You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

torsdag den 28. januar 2021 kl. 13:15

Mødested M3.3/Teams
Udvalg Klima- og Miljøudvalget
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Birthe Harritz, Kai O. Andersen, Kurt Johansen, Stine Damborg Hust
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 19/7704

Resume

Efter en ny projektbekendtgørelse kan kommunen beslutte, at varmeprojekter ikke skal indeholde beregninger, der sammenligner projektets økonomi med anlæg, der benytter fossile brændsler.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at det er kommunens praksis ved behandling af kommende projektforslag efter varmeforsyningsloven, at forvaltningen ved en konkret projektansøgning kan bestemme, at anlæg, der anvender fossile brændsler som hovedbrændsel, ikke anses som relevante
reference- eller alternative scenarier til brug for samfundsøkonomiske analyser, hvis projektscenariet ikke anvender fossile brændsler som hovedbrændsel.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2021

Indstillingen blev godkendt.

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Når forsyningsselskaber ønsker at gennemføre projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, kræver det godkendelse fra kommunen efter bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Ved godkendelsen skal kommunen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Efter projektbekendtgørelsens § 18 er der krav om, at forsyningsselskabets ansøgning om projektgodkendelse bl.a. skal indeholde en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier.
 
Eksempler på, hvad der har kunnet anses som relevante scenarier i projektforslag, er fx:
  • at et fjernvarmeværk ansøger om at etablere et varmepumpeanlæg til fjernvarmeproduktion, hvilket i den samfundsøkonomiske analyse sammenlignes med etablering af solvarmeanlæg eller biomassekedel samt forsat drift på eksisterende naturgasbaserede brændselsanlæg som reference.
  • at et fjernvarmeværk ansøger om at udvide sit forsyningsområder og distributionsnet, hvilket i den samfundsøkonomiske analyse sammenlignes med individuelle varmepumper. Hvis et naturgasområde konverteres til fjernvarmeområde, vil analysen desuden sammenligne med individuelle naturgasfyr som reference.
 
En ny projektbekendtgørelse nr. 1794 af 02/12/2020 (link til bekendtgørelse) trådte i kraft den 1. januar 2021. Med denne bekendtgørelse er der tilføjet en ny regel i § 15, stk. 5, om at ”Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser, jf. stk. 1, nr. 9 og 10.”. En vejledende udtalelse fra Energistyrelsen om denne nye regel er i bilag 1. Jf. udtalelsen defineres fossile brændsler som hovedbrændsel, hvis over halvdelen af den samlede varmeforsyning i et projekt-, reference- eller alternativscenarie er baseret på fossile brændsler.
 
Forvaltningen vurderer, at fossile brændselsanlæg generelt ikke bør anses som et relevant sammenligningsgrundlag, idet byrådet har en målsætning om, at Viborg Kommune i 2025 skal have mindst 35% af sit energiforbrug dækket af vedvarende energi. Derfor foreslår forvaltningen, at den nye regel fremadrettet benyttes ved behandling af kommende projektforslag, der ikke anvender fossile brændsler som hovedbrændsel, så de som udgangspunkt ikke skal indeholde beregninger, der sammenligner projektets økonomi med anlæg, der benytter fossile brændsler som hovedbrændsel.
 
Selvom naturgasnettet også kan levere bionaturgas, består gassen primært af fossilt brændsel. Jf. Energistyrelsens Basisfremskrivning 2020 vil der komme mere biogas i gasnettet i Danmark frem til 2025, så det udgør 28 % af det samlede forbrug af ledningsgas. Men herefter vil mængden af bionaturgas ikke stige yderligere frem mod 2030.
 
Den nye praksis, som forvaltningen foreslår, vil betyde, at fremtidige samfundsøkonomiske analyser for nye fjernvarmproduktionsanlæg, der ikke anvender fossile brændsler som hovedbrændsel, ikke skal sammenlignes med fortsat fjernvarmeproduktion på eksisterende naturgasbaserede brændselsanlæg som reference. Hvis et fjernvarmeværk fx ansøger om at etablere et varmepumpeanlæg, kan det i stedet for være relevant at sammenligne med etablering af fx solvarmeanlæg eller biomassekedel.
 
Ligeledes vil der ved projekter for konvertering af naturgasområder til fjernvarmeområder ikke være krav om, at fjernvarmeforsyning, der ikke anvender fossile brændsler som hovedbrændsel, skal sammenlignes med individuelle naturgasfyr som reference – kun en sammenligning med individuelle varmepumper.
 

