You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

torsdag den 30. november 2017 kl. 11:30

Mødested M5
Udvalg Klima- og Miljøudvalget (2013-2017)
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Claus Clausen, Flemming Gundersen, Johannes F. Vesterby, Mads Panny, Martin Sanderhoff
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 17/11922
Resume
Frilandsgartneriet DanRoots har et ønske om at udvide virksomheden med en ny lagerhal samt et udvidet produktionsanlæg. Den gældende planlægning kan ikke rumme virksomhedens ønsker for udvidelse, hvorfor et nyt plangrundlag er nødvendigt.
 
Der har fra den 31. august– 20. september 2017 været afholdt fordebat.
 
Der foreligger et udkast til en ny lokalplan og et kommuneplantillæg samt bemærkningerne fra fordebatten.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene godkendes med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter,
 
3. at der ikke afholdes borgermøde
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene godkendes med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 23. august 2017 (sag nr. 29) at igangsætte planlægningen af et kommuneplantillæg og et lokalplanforslag for en udvidelse af frilandsgartneriet DanRoots A/S.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
 
Inddragelse og høring
Fordebat
Lokalplanlægningen forudsætter, at der inddrages nye arealer, som DanRoots kan anvende til Frilandsgartneri. Da en udvidelse af lokalplanområdet kræver en tilsvarende udvidelse af kommuneplanens rammeområde 02.E2.01, er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser.
 
Af det område, der er omfattet af lokalplanlægningen og kommuneplantillægget, ligger ca. 5 ha udenfor kommuneplanens rammeområder. Derfor er der gennemført fordebat.
 
Byrådet indkaldte fra 31. august til 20. september 2017 ideer og forslag til planlægningen. Hovedspørgsmålene var:
·           Hvordan sikres det, at en udvidelse af DanRoots A/S indpasses i omgivelserne?
·           Er der nogle særlige forhold, der skal tages højde for underplanlægningen?
·           Er der andre emner, som ønskes belyst?
 
Der er modtaget 2 høringssvar i løbet af fordebatten (bilag 3). Resume af høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger og håndtering af disse er vedlagt i bilag 4.
 
Forvaltningen indstiller, at de 2 høringssvar ikke giver anledning til at tilpasse planforslagene.
 
 
Beskrivelse
Efter dialog med forvaltningen fremsendte DanRoots A/S den 31. marts 2017 en ansøgning om tilladelse til at udvide virksomheden. Ansøgning er vedlagt som bilag 2.
 
Nuværende forhold
Lokalplanområdet ligger i landzone og omfatter et areal på ca. 9,5 ha. Området omfatter adresserne Tange Søvej 42 og 42a, 8850 Bjerringbro, der ligger vest for Tange Sø og syd for Tange by.
 
Området omfatter eksisterende produktions-, lager- og administrationsbygninger til frilandsgartneriet DanRoots samt bassiner, parkerings- og manøvrearealer i tilknytning til virksomheden. Desuden omfatter lokalplanområdet nogle græsbeplantede markarealer, der inddrages i planerne for virksomhedens fremtidige udvikling.
 
Eksisterende planforhold
Lokalplan
En del af lokalplanområdet er allerede omfattet af lokalplan nr. E.408-2 for virksomheden Tange Frilandsgartneri ved Tange Søvej i Tange.
 
Kommuneplan
Den del af området, der i dag er lokalplanlagt, ligger i rammeområde 02.E2.01 i Kommuneplan 2017 – 2029.
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 490 og et udkast til forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2017 – 2029. Begge dele er at finde i bilag 5.
 
Forslag til lokalplan nr. 490
Lokalplanforslaget udlægger området til erhvervsformål og giver mulighed for den ønskede udvidelse af virksomheden DanRoots A/S. Vejadgang til virksomheden sker og skal fremadrettet ske fra Tange Søvej.
 
Lokalplanforslaget har til formål
at   sikre områdets fortsatte anvendelse til erhvervsformål inden for landbrugsbranchen
at   minimere de miljømæssige gener i forhold til naboer mest muligt
at   sikre mindst mulig indvirkning på landskabet
at   fastholde områdets grønne karaktertræk
 
Med udgangspunkt i ovenstående formål skal lokalplanen styre bebyggelsens udtryk og omfang samt sikre, at der udlægges areal til beplantningsbælte og støjvold.
 
Særlige forhold/bestemmelser
Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret en ny hovedindkørsel, hvilket indebærer,
at   den eksisterende indkørsel nedgraderes, således at den kun kan anvendes af personbiler og varebiler under 3500 kg, og
at   alt tung trafik, herunder modulvogntog, flyttes til ny hovedindkørsel ca. 200 m nord for den eksisterende bebyggelse 
 
Derudover må ny hovedindkørsel ikke tages i brug, før etableringen af nødvendige støjvolde.
 
Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2017 - 2029
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029, idet en udvidelse af lokalplanområdet medfører, at afgrænsningen af rammeområde 02.E2.01 overskrides. Tillæg nr. 11 til kommuneplan 2017 – 2029 har derfor til formål at udvide afgrænsningen for rammeområde E2.02.01, således at det svarer til arealet omfattet af lokalplanforslaget.
 
Miljøvurdering
Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
På baggrund af en screening af projektets miljøpåvirkning på omgivelserne er det vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.
 
 
Alternativer
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Offentlig høring
Primo 2018
Vedtagelse
Medio 2018
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet

Sagsid.: 14/42157
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal beslutte, om udgivelse af den trykte kalender ’Ud i naturen’ skal genoptages.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udgivelse af den trykte kalender ’Ud i naturen’ ikke genoptages.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling
Historik
Udvalget besluttede på mødet den 14. august 2014 (sag nr. 5), at en stillingtagen til en eventuel genoptagelse af folderen ’Ud i naturen’ skulle afvente en drøftelse af erfaringer og muligheder med de øvrige midt- og vestjyske kommuner.
 
 
Inddragelse og høring
Emnet har været behandlet på møder i de midt- og vestjyske kommuners formidlingsnetværk, og forvaltningen har holdt møde med Naturskolen i Viborg Kommune.
 
 
Beskrivelse
I det midt- og vestjyske kommuners formidlingsnetværk er der bred enighed om, at tiden generelt er løbet fra udelukkende trykte løsninger. De seks vestjyske kommuner Ikast-Brande, Herning, Skive, Holstebro, Struer og Lemvig er således gået sammen om en fælles digital løsning Naturspot – Ud på tur. Løsningen er baseret på den landsdækkende kulturportal Kultunaut, som de nævnte kommuner er medlem af.
 
Viborg Kommune har været opfordret til at deltage i løsningen, men er ikke medlem af Kultunaut, så der ville have været tale om ekstra udgifter. Desuden har der i Viborg Kommune været arbejdet med en anden løsning, så forvaltningen har derfor fulgt Naturspot – Ud på tur fra sidelinjen.
 
Viborg Kommunes løsning er siden blevet implementeret som Pindle.viborg.dk, som er udviklet sammen med Viborg Stifts Folkeblad, og som erstatter det tidligere Det SKER.
 
Det er forvaltningens vurdering, at denne digitale løsning er mere tidssvarende end en trykt folder, og forvaltningen vurderer således, at der i forhold til dagsordenspunktet den 14. august 2014 ikke er fremkommet argumenter, der taler for at genoptage trykningen af en folder med naturture i stil med folderen ’Ud i naturen’.
 
Forvaltningen har desuden holdt møde med Naturskolen i Viborg Kommune for at drøfte samarbejdsmuligheder i bred forstand, heriblandt Naturskolens tilbud og deres eventuelle behov for markedsføring af offentlige arrangementer.
 
Naturskolen tilkendegav på mødet, at dens primære målgrupper er undervisningssektoren, og at Naturskolen primært markedsfører sine arrangementer og tilbud via de kanaler, som undervisningssektoren normalt betjener sig af, fx Naturskolens hjemmeside, skolernes Intra, plakatopslag på institutioner og i ret begrænset omfang Pindle.viborg.dk. Som en forsøgsordning tilbyder Naturskolen et begrænset antal offentlige arrangementer primært for småbørnsfamilier ”Åben Naturskole”. Naturskolen markedsfører arrangementerne via de samme kanaler som nævnt ovenfor. Naturskolen udtrykte, at den ikke ser en fordel i yderligere markedsføring af disse arrangementer via en trykt folder.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 16/68449
Resume
Udvalget skal beslutte, hvilket høringssvar der skal indsendes til Miljøministeriet om justering af Natura 2000-områdernes grænser inden fristen den 3. januar 2018. Forvaltningen giver på mødet en uddybende forklaring på baggrund, vurderinger og potentielle konsekvenser.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommunes høringssvar til Miljøstyrelsen udformes i overensstemmelse med sagsfremstillingens forslag.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommunes høringssvar til Miljøstyrelsen udformes i overensstemmelse med sagsfremstillingens forslag med den tilføjelse, at arealer, der ligger inden for den af Miljøministeriet beregnede påvirkningszone for større husdyrbrug, ikke indgår.
Sagsfremstilling
Historik
Udvalget er tidligere orienteret om processen: At forvaltningen har sendt et teknisk svar til Miljøstyrelsen, at Miljøstyrelsen har sendt et forslag til tilpasning af Natura 2000-områdernes grænser i offentlig høring, og at udvalget ville få et konkret forslag til behandling i forbindelse med den offentlige høring.
 
Inddragelse og høring
Miljøstyrelsens høringsforslag findes på høringsportalen – link, og der står mere om forslaget på Miljøstyrelsens hjemmeside.
 
Beskrivelse
Miljøstyrelsen foreslår på landsplan, at ca. 28.000 ha eksisterende Natura 2000-areal ikke længere skal være registreret som Natura 2000. Dette areal består primært af landbrugsjord, men også byer og sommerhusområder. Det foreslås også, at de eksisterende Natura 2000-områder udvides med ca. 5.000 ha natur, der i dag ligger udenfor, men i tilknytning til områderne.
 
Viborg Kommune
Viborg Kommune indeholder i dag otte Natura 2000-områder, der dækker et areal på ca. 20.000 ha.
 
Forvaltningen har gennemgået Miljøstyrelsens forslag til tilpasninger i Viborg Kommune og sammenholdt dem med de tekniske input, der blev sendt ind i foråret.
 
For Viborg Kommune er der efter forvaltningens vurdering tale om tre hovedtyper af ændringsforslag:
1.     Adskillige mindre tekniske tilpasninger af grænserne – udtag og udvidelser.
2.     Et større antal udtag af landbrugsarealer, i alt ca. 1.800 ha (ca. 9 % af Natura 2000-arealet i Viborg Kommune i dag).
3.     Et mindre antal udvidelser med naturmæssigt relevante arealer, ca. 100 ha (ca. ½ % af Natura 2000-arealet i Viborg Kommune i dag).
 
Miljøstyrelsens mange ændringsforslag har efter forvaltningens vurdering forskellig karakter - fra rent tekniske tilpasninger over rationelle/meningsfulde natur- og forvaltningsmæssige ændringer til natur- og forvaltningsmæssigt uhensigtsmæssige forslag.
 
Derudover har forvaltningen en del faglige forslag til relevante udtag og udvidelser, som Miljøstyrelsen ikke har medtaget.
 
Forvaltningen har udarbejdet et kortbilag og et bemærkningsskema med forslag til høringssvar for Viborg Kommune og med farvekoder for deres karakter - vedlagt som hhv. bilag 1 og bilag 2.
 
Fejl - kortlagte arealer eller levesteder, som bør fastholdes i Natura 2000 jf. Miljøstyrelsens egne retningslinjer (308,63 ha)
Bør fastholdes som Natura 2000 af hensyn til især LIFE-IP projekt ”Landmanden som naturforvalter” eller stort naturpotentiale (515,0 ha)
Nye forslag til mindre udvidelser på private arealer (61,91 ha)
Nye forslag til relevante udvidelser på statslige arealer (108,44 ha)
Nye forslag til små kommuneplantekniske tilpasninger (1,87 ha)
 
På den baggrund foreslår forvaltningen, at Viborg Kommunes høringssvar til Miljøstyrelsen udformes som beskrevet herunder:
 
·           Det påpeges, at Miljøstyrelsen har foreslået udtag af arealer i strid med Miljøstyrelsens egne retningslinjer (kortlagte naturarealer og/eller levesteder for udpegede arter på udpegningsgrundlaget – i alt ca. 309 ha). Fejlene vil kunne rettes ved, at de pågældende kortlagte arealer og levesteder fastholdes inden for Natura 2000-områderne, og at der ved eventuel udtagning tegnes uden om disse kortlagte arealer og levesteder.
·           Det påpeges, at Viborg Kommune ønsker at fastholde en del natur- og forvaltningsmæssigt vigtige arealer med stort naturpotentiale inden for Natura 2000-områderne - især i Skals Ådalen i Natura 2000-område nr. 30 - i alt ca. 515 ha. Dvs. arealerne ønskes fastholdt i Natura 2000-område på grund af stort naturpotentiale, således at mulighed for tilskud efter Natura 2000-tilskudsreglerne fastholdes. Specielt ønskes det at fastholde arealer, hvor der er planlagt tiltag indenfor det store LIFE-IP-projekt ”Landmanden som naturforvalter” og dermed fastholde mulighederne for tilskud her.
·           Viborg Kommune ønsker at fremsætte nogle yderligere planmæssigt og naturmæssigt relevante forslag til udtag og udvidelser:
o   Naturmæssigt er det forslag om relevante udvidelser på ca. 62 ha private arealer ved bl.a. Nørreådalen, Vinge Møllebæk, Hald Sø og Bredsgård Sø – for en del af disse private arealer er der i dag aftaler om naturpleje.
Jf. Miljøstyrelsens kriterier til forslag til ændringer om medtagelse af ammoniakfølsom natur er der lagt vægt på afstanden til husdyrbrug, således at eksisterende husdyrbrug ikke berøres yderligere af husdyrregulering. 
o   Forslag om relevante udvidelser på ca. 108 ha statsejede arealer ved ”Marens Patter” ved Hjarbæk Fjord, Skytteholmen ved Hald Sø, og et militært areal ved vestkanten af Rosborg Sø.
o   Planmæssigt er det behovet for små justeringer (ca. 1,87 ha) af uhensigtsmæssige forløb af Natura 2000-grænserne ved Bruunshåb Renseanlæg, Hald Ege Skole, Stoholm Renseanlæg og i Daugbjerg.
·           Viborg Kommune godkender resten af Miljøstyrelsens forslag til justeringer, udtag og udvidelser som plan- og naturmæssigt hensigtsmæssige tilpasninger. 
 
 
Alternativer
I stedet for forvaltningens faglige indstilling kan udvalget vælge følgende to alternativer:
 
1.     Ikke at indsende høringssvar eller at godkende Miljøstyrelsens høringsforslag.
Dette alternativ vil formentlig betyde bl.a. følgende:
o   Der kan udgå arealer i strid med Miljøstyrelsens egne retningslinjer (udtag af kortlagte naturarealer og/eller levesteder for udpegede arter på udpegningsgrundlaget). Forvaltningen vurderer, at dette må karakteriseres som deciderede tekniske fejl, som bør bemærkes over for Miljøstyrelsen.
o   Store arealer - især i Skals Ådalen i Natura 2000-område nr. 30 – med stort naturpotentiale kan blive udtaget. Dvs. at arealerne ikke længere vil kunne modtage tilskud efter Natura 2000-tilskudsreglerne og ad den vej udvikles hen mod bedre natur. Specielt kan det blive en større udfordring for mulighederne for tilskud til det store LIFE-IP-projekt ”Landmanden som naturforvalter”, hvor der kalkuleres med tiltag på mange af arealerne.
o   Planmæssigt og naturmæssigt relevante forslag fra Viborg Kommune til udtag og udvidelser, som Miljøstyrelsen ikke har foreslået, vil ikke komme i betragtning. Det drejer sig planmæssigt om Bruunshåb Renseanlæg, Hald Ege Skole, Stoholm Renseanlæg og i Daugbjerg by. Naturmæssigt om forslag om udvidelse på private arealer ved bl.a. Nørreådalen, Vinge Møllebæk, Hald Sø og Bredsgård Sø samt udvidelse på statsejede arealer ved ”Marens Patter” ved Hjarbæk Fjord, Skytteholmen ved Hald Sø og et militært areal ved vestkanten af Rosborg Sø – se forvaltningens faglige indstilling ovenfor.
o   Mange af Miljøstyrelsens forslag til justeringer, udtag og udvidelser vil formentligt blive bragt med i den videre proces.
 
