You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

torsdag den 16. september 2021 kl. 12:00

Mødested M.1.4/rådhuset
Udvalg Klima- og Miljøudvalget
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Birthe Harritz, Kai O. Andersen, Kurt Johansen, Stine Damborg Hust
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 21/9042

Resume

Ansøger har fremsendt nye oplysninger vedr. det bebyggede areal på ejendommen og ønsker sagen genbehandlet med henblik på en ny afgørelse vedr. afslag til lovliggørende landzonetilladelse til tilbygning til udhus.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1.  at udvalget beslutter, om afgørelsen skal ændres.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at fastholde afgørelsen.
 
Kurt Johansen stemte imod beslutningen.
 

Sagsfremstilling

Historik

Udvalget meddelte afslag til lovliggørende tilladelse i henhold til planloven til en opført tilbygning på 36 m2 til et lovligt opført udhus/garage, således at udhuset/garagen i alt bliver 84 m2 på Klima- og Miljøudvalgets møde den 3. juni 2021 (link til sag nr. 9 i Klima- og Miljøudvalget den 3. juni 2021).
 
Et oversigtskort er i bilag 1.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Ansøger har fremsendt supplerende oplysninger (bilag 2) og oplyser, at der i indstillingen til udvalget er oplyst forkert størrelse på eksisterende udhuse. Af sagsfremstillingen fremgår, at der er et udhusareal på 333 m2 på ejendommen. Det korrekte areal af eksisterende udhuse er i alt på 221 m2 udbygninger fordelt på bygning 2 på 191 m2 og bygning 3 på 30 m2.
 
Der henvises i sagsfremstillingen ved Klima- og Miljøudvalgets behandling af ansøgningen den 3. juni 2021 til 2 sager, som efter ansøgers overbevisning ikke kan sammenlignes med hans sag. De 2 andre sager drejer sig om nye bygninger på ejendomme, hvor der i forvejen er et betydeligt større udhusareal end på hans ejendom, hvor der ansøges om lovliggørelse af en tilbygning på 36 m2.
 
Ansøger henviser i stedet til en anden sag. Det drejer sig om en lovliggørelsessag på Kildebakkevej 22, Bjerringbro, behandlet i Klima- og Miljøudvalget i januar 2021 (link sag nr. 12 i Klima- og Miljøudvalget den 7. januar 2021).

Forvaltningens bemærkninger

Det er korrekt, at der i sagsfremstillingen ved behandlingen er anført, at udhusarealet på ejendommen er større end det, ansøger oplyser. Det ændrer dog ikke ved, at praksis er at tillade op til 200 m2 udhus, og at indstille et afslag iht. planloven, når arealet overstiger dette.
 
Ansøger har i 2010 fået godkendt en garage på 48 m2 i henhold til byggeloven. Da garagen var mindre end 50 m2 og blev opført i tilknytning til boligen, krævede den ikke en landzonetilladelse. En garage på 84 m2 kræver derimod en landzonetilladelse, både i 2010 og i dag. Hvis der oprindeligt var søgt om en garage på 84 m2, havde forvaltningen vejledt om praksis på området, herunder at der ikke kunne forventes en landzonetilladelse til en garage på 84 m2, når der allerede var udhusarealer på mere end 200 m2.
 
Ansøger henviser til andre sager, hvor Klima- og Miljøudvalget har meddelt lovliggørende tilladelser. I disse sager har forvaltningen indstillet afslag i lighed med denne sag.
 

Alternativer

Klima- og Miljøudvalget kan vælge at ændre afgørelsen til en lovliggørende tilladelse i henhold til planlovens § 35.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/13622

Resume

Ejer af ejendommen har søgt om lovliggørelse af allerede opførte bygninger til landbrug. Sagen har været forelagt udvalget, som besluttede at meddele afslag til lovliggørende tilladelse efter planloven. Udvalget har efterfølgende besluttet at genoptage sagen.
 

Indstilling

Direktøren indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1.  at udvalget beslutter, om afgørelsen vedrørende laden skal ændres.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele tilladelse til allerede etablerede driftsbygninger, idet der kan rejses berettiget tvivl om sagsforløb.
 

Sagsfremstilling

Historik

Sagen er blevet behandlet på møde den 29. april 2021 (link til sag nr. 4 i Klima- og Miljøudvalget den 29. april 2021). Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele afslag til ansøgning om lade og halvtag til landbrug med hjemmel i planlovens § 35.
 
Afslaget er den 31. maj 2021 blevet påklaget af ansøger og ansøgers advokat. Klagen ses i bilag 3.
 
Sagen blev behandlet på møde den 12. august 2021 (link til sag nr. 5 i Klima- og Miljøudvalget den 12. august 2021). Klima- og Miljøudvalget besluttede at genoptage sagen til behandling.
 

Inddragelse og høring

Naboer er ikke orienteret pga. stor afstand til naboer.
 

Beskrivelse

Skibelundvej 100 er en landbrugsejendom på 34,3 ha. Ejendommen ligger i et landskab med vekslende marker og skov i et relativt fladt terræn, der falder svagt mod Gudenåen mod nord.
 
I 2003 blev der meddelt landzonetilladelse til kontorbygning på maksimalt 100 m2 til brug for landbruget og ejers byggefirma. På samme tidspunkt blev der også søgt om nyt stuehus og driftsbygninger til landbruget, hvilket ikke krævede landzonetilladelse, men alene en byggetilladelse. Bygningerne blev opført i tilknytning til hinanden som en trelænget bebyggelse. Oversigtskort er i bilag 1.
 
Ejer har søgt om lovliggørende tilladelse til allerede etablerede driftsbygninger til landbrug, hhv. en lade og et halvtag. På luftfotos af ejendommen ses, at laden er opført i 2005-2006 og halvtaget i 2016-2017. Laden er opført ca. 39 m fra ejendommen øvrige bygninger, og halvtaget er opført ca. 66 m fra ejendommens øvrige bygninger. Laden har et areal på 196 m2, er opført med saddeltag i naturskifer, og ydervæggene er beklædt med træ. Halvtaget har et areal på 94 m2, er opført med ensidig taghældning med tag af naturskifer, og ydervæggene er beklædt med træ.
 
Ansøger oplyser, at han har indleveret tegninger for laden ”som udført” til en medarbejder i daværende Bjerringbro Kommune og flere gange rykket for en ibrugtagningstilladelse, som ansøger aldrig fik. Medarbejderen ved Bjerringbro Kommune er ifølge ansøger bl.a. rykket for en ibrugtagningstilladelse omkring 2005-2006. Ansøgning og ansøgers redegørelse for forløbet kan ses i bilag 2.

Lovgivning

Byggeri i landzone kræver i udgangspunktet landzonetilladelse, jf. planlovens § 35.
 
Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold, og kommunen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. planlovens §§ 63 og 51.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 21/22227

Resume

Der skal tages stilling til, om der kan dispenseres fra naturbeskyttelsesloven til skovrejsning på et 1600 m2 stort areal.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at der meddeles afslag iht. naturbeskyttelseslovens § 18 stk. 1 til at rejse skov på areal omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinje om en gravhøj.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Indstillingen blev godkendt.
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at rejse skov på et areal, der er omfattet af beskyttelseslinje om et fredet fortidsminde (gravhøj) på ejendommen beliggende Hjarbækvej 50. Et oversigtskort er i bilag 1. Ansøgningen ses i bilag 2.
 
Det anføres i ansøgningen, at man ikke kan se gravhøjen fra det areal, der ønskes tilplantet, da læhegnet og den nuværende skov skærmer.
 
Der søges om dispensation, så der kan opnås en sammenhængende skov, samt at de regulære marker fortsat kan anvendes dyrkningsmæssigt.
 
Det drejer sig om ca. 1600 m2 indenfor 100 m beskyttelseszonen om gravhøjen.

Forvaltningens bemærkninger

Fortidsmindebeskyttelseslinjen er beskrevet i naturbeskyttelseslovens § 18 som en 100 m beskyttelseszone omkring fortidsminder (ofte gravhøje), hvor der ikke må foretages ændringer i tilstanden. Der må fx ikke opføres byggeri eller andre anlæg, etableres hegn, placeres campingvogne, plantes mv. Forbuddet gælder ikke for landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning.
 
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 kan kommunen i særlige tilfælde dispensere fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det betyder, at der skal være forhold, der taler for en dispensation. Det er ikke nok, at landskabelige forhold ikke umiddelbart taler imod det ansøgte.
 
Fortidsmindebeskyttelseslinjen administreres restriktivt af både kommuner og klagenævn. Efter klagenævnets praksis kan dispensation normalt ikke meddeles alene af økonomiske, driftsmæssige hensyn, da det ikke er særlige forhold.
 
Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer ved at sikre indsyn til og udsyn fra fortidsminderne. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminder, da der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. Det er kun fortidsminder, der er synlige i terrænet, der er omgivet af en 100 m beskyttelseszone.
 
Forvaltningen vurderer, at der ikke er særlige forhold, der taler for at meddele en dispensation til tilplantning indenfor beskyttelseszonen. 
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 21/29019

Resume

Som en del af den grønne omstilling skal kommunens varmeplanlægning opdateres, så nye boligområder ikke varmeforsynes med naturgasfyr. Derfor foreslår forvaltningen, at der igangsættes en proces for udarbejdelse og behandling af et projektforslag for ophævelse af 13 konkrete gasområder.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at forvaltningen udarbejder et projektforslag for aflysning af gasområder som beskrevet,
 
2. at forvaltningen partshører grundejerne inden udarbejdelse af projektforslaget,
 
3. at forvaltningen sender projektforslaget i høring hos Evida og Netselskabet N1.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Indstillingen blev godkendt.
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Forvaltningen har været i positiv dialog med Evida forinden udpegning af naturgasområder, der foreslås aflyst, og har derefter sendt forslaget til udpegning af områder til kommentering hos Evida. Evida svarede tilbage, at Evida er positive over for, at forsyningspligten fjernes fra de områder, hvor der i dag ikke er udlagt gasnet, og at der kan arbejdes videre med de udpegede områder.
 
De 13 områder ligger ikke i umiddelbar nærhed af eksisterende fjernvarmenet, men på opfordring fra Evida har forvaltningen hørt fjernvarmeværkerne, om de evt. arbejder med nærvarmeprojekter, udlejning af varmepumper eller andet relevant til afløsning af naturgassen. Forvaltningen har ikke fået nogen svar på henvendelsen.
 

Beskrivelse

Efter klimaaftalen af 22. juni 2020 mellem folketingspartier skal der arbejdes på at udfase eksisterende gasfyr. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at nye boliger får naturgasfyr.
I forhold til målsætningen i sammenhængsmodellen om, at Viborg Kommune i 2025 skal have mindst 35 % af sit energiforbrug dækket af vedvarende energi, er det direkte modstridende, hvis nye byområder byggemodnes med opvarmning fra individuelle gasfyr.

Udpegning af naturgasområder der foreslås aflyst

Forvaltningen har gennemgået de ubebyggede områder, der er udlagt til individuel naturgasforsyning. Det er valgt kun at fokusere på boligområderne og altså ikke erhvervsområderne i denne omgang. Desuden er der kun udvalgt områder, der endnu ikke er byggemodnet med naturgasnet. I udpegningen af områder indgår ikke mindre områder, der grænser op til gasnettets eksisterende fordelingsledninger, og som vil kunne forsynes via nye stikledninger. Dermed vurderer forvaltningen, at det ikke har en samfundsøkonomisk omkostning at ophæve gasområderne.
 
Der er fundet 13 områder, som foreslås ændret fra naturgasforsyning til at være områder uden kollektiv varmeforsyning. Den foreslåede ændring i varmeplanstatus vil betyde, at Evida ikke længere får forsyningspligt i områderne, og at ansvaret for varmeforsyning af de enkelte boliger dermed lægges over på grundejerne. Områderne er vist på kort og oplistet i bilag 1.
 
Af de 13 områder er 5 områder helt eller delvist kommunalt ejede. I to af de kommunale udstykninger (Kalkværksvej i Mønsted og Billingevej i Sparkær) arbejdes der allerede på byggemodning. jf. handlingsplan for kommunale byggemodninger i 2020-2023, og disse disponeres indtil videre med at blive uden gasforsyning.

Proces for aflysning af naturgasområder

Aflysningen af naturgasområderne kræver efter projektbekendtgørelsen, at der udarbejdes et projektforslag med oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for Klima- og Miljøudvalgets vurdering af projektet. Projektforslaget skal som minimum indeholde en samfundsøkonomisk vurdering efter projektbekendtgørelsens § 16 stk. 4. Forvaltningen har i denne sag besluttet, at forsyning med naturgasfyr ikke anses som et relevant referencescenarie til brug for en samfundsøkonomisk analyse i sammenligning med individuelle varmepumper. Grundlaget herfor ligger i bekendtgørelsens § 16, stk. 5, og Klima- og Miljøudvalgets beslutning i januar 2021 (link til sag nr. 1 i Klima- og Miljøudvalget 28. januar 2021) om en beslutningskompetence til forvaltningen. Derudover vurderer forvaltningen, at projektforslaget kun behøver at omfatte eksempelberegninger på forbrugernes økonomi ved naturgasfyr i sammenligning med varmepumper.
 
Når forvaltningen har udarbejdet projektforslaget, skal det sendes i 4 ugers høring ved berørte forsyningsselskaber og elnetselskaber, hvilke er Evida og Netselskabet N1.
 
Projektforslaget medfører ikke, at der er grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, og de er derfor ikke høringsberettigede efter projektbekendtgørelsen. Projektforslaget vurderes ikke at være til ugunst for grundejerne inden for de udpegede områder.
 
Forvaltningen anbefaler alligevel, at grundejerne partshøres inden udarbejdelse af projektforslaget, da de måske kan have en individuel interesse i sagen mht. at kunne udstykke og sælge byggegrunde.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Høring af grundejere   Efterår 2021
Udarbejdelse af projektforslag  Efterår 2021
Høring af Evida og Netselskabet N1  Ultimo 2021
Klima- og Miljøudvalget godkender projektet Primo 2022
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 21/23883

Resume

Klima- og Miljøudvalget skal i denne sag tage stilling til et projektforslag fra Gudenådalens Energiselskab (GUES) om fjernvarmeforsyning af boliger på Vestermarken i Bjerringbro, som i dag er område med individuel naturgasforsyning. Projektets gennemførelse kræver udvalgets godkendelse efter varmeforsyningsloven.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til,
 
1. om udvalget godkender ”Projektforslag for fjernvarmeforsyning af boligområdet i Stenshede i Bjerringbro” med vilkår om, at hvis der efterfølgende ikke opnås tilsagn om tilskud i henhold til bekendtgørelse nr. 2306 af 18. december 2020 om tilskud til projekter vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet, gælder,
  • at godkendelsen bortfalder.
  • at der ikke er indtrådt forsyningspligt for GUES i projektområdet.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at godkende ”Projektforslag for fjernvarmeforsyning af boligområdet i Stenshede i Bjerringbro” med vilkår om, at hvis der efterfølgende ikke opnås tilsagn om tilskud i henhold til bekendtgørelse nr. 2306 af 18. december 2020 om tilskud til projekter vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet, gælder,
  • at godkendelsen bortfalder.
  • at der ikke er indtrådt forsyningspligt for GUES i projektområdet.
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Projektforslaget har været sendt i høring ved Evida og ved Favrskov Kommune, der begge har meddelt, at de ikke har bemærkninger til projektet.
 

Beskrivelse

GUES har ansøgt om godkendelse af projektforslaget, der fremgår af bilag 1. Projektet indebærer, at området på side 6 i projektforslaget, der i dag er gasselskabet Evidas forsyningsområde, konverteres til fjernvarmeforsyningsområde for GUES. Det drejer sig om et område med 30 forbrugere. Med et tilbud om rabat ved hurtig tilslutning forventer GUES at kunne opnå den nødvendige starttilslutning. Projektforslaget forudsætter, at 40 % af husstandene vil være tilsluttet fjernvarme i 2022 og at 90 % vil være tilsluttet i 2030.
 
På baggrund af oplysningerne i projektforslaget vurderer forvaltningen, at projektet som helhed er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Projektet med fjernvarmeforsyning er sammenlignet med to scenarier i projektforslaget, hhv.
1)     Fortsat gasforsyning, hvor forbrugerne investerer i nye gaskedler i takt med, at de nuværende bliver udtjente.
2)     Individuel varmeforsyning, hvor forbrugerne investerer i varmepumper i samme takt, som de ellers ville tilslutte sig fjernvarme.
 
