Trækstien ved Gudenåen

Gudenåen fra Kongensbro til Åbro ved Langå Trækstien er en charmerende, stedvis primitiv vandresti. Den følger stort set den gamle sti langs Gudenåen, som pramdragere og heste brugte, da de trak pramme med gods op mod strømmen på vej fra havnen i Randers til Silkeborg. Det var tiden før jernbaner og de store landeveje. Stien går gennem vekslende landskaber med spændende skove, langs den smukke Tange Sø og gennem marker med græssende dyr. Fra stien er der adgang til Elmuseet ved Tange og Busbjerg, som er en stor naturfredet bakkeknude med storslået udsigt over Gudenådalen. Lystfiskere kan købe fiskekort til delstrækninger. Strækningen udgør 33 km af den i alt 80 km lange Træksti fra Silkeborg til Randers. Stien er sikret ved naturfredning og på hele strækningen åben for gående færdsel. Stien ligger mange steder tæt ved vandet, og nogle strækninger kan i regnfulde perioder og med høj vandstand i åen være lukket på grund af oversvømmelse. Da stien ofte forløber gennem marker i drift, sker der ofte forandringer på stien, f.eks. ophør af græsning, så græsset bliver meget højt, eller indhegning af nye arealer, så stien bliver spærret. Hvis du som gæst oplever problemer med at færdes på stien, vil vi derfor meget gerne høre om det, så vi kan løse problemerne. Klik ind på de enkelte strækninger for at få mere at vide om Trækstiens aktuelle tilstand. Her finder du også navnet på de personer, som du kan kontakte, hvis du vil vide mere inden din tur eller hvis du har oplysninger om spærringer på stien. Danmarks Turistråd udnævnte i 2003 Gudenå-trækstien til "Danmarks bedste hemmelige ferietip". Det gjorde de på grund af et ægtepars beskrivelse af deres vandretur fra Randers til Silkeborg. Selv om Trækstien mest er for vandrere, findes der strækninger, hvor man sagtens kan have børn med. 1. Landskab Gudenåen er med sine 160 km Danmarks længste vandløb. Med udspring ved Tørring i Midtjylland løber den efter mange sving ud i Randers Fjord. Den afvander undervejs et meget stort areal (ca. 2.600 km2). Ådalen er dannet af de enorme mængder vand, der smeltede i løbet af de tusinder af år, istiden varede. Isdækket var flere hundrede meter tykt. Vandet samlede sig i mægtige floder, der formede dalen, dels under isen, dels uden for isen, indtil den smeltede færdig for ca. 12.000 år siden. - Og dalens oprindelse er måske endnu ældre. 2. Natur Ved Tange Sø findes et varieret fugleliv, blandt andet nattergal, isfugl, toppet lappedykker, bjergvipstjert, fiskehejre og forskellige andefugle. Her findes en stor koloni af råger, og især i træktiden overnatter her tusindvis af hætte- og stormmåger. Måske ser du en fiskeørn. I skovene øst for Tange Sø findes en fast bestand af kronvildt og i den sydlige del kan du være heldig og se sortspætten. For lystfiskere rummer å og sø gode muligheder for gedde og aborre, og på strækningen fra Tange mod Randers også laks og ørred. Du skal dog have fiskekort, for eksempel på turistkontoret. Der er chancer for at finde spor af odder i uforstyrrede dele af området. . 3. Kultur Sejladsen: Pramfarten på åen startede måske allerede i 1400-tallet, men havde sin storhedstid i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor op til 200 pramme fragtede varer mellem Silkeborg og Randers. Prammene - eller ”kågene” som de blev kaldt - var lastet med op til 25 tons papir, mursten, tørv, kalk, tov eller lignende. Fra Randers gik pramdragerne langs bredden og trak prammene med liner over skulderen - mod strømmen - helt til Bjerringbro. Her måtte arbejdet overtages af heste på grund af den stærke strøm. Fra Silkeborg og tilbage til Randers kunne man derimod sejle med strømmen næsten kun ved hjælp af stager og sejl. I Randers blev varerne omlastet og sendt videre, blandt andet til København. Sejladsen fik økonomisk betydning for egnen, for nu blev det pludselig muligt at transportere tunge varer ud til kysten. For eksempel