2.     At indsende et høringssvar efter nærmere drøftelse.
 
 
Tidsperspektiv
Tidsfristen for at indsende høringssvar er den 3. januar 2018.
 
På baggrund af den offentlige høring udarbejder Miljøstyrelsen et endeligt forslag til nye områdegrænser til EU-Kommissionens godkendelse.
 
Forvaltningen forventer, at der vil blive indsendt høringssvar fra mange parter, og at der vil blive tale om en længerevarende proces, inden eventuelle ændringer af Natura 2000-områdernes grænser eventuelt vil træde i kraft.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Der gælder særlige regler inden for Natura 2000-områderne. Hvis ændringer bliver gennemført, vil det betyde ændrede administrative regler og tilskudsmuligheder for de arealer, der skifter status.
Bilag

Sagsid.: 14/43000
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle et forslag til ny administrationsmodel for behandling af ansøgninger om tilladelse til vanding af landbrugs- og gartneriafgrøder m.v. Modellen skal sikre en bedre udnyttelse af grundvandsressourcen.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at ansøgninger om tilladelse til indvinding af grundvand til vanding af landbrugs- og gartneriafgrøder m.v. administreres som foreslået i sagsfremstillingen
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Indstillingen blev godkendt med følgende ændring i anden bullit i afsnittet ”Fornyelse af eksisterende tilladelser” i sagsfremstillingen:
 
”Boringer/anlæg, der ikke har været i brug de seneste 5 år, meddeles som udgangspunkt ikke en fornyelse af deres tilladelser, med mindre der foreligger særlige begrundelser. I stedet sendes bortfaldsbrev med begrundelse samt varsel om påbud om at sløjfe boringen. Herved vil en del af grundvandsressourcen blive frigivet til andre, og risikoen for forurening af grundvandet fra ubenyttede boringer mindskes.”
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 29. september 2016 (sag nr. 16), at tilladelser, der var udløbet i 2014, 2015 og 2016, skulle meddeles en administrativ forlængelse af tilladelserne.
 
 
Inddragelse og høring
Forvaltningen har den 1. november 2017 holdt møde med LandboForeningen Midtjylland, hvor forslaget til ny administrationsmodel blev præsenteret. Der var på mødet en positiv tilbagemelding, og forslagene blev taget godt imod.
 
LandboForeningen Midtjylland har den 5. november 2017 fremsendt foreningens bemærkninger til forslaget om ny administrationsmodel (bilag 3).
 
 
Beskrivelse
Regelgrundlag
Viborg Kommune meddeler tilladelse til indvinding af vand til vanding af gartneri- og landbrugsafgrøder efter vandforsyningslovens § 20. Når en tilladelse er udløbet, skal der meddeles en ny tilladelse til vanding jf. § 22 i VF. En tilladelse til vanding kan meddeles for en periode på op til 15 år.
 
I de vedtagne Vandområdeplaner står der, at grundvandsstanden ikke må være udsat for menneskeskabte ændringer, der vil resultere i, at
·           tilknyttede overfladevandområder ikke kan opnå deres mål
·           der kan ske væsentlig forringelse af tilstanden for overfladevandområder
·           der kan ske en væsentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af grundvandsforekomster
 
Desuden skal det sikres, at selve grundvandsressourcen ikke overudnyttes.

Tilladelser til markvanding kan maksimalt gives for 15 år.
 
Status
I Viborg Kommune er der givet 588 tilladelser til markvanding, hvoraf 20 udløber i 2017. Ved de seneste fornyelser er tilladelserne i overensstemmelse med udvalgets beslutning meddelt frem til november 2021, hvor de nye statslige vandområdeplaner vedtages.
 
I Viborg Kommune er der som udgangspunkt ikke mangel på grundvand. Dog er der enkelte områder i kommunen, hvor grundvandsressourcen enten er reserveret til drikkevandformål, eller indvindingen i området er så stor, at det påvirker vandføringen i vandløbene.
 
Når der flere steder er en højudnyttelse af grundvandsressourcen, kan det medføre en påvirkning af vandløb og våde naturområder. Det er derfor  hensigtsmæssigt at se mere differentieret på indvindingstilladelserne og tilpasse dem det konkrete vandingsbehov.
 
I Viborg Kommune er det praksis, at der tildeles 1000 m3 grundvand pr. ha., der kan vandes. Forvaltningen oplever, at den tildelte vandmængde er tilstrækkelig og kan dække den enkeltes vandingsbehov. I tørre somre kan enkelte landmænd dog have problemer med at holde sig indenfor den tildelte vandmængde.
 
For ansøger er det en fordel at få tilladelsen for så lang en periode som muligt. Derfor er det vigtigt at få fastlagt en administrationspraksis i overensstemmelse med ny viden og vandindvinderens konkrete behov, der kan sikre en maksimal tilladelsesperiode.
 
Grundlag for ny model
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til modernisering af den nuværende administrationspraksis for meddelelse af vandindvindingstilladelser. Sigtet med en modernisering er at udvikle en fleksibel model, som muliggør tildeling af vandmængder efter behov. Samtidig skal modellen tage højde for, at grundvandsindvinding ikke forhindrer opfyldelse af de fastsatte natur- og miljømål.
 
Alle, som har en tilladelse til vandindvinding, er forpligtiget til én gang årligt at indberette den oppumpede vandmængde.
 
På baggrund af beregninger, som forvaltningen har fået udført, ses det, at udnyttelsen af tilladelserne varierer fra 12,8 % i 2015 til 53,8 % i 2008. Den gennemsnitlige udnyttelse i perioden fra 2007 til 2016 har været 34,5 %. Godt 9 % af tilladelserne har slet ikke været udnyttet, godt 18 % har indvundet omkring halvdelen af den tilladte vandmængde, og under 1 % af tilladelserne er udnyttet næsten fuldt ud (94 %) (bilag 2, figur 6).
 
Som sagt var den højeste gennemsnitlige udnyttelse af markvandingstilladelserne i 2008, hvor ca. 54 % af den tilladte vandmængde blev pumpet op (se bilag 2, figur 5). Det dækker dog over betydelige forskelle fra anlæg til anlæg (bilag 2, figur 7). Særligt bemærkes her, at ca. 15 % af tilladelserne ikke blev benyttet i 2008. På den anden side blev godt 12 % af tilladelserne udnyttet over 100 %, enkelte tilladelser helt op mod 200 %.
 
De uudnyttede tilladelser og dele af tilladelser beslaglægger en ressource, der kunne frigives til arealer, hvor der er et behov for vanding.
 
Forslag til ændring af administrationspraksis
På baggrund af ovenstående foreslår forvaltningen følgende administrationspraksis:
 
Fornyelse af eksisterende tilladelser
·           Der meddeles en ny 15-årig tilladelse til vanding. Dette sker på baggrund af en vurdering af den tilgængelige grundvandsressource i oplandet samt vurdering af, om miljømålet for vandløbet kan nås. Samtidig beregnes en ny årlig indvindingsmængde baseret på den højst indberettede vandmængde de seneste 10 år plus 25 %.

·           Boringer/anlæg, der ikke har været i brug de seneste 5 år, meddeles ikke en fornyelse af deres tilladelser. I stedet sendes bortfaldsbrev med begrundelse samt varsel om påbud om at sløjfe boringen. Herved vil en del af grundvandsressourcen blive frigivet til andre, og risikoen for forurening af grundvandet fra ubenyttede boringer mindskes.

·           Sammen med ansøgning om fornyelse af tilladelse til vanding indsendes oplysnings-/besigtigelsesskema, der dokumenterer, at anlægget opfylder gældende krav til indretning af vandforsyningsanlæg (oplysningsskemaet skal være udfyldt af en sagkyndig person med minimum B-bevis (se bilag 1)).
 
Nye tilladelser          
·           Der meddeles tilladelse til nye indvindinger på baggrund af en vurdering af ressourcen i forhold til miljømål, beskyttet natur, NATURA 2000 m.v.

·           Der meddeles som udgangspunkt tilladelse til indvinding af 1000 m3 pr. hektar, der kan vandes.

·           Er den ansøgte indvindingsmængde på 75.000 m3/år eller større, vil påvirkningen fra indvindingen blive beregnet i en grundvandsmodel, der viser påvirkning af grundvandsspejlet og derved den omkringliggende natur.

·           Ønskes boringerne placeret i et vandværks indvindingsområde eller et område med særlig drikkevandsinteresse, hvor grundvandsressourcen til drikkevand skal beskyttes, meddeles der kun tilladelse til boringer til vanding i det øvre grundvandsmagasin.

·           Når boringerne/anlægget er etableret, indsendes oplysningsskema til kommunen, der dokumenterer, at anlægget opfylder gældende krav til indretning af vandforsyningsanlæg. Oplysningsskemaet skal være udfyldt af en sagkyndig person med minimum B-bevis.
 
Modellen benyttes i andre kommuner, bl.a. Holstebro Kommune, der indførte en lignende model i efteråret 2016.
 
Landbrugets bemærkninger
LandboForeningen Midtjylland (LFMJ) finder, at 1000 m3/ha./år er et rimeligt indvindingsniveau, der normalt er dækkende for behovet og er det niveau, der hidtil er givet tilladelse til.
 
Det blev drøftet, om der kunne være behov for et større antal m3/ha. f.eks. 1200 eller 1500 m3/ha. Forvaltningen gjorde opmærksom på, at den hidtidige praksis, hvor der kan dispenseres og gives supplerende tilladelse i tørre år, forventes fortsat.
 
LFMJ finder det naturligt, at ressourcen vurderes, også i forhold til behovet for markvanding, og kan generelt tilslutte sig den foreslåede administrationspraksis.
 
LFMJ opfordrer desuden kommunen til generel opmærksomhed omkring nedlagte boringer, og at de bliver nedlukket rigtigt. LFMJ ønsker desuden:
·           information om, hvilke grundvandsmodeller der anvendes
·           en præcisering af hvordan ”øvre grundvandsmagasin” defineres
 
Forvaltningen tager dette til efterretning og vil informere LFMJ som ønsket.
 
 
Alternativer
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet
Bilag

Sagsid.: 12/13287
Resume
Området ved Ll. Torup ligger udenfor forsyningsområde i Vandforsyningsplan 2012-2022.
 
Området er belastet med nitrat i grundvandet, og de geologiske forhold gør det vanskeligt at indvinde grundvand til drikkevandsformål. Gennem længere tid er det forsøgt at finde en løsning på, hvordan området kan forsynes med vand fra et alment vandværk.
 
Forvaltningen vil fremlægge et forslag til forsyning af området ved Ll. Torup med vand fra Ulbjerg og Møldrup Vandværk.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at der med udgangspunkt i løsningen beskrevet i sagsfremstillingen udarbejdes et udkast til tillæg til Viborg Kommunes vandforsyningsplan 2012-2022 vedrørende forsyning af området ved Ll. Torup.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget er senest på mødet den 4. september 2014 (sag nr. 7) blevet orienteret om sagen vedrørende drikkevandsforsyning i området ved Ll. Torup.
 
Sagen er desuden tidligere behandlet på følgende møder:
·           Teknisk Udvalg den 4. februar 2009, sag nr. 30
·           Byrådet den 4. marts 2009, sag nr. 57
·           Teknisk Udvalg den 7. oktober 2009, sag nr. 188
·           Byrådet den 4. november 2009, sag nr. 271
·           Klima- og Miljøudvalget den 3. juni 2010, sag nr. 71
·           Byrådet den 23. juni 2010, sag nr. 250
·           Klima- og Miljøudvalget den 3. marts 2011, sag nr. 43
·           Klima- og Miljøudvalget den 2. september 2011, sag nr. 131
·           Klima- og Miljøudvalget den 3. maj 2012, sag nr. 65
·           Klima- og Miljøudvalget den 5. september 2013, sag nr. 1
 
 
Inddragelse og høring
Intet
 
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 5. september 2013, sag nr. 1, at indarbejde en løsning for drikkevandsforsyning i Ll. Torup-området, hvor området forsynes fra Energinet.dk Gaslager A/S og Energi Viborg Vand A/S i et tillæg til Vandforsyningsplan 2012 – 2022.
 
Beslutningen indebærer, at Energi Viborg Vand A/S etablerer et distributionsnetværk i Ll. Torup-området og køber vandet af Energinet.dk Gaslager A/S.
 
Forvaltningen har med udgangspunkt i udvalgets beslutning, i dialog med Energi Viborg Vand, arbejdet med mulighederne for en løsning omkring drikkevandsforsyningen af området ved Ll. Torup.
 
Som udvalget blev orienteret om på mødet den 4. september 2014, var det Energi Viborg Vand A/S’ vurdering, at de vandværker, der ligger op til Ll. Torup-området, bør kunne levere vand til området.
 
På den baggrund har forvaltningen sammen med Energi Viborg Vand A/S afholdt møder med de vandværker, der er placeret tæt ved Ll. Torup, og Vesthimmerlands Kommune for at diskutere mulige løsninger. Vandværkerne er Møldrup Vandværk og Ulbjerg Vandværk, der ligger i Viborg Kommune, samt Fjelsø Vandværk, der ligger i Vesthimmerlands Kommune.
 
På baggrund af udvalgets beslutning den 5. september 2013 og med udgangspunkt i de afholdte møder og foretagne økonomiske vurderinger behandlede Energi Viborg Vand ved et bestyrelsesmøde den 21. august 2015 spørgsmålet om forsyning af Ll. Thorup-området.
 
Energi Viborg Vands bestyrelse besluttede, at selskabet ikke er interesseret i at levere vand til området (bilag 1). Baggrunden for beslutningen var bl.a.:
·           Vandprisen ville blive meget høj
·           Selskabet finder det vanskeligt at skulle stå inde for vandkvaliteten uden at være involveret i indvinding og vandbehandling
·           Selskabet er bekymret for præcedensvirkningen i forhold til overtagelse af andre områder og mindre ikke almene vandværker
·           Selskabet vurderede ikke at være juridisk forpligtiget til at forsyne området
 
Med henblik på en endelig afklaring af mulighederne inden en politisk forelæggelse indbød forvaltningen i marts 2016 Ulbjerg og Møldrup vandværker til et møde.
 
På mødet tilkendegav både Ulbjerg og Møldrup vandværker, at de var villige til at indgå en aftale om at forsyne området ved LL. Torup. Det blev aftalt, at Ulbjerg kan forsyne størstedelen af området og Møldrup kan forsyne ejendomme i den østlige del. Den aftalte fordeling af området ses på bilag 2.
 
Ulbjerg og Møldrup vandværker har herefter i samarbejde med forvaltningen fået beregnet, hvad det vil koste vandværket at udbygge det eksisterende forsyningsområde til også at omfatte området ved Ll. Torup. Ligeledes er der beregnet i et udkast til særskilt takstblad for det ny område ved LL. Torup.
 
Forvaltningens bemærkninger
På baggrund af de udførte beregninger vurderer forvaltningen, at fem af de ejendomme, der planlægges forsynet fra Møldrup Vandværk, ikke kan tilsluttes på økonomiske rimelige vilkår.
 
