You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 18. november 2020 kl. 17:00

Mødested Multisalen/rådhuset
Udvalg Byrådet
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Anders Bertel, Anders Korsbæk Jensen, Åse Kubel Høeg, Birgith B. Langballe, Birthe Harritz, Claus Clausen, Claus Nielsen, Elo Nielsen, Eva Pinnerup, Flemming Gundersen, Jakob Ekberg, Johannes Vesterby, Kai O. Andersen, Kim Dongsgaard, Kurt Johansen, Lone Langballe, Mads Panny, Martin Sanderhoff, Mette Nielsen, Michael Nøhr, N. J. Ottesen, Niels Dueholm, Nikolai Norup, Ove Kent Jørgensen, Per Møller Jensen, Peter Juhl, Simon Højer, Stine Damborg Hust, Torsten Nielsen, Ulrik Wilbek
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 18/7340
Resume
Der skal udpeges delegerede til Landdistrikternes Fællesråd. Der afholdes ekstraordinær generalforsamling, da bestyrelsen ønsker hjemmel i vedtægter til en ny medlemskategori, regioner. Udpegningen af delegerede vil dække resten af byrådsperioden, og dermed også den ordinære generalforsamling i 2021. Den ekstraordinære generalforsamling har tilmeldingsfrist den 19. november 2020.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
 
1. at der udpeges tre byrådsmedlemmer til Landdistrikternes Fællesråd.
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Til Landistikternes Fællesråd udpeges:
 
Mette Nielsen (A), Kurt Johansen (V) og Elo Nielsen (F)
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Byrådet besluttede den 30. august 2017, (link til sag nr. 6 i byrådet 30. august 2017), at fremtidige udpegninger af Viborg Kommunes repræsentanter i råd, nævn, bestyrelser m.v. med virkning fra den kommende byrådsperiode foretages direkte af byrådet.
 
Viborg Kommune blev imidlertid først efter opstart af den nye byrådsperiode og etablering af Landdistriktsudvalget indmeldt i Landdistrikternes Fællesråd, hvorfor udpegningen af delegerede ikke indgik i den samlede sag ved start af byrådsperioden.
 
Viborg Kommune har som stemmeberettiget B-medlem mulighed for at udpege tre delegerede. De delegerede deltager i en årlig generalforsamling – og hvis der indkaldes til ekstraordinære generalforsamlinger. Denne ekstraordinære generalforsamling afholdes virtuelt. 
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Der er tilmeldingsfrist til den ekstraordinære generalforsamling den 19. november 2020. Ordinær generalforsamling ventes afholdt foråret 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/37078
Resume
Der er indgået en principaftale med regeringen og syv borgmestre vedrørende indgåelse af velfærdsaftaler. For Viborg Kommune er principaftalen indgået på ældreområdet. Efterfølgende skal der indgås egentlig velfærdsaftale.
Indstilling
Borgmesteren indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune indgår en velfærdsaftale med regeringen jævnfør vedlagte principaftale.
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra borgmesteren godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Statsminister Mette Frederiksen lancerede i sin tale ved Folketingets åbning den 6. oktober 2020 et forsøg, hvor flere kommuner sættes fri fra bureaukrati og regulering på udvalgte velfærdsområder. Dette sker gennem udarbejdelsen af såkaldte velfærdsaftaler mellem regering og kommune. Borgmesteren har på vegne af Viborg Kommune indgået den vedlagte politiske principaftale om forestående indgåelse af velfærdsaftaler. Med aftalen har borgmesteren forpligtet sig til at søge tilslutning fra byrådet til at gennemføre en omfattende fritagelse fra kommunal regulering for de omfattede institutioner og tilbud med henblik på at skabe øget selvstyre. 

Inddragelse og høring

Der vil ske inddragelse af en lang række parter på ældreområdet. Udover medarbejdere, ledere, brugere/borgere og pårørende vil inddragelsen også omfatte interesseorganisationer, råd, faglige organisationer, boligselskaber m.fl.

Beskrivelse

Viborg kommune er én af syv kommuner der de næste tre år tilbydes at indgå en velfærdsaftale med regeringen på tre af de store velfærdsområder: skole, dagtilbud og ældre. Tre kommuner indgår i aftalen på ældreområdet: Viborg, Middelfart og Langeland.
 
Borgmesteren har på vegne af Viborg Kommune indgået den vedlagte politiske principaftale om forestående indgåelse af velfærdsaftaler.
 
  • En velfærdsaftale er en ny, samarbejdsbaseret vej til at udvikle velfærden og skabe større lokalt handlerum. De friere rammer modsvares af en pligt til at levere tydeligere resultater i den velfærd, som borgerne modtager.
 
Målet med velfærdsaftalerne er velfærd af højere kvalitet med lokale løsninger tæt på borgerne. Den kommende velfærdsaftale vil omfatte ældreområdet i sin helhed. Det er aftalt, at der udarbejdes få klare og retningsgivende mål for kvaliteten af indsatsen i en efterfølgende proces, og at kommunerne inden for de frie rammer og få klare mål forpligter sig til at levere tydelige resultater til gavn for borgerne.
 
Velfærdsaftalerne vil blandt andet indebære:
  • at kommunale institutioner og tilbud så vidt muligt ”sættes fri” af både statslig og kommunal regulering til at tænke tilrettelæggelsen af indsatserne ”forfra” med udgangspunkt i lokale ønsker og behov samt medarbejderenes faglighed med henblik på at skabe de bedst mulige tilbud til gavn for kommunens borgere.
  • at der i størst muligt omfang indgås flerårige budgetter med de institutioner og tilbud, der fritages for statslig og kommunal regulering.
  • at der gennemføres forsøg med lokal gevinstdeling, således de omfattede institutioner og tilbud får mulighed for at beholde dele af eventuelle effektiviserede gevinster.
 
Regeringen forpligter sig til i videst muligt omfang at sætte kommunerne fri af statslig regulering, mens Viborg Kommune forpligter sig til at gennemføre en omfattende fritagelse fra kommunal regulering. Det vil i den efterfølgende proces blive konkretiseret præcist,
hvilken statslig regulering som velfærdsaftalekommunerne sættes fri af, samt hvilken
kommunal og lokal regulering som de enkelte velfærdsaftalekommuner fjerner. Denne konkretisering vil fremgå af den endelige velfærdsaftale.
 
Der vil på byrådets temamøde i december være en drøftelse af velfærdsaftalen. Byrådet vil desuden blive forelagt et udkast til en tids- og procesplan for det videre arbejde frem mod endelig vedtagelse, som forventeligt vil ske primo 2021.
 
Viborg Kommune indgår i et netværk for de tre kommuner, som indgår velfærdsaftaler på ældreområdet. Det er Sundheds- og Ældreministeriet, der har taget initiativ til netværket.
 

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Velfærdsaftalerne indgås hurtigst muligt i 2021 efter ikrafttræden af den nødvendige lovgivning og byrådets tilslutning og løber i tre år. 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/34120
Resume
Børne- og ungdomsudvalget besluttede i februar 2020 at sende en række principper for arbejdet med ”Fremtidens folkeskole i Viborg Kommune” i høring i skolebestyrelser og MED-udvalg. Høringsperioden er i forbindelse med den delvise nedlukning på grund af covid-19 blevet forlænget til september 2020. Det skal i denne sag drøftes om høringssvarene har givet anledning til at ændre principperne, og det skal besluttes hvilke principper, der skal danne ramme for den kommende drøftelse af både kvalitet, indhold og struktur for fremtidens folkeskole i Viborg Kommune.
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at de indkomne høringssvar drøftes.
  2. at der træffes beslutning i forhold til, om de indkomne høringssvar giver anledning til ændringer i de principper, der har været sendt i høring.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 27-10-2020
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i de principper, der har været sendt i høring.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Som en del af budgetforliget indgået i Byrådet den 04-11-2019 (sag 2) er det besluttet, at Børne- og Ungdomsudvalget skal udarbejde et forslag til, hvordan kvaliteten i undervisningen, med et faldende elevtal, sikres, ved blandt andet at reducere antallet af klasser på kommunalt plan.
 
Børne- og Ungdomsudvalget godkendte den 26-11-2019 (sag 1) en procesplan for arbejdet med fremtidens skolevæsen i Viborg Kommune. Denne plan blev justeret på udvalgsmøde den 07-01-2020 (sag 3) med henblik på yderligere inddragelse af en bred kreds af interessenter.
 
På udvalgsmødet den 28-01-2020 (sag 2) blev tilbagemeldingerne fra de første dialogmøder drøftet, og det blev besluttet hvilke tematikker, der skulle arbejdes videre med i forhold til udarbejdelse af principper for arbejdet med fremtidens folkeskole.
 
På udvalgsmødet den 25-02-2020 (sag 2) blev det besluttet at sende en række principper for arbejdet med ”Fremtidens folkeskole i Viborg Kommune” i høring i skolebestyrelser og MED-udvalg i perioden 26-02-2020 til den 26-03-2020.
 
Principper og proces blev drøftet med Landdistriktsudvalget den 26-02-2020 (sag 1).
 
Den 11-03-2020 lukkes landet delvist ned pga. covid-19 og den 12-03-2020 aflyses stormødet for skolebestyrelser og MED-udvalg vedr. principper for fremtidens folkeskole. På udvalgsmødet den 24-03-2020 (sag 1) drøftede udvalget processen for fremtidens skolevæsen i Viborg Kommune og stormødet i april bliver udsat.
 
Byrådet vedtager den 24-06-2020 (sag 2), en ny procesplan for arbejdet med ”Fremtidens folkeskole i Viborg Kommune”. Herunder at fristen for at indsende høringssvar vedr. principper for fremtidens folkeskole udsættes til den 29-09-2020.

Inddragelse og høring

Der har været afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne og skole MED. Input fra møderne har resulteret i udarbejdelsen af en række tematikker, der skal tages højde for i arbejdet med ”Fremtidens folkeskole i Viborg Kommune”.
 
På baggrund af tematikkerne har Børne- og Ungdomsudvalget udarbejdet et forslag til principper for arbejdet med fremtidens folkeskole. Forslaget til principper blev sendt i høring i Skolebestyrelser og MED-udvalg den 26-02-2020, men høringsfristen blev på grund af situationen vedr. covid-19 udsat til 29-09-2020. Øvrige interessenter har også haft mulighed for at indsende høringssvar.
 
Der har i september været afholdt to stormøder for henholdsvis formandskabet i skolebestyrelserne og øvrige interesserede, hvor Børne- og Ungdomsudvalget præsenterede principperne. Oplæg fra mødet findes i bilag 3.

Beskrivelse

Principperne for arbejdet mod fremtidens folkeskole har i perioden fra den 26-02-2020 til den 29-09-2020 været sendt i høring. Høringssvarene kan findes i sin fulde form i bilag 3 og som resume i bilag 2.
 
Generelt gives der udtryk for, at man er positiv overfor processen vedr. fremtidens skole, og at man anerkender, at vi står med en fælles udfordring.
 
Der opfordres til:
  • lokal inddragelse (ingen ”one size fits all” løsninger)
  • at sætte fokus på hvordan vi sikrer, at folkeskolen bliver forældrenes førstevalg gennem kvalitet, lokalt engagement og forankring samt branding af folkeskolen
  • at der tages politisk ansvar og prioriteres 
 
Kvalitet og indhold
  • Der afsættes ekstra ressourcer til fælles udviklingsprojekter på skoleområdet i forhold til at styrke inkluderende praksis, overgange, åben skole, videreudvikling af teamsamarbejde etc.
 
Resume af høringssvar:
 
Alle anerkender, at der afsættes midler til udviklingsprojekter, men næsten alle italesætter også vigtigheden af,
  • at disse midler går til at understøtte allerede igangsatte udviklingsprojekter, eksempelvis indsatserne i ”uddannelse til alle…”, inkluderende læringsmiljøer, åben skole, bredt og fagligt kompetent valgfagsudbud i udskolingen, holddeling og forskellige i fællesskab, så disse initiativer får mulighed for at blive forankret.
  • at midlerne skal bruges til kvalificerede hænder og prioriterede indsatser hos børnene og ikke i bruges på centrale processer/konsulenter
  • at den centrale styring ikke sker på bekostning af decentral ledelse og det lokale initiativ og engagement
  • at midler til udvikling ikke kan udnyttes, hvis der i forvejen er begrænsede ressourcer til almindelig drift.
 
Enkelte nævner:
  • at det kan være svært at finde midler og tid til udvikling, samtidigt med at alle matrikler søges bevaret. Der ønskes prioritering.
  • at forankringen i og samarbejdet med lokalsamfundet er vigtigt i forhold til at skabe trivsel og tryghed og sikre, at børn bliver i folkeskolen
  • at markedsføring af den gode udvikling/kvaliteten i folkeskolen sideløbende skal på dagsordenen (hvad får man hvis man melder sit barn ind i folkeskolen?)
 
Skoledistrikter/klassedannelse
  • Alle skoler/matrikler søges bevaret.
  • Alle skoledistrikter søges sammenlagt med minimum et eller dele af et andet skoledistrikt med henblik på fagligt og økonomisk bæredygtige enheder.
 
Resume af høringssvar:
 
Høringssvarene deler sig mellem på den ene side at opfordre til lukning af de skoler, der ikke er fagligt og økonomisk bæredygtige med henblik på at sikre kvalitet i de øvrige tilbud og en opfordring til at bevare alle matrikler med henblik på at sikre fagligt og økonomiske bæredygtige lokalsamfund og koordinering af Landdistriktsudvalgets og Børne- og Ungdomsudvalgets formål.
 
Der opfordres overordnet til, at politikerne tager ansvar i forhold til beslutning om skolestruktur og sikrer, at den er langtidsholdbar og understøtter de overordnede politiske visioner.
 
Hvis alle matrikler skal bevares, skal dette prioriteres økonomisk, så man sikrer, at alle skoler har de fornødne ressourcer til at lave god skole og sikre kvalitet og indhold i en tid med faldende børnetal.
 
Der opfordres desuden i forskellig grad til, at man ved overvejelser om lukning af matrikler og sammenlægning af distrikter forholder sig til: 
  • at transporttid for flere elever og udgiften til transport øges
  • trafiksikre skoleveje
  • risiko for friskoler
  • vækstmulighederne ved at bevare skoler i hele kommunen (den store geografi)
  • definitionen af økonomisk og faglig bæredygtighed (er det 1 spor med 22 elever eller 2 spor med 32 elever eller 3 spor med 58 elever)
 
Alle skoler er enige om, at der ikke skal være et krav om sammenlægning af alle skoledistrikter, men at der i stedet skal udarbejdes en differentieret og gennemtænkt model, hvor der sker en individuel vurdering af, hvor det giver mening at sammenlægge distrikter, og i hvilket omfang det giver mening at samarbejde om eksempelvis klasseoptimering, valgfag, holddeling, specialpædagogisk bistand etc.
 
Desuden lægges der op til:
  • lokal indflydelse på hvem der skal samarbejdes med og om hvad.
  • klare centrale principper for fordeling af elever. Eksempelvis søskendefordel, afstand, mulighed for at følges med dem, man bor tæt på.
  • at forældreopbakning er essentielt, da forældrene ellers vælger folkeskolen fra.
 
I forhold til medarbejdersiden udtrykkes bekymring for arbejdsforholdene, hvis medarbejderne skal deles mellem flere matrikler.
 
Ved sammenlægning af skoledistrikter henvises der desuden til flere erfaringer fra andre kommuner, hvor kommuner er lykkes med at skabe større skoledistrikter, kommuner hvor øvelsen ikke har haft den ønskede effekt og en kommune, hvor man nu går den anden vej og opretter flere skoler.
 
Ledelse
  • Der skal være ledelse på alle skoler/matrikler.
 
Resume af høringssvar:
Alle er enige om, at der skal være kompetent, nærværende og beslutningsdygtig ledelse på alle matrikler, som kan sikre lokal forankring. Både i forhold til elever, forældre, personale og lokalsamfund.
 
Desuden fremhæves det, at også skolebestyrelse og MED-udvalg bør være forankret på en matrikel, for at gøre arbejdet vedkommende og sikre engagement.
 
Tildelingsmodel
  • Den fremtidige tildelingsmodel tager udgangspunkt i den nye skolestruktur med færre skoledistrikter – og baserer sig i højere grad på elevtildeling.
 
Resume af høringssvar:
I udgangspunktet er alle enige om, at en fremtidig tildelingsmodel, skal tage udgangspunkt i den nye struktur.
 
De fleste ønsker ikke en højere grad af elevtildeling, men en tildeling hvor følgende eksempelvis gør sig gældende:
  • Elevsammensætning
  • geografiske rammer
  • klassestørrelse
  • andelen af to-sprogede
  • demografi
  • bygningsforhold
  • socioøkonomiske forhold på den enkelte skole
 
Der er også forslag om, at tildelingsmodellen kunne belønne skoler, som skaber bæredygtige klassedannelser, så det ikke kun er traditionelle klasser og antal elever det drejer sig om. Dette er også beskrevet som ”sunde” klassekvotienter frem for grundtildeling.

Alternativer

Intet

Tidsperspektiv

De endelige principper for arbejdet med fremtidens folkeskole besluttes i Byrådet den 18-11-2020. Principperne skal danne ramme om det kommende arbejde med både kvalitet, indhold og struktur for fremtidens folkeskole.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/23298
Resume
Lysningen - kommende skole, hal og mødested i Overlund - er under projektering. I sagen gøres der status på projekteringen, og der søges om bevilling til rådgivning m.v. i 2020 samt 1. kvartal 2021.
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
 
1. at orientering om status på projektering af Lysningen tages til efterretning,
 
Direktøren for Børn & Unge foreslår endvidere, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til byrådet,
 
2. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Ny Overlund Skole og hal (Overlund rykker sammen)” forhøjes med 1.500.000 kr. med rådighedsbeløb i 2021, og
 
3. at udgiften på 1.500.000 kr. i 2021 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2021 til projektet.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 27-10-2020
1. Orienteringen om status på projektering af Lysningen blev taget til efterretning,
 
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til byrådet,
 
2. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Ny Overlund Skole og hal (Overlund rykker sammen)” forhøjes med 1.500.000 kr. med rådighedsbeløb i 2021, og
 
3. at udgiften på 1.500.000 kr. i 2021 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2021 til projektet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Inddragelse og høring

Intet.

Beskrivelse

Projektforslaget for Lysningen blev godkendt af styregruppen den 22. juni 2020. Dermed er en længere proces med inddragelse af skolens personale, idrætsforeninger samt civilsamfundet i bredere forstand tilendebragt, og Viborg Kommunes rådgiverteam fra Arkitema og SlothMøller arbejder på at færdiggøre udbudsmaterialet.
 
Efter sommerferien er der med Arkitema som rådgiver påbegyndt et inventarprojekt, der skal sikre en funktionel og indbydende bygning fra sommeren 2023. Eksisterende inventar på Overlund Skole og i Overlund Hallen vil indgå i arbejdet.
 
Der er fortsat dialog med Lokale og Anlægsfonden vedrørende multisalen og dens forbindelse til de øvrige idrætsfaciliteter samt caféområde og skoletorv.
 