lå der i området ikke færre end 11 teglværker i slutningen af 1800-tallet. Herfra blev forekomsten af ler udnyttet til fremstilling af teglsten, som blev fragtet ad åen. Pramfarten stilnede af, da jernbanen kom til Silkeborg i 1871, men fortsatte dog helt til omkring 1920, hvor det ny el-kraftværk, Tange-værket, med sin opstemning af åen blev en for stor forhindring. I dag er det især sejlads med kanoer, der skaber trafik på åen, hvor begejstrede turister padler sig til ny oplevelser. Tange Sø: Den store sø mellem Kongensbro og Tange er kunstig. Opdæmningen blev foretaget i 1920 for at skaffe vand til Tangeværket - et kraftværk, der dengang dækkede 1/4 af strømforbruget i Jylland (nu om dage svarer det til 3.000 danske familiers årlige elforbrug eller ½ promille af hele Danmarks elforbrug - se mere på Gudenaacentralens hjemmeside Der blev også bygget en fisketrappe, så flest mulige fisk kunne passere op til gydepladserne. El-museet: Ved kraftværket, der stadig er i brug, er indrettet et museum om vandkraft, om elektricitetens udnyttelse og historie og en udstilling om vindkraft - se mere på Elmuseets hjemmeside. Busbjerg: For blot 50-60 år siden blev mange af åens dalsider græsset og mange var derfor åbne og lyngklædte; og et par af de mest markante arealer blev naturfredet i 1953, blandt andet den markante bakkeknude Busbjerg, lidt vest for Ulstrup. Men da græsningen siden stoppede, var området ved at springe i skov igen. For at bevare Busbjerg som åben hedebakke og for at forbedre udsigten og den offentlige adgang rundt i området, blev fredningen forbedret og udvidet til de nuværende ca. 18 ha. Som led i en naturplejen er ryddet området for træer og buske, og området græsses af får. Siden 1946 har der været afholdt årlige ”Busbjerg-stævner”. I en årrække med taler af ledende personligheder, i dag med gennemførelse af ”Busbjerg-spil”, hvor amatørskuespillere fra egnen spiller kendte skuespil og musicals fra friluftsscenen. 4. Adgang Trækstien: Kortborde med information er opstillet på P-pladser ved offentlige veje, hvor de krydser åen, fx ved byerne Kongensbro, Ans, Bjerringbro og Ulstrup. Stien er afmærket. Du må belave dig på, at stiens tilstand varierer alt efter hvilken årstid, du kommer på – ligesom da pramdragerne brugte den. Efter meget regnfulde perioder kan stien være oversvømmet også om sommeren, men under normale vejrforhold kan man gå tørskoet på hele stien fra den 20. maj til den 1. oktober. Kommunen slår vegetationen 4-5 gange i løbet af vækstsæsonen. Opdaterede oplysninger kan du finde på de fire detailkort. For handicappede er stien uegnet - bortset fra strækningen fra Ans Bro til Tangeværket, hvor stien forløber på eksisterende skovveje. Ved Ans Bro er der handicapegnet rasteplads og toilet for brugere i manuel kørestol. Busbjerg (i Favrskov Kommune): Der er adgang til fods på hele det fredede område. En afmærket natursti fører rundt på arealet og derfra ned til en rasteplads ved Gudenåen. Stien er vist på en informationstavle på P-pladsen, hvor der også er borde og bænke. På rastepladsen og på skuespilpladsen er der toilet. Sidstnævnte toilet kan bruges af bevægelseshæmmede. Den afmærkede sti er en trampesti, stedvis med stærk stigning. Barnevogn kan medtages til skuespilpladsen. Primitive lejrpladser og campingpladser: Kan benyttes såvel af vandrere på Trækstien som af folk på kanosejlads. Fiskekort og udlejning af kanoer: Spørg i turistkontoret, fx i Viborg. Hund i snor er kun tilladt på en kort strækning gennem de bynære områder ved Bjerringbro og Ulstrup. Der er der skiltet om på stien. Elmuseet i Tange: Her findes café og her kan ses den eneste bevarede pram fra Gudenåen. Der er adgang fra vejen Bjerringbro-Rødkjærsbro (rute 525), og Trækstien fører lige forbi museet. 