Denne side er udskrevet fra viborg.dk

Borgerrådgiveren i Viborg Kommune

Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Viborg Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til Borgerrådgiveren.

Hvad kan du klage over?
Hos Borgerrådgiveren kan du få hjælp, hvis du ønsker at klage over Viborg Kommune eller ønsker hjælp til at sikre en god dialog med kommunen.

Du kan:
    • klage over kommunens sagsbehandling, personalets optræden og udførelsen af de kommunale opgaver, f.eks. undervisning, pasning i dagtilbud, hjemmehjælp og vejvedligeholdelse.
    • få hjælp til at komme videre med en klage
    • få hjælp, hvis du har svært ved at forstå en afgørelse fra kommunen
    • få information og rådgivning om, hvordan du klager over kommunens afgørelser, og hvem der kan behandle din klage
    • komme med forslag til, hvordan kommunens sagsbehandling og betjening kan forbedres

Borgerrådgiveren kan ikke behandle klager over:
    • Kommunens afgørelser (det faglige indhold i afgørelsen)
    • De politiske beslutninger, f.eks. om serviceniveauet i kommunen
    • Ansættelsesforhold i kommunen
    • Forhold som andre klageinstanser tager sig af
Hvis Borgerrådgiveren ikke kan behandle din klage, hjælper vi dig med at komme videre.

Henvendelse
Alle borgere i Viborg Kommune kan rette henvendelse til borgerrådgiveren.
Det er gratis at bruge Borgerrådgiveren.

Hvis du vil være sikker på at træffe Borgerrådgiveren, er det en god ide at lave en aftale.

Borgerrådgiver

Lise Bruun

Kontakt borgerrådgiveren

Lise Bruun
Vesterbrogade 15
8800 Viborg
Tlf.: 87 878600
eller
mobil: 41 93 34 44
Mail:borgerraadgiver@viborg.dk

Send sikker mail til borgerrådgiveren