Mødested
M.1.4/rådhuset
Udvalg
Klima- og Miljøudvalget (2013-2017)
Mødedeltagere
Mads Panny, Allan Clifford Christensen, Johannes F. Vesterby, Claus Clausen, Flemming Gundersen, Anna Margrethe Engbæk Schmidt
Fraværende
Martin Sanderhoff
Bemærkninger
Referat
Sagsid.: 14/32494
Sagsfremstilling
I forlængelsen af vedtagelsen af Spildevandsplanen for Viborg Kommune har Energi Viborg Vand A/S bedt om at få sat planlægningen for et nyt renseanlæg ved Skals igang.
Oversigtskort er i bilag 1.
Ansøgningen er i bilag 2.
Udkast til debatmateriale: Fordebat Skals Renseanlæg er i bilag 3.
Tidligere politisk behandling
Viborg Byråd vedtog den 3. september 2014 (sag nr. 22) Spildevandplan 2014-2018 for Viborg Kommune med tilhørende miljøvurdering. Spildevandsplanen forudsætter bl.a., at der bygges et nyt renseanlæg ved Skals. Spildevandet fra Bjerregrav, Skringstrup, Vester Tostrup, Møldrup, Roum, Klejstrup og Fristrup skal fremover føres til Skals. For at fremtidssikre anlægget til også at kunne håndtere spildevandet fra Ulbjerg, Vammen, Løvel samt evt. Fiskbæk planlægges der for et anlæg med en kapacitet på 19.000 PE.
Projektforslaget
Vest for Skals ligger i dag et renseanlæg. Renseanlægget modtager spildevand fra Skals, Låstrup, Nr. Rind og Sundstrup. Anlægget er i dag fuldt belastet.
Det nuværende renseanlæg ligger tæt på et Natura-2000 område, som består af Hjarbæk Fjord og arealer i kystområdet. Fokus på disse internationale naturbeskyttelsesområder har været stigende gennem de seneste år. Da det rensede spildevand fra renseanlægget i dag og fremover har udløb i naturområdet, er der mulighed for, at det nye renseanlæg kan skade udpegningsgrundlaget for området. Derfor skal der udarbejdes en miljøvurdering, som vurderer det ønskede anlægs betydning for Natura-2000 området.
Viborg Kommune har i forbindelse med Spildevandsplanen 2014 2018 miljøvurderet:
· Det valgte område ved Løgstørvej
· Vest for det valgte område
· Skals erhvervsområde, Skals Nord
· En udvidelse af renseanlægget i Bjerregrav
· En fortsættelse med det nuværende anlæg.
Det nuværende renseanlæg vil være i drift, indtil det nye kan tages i brug, da der fortsat skal renses spildevand, indtil tilkoblingen kan ske til det nye anlæg. Efterfølgende kan dele af arealet for det eksisterende renseanlæg anvendes til f.eks. pumpestation eller rensedam for regnvand, mens resten af anlægget nedlægges.
Det valgte areal er i privat eje. I forbindelse med vedtagelsen af Spildevandsplanen vedtog Byrådet en principbeslutning om Byrådets ekspropriationshensigt overfor anlægsprojekterne, som er en konsekvens af Spildevansplanen (sag nr.15).
Lokalplan
Hverken det eksisterende eller det kommende lokalplanområde er omfattet af en eksisterende lokalplan. Etableringen af et nyt renseanlæg er lokalplanpligtigt, da det er et større byggearbejde jf. Planlovens §13 stk. 2.
Kommuneplan
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025, idet rammeområdet ikke er udlagt i den eksisterende kommuneplan. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et nyt kommuneplantillæg.
Med kommuneplantillæg nr. 35 udlægges et rammeområde til teknisk anlæg. Kommuneplantillægget udarbejdes, så det muliggør bygningshøjder på op til 8,5 m, da enkelte af anlæggets bygninger kræver at større motorkøretøjer kan tilgå bygningerne.
Principper for planlægningen
Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende:
· Området udlægges til tekniske anlæg
· Vejadgang fra Løgstørvej
· Tilpasning af anlægget til landskabet og omgivelserne (Natura2000 området og naboer)
· Lugtforhold i forhold til naboerne
· Støjforhold i forhold til naboerne
· Natur (herunder Natura 2000 områder og vandplaner)
· Beplantning
Der er i forbindelse med de indledende undersøgelser blevet udarbejdet visualiseringer af projektet set fra forskellige steder i landskabet samt udarbejdet analyser af lugt og støjforhold for at sikre, at anlægget kan etableres, mens det overholder den gældende lovgivning for lugt og støj. Se bilag 2.
Fordebat
Lokalplanlægningen forudsætter, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser, hvormed der udarbejdes rammer for det pågældende område. Da området ligger uden for kommuneplanens rammeområde, er planlægningen omfattet af kravet om fordebat jf. planlovens §23c. Før der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, som ikke er besluttet i en planstrategi, skal Byrådet indkalde ideer og forslag med henblik på det efterfølgende planarbejde.
Debatmaterialet indeholder en beskrivelse af planområdet og det forventede indhold i planlægningen samt hovedspørgsmål. Udkast til debatmateriale er i bilag 3.
Debatperioden foreslås fastsat til 4 uger. Hvis der kommer bemærkninger, der kan medføre, at planlægningen skal opgives eller ændres væsentligt i forhold til ovennævnte principper, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden udarbejdelse af planforslagene påbegyndes. Alternativt vil bemærkninger blive forelagt ved godkendelse af planforslagene.
Det nye anlæg er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmers bilag 4 pkt. 11, c) Rensningsanlæg og d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg. Desuden skal slamproduktionens konsekvenser vurderes ikke konsekvenserne for udbringningsarealerne, men selve slamproduktionen. Dermed skal anlægget miljøvurderes.
Der er endnu ikke udført en screening for planen, men screeningen afdækker, hvilke emner miljøvurderingen skal omhandle.
Vurdering af virkninger på miljøet (VVM)
Planlægningen forventes at give mulighed for et konkret projekt, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse jf. VVM-bekendtgørelsen. Det konkrete projekt for et renseanlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2: 12. c. Rensningsanlæg og 12. d. Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg, som medfører krav om VVM-anmeldelse.
Planlægningen forventes at give mulighed for et konkret projekt, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse jf. VVM-bekendtgørelsen. Det konkrete projekt for et renseanlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2: 12. c. Rensningsanlæg og 12. d. Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg, som medfører krav om VVM-anmeldelse.
Udvalget skal - i givet fald - tage stilling til, om det konkrete projekt skal VVM-screenes, og om det er VVM-pligtigt ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt. Da der endnu ikke foreligger et konkret projekt, kan der ikke tages stilling til dette, inden planlægningen igangsættes. Hvis det munder ud i, at der skal udarbejdes en VVM-rapport, da udarbejdes Miljørapporten og VVM-redegørelsen som ét samlet dokument.
Klima- og Miljøudvalget varetager opgaven vedr. VVM.
Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser
Anlægsudgifter:
Forsyningsselskabets udgifter til anlæggelse af nyt renseanlæg forventes at udgøre ca. 45 mio. kr. Dertil kommer udgifter til etablering af transportledninger, forsinkelsesbassiner og pumpestationer.
Efter vedtagelsen af lokalplan, kommuneplantillæg og miljøscreeninger ønsker Energi Viborg Vand at købe arealet og etablere renseanlægget. Det kan blive nødvendigt med en ekspropriation, men der forventes ikke at være kommunale udgifter knyttet til hverken etableringen eller drift af anlægget.
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Fordebat ultimo 2016
Planforslag til vedtagelse primo 2017
Offentlig høring medio 2017
Endelig vedtagelse ultimo 2017
Indstilling
at planlægningen og fordebatten sættes i gang som beskrevet.
at beslutningen om afholdelse af borgermøde og eller studietur afventer fordebatten.
at der på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser træffes afgørelse om, at planlægningen kræver miljørapport,
at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i fordebatten.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Indstillingen blev godkendt.
