Guernseys litterære kartoffeltærteklub
af Kristine Nygaard Ledet
Category klumme anbefaling
Skrevet af Charlotte Hvorslev
Ja, jeg indrømmer det, jeg har hugget en titel – en bogtitel altså. Den var så god, jeg kunne ikke lade være, og nu er den min, lidt i hvert fald.
I virkeligheden tilhører både titlen og historien mest den amerikanske forfatter Mary Ann Schaffer, men også en lille smule hendes niece Annie Barrows, som skrev det allersidste på bogen, da hendes moster blev alvorligt syg, inden hun kunne nå at blive helt færdig med den.
Guernseys litterære kartoffeltærteklub er en dejlig roman, som foregår – ja, på Guernsey. Hvor mange ved mon, hvad der egentlig foregik på den engelske kanal-ø under den sidste verdenskrig? Jeg gjorde ikke, og det gør bogens hovedperson den 32 årige forfatter miss Juliet Ashton bosat i London i 1946 bestemt heller ikke.
Men i januar 1946 hvor hun sidder i det bombehærgede London, modtager hun et brev fra Dawsey Adams, som bor i St. Martins sogn, Guernsey. Han har fundet en bog af sin yndlingsforfatter, Charles Lamb, på gårdens loft, og bogen har tilhørt Juliet, hendes navn og adresse er skrevet på indersiden af omslaget.
”Kan De sende mig navn og adresse på en boghandler i London? Jeg vil gerne bestille flere af Charles Lambs værker med posten” – sådan skriver han, og det bliver indledningen til et brev-venskab mellem de to.
Det er Dawsey Adams der fortæller Juliet om den litteraturklub, han er medlem af - ”Guernseys litterære kartoffeltærteklub”.
Efterhånden får han formidlet kontakt imellem hende og de øvrige medlemmer, som alle higer efter nyheder og impulser fra omverdenen efter fem krigsår i total isolation.
De har hver især både triste og muntre beretninger – men Juliet rystes især over beretninger om sult og savn af de børn, som mange af øboerne i sidste øjeblik nåede at få sendt i sikkerhed i England, men som de til gengæld ikke fik at se i flere år og for manges vedkommende sendte ud i det uvisse. Men også sjove historier som f.eks. da det lykkedes Mrs. Margery at skjule en gris for tyskerne og indkaldte alle naboer til slagtegilde og grisefest – det var ved den lejlighed, Den litterære kartoffeltærteklub så dagens lys.
Category klumme anbefaling
Skrevet af Charlotte Hvorslev
Ja, jeg indrømmer det, jeg har hugget en titel – en bogtitel altså. Den var så god, jeg kunne ikke lade være, og nu er den min, lidt i hvert fald.
I virkeligheden tilhører både titlen og historien mest den amerikanske forfatter Mary Ann Schaffer, men også en lille smule hendes niece Annie Barrows, som skrev det allersidste på bogen, da hendes moster blev alvorligt syg, inden hun kunne nå at blive helt færdig med den.
Guernseys litterære kartoffeltærteklub er en dejlig roman, som foregår – ja, på Guernsey. Hvor mange ved mon, hvad der egentlig foregik på den engelske kanal-ø under den sidste verdenskrig? Jeg gjorde ikke, og det gør bogens hovedperson den 32 årige forfatter miss Juliet Ashton bosat i London i 1946 bestemt heller ikke.
Men i januar 1946 hvor hun sidder i det bombehærgede London, modtager hun et brev fra Dawsey Adams, som bor i St. Martins sogn, Guernsey. Han har fundet en bog af sin yndlingsforfatter, Charles Lamb, på gårdens loft, og bogen har tilhørt Juliet, hendes navn og adresse er skrevet på indersiden af omslaget.
”Kan De sende mig navn og adresse på en boghandler i London? Jeg vil gerne bestille flere af Charles Lambs værker med posten” – sådan skriver han, og det bliver indledningen til et brev-venskab mellem de to.
Det er Dawsey Adams der fortæller Juliet om den litteraturklub, han er medlem af - ”Guernseys litterære kartoffeltærteklub”.
Efterhånden får han formidlet kontakt imellem hende og de øvrige medlemmer, som alle higer efter nyheder og impulser fra omverdenen efter fem krigsår i total isolation.
De har hver især både triste og muntre beretninger – men Juliet rystes især over beretninger om sult og savn af de børn, som mange af øboerne i sidste øjeblik nåede at få sendt i sikkerhed i England, men som de til gengæld ikke fik at se i flere år og for manges vedkommende sendte ud i det uvisse. Men også sjove historier som f.eks. da det lykkedes Mrs. Margery at skjule en gris for tyskerne og indkaldte alle naboer til slagtegilde og grisefest – det var ved den lejlighed, Den litterære kartoffeltærteklub så dagens lys.
Hvis nogen har set filmen ”Kære Hr. Boghandler” som netop også handler om et årelangt brev-venskab mellem en amerikansk kvinde og en boghandler i London, så har man bogens stemning, lige på en prik.
Da jeg var færdig med at læse, tænkte jeg jo noget i kartofler, og besluttede at mit kartoffelrepertoire burde udvides, ikke fordi der er noget i vejen med kogte, bagte og brasede… men alligevel, nu skulle det være. Så jeg købte 5 kg kartofler og lånte 3 kartoffel-kogebøger med hjem fra biblioteket.
Det gav lidt blandede resultater, som jeg ikke vil udbrede mig om her – bortset fra min ene succes. Min egen og familiens favoritopskrift fandt jeg i Sandra Leigh Draznins bog ”Kartofler”. En fin lille bog med 26 nemme retter. Her kan jeg anbefale kartoffelkager (rå, revne kartofler stegt på panden) med røget laks, cremefraiche og rødløg, uhmm…
Bøger der ligner ”Guernseys litterære kartoffeltærteklub”
Elizabeth Noble: Læsekredsen
Karen Joy Fowler: Jane Austen-klubben
Comments
Posted by At 10:23:49 On 01-06-2010