You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 26. april 2023 kl. 17:00

Mødested Multisalen/rådhuset
Udvalg Byrådet
Mødedeltagere Ulrik Wilbek, Mads Panny, Mette Nielsen, Eva Pinnerup, Martin Sanderhoff, Birthe Harritz, Marianne Aaris Andersen, Birgith B. Langballe, Marianne Gaardsdal, Stine Isaksen, Aksel Rosager Johansen, Leo Nørgaard, Malena Møller Mortensen, Peter Juhl, Lise Bertelsen, Sofie Ringgaard Schøning, Steffen Drejer, Stine Damborg, Torsten Nielsen, Pia Viller Arendt, Kurt Mosgaard, Kurt Johansen, Frederik Houmann Thuesen, Lars Mogensen, Johannes Vesterby, Niels Jørgen Ottesen, Lone Kastberg, Kim Dongsgaard, Katrine Fusager Rohde, Anders Jensen
Fraværende Anders Bertel
Bemærkninger Marianne Aaris Andersen forlod mødet kl. 18.30 efter behandlingen af sagerne 1-13.

Sagsid.: 21/11909

Resume

I forbindelse med at Lasse Christiansen (B) har anmodet om at udtræde af Bevillingsnævnet, skal byrådet foretage udpegning af nyt medlem til Bevillingsnævnet.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,
 
1. at Frederik Houmann Thuesen (V) erstatter Lasse Christiansen (B) som medlem Bevillingsnævnet for den resterende del af byrådsperioden.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Stine Isaksen stillede ændringsforslag om:
at Marianne Tøttrup (R) erstatter Lasse Christiansen (B) som medlem Bevillingsnævnet for den resterende del af byrådsperioden.
 
For ændringsforslaget stemte 3, Stine Isaksen, Marianne Gaardsdal og Aksel Rosager Johansen.
Imod stemte 27 (Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe, Venstres byrådsgruppe og den Socialdemokratiske byrådsgruppe
 
Indstillingen fra borgmesteren blev herefter godkendt.
 
Marianne Gaardsdal, Stine Isaksen og Aksel Rosager Johansen stemte imod.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Ifølge hidtidig praksis har byrådet foretaget udpegning af 4 politiske medlemmer til Bevillingsnævnet. Herudover består nævnet af en repræsentant for politiet samt 2 medlemmer udpeget efter indstilling fra hhv. Horesta og 3F.
 
I forbindelse med byrådets konstituerende møde den 15. december 2021 (link til sag nr. 21 i byrådet den 15. december 2021) foretog byrådet udpegning af Lasse Christiansen (B) som medlem af Bevillingsnævnet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Lasse Christiansen (B) har meddelt, at han ønsker at udtræde af Bevillingsnævnet, og byrådet skal på den baggrund foretage udpegning af et nyt medlem.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Udpegningen har virkning for den resterende del af byrådsperioden
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 21/25272

Resume

I forbindelse med at Marianne Gaardsdal (F) har anmodet om at udtræde af bestyrelsen for STU, skal byrådet foretage udpegning af nyt medlem til bestyrelsen.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,
 
1. at Elo Nielsen erstatter Marianne Gaardsdal (F) som medlem af bestyrelsen for STU for den
resterende del af byrådsperioden.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra borgmesteren godkendes.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

I forbindelse med byrådets konstituerende møde den i december 2021 (link til sag nr. 66 i byrådet den 15. december 2021) foretog byrådet udpegning af Marianne Gaardsdal (F) som medlem af bestyrelsen for STU.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Marianne Gaardsdal (F) har meddelt, at hun ønsker at udtræde af bestyrelsen for STU, og byrådet skal på den baggrund foretage udpegning af et nyt medlem.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Udpegningen har virkning for den resterende del af byrådsperioden.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 21/17038

Resume

I forbindelse med at et af de fra forvaltningen udpegede medlemmer af Handicaprådet er fratrådt sin stilling i Viborg Kommune, skal byrådet foretage udpegning af et nyt medlem.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,
 
  1. at familie og rådgivningschef Sigrid Andersen erstatter tidligere familie- og rådgivningschef Mette Kierkegaard, som medlem af Handicaprådet.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra borgmesteren godkendes.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Handicaprådet i Viborg Kommune er sammensat af repræsentanter for handicaporganisationerne samt henholdsvis 3 byrådsmedlemmer og 4 medlemmer fra den kommunale forvaltning.
 
Byrådet foretog på sit møde den 26. januar 2022 (sag nr. 4) udpegning af blandt andet de 4 medlemmer fra den kommunale forvaltning, herunder tidligere familie- og rådgivningschef Mette Kierkegaard.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Mette Kierkegaards fratræden som familie- og rådgivningschef og Sigrid Andersens tiltræden i den samme stilling pr. 1. marts 2023 giver anledning til ændring i forvaltningens repræsentation i Handicaprådet for Viborg Kommune.
 
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 23/3614

Resume

Sagen vedrører frigivelse af anlægsmidler afsat i budgettet 2023-2026 til etablering af køkkener til frokostordninger i dagtilbud. Der søges om frigivelse af 1.625.000 kr.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø, foreslår at Børne og Ungdomsudvalget beslutter, at
 
  1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.625.000 kr. til kontoen Etablering af køkkener til frokostordninger i dagtilbud med rådighedsbeløb i 2023, og
 
  1. at udgiften på 1.625.000 kr. i 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen Etablering af køkkener til frokostordninger i dagtilbud

Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 29-03-2023

Børne og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.625.000 kr. til kontoen Etablering af køkkener til frokostordninger i dagtilbud med rådighedsbeløb i 2023, og
 
  1. at udgiften på 1.625.000 kr. i 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen Etablering af køkkener til frokostordninger i dagtilbud

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

På anlægsbudgettet for 2023-2026 er i 2023 afsat budget til etablering af køkkener til frokostordninger i dagtilbud.
 
Byrådet godkendte på mødet den 14. december 2022 (link til sag nr. 3 på byrådsmødet den 14. december 2022) at finansiere den resterende merudgift  til samling af institutioner i Frederiks på 458.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb på 2.083.000 kr. i 2023 til etablering af køkkener i frokostordninger i dagtilbud. Der er derfor 1.625.000 kr. tilbage på kontoen Etablering af køkkener til frokostordninger i dagtilbud.

Inddragelse og høring

Ledelsen på den selvejende institution Overlund Børnecenter har været involveret i planløsning og indretning i forbindelse med renovering af produktionskøkkenet.

Beskrivelse

Anlægsbevillingen skal bruges til at forbedre arbejdsmiljøforholdene i køkkener i daginstitutioner ifb. med frokostordninger.
Hovedpunktet i bevillingen er at renovere produktionskøkkenet i den selvejende institution Overlund Børnecenter.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 22/23554

Resume

Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 38 til Spildevandsplan 2019 (Afskærende ledning mellem Tindbæk og Hjorthede).
 
Tillægget skaber mulighed for etablering af en afskærende spildevandsledning mellem Tindbæk og Hjorthede, og den dimensioneres således, at Hammershøj Renseanlæg senere kan nedlægges.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 38 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt,
 
2. at bilag 4 Behandling af høringssvar og indsigelser sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2023

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 38 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt,
 
2. at bilag 4 Behandling af høringssvar og indsigelser sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 5. september 2022 til den 31. oktober 2022. Der er modtaget 3 høringssvar i høringsperioden, hvor det ene er en samling af 7 borgere.
 
Det første høringssvar udtrykker bekymring om afgrøder og om, hvorvidt ledningens placering er mulig.
 
Det andet høringssvar stiller krav til, at ledningen ikke må påvirke skoven på ejers grund.
 
Det tredje høringssvar stiller krav til ledningens placering og søger information om erstatning og servitutter. Slutteligt stilles spørgsmål til økonomi og kapacitet på Bjerringbro renseanlæg.
 
Høringssvarene er alle adresseret i forbindelse med informationsmøde afholdt af Energi Viborg Vand og forvaltningen for alle lodsejere langs ledningstracéet.
 
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af planforslaget.
 
Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 3 og 4.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 38 til Spildevandsplan 2019 (Tindbæk-Hjorthede) danner grundlag for etablering af en afskærende spildevandsledning mellem Tindbæk og Hjorthede. Den afskærende ledning dimensioneres således, at Hammershøj Renseanlæg senere kan nedlægges, og spildevandet fremover kan renses på Bjerringbro Renseanlæg.
 
Tillægget omfatter et ledningstracé for en trykledning mellem de eksisterende pumpestationer på Gl. Randersvej 7 i Tindbæk, 8850 Bjerringbro, og Ilsøvej i Hjorthede, 8850 Bjerringbro. Ledningen planlægges langs Gl. Randersvej, langs den private fællesvej Jordemodervej og over nogle private markarealer.
 
Oversigtskort med placering af ledningen fremgår af bilag 1.
 
Tillægget med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 38 til Spildevandsplan 2019 (Tindbæk-Hjorthede)
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.
 

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at etablering af trykledningen er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.
 

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter love om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screening er vedlagt planforslaget i den digitale planportal.
 
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.
 

Økonomi

Udgifter til at etablere trykledningen afholdes af Energi Viborg Vand A/S.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Anlægsarbejdet ønskes udført i 2024.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 23/4542

Resume

Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 38 til Spildevandsplan 2019 (Afskærende ledning mellem Tindbæk og Hjorthede).
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 38 til Spildevandsplan 2019 (Afskærende ledning mellem Tindbæk og Hjorthede), hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2023

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 38 til Spildevandsplan 2019 (Afskærende ledning mellem Tindbæk og Hjorthede), hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 38 til Spildevandsplan 2019 (Afskærende ledning mellem Tindbæk og Hjorthede) danner grundlag for etablering af en afskærende spildevandsledning mellem Tindbæk og Hjorthede. Den afskærende ledning dimensioneres således, at Hammershøj Renseanlæg senere kan nedlægges, og spildevandet fremover kan renses på Bjerringbro Renseanlæg.
 
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.
 
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
  • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
  • Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.
 
Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 38 til Spildevandsplan 2019 (Afskærende ledning mellem Tindbæk og Hjorthede) vil ovenstående være opfyldt, hvis byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.
 
Det drejer sig om følgende:
  • etablering af spildevandsledning
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtagne tillæg.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 22/35196

Resume

Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 47 til Spildevandsplan 2019 (Udvidelse af Mammen Mejeri).
 
Tillægget danner grundlag for at udvide kloakoplandet i Mammen, og for at Mammen Mejeris udvidelse kan tilsluttes spildevands- og regnvandskloakken i byen. Den nye bebyggelse får med dette tillæg tilslutningsmulighed. Samtidig skal der anlægges nye ledningstracéer samt udvides eksisterende regnvandsbassin.
 

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 47 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2023

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 47 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 2. december 2022 til den 27. januar 2023.
Der er ikke modtaget høringssvar.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 47 til Spildevandsplan 2019 skaber mulighed for at udvide kloakoplandet i Mammen, og for at Mammen Mejeris udvidelse kan tilsluttes spildevands- og regnvandskloakken i byen.
 
Med tillægget optages nyt område som separat kloak i gældende spildevandsplan. I tillægget udlægges forventede placeringer af nye spildevandsanlæg, herunder ledningstracéer og udvidelse af et eksisterende regnvandsbassin.
 
Spildevands- og regnvandsledninger udvides på hovedkloakken. Regnvand fra udvidelsen ledes til eksisterende regnvandsbassin på Søndervand 51F. Herfra ledes det til andet regnvandsbassin på Mammen Byvej 27. Dette bassin ønskes udvidet, og der skal etableres ledning mellem de to bassiner.
 
Oversigtskort med afgræsning af det planlagte kloakopland samt placeringer af spildevandsanlæg fremgår af bilag 1.
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.
 

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at oprettelse af nyt kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter love om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal.
 
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.

Økonomi

Udgifter til at etablere regn- og spildevandsledninger og udvidelse af regnvandsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.
 
Udgifter til etablering, omlægning, drift og vedligehold af interne kloakanlæg afholdes af grundejer. Ny udvidelse vil skulle betale tilslutningsbidrag ved tilslutning.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Anlæg af ledninger og udvidelse af regnvandsbassin forventes påbegyndt i 2024.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 23/3957

Resume

Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 47 til Spildevandsplan 2019 (Udvidelse af Mammen Mejeri).

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 47 til Spildevandsplan 2019 (Udvidelse af Mammen Mejeri), hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2023

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 47 til Spildevandsplan 2019 (Udvidelse af Mammen Mejeri), hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 47 til Spildevandsplan 2019 (Udvidelse af Mammen Mejeri) danner grundlag for at udvide kloakoplandet i Mammen, og for at Mammen Mejeris udvidelse kan tilsluttes spildevands- og regnvandskloakken i byen. Den nye bebyggelse får med dette tillæg tilslutningsmulighed. Samtidigt skal der anlægges nye ledningstracéer samt udvides eksisterende regnvandsbassin.
 
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.
 
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
  • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
  • Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.
 
Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 47 til Spildevandsplan 2019 (Udvidelse af Mammen Mejeri) vil ovenstående være opfyldt, hvis byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.
 
Det drejer sig blandt andet om følgende:
  • etablering af spildevandsledninger
  • etablering af regnvandsledninger
  • udvidelse af regnvandsbassin
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtagne tillæg.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 22/22710

Resume

Der foreligger et udkast til forslag til tillæg nr. 96 til Kommuneplan 2017-2029, som indeholder en revideret retningslinje for den overordnede planlægning for vindmøller i Viborg Kommune med tilhørende miljørapport.
 
Forslag til tillæg nr. 96 til Kommuneplan 2017-2029 og miljørapporten for tillæg nr. 96 foreslås sendt i høring.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Forslag til tillæg nr. 96 til Kommuneplan 2017-2029 for vindmøller med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
2. at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2023

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Forslag til tillæg nr. 96 til Kommuneplan 2017-2029 for vindmøller med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
2. at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget,
med tilføjelse af, at den understregede tekst i miljørapportens afsnit om Dyre- og planteliv samt biologisk mangfoldighed (s. 13) indarbejdes:
 
Eftersom kommuneplantillæg nr. 96 ikke udpeger konkrete områder, kan påvirkningen af dyre- og planteliv, herunder trækfugle som sangsvane og sædgæs og flagermus samt den biologiske mangfoldighed ikke vurderes på dette grundlag. En vurdering af den påvirkning der kan påføres på dyre- og planteliv samt den biologiske mangfoldighed er således nødsaget til at bero på en konkret vurdering, når der planlægges for et konkret vindmølleprojekt. Disse vurderinger vil naturligvis inddrage tidligere foretagne vurderinger vedrørende andre vindmølleprojekter i det omfang sagerne er sammenlignelige mht. geografi og naturindhold. Det kan f.eks. være inddragelse af en vurdering af konsekvenserne for taigasædgæs, som DCE foretog i 2020 i forbindelse med et daværende projekt for opstilling af vindmøller ved Vinge.
 

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingerne fra hhv. Klima- og Miljøudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Johannes Vesterby stemte imod.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 21. april 2021 (link til sag nr. 2 i byrådet 21. april 2021) at der skulle igangsættes udarbejdelse af et kommuneplantillæg med mål, retningslinjer mv. for vindmøller, og at der kan tages stilling til igangsætning af enkeltprojekter, når forslaget til kommuneplantillægget er vedtaget og sendt i høring.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 24. august 2022 (link til sag nr. 20 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 24. august 2022) at igangsætte planlægning for vindmøller i Viborg Kommune, herunder planlægning for en revision af kommuneplanens retningslinje for vindmøller, at igangsætte idéfasen samt afholde et borgermøde i forbindelse med idéfasen.
 
Byrådet besluttede den 14. december 2022 (link til sag nr. 6 i byrådet 14. december 2022) at fortsætte planlægningen for en revision af kommuneplanens retningslinje for vindmøller og godkendte notat med behandling af høringssvar fra idéfasen.
 
Parallelt med kommuneplantillægget for vindmøller foregår planlægningen af to konkrete vindmølleprojekter ved Tjele (Viborg Go Green) og øst for Sundstrup. Byrådet besluttede den 14. december 2022 (link til sag nr. 8 i byrådet 14. december 2022) bl.a., at vindmølle-projekterne ved Tjele (Viborg Go Green) og øst for Sundstrup skulle indgå som en del af Fase 1 for vedvarende energianlæg. Byrådet har den 14. marts 2023 (link til sag nr. 4 i byrådet den 14. marts 2023) igangsat planlægning for vindmøller øst for Sundstrup.
 
 

Inddragelse og høring

Der har været afholdt en samlet idéfase for planlægning for vindmøller i perioden 1. september til den 6. oktober 2022 med henblik på at indkalde forslag til indholdet i overordnet planlægning for vindmøller i Viborg Kommune. Der blev holdt et borgermøde den 14. september 2022.
 

Beskrivelse

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til tillæg nr. 96 til Kommuneplan 2027-2029, der er i bilag 1. Miljørapport for tillæg nr. 96 til Kommuneplan 2017-2029 er i bilag 2.
 
Kommuneplantillægget er et tematillæg for vindmøller i Viborg Kommune. Det opdaterer kommuneplanens hidtidige retningslinje 4 for vindmøller, så retningslinjen tilpasses fremskridt inden for vindmølleteknologien samt ændret lovgivning og de politiske mål for produktion af vindmøllestrøm, som har ændret sig siden kommuneplanens eksisterende retningslinje for vindmøller, blev vedtaget. De nationale mål for produktion af vedvarende energi på land er bl.a. skærpet, ligesom Klimaplan 2022-2050 for Viborg Kommune indeholder mål om, at elproduktionen fra vedvarende energianlæg er lige så stor som elforbruget i kommunen på årsbasis. Dette kan bl.a. ske ved etablering af vindmøller.
 
Modsat eksisterende retningslinje for vindmøller udlægger kommuneplantillæg nr. 96 ikke konkrete områder til vindmøller. I stedet udpeges negative områder, hvor der som udgangspunkt ikke kan etableres vindmøller, og der udpeges neutrale områder, hvor
der kan etableres vindmøller i det omfang, det er foreneligt med andre arealinteresser. Ansøgning om opstilling af vindmøller og planlægning for vindmøller vil bero på en konkret vurdering.
 
Kommuneplantillægget indeholder et opdateret sæt af retningslinjer for forskellige typer af vindmøller, herunder vindmøller på over 25 meter og vindmøller på 25 meter eller derunder. Vindmøller på 25 meter eller derunder betegnes også som husstandsmøller.
 
Retningslinjerne vedrører bl.a. forholdet til andre arealinteresser, nabobeboelser og landskabelige, natur- og jordbrugsmæssige samt kulturhistoriske værdier.
 
Af hensyn til flagermusbestanden i Viborg Kommune er det indarbejdet i planen, at der som udgangspunkt ikke kan opstilles store vindmøller indenfor 2,5 kilometer omkring indgangene til Daubjerg og Mønsted kalkgruber. Derudover kan der bl.a. stilles yderligere krav til ansøgning om vindmøller indenfor en 5 km zone omkring indgangene til kalkgruberne.
 
Der skal i den kommende tid tages stilling til planlægning for flere konkrete ansøgninger om vindmøller. Retningslinjen for vindmøller er grundlag for behandling af ansøgningerne.
 

Borgermøde

Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget, da der er tale om en overordnet plan, der ikke udlægger konkrete områder til vindmøller.
 

Miljøvurdering

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 24. august 2022 (link til sag nr. 20 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 24. august 2022), at kommuneplantillægget skulle miljøvurderes, og at forvaltningen kunne træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kom væsentlige høringssvar i idéfasen.
 
Ved høring af berørte af myndigheder forud for afgrænsningen af indholdet i miljørapporten indkom der høringssvar fra Viborg Stift og Herning Kommune. De indkomne høringssvar fra berørte myndigheder er medtaget i miljørapporten.
 
Miljørapporten konkluderer samlet set, at den overordnede planlægning for vindmøller ikke giver anledning til væsentlige påvirkninger. Kommuneplantillæg nr. 96 udpeger dog neutrale og negative områder for vindmøller, hvorfor en vurdering af den påvirkning et konkret vindmølleprojekt kan påføre vil ske ved miljøvurdering af det konkrete projekt eller den konkrete planlægning.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Hvis byrådet godkender planforslaget med henblik på 8 ugers høring, vil planforslaget blive offentliggjort i perioden fra primo maj 2023 til primo juli 2023.
 
Hørrigssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk i september 2023 med henblik på endelig vedtagelse.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen vurderer, at planforslaget har principiel betydning for kommunen, da der er tale om en overordnet retningslinje i kommuneplanen for placering og udformning af vindmøller, både vindmøller på over 25 meter og vindmøller på 25 meter eller derunder, til produktion af vedvarende energi, og planen har dermed betydning for kommunens grønne omstilling. Planforslaget og miljørapporten skal derfor vedtages af byrådet.
 
Bilag

Sagsid.: 22/8749

Resume

Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 40 til Spildevandsplan 2019. Tillægget danner grundlag for, at renseanlæg beliggende i Ulbjerg, Skals, Bjerregrav, Løvel, Vammen og Fiskbæk kan nedlægges, samt at spildevandet fra de nedlagte renseanlæg kan overføres til Viborg Centralrenseanlæg.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 40 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
2. at bilag 4 Behandling af høringssvar og indsigelser sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2023

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 40 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt, og
 
2. at bilag 4 Behandling af høringssvar og indsigelser sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Energi Viborg Vand A/S og Viborg Kommune har tidligere undersøgt forskellige scenarier for omlægning af renseanlægsstrukturen i den nordlige del af kommunen.
 
På baggrund af Klima- og Miljøudvalgets behandling af sagen den 19. september 2019 (link til sag nr. 14 i Klima- og Miljøudvalget den 19. september 2019) udarbejdede Energi Viborg Vand A/S et notat, som skulle belyse de økonomiske og tekniske konsekvenser ved forskellige scenarier. Udvalget besluttede efterfølgende den 4. juni 2020 (link til sag nr. 12 i Klima- og Miljøudvalget den 4. juni 2020) at igangsætte habitatkonsekvensvurderinger af følgende scenarier:
  1. Nyt renseanlæg øst for Skals med udledning til Skals Å (A2)
  2. Transport af spildevandet til Viborg Centralrenseanlæg (C)
 
Notatets øvrige scenarier blev ikke fundet fordelagtige.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede den 26. april 2022 (link til sag nr. 14 i Klima- og Miljøudvalget den 26. april 2022) at igangsætte planlægning og myndighedsbehandling for overførsel af spildevandet fra den nordlige del af Viborg Kommune til Viborg Centralrenseanlæg.
 
