You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

torsdag den 23. marts 2017 kl. 11:30

Mødested M5
Udvalg Klima- og Miljøudvalget (2013-2017)
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Claus Clausen, Flemming Gundersen, Johannes F. Vesterby, Mads Panny, Martin Sanderhoff
Fraværende Anna Margrethe Engbæk Schmidt
Bemærkninger

Sagsid.: 17/8678
Resume
Der er søgt landzonetilladelse til at opstille et fritstående solcelleanlæg i et rekreativt område i Skals, ca. 140 m syd for ejendommens bygninger, som ligger uden for Skals.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at der meddeles afslag på ansøgning om landzonetilladelse til fritstående solcelleanlæg.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-03-2017
Indstillingen blev godkendt.
 
Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
 
Inddragelse og høring
Der er foretaget naboorientering. Resultat af naboorientering vil foreligge inden udvalgsmødet.
 
 
Beskrivelse
Ansøgning
Ejeren af Kildedalsvej 25 lige uden for Skals har ansøgt om tilladelse til at opstille et 5 x 32 m stort solcelleanlæg ca. 140 m syd for bygningerne på ejendommen. Placering fremgår af oversigtskort i bilag 1. Den ansøgte placering er umiddelbart syd for et areal, som ejer er i forhandling med kommunen om at sælge til brug for en legeplads til tilgrænsende børnehave.
 
Den ansøgte placering begrundes med, at det er en god teknisk placering, som ikke er i vejen for nogen eller noget, og som ikke tager nogens udsigt. Ansøgningen begrundes desuden med, at anlægget giver grøn energi uden CO2-udslip – hvilket dog ikke er relevant i forhold til placeringen.
 
Ansøger anfører endvidere, at anlægget vil blive fjernet efter brug.
 
Lovgrundlag
Solcelleanlæg i en vis afstand fra ejendommens bygninger kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35. Der kræves ikke landzonetilladelse til solcelleanlæg på bygninger eller til max. 50 m2 store solcelleanlæg i umiddelbar tilknytning til bygningsmassen på ejendommen - i have eller på andre udenomsarealer omkring bygningsmassen.
 
Praksis
Klima- og Miljøudvalget har på møde den 21. juni 2012 (sag nr. 2) besluttet at vedtage følgende retningslinjer for behandling af ansøgninger om fritstående solcelleanlæg:
·         Solcelleanlæg skal som udgangspunkt placeres på tag eller i umiddelbar tilknytning til ejendommens samlede bebyggelse.
·         Der skal foreligge en vægtig begrundelse for, hvorfor det ansøgte ikke kan placeres i umiddelbar tilknytning til ejendommens samlede bebyggelse – i praksis max ca. 25 m fra den samlede bebyggelse på ejendommen. Kun i særlige tilfælde tillades fritliggende placeringer.
·         Privatøkonomiske hensyn eller hensyn til egen udsigt kan ikke begrunde en tilladelse til en fritliggende placering.
·         Jo større beskyttelsesinteresser, jf. kommuneplanen, jo sværere er det at opnå en tilladelse til et anlæg uden tilknytning til ejendommens bebyggelse.
·         At tagkonstruktion e.l. ikke kan bære, kan normalt ikke begrunde en tilladelse til en fritliggende placering, da det forudsættes at tagkonstruktion e.l. kan forstærkes eller udskiftes.
·         Skyggende beplantning e.l. på egen grund kan normalt ikke begrunde en tilladelse til en fritliggende placering, da det forudsættes, at beplantningen e.l. kan fjernes.
·         Skyggende beplantning e.l. på naboejendom kan normalt ikke begrunde en tilladelse til en fritliggende placering, da ejendommen i så fald ikke er velegnet til solceller.
 
Kommunen behandler i princippet fritstående solcelleanlæg i landzone som fritliggende skure o.l. i landzone. Konstruktionen med et ”tag” af solceller kan sammenlignes med et halvtag, idet dog solcellernes refleksion vil gøre de fleste solcelleanlæg mere visuelt dominerende end et skur e.l. med sædvanligt tagmateriale. Desuden skal solcelleanlæg, i sagens natur, være meget synlige fra især syd og sydvest. Kun i særlige tilfælde tillades fritliggende placeringer af skure e.l. F.eks., hvis der er en tilknytning til ”noget andet”, hvilket kunne være en anvendelse til f.eks. friluftsliv, udendørs sport, turisme eller institutioner.
 
