Historien om Asmild Klosterhave

Ved østsiden af Søndersø findes Asmild Kirke, en af Danmarks ældste stenkirker.

I et pavebrev fra 1167 omtales for første gang Asmild Kloster, et nonnekloster af Augustinerordenen. I slutningen af middelalderen nedlægges Asmild Kloster, som nævnes sidste gang i 1461.

Kirken med klosteret mod syd har dannet et firefløjet anlæg omkring en indre klostergård. Hertil hørte en brønd, en klosterhave og en abildgård/frugtlund.

Idag kan på stedet ses omridset af klosteranlægget i belægningen syd for kirken med den dybe brønd og ved foden af den vestvendte skråning har landskabsarkitekt Marie Vedel-Rieper skabt en klosterhave som tegner et billede af hvilke planter, der har været kendt og anvendt i Danmark i perioden 1100 -1400 tallet.

Viborg Stiftsmuseum har i perioden 1961-70 foretaget udgravninger af klosterets vestfløj og den vestligste del af sydfløjen. Vest og sydfløj er opført i 1100-tallet. I midten af 1300-tallet blev kirken og klosteret ødelagt ved brand. Ved genopbygningen blev kirken reduceret i størrelse. Det tidligere omrids af kirken kan i dag aflæses af det røde farvebånd i granitbelægningen ved kirkens fod.

Bortset fra Asmild Kloster hører de mange klostre fra middelalderen til kirker på vestsiden af Viborg-Søerne:

Mariaklostret (1188) ved Domkirken, Franciskanerklostret/Gråbrødre Kloster (1235) i Sct. Mogens Gade, Dominikanerklostret/Sortebrødre Kloster (1246) i Sct. Mikkels Gade, Sankt Budolfi Kloster (1263) i St. Sct. Peders Stræde, Johanitter Klostret (1285) med kirkegård, abildgård og humlehave i Sct. Ibs Gade ved Pilehaven.

Asmild Klosterhave er anlagt i 1998, og er skænket til Viborg Kommune af Dansk Planteskoleejerforening ved foreningens 100 års jubilæum. Haven er inddelt i fire kvarterer, der rummer en plantesamling fra 1100 -1400 - tallet, baseret på de arkæologisk fund af planterester i Danmark.

Ud fra tidligere udgravninger og botaniske analyser ved Søndersø er det muligt at få et indblik i fortiden i Viborg.
Aflejringer i Søndersø viser, at der på stedet har været en bybebyggelse med håndværkere, der har arbejdet med læder, ben, metal og naturmaterialer fra søbred, hede, mose og skov.

Flere planter med tilknytning til sø, mose og hede har været brugt som råmateriale:
siv og rør til tagtækning, børster og kurvearbejder; hedelyng til dyrefoder, brændsel, koste og tagtækning og pors til ølbrygning.

I jordprøver fra Søndersø dateret til vikingetid og middelalder er fundet rester af kornskaller fra rug, byg, og havre; frø af jordbær, hindbær, brombær, æble, hestebønne, hør og opiumvalmue.
Fund af planterester kan være med til at give et billede af den daglige kost og de produkter, der har været dyrket og i handel i Viborg. Der er ikke fundet spor af eksotiske fødevarer, som kunne tyde på fjernhandel med sydlige lande.

Frø af hør er fundet i mindre mængder og kan være spist i brød og grød. Opiumvalmuens frø har også været spist og anvendt som smertestillende og søvndyssende middel.
De hidtil ældste fund af frø i Danmark af opiumvalmue og svaleurt er sket i Viborg. Svaleurt har været anvendt til behandling af ringorm, tandpine og pest.

De middelalderlige lægebøger er de rigeste kilder på plante- oplysninger, heriblandt Harpestreng fra 1300-tallet. Planterne er især kendt og anvendt for deres lægende egenskaber. Den medicinske udnyttelse af planterne er sket ved enten at male, koge eller lave udtræk af planterne, og dernæst anvendt i små doseringer.

Først ved grundlæggelsen af klostre bliver forædling og dyrkning af frugttræer almindelig udbredt. I 1180 indskrives på Æbelholt Kloster i Hillerød podekviste af forædlede æblesorter fra Frankrig.

Udover fødemiddel har æblet været anvendt som medicin. Både stegte og rå æbler anbefales til regulering af fordøjelsen.

Haveplanen for Asmild Klosterhave er opbygget efter en enkel geometri. De fire æbletræer symboliserer den tidligere abildgård syd for haven, som
har bestået af regelmæssigt plantede frugttræer.

Klosterhavens forhøjede bede hører til middelalderens gartnerpraksis. Baggrunden for opbygning af de ophøjede jordbede må være gamle tiders opfattelse af, at en årlig grundig gennemgravning og en omhyggelig dræning af plantebedene var påkrævet for at opnå en god plantevækst. Med spade blev bedene afskåret og holdt med klappede kanter for at modstå regnens erosion.
Brugen af lave pilehegn er en beskeden og enkel måde at hegne og markere arealer på, og er allerede kendt fra vikingetiden.

Historiske begivenheder kan også afspejle sig i navne. Eksempelvis rød hestehov, der vokser langs Søndersø, er kendt under navnene Niels Bugges blod, Ridder Bugges blod, Niels Bugges roser og Buggeblodskræppe. Niels Bugge fra Hald blev myrdet i Middelfart i 1359, hvilket tyder på, at planten stammer fra den tid. Rød hestehov - også kaldet pestilensurt- blev i 1300-tallet brugt mod pest.

Ved gamle borg- og klosterområder kan endnu findes dvaleplanter. Det er påvist, at blandt andet bulmeurt kan bevare spireevnen i århundreder, hvis de rette fugtigheds- og temperaturforhold er til stede i jorden. Frø af bulmeurt er fundet i en kvindegrav fra ca. år 950 på vikingeborgen Fyrkat ved Hobro.
Filtbladet kongelys er påvist ved den forlængst nedrevne bispegård (1580), der lå på bakken ca. 200 meter øst for Asmild Kirke og Kloster.
Området er udgravet i 1962 af Viborg Stiftsmuseum.

Bog om Asmild Klosterhave kan købes for 40 kr. ved henvendelse til Borgerservice, Sct. Mogens Gade 5, Viborg eller på Turistbureauet i Viborg. Du kan også rekvirerer den via e-mail på adressen bs-borgerservice@viborg.dk