You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

torsdag den 27. november 2014 kl. 12:30

Mødested M.1.4/rådhuset
Udvalg Klima- og Miljøudvalget (2013-2017)
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Claus Clausen, Flemming Gundersen, Flemming Lund, Johannes F. Vesterby
Fraværende Martin Sanderhoff
Bemærkninger

Sagsid.: 12/104576
Sagsfremstilling
Forvaltningen har afsluttet forhandling med Naturstyrelsen om eventuelle vindmølleområder ved Vorning, Vindum, Fly-Tastum og Åstrupgaard Plantage, se oversigtskort i bilag 1.
 
Forhandlingen er sket i forlængelse af Byrådets vedtagelse af en vindmølleplan for Viborg Kommune. Byrådet vedtog den 23. juni 2011 (sag nr. 155), Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2009 – 2021, vindmølleplanen. Af referatet fremgår det, at Byrådet vedtog vindmølleplanen med 10 vindmølleområder, ”idet følgende 3 områder ikke indgår pga. statslige indsigelser: Vorning (nr. 3), Fly-Tastum (nr. 5) og Vindum (nr. 10). Åstrupgaard Plantage (nr. 15) indgår heller ikke, idet spørgsmål om anvendelse af skovarealer til vindmølleområder vurderes i forbindelse med den ordinære kommuneplanrevision”.
 
Samtidig besluttede Byrådet:
”at der optages forhandlinger med Forsvarsministeriet vedr. Fly -Tastum samt med Naturstyrelsen Aarhus med henblik på at afklare, om de tre områder ved henholdsvis Fly-Tastum samt Vorning og Vindum kan udlægges til vindmølleformål i senere kommuneplanlægning”.
 
Forvaltningen har efterfølgende haft forhandlinger med Naturstyrelsen.
  
Resultat af forhandlingerne
Vorning og Vindum
Staten ved Naturstyrelsen nedlagde - på baggrund af Kirkeministeriets anbefaling - veto mod vindmølleområderne ved Vindum og Vorning begrundet i påvirkning af Vorning og Vindum kirker.
 
Forvaltningen har holdt møde med Viborg Stiftsøvrighed, Kgl. bygningsinspektør og Naturstyrelsen. Herefter har styrelsen meddelt, at hvis Kommunen vil foreslå vindmølleområder i de to områder, bør forholdet mellem møller og kirke visualiseres. Hvis Kirkeministeriet på baggrund af visualiseringerne vælger at gøre indsigelse mod vindmøller i områderne, betragtes det som en statslig indsigelse. Se Naturstyrelsens brev i bilag 2.
 
I området ved Vorning har der tidligere været søgt om et konkret projekt, og planforslag med VVM-redegørelse var i offentlig høring primo 2007. Byrådet besluttede den 29. maj 2007 (sag nr. 248), at planforslaget ikke endeligt vedtages som kommuneplantillæg. Byrådet besluttede efterfølgende, at samme område blev foreslået som vindmølleområde i vindmølleplanen.
 
I VVM-redegørelsen er påvirkningen af Vorning kirke vurderet blandt andet på baggrund af visualiseringer, se bilag 3. Forvaltningen vurderer, at påvirkningen af kirken ikke er så væsentlig, at det kan begrunde, at området ikke udnyttes til vindmølleformål.
 
Forvaltningen har udarbejdet visualiseringer af vindmøller og Vindum kirke, se bilag 4. I området står fem møller, og det var foreslået, at disse kunne udskiftes med op til fire større møller. På baggrund af visualiseringerne vurderer forvaltningen, at påvirkningen af kirken bliver så væsentlig, at der ikke bør planlægges for nye vindmøller. Det bemærkes, at de eksisterende møller ikke kan udskiftes.
 
Fly-Tastum
Det foreslåede vindmølleområde Fly-Tastum lå på Skive Øvelsesplads. Af brev af december 2011 fra Forsvaret til Naturstyrelsen fremgår blandt andet, at Forsvaret efter fornyet høring af relevante militære myndigheder må fastholde den tidligere vurdering af, at opstilling af vindmøller i området ikke kan accepteres. Naturstyrelsen har efterfølgende oplyst, at såfremt Viborg Kommune i Forslag til Kommuneplan 2013 – 2025 medtager området igen, vil det blive mødt med en statslig indsigelse.  
 
Åstrupgaard Plantage
Åstrupgaard Plantage er fredskov. Ansøger søgte i efteråret 2013 Naturstyrelsen om dispensation fra fredskovspligten til et konkret vindmølleprojekt. Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen den 3. oktober 2013 (sag nr. 9).
 
