You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 16. december 2020 kl. 17:00

Mødested Multisalen/rådhuset
Udvalg Byrådet
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Anders Bertel, Anders Korsbæk Jensen, Åse Kubel Høeg, Birgith B. Langballe, Birthe Harritz, Claus Clausen, Claus Nielsen, Elo Nielsen, Eva Pinnerup, Flemming Gundersen, Jakob Ekberg, Johannes Vesterby, Kai O. Andersen, Kim Dongsgaard, Kurt Johansen, Lone Langballe, Mads Panny, Martin Sanderhoff, Mette Nielsen, Michael Nøhr, N. J. Ottesen, Niels Dueholm, Nikolai Norup, Ove Kent Jørgensen, Per Møller Jensen, Peter Juhl, Simon Højer, Stine Damborg Hust, Torsten Nielsen, Ulrik Wilbek
Fraværende Ingen
Bemærkninger Grundet coronapandemien blev mødet afviklet som et videomøde

Sagsid.: 20/37078
Resume
Der fremlægges en foreløbig tids- og procesplan for arbejdet med Velfærdsaftalen samt forslag til ansvarsfordelingen mellem byrådet og Ældre- og Aktivitetsudvalget.
Indstilling
Borgmesteren indstiller til byrådet,
 
1. at den foreløbige tids- og procesplan for arbejdet med Velfærdsaftalen godkendes, og
 
2. at den beskrevne ansvarsfordeling mellem byrådet og Ældre- og Aktivitetsudvalget godkendes.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra borgmesteren godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet godkendte på sit møde i november 2020 (link til sag nr. 2 i byrådet den 18. november 2020), at Viborg Kommune indgår en Velfærdsaftale med regeringen.
 

Inddragelse og høring

Der er aktuelt afholdt indledende møder med bl.a. Ældre Sagen, leder- og medarbejderrepræsentanter og de faglige organisationer om Velfærdsaftalen. Dertil planlægges en omfattende inddragelse af interessenter, bl.a. borgere/brugere, pårørende, medarbejdere, ledere og interesseorganisationer i de kommende måneder.

Beskrivelse

Velfærdsaftalen forventes indgået i februar 2021. Den vil danne rammen for arbejdet med Velfærdsaftalen de næste tre år.
 
Der er udarbejdet en foreløbig tids- og procesplan for arbejdet med Velfærdsaftalen. Planen viser både de møder, som er afviklet, samt de møder og aktiviteter, som er planlagt eller under planlægning. I de kommende måneder forventes det, at der vil blive planlagt en række aktiviteter og møder, som skal give de forskellige interessenter mulighed for at bidrage til arbejdet med Velfærdsaftalen. Tids- og procesplanen opdateres løbende.
 
Arbejdet tilrettelægges således, at det er Ældre- og Aktivitetsudvalget, der forestår arbejdet med Velfærdsaftalen. Ansvaret for Velfærdsaftalen påhviler byrådet, hvorfor byrådet løbende og efter indstilling fra Ældre- og Aktivitetsudvalget træffer beslutning i sager vedrørende denne. I tillæg hertil vil byrådet have temadrøftelser af Velfærdsaftalen.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/1664
Resume
Efter UNESCO-kick off er der arbejdet videre med etableringen af Viborg Visuals – et nationalt center for animation og visuel formidling som en del af Vision Denmark og som en overlægger for Viborgs UNESCO-arbejde. Centeret er under stiftelse som en forening med begrænset ansvar i fællesskab mellem Viborg Kommune og formodentligt VIA University College.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune indgår i stiftelsen af Viborg Visuals som forening,
 
2. at Viborg Visuals og Viborg UNESCO Creative City i første omgang håndteres som ét fælles projekt, og
 
3. at byrådet anbefaler bestyrelsen for Fonden Arsenalet at igangsætte en proces med henblik på at ændre formålet med fonden.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune indgår i stiftelsen af Viborg Visuals som forening,
 
2. at Viborg Visuals og Viborg UNESCO Creative City i første omgang håndteres som ét fælles projekt, og
 
3. at byrådet anbefaler bestyrelsen for Fonden Arsenalet at igangsætte en proces med henblik på at ændre formålet med fonden.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet godkendte den 24. juni 2020 at udvide den hidtidige ’Animationsstrategi’ til en flerstrenget Viborg Visuals satsning, hvori indgår animation som det stærkeste ben, men herudover også f.eks. XR/VR-teknologi, foto, film, tegning og spil. Byrådet godkendte ligeledes, at der i samarbejde med Vision Denmark, VIA University College og VIBORGegnens Erhvervsråd blev arbejdet videre med etablering af Viborg Visuals – et nationalt center for animation og visuel formidling, ligesom Byrådet besluttede, at sagen igen skulle behandles politisk ultimo 2020, når en beskrivelse af organisation, økonomi, opgaveindhold, strategi mm foreligger.
 
Den 21. september 2020 blev der afholdt Viborg UNESCO Kick-off i Tinghallen med deltagelse af ca. 250 mennesker fysisk og virtuelt. Her blev Viborg Kommune officielt udnævnt til UNESCO Creative City, ligesom en række markante virksomheder som Grundfos, LEGO og DR m.fl. medvirkede. Viborg Visuals blev også præsenteret.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Vision Denmark er i september 2020 af Uddannelses – og forskningsministeren og Erhvervsministeriet blevet officielt udpeget som national erhvervsklynge og har modtaget økonomisk støtte. Viborg Visuals udgør sammen med Filmby Aarhus og København de tre geografiske centre for Vision Denmark, og denne nationale ’blåstempling’ er et helt afgørende skridt for den videre realisering af Viborg Visuals. Viborg Visuals forventes efter juridisk rådgivning stiftet som forening med begrænset ansvar/erhvervsdrivende forening (F.M.B.A.) og ikke en erhvervsdrivende fond. Foreningen stiftes af Viborg Kommune og sandsynligvis også VIA University College. Der forventes en række medlemmer indenfor uddannelse, erhverv og kultur, f.eks. The Animation Workshop, Medieskolerne, en kommende XR-ingeniøruddannelse, lokale ungdomsuddannelser med særlige medielinier, virksomheder, brancheforeninger, Arsenalet, kulturinstitutioner og -projekter. Den valgte juridiske konstruktion er fleksibel og forventes at kunne understøtte den videre udvikling, som p.t. kan være vanskelig helt at forudsige, idet der f.eks. efter UNESCO-udnævnelsen kommer flere meget spændende nationale henvendelser om samarbejde, f.eks. indenfor sundhed, turisme og arkitektur. Medlemmerne kan både være offentlige og private aktører og både lokale, nationale og internationale.
 
Formålet med Foreningen Viborg Visuals er at:
?        Udbrede brugen af visuelle udtryksformer uden for de kreative visuelle brancher og skabe større marked for digitale visuelle produkter og kompetencer.
?        Skabe samarbejder på tværs af uddannelsesaktører, andre offentlige aktører, erhvervs- og kulturaktører samt virksomheder.
 
Viborg Visuals er altså en visuel klynge i lighed med andre erhvervsklynger rundt i landet og forventes dermed fremover at udgøre paraplyen over alle indsatser indenfor det visuelle område i Viborg og i Viborg Kommune.
 
For Viborg Kommunes vedkommende lægges der op til en fælles og identisk organisering af Viborg Visuals og Viborg Kommunes UNESCO-indsats. Det betyder, at alle UNESCO-aktiviteter i Viborg Kommune som udgangspunkt skal understøtte Viborg Visuals, således at UNESCO-udnævnelsen først og fremmest understøtter Viborg Kommunes egne ambitioner indenfor animation og kreativ visuel formidling.
 
Det foreslås, at direktionen udgør den fremtidige strategiske ledelse af Viborg Visuals internt i Viborg Kommune sammen med relevante chefer, og at der etableres et operationelt niveau, så der både sikres beslutnings-, progressions- og arbejdskraft. Emnemæssigt rettes fokus og ressourcerne mod de to store velfærdsområder Social, Sundhed og Omsorg og Børn & Unge samt Kultur & Udvikling.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Etableringen af Viborg Visuals vil i første omgang kunne gennemføres indenfor den nuværende økonomiske ramme af Animationsstrategien og Viborg Kommunes hidtidige tilskud til den erhvervsdrivende Fond Arsenalet, der udgør 1,1 mio. kr. i 2021 og 0,8 mio. kr. i 2022 og derefter er forudsat at ophøre. Fonden bag Arsenalet vil fremadrettet udelukkende have ansvar for drift af bygningen og udlejning af kontorlokaler til primært animationsvirksomheder.
 
Herudover forventes dels et nationalt tilskud til Viborg Visuals som et kommende ’Center of Excellence’ indenfor visuel formidling som en del af den nationale klyngeindsats ’Vision Denmark’, dels på længere sigt flere private midler gennem salg af produkter og services.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Den Erhvervsdrivende Fond Arsenalet forventes på sigt at ændre formål til alene drift af bygning og udlejning af kontor- og projektlokaler til animationsvirksomheder m.m. Til fortsættelse af alle udviklings- og projektaktiviteter etableres F.M.B.A. Viborg Visuals som beskrevet i sagen.
Bilag

Sagsid.: 20/46162
Resume
En kreds af aktører indenfor kunst, undervisning, kultur og erhverv søger om 2 mio. kr. i støtte i opstartsbidrag til et nyt oplevelsescenter fordelt på 2021 og 2022.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget
indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune bevilger Phenomenal Viborg 2 mio. kr., 1 mio. kr. i 2021 og 1 mio. kr. i 2022, til gennemførelse af de beskrevne aktiviteter,
 
2. at bevillingen i givet fald finansieres af driftsbeløbet afsat i 2021 og 2022 til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk Organisation”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Under forudsætning af:
 
  • at der foreligges et konkret indtægts- og udgiftsbudget for projektet, herunder en garanti for medfinansiering, til politisk godkendelse
  • at der foreligges en konkret projektbeskrivelse
  • at projektet fra 2022 kan finansieres uden medfinansiering fra Viborg Kommune
 
Indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune bevilger Phenomenal Viborg 2 mio. kr., 1 mio. kr. i 2021 og 1 mio. kr. i 2022, til gennemførelse af de beskrevne aktiviteter,
 
2. at bevillingen finansieres af driftsbeløbet afsat i 2021 og 2022 til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk Organisation”.
 
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Under forudsætning af:
 
  • at der foreligges et konkret indtægts- og udgiftsbudget for projektet, herunder en garanti for medfinansiering, til politisk godkendelse
  • at der foreligges en konkret projektbeskrivelse
  • at projektet efter 2022 kan finansieres uden medfinansiering fra Viborg Kommune
 
Beslutter byrådet,
 
1. at Viborg Kommune bevilger Phenomenal Viborg 2 mio. kr., 1 mio. kr. i 2021 og 1 mio. kr. i 2022, til gennemførelse af de beskrevne aktiviteter,
 
2. at bevillingen finansieres af driftsbeløbet afsat i 2021 og 2022 til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk Organisation”.
 
 
Flemming Gundersen stemmer imod.
 
Sagsfremstilling

Historik

Viborg Kommune har været i dialog med initiativtagerne bag Phenomenal Viborg siden 2018, hvor projektet har været støttet indirekte igennem midler fra det kulturregionale samarbejde ”Østjysk Vækstbånd” i forbindelse med delprojektet ”ArtLAB”.
 

Inddragelse og høring

Ingen.
 

Beskrivelse

Aktørerne bag Phenomenal Viborg ser et stort potentiale i Viborgs unikke kompetencer inden for kunst, animation, XR teknologier, uddannelser og erhverv.
 
Gruppen gennemførte i Tinghallen i oktober 2020 deres første pilotprojekt med værket Cosmotorium.
 
I 2021 og 22 er det gruppens intention at skabe yderligere en række oplevelser i det offentlige rum. De samlede projekter skal senere danne grundlaget for et ny permanent internationalt oplevelsescenter i Viborg.
 
Ansøger tilkendegiver at ville indsamle yderligere 1,8 mio. kr. til projektet. Udbetaling af eventuel kommunal bevilling vil blive koordineret hermed.
 
Gruppen vil for de samlede projektomkostninger på ca. 3,8 mio. kr. gennemføre 8 innovative projekter i perioden på 2 år. Alle projekterne bliver tilgængelige for offentligheden og skal skabe forståelse for menneskehedens udfordringer, som de er fremlagt i FN 17s verdensmål.
 
Foreningens grundlag er udviklet i dialog med Viborg Kommune med udgangspunkt i tankerne bag Viborg Visuals som ny erhvervsklynge, herunder iværksættermiljøet i Arsenalet og kommunens nye status som UNESCO Creative City indenfor media arts. Det beskrevne projekt og bevilling hertil vil således naturligt indgå som en selvstændig indsats indenfor Viborg Visuals omfattende klynge af aktiviteter.
 
Hannibal Glaeser fra projektet præsenterer på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde projektet og teknologien bag.

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/20097
Resume
Beskæftigelsesplan 2021 forelægges til vedtagelse. Beskæftigelsesplan 2021 understøtter målsætningerne i Sammenhængsmodellen og indeholder blandt andet beskrivelse af fokusområder, udvalgte indsatser og mål for beskæftigelsesindsatsen i 2021.
Indstilling
Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,
 
1. at høringssvar fra Integrationsrådet og Handicaprådet drøftes, og
 
2. at forvaltningen bemyndiges til at udarbejde svar til rådene.
 
Herudover foreslår direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale, at Beskæftigelsesudvalget indstiller til byrådet,
 
3. at Beskæftigelsesplan 2021 vedtages.
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 24-11-2020
Beskæftigelsesudvalget drøftede høringssvar fra Integrationsrådet og Handicaprådet og besluttede, at forvaltningen udarbejder svar til rådene, som sendes på vegne af Beskæftigelsesudvalget.
 
Beskæftigelsesudvalget indstiller til byrådet,
 
3. at Beskæftigelsesplan 2021 vedtages.
 
Beskæftigelsesudvalget bemærker, at måltallene løbende i 2021 revideres under observation af arbejdsmarkedets udvikling.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Beskæftigelsesudvalget.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Beskæftigelsesudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

På møde i byrådet den 2. september 2020 (sag nr. 3) blev tillæg til Beskæftigelsesplan 2020 vedtaget. Tillægget blev udarbejdet som følge af COVID’s følgevirkninger på arbejdsmarkedet. På møde i Beskæftigelsesudvalget den 27. oktober (sag nr. 3) behandlede udvalget udkast til Beskæftigelsesplan 2021. 

Inddragelse og høring

Tillægget til Beskæftigelsesplan 2020, som danner grundlag for store dele af Beskæftigelsesplan 2021 (bilag 1), blev udarbejdet efter inddragelse af FagMED Arbejdsmarked, Integrationsrådet, de faglige organisationer og ViborgEgnens Erhvervsråd.
 
Beskæftigelsesplan 2021 har været i høring i Integrationsrådet og Handicaprådet i perioden 20. oktober til 3. november 2020 i overensstemmelse med Beskæftigelsesudvalgets beslutning på møde den 11. august 2020 (sag nr. 4). Høringssvarene er vedlagt nærværende sag (bilag 2 og 3). Forvaltningen har på baggrund af høringssvarene ikke fundet anledning til at lægge op til ændringer i Beskæftigelsesplan 2021.

Beskrivelse

Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2020 vedtage Beskæftigelsesplan 2021.
 
Beskæftigelsesplan 2021 tager udgangspunkt i tillægget til Beskæftigelsesplan 2020, hvorfor fokusområder, indsatser og mål i store træk videreføres fra tillægget til Beskæftigelsesplan 2021. Der lægges dog op til nye niveauer for målene med udgangspunkt i forventningerne til arbejdsmarkedet i 2021 og budgettet for 2021. Dertil har beskæftigelsesministeren valgt to yderligere ministermål i tillæg til de tre mål i 2020, som også fremgår af Beskæftigelsesplan 2021.

Fokusområder og indsatser

Der lægges i Beskæftigelsesplan 2021 op til følgende fem fokusområder: Virksomhedssamarbejde, forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, unge, sygemeldte samt integration.
 
Som det var tilfældet i tillægget til Beskæftigelsesplan 2020, lægges der i Beskæftigelsesplan 2021 op til en række udvalgte indsatser under fire overskrifter – på tværs af fokusområderne:
 
  • Jobformidling og virksomhedsservice
  • Opkvalificering og efteruddannelse
  • Virksomhedsindsats: Ordinære timer frem for virksomhedspraktik
  • Tæt kontakt og aktiv indsats for alle målgrupper og dermed minimering af risiko for marginalisering

Mål

Der lægges op til mål inden for hver af fokusområderne samt beskæftigelsesministermål. Målene kan ses i Beskæftigelsesplan 2021 side 10. De foreslåede måleniveauer lægger sig for mål nr. 2, 3, 5 og 6 op ad budgettet for 2021, hvilket betyder, at målene er højere end baseline. Målene kan eventuelt tilrettes i forbindelse med budgetopfølgninger i 2021.
 
De øvrige mål tager udgangspunkt i baseline samt de besluttede måleniveauer i tillægget til Beskæftigelsesplan 2020. Det betyder med andre ord, at der forventes nogenlunde samme niveau i 2021 som i andet halvår af 2020, hvilket skyldes, at eftervirkningerne af COVID-19 også forventes at spille ind på aktiviteten blandt virksomheder og ledigheden i 2021.
 
Beskæftigelsesministeren har som supplement til de tre ministermål fra 2020 (mål nr. 9, 13 og 14) valgt yderligere to ministermål i 2021: Alle skal have en værdig sagsbehandling (mål nr. 11) og Flere ledige skal opkvalificeres (mål nr. 12). For mål nr. 11, 13 og 14 er der fra Beskæftigelsesministeriets side ikke er udmeldt indikatorer, der kan følges på kommunalt niveau. Indikatoren vedrørende mål nr. 12 opdateres, når den modtages fra ministeriet. 

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/44125
Resume
Kommunen gennemfører forundersøgelser og realiseringsprojekter inden for tilskudsordninger under den statslige vand- og naturplanlægning. Det omfatter vådområdeprojekter og vandløbsprojekter. Dertil kommer lavbundsprojekter, som administreres efter en tilsvarende ordning.
 
Projekterne gennemføres inden for de bevillingsmæssige tilsagn, som Staten meddeler til de enkelte projekter. Via en rammebevilling afholder kommunen udgifterne, som efterfølgende refunderes af Staten.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 20.247.000 kr. til kontoen ”Statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2021” med rådighedsbeløb på 3.650.000 kr. i 2021, 8.657.000 kr. i 2022 og 7.940.000 kr. i 2023,
 
2. at udgiften på i alt 20.247.000 kr. i årene 2021 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.176.000 kr. i 2021, på 7.960.000 kr. i 2022, på 7.362.000 kr. i 2023 og på 2.749.000 kr. i 2024 på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter – ramme”,
 
3. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 20.247.000 kr. til kontoen ”Statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2021” med rådighedsbeløb på 59.000 kr. i 2021, 1.764.000 kr. i 2022 og 18.424.000 kr. i 2023, og
 
4. at indtægten på i alt 20.247.000 kr. i 2021 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.176.000 kr. i 2021, på 7.960.000 kr. i 2022, på 7.362.000 kr. i 2023 og på 2.749.000 kr. i 2024 på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter – ramme”.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 20.247.000 kr. til kontoen ”Statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2021” med rådighedsbeløb på 3.650.000 kr. i 2021, 8.657.000 kr. i 2022 og 7.940.000 kr. i 2023,
 
2. at udgiften på i alt 20.247.000 kr. i årene 2021 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.176.000 kr. i 2021, på 7.960.000 kr. i 2022, på 7.362.000 kr. i 2023 og på 2.749.000 kr. i 2024 på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter – ramme”,
 
3. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 20.247.000 kr. til kontoen ”Statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2021” med rådighedsbeløb på 59.000 kr. i 2021, 1.764.000 kr. i 2022 og 18.424.000 kr. i 2023, og
 
4. at indtægten på i alt 20.247.000 kr. i 2021 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.176.000 kr. i 2021, på 7.960.000 kr. i 2022, på 7.362.000 kr. i 2023 og på 2.749.000 kr. i 2024 på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter – ramme”.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Seneste bevilling er givet den 18. december 2019 (link til sag nr. 4 i byrådet 18. december 2019). Her godkendte byrådet en indstilling fra Klima- og Miljøudvalget om at give en anlægsudgifts- og anlægsindtægtsbevilling på 14.064.000 kr. for 2020.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Den overordnede styring af proces for vådområdeprojekterne med bl.a. prioritering og igangsætning af projekterne foretages i hhv. Limfjordsrådet og Gudenåkomiteen i disses egenskab af vandoplandsstyregrupper. På øvrige områder, herunder vandløbsindsatser, som er udpeget til en indsats i de statslige vandområdeplaner og lavbundsprojekter, prioriterer de enkelte kommuner selv indsatsen inden for kommunens grænser.
 
Staten administrerer lavbundsprojekterne sammen med vådområdeprojekterne efter retningslinjer i en fælles bekendtgørelse. Derfor indgår lavbundsprojekterne i samme rammebevilling som vådområdeprojekterne.
 
Med mindre andet aftales med Naturstyrelsen, er det den enkelte kommune, der er projektejer for de projekter, der geografisk ligger i kommunen. Administrationsmodellen for gennemførelse af indsatsen for næsten alle vand- og naturplanprojekter indebærer, at kommunen indledningsvist ansøger Staten om tilskud til gennemførelse af en forundersøgelse inden for en ansøgt økonomisk ramme. Hvis ansøgningen imødekommes, lægger kommunen ud for udgifterne, hvilket finansieres over anlægsbevillingen. Kommunens udgifter til forundersøgelsen søges herefter refunderet fra Staten og indgår på anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling, når forundersøgelsen er gennemført og regnskabet godkendt.
 
Hvis forundersøgelsen konkluderer, at en indsats vil medføre den ønskede forbedrende effekt, samt at de økonomiske omkostninger hertil vil stå i rimeligt forhold til effekten, skal kommunen søge om tilskud til realisering af et projekt. I lighed med forundersøgelsen lægger kommunen ud for anlægsudgifterne, og når realiseringen er gennemført, søges Staten om udbetaling af de afholdte udgifter inden for den økonomiske ramme og på baggrund af et godkendt regnskab. Indtægten tilgår anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling.
 
Tidsrammen for gennemførelse af forundersøgelser og efterfølgende realiseringer kan variere fra omkring 2 år for de mindre projekter til flere (mange!) år for store, komplicerede vådområdeprojekter. På grund af denne tidsmæssige forskydning mellem kommunens påbegyndelse af forundersøgelser og efterfølgende realiseringer har forvaltningen behov for at have et beløb til rådighed for finansiering af kommunens udlæg, indtil udlæggene refunderes af Staten.
 
Vandområdeplanernes indsatser i søer samt indsatsen på spildevandsområdet administreres ikke efter denne model.

Øvrige forhold

Den tilskudspulje, som Staten giver til vandløbsprojekter, har udløb i 2020. En tilskudsordning for 2021 er endnu ikke på plads, men det forventes, at der kommer tilskudsmodel for 2021, som svarer til den nuværende model.
 
Anden vandplanperiode (VP2) går fra 2015 – 2021. Det betyder, at der ikke kan søges om tilskud til VP2-projekter efter 2021. Staten har p.t. ikke taget stilling til, om VP2-indsatser, der ikke er gennemført, vil blive overført til vandområdeplaner 2021-2027 (VP3). Udkast til vandområdeplaner 2021-2027 forventes sendt i høring til februar 2021, hvor forholdet omkring overførsel af indsatser forventeligt vil være afklaret.

Forventet opgaveomfang i 2021

For 2021 vil kommunens udlæg til rammebevillingen blive noget større end foregående år. Det skyldes, at der forventes igangsat en række større realiseringsprojekter. De projekter, som forventes at komme på 2021-rammen, er nævnt herunder. Som det også har været tilfældet tidligere år, vil projekter som søges sidst i 2021 komme på rammebevillingen det efterfølgende år (2022).

