You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

torsdag den 26. november 2020 kl. 12:00

Mødested M.1.4/rådhuset
Udvalg Klima- og Miljøudvalget
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Birthe Harritz, Kai O. Andersen, Kurt Johansen, Stine Damborg Hust
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 19/44125
Resume
Kommunen gennemfører forundersøgelser og realiseringsprojekter inden for tilskudsordninger under den statslige vand- og naturplanlægning. Det omfatter vådområdeprojekter og vandløbsprojekter. Dertil kommer lavbundsprojekter, som administreres efter en tilsvarende ordning.
 
Projekterne gennemføres inden for de bevillingsmæssige tilsagn, som Staten meddeler til de enkelte projekter. Via en rammebevilling afholder kommunen udgifterne, som efterfølgende refunderes af Staten.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 20.247.000 kr. til kontoen ”Statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2021” med rådighedsbeløb på 3.650.000 kr. i 2021, 8.657.000 kr. i 2022 og 7.940.000 kr. i 2023,
 
2. at udgiften på i alt 20.247.000 kr. i årene 2021 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.176.000 kr. i 2021, på 7.960.000 kr. i 2022, på 7.362.000 kr. i 2023 og på 2.749.000 kr. i 2024 på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter – ramme”,
 
3. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 20.247.000 kr. til kontoen ”Statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2021” med rådighedsbeløb på 59.000 kr. i 2021, 1.764.000 kr. i 2022 og 18.424.000 kr. i 2023, og
 
4. at indtægten på i alt 20.247.000 kr. i 2021 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.176.000 kr. i 2021, på 7.960.000 kr. i 2022, på 7.362.000 kr. i 2023 og på 2.749.000 kr. i 2024 på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter – ramme”.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 20.247.000 kr. til kontoen ”Statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2021” med rådighedsbeløb på 3.650.000 kr. i 2021, 8.657.000 kr. i 2022 og 7.940.000 kr. i 2023,
 
2. at udgiften på i alt 20.247.000 kr. i årene 2021 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.176.000 kr. i 2021, på 7.960.000 kr. i 2022, på 7.362.000 kr. i 2023 og på 2.749.000 kr. i 2024 på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter – ramme”,
 
3. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 20.247.000 kr. til kontoen ”Statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2021” med rådighedsbeløb på 59.000 kr. i 2021, 1.764.000 kr. i 2022 og 18.424.000 kr. i 2023, og
 
4. at indtægten på i alt 20.247.000 kr. i 2021 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.176.000 kr. i 2021, på 7.960.000 kr. i 2022, på 7.362.000 kr. i 2023 og på 2.749.000 kr. i 2024 på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter – ramme”.
 
Sagsfremstilling

Historik

Seneste bevilling er givet den 18. december 2019 (link til sag nr. 4 i byrådet 18. december 2019). Her godkendte byrådet en indstilling fra Klima- og Miljøudvalget om at give en anlægsudgifts- og anlægsindtægtsbevilling på 14.064.000 kr. for 2020.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Den overordnede styring af proces for vådområdeprojekterne med bl.a. prioritering og igangsætning af projekterne foretages i hhv. Limfjordsrådet og Gudenåkomiteen i disses egenskab af vandoplandsstyregrupper. På øvrige områder, herunder vandløbsindsatser, som er udpeget til en indsats i de statslige vandområdeplaner og lavbundsprojekter, prioriterer de enkelte kommuner selv indsatsen inden for kommunens grænser.
 
Staten administrerer lavbundsprojekterne sammen med vådområdeprojekterne efter retningslinjer i en fælles bekendtgørelse. Derfor indgår lavbundsprojekterne i samme rammebevilling som vådområdeprojekterne.
 
Med mindre andet aftales med Naturstyrelsen, er det den enkelte kommune, der er projektejer for de projekter, der geografisk ligger i kommunen. Administrationsmodellen for gennemførelse af indsatsen for næsten alle vand- og naturplanprojekter indebærer, at kommunen indledningsvist ansøger Staten om tilskud til gennemførelse af en forundersøgelse inden for en ansøgt økonomisk ramme. Hvis ansøgningen imødekommes, lægger kommunen ud for udgifterne, hvilket finansieres over anlægsbevillingen. Kommunens udgifter til forundersøgelsen søges herefter refunderet fra Staten og indgår på anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling, når forundersøgelsen er gennemført og regnskabet godkendt.
 
Hvis forundersøgelsen konkluderer, at en indsats vil medføre den ønskede forbedrende effekt, samt at de økonomiske omkostninger hertil vil stå i rimeligt forhold til effekten, skal kommunen søge om tilskud til realisering af et projekt. I lighed med forundersøgelsen lægger kommunen ud for anlægsudgifterne, og når realiseringen er gennemført, søges Staten om udbetaling af de afholdte udgifter inden for den økonomiske ramme og på baggrund af et godkendt regnskab. Indtægten tilgår anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling.
 
Tidsrammen for gennemførelse af forundersøgelser og efterfølgende realiseringer kan variere fra omkring 2 år for de mindre projekter til flere (mange!) år for store, komplicerede vådområdeprojekter. På grund af denne tidsmæssige forskydning mellem kommunens påbegyndelse af forundersøgelser og efterfølgende realiseringer har forvaltningen behov for at have et beløb til rådighed for finansiering af kommunens udlæg, indtil udlæggene refunderes af Staten.
 
Vandområdeplanernes indsatser i søer samt indsatsen på spildevandsområdet administreres ikke efter denne model.

Øvrige forhold

Den tilskudspulje, som Staten giver til vandløbsprojekter, har udløb i 2020. En tilskudsordning for 2021 er endnu ikke på plads, men det forventes, at der kommer tilskudsmodel for 2021, som svarer til den nuværende model.
 
Anden vandplanperiode (VP2) går fra 2015 – 2021. Det betyder, at der ikke kan søges om tilskud til VP2-projekter efter 2021. Staten har p.t. ikke taget stilling til, om VP2-indsatser, der ikke er gennemført, vil blive overført til vandområdeplaner 2021-2027 (VP3). Udkast til vandområdeplaner 2021-2027 forventes sendt i høring til februar 2021, hvor forholdet omkring overførsel af indsatser forventeligt vil være afklaret.

Forventet opgaveomfang i 2021

For 2021 vil kommunens udlæg til rammebevillingen blive noget større end foregående år. Det skyldes, at der forventes igangsat en række større realiseringsprojekter. De projekter, som forventes at komme på 2021-rammen, er nævnt herunder. Som det også har været tilfældet tidligere år, vil projekter som søges sidst i 2021 komme på rammebevillingen det efterfølgende år (2022).

Vådområder

  • Vådområde Jegstrup Bæk, realisering. Staten er søgt om tilskud i efteråret 2020.
  • Vådområde Skravad Bæk, forundersøgelse. Staten søgt om tilskud efteråret 2020.
  • Vådområde Skravad Bæk, realisering. Staten søges om tilskud efterår 2021.
  • Vådområde Korreborg Bæk, realisering. Staten søges om tilskud forår 2021.

Vandløbsrestaureringsprojekter

  • Ulbjerg Møllebæk, forundersøgelse. Staten er søgt om tilskud i efteråret 2020.
  • Sejbæk, realisering. Staten er søgt om tilskud i efteråret 2020.
  • Mønsted Å, realisering. Staten er søgt om tilskud i efteråret 2020.
  • Rind Bæk, realisering. Staten forventes søgt om tilskud i 2021.
  • Mostgård Bæk, realisering. Staten forventes søgt om tilskud i 2021.
  • Resen Bæk, realisering. Staten forventes søgt om tilskud i 2021.
  • Grundel Bæk og Middelhede Bæk, realisering. Staten forventes søgt om tilskud i 2021.

Lavbundsprojekter

  • Vejrumbro lavbundsprojekt i Nørreådalen, forundersøgelse. Staten er søgt om tilskud i efteråret 2020.
 
Forvaltningen udarbejder årligt en samlet opgørelse over den hidtidige indsats og de forventede aktiviteter i det kommende år. Seneste opgørelse er forelagt Klima- og Miljøudvalget den 30. januar  2020 (link til sag nr. 4 i Klima- og Miljøudvalget 30. januar 2020).
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Rammen forventes anvendt i 2020 – 2023.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Når et vandplanprojekt har opnået tilsagn om tilskud til realisering, kan projektet som udgangspunkt gennemføres med fuld økonomisk kompensation til kommunen. Undtaget er budgetoverskridelser og projekter, der må opgives undervejs. Her kompenseres kommunen ikke for sine udgifter.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/3982
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at fælleskloakken i Bjerring kan omlægges til separatkloak. Derudover gives mulighed for, at enkelte ejendomme kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 4. september 2020 til den 30. oktober 2020. Der er modtaget 3 høringssvar til planforslaget, hvoraf 2 har samme afsender.
 
Det første høringssvar drejer sig om omkostningerne for den enkelte grundejer og spørger ind til baggrunden for kloakfornyelsen. Det andet spørger ind til hvilke ejendomme, der kan udtræde af kloakopland med hensyn til tag- og overfladevand. Det sidste stiller krav om, at eksisterende hovedkloak over privat grund fjernes, idet kloakledningen ikke længere skal benyttes efter omlægningen. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af planforslaget.
 
Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at fælleskloakken i Bjerring kan omlægges til separatkloak. Der gives samtidig mulighed for, at enkelte ejendomme kan udtræde af kloakfællesskab. 
 
Adresser på følgende veje vil blive berørt:
  • Bjerring Hede
  • Vindumvej
  • Bjerring Byvej
 
Regnvandet fra Bjerring afledes til nyt nedsivningsbassin placeret vest for byen (matr. nr. 19q Bjerring By, Bjerring).
 
I den sydvestlige del af byen gives mulighed for, at enkelte ejendomme langs Bjerring Byvej kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.

Valgt løsning

Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:
  • Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye og større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de gældende servicekrav,
  • Fra Bjerring afledes spildevand til Bjerringbro Renseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering er nødvendig for at mindske mængden af vand, der skal afledes til renseanlægget,
  • Geotekniske undersøgelser samt tilstanden af det eksisterende spildevandsanlæg har vist, at der er grundlag for, at enkelte ejendomme i den sydvestlige del af Bjerring kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand,
  • Energi Viborg Vand A/S har for den øvrige del af fælleskloakken vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.
 
Omlægningen af kloakken i Bjerring er i overensstemmelse med Perspektivplan for omlægning af fælleskloak, hvor Bjerring er planlagt omlagt i perioden 2020-2022. 
 
I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til udledning via regnvandssystemet eller nedsivning på egen grund. 
 
Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande, bassin og ledningsstræk fremgår af bilag 3.
 
Tillægget med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.  

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal.
 
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.   

Økonomi

Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af nedsivningsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.
 
Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.
 

Alternativer

Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab i en større del af byen er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i behov for udskiftning af eksisterende ledninger, hensynet til drikkevandsressourcen samt nedsivningskapaciteten er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige.
 

Tidsperspektiv

Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i ”Spildevandsplan 2019”.
 
Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/42843
Resume
Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Bjerring kan omlægges fra fælles- til separatkloak.
 
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.
 
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
  • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
  • Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.
 
Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.
 
Det drejer sig blandt andet om følgende:
  • etablering af bassin,
  • etablering af spildevands- og regnvandsledninger samt tinglysning af beskyttelsesbælte for ledninger over privat grund.
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtagne tillæg.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/14062
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at et område til ny skole i Overlund (Lysningen) kan optages i spildevandsplanen som planlagt separatkloakeret.
 
Tillægget vedtages på baggrund af ny lokalplan for området.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1.  at Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1.  at Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 24. august 2020 til den 19. oktober 2020.
 
Der er ikke modtaget høringssvar.
 

Beskrivelse

I forbindelse med vedtagelse af Lokalplan nr. 511, som giver mulig for etablering af ny skole ved Gl. Randersvej i Viborg, er der behov for at optage området i spildevandsplanen.
 
Lokalplanen er endeligt vedtaget den 2. september 2020.
 
Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at området til ny skole kan optages i kloakopland som ”planlagt separatkloak”.
 
Oversigtskort med afgrænsning af kloakopland samt planlagte spildevandsanlæg fremgår af bilag 1.
 

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal.
 
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/26128
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at et område i Hald Ege kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand (regnvand).  
 
Tillægget vedrører ejendomme på Brinken, Egeskovvej, Hald Ege Kirkevej og Teglgårdsvej.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 14. september 2020 til den 9. november 2020.
 
Der er afholdt informationsmøde for de berørte ejendomme den 20. oktober 2020.
 
Der er ikke modtaget høringssvar.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2019 skaber mulighed for, at et område i Hald Ege kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand (regnvand).
 
Planlægningen er primært igangsat på grund af kapacitetsproblemer i det nuværende kloaksystem. Hvis en del af ejendommene i området udtræder med hensyn til tag- og overfladevand, vil det eksisterende kloaksystem opfylde spildevandsplanens krav til kapacitet (serviceniveau). Da levetiden af de eksisterende ledninger samtidig kan forlænges ved strømpeforing, vil der ikke være behov for opgravning og etablering af nye separate kloakledninger. 
 
Mulighed for at udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand er frivillig, men forudsætter, at der kan opnås tilladelse til alternativ afledning af tag- og overfladevand (nedsivning). Der vurderes at være gode nedsivningsmuligheder i området. Vejvand fra området afledes fortsat til kloak.
 
I forbindelse med udtræden tilbagebetaler Energi Viborg Vand A/S tilslutningsbidraget for tag- og overfladevand til grundejer. Da der i projektet ikke vil være udgifter til etablering af ny kloak, vil den valgte løsning være billigere end en mere traditionel omlægning af kloaksystemet.
 
Oversigtskort med afgrænsning af kloakopland samt planlagte spildevandsanlæg fremgår af bilag 1.
 

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal.
 
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.
 

Alternativer

Omlægning af det eksisterende kloaksystem til ny separatkloak vil være et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/7704
Resume
Varmeværkerne i Viborg Kommune er godt i gang med den grønne omstilling. Der investeres især i store varmepumper til fjernvarmeproduktion, som fortrænger naturgasbaseret fjernvarme. Kommunen understøtter omstillingen ved myndighedsbehandling og samarbejde med varmeværkerne. Fremover kan kommunen kan også spille en rolle med at fremme udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at sagen tages til efterretning, og
 
2. at udvalget drøfter, hvordan kommunen kan fremme yderligere grøn omstilling af fjernvarmen.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning. Udvalget drøftede desuden, hvordan kommunen kan fremme yderligere grøn omstilling af fjernvarmen.
 
Forvaltningen deltager i de ca. 2 årlige netværksmøder, varmeværkerne i kommunen har.
 
Sagsfremstilling

Historik

 
Klima- og Miljøudvalget blev orienteret om status vedr. kommende planlægning omkring varmeforsyningen i Viborg på møde i april 2020 (link til sag nr. 11 på Klima- og Miljøudvalgets møde den 23. april 2020).
 

Inddragelse og høring

Varmeværkerne er blevet orienteret om oplysningerne i bilag 1.
 

Beskrivelse

Det er Viborg Kommunes mål, at mindst 35 % af energiforbruget i kommunen skal være dækket af vedvarende energi i 2025. Grøn omstilling af fjernvarmen skal spille en vigtig rolle i opfyldelsen af det mål.

Status på fjernvarmens grønne omstilling

Den grønne omstilling af fjernvarmeproduktionen er godt i gang i Viborg Kommune. I 2011 udgjorde vedvarende energi 1,9 % af fjernvarmeproduktionen. I 2019 blev 13,5 % af fjernvarmeproduktionen produceret vha. sol, biogas, biomasse og varmepumper. Med de projekter, som Viborg Kommune har godkendt eller er på vej til at godkende efter varmeforsyningsloven, kan 54,1 % af fjernvarmeproduktionen i kommunen i nær fremtid blive baseret på vedvarende energi.
 
Der er fjernvarme i 16 byer i kommunen. Ud af den samlede fjernvarmeleverance i kommunen bruges 55 % i Viborg, 15 % i Bjerringbro og 30 % i de øvrige 14 byer. Alle varmeværkerne er i et eller andet omfang i gang med at omstille varmeproduktionen til mere vedvarende energi, men det er forskelligt, hvor langt de er, som det fremgår af nedenstående tabel.
 
Produktionsanlæggenes placering
Andel naturgasbaseret fjernvarmeproduktion i 2019
Andel naturgasbaseret fjernvarmeproduktion med kommende projekter
Viborg
99,7 %
63,2 %
Bjerringbro
82,2 %
42,7 %
Øvrige 14 fjernvarmebyer
63,0 %
16,5 %
Alle anlæg i Viborg Kommune
86,5 %
45,9 %
 
Det er især projekter for varmepumper, som over de kommende par år vil medføre en væsentlig reduktion i fjernvarmeproduktionen baseret på naturgas. Nedenstående tabel viser ændringen.
 
 
Naturgas
Varmepumpe
Solvarme
Biogas
Biomasse
Varmeproduktion i 2019
86,5%
3,1%
3,0%
5,9%
1,5%
Fremtidig varmeproduktion jf. godkendte projekter
45,9%
43,7%
3,3%
4,9%
2,1%
 
Omstillingen på de enkelte varmeværker er nærmere belyst i bilag 1. En oversigt over projektforslag for varmepumper til fjernvarmeproduktion er i bilag 2.

Handling der understøtter fjernvarmens grønne omstilling

Som varmeforsyningsmyndighed har Viborg Kommune kontakt med varmeværkerne, når de ønsker at omstille varmeproduktionen til vedvarende energi, og når fjernvarmens forsyningsnet skal udvides til nye byområder. Efter projektbekendtgørelsen (bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg) påhviler det kommunen at behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser. Forvaltningen bestræber sig på at give en enkel og hurtig sagsbehandling, som kan hjælpe med til at fremme varmeværkernes investeringer i nye vedvarende energianlæg. Der arbejdes på så vidt muligt at koordinere sagsbehandlingen, så varmeværkernes projekter samlet set har korte sagsbehandlingstider. Det drejer sig om koordinering mellem bl.a. lokalplanlægning, projektgodkendelser efter varmeforsyningsloven og afgørelser efter miljøvurderingsloven og miljøbeskyttelsesloven.
 
Desuden er det hensigten at understøtte videndeling med og mellem varmeværkerne, idet forvaltningen altid står til rådighed for møder med varmeværkerne. Kommunen har tidligere indkaldt varmeværkerne til årlige informationsmøder og inddraget dem i varmeplanlægningen. Det gjorde kommunen fra 2012 til 2016 som en del af forarbejderne til en strategisk energiplan, hvor bl.a. muligheden for overskudsvarme fra Apple kom til at spille en stor rolle.
Jf. kataloget for grøn omstilling vil kommunen arbejde for at facilitere og/eller bakke op om fællesmøder for varmeværkerne. Varmeværkerne i kommunen har et netværk, hvor de mødes ca. to gange om året, og forvaltningen vil fremover deltage i disse møder i det omfang, varmeværkerne ønsker det.
 
Efter projektbekendtgørelsen skal kommunen udføre varmeplanlægning i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, f.eks. virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige muligheder for at foretage el- og varmeproduktion. Forvaltningen har ikke aktivt rettet henvendelse til virksomheder i forbindelse med varmeplanlægningen. Jf. kataloget for grøn omstilling vil kommunen arbejde for et strategisk samarbejde med energiforbrugende virksomheder om anvendelse af grøn energi og ressourceoptimering. På den baggrund vil forvaltningen fremadrettet kunne arbejde mere proaktivt og rette henvendelse til store virksomheder vedr. udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/35640
Resume
Udvalget skal tage stilling til, om der kan tillades etableret en ridebane på Birkevej 11 i Løvskal.
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at der meddeles tilladelse i henhold til planlovens § 35 til en ridebane som ansøgt.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Indstillingen blev godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Ansøgningen har været i naboorientering. Der er modtaget bemærkninger fra naboen på Birkevej 13.
 

Beskrivelse

Ansøger har et mindre hestehold på Birkevej 11 i Løvskal og søger om tilladelse til at etablere en ridebane, så hendes børnebørn kan ride mere sikkert. Der er søgt om at etablere en ridebane på 20 x 35 m, som indhegnes. Ansøger har telefonisk meddelt, at hun ønsker en bane med målene 20 x 40 m. Et oversigtskort er i bilag 1. Ansøgningen ses i bilag 2.
 
Naboen ønsker ridebanen flyttet så langt fra skel til sin ejendom som muligt, gerne på nordsiden af bygningerne. Bemærkningerne ses i bilag 3.
 
Efter naboorientering har ansøger tilrettet sit projekt, således at ridebanen flyttes længere mod syd, så afstanden til skel mod Birkevej 13 øges ved at lægge ridebanen på skrå. Se bilag 2.
 
Naboen er orienteret om den ændrede placering, men fastholder sine bemærkninger om, at ridebanen bør ligge længere væk fra hendes skel, begrundet med at hestene giver gener i form af støj fra hestehove, der gang på gang rider forbi, samt støvgener når der rides på grus med en eller flere heste. Naboen bemærker, at hun tydeligt kan høre, når de heste, der står på marken, tager sig en galoptur. Naboen vurderer, at når der bliver anlagt ridebane, bliver det mere kontinuerligt hovtramp i de timer, som ridebanen benyttes.
 
Ansøger oplyser, at ridebanen ikke etableres med grus, men med ridebaneunderlag (en blanding af sand, flis og grus opbygget i flere lag). Der vil derfor ikke være støvgener, og lyden dæmpes af underlaget.

Lovgrundlag

Ejendommen ligger i landzone, og etablering af en ridebane kræver derfor landzonetilladelse, jf. planlovens § 35. Ejendommen er en landbrugsejendom. Der er ingen beskyttelsesinteresser på det konkrete areal.
 
Ifølge Vejledning til landzoneadministration er formålet med landzonebestemmelserne at hindre spredt bebyggelse i det åbne land og dermed sikre en klar grænse mellem by og land, og at byudvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Sigtet er
at forbeholde landzonen til jordbrugserhvervene og at tilgodese landskabs- og naturværdier, samtidig med at egentlig byudvikling sker, hvor planlægningen åbner mulighed for det.

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at der ikke er noget til hinder for at meddele en landzonetilladelse til ridebanen, som ønskes placeret tæt ved ejendommens bygninger i et område, hvor der ikke er beskyttelsesinteresser.
 
Hensynet til naboer kan indgå i vurdering efter planlovens § 35. Det må normalt forudsættes, at der er tale om særlige og væsentlige nabogener, hvis de alene skal kunne begrunde et afslag på landzonetilladelse.
 
Forvaltningen vurderer, at ansøger imødekommer naboens bemærkning delvist ved at flytte ridebanen lidt længere væk fra naboskel end først ansøgt. Ansøger oplyser, at den ikke kan flyttes længere p.g.a. topografien på arealet, der skråner mod syd.
 
Ansøger ejer yderligere arealer nord for naboens ejendom, men topografien på disse arealer gør det vanskeligt at etablere en ridebane med de ansøgte dimensioner.
 
Forvaltningen har i lignende sag, hvor to tætte naboer i en landsby var uenige om placering af en ridebane, meddelt tilladelse til ridebanen efter, at ansøger havde tilrettet sit projekt, så det delvist imødekom naboens bemærkninger.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/15775
Resume
Der er søgt om tilladelse til at udvide fritidshuset på Teglgårdvej 16B, 9632 Møldrup, med 35 m2. Fritidshuset ligger i landzone. Udvidelsen er allerede foretaget, og der er derfor tale om ansøgning om lovliggørelse. Efter udvidelsen er fritidshuset væsentligt større, end klagenævnet har praksis for at tillade. Udvalget skal vurdere, om der kan meddeles landzonetilladelse til den udførte udvidelse.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at der meddeles afslag til ansøgning om landzonetilladelse til udvidelse af fritidshus med hjemmel i planlovens § 35, og at der varsles påbud om at føre fritidshuset tilbage til det, der oprindeligt er meddelt tilladelse til.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Sagen er ikke sendt i naboorientering pga. stor afstand til naboer.
 

Beskrivelse

Der er søgt om tilladelse til at udvide fritidshuset på Teglgårdvej 16B med 35 m2 ved at lukke en overdækket terrasse på 32 m2 og opføre et vindfang på 3 m2. Udvidelsen er lavet, og ansøger har oplyst, at arbejdet blev udført mellem 2010 - 2016. Oversigtskort kan ses i bilag 1, og ansøgning kan ses i bilag 2.
 
Ejendommen er en samlet fast ejendom på 1,6 ha i landzone med et fritidshus. I 2004 blev der meddelt tilladelse til et fritidshus på 97 m2 og 32 m2 overdækning. Derudover er der på ejendommen et anneks på 17 m2 og to små udhuse på 17 m2 og 10 m2 til brænde og værktøj. Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab. I området er der få og spredte bebyggelser.
 
Ansøger har ejet fritidshuset, men han solgte ejendommen i april 2020 på ca. samme tidspunkt, som han søgte om tilladelse til udvidelsen.

Lovgivning

Ejendommen ligger i landzone, og en udvidelse af fritidshuset kræver en landzonetilladelse i henhold til planlovens § 35.
 
Da udvidelsen af fritidshuset er lavet uden en tilladelse, har kommunen pligt til at foranledige det ulovlige forhold lovliggjort, jf. planloven §§ 51 og 63.

Praksis

Ifølge det tidligere Natur- og Miljøklagenævn er udgangspunktet efter planloven, at sommerhuse skal ligge i sommerhusområder, og at der ikke tillades nye fritidshuse/sommerhuse i landzone. Vurderingen af sager vedrørende udvidelse af eksisterende fritidshuse skal ske på grundlag af en konkret vurdering i den enkelte sag med udgangspunkt i planlægningsmæssige og landskabelige overvejelser samt ved en afvejning af de yderligere hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne.

Det tidligere Natur- og Miljøklagenævn har beskrevet, at den tilladte størrelse og eventuelt udformningen i forbindelse med udvidelse af fritidshuse i landzone vil afhænge af de konkrete landskabelige forhold og det ansøgtes påvirkning af disse, herunder af om der er tale om et særligt værdifuldt område, hvor der efter planlægningen eller i øvrigt gælder særlige begrænsninger for ny bebyggelse. I områder med særligt følsom natur eller landskab kan praksis være restriktiv.
 
Ved klagenævnets afgørelser om udvidelser af fritidsboliger er der lagt vægt på:
 
  1. Meget værdifulde områder. Udvidelse af fritidshuse i områder med ”følsom natur”, f.eks. Natura 2000-områder, § 3-områder, områder, der i planlægningen er særlig højt prioriterede som f.eks. rekreativt eller grønt område m.v., meddeles der normalt ikke tilladelse til at udvide fritidsboliger. For helt små huse kan dog accepteres en mindre tilbygning på 6-8 m² for at muliggøre et tidssvarende badeværelse. Det samme gælder lidt større huse, hvor en mindre tilbygning på 2-4 m² accepteres for at muliggøre et tidssvarende badeværelse.
  2. I øvrige områder uden særlige naturinteresser eller landskabelige hensyn kan fritliggende fritidshuse i det åbne land efter konkret vurdering tillades udvidet til i alt 60-80 m², hvilket vurderes at være en rimelig størrelse til en mindre familie, uden at huset får karakter af en helårsbolig.
  3. Udvidelse af fritidshuse i områder præget af bebyggelse med fritidshuse med ensartede grundstørrelser, dvs. områder der faktisk har karakter af sommerhusområder, kan fritidshuse efter en konkret vurdering tillades udvidet til det, der svarer til de omkringliggende eller i alt ca. 100 m².
 
Ifølge det tidligere Natur- og Miljøklagenævn skal der ved vurderingen af en ansøgt udvidelse lægges vægt på husets størrelse før og efter udvidelsen og påvirkningen af det omgivende landskab. I vurderingen indgår desuden overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Uanset at den enkelte sags betydning er begrænset, lægges der betydelig vægt på, at lignende tilfælde skal behandles på samme måde, hvis der gives tilladelse i det konkrete tilfælde.
 
Planklagenævnet har ikke ændret praksis.

Andre lignende sager

Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde i marts 2018 (link til sag nr. 4 på Klima- og Miljøudvalget den 1. marts 2018) at meddele afslag til at udvide et eksisterende fritidshus på 96 m2 med yderligere 35 m2. Fritidshuset på Vejlevej 21 ligger i et område, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab og inden for en søbeskyttelseslinje. Fritidshuset ligger dermed i et område, som Natur- og Miljøklagenævnet karakteriserede som et meget værdifuldt område.
 
Ejer af fritidshuset ønskede fortsat at gennemføre visse ændringer af fritidshuset. Forvaltningen meddelte den 5. juli 2018 landzonetilladelse og dispensation fra søbeskyttelseslinjen til ændringer af fritidshuset, der medførte, at der blev fjernet arealer af det eksisterende fritidshus tilsvarende de arealer, der blev bygget til, hvorved fritidshuset ikke fik et større boligareal.

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at et fritidshus på 97 m2 med et anneks på 17 m2 er et forholdsvist stort fritidshus, og at en udvidelse med 35 m2 vil bringe fritidshuset op i en størrelse som mange helårsboliger. Området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab. Der ligger kun spredte bebyggelser i området, og området har ikke karakter af sommerhusområde.
 
Forvaltningen vurderer, at området, hvor fritidshuset ligger, hører til i den første af Natur- og Miljøklagenævnets kategorier, da det ligger i et værdifuldt landskab. Uanset hvilken kategori fritidshuset henføres under, er der tale om så stort et fritidshus, at der ikke kan forventes landzonetilladelse til at udvide fritidshuset yderligere, da der ikke er praksis for at meddele landzonetilladelse til fritidshuse væsentligt større end 100 m2.
 
Forvaltningen får ofte forespørgsler om mulighed for udvidelse af fritidshuse i landzone. Forvaltningen vejleder borgerne i overensstemmelse med klagenævnets praksis på området. Havde ansøger på forhånd forhørt sig om muligheden for at udvide fritidshuset med 35 m2, ville forvaltningen have oplyst, at der ikke kunne forventes en landzonetilladelse.
 
Med tilbygningen er den overdækkede terrasse blevet lukket, og boligarealet er øget med ca. 1/3. Forvaltningen vurderer, at et fritidshus på 132 m2 vil påvirke landskabet mere end det tilladte fritidshus på 97 m2. At fritidshuset ligger med træer omkring, kan ikke tillægges betydning, da slørende beplantning i sig selv ikke betyder, at der kan tillades et større fritidshus.
 
Forvaltningen vurderer, at da der i forvejen er tale om et forholdsvist stort fritidshus, og da fritidshuset ligger i et værdifuldt landskab, bør de landskabelige værdier beskyttes i videst muligt omfang. Forvaltningen vurderer, at beskyttelse af de landskabelige værdier i området bør gå forud for ansøgers interesse i at udvide fritidshuset. Forvaltningen lægger vægt på, at en tilladelse i den konkrete sag vil danne præcedens, så lignende ansøgninger om store fritidshuse på over 100 m2 i værdifulde landskaber vil kunne forvente en tilladelse. På den baggrund vurderer forvaltningen, at beskyttelse af de landskabelige værdier og hensynet til præcedens betyder, at der bør meddeles afslag på ansøgning om landzonetilladelse til at udvide fritidshuset.
 
Da udvidelsen er etableret, bør der samtidig med afslaget varsles påbud om at tilbageføre fritidshuset til det, der oprindeligt er meddelt tilladelse til (fritidshus på 97 m2, overdækning på 32 m2 og anneks på 17 m2).
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab, da det ligger i bunden af Skals Ådal. Skals Ådal er en dal med en bred bund og stejle sider. Landskabet er åbent og vidt, og det er forholdsvis tyndt bebygget.
Bilag

Sagsid.: 20/13706
Resume
Der er søgt om landzonetilladelse til et sommerhus på 50 m2 på Løvskal Landevej 63, 8850 Bjerringbro. Der ligger i dag resterne af et sommerhus på ejendommen. Forvaltningen vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til et nyt sommerhus, da det vurderes at være i strid med formålet med landzonebestemmelserne.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at der meddeles afslag på ansøgning om tilladelse til sommerhus, og at der meddeles tilladelse til container og brændeoverdækning på ejendommen med hjemmel i planlovens § 35.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele tilladelse til et sommerhus på 37 m2, hvor eksisterende skur står, med begrundelse i, at sommerhus erstatter eksisterende bebyggelse. 
 
Kai O. Andersen stemte imod beslutningen, idet han fandt, at der skulle meddeles afslag.
 
Sagsfremstilling

Historik

 

Inddragelse og høring

Sagen er ikke sendt i naboorientering pga. stor afstand til boliger.
 

Beskrivelse

Der er søgt om at opføre et sommerhus som en træhytte på 50 m2 med ensidig taghældning. Det nye sommerhus søges opført 20 m længere mod sydvest end det eksisterende sommerhus, Ejendommen er en samlet fast ejendom på 4,6 ha. Oversigtskort fremgår af bilag 1, og ansøgning kan ses i bilag 2.
 
I BBR er der registreret et sommerhus og en toiletbygning på hhv. 37 m2 og 2 m2 opført i 1980. I 1995 blev sommerhuset og toiletbygningen fra 1980 lovliggjort med landzonetilladelse og byggetilladelse, da bygningerne var genopført efter brand. I landzonetilladelsen lagde Viborg Amt afgørende vægt på, at sommerhuset, der blev opført i 1980, erstattede et nedbrændt sommerhus, der var lovligt opført, da det havde været anvendt til sommerhus før by- og landzoneloven trådte i kraft i 1970.
 
I 2000 har daværende Bjerringbro Kommune svaret en ejendomsmægler, at der ikke kan forventes tilladelse til ændring eller udvidelse af det eksisterende sommerhus. Det blev desuden oplyst, at amtet var myndighed vedrørende planlovens bestemmelser. Den nuværende ejer købte ejendommen i 2000. I skødet fremgår det, at ejendommen (her menes der bygninger) ved købstidspunktet var i meget ringe stand overalt og uden større værdi.
 
I 2008 søgte den nuværende ejer om tilladelse til et fritidshus på 80 - 90 m2 70 m vest for det eksisterende sommerhus som erstatning for dette. Det fremgår ikke af ansøgningen, at det eksisterende sommerhus blev stormskadet tre år forinden. Efter orientering af ansøger blev sagen henlagt uden afgørelse ca. 1 år senere, da ansøger ikke indsendte de nødvendige oplysninger til sagen.
 
Forvaltningen besigtigede ejendommen sammen med ejer og ejers rådgiver den 5. november 2020. På besigtigelsen sås en flade med mursten i terræn, som meget vel kan være fundamentet fra det originale sommerhus fra før 1970, og som brændte i 1980. Efter opmåling af det faldefærdige skur på ejendommen, og sammenligning af skuret med plantegning af sommerhus fra byggesagen fra 1995, vurderer ejer, rådgiver og forvaltningen, at skuret er det sommerhus, der blev opført i 1980 som erstatning for det nedbrændte originale sommerhus, og som blev lovliggjort i 1995. I bilag 3 kan besigtigelsesnotat af 5. november 2020 ses. Det vurderes, at terrassen er inkluderet i boligarealet i BBR.
 
Det kunne konstateres, at det nuværende sommerhus er en ruin, hvor døre og vinduer mangler flere steder, og taget er faldet sammen. Sommerhuset kan ikke repareres, så bygningen igen kan benyttes som sommerhus.
 
Ejer oplyste, at en storm i 2005 beskadigede sommerhuset betragteligt, så sommerhuset blev skævt og utæt. Ejer prøvede efter stormen at reparere sommerhuset, men skaderne var for store til, at de kunne udbedres. Efterfølgende er sommerhuset forfaldet gradvist, og der er desuden udøvet hærværk på bygningen.
 
Foruden sommerhuset står der en container på 24 m2 på ejendommen, og der er opført en overdækning på ca. 5 m2 til brænde i forlængelse af containeren. Der er ikke meddelt landzonetilladelse til container og brændeoverdækning.

Lovgrundlag

Ejendommen ligger i landzone, og et nyt sommerhus, container og brændeoverdækning kræver derfor landzonetilladelse, jf. planlovens § 35.
 
Ifølge Vejledning til landzoneadministration er formålet med landzonebestemmelserne at hindre spredt bebyggelse i det åbne land og dermed sikre en klar grænse mellem by og land, og at byudvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Sigtet er
at forbeholde landzonen til jordbrugserhvervene og at tilgodese landskabs- og naturværdier, samtidig med at egentlig byudvikling sker, hvor planlægningen åbner mulighed for det.
 
Praksis
Ifølge Vejledning om landzoneadministration kræves der landzonetilladelse til nyopførelse eller omfattende istandsættelse efter det, der kaldes hændelige begivenheder som fx brand, hærværk og stormskader. Der bør normalt meddeles tilladelse til genopførsel efter brand, stormskade eller hærværk, hvis der inden for rimelig tid (ca. 3 år) søges om landzonetilladelse hertil, medmindre ganske særlige omstændigheder klart taler imod (her tænkes især på ulovligt opført byggeri).
 
Ifølge det tidligere Natur- og Miljøklagenævn er udgangspunktet efter planloven, at sommerhuse skal ligge i sommerhusområder, og at nye sommerhuse ikke tillades i landzone. De sommerhuse, der ligger i landzone, er for en stor dels vedkommende opført, før by- og landzoneloven trådte i kraft i 1970, og dermed lovlige i planlægningsmæssig forstand.
 
Efter det tidligere Naturklagenævns praksis gives der almindeligvis tilladelse til opførelse af et nyt sommerhus til erstatning for et ældre sommerhus, forudsat at det eksisterende sommerhus repræsenterer en vis reel værdi (ikke en værdiløs ruin), og at det nye sommerhus opføres med nogenlunde samme beliggenhed og størrelse. Det er en forudsætning, at det eksisterende sommerhus er lovligt opført.
 
Praksis vedrørende opførelse af nye boliger, sommerhuse eller udstykninger til disse i landzone er restriktiv, da det er i modstrid med planlovens formål om at hindre spredt bebyggelse i det åbne land, og at byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det i planlægningen. Det betyder, at nye sommerhuse skal placeres i sommerhusområder.

Partshøring

Forvaltningen har partshørt ejer og orienteret rådgiver om, at forvaltningen vurderede, at sagen skulle behandles af Klima- og Miljøudvalget, da landzonetilladelse til et sommerhus på ejendommen vurderes at være i modstrid med den sædvanlige praksis på området. Partshøring og svar på partshøring fremgår af hhv. bilag 4 og bilag 5 (lukket).
Bemærk: Da partshøring og svar på partshøringen er skrevet, vurderede rådgiver og forvaltningen, at sommerhuset fra 1980 var fjernet fra ejendommen, og at der i stedet nu stod et andet forfaldent skur på ejendommen.
 
Det fremgår af svar på partshøringen, at:
  • sommerhuset var i dårlig stand på købstidspunktet, men det kunne benyttes frem til 2005, hvor en storm gjorde stor skade på bygningen.
  • ejer ikke var bekendt med Bjerringbro Kommunes svar til ejendomsmægler om, at der ikke kunne forventes tilladelse til ændring eller udvidelse af det eksisterende sommerhus.
  • ejer ingen indsigelser oplevede fra Viborg Kommune i 2008, da der blev søgt om et nyt og større sommerhus.
  • ejer har talt med teknisk chef i Bjerringbro Kommune i 2004, der oplyste, at han måtte placere en flytbar bygning (container) på ejendommen til opbevaring af skovudstyr.
  • Ifølge rådgiver er ejer uforstående overfor, at der i BBR er registreret sommerhus og toiletbygning på hhv. 37 m2 og 2 m2 på ejendommen.
  • rådgiver og ejer forstår, at der almindeligvis meddeles tilladelse til et nyt sommerhus som erstatning for et ældre sommerhus, når det opføres med nogenlunde samme beliggenhed og størrelse.
  • ejers kone er gangbesværet, og at det ansøgte sommerhus er indrettet, så det er muligt for hende at komme rundt.
  • ejer har ventet på at få økonomisk råderum til at opføre sommerhuset.

Forvaltningens bemærkninger til ansøgers svar på partshøring

I 2008 modtog Viborg Kommune en ikke fuldt oplyst ansøgning, og sagen blev derfor ikke behandlet. I 2008 søgte ejer om ”Nedrivning af nuværende sommerhus, samt nybygning af nyt sommerhus ca. 70 m vest for nuværende sommerhus.” Da ansøgningen ikke var oplyst, blev den ikke vurderet nærmere eller færdigbehandlet.
 
Det vurderes, at der bør meddeles en landzonetilladelse til container til skovudstyr på baggrund af ansøgers samtale med Bjerringbro Kommunes tekniske chef i 2004.
 
Det er ejer selv, der har ansvar for, at BBR er korrekt. Hvis ejer konstaterer uoverensstemmelse mellem oplysninger i BBR og de faktiske forhold, skal ejer oplyse dette til kommunen, så BBR kan blive rettet.