På baggrund af byrådets beslutning den 16. november 2022 (link til sag nr. 4 i byrådet den 16. november 2022) har Tillæg nr. 40 til Spildevandsplan 2019 samt tilhørende miljørapport været i offentlig høring.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget samt tilhørende miljørapport har været i offentlig høring fra den 18. november 2022 til den 13. januar 2023.
 
Forvaltningen har, i forbindelse med den offentlige høring, holdt et møde med Nørreådalens Strategigruppe, hvor Energi Viborg Vand A/S var repræsenteret.
 
Der er modtaget 13 høringssvar, hvor det ene er en samling af 17 høringssvar.
 
Randers Kommune samt Norddjurs Kommune, Byg og Miljø, har indsendt høringssvar vedrørende indhold af miljørapporten med tilhørende Natura 2000 konsekvensvurdering. De mener, rapporten skal indeholde en redegørelse vedrørende miljøfarlige stoffer.
 
De resterende høringssvar udtrykker bekymring omkring miljøfarlige stoffer i Nørreåen på arealer tilstødende Nørreå samt i grundvandet ved Løvskal Vandværk og Tindbæk Vandværk. Der udtrykkes ønske om, at tillægget ikke vedtages, da et nyt renseanlæg bør placeres i den nordlige del af kommunen og dermed i samme vandopland, som spildevandet kommer fra.
 
Ud af de 13 høringssvar udtrykker 5 af dem støtte til omlægningen af renseanlægsstrukturen, som beskrevet i tillægget.
 
På baggrund af høringssvarene har forvaltningen udvidet miljørapporten og Natura 2000 konsekvensvurderingen med afsnit og konklusion om miljøfarlige stoffer.
 
Rapporten konkluderer, at udledningen fra Viborg Centralrenseanlæg i dag og efter udbygningen ikke vil medføre forringelser af tilstanden eller forhindre målopfyldelse i de nedstrøms målsatte vandløb. Den opdaterede del af Miljørapporten fremgår af bilag 5. og den opdaterede del af Natura 2000 konsekvensvurderingen fremgår af bilag 6.
 
Høringssvarene samt forvaltningens behandling af høringssvar fremgår af bilag 3 og bilag 4. Udover opdatering af miljørapport med tilhørende Natura 2000 konsekvensvurdering er det forvaltningens vurdering, at høringssvarene ikke giver anledning til ændring af tillægget.
 

Beskrivelse

Omlægningen af renseanlægsstrukturen i Viborg Kommune blev vedtaget i 2019 sammen med nuværende Spildevandsplan, og der arbejdes løbende på centralisering af rensningen. I samarbejde med Viborg Kommune har Energi Viborg Vand A/S udarbejdet dette tillæg, der konkretiserer omlægningen.
 
Ældre, små og udtjente renseanlæg rundt om i kommunen skal nedlægges, og spildevandet fra disse skal centraliseres på Viborg Centralrenseanlæg.
 
Centralisering giver robusthed og effektiv spildevandsrensning og giver bedre muligheder for at tilføje nye rensningsteknologier, hvis kravene til rensning ændres.
 
Ud af de 5 overvejede scenarier blev der, på baggrund af screening og vurdering af påvirkning på Natura 2000 områder, besluttet at gå videre med det beskrevne scenarie. Endvidere viste det udvalgte scenarie sig at være mest omkostningseffektivt, da Viborg Centralrenseanlæg under alle omstændigheder skal udvides.
 
Udvidelsen kan etableres indenfor renseanlæggets nuværende areal.
 
Efterfølgende er der blevet udarbejdet en miljørapport og tilhørende Natura 2000 konsekvensvurdering. Her konkluderes, at planforslaget ikke vil påvirke de nedstrøms vandområder væsentligt.
 
Tillægget beskriver, hvilke vilkår Energi Viborg Vand A/S kan forvente:
 
  • i en ny udledningstilladelse for Viborg Centralrenseanlæg,
     
  • ved etablering af transportledninger,
     
  • i udledningstilladelser for fælleskloakkens regnbetingede udløb ved de renseanlæg, der nedlægges.
 
Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte spildevandsledninger fremgår af bilag 1.
 
Tillægget med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 40 til Spildevandsplan 2019 (Overførsel af spildevand fra nordområdet til Viborg Centralrenseanlæg).
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.
 

Miljøvurdering

Forvaltningen har fået udarbejdet en miljørapport med tilhørende Natura 2000 konsekvensvurdering. Det konkluderes, at planforslaget ikke påvirker de nedstrøms vandområder væsentligt. Dette gælder både for næringsstoffer, miljøfarlige stoffer, vandføring, bilag IV arter og Natura 2000 områder.
 
I øvrigt vil Hjarbæk Fjord blive positivt påvirket af det afkoblede spildevand.

Økonomi

Udgifter til omlægning af renseanlægsstrukturen afholdes af Energi Viborg Vand A/S.
 

Alternativer

Der holdes fast i den nuværende renseanlægsstruktur. Derudover vil der være mindre robusthed i spildevandsystemet ift. fremtidig erhvervsudvikling, hvis den nuværende renseanlægsstruktur fastholdes.
 
Konsekvensen ved at vælge dette alternativ er, at belastningen af recipienter i nordområdet ikke vil blive mindsket.
 

Tidsperspektiv

Omlægning af renseanlægsstrukturen vil blive påbegyndt, efter den er blevet politisk vedtaget. Omlægningen vil forløbe over flere år. Der vil i forbindelse med nedlægning af de enkelte renseanlæg samt etablering af ledningstracé skulle udarbejdes tillæg til spildevandsplanen.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 22/32487

Resume

Klima- og Miljøudvalget skal godkende Viborg Kommunes rolle i etablering af et kystvandråd for den centrale del af Limfjorden.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget godkender Viborg Kommunes rolle i etablering af et kystvandråd med det vedlagte kommissorium,
 
2. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen Statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2023 forhøjes med 3.998.000 kr. med rådighedsbeløb i 2023,
 
3. at udgiften på 3.998.000 kr. i 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2024 på kontoen Statsligt finansierede vand- og naturprojekter Ramme,
 
4. at anlægsindtægtsbevilling til kontoen Statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2023 forhøjes med 3.998.000 kr. med rådighedsbeløb i 2023,
 
5. at indtægten på 3.998.000 kr. i 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 682.000 kr. i 2023 og på 3.316.000 kr. i 2024.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2023

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget godkender Viborg Kommunes rolle i etablering af et kystvandråd med det vedlagte kommissorium,
 
2. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen Statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2023 forhøjes med 3.998.000 kr. med rådighedsbeløb i 2023,
 
3. at udgiften på 3.998.000 kr. i 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2024 på kontoen Statsligt finansierede vand- og naturprojekter Ramme,
 
4. at anlægsindtægtsbevilling til kontoen Statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2023 forhøjes med 3.998.000 kr. med rådighedsbeløb i 2023,
 
5. at indtægten på 3.998.000 kr. i 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 682.000 kr. i 2023 og på 3.316.000 kr. i 2024.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede på sit møde den 22. juni 2022 (link til sag nr. 5 i byrådet den 22. juni 2022), at Viborg Kommune, på baggrund af de meget store kvælstofreduktionskrav i oplandet til Hjarbæk Fjord og Viborg Kommunes igangværende projekt for fjorden, opfordrer miljøministeren til, at et af de kommende kystvandråd placeres i oplandet til Hjarbæk Fjord.
 
Viborg Kommune har endvidere overfor Limfjordsrådet tilbudt at byde ind med Hjarbæk Fjord som område for et kystvandopland. Limfjordsrådet besluttede på sit møde den 10. juni 2022, at Limfjordsrådet bemyndiger formandskabet, Viborg Kommune samt evt. andre relevante Limfjordskommuner til at definere rammerne for en fælles ansøgning om et kystvandråd. Dette arbejde har afventet Miljøstyrelsens offentliggørelse af kriterier for udvælgelse af kystvandråd.
 
Kriterierne blev offentliggjort af Miljøstyrelsen den 22. august 2022 med frist for ansøgning om et kystvandråd den 7. oktober 2022 (link til Kystvandråd 2022-2023 (mst.dk)).
 
På den baggrund besluttede Viborg Kommune og Limfjordsrådets formandskab at søge om oprettelse af et kystvandråd for Limfjordens centrale del (link til Kystvandråd - den centrale del af Limfjorden). Ved Limfjordens centrale del forstås vandområdeplanernes delområde 157: Bjørnsholm Bugt, Riisgårde Bredning, Lovns Bredning og Skive Fjord og delområde 158: Hjarbæk Fjord.
 

Inddragelse og høring

På baggrund af de politiske beslutninger i Viborg Kommune og Limfjordsrådet har Limfjordsrådet sammen med de 10 oplandskommuner (Ikast- Brande, Silkeborg, Herning, Holstebro, Mariagerfjord, Randers, Rebild, Skive, Vesthimmerland og Viborg) indbudt interessenter til at deltage i et lokalt partnerskab om et kystvandråd (Kystvandråd - den centrale del af Limfjorden).
 

Beskrivelse

Baggrund

I Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug har et flertal i Folketinget bl.a. afsat midler til udviklingstiltag for at reducere landbrugets klima- og miljøbelastning. I udkastet til vandområdeplanerne 2021-2027 omsættes disse ambitioner i et udviklingsspor for kystvande, hvori indgår lokalt funderede analyser, forstået som nedsættelse af kystvandråd. Analyserne skal bidrage til grundlaget for, ved genbesøget af planerne i 2023/24, at tage stilling til håndtering af evt. resterende indsatsbehov.
 
Kystvandrådene skal bidrage med lokal viden og har til opgave sammen med anerkendte eksperter at klarlægge kystvandets væsentligste udfordringer for at opnå målopfyldelse samt udarbejde kvalificerede forslag til et indsatsprogram, der sikrer målopfyldelse i kystvandet, jf. EUs vandrammedirektiv. I forbindelse med Landbrugsaftalen blev det besluttet at gennemføre en second opinion, som bl.a. består af en revurdering af kvælstofindsatsbehov og håndtering af resterende indsatsbehov for fjernelse af kvælstof i et genbesøg af vandområdeplanerne i 2023/24. Resultaterne fra kystvandrådets arbejde vil ligeledes kunne indgå i genbesøget af vandområdeplanerne.

Ansøgning om oprettelse af kystvandråd

Af Miljøstyrelsens annoncering fremgår, at kommunale myndigheder kan ansøge om at nedsætte et kystvandråd på opfordring af en eller flere interessenter.
 
På den baggrund og med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning udarbejdede forvaltningen sammen med Limfjordsrådets formandskab og sekretariat en ansøgning til Miljøstyrelsen om oprettelse af et kystvandråd for den centrale del af Limfjorden (bilag 1 og 2).
 
Der er desuden drøftet et oplæg til aftale med eksperter fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, DTU Aqua og DHI om en række analyser, der kan ligge til grund for kystvandrådets arbejde.
 
Ansøgningen blev imødekommet af Miljøstyrelsen den 1. februar 2022 (bilag 3 og 4). Forvaltningen har for at kunne overholde tidsfristerne underskrevet tilsagnsbrevet.
 
Miljøstyrelsen har bevilget et budget på 3.998.000 kr. til arbejdet. I første omgang 1.546.136,59 kr. Det resterende beløb forventes tildelt efter vedtagelsen af Finanslov 2023. Viborg Kommune er formelt set projektejer og skal i den sammenhæng bl.a. administrere den økonomi, der er forbundet med projektet.
 
I alt har 4 kommuner Ringkøbing-Skjern Kommune, Varde Kommune, Odense Kommune og Viborg Kommune opnået tilsagn.

Kommissorium for kystvandrådet

Forvaltningen har i samarbejde med Limfjordsrådets sekretariat og med udgangspunkt i ansøgningen til Miljøstyrelsen (bilag 1 og 2) udarbejdet et kommissorium for kystvandrådets arbejde (bilag 5).
 
Af kommissoriet fremgår, at Limfjordsrådet er politisk styregruppe, Limfjordsrådets sekretariat har projektledelsen, og at arbejdet i kystvandrådet faciliteres af et sekretariat bestående af repræsentanter fra Limfjordsrådets sekretariat og Viborg Kommunes forvaltning. Kommunale teknikere fra de involverede kommuner og teknikere indstillet af kystvandrådets medlemmer vil sammen med sekretariatet og centrale personer/projektledere fra de involverede vidensinstitutioner indgå i en teknikergruppe. Det forudsættes, at deltagende kommunale teknikere og teknikere indstillet af kystvandrådets medlemmer har betydelig indsigt i fagområder, som er relevante for teknikergruppens opgaver, og at mindst ét medlem repræsenterer jordbrugserhverv.
 
Inden aflevering til Miljøstyrelsen den 1. november 2023 præsenteres kystvandrådets oplæg for forvaltningerne i de involverede kommuner og Limfjordsrådet.
 
Det er ikke tidsmæssigt muligt at gennemføre politisk behandling i 10 kommuner inden 1. november 2023. Der udarbejdes derfor et oplæg til efterfølgende politisk behandling i kommunalbestyrelserne i de involverede kommuner, inden projektet formelt afsluttes 31. december 2023.

Sammensætning af kystvandråd

Kystvandrådene skal bestå af et partnerskab med op til 20 medlemmer fra interesseorganisationer og -foreninger, som har lokal tilknytning til kystvandet og derfor kan sikre inddragelse af lokal viden og forankring.
 
Miljøstyrelsen har udstukket de overordnede rammer for hvilke organisationer og foreninger, der kan være medlem. Det begrænser sig til:
  1. Relevante landsdækkende og lokale erhvervsorganisationer
  2. Repræsentanter for forsyningsselskaberne i oplandet
  3. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser
  4. Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.
 
Forvaltningen har sammen med Limfjordsrådets formandskab og sekretariat, på baggrund af de indkomne henvendelser og i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer, peget på et kystvandråd med 19 medlemmer. Sammensætningen af rådet fremgår af bilag 6.

Sammenhæng til Hjarbæk Fjord arbejdsgruppen

Der er et betydeligt overlap mellem opgaverne i Hjarbæk Fjord arbejdsgruppen og et kommende kystvandråd for den centrale del af Limfjorden. Derfor besluttede arbejdsgruppen på sit seneste møde en kobling til et eventuelt kystvandråd samt en revideret tidsplan for gruppens arbejde. Se anden sag på dagsordenen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Såfremt kystvandrådets arbejde med lokale indsatsprogrammer skal vurderes og evt. indarbejdes i genbesøget af Vandområdeplanerne 2021-2027, skal kystvandrådenes bidrag afleveres til Miljøstyrelsen senest den 1. november 2023.
 
Efter modtagelse gennemgås kystvandrådenes analyser og alternative indsatsprogrammer mhp. at indgå i den samlede revurdering (second opinion) af kvælstofreguleringen.
 
Ellers skal kystvandrådene senest den 31. december 2023 sende en samlet analyse og evaluering til Miljøstyrelsen.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 23/7306

Resume

Den selvejende institution Houlkær Hallen søger om godkendelse af om- og udbygningsprojekt og i forlængelse heraf om frigivelse af kommunalt anlægstilskud, kommunegaranti for kreditforeningslån og drifts- og lokaletilskud til de nye faciliteter, når de står klar i 2025.

Indstilling

Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at den selvejende institution Houlkær Hallens forslag til om- og udbygning af hallen godkendes,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 11.614.000 kr. til kontoen Udvikling af idræts- og fritids faciliteter i Houlkær med rådighedsbeløb på 7.326.000 kr. i 2023 og 4.288.000 kr. i 2024, 
 
3. at udgiften på 7.326.000 kr. i 2023 og 3.000.000 kr. i 2024 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2023/2024 til projektet og det resterende rådighedsbeløb i 2024 på 1.288.000 kr. finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen Pulje til investeringer i renovering og nybyggeri i selvejende idrætshaller i 2024,
 
4. at det godkendes, at der bevilges kommunegaranti til Houlkær Hallens optagelse af et fastforrentet kreditforeningslån i Kommunekredit på max. 10.886.000 kr. i overensstemmelse med de retningslinjer, som Byrådet godkendte på mødet 19. april 2017, og
 
5. at der bevilges deponering i 2024 svarende til lånoptagelsen i Kommunekredit på max. 10.886.000 kr. finansieret af budgetpuljen i 2024 under finansforskydninger til deponering, og
 
6. at det godkendes, at der indgås lejeaftale mellem den selvejende idrætshal Houlkær Hallen og Viborg Kommune om leje af areal, hvorpå nybyggeriet opføres, i en 30-årig periode med virkning fra 1. juli 2023, og
 
7. om merudgiften til drifts- og lokaletilskud til aktiviteter i de nye faciliteter i Houlkær Hallen efter gældende retningslinjer for tilskud til selvejende idrætshaller i Viborg Kommune, som udgør 250.000 kr. i 2024 og 600.000 kr. i 2025, skal indarbejdes i budgetforslag for 2024-2027. 

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 28-03-2023

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at den selvejende institution Houlkær Hallens forslag til om- og udbygning af hallen godkendes,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 11.614.000 kr. til kontoen Udvikling af idræts- og fritids faciliteter i Houlkær med rådighedsbeløb på 7.326.000 kr. i 2023 og 4.288.000 kr. i 2024, 
 
3. at udgiften på 7.326.000 kr. i 2023 og 3.000.000 kr. i 2024 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2023/2024 til projektet og det resterende rådighedsbeløb i 2024 på 1.288.000 kr. finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen Pulje til investeringer i renovering og nybyggeri i selvejende idrætshaller i 2024,
 
4. at det godkendes, at der bevilges kommunegaranti til Houlkær Hallens optagelse af et fastforrentet kreditforeningslån i Kommunekredit på max. 10.886.000 kr. i overensstemmelse med de retningslinjer, som Byrådet godkendte på mødet 19. april 2017, og
 
5. at der bevilges deponering i 2024 svarende til lånoptagelsen i Kommunekredit på max. 10.886.000 kr. finansieret af budgetpuljen i 2024 under finansforskydninger til deponering, og
 
6. at det godkendes, at der indgås lejeaftale mellem den selvejende idrætshal Houlkær Hallen og Viborg Kommune om leje af det areal, hvorpå nybyggeriet opføres, i en 30-årig periode med virkning fra 1. juli 2023, og
 
7. at merudgift til drifts- og lokaletilskud til aktiviteter i de nye og dermed udvidede faciliteter i Houlkær Hallen, som efter gældende retningslinjer for tilskud til selvejende idrætshaller i Viborg Kommune udgør 250.000, - kr. i 2024 og 600.000, - kr. i 2025, efter tidligere praksis indgår i udvalgets videre budgetforslag for 2024 2027.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget godkendes.
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet har i budgettet for 2023 til 2026 afsat i alt 10.326.000 kr. til om- og udbygningen af Houlkær Hallen.
 
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sidst sagen på mødet i august 2022 (link til sag nr. 3 i Kultur- og Fritidsudvalget 9. august 2022), hvor udvalget besluttede at forhøje bevilling med 1.288.000 kr. til 11.614.000 kr. til dækning af forøgede udgifter som følge af prisstigninger på byggerier. Merudgiften finansieres af pulje til investeringer i idrætshaller.
 
Til mødet i udvalget 25. oktober 2022 havde Houlkær Hallen fremsendt orientering om projektets status, herunder at det sendes i licitation primo 2023.
 
I forhold til ansøgning om kommunegaranti for kreditforeningslån kan oplyses, at Byrådet i april 2017 (link til sag nr. 20 i Byrådet 19. april 2017) besluttede at godkende, at praksis ændres, således at Viborg Kommune kan stille kommunegaranti for kreditforeningslån optaget af selvejende institutioner i forbindelse med anlægsprojekter, idet det forudsættes, at lånet optages i henhold til følgende retningslinjer:
 
Overordnet skal det sikres, at der er et helt afgørende lokalt engagement i hvert enkelt projekt og dette kan f.eks. vurderes ud fra om projektet er økonomisk bæredygtigt og det forudsættes altid, at der er en væsentlig egenfinansiering via egen kapital, indsamlede midler, eget arbejde m.v.
 
Forvaltningen vurderer i hvert enkelt tilfælde om der er behov for ekstern vurdering af projektets økonomiske bæredygtighed og der kan her inddrages ekstern rådgiver. Udgangspunktet er her, at såfremt der er behov for at inddrage ekstern rådgiver vælges det revisionsfirma, som på tidspunktet har revisionsaftale med Viborg Kommune, idet der i aftale med dette revisionsfirma vil være aftalt prisniveau for særlige opgaver af denne karakter.
 
Den selvejende institution skal dokumentere, at det ikke er muligt at medfinansiere projektet via kreditforeningslån i kendte kreditforeninger. Dokumentation skal foreligge i form af mindst to skriftlige afslag fra kreditforeninger.
 
Viborg Kommune kommunegaranti stilles for lån optaget af den selvejende institution (ansøger).
 
Lånet optages som fastforrentet lån i Kommunekredit.
 
Viborg Kommune beregner den økonomiske fordel, der er for den selvejende institution og i forlængelse heraf fastsættes institutionens betaling til Viborg Kommune. Denne betaling modregnes i de kommunale driftstilskud, som udbetales i Kultur- og Fritidsudvalgets regi.
 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Houlkær Hallen har i februar 2023 afholdt licitation på projektet, og der foreligger nu endelig ansøgning fra den selvejende institution, hvor der ansøges om:
 
  • Godkendelse af projekt for om- og udbygning af Houlkær Hallen.
  • Frigivelse af anlægsudgiftsbevilling på i alt 11.614.000 kr. til projektet.
  • Kommunegaranti for kreditforeningslån til projektet på 10.886.000 kr.
  • Drifts- og lokaletilskud til nye faciliteter, når de tages i brug i august 2024.

Projektet:

Det bygges hal 2 gymnastikhal, ny foyer, centerfaciliteter og fitness-lokaler. Samlet anlægssum på 25 mio. kr. Byggeriet opfylder såvel de idrætsmæssige krav til hal 2 og til gymnastikfaciliteter og indebærer samtidig en løsning, der inkorporeres med det eksisterende byggeri med god sammenhæng og funktionalitet med fin æstetik både ude og inde.

Finansieringsplan:

Den samlede anlægssum beløber sig til 25 mio. kr., som foreslås finansieret således:
 
Anlægsbevilling fra Viborg Kommune
11.614.000 kr.
Egenfinansiering
2.500.000 kr.
Lånefinansiering, kreditforeningslån
10.886.000 kr.
Samlet finansiering
25.000.000 kr.
 

Kommunegaranti:

Der ansøges om kommunegaranti for kreditforeningslån på 10.886.000 kr. To afslag på kreditforeningslån uden kommunegaranti er vedhæftet ansøgningen, jfr. Viborg Kommunes retningslinjer i forbindelse med ansøgning om kommunegaranti i forbindelse med selvejende idrætshallers anlægsprojekter. Dette indebærer, at lånet i givet fald optages i kommunekredit på de vilkår, der er anført ovenfor, jfr. Byrådets beslutning på mødet 19. april 2017.