Beregningerne viser, at det over en betragtningsperiode på 20 år vil give en samfundsøkonomisk besparelse ca. 0,4 mio. kr. at konvertere forsyningsområdet til fjernvarme i stedet for fortsat naturgasforsyning. Sammenlignet med individuelle varmepumper vil besparelsen over samme periode være ca. 1,8 mio. kr. Der er i den forbindelse lavet en følsomhedsberegning, der viser, at der ved kun 80 % tilslutning til fjernvarmen stadig er en samfundsøkonomisk besparelse ved projektet i forhold til både referencen og alternativet. Desuden indgår en følsomhedsberegning i projektforslaget, som viser, at projektet også er samfundsøkonomisk fordelagtigt, selv hvis der regnes med den dobbelte CO2-pris.
 
Projektforslaget viser, at der skal tilkobles 11 husstande for at give balance i selskabsøkonomien for konverteringsprojektet – en såkaldt minimumstilslutning. En ny national fjernvarmepulje giver støtte til konverteringsprojekter med et fast beløb på op til 20.000 kr. pr. varmeforbruger, som konverterer fra olie- eller gasfyr, for det antal, som udgør minimumstilslutningen. Fjernvarmeværket vil søge om tilskud til konverteringen og vil kunne få et tilskud på ca. 220.000 kr. til projektet ud af en samlet investering på 2,1 mio. kr. Dette forudsætter, at projektforslaget godkendes af Viborg Kommune med vilkår om, at projektet opnår tilsagn om tilskud fra fjernvarmepuljen.
 
Projektforslaget viser i eksempelberegninger, at nye forbrugere vil kunne opnå en økonomisk gevinst ved at vælge at få fjernvarme. Brugerøkonomiske beregninger viser, at der kan opnås en lavere samlet årlig varmeudgift inkl. låneydelser ved installation af fjernvarme i forhold til referencen med fortsat individuel naturgasforsyning (besparelse på ca. 1.500 – 1.900 kr. inkl. moms). I forhold til alternativet med installation af en luft-vand-varmepumpe vil fjernvarmen også være billigst (besparelse på ca. 1.200-1.300 kr. inkl. moms).
 
GUES kan forsyne projektområdet med kapacitet i eksisterende varmeproduktionsanlæg. Energi- og miljømæssige beregninger viser, at der ved gennemførelse af projektet vil være en samlet udledning over 20 år på ca. 13.500 ton CO2 mod ca. 10.200 ton ved fortsat naturgasforsyning og ca. 3.200 ton ved individuelle varmepumper. Projektets fordel er dog, at varmeproduktionen samles på ét effektivt anlæg, hvor det vil være muligt i fremtiden at supplere eller udskifte GUES’ nuværende brændsler med flere store varmepumper, overskudsvarme, solvarme eller andre miljøvenlige løsninger, så CO2-udledningen kan nedbringes yderligere.
 
Projektets belastning med udledning af CO2 og andre luftemissioner er prissat og indregnet i den samfundsøkonomiske analyse i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de dertil hørende senest opdaterede forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.
 
Efter projektbekendtgørelsen påhviler det byrådet at behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser. I behandlingen skal byrådet foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet, og det skal bl.a. ske på baggrund af en samfundsøkonomisk analyse. Byrådet skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Forvaltningen vurderer, at der ikke kan drages tvivl om resultatet af den samfundsøkonomiske beregning, GUES har fået udført. Uanset at projektet medfører en øget CO2-udledning, vurderer forvaltningen, at det påhviler byrådet at godkende projektet, da det med stor sikkerhed vil medføre en samfundsøkonomisk fordel.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Fjernvarmenettet forventes etableret i 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Til projektet forventer GUES at fremsende særskilt ansøgning til Viborg Kommune om kommunegaranti for optagelse af lån i Kommunekredit.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Projektområdet er ikke omfattet af lokalplan. Området er udlagt til individuel naturgasforsyning uden tilslutningspligt. Hvis projektforslaget godkendes, vil det dog være frivilligt for eksisterende bebyggelse i projektområdet at tilslutte sig fjernvarme.
 
Med godkendelse af det aktuelle projektforslag ændres områdeafgrænsningen, så GUES vil få forsyningspligt i området. Dermed gives ejendommene i området ret til at blive tilsluttet og forsynet med fjernvarme, når de ønsker det. Efter projektbekendtgørelsens § 8 stk. 2 vil GUES dog kunne udskyde forsyningen af en ejendom i forsyningsområdet, hvis bruger-, selskabs- eller samfundsøkonomiske hensyn tilsiger det, dog højst fem år efter projektgodkendelsen.
 
Bilag

Sagsid.: 17/24234

Resume

Klima- og Miljøudvalget har flere gange behandlet en problemstilling vedr. primært støjgener fra en hættemågekoloni i Søndre Mose.
 
Ved den seneste behandling i januar 2021 (link til sag nr. 17 i Klima- og Miljøudvalget den 7. januar 2021) besluttede udvalget at udsætte stillingtagen i sagen til efteråret 2021. Baggrunden for udsættelsen var, at udvalget ønskede at afvente, om mågernes manglende ynglesucces de foregående år kunne få mågerne til at opgive Søndre Mose som ynglelokalitet.
 
Som opfølgning på seneste behandling i Klima- og Miljøudvalget har forvaltningen fået lavet fugletællinger hen over ynglesæsonen i 2021.
 
På baggrund af fugletællingerne og sagsforløbet i øvrigt skal udvalget tage stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget beslutter, om forvaltningen får udarbejdet et forslag til samlet naturgenopretningsprojekt som beskrevet i sagsfremstillingen og igangsætter et projekt, hvis afklaringen viser, at det er muligt,
 
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, afhængig af ovenstående beslutning, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
2. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Samlet naturgenopretningsprojekt for Søndre Mose” forhøjes med 494.000 kr. med rådighedsbeløb i 2021 og 2022,
 
3. at udgiften på 494.000 kr. i 2021 og 2022 dels finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 144.000 kr. i 2021 og på 350.000 kr. i 2022 (i 2022-priser) på kontoen ”Naturgenopretningsprojekt for Søndre Mose”
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at forvaltningen får udarbejdet et forslag til samlet naturgenopretningsprojekt som beskrevet i sagsfremstillingen og igangsætter et projekt, hvis afklaringen viser, at det er muligt,
 
Klima- og Miljøudvalget indstiller endvidere til byrådet,
 
2. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Samlet naturgenopretningsprojekt for Søndre Mose” forhøjes med 494.000 kr. med rådighedsbeløb i 2021 og 2022, og
 
3. at udgiften på 494.000 kr. i 2021 og 2022 dels finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 144.000 kr. i 2021 og på 350.000 kr. i 2022 (i 2022-priser) på kontoen ”Naturgenopretningsprojekt for Søndre Mose”.
 

Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget har behandlet hættemågekonflikten i Søndre Mose adskillige gange, senest i januar 2021 (link til sag nr. 17 i Klima- og Miljøudvalget den 7. januar 2021) hvor udvalget skulle tage stilling til det videre forløb ud fra gennemførte undersøgelser af støj, vandkvalitet og fugletællinger. Her besluttede udvalget at afvente, om mågernes manglende ynglesucces kan betyde, at de opgiver mosen som ynglelokalitet. Sagen genoptages på møde i efteråret 2021.
 

Inddragelse og høring

I 2019 blev der gennemført en dialogproces med inddragelse af berørte borgere. Aarhus Universitet, Center for Adaptiv Naturforvaltning, stod for processen. Der blev afholdt 3 møder med omkring 20 deltagere ved hvert møde. Resultatet af dialogprocessen blev dokumenteret i en deltagerrapport, som blev afleveret ved Det Grønne Råds møde i marts 2020.
 

Beskrivelse

Baggrund

Gennem en årrække har et stigende antal hættemåger etableret en ynglekoloni i den nordlige ende af Søndre Mose, syd for Viborg Søndersø. Mosebassinet, hvor mågerne især holder til, kaldes Gartnerimosen. Mågerne er aktive i døgnets lyse timer og larmer meget i ynglesæsonen fra april til juli. De er derved til stor gene for de omkringboende. Omvendt kan menneskelig aktivitet i nærheden af mågekolonien også forstyrre mågerne i ynglesæsonen. Oversigtskort fremgår af bilag 1. Kort over de enkelte bassiner i mosen fremgår af bilag 2.
 
Viborg by er i udvikling. Denne udvikling omfatter også området ved Søndre Mose. I takt med at det nye byområde, Arnbjerg, udbygges forholdsvis tæt på mosen, vil generne sandsynligvis stige.
 
Hættemågen er totalfredet og rødlistet (truet). Derfor er der ikke nogen ”nem” løsning på at fjerne mågerne, f.eks. ved regulering (skydning). Mosen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, så der er heller ikke en ”nem” måde at fjerne de småøer i mosen, hvor mågerne bygger rede.

Resultater af fugletællinger

Forvaltningen har fået udført fugletællinger i marts – juli 2021. Et notat vedr. optællinger af hættemåge og andre vandfugle i Gartnerimosen fremgår af bilag 3.
 
Optællingerne viser, at antallet af hættemåger samt antallet af reder og unger var noget større i 2021 end i 2020. Flest hættemåger blev observeret i april og maj med henholdsvis 655 og 850 individer.
 
Der er også observeret betydeligt flere grågæs i 2021 sammenlignet med 2020.
 
Til gengæld er sorthalset lappedykker, isfugl og muligvis troldand forsvundet som ynglefugle i 2021.

Døde fisk i Gartnerimosen

I sidste halvdel af juni 2021 blev der observeret mange døde fisk i Gartnerimosen. Forvaltningen besigtigede mosen og fik opsamlet de døde fisk. Forvaltningen vurderede, at fiskene er døde af iltmangel, som er opstået på grund af en kombination af høje vandtemperaturer, lille vandudskiftning og et højt indhold af næringsstoffer.

Forvaltningens vurdering

Fugletællingerne i 2021 bekræfter, at der er mange hættemåger i mosen, og at lokaliteten er attraktiv for mågerne, både som yngle- og rastelokalitet. Der er ikke noget, som tyder på, at mågerne er på vej til at opgive mosen som ynglelokalitet, og det ser ikke ud til, at mågerne bliver væsentligt forstyrret af øget menneskelig aktivitet som følge af udbygningen af Arnbjerg-området.
 
Støjundersøgelsen, som blev gennemført i 2020, viste, at mågerne giver anledning til betydelige støjgener for de omkringboende. Der er dog ikke fastsat målemetoder eller grænseværdier for ”naturskabt” støj.
 
I 2020 udtog forvaltningen vandprøver i Søndre Mose. Vandanalyserne viste, at vandkvaliteten er dårlig i Søndre Mose, især i Gartnerimosen. Den dårlige vandkvalitet skyldes især et højt indhold af næringsstoffer. De mange fugle, som yngler og raster i Gartnerimosen, bidrager til næringsstofpåvirkningen og medvirker derfor til, at der kan opstå iltsvind og fiskedød i mosen, sådan som det var tilfældet i forsommeren.
 
Gartnerimosen og de arealer, som støder op til mosen, er meget attraktive for især hættemåger og grågæs, og der er ikke tegn på, at antallet af fugle vil blive mindre. Dermed vil der fortsat være problemer med støjgener og påvirkning af vandkvaliteten.

Det videre forløb

Forudsat at der skal arbejdes videre med en løsning af problemstillingen, kan det ske gennem et naturgenopretningsprojekt, som samlet set har et naturforbedrende indhold. Som nævnt ved udvalgsbehandlingen i april 2020 (link til sag nr. 6 i Klima- og Miljøudvalget den 23. april 2020) forudsættes, at der kan gives en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 til et projekt.
 
Forvaltningen vurderer, at et sådant projekt ikke bliver nemt at få gennemført. Det bliver især vanskeligt at finde nye alternative ynglelokaliteter, hvor der er lodsejeropbakning, og/eller på grund af områdets naturbeskyttelse. Men hvis et projekt kan gennemføres, vil det ikke kun løse eller mindske konflikten ved Søndre Mose, men også give et samlet løft til naturen.
 
Forvaltningen vurderer, at et sådant projekt kan indeholde tre overordnede delelementer:
 
  1. Etablering af 1-2 nye ynglelokaliteter for hættemåger. Hvor og hvordan lokaliteterne skal etableres, skal afklares som første del af projektet, da det er en forudsætning for den videre projektproces. Hvis ikke det kan lade sig gøre at etablere nye ynglelokaliteter, kan projektet ikke gennemføres.
  2. Fjernelse af de småøer i Søndre Mose hvor mågerne etablerer koloni (for at få mågerne til at flytte til nye ynglelokaliteter).
  3. Vandkvalitetsforbedrende indsats i den del af Søndre Mose, hvor hættemågekolonien ligger.
 
Ud fra ovenstående punkter vurderes det umiddelbart, at ”naturregnskabet” kan opgøres til, at projektet samlet set vil medføre en naturforbedring. Det skal her understreges, at det først er, når der foreligger en ansøgning med en konkret projektbeskrivelse, at der kan tages stilling til, om der kan gives en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3.
 
Forvaltningen vil indledningsvist få afklaret mulighederne for at finde egnede alternative placeringer for en hættemågekoloni samt mulighederne for at gennemføre et projekt. Herefter kan et projekt igangsættes med projektering, myndighedsbehandling og anlægsfase.
 
Forvaltningen vurderer, at en konsulent kan udføre afklaringen for ca. 80.000 kr. Den resterende del af bevillingen vil gå til projektering samt anlægsfase.
 

Alternativer

Kommunen har ikke handlepligt. Viborg Kommune kan på den baggrund vælge ikke at foretage sig yderligere. I så fald kan generne fra mågekolonien afhjælpes i begrænset omfang ved lodsejernes brug af ”høgedrager” og andre skræmmeforanstaltninger uden for fuglenes ynglesæson.
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen forventer at kunne afklare mulighederne for at gennemføre et projekt i løbet af nogle måneder. Herefter kan et projekt igangsættes i 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 17/43018

Resume

Efter afgørelse fra Miljøstyrelsen om fremtidige antal årlige grødeskæringer og Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen orienteres Klima- og Miljøudvalget om status og muligheder for den videre proces for et nyt regulativ for Gudenåen.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.
 

Sagsfremstilling

Historik

Den 2. oktober 2014 (link til sag nr. 10 i Klima- og Miljøudvalget den 2. oktober 2014) drøftede Klima- og Miljøudvalget proces og tidsplan for revision af regulativ for Gudenåen Silkeborg – Randers 2000.
 
Efter nedsættelsen af en fælles politisk styregruppe fra Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner drøftede byrådet den 25. januar 2017 (link til sag nr. 16 i byrådet den 25. januar 2017) strategi for grødeskæring i Gudenåen.
 
Byrådet besluttede:
”For scenarie 3 (udvidelse til 2 eller flere grødeskæringer med en forøget strømrendebredde på hele strækningen fra Silkeborg til Randers) stemmer 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte), og 19 medlemmer (resten af byrådet) stemmer imod. Scenarie 3 er hermed forkastet.
 
For en kombination af scenarie 2 og 3 (2 grødeskæringer årligt og strømrendebredde på 10-15 meter) stemmer 17 medlemmer (Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Socialdemokratiets og Konservatives byrådsgrupper), 2 medlemmer (Flemming Gundersen og Kai O. Andersen) stemmer imod, og 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte) undlader at stemme. Kombinationen af scenarie 2 og 3 er hermed godkendt.”
 
Tilsvarende besluttede de relevante politiske udvalg i Silkeborg, Randers og Favrskov kommuner, at der skulle arbejdes videre med at øge antallet af årlige grødeskæringer og strømrendebredden.
 
Den 1. november 2018 (link til sag nr. 7 i Klima- og Miljøudvalget den 1. november 2018) drøftede Klima- og Miljøudvalget rammerne for det videre arbejde med et nyt regulativ for Gudenåen. Udvalget besluttede, ”at forvaltningen arbejder videre med gennemførelse af et regulativ med 2 ordinære grødeskæringer i Gudenåen, og at sagsbehandlingen derfor fortsættes med henblik på, at der, efter indhentning af udtalelse fra Miljøstyrelsen, kan meddeles en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.”
 
I efteråret 2018 besluttede de relevante politiske udvalg i Silkeborg, Randers og Favrskov kommuner at arbejde videre med et nyt regulativ med en årlig ordinær skæring og en fastholdelse af strømrendebredden i det eksisterende regulativ.
 
Den 24. april 2019 (link til sag nr. 6 i byrådet den 24. april 2019) besluttede byrådet:
”at der rettes forespørgsel til Miljø- og Fødevareministeren om afklaring af uenigheden om antal grødeskæringer i Gudenåen.”
 
Byrådet besluttede herefter:
”Indstillingen fra borgmesteren godkendes
SF’s byrådsgruppe og Flemming Gundersen stemmer imod, idet byrådet opfordres til at give Viborg Kommunes repræsentanter i Styregruppen mandat til fortsat at arbejde for fælleskommunal enighed, med udgangspunkt i én årlig grødeskæring, med mulighed for en ekstra skæring, ud fra objektive kriterier.”
 
Tilsvarende besluttede de relevante politiske udvalg i Silkeborg, Randers og Favrskov kommuner at rette forespørgsel til Miljø- og Fødevareministeren om afklaring af uenigheden om antal grødeskæringer i Gudenåen.
 
Den 28. november 2019 (link til sag nr. 13 i Klima- og Miljøudvalget den 28. november 2019) besluttede Klima- og Miljøudvalget:
at spørgsmålene rettet direkte til Viborg Kommune besvares, som forvaltningen foreslår, jf. sagsfremstilling. Desuden vedlægges byrådets beslutning af 25. januar 2017, vedr. udformning af regulativet, besvarelsen.”
 
Den 24. februar 2021 (link til sag nr. 3 i byrådet den 24. februar 2021) besluttede byrådet:
”At der sendes bemærkninger til Miljøstyrelsen om, at byrådet som udgangspunkt fastholder tidligere fremsendte ønske med samme begrundelser. Er det ikke muligt, ønskes en drøftelse med de 3 øvrige kommuner, om der kan opnås enighed om en årlig grødeskæring med mulighed for en ekstra. Når Miljøstyrelsens afgørelse foreligger, forelægges Klima- og Miljøudvalget et oplæg til videre proces.”
 
Den 19. maj 2021 (link til sag nr. 7 i byrådet den 19. maj 2021) besluttede byrådet: ”at Viborg Kommune på linje med Silkeborg Kommune ønsker, at en afgørelse om antal grødeskæringer i Gudenåen afventer fornyede kommunale drøftelser på politisk niveau, under forudsætning af at formandskabet har mandat til at forhandle en årlig grødeskæring med mulighed for en ekstra skæring”.
 
Klima- og Miljøudvalget blev i uge 25 (2021) orienteret om Miljøstyrelsens afgørelse i sagen om uenighed vedr. det årlige antal grødeskæringer samt afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om vedligeholdelsen af Gudenåen i 2018 på Silkeborg Kommunes strækning. I nyhedsbrevet stod også, at forvaltningen ville forelægge et oplæg til den videre proces.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Afgørelse om fremtidige antal grødeskæring i Gudenåen

Viborg Kommune har mandag den 21. juni 2021 modtaget Miljøstyrelsens afgørelse (bilag 1) om det årlige antal grødeskæring i et kommende nyt regulativ for Gudenåen. Styrelsen afgør dermed den uenighed, der var mellem Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers kommuner om det årlige antal grødeskæringer i et nyt regulativ for Gudenåen.   
 
Miljøstyrelsen går imod Viborg Kommunes ønske om 2 årlige grødeskæringer.
 
Miljøstyrelsen konkluderer, at der ikke kan fastsættes anden bestemmelse om den ordinære vedligeholdelse i et kommende nyt regulativ for vandløbsstrækningerne, end at den årlige ordinære grødeskæring kan ske 1 gang. Miljøstyrelsen henviser bl.a. til beskyttelsen af Natura 2000-området, arten grøn kølleguldsmed. Desuden konkluderer Miljøstyrelsen, at der heller ikke vil kunne meddeles dispensation til mere end 1 årlig ordinær grødeskæring af hensyn til fredningerne ved Gødvad og Sminge samt beskyttelsen af strækningerne efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Miljøstyrelsens afgørelse ændrer ikke ved, at der fortsat er mulighed for en ekstraordinær grødeskæring.
 
Miljøstyrelsens afgørelse er endelig og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. delegationsbekendtgørelsens § 48. Miljøstyrelsens afgørelse kan indbringes for de almindelige domstole.

Klagenævnsafgørelse om vedligeholdelse af Gudenåen

Forvaltningen har desuden modtaget en orientering fra Silkeborg Kommune om en klagenævnsafgørelse (bilag 2) vedrørende vedligeholdelsen af Gudenåen. Silkeborg Kommunes afgørelse fra 2018 om, at Gudenåen var vedligeholdt, efter regulativet blev påklaget af et vandløbslaug.
 
Klagenævnet ændrer Silkeborg Kommunes afgørelse af 26. september 2018 om vedligeholdelse af Gudenåen til, at kommunen ikke har dokumenteret, at det nævnte vandløb i 2018 fuldt ud var vedligeholdt i overensstemmelse med de regulativfastsatte bestemmelser for vandløbet på strækningen mellem Silkeborg Langsø (st. 0 m) og Tange Sø (st. 20.849 m).
 
Klagenævnet forkaster den kontrolmetode, som Silkeborg Kommune bruger.
 
Da Viborg Kommune bruger samme tillempede kontrolmetode, har afgørelsen også betydning her i kommunen. Med baggrund i afgørelsen vurderer forvaltningen, at Viborg Kommune, hvis der modtages en klage over vandføringsevnen i Gudenåen, kan ende i samme situation som Silkeborg Kommune.
 
Udfordringen er, som det også fremgår af klagenævnsafgørelsen, at det gældende regulativ indeholder mange uklarheder. Afgørelsen understreger behovet for at revidere det gældende regulativ.

Forvaltningens vurdering

Det gældende regulativ

Det gældende regulativ for Gudenåen er grundet sin mangelfulde udformning vanskeligt at administrere. Denne udfordring forstærkes af, at den tillempede kontrolmetode, som de fire Gudenåskommuner bruger, netop er blevet underkendt af klagenævnet.
 
Forvaltningen vurderer, at det i praksis ikke er muligt at kontrollere vandløbets vandføringsevne med udgangspunkt i det gældende regulativ. I praksis er kontroltidspunktet (en medianmaksimumvandføring) kun forekommende på et enkelt tidspunkt (en dag) hvert andet år i gennemsnit. Klagenævnet henviser i øvrigt til, at en kontrol efter gældende regulativ bør ske efter 1997-opmålingen. Men på strækningen nedstrøms Tangeværket har de seneste kontrolopmålinger (2009/2010 og 2020) vist, at 1997-opmålingen indeholder fejl. Eksempelvis mangler der 900 meter vandløbsstrækning i 1997-opmålingen. 
 
Der er på den baggrund behov for hurtigst muligt at få revideret det gældende regulativ.
 
Fra det tidligere arbejde med forvaltningerne i de andre kommuner ligger der et regulativudkast, hvori alene det årlige antal grødeskæringer mangler at blive fastlagt. Efter afgørelsen fra Miljøstyrelsen vurderer forvaltningen, at regulativudkastet bør færdiggøres med respekt for afgørelsen om én årlig ordinær grødeskæring. Alternativet er, at sagen indbringes for domstolene. Det formodes, at domstolsvejen er en langsommelig proces, og i mellemtiden vil forvaltningen være i en situation, hvor den skal administrere efter gældende regulativbestemmelser med de beskrevne udfordringer.
 
Forvaltningen bemærker samtidig, at regulativudkastet på strækningen nedstrøms Tangeværket vil sikre bredejerne væsentligt bedre end det gældende regulativ.
 
Nedstrøms for Tangeværket tillader det gældende regulativ et vandspejlsforløb ved en medianmaksimum afstrømning der ligger op til 1 meter over terræn, inden det er i konflikt med regulativet. Med udkastet tages der udgangspunkt i de faktisk opmålte forhold. Det betyder, at niveauet for hvornår vandføringsevnen er i strid med regulativet vil indtræffe tidligere.
 
Et vandspejlsniveau, der ligger så langt over terræn, før regulativet er overskredet, underbygger igen vurderingen af fejl og uklarheder i det gældende regulativ. Der er således et påtrængende behov for en revision af det gældende regulativ.

Udformning af et nyt regulativ

I forhold til administrationen af vandmængder og miljømål er det en klar fordel at udarbejde et nyt regulativ, der omfatter hele strækningen fra Silkeborg til Randers.
 
Klima- og Miljøudvalget har med byrådets beslutning den 19. maj 2021 (link til sag nr. 7 i byrådet den 19. maj 2021) mandat til at indgå i fornyede kommunale drøftelser på politisk niveau med henblik på ét fælles regulativ.
 
I den sammenhæng bemærkes, at Silkeborg Kommune primo 2021 besluttede, at kommunen skulle arbejde i 2 parallelle spor i forhold til grødeskæringsomfanget og samarbejde på tværs af kommuner:
  1. Fælles regulativ på strækningen Silkeborg - Randers (dialog med øvrige 3 kommuner)
  2. Brug af undtagelsesbestemmelserne i Habitatdirektivet (uafhængigt af de andre kommuner).
 
På den baggrund ses umiddelbart to muligheder for den videre proces:
  1. Uafhængigt af om det i sidste ende viser sig muligt at anvende undtagelsesbestemmelserne i Habitatdirektivet, vil Silkeborg Kommunes spor 2 uden tvivl forlænge sagsbehandlingstiden for vedtagelsen af et nyt regulativ væsentligt. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem kommunerne om denne tilgang, kan der udarbejdes et separat regulativ for delstrækningen Tange til Randers.
  2. Silkeborg Kommunes ønske om 2 spor tilgodeses, ved at der sideløbende med udarbejdelse af et nyt regulativ for hele strækningen Silkeborg til Randers udarbejdes et tillægsregulativ for Silkeborg Kommunes strækning. Herved undgås, at arbejdet med at anvende undtagelsesbestemmelserne i Habitatdirektivet forsinker vedtagelsen af et nyt regulativ.

Konklusion

  • Miljøstyrelsen har afgjort, at der kun kan gennemføres 1 ordinær grødeskæring årligt i Gudenåen på strækningen fra Silkeborg til Randers
  • Det eksisterende regulativ er meget fejlbehæftet og yderst vanskeligt at kontrollere
  • Miljø- og Fødevareklagenævnet har forkastet den kontrolmetode, kommunerne anvender til kontrol af regulativets bestemmelser
  • Ud fra en forvaltningsmæssig betragtning og i forhold til retssikkerheden for lodsejerne er det afgørende, at der udarbejdes et nyt regulativ hurtigst muligt
  • Forvaltningsmæssigt er et nyt regulativ, der omfatter hele strækningen fra Silkeborg til Randers, at foretrække
  • Såfremt det prioriteres, at et nyt regulativ udarbejdes hurtigst muligt, anbefales det, at Silkeborg Kommunes ønske om 2 spor tilgodeses ved, at der sideløbende med udarbejdelse af et nyt regulativ for hele strækningen Silkeborg til Randers udarbejdes et tillægsregulativ for Silkeborg Kommunes strækning.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Et regulativudkast med én årlig ordinær grødeskæring samt mulighed for en ekstraordinær forventes at kunne være opdateret og fremlagt til politisk behandling inden grødeskæringssæsonen i 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

En eventuel indbringelse af Miljøstyrelsens afgørelse for de almindelige domstole vil være forbundet med udgifter.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 20/32716

Resume

Klima- og Miljøudvalget skal behandle forslag til nyt vandløbsregulativ for Resen Bæk. Udvalget skal samtidig vurdere, om Resen Bæk kan være kommunens Vilde Vandløb i forbindelse med konkurrencen Danmarks Vildeste Kommune.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget godkender forslaget til nyt regulativ for Resen Bæk og sender det i 8 ugers høring.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Indstillingen blev godkendt.
 

Sagsfremstilling

Historik

Den 26. januar 2017 (link til sag nr. 8 i Klima- og Miljøudvalget den 26. januar 2017) besluttede Klima- og Miljøudvalget at godkende skabelon til nye vandløbsregulativer.
 
Den 1. marts 2018 (link til sag nr. 7 i Klima- og Miljøudvalget den 1. marts 2018) ønskede Klima- og Miljøudvalget i anlægsbevillingssagen om regulativerne, at tidsplanen for regulativarbejdet skulle justeres i forhold til igangværende arbejde omkring ny lovgivning, således at regulativerne kom til at afspejle evt. ny lovgivning.
 
Den 1. november 2018 (link til sag nr. 4 i Klima- og Miljøudvalget den 1. november 2018) besluttede Klima- og Miljøudvalget at genoptage regulativrevisionen for de mindre vandløb.
 
Den 26. marts 2020 (link til sag nr. 4 i Klima- og Miljøudvalget den 26. marts 2020) besluttede Klima- og miljøudvalget at godkende, at forvaltningen fremover får kompetence til at godkende og sende regulativudkast for mindre vandløb i 8 ugers høring, når de ikke vurderes at indeholde væsentlige principielle problemstillinger.
 

Inddragelse og høring

Udkast til regulativet for Resen Bæk har været sendt til udtalelse hos den regulativfølgegruppe, som det Grønne Råd har nedsat. Der er modtaget bemærkninger fra den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening og lystfiskerne (se bilag 3).
 
Bemærkningerne dækker over mindre rettelsesforslag og forståelsesmæssige spørgsmål. Derudover er der et overordnet gennemgående spørgsmål omkring kendskabet til vandløbets aktuelle tilstand. Her mener både Danmarks Naturfredningsforening og lystfiskerne, at kommunen skal undersøge tilstanden, da tilstanden for vandplanter af Staten er beskrevet som ukendt.
 
Bemærkninger og ændringsforslag vil blive inddraget sammen med eventuelle andre, der modtages i den offentlige høring.   
 

Beskrivelse

Resen Bæk er en del af Karup Å-systemet og starter syd for Kongenshus Mindepark og løber mod vest til udløb i Karup Å.
 
Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i den vedtagne skabelon. Oversigtskort kan ses i bilag 1. Regulativforslag til Resen Bæk kan ses i bilag 2.
 
Forslagene indeholder bestemmelser om vedligeholdelse af ca. 5,6 km vandløb, som på sin vej til Karup Å falder ca. 15 meter. Der er også redegjort for det planmæssige grundlag, idet de tidligere regionplaner nu er afløst af de nye vandområdeplaner.
 
Endelig foreslås det, at Resen Bæk bliver Viborg Kommunes Vilde Vandløb som et vigtigt element i konkurrencen Danmarks Vildeste Kommune. Det betyder, at den minimale grødeskæring, som har været foretaget i vandløbet indtil nu, ekstensiveres, og at regulativskabelonens mulighed for ekstraordinær grødeskæring er undladt.
 
Herunder følger en opsummering af ændringerne i regulativet og konsekvenserne af ændringerne.

Afvandingsforhold

Resen Bæk har siden vedtagelsen af det gældende regulativ fra 1989 været vedligeholdt som ”naturvandløb”. I det tidligere regulativ blev det vurderet, at vandløbets faldforhold var så gode, at en egentlig vedligeholdelse ikke var nødvendig. Derfor blev det besluttet, at vandløbet skulle henligge i naturlig tilstand, og der var af den grund ikke fastsat krav til skikkelse eller vandføringsevne. Dette opfylder ikke vandløbslovens bestemmelser. Forvaltningen har derfor fastsat de regulativdimensioner for vandføringsevnen i den grødefri periode ud fra opmålingen fra 2019 og de regulerings- og restaureringsprojekter, der er gennemført efter vedtagelsen af regulativet fra 1989. Forvaltningen forventer ikke, at det nye regulativ vil have negative konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold, da vandløbet løber i en bred veldefineret ådal, hvor de ånære arealer består af eng, skov og græsning. Netop derfor har vandløbet også i en årrække været udpeget som naturvandløb, hvor det ikke har været nødvendigt at vedligeholde vandløbet i nævneværdig grad.

Vedligeholdelse

Det forslås, at Resen Bæk skal henligge som naturvandløb, og at der som udgangspunkt ikke vedligeholdes. Hvis der skal skæres grøde, sker det udelukkende ud fra et naturmæssigt hensyn, hvor der især skal tages hensyn til Grøn Kølleguldsmed og Hav- og Flodlampret. De nævnte dyr er alle særligt udpeget for dette Natura 2000-område. Resen Bæk foreslås profileret som kommunens Vilde Vandløb, hvor naturen får lov til at udvikle sig, og en eventuel vedligeholdelse fra kommunens side udføres kun, hvis det kan bevare/øge biodiversiteten og sikre rigere natur.
 
En eventuel grødeskæring foretages i perioden 1. juli til 31. august. Muligheden for en ekstraordinær grødeskæring, ikke senere end 15. oktober (udgangspunkt i regulativskabelonen) benyttes ikke. Strækningen gennemgås en gang årligt i maj for fjernelse af eventuelle spærringer, f.eks. grødepropper, afbrækkede grene, væltede træer m.m., der skønnes at være til gene for vandets frie løb. Vandløbet er både målsat i vandområdeplanerne og udpeget som beskyttet vandløb. 

Vandområdeplanerne

Resen Bæk er målsat i vandområdeplanerne. Det fremgår ikke, at målsætningen ikke er opfyldt, og at vandløbet er udpeget til en restaureringsindsats med sandfang og groft materiale i planperioden 2015-2021. Selvom Resen Bæk udvælges som kommunens Vilde Vandløb, er kommunen fortsat forpligtet til at gennemføre de indsatser, som fastlægges i forbindelse med vandområdeplanerne. Viborg Kommune har allerede gennemført en forundersøgelse og søgt Staten om penge til et realiseringsprojekt. Forudsat Staten meddeler tilsagn om tilskud, går forvaltningen videre med projektet.

Vedtagelsesproces

Klima- og Miljøudvalget besluttede den 26. marts 2020 (link til sag nr. 4 i Klima- og Miljøudvalget den 26. marts 2020) at godkende, at forvaltningen fremover får kompetence til at godkende og sende regulativudkast for mindre vandløb i 8 ugers høring, når de ikke vurderes at indeholde væsentlige principielle problemstillinger. Resen Bæk falder i kategorien af mindre vandløb, men fordi vandløbet foreslås som kommunens Vilde Vandløb, er der her en principiel stillingtagen. 
 
Udvalget forlægges som hidtil et endeligt regulativ, hvor eventuelle høringssvar er indarbejdet, til godkendelse.
 
Præsentationen af det nye regulativudkast foretages på en digital platform, der hedder ”Mit Vandløb”. Platformen præsenterer på en overskuelig måde de nye bestemmelser for lodsejere og interesseorganisationer.

Forvaltningens vurdering

Ændringen af regulativtypen og ekstensiveringen af grødeskæring forventes ikke at have en betydende indflydelse på afvandingsforholdene i vandløbene. De gode faldforhold og vandløbets forløb i en bred veldefineret ådal, hvor de ånære arealer består af eng, skov og græsning muliggør, at vandløbet som udgangspunkt ikke vedligeholdes.
 
Med ændringen understøttes og fastholdes udviklingen af plantesammensætningen i Resen Bæk med stor artsdiversitet, og der tages hensyn til de vandplanter, der ikke tåler hyppig grødeskæring. Med ekstensiveringen af grødeskæringen forventes den positive udvikling for vandløbets dynamik, smådyr, fisk og vandplanter at fortsætte.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Såfremt processen forløber uden klager, kan det nye regulativ træde i kraft til grødeskæringssæsonen 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 12/13287

Resume

Planforslaget fremlægges som endeligt forslag til ”Tillæg nr. 2 til Vandforsyningsplan 2012-2022”.
 
Tillægget danner grundlag for den fremtidige vandforsyningsstruktur ved Ll. Torup.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 2 til Vandforsyningsplan 2012-2022 godkendes som forelagt.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 2 til Vandforsyningsplan 2012-2022 godkendes som forelagt.
 

Sagsfremstilling

Historik

 
Forslaget er godkendt i byrådet den 20. juni 2018 (link til sag nr. 6 i byrådet den 20. juni 2018).
 
Klima- og Miljøudvalget udsatte sagen på møde den 12. august 2021 (link til sag nr. 8 i Klima- og Miljøudvalget den 12. august 2021) med henblik på yderligere dialog mellem Ulbjerg Vandværk og forvaltningen.
 

Inddragelse og høring

Forslag til tillæg 2 til vandforsyningsplan har været i offentlig høring fra den 25. juni 2018 til den 20. august 2018.
 
Der er ikke indkommet høringssvar til tillægget i høringsperioden.
 
Forvaltningen har opdateret det endelige tillæg med faktaoplysninger om vandværkerne, f.eks. indvindingsmængder samt henvisninger til love og bekendtgørelser. Der er ikke yderligere ændring til tillægget.
 
Forvaltningen har efter høringsperioden været i tæt dialog med Ulbjerg Vandværk om udbygningen af forsyningsområdet ved Ll. Torup.
 
Forvaltningen har senest afholdt møde med Ulbjerg Vandværk i Ulbjerg den 19. august 2021, hvor muligheder og begrænsninger i forhold til Viborg Kommunes rolle i finansieringen blev drøftet.
 
 

Beskrivelse

Fremtidig vandforsyningsstruktur ved Ll. Torup

Klima- og Miljøudvalget behandlede forslag til Tillæg 2 til vandforsyningsplan 2012-2022 den 31. maj 2018 (link til sag nr. 1 i Klima- og Miljøudvalget den 31. maj 2018). I sagsfremstillingen er redegjort nærmere for den fremtidige vandforsyningsstruktur ved Ll. Torup.
 
Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes på http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=134.
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 1.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen har efter høringsperioden været i tæt dialog med Ulbjerg Vandværk om udbygningen af forsyningsområdet ved Ll. Torup. Ulbjerg Vandværk har blandt andet været i forhandling med EnergiNet om at overtage en af Gaslagerets boringer. Dette er nu lykkedes, og vandværket har overtaget en boring placeret i skovområde syd for Ll. Torup. Boringen opfylder kravene til drikkevand og har en kapacitet, der gør det muligt for vandværket at forsyne området. Samtidig vil boringen kunne indgå som supplerende kildeplads for Ulbjerg Vandværk og dermed være med til at øge forsyningssikkerheden for vandværket.
 
På baggrund af ovennævnte forhandlinger har forvaltningen valgt at udskyde den endelige godkendelse af tillægget, til disse var på plads.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Ulbjerg Vandværk har i maj 2021 søgt Klima- og Miljøudvalget om økonomisk støtte til udbygning af ledningsnet i forbindelse med forsyning af området ved Ll. Torup.
 
Viborg Kommune stiller gerne garanti for vandværkerne ved optagelse af lån i KommuneKredit, jf. byrådets beslutning på mødet den 2. september 2015 (link til sag nr. 14 i byrådet den 2. september 2015) vedrørende ”Støtte til fremme en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur”.
 
Viborg Kommune kan derimod som udgangspunkt ikke yde direkte økonomiske støtte til udbygning af ledningsnettet, jf. ovenstående byrådsbeslutning.
 
Da der imidlertid er tale om et nyt forsyningsområde, har Ulbjerg Vandværk ikke tidligere accepteret deres forpligtelse til at forsyne områdets ejendomme.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 21/15496

Resume

Viborg Kommune skal opkræve gebyr for sagsbehandling i forbindelse med flytning af jord. Forvaltningen har udarbejdet princip for fastsættelse af gebyret.
 
Forvaltningen har samtidig udarbejdet et forslag til et nyt jordregulativ, som samler det nuværende jordregulativ og godkendte retningslinjer i et nyt og samlet ”Regulativ for jord i Viborg Kommune”.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at princippet for beregning af gebyr for flytning af jord som affald godkendes,
 
2. at forvaltningen årligt tilpasser gebyrets størrelse i overensstemmelse med det fastlagte princip,
 
3. at forvaltningen igangsætter opkrævning af gebyret pr. 1. januar 2022,
 
4. at forslag til ”Regulativ for jord i Viborg Kommune” sendes i fire ugers offentlig høring,
 
5. at regulativet godkendes efter høring, hvis der ikke kommer væsentlige bemærkninger.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at princippet for beregning af gebyr for flytning af jord som affald godkendes,
 
2. at forvaltningen årligt tilpasser gebyrets størrelse i overensstemmelse med det fastlagte princip,
 
3. at forvaltningen igangsætter opkrævning af gebyret pr. 1. januar 2022,
 
4. at forslag til ”Regulativ for jord i Viborg Kommune” sendes i fire ugers offentlig høring, og
 
5. at regulativet godkendes efter høring, hvis der ikke kommer væsentlige bemærkninger.
 

Sagsfremstilling

Historik

 
Den 1. maj 2014 behandlede Klima- og Miljøudvalget ”Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejdebyrådet (link til sag nr. 6 i Klima- og Miljøudvalget den 1. maj 2014).
 

Inddragelse og høring

Udkast til Regulativ for jord i Viborg Kommune skal sendes i fire ugers offentlig høring.
 

Beskrivelse

Jord kategoriseres som ren eller forurenet i forskellige grader. Både ren og forurenet jord kan karakteriseres som affald, når indehaveren skiller sig af med, agter eller er forpligtet til at skille sig af med jorden.
 
I henhold til §18, stk. 5 i affaldsaktørbekendtgørelsen (BEK nr. 2097 af 14. december 2020) skal kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve gebyr hos virksomheder for anvisning af jord som er affald. Private, der skal have anvist jord som affald, er undtaget for gebyret.
 
Gebyret skal afspejle tidsforbruget ved den enkelte konkrete anvisning, dog således at gebyrstørrelsen kan inddeles i faste gebyrtrin fastsat af kommunalbestyrelsen.
 
Forvaltningen behandler ca. 200 anvisninger af jordflytninger hvert år. Forvaltningen vurderer, at der vil være ca. 150 anvisninger fra erhvervsvirksomheder, hvor der skal opkræves gebyr. Forvaltningen forventer, at antallet af jordflytninger vil falde de kommende år. Antallet er afhængigt af byggeaktiviteten indenfor byzonen, hvor der er krav om anmeldelse.
 