Endelig er der gjort indledende overvejelser om fremtidig organisering af Lysningen, hvor et tværgående fokus fra bestyrelse og ledelse vil kunne bidrage til at indfri de høje forventninger til Overlunds nye mødested.
 
Der søges om bevilling til afholdelse af udgifter til nedrivning af opkøbte ejendomme på matriklen samt rådgivning frem til byrådets godkendelse af licitationsresultatet, forventeligt på mødet den 17. marts 2021.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

EU-udbud med prækvalifikation (fagentreprise) gennemføres fra medio november 2020 til ultimo februar 2021. Første spadestik til Lysningen forventes at kunne tages primo maj 2021 med indflytning 1. august 2023

Økonomiske forhold og konsekvenser

Byrådet har tidligere bevilliget i alt 16.856.000 kr. til projektet på følgende møder:

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 19/22634
Resume
Intet.
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at de i november planlagte dialogmøder vedr. sammenlægningen af skoledistrikterne i Bjerringbro aflyses grundet forsamlingsforbuddet på over 10 personer.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 27-10-2020
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at de planlagte dialogmøder i november om sammenlægning af skoledistrikterne i Bjerringbro aflyses pga. forsamlingsforbuddet på mere end 10 personer.
  2. at høringsprocessen fastholdes ift. den vedtagne tidsplan, og dialogmødet forsøges i stedet planlagt i december og dermed inden Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af høringssvarene.
  3. at såfremt et fysisk dialogmøde ikke kan gennemføres i december grundet forsamlingsforbud vil dialogmødet forsøgt blive afholdt digitalt.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.

Inddragelse og høring

Intet.

Beskrivelse

Byrådet besluttede den 7. oktober 2020, at sende en sammenlægning af skoledistrikterne Bøgeskovskolen og Egeskovskolen fra skoleåret 2021/22 i høring. Af sagen fremgik det, at der i høringsperioden skulle afvikles et dialogmøde, hvor alle borgere har mulighed for at drøfte forslaget om sammenlægning af skolerne i Bjerringbro med medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget og repræsentanter fra forvaltningen.
 
På grund af forsamlingsforbuddet var der planlagt 2 dialogmøder i løbet af november med mulighed for deltagelse af 50 personer pr. gang.
 
Den 26. oktober 2020 trådte et nyt forsamlingsforbud på maks. 10 personer i kraft. Forsamlingsforbuddet er foreløbig gældende frem til den 22. november 2020. Det vil derfor ikke være muligt at gennemføre dialogmøderne i den form, som de var tiltænkt.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/14952
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Stoholm kan omlægges til separatkloak.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 23. juni 2020 til den 18. august 2020. Der er modtaget 2 høringssvar til planforslaget.
 
Det ene høringssvar drejer sig om indsigelse mod placering af regnvandsbassin grundet eksisterende privat jordvarmeanlæg. Regnvandsbassinet forventes at kunne placeres uden at påvirke jordvarmeanlægget, men hvis der opstår konflikt mellem de to anlæg, vil spildevandsforsyningen betale for flytning af jordvarmeanlægget og samtidig sørge for, at arbejdet udføres om sommeren.   
 
Det andet høringssvar er fra Banedanmark om koordinering af anlægsarbejde.
 
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af planforslaget.
 
Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Stoholm kan omlægges til separatkloak.
 
Adresser på følgende veje vil blive berørt:
  • Kærvej
  • Odinvej
  • Stationsvej
  • Vestergade
 
Regnvandet fra Stoholm afledes til nyt regnvandsbassin placeret på en del af ejendommen Hammeren 5 (matr.nr. 2dz Stoholm, Feldingbjerg). Fra regnvandsbassinet afledes regnvandet via eksisterende ledning til Afløbsgrøft Grønkær. 

Valgt løsning

Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:
  • Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye og større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de gældende servicekrav.
  • Området afleder spildevand til Stoholm Renseanlæg. Separering er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal afledes til renseanlægget.
  • Geoteknisk undersøgelse af området har fundet, at der ikke er tilstrækkelig nedsivningsevne til at udpege kloakopland eller delstrækninger til udtræden med hensyn til tag- og overfladevand.
  • Separatkloak gennemført i resten af Vestergade i 2019 kan først endeligt skilles fra fælleskloakken, når dette nye område i Stoholm også har separate ledninger. 
  • Energi Viborg Vand A/S har vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.
 
Omlægningen af en del af fælleskloakken i Stoholm er i mindre grad fremskyndet i forhold til Perspektivplan for omlægning af fælleskloak. I perspektivplanen er en del af området planlagt omlagt i perioden 2023-2033, men på grund af sammenhængen i områdets kloaksystem og kloakkens tilstand ønskes kloaksystemet renoveret tidligere.  
 
I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til udledning via regnvandssystemet eller nedsivning på egen grund. 
 
Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande, bassin og ledningsstræk fremgår af bilag 3.
 
Tillægget med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand. 

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal.
 
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.
 

Økonomi

Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af regnvandsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.
 
Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.
 

Alternativer

Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i behov for udskiftning af eksisterende ledninger og hensynet til nedsivningskapaciteten er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige.
 

Tidsperspektiv

Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i ”Spildevandsplan 2019”.
 
Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/35218
Resume
Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Stoholm kan omlægges fra fælles- til separatkloak.
 
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.
 
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
  • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
  • Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.
 
Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.
 
Det drejer sig blandt andet om følgende:
  • etablering af bassin,
  • etablering af spildevands- og regnvandsledninger samt tinglysning af beskyttelsesbælte for ledninger over privat grund.
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtagne tillæg.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 19/5636
Resume
Udvalget skal beslutte, om forslag til drikkevandsindsatsplanerne for 10 vandværker i Karup-området, Sparkær, Knudby og Lee (bilag 1-10) skal sendes i 12 ugers høring.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for Karup Ny og Gl. Vandværk, Kølvrå Vandværk, Frederiks Vandværk, Grønhøj Vandværk, Havredal Vandværk, Sdr. Resen Vandværk, Knudby Vandværk, Sparkær Vandværk og Lee Vandværk sendes i 12 ugers høring.
 
2. at der afholdes borgermøde torsdag den 14. januar kl. 19-21.00 på Viborg Rådhus i Multisalen eller torsdag den 21. januar kl. 19.00-21.00 på Viborg Rådhus i Multisalen.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for Karup Ny og Gl. Vandværk, Kølvrå Vandværk, Frederiks Vandværk, Grønhøj Vandværk, Havredal Vandværk, Sdr. Resen Vandværk, Knudby Vandværk, Sparkær Vandværk og Lee Vandværk sendes i 12 ugers høring, og
 
2. at der afholdes borgermøde torsdag den 14. januar kl. 19-21.00 på Viborg Rådhus i Multisalen.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14), at der som udgangspunkt, og efter en konkret vurdering, administreres efter ”Ny Viborg-model” i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsindsatsplaner. Retningslinjerne for indsatsen overfor nitrat i disse indsatsplaner er derfor udarbejdet med udgangspunkt heri. De vigtigste bestemmelser er nærmere beskrevet og kommenteret i bilag 11.
 
 
Inddragelse og høring

Lokal arbejdsgruppe 

Forslagene til indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af Naturstyrelsens (nu Miljøstyrelsen) kortlægningsrapport i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe. Den lokale arbejdsgruppe bestod af repræsentanter fra Karup Vandværk, Kølvrå Vandværk, Frederiks Vandværk, Grønhøj Vandværk, Havredal Vandværk, Sdr. Resen Vandværk, Knudby Vandværk, Sparkær Vandværk og Lee Vandværk, Region Midt, Forsvaret, Landboforeningen Midtjylland og Viborg Kommune, og arbejdet startede i 2019.

Grundvandsforum 

Grundvandsforum er et rådgivende råd nedsat i henhold til vandforsyningslovens § 12.
I overensstemmelse med lovgivningen på området har et udkast til indsatsplanerne været fremsendt til Grundvandsforum den 9. oktober 2020. 
 
 
Beskrivelse
Miljøstyrelsen har i 2015 meddelt Viborg Kommune, at indvindingsoplandene til Karup Ny og Gl. Vandværk, Frederiks Vandværk, Grønhøj Vandværk, Havredal Vandværk, Knudby Vandværk, Sparkær Vandværk og Lee Vandværk er udpeget som ”indsatsområder mht. nitrat”. For disse 8 vandværker er behovet for og pligten til at gennemføre en indsatsplan formelt slået fast i henhold til vandforsyningslovens § 13.
 
Indvindingsoplandene til Kølvrå og Sdr. Resen Vandværk er delvist udpeget som indsatsområder mht. nitrat. For disse 2 vandværker er behovet for og pligten til at gennemføre en indsatsplan formelt slået fast i henhold til vandforsyningslovens § 13 og §13a.
 
Der er på den baggrund udarbejdet 10 indsatsplaner for vandværkerne:
 
 
Indsatsplanerne omfatter indvindingsoplandene til ovenstående vandværker, som Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) har kortlagt.

Formål

Den generelle miljølovgivning rummer en række bestemmelser, der skal sikre, at der ikke sker en uacceptabel forurening af grundvandet. Formålet med indsatsplanerne er at fastlægge den ekstra indsats, der vurderes at være nødvendig for at beskytte grundvandsressourcerne i det aktuelle område, så der også ud i fremtiden kan indvindes godt drikkevand i området.

Fagligt grundlag 

Indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af geologi og grundvand i området, gennemført af Miljøstyrelsen og afsluttet i 2015. Miljøstyrelsens kortlægning er af Viborg Kommune suppleret med data fra tiden efter 2015 samt med nyeste datagrundlag fra Region Midt omkring forurenede grunde.
 
Kortlægningen har dokumenteret, at der findes vigtige lokale grundvandsressourcer i området omkring Karup-Frederiks-området, Sparkær, Knudby og omkring Lee, men også at størstedelen af grundvandsressourcerne er følsome overfor forurening fra overfladen. Som før nævnt er indvindingsoplandene til Karup Ny og Gl. Vandværk, Frederiks Vandværk, Grønhøj Vandværk, Havredal Vandværk, Knudby Vandværk, Sparkær Vandværk og Lee Vandværk vurderet som nitratfølsomme og derfor udpeget som indsatsområder. Kølvrå og Sdr. Resen Vandværk er dog kun delvist vurderet som nitratfølsomme og delvist indsatsområde. 

Indsatsplanernes bestemmelser

Indsatsplanerne indeholder et afsnit om ”særlige indsatser”, som gælder specifikke indsatser for det enkelte vandværk. Indsatsplanerne indeholder ligeledes et afsnit om ”generelle indsatser”, som har en række bestemmelser, der har det overordnede formål at beskytte grundvandet i området som en fremtidig drikkevandsressource. Indsatsplanernes bestemmelser skal således sikre, at grundvandet i området har en kvalitet og mængde, så det kan indvindes og anvendes til drikkevand, eventuelt efter en simpel behandling for nogle naturligt forekommende stoffer som f.eks. jern, mangan og kuldioxid.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

I henhold til bekendtgørelse om indsatsplaner skal en indsatsplan i offentlig høring i mindst 12 uger. Forvaltningen forventer at offentliggøre forslagene til indsatsplaner på Viborg Kommunes hjemmeside samt ved notits på Viborg Kommunes faste annonceside i dagblade og ugeaviser. I forbindelse med offentliggørelse udsendes pressemeddelelse herom. Der planlægges afholdt et offentligt møde indenfor den anden halvdel af høringsperioden i samarbejde med landbruget og de 10 vandværker.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen skal udarbejde drikkevandsindsatsplaner for alle almene vandværker i Viborg kommune. Indsatsplanerne er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og §13a og efter de retningslinjer, der fastlægges i ”Bekendtgørelse om indsatsplaner - bekendtgørelse nr. 912 af 27.06.2016.
 
Bilag

Sagsid.: 18/56987
Resume
Sagen indeholder et samlet forslag og beslutningsgrundlag for realiseringen af byggeriet af ny svømmehal med 50 meter bassin ved Viborg Idrætshøjskole.
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at det i sagen beskrevne beslutningsgrundlag godkendes som grundlag for realiseringen af projektet vedr. byggeri og drift af ny svømmehal ved Viborg Idrætshøjskole,
 
2. at projektet realiseres på areal ved Viborg Idrætshøjskole og at svømmehallen indeholder følgende elementer:
 
  • 50 meter bassin, som kan opdeles i 2 25 meter bassiner og som overholder mål, som muliggør afholdelse af internationale stævner
  • Klublokale med køkken, toiletter og depot
  • Tilskuerfaciliteter på balkon på tre sider rundt om bassinet
  • Udendørs dryzone/træningsareal mod vest
  • Omklædningsfaciliteter i mindre omfang, da omklædningsfaciliteter i eksisterende svømmehal genanvendes
  • Depoter, teknikrum m.v.
 
3. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Medfinansiering af ny forenings-svømmehal med 50 m bane” forhøjes med 3.800.000 kr. i 2021.
 
4. at udgiften på 3.800.000 kr. i 2021 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020 til projektet.
 
5. at sagen genoptages, når resultat af udbud foreligger medio 2021, idet det forudsættes, at der også på dette tidspunkt foreligger de i sagen beskrevne aftaler vedr. leje, drift og brugsret til endelig stillingtagen.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-10-2020
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at det i sagen beskrevne beslutningsgrundlag godkendes som grundlag for realiseringen af projektet vedr. byggeri og drift af ny svømmehal ved Viborg Idrætshøjskole,
 
2. at projektet realiseres på areal ved Viborg Idrætshøjskole og at svømmehallen indeholder følgende elementer:
 
  • 50 meter bassin, som kan opdeles i 2 25 meter bassiner og som overholder mål, som muliggør afholdelse af internationale stævner
  • Klublokale med køkken, toiletter og depot
  • Tilskuerfaciliteter på balkon på tre sider rundt om bassinet
  • Udendørs dryzone/træningsareal mod vest
  • Omklædningsfaciliteter i mindre omfang, da omklædningsfaciliteter i eksisterende svømmehal genanvendes
  • Depoter, teknikrum m.v.
 
3. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Medfinansiering af ny forenings-svømmehal med 50 m bane” forhøjes med 3.800.000 kr. i 2021.
 
4. at udgiften på 3.800.000 kr. i 2021 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020 til projektet.
 
5. at sagen genoptages, når resultat af udbud foreligger medio 2021, idet det forudsættes, at der også på dette tidspunkt foreligger de i sagen beskrevne aftaler vedr. leje, drift og brugsret til endelig stillingtagen.
 
Jakob Ekberg stemmer imod beslutningen, idet det anføres, at Det Konservative Folkeparti stemmer imod forslaget, da der ikke foreligger en konkret plan for Viborg Svømmeklubs medfinansiering.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 
Torsten Nielsen og Peter Juhl stemmer imod beslutningen, da der ikke foreligger en konkret plan for Viborg Svømmeklubs medfinansiering.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget godkendes.
 
Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe og Flemming Gundersen stemmer imod beslutningen, da der ikke foreligger en konkret plan for Viborg Svømmeklubs medfinansiering.
Sagsfremstilling

Historik

Sagen er tidligere behandlet flere gange i Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet 11. december 2019, at den nye svømmehal placeres fysisk ved Viborg Idrætshøjskole under forudsætning af, at der sker afklaring af vilkår for samdrift. Sagen blev tilbagesendt til fornyet behandling i Kultur- og Fritidsudvalget.
 
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede her at godkende indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget således,
 
1. at den til sagen vedhæftede plan fra Viborg Svømmeklub for ikke-kommunal medfinansiering til projektet på 8 mio. kr. godkendes, idet der kan stilles kommunal lånegaranti til finansiering af svømmeklubbens egenfinansiering,
 
2. at den til sagen vedhæftede skitse for projekt danner baggrund for det videre arbejde, herunder igangsætning af førnævnte finansieringsplan og etablering af dialog med fonde,
 
3. at der på baggrund af ovenstående arbejdes videre med projektet og at sagen genoptages, når der foreligger et samlet beslutningsgrundlag for projektet.
 
Torsten Nielsen stemte imod, idet han ønskede indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget fastholdt, idet han ønskede at præcisere, at svømmeklubben selv skal finde 8 mio. kr. til medfinansieringen af projektet.
 
 

Inddragelse og høring

Projektet udvikles i tæt samarbejde med Viborg Svømmeklub og Viborg Idrætshøjskole og der er nedsat projektgruppe, hvor interessenterne er repræsenteret.
 
 

Beskrivelse

Sagen genoptages med henblik på Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse af samlet plan for projektets realisering samt fremsendelse af sagen til behandling i Byrådet med henblik på byrådets frigivelse af anlægsudgiftsbevilling til projekt- og udbudsfase. Frigivelse af den samlede anlægsbevilling til projektet afventer udbud m.v.
 
Projektet beskrives nedenfor i hovedpunkter:
 

Projektbeskrivelse, status og indhold.

På mødet 17. juni 2020 godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget, at den til sagen vedhæftede skitse for projektet danner baggrund for det videre arbejde med projektet.
Forvaltningen har i forlængelse heraf arbejdet videre med projektet sammen med ekstern rådgiver Harritslev Arkitektur.
 
På nuværende tidspunkt foreligger således projektskitse, som er udarbejdet i tæt samarbejde med Viborg Svømmeklub og Viborg Idrætshøjskole.
 
Svømmehallen etableres i selvstændig bygning, som indeholder et fleksibelt 50 meter bassin, der kan opdeles med henblik på optimal udnyttelse. Bassinet har de mål, som stilles af den internationale svømmeunion FINA, for at afholde internationale stævner. Bassinet kan inddeles i 2 25-meter bassiner, hvoraf - hvis økonomisk muligt - dele af bassinet etableres med hæve/sænkbar bund. Svømmehallen indeholder desuden omklædning i mindre omfang, da de eksisterende omklædningsfaciliteter, i renoveret stand, skal være primær omklædning.
Derudover etableres følgende funktioner:
 
  • Klublokale med køkken, toiletter og depotrum
  • Depoter for redskaber
  • Unisex sauna/bruserum
  • Udendørs dryzone mod vest
  • Tilskuerfaciliteter som en balkon på tre sider rundt om bassinet
 
Hallen etableres, så der er et optimalt grundlag for samdrift med de eksisterende svømmefaciliteter på idrætshøjskolen og således, at omklædningsfaciliteter og andre fællesfaciliteter renoveres og genanvendes i det samlede svømmecenter.
 
Den nye svømmehal bygges sammen med den eksisterende svømmehal, og dennes eksisterende facade mod forstbotanisk have (syd) bevares. Bygningskomplekset sprinkles i sin helhed, da dette er den billigste løsning.
 
Projektforslaget er beregnet på bygningsdelsniveau på baggrund af et projektforslag, som omfatter overordnet bygningsstatik, brandstrategi, geometri, materialevalg osv.
 

Udbudsform m.v.

Projektet udbydes på baggrund af det udarbejdede projektforslag i EU-udbud i totalrådgivning, med efterfølgende udbud af byggearbejderne i fagentrepriser jf. Viborg Kommunes udbudspolitik.
 

Anlægsøkonomi.

I budgettet for 2020 og budgettet for 2021-2024 er i alt afsat en bruttoanlægsudgift på 62.060.000 kr. til dækning af anlægsudgifter og en bruttoanlægsindtægt på 8.320.000 kr.
 