Forvaltningens vurdering

Sommerhuset blev væsentligt beskadiget i 2005, hvorefter det ikke blev benyttet, og bygningen er forfaldet siden da. Sommerhuset fremstår i dag som en ruin med flere manglende vinduer og døre, skæve vægge og taget, der er faldet sammen.
 
Ifølge praksis meddeles der normalt tilladelse til et nyt sommerhus efter stormskade med nogenlunde samme udformning, beliggenhed og størrelse som det stormskadede sommerhus indenfor 3 år.
 
Da sommerhuset i dag er forfaldet til en ruin, skal ansøgning om et nyt sommerhus behandles som enhver anden ansøgning om et nyt sommerhus i landzone, hvor der ikke tidligere har ligget et sommerhus.
 
Forvaltningen vurderer, at en landzonetilladelse til det ansøgte vil være i strid med landzonebestemmelsernes formål om at hindre spredt bebyggelse i det åbne land, og at byudvikling skal ske, hvor der er åbnet mulighed for det i planlægningen. En tilladelse til det ansøgte vil danne præcedens i forhold til muligheden for at opføre nye sommerhuse i landzone i strid med landzonebestemmelsernes formål. Forvaltningen vurderer, at den nuværende praksis bør fortsættes, hvor eksisterende lovlige sommerhuse, der repræsenterer en vis reel værdi (ikke en værdiløs ruin) i udgangspunktet kan erstattes af nye sommerhuse, hvis der efter en konkret vurdering kan meddeles landzonetilladelse.
 
Forvaltningen vurderer, at ejer skal have landzonetilladelse til container til skovudstyr, da han i 2004 fik oplyst fra kommunen, at denne kunne opstilles på ejendommen. Det vurderes, at overdækning til brænde ligeledes kan lovliggøres.
 
Hvis udvalget alligevel vælger at meddele tilladelse til sommerhuset, bør det være på vilkår om, at container og brændeoverdækning placeres i tilknytning til sommerhuset (max. 20-25 m fra sommerhuset), da spredt bebyggelse på ejendommen vil være i strid med landzonebestemmelsernes formål om at hindre spredt bebyggelse i det åbne land.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Ejendommen ligger i et område, der er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. I kommuneplanens retningslinje for værdifulde landskaber står der, at anlægsarbejder og byggeri ikke må tillades placeret i de værdifulde landskaber, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen.
Bilag

Sagsid.: 20/34390
Resume
Et kvægbrug på St. Torupvej 9 ønsker at udvide. Det forudsætter, at Ulbjerg Camping nedlægges. Ejer af campingplads og landbrug er enige om at arbejde for en løsning, hvor Ulbjerg Camping opkøbes af landbrugsejer. Oversigtskort er i bilag 1 og ansøgningen i bilag 2.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller,
 
1. at ansøgningen imødekommes, så der igangsættes aflysning af den gældende lokalplan L.20-44 for Ulbjerg Camping
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Indstillingen blev godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Der har ikke været en lokal høring af idéen. Fjordklyngen er telefonisk orienteret om muligheden. På baggrund af den politiske tilkendegivelse til mødet i dag vil forvaltningen orientere Ulbjerg Borger & Håndværkerforening og de nærmeste naboer.
 
Et evt. senere forslag om at aflyse lokalplanen skal i offentlig høring i mindst 4 uger.
 

Beskrivelse

På St. Torupvej 9 nord for Ulbjerg drives et landbrug. Kvægbruget er i dag godkendt til 240 årskøer og opdræt, svarende til 360 dyreenheder. Ejer af landbruget ønsker at udvide, men landbruget kan ikke opfylde krav til maksimal lugt ind over campingpladsens areal.
 
Ifølge Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er der forskel på, hvor meget lugt fra husdyrbrug, naboer skal tåle. Den maksimale lugtbelastning afhænger af, om naboen bor i byzone, bor i et hus i det åbne land eller naboen er et lokalplanlagt rekreativ område (f.eks. campingplads). Kravet til maksimal lugt fra et husdyrbrug til f.eks. en campingplads er strengere end kravet til maksimal lugt til en nabo i det åbne land.
 
 
Pladsen har ca. 150 standpladser, 8-10 hytter, en swimmingpool af ældre dato, fællesfaciliteter og store naturområder. Der er direkte adgang til vandet, og matriklen omfatter ca. 360 meter strandbred med et lille opholdsareal ved Lovns Bredning.
 
Ejer af landbruget og ejer af campingpladsen har forhandlet om evt. overtagelse af campingplads og er enige om en løsning, der indbefatter, at campingpladsen nedlægges.
Campingejer ser gerne en gradvis nedlukning med f.eks. forpagtning i 5 år.

Planforhold

Campingpladsen er i gældende Kommuneplan 2017-2029 udlagt som rekreativt område (rammeområde 05.R3.01, landområde til ferie- og fritidsformål). Anvendelsen er kun fastlagt til campingplads og hotel i form af hoteller, ferieboliger, kursuscenter, højskole, vandland, vandrehjem, campingplads, lejrplads og lign. Området må ikke anvendes til almene formål eller erhverv.
 
Der må ifølge kommuneplanen bygges indtil 10% af området som helhed, op til 2 etager og 8,5 meters højde.
 
Lokalplan L.20-44 udlægger ligeledes området til campingplads og inddeler det i 3 delområder, hvoraf kun den østlige del må bebygges. Lokalplanområdet ligger i landzone.
 
Campingdrift omfatter ca. 1/4 af arealet til campingpladsen (delområde II). Lokalplanen indeholder også mulighed for at etablere et vandland og 50 ferieboliger længst mod øst (delområde I) - dette er ikke etableret, og ligger delvist på nabogrund Skråhedevej 8. Størstedelen af området mod vest er udlagt som grønt område for campingplads, vandland og offentligheden. Dette er tinglyst.

Forvaltningens vurdering

Campingpladsen repræsenterer en værdi i forhold til at styrke og udvikle lokal turisme. Den ligger 1 km fra Løgstørvej, ca. 1,5 km nord for Ulbjerg og knap 3 km nord for Ulbjerg Klint.
 
Nærmeste øvrige campingpladser er Virksund (7 km), Ålestrup (13 km) og Hvalpsund (16 km) – alle i nabokommuner.
 
Hvis campingpladsen nedlægges, kan det blive svært at opnå tilladelse til at etablere en ny et andet sted indenfor kystnærhedszonen. Her må kun etableres nye anlæg, der er afhængige af en kystnær placering (f.eks. havne).
 
Ifølge planlovens § 5 b, stk. 1, pkt. 1, må der uden for udviklingsområder kun udlægges nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Begrundelsen skal godtgøre behovet for kystnær beliggenhed, herunder belyse mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen.
 
Generelt skal ferie- og fritidsanlæg lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. 
 
Forvaltningen foreslår at bevare kommuneplanrammen for området, således at der her eller eventuelt et andet sted i området kan etableres ny campingplads efter dialog med Erhvervsstyrelsen.
 
Store dele af lokalplanområdet er beskyttet natur (hede og strandeng). Ejendommen har således meget begrænset værdi som landbrugsjord. Ejer af kvægbruget overvejer evt. alternative anvendelser, fx naturlejrplads eller almene formål, for den del, der ikke har landbrugsmæssig værdi. Dette vil skulle vurderes ud fra beskyttelsesinteresserne knyttet til arealet.
 
Den eksisterende bolig ved campingpladsen kan opretholdes.
 

Alternativer

Ejer af landbruget har undersøgt forskellige andre muligheder, herunder nyetablering længere mod øst. Dette vil dog ikke give en realistisk tilbagebetalingshorisont.
 
Evt. ny placeringsmulighed for campingplads kunne være syd for Ulbjerg Klint ved ”Spejdergrunden”, Sundstrupvej 20. Her er et 40 hektar stort areal planlagt til større spejderlejre. Dette areal er ligeledes udlagt til rekreativt område i en landzone-lokalplan med anvendelse til ferie- og fritidsformål. Området berøres dog af støj fra motorsportsbane (Møldrup Motor Klub)
 

Tidsperspektiv

Ejer af kvægbrug ønsker en hurtig afklaring af muligheden for at nedlægge campingpladsen for at kunne planlægge udvidelse af landbruget og realisere dette.
 
En evt. aflysning af lokalplan for Ulbjerg Camping kan gennemføres på ca. ½ år.
 
Forvaltningen har meddelt, at såfremt lokalplanen aflyses, vil det kun være muligt at fortsætte campingdrift på stedet i en kort overgangsperiode. Ejer forventer at afvikle efter sæson 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Da campingpladsen ligger i landzone, har kommunen ikke overtagelsespligt af ejendommen, selvom den er udlagt til rekreative formål med offentlig adgang.
Bilag

Sagsid.: 20/45357
Resume
Formanden ønsker på baggrund af en orientering om minksituationen i Viborg Kommune en drøftelse af nedgravning af mink.  
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at udvalget drøfter sagen.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget fik en opdatering på sagen, siden dagsorden er udarbejdet, herunder at borgmesteren har tæt kontakt med fødevareminister og miljøminister.
 
Udvalget følger sagen og forventer tæt dialog med styrelserne omkring det videre forløb.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Bidrag til kontrol

Viborg Kommune modtog, med baggrund i den igangværende aflivning af mink, fredag den 6. november 2020 en henvendelse fra Midtjysk Brand og Redning om hjælp til optælling af mink/skind på minkfarme udenfor 7,8 km zoner. Forvaltningen har bidraget med medarbejdere til opgaven.

Nedgravning af mink

Viborg Kommune modtog den 6. november 2020 en orientering fra Miljøstyrelsen om, at det grundet mangel på forbrændingskapacitet er nødvendigt, at de aflivede mink nedgraves (bilag 1).
 
Viborg Kommune modtog desuden ligeledes den 6. november 2020 en ”Bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning af pelsdyr”. Bekendtgørelsen er udstedt den 5. november 2020 (bilag 2).
 
Forvaltningen blev efterfølgende kontaktet af Naturstyrelsen om et konkret areal sydvest for Viborg. Efter at forvaltningen har givet Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen konkrete oplysninger om beskyttelsesinteresser i området, forventes det at det opgives at anvende området til minkgrave.
 
Forvaltningen har ikke været inddraget i forbindelse med vurderingen af beskyttelsesinteresser eller udpegningen af området med minkgrave ved Flyvestation Karup.
 
Vi har imidlertid efterfølgende været i dialog med Miljøstyrelsen om deres vurdering af drikkevandsinteresser i området. Miljøstyrelsen siger bl.a., at ved Karup-Kølvrå er vandets vej fra overfladen kortlagt ved grundige studier. Udover at vandboringen er 100 meter dyb og beskyttet af et lerlag, er beregningen tilføjet en buffer på 100 meter, inden det udpeges som indvindingsopland, og minkgravene er placeret uden for dette område. Miljøstyrelsen mener derfor ikke, at gravene udgør en risiko for drikkevandet.
 
Det er ligeledes forvaltningens umiddelbare vurdering, at der ikke er nogen risiko for drikkevandsforsyningen i Kølvrå. Baggrunden for vurderingen er, at gravene er placeret uden for indvindingsoplandet og det datagrundlag, der er lagt til grund for Viborg Kommunes forslag til drikkevandsindsatsplaner for Kølvrå Vandværk. Heraf fremgår bl.a., at drikkevandet i det pågældende område er beskyttet af et tykt lerlag, og at vandboringerne ved Kølvrå Vandværk er meget dybe.

Holstebro indbyder til møde med Miljøstyrelsen

Holstebro Kommune har v/borgmester H. C. Østerby skrevet til fødevareminister Mogens Jensen og Miljøminister Lea Wermelin (bilag 3) om problemstillingen. Af brevet fremgår bl.a., at kommunen vil invitere Miljø- og Fødevareministeriet samt Herning og Viborg kommuner til et møde på administrativt niveau. Formålet er at drøfte vurderingsgrundlaget og konsekvenserne, herunder også om nedgravningen evt. er midlertidig, til der er ledig kapacitet i biogas- og forbrændingsanlæg.
 
Forvaltningen forventer at deltage i mødet.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/8669
Resume
Viborg Kommune er partner i EU LIFE IP-projektet ”Landmanden som Naturforvalter”. Kommunens bidrag til projektet beløber sig til maksimalt 3,3 mio. kr.
 
Udvalget orienteres med denne sag om status for projektet.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.
 
Sagsfremstilling

Historik

Ved Klima- og Miljøudvalgets møde den 2. marts 2017 (link til sag nr. 8 på Klima- og Miljøudvalget 2. marts 2017) og byrådets møde den 22. marts 2017 (link til sag nr. 10 i byrådet 22. marts 2017) blev det besluttet, at Viborg kommune skulle indgå som partner i ansøgning om EU LIFE-IP projektet ”Landmanden som Naturforvalter”.
 
Klima- og Miljøudvalget havde på møde den 1. marts 2018 (link til sag nr. 9 på Klima- og Miljøudvalget 1. marts 2018) en temadrøftelse om projektet ’Landmanden som Naturforvalter’.
 
Klima- og Miljøudvalget er orienteret om status for EU LIFE IP-projektet Landmanden som Naturforvalter på møde 29. november 2018 (link til sag nr. 8 på Klima- og Miljøudvalget 29. november 2018)
 
Udvalget er desuden løbende blevet orienteret om aktiviteter, der udføres på delområderne, hvori EU LIFE IP-projektet medvirker.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Projektet ’Landmanden som Naturforvalter’ startede 1. januar 2018 og kører til marts 2026. Projektet vil gennem fremme en mere rentabel forvaltning af privatejede arealer og sikre særligt sårbare og sjældne arter og naturtyper i ådalene i 11 Natura 2000-områder i Himmerland og Midtjylland.
 
Partnerne, 8 kommuner og 3 statslige styrelser, er i gang med at udarbejde helhedsplaner for de enkelte delområder, hvilket sker samtidig med gennemførelse og realisering af projekter.
 
Der er nedsat projekt- og styregrupper med deltagelse fra forvaltningen. Sekretariatet for EU LIFE IP-projektet sikrer inddragelse af disse grupper i beslutninger samt orientering om processerne. Viborg Kommune bidrager med en medarbejder til Sekretariatet, der sammen med to medarbejdere fra Naturstyrelsen står for den daglige tværgående projektledelse og koordinering.
 
Projektets forskellige emneområder styres af arbejdsgrupper, som præciserer og koordinerer, hvordan arbejdet med projektaktiviteter bør gennemføres i tråd med projektets overordnede formål.
 
Viborg Kommune har andel i 17 af de i alt 36 delområder, der indgår i LIFE IP-projektet. Projektområderne i kommunen er fordelt på 5 Natura 2000-områder.
 
Som forberedelse til helhedsplanen for hvert delområde udarbejdes der visionsrapporter, der indeholder fakta om kendskabet til naturen og landbrugsdriften i området, igangværende og gennemførte projekter og en overordnet vision for områdets fremtidige udvikling med særlig fokus på naturpleje.
 
Der er til dato udarbejdet visionsrapport for:
  • Sdr. Onsild Enge
  • Delområde Lund Bæk
  • Skals Å vest
  • Bredsgård
  • Hele Nørreådalen (4 delområder)
 
Nogle af delområderne går på tværs af flere kommuner. Som et eksempel kan nævnes delområdet Sdr. Onsild Enge. Delområdet går på tværs af kommunegrænserne mellem Mariagerfjord, Randers og Viborg kommuner. Naturstyrelsen Himmerland er tovholder. Der er i 2020 afholdt lodsejermøde i februar og offentlige ”åbent telt” arrangementer i juni, hvor borgere har haft mulighed for at komme med forslag og ønsker for delområdet. Derudover er der igangsat forundersøgelser for mulige lavbundsprojekter omkring Lindum og Gråkær enge.
 
LIFE IP-delområder i Nørreådalen inddrager, understøtter og samarbejder med øvrige projekter i Nørreådalen, f.eks. komplementære projekter som Landskabsstrategi for Nørreådalen samt et område, hvor der er ansøgt om multifunktionel jordfordeling. Status for projekter her beskrives i særskilt dagsordenspunkt om Landskabsstrategi for Nørreådalen. 
 
Der er igangsat konkrete indsatser i form af bl.a. biomassehøst på engarealer i Nørreådalen syd for Mollerup-Kvorning. Der er høstet i 2018, 2019 og 2020. I 2018 blev høstet på ca. 105 ha, dette er øget til ca. 180 ha i 2020. Formålet er at udvikle nye høstmetoder og øge indtjeningsmulighederne for landmænd.
 
Forvaltningen har understøttet mulighederne i en ny tilskudsordning til sammenhængende arealer i Natura 2000-områder. Ordningen giver et engangstilskud til permanent ekstensivering af arealer, som ligger op til særligt sårbare naturtyper inden for Natura 2000-områderne. Lodsejerne blev tilbudt hjælp via landbrugskonsulent til at få udarbejdet selve ansøgningen til ordningen. Der blev i 2019 givet tilsagn på 235 ha. I 2020 er der ansøgt på ca. 130 ha.
 
Derudover er der tilbudt hjælp via landbrugskonsulent til at få udarbejdet ansøgninger om hegning af arealer. Ansøgningsfristen i denne ordning er udskudt til februar 2021. Indtil nu er der i 2020 ansøgt om ca. 12,5 km hegn.
 
Forvaltningen deltager i flere arbejdsgrupper.
  • Arbejdsgruppen ”Anbefalinger til forbedring af regler og administration” har resulteret i, at der kommer en pilot-tilskudsordning, der skal bygge på forvaltning og naturværdien på arealerne. Ordningen skal afprøves fra foråret 2021.
  • Arbejdsgruppen ”Biomassehøst” arbejder videre på at optimere biommassehøsten, maskinudvikling m.m. Der er ikke midler i LIFE-projektet til at maskinudvikle, så der arbejdes med ansøgninger til et komplementært forsknings- og udviklingsprojekt.
  • Arbejdsgruppen ”Forundersøgelser” udvikler løbende fælles rammer for de indledende undersøgelser og afrapporteringen af dem.
  • Arbejdsgruppen ”Monitering af økosystemtjenester og socio-økonomiske effekter” indsamler viden til dokumentation af projektets effekter fra andre perspektiver end den rent naturmæssige.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 18/18405
Resume
Klima- og Miljøudvalget orienteres dels om status på proces og arrangementer i 2020 vedr. udarbejdelsen af en landskabsstrategi for Nørreådalen – dels om tilsagn om Multifunktionel Jordfordeling i Nørreådalen.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.
 
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget blev sidst orienteret om Landskabsstrategi Nørreådalen den 23. april 2020 (link til sag nr. 7 i Klima- og Miljøudvalget 23. april 2020) vedr. projektets indhold samt proces og arrangementer i 2020.
 
Hjemmesiden Viborg.dk/norreaadalen.dk (link) informerer løbende om projektets status og arrangementer.
 

Inddragelse og høring

Landskabsstrategien bliver udarbejdet i en samarbejdsproces. Viborg, Favrskov og Randers kommuner 'ejer' og leder projektet. Københavns Universitet deltager med faglig understøttelse, idet Nørreådals-projektet indgår i forskningsprogrammet 'Regionale landskaber'.
I perioden 2019-2020 har projektet udelukkende arbejdet med inddragelse af interessenter og samarbejdspartnere som f.eks. lodsejere, lokale brugere, foreninger, organisationer mv.
 

Beskrivelse

Efter et turbulent år med Corona-nedlukninger er det alligevel lykkedes at gennemføre en meget grundig og bred inddragelsesproces. Efter at jordejere og landmænd blev interviewet i 2019 og medgav interesse for at arbejde med en landskabsstrategi, blev projektet skudt i gang med en række arrangementer for øvrige interessenter:
 
  • Morgenkaffemøder (3 stk.) for indbudte kerneinteressenter.
  • Foredrag (4 stk.) for alle interesserede i de 3 kommuner.
  • Heldagsworkshop omkring vandet i Nørreådalen for særligt interesserede.
 
En oversigt over status for proces og arrangementer findes i bilag 1.
 
Arrangementerne har haft til formål at sætte en række emner på dagsorden ved bl.a. oplæg fra forskere og andre eksperter. Samtidig skulle den viden og de ressourcer, der findes lokalt i området, i spil. Dette er sket ved dialog til møderne og indhentning af svar på stillede problemstillinger. Alle input er ved at blive samlet sammen til brug for selve strategiarbejdet. Specielt fra heldagsworkshoppen om vandet i Nørreådalen fremkom der enighed om forslag til målsætninger, som også bliver givet videre til strategiarbejdet.
 