Alternativer

Som alternativ kan udvalget bestemme en praksis, hvor intet scenarie med fossile brændsler som hovedbrændsel anses som relevant, uanset om der er tale om et projekt-, reference- eller alternativscenarie. Det ansøgte projekt (fx konvertering til fjernvarme eller et nyt fjernvarmeproduktionsanlæg) må således heller ikke anvende fossile brændsler som hovedbrændsel.
 
Det vil medføre et markant skift i varmeplanlægningen, som hidtil har været styret af, at projektbekendtgørelsen pålægger kommunen at behandle og godkende alle projekter, der opfylder gældende betingelser og ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, uanset om de medfører en større CO2-udledning end referencen. En sådan praksis vil betyde, at flere varmeværker ikke vil kunne udvide med nye fjernvarmeforsyningsområder, medmindre der også etableres nye varmeproduktionsanlæg, så de nye områder kan forsynes med fjernvarme, hvor den fossile andel ikke overstiger 50 %.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 12/11534

Resume

Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til et oplæg til en revideret administrationspraksis, når vandkvaliteten på ikke-almene vandværker, der forsyner 3-9 ejendomme samt på ejendomme med egen vandforsyning, der har en kommerciel eller offentlig aktivitet, ikke lever op til kvalitetskravene i henhold til vandforsyningsloven.
 
Udvalget har tidligere taget stilling til dette, men skal gøre det igen, da muligheden for at meddele dispensation fra kvalitetskravene ikke længere er til stede.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at den foreslåede reviderede administrationspraksis godkendes.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2021

Indstillingen blev godkendt.

Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget godkendte på sit møde den 29. oktober 2020 forvaltningens foreslåede praksis på det pågældende område (link til sag nr. 9 på Klima- og Udvalgets møde den 29. oktober 2020). Praksis indbefattede bl.a. muligheden for at meddele dispensation i højst 3 år i henhold til drikkevandsbekendtgørelsens bestemmelser.
 
I november måned 2020 informerede Miljøstyrelsen kommunerne om, at de havde revideret den juridiske forståelse af EU’s drikkevandsdirektiv artikel 9, der beskriver mulighederne for midlertidige dispensationer fra kvalitetskravene for drikkevand.
 
Dette indebærer, at det som udgangspunkt ikke længere er muligt at dispensere fra drikkevandskvalitetskrav for kemiske parametre (inkl. pesticider) og andre parametre, som er fastsat af sundhedshensyn.
 
EU’s drikkevandsdirektiv har været forkert implementeret i dansk lov, idet EU-direktivet indebærer, at danske kommuner siden 2012 ikke har kunnet give vandværkerne dispensationer for overskridelse af kvalitetskravene.
 
Klima- og Miljøudvalget blev orienteret om dette i uge 45.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Som konsekvens af den reviderede drikkevandsbekendtgørelse fra oktober 2017, hvor reglerne for kontrol af drikkevand blev ændret på væsentlige punkter, skal der nu regelmæssigt også undersøges for bl.a. pesticider og nedbrydningsprodukter af disse på bl.a. udlejningsejendomme med egen vandforsyning og ikke-almene vandværker, som leverer vand til kommercielle og offentlige formål. 
 
Forvaltningen modtager løbende analyseresultater og skal reagere, når kvalitetskravene ikke er overholdt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.

Forholdsregler mod utilfredsstillende drikkevandskvalitet

Når forvaltningen bliver bekendt med, at kvalitetskravene, i henhold til vandforsyningsloven, ikke er overholdt, indhentes som det første en sundhedsfaglig vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Under inddragelse af denne vurdering er der herefter forskellige reaktionsmuligheder.
 
  1. Skærpet observation
  2. Påbud om anden vandforsyning
 
Ad 1:
Kommunen kan beslutte, at vandkvaliteten for et givet anlæg holdes under skærpet observation ved at følge udviklingen af vandkvaliteten gennem hyppigere kontroller. Er der f.eks. tale om en bakteriologisk overskridelse på grund af utætheder ved vandindvindingsanlægget, hvor f.eks. overfladevand kan sive ned og forurene grundvandet, vil det være oplagt at følge den bakteriologiske udvikling, efter der er foretaget afhjælpende foranstaltninger. 
 
Ad 2:
Hvis vandkvalitetsproblemerne ikke umiddelbart kan løses, kan kommunen meddele påbud om at skaffe anden tilfredsstillende vandforsyning indenfor en given tidsfrist.

Forslag til praksis fremover

Forvaltningen foreslår følgende administrationspraksis, når kvalitetskravene på ikke-almene vandværker, der forsyner 3-9 ejendomme, og enkeltindvindere (1-2 ejendomme) med kommerciel eller offentlig aktivitet ikke overholder gældende kvalitetskrav:
 
  • Vandværkerne kontaktes, når 2 på hinanden følgende analyser viser, at drikkevandet ikke overholder gældende kvalitetskrav i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen. Der indledes en dialog med det aktuelle vandværk om mulighederne for at overholde kravene.
  • Afhængig af hvilke parametre, der er overskredet, og overskridelsens karakter samt udtalelsen fra STPS afgøres, hvilke af punkterne 1-2 (skærpet observation eller påbud), der iværksættes.
  • Ved overskridelse af bakteriologiske parametre iværksættes en kildeopsporing, som omfatter en gennemgang af vandindvindingsanlægget. Forholdene holdes under skærpet observation, og der udtages opfølgende prøver, når eventuelle foranstaltninger er gennemført. Lykkes det ikke at genoprette en tilfredsstillende drikkevandskvalitet, vurderes der, om der er grundlag for at meddele påbud om anden vandforsyning.
  • Gælder overskridelserne nitrat/og eller pesticider, vurderes det fra gang til gang på baggrund af overskridelsens karakter samt udtalelsen fra STPS, om der skal meddeles påbud om, indenfor en given tidsfrist, typisk mellem ½-1 år, at tilvejebringe en tilfredsstillende vandforsyning.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 12/11534

Resume

Drikkevandet fra en institution med eget vandværk (kommerciel drift) og et ikke alment vandværk, som forsyner 7 ejendomme, overskrider grænsen for maksimalt tilladeligt indhold af pesticidrester.
 
Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvilke foranstaltninger Viborg Kommune skal kræve af de pågældende vandværker, så de kan overholde gældende kvalitetskrav.
 
Udvalget har tidligere taget stilling til dette, men skal gøre det igen, da muligheden for at meddele dispensation ikke længere er til stede.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at forslaget, som det fremgår af sagsfremstillingen, godkendes.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2021

Indstillingen blev godkendt.

Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget godkendte på sit møde den 29. oktober 2020 forvaltningens forslag til, hvilke foranstaltninger Viborg kommune skal kræve af de pågældende vandværker, så de kan overholde gældende kvalitetskrav (link til sag nr. 10 på Klima- og Miljøudvalgets møde den 29. oktober 2020). Forslaget indebar, at der skulle meddeles dispensation til de pågældende vandværker.  
 
En revideret juridisk forståelse fra Miljøstyrelsens side har imidlertid betydet, at det ikke længere er muligt at dispensere fra drikkevandskravene for kemiske parametre, som er fastsat af sundhedshensyn.
 

Inddragelse og høring

Vandværkerne er kontaktet i forbindelse med modtagelsen af analyseresultaterne og anmodet om at komme med deres bemærkninger til udtalelserne fra Styrelsen for Patientsikkerhed. De har på baggrund af udtalelserne begge anmodet om, at der aftales en dispensationsperiode.
 
Bavsøvej 25 har i den forbindelse givet udtryk for, at de gerne vil medvirke til en løsning for den kommercielle del af vandforsyningen, der også forsyner en privat ejendom (se bilag 1 og 2).
 

Beskrivelse

Forvaltningen modtager løbende analyseresultater fra alle kategorier af vandværker, og som konsekvens af den senest reviderede drikkevandsbekendtgørelse fra oktober 2017, hvor reglerne for kontrol af drikkevand blev ændret på væsentlige punkter. Vi har i 2 tilfælde konstateret, at indhold af pesticidrester/nedbrydningsprodukter i drikkevandet overskrider gældende kravværdier. Det drejer sig om en ejendom med egen vandforsyning og med kommerciel drift samt et vandværk, der forsyner 7 ejendomme.

Dagskole med uddannelses- og aktiveringstilbud til unge (Bavsøvej 25, 9632 Møldrup)

Analyseresultater

Målt indhold af pesticid i vandet
 
Vandtype/prøvested
1,2,4-triazol
Prøvedato
 
Grænseværdi
0,10 µg/l
3. marts 2020
 
Rent vand/taphane
 
0,15 µg/l
8. juli 2020
 
Rent vand/taphane
0,18 µg/l
 
Der er desuden påvist fund af 5 andre nedbrydningsprodukter. Koncentrationerne af disse ligger dog under grænseværdien på 0,10 µg/l. 
 
1,2,4-triazol er et nedbrydningsprodukt af pesticider, som landbruget bruger til at bekæmpe svampesygdomme i korn og andre afgrøder.

Sundhedsfaglig vurdering

Miljøstyrelsen har i en foreløbig risikovurdering af 1,2,4-triazol beregnet en sundhedsbaseret grænseværdi på 69 µg/l for voksne og 11,5 µg/l for spædbørn.
 
Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) vurderer, på baggrund af Miljøstyrelsens foreløbige sundhedsbaserede grænseværdier for 1,2,4-triazol, at den aktuelle drikkevandskvalitet ikke vil udgøre en sundhedsmæssig risiko ved indtag i en eventuel dispensationsperiode. Det anbefales at overvåge indholdet af 1,2,4-triazol, så længe der sker indvinding af drikkevand fra drikkevandsforsyningen.
 
STPS gør opmærksom på, at vandforsyningen skal overholde gældende kvalitetskrav, jf. Drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr 1070 af 28/10/2019), når der er kommerciel aktivitet i tilknytning til drikkevandsforsyningen.

Alternativ vandforsyning

Skolen ligger i Møldrup Vandværks forsyningsområde, og vandværket oplyser, at det er i stand til at forsyne ejendommen.  

Hjermind Skov Vandværk

Analyseresultater

Målt indhold af pesticid i vandet
Vandtype/prøvested
Desphenyl-chloridazon
Methyl-desphenyl-chloridazon
chloridazon
BAM
Prøvedato
Grænseværdi
0,10 µg/l
0,10 µg/l
0,10 µg/l
0,10 µg/l
2. marts 2020
Rent vand/taphane
1,29 µg/l
0,08 µg/l
<0,01 µg/l
0,10 µg/l
13. maj 2020
Rent vand/taphane
1,15 µg/l
0,12 µg/l
<0,01 µg/l
 
 
Begge stoffer er nedbrydningsprodukter fra chloridazon, der er et ukrudtsmiddel anvendt i perioden 1964-1996 på marker med roer, rødbeder og løg.
 
Vandværket forsyner i alt 7 ejendomme og indvinder mindre end 1500 m3 årligt.

Sundhedsfaglig vurdering

Den sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse af desphenyl-chloridazon fra drikkevand er i en vurdering fra Miljøstyrelsen udregnet til at være 300 µg/l for voksne og 50 µg/l for børn.
 
STPS kan vedrørende de sundhedsmæssige effekter af methyl-desphenyl-chloridazon oplyse, at den sundhedsmæssigt acceptable daglige indtagelse fra drikkevand i en vurdering fra Miljøstyrelsen er udregnet til at være 30 µg/l for voksne og 5µg/l for børn.
 
STPS vurderer på det foreliggende grundlag, sammenholdt med Miljøstyrelsens vurdering, at pesticiderne desphenyl-chloridazon og methyl-desphenyl-chloridazon i ovennævnte koncentrationer på afgang Hjermind Skov Vandværk ikke vil udgøre en sundhedsmæssig risiko ved indtag i en eventuel dispensationsperiode.

Alternativ vandforsyning

Hjermind Skov Vandværk ligger i Bjerringbro Fælles vandværks forsyningsområde. Bjerringbro Vandværk har oplyst, at det er i stand til at forsyne brugerne under Hjermind Skov Vandværk efter etablering af en trykforøger.

Forslag til reaktion i de konkrete tilfælde

Forvaltningen foreslår, i overensstemmelse med den foreslåede administrationspraksis på området (se anden sag på dagsordenen), at vandværkerne meddeles påbud om senest efter 1 år at have etableret anden vandforsyning, der opfylder kvalitetskravene til drikkevand.
 
Tidsfristen fastsættes med udgangspunkt i, at såvel Møldrup som Bjerringbro Fællesvandværk har tilkendegivet, at de er i stand til at forsyne institutionen på Bavsøvej 25 og ejendommene under Hjermind Skov Vandværk.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/43018

Resume

Randers, Viborg, Favrskov og Silkeborg kommuner samarbejder om at lave et nyt regulativ for Gudenåen. Der er i processen opstået en uenighed om antallet af grødeskæringer. Alle fire kommuner har besluttet, at uenigheden skal sendes til Miljøministeren til afgørelse.
 
Miljøstyrelsen, som har beføjelser til at træffe afgørelse i sagen, har nu sendt udkast til afgørelsen i høring hos kommunerne for eventuelle bemærkninger. Udvalget skal tage stilling til Viborg Kommunes eventuelle besvarelse.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget drøfter,
 
1. om det indstilles til byrådet, at der sendes bemærkninger til Miljøstyrelsen,
 
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller desuden,
 
2. at Klima- og Miljøudvalget, når Miljøstyrelsens afgørelse foreligger, forelægges et oplæg til videre proces.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der sendes bemærkninger til Miljøstyrelsen om, at byrådet som udgangspunkt fastholder tidligere fremsendte ønske med samme begrundelser. Er det ikke muligt, ønskes en drøftelse med de 3 øvrige kommuner, om der kan opnås enighed om en årlig grødeskæring med mulighed for en ekstra.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede desuden, at udvalget, når Miljøstyrelsens afgørelse foreligger, forelægges et oplæg til videre proces.
 
Kai O. Andersen stemte imod beslutningen.
 

Sagsfremstilling

Historik

Den 2. oktober 2014 (link til sag nr. 10 i Klima- og Miljøudvalget den 2. oktober 2014) drøftede Klima- og Miljøudvalget proces og tidsplan for revision af regulativ for Gudenåen Silkeborg – Randers 2000.
 
Efter nedsættelsen af en fælles politisk styregruppe fra Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner drøftede byrådet den 25. januar 2017 (link til sag nr. 16 i byrådet den 25. januar 2017) strategi for grødeskæring i Gudenåen.
 
Byrådet besluttede:
For scenarie 3 (Udvidelse til 2 eller flere grødeskæringer med en forøget strømrendebredde på hele strækningen fra Silkeborg til Randers) stemmer 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte), og 19 medlemmer (resten af byrådet) stemmer imod. Scenarie 3 er hermed forkastet.
 
For en kombination af scenarie 2 og 3 (2 grødeskæringer årligt og strømrendebredde på 10-15 meter) stemmer 17 medlemmer (Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Socialdemokratiets og Konservatives byrådsgrupper), 2 medlemmer (Flemming Gundersen og Kai O. Andersen) stemmer imod, og 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte) undlader at stemme. Kombinationen af scenarie 2 og 3 er hermed godkendt.
 
Tilsvarende besluttede de relevante politiske udvalg i Silkeborg, Randers og Favrskov Kommune, at der skulle arbejdes videre med at øge antallet af årlige grødeskæringer og strømrendebredden.
 
Den 1. november 2018 (Link til sag nr. 7 i Klima- og Miljøudvalget den 1. november 2018) drøftede Klima- og Miljøudvalget rammerne for det videre arbejde med et nyt regulativ for Gudenåen. Udvalget besluttede, ”at forvaltningen arbejder videre med gennemførelse af et regulativ med 2 ordinære grødeskæringer i Gudenåen, og at sagsbehandlingen derfor fortsættes med henblik på, at der, efter indhentning af udtalelse fra Miljøstyrelsen, kan meddeles en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.”
 
I efteråret 2018 besluttede de relevante politiske udvalg i Silkeborg, Randers og Favrskov kommuner at arbejde videre med et nyt regulativ med en årlig ordinær skæring og en fastholdelse af strømrendebredden i det eksisterende regulativ.
 
Den 24. april 2019 (link til sag nr. 6 i byrådet den 24. april 2019) besluttede byrådet:
”at der rettes forespørgsel til Miljø- og Fødevareministeren om afklaring af uenigheden om antal grødeskæringer i Gudenåen.
 
Byrådet besluttede herefter:
Indstillingen fra borgmesteren godkendes
SF’s byrådsgruppe og Flemming Gundersen stemmer imod, idet byrådet opfordres til at give Viborg Kommunes repræsentanter i Styregruppen mandat til fortsat at arbejde for fælleskommunal enighed, med udgangspunkt i én årlig grødeskæring, med mulighed for en ekstra skæring, ud fra objektive kriterier.”
 
Tilsvarende besluttede de relevante politiske udvalg i Silkeborg, Randers og Favrskov kommuner at rette forespørgsel til Miljø- og Fødevareministeren om afklaring af uenigheden om antal grødeskæringer i Gudenåen.
 
Den 28. november 2019 (Link til sag nr. 13 i Klima- og Miljøudvalget den 28. november 2019) besluttede Klima- og Miljøudvalget:
at spørgsmålene rettet direkte til Viborg Kommune besvares, som forvaltningen foreslår, jf. sagsfremstilling. Desuden vedlægges byrådets beslutning af 25. januar 2017, vedr. udformning af regulativet, besvarelsen.”
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Viborg Kommune sendte den 29. april 2019 en anmodning til Miljø- og Fødevareministeren om at afgøre uenigheden blandt Randers, Favrskov, Viborg og Silkeborg Kommuner omkring antal årlige grødeskæringer i et nyt fælles regulativ for Gudenåen. Viborg Kommune havde i anmodningen fra foråret 2019 ønsket 2 årlige grødeskæringer i Gudenåen. De resterende Kommuner ønskede på daværende tidspunkt at fortsætte med 1 årlig grødeskæring.
 