Det bemærkes, at anlægsindtægten fra Viborg Svømmeklub i budget 2021 – 2024 er teknisk fremskrevet til 8.320.000 kr. Det er overfor Viborg Svømmeklub og Viborg Idrætshøjskole fastslået og besluttet, at egenfinansieringen udgør 8.000.000 kr., og derfor foreslås, at dette reguleres i forhold til budgetfremskrivningen, hvorefter bruttoanlægsudgiften i budgetrammen kan fastsættes til 61.740.000 kr.
 
Herudover er tidligere bevilget 1.000.000 kr. til forundersøgelser i forbindelse med ny svømmehal. Denne bevilling er anvendt til teknisk rådgivning i forbindelse med afklaring af placeringsmuligheder for ny svømmehal og til forundersøgelser vedr. placeringen ved Viborg Idrætshøjskole. Der resterer pt. ca. 300.000 kr. af denne bevilling, og det foreslås, at denne henstår til yderligere forundersøgelser, afklaring af juridiske problemstillinger i forbindelse med aftaler mellem Viborg Idrætshøjskole og Viborg Kommune mv. og dermed også afsluttes særskilt, når de nævnte problemstillinger er afklaret.
 
I forhold til etableringen af ny svømmehal ved Viborg Idrætshøjskole er det vurderingen, at anlægsprojektet kan realiseres indenfor denne anlægsramme, som kan opdeles således:
 
Projektets elementer
Forventet anlægsudgift
50 meter svømmebassin
12.000.000
Svømmebadsteknisk anlæg
7.000.000
Ny bygning til svømmehal incl. depoter m.v.
32.200.000
Omklædningsfaciliteter
1.700.000
Klublokale til Viborg Svømmeklub
1.100.000
Uforudsete udgifter (6,5%)
4.000.000
Udbud, teknisk rådgivning og tilsyn med byggeriet
3.740.000
Samlet anlægsudgift
61.740.000
 

Lejeaftale vedr. areal til ny svømmehal samt aftale om brugsret til eksisterende svømmeanlæg m.v.

Areal, hvorpå ny svømmehal opføres, ejes af Viborg Idrætshøjskole og det er forudsat, at Viborg Kommune lejer dette areal på en lejeaftale med en løbetid på 30 år. Denne model er i september 2020 godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen, som er den styrelse, der administrerer højskoleområdet.
 
Udleje af arealet skal ske på markedsvilkår, og det er forudsat, at lejeudgiften indeholdes i Viborg Kommunes samlede driftsbudget for svømmehallen.
 
Der skal således laves en lejeaftale, som indgås inden byggeriet igangsættes. Herudover skal der også indgås en gensidig aftale om brugsret, således at idrætshøjskolen kan bruge den nye svømmehal og Viborg Kommune kan bruge det eksisterende svømmeanlæg incl. omklædningsrum m.v. til skole- og foreningssvømning.
 
Disse aftaler vil foreligge til endelig godkendelse, når Byrådet skal behandlede sagen vedr. den samlede bevilling til byggeriet.
 

Driftsøkonomi og driftsaftale med Viborg Idrætshøjskole.

Forvaltningen har i den forløbne periode drøftet driftsøkonomi og driftsaftale med Viborg Idrætshøjskole. Der er enighed om rammerne for en driftsaftale mellem parterne og aftalen færdigforhandles til endelig godkendelse, når Byrådet skal behandlede sagen vedr. den samlede bevilling til byggeriet.
 
Forudsætningerne for en kommende driftsaftale er:
 
  • Notat af 24. juni 2019, som var vedhæftet som bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 2. oktober 2019. Notatet vedlægges sagen som bilag.
 
  • I notatet forudsættes, at drift af svømmecenter ved Viborg Idrætshøjskole sker indenfor den driftsramme, der aktuelt er afsat til:
    • Drift af Søndre Skoles svømmehal, som udgør ca. 830.000 kr.
    • Lejeaftaler med Viborg Idrætshøjskole, som udgør ca. 1.980.000 kr.
    • Driftsbesparelse fra Vestbadet, som udgør max. 130.000 kr.
    • Foreningernes egenbetaling, som kan beregnes til ca. 260.000 kr.
    • Samlet driftsramme på ca. 3.200.000 kr.
 
  • Fællesdrift med Viborg Idrætshøjskole for det samlede svømmecenter.
 
  • Svømmehallen anvendes alene til skole- og foreningssvømning og af Viborg Idrætshøjskole og det forudsættes, at brugerne selv sørger for livreddere m.v.
 
Sammenfattende kan noteres, at følgende skal foreligge til endelig godkendelse, når Byrådet efter udbud af byggeriet, tager stilling til bevilling til byggeriet:
 
  • Lejeaftale vedr. areal til opførelse af svømmehal ejet af Viborg Kommune
  • Aftale vedr. drift og driftsøkonomi mellem Viborg Idrætshøjskole og Viborg Kommune
  • Aftale vedr. gensidig brugsret, eksisterende svømmeanlæg m.v. og ny svømmehal, Viborg idrætshøjskole og Viborg Kommune
 
Forvaltning vil i perioden frem til medio 2021 færdigforhandle disse aftaler.
 

Placering af svømmehal i forhold til skovareal syd for hallen.

Der henvises her til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde i juni måned (link til sag nr. 10 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 17. juni 2020). Heraf fremgår, at forvaltningen har kontaktet Miljøstyrelsen vedr. denne problemstilling og efter dialog med styrelsen, vurderes, at den ønskede placering er mulig, dog efter indhentning af dispensation fra fredskovspligten og med bemærkning om, at det er vigtigt, at byggeriet arkitektonisk udformes under hensyn til dets beliggenhed tæt op af Forstbotanisk Have.
Denne dispensation indhentes og der tages højde herfor i projekts tidsplan.
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

Projektets tidsplan i hovedtræk:
 
Projektering og udbud
Januar 2021 – Juli 2021
Politisk behandling af bevillingssag
Medio 2021
Byggeperiode
September 2021 – primo 2023.
Ibrugtagning
1. halvår 2023.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Som anført ovenfor er det en forudsætning, at projektet kan realiseres indenfor den samlede nettoanlægsramme til projektet på 53.740.000 kr., der er afsat i henholdsvis budget 2020 og i budget 2021-2024.
 
Det er endvidere forudsat, at driften af ny svømmehal sker indenfor det eksisterende kommunale driftsbudget. Der henvises til beskrivelse heraf ovenfor.
 
Det foreslås, at der til dækning af udgifter til projekt- og udbudsfase afsættes i alt 3.800.000 kr. jfr. det budget, der er anført i sagen.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

De anførte aftaler om leje, brugsret og drift indeholder juridiske problemstillinger, som afklares medio april 2021.
Bilag

Sagsid.: 20/17496
Resume
Formålet med puljen er at støtte projekter, der relaterer til borgerdrevne udviklingsplaner, der er godkendt eller under politisk behandling samt andre mindre projekter, herunder hastighedsdæmpende foranstaltninger.
 
Der er modtaget i alt 21 ansøgninger for et samlet beløb på 4.202.796,80 kr. Puljen er på 2.235.000 kr. På budgettet er der afsat 1.300.000 kr. på Landdistriktsudvalgets dispositionssum. Udvalget har mulighed for at udvide puljens budgetramme med dette beløb. Beslutningen forudsætter Byrådets bevilling. Under denne forudsætning, kan der imødekommes ansøgninger for et samlet beløb på 3.535.000 kr.
 
Udvalget skal tage stilling til, hvilke ansøgninger der kan imødekommes indenfor det rammebeløb udvalget fastsætter.
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller,
 
  1. at udvalget træffer beslutning om, hvorvidt puljens budgetramme skal udvides og med hvilket beløb
 
  1. at udvalget på grundlag af beslutningen under pkt. 1 beslutter, hvilke støttebeløb der skal tildeles ansøgerne beskrevet i bilag 1
 
Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”realisering af udviklingsplaner og andre mindre projekter 2020” forhøjes med op til 1.300.000 kr. med rådighedsbeløb i 2021, og
 
2. at udgiften på op til 1.300.000 kr. i 2021 finansieres ved, at nettobevillingen (drift) på politikområde Landdistrikter nedsættes med et tilsvarende beløb i 2020.
Beslutning i Landdistriktsudvalget den 27-10-2020
Landdistriktsudvalget besluttede:
 
1. Kriterierne for fordeling af midler er, at byer med lokale udviklingsplaner har førsteprioritet. Derudover er et kriterie, at der skal tilvejebringes en egenfinansiering, ligesom der skal indgå frivilligt arbejde.
 
Under forudsætning af byrådets beslutning af nedenstående bevilges i forlængelse heraf følgende beløb til ansøgningerne i bilag 1:
 
Alhedens Borgerforening
4.554 kr.
Almind Borgerforening
100.000 kr.
Almind Borgerforening
100.000 kr.
Bruunshåb Borgerforening
150.000 kr.
Finderup by og land
32.200 kr.
Finderup by og land
400.000 kr.
Fårup Forsamlingshus
75.000 kr.
Klejtrup Borgerforening og Klejtrup Friluftsbad
240.000 kr.
Kølsen Borgerforening
185.000 kr.
Levende landsby v/ Hersom-Bjerregrav Borgerforening
247.955 kr.
Løvel & Omegns Borgerforening
393.818 kr.
Roum – Land og By
62.300 kr.
Rødding Lokalråd
60.000 kr.
Rødkærsbro Borger- og Handelsstandsforening
101.500 kr.
Rødkærsbro Borger- og Handelsstandsforening
34.800 kr.
Skals Borgerforening
850.000 kr.
Sparkær Borgerforening
292.674 kr.
Tastum Borgerforening
52.343 kr.
Vammen og Omegns Borgerforening
47.248 kr.
Vejrumbro Forsamlingshus
100.000 kr.
Ørum Beboerforening
126.875 kr.
 
Landdistriktsudvalget besluttede endvidere at indstille til byrådet,
 
2. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”realisering af udviklingsplaner og andre mindre projekter 2020” forhøjes med 1.300.000 kr. i 2021, og
 
3. at udgiften på 1.300.000 kr. i 2021 finansieres ved, at nettobevillingen (drift) på politikområde Landdistrikter nedsættes med et tilsvarende beløb i 2020.
 
 
Fraværende:
Elo Nielsen
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Landdistriktsudvalget.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Landdistriktsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

 
I forbindelse med udvalgets pkt. 3 på mødet d. 2. juni 2020 vedr. ”Budgetopfølgning pr. 30. april 2020” er under sagsfremstillingen bl.a. anført: ”Det er for nærværende forudsat i opfølgningen, at der anvendes 1,3 mio. kr. i 2020 til at styrke realiseringen af lokale udviklingsplaner.” 
 
Der er modtaget 21 ansøgninger for et samlet beløb på 4.202.796 kr. Heri er inkluderet forvaltningens skønnede beløb på 899.500 kr., til imødekommelse af de ansøgninger om hastighedsdæmpede foranstaltninger, der vurderes begrundet.
 
Ansøgningerne er fordelt indenfor kategorierne:
Projekter relateret til borgerdrevne lokale udviklingsplaner: 4 ansøgninger, beløb 1.755.362 kr.
Andre mindre projekter: 12 ansøgninger, beløb 1.547.934 kr.
Hastighedsdæmpende foranstaltninger: 5 ansøgninger, beløb 899.500 kr.
 
 

Inddragelse og høring

Ingen
 
 

Beskrivelse

Ansøgningerne er overordnet beskrevet i bilag 1 sammen med forvaltningens bemærkninger. Som bilag 2 er vedlagt et oversigtskort, der viser, hvor der er meddelt støtte fra tidligere års puljer, og hvor der er søgt i år. I bilag 3 er alle ansøgninger med bilag.
 
Der er modtaget 3 ansøgninger fra landsbyer, der ikke tidligere har søgt puljen. Det er Fårup, Kølsen og Vejrumbro. Øvrige ansøgninger har i større eller mindre omfang modtaget støtte fra tidligere års pulje ”Byforskønnelse mindre byer” eller sidste års pulje, ”Projekter relateret til lokale udviklingsplaner”. Det fremgår af bilag 1, hvor meget der er givet i støtte til de enkelte lokalsamfund fra tidligere års puljer.
 
I forbindelse med udvalgets vedtagelse af ansøgningsprocedure og kriterier for ansøgninger på mødet d. 21. april 2020, blev det bl.a. besluttet, at ansøgninger om projekter relateret til lokale udviklingsplaner prioriteres højest, og at der vil blive lagt vægt på, om der i ansøgningerne generelt indgår frivilligt arbejde og/eller anden medfinansiering.
 
Omfanget af ansøgninger, der kan imødekommes, vil afhænge af hvorvidt udvalget beslutter om rammebeløbet for puljen øges med beløbene fra ”Byfornyelse mindre byer”, 448.000 kr., og ”Landdistriktsudvalgets dispositionssum”, 1.300.000 kr. Hvis rammebeløbet øges med de pågældende beløb, vil de ansøgte støttebeløb overordnet kunne imødekommes. Undtaget er de ansøgninger, der er nævnt under nedenstående indsatsområder.
 
Udvides rammebeløbet ikke, skal der i betydelig grad gøres brug af prioriteringerne, da det samlede ansøgte beløb ligger på næsten det dobbelte af puljens oprindelige rammebeløb.
  
Indsatsområdet ”projekter relateret til borgerdrevne lokale udviklingsplaner”
 
De 4 ansøgninger fra Løvel, Skals, Sparkær og Vammen omfatter alle projekter, der er beskrevet i de udviklingsplaner, der enten er godkendte eller under politisk behandling.
 
Der indgår frivilligt arbejde i alle de ansøgte projekter. Der er søgt om projekter for under 100.000 kr. fra Sparkær og Vammen med henholdsvis ingen anden medfinansiering og 78% af den samlede anlægsudgift. Ansøgningerne fra Skals og Løvel vedrører projekter for over 1 mio. kr. med en anden medfinansiering på henholdsvis 36 og 5 %. Budgettet for projektet i Løvel på i alt 1.155.460 kr. er finansieret med 600.000 kr. fra puljer under Klima og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg, 63.188 kr. fra fonde og lign. og nærværende ansøgning på 492.272 kr.
 
Vedrørende ansøgningen fra Løvel skal nævnes, at Landdistriktsudvalget på sit møde d. 2. juni 2020 vedtog, at der i Løvel skal gennemføres en realiseringsplan for 1.5 mio. kr. Endvidere, at der fra puljen ”projekter relateret til lokale udviklingsplaner 2019” blev meddelt støtte på 185.000 kr. til udarbejdelse af en visuel plan for "Tragten" i Løvel, med henblik på ansøgning til fonde m.v.
 
Indsatsområdet ”andre mindre projekter”
 
Ansøgningen fra Alhedens Borgerforening, Frederiks, er dels under den fastsatte minimumsgrænse på 40.000 kr., og dels udenfor puljens formål.
 
Ansøgningen fra Levende landsby Bjerregrav omfatter bl.a. ”vejviser” og flagstang, som vurderes at ligge udenfor puljens hovedformål. Den øvrige del af ansøgningen er indenfor puljens formål.
 
De øvrige 10 ansøgninger, indeholder primært initiativer som puljen tidligere har givet støtte til, primært etablering af nye eller udvidelse af eksisterende opholds- og aktivitetsarealer, hvilket er puljens primære formål at støtte.
 
I alle ansøgninger indgår der frivilligt arbejde. Omfanget af anden medfinansiering varierer fra nul til 87 %.
 
Der vil være behov for prioritering af ansøgningerne i større eller mindre omfang alt efter fastlæggelse af puljens rammebeløb. Ved prioriteringen kan lægges til grund omfanget af anden medfinansiering i forhold til det samlede projektbeløb, og i hvor stort et omfang lokalområdet tidligere har modtaget støtte fra tidligere puljer.  
 
Indsatsområdet ”trafikdæmpende foranstaltninger på gennemgående veje”
 
I ansøgningsprocedure og kriterier for ansøgninger er bl.a. anført, at projekter der også indeholder byforskønnende elementer har første prioritet. Det må imidlertid konstateres, at størsteparten af de byforskønnende elementer, der er forslag om, vil medføre en øget driftsudgift for kommunen. Drift og vedligeholdelse af initiativer på kørebanearealer kan af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke overtages af eventuelle lokale landsbypedeller.
 
I ansøgningerne til indsatsområdet skal ansøgeren ikke angive et ansøgt beløb, da der er tale om projekter på vejnettet. Den nødvendige økonomi fastlægges i forbindelse med en konkret vurdering af konkrete lokale trafiksikkerhedsmæssige forhold og de ansøgte ønsker. Vurderingen foretages bl.a. på baggrund af udførte trafiktællinger og hastighedsmålinger.
 
Trafiktællingerne viser visse steder en begrænset trafikmængde, selv om der i ansøgningerne er beskrevet, at der er en del trafik, herunder lastbiler og landbrugsmaskiner. Få lastbiler og store landbrugsmaskiner kan, af lokale beboere opfattes utryghedsskabende, uden at der nødvendigvis fagligt ses et trafiksikkerhedsmæssigt begrundet behov for tiltag. Ofte er det vanskeligt at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger, der er effektive overfor personbiler, når de samtidige skal sikre passage af lastbiler og landbrugsmaskiner.
 
Ud af de 5 modtagne ansøgninger er de 3 modtaget fra lokalområder, hvorfra der ikke tidligere er modtaget ansøgninger til puljen. Det er, på grundlag at udførte målinger og en konkret trafiksikkerhedsvurdering vurderet, at der er grundlag for i et vist omfang at imødekomme ønsker fra disse ansøgninger. Ved disse projekter er skønnet en forventet anlægsudgift, som er angivet under bilag 1. Projekterne skal nærmere vurderes, projekteres og godkendes af politiet. Forvaltningen vil stå for den fysiske etablering.
 
Det vurderes, at ønsker om anlæg af fortove, etablering af fodgængerfelter og lokale hastighedsbegrænsninger er udenfor puljens formål.
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

Ved ansøgninger der umiddelbart kan imødekommes, får ansøgerne udbetalt de imødekomne støttebeløb til foreningernes NEM-konto efter at den øgede budgetramme for puljen er godkendt og bevilliget af byrådet. Projekterne skal gennemføres, så der inden udgangen af 2021 kan indsendes regnskab og dokumentation for, at støtten er anvendt til det ansøgte formål, og at der er indhentet de nødvendige myndighedsgodkendelser samt brugsrets- og driftsaftaler.
 
Ved ansøgninger hvor der skal ske en afklaring af brugsret og/eller myndighedsgodkendelse, vil ansøgerne få oplyst, at de imødekomne støttebeløb er reserveret, men først udbetales når vilkårene er opfyldt.
 
Ved ansøgninger hvor der er imødekommet ønske om hastighedsdæmpende foranstaltninger vil ansøgerne få oplyst, at arbejdet vil blive udført af Trafik og Veje efter en nærmere projektering og godkendelse af politiet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Udvides budgetrammen med den beskrevne mulighed, vil ansøgningerne kunne imødekommes efter en relativ begrænset prioritering. Det beløb der udvider rammen kan stilles til rådighed i 2021, da en række projekter først vil blive udført næste år.
 