Naturstyrelsen har 16. januar 2014 meddelt afslag efter skovloven til opstilling af vindmøller i plantagen, se bilag 5.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,  
 
at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om det vil anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at planlægge for et vindmølleområde ved Vorning, og at der i givet fald tages kontakt til Kirkeministeriet for at aftale eventuelle nye visualiseringer
 
at der ikke planlægges for et vindmølleområde ved Vindum
 
at der ikke planlægges for et vindmølleområde ved Fly-Tastum
 
at der ikke planlægges for et vindmølleområde i Åstrupgaard Plantage.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 27-11-2014
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
at stillingtagen til fremtidige vindmølleprojekter afventer fornyet vindmølleplanlægning, der udfordrer de hidtidige kriterier, og som sikrer mulighed for placering af flere møller i de enkelte områder afstemt efter den nye vindmølle­bekendtgørelse, og
 
at udvalget retter henvendelse til Folketingets Forsvarsudvalg og Miljøudvalg vedr. vilkår for placering af vindmøller på og ved Statens arealer

Sagsid.: 14/65543
Sagsfremstilling
En advokat har for ejeren af Nørremøllevej 106, 8800 Viborg, søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 (søbeskyttelseslinien) til en 9,3 kvm. stor og ca. 2,2 m høj nyere havepavillon, som allerede er opført ca. 1,3 m fra søen. Beliggenhed fremgår af oversigtskort i bilag 1. Ansøgning med tegninger fremgår af bilag 2.
 
Sagen er opstået pga. en anmeldelse fra en nabo.
 
Forvaltningen har orienteret ansøger om praksis og foreslået at søge pavillonen placeret længere væk fra søen end 8 m. Det ønsker ejer ikke.
 
Forvaltningens bemærkninger
Lovgrundlag
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 16 er der forbud mod at placere bebyggelse o.l. samt foretage beplantning eller terrænændringer inden for søbeskyttelseslinien. Kommunen kan dispensere fra forbuddet.
 
Tidligere afgørelser i lignende sager
Gl. Viborg Kommune vedtog på møde den 20. august 2003 en strategi for administration af de sønære arealer ved Nørresø. Her er de sønære arealer inddelt i 3 zoner:
 
Zone 1 er søbræmmen, som omfatter arealet mellem vandlinien (søens øverste kant) og en linie i en afstand af 8 m fra denne. Arealet er allerede omfattet af sø-regulativet fra 1982, udarbejdet i medfør af vandløbsloven. Zone 1 er i princippet en forbudszone, som generelt skal friholdes for indgreb, som ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Der skal dog være mulighed for at etablere mindre anlæg m.v. som knytter sig til almindelig anvendelse af søen (sejlads, fiskeri o.l.), fx mindre broer samt sikring af en del af søbredden på den enkelte ejendom.
 
Zone 2 er beskyttelseszonen, som omfatter arealet mellem søbræmmen (zone 1) og naturbeskyttelseslovens søbeskyttelseslinie. Her må der ikke placeres yderligere bebyggelse, anlæg m.v., som kan forringe områdets karakter og tilstand. På baggrund af en konkret vurdering kan der tillades mindre tilbygning til eksisterende beboelse og etableres befæstede arealer til ophold, mindre pavilloner (lysthuse) samt redskabsskure o.l.
 
Zone 3 er byområdet bag den gældende søbeskyttelseslinie. Her kan bygge- og anlægsaktiviteter tillades i overensstemmelse med det gældende plangrundlag.
 
Den ansøgte placering er i zone 1 (søbræmmen). Siden 2003 har der været praksis for at afslå ansøgninger om byggeri som det ansøgte i søbræmmen. Undtagelsesvist har der været dispenseret til bådehuse o.l. til almennyttige formål.
 
Planmæssige forhold
Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen er udlagt som boligområde. Det ansøgte er – uanset placering på grunden – ikke i strid med kommuneplanen.
 
Forvaltningens vurdering
Der ses ikke at være anført forhold, der kan begrunde en afvigelse fra praksis i denne sag. At der er andre ældre og/eller evt. ulovlige byggerier inden for søbeskyttelseslinien på andre ejendomme, kan ikke begrunde en dispensation i den konkrete sag. At bygningen ikke er til gene, kan heller ikke begrunde en dispensation, idet der er tale om en forbudsbestemmelse, således at der skal anføres forhold, der taler for en dispensation - det er ikke tilstrækkeligt, at der ikke er noget der taler imod.
 
Forvaltningen vurderer, at der er tale om et mindre byggeri, der forholdsvist let kan flyttes længere tilbage på grunden, så søbræmmen fortsat friholdes for nybyggeri i overensstemmelse med den vedtagne strategi.
 
Præcedensvirkningen af en eventuel dispensation vurderes at være, at der kan bygges frit helt ned til søen på alle grundene med haver ned til søen.
 
Hvis ejer fortsat ønsker at have havepavillonen et sted i sin have, kan der søges om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 til at placere den længere væk fra søen end 8 m, hvor der ifølge praksis kan forventes dispensation til den forholdsvis lille pavillon.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 16 – samt tilhørende påbud om fjernelse, og
 
at det tilkendegives, at der kan forventes dispensation til pavillonen mindst 8 m fra søen.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 27-11-2014
Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele afslag med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 16 – samt tilhørende påbud om fjernelse.
Bilag

Sagsid.: 14/59385
Sagsfremstilling
Ejeren af landbrugsejendommen Bystævnet 9, 8830 Tjele, har søgt om landzonetilladelse til at grave en ca. 2500 kvm. stor sø på et fugtigt engareal i ådalen langs Nørremølle Å mellem Loldrup Sø og Rødding Sø. Den ansøgte beliggenhed fremgår af bilag 1. Ansøgers kort fremgår af bilag 2.
 