Sagsid.: 16/52294
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget godkendte den 9. januar 2014 (sag nr. 4) en række delegationsregler fra udvalget til forvaltningen. Udgangspunktet er generelle regler, hvor delegation søges realiseret på tværs af faglige områder frem for særlige lovområder. Der søges som udgangspunkt en stor grad af uddelegering af kompetence af hensyn til en hurtig sagsbehandling. Endvidere er et generelt princip, at udvalget vil få forelagt sager, som forventes at ville få politisk opmærksomhed.
Krav til behandling af varmeprojekter
I henhold til varmeforsyningsloven godkender kommunalbestyrelsen projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg. Reglerne om godkendelse af varmeprojekter er nærmere fastlagt i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen).
Lovgivningen fastlægger følgende procedure:
· Ansøger fremsender en skriftlig ansøgning om godkendelse af et projekt for et kollektiv varmeforsyningsanlæg
· Kommunalbestyrelsen foretager 4 ugers høring om projektforslaget af berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut.
· Kommunalbestyrelsen foretager en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet, hvor projektforslagets analyser og evt. høringssvar indgår.
· Kommunalbestyrelsen godkender projektet. Godkendelsen kan fastlægge anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform, forsyningsform, energiform, forsyningsområde, tidsfølge for anlæggets etablering eller ændring.
· Kommunalbestyrelsen kan knytte vilkår til godkendelsen vedrørende anlæggets etablering, ændring eller drift.
· Kommunalbestyrelsen underretter projektansøgeren og berørte parter.
Nuværende praksis
Viborg Kommune har praksis for, at Klima- og Miljøudvalget foretager én behandling af varmeprojekter, efter at forvaltningen har foretaget høring af berørte parter.
Siden 2011 har kommunen modtaget 35 ansøgninger om godkendelse af varmeprojekter, og kommunen har godkendt alle projekterne. I 10 sager har forvaltningen meddelt administrativ godkendelse uden forudgående politisk behandling. De 10 administrative godkendelser er kendetegnet ved at være givet til projekter, hvor der ikke er modtaget væsentlige bemærkninger fra berørte parter, og som omhandler små udvidelser af fjernvarmenet, blokvarme eller mindre anlæg, ledningsrenovering, eller projekter af særlig hastende karakter.
Forvaltningen har i de fleste tilfælde orienteret Klima- og Miljøudvalget, inden der er meddelt administrativ godkendelse.
Mulighed for delegation
Forvaltningen vurderer, at der efterhånden er en sådan erfaring med varmeområdet, at en udvidelse af delegationen til forvaltningen vil være i overensstemmelse med de ovennævnte regler om delegation, som udvalget besluttede den 9. januar 2014. Omfanget af delegation til forvaltningen kan afgrænses til godkendelse af projekter, der udviser positiv samfundsøkonomi i forhold til andre relevante scenarier, og hvortil der ikke er kommet bemærkninger efter høring af berørte parter. Forvaltningen vurderer, at uddelegering af godkendelser af varmeprojekter af dette omfang vil medføre en betydelig effektivisering af tidsforbruget, som hovedsageligt vil være til gavn for varmeværkerne. Sagsbehandlingstiden vil således kunne reduceres fra ca. 3 måneder til ca. 1 måned.
Reglerne i varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen forhindrer ikke, at udvalget kan delegere kompetence til forvaltningen til at godkende varmeprojekter.
Jf. Styrelsesvedtægt for Viborg Kommune har Klima- og Miljøudvalget ansvaret for tilsyns-, myndigheds- og planlægningsopgaver vedrørende varmeområdet. Den indstillede ændring af beslutningskompetencen kræver ikke en ændring af Styrelsesvedtægten. Udvalget kan endvidere til enhver tid tilbagekalde delegation af beslutningskompetencen.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
at godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der udviser positiv samfundsøkonomi i forhold til andre relevante scenarier, hvortil der ikke er kommet bemærkninger efter høring af berørte parter, og som Forvaltningen vurderer ikke vil få særlig politisk opmærksomhed, uddelegeres til Forvaltningen, og
at forvaltningen orienterer udvalget, når der foretages høring af berørte parter om projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
at forvaltningen på forhånd orienterer udvalget, når der foretages høring af berørte parter om projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
Martin Sanderhoff og Claus Clausen var fraværende.
Sagsid.: 16/51035
Sagsfremstilling
Ejeren af ejendommen Iglsøvej 66 mellem Kjeldbjerg og Stoholm har søgt om tilladelse til at opføre en 301 m2 stor stålhal. Placeringen fremgår af bilag 1. Ansøgningsmateriale fremgår af bilag 2.
Ansøger vil anvende hallen til hobbyværksted og privat garage til biler og campingvogn. Ansøger vil gerne have mulighed for på et senere tidspunkt at oprette et autoværksted i hallen, men der er ikke søgt om dette nu.
Forvaltningen har spurgt, hvorfor de eksisterende udhuse ikke søges indrettet til hobbyværksted og garage. Ansøger har svaret, at udhusene ikke egner sig til at renovere. Derfor er et af udhusene fjernet, og der er søgt om tilladelse til at opføre et nyt med samme areal og omtrent samme placering.
De nærmeste naboer er orienteret om ansøgningen, og naboernes frist for at indsende eventuelle bemærkninger udløber inden udvalgsmødet.
Forvaltningens bemærkninger
Lovgrundlag
I landzone må der som hovedregel ikke uden landzonetilladelse opføres ny bebyggelse.
Nødvendigt landbrugsbyggeri er undtaget, lige som bl.a. garager, carporte, udhuse o.l. på højst 50 m2 i tilknytning til enfamiliehuse er undtaget fra krav om landzonetilladelse.
Her er der hverken tale om nødvendigt landbrugsbyggeri eller et udhus under 50 m2. Derfor kræves landzonetilladelse.
Der er tale om en ca. 1 tdl. stor ejendom, hvor der i 1960erne blev opført en bolig og flere ca. 200-300 m2 store fjerkræstalde. Efter nylig nedrivning af en ca. 300 m2 stor tidligere fjerkræstald er der 3 tidligere fjerkræstalde på hhv. ca. 200, 240 og 240 m2 tilbage. Der ud over er der et mindre udhus på 34 m2. Det vil sige, at der er et samlet udhusareal på ca. 714 m2.
Tidligere afgørelser i lignende sager
Udvalget besluttede på møde den 6. marts 2014 (sag nr. 11), at kommunens praksis skal være at meddele landzonetilladelse til opførelse af nye garager, udhuse o.l. på op til ca. 200 m2 ud fra en konkret vurdering. Kommunens praksis er dermed mere lempelig end Natur- og Miljøklagenævnets praksis, hvorefter der ikke bør gives landzonetilladelse til udhuse over 100 m2, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Ifølge klagenævnet er opbevaring af traktor, trailer, brænde m.m. ikke helt særlige omstændigheder. Klagenævnet fastholder en restriktiv praksis og lægger vægt på, om der i forvejen er udhuse på ejendommen. Det indgår i klagenævnets vurdering, at tilladelser til store udhuse vil kunne føre til tilsvarende ansøgninger i området.
I medfør af praksis kan der dermed kun forventes tilladelse til en ny ca. 200 m2 stor hal, hvis alle de gamle udhuse fjernes.
Udvalget fulgte også denne praksis i en sag på møde den 11. august 2016 (sag nr. 6) om et udhus på Grøndalsvej 10 ved Ulbjerg.
Planmæssige forhold
Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanens retningslinje 8 er udpeget som et værdifuldt landbrugsområde. Her er det Byrådets målsætning, at jordbrug sikres de bedst mulige produktionsbetingelser bl.a. ved at friholde landområderne for byggeri, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhverv.
Der er ikke udpeget særlige landskabelige værdier i området.
Forvaltningens vurdering
Spørgsmålet er, om der kan meddeles landzonetilladelse til at opføre yderligere udhus, når der i forvejen er en del udhuse på ejendommen, som ikke er en landbrugsejendom. Det samlede udhusareal overstiger allerede langt de 200 m2.
Forvaltningen vurderer, at der bør meddeles afslag, idet det ansøgte udhusareal får det samlede udhusareal på ejendommen til langt at overstige, hvad der er praksis for at tillade.
Forvaltningen vurderer, at det af ansøger anførte ikke udgør særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af praksis. At ansøger overvejer at indrette en erhvervsvirksomhed i bygningen vurderes heller ikke at kunne begrunde en tilladelse, idet nyt erhvervsbyggeri som hovedregel skal henvises til erhvervsområder.
Ansøger har mulighed for at søge de overflødige fjerkræstalde indrettet til private udhusarealer. Praksis er at meddele landzonetilladelse til ændring af selv store landbrugsbygningsarealer til private udhusarealer, når bygningerne står der alligevel.
Alternativt er der mulighed for at leje sig ind i overflødige landbrugsbygninger på andre ejendomme, hvor ejeren kan udnytte mulighederne i planlovens § 37 for at indrette fx lagervirksomhed uden landzonetilladelse. Dermed udnyttes den eksisterende bygningsmasse af overflødige landbrugsbygninger i landzone i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i § 37 - så der ikke er behov for at opføre yderligere bebyggelse til private formål i landzone.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Indstillingen blev godkendt.
Bilag
Sagsid.: 16/3833
Sagsfremstilling
Ejeren af landbrugsejendommen Naundrupvej 18 mellem Bjerregrav og Roum har søgt om tilladelse og dispensation til at etablere en 930 m2 stor sø og plante 0,8 hektar blandet løvskov på et stykke landbrugsjord. Arealet ligger inden for åbeskyttelseslinjen (ca. 50 m fra å) og i et område, hvor skovtilplantning er uønsket ifølge kommuneplanen. Arealets beliggenhed fremgår af kort i bilag 1. Ansøgningsmateriale fremgår af bilag 2.
Ansøger anfører bl.a.,
at biodiversiteten fremmes uden at ændre landskabet væsentligt,
at beskyttede arters forhold forbedres,
at søen etableres i en naturlig lavning, hvor der i våde perioder står vand,
at den opgravede jord fra den ned til 2½ m dybe sø planeres ud på tilstødende marker,
at skovrejsningen medvirker til at skabe en grøn korridor,
at skovrejsningen medvirker til at mindske kvælstofudvaskning og
at skovarealet vil falde i med landskabets eksisterende småbeplantninger.
Der er samtidigt søgt om landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens gravhøjsbeskyttelseslinje og åbeskyttelseslinje til en privat boldbane med græs eller jord uden væsentligt anlægsarbejde og på eksisterende terræn. Forvaltningen vurderer, at det er i overensstemmelse med praksis at meddele tilladelse og dispensation til dette, og dagsordenspunktet vil derfor ikke omhandle dette yderligere.
Det læhegn, der omtales i ansøgningen, kræver ikke Kommunens sagsbehandling.
Forvaltningens bemærkninger
Lovgrundlag
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 16 må der ikke plantes eller laves terrænændring inden for 150 m fra åer. Bestemmelsens formål er at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Kommunen kan med naturbeskyttelseslovens § 65 dispensere. Ifølge Miljøministeriets vejledning om naturbeskyttelsesloven kan omgivelsernes karakter, herunder en uberørt ådal, betinge en forholdsvis restriktiv praksis i forhold til beplantning inden for åbeskyttelseslinjen.
Der er på baggrund af en konkret vurdering mulighed for at dispensere. Det beror på et konkret skøn, om der er tilstrækkeligt grundlag for at fravige hovedreglen i naturbeskyttelseslovens § 16. Ved afgørelsen kan der lægges vægt på, om der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse. I vurderingen indgår overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.
Etablering af søen på landbrugsjord er også en ændret arealanvendelse, der kræver landzonetilladelse. Ifølge vejledningen bør der udvises betydelig tilbageholdenhed, hvor søen ønskes etableret i store sammenhængende vådområder, i ådale eller langs åer med særlige beskyttelseshensyn.
Ifølge bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, § 9, må der ikke plantes skov i områder, hvor skovplantning er uønsket ifølge kommuneplanen. Kommunen kan dispensere. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at landbrugsjorder som hovedregel anvendes til jordbrugsmæssige formål og kun under visse betingelser vokser til med skov.
Ifølge bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) skal nyplantning af skov screenes for VVM-pligt. Skovprojektet er også anmeldt efter VVM-reglerne.
Planmæssige forhold
Det ansøgte areal er ifølge kommuneplanens retningslinje 9 en del af en længere strækning langs Vesterbæk og Skravad Bæk, hvor skovtilplantning er uønsket pga. natur- og landskabsværdier. Afgrænsningen af strækningen i kommuneplanen er delvist sammenfaldende med åbeskyttelseslinjen, idet der dog er tilføjet nogle kuperede arealer i ådalen, som ligger uden for åbeskyttelseslinjen.
Arealet er desuden ifølge kommuneplanens retningslinje 11 en del af et værdifuldt landskab, hvor anlægsarbejder ikke må tillades, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier. Udpegningsgrundlaget er ådalene i området. Ådalen er ret stejl med smal bund idet der dog er en lokal lavning som beskrevet, hvor søen søges etableret.
Sø og skov søges etableret på marker mellem Naundrupvej i kote ca. 12 og åen i kote ca. 7. Der er fra Naundrupvej udsigt ud over ådalen.
Tidligere afgørelser i lignende sager
Det er kommunens praksis at tillade søer efter planloven i ådale, hvis udvalget vurderer, at den pågældende sø ikke vil blive et unaturligt element i ådalen men det er ikke kommunens praksis at dispensere inden for åbeskyttelseslinjen.
Det er kommunens praksis at dispensere til skovplantning bagved eksisterende fredskov i forhold til den pågældende å, idet fredskov anses for at være blivende skov her er ingen eksisterende fredskov.
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at der ikke er forhold, der taler for en dispensation til hverken sø eller skov.
Forvaltningen vurderer, at det anførte ikke kan begrunde dispensationer, da det er generelle hensyn, som gælder overalt og der skal anføres mere end generelle forhold for at begrunde dispensationer fra forbudsbestemmelser. Det taler imod dispensationer, at søen ville medføre et ændret landskab i ådalen, og at skovrejsning ville sløre udsigten over ådalen.
Tilplantningen vurderes at ville forringe den forholdsvist uberørte ådals landskabelige og naturmæssige værdi. Tilplantningen kunne ganske vist skjule søen i landskabet, men forvaltningen vurderer, at der ikke bør dispenseres til skoven, for at den kan skjule søen.
Forvaltningen vurderer, at der ikke skal meddeles afgørelser efter planloven, hvis der meddeles et afslag efter naturbeskyttelsesloven. Men hvis Udvalget beslutter, at der skal dispenseres fra naturbeskyttelsesloven, skal dispensationen ledsages af en landzonetilladelse til søen og en afgørelse om at skovrejsningen ikke kræver en VVM-redegørelse. I en eventuel landzonetilladelse til søen skal nævnes, at søen af hensyn til vandløbets kvalitet ikke må have direkte forbindelse med vandløbet.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
at udvalget beslutter at meddele afslag til sø med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 16, og
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Sagen blev udsat.
Bilag
Sagsid.: 16/53304
Sagsfremstilling
På Klima- og Miljøudvalgets møde den 7. januar 2016 havde udvalget flere sager til behandling om prioritering af kommunens midler til naturindsats. Det drejer sig om:
· Sag nr. 13 Viborg kommunes håndtering af tilskudskortet "High Nature Value". I forhold til evt. indsats for opdatering af HNV-kortet besluttede Udvalget, at Udvalget på et kommende møde forelægges forslag til omprioritering af ressourceforbruget.
· Sag nr. 14 Strategi for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Viborg Kommune. Her besluttede Udvalget, at forvaltningen skal fremkomme med et forslag til proces, der blandt andet indeholder et bedre overblik og en fremtidig løsning i kombination af modellerne B og C beskrevet i dagsordenspunktet.
I begge sager vil Udvalgets beslutning medføre et administrativt ressourceforbrug i forvaltningen til opgaver, der ikke løses i dag.
Forvaltningens bemærkninger
De to opgaver er ikke lovbundne, men er begge kan-opgaver, som kommunen kan vælge at løse. Opgaverne er derfor heller ikke finansierede via DUT-midler eller på anden vis.
En stor del af de nævnte to opgaver ville forvaltningen af tidsmæssige årsager normalt vælge at løse ved brug af konsulenter (bl.a. til kortlægning, feltregistreringer, planudarbejdelse og drift), hvorimod administration af bestemmelser naturligt vil ligge i forvaltningen.
De nævnte delopgaver kunne dog både fagligt og økonomisk med fordel løses af forvaltningens egne medarbejdere. Fagligt, fordi opgaverne ligger i naturlig forlængelse af andre lovbundne opgaver i forvaltningen, især administration af naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven. Og økonomisk, fordi udgifter til konsulenter ofte er større end til faste medarbejdere med samme ekspertise.
Forvaltningen vurderer derfor, at det samlet set dels vil være billigere at løse opgaverne i forvaltningen i stedet for ved brug af konsulenter, dels vil opnås en positiv synergi til andre opgaver i form af vidensopbygning i forvaltningen.
Forventet ressourceforbrug
HNV kortlægning
En indsats for opdatering af HNV-kortet vurderer forvaltningen fortsat - som beskrevet i dagsordenspunktet - vil medføre et forøget ressourceforbrug på 0,25 årsværk i forvaltningen.
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
I forhold til bekæmpelse af kæmpebjørneklo medfører Udvalgets beslutning, at der skal afsættes et ressourceforbrug til både kortlægning, kommunal indsats, udarbejdelse af indsatsplan og administration af indsatsplanen. For en yderligere uddybning af opgaven, se anden sag på dagsordenen.
Ressourceforbruget til bekæmpelse af kæmpebjørneklo afhænger især af det niveau, der vælges til kommunal indsats og administrativt tilsyn og opfølgning på anmeldelser. Ud fra nabokommunernes erfaringer vurderer forvaltningen, at der vil blive brug for et ressourceforbrug på ca. 0,5 årsværk i starten (2-4 år), som vil klinge af, hvis og når den private bekæmpelse i forbindelse med indsatsplanen bliver effektiv.
Samlet set vurderes de to opgaver som anført at udgøre ca. 0,75 årsværk i startfasen.
Opfølgningen på potentielle ulovlighedssager fra Naturstyrelsen
Opfølgningen på de potentielle ulovlighedssager er en betydelig arbejdsopgave, der alene for de 325 sager, hvor der med stor sandsynlighed er tale om et ulovligt forhold, svarer til 5 års ressourceforbrug på området med den nuværende prioritering. Skal opgaven med alle de 638 sager afsluttes indenfor en overskuelig tidshorisont, er det nødvendigt i en periode at tilføre området ressourcer enten ved omprioritering eller ved køb af ekstern konsulentbistand. For en yderligere uddybning af opgaven, se anden sag på dagsordenen.
Eksterne konsulenter kan udelukkende udføre sagsforberedende arbejde i samarbejde med forvaltningens egne medarbejdere, da de ikke må træffe selvstændige afgørelser på kommunens vegne.
Anvendelsen af ekstern konsulentbistand vil derfor forudsætte, at forvaltningens egne medarbejdere er i tæt dialog med konsulenterne om hver enkelt sag, der også skal kunne behandle eventuelle senere henvendelser og evt. vidne i retten.
Derudover vil forvaltningens lokalkendskab og viden om aktuelle problemstillinger i mindre grad kunne inddrages i håndteringen af sagerne, ligesom der ikke i samme grad opnås kompetence- og ressourcemæssige synergieffekter via sammenhæng med anden sagsbehandling eller projekter.
Det er således forvaltningens vurdering, at det alt andet lige vil være en fordel for såvel effektivt timeforbrug som faglig kontinuitet at lade egne medarbejdere håndtere sagerne. Det kan foreslås, at der tilføres opgaven 0,25 årsværk.
Konsekvenser
Konsekvensen vil være, at der kan gennemføres i størrelsesordenen et projekt mindre, finansieret af driftskontoen til naturgenopretning.
Tidshorisont
For arbejdet med bekæmpelse af kæmpebjørneklo forventes hovedindsatsen at ligge de første 2-4 år, indtil indsatsplanen er kommet i drift. For HNV-registreringen og andre naturvurderingsopgaver er det ikke afklaret, hvor længe de pågældende statslige tilskudsordninger til landdistriktsmidler (HNV-tilskud og diverse naturprojekter) vil være gældende.
Forvaltningen forslår derfor, at der gennemføres en 3-årig projektansættelse med mulighed for forlængelse, finansieret af driftskontoen til naturgenopretning. Efter 3 år evalueres effekten af indsatsen, og det vurderes, om opgaverne skal videreføres.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
at det administrative ressourceforbrug til HNV kortlægning, bekæmpelse af kæmpebjørneklo og andre naturvurderingsopgaver løses ved en 3-årig projektansættelse på 500.000 kr. i perioden 2017-2019, med mulighed for forlængelse,
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at ordningen også evalueres efter 1 år.
Allan Clifford Christensen og Johannes Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen for så vidt angår de 0,25 ÅV til håndhævelse af potentielle ulovligheder, grundet statslig slendrian på området.
Sagsid.: 13/18087
Sagsfremstilling
På Klima- og Miljøudvalgets møde den 7. januar 2016 (sag nr. 14) Strategi for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Viborg Kommunebesluttede Udvalget, at forvaltningen skal fremkomme med et forslag til proces, der blandt andet indeholder et bedre overblik og en fremtidig løsning i kombination af modellerne B og C beskrevet i dagsordenspunktet.
Indsats i 2016
Forvaltningen har påbegyndt en registrering af kæmpebjørneklo langs de offentlige vandløb (ca. 450 km) samt en indsamling af henvendelser fra borgerne.
Forvaltningen planlagde desuden at påbegynde en øget kommunal indsats i form af en bekæmpelse af kæmpebjørneklo langs mindre kommunale vandløb. Bekæmpelsen blev planlagt koordineret med og gennemført i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen. Det har imidlertid ikke været praktisk muligt at gennemføre i 2016, da bekæmpelse ud over at kræve en dispensation i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 også kræver en accept fra de berørte lodsejere.
Forslag til fremtidig indsats
1. Der udarbejdes en indsatsplan med hjemmel i bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo.
Ifølge bekendtgørelsen stilles der en del formelle krav til en indsatsplan, fx om politisk godkendelse, offentliggørelse, udpegning af indsatsområde(r), frister, vejledning om bekæmpelsesmetoder samt beskrivelse af administrative regler om kontrol, påbud og straf ved manglende overholdelse af bestemmelserne.
I indsatsplanen beskrives det,
Ifølge bekendtgørelsen stilles der en del formelle krav til en indsatsplan, fx om politisk godkendelse, offentliggørelse, udpegning af indsatsområde(r), frister, vejledning om bekæmpelsesmetoder samt beskrivelse af administrative regler om kontrol, påbud og straf ved manglende overholdelse af bestemmelserne.
I indsatsplanen beskrives det,
b. at bekæmpelsen i offentlige vandløb efter den kommunale 1. gangs-indsats overgår til privat indsats,
c. at bekæmpelsen i private vandløb skal ske privat og først kommer til at gælde, når indsatsplanen træder i kraft (kommunen foretager ingen indsats i private vandløb). Herefter har ejere eller brugere af arealerne pligt til at bekæmpe planten effektivt i overensstemmelse med indsatsplanen.
2. Procedure for tilsyn (et bedre overblik). Forekomsterne af kæmpebjørneklo GPS-registreres af forvaltningens personale samt Park og Vej. Desuden indsamles henvendelser fra borgerne.
3. Procedure for håndhævelse: Når planen offentliggøres, må der forventes et ukendt antal henvendelser/anmeldelser fra borgere og naboer om manglende bekæmpelse på private arealer, hvor lodsejere ikke selv foretager en effektiv bekæmpelse af planten. Kommunen er med hjemmel i bekendtgørelsen og indsatsplanen forpligtiget til at følge op på disse anmeldelser og håndhæve bestemmelserne.
4. Kommunikation: Indsatsplanen og dens bestemmelser skal fremgå af kommunens hjemmeside. Det vil blandt andet sige, at det skal fremgå, hvad kommunen vil gøre, hvis bestemmelserne ikke overholdes.
Den årlige prioritering af kommunens 1. gangs-indsats i de offentlige vandløb kan ske i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige handlingsplan for naturgenopretnings. Udgifterne kan alt efter indsatsernes karakter afholdes over driftskonti til naturpleje, naturgenopretning og vandløbsvedligeholdelse.
Sagsid.: 12/136462
Sagsfremstilling
Naturstyrelsen har lavet en gennemgang af naturen i hele Danmark. Klima- og Miljøudvalget er tidligere blevet orienteret om dette arbejde på møderne den 23. juni 2011 (sag nr. 100), den 11. april 2013 (sag nr. 3), den 4. september 2014 (sag nr. 9) og den 28. april 2016 (sag nr. 19). Forvaltningen har nu afsluttet en indledende screening af de mulige overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3, som Naturstyrelsens gjorde opmærksom på. En oversigt ses i bilag 1, og eksempler på sager ses i bilag 2.
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 3 forbyder ændringer i naturtilstanden af naturområder i det åbne land. Kun i særlige tilfælde kan kommunen dispensere fra forbuddet, og kommunen er som tilsynsmyndighed forpligtet til at forfølge overtrædelser af § 3.
Der er to former for håndhævelse: administrativ håndhævelse mhp. genskabelse af lovlige forhold i naturen og strafferetslig håndhævelse ved politianmeldelse for det fysiske indgreb.
I forhold til muligheden for strafferetslig håndhævelse er der en forældelsesfrist på 5 år, fra ulovligheden er sket, men overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3 forældes ikke i forhold til administrativ håndhævelse muligheden for og forpligtelsen til at lovliggøre forholdet. Den administrative håndhævelse kan enten ske fysisk gennem genetablering af naturtilstanden eller retsligt gennem lovliggørende dispensation.
Forvaltningens bemærkninger
Forvaltningen følger løbende op på henvendelser fra borgere eller egne observationer af mulige ulovligheder. Normalt behandles maksimalt 50-60 af denne type sager om året.
Naturstyrelsens materiale
Efter gennemgang af hele Viborg Kommune på luftfotos og feltbesigtigelse af udvalgte arealer i 2013 afrapporterede Naturstyrelsen i oktober 2015 sine resultater for Viborg Kommune.
I den forbindelse blev der gjort opmærksom på 638 områder, hvor der kan være sket en overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 3.
Status efter indledende screening
Forvaltningen har nu inddelt sagerne i 3 kategorier. I 122 tilfælde vurderer Forvaltningen, at der ikke er tale om en ulovlighed, som kræver yderligere undersøgelse. I de fleste af disse sager vurderes der at være tale om en fejlvurdering eller manglende lokalkendskab fra Naturstyrelsens side. I 325 tilfælde vurderer forvaltningen, at der med stor sandsynlighed er tale om en ulovlig handling, og at bevisbyrden kan løftes. Her kan f.eks. være tale om søer, som er fyldt op eller udvidelse af marker. I de resterende 191 tilfælde vurderer forvaltningen, at der sandsynligvis er tale om en ulovlighed, men at det vil kræve en detaljeret gennemgang af luftfotos og gamle data, evt. kontakt til lodsejer samt besigtigelse, at afgøre om der skal startes en håndhævelse.
Opfølgningen på de potentielle ulovlighedssager fra Naturstyrelsen er en betydelig arbejdsopgave, der alene for de 325 sager, hvor der med stor sandsynlighed er tale om et ulovligt forhold, svarer til 5 års ressourceforbrug på området med den nuværende prioritering. Der henvises til anden sag på dagsordenen.
Forvaltningens vurdering
Prioritering af indsats inden opstart
Forvaltningen forventer i overensstemmelse med Klima- og Miljøudvalgets tidligere beslutninger at tage udgangspunkt i de 325 sager, der ifølge den indledende screening med stor sandsynlighed er ulovligheder.
Indenfor denne gruppe vurderer forvaltningen dog, at der er brug for yderlige prioritering af indsatsen efter naturtype, alvor og geografi.
Det tilknyttede dyre- og planteliv indfinder sig relativt hurtigt i en genetableret sø, hvilket taler for at prioritere sø-sager. Opdyrket nærringsfattig, truet natur vil omvendt ofte først genetableres efter en længere årrække, men tabet og dermed alvoren er til gengæld større, hvilket taler for at prioritere sager i næringsfattig, truet natur som f.eks. moser og heder.
De økologiske forbindelseslinjer fra Kommuneplanens retningslinje nr. 10 udgør sammen med Natura 2000 områderne og fredninger allerede geografiske områder, som er afgrænset ud fra forskellige hensyn til dyre- og plantelivet. Disse områder vil være et naturligt udgangspunkt for en geografisk prioritering.
Det kan på den baggrund foreslås, at nedenstående forhold prioriteres ved håndhævelsen af de potentielle ulovligheder:
· kommunale arealer
· søer
· nærringfattige naturtyper placeret i Natura 2000 områders udpegningsgrundlag
· nærringfattige naturtyper placeret i Natura 2000 områder i øvrigt
· nærringfattige naturtyper placeret i Kommuneplanens økologiske forbindelseslinjer
· nærringfattige naturtyper placeret på fredede arealer
Hvor det er muligt, vil sager med samme lodsejer eller umiddelbare naboarealer behandles sammen.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
at Klima- og Miljøudvalget orienteres løbende om fremdrift i projektet og evaluerer prioriteringen efter 2 år.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at første prioritet: håndhævelse af kommunale arealer, ændres til: håndhævelse af offentlige arealer, samt at prioriteringen ændres, så næringsfattige naturtyper placeret på fredede arealer prioriteres før næringsfattige naturtyper placeret i kommuneplanens økologiske forbindelseslinjer.
Bilag
Sagsid.: 15/66837
Sagsfremstilling
Der er vurderet behov for omlægning/renovering af kloaksystemet i et fælleskloakeret opland i Bjerringbro. Det drejer sig om et område ved Angelkær, Angelkærvej, Kirketoftvej, Nørregade og Skovbakkevej samt enkelte ejendomme på Blåbærvej, Heden, Hedevej og Markedsgade. Oversigtskort fremgår af bilag 1.
Sagen er tidligere behandlet af Klima- og Miljøudvalget på møde den 25. februar 2016 (sag nr. 7). Udvalget besluttede at udsætte beslutning vedrørende tillægget, med henblik på at få undersøgt muligheder for LAR-løsninger.
Forvaltningens bemærkninger
Baggrund
Energi Viborg Vand A/S har vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.
Energi Viborg Vand A/S har undersøgt muligheder og løsninger i forhold til renovering af kloaksystemet i området, herunder muligheder for LAR-løsninger. Følgende modeller er identificeret:
Model 1:
· Omlægning fra fælles- til separatkloak.
Model 2 (LAR):
· Strømpeforing af eksisterende kloakledning, mulighed for udtræden af kloakfællesskab ved nedsivning af tag- og overfladevand på egen grund samt nedsivning af vejvand.
Da overfladevand fra vejarealer udgør ca. 40% af den samlede mængde regnvand fra området, er der i forhold til model 2 lagt vægt på, at alt vejvand skal nedsives. Der opnås således ikke tilstrækkelig effekt af en kloakrenovering i området, hvis det kun er regnvand fra boliger, der afkobles fælleskloakken og dermed renseanlægget.
Der kan udarbejdes planforslag for model 1 uden yderligere afklaring. Planforslag for model 2 kan imidlertid først udarbejdes, når en række spørgsmål er afklaret:
· Kan der opnås tilstrækkelig tilslutning fra private grundejere til at udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand?
· Kan private grundejere forpligtes til at udtræde af kloakfællesskab, efter at tillæg til spildevandsplanen er endeligt vedtaget på baggrund af tilkendegivelse om udtræden?
· Giver den samlede økonomi i kloakprojektet mulighed for, at Energi Viborg Vand A/S kan tilbagebetale tilslutningsbidrag i forbindelse med udtræden af kloakfællesskab?
· Er det muligt at udlægge tilstrækkelige nedsivningsarealer i vejene i området?
· Hvilke udgifter vil være forbundet med etablering af nedsivningsanlæg til nedsivning af vejvand?
· Vil nedsivning af vejvand påvirke grundvandskvaliteten i området?
Hovedparten af vejene i området er kommunale. Model 2 kræver således, at kommunen som vejejer er indstillet på at dække udgifterne til etablering og drift af nedsivningsanlæg til vejvand.
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer på baggrund af anbefaling fra Energi Viborg Vand A/S, at der bør ske en omlægning/renovering af kloaksystemet i området efter en af ovenstående modeller. Dette understøttes yderligere af, at der er udpeget risikoområder i kommunens klimatilpasningsplan, som påvirkes negativt af det eksisterende kloaksystem i området.
Der vil umiddelbart kunne fremlægges planforslag baseret på model 1. Yderligere vurdering af model 1 i forhold til model 2 forudsætter derimod, at uafklarede spørgsmål vedrørende model 2 afklares.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Klima- og Miljøudvalget besluttede, at forvaltningen skal iværksætte yderligere afklaring i forhold til model 2, hvorefter sagen forelægges udvalget igen.
Bilag
Sagsid.: 16/40257
Sagsfremstilling
Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014 2018 for Viborg Kommune. Tillægget er endeligt vedtaget af Byrådet den 21. september 2016 (sag nr. 11).
Tillægget vedrører omlægning fra fælles- til separatkloak i Skringstrup, etablering af rensedam med tilhørende spildevandsledninger samt etablering af trykledning med tilknyttede spildevandsanlæg til overførsel af spildevand til Skals Renseanlæg.
Baggrund
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2018, kan erhverves. Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
Forvaltningens bemærkninger
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
· Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan,
· Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.
Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2018 vil ovenstående være opfyldt, såfremt Byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillægget.
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014 2018. Det drejer sig om:
· Omlægning af fælleskloakeret område i Skringstrup til separatkloak,
· Etablering af rensedam med tilhørende spildevandsledninger,
· Etablering af trykledning med tilknyttede spildevandsanlæg til overførsel af spildevand til Skals Renseanlæg.
Ekspropriation af arealer til spildevandsanlæg vil i givet fald skulle gennemføres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 8 og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.
Forvaltningens vurdering
Etablering af de planlagte spildevandsanlæg er en forudsætning for, at indholdet i Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014 2018 kan realiseres.
Alternativ til en overordnet principbeslutning om ekspropriationshensigt vil være, at ekspropriationshensigten vedtages for de enkelte anlægsprojekter i spildevandsplanen. En overordnet principbeslutning om ekspropriationshensigt vil forenkle arbejdsgangen ved indgåelse af frivillige aftaler samt mindske antallet af sager, der skal forelægges Byrådet.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Sagsid.: 13/83872
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget har på mødet den 1. maj 2014, (sag nr. 14), den 3. april 2014, (sag nr. 8) og den 26. marts 2015 (sag nr. 11) behandlet ansøgning om etablering af boring og frakobling fra Energi Viborg Vand for Aalborgvej 131, 8800 Viborg.
Klima- og Miljøudvalget har desuden på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 13) godkendt ændrede takster hvor kubikmeterprisen nedsættes, og den faste afgift sættes op.
Klima og Miljøudvalget har senest behandlet sagen på mødet den 29. september 2016 (sag nr. 15). Udvalget besluttede her at udsætte sagen.
Regelgrundlag
Lovgivning
I henhold til Vandforsyningslovens § 18 må grundvand og overfladevand ikke indvindes uden tilladelse. Det er Kommunalbestyrelsen, der meddeler tilladelse til vandindvinding ifølge lovens § 20.
I henhold til Vandforsyningslovens § 18 må grundvand og overfladevand ikke indvindes uden tilladelse. Det er Kommunalbestyrelsen, der meddeler tilladelse til vandindvinding ifølge lovens § 20.
Vandforsyningslovens formål fremgår af § 1:
§ 1. Loven har til formål at sikre:
| 1) | at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og efter en samlet vurdering af de hensyn, der er nævnt i § 2. |
| 2) | en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne, |
| 3) | en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning, og |
| 4) |
Vandforsyningslovens § 2 uddyber formålet:
§ 2. Ved administrationen af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster.
Vandområdeplan
I Vandområdeplan 2015-2021 er den acceptable procent for påvirkning af vandløbsoplandet fastsat til 20%.
Økonomiske konsekvenser for ansøger
Med henvisning til mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 13) hvor Udvalget godkendte de ændrede takster i 2016 for Energi Viborg Vand (EVV), er det beregnet, hvad den nuværende pris er for ansøger:
| Etablering og udbygning af en ny boring med pumpe, hydrofor, råvandsstation m.v. | | 125.000 kr. |
| Afskrivning af den etablerede boring, ca. | 7.600 kr./år | |
| Strøm der er opgivet til ca. 2240 kWh pr. til en pris på 2,00 kr./kWh | 4.480 kr./år | |
| Vedligehold ca. | 1.000 kr./år | |
| Total ved indvinding af 7000 m3 grundvand fra egen vandforsyning | 13.080 kr./år | |
| Ejendommens vandforbrug til husholdning og vask af malkerobotter skal fortsat leveres fra Energi Viborg Vand A/S. Det er anslået, at der skal bruges ca. 1000 m3/år til dette formål. Udgiften til denne del af vandforbruget ændres ikke ved det ansøgte. | ||
| 7000 m3 vand leveret fra Energi Viborg Vand er 5,00 kr./m3 x 7000 (2016 pris) | 35.000 kr./år | |
| Årlig besparelse for ansøger ved forsyning fra egen boring (2016 pris) 35.000 13.080 kr. | | 21.920 kr./år |
| 7000 m3 vand leveret fra Energi Viborg Vand er 7,67 kr./m3 x 7000 (2015 pris) | 53.700 kr./år | |
| Årlig besparelse for ansøger ved forsyning fra egen boring (2015 pris) 53.700 13.080 kr. | | 40.620 kr./år |
Alle priser er eksklusiv moms. Beregningen tager ikke højde for et eventuelt forøget tidsforbrug til drift af egen vandforsyning.
Med den ændrede takst til 5,00 kr./m3 bliver den årlige besparelse for ansøger 18.700 kr. mindre end på ansøgningstidspunktet.
Forvaltningens bemærkninger
Økonomi
Vandforsyningslovens § 20, stk. 2, siger: Tilladelse til anlæg omfattet af stk. 1, nr. 1, og som højst forsyner 4 husstande med vand til brug i husholdning og almindeligt landbrug, kan kun nægtes, hvis det er praktisk muligt at skaffe ejendommen eller ejendommene en anden hensigtsmæssig vandforsyning på økonomisk rimelige vilkår.
Ifølge Viborg Kommunes Vandforsyningsplan 2012-2022 kan der gives tilladelse til delt vandforsyning til anlæg, som har særlig betydning for erhvervsvirksomheder, herunder landbrug og/eller anvendelse af vand af ringere kvalitet til produktionsformål.
Den ændrede prissammensætning i 2016 betyder, at ansøger i år opnår en besparelse på 18.700 kr. i forhold til den pris, ansøger måtte betale på ansøgningstidspunktet.
Da:
· de økonomiske vilkår ikke adskiller sig fra andre virksomheder, der aftager vand til produktionsforhold fra EVV,
· ejendommen hidtil har været forsynet med vand fra EVV til produktionen,
· kubikmeterprisen er reduceret i forhold til de udgifter, ejendommen hidtil har haft,
vurderer forvaltningen, at forsyningen af ejendommen med vand til produktionsforhold fra EVV kan ske på rimelige økonomiske vilkår.
