You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

tirsdag den 25. februar 2020 kl. 08:00

Mødested M5/rådhuset
Udvalg Klima- og Miljøudvalget
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Birthe Harritz, Kai O. Andersen, Kurt Johansen, Stine Damborg Hust
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 18/40549
Resume
Forslag til lokalplan nr. 512 og tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring. Høringssvarene handler især om konsekvenser for tajgasædgæs, støj, visuel påvirkning af naboer og landskab samt vindmøllernes påvirkning af områdets bosætningskvalitet. Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af lokalplanen.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 8 nævnte ændringer,
 
2. at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 
3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 8 nævnte ændringer,
 
2. at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
Stine Damborg Hust stemmer imod beslutningen med begrundelse i, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, idet der i sagen er udeladt European Energy A/S udsagn om, at de samarbejder med Apple om det konkrete projekt.
 
Sagsfremstilling

Historik

European Energy A/S har søgt om tilladelse til at opstille otte vindmøller syd for Vinge.
 
Byrådet besluttede den 22. maj 2019 (sag nr. 3) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 512 for et vindmølleområde syd for Vinge samt forslag til tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra den 6. juni til den 15. august 2019.
 
Byrådet besluttede den 4. september 2019 (sag nr. 12) at godkende et katalog over indsatser for grøn omstilling i Viborg Kommune. Det indgår i kataloget, at Viborg Kommune som en del af den grønne omstilling vil arbejde for at fremme og planlægge for energianlæg som f.eks. vindmøller, solceller og biogasanlæg.
 
Oversigtskort er i bilag 1. Planforslagene og miljørapporten fremgår af bilag 2, 3 og 4.
 

Inddragelse og høring

Vindmøllerne ønskes placeret forholdsvis tæt på Tjele Langsø, der er udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde. Udpegningsgrundlaget er sædgås. Forvaltningen afholdt derfor møde den 3. juni 2019 med repræsentanter for Dansk Ornitologisk Forening, European Energy med konsulenter, og lodsejere med jord inden for lokalplanområdet. Mødet drejede sig bl.a. om data, forudsætninger og metoder der er anvendt til vurderinger af vindmøllernes påvirkning af bestanden af tajgasædgæs i Natura 2000 konsekvensvurderingen.
 

Den offentlige høring

Forslag til lokalplan nr. 512 for et vindmølleområde ved Vinge samt forslag til tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljørapport har været i offentlig høring fra den 6. juni til den 15. august 2019. Der er i høringsperioden kommet 40 høringssvar til planforslagene og miljørapporten, som er i bilag 5. Heraf er der svar fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - Aarhus Universitet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Viborg Stiftsøvrighed inkl. udtalelse og bemærkninger fra Tjele-Nr. Vinge Menighedsråd, Kirkegårdskonsulenten og Den Kgl. Bygningsinspektør.
 
Af de 36 høringssvar fra privatpersoner er der to høringssvar, der er skrevet på vegne af yderligere tre privatadresser. To høringssvar er fra privatpersoner, der støtter projektet. Et kort med oversigt over adresser for privatpersoner, der har afgivet høringssvar eller er repræsenterede i høringssvar, fremgår af bilag 6. Kortet viser området, som ligger inden for 1.500 m fra lokalplanområdet.
 
Der blev afholdt borgermøde den 27. juni 2019 kl. 19-21 i Tjelecenteret i Ørum. Debatten på borgermødet drejede sig blandt andet om data og forudsætninger, der indgår i beregning af kollisionsrisiko for tajgasædgæs, påvirkning af landskabet og metode til vurdering heraf, om godt naboskab, uvildighed i vurderingerne, afstand til boliger og trafiksikkerhed i forhold til vindmølle nær Vingevej.
 
På baggrund af et høringssvar fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aahus Universitet (høringssvar nr. 34 i bilag 5) afholdt forvaltningen et møde den 26. november 2019 med DCE og konsulenter for European Energy. Mødet tog udgangspunkt i DCE’s høringssvar og drejede sig bl.a. om viden og manglende viden om tajgasædgæs’ tilpasning til vindmøllers tilstedeværelse, habitattab, alternative fourageringsmuligheder og påvirkning af bestanden.

Forvaltningens bemærkninger

Møderne med henholdsvis Dansk Ornitologisk Forening og DCE har ikke givet anledning til, at forvaltningen ser behov for, at bygherre skal revidere miljørapporten eller levere supplerende oplysninger. Forvaltningen vurderer, at miljørapporten opfylder de indholdsmæssige krav jf. miljøvurderingsloven.
 
Høringssvarene er behandlet i bilag 7. Bilaget indeholder en emnevis inddeling af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse.
 
Høringssvarene handler især om konsekvenser for tajgasædgæs, støj, visuel påvirkning af naboer og landskab samt vindmøllernes påvirkning af områdets bosætningskvalitet.
Forvaltningen vurderer, at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer i planforslagene eller ikke imødekommes.
 
Forvaltningen forslår en tilføjelse til en lokalplanbestemmelse, som skal sikre nedlæggelse af eksisterende boliger, der ligger nærmere end 4 gange møllernes totalhøjde. Forslag til ændringer i lokalplanen og kommuneplantillægget ved den endelige vedtagelse er i bilag 8.
 

Beskrivelse

Projektet vil resultere i en reduceret CO2-udledning. Vindmøllerne vil have en årlig elproduktion på ca. 94.000 MWh, hvilket svarer til det årlige elforbrug til apparater og lys i ca. 27.300 husstande. Den enkelte mølle vil over en 20-årig periode producere ca. 50 gange så meget energi, som der ud fra en livcyklusberegning er brugt til produktion, drift og nedtagning.
 
Ud fra kommunens energiregnskab for 2017 inklusiv tre nye vindmøller ved Tolstrup har forvaltningen beregnet, at en realisering af projektet vil betyde, at vindkraftproduktion i Viborg Kommune stiger fra 612 TJ til 950 TJ. Dermed stiger andelen af elforbruget i kommunen, som dækkes af vindmøller i kommunen fra 25,1 % til 39,0 %. Dermed stiger andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug i kommunen fra 24,9 % til 26,3 %. Byrådets sammenhængsmodel indeholder et mål om, at Viborg Kommune i 2025 skal have mindst 35 % af sit energiforbrug dækket af vedvarende energi.

Forslag til lokalplan nr. 512

Lokalplanforslaget giver mulighed for opstilling af otte vindmøller syd for Vinge med tilhørende teknikanlæg, vejadgange, kran-/arbejdspladser, transformerstation mv. Vindmøllernes totalhøjde over terræn til vingespids i højeste position skal være under 150 m, og vindmøllernes rotordiameter må være maks. 136 m. Vindmøllerne placeres på en ret linje i østvest-gående retning med samme indbyrdes afstand, og de skal have et ensartet udseende, ens rotordiameter og ens navhøjde over terræn.
 
Lokalplanforslaget har til formål at sikre, at der ved placering og udformning af vindmøllerne tages hensyn til forebyggelse af gener for omkringliggende beboelser samt til de landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige interesser mv. Desuden fastlægger lokalplanforslaget, at planen erstatter de landzonetilladelser, der ellers vil være nødvendige, for at projektet kan gennemføres.

Forslag til tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2017-2029

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 29 til kommuneplanen, der udlægger et nyt rammeområde til tekniske anlæg og giver mulighed for opstilling af vindmøller med tilhørende tekniske anlæg. Desuden udlægges området som et vindmølleområde i kommuneplanens retningslinje for vindmøller og der udlægges støjkonsekvenszoner om planområdet. Derudover ændres retningslinjen for vindmøller, så der særligt for vindmøllerne i planområdet må være en mindre indbyrdes afstand, hvilket for planområdet giver en optimal udnyttelse af områdets vindressourcer.

Miljøvurdering af planer og projekt

Der er foretaget miljøvurderinger i henhold til miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen af planforslagene og miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt er samlet i en miljørapport, der samlet belyser de miljømæssige konsekvenser ved opstilling af vindmøller ved Vinge. Miljørapporten har været i høring samtidig med planforslagene.
 
I miljørapporten er det vurderet, at miljøpåvirkningerne i anlægs- og udskiftningsfasen er lokale, af kort varighed og har en moderat intensitet. Miljøpåvirkningerne i driftsfasen vil få en lang varighed på 20 - 30 år, men er ikke permanente. Lokalt omkring opstillingsområdet vil naboboliger få en påvirkning af støj og skyggekast, men inden for de gældende grænseværdier.
 
Vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af de værdifulde landskaber, og i dele af landskabet omkring Tjele Langsø vil der være en væsentlig forandring i oplevelsen. Det værdifulde landskab kan dog stadig opleves, og ådale og overgangslandskaber samt karakteren i landskaberne vil stadig være tydeligt fremtrædende. Det er derfor vurderet, at vindmøllerne ikke i væsentlig grad vil forringe de landskabelige værdier i området, og at vindmøllerne ikke vil være i strid med kommuneplanens retningslinje om værdifulde landskaber.
 
Vindmølleprojektets største effekt på miljøet vurderes at være positiv i form af reduktion af luftforureningen fra konventionelle kraftværker og de deraf afledte positive klimaeffekter.
 
Samlet set vurderes det, at vindmølleprojektets klimamæssige effekt i et samfundsmæssigt perspektiv i væsentlig grad opvejer de lokale påvirkninger i vindmøllernes levetid.
 
Der kom bemærkninger til miljørapporten i høringsperioden, og de er inddraget i den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering i bilag 9. Redegørelsen offentliggøres sammen med lokalplanen.

Natura 2000-områder

Der er ikke et lovmæssigt afstandskrav til Natura 2000-områder, men en plan eller et projekt kan ikke vedtages, hvis det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader udpegningsgrundlaget. Planområdet ligger ca. 700 m fra de nærmeste Natura 2000-områder, som er udpeget som habitatområde og fuglebeskyttelsesområde for Tjele Langsø. Det er vurderet, at bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i Natura 2000-netværket ikke vil blive påvirket væsentligt, da vindmøllerne ingen direkte indvirkning får på de naturtyper, dyr og planter, der indgår i udpegningsgrundlaget for det nærmeste habitatområde. For specielt tajgasædgåsen er der gennemført en Natura 2000-konsekvensvurdering. Det er beregnet, at der maksimalt kan blive dræbt omkring 6 gæs om året ved kollisioner med vindmøllerne, og yderligere er det beregnet, at et tab i denne størrelsesorden ikke vil have negativ effekt på bestanden på populationsniveau. I Natura 2000-konsekvensvurderingen er det således vurderet, at etablering af vindmøllerne ikke vil medføre en væsentlig forøget risiko for fugle, herunder tajgasædgæs.
 
I Natura 2000 konsekvensvurdering er det vurderet, at møllerne kan medføre en fortrængning fra gæssenes fødesøgningsområder fra omkring 60 hektar af de områder, som gæssene plejer at anvende. Desuden er det vurderet sandsynligt, at gæssene vil være i stand til at tilpasse deres ophold til forstyrrelsen fra møllerne. I det omfang, gæssene bliver forstyrret og fortrængt fra områder omkring møllerne, som gæssene plejer at anvende, kan de søge mod andre marker i f.eks. Nørreådalen. Gæssene har tidligere skiftet fødesøgningsområder fra området ved Tjele Gods til det nuværende område. Tilstedeværelsen af tajgasædgæs er knyttet til den dyrkede afgrøde, og ændrede dyrkningsmønstre vil i sig selv medføre, at tajgasædgæssene flytter til andre marker med den rette eller foretrukne afgrøde.
 
Ifølge Naturstyrelsens vejledning til habitatbekendtgørelsen skal myndigheden sikre sig, at det kan afvises, at en plan eller projekt skader området, dvs. myndigheden skal have vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger. Dette særlige forsigtighedsprincip er fastslået af EU-Domstolen. Forsigtighedsprincippet indebærer, at hvis der er videnskabelig tvivl om skadevirkninger, dvs. at skade ikke kan udelukkes, skal denne tvivl komme Natura 2000-områder til gode. Hensynet til de udpegede områder skal vægtes højest.
 
Forsigtighedsprincippet anvendes f.eks. i tilfælde, hvor videnskabelige oplysninger er ufuldstændige, foreløbige eller usikre, samt i tilfælde, hvor en foreløbig videnskabelig vurdering viser, at der er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger på arter eller naturtyper. 
 
Natura 2000-konsekvensvurderingens konklusion er, at skade på bestanden af tajgasædgæs kan afvises. Skade på damflagermus og øvrige dele af udpegningsgrundlaget afvises ligeledes i konsekvensvurderingen. Det vurderes derfor, at vindmøllerne kan opstilles uden restriktioner i forhold til den gældende lovgivning om beskyttelsen af Natura 2000-områderne. Derudfra vurderer forvaltningen, at planen og projektet ikke skader Natura 2000-områderne, og dermed er i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Det er således vurderet, at projektet ikke vil skade naturbeskyttelsesområdernes integritet og at det er i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsen at godkende det ansøgte projekt.
 
Det er forvaltningens vurdering, at grundlaget for at planerne lovligt kan vedtages, er til stede. En eventuel klage vil skulle behandles af Planklagenævnet. En sådan klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, men Planklagenævnet kan, når særlige forhold taler for, tillægge en klage opsættende virkning. Tillægges en klage ikke opsættende virkning, skal Kommunen behandle ansøgning om byggetilladelse.

Vilkår for naboer

I forbindelse med offentlighedsperioden for planforslagene afholdt vindmølleopstiller et offentligt møde, hvor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet redegjorde for værditabs- og køberetsordningerne efter lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven).
 
Der er 14 naboboliger indenfor en afstand af 900 meter fra vindmøllerne. Ansøger har oplyst, at 7 af disse boliger er opkøbt og vil blive nedlagt i forbindelse med opstilling af vindmøllerne, og de 7 øvrige naboer har modtaget en bindende aftale om køb af ejendommen til markedspris + 10 %, indtil et år efter vindmøllerne er idriftsat. Af de sidstnævnte har 4 naboer indgået aftale med ansøger om dennes eget frivillige tilbud til kompensation for værditab. Disse 4 kan således vælge, om de ønsker at sælge ejendommen til ansøger, eller om de ønsker kompensation for værditab fra ansøger. De 3 naboer, som ikke har ønsket at indgå frivillig værditabsaftale med ansøger, har mulighed for at benytte værditabsordningen jf. VE-loven.
 
Desuden har ansøger, som et frivilligt tilbud, afsat 10.000 kr. pr. vindmølle pr. år til lokalforeninger.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Hvis planerne vedtages endeligt, kræver projektet en § 25-tilladelse jf. miljøvurderingsloven. Et udkast til § 25-tilladelsen er i bilag 10.
 
Bilag

Sagsid.: 19/47555
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at ejendomme kan påbydes at omlægge fælleskloak på egen grund til separatkloak. Den offentlige kloak i området er omlagt i forbindelse med tidligere kloakprojekt (2011). Tillægget danner derudover grundlag for, at en enkelt ejendom i udkanten af byen kan udtræde af kloakopland med hensyn til tag- og overfladevand.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt,
 
2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt, og
 
2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2019 til den 7. januar 2020.
 
Der er ikke modtaget høringssvar i høringsperioden.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at ejendomme kan påbydes omlægning fra fælles- til separatkloak. Samtidig gives mulighed for, at en ejendom kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand. 
 
Adresser på følgende veje vil blive berørt:
  • Kirkegade
  • Korsbakken
 
Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1.
 
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.
 
Omlægningen af den offentlige kloak er gennemført i 2011. Der skal altså ikke gennemføres et kloakprojekt i forbindelse med tillægget.
 
Selvom den offentlige kloak er omlagt i 2011, er der endnu ikke vedtaget tillæg til spildevandsplanen, hvorfor det juridiske grundlag for at meddele påbud om omlægning på privat grund ikke er på plads. Tillægget skaber således det juridiske grundlag for at meddele påbud.
 
Forvaltningen kender ikke baggrunden for, at der i 2011 blev gennemført et kloakprojekt, men ikke den tilhørende spildevandsplanlægning.
 
En enkelt ejendom gives mulighed for at udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand. Undersøgelser har vist, at ejendommen mod forventning afleder både husspildevand samt tag- og overfladevand til spildevandssystemet og dermed til renseanlæg. Der gives mulighed for udtræden af kloakfællesskab på grund af kapacitetsproblemer i den eksisterende kloak, og da der på grund af afstanden til den resterende del af den offentlige kloak ikke umiddelbart kan skabes yderligere kapacitet i kloakken.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland samt mulighed for udtræden er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.
 
Den manglende omlægning af ejendommene i området er konstateret i forbindelse med en gennemgang af kloaksystemet. For at udnytte den fulde værdi af det separate offentlige kloaksystem samt minimere risikoen for oversvømmelser er det forvaltningens vurdering, at der bør skabes det juridiske grundlag for omlægning af kloak på privat grund gennem et tillæg til spildevandsplanen.

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.  

Økonomi

Udgifterne til omlægning af den offentlige kloak er afholdt af Energi Viborg Vand A/S.
 
Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.
 

Alternativer

Da kloakprojektet er gennemført, er der ingen reelle alternativer. Hvis omlægningen på privat grund ikke gennemføres, udnyttes den fulde værdi af det separate offentlige kloaksystem ikke.
 

Tidsperspektiv

Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.
 
Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/51097
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2020
Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Bilag