You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

torsdag den 7. januar 2021 kl. 12:00

Mødested M.1.4/rådhuset
Udvalg Klima- og Miljøudvalget
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Birthe Harritz, Kai O. Andersen, Kurt Johansen, Stine Damborg Hust
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 20/4548

Resume

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ændring af grødeskæringsterminer for Klejtrup Bæk og Klejtrup Møllebæk.
 
Tillægsregulativet har været i offentlig høring i 8 uger i både Mariagerfjord og
Viborg Kommuner. Der er ikke indkommet høringssvar, og det skal nu besluttes, om tillægsregulativet skal endeligt vedtages.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget godkender tillægsregulativet i den offentliggjorte udgave.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Indstillingen blev godkendt.

Sagsfremstilling

Historik

26. marts 2020 (link til sag nr. 4 i Klima- og Miljøudvalget 26. marts 2020) besluttede Klima- og Miljøudvalget, at forvaltningen fremover får kompetence til at godkende og sende regulativudkast for mindre vandløb i 8 ugers høring, når de ikke vurderes at indeholde væsentlige principielle problemstillinger.
 

Inddragelse og høring

Klejtrup Bæk og Klejtrup Møllebæk er grænsevandløb til Mariagerfjord Kommune. Efter
aftale varetager Mariagerfjord Kommune den daglige drift af vandløbene. Det er Mariagerfjord Kommune, der har stået for udarbejdelsen af tillægsregulativet. Forvaltningen har været inddraget i udarbejdelsen af tillægsregulativet. Mariagerfjord Kommune har godkendt tillægsregulativet den 10. august 2020. De nye foreslåede terminer er fastsat efter dialog med ejeren af Verdenskortet.
 

Beskrivelse

Attraktionen Verdenskortet ved Klejtrup sø har været udfordret med høj vandstand tidligt i august måned. Hvis Verdenskortet oversvømmes, må attraktionen lukke, indtil vandstanden falder igen. Verdenskortet ligger lige ved udløbet af Klejtrup Sø.
 
Erfaringsmæssigt hjælper det med grødeskæring af det øverste stykke af Klejtrup Møllebæk i denne situation. Desværre har det på grund af terminerne for grødeskæring i regulativet ikke altid været muligt at gennemføre grødeskæring tidligt nok. Derfor er der udarbejdet et tillægsregulativ (bilag 1), som ændrer terminerne fra:
1. skæring mellem den 10.05 – 10.06 og
2. skæring mellem den 22.08 – 22.09
til:
Inden den 1. juli og
inden den 1. september
 
Det er forventningen, at de nye terminer giver mere fleksibilitet og dermed mulighed for at hjælpe, hvis vandstanden truer med at oversvømme Verdenskortet.
 
Ifølge vandområdeplanerne er der ikke målopfyldelse i Klejtrup Bæk og Klejtrup Møllebæk, men det er forvaltningens vurdering, at den foreslåede ændring i forhold til de gældende bestemmelser ikke påvirker muligheden for at opnå målopfyldelse.
 
Tillægsregulativet har været i 8 ugers offentlig høring og der er ikke indkommet
høringssvar.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Hvis regulativet godkendes, kan ændringerne nå at træde i kraft til den kommende grødeskæringssæson i 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Miljø- og Fødevareklagenævnet har på det seneste afgjort flere sager omkring regulativer/tillægsregulativer, hvor de er blev hjemvist til fornyet sagsbehandling, fordi der manglede at blive lavet en Strategisk MiljøVurdering (SMV) i henhold til miljøvurderingsloven.
 
Forvaltningen forventer derfor samtidig med offentliggørelsen af tillægsregulativet at meddele afgørelse om SMV. Udkast til afgørelsen er vedlagt som bilag 2. 
Bilag

Sagsid.: 20/45244

Resume

En lodsejer har klaget over forvaltningens afgørelse i en sag om vedligeholdelse af Skals Å i 2020.
 
Klagen er indsendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og i den forbindelse skal kommunen eftersende sine bemærkninger sammen med relevante akter fra sagen.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at klagen videresendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkning om, at Viborg Kommune ikke finder grundlag for at genoptage sagsbehandlingen.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Indstillingen blev godkendt.

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Naturstyrelsen Himmerland (ansøger om vådområdeprojektet for Skals Å) er blevet hørt i forbindelse med de første henvendelser fra Per Vorre vedr. aktindsigt i vådområdeprojektet.
 
Naturstyrelsen Himmerland er ligeledes blev hørt i forbindelse med den tidligere lignende klage i 2017 over vedligehold af Skals Å. Deres bemærkninger fra sagen i 2017 er også indarbejdet i forvaltningens afgørelse i nærværende sag.
 

Beskrivelse

Baggrund

I juli 2020 henvendte en lodsejer sig til kommunen og var utilfreds med vedligeholdelsen i Skals Å og anførte desuden, at gydegruset udlagt i Skals Å vådområdet også var medvirkende årsag til høj vandstand. Lodsejeren bad om oplysninger og aktindsigt vedr. opmålinger i Skals Å og fakturaer vedr. vådområdeprojektet i Skals Å. Begge dele blev imødekommet af henholdsvis Viborg Kommune og Naturstyrelsen Himmerland. 
 
Den 20. august 2020 modtog Viborg Kommune en bekræftelse på klage fra lodsejeren over vedligeholdelsen af Skals Å. Den 21. oktober 2020 traf forvaltningen en afgørelse i sagen. Forvaltningen vurderede på baggrund af en gennemgang af vedligeholdelsen, kontrol af vandføringsevnen og tilladelsen til vådområdet:
  • at regulativet for Skals Å er overholdt, og
  • at vedligeholdelsen er udført i overensstemmelse med regulativet.
  • at vilkårene i tilladelsen til vådområdeprojektet er overholdt.
 
Forvaltningen afviste samtidig lodsejerens varslede erstatningskrav. Afgørelsen er inkl. bilag vedlagt som bilag 1 (Afgørelsen inkl. bilag 1-6) og bilag 2 (Afgørelsens bilag 7-8).
 
Denne afgørelse er nu påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
 
Kommunen har videresendt klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkning om, at eventuelle bemærkninger til klagen ville blive fremsendt efter politisk behandling.
 
Det kan tilføjes, at en anden lodsejer i 2017 har indgivet en lignende klage. Denne klage er fortsat under behandling i Miljø – og Fødevareklagenævnet

Lovgrundlag

Regulativet for Skals Å fra 2001 beskriver de forpligtigelser, som kommunen har i forbindelse med vedligeholdelsen af regulativet. Der drejer sig både om de årlige grødeskæringer og om kontrollen af vandføringsevnen.

Klagens indhold

Lodsejers klage fremsendt til kommunen i august 2020 er ikke et samlet dokument, men en række af mails, der beskriver dennes holdning til vedligehold af Skals Å samt vådområdeprojekts påvirkning af vandstanden. Dette er forsøgt opsummeret i afgørelsen (bilag 1a). Mailkorrespondancen er ligeledes vedhæftet her som bilag 3.
 
Klagen går primært på, at tilladelsen til vådområdet er ugyldig. Det begrundes med, at projektet har betydet forringet afvanding, hvilket strider mod vilkår 2 i tilladelsen, der siger, at projektet ikke må påvirke vandstanden udenfor projektet. Lodsejer mener, det primært er udlæg af grus i vådområdet, der er skyld i høj vandstand.
 
I klagen til Natur- og Miljøklagenævnet fremfører lodsejer:
”at hans enge stort set er blevet oversvømmet siden vådområdeprojektet 2014 ved Skals Ås udløb i Hjarbæk Fjord… Drænledningerne ligger nu under ca. 1 m vand… og vandstanden er dermed steget tilsvarende”.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen vurderer, at klager ikke er klageberettiget i forhold til tilladelsen til vådområdet fra 2014. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der afgør, om klager er klageberettiget.

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at regulativets (bilag 4) bestemmelser er overholdt. Det gælder for vandføringsevnen, som er undersøgt både internt og af eksterne (af Orbicon). Bestemmelserne om grødeskæringen af Skals Å vurderes også at være overholdt.
 
Forvaltningen vurderer på den baggrund, at klagen ikke giver anledning til at revurdere afgørelsen.
 
Det er samtidig forvaltningens vurdering, at tilladelse til vådområdet (bilag 5) for Skals Å fortsat er gældende, og bestemmelserne fra tilladelsen vil blive indarbejdet i den kommende regulativrevision. Endelig har forvaltningen gjort klager opmærksom på, at regulativets bestemmelser ikke er nogen garanti mod oversvømmelse, og der vil kunne opleves år, hvor vejrlig forhold medfører oversvømmelser af arealer langs åen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Lodsejeren har skrevet, at han vil gøre et større erstatningskrav gældende, men endnu ikke fremkommet med noget konkret. Forvaltningen har i afgørelsen af 21. oktober 2020 afvist et eventuelt erstatningskrav. I sidste ende er det taksationsmyndighederne, der afgør økonomiske spørgsmål. 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/61076

Resume

 
Efter den offentlige høring skal forslagene nu godkendes endeligt.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at de reviderede regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald godkendes.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at de reviderede regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald godkendes med den ændring, at mulighed for kompostering af brød og kagerester, jf. bilag 4 side 5, fjernes.
 
 

Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget har den 17. september 2020 (link til sag nr. 17 på Klima- og Miljøudvalget den 17. september 2020) godkendt forslag til ændrede affaldsregulativer. Forslag til ændrede affaldsregulativer er efterfølgende godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 30. september 2020 (link til sag nr. 15 på Økonomi- og Erhvervsudvalget den 30. september 2020) og af byrådet den 7. oktober 2020 (link til sag nr. 15 i byrådet den 7. oktober 2020).
 

Inddragelse og høring

Forslag til de ændrede affaldsregulativer har været i offentlig høring i perioden 27. oktober 2020 – 24. november 2020. Forvaltningen har ikke modtaget høringssvar i høringsperioden.
 

Beskrivelse

Husholdningsaffald

For regulativet for husholdningsaffald er der ud over sproglige præciseringer følgende ændringer:
  1. Valgfrihed for sommerhuse mellem helårstømning og tømning i sommerhalvåret
  2. Der tilføjes mulighed for fællesløsninger/deling af container for flere boligtyper
  3. Mulighed for egenfinansiering af undergrundscontainere efter aftale med Revas
  4. Miljøstationer udgår (bobler)
  5. For oplysninger om takster og opkrævning henvises til Revas’ hjemmeside
  6. Bortskaffelse af farligt byggeaffald fra husholdninger skal ske på affaldscenteret efter aftale med Revas
  7. Borgere opfordres til at slette data inden aflevering af WEEE-affald

Erhvervsaffald

For regulativet for erhvervsaffald er der ud over sproglige præciseringer følgende ændring:
  1. Mulighed for egenfinansiering af undergrundscontainere efter aftale med Revas
 
Omfanget af ændringerne til regulativerne for husholdningsaffald og erhvervsaffald er beskrevet i bilag 1 og fremgår af bilag 2 og 3. Udkast til ændrede regulativer er vedlagt som bilag 4 og 5.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

De ændrede regulativer træder i kraft 1. februar 2021
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/31313

Resume

Energi Viborg Kraftvarme ønsker at etablere et luft-vand-varmepumpeanlæg ved Randersvej i Viborg. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
 
Der foreligger nu et udkast til forslag til lokalplan nr. 550 samt forslag til tillæg nr. 64 til Kommuneplan 2017-2029, som foreslås sendt i offentlig høring.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til lokalplan nr. 550 og tillæg nr. 64 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene,
 
3. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,
 
4. at der ikke afholdes borgermøde.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til lokalplan nr. 550 og tillæg nr. 64 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene,
 
3. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
4. at der ikke afholdes borgermøde.
 

Sagsfremstilling

Historik

Energi Viborg Kraftvarme har ansøgt om ca. 7 MW varmeproducerende luft-vand varmepumpeanlæg bestående af energioptagere og teknikbygninger mm. Varmepumpesystemet har til formål at udvinde varme fra udeluften via kølemidler i et lukket cirkulationssystem.
 
 
Klima- og Miljøudvalget godkendte i september (link til sag nr. 7 i Klima- og Miljøudvalget 17. september 2020) et projekt efter varmeforsyningsloven for etablering af fjernvarmeforsyning af Taphede og et varmepumpeanlæg ved Randersvej i Viborg.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 

Inddragelse og høring

Idéfase
Da lokalplanlægningen forudsætter et tillæg til Kommuneplan 2017-2029, har der været indkaldt idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet under en idéfase.
 
Byrådet indkaldte fra den 3. september til 1. oktober 2020 idéer og forslag til planlægningsarbejdet. Hovedspørgsmålene var, om der er særlige forhold og kvaliteter i området og dets omgivelser, anvendelse af området og dets sammenhæng med overordnet byudvikling i Viborg.
 
Der kom 2 høringssvar i idéfasen, som fremgår af bilag 2. Forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse er i bilag 3.
 
Høringssvarene handler mest om kommunens varmeplanlægning og byudviklingen i Taphede-området. Høringssvarene omhandler især, at varmepumpen kun er en del af løsningen for en mere bæredygtig energiproduktion, at der skal udarbejdes en energiforsyningsplan og at der omgående bør planlægges for andre teknologier såsom solvarmeanlæg i området.
 

Beskrivelse

Området er ikke omfattet af en lokalplan eller kommuneplanramme. Realisering af projektet kræver, at der vedtages en ny lokalplan samt et kommuneplantillæg. Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 550 samt et udkast til forslag til tillæg nr. 64 til Kommuneplan 2017-2029, der er i bilag 4.

Forslag til lokalplan nr. 550

Området forbliver i landzone. Lokalplanen giver mulighed for at etablere forsyningsanlæg til almene formål. Der må højst bygges 2.700 m2 i området, og der må bygges i 2 etager i op til 10 m højde. Det fastlægges, at anlæggene må placeres inden for et byggefelt, som placeres med henblik på at forebygge miljøkonflikter. Det udlagte byggefelt er større end det ansøgte projekt, og sikrer dermed, at anlægget senere kan udvides. Desuden sikrer lokalplanen, at et eksisterende læhegn bevares og at der etableres ny afskærmende beplantning for at begrænse de tekniske anlægs synlighed fra omgivende veje.

Forslag til tillæg nr. 64 til Kommuneplan 2017-2029

Med forslaget udlægges et nyt rammeområde VIBØ.TA.01_T64. Det betyder, at der indenfor rammeområdet kan planlægges for tekniske anlæg. Der må højst bygges 2.700 m2 i rammeområdet, og der må bygges i 2 etager i op til 10 m højde. Tillægget medfører desuden, at der sker en reduktion af de arealer, der er udpeget til henholdsvis lokaliseringsmulighed for biogasanlæg (retningslinje 8.6) og skovrejsningsområde (retningslinje 9.1).
 
Med den endelige vedtagelse af planforslagene, vil lokalplanen være i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029.

Borgermøde

Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene.

Påvirkning af trafik

Afhængig af vind og vejrforhold vil et varmepumpeanlæg i perioder potentielt kunne påvirke føret på Nordre Ringvej og Randersvej. I forbindelse med planlægningen har Energi Viborg Kraftvarme fået udarbejdet en analyse af kuldeudbredelse i omgivelserne fra det ansøgte varmepumpeanlæg. Kuldespredningsanalysen er i bilag 5. Forvaltningen, Energi Viborg Kraftvarme og Vejdirektoratet har haft en løbende dialog om muligheder for at foretage afværgeforanstaltninger ved denne type projekter.
 
Forvaltningen vurderer, at anlægget ikke forventes at påvirke trafikken på Nordre Ringvej og Randersvej, da Energi Viborg Kraftvarme vil kunne gennemføre afværgeforanstaltninger efter behov i samarbejde med Vejdirektoratet og Kommunen. Når anlægget tages i drift, har Energi Viborg Kraftvarme planer om at foretage målinger af temperaturer og fugtighed mv. Hvis målinger viser, at der er udsigt til, at varmepumpeanlægget kan forårsage risiko for glat vej, så kan driften neddrosles eller stoppes i en periode. Afhængig af disse praktiske erfaringer, kan Energi Viborg Kraftvarme supplere med fysiske afværgeforanstaltninger såsom afskærmning, blæsere eller lignende.

Påvirkning af beskyttet natur

Der ligger beskyttet mose og søer ca. 325 m vest for området. Mosen er vurderet som værende i moderat til god naturtilstand, og søernes tilstand er ukendt. På baggrund af ovennævnte kuldespredningsanalyse vurderes det, at kuldespredning via luften ikke vil medføre en væsentlig tilstandsændring af de beskyttede arealer.

Støj

Energi Viborg Kraft Varme har fået udarbejdet en støjredegørelse, hvor det på baggrund af en støjberegning vurderes, at anlægget kan overholde de vejledende grænseværdier for støj ved den nærmeste bolig på Randersvej 79.

Lokal afledning af regnvand

Der vil blive dannet kondensvand fra varmepumpeanlæggets energioptagere, når luften afkøles. Mængden af kondensvand er afhængig af meteorologiske forhold og forventes i perioder at kunne komme op på 4 m3 pr. time. Området er ikke optaget i spildevandsplanen, så Energi Viborg Kraftvarme vil nedsive kondensvandet på grunden, hvis det er muligt. Forvaltningen vurderer umiddelbart, at det ikke kræver en nedsivningstilladelse, da kondensat ikke er omfattet af definitionen af spildevand jf. spildevandsbekendtgørelsen. Lokalplanen giver vid mulighed for at benytte ubebyggede arealer til håndtering og nedsivning af kondensvand fra varmepumpeanlæg og regnvand.

Miljøvurdering

Forvaltningen har efter miljøvurderingslovens regler foretaget en screening af planforslagene og hørt Vejdirektoratet som berørt myndighed om bemærkninger i forbindelse med screeningen. Vejdirektoratet har svaret, at man er positivt indstillet overfor at planlægningen igangsættes, idet Vejdirektoratet bl.a. forudsætter, at der efter nærmere aftale med Vejdirektoratet etableres foranstaltninger som effektivt forhindrer glatte kørebaner, hvis kuldespredningsanalysen viser risiko herfor.
 
På baggrund af screeningen og høringssvaret vurderer forvaltningen, at planforslagene ikke kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og anbefaler, at der træffes afgørelse om, at planforslagene ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Begrundelsen fremgår af redegørelsen i planforslagene.

Miljøkonsekvensvurdering (VVM)

Forvaltningen har modtaget en ansøgning efter miljøvurderingsloven fra Energi Viborg Kraftvarme til et konkret projekt for industrianlæg til fremstilling af varmt vand. På baggrund af ansøgningen skal forvaltningen foretage en screening af, om projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og træffe afgørelse om projektet er omfattet af krav om miljøvurdering. Før der træffes afgørelse, vil Vejdirektoratet blive hørt som berørt myndighed.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Såfremt Klima- og Miljøudvalget videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og byrådet efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 8 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort i perioden fra primo februar 2021 til ultimo marts 2021. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk i juni 2021 med henblik på endelig vedtagelse.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/20335

Resume

I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (link til sag nr. 6 i byrådet 17. december 2014) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16, stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Bilag

Sagsid.: 20/30959

Resume

Udvalget skal tage stilling til lovliggørelse af etableret haveanlæg på Nørresøvej 53 ved Nørresø i Viborg i forhold til naturbeskyttelseslovens bestemmelser om hhv. beskyttet natur og søbeskyttelseslinje.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget beslutter at meddele dispensation med hjemmel i naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 16, og at der stilles vilkår om
  • at flis efter nærmere aftale med forvaltningen fjernes i 1 meters afstand til søen, og at det sikres, at flis ikke skrider ud i søen, og
  • at terrassen bevares i naturfarve og ikke forsynes med gelænder e.l.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Indstillingen blev godkendt.

Sagsfremstilling

Historik

Forvaltningen fik den 25. juni 2020 en anonym, telefonisk anmeldelse om, at der var etableret terrasse m.m. på Nørresøvej 53. Beliggenheden fremgår af oversigtskort i bilag 1.
 

Inddragelse og høring

Forvaltningen kontaktede den 30. juni 2020 en af ejerne og aftalte besigtigelse den 3. juli 2020 for at se de anmeldte anlæg. Forvaltningens fotos fra besigtigelsen fremgår af bilag 2.
 
På besigtigelsen deltog to medejere, som oplyste, at de har haft en entreprenør til at åbne et kildevæld og lave stensætning rundt om vældet ned til søen, etablere en ca. 4 x 4 m stor terrasse med trapper ca. 4-5 m fra søen og en sti med granitsten fra terrassen ned til en bro i Nørresø samt lave flisdække med bl.a. iris.
 
Forvaltningen sendte den 1. september 2020 partshøring og varsel om påbud til medejerne med svarfrist den 29. september 2020. Forvaltningen oplyste, at lovliggørelse kan ske ved fysisk eller ved retlig lovliggørelse. Ved fysisk lovliggørelse skal man retablere forholdene, dvs. fjerne anlæg. Retlig lovliggørelse kan opnås ved, at man søger og evt. får dis­pensation til at beholde anlæg.
 
Forvaltningen oplyste desuden, at den i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3 vurderede,
  • at stensætningen i kildevældet ikke er en væsentlig tilstandsændring, da der tidligere har været noget stensætning her, og
  • at der er lagt flis ud i søens naturlige vegetation, hvorfor flis skal fjernes i 1 meters afstand fra søen, og der skal laves en sikring mod at flis skrider ud i søen,
 
og at forvaltningen i forhold til naturbeskyttelseslovens § 16 vurderede,
  • at der på baggrund af en konkret ansøgning kan forventes dispensation til en eventuel terrænregulering på +/- 1 meter i forhold til det tidligere terræn,
  • at der ikke kan forventes dispensation til en så høj terrasse, men at der evt. på baggrund af en konkret ansøgning kan dispenseres til en terrasse, der i højere grad følger terrænet,
  • at der på baggrund af en konkret ansøgning kan forventes dispensation til gangstien og stensætningen, og
  • at der på baggrund af en konkret ansøgning kan forventes dispensation til beplantning med planter, der ikke forringer udsynet over søen – idet dog en bræmme på 1 meter langs søen skal friholdes.
 
Den 29. september 2020 bad ansøger om en måneds fristforlængelse for at kunne lave en ansøgning. Forvaltningen gav den ønskede fristforlængelse. Forvaltningen og ansøger har i oktober haft telefonisk dialog, hvor forvaltningen har uddybet ovenstående vurderinger – men ikke været på yderligere besigtigelse for at se de etablerede anlæg.
 

Beskrivelse

Haveanlægget er etableret på den selvstændige ejendom med adressen Nørresøvej 53, som er en ubebygget grund ved Nørresø med et areal på ca. 130 m2. Terrænet falder ca. 2 meter på de 10 meter fra Nørresøvej til søen. Ansøger bor på Nørresøvej 64.
 
Ansøger har den 28. oktober 2020 ansøgt om dispensation til de etablerede haveanlæg:
  • ca. 4 x 4 m stor terrasse beklædt med træ,
  • stensætning ved kildevæld,
  • gangsti af granitsten og
  • flisdække med beplantning.
 
Ansøgningen fremgår af bilag 3. Der anføres følgende i ansøgningen:
 
Grunden er forskønnet og renoveret for at kunne bruge den som have. Der er bl.a. fjernet hyben og bambus samt skæve betonfliser og rådne træfliser. Der er åbnet op, så forbipasserende kan se søen fra vejen. Desuden er grunden blevet lettere at holde, så den ikke vokser til igen.
 
Terrænet falder fra Nørresøvej til søen, så at opnå et ønsket plateau til ophold krævede enten en terrænændring eller en konstruktion. Det blev valgt at lave en naturfarvet, træbeklædt trækonstruktion ud over det nuværende terræn, hvilket ansøger vurderer er mindre indgribende end en terrænændring. Ansøger vurderer, at det eksisterende terræn er naturligt og jævnt i forhold til nabogrunde, og at det vil virke unaturligt at lave terrænændringer for at skjule en terrasse. Med tiden vil vegetation delvist afskærme terrassen, så den ikke ses så tydeligt. Der søges dispensation til terrassen.
 
En tidligere stensætning ved et kildevæld var delvist skyllet væk, og ophobet løv stoppede kildevældets udløb i søen. Derfor er det valgt at lave en ny stensætning med natursten i flere lag. Der søges dispensation til stensætningen.
 
Der er lavet en gangsti i terræn fra terrasse til bådebro. Stien falder jævnt mod bådebroen, idet det er fravalgt at grave trin ind i terrænet. Der søges dispensation til gangstien.
 
Der er plantet et begrænset antal planter, som er tilsvarende eller lavere end vegetationen langs søen, så udsynet over søen ikke forringes. Der er ikke plantet i en bræmme på 1 meter langs søen. Der søges dispensation til flisdækket og beplantningen, idet dog det anerkendes, at flis skal fjernes i 1 meters afstand til søen og at det skal sikres, at flis ikke skrider ud i søen.
 
Tidligere afgørelser i lignende sager
På tilgrænsende grund mod nord, Nørresøvej 60, blev der i 2019 dispenseret fra søbeskyttelseslinjen til trætrappe og træterrasse uden gelænder e.l. i terræn. Terrassen var ikke hævet som den ansøgte terrasse på nr. 53.
 
På en grund ca. 30 m længere mod syd, Nørresøvej 56, er der i en dispensation fra 2008 til renovering af eksisterende terrasse ved søen lagt til grund, at der har været terrasseanlæg siden 1930’erne. Det er ikke tilfældet på nr. 53.  
 
Forvaltningens vurdering
I forhold til naturbeskyttelseslovens § 3 vurderer forvaltningen, at stensætningen i kildevældet ikke er en væsentlig tilstandsændring, da der tidligere har været stensætning på søstrækningen her, samt at den del af flislaget, der er lagt ud i søens naturlige vegetation, skal fjernes i 1 meters afstand fra søen, og der skal laves en sikring mod at flis skrider ud i søen. Forvaltningen afklarer nærmere med ansøgerne, hvordan de vil sikre dette, og hvornår arbejdet skal være færdigmeldt.
 
I forhold til naturbeskyttelseslovens § 16 er det kommunens praksis at dispensere fra Nørresøs søbeskyttelseslinje til terrænændringer på +/- 1 meter i haver mellem søen og eksisterende bebyggelse. Det forudsættes, at terrænreguleringer ikke medfører skarpe terrænspring, at der ikke opstår behov for støttemure e.l., og at den beskyttede bredzone langs søen ikke påvirkes.
 
Det er desuden praksis at dispensere fra Nørresøs søbeskyttelseslinje til terrasseanlæg i haver mellem søen og eksisterende bebyggelse, når der er tale om terrasseanlæg, der i det væsentlige etableres i terræn, og når udformning og materialevalg ikke bliver for dominerende, idet der fx vælges træ eller stenmaterialer i naturfarver.
 
Endelig er det praksis at dispensere fra Nørresøs søbeskyttelseslinje til at plante enkelte planter, når der i det væsentlige ikke sker forringelse af udsynet over søen fra søens omgivelser.
 
Praksis baseres på, at Nørresøs omgivelser ikke er uberørt landskab, hvorved praksis for administration af søbeskyttelseslinjen ikke er så restriktiv, jf. Miljøministeriets vejledning fra 1993 om naturbeskyttelsesloven.
 
Hvis ansøger havde henvendt sig inden etablering af anlægget, ville forvaltningen have oplyst om denne praksis.
 
Forvaltningen vurderer, at det er fuldt ud i overensstemmelse med praksis at dispensere til den ansøgte stensætning, gangsti og beplantning. I forhold til beplantning vurderer forvaltningen, at det ikke kan dokumenteres, at der er tale om en ”eksisterende have”, jf. naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, hvor beplantning ikke er forbudt. Men kommunen har ladet det indgå i vurderingen af beplantning på den tilgrænsende grund mod nord, at der tidligere har været beplantning, som har medført, at det ubebyggede areal ved Nørresø har haft have-lignende karakter. Forvaltningen vurderer, at der på tilsvarende vis kan accepteres lav beplantning i begrænset omfang på nr. 53.
 
Spørgsmålet er om den etablerede, kantede træterrasse, som ikke følger terrænet, men som er ca. 60 cm høj på det højeste sted, fremstår for dominerende.
 
Forvaltningen vurderer, at det af ansøger anførte om, at vegetation med tiden vil sløre terrassens høje kant, er korrekt. I det hele taget kan det forventes, at terrassen vil komme til at fremstå mindre dominerende, når den med tiden får patina. Det er dog en forudsætning, at terrassen ikke males i en farve, og at den ikke udstyres med gelænder eller lignende udstyr, der går i højden.
 
En dispensation vil få den præcedensvirkning, at der på tilsvarende søgrunde i bymæssig bebyggelse ved Nørresø kan forventes dispensation til ca. 60 cm høje træterrasser i naturfarve og uden gelænder e.l. Forvaltningen vurderer, at en sådan præcedens vil være acceptabel, idet de fleste andre grunde ved Nørresø til forskel fra Nørresøvej 53 er villahaver, hvor der uden dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 kan etableres haveanlæg i form af terrasse, højbede, sandkasse m.m. højst 15 m fra ejendommens bolig.
 
Hvis udvalget vurderer, at terrassen på grund af sin højde i forhold til terrænet er så dominerende, at der ikke skal dispenseres til den, skal der meddeles afslag med tilhørende påbud om at fjerne den inden en bestemt frist.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændring i tilstanden af søer. Kommunen kan ifølge naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, dispensere i særlige tilfælde.
 
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 16 må der ikke placeres bebyggelse o.l., plantes eller terrænændres inden for søbeskyttelseslinjen. Forbuddet gælder ikke beplantning i eksisterende haver og visse haveanlæg i eksisterende haver, højst 15 m fra boligen. Kommunen kan ifølge naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, dispensere.
 
Formålet er at sikre søer som levesteder og spredningsveje for planter og dyr samt at sikre søerne som værdifulde landskabselementer.
 
Arealet er desuden omfattet af fredningen af Nørresøs østbred. Der må ikke uden Fredningsnævnets dispensation opføres bygninger, master, plankeværker e.l. Offentligheden har ret til gående færdsel på stien langs søens østside. De bygninger, Fredningsnævnet måtte tillade, må ikke hindre udsigten. Kommunen er tilsynsmyndighed. Forvaltningen vurderer, at det ansøgte ikke kræver Fredningsnævnets dispensation.
 
Afgørelser kan påklages til klagenævn af bl.a. ansøger, ejer og grønne organisationer.
Bilag

Sagsid.: 20/30228

Resume

Idéfasen for solenergianlæg i Viborg Kommune er afsluttet. Der indkom 2 høringssvar ved-rørende den overordnede revision af kommuneplanens indhold om solenergianlæg, som forelægges til politisk beslutning inden udarbejdelse af planforslag og eventuel miljørapport. Der skal desuden tages stilling til 4 forslag til solcelleprojekter, som er indkommet i forbindelse med byrådets indkaldelse af forslag.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter forslagene til solcelleprojekter og beslutter procedure for en eventuel kommende planlægning,
 
2. at planlægningen for retningslinjen for solenergianlæg i Viborg Kommune fortsætter som beskrevet,
 
3. at forvaltningen på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvorvidt planlægningen kræver miljørapport, og
 
4. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen” godkendes og sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at der arbejdes videre med projekterne ved Uhrevej, Hejring og Karup Kartoffelmelfabrik,
 
2. at planlægningen for retningslinjen for solenergianlæg i Viborg Kommune fortsætter som beskrevet,
 
3. at forvaltningen på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvorvidt planlægningen kræver miljørapport, og
 
4. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen” godkendes og sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede desuden,
 
5. at der gennemføres en anden ansøgningsrunde i forhold til andre projekter for solenergianlæg i foråret 2021.

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 2. september 2020 (link til sag nr. 7 i byrådet 2. september 2020) at igangsætte planlægningen for solenergianlæg i Viborg Kommune herunder planlægningen for en revision af kommuneplanens retningslinje for solenergianlæg samt indkaldelse af forslag til placering af solcelleanlæg.
 

Inddragelse og høring

Idéfase

Der har været afholdt en samlet idéfase for planlægning for solenergianlæg i perioden 10. september til 15. oktober 2020 med henblik på at indkalde idéer og forslag til indholdet af den videre planlægning og forslag til nye solcelleområder. Til idéfasen blev der udarbejdet et idéoplæg (bilag 1). Der blev holdt borgermøde den 22. september 2020.

Borgermøde

Til borgermødet deltog ca. 23 borgere. Borgernes bemærkninger drejede sig i hovedtræk om:
  • Klimamæssig gevinst – CO2-regnskaber
  • Natur og biodiversitet
  • Formidling og kommunikation omkring solcellerne
  • Støj fra solcelleanlæg
  • Lokal prioritering af Grøn Pulje
  • Anvendelse af jordressourcen
  • Kvælstofudledning
  • Mulighed for privat medejerskab af solceller

Idéer og forslag

Der er i idéfasen kommet 2 høringssvar med idéer og forslag (bilag 2) vedr. revisionen af kommuneplanens retningslinje for solenergianlæg i Viborg Kommune. Høringssvarene omhandler:
  • Mulighed på landbrugsproduktion under solanlæg
  • Nationale interesser
 
Forvaltningens behandling af høringssvar er i bilag 3. Bilaget indeholder et resumé af høringssvarene og forslag til byrådets svar til disse.

Forslag til placering af solcelleanlæg

Der er i idéfasen indkommet 4 forslag til placering af solcelleanlæg i Viborg Kommune. De indsendte projektforslag er samlet i bilag 4, og projektområderne er vist på et oversigtskort i bilag 5. Der er efter idéfasen kommet yderligere 3 forespørgsler, disse er dog ikke indsendt som konkrete projektforslag.
 

Beskrivelse

Det er forvaltningens vurdering, at der på baggrund af idéfasen og indkaldelsen af forslag til solcelleområder kan arbejdes videre med et kommuneplantillæg for kommuneplanens retningslinje for solenergianlæg. De indkomne idéer og forslag vil indgå i den videre planlægning.
 
Byrådet har besluttet, at der skal laves et kommuneplantillæg for solenergianlæg, som udpeger negative områder, hvor der ikke kan etableres solcelleanlæg, og neutrale områder, hvor der efter nærmere undersøgelser eventuelt kan etableres solcelleanlæg.
 
Forvaltningen foreslår, at Natura 2000-områder, fredede områder, værdifulde landskaber, værdifulde kystlandskaber, byafgrænsning og perspektivområder for byudvikling udpeges som negative zoner for større solcelleanlæg, og at resten af kommunen udpeges som neutrale områder for større solcelleanlæg. De negative og neutrale zoner er vist på kort i bilag 6. Forslaget til udpegninger danner grundlag for vurderingen af ansøgninger om solcelleprojekter.
 
Kommuneplantillægget vil i øvrigt komme til at indeholde retningslinjer for forskellige typer af solenergianlæg, bl.a. større fritstående solcelleanlæg og store solvarmeanlæg. Retningslinjerne vil bl.a. vedrøre forholdet til andre arealinteresser, til nabobeboelse, til størrelsen og udformningen af solenergianlægget og til landskabshældning.

Indkomne forslag til solcelleprojekter

Der skal tages stilling til en eventuel videre planlægning for de indsendte forslag til solcelleprojekter, herunder om der skal igangsættes en planlægning for de enkelte projekter og i givet fald i hvilken rækkefølge projekterne skal planlægges. Forvaltningen vurderer, at der kan planlægges for op til 2 solcelleprojekter ad gangen.
 
Notat med en gennemgang af de 4 forslag til solcelleprojekter er i bilag 7.
Forvaltningen har i notatet vurderet ansøgningerne med baggrund i forslaget til en udpegning af negative og neutrale områder for større solcelleanlæg. Der indgår desuden en beskrivelse af nabotiltag i de tilfælde, hvor ansøger har redegjort for det.
 
Herunder følger en kort beskrivelse og konklusion for hver af de 4 ansøgninger.

Uhrevej, Karup

Der er søgt om etablering af solceller i et velafgrænset projektområde på 108 hektar godt 1000 meter sydøst for Kølvrå og 500 meter nord for kommunegrænsen til Ikast-Brande Kommune. Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med planlægning for projektet under forudsætning af, at der tages hensyn til hovedtransmissionsledningen for naturgas og under forudsætning af, at det kan accepteres af Midtjyllands Lufthavn og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
 
En eventuel planlægning skal i øvrigt have fokus på påvirkning af nabobeboelse, værdifuldt landskab, naturbeskyttede områder og den økologiske forbindelse. I forbindelse med en eventuel planlægning skal kommuneplanens eksisterende udpegning af værdifulde landbrugsområder og udpegning af lokaliseringsmulighed for biogasanlæg reduceres med det areal, der er omfattet af det nye planområde.

Vesterkær, Skals

Der er søgt om etablering af solceller på et op til 68 hektar stort areal ved Vesterkær i Skals Ådal. Projektområdet afgrænses mod øst af kommunegrænsen til Randers Kommune og umiddelbart nord for projektområdet er kommunegrænsen til Mariagerfjord Kommune.
 
Samlet set vurderer forvaltningen, at projektområdets beliggenhed i Skalsådalen med udpegninger af geologisk interesseområde, potentielt vådområde, eventuelt potentielt naturområde i Grønt Danmarkskort samt nærhed til Natura 2000-område og værdifuldt landskab gør projektområdet mindre egnet til planlægning for solceller. Forvaltningen vurderer, at det som minimum vil være hensigtsmæssigt at lade en eventuel planlægning for solceller i området afvente en vurdering af projektets relation til en multifunktionel jordfordeling i området.

Hejring, Klejtrup

Der er søgt om etablering af solceller på et op til 95 hektar stort areal i tilknytning til et eksisterende vindmølleområde ved Hejring. Projektområdet er beliggende ca. 3,7 km nord for Klejtrup og afgrænses mod nord af kommunegrænsen til Mariagerfjord Kommune.
 
Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med den ansøgte placering. En eventuel planlægning skal have fokus på påvirkning af nabobeboelser og gravhøje og på sammenhængen med det eksisterende planområde til vindmøller. Området kan i kraft af de eksisterende vindmøller have et potentiale som energilandskab. I forbindelse med en eventuel planlægning skal kommuneplanens eksisterende udpegning af værdifulde landbrugsområder og udpegning af lokaliseringsmulighed for biogasanlæg reduceres med det areal, der er omfattet af det nye projektområde til solceller.

Karup Kartoffelmelfabrik, Karup

Der er søgt om etablering af solceller i et todelt projektområde på ca. 80 hektar langs den nordvestlige del af Karups bygrænse i tilknytning til Karup Kartoffelmelfabrik.
 
Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med planlægning for projektet under forudsætning af, at der tages hensyn til reservationen til et trafikanlæg og hensyn til omkringliggende kommune- og lokalplanlagte områder i Karup og under forudsætning af, at det kan accepteres af Midtjyllands Lufthavn og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Forvaltningen foreslår, at der ved en eventuel planlægning ses på muligheden for at skabe et mere sammenhængende projektområde ved eventuelt at koncentrere projektområdet syd for Stadionvej.
 
En stor del af solcelleanlægget tænkes placeret i et forholdsvist nyt lokalplanområde for Karup Kartoffelmelfabrik. Der bør i en videre planlægning tages stilling til, om der skal laves en ny samlet plan for et solcelleprojekt, eller om den gældende lokalplan skal fastholdes, og der skal laves en ny planlægning for den resterende del af solcelleprojektet.
 
Planlægningen skal i øvrigt have fokus på påvirkning af værdifuldt landskab, skovbyggelinje, naturbeskyttede områder og Karup by. I forbindelse med en eventuel planlægning skal kommuneplanens eksisterende udpegning af værdifulde landbrugsområder og udpegning af lokaliseringsmulighed for biogasanlæg reduceres med det areal, der er omfattet af det nye projektområde til solceller.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Planforslag til vedtagelse
Primo/medio 2021
Offentlig høring
Primo/medio 2021
Endelig vedtagelse
Medio 2021
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Der skal gennemføres en screening af, om kommuneplantillægget for solenergianlæg vil få en væsentlig indvirkning på miljøet, og om der i givet fald skal udarbejdes en miljørapport.
Bilag

Sagsid.: 20/30229

Resume

Idéfasen for solenergianlæg i Viborg Kommune er afsluttet. Der indkom 3 høringssvar vedrørende solceller ved Stoholm, som forelægges til politisk beslutning inden udarbejdelse af planforslag og miljørapporter.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen for solceller ved Stoholm fortsætter som beskrevet,
 
2. at miljøkonsekvensrapport-/miljørapportproceduren fortsættes som beskrevet, og
 
3. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen vedr. solceller ved Stoholm” godkendes og sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen for solceller ved Stoholm fortsætter som beskrevet,
 
2. at miljøkonsekvensrapport-/miljørapportproceduren fortsættes som beskrevet, og
 
3. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen vedr. solceller ved Stoholm” godkendes og sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 2. september 2020 (link til sag nr. 7 i byrådet 2. september 2020) at igangsætte planlægningen for solenergianlæg i Viborg Kommune herunder planlægningen for et solcelleanlæg ved Stoholm.
 

Inddragelse og høring

Idéfase

Der har været afholdt en samlet idéfase for planlægning for solenergianlæg i perioden 10. september til 15. oktober 2020 med henblik på at indkalde idéer og forslag til indholdet af den videre planlægning og til indholdet af miljørapporter for planforslagene og miljøkonsekvensrapporter for de ansøgte projekter. Til idéfasen blev der udarbejdet et idéoplæg (bilag 1). Der har parallelt med idéfasen været en høring af berørte myndigheder. Der blev holdt borgermøde den 22. september 2020.

Borgermøde

Til borgermødet deltog ca. 23 borgere. Borgernes bemærkninger drejede sig i hovedtræk om:
  • Klimamæssig gevinst – CO2 regnskab for projektet
  • Natur og biodiversitet
  • Formidling og kommunikation omkring solcellerne
  • Støj fra solcelleanlæg
  • Lokal prioritering af Grøn Pulje
  • Anvendelse af jordressourcen
  • Kvælstofudledning
  • Mulighed for privat medejerskab af solceller
  • Kronvildt øst for projektområdet

Idéer og forslag

Der er i idéfasen og høringen af berørte myndigheder kommet 3 høringssvar med idéer og forslag (bilag 2) vedr. solcelleanlægget ved Stoholm, heraf 1 høringssvar fra berørte myndigheder. Høringssvarene omhandler:
  • Begrænsning af trafik på Skalmstrupvej
  • Nationale interesser
  • Påvirkning af natur og landskab
  • Alternativ placering
  • Hensyn til beskyttelseslinjer og beboelse
  • Erstatningsforbehold
 
Forvaltningens behandling af høringssvar er i bilag 3. Bilaget indeholder et resumé af høringssvarene og forslag til byrådets svar til disse.
 