Forvaltningen har derfor den 6. oktober 2017 holdt møde med Møldrup Vandværk, hvor forsyningsmulighederne i den østlige del af forsyningsområdet blev drøftet.
 
På mødet blev blandt andet drøftet at ændre forsyningsgrænsen for Møldrup Vandværk til også at omfatte Kallestrupvej 90 og Tingvej 54. De tre ejendomme Spanggårdsvej 1, 2B og 4 placeres udenfor forsyningsområdet og til egen forsyning, da det er anlægsudgifterne til forsyning af disse ejendomme, der gør prisen for tilslutning særlig høj.
 
Det er vurderet, at de tre ejendomme Spanggårdsvej 1, 2B og 4 har mulighed for at etablere egen vandforsyning, såfremt der opstår problemer både kvalitativt som kvantitativt.
 
På ejendommen Spanggårdsvej 2B findes en markvandingsboring, der er 80 meter dyb og indvinder fra et kalkmagasin. Der er udtaget en vandprøve fra boringen, der viser en tilfredsstillende vandkvalitet til drikkevandsformål.
 
Forvaltningen ser derfor flere muligheder for forsyning af de tre ejendomme, såfremt behovet opstår. Det er blandt andet muligt at anvende markvandingsboringen til forsyning af husholdningen på Spanggårdsvej 2B. Etablering af ny vandforsyning på Spanggårdsvej 1 og 4 – eventuelt en fælles boring for de to ejendomme. Tilslutning til Møldrup Vandværk såfremt det ønskes og kan ske på økonomisk rimelige vilkår.
 
De to ejendomme Tingvej 54 og Kallestrupvej 90 tilsluttes i henhold til gældende takstblad for Møldrup Vandværk ved tilslutning.
 
Økonomi
Ulbjerg Vandværk
Der er beregnet to scenarier for Ulbjerg Vandværk til udbygning af forsyningsområdet:
 
1. Forsyning ved udbygning ad Ll. Torupvej
 
Forventede anlægsudgifter
1.923.600 kr.
Forventede tilslutningsafgifter landhus
     77.517 kr.
Forventede tilslutningsafgifter landbrug
     86.335 kr.
 
 
2. Forsyning ved udbygning ad Tingvej
 
Forventede anlægsudgifter
2.132.400 kr.
Forventede tilslutningsafgifter landhus
     84.974 kr.
Forventede tilslutningsafgifter landbrug
     93.792 kr.
 
                                       
Møldrup
På baggrund af Vandværk-beregningerne for udbygning af Møldrup Vandværks forsyningsområde forventes prisen for de fem landbrugsejendomme, der skal forsynes fra Møldrup Vandværk, at blive:
 
Forventede anlægsudgifter
   660.000 kr.
Forventede tilslutningsafgifter landhus
   123.830 kr.
Forventede tilslutningsafgifter landbrug
141.450 kr.
 
Priserne er excl. moms.
           
Der er tidligere lavet beregninger på, hvad det vil koste at udbygge området, blandt andet notat 1- Økonomiske overslag på forsyning af Ll. Torup-området (bilag 3) og Energi Viborg Vand A/S (bilag 4).
 
Disse beregninger viser prisen på forskellige løsningsforslag for forsyning af området.
 
Sammenlignes de her beregnede tilslutningsafgifter med de tidligere beregninger (bilag 3), ses omkostningerne at være i samme størrelsesorden som løsningen besluttet af Klima- og Miljøudvalget den 5. september 2013, sag nr. 1.
 
Vurdering
Både Ulbjerg og Møldrup Vandværk indgår i Viborg Kommunes Vandforsyningsplan 2012-2022 som A-vandværker, hvilket vil sige vandværker, der skal kunne bære den fremtidige vandforsyning.
 
Et A-vandværk skal være i stand til at varetage forsyningen med drikkevand i hele forsyningsområdet, eller det skal være realistisk, at det kan udbygges til at klare forsyningen.
 
Forvaltningen vurderer, at vandværkerne både teknisk og kvalitetsmæssigt vil være i stand til at forsyne området.
 
Det er derfor forvaltningens vurdering, at en fordeling af området mellem Ulbjerg og Møldrup vandværker er en langsigtet og holdbar løsning for forsyning af området.
 
På baggrund af ovenstående foreslår forvaltningen, der med udgangspunkt i den beskrevne løsning udarbejdes et udkast til tillæg til Viborg Kommunes Vandforsyningsplan 2012-2022 for forsyning af området ved Ll. Torup.
 
 
Alternativer
At løsningen besluttet af Klima- og Miljøudvalget den 5. september 2013, sag nr. 1 fastholdes.
 
 
Tidsperspektiv
Forvaltningen udarbejder forslag til tillæg til Vandforsyningsplan 2012-2022 for området ved Ll. Torup. Forslaget fremlægges for Klima- og Miljøudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet primo 2018, hvorefter det skal i 8 ugers høring. Efter høringen behandles indkomne høringssvar, og det endelige tillæg fremlægges i Klima- og Miljøudvalget. Herefter skal tillægget godkendes i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet. Tillægget til vandforsyningsplanen for Ll. Torup-området forventes endelig godkendt medio 2018.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet
Bilag

Sagsid.: 12/11347
Resume
Planforslaget fremlægges som endeligt forslag til ”Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 2012-2022”.
 
Tillægget præciserer retningslinjerne for at etablere erstatningsboringer og justerer formuleringerne i retningslinjerne for, hvordan Viborg Kommune reagerer ved overskridelser af grænseværdierne for pesticider i drikkevandet fra ikke almene vandværker, der forsyner 3-9 ejendomme. 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 2012-2022 godkendes som forelagt
 
2. at bilag 2, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 2012-2022 godkendes som forelagt, og
 
2. at bilag 2, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget behandlede forslag til tillæg 1 til vandforsyningsplan 2012-2022 den 31. august 2017 (sag nr. 5) og (sag nr. 6) med henblik på offentlig høring.
 
 
Inddragelse og høring
Forslag til tillæg 1 til vandforsyningsplan har været i offentlig høring fra den 4. september 2017 til den 30. oktober 2017. Der er modtaget 2 høringssvar.
 
Begge svar vedrører præciseringen af retningslinjerne for etablering af erstatningsboringer:
·           Dansk Brøndejerforening accepterer helt og holdent den nye ordlyd vedrørende erstatningsboringer
·           En række beboere på Feldingbjergvej stiller spørgsmålstegn til proceduren for anmeldelse af erstatningsboringer og mener, at kommunen forsøger at suspendere retten til af udføre erstatningsboringer og det kan kun ses om udtryk for, at man vil have begrebet ”enkelthus vandforsyning” sløjfet.
 
 
Erstatningsboringer
 
Klima- og Miljøudvalget behandlede forslag til tillæg 1 til vandforsyningsplan 2012-2022 den 31. august (sag nr. 5). I sagsfremstillingen er redegjort nærmere for baggrund og regelsæt.
 
Bemærkninger til høringssvar
I henhold til § 21, stk. 2, skal etablering af en erstatningsboring anmeldes, før arbejdet påbegyndes.
 
Hvis en boring pludselig bryder sammen kan der, i henhold til ovenstående, etableres en erstatningsboring, straks efter at brøndboreren eller grundejeren har anmeldt det.
 
Anmeldelsen kan være telefonisk eller være på en mail, og anmelderen behøver ikke nødvendigvis at vente på svar.
 
Anmeldelsen er en orientering til kommunen om, at der etableres en boring indenfor 5 meter fra den oprindelige boring, og der kræves ingen umiddelbar sagsbehandling.
 
Af vandforsyningslovens § 21, stk. 3 fremgår, at kommunen kan beslutte, at en brønd eller boring ikke må etableres, ændres eller udbedres, uden der er meddelt tilladelse hertil.
Denne bestemmelse vil med forslag til tillæg 1 kun blive anvendt i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at en boring eller brønd ligger på et sted, hvor der er risiko for en forurening af vandindvindingsanlægget.

Der kan f.eks. i nærområdet være kortlagte forurenede grunde, lossepladser, kirkegårde. I disse tilfælde skal der findes en anden løsning – ny boring et helt andet sted eller en tilslutning til vandværk.  
 
Retningslinjer ved overskridelse af grænseværdier for pesticider i drikkevand
Klima- og Miljøudvalget behandlede forslag til tillæg 1 til vandforsyningsplan 2012-2022 den 31. august (sag nr. 6). I sagsfremstillingen er redegjort nærmere for baggrund og regelsæt.
 
Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden.
 
  
Alternativer
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet
Bilag

Sagsid.: 17/54761
Resume
Der er tidligere vedtaget ny spildevandsplanen for Viborg Kommune med cirka fire års intervaller.
 
For at sikre fuldt en opdateret spildevandsplan med tilhørende kortdel ønsker forvaltningen at overgå til løbende spildevandsplanlægning.
 
Der er tidligere givet bevillinger til udarbejdelse af nye spildevandsplan. Da arbejdet med spildevandsplanlægningen nu fordeles jævnt over en årrække, er der på ”Budget 2018-2021” afsat midler til ”løbende spildevandsplanlægning”.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 250.000 kr. til kontoen ”Løbende spildevandsplanlægning - 2018” med rådighed i 2018,
 
2. at udgiften på 250.000 kr. i 2018 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Løbende spildevandsplanlægning”.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 250.000 kr. til kontoen ”Løbende spildevandsplanlægning - 2018” med rådighed i 2018, og
 
2. at udgiften på 250.000 kr. i 2018 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Løbende spildevandsplanlægning”.
Sagsfremstilling
Historik
Den 11. oktober 2017 vedtog byrådet ”Budgetforslag 2018-21” (sag nr. 1).
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Der er tidligere udarbejdet en ny spildevandsplan for Viborg Kommune cirka hvert fjerde år. Dette arbejde har været forbundet en stor periodevis arbejdsbelastning og udgifter.
 
Digitale planværktøjer med tilhørende kortfunktioner har imidlertid gjort løbende spildevandsplanlægning mulig. Med løbende spildevandsplanlægning sikres, at både spildevandsplanens tekst- og kortdel opdateres løbende og efter behov. De digitale planværktøjer har samtidig gjort det nemmere for borgerne at få adgang til gældende og opdateret spildevandsplan.
 
For at sikre en mere dynamisk spildevandsplanlægning ønsker forvaltningen at overgå til løbende spildevandsplanlægning.
 
Med den løbende spildevandsplanlægning er arbejdsbelastningen og udgifterne forbundet med spildevandsplanlægning jævnt fordelt over en årrække. I forbindelse med vedtagelsen af ”Budget 2018-21” er derfor afsat midler til ”løbende spildevandsplanlægning”.
 
Forvaltningen søger om bevilling fra anlægskontoen til ”løbende spildevandsplanlægning”.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 16/69124
Resume
Forslaget til ”Regulativ for Viborg Søerne – Nørresø og Søndersø” er en opdatering af regulativet for Viborg Søerne fra 1984 og indeholder udover bestemmelser jævnfør vandløbsloven også præciseringer af aktiviteter på og omkring Viborg Søerne på baggrund af ordensbekendtgørelsen. Forslaget har været fremlagt for offentligheden i en periode på 8 uger. I høringen er der fremkommet oplysninger og/eller spørgsmål, der nødvendiggør væsentlige ændringer i regulativets udformning.
 
Forvaltningen vurderer, at der skal en ny 8 ugers høring til. Udvalget skal efter endt høring godkende et endeligt forslag.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at forslag til regulativ for Viborg Søerne - Nørresø og Søndersø – med redegørelse og kort godkendes som forelagt og sendes i en fornyet høring på 8 uger,
 
2. at bilag 6, ”Behandling af høringssvar og indsigelser”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget drøftede på sit møde den 26. januar 2017 (sag nr. 6) og den 22. juni 2017 (sag nr. 7) revisionen af regulativet for Viborg Søerne.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 31. august 2017 (sag nr. 3) at sende forslaget til Regulativ for Viborg Søerne – Nørresø og Søndersø – i offentlig høring.
 
 
Inddragelse og høring
Der er modtaget 10 høringssvar til forslaget til regulativ for Viborg Søerne, og der er holdt møde med Samarbejdsudvalget for Viborg Søerne den 25. september 2017.
 
Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 4, 5 og 6.
 
 
Beskrivelse
Det oprindelige høringsforslag til regulativ for Viborg Søerne uden rettelser kan hentes via dette link www.viborg.dk/vlbregulativ.
 
Forvaltningen har på baggrund af de indkomne høringssvar udarbejdet et nyt forslag til regulativ for Viborg Søerne. Forslag til regulativ (bilag 1) samt redegørelse (bilag 2) og kort (bilag 3) er vedlagt som bilag.
 
Ud over ændringer som følge af de indkomne høringssvar har forvaltningen foretaget en del rettelser af redaktionel karakter. Kun de væsentligste er markeret i vedlagte forslag til regulativ og kortbilag. Røde markeringer er væsentlige rettelser foretaget som følge af de modtagne høringssvar. Overstregninger slettes.
 
De væsentligste ændringer i regulativet er:
·           at der er indsat et strømløb igennem søerne jævnfør statens forslag til standardregulativ for vandløbsregulativer
·           at flodemålene for søerne er indsat i afsnittet om skikkelse.
·           at bestemmelserne for størrelsen af identifikationsmærkning af motorbåde er ændret fra 50 mm til 100 og skal placeres på begge sider af stævnen.
·           at bestemmelserne om at føre lys fra solnedgang til solopgang for motordrevne fartøjer er videreført, som det fremgår af en lignende bestemmelse i det eksisterende regulativ.
·           at afstandskrav for opankring af fartøj til anden mands jord er videreført, som det fremgår af det eksisterende regulativ.
·           at bestemmelserne for forfodring ved fiskeri er fastholdt og præciseret. Det er gjort med baggrund i høringssvar og forvaltningens vurdering af miljørisici ved forfodring.
·           at vandløbsmyndigheden og andre myndigheder er undtaget for begrænsningerne ved sejlads og fiskeri i forbindelse med overvågning og videnskabelige undersøgelser af søerne.
·           at der er ændret på bestemmelserne for broerne så det præciseres at der kan tillades andre dimensioner såfremt der kan dokumenteres et behov begrundet i handikap.
 
Væsentlige forslag til ændringer i høringsfasen, som ikke er medtaget i forslaget til regulativet er hensyn til muligheder for at håndhæve bestemmelserne om sejlads.
 
Forslagene er:
·           at politiet har foreslået, at sejladsen begrænses til kun at måtte foregå imellem kl. 7 – 21. Forvaltningen vurderer, at det vil begrænse de rekreative udnyttelser af søen, og at der derfor ikke bør indføres en tidsbegrænsning for sejlads.
·           at politiet har foreslået at præciserer bestemmelsen ”Der skal vises hensyn overfor personer, der bor eller opholder sig langs søerne, især for så vidt angår støj fra motorer eller støjende adfærd i øvrigt.” Forvaltningen vurderer, at bestemmelsen ikke er mulig at præcisere nærmere.
·           at der har været et ønske fra Samarbejdsudvalget for Viborg Søerne og borgermødet om forslaget til regulativet om at indføre bestemmelser om registreringsafgift for motorbådssejlads. Forvaltningen vurderer, at det dels ikke vil lette håndhævelsen af overtrædelser af sejladsreglerne væsentligt, og at det dels vil være administrativt ressourcekrævende.
 
Forvaltningen vurderer, at de væsentlige ændringer, som der er foretaget i forslaget til regulativet efter høringen af regulativet, kræver en ny høring af regulativet.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Forslag til regulativet vil kunne offentliggøres i december 2017. Et nyt regulativ vil kunne vedtages endeligt primo 2018.
 
