You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

torsdag den 29. oktober 2020 kl. 12:00

Mødested M.1.4/rådhuset
Udvalg Klima- og Miljøudvalget
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Birthe Harritz, Kai O. Andersen, Kurt Johansen, Torsten Nielsen
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 20/17047
Resume
Der skal tages stilling til igangsætning af planlægning for områder med risiko for oversvømmelse eller erosion i Viborg Kommune. Planlægningen er et tematillæg til Kommuneplan 2017-2029.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen og idéfasen sættes i gang som beskrevet,
 
2. at der ikke afholdes borgermøde, og
 
3. at forvaltningen på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvorvidt planlægningen kræver miljørapport.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen og idéfasen sættes i gang som beskrevet,
 
2. at der ikke afholdes borgermøde, og
 
3. at forvaltningen på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvorvidt planlægningen kræver miljørapport.
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget blev den 17. september 2020 (sag nr. 3) orienteret om de nye krav i planloven, som forpligter byrådet til at forebygge oversvømmelser via den langsigtede fysiske planlægning i kommuneplanen.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede den 17. september 2020 (sag nr. 10) at indstille til byrådet, at der afsættes midler til etablering af målinger over det terrænnære grundvands beliggenhed og variationer af grundvandsspejlet over tid.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Planlægningen for områder med risiko for oversvømmelse eller erosion forudsætter, at der udarbejdes et tema-tillæg til Kommuneplan 2017-2029. Tillægget skal udpege områder med tilhørende retningslinjer.

Principper for planlægningen

Forvaltningen foreslår følgende principper:
  • Omfanget af udpegninger vil være alle områder med risiko for oversvømmelse (høj risiko, middel risiko og terrænnært grundvand).
  • Der vil ske en opdatering og kvalificering af retningslinje 14 i Kommuneplan 2017-2029.
  • Nye retningslinjer for områder med risiko for oversvømmelse vil tage udgangspunkt i, at muligheden for en fremtidig planlægning eller graden/typen af afværgeforanstaltning indenfor områderne bør vurderes i hvert enkelt tilfælde og tage udgangspunkt i den konkrete, ønskede aktivitet.
  • Omfanget af kysterosion er så lille, at der ikke sættes retningslinjer for emnet. Der vil dog være et kort, som viser arealerne, der fremgår af det statslige, digitale screeningsværktøj ”erosionsatlasset”.

Idéfase

Da der er tale om væsentlige ændringer i kommuneplanen, skal der indkaldes idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet jf. planlovens § 23 c.
 
Idéoplægget indeholder en beskrivelse af det forventede indhold i planlægningen og hovedspørgsmål. Udkast til idéoplæg er i bilag 1.
 
Idéfasen foreslås fastsat til 2 uger. Hvis der kommer høringssvar, der kan medføre, at planlægningen skal opgives eller ændres væsentligt i forhold til ovenstående principper, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden planforslaget udarbejdes. Alternativt vil høringssvar blive forelagt ved godkendelse af planforslaget.
 
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget.

Miljøvurdering

Når der er udarbejdet et planforslag, vil forvaltningen på baggrund af en screening af planforslaget og en høring af berørte myndigheder vurdere, om planforslaget vil have en væsentlig miljøpåvirkning.
 
Hvis det viser sig, at planforslaget kan have en væsentlig miljøpåvirkning, vil der blive udarbejdet en miljørapport med en miljøvurdering af planforslaget, som vil indgå ved den politiske stillingtagen til offentliggørelse af planforslaget. Hvis planforslaget ikke vil have en væsentlig miljøpåvirkning, vil begrundelsen fremgå af redegørelsen i planforslaget.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Udkast til tidsplan

Idéfase
ultimo 2020
Evt. politisk behandling af høringssvar
primo 2021
Godkendelse af planforslag
primo 2021
Offentlig høring
medio 2021
Endelig vedtagelse
medio 2021
   

Økonomiske forhold og konsekvenser

Forvaltningen kan ikke afvise, at en udpegning vil få betydning for ejendomsværdien.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, og for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. i de udpegede områder. Kommuneplanen skal desuden indeholde retningslinjer for friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse. Det fremgår af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 18 og 19.
 
Kommuneplanens retningslinjer er bindende for byrådets planlægning og indgår i grundlaget for kommunens myndighedsbehandling i det åbne land.
 
Kommuneplanen sætter rammerne for lokalplanlægningen. I lokalplaner kan der fastlægges konkrete bestemmelser omkring afværgeforanstaltningernes udformning, og etablering heraf kan fastlægges som en betingelse for ibrugtagning. Lokalplaner er juridisk bindende for grundejer.
Bilag

Sagsid.: 20/33285
Resume
Der er klaget over tilladelse til ny bro over Kolbæk i forbindelse med ny udstykning i Hald Ege.
 
Klagen er indsendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og i den forbindelse skal kommunen eftersende sine bemærkninger sammen med relevante akter fra sagen. Desuden skal kommunen oplyse, hvorvidt afgørelsen fastholdes, eller sagen genoptages.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at bemærkninger til klagen, som de fremgår af denne sag, videresendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkning om, at Viborg Kommune ikke finder grundlag for at genoptage sagsbehandlingen.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Sagen bortfalder, idet klagenævnet har truffet afgørelse i sagen.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Byrådet har i løbet af 2019 vedtaget 4 lokalplaner i Hald Ege-området. Der er indgivet 9 klager i forbindelse hermed, blandt andet fra borgerforeningen. I planhøringerne klages over vedtagelsen af de enkelte planer samt over, at der ikke er lavet én samlet plan for de 4 lokalplanområder, som borgerne opfatter som én helhed.
 

Beskrivelse

Forvaltningen modtog den 8. juni 2020 en ansøgning om etablering af en ny vejbro over Kolbæk til at forbinde det nye udstykningsområde ved Hald Ege.
 
Den nye bro ønskes placeret vest for hovedvej A13 (se bilag 1). Broen skal etableres ved at nedlægge et 31 meter langt ø1000 cm stålrør med minimum 15 cm flintefrit gydegrus udlagt i bunden.
 
Den 11. august 2020 blev der meddelt en tilladelse (bilag 2) til den nye bro efter vandløbsloven og en dispensation efter naturbeskyttelsesloven, med 4 ugers klagefrist (11. august – 8. september). Der er den 13. september 2020 oprettet en officiel klage i klageportalen af Hald Ege Borgerforening. 

Klagen fra Hald Ege Borgerforening (bilag 3)

Borgerforeningen er uenig i kommunens vurdering og dermed i, at der kan dispenseres fra naturbeskyttelsesloven.
 
I klagen fremhæves:
  1. At naturbeskyttelseslovens beskyttelseshensyn er meget restriktiv
  2. At økonomiske eller jordbrugsmæssige forhold ikke er nok til en dispensation
 
Desuden mener borgerforeningen, at:
  1. Tilladelsen er i strid med kommuneplanens retningslinjer.
  2. Afgørelsen er ikke truffet i overensstemmelse med det forvaltningsmæssige princip om lighed for loven. Hvorfor skal tilladelsen til broen ikke afvente klagenævnets afgørelse omkring de påklagede lokalplaner?
 
Desuden fremfører borgerforeningen flere synspunkter, som har mere politisk karakter:
  1. Befolkningstilvækst.
  2. Grøn omstilling.

Forvaltningens bemærkninger til klagen

Forvaltningen vurderer, at der med klagen ikke er kommet nye oplysninger i sagen. På den baggrund vurderer forvaltningen, at der ikke er grundlag for at genoptage sagsbehandlingen.
 
Forvaltningen har derudover følgende kommentarer til klagen:
 
Ad 1-2) Forvaltningen er enig i, at naturbeskyttelsesloven er meget restriktiv. I sagen er dispensationen ikke begrundet i økonomiske og jordbrugsmæssige hensyn. Det er forvaltningens vurdering, at krydsningen, med de angivne vilkår, ikke vil medføre en væsentlig ændring af natur- og miljøtilstanden i det beskyttede vandløb.
 
Ad 3) Forvaltningen vurderer ikke, at projektet er i strid med Kommuneplanen 2017-
2029, da tillæg 10 allerede åbner for muligheden for tekniske anlæg i området, og i
forhold til lavbundsarealer ændrer den nye vejoverføring ikke på, at der
fremtidigt kan gives tilladelse til ændrede vandstands- eller afvandingsforhold.
 
Ad 4) Forvaltningen har behandlet ansøgningen i overensstemmelse med det eksisterende regelgrundlag.
 
Klagenævnet skal i sin behandling af klagen tage stilling til, hvorvidt sagen er indkommet rettidigt.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/14952
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Stoholm kan omlægges til separatkloak.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 23. juni 2020 til den 18. august 2020. Der er modtaget 2 høringssvar til planforslaget.
 
Det ene høringssvar drejer sig om indsigelse mod placering af regnvandsbassin grundet eksisterende privat jordvarmeanlæg. Regnvandsbassinet forventes at kunne placeres uden at påvirke jordvarmeanlægget, men hvis der opstår konflikt mellem de to anlæg, vil spildevandsforsyningen betale for flytning af jordvarmeanlægget og samtidig sørge for, at arbejdet udføres om sommeren.   
 
Det andet høringssvar er fra Banedanmark om koordinering af anlægsarbejde.
 
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af planforslaget.
 
Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Stoholm kan omlægges til separatkloak.
 
Adresser på følgende veje vil blive berørt:
  • Kærvej
  • Odinvej
  • Stationsvej
  • Vestergade
 
Regnvandet fra Stoholm afledes til nyt regnvandsbassin placeret på en del af ejendommen Hammeren 5 (matr.nr. 2dz Stoholm, Feldingbjerg). Fra regnvandsbassinet afledes regnvandet via eksisterende ledning til Afløbsgrøft Grønkær. 

Valgt løsning

Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:
  • Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye og større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de gældende servicekrav.
  • Området afleder spildevand til Stoholm Renseanlæg. Separering er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal afledes til renseanlægget.
  • Geoteknisk undersøgelse af området har fundet, at der ikke er tilstrækkelig nedsivningsevne til at udpege kloakopland eller delstrækninger til udtræden med hensyn til tag- og overfladevand.
  • Separatkloak gennemført i resten af Vestergade i 2019 kan først endeligt skilles fra fælleskloakken, når dette nye område i Stoholm også har separate ledninger. 
  • Energi Viborg Vand A/S har vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.
 
Omlægningen af en del af fælleskloakken i Stoholm er i mindre grad fremskyndet i forhold til Perspektivplan for omlægning af fælleskloak. I perspektivplanen er en del af området planlagt omlagt i perioden 2023-2033, men på grund af sammenhængen i områdets kloaksystem og kloakkens tilstand ønskes kloaksystemet renoveret tidligere.  
 
I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til udledning via regnvandssystemet eller nedsivning på egen grund. 
 
Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande, bassin og ledningsstræk fremgår af bilag 3.
 
Tillægget med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand. 

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal.
 
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.
 

Økonomi

Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af regnvandsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.
 
Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.
 

Alternativer

Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i behov for udskiftning af eksisterende ledninger og hensynet til nedsivningskapaciteten er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige.
 

Tidsperspektiv

Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i ”Spildevandsplan 2019”.
 
Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/35218
Resume
Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Stoholm kan omlægges fra fælles- til separatkloak.
 
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.
 
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
  • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
  • Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.
 
Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.
 
Det drejer sig blandt andet om følgende:
  • etablering af bassin,
  • etablering af spildevands- og regnvandsledninger samt tinglysning af beskyttelsesbælte for ledninger over privat grund.
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtagne tillæg.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 19/51097
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16, stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Bilag

Sagsid.: 20/29217
Resume
Der skal tages stilling til, om der skal meddeles lovliggørende dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 18 til ridebane indenfor gravhøjs-fortidsmindebeskyttelseslinje.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at der meddeles et afslag og som konsekvens deraf et påbud om at retablere arealet, og
 
2. at det meddeles, at der på baggrund af en eventuel ansøgning kan forventes en landzonetilladelse til at etablere en ridebane uden for gravhøjens 100 meter beskyttelseszone.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling

Historik

Forvaltningen bliver opmærksom på, at der er etableret en indhegnet ridebane på ejendommen beliggende Sjørupvej 51, Viborg, ved en konkret ansøgning om hundepension på ejendommen, hvori også anvendelse af ridebanen indgår som hundetræningsbane. Et oversigtskort er i bilag 1.
 

Inddragelse og høring

Ansøger er blevet partshørt og varslet om påbud om lovliggørelse og har indsendt ansøgning om lovliggørende tilladelse. Ansøgningen er vedlagt i bilag 2.
 

Beskrivelse

Det ansøgte kræver tilladelse efter § 35 i planloven og § 65 stk. 2 i naturbeskyttelsesloven.
 
Ridebanen er anlagt ca. 45 m fra gravhøjens fod og har dimensionerne 26 x 17,5 m med hegn lavet af ubehandlede kalmarbrædder. Hegnet er 1,2 m højt omkransende banen.

Forvaltningens bemærkninger

Ridebanen er ikke i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens bestemmelser vedr. beskyttelseszonen om fortidsminder.
 
Fortidsmindebeskyttelseslinjen er beskrevet i naturbeskyttelseslovens § 18 som en 100 m beskyttelseszone omkring fortidsminder (ofte gravhøje), hvor der ikke må foretages ændringer i tilstanden. Der må fx ikke opføres byggeri eller andre anlæg, etableres hegn, placeres campingvogne, plantes mv. Forbuddet gælder ikke for landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning.
 
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 kan kommunen i særlige tilfælde dispensere fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det betyder, at der skal være forhold, der taler for en dispensation. Det er ikke nok, at landskabelige forhold ikke umiddelbart taler imod det ansøgte.
 
Fortidsmindebeskyttelseslinjen administreres restriktivt af både kommuner og klagenævn. Efter klagenævnets praksis kan dispensation normalt ikke meddeles alene af økonomiske, driftsmæssige hensyn, da det ikke er særlige forhold.
 
Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer ved at sikre indsyn til og udsyn fra fortidsminderne. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminder, da der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. Det er kun fortidsminder, der er synlige i terrænet, der er omgivet af en 100 m beskyttelseszone.
 
Viborg Museum har oplyst, at da banen allerede er anlagt, og det ser ud til, at der er gravet af på stedet, vil eventuelle fortidsminder formentlig allerede være forstyrret og evt. ødelagt. En nedlæggelse af ridebanen vil således ikke gavne disse fortidsminder.
 
Såfremt banen nu eller senere nedlægges, og underlaget afgraves, kan fortidsminder igen forstyrres, og museet bør derfor underrettes/inddrages.
 
 
Forvaltningen vurderer, at der er mulighed for at placere ridebanen på ejendommen uden for 100 meter-zonen om gravhøjen.
 