Drifts- og lokaletilskud:

Der ansøges om drifts- og lokaletilskud jfr. Viborg Kommunes retningslinjer for tilskud til selvejende idrætshaller. Der søges om tilskud, som netto udgør 630.000 kr.
Det er Houlkær Hallens vurdering, at der samlet vil være aktiviteter, der beløber sig til 700.000 kr. samt driftstilskud til hal og fitness, som udgør 130.000 kr. Herfra fratrækkes lokaletilskud, der pt. ydes til leje af Viborg Gymnasiums hal, som udgør 200.000 kr., og den samlede nettomerudgift er herefter 630.000 kr. i et helt driftsår.
Der planlægges efter, at de nye faciliteter tages i brug 1. august 2024, og merudgiften i 2024 til drifts- og lokaletilskud er derfor 262.000 kr.
Det bemærkes, at der i forbindelse med tidligere halprojekter tilsvarende er budgetteret  midler til dækning af drifts- og lokaletilskud (eksempler: VGF-centret, Hald Ege Fritidscenter og Viborg Syd Idrætscenter).

Lejeaftale:

I forbindelse med projektets realisering er det en forudsætning for finansieringen, at der indgås lejeaftale med den selvejende institution Houlkær Hallen om leje af arealet, hvor bygningen placeres i en 30-årig periode. Det bemærkes, at tilsvarende model er anvendt i en lang række tidligere projekter, hvor selvejende idrætshaller o.lign. har etableret byggerier på kommunale arealer, og hvor en del af finansiering tilvejebringes via kreditforeningslån.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Projektet realiseres i 2023 og 2024 med forventet ibrugtagning 1. august 2024. 
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Det foreslåede rådighedsbeløb på i alt 11.614.000 kr. finansieres ved forbrug af anlægsbevilling til idrætsfaciliteter i Houlkær, som udgør 10.326.000 kr. og 1.288.000 kr. fra pulje til investeringer i idrætshaller, jfr. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på mødet 9. august 2022.
 
Houlkær Hallens lånoptagelse med kommunegaranti i Kommunekredit kræver, at Viborg Kommune deponerer et beløb svarende til lånoptagelsen på max. 10.886.000 kr. Der er afsat en budgetpulje under finansforskydninger til finansiering af deponering i forbindelse med selvejende hallers eksterne lånoptagelse.
 
Forøget drifts- og lokaletilskud er beregnet til at udgøre 630.000 kr. Byrådet har behandlet tilsvarende ansøgninger tidligere og her er området tilført driftsbevilling til drifts- og lokaletilskud fastsat i henhold til Viborg Kommunes tilskudsmodel for tilskud til selvejende idrætshaller.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 22/38687

Resume

Sagen vedrører aftalegrundlag for afregning af Viborg Kommunes tilgodehavende hos Tinghallen a/s og Paletten ved afslutning af om- og udbygningen af Tinghallen.

Indstilling

Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller,
 
1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter muligt aftalegrundlag for Tinghallen a/s og Palettens afregning af Viborg Kommunes tilgodehavende ved afslutningen af om- og udbygningen af Tinghallen, idet det samlede tilgodehavende, der er opgjort til 21.636.000 kr. foreslås afdraget til Viborg Kommune over 20 år, idet yderligere vilkår drøftes. Udvalgets indstilling i sagen videresendes til behandling i Byrådet.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 28-03-2023

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at Viborg Kommunes tilgodehavende hos Tinghallen a/s og Paletten i forbindelse med om- og udbygning af Tinghallen og Paletten, afvikles over 20 år, idet formandskabet for Kultur- og Fritidsudvalget inviterer Tinghallen a/s til møde vedr. aftale mellem Viborg Kommune og Tinghallen a/s. Endeligt aftalegrundlag i forhold til Tinghallen a/s og Paletten skal foreligge til sagens behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget, og
 
2. Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiges til at godkende den endelige aftale med Tinghallen a/s og Paletten, jfr. beslutningens 1. at.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Forud for sagens behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget er der udsendt et bilag Notat vedr. Tinghallen a/s afvikling af Viborg Kommunes tilgodehavende i forbindelse med om- og udbygning af Tinghallen (aftalegrundlag). Dette kan ses som nyt bilag nr. 1 til sagen.
 
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.
 
Herudover indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet,
 
3. at Notat vedr. Tinghallen a/s afvikling af Viborg Kommunes tilgodehavende i forbindelse med om- og udbygning af Tinghallen (aftalegrundlag), (nyt bilag nr. 1) godkendes med tilføjelse om,
 
4. at Tinghallens bidrag til renovering af køkken reduceres med 1.250.000 kr., således at beløbet udgør 1.850.000 kr., som over 20 år svarer til 92.500 kr. pr. år.,
 
5. at tilbagebetaling starter fra den 1. juli 2024, og
 
6. at Paletten afdrager i alt 1.584.000 kr. over 20 år med en årlig betaling på 79.200 kr.
 
 
Ulrik Wilbek deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingerne fra hhv. Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Aksel Rosager Johansen undlader at stemme.
 
Lise Bertelsen og Ulrik Wilbek deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede på mødet i maj 2018 (link til sag nr. 8 i byrådet 16. maj 2018), at om- og udbygningen af Tinghallen realiseres og i forlængelse heraf gives anlægsudgifts- og anlægsindtægtsbevilling til projektet.
 
Det forudsættes her, at Tinghallen a/s bidrager med 8.636.000 kr. til dækning af udgift til etablering af øverste balkon/tribuneafsnit med tilhørende lounge m.m., og herudover forudsættes, at Tinghallen a/s og Paletten samlet bidrager med 9.900.000 kr., som finansieres af fonde og investorer m.fl. Det bemærkes, at både Tinghallen a/s og Paletten vedkender sig dette forhold.
 
Byrådet besluttede på mødet i oktober 2021 (link til sag nr. 8 i byrådet 06. oktober 2021), at bevilge 3,0 mio. kr. til renovering af Tinghallens køkken.
 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Om- og udbygningen af Tinghallen har været en kompliceret proces, som er realiseret i perioden fra 2018 til det afsluttes engang i løbet af 2023.
 
Forvaltningen har derfor kontaktet Tinghallen a/s og Paletten vedrørende indbetaling/aftaler om afregning af kommunens tilgodehavende.
 
Det samlede tilgodehavende kan opgøres således:
 
Tinghallen a/s, egenfinansiering af balkon og lounge
8.636.000 kr.
Paletten og Tinghallen a/s, egenfinansiering via fonde og investorer
9.900.000 kr.
Tinghallen, egenfinansiering af merudgift i forbindelse med renovering, udvidelse og forbedring af Tinghallens køkken
3.100.000 kr.
Samlet tilgodehavende for Viborg Kommune
21.636.000 kr.
 
Forvaltningen har drøftet afvikling af Viborg Kommunes tilgodehavende med Tinghallen a/s og Paletten.
 
Tinghallen a/s oplyser, at Tinghallens økonomi er presset efter flere års covid-19-nedlukninger, og at man derudover ikke er lykkedes med at få bevillinger fra fonde og investorer, således som det var forudsat.
 
Tinghallen a/s anerkender, at der foreligger aftale om, at Tinghallen a/s skal dække merudgifter i forbindelse med renovering og udvidelse af Tinghallens køkken. Merudgiften vedrører bl.a. etablering af vareelevator, udvidelse af køkken med køl og frys, inventar til køkken m.m.
 
Tinghallen a/s ønsker, at beløbet, som skulle indsamles via fondsbidrag og som udgør 9,9 mio. kr., fordeles mellem Tinghallen a/s og Paletten.
 
Forvaltningen har drøftet model for afvikling af kommunens tilgodehavende med Tinghallen a/s, som oplyser, at man ønsker en 20-årig rentefri aftale med ligelig fordeling af tilgodehavendet og om muligt først med start i 2025.
 
Paletten oplyser tilsvarende, at Paletten også har en stram økonomi efter den langvarige covid-19-nedlukning, og man er heller ikke her lykkedes med at indsamle tilstrækkelig fondsbidrag m.m.
Paletten anerkender, at Paletten derfor skal afvikle en del af Viborg Kommunes tilgodehavende og afventer forhandling herom.
 
På baggrund af tilbagemeldingerne fra Tinghallen a/s og Paletten kan opstilles følgende model:
 
Betaling for balkon m.v. samt merudgift vedr. køkken:
 
På baggrund af tilsagn fra Tinghallen a/s om afregning af Viborg Kommunes tilgodehavende kan opstilles følgende:
Betaling for øverste balkon/tribuneafsnit
8.636.000 kr.
Betaling af merudgift vedr. renovering og udvidelse af køkken m.v.
3.100.000 kr.
Tinghallen afdrager 100 %
11.736.000 kr.
 
 
 
Det årlige beløb i 20 år excl. renter udgør herefter 587.000 kr.
 
Betaling vedr. manglende fondsbidrag m.m.
På baggrund af tilsagn fra Paletten og Tinghallen a/s foreslås, at der indgås aftaler om afdrag af i alt 9.900.000 kr. fordelt mellem Paletten og Tinghallen a/s. Det årlige afdrag excl. renter beløber sig herefter til 495.000 kr.
 
Fordelingen mellem Paletten og Tinghallen a/s kan opgøres efter antal m2, anlægsudgift, omsætning og driftsforhold. Beregninger viser en fordeling med et spænd, hvor Paletten bidrager med 14-18 % og Tinghallen a/s bidrager med 82-86 % og en fordeling af det kommunale tilgodehavende på 9.900.000 kr. kan tage udgangspunkt heri.
Forvaltningen bemærker, at en evt. aftale bør gælde fra og med 2024, og at der skal tages stilling til, om der skal tilskrives rente i forbindelse med en afdragsmodel.
 
Der foreligger som anført tilsagn fra både Palettens og Tinghallen a/s´ bestyrelse om at indgå i aftale om afdrag af tilgodehavende over 20 år. Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning vedr. aftalevilkår, indhentes skriftlige tilsagn fra Paletten og Tinghallen a/s, som kan foreligge til Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen.
 
Når Byrådet har taget stilling til model for afviklingen af gældsposten, vil forvaltningen færdigforhandle aftaler med Paletten og Tinghallen a/s til endelig godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget.
 
Det kan herudover oplyses, at Tinghallen a/s igangsætter proces med henblik på at få myndighedsgodkendelse til at øge kapaciteten i store sal, hvilket også kan forbedre Tinghallen a/s´ indtægtsgrundlag.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Endelig aftale med Tinghallen a/s og Paletten behandles i Kultur- og Fritidsudvalget 2. halvår 2023.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Ved at afvikle gælden over en årrække, vil den budgetlagte indtægt mangle i kommunens regnskab i år. Til gengæld vil der skulle udbetales godt 1 mio. kr. mindre i kommunalt tilskud hvert år i 20 år gældende fra aftalens ikrafttræden, hvilket igen indebærer, at Kultur- og Fritidsudvalgets budget i samme periode kan reduceres med godt 1 mio. kr. årligt. De bevillingsmæssige konsekvenser heraf er medtaget i den efterfølgende sag på mødet i dag, hvor hele projektets økonomi (dvs. også udgiftssiden) bliver behandlet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 22/38687

Resume

Om- og udbygningen af Tinghallen afsluttes endelig senere i 2023. Sagen vedrører afslutning af byggesagen med foreløbigt anlægsregnskab og deraf følgende bevillingsmæssige forhold.
Når anlægsarbejderne senere på året er helt færdige, vil der efterfølgende blive aflagt et endeligt regnskab for byrådet. 

Indstilling

Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår,
 
1. at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
2. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen Tingpladsen, Viborg Sport og Event forhøjes med 16,693 mio. kr. med rådighedsbeløb på 14,586 mio.kr. i 2023,
 
3. at anlægsindtægtsbevillingen på samme konto nedsættes med 18,536 mio.kr. med rådighedsbeløb på 19,075 mio.kr. i 2023, og
 
4. at netto merudgiften på (14,586 mio.kr. + 19,075 mio.kr.) 33,661 mio.kr.  i 2023 finansieres af kassebeholdningen (idet de 21,636 mio.kr. vil tilgå kassen løbende over en 20-årig periode),
 
5. at driftsbevillingen på politikområdet Kultur nedsættes i 20 år med beløb svarende til Paletten og Tinghallen a/s´ afdrag på Viborg Kommunes tilgodehavende fra og med 2024, og
 
6. at anlægsregnskabet afsluttes endeligt i en senere sag til byrådet, idet der fortsat mangler færdiggørelse af udearealer og enkelte andre elementer i projektet.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 28-03-2023

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen Tingpladsen, Viborg Sport og Event forhøjes med 16,693 mio. kr. med rådighedsbeløb på 14,586 mio.kr. i 2023,
 
2. at anlægsindtægtsbevillingen på samme konto nedsættes med 18,536 mio.kr. med rådighedsbeløb på 19,075 mio.kr. i 2023, og
 
3. at netto merudgiften på (14,586 mio.kr. + 19,075 mio.kr.) 33,661 mio.kr.  i 2023 finansieres af kassebeholdningen (idet de 21,636 mio.kr. vil tilgå kassen løbende over en 20-årig periode),
 
4. at driftsbevillingen på politikområdet Kultur nedsættes i 20 år med 1.082.000 kr. fra og med 2024, og
 
6. at anlægsregnskabet afsluttes endeligt i en senere sag til byrådet, idet der fortsat mangler færdiggørelse af udearealer og enkelte andre elementer i projektet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Idet Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget, indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget på baggrund af beslutningen i sag 11 på dagsorden til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen Tingpladsen, Viborg Sport og Event forhøjes med 16,693 mio. kr. med rådighedsbeløb på 14,586 mio.kr. i 2023,
 
2. at anlægsindtægtsbevillingen på samme konto nedsættes med 18,536 mio.kr. med rådighedsbeløb på 19,075 mio.kr. i 2023, og
 
3. at netto merudgiften på (14,586 mio.kr. + 19,075 mio.kr.) 33,661 mio.kr.  i 2023 finansieres af kassebeholdningen (idet de 20,386 mio.kr. vil tilgå kassen løbende over en 20-årig periode),
 
4. at driftsbevillingen på politikområdet Kultur nedsættes i 20 år med 940.000 kr. fra og med 2024,
 
5. at der gives en udlånsbevilling på 1.580.000 kr. (Paletten) med rådighedsbeløb i 2024 og at de årlige ydelser (79.000 kr.) indarbejdes i budgetlægningen for 2024 og frem, og
 
6. at anlægsregnskabet afsluttes endeligt i en senere sag til byrådet, idet der fortsat mangler færdiggørelse af udearealer og enkelte andre elementer i projektet.
 

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingerne fra hhv. Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Viborg Byråd besluttede i 2012, at forslag om etablering af en multihal Viborg Arena på arealet, hvor Hotel Peak 12 i dag er opført, ikke realiseres, og i 2015 igangsattes sonderinger med henblik på at afklare, om der kunne skabes grundlag for om- og udbygning af Tinghallen med en udvidet kapacitet og et tidssvarende set up med eller uden hotel. 
 
I 2016 købte Viborg Kommune Tinghallen af Tinghallen a/s, idet det aftaltes, at Viborg Kommune var bygherre på om- og udbygningen af Tinghallen, som, når byggeriet stod færdigt, skulle udlejes til Tinghallen a/s.
 
Byggesagens historik i korte træk:
2015 - 2017
Forarbejder i forhold til at skabe grundlag for projektet.
Byrådet 17. maj 2017
Byrådet beslutter, at projektet sendes i udbud (link til sag nr. 4 i byrådet 17. maj 2017)
Byrådet 16. maj 2018
Byrådet beslutter, at der indgås aftale med Dansk Halbyggeri a/s om løsning af opgaven i totalentreprise og den oprindelige anlægsbevilling og indtægtsbevilling til projektet frigives (link til sag nr. 8 i byrådet 16. maj 2018).
August 2018
Byggeriet påbegyndes.
Januar 2020
Dansk Halbyggeri a/s går konkurs.
Byrådet 18. marts 2020
Byrådet godkender færdiggørelsesplan for byggeriet, idet byggeriet færdiggøres af Dansk Halbyggeri a/s´ underentreprenører (link til sag nr. 19 i byrådet 18. marts 2020).
Byrådet 16. dec. 2020
Byrådet bevilger 2,0 mio. kr. til gangbro mellem Tinghallen og Viborg Stadion Center (BDO-Lounge) (link til sag nr. 24 i byrådet 16. december 2020).
16. marts 2021
Byrådet godkender, at projektet igangsættes.
Byrådet 6. oktober 2021
Projektet igangsættes på mødet den 16. marts 2021.
Byrådet 6. oktober 2021: Byrådet bevilger 4,3 mio. kr. til udearealer og renovering af Tinghallens køkken (link til sag nr. 8 i byrådet 06. oktober 2021).
Juni 2021
Der gives ibrugtagningstilladelse til Tinghallen og Paletten.
2023
Byggeriet afsluttes.
 
Projektet er således realiseret i perioden 2018 til 2023.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 

Beskrivelse

Om- og udbygningen af Tinghallen til et moderne kongres- og kulturcenter færdiggøres helt i løbet af 2023.
 
Byggefasen har været helt ekstraordinær og den har været præget af en række problematiske forhold, som har forlænget byggeperioden og som har medført en lang række merudgifter, der i videst muligt omfang er dækket indenfor anlægsudgiftsrammen for projektet.
 
En række forhold har kompliceret byggeprojektet:
 
  • Om- og udbygningen af de eksisterende rammer med forventning om genanvendelse af så store dele af bygningerne som muligt, har vist sig vanskelig, idet Tinghallen inden ombygningen var meget nedslidt og dårlig vedligeholdt, og der var derfor et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, som måtte afhjælpes i byggefasen. Dette sammenholdt med, at Tinghallen i størst muligt omfang skulle holdes åben i byggefasen, har medført en række tekniske og økonomiske udfordringer i byggeriet. Som eksempel kan nævnes, at Bowlinghallen i Tinghallens kælder blev taget i brug allerede i 2019 og Tinghallens store sal var i drift allerede fra 2020 i det omfang, covid-19-restriktionerne muliggjorde dette.
  • Dansk Halbyggeri a/s´ konkurs i januar 2020 indebar, at samtlige underentrepriser måtte udredes i forhold til status og mangler, for at skabe et forhandlingsgrundlag, da der skulle indgås aftaler om færdiggørelse af byggeriet med underentreprenørerne i 1. halvår 2020. Dette udredningsarbejde viste et usikkert grundlag i de indgåede aftaler mellem Dansk Halbyggeri a/s og underentreprenørerne, idet Dansk Halbyggeri a/s ikke stillede den nødvendige dokumentation til rådighed. Herudover viste det sig, at dele af Dansk Halbyggeri a/s´ projektgrundlag var ufuldstændigt og mangelfuldt.
  • Omkostningerne til teknisk rådgivning i forbindelse med færdiggørelse medførte en rækker merudgifter. 
  • I forbindelse med Dansk Halbyggeri a/s´ konkurs opstod uklarhed i forhold til udbetaling af den af totalentreprenøren stillede garanti, som i forløbet reduceredes med 3,1 mio. kr. til 7,4 mio. kr.
  • Dansk Halbyggeri a/s skulle have løst støjproblematik mod Hotel Peak 12 som del af totalentreprisen, men efter konkursen måtte Viborg Kommune som bygherre løse denne udfordring i tæt samarbejde med underentreprenører og byggemyndighed. Merudgiften hertil udgør 1,7 mio. kr.
  • I 2021 stilles krav fra byggemyndighed om udskiftning af eksisterende brandtæppe i Tinghallens scenetårn. Merudgiften til udskiftning af brandtæppe beløber sig til 2,0 mio. kr.
 
Herudover bemærkes, at projektet undervejs i byggeriet er udvidet med en ændret, bredere broløsning mellem Tinghallen og Viborg Stadioncenter, og med renovering af Tinghallens køkken efter aftale med Tinghallen a/s om medfinansiering.
 
Det er i et tæt samarbejde med tekniske rådgivere, byggemyndighed, entreprenører og brugerne (Tinghallen, Paletten, Bowlinghallen Viborg, m.fl.) lykkedes at realisere projektet, således, at det kan endelig færdiggøres i 2023.
 
Det er i forbindelse med projektets godkendelse i Byrådet forudsat, at Tinghallen a/s bidrager med 8.636.000 kr. til dækning af udgift vedr. den øverste balkon med loungeområde m.v. i Tinghallen, og at Paletten og Tinghallen a/s herudover finansierer 9,9 mio. kr. via fondsbidrag, egne midler, m.v. Tinghallen a/s og Paletten vedkender sig disse forhold, men har ikke på nuværende tidspunkt de fornødne midler til rådighed, og det foreslås, at der indgås aftale om afvikling af Viborg Kommunes tilgodehavende.
Der henvises til særskilt sagsfremstilling herom.
 
Det foreløbige regnskab for projektet viser følgende hovedtal:
 
1.000 kr.
Udgift
Indtægt
Bevilling
109.594
18.536
Forventet forbrug
126.287
21.636
Forventet afvigelse i forhold til bevilling
16.693
-3.100
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb (prisfremskrevet*)
111.701
19.075
Forventet afvigelse på rådighedsbeløb
14.586
-2.561
 
Ovenstående opstilling er forudsat, at indtægten blev afregnet i indeværende år, og i så fald var der netto behov for at finansiere rådighedsbeløb på (14,586 mio.kr. - 2,561 mio.kr.) 12,025 mio. kr. Jf. den foregående sag lægges der imidlertid op til, at indtægten ikke afregnes nu, men løbende over en længere periode. Det betyder, at der er behov for at fjerne indtægtsbevilling og rådighedsbeløb på projektets indtægtsside i 2023. Herved vil der skulle reduceres indtægts-rådighedsbeløb på yderligere 21,636 mio. kr. med midlertidig finansiering af kasseforbrug, så det samlede kasseforbrug i sagen i alt kommer til at lyde på (12,025 mio.kr. + 21,636 mio.kr.) 33,661 mio. kr.
 