5. Kort med de fire delstrækninger   ---------------------------------------------------------------------------------------- 5.1.Trækstien Randers - Fladbro Randers Kommune har ansvaret for denne strækning, som følger den offentlig sti på nordsiden af åen. Kommunen slår vegetationen på stien 1 gang om måneden i vækstsæsonen. I vinterhalvåret kan strækningen fra Randers til Svejstrup Bæk være lukket på grund af oversvømmelse. Nærmere oplysninger herom fås ved henvendelse til Randers Kommune. Se i øvrigt de lokale seværdigheder på turistkontorets hjemmeside: Randers Turistbureau ---------------------------------------------------------------------------------------- 5.2. Trækstien Fladbro - Åbro Favrskov Kommune og Randers Kommune har ansvaret for denne strækning, som er anlagt som en trampesti over privat ejendom. Vegetationen på stien slås 4 gange i løbet af vækstsæsonen. I vinterhalvåret kan strækningen fra Fladbro til Stevnstrup være lukket på grund af oversvømmelse. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til: Favrskov Kommune eller Randers Kommune. Se iøvrigt de lokale seværdigheder på turistkontorets hjemmeside: Randers Turistbureau. . ---------------------------------------------------------------------------------------- 5.3. Trækstien Åbro - Kongensbro  På denne strækning løber stien igennem Favrskov Kommune og Viborg Kommune. Kommunerne har ansvaret for at passe denne strækning, som er anlagt som en trampesti over privat ejendom. Kommunerne slår vegetationen på stien 4-5 gange i løbet af vækstsæsonen på strækningen fra Åbro til Kongensbro. Stien er åben i sommerhalvåret på hele strækningen fra Åbro til Kongensbro, men den kan dog være meget våd i moseområder tæt på åen, når det har regnet meget. Stien er farbar hele året på strækningen Kongensbro-Tangeværket.   Nærmere oplysninger herom fås ved henvendelse til: Viborg Kommune ved skovfoged Merete Nielsen eller Favrskov Kommune. Se i øvrigt de lokale seværdigheder på turistinformation på Viborg-egnens hjemmeside: www.viborg-egnen.dk . ---------------------------------------------------------------------------------------- 5.4. Trækstien Kongensbro - Silkeborg  Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet har ansvaret for denne strækning, som er offentligt ejet. I vinterhalvåret kan strækningen fra Resenbro til ringvejsbroen være lukket på grund af oversvømmelse. Nærmere oplysninger herom fås ved henvendelse til: Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet. Se i øvrigt de lokale seværdigheder på turistkontorets hjemmeside: Silkeborg Turistbureau ----------------------------------------------------------------------------------------   6. Folder Folderen kan fås på : Turistkontorer, biblioteker campingpladser langs Gudenådalen og museer. Mulighederne for at vandre på hele Trækstien er beskrevet i folderen : Trækstien Randers - Silkeborg Naturområderne Busbjerg og de nærliggende Hvorslev Bakker øst herfor omtales i det tidligere Viborg Amts folder: "Vandkraften på Viborg-egnen". Ejer: Trækstien fra Kongensbro til Åbro ved Langå ejes af private lodsejere. Også området ved Busbjerg er privatejet. 7. Historie om Gudars å    Som det ses af stavemåden, er Guden-åen viet til guderne. Der var en pige med i spillet. Else hed hun, og der gik ry af hendes skønhed. Halvguden Gudar røvede hende, men hendes rasende far søgte råd hos den kloge mand i Tørring. Gudar var flygtet nordpå med Else i sin kærre, men den kloge mand sendte vandet efter dem. Så sprang da alle kilder, og så løb da alle de bække i en forenet strøm efter Gudar, der piskede på hestene. Men ved Randers indhentede floden Gudar, som omkom ynkeligt i dybet. Pigen og hestene blev reddet i land, og siden da har piger og heste i Randers haft et ganske særligt ry. Og Gudars å lever endnu. Det gør Gudar for så vidt også. Han står ved Nørgaards Højskole på Vestre Ringvej i Bjerringbro. Man kan simpelt hen ikke undgå at få øje på ham.

Sidst opdateret: 08/14/2008

Abonnér på: "Naturoplevelser" og få en nyhedsmail, når der sker nyt. E-mail   Læs mere om nyhedsmailen