Forvaltningen vurderer, at der kan meddeles tilladelse iht. planlovens § 35 til en ridebane. Ansøgningen har ikke været sendt til orientering hos naboer, da forvaltningen vurderer, at ridebanen i relation til planlovens sikring af nabohensyn er af underordnet betydning for naboer. Uanset ridebanens placering på ejendommen vil det være i overensstemmelse med praksis at tillade en ridebane efter planlovens § 35, idet det vurderes, at en ridebane ikke påvirker landskabet væsentligt.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/13706
Resume
Der er søgt om landzonetilladelse til et sommerhus på 50 m2 på Løvskal Landevej 63, 8850 Bjerringbro. Der har tidligere ligget et lovligt sommerhus på ejendommen, men det blev fjernet, før ansøger overtog ejendommen i 2000. Forvaltningen vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til et nyt sommerhus, da det vurderes at være i strid med formålet med landzonebestemmelserne.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at der meddeles afslag på ansøgning om tilladelse til sommerhus, at der meddeles tilladelse til container på ejendommen med hjemmel i planlovens § 35, og
 
2. at der samtidig varsles påbud om at fjerne et skur på ejendommen.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Sagen blev udsat.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Sagen er ikke sendt i naboorientering pga. stor afstand til boliger.
 

Beskrivelse

Der er søgt om at opføre et sommerhus som en træhytte på 50 m2 med ensidig taghældning. Ejendommen er en samlet fast ejendom på 4,6 ha. Oversigtskort fremgår af bilag 1, og ansøgning kan ses i bilag 2.
 
I BBR er der registreret et sommerhus og en toiletbygning på hhv. 37 m2 og 2 m2 opført i 1980. I 1995 blev sommerhuset og toiletbygningen fra 1980 lovliggjort med landzonetilladelse og byggetilladelse, da bygningerne var genopført efter brand. I landzonetilladelsen lagde Viborg Amt afgørende vægt på, at sommerhuset, der blev opført i 1980, erstattede et nedbrændt sommerhus, der var lovligt opført, da det havde været anvendt til sommerhus før by- og landzoneloven trådte i kraft i 1970.
 
I 2000 har daværende Bjerringbro Kommune svaret en ejendomsmægler, at der ikke kan forventes tilladelse til ændring eller udvidelse af det eksisterende sommerhus. Det blev desuden oplyst, at amtet var myndighed vedrørende planlovens bestemmelser. Den nuværende ejer købte ejendommen i 2000. I skødet fremgår det, at ejendommen (her menes der bygninger) ved købstidspunktet var i meget ringe stand overalt og uden større værdi.
 
I 2008 søgte den nuværende ejer om tilladelse til et fritidshus på 80 - 90 m2 i stedet for det oplyste eksisterende fritidshus på 37 m2. Efter orientering af ansøger blev sagen henlagt uden afgørelse ca. 1 år senere, da ansøger ikke indsendte de nødvendige oplysninger til sagen.
 
Sommerhuset og toiletbygningen fra 1980 blev ifølge ansøger fjernet før han overtog ejendommen i 2000. I dag står der et skur/skurvogn på 24 m2 og en container på 24 m2 på ejendommen. Skuret er forfaldent og betragtes som en ruin i henhold til planloven. Skur og container kræver landzonetilladelse. Der er ikke meddelt landzonetilladelse til skur og container, og forvaltningen er først blevet bekendt med bygningerne med den aktuelle ansøgning om et nyt sommerhus.
 
Lovgrundlag
Ejendommen ligger i landzone, og et nyt sommerhus kræver derfor landzonetilladelse, jf. planlovens § 35.
 
Ifølge Vejledning til landzoneadministration er formålet med landzonebestemmelserne at hindre spredt bebyggelse i det åbne land og dermed sikre en klar grænse mellem by og land, og at byudvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Sigtet er
at forbeholde landzonen til jordbrugserhvervene og at tilgodese landskabs- og naturværdier, samtidig med at egentlig byudvikling sker, hvor planlægningen åbner mulighed for det.
 
Praksis
Ifølge det tidligere Natur- og Miljøklagenævn er udgangspunktet efter planloven, at sommerhuse skal ligge i sommerhusområder, og at nye sommerhuse ikke tillades i landzone. De sommerhuse, der ligger i landzone, er for en stor dels vedkommende opført, før by- og landzoneloven trådte i kraft i 1970, og dermed lovlige i planlægningsmæssig forstand.
 
Efter det tidligere Naturklagenævns praksis gives der almindeligvis tilladelse til opførelse af et nyt sommerhus til erstatning for et ældre sommerhus, forudsat at det eksisterende sommerhus repræsenterer en vis reel værdi (ikke en værdiløs ruin), og at det nye sommerhus opføres med nogenlunde samme beliggenhed og størrelse. Det er en forudsætning, at det eksisterende sommerhus er lovligt opført.
 
Praksis vedrørende opførelse af nye boliger, sommerhuse eller udstykninger til disse i landzone er restriktiv, da det er i modstrid med planlovens formål om at hindre spredt bebyggelse i det åbne land, og at byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det i planlægningen. Det betyder, at nye sommerhuse skal placeres i sommerhusområder.
 
Partshøring
Forvaltningen har partshørt ejer og orienteret rådgiver om, at forvaltningen vurderede, at sagen skulle behandles af Klima- og Miljøudvalget, da landzonetilladelse til et sommerhus på ejendommen vurderes at være i modstrid med den sædvanlige praksis på området. Partshøring og svar på partshøring fremgår af hhv. bilag 3 og 4 (lukket).
 
Det fremgår af svar på partshøringen, at:
  • ejer ikke var bekendt med Bjerringbro Kommunes svar til ejendomsmægler om, at der ikke kunne forventes tilladelse til ændring eller udvidelse af det eksisterende sommerhus.
  • ejer ingen indsigelser oplevede fra Viborg Kommune i 2008, da der blev søgt om et nyt og større sommerhus.
  • ejer har talt med Teknisk chef i Bjerringbro Kommune i 2004, der oplyste, at han måtte placere en flytbar bygning (container) på ejendommen til opbevaring af skovudstyr.
  • ejer er uforstående overfor, at der i BBR er registreret sommerhus og toiletbygning på hhv. 37 m2 og 2 m2 på ejendommen. Bebyggelsen var fjernet, inden ejer overtog ejendommen i 2000.
  • ejer ikke har placeret den faldefærdige skurvogn på ejendommen. Den stod der ved overtagelsen – det er desuden denne bygning, der refereres til som værende i ringe stand i skødet. Skurvognen blev benyttet frem til 2005, hvor den blev ødelagt i en storm.
  • rådgiver og ejer forstår, at der almindeligvis meddeles tilladelse til et nyt sommerhus som erstatning for et ældre sommerhus, når det opføres med nogenlunde samme beliggenhed og størrelse.
  • ejers kone er gangbesværet, og at det ansøgte sommerhus er indrettet, så det er muligt for hende at komme rundt.
  • ejer har ventet på at få økonomisk råderum til at opføre sommerhuset.
 
Forvaltningens bemærkninger til ansøgers svar på partshøring
I 2008 modtog Viborg Kommune ikke en fuldt oplyst ansøgning, og sagen blev derfor ikke behandlet. I 2008 søgte ejer om ”Nedrivning af nuværende sommerhus, samt nybygning af nyt sommerhus ca. 70 m vest for nuværende sommerhus.” Forvaltningen var derfor på daværende tidspunkt ikke blevet oplyst om, at der i minimum 8 år ikke havde været et lovligt sommerhus på ejendommen.
 
Det vurderes, at der bør meddeles en landzonetilladelse til container til skovudstyr på baggrund af ansøgers samtale med Bjerringbro Kommunes Tekniske chef i 2004.
 
Det er ejer selv, der har ansvar for, at BBR er korrekt. Hvis ejer konstaterer uoverensstemmelse mellem oplysninger i BBR og de faktiske forhold, skal ejer oplyse dette til kommunen, så BBR kan blive rettet.
 
Byggeri herunder også placering af en skurvogn, som ikke er opstillet midlertidigt (max 6 uger) kræver landzonetilladelse. Skurvognen skal derfor lovliggøres.
 
Hvis man ønsker at opføre et nyt sommerhus eller en ny bolig som erstatning for et eksisterende sommerhus eller en bolig, skal der søges tilladelse relativt kort tid efter, man har fjernet den eksisterende lovlige bebyggelse.
 
Forvaltningens vurdering
Opførelse af et nyt sommerhus på en ejendom kræver landzonetilladelse, også selvom der har ligget eller stadig ligger et sommerhus på ejendommen. Der er praksis for at meddele landzonetilladelse til at erstatte et eksisterende lovligt sommerhus med et nyt sommerhus med nogenlunde samme beliggenhed og størrelse. Efter omstændighederne kan der også forventes landzonetilladelse, hvis ejendommen har været ubebygget i ganske få år – men ikke i fx 20 år. Ansøger købte i 2000 ejendommen, og på daværende tidspunkt var det tilladte sommerhus allerede fjernet. Hvis man fjerner et sommerhus i landzone, eller sommerhuset forfalder til en ruin, er det ikke givet, at man kan få en landzonetilladelse til et nyt sommerhus. Da der ikke er et lovligt sommerhus på ejendommen, og da det er ca. 20 år siden, at det lovlige sommerhus er fjernet, skal sagen behandles som enhver anden ansøgning om et nyt sommerhus i landzone, hvor der ikke tidligere har ligget et sommerhus.
 
Forvaltningen vurderer, at en landzonetilladelse til det ansøgte vil være i strid med landzonebestemmelsernes formål om at hindre spredt bebyggelse i det åbne land, og at byudvikling skal ske, hvor der er åbnet mulighed for det i planlægningen. En tilladelse til det ansøgte vil danne præcedens i forhold til muligheden for at opføre nye sommerhuse i landzone i strid med landzonebestemmelsernes formål. Forvaltningen vurderer, at den nuværende praksis bør fortsættes, hvor eksisterende lovlige sommerhuse i udgangspunktet kan erstattes af nye sommerhuse, hvis der efter en konkret vurdering kan meddeles landzonetilladelse.
 
Samtidig med afslaget bør der varsles påbud om fjernelse af skur på ejendommen. Forvaltningen vurderer, at ejer skal have landzonetilladelse til container til skovudstyr, da han i 2004 fik oplyst fra kommunen, at denne kunne opstilles på ejendommen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Ejendommen ligger i et område, der er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. I kommuneplanens retningslinje for værdifulde landskaber står der, at anlægsarbejder og byggeri ikke må tillades placeret i de værdifulde landskaber, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen.
Bilag

Sagsid.: 20/31949
Resume
Udvalget skal tage stilling til, om der skal gives landzonetilladelse til allerede opført udhus, som er placeret fritliggende i forhold til eksisterende bygningsmasse på ejendommen.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at der meddeles et afslag og som konsekvens deraf et påbud om at retablere arealet, og
 
2. at det meddeles, at der på baggrund af en eventuel ansøgning kan forventes en tilladelse til at etablere et udhus nærmere ejendommens øvrige bygninger
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede, at meddele tilladelse til udhus, idet udvalget finder, at placeringen er hensigtsmæssig og ikke strider mod landskabelige og andre interesser.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Ansøgningen er ikke sendt i naboorientering på grund af stor afstand til nærmeste boliger.
 

Beskrivelse

Ansøger har den 4. september 2020 oplyst, at der er opført et udhus, som anvendes til maskiner til vedligehold af ansøgers ejendom samt garage for firmabil. Et oversigtskort er i bilag 1. Ansøgningen er i bilag 2.
 
Udhuset er opført i 2017 i en afstand af 36 meter fra nærmeste bygning. Udhuset er på 96 m2 bygget på punktfundamenter, hvor der er sat træbeklædning på siderne og eternitplader som tag.
 
Ejendommen er noteret med landbrugspligt i landzone, og forvaltningen vurderer ud fra ansøgers beskrivelse, at der er tale om dels et privat udhus/garage og dels en driftsbygning til landbrug. Den del af bygningen, der anvendes til garage, kræver tilladelse iht. planlovens § 35. Placeringen af driftsbygningen kræver tilladelse iht. planlovens §36 stk. 2.

Forvaltningens vurdering

Ifølge vejledningen til planloven skal bygninger og færdselsarealer udgøre en helhed. Ved store bygninger (som en landbrugsejendom med store driftsbygninger) kan det komme på tale, at de enkelte bygninger kan placeres med større afstand, da store bygninger stadig kan opfattes som placeret i tilknytning til hinanden, selvom den indbyrdes afstand mellem bygningerne er større. Viborg Kommune har en praksis om, at mindre byggeri opfattes som opført i tilknytning til hinanden, når det opføres med maksimalt 20-25 m fra de hidtidige bebyggelsesarealer. Dette vil dog altid bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
 
Når byggeriet opføres uden tilknytning til ejendommens bebyggelse, kræves der tilladelse til byggeriets beliggenhed og udformning, jf. planlovens § 36, stk. 2 samt byggetilladelse.
 
I det konkrete tilfælde er der tale om mindre bygninger, og forvaltningen vurderer, at den nye bygning opfattes som fritliggende i forhold til ejendommens øvrige bygninger. Forvaltningen vurderer, at der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende, fx topografi eller beskyttede naturtyper, der kan begrunde, at der bør meddeles landzonetilladelse til et fritliggende udhus/maskinhus. Det vurderes, at der er mulighed for at opføre bygningen i tilknytning til de øvrige bebyggede arealer.

Præcedens

For at meddele en lovliggørende landzonetilladelse taler, at udhuset hverken påvirker naboer eller landskab, idet bygningen er omkranset af beplantning og i et område uden store beskyttelsesinteresser hverken naturmæssigt eller landskabeligt.
 
Den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning indebærer dog, at lige forhold skal behandles ens. Enkeltstående landzonetilladelser kan skabe præcedens for senere lignende tilfælde.
I vurderingen skal derfor indgå overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen vil kunne få for fremtidige sager.
 
Dette taler imod en lovliggørende landzonetilladelse. Havde ansøger søgt før byggeriet, havde forvaltningen gennem dialog formodentlig opnået, at udhuset placeredes tættere på eksisterende bygninger. I alle sager, hvor der søges om tilladelse, praktiseres at overholde ovennævnte afstandskrav. Forvaltningen har aktuelt flere sager, hvor der gennem dialog søges at holde bygningsmassen samlet.
 
Det er forvaltningens vurdering, at der bør meddeles afslag til lovliggørende landzonetilladelse, og ansøger skal varsles om påbud om nedrivning af bygningen.
 
Ansøger vil uden landzonetilladelse kunne opføre den driftsmæssige del af udhuset nærmere eksisterende bygningsmasse på ejendommen, og der kan forventes meddelt landzonetilladelse til den del, der anvendes til garage.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 12/11534
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til et oplæg til administrationspraksis, når vandkvaliteten på ikke-almene vandværker, der forsyner 3-9 ejendomme samt på ejendomme med egen vandforsyning, der har en kommerciel eller offentlig aktivitet, ikke lever op til kvalitetskravene i henhold til vandforsyningsloven.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at den foreslåede administrationspraksis godkendes.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Indstillingen blev godkendt. Grundvandsforum orienteres.
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget godkendte på sit møde den 26. marts 2020 (sag nr. 9) forvaltningens administrationspraksis for drikkevandskontrol på ejendomme, som forsynes fra ikke-almene vandværker (betydning af familierelationer).
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Som konsekvens af den senest reviderede drikkevandsbekendtgørelse fra oktober 2017, hvor reglerne for kontrol af drikkevand blev ændret på væsentlige punkter, skal der nu regelmæssigt også undersøges for bl.a. pesticider og nedbrydningsprodukter af disse på bl.a. udlejningsejendomme med egen vandforsyning og ikke-almene vandværker, som leverer vand til kommercielle eller offentlige formål.
 
Forvaltningen modtager løbende analyseresultater og skal reagere, når kvalitetskravene ikke er overholdt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser. Indtil videre har vi 2 tilfælde, hvor indholdet af pesticidrester/nedbrydningsprodukter i drikkevandet overskrider gældende kravværdier.
 
Forholdsregler mod utilfredsstillende drikkevandskvalitet
Når kommunen bliver bekendt med, at kvalitetskravene, i henhold til vandforsyningsloven, ikke er overholdt, indhentes som det første en sundhedsfaglig vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Under inddragelse af denne vurdering er der herefter forskellige reaktionsmuligheder.
 
  1. Skærpet observation
  2. Påbud om anden vandforsyning
  3. Påbud med dispensation
 
Ad 1: Kommunen kan beslutte, at vandkvaliteten for et givet anlæg holdes under skærpet observation ved at følge udviklingen af vandkvaliteten gennem hyppigere kontroller.  Er der f.eks. tale om en bakteriologisk overskridelse på grund af utætheder ved vandindvindingsanlægget, hvor f.eks. overfladevand kan sive ned og forurene grundvandet, vil det være oplagt at følge den bakteriologiske udvikling, efter der er foretaget afhjælpende foranstaltninger.   
 
Ad 2:
Hvis vandkvalitetsproblemerne ikke umiddelbart kan løses, kan kommunen meddele påbud om at skaffe anden tilfredsstillende vandforsyning indenfor en vis tidsfrist.
 
Ad 3:
Er kvalitetsproblemerne af en sådan karakter, at de ikke umiddelbart kan løses, er det muligt for kommunen at dispensere fra kvalitetskravene i en begrænset periode.
 
Der kan ikke meddeles dispensation, hvis kommunen vurderer, at det umiddelbart er muligt at skaffe anden tilfredsstillende vandforsyning. Det samme gælder, hvis drikkevandet vurderes at udgøre en sundhedsmæssig risiko.
 
En dispensation skal gives for et bestemt tidsrum, som skal være så kort som muligt, og højst 3 år.

Forslag til praksis fremover

Forvaltningen foreslår følgende administrationspraksis, når kvalitetskravene på ikke-almene vandværker, der forsyner 3-9 ejendomme og enkeltindvindere (1-2 ejendomme) med kommerciel eller offentlig aktivitet ikke overholder gældende kvalitetskrav:
 
  • Vandværkerne kontaktes, når 2 på hinanden følgende analyser viser, at drikkevandet ikke overholder gældende kvalitetskrav i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen. Der indledes en dialog med det aktuelle vandværk om mulighederne for at overholde gældende kvalitetskrav.
     
  • Afhængig af hvilke parametre, der er overskredet og overskridelsens karakter samt udtalelsen fra STPS, afgøres, hvilke af punkterne 1 til 3 (skærpet observation, påbud, eller dispensation med påbud), der iværksættes.
     
  • Ved overskridelse af bakteriologiske parametre iværksættes en kildeopsporing, som omfatter en gennemgang af vandindvindingsanlægget, forholdene holdes under skærpet observation, og der udtages opfølgende prøver, når eventuelle foranstaltninger er gennemført.  Lykkes det ikke at genoprette en tilfredsstillende drikkevandskvalitet, kan det (på sigt) komme på tale, at der meddeles påbud om anden vandforsyning.
     
  • Gælder overskridelserne nitrat og/eller pesticider, vurderes det fra gang til gang på baggrund af overskridelsens karakter samt udtalelsen fra STPS, om:
  • der skal gives en dispensation med påbud om, at der inden for en frist på højst 3 år skal tilvejebringes en tilfredsstillende vandforsyning,
  • eller om vandværket straks skal have ny forsyning, fordi der umiddelbart er en mulighed herfor.
     
  • I en evt. dispensationsperiode skal der foretages årlige analyser, og vandværkets forbrugere skal holdes underrettet om udviklingen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

BILAG         

 
 
 
 
 

Sagsid.: 12/11534
Resume
Drikkevandet fra en institution med eget vandværk (kommerciel drift) og et ikke alment vandværk, som forsyner 7 ejendomme, overskrider grænsen for maksimalt tilladeligt indhold af pesticidrester.
 
Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvilke foranstaltninger Viborg Kommune skal kræve af de pågældende vandværker, så de kan overholde gældende kvalitetskrav
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at forslaget, som det fremgår af sagsfremstillingen, godkendes.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Vandværkerne er kontaktet i forbindelse med modtagelsen af analyseresultaterne og anmodet om at komme med deres bemærkninger til udtalelserne fra Styrelsen for Patientsikkerhed. De har på baggrund af udtalelserne begge anmodet om, at der aftales en dispensationsperiode.
 
Bavsøvej 25 har i den forbindelse givet udtryk for, at de gerne vil medvirke til en løsning for den kommercielle del af vandforsyningen, der også forsyner en privat ejendom (se bilag 1 og 2).
 

Beskrivelse

Forvaltningen modtager løbende analyseresultater fra alle kategorier af vandværker, og som konsekvens af den senest reviderede drikkevandsbekendtgørelse fra oktober 2017, hvor reglerne for kontrol af drikkevand blev ændret på væsentlige punkter. Vi har i 2 tilfælde konstateret, at indhold af pesticidrester/nedbrydningsprodukter i drikkevandet overskrider gældende kravværdier. Det drejer sig om en ejendom med egen vandforsyning og med kommerciel drift samt et vandværk, der forsyner 7 ejendomme.
 
Dagskole med uddannelses- og aktiveringstilbud til unge (Bavsøvej 25, 9632 Møldrup)

Analyseresultater

Målt indhold af pesticid i vandet
Vandtype/prøvested
1,2,4-triazol
prøvedato
grænseværdi
O,10 µg/l
3. marts 2020
Rent vand/taphane
 
0,15 µg/l
8. juli 2020
Rent vand/taphane
0,18 µg/l
 
Der er desuden påvist fund af 5 andre nedbrydningsprodukter. Koncentrationerne af disse ligger dog under grænseværdien på 0,10 µg/l. 
 
1,2,4-triazol er et nedbrydningsprodukt af pesticider, som landbruget bruger til at bekæmpe svampesygdomme i korn og andre afgrøder.

Sundhedsfaglig vurdering

Miljøstyrelsen har i en foreløbig risikovurdering af 1,2,4-triazol beregnet en sundhedsbaseret grænseværdi på 69 µg/l for voksne og 11,5 µg/l for spædbørn.
 
Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) vurderer, på baggrund af Miljøstyrelsens foreløbige sundhedsbaserede grænseværdier for 1,2,4-triazol, at den aktuelle drikkevandskvalitet ikke vil udgøre en sundhedsmæssig risiko ved indtag i en eventuel dispensationsperiode. Det anbefales at overvåge indholdet af 1,2,4-triazol, så længe der sker indvinding af drikkevand fra drikkevandsforsyningen.
 
STPS gør opmærksom på, at vandforsyningen skal overholde gældende kvalitetskrav, jf. Drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr 1070 af 28/10/2019), når der er kommerciel aktivitet i tilknytning til drikkevandsforsyningen.