Natur og miljøinteresser
Indvinding af vand til andre formål end forsyning med drikkevand må ikke være større, end at grundvandets kvalitet og kvantitet kan bevares på lang sigt, og at opfyldelsen af kvalitetsmålene for vandløbene ikke hindres.
Boringen ansøges placeret i oplandet til Nørremølle Å, som i henhold til Vandområdeplan 2015-2021 er målsat med god økologisk tilstand. Den samlede indvinding må derfor i overensstemmelse med ovenstående maksimalt reducere den lave sommervandføring (medianminimum) med 20%. Den aktuelle påvirkning af medianminimum er på 26,5% og overstiger således vandområdeplanens mål for den tilladelige påvirkning.
Viborg Kommune skal i sin administration af anden lovgivning sikre, at denne ikke hindrer opfyldelsen af de fastsatte miljømål. Det vil derfor alene af denne grund kun være et hensyn til forsyning med drikkevand, der kan begrunde en tilladelse til yderligere indvinding.
Det er på den baggrund forvaltningens vurdering, at der ikke foreligger nye oplysninger til sagen, der kan begrunde, at den oprindelige indstilling til Klima- og Miljøudvalget ændres.
Indstilling
at der meddeles afslag på ansøgning om etablering af boring til forsyning af driften på ejendommen Aalborgvej 131, Viborg
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele tilladelse til ansøgning om etablering af boring til forsyning af driften på ejendommen Aalborgvej 131, Viborg, idet bestemmelserne i vandforsyningslovens § 20, stk. 2, giver mulighed for at indvinde vand til erhvervsmæssig brug følges.
Flemming Gundersen og Mads Panny kunne ikke medvirke til beslutningen, idet de fulgte forvaltningens indstilling.
Flemming Gundersen og Mads Panny begærede sagen i Byrådet.
Martin Sanderhoff var fraværende.
Bilag
Sagsid.: 16/26836
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget har tidligere behandlet anlæg af græsplæne i beskyttet natur ved Nørresø på møderne den 1. september 2016 (sag nr. 8), hvor Udvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på at belyse sagen nærmere. På mødet den 29. september 2016 (sag nr. 13) blev det ligeledes besluttet at udsætte sagen.
Oversigtskort er vedlagt som bilag 1 og søregulativet som bilag 2. Som bilag 3 er vedlagt luftfotos fra 2014 og 2016 samt fotos fra vandkanten efter etablering af græsplænen.
Baggrund og sagsgang fremgår af sagsfremstillingen fra den 1. september 2016. Nedenfor er forholdet mellem eksisterende havearealer, der ikke er omfattet af den generelle beskyttelsesordning, og Nørresø, der pga. størrelse og naturindhold er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og forholdet til søregulativet/vandløbsloven præciseret.
Lovgrundlag
Praksis i Natur- og Miljøklagenævnet fastlægger, at ansøgninger om lovliggørelse skal behandles, som om det ansøgte ikke var udført. Natur- og miljøklagenævnet har imidlertid i en nylig afgørelse gjort op med det ellers generelt accepterede princip om, at en afgørelse forudsætter en ansøgning. Der kan således godt meddeles lovliggørende tilladelse eller dispensation til en given aktivitet uden forudgående ansøgning om dette.
Naturbeskyttelseslov
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 er alle søer over 100 m2 med dertilhørende vådbunds-bredzone beskyttet imod alle former for tilstandsændringer. Samme beskyttelse gælder for andre naturtyper, og formålet er at bevare de beskyttede naturtyper som levesteder for vilde dyr og planter.
Naturbeskyttelseslovens § 65 giver Kommunen mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra § 3, f.eks. når der ud fra en konkret vurdering er tale om en ændring til naturens fordel.
Eksisterende havearealer er undtaget den generelle beskyttelsesordning, men beskyttede arealer må ikke omdannes til nye eller inddrages i eksisterende haveanlæg.
Søregulativ/vandløbslov
Regulativet for Viborgsøerne fra 1981 er udarbejdet af Viborg Kommune i henhold til bl.a. vandløbsloven, og det regulerer færdsel på søerne, afløb og tilløb af vand, vandstand, anvendelse af bredzonen mv. I regulativets pkt. D.2 har Byrådet fastlagt, at: Dyrkning, plantning, opfyldning, udgravning og opførelse af bygværker må ingensinde uden kommunalbestyrelsens tilladelse finde sted inden for en afstand af 8 m fra søernes øverste kant.
I regulativet for Viborgsøerne er der ikke indføjet en undtagelsesbestemmelse for havearealer langs søernes bredder.
Vandløbslovens § 69, som Regulativet er hjemlet i, skelner heller ikke mellem havearealer og andre arealer.
Forvaltningens vurdering
Naturbeskyttelsesloven
Nørresø er pga. sin størrelse og naturindhold omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det er både søens vandflade og den tilknyttede bred-/vådbundszone, der er omfattet af beskyttelsen, og derfor kan denne vådbundszone eller dele af denne ikke inddrages til nye haveanlæg.
Det vurderes, som beskrevet i tidligere sagsfremstillinger, at Nørresøs beskyttede bredzone med naturligt hjemmehørende vådbundsplanter mellem vandflade og haveanlægget på dette sted har været ca. 1 m. Det vurderes samtidigt, at resten af jordstykket op til Nørresøvej var anlagt som have, da naturbeskyttelsesloven blev vedtaget i 1992, og derfor er undtaget fra beskyttelsen imod tilstandsændringer i denne lovs § 3.
Vandløbslov/Søregulativ
Forvaltningen kender ikke den oprindelige baggrund for bestemmelsen om at holde en 8 m bred zone fri for dyrkning, plantning, opfyldning, udgravning og opførelse af bygværker. Bestemmelserne i regulativet er fastsat med hjemmel i vandløbsloven og de interesser, der varetages af denne lovgivning, og er derfor gældende uanset bestemmelserne om haveanlæg i naturbeskyttelsesloven.
Forvaltningen vurderer imidlertid, som beskrevet i sagsfremstillingen den 29. september 2016, at der kan meddeles tilladelse til etablering af rullegræs indenfor rammerne af Søregulativets pkt. D.2. I det konkrete tilfælde kan der derfor, i overensstemmelse med Klagenævnets seneste afgørelser, meddeles en tilladelse til det allerede udlagte rullegræs, selvom der ikke foreligger en konkret ansøgning.
Samlet vurdering
Forvaltningen vurderer, at etablering af rullegræs i beskyttet natur kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, og at en sådan dispensation ikke ville være givet, hvis der var ansøgt inden etableringen af græsplænen.
Forvaltningen vurderer derfor, at der skal meddeles påbud om genetablering af naturtilstanden i en bræmme på 1 m langs søbredden jf. naturbeskyttelseslovens § 73. Genetablering af naturtilstanden langs søen kan ske ved, at rullegræsset fjernes, og man lader den naturlige flora indfinde sig af sig selv. De planter, der indfinder sig af sig selv, må gerne slås i sammenhæng med resten af arealet, men lodsejer er ikke forpligtet til det.m
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
at udvalget beslutter at meddele påbud om genetablering inden for 1 m fra Nørresøs vandkant med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 73 stk. 5, og
at udvalget beslutter at meddele tilladelse til etablering af rullegræs på arealet mellem 1 og 8 m fra Nørresøs vandkant.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Sagen blev udsat.
Bilag
Sagsid.: 16/50649
Sagsfremstilling
I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af Byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.
Følgende under anlæg Forsyningsområdet er nu afsluttet.
| Sted nr. | Anlægsprojekt | Bevilling | Forbrug | Afvigelse |
| | | t.kr. | t.kr. | (+) merforbrug (-) mindreforbrug |
| 163203 | Undergrundscontainere for papir, pap og glas | 8.244 | 8.240 | -4 |
| 165535 | Opgradering/udbygning af genbrugsstationer | 7.294 | 8.636 | 1.342 |
| 165546 | Etablering af ny genbrugsstation Møldrup | 5.092 -722 | 3.204 0 | -1888 722 |
| I alt | Afsluttede anlæg | 19.908 | 20.080 | 172 |
Forklaringer til afvigelser:
163203: Anlægsregnskabet viser en mindreudgift på i alt 4 t.kr.