Udvides budgetrammen ikke, skal der ske en prioritering af ansøgningerne. I bilag 1 er ud for de enkelte ansøgninger angivet de prioriteringsværktøjer, som tidligere er vedtaget af udvalget, og som kan lægges til grund for prioritering af den enkelte ansøgning.
 
I henhold til beslutning i Økonomi og Erhvervsudvalget den 17. januar 2018, pkt. 8, skal der fra det beløb der bliver anvendt i 2020 fratrækkes et administrationsbidrag på 3,8 %.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

En række ansøgte anlæg er placeret på arealer tilhørende Viborg Kommune eller private lodsejere, hvilket indebærer, at ansøgeren inden etablering skal sikre sig en brugsretsaftale. Desuden forudsætter en række anlæg, at der indhentes byggetilladelse, landzonetilladelse m.v.
 
Forvaltningen har overordnet gennemgået ansøgningerne. Forvaltningen har vurderet, at der vil være en række udfordringer med hensyn til at opnå brugsretsaftale og/eller myndighedsgodkendelse for en række projekter. Dette fremgår af bilag 1, ”kommentarer”. Et støttebeløb vil derfor først kunne udbetales, når der er indhentet de nødvendige aftaler og godkendelser til projektet. For de øvrige ansøgninger skønnes der ikke at være anlæg, der strider mod gældende planlægning i et omfang, hvor der ikke vil kunne meddelelse eventuel dispensation.
 
I forbindelse med de enkelte tilsagn om støtte, er det ansøgerens ansvar at sikre eventuel brugsretsaftale og myndighedsgodkendelse.
Bilag

Sagsid.: 17/63213
Resume
Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til anmodning om udtræden fra syv medlemmer af Udsatterådet samt udpegning af tre nye medlemmer. Det fremgår af Udsatterådets vedtægter, at medlemmer udpeges af byrådet. Social- og Sundhedsudvalgets beslutning skal derfor godkendes i byrådet efterfølgende.
Indstilling
Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Inger Bonde Henriksen, Ove Elgaard, Børge H. Jensen, Christian Bach, Ruth Smed Jensen, Alice B. Larsen og Anton Krøigaards anmodning om udtrædelse af Udsatterådet godkendes, og
 
2. at Udsatterådets anmodning om at tilføje Thor Sandnes, Maja Vickie Poulsen og Birger Saugmann til rådet godkendes.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 29-10-2020
Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Inger Bonde Henriksen, Ove Elgaard, Børge H. Jensen, Christian Bach, Ruth Smed Jensen, Alice B. Larsen og Anton Krøigaards anmodning om udtrædelse af Udsatterådet godkendes, og
 
2. at Udsatterådets anmodning om at tilføje Thor Sandnes, Maja Vickie Poulsen og Birger Saugmann til rådet godkendes.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Viborg Kommune har etableret et Udsatteråd i 2015. Rådet varetager interesserne for udsatte borgere på det sociale område. På mødet den 25. januar 2018 (sag nr. 5) behandlede Social- og Sundhedsudvalget sammensætningen af Udsatterådet for perioden 2018-2021. Byrådet godkendte på sit møde den 21. februar 2018 (sag nr. 3) udvalgets indstilling om sammensætning af Udsatterådet.

Inddragelse og høring

Udsatterådet skal gennem sit arbejde skabe fokus på udsattes særlige problemstillinger.
 
Udsatterådet har halvårlige fællesmøder med Social- og Sundhedsudvalget.

Beskrivelse

Følgende medlemmer af Udsatterådet ønsker at træde ud af rådet:
 
  • Inger Bonde Henriksen, Viborg krisecenterforening
  • Ove Elgaard, Boligselskabernes Fællessekretariat
  • Børge H. Jensen, Sind
  • Christian Bach, bruger/pårørende
  • Ruth Smed Jensen, personligt udpeget
  • Alice B. Larsen, personligt udpeget
  • Anton Krøigaard, personligt udpeget
 
Følgende personer ønsker at indtræde:
 
  • Thor Sandnes, bruger/pårørende
  • Maja Vickie Poulsen, bruger/pårørende
  • Birger Saugmann, Sind
 
Ifølge Udsatterådets vedtægter skal rådet sammensættes ud fra et 3/3/3-princip. Det vil sige, at en tredjedel af rådet består af bruger/pårørende, en tredjedel af professionelle repræsentanter og en tredjedel af personligt udpegede medlemmer.
 
Hvis ovenstående forslag til tilpasning af Udsatterådets sammensætning gennemføres, fraviges 3/3/3-princippet delvist, da rådet efterfølgende vil have en klar overvægt af bruger/pårørende med seks rådsmedlemmer, mens der vil være to professionelle rådsmedlemmer og et personligt udpeget medlem af rådet. Forvaltningen vurderer dog ikke, at dette vil udgøre en udfordring for rådets arbejde.
 
Udsatterådets vedtægter er vedlagt som bilag. Det samme er en oversigt over forslaget til ny sammensætning af Udsatterådet.  

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Hvis ændringen i sammensætningen af Udsatterådet godkendes, vil de nye medlemmer indtræde i rådet på det efterfølgende rådsmøde. De tre foreslåede nye medlemmer deltager allerede i rådets mødeaktivitet som observatører uden stemmeret. Derfor er de allerede et aktiv for Udsatterådet. De syv rådsmedlemmer, der ønsker at udtræde, har ikke deltaget i rådets arbejde i en længere periode.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/35511
Resume
KKR Midtjylland har på møde den 9. september 2020 behandlet udkast til Rammeaftale 2021-22 og anbefaler, at rammeaftalen samt afrapportering på Socialstyrelsens tre centrale udmeldinger godkendes i de midtjyske byråd og i regionsrådet.
 
Nedenstående er behandlet i Børne – og Ungdomsudvalget den 27. oktober 2020 og i Social- og Sundhedsudvalget den 29. oktober 2020 med enslydende tekst.
Indstilling
Børne og Ungdomsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Rammeaftalen 2021-2022 godkendes, og
 
2. at afrapporteringen på Socialstyrelses tre centrale udmeldinger godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region.
 
Inddragelse og høring
Udkast til Rammeaftale 2021-22 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvor kommunerne og regionen har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalen undervejs.
 
 
Sagen behandles både i Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Inddragelse og høring

Udkast til Rammeaftale 2021-22 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvor kommunerne og regionen har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalen undervejs.
 
Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget drøftede på møde henholdsvis den 2. juni 2020 (sag nr. 10) og den 4. juni 2020 (sag nr. 8) forslag til udviklingsområder for Rammeaftalen 2021-2022.
 
Sagen behandles både i Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Beskrivelse

Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling, og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at de oplever sammenhæng mellem behovet for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.
 
I Rammeaftale 2021-22 sætter kommunerne og regionen fokus på to fælles udviklingsområder:
  • Den nære psykiatri
  • Borgere med komplekse udfordringer
 
Styring og økonomi
Ud over de faglige udviklingsområder, sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud.
 
Som en del af Rammeaftale 2019-20 indgik kommunerne og regionen en 4-årig aftale om at reducere taksterne på de sociale tilbud med minimum 2 pct. i perioden 2019-2022. Takstaftalen videreføres i den kommende rammeaftale.
 
Centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen
Socialstyrelsen har udsendt tre centrale udmeldinger, som kommunerne skal afrapportere i forbindelse med fastlæggelsen af Rammeaftale 2021-22. Målgrupperne for de centrale udmeldinger er: Udsatte gravide med skadeligt rusmiddelbrug, udviklingshæmmede med dom og borgere med svære spiseforstyrrelser. Afrapporteringerne på de centrale udmeldinger indgår som bilag til rammeaftalen.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/34577
Resume
Som led i realisering af et nyt boligområde i Taphede skal der etableres en ny rundkørsel til vejbetjening af de nye boligområder ved Randersvej.
 
Derudover skal der etableres ny rundkørsel ved Skaldehøjvej/Randersvej, således adgangen til og fra Skaldehøjvej forbedres ved en øget trafik på Randersvej, samt forbedrede forhold for cyklisterne på den dobbeltrettede cykelsti lands Randersvej ved krydsning af Skaldehøjvej. Se bilag 1.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at der gives samlede anlægsudgiftsbevillinger fordelt som anført i tabel 1 i sagsfremstillingen, rådighedsbeløb på 200.000 kr. i 2020 og 250.000 kr. i 2021, og
 
2. at udgiften på i alt 200.000 kr. i 2020 og på 250.000 kr. i 2021 finansieres af de afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”byggemodning af boliggrunde”.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-10-2020
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at der gives samlede anlægsudgiftsbevillinger fordelt som anført i tabel 1 i sagsfremstillingen, rådighedsbeløb på 200.000 kr. i 2020 og 250.000 kr. i 2021, og
 
2. at udgiften på i alt 200.000 kr. i 2020 og på 250.000 kr. i 2021 finansieres af de afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”byggemodning af boliggrunde”.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede på møde den 26. februar 2020 (sag nr. 9), at der etableres ny rundkørsel på Randersvej med henblik på vejbetjening af nye boligområder i Taphede, nord og syd for Randersvej. Derudover vedtog byrådet på sit møde den 24. juni 2020 (sag nr. 8), lokalplan 535 for et nyt boligområde nord for Randersvej i Taphede.
 
Byrådet har endelig vedtaget lokalplan for boligområde ved Hamlen og Skaldehøjvej i april 1998, hvor deri der indgår etablering af en rundkørsel ved Skaldehøjvejs udmunding i Randersvej.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Med henblik på realisering af lokalplan 535 skal der etableres ny vejadgang til området i Taphede. Derfor søges midler til projektering og detailplanlægning af en ny rundkørsel på Randersvej. Desuden søges tilsvarende om midler til projektering og detailplanlægning af den lokalplanlagte rundkørsel ved krydset Skaldehøjvej/Randersvej.
 
Den nye rundkørsel ved Taphede er planlagt udført 1 spor og vil være forberedt for 2 spor ved en eventuel senere udbygning af boligområderne. Vest for rundkørslen, på tværs af Randersvej, er planlagt etableret cykelstistunnel. Denne vil blive etableret på senere tidspunkt sammen med etablering af ny vejadgang til boligområder syd for Randersvej.
 
I takt med udbygning af Taphede forventes trafikken på Randersvej og Skaldehøjvej at stige. Det planlægges derfor at igangsætte projekteringen af den i lokalplan 163 planlagte rundkørsel ved krydset Randersvej og Skaldehøjvej. I lokalplanen er der ligeledes beskrevet, at der på Skaldehøjvej etableres med et opholdstorv, ved stikrydsning og adgang til boligområde øst for Skaldehøjvej.
 
Der er i 2015 og 2017 lavet trafik- og hastighedsmålinger på Skaldehøjvej. Målingerne i 2015 er udført udfor daginstitutionen Unoden, og målingen i 2017 er udført umiddelbart nordvest for det planlagte opholdstorv. Her blev målt en årsdøgnstrafik på hhv. 811 og 812 køretøjer pr. døgn. De tilhørende hastighedsmålinger viste en gennemsnitshastighed på hhv. 48,7 km/t og 41,6 km/t og 85%-fraktilen, det vil sige den hastighed, som 85% af køretøjerne er under på hhv. 58,1 km/t og 49,4 km/t.
 
I forbindelse med planarbejdet for Taphede er der lavet trafikberegninger for trafikken på Skaldehøjvej. Ved fuldt udbygget Taphede forventes trafikken på Skaldehøjvej at vokse til ca. 1.300 køretøjer i døgnet. Hvis der anlægges en Hærvejsmotorvej, forventes trafikken at stige til ca. 2.050 køretøjer pr. døgn.
 
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det planlagte opholdstorv ændres, således at fokus sættes på hele strækningen ved lokalplan 163. Der vil således i stedet blive arbejdet med hastighedsdæmpende foranstaltninger ved busstop på strækningen.
 
Viborg Byråd har besluttet, at sammenhængsmodellen skal indarbejdes i Viborg Kommunes projekter. Ved det konkrete projekt vil der gives mulighed for at opfylde det overordnede tema:
  • ”Vækst og Socialt Ansvar” ved at realisere en del af rammerne der muliggør en årlig befolkningstilvækst på 0,5%
  • ”Sundhed” ved at sikre god cykelinfrastruktur på tværs af infrastrukturanlæg til motorkøretøjer.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Rundkørslerne forventes projekteret i efteråret 2020 med henblik på udbud primo 2021 og anlæg fra medio til ultimo 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der er i forbindelse med lokalplanen indgået en udbygningsaftale med den private udstykker med henblik på medfinansiering af adgang til boligområdet. Den private udstykker skal ifølge udbygningsaftalen finansiere 17,3 % af udgiften til rundkørslen.
 
Idet udbygningsaftale er betinget af, at den vedtagne lokalplan ikke påklages, bør selve anlægsarbejdet med rundkørslen ikke laves før end planklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Det vurderes, at den eventuelle mistede indtægt til projektering af rundkørslen, som følge af bortfalden udbygningsaftale kan accepteres.
 
 
Tabel 1 (beløb i kr.). Den samlede udgift til projektering er beregnet til følgende:
Projekt
2020
2021
I alt
Byggemodning Skaldehøjvej
100.000
125.000
225.000
Byggemodning Taphede, etape 0
100.000
125.000
225.000
I alt
200.000
250.000
450.000
 
Der vil på senere tidspunkt blive udarbejdet dagsordenspunkt med henblik på at ansøge og frigivelse af anlægsbevilling for de 2 rundkørsler.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Planklagenævnet har modtaget klage vedrørende den i forbindelse med lokalplan 535 udarbejdede miljøredegørelse.
 
Der er, for så vidt angår rundkørslen, lavet en udbygningsaftale med den private udstykker. Aftalen er betinget af, at den vedtagne lokalplan 535 ikke påklages, og hvis planklagenævnet/domstolene træffer afgørelse om ophævelse af lokalplanen, bortfalder aftalen, og ingen af parterne kan rette noget krav mod den anden. I så fald skal der laves en ny udbygningsaftale med den private udstykker. På baggrund af planklagenævnets behandling vil projektet for ny rundkørsel ved Taphede alene blive projekteret.

Ekspropriation

Det forventes, at der skal erhverves arealer til projektet. Omfanget af arealerhvervelse til projektet klarlægges i forbindelse med detailprojektering. 
Bilag

Sagsid.: 20/15903
Resume
Byrådet skal efter indstilling fra Teknisk Udvalg tage stilling til, om der skal igangsættes ekspropriation til erhvervelse af arealer i Banebyen til anlæg af Hærvejen Nord.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forvaltningen igangsætter ekspropriation af de i bilaget nævnte arealer til anlæggelsen af Hærvejen Nord i Banebyen.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-10-2020
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forvaltningen igangsætter ekspropriation af de i bilaget nævnte arealer til anlæggelsen af Hærvejen Nord i Banebyen.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Teknisk Udvalg har den 6. januar 2016 (sag nr. 4) vedtaget projektplanen for infrastruktur i Viborg Baneby. Projektplanen angiver nærmere vejens forløb og udformning. Byrådet har den 18. maj 2016 (sag nr. 26) truffet beslutning om pålæg af vejbidrag til Hærvejen og Vilhelm Ehlers Alle, og Teknisk Udvalg har den 25. maj 2016 (sag nr. 16) igangsat projektering af Hærvejen og Vilhelm Ehlers Alle. Byrådet har afsat midler til anlægget af stien den 22. februar 2017 (sag nr. 16).
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Vilhelm Ehlerts Alle og den sydlige del af Hærvejen er nu færdig anlagt. Realisering af Banebyprojektet fordrer nu, at den sidste del af Hærvejen - den nordlige del - påbegyndes anlagt april/maj 2021.
 
Der skal erhverves ca. 4.100 m2 fra grundejerne i området til anlæggelsen af den nordlige del af Hærvejen. Liste over berørte ejendomme og anslået arealbehov fra den enkelte ejendom kan ses af oversigtskort, bilag 1 samt liste over berørte ejendomme, bilag 2.
 
Kommunen kan som vejmyndighed ekspropriere til offentlig vej eller sti, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet, jf. vejloven § 96.
 
Hvis ovenstående indstilling vedtages, vil forvaltningen iværksætte ekspropriationen umiddelbart herefter, og indkalde parterne til åstedsforretning. I forbindelse med ekspropriationsprocessen vil parterne have mulighed for at komme med bemærkninger. Forvaltningen vil herefter udarbejde en ny politisk dagsorden på baggrund af åstedsforretningen og parternes bemærkninger, hvor det besluttes, om ekspropriationen skal gennemføres eller ej. Forud for anlæggelsen af Vilhelm Ehlerts Alle og Hærvejens syd blev der også gennemført ekspropriation.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der er meddelt anlægsbevilling til arealerhvervelse.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/344
Resume
Der søges en bevilling til færdiggørelsen af området ved Midtbyens Gymnasium.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Byggemodning, Erhvervsgymnasium og Banebro, Baneby” forhøjes med 4.500.000 kr. med rådighedsbeløb på 4.500.000 kr. i 2020, og
 
2. at udgiften på 4.500.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-10-2020
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Byggemodning, Erhvervsgymnasium og Banebro, Baneby” forhøjes med 4.500.000 kr. med rådighedsbeløb på 4.500.000 kr. i 2020, og
 
2. at udgiften på 4.500.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede at igangsætte byggemodning af området ved Midtbyens Gymnasium i Viborg på møde 25. januar 2017 (sag nr. 25). Byggemodningen var første skridt i et større fælles byggeprojekt mellem Mercantec og Viborg Kommune. Viborg Kommunes andel er en p-kælder under Midtbyens Gymnasium, Hærvejsbroen, broen over Banegårds Alle samt alle udearealer.
 
Projektet med Hærvejsbroen mm. er senest behandlet i byrådet på møde 20. december 2017 (sag nr. 37).
 

Inddragelse og høring

Intet
 

Beskrivelse

Byggemodningen af området ved Midtbyens Gymnasium er delt i 2 faser. Den første fase omfattede en spunsvæg langs Banevejen og Banegårds Alle, jordarbejder på grunden og omlægning af adgangsveje. Denne fase blev gennemført i 2017.
 
Den anden fase er foregået samtidigt og efter byggeriet af Midtbyens Gymnasium, og omfatter nyt kryds på Banegårds Alle, ny vej til gymnasiet og svømmehallen, gangarealer, p-pladser til biler og cykler, overdækket cykelparkering, rækværk på spunsen, beplantning, fjernelse af adgangsvej fra Banevejen mm. Denne fase forventes afsluttet i 2020.
 
Den samlede udgift til byggemodningen for sokkelgrunden til Midtbyens Gymnasium og arealerne omkring blev vurderet til 17 mio. kr. i 2017. Færdiggørelsesarbejderne har dog vist sig at være mere omfattende end forventet, og der har været udfordringer med gymnasiebyggeriet, hvilket har betydet forlænget byggeperiode.
 

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/27151
Resume
I de seneste år har alle udvalgene 3 gange årligt udarbejdet en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. september. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede imidlertid på mødet den 22. jan. 2020 (link til sag nr. 10 i byrådet 22. jan. 2020), at der - på grund af implementering af nyt økonomisystem - i 2020 alene udarbejdes 2 budgetopfølgninger opgjort hhv. pr. 30. april og 30. september.
 
Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.
 
I sagen er det forventede regnskabsresultat for alle udvalgenes ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2020 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget. ”Det korrigerede budget” er det oprindelige budget tillagt diverse tillægsbevillinger - herunder overførsler fra 2019.
Indstilling
På baggrund af udvalgenes indstillinger foreslår kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
1. at de af udvalgene i bilag nr. 3 foreslåede budgetomplaceringer mellem politikområderne godkendes.
 
Ligeledes på baggrund af udvalgenes indstillinger foreslår kommunaldirektøren desuden, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
2. at budgetopfølgningen opgjort pr. 30. juni 2020 godkendes,
 
3. at private institutioner kompenseres for Coronaudgifter i 2020 ud fra samme principper som kommunens egne institutioner,
 
4. at der godkendes netto forhøjelse af driftsbevillinger og rådighedsbeløb i 2020 på 24.193.000 kr. jf. specifikationen i bilag nr. 5,
 
4. at de 24.193.000 kr. finansieres af kassebeholdningen i 2020 og
 
5. at den meddelte lånedispensation i 2020 samt evt. lån til fremrykkede anlægsarbejder ikke udnyttes (jfr. bilag 2, note nr. 7).
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes for så vidt angår 1. ”at”.
 
Herefter indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet,
 
1. at budgetopfølgningen opgjort pr. 30. juni 2020 godkendes,
 
2. at private institutioner kompenseres for Coronaudgifter i 2020 ud fra samme principper som kommunens egne institutioner,
 
3. at der godkendes netto forhøjelse af driftsbevillinger og rådighedsbeløb i 2020 på 24.193.000 kr. jf. specifikationen i bilag nr. 5,
 
4. at de 24.193.000 kr. finansieres af kassebeholdningen i 2020 og
 
5. at den meddelte lånedispensation i 2020 samt evt. lån til fremrykkede anlægsarbejder ikke udnyttes (jfr. bilag 2, note nr. 7).
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Budgetopfølgningen viser det bedste skøn for det forventede regnskabsresultat for hele 2020 for Viborg Kommune opgjort pr. 30. september 2020.
 
Afvigelser mellem det forventede regnskabsresultat og budgettet er vist i forhold til både det oprindelige og det korrigerede budget, men afvigelser forklares primært i forhold til det korrigerede budget (som er det budget, de budgetansvarlige forventes at overholde).
 
Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for evt. omplaceringer og tillægsbevillinger (herunder overførsel af uforbrugte budgetbeløb fra tidligere år).
 
Tabel 1 herunder viser det overordnede resultat af budgetopfølgningen. I bilag nr. 1 til sagen er vist en lidt mere detaljeret opstilling (på driften på politikområde-niveau), men i øvrigt indeholdende de samme oplysninger som i nedenstående tabel 1.
 
I bilag nr. 2 er de væsentligste hovedposter i resultatopgørelsen kommenteret med henvisning til notenumrene i resultatopgørelsen i tabel 1.
 
Som bilag nr. 3 er vedlagt oversigt over ansøgte omplaceringer af budgetbeløb mellem politikområder. Formelt set er der tale om bevillinger til de enkelte politikområder, men da de totalt set giver 0 kr., kan Økonomi- og Erhvervsudvalget godkende disse på byrådets vegne.
 
Indeholdt i det forventede resultat er også udgifter og indtægter, der er / forventes opstået på grund af Corona-situationen.
 
Corona-udgifter
Der er indhentet oplysninger om forventede udgifter og indtægter i forbindelse med Corona-situationen hos alle de budgetansvarlige. Resultatet heraf er vedlagt som bilag nr. 4. En tilsvarende opgørelse blev lavet i den budgetopfølgning, der blev udarbejdet pr. 30. april. Når der tages højde for, at det siden 1. opfølgning er aftalt, at statstilskud til værnemidler og kollektiv trafik afregnes direkte med hhv. regionen og trafikselskaberne, ligger den nye opgørelse af nettoudgifter på ca. samme niveau som opgørelsen fra 30. april. For serviceudgifterne ligger den forventede nettoudgift på knap 30 mio. kr. Til sammenligning forventes den statslige kompensation at ligge på godt 25 mio. kr.
For overførselsudgifterne ligger niveauet væsentligt under opgørelsen, der blev lavet pr. 30. april. Udgifterne er nu opgjort til ca. 61 mio. kr., hvor første vurdering lød på ca. 105 mio. kr.
Indtil videre er den statslige kompensation opgjort til ca. 103 mio. kr. Det må dog forventes, at der på landsplan vil ske en efterregulering af tilskuddet.
 
Kompensation til private tilbud:
KL har den 25. september 2020 udsendt et borgmesterbrev, hvor det fremgår, at kompensationen vedrørende covid-19, som fremgik af økonomiaftalen for 2021, skal dække merudgifter både i kommunale og private tilbud.
Kompensationen til de private tilbud foreslås beregnet på baggrund af budgetopfølgningen 30. september 2020, så Covid-19-relaterede udgifter i forhold til private institutioner kompenseres ved samme fordelingsprincipper som blandt de kommunale institutioner.
 
Afregningen vil skulle ske forholdsmæssigt og betyder, at f.eks. en time leveret personlig pleje afregnes til den samme pris (inkl. covid-19 omkostninger) uanset om det er den private eller den kommunale leverandør, der udfører opgaven.
Hvis man bruger nævnte princip, vil de private tilbud blive kompenseret med ca. 1,1 mio. kr. (specifikation kan ses i bilag nr. 6).
 
De beregnede udgifter til kompensation af de private tilbud for covid-19 udgifter indgår både i budgetopfølgningen 30. september 2020 og i den samlede oversigt over de økonomiske konsekvenser af covid-19 (bilag nr. 4).
 
Der er endnu ikke indarbejdet udgifter til covid-19 i budgetterne til 2021, da Regeringen kun har udmeldt en kompensation for 2020.
 
 
Tabel 1, resultatopgørelse
mio. kr. (minus = indtægter)
Budget
Forven-tet regn-skab
Forventet afvigelse
 
Note nr.
 
 
 Oprindeligt
 
 Korrigeret
 
 30. sept.
I forhold til opr. budget (kol. 1)
I forhold til korr. budget (kol. 2)
Forskel på forv. regnskab 30.04 og 30.09 (minus = mindre-udgift pr. 30.09)
Kolonne
1
2
3
4
5
6
 
Skatter og generelle tilskud
-6.127,9
-6.136,3
-6.270,5
-142,6
-134,2
15,3
1
 
 
 
 
 
 
 
 
Driftsudgifter:
 
 
 
 
 
 
 
Serviceudgifter
4.473,4
4.511,9
4.415,6
-57,8
-96,3
-87,5
2
Overførselsudgifter
1.510,9
1.510,0
1.571,3
60,4
61,2
-76,6
3
Driftsudgifter i alt
5.984,3
6.021,9
5.986,9
2,6
-35,0
-164,0
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Renter
6,1
6,1
8,9
2,8
2,8
3,0
 
Resultat før anlæg og afdrag mv.
-137,4
-108,2
-274,7
-137,3
-166,5
-145,7
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Anlæg, skattefinans.
85,1
185,5
203,3
118,2
17,9
42,4
4
Anlæg, jordforsyning
-24,7
-27,8
-30,1
-5,5
-2,3
-0,4
5
Anlæg, ældreboliger
0,0
-0,8
-0,8
-0,8
0,0
0,0
 
Alment boligbyggeri
10,2
24,7
9,7
-0,4
-15,0
-3,7
6
Nettoafdrag på gæld
42,0
41,7
41,9
-0,1
0,2
0,0
7
 
 
 
 
 
 
 
 
Samlet likviditets-virkning af det skattefinansierede område
-24,8
115,1
-50,7
-25,8
-165,7
-107,4
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Forsyningsområdet
4,5
9,9
5,8
1,3
-4,1
-4,5
8 
 
 
 
 
 
 
 
 
Finansforskydninger
-15,3
-15,3
-15,3
0,0
0,0
0,0
 
Samlet likvidi-tetsvirkning (plus = kasseforbrug)
-35,6
109,7
-60,2
-24,5
-169,9
-112,0
 
 
 
 
Indtægter fra skatter og generelle tilskud
Indtægter fra skatter og tilskud under et forventes at give en merindtægt på ca. 134 mio. kr. mere end budgettet. Merindtægten vedrører hovedsageligt de generelle tilskud, hvor der sker en forhøjelse af beskæftigelsestilskuddet, lige som kompensation for Corona-udgifter indgår i den samlede merindtægt.
 
Serviceudgifter
I forhold til Viborg Kommunes definition af ”serviceudgifter” forventes der en mindreudgift på ca. 96 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget – på trods af indregnede Corona-udgifter på ca. 30 mio. kr. Af mindre forbruget udgør den indregnede budgetbuffer 40 mio. kr., hvilket betyder, at der ud over bufferen forventes mindreudgifter på ca. 56 mio. kr. Dette svarer stort set til det beløb, der er overført fra 2019 til 2020 (51 mio. kr.).
 
Der er sket en væsentlig forbedring af resultatet imellem de to opfølgninger (30. april og 30. sept.) på knap 88 mio. kr. Noget af forklaringen herpå er, at Corona-udgifter til værnemidler og kollektiv trafik var forventet afholdt af kommunen, men hvor det efterfølgende er besluttet, at udgifterne afregnes af og kompenseres direkte til hhv. regionen og trafikselskaberne (i alt 18 mio. kr.).
 
For de udgifter, der indgår i den sanktionsbelagte serviceramme (ministeriets definition), forventes der med det indarbejdede regnskabsresultat en mindreudgift på 33 mio. kr. i forhold til rammen. Ved indmeldingen pr. 30. april blev der forventet en merudgift på 43 mio. kr.
 
Af det forventede forbrug udgør nettoudgifter / indtægter i forbindelse med Corona-relaterede aktiviteter ca. 30 mio. kr.
 
Overførselsudgifter
Samlet forventes der en merudgift på ca. 61 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Det er vurderet, at alle merudgifterne er Corona-relateret. Pr. 30. april blev det vurderet, at Corona-udgifter på overførselsområdet ville udgøre 105 mio. kr.
 
Anlæg
Der forventes følgende merudgifter (netto) i forhold til det korrigerede budget:
 
Skattefinansieret
  18 mio. kr.
Ældreboliger
    0 mio. kr.
Jordforsyning
   -2 mio. kr.
Forsyning
   -8 mio. kr.
I alt, netto
    8 mio. kr.
 
For anlæg under de skattefinansierede områder forventes der et merforbrug / mindreindtægt på ca. 118 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, primært på grund af manglende salgsindtægter for ejendomme. 
 
 
Forsyning
Drift: Der forventes netto merudgifter på ca. 4 mio. kr.
Anlæg: Forventet mindreudgift på ca. 8 mio. kr.
 
 
Likviditet
Hvor der i det oprindelige budget er indregnet en forøgelse af kassebeholdningen på ca. 36 mio. kr., vil der ud fra det forventede regnskabsresultat blive tale om en kasseforøgelse på 60 mio. kr. eller ca. 24 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret.
 
Sammenlignes der med det korrigerede budget, som viser et kasseforbrug på 110 mio. kr. - hvis hele budgettet blev udmøntet - bevirker resultatet af budgetopfølgningen en forbedring af likviditeten på 170 mio. kr.
 
Med det forventede regnskabsresultat vurderes den gennemsnitlige likviditet for hele 2020 med udgangen af året at ligge på ca. 450 mio. kr., hvilket er på samme niveau som ved årets start.
 
 
Byrådets økonomiske målsætninger
Det forventede overskud før anlæg og afdrag mv. (resultat af ordinær drift) på ca. 275 mio. kr. opfylder byrådets målsætning om minimum 250 mio. kr.
 
Det forventede anlægsniveau (skattefinansieret) på 203 mio. kr. ligger under byrådets målsætning om minimum 225 mio. kr.
 
Den gennemsnitlige likviditet målt over de seneste 12 mdr. vurderes som nævnt ovenfor at være på 450 mio. kr. med udgangen af 2020. For den gennemsnitlige likviditet er målsætningen på minimum 200 mio. kr. med udgangen af året, og målsætningen forventes dermed overholdt.
 
2 ud af de tre økonomiske målsætninger vil hermed blive overholdt med det forventede regnskabsresultat.
 
Bevillingsansøgninger:
Ved denne budgetopfølgning søges der tillægsbevillinger til de områder, som ikke er omfattet af overførselsadgang. Som udgangspunkt søges bevillingerne på forskellen mellem det forventede forbrug og det korrigerede budget, så det endelige regnskabsresultat vil ligge tættest muligt på budgettet med udgangen af året.
 
Herudover søges der bevillinger til det lov- og cirkulæreprogram, der er udsendt til budget 2021-2024, men som for en del af lovgivningen også har effekt i 2020. Virkningen af lov- og cirkulæreprogrammet kompenseres i de generelle tilskud.
 
For de politikområder, der har netto mer- eller mindreudgifter og indtægter i forbindelse med Corona-aktiviteter, søges der ligeledes tillægsbevillinger, så der på serviceområderne kompenseres for dette.
Herudover er der søgt nedsættelse af rådighedsbeløbet (indtægt) til salg af Vinkelvej 20 samt forventede afvigelser under jordforsyningen vedr. ikke disponerede beløb til jordkøb, byggemodning og grundsalg.
 
De samlede bevillinger betyder en netto forhøjelse af bevillinger / rådighedsbeløb med 24,2 mio. kr., som er foreslået finansieret af kassebeholdningen. I bilag nr. 5 kan ses en samlet oversigt over bevillingerne (for driftsbevillingerne på politikområdeniveau).
Når der er behov for at finansiere de samlede netto-bevillinger af kassebeholdningen, hænger det bl.a. sammen med, at nedsættelsen af budgettet for salgsindtægter vedr. Vinkelvej 20 er en del af den samlede bevilling.
 
Indstillinger fra udvalgene:
Alle udvalg indstiller de foreslåede budgetomplaceringer mellem politikområderne til Økonomi- og Erhvervsudvalgets godkendelse samt resultatet af deres respektive budgetopfølgninger til byrådets godkendelse. - inkl. de bevillinger, der fremgår af bilag nr. 4, kolonne 1 og 2.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler budgetopfølgningen på mødet i dag og efterfølgende behandler byrådet sagen på mødet den 18. nov. 2020.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/37759
Resume
Sexisme fylder meget i samfundsdebatten og virksomheder og institutioner drøfter og behandler håndtering og forebyggelse af temaet. I mail af 9. oktober 2020 opfordrer KL kommunerne til at tage debatten i byrådet. KL har i oktober 2020 udgivet inspirationsmaterialet ”Sexisme i kommunalpolitik – forebyggelse og håndtering”.
Det drøftes, om der skal udarbejdes konkrete retningslinjer for byrådsmedlemmer i Viborg Kommune.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på en indstilling til byrådet tager stilling til,
 
1. om der skal formuleres retningslinjer for forebyggelse og håndtering af sexisme i byrådets interne samarbejde og i mødet med embedsmænd, borgere og samarbejdspartnere, og
 
2. om processen i givet fald skal indledes med et temamøde for byrådet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der skal formuleres retningslinjer for forebyggelse og håndtering af sexisme i byrådets interne samarbejde og i mødet med embedsmænd, borgere og samarbejdspartnere, og
 
2. at processen indledes med et temamøde for byrådet.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.

Inddragelse og høring

Intet.

Beskrivelse

Sexisme fylder meget i samfundsdebatten og virksomheder og institutioner drøfter og behandler håndtering og forebyggelse af temaet.
 
KL har netop gennemført en undersøgelse blandt landets kommunalbestyrelsesmedlemmer. Undersøgelsen sætter fokus på seksuelt grænseoverskridende adfærd, og konklusionen fra KL er, at det også eksisterer i kommunalpolitik og der derfor kan være behov for en lokal debat om, hvordan vi omgås hinanden.
 
Med inspirationsmaterialet ”Sexisme i kommunalpolitik – forebyggelse og håndtering” (bilag nr. 1) lægger KL op til en lokal drøftelse af problematikken i de enkelte kommuner.
 
Hvad er sexisme?
KL beskriver sexisme på følgende måde:
 
”Sexisme handler overordnet om diskrimination og fordomme på baggrund af køn. Der findes ikke én definition, men langt de fleste definitioner kredser om uønsket seksuel opmærksomhed og seksuelt krænkende handlinger.
 
Sexisme udøves af både mænd og kvinder og indebærer, at et andet menneskes værdighed krænkes ved en række seksuelle tilnærmelser af både fysisk og psykisk art. Det kan fx være spørgsmål, kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner, billeder eller filmklip med seksuelt indhold, upassende invitationer til arrangementer, uønskede berøringer m.m.
 
Det kan være forskelligt fra person til person og fra situation til situation, hvad der opleves som acceptable omgangsformer, og hvad der opleves som sexisme.  Derfor kan det i nogle tilfælde være svært at identificere, hvornår der er tale om sexisme. Sexisme kan også udøves uden en bevidst hensigt om at krænke. Det kan eksempelvis være tilfældet med ironi, vittigheder mv. Sexisme er en stor psykisk belastning for de, der er udsat for det. Man kan være bange for konsekvenserne ved at tage det op og føle skam og skyld.”
 
Til drøftelsen er der i materialet stillet en række spørgsmål (side 5):
 
  • ”Hvad forstår vi ved sexisme? Og har vi et billede af, hvordan det påvirker, og hvad det indebærer for den enkelte?
  • Forekommer sexisme hos os hhv. i kommunalbestyrelsen og/eller i relationen til embedsmænd, borgerne og samarbejdspartnere?
  • Hvad kendetegner de sammenhænge, hvor det forekommer, og hvordan kommer det konkret til udtryk?
  • Har vi i dag en kultur, hvor vi kan sige fra – eller hvad skal der til, for at vi får det?
  • Hvordan kan vi stå sammen om, at de, der udsættes for sexisme eller overværer det, har kommunalbestyrelsens opbakning?
  • Hvad skal være hovedlinjen i en sexismepolitik, der præciserer kommunalbestyrelsens holdning til sexisme? Hvordan kommunikerer vi den, og hvordan holder vi hinanden fast på den?
  • Skal vi hos os formulere nogle konkrete retningslinjer for, hvordan vi forebygger og håndterer sexisme i vores indbyrdes samarbejde og i mødet med embedsmænd, borgere og samarbejdspartnere?”
 
Udarbejdelse af konkrete retningslinjer kan bl.a forholde sig til, hvor man kan henvende sig og hvordan der bliver handlet. Forvaltningen foreslår, at der med denne sag tages stilling til, om der skal formuleres konkrete retningslinjer på området - f.eks. på baggrund af en indledende drøftelse på et temamøde i byrådet.
 