*) Vedrørende prisfremskrivning bemærkes, at rådighedsbeløb på budgettet bliver prisfremskrevet, hvilket bevillingen ikke gør (derfor ovenstående forskel mellem bevilling og rådighedsbeløb). Ved større projekter, der løber over mange år, vil der med tiden opstå en forskel på de bevillinger, der oprindeligt er givet (i prisniveauet for det år man er i, når bevillingen søges). Byrådet har på møde i februar 2023 (link til sag nr. 14 i byrådet 22. februar 2023), hvor man behandlede justering af Principper for Økonomistyring, præciseret, at der ikke behøver at blive søgt tillægsbevillinger til sådanne prisfremskrivninger, men at en evt. afvigelse forårsaget af prisstigninger skal forklares i regnskabsafslutningen på projektet. Da bevillingen til prisstigninger ikke kræver finansiering, har forvaltningen undtagelsesvis også medtaget tillægsbevilling til prisstigningerne i denne sag.
Det bemærkes herudover, at hvis forbruget i forbindelse med om- og udbygning af Tinghallen i de enkelte år prisfremskrives, vil prisfremskrivningen udgøre ca. 3,5 mio. kr., som vil komme som en naturlig afvigelse i forhold til de givne anlægsbevillinger (der er givet i prisniveauet for det år, bevillingen gives).
 
Specielt vedr. indtægterne: Der er i den foregående sag på dagsorden til i dag, behandlet en sag om afvikling af Tinghallens betaling af bidraget til projektet til Viborg Kommune. Det er foreslået, at i stedet for en éngangsbetaling afvikles beløbet ved nedsættelse af Viborg kommunes tilskud til Tinghallen over 20 år. De bevillingsmæssige konsekvenser ved dette er medtaget i nærværende sag.
 
På udgiftssiden er de væsentligste afvigelser i forhold til de afsatte rådighedsbeløb (i alt 14,586 mio. kr.):
 
Garanti i forbindelse med konkursbehandlingen reduceret fra 10,4 mio. kr. til 7,3 mio. kr., i alt en mindreindtægt på
3,1 mio. kr.
Myndighedskrav i 2021, som indebærer, at der skal etableres nyt scenetæppe i Tinghallens scenetårn, merudgift på
2,0 mio. kr.
Forøgelse af isolering i forbindelse med støjkrav mod nyt hotel efter totalentreprenørens konkurs, merudgift på
1,7 mio. kr.
Merudgifter til teknisk og juridisk rådgivning i forløbet efter totalentreprenørens konkurs, nye myndighedskrav m.m., samlet merudgift på
1,8 mio. kr.
Herudover en række merudgifter som følge af ufuldstændigt projektgrundlag efter konkursen, foranstaltninger for at sikre drift i byggefasen m.v. Samlede merudgifter i størrelsesordenen ca.
2,5 mio. kr.
Midlertidige foranstaltninger ifm. drift af dele af bygningen i byggefasen incl. regnskabsmæssige omkostninger til afhjælpning af myndighedskrav
1,3 mio. kr.
Manglende afslutning af bevilling til forundersøgelser fra tidligere Viborg Arena-projekt og frem til beslutning om at realisere om- og udbygningen af Tinghallen. Udgifter afholdt i perioden 2009? til 2015. Udgiften beløber sig til
ca. 1,1 mio. kr.
Prisstigninger i byggefasen, der overstiger det beløb, som rådighedsbeløbet er reguleret med
ca. 1,4 mio. kr.
Sum
ca. 14,9 mio. kr.
 
Samlet set viser resultatet på byggeopgaven en merudgift på 6,9 mio. kr., som fremkommer således:
 
Forventet afvigelse på rådighedsbeløb (anført ovenfor)
14,6 mio. kr.
Prisfremskrivning i byggeperioden
 -3,5 mio. kr.
Tilgodehavende hos Tinghallen ifm. om- og udbygning af køkken
-3,1 mio. kr.
Forundersøgelser inden byggeriets igangsætning
 -1,1 mio. kr.
Afvigelse
6,9 mio. kr.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Af de samlede ca. 33,7 mio. kr., der finansieres af kassebeholdningen i sagen, vil de godt 21,6 mio. kr. i de efterfølgende år blive lagt i kassen i form at en reduktion af det årlige tilskud til Tinghallen og Paletten
Beløbet fremkommer fra en merudgift på projektets udgiftsside på ca. 14,6 mio. kr. og en mindreindtægt på ca. 19,1 mio. kr. i forhold til de rådighedsbeløb, der i 2023 står på projektet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 21/35188

Resume

Viborg FF a/s (VFF) ansøger om, at Viborg Stadion opgraderes med nye adgangsmøller, således at stadion kan leve op til UEFA´s (Den Europæiske Fodboldunion) krav for afvikling af europæiske kampe (Champions League, Europa League og Conference League).

Indstilling

Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at restbeløb vedr. indfrielse af EUFA-krav om opgradering af lysanlæg på Viborg Stadion, som udgør 1.000.000 kr. anvendes til indfrielse af andre UEFA-krav om opgradering af Viborg Stadion med adgangsmøller, således at Viborg Stadion fortsat kan opfylde UEFA´s krav i forbindelse med europæiske fodboldkampe, og
 
2. at udvalget tager stilling til, om udvalget fra egne puljer bevilger tilskud til projektet, og
 
3. at Viborg FF´s leje for brug af Viborg Stadion fastsættes, når det er afklaret om projektet med nye adgangsmøller realiseres og når finansieringsmodel er afklaret.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 28-03-2023

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at restbeløb vedr. indfrielse af EUFA-krav om opgradering af lysanlæg på Viborg Stadion, som udgør 1.000.000 kr. anvendes til indfrielse af andre UEFA-krav om opgradering af Viborg Stadion med adgangsmøller, således at Viborg Stadion fortsat kan opfylde UEFA´s krav i forbindelse med europæiske fodboldkampe, og
 
2. at Kultur- og Fritidsudvalget herudover bevilger tilskud på 200.000 kr. fra udvalgets pulje til mindre anlægsinvesteringer, idet det forudsættes at Viborg FF a/s samtidig bidrager med de resterende 175.000 kr. til etablering af indgangsmøllerne,
 
3. at som forudsat i Byrådets sag nr. 27 fra 22. juni 2022 fastsættes Viborg FF´s leje for brug af Viborg Stadion, når projektet med nye adgangsmøller er realiseret medio 2023, idet forslag til justeret lejeaftale godkendes i Kultur- og Fritidsudvalget. 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet har senest behandlet forslag om opgradering af faciliteterne på Viborg Stadion på følgende møder:
 
Byrådet bevilgede på møde 10. november 2011: 1.400.000 kr. til forbedring af faciliteter for handicappede.
 
Byrådet besluttede på mødet i juni 2022 (link til sag nr. 27 i byrådet 22. juni 2022),
 
1. at stadionlyset på Viborg Stadion opgraderes snarest muligt, så det kan opfylde krav til lysstyrke, som stilles af UEFA (det europæiske fodboldforbund) i forbindelse med landskampe og kampe i Conference League,
 
2. at udgiften på op til 2.400.000 kr. forskudsvist finansieres af kassebeholdningen, idet VFF via forhøjelse af lejebetalingen for leje af stadion betaler udgiften over de kommende 10 år, og
 
3. at Viborg FF a/s´ endelige finansiering via forhøjelse af lejebetalingen indgår i budgetlægningen for 2023-2026.
 
Byrådet besluttede på møde i august 2022 (link til sag nr. 8 i byrådet 31. august 2022), at bevilge 1.088.000 kr. til forbedring af forholdene for tilskuere, presse og TV.
 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

VFF søger om etablering af adgangsmøller på Energi Viborg Arena (Viborg Stadion)
 
Det oplyses i ansøgningen, at adgangsmøllerne er et krav for, at Viborg Stadion kan efterleve UEFA´s licenskrav i forbindelse med afviklingen af europæiske kampe (Champions League, Europa League og Conference League) og det forventes også, at kravet om adgangsmøller snart vil blive et licenskrav i Superligaen. Det oplyses, at Viborg Stadion er det eneste stadion i Superligaen, der ikke har adgangsmøller.
 
I ansøgningen er UEFA´s krav nærmere specificeret.
 
VFF beskriver i ansøgningen en løsningsmodel, som sikrer at Viborg Stadion lever op til et krav om, at alle offentlige indgange skal være udstyret med adgangsmølle og et elektroniske billetkontrolsystem og at der skal etableres en adgangsmølle pr. 660 tilskuerpladser.
Der er beskrevet en løsning, hvor der etableres 17 adgangsmøller. Den samlede pris incl. tilpasning af indgange er vurderet til 1.375.000 kr. excl. moms.
 
VFF peger på en model, hvor VFF betaler 50 % af udgiften, evt. via forhøjelse af leje for brug af stadion og Viborg Kommune betaler 50 % af udgiften.
 
Det kan oplyses, at VFF i sæsonen 2021/2022 etablerede en midlertidig løsning med genbrug af gamle adgangsmøller fra andre stadions i forbindelse med kampene i Conference League i juli-august 2021.
 
En midlertidig model er ikke mulig fremadrettet, da den ikke lever op til kravene og ikke er integreret i forhold til billetkontrolsystem, m.m.
 
Kampene i Superligaen er i sæsonen 2022/23 afviklet uden adgangsmøller.
 
Forvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at etablere de foreslåede adgangsmøller, hvis Viborg Stadion skal kunne bruges til kampe i UEFA-regi fremadrettet.
 
I forhold til VFF´s forslag til finansieringsmodel bemærkes, at Byrådet på mødet i juni 2022 (link til sag nr. 27 i byrådet 22. juni 2022), behandlede forslag om opgradering af lysanlægget på Viborg Stadion. Dette forslag var også begrundet i, at Viborg Stadion ikke levede op til UEFA-krav, da lysstyrken på banen ikke var på samme LUX-niveau på hele banen og en del steder var der for lav lysstyrke.
 
Byrådet besluttede, at stadionlyset opgraderes snarest muligt og at udgiften på op til 2.400.000 kr. forskudsvist finansieres af kassebeholdningen, idet VFF via forhøjelse af lejebetalingen for leje af Viborg Stadion, betaler udgiften over de kommende 10 år.
 
Denne model indebærer, således, at VFF dækker udgiften til opgraderingen via forhøjelse af lejebetaling i en 10-årig periode.
 
Projektet med opgradering af lyset afsluttes i marts 2023 og den samlede udgift til opgraderingen er væsentlig lavere end vurderet tidligere og kan opgøres til 1.400.000 kr.
 
Der er således et restbeløb i forhold til den afsatte beløbsramme til opgradering af lyset på Viborg Stadion på 1.000.000 kr., og en model kunne være, at dette restbeløb kan anvendes til opgradering af Viborg Stadion med adgangsmøller på samme vilkår, som var gældende for opgradering af lyset på Viborg Stadion, jfr. Byrådets beslutning på mødet 22. juni 2022.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

VFF ønsker opgraderingen afsluttet i uge 28, så adgangsmøllerne er klar til brug til sæsonstart i juli måned 2023.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/42010

Resume

Landdistriktsudvalget har i 2019 bevilliget midler til at opgradere stien mellem Blegevej og Mønsted Skole. Omkostningerne for anlæg af stien har siden vist sig at blive væsentligt højere. Udvalget bedes derfor tage stilling til, om bevillingen skal øges med henblik på at realisere projektet med en alternativ linjeføring.

Indstilling

Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Landdistriktsudvalget beslutter, om det indstilles til byrådet,
 
1. at stien anlægges med linjeføring mod vest gående fra Blegevej til Mønsted Skole,
 
2. at der iværksættes ekspropriation af arealer til stianlægget på matr.nr. 5a og 13ag, Mønsted By, Mønsted,
 
3. at anlægsbevillingen til kontoen Projekter relateret til lokale udviklingsplaner 2019 forhøjes med 280.000 kr. med rådighedsbeløb på 280.000 kr. i 2023, og
 
4. at udgiften på 280.000 kr. i 2023 finansieres af Udvikling i mindre byer og landdistrikter i 2023.

Beslutning i Landdistriktsudvalget den 30-03-2023

 
  1. at stien anlægges med linjeføring mod vest gående fra Blegevej til Mønsted Skole,
 
  1. at der iværksættes ekspropriation af arealer til stianlægget på matr.nr. 5a og 13ag, Mønsted By, Mønsted,
 
  1. at anlægsbevillingen til kontoen Projekter relateret til lokale udviklingsplaner 2019 forhøjes med 280.000 kr. med rådighedsbeløb på 280.000 kr. i 2023, og
 
  1. at udgiften på 280.000 kr. i 2023 finansieres af Udvikling i mindre byer og landdistrikter i 2023, og
 
  1. at, der skal klargøres til belysning såfremt der er råderum i den bevilgede beløbsramme.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Landdistriktsudvalget.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Landdistriktsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Landdistriktsudvalget behandlede på møde i oktober 2019 (Link til sag nr. 1 i Landdistriktsudvalgets møde den 29. oktober 2019) ansøgninger til puljen Projekter relateret til lokale udviklingsplaner 2019. Udvalget imødekom blandt andet en ansøgning fra Mønsted og Omegns Lokalråd om 525.000 kr. til at opgradere stien fra Blegevej til Mønsted Skole med asfalt. Udvalget havde på et tidligere møde bevilget 2 mio. kr. til puljen.
 
Den eksisterende sti ligger på lejet grund. Byrådet vedtog på mødet den 12. maj 2020 (Link til sag nr. 11 i byrådet den 12. maj 2020) at iværksætte ekspropriation af stiarealet for at sikre investeringen i belægningen fremadrettet, og fordi kommunen efter vejloven er forpligtet til at udskille offentlige stier og veje.
 
Udvalget behandlede på ny sagen i februar 2021 (Link til sag nr. 3 på Landdistriktsudvalgets møde den 23. februar 2021, da det viste sig, at stien af hensyn til indvindingsområdet for Mønsted Vandværk ikke kunne udføres i asfalt. Udvalget besluttede i stedet, at stien skulle søges etableret i stenmel og med belysning.
 
Der blev i efteråret 2021 afholdt fælles licitation for stiprojektet (alternativ linjeføring vist med rødt i bilag 1) og en byggemodning i Mønsted. Her viste realiseringen af stien at beløbe sig til ca. 725.000 kr., hvilket er 200.000 kr. mere end den givne bevilling.
 
Udvalget blev på møde i 8. november 2021 (Link til sag nr. 4 på Landdistriktsudvalgets møde den 9. november 2021) forelagt en sag om brug af udisponerede midler på Landdistriktsudvalgets område i 2021 og 2022. Her indgik forslag om at øge bevillingen til stien med 200.000 kr., så projektet kunne realiseres som aftalt. Udvalget valgte ikke at tilgodese projektet.
 
Forvaltning fremsendte sagen til Landdistriktsudvalget igen i 2022 med indstilling om, at bevillingen ikke øges og projektet derved bortfalder.
 
Realiseringen af stien vurderedes da til at koste 875.000 kr. pga. ekstra udgifter til anstillings- og byggepladsomkostninger samt udgifter til ekspropriation af jorden, da det ikke har været muligt at indgå en frivillig købsaftale med lodsejerne.
 
Udvalget besluttede på møde i februar 2022 (Link til sag nr. 6 på Landdistriksudvalgets møde den 24. februar 2022) at fastholde den oprindelige bevilling på de 525.000 kr. Den eksisterende linjeføring fastholdes og opgraderes med stenmel og belysning forbedres/udføres, såfremt det kan holdes inden for den oprindelige bevilling.
 
Da beslutningsgrundlaget for ekspropriationen var ændret fra en asfaltsti til en stenmelssti blev sagen behandlet på ny i Byrådet på mødet den 12. oktober 2022 (Link til sag nr. 16 i Byrådet den 12. oktober 2022). Byrådet tog her beslutning om at iværksætte ekspropriation af arealer til stien med den eksisterende linjeføring, og at stien mod nord tilsluttes til Blegevej og stien ved Blegevej/Flintevej svarende til de eksisterende forhold.
 

Inddragelse og høring

Der har været afholdt åstedsforretning med lodsejerne.
 

Beskrivelse

Forvaltningen oplyser, at der generelt har været stærkt stigende priser gennem 2022. Det må derfor forventes, at prisen for anlægs- og belysningsarbejderne er steget med ca. 20 %.
 
Forvaltningen oplyser yderligere, at der med den afsatte økonomi (525.000 kr.) til etablering af sti i den eksisterende linjeføring kun vil være mulighed for at lave en simpel sti med bærelag og toplag i stenmel. Stien vil ikke få en bundopbygning, og den vil komme til at ligge oven på trærødder på en del af strækningen. Desuden vil der kun kunne etableres nogle få eller ingen belysningsmaster.
 
For at opnå en acceptabel kvalitetsmæssig sti, vurderer forvaltningen, at stien vil koste 745.000 kr. med den østlige linjeføring (grøn linjeføring på bilag 1). Stien vil blive traditionelt anlagt med bundopbygning, bærelag og toplag i stenmel. Der vil ikke blive anlagt belysning, som vurderes at ville koste 250.000 kr. Forvaltningen anbefaler imidlertid, at stien anlægges med belysning.
 
Det har ikke været muligt for forvaltningen at indgå en frivillig aftale med lodsejerne af jorden.
Forvaltningen har på denne baggrund i december 2022 som et led i ekspropriations­forretningen afholdt åstedsforretning med de berørte lodsejere. Lodsejer 1 ønsker ikke stien etableret men er dog af opfattelsen, at placering af stien med den alternative placering mod vest (linjeføring vist med rødt på bilag 1) er mindre indgribende overfor lodsejer. Lodsejer 2 ønsker ligeledes stien placeret med den alternative placering mod vest, som der tidligere har været forhandlet med lodsejerne om.
 
Det er forvaltningens vurdering, at den alternative linjeføring tilgodeser de kommunale hensyn, interesser og behov som den oprindelige linjeføring. Tidligere forhandlinger med lodsejerne om opkøb af jord til den alternative placering har imidlertid ikke medført nogen frivillige aftaler med lodsejerne. Det forventes derfor fortsat, at kommunen skal ekspropriere arealerne til stien.
 
Den vestlige linjeføring er ca. 40 m længere end den eksisterende sti. Hvis stierne etableres med sammenlignelig stiopbygning, skønnes ekstraudgiften til anlægsarbejdet at blive 50.000 kr. højere. Dvs. det vil koste 805.000 kr. at anlægge stien med den alternative linjeføring. Prisforskellen til arealerhvervelsen til de 2 stier vurderes at udgøre ca. 10.000 kr. Anlæg af belysning vil koste 270.000 kr.
 
Når der eksproprieres, skal kommunen vælge den løsning, der er mest skånsom og mindst indgribende over for ejerne.
 
Den alternative linjeføring vurderes mindre indgribende på de berørte ejendomme, og yderligere er merprisen for jordopkøb og anlægsarbejde til den alternative linjeføring alene ca. 60.000 kr. i forhold til eksisterende linjeføring.
 
På denne baggrund er det derfor forvaltningens vurdering, at kommunen ikke længere har grundlag for at ekspropriere jorden til en sti med den eksisterende linjeføring, idet betingelserne for at ekspropriere ikke længere er opfyldt.
 
Forvaltningen vurderer på denne baggrund, at stien bør anlægges med den alternative linjeføring. Udvalget vil i så fald skulle øge tilskuddet til stiprojektet med 280.000 kr. til samlet 805.000 kr., og stien etableres med stenmel og uden belysning med linjeføring mod vest (rød linje på bilag 1).
 
Forvaltningen vurderer, at kommunen skal have ejendomsretten til stiarealerne, så investeringen og stiforbindelsen fremtidssikres.
 
Byrådet skal på denne baggrund beslutte, om der iværksættes ekspropriation af jord til etablering af sti med den alternative linjeføring.
 
Stien er nødvendig af hensyn til en trafiksikker færdsel for skolebørnene fra boligområdet ved Blegevej/Flintevej samt det nye boligområde Flagermusvej/Kalkstensvej til Mønsted Skole, så de ikke ledes ud på en større omvej ad trafikfarlige veje.
 
Kommunen kan som vejmyndighed ekspropriere til offentlig vej eller sti, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet, jf. vejlovens § 96. Nødvendigheden fremgår af ovenstående, og det er tidsmæssigt aktuelt, idet projektet er besluttet og planlagt gennemført i 2023/2024.
 

Alternativer

Der er indgået aftaler med lodsejerne vedrørende leje af jord til den eksisterende skolesti. Lejeaftalerne kan opsiges tidligst i maj 2026 med 6 måneders varsel. Hvis lejeaftalerne opsiges, og der ikke er anlagt anden alternativ sti inden, vil der ikke være en skolesti til skolen.
 

Tidsperspektiv

Hvis stiens placering ændres til den alternative placering, vil beslutningsgrundlaget for ekspropriationen være ændret, og der skal laves en ny beslutning om ekspropriation, og der skal afholdes en ny åstedsforretning. Byrådet skal træffe denne beslutning.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Det anslås, at erstatningen for ekspropriation til den vestlige linjeføring vil udgøre 15 kr. pr. m², hvilket giver en anslået arealerstatning på ca. 25.000 kr. Hertil kommer erstatning for arbejdsarealer. Herudover er der potentielt grundlag for ulempeerstatning, da den ene ejendom deles op af stien.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Byrådet har truffet beslutning om, at der kan eksproprieres til stien, da stien er nødvendig af hensyn til en trafiksikker for skolebørnene fra boligområdet ved Blegevej/Flintevej samt det nye boligområde Flagermusvej/Kalkstensvej til Mønsted Skole, så de ikke ledes ud på en større omvej ad trafikfarlige veje.
 
Forvaltningen har afholdt åstedsforretning med baggrund i denne nødvendighed.
Bilag

Sagsid.: 22/6279

Resume

Viborg Kommune ønsker at udstykke åben-lav boliggrunde på et areal syd for Arnbjerg Allé i Arnbjerg, Viborg. Desuden har Raundahl & Moesby vist interesse for at opføre et ældrebofælleskab, Agorahaverne, i en del af området. Begge dele er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
 
Der foreligger nu et udkast til forslag til lokalplan nr. 587 samt forslag til tillæg nr. 92 til Kommuneplan 2017-2029, som foreslås sendt i offentlig høring.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til lokalplan nr. 587 og tillæg nr. 92 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 

Beslutning i Teknisk Udvalg den 29-03-2023

Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til lokalplan nr. 587 og tillæg nr. 92 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog den 21. december 2011 en samlet strukturplan for Viborg Syd. Strukturplanen udpegede det nuværende Arnbjerg som første etape af byudviklingen i området.
 
Byrådet vedtog den 3. september 2014 (link til sag nr. 27 i byrådet den 3. september 2014) lokalplan nr. 421 for et boligområde i Arnbjerg, Viborg Syd (1. etape) og den 22. november 2017 (link til sag nr. 11 i byrådet den 22. november 2017) lokalplan nr. 477 for et boligområde i Arnbjerg, Viborg Syd.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 11. maj 2022 (link til sag nr. 15 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 11. maj 2022) at igangsætte ny planlægning for det pågældende område.
 