Vådområder

  • Vådområde Jegstrup Bæk, realisering. Staten er søgt om tilskud i efteråret 2020.
  • Vådområde Skravad Bæk, forundersøgelse. Staten søgt om tilskud efteråret 2020.
  • Vådområde Skravad Bæk, realisering. Staten søges om tilskud efterår 2021.
  • Vådområde Korreborg Bæk, realisering. Staten søges om tilskud forår 2021.

Vandløbsrestaureringsprojekter

  • Ulbjerg Møllebæk, forundersøgelse. Staten er søgt om tilskud i efteråret 2020.
  • Sejbæk, realisering. Staten er søgt om tilskud i efteråret 2020.
  • Mønsted Å, realisering. Staten er søgt om tilskud i efteråret 2020.
  • Rind Bæk, realisering. Staten forventes søgt om tilskud i 2021.
  • Mostgård Bæk, realisering. Staten forventes søgt om tilskud i 2021.
  • Resen Bæk, realisering. Staten forventes søgt om tilskud i 2021.
  • Grundel Bæk og Middelhede Bæk, realisering. Staten forventes søgt om tilskud i 2021.

Lavbundsprojekter

  • Vejrumbro lavbundsprojekt i Nørreådalen, forundersøgelse. Staten er søgt om tilskud i efteråret 2020.
 
Forvaltningen udarbejder årligt en samlet opgørelse over den hidtidige indsats og de forventede aktiviteter i det kommende år. Seneste opgørelse er forelagt Klima- og Miljøudvalget den 30. januar  2020 (link til sag nr. 4 i Klima- og Miljøudvalget 30. januar 2020).
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Rammen forventes anvendt i 2020 – 2023.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Når et vandplanprojekt har opnået tilsagn om tilskud til realisering, kan projektet som udgangspunkt gennemføres med fuld økonomisk kompensation til kommunen. Undtaget er budgetoverskridelser og projekter, der må opgives undervejs. Her kompenseres kommunen ikke for sine udgifter.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/3982
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at fælleskloakken i Bjerring kan omlægges til separatkloak. Derudover gives mulighed for, at enkelte ejendomme kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 4. september 2020 til den 30. oktober 2020. Der er modtaget 3 høringssvar til planforslaget, hvoraf 2 har samme afsender.
 
Det første høringssvar drejer sig om omkostningerne for den enkelte grundejer og spørger ind til baggrunden for kloakfornyelsen. Det andet spørger ind til hvilke ejendomme, der kan udtræde af kloakopland med hensyn til tag- og overfladevand. Det sidste stiller krav om, at eksisterende hovedkloak over privat grund fjernes, idet kloakledningen ikke længere skal benyttes efter omlægningen. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af planforslaget.
 
Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at fælleskloakken i Bjerring kan omlægges til separatkloak. Der gives samtidig mulighed for, at enkelte ejendomme kan udtræde af kloakfællesskab. 
 
Adresser på følgende veje vil blive berørt:
  • Bjerring Hede
  • Vindumvej
  • Bjerring Byvej
 
Regnvandet fra Bjerring afledes til nyt nedsivningsbassin placeret vest for byen (matr. nr. 19q Bjerring By, Bjerring).
 
I den sydvestlige del af byen gives mulighed for, at enkelte ejendomme langs Bjerring Byvej kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.

Valgt løsning

Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:
  • Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye og større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de gældende servicekrav,
  • Fra Bjerring afledes spildevand til Bjerringbro Renseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering er nødvendig for at mindske mængden af vand, der skal afledes til renseanlægget,
  • Geotekniske undersøgelser samt tilstanden af det eksisterende spildevandsanlæg har vist, at der er grundlag for, at enkelte ejendomme i den sydvestlige del af Bjerring kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand,
  • Energi Viborg Vand A/S har for den øvrige del af fælleskloakken vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.
 
Omlægningen af kloakken i Bjerring er i overensstemmelse med Perspektivplan for omlægning af fælleskloak, hvor Bjerring er planlagt omlagt i perioden 2020-2022. 
 
I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til udledning via regnvandssystemet eller nedsivning på egen grund. 
 
Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande, bassin og ledningsstræk fremgår af bilag 3.
 
Tillægget med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.  

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal.
 
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.   

Økonomi

Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af nedsivningsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.
 
Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.
 

Alternativer

Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab i en større del af byen er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i behov for udskiftning af eksisterende ledninger, hensynet til drikkevandsressourcen samt nedsivningskapaciteten er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige.
 

Tidsperspektiv

Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i ”Spildevandsplan 2019”.
 
Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/42843
Resume
Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Bjerring kan omlægges fra fælles- til separatkloak.
 
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.
 
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
  • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
  • Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.
 
Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.
 
Det drejer sig blandt andet om følgende:
  • etablering af bassin,
  • etablering af spildevands- og regnvandsledninger samt tinglysning af beskyttelsesbælte for ledninger over privat grund.
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtagne tillæg.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/14062
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at et område til ny skole i Overlund (Lysningen) kan optages i spildevandsplanen som planlagt separatkloakeret.
 
Tillægget vedtages på baggrund af ny lokalplan for området.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1.  at Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1.  at Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 24. august 2020 til den 19. oktober 2020.
 
Der er ikke modtaget høringssvar.
 

Beskrivelse

I forbindelse med vedtagelse af Lokalplan nr. 511, som giver mulig for etablering af ny skole ved Gl. Randersvej i Viborg, er der behov for at optage området i spildevandsplanen.
 
Lokalplanen er endeligt vedtaget den 2. september 2020.
 
Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at området til ny skole kan optages i kloakopland som ”planlagt separatkloak”.
 
Oversigtskort med afgrænsning af kloakopland samt planlagte spildevandsanlæg fremgår af bilag 1.
 

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal.
 
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/26128
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at et område i Hald Ege kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand (regnvand).  
 
Tillægget vedrører ejendomme på Brinken, Egeskovvej, Hald Ege Kirkevej og Teglgårdsvej.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 14. september 2020 til den 9. november 2020.
 
Der er afholdt informationsmøde for de berørte ejendomme den 20. oktober 2020.
 
Der er ikke modtaget høringssvar.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2019 skaber mulighed for, at et område i Hald Ege kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand (regnvand).
 
Planlægningen er primært igangsat på grund af kapacitetsproblemer i det nuværende kloaksystem. Hvis en del af ejendommene i området udtræder med hensyn til tag- og overfladevand, vil det eksisterende kloaksystem opfylde spildevandsplanens krav til kapacitet (serviceniveau). Da levetiden af de eksisterende ledninger samtidig kan forlænges ved strømpeforing, vil der ikke være behov for opgravning og etablering af nye separate kloakledninger. 
 
Mulighed for at udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand er frivillig, men forudsætter, at der kan opnås tilladelse til alternativ afledning af tag- og overfladevand (nedsivning). Der vurderes at være gode nedsivningsmuligheder i området. Vejvand fra området afledes fortsat til kloak.
 
I forbindelse med udtræden tilbagebetaler Energi Viborg Vand A/S tilslutningsbidraget for tag- og overfladevand til grundejer. Da der i projektet ikke vil være udgifter til etablering af ny kloak, vil den valgte løsning være billigere end en mere traditionel omlægning af kloaksystemet.
 
Oversigtskort med afgrænsning af kloakopland samt planlagte spildevandsanlæg fremgår af bilag 1.
 

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal.
 
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.
 

Alternativer

Omlægning af det eksisterende kloaksystem til ny separatkloak vil være et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/42250
Resume
Perkolatsystemet under deponeringsanlægget på Kirkebækvej 136, Viborg, skal renoveres/forstærkes for at forebygge sammenstyrtning. På anlægsbudgettet for 2021 er der afsat 710.000 kr. til formålet.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 710.000 kr. til kontoen ”Renovering af perkolatsystem” med rådighed i 2021, og
 
2. at udgiften på 710.000 kr. i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2021 til projektet.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 710.000 kr. til kontoen ”Renovering af perkolatsystem” med rådighed i 2021, og
 
2. at udgiften på 710.000 kr. i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2021 til projektet.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet har den 7. oktober 2020 (link til sag nr. 21 i byrådet 7. oktober 2020) godkendt Budget 2021. På anlægsbudgettet 2021 for Forsyning er der afsat 710.000 kr. til Renovering af perkolatsystem.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Perkolatsystemet er en integreret del af Revas’ affaldsdeponeringsanlæg på Kirkebækvej 136. Deponeringsanlægget består af blandet affald med ca. 10 meters fyldhøjde. Herunder er etableret et perkolatsystem med drænrør til opsamling af forurenet regnvand (perkolat), som har passeret igennem affaldet. Samlebrønde indenfor deponeringsanlægget samler perkolatet fra drænledningerne og leder det videre til en pumpestation udenfor anlægget og videre til offentlig spildevandsrensning.
 
Perkolatbrøndene og -rørledningerne er af beton og produceret i starten af 1980’erne. Der er via tv-inspektion konstateret skader på ledningerne, og der er risiko for sammenstyrtning, hvis perkolatsystemet ikke repareres og forstærkes.
 
Renoveringsprojektet omfatter
  • Indledende TV-inspektion af rørledninger samt inspektion af brønde,
  • Foring/forstærkning af rørledninger og perkolatsamlebrønde,
  • Afsluttende TV-inspektion efter renovering med tilhørende dokumentation i form af videomateriale, inspektionsrapporter, mål, koordinater og tegninger. 
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Projektet forventes igangsat i 2. kvartal 2021 og forventes færdigetableret med udgangen af 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 15/25301
Resume
Bjerringbro Cross Klub søger om tilskud til støjmåling i forbindelse med projekt for etablering af crossbane for el-motocrosscykler.
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår,
 
 
1. at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
2. at det godkendes, at udgift til støjmåling og projektbeskrivelse m.v. finansieres af det til formålet afsatte beløb på investeringsoversingen for 2021 – 2024,
 
3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 300.000 kr. til kontoen ”motocrossbane til el-motorcykler” rådighedsbeløb i 2021,
 
4. at udgiften på 300.000 kr. i 2021 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2021 til projektet
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 24-11-2020
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at det godkendes, at udgift til støjmåling og projektbeskrivelse m.v. finansieres af det til formålet afsatte beløb på investeringsoversingen for 2021 – 2024,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 300.000 kr. til kontoen ”motocrossbane til el-motorcykler” rådighedsbeløb i 2021,
 
3. at udgiften på 300.000 kr. i 2021 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2021 til projektet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget godkendes.
 
 
Flemming Gundersen stemmer imod.
 
Sagsfremstilling

Historik

Viborg Byråd har i budgettet for 2021-2024 afsat rådighedsbeløb på 2.800.000 kr. i 2021 til motocross-bane med el-motorcykler.
 
 

Inddragelse og høring

Henvendelse fra Bjerringbro Cross Klub.
 
 

Beskrivelse

Bjerringbro Cross Klub rettede i juni 2020 henvendelse til Viborg Kommune med forslag om, at projektet vedr. etablering af motocrossbane ændres, således at anlægget etableres med brug af el-motocrosscykler.
 
Der er i budget 2021-2024 afsat 2.800.000 kr. i 2021 til projektet.
 
Bjerringbro Cross Klub har efter budgetvedtagelsen afholdt møde med forvaltningen 04. november 2020 og har efterfølgende fremsendt ansøgning af 06. november 2020, hvori klubben ansøger om bevilling til igangsætning af støjmåling.
 
I ansøgningen anføres, at klubben, i forlængelse af Byrådets tilsagn om støtte til el-crossbane på Bjerring Hede 41-43, har afholdt møde med repræsentanter for Viborg Idrætsråd og forvaltningen. Formålet med mødet var at drøfte det videre forløb for projektet.
 
På mødet aftaltes, at det videre forløb forudsætter udarbejdelse af en støjundersøgelse, da el-cross-aktiviteten har en markant og reduceret støjkilde i forhold til cross-cykler, der drives af benzin/olie. Støjundersøgelsen er et krav i forhold til den videre myndighedsbehandling.
 
Der er indhentet tilbud på støjmåling hos rådgivende ingeniørfirma Sweco og den samlede pris beløber sig til 125.000 kr.
 
Klubben anfører, at den har brugt alle sine likvide midler på betaling for tidligere støjmålinger og at det er et område, der kræver inddragelse af uvildige eksperter, hvorfor foreningen ikke kan bidrag med eget arbejde til løsningen af denne opgave.
 
Hertil kommer, at der efterfølgende vil være udgifter for klubben til projektbeskrivelse m.v. i forbindelse med myndighedsbehandling m.v. af projektet. Det foreslås derfor, at der frigives en samlet ramme på 300.000 kr. til projektet, dog således at der aktuelt kun udbetales beløb til dækning af udgifter til støjmåling jfr ansøgningen. 
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

Foreningen ønsker at projektet realiseres snarest muligt.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der er i budgettet for 2021 afsat 2.800.000 kr. til projektet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Planmæssige forhold afklares i forbindelse med det videre arbejde med projektet.
Bilag

Sagsid.: 20/43067
Resume
Sagen vedrører byrådets stillingtagen til udviklingsstrategi for Domkirkekvarteret i Viborg, som
i løbet af de kommende år skal udvikles til en helt ny type oplevelsesdestination. I sagen redegøres for projektets status og sigtelinjer for det videre arbejde, på baggrund af forligs parternes bestilling i budgetforliget 2021-2024.
Nedenstående behandles i Kultur- og Fritidsudvalget og i Teknisk Udvalg den 7. december 2020 med enslydende tekst.
Indstilling
Indstillingen fra henholdsvis Kultur- og Fritidsudvalget og Teknisk Udvalg vil forelægge på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde.
 
Af indstillingen til udvalgene fremgår, at direktøren for Teknik og Miljø og direktøren for Kultur og Udvikling foreslår, at henholdsvis Teknisk Udvalg og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget:
 
1. at den overordnede udviklingsstrategi for Domkirkekvarteret i Viborg godkendes,
 
2. at der som udgangspunkt etableres velkomstcenter i stueplan i Det Gl. Rådhus, med henblik på at kunne betjene publikum allerede fra åbning af Nyt Viborg Museum i den tidligere Vestre-Landsret bygning,
 
3. at 1. og 2. sal i Det Gl. Rådhus disponeres til fremtidig brug for Skovgaard Museet,
 
4. at forslag om etablering af interim bestyrelse og tværgående udviklingsenhed beskrives nærmere, herunder driftsøkonomisk, med henblik på efterfølgende realisering,
 
5. at tidligere beslutning om rammeplan for byrum og pladser i Domkirkekvarteret, etablering af Nyt Viborg Museum i den tidligere Vestre Landsret-bygning og etablering af nyt P-hus, -fortsat indgår i den samlede plan for omdannelse og revitalisering af Domkirkekvarteret,
 
6. at Viborg Kommune på baggrund af ovennævnte tilsagn og beslutninger genoptager dialog med fonde med henblik på udarbejdelse af forslag til konkret realisering, herunder finansiering,
 
7. at sagen på ovennævnte baggrund fremsendes med henblik på videre udvikling og implementering til både Viborg Stift og Menighedsrådet ved Viborg Domkirke, samt præsenteres og debatteres på et åbent borgermøde,
 
8. at sagen indgår i Byrådets budgetforhandlinger for budget 2022-2025 på baggrund af forventet klarhed omkring nødvendige hensigtserklæringer fra eksterne fondes deltagelse i realiseringen af planerne for Domkirkekvarteret, samt samlet anlægs- og driftsøkonomi.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Teknisk Udvalg og Kultur- og Fritidsudvalget har i deres møder den 7. december indstillet til Økonomi- og Erhvervsudvalget:
 
1. at den overordnede udviklingsstrategi for Domkirkekvarteret i Viborg godkendes,
 
2. at der som udgangspunkt etableres velkomstcenter i stueplan i Det Gl. Rådhus, med henblik på at kunne betjene publikum allerede fra åbning af Nyt Viborg Museum i den tidligere Vestre-Landsret bygning,
 
3. at 1. og 2. sal i Det Gl. Rådhus disponeres til fremtidig brug for Skovgaard Museet,
 
4. at forslag om etablering af interim bestyrelse og tværgående udviklingsenhed beskrives nærmere, herunder driftsøkonomisk, med henblik på efterfølgende realisering,
 
5. at tidligere beslutning om rammeplan for byrum og pladser i Domkirkekvarteret, etablering af Nyt Viborg Museum i den tidligere Vestre Landsret-bygning og etablering af nyt P-hus, -fortsat indgår i den samlede plan for omdannelse og revitalisering af Domkirkekvarteret,
 
6. at Viborg Kommune på baggrund af ovennævnte tilsagn og beslutninger genoptager dialog med fonde med henblik på udarbejdelse af forslag til konkret realisering, herunder finansiering,
 
7. at sagen på ovennævnte baggrund fremsendes med henblik på videre udvikling og implementering til både Viborg Stift og Menighedsrådet ved Viborg Domkirke, samt præsenteres og debatteres på et åbent borgermøde,
 
8. at sagen indgår i Byrådets budgetforhandlinger for budget 2022-2025 på baggrund af forventet klarhed omkring nødvendige hensigtserklæringer fra eksterne fondes deltagelse i realiseringen af planerne for Domkirkekvarteret, samt samlet anlægs- og driftsøkonomi.
 
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet:
 
1. at indstillingerne fra Teknisk Udvalg og fra Kultur- og Fritidsudvalget godkendes.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingerne fra Teknisk Udvalg og fra Kultur- og Fritidsudvalget godkendes.
 
 
Flemming Gundersen undlader at stemme.
 
Sagsfremstilling

Historik

Siden 2015 er der arbejdet med at udvikle Domkirkekvarteret i Viborg til en ny samlet attraktion og et revitaliseret kvarter, der vil kunne tiltrække 250.000 gæster årligt og skabe oplevelsesmuligheder for hele kommunens borgere. Siden er der i området løbende afviklet store kultur- og idrætsevents, udstillinger, koncerter m.m. for at afprøve kvarterets muligheder og potentiale. I 2018 vedtog Byrådet på baggrund af bl.a. inspirationsforslag fra Schønherr Landskabsarkitekter en rammeplan for byrum og pladser. Samtidig blev der i budgetårene 2023 og ’24 indarbejdet anlægsbudget til nyt P-hus og signalkryds.
Med denne sag fremlægges forslag til samlet udviklingsstrategi, herunder forslag til fremtidig organisering og konkret indhold i de forskellige bygninger.
 
I bilag 1 til sagen fremgår en kronologisk oversigt over det politiske sagsforløb.
 
 

Inddragelse og høring

Borgermøder m.v. i Domkirkekvarteret

Der har løbende været borgerinddragelse om planerne for Domkirkekvarteret, startende med et borgermøde i marts 2014 med debat om domkirkekvarteret, over workshops og ”åbent hus”, til seneste borgermøde i september 2018 om Rammeplan for byrum og pladser i Domkirkekvarteret (bilag 7) Der har endvidere været afholdt en lang række kulturarrangementer i såvel kvarterets bygninger, som byrum.
Oversigt over arrangementer og borgermøder i perioden 2014-2020 kan ses på side 8 i bilag 2 ”Udviklingsstrategi for Domkirkekvarteret i Viborg”. Det foreslås, at sagen igen præsenteres og debatteres på et åbent borgermøde.
 

Dialog med Stift og Menighedsråd

I starten af 2016 blev den løbende dialog med områdets aktører organiseret gennem etablering af en fælles styregruppe, som udover Viborg Kommune indbefatter repræsentanter for det daværende VisitViborg, Skovgaard Museet, Viborg Stift, samt domkirkens menighedsråd. 
I den løbende dialog er der blandt andet blevet drøftet fondsstrategi, samt funktioner for et kommende velkomstcenter til betjening af Domkirkekvarterets publikum. Det foreslås, at Viborg Kommune fremsender relevante uddrag af nærværende sag til både Viborg Stift og til Menighedsrådet ved Viborg Domkirke med henblik på videre udvikling og implementering.
 
 

Beskrivelse

Vision for Domkirkekvarteret

Visionen for Domkirkekvarteret er at etablere et kulturelt kraftcenter, der samler områdets seværdigheder til en sammenhængende attraktion og som vil kunne bidrage til, at Viborg bliver en attraktiv destination for byturisme på regionalt, nationalt, og i et perspektiv der indbefatter det strategiske turismesamarbejde med Visit Aarhus, - internationalt niveau.
Det er ambitionen at tiltrække 250.000 gæster årligt til Domkirkekvarteret, som skal besøge kvarteret og dets markante institutioner; Viborg Domkirke, Viborg Museum, Skovgaard Museet, -samt ikke mindst det velbevarede historiske byrum, med dets unikke historie.
 
Viborgs domkirkekvarter indtager en vigtig plads i Danmarkshistorien som et helt centralt sted i landet for verdslig og kirkelig magt i 1000 år. Stedets dramatiske historie rummer således nøglen til at forstå det moderne Danmarks tilblivelse og monarkiets, kirkens, retsstatens og demokratiets udvikling fra vikingetiden til i dag.
Domkirkekvarterets institutioner, bygninger og byrum skal i fællesskab formidle stedets historie og forene kulturarv, arkitektur og kunst som én samlet kulturattraktion. Her skal byens borgere og besøgende fra ind- og udland kunne erkende, reflektere og lade sig inspirere af stedets stærke historie og betydning gennem oplevelser og fordybelse.
 
Viborgs udpegning som UNESCO -creative city, og byens styrkeposition på animationsområdet, samt et muligt kommende egnsteater baseret på animation og digital visuel formidling, i lighed med f.eks. ”Himlen over Viborg”, tilføjer yderligere lag til de samlede oplevelsesmuligheder i kvarteret, og dermed domkirkekvarterets fremtidige styrke og robusthed som bydestination.
 

Udviklingsstrategi, markedsanalyse og potentialevurdering (Bilag 2 ,3 og 4)

Forvaltningen har med bistand af rådgivningsvirksomheden Seismonaut ladet udarbejde en overordnet udviklingsstrategi for Domkirkekvarteret, samt en markedsanalyse og potentialevurdering af Domkirkekvarterets muligheder på turismemarkedet for by-destinationer.
 
I Seismonauts potentialevurdering (bilag 4) konkluderes at Viborg med realiseringen af potentialerne i Domkirkekvarteret vil kunne blive en stærk og attraktiv bydestination, som vil kunne tiltrække 250.000 regionale, nationale og internationale gæster. Til sammenligning tiltrækker f.eks. ”Kongernes Jelling” ca. 230.000 gæster årligt.
 
Udviklingsstrategien (bilag 2) udpeger en række indsatsområder, som bør iværksættes for at indfri Domkirkekvarterets potentialer.
Centralt står etableringen af en stærk og tværgående organisering i Domkirkekvarteret i form af dels en interimsbestyrelse, som skal sikre udviklingskursen, den politiske forankring, og ikke mindst den nødvendige opbakning fra eksterne fonde, dels en tværgående udviklingsenhed med reference til interimbestyrelsen, som skal udvikle nye publikumsrettede initiativer på tværs af domkirkekvarterets aktører, samt sikre drift af billetsamarbejde, markedsføring m.v.
 
Etableringen af et samlet velkomstcenter for hele Domkirkekvarteret og midtbyen skal udgøre en indgangsportal til domkirkekvarteret, samt tilbyde gæsteservice og tværgående publikumsfunktioner i kvarteret (Shop, Café, garderobe og toiletter m.v.). Et sådan velkomstcenter tænkes placeret i ’Det Gl. Rådhus’, men alternativ placering er også mulig i kvarteret.
 
Udviklingsstrategien udpeger behovet for at Domkirkekvarteret får en sammenhængende identitet og et ”brand”, samt at der sikres et naturligt ”flow” gennem kvarteret med forbindelseslinjer, der binder byen sammen på tværs af Domkirkekvarteret.
 
Igennem de seneste år er der i Domkirkekvarteret blevet afviklet en lang række unikke events, idrætsbegivenheder og festivaler. Udviklingsstrategien anbefaler at der fortsat arbejdes med denne form for ”aktiv benyttelse” af kvarterets bygninger, byrum, pladser og arealer.
 