Søen søges udformet som en lavvandet sø med en vanddybde på max. 1 m i midten, hvorfra søens bund stiger jævnt ind til bredden. Søen etableres uden tilløb eller afløb. Den opgravede jord agtes udjævnet på de omkringliggende markarealer. Vandstanden forventes at være svingende over året, og det kan ikke afvises, at søen vil tørre ud i tørre somre. Der agtes ikke udsat ænder, fisk eller krebs i søen. Baggrunden for ansøgningen er et ønske om at forbedre ejendommens naturværdier.
 
Nærmeste nabo er orienteret om ansøgningen. Der er ikke modtaget bemærkninger. 
 
Forvaltningens bemærkninger
Lovgrundlag
At ændre anvendelsen af et landbrugsareal til en sø kræver landzonetilladelse. Ifølge Miljøministeriets vejledning om landzoneadministration kan en hensigtsmæssigt anlagt sø blive et værdifuldt indslag i landskabet, men det skal vurderes, om en tilladelse til en ny sø det ansøgte sted vil være i strid med planlægningen, herunder særligt natur- og kulturhistoriske interesser. Der bør desuden ifølge vejledningen udvises betydelig tilbageholdenhed, hvor søen ønskes etableret i ådale eller langs åer med særlige beskyttelseshensyn. 
 
Tidligere afgørelser i lignende sager
Klima- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 4. februar 2010 (pkt. 20) en sag om 4 vandhuller på en eng (ikke beskyttet natur) i Jordbro Ådal. Udvalget besluttede at meddele afslag, idet der ikke var en naturforbedring i etableringen af vandhullerne, og da de blev opfattet som fremmedelementer i ådalen.
 
Natur- og Miljøklagenævnet ændrede i 2012 en kommunes landzonetilladelse til en sø i en ådal til et afslag. Nævnets argumentation var, at en ny sø i ådalen ikke ville fremstå naturligt, men ville være et kunstigt anlæg og et landskabeligt fremmedelement. Det indgik i vurderingen, at ådalen var udpeget med geologiske interesser.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 28. november 2013 (pkt. 17) at tillade en 1200 kvm. stor sø i Skals Ådal. Tilladelsen blev påklaget af en lodsejer i nærheden. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede tilladelsen – afgørelsen fremgår af bilag 3. Nævnets argumentation er, at uanset at der normalt udvises betydelig tilbageholdenhed med at tillade etablering af søer i bl.a. ådale, lægges der vægt på, at søen etableres uden for åbeskyttelseslinjen og beskyttet natur, og i et område, som er præget af kulturpåvirkning og arealer i landbrugsmæssig omdrift. Nævnet fandt desuden, at en sø ikke vil indebære en væsentlig negativ landskabelig påvirkning, bl.a. henset til at der i forvejen findes andre mindre søer i området.
 
Planmæssige forhold
Arealet ligger i en mindre ådal, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab. Anlægsarbejder må ifølge kommuneplanens retningslinie 11 om værdifulde landskaber ikke tillades her, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen. Udpegningsgrundlaget er ådalen med omkringliggende engarealer.
 
Naturmæssige forhold
Ådalen er ikke internationalt naturbeskyttelsesområde. Det ansøgte areal er ikke beskyttet natur, og åen har ingen åbeskyttelseslinie. Der er ikke grund til at antage, at arealet har særlig betydning for beskyttede arter.
 
I 1800-tallet var der ifølge kort fra dengang spredte tørvegrave o.l. i den lille ådal mellem Loldrup Sø og Rødding Sø. Også på den ansøgte mark var der en tørvegrav e.l. – dog ikke præcist samme sted, som der nu søges om en sø. Op igennem 1900-tallet var der stadig nogle tørvegrave i ådalen, men ingen søer af betydning. Rødding Sø var som bekendt afvandet i en periode, hvorefter søen blev genetableret. I dag er der enkelte søer/vandhuller i ådalen. Hvordan de er opstået vides ikke, men nuværende Viborg Kommune har ikke meddelt tilladelse til etablering af søer i denne ådal.
 
Forvaltningens vurdering
Miljøudvalget drøftede på møde den 7. oktober 2008 (pkt. 97), at det er praksis at meddele tilladelse til søer, som ønskes etableret uden for beskyttet natur, uden for ådale, uden for særlige beskyttelsesområder, på tidligere markjord. Begrundelsen er, at en sø anlagt hensigtsmæssigt efter de stillede vilkår vil være et værdifuldt indslag i landbrugslandskabet, og det vil bl.a. forbedre levevilkårene for områdets fugle, insekter, padder m.m. Den ”idealsituation” er der ikke tale om her, da det er i en ådal.
 
