Denne side er udskrevet fra viborg.dk

2004




AMSTERDAMNED

Kunsthallen Brænderigården præsenterer med udstillingen AMSTERDAMNED en række internationale kunstnere med rødder i Amsterdams kunstscene.

De udstillende kunstnere er:
Liesbeth Abbenes (NL), David Miles (GB), Carlos Amorales (MEX/NL), Jane Bendix (DK), Lars Arrhenius (S), Eva Knutz (DK/NL), Lise Haller Baggesen (DK/NL), Gisjs Assmann (NL), Pim Komen (NL) & Karen Murphy (IRL/NL)




Gennem værker inden for tegning, maleri, fotografi, skulptur, video og installation præ-senterer de ni kunstnere forskellig brug af fortællingen i samtidskunsten. Det man mø-der på udstillingen kan f. eks. være en traditionelt fortalt historie med et tidsforløb, eller det kan dreje sig om komprimerede billeder, som giver tilskueren et glimt af en betyd-ningsbærende episode, som man selv kan digte videre på.

Alle udstillingens værker kommenterer, gennem de forskellige udtryksformer, aspekter af nutidsmenneskets livsvilkår. Disse bliver af kunstnerne belyst og forstørret eller pillet fra hinanden med sans for detaljen. Det betyder, at tilskueren konfronteres med selve tilværelsen, hvilket kan forekomme positivt men også foruroligende og pinagtigt. Heraf udspringer den ildevarslende flertydighed i titlen AMSTERDAMNED.

Udstillingen ledsages af et katalog, som præsenterer kunstnernes arbejder og dertil en tekst af journalist Arjan Reinders, der beskriver den enkelte kunstners værk samt bag-grunden for Amsterdams fremtrædende position på den internationale kunstscene.


AMSTERDAMNED kan ses på Kunsthallen Brænderigården i perioden 27. november 2004 – 16. januar 2005.
Åbningstider: tirsdag – søndag kl. 13 – 17.
Tlf. 8725 2605/2606

Udstillingen er støttet af Kunststyrelsen fagudvalget for billedkunst og British Council

Karen Lintrup
Udstillingsleder


Hjördis Haack
maleri 1999 - 2004

Kunsthallen Brænderigården ønsker med denne udstilling at sætte fokus på Hjördis Haack, en af nutidens fremmeste kunstnere, for hvem maleriet har en central position. Gennem en række arbejder, heraf flere helt nye, vil ud-stillingen give et væsentligt indblik i et kunstnerisk univers, hvor udtrykket bevæger sig i grænselandet mellem abstraktion og figuration. Karakteristisk for Hjördis Haacks værker er de store lærreder, og man vil kunne iagttage, hvorledes hun mesterligt behersker dette format.

Hjördis Haack er uddannet ved kunstakademiet i Stockholm og har siden bo-et i Danmark i en længere årrække. Hun har markeret sig på bedste måde gennem udstillinger og adskillige udsmykningsopgaver. Således har hun i 2003, med støtte fra Statens Kunstfond, fuldført en betydelig og meget rost udsmykning til foyeren ved Viborgs ny musiksal.





Det er en stor glæde at kunne vise denne markante separatudstilling, som er støttet af Kunststyrelsen, fagudvalget for billedkunst.




Kunsthallen Brænderigården 9. oktober – 21. november 2004
Riddergade 8, Viborg tlf. 8725 2605 tirs.- søn. 13-17

Karen Lintrup
Udstillingsleder

REINKARNATION
Fra postmodernisme til realitymaleri

Clairvoyante Villy ser nationalismen stikke sit hoved fremKunsthallen Brænderigården præsenterer en betydelig udstilling med malerier af billedkunstner Peter Carlsen, der sætter fokus på den moderne kulturs betydning for vores forestillinger og værdinormer.

I udstillingens katalog skriver Peter Carlsen bl.a. om sine værker, som han kalder realitymaleri: ”Iscenesatte hændelser og billedfragmenter ”samples” og fortolkes frit, hvorved de store fortællinger genopstår på ny. Billederne er ofte fremstillinger af den eventkultur, der iscenesætter det moderne livs begivenheder, kriser, modsætninger og sammenbrud, og kan aflæses som aktuelle kommentarer til mediernes fremstilling af virkeligheden.”