Alternativ vandforsyning

Skolen ligger i Møldrup Vandværks forsyningsområde, og vandværket oplyser, at det er i stand til at forsyne ejendommen.  

Hjermind Skov Vandværk

Analyseresultater

Målt indhold af pesticid i vandet
Vandtype/prøvested
Desphenyl-chloridazon
Methyl-desphenyl-chloridazon
chloridazon
BAM
prøvedato
grænseværdi
0,10 µg/l
0,10 µg/l
0,10 µg/l
0,10 µg/l
2. marts 2020
Rent vand/taphane
1,29 µg/l
0,08 µg/l
<0,01 µg/l
0,10 µg/l
13. maj 2020
Rent vand/taphane
1,15 µg/l
0,12 µg/l
<0,01 µg/l
 
 
Begge stoffer er nedbrydningsprodukter fra chloridazon, der er et ukrudtsmiddel anvendt i perioden 1964-1996 på marker med roer, rødbeder og løg.
 
Vandværket forsyner i alt 7 ejendomme og indvinder mindre end 1500 m3 årligt.

Sundhedsfaglig vurdering

Den sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse af desphenyl-chloridazon fra drikkevand er i en vurdering fra Miljøstyrelsen udregnet til at være 300 µg/l for voksne og 50 µg/l for børn.
 
STPS kan vedrørende de sundhedsmæssige effekter af methyl-desphenyl-chloridazon oplyse, at den sundhedsmæssigt acceptable daglige indtagelse fra drikkevand i en vurdering fra Miljøstyrelsen er udregnet til at være 30 µg/l for voksne og 5µg/l for børn.
 
STPS vurderer på det foreliggende grundlag, sammenholdt med Miljøstyrelsens vurdering, at pesticiderne desphenyl-chloridazon og methyl-desphenyl-chloridazon i ovennævnte koncentrationer på afgang Hjermind Skov Vandværk ikke vil udgøre en sundhedsmæssig risiko ved indtag i en eventuel dispensationsperiode.

Alternativ vandforsyning

Hjermind Skov Vandværk ligger i Bjerringbro Fælles vandværks forsyningsområde. Bjerringbro Vandværk har oplyst, at det er i stand til at forsyne brugerne under Hjermind Skov Vandværk efter etablering af en trykforøger.

Forslag til reaktion i de konkrete tilfælde

Forvaltningen foreslår, i overensstemmelse med den foreslåede administrationspraksis på området (se anden sag på dagsordenen), at vandværkerne får dispensation til at levere drikkevand, der overskrider kvalitetskravene for de aktuelle pesticider, og samtidig bliver påbudt om senest 1 år at skaffe anden vandforsyning, der opfylder kvalitetskravene til drikkevand. Dispensationsperiodens længde er foreslået med udgangspunkt i, at såvel Møldrup som Bjerringbro Fællesvandværk har tilkendegivet, at de er i stand til at forsyne de pågældende ejendomme.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/5636
Resume
Udvalget skal beslutte, om forslag til drikkevandsindsatsplanerne for 10 vandværker i Karup-området, Sparkær, Knudby og Lee (bilag 1-10) skal sendes i 12 ugers høring.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for Karup Ny og Gl. Vandværk, Kølvrå Vandværk, Frederiks Vandværk, Grønhøj Vandværk, Havredal Vandværk, Sdr. Resen Vandværk, Knudby Vandværk, Sparkær Vandværk og Lee Vandværk sendes i 12 ugers høring.
 
2. at der afholdes borgermøde torsdag den 14. januar kl. 19-21.00 på Viborg Rådhus i Multisalen eller torsdag den 21. januar kl. 19.00-21.00 på Viborg Rådhus i Multisalen.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for Karup Ny og Gl. Vandværk, Kølvrå Vandværk, Frederiks Vandværk, Grønhøj Vandværk, Havredal Vandværk, Sdr. Resen Vandværk, Knudby Vandværk, Sparkær Vandværk og Lee Vandværk sendes i 12 ugers høring, og
 
2. at der afholdes borgermøde torsdag den 14. januar kl. 19-21.00 på Viborg Rådhus i Multisalen.
 
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14), at der som udgangspunkt, og efter en konkret vurdering, administreres efter ”Ny Viborg-model” i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsindsatsplaner. Retningslinjerne for indsatsen overfor nitrat i disse indsatsplaner er derfor udarbejdet med udgangspunkt heri. De vigtigste bestemmelser er nærmere beskrevet og kommenteret i bilag 11.
 
 
Inddragelse og høring

Lokal arbejdsgruppe 

Forslagene til indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af Naturstyrelsens (nu Miljøstyrelsen) kortlægningsrapport i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe. Den lokale arbejdsgruppe bestod af repræsentanter fra Karup Vandværk, Kølvrå Vandværk, Frederiks Vandværk, Grønhøj Vandværk, Havredal Vandværk, Sdr. Resen Vandværk, Knudby Vandværk, Sparkær Vandværk og Lee Vandværk, Region Midt, Forsvaret, Landboforeningen Midtjylland og Viborg Kommune, og arbejdet startede i 2019.

Grundvandsforum 

Grundvandsforum er et rådgivende råd nedsat i henhold til vandforsyningslovens § 12.
I overensstemmelse med lovgivningen på området har et udkast til indsatsplanerne været fremsendt til Grundvandsforum den 9. oktober 2020. 
 
 
Beskrivelse
Miljøstyrelsen har i 2015 meddelt Viborg Kommune, at indvindingsoplandene til Karup Ny og Gl. Vandværk, Frederiks Vandværk, Grønhøj Vandværk, Havredal Vandværk, Knudby Vandværk, Sparkær Vandværk og Lee Vandværk er udpeget som ”indsatsområder mht. nitrat”. For disse 8 vandværker er behovet for og pligten til at gennemføre en indsatsplan formelt slået fast i henhold til vandforsyningslovens § 13.
 
Indvindingsoplandene til Kølvrå og Sdr. Resen Vandværk er delvist udpeget som indsatsområder mht. nitrat. For disse 2 vandværker er behovet for og pligten til at gennemføre en indsatsplan formelt slået fast i henhold til vandforsyningslovens § 13 og §13a.
 
Der er på den baggrund udarbejdet 10 indsatsplaner for vandværkerne:
 
 
Indsatsplanerne omfatter indvindingsoplandene til ovenstående vandværker, som Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) har kortlagt.

Formål

Den generelle miljølovgivning rummer en række bestemmelser, der skal sikre, at der ikke sker en uacceptabel forurening af grundvandet. Formålet med indsatsplanerne er at fastlægge den ekstra indsats, der vurderes at være nødvendig for at beskytte grundvandsressourcerne i det aktuelle område, så der også ud i fremtiden kan indvindes godt drikkevand i området.

Fagligt grundlag 

Indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af geologi og grundvand i området, gennemført af Miljøstyrelsen og afsluttet i 2015. Miljøstyrelsens kortlægning er af Viborg Kommune suppleret med data fra tiden efter 2015 samt med nyeste datagrundlag fra Region Midt omkring forurenede grunde.
 
Kortlægningen har dokumenteret, at der findes vigtige lokale grundvandsressourcer i området omkring Karup-Frederiks-området, Sparkær, Knudby og omkring Lee, men også at størstedelen af grundvandsressourcerne er følsome overfor forurening fra overfladen. Som før nævnt er indvindingsoplandene til Karup Ny og Gl. Vandværk, Frederiks Vandværk, Grønhøj Vandværk, Havredal Vandværk, Knudby Vandværk, Sparkær Vandværk og Lee Vandværk vurderet som nitratfølsomme og derfor udpeget som indsatsområder. Kølvrå og Sdr. Resen Vandværk er dog kun delvist vurderet som nitratfølsomme og delvist indsatsområde. 