For søen taler, at naturhensyn i sig selv ikke ses at være til hinder for en tilladelse til en sø på stedet. Naturmæssigt kan det ikke afvises, at søen marginalt kan forbedre forholdene for noget dyre- og planteliv (dog ikke beskyttede arter) i forhold til den nuværende tilstand af arealet.
 
For søen taler evt., at det ikke er internationalt naturbeskyttelsesområde eller geologisk interesseområde. Der er ”kun” tale om et værdifuldt landskab udpeget i kommuneplanen.
 
Imod søen taler, at den ønskes i et værdifuldt landskab, som består af en mindre ådal med kulturenge. Forvaltningen vurderer, at søen ikke indebærer nogen forbedring af de landskabelige, kulturhistoriske eller almene rekreative værdier. Søen vurderes primært at kunne få privatrekreativ værdi for ejendommens ejer/bruger.
 
Imod søen taler desuden den præcedensvirkning, som en tilladelse har. Hvis der bliver tilladt flere søer på kulturengene i ådalen, vil landskabets karakter ændre sig fra eng til vådområde. Efterhånden som der bliver færre kvægbrug, der har interesse i at dyrke engene eller lade kvæg afgræsse engene, kan der opstå flere ønsker om at etablere søer og andre naturelementer på engene.
 
Et afslag til det ansøgte ville være i overensstemmelse med Miljøministeriets vejledning og klagenævnets hidtidige praksis. Da klagenævnet med den seneste afgørelse muligvis lægger op til en lempelse af praksis, vurderer forvaltningen, at det er relevant at drøfte spørgsmålet principielt. Spørgsmålet er, om det gør noget, at engene (de enge, der ikke er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3) ændrer sig til naturområder med gravede søer. Det fremgår af luftfotos i bilag 4, at ådalen har ændret sig fra 1954 til nu – engene drives mere ekstensivt, og der bliver mere beplantning. Fastholdelse af en restriktiv praksis mht. ændret arealanvendelse kan få den konsekvens, at engene gror til i krat. Ganske vist er der rydningspligt på landbrugsjorder, men hvis ejerne ikke har noget incitament til at dyrke eller afgræsse engene, vil det kræve håndhævelse fra NaturErhvervstyrelsens side at holde engene i den ønskede tilstand.  
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
at udvalget drøfter,
 
om det skal besluttes at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35 begrundet med, at søen vil blive et fremmedelement i ådalen, eller
 
om det skal besluttes at meddele tilladelse med hjemmel i planlovens § 35 begrundet med, at der ikke er beskyttet natur eller åbeskyttelseslinie, og at søen ikke vil indebære en væsentlig negativ landskabelig påvirkning, bl.a. henset til at der i forvejen findes andre mindre søer i området.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 27-11-2014
Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele tilladelse med hjemmel i planlovens § 35 begrundet med, at der ikke er beskyttet natur eller åbeskyttelseslinie, og at søen ikke vil indebære en væsentlig negativ landskabelig påvirkning, bl.a. henset til at der i forvejen findes andre mindre søer i området.
 
Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at der skulle meddeles afslag med hjemmel i planlovens § 35 begrundet med, at søen vil blive et fremmedelement i ådalen.
Bilag

Sagsid.: 14/63658
Sagsfremstilling
L90 og TAS har udsendt forslag til fælles sagsfremstilling til alle de deltagende kommuner. I den nedennævnte sagsfremstilling er det modtagne forslag markeret med kursiv.
 
Som led i bestræbelserne på at sikre konkurrencedygtige takster for affaldsforbrænding og
fjernvarme i de midt- og vestjyske kommuner, der ejer L90 og TAS ønskes de to selskaber fusioneret til et nyt fælles selskab med navnet Energnist I/S. Fusionen har været drøftet på møder i februar og september 2014 med borgmestrene i de i alt 16 ejerkommuner og der er især lagt vægt på
 
at fusionen reducerer risikoen for takststigninger som følge af ændrede affaldsmængder:
TAS er sårbar overfor fald. L90 er sårbar overfor stigninger.
 
at der bliver øget konkurrence. Fusionen vil medføre et stort robust selskab med betydelig konkurrencekraft. Det reducerer risici for tab og øger muligheden for værdiskabelse for ejerne.
 
at fusionspotentialet er ca. 300 mio. kr. til gavn for borgerne. Selskabet har dermed givet et væsentligt bidrag til at opfylde kravet om effektivisering af affalds­for­brændingsanlæggene i aftalen mellem KL og Regeringen. Potentialet fordeles med ca. 2/3 til affaldskunderne og 1/3 til varmekunderne.
 
at fusionen reducerer risici ved ændring af afgifterne som f. eks. senest Forsynings­sikkerhedsafgiften, der ville have ramt supplerende flisfyring.
 
at alle ejerkommuner får plads og dermed indflydelse i bestyrelsen.
 
