You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

torsdag den 28. november 2019 kl. 13:00

Mødested M5
Udvalg Klima- og Miljøudvalget
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Birthe Harritz, Kai O. Andersen, Kurt Johansen, Stine Damborg Hust
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 19/44125
Resume
Kommunen gennemfører forundersøgelser og realiseringsprojekter inden for tilskudsordninger under den statslige vand- og naturplanlægning. Det omfatter primært vådområdeprojekter og vandløbsprojekter. Projekterne gennemføres inden for de bevillingsmæssige tilsagn, som Staten meddeler til de enkelte projekter. Via en rammebevilling afholder kommunen udgifterne, som efterfølgende refunderes af Staten.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 14.064.000 kr. til kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter (2020) med rådighedsbeløb på 2.096.000 kr. i 2020, 7.896.000 kr. i 2021 og 4.072.000 kr. i 2022
 
2. at udgiften på i alt 14.064.000 kr. i årene 2020 til 2022 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6.050.000 kr. i 2020, på 7.050.000 kr. i 2021 og på 964.000 kr. i 2022 på kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter – ramme”,
 
3. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 14.064.000 til kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter (2020) med rådighedsbeløb på 259.000 kr. i 2020, 889.000 kr. i 2021, 10.032.000 kr. i 2022 og på 2.884.000 kr. i 2023,
 
4. at indtægten på i alt 14.064.000 kr. i 2020 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6.050.000 kr. i 2020, på 7.050.000 kr. i 2021 og på 964.000 kr. i 2022 på kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter – ramme”.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 14.064.000 kr. til kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter (2020) med rådighedsbeløb på 2.096.000 kr. i 2020, 7.896.000 kr. i 2021 og 4.072.000 kr. i 2022,
 
2. at udgiften på i alt 14.064.000 kr. i årene 2020 til 2022 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6.050.000 kr. i 2020, på 7.050.000 kr. i 2021 og på 964.000 kr. i 2022 på kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter – ramme”,
 
3. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 14.064.000 til kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter (2020) med rådighedsbeløb på 259.000 kr. i 2020, 889.000 kr. i 2021, 10.032.000 kr. i 2022 og på 2.884.000 kr. i 2023, og
 
4. at indtægten på i alt 14.064.000 kr. i 2020 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6.050.000 kr. i 2020, på 7.050.000 kr. i 2021 og på 964.000 kr. i 2022 på kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter – ramme”,
 
Herudover ønsker Klima- og Miljøudvalget, at der fortsat forudsættes lodsejerinvolvering til projekterne.
Sagsfremstilling

Historik

Seneste bevilling er givet en 29. november 2018 (sag nr. 6). Her godkendte byrådet en indstilling fra Klima- og Miljøudvalget om at give en anlægsbevilling på 2.500.000 kr. for 2019.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Den overordnede styring af proces for vådområdeprojekterne med bl.a. prioritering og igangsætning af projekterne foretages i hhv. Limfjordsrådet og Gudenåkomiteen i disses egenskab af vandoplandsstyregrupper. De enkelte kommuner prioriterer selv indsatsen indenfor kommunens grænser på øvrige områder, herunder for de vandløbsindsatser, som er udpeget til en indsats i de statslige vandområdeplaner, samt lavbundsprojekter.
 
Arbejdet med lavbundsprojekterne har hidtil været finansieret af kontoen ”Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning i bl.a. Nørreådalen”. Men da Staten nu administrerer lavbundsprojekterne sammen med vådområdeprojekterne efter retningslinjer i en fælles bekendtgørelse, er det mere rationelt også at inkludere lavbundsprojekterne i samme rammebevilling som vådområdeprojekterne.
 
I alle tilfælde er det den enkelte kommune, der er projektejer for de projekter, der geografisk ligger i kommunen. Administrationsmodellen for gennemførelse af indsatsen for næsten alle vand- og naturplanprojekter indebærer, at kommunen indledningsvist ansøger Staten om tilskud til gennemførelse af en forundersøgelse inden for en ansøgt økonomisk ramme. Hvis ansøgningen imødekommes, lægger kommunen ud for udgifterne, hvilket finansieres over anlægsbevillingen. Kommunens udgifter til forundersøgelsen søges herefter refunderet fra Staten og indgår på anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling, når forundersøgelsen er gennemført og regnskabet godkendt.
 
Hvis forundersøgelsen konkluderer, at en indsats vil medføre den ønskede forbedrende effekt, samt at de økonomiske omkostninger hertil vil stå i rimeligt forhold til effekten, skal kommunen søge om tilskud til realisering af et projekt. I lighed med forundersøgelsen lægger kommunen ud for anlægsudgifterne, og når realiseringen er gennemført, søges Staten om udbetaling af de afholdte udgifter inden for den økonomiske ramme og på baggrund af et godkendt regnskab. Indtægten tilgår anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling.
 
Tidsrammen for gennemførelse af forundersøgelser og efterfølgende realiseringer kan variere fra omkring 2 år for de mindre projekter til flere (mange!) år for store, komplicerede vådområdeprojekter. På grund af denne tidsmæssige forskydning mellem kommunens påbegyndelse af forundersøgelser og efterfølgende realiseringer har forvaltningen behov for at have et beløb til rådighed for finansiering af kommunens udlæg, indtil udlæggene refunderes af Staten.
 
Sørestaurering samt indsatsen på spildevandsområdet administreres ikke efter denne model.

Forventet opgaveomfang i 2020

For 2020 vil kommunens udlæg blive betydeligt større end foregående år. Det skyldes især, at realisering af to store vådområdeprojekter og et lavbundsprojekt igangsættes i 2020. Desuden igangsættes lidt flere vandløbsprojekter end tidligere år. De projekter som kommer på 2020-rammen er nævnt herunder.

Vådområder

  • Vådområde Korreborg Bæk (forundersøgelse) – Staten er ansøgt om tilskud i efteråret 2019
  • Fly Enge (supplerende forundersøgelse) – Staten ansøges om tilskud i foråret 2020
  • Jordbro Å ved Daugbjerg (realisering) – der er givet tilsagn om tilskud til realisering
  • Rævind Bæk (realisering) – Staten er ansøgt om tilskud i efteråret 2019

Vandløbsrestaureringsprojekter

  • Grundel Bæk, Middelhede Bæk (forundersøgelse) - Staten er ansøgt om tilskud i efteråret 2019
  • Åresvad Å (forundersøgelse) – Staten er ansøgt om tilskud i efteråret 2019
  • Fiskbæk Å (forundersøgelse) – Staten ansøges om tilskud i foråret 2020
  • Fiskbæk Møllebæk (forundersøgelse) – Staten ansøges om tilskud i foråret 2020
  • Dollerup Bæk (forundersøgelse) – Staten ansøges om tilskud i foråret 2020
  • Siggård Bæk (forundersøgelse) – Staten ansøges om tilskud i foråret 2020
  • Lund Bæk (realisering) – Staten er ansøgt om tilskud i efteråret 2019
  • Sejbæk (realisering) – Staten ansøges om tilskud i foråret 2020

Lavbundsprojekter

Skals Å-dalen ved Hærup Sø (realisering) – der er givet tilsagn om tilskud til realisering
 
Forvaltningen udarbejder årligt en samlet opgørelse over den hidtidige indsats, og de forventede aktiviteter i det kommende år. Seneste opgørelse er forelagt Klima- og Miljøudvalget den 27. februar 2019 (sag nr. 13).
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Rammen forventes anvendt i 2019 – 2023.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Når et vandplanprojekt har opnået tilsagn om tilskud til realisering, kan projektet som udgangspunkt gennemføres med fuld økonomisk kompensation til kommunen. Undtaget er budgetoverskridelser og projekter, der må opgives undervejs. Her kompenseres kommunen ikke for sine udgifter.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 18/15842
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal beslutte, om lavning på Koldingvej, Viborg, og gågaden ved Trekanttorvet, Viborg, skal optages i kommunens Klimatilpasningsplan som risikoområde nr. 78 og 79.
 
Beslutningen danner grundlag for, at forundersøgelse af risikoområderne kan udføres.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at lavning på Koldingvej, Viborg, optages som risikoområde nr. 78 i Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan i kategorien 2019-2029,
 
2. at gågaden omkring Trekanttorvet, Viborg, optages som risikoområde nr. 79 i Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan i kategorien 2019-2029.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at lavning på Koldingvej, Viborg, optages som risikoområde nr. 78 i Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan i kategorien 2019-2029, og
 
2. at gågaden omkring Trekanttorvet, Viborg, optages som risikoområde nr. 79 i Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan i kategorien 2019-2029.
 
Sagsfremstilling

Historik

Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan blev vedtaget den 25. januar 2017 (sag nr. 19).
Forundersøgelse af klimatilpasningsprojekter (bevillingssag) blev vedtaget den 26. juni 2019 (sag nr. 8).
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Lavning på Koldingvej

På baggrund af henvendelse fra beboere på Koldingvej 19-21 og Lyngvej 18A, Viborg by, er en lavning på selve Koldingvej blevet screenet for risiko for oversvømmelse. Screeningen viser, at en strømningsvej går gennem de tre adresser, og at den fører overfladevand fra et område på ca. 32 ha, når kloakken er fuldløbende (bilag 1).
 
En forundersøgelse er i oktober 2019 blevet igangsat, selvom området på daværende tidspunkt ikke var optaget som risikoområde i kommunens Klimatilpasningsplan. Forundersøgelsen forventes afsluttet primo 2020. Der er tre overordnede årsager til, at området foreslås optaget som risikoområde:
 
1) I forbindelse med separatkloakering i området forventer spildevandsforsyningen Energi Viborg Vand A/S, at der skal udføres ledningsarbejde i Koldingvej allerede i indeværende år (2019). Forsyningen har besluttet at fremrykke sit ledningsarbejde på baggrund af nedenstående årsag nr. 2. Hvis problematikken kan løses via ændringer i selve Koldingvej, er det derfor vigtigt, at det kortlægges hurtigst muligt, således at det kan koordineres med forsyningens arbejde. Det er baggrunden for, at forundersøgelsen allerede er igangsat.
 
