- Tekst
- Læs op
- Føj til foretrukne
- RSS
- Seværdigheder
- Aktiviteter
- Overnatning
- Spisesteder
- Kulinariske oplevelser
- Guidede ture
- Sejlads
- Cykelferie
- Lystfiskeri
- Golf
- Naturoplevelser
- Tilbud til grupper
- Kontakt
- Brochurebestilling
- Vil du vide mere?
Stjerneruter på Viborg-egnen
Cykelferie i stjerneklasse!
Viborg-egnen er oplagt til cykelferie. Her kan du opleve den smukke natur på tætteste hold. Cykelferie på Viborg-egnen bringer dig vidt omkring. Der er blandt andet udviklet 24 skønne cykelture - stjerneruterne, der har udgangspunkt fire forskellige steder, nemlig Viborg, Bjerringbro, Hjarbæk og Ulbjerg. Alle turene begynder og slutter samme sted, så du kan slappe af og ikke skal tage hele din oppakning med på turene. Turene varierer fra 10 til ca. 70 km og byder på oplevelser for alle. Det gælder hele familien, de rutinerede cykelryttere og for dem, der gerne vil nyde naturen i eget tempo. Turene er tilrettelagt således, at de hovedsageligt går langs de mindst befærdede veje og ad cykelstier.
Fakta
Til hver af de fire stjerneruter er der:
Læs om de fire stjerneruter på Viborg-egnen:
Stjernerute Viborg bringer dig vidt omkring. Her er der rig lejlighed for at opleve den varierede natur, der omkranser byen. Oplev de store grønne løvskove, vidtstrakte hedearealer, frodige ådale og fjordens salte vand. De syv cykelture går bl.a. gennem Kongenshus Hede, Ø Bakker og rundt om Hald Sø. På cykelturene er der indlagt oplagte hvil – fx ved kalkgruberne i Daugbjerg og Mønsted, Verdenskortet og Elmuseet. Stjernerute Viborg byder også på en cykeltur til kendte og ukendte steder i Viborg. Stjernerute Bjerringbro tager udgangspunkt i Bjerringbro og den skønne natur omkring Gudenåen. På de fire cykelruter kommer du bl.a. forbi Tange Sø og Bruunshåb med den charmerende gamle papfabrik. En del af stjerneruten følger den historiske pramdragersti, hvor pramme i gamle dage blev trukket langs Gudenåen. Stig af cyklen og tag et hvil ved Elmuseet, som er et paradis for store og små pilfingre.
Stjernerute Ulbjerg byder på skønne naturoplevelser langs fjord, ådale og hedearealer. Her kan du følge syv forskellige cykelruter rundt i området. Du kan opleve det friske pust fra Hjarbæk Fjord, Ulbjerg Klint og de smukke Tulsbjerge, der består af hele 17 gravhøje på en lang række. Du kan i bogstaveligste forstand komme hele verden rundt hos Verdenskortet samt besøge det levende museum - Hvolris Jernalderlandsby.
Stjernerute Hjarbæk giver oplevelser i stjerneklasse. En af de seks cykelruter går rundt om Hjarbæk Fjord, der byder på et naturskønt område med et rigt dyreliv. Du kan også cykle til et af Danmarks mest imponerende naturområder, Dollerup Bakker og Hald Sø. Mærk historiens vingesus ved Finderup, hvor kong Erik Glipping blev myrdet i 1286 og kør gennem de imponerende hedearealer til Danmarks undergrund i Daugbjerg og Mønsted, hvor du kan tage på opdagelse dybt inde i kalkgruberne.
Book din cykelferie her
Vi har gjort cykelferie til vores speciale, og har derfor også opnået VisitDenmarks godkendelse som cykelvenligt område. Her er det nemt at finde overnatning, der tager særlige hensyn til cyklisternes behov med bl.a. tørrerum, cykelparkering og lappegrej. Vi har udviklet færdige cykelpakker med overnatning for enhver smag. Alle pakkerne indeholder cykelkortmateriale, Viborg T-shirts og byvandring i Viborg. Cykelpakkerne kan bookes direkte hos Viborg Turistbureau. Du kan også leje cykel hos os.
Se de mange cykelpakker og læs mere om cykeludlejning her.



Nytorv 9