Beskrivelse

Principper for planlægningen og indhold af miljørapporten og miljøkonsekvensrapport

Det er forvaltningens vurdering, at der kan arbejdes videre med plangrundlaget for etablering af solceller ved Stoholm. De indkomne idéer og forslag vil i et vist omfang blive belyst i de miljøvurderinger, der skal ledsage planforslagene og projektet.
 
Forvaltningen foreslår, at følgende emner fra høringssvarene indgår i den videre planlægning herunder i miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten:
  • Trafikafvikling på Skalmstrupvej
  • Hensyn til nationale interesser
  • Påvirkning af natur og landskab
  • Beskrivelse af alternativt planområde med større afstand til skoven
 
Forvaltningen vurderer, at følgende emner fra høringssvarene ikke skal indgå i den videre planlægning og miljørapporterne:
  • Spærring af Skalmstrupvej
  • Alternativ placering mod sydvest
 
Der udarbejdes et kommuneplantillæg for planområdet. Med kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde til tekniske anlæg, og det forventes at kommuneplanens eksisterende udpegning af værdifulde landbrugsområder, udpegning af lokaliseringsmulighed for biogasanlæg samt udpegning til område til store husdyrbrug reduceres med det areal, der er omfattet af det nye planområde.
 
Lokalplanens formål forventes at blive at udlægge planområdet til tekniske anlæg / tilvejebringe det planmæssige grundlag for etablering af solceller med tilhørende tekniske anlæg. Området udlægges til et solcelleanlæg. Vejadgang forventes at blive fra Nr. Søbyvej og eventuelt fra den vestlige del af Skalmstrupvej.
 
Indholdet i miljørapporterne (miljørapport og miljøkonsekvensrapport) vil blive afgrænset nærmere forud for udarbejdelsen af planforslag. Det forventes, at fokuspunkterne bl.a. bliver:
  • Forhold til Natura 2000-område
  • Påvirkning af natur herunder spredningsvejene for større dyr
  • Visuel påvirkning af landskab og omgivelser herunder skov
  • Trafikal påvirkning ved anlæggelse og drift af anlægget
  • Støjpåvirkning
  • Arealforbrug
  • Energi og klima
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Planforslag til vedtagelse
Primo/medio 2021
Offentlig høring
Primo/medio 2021
Endelig vedtagelse
Medio/Ultimo 2021
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Projektets realisering kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, en lokalplan, en miljøvurdering af planforslagene og en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Det forventes, at der udarbejdes en lokalplan med bonusvirkning, hvilket betyder, at lokalplanen erstatter en ellers nødvendig landzonetilladelse.
 
Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet forskellige tilladelser, fx tilladelse efter § 25 i miljøvurderingsloven og byggetilladelse.
Bilag

Sagsid.: 20/30230

Resume

Idéfasen for solenergianlæg i Viborg Kommune er afsluttet. Der indkom 4 høringssvar vedrørende solceller ved Kvosted, som forelægges til politisk beslutning inden udarbejdelse af planforslag og miljørapporter.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen for solceller ved Kvosted fortsætter som beskrevet,
 
2. at miljøkonsekvensrapport-/miljørapport-proceduren fortsættes som beskrevet, og
 
3. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen vedr. solceller ved Kvosted” godkendes og sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen for solceller ved Kvosted fortsætter som beskrevet,
 
2. at miljøkonsekvensrapport-/miljørapport-proceduren fortsættes som beskrevet, og
 
3. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen vedr. solceller ved Kvosted” godkendes og sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 2. september 2020 (link til sag nr. 7 i byrådet 2. september 2020) at igangsætte planlægningen for solenergianlæg i Viborg Kommune, herunder planlægningen for et solcelleanlæg ved Kvosted.
 

Inddragelse og høring

Idéfase

Der har været afholdt en samlet idéfase for planlægning for solenergianlæg i perioden 10. september til 15. oktober 2020 med henblik på at indkalde idéer og forslag til indholdet af den videre planlægning og til indholdet af miljørapporter for planforslagene og miljøkonsekvensrapporter for de ansøgte projekter. Til idéfasen blev der udarbejdet et idéoplæg (bilag 1). Der har parallelt med idéfasen været en høring af berørte myndigheder. Der blev holdt borgermøde den 22. september 2020.

Borgermøde

Til borgermødet deltog ca. 23 borgere. Borgernes bemærkninger drejede sig i hovedtræk om:
  • Klimamæssig gevinst – CO2-regnskab for projektet
  • Natur og biodiversitet
  • Formidling og kommunikation omkring solcellerne
  • Støj fra solcelleanlæg
  • Lokal prioritering af Grøn Pulje
  • Anvendelse af jordressourcen
  • Kvælstofudledning
  • Mulighed for privat medejerskab af solceller
  • Mulighed for reduceret projektområde
  • Mulighed for vildtkamera

Idéer og forslag

Der er i idéfasen og høringen af berørte myndigheder kommet 4 høringssvar med idéer og forslag (bilag 2) vedr. solcelleanlægget ved Kvosted, heraf 2 høringssvar fra berørte myndigheder. Høringssvarene omhandler:
  • Beplantning
  • Alternativ placering
  • Påvirkning af landskabet, naturen og lokalområdet
  • Vejbyggelinje ved statsvej
  • Refleksion fra solceller
  • Nationale interesser
 
Forvaltningens behandling af høringssvar er i bilag 3. Bilaget indeholder et resumé af høringssvarene og forslag til byrådets svar til disse.
 

Beskrivelse

Principper for planlægningen og indhold af miljørapporten og miljøkonsekvensrapport

Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med plangrundlaget for etablering af solceller ved Kvosted. De indkomne idéer og forslag vil i et vist omfang blive belyst i de miljøvurderinger, der skal ledsage planforslagene og projektet.
 
Forvaltningen foreslår, at følgende emner fra høringssvarene indgår i den videre planlægning, herunder i miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten:
  • Beplantning
  • Støj
  • Visuel påvirkning af landskab og omgivelser
  • Hensyn til statsvejen ved afgrænsning og vejadgang
  • Solcellernes lysrefleksion
  • Hensyn til nationale interesser
 
Forvaltningen vurderer, at følgende emner fra høringssvarene ikke skal indgå i den videre planlægning og miljørapporterne:
  • Alternativ placering syd for Gl. Skivevej
  • Stiforbindelser udenfor planområdet
 
Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg for planområdet. Med kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde til tekniske anlæg. Med kommuneplantillægget forventes det desuden, at kommuneplanens eksisterende reservation til støjende fritidsaktivitet tages ud af kommuneplanen, og at kommuneplanens eksisterende udpegning af lokaliseringsmulighed for biogasanlæg reduceres med det areal, der er omfattet af det nye planområde.
 
Lokalplanens formål forventes at blive at udlægge planområdet til tekniske anlæg / tilvejebringe det planmæssige grundlag for etablering af solceller med tilhørende tekniske anlæg. Området udlægges til et solcelleanlæg. Vejadgang forventes at blive fra Gammelstrupvej og Kvostedvej.
 
Indholdet i miljørapporterne (miljørapport og miljøkonsekvensrapport) vil blive afgrænset nærmere forud for udarbejdelsen af planforslag. Det forventes, at fokuspunkterne bl.a. bliver placeringen indenfor kystnærhedszonen, den visuelle påvirkning af landskabet og omgivelserne, påvirkning af natur herunder spredningsveje for større dyr, lysrefleksion samt energi og klima.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Planforslag til vedtagelse
Primo/medio 2021
Offentlig høring
Primo/medio 2021
Endelig vedtagelse
Medio/Ultimo 2021
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Projektets realisering kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, en lokalplan, en miljøvurdering af planforslagene og en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Det forventes, at der udarbejdes en lokalplan med bonusvirkning, hvilket betyder, at lokalplanen erstatter en ellers nødvendig landzonetilladelse.
 
Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet forskellige tilladelser, fx tilladelse efter § 25 i miljøvurderingsloven og byggetilladelse.
Bilag

Sagsid.: 19/51087

Resume

Energi Viborg Kraftvarme A/S ønsker at etablere et varmepumpeanlæg ved Industrivej i Viborg. Projektets gennemførelse kræver udvalgets godkendelse efter varmeforsyningsloven.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget godkender et projekt for etablering af et eldrevet luft-vand-varmepumpeanlæg på ca. 7 MW ved ca. 7° C på Industrivej 31 i Viborg, inkl. tilslutningsledning til knudepunkt for transmissionsnettet.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Indstillingen blev godkendt.

Sagsfremstilling

Historik

 
Teknisk udvalg besluttede i november 2020 at vedtage forslag til lokalplan nr. 548 i offentlig høring (link til sag nr. 3 i Teknisk Udvalg den 25. november 2020). Lokalplanforslaget udlægger Industrivej 31 til erhverv og tekniske anlæg på baggrund af en ansøgning fra Energi Viborg Kraftvarme om etablering af en varmepumpe i området.
 

Inddragelse og høring

Forvaltningen har i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) foretaget høring af de berørte parter i sagen, som i dette tilfælde har været naturgasselskabet Evida og de øvrige fjernvarmedistributører i Viborg. Evida svarede, at de ingen bemærkninger har.
 
Boligselskabet Viborg svarede med anmodning om at modtage en redegørelse for støjpåvirkning af boligområder og kuldepåvirkning af omgivelserne. Forvaltningen modtog herefter Energi Viborg Kraftvarmes bemærkning til høringssvaret samt en støjberegning for varmepumpeanlægget og en kuldespredningsanalyse af varmepumpeafkast og sendte disse til Boligselskabet Viborg.
 
Herefter svarede Boligselskabet Viborg, at støjberegningen viser, at støjbelastningen er betænkeligt nær på grænseværdien, og at kuldespredningsanalysen viser en effekt i nærområdet, men også i retning mod boligområderne. Det er Boligselskabet Viborgs vurdering, at alternative placeringer bør analyseres, da man er bekymret for konsekvenserne for de nærliggende boligområder. Svar fra Boligselskabet Viborg er i bilag 1, og svar fra Energi Viborg Kraftvarme er i bilag 2.
 
I forhold til Boligselskabet Viborgs bemærkninger om at analysere alternative placeringer kan forvaltningen oplyse, at Energi Viborg Kraftvarme sammen med forvaltningen har undersøgt andre placeringsmuligheder for varmepumpeanlægget med en strategisk placering i forhold til et fremtidigt ledningsnet i forhold til evt. fremtidig udnyttelse af overskudsvarme fra Apples datacenter. Der er undersøgt forskellige muligheder nord for Nordre Ringvej og ved Røddingvej, men de var ikke mulige bl.a. pga. område med særlige drikkevandsinteresser og et perspektivområde for boliger. Desuden er der udført analyser vedr. den økonomiske begrænsning for etablering af transmissionsledninger og opkøb af ejendomme set i forhold til krav om, at projektet skal være selskabs- og samfundsøkonomisk fordelagtigt.
 
I forhold til Boligselskabet Viborgs bemærkninger om anlæggets støj- og kuldepåvirkning kan forvaltningen oplyse, at disse forhold indgår i forvaltningens udarbejdelse af lokalplanen for Industrivej 31 og behandlingen efter miljøvurderingsloven. Til dette arbejde har Energi Viborg Kraftvarme arbejdet videre med mulighederne for at begrænse anlæggets kuldepåvirkning og opdateret kuldespredningsanalysen. Forvaltningen vurderer, at boligselskabets bemærkninger ikke kræver yderligere behandling i forhold til projektforslagets behandling efter varmeforsyningsloven.

Beskrivelse

Energi Viborg Kraftvarme A/S har ansøgt om godkendelse af projektforslaget, der fremgår af bilag 3.
 
Projektet består af etablering af et luft-vand-varmepumpeanlæg, som placeres på Industrivej 31 ca. 80 m vest for det eksisterende kraftvarmeanlæg. Anlægget vil bestå af en ny bygning, som rummer varmepumpen, og udekølere placeret i det fri til at optage varmeenergien fra luften. Anlægget kan reducere varmeproduktionsomkostningerne og give en mere miljøvenlig produktion af fjernvarme. Varmepumpen vil kunne dække ca. 21 % af den årlige varmeproduktion. Det fremgår af projektforslaget, at det ansøgte varmepumpeanlæg på Industrivej ikke vil være til hinder for et evt. fremtidigt aftag af overskudsvarme fra Apples centrale serveranlæg i Foulum.
 
Projektforslaget viser positiv samfundsøkonomi og selskabsøkonomi. Projektet medfører et samfundsøkonomisk overskud på 107 mio. kr. over en 20-årig betragtningsperiode i forhold til referencen, hvor driften fortsætter på nuværende gasturbine og naturgaskedler.
 
Desuden viser projektforslaget, at varmepumpen medfører store miljømæssige gevinster. Projektet vil reducere gasforbruget og medføre en betragtelig reduktion i CO2 og øvrige emissioner. Forvaltningen ser dermed projektet som et vigtigt bidrag til den grønne omstilling og til byrådets målsætning om, at mindst 35% af energiforbruget i Viborg Kommune skal dækkes af vedvarende energi i 2025.
 

Alternativer

Et projektforslag skal indeholde en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier jf. projektbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 10. Forvaltningen vurderer, at projektforslaget indeholder de relevante scenarier.
 