2) Henvendelse fra flere beboere på Koldingvej 19-23 om problemer med opstuvning af vand fra lavningen på Koldingvej, og at vandet strømmer ind til ejendommene, hvis risten stopper til, eller kapaciteten i kloakken er opbrugt. Problemerne opstår under kraftig regn og har været kendt i mange år, men blev oplevet særligt voldsomt under skybruddet i slutningen af juli i år. Vandet fra lavningen strømmer sandsynligvis videre gennem nye ejendomme på Lyngvej (tidligere grønt område), hvor beboere også har rapporteret om oversvømmelsesproblemer.
 
3) Screening viser (bilag 1), at en stor del af regnvandet stammer fra Ellekonebakken/-dalen, idet selve Ellekonedalen har stort fald ned mod Koldingvej. Boligblokkene er separatkloakerede, men når kapaciteten i kloakken er opbrugt, og vejriste ikke fanger regnvandet fra vejen, ender strømningsvejen i lavningen ved Koldingvej.
 
Den anden del af regnvandet stammer fra den del af oplandet, som er planlagt fornyet med nye regnvands- og spildevandsledninger og separatkloakeret, herunder selve Koldingvej (Tillæg nr. 26 til Viborg Kommunes Spildevandsplan 2014-2018).

Gågaden ved Trekanttorvet, Viborg

En henvendelse fra grundejer for bygningen Sct. Mathias Gade 50 beskriver, hvorledes overfladevand kan løbe ind fra gågaden under butiksdørene i forbindelse med kraftig regn. Desuden kan overfladevand trænge ind gennem den indendørs kloak.
 
På grund af trykket fra hovedkloakken er den foreløbige vurdering, at interne højvandslukker eller kontraventiler ikke kan løse problemerne. Det er senest sket under skybruddet sidst i juli, men er desuden oplevet i 2014. En screening viser (bilag 2), at når kloakken er fuldløbende og nedsivningskapaciteten er opbrugt, så strømmer overfladevandet i Sct. Mathias Gade og St. Sct. Peder Stræde umiddelbart midt i gågaden, men at strømningsvejen kan være så bred, at den reelt også kan løbe ind ad de indgange, der har niveaufri adgang. En forundersøgelse vil kunne afklare, hvor overfladevandet stammer fra, og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemerne.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Forundersøgelserne er allerede bevilliget via kontoen ”Forundersøgelser af klimatilpasningsprojekter (2019-2020)”, som frigivet af byrådet 26. juni 2019 (sag nr. 8).
 
Yderligere omkostninger afventer resultatet af forundersøgelserne og evt. efterfølgende bevillingssag.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Med optagelsen af områderne som risikoområder i Klimatilpasningsplanen skabes det juridiske grundlag for kommunens finansiering af forundersøgelserne.
 
Et klimatilpasningsprojekt kan potentielt indtænkes i det igangværende arbejde med en positiv udvikling i Ellekonebakken og dermed understøtte sammenhængsmodellens mål om forøgelse af den generelle trivsel og livskvalitet og omfanget af frivillighed i Viborg Kommune.
 
Bilag

Sagsid.: 19/26337
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at størstedelen af fælleskloakken i Vinkel kan omlægges til separatkloak.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt,
 
2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt, og
 
2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 3. september til den 29. oktober 2019. Der er modtaget 2 høringssvar til planen.
 
I det ene høringssvar sættes der fokus på at sikre, at kommende udledning af tag- og overfladevand ikke forurener nedstrøms vandområde. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændring af tillægget, da det er i den kommende udledningstilladelse, at krav til rensning af regnvandet vil blive fastsat.
 
I det andet høringssvar ytres ønske om alternativ placering af stikledning over privat grund. Da den endelige løsning kan afklares med de berørte i forbindelse med projekteringsarbejdet, har høringssvaret ikke medført ændring af tillægget.
 
Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at størstedelen af fælleskloakken i Vinkel kan omlægges til separatkloak.
 
Adresser på følgende veje vil blive berørt:
  • Horsdalvej
  • Rindsbækvej
  • Sønderhedevej
  • Sønderhøjvej
  • Vigstrupvej
  • Vinkelvej
 
Regnvandet fra den østlige del af Vinkel afledes til et nyt forsinkelsesbassin på matr.nr. 9o Vinkel By, Vinkel. Det resterende regnvand samt udløb fra forsinkelsesbassinet afledes til en ny rensedam, der planlægges etableret ved det eksisterende spildevandsanlæg på matr.nr. 16k Vinkel By, Vinkel. Udledning af separat regnvand planlægges udledt via eksisterende separat regnvandsudløb til Hølken Bæk.

Overdragelse af ledning

I tillægget planlægges det, at en ledning, der fungerer som dræn, overdrages fra Energi
Viborg Vand A/S til de grunde, der har nytte af dræningen. Baggrunden for overdragelsen er, at Energi Viborg Vand i forbindelse med separatkloakeringsprojektet har gjort opmærksom på, at dræn- og regnvandsledningen er indtegnet i spildevandsplanens kort med forsyningsselskabet som ejer, selvom der ikke er koblet offentlige kloakoplande på ledningsstrækket. For at rette det juridiske ejerskab til de faktiske forhold vil ledningen derfor blive taget ud af spildevandsplanens kort med dette tillæg.

Restriktiv praksis for tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevand

Boringer for Vinkel By Vandværk er beliggende i den sydlige del af Vinkel, Horsdalvej 17. Drikkevandet dannes i høj grad under Vinkel By, som beskrevet i sag om forslag til indsatsplan for Vinkel By Vandværk (se anden sag på dagsordenen).
 
For at beskytte drikkevandet skal de berørte grundejere forvente, at der vil gælde følgende restriktive praksis for nedsivningstilladelser:
  • Inden for indvindingsoplandet kan der kun gives tilladelse til nedsivning af regnvand i regnbed, og ikke i faskine.
  • Inden for det boringsnære beskyttelsesområde kan der ikke gives nedsivningstilladelse til regnvand.
 
Det bemærkes, at der ikke vil blive sat krav om, at eksisterende faskiner og regnbed skal ændres.

Valgt løsning

Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:
  • Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav,
  • Fra Vinkel afledes spildevand til Viborg Centralrenseanlæg i Bruunshåb via pumpestation og trykledning. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal afledes til renseanlæg,
  • Geoteknisk undersøgelse af området har fundet, at der ikke er tilstrækkelig nedsivningsevne til at udpege kloakopland eller delstrækninger til udtræden med hensyn til tag- og overfladevand.
  • Det meste af det fælleskloakerede opland er beliggende inden for indvindingsområdet for Vinkel By Vandværk.
  • Energi Viborg Vand A/S har for det fælleskloakerede opland i Vinkel vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.
 
I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til udledning via regnvandssystemet. 
 
Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande, bassiner og ledningsstræk fremgår af bilag 3.
 
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.  

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.  

Økonomi

Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af rørbassin og regnvandsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.
Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.
 
Ved overdragelse af drænledningen vil vedligeholdelsesforpligtigelsen overgå fra Energi Viborg Vand A/S til lodsejerne. Energi Viborg Vand A/S vil overdrage rørledningen i den stand, ledningen kan forventes at have, ud fra dens alder. Desuden vil Energi Viborg Vand ved overdragelsen sikre, at der er passage gennem ledningen. Der er derfor ikke omkostninger forbundet med selve overdragelsen, men den fremtidige vedligeholdelse skal betales af lodsejerne.
 

Alternativer

Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer, grundejere eller af hensyn til vandindvindingen.  
 

Tidsperspektiv

Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.
 
Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/29413
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Vroue kan omlægges til separatkloak.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt,
 
2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt, og
 
2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 11. september 2019 til den 6. november 2019.
 
Der er ikke modtaget høringssvar i høringsperioden.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Vroue kan omlægges til separatkloak.
 
Adresser på følgende veje vil blive berørt:
  • Amstrupvej
  • V. Børstingvej
  • Vrouevej
 
Regnvand afledes til nyt bassin/rensedam, der planlægges etableret på matr.nr. 6a Vroue By, Vroue. Det rensede regnvand vil blive udledt til Vad Bæk.
 
I tillægget planlægges det, at en drænledning/grøft overdrages fra at være et spildevandsteknisk anlæg til at høre under vandløbsloven, da der efter separatkloakeringsprojektet kun vil løbe drænvand/vandløbsvand i dette forløb. For at rette det juridiske ejerskab til de faktiske forhold vil ledningen derfor blive taget ud af spildevandsplanens kort med dette tillæg. Drift og vedligehold vil efter tillæggets vedtagelse følge vandløbslovens regler, dvs. vandløbsmyndigheden er driftsansvarlig på den strækning, der tages ud af spildevandsplanen. At strækningen tages ud af spildevandsplanen, ændrer derfor ikke ret og pligt for private lodsejere.
 
Tillægget indeholder desuden en generel opdatering af kloakoplandenes afgrænsning i Vroue. 
 
Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1.
 
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.
 
Energi Viborg Vand A/S har for det fælleskloakerede opland i Vroue vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.

Valgt løsning

Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:
  • Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav,
  • Fra Vroue afledes spildevand til Trevad Renseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal afledes til renseanlæg.
  • Geoteknisk undersøgelse af området har fundet, at der ikke er tilstrækkelig nedsivningsevne til at udpege kloakopland eller delstrækninger til udtræden med hensyn til tag- og overfladevand.
  • Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projektet ændres ikke afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak.
 
I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til udledning via regnvandssystemet. 

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer, og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.  

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.  

Økonomi

Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af rørbassin og regnvandsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.
Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.
 

Alternativer

Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejere eller grundejere.
 

Tidsperspektiv

Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.
 
Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/47737
Resume
Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 6 og 8 til Spildevandsplan 2019.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 6 og 8 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 6 og 8 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 6 og 8 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Vinkel og Vroue kan omlægges fra fælles- til separatkloak.
 
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.
 
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
  • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
  • Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.
 
Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 6 og 8 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, hvis byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.
 
