You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 21. januar 2015 kl. 08:30

Mødested M.5/rådhuset
Udvalg Økonomi- og Erhvervsudvalget (2013-2017)
Mødedeltagere Åse Kubel Høeg, Eva Pinnerup, Ib Bjerregaard, Kirstine Skjødt Hermansen, Lone Langballe, Mads Panny, Nina Hygum, Per Møller Jensen, Torsten Nielsen
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 14/61234
Sagsfremstilling
Økonomi- og Erhvervsudvalget evaluerede på mødet den 12. november 2014 (sag nr. 4) sidste års budgetlægningsproces for budget 2015-2018.
 
På baggrund af denne drøftelse er der udarbejdet et oplæg til budgetlægningen 2016-2019, som er beskrevet nedenfor, og der er udarbejdet en procesplan, der kan ses som bilag nr. 1. Direktionens oplæg er drøftet i Hoved-MED den 5. december 2014.
 
Økonomisk politik
Ifølge Økonomisk Redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i december 2014, kan det forventes, at Regeringen frem mod 2020 strammer finanspolitikken gradvist for at gøre fremskridt mod at skabe strukturel balance på de offentlige finanser. Ved fremlæggelsen af finanslovforslaget for 2015 blev det strukturelle underskud skønnet til 0,5 pct. af BNP, hvilket svarer til grænsen for, hvor stort det strukturelle underskud må være ifølge budgetloven. For 2016 skønnes ligeledes et strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP og en realvækst i det offentlige forbrug på 0,1 procent. Selvom økonomien er i vækst, kan det forventes, at der vil være behov for at normalisere den lempelige finanspolitik, herunder et højt niveau for offentlige investeringer. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at en vækst på 0,1 procent i det offentlige forbrug ikke nødvendigvis betyder vækst i det kommunale forbrug. Det kan være, at Regeringen ønsker, at hele væksten henføres til opgaver, som ikke er kommunale, f.eks. sygehussektoren.
 
Finanspolitikken for 2016 fastlægges i forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i maj 2015 og med finansloven for 2016 i løbet af efteråret 2015.
 
I Viborg Kommune har partierne bag konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2014-2017 erklæret sig enige om en økonomisk politik, der består af følgende elementer:
  • Partierne er enige om, at der er behov for en fortsat stram budgetlægning og -styring, så Kommunens økonomiske soliditet fastholdes – og for en udviklingsorienteret investeringspolitik.
  • Partierne er enige om, at fortsat effektivisering i den kommunale drift er nødvendig – og dette kan kombineres med udbud af kommunale opgaver samt andre initiativer, som kan fremme engagement og arbejdsglæde i udførelsen af den kommunale service. Der nedsættes en uvildig arbejdsgruppe til behandling af indkomne bud.
  • Partierne er enige om, at der i første kvartal 2014 skal vedtages en Indkøbs- og udbudspolitik.
  • Partierne er enige om, at et overskud på ordinær drift på ca. 200 mio. kr., et anlægsbudget på ca. 200 mio. kr. og en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. 200 mio. kr. skal tilstræbes.
  • Partierne er enige om, at anlægsbudgettet for 2014 – og overslagsårene 2015-2017 – danner grundlag for den kommunale investeringspolitik.
Det foreslås, at punkterne i den økonomiske politik vil fungere som pejlemærker for årets budgetlægning. På baggrund af det budget, som Byrådet vedtog for 2015-2018 kan det overvejes, om måltallet for overskuddet på den ordinære drift, anlægsniveauet og den gennemsnitlige kassebeholdning skal revurderes. Det skyldes, at budgettet for 2015-2018 udviser et højere niveau for alle tre måltal jf. tabel 1 nedenfor.
 
Udgangspunktet for budgetlægningen
Det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen 2016-2019 udgøres på nuværende tidspunkt af det forventede regnskab for 2014, som det tegnede sig ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2014, samt det vedtagne budget for 2015-2018. Udgangspunktet er vist i en kort resultatopgørelse nedenfor.
 
Tabel 1. Resultatopgørelse for budget 2015-2018 og forventet regnskab 2014 pr. 30/9
Mio. kr.
Forv. regnskab 2014
Budget
2015
Budget
2016
Budget 2017
Budget 2018
Indtægter (skatter, tilskud og udligning)
-5.400,4
-5.474,6
-5.506,7
-5.588,0
-5.669,6
Serviceudgifter
3.858,6
3.970,4
3.900,2
3.890,7
3.886,1
Overførselsudgifter
1.211,1
1.228,1
1.235,7
1.244,4
1.247,8
Pris-/lønregulering
 
0,0
85,2
182,4
281,4
Renter (netto)
16,3
20,2
23,6
25,0
25,6
Ordinært driftsresultat
-314,4
-255,9
-262,0
-245,6
-228,8
Anlæg (ekskl. ældreboliger og forsyning)
253,6
203,8
387,3
277,0
237,2
Kassebeholdning (årsgennemsnit)
435,0
550,0
540,0
455,0
415,0
Disponibel kassebeholdning (årsgennemsnit)
160,0
275,0
265,0
180,0
140,0
Noter:
(-) angiver indtægter/overskud. 2014 er i årets pris-/lønniveau. 2015 til 2018 er i 2015 pris- og lønniveau.
 
Resultatopgørelsen viser, at det vedtagne budget giver et større overskud på den ordinære drift, højere anlægsudgifter og en større kassebeholdning end målet på 3 * 200 mio. kr. jf. Byrådets økonomiske politik.
 
I 2016 til 2018 har anlægsudgifterne et højt niveau, som ikke er fuldt finansieret af overskuddet på den ordinære drift. Det betyder, at Kommunens kassebeholdning reduceres i 2016 til 2018. Den gennemsnitlige kassebeholdning ligger fortsat på et relativt højt niveau i 2018, men en betydelig andel er allerede disponeret til overførte udgifter samt forsyningsområdets tilgodehavende.
 
Der er på nuværende tidspunkt i budgetprocessen den sædvanlige usikkerhed om den fremtidige økonomi herunder ikke mindst indtægtssiden i budgettet, som især afhænger af væksten i Kommunens skattegrundlag. Det vil også have betydning for Kommunens indtægter, hvordan ledigheden udvikler sig i Viborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at statstilskuddet til den vedtagne skattenedsættelse i budget 2015-2018 samlet er 24,3 mio. kr. lavere i budgetperioden end forudsat i det vedtagne budget. Det skyldes, at 31 kommuner har nedsat skatten for 2015 med i alt 299,5 mio. kr. Det er dobbelt så meget som forudsat i Økonomiaftalen, idet den afsatte pulje svarer til skattenedsættelser på 150 mio. kr.
 
På serviceområderne er det særligt den demografiske udvikling på ældreområdet, som giver et udgiftspres. Det demografiske udgiftspres på ældreområdet er dog allerede indarbejdet i det vedtagene budget 2015-2018.
 
Forvaltningen konkluderer, at Viborg Kommunes økonomi opfylder målsætningerne i den økonomiske politik, men der må i budgetlægningsperioden 2016-2019 forudses fortsat stramme statslige vilkår, samt at der er usikkerhedsfaktorer i økonomien.
 
I det omfang, at der politisk vurderes behov for nye anlægsinvesteringer og løft af serviceområder, vil der også i den kommende budgetlægningsperiode være behov for fortsat effektivisering og omstilling, idet nye tiltag og demografisk betingede udgiftsbehov vil skulle finansieres inden for de nuværende rammer. I det vedtagne budget kan overskuddet på den ordinære drift som nævnt ovenfor ikke finansiere det ekstraordinære høje anlægsniveau særligt i 2016 og 2017. Det betyder for budgetlægningen, at der kan blive behov for, at evt. nye anlægsinvesteringer enten skal finansieres af reduktioner i driften eller, at de skal placeres sidst i budgetperioden.
 
Optimering af anlægsstyring i budgetlægningen og budgetopfølgningen 
Der arbejdes i Forvaltningen med en række initiativer, der skal optimere styringen af anlæg i budgetlægningen og budgetopfølgningen. Følgende initiativer, der omfatter budgetlægningen, er indarbejdet i udkastet til procesplan for budget 2016-2019.
 
1)    Fagudvalgenes behandling af nye anlægsønsker fremrykkes til marts:
Fagudvalgene prioriterer i marts, hvilke anlægsønsker der skal fremsendes til Byrådets budgetkonference. På baggrund af fagudvalgenes prioritering udarbejder Forvaltningen mere uddybende beskrivelser af de enkelte anlægsønsker. Fagudvalgene får derved et bedre beslutningsgrundlag og mere tid til dialog.
 
2)    Der udarbejdes idéoplæg for nye anlægsønsker:
Idéoplægget (1-2 sider) skal sikre, at fagudvalgene og Byrådet får et bedre beslutningsgrundlag. Det fremmer businesscase-overvejelser om totaløkonomi og alternative løsninger. Idéoplægget skal også indeholde mere gennemarbejdede tidsplaner, så anlægsbudgettet bliver mere retvisende i de enkelte budgetår. Idéoplæggene godkendes af fagudvalgene i juni.
 
3)    Screening af strategisk vigtige anlægsprojekter:
På plankonferencen foretager Byrådet en screening af, hvilke anlægsprojekter, der kan have en særlig vigtig strategisk betydning for Kommunens udvikling. Det besluttes, hvilke af disse projektidéer, der skal beskrives nærmere til budgetkonferencen i indeværende år eller næste år.
 
Procesplan og inddragelse
Procesplan:
På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets evaluering af sidste års budgetlægning er der udarbejdet en procesplan for budgetlægningen 2016-2019, jf. bilag nr. 1.
 
Der afsættes i lighed med tidligere år to dage til plankonferencen i april. De økonomiske temaer på plankonferencen vil bl.a. være regnskab 2014, budgetlægning 2016-2019, planforhold og en drøftelse af de strategisk vigtige anlægsprojekter.
 
Den 24. juni 2015 afholdes et budgettemamøde for Byrådet, hvor temaerne blandt andet vil være økonomiaftalen mellem Regeringen og KL samt fremlæggelse af diverse analyser.
 
Inddragelse:
Inddragelse i budgetprocessen sker i form af involvering af MED-system, bruger- /pårørenderåd, Ældreråd, Handicapråd, Ungdomsråd og institutionsbestyrelser. Hvert fagudvalg tilrettelægger en proces for, hvordan inddragelsen skal foregå i forhold til interessenterne på de enkelte politikområder.
 
Der afholdes et orienteringsmøde den 20. august 2015 for de forskellige interessenter omkring budgettet, hvor borgmesteren og økonomidirektøren orienterer om budgetsituationen. Orienteringsmødet kan også ses live på viborg.dk. De enkelte udvalg tilrettelægger selv dialogmøder for relevante interessenter før eller efter sommerferien.
 
Principper for fastsættelse af budgetrammer
Forvaltningen foreslår, at der som hidtil primo marts 2015 udmeldes budgetrammer til udvalgene for de enkelte politikområder. Rammerne består af de budgetterede udgifter i overslagsår 2016, 2017 og 2018 i det vedtagne budget 2015-2018. Rammen i 2019 forudsættes som udgangspunkt at svare til 2018. Rammerne tilrettes teknisk for følgende forhold:
 
  1. Der foretages pris- og lønfremskrivning fra 2015-priser til 2016-priser efter de udmeldte skøn fra KL. I henhold til Byrådets tidligere beslutninger anvendes der halv prisfremskrivning på varekøb og tjenesteydelser i 2016. I 2017-2019 anvendes fuld prisfremskrivning.
  2. Tillægsbevillinger, som Byrådet har godkendt siden vedtagelsen af budget 2015-2018, indarbejdes.
  3. Negative virkninger af demografiudviklingen på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet indarbejdes i rammerne. Positive virkninger indarbejdes ikke i rammerne. Disse indgår i Byrådets budgetmæssige prioritering på budgetkonferencen i august 2015.
  4. Virkning af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, herunder indtægtsprognose for skatter og generelle tilskud.
  5. Konsekvenser af ny lovgivning i henhold lov- og cirkulæreprogrammet.
  6. Statslige afbureaukratiseringsinitiativer, jf. Moderniseringsaftalen (Indarbejdes med fuld virkning.)
  7. Regnskabserfaringer på overførselsområdet (kontanthjælp, dagpenge, førtidspension mv.). Primært ændrede mængdeforudsætninger samt konsekvenserne af den senest kendte lovgivning samt den senest kendte vurdering af konjunkturudviklingen, baseret på KL’s skøn.
 
Forvaltningen foreslår, at udvalgene som hovedprincip løser eventuelle økonomiske udfordringer og skaber plads til eventuelle nye driftsønsker inden for de udmeldte driftsrammer.
 
Der udmeldes ikke rammer for anlægsbudgettet. Udgangspunktet for budgetlægningen er det vedtagne anlægsbudget for perioden 2015-2018. Udvalgene behandler i juni eventuelle tekniske korrektioner til det vedtagne anlægsbudget. Disse tekniske korrektioner indarbejdes i basisbudgettet. Med hensyn til anlægsudgifterne i 2019 indregnes faste puljer og allerede vedtagne anlægsprojekter i basisbudgettet.
 
En uddybende beskrivelse af budgetprocessen og principper for fastsættelse af budgetrammer kan ses af bilag nr. 2.
 
Effektivisering og omstilling
Partierne bag konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2014-2017 er enige om, at fortsat effektivisering af den kommunale drift er nødvendig. Det indgår ligeledes i direktionens strategiplan 2013-2015, at der forsat skal arbejdes med såvel effektivisering som vækst herunder årlige effektiviseringer på 1 procent af serviceudgifterne.
 
I de seneste år er der blevet udarbejdet et prioriterings- og effektiviseringskatalog forud for de politiske budgetforhandlinger. Katalogerne har anvist et råderum mellem 50 mio. kr. og 78 mio. kr. svarende til mellem 1,3 procent og 2 procent af Kommunens serviceudgifter.
 
Forvaltningen foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter behovet for at skabe et økonomisk råderum gennem effektiviseringer og omstillinger. Råderummet kan bruges til at foretage anlægsinvesteringer, imødekomme driftsønsker og løse evt. særlige økonomiske problemområder.
 
 Der kan drøftes forskellige modeller herfor:
1)        Udarbejdelse af et prioriterings- og effektiviseringskatalog på en vis procentdel af serviceudgifterne (én procent svarer til ca. 35 mio. kr., når aktivitetsbestemt medfinansiering mv. friholdes).
2)        Rammebesparelse på en vis procentdel af serviceudgifterne (én procent svarer til ca. 35 mio. kr.), som udvalgene skal udmønte via effektiviseringer.
3)        Kombination af model 1 og 2
4)        Rammebesparelse på en vis procentdel af serviceudgifterne (én procent svarer til ca. 35 mio. kr.), som udvalgene skal udmønte via effektiviseringer. Rammebesparelsen anvendes på følgende måde:
a.    Den ene halvdel af rammebesparelsen anvendes til at skabe et økonomisk råderum for udvalgene, som kan finansiere deres driftsønsker. Byrådet orienteres om, hvad de frigjorte midler er budgetlagt til, og det forudsættes, at udvalgene ikke fremsender yderligere driftsønsker til Byrådet.
b.    Den anden halvdel af rammebesparelsen anvendes til at skabe et økonomisk råderum for Byrådet, og de frigjorte midler kan f.eks. anvendes til nye anlægsinvesteringer eller helt særlige økonomiske problemområder.
c.    Rammebesparelsen kan kombineres med ét eller flere tværgående, strategiske indsatsområder – f.eks. en indsats rette mod unge kontanthjælpsmodtagere, jf. beskrivelse af temaer i budgetlægningen nedenfor.
 
I tilknytning til model 4 kan der afsættes en pulje på 10 mio. kr., som kan søges til at foretage investeringer i velfærdsteknologi. En forudsætning for at modtage beløb fra puljen er, at investeringerne giver et effektiviseringspotentiale, der overstiger investeringen.
 
Alt efter, hvilken model der vælges, vil Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 18. februar 2015 blive præsenteret for et oplæg, der uddyber procesplan, spilleregler og mere præcise måltal/reduktionsmål. I fald der ønskes udarbejdet et prioriterings- og effektiviseringskatalog, skal der bl.a. tages stilling til, om et sådant katalog både skal indeholde forslag til effektiviseringer og servicereduktioner. Potentialet for fremtidige effektiviseringer kan bl.a. findes blandt følgende temaer:
·         strukturtilpasninger
·         indhøstning af stordriftsfordele
·         organisationsændringer
·         anvendelse af velfærdsteknologi
·         digitalisering og selvbetjeningsløsninger
·         ”En smartere Kommune” og anvendelse af leanværktøjer
 
Temaer i budgetlægningen:
Det foreslås, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter, om der skal iværksættes ét eller flere tværgående, strategiske indsatsområder.
 
Det kunne f.eks. være en tværgående, strategisk indsats med henblik på at reducere antallet af unge kontanthjælpsmodtagere. Over de første 11 måneder af 2014 har der i gennemsnit været 975 unge under 30 år på kontanthjælp/uddannelseshjælp (975 helårspersoner – heraf 805 ufaglærte). Hvis antallet af unge på offentlig forsørgelse reduceres, vil den årlige kommunale udgift kunne reduceres med i gennemsnit ca. 54.500 kr./årligt netto pr. ung.
 
Der må forventes at være en betydelig økonomisk gevinst ved sådanne tværgående, strategiske indsatsområder, men det er vanskeligt at anslå beløbet, før indsatsen udmønter sig i konkrete projekter. Det foreslås derfor, at budgetrammerne ikke reguleres på nuværende tidspunkt, men at vilkårene bliver, at nettogevinsten udmøntes i budgetreduktioner på områderne. Det er desuden sandsynligt, at der vil være brug for ”investeringer” i særlige indsatser, således der i det første år kan være behov for at tilføre resurser til området, for at der i de efterfølgende år kan opnås besparelser.
 
Det foreslås desuden, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter, hvilke andre temaer der ønskes belyst og drøftet i forbindelse med budgetlægningen for 2016-2019. Der er allerede igangsat følgende analyser:
 
a.    Analyse af behovet for idrætshaller
b.    Kapacitets- og strukturanalyse for plejecentre
c.    Afdækning af muligheder for at sammenlægge beredskabet på tværs af kommuner.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at punkterne i den økonomiske politik vil fungere som pejlemærker for årets budgetlægning,
 
at der tages stilling til, om der er behov for at revurdere måltallene i den økonomiske politik,
 
at procesplanen for budget 2016-2019 godkendes,
 
at principper for fastsættelse af budgetrammer godkendes,
 
at udvalgene som hovedprincip løser evt. økonomiske udfordringer og skaber plads til nye driftsønsker inden for de udmeldte driftsrammer,
 
at der tages stilling til, om der er behov for at skabe et økonomisk råderum i budgetlægningen, og i givet fald efter hvilken model, jf. model 1-4, og
 
at der tages stilling til, hvilke temaer, der skal indgå i budgetlægningen, og forelægges Byrådet i form af strategiske indsatsområder, beslutningsoplæg og/eller analyser.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at punkterne i den økonomiske politik vil fungere som pejlemærker for årets budgetlægning,
 
at måltallene i den økonomiske politik ikke ændres,
 
at procesplanen for budget 2016-2019 godkendes,
 
at principper for fastsættelse af budgetrammer godkendes,
 
at udvalgene som hovedprincip løser evt. økonomiske udfordringer og skaber plads til nye driftsønsker inden for de udmeldte driftsrammer,
 
at der med udgangspunkt i model 4 skabes et økonomisk råderum i budgetlægningen på 1½ % af serviceudgifterne, og at Forvaltningen til næste møde udarbejder forslag til proces for tilvejebringelse af råderummet på 1½ %,
 
at der udover de 3 igangsatte analyser, der er nævnt i slutningen af sagsfremstillingen, indgår følgende tema i budgetlægningen:
 
·                     tværgående, strategisk indsats med henblik på at reducere antallet af unge
kontanthjælpsmodtagere. Forvaltningen udarbejder forslag til proces og tidsplan til næste møde, og
 
at der som tema til udmøntning af effektiviseringer indgår frihedsgrader og afskaffelse af egne regler.

Sagsid.: 14/69029
Sagsfremstilling
Viborg Kommune har i det vedtagne budget for 2015-2018 afsat rådighedsbeløb på i alt 81 mio. kr. til optagelse af lån i 2015.
 
Ordinær låneramme 
Kommunernes optagelse af lån er reguleret i ”bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.” I bekendtgørelsen er der beskrevet en række aktiviteter, hvortil Kommunens udgifter kan indgå i lånerammen. Det drejer sig bl.a. om udgifter til bestemte typer af arealopkøb under jordforsyningen (landbrugsjord mv.), udgifter til byfornyelse samt energibesparende foranstaltninger i Kommunens bygninger og i forbindelse med modernisering og energieffektivisering af det kommunale gadelys.
 
Den forventede låneramme vedrørende disse udgiftstyper er i budgettet for 2015 fastsat til 56 mio. kr.
 
Lånedispensationer
Viborg Kommune har via ansøgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriets lånepuljer opnået lånedispensationer på 25 mio. kr. i 2015.
 
Øvrige sager med finansiering via låneoptagelse
Byrådet besluttede ved budgetvedtagelsen for 2014–2017 at investere 12 mio. kr. i energibesparende investeringer i idrætshallerne modsvaret af driftsreduktioner.
 
I den forbindelse har Byrådet på mødet den 19. november 2014 (sag nr. 19) godkendt forslag til energibesparende investeringer i idrætshallerne på 4,8 mio. kr. finansieret via låneoptagelse i 2014 med 1 mio. kr. og i 2015 med 3,8 mio. kr. Der forventes i løbet af 2015 godkendt yderligere energibesparende investeringer i idrætshallerne på 7,2 mio. kr. finansieret via låneoptagelse. 
 
Herudover besluttede Byrådet på mødet den 17. december 2014 (sag nr. 31) at købe del af Søndersøvej 74, Arnbjerg, Viborg, hvilket har givet yderligere låneramme på 11,7 mio. kr. i 2014.
 
Samlet låneramme 
Samlet set giver det mulighed for følgende låneoptagelse:
                                                                                             
Tabel 1 
Mio. kr.
Oprindeligt budget 2015 excl. lånedispensationer
56,0
Lånedispensation 2015 - Det ordinære anlægsområde
12,5
Lånedispensation 2015 - Styrkelse af likviditeten
12,5
Energibesparende investeringer i idrætshallerne 2015
11,0
Energibesparende investeringer i idrætshallerne 2014
1,0
Køb af jord, Arnbjerg, Viborg i 2014
11,7
Låneramme i alt
104,7
 
I henhold til lånebekendtgørelsen kan lån optages med en maksimal løbetid på 25 år. Lån med baggrund i lånedispensationen vedrørende styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner kan dog maksimalt have en løbetid på 10 år.
 
Ifølge lånebekendtgørelsen skal Kommunen i det omfang summen af de faktisk afholdte låneberettigede udgifter utilsigtet bliver mindre end låneprovenuet foretage et ekstraordinært afdrag på lånet svarende til det for meget optagne lån, eller deponere tilsvarende beløb.
 
 
Kommunens deponering ultimo 2014 forventes at udgør ca. 65 mio. kr., såfremt den forventede rest-låneramme i 2014 på ca. 21 mio. kr. anvendes til nedbringelse af deponeringen jf. Byrådets beslutning den 29. januar 2014 (sag nr. 10) vedrørende låneoptagelse i 2014.
 
Ud af den forventede deponering på ca. 65 mio. kr. ultimo 2014 vedrører de 28,5 mio. kr. rest-deponering i forbindelse med udbetalt udbytte fra Energi Viborg i forbindelse med salget af Elsam-aktier og som frigives med 7,1 mio. kr. i hvert af årene 2015-2018. Den resterende deponering på ca. 36,5 mio. kr. kan frigives ved ledig låneramme i 2015 eller efterfølgende år.
 
Kommunens langfristede gæld ultimo 2014 (excl. gæld vedrørende Ældreboliger og leasing-gæld) udgør 745,1 mio. kr. Afdrag på lån er i 2015 budgetteret med 66,8 mio. kr. Ifølge det oprindelige budget for 2015 forventes den likvide beholdning forøget med 56,5 mio. kr. under forudsætning af, at der optages lån på det fulde afsatte rådighedsbeløb på 81 mio. kr. Samlet set for hele budgetperioden 2015-2018 forventes den likvide beholdning reduceret med 221,6 mio. kr. svarende til, at den gennemsnitlige likviditet forventes at falde fra 505 mio. kr. til 360 mio. kr.
 
Det foreslås, at der gives en lånebevilling på 104,7 mio. kr. svarende til lånerammen i ovenstående tabel 1.
 
Der forventes hjemtaget 2 lån i februar måned 2015, henholdsvis et lån på 12,5 mio. kr. med løbetid på 10 år og et lån på 92,2 mio. kr. med løbetid på 25 år. Lånene hjemtages i øvrigt i henhold til Kommunens finansielle politik godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at der gives en lånebevilling på 104,7 mio. kr. med rådighedsbeløb i 2015 finansieret af det samlede budgetterede rådighedsbeløb jf. tabel 1.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

Sagsid.: 14/61251
Sagsfremstilling
Budgetstyrelisten, der kan ses som bilag nr. 1, bruges til at give Økonomi- og Erhvervsudvalget en kvartalsvis status på gennemførelsen af forskellige aftalepunkter i budgetforliget.
 
Der orienteres yderligere om fremdrift, tidsplaner m.v. på mødet.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Bilag

Sagsid.: 14/79611
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget og direktionen holdt senest et fælles seminar i april 2013 i Vejle.
 
I 2014 var der planlagt et lignende seminar mellem Økonomi- og Erhvervsudvalget og direktionen. Seminaret blev dog aflyst som følge af en række andre temadage mv. i foråret 2014 i forbindelse med introduktionen af det nye byråd.
 
Seminaret for Økonomi- og Erhvervsudvalget og direktionen er i den politiske mødeplan for 2015 placeret den 9. og 10. april. Der er tidligere udsendt invitationer, hvor seminaret er booket som et 12-12-møde.
 
Forvaltningen foreslår, at emner til programmet drøftes, og at blandt andet følgende emner indgår heri:
  • Direktionens strategiplan

  • Viborg Kommunes lean-projekt
Med hensyn til stedet for afholdelse af seminaret foreslår Forvaltningen besøg i en af følgende kommuner/byer:
  • Aarhus:
    Befolkningsmæssigt den største kommune (knapt 330.000 indbyggere) i Region Midtjylland. Aarhus udgør med sit erhvervs-, uddannelses- og kulturliv et vækstlokomotiv i regionen og i Jylland generelt. Aarhus er en by med markante byudviklingsprojekter og er europæisk kulturhovedstad i 2017. 
  • Lund, Sverige:
    Lund Kommune har cirka 115.000 indbyggere. Lund er en domkirke- og universitetsby der ud over udvikling af bymiljøer, events og involvering af borgere har fokus på innovation og forskning – aktuelt med internationale investeringer i unikke anlæg til forskning i materialer (MAX IV og ESS, der er under etablering).

Sagsid.: 14/76108
Sagsfremstilling
Økonomi- og Erhvervsudvalget har nu fungeret i cirka et år af den nuværende byrådsperiode. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at drøfte dels status efter udvalgets første år, dels eventuelle justeringer for de resterende tre år af byrådsperioden.
 
Udvalget kan eksempelvis drøfte.
 
·       Samarbejdet og afvikling af møderne i udvalget
·       Samspillet mellem udvalget og Forvaltningen
·       Ønsker til det fremtidige arbejde i udvalget.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at Økonomi- og Erhvervsudvalget efter det første år af byrådsperioden drøfter status og ønsker til det fremtidige arbejde i udvalget.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Sagen blev drøftet.

Sagsid.: 12/142625
Sagsfremstilling
Baggrund
Foreningen Alley Cats (amerikaner-biler) har i september 2014 ansøgt om at etablere et klubhus i Viborg Vestby. Oversigtskort er i bilag nr. 1. Ansøgningen er i bilag nr. 2.
 
Ved Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 17. september 2014 tilkendegav udvalget, at Forvaltningen skulle drøfte mulige kommunale grunde med foreningen, vurderet i forhold til erhvervsværdi af grunden. Forvaltningen har peget på 5 mulige grunde – i Viborg, Bjerregrav, Karup og evt. Løgstrup (privat).
 
Foreningen har den 2. december meddelt, at den ønsker en placering i Viborg på adressen Vestermarksvej 3D. Viborg Kommune ejer primært ubebyggede grunde i Viborg Vestby.
 
Projektforslaget
Foreningen Alley Cats ønsker at opføre et nyt klubhus på ca. 250 m², udformet som en tankstation fra 50’erne og samtidig udvikle miljøet omkring bilentusiasme med udstillinger, træf, ”stumpemarked” og lignende. Som en del af klubhuset opføres en garage til opbevaring og let klargøring af biler (ikke værksted).
 
Foreningen ønsker at leje grunden på ca. 4.000 m² af Viborg Kommune i f.eks. 30 år.
Synlig og let tilgængelig placering ønskes. Klubben har eksistereret i 25 år og har i dag ca. 80 medlemmer.
 
Planforhold
Viborg Vestby er omfattet af lokalplan 227, der udlægger delområde IIb til erhverv i miljøklasse 4-5, såsom industri og værksteder, lager- og servicevirksomheder, engroshandel, entreprenør- og oplagsvirksomhed mv. med tilhørende administration samt køreteknisk anlæg syd for Mariendalsvej (§3.2 og 3.5).
 
Lokalplanen tillader værksteder, lager- og servicevirksomheder, men anvendelse til klubformål/forening er ikke i overensstemmelse med lokalplan 227.
 
Området ligger i kommuneplanens rammeområde VIBV.E2.01, der udlægger området til erhverv i miljøklasse 3-5. Her er ikke mulighed for almen service og liberale erhverv.
 
Anvendelse til klubformål/forening er ikke i overensstemmelse med gældende plangrundlag og kræver udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg.
 
Vurdering
Forvaltningen oplever generelt et pres på at udvide anvendelsesmulighederne i erhvervsområder – bl.a. forlystelser og mere publikumsorienterede formål.
 
Det er en balance, hvilke funktioner, der skal tillades og hvilke, der skal bevares i midtbyen og øvrige byområder. Erhvervsområder egner sig generelt ikke til funktioner med stor kundetilstrømning, særligt ikke til bløde trafikanter (cyklister/gående).
 
Som eksempel bemærkes, at der pt. også foreligger henvendelser fra Vingaards Officin og Viborg Miniby om at samle de to foreningers aktiviteter i ejendommen Lundvej 8, Viborg. I forhold til disse henvendelser er der en tilsvarende problemstilling, hvor to foreninger med håndværksmæssige aktiviteter (bogtrykkeri og byggeri) anmoder om lokaler i et erhvervsområde. Det ventes, at denne sag behandles på Kultur- og Fritidsudvalgets næste møde.
 
Alternativ 1 - afslag
Imod projektet taler det øgede pres på at placere andre funktioner i erhvervsområder – både af hensyn til de eksisterende erhverv i området og for at skabe ens konkurrencevilkår for midtby og erhvervsområder.
 
Alternativ 2 – nyt plangrundlag
For projektet taler, at funktionen passer bedre i et erhvervsområde end i et blandet byområde med boliger på grund af værkstedslignende funktioner og bil-aktivitet. En bilklub vil give øget biltrafik, primært i weekender og aften, og det er vigtigt at sikre parkeringskapacitet på grunden.
 
Den valgte grund grænser op til køreteknisk anlæg – uden direkte adgang. Kommunen ejer desuden et areal syd for Mariendalsvej, som kan fungere som reserve-parkering ved større arrangementer. Arealet er reserveret til mulig udvidelse af køreteknisk anlæg og ikke annonceret til salg.
 
Den valgte grund på Vestermarksvej 3D repræsenterer nogen erhvervsværdi, men ligger adskilt fra det øvrige erhvervsområde, da den har adgang fra syd via Mariendalsvej forbi regnvandsbassin.
 
Principper for evt. planlægning
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter at imødekomme ansøgningen og udarbejde ny lokalplan og kommuneplantillæg, foreslår Forvaltningen, at der i planlægningen tages udgangspunkt i følgende:
  • Den eksisterende lokalplans principper og formuleringer bevares, dog tilføjes:
  • I delområde II (IIa og IIb) udvides anvendelsesformål til også at omfatte foreninger med erhvervslignende karakter.
  • Parkering ved udstillinger og events skal sikres på egen grund.
Der gives ikke mulighed for forlystelser i området, da området ligger langt fra øvrige kundestrømme og ikke egner sig til bløde trafikanter.
 
I fasen, hvor der udarbejdes ny lokalplan vil der være et midlertidigt byggestop for hele erhvervsområdet i lokalplan 227.
 
Kommuneplantillæg
 
Anvendelse til foreninger med erhvervsmæssig tilknytning mulig.
 
Forvaltningen vurderer, at ændringen ikke er omfattet af kravet om forudgående offentlighed, jf. planlovens § 23 c, da der er tale om en mindre ændring, som ikke ændrer områdets karakter væsentligt.
 
Økonomiske konsekvenser
Viborg Kommune mister en salgsindtægt på ca. 4.150 m² erhvervsareal (=ca. 955.000 + moms). Der kan eventuelt være en lejeindtægt.
 
Foreningen forventer at opføre byggeriet for ca. 1 mio. kr. samt medbyg fra klubmedlemmer. Projektet forventes realiseret som en kombination af egenfinansiering, fondsmidler og sponsorstøtte. 
 
Kultur- og Fritidsudvalget forventes efterfølgende at behandle ansøgningen på baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning.
 
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan for en eventuel planlægning:
Planlægningen opstartes      medio 2015
Planforslag til vedtagelse     ultimo 2015
Endelig vedtagelse              primo 2016.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,
 
om planlægningen skal sættes i gang som beskrevet i afsnittet ”principper for evt. ny planlægning”,
 
eller
 
om der skal meddeles afslag til det ansøgte med bemærkning om, at det ikke er muligt at finde en egnet ubebygget kommunal grund i Viborg by.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at planlægningen sættes i gang som beskrevet i afsnittet ”principper for evt. ny planlægning”, dog undersøges muligheden for at fravige kommuneplanens rammer og udarbejde et tillæg til lokalplan 227 i henhold til frikommuneforsøg (kopiforsøg fra Vesthimmerland).
Bilag

Sagsid.: 13/799
Sagsfremstilling
I sagen om Viborg Kommunes salg af brugsretten til navnet på Viborg Stadion til Viborg FF A/S og Energi Viborg A/S’ efterfølgende køb af navneretten er Statsforvaltningen ved brev af 8. december 2014 fremkommet med en afsluttende udtalelse i sagen jf. bilag nr. 1.
 
Af udtalelsen fremgår:
 
”Statsforvaltningen meddelte den 29. oktober 2014, at vi ikke fandt grundlag for at foretage os yderligere i ovennævnte sag, da vi lagde til grund, at kommunen ikke fremover ville handle økonomisk uforsvarligt ved som aktionær i et kommunalt selskab at købe ydelser af professionelle sportsklubber med det formål at hjælpe disse klubber økonomisk, at kommunen heller ikke ville købe ydelser af professionelle sportsklubber uden et lovligt kommunalt formål, og at kommunen – i tilfælde, hvor den for at varetage et lovligt kommunalt formål indgår en aftale med en professionel sportsklub – i tilstrækkeligt omfang ville sikre sig, at handlen skete til markedsprisen.
 
Statsforvaltningen bemærkede samtidig, at vi gik ud fra, at byrådet som aktionær i Energi Viborg A/S på grundlag af udtalelsen til Statsforvaltningen den 23. maj 2014 om, at byrådet tog vores udtalelse til efterretning, ikke forlængede kontrakten ved dens udløb.
 
Viborg Byråd har den 24. november 2014 oplyst, at Energi Viborg A/S og Viborg FF A/S har indgået en ny aftale, der blandt andet omfatter navneretten til Viborg Stadion.
 
Byrådet har endvidere oplyst, at byrådet ikke har været involveret i indgåelsen af den nye aftale. Byrådet har oplyst, at beslutningen blev truffet af bestyrelsen i Energi Viborg A/S på et bestyrelsesmøde den 22. august 2014, efter at Energi Viborg A/S havde indhentet en sagkyndig vurdering af aftalens markedsværdi.
 
Da Viborg Byråd ifølge det oplyste ikke har været involveret i den nye aftale mellem Energi Viborg A/S og Viborg FF A/S om navneretten, har Statsforvaltningen ikke kompetence til at udtale sig herom.
 
Statsforvaltningen har herved henlagt sagen.”
 
Om sagens tidligere forløb kan henvises til, at Byrådet på møder den 29. februar 2012 (sag nr. 29), den 22. maj 2013 (sag nr. 12) og den 25. september 2013 (sag nr. 7) har behandlet Statsforvaltningens sag om Viborg Kommunes salg af brugsretten til navnet på Viborg Stadion til Viborg FF A/S og Energi Viborg A/S’ efterfølgende køb af navneretten.
 
På denne baggrund fremkom Statsforvaltningen den 28. marts 2014 med en udtalelse i sagen jf. bilag nr. 2. Af udtalelsen fremgik bl.a.:
 
”Det er Statsforvaltningens opfattelse, at den beslutning, som et flertal i Byrådet i Viborg Kommune traf på mødet den 12. oktober 2011 ikke har været lovlig. Ved møde besluttede byrådet at bemyndige borgmesteren til på en ekstraordinær generalforsamling i Energi Viborg A/S den 13. oktober 2011 at godkende det af Viborg FF A/S fremsatte tilbud af 9. september 2011 om salg af markedsføring ved at måtte benytte stadionnavnet med finansiering indenfor de muligheder, der er anført i dagsordensteksten til bestyrelsesmødet i Energi Viborg A/S den 21. september 2011.”
 
Udtalelsen blev behandlet på Byrådets møde den 21. maj 2014 (sag nr. 7) jf. bilag nr. 3. Byrådet traf samtidig beslutning om at fremsende svarbrev til Statsforvaltningen jf. bilag nr. 4.
 
Af svarbrevet fremgik, at ”Byrådet tager udtalelsen til efterretning, herunder også for så vidt angår Statsforvaltningens opfattelse af, at beslutningen som blev truffet på Byrådets møde den 12. oktober 2011 ikke har været lovlig”.
 
Statsforvaltningen fremsendte ved brev af 29. oktober 2014 en supplerende udtalelse til sagen jf. bilag nr. 5. Af udtalelsen fremgik bl.a.:
 
”Statsforvaltningen skal i den forbindelse bemærke, at vi går ud fra, at byrådet som aktionær i Energi Viborg A/S på grundlag af udtalelsen til Statsforvaltningen den 23. maj 2014 om, at byrådet tager vores udtalelse til efterretning, ikke forlænger kontrakten ved dens udløb.
 
Statsforvaltningen skal endvidere bemærke, at såfremt Viborg Byråd enten direkte eller som aktionær i et kommunalt selskab fremover påtænker at købe ydelser, som henholdsvis kommunen eller selskabet har en interesse i at anskaffe, herunder f.eks. navnerettigheder af professionelle sportsklubber, skal byrådet forinden i tilstrækkeligt omfang sikre sig, at handlen sker til markedsprisen for eksempel ved at indhente oplysninger herom fra en eller flere uvildige sagkyndige. Formålet med at købe sådanne ydelser af de professionelle sportsklubber må ikke være at yde økonomisk støtte til
klubben.
 
Statsforvaltningen foretager ikke videre i sagen.
 
Byrådet behandlede udtalelsen på møde den 19. november 2014 (sag nr. 13) jf. bilag nr. 6. Byrådet traf samtidig beslutning om at fremsende svarbrev til Statsforvaltningen jf. bilag nr. 8. Svarbrevet havde følgende indhold:
 
”Viborg Kommune har modtaget Statsforvaltningens supplerende udtalelse af 29. oktober 2014 vedr. navneretten til Viborg Stadion.
 
I den anledning kan Byrådet oplyse, at kontrakten mellem Energi Viborg A/S og Viborg FF A/S er blevet forlænget.
 
Byrådet har ikke været involveret i aftalen om forlængelse af aftalen. Beslutningen blev truffet af bestyrelsen i Energi Viborg A/S på et bestyrelsesmøde den 22. august 2014.
 
Forinden aftalens forlængelse har Energi Viborg A/S indhentet en sagkyndig vurdering af aftalens markedsværdi.”
 
På dette grundlag er Statsforvaltningen nu fremkommet med sin afsluttende udtalelse som citeret ovenfor.
Bilag

Sagsid.: 14/76802
Sagsfremstilling
Økonomi- og Erhvervsudvalget havde sagen på en tillægsdagsorden på mødet den 10. december 2014 med følgende dagsordenstekst:
 
”Viborg Byråd besluttede på møde den 1. september 2010 (sag nr. 282) bl.a.,
 
”at Viborg FF A/S får mulighed for i en 5-års periode at indgå aftale med en sponsor/virksomhed om at anvende sponsorens/virksomhedens navn på stadion i stedet for det nuværende navn ”Viborg Stadion”, idet ordet Viborg fortsat skal indgå i stadionnavnet. Herfor betaler Viborg FF A/S 50.000 kr. årligt til Viborg Kommune.” 
 
Viborg FF A/S indgik herefter den 14. oktober 2011 aftale med Energi Viborg A/S om stadionnavnet, således at Viborg Stadion blev navngivet ”Energi Viborg Arena”. Denne aftale er gældende for perioden 14. oktober 2011 til 31. december 2014.
 
I nær sammenhæng med aftalen mellem Energi Viborg A/S og Viborg FF A/S og i henhold til Byrådets beslutning af 1. september 2010, blev der indgået tillæg til den mellem, Viborg Kommune og Viborg FF A/S eksisterende stadionlejekontrakt mv. jf. bilag nr. 1. Aftaletillægget blev underskrevet af Viborg Kommune den 9. december 2011. Aftaletillægget indeholdt bl.a. følgende afsnit:
 
Viborg FF A/S har i en 5 års periode ret til at indgå aftale med en sponsor/virksomhed om at anvende sponsorens/virksomhedens navn på stadion i stedet for det nuværende navn ”Viborg Stadion”, idet ordet Viborg skal indgå i stadionnavnet.
 
Herfor betaler Viborg FF A/S 50.000 kr. årligt til Viborg Kommune, gældende fra og med aftalens indgåelse”.
 
Henvisningen til ”aftalens indgåelse” refererer til den mellem Viborg FF A/S og Energi Viborg A/S indgåede aftale, der som beskrevet trådte i kraft den 14. oktober 2011. Den eksisterende aftale mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S om retten til at sælge stadionavnet løber dermed fra den 14. oktober 2011 til den 14. oktober 2016.
 
Det bemærkes, at der i forbindelse med en opdatering af det samlede aftalekompleks mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S i 2013 også blev foretaget en let omskrivning af tillægget til reklameaftalen jf. bilag nr. 2. Det nye tillæg indeholder følgende formulering: ”Herfor betaler Viborg FF A/S 50.000 kr. årligt til Viborg Kommune, gældende fra og med aftalens indgåelse, der oprindeligt blev indgået den 9. december 2011”. Det må anses for en fejl, at det nye tillæg er tilføjet sætningen, ”der oprindeligt blev indgået den 9. december 2011”.
 
Viborg FF A/S har ved mail modtaget i Viborg Kommune den 11. november 2014 anmodet om en forlængelse af aftalen om retten til at disponere over stadionnavnet jf. bilag nr. 3. Henvendelsen har sin baggrund i, at Viborg FF A/S har indgået en ny aftale med Energi Viborg A/S om stadionnavnet, der løber til udgangen af 2017.
 
Viborg FF A/S´ direktør Morten Jensen har på Forvaltningens forespørgsel bekræftet, at Viborg FF A/S er enig i, at løbetiden for den eksisterende aftale er fra den 14. oktober 2011 til den 14. oktober 2016. Direktør Morten Jensen har samtidigt præciseret, at Viborg FF A/S ønsker den eksisterende aftale forlænget frem til udgangen af 2017.
 
Forvaltningen bemærker, at Statsforvaltningen tidligere i udtalelse dateret den 28. marts 2014 har udtalt sig om lovligheden af den oprindelige aftale indgået mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S om retten til at disponere over stadionnavnet. Af udtalelsen fremgår, at ”Statsforvaltningen ikke finder grundlag for at antage, at den mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S i 2010 indgåede aftale om brugsretten af navnet på Viborg Stadion ikke er udtryk for markedsprisen og dermed er i strid med kommunalfuldmagtsreglerne.” 
 
Statsforvaltningens udtalelse blev i sin helhed behandlet på Byrådets møde den 21. maj 2014 (sag nr. 7).
 
BILAG  
1
Åben
Oprindelig aftale ml. Viborg Kommune og Viborg FF om ret til at disponere over stadionnavn
437871/14
2
Åben
Aftale (opdateret 2013) ml. Viborg Kommune og Viborg FF om ret til at disponere over stadionnavn
437877/14
3
Åben
Henvendelse fra Viborg FF om forlængelse af aftale vedr. retten til at disponere over stadionnavnet
437888/14
 
 
 
 
INDSTILLING
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet, 
 
at den eksisterende aftale mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S, hvorefter Viborg FF A/S har ret til at disponere over stadionnavnet, forlænges på uændrede vilkår frem til den 31. december 2017.
 
BESLUTNING I ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET DEN 10-12-2014
På begæring af Nina Hygum, Ib Bjerregaard og Åse Kubel Høeg udsættes sagen.”
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet, 
 
at den eksisterende aftale mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S, hvorefter Viborg FF A/S har ret til at disponere over stadionnavnet, forlænges på uændrede vilkår frem til den 31. december 2017.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Inden mødet var der udsendt et bilag med Viborg Kommunes mailveksling med Statsforvaltningen om forlængelse af aftalen. Bilaget kan ses som nyt bilag nr. 4.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at der indhentes en uafhængig sagkyndig vurdering til brug for kommunens stillingtagen til en forlængelse af aftalen med Viborg FF A/S for perioden 14. oktober 2016 til 31. december 2017, og
 
at sagen genoptages, når den sagkyndige vurdering foreligger.
Bilag

Sagsid.: 14/76788
Sagsfremstilling
Økonomi- og Erhvervsudvalget havde sagen på en tillægsdagsorden på mødet den 10. december 2014 med følgende dagsordenstekst:
 
”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i mail af 5. december 2014 rettet henvendelse til Viborg Kommune vedr. sagen om navneretten til Viborg Stadion jf. bilag nr. 1.
 
Som det fremgår af henvendelsen anmoder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Viborg Kommune om at besvare en række nærmere angivne spørgsmål. Forvaltningen har i den anledning udarbejdet udkast til svarbrev jf. bilag nr. 2.
 
Forvaltningen bemærker, at besvarelsen af det af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rejste spørgsmål 6 afhænger af udfaldet af det særskilte dagsordenspunkt om en eventuel forlængelse af Viborg FF A/S´ ret til at disponere over stadionnavnet. Svarudkastet er baseret på, at Viborg Kommunes aftale med Viborg FF A/S om retten til at disponere over stadionnavnet forlænges. I modsat fald vil udkastet skulle tilrettes.
 
De i udkastet til svarbrev anførte 3 bilag fremgår af et samlet bilag nr. 3.
 
BILAG  
1
Åben
Henvendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vedr. navneretten til Viborg Stadion
437989/14
2
Åben
Udkast til svar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
437993/14
3
Åben
Bilag til udkast til svarbrev til Konkurrence- og Fobrugerstyrelsen
437995/14
  
INDSTILLING
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at udkast til svarbrev til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (bilag nr. 2) godkendes.
  
BESLUTNING I ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET DEN 10-12-2014
På begæring af Nina Hygum, Ib Bjerregaard og Åse Kubel Høeg udsættes sagen.”
 
 
Den oprindelige henvendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremgår af bilag nr. 1.
 
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har efter at være blevet opmærksom på Viborg Kommunes udkast til svarbrev på ny rettet henvendelse til Viborg Kommune ved mail af 18. december 2014 og stillet supplerende spørgsmål jf. nyt bilag nr. 2.
 
På denne baggrund har Forvaltningen redigeret det oprindelige udkast til svarbrev. Det reviderede udkast til svarbrev fremgår af bilag nr. 3. Der er samtidigt tilføjet yderligere bilag, således at udkastet til svarbrev nu omfatter i alt 4 bilag, som samlet fremgår af bilag nr. 4.
 
Det bemærkes, at fristen for Viborg Kommunes svar i sagen efter aftale med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er forlænget til ultimo januar måned 2015.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at det reviderede udkast til svarbrev til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,
 
at det reviderede udkast til svarbrev til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendes med følgende ændringer:
 
Det bemærkes herved, at Statsforvaltningen i sin udtalelse af 28. marts 2014 fandt, at den mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S´ oprindeligt indgåede aftale om retten til at disponere over navneretten til Viborg Stadion var udtryk for markedsvilkår.

Efterfølgende har Statsforvaltningen på Viborg Kommunes spørgsmål om lovligheden af en eventuel forlængelse af aftalen med Viborg FF A/S anført, at
”Statsforvaltningen skal henvise til, at det ligeledes fremgår af udtalelsen af 28. marts 2014, at en kommune har pligt til at foretage tilstrækkelige undersøgelser med henblik på at fastslå markedsprisen for en sådan brugsret, inden aftalen indgås.
Efter Statsforvaltningens opfattelse har Viborg Kommune således pligt til inden aftalen forlænges at foretage tilstrækkelige undersøgelser af, hvad markedsprisen for brugsretten til navnet på Viborg Stadion nu er, da markedsprisen kan have ændret sig siden 2010. Dette kan f.eks. ske ved at rette henvendelse til uafhængige sagkyndige på området.
Statsforvaltningen skal endvidere bemærke, at formålet med aftalen om at overdrage brugsretten til Viborg FF A/S ikke må være at yde økonomisk støtte til selskabet.”
 
Det kan oplyses at Viborg Kommune på denne baggrund vil indhente en uafhængig sagkyndig vurdering til brug for kommunens stillingtagen til en forlængelse af aftalen med Viborg FF A/S for perioden 14. oktober 2016 til 31. december 2017.”,
 
·         svarbrevet ændres endvidere med indarbejdelse af den politiske beslutning fra 1. september 2010 (sag nr. 282) og det anføres, at Byrådets hensigt var, at Viborg FF A/S skulle betale for navnerettighederne fra den 1. september 2010. Beslutningen blev i Forvaltningen fejlagtigt tolket som, at betalingen for navnerettighederne skulle starte, når Viborg FF A/S solgte stadionnavnet. Det reviderede svarudkast udsendes som bilag til Byrådets behandling af sagen.
Bilag

Sagsid.: 14/22576
Sagsfremstilling
På baggrund af Byrådenes principbeslutning i november 2014 (sag nr. 11 på Byrådets møde den 19. november 2014) om, at Silkeborg og Viborg kommuner går sammen om etablering af ét af de 20 nye § 60-selskaber har den fastlagte sammenlægningsorganisation igangsat arbejdet.
 
Der har været afholdt møder med nabokommuner om evt. interesse i deltagelse i samarbejdet og pt. afventes stadig tilbagemelding fra Favrskov Kommune. På nuværende tidspunkt tegner der sig mere end 20 selskaber på landsplan, heraf 6 i den midtjyske region, hvilket formentlig er 1 for meget i forhold til aftale mellem KKR Midtjylland og KL.
 
Der er således mulighed for, at der kan ske ændringer i de indgåede samarbejder.
 
Den politiske styregruppe for samarbejdet mellem Viborg og Silkeborg kommuner har fastlagt kommissorium for sammenlægningsorganisationens arbejde. Heri præciseres, at arbejdet skal resultere i et endeligt og fyldestgørende beslutningsgrundlag til de to deltagende kommuners byråd, så selskabet kan godkendes i Statsforvaltningen inden november 2015.
 
Endvidere slår kommissoriet fast, at sammenlægningen af beredskaberne er anledning til at skabe en mere effektiv dimensionering og udnyttelse af redningsberedskabets kapaciteter.
 
Med henblik på løbende at forberede samarbejdet mellem ledere og medarbejdere og give medarbejderne størst mulig medindflydelse og medbestemmelse om arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold i det nye selskab, er et midlertidigt Fælles-MED under etablering med deltagelse af forhandlingsberettigede organisationer. Det midlertidige udvalg skal fungere frem til 31. marts 2016, såfremt den fremtidige MEDaftale ikke er færdigforhandlet pr. 1. januar 2016.
 