På grundlag af en rapport fra december 2010 fra et tværministerielt udvalg om forbrænding af affald har der nu i flere år været forventning om en liberalisering af reglerne for affaldsforbrænding med en hel eller delvis afskaffelse af hvile-i-sig-selv-princippet og kommunernes anvisningsret, kombineret med et krav om udskillelse af aktiviteten i selvstændige aktieselskaber.
 
Et afgørende formål med ændringerne er at effektivisere affaldsforbrændingssektoren og rapporten vurderer, at der er tale om et økonomisk potentiale af størrelsesorden 3-400 mio. kr. p.a.
 
Senest har regeringen som led i vækstplanen aftalt med KL at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, som skal stille forslag til effektiviseringer inden for sektoren på 200 mio. kr. p.a. i 2020.
 
Disse forhold har betydet, at affaldsforbrændingssektoren i de senere år har haft fokus på, hvordan man skal indrette sig, så man er godt rustet til en situation med øget konkurrence.
 
Ønsket om at være godt forberedt på en situation med øget konkurrence gælder naturligvis også L90 og TAS, som i 2013 indledte drøftelser om en evt. fusion. Baggrunden var bl.a. det forhold, at L90 p.t. har overskud og TAS underskud af forbrændingsegnet affald fra egne kommuner. Drøftelserne mundede ud i en hensigtserklæring i september måned 2013 om udarbejdelse af et beslutningsgrundlag til en fusionsaftale senest den 15. juni 2014 til efterfølgende politisk behandling. Hensigtserklæringen blev efterfølgende forlænget til den 1. november 2014.
 
I forlængelse heraf blev der i efteråret 2013 gennemført en analyse af potentialet for en sådan fusion. Resultatet blev beskrevet i en rapport i december måned, som blev præsenteret og drøftet på et møde i februar 2014 for borgmestrene i ejerkommunerne. På mødet blev det konkluderet, at der var grundlag for at fortsætte processen med henblik på at realisere synergierne, som blev opgjort til ca. 300 mio. kr. for perioden 2014-2029, og gøre selskabet robust over for risici og styrke konkurrenceevnen.
 
På et fælles møde den 26. september 2014 blev borgmestrene præsenteret for et konkret forslag til en fusion og det blev konkluderet, at fusionen gennemføres med virkning fra den 1. januar 2015 efter godkendelse i samtlige ejerkommuner.
 
Fusionsaftalen indeholder følgende hovedelementer:
·         Repræsentantskab med en repræsentant fra hver kommune - stemmer efter ejerandele
·         Bestyrelse som repræsentantskabet - stemmer efter hoveder
·         Overgangsbestyrelsen består at de to selskabers bestyrelser suppleret med medlemmer fra de kommuner, som ikke pt. er repræsenteret i L90"s bestyrelse
·         Der etableres overgangsforretningsudvalg bestående af de nuværende 2 formænd og 3 næstformænd
·         Ejerandele er baseret på indbyggerantal – justeres hvert fjerde år
·         Domicil: Herning
·         Kommunerne hæfter som hidtil for den eksisterende gæld
·         Hæftelse for ny gæld sker efter ejerandele i Energnist I/S og selskabets samlede gældsforpligtelse må ikke overstige gælden på fusionstidspunktet + 100 mio. kr.
·         Der etableres en solidarisk transportordning
·         Der anvendes en udligningsordning mellem de to selskaber i 5 år, således at fusionsgevinsten fordeles ligeligt pr. ton
·         Over/underdækninger fra tidligere år afvikles over en 5-årig periode
·         Der oprettes et teknisk råd og en faggruppe
 
Fusionsaftalen med tilhørende bilag giver en nærmere beskrivelse af hovedelementerne (vedlagt).
 
Fusionen skal godkendes af Statsforvaltningen.
 
Forvaltningens bemærkninger
Forvaltningen bemærker, at interessentskabets vedtægter foruden en fusion vedr. forbrændingsopgaverne samtidig åbner mulighed for en udvidelse af aktiviteterne i forhold til L 90. Med det foreliggende udkast til vedtægter giver de enkelte interessentkommuner interessentskabet kompetence til at træffe de endelige beslutninger om udvidelse af aktiviteterne. Nedenfor henvises til specifikke punkter i vedtægterne om udvidelser, lige som der også henvises til enkelte andre punkter.
 
Af pkt. 3.1.4. fremgår, at interessentskabet også kan udføre aktiviteter ”i nær tilknytning til de i punkt 3.1.1.-3.1.3. nævnte”. De i punkt 3.1.1.-3.1.3 nævnte aktiviteter omhandler forbrændingsaktiviteter.
 
Af pkt. 3.1.4. fremgår også, at interessentskabet kan indgå aftaler om behandling af affald, der ikke hidrører fra interessenterne. Dette åbner efter sin ordlyd mulighed for aftaler med f.eks. private og andre kommuner. I forbindelse med en nærmere afklaring af dette punkt har L90 henvist til, at kommunerne i forvejen har mulighed for at udnytte overskudskapacitet. Vedtægterne begrænser imidlertid efter deres ordlyd ikke mulighederne til alene udnyttelse af overkapacitet. 
 