Oversigtskort er i bilag nr. 1.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Eksisterende planforhold
Området er delvist omfattet af lokalplan nr. 421 og delvist af lokalplan nr. 477, der tilsammen udlægger området til boligområde i form af punkthuse samt grønne områder. Forslaget er ikke i overensstemmelse med lokalplanerne.
 
Lokalplanområdet ligger i rammeområde VIBS.B4.01 - Viborg Syd Blandet boligområde samt VIBS.B4.03 - Viborg Syd Blandet boliger i Kommuneplan 2017-2029.
 
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen.
 
Realisering af projektet kræver, at der vedtages en ny lokalplan samt et kommuneplantillæg.
 
Forvaltningen har udarbejdet forslag til lokalplan nr. 587 og forslag til tillæg nr. 92 til Kommuneplan 2017-2029, der er i bilag 2.
 
Forslag til lokalplan nr. 587
Lokalplanforslaget udlægger området til boligområde og tager udgangspunkt i den eksisterende planlægning for tilsvarende boligområder i Arnbjerg.
 
Der gives mulighed for at etablere åben-lav boligbebyggelse samt enten etageboliger eller tæt-lav boliger i området. Bebyggelse kan opføres i maks. 2 etager.
 
Raundahl & Moesby har vist interesse for at opføre et ældrebofælleskab, Agorahaverne, i området. Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser, som muliggør projektet inden for delområde II. Alternativt kan der bygges andre typer etageboliger eller tæt-lav boliger inden for delområdet.
 
Vejadgang skal ske fra Arnbjerg Allé. Udstykninger til åben-lav boligbebyggelse er placeret omkring centrale torve. Der er desuden udlagt areal til lege/opholdsarealer i forbindelse med boligerne.
 
Lokalplanområdets sydlige del udlægges til grønt område. Der gives mulighed for at etablere en udsigtsplads i skovbrynet på toppen af skrænten med udsigt over Arnbjerg. Her kan der etableres shelters og bålplads, og skrænten kan anvendes til kælkebakke om vinteren.
 
Lokalplanområdet er omfattet af en række servitutter, som fastsætter vejret gennem området til arealerne syd herfor. Lokalplanforslaget sikrer, at den eksisterende vejadgang fra Arnbjerg Allé til de pågældende områder indarbejdes i den samlede disponering af området.
 
Særlige forhold/bestemmelser
Planområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Bruunshåb Vandværk, samt indenfor det særligt følsomme indvindingsområde til vandværket, som er udpeget som indsatsområde pga. dets sårbarhed. Lokalplanforslaget begrænser derfor mulighederne for brug af materialer og nedsivning af regnvand. Det betyder bl.a.:
 
-         at vejvand og tagvand ikke må nedsives, og
-         at åbne grøfter/render, rensedamme, veje og parkeringsarealer skal etableres med tæt bund/belægning.
 
Forslag til tillæg nr. 92 til Kommuneplan 2017-2029
Med forslaget fjernes følgende særbestemmelse for rammeområde VIBS.B4.01 og VIBS.B4.03:
 
Etagebyggeri skal udformes som punkthuse
 
Med den endelige vedtagelse af planforslagene, vil lokalplanen være i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029.
 
Arkitektur
Ligesom eksisterende bebyggelse umiddelbart øst og vest for lokalplanområdet foreslås det, at bebyggelsens facader og tagflader skal holdes i mørke nuancer. Hermed opnås en helhedsvirkning i området, og bebyggelsen spiller bedst muligt sammen med skoven, som med sin beliggenhed på skrænten mod syd danner ryg for boligerne set fra Arnbjerg Allé.
 
Borgermøde
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da der er tale om en justering af planlægningen for et allerede lokalplanlagt boligområde, som vurderes ikke at være til gene for naboer eller omgivelser i øvrigt.
 
Miljøvurdering
Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
På baggrund af en screening vurderes det, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.
 

Alternativer

Hvis den nuværende planlægning for området bevares, kan området kun bebygges med etageboliger i form af punkthuse i 4-6 etager. Der har siden lokalplanernes vedtagelse ikke været interesse for at bygge etageboliger i de to områder.
 

Tidsperspektiv

Planforslagene forventes sendt i offentlig høring fra primo maj 2023 til primo juni 2023. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk i august 2023 med henblik på endelig vedtagelse.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der vil være udgifter for Viborg Kommune til byggemodning af ca. 4 ha jord til boliger, herunder etablering af interne veje og stier samt vejadgang gennem lokalplanområdet til det kommunalt ejede areal syd herfor.
 
Der kan forventes indtægter til Viborg Kommune i form af salg af 25 byggegrunde til åben-lav boligbebyggelse og ca. 1 ha jord til tæt-lav boligbebyggelse eller etageboliger i 2 etager.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Delegation
Forvaltningen vurderer, at planforslagene kan have principiel betydning for kommunen, da kommunen er grundejer og derfor skal vedtages af byrådet.
Bilag

Sagsid.: 18/35274

Resume

 
Forslag til lokalplan nr. 517 og tillæg nr. 34 til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljørapport har været i offentlig høring fra den 1. december 2022 til den 26. januar 2023. Der er kommet to høringssvar. Høringssvarene handler især om støj og trafik. Planforslagene sendes hermed til endelig vedtagelse.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag nr. 5 nævnte ændringer,
 
2. at bilag nr. 4 Notat med behandling af høringssvar sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 29-03-2023

Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag nr. 5 nævnte ændringer,
 
2. at bilag nr. 4 Notat med behandling af høringssvar sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Mammen Mejerierne A/S ønsker at udvide og forny produktionen på Mammen Byvej i Mammen. De ønsker bl.a. at udlægge et areal på yderligere ca. 2 ha til erhvervsformål i tilknytning til eksisterende erhvervsområde. Derudover ønskes mulighed for at øge bebyggelsens areal og højde.
 
Det ønskede areal til udvidelsen ligger i landzone og er ikke omfattet af kommuneplanens rammer og en lokalplan, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
 
Byrådet besluttede den 16. november 2022 (link til sag nr. 15 på byrådets møde den 16. november 2022) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 517 for et erhvervs- og centerområde ved Mammen Byvej i Mammen samt forslag til tillæg nr. 34 til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljørapport i offentlig høring.
 
Oversigtskort er i bilag nr. 1.
 
Planforslagene og miljørapporten fremgår af bilag nr. 2.
 

Inddragelse og høring

Forslag til lokalplan nr. 517 samt forslag til tillæg nr. 34 til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljørapport har været i offentlig høring fra den 1. december 2022 til den 26. januar 2023. Der er i høringsperioden kommet to høringssvar til planforslagene og miljørapporten. Høringssvarene er i bilag nr. 3.
 
Borgermøde
Der blev afholdt borgermøde den 9. januar 2023. Debatten drejede sig hovedsageligt om trafik og støj.
 
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 4, som indeholder forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse.
 
Ét af høringssvarene indeholder forslag om at flytte vejbumpet i den sydlige ende af Mammen Bygade til krydset Søndervang/Mammen Byvej og med en tydelig markering af vejmidten dels for at øge trafiksikkerheden i krydset, dels for at afhjælpe støj og udstødning fra lastbilers nødvendige acceleration op ad bakken. Forvaltningen indstiller, at dette høringssvar ikke giver anledning til ændringer i planerne, men at forslaget indgår i en samlet vurdering i forbindelse med den forestående lokale udviklingsplan for Mammen.
 
Ét af høringssvarene indeholder forslag om at indskrive i lokalplanen, at støjgenerne skal begrænses mest muligt. En virksomheds støjemission fastlægges i miljøgodkendelsen med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Forvaltningen foreslår, at lokalplanens § 12.1 justeres, så det i delområde I bliver muligt både at etablere støjvolde og støjskærme, hvormed høringssvaret imødekommes delvist.
 
Forvaltningen vurderer, at de resterende høringssvar ikke giver anledning til ændringer i planerne.
 
Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag nr. 5.
 

Beskrivelse

Forslag til lokalplan nr. 517
Lokalplanforslaget udlægger området til erhvervs- og centerområde og giver mulighed for, at Mammen Mejeri kan udvide og forny eksisterende virksomhed. Vejadgang sker fra Mammen Byvej og Mirabellevej.
 
Lokalplanforslaget har til formål at udlægge området til erhvervs- og centerområde, at udlægge areal til afskærmende beplantningsbælter og at forebygge forurening af grundvand.
 
Forslag til tillæg nr. 34 til Kommuneplan 2017-2029
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 34 til kommuneplanen, der udvider eksisterende rammeområde til erhvervsformål, øge bebyggelsesprocenten og miljøklassen.
 
Miljørapport
Til planforslagene blev der udarbejdet en miljørapport med fokus på den indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af planerne kunne medføre. Miljørapporten har været i høring samtidig med planforslagene.
 
Der er ikke kommet bemærkninger til selve miljørapporten i høringsperioden. Bemærkningerne til planforslagene er inddraget i den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering i bilag nr. 6. Redegørelsen offentliggøres sammen med planerne.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der forventes udgifter for Viborg Kommune, såfremt det viser sig, at der bliver behov for at etablere afværgeforanstaltninger på Mammen Byvej.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen kræve ejendommen overtaget af kommunen.
 
Grundejeren har skriftligt fraskrevet sig retten til, at kommunen overtager ejendommene.
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, at planlægningen har principiel betydning for kommunen, da der foretages større ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser. Endelig vedtagelse skal derfor ske i byrådet.
Bilag

Sagsid.: 21/32001

Resume

I budgetforliget for 2023-2026 er der afsat midler til etablering af visiterede dagcenterpladser til hjemmeboende borgere i henholdsvis Bjerringbro og Stoholm. Der søges om frigivelse af midler til rådgiverhonorar på 833.000 kr. for etablering af visiterede dagcenterpladser i Bjerringbro (Enggården).
 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Ældre- og Aktivitetsudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at der gives en anlægsbevilling på 833.000 kr. til kontoen Etablering af visiteret tilbud i Bjerringbro med rådighedsbeløb på 433.000 kr. i 2023 og på 400.000 kr. i 2024,
 
2. at udgiften på 833.000 kr. finansieres af de rådighedsbeløb, som i 2023 er afsat på kontoen Etablering af visiteret tilbud i Bjerringbro, og
 
3. at forvaltningen bemyndiges til at godkende rådgiverudbud og indgå kontrakt med vindende rådgiver.
 
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Ældre- og Aktivitetsudvalget,
 
4. at orienteringen om at visiterede dagcenterpladser til hjemmeboende borgere i Bjerringbro placeres ved Enggården, Jørgens Alle 42 tages til efterretning.
 

Beslutning i Ældre- og Aktivitetsudvalget den 28-03-2023

Ældre- og Aktivitetsudvalget indstiller til byrådet,  
 
1. at der gives en anlægsbevilling på 833.000 kr. til kontoen Etablering af visiteret tilbud i Bjerringbro med rådighedsbeløb på 433.000 kr. i 2023 og på 400.000 kr. i 2024, 
 
2. at udgiften på 833.000 kr. finansieres af de rådighedsbeløb, som i 2023 er afsat på kontoen Etablering af visiteret tilbud i Bjerringbro, og 
 
3. at forvaltningen bemyndiges til at godkende rådgiverudbud og indgå kontrakt med vindende rådgiver. 
 
Ældre- og Aktivitetsudvalget tog orienteringen om, at visiterede dagcenterpladser til hjemmeboende borgere i Bjerringbro placeres ved Enggården, Jørgens Alle 42 til efterretning. 
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Aktivitetsudvalget.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Ældre- og Aktivitetsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

I forbindelse med vedtagelsen af Viborg Kommunes budget for 2021-2024 blev det besluttet at etablere visiterede dagcenterpladser til Aktivitet og Udvikling i Bjerringbro og Stoholm.
 

Inddragelse og høring

Enggården er et foreningshus. Der har været afholdt to brugermøder med foreningerne om placering af et visiteret tilbud på Enggårdens grund i Bjerringbro. Det er her aftalt, at der kommunikeres om konkret projektforslag til alle husets brugere forud for godkendelse af skitseprojekt i Ældre- og Aktivitetsudvalget.
 

Beskrivelse

Der er i dag visiterede dagcentertilbud i Viborg by (Æblegården) og den nordøstlige del af kommunen (Ørum). Borgere, der visiteres til dagcentertilbuddene, har svære funktionsnedsættelser, som oftest demens eller demenslignende symptomer. De visiterede dagcentre har blandt andet til formål at aflaste pårørende og medvirker til, at borgere kan blive boende i eget hjem.
 
Med budgetforliget 2023-2026 besluttede byrådet at etablere tilsvarende visiterede dagscentertilbud i Bjerringbro og Stoholm. Længere transport medfører ofte, at borgere og pårørende afslår tilbud om aflastning på grund af borgernes svære funktionsnedsættelse. Med etablering af de nye visiterede tilbud øges muligheden for, at borgere i den vestlige og sydøstlige del af kommunen også opnår nærhed til aflastende visiterede dagcentertilbud og dermed forbedrer muligheden for at blive boende i eget hjem.
 
I Bjerringbro-området vil der fra 2022-2037 ske en samlet stigning på 1.014 borgere over 65 år svarende til en stigning på 32 procent. Stigningen fordeler sig på 403 flere borgere i aldersgruppen 65-79 år samt 611 flere borgere over 80 år.
 
Det vurderes, at Viborg Kommune med disse udvidelser vil opnå tilstrækkelig kapacitet på tværs af kommunen i forhold til visiterede dagcentertilbud.
 
De to nye visiterede tilbud etableres efter model fra den østlige del af kommunen, hvor der er skabt et kombineret åbent og visiteret dagcentertilbud i Ørum.
 

Fysisk placering

Forvaltningen har afsøgt flere mulige lokationer for etablering af visiterede dagcenterpladser i Bjerringbro. Forvaltningen planlægger placering ved Enggården i Bjerringbro, Jørgens Alle 42, da det er en grund ejet af Viborg Kommune, hvor der er placeret et foreningshus. I foreningshuset låner det eksisterende åbne dagcentertilbud i dag lokaler.
Enggården er placeret på en stor grund, hvor der er mulighed for at etablere det nye tilbud, som rummer både de nuværende åbne dagscenterpladser og de nye visiterede dagcenterpladser.
 
Grundens størrelse og beliggenhed giver mulighed for at skærme borgerne samt etablere et haveanlæg, som kan være fordelagtigt for den målgruppe af borgere, som tilbuddet er tiltænkt.
 
Etableringen af et tilbud på Enggården vil give 8 visiterede pladser på 4 dage, svarende til at 30-40 borgere hver uge kan modtage tilbud på de visiterede pladser. Derudover vil det nye tilbud rumme de nuværende åbne dagcenterpladser, svarende til at 80 borgere hver uge kan modtage tilbud på de åbne pladser.
 

Ejendom og tilbygning

Der etableres et center på cirka 400 kvadratmeter i et plan med:
  • To til tre grupperum/aktivitetsrum/værksteder, ca. 30-40 m² pr. styk, heraf et stk. med træningskøkken
  • Fællesrum på minimum 60 m² 
  • To handicaptoiletter med mulighed for brus i det ene
  • To hvilerum/stillerum med plads til både liggende og siddende, min. 12 m² pr. styk
  • Teamkontor / mødelokale ca. 15-20 m2
  • Personaletoilet med omklædning
  • To depotrum i tilknytning til aktivitetsrum
  • Hovedindgang/foyerareal med garderobe og opbevaring af hjælpemidler
  • Modtagekøkken/Cafékøkken. ca. 40 m²
 

Projektering

Der gennemføres et rådgiverudbud fra marts til maj med henblik på at gennemføre projektering. Der søges derfor om midler til honorar til rådgiverydelser i denne fase. Efter licitationen i marts 2024 vil udvalget i 2. kvartal 2024 få forelagt en bevillingssag med henblik på frigivelse af de resterende anlægsmidler.  Derudover forelægges projektforslaget til godkendelse i udvalget i 3. kvartal 2023.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forventet tidsplan for visiteret tilbud i Bjerringbro:
Udsendelse af rådgiverudbud
Marts 2023
Indgåelse af rådgiveraftale
Maj 2023
Byggeprogram
Dispositionsforslag
Projektforslag
Myndighedsprojekt
Maj oktober 2023
Bygherre gennemsyn
November 2023
Udbud
Licitation
Kontrakt
December 2023 marts 2024
Politisk godkendelse af licitationsresultat og frigivelse af anlægsmidler
Marts april 2024
Byggeperiode
Maj 2024 april 2025
Aflevering og ibrugtagning
Maj 2025
Indflytning
Juni 2025
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Byrådet har i anlægsbudgettet for 2023-2036 afsat i alt 12,3 mio. kr. til etablering af tilbuddet i Bjerringbro.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 22/15732

Resume

Kommunens årsregnskab for 2022 skal i henhold til gældende regler aflægges af Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet, så årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. maj 2023.
 
Som en del af årsregnskabet skal udvalget godkende omfanget af ikke forbrugte drifts- og anlægsbevillinger i 2022 til overførsel til 2023 og senere år jf. sagsfremstillingen med tilhørende bilag.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommunes årsregnskab for 2022 godkendes til afgivelse til revisionen, og
 
2. at anlægsregnskaberne for de i bilag nr. 2 oplistede afsluttede anlægsbevillinger under 2 mio. kr. godkendes.
 
På baggrund af indstillinger fra fagudvalgene om overførsel af mer- og mindreforbrug indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet,
 
3. at serviceudgifterne i 2023 forøges i form af forhøjelse af driftsbevillinger til de respektive politikområder med i alt 85.050.000 kr., der finansieres af kassebeholdningen i 2023,
 
4. at budgetrammen i budgetforslag 2024-2027 (overslagsår 2025) forhøjes med 483.000 kr. på politikområdet ældreområdet,
 
5. at politikområdet Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdets driftsbevilling i 2023 nedsættes med 56.000 kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering, der tillægges kassebeholdningen i 2023,
 
6. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på i alt 90.443.000 til 2023, der finansieres af kassebeholdningen i 2023, 
 
7. at uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på 70.814.000 kr. indarbejdes i anlægsbudgettet i budgetforslag 2024-2027,
 
8. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende indskud i Landsbyggefonden på 9.383.000 kr. til 2023, der finansieres af kassebeholdningen i 2023, og
 
9. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende finansforskydninger afsat til deponering i forbindelse med selvejende idrætshallers låneoptagelse på 8.500.000 kr. til 2023, der finansieres af kassebeholdningen i 2023.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommunes årsregnskab for 2022 godkendes til afgivelse til revisionen, og
 
2. at anlægsregnskaberne for de i bilag nr. 2 oplistede afsluttede anlægsbevillinger under 2 mio. kr. godkendes.
 
På baggrund af indstillinger fra fagudvalgene om overførsel af mer- og mindreforbrug indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget endvidere til byrådet,
 
3. at serviceudgifterne i 2023 forøges i form af forhøjelse af driftsbevillinger til de respektive politikområder med i alt 85.050.000 kr., der finansieres af kassebeholdningen i 2023,
 
4. at budgetrammen i budgetforslag 2024-2027 (overslagsår 2025) forhøjes med 483.000 kr. på politikområdet ældreområdet,
 
5. at politikområdet Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdets driftsbevilling i 2023 nedsættes med 56.000 kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering, der tillægges kassebeholdningen i 2023,
 
6. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på i alt 90.443.000 til 2023, der finansieres af kassebeholdningen i 2023,
 
7. at uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på 70.814.000 kr. indarbejdes i anlægsbudgettet i budgetforslag 2024-2027,
 
8. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende indskud i Landsbyggefonden på 9.383.000 kr. til 2023, der finansieres af kassebeholdningen i 2023, og
 
9. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende finansforskydninger afsat til deponering i forbindelse med selvejende idrætshallers låneoptagelse på 8.500.000 kr. til 2023, der finansieres af kassebeholdningen i 2023.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget blev orienteret om regnskabsresultatet jf. link til sag nr. 13 på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 8. marts 2023. Fagudvalgene er på møderne i uge 13 i marts 2023 orienteret om regnskabsresultatet for deres respektive områder.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Årsregnskab 2022

Viborg Kommune aflægger et udgiftsbaseret årsregnskab svarende til kravene i budget- og regnskabssystemet for kommuner. Årsregnskabet fremgår af bilag nr. 1.
 
Regnskabet for 2022 viser, at der fortsat er styr på økonomien og resultatet holder sig stort set inden for byrådets målsætninger.
 
Regnskabet viser et overskud før anlæg, afdrag på lån mv. på 240 mio. kr. næsten svarende til byrådets målsætning om et overskud på mindst 250 mio. kr. Overskuddet fremkommer via indtægter fra skatter, tilskud og udligning fratrukket drifts- og overførselsudgifter samt renter, og skal finansiere anlægsaktiviteterne og afdrag på lån mv.
 
Viborg Kommunes samlede regnskabsresultat for 2022 kan sammenfattes således:

Resultatet af driften

Tabel 1
Mio. kr.
(minus = indtægter/over- skud) 
Budget
 Regnskab
Afvigelse
Oprindeligt 2022
Korrigeret 2022
Regnskab 2022
I forhold til korr. budget
I forhold til opr. budget
Skatter og generelle tilskud
-6.544
-6.526
-6.527
-1
18
Serviceudgifter
4.227
4.385
4.285
-100
58
Sundhed - kommunal medfinansiering
395
395
395
0
0
Overførselsudgifter 
1.680
1.635
1.595
-40
-85
Driftsudgifter i alt 
6.302
6.415
6.275
-140
-27
Renter
12
9
12
3
0
Resultat før anlæg og afdrag på lån
 
-230
 
-102
 
-240
 
-138
 
-9
 
Udgifterne på serviceområderne - skoler, ældre, social-, familieområdet, dagtilbud, trafik m.fl. har været 58 mio. kr. større end det oprindeligt budgetterede. Serviceområderne har i 2022 været påvirket af økonomiske udfordringer afledt af krigen i Ukraine til fordrevne ukrainere og stigende energiudgifter samt i øvrigt udviklingen på Familie- og Socialområdet. Som følge af disse udfordringer er der tilført samlet 58 mio. kr. ekstra til de berørte områder bl.a. via kompensationer fra staten.
 
Modsat så har udgifterne på overførselsområdet været 85 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. Som følge af lavere ledighed på landsplan er bloktilskuddet midtvejsreguleret i nedadgående retning med 96 mio. kr. Afhængig af udviklingen i ledigheden kan der komme yderligere regulering af bloktilskuddet.
 
Med hensyn til yderligere forklaringer til forbrug og afvigelser mv. henvises til selve årsregnskabet.