På sit første møde den 12. december 2014 har den politiske Styregruppe fastlagt en række overordnede rammer for selskabet, som indstilles til godkendelse i de to byråd. 
 
Det drejer sig om placering af beredskabschef og administrativt sekretariat, principper for økonomi, herunder indfrielse af effektiviseringskrav fra 2016, varetagelse af myndighedsopgaver m.m.
 
Mere konkret har den politiske styregruppe peget på:
 
·         at myndighedsopgaver som udgangspunkt fastholdes i kommunerne
·         at administrativ stab, herunder chefen for nyt beredskab som udgangspunkt placeres på Silkeborg Brandstation
·         at effektiviseringer – som følge af reduceret bloktilskud – som udgangspunkt skal indfries
·         at der afventes en central (regional) afklaring af kommende vagtcentral
·         at fremtidig anvendelse af frivillige i beredskabet fastlægges i overensstemmelse med frivillighedsstrategier i de to kommuner
·         at chef for det kommende selskab søges ansat pr. 1. april 2015 som projektleder for sammenlægningen. Vedkommende får formel ansættelse i Viborg Kommune indtil 1. januar 2016 og overdrages herefter til § 60-selskabet som beredskabschef
·         at de involverede kommuner sikrer finansiering af stillingen i 2015, fordelt efter indbyggertal.
Navn for det nye selskab har også været drøftet og alle forslag hertil fremlægges på styregruppens møde den 6. februar.
 
Styregruppen har igangsat proces vedr. ansættelse af chef, således at vedkommende forventes ansat pr. 1. april 2015 som projektleder for sammenlægningen med formel ansættelse i Viborg Kommune indtil 1. januar 2016. Herefter overdrages vedkommende til § 60-selskabet, som beredskabschef.
 
Stillingen aflønnes på chefniveau, og de involverede kommuner forpligter sig til at sikre tilstrækkelig finansiering af lønudgift m.m. efter fordelingsnøgle baseret på indbyggertal.
 
Det forventes således, at sammenlægningsarbejdet først for alvor går i gang 1. april 2015, når projektleder er ansat. Til den tid forventes også endelig klarhed over deltagerkommuner i samarbejdet, og at Folketinget har gennemført evt. ændringer i beredskabsloven og truffet beslutning om snitflade mellem kommunale og statslige beredskabsopgaver.
Bilag

Sagsid.: 15/1790
Sagsfremstilling
I tillæg til konstitueringsaftalen af 14. august 2014 fremgår, at Byrådet i den resterende del af nuværende byrådsperiode har fokus på ”etablering af et landbrugsråd med høringsret i forhold til relevante sager i Teknisk Udvalg”.
 
Forvaltningen bemærker, at landbruget allerede høres i en række sager i relation til Viborg Kommunes administration og myndighedsbehandling. Dette foregår i følgende råd og organer:
•        Lokale arbejdsgrupper der nedsættes i forbindelse med udarbejdelse af drikkevandsindsatsplaner
•        Grundvandsforum
•        Det Grønne Råd
•        Vandråd
 
Hertil kommer jævnlige politiske møder mellem Klima- og Miljøudvalget og Landboforeningen Midtjylland.
 
Der er udarbejdet et forslag til kommissorium for ”Landbrugsrådet for Viborg Kommune”, der kan ses som bilag nr. 1.
 
Udgangspunktet for rådet er de store udfordringer, som landbruget står overfor, og formålet for Landbrugsrådet for Viborg Kommune er derfor at være et rådgivende forum for Byrådet i spørgsmål, der vedrører landbrugets rammebetingelser og udviklingsmuligheder.
 
Landbrugsrådet for Viborg Kommune har særlig fokus på at drøfte udviklingstiltag, der positivt kan påvirke landbrugets forretningsmuligheder med fokus på forskning/vidensoverførsel, lovgivning og forretningsudvikling.
 
Rådet består af 3 repræsentanter udpeget af Viborg Byråd og en række politisk valgte, lokale repræsentanter for landbrugets interesseorganisationer, der dækker Viborg Kommune samt landbrugsrelaterede erhverv. Herudover deltager repræsentanter fra AU Foulum og Agro Business Park.
 
Der forventes afholdt 2 årlige møder i Landbrugsrådet for Viborg Kommune.
Bilag

Sagsid.: 14/74782
Sagsfremstilling
KL har meddelt, at Kommunalpolitisk Topmøde 2015 holdes
 
torsdag den 12. marts 2015 og fredag den 13. marts 2015
i Aalborg Kongres & Kultur Center.
 
Der foreligger følgende foreløbige, overordnede rammeprogram for topmødet:
 
Torsdag den 12. marts:
Programmet for torsdagen forventes bl.a. at indeholde:
·        formandens tale
·        regeringens hilsen
·        politisk debat
·        de politiske gruppemøder
Fredag den 13. marts:
·        KL’s delegeretmøde med bl.a. debat om formandens tale.
Topmødet begynder torsdag kl. 10.00 og slutter fredag kl. 12.00.
 
Delegeret:
Stedfortræder:
(A) Per Møller Jensen                   
(A) Martin Sanderhoff
(A) Mette Nielsen                        
(A) Marianne Aaris Andersen
(A) Niels Dueholm                       
(A) Anders Bertel
(C) Torsten Nielsen                      
(C) Stine Damborg Pedersen
(C) Kirstine Skjødt Hermansen      
(C) Nikolai Norup
(F) Søren Gytz Olesen                 
(Ø) Flemming Gundersen
(O) Lone Langballe                      
(O) Ove Kent Jørgensen
(V) Ib Bjerregaard                      
(V) Claus Clausen
(V) Jens Rohde
(V) Gudrun Bjerregaard
(V) Åse Kubel Høeg                     
(V) Anders Korsbæk Jensen
(V) Allan Clifford Christensen        
(V) Karin Clemmensen
(V) Johannes F. Vesterby             
(V) Michael Nøhr
 
 
De delegerede eller delegeredes stedfortrædere er tilmeldt Kommunalpolitisk Topmøde 2015.
 
Eventuelle punkter til delegeretmødets dagsorden skal være KL i hænde senest den 12. februar 2015.
 
KL udsender mødemateriale inklusive det endelige program den 27. februar 2015.

Sagsid.: 14/59328
Sagsfremstilling
Foreningen LAG Skive-Viborg blev stiftet den 11. september 2014 og har tre formål:
 
-     At fremme den lokale landdistriktsudvikling gennem samarbejde med frivillige kræfter i lokalsamfundet, kommunale og regionale aktører, organisationer m.v. i overensstemmelse med landdistriktsprogrammet for 2014-2020, herunder indstille prioriterede projekter til tilskud under programmet
-     At deltage aktivt i den samlede landdistriktsindsats i området
-     At tage selvstændige initiativer til projekter og processer
 
Byrådet valgte den 3. september 2014 (sag nr. 7) byrådsmedlem Gudrun Bjerregaard (V) som medlem af LAG-bestyrelsen. Anders Bertel (A) blev valgt som stedfortræder.
 
Jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 927 af 08/08/2014 skal en lokal aktionsgruppe udarbejde og gennemføre en lokal udviklingsstrategi ved at indstille projekter, der kan bidrage til at nå strategiens mål, til tilskud. Strategien skal godkendes dels af medlemmerne af den lokale aktionsgruppe, Skive og Viborg Kommune og Region Midtjylland, inden strategien endeligt godkendes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Derfor denne sag.
 
LAG Skive-Viborgs lokale udviklingsstrategi skal afspejle de nationale mål for lokalstyret udvikling. Hovedmålsætningen for lokalstyret udvikling er at fremme vækst og jobskabende erhvervsudvikling og forbedre rammevilkårene i landdistrikterne. Disse mål skal forfølges gennem anvendelse af LEADER-metoden, der er en såkaldt ”bottom-up”-metode. Det betyder, at ideerne og initiativerne skal komme nedefra, fra de lokale aktører. Strategien skal medvirke til, at bestyrelsen kan fokusere på og udvælge de projekter til tilskud, der bedst kan bidrage til at nå målene i den lokale udviklingsstrategi.
 
Med respekt for de økonomiske midler, som LAG Skive – Viborg skal administrere, har bestyrelsen prioriteret to overordnede mål:
 
·     At være med til at løfte den erhvervsudvikling, som i dag ikke bliver samlet op af det eksisterende erhvervsservicesystem. Fokus vil derfor være på mikrovirksomheder og livsstilsiværksættere
·     At være med til at styrke lokalområdernes strategiske kapacitet, så de bliver bedre til at tage hånd om egen udvikling.
 
Disse overordnede mål vil bestyrelsen gennemføre gennem følgende indsatsområder:
 
Erhvervsrettet mål: Etablering af nye virksomheder – og øget omsætning/mersalg i eksisterende virksomheder. Gennemført via projekter indenfor følgende aktiviteter:
·     Etablering af nye virksomheder – med fokus på mikrovirksomheder og livsstilsiværksættere
·     Øget omsætning/mersalg i eksisterende mikrovirksomheder – herunder ”lokale arrangementer” med henblik på salg
·     Turisme – etablering, opbygning og udvikling af oplevelsesklynger samt overnatningsfaciliteter i forbindelse hermed
·     Fødevarer – nye produkter koblet til den stedbundne identitet – og afsætning i forhold til eksisterende netværk og evt. skabelse af nye relevante netværk
·     Opbygning og deltagelse i partnerskaber, netværk og samarbejder på alle planer og niveauer
 
Mål - der forbedrer rammevilkårene for udvikling af landdistrikterne: Styrke lokalområdernes strategisk kapacitet, således at de kan tages hånd om egen udvikling. Gennemført via projekter indenfor følgende aktiviteter:
·     Styrkelse af lokalområdernes identitet (DNA) som udgangspunkt for at finde lokalområdets nye rolle
·     Forskønnelse af byer, byrum, bygninger og landskaber, så lokalområderne styrkes som attraktive steder at bo og leve
·     Naturoplevelser – forbedret adgangsforhold til naturoplevelser gennem etablering af vandre-, cykel- og ridestier samt aktiviteter i forbindelse med naturen/landskabet
·     Opbygning og deltagelse i partnerskaber, netværk og samarbejder på alle planer og niveauer – såvel internt som eksternt
 
LAG Skive-Viborg råder i 2015 over 2.337.670,- kr. til uddeling til projekter. Rådighedsbeløbet for årene 2016-2020 er endnu ikke fastlagt.
 
Den 13. januar 2015 afholdt LAG Skive-Viborg medlemsmøde med henblik på medlemmernes godkendelse af den lokale udviklingsstrategi. Udviklingsstrategien blev godkendt og er vedlagt sagen.
 
LAG Skive-Viborg har fået fristforlængelse til indsendelse af lokal udviklingsstrategi til ministeriet frem til 31. januar 2015.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at udviklingsstrategi for LAG Skive-Viborg godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 12/16057
Sagsfremstilling
Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL har bedt Rambøll og BDO Consulting om at forestå evaluering af frikommuneordningen. Den endelige resultat- og effektevaluering vil foreligge i løbet af 2016 efter den oprindelige forsøgsperiodes udløb den 31. december 2015.
 
En del af evalueringsopgaven er også at gennemføre en midtvejsevaluering med fokus på rammerne for frikommuneordningen og de processer, som har genereret forsøgsforslagene.

Midtvejsevalueringen er blevet gennemført i efteråret 2014 og er baseret på såvel surveyundersøgelser som fokusgruppeinterview med medarbejdere, ledere og forsøgsansvarlige i de ni frikommuner samt nøglepersoner i ministerierne. En kort version af evalueringsrapporten fremgår af bilag nr. 1, mens den fulde rapport fremgår af bilag nr. 2.
 
Forvaltningen gennemfører den lovpligtige evaluering af de enkelte frikommuneforsøg først i 2016. I samme forbindelse vil der blive gennemført en overordnet evaluering af Viborg Kommunes deltagelse i frikommuneordningen, herunder opfyldelsen af de oprindelige målsætninger om nye veje til vækst, styrket medborgerskab og øget rum for politisk ledelse. Byrådet vil blive involveret i denne evaluering.
 
Det bemærkes, at Folketinget den 11. december 2014 vedtog at give mulighed for, at forsøg igangsat under frikommuneordningen kan videreføres frem til den 30. juni 2017.
Bilag

Sagsid.: 12/16720
Sagsfremstilling
Byrådet traf på møde den 20. juni 2012 (sag nr. 2) beslutning om, at bemyndige borgmesteren til på en ekstraordinær generalforsamling i Energi Viborg A/S den 20. juni 2012 at pålægge energiselskabet at stoppe geotermiprojektet omgående, således
 
”at alle kontrakter (borerig, leje af udstyr, services mv.) opsiges nu, og

at de igangsatte beregninger færdiggøres, og der gennemføres en evalueringsproces, således at der evt. kan fortsættes på grundlag af den foreliggende dokumentation på et senere tidspunkt.”
 
Forud for Byrådets behandling af sagen havde bestyrelsen i Energi Viborg Kraftvarme A/S den 12. juni 2012 truffet følgende beslutning:
 
”Et flertal i bestyrelsen anbefaler, at byrådet beslutter at lave en intelligent midlertidig nedlukning af geotermiprojektet.
 
Begrundelsen er, at der pt. ikke ligger planer for at fortsætte projektet, idet det har vist sig at boringen af 8 skrå brønde, som oprindeligt planlagt er meget vanskelig at gennemføre indenfor den planlagte økonomi.
 
Der er således brug for tid til udarbejdelse af nye planer for projektet, såfremt dette skal fortsættes. Udarbejdelse af disse planer vil tage længere tid, end det pt. er muligt med en igangværende boreproces.”
 
I forlængelse af ovenstående beslutninger har Energi Viborg Kraftvarme A/S til Byrådets orientering fremsendt kopi af dagsordenspunkt med bilag (jf. bilag nr. 1) fra møde i selskabets bestyrelse den 2. december 2014, hvor geotermiprojektets videre forløb blev behandlet.
 
Dagsordenspunktet med beslutning havde følgende indhold:
 
Baggrund
Status
Geotermiprojektet blev på byrådsmøde den 20. juni 2012 besluttet intelligent nedlukket.
Dette betød, at al aktivitet på borepladsen blev opsagt, og at borepladsen blev tømt for udstyr m.m.
 
Tilladelsen og vilkårene
Til tilladelsen til boring i undergrunden er der tilknyttet et arbejdsprogram (se bilag).
Af dette arbejdsprogram fremgår 4 faser, som minimum skal gennemføres. Fase 1 og Fase 2 er gennemført og afrapporteret til Energistyrelsen.
 
Det fremgår af Fase 3 af tilladelsens Bilag 2 - Arbejdsprogram for tilladelsen (se bilag) at:
3. Senest 3 år efter udstedelsen af tilladelsen og på baggrund af resultaterne fra    punkt 1 og punkt 2 skal rettighedshaveren enten
a. tilbagelevere området; eller
b. forpligte sig til at foretage indsamling af de yderligere geologiske eller geofysiske op-lysninger, som vurderes som værende nødvendige for at tage beslutning om udførelse af en boring. Arbejderne skal være gennemført og oplysningerne være vurderet senest 5 år efter udstedelsen af tilladelsen. Omfanget af arbejderne skal godkendes af Energistyrelsen; eller
c. forpligte sig til at udføre en boring. Boringen skal bores igennem de relevante geotermiske reservoirer til en dybde, der muliggør logging af alle reservoirerne. Boringen skal være udført og boringens resultater være vurderet senest 5 år efter udstedelsen af tilladelsen.
 
Dette skal være indsendt til Energistyrelsen inden den 26. januar 2015.
 
Tidligere indrapporterede rapporter til ENS
I forbindelsen med afrapportering af vilkår 2 (fase 2) i bilag 2 tilkendegav EVK overfor Energistyrelsen:
 
På baggrund af evalueringen vil vi bruge 2014 til at vurdere, om projektet skal genoptages.
 
Derfor vil vores primære arbejde i 2014 koncentrere sig om følgende emner:
·      Definere forudsætningerne for en genoptagelse, og
·      Afdække hvorvidt disse forudsætninger er opfyldt, eller kan opfyldes indenfor tilladelsens tidsfrist.
På baggrund af ovenstående vil der blive udarbejdet et internt beslutningsnotat, hvorefter EVK vil tilkendegive endelig beslutning overfor ENS iht. tilladelsens bilag 2.
 
Forudsætninger
Fra ledelsen vurderes det, at følgende forudsætninger bør være til stede eller gennemført, inden geotermiprojektet i Viborg kan genoptages.
 
1.    Der bør, med succes, være gennemført andre geotermiprojekter i Danmark, herunder projekter der, helst ved skrå boring, har gennemboret den problemfyldte formation – Fjerritslevformationen og kan udnytte reservoiret i Gassumformationen.
a.    Dette (eller flere) projekt skal vise fungerende drift i en periode, således der kan samles erfaring ifm. drift og vedligehold af en geotermiboring
2.    Der bør etableres en national garantiordning, der kan afløfte fjernvarmeværkernes risiko for boreprojekter i undergrunden. Denne bør være af en størrelsesordning, som modsvarer risikoen ved denne type projekter.
3.    Der skal kunne tegnes forsikring mod udbyttet i reservoiret, en såkaldt ”Exploration Risk Insurance”. Denne blev tegnet ifm. Kvols projektet, og skulle til en vis grad dækkede mod, at reservoiret ikke gav det ønskede energiudbytte.
 
Status vedr. forudsætningerne
Ad 1. Der er 3 etablerede geotermianlæg i Danmark. Thisted, Hovedstadsområdet (Amager) og Sønderborg. De resterende selskaber, nævnt i nedenstående tabel 1, har opnået tilladelse til efterforskning efter geotermi, men har ikke igangsat boringsfasen. Så vidt ledelsen er orienteret, afventes en national garantiordning samt muligheden for forsikringsdækning.
Ad 2. Der er p.t. ikke etableret nogen national garantiordning. Der er, blandt folketingets partier, p.t. tale om at indføre en garantiordning (nyligt annonceret som en del af finanslovsudspillet). Det er dog uvist, hvorledes denne ordning udformes, samt hvilke vilkår en garantiordning vil blive påført, herunder krav til fjernvarmeværkernes egen økonomiske risiko. Det fremgår af finanslovsforslaget, at puljen til fremme af geotermi udgøres af: 20,3 mio. kr. i 2015, 21,3 mio. kr. i 2016 og 19,3 mio. kr. i 2017. Til bestyrelsens information kan oplyses, at det kostede mellem 0,5-0,6 mio. kr. om dagen at bore i Kvols.
Ad 3. Der er p.t. ingen forsikringsselskaber, der ønsker at tegne denne type dækning, og der er p.t. ingen afklaring af, hvornår dette vil blive muligt.
 
Tilladelser til efterforskning efter geotermisk varme:
 
Område
Operatør
Thisted
Thisted Varmeforsyning A.m.b.a.
Hovedstadsområdet
DONG VE A/S
Sønderborg
Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a
Skive
Skive Geotermi A/S
Tønder
Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a.
Viborg
Energi Viborg Kraftvarme A/S
Rønne
Rønne Varme A/S
Hjørring
Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a.
Farum
Farum Fjernvarme A.m.b.a.
Helsingør
Forsyning Helsingør Varme A.m.b.a.
Brønderslev
Brønderslev Varme A/S
Hillerød
Hillerød Kraftvarme Aps.
 
Ledelsens indstilling
Da ingen af ovenstående forudsætninger er fuldt ud opfyldt, og det ikke vurderes, at de vil blive opfyldt indenfor en overskuelig fremtid, er det ledelsens indstilling, at tilladelsen tilbageleveres iht. Vilkår 3, pkt. a.
 
Konsekvens ved tilbagelevering
Geotermiudnyttelse
Ved en tilbagelevering af tilladelsen mister Energi Viborg Kraftvarme rettigheden til at udnytte undergrunden til indvinding af geotermisk varme.
 
Herefter vil området være frit tilgængelig for andres ansøgning om geotermiudnyttelse.
Energi Viborg Kraftvarme kan, når ovenstående forudsætninger er opfyldt, og et evt. nyt geotermiprojekt synes fordelagtigt, ansøge om en ny tilladelse til området.
 
Bilag
Geotermitilladelsens Bilag 2 (G2012-01 Bilag 2)
 
Direktøren indstiller
at bestyrelsen godkender, at tilladelsen G2012-01 tilbageleveres til Energistyrelsen inden den 26. januar 2015, samt
at sagen fremsendes til Viborg Byråd til orientering.
 
Beslutning
Energi Viborg Kraftvarme har opstillet følgende vilkår for genoptagelse af geotermiprojektet;
  • risikominimering på det økonomiske område i forbindelse med gennemførsel af boringen,
  • mulighed for forsikring af energimængden, og
  • positiv erfaring fra andre sammenlignelige geotermiprojekter fra såvel projekt-, og driftsfasen.  
Da disse vilkår ikke pt. kan opfyldes i tilstrækkeligt omfang godkender bestyrelsen, at tilladelsen til geotermiboring tilbageleveres til Energistyrelsen.”
 
Energi Viborg Kraftvarme A/S har oplyst, at den formelle tilbagelevering til Energistyrelsen vil ske den 26. januar 2015.
Bilag

Sagsid.: 13/38827
Sagsfremstilling
Godkendt anskaffelsessum 
Viborg Byråd godkendte på mødet den 5. marts 2008 (sag nr. 58 og 59) en samlet ansøgning fra Boligselskabet VIBORG og Boligselskabet Sct. Jørgen for henholdsvis punkthus nr. 2 og 3 ”Brøndums Gård” ved Søndersø, hvorved den støtteberettigede anskaffelsessum for hvert af husene blev øget fra 38.178.000 kr. (skema A) til 39.536.000 kr. (skema B), svarende til den fulde udnyttelse af det beregnede bindende maksimumsbeløb (den maksimale anskaffelsessum der vil kunne godkendes for det pågældende byggeri) på 15.590 kr./m2.
 
Forhøjet anskaffelsessum
Efter byggeriets afslutning har boligselskaberne indsendt det endelige byggeregnskab (skema C) til godkendelse. Skema C er til BOSSINF-STB indberettet med 39.536.000 kr., svarende til den ved skema B godkendte anskaffelsessum. Af revisionsprotokollatet fremgår endvidere: ”Vi skal gøre opmærksom på, at der i forbindelse med byggeriet er afholdt 2.792.000 kr. vedrørende etablering af parkeringskælder og altaner, som ikke indgår i den støtteberettigede anskaffelsessum. Omkostningerne er afholdt i overensstemmelse med de gældende regler på tidspunktet for godkendelse af skema B.” Forvaltningen har efterfølgende været i dialog med Boligselskabet om overskridelsen, som primært vedrører udgifter til dels en udvidelse af parkeringskælderen, dels ekstra altaner, som ikke var indeholdt i det materiale, som lå til grund for Byrådets godkendelse af skema B.
 
For at få afklaret, hvorledes overskridelsen skulle håndteres i forhold til BOSSINF-STB og i forhold til finansieringen, forelagde Forvaltningen spørgsmålet for Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter.
 
Ministeriet udtalte i april 2013, at udgiften retteligt hører hjemme i anlægsregnskabet. Var udgiften taget med i anlægsregnskabet, ville den samlede anlægsudgift medføre en overskridelse af det bindende maksimumsbeløb med 2.792.000 kr. Med henvisning til bestemmelsen i støttebekendtgørelsens § 47, stk. 5, meddelte Ministeriet, at overskridelsen skal finansieres af boligorganisationens egenkapital, idet der ikke er hjemmel til at pålægge lejerne denne udgift:
 
”§ 47, Stk. 5. Overskrides maksimumsbeløbet efter kapitel 4, afholdes overskridelsen af bygherren. Er driftsherren tillige bygherre, dækkes overskridelsen af byggesagshonoraret, evt. suppleret med tilskud fra boligorganisationens egenkapital. Overskridelsen kan ikke finansieres ved en lejeforhøjelse.”
 
Boligselskabet Sct. Jørgen ønskede på ny at forelægge sagen for ministeriet, og der blev udarbejdet en fælles henvendelse fra boligselskabet og Viborg Kommune den 4. juni 2014. Henvendelsen indeholdt en beskrivelse af problemstillingen tillige med boligselskabets begrundelse for at lade overskridelsen finansiere med et internt lån fra egenkapitalen, som skulle betales af beboerne via en forhøjet husleje, idet boligselskabet mente, der var tale om forbedringsarbejder.
 
Ministeriet svarede den 25. november 2014 på henvendelsen, jf. bilag 2. Ministeriet har ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag, men oplyser vejledende bl.a., at det gældende maksimumsbeløb fastsættes ved skema B’s godkendelse, hvor kommunalbestyrelsen godkender den endelige anskaffelsessum for byggeriet. Såfremt den godkendte anskaffelsessum overskrides ved skema C, kan denne kun godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen finder den forøgede anlægsudgift velbegrundet, og at den kan rummes inden for gældende maksimumsbeløb for byggeriets anskaffelsessum.
 
Endelig oplyses: ”Hvorvidt den forøgede anlægsudgift er støtteberettiget eller ej er ikke et kriterie kommunalbestyrelsen kan lægge til grund for sin afgørelse, denne skal alene bero på kommunalbestyrelsens vurdering af, hvorvidt den forøgede udgift kan rummes inden for gældende lovgivning på området, herunder byggelovgivningen, kommunalbestyrelsen finder udgiften velbegrundet og økonomisk forsvarlig og maksimumsbeløbets overholdelse”.
 
Forvaltningen konkluderer herefter, at der ikke efter gældende regler kan meddeles godkendelse af den forøgede anlægsudgift, allerede fordi denne går ud over det tilladte maksimumsbeløb. Konsekvensen heraf er, at overskridelsen ikke kan finansieres ved en lejeforhøjelse, men må dækkes af boligorganisationens egenkapital i overensstemmelse med støttebekendtgørelsens § 47, stk. 5.
 
Lejen, beregnet på basis af den finansieringsberettigede anskaffelsessum på 39.536.000 kr., udgør 839 kr. pr. m2/år, jf. den af boligselskabet fremsendte beregning af lejefordeling og indskud.

Sagsid.: 13/38831
Sagsfremstilling
Godkendt anskaffelsessum 
Viborg Byråd godkendte på mødet den 5. marts 2008 (sag nr. 58 og 59) en samlet ansøgning fra Boligselskabet VIBORG og Boligselskabet Sct. Jørgen for henholdsvis punkthus nr. 2 og 3 ”Brøndums Gård” ved Søndersø, hvorved den støtteberettigede anskaffelsessum for hvert af husene blev øget fra 38.178.000 kr. (skema A) til 39.536.000 kr. (skema B), svarende til den fulde udnyttelse af det beregnede bindende maksimumsbeløb (den maksimale anskaffelsessum der vil kunne godkendes for det pågældende byggeri) på 15.590 kr./m2.
 
Forhøjet anskaffelsessum
Efter byggeriets afslutning har boligselskaberne indsendt det endelige byggeregnskab (skema C) til godkendelse. Skema C er til BOSSINF-STB indberettet med 39.536.000 kr., svarende til den ved skema B godkendte anskaffelsessum. Af revisionsprotokollatet fremgår endvidere: ”Vi skal gøre opmærksom på, at der i forbindelse med byggeriet er afholdt 2.792.000 kr. vedrørende etablering af parkeringskælder og altaner, som ikke indgår i den støtteberettigede anskaffelsessum. Omkostningerne er afholdt i overensstemmelse med de gældende regler på tidspunktet for godkendelse af skema B.” Forvaltningen har efterfølgende været i dialog med Boligselskabet om overskridelsen, som primært vedrører udgifter til dels en udvidelse af parkeringskælderen, dels ekstra altaner, som ikke var indeholdt i det materiale, som lå til grund for Byrådets godkendelse af skema B.
 
For at få afklaret, hvorledes overskridelsen skulle håndteres i forhold til BOSSINF-STB og i forhold til finansieringen, forelagde Forvaltningen spørgsmålet for Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter.
 
Ministeriet udtalte i april 2013, at udgiften retteligt hører hjemme i anlægsregnskabet. Var udgiften taget med i anlægsregnskabet, ville den samlede anlægsudgift medføre en overskridelse af det bindende maksimumsbeløb med 2.792.000 kr. Med henvisning til bestemmelsen i støttebekendtgørelsens § 47, stk. 5, meddelte Ministeriet, at overskridelsen skal finansieres af boligorganisationens egenkapital, idet der ikke er hjemmel til at pålægge lejerne denne udgift:
 
”§ 47, Stk. 5. Overskrides maksimumsbeløbet efter kapitel 4, afholdes overskridelsen af bygherren. Er driftsherren tillige bygherre, dækkes overskridelsen af byggesagshonoraret, evt. suppleret med tilskud fra boligorganisationens egenkapital. Overskridelsen kan ikke finansieres ved en lejeforhøjelse.”
 
Boligselskabet Sct. Jørgen ønskede på ny at forelægge sagen for ministeriet, og der blev udarbejdet en fælles henvendelse fra boligselskabet og Viborg Kommune den 4. juni 2014. Henvendelsen indeholdt en beskrivelse af problemstillingen tillige med boligselskabets begrundelse for at lade overskridelsen finansiere med et internt lån fra egenkapitalen, som skulle betales af beboerne via en forhøjet husleje, idet boligselskabet mente, der var tale om forbedringsarbejder.
 
Ministeriet svarede den 25. november 2014 på henvendelsen, jf. bilag 2. Ministeriet har ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag, men oplyser vejledende bl.a., at det gældende maksimumsbeløb fastsættes ved skema B’s godkendelse, hvor kommunalbestyrelsen godkender den endelige anskaffelsessum for byggeriet. Såfremt den godkendte anskaffelsessum overskrides ved skema C, kan denne kun godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen finder den forøgede anlægsudgift velbegrundet, og at den kan rummes inden for gældende maksimumsbeløb for byggeriets anskaffelsessum.
 
Endelig oplyses: ”Hvorvidt den forøgede anlægsudgift er støtteberettiget eller ej er ikke et kriterie kommunalbestyrelsen kan lægge til grund for sin afgørelse, denne skal alene bero på kommunalbestyrelsens vurdering af, hvorvidt den forøgede udgift kan rummes inden for gældende lovgivning på området, herunder byggelovgivningen, kommunalbestyrelsen finder udgiften velbegrundet og økonomisk forsvarlig og maksimumsbeløbets overholdelse”.
 
Forvaltningen konkluderer herefter, at der ikke efter gældende regler kan meddeles godkendelse af den forøgede anlægsudgift, allerede fordi denne går ud over det tilladte maksimumsbeløb. Konsekvensen heraf er, at overskridelsen ikke kan finansieres ved en lejeforhøjelse, men må dækkes af boligorganisationens egenkapital i overensstemmelse med støttebekendtgørelsens § 47, stk. 5.
 
Lejen, beregnet på basis af den finansieringsberettigede anskaffelsessum på 39.536.000 kr., udgør 839 kr. pr. m2/år, jf. den af boligselskabet fremsendte beregning af lejefordeling og indskud.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at anskaffelsessummen for 24 familieboliger i Boligselskabet VIBORGs afdeling 35, ”Brøndums Gård”, beliggende ved Søndersø i Viborg, godkendes med en samlet anskaffelsessum på 39.536.000 kr. inkl. moms, svarende til det bindende maksimumsbeløb på opførelsestidspunktet, og
 
at lejen, som beregnes på basis af den finansieringsberettigede anskaffelsessum på 39.536.000 kr., godkendes med 839 kr. pr. m2/år.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

Sagsid.: 14/74530
Sagsfremstilling
Boligselskabet Sct. Jørgen ansøger i brev af 27. november 2014 med nedenstående oplysninger om køb af en ejendom til etablering af egen administration, idet Boligselskabet ønsker at flytte sit domicil til Vestas-grunden ved Marsk Stigs Vej, Viborg. Ansøgningen sker efter bestemmelserne i sideaktivitetsbekendtgørelsens § 6 og har følgende indhold.
 
Matrikulært køb, opdeling i ejerlejligheder
Boligselskabets køb omfatter en del af ejendommen beliggende Mark Stigs Vej 2C, matr. nr. 65f, Viborg Markjorder, jf. dispositionsplan af 5. januar 2015 (bilag nr. 1).
 
Modellen er, at den nuværende ejer opdeler hele ejendommen- matr. nr. 65f Viborg Markjorder med bygninger og udenomsarealer – i ejerlejligheder, som sælges. De enkelte købsaftaler er betinget af, at alle handler gennemføres og tinglyses. Dertil er der i aftalerne en generel betingelse om, at de nødvendige planforhold realiseres.
 
Det er aftalt, at en mindre udvidelse af udenomsarealerne ved erhvervelse af jordareal fra en nabogrund (samme ejer), er omfattet af de aftalte købesummer.
 
Ved opdelingen skabes der forventeligt 4 ejerlejligheder:
Den ene bygning på matriklen (hal 1) opdeles i to ejerlejligheder. Ejerlejlighed nr. 1 købes med Boligselskabet Sct. Jørgen (hovedselskabet), CVR. 45 72 47 19, som juridisk ejer. Ejerlejlighed nr. 2 købes af Viborg Produktionsskole (bilag nr. 3).
 
Derudover bliver boligselskabet ejer af hal 2 med ejerlejlighed nr. 3 (til eget brug) og 4 (ukendt brug).
 
Boligselskabet har erfaret og er i givet fald indforstået med, at der foreligger mulighed for, at Viborg Kommune selv vil erhverve en andel af hal 2 med henblik på at skabe grundlag for bl.a. gadeidræt og gadekultur. Denne del er dog ikke afklaret i skrivende stund.
 
I tilknytning til de enkelte ejerlejligheder på matriklen, vil der være en række arealer, eksempelvis adgangsarealer, der indgår i et samejeforhold, og som skal drives i et fællesskab. Dette reguleres i en særskilt ejerforenings-/samejeoverenskomst, som er under udarbejdelse.
  
Husets funktioner og størrelse i forhold til organisationens behov
Boligselskabets administration placeres i den vestlige ende af bygning/hal 1 i de yderste 18-20 m af hallen, og etableres som en ejerlejlighed.
 
Der indskydes to etagedæk, så boligselskabet derved kommer til at råde over ca. 3 x 720 m2, i henholdsvis stueplan, 1. sal og 2. sal. Se diagramskitse hvor boligselskabets ejerlejlighed er markeret med ”BSJ” (bilag nr. 2).
 
I de to øverste etager indrettes arbejdspladser til ca. 40 medarbejdere og dertil hørende toilet-, kopi- og mødefunktioner.
 
I stueetagen indrettes indtil videre depoter og andre sekundære rum. Hvis der senere opstår behov for at udvide administrationen, vil der ifølge boligselskabet være fine udvidelsesmuligheder i den ca. 700 m2 store stueetage.
 
Mod hallen, hvor produktionsskolen indretter værksteder mv., etableres der en afgrænsende mur, som forsøges etableret med mindre gennembrydninger med brandglas, så de to virksomheders aktiviteter kan følges via gensidig lysgennemstrømning og indkigsmuligheder.
 
Gavlene og den 40 meter lange facade mod nord, vil blive med størst muligt glasareal, således at dagslyset sikres i størst muligt omfang.
 
Boligselskabet har bedt Ingeniørfirmaet Rambøll vurdere bygningen i forhold til at ombygge denne til kontor. Bygningen er opført i år 2000 med tidssvarende klimaskærm og Rambøll har derfor også i sin rapport konkluderet, at bygningen, med begrænsede tiltag, vil kunne ombygges til kontorarealer. Det simple og meget stabile statiske system, og især den modulære opbygning af facaderne, gør, at bygningen vil kunne ændres forholdsvis enkelt.
 
Dette gør sig ligeledes gældende for bygning/hal 2. I denne hal ses muligheden for synergi i at samle lokalerne til brug for bl.a. værksted, garageforhold og lukkede vaskefaciliteter, som dermed vil kunne opfylde både nuværende og fremtidige krav i forbindelse med en optimal drift. Der er dertil både kontorlokaler og omklædningsfaciliteter, som umiddelbar kan tages i brug til medarbejderne.
 
De store produktionslokaler bruges til opbevaring af materiel, maskiner og grej, som boligselskabet anvender i sæsonbetonede opgaver, som eksempelvis opbevaring af sneplove, grusningsmaskiner, salt, forskellige glatførebekæmpelsesmidler i vintersæsonen. Om sommeren er det opmagasinering af det grej, der anvendes på udearealerne i vækstsæsonen (gødningsmateriale, kalk og lignende, græsklippere, kantskærere, gasbrændere m.m.).
 
Samlet set vil ovenstående tekniske skitsering medføre, at boligselskabet vil kunne optimere administrationens samlede processer og logistik i forhold til de lejede lokaler, hvor administrationen holder til i dag. Boligselskabet vurderer samlet set, at det er en yderst fordelagtig beslutning – både funktionsmæssigt og prismæssigt – at etablere egen administration i disse lokaler. 
 
Købesum og finansiering
Købesummen udgør som det fremgår af nedenstående ca. 6 mio. kr.
 
Boligselskabet forventer tilsagn om 100 % finansiering. Selve valget af låntype(r) vil ske senere ud fra bl.a. det aktuelle renteniveau, når købet skal finansieres.
 
Den overordnede økonomi for Boligselskabet Sct. Jørgens køb og ombygning er oplyst til følgende: 
 
HAL 1
Ejerlej. nr.
 
 
 
BSJ, administration
1
ca.
2.000
t.kr.
HAL 2
 
 
 
 
BSJ, maskiner m.v.
3+4
ca.
4.000
t.kr.
Køb af grund/bygning i alt
 
 
6.000
t.kr.
Ombygningsudgifter, anslået
ekskl. moms
ca.
11.200
t.kr.
Etableringsudgifter (køb + ombygning) i alt
 
 
17.200
t.kr.
 
Tidsplan
Råhuset forventes overtaget den 1. januar 2015, på betingelse af Kommunens godkendelse, og indflytning vil forventeligt ske ultimo 2015.
 
At overtagelse er aftalt til 1. januar 2015 hænger tidsmæssigt sammen med Viborg Produktionsskole, der inden skolens opstart ultimo marts skal have en række planmæssige tiltag på plads, som fordrer et samlet køb af bygningerne nu. 
 
Forvaltningens bemærkninger til ansøgningen
Boligselskabet anmoder på baggrund af ovenstående om Viborg Kommunes godkendelse som tilsynsmyndighed af erhvervelse af bygninger til i alt 6 mio. kr. samt belåning på 11,2 mio. kr., i alt ca. 17,2 mio. kr. Købet og ombygningen er, jf. driftsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, godkendt af boligorganisationens øverste myndighed, repræsentantskabet, den 17. december 2014 på grundlag af en forventet besparelse på ca. 0,5 mio. kr., og der er efterfølgende indhentet lånetilbud, som understøtter denne besparelse.
 
Planforhold
Forvaltningen vurderer, at placeringen af boligselskabets administration og service i dette område er i tråd med den helhedsplan for Viborg Baneby, som Byrådet har vedtaget. Boligselskabet ønsker at bidrage til det samspil, der kan opnås med det kommende plejecenter og produktionsskolens aktiviteter. Der vil dog være behov for at ændre gældende planlægning, hvorunder der tages nærmere stilling til adgangsforhold og parkering, samt til omfang og placering af aktiviteter under hensyn til støj. Boligselskabet har i henhold til fuldmagt fra sælger indsendt anmodning om byzonetilladelse, som er under udarbejdelse til Teknisk Udvalg.
 
Der er indgået skriftlig aftale mellem Viborg Kommune og Calum Banebyen Nord K/S om nedbringelse af miljøbelastningen, således at grundene i området umiddelbart kan anvendes til boliger og andre støjfølsomme formål. Det forudsættes, at Boligselskabet Sct. Jørgen indtræder i denne aftale ved ejerskiftet.
 
Køb af grund og bygninger
Kommunen skal som tilsynsmyndighed påse, at dispositionen ikke påfører boligorganisationen et tab, samt at størrelsen af de erhvervede arealer ikke overstiger Boligselskabets behov. Boligorganisationen har ovenfor redegjort for, at der er tale om en yderst fordelagtig beslutning – både funktionsmæssigt og prismæssigt – at etablere egen administration i de pågældende lokaler. 
 
Det fremgår af indstillingen til boligselskabets bestyrelse, at selskabet ved en flytning af administrationen opnår en besparelse alene på husleje/bygningsudgifter på ½ mio. kr. årligt. Boligselskabet vil herefter selv være ejer af sine administrations-/driftsområdebygninger. Lejemålet på Brovej 18 har løbet i 8 år og kan opsiges med 6 måneders varsel.
 
Forvaltningen bemærker, at der ikke er grundlag for at anse købsprisen for urimeligt høj. Der er ikke en offentlig vurdering. Købsprisen kan ikke sammenholdes med en offentlig vurdering, idet det købte kun udgør en del af en samlet fast ejendom, og Forvaltningen har ikke mulighed for at vurdere bygningernes reelle værdi efter ombygning af det samlede projekt og lægger derfor til grund, at der, som anført af Boligselskabet, er tale om et gunstigt køb. Det forudsættes, at Boligselskabet som oplyst opnår ekstern finansiering af købesummen.   
 
Det købte overstiger for nuværende arealmæssigt boligselskabets behov, hvilket ikke er i overensstemmelse med afsnit 3.3. i vejledning om sideaktiviteter, som bemærker, at boligorganisationen skal sikre, at der ikke opføres eller erhverves administrationsejendomme, der er for store i forhold til boligorganisationens administrationsbehov. Boligselskabet fremfører i forhold til dette, at der foruden depotrum kan indrettes ca. 10 ekstra arbejdspladser, hvilket af boligselskabet vurderes at være en mindre overkapacitet i forhold til selskabets ca. 90 ansatte, hvoraf godt halvdelen er administrativt personale. Endvidere vurderes en udvidelse som yderst sandsynlig og ønskelig– både med baggrund i boligselskabets vækst gennem de seneste 12-15 år og også fremadrettet som et af bestyrelsens vedtagne hovedmål.
 
Endelig er købet af ejerlejlighed nr. 4 ikke til anvendelse for boligselskabet, som dermed kommer til at eje et erhvervsareal, som ikke opfylder kravene i sideaktivitetsbekendtgørelsen om lovlig erhvervelse.  Ejerlejligheden er udlejet til PRO-SERVICE Welding & Supervising, som benytter lejemålet til produktion, lager og kontor. Forvaltningen henviser til boligselskabets oplysninger om, at der som følge af lejemålet ikke opstår et tab for boligselskabet, at lejemålet ifølge lejekontrakten er tidsbegrænset og ophører pr. 31. december 2016, samt at erhvervelsen af de ønskede administrationslokaler forudsætter, at boligselskabet køber hele ejendommen. Da boligselskabet ikke lovligt kan eje erhvervsarealer, der ikke falder inden for kerneaktiviteten, skal ejerlejligheden afhændes igen efter købet. Boligselskabet er indforstået hermed og oplyser, at der ikke sker pantsætning af ejerlejlighed nr. 4.
 
Som følge af opdelingen i 4 ejerlejligheder oprettes en ejerforeningsvedtægt mellem ejerne. Vedtægten er under udarbejdelse, og det er aftalt, at fællesudgifter fordeles efter det endelige fordelingstal.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet, at Kommunen som tilsynsmyndighed godkender,
 
at Boligselskabet Sct. Jørgen (hovedselskab); CVR 45 72 47 19, erhverver dele af ejendommen beliggende Marsk Stigs Vej i Viborg, matr.nr. 65 f Viborg Markjorder, for en købesum på 6 mio. kr. på de i ansøgningen af 27. november 2014 med bilag samt de i sagsfremstillingen beskrevne forudsætninger, og
 
at der kan udstedes pant i ejerlejlighed nr. 1 og 3  i forbindelse med den planlagte ombygning, jf. almenboliglovens § 29, i overensstemmelse med de beskrevne forudsætninger.
 
Godkendelsen sker endvidere under forudsætning af,
 
at den ønskede anvendelse kan realiseres indenfor rammerne af den nødvendige ændrede planlægning (byzonetilladelse m.v.), som er under udarbejdelse,
 
at der kan opnås ekstern finansiering af købesummen,
 
at Boligselskabet Sct. Jørgen indtræder i byomdannelsesaftalen mellem Viborg Kommune og Calum Banebyen Nord K/S om støjreduktion, og
 
at ejerlejlighed nr. 4, som ikke må belånes og pantsættes, afhændes efter købet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 14/54166
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 6. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Af budgetforliget for perioden 2015-2018 af 10. september 2014 er der indarbejdet følgende tillæg:
 
Tillæg til aftale om budgetforlig 2015 - 2018
Partierne bag budgetforliget er enige om, at følgende punkter ændres i budgetforliget af 10. september:
 
  1. Der afsættes 12 mio. kr. i 2015 og 6 mio. kr. i 2016 til et Rødkærsbro projekt.
Som udgangspunkt afsættes beløbet til etablering af en ny institution, som samler børnehaverne i Rødkærsbro.
Alternativt kan børnehaverne renoveres for et mindre beløb. Det overskydende beløb kan i givet fald anvendes til aktivitetstilbud til ældre og/eller udbygning af en halv hal.
Den endelige beslutning om anvendelsen af beløbet træffes af Byrådet efter dialog med borgerne i Rødkærsbro og i samarbejde med Børne- og Ungdomsudvalget samt Kultur- og fritidsudvalget.
 
Med baggrund i tillægget til budgetforliget blev der den 18. december 2014 afholdt dialogmøde med borgerne i Rødkærsbro. Viborg Kommune var repræsenteret ved formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, Direktøren for Børn og Unge samt sekretariatschefen i Kultur, Service og Events.
 
Der var på borgermødet entydig enighed om, at de afsatte anlægsmidler til ”Rødkærsbro-projektet” skulle anvendes til at bygge en ny børnehave i Rødkærsbro som erstatning for de to nuværende.
 
Denne tilkendegivelse på borgermødet – sammenholdt med at projektet er optaget på investeringsoversigten – betyder at arbejdet med projekteringen nu kan igangsættes.
 
På Investeringsoversigten for 2014 – 2017 er der afsat 1.014.000 kr. på dagtilbudsområdet til ”Ny børnehave i Rødkærsbro” og på Investeringsoversigten for 2015 – 2018 er der afsat henholdsvis 12.000.000 kr. i 2015 og 6.000.000 kr. i 2016 til formålet. Et samlet budget på i alt 19.014.000 kr. Det bemærkes, at der i 2014 er forbrugt 19.500 kr., hvorfor der er et rest rådighedsbeløb i 2014 på 995.000 kr.  
 
På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 1.014.000 kr. Anlægsbevillingen søges med henblik på at indgå aftale med en ekstern rådgiver.
 
De 2 daginstitutioner som sammenlægges er Rødkærsbro børnehave og Smørhullet i Højberg. Dette jf. budgetbemærkninger til budget 2014 – 2017.
Den nye daginstitution forventes at have kapacitet til ca. 20 vuggestuebørn og 120 børnehavebørn.
 
Dimensioneringen af institutionen er fastlagt ud fra de nyeste befolkningsprognoser, som beskriver udviklingen i antallet af 0-5 årige i Rødkærsbro Skoledistrikt. Befolkningsprognosen vedlægges som bilag 1.
 
Finansiering 
Anlægsbevillingen kan finansieres ved frigivelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på Investeringsoversigten for 2014 til formålet.
 
Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.
Bilag

Sagsid.: 13/45947
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 6. januar 2015 med følgende dagsordenstekst:
 
”Dagtilbud: 
På Investeringsoversigten for 2015 og overslagsårene er der afsat rådighedsbeløb til ”Pulje til renovering af legepladser” på dagtilbudsområdet. Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb:
 
2015
2016
2017
2018
SUM
1.999.000 kr.
1.999.000 kr.
1.499.000 kr.
999.000 kr.
6.496.000 kr.
 
Skole: 
På Investeringsoversigten for 2015 og overslagsårene er der afsat rådighedsbeløb til ”Pulje til renovering af legepladser” på skoleområdet. Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb:
 
2015
2016
2017
2018
SUM
999.000 kr.
999.000 kr.
999.000 kr.
999.000 kr.
3.996.000 kr.
 
Det samlede rådighedsbeløb på henholdsvis 6.496.000 kr. og 3.996.000 kr. er afsat til renovering af legepladserne på dagtilbud og skoleområdet, som generelt er præget af nedslidning samt at mange af redskaberne, de sidste seks år, er nedtaget på grund af sikkerhedsmæssige problemer. Der vedlægges en samlet prioriteringslise med angivelse af hvilke legepladser der renoveres hvornår, med angivelse af hvilke midler, der er afsat hertil, jf. bilag. 1
Udelivet bliver prioriteret højt i daginstitutionerne og skolerne, og der er stort behov for renovering af legepladserne, så de kan fremstå inspirerende og udfordrende for børnene.
 
På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 1.999.000 kr. på dagtilbudsområdet og 999.000 kr. på skoleområdet. Anlægsbevillingerne søges med henblik på at, sende opgaverne i miniudbud samt efterfølgende påbegynde renoveringer af legepladserne.
  
Anlægsbevillingerne foreslås i praksis forvaltet af henholdsvis dagtilbudschefen og skolechefen indenfor deres ansvarsområde efter bemyndigelse fra direktøren for Børn og Unge.
 
Finansiering 
Forvaltningen bemærker, at anlægsudgiftsbevillingerne kan finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2015 til formålet.
 
Dagtilbudschef Finn Terkelsen og skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.
Bilag

Sagsid.: 14/73089
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 6. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Daginstitutionerne og skolerne har ofte behov for anlægsbeløb til udbedring af forskellige akut opståede større renoveringer samt mindre uforudsete anlægsopgaver.
 
Anlægsudgiften på 2.000.000 kr. til daginstitutionerne og de 4.152.000 kr. til skolerne skal anvendes til akut opståede renoveringsopgaver, påbudte arbejdstilsynssager, mindre uforudsete anlægsopgaver samt på dagtilbudsområdet ombygninger af køkkenfaciliteter. Der vil blive tale om renoveringsopgaver, der ikke er omfattet af de forpligtigelser, som Ejendomme & Energi har ansvaret for.
 
Anlægsudgifter til ovennævnte foreslås samlet i to puljer. Det i 2015 budgetterede rådighedsbeløb til anlægsopgaver på henholdsvis dagtilbudsområdet på 2.000.000 kr. og til skolerne på 4.152.000 kr. søges frigivet. 
 
Puljerne foreslås i praksis forvaltet henholdsvis af dagtilbudschefen og af skolechefen indenfor dennes ansvarsområde efter bemyndigelse fra direktøren for Børn og Unge.
 
Finansiering:
Anlægsudgiften kan finansieres ved frigivelse af rådighedsbeløbet, som er optaget på investeringsoversigten for 2015.
 
Dagtilbudschef Finn Terkelsen og skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.000.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015 til kontoen ”Pulje daginstitutioner 2015 incl. etablering af køkkenfaciliteter”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 4.152.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015
    til kontoen ”Pulje skoler 2015”
 
at anlægsbevillingen på 2.000.000 kr. og 4.152.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 til formålet
 
at anvendelsen af puljerne for 2015 godkendes
 
at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at forvalte puljerne
 
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 06-01-2015
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.000.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015 til kontoen ”Pulje daginstitutioner 2015 incl. etablering af køkkenfaciliteter”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 4.152.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015
    til kontoen ”Pulje skoler 2015”
 
at anlægsbevillingen på 2.000.000 kr. og 4.152.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 til formålet
 
at anvendelsen af puljerne for 2015 godkendes
 
at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at forvalte puljerne
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015

Sagsid.: 14/7353
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på møder den 6. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Baggrund
Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde mellem region, kommuner og praktiserende læger. Regionen er ansvarlig for udarbejdelse af en sundhedsaftale, i samarbejde med kommunerne, i hver valgperiode. Sundhedsaftalens formål er at medvirke til, at skabe sammenhæng og koordinering af patientforløb, som går på tværs af kommuner, hospital og almen praksis. Sundhedsaftalen dækker en række områder, blandt andet:
-     Forebyggelse
-     Behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering
-     Børn og Unge
-     Psykiatri
-     IT
-     Økonomi og kvalitet
 
Høring
Sundhedsaftalen for 2015-2018 var i efteråret til høring i regionens 19 kommuner. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede Viborg Kommunes høringssvar og i Børne- og Undervisningsudvalget blev høringssvaret godkendt af formanden. Derudover afgav ældrerådet og handicaprådet høringssvar.
Høringssvarene førte til større fokus på borgere og pårørende samt økonomien ved opgaveoverdragelse. Tilrettet udkast til Sundhedsaftalen blev efterfølgende enstemmigt godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget.
 
Den videre proces
Sundhedsaftalen er nu til godkendelse i regionens kommunalbestyrelser og regionsrådet. 31.januar 2015 sendes den til sundhedsstyrelsen, hvorefter den godkendte sundhedsaftale træder i kraft 1. februar 2015
 
Sundhedsaftalen er vedhæftet som bilag.”
Indstilling
Børne- og Ungdomsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at sundhedsaftalen godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller endvidere,
 
at der arrangeres en temadrøftelse for Byrådet om sundhedsaftalen.
Bilag

Sagsid.: 14/63405
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 8. januar 2015 med følgende sagsbehandling:
 
”På vegne af den selvejende institution Mønsted Kalkgruber har bestyrelsesformand Claus Clausen ansøgt Viborg Kommune om, at der udarbejdes en lokalplan for området, hvor Mønsted Kalkgruber er beliggende.
 
Oversigtskort er i bilag 1. Ansøgningen er i bilag 2.
  
Projektforslaget
Der er planer om en udvidelse af Mønsted Kalkgruber, hvilket institutionen forventer, vil give et stigende antal besøgende, og derfor har man behov for at kunne anlægge en ny og større parkeringsplads samt at fjerne den trafiksikkerhedsmæssige risiko, der opstår, når turisterne skal krydse Kalkværksvej fra den eksisterende parkeringsplads til Mønsted Kalkgruber. Mønsted Kalkgruber ejer ikke arealet til den nye parkeringsplads.
 
Skitse fremsendt af bygherre er i bilag 3.
 
Udvidelsen af Mønsted Kalkgruber indbefatter bl.a. nogle bygningsmæssige ændringer samt et nyt sidespor til den eksisterende togbane. Forvaltningen har vurderet, at disse ikke er lokalplanpligtige, og der er derfor allerede meddelt landzonetilladelse til dem.
Institutionen har tilkendegivet, at man forventer en stigning i besøgstallet på op mod 20 %, og forvaltningen har på denne baggrund vurderet, at anlæggelse af en ny parkeringsplads, og deraf følgende øget trafik, ligeledes ikke er lokalplanpligtig.
 
Planforhold
Lokalplan
Området er ikke omfattet af en lokalplan.
 
Kommuneplan
Området er ikke udlagt som et rammeområde i kommuneplanen. Hvis der skal vedtages en lokalplan for området, kræver det således, at der vedtages et kommuneplantillæg.
 
Principper for planlægningen
Hvis det vedtages, at der skal udarbejdes en lokalplan, foreslår forvaltningen, at der i planlægningen tages udgangspunkt i følgende:
·           Området forbliver i landzone.
·           Der udlægges et areal til parkering nord for Mønsted Kalkgruber efter princippet som vist i ansøgningen.
·           Vejadgang til Kalkværksvej forventes at kunne foregå fra den nuværende overkørsel i den nordlige del af området.
·           Forvaltningen foreslår, at lokalplanens afgrænsning kun kommer til at omfatte det ønskede parkeringsareal samt adgangsvej, mens kommuneplanrammen kommer til at omfatte hele Mønsted Kalkgruber samt det ønskede parkeringsareal.
 
Fordebat
Lokalplanlægningen forudsætter, at der vedtages et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser. Forvaltningen vurderer, at ændringen ikke er omfattet af kravet om forudgående offentlighed, jf. planlovens § 23 c, da der er tale om et kommuneplantillæg for en allerede eksisterende turistattraktion, der ønsker at anlægge en parkeringsplads.
   
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan for planlægningen:
 
Igangsætning af KP-tillæg forelægges ØEU
Primo 2015
Planlægningen opstartes
Primo 2015
Planforslag til vedtagelse
Medio 2015
Endelig vedtagelse
Ultimo 2015”
Bilag

Sagsid.: 14/50028
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 8. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”I forbindelse med udvidelse af kommuneplanramme (kommuneplantillæg nr. 37) samt lokalplanlægning (lokalplan nr. 449) for område nord for Trehusevej i Frederiks er der behov for at optage et nyt kloakopland i gældende spildevandsplan via et tillæg.
 
Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget. Samtidig skal forslaget sendes til Naturstyrelsen til orientering.
 
 
Forvaltningens bemærkninger
Baggrund 
Det nye kloakopland er placeret udenfor kommuneplanlagt område og er derfor ikke optaget i gældende spildevandsplan. Det er en forudsætning for tilslutning til spildevandsforsyningens spildevandsanlæg, at området er optaget i spildevandsplanen.
 
Planforslagets indhold
Ifølge planforslaget udlægges nyt området som planlagt separatkloakeret.
 
For at kunne aflede spildevandet fra det nye område planlægges der samtidig etableret følgende:
·           ny spildevandsledning mellem Aakjærsvej og Grundtvigsvej
·           ny regnvandsledning mellem Aakjærsvej og Grundtvigsvej
·           pumpestation til spildevand
·           regnvandsbassin (nedgravet)
 
Tagvand fra det nye kloakopland skal nedsives lokalt. Der er i øvrigt ikke anvendt LAR-løsninger, da hele området er beliggende indenfor område med særlige drikkevandsinteresser.
 
Afledning af spildevand fra det nye kloakopland kræver en større omlægning af kloaksystemet i den nordlige del af Frederiks. Omlægningen gennemføres som en del af den planlagte omlægning fra fælleskloak til separatkloak af området ved Aakjærsvej, Trehusevej og Nørregade.
 
Der er imidlertid to ejendomme, som med tillægget udgår af det område, der planlægges separatkloakeret. Årsagen til dette er, at det med de ændringer der er nødvendige for at kunne aflede spildevand fra det nye kloakopland, ikke bliver muligt at aflede tag- og overfladevand separat fra de to ejendomme. Det skyldes primært, at området er næsten uden højdeforskelle, og at det derfor er vanskeligt at skabe tilstrækkeligt fald på kloakledningerne. Ejendommene vil således forblive fælleskloakeret.
 
Berørte ejendomme
Planforslaget indebærer, at der skal etableres spildevandsledninger, regnvandsbassin samt pumpestation på en mindre del af skolens sportsplads. Bortset fra areal til pumpestation vil de berørte arealer fortsat kunne anvendes til sportsplads.
 
Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.
 
Forvaltningens vurdering
Tillægget er nødvendigt for at optage det nye kommuneplanlagte område nord for Trehusevej som kloakopland i gældende spildevandsplan. Tillægget er samtidig det juridiske grundlag for etablering af de planlagte spildevandsledninger, pumpestationer og bassiner.    
 
Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,
 
at forslaget til tillæg godkendes og sendes i høring i 8 uger.
 
at afgørelsen vedrørende screening for miljøvurdering meddeles, når forslaget til tillæg er godkendt
 
at afgørelsen sendes til Naturstyrelsen til orientering
 
at berørte ejendomme orienteres om forslaget
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 08-01-2015
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at forslaget til tillæg godkendes og sendes i høring i 8 uger,
 
at afgørelsen vedrørende screening for miljøvurdering meddeles, når forslaget til tillæg er godkendt,
 
at afgørelsen sendes til Naturstyrelsen til orientering, og
 
at berørte ejendomme orienteres om forslaget
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Bilag

Sagsid.: 14/75136
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 8. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Energi Viborg Spildevand A/S har den 8. december 2014 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets vandafledningsbidrag for 2015. Anmodningen fremgår af bilag 1.
 
Baggrund
Det fremgår af bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber (betalingsloven) og af betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S, at selskabet én gang årligt fastsætter kubikmetertaksten for vandafledningsbidrag for spildevand. Kubikmetertaksten skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen.
 
Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten, idet godkendelsen er begrænset til en legalitetskontrol. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen alene kan godkende eller afvise den indstillede takst.  Med en legalitetskontrol kan kommunalbestyrelsen alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Lovgivningen er i denne forbindelse især betalingsloven.
 
Konkret skal takstfastsættelsen overholde: 
·     at økonomien i spildevandsforsyningen hviler i sig selv. Dette betyder, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække i forsyningsselskabets regnskaber.
·     at taksten ikke overskrider det statslige prisloft, fastsat af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Prisloftet udgør en indtægtsramme, fastsat i kr. pr. m3.
 
Spildevandsselskabets grundlag for fastsættelse af vandafledningsbidrag for 2015
Bestyrelsen i Energi Viborg Vand A/S har jf. bilag 2 og 3 vedtaget, at taksten for vandafledningsbidraget for 2015 fastsættes til:

Takst 1: 33,61 kr. pr. m3 ekskl. moms (32,32 kr. pr. m3 i 2014)
Takst 2: 30,92 kr. pr. m3 ekskl. moms (31,03 kr. pr. m3 i 2014)
Takst 3: 25,54 kr. pr, m3 ekskl. moms (28,44 kr. pr. m3 i 2014)
 
De reducerede takster (takst 2 og takst 3) er fastsat i overensstemmelse med betalingsloven samt bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget. Taksterne gælder for erhverv, der er tilmeldt ordningen. I 2015 skal takst 2 og 3 fastsættes henholdsvis 8% og 24% lavere end takst 1.  Takst 2 er aktuel ved den del af vandforbruget, der er over 500 m3, men under 20.000 m3. For den del af vandforbruget der er over 20.000 m3, anvendes takst 3.
 
I 2014 har vandafledningstaksten været 32,32 kr. pr. m3
 
Set i forhold til 2014 vil takst 1 for 2015 medføre en stigning på 1,29 kr. pr. m3. Det er en stigning på 4 %, som vil betyde en merudgift på 142 kr. for et parcelhus med et vandforbrug på 110 m3.
 
Stigningen skyldes primært et øget investeringsbudget, generel prisfremskrivning samt konsekvenserne af trappemodellen, som medfører reduceret vandafledningstakst for erhverv med stort vandforbrug.

Spildevandsforsyningens budget for 2015 samt årsrapport 2013 fremgår af bilag 4 og 5.
 
Forvaltningens bemærkninger
Forsyningssekretariatet har den 19. september 2014 sendt afgørelse om prisloft for 2015 til Energi Viborg Vand A/S (bilag 6). Af afgørelsen fremgår, at prisloftet fastsættes til 43,15 kr. pr. m3. Prisloftet er opgjort inklusive afgifter, men eksklusiv moms.
 
Prisloftet er ikke et udtryk for det maksimale vandafledningsbidrag, der må opkræves ved forbrugerne, men et udtryk for de maksimale indtægter (indtægtsrammen), som Energi Viborg Vand A/S må opkræve for selskabets primære aktiviteter. Selskabets indtægter består af vandafledningsbidrag, særbidrag, vejbidrag og tilslutningsbidrag. Prisloftet beregnes ved at dividere indtægtsrammen med den debiterede vandmængde i 2013.
 
Indtægtsrammen i 2015 er således 165.780.000 kr., mens den budgetterede indtægt er på 144.778.000 kr. inklusiv tilslutningsbidrag. Selskabets budgetterede indtægter er således 21.002.000 kr. lavere end indtægtsrammen.
 
Forvaltningens vurdering
Vandafledningsbidraget for 2015 vurderes at være fastsat i overensstemmelse med lovgivningen, herunder princippet om, at økonomien i spildevandsforsyningens skal hvile i sig selv samt det fastsatte prisloft.”
Bilag

Sagsid.: 14/76113
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 8. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Viborg Vand A/S har den 3. december 2014 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets takster for 2015. Anmodningen kan ses i bilag 1.
 
Baggrund
Det fremgår af Vandforsyningslovens § 53, at et alment vandforsyningsanlæg en gang årligt skal fastsætte takster for anlægs- og driftsbidrag. Taksterne skal overholde det prisloft, Forsyningssekretariatet årligt fastsætter, og skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen. 
 
Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten, idet godkendelsen begrænser sig til en legalitetskontrol. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen kan godkende eller afvise den indstillede takst.
 
Driftsbidrag for 2013
Takstbladet for Energi Viborg Vand indeholder, ud over takster for ledningsført vand og den faste afgift, bl.a. takster for tilslutning til Energi Viborg Vand A/S og vandafledningsbidrag.
  
Energi Viborg Vand A/S ønsker, at taksterne for ledningsført vand og den faste afgift holdes uændret i forhold til 2013. Taksterne for ejerboliger er: 
·         7,00 kr./m3 ekskl. afgifter og moms for ledningsført vand
·         452,00 kr. ekskl. moms i fast afgift
 
Taksterne fremgår af bilag 2 og er som sagt uændrede i forhold til de godkendte takster for 2014.
 
Forvaltningens bemærkninger
Prisloft 
Forsyningssekretariatets prisloft udgør en indtægtsramme, fastsat i kr. pr. m3.
 
Den 19. september 2014 har Statens Forsyningssekretariat fremsendt afgørelse om prisloft for 2015 til Energi Viborg Vand A/S (bilag 3).
 
Af afgørelsen fremgår, at prisloftet fastsættes til:
·                     19,48 inkl. afgifter
·                     12,95 kr. pr. m3 ekskl. moms og afgifter.  
 
Loftet er fastlagt med udgangspunkt i den debiterede vandmængde i 2012 på 2.306.114 m3 og en samlet indtægtsramme på 44.916.318 kr.
 
Ved godkendelse af takster for et vandselskab skal kommunalbestyrelsen i henhold til § 52a i Vandforsyningsloven sikre sig, at vandselskabet har dækning for udgifter til f.eks: 
·         drift og indvinding
·         administration
·         henlæggelser til ny investeringer
 
Forvaltningens vurdering
Taksten er lavere end det prisloft, der er fastsat af Statens Forsyningssekretariat.
 
Forvaltningen vurderer, at takstfastsættelsen er sket i overensstemmelse med § 52a i Vandforsyningsloven, og at der, med de takster vandselskabet har fastsat, er dækning for de udgifter, der er forbundet med at drive et vandværk.”
Bilag

Sagsid.: 13/90094
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 8. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Viborg Kommune har i 2014 gennemført tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser til belysning af mulighederne for at etablere et vådområde ved at genskabe Hjermind Sø. Projektområdet er beliggende nord for Bjerringbro, se bilag 1.
 
Gennemførelsen af vådområdeindsatsen er et led i implementeringen af ”Grøn Vækst”. På landsplan skal udvaskningen af kvælstof til vandområderne, ved etablering af vådområder, reduceres med 1.130 tons. Vådområder i oplandet til Randers Fjord skal i denne forbindelse bidrage med 91,2 tons.
 
 
Teknisk forundersøgelse
Den tekniske forundersøgelse (bilag 2) viser, at det er muligt genskabe Hjermind Sø som led i et vådområdeprojekt. Søarealet vil blive på ca. 7 ha med en gennemsnitsdybde på en halv meter.
 
Det samlede vådområde vil blive på 18 ha. og vil fjerne i alt 3,1 tons kvælstof, svarende til 172 kg N/ha. Referenceværdien er 113 kg/N ha.
 
Ved etablering af vådområdet vil der blive genskabt en flot sø, der vil være meget synlig i landskabet. Søen blev formodentligt afvandet i begyndelsen af 1900-tallet. For at hindre tilgroning med bl.a. tagrør er det foreslået at uddybe den midterste del af søen, så det kan sikres, at der vil kunne opretholdes et frit vandspejl i søen.
 
Ejendomsmæssig forundersøgelse
De ejendomsmæssige forundersøgelser fremgår af bilag 3. Under de individuelle interviews oplyste den enkelte lodsejer om driften af arealerne inden for projektområdet, om deres holdning og ønsker til projektet m.v..
 
I selve projektområdet er der kun 4 lodsejere. De er under visse betingelser alle indstillet på videre forhandlinger om jordfordeling m.v.. Det konkluderes derfor, at der med en passende jordfordeling vil være gode muligheder for, at projektet kan gennemføres.
 
Økonomi
Den økonomiske byrdefordeling fremgår af bilag 4. Vådområderne finansieres som udgangspunkt af staten efter ansøgning herom, men Kommunen skal lægge ud for bl.a. projekteringsudgifter, anlægsudgifter, lodsejermøder, projektledelse samt evt. ekspropriation, såfremt dette bliver aktuelt.
 
Udgifterne til det samlede projekt forventes at andrage 2.700.000 kr.
 
Viborg Kommune er projektansvarlig for det samlede projekt. Det beløb, Viborg Kommune skal lægge ud, forventes at andrage 1.000.000 kr. Udgiften finansieres på anlægsbudgettet på 10.054.000 kr. i 2014 til ”Statens Vand og Naturplaner – restaurering af vandløb”. Det er forudsat, at projekterne finansieres med anlægstilskud.
 
Der udbetales tilskud fra NaturErhvervstyrelsen, når projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.
 
Såfremt projektet må opgives, betyder dette, at Kommunen kan risikere at have lagt penge ud, som ikke bliver refunderet. Størstedelen af de udgifter, som Kommunen skal lægge ud, vil imidlertid først blive afholdt, når NaturErhvervstyrelsen har gennemført jordfordeling, og det derved er sandsynliggjort, at projektet kan gennemføres. Dette forhold begrænser Viborg Kommunes risiko.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
at der indsendes ansøgning til Naturstyrelsen om tilskud til realisering af projektet.
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Hjermind Sø - realisering af vådområdeprojekt” med rådighedsbeløb i 2015.
 
at anlægsudgiften på 1.000.000 kr. finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Statens Vand- og Naturplaner – restaurering af vandløb” med 1.000.000 kr.
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling (anlægstilskud) på 1.000.000 kr. til kontoen ” Hjermind Sø – realisering af vådområdeprojekt” til rådighed i 2015.
 
at anlægsindtægten (anlægstilskud) på 1.000.000 kr. finansierer nedsættelse af rådighedsbeløb (indtægt) i 2015 på kontoen ”Statens Vand og Naturplaner – restaurering af vandløb” med 1.000.000 kr.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 08-01-2015
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
at der indsendes ansøgning til Naturstyrelsen om tilskud til realisering af projektet,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Hjermind Sø - realisering af vådområdeprojekt” med rådighedsbeløb i 2015,
 
at anlægsudgiften på 1.000.000 kr. finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Statens Vand- og Naturplaner – restaurering af vandløb” med 1.000.000 kr,
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling (anlægstilskud) på 1.000.000 kr. til kontoen ” Hjermind Sø – realisering af vådområdeprojekt” til rådighed i 2015, og
 
at anlægsindtægten (anlægstilskud) på 1.000.000 kr. finansierer nedsættelse af rådighedsbeløb (indtægt) i 2015 på kontoen ”Statens Vand og Naturplaner – restaurering af vandløb” med 1.000.000 kr.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Bilag

Sagsid.: 12/18570
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Uhre Motorsportscenter søger om godkendelse af skitseprojekt og frigivelse af anlægsbevilling til klubhusbyggeri.  
 
Uhre Motorsportscenter har i de senere år været i dialog med hhv. Herning og Viborg Kommuner om tilskud til etablering af nyt klubhus, som har resulteret i et anlægstilskud på 1,5 mio. kr. fra Viborg Kommune og 0,5 mio. kr. fra Herning Kommune.
 
Det bemærkes, at Byrådet i møde 30. januar 2013 herudover godkendte følgende indstilling fra Kulturudvalget:
 
Kulturudvalget beslutter,
 
at bevilge tilskud på 1/3 af anlægsudgift, dog max. 247.000 kr. til Herning Speedway
Klub til etablering af sikkerhedsbarriere på speedwaybanen på Uhre Motorsport. Tilskud
ydes under forudsætning af, at Herning Kommune bidrager på tilsvarende vis, og resten
af anlægsudgiften egenfinansieres af Herning Speedway Klub, og
 
at anlægstilskuddet finansieres af det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb
på i alt 1.500.000 kr. til anlægstilskud til klubhus på Uhre Motorsport, som dermed
nedsættes med 247.000 kr., og at evt. problemstilling vedr. evt. forhøjelse af
anlægstilskud til klubhuset til 1.500.000 kr. må indgå i den kommende budgetlægning,
idet kommunen afventer det endelige projekt fra Uhre Motorsport.
 
Kulturudvalget indstiller til Byrådet,
 
at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 247.000 kr. til anlægstilskud til Herning
Speedway Klub, etablering af airfence med rådighedsbeløb i 2013,
 
at anlægsudgiften på 247.000 kr. i 2013 finansieres ved nedsættelse af det
rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten til formålet, idet det
forudsættes, at det uforbrugte rådighedsbeløb i 2012 overføres til 2013 i forbindelse med
afslutning af regnskab 2012.
 
Herudover har Byrådet i møde 5. september 2012, sag nr. 35, frigivet 185.000 kr. til projektering, udbud m.v. på projektet.
 
Der resterer således, inkl. fremskrivninger og tilskudsmoms, 1.138.000 kr. afsat til projektet i 2014.
 
Det bemærkes, at der har været dialog med Herning Kommune om projektet, og at det er aftalt med Herning Kommune administrativt, at den her beskrevne model forelægges Kultur- og Fritidsudvalgene i Herning Kommune og Viborg Kommune med henblik på godkendelse af, at bevillingerne frigives.  
 
Endvidere bemærkes, at der har været kontakter til Skive og Ikast-Brande Kommune, som begge har afvist at støtte anlægsprojektet.
 
Endelig bemærkes, at foreningerne på Uhre Motorsport er godkendt som folkeoplysende foreninger i Herning Kommune, og at de modtager tilskud i henhold til folkeoplysningslovens bestemmelse fra Herning Kommune, mens der ikke ydes tilskud til foreningsaktiviteterne på Uhre Motorsport fra Viborg Kommune.
 
Med baggrund i udvalgets tidligere beslutning foreslås, at bevillingen forhøjes til 1.500.000 kr. fratrukket tidligere givet bevilling på 185.000 kr., i alt 1.315.000 kr.
I budgettet er som anført afsat 1.138.000 kr., og der foreslås derfor anvendt 177.000 kr. fra puljen til mindre anlægsinvesteringer.
 
Uhre Motorsport anfører i henvendelsen:
Anlægsbudget til nyt klubhusbyggeri:
 
Klubhus
1.850.000 kr.
Arkitekt og byggetilladelse mm
   270.000 kr.
Køkken, inventar og tilslutning til forsyningsnet mv.
343.000 kr.
I alt
2.463.000 kr.
 
Finansieringsplan:
 
Viborg Kommune
1.500.000 kr.
Herning Kommune
   513.000 kr.
LAG Herning
   200.000 kr.
Maersk Fonden
   250.000 kr.
I alt
2.463.000 kr.
 
Hertil kommer eget arbejde på anslået 350.000 kr., som fordeles således:
 
Eget arbejde
 
Nedbrydning og bortskaffelse af gl. klubhus
120.000 kr.
Reetablering af veje og p-pladser mv.
180.000 kr.
Reetablering af gl. grund
     50.000 kr.
I alt
   350.000 kr.
 
 
Jf. vedlagte skitseprojekt etableres 256 m2 klubhusbyggeri plus 79 m2 overdækket terrasse. Klubhuset indrettes med 96,5 m2 klublokale med tilstødende kantine, bad, omklædning og depot.
Bilag

Sagsid.: 14/73657
Sagsfremstilling
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 6. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Historik, skema A
Byrådet godkendte den 24. september 2014 (sag nr. 9) en ansøgning fra BDO på vegne af Job & Velfærd om tilsagn til opførelse af 12 almene ældreboliger med serviceareal og fælleshus beliggende på Asmild Toft i Viborg med en anslået anskaffelsessum på 17.394.000 kr. for boliger og fælleshus og 800.000 kr. for servicearealer. Samtidigt godkendte Byrådet, at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen for boligerne svarende til 1.739.000 kr., og at der optages lån i KommuneKredit på 88 % af anskaffelsessummen, svarende til 15.307.000 kr.
 
Projektbeskrivelse, skema B
Ved ansøgning modtaget den 11. december 2014 søger BDO på vegne af Job & Velfærd om godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B) på 17.566.000 kr. til at opføre 12 ældreboliger med fælleshus og 863.000 kr. til at opføre servicearealerne. Bygherreren oplyser, at indberetningen til indberetningssystemet Bossinf først vil blive overført til kommunal sagsbehandling, når byrådet har godkendt denne sag, da systemet indeholder nøgletalsoplysninger vedrørende entreprenørerne. I henhold til Støttebekendtgørelsens §§ 4 stk. 2 og 38 stk. 1 er bygherren forpligtet til digitalt at indberette de oplysninger som danner grundlag for godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B).
 
Boligerne opføres som tæt-lavbebyggelse, hvor de 12 boliger er fordelt på 3 bygninger, som hver er på 220 m² og med 4 boliger. Til bebyggelsen opføres et fælleshus på 170 m², hvoraf de 50 m² er serviceareal. Boligerne indrettes med 2 værelser, og til hver bolig etableres en overdækket terrasse. Beliggenhedsplanen fremgår af bilag nr. 1.
 
Facaderne opføres i tegl med mindre felter af træbeklædning. Tagkonstruktionen opføres som sadeltag beklædt med sorte betontagsten og solceller. Alle boliger opføres som lavenergiklasse 2020 jævnfør bygningsreglement 2010. Facadetegninger fremgår af bilag nr. 2.
 
Byggeriets målgruppe er unge udviklingshæmmede over 18 år, som er selvhjulpne.
 
Finansiering
Projektet har været udbudt i fagentreprise i offentligt udbud, og det økonomiske mest fordelagtige bud er valgt.
 
Boliger og fælleshus
Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:
780 m² bruttoetageareal * 22.520 kr./m² (beløb for den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 17.566.000 kr. Projektet holder sig netop på den maksimalt tilladte anskaffelsessum på 17.566.000 kr.
 
Anskaffelsessummen er fra skema A til skema B steget med 172.000 kr. (17.394.000 kr. til 17.566.000 kr.). Bygherreren har forklaret stigningen med, at det i forbindelse med prøveboringer af jordbundsforholdene har vist sig, at der flere steder ikke er bæredygtig grund. Det er derfor nødvendigt at udskifte op til 1.200 m³ jord i ned til 3-4 m’s dybde, hvilket koster ca. 400.000,- kr. Det har ikke været muligt at afholde hele dette beløb indenfor de afsatte midler til uforudsete udgifter, som samlet er sat til 616.000 kr. Anskaffelsessummens fordeling fremgår af et fremsendt udkast fra indberetningssystemet Bossinf, bilag nr. 3.
 
Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 1.757.000 kr. svarende til 10 % af den samlede anskaffelsessum på 17.566.000 kr. Grundkapitallånet er fra skema A til skema B steget med 18.000 kr. (1.739.000 – 1.757.000).
 
Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:
  2 %
beboerindskud 
351.000 kr.
10 %
kommunal grundkapital
1.757.000 kr.
88 %
Lån i KommuneKredit
15.458.000 kr.
Samlet anskaffelsessum
17.566.000 kr.
 
Kommunalt serviceareal 
Anskaffelsessummen er fra skema A til skema B steget med 63.000 kr.(800.000 kr. – 863.000 kr.). Anskaffelsessummen er inkl. moms og finansieres fuldt ud af kommunen, dog med fradrag af et servicearealtilskud fra staten på 40.000 kr. pr. bolig.
 
Anskaffelsessum inkl. moms 
863.000 kr.
Fradrag af moms*
173.000 kr.
Fradrag af servicearealtilskud (12*40.000)
480.000 kr.
Nettoudgift ekskl. moms
210.000 kr.
* Grundkøbets andel af anskaffelsessummen er uden moms 
 
Byrådet godkendte den 4. september 2013 (sag nr. 26) at give en anlægsudgiftsbevilling på 2,4 mio. kr.
 
Udgifter og indtægter forudsættes at fordele sig således over årene i 1.000 kr.:
2014
2015
2016
 
Total
Projektering
2.400
 
 
 
 
Boligdelen
 
12.891
2.275
 
15.166
Total boliger
2.400
12.891
2.275
 
17.566
Servicearealer
 
734
129
 
863
Momsrefusion
 
-147
-26
 
-173
Servicearealtilskud
 
 
-480
 
-480
Total serviceareal
0
587
-377
 
210
Netto udgift
2.400
13.478
1.898
 
17.776
 
Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 46.000 kr.
 
Endeligt lån i KommuneKredit kan optages, og tilskud til servicearealer kan udbetales, når projektet er afsluttet med et godkendt byggeregnskab (skema C).
 
Krav i forhold til støttebekendtgørelsen
Bekendtgørelse om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som byrådet skal påse.
 
Byrådet godkendte på mødet den 19. juni 2013 (sag nr. 8) en grundpris på 450 kr./m². Den samlede grundudgift udgør hermed 2.060.000 kr.
 
Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 1.280 kr./m² for første driftsår. I forhold til skema A er huslejen steget med 4 kr./m². Stigningen skyldes forhøjede kapitaludgifter som følge af en forhøjet anskaffelsessum.
                       
Støttebekendtgørelsens krav og forvaltningens bemærkninger hertil samt huslejefordelingen fremgår af bilag nr. 4.
 
Skema C
På Byrådsmødet den 5. november 2008 (sag nr. 307) har forvaltningen fået bemyndigelse til at godkende det endelige byggeregnskab (skema C) og den endelige leje for almene boliger, når anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til den ved skema B godkendte anskaffelsessum (jævnfør punkt 3.5 i delegationsplanen).
 
Da maksimumsbeløbet er udnyttet fuldt ud, kan der ikke ved byggeriets afslutning (skema C) godkendes en højere anskaffelsessum.”
Indstilling
Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 17.566.000 kr. for 12 almene ældreboliger med fælleshus samt en anskaffelsessum for servicearealer på 863.000 kr. beliggende på Asmild Toft i Viborg (skema B) godkendes på betingelse af, at efterfølgende indberetning i Bossinf sker i overensstemmelse med de godkendte beløb,  
 
at det gives en lånebevilling på 88 % svarende til 15.458.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016,
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2.060.000 kr. til kontoen ”Asmild Toft, salg af grunde” med rådighedsbeløb i 2015,
 
at indtægten på 2.060.000 kr. i 2015 finansieres af det på budgettet for 2015 afsatte rådighedsbeløb til salg af boliggrunde,
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling til kontoen ”Servicearealer – Bofællesskaber” (servicearealtilskud) på 480.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Opførelse af bofællesskab uden døgndækning på Asmild Toft” på 15.166.000 kr. med rådighedsbeløb på 12.891.000 kr. i 2015 og 2.275.000 kr. i 2016,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling til kontoen ” Opførelse af bofællesskab uden døgndækning på Asmild Toft - Serviceareal” på 690.000 kr. ekskl. moms (863.000 kr. – 173.000 kr.) med rådighedsbeløb på 587.000 kr. i 2015 og 103.000 kr. i 2016,
 
at den samlede nettoudgift i 2015 på 13.478.000 kr. finansieres af det på investeringsoversigten for 2014 til formålet afsatte rådighedsbeløb,
 
at de nævnte rådighedsbeløb i 2016 optages på budgetforslaget for 2016, som udarbejdes i løbet af 2015,
 
at den beregnede foreløbige årlige leje på gennemsnitligt 1280 kr./m², svarende til 5.867 kr./måned for første driftsår, godkendes, og
 
at gebyrindtægten på 46.000 kr. indgår i Økonomi- og Erhvervsudvalgets nettobevilling.
Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 06-01-2015
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 17.566.000 kr. for 12 almene ældreboliger med fælleshus samt en anskaffelsessum for servicearealer på 863.000 kr. beliggende på Asmild Toft i Viborg (skema B) godkendes på betingelse af, at efterfølgende indberetning i Bossinf sker i overensstemmelse med de godkendte beløb,  
 
at det gives en lånebevilling på 88 % svarende til 15.458.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016,
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2.060.000 kr. til kontoen ”Asmild Toft, salg af grunde” med rådighedsbeløb i 2015,
 
at indtægten på 2.060.000 kr. i 2015 finansieres af det på budgettet for 2015 afsatte rådighedsbeløb til salg af boliggrunde,
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling til kontoen ”Servicearealer – Bofællesskaber” (servicearealtilskud) på 480.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Opførelse af bofællesskab uden døgndækning på Asmild Toft” på 15.166.000 kr. med rådighedsbeløb på 12.891.000 kr. i 2015 og 2.275.000 kr. i 2016,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling til kontoen ” Opførelse af bofællesskab uden døgndækning på Asmild Toft - Serviceareal” på 690.000 kr. ekskl. moms (863.000 kr. – 173.000 kr.) med rådighedsbeløb på 587.000 kr. i 2015 og 103.000 kr. i 2016,
 
at den samlede nettoudgift i 2015 på 13.478.000 kr. finansieres af det på investeringsoversigten for 2014 til formålet afsatte rådighedsbeløb,
 
at de nævnte rådighedsbeløb i 2016 optages på budgetforslaget for 2016, som udarbejdes i løbet af 2015,
 
at den beregnede foreløbige årlige leje på gennemsnitligt 1280 kr./m², svarende til 5.867 kr./måned for første drifts år, godkendes, og
 
at gebyrindtægten på 46.000 kr. indgår i Økonomi- og Erhvervsudvalgets nettobevilling.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Bilag

Sagsid.: 13/100649
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Teknisk Udvalg besluttede den 3. september 2014 (sag nr. 4), at fremlægge forslag til lokalplan nr. 436 for et område til boligformål, almen service og liberale erhverv ved Asmild Mark i Overlund samt forslag til tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2013 – 2025.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Planforslagene fremgår af bilag nr. 2.
 
Forslag til lokalplan nr. 436
Lokalplanforslaget udlægger området til boligformål, almen service og liberale erhverv.
 
Lokalplanforslaget sikrer bl.a., at der kan bygges boliger i områdets vestlige del i form af åben-lav bebyggelse, tæt-lav bebyggelse og etageboliger, samt at der sikres gode forbindelser fra boligbebyggelsen til grønne opholdsarealer inden for området.
 
Formålet er at skabe et varieret boligområde samt at hele området fremstår grønt, indbydende og sammenhængende og åbner sig op over for omgivelserne.
 
Forslag til tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2013 - 2025
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025 hvad angår rammer.
 
Med forslaget ændres særbestemmelser for rammeområde VIBØ.B4.07, så der gives mulighed for:
-Almen service (herunder større institutioner med tilknyttede værksteder, boliger og lign.), og
-Etageboliger i højst 3½ etage og med en højde på højst 15 m.
 
Der tilføjes ligeledes en særbestemmelse til rammeområde VIBØ.C3.02_T16, så der gives mulighed for:
-Værksteder, boliger og lignende i tilknytning til almen service.
  
Den offentlige høring
Der er i høringsperioden kommet 2 høringssvar til lokalplanforslaget, som er i bilag 3.
Der er ikke kommet høringssvar til forslag til kommuneplantillæg.
 
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene og forvaltningens bemærkninger til disse.
 
Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag 5.
 
Grundejerforeningen Asmild Dige og Eng ønsker bl.a. en øget trafiksikkerhed og mindskelse af trafikmængden på Asmild Mark – især den tunge trafik. De foreslår på denne baggrund en indsnævring af vejen Asmild Mark, etablering af en ny rundkørsel på strækningen, samt at flere vejadgange til lokalplanområdets boligområder flyttes til Asmild Centervej.
 
Forvaltningen vurderer ikke, at den nuværende og fremtidige trafikbelastning på fordelingsvejen og de tilsluttede boligveje berettiger til en investering i en ekstra rundkørsel på fordelingsvejen. Det vil ligeledes ikke være hensigtsmæssigt, at flytte vejadgange for boligområderne til Asmild Centervej, da det vil medføre, at denne trafik vil blive blandet med den erhvervsmæssige trafik på Asmild Centervej. I øvrigt vil trafikbelastningen med det nye lokalplanområde hovedsageligt ske i den vestlige del af området, hvor hovedparten af de nye boliger kan opføres, og vil således få minimal betydning for vejtilslutningerne til de eksisterende boligområder mod syd.
 
Trafikbelastningen og hastigheden på fordelingsvejen Asmild Mark er på nuværende tidspunkt søgt begrænset ved etablering af trafikdæmpende foranstaltninger. Da afstanden mellem de nuværende trafikdæmpende foranstaltninger i form af hævede flader er over den anbefalede afstand på 250 m, foreslår forvaltningen, at der etableres én ekstra hævet flade ud for vejtilslutningen til den vestlige del af delområde III, så hastigheden begrænses på hele fordelingsvejen. Dette vil ligeledes give mulighed for at forbedre trafiksikkerheden for de bløde trafikanter ved krydsning af Asmild Mark fra delområde III.
 
Endvidere foreslås der opsat skilte med forbud mod gennemkørsel med lastbiler mellem Asmild Centervej og Tapdrupvej, for at minimere gennemkørsel af tung trafik på fordelingsvejen. Med de af forvaltningen foreslåede initiativer vurderes det, at den ønskede virkning kan opnås. De foreslåede initiativer kræver ikke ændringer i lokalplanforslaget.
 
Danmarks Naturfredningsforening mener, at det i lokalplanens bestemmelser bør indgå, at tagvand og regnvand fra befæstede arealer på stier og boligveje så vidt muligt skal nedsives eller opsamles til vandingsformål eller lignende.
 
Der er registeret problematiske nedsivningsforhold i og omkring området, og derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt, at stille krav om, at grundejere er forpligtiget til at nedsive tag- og overfladevand på egen grund, i lokalplanens bestemmelser. Området er på baggrund af nedsivningsforholdende i og omkring området ligeledes udlagt som ”planlagt separatkloak” i spildevandsplanen.
 
Lokalplanforslaget udelukker ikke muligheder for løsninger, der så vidt det er muligt nedsiver, tilbageholder og forsinker tag- og overfladevand i oplandet (LAR), men dette kan dog med fordel indskrives i lokalplanens redegørelse, og vil være i overensstemmelse med spildevandsplanens mål om at ”spildevand skal håndteres centralt, mens tag- og overfladevand så vidt muligt skal håndteres decentralt”.
 
Danmarks Naturfredningsforening ønsker ligeledes, at lokalplanens bestemmelser omkring affaldssortering bliver mere restriktive og omfattende, og med præcise krav om antal, placering og typer af affaldscontainere.
 
Det er forvaltningens vurdering, at den nuværende bestemmelse omkring affaldssortering er tilstrækkelig, og giver den tilstrækkelige fleksibilitet i fremtiden. Yderligere krav til affaldssortering bør ikke behandles i lokalplanen, men tages hånd om via bl.a. Viborg Kommunes affaldsregulativ, samt ved at en kommende bygherre skal indhente godkendelse af påtænkte fællesareal(er) til kildesortering, så Viborg Kommune kan sikre den optimale opstilling og indretning af arealet. Herved sikres det også, at lokalplanlægningen ikke skal ændres, hvis der kommer nye krav til affaldssortering.
   
 
Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser
Etablering af én ekstra hævet flade på Asmild Mark, samt skiltning med forbud mod gennemkørsel med lastbiler på Asmild Mark vil medføre en udgift for Viborg Kommune.
 
Vejnavne
Forvaltningen foreslår, at vejene A-A og B-B navngives Asmild Mark.
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.”
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at forslag til lokalplan nr. 436 vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer.
  
Endvidere indstiller direktøren for Teknik & Miljø, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det beslutter,
 
at forslag til tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2013 - 2025 vedtages endeligt uden ændringer.
 
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,
 
at vejene inden for lokalplanområdet navngives som beskrevet.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 07-01-2015
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at forslag til lokalplan nr. 436 vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer.
  
Teknisk Udvalg foreslår endvidere at Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at forslag til tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2013 - 2025 vedtages endeligt uden ændringer.
 
Teknisk Udvalg besluttede endvidere,
 
at vejene inden for lokalplanområdet navngives som beskrevet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender indstillingen i 1. ”at” fra Teknisk Udvalg.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender forslaget i 2. ”at” fra Teknisk Udvalg.
Bilag

Sagsid.: 14/38458
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Baggrund
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 19. marts 2014 (sag nr. 8) at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg og et lokalplanforslag for Øster Teglgårdsvej 25-27.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Nuværende forhold
Området ligger syd for Søndersø og blev udlagt til boligformål (etageboliger) i forbindelse med Kommuneplan 2013-2025.
 
Området har tidligere været anvendt til hovedhus, aftægtsbolig og staldbygninger i tilknytning til nabogård (Øster Teglgårdsvej 23) og et nedlagt teglværk sydvest for området. Der er bevaringsværdige bygninger på ejendommen.
 
Planforhold
Lokalplan
Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 44, der udlægger området til grønt offentligt opholdsareal, som ikke må bebygges.
 
Søbeskyttelseslinje
Hele lokalplanområdet er omfattet af søbeskyttelseslinje omkring Søndersø. Når lokalplanforslaget er offentliggjort, vil forvaltningen ansøge Naturstyrelsen om at reducere søbeskyttelseslinjen til facade af byggefelterne, svarende til mindst 25 meter fra søbredden, hvor der i dag ligger en aftægtsbolig.
 
Hvis Naturstyrelsen ikke vil reducere søbeskyttelseslinjen i området forudsætter alt byggeri og tilstandsændringer i lokalplanområdet at Kommunen meddeler dispensation fra søbeskyttelseslinjen.
 
Kommuneplan
Lokalplanområdet ligger i rammeområde VIBS.B3.02 i Kommuneplan 2013 – 2025 og de sønære arealer indgår i et grønt område omkring Søndersø (rammeområde VIBS.R1.01_T1).
 
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025. Der er derfor udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.
 
Forslag til lokalplan nr. 440
Lokalplanforslaget har til formål at sikre en samlet disponering af området under hensyn til de landskabelige forhold.
 
Lokalplanforslaget udlægger området til boligformål (parkbebyggelse) og rekreativt område langs Søndersø. Planen giver mulighed for 4 punkthuse i indtil 4 etager og 2 længehuse i 2 etager nærmest Søndersø – i alt ca. 32 boliger og 5.620 m². Hovedhuset i området skal bevares og kan anvendes til fællesfunktioner, restaurant og liberale erhverv (kontorformål).
 
Arealerne mod Søndersø må ikke bebygges. Her stilles krav om at etablere en sti med offentlig adgang til det rekreative areal Strandparken øst for området. Vejadgang sker fra Søndersøvej, og den eksisterende vejspærring af Øster Teglgårdsvej opretholdes, men flyttes mod nord.
 
Særlige forhold/bestemmelser
Omfang
Bebyggelsesprocent i området er 25% for ejendommen som helhed, hvilket kræver at bebyggelsesprocenten for rammeområde VIBS.B3.02 hæves til 35%, da rammeområdet er mindre end matrikelareal.
 
Bygningshøjde er fastsat til max. 13,75 meter i forhold til byggemodnet terræn eller niveauplan fastsat af bygningsmyndigheden. Dette giver mulighed for mindre reguleringer af terrænet, hvor kommunen samtidig kan styre, at terrænet ikke hæves unødigt. 13,75 meter giver samtidig mulighed for god rumhøjde indvendigt.
 
Penthouse
Den øverste etage af punkthusene skal udføres så mindst 25% af etagen trækkes mindst 1 meter tilbage. Dette sikrer et udseende, som ikke bliver massivt i 4 etager, men reelt regnes det som 4 fulde etager.
 
Lavenergi
Der stilles ikke krav om lavenergibebyggelse, da 2020-kravene vil betyde, at der bliver færre netto-m², svarende til ca. 25 m² pr. punkthus. Lavenergikrav 2015 forventes at være standard inden lokalplanen vedtages endeligt.
 
Bevaring
Lokalplanen fastlægger, at den eksisterende hovedbyging (tvillinge-bygning til Øster Teglgårdsvej 23) skal bevares. Bygningen har bevaringsværdi 2, mens ladebygning med bevaringsværdi 3 og mindre udhuse forudsættes nedrevet. Inden bevaringsværdige bygninger kan nedrives skal Teknisk Udvalg offentliggøre ansøgningen og behandle sagen.
 
Materialekrav
Der stilles skærpede krav til materialer for længehusene (byggefelt B2), dog med mulighed for bearbejdet beton og cortenstål. Taghældning 35-55 grader. Dette for at markere, at længehusene skal indgå i sammenhæng med de to ”tvillinge-hovedbygninger”, som er i tegl og har høj taghældning (kamtakkede gavle).
 
Punkthusene kan opføres i tegl, træ, træspån eller pladematerialer (eternit).
 
Parkering
Parkeringspladser må etableres på terræn og under husene. Terrænparkering mod Søndersøvej skal nedsænkes så synlighed mindskes.
 
Sti
Langs Søndersø skal der etableres en sti med offentlig adgang. Dette omfatter også en mindre del af nabogrunden mod øst. Ejerne heraf har tidligere klaget over ikke at blive inddraget i området til bebyggelse. Klagesag ligger i Naturklagenævnet.
 
Forslag til tillæg nr. 30
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025 hvad angår afgrænsning, etageantal, bebyggelsesprocent og værdifuldt landskab.
 
Med forslaget ændres:
·           rammeområdets afgrænsning mod vest følger matrikelskel
·           etageantal øges fra 3½ til 4 etager
·           bygningshøjde sænkes fra max. 15 meter til max. 13,75 meter
·           bebyggelsesprocent ændres fra max. 25 til max. 35%
·           Enkelte åben-lav eller tæt-lav boliger kan indpasses i området
·           udpegningen som værdifuldt landskab på den sydlige del af grunden udgår (retningslinje 11)
 
Arkæologi
Den vestlige del af området er frigivet, men Viborg Museum vurderer, at der er stor sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund i den østlige del af området. Den østlige del af området skal prøvegraves inden museet kan fremsende en juridisk bindende udtalelse i henhold til museumslovens § 25. Udgiften til de nødvendige arkæologiske undersøgelser påhviler grundejer.
 
Budgetmæssige konsekvenser
Udgifter til anlæg af sti langs Søndersø påhviler udstykker, men kan medføre følgeudgifter for stiens fortsættelse mod øst på kommunens areal (Strandparken, ca. 100 meter). Vedligehold påhviler grundejerforening indenfor lokalplanområdet.
 
Miljøvurdering
Da planforslagene kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, skal der kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslagene antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
Miljørapport
Forvaltningen har vurderet, at planforslagene vil kunne medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er udarbejdet en miljørapport, der er i bilag 3.
 
I miljørapporten fokuseres der på:
·           Byarkitektonisk værdi (visuel påvirkning)
·           Landskabelig påvirkning
·           Kulturmiljø/bevaring
·           Bilag IV-arter (flagermus)
·           Potentiel jordforurening
 
Miljørapporten er i høring samtidig med planforslagene.
 
Borgermøde
Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om planforslagene onsdag den 18. februar kl. 17 på Viborg Rådhus.
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil lokalplanen blive endelig vedtaget uden yderligere politisk behandling.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at forslag til lokalplan nr. 440 med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
 
at der afholdes borgermøde onsdag den 18. februar 2015 kl. 17 på Viborg Rådhus i Multisalen.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 07-01-2015
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at forslag til lokalplan nr. 440 med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
at forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013 - 2025 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og
 
at der afholdes borgermøde onsdag den 18. februar 2015 kl. 17 på Viborg Rådhus i Multisalen
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Bilag

Sagsid.: 14/19887
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Baggrund
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 11.6. 2014 (sag nr. 12) at igangsætte planlægningen for et område til almen service ved Brandstrupvej i Rødkærsbro.
 
Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 443 og et udkast til forslag til tillæg nr. 38 til Kommuneplan 2013 - 2025, der er i bilag 2.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Nuværende forhold
Området anvendes i dag til hal, skole, idrætsbaner og parkering. Området afgrænses af Brandstrupvej mod øst, af åbent land mod nord og vest, af et park- og naturområde mod sydvest og af et boligkvarter mod syd.
 
Planforhold
Lokalplan
Området er omfattet af lokalplan nr. S.100-1/F.120-1/B.107-4, der udlægger området til offentlige og private funktioner som skole, idrætsanlæg, halfaciliteter, børnehave og lignende, et offentligt tilgængeligt fritidsområde samt åben/lav boliger. Lokalplanen udlægger byggefelter i den midterste del af lokalplanområdet svarende til hallens nuværende udstrækning, samt til skolen i den sydlige del. Lokalplanen udlægger parkeringspladser i den nordøstlige del af området i delområde I, hvor den nye daginstitution ønskes placeret. Endvidere udlægges parkering for 150 pladser nordøst for hallen, samt mindre parkeringspladser nord for skolen og tennisbanerne.
 
Kommuneplan
Lokalplanområdet ligger i rammeområde RØDK.A1.01  i Kommuneplan 2013 - 2025.
 
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 – 2025 hvad angår den maksimale bebyggelseshøjde. Der er derfor udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.
  
 
Forslag til lokalplan nr. 443
Lokalplanforslaget udlægger området til almen service. Den eksisterende vejadgang fra Brandstrupvej bibeholdes. De eksisterende forhold for skolen opretholdes.
 
·           at det samlede P-behov dækkes,
·           sammenhæng i området, herunder stier,
·           at der udlægges et byggefelt til en ny institution på 1.500 m2 mod nordøst med                  tilhørende udearealer og legeplads, og
·           at det eksisterende byggefelt ved hallen udvides, så der muliggøres en til- og ombygning heraf til i alt 5.200 m2 samt kælder. 
 
Forslag til tillæg nr. 38 til Kommuneplan 2013 - 2025
Med forslaget ændres den maksimale bygningshøjde til 12,5 m. 
 
Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser
Der vil blive udgifter til om- og udbygning af parkeringsplads og vejanlæg og til anlæg af fortov langs Brandstrupvejs vestlige side. I budgetforliget er der afsat 18 mio. kr. til samling af børnehaver i Rødkærsbro på anlægsbudgettet for 2015 og 2016.
 
Miljøvurdering
Da planforslagene kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, skal der kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslagene antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.
 
Borgermøde
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene.
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil lokalplanen blive endelig vedtaget uden yderligere politisk behandling.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at forslag til lokalplan nr. 443 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og
 
at der ikke afholdes borgermøde.
 
Endvidere indstiller direktøren for Teknik & Miljø, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det beslutter,
 
at forslag til tillæg nr. 38 til Kommuneplan 2013 - 2025 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og
 
at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 07-01-2015
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det beslutter,
 
at forslag til lokalplan nr. 443 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer,
 
at der ikke afholdes borgermøde,
 
at forslag til tillæg nr. 38 til Kommuneplan 2013 - 2025 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og
 
at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Bilag

Sagsid.: 13/77002
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Byrådet vedtog på møde den 19. november 2014 (sag nr. 8), at Teknisk Udvalg snarest forelægger en endelig plan for Nytorv inkl. visualisering for Byrådet.
 
Endvidere vedtog Byrådet at afsætte 2.900.000 kr. i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser på Nytorv ved nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Realisering af trafikplan for Viborg Midtby” med 420.000 kr. i 2015 og med finansiering på 2.480.000 kr. i 2015 inden for driftsbudgettet på Økonomi- og Erhvervsudvalgets egne politikområder.
 
Nytorvs placering fremgår af bilag nr. 1.s
 
Status for Nytorv og en nærmere redegørelse for prøvegravninger, reduceret bundopbygning, forventet udgravning, lithomex-fuger og Skt. Kields Brønd fremgår af bilag 2 fra Byrådets møde den 19. november.
 
Byrådet godkendte på møde den 29. januar 2014 (sag nr. 23) et projektforslag for omlægning af Nytorv, som del af projektet Tilgængelighed i historiske byer – nye veje til Viborgs kulturarv. Byrådet besluttede endvidere, at der laves to sideordnede udbud henholdsvis med og uden Lithomex-fuger, hvorefter der tages endelig stilling til denne post, samt at forslå at styregruppen finder placering til Sct. Kields Brønd i det nordvestlige hjørne af torvet, såfremt der kan skaffes ekstern finansiering til renovering og flytning af brønden.
 
Der er nu udarbejdet en ny plan og visualisering for Nytorv som er i bilag 2.
 
Tilgængelighedsprojektet
Projektet, der forventes realiseret medio 2016, skal gøre Viborgs historiske bykerne tilgængelig for alle – uden at gå på kompromis med det bevaringsværdige miljø. Læs mere og se animationsfilm på: viborg.dk/tilgaengelighed.
 
Den nye plan
I forhold til det tidligere godkendte projektforslag er planen ændret på følgende områder:
 
Skt. Kields Brønd foreslås bibeholdt på torvet med sin nuværende placering på baggrund af de arkæologiske prøvegravninger, idet de af museet foretagne prøvegravninger har vist, at dele af de fredede underjordiske fundamentsrester af Sct. Hans Kirke samt grave fra den tilhørende kirkegård ligger placeret i det nordvestlige hjørne af torvet, hvor brønden alternativt kunne placeres, og der endvidere vil skulle føres nye vandledninger til en ny placering. En bibeholdelse af placeringen indebærer, at der sløjfes 3 parkeringspladser langs siden af vejen, således at antallet reduceres fra 20 til 17 pladser.
 
Brønden er i den nye plan integreret på torvet som en del af trægruppen mod sydvest.
 
Forvaltningen vurderer, at der ikke vil være ekstra udgifter i øvrigt, når brønden bibeholdes på sin nuværende plads.
 
Trægruppen mod nordvest foreslås sløjfet, grundet de arkæologiske forhold, idet de af museet foretagne prøvegravninger har vist, at dele af de fredede underjordiske fundamentsrester af Sct. Hans Kirke ligger placeret, hvor trægruppen var planlagt placeret.
 
Styregruppens bemærkninger
Styregruppen for tilgængelighedsprojektet har holdt møde om Nytorv den 20. november 2014. Styregruppen består af medlemmer fra Viborg Kommune og fra de 4 fonde. Fra Byrådet deltager borgmesteren og udvalgsformanden fra Teknisk Udvalg, mens direktøren fra Teknik og Miljø og planchefen deltager fra administrationen.
 
Styregruppen foreslår på baggrund af prøvegravningerne og rådgivers vurdering – se afsnittet nedenfor - at der kun holdes udbud uden Lithomex fuger, samt at der som option i udbuddet indgår vedligeholdelsesarbejder de første 1-2 år, idet det etableres grusfuger, som er mere vedligeholdelseskrævende.
 
Endvidere foreslår styregruppen, at Viborg Kommune tager beslutning om placering af Skt. Kields Brønd.
 
Endelig foreslår styregruppen, at trægruppen mod nordvest tages ud.
 
Prøvegravninger og rådgivers vurdering
På baggrund af projektforslaget har Viborg Museum i foråret 2014 foretaget prøvegravninger på Nytorv, som viser, at gravene fra den tidligere kirkegård ligger overraskende højt. Forvaltningen har derfor i samarbejde med totalrådgiver arbejdet på at finde en reduceret bundopbygning, hvorved en totaludgravning af torvet, som vil være meget dyr, kan undgås.
 
Rådgiver for projektet gør opmærksom på, at der med den reducerede bundopbygning vil være en vis risiko for frosthævninger og sætninger, men vurderer samtidig, at de største sætninger burde være sket, da belægningen har ligget i mange år.
 
Rådgiver vurderet endvidere, at der er risiko for, at lithomex fugerne med en reduceret bundopbygning vil knække, og de er dyre at genetablere.”
Bilag

Sagsid.: 14/55601
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på møde den 27. august 2014 (sag nr. 10) at igangsætte udarbejdelsen af en ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for det erhvervs- og centerområde i Viborgs nordvestlige bydel, som i dag er omfattet af lokalplan nr. 229.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Baggrund
Arbejdet med ny planlægning for området er igangsat
-       dels på baggrund af konkrete henvendelser fra grundejere i området (ejer af ejendommen Gl. Skivevej 91/Farvervej 27 og ejer af ejendommen Fabrikvej 16)
-       dels fordi vi kan konstatere at området ændrer sig, og at der er mange ejendomme som står tomme, og tilsyneladende er svære både at leje ud og sælge
-       og dels fordi den gældende lokalplan nr. 229 er svær at administrere efter, hvilket i praksis betyder, at der gives mange dispensationer fra lokalplanens bestemmelser.
 
Forvaltningen har foreslået, at der igangsættes en revision af lokalplanen, således at der gives bredere anvendelsesmuligheder for områdets ejendomme. De bredere anvendelsesmuligheder bør dog tage højde for, at der ikke opstår miljøkonflikter, og at bymidten ikke svækkes ved, at der gives mulighed for anvendelser i området, som bør placeres i bymidten.
 
Forvaltningen har samtidig foreslået, at VIBORGegnens Erhvervsråd og områdets grundejere, virksomheder og beboere inddrages i forarbejdet til den nye lokalplan.
 
I forarbejdet har det vist sig hensigtsmæssigt også at medtage området omfattet af den nuværende lokalplan nr. 90 – For et område i Viborg – nordvestbyen til erhvervsformål.
 
Fordebat og arbejdsmøde 1
Der har været offentlig  fordebat i perioden 30. oktober – 26. november 2014. Der er ikke indkommet nogen forslag eller bemærkninger til planlægningen ved fristens udløb.
 
Som beskrevet i nyhedsbrev til TU i uge 47, har der den 20. november 2014 været afholdt et arbejdsmøde for områdets grundejere og lejere samt de nærmeste naboer og udvalgte erhvervsmæglere samt erhvervsrådet. Der var i alt 51 deltagere på arbejdemødet. Opsamling på mødet findes i et opsamlingsnotat (bilag 3) og omsat til en række principper for planlægningen, se bilag 2.
 
Planforhold
Lokalplan
Området er omfattet af lokalplan nr. 229 for et erhvervs- og centerområde i Viborgs nordvestlige bydel. Lokalplanen er vedtaget i 2007.
 
Kommuneplan
Området er omfattet af rammeområderne
VIBNB.C3.01, VIBNV.C3.02, VIBNV.C3.03, VIBNV.E1.02, VIBNV.E2.02 og VIBNV.R1.04
 
En del af området er udlagt som suppleringsområde til detailhandel med særlig pladskrævende varer jf. kommuneplanens retningslinie 2.
 
De principper for planlægningen, som forvaltningen foreslår, skal ligge til grund for udarbejdelse af en ny lokalplan (se bilag 2 og 3), er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer og retningslinjer hvad angår rammeområdernes afgrænsninger, afgrænsningen af SPV-området samt bebyggelsesprocent, bygningshøjde mv.
 
Udarbejdelsen af en ny lokalplan efter de beskrevne principper, forudsætter således, at der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg sammen med lokalplanforslaget.
 
Principper for planlægningen
Forvaltningens forslag til principper for planlægningen, herunder forslag til afgrænsning og anvendelse, fremgår af bilag 2.
 
Økonomiske konsekvenser
For at lave en fremtidssikret plan, skal der i henhold til principperne for planlægningen udlægges arealer til fortove og cykelstier langs Farvervej-Fabrikvej og Gl. Skivevej, samt en sti der forbinder de rekreative arealer i området. Der er endnu ikke afsat midler til anlæg af disse stier.
 
Tilsvarende er der ikke afsat midler til anlæg af de rundkørsler/lysreguleringer der udlægges areal til i henhold til principperne.
 
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan for planlægningen:
Planforslag til vedtagelse - medio 2015
Endelig vedtagelse - ultimo 2015”
Bilag

Sagsid.: 14/55249
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Sagen om etablering af Banebroen har senest været behandlet på Byrådets møde den 17. december 2014 (sag nr. 10), hvor Byrådet besluttede at afsætte midler i budgettet til ansættelse af en projektleder til Banebroen. Sagen har endvidere været behandlet på Byrådets møde den 3. september 2014 (sag nr. 14), hvor Byrådet blev orienteret om, at Realdania har givet tilsagn om at støtte etablering af Banebroen i Viborg Baneby med op til 25 mio. kr., og at Realdania i dialog med Viborg Kommune udarbejder en partnerskabsaftale, der beskriver rammerne for realisering af broprojektet. Viborg Kommune og Realdania skal sammen tilrettelægge en proces, der giver begge parter indflydelse på designet af broprojektet og sikrer at de offentlige og private investeringer, som broprojektet har til hensigt at kickstarte, realiseres i praksis.
 
Formålet med nærværende sag er at fremlægge forslag til ovennævnte partnerskabsaftale vedrørende Viborg Banebro med henblik på godkendelse heraf samt at orientere om status på udviklingen og omdannelsen af Viborg Baneby.
 
Partnerskabsaftalen 
Viborg Kommune har med forbehold for Viborg Byråds godkendelse, tiltrådt en partnerskabsaftale mellem Realdania og Viborg Kommune om ’Kickstart forstaden – Viborg Baneby’. Partnerskabsaftalen af 18. december 2014 ses i bilag 1. Til partnerskabsaftalen er knyttet to bilag med henholdsvis projektplan og tids- og aktivitetsplan, som ses i bilag 2 og bilag 3.
 
Det fremgår af partnerskabsaftalen, at Viborg Kommune bliver bygherre på broprojektet. Projektet omfatter etablering af en bro fra Erik Glippingsvej over jernbanen og videre over Banegårds Allé til biblioteket, samt med forbindelse til Banegårdspladsen via et større trappeanlæg. Broen skal endvidere fungere som del af stationen, som et torve- og opholdsareal og skal integreres tæt med den omliggende bebyggelse, herunder Mercantecs nye gymnasium i Viborg Baneby. I forbindelse hermed har Mercantec tilkendegivet ønske om et tæt samarbejde. Parterne vil i den kommende tid drøfte forskellige modeller for samarbejde, herunder eventuelt en fælles projektkonkurrence.
 
Realdanias tilsagn er betinget af at Viborg Kommune afsætter en tilsvarende økonomisk ramme som Realdanias på 25.0 mio. kr. Der ydes ikke yderligere bidrag til dækning af fondsafgift. Viborg Byråd har i anlægsbudgettet for 2015-2018 under Viborg Baneby-projekter afsat 42.0 mio. kr. til Banebroen, heraf 4.4 mio kr. til dækning af fondsafgift . Dette giver sammen med Realdanias tilsagn på 25.0 mio. kr. en maksimal anlægssum for Banebroen på 62.6 mio. kr
 
Aftalen forudsætter endvidere at broprojektet gennemføres i sin helhed som beskrevet i forundersøgelsesrapporten, og at der skabes tilstrækkeligt attraktive vilkår til at sikre, at der etableres byggeri i nærområdet som følge af broprojektet, samt at der er identificeret investorer/ interessenter, der har tilkendegivet deres interesse i at bygge i området.
 
Aftalens forudsætninger og Realdanias betingelser fremgår af partnerskabsaftalens afsnit 3.1 og 3.2
 
Organisering af projektet 
Det overordnede ansvar for projektet varetages af en administrativ styregruppe bestående af Lars Autrup, projektchef i Realdania, Per Christensen, chef for Trafik og Veje i Viborg Kommune og Karl Johan Legaard Jensen, planchef i Viborg Kommune. Styregruppen udstikker retningslinjerne for projektets gennemførelse og godkender den overordnede procesplan, økonomi og tilknyttede rådgivere til projektet. Styregruppens opgaver fremgår af partnerskabsaftalens afsnit 6.2. Mellem styregruppemøderne fungerer Realdanias projektsekretariat for Kickstart forstaden (Cowi) som Realdanias repræsentant i projektet, herunder i projektgruppen.
 
Der nedsættes en projektgruppe bestående af Realdanias repræsentant og medarbejdere ved Viborg Kommune, der sammen med tilknyttede rådgivere udfører opgaver iht. projekt- og aktivitetsplanen. 
 
Realdania skal særskilt godkende udbudsstrategi, konkurrenceform, konkurrenceprogram og valg af fagdommere og dommerkomiteens sammensætning, samt godkende det endelige projekt forinden realisering, jf. aftalens afsnit 3.2.
 
Viborg Byråd skal særskilt godkende ændringer i partnerskabsaftalen, udbudsform og konkurrenceprogram, Viborg Kommunes deltagere i bedømmelseskomite, valg af totalrådgiver/ entreprenør samt den endelig beslutning om at igangsætte brobyggeriet, jf. aftalens afsnit 6.2.
 
Bygherrerådgiver
Af partnerskabsaftalens afsnit 6.1 fremgår, at der skal tilknyttes en fælles bygherrerådgiver, der skal sikre projektets kvalitet og fremdrift. Denne forudsættes udpeget via et rådgiverudbud og tilkobles, når der er valgt en totalrådgiver/entreprenør for broprojektet. Der er dog behov for bistand frem til og med gennemførelse af en projektkonkurrence, herunder programmering, prækvalifikation og bedømmelse. Viborg Kommune og Realdania har derfor bedt Cowi om at give et tilbud på denne opgave. Realdania er sindet at acceptere tilbuddet.
 
Viborg Byråd har vedtaget en Indkøbs- og udbudspolitik, der bla. omfatter rådgivningsydelser i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver. Ved rådgivningsydelser på mellem 100.000 kr. og 500.000 kr. (under tærskelværdien og dermed ikke omfattet af tilbudsloven) vil kommunen som hovedregel indbyde 3 rådgivere til at give tilbud, heraf én uden for kommunen.
 
Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at acceptere det modtagne tilbud og dermed fravige Indkøbs- og Udbudspolitikken. Der er dels et tidsmæssigt perspektiv, idet rådgiveren vil kunne tiltræde uden en tidskrævende tilbudsrunde og dermed kan fremdriften i projektet fastholdes, og dels et hensyn til ikke at indsnævre feltet af kvalificerede ansøgere til den kommende broprojektkonkurrence. Cowi er som sekretariat for Realdania på forhånd udelukket fra at byde på denne opgave.
 
Udgiften til bygherrerådgivning indgår i det samlede anlægsbudget for Banebroen.
 
Status på udviklingen af Viborg Baneby
I det følgende beskrives kort status for de igangværende projekter og aktiviteter under Viborg Baneby. Placering af de nævnte projekter fremgår endvidere af oversigtskortet, som ses i bilag 4.
 
Udviklingen af området omkring den kommende Banebro
En lokalplan og VVM for den kommende banevej og samlingen af banestierne langs denne er under udarbejdelse og ventes fremlagt i høring i foråret med henblik på anlægsstart primo 2016.
 
Realdania gav i juni 2014 tilsagn om støtte til etablering af Viborg banebro med op til 25 mio. kr. og med bevillingen fra Byrådet på yderligere 42 mio. kr. er finansieringen af banebroen dermed på plads. I oktober 2014 indgik Viborg Byråd og Mercantec en principaftale om at Mercantec bygger et nyt erhvervsgymnasium ved banebroen. Forvaltningen arbejder nu med organiseringen af banebro-projektet og afklaring af en række forudsætninger, før der udskrives en konkurrence for banebroen. Det skal bl.a. afklares, hvordan samarbejdet med Mercantec om konkurrence og byggeri skal være og der skal fastlægges en løsning for, hvordan parkering til eksisterende og nye funktioner omkring Viborg station og banebroen skal løses i fremtiden.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen ønsker at bygge ca. 30 almene boliger ved banebroens sydlige fæste, gerne som del af et større byggeri med eksempelvis detailhandel, private boliger og erhverv. Byrådet har afsat kvote hertil i 2015 – 2016. Boligerne kan opføres på et areal ejet af Viborg Kommune. Forvaltningen vil parallelt med udviklingen af banebroen se på byggemulighederne for arealet, samt hvordan udbud af arealet skal ske.
 
Banedanmark søgte i juli 2014 om at få den fredede remise vest for Viborg station affredet, hvilket Kulturstyrelsen i september gav afslag på. Banedanmark skal senest i januar 2015 redegøre for remisens fremtid overfor Kulturstyrelsen. Banedanmark ønsker fortsat at afhænde bygningen.
 
Energi Viborg ønsker at etablere et regnvandsbassin med rekreativ anvendelse vest for remisen. Når Energi Viborg har indgået en lejeaftale for arealet med ejer, Banedanmark, vil der blive udarbejdet skitser for bassinets rekreative anvendelse i dialog med relevante idrætsmiljøer. Bassinet forventes at stå færdigt i 2015.
 
Udviklingen af den nordlige del af Viborg Baneby - nord for Marsk Stigsvej
Byrådet godkendte i marts 2014 købet af en del af Gardits ejendom og indgik i forbindelse hermed en aftale om ophør af støj fra virksomheden indenfor 5 år. Dette betyder, at planlægning for støjfølsomme formål i området kan igangsættes.
 
Bachgruppen og Gardit har i efterfølgende fremsat forslag til udvikling af deres ejendomme i området inspireret af helhedsplanen for Viborg Baneby. Forvaltningen forventer i foråret 2015 at kunne igangsætte lokalplanlægning for disse ejendomme.
 
Udviklingen af den sydlige del af Viborg Baneby – syd for Marsk Stigsvej
I 2013 blev de tidligere Vestas ejendomme ved Marsk Stigsvej/Gyldenrisvej solgt til Calum. Calum har siden har afhændet en del ejendommen til Boligselskabet Sct. Jørgen, der skal stå for opførelse af det kommende plejecenter i Baneby her. Indtil industrihallen på denne ejendom nedrives, er den udlånt til Viborg Kommune, der har stillet den til rådighed for kulturaktiviteter. Hallen forventes nedrevet i foråret 2015.
 
Boligselskabets Sct. Jørgen og Viborg produktionsskole ønsker at købe de øvrige Vestashaller ved Gyldenrisvej med henblik på at etablere produktionsskole samt administration og driftsafdeling for boligselskabet her. Dette forudsætter, at planlægningen ændres. Produktionsskolen ønsker at flytte ind ultimo marts 2015, og BSJ forventer indflytning ultimo 2015. Et forslag til byzonetilladelse (frikommuneforsøg) er under udarbejdelse og forventes forelagt Teknisk Udvalg ultimo januar 2015.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen ønsker yderligere at etablere en boligbebyggelse i dette område. Byrådet har afsat kvoter til 20-30 familieboliger nær plejecentret i 2014 - 2015.
 
Infrastruktur
I forbindelse med planlægningen og omdannelsen af ejendomme i Banebyen er der behov for at afklare forløb, karakter og udstrækning af områdets nye infrastrukturanlæg (den grønne sti, hærvejen samt den nye adgangsvej ’Ny Absalonsvej’, der skal erstatte Absalonsvej). Forvaltningen har igangsat udarbejdelse af skitser for disse. Skitserne vil danne grundlag for senere projektering og udbud af disse anlæg og indgå i den kommende lokalplanlægning for området.
 
Forvaltningen er endvidere i færd med at lave et oplæg til udgiftsfordeling for disse anlæg mellem Viborg kommune og områdets private grundejere. Dette forventes forelagt til politisk behandling i foråret 2015.
 
Planlægning
Det er i 2014 besluttet at igangsætte udarbejdelse af et kommuneplantillæg for detailhandel i Baneby (frikommuneforsøg) samt et kommuneplantillæg, der skal overfører helhedsplanens principper til kommuneplanrammer. Planforslagene fremlægges til politisk behandling i foråret 2015.
 
Byfornyelse
Teknisk Udvalg godkendte den 26. november 2014 en ansøgning om 10 mio. kr. i støtte til områdefornyelse i Viborg Baneby. Ansøgningen indsendes nu til By-, Bolig- og Landdistriktsministeriet, der forventes at svare herpå medio 2015.
 
Banebyråd, Wood Footprint og Banebyforum
Banebyrådet, der blev nedsat af Byrådet for godt 1 år siden, har nu holdt 3 møder, hvor der er drøftet forhold omkring udviklingen af Baneby, herunder udformningen af de kommende infrastrukturprojekter og en fælles kommunikationsstrategi for Baneby. Banebyrådet har endvidere bidraget til forundersøgelsen om banebroen, der førte til bevillingen fra Realdania og repræsentanter for Banebyrådet har deltaget i aktiviteter under EU projektet ’Wood FootPrint’.
 
Byrådet har endvidere besluttet at nedsætte en større følgegruppe af interessenter, Banebyforum, der skal høres og informeres om væsentlige emner og kan deltage i ad hoc- projektgrupper om konkrete anlægsprojekter og aktiviteter i banebyen. Banebyforums første møde forventes afholdt i foråret 2015 når der foreligger skitser til de kommende infrastrukturprojekter.
 
Kultur og idrætslivet i Viborg Baneby
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at den i sagen beskrevne projektorganisering godkendes,
 
at valg af Cowi som fælles bygherrerådgiver for Realdania og Viborg Kommune frem til og med afholdelse af projektkonkurrence godkendes,
 
at partnerskabsaftalen mellem Realdania og Viborg Kommune godkendes, og
 
at orienteringen vedrørende status på udviklingen af Viborg Baneby tages til efterretning
Beslutning i Teknisk Udvalg den 07-01-2015
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at den i sagen beskrevne projektorganisering godkendes,
 
at valg af Cowi som fælles bygherrerådgiver for Realdania og Viborg Kommune frem til og med afholdelse af projektkonkurrence godkendes,
 
at partnerskabsaftalen mellem Realdania og Viborg Kommune godkendes, og
 
at orienteringen vedrørende status på udviklingen af Viborg Baneby tages til efterretning
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Bilag

Sagsid.: 12/19937
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

”Teknisk Udvalg behandlede sidst sagen om modulvogntog fra Bjerringbro til rute 13 på møde 29. oktober 2014 (sag nr. 5). Teknisk Udvalg besluttede at udsætte sagen med henblik på nærmere høring af Jørvi Transport A/S og en afklaring af kriterier for etablering af ombygning af hensyn til modulvogntog.
Den oprindelige dagsorden var:
 
Byrådet vedtog på møde 3. september 2014 (sag nr. 31) at ombygge 2 rundkørsler og et kryds, således at der kan køre modulvogntog til Genan A/S og Fragtmandscentralen i Viborg fra rute 13 og 16. Ombygningerne forventes gennemført i år.
 
Det blev ligeledes på mødet besluttet, at det skal undersøges, hvad det koster at ombygge 6 kryds fra Bjerringbro til rundkørslen ved Århusvej/Vejlevej ved Viborg, således at virksomheden Jørvi Transport A/S fra Bjerringbro kan køre med modulvogntog til rute 13.
 
Viborg Ingeniørerne har efterfølgende beregnet, at det vil koste ca. 2 mio. kr. at foretage ombygningerne af krydsene fra Bjerringbro til rute 13.
 
Byrådet har den 19. juni 2013 (sag nr. 22) reserveret 2 mio. kr. fra udviklingspuljen til ombygning af kommuneveje til modulvogntog. Heraf er der allerede disponeret 1,55 mio. kr. til ombygning af rundkørsler og kryds i Viborg samt til undersøgelse af de 6 kryds fra Bjerringbro til rute 13.
 
Selvom detailprojektering af de 3 kryds i Viborg nu viser, at anlæggene bliver ca. 0,5 mio. kr. billigere end det tidligere disponerede beløb, mangler der således stadigvæk ca. 1 mio. kr., hvis de 6 kryds fra Bjerringbro til rute 13 skal ombygges til modulvogntog.
 
Forvaltningen har kontaktet Grundfos A/S, der har meddelt, at de ikke har planer om at anvende modulvogntog.
 
Forvaltningen har derfor rettet henvendelse til Jørvi Transport med 6 spørgsmål og har fået følgende svar:
 
Hvad er jeres begrundelse for at få modulvogntog til Bjerringbro?
Vi er en del af nogle landsdækkende distributionssystemer (PostNord, Dansk Distribution, DKI, Skanlog) og er afhængige af, at vi kan gøre tingene så rationelt som muligt. Dvs. omkostningerne ved at drive det på nuværende måde er for dyrt for os. Vi er glade for vores placering i Viborg Kommune og vil nødigt til at flytte virksomheden.
 
Hvilke firmaer i Bjerringbro har I, som I leverer vare til ?
”Primært vil trafikken med modulvogntog foregå til vores egen terminal om aftenen/natten, som fungerer som et distributionscenter. Vi distribuerer til og fra hele landet, hovedvægten er distribution i Østjylland. Dvs. vi varetager distribution til postomr. 82xx, 84xx-85xx og 88xx-89xx. Specifikt Bjerringbro er det hele detailhandlen og alle virksomhederne, vi dagligt besøger.”
 
Hvad er omfanget af modulvognskørsel fx pr. uge ?
”Til at starte med vil der være 5 rundturer til og fra vores terminal og til centret i Brøndby = 10 kørsler. Men hvis vi får muligheden anslår jeg behovet til ca. 10 rundturer mere, 5 mere til centret i Brøndby og 5 til centret i Taulov = 20 kørsler mere. Men det er ikke udtømmende for jeg ser mange muligheder i brugen af modulvogntog.”
 
Vil I evt. være sindet at bidrage til ombygningen ?
”Vi er i en stærk konkurrence præget branche. Heldigvis er vi i den situation, at vi har overskud på driften, og skaber arbejdspladser i kommunen. Med modulvogntog skulle vores indtjeningsevne gerne blive styrket, dermed stiger provenuet på selskabsskatten. Modulvogntogsvejnettet bliver ikke forbeholdt vores biler, derfor mener jeg ikke vi skal bidrage direkte til anlægsomkostningerne.”
 
Hvor skal I have endestation for nettet i Bjerringbro. Er det hos jer selv ?
”Det vil helt klart være det optimale, er der udgifter direkte forbundet med indkørsel til vores matrikel, så er vi villige til at bidrage til ombygningen.”
 
Vil I som lokal aktør vurdere, at der også kunne være et behov for et net til Rødkærsbro?
”Vores primære behov lige nu er trafik til Taulov og Brøndby, sekundært i følgende rækkefølge Hobro, Ikast og Risskov. Så muligheden for at komme på nettet til Rødkærsbro og ankomme til terminal i Ikast kunne bestemt være en god mulighed. Ligeledes hvis det var den eneste mulighed for at komme på nettet vil vi også benytte den til Taulov og Brøndby turerne.””
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg tager stilling til,
 
om der skal ombygges de 6 kryds fra Bjerringbro til rute 13 til modulvogntog, og i givet fald hvorledes anlægsudgiften skal finansieres.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 07-01-2015
Teknisk Udvalg anbefaler, at de 6 kyds fra Bjerringbro til rute 13 ombygges til modulvogntog. På den baggrund indstiller udvalget til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
at der bevilges yderligere 1 mio. kr til finansiering af anlægsudgiften
Forvaltningens bemærkninger
Af sagsfremstillingen fremgår det, at der stadigvæk mangler ca. 1 mio. kr., hvis de 6 kryds fra Bjerringbro til rute 13 skal ombygges til modulvogntog. Beløbet er rettelig 1.45 mio. kr.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.450.000 kr. til ”ombygning af kommuneveje til modulvogntog”, som finansieres med 450.000 kr. af den resterende del af den oprindelige reservation på 2.000.000 kr. af Udviklingspuljen til Modulvogntog (2.000.000 – 1.550.000), og at resten 1.000.000 kr. finansieres af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation”.

