Her er ingen undskyldning...

af Kristine Nygaard Ledet
Category anbefalinger læseklubber bogcaféer

De fleste af os kender nok til den der med at 'tage sig sammen'. Personligt oplever jeg to gange ugentlig dilemmaet, når jeg skal overbevise mit hoved, om at overbevise mine ben, om at tage sig sammen til at løbe en tur. En sød kollega foreslog at fylde mp3 afspilleren med gode lydbøger, for hvem kan stå for en god bog? Nu er det bare sådan, at en mp3 afspiller også er anvendelig i sofaen med en god kop te og noget lidt for sødt. Og der skal jeg så lige huske at tage mig sammen til, at det ikke er det, der er meningen. Skønnest ville det nok være, hvis der to gange ugentlig mødte en beslutsom person op og trak mig med ud i sol eller regn. Men så skal jeg lige tage mig sammen til at finde sådan én...
Hvorom alting er, så er der hjælp at hente her på biblioteket. Ikke til løbetræningen (desværre), men til at få taget sig sammen til at læse en anden bog end den slags du plejer eller bare til at få læst en bog. Og det ovenikøbet sammen med andre. Karin og Dorrit har endnu et par pladser i deres læseklubber, og på lørdag den 29. august fra kl. 10.30 afholder Karin og Charlotte endnu en af deres velbesøgte Bogcaféer. Her kan du læne dig tilbage, nyde en kop kaffe og et stykke chokolade, mens du lytter til,hvad du skal læse næste gang. Har du allerede oprettet din egen læseklub, men mangler noget at læse i, så har biblioteket et væld af forskellige læsekredsposer med 8 eksemplarer i hver, der kan lånes i 56 dage.

Med andre ord: Her er ingen undskyldning..

At tage sig sammen til at få læst en bog...

Comments



Post A Comment

Litteratursiden

Nyheder fra Litteratursiden.dk

Viborg Bibliotekerne

Viborgbib.dk - hjemmeside, adresser, gebyrer
Viborgbase.dk - søgebase, lånerstatus, fornyelse


Viborg Bibliotekerne | Viborgbase.dk | Kontakt blogmaster