Anlægsudgifter

De skattefinansierede anlægsudgifter i 2022 udgør netto 244 mio. kr. ekskl. jordforsyningen. Der er i 2022 tale om et anlægsniveau der ligger over det normale og ligeledes over byrådets målsætning om skattefinansierede anlægsudgifter på mindst 225 mio. kr. I forhold til det oprindelige anlægsbudget på 150 mio. kr. er der således udført projekter for netto yderligere 94 mio. kr.

Jordforsyningen

Jordforsyningen (jordkøb, byggemodning og grundsalg) udviser samlede nettoindtægter på 10 mio. kr. i 2022, som er lidt over det oprindelige budget hovedsagelig på grund af færre udgifter til byggemodning. Der er i 2022 solgt bolig- og erhvervsgrunde for 66 mio. kr., hvilket svarer til det oprindeligt budgetterede.
 
Finansiering
Finansieringen udgøres af skatter på -4.733 mio. kr. og generelle tilskud på netto -1.794 mio. kr. De generelle tilskud er netto 27 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret bl.a. på grund af ovennævnte negative regulering af bloktilskuddet på overførselsområdet og samtidig positive reguleringer i form af kompensationer fra staten mv.
 
Likviditetsudvikling
Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen viser, at gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på de likvide konti udgør 921 mio. kr. pr. 31. december. Byrådets målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet skal være mindst 200 mio. kr. er således fortsat opfyldt. Den gennemsnitlige likviditet forventes dog at falde i løbet af 2023 til under 600 mio. kr. og yderligere i budgetoverslagsårene 2024-2026.

Anlægsregnskaber

For afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal der aflægges et særskilt regnskab, som løbende godkendes i byrådet. Hvorimod anlægsregnskaber under 2 mio. kr. kan aflægges som en del af årsregnskabet.
 
Afsluttede anlægsarbejder under 2 mio. kr. fremgår af bilag nr. 2.

Udvikling i restancer

Viborg Kommune har pr. 31. december 2022 samlede restancer på 82 mio. kr., hvilket er et fald på 5 mio. kr. i forhold til 2021. Statens andel udgør 12 mio. kr. og kommunens nettorestance udgør således 70 mio. kr.
 
Der foretages afskrivning af tilgodehavender, hvis Viborg Kommune eller SKAT ikke længere har mulighed for at opkræve restancerne. Der er i 2022 afskrevet 7 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. er statens andel, så kommunens nettotab er 6 mio. kr.
 
SKAT har i 2022 inddrevet og afregnet 11 mio. kr. til Viborg kommune, hvilket er det højeste beløb i flere år.
 
En yderligere uddybning af forklaringer til udviklingen i restancerne fremgår af bilag nr. 3.
 
 
Overførsler af drifts- og anlægsbeløb mv.
Årsregnskabet med tilhørende noter er udarbejdet under forudsætning af, at overførslerne bliver godkendt som indstillet i sagen.
 
  • Med udgangspunkt i principperne for overførsel af over- og underskud på serviceudgifterne ansøges om overførsel af ikke forbrugte driftsbevillinger i 2022 på 85,5 mio. kr. ud af de samlede ikke forbrugte midler på 100,0 mio. kr.
 
  • Der overføres et merforbrug på 0,1 mio. kr. på overførselsområdet vedrørende projekter med ekstern finansiering.
 
  • Der ansøges om overførsel af uforbrugte anlægsbeløb i 2022 på netto 161,3 mio. kr. inkl. jordforsyningen og forsyningsområdet (Revas).
 
  • Under finansforskydninger ansøges om overførsel af mindreforbrug i 2022 på 9,4 mio. kr. vedrørende indskud i Landsbyggefonden.
 
  • Ligeledes under finansforskydninger ansøges om overførsel af 8,5 mio. kr. vedrørende ikke forbrugt budget afsat til deponering ved selvejende idrætshallers låneoptagelse.
 
Overførsel af driftsbevillinger (serviceudgifter)
De nuværende principper for overførsel af over- og underskud på driften til efterfølgende år blev godkendt i byrådet i 2012 herunder opdelingen af budgettet på henholdsvis centrale og decentrale områder.
 
På decentrale områder er budgetansvaret uddelegeret til en leder af en decentral enhed eller afdeling, f.eks. en skole, og der er automatisk overførselsadgang for overskud op til 5% og underskud op til 3% af det korrigerede budget. Overførsel af overskud på mere end 5% kan ske efter ansøgning. Et eventuelt underskud på mere end 3% vil som udgangspunkt være et brud på beføjelserne. Hele underskuddet vil automatisk blive overført og skal være ledsaget af en handleplan for afviklingen af underskuddet.
 
På centrale områder ligger budgetansvaret i forvaltningen. Eksempler på centrale områder er myndighedsområder, udgifter til fælles IT-systemer, vedligeholdelse af veje og kommunale bygninger, det fælleskommunale beredskab mv. Overførsel af overskud på centrale områder sker altid kun efter ansøgning.
 
Tabel 2
Overførsler på serviceområderne i henhold til gældende principper og ansøgninger
Mio. kr.
Afvigelse
Overførsel decentrale
Overførsel centrale
Puljer
Overførsel i alt
Overføres ikke
Merforbrug decentrale
41,4
39,8
0,0
1,6
41,4
0,0
Mindreforbrug <5%
-55,6
-51,6
0,0
-3,9
-55,5
-0,1
Mindreforbrug >5%
-26,9
-25,8
0,0
0,0
-25,8
-1,1
Merforbrug centrale
61,2
0,0
23,6
0,0
23,6
37,6
Mindreforbrug centrale
-120,1
0,0
-69,2
0,0
-69,2
-50,9
I alt
100,00
-37,6
-45,6
-2,3
-85,5
-14,5
 
Puljer er projekter med ekstern finansiering, hvor der er forskydninger mellem årene i forhold til tidspunktet for modtagelse af puljemidlerne og afholdelsen af de tilhørende udgifter.
 
På Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet er der et merforbrug på 0,1 mio. kr. på tilsvarende puljer, som ligeledes overføres til 2023.
 
Flere områder under serviceudgifterne er ikke omfattet af principperne for overførsel. På disse områder har der i 2022 været et merforbrug på 16,7 mio. kr., som er indregnet i den samlede nettosum på -14,5 mio. kr., som ikke overføres jf. tabel 2. Væsentlige merforbrug ikke omfattet af overførsel er vintertjenesten med 8,4 mio. kr., vederlagsfri fysioterapi på sundhedsområdet med 3,5 mio. kr. samt ældreboligregnskaber med 3,7 mio. kr., som indregnes i huslejen i kommende år.
 
Til sammenligning med overførslen til drift i 2023 på 85,5 mio. kr. blev der overført 93,2 mio. kr. fra 2021 til 2022 og efterfølgende år. Ud af overførslerne på 85,5 mio. kr. ansøges et beløb på 0,5 mio. kr. vedrørende madservice under Ældreområdet overført til 2025 i stedet for 2023.
 
Opdelingen af driftsoverførslerne på de enkelte politikområder fremgår af i bilag nr. 4.
 
I bilag nr. 5 er driftsoverførslerne på Økonomi- og Erhvervsudvalgets egne politikområder nærmere specificeret.
 
Overførsel af anlægsbevillinger (rådighedsbeløb)
Der er i 2022 uforbrugte anlægsbeløb på netto 151,3 mio. kr.  Forvaltningen har ud fra en gennemgang af de konkrete projekter vurderet behovet for overførsler til 161,3 mio. kr.
 
Der overføres således et større beløb end det samlede mindreforbrug. Det skyldes en bevilget pulje til prisstigninger på 25 mio. kr., hvor der samtidig blev afsat en modpost på -25 mio. kr., som ikke overføres, mens den uforbrugte andel af puljen på 22,3 mio. kr. ansøges overført.
 
De samlede anlægsoverførsler fordeler sig således på hovedområder:
 
Tabel 3
Beløb i mio. kr.
(-=overskud)
Mindreudgift i 2022
Overføres til 2023
Overføres til budget 2024-2025
Overføres i alt
Overføres ikke
Skattefinansieret
-84,1
-44,1
-60,8
-104,9
20,8
Jordforsyning
-42,2
-21,6
-10,0
-31,6
-10,6
Forsyningsvirksomhed (Revas)
-25,0
-24,8
0
-24,8
-0,2
Anlæg i alt
-151,3
-90,5
 -70,8
-161,3
  10,0
 
Til sammenligning med den samlede overførsel vedrørende anlæg på 161,3 mio. kr. til 2023 og budget 2024-2025, blev der overført 111,4 mio. kr. fra 2021 til 2022 og budget 2023-2024.
 
Specifikation af anlægsoverførslerne fra 2022 til 2023 og til budget 2024-2025 på udvalgs- og projektniveau fremgår af bilag nr. 6.

Overførsel af finansforskydninger

Finansforskydninger eksempelvis indskud i Landsbyggefonden og deponering skal i henhold til Indenrigs- og boligministeriets regler bevillingsmæssig behandles på samme måde som anlægsbevillinger. Der ansøges om følgende overførsler af finansforskydninger:
 
Tabel 4
Beløb i mio. kr.
(-=overskud)
Mindreudgift i 2022
Overføres til 2023
Landsbyggefonden
-9,4
-9,4
Deponering
-8,5
-8,5
Finansforskydninger i alt
-17,9
-17,9
 
Udvalgenes indstillinger
Fagudvalgene har på deres møder i marts måned 2023 behandlet og anbefalet de foreslåede overførsler af drifts- og anlægsbevillinger for deres respektive områder.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 23/7453

Resume

Regnskabet for Midtjysk Brand & Redning for 2022 foreligger og viser et negativt driftsresultat på 2.981.000 kr. Regnskabsrevision er udarbejdet af BDO og har ikke givet anledning til bemærkninger af betydning for revisionspåtegningen. I henhold til samordningsaftalen skal regnskabet godkendes af byrådet.

Indstilling

Borgmesteren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at regnskabet for Midtjysk Brand & Redning for 2022 godkendes.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at regnskabet for Midtjysk Brand & Redning for 2022 godkendes.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Midtjysk Brand & Redning er stiftet ved en sammenlægning af beredskaberne i Silkeborg og Viborg til en fælles enhed, Midtjysk Brand & Redning, pr. 1. januar 2016.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Midtjysk Brand & Redning skal årligt udarbejde årsregnskab, der forelægges Beredskabskommissionen. Regnskabet revideres af sekretariatskommunens revision (BDO), hvis bemærkninger forelægges Beredskabskommissionen til udtalelse. Herefter sendes regnskab, revisionsbemærkninger, ledelsens regnskabserklæring og Beredskabskommissionens indstilling til den enkelte kommunalbestyrelse til godkendelse.
 
Det samlede driftsresultat for Midtjysk Brand & Redning viser et negativt driftsresultat på 2.981.000 kr. i forhold til budgettet.
 
Årets økonomiske resultater har været påvirket af ikke mindst energikrisen og de deraf følgende forøgede omkostninger til opvarmning og drift. Udgifterne til fast ejendom var således 758.000 kr. højere end det foregående år.
 
Udrykningsaktiviteten i 2022 viste et lettere forhøjet niveau i forhold til de foregående 2 år med deraf forøgede personaleomkostninger. De samlede lønudgifter var i 2022 ca. 1.000.000 kr. højere end året forinden.
 
Som følge af problemer med indførelse af nyt økonomisystem var det i en længere periode
omkring årsskiftet (frem til 18. januar) ikke muligt at udsende og betale fakturaer samtidig
med, at tidsfristen for at foretage posteringer på regnskab 2022 udløb umiddelbart efter. Det
betyder, at der i regnskabet mangler indtægter for ca. 400.000 kr., som i stedet vil blive
bogført i regnskab 2023.
 
BDO oplyser i besøgsnotat af 28. februar 2023, at der er sket en periodiseringsfejl på 598.000 kr. vedrørende en kreditnota for nødkald i 2021. Det betyder, at det negative driftsresultat i regnskab 2022 reelt burde reduceres med dette beløb, og at tilsvarende korrektion burde ske for regnskab 2021, så det i stedet for et overskud på 286.000 havde vist et underskud på
312.000 kr.
 
Anlægsresultat i årsregnskabet viser et merforbrug på 97.000 kr., som er anvendt til opførsel
af kold hal i Silkeborg. Merforbruget skyldes forsinkelse i byggeprocessen og derefter forøgede
udgifter på grund af prisstigninger på byggematerialer.
 
Der henvises til bilag nr. 1-4 for henholdsvis årsregnskab, ledelsens regnskabserklæring, revisionsberetning og BDO besøgsnotat.
 
Beredskabskommission har på et møde den 8. marts 2023 godkendt regnskabet for 2022 og videresendelse af regnskabet til Silkeborg Kommune og Viborg Kommunes kommunalbestyrelser til godkendelse. På mødet den 8. marts var der desuden en sag om fremtidigt driftsbudget. Der skal udarbejdes en 10-årig udviklingsplan, der danner grundlag for videre behandling og afgørelse senere i år. Beredskabskommissionen traf desuden beslutning om, at Midtjysk Brand & Redning fra og med 2024 friholdes for fremtidige procentvise budgetreduktioner, der vedtages med virkning for ejerkommunerne.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 23/6350

Resume

Møldrup Varmeværk A.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for et lån samt byggekredit i anlægsfasen på 4,5 mio. kr. til finansiering af udgifter i forbindelse med etablering af ny akkumuleringstank til varmeværket.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen om kommunegaranti fra Møldrup Varmeværk godkendes, så der stilles kommunegaranti for byggekredit i anlægsfasen og efterfølgende lån på op til 4,5 mio. kr. i forbindelse med etablering af ny akkumuleringstank, og
 
2. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på lånet 31. december året forinden.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen om kommunegaranti fra Møldrup Varmeværk godkendes, så der stilles kommunegaranti for byggekredit i anlægsfasen og efterfølgende lån på op til 4,5 mio. kr. i forbindelse med etablering af ny akkumuleringstank, og
 
2. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på lånet 31. december året forinden.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Ansøgningen

Det fremgår af ansøgningen, som kan ses i bilag nr. 1, at Møldrup Varmeværk ansøger om kommunegaranti til et lån på 4,5 mio. kr. til finansiering af udgifterne i forbindelse med etablering af en ny større akkumuleringstank til deres varmepumpeanlæg bl.a. for at kunne øge lagerkapaciteten.
 
Med en ny større akkumuleringstank vil værket kunne producere en større del af varmen på varmepumperne når elpriserne er lave og lagre varmen til senere brug, og dermed fortrænge en del af den varmeproduktion som i dag sker via naturgas.
 
Udgifterne til projektet fremgår dels af projektforslaget og dels af tilbud fra entreprenører.
 
Lånet forventes optaget i Kommunekredit. Ifølge indhentet låneforslag på 4,5 mio. kr. fra Kommunekredit i marts 2023 udgør renten 3,47% pr. år på et fastforrentet 30-årigt lån.
 
Forvaltningens gennemgang af varmeværkets seneste årsregnskaber og budgetter har ikke givet anledning til bemærkninger.
 
Viborg Kommune har i forvejen stillet kommunegaranti for et lån optaget af Møldrup Varmeværk i 2021. Restgælden på dette lån udgør 13 mio. kr.  

Gældende lovgivning mv.

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.
 
Kommunen kan således stille den af varmeværket ansøgte kommunegaranti for lån til projektet, og en kommunegaranti får ingen indflydelse på kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3. 

Garantiprovision 

På grund af ændrede tolkninger af reglerne for beregning af garantiprovision godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet i april 2018 (link til sag nr. 18 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. april 2018) principperne for fremadrettet individuel beregning af garantiprovision ved forsyningsselskabers ansøgning om kommunegaranti.
 
Med baggrund i disse principper er garantiprovisionen for den aktuelle kommunegaranti beregnet til 0,55% årligt af restgælden pr. 31. december året forinden. F.eks. vil der i 1. halvår 2024 blive opkrævet 0,55% af restgælden på lånet pr. 31. december 2023.

Øvrige forhold

Ifølge varmeforsyningsloven skal kommunen godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.
Projektet er administrativt godkendt af forvaltningen i december 2022 jf. Klima- og Miljøudvalgets bemyndigelse til forvaltningen til at træffe afgørelse i denne type sager.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/1320

Resume

Sagen vedrører frigivelse af anlægspuljemidler afsat i budget 2023-2026 til energirenovering af kommunale bygninger. Der søges om frigivelse af 5.124.000 kr. afsat i år 2023.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 5.124.000 kr. til kontoen Energirenovering af kommunale bygninger 2023 med rådighedsbeløb i 2023, og
 
2. at udgiften på 5.124.000 kr. i 2023 finansieres af det i 2023 afsatte rådighedsbeløb på kontoen Energirenovering af kommunale bygninger.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 5.124.000 kr. til kontoen Energirenovering af kommunale bygninger 2023 med rådighedsbeløb i 2023, og
 
2. at udgiften på 5.124.000 kr. i 2023 finansieres af det i 2023 afsatte rådighedsbeløb på kontoen Energirenovering af kommunale bygninger.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

På anlægsbudgettet 2023-26 er der afsat en pulje til energirenovering af kommunale bygninger. Der har tidligere i 2020 været en tilsvarende pulje, hvor byrådet på mødet den 22. april 2020 gav en bevilling til energirenovering. (link til sag nr. 25 i byrådet den 22. april 2020)
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Forvaltningen har på baggrund af de udarbejdede energimærker foretaget yderligere screeninger, målinger og analyser. Dette ligger til grund for prioriteringen af hvilke bygninger og anlæg, der skal energirenoveres. I 2023 arbejdes der særligt med udskiftning af ventilationsanlæg og lyskilder på blandt andet følgende institutioner: Klosterhaven, JobIgen, Gudenåhuset, Sct. Mogens Gade 5, Dalens Børnehus, Sødalsskolen i Rødding samt teknikrums optimeringer i børnehusene Kokholm og Unoden.
 
Det forventes at tiltagene realiseres i indeværende år. 
 
Anlægsudgiftsbevilling anvendes til ekstern rådgivning i forbindelse med udbuds- og tilsynsarbejde, etablering/udskiftning af nye anlæg samt håndværkerudgifter.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Det forventes at realisere energibesparende tiltag i løbet af 2023.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Som en del af baggrunden for energipuljen er det besluttet, at der skal ske en finansiering ved en driftsbesparelse på 200.000 kr. årligt. Derfor nedsættes energibudgettet for de enkelte institutioner tilsvarende fra 1. januar 2024 og frem. Reduktionen overføres til Ejendomsservice ifm. den planlagte centralisering af ejendomsdrift.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 18/7667

Resume

Samarbejdet mellem uddannelser, erhvervsliv og kommune skal medvirke til at gøre Viborg by til en attraktiv uddannelses- og karriereby, til gavn for hele kommunen. Ikke mindst når softwareingeniøruddannelsen med speciale i XR og de nye universitetsuddannelser på AU Viborg starter i hhv. 2023 og 2024. Det vil betyde op mod 1000 nye studiepladser skal besættes. Der er derfor behov for at synliggøre Viborg som uddannelses- og karriereby både med hensyn til at synliggøre de nye uddannelser og præsentere Viborg by og kommune med henblik på bosætning.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der bevilges i alt 1.750.000 kr. til synliggørelse og markedsføring af Karriereby Viborg ifm. rekruttering af studerende til nye videregående uddannelser, fordelt med 500.000 kr. i 2023, 750.000 kr. i 2024 og 500.000 kr. i 2025,
 
2. at bevillingen i 2023 i givet fald finansieres af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde politisk organisation eller helt eller delvist ved omprioritering indenfor nuværende budgetter til markedsføring, og
 
3. at bevillingen i 2024-2025 finansieres af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde politisk organisation eller helt eller delvist ved omprioritering indenfor nuværende budgetter til markedsføring.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der bevilges i alt 1.750.000 kr. til synliggørelse og markedsføring af Karriereby Viborg ifm. rekruttering af studerende til nye videregående uddannelser, fordelt med 500.000 kr. i 2023, 750.000 kr. i 2024 og 500.000 kr. i 2025, og
 
2. at bevillingen i 2023 2025 finansieres af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde politisk organisation.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Karriereby Viborg er en indsats under Læring og uddannelse i Sammenhængsmodellen. Karriereby Viborg bidrager direkte til at løfte flere af sammenhængsmodellens mål bl.a. ved at tiltrække nye uddannelser og studerende til byen og dermed understøtte virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft og ved at øge den årlige befolkningstilvækst i Viborg Kommune.

Inddragelse og høring

Intet.

Beskrivelse

Viborg Kommune indgår i et tæt samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner gennem Karriereby Viborg om at tiltrække nye uddannelser til byen. 9 nye videregående uddannelser er i den forbindelse blevet trukket til Viborg; maskinmesteruddannelsen, HD i organisation og ledelse, HD i finansielrådgivning, Dataanalyse og sundhedsadministrativ koordinator er allerede i gang, mens der til sommer starter en ny softwareingeniøruddannelse indenfor XR-teknologier, og i 2024 åbner Aarhus Universitet kandidatuddannelserne veterinærmedicin, dyrevidenskab og plante- og fødevarevidenskab.
 
Der er derfor igangsat et udviklingsarbejde, der i samarbejde med førnævnte uddannelsesinstitutioner skal kortlægge, hvilke tilbud, faciliteter og aktiviteter, der skal udvikles for at styrke Viborg som uddannelses- og karriereby.
Flere af de nye uddannelser udbydes kun i Viborg. Derfor skal rekrutteringsgrundlaget til uddannelserne findes nationalt. Klart definerede målgrupper, budskaber og salgsparametre er væsentlige i rekrutteringen af studerende. Synliggørelse af Viborgs uddannelses- og erhvervsmæssige styrker overfor potentielle studerende er en stor indsats og skal understøtte uddannelsesinstitutionernes fokus på rekruttering til de enkelte uddannelser.
 
Op mod ansøgningsfristerne til de videregående uddannelser er der kamp om de nye studerende fra alle uddannelsesinstitutionerne. Undersøgelser fra CompanYoung, der er specialiseret i kommunikation til uddannelsessøgende, og som Karriereby Viborg samarbejder med, viser, at det er vigtigt at være synlig stort set hele året både under den passive og den aktive søgning.
 