Indsatsplanernes bestemmelser

Indsatsplanerne indeholder et afsnit om ”særlige indsatser”, som gælder specifikke indsatser for det enkelte vandværk. Indsatsplanerne indeholder ligeledes et afsnit om ”generelle indsatser”, som har en række bestemmelser, der har det overordnede formål at beskytte grundvandet i området som en fremtidig drikkevandsressource. Indsatsplanernes bestemmelser skal således sikre, at grundvandet i området har en kvalitet og mængde, så det kan indvindes og anvendes til drikkevand, eventuelt efter en simpel behandling for nogle naturligt forekommende stoffer som f.eks. jern, mangan og kuldioxid.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

I henhold til bekendtgørelse om indsatsplaner skal en indsatsplan i offentlig høring i mindst 12 uger. Forvaltningen forventer at offentliggøre forslagene til indsatsplaner på Viborg Kommunes hjemmeside samt ved notits på Viborg Kommunes faste annonceside i dagblade og ugeaviser. I forbindelse med offentliggørelse udsendes pressemeddelelse herom. Der planlægges afholdt et offentligt møde indenfor den anden halvdel af høringsperioden i samarbejde med landbruget og de 10 vandværker.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen skal udarbejde drikkevandsindsatsplaner for alle almene vandværker i Viborg kommune. Indsatsplanerne er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og §13a og efter de retningslinjer, der fastlægges i ”Bekendtgørelse om indsatsplaner - bekendtgørelse nr. 912 af 27.06.2016.
 
Bilag

Sagsid.: 20/5238
Resume
Der gives en status for arbejdet med helhedsplanen for Gudenåen, interessentinddragelsen for resten af 2020 samt et overblik over igangværende aktiviteter i Viborg Kommune.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning. Det i sagsfremstillingen omtalte temamøde den 13. november 2020 er aflyst grundet Corona situationen.
Sagsfremstilling

Historik

Den 22. april 2020 (sag nr. 6) godkendte byrådet et oplæg til helhedsplan for Gudenåen, som var foreslået af de 7 borgmestre fra kommunerne langs Gudenåen.
 
Byrådet besluttede, at Gudenåkomitéen udgør den daglige politiske arbejdsgruppe for helhedsplanen med reference til de 7 borgmestre, som udgør den politiske styregruppe.
 

Inddragelse og høring

Gudenåkomiteen besluttede på møde 19. juni 2020 at nedsætte en følgegruppe til arbejdet med helhedsplanen for vandhåndteringen i Gudenåen.
 
Til denne følgegruppe inviterede Gudenåkomiteen 11 organisationer. Alle 11 organisationer har tilmeldt sig følgegruppen, som herved består af:
 
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Danmarks Sportsfiskerforbund
  • DANVA
  • Friluftsrådet
  • Landbrug & Fødevarer
  • Bæredygtigt Landbrug
  • Danske Vandløb
  • Ferskvandsfiskeriforeningen
  • Miljøstyrelsen
  • Region Midtjylland
  • Gudenåsamarbejdet
 

Beskrivelse

Første møde mellem Gudenåkomiteen og følgegruppen er afholdt 24. september 2020, hvor der blev redegjort for arbejdet med helhedsplanen med efterfølgende dialog om indhold og retning for arbejdet.
 
I løbet af oktober og primo november afholdes 4 lokale workshops for lokale interessenter ved Gudenåen, som opdeles ud fra Gudenåen karakteristika i følgende strækninger:
 
  • Strækningen fra Tinnet til Mossø
  • Strækningen fra Mossø til Silkeborg
  • Strækningen fra Silkeborg til Tange
  • Strækningen fra Tange til udløb i Randers fjord
 
Formålet med workshopperne er at inddrage, informere og have dialog mellem - interessenterne.
 
Den 13. november 2020 afholdes et temamøde hvor alle relevante interessenter inviteres ind. Her vil det foreløbige arbejde og den viden, der er samlet ind, blive præsenteret og drøftet.
 
Parallelt med interessentinddragelsen arbejder projektgruppen, som er nedsat på tværs af de 7 Gudenåkommuner, i øjeblikket med følgende:
 
  • Screening af potentialet for vandparkering i oplandet til Gudenåen, i Gudenådalen og i sømagasinerne.
  • Kortfunktion til at præsentere udfordringer og løsninger, som kobler sig til virkemid-delkataloget.
  • Skabelon for virkemiddelkatalog.
  • En let, forståelig forklaring og illustration af vanddynamikken i Gudenåen.
  • Opbygning af website til præsentation af Helhedsplanen.
 
Arbejdet med værdikortlægningen skaber viden om de værdier, der berøres af oversvømmelser. Det sker gennem en GIS-analyse med en optælling af bl.a. berørte bygninger og landbrugsarealer.
 
Herudover er der foretaget en afdækning af aktørperspektiver ud fra den påvirkning, de har oplevet fra oversvømmelser. Dette er baseret på en lang række interviews. Samlet set giver det et overordnet billede af de værdier, som er på spil, samt oplevelsen heraf på tværs af aktører.
 
Gudenåkomiteen sender en orientering til borgermestergruppen om status for arbejdet med helhedsplanen for Gudenåen i løbet af efteråret.

Lokale aktiviteter i Viborg Kommune

En del af indholdet i helhedsplanen for vandhåndteringen i Gudenåen er, at den enkelte kommune kan arbejde med lokale fokuspunkter og initiativer, som ikke påvirker vandstanden negativt op- eller nedstrøms. I Viborg Kommune bliver der arbejdet med følgende:
 
  • Lokale indsatsmuligheder for klimatilpasning ved høj vandstand i Gudenåen ved Bjerringbro, senest behandlet i Klima- og Miljøudvalget den 4. juni 2020 (sag nr. 2).
  • I forbindelse med planlægningen af strandparken i Bjerringbro vil der ved indretningen blive taget højde for, at oversvømmelser på arealet ikke forårsager skader på bygninger m.v.
 
På mødet orienterer forvaltningen yderligere om arbejdet.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Endelig afrapportering af helhedsplanen skal foreligge inden 1. juli 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 12/14538
Resume
Forvaltningen har udarbejdet ”Evaluering af arbejdsgrundlag for Revas 2019”, som hermed fremlægges til Klima- og Miljøudvalget til orientering.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager ”Evaluering af arbejdsgrundlag for Revas 2019” til orientering.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Klima- og Miljøudvalget tog ”Evaluering af arbejdsgrundlag for Revas 2019” til efterretning
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget godkendte på sit møde den 31. maj 2018 (sag nr. 14) ”Arbejdsgrundlag for 2019”.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

”Arbejdsgrundlag for Revas 2019” fremgår af bilag 1.
 
Arbejdsgrundlaget suppleres årligt med en afrapportering, som redegør for status og fuldførelse af det foregående års arbejdsgrundlag. Formået med afrapporteringen er dels at skabe et overblik over, hvordan det så rent faktisk gik, dels at sikre et grundlag for sammenhæng og kvalitetsudvikling – og dermed være fundament for fastlæggelsen af arbejdsgrundlaget for det kommende år.
 
Forvaltningen har nu udarbejdet en ”Evaluering af arbejdsgrundlag 2019”, som fremgår af bilag 2.
 