Anlægget er gennemført med en mindre afvigelse
165535: Anlægsregnskabet viser et merforbrug på 1.342 t.kr.
Forklaring: Der har været øgede krav fra myndigheden til etablering af tilkørselsforhold, herunder vendepladser, samt afvandingsbassin med deraf følgende ekstra jordkøb. Der har desuden været ekstraudgifter til jordbundssikring
165546: Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 1.888 t.kr. på udgiftssiden og et merforbrug på 722 t.kr. på indtægtssiden. Samet giver det på anlægget en mindreudgift på 1.166 t.kr.
Forklaring: Det er det forventede anlægsbeløb ud fra rådgivers erfaring, der har dannet grundlag for det indstillede budget. Udbud af opgaven har dog vist en lavere anlægspris.
Indstilling
at de ovenfor nævnte anlægsregnskaber godkendes
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
at de ovenfor nævnte anlægsregnskaber godkendes.
Sagsid.: 16/49895
Sagsfremstilling
Alle udvalg forelægges en opgørelse over det forventede regnskabsresultat for 2016 med udgangspunkt i forbruget pr. 30. september.
I det efterfølgende er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalget opgjort og sammenholdt i forhold til det oprindelige og det korrigerede budget.
Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler fra 2015.
Herudover er det forventede resultat sammenholdt med det regnskabsresultat, der var forventet ved den seneste budgetopfølgning (30. juni).
I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget.
Overordnet resultat, Klima- og Miljøudvalget
| Mio. kr. (minus = indtægter) | Budget | Forventet regnskab | Forventet afvigelse | |||
| | Oprindeligt | Korrigeret | 30. sept. | I forhold til oprindeligt budget (kol 1) | I forhold korr.budget (kol. 2) | Forskel på forv. regnskab 30.06 og 30.09 (minus = mindreudg. pr. 30.09) |
| | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
| Drift | | | | | | |
| | | | | | | |
| Serviceudgifter | | | | | | |
| 71 Plan, natur- og miljøområdet | 16,7 | 17,4 | 16,7 | 0,1 | -0,7 | 0,0 |
| Serviceudgifter i alt | 16,7 | 17,4 | 16,7 | 0,1 | -0,7 | 0,0 |
| | | | | | | |
| Anlæg | 4,6 | 16,0 | 10,1 | 5,5 | -5,9 | -0,6 |
| | | | | | | |
| Forsyningsvirksomhed | | | | | | |
| Drift (indtægter - udgifter) | -15,2 | -15,3 | -11,3 | 3,9 | 4,0 | -0,4 |
| Anlæg (indtægter - udgifter) | 7,7 | 40,0 | 17,4 | 9,7 | -22,6 | -22,6 |
| Resultat forsyningsvirksomhed | -7,5 | 24,8 | 6,1 | 13,6 | -18,7 | -23,1 |
| | | | | | | |
| Drift og anlæg i alt | 13,8 | 58,2 | 33,0 | 19,1 | -25,2 | -23,7 |
Serviceudgifter
De samlede afvigelser på udvalgets område viser, at der forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Dette skyldes et mindreforbrug på Miljø, som vedrører overførslen fra 2015 (heraf disponeret 0,4 mio. kr. i 2017).
Anlæg
Der forventes et samlet mindreforbrug på anlægsopgaver på 5,9 mio. kr., blandt andet:
· Birkesø med ca. 2 mio. kr. - i overensstemmelse med udvalgets beslutninger, senest på mødet den 16. juni 2016 (sag nr. 6), er det oprindelige projekt ved Birkesø ændret til et billigere alternativ. Det forventes, at der i 2017 kan anvendes noget til andre projekter, bl.a. i overensstemmelse med udvalgets drøftelser, en undersøgelse af mulighederne for kanosejlads på Sønder Mølleå
· Større naturgenopretninger med 1,8 mio. kr. der afventes lodsejer-accept, hvilket har hindret igangsættelse i 2016. Der forventes mere fremdrift i 2017.
· Restaurering af Movsø med 1,6 mio. kr. projektet forventes ikke gennemført, da søen opfylder miljømålene. Forvaltningen ønsker i 2017 at lave nyt oplæg i sammenhæng med andre sø-restaureringsprojekter.
Drift
Der forventes et merforbrug på 4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (brugerfinansieret), hvilket hovedsageligt skyldes, at Affaldsplanen blev udskudt som følge af budgetforliget 2016-2019. Der var indregnet en besparelse på tømning af sække samt indkøb heraf, og denne effektivisering får først effekt i marts 2017 grundet udskydelsen.
Anlæg
Der forventes et samlet mindreforbrug på 22,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (brugerfinansieret), hvilket hovedsageligt skyldes udvalgets beslutning på møde den 29. september 2016 (sag nr. 6) om at aflyse indkøb af affaldsbeholdere m.v. på grund af Regeringens fremlagte forslag til forsyningsstrategi.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),
at budgetopfølgningen pr. 30. september 2016 godkendes.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),
at budgetopfølgningen pr. 30. september 2016 godkendes.
Bilag
Sagsid.: 16/53767
Sagsfremstilling
I henhold til beslutningen om ny politisk proces vedrørende Mål og Midler (bilag 1) skal politiske udvalg senest oktober beslutte fokusområder og effektmål for de kommende år. Mål og midler skal ikke længere præsenteres for udvalgene i forbindelse med budgetlægningen i foråret.
På den baggrund fremlægger Teknik & Miljø et forslag til fokusområder og effektmål for Klima- og Miljøudvalgets politikområder 2017-2020 (bilag 2).
Baggrund
Mål og midler er det budgetdokument, som samler oplysninger om, hvilke fokusområder, målsætninger/effektmål og budgetrammer, som udvalg og chefer skal styre efter på de enkelte politikområder. På dette møde drøftes fokusområder og effektmål.
Fokusområderne er de faglige og økonomiske målsætninger og indsatser, som udvalget har besluttet at sætte fokus på i 2017. De kan være udvalgt på baggrund af vedtagne politikker og strategier, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer på det enkelte politikområde. Effektmålene retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
at udvalget godkender de fremlagte fokusområder og effektmål i bilag 2
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Indstillingen blev godkendt med de på mødet faldne bemærkninger, herunder
at der i teksten vedr. forsyningsområdet indskrives, at der er stor usikkerhed om realiseringen af målene, idet det afhænger af regeringens forslag om ny forsyningsstrategi.
Martin Sanderhoff og Claus Clausen var fraværende.
Bilag
Sagsid.: 15/70937
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet revideret mødeliste for Klima- og Miljøudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven §16 stk. 1, litra f).
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
at Klima- og Miljøudvalget godkender mødelisten
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Martin Sanderhoff og Claus Clausen var fraværende.
Bilag
Sagsid.: 15/72975
Sagsfremstilling
Status for Tange Sø (fast punkt)
Politisk efterårs-temamøde i Holstebro 18. november
8-kommuner-samarbejdet indbyder miljøudvalgene i de 8 kommuner til politisk efterårs-temamøde fredag den 18. november 2016.
Emnet er Vand i landskabet og skal ses i relation til oversvømmelse af marker, landmanden som vandforvalter, vedligeholdelse af vandløb m.m. Mødet varer fra kl. 8.30-12.30 og foregår på VIA Campus Holstebro. Se program i bilag 1.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-11-2016
Formand Mads Panny spurgte til regler for dieselbilers tomgang i Viborg Kommune.
Johannes Vesterby spurgte til længden af vandindvindingstilladelser samt status for vandløbsregulativer.
Allan Clifford Christensen spurgte til info om Heimdalsvej 16.
Anna Margrethe Engbæk Schmidt orienterede om møde i grundvandsforum.
Chef for Natur & Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om status vedr. Kjællinghølbroen.
Chef for Byggeri og Miljø, Niels Eriksen, orienterede om status vedr. forsyningsstrategi.
Bilag