Sagsid.: 14/29832
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Udvalget vedtog under pkt. 7 på mødet den 26. november 2014 at sagen udsættes med henblik på at undersøge mulighed for at fremrykke trafiksikring ved og omkring skolen.
 
Trafiksikring ved og omkring skolen var i bilag til punktet, udkast til program for områdefornyelse i Møldrup, angivet som initiativ 3.4 i programmets tids- og budgetplan med 200.000 kr. i hvert af årene 2017-19.   
 
Sagen var sat på dagsordenen med følgende sagsfremstilling:
 
Byrådet vedtog på sit møde den 18. juni 2014, pkt. 20, at der udarbejdes et program for områdefornyelse i Møldrup. Beslutningen blev truffen i fortsættelse af at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har meddelt reservation af et ansøgt støttebeløb på 2,8 mio. kr. Projektets samlede budget er på 8,4 mio. kr., hvoraf kommunes egenfinansiering udgør 5,6 mio. kr.
 
Inden ministeriet meddeler endeligt tilsagn af den reserverede støtte, skal der indsendes et program og Byrådets beslutning om at gennemføre programmet. Dette skal ske inden 1. april 2015
 
På baggrund af den meddelte reservation af statsstøtte er der i tæt samarbejde med følgegruppen i Møldrup udarbejdet et program for gennemførelse af områdefornyelse i Møldrup. Programmet anbefales af følgegruppen og er vedlagt som bilag 1.
 
Målsætningen for områdefornyelsen er et ønske om at sikre byens position som center-, erhvervs- og bosætningsby, og at understøtte en positiv udvikling af byen gennem en forbedring af bymiljøet.
 
For at opfylde denne målsætning, har programmet 3 overordnede indsatsområder med hver et antal initiativer:
1.Torve, pladser, opholdsarealer m.v.
1.1 Nyt centralt Torv ved den gamle stationsbygning/Himmerlandsstien
1.2 Sansehave ved Toftegården
1.3 Farver mv. andre steder i centrum, bl.a. med planter
1.4 Byskov/aboret syd/sydvest for Møldrup
 
2. Kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder lokaler
2.1 Aktivitetshus i Møldrup
2.2 Udendørs fitness og evt. tarzanbane tæt på Torvet
2.3 Skulpturpark på Møldrups kommende centrale Torv
2.4 Skiltning, information om stier, torve mv.
2.5 Pandekagehuse
2.6 Parkourbane mv. ved skolen og hallen samt forbindelse herimellem
2.7 Styrkelse af Borgerlauget
 
3. Særlige trafikale foranstaltninger
3.1 Hastighedsdæmpende foranstaltninger
3.2 Stier
3.3 Busterminal flyttes
3.4 Trafiksikring ved og omkring skolen
 
Finansiering
Programmets samlede budget er 8,4 mio. kr., hvoraf kommunes egenfinansiering udgør 5,6 mio. kr. I budget for 2015 og overslagsårene 2016-18 er der afsat beløbsrammer til ”Områdefornyelse Møldrup” der sammenlagt sikrer den kommunale egenfinansiering. I de budgetterede rammebeløb indgår hjemtagning af den statslige finansiering.
 
I programmet er der angivet en budget-, tids- og handlingsplan. Af planen fremgår, at der udover områdefornyelsen forventes anvendt beløb fra andre puljer indenfor byfornyelsesområdet, som f.eks. puljen til Landsbyfornyelse.
 
Gennemførelse af visse initiativer, som f.eks. aktivitetshus og flytning af busterminal, vil kræve supplerende særskilt finansiering udover områdefornyelsens rammebeløb. Når der foreligger en endelig afklaring af, hvorvidt og hvordan disse initiativer forventes gennemført, vil det blive forelagt udvalget særskilt.
 
Trafiksikringen ved og omkring skolen hænger meget sammen med flytning af busterminalen, som er sat på tids- og budgetplanen i 2015. Et af formålene med at flytte busterminalen er at få skolebusserne væk fra de små veje syd og vest for skolen. De samme veje indgår i trafiksikringen omkring skolen, og derfor bør disse initiativer afvente, at busserne ikke længere skal benytte disse veje.
 
Placering af den nye busterminal er fortsat uafklaret, og hænger bl.a. meget sammen med de nye tilkørselsforhold til Scanflavour. Forvaltningen arbejder pt med at finde en løsning på disse tilkørselsforhold, og det vurderes, at arbejdet med anlæg af den nye busterminal, kan påbegyndes i 2015. Samtidig vil det være muligt at påbegynde de indledende tiltag med trafiksikring ved og omkring skolen.
 
På dette grundlag har forvaltningen i vedlagte reviderede udkast til program, fremrykket initiativ 3.4 i programmets budget- og tidsskema, trafiksikring ved og omkring skolen, til 2015-17.
 
Når Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har godkendt programmet og meddelt endelig tilsagn af støttebeløbet, vil forvaltningen i tæt dialog med følgegruppen i Møldrup, udarbejde et samlet skitseprojekt for alle programmets initiativer. På grundlag af skitseprojektet vil programmets tids- og budgetskema om nødvendigt blive revideret. Væsentlige ændringer skal godkedes af ministeriet, men er erfaringsmæssigt uproblematisk.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at programmet for områdefornyelsen i Møldrup med tilhørende finansieringsplan godkendes, og
 
at program og finansieringsplan sendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med anmodning om endelig godkendelse
Beslutning i Teknisk Udvalg den 07-01-2015
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at programmet for områdefornyelsen i Møldrup med tilhørende finansieringsplan godkendes, og
 
at program og finansieringsplan sendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med anmodning om endelig godkendelse
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Bilag

Sagsid.: 13/2437
Sagsfremstilling
Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 6. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Baggrund
Socialudvalget traf, på mødet den 18.juni 2013 (sag 13/2437), beslutning om etablering af et rehabiliteringscenter, hvor der kan ydes en mere helhedsorienteret rehabilitering af kommunens borgere.
 
For at rehabiliteringscenteret kan rumme de forskellige tilbud og samtidige have fleksibilitet i forhold til fremtidige ønsker, er der behov for fysiske ændringer på de to matrikler.
 
Der er på investeringsoversigten til budget 2014 og overslagsårene 2015-2017 afsat et rådighedsbeløb på 6.5 mio.kr.
 
Nedenfor ses den overordnede tidsplan. 
Tidsplan
2014
 
August    
Rådgiverudbud: Ejendomme og Energi / Byggeudvalg
September    
Tilbudsfase: Rådgivere
2015
Januar
Frigivelse af anlægsmidler: Job & Velfærd
Januar/Februar 
Projektering: Rådgivere / EE / Byggeudvalg
Marts    
Tilbudsfase: Entreprenører
April/Maj      
Etape 1: Entreprenører / Rådgiver / EE
Juni/Juli      
Etape 2: 1. sal Entreprenører / Rådgiver / EE
Juli/August       
Etape 3: Stueetage Entreprenører / Rådgiver / EE
September   
Ibrugtagning
Tidsplan præciseres af rådgivere i forbindelse med projekteringen.
 
Skemaet nedenfor viser budgetoverslaget på det samlede beløb i tusinde kroner.
Budgetoverslag
Etape 1 & 2 - 21 lejligheder til 14 med større badeværelser
2.000.000,-
Etape 1 & 2 - inventar til 14 lejligheder
420.000,-
Etape 1 & 2 - velfærdsteknologi
70.000,-
Etape 1 & 2 - udskiftning af vinduer første sal
300.000,-
Etape 3 - indgangsparti klosterhaven
250.000,-
Etape 3 - udskiftning af gulve i gange
540.000,-
Etape 3 - ombygning træningssal stueetage
420.000,-
Kaldeanlæg/infoskærme
200.000,-
Udskiftning af ovenlysvindue Atrium
800.000,-
Ventilation - udskiftning
280.000,-
Uforudsete udgifter ca. 10 %
600.000,-
Håndværkerudgifter i alt
5.880.000,-
Indkøb inventar
90.000,-
Ekstern projektering mm. ca. 8 %
332.000,-
Intern bygherrerådgivning ca. 1,7 %
110.000,-
Byggetilladelse, byggevand & strøm, kopiering mm
28.000,-
Diverse
60.000,-
Byggeudgifter i alt
6.500.000,-

Sagsid.: 14/4321
Sagsfremstilling
Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 6. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”Baggrund
Som det fremgår af byrådssag nr. 230 den 23. juni 2010, forslag nr. 30-12 Implementering af ny teknologi - større udnyttelse af tekniske hjælpemidler, ønskes det, at der i de kommende år fokuseres på mulighederne inden for ny teknologi, og at ny teknologi anvendes i så stor udstrækning som muligt.
 
 
Initiativer inden for Sundhed og Omsorg
2010 - 2014
Der er i disse år afprøvet og implementeret teknologier indenfor: 
  • Effektivisering og smidige arbejdsgange (elektronisk låsesystem, videokonference, medarbejderrettet infoskærm, planlægningsskærm)
  • Selvhjulpen med teknologi (seng med roterende funktion, bidettoilet, robotstøvsuger)
  • Demensområdet (sælen Paro, GPS, teknologibibliotek)
  • Arbejdsmiljø (loftlifte, bade- og hygiejnestole, mobile personløftere, robotstøvsuger, seng med halvautomatisk drejefunktion, el cykler)
  • Træningsområdet (virtuel træningskoncept)
  • Telesundhedsområdet (telemedicin sår, virtuel hjemmepleje)
 
2015
Vi vil her sætte fokus på implementering af:
  • Virtuel hjemme- og sygepleje
  • Bidettoiletter og senge med roterende funktion
  • Elektronisk låsesystem
  • AlterG – et alternativt træningsredskab
  • Teknologier målrettet den rehabiliterende indsats og rehabiliteringscenter
Vi vil fortsat afprøve og udvikle:
  • Teknologi for demente i samarbejde med andre kommuner
  • Borgerskærm på udvalgt plejecenter og rehabiliteringscenter
  • Info/vejviserskærm på plejecentre
  • Digital planlægningsskærm på de neurorehabiliteringscenter Møldrup
  • Digital understøttelse af borgere med senhjerneskade i forbindelse med hjemskrivning
  • Videreudvikling af Virtuel hjemme- og sygepleje – et 4-årigt forsknings- og udviklingsprojekt
  • Brugen af virtuelle ydelser i samarbejde med Akutteam, praksislæger og akutafsnit på HEM
  • Nye produkter til fysisk og kognitiv træning
Nye initiativer:
 
  • Kortlægning af mulige teknologier til plejecenter i Banebyen
  • Kortlægning af teknologier målrettet demente borgere
  • Teknologisk testcenter
  • Kortlægge potentialet i brugen af den intelligente seng
  • Kortlægge potentialet i brugen af den intelligente ble
 
Som for de nyligt implementerede teknologier vil de konkrete investeringer afhænge af afprøvningens potentiale i forhold til parametrene:
 
  • Økonomi
  • Borgerrelevans
  • Medarbejderrelevans
 
Ligeledes vil kompetenceudvikling af medarbejdere i brugen af de nye teknologier være en forudsætning i implementeringsfasen. For at sikre den nødvendige understøttelse af initiativerne er der for 2011 til 2015 frigivet 600.000 kr. årligt til aflønning af en projektmedarbejder og ½ IT-medarbejder til at styre, afprøve, implementere og udvikle området.

 
Finansiering
På investeringsoversigten er der i 2015 afsat 5.036.000 kr., hvoraf de 600.000 kr. allerede er frigivet.
Ligeledes er der på investeringsoversigten i hvert af årene 2016-2018 afsat 4.874.000 kr. ”
Indstilling
Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, 
 
at forslag til fremtidige tiltag i forbindelse med indførelse af ny omsorgsteknologi 2015
godkendes, og
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 4.436.000 kr. til kontoen ”Omsorgsteknologi
(Årene 2015-2017)” med rådighedsbeløb i 2015 og
 
at udgiften på 4.436.000 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på
investeringsoversigten for 2015 til projektet.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 06-01-2015
Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, 
 
at forslag til fremtidige tiltag i forbindelse med indførelse af ny omsorgsteknologi 2015
godkendes
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 4.436.000 kr. til kontoen ”Omsorgsteknologi
(Årene 2015-2017)” med rådighedsbeløb i 2015
 
at udgiften på 4.436.000 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på
investeringsoversigten for 2015 til projektet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget.

Sagsid.: 14/74680
Sagsfremstilling
Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 6. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:
 
”I regi af klyngesamarbejdet mellem Silkeborg, Skive og Viborg kommuner samt Regionshospitalet Viborg er der rejst forslag om, at opgaven omkring rehabilitering af borgere med hjertesygdomme, i videre omfang end hidtil, med virkning fra 1. februar 2015, overgår til kommunerne (dog i første omgang kun i Skive og Viborg kommuner).
 
Hjerterehabiliteringen er inddelt i forskellige faser. Kommunerne har hidtil varetaget fase III-rehabiliteringen (i Viborg indenfor forløbsprogrammerne i regi af rehabiliterings-teamet i Sundhedscenteret). Med forslaget overgår også fase II, som er den tidlige rehabilitering til kommunalt regi.   
 
Det foreløbige opgaveoverdragelsesdokument – udarbejdet i samarbejde mellem hospital og kommuner - med beskrivelse af opgaven, aktivitetsniveau og økonomi er beskrevet i vedlagte bilag 1.
 
Regionshospitalet Viborgs forslag om en opgaveoverdragelse er begrundet i, at der er et stort frafald i de nuværende fase II rehabilitering. Dette er grundet geografien hvor borgere skal køre langt for at komme til træning på hospitalet. Dette er især vanskeligt, hvis borgerne har tilknytning til arbejdsmarkedet. Forskningsprojekter har vist, at rehabiliteringen har lige gode resultater uanset, om det foregår i regi af kommune eller hospital.
 
Aktivitetsniveauet for rehabilitering fase II for borgere i Viborg Kommune har historisk været:
 
År
Antal genoptræningsplaner
Antal trænende borgere
Andel
aktive
2013
186
113
60 %
2014
113 (jan-aug)(årsskøn 170)
56 (jan-aug)(årsskøn 95)
50 %
 
Med et forventet lavere frafald i rehabiliteringen fase II forventes volumen i et kommunalt tilbud at være ca. 150 borgere på årsplan.
 
Indholdet i det kommunale hjerterehabilitering fase II-forløb vil være:
 
  • 8 ugers træningsforløb (2 timer pr. uge) indeholdende konditions-, udholdenheds- og styrketræning med afprøvning af forskellige aktiviteter til inspiration til fortsættelse af træningen efter forløbsafslutning. (Mulighed for 4 ugers forlængelse, hvis behov)
  • 8 heldagstemadage for borgere og pårørende med sygeplejerske, diætist og fysioterapeut om livet med en hjertesygdom – medicin, kost, motion, motivation og ændring af vaner/livsstile, psykologien omkring livet med en hjertesygdom mv.
  • Diverse opstarts-/afslutningssamtaler og evaluering mv.
 
Økonomisk har hjerterehabiliteringen fase II på hospitalet været finansieret 100 % af kommunerne. Borgerne har modtaget en genoptræningsplan til ambulant specialiseret genoptræning, som afregnes ved hjælp af et takstkatalog med de såkaldte sks-koder (typisk pris pr. behandling/træningsseance er 993 kr.)
 
Viborg Kommunes udgifter i 2013 har i alt været 1,3 mio. kr. i 2014 er der frem til udgangen af august bogført udgifter på 0,6 mio. kr. for hele årets skønnes udgiften i 2014 at være på niveau med 2013.  
 
Det kommunale tilbud omkring hjerterehabilitering fase II sker i regi af det kommunale sundhedsvæsen og placeres primært på Sundhedscenter Viborg. Budgettet for det kommunale tilbud er:
Etableringsomkostninger (træningsredskaber, arbejdsplads mv.)       
67.128 kr.
 
 
Driftsomkostninger (årligt):
 
Personaleomkostninger (sygeplejerske/fysioterapeut/diætist/administration)
624.000 kr.
 
Øvrige driftsudgifter
(leje genoplivningsdukker, forplejning mv.)                   
22.500 kr.
 
Følgeudgifter
(rygestop samtaler/kurser, madværksted, vægtstopkurser)
 
31.000 kr.
 
Årlige driftsomkostninger i alt
 
677.500 kr.
 
Det er endnu ikke afklaret om det kommunale tilbud kommer til at ske i henhold til sundhedslovens §140 (genoptræning) eller sundhedslovens §119 (kommunale forebyggende og sundhedsfremmende tilbud).
 
Den lovmæssige reference for tilbuddet er afgørende for dels, om borgeren har ret til fri befordring (finansieret af kommunen), og dels borgerens ret til at søge tilbuddet i en anden kommune, f.eks. Skive Kommune. Fase II-rehabiliteringen afvikles på hospitalet, som en §140-ydelse, hvor kommunen finansierer befordringen, så der vil i udgangspunktet ikke være en ny kommunal udgift. Det er dog usikkert om den forventede øgning i deltagelsen i fase II-rehabiliteringen vil betyde, at lidt flere borgere vil søge om befordring.”
Indstilling
Direktøren for Job & Velfærd indstiller,
 
at Ældre- og sundhedsudvalget godkender overdragelse af opgaven med hjerte-rehabilitering fase II fra regionen til Viborg Kommune med virkning fra 1. februar 2015.
 
at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at etableringsomkostningerne i Budget 2015 finansieres ved flytning af 67.128 kr. fra konto 4 (kommunal finansiering af ambulant specialiseret genoptræning).
 
at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at de årlige driftsomkostninger i Budget 2015 og følgende år finansieres ved flytning af 677.500 kr. fra konto 4 (kommunal finansiering af ambulant specialiseret genoptræning).
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 06-01-2015
Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at etableringsomkostningerne i Budget 2015 finansieres ved flytning af 67.128 kr. fra konto 4 (kommunal finansiering af ambulant specialiseret genoptræning).
 
at de årlige driftsomkostninger i Budget 2015 og følgende år finansieres ved flytning af 677.500 kr. fra konto 4 (kommunal finansiering af ambulant specialiseret genoptræning).
 
Ældre- og sundhedsudvalget godkender overdragelse af opgaven med hjerte-rehabilitering fase II fra regionen til Viborg Kommune med virkning fra 1. februar 2015.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget godkendes.
Bilag

Sagsid.: 14/61415
Sagsfremstilling
Udbud af rengøring – virksomhedsoverdragelse, maksimal tilbudssum, soliditetsgrad
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på mødet den 10. december 2014 to lukkede sager vedrørende henholdsvis virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse (sag nr. 43) og fastlæggelse af udvælgelses- og tildelingskriterier og maksimal tilbudssum (sag nr. 44).
 
I sagen vedr. virksomhedsoverdragelse blev det besluttet:
 
”at Viborg Kommune afventer Lønmodtagernes Garantifonds (LG) stillingtagen til spørgsmålet om virksomhedsoverdragelse”.
 
I sagen vedrørende fastlæggelse af udvælgelses- og tildelingskriterier blev der taget stilling til Dansk Servicerådgivnings anbefalinger vedr. centrale elementer i udbuddet. I forhold til indstillingen i samme sag om fastlæggelse af maksimal tilbudssum blev besluttet:
 
”at beløbet for maksimal tilbudssum ikke fastlægges på nuværende tidspunkt.
 
I henhold til den skitserede tidsplan (sag nr. 44), forudsættes det, at EU-Udbudsbekendtgørelse om udbuddet offentliggøres den 22. januar 2015, med henblik på kontraktstart den 1. august 2015, hvor aftalen med de midlertidige rengøringsleverandører udløber.
 
Da oplysninger om evt. virksomhedsoverdragelse og maksimal tilbudssum skal fremgå af EU-udbudsbekendtgørelsen, er det en forudsætning for kontraktstart 1. august 2015, at der tages stilling til spørgsmålene på mødet i dag. Såfremt der ikke kan træffes beslutning på mødet i dag udskydes tidspunktet for kontraktstart.
 
Status - Virksomhedsoverdragelse
Lønmodtagernes Garantifond (LG) har ved dagsordenens udsendelse endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om virksomhedsoverdragelse. 3F har anmodet om kuratorskifte, og der er ingen indikation af tidsplan for en afgørelse fra LG. Det vurderes også, at der er en risiko for, at LG ikke foreløbig tager stilling til om virksomhedsoverdragelse gøres gældende i forhold til de sager 3F har rejst mod Absolut Rengøring.
 
Advokatfirmaet Norrbom Vinding ved advokat Yvonne Fredriksen har tidligere vurderet, at det er ”vores klare opfattelse, at virksomhedsoverdragelsesloven også vil finde anvendelse i forhold til det udbud af rengøringsaktiviteten, som Viborg Kommune planlægger at gennemføre med virkning fra den 1. august 2015.”.
 
Der eftersendes inden mødet et opdateret notat fra Advokatfirmaet Norrbom Vinding (bilag nr. 1), som er justeret i forhold til den aktuelle situation. Notatet belyser mulighederne for, at Økonomi- og Erhvervsudvalget på nuværende tidspunkt tager stilling til, om der gælder virksomhedsoverdragelse i det kommende udbud, samt at holde tilbudsgiverne skadesløse for mulige krav som følge af almindeligt arbejdsgiveransvar frem til 31. juli 2015, såfremt det måtte blive besluttet, at der gælder virksomhedsoverdragelse i situationen omkring konkursen i Absolut Rengøring.
 
Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter advokatnotatet og herunder, om man på det foreliggende grundlag kan tage stilling til om, der gælder virksomhedsoverdragelse i udbuddet.
 
Fastsættelse af maksimal tilbudssum
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede blandt andet på mødet den 22. oktober 2014 (sag nr. 3), ”at hvis det økonomisk mest fordelagtige bud forholdsmæssigt overstiger rengøringsbudgettet i budget 2015 aflyses udbuddet, og at der ikke afgives kontrolbud.”.
 
Det samlede rengøringsbudget for 2015 udgør 24.470.000 mio. kr. for de enheder, der er omfattet af udbuddet. ”Beregning af rengøringsbudget for 2015 til brug for fastlæggelse af maksimal tilbudssum”, som tidligere er udsendt i forbindelse med behandling af sag nr. 35 af 12. november 2014 og sag nr. 44 den 10. december 2014 fremgår af bilag nr. 2.
 
I forbindelse med forberedelse af tegningsmateriale og kravsspecifikation til udbuddet, er der sket regulering af rengøringens omfang på skolerne som følge af skolereformen. Det er således på nogle skoler sket forskydning af rengøringstidspunktet grundet længere skoledage, der er lokaleændringer som følge af etablering af lærerforberedelsespladser, ligesom lærerne er til stede på skolerne i uge 27 og 32, hvorfor der er behov for rengøring af dele af skolerne i disse uger. Udgiften hertil er beregnet til ca. 800.000 kr. Udgiften finansieres inden for skoleområdets økonomiske ramme.
 
Det betyder, at hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget fastholder beslutningen fra 22. oktober, anbefaler Forvaltningen, at der fastsættes en maksimal tilbudssum på 25.270.000. kr. Såfremt der i perioden frem til udbudsmaterialet udsendes sker til-/afgang af institutioner, forudsættes beløbet reguleret i forhold til den konkrete ændring.
 
Dansk Servicerådgivning gør opmærksom på at fastsættelse af en maksimal tilbudssum alt andet lige vil kunne begrænse konkurrencen, da tilbudsgivere kunne tænke sig enten at lægge sig tæt på loftet eller måske helt at afstå fra tilbudsgivningen.
 
Beslutningen af 22. oktober 2014 betyder, at udbuddet annulleres, såfremt tilbudssummen overstiger den angivne maksimumsum. Alternativt kan det formuleres som et forbehold, der giver mulighed for at annullere. Endnu mere alternativt kan det besluttes af afgive kontrolbud.
 
Udvælgelseskriteriet økonomiske nøgletal - soliditetsgrad
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på sit møde den 10. december (lukket sag nr. 44) efter anbefaling fra Dansk Servicerådgivning at fastsætte et mindstekrav til soliditet på 10 %.
 
Soliditetsgraden er udtryk for, hvor meget selskabets egenkapital udgør af den samlede aktivmasse, og udtrykker selskabets evne til at bære tab.
 
Forvaltningen har efterfølgende indsamlet oplysninger om udvalgte rengøringsselskabers soliditetsgrad baseret på de indberettede regnskaber for 2013. Den gennemsnitlige soliditetsgrad i rengøringsbranchen 2012/2013 var 33,8 % jf. Dansk Industris Årsrapport 2014. Soliditetsgrad for udvalgte rengøringsskelskaber fremgår af bilag nr. 3.
 
Forvaltningen anmoder Økonomi- og Erhvervsudvalget om at genoverveje beslutningen om soliditetsgrad.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der tages stilling til,
 
om der skal ske virksomhedsoverdragelse i forbindelse med udbuddet, og at tilbudsgivere holdes skadesløse med hensyn til krav som følge af almindeligt arbejdsgiveransvar frem til 31. juli 2015, såfremt det måtte blive besluttet, at der gælder virksomhedsoverdragelse i situationen omkring konkursen i Absolut Rengøring,
 
om der fastsættes en maksimal tilbudssum på 25.270.000 kr., og
 
om beslutningen om et mindstekrav til soliditet på minimum 10 % fastholdes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-01-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at der skal ske virksomhedsoverdragelse i forbindelse med udbuddet,
 
at Viborg Kommune overfor tilbudsgiverne indestår for eventuelle krav, som vedrører medarbejdernes tidligere ansættelse i Absolut Rengøring, såfremt der alligevel statueres virksomhedsoverdragelse i forbindelse med konkursen i Absolut Rengøring,
 
at advokatredegørelsens anbefalinger side 9 og 10 indarbejdes i udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet,
 
at der afgives kontrolbud, og
 
at beslutningen om soliditetskrav udgår.
 
Nina Hygum, Ib Bjerregaard og Åse Kubel Høeg stemmer imod med henvisning til den allerede indgåede aftale af 22. oktober 2014 mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative. Lone Langballe stemmer imod, at der skal afgives kontrolbud.
Bilag