Det drejer sig blandt andet om følgende:
  • etablering af bassin,
  • etablering af spildevandsledninger.
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtagne tillæg.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 19/16527
Resume
Afslutning af anlægsprojekter på Klima- og Miljøudvalgets område, hvor udgifter/indtægter på de enkelte bevillinger beløber sig til 2 mio. kr. eller mere.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsregnskabet godkendes.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsregnskabet godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.
 
Følgende anlæg under Klima- og Miljøudvalget er nu afsluttet.
 
Sted nr.
Anlægsprojekt
Bevilling
1.000 kr.
Forbrug
1.000 kr.
Afvigelse
(+) merforbrug
(-) mindreforbrug
050020
Restaurering af Birke Sø
4.441
3.899
-542
I alt
Afsluttede anlæg
4.441
3.899
-542
 

Forklaring på afvigelse

Mindreforbruget skyldes, at omkostningerne til udspredning af det opgravede materiale fra Birkesø blev reduceret væsentligt. Materialet indeholdt så få næringsstoffer, at det ikke var nødvendigt at udsprede det på landbrugsjord.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 18/45518
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 
Da det er årets sidste udvalgsmøde, vedlægges der udover mødeliste for 2019 også et tidligt bud på mødeliste for 2020.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Bilag

Sagsid.: 19/9824
Resume
Byrådet afsatte 0,5 mio. kr. til bæredygtige tiltag i Taphede ved budgetforlig 2018-2020. Der foreligger nu et idékatalog til, hvilke emner der skal fokuseres på i Taphede med forvaltningens bud på, hvordan byrådet vil arbejde for at realisere de bæredygtige tiltag.
 
Idékataloget er i bilag 1.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at idékataloget (bilag 1) godkendes som grundlag for det videre arbejde med planlægning i området.
 
Sagen forelægges ligeledes Teknisk Udvalg på møde den 27. november 2019.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at idékataloget (bilag 1) godkendes som grundlag for det videre arbejde med planlægning i området.
 
Sagen er ligeledes forelagt Teknisk Udvalg på møde den 27. november 2019.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådets baggrund for at afsætte 0,5 mio. kr. til bæredygtige tiltag i budgetforlig 2018-2020 var:
Med en ny stor bydel i Taphede har Viborg Kommune muligheden for at gå endnu videre i bæredygtig retning end tiltagene i Arnbjerg og således profilere sig på miljøområdet. Analysen skal undersøge muligheder for at gå videre med erfaringerne fra Arnbjerg om f.eks. lavenergihuse, LAR-løsninger, byggematerialer og varierende boligtyper. Der skal undersøges flere bæredygtighedstiltag: muligheder for at udbygge med solceller og jordvarme, solfangere, regnvandsanlæg, fællesanlæg som værksted og nyttehaver. Endelig transport: veje, stisystemer, adgang og tilgængelighed.
 
Forvaltningen har i samarbejde med konsulentfirmaet Niras arbejdet med at konkretisere FN’s verdensmål og omsætte dette til konkrete handlinger, der kan gennemføres i Taphede. Der har i arbejdet været fokus på at understøtte målsætningerne i byrådets sammenhængsmodel for Viborg Kommune.
 

Inddragelse og høring

Alle ejere indenfor Taphede-området har været inviteret til at deltage i processen. Forvaltningen har derudover inviteret de borgere, der har bidraget med input til bæredygtighed til idéfasen for planlægning i Taphede.
 
Der er afholdt 3 workshops, hvor FN’s verdensmål blev drøftet og prioriteret ift. indsatsen i Taphede. Første workshop havde fokus på at sikre brede faglige input fra forvaltningen.
Ved de to efterfølgende workshops deltog medlemmer fra Teknisk Udvalg og Klima- og Miljøudvalget samt interesserede borgere og repræsentanter fra forskellige fagområder i forvaltningen.
 

Beskrivelse

FN’s verdensmål har til formål at fremme bæredygtig udvikling for både mennesker og kloden frem mod 2030. De er vedtaget af alle FN’s 193 stats- og regeringsledere og trådte i kraft 1. januar 2016.
 
Verdensmålene består af 17 overordnede mål og 169 delmål, og de forpligter alle medlemslande til bl.a. at afskaffe fattigdom, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.
 
Udbyttet fra de afholdte workshops blev, at følgende verdensmål er de væsentligste af relevans for Taphede:
 
Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 13: Klimaindsats
Mål 7: Bæredygtig energi
Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur
Mål 15: Livet på landet
 
Med udgangspunkt i disse verdensmål er de relevante delmål blevet udvalgt og drøftet ift. konktrete initiativer i Taphede samt effekten heraf. Idéerne fra workshops er opsamlet i vedlagte idékatalog og kategoriseret efter, hvad der kan gennemføres ved lokalplanlægning, hvad byrådet i øvrigt kan prioritere at gøre, og hvad der kræver samarbejde med andre.
 
Idékataloget (bilag 1) beskriver 6 emner, som vurderes særligt vigtige i forhold til at sikre en ny bæredygtig bydel i Taphede:
 
1.     byg bæredygtigt (bygge- og materialekrav, lokale erhverv)
2.     biodiversitet/bynatur (plads til dyr og mennesker, rekreative muligheder, sundhed)
3.     klimaindsats (klimatilpasning, forebyggelse og læring om øget regn)
4.     energi og forbrug (vedvarende energi, affald og overskudsjord)
5.     fællesskaber (funktioner, dele-ordninger og grønne områder/opholdssteder)
6.     transport (bæredygtige transportformer – cyklisme, busser og evt. dele-biler/cykler)
 
Emnerne er valgt ud fra prioritering på de to workshops og forvaltningens kendskab til, hvad der er behov og potentiale for at arbejde med i Taphede.
 
Emne 1 (byg bæredygtigt) har kommunen begrænsede erfaringer med – mest i forbindelse med kommunens egne institutioner. Kompakt byggeri og god solorientering kan indgå for at få energieffektive bygninger. Samtidig forskes og udvikles der meget om bæredygtige materialer, som kan nyttiggøres i Taphede.
 
Emne 2 (biodiversitet) og 3 (klimaindsats) har Viborg Kommune gennem byudvikling i Arnbjerg fået en del erfaringer med. Det er oplagt at bygge videre på disse erfaringer ved bl.a. at øge naturindhold i området i forhold til landbrugsdrift i dag og at arbejde med åbne regnvandskanaler – især på fællesarealer.
 
Emne 4 (energi og forbrug) handler om at minimere ressourceforbrug og at få afklaret varmeforsyningsform, herunder om der skal arbejdes for kollektive løsninger med højere andel af vedvarende energi eller decentrale/individuelle løsninger. Krav om lavenergi er i dag indarbejdet i bygningsreglementet.
 
Emne 5 (fællesskab) og 6 (transport) er valgt ud fra Taphedes beliggenhed ca. 5 km fra Viborg centrum. Bydelen forventes ikke at få egen skole. Der er derfor behov for at kigge på andre funktioner, som understøtter sammenhæng og identitet for området. Endvidere vil det være interessant at få mere viden om nye transportformer (el-biler, deleordninger mv.) som supplement til kollektive busser og gode stisystemer.

Politisk strategi

Strategierne tager afsæt i eksisterende politikker og Viborg Kommunes sammenhængsmodel. Indledningsvist til hvert emne er det formuleret, hvad byrådet vil fokusere på i Taphede – for at give en så præcis retning som muligt for det videre arbejde.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Idékataloget vil blive anvendt i forbindelse med videre lokalplanlægning i området. Teknisk Udvalg har den 30. oktober 2019 (sag nr. 3) besluttet at igangsætte lokalplan for området nord for Randersvej. Efterfølgende forventes udarbejdet lokalplaner for de øvrige områder i takt med behovet for nye boliger.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

De foreslåede bæredygtige initiativer i Taphede vurderes ikke umiddelbart at medføre en øget udgift for kommunen. Byrådet kan dog vælge at understøtte yderligere initiativer – fx indkøb af delecykler eller infrastruktur til solceller.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/33298
Resume
Ejer af Østergade 76B, 8850 Bjerringbro har søgt om et anneks på 70 m2 til fritidshuset på ejendommen. Forvaltningen vurderer, at det ansøgte er i strid med kommuneplanen og klagenævnets praksis på området.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, da det ansøgte er i strid med kommuneplanen og klagenævnets praksis.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling

Historik

Miljøudvalget har den 6. maj 2008 (sag nr. 41) meddelt afslag på ansøgning om at anvende det eksisterende fritidshus på ejendommen til helårsbeboelse, da det var i modstrid med kommuneplanen.
 
Fritidshuset har flere gange været anvendt til helårsbeboelse uden tilladelse fra kommunen, og forvaltningen har i 2017 og 2018 meddelt ansøger påbud om at ophøre med beboelse i fritidshuset på Østergade 76B.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Ejer af Østergade 76B har søgt om tilladelse til anneks på 70 m2 i forbindelse med fritidshuset på ejendommen. Annekset udføres som tilbygning til den eksisterende garage i samme materialer som garagen med træbeklædte ydervægge og tag af tagpap. Ansøger begrunder ansøgningen med, at et udlejningsbureau har anbefalet, at der etableres flere soverum for at gavne udlejning på ugebasis.
 
Grunden er på 5740 m2, og fritidshuset er ifølge BBR på 92 m2 med 60 m2 kælder. De nærmeste nabohuse er ifølge BBR henholdsvis et fritidshus, en bygning med underjordisk skydebaneanlæg og en bygning til vandværk.

Lovgrundlag

Anneks til fritidshus kræver tilladelse i henhold til planlovens § 35.

Planmæssige forhold

Ejendommen ligger inden for kommuneplanrammen BBRO.R1.02_T8, der udlægger området til rekreativt område med begrænset bebyggelse, som park, naturskov, legepladser, grønne kiler, regnvandsbassiner m.m. Ifølge rammebestemmelserne må der alene etableres bebyggelse, der er driftsmæssigt nødvendigt, og som understøtter områdets rekreative og formidlingsmæssige anvendelse.