Derfor skal der være en kontinuerlig markedsføring af Viborg som uddannelses- og karriereby. Det skal primært ske gennem målrettede arrangementer og kampagner på de sociale medier. Målgruppen for kampagnerne er de potentielle studerende til videregående uddannelser, dvs. unge mellem 18 30 år fra hele Jylland og Fyn. Det er en stor målgruppe, og en kontinuerlig kommunikation til den kræver også forskellige kampagnematerialer. Således vil målgruppen blive vejledt, inspireret og præsenteret for Karriereby Viborg inkl. de mange virksomheder og mulige arbejdspladser i et flow af budskaber. Budskaberne tilpasses undervejs for at skabe synergi med resten af kampagnen. Kendskabssporet vil samtidig danne grundlag for indsamling af viden om målgruppens adfærd, der bruges strategisk hvor et øget medietryk er hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. være i de perioder, hvor efterspørgslen efter viden om studiebyer er særlig høj, dvs. op mod ansøgningsfristerne.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Der skal være en kontinuerlig påvirkning af potentielle studerende til uddannelserne i Viborg Kommune de kommende tre år. Påvirkningen starter i 2023 og fortsætter i de efterfølgende to år (2024 og 2025).
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Kampagnepåvirkningen skal være en kombination af medier som sikrer, at vi både rammer de aktivt og de passivt søgende unge. Annonceringen sker på tværs af medier samt fire personas (som er fastlagt tidligere via analyser) og forskellige perioder jf. uddannelsesinstitutionernes årshjul.
 
Det er vigtigt, at der afsættes budget til såvel indrykning som produktion, opsætning og håndtering og øvrige marketingindsatser for Karriereby Viborg. Budgettet foreslås fordelt således:
 
 
2023
2024
2025
Indrykning
150.000 kr.
200.000 kr.
150.000 kr.
Produktion, opsætning, håndtering mm.
200.000 kr.
300.000 kr.
200.000 kr.
Øvrige marketingindsatser
150.000 kr.
250.000 kr.
150.000 kr.
I alt
500.000 kr.
750.000 kr.
500.000 kr.
 
Det ekstra store beløb i 2024 skyldes, at det er det år, hvor uddannelserne på AU Viborg starter, og at der skal påvirkes gennem et helt år. I 2025 forventes det, at kampagneaktiviteten kan dæmpes, når sommerens ansøgningsfrister er udløbet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 22/18724

Resume

I denne sag skal der tages stilling til ansøgning fra Naturvidenskabernes Hus om 0,5 mio. kr. årligt til støtte til driften af Naturvidenskabernes Hus I Bjerringbro i årene 2023-2027.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der ydes et tilskud til Naturvidenskabernes Hus på 0,5 mio. kr. årligt i 2023, 2024, 2025 og 2026, og
 
2. at tilskuddet på 0,5 mio. årligt i 2023 - 2026 i givet fald finansieres af driftsmidlerne afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde politisk organisation eller helt eller delvist ved omprioritering indenfor nuværende budgetter.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der ydes et tilskud til Naturvidenskabernes Hus på 0,5 mio. kr. i 2023, idet der herefter ikke ydes tilskud til driften
 
2. at tilskuddet på 0,5 mio. i 2023 finansieres af driftsmidlerne afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde politisk organisation.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet bevilgede på mødet den 31. august 2016 (link til sag nr. 34 i byrådet den 31. august 2016) et driftstilskud på 1 mio. kr. årligt i årene 2017, 2018 og 2019 til Naturvidenskabernes hus. Efterfølgende har byrådet på mødet den 26. juni 2019 (link til sag nr. 31 i byrådet den 26. juni 2019) bevilget 0,5 mio. kr. årligt i årene 2020-2022. 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Naturvidenskabernes Hus er et udviklings- og besøgscenter. Huset blev bygget i 2009 i et samarbejde mellem erhvervslivet, kommunen, private fonde samt uddannelsesinstitutioner på forskellige niveauer.
 
Målet for Naturvidenskabernes Hus er at udbrede praksisnær undervisning og skole-virksomheds-samarbejde, så flere unge vælger en uddannelse inden for it, teknologi, naturfag og håndværk.
 
Naturvidenskabernes hus har en årlig omsætning på godt 20 mio. kr., hvilket skyldes samarbejde med en række fonde herunder Poul Due Jensens Fond. I år modtager Naturvidenskabernes Hus 4,2 mio. kr. fra fonden i kombinerede projekt- og driftstilskud, har tilsagn om støtte på 1,6 mio. kr. fra fonden i 2024 og er i dialog om yderligere, fortsat tilskud.
 
Huset mangler stadig finansiering af overhead til driften og søger derfor om et driftstilskud fra Viborg Kommune på 0,5 mio. kr. i perioden 2023-2027.
 
Ansøgningen samt beskrivelsen af Naturvidenskabernes Hus 2025-strategi fremgår af bilag nr. 1.
 
Budget for 2023 for Naturvidenskabernes Hus fremgår af bilag nr. 2.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 23/9447

Resume

Aarhus Universitet og Viborg Kommune ser sammen et potentiale i at udvikle det nye campus i Foulum, AU Viborg, til et grønt vækstcentrum i samarbejde med Den Erhvervsdrivende Fond Agro Business Park Foulum og den nationale klyngeorganisation Food & Bio Cluster Denmark.
Via tilskud fra Viborg Kommune og Aarhus Universitet ønsker man at styrke Agro Business Park som omdrejningspunkt for iværksætteri og virksomhedsudvikling for studerende, forskere og virksomheder. Det forslås desuden, at Viborg Kommune bliver medlem af Food & Bio Cluster Denmark, som er den nationalt udpegede klyngeorganisation for fødevarer og bioressourcer.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der bevilges i alt 1,2 mio. kr. til Den Erhvervsdrivende Fond Agro Business Park Foulum, fordelt med 500.000 kr. i 2023, 400.000 kr. i 2024 og 300.000 kr. i 2025,
 
2. at bevillingen finansieres af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde politisk organisation i de pågældende år eller helt eller delvist ved omprioritering indenfor nuværende budgetter.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der bevilges i alt 1,2 mio. kr. til Den Erhvervsdrivende Fond Agro Business Park Foulum, fordelt med 500.000 kr. i 2023, 400.000 kr. i 2024 og 300.000 kr. i 2025,
 
2. at bevillingen finansieres af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde politisk organisation i de pågældende år.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Agro Business Park blev oprindeligt stiftet og bygget i 1999/2000 i et samarbejde mellem det daværende Fødevareministerium, Tjele Kommune, Viborg Kommune og Viborg Amt. Efter kommunalreformen og universitetsreformer er det i dag Aahus Universitet og Viborg Kommune, der står som stiftere og dem, der udpeger medlemmer til bestyrelsen. Agro Business Park blev oprindeligt etableret som et såkaldt selvstændigt forvaltningssubjekt og blev i 2019 omdannet til en erhvervsdrivende fond.
 
I sommeren 2024 åbner Aarhus Universitet tre nye kandidatuddannelser inden for veterinærmedicin (dyrlæge), dyrevidenskab samt plante- og fødevarevidenskab. Studerende og forskere fra Danmark og resten af verden vil få base på det nye campus AU Viborg, som på sigt vil komme til at huse 8-900 studerende. De studerende supplerer og vil indgå i tæt samspil med det i forvejen stærke forskningsmiljø, der er placeret på AU Viborg i Foulum.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Aarhus Universitet (AU) og Viborg Kommune (VK) ser sammen et potentiale i at udvikle det nye campus i Foulum, AU Viborg, til et grønt vækstcentrum i samarbejde med Den Erhvervsdrivende Fond Agro Business Park Foulum (ABP) og den nationale klyngeorganisation Food & Bio Cluster Denmark (FBCD). De fire aktører har derfor i samarbejde udarbejdet et forståelsespapir. Forståelsespapiret skal sikre, at ABP styrkes som omdrejningspunkt for iværksætteri og virksomhedsudvikling for studerende, forskere og virksomheder. Forståelsespapiret kan ses i bilag nr. 1.
 
Forståelsespapiret indebærer, at VK i en 3- årig periode fra medio 2023 til medio 2026 giver et tilskud til en række aktiviteter med udgangspunkt i ABP. Disse aktiviteter er beskrevet i overskriftsform i skemaet i bilag 1. AU giver et tilsvarende tilskud til FBCD i samme periode. Regler for universiteters tilskud til erhvervsfremme er årsagen til at AU giver tilskuddet til FBCD og ikke direkte til ABP.
Tilskuddene fra hhv. AU og VK er gensidigt afhængige som en samlet model med det formål at udvikle ABP og bidrage til at skabe et stærkt miljø for innovation og iværksætteri med udgangspunkt i Foulum.
 
Forståelsespapiret skal fungere som grundlaget for skabelse af mere liv og aktivitet i ABP, øget innovationsaktivitet i AU Viborg og bidrage til en bedre økonomisk balance i ABP.
 
I forståelsespapiret fremgår det, at det forventes, at de enkelte parter også selvstændigt vil placere yderligere aktiviteter i ABP som mødested mellem virksomheder, myndigheder og forskere. VK yder allerede tilskud til FN17 Business, som er placeret i ABP, og det forventes, at dette vil bidrage til øget aktivitet i ABP. Derudover vil der med stor sandsynlighed blive iværksat yderligere aktiviteter, ikke mindst i takt med at antallet af studerende på AU Viborg vokser i de kommende år med start fra september 2024. VK vil i tæt dialog med AU, ABP og FBCD løbende vurdere, hvilke tiltag der vil være hensigtsmæssige med henblik på at styrke samarbejder mellem virksomheder, iværksættere, forskere og studerende.
 
ABP vil løbende give rapportering på fremdriften i de aktiviteter der er indeholdt i forståelsespapiret. Rapporteringen vil tilgå ABPs bestyrelse samt AU og VK. 
 
Forståelsespapiret og tilskuddet til ABP skal også ses som en del af udmøntningen af den samarbejdsaftale, som VK har indgået med AU. I tillæg til indsatsatsaftale mellem AU og VK, der blev godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. januar 2023, sag nr. 17, er en koordineret indsats omkring tiltrækning af virksomheder og aktiviteter til Agro Business Park en af de prioriterede indsatser.
 
Udover tilskuddet til ABP foreslås det, at VK bliver medlem af FBCD, som er den nationalt udpegede klyngeorganisation for fødevarer og bioressourcer. Udgiften på årligt 20.000 kr. i 2023 og 2024 afholdes inden for det eksisterende budget.
 
De fleste forudser, at der de kommende år vil ske store forandringer indenfor landbruget, fødevareproduktion og udnyttelsen af bioressourcer. Dette skyldes både krav ift. klima, miljø og biodiversitet og fremkomsten af nye teknologiske muligheder. BioCircs energiø på land projekt er et godt eksempel herpå. Udfordringerne og vækstpotentialet er særligt stort i VK, hvor 60% af kommunens areal anvendes til landbrug, og hvor beskæftigelsen i landbruget og relaterede erhverv er dobbelt så stor som landsgennemsnittet. 
 
Med medlemskab af FBCD får VK adgang til den nyeste viden, forventninger til fremtiden, adgang til netværk, arrangementer og samarbejdspartnere, samt anbefalinger til hvordan nye muligheder udnyttes optimalt.
 
Det er meget udbredt, at kommuner er medlemmer af de nationale klynger, som dækker de brancher, hvor de pågældende kommuner har særlige erhvervsmæssige styrkepositioner og udviklingsmæssigt potentiale. FBCD har således pt. ca. 20 medlemskommuner.
Viborg Kommune er allerede via Creative Viborg medlem af Vision Denmark, som er den nationale klyngeorganisation for spil, film, TV, animation og XR.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

I forståelsespapiret er tilskuddet fra VK og AU til ABP og FBCD aftalt til en 3-årig periode med start medio 2023 til medio 2026. VK vil i dialog med AU, ABP og FBCD vurdere behovet og potentialerne, når afslutningen på aftaleperioden nærmer sig.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Tilskuddet til ABP er indenfor rammerne af hvad kommuner må yde lovligt tilskud til jf. loven om erhvervsfremme.
Bilag

Sagsid.: 22/29646

Resume

Som opfølgning på sagen vedr. Boligselskabet Sct. Jørgens udlejning af almene boliger i Sct. Mogens Gade 3 har Bolig- og Planstyrelsen den 17. januar 2023 afgivet en vejledende udtalelse. Udtalelsen indeholder generelle henstillinger til Viborg Kommune som tilsynsmyndighed efter almenboligloven samt en anmodning om, at kommunen sikrer en lovliggørelse af forholdene for boligen i Sct. Mogens Gade 3.
 
Byrådet skal tage stilling til, om det udarbejdede svarudkast til Social- og Boligstyrelsen kan godkendes.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det udarbejdede udkast til svarbrev med bilag til Social- og Boligstyrelsen godkendes.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det udarbejdede udkast til svarbrev med bilag til Social- og Boligstyrelsen godkendes.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

 
På møde den 19. juni 2013 (sag nr. 6) traf byrådet beslutning om at give tilsagn om støtte (skema A) til etablering af almene familieboliger mv. som afdeling 116, Nytorv m.fl. i Boligselskabet Sct. Jørgen, herunder etablering af et familieboligbofællesskab med 3 boenheder i Sct. Mogens Gade 3 i Viborg.
 
Byrådet besluttede på mødet 21. maj 2014 (sag nr. 12) at godkende anskaffelsessummen før byggeriets påbegyndelse (skema B).
 
I løbet af september måned 2022 blev der i medierne stillet spørgsmål til lovligheden af Boligselskabet Sct. Jørgens etablering og udlejning af familieboligbofællesskabet i Sct. Mogens Gade 3 (Hödrichs Gård) i Viborg. Dette foranledigede Bolig- og Planstyrelsen til at anmode Viborg Kommune om en redegørelse.
 
Byrådet har senest på sit møde den 16. november 2022 (sag nr. 25) godkendt redegørelse for udlejning af bofællesskab i Sct. Mogens Gade 3 til Bolig- og Planstyrelsen.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Social- og Boligstyrelsen (tidl. Bolig- og Planstyrelsen) har den 17. januar 2023 afgivet en vejledende udtalelse om Boligselskabet Sct. Jørgens etablering og udlejning af boliger i Sct. Mogens Gade 3 jf. bilag nr. 1.
 
 
 
I det følgende foretages en gennemgang af de i alt 5 hovedpunkter i styrelsens udtalelse rettet til Viborg Kommune (s. 9-13) samt en opsummering af forvaltningens bemærkninger hertil.
 
Det af forvaltningen udarbejdede udkast til svarbrev til Social- og Boligstyrelsen (bilag nr. 2) indeholder en mere indgående behandling af udtalelsen. Svarbrevets i alt 5 bilag er vedlagt dagsordenen som særskilte bilag jf. bilag nr. 3-7.
 
Ad 1. Etablering af nye almene boliger (s. 9)
Styrelsen fremkommer med en generel henstilling om, at Viborg Kommune ved fremtidige godkendelser af nye almene boliger i kommunen skal lægge grundige analyser om boligbehovet i kommunen til grund.
 
I det udarbejdede udkast til svarbrev foreslås, at henstillingen tages til efterretning. Der gøres dog samtidigt opmærksom på, at der indgik en behovsvurdering ved behandlingen af sagen vedr. Sct. Mogens Gade 3 i 2013.
 
Ad 2 Indretning af bofællesskab i almen familiebolig boenheder (s. 10)
 
Styrelsen stiller i afsnittet spørgsmålstegn ved, om ejendommen Sct. Mogens Gade 3 i udgangspunktet var velegnet til indretning som alment bofællesskab, og henviser herved til at formålet med almene bofællesskaber ofte er at etablere billige boliger for boligsøgende med en lav indkomst.
 
Forvaltningen lægger i svarbrevet op til, at gøre styrelsen opmærksom på, at den gældende lovgivning på tidspunktet for de kommunale godkendelser i 2013 og 2014 ikke indeholdt regler eller tilkendegivelser, som understøtter det af styrelsen beskrevne formål. Dette hensyn ses først indarbejdet i forbindelse med en lovændring af almenboligloven i 2015.
 
Ad 3 Bofællesskabets areal (s. 11)
 
Et væsentligt afsnit i udtalelsen er afsnittet, hvori styrelsen konkluderer:
 
Det er Social- og Boligstyrelsen vurdering, at etableringen af familieboligbofællesskabet ikke er sket inden for rammerne af almenboliglovens krav til støttet alment byggeri, og styrelsen skal anmode Viborg Kommune om en redegørelse for, hvordan kommunen som tilsynsmyndighed vil sikre, at boligorganisationen får lovliggjort forholdene for boligen i Sct. Mogensgade 3 i Viborg samt for hvilke økonomiske konsekvenser en lovliggørelse vil få for lejerne i Sct. Mogensgade 3, de øvrige lejere i afdeling 116 og for boligorganisationen, herunder opgørelse over uretmæssig modtaget offentlig støtte siden etableringen i 2013.
 
Som begrundelse for vurderingen henviser styrelsen primært til, at den almindelige lovbestemmelse om arealbegrænsning for almene familieboliger på 115 m² skulle være gældende for det samlede areal af alle boenhederne i det etablerede bofællesskab i Sct. Mogensgade 3. Styrelsen henviser herunder også til et svar af 20. oktober 2015 som ministeriet skulle have afgivet til Viborg Kommune i en anden sag om, at kun ustøttede almene familieboliger kan overstige det anførte bruttoetageareal.
 
I det udarbejdede udkast til svarbrev imødegås styrelsens udlægning af den gældende lovgivning på tidspunktet for kommunens godkendelser i 2013 og 14. Det er således forvaltningens vurdering, at det maksimale bruttoareal ved etableringen af de 3 boenheder i Sct. Mogens Gade 3 skulle opgøres som 3 x 115 m².
 
Forvaltningens opfattelse har støtte i en vejledning, som kommunen i 2013 modtog fra ministeriet jf. bilag nr. 4.
 
Endvidere har Kammeradvokaten på vegne af Boligselskabet Sct. Jørgen udarbejdet et notat, som understøtter denne udlægning af almenboliglovens beregningsregler i forhold til et kollektivt bofællesskab som Sct. Mogens Gade 3 jf. bilag nr. 5.
 
I forhold til styrelsens henvisning til styrelsens svar af 15. oktober 2015 er dette afgivet i en hel anden sag (Sct. Mogens Gade 33). Svaret ligger endvidere tidsmæssigt efter, at kommunen som ved sin henvendelse til ministeriet i 2013 havde afklaret spørgsmålet om beregningsreglerne i forhold til projektet i Sct. Mogens Gade 3.
 
På dette grundlag foreslår forvaltningen, at styrelsen anmodes om at genoverveje, om man fortsat finder, at der i sagen er grundlag for at anmode om en yderligere redegørelse for lovliggørelse samt de økonomiske konsekvenser forbundet hermed.
 
Ad 4: Udlejning af et alment familieboligfællesskab (s. 12)
 
Styrelsen lægger til grund, at Boligselskabet Sct. Jørgen handlede efter reglerne, da man besluttede at udleje bofællesskabet i Sct. Mogens Gade 3 som almen familiebolig for at minimere udgifter til lejeledighed.
 
Der er derfor ikke fundet anledning til at kommentere på denne del af udtalelsen i svarbrevet. 
 
Ad 5: Udlejning af to almene familieboliger (s. 12)
 
Styrelsen fremkommer afslutningsvis i udtalelsen med følgende henstilling om, at Viborg Kommune som tilsynsmyndighed for de almene boligorganisationer i Viborg Kommune sikrer, at de almene boligorganisationer har etableret forretningsgange, herunder for arkivering af dokumenter, og et administrationsgrundlag, der understøtter en korrekt forvaltning af boligorganisationerne. Social- og Boligstyrelsen skal anmode om at blive orienteret om, hvordan og hvornår kommunen vil følge op på henstillingen.
 
Det kan oplyses, at forvaltningen har foretaget en nærmere gennemgang af Boligselskabet Sct. Jørgens administrationspraksis og slettepolitik. På dette grundlag er det forvaltningens vurdering, at Boligselskabets forretningsgange og administrationsgrundlag lever op til reglerne.
 
Det foreslås, at styrelsen informeres herom i svarbrevet, og at det samtidigt meddeles, at forvaltningen har igangsat en henvendelse til øvrige boligorganisationer med henblik på at sikre, at også deres retningslinjer for sletning af persondata mv. lever op til reglerne.
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 23/5678

Resume

Boligselskabet Viborg Amt søger om byrådets godkendelse af anlægsøkonomi før påbegyndelse af nybyggeri (skema B) til otte almene familieboliger i afdeling 921, Flagermusvej i Mønsted. Anlægsøkonomien er steget i forhold til den, som blev godkendt ved skema A. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at skema B til afdeling 921, Flagermusvej i Boligselskabet Viborg Amt med en anlægsøkonomi på 17.620.000 kr., godkendes
 
2. at der gives en anlægsbevilling til kommunens grundkapital på 122.000 kr. til konto Afdeling 921, Flagermusvej, Mønsted med rådighedsbeløb i 2023, finansieret af puljen til indeksering mellem årene,
 
3. at byrådet giver tilsagn om kommunegaranti for den lovbestemte del af lånet, og
 
4. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen for boligerne udgør gennemsnitlig 968 kr./m² for første driftsår.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at skema B til afdeling 921, Flagermusvej i Boligselskabet Viborg Amt med en anlægsøkonomi på 17.620.000 kr., godkendes
 
2. at der gives en anlægsbevilling til kommunens grundkapital på 122.000 kr. til konto Afdeling 921, Flagermusvej, Mønsted med rådighedsbeløb i 2023, finansieret af puljen til indeksering mellem årene,
 
3. at byrådet giver tilsagn om kommunegaranti for den lovbestemte del af lånet, og
 
4. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen for boligerne udgør gennemsnitlig 968 kr./m² for første driftsår.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet godkendte den 12. oktober 2022 (Link til sag nr. 22 fra mødet i byrådet den 12. oktober 2022) en ansøgning om tilsagn (skema A) til Boligselskabet Viborg Amts afdeling 921, Flagermusvej i Mønsted. Godkendelsen omfattede otte almene familieboliger som tæt-lav byggeri med en anslået samlet anlægsøkonomi på 16.396.000 kr., kommunal grundkapital på 1.640.000 kr. samt tilsagn om kommunegaranti til den lovbestemte del af lånet. Byrådet godkendte ligeledes den foreløbige årlige gennemsnitlig husleje på 925 kr./m² for første driftsår.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Boligselskabet Viborg Amt søger om godkendelse af anlægsøkonomi før byggeriets påbegyndelse (skema B). Anlægsøkonomien og den deraf afledte kommunegaranti, grundkapital og husleje er højere end det, som blev godkendt ved skema A.
 
Byrådet har bemyndiget forvaltningen til administrativt at godkende skema B under forudsætning af, at den endelige anlægsøkonomi holder sig indenfor rammerne af skema A. Da dette ikke er tilfældet, lægger forvaltningen sagen op til politisk behandling.
 
Boligselskabet Viborg Amt oplyser, at der ikke har været fordyrende ændringer i projektet, men at det er de store prisstigninger på byggematerialer, der er årsagen til stigningen i anlægsøkonomien.
 