Overholdelse af tidsplanen forudsætter, at der i høringsperioden ikke fremkommer oplysninger og/eller spørgsmål, der nødvendiggør væsentlige ændringer i regulativets udformning.
 
 
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 13/37200
Resume
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget vedtager et af de 3 fremlagte BNBO-scenarier.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget besluttede
 
1. at vedtage BNBO-scenarie 2
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 30 august 2017 (sag nr. 1), at forvaltningen arbejder videre med ”Forslag til Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO)” i Viborg Kommune.
 
 
Inddragelse og høring
Grundvandsforum har på møder den 3. marts 2017 og igen den 7. november 2017 drøftet udkast til BNBO-udpegning.
 
Grundvandsforum er et rådgivende råd nedsat i henhold til vandforsyningslovens § 12.
 
På mødet den 7. november 2017 kom Grundvandsforum med følgende bemærkninger (se bilag 1):
Landboforeningen Midtjylland mener, at Miljøstyrelsen har kigget på usikkerheder, og mener ikke, at der er belæg for yderligere usikkerheder i form af en 25 meter beskyttelseszone. Dette synspunkt har Landboforeningen Midtjylland og Viborg Kommune dog i skrivende stund ikke kunnet finde dokumentation for. 
Dansk Brøndejerforening kommenterede, at når der udlægges BNBO, går det ud over mange lodsejere, og en del ekstra markblokke, som kun berører en lille del af BNBO, bliver pålagt restriktioner.
 
Anna Margrethe Engbæk Schmidt, formand for Grundvandsforum, spurgte ind til, om forvaltningen har overblik over, om flere lodsejere bliver ramt af flere BNBO’ere. Forvaltningen nævnte, at dette ikke er en helt triviel øvelse, da mange lodsejere har forpagtet deres jord ud, og det kan således være svært at vide, hvem der skal have erstatning.
 
Der var enighed i Grundvandsforum over den tilgang, Viborg Kommune har anvendt, hvor forvaltningen konkret går ind og vurderer på, hvilke BNBO’er der er sårbare og således fokuserer indsatsen omkring 2 års BNBO’ere på de sårbare BNBO’ere.
 
 
Beskrivelse
Baggrund
Der er tidligere redegjort for formål, det faglige grundlag, de administrative retningslinjer og lovgrundlag (Klima- og Miljøudvalget den 30. august 2017, sag nr. 1 og sag nr. 2).
 
Klima- og Miljøudvalget pointerede på samme møde, at man ønskede en tydeligere redegørelse for, hvordan forvaltningens forslag til BNBO fremkom.
 
På den baggrund skal det præciseres, at Miljøstyrelsen udlægger BNBO om alle boringer.
 
Forvaltningen har konkret vurderet på en skala fra 1 til 5, hvilke boringer der er særligt sårbare over for punktkilder og miljøfremmede stoffer. Det forslås, at der kun udlægges BNBO omkring boringer med risikofaktor 3 til 5.
 
Forvaltningen foreslår desuden, at der ud over de 2-årige BNBO’ere tillægges en buffer på 25 meter rundt om de beregnede BNBO’ere, hvilket afspejler den usikkerhed, der er forbundet med udpegningen, betinget af de komplekse jordlag og strømningsforhold nede i grundvandsmagasinet (se bilag 2).
 
Når forvaltningen foretager en differentiering mellem sårbare og ikke sårbare boringer, men samtidig indbygger 2 års BNBO’ere for samtlige vandværksboringer, betyder det, at det samlede areal, som kræver indsats, reduceres i forhold til Miljøstyrelsens udpegning.
 
Miljøstyrelsens samlede BNBO-udpegning udgør for alle 77 almene vandværker ca. 220 ha, og forvaltningens 2-årige BNBO’ere udgør ca. 190 ha. Når dertil lægges den foreslåede bufferzone, udgør forvaltningens forslag i alt 290 ha.
 
Der kan på den baggrund opstilles 3 scenarier for en BNBO-udlægning i Viborg kommune:
 
Scenarie 1
Miljøstyrelsens ½-, 1- og 2-årige BNBO’ere udlægges, hvor beskyttelseskravene er ens for alle udlagte BNBO’ere
- i alt 220 ha
 
Scenarie 2
VK – 2-årige BNBO’ere, hvor forbud afhænger af beskyttelsesfaktoren 3-5 (de mest sårbare BNBO’ere)
- i alt 190 ha
 
Scenarie 3
VK – 2-årige BNBO’ere, hvor forbud afhænger af beskyttelsesfaktoren 3-5 + 25 meter buffer
- i alt 290 ha
 
Beskyt. karakter
Antal BNBO
Areal ha
Areal %
Ingen differentiering
88
220
100
 
Forvaltningens BNBO-udpegning uden 25 meter buffer – Scenarie 2
Beskyt. karakter
Antal BNBO
Areal ha
Areal %
1 – 5 (alle områder)
88
261,5
100
1 - 2
24
71,8
27
3 - 5
64
189,7
73
 
Forvaltningens BNBO-udpegning med 25 meter buffer – Scenarie 3
Beskyt. karakter
Antal BNBO
Areal ha
Areal %
1 – 5 (alle områder)
88
401,9
100
1 - 2
24
111,9
28
3 - 5
64
290,0
72
 
 
Alternativer
Såfremt den foreslåede udpegning af BNBO, scenarie 2 eller scenarie 3, ikke vedtages, vil Staten i 2018, med udgangspunkt i Naturstyrelsens beregning, foretage en udpegning af BNBO i Viborg Kommune efter scenarie 1.
 
 
Tidsperspektiv
Ved en vedtagelse af forvaltningens forslag til BNBO vil de nye afgrænsninger blive gældende, fra de vedtages af byrådet, og komme med i Miljøstyrelsens Bekendtgørelse, som offentliggøres i januar 2018.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Det vurderes, at kommunens mulighed for at nedlægge forbud eller meddele påbud om restriktioner for at beskytte vandindvindingsboringer efter §§ 19, 22 og 24 i Miljøbeskyttelsesloven fortrinsvis vil blive taget i anvendelse inden for BNBO.
Bilag

Sagsid.: 14/14640
Resume
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 23 marts 2017 (sag nr. 2), at forslagene til Indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet i Viborg Syd-området blev sendt i 12 ugers offentlig høring fra den 5. maj 2017 til den 31. juli 2017.
 
På baggrund af høringssvarene er indsatsplanerne rettet til og forelægges hermed til endelig godkendelse (se bilag 1-4).
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at indsatsplanen vedtages endeligt, som den nu foreligger
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at indsatsplanen vedtages endeligt, som den nu foreligger
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14), at der som udgangspunkt og efter en konkret vurdering administreres efter ”Ny Viborg-model” i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsindsatsplaner.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 23. marts 2017 (sag nr. 2), at forslagene til Indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet i Viborg Syd-området blev sendt i 12 ugers offentlig høring fra den 5. maj 2017 til den 31. juli 2017.
 
 
Inddragelse og høring
Planforslaget har været i offentlig høring fra den 5. maj 2017 til den 31. juli 2017. I høringsperioden har der været afholdt et borgermøde den 15. juni 2017 på rådhuset i Viborg.
 
Indsatsplanerne har efter høringsperioden og med de indarbejde høringssvar skriftligt blevet fremsendt til Grundvandsforum.
 
Efter vedtagelse af planen orienterer forvaltningen dem, der har indsendt høringssvar, direkte om Viborg Kommunes reaktion på høringssvarene.
 
 
Beskrivelse
Der er tidligere redegjort for regelgrundlag, formål og fagligt grundlag (Klima- og Miljøudvalget den 23. marts 2017 (sag nr. 2)) og se bilag 5.
 
Indkomne høringssvar
I høringsperioden er der kommet 6 høringssvar. I bilag 6 er svarene refereret sammen med Viborg Kommunes bemærkninger og ændringer i indsatsplanen.
 
Det indsendte høringssvar er vedlagt i dets fulde ordlyd som bilag 7.
 
Forvaltningens bemærkninger til indkomne høringssvar.
Høringssvaret fra Miljøstyrelsen påpeger, at der for Indsatsplanen for Bruunshåb Vandværk ikke er oplyst, om der er udpeget efter § 13 eller § 13 a rigtige paragraf i Vandforsyningsloven (LBK nr. 1204 af 28/09/2016). Forvaltningen har nu tilrettet dette, samt at der specifikt er udpeget efter § 13 a i Vandforsyningsloven for Indsatsplanen til Bruunshåb Vandværk.
 
Miljøstyrelsen har endvidere bemærket, at Viborg Kommune ikke alle steder i indsatsplanerne under retningslinjer har angivet tidspunkt for indsats. Dette har forvaltningen nu præciseret under de enkelte retningslinjer.
 
Landboforeningen Midtjylland er bekymret over forvaltningens alarmværdi på 10 mg/l ift. nitrat i grundvandet, når der normalt træffes en vurdering ved 37,5 mg/l. Klima- og Miljøudvalget har på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14) besluttet, at der administreres efter ”Ny-Viborg model”, hvor der administreres efter en alarmværdi på 10 mg/l ift. nitrat i grundvandet (se bilag 7). Der er fordele forbundet ved at vælge en alarmværdi ved 10 mg/l. Ved at vælge 10 mg/l vil kommunen og vandværket have tid til at reagere så tidligt, at vandkvaliteten ikke forringes yderligere. Samtidig vil berørte lodsejere tidligt i processen blive direkte økonomisk kompenseret i forbindelse med jordkøb eller dyrkningsaftaler finansierer af vandværket inden for indsatsområdet.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Efter endelig vedtagelse i byrådet vil der hvert 6. år ske en opdatering af indsats­planerne for Viborg Syd-området.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske forhold
Forvaltningen skal udarbejde drikkevandsindsatsplaner for alle almene vandværker i Viborg Kommune.
 
Indsatsplanerne er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og § 13 a og efter de retningslinjer, der fastlægges i ”Bekendtgørelse om indsatsplaner - bekendtgørelse nr. 912 af 27.06.2016.
 
Retsvirkning – Vandforsyningslovens § 13 c:
”Kommunalbestyrelsen lægger ved afgørelse af sager de retningslinjer til grund, der er givet i en indsatsplan vedtaget efter § 13.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen gennemfører indsatsplaner, som den har vedtaget efter § 13 og § 13 a. ”
 
 
Drikkevandsindsatsplaner hører til kategorien af sektorplaner. Kommunens øvrige planer skal være i overensstemmelse med indsatsplanen.
 
Aftaler efter indsatsplanen skal godkendes af kommunen for at sikre, at de ikke strider imod indsatsplanen eller besværliggør gennemførelsen af den.
 
I de tilfælde hvor indsatsplanen berører forhold, der er omfattet af kommune- og lokalplaner, skal det sikres, at der er overensstemmelse mellem indsats-, kommune- og lokalplaner, idet disse planer også skal være i overensstemmelse med de statslige vandplaner og ikke må besværliggøre gennemførelsen af vand-, natur- og indsatsplaner.
Bilag

Sagsid.: 17/32947
Resume
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune svarer Miljøstyrelsen i overensstemmelse med sagsfremstillingen
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune svarer Miljøstyrelsen i overensstemmelse med sagsfremstillingen med følgende tilføjelse: ”Hvis der i fremtiden i forbindelse med restaureringsprojekter stødes på vandløb, der er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne eller vandområder, tilsendes dette Miljøstyrelsen, som efterfølgende skal analysere med henblik på at vurdere, om de opfylder betingelserne for at kunne udpeges som kunstige eller stærkt modificerede.”
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
 
Inddragelse og høring
Høringer foretages af Staten (Miljøstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet) som vandplanmyndighed. I forbindelse med den konkrete opgave er der nedsat lokale vandråd, som har rådgivet kommunerne i arbejdet. For Viborg Kommune er der også nedsat en lokal arbejdsgruppe, som har refereret til vandrådene. Kommuners og vandråds bidrag vil indgå i grundlaget for politisk beslutning om justering af vandområdeplanernes miljømål og indsatsprogrammer. Det reviderede materiale forventes sendt i høring i 2018.
 
 
Beskrivelse
Kommunernes opgave
I medfør af Aftale om Fødevare- og landbrugspakken skal kommunerne i et hovedvandopland, ud fra deres lokale viden med rådgivning fra vandråd, løse følgende opgaver:
1.     alle vandløb i vandområdeplanerne med et opland på under 10 km2 vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne.
2.     udvælge vandområder, som Miljøstyrelsen efterfølgende kan analysere med henblik på at vurdere, om de opfylder betingelserne for at kunne udpeges som kunstige eller stærkt modificerede.
 
Det er endvidere besluttet, at kommuner og vandråd som en frivillig mulighed skal kunne kommentere på videreførte vandløbsindsatser fra første vandplanperiode (2009-2015).
 
Til brug for løsning af opgaven har Miljøstyrelsen stillet et GIS-baseret IT-værktøj til rådighed for kommuner og vandråd. Grunddata for opgaven kan ses her.
 
Kommunerne skal løse opgaven ud fra det foreliggende vidensgrundlag. Det er ikke meningen, at der skal laves undersøgelser og/eller indhentes data for at løse opgaven.
 
Vandråd
Som det også var tilfældet i 2014 skal lokale vandråd for hvert hovedvandopland rådgive kommunerne i arbejdet.
 
Som hovedregel vil der være ét vandvåd for hvert hovedvandopland. Viborg Kommune ligger i to hovedvandoplande (Limfjorden og Randers Fjord) og har bidraget til arbejdet i begge vandråd. Endvidere har Viborg Kommune været sekretariatskommune for vandrådet for Randers Fjord. Sekretariatskommunen forestår det praktiske arbejde med udvælgelse af medlemmer, afholdelse af møder og andre aktiviteter samt aflevering af rådets arbejde.

Hvert vandråd består af op til 20 medlemmer, som repræsenterer landsdækkende erhvervsorganisationer, landsdækkende grønne organisationer samt lokale foreninger, der arbejder med beskyttelse og benyttelse af vand. Vandrådene er sammensat, så der i rådet er en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser i forhold til vandplanlægning, samt en geografisk balance.
 
Rådgivning fra Vandråd Randers Fjord
Vandrådet for oplandet til Randers Fjord blev nedsat i april 2017 med 20 medlemmer. I løbet af processen valgte et af medlemmerne at udtræde, så antallet af rådsmedlemmer var 19. Vandrådet har efterfølgende holdt 5 møder og derudover været på to ekskursioner.
 
Overordnet set har Vandrådet været glad for muligheden for at bidrage til kvalificering af arbejdet med vandområdeplanerne. Generelt er arbejdet forløbet med konstruktive diskussioner og med henblik på i videst muligt omfang at nå til enighed. Der har dog været en del udfordringer i den stillede opgave. Vandrådet finder, at tidsplanen har været meget stram og konstaterer, at en slavisk besvarelse af den stillede opgave fordrer både ekspertviden og detaljerede fagspecifikke undersøgelser af de enkelte vandløbsstrækninger. 
 
·           For en række konkrete vandløbsstrækninger med et opland på under 10 km2 indstillet, at strækningen enten udgår eller forbliver i vandområdeplanerne. Indstillingerne for konkrete vandløbsstrækninger fremgår af bilag 1.
·           For en række konkrete vandløbsstrækninger indstillet, om vandområdet skal udvælges til nærmere analyse i Miljøstyrelsen med henblik på at vurdere, om de opfylder betingelserne for at kunne udpeges som kunstige eller stærkt modificerede. Indstillingerne for konkrete vandløbsstrækninger fremgår af bilag 2.
·           Sammenfattet en udtalelse til Miljø- og Fødevareministeren om vandrådsarbejdet. Udtalelsen fremgår af bilag 3.
 
