You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 6. april 2016 kl. 08:30

Mødested M.5/rådhuset
Udvalg Økonomi- og Erhvervsudvalget (2013-2017)
Mødedeltagere Åse Kubel Høeg, Eva Pinnerup, Kirstine Skjødt Hermansen, Lone Langballe, Mads Panny, Nina Hygum, Per Møller Jensen, Torsten Nielsen
Fraværende Ib Bjerregaard
Bemærkninger Fraværende: Ib Bjerregaard

Sagsid.: 15/9688
Sagsfremstilling
Overførsel af driftsbevillinger (serviceudgifter)
De nuværende principper for overførsel af over- og underskud på driften til efterfølgende år blev godkendt i Byrådet i 2012. Samme år godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget udmøntningen af principperne i form af et administrationsgrundlag og en opdeling af budgettet på henholdsvis centrale og decentrale områder.
 
På decentrale områder er budgetansvaret uddelegeret til en leder af en decentral enhed eller afdeling, f.eks. en skole og der er automatisk overførselsadgang for overskud op til 5% og underskud op til 3% af det korrigerede budget. Overførsel af overskud på mere end 5% kan ske efter ansøgning. Et eventuelt underskud på mere end 3% vil som udgangspunkt være et brud på beføjelserne. Hele underskuddet vil automatisk blive overført og skal være ledsaget af en handleplan for afviklingen af underskuddet.
 
På centrale områder ligger budgetansvaret i Forvaltningen. Eksempler på centrale områder er myndighedsområder, udgifter til fælles IT-systemer og vedligeholdelse af veje. Overførsel af overskud på centrale områder sker altid efter ansøgning.
 
Med udgangspunkt i administrationsgrundlaget ansøges om overførsel af ikke forbrugte driftsbevillinger i 2015 på 105,5 mio. kr. ud af de samlede ikke forbrugte midler på 152,6 mio. kr.
 
De ansøgte overførsler foreslås overført til enten drift 2016 eller drift 2017 jf. nedenstående tabel 1 fordelt pr. politikområde:
 
Tabel 1
Beløb i 1.000 kr. (- = overskud)
Afvigelse i regnskab
Overføres til drift 2016
Overføres til drift 2017
Overføres ikke
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget
-74.269
-22.474
-7.482
-44.313
Politisk organisation
-42.547
-1.988
-3.982
-36.577
Administrativ organisation
-34.070
-20.199
-3.500
-10.371
Facility Management
2.348
-287
0
2.635
Børne - og Ungdomsudvalget
-50.426
-40.026
-10.400
0
Skoler og klubber
-21.748
-18.348
-3.400
0
Dagtilbud
-14.483
-12.483
-2.000
0
Ungdomsskoler
-798
-798
0
0
Tandpleje
-787
-787
0
0
Familieområdet
-12.610
-7.610
-5.000
0
Ældre- og Sundhedsudvalget
-15.847
-15.847
0
0
Ældreområdet
-14.605
-14.605
0
0
Sundhedsområdet
-1.242
-1.242
0
0
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
12.613
4.913
0
7.700
Beskæftigelsestilbud
-2.594
-2.594
0
0
Socialområdet
15.207
7.507
0
7.700
Kultur- og Fritidsudvalget
-3.541
-2.394
-1.147
0
Kultur
-1.424
-1.424
0
0
Folkeoplysning og Idrætsanlæg
-2.117
-970
-1.147
0
Teknisk Udvalg
-3.768
-3.768
0
0
Grønne områder
-244
-244
0
0
Trafikområdet
-2.137
-2.137
0
0
Kommunale ejendomme
-1.387
-1.387
0
0
Klima- & Miljøudvalget
-1.937
-1.937
0
0
Plan-, natur- og miljøområdet
-1.937
-1.937
0
0
Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation
-1.215
-1.215
0
0
Beredskabskommissionen
-1.078
-1.078
0
0
Puljer = projekter med eksterne puljemidler
-2.688
-2.688
0
0
Ældreboliger uden overførsel
1.232
0
0
1.232
Sundhedsområdet uden overførsel
-11.659
0
0
-11.659
Netto total
-152.582
-86.511
-19.029
-47.042
 
Overførslen til drift i 2016 udgør ifølge tabellen 86,5 mio. kr. Til sammenligning udgjorde overførslen fra 2014 til 2015 84,7 mio. kr.
 
Af beløbet på 47 mio. kr. der ikke overføres, udgør puljen til særlige problemområder de 36,3 mio. kr. og den aktivitetsbestemte medfinansiering på Sundhedsområdet, som ikke er omfattet af principperne for overførsel mellem årene udgør et overskud på 11,7 mio. kr.
 
Socialområdet
Der er samlet for decentrale og centrale områder på politikområdet Socialområdet et underskud i 2015 på 15,2 mio. kr., hvori indgår et overført underskud fra 2014 til 2015 på 5,4 mio. kr. I budgetforliget for 2016–2019 blev der tilført området 9 mio. kr. i 2016 og 12 mio. kr. i overslagsårene 2017-2019, og det blev endvidere i budgetforliget aftalt, at socialområdets forventede underskud i 2015 på daværende tidspunkt på 7,7 mio. kr. eftergives i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015. Derfor er der overført underskud på 7,5 mio. kr.
 
Ældreboliger
Kommunale ældreboliger er ikke omfattet af overførselsreglerne, idet over-/underskud i de enkelte ældreboligafdelinger indregnes i budgetterne for ældreboligerne og dermed huslejen i efterfølgende år. Det gælder dog ikke lejetab på ældreboliger mv., som indgår i de centrale udgifter på de respektive politikområder og dermed følger de almindelige overførselsregler.
 
Vintertjenesten
Der er i 2015 et overskud på 565.000 kr. på vintertjenesten svarende til 3,7% af det korrigerede budget. Jf. Byrådets beslutning på mødet 17. december 2014 (sag nr. 3), så er vintertjenesten omfattet af de almindelige overførselsregler for decentrale områder med hensyn til automatisk overførsel af mindreforbrug på 5 procent og merforbrug på 3 procent. Overskuddet er derfor overført.
 
 
 
 
 
 
 
Facility Management
Der er i 2015 et underskud i forbindelse med skift af leverandør på rengøringsområdet på godt 4 mio. kr. Underskuddet dækkes af dels pulje afsat til rengøring på 1 mio. kr. i 2015 og dels ikke forbrugte midler afsat til konkurrenceudsættelser på 1,4 mio. kr. i 2015. Det resterende underskud dækkes af tværgående overskud på Administrativ Organisation i 2015. Der vil på et senere tidspunkt, når konkursen er afsluttet blive udarbejdet en samlet opgørelse over økonomien i rengøringssagen.
 
Administrativ Organisation
Udover ovennævnte dækning af underskud på rengøringsområdet, så er der anvendt en del af mindreforbruget på centrale konti på Administrativ Organisation til dækning af underskud mv. på følgende områder:
 
Tabel 2
Område
Beløb (1.000 kr.)
Nedlæggelse af jobrotationsordningen på Rådhuset i 2015
1.414
Advokatudgifter i 2015
1.040
Udgifter til EU-valget 15. december 2015
1.288
Tværgående besparelse på politikområdet i 2016
607
 
 
Udvalgenes indstillinger
Fagudvalgene har på møderne medio marts 2016 behandlet og anbefalet de foreslåede overførsler for deres respektive områder. Ældre- og Sundhedsudvalget dog først på mødet i går den 5. april 2016.
 
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har i indstillingen fra udvalgets behandling af årsregnskab 2015 anbefalet de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2015 til 2016 til Økonomi- og Erhvervsudvalget, og anbefaler herudover at der på driften yderligere ikke overføres 5 mio. kr. fra 2015 til 2016 på politikområdet Socialområdet, således at der ud af det samlede merforbrug på driften på 15,4 mio. kr. i alt ikke overføres 7,7 + 5,0 = 12,7 mio. kr. fra 2015 til 2016.
 
Såfremt Økonomi- og Erhvervsudvalget og senere Byrådet vælger at følge Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets anbefaling om at reducere overførsel af merforbrug på politikområdet Socialområdet med 5 mio. kr. fra 2015 til 2016 vil der være behov for at foretage konsekvenstilretninger af noter mv. i årsregnskab 2015 som behandles i særskilt dagsordenpunkt på dagens møde.  
 
I nedenstående tabel 3 er vist fordelingen mellem automatisk overførte over-/underskud og ansøgninger om overførsel af overskud fordelt på decentrale og centrale områder:
 
Tabel 3
Beløb i 1.000 kr.
(-=overskud)
Decentrale områder
Centrale områder
 
Puljer*
I alt
Automatisk overført
-47.876
9.332
         -2.688
-41.232
Ansøgt overført
-17.681
-46.627
                0
-64.308
I alt til overførsel
-65.557
-37.295
       -2.688 
-105.540
*Puljer vedrører projekter finansieret via eksterne puljemidler, hvor der er forskydninger mellem årene i forhold til tidspunktet for modtagelse af puljemidlerne og afholdelsen af de tilhørende udgifter.
 
I bilag nr. 1 er overførslerne specificeret på de enkelte enheder opdelt i henholdsvis decentrale og centrale områder. Fordelingen mellem automatiske og ansøgte overførsler fremgår ligeledes af bilaget.  
 
Ud over overførslerne på serviceområderne ansøges der om overførsel af et underskud på 3,3 mio. kr. vedrørende projekter med eksterne puljemidler på overførselsområdet på politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet.
 
Overførsel af anlægsbevillinger (rådighedsbeløb)
Det endelige regnskab for 2015 viser uforbrugte anlægsbeløb på netto 226,3 mio. kr. Forvaltningen har ud fra en gennemgang af de konkrete projekter vurderet behovet for overførsler til 2016 til 209 mio. kr.
 
De samlede overførsler til anlægsprojekterne fordeler sig således på hovedområder:
 
Tabel 4
Beløb i 1.000 kr.
(-=overskud)
Mindreudgift i 2015
Overførsel til 2016
Overføres ikke
 
Skattefinansieret
-163.278
-162.792
-486
 
Jordforsyning
-40.741
-36.628
-4.113
 
Forsyningsvirksomhed
-22.294
-9.541
-12.753
 
Total
-226.313
-208.961
-17.352
 
 
 
 
 
 
 
De væsentligste beløb der ikke overføres vedrører projekter på Forsyningsområdet (Revas) på 12,8 mio. kr., fordi de tilsvarende projekter allerede er indarbejdet i budget 2016 samt et restbeløb under Jordforsyningen vedrørende køb af jord på 3 mio. kr. De resterende forskelle mellem afvigelsen og forslag til overførsel er udelukkende udtryk for mindre tekniske korrektioner. Herudover foreslås overført 27,1 mio. kr. vedrørende indskud i Landsbyggefonden.
 
Til sammenligning med overførslen på de 209 mio. kr. til 2016, blev der overført anlægsbevillinger på 177,1 mio. kr. fra 2014 til 2015.
 
Indskud i Landsbyggefonden indgår ikke som sådan i Kommunens regnskab som ”anlægsarbejder”, men i Økonomi- og Indenrigsministeriets bevillingsregler skal bevillinger til indskud i Landsbyggefonden behandles på samme måde som anlægsbevillinger. Der er til disse indskud behov for at overføre 27,1 mio. kr. på grund af forsinkelser i diverse byggeprojekter, hvor Kommunen skal betale indskud til Landsbyggefonden og på grund af tidsforskydninger i forbindelse med sager med driftsstøttelån mv.
 
Specifikation af anlægsoverførslerne fra 2015 til 2016 på udvalgsniveau fremgår af bilag nr. 2 og specifikation på projekt niveau fremgår af bilag nr. 3.
Indstilling
På baggrund af udvalgenes indstillinger foreslår kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
at serviceudgifterne i 2016 forøges i form af forhøjelse af driftsbevillinger til de respektive politikområder med i alt 86.511.000 kr. (overførsler), jf. oversigten i tabel 1, der finansieres af kassebeholdningen i 2016,
 
at politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdets driftsbevilling i 2016 reduceres med 3.330.000 kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering,
 
at budgetrammen i budget 2017 forhøjes med 3.982.000 kr. for politikområde Politisk Organisation, 3.500.000 kr. for Administrativ Organisation, 3.400.000 kr. for politikområde Skoler og Klubber, 2.000.000 kr. for politikområde Dagtilbud, 5.000.000 kr. for politikområde Familieområdet og 1.147.000 kr. for politikområde Folkeoplysning og Idrætsanlæg jf. tabel 1,
 
at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på i alt 208.961.000 kr. fra 2015 til 2016 jf. tabel 4, der finansieres af kassebeholdningen i 2016,
 
at der fra 2015 til 2016 overføres uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende Landsbyggefonden på 27.062.000 kr., der finansieres af kassebeholdningen i 2016, og
 
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets anbefaling om, at der på driften yderligere ikke overføres 5 mio. kr. fra 2015 til 2016 af merforbruget på politikområdet Socialområdet godkendes og at Forvaltningen samtidig bemyndiges til at foretage konsekvenstilretninger af noter mv. i årsregnskab 2015 som behandles i særskilt dagsordenpunkt på dagens møde.   
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

Sagsid.: 15/9688
Sagsfremstilling
Ifølge bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen mv. skal Kommunens årsregnskab aflægges af Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. maj det følgende år.
 
Viborg Kommune aflægger et udgiftsbaseret årsregnskab svarende til kravene i budget- og regnskabssystemet for kommuner.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget blev orienteret om regnskabsresultatet på mødet den 9. marts 2016 (sag nr. 1). Fagudvalgene er på møderne medio marts 2016 orienteret om regnskabsresultatet for deres respektive områder. Ældre- og Sundhedsudvalget dog først på mødet i går den 5. april 2016.
 
Overførsler af drifts- og anlægsbeløb
Overførsler af ikke forbrugte bevillinger i 2015 behandles i en særskilt sag på dagens møde. Årsregnskabet med tilhørende noter er udarbejdet under forudsætning af, at overførslerne bliver godkendt som indstillet i sagen.
 
Viborg Kommunes samlede regnskabsresultat for 2015 kan sammenfattes således:
 
Ordinært driftsresultat
Det ordinære driftsresultat er Kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning fratrukket driftsudgifterne og renter. Byrådet har en målsætning om et ordinært driftsoverskud på 200 mio. kr., så der bl.a. er mulighed for at finansiere et hensigtsmæssigt anlægsniveau.
 
Der var i det oprindelige budget forudsat et overskud på ordinær drift på 256 mio. kr. Regnskabet viser et overskud på 268 mio. kr. fra ordinær drift.
 
Det ordinære driftsresultat skal bl.a. finansiere Kommunens anlægsudgifter. Viborg Kommune har i 2015 afholdt skattefinansierede anlægsudgifter på netto 394 mio. kr.
 
Resultatet af den ordinære drift fordeler sig således:  
Mio. kr.
(minus = indtægter/over- skud)
 
Budget
 Regnskab
Afvigelse
Oprindelig 2015
Korrigeret 2015
Regnskab 2015
I forhold til korr. budget
I forhold til opr. budget
Skatter og generelle tilskud
-5.474
-5.473
-5.478
-5
-4
Serviceudgifter
3.970
4.088
3.935
-153
-35
Overførselsud-gifter 
1.228
1.252
1.267
15
39
Driftsudgifter i alt 
 5.198
5.340
 5.202
 -138
4
Renter
20
14
8
-6
-12
Resultat af ordinær drift
 
-256
 
-119
 
-268
 
-149
 
-12
 
På serviceudgifterne viser regnskabet en afvigelse på 1,3 % i forhold til det oprindelige budget inkl. budgetbufferen på 36,3 mio. kr.
 
Med hensyn til forklaringer på de enkelte afvigelser henvises til selve årsregnskabet, der fremgår af bilag nr. 1.
 
Anlægsniveau væsentlig over det oprindelige budget
De afholdte anlægsudgifter i 2015 på det skattefinansierede område (incl. jordforsyningen) på 393,8 mio. kr. ligger 167 mio. kr. over det oprindeligt afsatte budget. I forhold til det korrigerede anlægsbudget (oprindeligt budget inkl. overførsler fra 2014 til 2015 på 166,3 mio. kr.) er der et mindreforbrug på 199,4 mio. kr. Der er tale om et meget højt anlægsniveau set i forhold til tidligere års niveau. En væsentlig årsag til det høje anlægsniveau skyldes køb af forskellige ejendomme i 2015 eksempelvis Viborg Handelsskole, den tidligere Landsret samt Tinghallen.
 
Finansiering
Generelle tilskud samt momsudligning
Det korrigerede budget til generelle tilskud og momsudligning udgør 1.497,9 mio. kr. (nettoindtægt). Regnskabet viser en nettoindtægt på 1.505,1 mio. kr. eller en merindtægt på 7,2 mio. kr.
 
Skatter
Nettoskatteprovenuet udgør 3.973,3 mio. kr., svarende til 1,4 mio. kr. mindre end det korrigerede budget.
 
Likviditetsudvikling
Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen viser, at gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på de likvide konti er faldet fra 451 mio. kr. i 2014 til 443 mio. kr. i 2015 opgjort pr. 31. december. I forhold til forventningerne i det oprindelige budget for 2015 er der tale om en negativ udvikling, som hovedsagelig skyldes ovennævnte øgede anlægsniveau.
 
Byrådets målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet skal være over 200 mio. kr. er dog fortsat opfyldt.
 
Den disponible likviditet udgør 64,2 mio. kr. ultimo 2015. Den disponible likviditet er udtryk for, hvor stor en andel af den gennemsnitlige likviditet, der ved årets udgang ikke er bundet i overførte bevillinger vedrørende drift og anlæg samt mellemværende med Revas (forsyningsvirksomheder).  
    
Gennemsnitlig likviditet opgjort efter kassekreditreglen
443,0
Overførte driftsbevillinger
-105,5
Overførte anlægsbevillinger (inkl. indskud i Landsbyggefonden)
-236,0
Mellemværende med Revas (- = Revas har penge til gode)
-37,3
Disponibel likviditet
64,2
 
Anlægsregnskaber
For afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal der aflægges et særskilt regnskab, mens anlægsregnskaber under 2 mio. kr. kan aflægges som en del af årsregnskabet.
 
Afsluttede anlægsarbejder under 2 mio. kr. fremgår af bilag nr. 2.
 
Udvikling i restancer
I henhold til principper for økonomistyring ”punkt 10 debitorpleje” skal der udarbejdes et samlet overblik over restancer (tilgodehavender) til kommunen til de overordnede økonomiansvarlige i Viborg Kommune.
 
Restancer
Viborg Kommune har pr. 31. december 2015 samlede restancer på 75 mio. kr., hvilket er en stigning på 4,9 mio. kr. i forhold til 2014. Af den samlede restance på 75 mio. kr. er 15 mio. kr. dækket af staten, såfremt en afskrivning af det fulde beløb skulle blive aktuel, hvilket giver en nettorestance på 60 mio. kr.
 
Afskrivninger
Hvis Viborg Kommune eller SKAT ikke længere har mulighed for at indkræve restancerne, foretages der afskrivning. Der er i 2015 afskrevet 7,7 mio. kr., hvoraf 1,8 mio. kr. blev dækket af staten, således at nettotabet er 5,9 mio. kr. Set i forhold til 2014 er nettotabet i 2015 steget med 2,4 mio. kr.
 
Styrket indsats på opkrævning
Inddrivelse af restancer sker hos SKAT via EFI (Ét Fælles Inddrivelsessystem), som blev sat i drift i efteråret 2013. EFI blev af skatteministeren suspenderet i september 2015, hvilket betyder, at der p.t. ikke foretages automatisk inddrivelse af Viborg Kommunes restancer.
 
Som følge heraf har Byrådet på mødet d. 27-01-2016 (sag nr. 5) bevilget ansættelse af 2 medarbejdere i 12 måneder til at styrke området på opkrævning af restancer og reducere tabet på restancer. Det vurderes, at indsatsen vil kunne inddrive 2,5 til 3,0 mio. kr.
 
En uddybende forklaring af ovenstående fremgår af bilag nr. 3.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Viborg Kommunes årsregnskab for 2015 godkendes til afgivelse til revisionen, og
 
at anlægsregnskaberne for de i bilag nr. 2 oplistede ”afsluttede anlægsbevillinger under 2 mio. kr.” godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 16/17283
Sagsfremstilling
Partierne bag budgetforliget blev på møde mellem gruppeformændene den 12. februar 2016 bl.a. enige om at oprette en ny borgervejledningsfunktion i Borgerservice.
 
Der afsættes 350.000 kr. årligt til indsatsen. Beløbet finansieres i 2016 af kassen, og indarbejdes fremadrettet i budgettet for 2017-20.
 
Forvaltningen har efterfølgende udarbejdet vedhæftede forslag til jobbeskrivelse. Heraf fremgår bl.a. at borgervejlederen skal hjælpe og vejlede borgere, der oplever problemer i dialogen med Viborg Kommune. Borgervejlederen skal ligeledes formidle kontakt og styrke dialogen mellem borgeren og de respektive afdelinger samt medvirke til en smidig sagsbehandling.
 
Borgervejlederen skal have erfaring med og viden om borgerkontakt, jura og god forvaltningsudøvelse.
 
Borgervejlederen er ligesom Kommunens øvrige medarbejdere underlagt de almindelige regler om offentlighed, tavshedspligt og habilitet i offentlighedsloven og forvaltningsloven m.v.
 
Borgervejlederen er fysisk placeret på Viborg Rådhus, men har faste træffetider på Hovedbiblioteket i Viborg. Funktionen er organisatorisk placeret i Kultur, Service & Events, Borgerservice og refererer til biblioteks- og borgerservicechefen.
 
Borgervejlederens forventede tidsforbrug er 18,5 time pr. uge, svarende til en halvtidsstilling.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at jobbeskrivelsen for borgervejlederen godkendes,
 
at der gives en bevilling på 350.000 kr. årligt til borgerrådgivningsfunktionen,
 
at udgiften på 350.000 kr. i 2016 finansieres af kassebeholdningen, og
 
at udgiften på 350.000 kr. fra 2017 og frem indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen for 2017-2020.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 13/97484
Sagsfremstilling
Som en del af budgetforliget for Viborg Kommune for 2016 indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti blev det besluttet at nedlægge borgerrådgiverfunktionen i Viborg Kommune.
 
I forbindelse med det i februar måned 2016 indgåede tillæg til budgetforliget er det aftalt, at der i regi af Borgerservice nedsættes en borgervejleder.
 
Da den hidtidige og nu ophørte borgerrådgiverfunktion har været nedsat direkte under Byrådet iht. den kommunale styrelseslovs § 65 e, er det nødvendigt at foretage ændring af Viborg Kommunes styrelsesvedtægt.
 
Ændringen består i at det hidtidige kapitel 6 i styrelsesvedtægten om borgerrådgiverfunktionen udgår. Herudover foretages enkelte konsekvensjusteringer med hensyn til kapitelnumre og paragrafnumre samt ikrafttrædelsestidspunkt.
 
Ændringerne fremgår med rød skriftfarve jf. bilag nr. 1.
Indstilling
Borgmesteren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet på dets 1. behandling af sagen på mødet den 13. april 2016,
 
at sagen overgår til 2. behandling på byrådsmødet den 18. maj 2016 med henblik på vedtagelse af
forslaget til ændret styrelsesvedtægt for Viborg Kommune (bilag nr. 1).
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 16/16975
Sagsfremstilling
På byrådsmødet den 17. december 2014 (sag nr. 12) blev fordeling af tilskud til Center For Industri (CFI) godkendt.
 
Direktionen og bestyrelse for Fonden for Center For Industri har den 21. marts 2016 fremsendt forslag til forskydning af det bevilgede tilskud til CFI, jf. bilag nr. 1. Forslaget til ny fordeling fremgår af nedenstående tabel. Baggrunden for den nye fordeling er et mindreforbrug i 2015 grundet den udskudte opstart af CFI.
 
 
2015
2016
2017
2018
I alt
Fordeling af 17.12.2014
2.436.000
1.450.000
1.350.000
1.015.000
6.251.000
Ny fordeling, jf. bilag 1
1.712.000
1.513.000
1.513.000
1.513.000
6.251.000
Regulering ift. tidligere fordeling
-724.000
63.000
163.000
498.000
0
 
Forvaltningen foreslår, at det samlede mindreforbrug for 2015 og 2016 på 661.000 kr. (724.000 kr. - 63.000 kr.) tilbageføres udviklingspuljen i 2016, og herefter tilføres bevillingen til CFI i 2017 og 2018.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at finansieringen af CFI ændres til, at nettobevillingen til politikområdet ”Politisk organisation” vedrørende Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalget fordeles med 1.513.000 kr. i hvert af årene 2016, 2017 og 2018,
 
at andelen af CFI-bevillingen i 2016 661.000 kr. tilbageføres til Udviklingspuljen i 2016, og
 
at der i 2017 tilføres CFI-bevillingen 163.000 kr. finansieret af Udviklingspuljen i 2017, og at der i 2018 tilføres CFI-bevillingen 498.000 kr. finansieret af Udviklingspuljen i 2018.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 16/16680
Sagsfremstilling
Region Midtjylland har annonceret efter operatører til initiativet ’udvikling af lokale udviklingsplatforme for fødevarer’. Der forventes etableret en platform i hhv. den østlige og vestlige del af regionen. Business Region Aarhus har i samarbejde med en række aktører indsendt en ansøgning til at blive operatør for en udviklingsplatform i den østlige del af regionen.
 
Alle kommuner i Business Region Aarhus er med i projektet, men de enkelte kommuner har mulighed for at yde en yderligere, særskilt medfinansiering for på den måde at få endnu mere ud af projektet.
 
Om Lokal udviklingsplatform ansøgningen fra Business Region Aarhus
Food Organisation of Denmark (FOOD), Dansk Landbrugsmuseum, Future Food Innovation (FFI), Danish Food Cluster og Business Region Aarhus har i samarbejde indsendt en ansøgning til Region Midtjylland om at blive operatør på en udviklingsplatform i den østlige del af regionen.
 
Ansøgningen kan ses i bilag nr. 1. Bemærk, at der kan ske justeringer ansøgningen, både som følge af dialog med Region Midtjylland og afhængigt af hvor mange kommuner der ender med at yde særskilt medfinansiering.
 
Det overordnede formål med Lokal Udviklingsplatform for Fødevarer er at skabe vækst i de lokalt baserede små og mellemstore fødevarevirksomheder i Østjylland med særligt fokus på vækst i beskæftigelsen. Dette sker konkret ved at bidrage til at fastholde og udvikle et attraktivt erhvervsmiljø for målgruppen, der består af små- og mellemstore lokalt orienterede fødevarevirksomheder, der har potentiale og lyst til vækst.
 
Indsatsen organiseres under tre indsatsområder formuleret som effektmål:
1. Skabelse og udvikling af attraktive erhvervsmiljøer (bl.a. etablering af et nyt erhvervsset-up bygget på virksomhedsnetværket omkring Food Festival med aktiviteter året rundt. Særligt fokus på afsætning, forretningsudvikling mv.)
2. Sammenhæng mellem lokale miljøer og nationale og internationale kraftcentre (digital platform, internationalisering mv.)
3. Eksperimenterende aktiviteter og nye samarbejder på tværs af værdikæder (gastronomisk-innovation, madturisme mv.)
 
Projektet løber over tre projektår, med start i 2016 og forventet afslutning i sensommeren 2019. En oversigt over det samlede projekt, indsatsområder, mål og aktiviteter kan ses i figuren side 17 i bilag nr. 1. Projektets aktiviteter vil blive gennemført i tæt samarbejde med lokale aktører, særligt den lokale erhvervsservice.
 
Regionsrådet forventes at tage stilling til tilsagnsgivning til operatøransøgninger på sit møde den 25. maj 2016.
 
Mulighed for særskilt medfinansiering
Ansøgningen om lokal udviklingsplatform har et samlet årligt budget på ca. 4 mio. kr. Budgettet for projektet kan ses side 65-68 i bilag nr. 1. Bemærk, at der kan ske justeringer i budgettet, både som følge af dialog med Region Midtjylland og afhængigt af hvor mange kommuner der ender med at yde særskilt medfinansiering.
 
Finansieringen af projektet er ligeligt fordelt mellem kommunal medfinansiering (Business Region Aarhus samt enkelte kommuners særskilte medfinansiering), privat medfinansiering (LAG, Danish Food Cluster, FOOD, FFI, Dansk Landbrugsmuseum og virksomheder), samt den ansøgte medfinansiering fra Region Midtjylland.
 
Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus har bevilliget en årlig medfinansiering på 500.000 kr. til projektet (i alt 1,5 mio. kr.).
 
Fem kommuner har meddelt at man har bevilliget, eller vil politisk behandle en særskilt medfinansiering til projektet. Det drejer sig om følgende fem kommuner med den årlige medfinansiering angivet i parentes: Odder (79.000 kr.), Norddjurs (200.000 kr.), Hedensted (25.000 kr.), Aarhus (400.000 kr.) og Samsø (10.000 kr.). Bemærk, at de anførte beløb afhænger af den politiske behandling i hver af disse kommuner. Hverken Business Region Aarhus eller de enkelte kommuner kunne nå at behandle medfinansiering inden deadline for ansøgning den 15. februar 2016, da ansøgningen først var klar få dage før. 
 
Selvom Viborg Kommune er anført med særskilt årlig medfinansiering på 100.000 kr. i budgettet, så har Viborg Kommune ikke forpligtet sig til særskilt medfinansiering.  De 100.000 kr. er et eksempel, som delvist bygger på de øvrige fem kommuners medfinansiering. I tilsagnsbrevet fra Viborg Kommune (se side 69 i bilag nr. 1) er netop udelukkende anført, at ”Viborg Kommune kan på den baggrund bekræfte, at projektet vil blive indstillet til politisk behandling i marts 2016. I den politiske behandling vil også indgå med hvilket beløb Viborg Kommune i så fald vil medfinansiere projektet med”.
 
De kommuner, der vælger at yde særskilt medfinansiering får bl.a. følgende fordele:
- Afholdelse af et eller flere af arrangementerne i kommunen, enten af politisk eller erhvervsmæssig karakter, f.eks. i forbindelse med større lokale arrangementer, events m.m.
- Direkte indflydelse i form af en plads i styregruppen.
- En særligt aktiv indsats ift. at få virksomheder fra kommunen involveret (i tæt samspil med den lokale erhvervsservice).
 
Det er dog vigtigt at understrege at alle kommuner er med i projektet, grundet medfinansieringen fra Business Region Aarhus.
 
Prioritering af fødevareerhvervet i hhv. Business Region Aarhus og Viborg Kommune
Business Region Aarhus har udpeget tre erhvervsmæssige styrkepositioner, som man vil koncentrere indsatsen i samarbejdet omkring: ’Fødevareklyngen’, ’produktion og viden’ og ’IT og smarte fællesskaber’. Ansøgningen om lokal udviklingsplatform er således en del af virkeliggørelsen af satsningen inden for fødevareklyngen.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
at Viborg Kommune yder særskilt medfinansiering til projektet Lokale Udviklingsplatforme for Fødevarer, og i givet fald med hvilket beløb, og
 
at udgiften i 2016, 2017 og 2018 i så fald afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at Viborg Kommune ikke yder særskilt medfinansiering til projektet Lokale Udviklingsplatforme for Fødevarer.
Bilag

Sagsid.: 15/65816
Sagsfremstilling
Denne afrapportering gør status over Viborg Kommunes digitaliseringsstrategi, som Byrådet vedtog den 28. april 2010 (sag nr. 173). Desuden gøres status over service- og kanalstrategien for Viborg Kommune, som Byrådet godkendte den 31. august 2011 (sag nr. 174). Afrapporteringen markerer, at de to strategier har opfyldt deres mission.
 
De to strategier erstattes nu af næste generation af digitaliseringsstrategier i form af den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 og den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020. Viborg Kommune forventes derfor ikke at udarbejde en ny egen digitaliseringsstrategi, men har i stedet etableret fælles processer for en løbende strategisk dialog mellem IT og organisation i Viborg Kommune.
 
Digitaliseringsstrategien og service- og kanalstrategien har resulteret i mange vigtige initiativer og effekter af såvel økonomisk som opgavemæssig art, f.eks. digitale selvbetjeningsløsninger og offentlig digital post. Strategiperioden har været præget af en stærk teknologisk udvikling samtidig med et økonomisk pres på Kommunen. I det lys er de opnåede resultater meget tilfredsstillende og lægger sporene for nye fremtidige initiativer.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at afrapporteringen af Viborg Kommunes digitaliseringsstrategi samt service- og kanalstrategien for Viborg Kommunes godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 16/16250
Sagsfremstilling
Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus har på møde den 24. februar 2016 besluttet at udarbejde forslag til en fælles frikommuneansøgning med ”vækst” som overskrift. En arbejdsgruppe har udarbejdet et sådant forslag, som har været behandlet i Business Region Aarhus’ administrative styregruppe den 31. marts 2016. Forslag til frikommuneansøgning fremgår af bilag nr. 1.
 
Ansøgningen er udarbejdet inden for de rammer, som er udstukket af Social- og Indenrigsministeriet, herunder krav om beskrivelse af centrale og fælles udfordringer, overordnede lovgivningsmæssige barrierer samt mulige løsninger og ambitiøse mål. Det bemærkes dog, at der i invitationen fra ministeriet er lagt op til udpegning af 5-7 netværk med op til seks kommuner i hvert. Social- og Indenrigsministerens invitation til det nye frikommuneforsøg fremgår af bilag nr. 2.
 
Ud over de fælles overordnede udfordringer og målsætninger er der i ansøgningen skitseret en række forslag til mulige konkrete frikommuneforsøg inden for planområdet samt beskæftigelse og erhverv. Der er alene tale om indledende overvejelser, og som nævnt i vilkårene for frikommuneforsøget behøver ikke alle netværkets kommuner at gennemføre de samme forsøg.
 
Forslaget til frikommuneansøgning vil kunne behandles i kommunalbestyrelser/byråd i kommuner i Business Region Aarhus i løbet af april. Herefter vil Viborg Kommune, der i den administrative styregruppe er udpeget som den netværksansvarlige frikommune, indsende ansøgningen til Social- og Indenrigsministeriet inden den 1. maj 2016.
 
Såfremt Business Region Aarhus udpeges som nyt frikommunenetværk i perioden 2016-2019, vil der skulle igangsættes et arbejde med at konkretisere og evt. supplere de i ansøgningen skitserede forslag til frikommuneforsøg frem mod ansøgningsfristen den 1. november 2016. Disse konkretiserede frikommuneansøgninger kan forventes forelagt politisk behandling i kommunalbestyrelser/byråd i oktober 2016. Der forventes nye ansøgningsrunder med frister den 1. april 2017 og 1. november 2017.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at forslag til frikommuneansøgningen ”Effektiv støtte for vækst” godkendes, og
 
at Viborg Kommune som netværksansvarlig frikommune bemyndiges til at indsende ansøgningen til Social- og Indenrigsministeriet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 16/267
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 
For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventulle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Mødelisten blev godkendt.
Bilag

Sagsid.: 15/31391
Sagsfremstilling
I henhold til planloven skal kommuneplanen revideres helt eller delvist hvert 4. år, og der skal være vedtaget en ny kommuneplan inden udgangen af 2017. Revisionen fastsættes i Byrådets planstrategi.
 
I Viborg Kommune er planstrategien indeholdt i Udviklingsstrategi 2015, som Byrådet vedtog i sensommeren 2015.
 
Af Udviklingsstrategi 2015 fremgår, at det er hensigten at der arbejdes med en ”rullende kommuneplanlægning” for temaer og geografiske områder i kommunen frem for en stor revision hvert 4. år
 
Udviklingsstrategien fastslår også, at ”Der bliver dog en opsamling på eventuelle fejl og mangler samt på ønsker, der ikke nødvendigvis er omfattet af de rullende planer. Disse indgår i forslag til ny kommuneplan, som skal sendes i høring i begyndelsen af 2017 og påregnes vedtaget inden udgangen af 2017.
 
Revisionsbehov
Da der jf. byrådets udviklingsstrategi skal udarbejdes tema-kommuneplantillæg bl.a. for at højne borgerinddragelsen, får den ordinære revision mere karakter af rettelser, tilføjelser og evt. byudvikling ved byer - undtaget Viborg, da der udarbejdes et selvstændigt tillæg i form af en masterplan for den fremtidige byudvikling i Viborg by. Der er altså nærmere tale om en justering af den gældende plan, end om en egentlig ny og gennemgribende revideret kommuneplan.
 
Der vil i det omfang, der er behov, udlægges rammer for anvendelsen af nye arealudlæg og/eller ændringer af eksisterende rammer.
 
Bymønster og overordnet hovedstruktur foreslås fastholdt uændret.
 
Der er behov for at revurdere kommunens parkeringsbestemmelser bl.a. på baggrund af, at Viborg midtby er blevet geografisk udvidet med Viborg Baneby, og set i lyset at Byrådets beslutning om betalt parkering i Viborg midtby.
 
Fordebat
Det foreslås, at der annonceres i ugeaviser, på hjemmesiden, via facebook og på info-skærme i borgerinformationen.
 
Da der ikke er konkrete tiltag at orientere om foreslås, at der ikke holdes borgermøde.
 
 
Udkast til tidsplan
Forvaltningen foreslår følgende tidsplan:
Fordebat                                                                          maj 2016
Planforslag til vedtagelse                                              ultimo 2016
Offentlig høring                                                             primo  2017
Endelig vedtagelse                                                        medio 2017
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at planlægningen igangsættes med en fordebat i 4 uger, og
 
at der ikke afholdes borgermøde i forbindelse med fordebatten.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Endvidere igangsættes efter sommerferien temaplanlægning for byudvikling i Bjerringbro med forventet endelig godkendelse i Byrådet i juni 2017. Processen igangsættes med et borgermøde i august 2016.
Bilag

Sagsid.: 15/65445
Sagsfremstilling
Baggrund
Byrådet besluttede på mødet den 23. september 2015 (sag nr. 7), at igangsætte en ny planlægning for ændring af rammebestemmelser for Falkevej i Viborg, som er en del af Viborg Baneby, for at imødekomme bemærkninger fra tre projektmagere i forbindelse med behandlingen af forslag til kommuneplantillæg nr. 33 – nye rammebestemmelser for Viborg Baneby.  Bemærkningerne omhandlede ønsker om, at der gives mulighed for at etablere boliger inden for rammeområdet langs Falkevej samt, at etageantallet kan øges til 5 eller mere. Gældende rammebestemmelserne for Falkevej indeholder bestemmelse om, at der ikke kan etableres boliger, på grund af trafikstøj fra Indre Ringvej, samt et etageantal på maksimalt 4 etager.
 
Et oversigtskort er i bilag nr. 1.
 
Fordebat
Byrådet indkaldte fra 28. januar 2016 til 24. februar 2016 ideer og forslag til planlægningen. Hovedspørgsmålene var: Skal byrådet tillade byggeri og boliger i op til 5 etager eller højere? Er der særlige forhold i området, som kommunen skal tage højde for i sin planlægning?
 
Der kom 7 høringssvar i fordebatten, som fremgår af bilag nr. 2. Resume af høringssvarene, Forvaltningens bemærkninger og forslag til Byrådets svar til høringssvarene er i bilag nr. 3.
 
Flere af høringssvarene peger på, at der ikke bør tillades flere etager end 4 med baggrund i, at udsigten fra boliger i Fuglebakkekvarteret forringes, og at etageboliger på Fasanvej vil få skygge.
Forvaltningen vurderer, at 5 etager harmonerer med fremtidigt byggeri i den øvrige del af banebyen, og at højere byggeri vil have en ikke uvæsentlig negativ påvirkning af omgivelserne – ikke mindst af boligområdet vest for Falkevej.
 
Flere af høringssvarene peger på, at trafikforholdene i området allerede er belastede af især gennemgående trafik. Trafiktallet på Falkevej er i dag mellem 2.100 og 2.800 biler i døgnet. Det fremtidige trafiktal forventes at blive op til ca. 5.000 biler.
 
Forvaltningen vurderer, at der skal tages stilling til trafikken i forbindelse med lokalplanlægningen for konkrete projekter og i kommende trafikplan.
 
Der blev afholdt et borgermøde den 11. februar 2016. Debatten drejede sig hovedsageligt om trafik på Falkevej.
 
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til tillæg nr. 56 til Kommuneplan 2013 - 2025, der er i bilag nr. 4.
 
Støjrapport
Forvaltningen har fået udarbejdet en støjrapport, som belyser støjforholdene fra især Indre Ringvej i forhold til muligheden for at etablere boliger i området. I støjberegningen er forudsat at trafiktallet stiger til ca. 17.400 biler på Indre Ringvej, når Viborg Baneby er fuldt udbygget og ca. 5.000 biler på Falkevej, når denne er udbygget med hhv. erhverv, detailhandel og evt. boliger. Støjrapporten fremgår af bilag nr. 5.
 
Støjrapporten konkluderer, at trafikstøjen på terræn overstiger støjgrænsen for boligområder ved arealerne tættest til Falkevej og Indre Ringvej. I de centrale dele af området er støjen som følge af afskærmning fra bebyggelsen mod Indre Ringvej lavere end 58 dB, som er grænsen for støj ved boliger.
 
Facadestøjen overstiger de anførte støjgrænser for boligområder og kontorer mv. på facaderne mod Holstebrovej mod nord og facader mod Indre Ringvej, medens støjen på de vestvendte facadedele nærmest Falkevej stedvis overstiger grænseværdien på 58 dB.
 
Screeningen af støj fra eksisterende virksomheder i Falkevejsområdet og vest for Falkevej viser, at der kun findes tre stk. støjklasse 2 virksomheder - som omfatter virksomheder, hvor mulighederne for reduktion af en eventuel for høj støjbelastning - ved støjdæmpning på virksomheden og/eller af-skærmning på eller uden for virksomheden - vurderes som gode.
 
Samlet set konkluderes, at kun dele af arealet kan disponeres til etageboligbyggeri under opfyldelse af de vejledende støjgrænser for etablering af nye boligområder. Det vurderes, at boligbyggeri vil kunne etableres i de vestligste dele af området ved afstemt afskærmning og afstandszonering i forhold til Indre Ringvej. Randbebyggelse i form af mindre eller ikke støjfølsom anvendelse vil kunne udgøre en del af afskærmningen.
 
Miljøvurdering
Da planforslaget alene indeholder mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning, skal der kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af planforslagets redegørelse.
 
Vurdering af virkning på miljøet (VVM)
Planlægningen kan give mulighed for konkrete projekter, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse.
 
Der vil blive taget stilling til, om et konkret projekt skal VVM-screenes, og om det i givet fald er VVM-pligtigt ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt. Klima- og Miljøudvalget varetager opgaver vedr. VVM.
 
Borgermøde
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget, da der vil kunne opnås bedre borgerinddragelse ved efterfølgende lokalplanlægning for konkrete projekter.
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, at planforslaget ikke har principiel betydning for Kommunen, og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at udvalget tager stilling til, om forslag til kommuneplantillæg nr. 56 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger i den fremlagt form, eller om forslaget skal give mulighed for højere bebyggelse,
 
at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget  i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og
 
at der ikke afholdes borgermøde.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at forslag til kommuneplantillæg nr. 56 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger med de ændringer, at muligheden for boliger udtages af forslaget, og at højden differentieres med 4 etager i den sydlige ende, 5 etager i den midterste del og 6 etager i den nordlige ende,
 
at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og
 
at der ikke afholdes borgermøde.
Bilag

Sagsid.: 12/45055
Sagsfremstilling
Økonomi- og Erhvervsudvalget har senest behandlet sagen på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 24):
 
” Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på sit møde den 11. november 2015 sag nr. 11 ”Ledige evt. salgsbare kommunale ejendomme” som led i ønsket om en forstærket salgsindsats for ledige kommunale ejendomme. Til sagsfremstillingen var vedlagt en oversigt over ledige kommunale ejendomme, herunder indgår ejendommen Møllevej 24, Overlund (ved golfbanen) i Viborg. Af beskrivelsen fremgår: ”Der er argumenter for forskellige fremtidige anvendelser af ejendommen, hvorfor sagen konkret forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget til beslutning på mødet den 20. januar 2016”.
 
Sagen blev udsat med henblik på at indhente en ejendomsmæglervurdering, samt at Forvaltningen vurderer mulighederne for eventuelt at bruge det areal, der er udlejet til landbrugsdrift, som boligområde.
 
Status for ejendommen
Ejendommen Møllevej 24 består af et stuehus i mindre god stand, nogle tidligere staldbygninger i nogenlunde stand (og delvist uopvarmet), samt en nyere sidefløj i god stand. Bygningerne er indrettet til undervisningsformål og er ledige. Der er pt. kun mindre udgifter til tilsyn og vedligehold.
 
Den nordlige del af det tilhørende grundareal er udlejet til landsbrugsdrift og den sydlige del benyttes til golfbane. Ejendommen er på alle sider omgivet af kommunalt ejede arealer.
 
Planforhold
Ejendommen ligger i landzone og er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser for VIBØ.R1.05, som udlægger området til rekreative grønne arealer med begrænset bebyggelse, dog også til skoleformål (som særbestemmelse af hensyn til nærværende ejendom). Den sydlige del af ejendommen er omfattet af VIBØ.R2.03 samt af lokalplan nr. 87 A og er udlagt til golfbane.
 
Ejendommen ligger endvidere inden for det område, der er udpeget til Viborg Naturpark.
 
Vurderingsrapport Møllevej 24
Forvaltningen har på baggrund af udvalgets beslutning indhentet en ejendomsmæglervurdering ud fra tre scenarier for ny ejendomsafgrænsning for ejendommen (matriklen) Møllevej 24. Kort med scenarier er i bilag nr. 1.
 
Scenarie 1 vil gennemskære de sammenhængende kommunale arealer og hindre offentlige stiadgange på tværs og til og fra naturområdet. Dette kan imødegås ved at sikre stiudlæg forud for et eventuelt salg. Ved scenarie 2 og 3 må der påregnes kommunal udgift til omlægning af offentlig sti.
 
I vurderingsrapporten forudsættes, at Viborg Kommune ændrer kommuneplanrammen og derved ændrer ejendommens anvendelse fra skoleformål til én bolig med tilhørende lettere erhverv i de eksisterende bygninger. Det forudsættes endvidere, at der ikke gives mulighed for yderligere udstykning af arealet. Ejendomsmæglerens vurderingsrapport fremgår af bilag nr. 2 (lukket bilag).
 
Vurdering af mulighed for boligområde på det areal, der er udlejet til landbrugsdrift.
Området er i kommuneplanen udlagt til grønt rekreativt område – rammeområde VIBØ.R1.05.– Området er en del af Viborg Naturpark og tidligere ”den grønne kvadrant” og er sammenhængende med Klostermarken, som er et værdifuldt rekreativt område for hele Viborg.
 
Området er endvidere udpeget som værdifuldt landsskab jf. kommuneplanens retningslinje 11. I de værdifulde landskaber skal de landskabelige hensyn beskyttes og beskyttelseshensynet skal tillægges særlig stor vægt i kommunens sagsbehandling. Natur- og landskabsudpegningerne er vist i oversigtskortet i bilag nr. 3.
 
Anlægsarbejder og byggeri må ikke tillades placeret i de værdifulde landskaber, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen. Selvom anlægsarbejder eller byggeri, der isoleret set medfører forringelse af de værdier, som ligger til grund for udpegningen, undtagelsesvist kan tillades, hvis projektet også indebærer tiltag, der opvejer forringelsen, ses der ikke at være muligheder for at opveje de forringelser, et boligbyggeri på dette sted vil medføre.
 
Det vil derfor stride mod kommuneplanen og Strategien for Viborg Naturpark, hvis en del eller hele ejendommen skal anvendes til boligparceller.
 
Forvaltningen vurderer, at en eventuel boligudstykning vil fremstå som et løsrevet jordstykke uden sammenhæng med det tilstødende byområde, og hvor der til begge sider er kommunale arealer, der er udlejet til landbrugsdrift (græsning).
 
Forvaltningen foreslår derfor, at kommuneplanlægningen ikke ændres for arealet der i dag udlejes til landbrugsdrift.
 
Øvrige bemærkninger
Sagen har på baggrund af udvalgets seneste behandling foranlediget flere henvendelser om ejendommen, i daglig tale kaldet Smediegården.
 
En kreds af beboere i området har sendt et brev, hvori de bl.a. udtrykker ønske om at holde fast i visionerne om Viborg Naturpark, og at der dermed ikke træffes beslutning om bebyggelse af landbrugsarealerne tilhørende Smediegården. Brevet er vedlagt som bilag nr. 4.
 
Smediegården har også været drøftet i brugerrådet for Viborg Naturpark, jf. referatet fra deres møde den 9. marts 2016: ”Brugerrådet udtrykte, med baggrund i Viborg Kommunes strategi for Naturparken, betænkelighed ved udlægning af boligområder i det aktuelle område, specielt da det Ikke indgår i den nuværende planlægning for området. ”
 
Spejderne Sortebrødre Gruppen har vist interesse for at benytte en del af bygningerne.
 
Endvidere har Forvaltningen været i dialog og på besigtigelse med Viborg Golfkub. På baggrund af besigtigelsen er golfklubbens umiddelbare vurdering af lokalerne følgende:
 
”På nær stalden, som henstod uopvarmet, ser Viborg Golfklub ikke umiddelbart, at de øvrige lokaler og bygninger kan anvendes uden, at der først skal afholdes væsentlige renoverings- og vedligeholdelsesudgifter. Dette vil medføre årlige driftsudgifter, som ikke efter klubbens opfattelse harmonerer med den begrænsede anvendelse, klubben finder at kunne få af lokalerne. Uagtet, at bygningerne ligger tæt på golfklubbens øvrige klubfaciliteter, er afstanden dog stadig for lang til, at det er praktisk anvendeligt.
 
Det vurderes, at klubben uden større renoverings- og driftsudgifter kan anvende staldbygningen. Denne bygning kan anvendes til vintertræningsfaciliteter.
 
Helt overordnet set, ser klubben sig ikke i stand til for nærværende at påtage sig øgede driftsudgifter til drift af en øget bygningsmasse. Hertil kommer, at Viborg kommune har opsagt lejeaftalen med Viborg Golfklub med udløb i 2039. Ophævelse af opsigelse af lejemålsaftalen og forlængelse af samme er efter det oplyste under behandling i fritids- og kulturforvaltningen med henblik på forelæggelse for fritids- og kulturudvalget. ”
 
Forvaltningens bemærkninger
Ejendommen ligger midt i et grønt rekreativt område lige ved golfbanen. Den konkrete udvikling af Viborg Naturpark er netop igangsat, og det vil i den kommende tid vise sig, hvilke konkrete aktiviteter, der er potentiale for i området.
 
Ejendommen og de nuværende bygninger vurderes således at have en god beliggenhed for at kunne indrettes til formål, der understøtter de rekreative værdier i området og friluftsturisme, som f.eks. overnatning/pension i forbindelse med golf, mountainbike, løb, naturoplevelser, mm., eller forenings- og kursusaktiviteter med eller uden overnatning. Der kunne i den forbindelse f.eks. indgås forpagtnings- eller lejeaftaler.
 
Det bemærkes, at visse anvendelser vil kræve en ændret planlægning og eventuelt ændrede adgangsforhold/infrastruktur.
 
Da ejendommen pt. kun har mindre driftsudgifter, foreslår Forvaltningen derfor, at ejendommen forbliver kommunal ejendom f.eks. i en 3-årig periode, så den kan være til rådighed, hvis der skulle opstå attraktive anvendelsesmuligheder i forbindelse med udviklingen af Viborg Naturpark. Herunder kan der i perioden afholdes en videre dialog med golfklubben. Stilstandsomkostningerne forventes årligt at andrage mellem 20.000 og 50.000 kr. afhængigt af, hvilke krav der stilles til bygningen i stilstandsperioden.
 
Viborg Golfklub oplyser, at baneanlægget ikke er anlagt efter de nugældende afstandskrav til beboelse. Forvaltningen vurderer derfor, at der er en forøget risiko for interessekonflikt ved en fremtidig privat beboelsesejendom midt i golfbaneanlægget, der eventuelt kan medføre indskrænkninger af golfbanens udnyttelse. For at understøtte områdets rekreative potentialer og/eller sikre et muligt perspektivareal for golfbaneanlægget kan et alternativ for ejendommen derfor være nedrivning af de eksisterende bygninger.
 
Hvis kommuneplanlægningen ønskes ændret med henblik på salg af ejendommen, foreslår Forvaltningen, at sagen forelægges for Økonomi- og Erhvervsudvalget igen med henblik på at fastlægge de nærmere principper for ændret planlægning, hvor det ønskede salgsscenarie kan indgå.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,
 
om hele ejendommen Møllevej 24, Overlund i Viborg skal fastholdes som kommunal ejendom i f.eks. en 3-årig periode med henblik på at være til rådighed for fremtidige anvendelsesmuligheder, der kunne opstå i forbindelse med udviklingen af Viborg Naturpark, eller
 
om hele ejendommen Møllevej 24, Overlund i Viborg skal fastholdes som kommunal ejendom og at de eksisterende bygninger på ejendommen nedrives, så det samlede grundareal med uændret kommuneplanlægning kan indgå som rekreativt areal i Viborg Naturpark, eller
 
om der skal igangsættes en sag om ændret kommuneplanlægning med henblik på salg af hele eller dele af ejendommen.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at der med udgangspunkt i ejendomsafgrænsningen i scenarie 3 igangsættes en sag om ændret kommuneplanlægning med henblik på salg af en del af ejendommen.
 
Per Møller Jensen, Mads Panny og Eva Pinnerup stemmer imod.
Bilag

Sagsid.: 13/15289
Sagsfremstilling
Historik, skema B
Byrådet godkendte på mødet den 31. august 2011 (sag nr. 180) en ansøgning (skema B) fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg-Kjellerup, afdeling 322 om godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri på 57.805.000 kr. til at opføre 22 familie- og 28 ungdomsboliger beliggende på Slagterigrunden i Bjerringbro. Samtidigt godkendte Byrådet, at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitallån på 7 % af anskaffelsessummen svarende til 4.046.000 kr., og at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi.
 
Lejen for boligerne blev foreløbigt godkendt til 654 kr./m² for ungdomsboligerne og 785 kr./m² for familieboligerne.
 
Skema C
Forvaltningen kan i henhold til Byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307) godkende skema C og den endelige leje, når anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til den af Byrådet godkendte ved skema B.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har den 12. maj 2014 søgt om godkendelse af det endelige byggeregnskab, skema C og med supplerende materiale modtaget den 10. marts 2016 for afdeling 322, Slagterigrunden i Bjerringbro. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1
 
Byggeriet er afsluttet med skæringsdag den 1. maj 2013. Byggeregnskabet er revideret af revisor, som har forsynet byggeregnskabet med revisorerklæring uden forbehold.
 
Den finansieringsberettigede anskaffelsessum for byggeriet er i byggeregnskabet opgjort til 58.643.000 kr., og efter et fradrag på 190.000 for lejeindtægter i byggeperioden er anskaffelsessummen 58.453.000 kr. (58.643.000 kr. – 190.000 kr.).
 
I anskaffelsessummen indgår afsatte beløb med i alt 722.000 kr. Det er muligt at afsætte beløb til afholdelse af enkelte udgifter efter indberetningen af byggeregnskabet. Revideret dokumentation for disse beløb skal være fremsendt til Kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse.
 
Det foreslås, at Forvaltningen bemyndiges til at godkende dokumentationen for anvendelsen af de afsatte beløb.
 
Skema B
Skema C
Merudgift ved skema C
Samlet anskaffelsessum
  57.805.000 kr.
58.643.000 kr.
838.000 kr.
 
Merudgiften ved skema C, udgør 838.000 kr. (58.643.000 kr. -  57.805.000 kr.) i forhold til anskaffelsessummen godkendt ved skema B.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser, at merudgiften hovedsageligt kan tilskrives indeksregulering samt øgede vinterforanstaltninger. Anskaffelsessummens fordeling fremgår af udskrift fra indberetningssystemet BOSSINF, bilag nr. 2.
 
Finansiering
Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:
 
Familieboliger: (1.966 m² bolig + 160 m² fælleslokale) x 18.090 kr./m² (beløb for den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 38.459.000 kr.
 
Ungdomsboliger: 1.234 m² bolig x 21.610 kr./m² (beløb for den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 26.667.000 kr.
 
Den maksimale udgiftsramme er i alt 65.126.000 kr. (38.459.000 kr. + 26.667.000 kr.), projektet holder sig dermed under udgiftsrammen. Boligselskabet har i projektet afsat 396.000 kr. til indeksering af entreprisesummen udover fastprisperioden, som ikke er underlagt det maksimale rammebeløb.
 
Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:
 
 
 
Skema B
Skema C
  2 %
beboerindskud 
  1.156.000 kr.
  1.173.000 kr.
7 %
kommunal grundkapital
  4.046.000 kr.
  4.105.000 kr.
91 %
realkreditlån
52.603.000 kr.
53.365.000 kr.
Samlet anskaffelsessum
57.805.000 kr.
58.643.000 kr.
 
Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 4.105.000 kr. svarende til 7 % af den samlede anskaffelsessum på 58.643.000 kr. Grundkapitallånet er på grund af den højere anskaffelsessum fra skema B til skema C steget med 59.000 kr. (4.105.000 kr. – 4.046.000 kr.).
 
Forvaltningen anbefaler, at restbeløbet på 59.000 kr. til afdeling 322 finansieres af ”Pulje til kapitaltilførsel”.
 
Husleje
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser, at den husleje som blev godkendt ved skema B ikke var korrekt, da de ikke havde taget højde for, at små boliger er dyrere at opføre pr. m² end større boliger, idet de dyrere m² (køkken og badværelse) skal være tilstede uanset lejelighedsstørrelse. Det har derfor været nødvendigt for boligselskabet, at tilpasse huslejefordelingen ved den endelige udlejning.
 
Den årlige leje for det første driftsår fordeler sig således efter fradrag af ungdomsboligbidrag på 170 kr./m²:
 
Skema B
Skema C
Difference
Ungdomsboliger
  654 kr./m²
783 kr./m²
129 kr./m²
Familieboliger
785 kr./m²
774 kr./m²
-      11 kr./m²
 
Huslejen skal for alle boligerne tillægges 34 kr./m² for fælleslokaler. Lejen er fordelt på grundlag af byggeriets samlede boligareal på 3.200 m². Huslejefordelingen fremgår af bilag nr. 3.
 
Byggeskadefonden
Byggeskadefonden konstaterede ved 1-års svigteftersynet, at rørgennemføringen fra toiletter i ungdomsboligerne ikke var korrekt udført, da de er placeret i vådzonen. Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser, at entreprenøren har udbedret fejlen.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs ansøgning om godkendelse af en endelig anskaffelsessum på 58.643.000 kr. for 22 almene familieboliger og 28 ungdomsboliger i afdeling 322, beliggende på Slagterigrunden i Bjerringbro (skema C) godkendes,
 
at det kommunale grundkapitallån på 4.105.000 kr. svarende til 7 % af anskaffelsessummen godkendes,
 
at der i 2016 bevilges et rådighedsbeløb på 59.000 kr. til konto ”Indskud i Landsbyggefonden, Slagterigrunden, afdeling 322 i Bjerringbro”,
 
at beløbet på 59.000 kr. finansieres af det på konto ”Pulje til kapitaltilførsel” afsatte rådighedsbeløb,
 
at Forvaltningen bemyndiges til at godkende dokumentationen for anvendelsen af de afsatte beløb,
 
at den årlige leje for første driftsår på 783 kr./m² for ungdomsboligerne og 774 kr./m² for familieboligerne, godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 16/14371
Sagsfremstilling
Byrådet skal godkende vedtægtsændringer for UngBo Viborg.
 
Bestyrelsen for UngBo Viborg, hvoraf et medlem er udpeget af Viborg Kommune, godkendte på sit møde den 26. november 2015 vedtægtsændringer. Ved brev af 22. februar 2016 har UngBo Viborg anmodet om Viborg Byråds godkendelse af vedtægtsændringerne, jf. bilag nr. 1.
 
Det fremgår af ovennævnte brev, at UngBo Viborg ikke længere skal bidrage til boligformidlig af ungdomsboliger og varetagelse af ungdomsboliggarantien, hvilket er begrundelsen for vedtægtsændringerne.
 
Forvaltningen har foretaget en sammenstilling af nuværende vedtægt for UngBo Viborg, der er godkendt af Viborg Byråd 14. august 2000, og den nye vedtægt for UngBo Viborg, jf. bilag nr. 2.
 
Forvaltningen har gennemgået ændringerne og har ingen bemærkninger til ændringerne.
 
UngBo Viborg har fra Viborg Kommune årligt modtaget et beløb, der modsvarede UngBo Viborgs andel af driften vedrørende ungdomsboliggarantien og boligformidlingen. Det fremgår af ovennævnte brev, at UngBo Viborg har betalt beløbet videre til Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen. Vedtægtsændringerne betyder, at UngBo Viborg fra og med 2015 ikke længere skal modtage beløbet. Det afsatte beløb i Viborg Kommunes budget 2015 på 34.000 kr. er overført til budget 2016.
 
Boligselskaberne har på baggrund af ansøgning via e-mail af 20. december 2015 ansøgt om at få beløbet udbetalt direkte, jf. bilag nr. 3.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at vedtægtsændringerne for UngBo Viborg godkendes, og
at Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg fra 2015 samlet får det afsatte beløb i budgettet, som i 2015 udgør 34.000 kr.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 12/16057
Sagsfremstilling
 
Byrådet blev senest på mødet den 24. september 2014 (sag nr. 2) orienteret om status på frikommuneforsøget, og på byrådsmødet den 28. januar 2015 (sag nr. 8) blev resultatet af den midtvejsevaluering, som BDO og Rambøll på vegne af KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet gennemførte, forelagt.
 
Med udgangen af 2015 er frikommuneforsøget planmæssigt afsluttet, og evalueringen af de enkelte forsøg skal indsendes til Social- og Indenrigsministeriet senest den 30. april 2016. Af hensyn til ikke at skulle standse lovende forsøg, vil alle igangværende frikommuneforsøg løbe frem til 1. juli 2017, med mindre frikommunen meddeler andet. Hermed har Folketinget mulighed for at vedtage generelle lovændringer på de områder, hvor evalueringen er positiv.
 
Byrådet blev på mødet den 16. december 2015 (sag nr. 5) orienteret om processen for afslutning og evaluering af frikommuneforsøget. Forvaltningen har efterfølgende evalueret alle igangværende forsøg, og evalueringerne har været behandlet i fagudvalgene med følgende beslutninger:
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016 (sag nr. 16)
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at frikommuneevalueringen på Teknisk Udvalgs område godkendes, herunder
 
at følgende forsøg fremhæves som særligt perspektivrige:
 
  • Forenklet procedure for overførsel fra landzone til byzone            
  • Forenklet procedure for ændringer af lokalplaner     
  • Hæve grænsen for lokalplanpligt        
  • Detailhandel i aflastningscentre
  • Detailhandel i bydelscentre      
  • Suspension af grænsen på 2000 m² for udsalgsvarebutikker
  • Byrådet fastlægger afgrænsning af detailhandelsområde i midtbyen
  • Bagatelgrænse for kommuneplantillæg (Kopiforsøg)
  • Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplanens anvendelsesbestemmelser (Kopiforsøg), og
 
at følgende forsøg annulleres med virkning fra 1. april 2016:
 
  • Fritagelse fra teknisk byggesagsbehandling af komplekse byggesager
  • Reduceret høringsperiode
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016 (sag nr. 20)
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at frikommuneevalueringen på Klima- og Miljøområdet godkendes, herunder
 
at de af bilag 1 igangsatte forsøg fremhæves som særligt perspektivrige.
 
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 15-03-2016 (sag nr. 3)
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at frikommuneevalueringen på Børn & Unge godkendes, herunder
 
at følgende forsøg fremhæves som særligt perspektivrige:
 
  • Fleksible hold (klassekvotient)
  • Mulighed for informeret generelt samtykke til et barns deltagelse i sundhedsplejens generelle service i folkeskolen (sundhedssamtaler, syns- og høreprøver)
  • Informeret samtykke til tandlægebehandlinger
 
at følgende forsøg annulleres med virkning fra 1. juli 2016
 
  • Målrettet anvendelse af elevplaner
 
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-02-2016 (sag nr. 8)
Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at frikommuneevalueringen på Ældre- og Sundhedsområdet godkendes.
 
Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 17-03-2016 (sag nr. 4 – beskæftigelsesområdet)
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at frikommuneevalueringen på beskæftigelsesområdet godkendes, herunder
 
at følgende forsøg fremhæves som særligt perspektivrige og bør indarbejdes i ny lovgivning:
 
  • Det primære forsøg; Medborgerskab kombineret med en enkel og overskuelig model for kontakt og aktivering. I sammenhæng med dette forsøg de 2 understøttende forsøg; Reduktion i antallet af planer og individuelle kontaktforløb for personer omfattet af integrationsloven
  • Ensretning af reglerne for udbetalinger til personer i aktive tilbud – ledige omfattet af integrationsloven,
  • Revurderinger af berettigelse til fleksjob sker løbende i kontaktforløbet
  • Borgeren i centrum – opfølgning i forhold til betingelserne for at modtage hjælp (§ 10 opfølgninger)
  • Seniorjob i private virksomheder (Kun såfremt, der fortsat vil være en seniorjob-ordning for ledige med efterlønsret, der mister dagpengeretten).
  • Det tværgående forsøg: Færre barrierer for frivillighed – udvidelse af § 7c.
 
at følgende forsøg annulleres med virkning fra 1. april 2016
 
  • Bevilling af mentorstøtte til unge mellem 18 og 30 år, der er påbegyndt et ordinært uddannelsesforløb på ordinære
  • Arbejdsdusør som middel til fremme af behandlings- og beskæftigelsespotentialet hos de svageste målgrupper af kontanthjælpsmodtagere
  • Udvidelse af virksomhedspraktikperiode fra 4 til 26 uger i vækstvirksomheder
  • Udvidet praktik er vejen til uddannelse
  • Fokus på indsatsen – bedre arbejdsfastholdelse af sygemeldte
 
at følgende forsøg fortsætter til 1. juli 2017 uden dog at blive indarbejdet i ny lovgivning
 
  • Iværksættere kan deltage i optil 12 ugers individuelt iværksætterforløb efter etablering.
 
Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 17-03-2016 (sag nr. 9 – socialområdet)
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at frikommuneevalueringen på Socialområdet godkendes, herunder
 
at følgende forsøg fremhæves som særligt perspektivrige:
 
  • Fleksibel anvendelse af Handicapområdets afgiftsfrie busser
  • Integreret samarbejde mellem social- og behandlingspsykiatri, samt Ny Indsats (Integrated Care)
  • Mulighed for at opsige beboere i botilbud og plejebolig, herunder efterlevende ægtefæller, når det vurderes, at tilbuddet ikke længere matcher borgerens behov
 
Evalueringerne af de enkelte forsøg på de nævnte udvalgsområder fremgår af bilag nr. 1-6.
 
Om frikommuneforsøg på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område
På Økonomi- og Erhvervsudvalgets område er to forsøg gennemført og fem aldrig taget i anvendelse, jf. tidligere orienteringer. Desuden er to forsøg ikke igangsat som følge af generelle lovændringer.
 
Evalueringen, som fremgår af bilag nr. 7, viser for frikommuneforsøgene på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område, at begge de gennemførte forsøg har været en succes.
 
Forsøget med fritagelse for reglerne i tilbudslovens afsnit II ved mindre indkøb vurderes således at have medført en markant hurtigere sagsbehandlingstid og et tilsvarende mindre ressourceforbrug, uden at det er gået ud over konkurrencen og muligheden for skarpe priser. De fleksible muligheder, forsøget har bibragt, er allerede pr. 1. januar 2016 indarbejdet som en del af den generelle lovgivning på området, hvorfor forsøget indstilles til at blive afsluttet som frikommuneforsøg.
 
Tilsvarende vurderes forsøget med fritagelse for udarbejdelse af ligestillingsredegørelsen at have haft en positiv effekt, idet der er sparet skønsmæssigt 45 administrative timer, uden at den hidtidige redegørelse har været efterlyst af borgere, politikere eller andre. Forsøget indstilles på den baggrund at fortsætte til medio 2017.
 
Tværgående opsamling
Med udgangspunkt i evalueringerne har Forvaltningen udarbejdet en tværgående opsamling, med eksempler på frikommuneforsøg, hvor borgere, virksomheder, ansatte og politikere fortæller om den konkrete forskel, frikommuneforsøget har gjort.
 
Den tværgående opsamling fremgår af bilag nr. 8 og foreslås sendt til Social- og Indenrigsministeriet sammen med evalueringerne af enkeltforsøgene.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at frikommuneevalueringen godkendes, herunder
 
at følgende forsøg i fremsendelsesbrevet fremhæves som særligt perspektivrige:
 
  • Forenklet procedure for overførsel fra landzone til byzone            
  • Forenklet procedure for ændringer af lokalplaner     
  • Hæve grænsen for lokalplanpligt        
  • Detailhandel i aflastningscentre
  • Detailhandel i bydelscentre      
  • Suspension af grænsen på 2000 m² for udsalgsvarebutikker
  • Byrådet fastlægger afgrænsning af detailhandelsområde i midtbyen
  • Bagatelgrænse for kommuneplantillæg
  • Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplanens anvendelsesbestemmelser
  • Videre rammer for benyttelse af anmelderordningerne efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 19
  • Fritagelse for myndighedssagsbehandling efter naturbeskyttelseslovens § 3
  • Fleksible hold (klassekvotient)
  • Mulighed for informeret generelt samtykke til et barns deltagelse i sundhedsplejens generelle service i folkeskolen (sundhedssamtaler, syns- og høreprøver)
  • Informeret samtykke til tandlægebehandlinger
  • Medborgerskab kombineret med en enkel og overskuelig model for kontakt og aktivering
  • Reduktion i antallet af planer
  • Individuelle kontaktforløb for personer omfattet af integrationsloven
  • Ensretning af reglerne for udbetalinger til personer i aktive tilbud – ledige omfattet af integrationsloven,
  • Revurderinger af berettigelse til fleksjob sker løbende i kontaktforløbet
  • Borgeren i centrum – opfølgning i forhold til betingelserne for at modtage hjælp (§ 10 opfølgninger)
  • Seniorjob i private virksomheder (Kun såfremt, der fortsat vil være en seniorjob-ordning for ledige med efterlønsret, der mister dagpengeretten).
  • Færre barrierer for frivillighed – udvidelse af § 7c.
  • Fleksibel anvendelse af Handicapområdets afgiftsfrie busser
  • Integreret samarbejde mellem social- og behandlingspsykiatri, samt Ny Indsats (Integrated Care)
  • Mulighed for at opsige beboere i botilbud og plejebolig, herunder efterlevende ægtefæller, når det vurderes, at tilbuddet ikke længere matcher borgerens behov
 
at følgende forsøg annulleres med virkning fra Byrådets beslutning:
 
  • Fritagelse fra teknisk byggesagsbehandling af komplekse byggesager
  • Reduceret høringsperiode
  • Bevilling af mentorstøtte til unge mellem 18 og 30 år, der er påbegyndt et ordinært uddannelsesforløb på ordinære
  • Arbejdsdusør som middel til fremme af behandlings- og beskæftigelsespotentialet hos de svageste målgrupper af kontanthjælpsmodtagere
  • Udvidelse af virksomhedspraktikperiode fra 4 til 26 uger i vækstvirksomheder
  • Udvidet praktik er vejen til uddannelse
  • Fokus på indsatsen – bedre arbejdsfastholdelse af sygemeldte
 
at følgende forsøg annulleres med virkning fra 1. juli 2016:
 
  • Målrettet anvendelse af elevplaner, og
 
at den tværgående opsamling godkendes med henblik på indsendelse til Social- og Indenrigsministeriet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 14/79721
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 15. marts 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Søndre Skole har i 2015 fået påbud fra Arbejdstilsynet om at etablere ventilation i arbejdslokaler samt at sikre dem mod udefra kommende varme og kulde.
 
Viborg Kommune har anmodet Arbejdstilsynet om at få lov til først at igangsætte påbuddene i 2016.
 
På Investeringsoversigten for 2016 og overslagsårene er der afsat 40.000.000 kr. til renovering og til- og ombygning af Søndre Skole.
 
Der ansøges derfor om en anlægsudgiftsbevilling på 1.300.000 kr.
Anlægsudgiftsbevillingen søges med henblik på at indgå aftale med ekstern rådgiver, der skal udarbejde projektforslag, foretage tekniske undersøgelser, licitation m.v. til AT-påbuddet men også til helhedsplanen for Søndre Skole.
 
Finansiering
Anlægsudgiften kan finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget til formålet på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Pulje skoler (helhedsplaner)”.
 
Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.300.000 kr. til kontoen ”Søndre Skole (helhedsplan)” med rådighed i 2016
 
at udgiften på 1.300.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Pulje skoler (helhedsplaner)
 
at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 15-03-2016
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.300.000 kr. til kontoen ”Søndre Skole (helhedsplan)” med rådighed i 2016
 
at udgiften på 1.300.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Pulje skoler (helhedsplaner)
 
at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

Sagsid.: 14/68741
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 15. marts 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Byrådet besluttede på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 20) at give en anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr. med rådighedsbeløb i 2014 til ansættelse af ekstern rådgiver til projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale vedr. nybyggeri til indskoling og SFO på Møllehøjskolen. Samtidig blev Direktøren for Børn & Unge bemyndiget til antagelse af rådgiver.
 
Krogh Madsen Arkitekter A/S blev efterfølgende antaget som rådgiver og har udarbejdet et projektforslag, der sammen med udbudsformen blev godkendt på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 29. september 2015 (sag nr. 6).
 
Der har den 29. februar 2016 været afholdt licitation og på baggrund af licitationsresultatet opstilles nedenstående budget.
 
Håndværkerudgifter:
 
Entreprenørudgifter iflg. licitation
15.962.972
Vinterforanstaltninger m.v.
150.000
Uforudsigelige udgifter
724.028
 
 16.837.000
Bygherreleverancer:
 
Inventar, whiteboard tavler, IT-udstyr m.v., alarm, video-
Overvågning, CTS-opkobling, Keep Focus m.v.
1.800.000
Legeplads, fliser, mv.
250.000
Byggestrøm og varme samt tilslutningsafgifter el, vand og
varme
510.000
 
19.397.000
 
 
Omkostninger:
 
Rådgiverhonorar, landinspektør, licitation, forsikring, byggetilladelse m.v.
 
1.100.000
Intern rådgiver
103.000
Total:
20.600.000
 
Licitationsresultatet holder sig således inden for den meddelte anlægsudgiftsbevilling på 20.600.000 kr.
 
Finansiering
I alt en finansiering på 20.600.000 kr., hvoraf er frigivet 1.100.000 kr. til ekstern rådgiver.
 
På Investeringsoversigten 2016 – 2019 er der afsat 18.594.000 kr. til tilbygning til indskoling og SFO.
Derudover er der på investeringsoversigten i 2017 afsat 10.800.000 kr. til ”Skole Puljer (Helhedsplaner)”.
 
Jf. nedenstående fremrykke 4.099.000 kr. fra 2018 til 2017.
 