Forvaltningen har den 9. december 2020 modtaget et udkast (bilag 1) til afgørelse fra Miljøstyrelsen (MST), som er delegeret kompetence til at træffe afgørelsen. Samtidig har kommunerne mulighed for at fremsende eventuelle bemærkninger til udkastet senest 1. marts 2021.
 
Forvaltningen vurderer, at udkastet helt overordnet ikke efterlader meget råderum i forhold til, hvordan en kommende grødeskæring i Gudenåen kan udføres inden for rammerne af de beskyttelseshensyn, der findes på strækningen. Det er især hensynet til artssammensætningen og strukturen for vandløb med vandplanter og grøn kølleguldsmed, der begrænser hyppigheden af antal årlige grødeskæringer til maksimalt én årlig skæring. Men også i forhold til vandområdeplanernes kvalitetselementer for vandplanter, fisk og smådyr i de målsatte vandløbsstrækninger vil to årlige grødeskæringer med stor sandsynlighed hindre fastholdelse eller opnåelse af miljømålet god økologisk tilstand.
 
Udkastet fra Miljøstyrelsen foregriber også den sagsgang, som forvaltningen tidligere havde lagt op til i forbindelse med vedtagelse af intensiverede grødeskæringsantal i Gudenåen. Forvaltningen havde lagt op til, at sagsbehandlingen fortsættes med henblik på, at der, efter indhentning af udtalelse fra Miljøstyrelsen, kan meddeles en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. I udkast til afgørelsen vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke kan meddelelse dispensation til mere end én ordinær grødeskæring.
 
Forvaltningen har herunder fremhævet nogen af de vigtigste udmeldinger fra Miljøstyrelsen.    
 
  • Miljøstyrelsen konkluderer i udkastet til afgørelsen, at den hidtidige vedligeholdelse i form af en ordinær årlig grødeskæring kan fastholdes i et nyt regulativ, uden at dette vil være i strid med beskyttelsen af Natura 2000 område N49, de strengt beskyttede arter på vandløbs-strækningerne eller de målsatte vandløbsområder.
  • Ved beslutning om nye regulativbestemmelser med to årlige ordinære grødeskæringer konkluderer Miljøstyrelsen, at konsekvenserne af den ændrede vedligeholdelse skal vurderes efter reglerne i habitatbekendtgørelsen om vurdering af konsekvenser af projekter og planer for Natura 2000-områder og visse beskyttede arter og efter reglerne i indsatsbekendtgørelsens § 8 om, at afgørelser ikke må forringe målsatte vandforekomsters tilstand eller forekomsters mulighed for at opnå opfyldelse af miljømål.
  • I udkastet til afgørelse er Miljøstyrelsens vurderinger efter habitatbekendtgørelsen og ind-satsbekendtgørelsen, at alene en regulativbestemmelse, hvori det fastsættes, at der på Gudenåens vandløbsstrækninger fra Silkeborg til Randers foretages én årlig ordinær grødeskæring, kan antages at være i overensstemmelse med beskyttelsen af Natura 2000 området N49, arten grøn kølleguldsmed og de 3 målsatte overfladevandområder.
  • Miljøstyrelsen konkluderer, at der ikke kan fastsættes anden bestemmelse om den ordinære vedligeholdelse i et kommende nyt regulativ, end at den årlige ordinære grødeskæring kan ske én gang.
  • Miljøstyrelsens vurderinger efter habitatbekendtgørelse og indsatsbekendtgørelse indebærer samtidig, at der heller ikke ville kunne meddeles dispensation til mere end 1 årlig ordinær grødeskæring i forhold til fredningerne ved Gødvad og Sminge og beskyttelsen af strækningerne efter naturbeskyttelseslovens § 3.
  • I forhold til muligheden for at benytte fravigelsesbestemmelser i forhold til beskyttelsen af Natura 2000-området vurderer Miljøstyrelsen, at det af vandløbsmyndighederne fremsendte materiale ikke indeholder en analyse og vurdering af, om de konstaterede problemer som følge af det stigende vandspejl i Gudenåen på vandløbsstrækningerne fra Silkeborg til Randers, kan håndteres på anden vis end ved grødeskæring i åen på disse strækninger.
 
Når Miljøstyrelsen træffer den endelige afgørelse, kan den ikke påklages til anden administrativ myndighed. Afgørelse vil dog kunne indbringes for de almindelige domstole.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/15419

Resume

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter, hvordan de forskellige mål kan understøttes yderligere, og
 
2. at udvalget drøfter, hvilke mål i Sammenhængsmodellen udvalget særligt vil prioritere i 2021, samt hvilke udvalg der eventuelt ønskes samarbejde med.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2021

Klima- og Miljøudvalget drøftede, hvordan de forskellige mål understøttes yderligere.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede, at udvalget arbejder videre med de nævnte temaer med fokus på bæredygtighed, uddannelse og læring og sundhed. Der ønskes samarbejde med Økonomi- og Erhvervsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget jf. fokusområderne.
 

Sagsfremstilling

Historik

Resultaterne i den gennemførte Borgerundersøgelse 2020 og opfølgningen på Sammenhængsmodellens øvrige mål blev behandlet i byrådet den 18. november 2020 (link til sag nr. 20 på byrådets møde den 18. november 2020).
 
Byrådet besluttede blandt andet, at opfølgningen på målene skulle sendes videre til fagudvalgene med henblik på drøftelse af, hvordan de forskellige mål kan understøttes yderligere. Herudover blev fagudvalgene anmodet om, senest den 8. januar 2021, at melde tilbage til byrådet, hvilke målsætninger man særligt i 2021 vil prioritere.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Borgerundersøgelsens dataindsamling fandt sted fra den 8. til den 23. september 2020 og havde en pæn svarprocent på 44 %. Resultaterne fremgår af rapporten i bilag 1.
 
Med resultaterne fra borgerundersøgelsen er der nu resultater for ”år 1”, som kan sammenlignes med den baseline, der blev fastlagt i 2019. Den samlede opfølgning fremgår af bilag 2.
 
Af resultaterne fra borgermålingen og opfølgningen på alle Sammenhængsmodellens mål kan blandt andet fremhæves:
  • 8 % – eller ca. 6.500 personer af kommunens borgere – led i 2019 af ”svær ensomhed” – dette er i 2020 faldet til 7 %.
  • I 2019 havde 44 % af kommunens borgere det seneste år udført frivilligt arbejde – dette var i 2020 faldet til 38 %.
  • Antallet af rygere ligger stabilt omkring 13 % – men der er i aldersgruppen 25-34 år sket en markant stigning i andel daglige rygere fra 12 % i 2019 til 23 % i 2020.
  • 58 % er tilfredse eller meget tilfredse med udbuddet af events og større begivenheder i Viborg Kommune mod 66 % i 2019 (Sammenhængsmodellens målsætning er 80 %). Dette skyldes med stor sandsynlighed Corona-nedlukningen.
  • Indbyggertallet i Viborg Kommune faldt i 2019 med 182 indbyggere (Sammenhængs-modellens mål er en årlig vækst på 500 indbyggere).
  • 17 byer i Viborg Kommune oplevede vækst i 2019, men 23 byer havde et faldende indbyggertal (Sammenhængsmodellens mål er vækst i alle byer).
  • 93,3 % af eleverne opnåede mindst 2 i dansk og matematik i 2019/20, hvilket er en stigning fra 89,3 % (Sammenhængsmodellens mål er 92 %).
 
På denne baggrund kan det drøftes hvilke specifikke mål, som udvalget ønsker at have et særligt fokus på i 2021.
 

Forvaltningens input til udvalgets drøftelse og prioriteringer af kommende års mål og fokusområder

 
Tema 3 – Bæredygtighed
Mål: Vi ønsker et bæredygtigt miljø
 
Viborg Kommune skal i 2025 have mindst 35% af sit energiforbrug dækket af vedvarende
energi og genbruge minimum 55 % af husholdningsaffaldet.
 
Der sættes fortsat fokus på at realisere indsatser, der indgår i bl.a. grøn omstilling, herunder:
1. Grønt regnskab
2. Tværfaglig organisering
3. Samskabende planlægning
4. Kommunale bygninger
5. Energieffektive boliger 6. Grønne indkøb
7. Transport
8. Klimarigtig natur
9. Grønne børn og unge (i regi af Børn og Unge)
10. Grønne lokalområder
 
Det videre arbejde forankres i en tværfaglig organisering, og der sættes løbende fokus på indsatserne via temamøder i Klima- og Miljøudvalget.
 
Mål: Vi ønsker vækst i alle lokalsamfund over 200 indbyggere
Sikre at der i forbindelse med byfornyelser skabes naturskønne områder og stier, der er med til at gøre lokalsamfundene attraktive.
 
Mål: Vi vil etablere økonomisk, fagligt og miljømæssigt bæredygtige institutioner
Sikre at bygninger tænkes ind i en helhed, så vi udnytter kommunens bygningsmasse bedst muligt.
 
Arbejde på at nyt byggeri bygges med bæredygtige materialer og er energieffektive og med øje for, at det skal være bæredygtigt ift. drift og vedligehold.
 