Lokal arbejdsgruppe
Det har været muligt at oprette lokale arbejdsgrupper, som bidrager til vandrådenes arbejde. Hvordan lokale arbejdsgrupper er nedsat, er forskelligt fra kommune til kommune. I Viborg Kommune har der været nedsat én lokal arbejdsgruppe for hele kommunen. Gruppen har på baggrund af en drøftelse i det Grønne Råd bestået af medlemmerne af følgegruppen vedr. regulativrevision i kommunen. De organisationer, der er repræsenteret i arbejdsgruppen, er enten repræsenteret i Vandrådet eller refererer til en organisation, som er med i Vandrådet. Der er afholdt to møder i arbejdsgruppen. Fra medlemmer af arbejdsgruppen er der afleveret en gennemgang af udvalgte vandløb i kommunen samt et notat om vandløb, som ønskes optaget i vandområdeplanerne. Materialet indgår ikke direkte i Vandrådets anbefalinger. Forvaltningen vil vurdere nærmere på materialet i forbindelse med opstart af næste vandplanperiode. Materialet fremgår af bilag 4.
 
Forvaltningens bemærkninger
 
Generelle bemærkninger
Fagligt set har det været en vanskelig opgave både for kommunen og for de nedsatte vandråd, og forvaltningen er enig i vandrådets vurdering af, at tidsplanen har været meget stram, og at en slavisk besvarelse af den stillede opgave fordrer både ekspertviden og detaljerede fagspecifikke undersøgelser af de enkelte vandløbsstrækninger.  Behovet for at have konkrete undersøgelsesresultater for at kunne kvalificere vurderingen af de enkelte vandløbsstrækninger gør, at forvaltningen kun i meget begrænset omfang har kunnet supplere Miljøstyrelsens data og oplysninger for vandløbene i kommunen.
 
Det er forvaltningens vurdering, at
·           processen med inddragelse af lokal viden i form af kommuner og vandråd er en vigtig del af vandplanlægningsprocessen
·           der med de IT-værktøjer, der er stillet til rådighed for processen, er skabt et godt grundlag for opsamling af lokal og regional viden
·           inddragelsesprocessen bør foregå tidligere i planlægningsprocessen, ideelt set i forbindelse med basisanalysen, som Miljøstyrelsen udfører for hver planperiode, inden selve vandplanarbejdet igangsættes
·           det ikke bør fordre både ekspertviden og detaljerede fagspecifikke undersøgelser af de enkelte vandløbsstrækninger at indgå i inddragelsesprocessen
 
Konkrete vandløb - opgave 1 – tjek af data for vandløb med opland under 10 km2
Til løsning af opgave 1 vedrørende afgrænsning af små vandløb (under 10 km2) har Miljøstyrelsen efterspurgt data om målopfyldelse, karakterisering, okker, fald, slyngningsgrad og fysisk indeks. Forvaltningen ligger ikke inde med sådanne oplysninger, med mindre de har indgået i en forundersøgelse af et restaureringsprojekt eller i forbindelse med en sag efter vandløbsloven. For et enkelt vandløb har kommunen foreslået, at vandløbet tages ud af vandområdeplanerne. Det gælder Klosterskov Kilde, som er et lille vandløb, der via Korreborg Bæk løber til Nørreå. Vandløbet indgik i en forundersøgelse i første vandplanperiode, og her var konklusionen, at vandløbet stort set er tørlagt og uden økologisk potentiale.  
 
Ud fra de opdaterede kriterier har Miljøstyrelsen foreslået 16 korte vandløbsstrækninger i Viborg Kommune, heraf 5 i oplandet til Randers Fjord, til at udgå af vandområdeplanerne. Forvaltningen har ikke data eller oplysninger, der ud fra de opdaterede kriterier kan ændre på Miljøstyrelsens forslag til udpegning. Til enkelte af de foreslåede vandløbsstrækninger har forvaltningen givet bemærkninger, der kan være relevante for Miljøstyrelsens videre arbejde med vandplanlægningen. En oversigt fremgår af bilag 5.

For Viborg Kommune har Vandråd Randers Fjord foreslået, at 4 korte vandløbsstrækninger udgår af vandområdeplanerne, og at 3 strækninger forbliver i planerne. Ud fra forvaltningens kendskab til de 7 vandløb er forvaltningen enig i, at Miljøstyrelsens bør arbejde videre med Vandrådets anbefalinger. En oversigt fremgår af bilag 6.
 
Til løsning af opgave 2 vedrørende udpegning af vandløb som kunstige eller stærkt modificerede har Miljøstyrelsen efterspurgt data og/eller oplysninger om vandløbets fysiske forhold.
 
Det er forvaltningens vurdering, at Miljøstyrelsen i realiteten efterspørger data eller oplysninger, der forudsætter en forundersøgelse i lighed med dem, kommunerne foretager før et vandløbsrestaureringsprojekt, for at den karakterisering, der danner grundlag for Miljøstyrelsens udpegninger, kan anfægtes.
 
Det har imidlertid ikke været muligt indenfor hverken de tidsmæssige eller ressourcemæssige rammer at gennemføre en sådan undersøgelse. Forvaltningen har for de aktuelle vandløbsstrækninger undersøgt, om den er i besiddelse af relevante data, som ikke indgår i Miljøstyrelsens analyser. Det har ikke været tilfældet, og forvaltningen vil derfor svare Miljøstyrelsen, at kommunen ikke har data eller oplysninger, der kan anfægte Miljøstyrelsens nuværende karakterisering. Det gælder også oplysninger fra Vandrådet, der understøtter eller afviser den nuværende karakterisering.
 
Til opgave 2 er Vandrådet for Randers Fjord ikke kommet med indstillinger om vandløb i Viborg Kommune.
 
Frivillig opgave – vandløbsindsatser, der er videreført fra første vandplanperiode til anden vandplanperiode, som det ikke vil være økonomisk eller miljømæssigt hensigtsmæssigt at gennemføre.
 
Forvaltningen har gennemgået de overførte indsatser i oplandet til Randers Fjord. På den baggrund vil forvaltningen svare Miljøstyrelsen, at:
·     5 af de overførte spærringsindsatser foreslås videreført
·     2 af de overførte spærringsindsatser ikke foreslås videreført
·     5 af de overførte restaureringsindsatser ikke foreslås videreført
 
Begrundelsen for, at indsatserne ikke ønskes videreført, er, at indsatserne allerede er realiseret, eller at kommunen i første planperiode efter ansøgning til Miljøstyrelsen er blevet fritaget for at gennemføre indsatsen. En sådan fritagelse kan skyldes, at spærringen ikke eksisterer, at det ikke giver mening at gennemføre en indsats, eller at indsatsen er for dyr at gennemføre i forhold til den miljømæssige gevinst. En oversigt over videreførte og ikke-videreførte indsatser fremgår af bilag 7.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Kommuners og vandråds arbejde skal behandles af kommunalbestyrelsen og afleveres til Miljøstyrelsen inden udgangen af 2017. Kommunernes bidrag vil indgå i grundlaget for politisk beslutning om justering af vandområdeplanernes miljømål og indsatsprogrammer. Det reviderede materiale forventes sendt i høring i 2018.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/32947
Resume
Som opfølgning på den politiske aftale om ”Fødevare- og landbrugspakken” har Miljø- og fødevareministeren i 2017 bedt kommuner og vandråd om at lave et virkelighedstjek af af udvalgte vandløb. Dels skal der, ud fra bestemte kriterier, tages stilling til, om udvalgte små vandløb skal være med i vandområdeplanerne, dels skal der tages stilling til, om udvalgte vandløb skal undersøges nærmere med henblik på at vurdere, om de er naturlige, stærkt modificerede eller kunstige. Kommuners og vandråds arbejde skal behandles af de enkelte kommunalbestyrelser og afleveres til Miljøstyrelsen inden udgangen af 2017.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune svarer Miljøstyrelsen i overensstemmelse med sagsfremstillingen
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune svarer Miljøstyrelsen i overensstemmelse med sagsfremstillingen med følgende tilføjelse: ”Hvis der i fremtiden i forbindelse med restaureringsprojekter stødes på vandløb, der er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne eller vandområder, tilsendes dette Miljøstyrelsen, som efterfølgende skal analysere med henblik på at vurdere, om de opfylder betingelserne for at kunne udpeges som kunstige eller stærkt modificerede.”
Sagsfremstilling
Historik
Intet
 
 
Inddragelse og høring
Høringer foretages af Staten (Miljøstyrelsen under Miljø- og fødevareministeriet) som vandplanmyndighed. Der er nedsat lokale vandråd, som har rådgivet kommunerne i arbejdet. For Viborg Kommune er der også nedsat en lokal arbejdsgruppe, som har refereret til vandrådene. Kommuners og vandråds bidrag vil indgå i grundlaget for politisk beslutning om justering af vandområdeplanernes miljømål og indsatsprogrammer. Det reviderede materiale forventes sendt i høring i 2018.
 
 
 
Kommunernes opgave
I medfør af Aftale om Fødevare- og landbrugspakken skal kommunerne i et hovedvandopland, ud fra deres lokale viden med rådgivning fra vandråd, løse følgende opgaver:
1.     Alle vandløb i vandområdeplanerne med et opland på under 10 km2 vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne.
2.     Udvælge vandområder, som Miljøstyrelsen efterfølgende kan analysere med henblik på at vurdere, om de opfylder betingelserne for at kunne udpeges som kunstige eller stærkt modificerede.
 
Det er endvidere besluttet, at kommuner og vandråd som en frivillig mulighed skal kunne kommentere på videreførte vandløbsindsatser fra første vandplanperiode (2009-2015).
 
Til brug for løsning af opgaven har Miljøstyrelsen stillet et GIS-baseret IT-værktøj til rådighed for kommuner og vandråd. Grunddata for opgaven kan ses her.
 
Kommunerne skal løse opgaven ud fra det foreliggende vidensgrundlag. Det er ikke meningen, at der skal laves undersøgelser og/eller indhentes nye data for at løse opgaven.
 
Vandråd
Som det også var tilfældet i 2014, skal lokale vandråd for hvert hovedvandopland rådgive kommunerne i arbejdet.
 
Som hovedregel vil der være ét vandvåd for hvert hovedvandopland. Viborg Kommune ligger i to hovedvandoplande (Limfjorden og Randers Fjord) og har bidraget til arbejdet i begge vandråd. Endvidere har Viborg Kommune været sekretariatskommune for Vandrådet for Randers Fjord. Sekretariatskommunen forestår det praktiske arbejde med udvælgelse af medlemmer, afholdelse af møder og andre aktiviteter samt aflevering af rådets arbejde.
 
Hvert vandråd består af op til 20 medlemmer, som repræsenterer landsdækkende erhvervsorganisationer, landsdækkende grønne organisationer samt lokale foreninger, der arbejder med beskyttelse og benyttelse af vand. Vandrådene er sammensat, så der i rådet er en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser i forhold til vandplanlægning, samt en geografisk balance.
 
Lokal arbejdsgruppe
Det har været muligt at oprette lokale arbejdsgrupper, som bidrager til vandrådenes arbejde. Hvordan lokale arbejdsgrupper er nedsat, er forskelligt fra kommunen til kommune. I Viborg Kommune har der været nedsat én lokal arbejdsgruppe for hele kommunen. Gruppen har på baggrund af en drøftelse i det Grønne Råd bestået af medlemmerne af følgegruppen vedr. regulativrevision i kommunen. De organisationer, der er repræsenteret i arbejdsgruppen, er enten repræsenteret i vandrådet eller refererer til en organisation, som er med i vandrådet. Der er afholdt to møder i arbejdsgruppen. Fra medlemmer af arbejdsgruppen er der afleveret en gennemgang af udvalgte vandløb i kommunen samt et notat om vandløb, som ønskes optaget i vandområdeplanerne. Materialet med vandløb, der ønskes optaget, indgår ikke direkte i opgavebeskrivelsen til vandrådsarbejdet men har alligevel indgået i Vandrådets arbejde (bilag 1).
 
Rådgivning fra Vandråd Limfjorden
 
Vandrådsarbejdet er endnu ikke helt afsluttet, og der er fortsat lidt usikkerhed om det nøjagtige antal vandløb, da der kan være tale om gengangere blandt indberetningerne, eller at der er indberetninger, der kun handler om dele af et vandområde.
 
Der har i Vandrådet i oplandet til Limfjorden generelt været utilfredshed med, at opgave 1 og 2 ikke fra starten har været sendt ud samtidigt. Vandrådet har endvidere givet udtryk for, at tidspresset har været for stort i forhold til at få en tilbundsgående diskussion i Vandråd og arbejdsgrupper. Endvidere har opgaverne været vanskeligt tilgængelige, og Vandrådet har givet udtryk for, at det har været svært at påvirke resultatet af opgave 1 (faktatjekket). Der vedlægges en udtalelse fra Vandrådet til kommunerne i bilag 3.
 
Opgave 1 (faktatjekket): Staten har opsat en række faglige kriterier for, hvilke vandløb der skal indgå i den fremtidige vandplanlægning. Med baggrund i disse kriterier peger Staten på, at 78 vandområder i oplandet til Limfjorden skal udgå af planlægningen, mens kommunerne mener, at det er lidt færre vandområder.
 
Foruden de vandområder, Staten har peget på skal udgå, har vandrådsmedlemmer peget på en række vandområder, som de mener bør udgå. Kommunerne har med bistand fra arbejdsgrupperne vurderet disse i forhold til de faglige kriterier.
 
Opgave 2: Staten har opsat en række faglige kriterier for, hvornår vandområder skal betegnes som kunstige eller stærkt modificerede, og den har endvidere peget på en række mulige kandidater, som kommuner og vandråd skal vurdere i forhold til de angivne kriterier.
 
Vedr. opgave 2 indstiller kommunerne efter drøftelse i Vandrådet og arbejdsgrupper i størrelsesorden 70 vandområder i oplandet til Limfjorden som kandidat til en udpegning som kunstigt/stærkt modificeret vandområde eller afgiver en supplerende bemærkning.  
 
Til de vandområder, som kommunen indstiller som kunstige eller stærkt modificerede vandområder, har Miljøstyrelsen brug for en række tekniske oplysninger til at analysere, om de skal endeligt udpeges. Disse oplysninger omfatter bl.a., hvilke restaureringstiltag der vurderes nødvendige for at sikre opfyldelse af miljømålene og disses påvirkning af vandstanden. Der er i Vandrådet utilfredshed over ikke at have behandlet dette endnu.
 
Forvaltningens bemærkninger
 
Generelle bemærkninger
Fagligt set har det været en vanskelig opgave, både for kommunen og for de nedsatte vandråd, og forvaltningen er enig i Vandrådets vurdering af, at tidsplanen har været meget stram, og at en slavisk besvarelse af den stillede opgave fordrer både ekspertviden og detaljerede fagspecifikke undersøgelser af de enkelte vandløbsstrækninger.  Behovet for at have konkrete undersøgelsesresultater for at kunne kvalificere vurderingen af de enkelte vandløbsstrækninger har i meget begrænset omfang kunnet supplere Miljøstyrelsens data og oplysninger for vandløbene i kommunen.
 
Det er forvaltningens vurdering, at
·           processen med inddragelse af lokal viden i form af kommuner og vandråd er en vigtig del af vandplanlægningsprocessen
·           der med de IT-værktøjer, der er stillet til rådighed for processen, er skabt et godt grundlag for opsamling af lokal og regional viden
·           inddragelsesprocessen bør foregå tidligere i planlægningsprocessen, ideelt set i forbindelse med basisanalysen, som Miljøstyrelsen udfører for hver planperiode inden selve vandplanarbejdet igangsættes
·           det ikke bør fordre både ekspertviden og detaljerede fagspecifikke undersøgelser af de enkelte vandløbsstrækninger at indgå i inddragelsesprocessen
 
Konkrete vandløb - opgave 1 – tjek af data for vandløb med opland under 10 km2
Til løsning af opgave 1 vedrørende afgrænsning af små vandløb (under 10 km2) har Miljøstyrelsen efterspurgt data om målopfyldelse, karakterisering, okker, fald, slyngningsgrad og fysisk indeks. Forvaltningen ligger ikke inde med sådanne oplysninger, med mindre de har indgået i en forundersøgelse af et restaureringsprojekt eller i forbindelse med en sag efter vandløbsloven. 
 