Endvidere muliggør udviklingen af Domkirkekvarteret som destination og attraktions-brand, at domkirkekvarteret kan blive en egentlig ”show-case” for Viborgs position som UNESCO Creative City, ved aktivt at inddrage animation, expanded animation og virtual reality i både formidling og iscenesættelser i kvarteret. På lidt længere sigt vil et nyt egnsteater der baserer sig på Viborg styrkepositioner indenfor animation og visuel formidling, også kunne bidrage til helt unikke og enestående oplevelsesmuligheder.
 
Særudstillinger, der knytter sig til tematikker som i forvejen kan kobles til Domkirkekvarteret, udgør et selvstændigt potentiale. Særudstillingerne vil kunne koble formidling i domkirkekvarterets offentlige byrum med fremvisning af f.eks. særlige historiske genstande i dertil indrettede faciliteter i Domkirkekvarteret,- faciliteter der er i stand til at honorere de særlige krav til sikkerhed, klimabeskyttelse og publikumshåndtering, som er nødvendige for fremvisning af udstillingsgenstandene. Man kan f.eks. forestille sig, at ”Jyske Lov” med Valdemar Sejrs underskrift vises på Viborg Museum, mens citater fra loven projiceres på Stænderpladsens nye belægning.
 
 
Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har i 2019 (bilag 3) vurderet den afledte økonomiske effekt af planerne i Domkirkekvarteret i Viborg baseret på et besøgstal på 250.000 gæster til en samlet ekstra turismeomsætning i Viborg Kommune i intervallet 49,7 mio. kr. til 126,9 mio. kr. (bilag 3 side 10), samt en beskæftigelsesmæssig effekt på 49 til 112 nye arbejdspladser i kommunen i tilknytning hertil.
(Forvaltningen bemærker at forskellene imellem minimums- og maksimumbeløbene i ovenstående knytter sig til forskellige variable i de anvendte regnemodeller, f.eks. forskellen på værdien af en overnatning i telt,- eller på hotel)
 

Velkomstcenter og publikumsfunktioner i ”Det Gl. Rådhus”, samt ny ramme omkring Skovgaard Museet – Stænderpladsen 2 (bilag 5)

For at sikre Domkirkekvarterets gæster en god introduktion til besøget i Viborg etableres der i stueetagen af ”Det gl. Rådhus” et velkomstcenter, som udover at skabe en ramme af høj kvalitet omkring kvarterets gæster, understøtter en lang række tværgående funktionaliteter i Domkirkekvarteret. Velkomstcenteret bør være etableret og driftsklart i forbindelse med Nyt Viborg Museums åbning i den tidligere Vestre Landsret-bygning og tænkes som udgangspunkt placeret i ’Det Gl. Rådhus’, men alternativ placering er også mulig. Velkomstcenteret vil med sin centrale beliggenhed og umiddelbare nærhed til det nye p-hus kunne hjælpe gæsterne med planlægning af besøget i Viborg, køb af billetter, reservation af pladser på byens restauranter, garderobe, toiletter og faciliteter som understøtter den overordnede tilgængelig for kvarterets gæster med funktionsnedsættelser. Endvidere etableres der en shop med Viborg-relaterede produkter og merchandise, ligesom der etableres en café/brasserie, som udover at dække behovene for publikum, vil kunne tilbyde udendørs servering når vejret tillader det, -og i forbindelse med aktiviteter og events i kvarteret. Disse kommercielle aktiviteter tænkes forpagtet til private aktører.
 
Skovgaard Museet ønsker at etablere sig på bygningens 1. og 2. sal.
En sådan placering, hvor Domkirkekvarterets to statsanerkendte museer er umiddelbart tilgængelige, måske begge med adgang fra kvarterets Velkomstcenter vil udgøre et utroligt interessant og stærkt museumskompleks – topmoderne, men med respekt for historien og arkitekturen i de centrale bygninger på Stænderpladsens nordlige og østlige sider.
Ideelt set bør der etableres direkte forbindelse imellem de to museumsenheder f.eks. via ”Sukkenes bro”, sådan at velkomstcenter og begge museer kan tilgås tørskoet uanset vejrliget.
SKABT-arkitekterne har udarbejdet et skitseforslag for bygningens anvendelse som velkomstcenter og fremtidig ramme om Skovgaard Museet (Bilag 5).
Etablering af Velkomstcenter og den øvrige del af bygningens brug for Skovgaard Museet forudsættes finansieret af fondsbidrag. Udgiften hertil er foreløbigt estimeret af forvaltningen til 50 mio. kr.
 

Nyt Viborg Museum i tidl. Vestre Landsret

I 2019 afsatte byrådet i budgetrammen 2019-2021 25 mio. kr. til udvikling og realisering af nyt indhold i det nye museums faste udstillinger, som forudsattes finansieret fuldt ud igennem eksterne fondsbidrag. Ultimo 2020 foreligger der tilsagn fra fonde på i alt 17,7 mio.kr.
 
Samtidig afsatte Byrådet 32,1 mio. kr. i budgetårene 2019-2021 til renovering af tidl. Vestre Landsret-bygning til brug for fremtidig ramme for Nyt Viborg Museum. Beløbet blev indarbejdet i anlægsrammen på baggrund af bl.a. overslagsbudget udarbejdet i 2015 af Elgaard Architects. På møde 21. november 2018 frigiver Byrådet midler til Rådgivning, forundersøgelser mm. til ombygning af Vestre Landsret – sag nr. 6. På baggrund heraf tilknyttedes et team bestående af Rønnow arkitekter og EKJ ingeniører som rådgivere på baggrund af udbud af opgaven.
 
Den efterfølgende bearbejdning af bygningen til fremtidig brug som ramme for moderne museumsaktiviteter viste imidlertid, at der ikke var taget tilstrækkelig højde for omfanget af en række delelementer i den samlede anlægsopgave, bl.a. i vurderingen af fremtidig anvendelse til udstillingsbrug, tekniske installationer og rådgivning.Herudover påviste rådgiver på baggrund af museets detaljerede plan for den kommende formidling og udstilling af Viborgs 1000-årige historie, at den nødvendige tilgængelighed, kombineret med museets ønsker til fremtidigt udstillingsforløb og publikums-flow, at disse bedst imødekommes ved etablering af en ny hovedindgang i Vestre Landsretsbygnings østlige sidefløj. Den historiske hovedindgang fastholdes dog samtidig af arkitektoniske årsager. I tilstræbelsen på at tilpasse ombygningsprojektet til det afsatte budgetbeløb er der mellem forvaltningen og rådgiverne Rønnow arkitekter aftalt nogle mulige reduktioner, nemlig i første omgang at udelade renoveringen af bygningens 2.sal (som oprindeligt var tiltænkt administrative funktioner), samt hovedparten af kælderetagen (til bl.a. arkæologiske værksteder). Disse funktioner vil kunne placeres andre steder, f.eks. i Sct. Mogensgade 5 (administrative arbejdspladser) og i tilknytning til museets magasin på Tagtækkervej (arkæologiske værksteder).
 
Med ovennævnte reduktioner af ombygningsprojektet afleverede rådgiver i juni 2020 et opdateret dispositionsforslag på baggrund af det reducerede projekt. Overslaget viser dog fortsat en overskridelse af budgettet på ca. 5. mio. kr. Det har også vist sig, at bygningens eksisterende varmesystem begynder at svigte. Der er flere radiatorer som er blevet udskiftet eftersom de er utætte. Det vil derfor være formålstjenligt om hele varmeinstallationen blev udskiftet i forbindelse med ombygningen, -en udskiftnings som vurderes at beløbe sig til ca. 4 mio. kr. På ovenstående baggrund konstateres en underbudgettering af anlægsprojektet på i alt 9 mio. kr.
 
Endelig er der som konsekvens af forventede forsinkelser med pladsomdannelsen for Domkirkekvarteret en udfordring i fht. de nære udenomsarealer. Hvis pladsomdannelsen sker senere end ombygningen af Vestre Landsret vil etablering af omfangsdræn omkring bygningen, og evt. bearbejdning af forpladsen skulle rykkes frem og gennemføres i forbindelse med bygningsrenoveringen, og ikke som del af renoveringen af Stænderpladsen. Dette vil samlet beløbe sig til ca. 2-3 mio. kr., som ellers forudsat skulle indgå i budgettet for delprojekt vedr. omdannelse af pladser og udearealer.
 

Fremtidige muligheder i Domkirkekvarteret – Særudstillingsbygning og nyt egnsteater

Oplevelsesmulighederne i Domkirkekvarteret vil også i fremtiden kunne udbygges og forstærkes i takt med at Domkirkekvarteret manifesterer sig om oplevelsesdestination.
Et nyt egnsteater vil kunne virke i kvarteret og tilbyde nye scenekunstformater i byrummene, eller i forbindelse med en særudstillingsbygning, som på sigt vil kunne integreres i Domkirkekvarteret, f.eks. i forbindelse med en fremtidig udflytning af Viborg Arrest, eller som nybygning mellem et kommende P-hus og det kommende Viborg Museum. En sådan option indtænkes som en fremtidig mulighed, men indgår ikke konkret i nærværende plan. Udviklingsstrategien viser en ny og anderledes form for særudstillingsaktivitet, som museerne har været med til at udvikle, som vil kunne kombinere særudstillinger ude af, -og inde i, Domkirkekvarterets bygninger.
 

Pladser, forbindelser og byrumsformidling

Byrådet vedtog på møde i september 2018 ( link til sag nr. 18 i byrådet 05. september 2018) rammeplan for byrum og pladser (bilag 7). Rammeplanen beskriver de eksisterende forudsætninger og bindinger samt ideer og anbefalinger til en fremtidig omdannelse af Domkirkekvarterets byrum og pladser.
Den fremtidige udformning af Domkirkekvarterets byrum og pladser skal understøtte den samlede vision for Domkirkekvarteret. Målet er at skabe sammenhængende, let tilgængelige og arkitektonisk smukke byrum.
Byrummene skal samtidig byde på gode muligheder for ophold og byliv.
Tanken er, at de enkelte byrum skal bevare deres særegne identitet og samtidig hænge sammen- i respekt for det unikke historiske miljø.
 
Samtidig skal byrummene danne grundlag for en formidling af byens historie ude i byrummene og give mulighed for brug af animation, events, særudstillinger med videre. Forbindelsen mellem byrum og bygninger – ude og inde – skal styrkes, så Domkirkekvarteret fremstår som én sammenhængende destination.
De seneste år er handelsbyen med byens gågader og blandt andet Nytorv blevet omdannet med nye belægninger, inventar og muligheder for byliv. Samtidig er der skabt nye tilgængelige sammenhænge i byen hen til kanten af Domkirkekvarteret og adgang til byens kulturarv.
Domkirkekvarteret skal kobles på denne udvikling med gode forbindelser til såvel handelsbyen som til søerne og Borgvold. En stærk kobling mellem Domkirkekvarteret, gågaderne og Nytorv vil have stor betydning for byens udvikling med potentiale for, at besøgende herved forlænger deres ophold og øger det samlede forbrug under besøget.
 
Stænderpladsen bliver Domkirkekvarterets centralt samlende byrum med tilgængelige passager på tværs og ind i de omkransende bygninger. Den nye plads omdannes til et grønt opholdsrum kombineret med et sammenhængende gulv i fast belægning mellem de markante bygninger.
 

Trafikforhold i Domkirkekvarteret

I forbindelse med Byrådets godkendelse af rammeplanen blev der forelagt en trafik- og parkeringsanalyse for Domkirkevarteret.
Den fremtidige trafik og parkering skal udformes på en måde, der sikrer god og indbydende adgang til området, samtidig med at der er mulighed for at etablere sikre og attraktive opholdsrum og gode rammer for fodgængernes færdsel rundt i Domkirkekvarteret.
De primære veje i Domkirkekvarteret kan fortsat være Sct. Mogens Gade og Sct. Mathias Gade. Sct. Villads Stræde og Sct. Nicolaj Gade kan fungere som primær adgangsvej til et nyt parkeringshus ved VUC med 150-180 pladser, der kan dække hovedparten af det fremtidige parkeringsbehov i Domkirkekvarteret. 
 

Parkeringsforhold og nyt P-hus

For at give mulighed for at omdanne Domkirkekvarterets byrum og pladser foreslås den eksisterende parkering ved Stænderpladsen, Sct. Nicolaj Gade og Gråbrødre Kirke Stræde nedlagt, mens der kan bibeholdes et reduceret antal parkeringspladser på Gammeltorv.Der tages hensyn til behovet for parkering i forbindelse med kirkelige handlinger.
Som erstatning for de nedlagte parkeringspladser og for at kunne dække det fremtidige parkeringsbehov i Domkirkekvarteret opføres et nyt parkeringshus ved VUC med op til 180 pladser. Byrådet har på anlægsbudgettet afsat i alt 26,6 mio. kr. i anlægsårene 2023 og 2024 til nyt P-hus og signalkryds.
Forvaltningen arbejder i øjeblikket på at optimere parkeringshusets udformning mv. i ft. omgivelserne sammen med rådgiver, herunder forholdet til VUC.
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

Opdateret etapeplan (Bilag 6).

Byrådet vedtog på møde i september 2018 (link til sag nr. 20 i byrådet 05. september 2018) en etapeplan for udviklingen af Domkirkekvarteret.
 
På baggrund af de tiltag, der er beskrevet i denne sagsfremstilling, har forvaltningen udarbejdet et opdateret forslag til en etapeplan pr. november 2020.
 
Den opdaterede etapeplan (bilag 6) forholder sig til realiseringen af det samlede Domkirkekvarter i et 10-årigt perspektiv fra 2020-2029. Etapeplanen lægger således op til at Domkirkekvarteret kan være fuldt udviklet og i drift til 2030, hvor man i Viborg kan markere 500-året for den fuldstændige lutherske reformation af byen, og nedrivningen af de 12 ”gamle” kirker. Såfremt de nødvendige eksterne fondsbidrag kan indhentes hurtigere, vil tidsplanen kunne fremrykkes tilsvarende.
 
Etape 1 (2020-2023):
  • ”Nyt Viborg Museums” udstillinger etableres i den tidligere Vestre Landsret-bygning Gråbrødre Kirkestræde 3.
  • Etablering af velkomstcenter for Domkirkekvarteret med publikumsfunktioner, café, shop m.v. i stueetagen i ”Det Gl. Rådhus” Stænderpladsen 2, som sikrer at der allerede fra åbningen af Nyt Viborg Museum er de nødvendige faciliteter til at betjene Domkirkekvarterets gæster.
  • Der etableres en samling af Viborg Museums, Skovgaard Museets, samt den nye tværgående udviklingsenhed administrative arbejdspladser i tilknytning til Domkirkekvarteret, f.eks. i de kommunale lokaler i Sct. Mogensgade 5.
 
Etape 2 (2022-2026):
  • Nyt P-hus beliggende på hjørnet mellem Gråbrødre Kirkestræde og Sct. Nicolaj Gade etableres.
  • Omlægning af Stænderpladsen, den vestlige del af Gråbrødre Kirkestræde, samt Bispestien gennemføres med henblik på at skabe smukke opdaterede byrum og gode forbindelseslinjer gennem Domkirkekvarteret. Byrumsformidling.
  • Skovgaard Museet flyttes til Stænderpladsen 2 – 1. og 2. sal
 
Etape 3 (2027-2029):
  • Bearbejdning af Gammeltorv, Margretheplænen, samt arealer tilstødende domkirken. Byrumsformidling.
  • Ny anvendelse af Barok-rådhuset (tidl. Skovgaard Museet) i Domkirkestræde
 
Etape 4 (2029-2030)
  • Landskabsarkitektonisk bearbejdning af Hans Tausen Minde - Byrumsformidling
  • Forbindelse til Gråbrødre Kloster
  • Pilgrimshus
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

En fuld realisering af etaperne for Domkirkekvarterets udbygning frem til 2030 vurderes af forvaltningen at beløbe sig til ca. 283 mio. kr., hvoraf Viborg Kommunes andel heraf udgør omtrent 90 mio. kr. Viborg Kommunes andel er udtryk for dispositioner der allerede er udmøntet i perioden fra 2015-2019, samt politisk vedtagne anlægsudgifter som indgår i budgetperioden 2020-2024.
Den resterende finansiering på ca. 193 mio. kr. forudsættes at kunne tilvejebringes via fondsbidrag.
 
Sagens bilag 8 oplister de hidtidige investeringer, samt forvaltningens budgetoverslag i forhold til Domkirkekvarterets realisering, herunder oversigt over den overordnede fordeling imellem kommunale midler og forventede fondsbidrag.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Hovedparten af Domkirkekvarteret er omfattet af lokalplan nr. 133 Domkirkeområdet til offentlige formål samt boliger. En kommende omdannelse kan – alt efter omfanget heraf – forudsætte, at der skal udarbejdes et nyt plangrundlag.
Bilag

Sagsid.: 19/55132
Resume
Afslutning af anlægsprojekter på Landdistriktsudvalgets område, hvor udgifter/indtægter på de enkelte bevillinger beløber sig til 2 mio. kr. eller mere.
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Landdistriktsudvalget indstiller til byrådet,
 
  1. at anlægsregnskaberne godkendes.
Beslutning i Landdistriktsudvalget den 24-11-2020
Landdistriktsudvalget besluttede at indstille til byrådet,
 
1. at anlægsregnskaberne godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Landdistriktsudvalget.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Landdistriktsudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet
 
 

Inddragelse og høring

Intet
 
 

Beskrivelse

I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.
 
Følgende anlæg under Landdistriktsudvalget er nu afsluttet.
 
 
Sted nr.
Anlægsprojekt
Bevilling
Forbrug
Afvigelse 
 
 
1.000 kr.
1.000 kr.
(+) merforbrug
 
 
 
 
(-) mindreforbrug
015206
Bycenter – Karup
Udgiftsbevilling
Indtægtsbevilling
 
6.074
-1.439
 
6.123
-1.438
 
49
1
015224
Områdefornyelse i Møldrup
Udgiftsbevilling
Indtægtsbevilling
 
8.379
-2.800
 
8.460
-2.800
 
81
0
015362
Pulje til landsbyfornyelse 2016
Udgiftsbevilling
Indtægtsbevilling
 
2.394
-1.536
 
2.036
-1.513
 
-358
23
035104
Byforskønnelse mindre byer 2015
Udgiftsbevilling
 
3.000
 
2.863
 
-137
035106
Byforskønnelse mindre byer 2017
Udgiftsbevilling
 
3.000
 
3.028
 
28
I alt
Afsluttede anlæg
Udgiftsbevillinger
Indtægtsbevillinger
 
22.847
-5.775
 
22.510
-5.751
 
-337
24
 
Forklaringer på afvigelser:
 
015206 Bycenter – Karup samt
015224 Områdefornyelse i Møldrup
Merforbruget skyldes hovedsageligt, at der er lavet procedure for opkrævning af administrationsbidrag. Dette var ikke med i budgetteringen oprindelig og ikke en del af de udgifter der er berettiget til statstilskud.
 
 
015362 Pulje til landsbyfornyelse 2016
Projektets samlet mindreforbrug på 335 t.kr. skyldes at ministeriet satte refusionsprocenten op på 70% frem for 60% i en periode.
 
035104 Byforskønnelse mindre byer 2015
Mindreforbruget skyldes delprojekter er blevet billigere en oprindelig budgetteret
 
035106 Byforskønnelse mindre byer 2017
Merforbruget skyldes at der er lavet procedure for opkrævning af administrationsbidrag. Dette var ikke med i budgetteringen oprindelig og ikke en del af de udgifter der er berettiget til statstilskud.
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

Intet
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet

Sagsid.: 20/27803
Resume
Region Midt ønsker en ændring af kommuneplanlægningen for et område mellem Ll. Sct. Mikkels Gade og Søndersøparken i Viborg. Dels for at muliggøre opførelsen af en ny psykiatriafdeling, og dels for at udlægge et område til blandet bolig og erhverv, som Region Midt påtænker at frasælge. Oversigtskort er i bilag 1. Skitsemateriale fra Region Midt er i bilag 2.
 
Der skal derfor tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planlægningen og idéfasen sættes i gang som beskrevet,
 
2. at der ikke afholdes borgermøde i idéfasen,
 
3. at der på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser træffes afgørelse om, at planlægningen kræver miljørapport, og
 
4. at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i idéfasen. 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-11-2020
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planlægningen og idéfasen sættes i gang som beskrevet,
 
2. at der ikke afholdes borgermøde i idéfasen,
 
3. at der på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser træffes afgørelse om, at planlægningen kræver miljørapport, og
 
4. at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i idéfasen. 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Kai. O Andersen stillede ændringsforslag om at indstillingens 2. ”at” formuleres som følger:
 
2. at der afholdes borgermøde efter idéfasen”
 
Ændringsforslaget blev godkendt.
 
Byrådet godkendte herefter indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
  
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Region Midt ønsker at etablere en ny psykiatriafdeling i den sydvestlige del af området og at få udlagt den nordøstlige del af området, som man har planer om at frasælge, til blandet bolig og erhverv.
 
Region Midt ønsker i første omgang at få ændret kommuneplanlægningen for området, hvorefter der er planer om at udskrive en arkitektkonkurrence for det nye psykiatribyggeri. Først herefter ønskes der udarbejdet ny lokalplanlægning.
 
Nuværende forhold
Området er ca. 4,5 hektar og er beliggende mellem Ll. Sct. Mikkels Gade og Søndersøparken.
Området anvendes i dag hovedsageligt til offentlige formål i form af regionens eksisterende aktiviteter samt nogle kommunale ejendomme i form af Søndersøparken 16 (Center for mestring) og Søndersøparken 18 (er ikke i brug og forventes nedrevet på sigt). Herudover er der nogle privatejede villaer og et tandlægehus langs Ll. Sct. Mikkels Gade.
 
 
Projektforslaget
Jf. det fremsendte projektforslag ønskes der mulighed for en bebyggelse langs Ll. Sct. Mikkelsgade i 6-7 etager, der placeres som punktvise bebyggelser, med lavere bebyggelse imellem.
 
Den bagvedliggende bebyggelse trappes ned i retning mod Søndersø, så bebyggelsen langs Søndersøparken fremstår i 2-3 etager.
 
Den skitserede bebyggelse svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 150 % for det sydvestlige område (ny psykiatri) og ca. 100 % for det nordøstlige område (blandet bolig og erhverv).
 
Der laves grønne kiler og stiforbindelser fra Ll. Sct. Mikkels Gade mod Søndersø, for at skabe en bedre sammenhæng til søen og et bedre stinetværk, end der er i dag.
 
Der placeres parkering i de nederste dæk mod Søndersøparken, da dette område er et risikoområde ift. fremtidige oversvømmelser.
 
Eksisterende planforhold

Lokalplan

Det sydvestlige område er omfattet af lokalplan nr. 200, der udlægger området til henholdsvis boliger, erhverv og offentlige formål.
 
Det nordøstlige område er omfattet af lokalplan nr. 221, der udlægger området til offentlige formål.
 
Projektet er ikke i overensstemmelse med de gældende lokalplaner, hvad angår anvendelser, områdets struktur, etageantal, bebyggelsesprocenter mv. Der skal derfor udarbejdes nye lokalplaner, hvis projektet skal kunne realiseres.

Kommuneplan

Det sydvestlige område er i Kommuneplan 2017-2029 udlagt til blandet bolig og erhverv, og det nordvestlige område er udlagt til almen service.
 
Der gives i begge områder mulighed for bebyggelse i maks. 8 etager og en maks. bebyggelsesprocent på 60 %.
 
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029, hvad angår anvendelser og maks. bebyggelsesprocent. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et kommuneplantillæg.

Idéfase

Da der er ønske om væsentlige ændringer til kommuneplanen, skal der indkaldes idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet jf. planlovens § 23 c.
 
Idéoplægget indeholder en beskrivelse af planområdet, det forventede indhold i planlægningen og hovedspørgsmål. Udkast til idéoplæg er i bilag 3.
 
Idéfasen foreslås fastsat til 4 uger. Hvis der kommer høringssvar, der kan medføre, at planlægningen skal opgives eller ændres væsentligt i forhold til nedenstående principper, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden planforslaget udarbejdes. Alternativt vil høringssvar blive forelagt ved godkendelse af planforslaget.
 
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde ifm. idéfasen, men at dette kan afholdes i forbindelse med den offentlige høring af planforslaget (forventes medio 2021).

Principper for planlægningen

Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende:
  • Maks. etageantal på 6-7 etager langs Ll. Sct. Mikkelsgade – udformet som punktvis bebyggelse med lav bebyggelse imellem, og maks. etageantal på 2-3 etager langs Søndersøparken.
  • Maks. bebyggelsesprocent på henholdvis 150 % (sydvestlige område) og 100 % (nordøstlige område).
 

Arkitektur

Placeringen ved Søndersø medfører, at projektet vil få nogen indvirkning på Viborgs byprofil. Dette skal belyses i en miljørapport med bl.a. visualiseringer fra søsiden.
 
Projektet skal arkitekturscreenes på et overordnet niveau ifm. kommuneplanlægning og igen på et mere detaljeres niveau ifm. lokalplanlægning.
 
Foreløbig vurderes det på et overordnet niveau, at kommuneplanen skal sikre, at:
  • Ny bebyggelse skal placeres vinkelret på søen (som vist i projektforslaget), så der skabes en bedre sammenhæng fra Ll. Sct. Mikkels Gade mod Søndersø med grønne kiler og stiforbindelser.
  • Bebyggelsen skal nedtrappes mod Søndersø for at mindske indvirkningen ved de rekreative områder ved søen og for at skabe en nedtrappende overgang til den lavere bebyggelse ved søen.
  • Der må kun etableres punktvis højere bebyggelse langs Ll. Sct. Mikkels Gade, så bebyggelsen ikke fremstår som en høj mur i området, og så der sikres kig gennem området. Dette er også i tråd med øvrig bebyggelse langs Ll. Sct. Mikkels Gade.
 
Det skal yderligere undersøges, hvilken påvirkning projektet har for nabobebyggelse og bebyggelse på modsatte side af Ll. Sct. Mikkels Gade.
 
I forbindelse med lokalplanlægning skal det sikres, at facader og udearealer bearbejdes med materialer og udformning, så de opleves imødekommende og i en menneskelig skala særligt mod Ll. Sct. Mikkels Gade og mod Søndersø.

Støj og vibrationer

Områdets påvirkning af støj fra trafik og helikopterflyvning skal undersøges i en miljørapport, og det skal sikres, at Miljøstyrelsens grænseværdier kan overholdes.

Regnvandshåndtering

Området er i kommunens klimatilpasningsplan udpeget som risiko for oversvømmelse.
Emnet skal undersøges nærmere i en miljørapport, herunder tiltag ift. lokal afledning af regnvand, en samlet vandhåndteringsplan og en hensigtsmæssig placering af de forskellige funktioner i området.

Trafikafvikling

Projektet medfører væsentlige ændringer i områdets trafikafvikling. Ændringen af trafikmængder og trafikstrømme skal belyses i en miljørapport.

Arkæologi

Viborg Museum vurderer, at der er mulighed for væsentlige fortidsminder i området, da det er beliggende i den gamle Middelalderby. En juridisk bindende udtalelse i henhold til museumslovens § 25 kan derfor kun fremsendes, hvis museet får mulighed for at foretage en forundersøgelse af det berørte areal.
 
Region Midt er i dialog med muséet og har pt. bl.a. planer om at friholde et areal, hvor der er viden om en ældre kirkeruin.

Bevaringsværdige bygninger

En gennemførelse af projektforslaget vil kræve en nedrivning af Søndersøparken 16 og villaen Ll. Sct. Mikkelsgade 18, der begge er registreret som bygninger med bevaringsværdi i kategori 3.
 
Den gældende lokalplan for området hindrer ikke nedrivning af bygningerne, men det kræver tilladelse at nedrive dem, og der skal i den forbindelse foretages en høring.
Da der ikke sker en væsentlig ændring ift. gældende planlægning, vurderes det ikke at skulle behandles ift. miljøvurdering.

Miljøvurdering

Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der tilvejebringes planer, som giver mulighed for anlægsprojekter, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.
 
Der er gennemført en screening af miljø- og sundhedskonsekvenser. Forvaltningen vurderer, at planforslaget skal miljøvurderes grundet forventet væsentlige påvirkninger af miljøet mht. byarkitektonisk værdi, arkæologi, oversvømmelse, støj og vibrationer, trafikafvikling og jordforurening. Screeningen er i bilag 4.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Idéfase     Primo 2021
Planforslag til vedtagelse    Medio 2021
Offentlig høring    Medio 2021
Endelig vedtagelse    Ultimo 2021
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/32227
Resume
Byrådet har besluttet, at planlægningen i Viborg Kommunes mindre byer og landsbyer skal styrkes med det formål at gøre planerne tidssvarende og byerne mere attraktive.
 
Plangennemgangen resulterer i nye lokale udviklingsplaner, som indarbejdes i kommuneplanen gennem tillæg. Der lægges i sagsbeskrivelsen op til en vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 72 til Kommuneplan 2017-2029 – udviklingsplan for Låstrup.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til tillæg nr. 72 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger, og
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-11-2020
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til tillæg nr. 72 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger, og
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
 
Teknisk Udvalg beder forvaltningen om at udarbejde forslag til proces for arkitektkonkurrence for Låstrupbakke, Lokalplan B113.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

 
Plangennemgangen resulterer i nye lokale udviklingsplaner, som indarbejdes i kommuneplanen gennem tillæg. De lokale udviklingsplaner vil samtidig indeholde en fokuseret del med projekter, som borgerne selv vil arbejde videre med, ofte i dialog med forskellige dele af forvaltningen. Proceduren for den formelle planproces er godkendt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 13. marts 2019 (sag nr. 4).
 
Igangsætning af planlægningen for Låstrup blev besluttet på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 19. februar 2020 (link til sag nr. 9 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. februar 2020).
 
En nærmere beskrivelse af de lokale udviklingsplaners indhold og opbygning findes i sagsfremstilling til byrådets møde den 26. juni 2019 (link til sag nr. 19 i byrådet 26. juni 2019).
 

Inddragelse og høring

Der lægges særlig vægt på, at udarbejdelsen af de lokale udviklingsplaner sker på baggrund af en samskabelsesproces mellem lokale kræfter og Viborg Kommune.
 
Processen for udarbejdelse af de lokale udviklingsplaner tager afsæt i, at borgerne gennem et samtidigt fokus på byens fysik og byens liv oplever en bedre sammenhæng mellem lokale ønsker til udviklingen og den formelle kommunale planlægning. Processen understøtter således byrådets intentioner med sammenhængsmodellen.
 

Beskrivelse

Byrådet skal via kommuneplanlægningen fastlægge rammerne for, hvordan kommunen skal udvikles i fremtiden. De lokale udviklingsplaner viser byrådets plan for de mindre byer og landsbyers udvikling. Gennem et samtidigt fokus på byens fysik og byens liv forsøger udviklingsplanerne at styrke et helhedsperspektiv på udviklingen i et lokalsamfund. De lokale udviklingsplaner udarbejdes og vedtages løbende og har formelt karakter af tillæg til kommuneplanen. Formålet med forslag til tillæg nr. 72 til Kommuneplan 2017-2029 er at indarbejde udviklingsplanen for Låstrup.

Plangennemgang

Sideløbende med samarbejdet med lokale kræfter om indholdet til udviklingsplanerne har forvaltningen gennemgået alle gældende lokalplaner med henblik på at identificere uhensigtsmæssige forhindringer i planlægningen.

Miljøscreening

Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
Da planforslaget ikke påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, eller fastlægger rammer for anlægstilladelser, vurderes det, at planforslaget ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.

Forslag til udviklingsplan for Låstrup

Låstrup har cirka 180 indbyggere og er en afgrænset landsby, der ligger i landzone.
 
Udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan for Låstrup har taget udgangspunkt i en lokal udviklingsworkshop åben for alle borgere i Låstrup, som blev afholdt den 28. oktober 2019. I workshoppen deltog 32 borgere, svarende til cirka 18% af byens indbyggere. Det foreliggende forslag til en lokal udviklingsplan er udarbejdet i dialog med den lokale udviklingsgruppe i Låstrup.

Udviklingsplanens konsekvenser for gældende planlægning i Låstrup:

  • Planforslaget omfatter ingen nye arealudlæg og/eller ændrede rammebestemmelser og har alene til formål at indarbejde udviklingsplan for Låstrup i Kommuneplan 2017-2029.
  • Forvaltningens gennemgang af gældende lokalplaner for Låstrup viser et behov for at revurdere den gældende lokalplan nr. B-113 for et boligområde ved Låstrupbakken
 
For at understøtte Låstrups udvikling foreslås det i udviklingsplanen, at byrådet arbejder for:
  • at revurdere den gældende lokalplan nr. B-113 for et boligområde ved Låstrupbakken, og
  • at udpege området omkring Vestergård Bæk som potentielt naturområde i Grønt Danmarkskort.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forslaget til kommuneplantillæg nr. 72 sendes i 4 ugers offentlig høring i perioden fra den 7. januar 2021 til den 4. februar 2021 og forventes vedtaget i foråret 2021.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

De tiltag, der er nævnt under ”Byrådet vil arbejde for”, vil enten kunne realiseres gennem driftsbudgettet eller kræve efterfølgende prioritering. De tiltag, der er nævnt under ”Borgerne vil arbejde for”, indgår ikke i den formelle kommuneplan eller anden kommunal prioritering på nuværende tidspunkt.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Der er ikke tidligere udarbejdet byskitse for Låstrup.
 
Et kommuneplantillæg giver ingen juridiske bindinger for ejerne.
 
Det bliver i hvert enkelt projekt vurderet, om realisering forudsætter tilladelser og/eller dispensationer. Realisering afhænger af, at de nødvendige tilladelser kan opnås.
Bilag

Sagsid.: 19/52382
Resume
Byrådet har besluttet, at planlægningen i Viborg Kommunes mindre byer og landsbyer skal styrkes med det formål at gøre planerne tidssvarende og byerne mere attraktive.
 
Plangennemgangen resulterer i nye lokale udviklingsplaner, som indarbejdes i kommuneplanen gennem tillæg. Der lægges i sagsbeskrivelsen op til en vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 73 til Kommuneplan 2017-2029 – udviklingsplan for Vammen.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til tillæg nr. 73 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger, og
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-11-2020
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til tillæg nr. 73 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger, og
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

 
Plangennemgangen resulterer i nye lokale udviklingsplaner, som indarbejdes i kommuneplanen gennem tillæg. De lokale udviklingsplaner vil samtidig indeholde en fokuseret del med projekter, som borgerne selv vil arbejde videre med, ofte i dialog med forskellige dele af forvaltningen. Proceduren for den formelle planproces er godkendt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 13. marts 2019 (link til sag nr. 4 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 13. marts 2019).
 
Igangsætning af planlægningen for Vammen blev besluttet på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 19. februar 2020 (link til sag nr. 9 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. februar 2020).
 
En nærmere beskrivelse af de lokale udviklingsplaners indhold og opbygning findes i sagsfremstilling til byrådets møde den 26. juni 2019 (link til sag nr. 19 i byrådet 26. juni 2019).
 

Inddragelse og høring

Der lægges særlig vægt på, at udarbejdelsen af de lokale udviklingsplaner sker på baggrund af en samskabelsesproces mellem lokale kræfter og Viborg Kommune.
 
Processen for udarbejdelse af de lokale udviklingsplaner tager afsæt i, at borgerne gennem et samtidigt fokus på byens fysik og byens liv oplever en bedre sammenhæng mellem lokale ønsker til udviklingen og den formelle kommunale planlægning. Processen understøtter således byrådets intentioner med sammenhængsmodellen.
 

Beskrivelse

Byrådet skal via kommuneplanlægningen fastlægge rammerne for, hvordan kommunen skal udvikles i fremtiden. De lokale udviklingsplaner viser byrådets plan for de mindre byer og landsbyers udvikling. Gennem et samtidigt fokus på byens fysik og byens liv forsøger udviklingsplanerne at styrke et helhedsperspektiv på udviklingen i et lokalsamfund. De lokale udviklingsplaner udarbejdes og vedtages løbende og har formelt karakter af tillæg til kommuneplanen. Formålet med forslag til tillæg nr. 72 til Kommuneplan 2017-2029 er at indarbejde udviklingsplanen for Låstrup.

Plangennemgang

Sideløbende med samarbejdet med lokale kræfter om indholdet til udviklingsplanerne har forvaltningen gennemgået alle gældende lokalplaner med henblik på at identificere uhensigtsmæssige forhindringer i planlægningen.

Miljøscreening

Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
Da planforslaget ikke påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt eller fastlægger rammer for anlægstilladelser, vurderes det, at planforslaget ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.

Forslag til udviklingsplan for Vammen

Vammen har cirka 560 indbyggere og ligger i byzone.
 
Udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan har taget udgangspunkt i en lokal udviklingsworkshop åben for alle borgere i Vammen, som blev afholdt den 7. oktober 2019. I workshoppen deltog 87 borgere, svarende til cirka 16% af byens indbyggere. Det foreliggende forslag til en lokal udviklingsplan er udarbejdet i dialog med den lokale udviklingsgruppe i Vammen.

Udviklingsplanens konsekvenser for gældende planlægning i Vammen

  • Planforslaget omfatter ingen nye arealudlæg og/eller ændrede rammebestemmelser og har alene til formål at indarbejde udviklingsplan for Vammen i Kommuneplan 2017-2029.
  • Både borgere og forvaltning peger på et behov for en revurdering af den gældende lokalplan nr. lokalplan 96 - boligområdet Bøgedalen, med henblik på at fremme grundsalget.
  • Forvaltningens gennemgang af gældende lokalplaner for Vammen har ikke givet anledning til yderligere ændringer i den gældende planlægning.
 
For at understøtte Vammens udvikling foreslås det i udviklingsplanen, at byrådet arbejder for:
  • at vurdere mulighederne for justeringer i lokalplan 96 - boligområdet Bøgedalen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forslaget til kommuneplantillæg nr. 73 sendes i 4 ugers offentlig høring i perioden fra den 7. januar 2021 til den 4. februar 2021 og forventes vedtaget i foråret 2021.

Økonomiske forhold og konsekvenser

De tiltag, der er nævnt under ”Byrådet vil arbejde for”, vil enten kunne realiseres gennem driftsbudgettet eller kræve efterfølgende prioritering. De tiltag, der er nævnt under ”Borgerne vil arbejde for”, indgår ikke i den formelle kommuneplan eller anden kommunal prioritering på nuværende tidspunkt.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Udviklingsplanen for Vammen erstatter den tidligere byskitse, der på byrådets møde den 21. juni 2017 (link til sag nr. 4 i byrådet 21. juni 2017) er vedtaget som en del af Kommuneplan 2017-2029.
 
Et kommuneplantillæg giver ingen juridiske bindinger for ejerne.
 
Det bliver i hvert enkelt projekt vurderet, om realisering forudsætter tilladelser og/eller dispensationer. Realisering afhænger af, at de nødvendige tilladelser kan opnås.
Bilag

Sagsid.: 20/13734
Resume
I forbindelse med budgetlægningen for 2020 besluttede byrådet, at der skulle optages forhandlinger med Energi Viborg med henblik på at nedsætte det vejafvandingsbidrag, der skal betales til Energi Viborg Vand for afledning af vejvand til kloaksystemet. Der har gennem 2020 været ført flere forhandlinger mellem de to parter, men der er ikke opnået enighed. Der lægges nu op til, at byrådet godkender de i indstillingen anførte punkter.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg tager stilling til, 
 
1. om udvalget vil indstille til byrådet, at det anmoder Energi Viborgs bestyrelse om, at betalingsvedtægtens procentsats - for så vidt angår vejafvandingsbidraget - ændres fra 8 % til 6 %.
 
Direktøren for Teknisk & Miljø forslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
2. at den i punktet beskrevne beregningsmetode godkendes.
 
3. at Energi Viborg Vand i 2020 opkræves de for meget indbetalte vejafvandingsbidrag for årene 2017, 2018 og 2019 for i alt ca. 4,3 mio. kr.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-11-2020
Teknisk Udvalg besluttede,
 
1. at genoptage behandlingen af 1. at i indstillingen på et kommende møde 
 
Teknisk Udvalg indstiller desuden til byrådet,
 
2. at den i punktet beskrevne beregningsmetode godkendes,
 
3. at Energi Viborg Vand i 2020 opkræves de for meget indbetalte vejafvandingsbidrag for årene 2017, 2018 og 2019 for i alt ca. 4,3 mio. kr.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede i november 2019 (link til sag nr. 2 i byrådet den 4. november 2019) at godkende det kommunale budget for 2020. Som en del af det budget ligger der en beslutning om, at der skal optages forhandlinger med Energi Viborg om at nedsætte det kommunale vejafvandingsbidrag til Energi Viborg Vand.
 
Teknisk Udvalg blev orienteret om nye principper for beregning af vejafvandingsbidrag på møde i april 2020 (link til sag nr. 10 i Teknisk Udvalg den 22. april 2020).
 
I forbindelse med budgetopfølgningen for 2020, er der foretaget en reduktion i den forventede udgift til vejafvandingsbidraget.
 
Byrådet besluttede i oktober 2020 (link til sag nr. 21 i byrådet den 7. oktober 2020), at godkende budgettet for 2021. I dette budget er der foretage en reduktion af det kommunale vejafvandingsbidrag til Energi Viborg Vand på 3,5 mio. kr.

Inddragelse og høring

Forvaltningen og Energi Viborg Vand har afholdt flere dialogmøder om sagen. Desuden har der været drøftet på møde med deltagelse af formanden for Teknisk Udvalg og formanden for Energi Viborg.
 

Beskrivelse

På baggrund af byrådets beslutning om, at der skal optages forhandling med Energi Viborg om at nedsætte det kommunale vejafvandingsbidrag, har der været afholdt flere møder mellem Energi Viborg og forvaltningen gennem 2020. Procentsatsen for det kommunale vejafvandingsbidrag i Viborg Kommune udgør pt. 8 % af de relevante anlægsomkostninger. I bekendtgørelsen om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. er det anført, at kommunerne - for kommunale veje og private fællesveje - skal betale et årligt vejbidrag til spildevandsforsyningsselskabet på højst otte procent af udgifterne til kloakledningsanlæggene. Henset til at Viborg Kommunes kloakoplande består af et forholdsvis stort antal kloakerede landdistrikter, må det antages, at procentsatsen kan være lavere. Forvaltningen anbefaler derfor, at procentsatsen nedsættes henset til den økonomiske udfordring jf. nedenstående.
        
Forvaltningen kan desuden oplyse, at Østre Landsret den 6. december 2019 har afsagt en dom, der betyder, at beregningen af det vejafvandingsbidrag, som kommunerne skal betale til de offentlige spildevandsselskaber alene skal beregnes på baggrund af de anlægsudgifter, der er afholdt til kloakanlæg, der også afleder vejvand fra de kommunale veje.
 
Forvaltningen har været i dialog med Energi Viborg Vand, og der er enighed om en model, der kan genberegne vejafvandingsbidraget efter landsrettens dom. Modellen baseres på i forvejen anvendte regnskabstal for Energi Viborg Vands anlægsværdier. Modellen er administrativ enkel at håndtere, og anses for den mest retvisende beregningsmetode. 
 
Landsretsdommen betyder, at der skal ske tilbagebetaling af en del af de vejafvandingsbidrag, der er betalt til Energi Viborg Vand for årene 2017, 2018 og 2019.
 

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Forvaltningen lægger op til, at tilbagebetalingen af en del af vejafvandingsbidraget for 2017, 2018 og 2019 bliver gennemført i 2020.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Forvaltningen kan oplyse, at der på driftsbudgettet for 2020 er afsat 8,574 mio. kr. til betaling af vejafvandingsbidraget til Energi Viborg Vand. Budgettet for 2020 blev forhøjet med 3,5 mio. kr. I forbindelse med budgetopfølgningen er der indarbejdet en forventning om, at udgiften bliver reduceret med et tilsvarende beløb. I budgetopfølgningen for 2020, er den forventede udgift til vejafvandingsbidrag reduceret med 3,4 mio. kr. til i alt 5,174 mio. kr.
 
I det vedtagne budget for 2021 er det forudsat, at beløbet bliver reduceret med 3,5 mio. kr. På driftsbudgettet for 2021 er der i alt afsat 5,114 mio. kr. til betaling af vejafvandingsbidraget til Energi Viborg Vand.
 
 
Med den nye beregningsmetode har Energi Viborg Vand oplyst, at det forventede kommunale vejafvandingsbidrag for 2020 nu er beregnet til 5,446 mio. kr. Heraf vil 0,620 mio. kr. blive finansieret af kommunale byggemodningsprojekter via de meddelte anlægsudgiftbevillinger, idet der er udført detailkloakeringer svarende til 8 % af det angive beløb på 0,620 mio. kr. Den forventede driftsudgift til det kommunale vejafvandingsbidrag udgør for 2020 dermed ca. 4,826 mio. kr.
 
For 2021 og 2022 anslår Energi Viborg Vand, at udgiftsniveauet for det kommunale vejafvandingsbidrag vil blive på samme niveau. På længere sigt vurderer forvaltningen at vejafvandingsbidraget formodentlig stige.
 
De for meget betalte kommunale vejafvandingsbidrag for årene 2017, 2018 og 2019 har Energi Viborg Vand beregnet til i alt ca. 4,3 mio. kr.
 
I forbindelse med Budget 2021-2024 er der indarbejdet en forventet efterbetaling fra Energi Viborg Vand på 7,7 mio. kr., som er anvendt til finansiering af nye initiativer og budgetudfordringer. Med baggrund i Energi Viborg Vands beregnede efterbetaling er der således en manglende finansiering på ca. 3 mio. kr., som vil indgå som en budgetudfordring i den kommende budgetlægning på Trafikområdet for 2022-2025.
  
 

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen har undersøgt, hvorvidt Viborg Kommune kan undlade at forlange en del af det for meget indbetalte vejafvandingsbidraget tilbagebetalt for 2017, 2018 og 2019 efter afgørelsen i omtalte landsretsafgørelse. Juridisk er det vurderet, at kommunen ikke vil være berettiget til at undlade at opkræve det beløb, som Kommunen har til gode overfor Energi Viborg Vand for årene 2017, 2018 og 2019.
Der findes ingen særlig lovhjemmel, der tillader at overføre skattefinansierede midler til et takstfinansieret forsyningsselskab (Energi Viborg Vand). 
 

Sagsid.: 20/36361
Resume
Der søges om anlægsudgiftsbevilling til udarbejdelse af et projektforslag for etablering af faciliteter til togstop i Sparkær. Banedanmark vil sidst på året melde ud, hvornår der kan stoppe tog i Sparkær.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at der udarbejdes et projektforslag for etablering af faciliteter til togstop, der fremlægges i Teknisk Udvalg i marts 2021,
 
2. at der samtidigt fremlægges en tidsplan for projektet på baggrund af svaret fra Banedanmark om togstop på trinbrættet,
 
3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Trinbræt i Sparkær” med rådighedsbeløb på 500.000 kr. i 2021, og
 
4. at udgiften på 500.000 kr. i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Trinbræt i Sparkær”.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-11-2020
Beslutning
 
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at der udarbejdes et projektforslag for etablering af faciliteter til togstop, der fremlægges i Teknisk Udvalg i marts 2021,
 
2. at der samtidigt fremlægges en tidsplan for projektet på baggrund af svaret fra Banedanmark om togstop på trinbrættet,
 
3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Trinbræt i Sparkær” med rådighedsbeløb på 500.000 kr. i 2021, og
 
4. at udgiften på 500.000 kr. i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Trinbræt i Sparkær”.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Teknisk Udvalg tog forundersøgelsen af projektet ”Trinbrættet i Sparkær” til efterretning på møde 24. juni 2020 (link til sag nr. 2 i Teknisk Udvalg 24. juni 2020) og lod projektet indgå i de videre budgetmæssige overvejelser for 2021 og efterfølgende overslagsår.
 