Villys verdenGennem et satirisk og humoristisk formsprog, og ofte med sig selv som iscenesat hovedperson i fortællingerne, kredser Peter Carlsens arbejder især om reklamernes billeder af materialismens overdådigheder, mediernes glamourøse rollemodeller samt fokuseringen på det erotiske.

Det er et unikt kunstnerisk univers man møder i Peter Carlsens værker, hvor mediebilleder genfødes i nye billeder, hvilket giver en interessant og tankevækkende dialog samt flertydighed.

Nogle af udstillingens værker er portrætmalerier. I disse værker er satiren ikke til stede. Skildringen af personligheden har her været det væsentlige. Men samtidig har værkerne referencer til kunsthistoriske portrætbilleder, hvilket kan ses som kommentar til denne genres tradition for at idealisere.

Peter Carlsen er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi og er repræsenteret på flere danske kunstmuseer.

Disse hænder kan skabe


Kunsthallen Brænderigården 21. august – 3. oktober 2004
Riddergade 8, Viborg.
Tlf. 8725 2605
tirsdag – søndag kl. 13-17
www.braenderigaarden.dk

Arrangeret i samarbejde med Viborg Kunstforening.

Udstillingen er støttet af Kunststyrelsen, fagudvalget for billedkunst.

Karen Lintrup
Udstillingsleder

Tale til himlen

En udstilling med værker af Torben Ebbesen
arrangeret i anledning af reformationsjubilæet
i Viborg 2004

Reformationen i Danmark i 1536 medførte store kulturelle omvæltninger. Den begyndte i Viborg, idet den lutherske lære blev indført her allerede i 1529. Forud for denne begivenhed havde johanittermunken Hans Tausen i en periode opholdt sig i byen, hvor han forkyndte den nye lære under store protester fra den katolske kirke.

I 2004 er det 475 år siden, reformationen sejrede i Viborg. Denne skelsættende begivenhed ønskede Kunsthallen Brænderigården at markere med en betydelig udstilling.

Det var derfor en stor glæde, at billedkunstner Torben Ebbesen modtog invitationen til at formidle de historiske begivenheder i et samtids-kunstnerisk billedsprog. Brænderigården pegede på Torben Ebbesen til denne udstilling på grund af hans unikke udtryksform, hvor værkernes betydningsbærende elementer ofte er i en dialog, der kan være modsætningsfyldt, hvilket kommer til udtryk gennem konfrontationen mellem tilsyneladende uforenelige materialer. Men som det kan opleves ved et nærmere studium af Torben Ebbesens arbejder, fører dialogen fremad mod nye sammenhænge, som tilmed kan have en metafysisk karakter.

Billedkunstner Torben Ebbesen har ud fra overvejelser omkring reformationens tankegang og problematikker opbygget udstillingen ”Tale til himlen”, der viser nye og enkelte ældre skulpturagtige værker samt vægarbejder. Værkerne er udført i forskellige materialer, og de giver såvel æstetisk som indholdsmæssigt et interessant udsagn om reformationen.

Udstillingen er formidlet gennem et væsentligt katalog med tekst af Karsten Thau samt gengivelse af de viste værker.

”Tale til himlen” kan ses i periode 28. maj – 15. august 2004
på Kunsthallen Brænderigården· Riddergade 8 · Viborg
tirsdag – søndag kl. 13-17.
www.braenderigaarden.dk

Karen Lintrup
Udstillingsleder



Brændingsskulptur

På billedet ses Jørgen Hansen igang med klargøringen af den kommende brændingsskulptur sammen med 2 hjælpere. Følg med i brændingen, som varer fra 20. maj til 4. juni i forbindelse med Reformationsjubilæet i Viborg. [Flere billeder]

Se billeder af den færdige skulptur [her].





CountrySite - utopi eller virkelighed?

Hvad er kunstens rolle og ansigt i et samfund, hvor grænserne mellem by, forstad og land er i stadig forandring?

Kunsthallen Brænderigården sætter udstillingen CountrySite fokus på forskellige indfaldsvinkler af samtidskunstens betragtninger af forholdet mellem land og by.