Arbejdspladsen Viborg Kommune
I forhold til arbejdspladsen Viborg Kommune har Hoved-MED den 1. oktober 2020 igangsat en proces, hvor forebyggelse og håndtering af seksuelt krænkende adfærd og sexisme på kommunale arbejdspladser drøftes i alle lokale MED-udvalg. Brev fra Hoved-MED fremgår af bilag nr. 2.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/4467
Resume
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at status for sammenhængslaboratorierne tages til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at status for sammenhængslaboratorierne tages til efterretning.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

I forbindelse med implementering af Sammenhængsmodellen er der udarbejdet et kompetenceudviklingsforløb, som blandt andet handler om at afprøve en metode, der har fokus på at arbejde agilt, tværgående og meget intensivt om udvalgte problemstillinger. Metoden, der består af 6 ugers koncentrerede forløb med repræsentanter fra alle relevante fagområder, har fået betegnelsen ”sammenhængslaboratorium”.
 
På baggrund af drøftelserne på byrådets plankonference i april 2019 valgte direktionen i første omgang at afprøve metoden inden for følgende fire områder:
 
  • Bæredygtighed/klima
  • Frivillighed i civilsamfundet og på institutioner
  • Flere uddannelser og flere uddannelsessøgende – eksempelvis ”Karriereby Viborg”
  • Sundhed
 
Pilot-sprintene i SamLab forløb fra Kick-off den 2. september 2019 til præsentation af løsningsforslag den 8. november 2019, hvorefter direktionen på møde den 21. november 2019 behandlede løsningsforslagene.
 
1. sprint startede med kick-off den 8. januar 2020 og præsenterede deres løsningsforslag den 17. april 2020 (Ensomhed dog først den 25. juni 2020 pga. Corona-situationen). Temaerne i 1. sprint var:
 
  • Nedbringelse af sygefravær
  • Overgange fra udsatte unge til voksen
  • Kost
  • Ensomhed
 
Der blev givet en foreløbig status for de otte sprint på Økonomi- og Erhvervsudvalget (sag nr. 22) den 6. maj 2020 samt i byrådet (sag nr. 18) den 12. maj 2020.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

På baggrund af de præsenterede løsningsforslag i pilot-sprintet og 1. sprint og det videre arbejde er der udarbejdet en oversigt over status for løsningsforslag og resultater, jf. bilag nr. 1.
 
Generelt for implementering af løsningsforslagene har været, at direktionen efter behandling af de konkrete løsningsforslag har uddelegeret den videre implementering til de respektive direktørområder.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Der arbejdes løbende videre med løsningsforslagene.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/50570
Resume
Der skal træffes en generel beslutning, om låneordning til betaling af ejendomsskatter skal udvides, så der også kan ydes lån til kloakudgifter, der påhviler ejendommene.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at låneordning til betaling af ejendomsskatter udvides generelt til også at omfatte kloakudgifter, der påhviler ejendommene.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at låneordning til betaling af ejendomsskatter udvides generelt til også at omfatte kloakudgifter, der påhviler ejendommene.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Grundejere i Viborg Kommune, der opfylder visse betingelser, har mulighed for at søge om lån til betaling af ejendomsskatter. Lånet ydes efter reglerne i Lov om lån til betaling af ejendomsskatter.
 
Lånet kan ydes til tilslutningsudgifter til bl.a. kollektiv kloak i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt.
 
Kommunen kan beslutte, at låneordningen derudover også skal omfatte andre kloakudgifter, der påhviler ejendommene.
 
I praksis betyder det, at lånet som udgangspunkt kun kan ydes til de ejendomme, som optages i kloakopland, og herefter får krav om kloaktilslutning. Hvis kommunen træffer en generel beslutning om, at låneordningen også skal omfatte kloakudgifter, der påhviler ejendommene, så kan der også ydes lån til andre håndhævelsessager inden for spildevandsområdet, så som omlægningsomkostninger i forbindelse med separatkloakering.
 
For at lånet kan ydes, skal nedenstående betingelser være opfyldt:
Grundejer eller ægtefælle skal:
  • Have fast bopæl i Danmark
  • Være fyldt 65 år, eller
  • Modtage social pension, eller
  • Modtage efterløn
  • Have friværdi i ejendommen.

Alternativer

I stedet for at træffe en generel beslutning om at udvide låneordningen, så er det en alternativ mulighed, at der i stedet træffes konkret beslutning ved hver enkelt ansøgning.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

En udvidelse af låneordningen til også at omfatte borgernes kloakudgifter belaster ikke kommunens likviditet, da kommunens udgifter til at yde lån tæller med i kommunens egen låneramme. Kommunen kan derfor selv optage lån på et tilsvarende beløb.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 19/15419
Resume
Resultaterne på den gennemførte Borgerundersøgelse 2020 og opfølgningen på Sammenhængsmodellens øvrige mål forelægger nu. Der lægges derfor op til en drøftelse af det videre arbejde med at opfylde Sammenhængsmodellens målsætninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at borgerundersøgelsens resultater og opfølgningen på Sammenhængsmodellens mål drøftes og tages til efterretning, og
 
2. at opfølgningen på målene sendes videre til fagudvalgene med henblik på drøftelse af, hvordan de forskellige mål kan understøttes yderligere, og
 
3. at fagudvalgene på denne baggrund anmodes om senest den 8. januar 2021 at melde tilbage til Byrådet, hvilke målsætninger man særligt i 2021 vil prioritere.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at borgerundersøgelsens resultater og opfølgningen på Sammenhængsmodellens mål drøftes og tages til efterretning,
 
2. at opfølgningen på målene sendes videre til fagudvalgene med henblik på drøftelse af, hvordan de forskellige mål kan understøttes yderligere, og
 
3. at fagudvalgene på denne baggrund anmodes om, senest den 8. januar 2021, at melde tilbage til byrådet, hvilke målsætninger man særligt i 2021 vil prioritere.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

For at fastlægge et udgangspunkt – en såkaldt baseline – for målene i Sammenhængsmodellen, blev der i august og september 2019 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i Viborg Kommune. Spørgeskemaet fastlagte baseline for de otte målsætninger i Sammenhængsmodellen, hvor der ikke på forhånd var et tilgængeligt datagrundlag. For de øvrige 13 af målsætningerne eksisterer der registerbaseret data (f.eks. befolkningstal).
 
Det er hensigten, at der hvert år gennemføres en opfølgende måling med de samme spørgsmål, så det er muligt at vurdere om man kommer nærmere de fastsatte mål.
 
Byrådet godkendte den 2. september 2020 (sag nr. 22) processen for gennemførelsen af Borgerundersøgelsen 2020.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Borgerundersøgelsens dataindsamling fandt sted fra den 8. til den 23. september 2020. I alt 1.836 borgere svarede på alle spørgsmålene i undersøgelsen, hvilket giver en pæn svarprocent på 44 %. Resultaterne fremgår af rapporten i bilag nr. 1.
 
Af resultaterne kan der blandt andet fremhæves:
  • Generelt er der få forskydninger fra 2019 til 2020
  • 8 % - eller ca. 6.500 personer ud af kommunens borgere – led i 2019 af ”svær ensomhed” – dette er i 2020 faldet til 7 %.
  • I 2019 havde 44 % af kommunens borgere det seneste år udført frivilligt arbejde – dette var i 2020 faldet til 38 %.
  • Antallet af rygere ligger stabilt omkring 13 % - men der er i aldersgruppen 25-34 år sket en markant stigning i andel daglige rygere fra 12 % i 2019 til 23 %i 2020
  • 58 % er tilfredse eller meget tilfreds med udbuddet af events og større begivenheder i Viborg Kommune mod 66 % i 2019 (Sammenhængsmodellens målsætning er 80 %). Dette skyldes med stor sandsynlighed Corona-nedlukningen.
  • På en skala fra 0 til 100, hvor nul er ingen oplevet sammenhæng og 100 er sammenhæng på alle områder scorer borgerne Viborg Kommune til 58,6 mod 56,3 i 2019.
 
Med resultaterne fra borgerundersøgelsen er der nu resultater for ”år 1”, som kan sammenlignes med den baseline, der blev fastlagt i 2019. Den samlede opfølgning fremgår af bilag nr. 2.
 
Ultimo november 2020 vil alle resultater og indikatorer blive samlet på en side på viborg.dk og sammenkoblet med visning af data i Business Intelligence (BI). Her vil tal løbende blive opdateret – nogle månedligt og andre årligt.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Tallene for de enkelte målsætninger vil løbende blive opdateret, og der vil blive gennemført en ny borgerundersøgelse ved samme tid næste år.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/8371
Resume
Efter indkaldelse af idéer og forslag i en idéfase vurderer forvaltningen, at de indkomne høringssvar skal forelægges til politisk beslutning, inden udarbejdelse af planforslaget påbegyndes. Høringssvarene fra idéfasen handler især om aflastningsområdet, ændret anvendelse i eksisterende butiksområder og konkrete projektønsker udenfor detailhandelsstrukturen.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at planlægningen fortsætter som beskrevet,
 
2. at bilag nr. 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
3. at forvaltningen på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvorvidt planlægningen kræver miljørapport.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at planlægningen fortsætter som beskrevet,
 
2. at bilag nr. 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
3. at forvaltningen på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvorvidt planlægningen kræver miljørapport.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 19. juni 2019 (sag nr. 40), at køkkener betragtes som en særligt pladskrævende varegruppe.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 26. august 2020 (sag nr. 2) at tage detailhandelsanalysen til efterretning og at igangsætte idéfasen.
 
 
Inddragelse og høring
Dialog med grundejere ved aflastningsområdet
Detailhandelsanalysen pegede på et behov for at udvide aflastningsområdet ved Holstebrovej i Viborg. Forvaltningen har derfor inden idéfasen været i dialog med en række tilgrænsende grundejere for at afstemme forventninger til ønsker om at blive en del af aflastningsområdet og dermed få ændret anvendelsesmuligheder for ejendommene. Dialogen har været givende i forhold til at fastlægge principper for udvidelsen af aflastningsområdet. Enkelte grundejere har fremsendt høringssvar i idéfasen.
 
Idéfase
Der har været afholdt idéfase i perioden den 14. september til den 12. oktober 2020 med henblik på at indkalde idéer og forslag til indholdet af den videre planlægning. Til idéfasen blev der udarbejdet et idéoplæg (bilag nr. 1). Der var planlagt offentligt møde den 5. oktober 2020. Mødet blev aflyst på grund af for få tilmeldte.
 
Forvaltningen er løbende i dialog med projektudviklere, butiksejere og grundejere omkring konkrete butiksprojekter. Forvaltningen har i forbindelse med idéfasens start orienteret disse om muligheden for at indsende konkrete ønsker og muligheden for at få dem politisk behandlet. Enkelte har fremsendt høringssvar i idéfasen.
 
Høringssvar
Der er kommet 9 høringssvar (bilag nr. 2). Høringssvarene omhandler:
  • Aflastningsområdet i Viborg
  • Område til butikker med særligt pladskrævende varegrupper i Viborg
  • Løgstrup bymidte
  • Enkeltstående butikker
  • Aflastningsområde i Bjerringbro
  • Viborg bymidte
  • Lokalcentre
 
Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 3. Bilaget indeholder et resumé af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og byrådets svar til disse.
 
Nogle af høringssvarene indeholder konkrete projektønsker, som kan indebære lokalplanlægning. Såfremt byrådet ønsker at arbejde videre med projektønskerne, vil der blive fremlagt særskilte sager om igangsætning af lokalplanlægningen.
 
Forvaltningen er efterfølgende blevet kontaktet af et udviklingsselskab, som er i dialog med en dagligvarekæde, som ønsker at afsøge mulighederne for at etablere en discountbutik på hjørnet af Jegstrupvej/Indre Ringvej i og omkring den tidligere HTH-butik.
 
 
Beskrivelse
Principper for planlægningen
Forvaltningen vurderer, at der bør arbejdes videre med udarbejdelse af plangrundlaget. De indkomne idéer og forslag vil delvist blive indarbejdet i kommuneplantillægget.
 
Det overordnede princip for den fremtidige detailhandelsstruktur tager afsæt i at koncentrere detailhandelen bl.a. ved at reducere i Viborg bymidte, reducere i antallet af områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper og ved at fastlægge at nye butikker som udgangspunkt skal placeres indenfor butiksområderne. Dette medvirker til øget synergieffekt, øget byliv, mindre transport og øget konkurrence.
 
Forvaltningen har udarbejdet et oplæg til principper for planlægningen. Principperne fremgår af bilag nr. 4.
 
Miljøvurdering
Når der er udarbejdet et planforslag, vil forvaltningen på baggrund af en screening af planforslaget og en høring af berørte myndigheder vurdere, om planforslaget vil have en væsentlig miljøpåvirkning.
 
Hvis det viser sig, at planforslaget kan have en væsentlig miljøpåvirkning, vil der blive udarbejdet en miljørapport, som vil indgå ved den politiske stillingtagen til offentliggørelse af planforslaget. Hvis planforslaget ikke vil have en væsentlig miljøpåvirkning, vil begrundelsen fremgå af redegørelsen i planforslaget.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Udkast til tidsplan
Godkendelse af planforslag  primo 2021
Offentlig høring  primo 2021
Endelig vedtagelse   medio 2021
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Planloven udstikker de overordnede rammer for den fysiske planlægning. I 2017 gennemgik
planloven en større ændring på bl.a. detailhandelsområdet. Rammerne for planlægning af detailhandel er beskrevet i planlovens kapitel 2d.
 
Kommunens planlægning for detailhandel fastlægges som en detailhandelsstruktur i kommuneplanen (retningslinje 2).
 
Formålet med detailhandelsplanlægningen er at fremme et varieret butiksudbud, at sikre butiksområder med god tilgængelighed for alle trafikarter og med begrænsede transportafstande samt at skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur.
Bilag

Sagsid.: 18/3241
Resume
Byrådet har tidligere bedt Energi Viborg om at deltage i arbejdet med at etablere em ny organisering af fjernvarmeforsyningen i Viborg. Som afslutning på den igangsatte proces skal byrådet i forbindelse med etablering af det nye Viborg Varme A.m.b.a. foretage godkendelse af Energi Viborg A/S´ indgåelse af fusionsaftale med tilknyttede bilag. Derudover skal byrådet foretage udpegning af bestyrelsesmedlemmer til overgangsbestyrelsen i det nye Viborg Varme A.m.b.a.
Indstilling
Borgmesteren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at byrådet godkender, den af Energi Viborg A/S i forbindelse med etablering af ny varmeorganisering i Viborg indgåede betingede fusionsaftale med underliggende aftaledokumenter,
 
2. at byrådet bemyndiger borgmesteren til på en ekstraordinær generalforsamling i Energi Viborg A/S endeligt at godkende fusionsaftalen jf. ejervedtægten,
 
3. at byrådet tager indholdet af det foreliggende forslag til vedtægter for det nye Viborg Fjernvarme A.m.b.a. til efterretning, og
 
4. at byrådet udpeger følgende 6 personer som medlemmer af overgangsbestyrelsen dvs. fra stiftelsen af det nye A.m.b.a. til udgangen af 2021:
  • byrådsmedlem Claus Clausen (V)
  • byrådsmedlem Kai O. Andersen (F)
  • byrådsmedlem Niels Dueholm (A)
  • byrådsmedlem (C) (navn vil foreligge på mødet)
  • tidligere landsdommer Peter Lilholt
  • professor Henrik Lund
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Forvaltningen oplyste indledningsvis, at forvaltningen efter dagsordenens udsendelse er blevet gjort opmærksom på følgende fejl i sagsfremstillingen:
 
Af den udsendte dagsorden fremgår af det sidste afsnit under ”beskrivelse” at:
 ”Hidtil har Energi Viborg haft en særskilt administrationsaftale med Viborg Fjernvarme. Blandt andet for at smidiggøre overdragelsen og sikre sikker drift, forventes administrationsaftalen fortsat med det nye Viborg Varme A.m.b.a. i 2021.” 
 
Afsnittet burde rettelig være formuleret på følgende måde:
Hidtil har Energi Viborg haft en særskilt administrationsaftale med Energi Viborg Kraftvarme. Blandt andet for at smidiggøre overdragelsen og sikre sikker drift, forventes administrationsaftalen fortsat efter overdragelse af aktierne til det nye Viborg Varme A.m.b.a. i 2021.” 
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller herefter til byrådet,
 
1. at byrådet godkender, den af Energi Viborg A/S, i forbindelse med etablering af ny varmeorganisering i Viborg, indgåede betingede fusionsaftale med underliggende aftaledokumenter,
 
2. at byrådet bemyndiger borgmesteren til, på en ekstraordinær generalforsamling i Energi Viborg A/S, endeligt at godkende fusionsaftalen jf. ejervedtægten,
 
3. at byrådet tager indholdet af det foreliggende forslag til vedtægter for det nye Viborg Fjernvarme A.m.b.a. til efterretning, og
 
4. at byrådet udpeger følgende 6 personer som medlemmer af overgangsbestyrelsen dvs. fra stiftelsen af det nye A.m.b.a. til udgangen af 2021:
 byrådsmedlem Claus Clausen (V)
 byrådsmedlem Kai O. Andersen (F)
 byrådsmedlem Niels Dueholm (A)
 Carsten Stenrøjl (C)
 tidligere landsdommer Peter Lilholt
 professor Henrik Lund
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

I forbindelse med den for byrådsperioden 2018-21 indgåede politiske konstitueringsaftale på vegne af 30 af byrådets medlemmer repræsenterende partierne A, C, F, O og V blev det bl.a. aftalt, ”at der skal etableres en ny organisering af varmeforsyning og distribution i Viborg, hvor Energi Viborg Kraftvarme A/S og Viborg Fjernvarme indgår i en ny organisering – gerne sammen med Overlund Fjernvarme og de to almene boligselskaber.”.
 
Viborg Kommune er eneaktionær af Energi Viborg A/S. Energi Viborg A/S er moderselskab for en række forsyningsselskaber, herunder Energi Viborg Kraftvarme A/S, der står for produktionen af varme.
 
Byrådet har på møde den 22. maj 2019 (sag nr. 23) godkendt en ejerstrategi for Energi Viborg koncernen.
 
Af ejerstrategiens afsnit 4 om styringsgrundlaget fremgår bl.a.:
 
”Viborg Kommune ønsker, at væsentlige overordnede beslutninger vedrørende Energi Viborg
koncernens forhold og udvikling godkendes endeligt af ejeren. Derfor skal bestyrelsen for Energi Viborg A/S sikre, at væsentlige beslutninger forelægges ejeren på selskabets årlige
generalforsamling eller ved afholdelse af ekstraordinær generalforsamling.”
 
På baggrund af forhandlinger mellem repræsentanter for partierne bag konstitueringsaftalen og Viborg Fjernvarme, Overlund Fjernvarme samt Boligselskabet Viborg (nu BoligViborg) og Boligselskabet Sct. Jørgen blev der i juni 2019 udsendt en pressemeddelelse om, at der mellem parterne var enighed om at søge følgende godkendt i de respektive besluttende organer (jf. bilag nr. 1):
 
”Al distribution og produktion af fjernvarme samles i et andelsselskab med begrænset ansvar, et såkaldt AMBA, hvor forbrugerne har den afgørende indflydelse.
 