På morgenkaffemøderne blev fremstillet slides med oversigt over igangværende projekter i Nørreådalen (bilag 2).
 
Der har været stor opbakning til alle møder med deltagerantal fra 30-70.

Strategigruppen

Næste skridt er opstart af en strategigruppe den 3. december 2020. Denne skal arbejde med at konkretisere strategien. Her har ca. 30 personer meldt sig til arbejdet, og fra Klima- og Miljøudvalget deltager Birthe Harritz.
 
I løbet af foråret 2021 skal strategigruppen formulere et forslag til en vision for hele den tværkommunale åstrækning fra Viborg, gennem Favrskov og til Randers. Der skal arbejdes med mål, planer og strategiske projekter. Det forventes, at gruppen har en skitse klar medio 2021, som kan drøftes i en bredere kreds samt politisk.

Multifunktionel Jordfordeling (MUFJO)

I området omkring Ørum har interviewundersøgelserne i landskabsstrategiarbejdet vist, at jordejere generelt er positive over at indgå i en jordfordeling. Derfor har Viborg Kommune sammen med Naturstyrelsen søgt om at være med i forsøgsordningen omkring Multifunktionel jordfordeling (MUFJO) og netop fået tilsagn.
 
MUFJO er en forsøgsordning, som Staten har udbudt, hvor man vil afprøve jordfordeling som redskab til at gennemføre flere forskellige projekter på én gang. Heraf ordet multifunktionel.
 
I ansøgningen indgår projekter vedr. vådområder og lavbundsprojekter (Heltzen, Kvorning og Velds Møllebæk), grundvandsbeskyttelse (Ørum vandværk), sårbare naturtyper (Life IP Natureman) samt muligheder for stiforbindelser, landbrugsarrondering og økologisk landbrug.
 
Bilag 3 viser en kortskitse over ansøgningsområdet for Multifunktionel jordfordeling (MUFJO).
 
Det forventes, at processerne omkring MUFJO snart går i gang, og at dette arbejde kommer til at indgå i Landsskabsstrategiarbejdet som en lokal strategi. Klima- og Miljøudvalget vil løbende blive opdateret herom.
 
Viborg Kommune har været på Samsø og holdt et oplæg omkring både landskabsstrategi og MUFJO for byrådsmedlemmer, deres grønne råd samt landmænd fra øen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Landskabsstrategi Nørreådalen forventes færdig i 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Landskabsstrategien forventes at pege på en række initiativer, tiltag og projekter, der kan arbejdes videre med i Nørreådalen. Det forventes, at en kommunal medfinansiering af disse kan afholdes over det afsatte rådighedsbeløb på anlægskontoen ”Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen”.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Landskabsstrategien betragtes som en fælles vision, der, ud over at inspirere ny planlægning, skal indordne sig under gældende planlægning og lovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven, planloven mv. Strategien er ikke et juridisk bindende dokument i sig selv.
 
Bilag

Sagsid.: 19/49568
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen for de ukloakerede ejendomme ved Rindsholm Mølle.
 
Tillægget kan danne grundlag for, at ejendommene optages i kloakopland og dermed pålægges kloaktilslutning og betaling af tilslutningsbidrag med hensyn til spildevand.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til,
 
1. om udvalget igangsætter udarbejdelsen af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2019 om optagelse af adresserne Rindsholmvej 93A, 93B, 95, 106 og 108 8800 Viborg i spildevandskloakeret opland.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede
 
1. at igangsætte udarbejdelsen af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2019 om optagelse af adresserne Rindsholmvej 93A, 93B, 95, 106 og 108 8800 Viborg i spildevands­kloakeret opland.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

De berørte grundejere af Rindsholmvej 93A, 93B, 95, 106 og 108 har fået forelagt sagsfremstilling til udtalelse i 2 uger. Bemærkninger fra Rindsholm Dambrug, som ejer Rindsholmvej 106 og 108, er indarbejdet i nedenstående beskrivelse.
 
Grundejer for Rindsholmvej 93A og 93B har telefonisk givet udtryk for sin uenighed i sagsfremstillingen, men har ikke fremsendt skriftlige bemærkninger trods opfordring. 
 

Beskrivelse

En mindre del af Rindsholm ved den gamle Rindsholm Mølle ligger uden for kloakopland og har derfor private spildevandsanlæg. Der er tale om adresserne Rindsholmvej 93A, 93B, 95, 106 og 108 (se bilag 1).
 
De private spildevandsanlæg består alle af mekanisk rensning med direkte udledning. Den mekaniske rensning sker ved gennemløb i septiktank/slamfang med overløb til rørledning til enten Nørreå eller til Vedsø ved dennes udløb. Rindsholmvej 108 har intet spildevandsafløb, mens Rindsholmvej 93A, 93B og 95 har fællesanlæg (se bilag 2).
 
Viborg Kommuner er, bl.a. med baggrund i en midlertidig udledningstilladelse fra 1990 (bilag 3), forpligtiget til at træffe afgørelse om de fremtidige spildevandsforhold for Rindsholmvej 93A, 93B og 95. Samtidig ønsker grundejerne for 106 og 108 at blive optaget i kloakopland. Der er mere detaljeret redegjort for forholdene i bilag 4.

Mulige løsninger

Energi Viborg Vand A/S oplyser, at der ligger en eksisterende hovedledning i Rindsholmvej ca. 200 m mod nord, hvor det ved etablering af pumpestation er teknisk muligt at tilkoble spildevandsafløb fra området. Der er imidlertid ikke kapacitet til at koble regnvand fra området på ledningen, og det skal således fortsat afledes som i dag, dvs. udledes til Nørreå, Vedsø eller nedsives på egen grund.
 
Det vil endvidere være teknisk muligt, at Rindsholmvej 93A, 93B og 95 etablerer et nyt privat spildevandsanlæg. Det vurderes dog, at grundvandsstanden i området er så høj, at det bliver vanskeligt at opnå en afstand på mindst 25 meter fra nedsivning til sø og vandløb. Vælges i stedet en anlægstype med udledning, som fx minirenseanlæg, vurderes det, at der skal stilles krav om, at udløbspunktet skal være nedstrøms vandindtaget til Rindsholm Dambrug. 
 
Uanset om der vælges en fuld privat løsning eller optagelse i kloakopland, vurderes en opgradering af spildevandssystemet på Rindsholmvej 93B at medføre betydelige omkostninger for ejendommen.
 
Den vurderede samlede pris for de forskellige løsninger er skitseret i tabel (bilag 5). Der er som sagt tale om skønnede priser excl. moms, og det skal bemærkes, at høj grundvandsstand i området kan gøre anlægsarbejde under jorden dyrere end forventet både for forsyningen og for grundejer. Udgifter for Rindsholmvej 106 og 108 er ikke medtaget, da de har en acceptabel løsning i dag, men ønsker at komme på kloak.
 
Endelig skal der gøres opmærksom på, at bygningerne omkring Rindsholm Mølle er udpeget til at have høje bevaringsværdier (2 og 3) af Slots- og kulturstyrelsen. Det betyder ikke, at det ikke er muligt at renovere afløbsinstallationerne, men at synlige materialer skal udvælges, så de passer til bygningernes oprindelige stil. Da alle oplistede løsninger som udgangspunkt kræver, at grundejerne udfører en separatkloakering, vil en evt. forøget omkostning pga. materialekrav være til stede ved alle løsningerne.

Anbefalet løsning

Det vurderes, at grundejeres anlægsomkostninger er høje ved alle løsningerne, og at de er sammenlignelige og ikke i væsentlig grad afhængige af løsning. Forsyningens omkostninger er højest ved optagelse i kloakopland, men der er tale om et relativt beskedent beløb, idet størstedelen af omkostningerne er dækket af tilslutningsbidraget. Indregnes et tilslutningsbidrag for nr. 106 også, forventes det, at regnskabet stort set går lige op for forsyningen. Priserne er skønnede, og usikkerheden på de reelle omkostninger kan være stor.
 
I forhold til den fremtidige drift vurderes det, at optagelse i kloakopland på sigt vil være den bedste løsning for grundejerne, idet kun den interne kloak skal driftes, og en stor del af denne vil være relativt ny ved udførelse af separatkloakering.
 
Løsninger med etablering af et privat spildevandsanlæg forudsætter, at grundejerne drifter dele af anlægget i fællesskab. 
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Hvis området optages i kommunens spildevandsplan, vil fristen for tilslutning som udgangspunkt sættes til 2 år fra vedtaget plan, som i separatkloakeringssager.
 
Hvis området ikke optages i spildevandsplanen, men udvalget beslutter, at ejendommene selv skal finde en løsning, vil udgangspunktet være, at grundejerne får et påbud med en frist på 2 år.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/42250
Resume
Perkolatsystemet under deponeringsanlægget på Kirkebækvej 136, Viborg, skal renoveres/forstærkes for at forebygge sammenstyrtning. På anlægsbudgettet for 2021 er der afsat 710.000 kr. til formålet.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 710.000 kr. til kontoen ”Renovering af perkolatsystem” med rådighed i 2021, og
 
2. at udgiften på 710.000 kr. i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2021 til projektet.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 710.000 kr. til kontoen ”Renovering af perkolatsystem” med rådighed i 2021, og
 
2. at udgiften på 710.000 kr. i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2021 til projektet.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet har den 7. oktober 2020 (link til sag nr. 21 i byrådet 7. oktober 2020) godkendt Budget 2021. På anlægsbudgettet 2021 for Forsyning er der afsat 710.000 kr. til Renovering af perkolatsystem.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Perkolatsystemet er en integreret del af Revas’ affaldsdeponeringsanlæg på Kirkebækvej 136. Deponeringsanlægget består af blandet affald med ca. 10 meters fyldhøjde. Herunder er etableret et perkolatsystem med drænrør til opsamling af forurenet regnvand (perkolat), som har passeret igennem affaldet. Samlebrønde indenfor deponeringsanlægget samler perkolatet fra drænledningerne og leder det videre til en pumpestation udenfor anlægget og videre til offentlig spildevandsrensning.
 
Perkolatbrøndene og -rørledningerne er af beton og produceret i starten af 1980’erne. Der er via tv-inspektion konstateret skader på ledningerne, og der er risiko for sammenstyrtning, hvis perkolatsystemet ikke repareres og forstærkes.
 
Renoveringsprojektet omfatter
  • Indledende TV-inspektion af rørledninger samt inspektion af brønde,
  • Foring/forstærkning af rørledninger og perkolatsamlebrønde,
  • Afsluttende TV-inspektion efter renovering med tilhørende dokumentation i form af videomateriale, inspektionsrapporter, mål, koordinater og tegninger. 
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Projektet forventes igangsat i 2. kvartal 2021 og forventes færdigetableret med udgangen af 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/42499
Resume
Viborg Kommune har modtaget anmodning fra renovatøren Meldgaard Miljø A/S om tilladelse til, at dagrenovationsindsamling i Viborg Kommune fremover generelt kan starte kl. 6.00 frem for det nugældende tidspunkt kl. 07.00 (med dispensation til start kl. 6.00 i trafikerede områder). Klima- og Miljøudvalget bedes beslutte, om anmodningen kan imødekommes.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at renovationsselskabet tillades generelt at starte indsamlingsaktiviteterne i Viborg Kommune fra kl. 6.00, eller
 
2. at nugældende aftale med tilladt opstart kl. 7.00 med dispensation for trafikerede områder i Viborg til start kl. 6.00 fastholdes.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede
 
1. at renovationsselskabet tillades, i en forsøgsperiode fra 1. december 2020 til 31. december 2021, generelt at starte indsamlingsaktiviteterne i Viborg Kommune fra kl. 6.00.
 
Ordningen evalueres i november 2021.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Viborg Kommune har modtaget anmodning fra renovatøren Meldgaard Miljø A/S om tilladelse til, at dagrenovationsindsamling i Viborg Kommune fremover generelt kan starte kl. 6.00 frem for det nugældende tidspunkt kl. 07.00 (med dispensation til start kl. 6.00 i trafikerede områder). Se anmodningen fra Meldgaard Miljø A/S i bilag 1.
 
Forvaltningen gør Klima- og Miljøudvalget opmærksom på følgende forhold, som kan have betydning for beslutningen og betingelserne for en eventuel tilladelse:
 
  • Miljøstyrelsens støjvejledning anviser, at en normal arbejdsdag starter kl. 7.00, og i Viborg Kommunes sædvanlige regulering af diverse aktiviteter henholder vi os til støjvejledningen og giver derfor sædvanligvis ikke tilladelse til støjende aktiviteter før kl. 7.00.
 
  • Starttidspunktet for dagrenovationsindsamling har været en præmis ved udbudsgivningen. En ændring af denne præmis midt i en udbudsperiode kan derfor principielt medføre indsigelser fra andre bydere. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at dette næppe vil blive et problem, da nuværende kontrakt allerede giver tilladelse til afhentning kl. 6.00 i udvalgte områder, og da vi allerede er et godt stykke inde i kontraktperioden.
 
  • Affaldscentrets gældende miljøgodkendelser giver kun mulighed for åbningstider og modtagelse af det indsamlede affald i tidsrummet kl. 7-16. Dette forhindrer dog ikke, at indsamlingen af affald i kommunen kan ske før og efter dette tidsrum.
 
  • Vinter- og renholdelsesregulativet i Viborg Kommune stiller krav om, at grundejere skal have glatførebekæmpet mellem kl. 7 og 18. En eventuel tilladelse til affaldsindsamling før kl. 7.00 kan derfor kun gives med forbehold for, at borgerne ikke er forpligtede til snerydning før kl. 7.00.
 
  • Renovationsselskabet har i forbindelse med anmodningen forsikret, at ændringen kan ske uden ekstraudgift for kommunen.
 
Til Klima- og Miljøudvalgets orientering har forvaltningen undersøgt starttidspunktet for dagrenovationsindsamling i en række nabokommuner. Tidspunkterne fremgår af nedenstående oversigt:
 
Kommune
Starttidspunkt
(jf. aftale/kontakt)
Dispensation
(jf. aftale/kontrakt)
Bemærkninger til dispensation
Viborg
Kl. 7.00
Kl. 06.00
Udvalgte gader, primært Viborg bymidte
Herning
Kl. 6.00
Kl. 4.30
Stærkt trafikerede områder, landdistrikt og industri
Silkeborg
Kl. 6.00
Kl. 05.30
Få specifikke adresser/veje i midtbyen og indfaldsveje
Holstebro
Kl. 6.00
Kl. 5.30
Dispensation efter forespørgsel på konkrete områder
Skive
Kl. 6.00
Kl. 5.00
Primært i Skive midtby
 
 
Den nugældende kontraktperiode vedr. dagrenovationsindsamling fra husstande løber fra 1. marts 2018 til 28. februar 2022 med option på forlængelse i 2 gange 12 måneder.
 
Klima- og Miljøudvalget bedes på baggrund af ovenstående beslutte, om renovationsselskabet kan tillades generelt at starte indsamlingsaktiviteterne i Viborg Kommune fra kl. 6.00, eller om nugældende aftale med tilladt opstart kl. 7.00 (med dispensation for trafikerede områder i Viborg til start kl. 6.00) skal fastholdes.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/43739
Resume
Forvaltningen vil under mødet fremlægge 4 modeller for indførelse af søndagsåbning på Bjerringbro Genbrugsstation med tilhørende forventede konsekvenser for økonomi, drift og serviceniveau. Klima- og Miljøudvalget bedes på mødet tage stilling til, om der skal etableres søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation samt hvilken løsningsmodel, der i så fald skal arbejdes videre med. Alternativt om afgørelsen medtages i kommende Affaldsplan.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget beslutter, om der skal etableres søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation med virkning fra 1. januar 2022, eller
 
2. at udvalget beslutter, at beslutning om eventuel etablering af søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation inddrages i den samlede planlægning for drift af genbrugsstationer i Viborg Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende affaldshåndteringsplan for kommunen. Her behandles tillige anvendelsen af ubemandede genbrugsstationer..
 
Såfremt udvalget beslutter at etablere søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation pr. 1. januar 2022 (jf. pkt. 1 ovenfor), indstiller direktøren for Teknik & Miljø endvidere,
 
3. at udvalget tager stilling til, om løsningen skal etableres i henhold til forvaltningens fremlagte model 1, model 2, model 3 eller model 4.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at beslutning om eventuel etablering af søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation inddrages i den samlede planlægning for drift af genbrugsstationer i Viborg Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende affaldshåndteringsplan for kommunen. Her behandles tillige anvendelsen af ubemandede genbrugsstationer.
 
 
 
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget har den 28. september 2017 (link til sag nr. 3 på Klima- og Miljøudvalget 28. september 2017), den 30. november 2017 (link til sag nr. 17 på Klima- og Miljøudvalget 30. november 2017) og den 3. januar 2019 (link til sag nr. 11 på Klima- og Miljøudvalget 3. januar 2019) fået forelagt modeller for udvidelse af åbningstider på kommunens genbrugsstationer med særligt fokus på Bjerringbro genbrugsstation.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Klima- og Miljøudvalget har på flere møder i 2020 forespurgt på muligheden for søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation. Sagen er tidligere behandlet i Klima- og Miljøudvalget, senest på møde i udvalget den 3. januar 2019, hvor udvalget besluttede at fastholde den nuværende åbningstid.
 
Bevæggrunden for det fortsatte ønske om søndagsåbent på Bjerringbro genbrugsstation er:
          At øge fleksibiliteten for de private borgere, som har ytret ønske om at aflevere affald om søndagen, og
          At højne serviceniveauet for private borgere på affaldsområdet i Viborg Kommune generelt (Bjerringbro er den næststørste genbrugsstation i kommunen).
 
På Bjerringbro genbrugsstation er der i dag åbent 33 timer om ugen med følgende åbningstider:
 
Mandag – fredag
kl. 13-18
Lørdag
kl. 10-18
 
Genbrugsstationen bemandes af to fuldtidsmedarbejdere.
 
Der fremlægges 4 modeller for søndagsåbent på Bjerringbro genbrugsstation:
 
  • Model 1: Søndagsåbning hele året fra kl. 10-18.
    Modellen forventes at medføre en gennemsnitlig takststigning for alle tilmeldte virksomheder på ca. 35 kr. pr. år og en gennemsnitlig takststigning for alle private husstande på ca. 11 kr. pr. år.
     
  • Model 2: Søndagsåbning kun i sommerhalvåret fra kl. 10-18.
    Modellen forventes at medføre en gennemsnitlig takststigning for alle tilmeldte virksomheder på ca. 19 kr. pr. år og en gennemsnitlig takststigning for alle private husstande på ca. 6 kr. pr. år.
     
  • Model 3: Søndagsåbent hele året fra kl. 9.00 til 16.00 med en ugentlig lukkedag og reduceret lørdagsåbent fra kl. 9.00 til 16.00.
    Modellen forventes at medføre en gennemsnitlig takststigning for alle tilmeldte virksomheder på ca. 22 kr. pr. år og en gennemsnitlig takststigning for alle private husstande på ca. 7 kr. pr. år.
     
  • Model 4: Søndagsåbent hele året fra kl. 9.00 til 16.00 med en ugentlig lukkedag og reduceret lørdagsåbent fra kl. 9.00 til 16.00, samt reduceret weekendåbningstid på Viborg genbrugsstation fra kl. 9.00 til 16.00.
    Modellen forventes at medføre en gennemsnitlig takststigning for alle tilmeldte virksomheder på ca. 21 kr. pr. år og en gennemsnitlig takststigning for alle private husstande på ca. 6 kr. pr. år.
 
I bilag 1 har forvaltningen redegjort for de økonomiske og driftsmæssige vilkår for implementering af de fire forslag. Forvaltningen vil på mødet gennemgå forslagenes nærmere indhold.
 
Klima- og Miljøudvalget bedes bemærke, at der tidligst kan indføres ændrede åbningstider med virkning fra 1. januar 2022 under forudsætning af ændrede takster fra samme dato.
 
På baggrund af drøftelsen af de 4 skitserede forslag i bilag 1 bedes Klima- og Miljøudvalget beslutte, om der skal etableres søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation, og i så fald om det skal etableres efter vilkårene i forvaltningens fremlagte model 1, model 2, model 3 eller model 4.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/51097
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
 
Denne gang vedlægges – udover mødeliste 2020 – også et tidligt bud på mødeliste 2021.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisterne.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-11-2020
Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisterne.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (link til sag nr. 6 i byrådet 17. december 2014) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 
Da det er årets sidste udvalgsmøde, vedlægges der udover mødeliste for 2020 også et tidligt bud på mødeliste for 2021 (bilag 2).
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16, stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Bilag