Tidsperspektiv

Entreprisen forventes igangsat primo 2021, og anlægget forventes idriftsat ultimo 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der vil være indtægt ved salg af den kommunale ejendom Industrivej 31.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Realisering af projektet forudsætter, at der vedtages en ny lokalplan. Forvaltningen vurderer, at der intet lovmæssigt er til hinder for, at kommunen kan projektgodkende varmepumpeanlægget efter varmeforsyningsloven, før der er vedtaget en lokalplan for anlægget.
Bilag

Sagsid.: 20/14767

Resume

På baggrund af indkomne høringssvar er der nye oplysninger om flagermus og traner, som kræver en stillingtagen til den videre planproces. Forvaltningen forslår en planproces, hvor vindmølleprojektets konsekvenser for flagermus og traner skal vurderes, inden man arbejder videre med planlægningen og øvrige miljøvurderinger.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget beslutter,
 
1. at kommunen vil behandle en Natura 2000-konsekvensvurdering, inden planlægningen inklusive udarbejdelse af miljørapport fortsættes,
 
2. at der ikke afholdes borgermøde,
 
3. at der ikke arbejdes videre på at inddrage et anerkendt universitet.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Indstillingen blev godkendt.

Sagsfremstilling

Historik

 
Byrådet besluttede i september (link til sag nr. 8 i byrådet den 2. september 2020) at igangsætte planlægning for tre vindmøller ved Daugbjerg, herunder at starte en idéfase med indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen og miljøvurderinger.
 

Inddragelse og høring

Idéfasen med indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen og miljøvurderinger blev offentliggjort den 10. september 2019.
 
I byrådets beslutning om igangsættelse af planlægningen indgik borgermøde den 30. september 2020. Dette møde måtte aflyses. Høringsfristen blev forlænget til den 3. december.
Forvaltningen forlængede høringsfristen endnu en gang til den 11. februar 2021.
 
De høringssvar, der indtil videre er indkommet, kan læses på www.viborg.dk/IdefaseDaugbjerg.
 
Nogle af høringssvarene indeholder oplysninger om beskyttelse af dyreliv, som kommunen ikke var bekendt med, da byrådet igangsatte planlægningen. Her fremhæves tre af høringssvarene:
  • Danmarks Naturfredningsforening, Lokalgruppe Fjends, gør opmærksom på, at DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet – har udarbejdet et notat beskyttelse af flagermus og miljøvurderinger af 4. september 2020. Notatet er bestilt af Nævnenes Hus. På side 9 i notat fra DCE fremgår det, at ”Man bør ikke opstille vindmøller inden for 5 km fra kalkgruberne i Midtjylland og Himmerland og lignende vigtige vinterrastesteder for flagermus.” Høringssvaret og notatet er i bilag 1.
  • Carsten M. L. Christensen gør opmærksom på, at ”i moserne bag ved området samles der hvert efterår 1000-vis af sangsvaner og ligeledes på de store marker i området. Ligeledes har der de sidste par år været traner som har ynglet i området.
  • Janne Winther Christensen og Jens Malmkvist skriver, at der i et område op mod det planlagte vindmølleområde i hele ynglesæsonen næsten dagligt er set traner i området, og at ”det er 8.-10. år i træk, vi har ynglende traner i området. Vi er bekymrede for, at opsætning af vindmøller vil forstyrre tranerne”.
 
Det er nye oplysninger i forhold til den første behandling af ansøgningen om vindmøller.
Notatet fra DCE, Aarhus Universitet forventes at være relevante i forhold til, hvad en afgørelse i Nævnenes Hus kan blive, hvis der evt. klages over kommunens planlægning og miljøvurderinger. Det bemærkes dog, at der ikke er gældende lovgivning eller vejledninger, som fastlægger begrænsninger for planlægning for vindmøller inden for 5 km fra kalkgruberne. Et kort i bilag 2 viser en afstand på 5 km fra hovedindgangene til Mønsted Kalkgruber og Daubjerg Kalkgruber ift. eksisterende vindmøller og de ansøgte vindmøller.
 
Kommunen skal kunne sikre, at projektet ikke kan påvirke bestanden af bilagsarter og bevaringsstatus i Natura 2000-netværket. Traner er på bilag 1 i fuglebeskyttelsesdirektivet. Den nye oplysning om traner i området betyder, at kommunen må revurdere, hvad ansøger bør forholde sig til, idet der foruden damflagermus også skal vurderes på konsekvenserne for traner.
 

Beskrivelse

Wind Estate A/S har ansøgt om opstilling af tre vindmøller ved Daugbjerg. Dette forudsætter ny planlægning i form af kommuneplantillæg og lokalplan. Desuden skal der udarbejdes en miljørapport, en miljøkonsekvensrapport og en Natura 2000 konsekvensvurdering. Byrådet har igangsat planlægningen, som er startet med en idéfase. Det indgik i byrådsbeslutningen, at der skal være særligt fokus på konsekvenser for flagermus i området, og at der skal inddrages et anerkendt universitet i forhold til dette.
 
I sagsfremstillingen til byrådets igangsætning af planlægningen vurderede forvaltningen, at det med den nuværende viden ikke kan afvises, at projektet kan medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-område H39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal, da vindmøllerne vil kunne påvirke bevaringsstatus for damflagermus, som er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der skal derfor, gennem en konsekvensvurdering, foretages en nærmere undersøgelse af, om vindmøllerne kan have skadelige virkninger på bestanden af damflagermus og hindre disse i at opnå gunstig bevaringsstatus. Det drejer sig om undersøgelse af de specifikke udflyvningsruter fra kalkgruberne for at sikre, at vindmøllerne ikke påvirker en afgørende trækrute til og fra kalkgruberne. Ansøger er i gang med at foretage flagermusundersøgelser, der kan tilvejebringe disse oplysninger.
 
Forvaltningen har haft kontakt med DCE, Aarhus Universitet, som er en af Danmarks førende flagermuseksperter med henblik på eventuelt at inddrage dem i flagermusundersøgelserne og -vurderingerne. Forvaltningen lagde op til, at DCE kunne give en second opinion på ansøgers flagermusundersøgelser og give kritik på ansøgers dataindsamling, metoder, vurderinger og forslag til afværgeforanstaltninger. DCE har svaret, at de ikke ønsker at gå ind i kommuners sagsbehandling og undersøgelser af enkelte vindmølleprojekter, og især ikke projekter der allerede er sat i gang. Forvaltningen vurderer, at der er få flagermuseksperter ved universiteterne, og at andre eksperter formentlig heller ikke ønsker at blive inddraget i denne konkrete sag.
 
Sideløbende er forvaltningen blevet bekendt med førnævnte notat fra DCE om beskyttelse af flagermus og miljøvurderinger. På forespørgsel fra forvaltningen har Wind Estate fremsendt bemærkninger til oplysningerne i notatet. Forespørgslen og svaret er i bilag 3.
 
Der er følgende hovedpunkter i svaret fra Wind Estate og deres flagermusrådgiver:
  • Der stilles spørgsmålstegn ved, hvilken status notatet fra DCE har i Nævnenes Hus. Det anføres, at det er et ekspertindlæg bestilt af Nævnenes Hus, men at det er uvist, om det vil medføre ændringer af praksis i Nævnenes Hus.
  • Det anføres, at forslaget om, at vindmøller bør holde en afstand på 5 km fra kalkgruberne, bygger på et skøn fra DCE, uden at der er fremlagt videnskabelig dokumentation for netop denne afstand. Det anføres, at det er en streng tolkning af forsigtighedsprincippet i forhold til beskyttelses af flagermus.
 
I henhold til habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, må kommunen ikke endeligt vedtage en lokalplan eller et kommuneplantillæg for de ansøgte vindmøller, hvis Natura 2000-konsekvensvurderingen viser, at projektet vil skade et Natura 2000-områdes integritet.
 
Forvaltningen vurderer i den konkrete sag, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre konsekvensvurderingen af planforslagene efter habitatreglerne, før udarbejdelse af miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten fortsættes. Det vurderes at være hensigtsmæssigt for både ansøger og naboer til planområdet, at konsekvenserne for flagermus vurderes først, inden der bruges tid og kræfter på at undersøge øvrige konsekvenser af vindmøllerne.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Hvis udvalget følger indstillingen, vil forvaltningen afvente, at ansøgers undersøgelser af og redegørelse for, om vindmøllerne kan have skadelige virkninger på bestanden af damflagermus og hindre disse i at opnå gunstig bevaringsstatus, samt om projektet kan påvirke traner, som vist på bilag 1 i fuglebeskyttelsesdirektivet.
 
Forvaltningens vurdering af disse redegørelser vil blive forelagt Klima- og Miljøudvalget sammen med behandling af høringssvar fra idéfasen og forslag til, hvilke forhold der skal undersøges i miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten. Herefter følger en normal planproces med vedtagelse af planforslag med tilhørende miljøvurderinger med henblik på offentlig høring.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/30933

Resume

Der er søgt om lovliggørende landzonetilladelse til et opført udhus på 92 m2 uden tilknytning til de øvrige bygninger på Kildebakkevej 22, 8850 Bjerringbro. Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles landzonetilladelse til et fritliggende udhus.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter, om der skal meddeles afslag på ansøgning om landzonetilladelse til udhus på 92 m2 med hjemmel i planlovens § 35. Samtidig meddeles der påbud om at fjerne udhuset senest 6 måneder efter påbuddet, jf. planlovens § 51, stk. 3 og § 63, stk. 1, og
 
2. at ejer oplyses om, at der kan forventes landzonetilladelse til et udhus i tilknytning til ejendommens øvrige bygninger.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at der meddeles tilladelse til ansøgning om landzonetilladelse til udhus på 92 m2 med hjemmel i planlovens § 35 med begrundelse i bebyggelsens alder, og at der tidligere har ligget bygning.
 
Kai O. Andersen stemte imod beslutningen, idet han fandt, at der skulle meddeles afslag.
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Sagen er ikke sendt i naboorientering, da der er mere end 100 m til nærmeste beboelse.
 

Beskrivelse

Kildebakkevej 22 er en samlet fast ejendom uden landbrugspligt på 7.547 m2. På ejendommen er en bolig på 201 m2 og tre udhuse på hhv. 92 m2 (bygning 2 i BBR), 30 m2 (bygning 3 i BBR) og 52 m2 (bygning 4 i BBR). Ejeren har søgt lovliggørende tilladelse til udhuset på 92 m2 (bygning 2). Udhuset er opført med tag og ydervægge af stålplader. Udhuset er opført ca. 60 m fra ejendommens øvrige bygninger. Det nuværende udhus blev påbegyndt omkring 1993-95, og det er udvidet frem til 2015. En del af bygningen blev opført på rester af et gammelt brændeskur (stengulv og kampestenssokkel) fra tidligere ejers tid. Udhuset benyttes til traktor, redskaber og brænde. Ejer har oplyst til forvaltningen, at skurvogn ved udhuset er opstillet midlertidigt, og at den vil blive fjernet. Oversigtskort ses i bilag 1, og ansøgning fremgår af bilag 2.
 
Forvaltningen har den 17. november 2020 partshørt ejer og varslet påbud om at fjerne udhuset. Ejer har indsendt supplerende oplysninger den 19. og 20. november 2020.

Lovgrundlag

Byggeri i landzone kræver som hovedregel landzonetilladelse i henhold til planlovens § 35.
 
Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold, og kommunen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. planlovens §§ 63 og 51.
 
Der er nogle undtagelser fra hovedreglen om, at byggeri i landzone kræver landzonetilladelse. Garager, udhuse og lignende byggeri på højst 50 m2 i tilknytning til enfamiliehuse kræver ikke landzonetilladelse. Der kan opføres flere udhuse af denne størrelse uden landzonetilladelse, når de opføres i tilknytning til enfamiliehuset. Udhuse over 50 m2 kræver landzonetilladelse.

Praksis

Planklagenævnets praksis er at tillade udhuse på op til i alt 100 m2 i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Viborg Kommune har en mere lempelig praksis om at tillade udhuse på op til i alt 200 m2 i tilknytning til eksisterende bebyggelse, begrundet i at Viborg Kommune har en lavere befolkningstæthed end landsgennemsnittet, og at landskabet i Viborg Kommune generelt er større end landskabet i Østdanmark. For både Planklagenævnets og kommunens praksis gælder, at udhuse på max 50 m2 ikke tæller med i arealet.
 
Et af formålene med planlovens landzonebestemmelser er at hindre spredt bebyggelse i det åbne land. Som udgangspunkt skal bygninger ud fra landskabelige hensyn placeres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, så ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed.
 
Det er ikke alene afstanden, der afgør, om en bygning kan siges at ligge i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Det beror på en samlet konkret vurdering af, om byggeriet naturligt opleves som havende tilknytning til den eksisterende bebyggelse, bl.a. henset til terrænforhold og landskabet i øvrigt, jf. Vejledning til landzoneadministration.
 
Når det vurderes, om en bygning er opført i tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger, vurderes det, om afstanden mellem bygningerne har en passende proportionalitet i forhold til størrelsen af de eksisterende bygninger, jf. Vejledning om landzoneadministration. På mindre ejendomme i det åbne land uden store driftsbygninger, som den aktuelle ejendom, er Viborg Kommunes praksis, at nye bygninger højst må opføres 20-25 m fra den eksisterende bebyggelse, for at bygningerne opfattes som værende i tilknytning til hinanden. På landbrugsejendomme med store driftsbygninger kan bygninger opfattes som værende i tilknytning til hinanden, selvom afstanden mellem bygningerne er større end 20-25 m.
 
Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der er en særlig begrundelse for at fravige udgangspunktet om, at bygninger på en ejendom skal holdes samlet, jf. Vejledning til landzoneadministration.

Forvaltningens vurdering

Udhuset er opført 60 m fra de øvrige bygninger. Der er tale om en lille ejendom i landzone, og der er ingen store bygninger på ejendommen. Forvaltningen vurderer, at udhuset visuelt ikke opleves som værende i tilknytning til ejendommens øvrige bygninger, jf. skråfotos i bilag 3 og fotos i ansøgningen (bilag 2).
 
I sager om lovliggørelse af byggeri opført uden de nødvendige tilladelser er udgangspunktet, at sagen skal have samme udfald, som hvis der var søgt om tilladelse inden opførelse af byggeriet. Efter klagenævnets praksis tillægges værdispildsbetragtninger kun begrænset betydning. Hvis der kun er tale om relativt ubetydelige lovovertrædelser, kan værdispildsbetragtninger dog få betydning for afgørelsen i en sag om allerede opførte bygninger.
 
Da udhuset ligger med stor afstand til ejendommens øvrige bygninger, og da udhuset visuelt opfattes som fritliggende, vurderer forvaltningen, at der bør meddeles afslag til udhuset. Da udhuset er opført, bør der samtidig med et afslag sendes påbud om at fjerne udhuset med en rimelig frist, fx 6 måneder.
 
Præcedensvirkning af en eventuel tilladelse er, at andre kan forvente tilsvarende tilladelser i strid med lovens formål og praksis.
 
Forvaltningen vurderer, at der ved en konkret ansøgning kan meddeles landzonetilladelse til et udhus i tilknytning til ejendommens øvrige bygninger, hvorved det samlede udhusareal ikke overstiger 200 m2, jf. den ovenfor beskrevne praksis.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/41667

Resume

Klima- og Miljøudvalget skal drøfte, om der skal arbejdes videre med etablering af en dyrehave I Viborg Naturpark

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget drøfter,
 
1. om forvaltningen skal udarbejde et egentligt projekt for en dyrehave, herunder bl.a. arbejde videre med afgrænsningen, muligheder for brugs- og driftsaftale med Naturstyrelsen, borgerinddragelse, finansiering samt ansøgning til relevante myndigheder.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Klima- og Miljøudvalget besluttede, at forvaltningen arbejder videre med alternative placeringer samt undersøger mulighederne for at kombinere med Naturnationalpark.

Sagsfremstilling

Historik

 

Inddragelse og høring

Forvaltningen har haft en indledende dialog med natur- og koordinationsgruppen i Viborg Naturpark, Viborg Trail Arena/Outdoor Arena og Viborg Golfklub.  Alle tre parter vil gerne involveres yderligere og være med til at tilpasse projektet.
 
De to sidstnævnte parter forventer driftsmæssige uhensigtsmæssigheder og eventuelle økonomiske tab i forhold til dyr og hegn. Ligeledes frygter de, at det vil bevirke en indskrænkelse i deres nuværende aktiviteter, da det ikke er sikkert, at alt kan gennemføres som nu, hvis der etableres en dyrehave.
 
Yderligere er Naturstyrelsen orienteret. Styrelsen har ikke taget stilling til, om der kan laves en driftsaftale. Naturstyrelsen vil gerne indgå i en dialog om mulighederne for en dyrehave samt drøfte notatet (bilag 1 og 2) i detaljer med forvaltningen.
 

Beskrivelse

Ideen til en dyrehave i Viborg er nævnt flere steder, f.eks. i naturparkstrategien fra 2015, i Det Grønne Råd og gennem andre samarbejder med Naturstyrelsen.
 
I Naturparkforum april 2019 fremkom der et konkret forslag om at etablere en dyrehave som en del af Viborg Naturpark. Muligheden er desuden rejst i Det Grønne Råd af Danmarks Naturfredningsforening.
 
Med udgangspunkt i beslutningen i Klima- og Miljøudvalget den 23. april 2020 har forvaltningen fået udarbejdet vedhæftede notat (bilag 1 og 2), der beskriver og vurderer mulighederne.

Formål

Det foreslås, at formålet med en dyrehave skal være at skabe et bynært oplevelsesrum i Viborg, der sikrer en bæredygtig udvikling af naturarealerne og på samme tid inspirerer til læring, bevægelse og oplevelser.

Areal

I bilag 1, figur 2, er vist et forslag til et ambitiøst 195 ha stort projektområde til en dyrehave. Det indeholder de statsejede arealer Klostermarken, Broddingbjerg og Ødalen og de kommunale arealer Ødalen og Bruunshåbskoven samt en del af golfbanen. Den røde linje illustrerer et forslag til en hegnslinje.

Vurdering af kapacitet mht. dyr

På baggrund af en vurdering af natur-, forvaltnings- og lovgivningsmæssige udfordringer foreslås den fremtidige forvaltning at basere sig på afgræsning med kron- og dåvildt. Se bilag 2, afsnit 4.1.
 
det foreslåede areal vurderes det ud fra det tilgængelige fødegrundlag, at det er muligt at udsætte en startbestand på ca. 35 krondyr og 75 dådyr. Med tiden vil dyrene opformere sig til en passende slutbestand vurderet til ca. 75 krondyr og 150 dådyr.

Anlæg

Dyrehaven forudsætter et omfattende hegnsanlæg. Omkring det foreslåede projekt skal hegnet være ca. 9,3 km langt med 43 låger, og hegningen vil dække et areal på ca. 195 ha. Se bilag 3.
 
Etablering af dyrehaven kræver en række af tilladelser og dispensationer fra forskellige myndigheder, bl.a. en tilladelse fra Miljøstyrelsen til at oprette en dyrehave. Det er nærmere beskrevet i bilag 2.
 
Dyrehaven vurderes at kunne etableres for et beløb på 2.420.000 kr. excl. moms specificeret i bilag 2.
 
Hertil kommer etablering af supplerende anlæg som f.eks. parkeringsanlæg, toiletter, besøgshytte samt undervisnings- og informationsstande. Behovet er ikke detailvurderet, men overslagsmæssigt er omkostningen hertil vurderet til 1.500.000 kr.

Drift

Etablering af dyrehaven forudsætter en fremtidig drift og opsyn med arealet. Der skal garanteres et tilfredsstillende vedligehold af hegn og opsyn med dyrenes trivsel. Opgaven kan udføres af Park og Vej og vil evt. kunne udføres af Miljøpatruljen som en beskæftigelses- og aktiveringsindsats.
 
Der er overslagsmæssigt vurderet en fremtidig driftsudgift på 439.100 kr. pr. år, se bilag 2.
 
Der vil være et øget timeforbrug i forvaltningen til at sikre driften af dyrehaven og for at følge den påkrævede forvaltningsplan. Det vurderes at kunne holdes indenfor et timeforbrug på ca. 100 timer årligt.

Brugergrupper

Inden for projektområdet er der identificeret mange forskellige brugergrupper, hvilket der redegøres for i bilag 1. Som før nævnt har forvaltningen allerede forelagt ideen om en dyrehave for Viborg Naturpark, Viborg Trail Arena og Viborg Golfklub.

Forvaltningens bemærkninger

Inden et egentligt beslutningsoplæg kan udarbejdes, bør der gennemføres en bredere inddragelse af brugere af området, og herunder også en nærmere drøftelse med Naturstyrelsen bl.a. med henblik på at indgå en brugsaftale.
 
På det grundlag kan der udarbejdes et detailprojekt, der bl.a. indeholder en endelig arealafgrænsning, indretning af stiforløb og adgangsmuligheder, der tilgodeser et bredt spektrum af interesse- og brugergrupper. 
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Detailprojektering af dyrehaveprojektet kan gennemføres i 2021 med forelæggelse af et oplæg til politisk beslutning om etablering i 4. kvartal 2021 og eventuel realisering i 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Samlet vurderes det, jf. denne dagsorden og bilag, at koste 2.420.000 kr. for etablering af en dyrehave samt 439.100 kr. i årlig drift. Etablering af supplerende anlæg 1.500.000 kr. 
 

Juridiske og planmæssige forhold

I bilag 2 er der lavet en analyse af hvilke myndighedstilladelser, der er påkrævet.
Forvaltningen vurderer umiddelbart, at eventuelle ansøgninger vil kunne imødekommes.
Bilag

Sagsid.: 20/46699

Resume

Energi Viborg Vand A/S har den 23. november 2020 anmodet Viborg Kommune om at legalitetsgodkende selskabets takster for ledningsført vand for 2021.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Energi Viborg Vand A/S’ takster 2021 for godkendes.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, via Økonomi- og Erhvervsudvalget, 
 
1. at Energi Viborg Vand A/S’ takster for 2021 godkendes.

Sagsfremstilling

Historik

Taksterne for ledningsført vand fastsættes i betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S en gang årligt.

 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Regelgrundlag

Forsyningssekretariatet har i oktober 2018 sendt afgørelse om økonomisk regulering og indtægtsramme for 2019-2020 til Energi Viborg Vand A/S. Den 29. oktober 2020 er der modtaget statusmeddelelse om den økonomiske ramme for 2021-22. Heraf fremgår, at indtægtsrammen for 2021 er fastsat til 41.555.704 kr. 
 
Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten, men skal lave en såkaldt legalitetskontrol af taksterne. Med en legalitetskontrol skal kommunalbestyrelsen alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Det vil sige, at kommunalbestyrelsens kompetence er begrænset til at godkende eller afvise den indstillede takst.
 
Ved godkendelse af takster for et vandselskab skal kommunalbestyrelsen i henhold til § 52a i Vandforsyningsloven sikre sig, at vandselskabet har dækning for udgifter til f.eks.: 
  • Drift og indvinding
  • Administration
  • Henlæggelser til ny investeringer 

Takstfastsættelse

Selskabet budgetterer med en indtægt på 41.468.000 kr. inklusive tilslutningsbidrag mv. Selskabets budgetterede indtægter er således 87.704 kr. lavere end indtægtsrammen.
 
Takstbladet for Energi Viborg Vand indeholder, ud over takster for ledningsført vand og den faste afgift, bl.a. takster for tilslutning til Energi Viborg Vand A/S og den statslige vandafgift.
  
På baggrund af det lagte budget har Energi Viborg Vand A/S på sit bestyrelsesmøde den 20. november 2020 besluttet, at taksterne for ledningsført vand reduceres i forhold til 2020.
 
Taksten for ejerboliger er: 
  • 3,82 kr./m3 ekskl. afgifter og moms for ledningsført vand.
 
Alle takster fremgår af bilag 1.

Forvaltningens vurdering 

Forvaltningen vurderer, at taksterne for ledningsført vand for 2021 er fastsat i overensstemmelse med § 52a i Vandforsyningsloven. Det vurderes, at der med de takster, vandselskabet har fastsat, er dækning for de udgifter, der er forbundet med at drive et vandværk, og at den fastsatte indtægtsramme og princippet om, at økonomien i almene vandforsyninger skal hvile i sig selv, er overholdt.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Taksterne for ledningsført vand gælder for 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/46872

Resume

Energi Viborg Vand A/S har den 25. november 2020 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets forslag til revideret betalingsvedtægt for spildevandsanlæg ved legalitetskontrol.
 
Det bemærkes, at der pågår drøftelser mellem Viborg Kommune og Energi Viborg Vand A/S vedrørende vejafvandingsbidragets størrelse. Der forventes en afklaring inden behandlingen i byrådet.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at revideret ”Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg, Energi Viborg Vand A/S” godkendes ved legalitetskontrol i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at revideret ”Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg, Energi Viborg Vand A/S” godkendes ved legalitetskontrol i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Historik

Gældende betalingsvedtægt for spildevandsanlæg er godkendt i 2015 (bilag 1).
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Energi Viborg Vand A/S har den 25. november 2020 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets forslag til revideret betalingsvedtægt for spildevandsanlæg ved legalitetskontrol.

Regelgrundlag

Det fremgår af bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsynings­selskaber (betalingsloven), at selskabet skal udarbejde en betalingsvedtægt for de nærmere betalingsregler for spildevandsanlæg.
 
Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at ændre indholdet i vedtægten, men skal lave en såkaldt legalitetskontrol af betalingsvedtægten. Med en legalitetskontrol skal kommunalbestyrelsen alene påse, om vedtægten er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen, herunder bestemmelserne i betalingsloven. Det vil sige, at kommunalbestyrelsens kompetence er begrænset til at godkende eller afvise den foreslåede vedtægt.

Forslag til betalingsvedtægt

Begrundelsen for at fremsende forslag til revideret betalingsvedtægt er, at der ved forhandlinger mellem Viborg Kommune og Energi Viborg Vand A/S søges enighed om det kommunale vejbidrag. Derudover er formuleringen vedrørende beregningsgrundlag for det kommunale vejbidrag ændret, så formuleringen er i overensstemmelse med nyeste retspraksis på området.
 
Udover ændringer vedrørende det kommunale vejbidrag indeholder forslaget til betalingsvedtægt en række mindre tilretninger i forhold til den gældende vedtægt. Øvrige ændringer og tilretninger er fremhævet i referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 20. november 2020 (bilag 2). På dette møde blev forslaget til den reviderede betalingsvedtægt godkendt af Energi Viborg Vand A/S’ bestyrelse (bilag 2). 
 
Energi Viborg Vand A/S anmoder om, at byrådets legalitetskontrol af betalingsvedtægten vedtages med tilbagevirkende kraft, så betalingsvedtægten er gældende fra 1. januar 2021. 
 
Den reviderede ”Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg, Energi Viborg Vand A/S” fremgår af bilag 3.

Forvaltningens vurdering

Der er forvaltningens vurdering, at det reviderede forslag til betalingsvedtægt overholder lovgivningen, herunder betalingslovens bestemmelser.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

”Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg, Energi Viborg Vand A/S” gælder fra 1. januar 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/46237

Resume

Energi Viborg Vand A/S har den 23. november 2020 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets vandafledningstakster for 2021 ved legalitetskontrol.
 
Det bemærkes, at der pågår drøftelser mellem Viborg Kommune og Energi Viborg Vand A/S vedrørende vejafvandingsbidragets størrelse. Der forventes en afklaring inden behandlingen i byrådet.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at vandafledningstakster for 2021 godkendes ved legalitetskontrol i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at vandafledningstakster for 2021 godkendes ved legalitetskontrol i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Historik

Vandafledningstakster fastsættes i henhold til betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S en gang årligt.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Energi Viborg Vand A/S har den 23. november 2020 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets vandafledningsbidrag for 2021 ved legalitetskontrol.

Regelgrundlag

Det fremgår af bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsynings­selskaber (betalingsloven) og af betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S, at selskabet én gang årligt fastsætter kubikmetertaksten for vandafledningsbidrag for spildevand.
 
Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten, men skal lave en såkaldt legalitetskontrol af taksterne. Med en legalitetskontrol skal kommunalbestyrelsen alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Det vil sige, at kommunalbestyrelsens kompetence er begrænset til at godkende eller afvise den indstillede takst.
 
Konkret skal takstfastsættelsen overholde: 
  • at økonomien i spildevandsforsyningen hviler i sig selv. Dette betyder, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække i forsyningsselskabets regnskaber,
  • at taksten ikke overskrider selskabets indtægtsramme, fastsat af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Takstfastsættelse

Forsyningssekretariatet har den 15. oktober 2019 sendt afgørelse om økonomiske rammer for 2020-2021 til Energi Viborg Vand A/S (bilag 1). Forsyningssekretariatet har den 8. september 2020 sendt ”Statusmeddelelse om den økonomiske ramme 2021” til Energi Viborg Vand A/S (bilag 2). Af statusmeddelelse fremgår, at den økonomiske ramme for 2021 er 155.449.498 kr. 
 
Bestyrelsen i Energi Viborg Vand A/S har den 22. november 2019 vedtaget (bilag 3) et budget med en indtægt på 153.587.000 kr. inklusive tilslutningsbidrag. Selskabets budgetterede indtægter er således 1.862.498 kr. lavere end indtægtsrammen.
 
Taksten for vandafledningsbidraget for 2021 er fastsat til:

Takst 1: 38,00 kr. pr. m3 ekskl. moms (38,00 kr. pr. m3 i 2020)
Takst 2: 30,40 kr. pr. m3 ekskl. moms (30,40 kr. pr. m3 i 2020)
Takst 3: 15,20 kr. pr, m3 ekskl. moms (15,20 kr. pr. m3 i 2020)
 
I 2021 skal takst 2 og 3 fastsættes henholdsvis 20% og 60% lavere end takst 1. Takst 2 er aktuel ved den del af vandforbruget, der er over 500 m3, men under 20.000 m3. For den del af vandforbruget, der er over 20.000 m3, anvendes takst 3. De reducerede takster (takst 2 og takst 3) er fastsat i overensstemmelse med betalings­loven samt bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandaflednings­bidraget. Taksterne gælder for erhverv, der er tilmeldt ordningen.
 
Set i forhold til 2020 er taksterne uændret.
 
Energi Viborg Vand A/S opkræver ikke helt op til indtægtsrammen for 2021. Der er i budgettet for 2021 taget hensyn til, at der kan holdes en stabil takst for vandafledning. Når selskabet ikke budgetterer indtægterne op til den fulde indtægtsramme, skyldes det muligheden for at bruge skattemæssige underskud internt i Energi Viborg koncernen. Indtægter fra salg af skatteunderskud er ikke indeholdt i budgettet, men skal indregnes som indtægter i indtægtsrammen, og rammen forventes således anvendt i fuldt omfang i 2021.
 
Udover vandafledningsbidraget fastsættes tilslutningsbidrag, kommunalt vejbidrag, takster for tømningsordning samt takster for aflevering af slam på renseanlæg. Taksterne fremgår af bilag 4.
 
Det kommunale vejbidrag er i 2021 fastsat til 8%, hvilket er i overensstemmelse med gældende betalingsvedtægt og betalingsloven. Sideløbende med legalitetskontrol af overholdelsen af indtægtsrammen har Energi Viborg Vand A/S anmodet Viborg Kommune om legalitetskontrol af ændret betalingsvedtægt.
 
Af den foreslåede ændring fremgår, at det årlige vejafvandingsbidrag fastsættes af selskabet og kan udgøre op til 8 % af årets investeringer i kloakledningsanlæg, der håndterer vejafvanding. Den budgetterede indtægt i 2021 er således i overensstemmelse med den foreslåede ændring i betalingsvedtægten. Der pågår stadig drøftelser, jf. anden sag på dagsordenen.
 
Til orientering kan det oplyses, at der efter Landsretsdom er foretaget en korrektion af det grundlag, det kommunale vejafvandingsbidrag beregnes efter. Viborg Kommune og Energi Viborg Vand A/S har i fællesskab aftalt en model, hvor det kun er investeringer i kloakanlæg, der håndterer vejafvanding, der fremover indgår i beregningsgrundlaget.
 
Spildevandsforsyningens årsrapport for 2019 fremgår af bilag 5.

Forvaltningens vurdering

Vandafledningsbidraget for 2021 vurderes at være fastsat i overensstemmelse med lovgivningen, herunder princippet om at økonomien i spildevandsforsyningens skal hvile i sig selv samt den fastsatte økonomiske ramme.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Betalingsvedtægt og vandafledningstakster gælder for 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/24234

Resume

Klima- og Miljøudvalget har flere gange behandlet en problemstilling vedr. primært støjgener fra en hættemågekoloni i Søndre Mose.
 
Som opfølgning på seneste behandling i Klima- og Miljøudvalget har forvaltningen fået lavet målinger af støj og vandkvalitet og fået optalt antallet af hættemåger i mosen.
 
På baggrund af måleresultaterne og sagsforløbet i øvrigt skal udvalget tage stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget beslutter, om forvaltningen får udarbejdet et forslag til samlet naturgenopretningsprojekt som beskrevet i sagsfremstillingen og igangsætter et projekt, hvis afklaringen viser, at det er muligt,
 
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, afhængig af ovenstående beslutning, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
2. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Samlet naturgenopretningsprojekt for Søndre Mose” forhøjes med 532.000 kr. med rådighedsbeløb i 2021,
 
3. at udgiften på 532.000 kr. i 2021 dels finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 350.000 kr. i 2020 og på 144.000 kr. i 2021 på ”Naturgenopretningsprojekt for Søndre Mose” og dels finansieres af de uforbrugte midler på 38.000 kr. fra anlægsudgiftsbevillingen ”Afklarende proces for hættemågekonflikt ved Søndre Mose” i 2020, idet det forudsættes, at beløbet overføres til 2021 i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Klima- og Miljøudvalget besluttede at afvente, om mågernes manglende ynglesucces kan betyde, at de opgiver mosen som ynglelokalitet. Sagens genoptages på møde i efteråret 2021.

Sagsfremstilling

Historik

  • Kortlægning af støj fra mågerne
  • Mere nøjagtige tællinger af antal måger i kolonien
  • Måling af vandkvaliteten i mosen og sammenhængende vandområder
 

Inddragelse og høring

I 2019 blev der gennemført en dialogproces med inddragelse af berørte borgere. Aarhus Universitet, Center for Adaptiv Naturforvaltning, stod for processen. Der blev afholdt 3 møder med omkring 20 deltagere ved hvert møde. Resultatet af dialogprocessen blev dokumenteret i en deltagerrapport, som blev afleveret ved det Grønne Råds møde i marts 2020.
 

Beskrivelse

Baggrund

Gennem en årrække har et stigende antal hættemåger etableret en ynglekoloni i den nordlige ende af Søndre Mose, syd for Viborg Søndersø. Mågerne er aktive i døgnets lyse timer og larmer meget i ynglesæsonen fra april til juli. De er derved til stor gene for de omkringboende. Omvendt kan menneskelig aktivitet i nærheden af mågekolonien også forstyrre mågerne i ynglesæsonen. Oversigtskort fremgår af bilag 1. Kort over de enkelte bassiner i mosen fremgår af bilag 2.
 
Viborg by er i udvikling. Denne udvikling omfatter også området ved Søndre Mose. I takt med at det nye byområde, Arnbjerg, udbygges forholdsvis tæt på mosen, vil generne sandsynligvis stige.
 
Hættemågen er totalfredet og rødlistet (truet). Derfor er der ikke nogen ”nem” løsning på at fjerne mågerne, f.eks. ved regulering (skydning). Mosen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, så der er heller ikke en ”nem” måde at fjerne de småøer i mosen, hvor mågerne bygger rede.

Resultater af fugletællinger

Forvaltningen har fået foretaget optællinger af antal hættemåger i maj, juni og juli. Der er i alt gennemført 4 tællinger. Et sammenfattende notat over fugletællingerne fremgår af bilag 3.
 
Som forventet er antallet af hættemåger højest i maj og juni. Det højeste antal måger der blev optalt, var 485 individer. Ved den sidste optælling den 13. juli 2020 var der under 50 individer. Antallet af individer kan variere meget, selv inden for én dag. Ved en af optællingerne blev der eksempelvis registreret 210 individer om morgenen og 485 aftenen.
 
For en del af hættemågerne er der sandsynligvis tale om ikke-ynglende individer, som raster i udkanten af kolonien.
 
Antallet af reder er også optalt. Det højeste antal reder som blev registreret var 106. Antallet af optalte reder er dog nok underestimeret, da vegetationen antageligt har skjult nogle reder.
 
Der er også andre ynglende og rastende vandfugle i Gartnerimosen. Bortset fra rastende grågæs er øvrige repræsenterede arter fundet i lave antal.
 
Der er også hættemåger i den noget større Bjergsnæs Mose (Teglgårdsmosen). Her er der udført en supplerende tælling i maj, hvor der blev optalt 150 hættemåger og 19 reder.
 
Der er kun observeret få udfløjne ungfugle, hvilket indikerer, at ynglesuccesen hos hættemåger var meget ringe. Årsagen hertil kunne ikke fastslås.

Resultater af støjmålinger

Forvaltningen har fået rådgivningsfirmaet Sweco til at gennemføre målinger og beregninger af støjen fra hættemåger i Gartnerimosen. Støjmålingerne er udført over en periode på 12 uger fra primo maj til ultimo juli. Et sammenfattende notat med beskrivelse af metode, resultater og vurdering fremgår af bilag 4.
 
Notatet beskriver støjens tidsmæssige variation og støjen i udvalgte naboområder.
Der er ikke fastsat målemetoder eller grænseværdier for ”naturskabt” støj. I notatet er genevirkningen fra mågestøjen vurderet med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for industristøj, da denne type af støj minder om støjen fra mågerne.
 
Undersøgelsen viser, at der kraftig støj fra mågerne i maj og juni. I juli aftager støjen og når det normale baggrundsniveau i uge 29.
 
Mågerne støjer hele døgnet. Støjen er højest under mågernes ”morgenkor” omkring daggry (kl. 04), hvor støjen ved den mest støjbelastede ejendom når op på ca. 66 dB(A). I løbet af juni bliver der mindre støj i de mørke timer.
 
Når støjen sammenholdes med grænseværdierne for industristøj, er støjen markant over grænseværdierne, navnlig om natten, hvor grænseværdierne er lavere end i dagtimerne. Overskridelserne er mest markante for ejendommene på Søndersøvej, men omfatter også de øvrige udvalgte naboejendomme på Mosevænget, Bjergsnæs Mose, Sivet, Arnbjerg Allé og Arnbjerg Fælled.
 
I godkendelses- eller påbudssager vedrørende virksomheder ses undertiden lempelser på op til 15 dB i forhold til de vejledende støjgrænser. Hvis man forestiller sig, at en lempelse på 15 dB vurderes acceptabel i den aktuelle sammenhæng, vil en sådan lempet støjgrænse kun være overholdt ved de 3 af de udvalgte 10 naboområder, som ligger længst væk fra mågekolonien.
 
Samlet konkluderes i det sammenfattende notat, at støjundersøgelsen klart underbygger naboernes klage over generende støj fra mågerne i mosen.

Resultater af vandprøver

Viborg Kommune har udtaget vandprøver på 4 lokaliteter i perioden juni-oktober 2020. Dels i øvre del af Teglgårdsmosen, ved ind- og udløb til Gartnerimosen samt i Søndersø ved udløbet fra Gartnerimosen. Prøverne er udtaget som stikprøver og analyseret for flere fraktioner for næringsstofferne fosfor og kvælstof. En oversigt over resultaterne af vandprøverne fremgår af bilag 5.
 
Resultaterne viser, at de målte koncentrationer i juni, juli og august er nogenlunde på niveau med tidligere målinger og viser forholdsvise høje koncentrationer, som medfører forringet vandkvalitet. Det ses dog også, at koncentrationerne i udløbet fra Gartnerimosen er betydeligt højere end ved de øvrige prøvelokaliteter i juni, juli og august.

Forvaltningens vurdering

Optællingen af måger bekræfter, at der er mange hættemåger i mosen, og at lokaliteten er attraktiv for mågerne, både som yngle- og rastelokalitet. Ifølge optællingen har der været meget ringe ynglesucces i 2020. Så vidt forvaltningen er orienteret, var ynglesuccesen også ringe i 2019 og 2018. Årsagen er ukendt. Fødemangel, prædation fra rovdyr og forstyrrelse fra mennesker kan være årsager. Målingen er først igangsat i begyndelsen af maj måned. Sandsynligvis har antallet af hættemåger været stigende siden slutningen af marts.
 
Støjundersøgelsen bekræfter, at mågerne giver anledning til betydelige støjgener for de omkringboende. Det er forvaltningens vurdering, at generne er størst for de nærmeste beboere på Søndersøvej, hvilket også understøttes af undersøgelsen. Ved Arnbjerg og de øvrige boligområder som ligger lidt længere væk fra Gartnerimosen er støjen mindre, men dog stadig over grænseværdierne for industristøj. Undersøgelsen er først igangsat i begyndelsen af maj måned. Sandsynligvis har antallet af hættemåger været stigende siden slutningen af marts, og støjbilledet for april vil sandsynligvis ligne billedet for maj.
 
Vandanalyserne understøtter, at vandkvaliteten i Gartnerimosen bliver mere negativt påvirket i sommerperioden end Teglgårdsmosen og Søndersø. Påvirkningen kan skyldes de mange fugle, som yngler og raster i Gartnerimosen.
 
Samlet understøtter undersøgelsesresultaterne de antagelser, som indgik i borgerinddragelsesprocessen i 2019.

Det videre forløb

Forudsat der skal arbejdes videre med en løsning af problemstillingen, kan det ske gennem et naturgenopretningsprojekt, som samlet set har et naturforbedrende indhold. Som nævnt ved udvalgsbehandlingen i april 2020 forudsættes, at der kan gives en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 til et projekt.
 
Forvaltningen vurderer, at et sådant projekt ikke bliver nemt at få gennemført. Men hvis et projekt kan gennemføres, vil det ikke kun løse eller mindske konflikten ved Søndre Mose, men også give et samlet løft til naturen.
 
Forvaltningen vurderer, at et sådant projekt kan indeholde tre overordnede delelementer:
 
  1. Etablering af 1-2 nye ynglelokaliteter for hættemåger. Hvor og hvordan lokaliteterne skal etableres, skal afklares som første del af projektet, da det er en forudsætning for den videre projektproces. Hvis ikke det kan lade sig gøre at etablere nye ynglelokaliteter, kan projektet ikke gennemføres.
  2. Fjernelse af de småøer i Søndre Mose hvor mågerne etablerer koloni (for at få mågerne til at flytte til nye ynglelokaliteter).
  3. Vandkvalitetsforbedrende indsats i den del af Søndre Mose, hvor hættemågekolonien ligger.
 
Ud fra ovenstående punkter vurderes det umiddelbart, at ”naturregnskabet” kan opgøres til, at projektet samlet set vil medføre en naturforbedring. Det skal her understreges, at det først er, når der foreligger en ansøgning med en konkret projektbeskrivelse, at der kan tages stilling til, om der kan gives en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3.
 
Forvaltningen vil indledningsvist få afklaret mulighederne for at finde egnede alternative placeringer for en hættemågekoloni samt mulighederne for at gennemføre et projekt. Herefter kan et projekt igangsættes med projektering, myndighedsbehandling og anlægsfase.
 
Forvaltningen vurderer, at en konsulent kan udføre afklaringen for ca. 80.000 kr. Den resterende del af bevillingen vil gå til projektering samt anlægsfase.
 

Alternativer

Mågernes manglende ynglesucces kan betyde, at de opgiver mosen som ynglelokalitet. Viborg  Kommune kan på den baggrund vælge ikke at gøre yderligere. I så fald kan støjgenerne afhjælpes i begrænset omfang ved lodsejernes brug af ”høgedrager” og andre tiltag til fugleafskrækning uden for ynglesæsonen.
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen kan afklare mulighederne for at gennemføre et projekt i løbet af foråret 2021. Herefter kan et projekt igangsættes.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/38973

Resume

Der opleves en stigning i antallet af måger i Viborg Midtby. Klima- og Miljøudvalget skal beslutte en eventuel indsats.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at der iværksættes en indsats mod sølvmåger som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Indstillingen blev godkendt.  Der holdes løbende øje med sølvmåger i resten af kommunen.

Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget ønskede i august 2020 (link til sag nr. 17 i Klima- og Miljøudvalget den 13. august 2020) at få en sag på et kommende møde om regulering af måger i Viborg Midtby.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 30. januar 2020 (sag nr. 5 i Klima- og Miljøudvalget den 30. januar 2020), at der arbejdes videre med muligheden for at regulere måger.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Kommunen har i løbet af sommeren fået flere henvendelser (8) om gener fra måger, der bl.a. støjer og sviner. Henvendelserne har i overvejende grad omhandlet støjgener fra måger i Viborg midtby på private og offentlige ejendomme. Det er forvaltningens vurdering, at der hovedsageligt er tale om sølvmåger.
 
Forvaltningen er også blevet kontaktet af pedellen ved CKU i Rosenstræde om mågeproblemer på tagene af kommunens ejendomme. Forvaltningen har vejledt omkring regulering og bekæmpelse af måger og besigtiget ejendommen med henblik på at rådgive pedellerne i deres arbejde med at begrænse generne.
 
Der er aftalt en opfølgende indsats i 2021.

Regulering af måger

Der findes ingen lovgivning, der forpligtiger kommunen til at bekæmpe måger, som det er tilfældet med andre arter som f.eks. rotter.
 
Det har i mange år været normalt med mange måger ved havnebyer. Det er først de seneste år, der er begyndt at være støjgener i byer, der er placeret længere inde i landet. Derfor er der igen blevet indført jagttid på sølvmåger fra 2018.
 
For sølvmåger gælder det herudover, at Naturstyrelsen efter Bekendtgørelse om vildtskader kan give tilladelse til regulering, hvis der ikke kan findes anden tilfredsstillende løsning. Det er en forudsætning for at opnå tilladelse, at man har forsøgt at bekæmpe mågerne ved at skræmme dem, forinden man kan opnå en reguleringstilladelse.

Regulering kan foregå ved at ødelægge reder og æg. I særlige tilfælde kan der opnås tilladelse til at skyde sølvmåger. Det er lodsejer, der kan ansøge om tilladelse til at regulere sølvmåger.
 
Bekæmpelse af andre generende fugle
Forvaltningen bekæmper i dag råger på egne arealer.
 
Bekæmpelsen er tilrettelagt, sådan at Viborg Kommune søger om tilladelse til regulering af ungerne og registrerer, hvor i kommunen problemerne er samt indsamler erfaringer til statistik og indberetning til Naturstyrelsen. Der ydes herefter et tilskud til patroner til Jægernes Fællesråd Viborg, der foretager reguleringen.
 
Forvaltningen har indledt en dialog med Jægernes Fællesråd om muligheden for i særlige tilfælde at forestå reguleringen af sølvmåger på kommunens arealer samt evt. en mulighed for at bistå private med regulering efter kommunens henvisning.
 

Forvaltningens bemærkninger

De forskellige muligheder for en indsats er gennemgået i bilag 1. På den baggrund kan forvaltningen pege på nedenstående forslag til kommunal indsats:
 
  • Forvaltningen søger efter henvendelse tilladelse til regulering på kommunale ejendomme og ejendomsforvaltere/ejendomsfunktionærer/pedeller udfører den aktive indsats mod mågerne. Efter en evt. aftale med jægerne, kan der i særlige tilfælde reguleres ved at skyde mågerne.
  • Der indledes en opsøgende indsats, hvor kommunen informerer lodsejere i midtbyen om, hvad der kan gøres ved mågerne og oplyser at det er lodsejer, der har ansvaret for indsatsen og at kommunen kan rådgive.
  • Der kan foretages en droneoverflyvning af midtbyens flade tage for at registrere evt. reder og efterfølgende oplyse lodsejer om registreringen og hvad man kan gøre.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Bekæmpelsen kan igangsættes med det samme, men forventes først at have effekt på længere sigt.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/68388

Resume

Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 30. november 2017 (link til sag nr. 20 på Klima- og Miljøudvalgets møde den 30. november 2017) at meddele påbud om lugtreducerende foranstaltninger til svineproduktionen på Møgelkjærvej 8, 8800 Viborg. Påbuddet blev efterfølgende påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejeren af Møgelkjærvej 8.
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 18. november 2020 truffet afgørelse i sagen. Nævnet har ophævet Viborg Kommunes afgørelse om påbud.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse tages til efterretning.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Indstillingen blev godkendt.

Sagsfremstilling

Historik

 

Inddragelse og høring

Forvaltningen har orienteret naboer og grundejerforeningerne i området nord for Møgelkjærvej 8 om påbuddet.
 

Beskrivelse

Forvaltningen har modtaget klager fra naboer og grundejerforeninger inden for byzonen tæt på Møgelkjærvej 8 over lugt fra svineproduktionen.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 30. november 2017, at der skulle meddeles påbud om lugtreduktion til ejeren af Møgelkjærvej 8, og at det var byzonegrænsen og ikke nærmeste boligmatrikel, der skulle være afgørende for udformningen af påbuddet.
 
Forvaltningen meddelte med dette udgangspunkt den 23. februar 2018 påbud om lugt-reducerende foranstaltninger til husdyrbruget gående på, at lugten fra husdyrbruget reduceres til 5 OUE pr. m3 ved byzonegrænsen tættest på Møgelkjærvej 8. 5 OUE pr. m3 er det krav, der gøres gældende ved miljøgodkendelser af husdyrbrug.
 
Påbuddet blev efterfølgende påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejeren af svineproduktionen.
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i sin afgørelse om ophævelse af Viborg Kommunes påbud i sagen lagt til grund, at et krav om en lugtbelastning på 5 OUE pr. m3 ikke kan gøres gældende ved byzonegrænsen i den pågældende sag, men kun til matrikelgrænsen for nærmeste beboelse i byzonen.

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/15419

Resume

Byrådet har anmodet fagudvalgene om at drøfte opfølgningen på Sammenhængsmodellens mål og senest den 8. januar 2021 melde tilbage til byrådet, hvilke målsætninger i Sammenhængsmodellen man særligt i 2021 vil prioritere. På denne baggrund skal udvalget således drøfte, hvilke mål man vil prioritere i det kommende år.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter, hvordan de forskellige mål kan understøttes yderligere, og
 
2. at udvalget – med henblik på tilbagemelding til byrådet – drøfter, hvilke mål i Sammenhængsmodellen udvalget særligt vil prioritere i 2021, samt hvilke udvalg der eventuelt ønskes samarbejde med.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Sagen genoptages på et senere temamøde.

Sagsfremstilling

Historik

 
Byrådet besluttede blandt andet, at opfølgningen på målene skulle sendes videre til fagudvalgene med henblik på drøftelse af, hvordan de forskellige mål kan understøttes yderligere. Herudover blev fagudvalgene anmodet om, senest den 8. januar 2021, at melde tilbage til byrådet, hvilke målsætninger man særligt i 2021 vil prioritere.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Borgerundersøgelsens dataindsamling fandt sted fra den 8. til den 23. september 2020 og havde en pæn svarprocent på 44 %. Resultaterne fremgår af rapporten i bilag 1.
 
Med resultaterne fra borgerundersøgelsen er der nu resultater for ”år 1”, som kan sammenlignes med den baseline, der blev fastlagt i 2019. Den samlede opfølgning fremgår af bilag 2.
 
Af resultaterne fra borgermålingen og opfølgningen på alle Sammenhængsmodellens mål kan blandt andet fremhæves:
  • 8 % – eller ca. 6.500 personer af kommunens borgere – led i 2019 af ”svær ensomhed” – dette er i 2020 faldet til 7 %.
  • I 2019 havde 44 % af kommunens borgere det seneste år udført frivilligt arbejde – dette var i 2020 faldet til 38 %.
  • Antallet af rygere ligger stabilt omkring 13 % – men der er i aldersgruppen 25-34 år sket en markant stigning i andel daglige rygere fra 12 % i 2019 til 23 % i 2020.
  • 58 % er tilfredse eller meget tilfredse med udbuddet af events og større begivenheder i Viborg Kommune mod 66 % i 2019 (Sammenhængsmodellens målsætning er 80 %). Dette skyldes med stor sandsynlighed Corona-nedlukningen.
  • Indbyggertallet i Viborg Kommune faldt i 2019 med 182 indbyggere (Sammenhængs-modellens mål er en årlig vækst på 500 indbyggere).
  • 17 byer i Viborg Kommune oplevede vækst i 2019, men 23 byer havde et faldende indbyggertal (Sammenhængsmodellens mål er vækst i alle byer).
  • 93,3 % af eleverne opnåede mindst 2 i dansk og matematik i 2019/20, hvilket er en stigning fra 89,3 % (Sammenhængsmodellens mål er 92 %).
 
På denne baggrund kan det drøftes hvilke specifikke mål, som udvalget ønsker at have et særligt fokus på i 2021.
 

Forvaltningens input til udvalgets drøftelse og prioriteringer af kommende års mål og fokusområder

 
Tema 3 – Bæredygtighed
Mål: Vi ønsker et bæredygtigt miljø
 
Viborg Kommune skal i 2025 have mindst 35% af sit energiforbrug dækket af vedvarende
energi og genbruge minimum 55 % af husholdningsaffaldet.
 
Der sættes fortsat fokus på at realisere indsatser, der indgår i bl.a. grøn omstilling, herunder:
1. Grønt regnskab
2. Tværfaglig organisering
3. Samskabende planlægning
4. Kommunale bygninger
5. Energieffektive boliger 6. Grønne indkøb
7. Transport
8. Klimarigtig natur
9. Grønne børn og unge (i regi af Børn og Unge)
10. Grønne lokalområder
 
Det videre arbejde forankres i en tværfaglig organisering, og der sættes løbende fokus på indsatserne via temamøder i Klima- og Miljøudvalget.
 
Mål: Vi ønsker vækst i alle lokalsamfund over 200 indbyggere
Sikre at der i forbindelse med byfornyelser skabes naturskønne områder og stier, der er med til at gøre lokalsamfundene attraktive.
 
Mål: Vi vil etablere økonomisk, fagligt og miljømæssigt bæredygtige institutioner
Sikre at bygninger tænkes ind i en helhed, så vi udnytter kommunens bygningsmasse bedst muligt.
 
Arbejde på at nyt byggeri bygges med bæredygtige materialer og er energieffektive og med øje for, at det skal være bæredygtigt ift. drift og vedligehold.
 
Tema 5 – Sundhed
Mål: Mindst 85% af alle borgere i Viborg Kommune er fysisk aktive i 2025
 
Bl.a. skabe gode naturområder og sikre en god formidling af vores naturværdier, og hvad man kan bruge naturen til.
 
Mål: Mindst 80% af alle borgere i Viborg Kommune vurderer deres generelle trivsel og livskvalitet som høj i 2025
Indgår som en del af ovenstående mål.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Der skal gives en tilbagemelding til byrådet senest den 8. januar 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/20597

Resume

Intet.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2021

Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.
 
Udvalget behandler sag vedr. initiativerne vedr. Naturnationalpark på kommende møde.
 
Afdelingsleder Niels Eriksen orienterede om:
  • dom vedr. fritagelse for erhvervsaffaldsgebyr
  • opkrævning af moms i forbindelse med affaldsgebyr
  • beregning af genanvendelsesprocenter
 
Temamøde den 8. februar rykkes ca. en måned.
 
Allan Clifford Christensen spurgte til:
  • opfølgning på deponier og driften af deponier
  • status på 10 fraktioner jf. klimaaftalen af 16. juni 2020

Sagsfremstilling

Orientering fra formanden

  • ..
 
Orientering fra udvalget
  • ..
 
Orientering fra direktøren
  • Status vedr. affaldssortering (Revas)
  • KL-analyse og forslag til kapacitetstilpasning på affaldsforbrændingsområdet
  • Drøftelse af borgermøde den 2. december 2020
  • Status vedr. nedgravning af mink
  • Slagtekyllingeproduktion på 12.000 kvm på adressen Kardybvej 33, 7850 Stoholm
 
 
Afgørelser fra klagenævn

Hald Sø-fredningen

Viborg Kommune har indklaget lodsejerne på Dollerupvej 77, 8800 Viborg, for Fredningsnævnet for manglende overholdelse af plejeplanen for Hald Sø-fredningen.
Tirsdag den 25. august 2020 var der møde med Fredningsnævnet, forvaltningen og lodsejerne omkring tvisten. Fredningsnævnet traf derefter afgørelse om, at fredningen skal udmøntes jf. plejeplanen, dog med vilkår om fx etapeopdeling og manuel udførelse. Lodsejerne har anket afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
 
Viborg Kommune er som sådan ikke part i sagen, da det er Fredningsnævnets afgørelse, der er påklaget.