Praksis på området

Ifølge det tidligere Natur- og Miljøklagenævn er udgangspunktet efter planloven, at sommerhuse skal ligge i sommerhusområder, og at der ikke tillades nye fritdshuse/sommerhuse i landzone. Vurderingen af sager vedrørende udvidelse af eksisterende fritidshuse skal ske på grundlag af en konkret vurdering i den enkelte sag med udgangspunkt i planlægningsmæssige og landskabelige overvejelser samt ved en afvejning af de yderligere hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne.
 
Det tidligere Natur- og Miljøklagenævn har beskrevet, at den tilladte størrelse og eventuelt udformningen i forbindelse med udvidelse af fritidshuse i landzone vil afhænge af de konkrete landskabelige forhold og det ansøgtes påvirkning af disse, herunder af, om der er tale om et særligt værdifuldt område, hvor der efter planlægningen eller i øvrigt gælder særlige begrænsninger for ny bebyggelse. I områder med særlig følsom natur eller landskab kan praksis være restriktiv.
 
Ved klagenævnets afgørelser om udvidelser af fritidsboliger er der lagt vægt på:
 
  1. I meget værdifulde områder med ”følsom natur”, (fx Natura 2000 områder, § 3-områder) og områder der i planlægningen er særlig højt prioriterede (fx rekreativt eller grønt område m.v.) meddeles der normalt ikke tilladelse til at udvide fritidsboliger. For helt små huse kan dog accepteres en mindre tilbygning på 6-8 m² for at muliggøre et tidssvarende badeværelse. Det samme gælder lidt større huse, hvor en mindre tilbygning på 2-4 m² accepteres for at muliggøre et tidssvarende badeværelse.
  2. I øvrige områder uden særlige naturinteresser eller landskabelige hensyn kan fritliggende fritidshuse i det åbne land efter konkret vurdering tillades udvidet til i alt 60-80 m², hvilket vurderes at være en rimelig størrelse til en mindre familie uden at huset får karakter af en helårsbolig.
  3. Udvidelse af fritidshuse i områder præget af bebyggelse med fritidshuse med ensartede grundstørrelser, dvs. områder der faktisk har karakter af sommerhusområder, kan fritidshuse efter en konkret vurdering tillades udvidet til det, der svarer til de omkringliggende eller i alt ca. 100 m².
 
Ifølge det tidligere Natur- og Miljøklagenævn skal der ved vurderingen af en ansøgt udvidelse lægges vægt på husets størrelse før og efter udvidelsen samt og påvirkningen af det omgivende landskab.

Forvaltningens vurdering

Østergade 76B ligger indenfor kommuneplanrammen BBRO.R1.02_T8, der udlægger området til rekreativt område, og der må alene etableres bebyggelse, der er driftsmæssigt nødvendigt, og som understøtter områdets rekreative og formidlingsmæssige anvendelse. Fritidshuset på ejendommen falder derfor ind under klagenævnets kategori for værdifulde områder, hvor der alene kan tillades mindre tilbygninger for at muliggøre et tidssvarende badeværelse. Da der i forvejen er tale om et relativt stort fritidshus, og da der er søgt om en stor udvidelse af fritidshuset i strid med kommuneplanrammen og i strid med klagenævnets praksis, vurderer forvaltningen, at der bør meddeles afslag til ansøgning om anneks på 70 m2.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Planlægningsmæssige forhold er beskrevet tidligere.
 
Bilag

Sagsid.: 19/34256
Resume
Der er søgt om at opføre en bolig, garage og værksted på i alt 1393 m2 i landzone. Da der er tale om en meget stor bolig, og da der ikke findes praksis på området hos hverken Planklagenævnet eller kommunen, forelægges sagen for Klima- og Miljøudvalget.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at der meddeles landzonetilladelse til bolig, garage og værksted på i alt 1393 m2 med hjemmel i planloven § 35.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Indstillingen blev godkendt.
 
Birthe Harritz og Kai O. Andersen stemte mod beslutningen. 
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Forvaltningen har den 4. november 2019 modtaget ansøgning om at udskifte ejendommens eksisterende bygninger på i alt 716 m2, med en trelænget bygning i to etager på i alt 1393 m2 fordelt på 1214,4 m2 bolig og 178,5 m2 udhus (garage og overdækning). Det nye byggeri placeres, hvor der i dag ligger en trelænget ejendom, der består af bolig og tidligere landbrugsbygninger, der anvendes til tømrer- og murervirksomheden på ejendommen. Det ansøgte udføres med ydervægge af grå facadesten, listebeklædning i naturtræ og tag af sorte tagsten. Ejendommen er en landbrugsejendom på 5,4 ha. Oversigtskort kan ses i bilag 1, og ansøgningen kan ses i bilag 2.

Lovgrundlag

Boliger over 500 m2 i landzone kræver landzonetilladelse i henhold til § 35 i planloven. Det ansøgte kræver desuden byggetilladelse.

Forvaltningens vurdering

Der søges sjældent om boliger over 500 m2, og hverken Viborg Kommune eller Planklagenævnet har en praksis i forhold til, hvornår der kan tillades boliger på over 500 m2 i landzone. Forvaltningen har forhørt sig vedr. retningslinjer for store boliger i landzone ved andre midt- og vestjyske kommuner. De andre kommuner har ingen retningslinjer på området.
 
Der er ingen landskabelige udpegninger som fx værdifuldt landskab, og der er heller ingen bygge- og beskyttelseslinjer på arealet, hvor den nye trelængede bygning søges opført.
 
Ved store bygninger kan der på et senere tidspunkt opstå et ønske om at benytte byggeriet på en anden måde. En stor bolig som den ansøgte vil fx kunne inddeles i flere lejligheder, eller en del af bygningen kan overgå til erhverv med mere trafik mv. til følge. Inddeling af en bolig i flere boligenheder vil kræve en landzonetilladelse, mens det afhænger af typen af erhvervet, om det vil kræve en landzonetilladelse, at en del af en bolig overgår til erhverv.
 
Forvaltningen vurderer, at udskiftning af en eksisterende bolig og erhvervsbygninger med en stor bolig på samme placering ikke vil påvirke de landskabelige forhold væsentligt. Da arealet, hvor det nye hus opføres, ikke er omfattet af landskabelige udpegninger eller bygge- og beskyttelseslinjer, vurderer forvaltningen, at der ikke er landskabelige forhold, der taler imod det ansøgte. På trods af risikoen for, at der på et senere tidspunkt kan opstå et pres for at anvende det ansøgte enfamiliehus til et andet formål, vurderer forvaltningen, at der kan meddeles landzonetilladelse til det ansøgte, da der ikke er landskabelige hensyn eller en praksis på området, der taler imod det ansøgte.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/42222
Resume
  Der er i 2015 meddelt tilladelse til at opføre 494 m2 erhvervsbygning til eksisterende tømrer-/murerforretning, men der er opført en bygning på 763 m2.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at der meddeles tilladelse i henhold til planlovens § 35 til det opførte byggeri på 763 m2, og
 
2. at det meddeles ansøger, at der ikke kan forventes tilladelse til yderligere erhvervsbyggeri på ejendommen.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Indstillingen blev godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Ansøgningen har været i naboorientering. Forvaltningen har ikke modtaget bemærkninger til det ansøgte.
 

Beskrivelse

Ejendommen ligger i det åbne land tæt ved landsbyen Romlund. Ansøger har lovligt ibrugtaget overflødiggjorte landbrugsbygninger til sin tømrer-/murervirksomhed på ejendommen Romlundvej 51, 8831 Løgstrup, i 2015. Et oversigtskort er i bilag 1.
 
Ansøger har i 2014 søgt om at opføre en ca. 720 m2 hal til erhverv i tilknytning til eksisterende bygninger på ejendommen. Forvaltningen oplyste ansøgers rådgiver om, at planloven giver mulighed for – uden landzonetilladelse – at etablere håndværksvirksomhed o.l. i tiloversblevne landbrugsbygninger og derefter opføre en ca. 500 kvm. stor erhvervsbygning til virksomheden. Ansøger reviderede herefter ansøgningen til at omhandle indretning af tømrervirksomhed i overflødiggjorte landbrugsbygninger og efterfølgende opførsel af en hal på 494 m2 til virksomheden, hvilket forvaltningen meddelte byggetilladelse til.
 
Ansøger har nu søgt om at bygge et nyt stuehus på ejendommen, og i den forbindelse kunne forvaltningen konstatere, at der er opført en hal på 763 m2. Hallen er 50% større end det, der er meddelt byggetilladelse til.
 
Der er søgt om lovliggørende tilladelse til opført erhvervsbygning på 763 m2 bestående af en 640 m2 stor hal til lagerformål og kontorfaciliteter på 123 m2. Tegninger ses i bilag 2.

Lovgrundlag

Efter planlovens § 37, stk. 1, kan overflødiggjorte landbrugsbygninger uden landzonetilladelse tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål samt lager- og kontorformål m.v. Det er endvidere muligt, uden tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser, at opføre en tilbygning op til 500 m² til mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning.

Tidligere afgørelser i lignende sager
Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 30. januar 2014 (
sag nr. 14) at meddele landzonetilladelse til at opføre en 1080 m2 lagerhal til en tømrervirksomhed i landzone på Herredsvejen 205B udenfor Klejtrup. Der blev bl.a. lagt vægt på, at der alene var tale om en lagerbygning – og ikke fx en ny produktionsbygning. Tømrervirksomheden var etableret i en ældre landbrugsbygning for flere år siden.

Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 5. januar 2017 (sag nr. 4) at meddele landzonetilladelse til at opføre en bygning med et 420 m2 stort lagerafsnit og en 168 m2 stor containeroverdækning til en tømrervirksomhed på Stenhusevej 16, 8850 Bjerringbro, der var etableret i en ældre landbrugsbygning for flere år siden. Der var i forvejen en tømrerhal på 601 m2. Udvalget lagde vægt på, at der alene var tale om udvidelse af lagerkapacitet.

Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 29. juni 2017 (sag nr. 1) at meddele tilladelse til en ny ca. 1100 m2 erhvervsbygning med lager, garage og administration til elementmontagevirksomhed på Trandumvej 5, 7800 Skive. Den nye bygning skulle erstatte eksisterende ca. 735 m2 udhuse der blev anvendt til virksomheden. Udvalget lagde vægt på at der ikke var tale om produktionslokaler.

Forvaltningens vurdering

Som hovedregel kræver ny bebyggelse i landzone landzonetilladelse, jf. planlovens § 35. I § 36 er der en række undtagelser. Som ovenfor beskrevet kan virksomheder, der er lovligt etableret i overfløddiggjorte landbrugsbygninger, bygge op til 500 m2 til virksomheden uden en landzonetilladelse. 
 
Der er søgt om ny bolig på ejendommen. De tidligere landbrugsbygninger, hvor virksomheden startede, vil blive revet ned, hvis der opføres en ny bolig. Der er ikke krav i planloven om, at de tidligere landbrugsbygninger, hvor en virksomhed er begyndt, skal bevares.
 
Når virksomheden ikke kan nøjes med 500 m2, kan der henvises til planlagte erhvervsområder. I forhold til andre virksomheder med produktionsapparat m.m. i blivende bygninger kan den aktuelle tømrer-/murervirksomhed ikke siges at være en virksomhed, der er så fast etableret på adressen, at det vil være meget svært at flytte lager m.m. til et erhvervsområde – eller til en anden ejendom med en brugbar bygningsmasse.
 
Kommunen vurderer dog, at det ikke er i strid med kommunens praksis at meddele landzonetilladelse til udvidelse til lager, når der i forvejen er etableret virksomhed i de tidligere landbrugsbygninger. Ifølge kommunens praksis er det væsentligt, at der ikke er tale om udvidelse til egentlige produktionslokaler.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 17/60522
Resume
Kommunen arbejder på at forbedre vandkvaliteten i Viborgsøerne ved at begrænse tilførslen af fosfor til Nørresø. Arbejdet er led i byrådets udviklingsplan for at gøre søerne mere attraktive for borgerne og understøtter tillige den statslige indsats for at sikre opfyldelse af søernes miljømål.
 
Som opfølgning på byrådsbeslutning den 21. februar 2018 (sag nr. 10) har forvaltningen fået udarbejdet en forundersøgelsesrapport, der afklarer muligheden for at tilbageholde fosfor ved restaurering af Rødding Sø og/eller Loldrup Sø ved kemisk fosforfældning.
 
Rapportens konklusion er, at Rødding Sø og Loldrup Sø ikke er velegnede til kemisk fosforfældning. I stedet peger rapporten på en række alternative indsatsmuligheder for at mindske fosfortilførslen til Nørresø.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget drøfter rapporten og tager orienteringen til efterretning,
 
2. at udvalget beslutter, om det videre arbejde med indsatsmuligheder afventer vedtagelse af næste generation af vandområdeplaner for 2021-2027.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Klima- og Miljøudvalget drøftede rapporten og tog orienteringen til efterretning. Udvalget besluttede endvidere,
 
3. at det videre arbejde med indsatsmuligheder afventer vedtagelse af næste generation af vandområdeplaner for 2021-2027.
 
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget har behandlet emnet vandkvalitet i Viborgsøerne flere gange.
 
Den 26. april 2016 (sag nr. 11) behandlede Klima- og Miljøudvalget en rapport om Viborgsøernes miljøtilstand og overordnede indsatsmuligheder. Udvalget besluttede, at forvaltningen skulle iværksætte en forundersøgelse af konkrete indsatsmuligheder.
 
Den 31. august 2017 (sag nr. 9) behandlede udvalget en forundersøgelsesrapport om muligheder for reduktion af fosfortilførslen til Nørresø. Udvalget besluttede, at forvaltningen søger staten om tilskud til forundersøgelse af et lavbundsprojekt opstrøms Loldrup Sø, og at forvaltningen på et kommende udvalgsmøde kommer med forslag til andre indsatsmuligheder i oplandet til Viborgsøerne.
 
Den 25. januar 2018 (sag nr. 13) indstillede udvalget til byrådet, at der gives en bevilling på 250.000 kr. til en forundersøgelsesrapport af muligheden for sørestaurering med kemisk fosforfældning i Rødding Sø og/eller Loldrup Sø. Byrådet fulgte indstillingen den 21. februar 2018.
 

Inddragelse og høring

Den 7. oktober 2019 har forvaltningen holdt et møde med Lodsejerlauget ved Nørremølle Å og Loldrup Sø om indsatsmulighederne i oplandet. Som udgangspunkt var de fremmødte lodsejerne ikke imod, at der gennemføres projekter i ådalen, men de ønsker at blive inddraget tidligt i processen. Desuden blev kommunens vedligeholdelse af Nørremølle Å drøftet ved mødet. Nogle vandløbsnære arealer er meget våde, og lodsejerne ønsker øget fokus på dette. Forvaltningen vil følge op på sagen.
 

Beskrivelse

Baggrund

Vandkvaliteten i Viborgsøerne er ikke god, og det fremgår af Statens vandområdeplan, at miljømålsætningen for Viborgsøerne ikke er opfyldt. Den dårlige vandkvalitet med kraftig algevækst og tilhørende gener forringer også den rekreative anvendelse af søerne og de sønære omgivelser.
 
Viborg Kommune har fokus på at forbedre vandkvaliteten og dermed mulighederne for at anvende søerne rekreativt.
 
I 2016 og 2017 har kommunen fået udarbejdet en statusrapport over søernes tilstand og en forundersøgelsesrapport over muligheder for at reducere fosfortilførslen til søerne. En af forundersøgelsesrapportens konklusioner var, at Rødding Sø og Loldrup Sø bidrager væsentligt til fosfortilførslen til Nørresø på grund af fosforfrigivelse fra søbunden. På den baggrund har forvaltningen fået udarbejdet en forundersøgelsesrapport over mulighederne for at gennemføre sørestaurering i Rødding Sø og/eller Loldrup Sø ved kemisk fosforfældning.

Forundersøgelsesrapporten

Oversigtskort fremgår af bilag 1. Forundersøgelsesrapporten er vedlagt som bilag 2. Søernes fosforbelastning opdelt på kilder (kildeopsplitning) er opgjort af Miljøstyrelsen ifm. arbejdet med vandområdeplanerne. Kildeopsplitningsdata fremgår af bilag 3.
 
Ifølge Statens vejledning i sørestaurering bør restaurering ved kemisk fosforfældning i søer kun gennemføres, når en række tekniske kriterier er opfyldt, og alle disse punkter skal derfor godtgøres og verificeres i forundersøgelsen.
 
Forundersøgelsesrapportens konklusion er, at hverken Rødding Sø eller Loldrup er velegnede til sørestaurering ved kemisk fosforfældning.

Rødding Sø

Søbundens fosforindhold i Rødding Sø er tæt på gennemsnittet for lavvandede danske søer. Med baggrund i målinger i 2018 i Nørremølle Å nedstrøms Rødding Sø vurderes det, at det nuværende fosforbidrag fra Rødding Sø udgør ca. 20 % af den samlede tilførsel af fosfor til Loldrup Sø. Da aflastningen af fosfor fra Rødding Sø ser ud til at være aftagende, vurderes det ikke nødvendigt at foretage kemisk fosforfældning i Rødding Sø.

Loldrup Sø

Søbundens fosforindhold i Loldrup Sø er lavere end gennemsnittet for lavvandede danske søer. Alligevel aflaster søen ca. 275 kg P/år nedstrøms til Viborg Nørresø. På grund af vandets korte opholdstid i søen er aflastningen relativt hurtig. Efter reduktion af den eksterne belastning, vurderes en ny ligevægt for fosfor at indfinde sig efter 2-3 år. Kemisk fosforfældning vil begrænse fosforfrigivelsen fra den nuværende mobile fosforpulje i sedimenterne her og nu, men uden en indsats overfor fosforkilder i oplandet til Loldrup Sø vil fosforkoncentrationen i søen stige igen i takt med, at der dannes nye fosforholdige sedimentlag, med mindre behandlingen gentages som en form for pleje. Metoden kan således ikke erstatte en reduktion af fosfortransporten i Nørremølle Å systemet med henblik på opfyldelse af miljømålene i Vandområdeplan 2015-2021.
 
For begge søer er risikoen for symptombehandling og tilbagefald efter en kort årrække forstærket af, at både Rødding Sø og Loldrup Sø er for lavvandede til at sikre en ensartet udbringning og aflejring af fældningskemikalier.

Alternative indsatsmuligheder

Anbefalingen om ikke at gennemføre kemisk fosforfældning i Rødding Sø og Loldrup Sø medfører et behov for at pege på andre indsatser.
 
Det er af afgørende betydning for at forbedre vandkvaliteten i Loldrup Sø og Viborg Nørresø, at den eksterne tilførsel af fosfor fra søernes afstrømningsoplande reduceres som anført i Vandområdeplan 2015-2021. Herefter vil der gå ca. 2-3 år, før Loldrup Sø er kommet i balance med den nye lavere fosfortilførsel, hvilket vil medføre en lavere fosforkoncentration i Nørremølle Å og dermed en lavere fosfortilførsel til Viborg Nørresø.
 
Man kan overveje at gennemføre hurtige forbedringer ved f.eks. afgravning af de øverste ca. 20-50 cm sediment i Rødding Sø og opfiskning i Loldrup Sø, men igen skal det understreges, at det ikke kan erstatte tiltag over den eksterne fosfortilførsel. En bruttoliste over mulige tiltag fremgår af nedenstående. En nærmere beskrivelse af tiltagene fremgår af bilag 4. Mange af tiltagene er tidligere beskrevet og kvantificeret med prisoverslag i forundersøgelsesrapporten fra 2017.
 
  1. Lavbundsprojekt mellem Rødding Sø og Loldrup Sø
  2. Reduktion af tilførsel af spildevand fra Rødding til Rødding Sø
  3. Etablering af minivådområder
  4. Forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse
  5. Udtagning af landbrugsjord
  6. Sedimentfjernelse i Rødding Sø
  7. Biomanipulation ved opfiskning af fredfisk i Loldrup Sø og evt. Rødding Sø

Forvaltningens bemærkninger

Ud fra den gennemførte forundersøgelse er forvaltningen enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt at arbejde videre med sørestaurering ved kemisk fosforfældning i Loldrup Sø og/eller Rødding Sø.
 
Da søerne forholdsvis hurtigt (efter 2-3 år) kommer i balance efter den eksterne fosfortilførsel er reduceret, er det hensigtsmæssigt, at indsatsen har fokus på tilførslen og ikke på restaureringstiltag i søerne.
 
For hovedparten af de listede alternative indsatsmuligheder finder forvaltningen, at økonomien og effekten i kg fosfor er for usikker og omkostningseffektiviteten (kr. pr. kg fosfor) for lav. På den baggrund er det ikke hensigtsmæssigt at arbejde videre med de foreslåede tiltag. I stedet vurderer forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt at afvente den næste generation af vandområdeplaner for 2021-2027. Som led i planlægningen har Staten igangsat en række projekter på søområdet, som bl.a. har til formål at øge antallet af omkostningseffektive fosforvirkemidler og restaureringsmetoder.
 
Som allerede besluttet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 31. august 2017 (sag nr. 9) vil forvaltningen dog søge om tilskud til forundersøgelse af et lavbundsprojekt opstrøms Loldrup Sø, når det igen bliver muligt. På grund af mange ansøgninger i oplandet til Randers Fjord har den statslige tilskudsordning nemlig været lukket for nye ansøgninger om forundersøgelse af lavbundsprojekter siden 2018.
 
Afslutningsvis skal understreges, at der, trods vandremuslingens effekt på vandkvaliteten, ikke er tvivl om, at der er behov for at reducere fosfortilførslen til Viborgsøerne. Efter et par år hvor især Nørresø har været forholdsvis klarvandet det meste af sommeren, har situationen været en anden i 2019, hvor vandkvaliteten har været kraftigt påvirket af algevækst siden foråret, særligt i Søndersø, hvor vandet har været ildelugtende og grønt.
 

Alternativer

Viborg Kommune kan vælge at igangsætte nogle at de nævnte alternative indsatsmuligheder.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 17/43018
Resume
Randers, Viborg, Favrskov og Silkeborg kommuner samarbejder om at lave et nyt regulativ for Gudenåen. Der er i processen opstået en uenighed om antallet af grødeskæringer. Alle fire kommuner har besluttet, at uenigheden skal sendes til Miljøministeren til afgørelse.
 
Ministeren har sendt sagen videre til Miljøstyrelsen, som har beføjelser til at træffe afgørelse i disse sager. Miljøstyrelsen har nu sendt supplerende spørgsmål til alle fire kommuner, hvor nogle spørgsmål er rettet direkte til Viborg Kommune. Udvalget skal tage stilling til Viborg Kommunes besvarelse.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen om besvarelsen af de generelle spørgsmål fra Miljøstyrelsen til efterretning,
 
2. at Klima- og Miljøudvalget beslutter, hvordan spørgsmålene rettet direkte til Viborg Kommune skal besvares.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen om besvarelsen af de generelle spørgsmål fra Miljøstyrelsen til efterretning. Udvalget besluttede desuden,
 
3. at spørgsmålene rettet direkte til Viborg Kommune besvares, som forvaltningen foreslår, jf. sagsfremstilling. Desuden vedlægges byrådets beslutning af 25. januar 2017, vedr. udformning af regulativet, besvarelsen.
 
Sagsfremstilling
Historik
Den 2. oktober 2014 (sag nr. 10) drøftede Klima- og Miljøudvalget proces og tidsplan for revision af regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000.
 
Efter nedsættelsen af en fælles politisk styregruppe fra Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner drøftede byrådet den 25. januar 2017 (sag nr. 16) strategi for grødeskæring i Gudenåen.
 
Byrådet besluttede:
For scenarie 3 (Udvidelse til 2 eller flere grødeskæringer med en forøget strømrendebredde på hele strækningen fra Silkeborg til Randers) stemmer 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte), og 19 medlemmer (resten af byrådet) stemmer imod. Scenarie 3 er hermed forkastet.
 
For en kombination af scenarie 2 og 3 (2 grødeskæringer årligt og strømrendebredde på 10-15 meter) stemmer 17 medlemmer (Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Socialdemokratiets og Konservatives byrådsgrupper), 2 medlemmer (Flemming Gundersen og Kai O. Andersen) stemmer imod, og 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte) undlader at stemme. Kombinationen af scenarie 2 og 3 er hermed godkendt.
 
Tilsvarende besluttede de relevante politiske udvalg i Silkeborg, Randers og Favrskov Kommune, at der skulle arbejdes videre med at øge antallet af årlige grødeskæringer og strømrendebredden.
 
Den 1. november 2018 (sag nr. 7) drøftede Klima- og Miljøudvalget rammerne for det videre arbejde med et nyt regulativ for Gudenåen. Udvalget besluttede, ”at forvaltningen arbejder videre med gennemførelse af et regulativ med 2 ordinære grødeskæringer i Gudenåen, og at sagsbehandlingen derfor fortsættes med henblik på, at der, efter indhentning af udtalelse fra Miljøstyrelsen, kan meddeles en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.”
 
I efteråret 2018 besluttede de relevante politiske udvalg i Silkeborg, Randers og Favrskov kommuner at arbejde videre med et nyt regulativ med en årlig ordinær skæring og en fastholdelse af strømrendebredden i det eksisterende regulativ.
 
Den 24. april 2019 (sag nr. 6) besluttede byrådet:
”at der rettes forespørgsel til Miljø- og Fødevareministeren om afklaring af uenigheden om antal grødeskæringer i Gudenåen.
 
Byrådet besluttede herefter:
Indstillingen fra borgmesteren godkendes
SF’s byrådsgruppe og Flemming Gundersen stemmer imod, idet byrådet opfordres til at give Viborg Kommunes repræsentanter i Styregruppen mandat til fortsat at arbejde for fælleskommunal enighed, med udgangspunkt i én årlig grødeskæring, med mulighed for en ekstra skæring, ud fra objektive kriterier.”
 
Tilsvarende besluttede de relevante politiske udvalg i Silkeborg, Randers og Favrskov kommuner at rette forespørgsel til Miljø- og Fødevareministeren om afklaring af uenigheden om antal grødeskæringer i Gudenåen.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Forvaltningen har den 3. oktober 2019 modtaget supplerende spørgsmål fra Miljøstyrelsen (bilag 2).  
 
Spørgsmålene kan inddeles i to grupper: Dem der er rettet til de enkelte kommuner og dem, der har generel karakter.
 
Spørgsmål rettet direkte til Viborg Kommune:
  1. Er det korrekt forstået, at Viborg Kommune ønsker, at regulativets bestemmelser angiver 2 årlige grødeskæringer på hele strækningen fra Silkeborg til Randers?
  2. Ønsker Viborg Kommune, at strømrendebredden fra Silkeborg til Tange Sø skal være 7 eller 10 meter bred?
  3. Desuden skal der være et strømløb gennem Sminge Sø og Tange Sø på 20 m?
 
 
Spørgsmål af generel karakter:
  1. I den tekniske redegørelse (Regulativ for Gudenå fra Silkeborg til Randers Bro 2018, teknisk redegørelse) fremsendt den 29. august 2019 fremgår det, at der skal være mulighed for en ekstraordinær 3. grødeskæring. Kan Viborg Kommune afklare, hvorvidt der i kommunens anmodning om afgørelse indgår et ønske om mulighed for en ekstraordinær 3. grødeskæring?
  2. Findes der øvrige relevante rapporter i forhold til konsekvensanalyser for de vandløbsnære arealer, som Miljøstyrelsen skal tage i betragtning for sagens oplysning? I så fald bedes de fremsendt til Miljøstyrelsen.
  3. Gudenåcentralen varetager vedligeholdelsen af Gudenåen mellem Silkeborg og Randers. Kan der kort redegøres for, hvordan denne foranstaltning administreres?

Forvaltningens bemærkninger

Viborg Kommune er vandløbsmyndighed på ca. 5,8 km i Tange Sø, som deles med Silkeborg Kommune. På de resterende ca. 4,2 km af Tange Sø er det udelukkende Viborg kommune, der er myndighed. Nedstrøms for Tangeværket er Viborg Kommune myndighed på de første ca. 6,6 km, hvorefter de næste ca. 3,0 km deles med Favrskov Kommune (bilag 1).
 
Det er normal praksis, at vandløbsmyndigheden kun udtaler sig om strækninger, hvor den er vandløbsmyndighed, eller hvor myndighedsfunktionen deles med en eller flere nabokommuner. I tilfældet med nyt regulativ for Gudenåen har der fra starten været et ønske om ét fælles regulativ på hele strækningen fra Silkeborg til Randers. Det er derfor ikke hidtil diskuteret, om de politiske beslutninger/tilkendegivelser strækker sig videre end til de strækninger, som Viborg Kommune er vandløbsmyndighed for.
 
Da grødeskæring i vandløb, der forløber gennem flere kommuner, kan påvirke hinanden, giver det overordnet god mening at betragte vandløbet som en helhed. Også af rent praktiske hensyn kan det være vigtigt at koordinere grødeskæringen især i et så stort vandløb som Gudenåen.
 
Forvaltningen vurderer, at grødeskæringen af Gudenåen kan betragtes som to delstrækninger, hvor Tangeværket adskiller de to strækninger.

Opstrøms Tangeværket

Opstrøms Tangeværket er Viborg Kommunes interessere som vandløbsmyndighed i forhold til grødeskæring begrænset. I praksis skæres grøden kun ca. 1200 m ud i Tange Sø, heraf ca. 600 m på fællesstrækningen mellem Viborg og Silkeborg. Da sikringen af et strømløb i Tange Sø ingen vandstandseffekt har på strækninger nedstrøms Tangeværket, vurderer forvaltningen, at det ikke vil give praktiske problemer, at der eksempelvis er en årlig ordinær vedligeholdelse med mulighed for en ekstraordinær skæring opstrøms dæmningen og to ordinære skæringer, med mulighed for en ekstraordinær skæring, nedstrøms dæmningen.

