You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Privatlivs- og persondatapolitik

Her kan du se, hvordan Viborg Kommune indsamler og bruger de personoplysninger, du efterlader dig, når du besøger os på kommunens hjemmeside eller på andre sider, som drives af Viborg Kommune.

Indsamling af personoplysninger via Viborg Kommunes websites

Cookies

På viborg.dk bestemmer du selv, om vi må gemme cookies eller ej. Vi anvender løsningen fra Cookie Information, og her har du mulighed for at bestemme, om vi må gemme cookies om dit besøg eller ej. Du har også mulighed for at accepterer nogle typer cookies og afvise andre. Du kan til enhver tid ændre dit valg. 

Formularer

På Viborg Kommunes websites opfordrer vi i nogle tilfælde til, at du opgiver personoplysninger til os via en formular. Det kan eksempelvis være, hvis du tilmelder dig et arrangement eller deltager i en konkurrence. I disse tilfælde er det nødvendigt, at du registrerer dig med oplysninger som navn, adresse og mailadresse. Det er forskelligt, om det er obligatorisk eller valgfrit at afgive sine personoplysninger. Hvis det er obligatorisk, vil det pågældende felt være markeret med en stjerne (*).

Vi anmoder kun om de oplysninger, vi har brug for, og vi sletter oplysningerne igen, så snart vi ikke længere skal bruge dem. Du altid ret til indsigt i hvilke oplysninger, Viborg Kommune har registreret om dig.

Hvis du afgiver personoplysninger om andre end dig selv, opfordrer vi dig til først at indhente samtykke fra dem.

Links til andre hjemmesider

Vores hjemmeside indeholder links til andre hjemmesider. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre hjemmesider (tredjeparts hjemmesider) eller for de procedurer, som tredjeparter har for at indsamle og behandle personoplysninger. Når du besøger en tredjeparts hjemmeside, bør du læse hjemmesideejerens privatlivspolitik og andre relevante politikker.

Brug af personoplysninger, formål og behandlingsgrundlag

Vi indsamler og bruger personoplysninger i forbindelse med de funktioner og formål, der er beskrevet nedenfor. Vi bruger også dine personoplysninger til andre formål, hvis vi er berettigede eller har pligt til det efter lovgivningen.

Indsamling til abonnement på nyhedsbreve og opdateringsmails

Hvis du ønsker at abonnere på nyhedsbreve eller opdateringsmails fra Viborg Kommune, skal vi bruge dit navn og din mailadresse. Oplysningerne anvendes ikke til andre formål. Vi anvender systemet Campaign Monitor, når vi sender nyhedsbreve ud. Campaign Monitor vil alene få overladt dine personoplysninger som databehandler for Viborg Kommune. Du kan til enhver tid slette dit abonnement, hvorefter oplysningerne om dit navn og din mailadresse straks bliver slettet.

Indsamling ved køb af billetter og/eller tilmelding til arrangementer

Hvis du ønsker at deltage i betalingsarrangementer, som Viborg Kommune udbyder, behandler vi personoplysninger som led i købskontrakten, herunder dit navn, din mailadresse, adresse og betalingsform. Oplysningerne anvendes ikke til andre formål og slettes automatisk. Nogle gange anvender vi en tredjepart som databehandler, og denne vil alene få overladt dine personoplysninger som databehandler for Viborg Kommune. Når du betaler, videregiver vi personoplysninger til de tredjeparter, som er nødvendige for, at betalingen gennemføres.

Indsamling ved brugerundersøgelser

Hvis du ønsker at deltage i en brugerundersøgelse ved Viborg Kommune, beder vi om dit samtykke til behandling af dit navn og din mailadresse. Oplysningerne anvendes ikke til andre formål og anonymiseres efter analyse af den konkrete undersøgelse. Nogle gange anvender vi en tredjepart som databehandler, og denne vil alene få overladt dine personoplysninger som databehandler for Viborg Kommune.

Foto eller video af dig

Viborg Kommune bruger fotos og videoer til at fortælle om de mange arrangementer og tilbud, der finder sted. Vi bruger billederne på forskellige steder, som for eksempel viborg.dk, Facebook og andre sociale medier.

Vi spørger altid om lov, hvis vi tager et billede, hvor vi stiller skarpt på enkelte personer. Har du givet os lov til at fotografere dig, kan du altid trække tilladelsen tilbage. Vi bruger ikke billeder, som udstiller nogen eller virker krænkende.

Ser du dig selv på et foto eller en video, som du ikke ønsker bliver brugt, kan du skrive til os på kommunikation@viborg.dk, så fjerner vi det fra nettet. Samtidigt sørger vi for, at billedet ikke bliver vist igen.

 

Samtykke

Når du bruger Viborg Kommunes websites, indsamler og behandler vi i nogle tilfælde dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, jf. afsnit 2 ovenfor.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Det gør du ved at kontakte os (se kontaktoplysninger i afsnit 7 nedenfor).

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi slette alle data om dig, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at fortsætte behandling eller opbevaring af dine personoplysninger på andet grundlag i henhold til lovgivningen.

Tilbagekaldelse af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som er sket før tilbagekaldelse af samtykket.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan du muligvis ikke fuldt ud benytte de funktioner, som vi tilbyder på vores hjemmeside eller de services, som Viborg Kommune i øvrigt tilbyder.

Sikkerhed

Vi har implementeret passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Dermed gør vi vores bedste for at sikre dine personoplysningers kvalitet og integritet. Vi gemmer dine personlige oplysninger på servere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger.

Vi kan dog ikke garantere 100% sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende efterhånden, som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes.

Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi datoen for "sidst opdateret" nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores websites.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, med visse undtagelser, der er fastsat i lovgivningen.

Derudover kan du gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger. Du har også ret til berigtigelse af dine personoplysninger, eller du kan bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.

Hvis du ønsker det, vil vi slette de personoplysninger, som vi har registreret om dig uden unødigt ophold, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet grundlag, fx hvis behandlingen er nødvendig for at kunne fastlægge et retskrav, eller hvis det er nødvendigt for at besvare en henvendelse fra dig.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, er du velkommen til at kontakte os (se kontaktoplysninger i afsnit 7 nedenfor).

I forbindelse med henvendelser vedrørende dine rettigheder, beder vi dig give os tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan behandle din henvendelse, herunder dit fulde navn (henvend dig via sikker mail), så vi kan identificere dig og svare på din anmodning. Vi vil svare på din henvendelse hurtigst muligt og senest inden for en måned.

Hvis du er uenig i den måde, vi behandler dine personoplysninger på, eller de formål, vi behandler oplysningerne til, er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.

Du kan også indgive en klage til:

Datatilsynet
Borgergade 28, 5. Sal
1300 København K
Telefon: 33 19 32 00
Mail: dt@datatilsynet.dk

Ændringer af privatlivs- og persondatapolitikken

Vi forbeholder os retten til at ændre denne politik grundet væsentlige ændringer i lovgivningen eller ved implementering af nye tekniske løsninger og funktioner på vores digitale platforme.

Kontaktoplysninger

Kasper Thomas Kristiansen

Databeskyttelsesrådgiver

Tlf: 87 87 41 55

Sidst opdateret den 7. februar 2023