Af pkt. 3.3 fremgår, at interessentskabet kan påtage sig andre affaldshåndteringsopgaver for en interessentkommune. Bestemmelsen åbner mulighed for, at interessentskabet f.eks. kan påtage sig alle affaldshåndteringsopgaver i kommunerne. Det er i bestemmelsen anført, at udgifterne til opgaveløsningen bæres af den eller de kommuner, der overlader opgaveløsningen til interessentskabet.
 
Af pkt. 3.4 fremgår, at interessentskabet kan eje andele i andre aktie- eller anpartsselskaber i det omfang, aktiviteterne i sådanne associerede selskaber i alt overvejende grad består i at udføre serviceaktiviteter for de kommunalt ejede affaldsselskaber, som er medejere heraf.
Af pkt. 3.4 fremgår også, at de aktiviteter, der med dette vedtægtsforslag lægges i interessentskabet, i stedet kan varetages i 100 % ejede aktie- eller anpartsselskaber.
 
Af pkt. 11.1 fremgår, at bestyrelsen består af de samme personer som repræsentantskabet.
 
Af pkt. 11.10 fremgår, at bestyrelsens vederlag godkendes af repræsentantskabet. L 90 har anført, at der ikke er noget til hinder for, at det er de samme personer, der godkender deres eget vederlag, idet de fremhæver, at der er forskellig stemmevægt i de to ”organer”.
 
Forvaltningen bemærker hertil, at der f.eks. ved enighed i bestyrelsen om et bestemt honorar kun kan forventes samme enighed i repræsentantskabet.
 
Man kan i øvrigt anføre, at man i de enkelte interessentkommuner kan give kommunens medlem af repræsentantskabet et bundet mandat på repræsentantskabsmødet, således at den enkelte kommune dermed kan fungere som kontrolinstans i forhold til bestyrelsesmedlemmernes vederlag.
 
Af pkt. 9.6 fremgår, at regnskabet forelægges repræsentantskabet til godkendelse. Forvaltningen bemærker, at de samme forhold som nævnt umiddelbart ovenfor kan anføres her.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om det kan indstille til Byrådet,
 
at Viborg Kommune tiltræder fusionen af TAS I/S og L90 på de vilkår, der fremgår af fusionsaftalen i beslutningsgrundlaget af 10. oktober 2014 med bilag, herunder vedtægterne for det nye fælles affaldsforbrændingsselskab Energnist I/S.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 27-11-2014
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Viborg Kommune tiltræder fusionen af TAS I/S og L90 på de vilkår, der fremgår af fusionsaftalen i beslutningsgrundlaget af 10. oktober 2014 med bilag, herunder vedtægterne for det nye fælles affaldsforbrændingsselskab Energnist I/S med den begrundelse, at risiko for takststigninger nedsættes, at Viborg Kommune er bedre rustet i fremadrettet konkurrencesituation og af hensyn til borgernes betaling for affald, og
 
at Allan Clifford Christenen udpeges til repræsentantskabsmedlem i det nye selskab og Niels Dueholm til suppleant
 
Flemming Gundersen tager forbehold.
Bilag

Sagsid.: 13/22946
Sagsfremstilling
På møde den 30. oktober 2014, sag nr. 8, udsatte Klima- og Miljøudvalget ”Klimatilpasningsprojekt for Gl. Århusvej”. Sagen blev udsat med henblik på en opstilling af projekter i Viborg og Bjerringbro i forhold til behov og værdi.
 
Baggrund
I Klimatilpasningsplanen er kortlagt såkaldte risikoområder - i første omgang i Bjerringbro og Viborg. Ud fra det samlede risikobillede samt Kommunens og spildevandsselskabets viden om kendte terrænoversvømmelser er der udpeget 16 risikoområder i Viborg og 8 risikoområder i Bjerringbro. Se bilag 2.
 
Mål, handlinger og indsatser
På baggrund af de kortlagte problematikker vil Viborg Kommune gennemføre en række handlinger, som fremgår af klimatilpasningsplanen.
·           2014: færdiggørelse af oversvømmelseskort for de 98 byer/bysamfund i Kommunen, der endnu ikke er kortlagt. Efterfølgende skal de 98 byer optages i risikokortlægningen, så de indgår i det samlede risikobillede.
·           2015-16: Prioritering af indsatsen i alle de udpegede risikoområder
·           2015-16: Samlet handlingsplan
· Økonomi og finansiering
· Prioritering
· Planer og projekter for de enkelte indsatser
· Udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen
 
Prioritering af risikoområder
Den samlede prioritering af indsatsen i de udpegede risikoområder afventer, at kortlægningen er færdig for hele Kommunen. Forvaltningen finder, at der er fire overordnede prioriteringskriterier: 
·                     oplevede oversvømmelser
·                     truede værdier
·                     truede ”hotspots”
·                     synergi med andre projekter
 
Planlagte indsatser for spildevandsanlæg i risikoområderne
I regi af Kommunens spildevandsplan 2014-2018 har Energi Viborg Vand A/S allerede planlagt en indsats ved to af de udpegede risikoområder i Viborg. Det gælder Katmosevej / Bekkasinvej og Falkevej / Fasanvej. Her er indsatserne ikke planlagt på grundlag af kortlægningen i klimatilpasningsplanen, men på grundlag af forsyningsselskabets undersøgelser, og da der har været flere oversvømmelser i de to områder.
 