Nedstrøms Tangeværket

Nedstrøms Tangeværket er Viborg Kommunes interessere som vandløbsmyndighed i forhold til grødeskæring mere omfattende, ligesom det har betydning for vandstand og en række praktiske forhold med uens slåningspraksis på forskellige delstrækninger. Dette belyses nærmere nedenfor.

2 grødeskæringer i Viborg og 1 i de andre kommuner

Forestiller man sige en situation, hvor man på stykket, hvor Viborg Kommune er eneste vandløbsmyndighed, fastholder to ordinære grødeskæringer, mens nedstrøms kommuner fastholder én grødeskæring, vil det for det første være nødvendigt at forhindre, at afskåret grøde opstrøms driver ned på et stykke, der ikke er grødeskåret. Det vil være forbundet med omkostninger (100.000 – 200.000 kr. til grødeopsamlingsplads).
 
Dernæst er der spørgsmålet om effekten af grødeskæringen på vandspejlsniveauet, når der ikke skæres hele vejen til Randers. Forvaltningens vurdering er, at hvor grødeskæringen stopper, vil der ikke være en sænkende effekt på vandspejlet. Fra dette punkt og opstrøms i vandløbet vil sænkningen gradvist øges op til Tangeværket.
 
I tidligere analyser foretaget af Orbicon (notat nr. 2016-3 af 2. december 2016) er der beskrevet et scenarie med 2 grødeskæringer i 10 meters bredde på strækningen nedstrøms Tangeværket og til Randers. Det vurderes her, at en øgning i antallet af grødeskæringer fra 1 til 2 gange årligt vil medføre, at den gennemsnitlige vandstand om sommeren fra Tangeværket til Langå vil være ca. 3 cm lavere end ved den nuværende praksis. Det absolut største fald i månedsmiddelvandstanden ved overgang fra 1 til 2 grødeskæringer vil være på 11 cm (juli måned). Desuden vurderes det, at 2 årlige grødeskæringer vil kunne holde vandstanden på et lavere niveau gennem en længere del af sommeren, end hvad der opnås med én årlig skæring.
 
Forvaltningen kan ikke uden yderligere analyser vurdere, hvor mange cm den gennemsnitlige vandstand om sommeren kan sænkes, når grødeskæringen udføres 2 gange årligt i Viborg kommune, men ikke nedstrøms. Niveauet må dog foventes at være mindre end det beskrevne scenarie for 2 årlige grødeskæringer på hele strækningen til Randers.
 
Endelig skal der gøres opmærksom på, at der ved grødeskæring skabes en hurtigere passage af vandet, fordi det møder mindre modstand. Vandet vil altså strømme hurtigere ned til stedet, hvor der ikke er grødeskåret. Her vil vandet pludselig møde mere modstand, og dermed kan der lokalt opstå et forøget vandspejleniveau. 

Forvaltningens vurdering

 
Ad. 1:

Opstrøms Tangeværket

Forvaltningen vurderer, at det ikke vil have vandstandsmæssige eller andre væsentlige konsekvenser i Viborg Kommune, såfremt bestemmelser i det gældende regulativ videreføres (én årlig ordinær grødeskæring, med mulighed for en ekstraordinær) opstrøms dæmningen ved Tange Sø.

Nedstrøms Tangeværket

Forvaltningen vurderer, at det vil have vandstandsmæssige konsekvenser i Viborg Kommune, hvis der gennemføres 2 ordinære årlige grødeskæringer, med mulighed for en ekstraordinær, på Viborg Kommunes strækning nedstrøms dæmningen ved Tange Sø, og én årlig ordinær grødeskæring, med mulighed for en ekstraordinær, nedstrøms Viborg Kommunes strækning. Det er imidlertid ikke på det foreliggende grundlag muligt at vurdere omfanget af konsekvenserne.
 
Der må desuden forventes at være mindre driftsmæssige meromkostninger for Viborg Kommune ved en sådan løsning.
 
Ad. 2:
Forvaltningen vurderer, at spørgsmålet rækker udenfor kommunens myndighedsområde. Det vil ikke have betydning for de vandstandsmæssige forhold i Viborg Kommune, om der gennemføres en grødeskæring i 7 eller 10 meters bredde.
 
Ad. 3:
Forvaltningen vurderer, at strømløbet på 20 meter i Tange Sø bør videreføres, selvom den praktiske betydning i Viborg Kommune er begrænset, og det vil ikke havde vandstandsmæssige konsekvenser i Viborg Kommune. Det vil ikke have betydning for de vandstandsmæssige forhold i Viborg Kommune, om der videreføres et strømløb på 20 meter i Sminge Sø.
 
Ad. 4, 5 og 6:
Forvaltningen har i samarbejde med forvaltningerne i de øvrige kommuner udarbejdet et svar på de generelle spørgsmål (bilag 3).
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Såfremt der skal etableres en ny grødeopsamlingsplads, vurderes der en engangsudgift på 100.000 – 200.000 kr. Dertil kommer en årlig leje af pladsen omkring 2.000 – 2.500 kr.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/12079
Resume
Igennem sidste 2 år har badevandskvaliteten ved Ulbjerg Strand været klassificeret som ringe, mens Ulbjerg Klint de sidste 4 år været klassificeret som ”tilfredsstillende”.  I år har Ulbjerg Strand opnået højere klassifikation som ”tilfredsstillende” og dermed acceptabel badevandskvalitet. ”Acceptabel badevandskvalitet” tyder dog stadig på en forureningsbelastning, som myndigheden skal forsøge at fjerne eller mindske.
 
Klima- og Miljøudvalget forelægges badevandsanalyser fra 2019 samt opfølgning på de tiltag, der er igangsat. Forventede tiltag forelægges til orientering.
 
Med udgangspunkt i ”tilfredsstillende” badevandskvalitet ved Ulbjerg Strand for 2019 er det forvaltningens vurdering, at de skilte, der fraråder badning ved stranden, kan fjernes i badevandssæsonen 2020.
 
Selvom kontrolværdierne for begge badesteder er blevet bedre i 2019, vurderes risikoen for klassifikation som ”Ringe” de kommende år stadig at være høj. Derfor vurderer forvaltningen, at Ulbjerg Klint og Ulbjerg Strand på sigt skal lukkes, når alternativer for en bedre placering af et badested ved Lovns Bredning er afklaret.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget blev på møderne den 31. maj 2018 (sag nr. 21) og den 3. januar 2019 (sag nr. 15) orienteret om ringe badevandskvalitet ved Ulbjerg Strand.
 

Inddragelse og høring

Energi Viborg Vand A/S har været inddraget.
 

Beskrivelse

Baggrund og opfølgning

Igennem de sidste 2 år har badevandskvaliteten ved Ulbjerg Strand været klassificeret som ringe. I 2018 blev der derfor opsat skilte, som fraråder badning ved Ulbjerg Strand og ved udløbene fra Ulbjerg Møllebæk, Strøsandbæk og fra mergelgraven (bilag 1). Skiltene blev opsat i henhold til badevandsbekendtgørelsens regler.
 
Badevandskvaliteten ved Ulbjerg Klint har også været svingende, og der har i flere år været fund af høje koncentrationer bakterierier i vandet.
 
Møllebækken vurderes at være årsag til overskridelser i badevandsanalyser ved Ulbjerg Strand og Ulbjerg Klint. Strøsandbæk og udløb fra mergelgraven vurderes at have mindre betydning for badevandskvaliteten ved badevandsstationerne.
 
Forvaltningen følger løbende badevansstationerne og arbejder på at forbedre vandkvaliteten fra Ulbjerg Møllebæk. I samarbejde med Energi Viborg Vand A/S har forvaltningen udarbejdet et notat, som beskriver forholdene ved Ulbjerg Strand, mulige kilder til forureningen samt forslag til tiltag, som forventes at kunne forbedre badevandskvaliteten:
  • ekstra badevandsanalyser ved Ulbjerg Strand og Ulbjerg Klint,
  • analyser i udløbet fra Ulbjerg Møllebæk, Strøsandbæk og mergelgraven,
  • undersøgelse af spildevandsledningen langs Møllebækken,
  • screening for eventuelle fejlkoblinger af spildevand/regnvand i Ulbjerg,
  • løbende monitering af overløb af spildevand til Møllebækken ved Ulbjerg Renseanlæg,
  • begrænsning af kreaturers adgang til vandløbene.
 
Tidshorisonten for tiltagene er 2019-2020. Forsyningen har i foråret renoveret en utæt spildevandsledningen langs Ulbjerg Møllebæk og igangsat opsporing af fejlkoblinger. Der er dog endnu ikke fundet fejlkoblinger. Tiltag med henblik på begrænsning af kreaturers adgang til vandløbene forventes igangsat i 2020.

Badevandskvalitet i 2019

Badevandet klassificeres generelt som enten ”Udmærket”, ”God”, ”Tilfredsstillende” eller ”Ringe”. Klassificeringen baserer sig på de bakterietyperne E. coli og enterokokker og er normalt beregnet på basis af kontrolprøver udtaget i badesæsonen de 4 foregående år.
 
Kommunen skal sikre, at alt badevand som minimum er "Tilfredsstillende”. Kommunen skal desuden træffe ”rimelige foranstaltninger” med henblik på at øge antallet af strande, der klassificeres som ”God” og ”Udmærket”. Ved klassifikationen ”Ringe” skal kommunen indføre badeforbud eller fraråde badning, indtil forureningen er fjernet. Hvis det anses for umuligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå højere klassifikation end ”Ringe”, kan der indføres permanent badeforbud.
 
Badevandsanalyser ved Ulbjerg Strand og i Ulbjerg Møllebæks udløb har vist et markant tilbagefald i forekomsten af bakterier og færre overskridelser i 2019 (bilag 2). Stranden har derfor opnået klassifikation som ”tilfredsstillende”. Ulbjerg Klint har for 4. år i træk fået klassifikation som ”tilfredsstillende”.
 