Tidsplanen og arbejdet omkring opfyldelsen af de beskrevne mål vurderes overordnet at være overholdt. Således er målene for de fleste emners vedkommende løst, mens andre emner har gennemgået planlægnings- og/eller bevillingsfasen og fortsat behandles i 2020 og frem.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

”Arbejdsgrundlag for Revas” fornyes årligt og udgør grundlaget for Revas’ arbejde det følgende år.
Bilag

Sagsid.: 12/14538
Resume
Beskrivelsen for det kommende års arbejde for Revas er nu udarbejdet i form af ”Arbejdsgrundlag for Revas 2021”, som hermed fremstilles for Klima- og Miljøudvalget til godkendelse.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1.  at Klima- og Miljøudvalget godkender ”Arbejdsgrundlag for Revas 2020”.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Klima- og Miljøudvalget godkendte ”Arbejdsgrundlag for Revas 2021”.
Sagsfremstilling

Historik

På møde den 5. oktober 2010 (sag nr. 132) vedtog Klima- og Miljøudvalget, at Revas forud for hvert driftsår/regnskabsår skal beskrive mål, indsatsområder og væsentlige projekter og initiativer på baggrund af de overordnede politiske målsætninger (gældende affaldshåndteringsplan for Viborg kommune) samt vurdere det kommende års udfordringer på området.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Beskrivelsen for det kommende års arbejde for Revas er nu udarbejdet i form af ”Arbejdsgrundlag for Revas 2020” (bilag 1).
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

De beskrevne initiativer i arbejdsgrundlaget forventes gennemført i 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

De forventede økonomiske forhold indgår i seneste ”Forslag til Budget 2021-2024” for Viborg Kommune.
 

Juridiske og planmæssige forhold

”Arbejdsgrundlag for Revas 2021” udgør grundlaget for Revas’ arbejde i 2021.
Bilag

Sagsid.: 19/48324
Resume
I de seneste mange år har alle udvalgene 3 gange årligt udarbejdet en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. september. Økonomiudvalget besluttede imidlertid på mødet den 22. januar 2020 (sag nr. 10), at der – på grund af implementering af nyt økonomisystem – i 2020 alene udarbejdes 2 budgetopfølgninger opgjort hhv. pr. 30. april og 30. september.
 
Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.
  
I denne sag er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalgs ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2020 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),
 
1. at budgetopfølgningen pr. 30. september 2020 godkendes,
 
2. at nettodriftsbevillingen på politikområdet Forsyningsområdet i 2020 forhøjes med 3.710.000 kr., og
3. at merudgiften i 2020 på 3.710.000 kr. finansieres af kassebeholdningen. 
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),
 
1. at budgetopfølgningen pr. 30. september 2020 godkendes,
 
2. at nettodriftsbevillingen på politikområdet Forsyningsområdet i 2020 forhøjes med 3.710.000 kr., og
3. at merudgiften i 2020 på 3.710.000 kr. finansieres af kassebeholdningen. 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I den efterfølgende tabel 1 er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2020 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget. 
 
I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for.
 
Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler af uforbrugte budgetbeløb fra 2019.
 
Tabel 1
Mio. kr. (minus =
mindreforbrug)
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
 
 
 Oprindeligt
 Korrigeret
 30. september
I forhold til opr. budget
I forhold korr. budget
Forskel på forventet
regnskab 30.04. og 30.09. (minus = mindreudg. pr. 30.09)
Drift
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Serviceudgifter
 
 
 
 
 
 
Plan, natur- og miljøområdet
16,7
14,8
15,1
-1,7
0,3
-0,6
Serviceudgifter i alt
16,7
14,8
15,1
-1,7
0,3
-0,6
 
 
 
 
 
 
 
Anlæg
14,3
19,5
9,9
-4,3
-9,6
1,3
 
 
 
 
 
 
 
Forsyningsvirksomhed
 
 
 
 
 
 
Drift (indtægter - udgifter)
-3,0
-3,0
0,7
3,7
3,7
1,1
Anlæg (indtægter - udgifter)
7,5
13,0
5,1
-2,4
-7,8
-5,6
Resultat forsyningsvirksomhed
4,5
9,9
5,8
1,3
-4,1
-4,5
 
 
 
 
 
 
 
Drift og anlæg i alt
35,4
44,1
30,8
-4,7
-13,4
-3,9
 

Drift

Plan-, natur- og miljøområdet

 
Samlet set viser området et merforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, som kan forklares med:
  • På planområdet er der et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på kontoen ”Optimering af privat energiforbrug”, dette skyldes oparbejdet mindreforbrug over år.
  • Området med natur og vand viser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., hvilket primært består af projekter/arbejder, som må udskydes til 2021.
  • På området med rottebekæmpelse er der et forventet merforbrug på 1,3 mio. kr.

Forsyningsområdet

Det forventede resultat på forsyningsområdet viser et merforbrug på 3,7 mio. kr., hvilket er 1,1 mio. kr. højere end ved budgetopfølgningen 30. april 2020.
 
De primære forklaringer til resultatet er:
  • Indtægter på afsætning af genanvendelige materialer har vist et yderligere fald fra budgetopfølgningen 30. april 2020 til denne budgetopfølgning på 1 mio. kr., og samlet set manglende indtægter på 3,1 mio. kr.
  • Udgifter i forbindelse med covid-19 er steget fra 1,0 mio. kr. til 1,1 mio. kr.
  • Merudgifter til indsamling, transport og bortskaffelse på 3,1 mio. kr.
  • Mindre indtægt på behandlingsgebyrer/takster 0,4 mio. kr.
  • Ekstraordinær indtægt fra Energnist på 1,3 mio. kr.
  • Besparelser på 2,2 mio. kr.
  • Mindre afvigelser på øvrige områder.
     
Merudgifterne i forbindelse med covid-19, vil blive indregnet i taksten for 2022.
 
I bilag 1 fremgår yderligere detaljerede forklaringer på afvigelserne.
 

Anlæg

 
Plan, natur- og miljøområdet viser et forventet mindreforbrug på 9,6 mio. kr.
 
De største afvigelser er:
  • Vandplanprojekter 2014 – mindreforbrug på 3,2 mio. kr. – projekterne Gørup Enge og Velds Møllebæk er blevet forsinket, men forventes gennemført i 2021.
  • Natura 2000 og vandprojekter 2019 – mindreforbrug på 1,3 mio. kr. – de sidste delprojekter forventes afsluttet primo 2021.
  • Pulje til mindre anlægsbehov 2020 – mindreforbrug på 0,8 mio. kr. – projekter for ca. 0,7 mio. kr. forventes realiseret i 2021.
  • Indsats til forbedring af vandkvalitet i Viborgsøerne og kommunal vandhandleplan, Ormstrup Sø – samlet mindreforbrug på 2,2 mio. kr. – projekterne er henholdsvis opgivet, og Staten har afslået at bevilge tilskud til sørestaureringsprojektet. Begge projekter indgår i finansieringen af budget 2021 – 2024.

     
Forsyningsområdet viser et forventet mindreforbrug på 7,8 mio. kr.
 
De største afvigelser er:
  • Renovering af omlastestation – mindreforbrug på 2,0 mio. kr. – projektet er forsinket og projektet genvurderes.
  • Ny affaldsløsning i Midtbyen – mindreforbrug på 3,3 mio. kr. – projektet er udsat da man afventer ny national affaldsplan.
  • Opgradering af pladser – mindreforbrug på 2,0 mio. kr. – projektet er forsinket og man afventer miljøgodkendelser.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 4), at udvalgene i forbindelse med hver af de kvartalsvise budgetopfølgninger udarbejder oversigt over det forventede tidsforløb for de største anlægsprojekter. Der er medtaget alle projekter, hvortil der er afsat beløb i budgettet for 2020 og hvor der samtidig i 2020-2024 er afsat min. 2 mio. kr. De forventede tidsforløb for Klima- og Miljøudvalgets projekter er vedlagt som bilag 2. 
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag