You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

torsdag den 14. oktober 2021 kl. 12:00

Mødested M.1.4/rådhuset
Udvalg Klima- og Miljøudvalget
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Birthe Harritz, Kai O. Andersen, Kurt Johansen, Stine Damborg Hust
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 21/22164

Resume

Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Klejtrup kan omlægges til separatkloak.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 21. juni 2021 til den 30. august 2021. Der er ikke modtaget høringssvar.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Klejtrup kan omlægges til separatkloak.
 
Tillægget omfatter Skovbakken 6 og 8, Viborgvej 18-51, Klejtrup.
 
Regnvandet fra det separatkloakerede område planlægges afledt til eksisterende rensedam på Sandstræde, hvorefter det rensede regnvand ledes til Klejtrup Møllebæk. 

Valgt løsning

Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:
  • Området afleder spildevand til Bjerregrav Renseanlæg. Separering er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal afledes til renseanlægget,
  • Stor andel af vejvand, som ikke umiddelbart kan nedsives grundet ringe nedsivningsforhold,
  • Energi Viborg Vand A/S har vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.
 
Omlægningen af en del af fælleskloakken i Klejtrup er i mindre grad fremskyndet i forhold til perspektivplan for omlægning af fælleskloak. I perspektivplanen er en del af området planlagt omlagt i perioden 2023-2033. Projektet forventes gennemført i 2022.
 
I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til udledning via regnvandssystemet.
 
Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland fremgår af bilag 1.
 
Tillægget med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2019 (Klejtrup).
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand. 

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal.
 
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen. 

Økonomi

Udgifter til omlægning af den offentlige kloak og etablering af nye ledninger afholdes af Energi Viborg Vand A/S.
 
Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.
 

Alternativer

Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. På grund af en stor andel af vejvand som ikke umiddelbart kan nedsives, og da der er mulighed for tilslutning til eksisterende separatsystem i Klejtup, er dette alternativ fravalgt.
 

Tidsperspektiv

Grundejer anbefales at omlægge intern kloak snarest muligt, efter anlægsarbejdet på hovedkloakken er afsluttet. Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i ”Spildevandsplan 2019”.
 
Fristen for separering på egen grund sættes som udgangspunkt til senest tre måneder, efter at der er ført separatkloak frem til grundgrænsen. Såfremt separering ikke er gennemført inden for den fastsatte frist, vil kommunen meddele påbud om separering af kloakken. Uanset ovenstående frister er berørte grundejere dog sikret minimum 24 måneder fra vedtaget spildevandsplan til endelig frist for omlægning af kloak på egen grund. 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 21/31974

Resume

Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2019.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at dele af Viborgvej og Skovbakken i Klejtrup kan omlægges fra fælles- til separatkloak.
 
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.
 
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
  • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
  • Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.
 
Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, hvis byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.
 
Det drejer sig blandt andet om følgende:
  • etablering af spilde- og regnvandsledninger
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtagne tillæg.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 20/50677

Resume

Afslutning af anlægsprojekter på Klima- og Miljøudvalgets område, hvor udgifter/indtægter på de enkelte bevillinger beløber sig til 2 mio. kr. eller mere.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsregnskabet godkendes.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Klima- og miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsregnskabet godkendes.
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger.
 
For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.
 
Følgende anlæg under Klima- og Miljøudvalget er nu afsluttet:
 
Afdelingsnr.
Anlægsprojekt
Bevilling
1.000 kr.
Forbrug
1.000 kr.
Afvigelse
(+) merforbrug
(-) mindreforbrug
A80140011
Statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2015
6.615
-6.577
6.490
-5.906
-125
671
A80490011
Ny bro ved Kjællinghøl
4.300
 
4.254
-557
-46
-557
I alt
Afsluttede anlæg
10.915
-6.577
10.744
-6.463
-171
114

Forklaring på afvigelse

A80140011: Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på udgiftssiden på 125.000 kr. og en mindreindtægt på 671.000 kr., samlet set et merforbrug på 546.000 kr. Afvigelsen skyldes hovedsageligt, at der i forbindelse med projektet ”spærring i Grundel Bæk” har været et merforbrug på 324.000 kr. Der har været uforudsete udgifter til udbedringer af skader, som følge af de ekstraordinært store vandmængder i vandløbet i vinteren 2019/2020.. På trods af de ekstraordinære årsager til meromkostningerne, har det ikke være muligt at få udgifterne refunderet af staten.
 
Derudover er der typisk en afvigelse på udgifter til lønninger i forhold til det tilskud, kommunen har modtaget fra Staten.
 
A80490011: Der har været et samlet netto-mindreforbrug på projektet. Det skyldes, at Viborg Kommune har modtaget en erstatning i forbindelse med voldgiftssag omkring den gamle Kjællinghøl bro. Erstatningen er bogført under anlægsbevillingen, og da det på bevillingstidspunktet var usikkert, om der ville blive givet erstatning, blev der ikke søgt en indtægtsbevilling hertil. Afvigelsen i forhold til bevillingen svarende ca. til den samlede erstatning.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 20/51561

Resume

Alle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. september.
 
Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.
 
I denne sag er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2021 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),
 
1. at budgetopfølgningen pr. 30. september 2021 godkendes,
 
2. at driftsbevillingen på politikområdet Forsyningsområdet i 2021 nedsættes med 12.072.000 kr., og
 
3. at mindreudgiften i 2021 på 12.072.000 kr. tillægges kassebeholdningen. 
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),
 
1. at budgetopfølgningen pr. 30. september 2021 godkendes,
 
2. at driftsbevillingen på politikområdet Forsyningsområdet i 2021 nedsættes med 12.072.000 kr., og
 
3. at mindreudgiften i 2021 på 12.072.000 kr. tillægges kassebeholdningen. 
 
 
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I den efterfølgende tabel 1 er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2021 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget. 
 
I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for.
 
Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger (herunder overførsler af budget fra 2020).

Tabel 1: Resultat af budgetopfølgningen

Mio. kr. (minus = indtægter)
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
minus = mindreudg.
 
 
 Oprindeligt
 Korrigeret
 30. september
I forhold til opr. budget
I forhold til korr. budget
Forskel på forventet
regnskab 30.06. og 30.09. (minus = mindreudg. pr. 30.09.
Drift
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Serviceudgifter
 
 
 
 
 
 
Plan, natur- og miljøområdet
18,7
19,5
19,3
0,7
-0,1
-1,7
Serviceudgifter i alt
18,7
19,5
19,3
0,7
-0,1
-1,7
 
 
 
 
 
 
 
Anlæg
0,6
12,8
16,2
15,6
3,3
1,2
 
 
 
 
 
 
 
Forsyningsvirksomhed
 
 
 
 
 
 
Drift (indtægter - udgifter)
-4,4
-4,4
-16,5
-12,1
-12,1
-4,5
Anlæg (indtægter - udgifter)
0,7
3,6
-0,2
-1,0
-3,8
-2,0
Resultat forsyningsvirksomhed
-3,7
-0,8
-16,7
-13,0
-15,9
-6,5
 
 
 
 
 
 
 
Drift og anlæg i alt
15,6
31,5
18,8
3,3
-12,7
-6,9

Drift

Plan, natur og miljø

Samlet set viser området et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.
 
Det kan forklares med følgende:
På planområdet er der et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på puljer til energi- og grønne forbedringer. Dette skyldes manglende fremdrift i 2021, men forventes i gangsat i 2022.
Området natur og vand har mindreforbrug på 0,9 mio. kr., hvilket primært skyldes, at opkøb af opdyrkede arealer er købt med tilskud fra staten i 2021, men der vil ikke være tilsvarende tilskud fremadrettet.
 
På området med rottebekæmpelse er der et forventet merforbrug på 1,5 mio. kr. grundet flere rotteanmeldelser. Merudgiften er indregnet i taksten for 2022.

Forsyning

Det forventede resultat på forsyningsområdet viser et mindreforbrug på 12,1 mio. kr., hvilket er 4,5 mio. kr. mere end ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2021.

Mindreforbruget på 12,1 mio. kr. fremkommer ved:

  • Etablering af biocover i 2020, hvor 100% refusion fra Miljøstyrelsen tilgår området i 2021
  • Forbedrede afsætningspriser på papir, pap og jern
  • Besparelser på vedligehold og forbedringer af arealer og bygninger samt færre udgifter til indkøb af beholdere
  • Beregnet netto-merindtægt som følge af korrektion af salgsmoms til private
 
En mere detaljeret redegørelse for afvigelser kan ses i vedlagte bilag 1.

ANLÆG

På Plan-, natur- og miljøområdet viser det forventede resultat på anlæg et merforbrug på 3,3 mio. kr.

De største afvigelser er:

Der er mindreforbrug på 4,8 mio. kr., som primært skyldes ikke-igangsatte projekter eller tidsforskydninger på bl.a. klimatilpasning, vand og naturprojekter, beskyttelse af drikkevand og udtagning af lavbundsarealer.
 
Færre indtægter på projekter grundet tidsforskydninger på 8,4 mio. kr. Det forventes, at indtægterne kommer i henholdsvis 2022 og 2023
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (link til sag nr. 4 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. juni 2017), at udvalgene i forbindelse med hver af de kvartalsvise budgetopfølgninger udarbejder oversigt over det forventede tidsforløb for de største anlægsprojekter. Da materialet primært er udarbejdet til brug for budgetopfølgningen i 2021 (og sekundært til budgetlægningen i 2022-2025), er der medtaget alle projekter, hvor der er afsat beløb i 2021, og hvor projektets samlede økonomi i 2021 og budgetforslag 2022-2025 overstiger 2 mio. kr. De forventede tidsforløb for Klima- og Miljøudvalgets projekter er vedlagt som bilag 2.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 20/20335

Resume

I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.
 

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (link til sag nr. 6 i byrådet den 17. december 2014) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16, stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Bilag

Sagsid.: 20/28957

Resume

Ved udarbejdelse af en DK2020-klimahandlingsplan skal kommunen inddrage borgerne og udvikle planen i samarbejde med relevante aktører. Kommunen har afholdt en høring, og de indkomne idéer og forslag forelægges Klima- og Miljøudvalget, inden udarbejdelsen af et forslag til klimahandlingsplan påbegyndes. Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvordan tiltag i klimahandlingsplanens udvælges og prioriteres.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at udvalget godkender forvaltningens forslag til, hvordan tiltag i klimahandlingsplanen udvælges og prioriteres, og
 
2. at udvalget tager høringssvarene til efterretning.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Indstillingen blev godkendt.
 

Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede i juni 2021 (link til sag nr. 15 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 16. juni 2021) at igangsætte indkaldelse af idéer og forslag forud for udarbejdelse af en DK2020-klimahandlingsplan samt at afholde et offentligt møde i høringsperioden.
 

Inddragelse og høring

Efter igangsættelse af udarbejdelse af en klimahandlingsplan har Viborg Byråd opfordret alle interesserede til at deltage i debatten og komme med idéer og forslag til planlægningen.
 
Der blev holdt et offentligt møde på Viborg Rådhus den 25. august 2021 med debat om klimahandlingsplanen. Der kom mange forskellige forslag til tiltag, som kan behandles i klimahandlingsplanen, og der var forskellige holdninger til kommunens rolle og opgaver i den grønne omstilling.
 
Der har været indkaldt idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet i en idéfase fra den 1. juli 2021 til 9. september 2021. Der er kommet 33 idéer, forslag og bemærkninger fra 14 forskellige borgere. Høringssvarene er i bilag 1. Høringssvarene er behandlet i bilag 2, som indeholder et resume af idéerne og forslagene samt forvaltningens evt. bemærkninger til høringssvarene.
 

Beskrivelse

Krav om transparent metode til prioritering af tiltag

Klimahandlingsplanen skal udarbejdes efter DK2020's metode, kaldet Climate Action Planning Framework (link til CAP-Framework), hvilket bl.a. stiller krav om, at der skal benyttes en transparent metode til udvælgelse og prioritering af tiltag.
 
Det skal kunne dokumenteres, at klimahandlingsplanen lever op til dette krav, for at den vil kunne opnå en DK2020-godkendelse. Metoden lægger op til, at kommunen udarbejder en fremgangsmåde til prioritering af tiltag, der sikrer, at de mest effektive reduktions- og tilpasningstiltag gennemføres først. Bredere gevinster og merværdier kan indgå som led i prioriteringsprocessen.
 
Forvaltningen foreslår, at der ved udvælgelse og prioritering af indsatser og tiltag i klimahandlingsplanen lægges vægt på, om
  • kommunen selv kan gennemføre tiltaget eller sikre det gennemført
  • kommunen kan sikre indsatsen gennemført via samarbejde med borgere, virksomheder eller organisationer
  • kommunen med indsatsen har gode forudsætninger for at opnå store CO2-reduktioner eller effektiv klimatilpasning
  • tiltaget giver mest mulig CO2-reduktion eller klimatilpasning i forhold til kommunens investering af ressourcer
  • tiltag kan realiseres inden for en overskuelig tidsramme
  • tiltaget er et veldokumenteret virkemiddel, som giver målbare resultater.

Krav om realisering af tiltag

For at klimahandlingsplanen vil kunne opnå en DK2020-godkendelse, er der også krav om:
  • at planen identificerer potentielle finansieringskilder for de prioriterede tiltag
  • at planen angiver personaleressourcer, som er nødvendige for at gennemføre planen på kort sigt, og at ressourcerne så vidt muligt også er allokeret
  • at planen angiver en procedure for monitorering og rapportering af fremskridt i implementeringen af de prioriterede tiltag.
 
Ved udvælgelse og prioritering af tiltag er det derfor vigtigt, at det hænger sammen med en langsigtet vision og politisk tilslutning, som understøtter implementeringen af tiltagene.

Overblik over eksisterende og nye tiltag i klimahandlingsplanen

Forvaltningen arbejder på og forventer at skulle arbejde med en række tiltag for grøn omstilling, som udspringer af:
  • budgetforlig - tiltag, hvortil der er afsat midler i budgetforlig
  • katalog for grøn omstilling - konkrete handlinger under indsatserne i kataloget for grøn omstilling, som senest blev behandlet i juni 2020 i Klima- og Miljøudvalget (link til sag nr. 6 i Klima- og Miljøudvalget den 4. juni 2020)
  • sammenhængsmodellen - arbejde i ”Sammenhængslaboratorier”, som har haft til formål at finde løsninger, der kan understøtte Sammenhængsmodellens målsætninger
 
De eksisterende tiltag vil blive indarbejdet i udkastet til en klimahandlingsplan.

Den videre proces

Forvaltningen planlægger en proces for det videre arbejde med klimahandlingsplanen, som baseres på den politiske beslutning i denne sag. Desuden vil forvaltningen sideløbende fortsætte dialogen med relevante parter inden for landbrug og evt. indlede dialog med flere relevante parter fx inden for transport og mobilitet.
 
Undervejs i udarbejdelsen af et udkast til klimahandlingsplanen vil der være behov for en politisk stillingtagen til, hvilke mål klimahandlingsplanen skal fastlægge ift. at vise vejen
til reduktion af udledninger på kort sigt (eksempelvis 2030) og klimaneutralitet på langt
sigt (senest i 2050). Ligeledes vil der være behov for en politisk drøftelse af implementeringsdelen, for at der i planen kan fastlægges en plan for implementering og budgetlægning mht. arbejdet med den grønne omstilling efter godkendelse af DK2020-klimahandlingsplanen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Tidsplan

Concito meddelte i juni 2021 en 4 måneders udsættelse af fristerne for aflevering af klimahandlingsplaner til forhåndsvurdering og til godkendelse hos C40. Dermed imødekommes en række kommuners ønske om god politisk forankring og grundig inddragelse af lokale aktører i forbindelse med udarbejdelse af klimaplanerne. Forvaltningen har derfor opdateret tidsplanen til følgende:
 
Udarbejdelse af forslag til klimahandlingsplan
oktober-december 2021
Forslag til klimahandlingsplan behandles i KMU, ØEU og BYR
januar-februar 2022
8 ugers høring om forslag til klimaplan
februar-april 2022
Samarbejdsaftaler og indgåelse af partnerskaber
april-maj 2022
Klimaplan til forhåndsvurdering hos CONCITO
maj-juni 2022
Endelig vedtagelse af klimahandlingsplan i KMU, ØEU og BYR
august-september 2022
Aflevering af klimahandlingsplan til C40-godkendelse
oktober 2022
Kommunikation og implementering af klimahandlingsplanen
oktober 2022 -
 
Forklaring til forkortelser i tidsplanen:
KMU: Klima- og Miljøudvalget
ØEU: Økonomi- og Erhvervsudvalget
BYR: Byrådet
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 20/30228

Resume

Forslag til tillæg nr. 69 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring i perioden den 27. maj – 29. juli 2021. Der er kommet 3 høringssvar. Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af planforslaget for solenergianlæg.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at planforslaget vedtages endeligt med den nævnte ændring,
 
2. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at planforslaget vedtages endeligt med den nævnte ændring, og
 
2. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 
Der forventes en multifunktionel anvendelse af områderne. Forslaget justeres i forhold hertil.
 

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 19. maj 2021 (link til sag nr. 4 i byrådet den 19. maj 2021) at fremlægge forslag til tillæg nr. 69 til Kommuneplan 2017-2029 i offentlig høring. Parallelt med kommuneplantillægget for solenergianlæg foregår planlægningen af to konkrete solcelleprojekter ved Stoholm og Kvosted.
 
Planforslaget fremgår af bilag 1.
 

Inddragelse og høring

Den offentlige høring

Forslag til tillæg nr. 69 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring fra den 27. maj – 29. juli 2021. Der er i høringsperioden kommet 3 høringssvar til planforslaget. Høringssvarene er i bilag 2.

Forvaltningens bemærkninger

Høringssvarene er behandlet i bilag 3, som indeholder forvaltningens vurdering og forslag til Byrådets svar til disse.
 
Høringssvarene handler om følgende emner:
  1. Solcelleanlæggenes visuelle påvirkning af kirker
  2. Ændringsforslag til udpegning af negative områder for store solcelleanlæg ved Karup
  3. Friholdelse af vejbyggelinjer, vejplanlinjer samt nærområder til eksisterende og planlagte faunapassager på statsvejnettet
 
Forvaltningen vurderer, at forslaget til kommuneplantillægget allerede varetager det hensyn til kirkerne, som Viborg Stift bemærker.
 
Forvaltningen vurderer, at hvis der gives mulighed for den foreslåede ændring ved Karup i udpegningsgrundlaget for store solcelleanlæg, vil flere andre arealer kunne ønskes ændret, og det vil stride mod det principielle udpegningsgrundlag. Forvaltningen vurderer i øvrigt, at det er unødvendigt at foretage den foreslåede ændring, da retningslinje 13.1.3 giver mulighed for, at der med en særlig planlægningsmæssig begrundelse kan planlægges for store solcelleanlæg i negative områder.
 
Forvaltningen foreslår, at Vejdirektoratets høringssvar om faunapassager ved statsveje medfører følgende tilføjelse til redegørelsen til retningslinje 13.1.11 for store solcelleanlæg og til redegørelsen til retningslinje 13.2.9 for store solvarmeanlæg:
Nærområder til eksisterende og planlagte faunapassager på statsvejnettet skal friholdes for solcelleanlæg/solvarmeanlæg. Nærområdets afgrænsning foretages på baggrund af en konkret vurdering.
 

Beskrivelse

Forslag til tillæg nr. 69 til Kommuneplan 2017 – 2029

Forvaltningen vurderer, at planforslaget kan vedtages med ovenstående tilføjelse.
 
Forvaltningen vurderer, at tilføjelsen ikke udgør en væsentlig ændring af planforslaget, og at ændringen dermed ikke giver anledning til en fornyet høring af planforslaget.
 
Der skal i den kommende tid tages stilling til planlægning for flere konkrete ansøgninger om etablering af solcelleanlæg. Retningslinjen for solenergianlæg er grundlag for behandling af ansøgningerne.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Hvis planforslaget vedtages af byrådet, vil planen blive offentliggjort med en klagefrist på 4 uger.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen vurderer, at planlægningen har principiel betydning for kommunen, da planen fastlægger retningslinjerne for placering af solenergianlæg i hele kommunen. Endelig vedtagelse skal derfor ske i byrådet.
 
Bilag

Sagsid.: 20/24337

Resume

I Viborg Kommunes klimatilpasningsplan er et område ved Løgstruphallen (nr. 39) udpeget som risikoområde.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at forvaltningen igangsætter klimatilpasning af Løgstruphallen (risikoområde nr. 39),
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 345.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning, risikoområde 39” med rådighedsbeløb på 95.000 kr. i 2021 og på 250.000 kr. i 2022 (i 2022-priser),
 
3. at udgiften på 95.000 kr. i 2021 og udgiften på 250.000 kr. i 2022 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning – Ramme” i 2021,
 
4. at risikoområderne 61, 62, 63, 64 og 78 afsluttes på baggrund af forundersøgelse og allerede gennemførte tiltag.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at forvaltningen igangsætter klimatilpasning af Løgstruphallen (risikoområde nr. 39),
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 345.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning, risikoområde 39” med rådighedsbeløb på 95.000 kr. i 2021 og på 250.000 kr. i 2022 (i 2022-priser),
 
3. at udgiften på 95.000 kr. i 2021 og udgiften på 250.000 kr. i 2022 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning – Ramme” i 2021, og
 
4. at risikoområderne 61, 62, 63, 64 og 78 afsluttes på baggrund af forundersøgelse og allerede gennemførte tiltag.
 

Sagsfremstilling

Historik

Den 25. januar 2017 (link til sag nr. 19 i byrådet den 25. januar 2017) vedtog byrådet klimatilpasningsplan for Viborg Kommune. I denne er der udpeget en række fremtidige risikoområder, hvor vand på terræn kan forekomme i forbindelse med kraftige regnhændelser.
 

Inddragelse og høring

Repræsentanter for Løgstruphallen har været inddraget i forbindelse med afklaring af risiko for oversvømmelser samt valg af løsning til klimatilpasning af området.
 

Beskrivelse

Et område ved Løgstruphallen er udpeget som risikoområde i Viborg Kommunes klimatilpasningsplan.
 
Områdets placering kan ses i bilag 1.
 
Forvaltningen har igangsat en undersøgelse af området med henblik på at vurdere og minimere risikoen for oversvømmelser. Undersøgelserne viser, at der er behov for en indsats i området. Resultaterne fremgår af rapporten ”Forundersøgelse af 6 risikoområder udpeget i Viborg Kommunes klimatilpasningsplan”. Undersøgelsesrapporten kan ses i bilag 2.
 
Udover risikoområdet i Løgstrup (nr. 39), er følgende risikoområder undersøgt:
  • Stoholm, Liljevej (nr. 61)
  • Sjørup, Moselund (nr. 62)
  • Sjørup, Vestre Skivevej (nr. 63)
  • Sjørup, Markvænget (nr. 64)
  • Viborg, Koldingvej (nr. 78)
 
Udover indsatsen i risikoområde 39 er der gennemført en indsats på Koldingvej (nr. 78).
 
Beregningerne viser, at der er tilstrækkelig kapacitet i kloaksystemet ved Koldingvej, men at vandet ikke ledes væk fra vejen på grund af få vejbrønde, som nemt stopper til. I forbindelse med et kloakprojekt i området er der etableret ekstra vejbrønde i risikoområdet på Koldingvej. De nye vejbrønde er designet, så risikoen for tilstopning er mindre.
 
Med hensyn til de øvrige risikoområde, er der ikke vurderet behov for en indsats. 

Risikoområde 39

I forbindelse med skybrud oversvømmes parkeringspladsen ved Løgstruphallen. I enkelte tilfælde er vandet steget så kraftigt, at regnvand løber ind ad hallens hovedindgang og ind i fitnesscenteret. 
 
Årsagen til oversvømmelser skyldes dels vand fra Vordevej og dels vand fra hallens egne arealer. Det har derudover vist sig, at en faskine til nedsivning af ”hverdagsregn” fra parkeringsarealer og en del af hallens tagflader er etableret forkert, så faskinen har haft en meget begrænset kapacitet. Faskinen vil blive udbedret, men da faskinen skal håndtere ”hverdagsregn”, finansieres udbedringen ikke som en del af klimatilpasningsprojektet.
 
Oversvømmelsesrisikoen kan fjernes ved en kombination af flere løsninger:
  • Vandet fra Vordevej kan tilbageholdes ved etablering af en simpel asfaltforhøjning langs vejen,
  • Afledningen fra parkeringspladsen kan øges med en grøft, som leder regnvand ned mod de bagvedliggende boldbaner,
  • Regnbede ved indgang og fitnesscenter kan sikre, at regnvand ikke løber ind i bygningerne.
 
På baggrund af beregninger og oplevede hændelser i sommeren 2021 er det forvaltningens vurdering, at ovenstående tiltag vil sikre hallens bygninger mod oversvømmelse. Udbedringen af faskinen vil samtidig sikre, at ”hverdagsregn” ledes væk fra parkeringspladsen.   

Alternativer

Der vurderes ikke at være oplagte alternativer til klimasikring af risikoområde nr. 39.
 

Tidsperspektiv

Klimatilpasningen af Løgstruphallen forventes udført i løbet af foråret 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Afslutningen af risikoområderne 61, 62, 63 og 64 har ingen økonomiske konsekvenser.
 
Udgifter til etablering af ekstra rendestensbrønde på Kolding var begrænset. Udgifterne er afholdt.
 
Etablering af klimasikring af risikoområde 39 anslås samlet til 345.000 kr.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 21/12271

Resume

Forvaltningen skal gennem kommunens drikkevandsindsatsplaner sikre vigtige og fremtidige grundvandsforekomster i Viborg Kommune. Nordøst for Bjerringbro ligger en af kommunes vigtige grundvandsressourcer, som forsyner Bjerringbro Fællesvandværk med ca. 700.000 m3/år vand. Området er i dag domineret af landbrugsdrift med en høj kvælstofbelastning, og grundvandsmagasinet er sårbart og derfor udpeget af Naturstyrelsen som indsatsområde mht. nitrat.
 
På den baggrund vil Naturstyrelsen, Grundfos, Bjerringbro Fællesvandværk og Viborg Kommune sammen finansiere skovrejsning med i alt ca. 100 ha fredskov, som skal sikre rent drikkevand til borgerne i Bjerringbro-området. Skovrejsningen vil også binde CO2 og bidrage til målsætningen om at reducere kommunens samlede CO2-udledning. Udvalget skal tage stilling til Viborg Kommunes deltagelse i og medfinansiering af projektet.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det vedlagte udkast til samarbejdsaftale godkendes,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.200.000 kr. til kontoen ”Pulje til beskyttelse af drikkevand og udvikling af rekreative muligheder” med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2022 og hvert af overslagsårene 2023, 2024 og 2025,
 
3. at den årlige udgift på 300.000 kr. i 2022 og hvert af overslagsårene finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Pulje til beskyttelse af drikkevand og udvikling af rekreative muligheder”.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det vedlagte udkast til samarbejdsaftale godkendes,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.200.000 kr. til kontoen ”Pulje til beskyttelse af drikkevand og udvikling af rekreative muligheder” med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2022 og hvert af overslagsårene 2023, 2024 og 2025, og
 
3. at den årlige udgift på 300.000 kr. i 2022 og hvert af overslagsårene finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Pulje til beskyttelse af drikkevand og udvikling af rekreative muligheder”.
 

Sagsfremstilling

Historik

 
Den 26. marts 2020 (link til sag nr. 12 i Klima- og Miljøudvalget den 26. marts 2020) besluttede Klima- og Miljøudvalget, at ”Pulje til beskyttelse af drikkevand og udvikling af rekreative muligheder”  bl.a. anvendes til  ”Støtte til beplantning/skovrejsning i drikkevandsindsatsområder”.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 

Beskrivelse

Bjerringbro Fællesvandværk er kommunens næststørste vandværk og en central vandforsyning, som i fremtiden naturligt vil kunne forsyne en række mindre vandværker i Bjerringbro-området. 
 
Indvindingsoplandet til Bjerringbro Fællesvandværk er af Naturstyrelsen udpeget som indsatsområde mht. nitrat. Indvindingsoplandet er velafgrænset, således at det vand, som siver ned i jorden inden for indvindingsoplandet, med stor sikkerhed strømmer mod indvindingsboringerne ved Sdr. Tulstrup. På den baggrund ønsker Bjerringbro Fællesvandværk at fremtidssikre sit største kildefelt gennem etablering af ca. 100 ha fredskov inden for indvindingsoplandet.
 
Staten har på finansloven afsat midler til at fremme den nationale skovrejsning på landsplan. Naturstyrelsen og forvaltningen har gennem længere tid været i dialog om mulige skovrejsningsområder i Viborg Kommune, og her blev området ved Bjerringbro-Sdr. Tulstrup vurderet og fundet egnet til at etablere bynær skov og beskytte vigtige grundvands-ressourcer.
 
Skovrejsningsprojektet gennemføres ved, at Naturstyrelsen erhverver jord/ejendomme inden for projektområdet, når dette er muligt, og indretter og driver disse som fredskovspligtige arealer. Målet er at skabe et arealmæssigt sammenhængende natur- og skovområde for områdets beboere bestående af både skov og lysåben natur.
 
Skovrejsningen gennemføres over en årrække, når ejendomme kommer til salg i projektområdet (se bilag 1).

Drikkevandsindsatsplanen

Det beskrevne projekt er i fuld overensstemmelse med den vedtagne dikkevandsindsatsplan for området.
 
Det kan tilføjes, at vandforsyningslovens § 26 giver adgang til at ekspropriere ejendomme for at beskytte drikkevandsinteresser. Viborg Kommune har dog på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at ekspropriere ejendomme inden for projektområdet, da indsatsplanens grænser for, hvornår en indsats skal igangsættes, endnu ikke er overskredet ved Bjerringbro Fællesvandværk.

Finansiering

Projektet finansieres af Naturstyrelsen, Grundfos, Bjerringbro Fællesvandværk og Viborg Kommune med henholdsvis, 40%, 20%, 20% og 20%, med en samlet beløbsramme på i alt 15 mio. kr. Naturstyrelsen har i samarbejde med de 3 ovenstående parter udarbejdet en ”Samarbejdsaftale om etablering af bynær og grundvandsbeskyttende fredskov” (se bilag 2).
 
Der er for Viborg Kommunes vedkommende tale om en årlig udgift på 300.000 kr. over de kommende 10 år, som på nuværende tidspunkt kan finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ” Pulje til beskyttelse af drikkevand og udvikling af rekreative muligheder”.
 
Bjerringbro Fællesvandværk, Grundfos og Viborg Kommunes bidrag opspares fra 2022 på en konto i Naturstyrelsen, og efterhånden som det bliver muligt at erhverve ejendomme inden for projektområdet, til midlerne løbende blive forbrugt.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Projektet er i første omgang berammet til at forløbe over 10 år (2022-2032), men kan forlænges, hvis der er behov herfor og samarbejdspartnerne bliver enige om dette.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Hvis det ikke er muligt at opkøbe ejendomme inden for projektområdet, vil midler indbetalt til Statens pulje blive tilbagebetalt til henholdsvis Viborg Kommune, Grundfos og Bjerringbro Fællesvandværk.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Aftalen træder i kraft ved underskrift af alle parter og løber i 10 år, eller indtil parterne er enige om, at formålet med aftalen er udtømt. Projektområde, tidsplan mv. genforhandles efter behov, dog ikke oftere end hvert femte år.
 
Et mindre delområde af projektområdet er udlagt i Kommuneplan som ”skovrejsning ikke ønsket”. Områderne med skovrejsning uønsket er udpeget overvejende pga. landskabelige interesser. Det præciseres i samarbejdsaftalen, at de aktuelle arealer udlægges til lysåben natur.
 
Bilag

Sagsid.: 12/13287

Resume

Tillæg nr. 2 til Vandforsyningsplan 2012-2022” danner grundlag for den fremtidige vandforsyningsstruktur ved Ll. Torup. Tillægget medfører, at Ulbjerg Vandværk pålægges at udbygge sit ledningsnet ud i et nyt forsyningsområde. Der er tale om en betydelig investering med et forventet ringe afkast.
 
Ulbjerg Vandværk har på den baggrund i maj 2021 søgt Klima- og Miljøudvalget om økonomisk støtte til udbygning af den almene vandforsyning.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, hvorvidt Viborg Kommune skal støtte Ulbjerg Vandværk med det ansøgte beløb på 450.000 kr. til udbygning af vandforsyningen.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Klima- og Miljøudvalget besluttede, at Viborg Kommune støtter Ulbjerg Vandværk med det ansøgte beløb på 450.000 kr. til udbygning af vandforsyningen.
 

Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget udsatte vedtagelsen af Tillæg nr. 2 til Vandforsyningsplan 2012-2022 på møde den 12. august 2021 (link til sag nr. 8 i Klima- og Miljøudvalget den 12. august 2021) med henblik på yderligere dialog mellem Ulbjerg Vandværk og forvaltningen. Baggrunden var bl.a. Ulbjerg Vandværks anmodning om støtte til udbygning af ledningsnettet i det nye forsyningsområde.
 
Klima- og Miljøudvalget vedtog Tillæg nr. 2 til Vandforsyningsplan 2012-2022 på møde den 16. september 2021 (link til sag nr. 9 i Klima- og Miljøudvalget den 16. september 2021).
 

Inddragelse og høring

Forvaltningen har været i tæt dialog med Ulbjerg Vandværk og en række berørte borgere i det kommende forsyningsområde. Forvaltningen har senest afholdt møde med bestyrelsen for Ulbjerg Vandværk i Ulbjerg den 19. august 2021.
 

Beskrivelse

Forvaltningen har igennem længere tid arbejdet på en løsning med at forsyne området ved Ll. Torup. Her er vandkvaliteten i det øvre grundvandsmagasin ringe, og de geologiske forhold gør, at det ikke er muligt at bore ned til et dybereliggende grundvandsmagasin med en tilfredsstillende vandkvalitet.
 
Efter vedtagelsen af Tillæg nr. 2 til Vandforsyningsplan 2012-2022 udvides Ulbjerg Vandværks forsyningsområde til at omfatte størstedelen af forsyningsområdet ved Ll. Torup.
 
Ulbjerg Vandværk pålægges således at udbygge deres ledningsnet ud i et nyt forsyningsområde, hvilket for vandværket vil medføre en betydelig investering med et forventet ringe afkast.
 
Ulbjerg Vandværk har på den baggrund i maj 2021 søgt Klima- og Miljøudvalget om økonomisk støtte til udbygning af den almene vandforsyning.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen er i en konstruktiv dialog med Ulbjerg Vandværk, og der har senest været afholdt møde i Ulbjerg den 19. august 2021.
 