Tema 5 – Sundhed
Mål: Mindst 85% af alle borgere i Viborg Kommune er fysisk aktive i 2025
 
Bl.a. skabe gode naturområder og sikre en god formidling af vores naturværdier, og hvad man kan bruge naturen til.
 
Mål: Mindst 80% af alle borgere i Viborg Kommune vurderer deres generelle trivsel og livskvalitet som høj i 2025
Indgår som en del af ovenstående mål.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Sammenhængsmodellen drøftes i forbindelse med det førstkommende temamøde i Klima- og Miljøudvalget med henblik på status og konkrete indsatser fremadrettet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 20/35620

Resume

Forvaltningen vil på mødet præsentere et oplæg til en temadrøftelse om ”principper for indsamling af 10 affaldsfraktioner samt proces og tidsplan herfor i Viborg Kommune”.
Oplægget vil indeholde konkrete forslag og overvejelser for det videre forløb.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter forvaltningens oplæg.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2021

Klima- og Miljøudvalget drøftede forvaltningens oplæg.

Sagsfremstilling

Historik

 
Klima- og Miljøudvalget havde på mødet den 29. oktober 2020 en temadrøftelse omkring retning for sammensætning af ny affaldssortering ved husstande i Viborg Kommune med gennemgang af konkrete forslag hertil (link til sag nr. 15. i Klima- og Miljøudvalget den 29. oktober 2020).
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Et bredt politisk flertal i Folketinget indgik den 16. juni 2020 aftalen Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Aftalen betyder bl.a., at kommunerne pålægges at indsamle 10 affaldsfraktioner husstandsnært allerede pr. 1. juli 2021. De 10 fraktioner er mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartonner, restaffald og farligt affald. For tekstilaffald gælder kravet dog først fra 1. juli 2022.
 
Den nye affaldsbekendtgørelse af 9. december 2020 giver mulighed for at opnå dispensation til udsættelse af husstandsnær indsamling af 10 fraktioner, dog maksimalt til udgangen af 2022.
Som udgangspunkt for udvalgets temadrøftelse leverer forvaltningen et oplæg med nedenstående disposition.
 
  1. Kort rammesætning
    Klimaaftale, ny lovgivning og nye krav.
  2. Kort status på fælleskommunalt samarbejde
    Fællesmøder med Business Region Aarhus, AFLD, Energnist, Nomi4s og øvrige aktører på affaldsområdet.
    Tendenser og hovedindhold i drøftelser.
  3. Forslag til fraktionssammensætning og beholderløsning
    Forvaltningens konkrete og begrundede forslag med fordele, ulemper, forventninger og usikkerheder.
  4. Tidsplan
    Realistiske forventninger til praktisk og politisk proces for den langsigtede løsning (medio 2023).
  5. Dispensation til indsamling
    Indhold i dispensationsansøgning.
    Konkret forslag til kortsigtet løsning (fra medio 2021 til medio 2023).
  6. Kort orientering om de øvrige foranstående processer
    Idékatalog til affaldsplan.
    Affaldsplan og proces.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/20335

Resume

I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2021

Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.
 
Temadage fastlægges til hhv. 1. marts 2021 og 31. maj 2021.
 

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (link til sag nr. 6 i byrådet 17. december 2014) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16, stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Bilag

Sagsid.: 20/20597

Resume

Intet.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2021

 
Allan Clifford Christensen spurgte til:
  • Vindmøller i Sundstrup. Der behandles sag på kommende møde.
  • Moms på dagrenovation
  • Opgørelse over deponier og økonomi
 
Kurt Johansen spurgte til måling på perkolat fra deponier. Der blev svaret på mødet.
 
Birthe Harritz spurgte til:
  • Status bilhandler Vingevej. Forvaltningen undersøger.
  • Ørum Skole, træer ved skolen. Der blev svaret på mødet.
  • Mulighed for at indarbejde forhold vedr. røg fra brændeovne i grøn omstilling. Der blev svaret på mødet.
 
 

Sagsfremstilling

Orientering fra formanden

 
 
Orientering fra udvalget
 
 
Orientering fra direktøren
  • Status vedr. affaldssortering (Revas)
  • Status vedr. nedgravning af mink
  • Arbejdet i Tange Sø arbejdsgruppen
  • Forslag til nye datoer for to af Klima- og Miljøudvalgets temadage i 2021:
    1. marts og 31. maj i stedet for hhv. 8. februar og 26. april
 

Sagsid.: 20/47284

Sagsfremstilling

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive elektronisk i Prepare ved at trykke på ”Godkend”.