Finansiering
2016
2017
2018
Nybygning indskoling og SFO, Møllehøjskolen
7.500.000
6.995.000
4.099.000
Pulje skoler (helhedsplaner)
 
906.000
 
 
Udgifter
2016
2017
2018
Nybygning indskoling og SFO, Møllehøjskolen
7.500.000
12.000.000
 
 
Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltaget i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at licitationsresultatet godkendes
 
at byggeriet igangsættes
 
at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Nybygning indskoling og SFO, Møllehøjskolen” forhøjes med 19.500.000 kr. med rådighedsbeløb på 7.500.000 kr. i 2016 og 12.000.000 kr. i 2017,
 
at udgiften på 7.500.000 kr. i 2016 finansieres af det på investeringsoversigten for 2016 afsatte rådighedsbeløb til projektet og
 
at udgiften på 12.000.000 kr. i 2017 afsættes på investeringsoversigten i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020, idet udgiften til kontoen samtidig nedsættes med 4.099.000 kr. i 2018 og kontoen ”Pulje skoler (helhedsplaner) nedsættes med 906.000 kr. i 2017 (alle beløb i 2016-priser)
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 15-03-2016
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at licitationsresultatet godkendes
 
at byggeriet igangsættes
 
at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Nybygning indskoling og SFO, Møllehøjskolen” forhøjes med 19.500.000 kr. med rådighedsbeløb på 7.500.000 kr. i 2016 og 12.000.000 kr. i 2017,
 
at udgiften på 7.500.000 kr. i 2016 finansieres af det på investeringsoversigten for 2016 afsatte rådighedsbeløb til projektet og
 
at udgiften på 12.000.000 kr. i 2017 afsættes på investeringsoversigten i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020, idet udgiften til kontoen samtidig nedsættes med 4.099.000 kr. i 2018 og kontoen ”Pulje skoler (helhedsplaner) nedsættes med 906.000 kr. i 2017 (alle beløb i 2016-priser)
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

Sagsid.: 12/38591
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på deres møder den 15. og 17. marts 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
Baggrund
Landsbyggefonden yder støtte til boligsociale indsatser i almene boligområder, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter. Støtte fra Landsbyggefonden forudsætter, at der er udarbejdet en detaljeret helhedsplan for indsatsen. Helhedsplanerne udarbejdes af boligorganisationerne, som på baggrund heraf søger Landsbyggefonden om støtte.
 
Ansøgning om støtte til en boligsocial indsats består af to faser:
-      Først indgiver boligorganisationerne en kortfattet ansøgning med henblik på at blive prækvalificeret til støtte. Ansøgningen indeholder blandt andet beskrivelse af afdelingen og boligområdet og et foreløbigt budgetforslag
-      Dernæst udarbejder boligorganisationerne en boligsocial helhedsplan, forudsat at ansøgningen prækvalificeres af Landsbyggefonden
 
Både ansøgning om prækvalifikation og den endelige boligsociale helhedsplan skal være anbefalet af beliggenhedskommunen for at komme i betragtning. Denne sag behandles i Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på efterfølgende behandling i Byrådet.
 
Nuværende boligsocial indsats
Viborg Byråd besluttede på sit møde 30. januar 2013 at anbefale den boligsociale helhedsplan omfattende syv almene boligafdelinger i Viborg Kommune. Planen er udarbejdet af boligselskaberne Viborg, Sct. Jørgen og Bjerringbro Andelsboligforening i fællesskab og dækker perioden 2013 til 2017. I forbindelse med helhedsplanen etableredes Boligselskabernes Fællessekretariat med det formål at koordinere indsatserne.
 
Viborg Kommune er medfinansierende for planen med i alt 6,6 mio. kr. i form af udlånte medarbejdere fra hhv. Børn & Unge og Job & Velfærd samt kontant bidrag på 3 mio. kr. Derudover bidrager kommunens øvrige relevante indsatser, så som SSP og klubber, til det boligsociale arbejde. Disse indsatser afholdes inden for de pågældende områders rammer. Erfaringerne med den nuværende boligsociale helhedsplan er, at indsatserne har en positiv effekt for beboerne og netop samspillet mellem boligselskabernes og de kommunale indsatser har afgørende betydning herfor.
 
Ny boligsocial helhedsplan
Boligselskabernes Fællessekretariat har i samarbejde med Viborg Kommune udarbejdet udkast til ansøgning om prækvalifikation af en kommende boligsocial helhedsplan for Viborg Kommune. Udkast til ansøgning om prækvalifikation vedhæftes som bilag til denne sag. Følgende indsatsområder bliver centrale i en eventuelt kommende boligsocial helhedsplan:
 
-      børn og forældreansvar
-      uddannelse og beskæftigelse
-      tryghed og trivsel
 
Indsatsområderne vurderes at supplere Viborg Kommunes indsatser og er i overensstemmelse med en fælles målsætning om via forebyggende indsatser at kunne modvirke uhensigtsmæssige effekter af en social udsat baggrund.
 
Kommunal finansiering af eventuel kommende boligsocial helhedsplan
Boligselskabernes ansøgning indeholder overslag over finansieringen af indsatserne, og det foreslås, at Viborg Kommune bidrager med 7 mio. kr. over planens fire år. Såfremt den kommunale medfinansiering fordeles mellem Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget udgør denne 0,875 mio. kr. årligt for hvert udvalg, og kan være i form af udlånte medarbejdere eller kontante tilskud.
 
Et konkret og bindende budget udarbejdes først i forbindelse med den endelige helhedsplan. En kommunal anbefaling af en prækvalifikation er således ikke økonomisk bindende for kommunen. Som nævnt kan eventuel kommunal medfinansiering være i form af kontant bidrag og medarbejderressourcer, eller en kombination heraf. Ud over eventuel kommunal medfinansiering bidrager boligselskaberne og boligafdelingerne og Landsbyggefonden med midler, hvoraf Landsbyggefondens andel er størst.
 
Viborg Kommunes medfinansiering af en eventuel kommende boligsocial helhedsplan anbefales indarbejdet i de kommende budgetdrøftelser, evt. i forbindelse med overvejelserne om omfordelingsmidlerne. Tidligere har kommunernes bidrag til helhedsplaner været finansieret af budgettet til grundkapitalindskud ved nybyggeri.”
Indstilling
Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at ansøgningen anbefales over for Landsbyggefonden, og
 
at kommunal medfinansiering indarbejdes i de kommende budgetdrøftelser.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, med følgende ændring af 2. at:
 
at kommunal medfinansiering indgår i de kommende budgetdrøftelser”.
Bilag

Sagsid.: 15/28760
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 17. marts 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Der er søgt om at opføre et biogasanlæg øst for ejendommen Mønstedvej 36 ved Grønhøj.
 
Byrådet besluttede den 16. december 2015 (sag nr. 33) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 465 for et område til biogasanlæg ved Grønhøj samt forslag til tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2013 - 2025 med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra den 17. december 2016 til den 11. februar 2016. Der afholdtes borgermøde om planforslagene den 12. januar 2016.
 
Oversigtskort er i bilag 1. Planforslagene og miljørapporten er i bilag nr. 2.
 
Biogasanlægget ønskes placeret i tilknytning til en eksisterende kvægbedrift, og der ønskes etableret to nye adgangsveje, så transport af gylle til anlægget ledes uden om Grønhøj by. Biogasanlægget skal behandle ca. 140.000 tons biomasse fra 10 landbrugsejendomme i lokalområdet. Det vil producere ca. 4.500.000 m3 bionaturgas, som skal afsættes til naturgasnettet.
 
Forslag til lokalplan nr. 465
Lokalplanforslaget udlægger området til et teknisk område til biogasanlæg med vejadgang fra Mønstedvej og Fallesgårdevej.
 
Forslag til tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2013 - 2025
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 51 til kommuneplanen, der udlægger et nyt rammeområde til tekniske anlæg, der giver mulighed for placering af et biogasanlæg.
 
Miljørapport
Til planforslagene er udarbejdet en miljørapport med fokus på den indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af planerne og projektet kan medføre. Miljørapporten har været i høring samtidig med planforslagene. Den indeholder både en miljøvurdering af planforslagene og en VVM-redegørelse for det konkrete projekt.
 
Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse for miljøvurdering, der findes i bilag 5, der skal offentliggøres sammen med de vedtagne planer. 
 
Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet en VVM-tilladelse og en miljøgodkendelse. Udkast til miljøgodkendelse er i bilag 6 og udkast til VVM-tilladelse er i bilag 7.
 
Den offentlige høring
Der er i høringsperioden kommet 4 høringssvar til planforslagene og miljørapporten/VVM-redegørelsen, som er i bilag 3. Høringssvarene indeholder primært bemærkninger til miljørapporten. Bemærkningerne er behandlet i et skema i bilag 4, som indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger samt Byrådets svar. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om ”Forvaltningens bemærkninger”.
 
Der afholdtes borgermøde den 12. januar 2016. Debatten på borgermødet drejede sig hovedsageligt om den transport, som biogasanlægget vil skabe på vejene i nærområdet.
 
Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet en VVM-tilladelse og en miljøgodkendelse. Udkast til miljøgodkendelse er i bilag 6 og udkast til VVM-tilladelse er i bilag 7.
 
Forvaltningens bemærkninger
Forvaltningens gennemgang af alle høringssvarende kan ses i bilag 4. Høringssvarene er i behandlingen kategoriseret i følgende temaer:
·           Trafik- og vejforhold
·           Støj, støv og lugt gener
·           Placering
·           Værdiforringelse
·           Biogas som energikilde
·           Energiafgrøder
·           Geologiske interesser
 
Samlet set vurderer forvaltningen, at høringssvarene samt forvaltningens forslag til ændringer giver anledning til følgende tilføjelser i henholdsvis miljøgodkendelsens vilkår og lokalplanens bestemmelser:
·           Forvaltningen vurderer, at et høringssvar med forslag om ændring af tidsrummet for transport af gylle og dybstrøelse giver anledning til en tilføjelse af et vilkår i miljøgodkendelsen om, at transporterne af gylle og dybstrøelse skal ske på hverdage kl. 7 – 18, og altså ikke i weekenden.
·           Forvaltningen vurderer, at det vil være en god ide, at der til lokalplanens bestemmelser tilføjes en bestemmelse om, at hvis brugen af biogasanlægget ophører, skal anlæggets tanke, bygninger, befæstede arealer fjernes senest 3 år, efter at driften er ophørt. Arealerne skal retableres til jordbrugsmæssig drift. Dette skal ske uden udgift for det offentlige. Hvis fjernelse og retablering ikke er sket senest 3 år, efter at driften er ophørt, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning.
 
Forvaltningen vurderer, at de forhold, der i øvrigt er med i høringssvarene vedrørende påvirkninger af omgivelserne, forslag til alternative placeringer og grundlaget for biogasproduktion, ikke giver anledning til ændringer i plangrundlaget. Forvaltningen vurderer, at der i plangrundlaget og i udkastet til miljøgodkendelse er valgt den løsning, der tilgodeser flest mulige aspekter med hensyn til støv, støj, lugt, trafik og placering.
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da der er tale om et større teknisk anlæg i det åbne land. Planforslagene skal derfor vedtages af Byrådet.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at planforslagene vedtages endeligt med de i sagsfremstillingen nævnte 2 tilføjelser,  
 
at den nævnte tilføjelse indarbejdes i miljøgodkendelsen, og
 
at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at planforslagene vedtages endeligt med de i sagsfremstillingen nævnte 2 tilføjelser,  
 
at den nævnte tilføjelse indarbejdes i miljøgodkendelsen, og
 
at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han er imod planen, fordi man ikke skal basere fremtidige energianlæg på gylle fra industrielle dyrebrug, en produktionsform, som Enhedslisten ønsker afskaffet.
 
Johannes F. Vesterby deltog ikke i behandlingen af sagen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Bilag

Sagsid.: 15/43647
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 17. marts 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Baggrund
Der er ønske fra Stoholm Fjernvarme om at opføre en biomassekedel og et solvarmeanlæg ved Tastumvej vest for Stoholm. Den gældende planlægning giver ikke mulighed for opførsel af tekniske anlæg, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 11. november 2015 (sag nr. 19) at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg og et lokalplanforslag for et solvarmeanlæg og en biomassekedel. Den 20. januar 2016 behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget bemærkninger fra fordebatten (sag nr. 17) og besluttede, at planlægningen skulle forsætte med ændringer som følge af fordebatten, bl.a. at Tastumvej 1 og 3 ikke skal være omfattet af den videre planlægning.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Nuværende forhold
Området ligger i landzone og anvendes jordbrugsformål.
 
Planforhold
Lokalplan
Området er ikke omfattet af en lokalplan.
 
Kommuneplan
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025. Der er derfor udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.
 
Fordebat
Lokalplanlægningen forudsætter, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser. Da området ligger uden for kommuneplanens rammeområder, er der gennemført en fordebat.
 
Byrådet indkaldte fra den 23. november til den 14. december ideer og forslag til planlægningen. Hovedspørgsmålene var, hvordan skal lokalplanen sikre hensynet til omgivelser og naboer? Skal der stilles krav til akkumuleringstankens placering? Hvordan skal det sikres, at anlægget tilpasses landskabet?
 
Der kom 5 høringssvar i fordebatten (bilag 2). Resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og byrådets svar til disse er i bilag 3 og 4.
 
Der blev afholdt et borgermøde den 1. december 2015. Debatten drejede sig hovedsageligt om anlæggets placering og andre placeringsmuligheder, derudover også udsigt, terræn og visualiseringer.
Forvaltningen har på denne baggrund udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 454 og et udkast til forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 - 2025, der er i bilag 5.
 
Forslag til lokalplan nr. 454
Lokalplanforslaget har til formål at udlægge arealet til tekniske anlæg samt at udlægge arealer til beplantningsbælter.
 
Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering af en biomassekedel og et solvarmeanlæg. Vejadgang sker fra Tastumvej. Planområdet omfatter et areal på ca. 7 ha syd for Tastumvej. Området forbliver i landzone. Der udlægges byggefelter til en biomassekedel med tilhørende halmlager med en maks. højde på 14 meter, et byggefelt til solvarmeanlæg, et byggefelt til én akkumuleringstank med en maks. højde på 20 meter, én glykoltank med en maks. højde på 4 meter samt én skorsten på maks. 35 meter.
 
Der er udarbejdet visualiseringer, som viser anlægget fra bl.a. boligområdet ved Snerlevej. Visualiseringerne findes i lokalplanforslaget side 28 samt i bilag 6. 
 
Særlige bestemmelser
Med lokalplanen stilles der krav om afskærmende beplantning i form af et 5 meter bredt beplantningsbæltet rundt om hele anlægget, hvilke skal mindske synligheden af anlægget.
 
Forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 - 2025
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 – 2025, hvad angår rammeområder.
                                                   
Med forslaget udlægges et nyt rammeområde til tekniske anlæg med særbestemmelser, som giver mulighed for opførsel af én tank på en højde på maks. 20 meter og én bygning med en højde på maks. 14 meter.
 
Arkæologi
Viborg Museum vurderer, at der er stor sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund i området, da der tidligere er sket arkæologiske fund både nord og syd for planområdet. Ligeledes er der inden for en afstand på højst 700 meter tidligere registreret mange gravhøje. En juridisk bindende udtalelse i henhold til museumslovens § 25 kan derfor kun fremsendes, hvis museet får mulighed for at foretage en forundersøgelse af det berørte areal. Udgiften til forundersøgelser og evt. nødvendige arkæologiske undersøgelser påhviler grundejer.
 
Miljøvurdering
Da planforslagene kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, skal der kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslagene antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.
 
Vurdering af virkning på miljøet (VVM)
Planlægningen giver mulighed for konkrete projekter til industrianlæg til produktion af varmt vand, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse.
Der vil blive taget stilling til, om et konkret projekt skal VVM-screenes, og om det i givet fald er VVM-pligtigt ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt. Klima- og Miljøudvalget varetager opgaver vedr. VVM.
 
Borgermøde
Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om planforslagene den 12. maj 2016 kl. 17 i Stoholm.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og
 
at der afholdes borgermøde den 12. maj 2016 kl. 17 på Stoholm Fritids- og Kulturcenter.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og
 
at der afholdes borgermøde den 12. maj 2016 kl. 17 på Stoholm Fritids- og Kulturcenter
 
Johannes F. Vesterby deltog ikke i behandlingen af sagen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Bilag

Sagsid.: 16/918
Sagsfremstilling
 
”Den 28. januar 2016 igangsatte Klima- og Miljøudvalget arbejdet med en revideret klimatilpasningsplan for Viborg Kommune (sag nr. 7).
 
Klimatilpasningsplanen udarbejdes som et tillæg til Kommuneplan 2013-2025. Når tillægget er vedtaget, vil det erstatte den gældende klimatilpasningsplan.
 
Der har været afholdt 3 ugers fordebat i perioden 1. februar 2016 – 22. februar 2016 med henblik på at indkalde idéer og forslag til indholdet i den videre planlægning. Til fordebatten blev der udarbejdet et debatoplæg, der er vedlagt som bilag 1.
 
Forvaltningen vurderer, at de indkomne høringssvar i fordebatten skal forelægges til politisk beslutning inden udarbejdelse af planforslaget.
 
Indkomne høringssvar 
I perioden er der kommet 6 høringssvar. Resumé af høringssvarene samt forvaltningens udvidede bemærkninger hertil fremgår af bilag 2. De fulde høringssvar fremgår af bilag 3. Høringssvarene omhandler:
A.     Inddragelse af LAR (Lokal Afledning af Regnvand) i planlægningen, herunder etablering af prøveordning, der fremmer udbredelsen af LAR
B.     Klimasikring af Virksunddæmningen og Sundstrup (herunder toiletbygning på havnen)
C.     Klimasikring af Hjarbæk Fjord
D.     Klimasikring af Skals Å på grund af høj vandstand og grødevækst
 
Forvaltningens bemærkninger
I den gældende klimatilpasningsplan er der vedtaget nedenstående overordnede strategi for klimatilpasning:
·           at klimaændringernes betydning for Viborg Kommune kortlægges på både kort og lang sigt I den første klimatilpasningsplan er der alene fokus på oversvømmelsesproblematikken. På sigt forventes kortlægningen også at omfatte temperatur, tørke og vind
·           at afgrænse hvilke problemstillinger, der er akutte eller kan forventes at give anledning til problemer i nær fremtid samt anvise og igangsætte løsninger på disse
·           at anvise retningslinjer i planlægningen for, hvordan de negative konsekvenser af klimaændringerne kan forebygges eller reduceres
·           at indtænke klimatilpasning generelt i planlægning, projektering og anlægsarbejder
·           at sikre, at de klimatilpasningsløsninger, der tages i anvendelse, ikke resulterer i problemer på andre områder eller er i konflikt med mål på andre områder
 
På baggrund af dette og den foretagne værdi- og risikokortlægning foreslår forvaltningen, at der arbejdes videre med punkt A og B.
 
I forhold til punkt C er Hjarbæk Fjord ikke i risiko for at blive oversvømmet fra Lovns Bredning på grund af slusen ved Virksunddæmningen. Derimod vil de store vandløb, som løber til Hjarbæk Fjord, kunne give en vandstandsstigning i Hjarbæk Fjord, når afvandingsslusen er lukket i kortere perioder. Vandstandsstigningen vil også medføre oversvømmelse i de nedre dele af ådalene.
 
Forvaltningen foreslår, at der ikke arbejdes videre med punkt C, men at det søges belyst, om høje vandstande i Hjarbæk Fjord kan påvirke infrastrukturanlæg som f.eks. Skivevej (Fiskbæk Å) og Løgstørvej (Skals Å og Simested Å) og Virksundvej (Jordbro Å).
 
I forhold til punkt D foreslår forvaltningen, at der med udgangspunkt i den overordnede strategi og den foretagne værdi- og risikokortlægning ikke skal arbejdes videre med problemstillingen.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at planlægningen fortsættes som beskrevet i sagsfremstillingen
 
at bilag 2, ”Notat med behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at planlægningen fortsættes som beskrevet i sagsfremstillingen
 
at bilag 2, ”Notat med behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Ved en fejl er en tilføjelse til bilag nr. 2, aftalt i forbindelse med Klima- og Miljøudvalgets behandling af sagen, ikke indarbejdet inden udsendelse af dagsordenen til Økonomi- og Erhvervsudvalget. Det reviderede bilag nr. 2 (hvor tilføjelsen er markeret med rød skrift) er udsendt til Økonomi- og Erhvervsudvalgets medlemmer forud for mødet og vil fremgå af referatet.

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at planlægningen fortsættes som beskrevet i sagsfremstillingen, og
 
at det reviderede bilag nr. 2, ”Notat med behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
Bilag

Sagsid.: 16/11401
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 17. marts 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 7. januar 2016 (sag nr. 16) ønsket at se på mulighederne for klimatilpasning i forbindelse med høj vandstand i Gudenå ved Bjerringbro.
 
Baggrund
De senere år har høj vandstand i Gudenå resulteret i gener i Bjerringbro by for vandløbsnære arealer med bygninger, veje, tekniske installationer m.v. Den høje vandstand har både forårsaget mindre oversvømmelser, og i vinteren 2015-2016 har en stigning i den vandløbsnære grundvandsstand også givet gener.
 
Høje vandstande i Gudenå skyldes grundlæggende to forhold: Nedbør og vækst af vandplanter (grøde).
 
Sommer og efterår skyldes høj vandstand primært vækst af vandplanter, mens høj vandstand i åen (og høj lokal grundvandsstand) i vinterhalvåret primært skyldes nedbør.
 
De højeste vandstande ses om vinteren, men der har også været gener i Bjerringbro om sommeren som følge af høj vandstand i Gudenå. Bilag 1 redegør nærmere for problemstillingen.
 
Klimatilpasning
Klimaet er under forandring i Danmark, og det vurderes, at vi får et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. 2015 blev det næstvådeste år, siden de landsdækkende nedbørsmålinger begyndte i 1874. Tendensen med øget nedbør, især i vinterperioden, forventes at fortsætte i årene fremover. Dermed må det også forventes, at problemstillingen med høj vandstand i Bjerringbro også vil være aktuel i fremtiden.

I Kommunens klimatilpasningsplan, som p.t. er under revision, er der udpeget to risikoområder ved Fredensgade/Enghavevej og Martin Bachs vej/Østergade i Bjerringbro. De to områder er udpeget bl.a. som følge af risiko for oversvømmelse fra Gudenå og tilløb.
 
Opgavefordeling
Generelt gælder, at grundejer har ansvaret for klimatilpasning og –sikring på privat grund, mens kommunerne har ansvaret for offentlige arealer. Ansvarsfordelingen ved en konkret problemstilling afhænger af forholdene i den enkelte sag.

Indsatsmuligheder for klimatilpasning
Grundlæggende kan indsatsmulighederne inddeles i to kategorier: Tiltag i større dele af vandløbsoplandet, der forsinker og udjævner vandafledningen og dermed ”skærer toppene af” de største vandføringer, og lokale tiltag, som alene har fokus på en afgrænset problemstilling.
 
Indsatsmuligheder i større dele af vandløbsoplandet tager lang tid, kræver en samlet planlægning for hele vandløbssystemet og forudsætter opbakning fra kommunerne i oplandet. Der arbejdes videre med drøftelse af sådanne indsatsmuligheder i første omgang i regi af Gudenåkomiteen.
 
Lokale indsatsmuligheder, som har fokus på en lokal afgrænset problemstilling, kan eksempelvis være etablering af diger, spunsvægge, dræn og såkaldte dobbeltprofiler i vandløbet. Ved lokale projekttiltag løser man ikke det grundlæggende problem, men sikrer en forholdsvis hurtig afværgeindsats, som kan afhjælpe en lokal afgrænset problemstilling.
 
Forvaltningens vurdering
På det foreliggende grundlag i form af klimakortlægning, borgerhenvendelser og besigtigelser af forholdene er det forvaltningens vurdering, at problemstillingen med høj vandstand i Gudenåen ved Bjerringbro er så væsentlig, at igangsætning af en forundersøgelse af lokale indsatsmuligheder ikke bør afvente færdiggørelse af Kommunens nye/reviderede klimatilpasningsplan, der forventes endeligt vedtaget ultimo 2016. Derfor foreslår forvaltningen, at en forundersøgelse, der afdækker lokale indsatsmuligheder, sendes i udbud hurtigst muligt, så der kan tages stilling til en evt. konkret indsats i efteråret 2016.
 
Indholdet i forundersøgelsen skal grundigt beskrive lokale indsatsmuligheder og mulighederne for at reducere generne i de to risikoområder. For de enkelte tiltag skal effekten beskrives, så det står klart, hvad det koster, og hvilken afhjælpende effekt der kan forventes.
 
Forvaltningen vil sideløbende få udarbejdet et juridisk notat, der forholder sig til ansvarsfordelingen mellem grundejere og Kommunen i forbindelse med den konkrete problemstilling.
 
Økonomi
Det er forvaltningens vurdering, at en forundersøgelse som beskrevet kan udføres af en teknisk rådgiver for max. 300.000 kr. Finansieringen kan ske fra kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til kontoen ”klimatilpasning ved Gudenåen i Bjerringbro” med rådighed i 2016, og
 
at udgiften på 300.000 kr. i 2016 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til kontoen ”klimatilpasning ved Gudenåen i Bjerringbro” med rådighed i 2016, og
 
at udgiften på 300.000 kr. i 2016 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Bilag

Sagsid.: 15/65566
Sagsfremstilling
 
”Viborg Vand A/S har den 11. februar 2016 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets ændringer af takster for ledningsført vand for 2016.
 
Baggrund
Viborg Kommune har den 16. december 2015 godkendt de indsendte takster for ledningsført for Viborg Vand A/S.
 
Bestyrelsen for Energi Viborg Vand A/S har på sit bestyrelsesmøde den 28. januar 2016 besluttet at ændre de godkendte takster for 2016. Ændringen består i, at kubikmeterprisen for ledningsført vand nedsættes, og den faste årlige afgift sættes op. Ændringen har ingen betydning i forhold til det prisloftet, der er fastsat af Statens Forsyningssekretariat.

De godkendte takster for 2016 er:
·    7,00 kr./m3 ekskl. afgifter og moms for ledningsført vand
·    452,00 kr. ekskl. moms i fast afgift
 
Ændringer ønskes foretaget med følgende begrundelser:
·           EVV’s takster bliver sammenlignelige med de omkringliggende vandselskaber.
·           Omlægningen vil gøre det mere attraktivt for ejendomme med egen boring at tilslutte sig EVV, også ved højere forbrug.
·           Taksterne vil understøtte etableringen af vandforbrugende virksomheder i EVV’s område, hvilket på sigt vil være til gavn for alle kunder.
·           Takstomlægningen vil på bedre vis afspejle fordelingen af faste og variable omkostninger.
·           Den almindelige kunde vil kun opleve en meget lille stigning.
 
Lovgrundlag
Det fremgår af Vandforsyningslovens § 53, at et alment vandforsyningsanlæg en gang årligt skal fastsætte takster for anlægs- og driftsbidrag. Taksterne skal overholde det prisloft, Forsyningssekretariatet årligt fastsætter, og skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen. 
 
Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten, idet godkendelsen begrænser sig til en legalitetskontrol. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen kan godkende eller afvise den indstillede takst.
 
Driftsbidrag for 2016
Takstbladet for Energi Viborg Vand indeholder, ud over takster for ledningsført vand og den faste afgift, bl.a. takster for tilslutning til Energi Viborg Vand A/S og vandafledningsbidrag.
  
Energi Viborg Vand A/S ønsker, at taksterne for ledningsført vand og den faste afgift ændres i forhold til de godkendte takster for 2016. Med ændringerne er taksterne for ejerboliger: 
·    5,00 kr./m3 ekskl. afgifter og moms for ledningsført vand
·    680,00 kr. ekskl. moms i fast afgift
 
Taksterne fremgår af bilag 1.
 
Forvaltningens bemærkninger
Prisloft 
Forsyningssekretariatets prisloft udgør en indtægtsramme, fastsat i kr. pr. m3.
 
Den 25. september 2015 har Statens Forsyningssekretariat fremsendt afgørelse om prisloft for 2016 til Energi Viborg Vand A/S.
 
Af afgørelsen fremgår, at prisloftet fastsættes til:
·     19,90 kr. pr. m3 inkl. afgifter
·     13,39 kr. pr. m3 ekskl. moms og afgifter.  
 
Loftet er fastlagt med udgangspunkt i den debiterede vandmængde i 2014 på 2.305.563 m3 og en samlet indtægtsramme på 45.879.102 kr.
 
Ved godkendelse af takster for et vandselskab skal kommunalbestyrelsen i henhold til § 52a i Vandforsyningsloven sikre sig, at vandselskabet har dækning for udgifter til f.eks.: 
·    drift og indvinding
·    administration
·    henlæggelser til ny investeringer
 
Forvaltningens vurdering
Taksten er lavere end det prisloft, der er fastsat af Statens Forsyningssekretariat.
 
Forvaltningen vurderer, at takstfastsættelsen er sket i overensstemmelse med § 52a i Vandforsyningsloven, og at der, med de takster vandselskabet har fastsat, er dækning for de udgifter, der er forbundet med at drive et vandværk.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Energi Viborg Vand A/S’ ændrede takster for 2016 godkendes
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Energi Viborg Vand A/S’ ændrede takster for 2016 godkendes
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Bilag

Sagsid.: 12/47194
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 17. marts 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Klima- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 26. marts 2015 (sag nr. 7) endelig vedtagelse af Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i området Viborg Nord (bilag 1 og 2).
 
Udvalget besluttede på mødet at udsætte sagen med henblik på nærmere undersøgelse af, hvilke konsekvenser Vejle-modellen vil få for indsatsplanen.
 
Klima- og Miljøudvalgets drøftede på mødet den 1. oktober 2015 Vejlemodellen (sag nr. 17). Det blev besluttet, at man vil indhente Grundvandsforums vurdering af henholdsvis Viborg- og Vejlemodellen. På samme møde havde udvalget besøg af Naturstyrelsens grundvands-rejsehold (sag nr. 9), som orienterede omkring kortlægning og indsatsplaner. Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.
 
Desuden har der været afholdt et fælles politisk møde mellem Klima- og Miljøudvalget og Skive Kommunes udvalg den 11. november 2015, og spørgsmålet har været drøftet i Grundvandsforum den 13. november 2015 (bilag 3).
 
På baggrund af ovenstående drøftelser og møder har forvaltningen udarbejdet et forslag til administrativ praksis ved indsatser for nitrat i grundvandet (bilag 4).
 
Forvaltningens bemærkninger
Formål, regelgrundlag, fagligt grundlag og arbejdsprocessen bag indsatsplanens tilblivelse og dens bestemmelser er detaljeret beskrevet i sagsfremstillingen til mødet den 22. maj 2014 (bilag 5).
 
Som beskrevet i andet punkt på dagsordenen har forvaltningen på baggrund af den mellemliggende proces udarbejdet en ny model for kvælstofindsatsen i drikkevandsindsats-områderne. Forvaltningen har med udgangspunkt i den nye model revideret indsatsplanen for Viborg Nord.
 
Den nye model har medført følgende betydende ændringer af indsatsplanen:
·           Alarmværdien for, hvornår en indsats over for nitrat iværksættes, sættes ned fra 20 mg/l til 10 mg/l.
·           Der er i planen under ”Generelle retningslinjer vedr. opfølgning på indsatserne” tilføjet følgende retningslinje:
”Hvis der inden for indsatsområdet, med lovhjemmel i Miljøbeskyttelsesloves § 26a (jf. indsats 2.1), braklægges eller på anden vis indgås dyrkningsaftaler med berørte lodsejere mod fuld kompensation, og denne indsats samlet set resulterer i et fald i den samlede nitratudvaskning til grundvandet på under 37,5 mg/l, kan kommunen i forbindelse med revision af indsatsplanen hvert 6. år, reducere udstrækningen af indsatsområdet, hvor reglen om husdyrbekendtgørelsens regel om udvaskning på planteavlsniveau er gældende”
 
Forvaltningens vurdering
Med en alarmværdi på 10 mg/l for nitrat i grundvandet vurderer forvaltningen, at nitratkoncentrationen ikke kommer til at overskride grænseværdien på 50 mg/l og på lang sigt vil holde sig omkring de 37,5 mg/l svarende til kravet i EU’s grundvandsdirektivs om, at nitratkoncentrationen i grundvandet skal holde sig under 3/4 af grænseværdien på 50 mg/l.
 
Det er endvidere forvaltningens vurdering, at ændringerne i indsatsplanen er af principiel karakter, og at der derfor skal gennemføres en ny høring. Forvaltningen forventer at offentliggøre forslaget til indsatsplan på Viborg Kommunes hjemmeside samt ved notits på Viborg Kommunes faste annonceside i dagblade og ugeaviser. I forbindelse med offentliggørelse udsendes pressemeddelelse herom.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,
 
at Forslag til indsatsplan Viborg Nord sendes i 12 ugers offentlig høring
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at forslag til indsatsplan Viborg Nord sendes i 12 ugers offentlig høring
 
Flemming Gundersen stemte imod, fordi han mener, at landbruget får lov at udlede for meget nitrat, og fordi OSD-området med særlig indsats er blevet indskrænket. Endvidere fordi den nye retningslinje betyder, at en eventuel forbedret vandkvalitet, betalt af forbrugerne, kan omsættes til øget nitratudledning fra landbruget.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Bilag

Sagsid.: 12/110081
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 17. marts 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Klima- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 26. marts 2015 (sag nr. 8) vedtagelse af Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet for Skive-Stoholm-området (bilag 1 og 2).
 
Udvalget besluttede på mødet at udsætte sagen med henblik på nærmere undersøgelse af, hvilke konsekvenser Vejle-modellen vil få for indsatsplanen.
 
Klima- og Miljøudvalgets drøftede på mødet den 1. oktober 2015 Vejlemodellen (sag nr. 17). Det blev besluttet, at man vil indhente Grundvandsforums vurdering af henholdsvis Viborg- og Vejlemodellen. På samme møde havde udvalget besøg af Naturstyrelsens grundvands-rejsehold (sag nr. 9), som orienterede omkring kortlægning og indsatsplaner. Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.
 
Desuden har der været afholdt et fælles politisk møde mellem Klima- og Miljøudvalget og Skive Kommunes udvalg den 11. november 2015, og spørgsmålet har været drøftet i Grundvandsforum den 13. november 2015 (bilag 3).
 
På baggrund af ovenstående drøftelser og møder har forvaltningen udarbejdet et forslag til administrativ praksis ved indsatser for nitrat i grundvandet (bilag 4).
 
Forvaltningens bemærkninger
Formål, regelgrundlag, fagligt grundlag og arbejdsprocessen bag indsatsplanens tilblivelse og dens bestemmelser er detaljeret beskrevet i sagsfremstillingen til mødet den 22. maj 2014 (bilag 5).
 
Som beskrevet i andet punkt på dagsordenen har forvaltningen på baggrund af den mellemliggende proces udarbejdet en ny model for kvælstof indsatsen i drikkevandsindsats-områderne. Forvaltningen har med udgangspunkt i den nye model revideret indsatsplanen for Viborg Nord.
 
Den nye model har medført følgende betydende ændringer af indsatsplanen:
·           Alarmværdien for, hvornår en indsats over for nitrat iværksættes, sættes ned fra 20 mg/l til 10 mg/l.
·           Der er i planen under ”Generelle retningslinjer vedr. opfølgning på indsatserne” tilføjet følgende retningslinje:
”Hvis der inden for indsatsområdet, med lovhjemmel i Miljøbeskyttelsesloves § 26a (jf. indsats 2.1), braklægges eller på anden vis indgås dyrkningsaftaler med berørte lodsejere mod fuld kompensation, og denne indsats samlet set resulterer i et fald i den samlede nitratudvaskning til grundvandet på under 37,5 mg/l, kan kommunen i forbindelse med revision af indsatsplanen hvert 6. år, reducere udstrækningen af indsatsområdet, hvor reglen om husdyrbekendtgørelsens regel om udvaskning på planteavlsniveau er gældende”
 
Forvaltningens vurdering
Med en alarmværdi på 10 mg/l for nitrat i grundvandet vurdere forvaltningen, at nitratkoncentrationen ikke kommer til at overskride grænseværdien på 50 mg/l og på lang sigt vil holde sig omkring de 37,5 mg/l svarende til kravet i EU’s grundvandsdirektivs om, at nitratkoncentrationen i grundvandet skal holde sig under 3/4 af grænseværdien på 50 mg/l.
 
Det er endvidere forvaltningens vurdering, at ændringerne i indsatsplanen er af principiel karakter, og at der derfor skal gennemføres en ny høring. Forvaltningen forventer at offentliggøre forslaget til indsatsplan på Viborg Kommunes hjemmeside samt ved notits på Viborg Kommunes faste annonceside i dagblade og ugeaviser. I forbindelse med offentliggørelse udsendes pressemeddelelse herom.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,
 
at Forslag til indsatsplan Skive-Stoholm sendes i 12 ugers offentlig høring.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at forslag til indsatsplan Skive-Stoholm sendes i 12 ugers offentlig høring.
 
Flemming Gundersen stemte imod, idet landbruget får lov at udlede for meget nitrat, og den nye retningslinje betyder, at en eventuel forbedret vandkvalitet, betalt af forbrugerne, kan omsættes til øget nitratudledning fra landbruget.
Forvaltningens bemærkninger
I sagsfremstillingen under ”Forvaltningens bemærkninger” henvises der i første afsnit til sagsfremstillingen til mødet den 22. maj 2014. Det er rettelig den 1. maj 2014.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Bilag

Sagsid.: 16/344
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 16. marts 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Byrådet godkendte den 20. maj 2015 (sag nr. 17) igangsætning af en fælles projektkonkurrence og samarbejdsaftale med Mercantec. Senest har Byrådet den 24. februar 2016 (punkt 17) bevilget 500.000 kr. til den indledende planlægning/projektering af de byggemodningsarbejder, der skal foretages på den sokkelgrund, Mercantec har købt vest for svømmebadet ved Banegårdspladsen i Viborg.
 
Projektet med etablering af Banebroen er et meget komplekst projekt, som indeholder mange både permanente og midlertidige rokader og flytninger af veje, cykel- og bilparkering i området omkring stationen, foruden projektets hovedformål, nemlig broforbindelse over jernbaneterrænet i sammenhæng med opførelsen af et nyt Erhvervsgymnasium på ovennævnte sokkelgrund.
 
Sagen forelægges nu, idet der er behov for at få frigivet midler til det videre arbejde.
 
Banebroen opføres som et kickstartsprojekt for byudviklingen i Banebyen i et partnerskab med Realdania.
 
Projektets endelige udformning og rokader fastlægges i forbindelse med den videre detaljering af projektkonkurrencens vinderforslag, som kendes efter endeligt valg af vinderprojekt. Det forventes at ske den 31. marts 2016.
 
Det overordnede indhold i Banebro-projektet omfatter (se bilag 1):
 
·         Broanlæg med 2 broer, trapper, elevatorer og byrum
-Bro over baneterræn, Ny Absalonsvej og den nye ”Banevej”
-Bro over Banegårds Allé
-Rampeanlæg til Middagshøjsvej i syd
-Hærvejstrappe mod Stationsbygningen og bymidte
-Hærvejspladsen på Erhvervsgymnasiets 2. sals niveau
-Trapper/elevatorer til ø-perron og terræn.
-Et forslag til en mulig udformning af en kommende bebyggelse på ”det sydlige byggefelt”, som kan få en hensigtsmæssig sammenhæng med Banebroens rampeanlæg.
 
·         Byggemodning af sokkelgrund til erhvervsgymnasium samt heraf afledte anlægsarbejder og rokader i stationsområdet som følge af opførelse af erhvervsgymnasium, jf. princip og samarbejdsaftale med Mercantec, herunder:
-Terræntilpasning af erhvervsgymnasiets sokkelgrund til projektets gennemførelse (byggegrubeafgrænsning mod vejanlæg) samt færdiggørelse af terræn / belægninger op mod Erhvervsgymnasiet jf. principaftalen
-Byggemodning til opførelse af erhvervsgymnasium
-Evt. oprensning af kendt jordforurening vest for svømmehallen
-Omlægning af Banegårdspladsen (vej langs svømmehalens vestlige ende)
-Tilpasning af Banegårds Allé som tilkørsel til Banegårdspladsen
-Midlertidig / permanent flytning af tidsbegrænsede parkeringspladser
-Midlertidig / permanent flytning af cykelparkeringsanlæg ved stationen inkl. aflåst parkeringsområde og skur
-Tilpasning af vej/plads vest for stationsbygningen til fremtidig anvendelse
-Tilpasning af sti- og cykel- og parkeringsanlæg i de tilstødende offentlige arealer til at modsvare områdets nye brugsmønstre
 
·         Hærvejsrutens forbindelse til tog-perron
 
·         Det kommunalt finansierede parkeringsområde, der skal etableres som et selvstændige projekt, men udgør en integreret del af erhvervsgymnasiets projektforløb
 
Fælles projektkonkurrence
Gennem den igangværende fælles projektkonkurrence, findes et vinderprojekt og et vinder team, som påregnes at forestå projekteringen af projektet. Afgørelsen er planlagt offentliggjort den 31. marts 2016.
I overensstemmelse med Helhedsplanen for Viborg Baneby er der i projektkonkurrencen indeholdt forslag til en mulig bebyggelse på ”det sydlige byggefelt”, som kan etableres med en god sammenhæng til banebroens rampeanlæg. For at forberede et fremtidig frasalg af disse byggegrunde skal matrikelskel tilpasses områdets nye funktion.
 
Erhvervsgymnasium Mercantec
Som en meget tæt forbundet projekt opføres nyt erhvervsgymnasium parallelt med Banebroens etablering. Erhvervsgymnasium og banebro er indbyrdes uadskillelige i sin gennemførelse, og der er en række sammenhænge og grænsefalder som håndteres imellem de to bygherreorganisationer.
 
I overensstemmelse med principaftalen skal matrikelskel tilpasses områdets nye funktion med især en sokkelgrund til Mercantec.
 
Tidsplan
Tidsplanen for banebroen og erhvervsgymnasiet er meget afhængige af hinanden, og en forskydning i det ene projekt vil medføre en afledt forskydning af det andet projekt.
 
Den aktuelle tidsplan for projektet lyder:
Modtagelse af de to endelige projektforslag efter projektkonkurrence                     4. marts 2016
Offentliggørelse af valg af vinderprojekt og vinderteam                                        31. marts 2016
Projektering af banebro                                                                         maj 2016 – januar 2017
Byggemodning, forventet                                                          ca. september 2016 – marts 2017
Indledende rokader / tilpasninger, forventet (afhænger af projekt)               ca. august 2016 - marts 2017
Udbud af entreprenørarbejder, banebro                                                  februar 2017 – april 2017
Udførelse banebro, forventet (etaper, afhænger af projekt)                   maj 2017 – oktober 2018
Færdiggørelse / ibrugtagning af Banebro og Erhvervsgymnasium            oktober-november 2018
Projektering af erhvervsgymnasium og parkeringsetage                          april 2016 – januar 2017
Udbud af entreprenørarbejder, Erhvervsgymnasium                       december 2016 – januar 2017
Udførelse Erhvervsgymnasium                                                        marts 2017 – september 2018
Færdiggørelse / ibrugtagning af Banebro og erhvervsgymnasium          oktober - december 2018
 
Det skal endvidere erindres, at erhvervsgymnasiets færdiggørelse har indflydelse på Viborg Kommunes planer for sammenlægningen af Overlund og Rosenvænget Skoler på Vinkelvej.
 
Økonomi
Der er på baggrund af projektkonkurrencens budget udarbejdet et anlægsoverslag.
 
Anlægsoverslag er udarbejdet med udgangspunkt i konkurrenceprogram i oktober 2015. I forbindelse med evalueringen af de modtagne tilbud i marts, foretages en verificering af anlægsoverslag. Ved vurderingen af afledte anlægsarbejder som følge af erhvervsgymnasiets indplacering på sokkelgrunden og byggemodningsudgifter er det foretaget en vurdering af forventede udgifter, som vil konkretiseres i det videre projektforløb, når vinderprojektet kendes.
 
Aktivitet
 
I mio. kr.
- angiver en indtægt
Samlet budget
Allerede bevilliget
Ansøgt frigivet rådighedsbeløb
2016
Ansøgt frigivet rådighedsbeløb
2017
Broanlæg med broer, trapper, elevatorer og byrum
68,0
2,5
7,9
5,0
Byggemodning og heraf afledte anlægsarbejder
12,0
0,5
3,5
2,5
Parkeringsområde i forbindelse med erhvervsgymnasium
30,0
-
3,5
1,0
 
Hærvejsrutens forbindelse til ø-perronen
2,1
 
 
 
Samlet budget
112,1
3,0
14,9
8,5
Ekstern finansiering fra RealDania
-25,0
-1,15
-3,0
-2,5
Tilskud til fælles projektkonkurrence fra Mercantec
-1,0
 
-1,0
 
I alt mio. kr.
86,1
2,85
10,9
6,0
 
 
Forvaltningen vurderer, at det forventede årlige forbrug på de anlægsprojekter, der er angivet i skemaet samlet set svarer til det aktuelle beløb på investeringsoversigten, men der kan senere blive behov for, at flytte rundt på de afsatte rådighedsbeløb til anlægsprojekterne. Det nødvendige rådighedsbeløb til byggemodning af sokkelgrunden til erhvervsgymnasiet skal tages fra det afsatte beløb til byggemodning af erhvervsformål og boligformål. Da der er planlagt en omfattende byggemodning til boligformål i 2016 og 2017 som følge af et øget kommunalt byggegrundsalg, kan det senere blive nødvendigt at søge en tillægsbevilling til anlægsbevilling til dette formål. 
 
Der ansøges om anlægsbevillinger til dækning af udgifter, som omfatter udgifter i projekteringsfasen inkl. udbud til entreprisearbejder, svarende til en forventet periode på frem til ca. marts 2017.
 
Anlægsbevillingerne omfatter:
        Beløb til ”Broanlæg med broer, trapper, elevatorer og byrum” omfatter udgifter til projektering, bygherrerådgivning, tekniske forundersøgelser, udgifter i forbindelse med projektets behandling/godkendelse hos Banedanmark og øvrige banemyndigheder samt øvrige omkostninger i projekterings- og udbudsfasen (fx evt. VVM-undersøgelse).
 
        Beløb til ”Byggemodning og heraf afledte anlægsarbejder” omfatter udgifter til projektering og udbud samt anlægsarbejder, som påregnes at pågå i perioden frem til opstart broanlæggets udførelse omkring marts 2017. Det endelige omfang af byggemodningsarbejder, rokader og tilpasninger er afhængige af projektets udformning og konkretiseres i det kommende projektforløb. Jf. princip- og samarbejdsaftalen med Mercantec skal Kommunen byggemodnes byggegrunden, og byggegrubens afgræsninger sikres ved terrænspring (mod Banegårds Alle og Banevejen). Byrådet godkendte på mødet 24. februar (pkt. nr. 17) en bevilling på 500.000 kr. til opstart af planlægning og projektering af byggemodningen.                         
 
        Beløb til ”Parkeringsområdet i forbindelse med erhvervsgymnasium” omfatter udgifter til projektering, bygherrerådgivning, tekniske forundersøgelser samt øvrige omkostninger, for parkeringsområdet. Parkeringsområdets placering i nederste etage af erhvervsgymnasiet medfører, at der skal være en fremdrift i dette projektet svarende til erhvervsgymnasiets tidsplan for deres byggeri.
 
Jf. ovenstående tabel ansøges:
 
2016
 
·          om anlægsudgiftsbevillinger samt rådighedsbeløb på  14,9 mio. kr. hvoraf der tidligere (Byrådets møde den 24. februar 2016 sag nr. 16) blev frigivet rådighedsbeløb på 6,9 mio. kr. Desuden søges om  anlægsindtægtsbevilling samt rådighedsbeløb på 4 mio. kr. hvoraf der tidligere (Byrådets møde den 24. februar 2016 sag nr. 16) blev frigivet rådighedsbeløb på 3 mio. kr.
2017
·         om anlægsudgiftsbevillinger samt rådighedsbeløb på  8,5 mio. kr. Desuden søges om  anlægsindtægtsbevilling samt rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr.”
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 1 mio. kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby” med rådighed i 2016,
 
at indtægten på 1 mio. kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1 mio. kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby” med rådighed i 2016,
 
at udgiften på 1 mio. kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 6.920.000 kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby”
 
at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen ”Viborg Baneby-projekter” nedsættes med 6.920.000 kr.
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 3.000.000 kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby”
 
at anlægsindtægtsbevillingen på kontoen ”Viborg Baneby-projekter” nedsættes med 3.000.000 kr.
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 5 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby”
 
at udgiften på 5 mio. kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet og anlægsbevilling på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2,5 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”Banebroen i Viborg Baneby”
 
at indtægten på 2,5 mio. kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet og anlægsbevilling på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2,5 mio. kr. med rådighed i 2016 til kontoen ”byggemodning af Viborg Baneby”
 
at udgiften på 2,5 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1 mio. kr. med rådighed i 2016 til kontoen ”byggemodning af Viborg Baneby”
 
at udgiften på 1 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2,5 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”byggemodning af Viborg Baneby”
 
at udgiften på 2,5 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3,5 mio. kr. med rådighed i 2016 til kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec”
 
at udgiften på 3,5 mio. kr. i 2016 finansieres af kassebeholdningen,  idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec” i 2018 i budget (2016-2019) nedsættes tilsvarende ved den kommende budgetlægning for 2017-2020
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec”
 
at udgiften på 1 mio. kr. i 2017 finansieres af kassebeholdningen, idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec” i 2018 i budget (2016-2019) nedsættes tilsvarende ved den kommende budgetlægning for 2017-2020
Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 1 mio. kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby” med rådighed i 2016,
 
at indtægten på 1 mio. kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1 mio. kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby” med rådighed i 2016,
 
at udgiften på 1 mio. kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 6.920.000 kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby”
 
at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen ”Viborg Baneby-projekter” nedsættes med 6.920.000 kr.
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 3.000.000 kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby”
 
at anlægsindtægtsbevillingen på kontoen ”Viborg Baneby-projekter” nedsættes med 3.000.000 kr.
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 5 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby”
 
at udgiften på 5 mio. kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet og anlægsbevilling på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2,5 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”Banebroen i Viborg Baneby”
 
at indtægten på 2,5 mio. kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet og anlægsbevilling på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2,5 mio. kr. med rådighed i 2016 til kontoen ”byggemodning af Viborg Baneby”
 
at udgiften på 2,5 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1 mio. kr. med rådighed i 2016 til kontoen ”byggemodning af Viborg Baneby”
 
at udgiften på 1 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2,5 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”byggemodning af Viborg Baneby”
 
at udgiften på 2,5 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3,5 mio. kr. med rådighed i 2016 til kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec”
 
at udgiften på 3,5 mio. kr. i 2016 finansieres af kassebeholdningen,  idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec” i 2018 i budget (2016-2019) nedsættes tilsvarende ved den kommende budgetlægning for 2017-2020
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec”
 
at udgiften på 1 mio. kr. i 2017 finansieres af kassebeholdningen, idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec” i 2018 i budget (2016-2019) nedsættes tilsvarende ved den kommende budgetlægning for 2017-2020
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Bilag

Sagsid.: 16/344
Sagsfremstilling
Etableringen af Banebroen udgør en integreret del af en fælles projektkonkurrence for opførelsen af nyt Erhvervsgymnasium.
 
Byrådet har tidligere godkendt igangsætning af en fælles projektkonkurrence og samarbejdsaftale med Mercantec den 20. maj 2015 (sag nr. 17) samt en principaftale med Mercantec samtidig med køb af Vinkelvej og salg af sokkelgrund den 22. oktober 2014 (sag nr. 1). Senest er der bevilget 500.000 kr. til den indledende planlægning/projektering af byggemodningsarbejder den 24. februar 2016 (sag nr. 17).
 
Der fremlægges på dagens møde en særskilt sag om bevilling af midler til projektering og byggemodningsarbejder.
 
Resultatet af projektkonkurrencen foreligger nu, og der anmodes hermed om godkendelse af opstarten af det vindende projekt, inkl. indgåelse af totalrådgiveraftaler med forslagsstilleren for det vindende projekt.
 
Vinderprojektet er udført af Cubo Arkitekter A/S, der dermed er totalrådgiver for projektet med underrådgiverne Møller & Grønborg A/S, ISC rådgivende ingeniører A/S og Dansk Energimanagement & Esbensen A/S samt konsulenterne Frie Jernbaneingeniører og Niras.
 
Med projektets opstart igangsættes projekteringen, samt en række forudgående anlægsarbejder, som forberedelse til projektets realisering, jf. bevillingssagen på dagsordenen.
 
Yderligere offentlige publikationer – herunder link til en film, der offentliggøres sidst på dagen den 31. marts - findes på hjemmesiden om Viborg Baneby.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at vinderprojektet fra projektkonkurrencen godkendes til realisering,
 
at der indgås totalrådgiveraftale med Cubo Arkitekter A/S om projektering af Banebro-projektet,
 
at der indgås totalrådgiveraftale med Cubo Arkitekter A/S om projektering af Parkeringsetagen, som udgør en integreret del af Erhvervsgymnasiets nybyggeri, og
 
at Forvaltningen kan foranledige matrikulære ændringer som følge af vinderprojektet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 13/102003
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 16. marts 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
 
Byrådet besluttede den 28. april 2010 (sag nr. 194), at omkostningerne ved vejsyn på landet skulle afholdes af vejberettigede, samt at der i byen skulle opkræves et administrationstillæg ved vejsyn. I praksis har denne beslutning være begrænset af en ny privatvejslov, der trådte i kraft d. 1. jan. 2012. Efter denne lov kunne der både på landet og i byen opkræves et administrationstillæg på max 9 % af vedligeholdelsesomkostningen. Med ikrafttræden den 1. juli 2015 er dette blevet ændret, så alle ”dokumenterede administrative udgifter” kan opkræves hos vedligeholdelsesforpligtigede grundejere.
 
I forarbejderne til lovændringen står, at det ”forekommer ikke umiddelbart rimeligt, at kommunalbestyrelsen skal have administrative udgifter med at løfte de opgaver, som de vejberettigede principielt selv skal aftale sig frem til”. Herudover skrives det, at ”en ophævelse af begrænsningen i administrationstillægget vurderes ligeledes at bidrage til, at de vejberettigede i højere grad selv løser vejproblemerne”.
 
Lovændringen afstedkommer et behov for fornyet stillingtagen til opkrævning af administrative udgifter i forbindelse med afholdelse af vejsyn.
 
Hvornår kan de administrative udgifter opkræves?
Kommunens beslutning om vedligeholdelse er efter en konkret vurdering enten:
a) et påbud om at bestemte vedligeholdelsesforpligtede udfører en nærmere bestemt del af vedligeholdelsen eller
b) en beslutning om at vejen skal vedligeholdes samlet, hvorved udgiften til den samlede udgift også skal fordeles.
 
Det er kun, når vejen vedligeholdes samlet, at de administrative udgifter kan opkræves. Det skal i tillæg hertil nævnes, at det alt andet lige også er de sager, der er administrativt tungest. Udgifterne fordeles efter samme fordeling som vedligeholdelsesudgifterne.
 
Hvad er de administrative omkostninger?
I forarbejderne til vejloven er de administrative udgifter beskrevet i forbindelse med vejbidragsreglerne. Det er de samme udgifter, der tænkes på i forhold til privatvejsloven. De administrative udgifter er i forarbejderne beskrevet som følger:
 
”I de administrative udgifter indgår bl.a. udgifter til gennemførelse af partshøringer, beregning af udgiftsfordelinger, besvarelse af indsigelser mv., indhentning af tilbud, tilsyn med vej- og gravearbejder og opkrævning… [red: af vedligeholdelsesudgift].
 
I forbindelse med opgørelsen af vejmyndighedens egne administrative udgifter kan vejmyndigheden medregne samtlige udgifter, der er forbundet med administrationen af det pågældende vejprojekt, herunder lønnen til vejmyndighedens ansatte, så længe vejmyndigheden herved ikke oppebærer indtægter til dækning af sin øvrige drift.
 
I det omfang eksterne konsulenter har været anvendt til administrative opgaver, indgår denne udgift i vejmyndighedens dokumentation for, at der rent faktisk har været administrative omkostninger svarende til mindst det opkrævede.”
 
Hvad er forvaltningens omkostninger ved et vejsyn?
Tidsforbruget, som er den primære administrative udgift på et vejsyn, afhænger meget af vejen og de vejberettigede grundejere. Private fællesveje på landet er, særligt når de ender i engarealer, tidstunge hvad angår identifikationen af vejberettigede. Det er også sådan, at tidsforbruget øges markant, når der sker en fordeling af udgifterne (fordelingsnøgle), særligt partshøring af denne øger tidsforbruget.
 
Et vejsyn, hvor vejen vedligeholdes samlet og udgiften fordeles, vil, når det går hurtigt og uproblematisk, tage 25-30 timer, mens vejsyn normalt tager længere tid pga. at partshøring af udkast til afgørelse, og herunder fordelingsnøgle, trækker sagen ud. En nabokommune har oplyst, at de i gennemsnit bruger 40 timer pr. vejsyn. Et påbud om vedligeholdelse, inkl. den nødvendige besigtigelse m.v. vil typisk tage 10-20 timer.
 
De administrative udgifter til et vejsyn, hvor udgifterne kan opkræves hos vedligeholdelsesforpligtigede grundejere, vil ud fra ovenstående tidsforbrug være fra 10.000-15.000 kr. eksklusive moms og opefter.
 
Forvaltningen foreslår, at der sættes et loft på, hvor stort et beløb der opkræves, således at usikkerheden om beløbets størrelse begrænses. Loftet foreslås lagt på et niveau, hvor de vedligeholdelsesforpligtigede ikke rammes fuldt ud af en partshøring, der trækker meget ud. Omvendt bør udgiften, der sendes videre, også reflektere omkostningernes omfang.
 
Særregel på landet
Der er, som supplement til de almindelige regler, kommet en mulighed på landet for at pålægge ”den der har anmodet om vejsynet” de samlede administrative udgifter (Privatvejsloven § 14 stk. 3). Ifølge lovforarbejderne har reglen karakter af undtagelsesbestemmelse. Bestemmelsen kan anvendes, når anmodningen om vejsyn er åbenlys formålsløs, og lovforarbejderne giver følgende eksempler på, hvornår det kan være aktuelt at anvende bestemmelsen:
·           Hvor det måtte stå den grundejer, der har rejst sagen over for kommunen, klart, at vedkommende bad kommunen om at tage stilling til spørgsmål, som klart falder uden for kommunens kompetence (f.eks. en privatretlig uenighed).
·           Hvor det måtte være klart for grundejeren, at vejen er i god og forsvarlig stand.
·           Hvor der ikke er sket ændringer i de vejberettigedes brug af vejen siden seneste udgiftsfordeling.
 
Forvaltningens vurdering af effekten
Forvaltningen vurderer, at den primære effekt af ovenstående vil være færre vejsyn. Dette vil særligt påvirke vejsyn på grusveje på landet, hvor de administrative udgifter ofte vil være større eller svare til vedligeholdelsesudgiften. Før ville der ved vejsyn på en gennemsnitligt grusvej kunne opkræves 500-1000 kr. i administrationstillæg, pga. 9 % reglen. En forøgelse af administrationsomkostningerne til det reelle, vil bidrage til at langt flere får løst tingene selv.
 
Det anslås, at der i dag er gennemsnitligt 10 vejsyn om året. Den refusion af administrative udgifter, der vil kunne opnås, forventes derfor at være sekundær.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at de administrative udgifter afholdes af de vedligeholdelsesforpligtigede, når dette er muligt,
 
at der sættes et loft på 25.000 kr. eksklusive moms på de administrative omkostninger, hvor eventuelle restbeløb ikke opkræves, og
 
at særreglen på landet undtagelsesvis kan anvendes.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at de administrative udgifter afholdes af de vedligeholdelsesforpligtigede, når dette er muligt,
 
at der sættes et loft på 15.000 kr. eksklusive moms på de administrative omkostninger, hvor eventuelle restbeløb ikke opkræves, og
 
at særreglen på landet undtagelsesvis kan anvendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

Sagsid.: 16/12202
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 16. marts 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Byrådet har i investeringsoversigten afsat 2.5 mio. kr. i 2016 til forbedring af forholdene for cyklisterne på Løgstørvej mellem Viborg og Skals.
 
Med det afsatte beløb er det ikke muligt at etablere en cykelsti i eget tracé, idet anlægsudgiften hertil var beregnet til 16 mio. kr. Som alternativ er der i stedet afsat midler til etablering af bredde kantbaner til cyklister og knallerter på strækningen.
 
Nedenstående er der lavet en kort redegørelse for etablering af bredde kantbaner langs med Løgstørvej i forhold til vejregler og trafiksikkerhed.
 
Eksisterende forhold:
Løgstørvej er i dag belastet med en årsdøgnstrafik på ca. 6.000 køretøjer, heraf er 625 tunge køretøjer. Der er i de seneste 5 år sket 9 uheld på strækningen, hvoraf 4 har været med personskader og 5 med større eller mindre materielle skader.
 
Løgstørvej mellem Viborg og Skals er en ca. 7 km lang 2-sporet landevej med en hastighedsgrænse på 80 km/t. På ca. 5,2 km af strækningen har vejen en kørebanebredde på 6,6 m, 0,9-1,0 m kantbane med 30 cm stribe, 2–2,5 m yderrabat og en grøft. Den resterende strækning på ca. 1,8 km er kørebanebredden ca. 6,0 m, kantbredden ca. 0,5 m med 10 cm stribe og med en varieret yderrabat på 1,2–1,5 m.
 
Vejregler og trafiksikkerhed:
I henhold til Vejdirektoratets vejregler bør bredde kantbaner til cyklister og knallerter etableres i mindst 1,2 m bredde incl. 0,3 m kantlinje.
 
Vejdirektoratets håndbog ”Tværprofilet i åbent land” står bl.a. følgende:
Bredde kantbaner gavner trafiksikkerheden for alle trafikantgrupper, vurderet i forhold til en situation uden cykelfaciliteter eller kantafmærkning, fordi udvidelsen af det belagte areal er med til at skabe en sikkerhedszone langs køresporet.
 
Bredde kantbaner og cyklebaner forebygger især strækningsuheld, hvor lette trafikanter påkøres af motorkøretøjer bagfra eller frontalt. Etablering af bredde kantbaner og cykelbaner langs veje i landområder kan generelt antages at reducere uheldsrisikoen for lette trafikanter med ca. 50 %.
 
I ”Idékatalog for cykeltrafik 2012” står nævnt, at kantbaner øger sikkerheden for bilister og en dansk undersøgelse viser, at antallet af ulykker på landeveje falder i takt med stigende kantbanebredde. Størst fald blandt de lette trafikanter.
 
Med baggrund i ovennævnte anbefaler forvaltningen, at der på hele vejstrækningen etableres en bred kantbane i 1,3 m bredde incl. 0,3 m kantlinje i begge vejsider, idet de trafiksikkerhedsmæssige forhold for cyklister og knallerter herved forbedres.
 
På størstedelen af vejstrækningen kan etablering af bred kantbane udføres uden at ændre på vejrabatten. På den smalleste del af vejstrækningen (ca. 1,8 km.) er det dog nødvendigt at udvide vejprofilet med 1 - 2 m i begge vejsider, hvilket medfører, at der skal erhverves jord til formålet.
 
Forvaltningen har foretaget en nærmere beregning af anlægsudgiften ved etablering af en bred kantbane i 1,3 m bredde i begge vejsider. Udgiften beløber sig til 3.200.000 kr., hvilket især skyldes, at udgifterne til udvidelse af vejprofilet på den smalleste vejstrækning bliver 700.000 kr. dyrere end forudsat i budgetønsket.
 
Til orientering kan det oplyses, at der i indeværende år påregnes udlagt nyt asfaltslidlag på en større strækning af Løgstørvej mellem Viborg og Skals. Asfaltarbejdet vil blive koordineret med den påtænkte etablering af bredde kantbaner på Løgstørvej.
 
Kommunen kan i henhold til vejlovens § 43 stk. 1 iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg, når almenvellet kræver det. Ejerne af de ejendomme, der skal eksproprieres fra, bliver i givet fald fritaget for ejendomsavancebeskatning af en eventuel fortjeneste. Hvis der forinden selve ekspropriationen lykkes at indgå en frivillig aftale mellem den pågældende lodsejer og Kommunen, vil der også være skattefrihed, når Kommunen har truffet beslutning om at ville ekspropriere, hvis der ikke indgås en frivillig aftale. Skat kræver over for den enkelte ejer, at Kommunens evne og vilje til at ekspropriere dokumenteres ved en byrådsbeslutning herom.
 
Med henblik på jorderhvervelse til udvidelse af Løgstørvej foreslår forvaltningen, at disse erhverves ved ekspropriation i det omfang der ikke kan indgås frivilligt forlig med de berørte lodsejere. I bilag nr. 2 er anført de matrikler, som bliver berørt af jorderhvervelse til udvidelsen af Løgstørvej.
 
Finansiering:
Anlægsudgiften på 3.200.000 kr. foreslås finansieret af det rådighedsbeløb på 2.500.000 kr., som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til anlæggelse af cykelsti langs Løgstørvej mellem Viborg og Skals, samt at den resterende udgift på 700.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb på 2.000.000 kr. som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til arbejder afledt af Trafiksikkerhedsplanen.”
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at der etableres en bred kantbane på 1,3 m i begge vejsider langs Løgstørvej (Viborg-Skals),
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.200.000 kr. til kontoen ”Cykelsti langs Løgstørvej (Viborg-Skals)” med rådighedsbeløb i 2016,
at udgiften på 3.200.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.500.000 kr. på kontoen ”Cykelsti langs Løgstørvej (Viborg-Skals) samt de resterende 700.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Arbejder afledt af Trafiksikkerhedsplanen”, og
at kommunen indleder ekspropriationssag vedrørende de i sagen omhandlende arealer til udvidelse af Løgstørvej, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler om køb af jord.
 
                                                    
Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016
 
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at der etableres en bred kantbane på 1,3 m i begge vejsider langs Løgstørvej (Viborg-Skals),
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.200.000 kr. til kontoen ”Cykelsti langs Løgstørvej (Viborg-Skals)” med rådighedsbeløb i 2016,
at udgiften på 3.200.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.500.000 kr. på kontoen ”Cykelsti langs Løgstørvej (Viborg-Skals) samt de resterende 700.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Arbejder afledt af Trafiksikkerhedsplanen”, og
at kommunen indleder ekspropriationssag vedrørende de i sagen omhandlende arealer til udvidelse af Løgstørvej, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler om køb af jord.
 
                                                    
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Bilag

Sagsid.: 12/119641
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 16. marts 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
 
”Seneste prioritering af cykelstier

Der blev søgt om tilskud til
•    Skolesti på Burrehøjvej mellem Foulum og Ørum
•    Skolesti på Langgade og Mønsted Skovvej mellem Sparkær og Mønsted
•    Pendlersti på strækning af Bjerrevej mellem Rødkærsbro og Bjerringbro
•    Cykelsti fra Alhedestien mellem Karup og Kølvrå parallelt med Hessellundvej til Karup Lufthavn og til Hessellund Camping,
•    Etablering af Alhedestien fra Banegården til Klostervænget incl. krydsning af Banevejen og jernbanen.
•    Skolesti på Bruunshåbvej mellem Rindsholm og Bruunshåb”
Projektet for en cykelsti mellem Sparkær og Mønsted opnåede 40% i tilskud fra Statens Cykelpulje. Teknisk Udvalg besluttede på mødet 25. november 2015 at prioritere dette projekt. Af ovennævnte projekter er der endvidere meddelt bevilling til cykelstien fra Banegården til Klostervænget i Viborg som en del af projektet for vejen i banegraven. Disse projekter er således under realisering.
 
Status på anlæg af cykelstier
I foråret færdiggøres cykelstien mellem Vroue og Vridsted, denne sti har også fået 40% i tilskud. Der er ikke afsat flere statslige cykelpuljemidler, som Kommunen kan søge.
 
Teknisk Udvalg besluttede på møde 2. september 2015 (sag nr. 10), at der i forbindelse med opgradering af Alhedestien til skitseprojektering m.v. kan anvendes 50.000 kr. fra puljen til cykelstier 2016.
 
Af rådighedsbeløbet til cykelstier i 2016 er der således en rest på 2,472 mio. kr. til prioritering. Dog skal bemærkes, at Teknisk Udvalg på møde 24. februar 2016 (sag nr. 7) har godkendt et cykelstiprojekt mellem Gammelstrup og Birke Sø, som finansieres af puljen ”Grøn ordning for vindmøller ved Gammelstrup”, og eventuelle merudgifter skal dækkes ind af puljen for cykelstier 2016.
 
Ønsker til cykelstier fra borgere / borgerplaner
Forvaltningen foreslår, at Udvalget drøfter, hvordan cykelstiprojekter fremover skal prioriteres. Med 2 mio. kr. afsat i hvert af overslagsårene og p.t. ingen udsigt til statslig medfinansiering af kommunale cykelstiprojekter er det begrænset, hvor mange cykelstier Kommunen kan anlægge i de kommende år.
 
Der vedlægges som bilag 1 en liste over de stiønsker, Forvaltningen har registreret fra borgere, herunder i borgerplaner.
 
 
Ønske om cykelsti mellem Rindsholm og Bruunshåb
Teknisk Udvalg har på møde den 28. oktober 2015 (sag nr. 17) vedtaget, at der på et kommende møde forelægges en sag vedrørende en cykelsti mellem Bruunshåb og Rindsholm.
 
Teknisk Udvalg fik på mødet 6. januar 2016 (sag nr. 8) en orientering om et møde mellem Sdr. Rind – Rindsholm Lokalråd, Bruunshåb Borgerforening og forvaltningen den 17. december 2015.
 
Teknisk Udvalg tog orienteringen til efterretning og besluttede, at ”forvaltningen arbejder videre med projektforslag for pilotprojekt for ”cykelsti til halv pris”, som forelægges udvalget på et kommende møde”.
 
Anlæg af en cykelsti mellem Sdr. Rind, Rindsholm og Bruunshåb har tidligere været behandlet af Teknisk Udvalg som et projekt ”cykelsti til halv pris”, hvor borgerne gerne vil bidrage til anlægsarbejdet og dermed gøre anlægget billigere.
 
Borgernes 1. prioritet er strækningen mellem Rindsholm og Bruunshåb. Da der har været en forventning om en udbygning af rute 26 og herunder en forlægning af Bruunshåbvej, ville den nuværende Bruunshåbvej kunne få status af cykelsti på en del af strækningen. Derfor har borgerforeningen hidtil arbejdet for en cykelsti mellem Sdr. Rind og Rindsholm, da deres 1. prioritet afventede udbygningen af rute 26.
 
Bruunshåb Borgerforening ønsker også en cykelsti mellem Rindsholm og Bruunshåb, og synes det er vigtigt, at den bliver koblet sammen med stien, der fører til Banestien i Bruunshåb.
 
Der vedlægges som bilag 2 et oversigtskort og fotos fra Bruunshåbvej.
 
På mødet 17. december 2015 udleverede Sdr. Rind – Rindsholm Lokalråd et forslag til arbejdsfordeling ved anlæg af en cykelsti mellem Rindsholm og Bruunshåb og et overslag fra en entreprenør. De oplyste også, at der er lavet foreløbige aftaler med en del af lodsejerne. Efter mødet har lokalrådet fremsendt uddybende materiale.
 
Forvaltningens bemærkninger vedr. cykelsti mellem Rindsholm og Bruunshåb
I forbindelse med planlægning, projektering og anlæggelse af en cykelsti mellem Rindsholm og Bruunshåb kræves der særlig hensyn til de mange gravhøje og fredninger, der er på strækningen. Et cykelstitracé kan således ikke ligge umiddelbart tæt på vejen, men må ud i en bue uden om gravhøjene. Anlæg af en cykelsti kræver dispensation fra beskyttelseslinjen for fortidsminderne, da stien kommer tættere end 100 m fra gravhøjene.
 
Der skal laves arkæologiske prøvegravninger forud for selve anlægsarbejdet. Hvis museet finder noget af interesse, skal dette udgraves, hvilket kan være bekosteligt.
 
Forvaltningen bemærker, at der vil blive tale om at skulle bruge mere jord til cykelstianlægget end lokalrådet umiddelbart har kunnet forvente, idet stien skal gå uden om gravhøjene i en pt. ukendt afstand. Det kan få betydning i forhold til aftalerne med lodsejerne.
 
Bruunshåbvej vil på strækningen ved Rindsholm kunne ændres til cykelsti, hvis denne strækning af Bruunshåbvej forlægges som følge af udbygning af rute 26. En eventuel udbygning af rute 26 og deraf følgende forlægning af Bruunshåbvej bør derfor også inddrages i vurderingen af, om cykelstien skal etableres nu. Forvaltningen vurderer dog, at der ikke er en udbygning på vej, selv om der er lavet VVM-redegørelse. En eventuel udbygning af rute 26 vil formentlig ske fra Århus-siden først.
Kommunens udbudsregler betyder, at der kan opstilles flg. scenarier:
1.    Anlægsarbejdet udbydes i offentlig licitation, hvor alle entreprenører kan byde på opgaven. Entreprenører kan eventuelt aftale med borgerforeningen at gøre brug af deres frivillige arbejdskraft, eller
2.    Dele af anlægsarbejdet udbydes, og borgerforeningen udfører frivilligt arbejde på de dele, der ikke udbydes.
 
Forvaltningens indsats vil være størst i scenarie 2, idet Forvaltningen skal sikre koordinering, kvalitet etc. af det frivillige arbejde. I scenarie 1 vil det være entreprenørens opgave, hvis denne vælger at inddrage frivilligt arbejde. I scenarie 2 vil der til gengæld være mulighed for, at arbejdet kan blive billigere, hvis det frivillige arbejde får et vist omfang.
 
Faktuelle oplysninger
Skolevejen fra Rindsholm til Bruunshåb er erklæret trafikfarlig for alle skoleelever, som derfor transporteres af skolebus. En cykelsti vil forbedre trafiksikkerheden for de svage trafikanter til bl.a. skole og fritidsaktiviteter. Børnene vil kunne transportere sig selv i stedet for at blive kørt med bus eller af forældrene. Der er p.t. 20 befordringsberettigede elever fra Rindsholm til hhv. Møllehøjskolen i Bruunshåb (18 elever) og Overlund Skole (2 elever).

Bruunshåbvej har en kørebane på 5 m og en årsdøgntrafik på ca. 1.900 køretøjer.
Strækningen er ca. 1,6 km. Anlægsoverslaget for en dobbeltrettet cykelsti på strækningen udgør ca. 2,4 mio. kr.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,
 
at Udvalget drøfter, hvordan cykelstiprojekter fremover skal prioriteres, og
 
at Udvalget evt. beslutter, hvilket cykelstiprojekt der skal prioriteres.
 
 
Direktøren for Teknik og miljø foreslår desuden, at Udvalget indstiller til Byrådet,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 50.000 kr. til kontoen ”Alhedestien” med rådighedsbeløb i 2016, og
 
at udgiften på 50.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen pulje til cykelstier
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016
Udvalget er positivt stemt for at prioritere et pilotprojekt for en cykelsti mellem Rindsholm og Bruunshåb højst, såfremt der lokalt tilvejebringes en betragtelig del af anlægssummen som beskrevet i cykelsti til halv pris.
 
I forhold til øvrig prioritering ønsker udvalget forelagt en oversigt over uheldstal, trafiktal, skolebørn ud af bussen og pris sammenholdt med Løgstørmodel for øvrige stier.
 
Teknisk Udvalg indstiller endvidere til Byrådet,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 50.000 kr. til kontoen ”Alhedestien” med rådighedsbeløb i 2016, og
 
at udgiften på 50.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen pulje til cykelstier
 
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 06-04-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Bilag