Selvom kontrolværdierne for begge badesteder er blevet bedre i 2019, vurderes risikoen for klassifikation som ”Ringe” de kommende år stadig at være høj. Derfor vurderer forvaltningen, at badestrandene ved Ulbjerg Klint og Ulbjerg Strand skal lukkes, men at en lukning skal afvente en afklaring af alternative muligheder for placering af et badested ved Lovns Bredning (se anden sag på dagsordenen).
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Tiltag, som skal forbedre vandkvaliteten i Møllebækken, igangsættes i 2020. Der laves evaluering af tiltagene efter badesæsonen 2020, hvorefter udvalget orienteres.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/12079
Resume
Klima- og Miljøudvalget forelægges forvaltningens undersøgelser om alternativer for en bedre placering af et badested ved Lovns Bredningen til orientering.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at der arbejdes videre med muligheden for placering af et nyt badested ved Lovns Bredning
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Indstillingen blev godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget blev på møderne den 31. maj 2018 (sag nr. 21) og den 3. januar 2019 (sag nr. 15) orienteret om ringe badevandskvalitet ved Ulbjerg Strand.
 

Inddragelse og høring

De Grønne Pigespejdere har været inddraget, da de ejer matriklen og repræsenterer lokale interesser og viden.

 
Beskrivelse

Baggrund

Der er igangsat flere forskellige tiltag med formål for at forbedre vandkvaliteten i Ulbjerg Møllebæk, og hermed badevandskvaliteten ved Ulbjerg Strand og Ulbjerg Klint. Samlet set vurderer forvaltningen, at de igangværende projekter vil forbedre vandkvalitet i Møllebækken, men der er ingen garanti for, at stranden i nærmeste fremtid kan opnå en højere og mere sikker klassifikation som ”god” eller ”udmærket”. Det vurderes derudover, at der fortsat vil være høj risiko for, at badestederne kan få klassifikation som ”Ringe” de kommende år (se anden sag på dagsordenen).
 
Vurdering af bademuligheder ved Lovns Bredning
Ud fra screening af kloakudløb, afstand til å-udløb samt hensyn til natur, adgangsforhold og nærheden af bolig- og sommerhusområder har forvaltningen udpeget et potentielt badeområde ved Lovns Bredning, hvor det er muligt og relevant at oprette et nyt badested med god badevandskvalitet (bilag 1).

Screeningen har i øvrigt vist, at det er svært at finde et egnet badested i Lovns Bredning. Det skyldes primært mange å-udløb og forholdsvis lav vanddybde.
 
Det mulige nye badeområde er ca. 350 m langt og ligger ca. 1 km syd for Ulbjerg Strand. Området hedder Spejderklinten og er ejet af De Grønne Pigespejdere. Spejderklinten har et areal på knapt 40 ha og ligger i naturskønne omgivelser ned til Lovns Bredning med børnevenlig sandstrand. Den østlige del af matrikel er udlejet til landbrugsdrift.

I den sydøstlige del af matriklen vil der være mulighed for etablering af et badested med parkeringsplads til maks. 30 biler samt en toiletbygning. 
 
Det forventes, at det overvejende er lokale borgere fra Ulbjerg og Sundstrup, der kommer til at anvende badestedet. På gode dage forventes op til 30 badegæster. Derudover forventes, at flere gæster vil benytte området rekreativt til gåture osv., når etableres mulighed for parkering og bedre adgang til vandet.
 
Udfordringer
Forvaltningen har lavet en indledende vurdering i forhold til nødvendige tilladelser, godkendelser og dispensationer samt været i dialog med Kystdirektoratet. Det har vist sig, at der er følgende udfordringer med hensyn til at lave kommunalt badested:

Ejerforhold
Matriklen er privat ejet af De Grønne Pigespejdere, og det vil derfor kræve tilladelse fra grundejeren, for at badestedet kan realiseres. Forvaltningen har været i dialog med lodsejerrepræsentanter, og de er generelt positivt indstillet over ideen. De vil gerne forhandle om eventuelt salg af et areal i sydlige del af matriklen, til parkeringsplads og toiletfaciliteter. Arealet er i dag udlejet til landbrugsdrift.

Hensyn til lejrgæster
Det potentielle badeområde skal ikke være til gener for lejrgæster og skal derfor placeres i god afstand fra spejderhytterne. For at tage hensyn til både lejrgæster og nærliggende sommerhusområde vil det være nødvendigt at etablere en form for afgrænsning og markering af badestedet.

Hensyn til natur
Området er en del af Natura 2000-område, og der er udpeget beskyttede naturtyper såsom strandvold og kildevæld mellem projektområdet og stranden. Disse naturtyper eller udpegninger må ikke påvirkes negativt af projektet.

Naturfredningslovens 100 m strandbeskyttelseslinje
Området er berørt af naturfredningslovens 100-meter strandbeskyttelseslinje. Kystdirektoratet er myndighed. Forvaltningen har været i dialog med Kystdirektoratet om mulighederne for etablering af en toiletbygning og en grussti indenfor strandbeskyttelseslinjen. Ifølge Kystdirektoratet er der en forholdsvis lempelig praksis for anlæg, som kan karakteriseres som ”mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og anlæg til offentlighedens brug”.
 
Samlet set vurderer forvaltningen, at de nødvendige tilladelser, godkendelser osv. kunne opnås.

Det videre arbejde

 
Det foreslås, at:
  • der arbejdes videre med projektideen, og der igangsættes arbejde med henblik på en skitsering af projektidéen for en ny badestrand ved Lovns Bredning,
  • projektudvikling foregår i tæt samarbejde med det igangværende byfornyelsesprogram for Fjordklyngen 2017-2022, der blandt andet skal sikre øget fjordtilgængelighed fra vand- og landsiden i området ved Lovns Bredning,
  • relevante aktører inddrages i sagen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

2020-2025.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Projektet vil kunne finansieres af anlægspuljen til mindre anlæg. Der forventes udarbejdet en ansøgning om frigivelse af midler i forbindelse med forelæggelse af sag om samlet prioritering af midlerne i puljen.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Matriklen er omfattet Kommuneplanramme SUND. R3.01. - ferie-/fritidsformål. Det vurderes, at der godt kan etableres et badested indenfor denne kommuneplanramme.
 
Matriklen er beliggende i landzone og er udlagt til lejrområde jf. Lokalplan (Nr. L.20-58). Projektet kan ikke rummes indenfor lokalplanens anvendelsesbestemmelserne og vil derfor kræve et tillæg til lokalplanen. Alternativt kan lokalplanen for projektområdet aflyses, hvorefter projektet kræver en landzonetilladelse.
 
Bilag

Sagsid.: 19/3214
Resume
Viborg Byråd skal jf. Affaldsbekendtgørelsen udarbejde og vedtage en 12-årig plan for håndtering af affald i kommunen. Planen er til revision hvert 6. år. Da nugældende affaldshåndteringsplan 2014-2019 er forlænget til og med 2020, forventes det, at en ny affaldshåndteringsplan skal gælde for perioden 2021-2032 med fokus på perioden 2021-2026. Forvaltningen orienterer på mødet om forventet procesplan.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager forvaltningens orientering til efterretning.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling

Historik

 
Gyldigheden for nugældende Affaldshåndteringsplan blev forlænget til og med 2020 på byrådets møde den 22. maj 2019 (sag nr. 10).
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Viborg Kommunes byråd skal jf. Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 224 af 08/03/2019) udarbejde og vedtage en 12-årig plan for håndtering af affald i kommunen, som skal revideres hvert 6. år.
 
Idet planperioden for den nugældende affaldshåndteringsplan 2014-2019 er forlænget til og med 2020, forventes det, at en ny affaldshåndteringsplan skal gælde for perioden 2021-2032 med fokus på perioden 2021-2026.
 
Planen skal indeholde:
  • En kortlægningsdel, som beskriver status for affaldsområdet i kommunen.
  • En målsætningsdel, som redegør for kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet.
  • En planlægningsdel med særligt fokus på planlægningen af de første 6 år af planperioden.
 
Forvaltningens foreløbige procesplan for udarbejdelsen af ny ”Affaldshåndteringsplan for Viborg Kommune 2021-2026” vil blive præsenteret via oplæg under mødet.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Retsgrundlaget for kommunale affaldshåndteringsplaner fremgår af Miljø- og
Fødevareministeriets Bekendtgørelse nr. 224 af 8. marts 2019 om affald
 

Sagsid.: 18/60574
Resume
Intet.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.
 
Kurt Johansen spurgte til problematik vedr. sæler og skarver ved Virksund. Der behandles sag i januar 2020.
 
Allan Clifford Christensen spurgte til sager vedr. invasive arter og henvendelse fra brøndejerforening vedr.  private boringer. Sagerne behandles på udvalgsmøder i januar 2020.
 
Birthe Harritz spurgte til sag vedr. søndagsåbent på genbrugspladsen i Bjerringbro. Sagen behandles på kommende møde.
 
Kai O. Andersen orienterede om henvendelse fra Bæredygtigt Viborg. Henvendelsen håndteres i Revas.
 
Stine Damborg Hust orienterede om henvendelse vedr. herreløse katte.
 
Sagsfremstilling
Orientering fra formanden
  • Møde i Naturparkforum den 27. november 2019
  • Møde vedr. affaldssortering den 14. november 2019
 
 
Orientering fra udvalget
 
 
Orientering fra direktøren
  • Status vedr. affaldssortering (Revas)
  • Affaldsregulativ for virksomheder
  • Regler mv. for autocampere
  • Evt. ændring af dato for temadag primo 2020 (forslag: den 21. januar 2020 kl. 8-12)
  • Bekæmpelse af mårhund:
    Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra Holstebro Kommune om bekæmpelse af mårhund og med et forslag til en henvendelse til Miljøministeren om problemstillingen (bilag 1 og 2)
  • Ny aftale om opstilling af vindmøller
  • Den 16. og 17. april 2020 afholder KL den årlige kommunalpolitiske konference TEKNIK & MILJØ´20 hos Odeon i Odense
Bilag