You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat Fællesmøde LDU og TU

mandag den 27. september 2021 kl. 15:30

Mødested M.1.4/rådhuset
Udvalg Landdistriktsudvalget
Mødedeltagere Elo Nielsen, Johannes Vesterby, Kim Dongsgaard, Kurt Johansen, Martin Sanderhoff, Mette Nielsen, Peter Juhl
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 19/36779

Resume

Forslaget til en lokal udviklingsplan for Hjarbæk drøftes på fællesmøde mellem Teknisk Udvalg og Landdistriktsudvalget.
 
Indstilling

Direktøren for Kultur og Udvikling indstiller
 
1. at forslaget til en lokal udviklingsplan for Hjarbæk drøftes.
 
Beslutning i Landdistriktsudvalget den 27-09-2021

Udvalgene drøftede forslaget. Den Lokale Udviklingsplan udmøntes bl.a. gennem kommende realiseringsplan. Det tilkendegives, at Viborg Kommune i samarbejde med lokalområdet vil understøtte og facilitere udviklingen af havne- og kulturmiljøet. Viborg Kommune har den overordnede styring af processen.
 
Sagsfremstilling

Historik

Hjarbæk blev udvalgt til at indgå i processen med lokaleudviklingsplaner på Landdistriktsudvalgets møde den 27. november 2018 (link til Landdistriktsudvalgets møde den 27. november 2018, sag nr. 8).
 
Igangsætning af planlægningen for Hjarbæk blev besluttet af Økonomi- og Erhvervsudvalget i august 2019  (link til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 28. august 2019, sag nr. 17).
 
Landdistriktsudvalget vedtog på mødet den 27. oktober 2020 (link til sag nr. 3 i Landdistriktsudvalget den 27. oktober 2020), at ville understøtte en række initiativer i udviklingsplanen, i første omgang finansieret med i alt 1 mio. inkl. statslig medfinansiering.
 
Landdistriktsudvalget vedtog på sit møde den 9. marts 2021 (link til sag nr. 2 i Landdistriktsudvalget den 9. marts 2021), at udnytte den statslige ramme til Landsbyfornyelse 2020 og 2021 ved at sætte fokus på bl.a. Hjarbæk.
 
Landdistriktsudvalget besluttede på mødet den 23. marts 2021 (link til sag nr. 10 i Landdistriktsudvalget den 23. marts 2021), at den statslige ramme for landsbyfornyelse for 2020 og 2021 bl.a. disponeres til en realiseringsplan for Hjarbæk (i alt 2,5 mio. kr. inkl. kommunal medfinansiering), og at realiseringsplanen skal udarbejdes i indeværende år for at sikre udnyttelse af den statslige ramme.
 
Efter anbefaling fra Landdistriktsudvalget, vedtog Byrådet på mødet den 22. juni 2021 at frigive midler til udarbejdelse og gennemførelse af realiseringsplanen for Hjarbæk (link til Byrådets møde den 22. juni, sag nr. 18).
 
Inddragelse og høring

Forslaget til den lokale udviklingsplan, der ses i bilag 1 (link til udviklingsplan), er udarbejdet i et samspil med lokalsamfundet.
Udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan for Hjarbæk har taget udgangspunkt i et stort forarbejde i lokalsamfundet, herunder flere offentlige borgermøder. Dette forarbejde resulterede i en borgerplan, som blev udarbejdet i regi af den lokale borgerforening i løbet af foråret 2019.
 
Et forslag til en lokal udviklingsplan blev udarbejdet med afsæt i dette forarbejde, og blev efterfølgende drøftet på dialogmøder med deltagelse af en bred repræsentation af borgere såvel som Landdistriktsudvalgets medlemmer og repræsentanter fra forvaltningen. Et justeret forslag til udviklingsplan blev aftalt på dialogmødet den 10. juni 2021.
 
Beskrivelse

Generelt om lokale udviklingsplaner
De lokale udviklingsplaner viser byrådets plan for de mindre byer og landsbyers udvikling. Gennem et samtidigt fokus på byens fysik og byens liv forsøger udviklingsplanerne at styrke et helhedsperspektiv på udviklingen i et lokalsamfund. De lokale udviklingsplaner udarbejdes og vedtages løbende og har formelt karakter af tillæg til kommuneplanen.
 
En nærmere beskrivelse af de lokale udviklingsplaners indhold og opbygning findes i sagsfremstilling til byrådets møde i juni 2019 (link til byrådets møde den 26. juni 2019, sag 19).
 
Landdistriktsudvalget og Teknisk Udvalg har løbende drøftet de konkrete lokale udviklingsplaner, senest ved et fællesmøde i november 2020 (link til fællesmøde den 24. november 2020.)
 
Kommuneplantillægget behandles af Teknisk Udvalg, og efterfølgende Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet. Kommuneplanrammer og uddybende beskrivelse af planlægningsmæssige aspekter af udviklingsplanen fremgår af dagsordenen til Teknisk Udvalg.
 
Den lokale udviklingsplan for Hjarbæk
Der er nu udarbejdet en lokal udviklingsplan for Hjarbæk. Denne forelægges til fælles drøftelse mellem Landdistriktsudvalget og Teknisk Udvalg, ud fra et helhedsperspektiv på tværs af byens liv og byens fysik, med henblik på at sikre den strategiske retning for byens udvikling. Disse overvejelser indgår i den efterfølgende formelle behandling af den lokale udviklingsplan som kommuneplantillæg.
 
Det fremgår bl.a. af udviklingsplanen, at byrådet for at understøtte Hjarbæks udvikling vil arbejde for:
  • at gennemføre en realiseringsplan for dele af udviklingsplanens emner
  • at tilvejebringe en samlet plan for havnens udvikling
  • at sikre muligheder for byens fremtidige udvikling, ved at udlægge et nyt perspektivområde
  • en opgradering af strandområdet
  • at styrke naturområderne i tilknytning til strandengene, herunder etablering af kogræsselaug
 
I forbindelse med arbejdet med den lokale udviklingsplan for Hjarbæk, har borgerne besluttet at arbejde videre med følgende projekter og idéer:
  • Bypedeller, der kan bistå med vedligehold, opsyn og øvrige afgrænsede opgaver, eksempelvis anlægsarbejde i forbindelse med øvrige projekter.
  • Etablering af stier i naturen
  • Etablering af kogræsselaug
  • Etablering af faciliteter for vinterbadere samt anlæggelse af vinterbadebro
  • Udviklingsgruppen vil være behjælpelig med ansøgning af fondsmidler, skitser til legeplads m.m.
De tiltag, der i den lokale udviklingsplan er nævnt under ”Borgerne vil arbejde for”, indgår ikke i den formelle kommuneplanlægning eller anden kommunal prioritering på nuværende tidspunkt.
 
Alternativer

Intet.
 
Tidsperspektiv

Det forventes, at den lokale udviklingsplan for Hjarbæk som en del af forslaget til kommuneplantillæg nr. 80 sendes i 8 ugers offentlig høring i perioden fra den 26. oktober til den 21. december 2012, og forventes endeligt vedtaget af byrådet i marts 2022.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold

Hjarbæk har ikke tidligere haft en byskitse.
 
Et kommuneplantillæg giver ingen juridiske bindinger for ejerne.
 
Det bliver i hvert enkelt projekt vurderet, om realisering forudsætter tilladelser og/eller dispensationer. Realisering afhænger af, at de nødvendige tilladelser kan opnås.
Bilag

Sagsid.: 19/36804

Resume

Forslaget til en lokal udviklingsplan for Rødding drøftes på fællesmøde mellem Teknisk Udvalg og Landdistriktsudvalget.
 
Indstilling

Direktøren for Kultur og Udvikling indstiller
 
1. at forslaget til en lokal udviklingsplan for Rødding drøftes.
 
Beslutning i Landdistriktsudvalget den 27-09-2021

Sagen tilbagesendes til fornyet behandling henset til nye oplysninger i sagen.
 