Forvaltningen foreslår, at gebyret fastlægges som en timepris beregnet som et gennemsnit af lønomkostningerne for den gruppe medarbejdere, der skal udføre opgaven tillagt et overhead på 10%. Timeprisen er i 2021 beregnet til 473,00 kr. Timeprisen vil blive justeret årligt i overensstemmelse med prisudviklingen og princip om, at ordningen skal hvile i sig selv.
 
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til et nyt regulativ, som samler nuværende jordregulativ og godkendte retningslinjer i et nyt samlet regulativ for jord i Viborg Kommune. Udover bestemmelse om opkrævning af gebyr for jord, som er affald, er der ikke ændret væsentlig i det tidligere regulativs bestemmelser og de tidligere godkendte retningslinjer. I det nye regulativ er der indført en bestemmelse om, at forvaltningen kan foretage ændringer af redaktionel karakter og opdatere lovgivning.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Opkrævning af gebyr træder i kraft 1. januar 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Gebyr for anmeldelse af jordflytning som affald kommer på takstblad. Estimeret sagsbehandlingstid er 1 time pr. sag i 150 anvisninger. Indtægt på ca. 70.000 kr.
 
Viborg Kommune reguleres negativt i DUT med 252.000 kr. i 2021 og 337.000 kr. fra 2022 og fremefter som følge af affaldsaktørbekendtgørelsens krav om opkrævning af gebyr for konkrete anvisninger af erhvervsaffald og gebyr for anvisninger af jord som affald.
 

Juridiske og planmæssige forhold

I henhold til §18, stk. 5 i affaldsaktørbekendtgørelsen (BEK nr. 2097 af 14. december 2020) skal kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve gebyr hos virksomheder for anvisning af jord, som er affald. Private, der skal have anvist jord som affald, er undtaget for gebyret.
 
Bilag

Sagsid.: 21/15496

Resume

Viborg Kommune skal vedtage og opkræve et gebyr for konkrete anvisninger af erhvervsaffald. Forvaltningen har udarbejdet et princip for fastsættelse af gebyr for konkret anvisning af erhvervsaffald.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at princip for beregning og opkrævning af gebyr for konkret anvisning af erhvervsaffald vedtages.
 
2. at forvaltningen årligt tilpasser gebyrets størrelse i overensstemmelse med det fastlagte princip,
 
3. at forvaltningen igangsætter opkrævning af gebyret pr. 1. januar 2022.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at princip for beregning og opkrævning af gebyr for konkret anvisning af erhvervsaffald vedtages,
 
2. at forvaltningen årligt tilpasser gebyrets størrelse i overensstemmelse med det fastlagte princip, og
 
3. at forvaltningen igangsætter opkrævning af gebyret pr. 1. januar 2022.
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I henhold til §18, stk. 4 i affaldsaktørbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 2097 af 14. december 2020 om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.) skal kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos virksomheder for konkret anvisning af affald, der ikke er omfattet en anvisnings-eller indsamlingsordning.
 
Da langt det meste erhvervsaffald er omfattet af Viborg Kommunes regulativer for erhvervsaffald, vurderer forvaltningen, at der årligt vil være tale om ca. 5 konkrete anvisninger, som der kan opkræves gebyr for.
 
Gebyret skal afspejle tidsforbruget ved den enkelte konkrete anvisning, dog således at gebyrstørrelsen kan inddeles i faste gebyrtrin fastsat af kommunalbestyrelsen.
 
Forvaltningen foreslår, at gebyret kan fastlægges som en timepris beregnet som et gennemsnit af lønomkostninger for den gruppe af medarbejdere, der skal udføre opgaven tillagt et overhead på 10%. Timeprisen er pt. 473,00 kr. Timeprisen vil blive justeret årligt i overensstemmelse med prisudviklingen og princip om, at ordningen skal hvile i sig selv.  
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Opkrævning af gebyr træder i kraft 1. januar 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Estimeret sagsbehandlingstid er 1 time pr. sag i 5 anvisninger. Indtægt på ca. 2.365 kr.
 
Viborg Kommune reguleres negativt i DUT med 252.000 kr. i 2021 og 337.000 kr. fra 2022 og fremefter som følge af affaldsaktørbekendtgørelsens krav om opkrævning af gebyr for konkrete anvisninger af erhvervsaffald og gebyr for anvisninger af jord som affald.
 

Juridiske og planmæssige forhold

I henhold til §18, stk. 4 i affaldsaktørbekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos virksomheder for konkret anvisning af affald, der ikke er omfattet en anvisnings-eller indsamlingsordning.
 

Sagsid.: 18/46719

Resume

Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet, at der skal afholdes temamøder i fagudvalg og i byrådet vedr. byrådsbetjeningen. På denne baggrund evaluerer udvalget sekretariatsbetjeningen.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
 
1. at udvalget forud for temamøde i byrådet drøfter og evaluerer sekretariatsbetjeningen af fagudvalg og byråd.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget drøftede og evaluerede sekretariatsbetjeningen. 
 

Sagsfremstilling

Historik

På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 11. maj 2021 (link til sag nr. 23 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. maj 2021) blev det besluttet, at byrådsbetjeningen skal evalueres gennem temamøder i fagudvalg efterfulgt af et temamøde i byrådet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Evalueringen af sekretariatsbetjeningen kan tage udgangspunkt i en vurdering af følgende:
 
  • Den indledende introduktion til arbejdet i udvalg og byråd for byrådsperioden 2018-2021
  • Sekretariatsbetjeningen af udvalgene og byrådet generelt
  • Prioriteringen af, hvilke sager der sættes på eller ikke sættes på dagsordenen
  • Dagsordener og sagsfremstillinger (forståelighed, et oplyst grundlag etc.)
  • Overholdelse af tidsfrister
  • Muligheden for at få svar på stillede spørgsmål
  • Etc.
 
Gode idéer til introduktion af nyt byråd samt den generelle sekretariatsbetjening kan ligeledes drøftes.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Der afholdes temamøde vedr. evaluering af sekretariatsbetjeningen af byrådet forud for byrådets møde den 6. oktober 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 20/20335

Resume

I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.
 
Seminar om produktion og udnyttelse af CO2 på biogasanlæg den 15. september kl. 12-16 på Foulum tilføjes mødelisten.
 

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (link til sag nr. 6 i byrådet den 17. december 2014) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16, stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Bilag

Sagsid.: 20/20597

Resume

Intet.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.
 
Allan Clifford Christensen spurgte til:
  • Sag på Stanghedevej 13, Viborg
  • Kommende struktur på affaldsselskaber. KL er inde i sagen.
  • Sag vedr. Bølling Sø. Der behandles sag på kommende møde.
 
Kurt Johansen spurgte til:
  • Oplæg til VVM for biogasanlæg ved Klejtrup
 
Kai O. Andersen spurgte til:
  • Sag vedr. kyllingeproduktion på Tastumvej. Sagen behandles på kommende møde.
 
Birthe Harritz spurgte til:
  • Støjgener på Engelsborgvej. Sagen er løst.
  • Gadebelysning i Stoholm. Birthe tager det med til næste møde i Teknisk Udvalg.
  • Sti ved Rødding Sø
  • Støj fra arrangementer ved Borgvold (løb, cykelløb mv.). Der blev svaret på mødet.
  • Oversvømmelser fra Mjølnersvej. Problemer og omfang er ved at blive undersøgt.
 
Der laves en orienteringssag vedr. PFAS-forurening fra Forsvarets brandøvelsespladser til et kommende møde.
 
Direktør Hans Jørn Laursen orienterede om henvendelse fra Naturstyrelsen vedr. udtalelse om mulighed for naturnationalpark ved Hald Sø/Dollerup Bakker. Der planlægges et ekstraordinært møde i Klima- og Miljøudvalget den 27. september 2021 kl. 19.30.
 
 

Sagsfremstilling

Orientering fra formanden

 
Orientering fra udvalget
  • Henvendelse om støjgener på Engelsborgvej (Birthe Harritz)
  • Orientering om/drøftelse af kommende struktur for affaldsselskaber (Allan Clifford)
 
Orientering fra direktøren
  • Status vedr. affaldssortering (Revas)
  • Grundvandsbeskyttelse i Viborg Kommune i forlængelse af kritisk pressemeddelelse fra Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (se bilag 1, 2 og 3)
  • Status på mink-opgravningen
  • PFAS-forurening fra Forsvarets brandøvelsespladser – orientering om møde med Region Midt og Forsvaret om undersøgelse og afgrænsning af forureningen
  • SMV-barometer
  • Orientering om DI-erhvervsundersøgelse 2021
 
Bilag