Byrådet har efterfølgende på møde 7. oktober 2020 (link til sag nr. 21 i byrådet 7. oktober 2020) afsat 7 mio. kr. i 2021 til etablering af trinbrættet i Sparkær.
 

Inddragelse og høring

Toggruppen i Sparkær inddrages i udformningen af projektforslaget, inden det fremlægges for Teknisk Udvalg i marts 2021.
 

Beskrivelse

Der skal etableres et trinbræt og ændres i signalstyringen af togene, når der skal stoppe tog i Sparkær.
 
Et trinbræt er en lille jernbanestation uden betjening. Trinbrættet kan fx bestå af en perron, p-plads til både biler og cykler samt et venteskur.

Togstop

Arriva er forpligtet til at betjene Sparkær i kontraktperioden, når dette sker med mindst 11 måneders varsel til det valgte køreplanskifte, og hvis der er anlagt en perron. Kontrakten med Arriva løber indtil december 2028 med option på op til to års forlængelse.

Forundersøgelse

I forundersøgelsen fremlagde forvaltningen to forslag til anlæg af trinbrættet med tilhørende vendeplads for bus, jf. bilag 1. Forskellen på de 2 forslag er, om der skal anlægges en stor eller lille p-plads. Projekterne er vurderet til et anlægsoverslag på hhv. 9,1 mio. kr. og 10,9 mio. kr. inklusiv 50% korrektionstillæg og 35% for tværgående omkostninger.

Nyt forslag

En borgergruppe fra Sparkær kaldet ”Toggruppen” har i august 2020 fremsendt et nyt forslag til byrådet om en perron og forplads. I det nye forslag udgår vendepladsen, og den lille p-plads bibeholdes fremfor den store p-plads på særskilt grund. Forslaget kan ses i bilag 2.
 
Husstande i Sparkær by og opland vil bidrage med 157.800 kr. Bidraget ønskes øremærket til indkøb af grund til forplads, beplant­ning, venteskur og cykelstativer. Toggruppen har allerede indgået aftale med ejeren af Sparkær Mosevej 3A-E om køb af dele af grunden. Desuden vil frivillige i byen hjælpe med at anlægge forpladsen.
 
Toggruppen vurderer, at det nye forslag er ca. 1,5 mio. kr. billigere end forslaget til 9,1 mio. kr.

Projektforslag

Forvaltningen vil bede en rådgiver om at lave et projektforslag af trinbrættet baseret på Toggruppens skitse samt kravene fra Banedanmark. Projektforslaget vil indeholde både perron og p-plads.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen har efter budgetforliget henvendt sig til Banedanmark om trinbrættet.
 
Banedanmark er i gang med udrulning af et nyt system ”Signalprogrammet”, der skal styre togtrafikken i Danmark fremover. Signalprogrammet skal indføres på strækningen Struer-Langå i 2021.
 
Banedanmark har svaret, at der er lukket for ændringer på strækningen i 2021, hvorfor der ikke kommer til at kunne stoppe tog i Sparkær i 2021.
 
Det er ikke muligt for Banedanmark at sige, hvornår der kan gennemføres ændringer på strækningen efter 2021. Processen med Signalprogrammet lægger fuldt beslag på den kapacitet, som Banedanmark har til rådighed på området, hvorfor der også tidligere er meldt ud, at der tidligst kan etableres trinbræt i Sparkær i 2024.
 
Banedanmark er dog i tæt dialog med sine leverandører og håber, at det bliver muligt at lave ændringer på strækningen før 2024. Banedanmark forventer at kunne informere nærmere om dette inden årets udgang.
 
Det fysiske trinbræt kan formentligt etableres i 2021. Dette afhænger af, hvornår der er spærret på strækningen pga. indførelse af ”Signalprogrammet”. Ellers skal der søges om togspærringer efter gældende regler.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der er afsat 100.000 kr. til afledt drift af trinbrættet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Størstedelen af det areal som trinbrættet omfatter, er i Kommuneplan 2017-2029 udlagt til boligformål med mulighed for mindre tekniske anlæg i kommuneplanramme SPAR.B4.02. Den resterende del (området omkring eksisterende bane) er ikke udlagt i kommuneplanen. Området er ikke omfattet af en lokalplan.
 
Forvaltningen vurderer, at etablering af et trinbræt forudsætter en ændring af kommuneplanen, der udlægger hele anlægget i en selvstændig ramme til teknisk anlæg. Forud for udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillæg skal byrådet indkalde idéer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet, jf. planlovens § 23c.
 
Ændring af eksisterende kommuneplanramme med boligformål til teknisk anlæg forventes at blive en del af det kommuneplantillæg, som indarbejder en lokal udviklingsplan (LUP) for Sparkær i Kommuneplan 2017-2029.
 
Den lokale udviklingsplan for Sparkær blev igangsat af Økonomi- og Erhvervsudvalget på møde den 19. februar 2020 (link til sag nr. 9 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. februar 2020). Behandlingen af planforslaget sker i en særskilt politisk behandling.
 
Forvaltningen vurderer, at etablering af et trinbræt ikke vil være lokalplanpligtigt.
Bilag

Sagsid.: 18/47905
Resume
Der er en række merudgifter til Fischers Plads pga. dårlige jordbundsforhold samt beton fra tidligere anlægsprojekter. Desuden skal der etableres varme i ramperne i p-huset.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Fischers Plads i Viborg” forhøjes med 1.850.000 kr. med rådighedsbeløb på 1.850.000 kr. i 2021,
 
2. at nettoudgiftsbevillingen til politikområdet Trafikområdet nedsættes med 6.586.000 kr. i 2021, og
 
3. at merindtægten på 4.736.000 kr. i 2021 tillægges kassebeholdningen.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-11-2020
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Fischers Plads i Viborg” forhøjes med 1.850.000 kr. med rådighedsbeløb på 1.850.000 kr. i 2021,
 
2. at nettoudgiftsbevillingen til politikområdet Trafikområdet nedsættes med 6.586.000 kr. i 2021, og
 
3. at merindtægten på 4.736.000 kr. i 2021 tillægges kassebeholdningen.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
 
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede på møde 9. oktober 2019 (link til sag nr. 13 i byrådet 9. oktober 2019) at forhøje bevillingen til Fischers Plads med 11,4 mio. kr. til en samlet bevilling på 30,2 mio. kr.
 
Det indgik i sagen, at der i forbindelse med anlæg af nyt p-dæk og p-kælder på Fischers Plads blev etableret 50 nye erstatningspladser til p-fonden. Beløbet, der løbende kan forventes indbetalt til p-fonden, er ca. 6,5 mio. kr. svarende til halvdelen af udgiften til anlæg af p-pladserne og forskønnelse inkl. moms samt arealpris.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Der var 526 p-pladser i alt på Fischers Plads, p-pladsen ved Ll. Sct. Peder Stræde og p-kælderen under Sct. Mathias Centret før nedrivning af p-dækket på Fischers Plads. Antallet stiger til ca. 550 p-pladser, når Fischers Plads er færdig. Bredden på de nye p-pladser på Fischers Plads er 2,5 m, hvilket er 10 cm bredere end de gamle p-pladser.
 
Den valgte løsning for Fischers Plads indeholder et p-hus med interne ramper og forskudte dæk. Løsningen giver mulighed for, at den daværende rampe mellem p-kælderen under Sct. Mathias Centret og øverste p-dæk kunne fjernes og give plads til en ny p-kælder med 50 p-pladser.
 
Projektet med Fischers Plads udføres som en totalentreprise. Entreprenøren har givet tilbud på projektet ud fra de oplysninger, fx boreprøver og tegninger af eksisterende konstruktioner, der er udleveret i udbudsmaterialet. Bygherren (Viborg Kommune) skal dække entreprenørens omkostninger udover tilbudssummen, hvis der er fordyrende forhold, som ikke var kendt ved tilbudsgivningen.
 
Der er desværre fundet en række forhold på Fischers Plads, der fordyrer projektet.
 
Det drejer sig om:
 
  • Meget hård jord, hvor der skulle spunses. Det var ikke muligt at gennemføre spunsningen, og der blev i stedet gennemført forskellige tiltag, så det var muligt at få skabt en spunsvæg.
  • Meget blød jord, hvor der skulle graves fundamenter til søjlerne. Dette medførte, at der skulle graves væsentligt dybere og bruges mere materiale i fundamenterne.
  • Store mængder ekstra beton mellem fundamenterne. Dette fremgik ikke af tegningerne.
  • Gamle fundamenter under belægningen på forpladsen.
  • Belægningssten under asfalten. Da asfalten blev fjernet ved indkørslen til Fischers Plads, var der ikke som forventet stabilt grus, men i stedet gamle belægningssten. Disse skulle fjernes, inden p-pladsen blev hævet op til det nye p-dæk.
  • Fischersstien var i dårligere tilstand end forventet. Der var flere typer belægning under hinanden, og det var nødvendigt at udskifte kloakeringen.
  • Fjernelse af miljøfarlig maling på de gamle betonsøjler.
 
Desuden var der en mangel i projekteringen, idet der manglede krav om varme i ramperne af hensyn til glatførebekæmpelse. Hvis kravet havde fremgået af udbudsmaterialet, ville tilbuddet have været højere. Desuden var der en branddør i Sct. Mathias Centret, der ikke kunne lukkes i anlægsperioden, hvilket medførte, at de sidste dæk skulle hejses ind en søndag, hvor centret var lukket. I resten af tiden var der en stilladstrappe ved branddøren.
 
Den samlede merudgift er ca. 1,85 mio. kr., der fordeler sig med:
 
Uforudsete udgifter (ualmindelige)
 
Ekstra beton (gamle fundamenter og rester)
175.000
Spuns (hård jord)
755.000
Fundamenter (blød jord)
198.000
Dobbelt belægning i Fischersstien og på asfaltpladsen
169.000
Miljøsanering af betonsøjler
174.000
I alt
1.471.000
Mangler i projektering
 
Varme i ramper
306.000
Opretholdelse af branddør i Sct. Mathias Centret
72.000
I alt
378.000
Alt i alt
1.849.000
 
Merudgiften kan dækkes af del af den indtægt på 6,586 mio. kr., der modtages fra P-fonden for de 50 ekstra p-pladser i p-kælderen. Den resterende andel af indtægten på 4,763 mio. kr. tillægges kassebeholdningen. Der er i beløbet (6,586 mio. kr.) medregnet en forholdsmæssig andel af merudgiften til spunsarbejdet.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Anlægsprojektet pågår indtil medio november, hvorefter der holdes pause af hensyn til julehandlen. Følgende vil være færdigt til julehandlen:
 
  • P-huset
  • Fischersstien på det meste af strækningen
  • Asfaltpladsen med bærelag
  • Fortov langs p-hus
 
I foråret vil følgende blive gennemført:
 
  • Forpladsen foran Sct. Mathias Centret og hen til Ll. Sct. Peder Stræde
  • Resten af Fischersstien
  • Slidlag og striber på asfaltpladsen
  • Beplantning, bænke, cykelstativer mm.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/44523
Resume
Økonomi-og Erhvervsudvalget behandlede den 11. november 2020 en redegørelse og forslag til handleplan for byggesagsbehandling i Viborg Kommune. Som del af forslaget til handleplan indgår, at denne forelægges Teknisk Udvalg med efterfølgende behandling i Byrådet.
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår,
 
1. at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet, at de beskrevne rammer og retningslinjer godkendes, og
 
2. at Teknisk Udvalg drøfter de i sagsfremstillingen anførte spørgsmål og øvrige tiltag i forslag til handleplan.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-11-2020
Teknisk Udvalg drøftede de i sagsfremstillingen anførte spørgsmål og øvrige tiltag i forslag til handleplan, som genoptages på et kommende møde.
 
Teknisk Udvalg indstiller desuden til byrådet,
 
1. at de beskrevne rammer og retningslinjer godkendes
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget drøftede på mødet den 11. november 2020 (Link til sag nr. 1 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. november 2020) redegørelse for byggesagsbehandling med tilknyttet handleplan.
 
Som del af forslag til handlingsplan indgår, at forslaget forelægges Teknisk Udvalg til udarbejdelse af handleplan til forelæggelse for Byrådet.
 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Der er som del af redegørelsen til Økonomi- og Erhvervsudvalget lavet et forslag til en handleplan for byggesagsbehandling i Viborg Kommune. Handleplanen skal bl.a. sikre at der udarbejdes klare mål, rammer og retningslinjer for byggesagsbehandling (se bilag til redegørelsen for byggesagsbehandling).
 
Forslag til handleplan indeholder følgende forslag til rammer og retningslinjer:
 
Forslag til rammer og retningslinjer for behandling af de byggerier, der er taget i brug uden ibrugtagningstilladelse
 
Byggesagsbehandlingen for disse byggerier udføres indenfor følgende rammer og retningslinjer:
 
         Det præciseres, at det er bygningsejers ansvar, at bygningerne har de nødvendige tilladelser og er lovlige.
 
         Der kan, i en overgangsfase, anvendes midlertidige og delibrugtagningstilladelser, såfremt der ikke er væsentlige mangler – herunder sikkerhedsmæssige mangler i forhold til statik og brand.
 
         Der meddeles fortsat standsningsmeddelelser, såfremt der konstateres ibrugtagning uden de nødvendige tilladelser, og de sikkerhedsmæssige forhold ikke er eller kan dokumenteres i orden.
 
         Ved udløb af midlertidige tilladelser anvendes de almindelige håndhævelsesbestemmelser.
 
Forslag til rammer og retningslinjer for den fremadrettede byggesagsbehandling
 
  • Det præciseres i sagsbehandlingen og i dialogen med ansøgere, at det entydig er bygningsejers ansvar, at bygningerne har de nødvendige tilladelser og er lovlige.
     
  • Det præciseres i dialogen med ansøgere, at bygninger ikke må tages i brug uden ibrugtagningstilladelser. Bygherrer/rådgivere gøres opmærksomme på, at der i tidsplanerne skal indlægges tid til indhentning af ibrugtagningstilladelser, som vil kræve sagsbehandlingstid i kommunen.
     
  • At kommunen fortsat meddeler standsningsmeddelelser, såfremt der konstateres ibrugtagning uden de nødvendige tilladelser, og de sikkerhedsmæssige forhold ikke er eller kan dokumenteres i orden.
     
  • Ved udløb af midlertidige tilladelser anvendes de almindelige håndhævelsesbestemmelser.

     
Herudover er der i forslag til handleplan opstillet følgende spørgsmål til politisk stillingtagen:
 
  1. Skal der fortsat gives mulighed for anvendelse af midlertidige og/eller delibrugtagningstilladelser? Forvaltningen anbefaler i givet fald, at der alene anvendes midlertidig og/eller delibrugtagningstilladelser i helt særlige tilfælde (særlige begrundelser).
  2. Skal forvaltningen prioritere øget anvendelse af ressourcer til opfølgning og kontrol af, om byggerier er taget i brug.
  3. Kommunen kan i forlængelse af en standsningsmeddelelse overgive sagen til politiet, såfremt dette ikke imødekommes. Forvaltningen foreslår, at der tages stilling til, om denne beslutning i givet fald træffes af forvaltningen – med efterfølgende orientering af Teknisk Udvalg - eller forelægges til politisk beslutning.
 
Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter ovenstående spørgsmål, idet beslutning på spørgsmål 1 og 2 afventer en nærmere analyse og vurdering fra forvaltningen.
 
Ud over ovenstående indeholder forslag til handleplan bl.a. nedenstående forslag:
 
Politisk forankring i Teknisk Udvalg
 
Det foreslås, at forvaltningen afrapporterer løbende til Teknisk Udvalg på status mv. Herudover forelægges efter behov særlige sager eller overordnede principper til enten orientering eller godkendelse. Politisk behandling af enkeltsager bør henset til ønsket om en hurtig og smidig sagsbehandling alene ske i særlige tilfælde.
 
Ajourføring af administrationspraksis
 
Der udarbejdes/ajourføres klare rammer og retningslinjer for byggesagsbehandlingen. Disse skal bl.a. indeholde:
 
  • Administrationsgrundlag for sagsbehandlingen (overordnede rammer og retningslinjer jf. ovenstående beskrivelse).
     
  • Arbejdsbeskrivelser af sagsgange/-processer, herunder fortsat anvendelse af dialogprocesser med ansøgere og rådgivere.
     
  • Synlige og let tilgængelige ”tjeklister”, så der sikres en ensartet sagsbehandling af høj kvalitet.
     
  • Ændret praksis og arbejdsgange for kommunale byggerier.
     
  • Udarbejdelse af orienteringsmateriale til bygherre/rådgivere med Viborg Kommunes praksis mv. samt en tydeliggørelse af bygherres ansvar i byggesager.
 
Oprettelse af Kontaktgruppe (Advisory Board)
 
Der etableres et kontaktforum (Kontaktgruppe) med formålet via erfaringsudveksling, sparring og udvikling af metoder/standarder/procedurer at sikre en byggesagsbehandling (proces og tid), der bedst muligt tilgodeser brugernes behov samt en effektiv og kvalitativ sagsbehandling i overensstemmelse med lovgivningen og BR 18. I gruppen deltager ud over forvaltningen repræsentanter fra bygherrer, rådgivere, entreprenører og boligselskaber m.fl.
 

Alternativer

Intet
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/55132
Resume
Afslutning af anlægsprojekter på Teknisk Udvalgs område, hvor bruttoudgifter på de enkelte bevillinger beløber sig til 2 mio. kr. eller mere.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at de i sagen anførte anlægsregnskaber godkendes.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-11-2020
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at de i sagen anførte anlægsregnskaber godkendes.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger.
 
For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.
 
Følgende anlæg under Teknisk Udvalg er nu afsluttet.
 
Sted nr.
Anlægsprojekt
Bevilling
1.000 kr.
Forbrug
1.000 kr.
Afvigelse
(+) merforbrug
(-) mindreforbrug
015200
Realisering af centerbyplan i Ørum
10.225
-6.259
9.943
-9.296
-282
-3.037
002532
Byggemodning Søndervang, Mammen, Lokalplan nr. B301-2
1.449
2.066
+617
002541
Byggemodning Haresvinget, Lokalplan nr. B.060-3/F.063-2
3.100
3.111
+11
222101
Trafiksikkerhed i signalkryds på Indre Ringvej og følgearbejder
2.385
2.394
+9
222084
Ændring af rundkørslen ved Banegårds Allé og Vesterbrogade i Viborg til et signalreguleret kryds
4.150
4.150
0
020037
Borgvold - anvendelse af areal til skøjtebanen i sommerhalvåret
2.175
2.191
+16
I alt
Afsluttet anlæg
17.225
14.559
-2.666
 
 
Der gøres opmærksom på, at en afvigelse mellem bevilling og forbrug ikke nødvendigvis er udtryk for, at der er et ikke-forbrugt rådighedsbeløb. Der er i nogle tilfælde overført ikke-forbrugte rådighedsbeløb til kassebeholdningen i forbindelse med overførsler mellem år.
 
 
Forklaring på afvigelser

Realisering af centerbyplan i Ørum

Projektet har blandt andet bestået i opkøb af ejendomme i Ørum midtby og efterfølgende salg af ejendomme til boligselskab.
 
Der er etableret lege- og aktivitetsområde samt nyt torvecenter. Herudover indgår udgifter i forbindelse med sammenbygning af Tjelehallen og Tjelecentret samt stiforløb og trafikdæmpning.
 
Der er tale om et projekt, som er startet op i gl. Tjele kommune.
 
I det samlede projekt for områdefornyelsen i Ørum indgik om- og udbygning af idrætscentret, hvor der blev etableret mindre hal og forsamlingshus samt fælles faciliteter.
 
I finansieringen heraf indgik bevilling fra LAG. Regnskabet til LAG blev aflagt i 2011, men da bevillingen fra LAG indgik i det samlede regnskab for hele områdefornyelsen, blev regnskabet til LAG først behandlet i NaturErhvervsstyrelsen i 2014, hvor styrelsen meddelte afslag på udbetaling af LAG-midlerne. Viborg Kommune påklagede denne afgørelse til Erhvervsministeriet, og i 2016 gav ministeriet Viborg Kommune medhold i klagen og besluttede, at styrelsen skulle afslutte sagen og endeligt afklare udbetalingens størrelse.
 
Styrelsens sagsbehandling strakte sig efterfølgende frem til februar 2020, hvor sagen blev afsluttet, og der udbetaltes et LAG-tilskud på 1.350.000 kr.
 
Denne tidsmæssigt meget lange sagsgang er baggrunden for, at det samlede anlægsregnskab først kan afsluttes nu.
 
Der er 2 hovedårsager til den samlede netto mindreudgift/merindtægt på ca. 3,3 mio. kr. Dels har bevilling til udgifter til køb af Vingevej og diverse mindre arealer været medtaget både i en sag til byrådet den 13. okt. 2010 (lukket sag nr. 361 og 362) samt i en sag, behandlet af byrådet den 4. september 2013 (link til sag nr. 32 i byrådet 4. september 2013), hvorfor bevillingerne fejlagtigt er søgt dobbelt (2.135.000 kr.). Dels er der modtaget statsrefusion af kommunens tilskud til halprojekt i Ørum. Indtægten fra statsrefusionen er registreret på projektet, som regnskabsafsluttes nu, mens udgifterne hertil er kørt i regi af Kultur- og Fritidsudvalget, og anlægsbevillingen hertil er tidligere regnskabsafsluttet. Statsrefusionen hertil har udgjort ca. 1,2 mio. kr.

Byggemodning Søndervang, Mammen, Lokalplan nr. B301-2

Projektet har bestået i byggemodning og færdiggørelse af Søndervang i Mammen. Området er blevet byggemodnet og færdiggjort i flere små etaper over længere tid, hvilket har medført, at det samlede projekt er blevet dyrere end forventet.
 
Der er tale om et projekt, som er påbegyndt i gl. Bjerringbro kommune. Flere etaper er derfor påbegyndt her, men først færdiggjort under Viborg Kommune.

Øvrige projekter

De øvrige projekter giver tilsammen et merforbrug på 36.000 kr., hvilket skyldes mindre afvigelser.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/1937
Resume
På Ældre- og Aktivitetsudvalgsmødet den 15. september 2020 og på Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 17. september 2020, blev udkast til kvalitetsstandarder for Sundhed og Omsorg 2021 godkendt. Herefter har udkastet været i høring i Handicaprådet og Ældrerådet, og forelægges nu med henblik på godkendelse.
 
Nedenstående er behandlet i Ældre- og Aktivitetsudvalget og i Social- og Sundhedsudvalget i november med enslydende tekst (link til sag nr. 6 i Social- og Sundhedsudvalget 26. november 2020. Link til sag nr. 2 i Ældre- og Aktivitetsudvalget 24. november 2020).
Indstilling
Ældre- og Aktivitetsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at kvalitetsstandarder for Sundhed og Omsorg 2021 godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Aktivitetsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Ældre- og Aktivitetsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Kvalitetsstandarderne for Sundhed og Omsorg revideres én gang årligt. Det foreløbige udkast til kvalitetsstandarder for Sundhed og Omsorg 2021 blev godkendt på Ældre- og Aktivitetsudvalgsmødet den 15. september 2020 (sag nr. 4) og på Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 17. september 2020 (sag nr. 5). Herefter blev kvalitetsstandarder for Sundhed og Omsorg sendt i høring i Handicaprådet og i Ældrerådet.

Inddragelse og høring

Høringen af Handicaprådet og Ældrerådet er sket gennem afholdelse af et dialogmøde den 29. oktober 2020. På dialogmødet deltog repræsentanter fra forvaltningen og rådenes formandskaber.

