Altså!... kan man det?
Category film anmeldelse
Jeg har før, her på bloggen, i forargede vendinger beskrevet, hvordan en anmelder nær havde afholdt mig fra at læse en god krimi ved at skrive hvem morderen var. Nu er det så sket igen, dog denne gang indenfor filmens verden. En anmelder fra filmmagasinet Ekko syntes, at han gjorde alle de danske biografgængere en tjeneste ved at afsløre morderen i filmen "Kandidaten". Filmen er efter hans mening så dårlig, at folk bør undlade at se den. Spar de penge. Og det er da også helt sikkert, at jeg ikke gider at se en *spændingsfilm*, hvor jeg kender morderen på forhånd.
Men skal det virkelig være op til en anmelder på et filmmagasin om jeg skal se en film eller ej? Han kan vejlede mig i, hvordan han selv oplevede filmen, men skal han også have lov til at ødelægge oplevelsen for mig og afskære mig muligheden for at bedømme filmen med egne øjne? Jeg er ikke i tvivl om, at han virkelig synes, at den film er spild af tid. Men hvordan kan han være sikker på, at jeg synes det samme? Dan Brown lå på toppen af bestseller listerne i månedsvis og var ikke til at komme i nærheden af herinde på biblioteket, men da jeg selv fik fat i "Da Vinci Mysteriet", gad jeg ikke at læse mere end 50 sider. Den bog var bare ikke mig. Er det så en dårlig bog? Burde jeg have læst de sidste 50 sider, så jeg kunne melde slutningen ud til hele den uvidende flok, der endnu ikke havde læst bogen og derfor ikke vidste bedre? Bare fordi bogen ikke var noget for mig, kan den jo være en fantastisk bog for så mange andre. Og selvom plottet ikke holder i en film, kan man sagtens gå derfra godt underholdt eller imponeret over special effects, skuespil præstationer eller andet der alligevel gjorde den værd at se.
Med andre ord, må jeg ikke godt selv få lov til at beslutte, hvilke bøger og hvilke film jeg vil bruge min tid på?
Jeg har før, her på bloggen, i forargede vendinger beskrevet, hvordan en anmelder nær havde afholdt mig fra at læse en god krimi ved at skrive hvem morderen var. Nu er det så sket igen, dog denne gang indenfor filmens verden. En anmelder fra filmmagasinet Ekko syntes, at han gjorde alle de danske biografgængere en tjeneste ved at afsløre morderen i filmen "Kandidaten". Filmen er efter hans mening så dårlig, at folk bør undlade at se den. Spar de penge. Og det er da også helt sikkert, at jeg ikke gider at se en *spændingsfilm*, hvor jeg kender morderen på forhånd.
Men skal det virkelig være op til en anmelder på et filmmagasin om jeg skal se en film eller ej? Han kan vejlede mig i, hvordan han selv oplevede filmen, men skal han også have lov til at ødelægge oplevelsen for mig og afskære mig muligheden for at bedømme filmen med egne øjne? Jeg er ikke i tvivl om, at han virkelig synes, at den film er spild af tid. Men hvordan kan han være sikker på, at jeg synes det samme? Dan Brown lå på toppen af bestseller listerne i månedsvis og var ikke til at komme i nærheden af herinde på biblioteket, men da jeg selv fik fat i "Da Vinci Mysteriet", gad jeg ikke at læse mere end 50 sider. Den bog var bare ikke mig. Er det så en dårlig bog? Burde jeg have læst de sidste 50 sider, så jeg kunne melde slutningen ud til hele den uvidende flok, der endnu ikke havde læst bogen og derfor ikke vidste bedre? Bare fordi bogen ikke var noget for mig, kan den jo være en fantastisk bog for så mange andre. Og selvom plottet ikke holder i en film, kan man sagtens gå derfra godt underholdt eller imponeret over special effects, skuespil præstationer eller andet der alligevel gjorde den værd at se.
Med andre ord, må jeg ikke godt selv få lov til at beslutte, hvilke bøger og hvilke film jeg vil bruge min tid på?
