Denne side er udskrevet fra viborg.dk

Låneregler og gebyrer


Det er gratis at låne!

Alle kan låne bibliotekets bøger, lydbøger, noder, tidsskrifter, cd-rommer, videoer, dvd'er og indspillet musik. Det gælder uanset hvilken kommune du bor i, blot du låner ved personlig henvendelse på biblioteket.



Lånerkort

Voksne lånere bruger sygesikringskort som lånerkort kombineret med pinkode. Ved oprettelse vises billedlegitimation. Børn og unge under 16 år kan få et lånerkort eller bruge sygesikringskort. Ved oprettelse vises legitimation med personnummer.

Kortet skal bruges, hver gang du låner. Kortet er personligt, og du er ansvarlig for de materialer, der lånes på kortet.

Hvis kortet bliver væk, skal du henvende dig til biblioteket, så vi kan spærre kortet for udlån.



Lånetiden

Lånetiden er 7, 14 eller 28 dage. Afleveringsdatoen fremgår af udlånskvitteringen.

Hvis du ønsker at forny lånet, skal det ske før lånetiden udløber. Hvis materialet ikke er reserveret, kan lånet forlænges - dog kun to gange.
Forny selv dine hjemlån på http://www.viborgbase.dk.



Påmindelser om lånetid og reserveringer via sms

Gennem et stykke tid har brugerne af Viborg Bibliotekerne efterlyst muligheden for at få en påmindelse om, at afleveringsfristen for de materialer, som de har lånt, nærmer sig.

Påmindelsen kan man få som SMS eller mail og koster 3 kr. pr. gang.

Man tilmelder sig ordningen på http://www.viborgbase.dk under "Lånerdata, Påmindelse".

Påmindelsen udsendes 3 dage før afleveringsfristen.

En SMS vil indeholde en kort besked om antal materialer, som snart skal afleveres, mens der i mail'en også er oplysning om, hvilke materialer det drejer sig om.

De 3 kr. som påmindelsen koster, lægges automatisk ind i mellemværende med biblioteket på samme måde som evt. gebyrer og kan ligeledes betales via http://www.viborgbase.dk.

Man kan også få reserveringsmeddelelser via SMS. Man tilmelder sig ordningen på http://www.viborgbase.dk under "SMS og e-mail ved hjemkommet materiale". Denne service er gratis.



Reservering af materialer

Hvis det, du ønsker at låne, er udlånt til en anden låner, kan materialet reserveres. Hvis vi ikke har det ønskede materiale, kan vi bestille det fra et andet bibliotek.

Det er muligt selv at reservere bibliotekets materialer - både hjemmefra via bibliotekets søgebase og på bibliotekets pc'ere. Det er også muligt at se hvilke materialer du har hjemme.

Du skal være registeret låner på Viborg Bibliotekerne for at kunne reservere, og du skal bruge dit låner-id og din pinkode. Har du ikke en pinkode, skal du først have lavet en før du kan reservere. Det får du ved henvendelse i bibliotekets ekspedition.

Vi gør opmærksom på at dit cpr-nummer krypteres når du reserverer via nettet, så du er sikker på at dit cpr-nummer ikke kan misbruges af andre. Man skal dog huske at "logge ud", hvis man bruger bibliotekets pc'ere.

Du får besked pr. brev, når materialet kan afhentes på biblioteket.



Besked via e-mail

Du kan også vælge at få besked via e-mail. Det gøres sådan: Gå ind på www.viborgbase.dk og klik på Lånerdata. Efter login vælger du punktet Opdater adresse, hvor du skal skrive din e-mailadresse.

Meddelelsen kan også fåes som SMS. Tilmelding på www.viborgbase.dk og klik på Lånerdata. Efter login vælger du punktet SMS/e-mail om hjemkommet materiale.

Meddelelsen om hjemkommet materiale er gratis. Du får besked straks materialet bliver afleveret. Hvis du tilmelder dig, vil du også fremover modtage hjemkaldelser på materialer, hvor lånetiden er overskredet.

Du er selv ansvarlig for, at vi har kendskab til den aktuelle adresse. Skift selv din post- og e-mailadresse på http://www.viborgbase.dk.

Klik her for at gå til bibliotekets søgebase.



For sen aflevering

Hvis materialerne ikke afleveres/fornyes til tiden, skal der betales gebyr.

Det er afleveringsdatoen og lånerkortet (barn/voksen), der bestemmer gebyrets størrelse. Hvis du afleverer flere materialer med forskellige afleveringsdatoer, vil der blive opkrævet gebyr for hver enkelt afleveringsdato.



Gebyrer (gældende pr. 1. januar 2007)

Overskridelse
Voksne
Børn
1-7 dage
20 kr.
10 kr.
8-14 dage
50 kr.
10 kr.
15-21 dage
100 kr.
25 kr.
22-35 dage
120 kr.
50 kr.
36-49 dage
220 kr.
75 kr.

22 dage efter lånetidens udløb sender biblioteket en hjemkaldelse. Hvis materialerne ikke er afleveret 7 uger efter lånetidens udløb, vil du modtage en regning. Gebyret er 220 kr. for voksne og 75 kr. for børn.

Hvis en regning ikke betales, vil sagen blive sendt til inkasso via Viborg Kommunes restanceafdeling. Der kan ikke lånes igen, før hele beløbet er betalt.



Erstatning

Materialer, som bliver væk, ødelægges eller ikke er afleveret 7 uger efter afleveringsdatoen, skal erstattes. Biblioteket fastsætter prisen.

Et flerbindsværk, musikalbum eller andre værker i flere dele, som kun kan købes samlet, kan kræves erstattet fuldt ud, selv om kun en del af materialet er ødelagt.

Hvis du finder et erstattet materiale igen, refunderer vi erstatningsbeløbet mod forevisning af kvittering. Kravet om evt. tilbagebetaling af erstatningsbeløb kan opfyldes i ét år.

Biblioteket er ikke ansvarlig for skader på apparatur, som opstår under benyttelse af f.eks. videoer, cd'er m.v.

Kulturudvalget

Udarbejdet af Finn Christiansen.

Sidst opdateret: 03/03/2010