Efter licitationen har Boligselskabet Viborg Amt foretaget besparelse i projektet bl.a. har de ændret taghældningen fra 20° til 15° og fjernet tagudhænget. Boligselskabet har accepteret, at det manglende udhæng vil medføre øget vedligeholdelsesudgifter. Snittegning fremgår af bilag nr. 2.
 
Boligselskabet har tilrettet projektet, så det holder sig på rammebeløbet for 2023, der er højere end rammebeløbet var for 2022. Den samlede anlægsøkonomi er derfor steget i forhold til den, som byrådet godkendte ved skema A.
 
Anlægsøkonomien ved skema B er på 17.620.000 kr. inklusiv 200.000 kr. til indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden, som kan medtages udover rammebeløbet. Anlægsøkonomien ved skema A var 16.396.000 kr., hvilket er 1.224.000 kr. lavere (17.620.000 kr. 16.396.000 kr.).
 
Finansiering
 
 
Skema A
Skema B
Beboerindskud (2 %)
    328.000 kr.
    352.000 kr.
Kommunal grundkapital (10 %)
  1.640.000 kr.
  1.762.000 kr.
Realkreditlån (88 %)
14.428.000 kr.
15.506.000 kr.
Samlet anlægsøkonomi (100 %)
16.396.000 kr.
17.620.000 kr.
 
Som konsekvens af en højere anlægsøkonomi bliver den kommunale grundkapital også højere. Den kommunale grundkapital ved skema A blev godkendt til 1.640.000 kr. og ved skema B er den steget til 1.762.000 kr., hvilket er 122.000 kr. højere (1.762.000 1.640.000 kr.). 
 
Staten indekserer hvert år maksimumsbeløbet for alment byggeri, hvilket betyder, at anlægsøkonomien kan stige fra skema A til skema B, hvis godkendelserne sker i forskellige kalenderår, som det er sket i denne ansøgning.
 
Stigningen på 122.000 kr. i grundkapital kan finansieres af den i budget 2023 afsatte pulje til stigninger i grundkapital mellem årerne.
 
Husleje
Den foreløbige årlige gennemsnitlige husleje er som følge af den steget anlægsøkonomi steget fra 925 kr./m²/år ved skema A til 968 kr./m²/år ved skema B, hvilket er en stigning på 43 kr./m²/år. (968 925 kr./m²/år).
 
Boligselskabet Viborg Amt oplyser, at de månedlige huslejer vil blive fra 7.250 kr. til 8.299 kr.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Boligselskabet oplyser, at de forventer indflytning sommeren 2024.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Gebyrindtægten på 2½ promille af anlægsøkonomien uden gebyr til dækning af kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 43.000 kr.
 
Kommunegaranti
Den kommunale garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi, vil først kunne beregnes, når ejendommen er opført og vurderet.
 
Ved skema A havde långiver beregnet en foreløbig kommunegaranti på 9.762.000 kr.  Långiver har i forbindelse med skema B genberegnet den foreløbig garantiprocent til 67,30 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 10.436.000 kr. (67,30 % af 15.506.000 kr.). Den kommunale garanti er fra skema A til skema B steget med 674.000 kr. (10.436.000 kr. - 9.762.000 kr.) 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Bemyndigelse Skema B
Byrådet besluttede på mødet den 17. maj 2017 (Link til sag nr. 6 fra mødet i byrådet den 17. maj 2017) at bemyndige forvaltningen til administrativt at godkende skema B under forudsætning af, at den endelige anlægsøkonomi holder sig indenfor rammerne af skema A samt at der ikke er væsentlige ændringer i projektet i forhold til det, som blev godkendt ved skema A.
 
Bemyndigelse skema C
Forvaltningen vil i henhold til byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 sag nr. 307 kunne godkende byggeregnskabet, skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anlægsøkonomien ikke er øget i forhold til det af byrådet godkendte skema B.
 
 
Bilag

Sagsid.: 23/5680

Resume

Boligselskabet Viborg Amt søger om byrådets godkendelse af anlægsøkonomi før påbegyndelse af nybyggeri (skema B) til otte almene familieboliger i afdeling 922, Billingevej i Sparkær. Anlægsøkonomien er steget i forhold til den, som blev godkendt ved skema A. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at skema B til afdeling 922, Billingevej i Boligselskabet Viborg Amt med en anlægsøkonomi på 17.620.000 kr., godkendes
 
2. at der gives en anlægsbevilling til kommunens grundkapital på 122.000 kr. til konto Afdeling 922, Billingevej, Sparkær med rådighedsbeløb i 2023, finansieret af puljen til indeksering mellem årene,
 
3. at byrådet giver tilsagn om kommunegaranti for den lovbestemte del af lånet, og
 
4. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen for boligerne udgør gennemsnitlig 968 kr./m² for første driftsår.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at skema B til afdeling 922, Billingevej i Boligselskabet Viborg Amt med en anlægsøkonomi på 17.620.000 kr., godkendes
 
2. at der gives en anlægsbevilling til kommunens grundkapital på 122.000 kr. til konto Afdeling 922, Billingevej, Sparkær med rådighedsbeløb i 2023, finansieret af puljen til indeksering mellem årene,
 
3. at byrådet giver tilsagn om kommunegaranti for den lovbestemte del af lånet, og
 
4. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen for boligerne udgør gennemsnitlig 968 kr./m² for første driftsår.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet godkendte den 12. oktober 2022 (Link til sag nr. 23 fra mødet i byrådet den 12. oktober 2022) en ansøgning om tilsagn (skema A) til Boligselskabet Viborg Amts afdeling 922, Billingevej i Sparkær. Godkendelsen omfattede otte almene familieboliger som tæt-lav byggeri med en anslået samlet anlægsøkonomi på 16.396.000 kr., kommunal grundkapital på 1.640.000 kr. samt tilsagn om kommunegaranti til den lovbestemte del af lånet. Byrådet godkendte ligeledes den foreløbige årlige gennemsnitlig husleje på 925 kr./m² for første driftsår.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Boligselskabet Viborg Amt søger om godkendelse af anlægsøkonomi før byggeriets påbegyndelse (skema B). Anlægsøkonomien og den deraf afledte kommunegaranti, grundkapital og husleje er højere end det, som blev godkendt ved skema A.
 
Byrådet har bemyndiget forvaltningen til administrativt at godkende skema B under forudsætning af, at den endelige anlægsøkonomi holder sig indenfor rammerne af skema A. Da dette ikke er tilfældet, lægger forvaltningen sagen op til politisk behandling.
 
Boligselskabet Viborg Amt oplyser, at der ikke har været fordyrende ændringer i projektet, men at det er de store prisstigninger på byggematerialer, der er årsagen til stigningen i anlægsøkonomien.
 
Efter licitationen har Boligselskabet Viborg Amt foretaget besparelse i projektet bl.a. har de ændret taghældningen fra 20° til 15° og fjernet tagudhænget. Boligselskabet har accepteret, at det manglende udhæng vil medføre øget vedligeholdelsesudgifter. Snittegning fremgår af bilag nr. 2.
 
Boligselskabet har tilrettet projektet, så det holder sig på rammebeløbet for 2023, der er højere end rammebeløbet var for 2022. Den samlede anlægsøkonomi er derfor steget i forhold til den, som byrådet godkendte ved skema A.
 
Anlægsøkonomien ved skema B er på 17.620.000 kr. inklusiv 200.000 kr. til indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden, som kan medtages udover rammebeløbet. Anlægsøkonomien ved skema A var 16.396.000 kr., hvilket er 1.224.000 kr. lavere (17.620.000 kr. 16.396.000 kr.).
 
Finansiering
 
 
Skema A
Skema B
Beboerindskud (2 %)
    328.000 kr.
    352.000 kr.
Kommunal grundkapital (10 %)
  1.640.000 kr.
  1.762.000 kr.
Realkreditlån (88 %)
14.428.000 kr.
15.506.000 kr.
Samlet anlægsøkonomi (100 %)
16.396.000 kr.
17.620.000 kr.
 
Som konsekvens af en højere anlægsøkonomi bliver den kommunale grundkapital også højere. Den kommunale grundkapital ved skema A blev godkendt til 1.640.000 kr. og ved skema B er den steget til 1.762.000 kr., hvilket er 122.000 kr. højere (1.762.000 1.640.000 kr.). 
 
Staten indekserer hvert år maksimumsbeløbet for alment byggeri, hvilket betyder, at anlægsøkonomien kan stige fra skema A til skema B, hvis godkendelserne sker i forskellige kalenderår, som det er sket i denne ansøgning.
 
Stigningen på 122.000 kr. i grundkapital kan finansieres af den i budget 2023 afsatte pulje til stigninger i grundkapital mellem årerne.
 
Husleje
Den foreløbige årlige gennemsnitlige husleje er som følge af den steget anlægsøkonomi steget fra 925 kr./m²/år ved skema A til 968 kr./m²/år ved skema B, hvilket er en stigning på 43 kr./m²/år. (968 925 kr./m²/år).
 
Boligselskabet Viborg Amt oplyser, at de månedlige huslejer vil blive fra 7.250 kr. til 8.299 kr.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Boligselskabet oplyser, at de forventer indflytning sommeren 2024.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Gebyrindtægten på 2½ promille af anlægsøkonomien uden gebyr til dækning af kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 43.000 kr.
 
Kommunegaranti
Den kommunale garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi, vil først kunne beregnes, når ejendommen er opført og vurderet.
 
Ved skema A havde långiver beregnet en foreløbig kommunegaranti på 9.879.000 kr.  Långiver har i forbindelse med skema B genberegnet den foreløbig garantiprocent til 71,46 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 11.081.000 kr. (71,46 % af 15.506.000 kr.). Den kommunale garanti er fra skema A til skema B steget med 1.319.000 kr. (11.081.000 kr. - 9.762.000 kr.).
 

Juridiske og planmæssige forhold

Bemyndigelse Skema B
Byrådet besluttede på mødet den 17. maj 2017 (Link til sag nr. 6 fra mødet i byrådet den 17. maj 2017) at bemyndige forvaltningen til administrativt at godkende skema B under forudsætning af, at den endelige anlægsøkonomi holder sig indenfor rammerne af skema A samt at der ikke er væsentlige ændringer i projektet i forhold til det, som blev godkendt ved skema A.
 
Bemyndigelse skema C
Forvaltningen vil i henhold til byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 sag nr. 307 kunne godkende byggeregnskabet, skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anlægsøkonomien ikke er øget i forhold til det af byrådet godkendte skema B.
Bilag

Sagsid.: 23/4212

Resume

Sagen drejer sig om fastsættelse af grundpris og øvrige salgsvilkår for 1 storparcel på Fjordglimt i Ulbjerg.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for storparcellen fastsættes til 300.000 kr., inkl. udstykningsomkostninger men ekskl. moms og tilslutningsafgifter for kloak, el, vand og varme, og
 
2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for storparcellen fastsættes til 300.000 kr., inkl. udstykningsomkostninger men ekskl. moms og tilslutningsafgifter for kloak, el, vand og varme, og
 
2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I Ulbjerg er et område beliggende Fjordglimt under lokalplan nr. 497 ændret fra 2 parcelhusgrunde til 1 storparcel til tæt/lav boligbyggeri (delområde II).
 
Med henblik på udbud af grunden skal der derfor fastsættes grundpris og øvrige salgsvilkår.
 
Mindsteprisen for storparcellen til tæt/lav byggeri foreslås fastsat til 300.000 kr., inkl. udstykningsomkostninger men ekskl. moms og tilslutningsafgift for kloak, el, vand og varme, se bilag 1.
 
Der er indhentet en mæglervurdering til brug for prisfastsættelse, se bilag 2.
 
Mægler har vurderet, at markedspris for storparcellen kan fastsættes til 300.000 kr.
 
Mægler har yderligere henvist til tidligere solgte grunde i Ulbjerg med varierende priser mellem 175.000 til 240.000 kr.
 
Prisen er af forvaltningen fastsat på baggrund af ovenstående.
 
Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 
Det bemærkes, at Boligselskabet Viborg Amt har fået kvote til et byggeri på grunden.
 
Under forudsætning af godkendelse af ovenstående, udbydes grunden imidlertid i offentligt udbud, jf. byrådets beslutning den 19. april 2017 (link til sag nr. 12 i byrådet den 19. april 2017), hvor det blev besluttet, at storparceller som udgangspunkt udbydes offentligt til salg, således at almene boligselskaber kan byde på lige fod med andre.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Grundene udbydes til salg senest i uge 18.
Bilag

Sagsid.: 23/9089

Resume

Sagen drejer sig om fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår for 3 parcelhusgrunde, henholdsvis Hindbærkrattet 49, Bjerringbro, Rosenborg 1, Viborg og Fyrrevej 6, Ørum samt 2 storparceller på Sværdsivet og Lobelievej, Arnbjerg.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for Hindbærkrattet 49 fastsættes til 380.000 kr., Rosenborg 1 fastsættes til 900.000 kr., Fyrrevej 6 fastsættes til 400.000 kr., og at alle 3 grundpriser er inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, s. 2, 3 og 4,
 
2. at mindsteprisen for storparcellerne i Arnbjerg fastsættes til henholdsvis 7.250.000 kr. (Sværdsivet) og 8.725.000 kr. (Lobelievej), inkl. udstykningsomkostninger, men ekskl. kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag 1, s. 5,
 
3. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for Hindbærkrattet 49 fastsættes til 380.000 kr., Rosenborg 1 fastsættes til 900.000 kr., Fyrrevej 6 fastsættes til 400.000 kr., og at alle 3 grundpriser er inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, s. 2, 3 og 4,
 
2. at mindsteprisen for storparcellerne i Arnbjerg fastsættes til henholdsvis 7.250.000 kr. (Sværdsivet) og 8.725.000 kr. (Lobelievej), inkl. udstykningsomkostninger, men ekskl. kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag 1, s. 5,
 
3. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

De to storparceller beliggende på Sværdsivet og Lobelievej i Arnbjerg blev oprindeligt prisfastsat til 7.250.000 kr. og 8.725.000 kr. af byrådet den 8. december 2021 (link til sag nr. 38 i byrådet den 8. december 2021).
 
Priserne på storparcellerne indstilles fastsat til samme pris, som de tidligere har været udbudt til.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

De tre parcelhusgrunde er beliggende i ældre og allerede udbudte områder og er tidligere blevet solgt af kommunen. Kommunen har nu tilbagekøbt grundene. Den ene grund er indgået i et grundbytte og de to resterende er købt tilbage grundet særlige omstændigheder.
 
De to storparceller i Arnbjerg var ved en fejl ikke med i den årlige prisfastsættelsessag for 2023, hvilket der nu rettes op på med denne sag.
 
Priserne på alle grundene er fastsat til samme pris, som de tidligere har været udbudt til.
 
For Hindbærkrattet 9 kan der henvises til sammenlignelige grunde beliggende i en nyere udstykning, Enebærkrattet også i Bjerringbro, hvor priserne ligger fra 375.000 kr. til 500.000 kr.
 
For Rosenborg 1 kan der henvises til sammenlignelige grunde beliggende Jørgensborg i Viborg (også i Liseborg), hvor priserne ligger fra 825.000 kr. til 900.000 kr.
 
For Fyrrevej 6 kan der henvises til sammenlignelige grunde beliggende Nørregårdsvej også i Ørum, hvor priserne ligger fra 350.000 kr. til 475.000 kr.
 
Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Grundene udbydes til salg senest i uge 18.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 22/37615

Resume

I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at byrådet tager stilling til mødelisten.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Mødelisten blev godkendt.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde i december måned 2021 (link til sag nr. 6 i byrådet den 17. december 2014) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis byrådet godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Bilag

Sagsid.: 23/7633

Resume

Forslag om indgåelse af samarbejde om krimiserien Kongemordet
 
Viborg Kommune har tidligere givet økonomisk støtte til fire julefilm, som alle er optaget i Viborg Kommune, og som udover øget lokal omsætning også har givet lokal og national medieomtale og eksponering. Deluca Film har nu foreslået et nyt samarbejde om international historisk krimiserie Kongemordet til streaming og/eller TV, i samarbejde med en dansk, men international anerkendt instruktør.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune indgår i et projekt om en krimiserie streaming til og/eller TV (Kongemordet) med premiere i efteråret 2025,
 
2. at der i givet fald gives en driftsbevilling i 2023 til politikområdet Politisk organisation til afholdelse af udgiften på 250.000 kr. til risikovillig udviklingsstøtte,
 
3. at der i givet fald og under forudsætning af at filmen realiseres gives en driftsbevilling på 1.917.000 kr. i 2023 til politikområdet Politisk organisation til udbetaling af produktionsstøtte i 2023,
 
4. at udgiften i 2023 på i alt 2.167.000 kr. i givet fald finansieres af udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde Politisk organisation eller helt eller delvist ved omprioritering indenfor nuværende budgetter,
 
5. at der i givet fald i budget 2024-2027 under politikområdet Politisk organisation indarbejdes et budget på 1.917.000 kr. i 2024 og 2025 til udbetaling af produktionsstøtten i 2024 og 2025, finansieret af udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde Politisk organisation i 2024 og 2025 eller helt eller delvist ved omprioritering indenfor nuværende budgetter, og
 
6. at der i givet fald herudover i budget 2024-2027 under politikområdet politisk organisation indarbejdes en pulje på 200.000 kr. i 2025 til markedsføring og premierearrangement, finansieret af udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde Politisk organisation i 2025 eller helt eller delvist ved omprioritering indenfor nuværende budgetter.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-04-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune indgår i et projekt om en krimiserie streaming til og/eller TV (Kongemordet) med premiere i efteråret 2025,
 
2. at der gives en driftsbevilling i 2023 til politikområdet Politisk organisation til afholdelse af udgiften på 250.000 kr. til risikovillig udviklingsstøtte,
 
3. at der under forudsætning af at filmen realiseres gives en driftsbevilling på 1.917.000 kr. i 2023 til politikområdet Politisk organisation til udbetaling af produktionsstøtte i 2023,
 
4. at udgiften i 2023 på i alt 2.167.000 kr. finansieres af udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde Politisk organisation,
 
5. at der i budget 2024-2027 under politikområdet Politisk organisation indarbejdes et budget på 1.917.000 kr. i 2024 og 2025 til udbetaling af produktionsstøtten i 2024 og 2025, finansieret af udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde Politisk organisation i 2024 og 2025, og
 
6. at der herudover i budget 2024-2027 under politikområdet politisk organisation indarbejdes en pulje på 200.000 kr. i 2025 til markedsføring og premierearrangement, finansieret af udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde Politisk organisation i 2025.

Beslutning i Byrådet den 26-04-2023

Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Aksel Rosager Johansen, Marianne Gaardsdal og Stine Isaksen stemte imod.
 
Marianne Aaris Andersen deltog ikke i byrådets behandling af sagen.
 
Fraværende:
Anders Bertel

Sagsfremstilling

Historik

I perioden 2015 2022 har Viborg Kommune ydet støtte til produktion af i alt fire julefilm. Alle fire film er produceret af Deluca Film, er optaget i Viborg Kommune, og har givet markant omtale og eksponering af området, både gennem visning i biograf og TV. Herudover viser eksterne analyser, at filmene har genereret større lokalt forbrug end førnævnte økonomiske tilskud.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Arbejdstitlen er Kongemordet og serien vil være en krimiserie om mordet på kong Erik Klipping i Finderup Lade. Ambitionen er at lave en underholdnings- og krimiserie i lighed med f.eks. TV2-serien Hvide Sande med ca. 800.000 seere pr. afsnit og et samlet budget omkring 75 mio. kr. Instruktør bliver Peter Flint, som tidligere har instrueret blandt andet Ørnens øje og Arn. Hovedforfatter er Jakob Weinreich, som sammen med Deluca Film stod bag f.eks. Hvide Sande-serien, der efterfølgende er solgt til 15 20 lande.
 
En stor del af handlingen foregår i og omkring Viborg. Det er Deluca Films ambition at bruge de historiske steder i det omfang det er muligt og at give dem det udtryk de havde i 1286. Derfor vil de fleste optagelser foregå i Viborg Kommune, ligesom såkaldte postproduktioner som animationer kan placeres på Arsenalet.
 
Premiere vil kunne planlægges til efteråret 2025, blot nogle få måneder efter åbningen af det nye Viborg Museum, som planlægger et område af udstillingen til den dramatiske historie om det sidste kongemord i Danmark. Herudover vil museet lave flere særaktiviteter om emnet, i lighed med f.eks. Mordgådejagten - hvis filmprojektet realiseres.
 
I rapporten Film betaler sig. Effekter af Den Vestdanske Filmpulje 2019-2021, som er udarbejdet af Den Vestdanske Filmpulje, fremgår det, at hver krone, som medlemmerne af DVF har investeret i Filmpuljen leder til, at produktionerne bruger seks kroner i medlemskommunerne. Pengene bruges til at ansætte medarbejdere, købe materialer, bruge lokale håndværks- og service-virksomheder, betale for overnatning i forbindelse med optagelser samt købe ind i lokale butikker. Derudover opnås der værdi i form af medieomtale, samt den markedsføringsværdi der opnås gennem synliggørelse af området i TV, streaming og biografvisninger.
 
Såfremt filmen realiseres, foreslår forvaltningen, at der herudover afsættes op til 200.000 kr, for at sikre størst mulig markedsførings- og turistmæssig effekt og skabe oplevelser for borgere og turister i forbindelse med filmen, herunder et premierearrangement. Disse penge kan evt. finansieres gennem Markedsføringspuljen for 2025.
 
I bilag nr. 1 findes prospektet på den nye krimiserie. I bilag 2 findes projektplanen og bilag 3 viser finansieringsplanen. Af sidstnævnte fremgår det, at Deluca Film ønsker en investering fra Viborg Kommune i Kongemordet på 250.000 kr. i risikovillig udviklingsstøtte, samt yderligere 5,75 mio. kr. i produktionsstøtte, som dog kun skal udbetales, hvis krimiserien produceres.  Produktionsstøtten kan udbetales over tre år.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Præproduktionen af krimiserien er planlagt til at starte i det tidlige forår 2024, optagelserne kører hen over sommer og efterår 2024, og premieren forventes efteråret 2025.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Økonomien i projektet kan opdeles i tre delmængder:
 
  • En pulje på 250.000 kr., som er risikovillig udviklingsstøtte. Dvs. pengene skal betales til Deluca Film, uanset om serien realiseres eller ej.
  • En pulje på 5,75 mio. kr., som er produktionsstøtte. Beløbet kan fordeles over tre år. Pengene skal kun udbetales såfremt serien bliver produceret.
  • En pulje på 200.000 kr., som afsættes til at skabe oplevelser for borgere og gæster i Viborg Kommune. Det er f.eks. til markedsføring og premierearrangement. Disse penge bruges også kun, såfremt filmen realiseres.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag