You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

torsdag den 26. marts 2020 kl. 12:00

Mødested Mødet afholdes som Microsoft Teams-møde
Udvalg Klima- og Miljøudvalget
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Birthe Harritz, Kai O. Andersen, Kurt Johansen, Torsten Nielsen, Torsten Nielsen
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 17/62784
Resume
Udvalget vælger midlertidig formand ifm. Stine Damborg Husts barselsorlov.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget vælger midlertidig formand.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
I sagsfremstillingen er anført, at det er det udvalgsmedlem med længst anciennitet der leder valget. Der burde have stået, at det er næstformanden i udvalget.
 
Klima- og Miljøudvalget valgte Torsten Nielsen til midlertidig formand.
 
Sagsfremstilling

Historik

Stine Damborg Hust går på barselsorlov fra byrådsarbejdet med virkning fra dagen efter byrådsmødet den 18. marts 2020.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I forbindelse med Stine Damborg Husts udvalgspost i Klima- og Miljøudvalget fremgår det af § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den gruppe, der har indvalgt hende, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer.
 
Valget foretages efter reglerne om flertalsvalg i henhold til § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Valget ledes af det medlem, der har længst byrådsanciennitet, jf. forretningsordenens § 1.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Udpegningen gælder for barselsperioden, med mindre udvalget træffer anden beslutning.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 17/54761
Resume
Der er tidligere vedtaget ny spildevandsplan for Viborg Kommune med cirka fire års intervaller.
 
For at sikre en fuldt opdateret spildevandsplan med tilhørende kortdel gennemføres spildevandsplanlægningen nu løbende.
 
Der er på ”Budget 2019-2022” afsat midler til ”løbende spildevandsplanlægning”.
 
Forvaltningen søger om bevilling fra anlægskontoen til ”løbende spildevandsplanlægning”.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 254.000 kr. til kontoen ”Løbende spildevandsplanlægning - 2020” med rådighed i 2020,
 
2. at udgiften på 254.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Løbende spildevandsplanlægning”.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 254.000 kr. til kontoen ”Løbende spildevandsplanlægning - 2020” med rådighed i 2020, og
 
2. at udgiften på 254.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Løbende spildevandsplanlægning”.
 
Sagsfremstilling

Historik

Den 4. september 2019 vedtog byrådet tilsvarende bevilling for 2019 (sag nr. 8).
 
Den 4. november 2019 vedtog byrådet ”Budgetforslag 2020-2023” (sag nr. 2).
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Der er tidligere udarbejdet en ny spildevandsplan for Viborg Kommune cirka hvert fjerde år. Dette arbejde har været forbundet en stor periodevis arbejdsbelastning og udgifter.
 
Digitale planværktøjer med tilhørende kortfunktioner har imidlertid gjort løbende spildevandsplanlægning mulig. Med løbende spildevandsplanlægning sikres, at både spildevandsplanens tekst- og kortdel opdateres løbende og efter behov. De digitale planværktøjer har samtidig gjort det nemmere for borgerne at få adgang til gældende og opdateret spildevandsplan.
 
For at sikre en mere dynamisk spildevandsplanlægning gennemføres spildevandsplanlægningen nu løbende.
 
Med den løbende spildevandsplanlægning er arbejdsbelastningen og udgifterne forbundet med spildevandsplanlægning jævnt fordelt over en årrække. I forbindelse med vedtagelsen af ”Budget 2020-2023” er der derfor afsat midler til ”løbende spildevandsplanlægning”. Der er 254.000 kr. hvert år frem til 2023.
 
Forvaltningen søger om bevilling fra anlægskontoen til ”løbende spildevandsplanlægning”.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 18/3391
Resume
Der fremlægges regulativforslag til Skive Å til godkendelse i hhv. Viborg og Skive kommuner forud for 8 ugers offentlig høring.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget godkender forslaget til nyt regulativ for Skive Å og sender det i 8 ugers høring.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at godkende forslaget til nyt regulativ for Skive Å, men at udskyde høring til der er mulighed for offentlige samlinger.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Skive Kommune har den 4. februar 2020 godkendt, at regulativudkastet kan sendes i 8 ugers høring.
 

Beskrivelse

Baggrund

Skive Å er grænsevandløb mellem Viborg og Skive kommuner. 85 % af vandløbet er beliggende i Skive Kommune (se bilag 1). Regulativforslaget er derfor udarbejdet af Skive Kommune, som har sendt det til kommentering i Ikast-Brande, Herning, Holstebro og Viborg kommuner. Forvaltningen har haft enkelte kommentarer til regulativforslagets indhold, og Skive Kommune har indarbejdet disse, hvor det var relevant.

Regulativ

Skive Kommune har udarbejdet et regulativforslag for Skive Å, der skal erstatte det nugældende amtsregulativ af 1998. Det nye regulativ er digitalt, ligger i DKplan og kan tilgås via linket http://skive.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?intern=t&pageId=4429
(brugernavn: vandreg og adgangskode: Skiveå2019). En pdf-version kan desuden se i bilag 2.
 
Regulativet indeholder bestemmelser, der er gældende for Skive Å og danner retsgrundlaget for administrationen af Skive Å. Samtidig er det aftalegrundlag, der beskriver lodsejernes og vandløbsmyndighedens pligter og rettigheder ved vandløbet.
 
De nye regulativdimensioner for Skive Å er fastlagt således, at de afspejler de faktiske
forhold. En undersøgelse af udviklingen i Skive Å gennem de seneste 30 år viser, at vandløbet
generelt er blevet smallere. Vandløbet har i samme periode gravet sig lidt længere ned, således at vandløbets bund ligger lidt dybere end tidligere.
 
På den øverste kilometer af Skive Å vil der være et teoretisk vandspejlsfald på op til 50 cm ved en vintermedianmaksimumafstrømning (tallet fremkommer ved sammenligning af vandspejlsberegninger på det gældende regulativ med det nye forslag). Vandspejlsfaldet vil være størst øverst på strækningen og aftage jævnt herefter. På den øvrige del af Skive Å vil de nye regulativdimensioner give en forringelse af den teoretiske vandføringsevne svarende til en vandspejlsstigning på maksimalt 2-3 cm ved en vintermedianmaksimumafstrømning. Dette er en konsekvens af en smallere regulativbundbredde og et fladere brinkanlæg.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen og Skive Kommune finder, at en afvandingsmæssig konsekvens på maksimalt 2-3 cm vandspejlsstigning er så begrænset, at den er vurderet at være af underordnet betydning. Samtidig vurderes en smallere regulativbundbredde i Skive Å at reducere mængden af sandaflejringer og dermed behovet for oprensninger.
 
Den nuværende grødeskæringspraksis, som har været udført i over 40 år, fortsættes
uforandret, hvilket betyder, at det nye regulativs afvandingsforhold i grødesæsonen ikke
ændres.
 
Efter høringsperioden vil eventuelle høringsbemærkninger blive fremstillet for Klima- og
Miljøudvalget, til endelig godkendelse.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Regulativet træder i kraft 4 uger efter offentliggørelsen, såfremt regulativet ikke påklages.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Vedtagelse af et nyt regulativ for Skive Å forventes ikke at medføre besparelser eller en
øget udgift, da den nuværende vedligeholdelsespraksis fortsætter.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Vandløbsmyndigheden har pligt til at udarbejde regulativer for offentlige vandløb. Regelgrundlaget mv. for udarbejdelse af regulativer er vandløbslovens § 12 (lovbekendtgørelse
nr. 1217 af 25. november 2019) samt bekendtgørelse om regulativer for offentlige
vandløb (bekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016).
 
Bilag

Sagsid.: 18/10830
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle forslag til nye vandløbsregulativer for Vester Børsting Bæk/Trevad Møllebæk og Afløb fra Søndre Mose.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget godkender forslaget til nye regulativer for Vester Børsting Bæk/Trevad Møllebæk og Afløb fra Søndre Mose og sender det i 8 ugers høring.
 
2. at Klima- og Miljøudvalget godkender, at forvaltningen fremover får kompetence til at godkende og sende regulativudkast for mindre vandløb i 8 ugers høring, når de ikke vurderes at indeholde væsentlige principielle problemstillinger.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at godkende forslaget til nye regulativer for Vester Børsting Bæk/Trevad Møllebæk og Afløb fra Søndre Mose, men at udskyde høring til der er mulighed for offentlige samlinger, og
 
2. at godkende, at forvaltningen fremover får kompetence til at godkende og sende regulativudkast for mindre vandløb i 8 ugers høring, når de ikke vurderes at indeholde væsentlige principielle problemstillinger
 
 
Sagsfremstilling

Historik

Den 26. januar 2017 (sag nr. 8) besluttede Klima- og Miljøudvalget at godkende skabelon til nye vandløbsregulativer.
 
Den 1. marts 2018 (sag nr. 7) ønskede Klima- og Miljøudvalget i anlægsbevillingssagen om regulativerne, at tidsplanen for regulativarbejdet skulle justeres i forhold til igangværende arbejde omkring ny lovgivning, således at regulativerne kom til at afspejle evt. ny lovgivning.
 
Den 1. november 2018 (sag nr. 4) besluttede Klima- og Miljøudvalget at genoptage regulativrevisionen for de mindre vandløb.
 

Inddragelse og høring

Udkast til regulativet for Vester Børsting Bæk/Trevad Møllebæk har været sendt til udtalelse hos den regulativfølgegruppe, som det Grønne Råd har nedsat. Forvaltningen har ikke modtaget bemærkninger.
 
Afløb fra Søndre Mose har ikke været sendt til udtalelse, da strækningen er meget kort og ikke rummer miljømæssige eller afvandingsmæssige interesser af betydning. 
 

Beskrivelse

Afløb fra Søndre Mose er en del af Gudenåsystemet og forbinder Søndre Mose med Søndersø (60 meter). Vester Børsting Bæk/Trevad Møllebæk er en del af Karup Å systemet og starter syd for Vester Børsting og løber mod vest til udløb i Karup Å.
 
Begge forslagene er udarbejdet med udgangspunkt i den vedtagne skabelon. Regulativforslag til Afløb fra Søndre Mose kan ses i bilag 1 og Vester Børsting Bæk/Trevad Møllebæk i bilag 2. Oversigtskort kan ses i henholdsvis bilag 3 og 4.
 
Forslagene indeholder bestemmelser om grødeskæringen på ca. 7 km vandløb. Der er også redegjort for det planmæssige grundlag, idet de tidligere regionplaner nu er afløst af de nye vandområdeplaner.
 
Herunder følger en opsummering af ændringerne i regulativet og konsekvenserne af ændringerne.

Afvandingsforhold

Afløb fra Søndre Mose blev optaget som offentligt vandløb i forbindelse med naturgenopretning af Søndre Mose i 1999/2000, og forslaget er det første regulativ for vandløbet. Vandstanden er primært styret af vandstanden i Søndersø og flodmålet ved Søndermølle. Grødeskæring vil kunne forbedre afvandingen kortvarigt afhængig af genvæksten af vandplanter, men effekten vil være ubetydeligt i forhold til vandstandsforhold i Søndersø.   
 
Vester Børsting Bæk/Trevad Møllebæk har hidtil haft to selvstændige regulativer, som i forslaget er lagt sammen. I det tidligere regulativ fra 1922 for Vester Børsting Bæk er dimensionerne ikke genkendelige, og kun bredder kan bruges. I det tidligere regulativ fra 1930 for Trevad Møllebæk er dimensionerne ikke genkendelige, og kun bredder kan bruges.
 
Forvaltningen har derfor fastlagt de nye dimensioner ud fra opmålinger i perioden 2016-2019 samt de to store vandløbsrestaureringer, der er lavet. I 2013 blev vandløbet genslynget på det tidligere dambrugsareal ved Trevad Vildtfisk Dambrug, og i 2014 blev den nederste del af vandløbet lagt tilbage i sit oprindelige forløb. Der er i forbindelse med fastlæggelse af de nye dimensioner også taget højde for de opmålt drænrørsudløb.  
 
Vandspejlsberegningerne viser, at Vester Børsting Bæk/Trevad Møllebæk har en god vintervandføringsevne, hvor risikoen for oversvømmelser langs vandløbet er meget lille.
 
Begge regulativer ændres fra et regulativ med krav til faste dimensioner til et regulativ med krav til vandføringsevne.

Vedligeholdelse

For Afløb fra Søndre Mose har der ikke tidligere været fastlagt bestemmelser om antallet af årlige grødeskæringer. Med dette forslag fastlægges 3 årlige grødeskæring, hvilket stemmer godt overens med de tidligere års praksis. Vandløbet er hverken målsat i vandområdeplanerne eller udpeget som beskyttet vandløb. 
 
For Vester Børsting Bæk/Trevad Møllebæk foretages der ikke ændring i antallet af grødeskæringer på 1 gang årligt. Der indføres dog en mulighed for at gennemføre en ekstraordinær grødeskæring, ikke senere end 15. oktober. Desuden gennemgås strækningen en gang i maj for fjernelse af eventuelle spærringer, f.eks. grødepropper, afbrækkede grene, væltede træer m.m., der skønnes at være til gene for vandets frie løb. Vandløbet er både målsat i vandområdeplanerne og udpeget som beskyttet vandløb. 

Vedtagelsesproces

Normalt forlægges forslag til nye regulativer Klima- og Miljøudvalget før en 8 ugers høring.
Efter de 8 uger fremlægges et endeligt regulativ, under hensyntagen til eventuelle bemærkninger, til politisk godkendelse.
 
For at smidiggøre denne proces forslås det, at forvaltningen bemyndiges til at kunne godkende og offentliggøre regulativudkast for mindre vandløb, der ikke vurderes at indeholde væsentlige principielle problemstillinger, og at udvalget orienteres om offentliggørelser.
 
Udvalget forlægges som hidtil et endeligt regulativ, hvor eventuelle høringssvar er indarbejdet, til godkendelse.
 
For større vandløb med opland over 65 km2 (f.eks. Gudenåen, Karup Å, Nørreåen osv.) fortsætter vedtagelsesprocessen som tidligere.
 
Præsentationen af de nye regulativudkast foretages på en digital platform, der hedder Mit Vandløb. Platformen præsenterer på en overskuelig måde de nye bestemmelser for lodsejere og interesseorganisationer.

Forvaltningens vurdering

Ændringen af regulativtypen og videreførelse af antal grødeskæringer forventes ikke at have en betydende indflydelse på afvandingsforholdene i vandløbene. Hertil kommer, at der med det nye regulativ for Vester Børsting Bæk/Trevad Møllebæk er mulighed for en ekstraordinær grødeskæring.
 
Med ændringen understøttes og fastholdes udviklingen af plantesammensætningen i Vester Børsting Bæk/Trevad Møllebæk med stor artsdiversitet, og der tages hensyn til de vandplanter, der ikke tåler hyppig grødeskæring. Med uændrede grødeskæringsantal forventes, at de afvandingsmæssige forhold vil være uændrede, og den positive udvikling for vandløbets dynamik, smådyr, fisk og vandplanter fortsætter.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Såfremt processen forløber uden klager, kan det nye regulativ træde i kraft til grødeskæringssæsonen 2020.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/51097
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16, stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Bilag

Sagsid.: 19/54634
Resume
I forbindelse med sagsbehandlingen af en bilhandel i Foulum (behandlet på møde i Teknisk Udvalg den 30. oktober 2019, (sag nr. 18), har forvaltningen modtaget en anmeldelse af en række autoværksteder og/eller bilforhandlere i og omkring Viborg.
 
Der skal tages stilling til, om et eksisterende autoværksted i landzone skal lovliggøres.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at der meddeles afslag i henhold til planlovens § 35 til autoværksted på Gl. Århusvej 474, og at der samtidig meddeles påbud om at ophøre med autoværksted på ejendommen med en frist på 6 måneder med hjemmel i planlovens §§ 51 og 63.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Indstillingen blev godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Et oversigtskort er i bilag 1.
 
Der er i 2007 søgt om og meddelt landzonetilladelse til opførelse af et værksted til hobbybrug under forudsætning af, at bygningen alene anvendes til privat garage, udhus eller lignende. Tilladelsen ses i bilag 2.
 

Inddragelse og høring

Ejer af autoværkstedet er blevet partshørt og har indsendt en ansøgning om tilladelse til at drive autoværksted.
 
Ansøgningen har været sendt til orientering ved naboerne. Der er ikke modtaget bemærkninger.
 

Beskrivelse

Ved gennemgang af listen over anmeldte autoværksteder findes, at der på Gl. Århusvej 474 i Rindsholm drives et autoværksted uden de fornødne tilladelser.
 
Ejendommen er i landzone i et område, der i kommuneplanen er udlagt til boligformål.
 
Der er nu søgt om lovliggørende tilladelse (se bilag 3). Ansøger oplyser, at værkstedet har eksisteret siden den 1. januar 2009.
 
Ansøger oplyser, at han på ansøgningstidspunktet i 2007 var af den overbevisning, at han ansøgte om tilladelse til autoværksted, idet han anførte, at det var til eget brug, da det er en enkeltmandsvirksomhed, og da han også bruger værkstedet til hobbybrug.

Planmæssige forhold

Rindsholm er en del af Viborg syd og er udlagt til boligformål i form af blandede boliger i kommuneplan 2017-2029 – rammeområde VIBS.B4.04. Der kan indenfor rammeområdet ikke tillades egentlig erhverv. Der kan kun tillades liberale erhverv, der kan indpasses i områdets karakter. Den maksimale miljøklasse er sat til 2. Et autoværksted er i miljøklasse 3 til 5.
 
Jf. Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. kan et autoværksted ikke godkendes, hvis beliggenheden strider mod planlægningsbestemmelserne for det pågældende område. Det er således ikke muligt at godkende virksomheden miljømæssigt.
 
Autoværkstedet bør henvises til et udlagt erhvervsområde, hvor erhverv i miljøklasse 3-5 kan tillades etableret og godkendes miljømæssigt.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 17/774
Resume
Der skal tages stilling til igangsætning af planlægning for Grønt Danmarkskort i Viborg Kommune. Planlægningen er et tematillæg til Kommuneplan 2017 -2029, som det blev besluttet at udarbejde i planstrategien for Kommuneplan 2017 - 2029.
 
Kommunerne er forpligtet til at planlægge for Grønt Danmarkskort, der har til formål at sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder. Grønt Danmarkskort skal tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj, der kan anvendes af både kommuner, staten, foreninger og fonde som grundlag for en prioritering af kommende naturindsatser.
 
I udpegningen indgår eksisterende områder med naturbeskyttelsesinteresser, potentielle naturområder samt eksisterende og potentielle økologiske forbindelser.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen og den forudgående idéfase sættes i gang som beskrevet,
 
2. at der afholdes borgermøde tirsdag den 19. maj 2020 eller onsdag den 20. maj 2020, begge dage kl. 17.00-19.00 i Multisalen,
 
3. at forvaltningen på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvorvidt planlægningen kræver miljørapport.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Klima og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen og den forudgående idéfase sættes i gang som beskrevet,
 
2. at der, så vidt det er muligt, afholdes borgermøde onsdag den 20. maj 2020 kl. 17.00-19.00 i Multisalen, og
 
3. at forvaltningen på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvorvidt planlægningen kræver miljørapport.
 
 
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog den 23. september 2015 (sag nr. 5) ’Udviklingsstrategi 2015’ for Viborg Kommune. Af udviklingsstrategien fremgår det, at byrådet vil revidere kommuneplanens udpegninger af naturområder og økologiske forbindelser gennem et tematillæg.
 
Byrådet besluttede den 10. oktober 2018 (sag nr. 6) at inddrage Naturrådets anbefalinger i det kommende tematillæg om natur og landskab.
 
Klima og Miljøudvalget drøftede planlægning for Grønt Danmarkskort på sit møde den 30. januar 2020 (sag nr. 8).
 
Forvaltningen vurderer, at planforslaget har principiel betydning for kommunen, da planen berører hele kommunens geografi. Planforslaget skal derfor vedtages af byrådet.
 

Inddragelse og høring

Kommunerne skulle i starten af 2018 oprette lokale naturråd, som skulle bistå kommunerne med udpegning af Grønt Danmarkskort. Det lokale naturråd for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner bestod af 14 medlemmer med en lige fordeling af erhvervsinteresser og natur-, miljø- og fritidsinteresser. Udvalget sendte sine anbefalinger til kommunerne i juni 2018.
 
Grønt Råd blev den 12. december 2019 orientereret om den forestående planlægning, og rådet gav indledende bemærkninger og forslag til planlægningsprocessen og til byrådets prioritering af naturindsatsen.
 

Beskrivelse

Planlægningen for Grønt Danmarkskort forudsætter, at der vedtages et tillæg til Kommuneplan 2017-2029, hvormed retningslinje 10 for naturområder og økologiske forbindelser revideres.
 
Kommuneplantillægget skal indeholde en udpegning af naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser med tilhørende retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne og retningslinjer for byrådets prioritering af naturindsatsen.

Eksisterende planforhold

Kommuneplan 2017 – 2029 indeholder i dag en udpegning af naturområder og økologiske forbindelseslinjer med tilhørende retningslinjer for naturbeskyttelse inden for de udpegede områder. Udpegningerne er overført fra de tidligere regionplaner, hvor alle beskyttelsesinteresser for natur, landskab, geologi og kultur var samlet i et kort. Temaerne blev delt op i enkelttemaer ved kommunens overtagelse af ansvaret for det åbne land, men udpegningerne er ikke revideret i deres helhed siden amtets tid.

Idéfase

Indkaldelsen af idéer og forslag er ikke et lovkrav, da beslutningen om at revidere kommuneplanens udpegninger af natur indgår i kommunens planstrategi i ’Udviklingsstrategi 2015’. Forvaltningen vurderer dog, at det vil være hensigtsmæssigt at indkalde idéer og forslag, dels for at orientere om den forestående planlægning og dels for at få input til planens indhold.
 
Der er udarbejdet et udkast til idéoplæg til udsendelse i idéfasen, som indeholder en beskrivelse af natur-temaet og det forventede indhold i planlægningen samt hovedspørgsmål. Udkast til idéoplæg er i bilag 1.
 
Forvaltningen foreslår, at der indkaldes idéer og forslag til planlægningsarbejdet for Grønt Danmarkskort i 4 uger fra den 30. april 2020 – 29. maj 2020, og at der holdes borgermøde mandag den 18. maj 2020 eller tirsdag den 19. maj 2020, begge dage kl. 17.00-19.00 i Multisalen. 

Grundlag og retning for planlægningen

Udpegningen af Grønt Danmarkskort og fastlæggelse af retningslinjer for Grønt Danmarkskort vil tage udgangspunkt i temaet ’bæredygtighed’ i byrådets sammenhængsmodel og i de politiske målsætninger for mangfoldighed, livskvalitet, engagement og oplevelse i kommunens ’Natur og Parkplan’.

Miljøvurdering

Når der er udarbejdet et planforslag til Grønt Danmarkskort, vil forvaltningen på baggrund af en screening af planforslaget og en høring af berørte myndigheder vurdere, om planforslaget vil have en væsentlig miljøpåvirkning.
 
Hvis det viser sig, at planforslaget kan have en væsentlig miljøpåvirkning, vil der blive udarbejdet en miljørapport med en miljøvurdering af planforslaget, som vil indgå ved den politiske stillingtagen til offentliggørelse af planforslaget. Hvis planforslaget ikke vil have en væsentlig miljøpåvirkning, vil begrundelsen fremgå af redegørelsen i planforslaget.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Idéfase    Medio 2020
Temamøde i Grønt Råd   Ultimo 2020
Behandling af indkomne idéer og forslag og
temadrøftelse om planen   Ultimo 2020
Planforslag til vedtagelse   Primo 2021
Offentlig høring   Medio 2021
Endelig vedtagelse   Medio 2021
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Planlægningen kan lede til konkrete indsatser for naturbeskyttelse, som vil kræve en finansiering. Finansieringen kan eventuelt hentes i forskellige tilskudsordninger til natur og miljø, men det kan også kræve kommunal finansiering eller medfinansiering.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Ifølge planloven (§ 11a, nr. 14) skal kommuneplanen udpege beliggenheden af naturområder med særlige beskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Udpegningerne udgør Viborg Kommunes del af Grønt Danmarkskort. Kommuneplanen skal desuden indeholde retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne og retningslinjer for prioriteringen af byrådets naturindsats inden for Grønt Danmarkskort.
 
Kommuneplanens retningslinjer er bindende for byrådets planlægning og indgår i grundlaget for kommunens myndighedsbehandling i det åbne land.
 
Bilag

Sagsid.: 18/24922
Resume
Ejerne af Tukærvej 27 har søgt om tilladelse til, at fritidshuset på ejendommen kan overgå til helårsbeboelse. Udvalget skal tage stilling til den principielle problemstilling vedrørende en mere intensiv benyttelse, når der er søgt om, at et fritidshus skal overgå til helårsbeboelse.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at udvalget beslutter, om der skal meddeles afslag med hjemmel i planlovens § 35.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at der meddeles tilladelse til helårsbeboelse, idet ejendommen har status som landbrugsejendom.
 
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Sagen har ikke været i naboorientering, da det ansøgte vurderes ikke at påvirke naboer pga. stor afstand.
 

Beskrivelse

To personer, der ikke ejer fritidshuset, har tilmeldt sig folkeregisteradresse på ejendommen (den ene i juli 2018 og den anden i december 2019). Da fritidshuset ikke er registreret som helårsbeboelse, har forvaltningen varslet de to ejere et påbud om lovliggørelse af forholdet, altså at ophøre med at anvende fritidshuset til helårsbeboelse.
 
Ejerne af ejendommen har den 4. februar 2020 søgt om tilladelse til, at fritidshuset overgår til helårsbeboelse. Oversigtskort fremgår af bilag 1, og ansøgningen fremgår af bilag 2.

Ansøgningen

Det anføres:
  • at den tidligere ejer havde fået dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen, og at dispensationen ophørte ved ejerskifte.
  • at ejendommen har været drevet som landbrugsejendom indtil forrige ejer købte ejendommen.
  • at beboelsen på ejendommen er opført som helårsbolig i 1948.
  • at ejer er uforstående overfor, at beboelsen er registreret som et fritidshus.
  • at der ikke ligger andre fritidshuse i nærheden, og at nærmeste naboer er helårsboliger.

Ejendommen

Tukærvej 27 er en landbrugsejendom på 17 ha, og det fremgår af BBR, at de to bygninger på ejendommen er et fritidshus opført i 1948 på 143 m2 (stueplan og udnyttet tagetage) og et udhus på 152 m2. Af BBR fremgår det, at fritidshuset er opført med ydervægge af mursten og tag af fibercement. Afstanden til nærmeste beboelse er mere end 300 m. I offentlig tilgængelige ejendomsvurderinger fremgår ejendommens anvendelse fra 1996 og fremefter, og her er ejendommen registreret som et sommerhus. Ejendommens bygninger ligger uden for planlagt område og udenfor landskabsudpegninger i kommuneplanen, mens der er registreret beskyttede naturtyper på en stor del af ejendommens arealer, og hovedparten af ejendommen er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen.
 
Ansøger ejer også naboejendommen Tukærvej 31, og bopælspligten opfyldes fra naboejendommen der også er en landbrugsejendom.

Lovgivning

Det kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35 at ændre anvendelsen af et fritidshus til helårsbeboelse.

Praksis

Det tidligere Natur- og Miljøklagenævn lagde i deres afgørelser vedrørende konvertering af fritidshuse til helårsbeboelse vægt på:
 
  • om der er tale om et oprindeligt helårshus, som i nyere tid er overgået til fritidshus, (længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse),
  • om fritidshuset ligger omgivet af flere helårshuse i nær afstand,
  • om der er andre fritidshuse i området, som i givet fald, ud fra lighedshensyn, også vil have krav på helårsstatus,
  • at en tilladelse til statusændring på sigt vil kunne medføre, at der opføres et væsentligt større hus – uanset at ansøgningen på ansøgningstidspunktet kun indebærer begrænsede eller ingen bygningsmæssige tiltag. Dette vil kunne føre til etablering af nye større helårsboliger af en anden karakter og landskabelig påvirkning end de tidligere bygninger,
  • husets størrelse.
 
En ændring af et oprindeligt fritidshus til helårsbeboelse bør ifølge vejledning om landzoneadministration behandles som nyopførelse af en helårsbolig, da helårsboliger i højere grad end fritidsboliger påvirker omgivelserne. Foruden planlægningsmæssige hensyn bør der i sager om fritidshuses overgang til helårsbeboelse lægges vægt på, om der er tale om særligt beskyttede områder i medfør af fredning, kommuneplanlægning, kystnærhed og andre umiddelbart beskyttede områder efter naturbeskyttelsesloven. Ifølge vejledning om landzoneadministration bør kommunen være særligt tilbageholdende med at tillade, at fritidshuse overgår til helårsbeboelse i disse områder.
 
Hvis fritidshuset oprindeligt har været en helårsbolig, kan der efter omstændighederne meddeles tilladelse til igen at tage huset i anvendelse som helårsbeboelse. Ifølge vejledningen for landzoneadministration bør der ved afvejningen lægges afgørende vægt på længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse, fritidshusets stand og karakter, og på hvor mange helårshuse, der ligger i nærheden.
 
Det tidligere Miljøudvalg vedtog på mødet den 9. oktober 2007 (sag nr. 109) nogle principper for behandlingen af denne type sager.
 
Det tidligere Natur- og Miljøklagenævns praksis er beskrevet i nævnets orientering vedrørende status ændring fra fritidshus til helårsbolig (NoMO 17) fra 2012, vedlagt som bilag 3.
 
Beskrivelse af andre lignende sager kan ses i bilag 4.

Forvaltningens vurdering

Boligen blev taget i brug som fritidshus inden 1996, hvilket ikke krævede landzonetilladelse.
I den konkrete sag er der forhold, der taler for, og forhold, der taler imod at meddele landzonetilladelse til, at fritidshuset overgår til helårsbeboelse.
 
Forhold der taler for en landzonetilladelse:
  • Fritidshuset er placeret udenfor særligt beskyttede områder i medfør af fredning, kommuneplanlægning (fx værdifulde landskaber, økologiske forbindelser, rekreative områder mm.), kystnærhed, bygge- og beskyttelseslinjer og beskyttede naturtyper.
  • Huset fremstår mht. materialer og størrelse som en helårsbeboelse.
 
Forhold der taler imod en landzonetilladelse:
  • Ejendommens beboelsesbygning har i de seneste minimum 24 år været anvendt som fritidshus.
  • Der er ingen andre helårsbeboelser i nærheden.
  • En tilladelse vil lovliggøre en mere intensiv anvendelse i forhold til en ekstensiv anvendelse til ferie- og fritidsformål.
  • Helårsboliger kan uden landzonetilladelse udvides til 500 m2 (det kan fritidshuse ikke).
 
Der er tale om en principiel problemstilling. Det kan anføres, at en enkelt tilladelse til, at et enkelt fritidshus i det åbne land overgår til helårsbeboelse, isoleret set ikke har betydning. Ved at meddele en tilladelse får andre også en berettiget forventning om at kunne få en tilsvarende tilladelse, hvilket er i strid med hensigten med landzonebestemmelserne – at undgå spredt bebyggelse og bosætning i det åbne land.
 
Ud fra klagenævnets afgørelser vurderer forvaltningen, at den periode som et oprindeligt helårshus kan anvendes som fritidshus for, at det igen kan anvendes som helårsbeboelse, er kortere end 17 år. Forvaltningen vurderer, at da fritidshuset i ca. 24 år har været anvendt som fritidshus, da fritidshuset ikke ligger sammen med flere andre helårshuse – men derimod ligger i det åbne land – da en helårsbeboelse kan udvides op til 500 m2 uden en landzonetilladelse og pga. af præcedens, at der i den konkrete sag bør meddeles afslag på ansøgning om landzonetilladelse til, at fritidshuset overgår til helårsbeboelse.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer.
 
Bilag

Sagsid.: 12/11534
Resume
På baggrund af en henvendelse fra Dansk Brøndejerforening om betydningen af familierelationer mellem ejer og lejer(e) for kontrol af drikkevandet orienteres Klima- og Miljøudvalget om reglerne for drikkevandskontrol på ejendomme, som forsynes fra ikke almene vandværker.
 
Udvalget skal på den baggrund tage stilling til administrationspraksis på området.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at forvaltningens administrationspraksis for drikkevandskontrol på ejendomme, som forsynes fra ikke almene vandværker, godkendes.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Indstillingen blev godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Udvalget blev på mødet den 31. oktober 2019 (sag nr. 6) orienteret om Dansk Brøndejerforenings henvendelse om drikkevandskontrol på udlejningsejendomme med egen vandforsyning i Viborg Kommune.
 
På udvalgets møde den 8. januar 2020 (sag nr. 6) blev henvendelsen fra Brøndejerforeningen drøftet, og det blev besluttet at genoptage sagen på et kommende møde.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Der henvises til sagsfremstillingen på udvalgets møde den 8. januar 2020 (sag nr. 6). Hertil kan desuden tilføjes nedenstående.
 
En ny drikkevandsbekendtgørelse trådte i kraft i oktober 2017, og den har ændret reglerne for kontrol af drikkevand på væsentlige punkter.
 
Bekendtgørelsen deler vandforsyningerne op i følgende kategorier i forhold til, hvad anlægget forsyner:
 
 
 
 
 
Anlægget forsyner
Krav i bekendtgørelsen
  1. Én husstand
Ingen
  1. Én husstand med kommerciel eller offentlig aktivitet eller fødevareproduktion
Kommunen skal fastsætte et kontrolprogram
  1. 2-9 husstande
Skal foretage en ”forenklet kontrol” – kommunen fastsætter hyppigheden
  1. 2-9 husstande hvor mindst én er med kommerciel eller offentlig aktivitet eller fødevareproduktion
Kommunen skal fastsætte et kontrolprogram
  1. almene vandværker (over 9 husstande)
Kommunen skal fastsætte et kontrolprogram
 
 
Ad 1:
Anlægget forsyner kun én ejendom, som benyttes som helårs- eller fritidsbolig for ejeren og ejerens egen husstand.
 
Viborg Kommune skal dog jf. bekendtgørelsen anbefale, at ejeren får foretaget en forenklet kontrol minimum hvert 5. år.
 
Ad 3:
Anlæg der forsyner 2 ejendomme, og hvor der ikke leveres vand til kommercielle eller offentlige formål, skal have foretaget en forenklet kontrol minimum hvert 5. år.
 
Anlæg der forsyner 3-9 ejendomme, og hvor der ikke er tale om kommerciel eller offentlig aktivitet på nogen af ejendommene, skal have foretaget en forenklet kontrol, og i henhold til Viborg Kommunes vandforsyningsplan skal denne kontrol foretages efter følgende praksis:
 
  • indvindes mindre end 1500 m3, er kontrollen hvert 2½ år
  • indvindes mellem 1500-3000 m3, kontrolleres hvert år
 
Ad 2 og 4:
En kommerciel, en offentlig aktivitet eller fødevareproduktion på ejendommen er eksempelvis:
 
  • udlejning
  • bolig for plejebørn
  • dagpleje
  • botilbud
  • pensionat
  • bed & breakfast
  • campingplads
  • kroer
  • spejderforeninger
  • skoler
 
Ovennævnte eksempler udløser krav om fastsættelse af et kontrolprogram.

Fastsættelse af kontrolprogram

Den nye bekendtgørelse har 2 grupper af stoffer, benævnt gruppe A og gruppe B (bilag 1). Gruppe A svarer stort set til en forenklet kontrol, eller den kontrol vandværkerne tidligere udførte ved forbrugers taphane. Gruppe B er de øvrige stoffer, som bekendtgørelsen fastsætter en grænseværdi for. Det er stofgrupper som uorganiske stoffer, pesticider og nedbrydningsprodukter, metaller og organiske mikroforureninger.
 
Kommunen har mulighed for at tage nogle stoffer ud af programmet efter en konkret vurdering for hvert enkelt vandforsyningsanlæg. Vandforsyningen har desuden mulighed for selv at lave en risikovurdering og på den baggrund få fritaget stoffer fra programmet. Denne mulighed vil dog kun være relevant for større vandværker, da der er ret omfattende krav til risikovurdering.
 
Hyppigheden for kontrol af gruppe A- og B-stofferne er fastlagt i bekendtgørelsen, ud fra hvor meget vand der leveres pr. dag.
 
Kravet til drikkevandskontrol hos enkeltindvindere og ved vandværker, som forsyner 2-9 ejendomme med kommerciel eller offentlig aktivitet, er øget i den nye bekendtgørelse, da mange af disse før kun fik foretaget en forenklet kontrol hvert 5. år.
 
I Viborg Kommune er der ca. 260 ejendomme med egen vandforsyning, som leverer vand til kommercielle eller offentlige aktiviteter. Hovedparten af disse er udlejningsejendomme.  
 
Status for disse udlejningsejendomme vil naturligvis kunne ændre sig, og kontrolprogrammet skal dermed revideres eller måske helt bortfalde.
 
Forvaltningen har foretaget en gennemgang af kortlagte jordforureninger 100 m fra ejendommene, og på baggrund af denne gennemgang er mange af stofferne i gruppe B taget ud af kontrolprogrammet, f.eks. de organiske mikroforureninger. Pesticider og nedbrydningsprodukter er ikke taget ud af programmet men kan senere måske udelades, hvis der eksempelvis er tale om økologisk drift af den omkringliggende jord, eller hvis kontrollen viser, at der ikke er pesticider/nedbrydningsprodukter i drikkevandet.

Økonomi

 Viborg Kommune har i samarbejde med Silkeborg og Herning kommuner udarbejdet et udbud og efterfølgende indgået en prisaftale om drikkevandskontroller med Analytech Miljølaboratorium A/S. Aftalen har ejere af alle ejendomme med egen vandforsyning og vandværker, der forsyner 2-9 ejendomme, kunnet benytte sig af siden 2019. Aftalen gælder som udgangspunkt i 3 år, men med mulighed for at forlænge den.
 
Aftalen betyder følgende udgifter (inkl. moms) over en 3. årig periode:
 
Udlejningsejendom eller anden ejendom med kommerciel aktivitet 
                       5719 kr.
Ikke alment vandværk (forsyner 2-9 ejendomme) uden ejendomme med kommerciel aktivitet (>1500 m3/år)
                       1575 kr.
Ikke alment vandværk med mindst en ejendom med kommerciel aktivitet (> 1500 m3/år)
                       5719 kr.  

Forvaltningens bemærkninger

Drikkevandsbekendtgørelsens bestemmelser og lovens formål er at sikre, at der, når der er tale om kommerciel aktivitet, skal foretages analyse af drikkevandets kvalitet, og at analysen skal være mere omfattende end en såkaldt forenklet kontrol.
 
Det er kommunens opgave, på grundlag af en konkret vurdering, at tolke bestemmelserne i drikkevandsbekendtgørelsen. Det har i sagsbehandlingen ikke været forvaltningens vurdering, at familierelationer mellem udlejer og lejer har betydning for vurderingen af, om der er tale om en kommerciel aktivitet – heller ikke i de tilfælde, hvor der kun betales kostpris for vandforsyningen.
 
Forvaltningen vurderer derfor, at udlejning til nært beslægtede som udgangspunkt også er at betragte som kommerciel aktivitet. Forvaltningen vil dog i hver sag foretage en konkret vurdering, herunder inddrage eventuelle bemærkninger indkommet i høringsperioden. 
 
I forhold til proportionalitetsbegrebet indebærer det, at den mindst indgribende metode vælges, hvis der findes flere måder, hvorpå en større sikkerhed for vandkvaliteten kan tilvejebringes. Brøndejerforeningens vurdering, at kommunen med udgangspunkt i proportionalitetsbegrebet skal undlade at kræve den mere omfattende analyse eller helt undlade at kræve analyse, vil her betyde, at der ses bort fra lovens bestemmelse, og det falder uden for proportionalitetsprincippets anvendelsesområde.   

Ejendomme der huser ansatte

Som udgangspunkt vurderes disse også at være omfattet af en drikkevandskontrol, da de leverer vand til kommerciel aktivitet. Denne vurdering deles af Silkeborg, Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner.
 

Alternativer

Alternativt kan der for udlejningsejendommenes vedkommende besluttes en administrationspraksis som i Odense Kommune (Klima- og Miljøudvalgets møde den 8. januar 2020, (sag nr. 6), hvor udlejning til nære familiemedlemmer ikke betragtes som en kommerciel aktivitet. Denne praksis indebærer, at forvaltningen i høringsfasen skal spørge ind til udlejer og lejers familiemæssige forhold, og der skal tages stilling til/defineres, hvad forvaltningen forstår ved en nær familierelation.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/44083
Resume
For at styrke de almene vandværkers mulighed for at sikre en decentral vandforsyning og finansiering af beskyttelsen af drikkevand til alle forbrugere i Viborg Kommune har forvaltningen undersøgt mulighederne for at etablere et vandsamarbejde, som skal gælde alle kommunens almene vandværker.
 
Vandværkerne er generelt positivt indstillet for at etablere et vandsamarbejde, hvilket de har tilkendegivet på en række fællesmøder, som blev afholdt i december 2019 og januar 2020. Udvalget skal beslutte den videre proces med henblik på etablering af et vandsamarbejde.
 
Udvalget skal beslutte om ”Forslag til etablering af vandsamarbejde til grundvandsbeskyttelse” skal sendes i 4 ugers høring. 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår
 
1. at Klima og Miljøudvalget godkender ”Forslag til etablering af vandsamarbejde til grundvandsbeskyttelse” som det fremgår af sagsfremstillingen
 
2. at Klima og Miljøudvalget sender ”Forslag til etablering af vandsamarbejde til grundvandsbeskyttelse” skal sendes i 4 ugers høring ved de almene vandværker.  
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede, 
 
1. at ”Forslag til etablering af vandsamarbejde til grundvandsbeskyttelse” som det fremgår af sagsfremstillingen, godkendes, og
 
2. at sende ”Forslag til etablering af vandsamarbejde til grundvandsbeskyttelse” i 4 ugers høring ved de almene vandværker.  
 
 
Sagsfremstilling
Historik
På Klima- og Miljøudvalgsmødet den 20. september 2018 (sag nr. 20) blev udvalget orienteret om vandkvaliteten i drikkevandsområderne. Her blev det besluttet, at forvaltningen skulle gå videre med at undersøge mulighederne for et vandsamarbejde i Viborg Kommune, og at emnet skulle drøftes på et vandrådsmøde i Viborg Vandråd.
 
På Klima- og Miljøudvalgsmødet den 31. oktober 2019 (sag nr. 6) besluttede udvalget, at forvaltningen kunne gå videre med at undersøge mulighederne for at etablere et vandsamarbejde. Desuden blev det besluttet, at forvaltningen kunne gå videre med en model om et påbudt vandsamarbejde for alle kommunens almene vandværker.
 
 
Inddragelse og høring
Forvaltningen har i november og december 2019 afholdt fem møder, hvor de almene vandværker var inviteret (bilag 1).
 
På møderne blev vandværkerne informeret om, hvad et fremtidigt vandsamarbejde kunne indeholde, ligesom vandværkerne via gruppearbejde og diskussion havde mulighed for at komme med input til et fremtidigt vandsamarbejde.
 
Den 27. januar 2020 blev der holdt et afsluttende stormøde på rådhuset, hvor også Klima- og Miljøudvalget var inviteret (bilag 2). Her var alle almene vandværker inviteret, og der var lejlighed til at komme med spørgsmål og input til et fremtidigt vandsamarbejde.
 
Vandværkerne har tilkendegivet, at de ønsker et vandsamarbejde, som skal gælde for alle almene vandværker i kommunen. 
 
Viborg Vandråd har været særdeles aktivt og positivt indstillet i processen, samt bidraget til udarbejdelse af udkast til vedtægter for et fremtidigt vandsamarbejde (bilag 3).
 
 
Beskrivelse
Se sagsfremstilling fra den 31. oktober 2019 (sag nr. 6).

Formål

Formålet med vandsamarbejdet er at fremme udførelse af vandforsyningsprojekter af fælles interesse for de almene vandværker/vandforsyninger med forsyning i Viborg Kommune og at medfinansiere de til enhver tid vedtagne indsatser til beskyttelse af drikkevandressourcerne i Viborg Kommune. Beskyttelsen kan omfatte indsatsområder (IO), boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og beskyttelse ved overvågning.

Finansiering

Et vandsamarbejde finansieret over vandprisen via et beløb pr. faktureret kubikmeter vand skal finansiere og fremme grundvandsbeskyttelsen i Viborg Kommune. Denne opgave kan især for små og mellemstore vandværker være en dyr og vanskelig opgave at løse og dermed være en stopklods for indgåelse af aftaler om grundvandsbeskyttelse.
 
Et vandsamarbejde vil være med til at sikre en decentral vandforsyning og en ensartet pris for grundvandsbeskyttelsen i Viborg Kommune, så nogle forbrugere ikke kommer til at betale en unødigt høj pris for rent drikkevand.
 
Behovet for grundvansbeskyttelse, hvor udvalgte indsatsområder og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) beskyttes, vurderes at kunne finansieres med ca. 1,10 kr. pr. faktureret kubikmeter vand. Med en samlet årlig mængde ledningsført vand på ca. 6 mio. kubikmeter pr. år giver det ca. 6,6 mio. kr. årligt til grundvandsbeskyttelse.
 
Forvaltningen har vurderet, at beskyttelsen af alle BNBO og prioriterede områder er et godt udgangspunkt for at sikre rent drikkevand i Viborg Kommune. Disse arealer udgør i alt ca. 1150 ha. Antages en gennemsnitlig pris på erstatning pr. ha på 115.000 kr., vil det samlede nødvendige beløb til at sikre rent drikkevand i Viborg Kommune udgøre 132 mio. kr.
 
Det vil desuden være en mulighed, at Viborg Kommune stiller garanti ved optagelse af lån i KommuneKredit, såfremt Vandsamarbejdet har behov for at optage lån f.eks. ved større projekter til grundvandsbeskyttelse. Det vil være særligt aktuelt indenfor de første år af Vandsamarbejdets levetid, hvor Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) vil være større end indtægterne.
 
Samarbejdets varighed
Det vil være en mulighed i første omgang at tidsbegrænse et Vandsamarbejde til 10 år. Herefter kan samarbejdet og eventuel ny viden om grundvandstrusler og indsatsbehov vurderes og der kan tages stilling til om og i givet fald hvordan samarbejdet fortsættes.
 
Forvaltningens bemærkninger
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til vedtægter i samarbejde med Vandrådets bestyrelse (bilag 3).
 
I udkastet foreslås bestyrelse sammensat af 5 medlemmer – vandværker fra de respektive geografiske delområder (bilag 1), som repræsenterer vandværkerne, 2 medlemmer fra Energi Viborg og 2 medlemmer fra Viborg Kommune.
 
Med den foreliggende sagsfremstilling og det udarbejdede udkast til vedtægter foreslås at:
  • der etableres et vandsamarbejde, som omfatter alle almene vandværker i Viborg Kommune gældende til 2031,
  • vandsamarbejdet påbydes alle almene vandværker i Viborg Kommune efter Miljøbeskyttelseslovens § 48,
  • vandsamarbejdet senest skal være oprettet den 1. september 2020, så indbetaling til vandsamarbejdet kan ske fra 2021,
  • Viborg Kommune er repræsentateret i bestyrelsen for et vandsamarbejde
 
Viborg Kommunes rolle i en bestyrelsen vil dels kunne være at sikre sammenhæng i Vandrådets arbejde til de kommunale drikkevandsindsatsplaner og kommunes vandforsyningsplan.
 
Hertil kan komme input af mere faglig og planmæssig karakter.   
 
Fremgangsmåde og videre proces
Efter høringsperioden vil forvaltningen indarbejde de indkommende høringssvar og udarbejde et oplæg til endelig beslutning.
 
Såfremt et samarbejde vedtages af Byrådet, indkalder Viborg Kommune og Vandrådet senest den 1. august 2020 til stiftende generalforsamling. På generalforsamlingen vælges en bestyrelse og samarbejdets vedtægter besluttes.
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Vandsamarbejdet for de almene vandværker i Viborg Kommune etableres med virkning fra 2021.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Der må forventes et administrativt ressourceforbrug i form af faglig støtte til Vandrådets sekretariat. Det forventes dog at kunne afholdes indenfor rammerne af de administrative ressourcer, der pt. anvendes til bl.a. arbejdsgrupper i forbindelse med udarbejdelse af drikkevandsindsatsplaner.
 
Umiddelbart har indførelsen af et økonomisk vandsamarbejde mellem vandværkerne ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Det bør dog overvejes fremadrettet, om en del af de reserverede midler på anlægsbudgettet til beskyttelse af drikkevand og udvikling af rekreative muligheder kan benyttes til støtte for Vandrådets arbejde (se anden sag på dagsordenen).
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 20/492
Resume
I forbindelse med budgetforliget 2020-2023 blev der godkendt en pulje til initiativer, der sikrer bier, bestøvning og biodiversitet inden for Klima- og Miljøudvalgets område. Der skal frigives en anlægsbevilling for 2020. Udvalget skal tage stilling til anvendelsen af puljen.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget godkender de udarbejdede forslag til anvendelse af puljen i 2020 som grundlag for iværksættelse af projekter indenfor bevillingens rammer
 
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Pulje til initiativer, der sikrer bier, bestøvning og biodiversitet (2020)” med rådighedsbeløb i 2020,
 
3. at udgiften på 500.000 kr. i 2020 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020 til projektet.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at godkende de udarbejdede forslag til anvendelse af puljen i 2020 som grundlag for iværksættelse af projekter indenfor bevillingens rammer.
 
Klima- og Miljøudvalget indstiller endvidere til byrådet,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Pulje til initiativer, der sikrer bier, bestøvning og biodiversitet (2020)” med rådighedsbeløb i 2020, og
 
3. at udgiften på 500.000 kr. i 2020 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020 til projektet.
 
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Interessenter inddrages løbende i forbindelse med de konkrete projekter.
 

Beskrivelse

Byrådet har afsat en pulje til initiativer, der sikrer bier, bestøvning og biodiversitet inden for Klima- og Miljøudvalgets område. Der er på kontoen afsat 500.000 kr. hvert år i årene 2020-2023, i alt 2.000.000 kr. over fire år.

Forslag til rammer for anvendelsen

Byrådet har ikke i forbindelse med godkendelsen af budgetforliget formuleret konkrete ønsker til anvendelse af puljen.
 
Initiativer, der sikrer bier, bestøvning og biodiversitet, kan bidrage til opfyldelse af en række af sammenhængsmodellens mål.
 
Forvaltningen foreslår, at puljen bl.a. anvendes til følgende typer af projekter:
 
  • Fremme af lokalt foreslåede projekter, hvor der inden for rammerne af det ”Administrationsgrundlag for naturindsatsen”, som udvalget vedtog på mødet den 30. januar 2020 (sag nr. 4). Forvaltningen har pt. en henvendelse fra en grundejerforening vedrørende arealer omkring Spangsbjerg-stien, hvor et areal ønskes tilsået med blomsterfrø.
  • Tværfagligt samarbejde om ændring af vedligeholdelse/udsåning med blomsterfrø på bynære græsarealer.
  • Rydning af arealer, med efterfølgende genopretning af naturtyperne overdrev og hede og habitatnaturtypen rigkær.
  • Øge kendskabet til artssammensætningen på beskyttede naturarealer og i skovene, hvilket giver et bedre administrationsgrundlag. Registreringer på beskyttede naturarealer styrker landmandens muligheder for at opnå tilskud til pleje, da informationerne indgår i beregning af HNV-score, som Landbrugsstyrelsens benytter ved prioritering af tilskud.
  • Supplerende tiltag, der opstår ad hoc, hvor det kan understøtte og forbedre biodiversiteten og levevilkår for insekter, bier og sommerfugle.
 
Projekterne skal forelægges udvalget til orientering.

Forslag til anvendelsen af puljen i 2020 og 2021

Forvaltningen foreslår, at den nye pulje på 500.000 kr. anvendes til oven­nævnte typer af projekter
 
Samlet foreslås nedenstående projekter for 2020 og 2021 til udvalgets prioritering. Hertil kommer eventuelle andre forslag fra udvalget.
 
Projekter til bruttolisten for 2020 og 2021:
Søges realiseret i 2020 (kr.):
Søges godkendt og frigivet i 2020 (kr.):
Søges realiseret i 2021 -2022(kr.):
1. Spangsbjerg-stien - borgere sår selv arealet til med blomsterfrø
20.000
20.000
 
2. Houlkjærgruppen - udsåning af blomsterfrø
20.000
20.000
 
3. Slet, afskrab og herefter udsåning af blomsterfrø og plantning af insektvenlige træer. Egne parkarealer; Kokildedalen, Granada m.fl. - gerne i samarbejde med borgere
Videreføres i 2021 (Id.12.)
50.000
50.000
25.000
4. Egne parkarealer; Kokildedalen, Granada m.fl. - gerne i samarbejde med borgere. Udlæg af store sten ved vandhuller, udlæg af fældede træer samt veteranisering af træer ved sprængning af toppe
 i 2021 (Id.13)
25.000
25.000
25.000
5. Rydning af tidligere nobilis-plantage i Naturparken, etablere insektvold, stendynger - hvidtjørn røn
75.000
75.000
 
6. Daugbjerg - tilgroet hedeareal ryddes og heden genetableres
70.000
70.000
 
7. Marskelmose - Højmosevej i Almind 
1. gangs rydning 2021 evt. opkøb af dyrkningsrettigheder 2022 (Id.20)
 
 
160.000
8. Opstart af opkøb af dyrkningsrettigheder ved Viborg Flyveplads. Fire arealer på i alt 13,8 ha. Omdannes til overdrev
 
 
215.000
9. Afskrælning af muld – sydvendt skråning i Spangsbjerg i naturparken, genskabe overdrev
140.000
140.000
 
10. Udarbejde Fokusplan i 2020 for gul stenbræk og blank sejlmos, på arealer nær Hvidding høje. Efterfølgende i 2021 få lavet skånsom rydning (borgerhenvendelse)
35.000
35.000
50.000
11. Skals Borgerforening - bypark i 2021 -udsåning af blomsterfrø
 
 
20.000
14. Sparringsprojekt med Energi Viborg- Udvikling af nyt slåningsmønstre på deres arealer
 
 
20.000
15. Udvikling af nyt slåningsmønstre på vejarealer.
 
 
20.000
16. Palleshøje (borgerhenvendelse) Klokkelyngen friareal, i forbindelse med et samskabelsesprojekt med opstart i 2020
 
 
100.000
17. Meldalslund – rydning af lærk og fyr
 
 
75.000
18. Futdalen to arealer ca. 2,5 ha, etablere hegn og græsning
 
 
50.000
19. Område ved Dynamitskoven, Stoholm, udlægges til natur
 
 
75.000
21. Øvre Spangsdal - fjerne muldlag og afvente at det udvikler i § 3-natur. Indgår i Naturpark og del af grønt danmarkskort.
 
 
140.000
22. Gendanne lysåben natur i nedre del af Spangsdal. Borgerprojekt i forbindelse med eventuelle fondsmidler.
 
 
100.000
23. Etablering af blomsterbælter langs veje i Viborg
 
65.000
 
 
 
 
 
I alt:
 
500.000
500.000
søges frigivet i 2020
p.t.
1.080.000 søges frigivet i 2021 og 2022
 
 
Forvaltningen vil indenfor rammerne af bevillingen igangsætte projekter med udgangspunkt i udvalgets prioritering. 
 
Som bilag 1 er vedlagt et samlet notat med forslag til anvendelsen af puljen i 2020 og bruttoliste for 2021 med udbyggende beskrivelser. Forslag til projekter for 2021 præciseres ved bevillingen til projekter i 2021, der forventes søgt frigivet primo 2021.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 20/8591
Resume
I forbindelse med budgetforliget 2018-2021 blev der godkendt en ”Pulje til beskyttelse af drikkevand og udvikling af rekreative muligheder” inden for Klima- og Miljøudvalgets område.
 
Der skal frigives en anlægsbevilling for 2020, og udvalget skal tage stilling til anvendelsen af puljen.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget godkender de foreslåede generelle retningslinjer for anvendelse af puljen,
 
2. at udvalget godkender den foreslåede anvendelse af puljen i 2020 som et grundlag for iværksættelse af projekter inden for bevillingens rammer,
 
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Pulje til beskyttelse af drikkevand og udvikling af rekreative muligheder (2020)” med rådighed i 2020,
 
4. at udgiften på 500.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020 til projektet”.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at godkende de foreslåede generelle retningslinjer for anvendelse af puljen,
 
2. at godkende den foreslåede anvendelse af puljen i 2020 som et grundlag for iværksættelse af projekter inden for bevillingens rammer.
 
Klima- og Miljøudvalget indstiller endvidere til byrådet,
 
3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Pulje til beskyttelse af drikkevand og udvikling af rekreative muligheder (2020)” med rådighed i 2020, og
 
4. at udgiften på 500.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020 til projektet”.
 
Sagsfremstilling
Historik
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Byrådet har afsat en pulje til beskyttelse af drikkevand og udvikling af rekreative muligheder inden for Klima- og Miljøudvalgets område. Der er på kontoen afsat 500.000 kr. hvert år i årene 2020-2023, i alt 2.000.000 kr. over fire år.

Generelle retningslinjer for anvendelse

Byrådet har ikke i forbindelse med godkendelsen af budgetforliget formuleret konkrete ønsker til anvendelse af puljen.
 
Forvaltningen foreslår, at puljen bl.a. anvendes til følgende typer af projekter:
 
  • Faglig støtte til vandværkernes arbejde med sikring af drikkevandsressourcen i drikkevandsindsatsområder, herunder støtte til initiativer iværksat af et eventuelt kommende vandsamarbejde (se anden sag på dagsordenen).
  • Støtte til beplantning/skovrejsning i drikkevandsindsatsområder.
  • Støtte til etablering af rekreative muligheder som fx stier og borde i drikkevandsindsatsområder.
  • Støtte til etablering af fælles regnbede inden for indsatsområder til beskyttelse af grundvand.

Konkrete forslag til udmøntning af 2020 midlerne

Daugbjerg Vandværk

Daugbjerg Vandværk er ved at indgå aftaler med lokale lodsejere i Daugbjergområdet inden for ca. 9 ha. Her vil vandværket på dele af arealet plante skov, som skal sikre en lav udvaskning med kvælstof og pesticider. Der bidrages med 150.000 kr. fra puljen til etablering af beplantning og nye stier i indsatsområdet.

Bjerringbro Fællesvandværk

Bjerringbro Fællesvandværk er ved at forhandle aftaler med lodsejere inden indsatsområdet, og her vil man også fokusere indsatsen på at plante skov på et areal på ca. 5-10 ha. Der bidrages med 150.000 kr. fra puljen til etablering af beplantning i indsatsområdet.

Pulje til konkrete ansøgninger

Der afsættes en pulje på 200.000 kr. til konkrete ansøgninger, der falder inden for rammerne af de generelle retningslinjer for anvendelsen.

Finansiering

De forslåede projekter kan finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på anlægskontoen ”Pulje til beskyttelse af drikkevand og udvikling af rekreative muligheder”.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
 

Sagsid.: 20/5238
Resume
Borgmestrene fra de 7 kommuner langs Gudenåen har besluttet at indstille til de respektive kommuner at godkende et fælles oplæg til helhedsplan for håndtering af vandet i Gudenåen.
 
Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til Viborg Kommunes engagement i og finansiering af planen.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget godkender oplægget til helhedsplan for vandhåndtering langs Gudenåen med de ændringer, som borgmestrene har indstillet, og
 
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 510.000 kr. til kontoen ”Udarbejdelse af helhedsplan for Gudenåen (2020-2021)” med rådighedsbeløb på 310.000 kr. i 2020 og med rådighedsbeløb på 200.000 kr. i 2021,
 
3. at udgiften på 310.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning” i 2020, og udgiften på 200.000 kr. i 2021 finansieres, ved at der overføres 200.000 kr. fra samme konto fra 2020 til 2021.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede, 
 
1. at godkende oplægget til helhedsplan for vandhåndtering langs Gudenåen med de ændringer, som borgmestrene har indstillet.
 
Klima- og Miljøudvalget indstiller desuden til byrådet
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 510.000 kr. til kontoen ”Udarbejdelse af helhedsplan for Gudenåen (2020-2021)” med rådighedsbeløb på 310.000 kr. i 2020 og med rådighedsbeløb på 200.000 kr. i 2021, og
 
3. at udgiften på 310.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning” i 2020, og udgiften på 200.000 kr. i 2021 finansieres, ved at der overføres 200.000 kr. fra samme konto fra 2020 til 2021.
 
 
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget har den 8. januar 2020 (sag nr. 3) godkendt administrationsgrundlag for finansiering af klimatilpasningsprojekter, og på samme møde (sag nr. 5) godkendt forslag til principper for økonomisk ansvarsfordeling i forbindelse med lokale indsatsmuligheder for klimatilpasning ved høj vandstand i Gudenåen ved Bjerringbro.
 
Den 29. september 2016 (sag nr. 18) har klima og Miljøudvalget behandlet muligheden for at etablere gydestryg i Gudenåen. Ved en af de undersøgte placeringer i den østlige del af Bjerringbro er det vurderet, at etablering, afhængig af den konkrete udformning, vil kunne bevirke en vandstandssænkning opstrøms under høje vandføringer og derved bidrage til klimasikringen. Udvalget besluttede at videregive undersøgelserne til den igangværende proces med drøftelser om kommuneplanlægningen i Bjerringbro.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Borgmestrene fra de 7 kommuner langs Gudenåen mødtes den 5. februar 2020 for at drøfte et oplæg til helhedsplan for vandet i Gudenåen. Forløbet af Gudenåens hovedløb er vist i bilag 1.
 
Baggrunden for mødet var, at borgmestrene forud havde drøftet problemerne med den høje vandstand i åen med Miljøministeren.
 
Som grundlag for drøftelsen mellem borgmestrene havde Silkeborg Kommune udarbejdet et oplæg til en helhedsplan. Forslaget er vedlagt som bilag 2.
 
Oplægget beskriver:
  • Formålet med planen: At planlægge håndtering af vandet for at imødegå konsekvenserne af mere vand og højere vandstand i Gudenåen ved at få kortlagt omfanget af gener samt anvise løsningsmuligheder og handlinger.
  • Organisering af arbejdet med at udforme planen.
  • Tidsplan for udarbejdelsen.
  • Økonomi.
 
På mødet vedtog borgmestrene at indstille oplægget til helhedsplan til godkendelse i de 7 kommuner. Referatet fra borgmestrenes møde er vedlagt som bilag 3.
 
I forbindelse med godkendelsen var borgmestrene enige om, at planen skal favne et fælles ambitionsniveau for en helhedsorienteret indsats i Gudenåen og samtidig sikre, at der sker en koordinering af de indsatser, der kræver en koordinering mellem kommuner. Planen skal ikke stå i vejen for, at der igangsættes lokale initiativer i de enkelte kommuner.

Borgmestrenes beslutning

Organisering

Borgmestrene indstiller følgende organisering af arbejdet til godkendelse:
 
  • De 7 borgmestre udgør den politiske styregruppe for helhedsplanen. Borgmestergruppen træffer overordnede og principielle beslutninger og indstiller den endelige helhedsplan til vedtagelse i de 7 byråd. Borgmesteren for Silkeborg Kommune foreslås som formand for styregruppen.
     
  • Gudenåkomitéen udgør den daglige politiske arbejdsgruppe for helhedsplanen. Gudenåkomitéen kan på sine jævnlige møder tage stilling til politiske og tværkommunale problemstillinger og indstille væsentlige politiske problemstillinger til borgmestergruppen. Mandatet for medlemmerne i Gudenåkomitéen afklares i de enkelte kommuner efter vanlig praksis.
     
  • Det kan besluttes at nedsætte en ekstern følgegruppe for helhedsplanen bestående af centrale interessenter, der kan repræsentere hele den geografiske udstrækning for planen. Følgegruppens sammensætning og rolle kan besluttes under udarbejdelsen af planen.
     
  • Det administrative arbejde forankres i den embedsmandsgruppe, der i forvejen eksisterer under Gudenåkomitéen. Projektledelsen af planen varetages af Silkeborg Kommune ved en projektleder.
     
  • Den administrative embedsmandsgruppe og borgmestergruppen betjenes af projektlederen.
     
  • Gudenåkomitéens arbejde med helhedsplanen betjenes af komitéens sekretariat og projektlederen i samarbejde.
 
I det vedlagte forslag til helhedsplan (bilag 2) findes på side 7 en skematisk opstilling af den foreslåede organisering.

Tidsplan

Borgmestrene indstiller desuden at arbejdet med helhedsplanen afsluttes senest 1. juli 2021.

Forvaltningens vurdering

Såvel i forhold til de aktuelle vandstandsforhold i Gudenåen, som i forhold til de forventede effekter af øgede vandmængder i Gudenåen som følge af klimaforandringerne, vurderes det at være relevant at arbejde med indsatser til modvirkning af forhøjede vandstande på tværs af kommunegrænserne.
 
Ideen om administration af vandløb i hele vandløbssystemer på tværs af kommunegrænser falder desuden i tråd med de overvejelser, der er foretaget i arbejderne med at revidere vandløbsloven.

Finansiering

Projektledelsen af helhedsplanen varetages af Silkeborg Kommune, der også afholder ressourcer til den overordnede projektledelse.
 
Det forventes desuden, at det arbejde, der i forvejen foregår i forbindelse med EU-projektet om klimaindsatser i Gudenåen, hvor der netop er ved at blive færdiggjort en model for beregning af vandstande og økonomiske konsekvenser af ændrede vandstande i Gudenåen, kan bidrage til planen.
 
Borgmestrene foreslår, at der herudover afsættes 1.000.000 kr. til ekstern rådgiverbistand, fordelt efter samme nøgle som udgifterne til Gudenåkomiteen. Hér udgør Viborg Kommunes andel 16%, Viborg Kommunes forventede bidrag udgør derfor 160.000 kr.
 
Hver kommune forventes at bidrage med ressourcer til udarbejdelse af den tværgående del af helhedsplanen. Der forventes desuden afsat tid til at beskrive forhold og indsatser indenfor egne kommunegrænser og egen projektledelse i den enkelte kommune. Denne supplerende ressourceindsats afhænger af lokale ambitioner og indsatsbehov.
 
Forvaltningen vurderer på det foreliggende grundlag, at de samlede omkostninger for Viborg kommune vil andrage i størrelsesordenen 160.000 kr. til ekstern rådgiverbistand og 350.000 kr til administrative opgaver i forvaltningen, fordelt over 2020 og 2021.
 
Forvaltningen foreslår, at udgifterne til bidragene til helhedsplanen afholdes af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”.
 

Alternativer

Alternativet til at udarbejde en fælles helhedsplan er, at de enkelte kommuner hver især forholder sig til problemerne med vandet i Gudenåen inden for egne grænser, og ikke nødvendigvis tilgodeser hensyn i de øvrige kommuner.
 

Tidsperspektiv

Borgmestrene har besluttet, at arbejdet med helhedsplanen skal være afsluttet inden 1. juli 2021. Den foreslåede tidsplan i oplægget til helhedsplan skal derfor justeres, så den lever op til den deadline.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Afhængigt af konklusioner og foreslåede indsatser, samt fremtidig drift og forankring af en vandløbsmodel for åen, vil helhedsplanen kunne afføde forøgede drifts- og anlægsomkostninger.
 
Der er nærmere redegjort for finansieringsmuligheder i forbindelse med klimatilpasning og juridiske principper herfor i sag nr. 3 på Klima- og Miljøudvalgets møde den 8. januar 2020.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Når helhedsplanen foreligger, skal den screenes i en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering (VVM).
 
Når de konkrete projekter efter helhedsplanen efterfølgende skal realiseres, vil disse, alt afhængig af projektets art, skulle behandles efter den relevante lovgivning i forhold til projekternes egenskaber.
 
Bilag

Sagsid.: 20/4118
Resume
Forvaltningen planlægger at renovere og udbygge bådebroen ved Nørresøvej 35 (Kildekrattet) i Viborg Nørresø. Renoveringen er en del af et sammenhængende fornyelsesprojekt, der er skabt på opfordring af og sammen med borgere i lokalområdet.
 
Der ønskes en 10 meter lang bro med en 3 meter bred platform. Da dimensionerne dermed er udenfor rammerne af Viborg Søernes regulativ på 8 x 1,5 meter, skal Klima- og Miljøudvalget tage stilling til, om der kan meddeles tilladelse og dispensation til projektet.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget meddeler dispensation og tilladelse til den ansøgte bro.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Indstillingen blev godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Broens dæk i hårdttræ placeres på de eksisterende bjælker 90 cm over søens vandspejl og rækker 10 meter ud fra brofæstet. Til forskel fra den eksisterende bro tilføjes en lav kvadratisk platform på den nordlige side af de yderste 3 meter. Platformen placeres i niveau med vandspejlet.

Lovgivning

Naturbeskyttelsesloven

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 er alle søer over 100 m2 med dertilhørende vådbunds-bredzone beskyttet imod alle former for tilstandsændringer. Formålet er at bevare de beskyttede naturtyper som levesteder for vilde dyr og planter.
 
Naturbeskyttelseslovens § 65 giver kommunen mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra § 3, f.eks. når der ud fra en konkret vurdering er tale om en ændring til naturens fordel.

Søregulativ/vandløbsloven

Det gældende regulativ for Viborg Søerne er udarbejdet i henhold til bl.a. vandløbsloven og beskriver bl.a. regulering af bredzonen. I regulativets pkt. 6.7 er det fastlagt, at 8 m lange og 1,5 m brede broer kan tillades. Den ansøgte bro går således udover bestemmelserne i regulativet for Viborg Søerne.
 
Vandløbslovens formål er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.
 
Forvaltningens vurdering

Lovgivning

Praksis er, at hver sag bliver afgjort på baggrund af en vurdering af natur- og miljømæssige forhold i den konkrete sag, og at lade begrundelsen for andre udformninger end 8 meter x 1,5 meter indgå som en væsentlig parameter i vurderingen.
 
I dette tilfælde ønskes der en særlig udformning for at give bedre tilgængelighed for handicappede og gangbesværede samt flere rekreative anvendelsesmuligheder for offentligheden (f.eks. leg, fiskeri og ophaling af kajakker).

Naturbeskyttelsesloven

Den nye bro vurderes ikke at få væsentlig betydning for den beskyttede sø, da der ikke er sammenhængende rørskov på dette sted, og der allerede er aktivitet på den eksisterende bro. Selve etableringen kræver dog dispensation, da der vil ske en midlertidig ændring i søen ved den nye platforms fastgørelse i bunden og udlægning af terrændækket.

Søregulativet/Vandløbsloven

Broens dimensioner og indretning overskrider bestemmelserne i det gældende regulativ for Viborg Søerne, men det vurderes, at etablering af broen ikke er til hinder for vandafstrømningen eller de miljømæssige forhold i søen. Dermed konflikter broen ikke med vandløbslovens bestemmelser eller vandområdeplanen for 2015-2021.

Samlet vurdering

Det vurderes, at der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, da påvirkningen af søens naturtilstand vil være minimal og af midlertidig karakter. Naturtilstanden vurderes at retablere sig efter kort tid, hvis dyr og planter får fred til at indvandre af sig selv, og broen er ikke til hinder for vandafstrømningen.
 
Samtidig vil etableringen give offentligheden øget adgang til rekreativ anvendelse af Nørresø for borgere uden privat bro.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/15085
Resume
Kommunerne skal hvert år gennemføre to tilsynskampagner målrettet industrivirksomheder og landbrug. Klima- og Miljøudvalget skal godkende evalueringen af kampagnerne fra 2019, som handlede om mellemstore fyringsanlæg og lovpligtig gyllebeholderkontrol.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at resultater og evaluering af tilsynskampagnerne i 2019 godkendes.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Indstillingen blev godkendt
 
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget godkendte den 2. maj 2019 (sag nr. 14) tilsynskampagnerne ’Mellemstore fyringsanlæg’ og ’Lovpligtig gyllebeholderkontrol’.
 

Inddragelse og høring

Den samlede konklusion af indsatsen i forbindelse med tilsynskampagnerne, herunder mål og effekter, skal offentliggøres en gang om året.
 

Beskrivelse

Evaluering af industrikampagne

Den 19. december 2017 trådte en bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg i kraft. Det vil sige fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 1-50 MW. Bekendtgørelsen betyder, at mellemstore fyringsanlæg, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal anmeldes til tilsynsmyndigheden samt efterleve miljøkravene i denne. Der er i bekendtgørelsen fastsat en overgangsfase, der afhænger af fyringsanlæggets størrelse.

Kampagnens formål

For at sikre at ejere af mellemstore fyringsanlæg er bekendt med de nye regler, har forvaltningen gennemført en kampagne med følgende mål
 
  • At opspore fyringsanlæg omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
  • At informere ejere af mellemstore fyringsanlæg om reglerne i bekendtgørelsen - herunder deres forpligtigelse til at anmelde fyringsanlæggene og efterleve kravene i bekendtgørelsen

Gennemførelse af kampagnen

Forvaltningen har ved at sammenholde forskellige registreringer af eksempelvis virksomheder, boligforeninger samt varmeforsyningsplaner identificeret 25 mellemstore fyringsanlæg i Viborg Kommune. Af de 25 anlæg var 18 anlæg i forvejen godkendte som hovedaktivitet, og 2 var godkendt som biaktivitet. 5 anlæg har ikke været godkendelsespligtige, men er nu omfattet af bekendtgørelsen.
 
Forvaltningen har efterfølgende fremsendt informationer om de nye regler til ejere af de pågældende fyringsanlæg samt orienteret om deres forpligtigelser til at anmelde fyringsanlæggene samt overholde miljøkravene i henhold til ”Bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg”. Informationsbrevet er vedlagt som bilag 1.

Evaluering af landbrugskampagne

Viborg Kommune udsendte i august 2019 informationsbreve om reglerne for beholderkontrol til 828 ejere af i alt 1.604 beholdere i kommunen.

Kampagnemål

  • At reducere risikoen for gylleudslip
  • At identificere flest mulige gyllebeholdere
  • At ajourføre beholdernes status (aktiv/inaktiv)
  • At minde ejerne om den lovpligtige beholderkontrol
  • At reducere antallet at indskærpelser for manglende beholderkontrol
 
Det er forvaltningens erfaring, at en del ejere ikke er opmærksomme på, hvornår deres beholdere skal kontrolleres. Forvaltningen regner med at påmindelsen i 2019 om at huske beholderkontrol kan reducere risikoen for gylleudslip, samt at der vil blive givet færre indskærpelser i de kommende år. Forvaltningen forventer, at kampagnen også har en effekt i form af flere beholderkontroller i de kommende år.
 
På baggrund af kampagnen har forvaltningen opdateret databaserne med 140 rettelser, inklusiv at 80 beholdere var revet ned, og 50 beholdere var taget ud af drift.
 
Det kan konkluderes, at kampagnemålene er nået.
 
Informationsbrev om mellemstore fyringsanlæg er vedlagt som bilag 1, kampagnen om lovpligtig gyllebeholderkontrol er beskrevet i bilag 2, og det tilhørerende informationsbrev er bilag 3.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Landbrug: Kampagnetelefonnummer, 3 måneder á 50 kr., i alt 150 kr.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
 
Bilag

Sagsid.: 20/5018
Sagsfremstilling

Historik

 
Intet.
 

Inddragelse og høring

Den samlede konklusion af indsatsen i forbindelse med tilsynskampagnerne, herunder mål og effekter, skal offentliggøres en gang om året.
 

Beskrivelse

Se beskrivelser af den planlagte kampagne i bilag 1: Udendørs tilsyn med tilsynspligtige virksomheder i indvindingsområder for almene vandværker samt informationskampagne.
 

Alternativer

Andre temaer kan frit vælges. Eneste krav er, at det er en målrettet og koordineret indsats, typisk omkring et konkret miljøproblem eller miljøtema på industri- og/eller landbrugsområdet
 

Tidsperspektiv

De enkelte kampagner afsluttes i 2020 og afrapporteres efterfølgende til Miljøstyrelsen primo 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/48413
Resume
Forvaltningen har nu opgjort det endelige regnskabsresultat for 2019 for Klima- og Miljøudvalget.
 
På mødet den 15. april 2020 bliver Viborg Kommunes årsregnskab for 2019 behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget og efterfølgende i byrådet den 22. april 2020. Efter byrådets godkendelse sendes regnskabet til revisionen, og når den endelige revisionsberetning foreligger (senest 15. juni 2020), vil regnskabet inkl. revisionsberetning blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet til endelig godkendelse.
 
Inden behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. april 2020 orienteres fagudvalgene om regnskabsresultatet samt forslag til overførsel af uforbrugte drifts- og anlægsbevillinger for det enkelte udvalgs ansvarsområder.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at regnskabsresultatet for 2019 tages til efterretning,
 
2. at Klima- og Miljøudvalget anbefaler de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2019 til 2020 eller efterfølgende år til Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Indstillingen blev godkendt
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Regnskabsresultat vedrørende serviceudgifter og eventuelle overførselsudgifter

 
(1.000 kr.)
Politikområde
Oprindeligt
Budget 2019
Korrigeret
Budget 2019
Regnskab 2019
Afvigelse
(minus = mindreudgift)
Serviceudgifter
 
 
 
 
Plan-, Natur- og Miljøområdet
16.555
16.348
18.146
1.798
Forsyning
1.589
906
341
-565
 
Politikområdet Plan-, Natur- og Miljøområdet viser et merforbrug på 1,8 mio. kr. Heraf udgør   området med rottebekæmpelse et merforbrug på 1,4 mio. kr., som indregnes i taksterne det efterfølgende år.
 
MindreforbrugetForsyningsområdet skyldes afvigelser inden for flere af affaldsordningerne.
 
I bilag 1 findes uddybende regnskabsbemærkninger for de to politikområder.

Overførsel af over-/underskud fra 2019 til 2020 på driften

 
Byrådet godkendte i 2012 de gældende principper for overførsel af budgetbeløb mellem årene. Ifølge principperne kan decentrale enheder uden ansøgning overføre overskud op til 5 % af det korrigerede budget og underskud på op til 3% af det korrigerede budget. Der kan ansøges om overførsel af eventuelt overskud ud over 5%.  
 
På centrale områder (dvs. budgetbeløb, som ikke er videredelegeret til decentrale enheder og afdelinger) sker der en automatisk overførsel af underskud på politikområde niveau. Overskud overføres ikke automatisk, men kan overføres efter ansøgning fra de budgetansvarlige chefer.
 
Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der på de enkelte politikområder under Klima- og Miljøudvalget overføres følgende driftsbeløb fra 2019 til 2020:
 
(1.000 kr.)
Politikområde
Afvigelse i regnskab 2019
Decentrale enheder
Centrale områder
 
 
Overføres
Overføres ikke
Overføres
Overføres ikke
Plan-, Natur- og Miljøområdet
1.798
 
 
1.798
 
 
Det indstilles, at der overføres 1,8 mio. kr. til 2020.

Regnskabsresultat vedrørende anlæg

 
(1.000 kr.)
 
Oprindeligt
Budget 2019
Korrigeret
Budget 2019
Regnskab 2019
Afvigelse (minus = mindreudgift)
Skattefinansierede anlæg
23
3.212
3.386
174
Forsyning
4.410
8.930
3.410
-5.520
 

Overførsel af ikke forbrugte anlægsbevillinger fra 2019 til 2020 eller efterfølgende år

 
Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der på Klima- og Miljøudvalgets anlægsprojekter overføres følgende anlægsbeløb fra 2019 til 2020 eller efterfølgende år:
 
(1.000 kr.)
 
Afvigelse i regnskab 2019
Overføres til 2020
Overføres til efterfølgende år
Overføres ikke
Skattefinansierede anlæg
174
-436
322
-60
Forsyningen
-5.520
-5.449
0
71
 

Skattefinansieret

Beløb til overførsel indeholder mindreforbrug bl.a. til ”Pulje til mindre anlægsbehov” og færre indtægter, som følge af forskydninger i indtægter/refusioner bl.a. fra statslige puljer.

Forsyning

De væsentligste beløb til overførsel vedrører:
 
  • ”Ny affaldsløsning i midtbyen” der er udskudt grundet yderligere borgerinddragelse og afklaring af endelig løsning. Det forventes, at projektet igangsættes i 2020.
  • ”Grønt køkkenaffald” som er opdeling af undergrundscontainere i mad/rest affald. Projektet har været forsinket, men mindreforbruget anvendes i 2020.
 
Specifikation af overførslerne fremgår af bilag 3.

Regnskabsbemærkninger

Som en del af årsregnskabet for 2019 indgår der for hvert politikområde regnskabsbemærkninger bestående af en oversigt over regnskabsresultatet suppleret med overordnede forklaringer.
 
I bilag 1 findes uddybende regnskabsbemærkninger for Plan-, Natur- og Miljøområdet samt Forsyningsområdet.
 
I bilag 2 findes udgifts- og omkostningsbaseret regnskab vedrørende driften i 2019 for Revas. Resultatopgørelsen vises som årets resultat inkl. afskrivninger – omkostningsbaseret.
 
Bilag 3 viser en specifikation af anlægsoverførslerne.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/48312
Resume
Med udgangspunkt i en orientering om den fælles proces og spilleregler for årets budgetlægning tilrettelægger udvalget sin egen budgetproces. Desuden drøftes det, om udvalget har budgetudfordringer eller nye initiativer i forhold til sammenhængsmodellen, som skal præsenteres på byrådets plankonference den 2.-3. april 2020.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,
 
 
1. at orientering om den fælles proces og spilleregler for budgetlægningen tages til efterretning,
 
2. at procesplanen for udvalgets egen budgetproces vedtages,
 
3. at det drøftes, om udvalget har budgetudfordringer på drifts- og anlægsbudgettet, som skal præsenteres for byrådet på plankonferencen, og
 
4. at det drøftes, om udvalget har nye initiativer på vej i forhold til sammenhængsmodellen, som ligeledes skal præsenteres for byrådet på plankonferencen.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Klima- og Miljøudvalget tog orientering om den fælles proces og spilleregler for budgetlægningen til efterretning og godkendte procesplanen for udvalgets egen budgetproces.
 
Udvalget drøftede desuden budgetudfordringer og nye initiativer.
 
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 19. februar 2020 (sag nr. 17) spilleregler, procesplan og principper for årets budgetlægning.
 

Inddragelse og høring

Hoved-MED drøftede direktionens oplæg til årets budgetproces på mødet den 30. januar 2020.
 

Beskrivelse

Spilleregler for budgetlægningen
 
Udvalgene finansierer som hovedprincip selv økonomiske udfordringer og nye tiltag på drifts- og anlægsbudgettet.
 
Demografi på ældre-, social-, dagtilbuds- og skoleområdet er udpeget som en særlig budgetudfordring, som byrådet vil forsøge at finde finansiering til i budgetlægningen. Øvrige budgetudfordringer og nye tiltag skal det enkelte fagudvalg selv finansiere inden for eget budget.
 
Hvis et udvalg har budgetudfordringer, som udvalget ikke selv kan finde finansiering til (både drift og anlæg), skal disse præsenteres for byrådet på plankonferencen den 2.-3. april.
Økonomi- og Erhvervsudvalget tager den 17. juni stilling til, hvilke eventuelle budgetudfordringer, der skal findes finansiering til i budgetlægningen.
Finansiering af eventuelle resterende budgetudfordringer, drøfter de politiske udvalg på augustmøderne.
 
Reduktioner:
 
Der skal i 2021 findes reduktioner for en halv procent af serviceudgifterne svarende til 19,7 mio. kr. Opgaven med at finde disse reduktioner er forankret i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Som udgangspunkt skal det enkelte fagudvalg derfor ikke selv indregne reduktionsforslag i sit budgetforslag. Hvis et fagudvalg selv finder reduktioner i budgetlægningen, vil gevinsterne herved tilfalde udvalgsområdet og kunne finansiere evt. udfordringer eller nye tiltag.
Udvalgenes servicerammer er derfor ikke reduceret hverken i 2021 eller i overslagsårene. I stedet er der indlagt årlige reduktioner på en halv procent af serviceudgifterne i 2021-23 i en central pulje under Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Særligt om anlæg:
 
Nye anlægsprojekter, som ikke indgår i byrådets budgetlægning, skal udvalgene selv finansiere ved bortfald, reduktion eller udskydelse af eksisterende anlægsprojekter til 2025.
  • Projekter kan ikke fremrykkes til 2020 for at finde finansiering, idet den statslige ramme også er under pres i 2020.
  • Det er muligt at udskyde anlægsprojekter til 2025 for at finde fuld finansiering af nye anlægsprojekter.
 
Budgetprocessen
 
Udvalgets budgetlægningsproces følger den fælles procesplan, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 19. februar 2020 (sag nr. 17). Efter procesplanen skal fagudvalgene færdiggøre deres drifts- og anlægsbudgetter i juni.
 
Udvalgene tilrettelægger selv inden for denne tidsramme, hvornår de vil drøfte de forskellige temaer i budgetlægningen. Det planlægges også, hvordan MED-system, brugerbestyrelser og andre relevante interessenter skal inddrages i en dialog omkring budgetforslaget. Inddragelse af interessenter omkring direktionens reduktionskatalog kan med fordel indtænkes i den dialog, som planlægges omkring budgetforslaget.
 
På baggrund af den fælles procesplan er der udarbejdet en mere detaljeret procesplan for Klima- og Miljøudvalget. Procesplanen kan ses som bilag nr. 1.
 
 
Budgetudfordringer og driftsønsker
Ingen bemærkninger.
 
Anlægsønsker
I budgethæftet er der fire anlægsønsker, hvoraf der kun er anvist delvist finansiering.
 
Budgethæftet kan ses som bilag nr. 2.
 
 
Nye initiativer, der skal understøtte sammenhængsmodellens målsætninger
 
Hovedtemaet for plankonferencen bliver sammenhængsmodellen, hvor byrådet skal drøfte, hvilke nye initiativer, der skal sættes i gang for at understøtte sammenhængsmodellens temaer og målsætninger. Nye initiativer kræver som udgangspunkt ikke flere penge, da det må forventes, at der i væsentlig grad vil være tale om omlægning af eksisterende indsatser, som også kan ske på tværs af fagområder.
 
Det drøftes på mødet, om udvalget har nye tiltag på vej, som præsenteres for byrådet på plankonferencen den 2.-3. april 2020.
 
I det omfang, at der er nye initiativer på vej, som får budgetmæssige konsekvenser i 2021 er de indarbejdet i budgethæftet.             
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/51099
Resume
Intet.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2020
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning
 
Allan Clifford Christensen spurgte til strategi for køb og salg af skov.
 
Chef for Natur og Vand Jørgen Jørgensen orienterede om at Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet og hjemsendt kommunens afgørelse om ikke at lave miljøvurdering af varmeprojektet ved Tangeværket til fornyet behandling.
 
Udvalget drøftede situationen med lukkede genbrugspladser.
 
Birthe Harritz spurgte til henvendelse vedr. Haller Å. Der blev svaret på mødet.
 
Kurt Johansen spurgte til henvendelse fra Nr. Rind vedr. kloakseparering
 
 
Sagsfremstilling
Orientering fra formanden
  • Intet
 
 
Orientering fra udvalget
  • Udvalgsmedlem Kurt Johansen har ønsket en drøftelse af Limfjordsrådets Årsrapport 2019 (bilag 1).
 
 
Orientering fra direktøren
  • Status vedr. affaldssortering (Revas)
  • Forvaltningen vil på mødet give en status for information til grundejere og tidsfrister for omlægning på egen grund i forbindelse med separatkloakering.
  • Som en konsekvens af den øgede udbredelse af COVID-19 har KL truffet beslutning om at udskyde Teknik og Miljø ’20 til den 24.-25. november 2020.
  • Orientering om oplæg til fremtidens rollefordeling i affaldssektoren på baggrund af Klimarådets anbefalinger samt anbefalingerne i rapporterne fra Klimapartnerskabet for Affald, Vand og Cirkulær økonomi og Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning.
  • Status på tiltag inden for Teknik & Miljøs område i forbindelse med Corona
 
Afgørelser fra klagenævn (fast punkt)
  • Intet
 
 
Klager på vej til klagenævn (fast punkt)
  • Intet
Bilag