I en overgangsperiode frem til 1. januar 2022 sammensættes en overgangs-bestyrelse på 14 medlemmer:
 
  • Viborg Kommune udpeger 7 medlemmer
  • Distributørerne udpeger 7 medlemmer
    • Viborg Fjernvarme udpeger 4 af distributørernes medlemmer
    • Overlund Fjernvarme udpeger 1 af distributørernes medlemmer
    • Boligselskabet Viborg udpeger 1 af distributørernes medlemmer
    • Boligselskabet Sct. Jørgen udpeger 1 af distributørernes medlemmer
  • Der nedsættes et formandskab bestående af en formand og 2 næstformænd.
  • Vigtige beslutninger i bestyrelsen, herunder om økonomiske forhold, investeringer og fremtidig varme-forsyning, kræver mindst 2/3 flertal i bestyrelsen.
 
Parterne er samtidig enige om, at arbejdet med nye vedtægter og overdragelsesdokumenter kan begynde nu. Målet er at behandle materialet i de relevante beslutningsfora inden årets udgang, herunder Viborg Byråd og Viborg Fjernvarmes generalforsamling.
 
I vedtægterne skal indarbejdes bestemmelsen om bestyrelsens sammensætning m.v. frem til 1. januar 2022.”
 
På byrådets møde den 29. januar 2020 (sag nr. 11) blev der truffet beslutning om, at Viborg Kommune som eneaktionær i Energi Viborg A/S tilkendegav, at man ønskede at selskabskoncernen deltog i det videre arbejdere med henblik på realisering af den indgåede aftale.
 
Efterfølgende har repræsentanter for varmedistributørerne i Viborg og repræsentanter for Energi Viborg koncernen deltaget i arbejdet med processen vedrørende den nye organisering af fjernvarmen.

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Sagen om fremtidig organisering af varmeforsyningen i Viborg har senest været behandlet på et bestyrelsesmøde i Energi Viborg Kraftvarme A/S og Energi Viborg A/S den 8. oktober 2020. Kopi af dagsorden med beslutning fra bestyrelsesmødet i Energi Viborg Kraftvarme A/S vedlægges som bilag nr. 1.
 
Det aftalemæssige grundlag for etableringen af det nye Viborg Fjernvarme A.m.b.a. udgøres af en fusionsaftale, som den 21. oktober 2020 er indgået mellem de involverede parter, dvs. boligselskaberne BoligViborg og Boligselskabet Sct. Jørgen samt Viborg Fjernvarme og Energi Viborg Kraftvarme A/S (jf. bilag nr. 2). Fusionsaftalen er indgået betinget af bl.a. byrådets efterfølgende godkendelse.
 
Som det fremgår af fusionsaftalen, er denne ledsaget af en række underbilag, herunder tilknyttede aftaledokumenter. 
 
Formålet med fusionsaftalen er at aftale vilkårene for og fastlægge den række af transaktioner, der skal gennemføres for at opnå den ønskede organisering i form af det nye A.m.b.a.
 
Som det fremgår af fusionsaftalens pkt. 1.3. er der mellem repræsentanter for de involverede parter opnået enighed om en model, hvor de nuværende ejere af ejendomme, som forsynes med varme fra Viborg Fjernvarme, tilbydes at indtræde som andelshavere i et nye Viborg Varme A.m.b.a., som skal eje aktiekapitalen i Energi Viborg Kraftvarme A/S.
 
Det fremgår videre, at der er enighed om, at ”Overlund Fjernvarme A.m.b.a. ikke ved stiftelsen af Viborg Varme A.m.b.a. udpeger et medlem til overgangsbestyrelsen, og at Viborg Kommune i konsekvens heraf kun udpeger 6 medlemmer, som skal indtræde i overgangsbestyrelsen fra stiftelsen af selskabet.”
 
I tilknytninger hertil bemærkes, at såfremt Overlund Fjernvarme i 2021 vælger at indtræde i det nye A.m.b.a. vil byrådet skulle udpege yderligere et medlem til overgangsbestyrelsen. 
 
Som beskrevet i fusionsaftalens pkt. 4.6. og 4.7 overdrager Energi Viborg Kraft Varme A/S i forbindelse med etableringen af det nye A.m.b.a. dels en række nærmere angivne aktiver jf. aktivoverdragelsesaftale (bilag nr. 3) og dels aktierne i Energi Viborg Kraftvarme A/S jf. aktieoverdragelsesaftale (bilag nr. 4).
 
Som det fremgår af aktivoverdragelsesaftalen (pkt. 4) fastsættes købesummen for de omhandlede aktiver (i form af anlæg og transmissionsnet) til samlet 12.226 kr. mens købesummen for aktierne iht. aktieoverdragelsesaftalen (pkt. 6) er fastsat til 500.000 kr.
 
Det bemærkes herved, at disse værdiansættelser anses for at udgøre markedsprisen, da de er baseret på de takstmæssige værdier dvs. de værdier, som fremadrettet vurderes at kunne indregnes i varmeprisen.
 
Som beskrevet i fusionsaftalens pkt. 11.3 er endelig opfyldelse af aktieoverdragelsesaftalen som led i etableringen af det nye Viborg Varme A.m.b.a. betinget af dels en godkendelse fra Energistyrelsen om indirekte overgang af el-produktionsbevillngen til det nye A.m.b.a. og dels at Forsyningstilsynet har besvaret en forespørgsel på en måde, som navnlig giver Energi Viborg-koncernen og Viborg Kommune tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke kan opstå et underskud i Energi Viborg Kraftvarme A/S, som kan medføre, at Viborg Kommunes garanti for selskabets lån aktualiseres.
 
Sidstnævnte forespørgsel skal ses i lyset af en nylig udmelding fra Forsyningstilsynet til Energi Viborg Kraftvarme A/S om, at eventuelle underskud på elproduktionen ikke kan indregnes i varmeprisen. Hvis udmeldingen fastholdes, vil et sådant underskud efter omstændighederne kunne aktualisere den af Viborg Kommune stillede garanti. Det skal dog fremhæves, at det af de af Energi Viborg Kraftvarme foretagne beregninger i tilknytning til den hidtidige elproduktion fremgår, at der ikke hidtil har været noget underskud på elproduktionen.
 
 
Der foreligger endvidere et udkast til stiftelsesdokument for det nye Viborg A.m.b.a. (jf. bilag nr. 5). Stiftelsen af selskabet forventes formelt foretaget i slutningen af november 2020 og i umiddelbar forlængelse heraf forventes det konstituerende møde i det nye A.m.b.a. afviklet.
 
Som bilag til stiftelsesdokumentet fremgår bl.a. vedtægterne for det nye A.m.b.a.
 
Det bemærkes, at forslag om likvidation af det eksisterende Viborg Fjernvarme og samtidigt etablering af det nye A.m.b.a., herunder vedtægter, blev behandlet på ordinær generalforsamling i Viborg Fjernvarme den 15. september 2020 og på ekstraordinær generalforsamling den 8. oktober 2020. På den ordinære generalforsamling stemte 92,2 % af de afgivne stemmer for forslaget, mens der på den ekstraordinære generalforsamling tilsvarende var 97,2 %, der stemte for forslaget.
 
I forhold til indholdet af de nye vedtægter er disse baseret på brancheorganisationen Dansk Fjernvarmes standardvedtægter. I overensstemmelse hermed udgøres andelshaverne som udgangspunkt af ejere af de ejendomme, som modtager varme fra selskabet.
 
I forbindelse med vedtægternes behandling på generalforsamlingerne i Viborg Fjernvarme blev der dog rejst spørgsmål om, hvor vidt også lejere (og ikke kun ejere) som afregner varmen direkte med det nye A.m.b.a. også skulle kunne optages som andelshavere i det nye selskab.
 
Det blev i den forbindelse oplyst, at Forsyningstilsynet er bedt om en vejledende udtalelse, og at vedtægterne om nødvendigt vil blive tilrettet, men at den juridiske vurdering fra den i sagen involverede advokat er, at dette formentligt ikke vil være nødvendigt.
 
Viborg Kommune skal ikke efter varmeforsyningsloven eller anden lovgivning foretage egentlig myndighedsgodkendelse af vedtægterne. Det skal derfor alene påses, at indholdet af vedtægterne mere overordnet er hensigtsmæssige og at indholdet er i overensstemmelse med den i juni 2019 indgåede aftale mellem de involverede parter om etablering af et nyt A.m.b.a.
 
Forvaltningen bemærker hertil, at vedtægternes indhold er i overensstemmelse med den indgåede aftale fra juni 2019, dog at der som tidligere beskrevet på nuværende tidspunkt af byrådet alene udpeges 6 bestyrelsesmedlemmer.
 
Det kan samtidigt fremhæves at advokaten, som har stået for udarbejdelse af aftaledokumenterne mv., i forbindelse med generalforsamlingen i Viborg Fjernvarme den 15. september 2020 bekræftede, at vedtægterne er gennemgået af ham, og at disse er i overensstemmelse med Dansk Fjernvarmes standardvedtægter og varmeforsyningsloven.
 
Hidtil har Energi Viborg haft en særskilt administrationsaftale med Viborg Fjernvarme. Blandt andet for at smidiggøre overdragelsen og sikre sikker drift, forventes administrationsaftalen fortsat med det nye Viborg Varme A.m.b.a. i 2021. 

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Under forudsætning af byrådets godkendelse forventes det nye A.m.b.a. stiftet i slutningen af november 2020. Energi Viborg A/S´s overdragelse af aktierne i Energi Viborg Kraftvarme A/S forventes at finde sted pr. 1. januar 2021.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/34559
Resume
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg søger om byrådets anbefaling til Landsbyggefonden om tilsagn, skema A til en helhedsplan for renovering af afdeling 825, Ældreboliger Fjends, kapitaltilførsel, kommunegaranti for realkreditlån samt godkendelse af den foreløbige husleje.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg med helhedsplan for afdeling 825, Ældreboliger Fjends (Skema A), med en samlet anskaffelsessum på 21.540.000 kr., videresendes til Landsbyggefonden med byrådets anbefaling,
 
2. at der ydes kapitaltilførsel som lån til afdeling 825, Ældreboliger Fjends med i alt 100.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i pulje til kapitaltilførselssager,
 
3. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af det støttede realkreditlån indtil 7.276.000 kr. til gruppe 1 arbejder, dog med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden,
 
4. at byrådet giver tilsagn om 100 % kommunal garanti for ustøttet realkreditlån på 8.980.000 kr. til gruppe 2 arbejder,
 
5. at byrådet giver tilsagn om 100 % kommunal garanti for ustøttet realkreditlån på 4.264.000 kr. til gruppe 3 arbejder,
 
6. at afdeling 825, Ældreboliger Fjends i Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg fritages for indbetaling til Boligselskabets dispositionsfond for 1/3 af ydelserne vedrørende udamortiserede prioriteter af den oprindelige finansiering, og
 
7. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen udgør gennemsnitligt fra 755 kr./m²/år til 1.105 kr./m²/år afhængig af beliggenheden.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg med helhedsplan for afdeling 825, Ældreboliger Fjends (Skema A), med en samlet anskaffelsessum på 21.540.000 kr., videresendes til Landsbyggefonden med byrådets anbefaling,
 
2. at der ydes kapitaltilførsel som lån til afdeling 825, Ældreboliger Fjends med i alt 100.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i pulje til kapitaltilførselssager,
 
3. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af det støttede realkreditlån indtil 7.276.000 kr. til gruppe 1 arbejder, dog med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden,
 
4. at byrådet giver tilsagn om 100 % kommunal garanti for ustøttet realkreditlån på 8.980.000 kr. til gruppe 2 arbejder,
 
5. at byrådet giver tilsagn om 100 % kommunal garanti for ustøttet realkreditlån på 4.264.000 kr. til gruppe 3 arbejder,
 
6. at afdeling 825, Ældreboliger Fjends i Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg fritages for indbetaling til Boligselskabets dispositionsfond for 1/3 af ydelserne vedrørende udamortiserede prioriteter af den oprindelige finansiering, og
 
7. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen udgør gennemsnitligt fra 755 kr./m²/år til 1.105 kr./m²/år afhængig af beliggenheden.
 
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Åse Kubel Høeg og Niels Dueholm deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling

Historik

 
I forbindelse med nedbringelse af lejetabet på Ældre- og Aktivitetsudvalgets område  godkendte byrådet på mødet den 23. november 2016, at 8 ældreboliger i Sparkær blev omdannet til familieboliger (link til sag nr. 23 i byrådet den 23. november 2016). Boligselskabet Sct. Jørgen har oplyst, at boligerne første bliver flyttet fra afdeling 825, Ældreboliger Fjends, når helhedsplanen er gennemført og boligerne er renoveret.

Inddragelse og høring

Afdelingsmødet i afdeling 825, Ældreboliger Fjends godkendte helhedsplanen den 21. september 2020 på et ekstraordinært møde. Afdelingsmødets godkendelse er en forudsætning for gennemførelse af helhedsplanen.

Beskrivelse

Boligerne i afdeling 825, Ældreboliger Fjends er placeret på flere adresser i den tidligere Fjends Kommune. Helhedsplanen omfatter 22 boliger på Anlægsgade i Stoholm, 20 boliger på Sjørup Plejecenter og 8 boliger på Sølystvej i Sparkær, i alt 50 boliger. Boligerne er opført fra 1975 og frem til 2003. Boligerne i Stoholm og Sparkær er opført som tæt-lavt byggeri. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 
Udover de ovennævnte boliger er der i afdeling 825 også registreret 20 ældreboliger på Plejecenter Birkegården i Stoholm. Disse boliger indgår ikke i helhedsplanen.
 
Renoveringen
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har udarbejdet en helhedsplan for afdeling 825, Ældreboliger Fjends, som er et samlet tiltag for at fremtidssikre afdelingen. Boligerne i Stoholm og Sjørup er ældreboliger og opfylder allerede kravene til tilgængelighed, hvorimod boligerne i Sparkær gennemsnitligt bliver udvidet med ca. 12 m2, således de også bliver tilgængelige. Beslutningsgrundlaget fremgår af bilag nr. 2.
 
De bygningsmæssige problemstillinger i afdelingen består hovedsageligt af manglende vedligeholdelsesarbejder samt utidssvarende køkkener og badeværelser.
 
Renoveringsarbejderne fordeler sig som følgende:
 
  • Anlægsgade i Stoholm: Nyt tag, yderdøre, vinduer, køkken samt sanitet på badeværelserne. Det er vurderet, at der ikke vil være behov for genhusning.
 
  • Sølystvej i Sparkær: Udvidelse af boligarealet, nyt køkken, badeværelse, yderdøre og vinduer. Taget udskiftes og opvarmningen ændres fra elvarme til varmepumpe. Det er vurderet, at beboerne skal genhuses i forbindelse med renoveringen.
 
  • Sjørup Plejecenter: Nyt tag og etablering af omfangsdræn samt udbedring af afløb.
 
Helhedsplanen for afdeling 825, Ældreboliger Fjends er opdelt i arbejder, som er støttet af Landsbyggefonden samt ustøttede forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder:
 
 
Støttede arbejder
Ustøttede arbejder
Samlet
Opretning
 5.368.000 kr.
 
 
Ombygning
 1.108.000 kr.
 
 
Tilgængelighed
 1.085.000 kr.
 
 
Forbedringer
 
  5.669.000 kr.
 
Vedligeholdelse
 
  8.310.000 kr.
 
I alt
7.561.000 kr.
13.979.000 kr.
21.540.000 kr.
 
Anlægsøkonomiens fordeling for støttede arbejder fremgår af bilag nr. 3. og for de ustøttede arbejder af bilag nr. 4.
 
Finansiering og støtte fra Landsbyggefonden
Efter almenboligloven har Landsbyggefonden mulighed for at give tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån og yde særlig støtte som lån eller tilskud.
 
Renoveringen finansieres bl.a. ved lejeforhøjelser, kapitaltilførsel, brug af boligorganisationens trækningsret i Landsbyggefonden, driftsstøtte fra Landsbyggefonden samt fritagelse for indbetaling til boligselskabets dispositionsfond.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser, at de ikke anvender midler fra afdelingens henlæggelser til finansiering af helhedsplanen, da det ikke er alle boliger i afdelingen, som er omfattet af helhedsplanen.
 
Landsbyggefonden har udarbejdet en skitse til finansiering af helhedsplanen.
 
Støttede realkreditlån (Gruppe 1)
  7.276.000 kr.
Ustøttede realkreditlån (Gruppe 2)
  8.980.000 kr.
Trækningsret i Landsbyggefonden
     520.000 kr.
Kapitaltilførsel
     500.000 kr.
Ustøttede realkreditlån (Gruppe 3)
  4.264.000 kr.
Samlede udgifter, støttede og ustøttede arbejder
21.540.000 kr.
 
Fritagelse for indbetaling til dispositionsfond
Landsbyggefonden har I deres finansieringsskitse forudsat, at afdeling 825, Ældreboliger Fjends fritages for indbetaling til Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs dispositionsfond efter afvikling af oprindelige realkreditlån, hvilket er 1/3 af ydelsen vedrørende afviklede prioriteter af den oprindelige finansiering. Fritagelsen svarer til 80.000 kr./år.
 
Huslejeniveau
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser, at den gennemsnitlige husleje i afdeling 825, Ældreboliger Fjends i dag er 1.050 kr./m²/år og det fremtidige gennemsnitlige huslejeniveau bliver 1.065 kr./m²/år, hvilket svarer til en stigning på ca. 1,4 %.
 
Huslejen for boligerne i Sparkær vil dog stige med ca. 8,4 %, idet boligerne gennemsnitligt bliver ca. 12 m2 større.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg forventer, at de vil søge om skema B (påbegyndelse af renovering) i 2021.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Behovet for kapitaltilførsel (sikring af huslejeniveauet) vil ifølge Landsbyggefonden udgøre 500.000 kr. Fordelt efter 1/5-ordningen medfører dette en kommunal andel på 100.000 kr.
 
Det er en forudsætning for kapitaltilførslen at Landsbyggefonden, boligorganisationen samt det berørte realkreditinstitut også medvirker.
 
Kommunegaranti
Det er en forudsætning for Landsbyggefondens tilsagn, at kommunen garanterer for det støttede realkreditlån. Garantien omfatter den del af lånet, som har pantesikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi.
 
Værdiansættelsen sker efter en rentabilitetsberegning (markedsværdi), og er således uafhængig af de godkendte udgifter til arbejdernes udførelse. Det indebærer, at kommunen og Landsbyggefonden skal påtage sig garanti for hele lånet, hvis lånet placeres med en prioritet ud over 60%-grænsen.
 
For det støttede lån (gruppe 1 arbejder) forventes der et garantikrav på 100 % af hovedstolen. Den kommunale garanti vil udgøre 7.276.000 kr. (selvskyldnerkaution), dog med en regaranti fra Landsbyggefonden på 50%.
 
Til finansiering af de ustøttede renoveringsarbejder skal afdeling 825, Ældreboliger Fjends optage et ustøttet realkreditlån på 8.980.000 kr. til gruppe 2 arbejder med en forventet kommunegaranti på 100%.
 