Forvaltningen har som udgangspunkt tilbudt vandværket favorable lån i KommuneKredit med henvisning til byrådets beslutning på mødet den 2. september 2015 (link til sag nr. 14 i byrådet den 2. september 2015) vedrørende ”Støtte til fremme en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur”.
 
Ulbjerg Vandværk har henledt opmærksomheden på, at der i det konkrete tilfælde er tale om en helt særlig situation, idet Ulbjerg Vandværk pålægges at udvide sit forsyningsområde. På den baggrund fastholder Ulbjerg Vandværk anmodningen om økonomisk støtte til udbygning af ledningsnettet i det nye forsyningsområde.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Ulbjerg Vandværk anmoder Viborg Kommune om at bidrage med 450.000 kr. til udbygning af ledningsnettet i det nye forsyningsområde.
 
Udgiften kan afholdes indenfor rammerne af driftskontoen.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Kommunen kan ikke lovligt yde støtte til kommunale vandværker.
 
Kommunen kan derimod til fremme af en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur yde støtte til etablering, udbygning, hovedistandsættelse og sammenlægning af almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens § 53 a.
 
Der er derfor hjemmel til at yde støtte til visse mindre almene vandværker, og herunder er der også hjemmel til at yde støtte i form af kommunegaranti.
 
Det er dog vigtigt at bemærke, at der ikke er pligt for kommunen til at støtte, men der er derimod tale om en mulighed.
 
Bilag

Sagsid.: 15/75170

Resume

I forbindelse med anlægsprojektet ”Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen” søges frigivet midler til projektarbejdet i 2021-2023.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget godkender forvaltningens forslag til anvendelse af puljen.
 
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
2. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen” forhøjes med 4.583.000 kr. med et rådighedsbeløb på 1.710.000 i 2021, 1.750.000 kr. i 2022 og 1.123.000 kr. i 2023 (i 2022-priser),
 
3. at udgiften på i alt 4.583.000 kr. i årene 2021 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten til projektet på 3.113.000 kr. i 2021 og på 1.470.000 kr. i 2022 (i 2022-priser).
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Klima- og Miljøudvalget godkendte forvaltningens forslag til anvendelse af puljen.
 
Klima- og Miljøudvalget indstiller desuden til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen” forhøjes med 4.583.000 kr. med et rådighedsbeløb på 1.710.000 i 2021, 1.750.000 kr. i 2022 og 1.123.000 kr. i 2023 (i 2022-priser), og
 
2. at udgiften på i alt 4.583.000 kr. i årene 2021 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten til projektet på 3.113.000 kr. i 2021 og på 1.470.000 kr. i 2022 (i 2022-priser).
 
 

Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde 8. januar 2015 (link til sag nr. 17 i Klima- og Miljøudvalget den 8. januar 2015), at forvaltningen skulle undersøge mulighederne for et naturgenopretningsprojekt i Nørreådalen, finansieret af LIFE-midler.
 
Der er på anlægsbudgettet for 2017-2020 afsat 2.030.000 kr. i hvert af årene 2017-2019 (i 2017-niveau) til udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning, bl.a. i Nørreådalen.
 
Som opfølgning på dette besluttede Klima- og Miljøudvalget på sit møde den 1. september 2016 (link til sag nr. 6 i Klima- og Miljøudvalget den 1. september 2016) at frigive 1.500.000 kr. til udarbejdelse af ansøgninger om tilskud til forundersøgelse og realisering af lavbundsprojekter og vådområdeprojekter, projektforberedende aktiviteter knyttet til EU-LIFE-IP-projektet, og udarbejdelse af et oplæg til en helhedsplan for Nørreådalen.
 
Sagen blev videresendt til Økonomi- og Erhvervsudvalget og godkendt af byrådet den 21. september 2016 (link til sag nr. 13 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. september 2016).
 
Viborg Kommune indgår som partner i ansøgning til EU-kommissionen og EU-LIFE-IP-projektet ”Landmanden som naturforvalter”. Det samlede budget til LIFE-IP-projektet er på ca. 125 mio. kr., hvoraf EU-finansieringen er 60% op til 75 mio. kr. Viborg Kommunes bidrag til projektet beløber sig maksimalt til 3,3 mio.kr. Byrådet godkendte den 22. marts 2017 (link til sag nr. 10 i byrådet den 22. marts 2017) indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget om at give en anlægsudgiftsbevilling på 1.580.000 kr. til kontoen ”udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen” med rådighedsbeløb i 2018.
 
Klima- og Miljøudvalget er orienteret om status for EU LIFE IP-projektet Landmanden som Naturforvalter på møde 26. november 2020 (link til sag nr. 12 i Klima- og Miljøudvalget den 26. november 2020). LIFE IP-projektet bidrager økonomisk til f.eks. komplementære projekter som Landskabsstrategi for Nørreådalen samt et område, hvor der er ansøgt om multifunktionel jordfordeling.
 
Som indsats for biodiversitet i Nørreådalen besluttede Klima- og Miljøudvalget på sit møde den 25. februar 2021 (link til sag nr. 7 i Klima- og Miljøudvalget den 25. februar 2021), at der, i forbindelse med det igangværende projekt Multifunktionel Jordfordeling (MUFJO), arbejdes videre med muligheden for erhvervelse af arealer i  Nørreådalen. Dette for at beskytte og bevare biodiversiteten, herunder de sjældne og truede planter gul stenbræk og blank sejlmos.
 
I perioden 2016-2019 er der anvendt midler til forundersøgelse af lavbund Skals Å ved Hærup Sø, udarbejdelse af LIFE IP Natureman ansøgning, udarbejdelse af en plejeplan for areal i forbindelse med videresalg af delområde fra vådområde Heltzen i Nørreådalen samt opstart af Regional Landskabsstrategi for Nørreådalen (tidl. nævnt som helhedsplan).
 
I 2020 er der brugt midler til inddragelse af lodsejere, oplysning og temamøder samt udarbejdelse af Regional Landskabsstrategi for Nørreådalen, i samarbejde med Københavns Universitet.
 
I 2021 er benyttet midler til en lokalstrategi for område beliggende syd for Ørum og Kvorning. Området, hvortil der er givet tilsagn om multifunktionel jordfordeling (MUFJO) samt Viborg kommunes forpligtigelse i LIFE IP Natureman.
 

Inddragelse og høring

Der er i forbindelse med de under historikken beskrevne projekter og i forbindelse med gennemførelse af vådområde- og lavbundsprojekter sket en omfattende inddragelse af lodsejere og lokalsamfund.
 

Beskrivelse

I forlængelse af Klima- og Miljøudvalgets beslutning på mødet den 25. februar 2021 (link til sag nr. 7 i Klima- og Miljøudvalget den 25. februar 2021), foreslår forvaltningen, at budgettet i 2021 afsættes til opkøb af areal i Nørreådalen. Formålet er at beskytte og bevare biodiversitet, herunder de sjældne og truede planter gul stenbræk og blank sejlmos. Muligheden er opstået pga. en multifunktionel jordfordeling i Nørreådalen.
 
I 2022 samt 2023 foreslås, at budgettet afsættes til dels at dække den resterende kommunale medfinansiering, dels at understøtte igangværende og nye initiativer, der lever op til visioner og målsætninger i de kommende Landskabsstrategier for Nørreådalen. Efter politisk behandling af Landskabsstrategierne vil der være mulighed for at realisere prioriterede projekter indenfor områderne: Natur, landbrug, vand og miljø, friluftsliv, leve- og besøgssted samt formidling.
 
Konkrete eksempler kunne være: Etablering og mærkning af stier, hegning af naturarealer, hydrologiske, botaniske og tekniske undersøgelser af Nørreåen, samt en øget formidlingsindsats af Nørreådalen som helhed.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 18/47366

Resume

Der er modtaget en revideret ansøgning om en ny sø og faciliteter ved put and take-søerne. Forsvaret har meddelt, at der ikke kan accepteres flere søer af hensyn til flysikkerhed på Flyvestation Karup.
 
Udvalgsmedlem Allan Clifford Christensen har anmodet om, at sagen drøftes på møde i Klima- og Miljøudvalget, idet han ikke finder det tilfredsstillende, at Forsvaret nærmest har vetoret uden særlig dokumentation eller kommunikation med den erhvervsdrivende.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget drøfter sagen.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Klima- og Miljøudvalget drøftede sagen.
 

Sagsfremstilling

Historik

Der blev i september 2018 søgt om at etablere en 5000 m2 stor put and take-sø, fire shelters, en bålhytte og en jordvold på ejendommen Uhrevej 80, 7470 Karup, i henhold til landzonebestemmelserne. Et oversigtskort er i bilag 1.
 
Forvaltningen meddelte, efter orientering af udvalget, afslag på baggrund af høringssvar fra Forsvarets Ejendomsstyrelse, hvori det fremgik, at etablering af en sø det pågældende sted vil være i strid med Forsvarsministeriets varetagelse af nationale interesser.
 
Afgørelsen blev påklaget, men Planklagenævnet afviste klagen, da klagen var modtaget efter, at klagefristen var overskredet.
 

Inddragelse og høring

Forsvarets Ejendomsstyrelse er blevet hørt om den reviderede ansøgning, da beliggenheden er indenfor den radius om lufthavn og flyvestation, der er fastlagt ud fra et flyvesikkerhedsperspektiv.
 

Beskrivelse

Der er indsendt en revideret ansøgning i juli 2021. Der søges om at etablere en mindre outdoor-fiskesø på max. 1995 m2 med dybde indtil 4 meter og uden øer, en jordvold til afskærmning af lyd og nysgerrige blikke, en bålhytte (ca. 40m2) til varme og læ i ydersæsonen og fire shelters (hver ca. 12 m2) til brug ved stjernekiggeri og overnatning i det fri. Ansøgningen ses i bilag 2.
 
Ansøgningen har været i høring hos Forsvarets Ejendomsstyrelse, som har svaret, at etablering af den ansøgte sø ikke kan accepteres. Dette er for ikke at kompromittere
flyvesikkerheden. Svaret ses i bilag 3.
 
Forsvarets udtalelse er sendt til udtalelse hos ansøgers konsulent, herunder om ansøgningen eller dele af den opretholdes. Der er ikke modtaget svar.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 21/18886

Resume

Viborg Kommune bliver første gang bekendt med problematikken omkring perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS-forbindelser) tilbage i 2015, hvor Region Midtjylland sender en liste over mulige lokaliteter med PFAS-forureninger i kommunen. Her fremgår det, at 3 brandøvelsespladser (ny og gammel brandøvelsesplads) tilhørende Forsvaret i Karup udgør en potentiel forureningsrisiko ift. PFAS.
 
Herefter har forvaltningen sammen med Region Midtjylland fulgt Forsvarets undersøgelser vedrørende PFAS ved de 3 brandøvelsespladser tilhørende Flyvestation Karup via årlige drøftelser på flyvestationen (se bilag 1 for tidsforløb). 
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at orientering tages til efterretning.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Der er eftersendt bilag 2 til sagen: ”Oversigtskort vedr. grundvandsforurening med PFAS fra Forsvarets brandøvelsesplads juni 2021”.
 
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget udtrykker bekymring over styringen og koordineringen af den tværgående nationale, regionale og kommunale indsats.
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 

Beskrivelse

Forsvaret har gennem mange år anvendt brandslukningsskum på 3 brandøvelsespladser på Flyvestationen i Karup. Skummet har i en periode har indeholdt det miljøfremmede stof PFAS, som bl.a. er mistænkt for at være kræftfremkaldende. PFAS-forureningen har spredt sig fra nærområdet ved øvelsespladsen og har nu spredt sig til jord og grundvand og videre ud af Forsvaret arealer mod nord og nordøst, henholdsvis til Hessellund Bæk og Karup Å. 
 
  • Der er målt PFAS-forbindelser i både Hessellund Bæk og i Karup Å i og omkring PFAS-forureningsfanen med enkelte overskridelser i 2 ud af 8 målerunder i Karup Å. Ved Hessellund Bæk er der overskridelser ift. grænseværdierne på alle PFAS-prøver. De faktiske baggrundvandsværdier for PFAS kendes dog ikke for vandløbene, hvilket især gælder for Karup Å. 
  • Der er analyseret for PFAS-forbindelser i 3 vandforsyningsboringer tæt på den observerede PFAS-fane. Der er ikke målt PFAS-forbindelser over detektionsgrænsen i de 3 boringer.
  • Der er fund af lave koncentrationer af PFAS i både vand- og bundsedimentet i put & take-fiskesøen ved Hessellund Camping. Der er udtaget prøver på fisk fra fiskesøen, og disse viser ingen eller meget lave værdier af PFAS i leveren på fisk fra søen.
  • Fødevarestyrelsen har vurderet, at PFAS-optaget i put & take-fisk er minimalt, og at indholdet ikke udgør et sundhedsmæssigt problem.

Myndighedsroller

Forvaltningen har myndighedsrollen ift. grundvand og drikkevand og skal sikre, at kommunens borgere forsynes med rent drikkevand. Kommunen skal sikre, at sumgrænseværdien for stofgruppen (PFOS og PFOA) på 0,002 µg/L ikke overskrides for drikkevand.
 
Forvaltningen er godkendelsesmyndighed og fører tilsyn med flyvestationens nye brandøvelsesplads, som bl.a. omfatter tilslutningstilladelse af overfladevand fra brandøvelsespladsen. Der føres blandt andet tilsyn med, at der kun anvendes godkendte midler til brandbekæmpelse. Vandet ledes videre til Karup Renseanlæg.
 
 
Region Midtjylland er myndighed ift. jord- og grundvandsforurening. Region Midtjylland har hidtil vurderet, at PFAS-forureningen ved Karup Flyvestation ikke er et indsatsområde, da der ikke inden for undersøgelsesområdet er områder med særlige drikkevandsinteresse (OSD) eller inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger.
 
Det er Region Midtjylland, der har indsats på gamle forureninger (før 2000), det vil i denne sammenhæng sige den gamle brandøvelsesplads.
 
Fødevarestyrelsen er tilsynsmyndighed for fødevarevirksomheder. Dog går put & take-søer ind under bagatelgrænsen for rutinetilsyn. Ejer af put & take-virksomheden skal sikre, at de fisk, der fanges, ikke er sundhedsskadelige, herunder indeholder miljøfremmede stoffer. Det vurderes, at Forsvaret, som andre offentlige myndigheder, er forpligtet til at informere godkendelses- og tilsynsmyndigheden, hvis man har mistanke om, at put & take-søer er forurenede med PFAS, altså i dette tilfælde Fødevarestyrelsen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forsvaret forsætter de kommende år sine undersøgelser af både jord og grundvand i og omkring PFAS-forureningsfanen, og Viborg Kommune og Region Midtjylland følger udviklingen tæt.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 21/25859

Resume

Lodsejer- og lystfiskersammenslutningen ved Karup Å (KÅS) har henvendt sig til kommunerne ved Karup Å og udtrykt bekymring over en misfarvning af vandet i åen, der forringer miljøet. Misfarvningen frygtes at stamme fra okkerudvaskning i afløbet fra Bølling Sø efter søens genetablering i 2005.
 
Forvaltningen har undersøgt vandmængder og okkerindhold i Karup Å neden for Bølling Sø og vurderer, at det relativt høje jernindhold (okker) ikke alene kan stamme fra Bølling Sø, men sandsynligvis tilføres løbende ned gennem Karup Å.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning. Rapporten vedhæftes referatet.
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Forvaltningen vil tage emnet op med de relevante kommuner og med KÅS.
 

Beskrivelse

Lodsejer- og lystfiskersammenslutningen ved Karup Å (KÅS) har henvendt sig til kommunerne ved Karup Å og udtrykt bekymring over en misfarvning af vandet i åen. Misfarvningen frygtes at stamme fra okkerudvaskning i afløbet fra Bølling Sø efter søens genetablering i 2005. Det vurderes, at vandet i Karup Å er blevet mere uklart siden søens etablering. Misfarvningen vurderes at hidrøre fra jernforbindelsen i okkeren og ses langt ned i Karup Å, og det frygtes, at misfarvningen kan forringe miljøet i åen.
 
Ikast-Brande kommune har på den baggrund gennemført en undersøgelse af okkerpåvirkningen i søens afløb, som blev ændret i forbindelse med søens genetablering. Undersøgelsen viser, at der forekommer en generel okkerudvaskning fra hele Bølling Sø-området, som bidrager med ca. 30% af indholdet af okker øverst i Karup Å. De øvrige 70% må derfor stamme fra andre kilder i området.
 
Undersøgelsen viser desuden, at der forekommer en ikke uvæsentlig okkerudvaskning i selve det nye afløb, som påvirker vandkvaliteten lokalt.
 
I rapporten fra Ikast-Brande er det desuden undersøgt, hvorledes okkerindholdet har udviklet sig i Karup Å ved Karup siden 2005, og tendensen er, at jernindholdet i perioden har været aftagende.

Forvaltningens vurdering

Okker stammer fra et mineral i jorden, der indeholder jern og svovl, kaldet pyrit. Mineralet findes mange steder i oplandet til Karup Å. Når pyrit kommer i forbindelse med ilt fra atmosfæren, opløses pyritten, og jern og svovl udvaskes fra jorden til vandløbene.
 
Ved udvaskning optræder okker i to former. I første omgang omdannes jernet til en farveløs form som er giftig i vandmiljøet. Ved yderligere påvirkning med ilt omdannes den farveløse forbindelse til den røde jernforbindelse, der kaldes okker.
 
Selvom Ikast-Brande Kommunes undersøgelse påviser, at der sker en ikke uvæsentlig okkerudvaskning i selve det nye afløb fra søen, som påvirker miljøet lokalt, må det forventes, at nedbringelse af denne udvaskning vil have mere begrænset effekt øverst i Karup Å som følge af den bagvedliggende belastning fra hele åens opland. Allerede øverst i Karup Å opblandes vandet fra Bølling Sø desuden i sammenløbet med Bording Å, hvorved der sker en fortynding af okkeren.
 
Vandmængden i Karup Å stiger i takt med forøgelsen af åens opland. Øverst i Karup Å afvander åen et opland på ca. 87 km2. Ved udløbet i Skive Fjord er oplandet forøget til 763 km2, og den gennemsnitlige vandføring er steget fra ca. 800 l/s øverst til ca. 9.500 l/s. Hvis okkerudvaskningen fra det nye afløb fra Bølling Sø var eneste kilde til misfarvningen, ville den hurtigt blive fortyndet og klinge af. I og med at påvirkningen er angivet at være til stede langt ned, kan påvirkningen fra Bølling Søs afløb ikke være eneårsag.
 
Overordnet set forløber Karup Å og mange sidetilløb gennem områder, som indeholder store mængder okker i de tilgrænsende arealer langs vandløbene. Det er kendt, at flere af de større tilløb til Karup Å i hvert fald i Viborg Kommune, eksempelvis Hessellund Bæk, afløbene fra Høgild Mose og Trevad Møllebæk, transporterer en del okker til Karup Å. Det må samtidig forventes, at der også finder en del direkte udsivning sted, så påvirkningen med okker i hele åens udstrækning har mange kilder, der løbende bidrager til okkerindholdet længere nede.
 
I rapporten fra Ikast-Brande er det undersøgt, hvorledes okkerindholdet har udviklet sig i Karup Å ved Karup siden 2005, og tendensen er, at jernindholdet i perioden har været aftagende nedstrøms ved Karup by.
 
Længere nedstrøms, ved Nørkær bro på grænsen til Skive Kommune, ses heller ingen markant stigning efter 2005.
 
Ud over misfarvning af vandet med okker/jern påvirkes vandets klarhed også af andre faktorer. Hvis der forekommer udvaskning af humusstoffer, kan bl.a. dette også bidrage til vandets klarhed.
 
Det er derfor meget usandsynligt, at det er okker fra afløbet fra Bølling Sø, der er årsag til de vurderinger, der er baggrunden for henvendelsen fra KÅS.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 20/20597

Resume

Intet.
 

Indstilling

 
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-10-2021

 
Birthe Harritz spurgte til henvendelse vedr. solceller. Der blev svaret på mødet.
 
Udvalgsformand Stine Damborg Hust har forelagt udvalget en henvendelse vedr. fredning af området ved Granada.
 
Udvalgsformand Stine Damborg Hust orienterede om indvielse af Børneskov i Ørum i uge 43.
 
Kurt Johansen orienterede om:
  • Møde på gl. Ulbjerg Camping og offentlig adgang
  • Klintegården og evt. mulighed for campinghytter

Sagsfremstilling

Orientering fra formanden

 
 
Orientering fra udvalget
 
 
Orientering fra direktøren
  • Status vedr. affaldssortering (Revas)
  • Status på mink-opgravningen
 

Sagsid.: 20/47284

Sagsfremstilling

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive elektronisk i Prepare ved at trykke på ”Godkend”.