Ud fra de opdaterede kriterier har Miljøstyrelsen foreslået 11 korte vandløbsstrækninger til at udgå af vandområdeplanerne i oplandet til Limfjorden. Forvaltningen har ikke data eller oplysninger, der ud fra de opdaterede kriterier kan ændre på Miljøstyrelsens forslag til udpegning. Til enkelte af de foreslåede vandløbsstrækninger har forvaltningen givet bemærkninger, der kan være relevante for Miljøstyrelsens videre arbejde med vandplanlægningen. En oversigt fremgår af bilag 4.
 
I Limfjordsoplandet har vandrådsrepræsentanterne bragt 4 vandløb frem til nærmere undersøgelse i Viborg Kommune. To af de 4 vandløb er vandløb, som i dag ikke indgår i vandplanerne, og som derfor ikke er mulige at behandle ud fra kriterierne for vandrådsarbejdet. Forslagene er stillet af medlemmer af den lokale arbejdsgruppe sammen med en gennemgang af udvalgte vandløb i kommunen og bakkes op af den lokale arbejdsgruppe. Forslaget er videregivet til Vandrådet, som har det med i den pakke, det behandler. Med mindre vandrådsarbejdet fører til, at vandløbene optages i vandområdeplanen, vil forvaltningen vurdere nærmere på materialet i forbindelse med opstart af næste vandplanperiode.
 
For de to øvrige vandløb har forvaltningen ikke fundet oplysninger, der har kunnet bekræfte, at de to vandløb opfylder de opstillede kriterier til udtagning af vandområdeplanen. Der vedlægges et skema med de foreslåede vandløb i Viborg Kommune, medlemmernes begrundelse for forslaget samt forvaltningens indstilling med bemærkninger til forslagene i bilag 5.
 
Konkrete vandløb - opgave 2 – udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificerede
Til løsning af opgave 2 vedrørende udpegning af vandløb som kunstige eller stærkt modificerede har Miljøstyrelsen efterspurgt data og/eller oplysninger om vandløbets fysiske forhold.
 
Det er forvaltningens vurdering, at Miljøstyrelsen i realiteten efterspørger data eller oplysninger, der forudsætter en forundersøgelse i lighed med dem, kommunerne foretager før et vandløbsrestaureringsprojekt, for at den karakterisering, der danner grundlag for Miljøstyrelsens udpegninger, kan anfægtes.
 
Det har imidlertid ikke været muligt indenfor hverken de tidsmæssige eller ressourcemæssige rammer at gennemføre en sådan undersøgelse. Forvaltningen har for de aktuelle vandløbsstrækninger undersøgt, om den er i besiddelse af relevante data, som ikke indgår i Miljøstyrelsens analyser. Det har ikke været tilfældet, og forvaltningen vil derfor svare Miljøstyrelsen, at kommunen ikke har data eller oplysninger, der kan anfægte Miljøstyrelsens nuværende karakterisering. Det gælder også oplysninger fra Vandrådet, der understøtter eller afviser den nuværende karakterisering.
 
Til opgave 2 er der modtaget forslag til udpegning af 5 vandløb med 6 vandløbsstrækninger fra medlemmer af Vandrådet. Herudover har forvaltningen selv bragt yderligere 1 vandløb i forslag. For de 4 vandløb, der er indstillet fra medlemmer af Limfjordsrådet, har forvaltningen ikke data, der kan modsige Miljøstyrelsens oprindelige oplæg om, at vandområderne forbliver i vandplanen. For det 5. vandområde, der indstilles af kommunen, en afløbskanal fra Låstrup, der ikke har et vandløbsnavn, anbefaler forvaltningen, at der er tale om en retlinet skelgrøft, og derfor bør karakteriseres som stærkt modificeret i vandområdeplanen. Der vedlægges et skema med de foreslåede vandløb i Viborg Kommune, medlemmernes begrundelse for forslaget samt forvaltningens indstilling med bemærkninger til forslagene i bilag 6. 
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Kommuners og vandråds arbejde skal behandles af kommunalbestyrelsen og afleveres til Miljøstyrelsen inden udgangen af 2017. Kommunernes bidrag vil indgå i grundlaget for politisk beslutning om justering af vandområdeplanernes miljømål og indsatsprogrammer. Det reviderede materiale forventes sendt i høring i 2018.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/9888
Resume
Forvaltningen har udarbejdet en indsatsplan til bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Viborg Kommune.
 
Indsatsplanen pålægger lodsejere at bekæmpe kæmpebjørneklo effektivt.
 
Indsatsplanen har været i 8 ugers høring. Der er ikke indkommet høringssvar.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ”Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Viborg Kommune” vedtages endeligt.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ”Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Viborg Kommune” vedtages endeligt
 
Flemming Gundersen går ind for indsatsplanen men mener, at brug af Roundup bør undgås.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 7. januar 2016 (sag nr. 14) ”Strategi for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Viborg Kommune’”,
1. at forvaltningen laver en bekæmpelsesindsats i 2016
2. at forvaltningen skaber et bedre overblik over udbredelsen af kæmpebjørneklo
3. at forvaltningen laver en indsatsplan der dels er baseret på privat bekæmpelse og dels på kommunal bekæmpelse i udvalgte vandløbssystemer.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 3. november 2016 (sag nr. 6) ”Bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Viborg Kommune”, at der udarbejdes en indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 22. juni 2017 (sag nr. 9) ”Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Viborg Kommune”, at indsatsplanen sendes i høring i 8 uger.
 
 
Inddragelse og høring
Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Viborg Kommune har været i offentlig høring i perioden 18. september 2017 – 13. november 2017. I høringsperioden har forvaltningen ikke modtaget høringssvar.
 
 
Beskrivelse
Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Viborg Kommune (se bilag 1) er udarbejdet på baggrund af ”Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo nr. 871 af 27/06-2016” og ”Bekendtgørelse af lov om drift af landbrugsjorder nr. 11 af 04/01-2017”.
 
Indsatsplanen pålægger alle lodsejere i Viborg Kommune at bekæmpe kæmpebjørneklo, til den er udryddet. Desuden beskriver indsatsplanen, at Viborg Kommune udfører førstegangsrydningen (3 gange bekæmpelse og tilsyn i løbet af et år) af kæmpebjørneklo langs offentlige vandløb med forekomster af planten.
 
Håndhævelse
Når indsatsplanen er endeligt vedtaget, har Viborg Kommune pligt til at håndhæve bestemmel­serne i planen. Håndhævelsesindsatsen koncentreres i de delområder, hvor kommunen har igangsat bekæmpelse.
 
I den resterende del af kommunen foregår håndhævelsen med udgangspunkt i konkrete henvendelser.
 
Økonomi
Håndhævelse af indsatsplanen kræver ressourcer. Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 3. november 2016 (sag nr. 5) at afsætte 0,5 årsværk årligt i perioden 2017-2019 til arbejdet med bekæmpelse af kæmpebjørneklo, finansieret af driftskontoen til naturgenopretning.
 
Der er i 2017 afsat 1,1 million af til bekæmpelse af kæmpebjørneklo på driftskontoen til naturgenopretning. Beløbet dækker den bekæmpelse, der allerede udføres i Tange Å og Vindelsbæk. Se Klima- og Miljøudvalgets beslutning fra mødet den 2. oktober 2014 (sag nr. 7) ”Bjørneklobekæmpelse i Tange Å og Vindelsbæk”.
 
Der vil årligt ske en reduktion i ressourceanvendelsen til bekæmpelse i Tange Å og Vindels­bæk, og indsatsen forventes afsluttet i 2025. I år 2017 er der i perioden marts-september blevet brugt 893.124 kr. på bekæmpelsen.
 
Det forslås, at det beløb, som indsatsen i Tange Å og Vindelsbæk årligt reduceres med, i stedet anvendes til bekæmpelse i de øvrige offentlige vandløb årligt. Dog således at der maksimalt anvendes 500.000 kr. til bekæmpelsen.
 
Der vurderes minimum at være behov for bekæmpelse i offentlige vandløb i 3 år, med en indsats på 500.000 kr. årligt.
 
 
Alternativer
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Indsatsplanen og prioritering af indsatsområder skal med udgangspunkt i de opnåede erfaringer revideres efter 3 år.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Det er en forudsætning for, at planen kan håndhæves, at Viborg Kommune gennemfører bekæmpelse på egne arealer. 
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet
Bilag

Sagsid.: 17/56491
Resume
Som et grundlag for fundraising søges om et bidrag til egenfinansiering på 68.000 kr. årligt til fællesprojektet Havørred Limfjorden i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020 afsættes kr. 68.000 kr. årligt finansieret af Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalget som Viborg Kommunes medfinansiering af projekt Havørred Limfjorden.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020 afsættes kr. 68.000 kr. årligt finansieret af Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalget som Viborg Kommunes medfinansiering af projekt Havørred Limfjorden.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 23. april 2014 (sag nr. 8), at indstille til byrådet:
 
at der i 2015 afsættes 63.000 kr., i 2016 39.000 kr. og i 2017 29.000 kr. til projektet, forudsat den øvrige finansiering kan realiseres som beskrevet i sagen, og
 
at de 63.000 kr. i 2015, 39.000 kr. i 2016 og 29.000 kr. i 2017 finansieres af Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalget i henholdsvis 2015, 2016 og 2017.
 
Byrådet besluttede den 30. april 2014 (sag nr. 5) at godkende indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
 
Inddragelse og høring
Intet
 
 
Beskrivelse
Fællesprojektet Havørred Limfjorden er et turismeprojekt med en miljøprofil. Projektet omhandler de 10 Limfjordskommuner Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland, Morsø, Thisted, Skive, Struer, Viborg, Holstebro og Lemvig Kommune.
 
Samarbejdsprojektet Havørred Limfjorden har været i gang i godt 2 år, og resultaterne vurderes at have en positiv effekt på kvaliteten af de tilbud, Limfjorden tilbyder til lystfiskere. Formålet har været at skabe merværdi ud af de eksisterende kommunale miljøprojekter ved blandt andet at formidle og synliggøre kommunernes forbedringer af vandmiljøet i vandløbene og i Limfjorden. Samtidig er der skabt synlighed omkring Limfjorden og dens værdi som lystfiskerdestination gennem udvikling og salg af lystfiskerguide ”Lystfiskeri i Limfjorden” på dansk og tysk og gennem omtale i både danske og tyske nyhedsmedier.
 
Fokus på erhvervsudvikling
Hvor projektet i indeværende projektperiode har haft fokus på at etablere et solidt netværk, informere om lystfiskeriet i Limfjorden og formidle om Limfjordskommunernes store arbejde med miljøforbedringer, skifter projektet nu fokus. I den kommende projektperiode planlægges turisterhvervet omkring Limfjorden inddraget som en aktiv del af udviklingen af oplevelsespakker til lystfiskerturister. Inddragelsen af lokale virksomheder i Limfjordslandet skal blandt andet sikre projektets forankring og fremadrettede udvikling. I den forbindelse har projektet tilvejebragt 500.000 kr. fra Landdistriktspuljen til udvikling af oplevelsespakker til lystfiskerturister.
 
Udviklingspotentiale
Arbejdet med at fremme lystfiskerturismen i Limfjordslandet er langt fra færdigt. Efter godt 3 års arbejde med projekt Havørred Limfjorden vurderes det, at potentialet for vækst er stort. Flere steder i Danmark er der lavet socioøkonomiske analyser, der påpeger, at lystfiskerturisme i Danmark generelt set har et stort potentiale for vækst. Det fremgår også af analyserne, at det kræver en målrettet og fælles indsats på tværs af kommuner og virksomheder for at indfri potentialet. Her er Limfjordsrådet i dag det eneste forum, der favner alle 10 Limfjordskommuner og kan håndtere opgaven med at brande Limfjorden som én lystfiskerdestination.
 
En fortsættelse af projektet vil derfor øge fokus på at gøre Limfjorden til en attraktiv lystfiskerdestination, med udgangspunkt i følgende 3 hovedmålsætninger:
·           Grundproduktet - Projektet skal gennem fælles kommunal indsats medvirke til at sikre sunde og bæredygtige bestande af havørreder, høj kvalitet af fiskevandet samt information om fiskeriet.
·           Erhvervsudvikling - Projektet skal udvikle oplevelsespakker sammen med turistvirksomheder og dermed øge omsætningen og skabe flere jobs i Limfjordslandet.
·           Branding - Projektet skal øge kendskabet til og markedsføre lystfiskeriet i hele Limfjordslandet.
 
Målsætninger
For at realisere hovedmålsætningerne omkring Havørred Limfjorden og koble det til fiskeri i åer og lystfiskerparker mv. er hovedmålsætningerne omsat til følgende mere konkrete mål og indsatser frem til 2020:
 
Mål for grundproduktet
·           Sunde og bæredygtige havørredbestande
·           Høj kvalitet af fiskevandet
 
Indsatser
·         Facilitere indsatser for at styrke gyde- og opvækstforholdene for selvreproducerende havørredbestande i Limfjordslandet
·         Koordinere og udnytte potentiale i at fjerne spærringer i vandløb
·         Samarbejde med sports-, lyst- og fritidsfiskere, Limfjordsammenslutningen (LFS) og andre om miljøprojekter i Limfjordslandet
·         Forbedre informationen om fiskeriet i Limfjordslandet
·         Formidle resultater og effekter
 
Mål for erhvervsudvikling
·           Øge omsætningen og skabe flere jobs
 
Indsatser
·         Facilitere en udvikling af nye produkter og services gennem netværkssamarbejder
·         Igangsætte skabelsen en fælles identitet af Limfjorden som en attraktiv lystfiskerdestination gennem samarbejde med interessenter
·         Formidle resultater og effekter
 
Mål for branding
·           Øge kendskabet til Havørred Limfjorden og fiskeriet i Limfjordslandet
 
Indsatser
·         Facilitere etableringen guide- og ambassadørkorps for fiskeriet i Limfjordslandet
·         Formidling om fiskeriet og miljøprojekter i Limfjordslandet
·         Afholdelse af årlige Havørred Limfjorden konferencer/temadage med involvering af interessenter
·         Facilitere lokal formidling og information af fiskeriet bl.a. gennem skiltning
·         Videreudvikle informationen om fiskeriet i Limfjordslandet
 
For at understøtte visionen om at være en af Danmarks bedste lystfiskerdestinationer arbejder Havørred Limfjorden også for:
·           Pleje og udvikling af eksisterende netværk (kommuner, frivillige mm.)
·           Etablering og pleje af nye erhvervsnetværk (grejbutikker, turismeaktører, NGO’er mm.)
·           Fundraising af nye udviklingsprojekter og generel bestræbelse på at søge støtte til projektet i samarbejde med eksterne partnere

Forvaltningens vurdering
Havørred Limfjorden er et samarbejdsprojekt, hvor kommunerne går sammen om finansieringen. Projektet består af en række kerneydelser, som er nødvendige for at sikre projektets drift, koordinering, branding og formidling.
 
Projektet kæder de tiltag sammen, som allerede er i gang i kommunerne, så der skabes synergi og merværdi ud af de mange positive tiltag, som kommunerne laver i dag. Forvaltningen vurderer i den sammenhæng, at de lystfiskermæssigt mest interessante strækninger i limfjordsoplandet er i den del af Karup Å, der ligger i Viborg Kommune, mens også vandløb som Skals Å, Simested Å, Jordbro Å og Fiskbæk Å alle er væsentlige havørredvandløb, der helt eller delvist ligger i Viborg Kommune.
 