Sagsfremstilling

Historik

Igangsætning af planlægningen for Rødding blev besluttet af Økonomi- og Erhvervsudvalget i februar 2020, link til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 19. februar 2020, sag 9.
 
Inddragelse og høring

Forslaget til den lokale udviklingsplan, der ses i bilag 1 (link til udviklingsplan), er udarbejdet i et samspil med lokalsamfundet.
 
Der blev i Rødding afholdt en udviklingsworkshop den 24. oktober 2019, hvor alle byens borgere havde mulighed for at deltage.  I borgermødet deltog 39 borgere, svarende til en andel på omkring 4,2%. af byens dengang 925 indbyggere.
 
Borgerne gav allerede på udviklingsworkshoppen udtryk for, at det var en for lav repræsentation med en skæv aldersfordeling – med en klar overrepræsentation af ældre borgere. Derfor blev der efterfølgende indsamlet yderligere forslag og idéer, dels fra skole og sfo, og dels gennem en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i august 2020 med 185 besvarelser, altså 20% af indbyggerne. Heraf kom 14% af svarene fra 0-20 årige, og 28% af svarene fra 21-40 årige. Udover at handle om input til den lokale udviklingsplan, omhandlede spørgeskemaet også spørgsmål om borgernes forventninger til lokalrådets arbejde, og spørgsmål om lokalt engagement (lokale indkøb, foreningsmedlemsskaber, frivilligt arbejde mv.).
 
Frem til i dag har der været flere dialogmøder mellem den nedsatte udviklingsgruppe og forvaltningen – senest den 18. maj 2021, hvor både udviklingsplanen og den forestående planlægning for nye boligområder blev drøftet.
 
Der har i forbindelse med planlægningen været afholdt idéfase fra den 3. juni til den 1. juli 2021 med det formål at indkalde idéer og forslag til planlægningsarbejdet for nye boligområder. Der kom 36 høringssvar i idéfasen, som behandles i forbindelse med det videre planlægningsarbejde.
 
Beskrivelse

Generelt om lokale udviklingsplaner
De lokale udviklingsplaner viser byrådets plan for de mindre byer og landsbyers udvikling. Gennem et samtidigt fokus på byens fysik og byens liv forsøger udviklingsplanerne at styrke et helhedsperspektiv på udviklingen i et lokalsamfund. De lokale udviklingsplaner udarbejdes og vedtages løbende og har formelt karakter af tillæg til kommuneplanen.
En nærmere beskrivelse af de lokale udviklingsplaners indhold og opbygning findes i sagsfremstilling til byrådets møde i juni 2019 (link til byrådets møde den 26. juni 2019, sag 19).
 
Landdistriktsudvalget og Teknisk Udvalg har løbende drøftet de konkrete lokale udviklingsplaner, senest ved et fællesmøde i november 2020 (link til fællesmøde den 24. november 2020.)
 
Kommuneplantillægget behandles af Teknisk Udvalg, og efterfølgende Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet. Kommuneplanrammer og uddybende beskrivelse af planlægningsmæssige aspekter af udviklingsplanen fremgår af dagsordenen til Teknisk Udvalg.
 
Den lokale udviklingsplan for Rødding
Der er nu udarbejdet en lokal udviklingsplan for Rødding. Denne forelægges til fælles drøftelse mellem Landdistriktsudvalget og Teknisk Udvalg, ud fra et helhedsperspektiv, på tværs af byens liv og byens fysik, med henblik på at sikre den strategiske retning for byens udvikling. Disse overvejelser indgår i den efterfølgende formelle behandling af den lokale udviklingsplan som kommuneplantillæg.
 
For at understøtte Røddings udvikling foreslås det i udviklingsplanen, at byrådet arbejder for:
  • at sikre mulighed for byens fremtidige udvikling, ved at udlægge et nyt perspektivområde
  • at fremtidig byudvikling sker med et afbalanceret udbud af boligtyper
  • at kommende boligområder planlægges med udlæg af grønne områder med stisystemer, der forbinder byen mod øst og vest
  • at nye boligområder medfører tiltag om trafiksikkerhed
  • modernisering af lokalplan nr. 29
 
I forbindelse med arbejdet med den lokale udviklingsplan for Rødding, har borgerne besluttet at arbejde videre med følgende projekter og idéer:
  • Udvikling af idræts- og aktivitetsfaciliteterne i byen
  • Lege- og aktivitetsområde ved Rødding Sø
  • Velkomst til og integrering af nye indbyggere i det frivillige liv
  • Sikre samlet overblik over aktiviteter i byen både digitalt og analogt
  • Forskønnelse og pleje af bymidten med grønt, blomster og byporte
  • Forskønnelse og udvikling af området på Klubvænget
  • Samlet overblik over stiruter til gang, cykel og hest i og omkring Rødding
  • Bredere samarbejde omkring aktiviteter og faciliteter mellem Rødding, Løvel og Vammen
De tiltag, der i den lokale udviklingsplan er nævnt under ”Borgerne vil arbejde for”, indgår ikke i den formelle kommuneplanlægning eller anden kommunal prioritering på nuværende tidspunkt.
 
Alternativer

Intet.
 
Tidsperspektiv

Det forventes, at den lokale udviklingsplan for Rødding som en del af forslaget til kommuneplantillæg nr. 82 sendes i 8 ugers offentlig høring i perioden fra medio oktober til medio december 2021, og forventes endeligt vedtaget af byrådet i marts 2022.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold

Udviklingsplanen for Rødding vil erstatte den tidligere byskitse, der på byrådets møde i juni 2017 er vedtaget som en del af Kommuneplan 2017-2029.
 
Et kommuneplantillæg giver ingen juridiske bindinger for ejerne.
 
Det bliver i hvert enkelt projekt vurderet, om realisering forudsætter tilladelser og/eller dispensationer. Realisering afhænger af, at de nødvendige tilladelser kan opnås.
 
Bilag

Sagsid.: 19/36797

Resume

Forslaget til en lokal udviklingsplan for Vejrumbro drøftes på fællesmøde mellem Teknisk Udvalg og Landdistriktsudvalget.
 
Indstilling

Direktøren for Kultur og Udvikling indstiller,
 
1. at forslaget til en lokal udviklingsplan for Vejrumbro drøftes.
 
Beslutning i Landdistriktsudvalget den 27-09-2021

Sagen udsættes henset til nye oplysninger i sagen.
 
Sagsfremstilling

Historik

Igangsætning af planlægningen for Vejrumbro blev besluttet på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 28. aug. 2019 (link til sag nr. 17 på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 28. aug. 2019).
 
Landdistriktsudvalget vedtog på sit møde den 9. marts 2021 (link til sag nr. 2 i Landdistriktsudvalget den 9. marts 2021), at udnytte den statslige ramme til Landsbyfornyelse 2020 og 2021 ved at sætte fokus på bl.a. Vejrumbro.
 
Landdistriktsudvalget besluttede på mødet den 23. marts 2021 (link til sag nr. 10 i Landdistriktsudvalget den 23. marts 2021), at den statslige ramme for landsbyfornyelse for 2020 og 2021 bl.a. disponeres til en realiseringsplan for Vejrumbro (1,5 mio. kr. inkl. kommunal medfinansiering), og at realiseringsplanen skal udarbejdes i indeværende år for at sikre udnyttelse af den statslige ramme.
 
Efter anbefaling fra Landdistriktsudvalget, vedtog Byrådet på mødet den 22. juni 2021 at frigive midler til udarbejdelse og gennemførelse af realiseringsplanen for Hjarbæk (link til Byrådets møde den 22. juni, sag nr. 19).
 
Inddragelse og høring

Forslaget til den lokale udviklingsplan, der ses i bilag 1 (link til udviklingsplan), er udarbejdet i et samspil med lokalsamfundet.
Der blev i Vejrumbro afholdt en udviklingsworkshop den 19. marts 2019, hvor alle byens borgere havde mulighed for at deltage.  I udviklingsworkshoppen deltog 78 borgere, svarende til en andel på omkring 18 pct. af byens cirka 400 indbyggere.
 