Ved administration af planlovens landzonebestemmelser skal der tages hensyn til miljøet. Kommunen kan tage hensyn til de miljømæssige fordele ved at tillade anlæg til vedvarende energi. Men kommunen skal samtidigt foretage en vurdering i forhold til landskabelige, naturmæssige og planlægningsmæssige hensyn samt nabohensyn. Da miljøhensyn således ikke går forud for andre hensyn, skal ansøger selv så vidt muligt sørge for, at grundlaget for etablering af solcelleanlæg på den pågældende ejendom er til stede. Ansøger kan f.eks. selv sørge for at fjerne skyggevirkning på sin ejendom eller at (om)bygge sine bygninger, så solcelleanlæg kan etableres på tag.
 
Vurdering
Der ses ikke at være særlige forhold, der kan begrunde en tilladelse til den fritliggende placering væsentligt længere væk fra ejendommens bebyggelse end 25 m. Forvaltningen vurderer, at det vil være muligt at placere solcelleanlæg på tag eller tæt på ejendommens samlede bebyggelse.
 
Forvaltningen vurderer, at der ikke foreligger en vægtig begrundelse for, hvorfor solcelleanlægget ikke kan placeres på eller tæt på ejendommens samlede bebyggelse. Forvaltningen vurderer, at der ikke foreligger en vægtig begrundelse for at placere det private solcelleanlæg i et kommuneplanlagt, rekreativt aktivitetsområde i Skals. Hvis der havde været tale om et solcelleanlæg i funktionel tilknytning til et rekreativt anlæg i det rekreative område, kunne der muligvis gives tilladelse – men her er der tale om et solcelleanlæg i funktionel tilknytning til en privat bolig uden for Skals.
 
 
Alternativer
Solceller kan henvises til en placering på tag. Alternativt kan der søges – og forventes tilladelse til – en placering på terræn tæt på bygninger.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Det ansøgte areal ligger i et område, der i kommuneplanen er udlagt til rekreativt aktivitetsområde – idrætshaller, boldbaner o.l.

Sagsid.: 14/14640
Resume
Forvaltningen er klar til at sende forslag til drikkevandsindsatsplanerne for Viborg Syd-området i 12 ugers høring. Der er i alt udarbejdet 4 Indsatsplaner for vandværkerne:
 
 
 
 
 
Indsatsplanerne omfatter indvindingsoplandene til ovenstående vandværker, som Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) har kortlagt.
         
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, 
 
1. at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for:
Almind Hede Vandværk, Almind Kirkeby Vandværk, Bruunshåb Vandværk, Skelhøje Vandværk sendes i 12 ugers høring
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-03-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, 
 
1. at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for:
Almind Hede Vandværk, Almind Kirkeby Vandværk, Bruunshåb Vandværk, Skelhøje Vandværk sendes i 12 ugers høring
 
Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14), at der som udgangspunkt og efter en konkret vurdering administreres efter ”Ny Viborg-model” i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsindsatsplaner. Retningslinjerne for indsatsen overfor nitrat i disse indsatsplaner er derfor udarbejdet med udgangspunkt heri. De vigtigste bestemmelser er nærmere beskrevet og kommenteret i bilag 6.
         
 
Inddragelse og høring
 
Lokal arbejdsgruppe 
Forslagene til indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af Naturstyrelsens (nu Miljøstyrelsen) kortlægningsrapport i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe, som blev startet op i 2014. Den lokale arbejdsgruppe bestod af repræsentanter fra Almind Kirkeby Vandværk, Bruunshåb Vandværk, Skelhøje Vandværk, Energi Viborg – Viborg Vand A/S, Region Midt, og Viborg Kommune.
 
Grundvandsforum 
Et udkast til indsatsplanerne har været forelagt Grundvandsforum den 7. november 2016 (jf. bilag 1).
 
Grundvandsforum er et rådgivende råd nedsat i henhold til vandforsyningslovens § 12.
 
 
Beskrivelse
Miljøstyrelsen har i 2011 meddelt Viborg Kommune, at indvindingsoplandene til Almind Hede Vandværk, Almind Kirkeby Vandværk og Skelhøje Vandværk er udpeget som ”indsatsområder mht. nitrat”. For disse 3 vandværker er behovet for og pligten til at gennemføre en indsatsplan formelt slået fast i henhold til vandforsyningslovens § 13.
 
Bruunshåb Vandværk er ikke udpeget som indsatsområde mht. nitrat. Dog er et mindre område inden for indvindingsoplandet udpeget af Miljøstyrelsen som sprøjtemiddel- følsomt indvindingsområde og udpeget som indsatsområde.
 
Formål
Den generelle miljølovgivning rummer en række bestemmelser, der skal sikre, at der ikke sker en uacceptabel forurening af grundvandet. Formålet med indsatsplanerne er at fastlægge den ekstra indsats, der vurderes at være nødvendig for at beskytte grundvandsressourcerne i det aktuelle område, så der også ud i fremtiden kan indvindes godt drikkevand i området.
 
Fagligt grundlag 
Indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af geologi og grundvand i området gennemført af Miljøstyrelsen og afsluttet i 2013. Miljøstyrelsen kortlægning er af Viborg Kommune suppleret med data fra tiden efter 2013 samt med nyeste datagrundlag fra Region Midt omkring forurenede grunde.
 
Kortlægningen har dokumenteret, at der findes vigtige lokale grundvandsressourcer i området omkring Bruunshåb, Almind og ved Skelhøje, men også, at størstedelen af ressourcen er følsom overfor forurening fra overfladen. Som før nævnt er indvindingsoplandene til Almind Hede Vandværk, Almind Kirkeby Vandværk og Skelhøje Vandværk vurderet som nitratfølsomme, og et mindre område i indvindingsoplandet til Bruunshåb Vandværk er vurderet som værende følsomt ift. sprøjtemidler.
 
Indsatsplanernes bestemmelser
Indsatsplanenerne indeholder et afsnit om ”særlige indsatser”, som gælder specifikke indsatser for det enkelte vandværk. Indsatsplanerne indeholder ligeledes et afsnit om ”generelle indsatser”, som har en række bestemmelser, der har det overordnede formål at beskytte grundvandet i området som en fremtidig drikkevandsressource. Indsatsplanernes bestemmelser skal således sikre, at grundvandet i området har en kvalitet og mængde, så det kan indvindes og anvendes til drikkevand, eventuelt efter en simpel behandling for nogle naturligt forekommende stoffer som f.eks. jern, mangan og kuldioxid.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
I henhold til bekendtgørelse om indsatsplaner skal en indsatsplan i offentlig høring i mindst 12 uger. Forvaltningen forventer, at offentliggøre forslagene til indsatsplaner på Viborg Kommunes hjemmeside samt ved notits på Viborg Kommunes faste annonceside i dagblade og ugeaviser. I forbindelse med offentliggørelse udsendes pressemeddelelse herom. Der planlægges afholdt et offentligt møde inden for den anden halvdel af høringsperioden i samarbejde med landbruget og de 4 vandværker.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Forvaltningen skal udarbejde drikkevandsindsatsplaner for alle almene vandværker i Viborg kommune. Indsatsplanerne er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og efter de retningslinjer, der fastlægges i ”Bekendtgørelse om indsatsplaner - bekendtgørelse nr. 912 af 27.06.2016.
Bilag

Sagsid.: 17/4206
Resume
Der er klaget over et afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til at erstatte et dårligt fungerende tegldræn fra 1943 med en åben rende gennem et beskyttet moseområde.
 
Klagen er indsendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og i den forbindelse skal Kommunen eftersende sine bemærkninger sammen med relevante akter fra sagen.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at klagen videresendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkning om, at Viborg Kommune ikke finder grundlag for at genoptage sagsbehandlingen.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-03-2017
Indstillingen blev godkendt.
 
Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Intet
 
 
Inddragelse og høring
Ved en besigtigelse i september 2016 forklarede lodsejer nærmere om sine ønsker, at forbedret dræning vil sikre fortsat afgræsning med kvierne, og at en grøft nemmere kan vedligeholdes end et lukket dræn. Det blev aftalt, at Forvaltningen efterfølgende skulle besigtige arealet nærmere og studere luftfotos for at afgøre, om arealet er beskyttet. Princippet i naturbeskyttelseslovens § 3 om, at der ikke må ske tilstandsændringer, blev forklaret, samtidig med at fordelene ved at opretholde afgræsning og aflede vand over jorden i stedet for under jorden blev drøftet. Det blev understreget, at der aldrig træffes afgørelse i felten, men at lodsejer ville få en skriftlig afgørelse efter endt sagsbehandling (besigtigelsesnotat ligger som bilag 2).
 
 
Beskrivelse
Forvaltningen fik i efteråret 2016 en henvendelse om muligheden for at udskifte et dårligt fungerende dræn med en åben grøft i Lund Bæk dal. Arealet indgår som beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 i en større registrering fra 1988, men de nuværende forhold blev som nævnt besigtiget sammen med lodsejer i september 2016.
 
Lovgrundlag
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 er naturområder over 2500 m2 beskyttet mod alle former for tilstandsændringer. Formålet er at bevare de beskyttede naturtyper som levesteder for vilde dyr og planter.
 
Naturbeskyttelseslovens § 65 giver kommunen mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra § 3, f.eks. når der ud fra en konkret vurdering er tale om en ændring til naturens fordel.
 
Sagens status
Lodsejers oplysninger samt studier af luftfotos er sammenholdt med forvaltningens besigtigelse af planteliv og strukturelle forhold (terræn, fugtighed mv.), og konklusionen er, at der konkret er tale om et stykke beskyttet mose.
 
Luftfotos viser ikke tegn på løbende vedligehold af drænledningen fra 1943, og arealet er siden 1980’erne langsomt blevet fugtigere år efter år. Den nuværende naturtilstand er afhængig af de fugtige forhold.
 
En udskiftning af de gamle teglrør vil medføre (og har til formål), at vandstanden sænkes betydeligt, og vil svare til en ny dræning af mosen.
 
På den baggrund er det vurderet, at etablering af en åben grøft vil have negative konsekvenser for naturtilstanden i den beskyttede mose, og der er derfor meddelt afslag på dispensation. Det er samtidig understreget, at den gamle drænledning heller ikke må genetableres.
 
Lodsejer har klaget (bilag 3) og begrunder klagen med at:
1.     Forvaltningen gav udtryk for, at projektet kunne gennemføres på den fælles besigtigelse, og at drænledningen uden videre kunne udskiftes med en ny.
2.     Forvaltningen godkendte en nabos oprensning af grøfter i området.
3.     Drænledningen er spulet og dermed vedligeholdt.
4.     Lund Bæk ikke er vedligeholdt tilfredsstillende af Viborg Kommune i mange år.
 
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at klagen giver ikke anledning til at revurdere den trufne afgørelse, da:
1.     Det fremgår af besigtigelsesnotatet (bilag 2), at det blev forklaret, at der var behov for en fornyet besigtigelse samt studier af luftfotos, og at der ikke træffes afgørelse i felten.
2.     Naboens oprensning var ulovlig, og grøfterne blev efter et påbud om genetablering hhv. helt og delvist fyldt op igen med det opgravede materiale. Forvaltningen godkendte derefter, at påbuddet var efterlevet.
3.     Af besigtigelsesnotatet fremgår det, at lodsejer forklarede om spulingen, men da der ikke kan spores effekt på luftfotos, er dette ikke afgørende.
4.     I efteråret 2016 blev vedligeholdelsen af Lund Bæk synet sammen med det lokale lodsejerlaug. Forvaltningen vurderer, at regulativets bestemmelser er overholdt, og der er ikke modtaget andre bemærkninger eller klager over vedligeholdelsen.
 
 
Alternativer
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet
Bilag

Sagsid.: 14/2148
Resume
På baggrund af den offentlige høringsrunde har forvaltningen justeret de 8 forslag til Viborg Kommunes Natura-2000-handleplaner. Udvalget skal tage stilling til, om handleplanerne kan videresendes til Byrådets endelige vedtagelse.
 
Endelig godkendelse af Nature-2000-handleplaner
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at de otte Natura 2000-handleplaner i Viborg Kommune – med de foretagne ændringer efter høringsperioden – godkendes inden 20. april 2017.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-03-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at de otte Natura 2000-handleplaner i Viborg Kommune – med de foretagne ændringer efter høringsperioden – godkendes inden 20. april 2017.
 
Det bemærkes, at svar til jagtforeningerne (høringssvar 9) suppleres med bemærkning om, at jægernes bemærkninger bør fremsættes i forbindelse med processen for godkendelse af statens naturplaner.
 
Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Staten udsendte den 20. april 2016 2. generation af Natura 2000-planerne. Udvalget besluttede på mødet den 29. september 2016 (punkt 19) at indstille til Byrådet, at otte forslag til Natura 2000-handleplaner i Viborg Kommune blev godkendt og sendt i offentlig høring i 8 uger, hvilket Byrådet godkendte på mødet den 26. oktober 2016 (punkt 18).
 
 
Inddragelse og høring
De otte planforslag har været i offentlig høring fra den 20. oktober 2016 til den 15. december 2016.
 
 
Beskrivelse
Viborg Kommune er omfattet af otte statslige Natura 2000-planer, som forvaltningen har udarbejdet forslag til kommunale Natura 2000 handleplaner for – se oversigtskort i bilag 1:
·           Nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk
·           Nr. 33 Tjele Langsø og Vinge Møllebæk
·           Nr. 34 Brandstrup Mose
·           Nr. 35 Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker
·           Nr. 37 Rosborg Sø
·           Nr. 38 Bredsgård Sø
·           Nr. 39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal
·           Nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder.
 
I forbindelse med offentlighedsperioden er der kommet 13 høringssvar, alle konkrete for enkelte handleplaner, samt seks resuméer af statens og Forsvarets plejeplaner – se en samlet oversigt med resuméer, forvaltningens bemærkninger og anbefalinger til imødekommelse eller ej i bilag 2.
 
To høringssvar – hhv. til forslagene til handleplanerne for nr. 30 og 40 - indeholdt indsigelser fra SVANA/Miljøstyrelsen jf. miljømålslovens § 46 e – vedhæftet som bilag 3 og bilag 4.
 
Efter dialog med Miljøstyrelsen blev de to indsigelser ophævet med breve af hhv. 15. og 13. februar 2017 (forudsat at planforslagene ændres som aftalt med Miljøstyrelsen).
De resterende høringssvar er bemærkninger.
 
Der er bemærkninger til alle planforslag fra hhv. Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Forsvaret. Det er forvaltningens vurdering, at disse bemærkninger er relevante og bør imødekommes, da de påpeger væsentlige forvaltningsmæssige mangler i planforslagene.
 
Der er desuden modtaget høringssvar fra Arne Friis Hansen, Sparkær, og fra Danmarks Naturfredningsforening, Afdeling Viborg, Lokalgruppe Fjends, til hhv. planforslag nr. 38 og 39 - vedhæftet som hhv. bilag 5 og bilag 6. Disse bemærkninger har karakter af forslag til yderligere indsatser og udvidelser, og de går en del videre end de to oprindelige planforslag. Det er forvaltningens vurdering, jf. bemærkningerne til høringssvar nr. (12) og (13) i bilag 2, at flere af de fremsatte bemærkninger ikke er relevante på dette tidspunkt i planprocessen, men kan fremsættes og overvejes på andre tidspunkter i naturplan- og vandplanprocesserne. Forvaltningen vurderer derfor, at de to høringssvar ikke giver anledning til ændringer af planforslagene.
 
Forvaltningens forslag til de otte endelige handleplaner, inkl. de imødekomne indsigelser og bemærkninger, er vedhæftet som bilagene nr. 7-14.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Handleplanerne skal være godkendt af Byrådet senest den 20. april 2017 (jf. miljømålsloven § 46c). De vedtagne handleplaner skal offentliggøres med klagefrist, hvilket vil ske på www.viborg.dk/naturhandleplaner.    
Implementeringen af planerne sker i den kommende fireårs-periode.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Kommunen har fået tilskud via DUT-midlerne til løsning af de kommunale opgaver. Derudover kan indsatserne, hvor det giver mening, suppleres med ordinære driftsmidler, fx til pleje af fredede områder. Hovedparten af indsatserne i handleplanerne forventes gennemført via forskellige tilskudsordninger under EU-Landdistriktsprogrammet og/eller LIFE-IP.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
For de to planforslag, hvor Miljøstyrelsen har indgivet indsigelser, gælder det jf. miljømålslovens § 46 e, at Byrådet ikke kan vedtage planforslagene endeligt, før der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Hvis Udvalget vælger alternativ 3, gælder Miljøstyrelsens ophævelser af indsigelserne.
 
Når de otte handleplaner er godkendt, fungerer de som administrationsgrundlag for forvaltningen og offentligheden. Det vil sige, at forvaltningen skal indrette sin drift og administration efter indholdet i planerne. Lodsejernes indsats er dog baseret på frivillighed.
Bilag

Sagsid.: 12/100974
Resume
Byrådet anmodes om at træffe beslutning om ekspropriationshensigt for etablering af ny kildeplads for Energi Viborg Vand, Sydværket.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere de udpegede arealer i forbindelse med etablering af ny kildeplads for Energi Viborg Vand, Sydværket, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte lodsejere.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-03-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere de udpegede arealer i forbindelse med etablering af ny kildeplads for Energi Viborg Vand, Sydværket, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte lodsejere.
Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Intet
 
 
Inddragelse og høring
Intet
 
 
Beskrivelse
Energi Viborg Vand har søgt om etablering af en ny kildeplads for Sydværket.
 
Kildepladsen ønskes placeret i Guldborgland Plantage, oversigtskort bilag 1, på matr.nr. 8a og 8g Finderup By, Finderup. Arealet tilhører Skovselskabet Guldborgland Aps, der er ejet af Det Danske Hedeselskab og Pensionskassen Pensam. Den forventede udformning af kildepladsen er vedlagt i rids i bilag 2. Endvidere forventes det, at et ledningstracé skal føres gennem matriklerne 6c Fallesgårde, Dollerup, 1e, 6f/6do og 1ax/1av Viborg Markjorder. Rids af tracé er vedlagt i bilag 3.
 
Den geologiske kortlægning af området har vist, at her findes en begravet dal med et grundvandsmagasin, der ressourcemæssigt kan sikre Energi Viborg Vand med drikkevand i fremtiden.

Placeringen af borestedet for mulig kildeplads er valgt ud fra Energi Viborg Vands modelberegninger, som viser, at store dele af grundvandsdannelsen til kildepladsen vil ske fra områder i Guldborgland Plantage. Der vil være store fordele for Energi Viborg Vand i at etablere en ny kildeplads i skovområdet ved Guldborgland. Forsyningen skal ikke umiddelbart ud og investere i opkøb af jord til grundvandsbeskyttelse for at reducere nitratbelastningen fra evt. landbrugsarealer.
 
Orbicon har på vegne af Energi Viborg Vand har anmodet Viborg Kommune om at træffe beslutning om, at nødvendige rettigheder for etablering af indvindingsboringer og udbygning heraf samt tilhørende ledningsanlæg ved Guldborgland Plantage, i mangel af frivillig aftale, kan erhverves ved ekspropriation (bilag 4).
 
For at realisere den planlagte etablering af en ny kildeplads er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, hvor kildepladsen skal placeres, kan erhverves. Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for lodsejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  
·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, jf. vandforsyningsloven. Her kan der til fordel for en almen vandforsyning, og når almenvellet kræver det, erhverves ejendomsret til arealer ved ekspropriation.
·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  
 
 
Alternativer
Såfremt der ikke kan gives en ekspropriationshensigt, kan Energi Viborg Vand undersøge mulighederne for at finde en alternativ placering af kildeplads til forsyning af Sydværket.
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Ekspropriation af arealer til vandforsyningsanlæg vil i givet fald skulle gennemføres i henhold til vandforsyningslovens kap. 7, og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.
Bilag

Sagsid.: 16/22023
Resume
Forvaltningen har til udvalgets orientering udarbejdet en foreløbig oversigt over vandløb, der forventes op- og nedklassificeret.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-03-2017
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.
 
Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget har den 1. september 2016 (sag nr. 7) behandlet en sag om harmonisering af vandløb i Viborg Kommunes status som offentlige eller private. I sagsfremstillingen har forvaltningen oplyst, at udvalget på et kommende møde vil få præsenteret en oversigt over op- og nedklassificeringer. 
 
 
Inddragelse og høring
I forbindelse med en eventuel op- eller nedklassificeringssag vil der i forbindelse med sagsbehandlingen blive foretaget en partshøring af berørte myndigheder og lodsejere.
 
 
Beskrivelse
Viborg Kommune kan som vandløbsmyndighed træffe afgørelse om, hvilke vandløb der skal optages som offentlige, og hvilke der skal nedklassificeres. Ved afgørelse om ændret klassifikation skal vandløbsmyndigheden tilstræbe, at sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænse i videst mulige omfang er ensartet klassificeret.

På udvalgsmødet den 1. september 2016 blev det besluttet, hvilke kriterier der skal bruges for at klassificere et vandløb som offentligt. Alle andre er enten allerede private eller søges nedklassificeret.
 
Forvaltningen har lavet en liste over, hvilke vandløb der foreslås op- og nedklassificeret.
 
Det kræver mange ressourcer at finde alle relevante oplysninger til at vurdere, om et vandløb falder ind under de valgte kriterier. Kort og liste, der ses i bilag 1, er derfor kun foreløbige. Det er især oplysninger om spildevandsforhold, der ikke er helt afklaret. Det kan således vise sig, at et vandløb skal bevares som offentligt, eller at et privat vandløb skal optages som offentligt på grund af spildevandsforhold.
 
Ved at bruge de besluttede kriterier fordeler vandløbene sig således:
·           46 vandløbsstrækninger (ca. 74 km) kan nedklassificeres (vedligeholdelsesudgifter beløber sig ca. til 420.000 kr.)
·           17 vandløbsstrækninger (ca. 30 km) kan opklassificeres (forvaltningen vurderer, at vedligeholdelsesudgifter vil beløbe sig til ca. 385.000 kr., såfremt der kun vedligeholdes en gang årligt).
 
Årsagen til de mange vandløb, som foreslås opklassificeret, er, at der i den gamle Tjele Kommune blev foretaget en nedklassificering af alle vandløb. Serviceniveauet er således meget anderledes i denne del af kommunen i forhold til resten af kommunen.
 
Der er i sagen den 1. september 2016 forudsat en besparelse på 214.500 kr.  Der kan imidlertid med udgangspunkt i de fastlagte kriterier kun realiseres en besparelse på 35.000 kr. Forvaltningen vil på den baggrund fortsat arbejde med en tilpasning af listen med henblik på at opnå besparelsen, samtidig med at der så vidt muligt kan sikres et ensartet serviceniveau i kommunen. 
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Harmoniseringen gennemføres parallelt med revision af regulativerne og forventes at strække sig over en fire-otteårig periode.  
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Bilag

Sagsid.: 17/820
Resume
 
På mødet den 5. april 2017 bliver Viborg Kommunes årsregnskab for 2016 behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget, og med efterfølgende behandling i Byrådet den 19. april 2017. Efter Byrådets godkendelse sendes regnskabet til revisionen, og når den endelige revisionsberetning foreligger (senest 15. juni 2017), vil regnskabet inkl. revisionsberetning blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til endelig godkendelse.
 
Inden behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. april 2017 orienteres fagudvalgene om regnskabsresultatet samt forslag til overførsel af uforbrugte drifts- og anlægsbevillinger for det enkelte udvalgs ansvarsområder.
Indstilling
 
1. at regnskabsresultatet for 2016 tages til efterretning
 
2. at Klima- og Miljøudvalget anbefaler de foreslåede overførsler af drift og anlæg til Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-03-2017
Indstillingen blev godkendt.
 
Udvalget anmoder om, at de overførte midler bruges til allerede planlagte projekter/opgaver på natur- og miljøområdet.
 
Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Intet 
 
 
Inddragelse og høring
Intet 
 
 
Beskrivelse
 
Regnskabsresultat vedrørende serviceudgifter
 
(1.000 kr.)
Politikområde
Oprindeligt
Budget 2016
Korrigeret
Budget 2016
Regnskab 2016
Afvigelse
(minus = mindreudgift)
Serviceudgifter
 
 
 
 
Plan, Natur og Miljøområdet
16.693
18.151
17.638
-513
Forsyning
-15.173
-15.286
-16.311
-1.025
 
For yderlige specifikation og forklaringer, henvises der til bilag 3.
 
Overførsel af over-/underskud fra 2016 til 2017 på driften
 
Byrådet godkendte i 2012 de gældende principper for overførsel af budgetbeløb mellem årene. Ifølge principperne kan decentrale enheder uden ansøgning overføre overskud op til 5 % af det korrigerede budget og underskud på op til 3 % af det korrigerede budget. Der kan ansøges om overførsel af eventuelt overskud ud over 5 %.
 
På centrale områder (dvs. budgetbeløb, som ikke er videredelegeret til decentrale enheder og afdelinger) sker der en automatisk overførsel af underskud på politikområde niveau. Overskud kan overføres efter ansøgning fra de budgetansvarlige chefer.
 
Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der på de enkelte politikområder under Klima- og Miljøudvalget overføres følgende driftsbeløb fra 2016 til 2017:
 
(1.000 kr.)
Politikområde
Afvigelse i regnskab 2016
Decentrale enheder
Centrale områder
 
 
Overføres
Overføres ikke
Overføres
Overføres ikke
Plan, Natur og Miljøområdet
-513
 
 
-513
 
 
Regnskabet for politikområdet viser et mindreforbrug på 513.000 kr. Dette skyldes et overført mindreforbrug fra 2015. I 2017 vil beløbet blive brugt på bl.a. revurderinger af miljøgodkendelser på husdyrbrug, lokalplanlægning og indsatsplaner på drikkevand.
 
Specifikation af overførslerne fremgår af bilag 4.
 
Begrundet i de store samlede ønsker om driftsoverførsler på 154,3 mio. kr. fra 2016 til 2017/2018, som sætter kommunens likviditet under pres, har forvaltningen foretaget en kritisk gennemgang af ønskerne om driftsoverførsler. Fokus har hovedsagelig været rettet mod de såkaldte centrale konti, hvor overførsel af overskud kan ske efter ansøgning. Resultatet af gennemgangen betyder, at ikke alle ansøgninger om driftsoverførsler kan imødekommes. Oversigt over ansøgte driftsoverførsler som ikke indstilles til imødekommet fremgår af bilag 1.
 
Det fremgår af bilag 1, at for Plan, Natur og Miljøområdet overføres 300 t.kr. af ovenstående ikke.
 
Regnskabsresultat vedrørende anlæg
 
(1.000 kr.)
 
Oprindeligt
Budget 2016
Korrigeret
Budget 2016
Regnskab 2016
Afvigelse (minus = mindreudgift)
Skattefinansieret
4.600
15.298
6.788
-8.510
Forsyning
7.700
40.041
13.033
-27.008
 
 
Overførsel af ikke forbrugte anlægsbevillinger fra 2016 til 2017
 
Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der på Klima- og Miljøudvalgets anlægsprojekter overføres følgende anlægsbeløb fra 2016 til 2017:
 
(1.000 kr.)
 
Afvigelse i regnskab 2016
Overføres
Overføres ikke
Skattefinansieret
-8.510
-8.723
223
Forsyning
-27.008
-26.008
-1.000
 
Skattefinansieret
De væsentligste beløb til overførsel vedrører følgende projekter:
·           Birkesø overføres ca. 2,6 mio. kr.
·           Etablering af Pramdragerstien Kjælling til Engvej overføres ca. 2,3 mio.kr.
·           Større naturgenopretninger – realisering af natur- og parkpolitik overføres med 1,8 mio. kr.
·           Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning i bl.a. Nørreådalen overføres 1,5 mio. kr.
 
Forsyning
De væsentligste beløb til overførsel vedrører følgende projekter:
·           Nye dagrenovationsbeholdere m/tags overføres med 14,7 mio. kr.
·           Obligatorisk kommunal dagrenovation overføres med 3 mio. kr.
·           Plads til nye fraktioner overføres med 4,6 mio. kr.
 
De væsentligste ikke overførte beløb vedrører følgende projekter:
Komprimator ved omlastestation overføres med 1 mio. kr. mindre end mindreforbruget. Dette skyldes en besparelse i forhold til først budgetteret.
 
Specifikation af overførslerne fremgår af bilag 5.
 
Ligeledes begrundet i de store samlede anlægsoverførsler fra 2016 til 2017 på det skattefinansierede område på 156,8 mio. kr. incl. jordforsyningen har forvaltningen foretaget en revurdering af ikke forbrugte anlægsbeløb 2016 ansøgt overført til 2017. Revurderingen er foretaget med henblik på muligheden for at udskyde overførslen til 2018 eller senere. Resultatet af gennemgangen betyder, at anlægsoverførslerne fra 2016 til 2017 reduceres, og samtidig indarbejdes tilsvarende beløb i anlægsbudgettet for 2018-2021. Oversigt over anlægsbeløb, som ikke overføres fra 2016 til 2017, men i stedet indarbejdes i budget 2018-2021, fremgår af bilag 2.
 
Regnskabsbemærkninger
 
Regnskabsbemærkningerne for 2016 tager udgangspunkt i budgettet for 2016. Som en del af årsregnskabet for 2016 indgår der for hvert politikområde regnskabsbemærkninger bestående af en oversigt over regnskabsresultatet suppleret med overordnede forklaringer. Herefter følger opfølgning på politikområdets fokusområder i 2016 jf. budgettet samt ligeledes opfølgning på de effektmål, der er opstillet for politikområdet i budgettet for 2016.
 
Regnskabsbemærkningerne til Klima- og Miljøudvalgets politikområder fremgår af bilag 3.
 
Der foreligger udgifts- og omkostningsbaseret regnskab vedrørende driften i 2016 for Revas (bilag 6).
 
Resultatopgørelsen viser som sådan årets resultat inkl. afskrivninger – omkostningsbaseret. Forskellen på det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab er, at der i det omkostningsbaserede er fratrukket afskrivninger på anlægsaktiver.
 
Revas drives efter driftsøkonomiske principper med det sigte, at virksomheden skal hvile i sig selv.
 
 
Alternativer
Intet 
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet

Bilag

Sagsid.: 16/64161
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 
 
Inddragelse og høring
Intet
 
 
Beskrivelse
Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 
 
Alternativer
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Bilag