Afdeling 825, Ældreboliger Fjends skal også optage et ustøttet realkreditlån på 4.264.000 kr. til finansiering af gruppe 3 arbejder med en forventet kommunegaranti på 100 %. Gruppe 3 arbejder er manglende vedligeholdelsesarbejder, som Landsbyggefonden ikke støtter.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har begrundet behovet for kommunegarantien til gruppe 3 arbejderne med, at afdeling 825, Ældreboliger Fjends var nødlidende, da de overtog den fra Fjends Boligselskab.

Juridiske og planmæssige forhold

Anlægsgade i Stoholm er omfattet af lokalplan nr. 3D.03.03, Område til offentlig formål i Stoholm.
 
Sølystvej i Sparkær er omfattet af lokalplan nr. 04.B.05.02, Boliger og offentlige formål i Sparkær.
 
Sjørup Plejecenter er omfattet af lokalplan nr. 06.LA.01.03, Landzonelokalplan for Sjørup.
 
Bilag

Sagsid.: 20/19247
Resume
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 832 anmoder byrådet som tilsynsmyndighed om godkendelse af køb af 8 andelsboliger, beliggende Østergade 34 - 48 i Stoholm (matr.nr. 1bc, Stoholm, Feldingbjerg). Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 
Der er tale om etablering af en såkaldt ustøttet almen boligafdeling ved køb af eksisterende privat ejendom.
 
Et sådant køb kan godkendes i medfør af sideaktivitetsbekendtgørelsens § 8, forudsat at der inden for maksimalt 10 år fra købet opnås balance mellem udgifter og indtægter i afdelingen.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at byrådet som tilsynsmyndighed imødekommer ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 832 om godkendelse af etablering af ustøttet almen boligafdeling ved køb af 8 andelsboliger, beliggende Østergade 34 - 48 i Stoholm (matr.nr. 1bc, Stoholm, Feldingbjerg) på de i sagsfremstillingen anførte forudsætninger og vilkår, med henblik på omdannelse til almene familieboliger.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at byrådet som tilsynsmyndighed imødekommer ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 832 om godkendelse af etablering af ustøttet almen boligafdeling ved køb af 8 andelsboliger, beliggende Østergade 34 - 48 i Stoholm (matr.nr. 1bc, Stoholm, Feldingbjerg) på de i sagsfremstillingen anførte forudsætninger og vilkår, med henblik på omdannelse til almene familieboliger.
 
 
Åse Kubel Høeg og Torsten Nielsen deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Åse Kubel Høeg, Niels Dueholm og Torsten Nielsen deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.

Inddragelse og høring

Intet.

Beskrivelse

Boligselskabet ønsker at erhverve de omtalte andelsboliger.
 
Boligselskabet oplyser, at de er blevet kontaktet af den lille andelsboligforening med tilbud om at købe boligerne, da andelsboligforeningen er udfordret af, at der kun er få, der er interesserede i at erhverve en andelsbolig.
 
Andelsboligerne ligger i nærheden af boligselskabets eksisterende boliger i området. Boligselskabet vurderer, at boligerne passer fint ind i boligselskabets øvrige udbud af almene familieboliger i Stoholm, og der forventes ikke at blive udlejningsproblemer.
 
Boligselskabet og andelsboligforeningen har indgået en aftale om købet. Købesummen er aftalt til 6.339.000 kr. De 6 andelshavere, der bor i afdelingen, overgår til at blive lejere hos boligselskabet. I den forbindelse godskriver boligselskabet dem hver for et indskud på 30.000 kr. De resterende 2 andelsboliger er udlejet, og boligselskabet indtræder i rettigheder og pligter fsva. disse lejemål.
 
Finansiering
Boligselskabet oplyser, at boligerne overtages ubehæftet og uden offentlig støtte, samt at købet finansieres ved optagelse af dels fastforrentet kreditforeningslån, dels variabelforrentet banklån, uden krav om offentlig støtte.
 
Boligselskabet har i en risikoanalyse af udviklingen af renteniveauet på banklånet vist, at forudsætningen om, at der inden for maksimalt 10 år fra købet opnås balance mellem udgifter og indtægter i afdelingen, er opfyldt, selv om renten skulle stige med op til 3,2 %-point.
 
Banken kræver, at boligselskabet via dispositionsfonden indestår for eventuelt tab ved lejelejlighed og fraflytninger i afdelingen, samt for at ydelser på lånet til enhver tid betales. Forvaltningen bemærker hertil, at det er hovedbestyrelsens ansvar, at dispositionsfonden anvendes til de forudsatte formål efter lovgivningen, og at boligselskabets revisor skal påse dette.
 
Huslejeniveau
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser, at huslejen i afdeling 832 fastsættes til 689 kr./m²/år, og at der er økonomisk balance i afdelingen fra overtagelsestidspunktet. Driftsbudgettet fremgår af bilag nr. 2.
 
I Stoholm har AAB, Skive 20 familieboliger beliggende på Bakkevej, hvor huslejeniveauet er 723 kr./m²/år jf. regnskaberne for 2018.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har 83 familieboliger beliggende på flere adresser i Stoholm, hvor huslejeniveauet er mellem 796 kr./m²/år til 845 kr./m²/år, jf. regnskaberne for 2019. Derudover har boligselskabet 10 familieboliger under opførelse, hvor huslejeniveauet er godkendt til 848 kr./m²/år.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har desuden 15 ungdomsboliger i Stoholm, hvor huslejeniveauet er 658 kr./m2/år, jf. regnskabet for 2019.
 
Boligselskabet har endvidere fået kvote i 2021 til at opføre 10 familieboliger i Stoholm.
 
Lejeledighed
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser, at de har venteliste til lignende boliger i
Stoholm. I øjeblikket har boligselskabet én ledig ungdomsbolig i Stoholm.
 
Forvaltningen bemærker, at to ud af de otte andelsboliger i øjeblikket er ledige.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Andelsboligerne er opført i 1993 med offentlig støtte, og daværende Fjends Kommune har efter de dagældende regler stillet garanti for realkreditlån i ejendommen. Garantien, der nu ligger hos Viborg Kommune, lød ultimo 2019 på 251.134 kr. Garanti bortfalder, når andelsboligforeningen indfrier realkreditlånet i forbindelse med salget til boligselskabet.

Juridiske og planmæssige forhold

Det påhviler andelsboligforeningen at underrette Udbetaling Danmark om salget. Udbetaling Danmark tager stilling til, om den ydede støtte kræves helt eller delvis tilbagebetalt. Et eventuelt tilbagebetalingskrav påhviler de andelshavere, der er medlemmer af andelsboligforeningen ved salget.
 
I forbindelse med godkendelsen skal boligerne mærkes som almene familieboliger, jf. almenboliglovens § 26, stk. 1.
 
Boligerne vil efter erhvervelsen have status af ustøttede almene boliger i en nyetableret almen boligafdeling og vil være omfattet af samme regler som støttet byggeri, herunder reglerne om beboerdemokrati, udlejning og anvisning, vedligeholdelse og henlæggelser m.v.
Bilag

Sagsid.: 14/47069
Resume
Sagen drejer sig om fastsættelse af grundpris og øvrige salgsvilkår for en grund på Stærkærvej 18 i Bjerringbro.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for grunden Stærkærvej 18 i Bjerringbro fastsættes til 295.000 kr. inkl. kloaktilslutningsudgift og moms, og
 
2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for grunden Stærkærvej 18 i Bjerringbro fastsættes til 295.000 kr. inkl. kloaktilslutningsudgift og moms, og
 
2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede på mødet den 21. december 2011 (sag nr. 341) at købe ejendommen Stærkærvej 18 med henblik på nedrivning.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Grunden er på 705 m2 og ligger i et område, der i lokalplan er udlagt til åben-lav og tæt-lav bebyggelse. 
 
Efter kommunens køb og nedrivning af ejendommen rettede en potentiel køber henvendelse til kommunen med planer om et konkret projekt, der dog forudsatte ændring af lokalplanen. Lokalplanen blev derefter ændret, så det blev muligt at opføre tæt-lav bebyggelse med grundstørrelser på ned til 350 m2 på ejendommen. Den potentielle køber meddelte efter nogen tid, at projektet ikke var opgivet, men dog ikke kunne blive realiseret for øjeblikket. Forvaltningen har for nyligt modtaget en prisforespørgsel fra en anden potentiel køber, og derfor forelægges sagen nu til prisfastsættelse med henblik på efterfølgende offentligt udbud.
 
Der er indhentet en mæglervurdering, som lyder på 295.000 kr. Denne pris omfatter eksisterende forsyningstilslutning. Ved eventuel opførelse af tæt-lav beboelse skal køber selv betale udstykning og eventuelle yderligere tilslutningsafgifter.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/40635
Resume
Sagen drejer sig om fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår for 32 parcelhusgrunde på Rosenborg og Jægersborg ved Møgeltoft Vest.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for de 32 parcelhusgrunde på Rosenborg og Jægersborg fastsættes til mellem 800.000 kr. og 950.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og

2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for de 32 parcelhusgrunde på Rosenborg og Jægersborg fastsættes til mellem 800.000 kr. og 950.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og
 
2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I Viborg er boligområdet ved Rosenborg og Jægersborg i Møgelkær under lokalplan nr. 494 ved at blive byggemodnet. Med henblik på udbud af grundene skal der derfor fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår.
 
Mindstepriserne for de 32 parcelhusgrunde foreslås fastsat til mellem 800.000 kr. og 950.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. skitsen i bilag nr. 1.
 
Til sammenligning kan oplyses, at kommunen p.t. har parcelhusgrunde til salg i Arnbjerg. Mindstepriserne for disse grunde er også 800.000 kr. 
 
Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Grundene udbydes til salg, når området er tilgængeligt for køberne, formentligt primo 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/24824
Resume
Der skal tages stilling til eventuel udskydelse af datoen for købers overtagelse af de tidligere museumsbygninger på Hjultorvet 9-11, da køber ikke kan nå at afklare bygningens fremtidige anvendelsesmuligheder i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen inden den oprindeligt fastsatte overtagelsesdag.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at datoen for købers overtagelse af Hjultorvet 9-11 udskydes fra den 1. december 2020 til den 1. maj 2021.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at datoen for købers overtagelse af Hjultorvet 9-11 udskydes fra den 1. december 2020 til den 1. maj 2021.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 24. juni 2020 (link til tillægsreferat af byrådets møde) at sælge Hjultorvet 9-11 for 9,5 mio. kr. Købsaftalen var fra købers side betinget af, at en kommende dialog med Slots- og Kulturstyrelsen muliggjorde den af køber forudsatte benyttelse af ejendommen med indretning af beboelseslejligheder og/eller indretning af erhvervslejemål. Hvis betingelserne ikke var opfyldt senest den 1. december 2020, ville aftalen bortfalde.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Køber har den 3. november 2020 kontaktet kommunen med følgende anmodning:
 
”Den aktuelle corona pandemi, kombineret med en presset kalender hos Slots- og Kulturstyrelsen, har desværre betydet at det først var muligt i går at afholde et møde med sidstnævnte på ejendommen.
 
Mødet forløb imidlertid særdeles positivt, og vi blev efterladt med en klar fornemmelse af at Slots- og Kulturstyrelsen er løsningsorienteret i forhold til ejendommens fremadrettede benyttelse.
 
Uafhængig af fælles gode intentioner må det dog betragtes som urealistisk at køber, inden udløb af den aktuelt aftalte frist til 1/12 2020, kan få den fornødne og rimelige sikkerhed for at de fremtidige planer kan realiseres.
 
På købers vegne indstilles der således til at overtagelsen/den meddelte frist rykkes, f.eks. til d. 1/5 2021.
 
For god ordens skyld skal det understreges at køberkredsen allerede har investeret betydelige midler i ingeniør og arkitektomkostninger mv. og forsat er stærkt motiveret for at komme i mål med projektet.”
 
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Overtagelsen af ejendommen rykkes i givet fald til den 1. maj 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

I forhold til købesummen er der givet en anlægsindtægtsbevilling på 9,5 mio. kr. med rådighed i 2020. Købesummen skal først betales på overtagelsesdagen og vil derfor først tilgå kommunen i 2021, hvis overtagelsesdagen udskydes.
 
Der er givet en anlægsudgiftsbevilling på 114.000 kr. med rådighed i 2020. Heraf vedrører 89.000 kr. allerede afholdte udgifter til markedsføring. Det resterende beløb vedrører kommunens andel af tinglysningsafgiften, som først forfalder i 2021, hvis overtagelsesdagen udskydes.
 
I tilfælde af udskydelse af overtagelsesdagen vil de u-forbrugte rådighedsbeløb (indtægt og udgift) for 2020 blive ansøgt om overført til 2021 i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet for 2020.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/38517
Resume
Energimuseet søger Viborg Kommune om 1,5 mio. kr. til en udviklingspulje for Energimuseet. Udviklingspuljen skal samle i alt 9 mio. kr., som skal finansiere et oplæg til en gennemgribende ombygning af eksisterende bygninger, udvikling af ny udstilling og en ny infrastrukturplan for området til ca. 250 mio. kr. Forudsætningen for gennemførelsen er at udviklingspuljen også får midler fra Region Midt, Norlys og Poul Due Jensen Fonden.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget
indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune underskriver det fremsendte Letter of Intent om støtte.
 
2. at Viborg Kommune under forudsætning af tilsagn fra øvrige nævnte bidragsydere bevilger Energimuset 1,5 mio. kr. i støtte til udviklingen af en plan for renoveringen af bygninger, en ny stilling og en ny infrastrukturplan i 2021, og
 
3. at bevillingen finansieres af driftsbeløbet afsat i 2021 til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk Organisation”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-11-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune underskriver det fremsendte Letter of Intent om støtte.
 
2. at Viborg Kommune, under forudsætning af tilsagn fra øvrige nævnte bidragsydere, bevilger Energimuset 1,5 mio. kr. i støtte til udviklingen af en plan for renoveringen af bygninger, en ny stilling og en ny infrastrukturplan i 2021, og
 
3. at bevillingen finansieres af driftsbeløbet afsat i 2021 til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk Organisation”.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Energimuseet er et statsanerkendt museum, hvis aktiviteter er at være et oplevelses- og formidlingscenter for energi, fremtidens energiløsninger og den grønne omstilling. Museet har i dag ca. 50.000 besøgende om året og indgår bl.a. i læringstilbud til skoler i Viborg Kommune.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Bestyrelsen for museet har valgt at starte et nyt projekt, der tager udgangspunkt i de eksisterende bygninger. Det nye projekt er udtryk for et ønske om bedre genbrug af eksisterende rammer ud fra en økonomisk og klimamæssig betragtning.
 
Budgettet for at udarbejde et oplæg til et nyt projekt er 9 mio. kr. og skal rumme renovering af bygningerne, en ny museumsudstilling og ny infrastruktur. Energimuseet søger i den sammenhæng Viborg Kommune om 1,5 mio. kr. Region Midt søges om et tilsvarende beløb, mens Norlys (har givet tilsagn) og Poul Due Jensen fonden hver ansøges om at bidrage med 2,5 mio. kr. Energimuseet forventer selv at finansiere den sidste million kr.
 
Temaerne for det nye projekt er:
 
  • FN Verdensmål
  • Et større besøgsmæssigt potentiale
  • Pædagogisk materiale med fokus på den grønne omstilling og læring
  • Et cirkulært og bæredygtigt byggeri
 
Energimuseet har gennem sit formål blandt andet ansvar for at bidrage til de verdensmål, der omhandler primært verdensmål nr. 7 - Vedvarende energi, og verdensmål nr. 12 - Ansvarligt forbrug.
 
Det turistmæssige potentiale forventes efter realiseringen af de samlede byggeplaner at være på ca. 150.000 årligt besøgende. Udgiften til realiseringen af byggeplanerne kendes endnu ikke, men forventes at være på ca. 250 mio. kr. og omfatter også en komplet ny udstilling og omkringliggende arealer og infrastruktur.
 
Energimuseet vil i forbindelse med realisering af planen ændre udstillingen til at være involverende og undersøgende for at skabe motivation og læring. Den nye udstilling skal have fokus på at vise hvorfor energiforbruget er steget voldsomt siden 30’erne. Museet kan gennem sin formidling til særlig børn og unge, som udgør en meget stor målgruppe, bidrage med øget forståelse for vedvarende energi og en ændret adfærd i forhold til forbrug af energi. Dvs. muset vil med den nye udstilling motivere fremtidens studerende og øvrige besøgende gennem læringsforløb, der både favner, historie, samfundsvidenskab og naturvidenskab.
 
Ved at tage udgangspunkt i at genbruge de eksisterende bygninger og indtænke klima, tænkes der mere cirkulært og bæredygtig end, hvis der skulle have været opført en ny bygning. Dertil kommer at det økonomisk også er mere rentabelt at ombygge fremfor at bygge nyt, hvor de eksisterende bygninger skulle være revet ned.
 
Museet ønsker derudover med sin fremtidige udstilling både at rumme en kulturhistorisk del med udgangspunkt i Tange Værket og samtidig være et samtids/fremtidsmuseum, der kan vise fremtidens teknologier frem.
 
Energimuseet ønsker, at Viborg Kommune giver tilsagn om støtten gennem et Letter of intent (se bilag nr. 1). Udbetaling er samtidig betinget af, at det lykkedes Energimuseet at få tilsagn om øvrige midler, nævnt ovenfor.
 
Udviklingsplanen skal ligge færdig i 2021.
 
Planen og realiseringen af et nyt Energimuseum er uafhængig af den fremtidige beslutning om Tange Sø.

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Projektet vil koordinere sin plan med Norlys projekt om at etablere et konferencecenter i tilknytning til Tangeværket.
Bilag

Sagsid.: 17/59701
Resume
Dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtigelse skal underskrives dels af borgmesteren eller af 1. og 2. viceborgmester, dels af en person, der er bemyndiget dertil af byrådet.
 
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
 
1. at chef for Trafik og Veje Per Christensens bemyndigelse ophæves og
 
2. at konstitueret afdelingsleder Britt Bak Odgaard i stedet bemyndiges til at kunne medunderskrive ovennævnte dokumenter.
 
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Indstillingen fra borgmesteren godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Chef for Trafik og Veje Per Christensen blev i forbindelse med konstitueringen i 2017 (link til sag nr. 97 på byrådets møde den 13. december 2017) bemyndiget til at underskrive ovennævnte dokumenter. Per Christensen stopper som chef pr. 1. november 2020. I stedet foreslås, at konstitueret afdelingsleder Britt Bak Odgaard bemyndiges til at medunderskrive ovennævnte dokumenter på lige fod med følgende øvrige embedsmænd:
 
· kommunaldirektør Lasse Jacobsen
· sekretariatschef Flemming Jensen
· direktør for Teknik & Miljø Hans Jørn Laursen
· direktør for Beskæftigelse, Økonomi- & Personale Klaus Christiansen
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Bemyndigelsen gælder for den resterende del af indeværende byrådsperiode dvs. til og med den 31. december 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/2819
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd – herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at byrådet tager stilling til mødelisten.
Beslutning i Byrådet den 18-11-2020
Mødelisten blev godkendt.
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde i december måned 2014 (link til sag nr. 6 i byrådet den 17. december 2014) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis byrådet godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 
Det bemærkes, at sagen vedrører både aktiviteter for den sidste del af 2019 samt kendte aktiviteter for 2020.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

 
Bilag