Beskrivelse

Dialogmødet med rådene den 29. oktober 2020 gav anledning til en række bemærkninger til udkastet til kvalitetsstandarder. Disse er markeret med rød i det endelige udkast til kvalitetsstandarder for Sundhed og Omsorg 2021, som er vedlagt som bilag.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/42944
Resume
Til finansiering af udgifterne til et nyt varmepumpeanlæg ansøger Løgstrup Varmeværk A.m.b.a. om kommunegaranti til en byggekredit på 27 mio. kr. i anlægsfasen og efterfølgende fastforrentet lån på 25 mio. kr. 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen fra Løgstrup Varmeværk godkendes, således at der til Løgstrup Varmeværk stilles kommunegaranti for byggekredit i anlægsfasen på op til 27 mio. kr. og efterfølgende lån på op til 25 mio. kr. i forbindelse med investeringen i nyt varmepumpeanlæg, og
 
2. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,58% pr. år af restgælden på byggekreditten/lånet 31. december året forinden.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen fra Løgstrup Varmeværk godkendes, således at der til Løgstrup Varmeværk stilles kommunegaranti for byggekredit i anlægsfasen på op til 27 mio. kr. og efterfølgende lån på op til 25 mio. kr. i forbindelse med investeringen i nyt varmepumpeanlæg, og
 
2. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,58% pr. år af restgælden på byggekreditten/lånet 31. december året forinden.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Det fremgår af ansøgningen, som kan ses i bilag nr. 1, at Løgstrup Varmeværk som et led i omstilling til grøn energi ønsker at investere i en eldrevet varmepumpe med en effekt på 2,6 MW til produktion af varme. Varmepumpen skal sammen med værkets solfangeranlæg, naturgas kedel og naturgas motor producere varme til værkets forbrugere i de kommende år.
 
Det fremgår af det samlede projektforslag, at beregningerne viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi ved projektet.
 
Ifølge ansøgningen udgør de budgetterede bruttoudgifter til projektet 27 mio. kr. Energistyrelsen har givet tilsagn om anlægstilskud på 2,6 mio. kr., hvorved der forventes en samlet nettoudgift på 24,4 mio. kr. Budgettet er baseret på en funktionsudbudsrunde, hvor de endelige kontraktforhandlinger endnu ikke er sat i gang.
 
Byggekredit og lån optages i Kommunekredit. Ifølge indhentet låneforslag den 27. oktober 2020 udgør renten -0,04% p.a. på et fastforrentet 15-årigt lån / 0,12% p.a. på et fastforrentet 20-årigt lån. Rentesatsen på byggekreditten udgør 0,07% p.a.
 
Forvaltningens gennemgang af Varmeværkets seneste årsregnskaber og budgetter har ikke givet anledning til bemærkninger.
 
Viborg Kommune har i forvejen stillet 2 andre kommunegarantier for lån optaget af Løgstrup Varmeværk i forbindelse med anlægsinvesteringer:
 
Årstal
Indfrielses år
Hovedstol (mio. kr.)
Restgæld (mio. kr.)
2016
2036
21,5
17,9
2019*
2026
1,5
1,2
*omlægning af 2 lån fra 2009   

Gældende lovgivning mv.

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.
 
Kommunen kan således stille den af varmeværket ansøgte kommunegaranti for byggekredit og lån til projektet.
 
Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.
 
En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3. 

Garantiprovision 

 
Med baggrund i disse principper er garantiprovisionen for den aktuelle kommunegaranti beregnet til 0,58% årligt af restgælden pr. 31. december året forinden.

Øvrige forhold 

Viborg kommunes godkendelse af projektet i henhold til varmeforsyningsloven kan ses i bilag 2. 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/1449
Resume
Sagen vedrører færdiggørelse af Tinghallen, herunder problemstilling vedr. etablering af gangbro mellem Tinghallen og sydbygningen/”Foyeren” på Viborg Stadion.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet, 
 
1. om byggeriet af Tinghallen på nuværende tidspunkt færdiggøres uden etablering af gangbro, idet etableringen af gangbro afventer nærmere afklaring i forhold til mulig sammenbygning med ”Foyeren” på Viborg Stadion.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at byggeriet af Tinghallen færdiggøres nu med etablering af gangbro, idet der til etableringen afsættes yderligere 2 mio. kr. med rådighedsbeløb i 2021, og
 
2. at merudgiften i 2021 finansieres af kassebeholdningen.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Den samlede sag vedr. om- og udbygning af Tinghallen blev senest behandlet på mødet den 18. marts 2020 (link til sag nr. 19 i byrådet 18. marts 2020). Denne sag indeholdt en samlet plan for færdiggørelse af projektet efter Dansk Halbyggeri a/s´ konkurs i januar 2020.
 
Herudover noteres, at byrådet i budgettet for 2021-2024 har indarbejdet 3,0 mio. kr. til renovering m.v. af Tinghallens køkken og 1,3 mio. kr. færdiggørelse af udearealerne mellem Viborg Stadion og Tinghallen.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Der er behov for stillingtagen til problemstilling i forbindelse med etablering af den projekterede gangbro mellem Tinghallen og Viborg Stadion.
 
Gangbroen indgik i det samlede projekt, som blev udbudt medio 2017 og som var udarbejdet af ERIK Arkitekter. Gangbroen var dengang indarbejdet i projektet med en bredde på 1,6 meter.
 
Denne løsning, som var prissat til 2,0 mio. kr. er indarbejdet i det budget, der er godkendt som grundlag for projektet.
 
Efterfølgende har især mængden af transport af varer og madvogne fra Tinghallen og øgede forventninger til antal gæster fra Tinghallen og det kommende hotel ført til et nyt forslag om, at gangbroen gøres bredere og får en bredde på 3,6 meter.
 
Merudgiften hertil er vurderet til ca. 2,0 mio. kr. Merudgiften er vurderet af ekstern rådgiver til at være på 4,0 mio. kr.
 
Forvaltningen har drøftet denne nye løsning med etablering af gangbroen med Bach Gruppen a/s, der ejer bygningen (”Foyeren”), som gangbroen skal bygges sammen med på stadionsiden. Bach Gruppen a/s ombygger pt. denne bygning.
 
Bach Gruppen a/s har den 16. november 2020 meddelt, at man i den aktuelle situation hverken har kapacitet til etablering af gangbroen eller ønske om indgå en aftale med kommunen om at udføre denne som del en entreprise for kommunen.
 
Det betyder samlet set, at der pt. ikke er fundet en løsning for etablering af gangbroen. Det er en mulighed, at Tinghallen nu færdiggøres uden gangbroen og at projektet vedr. gangbroen stilles i bero indtil, der findes en mulig løsningsmodel, såvel teknisk som økonomisk.

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Byggeriet færdiggøres pt. Det er uafklaret, hvornår gangbro mellem Tinghallen og Viborg Stadion kan etableres.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 20/28867
Resume
Byrådet afsatte i forbindelse med budgetforliget 2020-2023 2.043.000 kr. til initiativet
” Tilskud til etablering af et trænings- og elitecenter for FN's 17 verdensmål ved Agro Business Park”. FN17 Business centret er nu etableret som en forening, bestyrelsen er udpeget, en projektleder er ansat og centrets aktiviteter er påbegyndt. Der anmodes derfor om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.043.000 kr. til kontoen ”Tilskud til etablering af et trænings- og elitecenter for FN's 17 verdensmål” med rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2021 og 1.043.000 kr. i 2022, og
 
2. at beløbene finansieres af de på budgettet afsatte rådighedsbeløb.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.043.000 kr. til kontoen ”Tilskud til etablering af et trænings- og elitecenter for FN's 17 verdensmål” med rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2021 og 1.043.000 kr. i 2022, og
 
2. at beløbene finansieres af de på budgettet afsatte rådighedsbeløb.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet afsatte i forbindelse med budgetforliget 2020-2023 2.043.000 kr. til initiativet
” Tilskud til etablering af et trænings- og elitecenter for FN's 17 verdensmål ved Agro Business Park”, fordelt med 1.000.000 kr. i 2021 og 1.043.000 kr. i 2022.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Træningscentret for FNs verdensmål har siden fået navnet FN17 Business, Inkubation & Akademi.
Foreningen FN17 Business, Inkubation & Akademi F.M.B.A. blev etableret ved stiftende generalforsamling 13. august 2020. Stifterne af foreningen er: Den Erhvervsdrivende Fond Agro Business Park Foulum, Viborg Innovation Fond, Asmildkloster Landbrugsskole og VIBORGegnens Erhvervsråd. Alle stiftende organisationer, samt Peter Larsen Kaffe og Anders Brøndums Fond og Viborg Kommune giver økonomisk tilskud til centret. 
 
Centret er fysisk placeret som en del af Agro Business Park i Foulum og der er lavet en operatøraftale mellem foreningen og VIBORGegnens Erhvervsråd.
 
Byrådet udpegede på mødet i september 2020 Carsten Stenrøjl som medlem af bestyrelsen (link til sag nr. 1 i byrådet den 2. september 2020).
Bestyrelsen konstituerede sig på det første ordinære bestyrelsesmøde 2. oktober 2020 med
Carsten Stenrøjl som formand.
 
Med virkning fra 1. oktober 2020 blev der ansat en projektchef for FN17 Business center og centrets aktiviteter er påbegyndt.
 
I november 2020 flyttede den første iværksætter-virksomhed ind som en del af FN17 Business center.
 
FN17 Business, Inkubation & Akademi består af følgende tre indsatser:
FN17 Akademi, hvor ansatte i etablerede virksomheder og potentielle start ups fysisk kan komme og deltage i inspirationsarrangementer, modtage undervisning i konkrete værktøjer samt deltage i fælles- eller individuelle forløb a la fokuserede træningslejre med henblik på implementering og effekt.
 
En FN17 Inkubator, hvor start ups og etablerede virksomheder kan sidde fysisk sammen og herigennem drage nytte af hinandens viden, erfaring og netværk omkring håndtering af målene og implementering af konkrete tiltag og nye forretningsmodeller. Virksomheder tilbydes ad hoc sparring og vejledning fra centerets ansatte samt tilknyttede eksterne partnere - herunder virksomheder med erfaring i målene.
 
Et FN17 Eksploratorium, der fungerer som et udstillingsvindue for verdensmålene og de danske virksomheder, der gør en forskel. Udstillingen kan bruges af de deltagende virksomheder til italesættelse af indsats og alternativt showroom over for kunder og øvrige stakeholdere.
Udstillingen bygger bro til slutbrugere via aktiviteter for erhvervsdelegationer, offentlige institutioner (herunder skoler og uddannelsesinstitutioner) og private. Målsætningen er et egentligt oplevelsescenter, hvor især inddragelse af ny teknologi som Virtual og Augmented reality bidrager til oplevelsen.
 
Bevillingen fra Viborg Kommune vil, sammen med de økonomiske bidrag fra de øvrige partnere bag FN17 Business, Inkubation & Akademi FN17 Business, blive anvendt til opstart, drift og udvikling af centrets aktiviteter, herunder: 
 
-          Projektledelse, herunder etablering af centrets daglige drift, formulering af koncepter og forløb målrettet målgruppen af iværksættere og virksomheder
-          Afholdelse af informationsmøder og seminarer for målgruppen af iværksættere og virksomheder
-          Indledende dialogmøder med potentielle kunder/brugere
-          Etablering og afholdelse af erfa gruppe(r) for dem, der har ansvar for arbejdet med verdensmål i virksomhederne
-          Køb af eksterne konsulentydelser dels til organisering af konkrete forløb og gennemførelse af sådanne forløb for målgruppen
-          Afholdelse af inspirationsoplæg omkring centret hos interessenter, til events o.lign
-          Formidling af eksempler, inspiration og gode ideer på tværs af målgrupperne
-          Kommunikationsmateriale, herunder web og markedsføring overfor målgruppen
-          Husleje for centrets sekretariat
-          Facilitering og brobygning: iværksættere og virksomheder imellem, og mellem målgruppen og andre interessenter (offentlige, uddannelsesinstitutioner, brancheforeninger etc.) – individuelt og via workshops, seminarer, konferencer eller lignende
-          FN17 Business’ medvirken til planlægning og gennemførelse af Viborg som vært for Danmark for Målene i juni 2021
-          Igangsætning af arbejdet med at formulere og opbygge konkret indhold i Eksploratorium i samarbejde med eksterne aktører, herunder uddannelsesinstitutioner og eksterne konsulenter
-          Tilbud om organisering og gennemførelse af forløb og tiltag målrettet brug af verdensmålene i de organisationer som indgår i partnerskabet bag centret, herunder Viborg Kommune
 
 
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/47522
Resume
Kommunerne har i samarbejde med Nordea-fonden finansieret en foranalyse, som blev afleveret i marts 2020. Nordea-fonden har på baggrund af foranalysen meddelt at den er villig til at investere mellem 200-300 mio. kr. i at løfte hærvejen, hvis kommunerne gennem et sekretariat vil betale for koordineringen af projekterne. Nordea-fondens udmelding vil gøre det væsentlig nemmere at få finansiering til en række nuværende og kommende projekter i Viborg som f.eks. De Fem Halder, Domkirkekvarteret og flere landdistriktsprojekter, der har relation til Hærvejen.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget
indstiller til byrådet
 
1. at Viborg Kommune godkender og bevilger medlemsbidraget fra 2021-2024 på 242.000 kr.,
 
2. at bevillingen på 242.000 kr. finansieres af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk Organisation”,
 
3. at Viborg Kommuner tilbyder at påtage sig opgaven med at være sekretariatskommune for et kommende hærvejssekretariat, og
 
4. at der laves en opfølgning på resultater og planlagte aktiviteter.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune godkender og bevilger medlemsbidraget fra 2021-2024 på 242.000 kr.,
 
2. at bevillingen på 242.000 kr. finansieres af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk Organisation”,
 
3. at Viborg Kommuner tilbyder at påtage sig opgaven med at være sekretariatskommune for et kommende hærvejssekretariat, og
 
4. at der laves en opfølgning på resultater og planlagte aktiviteter.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Viborg Kommune er sammen med 14 andre kommuner medlem af foreningen Udvikling Hærvejen og er repræsenteret i foreningens bestyrelse. Foreningen Udvikling Hærvejen har gennem en årrække arbejdet med at gøre Hærvejen mere attraktiv som vandre- og cykelprodukt. Viborg Kommune har som en del af medlemskabet arbejdet med at skabe events og store oplevelser med udgangspunkt i hærvejen. 
 
Omkostningerne har hidtil været på 25.000 kr. årligt til et fælles sekretariat med en deltidsstilling, hjemmeside, app. kort og fælles formidlingsopgaver.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Formålet med den Nordea-fonds finansierede foranalyse var at kortlægge Hærvejens udfordringer og potentiale og identificere hvilke udviklingstiltag, der kan løfte Hærvejen som kvalitetsbåret oplevelsesrute i Norden og et cykel- og vandreprodukt med international tiltrækning.
 
Analysen blev den 5. maj præsenteret på et digitalt borgmestermøde for Hærvejskommunerne, hvor også Nordea-fonden deltog. Konklusionerne var at følgende indsatser var nødvendige for at nå i mål med ambitionen om oplevelsesrute:
 
  1. Et kvalitetsløft af vandre- og cykelruten
 
  1. Udvikling af overnatningskapacitet og service
 
  1. Et skarpt brand og en styrket formidlingsindsats
 
  1. Etablering af Hærvejsklynger (og rutesløjfer)
 
  1. Bedre data og monitorering
 
 
På mødet meddelte Nordea-fonden at de var klar til at investere mellem 200-300 mio. kr. i Hærvejen, hvis kommunerne ville stille med et sekretariat, der kunne koordinere og gennemføre indsatserne i samarbejde med medlemskommunerne. Indsats 1 og 3 vil Nordea Fonden finansiere med op til 100 %. De øvrige med op til 50 %.
 
Der er derfor lavet oplæg til et koordineringssekretariat på 3 personer, som Nordea-fonden har opfattet som et godt udgangspunkt for deres kommende investeringer. Sekretariatet har et budget på ca. 2,8 mio. kr. Dertil kommer, at den kommune som har sekretariatet skal stille administration, IT, husleje mv. til rådighed. Der er lavet en fordelingsnøgle baseret på indbyggertal og antal kilometer hærvej. Viborgs andel beløber sig til 241.768. kr. Det afspejler især, at Viborg har rigtig meget Hærvej. Viborg vil meget sandsynligt kunne ansøge om større beløb til egne projekter med relation til Hærvejen i Nordea-fonden, som f.eks. De Fem Halder, Domkirkekvarteret og flere landdistriktsprojekter. Hertil kommer den øgede mulighed for at få andre fonde med. Viborg kommune har budt ind på at være sekretariatskommune, da Viborg vil være et naturligt samlingssted for Hærvejen og Viborg Kommune vil samtidig være blandt dem, der løbende har flest projekter med relation til Hærvejen.  
 
Der forventes tilsvarende en ny organisering, hvor beslutningerne fremover vil blive truffet i en ny bestyrelse bestående af 4 borgmestre og tre nationale aktører med betydning for Hærvejen Det er foreløbigt Dansk Kyst og Naturturisme (som bl.a. står bag Partnerskabet for Vestkystturisme og flere andre strategiske nationale turismeprojekter og destinationssatsninger), Naturstyrelsen og en større erhvervsaktør langs hærvejen. Selve foreningen bag Hærvejen forventes at fortsætte, men med et ændret sæt vedtægter, der afspejler det ændrede medlemsbidrag, koordineringssekretariatet og den nye organisering.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Bidraget gælder fra 2021, mens organisering og sekretariat først etableres efter at foreningen har afholdt en generalforsamling, hvor det nye sæt vedtægter kan vedtages. Dette skal ifølge de nuværende vedtægter senest ske marts 2021

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/8776
Resume
Forvaltningen har, som den økonomiske del af tilsynet, gennemgået regnskaberne mv. for 2019 for de almene boligorganisationer, selvejende institutioner og friplejehjem.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at regnskaberne for 2019 for de anførte boligorganisationer, selvejende institutioner og friplejehjem tages til efterretning på baggrund af forvaltningens bemærkninger.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at regnskaberne for 2019 for de anførte boligorganisationer, selvejende institutioner og friplejehjem tages til efterretning på baggrund af forvaltningens bemærkninger.
 
 
Niels Dueholm og Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Niels Dueholm og Åse Kubel Høeg deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Tilsynets omfang 
Tilsynet har omfattet følgende enheder:
  • Bjerringbro Andelsboligforening
  • Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg
  • Boligselskabet Viborg
  • Boligselskabet Viborg Amt
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg er administrator for Bjerringbro Andelsboligforening.
 
Herudover har tilsynet omfattet enkelte afdelinger beliggende i Viborg Kommune, hvor boligorganisationen har hjemsted i en anden kommune.
 
Ud over boligorganisationerne har tilsynet omfattet en gennemgang af årsregnskabet for 2019 og den dertil hørende revisionsprotokol for følgende:
  • Den selvejende almene ældreboliginstitution Tulipanen
  • Seniorbofællesskabet Egely
  • Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården
  • Klejtrup Friplejehjem
  • Friplejehjem, Bofællesskabet Hjertebo
  • Frederiks Friplejehjem
 
Det seneste regnskab for den selvejende institution Merkurkollegiet (regnskabsperiode 1.august 2019 til 31. juli 2020) er endnu ikke gennemgået, da de først har afleveringsfrist 31. december 2020.
 
Det årlige styringsdialogmøde
Regnskabsgennemgangen er udført som en del af det årlige styringsdialogmøde med de enkelte boligorganisationer. Styringsdialogmødet omfatter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg også Bjerringbro Andelsboligforening og for Boligselskabet Viborg også Merkurkollegiet. Grundlaget for styringsdialogmøderne er bl.a. boligorganisationernes udarbejdede styringsrapporter, regnskaber samt dokumentationsmateriale i øvrigt.
 
Referaterne fra styringsdialogmøderne offentliggøres på Viborg kommunes hjemmeside, jævnfør Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. § 164, stk. 2.
 
Nedenfor fremgår forvaltningens bemærkninger til regnskabsgennemgangen for så vidt angår
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg og Merkurkollegiet. Der er ingen bemærkninger til de øvrige gennemgåede regnskaber.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg:
 
  • Regnskab
Mellemregninger
Opfølgning november 2020: I regnskab 2019 er hovedselskabets udlån til afdelingerne via mellemregninger opgjort til 87 mio. kr. BSJ oplyser, at forventningen til mellemregningerne ultimo 2020 er 60 mio. kr. Mellemregningerne falder planmæssigt og der følges fortsat løbende op på dem. Målsætningen er, at de falder til 50 mio. kr. ultimo 2021.
 
Disponible dispositionsfond
Opfølgning november 2020: I regnskab 2019 er det fortsat gældende, at den disponible dispositionsfond er lav, men den er stigende fra 2018 til 2019. Pr. 31. december 2020 fusionerer BSJ med Bjerringbro Andelsboligforening, med BSJ som det fortsættende selskab. BSJ har fremsendt egenkapitaloversigt, som den vil se ud efter fusionen. Den viser en pæn stigning i den disponible dispositionsfond pr. lejemålsenhed.
 
  • Byggeregnskaber
Opfølgning november 2020: Viborg kommune har modtaget alle de byggeregnskaber BSJ manglede at fremsende.
 
  • Ustøttede afdelinger
Opfølgning november 2020: Budgettet for 2020 vedr. Karnapgården er behandlet af Viborg kommune og den ansøgte låneoptagelse er godkendt. Viborg kommune følger, i forbindelse med styringsdialogmøderne, op på de ustøttede afdelinger, herunder om regnskabet for Karnapgården viser, at afdelingen er i balance.
 
 
Den selvejende institution Merkurkollegiet:
Boligselskabet Viborg er administrator for Merkurkollegiet.
Afleveringsfristen for Merkurkollegiets regnskab er den 31. december 2020, og Viborg Kommune har endnu ikke modtaget regnskabet for perioden 1. august 2019 – 31. juli 2020. Dette regnskab vil blive gennemgået i forbindelse med tilsyn med boligorganisationer, selvejende institutioner og friplejehjems regnskaber for 2020.
 
Boligselskabet Viborg arbejder fortsat på at udarbejde en plan for en økonomisk genopretning, herunder finansiering af udskiftning af tag og vinduer. Jf. sag nr. 17 på byrådets møde den 2. september 2020 under afsnittet ”Den selvejende institution Merkurkollegiet”.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 14/16226
Resume
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg søger om byrådets anbefaling til Landsbyggefonden om tilsagn, skema A til en helhedsplan for renovering af en del af afdeling 822, Stoholm, kapitaltilførsel, kommunegaranti for realkreditlån samt godkendelse af den foreløbige husleje. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg med helhedsplan for del af afdeling 822, Stoholm (Skema A), med en samlet anskaffelsessum på 18.427.000 kr., videresendes til Landsbyggefonden med byrådets anbefaling,
 
2. at der ydes kapitaltilførsel som lån til afdeling 822, Stoholm med i alt 150.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i pulje til kapitaltilførselssager,
 
3. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af det støttede realkreditlån indtil 4.510.000 kr. til gruppe 1 arbejder, dog med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden,
 
4. at byrådet giver tilsagn om 100 % kommunal garanti for ustøttet realkreditlån på 4.750.000 kr. til gruppe 2 arbejder,
 
5. at byrådet giver tilsagn om 100 % kommunal garanti for ustøttet realkreditlån på 7.267.000 kr. til gruppe 3 arbejder,
 
6. at afdeling 822, Stoholm fritages for indbetaling til boligselskabets dispositionsfond for 1/3 af ydelserne vedrørende udamortiserede prioriteter af den oprindelige finansiering, og
 
7. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen vil efter renoveringen udgøre 857 kr./m²/år.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg med helhedsplan for del af afdeling 822, Stoholm (Skema A), med en samlet anskaffelsessum på 18.427.000 kr., videresendes til Landsbyggefonden med byrådets anbefaling,
 
2. at der ydes kapitaltilførsel som lån til afdeling 822, Stoholm med i alt 150.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i pulje til kapitaltilførselssager,
 
3. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af det støttede realkreditlån indtil 4.510.000 kr. til gruppe 1 arbejder, dog med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden,
 
4. at byrådet giver tilsagn om 100 % kommunal garanti for ustøttet realkreditlån på 4.750.000 kr. til gruppe 2 arbejder,
 
5. at byrådet giver tilsagn om 100 % kommunal garanti for ustøttet realkreditlån på 7.267.000 kr. til gruppe 3 arbejder,
 
6. at afdeling 822, Stoholm fritages for indbetaling til boligselskabets dispositionsfond for 1/3 af ydelserne vedrørende udamortiserede prioriteter af den oprindelige finansiering, og
 
7. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen vil efter renoveringen udgøre 857 kr./m²/år.
 