Den største ”knast” i udviklingsplanen for Vejrumbro har været udviklingsgruppens ønske til placering af kommende boligområde i byen øst for Nørreåvej. Forvaltningen har undersøgt flere muligheder, men det er på nuværende tidspunkt ikke muligt. Der arbejdes i stedet for boligudvikling på den vestlige side af Nørreåvej.
 
Frem til i dag har der været flere dialogmøder mellem den nedsatte udviklingsgruppe og forvaltningen – senest den 19. august 2021, med fokus på både udviklingsplanen og den kommende realiseringsplan.
 
Beskrivelse

Generelt om lokale udviklingsplaner
De lokale udviklingsplaner viser byrådets plan for de mindre byer og landsbyers udvikling. Gennem et samtidigt fokus på byens fysik og byens liv forsøger udviklingsplanerne at styrke et helhedsperspektiv på udviklingen i et lokalsamfund. De lokale udviklingsplaner udarbejdes og vedtages løbende og har formelt karakter af tillæg til kommuneplanen.
 
En nærmere beskrivelse af de lokale udviklingsplaners indhold og opbygning findes i sagsfremstilling til byrådets møde i juni 2019 (link til byrådets møde den 26. juni 2019, sag 19).
 
Landdistriktsudvalget og Teknisk Udvalg har løbende drøftet de konkrete lokale udviklingsplaner, senest ved et fællesmøde i november 2020 (link til fællesmøde den 24. november 2020.)
 
Kommuneplantillægget behandles af Teknisk Udvalg, og efterfølgende Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet. Kommuneplanrammer og uddybende beskrivelse af planlægningsmæssige aspekter af udviklingsplanen fremgår af dagsordenen til Teknisk Udvalg.
 
Den lokale udviklingsplan for Vejrumbro
Der er nu udarbejdet en lokal udviklingsplan for Vejrumbro. Denne forelægges til fælles drøftelse mellem Landdistriktsudvalget og Teknisk Udvalg, ud fra et helhedsperspektiv, på tværs af byens liv og byens fysik, med henblik på at sikre den strategiske retning for byens udvikling. Disse overvejelser indgår i den efterfølgende formelle behandling af den lokale udviklingsplan som kommuneplantillæg.
 
For at understøtte Vejrumbros udvikling foreslås det i udviklingsplanen, at byrådet arbejder for:
  • at planlægge for et nyt boligområde vest for Nørreåvej
  • at forbedre sammenhængen i byen på tværs af Nørreåvej
  • mulighed for omdannelse til fremtidigt boligområde øst for Nørreåvej
  • at der ved nybyggeri og renovering tages hensyn til byens øvrige huse og byens struktur
  • en forskønnelse af det centrale byområde ved Hovedgaden
  • at styrke udviklingen af området ved Nørreåen
  • at undersøge muligheden for at markere cykelstiens krydsning af Nørreåvej
 
I forbindelse med arbejdet med den lokale udviklingsplan for Vejrumbro, har borgerne besluttet at arbejde videre med følgende projekter og idéer:
  • Øget samarbejde på tværs af foreninger og aldersgrupper
  • Samarbejde med Løvskal og Tapdrup om omkring Nørreå og Nørreåstien
  • Trafikdæmpende foranstaltninger
  • Markedsføring
  • Bypedeller
  • Pyloner
De tiltag, der i den lokale udviklingsplan er nævnt under ”Borgerne vil arbejde for”, indgår ikke i den formelle kommuneplanlægning eller anden kommunal prioritering på nuværende tidspunkt.
 
Alternativer

Intet.
 
Tidsperspektiv

Det forventes, at den lokale udviklingsplan for Vejrumbro som en del af forslaget til kommuneplantillæg nr. 83 sendes i 8 ugers offentlig høring i perioden fra medio oktober til medio december 2021, og forventes endeligt vedtaget af byrådet i  marts 2022.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold

Udviklingsplanen for Vejrumbro vil erstatte den tidligere byskitse, der på byrådets møde i juni 2017 er vedtaget som en del af Kommuneplan 2017-2029.