Børnefamilier er meget velkomne i Kunsthal Brænderigården, og alle børn og unge under 18 år har gratis adgang.
Vi tilbyder forskellige aktiviteter for børn og unge samt for børnefamilier, bl.a. billedjagt, familieomvisninger og forskellige ferieaktiviteter.
Oplevelseskuffert
Alle børn kan gratis låne en oplevelseskuffert i caféen og gå på opdagelse i de aktuelle udstillinger.
Kufferten rummer kreative udfordringer, sjove indgangsvinkler og inspiration til at komme tættere på kunsten og i fællesskab opdage nye sider ved den.
Med kuffertens indhold kan du udforske de udstillede værker ved at tegne, male, pusle, kigge osv.
Praktisk
Tegnerekvisitter
Alle er velkomne til at tegne i Kunsthal Brænderigården
Tegnebræt, papir og farvekridt kan lånes gratis i caféen.
Medbragt mad
Medbragte madpakker og drikkevarer må meget gerne nydes i Brænderigården have eller gårdrum.
Barnevogne
Det er muligt at komme rundt i hele huset med barne- og klapvogne. Indgang i østfløjen overfor Golf Hotel Viborg.
Vi glæder os til at se jer på Kunsthal Brænderigården!