 
Niels Dueholm og Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Niels Dueholm og Åse Kubel Høeg deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 17. juni 2020 kvotetildeling budget 2021 – nybyggeri og kapitaltilførsel (link til sag nr. 34 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. juni 2020). Kapitaltilførslen til denne sag finansieres via puljen til kapitaltilførselssager.

Inddragelse og høring

Afdelingsmødet i afdeling 822, Stoholm godkendte helhedsplanen den 26. oktober 2020 på et ekstraordinært møde. Afdelingsmødets godkendelse er en forudsætning for gennemførelse af helhedsplanen.

Beskrivelse

Afdeling 822, Stoholm består af 92 boliger, som er placeret på flere adresser i Stoholm. Helhedsplanen omfatter dog kun de 33 boliger som er beliggende på Vestervang, der hovedsageligt er opført som etageboliger (23 stk.) og de resterende 10 boliger er opført som tæt-lavt byggeri i både 1½ og ét plan. Boligerne på Vestervang er opført i tre etaper fra 1987 til 1991.
 
Helhedsplan
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har udarbejdet en helhedsplan for en del af afdeling 822, Stoholm, som et samlet tiltag for at fremtidssikre bebyggelsen og dermed afdelingen. Helhedsplanen består hovedsageligt af manglende vedligeholdelsesarbejder, nyt tag og varmeanlæg samt nye køkkener og sanitet på badeværelserne. Foruden arbejderne, som er omfattet af helhedsplanen, vil afdelingen få dækket et opsamlet underskud. Helhedsplanen fremgår af bilag nr. 2.
 
Helhedsplanen for en del af afdeling 822, Stoholm er opdelt i arbejder, som er støttet af Landsbyggefonden samt ustøttede forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder:
 
 
Støttede arbejder
Ustøttede arbejder
Samlet
Opretning
 4.510.000 kr.
 
 
Forbedringer
 
  6.373.000 kr.
 
Vedligeholdelse
 
  7.544.000 kr.
 
I alt
4.510.000 kr.
13.917.000 kr.
18.427.000 kr.
 
Anlægsøkonomiens fordeling for støttede arbejder fremgår af bilag nr. 3. og for de ustøttede arbejder af bilag nr. 4.
 
Det opsamlede underskud i afdelingen er på 1.500.000 kr. som bliver finansieret ud over anskaffelsessummen på 18.427.000 kr.
 
Finansiering og støtte fra Landsbyggefonden
Efter almenboligloven har Landsbyggefonden mulighed for at give tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån og yde særlig støtte som lån eller tilskud.
 
Renoveringen finansieres bl.a. ved lejeforhøjelser, kapitaltilførsel, brug af boligorganisationens trækningsret i Landsbyggefonden, driftsstøtte fra Landsbyggefonden samt fritagelse for indbetaling til boligselskabets dispositionsfond.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser, at de ikke anvender midler fra afdelingens henlæggelser til finansiering af helhedsplanen, da det ikke er alle boliger i afdelingen, som er omfattet af helhedsplanen.
 
Landsbyggefonden har udarbejdet følgende skitse til finansiering af helhedsplanen:
 
Støttede realkreditlån (Gruppe 1)
  4.510.000 kr.
Ustøttede realkreditlån (Gruppe 2)
  4.750.000 kr.
Trækningsret i Landsbyggefonden
  1.900.000 kr.
Ustøttede realkreditlån (Gruppe 3)
  7.267.000 kr.
Samlede udgifter, støttede og ustøttede arbejder
18.427.000 kr.
 
Finansiering af det opsamlede underskud:
Kapitaltilførsel
     750.000 kr.
Trækningsret i Landsbyggefonden
     750.000 kr.
Opsamlet underskud
  1.500.000 kr.
 
Fritagelse for indbetaling til dispositionsfond
Landsbyggefonden har I deres finansieringsskitse forudsat, at afdeling 822, Stoholm fritages for indbetaling til Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs dispositionsfond efter afvikling af oprindelige realkreditlån, hvilket er 1/3 af ydelsen vedrørende afviklede prioriteter af den oprindelige finansiering. Fritagelsen svarer til 214.000 kr./år og gælder indtil lånene er indfriet.
 
Huslejeniveau
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser, at den gennemsnitlige husleje i afdeling 822, Stoholm i budgettet for 2021 er 857 kr./m²/år og at gennemførelse af helhedsplanen ikke vil få indflydelse på huslejeniveauet.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg forventer, at de vil søge om skema B (påbegyndelse af renovering) i 2021.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Behovet for kapitaltilførsel (sikring af huslejeniveauet) vil ifølge Landsbyggefonden udgøre 750.000 kr. Fordelt efter 1/5-ordningen medfører dette en kommunal andel på 150.000 kr.
 
Det er en forudsætning for kapitaltilførslen at Landsbyggefonden, boligorganisationen samt det berørte realkreditinstitut også medvirker.
 
Kommunegaranti
Det er en forudsætning for Landsbyggefondens tilsagn, at kommunen garanterer for det støttede realkreditlån. Garantien omfatter den del af lånet, som har pantesikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi.
 
Værdiansættelsen sker efter en rentabilitetsberegning (markedsværdi), og er således uafhængig af de godkendte udgifter til arbejdernes udførelse. Det indebærer, at kommunen og Landsbyggefonden skal påtage sig garanti for hele lånet, hvis lånet placeres med en prioritet ud over 60%-grænsen.
 
For det støttede lån (gruppe 1 arbejder) forventes der et garantikrav på 100% af hovedstolen. Den kommunale garanti vil udgøre 4.510.000 kr., dog med en regaranti fra Landsbyggefonden på 50%.
 
Til finansiering af de ustøttede renoveringsarbejder skal afdeling 822, Stoholm optage et ustøttet realkreditlån på 4.750.000 kr. til gruppe 2 arbejder med en forventet kommunegaranti på 100%.
 
Afdeling 822, Stoholm skal også optage et ustøttet realkreditlån på 7.267.000 kr. til finansiering af gruppe 3 arbejder med en forventet kommunegaranti på 100%. Gruppe 3 arbejder er manglende vedligeholdelsesarbejder, som Landsbyggefonden ikke støtter.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har søgt om, at de ustøttede realkreditlån får prioritet forud for det støttede lån. Med 100% kommunegaranti for alle tre lån vurderer forvaltningen, at det kan imødekommes.

Juridiske og planmæssige forhold

Vestervang i Stoholm er omfattet af lokalplan nr. 03.C.02.02, Bolig og fritidsområde i Stoholm.
 
Bilag

Sagsid.: 12/36430
Resume
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg søger om byrådets anbefaling til Landsbyggefonden om tilsagn, skema A til en helhedsplan for renovering af etape tre i afdeling 3, Klostervænget, kapitaltilførsel, kommunegaranti for realkreditlån samt godkendelse af den foreløbige husleje. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg med helhedsplan for etape tre i afdeling 3, Klostervænget (Skema A), med en samlet anskaffelsessum på 95.400.000 kr., videresendes til Landsbyggefonden med byrådets anbefaling,
 
2. at der ydes kapitaltilførsel som lån til afdeling 3, Klostervænget med i alt 200.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i pulje til kapitaltilførselssager,
 
3. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af det støttede realkreditlån indtil 65.400.000 kr. til gruppe 1 arbejder, dog med 50% regaranti fra Landsbyggefonden,
 
4. at afdeling 3, Klostervænget må optage et ustøttet realkreditlån på 17.450.000 kr. til gruppe 2 arbejder,
 
5. at ustøttet realkreditlån på 17.450.000 kr. tinglyses med prioritet forud for det støttede realkreditlån på 65.400.000 kr.,
 
6. at afdeling 3, Klostervænget fritages for indbetaling til boligselskabets dispositionsfond for 1/3 af ydelserne vedrørende udamortiserede prioriteter af den oprindelige finansiering,
 
7. at afdeling 3, Klostervænget fritages for indbetaling af de pligtmæssige bidrag, og
 
8. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen vil efter renoveringen udgøre 797 kr./m²/år for de renoverede boliger.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg med helhedsplan for etape tre i afdeling 3, Klostervænget (Skema A), med en samlet anskaffelsessum på 95.400.000 kr., videresendes til Landsbyggefonden med byrådets anbefaling,
 
2. at der ydes kapitaltilførsel som lån til afdeling 3, Klostervænget med i alt 200.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i pulje til kapitaltilførselssager,
 
3. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af det støttede realkreditlån indtil 65.400.000 kr. til gruppe 1 arbejder, dog med 50% regaranti fra Landsbyggefonden,
 
4. at afdeling 3, Klostervænget må optage et ustøttet realkreditlån på 17.450.000 kr. til gruppe 2 arbejder,
 
5. at ustøttet realkreditlån på 17.450.000 kr. tinglyses med prioritet forud for det støttede realkreditlån på 65.400.000 kr.,
 
6. at afdeling 3, Klostervænget fritages for indbetaling til boligselskabets dispositionsfond for 1/3 af ydelserne vedrørende udamortiserede prioriteter af den oprindelige finansiering,
 
7. at afdeling 3, Klostervænget fritages for indbetaling af de pligtmæssige bidrag, og
 
8. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen vil efter renoveringen udgøre 797 kr./m²/år for de renoverede boliger.
 
 
Niels Dueholm og Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Niels Dueholm og Åse Kubel Høeg deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
 
Sagsfremstilling

Historik

Inddragelse og høring

Afdelingsmødet i afdeling 3, Klostervænget godkendte helhedsplanen den 26. oktober 2020 på et ekstraordinært møde. Af beslutningsgrundlaget fremgår rammen for helhedsplanen at være på 84.000.000 kr. Beslutningsgrundlaget fremgår af bilag nr. 2.
 
Afdelingsmødets godkendelse er en forudsætning for gennemførelse af helhedsplanen.
 

Beskrivelse

Afdeling 3, Klostervænget er beliggende syd for banen i Viborg og er opført i fire etaper med i alt 423 familie- og 10 ungdomsboliger. Helhedsplanen omfatter dog kun etape tre med 83 familieboliger, der er beliggende på Tulipanvej 6-12 samt Erantisvej 2. De 83 boliger fordeler sig i 5 blokke på henholdsvis 2 og 3 etager. Tulipanvej 4 er områdets beboerhus, som også er omfattet af helhedsplanen.
 
Afdelingen 3, Klostervænget er opført fra midt 1950’erne og indtil 2001. Etape 3 er opført i 1980.
 
Helhedsplan
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har udarbejdet en helhedsplan for renovering i etape tre i afdeling 3, Klostervænget.
 
Helhedsplanen indeholder:
  • Tilgængelighed med type 2 elevator i tre blokke på Tulipanvej.
  • Nye belægninger med ramper, som vil forbedre adgangsforholdene.
  • Alle boliger får nyt vand-, varme- og ventilationsanlæg samt nye køkkener og bad.
  • Alle boliger får nye vinduer og facaderne bliver isoleret.
  • 36 boliger får altaner.
  • Beboerhuset bliver udvidet og får nyt køkken, tilgængelig adgang og toilet.
 
Under renoveringsarbejderne vil det være nødvendigt at genhuse beboerne.
 
Helhedsplanen for etape tre i afdeling 3, Klostervænget er opdelt i arbejder, som er støttet af Landsbyggefonden samt ustøttede forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder:
  
 
Støttede arbejder
Ustøttede arbejder
Samlet
Opretning
34.060.000 kr.
 
 
Miljø
  2.575.000 kr.
 
 
Ombygning
10.214.000 kr.
 
 
Tilgængelighed
18.551.000 kr.
 
 
Forbedringer
 
15.122.000 kr.
 
Vedligeholdelse
 
14.878.000 kr.
 
I alt
65.400.000 kr.
30.000.000 kr.
95.400.000 kr.
 
Efter afdelingsmødets godkendelse er renoveringsrammen øget med 11.400.000 kr. (95.400.000 – 84.000.000 kr.). Anlægsøkonomiens fordeling for støttede arbejder fremgår af bilag nr. 3. og for de ustøttede arbejder af bilag nr. 4.
 
Finansiering og støtte fra Landsbyggefonden
Efter almenboligloven har Landsbyggefonden mulighed for at give tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån og yde særlig støtte som lån eller tilskud.
 
Renoveringen finansieres bl.a. ved lejeforhøjelser, kapitaltilførsel, brug af boligorganisationens trækningsret i Landsbyggefonden, driftsstøtte fra Landsbyggefonden samt fritagelse for indbetaling til boligselskabets dispositionsfond og pligtmæssige bidrag.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser, at de ikke anvender midler fra afdelingens henlæggelser til finansiering af helhedsplanen, da det ikke er alle boliger i afdelingen, som er omfattet af helhedsplanen.
 
Landsbyggefonden har udarbejdet en skitse til finansiering af helhedsplanen.
 
Støttede realkreditlån (Gruppe 1)
 65.400.000 kr.
Ustøttede realkreditlån (Gruppe 2)
 17.450.000 kr.
Fællespuljetilskud
   8.660.000 kr.
Trækningsret i Landsbyggefonden
   2.890.000 kr.
Kapitaltilførsel
   1.000.000 kr.
Samlede udgifter, støttede og ustøttede arbejder
 95.400.000 kr.
 
Fritagelse for indbetaling til dispositionsfond
Landsbyggefonden har I deres finansieringsskitse forudsat, at afdeling 3, Klostervænget fritages for indbetaling til Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs dispositionsfond efter afvikling af oprindelige realkreditlån, hvilket er 1/3 af ydelsen vedrørende afviklede prioriteter af den oprindelige finansiering. Fritagelsen svarer til 1.150.000 kr./år.
 
Landsbyggefonden har ligeledes i finansieringsskitsen forudsat, at afdeling 3, Klostervænget fritages for indbetaling af pligtmæssige bidrag. Fritagelsen svarer til 1.150.000 kr./år.
 
Fritagelserne er gældende indtil lånene er indfriet og påvirker boligselskabets egenkapital. Dispositionsfonden modtager ikke indbetaling fra afdeling 3 og boligselskabets trækningsret i Landsbyggefonden bliver reduceret, idet 60 % af de pligtmæssige bidrag går til trækningsretten.
 
Huslejeniveau
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser, at selvom renoveringsrammen er blev øget med 11.400.000 kr. påvirker det ikke huslejeniveauet, som blev godkendt af afdelingsmødet. Den gennemsnitlige husleje i afdeling 3, Klostervænget er i dag 760 kr./m²/år og gennemførelse af helhedsplanen betyder, at huslejen for de renoverede boliger i etape tre vil stige med 4,9% til 797 kr./m2/år. Huslejen vil blive reguleret over to år med 2,5% i 2023 og 2,4% i 2024.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg forventer, at de vil søge om skema B (påbegyndelse af renovering) ultimo 2021.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Behovet for kapitaltilførsel (sikring af huslejeniveauet) vil ifølge Landsbyggefonden udgøre 1.000.000 kr. Fordelt efter 1/5-ordningen medfører dette en kommunal andel på 200.000 kr.
 
Det er en forudsætning for kapitaltilførslen at Landsbyggefonden, boligorganisationen samt det berørte realkreditinstitut også medvirker.
 
Kommunegaranti
Ejendommens værdi er fastsat til 197.000.000 kr. Værdiansættelsen sker efter rentabilitetsprincippet.
 
Det er en forudsætning for Landsbyggefondens tilsagn, at kommunen garanterer for det støttede realkreditlån. Garantien omfatter den del af lånet, som har pantesikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi.
 
Værdiansættelsen sker efter en rentabilitetsberegning (markedsværdi), og er således uafhængig af de godkendte udgifter til arbejdernes udførelse. Det indebærer, at kommunen og Landsbyggefonden skal påtage sig garanti for hele lånet, hvis lånet placeres med en prioritet ud over 60%-grænsen.
 
For det støttede lån (gruppe 1 arbejder) forventes der et garantikrav på 34,42% af hovedstolen. Den kommunale garanti vil udgøre 22.511.000 kr., dog med en regaranti fra Landsbyggefonden på 50%.
 
Til finansiering af de ustøttede renoveringsarbejder skal afdeling 3, Klostervænget optage et ustøttet realkreditlån på 17.450.000 kr. til gruppe 2 arbejder. Långiver forventer ikke, at der skal stilles kommunegaranti for dette lån.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har søgt om, at det ustøttede realkreditlån får prioritet forud for det støttede lån. Forvaltningen vurderer, at det kan imødekommes, da en anden prioritering vil medføre en beløbsmæssig større risiko for kommunen, hvis garantien skulle blive effektiv. Uddybning og beregning af de økonomiske forhold fremgår af bilag nr. 5.
 
Skulle byrådet ikke ønske at fremme helhedsplanen/renoveringen fra Landsbyggefonden, vurderes det ikke, at renoveringen af de 83 almene boliger ville kunne gennemføres.

Juridiske og planmæssige forhold

Tulipanvej og Erantisvej i Viborg er omfattet af lokalplan nr. 164, For et område til boligformål ved Bellisvej, Brovej og Søndermarksvej.
Bilag

Sagsid.: 12/30623
Resume
Boligselskabet Viborg søger om byrådets anbefaling til Landsbyggefonden om tilsagn, skema A til en helhedsplan for renovering af afdeling 7, Digterparken II, kapitaltilførsel, kommunegaranti for realkreditlån samt godkendelse af den foreløbige husleje. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgning fra Boligselskabet Viborg med helhedsplan for afdeling 7, Digterparken II (Skema A), med en samlet anskaffelsessum på 103.609.000 kr., på betingelse af, at afdelingsmødet ligeledes godkender helhedsplanen, videresendes til Landsbyggefonden med byrådets anbefaling,
 
2. at der ydes kapitaltilførsel som lån til afdeling 7, Digterparken II med i alt 100.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i pulje til kapitaltilførselssager,
 
3. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af det støttede realkreditlån indtil 33.967.000 kr. til gruppe 1 arbejder, dog med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden,
 
4. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for ustøttet realkreditlån på 10.980.000 kr. til gruppe 2 arbejder,
  
5. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for ustøttet realkreditlån på 44.344.000 kr. til gruppe 3 arbejder,
 
6. at afdeling 7, Digerparken II i Boligselskabet Viborg kan optage et realkreditlån til kollektive råderetsarbejder,
 
7. at afdeling 7, Digterparken II fritages for indbetaling til boligselskabets dispositionsfond for 1/3 af ydelserne vedrørende udamortiserede prioriteter af den oprindelige finansiering,
 
8. at afdeling 7, Digterparken II fritages for indbetaling af de pligtmæssige bidrag,
 
9. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen vil efter renoveringen udgøre 801 kr./m²/år for de let renoverede boliger og 941 kr./m2/år for totalt renoverede boliger, og
 
10. at huslejestigninger over 5% ved tilvalg af kollektive råderetsarbejder godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgning fra Boligselskabet Viborg med helhedsplan for afdeling 7, Digterparken II (Skema A), med en samlet anskaffelsessum på 103.609.000 kr., på betingelse af, at afdelingsmødet ligeledes godkender helhedsplanen, videresendes til Landsbyggefonden med byrådets anbefaling,
 
2. at der ydes kapitaltilførsel som lån til afdeling 7, Digterparken II med i alt 100.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i pulje til kapitaltilførselssager,
 
3. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af det støttede realkreditlån indtil 33.967.000 kr. til gruppe 1 arbejder, dog med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden,
 
4. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for ustøttet realkreditlån på 10.980.000 kr. til gruppe 2 arbejder,
 
5. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for ustøttet realkreditlån på 44.344.000 kr. til gruppe 3 arbejder,
 
6. at afdeling 7, Digterparken II i Boligselskabet Viborg kan optage et realkreditlån til kollektive råderetsarbejder,
 
7. at afdeling 7, Digterparken II fritages for indbetaling til boligselskabets dispositionsfond for 1/3 af ydelserne vedrørende udamortiserede prioriteter af den oprindelige finansiering,
 
8. at afdeling 7, Digterparken II fritages for indbetaling af de pligtmæssige bidrag,
 
9. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen vil efter renoveringen udgøre 801 kr./m²/år for de let renoverede boliger og 941 kr./m2/år for totalt renoverede boliger, og
 
10. at huslejestigninger over 5% ved tilvalg af kollektive råderetsarbejder godkendes.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Inddragelse og høring

Det er en forudsætning for helhedsplanens gennemførelse, at afdelingsmødet i afdeling 7, Digterparken II godkender helhedsplanen. Boligselskabet Viborg oplyser, at afdelingsmødet på det ordinære møde den 7. september 2020 er blevet orienteret om helhedsplanen, men at den beboerdemokratiske proces først forventes at blive afsluttet primo 2021.

Beskrivelse

Afdeling 7, Digterparken II er beliggende på H.C. Andersens Vej som en randbebyggelse til Digterparken i Viborg og er opført i 1957 - 1958. Afdelingen består af 130 familie- og 2 ungdomsboliger, i alt 132 boliger, som fordeler sig i 4 ens blokke på 3 etager.
 
De bygningsmæssige problemstillinger i afdelingen består hovedsageligt af kuldebroer og manglende ventilation, hvilket medfører dårligt indeklima og skimmelsvamp i lejlighederne. Herudover har lejlighederne utidssvarende køkkener og badeværelser samt manglende tilgængelighed.
 
Afdeling 7, Digterparken II har i 2020 gennemført en tagrenovering.
 
Helhedsplan
Boligselskabet Viborg har udarbejdet en helhedsplan for renovering af afdeling 7, Digterparken II, som er et samlet tiltag for at fremtidssikre afdelingen.
 
Ingen boliger i afdeling 7, Digterparken II bliver nedlagt i forbindelse med helhedsplanen, men boligtyperne bliver generelt mindre, så der bliver flere toværelses lejligheder og færre tre- og fireværelses lejligheder. Antallet af etværelses lejligheder forbliver uændret.
 
Alle 132 boliger får nye facader med isolering, vinduer og døre samt ventilationsanlæg, hvilket boligselskabet kalder en let renovering. Af de 132 boliger bliver 18 ombygget til tilgængelige boliger med elevator, nye køkkener og badeværelser, disse boliger kalder boligselskabet en totalrenovering. Det vil blive nødvendigt at genhuse beboerne i de 18 lejligheder, som bliver totalrenoveret.
 
Udover arbejderne i helhedsplanen vil det også blive muligt for beboerne i de let renoverede boliger at tilvælge nye køkkener og badeværelser ved at anvende den kollektive råderet.
 
Boligselskabet Viborg har drøftet helhedsplanen med forvaltningen. Beslutningsgrundlaget fremgår af bilag nr. 2.
 
Helhedsplanen for afdeling 7, Digterparken II er opdelt i arbejder, som er støttet af Landsbyggefonden samt ustøttede forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder:
  
 
Støttede arbejder
Ustøttede arbejder
Samlet
Opretning
17.330.000 kr.
 
 
Ombygning
  5.950.000 kr.
 
 
Tilgængelighed
10.687.000 kr.
 
 
Forbedringer
 
59.004.000 kr.
 
Vedligeholdelse
 
10.638.000 kr.
 
I alt
33.967.000 kr.
69.642.000 kr.
103.609.000 kr.
 
Anlægsøkonomiens fordeling for støttede arbejder fremgår af bilag nr. 3.
 
Finansiering og støtte fra Landsbyggefonden
Efter almenboligloven har Landsbyggefonden mulighed for at give tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån og yde særlig støtte som lån eller tilskud.
 
Renoveringen finansieres bl.a. ved lejeforhøjelser, kapitaltilførsel, brug af boligorganisationens trækningsret i Landsbyggefonden, driftsstøtte fra Landsbyggefonden samt fritagelse for indbetaling til boligselskabets dispositionsfond og pligtmæssige bidrag.
 
Landsbyggefonden har udarbejdet en skitse til finansiering af helhedsplanen.
 