Arkitektur og byplanlægning samt den globale økonomi lægger til stadighed linierne til nye bystrukturer i verden. Kontorbygninger med glatte facader skyder op som følge heraf, og midtbyerne står tomme og affolkede efter arbejdstid.
Flere broer mellem ø og fastland gør afstanden mellem provins og by kortere, og internettet fjerner helt distancen mellem hjem og arbejdsplads.
Nye eksistensmuligheder i området mellem by og land opstår i kølvandet heraf: Kan vi afskære os fra omverdenen, og dyrke egen økologisk køkkenhave, få plads til børnene og leve i pagt med naturen? Findes den isolerede landidyl overhovedet? At bo i et hus på landet er nærmest en arketypisk drøm for nogle, men også et mareridt for andre: Landsby-tristesse - den affolkede landsby omkring en landevej: tomme forretningsvinduer og huse til salg og allerhøjst en tank-selv benzinstation eller en kiosk. Lokalmiljøet er reduceret til området omkring benzintankens neonskær.
Det er det, man oplever på en tur gennem de mange marginale områder af provinsen eller små forstadsbyer.
Hvordan kan land og by beboes, indtages, optages i dag og i fremtiden, så den er menneskelig?

Hartmut Stockter

Samtidskunstens rolle bliver vigtig i denne sammenhæng. Den er en sammensat størrelse, der kan antage mange ansigter og forvandle sig efter forholdene som en kamæleon.

Jesper DalgaardI samtidskunsten kan man på tværs af alle eksisterende strukturer (faglige, såvel sociale som økonomiske) aflæse tingenes virkelige tilstand. Her og nu.
Samtidskunsten laver et snit gennem lagene og danner nye sammenhænge.

I vidt forskellige medier som video, skulptur, installation og hybride sociale kunstformer, viser CountrySite således et lille udsnit af samtidskunstens mange initiativer, kommentarer og ansigter, der omhandler beboelse og civilisation i krydsfeltet mellem land og by: Overlevelse af og indlevelse i modernismens utopier og efterdønninger her i begyndelsen af det 21. århundrede.

CountrySite - utopi eller virkelighed? Døm selv!

Thomas Wolsing
kurator


”Farverige” - Harald Leth

Kunsthallen Brænderigården præsenterer i februar og marts måned en markant udstilling med titlen ”Farverige” Harald Leth (1899-1986). Visningen sætter fokus på et unikt kunstnerisk univers gennem 90 malerier, der vidner om, at naturen hovedsagelig har været Leths inspirationskilde, og at han har gengivet det sansede i maleriske fortolkninger, der er andet og mere end spejling af naturen.

Udstillingen viser ydermere det serielle i Harald Leths produktion - hans vedvarende gentagelse af de samme motivkredse, landskaber, badende kvinder, fugle, opstillinger, stjernebilleder, m.v. samt de essentielle forudsætninger, der går bagud til dansk og nordisk kunst. Her er der nok mere tale om en katalysatorfunktion end direkte indflydelse, men det er oplagt, at den danske tradition fra Lundbye, Købke og Dreyer over Philipsen, fynboerne og Giersing, Weie og Larsen Stevns hører med i Leths bagage. Høst nok mindre end antaget, når der ses bort fra de helt unge år, hvor Leth i en periode boede på Bornholm.

      


Harald Leth var, ved siden af sin malergerning, en meget bevidst forskernatur og kunstskribent. Han formulerede en selvstændig farveteori ”Farverigets tre dimensioner”, som han holdt foredrag om på Kunstakademiet flere gange. Gennem såvel teori som kunstnerisk praksis ses både stor spændvidde og dobbelthed i Leths virke, en kendsgerning som muligvis ligger til grund for den hidtidige usikkerhed i vurderingen af kunstneren Harald Leth og hans fornyende koloristiske landvindinger.

Udstillingen ”Farverige” Harald Leth vil give mulighed for at nyvurdere hans kunstneriske indsats og betydning i moderne dansk kunst. Den store ophængning af hans værker bidrager hertil ligesom udstillingens omfattende katalog, der indeholder flere oplysende artikler samt et fyldigt billedmateriale.


Udstillingen kan ses på Kunsthallen Brænderigården i periode 31. januar - 21. marts 2004. Tirsdag - søndag kl. 13 - 17
Abonnér på: "Kunsthal Brænderigården" og få en nyhedsmail, når der sker nyt.
E-mail Tilmeld knap  Afmeld knap
Læs mere om nyhedsmailen