Havørred Limfjorden har et lidt bredere sigte både geografisk og i forhold til den turistmæssige målgruppe, mens projektet for udvikling af lystfiskerturisme ved Karup Å fokuserer meget målrettet på at udvikle og markedsføre havørredfiskeriet i åen som et højkvalitets lystfiskerprodukt med branding-effekt for de to kommuner. Indsatserne i de to projekter konkurrerer derfor ikke men understøtter forskellige aspekter i udviklingen af lystfiskerturisme. På turismedelen er der arbejdet en del med at understøtte hele værdikæden inden for turisme, så både salgssteder, overnatning mm. har været løbende orienteret og fået mulighed for at købe materiale, ligesom nogle af de turistbureauer med flest kystturister har arbejdet med pakkeløsninger i samarbejde med aktørerne.
 
Viborg Kommune har siden 2007 gennemført en lang række naturgenopretningsprojekter i form af vandløbsrestaurerings- og spærringssanering med det formål at forbedre miljøforholdene i disse vandløb, men også, specielt med fokus på fiskebestandene, for at forbedre de rekreative muligheder.
 
Projekt Havørred Limfjorden er også i god overensstemmelse med, og kan medvirke til, en realisering af dele af de mål og indsatser, der er formuleret i Natur- og Parkpolitikken.
 
Det drejer sig om:
·           Tema: Oplevelser
·           Målsætning: At fremme potentialet for oplevelsesøkonomi ved en innovativ og bæredygtig udvikling af de naturgivne ressourcer.
·           Indsats: At udvikle Gudenåen og Karup Å som natur- og oplevelsesattraktioner, f.eks. som sportsfiskerturistmål.
 
 
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Som et grundlag for fundraising søges om et bidrag til egenfinansiering på 68.000 kr. årligt i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet
Bilag

Sagsid.: 12/11945
Resume
På mødet i Klima og Miljøudvalget den. 8. januar 2015 (sag nr. 12), ”Redegørelse om Grundvandsforum”, besluttede udvalget at lade udvalgsmedlem Anna Margrethe Engbæk Schmidt indtræde som formand og udvalgsmedlem Flemming Lund som suppleant. Klima- og Miljøudvalget skal beslutte, om der fortsat skal være politisk repræsentation i Grundvandsforum.
Indstilling
 
1. at Klima- og Miljøudvalget godkender det fremlagte kommissorium for Grundvandsforum
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling
Historik
På mødet i Klima og Miljøudvalget den 8. januar 2015 (sag nr. 12), ”Redegørelse om Grundvandsforum”, besluttede udvalget at lade udvalgsmedlem Anna Margrethe Engbæk Schmidt indtræde som formand og udvalgsmedlem Flemming Lund som suppleant.
 
 
Inddragelse og høring
Grundvandsforum blev på mødet den 26. februar 2015 præsenteret for ændringer i kommisoret (se bilag 1 – referat fra Grundvandsforum).
 
 
Kommunerne skal ifølge lov om vandforsyning §12 nedsætte et Grundvandsforum. Det er et rådgivende forum og skal primært være et idéudvekslingsforum, som skal gøre det muligt at udarbejde og gennemføre planer for beskyttelse af grundvandsressourcerne i kommunen i et positivt samspil med de berørte parter, samtidig med at den bedst mulige beskyttelse af grundvandet opnås. Se sag nr. 12 på møde den 8. januar 2015 i Klima- og Miljøudvalget for yderligere omkring Grundvandsforum.
 
Udvalgets beslutning i 2015 medfører en mindre ændring af kommissorium for grundvandsforum, som det blev vedtaget af Miljøudvalget den 13. marts 2007.
 
Det reviderede kommissorium for Grundvandsforum forelægges hermed Klima- og Miljøudvalget til vedtagelse. Ændringerne er markeret med rødt i bilag 2.
 
Udover at formand for Grundvandsforum udpeges af Klima- og Miljøudvalget foreslår forvaltningen, at mødefrekvensen reduceres til ca. 1-3 møder årligt, at det fremhæves, at møder primært afholdes forud for offentliggørelse af forslag til indsatsplaner, samt at referater fra møder i Grundvandsforum lægges ud på Viborg Kommunes hjemmeside.
 
 
Alternativer
At Klima- og Miljøudvalget ikke er repræsenteret i Grundvandsforum.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/58054
Resume
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget beslutter, om der skal udpeges en politisk observatør fra Viborg Kommune til det lokale naturråd.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede, at der ikke udpeges en politisk observatør fra Viborg Kommune til det lokale naturråd, idet dette varetages af forvaltningen.
Sagsfremstilling
Historik
Udvalget er tidligere orienteret om processen:
·           At der er udsendt en bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd med tidsplan - link, som er trådt i kraft pr. 10. august 2017, og at vejledning er udsendt.
·           At kommunerne skal nedsætte lokale naturråd senest den 15. januar 2018.
·           At der i det lokale naturråd skal være max. 20 medlemmer, som skal være ligeligt fordelt mellem erhverv og natur/miljø/friluftsliv.
·           At det lokale naturråd skal bistå kommunerne med forslag til udpegning af områder til Grønt Danmarkskort, især med basis i det Digitale Naturkort - link.
·           At hver kommune ved næste revision af kommuneplanen skal samle Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne i ét plan-emne – et naturtema. Kortet skal koordineres med nabokommunerne.
·           At de lokale naturråd skal have afsluttet deres arbejde senest den 15. juli 2018.
 
Desuden:
·           At Viborg Kommune skal danne et lokalt naturråd vestover med Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner.
·           At det mellem de fire kommuner er aftalt at melde ind til Erhvervsstyrelsen, at Ikast-Brande Kommune bliver sekretariatskommune for rådet.
·           At sekretariatskommunen og de tre andre kommuner har opfordret organisationerne til at indstille medlemmer til det lokale naturråd med frist den 11. december – link til hjemmesiden.
·           At udvalget vil blive holdt orienteret om sagen.
 
 
De fire kommuner har opfordret organisationerne - herunder det Grønne Råds medlemsorganisationer - til at indstille medlemmer til det lokale naturråd med frist den 11. december 2017.
 
 
Beskrivelse
Sekretariatskommunen Ikast-Brande Kommune behandler sagen på et møde i sit Teknik- og Miljøudvalg den 5. december 2017, herunder med et udkast til retningslinjer for rådets arbejde – vedhæftet som hhv. bilag 1 og bilag 2.
 
I udkast til retningslinjer foreslår deres forvaltning, at:
Rådets sammensætning
Naturrådet består af en ligelig repræsentation af foreninger og organisationer, der varetager henholdsvis natur-, miljø- og friluftsinteresser og erhvervsinteresser. Derudover deltager en observatør fra hver af de kommuner, der ikke varetager sekretariatsbetjeningen, i naturrådets møder.”
 
Det er aftalt, at sekretariatskommunen Ikast-Brande Kommune den 12. december sender en samlet oversigt ud over indstillede medlemmer til de tre andre kommuner.
 
På et møde den 14. december 2017 for chefer fra de fire forvaltninger forventes følgende at være på dagsordenen:
·           Sammensætning af naturrådets medlemmer.
·           Indstilling: Fokus er processen, og ikke produktet.
·           Konsensus: Observatørens rolle, ressourcer, ambitioner og politisk forankring.
·           Afklaring af: Mødeform, mødeantal og –frekvens samt fysisk placering.
 
Forvaltningen har ingen principielle bemærkninger til dagsordenspunktet eller bilaget til retningslinjer i Ikast-Brande Kommune.
 
Forvaltningen vurderer at arbejdet i det regionale naturråd formentlig vil ligne arbejdet i vandrådene. Vandrådsarbejdet har i Viborg Kommune været varetaget af forvaltningen.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Det lokale naturråd skal være nedsat den 15. januar 2018.
Det lokale naturråd skal jf. bekendtgørelsen have afsluttet sit arbejde den 15. juli 2018.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Det er aftalt, at de fire kommuner deler eventuelle udgifter til det lokale naturråd ligeligt. Udgifterne kan finansieres over driften.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/43739
Resume
På baggrund af fremlagte modeller for mulig udvidelse af åbningstiden med søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation bedes Klima- og Miljøudvalget drøfte, om der fremover skal være søndagsåbent på genbrugsstationen, samt hvilken model der i givet fald skal danne grundlag for udvidelsen af åbningstiden. Efterfølgende udarbejdes evt. beslutningssag.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at sagen drøftes med henblik på evt. udarbejdelse af beslutningssag.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget drøftede sagen. Der udarbejdes oplæg til søndagsåbent i 8 timer i Bjerringbro, som behandles på kommende møde.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 28. september 2017 (sag nr. 3) at undersøge muligheden for at udvide åbningstiderne på genbrugsstationen i Bjerringbro med fokus på søndagsåbning.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
På baggrund af borgerhenvendelser samt tidligere drøftelse i Klima- og Miljøudvalget har forvaltningen nu undersøgt muligheden for og forventede konsekvenser af en udvidelse af åbningstiderne på Bjerringbro genbrugsstation med fokus på søndagsåbning.
 
På Bjerringbro genbrugsstation er der i dag følgende åbningstider:
Mandag – fredag
kl. 13-18
Lørdag
kl. 10-18
                  
Forvaltningen vil på mødet fremlægge mulige modeller for udvidelse med søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation, herunder forventede økonomiske og driftsmæssige konsekvenser heraf.
 
På baggrund af forvaltningens fremlagte modeller bedes Klima- og Miljøudvalget drøfte, om åbningstiden på Bjerringbro genbrugsstation skal udvides med søndagsåbning, samt i givet fald hvilken model for søndagsåbning, der skal danne grundlag for udvidelsen af åbningstiden.
 
Forvaltningens modeller for mulig udvidelse af åbningstiden på Bjerringbro genbrugsstation med søndagsåbning fremgår af bilag 1.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Indførelse af udvidede åbningstider vil kræve justering af budgetter og takster for 2018 og årene fremover jf. de under mødet fremlagte modeller.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/65938
Resume
Udvalget skal tage stilling til, om der kan gives landzonetilladelse til, at bygningerne på landbrugsejendommen Hovedgaden 85, Skals, kan udflyttes til en placering længere væk fra Skals by og tættere på kysten.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget beslutter at tilkendegive, at der kan meddeles landzonetilladelse med hjemmel i planlovens § 35, når der foreligger dokumentation for, at skydebanen kan overholde de vejledende støjgrænser. En landzonetilladelse skal ledsages af vilkår om, at nuværende bygninger skal være fjernet senest ½ år, efter at tilladt ny bolig er taget i anvendelse.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Indstillingen blev godkendt.
 
Flemming Gundersen stemte imod beslutningen.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Ejeren af Hovedgaden 85 ved Skals har søgt om landzonetilladelse til at opføre en ny bolig og et nyt maskinhus uden for Skals til erstatning for nuværende ældre bolig og ældre driftsbygninger tæt på Skals. De eksisterende bygninger vil ifølge ansøgningen blive nedrevet og fjernet, når de nye bygninger er opført. Beliggenheden fremgår af bilag 1. Ansøgningsmateriale fremgår af bilag 2.
 
Ansøger ønsker at opføre de nye bygninger ca. 550 m nordvest for de nuværende bygninger. Der søges om et stuehus i ét plan med ensidig taghældning – med teglmur og paptag. Stuehuset vil få et areal på 279,5 m2, heraf 11 m2 overdækket terrasse og 71,5 m2 indbygget garage. Desuden søges om et 100 m2 stort og ca. 3½ m højt maskinhus i samme byggestil som stuehus.
 
Ansøger vurderer, at de nuværende bygninger fra 1890 er i mindre god stand. Når de nye bygningser er opført, vil de nuværende bygninger blive nedrevet og fjernet. Den nuværende bygningsparcel vil overgå til landbrugsjord.
 
Begrundelsen for det ansøgte anføres at være, at den nuværende bygningsparcel og omkringliggende arealer er kommuneplanlagt til kommende boligområde. Ansøger vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at have landbrugsejendommens bygninger i et boligområde. Kommuneplanens rammer fremgår af bilag 1.
 
Ansøger har ønsket at få sin ansøgning behandlet for så vidt angår det landskabelige og planmæssige, da det er forbundet med ikke uvæsentlige udgifter for ansøger at dokumentere, at vejledende støjgrænser kan overholdes i forhold til skydebanen på Hovedgaden 87. Skydebanens placering fremgår af bilag 1.
 
Naboen på Løgstørvej 48 (beliggenhed fremgår af bilag 1) er blevet orienteret om det ansøgte og bemærker, at det ikke bør kunne lade sig gøre at flytte gården ud, når jorden er forpagtet ud, og når der er under 30 hektar jord til ejendommen. Naboen mener at have fået afslag til noget tilsvarende for nogle år siden.
 
Ansøger bemærker hertil, at den ca. 28 hektar store landbrugsejendoms ager- og engarealer forpagtes og drives af en landmand, og at ansøger selv driver ejendommens ca. 2 hektar skov. Ansøger har et ønske om på sigt selv at drive ejendommens jord. Skovarealet ønskes bevaret.
 
Skals Skytteforening, som har skydebane på Hovedgaden 87, har udtrykt bekymring for ved fejlskud at komme til at ramme nogen, der færdes i skudretningen tæt på skydebanen.
 
Ansøger har til skytteforeningens bekymring bemærket, at han vil opsætte et 1,8 m højt vildthegn ca. 8 m fra den skrænt, der virker som kuglefang for skydebanen, og pga. højdeforskellen og begrænset adgang til skræntens kant vurderer ansøger, at det herefter ikke vil være muligt at blive ramt af vådeskud fra skydebanen.

Lovgrundlag
Det kræver landzonetilladelse at opføre ny bebyggelse i landzone. For arealer i kystnærhedszonen må tilladelse kun gives, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne.
 
Undtaget fra krav om landzonetilladelse er byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom. Der kræves dog tilladelse for så vidt angår beliggenhed og udformning, når bygningerne opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.
 
Ét stuehus og et rimeligt omfang af driftsbygninger er at betragte som erhvervsmæssigt nødvendige bygninger på en landbrugsejendom. Det er således beliggenhed og udformning, der skal tages stilling til her.
 
Planmæssige forhold
Ifølge kommuneplanens retningslinje 5 om støj må der ikke etableres boliger i støjkonsekvensområder. Den ansøgte placering er klart inden for et støjkonsekvensområde omkring skydebanen på Hovedgaden 87.
 
Ifølge kommuneplanens retningslinje 11 om kystlandskaber skal kystlandskaberne friholdes for byggeri og anlæg, der ikke planlægningsmæssigt eller funktionelt er afhængig af en kystnær beliggenhed, og der kan kun gives tilladelse til byggeri og anlæg i de værdifulde kystlandskaber, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til nationale interesser. Kystnærhedszonen fremgår af bilag 1.
 
Både den nuværende bygningsparcel og den ansøgte nye placering er inden for de værdifulde kystlandskaber. Da de ansøgte bygninger er at betragte som nødvendige på landbrugsejendommen, skal der tages stilling til, om det er i strid med de landskabelige interesser i kystnærhedszonen at rykke bygningerne tættere på kysten.
 
Miljømæssige forhold
Ansøger har indsendt en foreløbig støjberegning, men støjberegningen er ikke udført eller afrapporteret som krævet i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder. Støjberegningen skal udføres af akkrediterede personer eller personer, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Der er desuden brugt de forkerte støjgrænser i beregningen, idet der er taget udgangspunkt i støjpåvirkning af eksisterende beboelse – ikke ny beboelse.
 