Støttede realkreditlån (Gruppe 1)
  33.967.000 kr.
Ustøttede realkreditlån (Gruppe 2)
  10.980.000 kr.
Ustøttede realkreditlån (Gruppe 3)
  44.344.000 kr.
Kapitaltilførsel
       500.000 kr.
Fællespuljetilskud
    2.640.000 kr.
Trækningsret i Landsbyggefonden
       880.000 kr.
Tilskud fra Energistyrelsen eller trækningsret
    3.000.000 kr.
Afdelingens henlæggelser
    5.600.000 kr.
Driftslån eller tilskud fra dispositionsfonden
    1.698.000 kr.
Samlede udgifter, støttede og ustøttede arbejder
103.609.000 kr.
 
Fritagelse for indbetaling til dispositionsfond
Landsbyggefonden har I deres finansieringsskitse forudsat, at afdeling 7, Digterparken II fritages for indbetaling til Boligselskabet Viborgs dispositionsfond efter afvikling af oprindelige realkreditlån, hvilket er 1/3 af ydelsen vedrørende afviklede prioriteter af den oprindelige finansiering. Fritagelsen svarer til 87.000 kr./år.
 
Landsbyggefonden har ligeledes i finansieringsskitsen forudsat, at afdeling 7, Digterparken II fritages for indbetaling af pligtmæssige bidrag. Fritagelsen svarer til 516.000 kr./år.
 
Fritagelserne er gældende indtil lånene er indfriet og påvirker boligselskabets egenkapital. Dispositionsfonden modtager ikke indbetaling fra afdeling 7 og boligselskabets trækningsret i Landsbyggefonden bliver reduceret, idet 60 % af de pligtmæssige bidrag går til trækningsretten.
 
Huslejeniveau
Boligselskabet Viborg oplyser, at huslejen i afdeling 7, Digterparken II i dag er inkl. vandforbrug og at den efter renoveringen vil blive opgjort ekskl. vandforbrug. På grund af den forskellige beregningsmodel vil huslejen for let renoverede boliger stige med ca. 19% og for totalt renoverede boliger vil huslejen stige med ca. 39%.
 
Boligselskabet Viborg oplyser, at det gennemsnitlige huslejeniveau i dag er 721 kr./m²/år inkl. vand og at det fremtidige gennemsnitlige huslejeniveau bliver henholdsvis 801 kr./m²/år for let renoverede boliger og 941 kr./m²/år for total renoverede boliger, dog uden vandforbrug.
 
Det er den enkelte lejer i de let renoverede boliger, som beslutter, om forbedringsarbejdet (kollektive råderet) skal udføres i lejemålet mod en lejeforhøjelse. Et tilvalg af nyt køkken eller badeværelse indebærer, at huslejen vil blive tillagt yderligere 450 kr./måned - 700 kr./måned afhængig af tilvalget.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Boligselskabet Viborg forventer, at de vil søge om skema B (påbegyndelse af renovering) i 2022.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Behovet for kapitaltilførsel (sikring af huslejeniveauet) vil ifølge Landsbyggefonden udgøre 500.000 kr. Fordelt efter 1/5-ordningen medfører dette en kommunal andel på 100.000 kr.
 
Det er en forudsætning for kapitaltilførslen at Landsbyggefonden, boligorganisationen samt det berørte realkreditinstitut også medvirker.
 
Kommunegaranti
Det er en forudsætning for Landsbyggefondens tilsagn, at kommunen garanterer for det støttede realkreditlån. Garantien omfatter den del af lånet, som har pantesikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi.
 
Værdiansættelsen sker efter en rentabilitetsberegning (markedsværdi), og er således uafhængig af de godkendte udgifter til arbejdernes udførelse. Det indebærer, at kommunen og Landsbyggefonden skal påtage sig garanti for hele lånet, hvis lånet placeres med en prioritet ud over 60%-grænsen.
 
For det støttede lån (gruppe 1 arbejder) forventer långiver et garantikrav på 100 % af hovedstolen. Den kommunale garanti vil udgøre 33.967.000 kr., dog med en regaranti fra Landsbyggefonden på 50%.
 
Til finansiering af de ustøttede renoveringsarbejder (gruppe 2 arbejder) skal afdeling 7, Digterparken II optage et ustøttet realkreditlån på 10.980.000 kr. med en forventet kommunegaranti på 23,78% svarende til 2.611.000 mio. kr.
 
Afdeling 7, Digterparken II skal også optage et ustøttet lån på 44.344.000 kr. til finansiering af gruppe 3 arbejder med en forventet kommunegaranti på 23,78% svarende til 10.545.000 kr. Gruppe 3 arbejder er manglende vedligeholdelsesarbejder, som Landsbyggefonden ikke støtter.
 
Endelig skal afdeling 7, Digterparken II også optage et ustøttet lån til finansiering af de kollektive råderetsarbejder. Dette lån vil være uden kommunegaranti.
 
Skulle byrådet ikke ønske at fremme helhedsplanen/renoveringen fra Landsbyggefonden, vurderes det ikke, at renoveringen af de 132 almene boliger ville kunne gennemføres. Uddybning og beregning af de økonomiske forhold fremgår af bilag nr. 4.

Juridiske og planmæssige forhold

Afdeling 7, Digterparken II er omfattet af lokalplan nr. 161.
Bilag

Sagsid.: 20/26988
Resume
I investeringsoversigten for 2020 er der afsat rådighedsbeløb til salg af bolig- og erhvervsgrunde. Det faktisk antal solgte bolig- og erhvervsgrunde i 2020 er gjort op, og der skal til disse søges frigivelse af rådighedsbeløb samt bevilling. Da der løbende gennem året sker salg af grunde, laves opgørelsen over nødvendige rådighedsbeløb samt bevillinger sidst på året for samtlige udstykningsområder.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives anlægsindtægtsbevilling på i alt 61.874.000 kr. med rådighedsbeløb på 63.131.000 kr. i 2020,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 560.000 kr. med rådighedsbeløb på 560.000 kr. i 2020, og
 
3. at nettoindtægten på 62.571.000 kr. i 2020 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Salg af grunde, boligformål” med 60.936.000 kr. og de resterende 1.635.000 kr. tillægges kassen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives anlægsindtægtsbevilling på i alt 61.874.000 kr. med rådighedsbeløb på 63.131.000 kr. i 2020,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 560.000 kr. med rådighedsbeløb på 560.000 kr. i 2020, og
 
3. at nettoindtægten på 62.571.000 kr. i 2020 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Salg af grunde, boligformål” med 60.936.000 kr. og de resterende 1.635.000 kr. tillægges kassen.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling
På det oprindelige budget for 2020 var der afsat indtægter fra salg af bolig- og erhvervsgrunde på i alt 91.550.000 kr. fordelt med 86.550.000 kr. til boliggrunde og 5.000.000 kr. til erhvervsgrunde.
  
Ud over det oprindelige budget er der til 2020 overført rådighedsbeløb til salg af grund til ungdomsboliger i Houlkær og salg af grund ved Middagshøjvej 48 – brofæstet på henholdsvis 4.330.000 kr. og 15.918.000 kr. (netto). Herudover er der frigivet 3.597.000 kr. af budgettet til salg af boliggrunde til finansiering af bevillinger til salg af diverse arealer og ejendomme i 2020 bl.a. salg af Gl. Vagt og Skabermøllevej 40.
 
Endelig er budgettet i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2020 nedsat med forventede manglede indtægter på 22.017.000 kr.
 
Af budgettet til salg af erhvervsgrunde er der frigivet 5.000.000 kr. til finansiering af bevillinger til andre formål (salg af diverse arealer og ejendomme) i 2020.
 
Det korrigerede budget for det samlede grundsalg udgør herefter (91.550.000 + 4.330.000 + 15.918.000 – 3.597.000 – 22.017.000 – 5.000.000) 81.184.000 kr.
 
Tabel 1
(1.000 kr.)
Oprindeligt budget
Budgetændringer i året
Korrigeret budget
Boliggrunde
86.550
-5.366
81.184
Erhvervsgrunde
5.000
-5.000
0
I alt
91.550
10.366
81.184

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Forvaltningen har lavet en opgørelse over det faktiske grundsalg for 2020 (indtil ultimo november måned).
 
Der er i sagen medtaget de nødvendige rådighedsbeløb og bevillinger til det salg, der indtil nu er sket med overtagelse i 2020, og hvor bevilling ikke allerede er givet.
 
Der er i 2020 solgt bolig- og erhvervsgrunde for 63.131.000 kr., som der søges rådighedsbeløb til i denne sag.
 
Der er forskel på størrelsen af bevillinger og rådighedsbeløb, fordi de 2 beløb ikke altid gives samtidig. Rådighedsbeløbet gives til et bestemt budgetår, hvor bevillingen kan dække en længere periode (f.eks. kan der være givet bevillinger til salg af grunde i et helt udstykningsområde, hvor rådighedsbeløbene gives i det enkelte budgetår, efterhånden som grundene sælges). Til de grunde, der er solgt i 2020 mangler der således at blive givet bevilling for 61.874.000 kr.
 
Boliggrunde
Der er i 2020 solgt i alt 121 boliggrunde.
 
Der er solgt 110 parcelhusgrunde samt 1 storparcel med overtagelse i 2020. Storparcellen er solgt til 884.520 kr.
 
Der forventes ikke solgt flere boliggrunde med overtagelse i den resterende del af 2020, idet handler, der er indgået så sent på året, typisk sker med overtagelse i det nye år (og derved først regnes med i salget i 2021).
 
Salget af kommunale byggegrunde til boligformål fordeler sig på en række udstykningsområder, som fremgår af nedenstående tabel 2:
 
Tabel 2
Område:
Parcelhusgrunde
Palleshøje (Viborg)
9
Arnbjerg 1. etape (Viborg)
1
Arnbjerg 2. etape (Viborg)
29
Arnbjerg 3. etape (Viborg)
22
Rosenvænget (Viborg)
2
Hindbærkrattet (Bjerringbro)
5
Bakkevej (Stoholm)
3
Krokusparken (Stoholm)
1
Egevej (karup)
1
Solvænget (Frederiks)
9
Nørreballe (Skals)
3
Skovbærvej (Rødkærsbro)
1
Egelundsparken (Ørum)
2
Fyrrevej (Ørum)
1
Rugvænget (Ørum)
1
Jernbanegade (Hammershøj)
1
Randersvej (Hammershøj)
1
Søparken 2. etape (Rødding)
7
Speltvænget (Løvel)
1
Kalkstensvej ((Mønsted)
4
Billingevej (Sparkær)
1
Søndervang (Mammen)
1
Rishøjen (Bjerregrav)
3
Tange Skovvej (Tange)
1
I alt parcelhusgrunde
110
Hvedevænget (Løvel)
1)11
I alt antal boliger
121
 
1) Salg af 1 storparcel til Hvedevænget Løvel ApS til opførsel af 11 boliger. 
 
 
Der har været tildelt reduktion i salgspris på i alt 15.000 kr. vedrørende 1 grund på Skovbærvej i Rødkærsbro, som følge af dårlige jordforhold på grunden.
 
Erhvervsgrunde
Der er på nuværende tidspunkt solgt to erhvervsgrunde for netto 567.000 kr., en i Frederiks, og en på Jørgens Alle i Bjerringbro. De solgte arealer udgør i alt 3.839 m2.
 
Det økonomiske resultat (bolig- og erhvervsgrunde)
Nedenstående tabel 3 viser budgetbeløbene, og det faktiske salg i 2020 (bolig og erhverv), hvortil der i sagen søges rådighedsbeløb.
 
Tabel 3
 
 
 
 
 
(1.000 kr.)
Opr. budget 2020
Korr. budget 2020
Salg af grunde i året
Mer/ mindre-
indtægt
Af salget er bevilling/ rådigheds-beløb frigivet
Salg af grunde – endnu ikke frigivet
Budget – endnu ikke frigivet
Boligformål
86.550
81.184
66.961
14.223
20.248
62.564
60.936
Erhvervsformål
5.000
0
567
-567
0
567
0
I alt
91.550
81.184
67.528
13.656
20.248
63.131
60.936
Udgift til admin. bidrag
0
0
-560
560
0
-560
0
I alt
91.550
81.184
66.968
14.216
20.248
*62.571
60.936
* Rådighedsbeløb, som frigives i denne sag (62.571.000 kr.)
 
I forbindelse med grundsalg registreres der et internt administrationsgebyr pr. solgte grund (til bl.a. skødeskrivning). Udgiften registreres under grundsalget, og udgør 560.000 kr. i 2020.
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/46328
Resume
Med henblik på fortsat salg af bolig- og erhvervsgrunde fastsætter byrådet årligt grundpriser og øvrige salgsvilkår for det følgende år. Med denne sag fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår for 2021. Der lægges op til en uddybning af vilkårene for så vidt angår grundens bæreevne.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, hvilke grundpriser og øvrige salgsvilkår for 2021, der skal indstilles til byrådets godkendelse, herunder
 
2. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om det indstilles til byrådet, at salgsvilkårene uddybes for så vidt angår afsnittet om grundens bæreevne, som det fremgår af bilag nr. 3,
 
3. at grundene fortsat udbydes med en på forhånd fastsat minimumspris.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Forvaltningen bemærker indledningsvis, at der efter dagsordenens udsendelse er udarbejdet et revideret bilag med visse justeringer af priserne på erhvervsgrunde i 2021. Bilaget indgår i sagen som nyt bilag nr. 7
 
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller herefter til byrådet,
 
1. at priser på boliggrunde i 2021 fastsættes som anført i bilag nr. 1,
 
2. at priser på erhvervsgrunde i 2021 fastsættes som anført i sagens nye bilag nr. 7,
 
3. at øvrige salgsvilkår for 2021 er som beskrevet i bilag nr. 3,
 
4. at salgsvilkårene uddybes for så vidt angår afsnittet om grundens bæreevne, som det fremgår af bilag nr. 3, og
 
5. at grundene fortsat udbydes med en på forhånd fastsat minimumspris.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Priser og vilkår
Grundpriserne er i Viborg Kommune fastsat til de mindstepriser, som fremgår af oversigterne i bilag nr. 1 vedr. boliggrunde og bilag nr. 2 vedr. erhvervsgrunde.
 
De øvrige salgsvilkår fremgår af bilag nr. 3.
 
Forvaltningen får stadig flere henvendelser fra købere af parcelhusgrunde, som ønsker kompensation med henvisning til jordbundsforholdene. I nogle tilfælde skyldes problemet, at grundejeren har antaget et tilbud om byggeri, som omfatter afgravning til en mindre dybde end den, der er nødvendig for at kunne sætte fundament. Normalt kræves afgravning til ca. 1 meters dybde, men nogle tilbud omfatter kun afgravning til f.eks. 30 centimeter. Den ikke-professionelle grundejer er ofte ikke opmærksom på dette, og dermed bliver byggeprojektet uundgåeligt dyrere end forudsat af grundejeren efter accept af tilbuddet. Grundejeren kontakter derefter kommunen og beder om kompensation, fordi salgsvilkårene indeholder et afsnit om ”speciel fundering” uden nærmere at definere, hvad der ligger i dette.
 
Efter forvaltningens opfattelse vil det være en god service over for grundkøberne af parcelhusgrunde at uddybe salgsvilkårene, så det fremover udtrykkeligt fremgår, at ”speciel fundering” ikke kommer på tale, så længe man ikke er under normal sokkeldybde på 1 meter. Det vil gøre det lettere for køberne på forhånd at gennemskue deres rettigheder. Denne gennemsigtighed vil samtidig betyde, at der kan spares tid i forhold til sagsbehandlingen af henvendelserne, fordi det på forhånd er fastlagt, hvornår vilkårenes bestemmelser om speciel fundering kan komme i spil.
 
Salgsvilkårene giver fortsat køber ret til at hæve handlen, hvis der kræves speciel fundering. I praksis har kommunen imidlertid også åbnet for muligheden for at alternativt at give køber et afslag i købesummen. Det er sket efter en konkret vurdering og efter politisk beslutning i den enkelte sag. Der lægges op til at indskrive denne mulighed i salgsvilkårene, men fortsat som en mulighed og ikke som en automatisk rettighed for køberen.
 
For at kunne hæve en handel eller opnå afslag i købesummen skal der juridisk være tale om en mangel af en vis væsentlighed og et beløb af en vis størrelse. Derfor foreslås det tydeliggjort, at ekstraudgifterne til speciel fundering skal beløbe sig til mere end 5 % af købesummen.
 
Ændringerne gælder kun parcelhusgrunde. Der har ikke været samme problematik i forhold til storparceller eller erhvervsgrunde. Her er aktørerne typisk professionelle i forhold til at gennemskue tilbud og vilkår. Derudover sælges erhvervsgrunde typisk til mere varierede formål end parcelhusgrunde, og eventuelle problemer vil oftere skulle løses ud fra en konkret vurdering.
 
Bilag nr. 3 indeholder de hidtidige salgsvilkår med forslag til tilføjelser skrevet ind med rødt.
 
Der er udarbejdet tegninger, der illustrerer eksempler på, hvornår køber kan påberåbe sig hæveadgang eller evt. få kompensation (bilag nr. 4-5). Der er endvidere udarbejdet en tabel med takster for kompensation for beregning af ekstraudgifterne pr. m3 jord/sand (bilag nr. 6). Det foreslås, at disse lægges på hjemmesiden. Alternativt kan de fremstå som bilag til salgsvilkårene.
 
Udbudsmåder
Kommunens salg af grunde sker i henhold til udbudsbekendtgørelsen, hvilket indebærer, at der er følgende muligheder:
 
Byrådet har hidtil fastsat minimumspriser, som grunden så er udbudt til. Denne metode muliggør, at kommunen umiddelbart kan sælge til højestbydende (hvis buddet opfylder minimumsprisen), når fristen er udløbet.
 
Byrådet kan også fastsætte en fast pris. Såfremt grundene udbydes med fast pris, kan der alligevel gives overbud. I så fald kan kommunen ikke umiddelbart sælge til højeste bud, men skal først give alle, der har budt, mulighed for at komme med et nyt bud.
 
Byrådet kan også undlade at fastsætte priser og udbyde med opfordring til at afgive et bud. I så fald kan der først indgås en handel efter byrådsgodkendelse af de enkelte salg.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 18/30316
Resume
På mødet den 26. februar 2020 bevilligede byrådet et årligt tilskud på 200.000 kr. i årene 2020, 2021 og 2022 til den internationale afdeling på Viborg private Realskole som bidrag til at sikre, at der ikke opstod et behov for en øget forældrebetaling. Da behovet for en ressourcetilførsel på 2,2 millioner til den internationale afdeling i 2020 er opnået i en kombination af 1.700.000 kr. i støtte fra erhvervslivet og egenfinansiering samt med henblik på at skabe mest mulig stabilitet i et langsigtet perspektiv, ansøger Viborg private Realskole om, at udbetalingen af det bevilligede tilskud fra Viborg Kommune udsættes til årene 2021, 2022 og 2023.
Indstilling
Kommunaldirektøren forslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg private Realskoles ansøgning godkendes, så det allerede bevilligede årlige tilskud på 200.000 kr. i årene 2020 – 2022 til den internationale afdeling udbetales i årene 2021 – 2023 med tilsvarende forskydning af finansieringen fra udviklingspuljen,
 
2. at tilskuddet i 2021 udbetales på baggrund af, at finansieringsbehovet på 2,2 millioner i 2020 er opnået, og
 
3. at udbetalingen af tilskuddet i henholdsvis 2022 og 2023 er betinget af, at finansieringsbehovet i henholdsvis 2021 og 2022 tilvejebringes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 09-12-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg private Realskoles ansøgning godkendes, så det allerede bevilligede årlige tilskud på 200.000 kr. i årene 2020 – 2022 til den internationale afdeling udbetales i årene 2021 – 2023 med tilsvarende forskydning af finansieringen fra udviklingspuljen,
 
2. at tilskuddet i 2021 udbetales på baggrund af, at finansieringsbehovet på 2,2 millioner i 2020 er opnået, og
 
3. at udbetalingen af tilskuddet i henholdsvis 2022 og 2023 er betinget af, at finansieringsbehovet i henholdsvis 2021 og 2022 tilvejebringes.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet bevilligede på mødet den 26. februar 2020 (link til sag nr. 18 i byrådet den 26. februar 2020) et årligt tilskud på 200.000 kr. i årene 2020 – 2022 til den internationale afdeling på Viborg private Realskole som bidrag til at sikre, at der ikke opstod behov for en øget forældrebetaling.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Viborg private Realskole åbnede i 2010 den internationale afdeling, VpR International (i dag Viborg International School), med støtte fra det private erhvervsliv. Etableringen af den internationale afdeling var en vigtig del af Viborg Kommunes vision fra 2009 om at kunne tilbyde børn af internationale forældre eller af forældre med et internationalt mindset et sammenhængende internationalt pasnings- og skoletilbud fra børnehave til. Målsætningen er at bidrage til, at lokale virksomheder og institutioner kan tiltrække og fastholde den nødvendige kvalificerede arbejdskraft inklusiv tiltrækning af højtkvalificerede internationale medarbejdere fra ind- og udland.
 
I 2015 åbnede Viborg Katedralskole en IB-linje (International Baccalaureate), og med etableringen af en international gruppe i børnehave Bulderby i 2018 blev visionen om et sammenhængende internationalt tilbud en realitet.
 
Da den internationale afdeling startede i 2010, var det med et elevtal på ca. 25 elever, hvor det i dag – trods 2020s ind- og udrejserestriktioner – er på 65 – 70 elever. Denne udvikling og stigende søgning har resulteret i en række udfordringer, som ikke eksisterede de første år. Kombinationen af flere elever og en stigning i antallet af elever med en regulær international baggrund betyder, at der er brug for flere og andre ressourcer. Større klasser og flere trin i samme klasse betyder, at der er et stor behov for differentieret undervisning grundet aldersspændet i den enkelte klasse kombineret med elevernes forskellige kompetenceniveau og baggrunde. For at kunne imødekomme dette behov og sikre en kvalificeret og kvalitativ undervisning har VpR International øget antallet af lærere og ansat en leder på fuldtid.
 
For at kunne opretholde det nuværende undervisnings- og medarbejderniveau og dermed fortsat sikre en god og holdbar international afdeling har Viborg private Realskole siden 2019 haft behov for en årlig ressourcetilførsel på 2,2 millioner.
 
Med støtte fra nogle få virksomheder lykkedes det i 2019 at tilvejebringe 1.550.000 millioner i ekstern finansiering. I februar 2020 lå der tilsagn om en samlet støtte fra erhvervslivet på henholdsvis 1.725.000 kr. i 2020 og 1.125.000 kr. i 2021. Den realiserede eksterne støtte eksklusiv det bevilligede tilskud på 200.000 kr. fra Viborg Kommune til den internationale afdeling i 2020 er på 1.700.000 kr. Det resterende beløb op til de 2,2 millioner dækker Viborg private Realskole selv. Kombineret med et ønske om at skabe mest mulig stabilitet i et langsigtet perspektiv ansøger Viborg private Realskole om, at det årlige tilskud på 200.000 kr. i årene 2020 – 2022, som byrådet bevilligede på mødet den 26. februar 2020, i stedet bevilliges for og udbetales i årene 2021 – 2023. Tilskuddet er bevilliget som bidrag til, at den internationale afdelings forældrebetaling ikke øges og er givet under forudsætning af bidraget fra erhvervslivet.
 
Viborg private Realskole har modtaget positive tilkendegivelser fra lokale virksomheder om at yde økonomisk støtte i skoleårene 2021/2022 og 2022/2023. I forhold til behovet for en årlig ressourcetilførsel på 2,2 million ligger der på nuværende tidspunkt tilkendegivelser på støtte på i alt 1,3 millioner i 2021 og 500.000 kr. i 2022. Disse beløb er inklusiv det bevilligede årlige tilskud på 200.000 kr. fra Viborg Kommune.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

I henhold til friskoleloven §23 kan der ydes tilskud til nedbringelse af skolepenge.

Sagsid.: 20/2819
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd – herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at byrådet tager stilling til mødelisten.
Beslutning i Byrådet den 16-12-2020
Mødelisten blev godkendt.
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde i december måned 2014 (link til sag nr. 6 i byrådet den 17. december 2014) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis byrådet godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 
Det bemærkes, at sagen vedrører både aktiviteter for den sidste del af 2019 samt kendte aktiviteter for 2020.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Bilag