At genoptage en gammel hobby..
af Kristine Nygaard Ledet
Category anbefaling klumme
Skrevet af Sarah Schimmell Holm
Hobbyer kan være lidt ligesom venskaber, nogle har man hele livet og andre går tabt, men når man så mødes igen, er det som om man aldrig har været adskilt – sådan tror jeg at jeg har det med heste. Jeg er lige begyndt at ride igen efter 10 års adskillelse. Bevares, jeg har da redet en enkelt tur i skoven en 3-4 gange i de forgangne år, men mere er det ikke blevet til.
Fra jeg var 9 til 19 år tænkte jeg stort set ikke på andet end heste. Heste, heste, heste … og mit største ønske var selvfølgelig at få min egen hest. Den dag i dag er jeg nu glad for, at det ønske ikke blev opfyldt. De kræver rigtig meget pasning, opmærksomhed og sidst men ikke mindst en hel del penge. (Specielt når man ikke kan have den stående i baghaven.) Og da jeg nærmede mig puberteten, kom der også andre forvirrende tanker i mit hoved.
Category anbefaling klumme
Skrevet af Sarah Schimmell Holm
Hobbyer kan være lidt ligesom venskaber, nogle har man hele livet og andre går tabt, men når man så mødes igen, er det som om man aldrig har været adskilt – sådan tror jeg at jeg har det med heste. Jeg er lige begyndt at ride igen efter 10 års adskillelse. Bevares, jeg har da redet en enkelt tur i skoven en 3-4 gange i de forgangne år, men mere er det ikke blevet til.
Fra jeg var 9 til 19 år tænkte jeg stort set ikke på andet end heste. Heste, heste, heste … og mit største ønske var selvfølgelig at få min egen hest. Den dag i dag er jeg nu glad for, at det ønske ikke blev opfyldt. De kræver rigtig meget pasning, opmærksomhed og sidst men ikke mindst en hel del penge. (Specielt når man ikke kan have den stående i baghaven.) Og da jeg nærmede mig puberteten, kom der også andre forvirrende tanker i mit hoved.
Men nu er jeg blevet ”voksen”, gift og bor i et dejligt hus med plads til heste på grunden. Og her går min svigermors to skønne fjordheste og hygger sig. Pludselig meldte lysten sig igen!
Efter flere måneders ”gåen om den varme grød” fik jeg endelig meldt mig på et hold. Et hold med voksne kvinder og én dreng. Alt udstyret havde jeg jo: Ridehjelm, støvler, handsker osv. Det eneste jeg var nødt til at investere i, var et par nye ridebukser. Da jeg ”hev” de gamle på, opdagede jeg til min store forundring at de var blevet for små????? Ja ja, men som min mand siger: ”nye veje til større forbrug.”
Det er rigtig skønt at komme i gang igen, bortset fra ømheden. Efter ridetimen forsøger jeg at hoppe af hesten på en let og elegant måde … for derefter at vralte ind til stalden med hesten, alt imens jeg håber ingen lægger mærke til, at jeg har mistet evnen til at gå normalt. Dagene efter sætter jeg mig forsigtigt ned og KUN på polstrede sæder! Men mon ikke snart det går over!??
Da jeg beklagede min nød til min ridelære og sagde, at jeg slet ikke har de samme kræfter i benene, som jeg kunne huske jeg havde da jeg var 19, trøstede han mig med, at det tager laaaang tid før de er trænet op igen! Super!
Jeg har overvejet at læse den der bog af hesteviskeren Monty Roberts: Shy boy. Måske jeg kan hviske til hesten at den skal gå pænt, så jeg kan spare lidt på kræfterne.
Uta Over: Kend din hest
Lesley Bayley: Hvad tænker min hest
Aschehougs hesteleksikon
Kyra Kyrklund: Dressur med Kyra
Comments