Forvaltningen afviser ikke, at en korrekt udført og afrapporteret støjberegning kan dokumentere, at de vejledende støjgrænser i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 fra 1995 om skydebaner kan overholdes. Det skyldes, at skydebanen ligger i kote ca. 3 m for foden af en skrænt, og den nye bolig søges placeret ovenfor skrænten i kote ca. 23 m.
 
Derfor har forvaltningen accepteret, at de landskabelige og planmæssige forhold behandles, inden der foreligger en korrekt støjberegning.
 
Trafikale forhold
Der kan meddeles tilladelse til en ny overkørsel som ønsket til den nye bygningsparcel.
 
Øvrige forhold
Midt- og Vestjyllands Politis skydebanesagkyndige er af forvaltningen blevet orienteret om, at Skals Skytteforening har udtrykt bekymring for ved fejlskud at komme til at ramme nogen, der færdes i skudretningen tæt på skydebanen. Politiet vil som myndighed i forhold til skydebaner besigtige skydebanen.
 
Kommunen har ikke hjemmel til at inddrage sikkerhedsmæssige hensyn på en anden ejendom i vurderingen af, om der kan tillades en ny bolig på Hovedgaden 85. Forvaltningen har oplyst Politiet om, at kommunen går ud fra, at der ikke skydes ind på jordtilliggendet til Hovedgaden 85, og at kommunen går ud fra, at man kan færdes risikofrit på hele jordtilliggendet til Hovedgaden 85 – uanset om der bygges ny bolig eller ej.
 
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at det ikke er afgørende for kystlandskabets værdi, om landbrugs­ejendommens bygninger ligger på den nuværende placering i den ene ende af en mark eller på den ansøgte placering i den anden ende af den samme mark. Den nye placering er ganske vist tættere på Hjarbæk Fjord end den nuværende placering, men bygningerne vil stadig ligge på de høje arealer øst for Løgstørvej – ikke på de lave engarealer vest for Løgstørvej. Den ansøgte placering er desuden delvist bag skovareal i forhold til fjorden. Den ansøgte placering i kote ca. 23 m er ikke markant højere i landskabet end den nuværende beliggenhed i kote ca. 21 m. Det ansøgte byggeri er forholdsvist lavt, således at det vurderes ikke at ville fremstå visuelt dominerende i landskabet. En tilladelse vil ikke medføre hverken yderligere bebyggelse eller mere spredt bebyggelse på ejendommen.
 
Til det af naboen fremførte bemærker forvaltningen, at der ikke er krav om, at en ejer af en landbrugsejendom selv driver al jorden, og at et stuehus og et maskinhus betragtes som erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendom, uanset om ejeren selv driver jorden, helt eller delvist.
 
Til det af naboen fremførte om et tidligere afslag kan forvaltningen oplyse, at naboens oprindelige ønske var at udstykke en grund fra sin landbrugsejendoms jorder til et nyt parcelhus lige udenfor kommuneplanens afgrænsning af Skals. Ansøger fik af forvaltningen oplyst, at der er praksis for afslag lige uden for planlagt byområde. Forvaltningen henviste til at bygge på en lokalplanlagt grund i Skals eller alternativt at søge om en aftægtsbolig tæt på landbrugsejendommens bygninger. Men det ønskede ansøger ikke. Som yderligere alternativ henviste forvaltningen til at søge landzonetilladelse på ”et hjørne” af det kommuneplanlagte byudviklingsområde mellem landbrugsejendommens bygninger og byen. Det gjorde ansøger og fik en landzonetilladelse til at udstykke og bygge på en ny ejendom, som har fået adressen Trangbæk 17 (beliggenhed fremgår af bilag 1).
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/45821
Resume
Der søges om tilladelse til at opføre et gårdbiogasanlæg på landbrugsejendommen Herredsvejen 180, Klejtrup. Et biogasanlæg er ikke et nødvendigt byggeri for den landbrugsmæssige drift, og projektet forudsætter derfor en landzonetilladelse efter planlovens § 35. Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal meddeles en landzonetilladelse.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at der meddeles en landzonetilladelse til det ansøgte, når der kan meddeles en miljøgodkendelse.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Indstillingen blev godkendt.
 
Flemming Gundersen stemte imod beslutningen af principielle årsager.
Sagsfremstilling
Historik
Intet
 
 
Inddragelse og høring
Intet
 
 
Beskrivelse
Ansøgningen
Der søges om tilladelse til at opføre et gårdbiogasanlæg på ejendommen Herredsvejen 180, Klejtrup. Ejendommens placering er vist på kortet i bilag 1. De nuværende forhold på ejendommen ses på luftfoto i bilag 2.
 
Der ønskes etableret én reaktortank med en højde på 12 meter over terræn, en teknikbygning med en højde på 9 m, en fortank og en plansilo, som vist på side 4 i ansøgningen, der ses i bilag 3.
 
Anlægget kan modtage op 100 ton/døgn. Gylle og biomasse til anlægget kommer primært fra Herredsvejen 180. Gassen skal leveres til Klejtrup Fjernvarmeværk.
 
I ansøgningen begrundes den ønskede placering bl.a. med, at rågyllen og biomasserne til anlægget stammer fra ejendommen, hvor der er en eksisterende svineproduktion. Den afgassede gylle skal endvidere udbringes i umiddelbar nærhed af anlægget. Placering af anlægget på ejendommen begrænser således transporterne.
 
Det oplyses i ansøgningen, at anlægget vil være synligt fra dele af Herredsvejen og dele af Hærupvej. Det indgår i projektet, at der etableres læbælter, der afskærmer anlægget fra de synlige vinkler. Der er nærmere redegjort for dette i ansøgningen, der ses i bilag 3.
 
Lovgivning
Planloven
Bygninger, der er nødvendige for driften af en landbrugsejendom eller en landbrugsbedrift, er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.
 
Et biogasanlæg er ikke nødvendigt for landbrugsdriften, og projektet forudsætter derfor en landzonetilladelse efter planlovens § 35.
 
Miljøvurderingsloven
Efter Lov om Miljøvurdering skal kommunen screene projektet for væsentlige indvirkninger på miljøet (tidligere: ”VVM-screening”).
 
Forvaltningen mangler endnu enkelte oplysninger men vurderer, at anlægget kan opføres, uden at der skal udarbejdes en miljøredegørelse. En afgørelse herom vil blive meddelt samtidig med en evt. landzonetilladelse.
 
Miljøbeskyttelsesloven
Biogasanlægget forudsætter en miljøgodkendelse. Forvaltningen mangler endnu enkelte oplysninger fra ansøger men vurderer, at anlægget kan miljøgodkendes som ansøgt.
 
Kommuneplanen
Ejendommen er omfattet af kommuneplanens retningslinie 8 om værdifulde landbrugsområder.
Der kan i disse områder ikke meddeles tilladelse til byggeri eller anlæg, som forhindrer eller vanskeliggør den jordbrugsmæssige udnyttelse, med mindre en samlet samfundsmæssig afvejning tilsiger det.
 
Praksis
Det er kommunens praksis at give landzonetilladelse til gårdbiogasanlæg med en kapacitet op til 100 ton biomasse pr. døgn, når dette placeres i nær tilknytning til større eksisterende landbrugsbyggeri, såfremt de landskabelige forhold ikke taler væsentlig imod, og såfremt der vil kunne gives en miljøgodkendelse til anlægget.
 
Kommunen har indtil nu ikke vurderet, at nogle af anlæggene i denne størrelse har krævet en lokalplan.
 
Klagemyndighed for kommunernes administration af planloven er det nye Planklagenævn. Nævnet har i juli 2017 behandlet en sag om et gårdbiogasanlæg i Vejle Kommune, hvor kommunen havde afgjort, at biogasanlægget ikke krævede en lokalplan.
Der var tale om et anlæg med 4 nye tanke på op til 18 meters højde placeret i tilknytning til et eksisterende landbrug. Anlægget placeres i et åbent landskab og ønskes derfor afskærmet af 3 meter høje jordvolde. Nævnet traf afgørelse om, at dette anlæg var lokalplanpligtigt, idet ”der er tale om et anlæg med en størrelse, udformning og placering, der vil medføre en væsentlig visuel og oplevelsesmæssig påvirkning af omgivelserne”.
 
Anlægget i den nærværende sag ved Klejtrup er et væsentligt mindre anlæg med kun én reaktor, og sagerne er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige. 
 
Naboorientering
Ansøgningen er sendt til naboerne til orientering, jf. bestemmelsen herom i planlovens § 35. Naboerne meddeler, at de har indgået en nærmere aftale med ejeren af ejendommen og derfor er tilfredse. Der er tale om en privatretlig aftale om bl.a. beplantning og driftsforhold for anlægget. Der er ikke forhold i den privatretlige aftale, der er i konflikt med kommunens afgørelser.
 
 
Planloven
Lokalplanpligt
Planlovens § 13, stk. 2, fastsætter, at der skal tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder.
 
Ved vurderingen af, om et byggeprojekt skal betragtes som et større bygge- eller anlægsarbejde, er det afgørende, om projektet vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Selve omfanget af projektet har stor betydning, men hertil kommer projektets konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser bedømt i forhold til områdets karakter.
 
I denne sag er der tale om et anlæg i direkte tilknytning til en eksisterende stor bebyggelse.  
 
Den nye bebyggelse opføres bag ved den eksisterende ejendom, og med den skærmende beplantning, der indgår i projektet, vurderes anlægget efter få år at være meget lidt synligt i omgivelserne.
 
Forvaltningen vurderer samlet, at anlægget pga. dets størrelse, dimensioner og placering ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af det omgivende miljø og landskab, og at anlægget derfor ikke forudsætter en lokalplan.
 
Kommuneplanen
Forvaltningen vurderer, at biogasanlægget har en så nær tilknytning til landbrugserhvervet, at der ikke vil være konflikt med de hensyn, som skal varetages efter kommuneplanens retningslinje 8 om værdifulde landbrugsområder.

 
Alternativer
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet
Bilag

Sagsid.: 16/68388
Resume
Forvaltningen har modtaget klager over lugt fra svineproduktionen på Møgelkjærvej 8, 8800 Viborg.
 
Sagen har været på Klima- og Miljøudvalgets møde den 2. november 2017 (sag nr. 8).
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget på baggrund af de nye lugtberegninger beslutter, om der skal meddeles påbud om lugtreduktioner til ejeren af slagtesvineproduktionen på Møgelkjærvej 8, 8800 Viborg.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at meddele påbud om lugtreduktioner til ejeren af slagtesvineproduktionen på Møgelkjærvej 8, 8800 Viborg
Sagsfremstilling
Historik
Svineproduktionen på Møgelkjærvej 8 er placeret i landzone vest for Viborg og tæt op ad byzone. Der er løbende etableret boliger i området, som inden for de seneste 10 år er rykket nærmere ejendommen.
 
Forvaltningen har modtaget klager fra naboerne over lugt fra svineproduktionen.
 
Sagen var på Klima- og Miljøudvalgets møde den 2. november 2017 (sag nr. 8). Her besluttede udvalget, at byzonegrænsen er afgørende for, hvorvidt der skal meddeles påbud om lugtreduktion, og at disse lugtberegninger skal fremlægges på dette møde.
 
Udvalget besluttede endvidere, at forvaltningen gennemfører en dialog mellem parterne og eventuelle løsningsmuligheder, herunder alternative anvendelse af området. Forvaltningen har påbegyndt denne dialog og vil orientere udvalget på et kommende møde.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Ejeren af Møgelkjærvej 8 har via Landbrugsrådgivningsfirmaet LMO indsendt de ønskede lugtberegninger, som er baseret på OML-Multi-beregninger.
 
OML-beregningerne viser, at Miljøstyrelsens vejledende lugtgenekriterie, der er gældende for byzone i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug, ikke er overholdt ved byzonegrænsen.
 
De vejledende genekriterier for lugt til byzone er 5 OU/m3, og de indsendte beregninger viser, at genekriteriet ligger i niveauet 8-9 OU/m3.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/50897
Resume
I investeringsoversigten er der afsat rådighedsbeløb til anlægsinvestering på forsyningsområdet på i alt 1.820.000 kr., som hermed søges frigivet.
 
Det afsatte beløb vedrører etablering af ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsbevillingen til kontoen ”Ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer” forhøjes med 1.820.000 kr. med rådighedsbeløb på 910.000 kr. i 2018 og 910.000 kr. i 2019
 
2. at udgiften på 910.000 i 2018 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten til projektet, og at udgiften på 910.000 kr. i 2019 afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2019-2022.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsbevillingen til kontoen ”Ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer” forhøjes med 1.820.000 kr. med rådighedsbeløb på 910.000 kr. i 2018 og 910.000 kr. i 2019, og
 
2. at udgiften på 910.000 i 2018 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten til projektet, og at udgiften på 910.000 kr. i 2019 afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2019-2022.
Sagsfremstilling
Historik
Af Viborg Kommunes gældende Affaldshåndteringsplan 2014-2019 fremgår, at der etableres en ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer. Affaldshåndteringsplanen er vedtaget på byrådsmøde den 16. december 2015 (sag nr. 34).
 
Der er tidligere frigivet 1.780.000 kr. til 1. etape af etableringen på byrådets møde den 25. januar 2017 (sag nr. 18).
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
På investeringsoversigten for 2018 er der afsat rådighedsbeløb til anlægsinvestering på forsyningsområdet på 910.000 kr. Ligeledes er der afsat 910.000 kr. i investeringsoversigten for 2019 (i 2018-priser). Begge de afsatte beløb på i alt 1.820.000 kr. (i 2018-priser) søges hermed frigivet under henvisning til det godkendte budget for 2018 samt under forudsætning af, at budget 2019 godkendes.
 
 
 
 
 
 
 
 
Sted nr.
Emne
Beløb
 
 
(1.000) kr.
 
 
 
 
166540
Ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer
1.780
 
 
Etablering af ny plads til håndtering af byggeaffald med miljøfremmede stoffer som f.eks. PCB- og blyholdige materialer. Der er tale om frigivelse af midler til 2. og 3. etape af etableringen med 910.000 kr. i 2018 og 910.000 kr. 2019. Der er tidligere bevilget 1.780.000 kr. til formålet i 2017.
 
 
 
I alt
1.780
 
 
 
 
 
 
 
 
 
De afsatte beløb vedrører etablering af ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer. Der er tale om frigivelse af midler til 2. og 3. etape af etableringen, idet der tidligere er bevilget 1.780.000 kr. til formålet i 2017.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer forventes etableret primo 2018.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Sagsid.: 17/33444
Resume
Afslutning af anlægsprojekter på Klima- og Miljøudvalgets område, hvor udgifter/indtægter på de enkelte bevillinger beløber sig til 2 mio. kr. eller mere.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsregnskaberne godkendes
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsregnskaberne godkendes
Sagsfremstilling
Historik
Intet
 
 
Inddragelse og høring
Intet
 
 
Beskrivelse
”I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrere anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af Byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette”
 
Følgende anlæg under Klima- og Miljøudvalget er nu afsluttet.
 
Sted nr.
Anlægsprojekt
Bevilling 1.000 kr.
Forbrug 1.000 kr.
Afvigelse
(+) merforbrug
(-) mindreforbrug
050102
Naturgenopretning ved Dambrug
2.505
-1.074
2.061
-618
-444
456
651770
Vandforsyningsplan
2.092
2.015
77
I alt
Afsluttede anlæg
 
 
 
 
050102: Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på udgiftssiden på 444.000 kr. og en mindreindtægt på 456.000 kr. Afvigelsen skyldes, at der er modtaget et mindre tilskud fra Staten end forventet, og udgifterne derfor er reduceret tilsvarende.
 
 
Alternativer
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet

Sagsid.: 16/64161
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, 
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-11-2017
Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet-
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Bilag