De undersøgelser, som forsyningsselskabet udfører, er bl.a.:
·           Kendskab til oversvømmelser som ikke kan accepteres i henhold til servicemålene.
·           TV- inspektioner som viser kloakkens tilstand.
·           Beregninger af kloakkens kapacitet.
 
Forvaltningens vurdering 
Forvaltningen vurderer, at områder, hvor der er registreret oversvømmelser, bør prioriteres over områder, hvor det alene er kortlægningen, der har påpeget en oversvømmelsesrisiko. I den forbindelse skal nævnes, at det for en række af de udpegede risikoområder gælder, at der ikke er konstateret oversvømmelser i praksis. 
 
Et væsentligt prioriteringskriterium vil desuden være hvilke truede værdier, der ligger i risikoområderne.
 
Endvidere kan der være såkaldte ”hotspots”, som er afgrænsede områder eller bygninger, hvor oversvømmelser kan gøre særlig skade. Det kan f.eks. være særligt sårbare institutioner, trafikknudepunkter, værdifuld natur, rekreative områder, forsyningsanlæg, samfundsvigtige objekter, risikovirksomheder m.fl.
 
Desuden kan synergi med andre projekter inddrages i prioriteringen, herunder projekter der har tilknytning til Energi Viborg Vands spildevandsanlæg (ledninger, bassiner m.v.)

For anvendelsen af de klimaindsatsmidler, der er afsat på budget 2014, vurderer forvaltningen, med udgangspunkt i det nuværende vidensgrundlag, at klimasikring af Gl. Århusvej på baggrund af de gentagne oversvømmelser og de deraf følgende trafikale gener bør prioriteres højt.
 
Med udgangspunkt i det eksisterende vidensgrundlag vurderer Forvaltningen, at følgende projekter bør være højt prioriterede til en indsats:
·           Gl. Århusvej ved Sønæs. Projekt foreligger.
·           Katmosevej/Bekkasinvej, Viborg – Projektforslag foreligger. Forventes helt eller delvist takstfinansieret.
·           Møllebækken/Madekilden, Bjerringbro – Projektforslag foreligger, finansieres af anlægsbevilling. Projektforslaget blev godkendt af Byrådet den 26. marts 2014 sag nr. 18
·           Falkevej/Fasanvej, Viborg - Forprojekt foreligger. Forventes helt eller delvist takstfinansieret.
·           Gudenåen, Bjerringbro – Der er ikke kendskab til oversvømmelser, der har berørt væsentlige værdier, men modelberegninger viser, at klimaændringerne i fremtiden vil kunne resultere i mere alvorlige hændelser. En eventuel indsats vil sandsynligvis være forholdsvis omkostningstung og forventes også at skulle koordineres med opstrøms beliggende kommuners indsats, ligesom fundraising kan være et element i en finansiering. Som en del af grundlaget for en eventuel indsats har forvaltningen fået belyst Tange Søs betydning og i samarbejde med Silkeborg og Favrskov fået udarbejdet en vandløbsmodel for Gudenåen. Som en del af belysningen af mulige tiltag har forvaltningen desuden igangsat et forprojekt, der bl.a. som et grundlag for fundraising søger at kombinere klimasikring med rekreative tiltag. Forvaltningen arbejder videre med en konkretisering af problemstillingen.

På baggrund af den foreliggende værdisætning og det øvrige kortlægningsgrundlag er det forvaltningens vurdering, at der ikke foreligger truede værdier eller akutte oversvømmelsesrisici, der kan begrunde, at de øvrige udpegede risikoområder i Viborg og Bjerringbro prioriteres højere end ovennævnte projekter.
 
Specielt vedr. projektet klimasikring af Gl. Århusvej
Der er akut behov for at skabe en bedre klimasikring af vejafvandingen ved Gl. Århusvej ud for Sønæs. Der er ikke store bygningsmæssige værdier, der er truede, men under kraftige regnskyl stuves der store mængder regnvand op på vejen til stor gene og fare for området og færdslen (se bilag 3).
 
Der ligger et ældre kommunalt vejafvandingssystem langs Gl. Århusvej, hvis tilstand og detaljerede forløb ikke har været kendt. Der er derfor foretaget en tv-inspektion af anlægget, som på store dele af strækningen består at tærede rør. Den nuværende afvanding af vejen til Søndersø sker via en grøft syd for Sønæs, men i så højt et niveau, at der står vand i røret, selv når det ikke har regnet.
 
Ved at renovere det eksisterende system og skabe direkte forbindelse til den nye lavtliggende rensedam på Sønæs, inden det ledes ud i Søndersø, vil der skabes et bedre afløb og dermed en klimasikring af Gl. Århusvej.
 
Projektet vil fordyres væsentligt, hvis klimasikring af Gl. Århusvej udføres efter færdiggørelsen af Sønæs. Det er derfor både økonomisk og praktisk hensigtsmæssigt at etablere den kommunale klimasikring af Gl. Århusvej samtidig med etableringen af rensedam m.v. på Sønæs. Sagen var på Teknisk Udvalg den 27. november 2013 sag nr. 29 – projekt for omdannelse af sØnæs. Det fremgik af sagsfremstillingen, at der ville blive forelagt et projekt vedr. forbedring af vejafvandingen på Gl. Århusvej.
 
Økonomi
Projektet for Gl. Århusvej består dels af en renovering af vejafvandingen, der finansieres af politikområdet Trafik (drift), og dels af en klimatilpasningsdel, der hører under politikområdet Plan, Natur og Miljø.
 
På driftsbudget 2014, politikområde Plan, Natur og Miljø, er afsat 1.000.000 kr. til klimatilpasning.
 
Klimatilpasningsdelen af projektet på Gl. Århusvej forventes at koste ca. 800.000 kr. Det forventes ikke, at anlægsarbejdet kan afsluttes i 2014. Driftsbeløbet på de 1.000.000 kr. søges derfor overført til 2015.
 
De resterende ca. 200.000 kr. forventes anvendt til klimatilpasning i området ved Falkevej/Fasanvej og området ved Katmosevej/Bekkasinvej, i det omfang projekterne ikke finansieres af de takstfinansierede midler, eller hvad der måtte vedrøre grundejerforpligtigelser.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget beslutter,
 
at klimatilpasningsdelen af projektet på Gl. Århusvej finansieres af driftsbudgettets konto.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 27-11-2014
Indstillingen blev godkendt.
Bilag

Sagsid.: 14/70269
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget har ønsket at få en orientering om regelgrundlag og rollefordeling ved administration af overfladevand.
 
Der gives her en kort overordnet beskrivelse af emnet. Forvaltningen vil på udvalgsmødet give en nærmere redegørelse.
 
Statens opgaver
Staten har bl.a. nedenstående vigtige opgaver på overfladevandsområdet:
·         Udarbejder lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger
·         Er ansvarlig for udarbejdelse af vandplaner, herunder bl.a.:
o   Overvåger og kortlægger miljøtilstanden i overfladevand
o   Fastlægger miljømål og kvalitetskrav til overfladevand
o   Fastlægger den indsats der skal gøres for at nå miljømålene
o   Beslutter hvilke virkemidler der skal benyttes for at nå miljømålene
o   Gennemføre dele af vandplanernes indsats, specielt implementering af de generelle regelsæt og virkemidler
·           Meddeler udledningstilladelser til overfladevand til en række særligt forurenende virksomheder i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5
·           Fører tilsyn med en række særligt forurenende virksomheder i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5
·           Fører tilsyn med kommunale spildevandsanlæg
·           Fører tilsyn med 2 m bræmmer og 10 m randzoner langs vandløb
 
Kommunernes opgaver
Kommunerne har bl.a. nedenstående vigtige opgaver på overfladevandsområdet:
·         Udarbejder spildvandsplaner og varetager myndighedsopgaver på spildevandsområdet bl.a.:
o   Meddeler udledningstilladelser til overfladevand til forurenende virksomheder (undtaget virksomheder hvor staten er godkendelsesmyndighed) og kommunale renseanlæg
o   Fører tilsyn med forurenende virksomheder (undtaget virksomheder hvor staten er tilsynsmyndighed)
o   Meddeler tilslutningstilladelser ved virksomheders tilslutning til kommunale renseanlæg
·         Miljøgodkender og fører tilsyn med dambrug
·         Tilsyn med akutte forureninger
·         Tilsyn med badevandskvalitet
·         Meddeler tilladelse til indvinding af overfladevand
·         Udarbejder klimatilpasningsplaner
·         Gennemfører den indsats, der er besluttet i klimatilpasningsplanen
·         Administrerer bestemmelserne i vandløbsloven (er vandløbsmyndighed), bl.a.:
o   Udarbejder og reviderer rammerne for vedligeholdelsen af offentlige vandløb, vandløbsregulativer
o   Gennemfører vedligeholdelsen af offentlige vandløb
·         Administrerer bestemmelserne i okkerloven
·         Administrerer bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven vedr. overfladevand
·         Gennemfører dele af vandplanernes indsats. Omfang af opgaverne på dette område er i konstant udvikling
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
at Udvalget tager orienteringen til efterretning
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 27-11-2014
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget behandler på næste møde punkt vedr. evt. politisk repræsentation i grundvandsforum.