You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 11. maj 2016 kl. 08:30

Mødested M.5/rådhuset
Udvalg Økonomi- og Erhvervsudvalget (2013-2017)
Mødedeltagere Åse Kubel Høeg, Eva Pinnerup, Ib Bjerregaard, Lone Langballe, Mads Panny, Nina Hygum, Per Møller Jensen, Torsten Nielsen
Fraværende Kirstine Skjødt Hermansen
Bemærkninger Afbud fra Kirstine Skjødt Hermansen. Åse Kubel Høeg og Lone Langballe forlod mødet kl. 13.05 efter behandling af sagerne nr. 1-42

Sagsid.: 15/55126
Sagsfremstilling
Afdelingschef Bente Buhl Rasmussen og chefkonsulent Peter Bogh fra Kommunernes Landsforenings konsulentafdeling (KL-K) deltager under behandlingen af punktet fra kl. 8.30.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 9. december 2015 (sag nr. 1) kommissoriet for analyse af administration og ledelse.   
 
Indholdet i analysen er:
 
1. En analyse af alternative direktionsmodeller.
 
2. En analyse af antallet af ledere og administrative medarbejdere i Viborg Kommune både centralt og decentralt.
 
3. En analyse af om Kommunens styringsmodeller, tildelingsmodeller, budgetmodeller mv. i sig selv er udgiftsdrivende eller giver anledning til ineffektiv udnyttelse af ressourcerne. Vurdering af om styringsmodeller og den afledte opgavedeling understøtter borgernær sagsbehandling og tværgående samarbejde.
 
4. Visitationsmodel og tildelingsmodel på ældreområdet, området for udsatte børn og unge samt voksensocialområdet. Ligeledes en vurdering af om visitation og tildeling af ydelser er hensigtsmæssige i et borgerperspektiv
 
Arbejdet tager udgangspunkt i en screeningsfase bl.a. med benchmark med andre kommuner.
 
KL-K fremlagde på et informationsmøde på Rådhuset den 29. april 2016 rapporten vedr. screeningen for Byrådet og Hoved-MED. Rapporten indeholder følgende overordnede vurderinger:
  • Viborg Kommune har et solidt fokus på styring og effektivisering

  • Der er ikke lavthængende frugter, der kan bidrage til effektiviseringer på administration og ledelse i Viborg Kommune

  • Økonomisk potentiale på 3,7 mio. kr. ved at effektivisere administrationen på skole- og dagtilbudsområdet

  • Økonomisk potentiale på 7 mio. kr. ved systematisk brug af videomøder

  • Muligt økonomisk potentiale ved at nedbringe antallet af administrative ledere på rådhuset, under forudsætning af bl.a. ens konteringspraksis på tværs af kommunerne

  • Økonomisk potentiale på 1,5 til 20 mio. kr. ved at nedbringe antallet af ledere i folkeskolen

  • Et økonomisk potentiale ved at nedbringe antallet af medlemmer i direktionen

  • Ved samling af de administrative stabe i Job & Velfærd muliggør en effektivisering på 10 procent et økonomisk potentiale på ca. 5 mio. kr.

  • Derudover en række konkrete forslag til forbedret styring mv. på ledelse og administration bredt set samt på områderne ældre, handicap og familie

Hoved-MED behandlede sagen den 3. maj 2016. Referat fra mødet fremgår af bilag nr. 2.
 
Konsulenterne fra KL-K kan uddybe rapporten og besvare evt. spørgsmål.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at rapporten drøftes og det videre forløb aftales.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at der på baggrund af KLK´s analyse arbejdes videre med følgende effektiviseringer på det administrative område:
 
- 1,7 mio. kr. ved effektivisering af administrationen på skole- og dagtilbudsområdet.
- 8,0 mio. kr. ved systematisk brug af videomøder.
- 2,0 mio. kr. ved effektivisering muliggjort ved samling af de administrative stabe i Job & Velfærd,
 
at Forvaltningen til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 8. juni 2016 udarbejder forslag til udmøntning af ovennævnte effektiviseringer, og
 
at Forvaltningen til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 8. juni 2016 udarbejder forslag til det videre forløb omkring de øvrige elementer i KLK-analysen, herunder nedbringelse af antallet af ledere på rådhuset.
 
I forbindelse med Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling den 8. juni 2016 inviteres Søren Gytz Olesen og Jens Rohde til en drøftelse af effektiviseringerne.

Sagsid.: 16/23181
Sagsfremstilling
I forlængelse af behandlingen af analysen fra KL-K (særskilt sag på dagens møde) kombineret med vakance i stillingen som direktør for Teknik & Miljø fra ultimo juni 2016, skal der vedtages en fremtidig direktionsmodel, og der er behov for at fastlægge direktørledelsen i Teknik & Miljø. Beslutningen herom kan, afhængigt af scenarie for valg af direktionsmodel, evt. faseopdeles i en midlertidig fase på kort sigt og en endelig model på længere sigt.
 
Der kan bl.a. opstilles følgende scenarier:
1.       Byrådet vedtager på det kommende byrådsmøde, at der ikke skal ændres i den nuværende direktionsmodel. Konsekvensen heraf er, at der kan konstitueres i stillingen som direktør for Teknik & Miljø fra 1. juli 2016, og processen med besættelse af stillingen kan igangsættes.

2.       Der er behov for yderligere drøftelser inden Byrådets beslutning om fremtidig direktionsmodel. Konsekvensen heraf er, at der konstitueres i stillingen direktør for Teknik & Miljø fra 1. juli 2016, indtil den fremtidige model er fastlagt.

3.       Byrådet vedtager på det kommende byrådsmøde en ny direktionsmodel gældende fra 1. juni 2016. Afhængigt af model kan konsekvensen være, at der midlertidigt skal ske konstituering i en eller flere direktørstillinger eller, at direktørledelsen i Teknik & Miljø fordeles til en eller flere af de nuværende direktører.

4.       Byrådet vedtager på det kommende byrådsmøde, at der skal arbejdes videre med en ny direktionsmodel. Konsekvensen heraf er ligeledes, at der konstitueres i stillingen, indtil den fremtidige model er fastlagt på så konkret et niveau, at de nye stillinger kan besættes.
Kommunaldirektøren kan på mødet uddybe de forskellige muligheder, herunder forslag til konstituering.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller
 
at Økonomi- og Erhvervsudvalget udarbejder indstilling til Byrådet vedr. fremtidig direktionsmodel og direktørledelse i Teknik & Miljø.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at den nuværende direktionsmodel fortsætter uændret, jf. scenarie 1,
 
at Benedicte Wriedt konstitueres i stillingen som direktør for Teknik & Miljø fra 1. juli 2016 og indtil en ny direktør tiltræder, og
 
at Forvaltningen til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 8. juni 2016 udarbejder forslag til ansættelsesprocedure.

Sagsid.: 15/75725
Sagsfremstilling
Alle udvalg forelægges en opgørelse over det forventede regnskabsresultat for 2016 med udgangspunkt i forbruget pr. 31. marts.
 
I det efterfølgende er det forventede regnskabsresultat for Økonomi- og Erhvervsudvalget opgjort og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget.
 
Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger.
 
Det gøres opmærksom på, at selv om regnskab 2015 og de foreslåede overførsler af budgetbeløb fra 2015 til 2016 først er behandlet af Byrådet den 13. april 2016, er overførslerne i talmaterialet medtaget som en del af det korrigerede budget pr. 31. marts.
 
I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget.
 
Overordnet resultat, Økonomi- og Erhvervsudvalget
 
Drift
Der forventes mindreforbrug på serviceudgifterne på udvalgets 3 politiområder på samlet 72,9 mio. kr. målt mod det korrigerede budget, og der forventes således ikke overordnet set økonomiske udfordringer med at overholde budgettet for 2016 på serviceudgifterne.
 
mio. kr. (minus = indtægter)
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
 
Oprindeligt
 Korrigeret
31. marts
I forhold til oprindeligt budget (kol 1)
I forhold korr.budget (kol. 2)
 
1
2
3
4
5
Serviceudgifter
 
 
 
 
 
Politisk Organisation
106,8
110,4
53,3
-53,5
-57,1
Administrativ Organisation
427,7
443,3
427,7
0,0
-15,6
Facility Management
46,7
47,3
47,1
0,4
-0,2
Serviceudgifter i alt
581,2
600,9
528,0
-53,2
-72,9
 
Anlæg
mio. kr. (minus = indtægter)
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
 
 Oprindeligt
 Korrigeret
31. marts
I forhold til oprindeligt budget (kol 1)
I forhold korr.budget (kol. 2)
 
1
2
3
4
5
Anlæg
 
 
 
 
 
Anlæg, skattefinansieret
-1,2
5,5
5,5
6,8
0,0
Anlæg, ældreboliger
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Anlæg, jordforsyning
-21,7
-21,1
-21,3
0,5
-0,2
Anlæg i alt
-23,0
-15,5
-15,7
7,2
-0,2
 
Finansiering mv.
mio. kr. (minus = indtægter)
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
 
 Oprindeligt
 Korrigeret
31. marts
I forhold til oprindeligt budget (kol 1)
I forhold korr.budget (kol. 2)
 
1
2
3
4
5
Finansiering mv.
 
 
 
 
 
Renter, netto
15,6
15,6
12,0
-3,6
-3,6
Øvrige finansforskydninger
18,0
47,0
27,0
9,0
-20,0
Afdrag på lån
73,9
73,9
70,9
-2,9
-2,9
Optagne lån
-96,9
-96,9
-96,9
0,0
0,0
Tilskud og udligning
-1.571,5
-1.571,5
-1.553,2
18,3
18,3
Skatter
-4.109,2
-4.109,2
-4.109,7
-0,5
-0,5
Finansiering mv. i alt
-5.670,0
-5.641,1
-5.649,9
20,2
-8,8
 
 
 
 
 
 
Drift, anlæg, finansiering i alt
-5.111,8
-5.055,7
-5.137,6
-25,7
-81,9
 
 
Væsentlige forventede afvigelser
 
SERVICEUDGIFTER
Politisk organisation – forventede mindreudgifter på 57,1 mio. kr.
Den afsatte budgetbuffer på 37 mio. kr. er indregnet i forventet regnskab som forventet mindreudgift.
 
I det vedtagne budget 2016-2019 er der afsat en pulje under Økonomi- og Erhvervsudvalget – politisk organisation på 16,8 mio. kr. til ældreområdet, som svarer til Viborg Kommunes andel af den tidligere ældremilliard. Puljen er placeret under Økonomi- og Erhvervsudvalget, da det i budgetforliget er aftalt, at frigivelsen af midlerne er betinget af resultatet af finansloven for 2016. De 12 mio. kr. heraf er jf. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 9. marts 2016 (sag nr. 4) tilført ældreområdet. Restbeløbet på 4,8 mio. kr. tilgår kassebeholdningen.
 
Herudover er der forventede forskydninger mellem årene på 3,3 mio. kr. vedrørende udbetaling af forskellige tilskud mv.
 
Administrativ organisation – forventede mindreudgifter på 15,6 mio. kr.
Der forventes mindreudgifter vedrørende forvaltninger og stabes decentrale konti til løn mv. på 2,7 mio. kr. og på centrale konti vedrørende forskellige puljer og centrale områder på 7,9 mio. kr. Herudover forventes der overskud på 5 mio. kr. på den ”interne forsikringsordning” vedrørende arbejdsskader.
 
TILSKUD OG UDLIGNING 
Beskæftigelsestilskud
KL har den 14. marts 2016 udsendt ny prognose vedrørende beskæftigelsestilskuddet i 2015 og 2016. Prognosen viser en efterregulering for 2015 på de forsikrede ledige for Viborg Kommune på 17,3 mio. kr. og en midtvejsregulering for 2016 på 1,0 mio. kr., i alt en negativ regulering i 2016 på 18,3 mio. kr.
På politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet forventes en mindreudgift på 7,7 mio. kr. til forsikrede ledige i forhold til det korrigerede budget. 
 
FINANSFORSKYDNINGER 
Der forventes at skulle overføres 20 mio. kr. til 2017 vedrørende forskydninger mellem årene ved indbetaling af grundkapitalindskud til Landsbyggefonden og i forbindelse med kapitaltilførselssager mv.  
 
Der henvises i øvrigt til detailforklaringer til afvigelserne i bilag nr. 1.
 
FLYTNING AF BUDGET MELLEM POLITIKOMRÅDER
Som tidligere nævnt under afvigelserne besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 9. marts 2016 sag nr. 4 at tilføre ældreområdet 12 mio. kr. af Viborg Kommune andel af den tidligere ældremilliard på 16,8 mio. kr., som ved budgetforliget midlertidig blev placeret på politikområdet Politisk organisation. Restbeløbet på 4,8 mio. kr. tilgår kassebeholdningen.
 
Omplaceringer i øvrigt mellem udvalgets politikområder fremgår af bilag nr. 2.
 
BEVILLINGER
Der søges bevilling til at tilføre kassebeholdningen ovennævnte 4,8 mio. kr.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016 for Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes, og
 
at de omplaceringer mellem politikområder, der er anført i bilag nr. 2, og som berører Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Kommunaldirektøren foreslår endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet via sagen ”Budgetopfølgning pr. 31. marts 2016, alle områder”,
 
at udgiftsbevillingen på politikområdet Politisk organisation nedsættes svarende til restbeløbet vedrørende ældremilliarden med 4,8 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019, og
 
at mindreudgiften i ovenstående ”at” tillægges kassebeholdningen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Bilag

Sagsid.: 15/58579
Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen viser det bedste skøn for det forventede regnskabsresultat for hele 2016 for alle budgettets poster.
 
Afvigelser mellem det forventede regnskab og budgettet er vist både i forhold til det oprindelige budget og det korrigerede budget, men afvigelser forklares primært i forhold til det korrigerede budget.
 
 
Tabel 1 herunder viser det overordnede resultat af budgetopfølgningen. I bilag nr. 1 er vist en lidt mere detaljeret opstilling (for driften på politikområdeniveau) men i øvrigt indeholdende de samme oplysninger som i tabel 1.
 
mio. kr. (minus = indtægter)
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
Note
 nr.
 
Oprindeligt
Korrigeret
31. marts
I forhold til opr. budget (kol. 1)
I forhold til korr.budget (kol. 2)
 
 
1
2
3
4
5
 
Skatter / generelle tilskud
-5.680,7
-5.680,7
-5.662,9
17,8
17,8
1.
 
 
 
 
 
 
 
Driftsudgifter:
 
 
 
 
 
 
Serviceudgifter
4.019,2
4.106,4
4.019,1
-0,1
-87,3
2.
Overførselsudgifter
1.414,1
1.410,6
1.409,9
-4,2
-0,7
3.
Driftsudgifter i alt
5.433,4
5.517,0
5.429,0
-4,3
-88,0
 
 
 
 
 
 
 
 
Renter
15,6
15,6
12,0
-3,6
-3,6
4.
Resultat ordinær drift
-231,7
-148,0
-221,9
9,8
-73,9
 
 
 
 
 
 
 
 
Anlæg
238,7
407,4
282,9
44,3
-124,4
5.
Anlæg ældreboliger
2,3
5,0
5,0
2,7
0,0
 
Jordforsyning
-4,4
33,0
22,7
27,1
-10,3
5. 
Res. skattefinans. område
4,9
297,4
88,8
83,9
-208,6
 
 
 
 
 
 
 
 
Forsyningsområdet
-7,5
24,8
29,4
36,8
4,6
6.
 
 
 
 
 
 
 
Øvrige finansforskydninger
18,0
47,0
27,0
9,0
-20,0
7.
Afdrag på lån
73,9
73,9
70,9
-2,9
-2,9
 
Optagne lån
-96,9
-96,9
-96,9
0,0
0,0
 
Forbrug af likvide aktiver (plus = kasseforbrug)
-7,6
346,1
119,2
126,8
-226,9
 
 
Tabel 1: Resultatopgørelse
 
DEN OVERORDNEDE VURDERING 
Serviceudgifterne viser et forventet mindreforbrug på godt 87 mio. kr. Heraf vedrører de ca. 37 mio. kr. den ved budgetlægningen indregnede budgetbuffer. Med resultatet må det forudsættes, at der således bliver behov for at overføre ca. (87-37) 50 mio. kr. fra 2016-2017. Da overførslerne fra 2015 til 2016 har udgjort 87 mio. kr. er det ensbetydende med, at der forventes brugt (87 – 50) 37 mio. kr. af de overførte driftsmidler fra 2015.
 
Det i sig selv, at der forbruges af opsparingerne fra 2015, må ses som en positiv udvikling for at begrænse fremtidige driftsoverførsler.
 
Statens definition af ”serviceudgifter”, der indgår i den sanktionsbelagte serviceramme, er ikke helt identisk med Viborg Kommunes definition af ”serviceudgifter” i tabel 1. Den sanktionsbelagte ramme kan derfor ikke direkte aflæses af tabel 1. I forhold til ministeriets definition forventes der med resultatet af budgetopfølgningen et mindreforbrug på den sanktionsbelagte serviceramme på ca. 6 mio. kr.
 
Overførselsudgifter
Overførselsudgifterne er udfordret bl.a. på grund af stigende udgifter til flygtninge. Prognoserne for udgifterne er usikre i øjeblikket, men det er i budgetopfølgningen forudsat, at de forventede udgifter totalt set holder sig inden for budgettet.
 
For anlægsudgifterne forventes der ligeledes mindreudgifter - dog kun i forhold til det korrigerede budget (dvs. inkl. overførsler fra 2015). Det forventede resultat betyder, at overførslerne fra 2016 til 2017 forventes at blive mindre end overførslerne fra 2015 til 2016. For anlægsudgifterne (ekskl. forsyningsområdet) er der overført ca. 200 mio. kr. fra 2015 til 2016, hvor det forventede mindreforbrug i 2016 nu skønnes til ca. 135 mio. kr.
 
Byrådets målsætning for den gennemsnitlige kassebeholdning på mindst 200 mio. kr. (300 mio. kr.) og for størrelsen af ordinært driftsresultat på mindst 200 mio. kr. (222 mio. kr.), og et anlægsniveau (skattefinansieret) på ligeledes 200 mio. kr. (311 mio. kr.) vil med det forventede regnskabsresultat blive opfyldt, idet tallene i parentes angiver det forventede resultat.
 
Herunder er de enkelte hovedposter i resultatopgørelsen kommenteret med henvisning til notenumrene i resultatopgørelsen i tabel 1.
 
 
NOTE 1 - SKATTER OG GENERELLE TILSKUD:
Generelle tilskud: 
Beskæftigelsestilskud
KL har i foråret 2016 udsendt ny prognose vedrørende beskæftigelsestilskuddet i 2015 og 2016. Prognosen viser en efterregulering for 2015 på de forsikrede ledige for Viborg Kommune på 17,3 mio. kr. og en midtvejsregulering for 2016 på 1,0 mio. kr., i alt en negativ regulering til afregning i 2016 på 18,3 mio. kr.
 
Det kan oplyses, at der under politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet forventes en mindreudgift på 7,7 mio. kr. til forsikrede ledige i forhold til det korrigerede budget. 
 
NOTE 2- SERVICEUDGIFTER:
Det fremgår af tabel 1, at de samlede serviceudgifter ligger meget tæt på det oprindelige budget og ca. 87 mio. kr. under det korrigerede budget.
 
For alle politikområder med undtagelse af sundhedsområdet forventes der mindreforbrug eller balance i forhold til det korrigerede budget. Der er dog enkelte områder, hvor der er behov for skærpet bevågenhed og en række indsatser for at dette resultat kan nås. Det gælder bl.a. Socialområdet, hvor der i længere tid har været økonomiske udfordringer.
 
Generelt er denne første budgetopfølgning i 2016 forbundet med en række usikkerheder, da den udarbejdes så tidligt på året.
 
Nedenfor er de væsentligste afvigelser på serviceudgifterne under hvert udvalg kort kommenteret (der er ikke givet kommentarer til de udvalg / politikområder, hvor der kun er mindre afvigelser i forhold til det korrigerede budget). I bilag nr. 2 kan ses de mere detaljerede forklaringer, der har været forelagt udvalgene.
 
For de politikområder, der har merforbrug eller udfordringer i at nå den balance, som tallene i tabel 1 viser, gælder det generelt, at der i den resterende del af året vil blive arbejdet for, at man opnår budgetbalance. I tilfælde af, at der ikke opnås budgetbalance, vil merforbruget som udgangspunkt blive overført til 2017, hvor det forventes udlignet.
 
Fra de enkelte udvalg er der indstillet forskellige omplaceringer af budgetbeløb imellem politikområderne (som totalt set giver 0 kr.). Disse omplaceringer kan godkendes af Økonomi- og Erhvervsudvalget. For en specifikation af disse henvises til bilag nr. 3, hvor omplaceringerne er oplistet.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget:
Budgetopfølgningen viser på politikområdet ”politisk organisation” en mindreudgift på ca. 57 mio. kr., hvilket primært skyldes 2 forhold. En væsentlig del af mindreudgiften vedrører den indregnede budgetbuffer på 37 mio. kr., der er budgetlagt, men ikke forudsættes anvendt til forbrug og de 16,8 mio. kr. er en pulje, der er afsat til dækning af ”ældremilliarden”. Økonomi- og Erhvervsudvalget har på mødet den 9. marts 2016, (sag nr. 4), besluttet, at de 12 mio. kr. heraf skal overføres til ”ældreområdet”. Omplacering af beløbet er medtaget i denne sag. De resterende (16,8-12,0) 4,8 mio. kr. er i sagen foreslået fjernet fra budgettet og tillagt kassebeholdningen. Beløbet har principielt finansieret de yderligere 5 mio. kr., som Socialområdet ikke fik overført af underskuddet fra 2015-2016 jfr. Byrådets beslutning på mødet den 13. april 2016 (sag nr. 3). 
 
På ”administrativ organisation” forventes der en mindreudgift på 15,6 mio. kr.
 
Der forventes mindreudgifter vedrørende forvaltninger og stabes decentrale konti til løn mv. og centrale konti vedrørende forskellige puljer og centrale områder.
 
Herudover forventes der overskud på den ”interne forsikringsordning” vedrørende arbejdsskader.
   
Børne- og Ungdomsudvalget:
På politikområdet ”skoler og klubber” forventes et mindreforbrug på 10,8 mio. kr. Heraf vedrører de 6,5 mio. kr. de decentrale enheder og de øvrige mindreudgifter vedrører primært merindtægter/mindreudgifter på det mellemkommunale område, fripladser/søskendetilskud samt forældrebetaling for SFO/Klub. Herudover forventes en merudgift til befordring på 1,2 mio. kr.
 
På politikområdet ”dagtilbud” skyldes det forventede mindreforbrug på 10,5 mio. kr. delvist de decentrale institutioner, samt mindreudgifter til søskendetilskud/fripladser og PAU elever.
  
Ældre- og Sundhedsudvalget:
Politikområdet ”sundhedsområdet” viser en forventet merudgift på godt 4 mio. kr., der vedrører den aktivitetsbestemte medfinansiering. Beregningerne bygger på et spinkelt grundlag, og udviklingen på medfinansieringsområdet følges nøje.
 
Den aktivitetsbestemte medfinansiering er undtaget fra de driftsudgifter, der er underlagt sanktionslovgivningen, så en evt. merudgift på området medfører ikke sanktioner.
 
Politikområdet ”ældreområdet” viser umiddelbart et merforbrug i oversigten i bilag nr. 1 på 10,8 mio. kr. I sagen er der lagt op til, at der omplaceres budgetbeløb på 12 mio. kr. fra politikområdet ”politisk organisation” til ”ældreområdet” jfr. Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning fra den 9. marts 2016 (sag nr. 4). Når denne omplacering er godkendt, vil ældreområdet vise et mindreforbrug på (12,0-10,8) 1,2 mio. kr.
  
NOTE 3 - OVERFØRSELSUDGIFTER
På det samlede overførselsområde er der tale om et forventet netto-forbrug stort set svarende til budgettet. Inden for det samlede budget på overførselsområdet er der dog tale om forventede mer- og mindreudgifter på enkeltområder, der dog i øjeblikket forventes at udligne hinanden. Således forventes der en mindreudgift på 7,7 mio. kr. til forsikrede ledige i forhold til det korrigerede budget. Dette skal sammenlignes med, at der under de generelle tilskud forventes en samlet negativ efterregulering af beskæftigelsestilskuddet på 18,3 mio. kr.
 
Vurderingen af overførselsudgifterne baserer sig på en meget lille del af året, så der er en væsentlig usikkerhed i forhold til skønnet over det forventede forbrug.
 
NOTE 4 - RENTER
Der forventes netto en mindreudgift på renter på 3,6 mio. kr. dels i form af færre renteudgifter på den langfristede gæld og dels i form af forbedret afkast af den likvide beholdning, som skyldes forøgelse af placeringen af likviditetsoverskud i Portefølje Management-aftaler med pengeinstitutter.
  
NOTE 5 - ANLÆG
Mindreudgifter til anlæg (skattefinansieret, ældreboliger, jordforsyning men ekskl. forsyning) forventes at udgøre ca. 135 mio. kr. Dette er væsentligt mindre, end det beløb, der er overført fra 2015 til 2016 (ca. 200 mio. kr.).
 
Det betyder, at det beløb, der forventes overført fra 2016 til 2017, i øjeblikket vurderes at blive en del mindre end overførslen fra 2015 til 2016.
 
kommunens hjemmeside under linket ”Se tidsplan for anlægsprojekterkan ses det forventede tidsforløb for de ca. 25 største anlægsprojekter i budget 2016-2019. Oversigten er ajourført i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016.
 
NOTE 6 – FORSYNINGSOMRÅDET
Der forventes et netto merforbrug på 4,6 mio. kr. (drift). Dette skyldes især, at affaldsplanen blev udskudt, så de driftsbesparelser der var indregnet som følge af planen, først kan gennemføres senere end planlagt ved budgetlægningen.
  
NOTE 7 - ØVRIGE FINANSFORSKYDNINGER
Mindreudgiften på 20 mio. kr. vedrører indskud i Landsbyggefonden, hvortil der er overført ca. 27 mio. kr. fra 2015.
 
FORVENTNINGER TIL LIKVIDITETEN (KASSEBEHOLDNINGEN)
Den gennemsnitlige likviditet med udgangen af 2016 (opgjort dag for dag de seneste 12 mdr.) vurderes på baggrund af det forventede regnskabsresultat til ca. 300 mio. kr. I forhold til den gennemsnitlige likviditet med udgangen af 2015 er dette et fald på ca. 140 mio. kr.
 
Det vurderes, at overførsler (drift, anlæg og indskud i Landsbyggefonden) til forbrug i 2017 og derefter vil ligge i størrelsesorden 205 mio. kr. Forsyningsvirksomheden REVAS, forventes herudover med udgangen af 2015 at have ca. 8 mio. kr. til gode af kassebeholdningen. Sammenlagt skal der således reserveres (205 + 8) 213 mio. kr. til disse formål. Den ikke-disponerede del af den gennemsnitlige kassebeholdning med udgangen af 2016 forventes derfor at udgøre (300 – 213) 87 mio. kr.
 
INDSTILLINGER FRA UDVALGENE
Alle udvalg indstiller budgetopfølgningen - herunder de foreslåede omplaceringer mellem politikområderne - godkendt. Herudover er der medtaget indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget om forhøjelse af driftsbevilling på politikområdet ”kultur” til musicaltalentskole jfr. det indgåede tillæg til budgetforlig samt nedsættelse af Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation” med 4,8 mio. kr. (den resterende del af den pulje på oprindeligt 16,8 mio. kr., der blev afsat til ældremilliarden).
Indstilling
På baggrund af udvalgenes indstillinger, foreslår kommunaldirektøren,
 
at de i bilag nr. 3 foreslåede omplaceringer mellem politikområder godkendes.
 
På baggrund af udvalgenes indstillinger foreslår kommunaldirektøren endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016 godkendes, herunder
 
at driftsbevillingen til politikområdet ”kultur” forhøjes med 700.000 kr. i 2016 og årene frem (musicalskole), idet beløbet fra 2017 indarbejdes i det budgetforslag for 2017-2020, som er under udarbejdelse,
 
at driftsbevillingen på politikområdet ”politisk organisation” nedsættes med 4.800.000 kr. i 2016 og årene frem (restbeløb vedr. den indarbejdede pulje til ”ældremilliarden”), idet beløbet fra 2017 indarbejdes i det budgetforslag for 2017-2020, som er under udarbejdelse, og
 
at netto mindreudgiften i de 2 foregående ”at’er” på (4.800.000 – 700.000) 4.100.000 kr. i 2016 tillægges kassebeholdningen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Indstillingen i 1. ”at” fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Herudover indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet som anført i 2. – 5. ”at”.
Bilag

Sagsid.: 15/3792
Sagsfremstilling
Det fremgår af Viborg Kommunes Principper for Økonomistyring - finansiel politik, at kommunaldirektøren skal orientere Økonomi- og Erhvervsudvalget én gang årligt om sammensætningen og udviklingen i gælds- og investeringsporteføljerne, samt om gældsporteføljernes finansieringsudgifter og investeringsporteføljernes afkast.
 
Orienteringen fremgår af bilag nr. 1, som bl.a. viser udviklingen i den gennemsnitlige likviditet, investeringsporteføljen samt den langfristede gæld for årene 2012 – 2015.
 
Den finansielle politik giver mulighed for at anbringe overskudslikviditet i visse typer af obligationer, aktier mv. inden for nærmere fastsatte rammer. Den gennemsnitlige likviditet, eksklusiv deponerede midler, var i 2015 443 mio. kr.  
 
Af Viborg Kommunes investeringsportefølje på 302 mio. kr. er obligationer for 101,3 mio. kr. deponeret i henhold til lånebekendtgørelsen, hvilket betyder at obligationerne ikke medgår i opgørelsen af likviditeten.
 
Ultimo 2015 havde Viborg Kommune aftaler om aktiv kapitalpleje – PM-aftaler – på til sammen ca. 302 mio. kr. fordelt på 3 kapitalforvaltere. Afkastet herpå udgjorde -0,2% i årlig rente inklusiv omkostninger til PM-aftalerne. I 2013 var afkastet 2,2 % og i 2014 2,1 %. Resultatet for 2015 er påvirket af at renterne først på året 2015 faldt, for at stige i anden halvdel af 2015 til et niveau, der var højere end ved indgangen til 2015. Rentestigningen påvirkede det samlede afkast på obligationer, der endte med at blive negativt. Investeringen i aktier endte med et positivt resultat. Afkastet fra PM-aftalerne skal vurderes over flere år.
 
Forvaltningen følger løbende PM-aftalerne og skifter kapitalforvalter, hvis afkastet ikke lever op til forventningerne.
 
Den gennemsnitlige forrentning af indestående på bankkonti har i 2015 været i niveauet -0,3 % i årlig rente.
 
Den gennemsnitlige rente på den langfristede gæld har i 2015 været 1,5 %.
 
 
Henvendelse fra netværkt AnsvarligKommune
Viborg Kommune har fået en henvendelse fra netværket AnsvarligKommune, som ønsker, at kommunerne træffer en principbeslutning om at undlade investeringer i fossilbrændselsselskaber. AnsvarligKommune definerer fossile energiselskaber som verdens 200 største børsnoterede selskaber, målt ud fra deres reserver af kul, olie og gas. Oversigten kaldes CU200-listen.
 
AnsvarligKommune offentliggør en liste over samtlige kommuner, inddelt i 3 kategorier:
 
- Grøn liste – er kommuner, der ikke har investeringer i selskaber på CU200-listen, eller har truffet principbeslutning om at stoppe med at investerer i selskaber på CU200-listen
 
- Grå liste – er kommuner der har investeringer i selskaber på CU200-listen. Hvis kommunen er ved at afsøge muligheden for frasalg, er disse kommuner markeret med grøn skrift på grå liste.
 
- Sort Liste – kommunen har nedstemt forslag om at sælge investeringer i selskaber på CU200-listen.
 
Viborg Kommune er medtaget på den grå liste. 
 
Viborg Kommunes investeringer
Viborg Kommunes investeringspolitik giver mulighed for at investere i aktier, erhvervsobligationer og danske stats- og realkreditobligationer. Hensigten er at der sker en spredning af den samlede risiko samtidig med muligheden for at optimere afkastet.
 
Viborg Kommunes investeringer i aktier og erhvervsobligationer sker i dag via investeringsforeninger, dels for at opnå så stor spredning af risiko som muligt og dels fordi Kommunen kun må investere i aktier via investeringsforeninger jf. styrelsesvedtægten §44. Der må således ikke investeres i enkeltaktier.
 
Viborg Kommune har i sine investeringsaftaler (PM-aftaler) betinget sig, at forvalterne investerer under hensyntagen til etiske aspekter der lever op til FN’s principper vedrørende ansvarlige investeringer, i forhold til miljømæssige, sociale, ledelsesmæssige og lignende principper. Enkelte af forvalterne har desuden yderligere krav til investeringerne end FN’s principper vedrørende ansvarlige investeringer. Et eksempel kan være, at en forvalter ikke investerer i virksomheder, hvor mere end 75 % af indtjeningen stammer fra salg af kul.
 
Forvaltningen har haft kontakt til de nuværende tre forvaltere og én oplyser, at der på nuværende tidspunkt arbejdes på at oprette en investeringsforening, for hhv. aktier og erhvervsobligationer, der ikke investeringer i fossilbrændselsselskaber. Foreningen vil dog anvende en anden udelukkelsesmetode end CU200 listen. Tidspunktet for hvornår investeringsforeningen vil være aktiv er ikke kendt. På nuværende tidspunkt har de to øvrige forvaltere ikke meldt ud, at de forventer at oprette investeringsforeninger, der ikke investerer i fossilbrændselsselskaber.
 
Forvaltningen har stikprøvevis gennemgået de investeringsforeninger, Viborg Kommune på nuværende tidspunkt har investeret i. Med de oplysninger Forvaltningen har til rådighed, fremgår det, at investeringsforeningerne indeholder aktier i selskaber, der er medtaget på CU200 listen.
 
Fravalg af investeringer i fossilbrændselsselskaber vil reducere antallet af mulige investeringsforeninger. Pt findes der, Forvaltningen bekendt, ingen investeringsforeninger der har udelukket fossilbrændselsselskaber.
 
Det betyder, at såfremt henvendelsen fra AnsvarligKommune giver anledning til, at Viborg Kommune ikke længere ønsker at investerer direkte eller indirekte i selskaber på CU200 listen, så vil Viborg Kommune på nuværende tidspunkt ikke kunne investere i aktier og erhvervsobligationer.
 
Konsekvensen heraf kunne være, at afkastet bliver mindre. Samtidig reduceres i risikospredningen, da der så udelukkende vil kunne investeres i danske stats- og realkreditobligationer. Såfremt de nuværende aktieinvesteringsforeningsbeviser skal sælges nu, vil det resulterer i et tab i niveauet 500-600 t.kr. i forhold til værdien pr. 31. december 2015. Pr. 31. december 2015 har Viborg Kommune placeret ca. 22 mio. kr. i investeringsforeninger med erhvervsobligationer og ca. 21 mio. kr. i aktieinvesteringsforeninger. Her ud over er der placeret 259 mio. kr. i stats- og realkreditobligationer.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at afrapporteringen vedr. den finansielle politik tages til efterretning.
 
Kommunaldirektøren foreslår endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,
 
om henvendelsen fra AnsvarligKommune giver anledning til at indstille til Byrådet, at Viborg Kommunes investeringsstrategi ændres.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at afrapporteringen vedr. den finansielle politik tages til efterretning, og
 
at henvendelsen fra AnsvarligKommune ikke giver anledning til, at Viborg Kommunes  investeringsstrategi ændres.
Bilag

Sagsid.: 15/29034
Sagsfremstilling
Evaluering af Byrådets plankonference
Byrådets plankonference den 29. og 30. marts 2016 evalueres på mødet. Der foreslås en drøftelse af konferencens formål, indhold, form, sted og deltagerkreds. Evalueringen kan tage udgangspunkt i bl.a. følgende spørgsmål:
  • Var emnerne relevante og aktuelle for jer?
  • Var antallet af emner passende i forhold til tidsrammen?
  • Var det klart, hvad formålet var med behandlingen af de enkelte emner?
  • Gav oplæggene et godt udgangspunkt for de politiske drøftelser?
    • Havde oplæggene et relevant fokus? Gav de jer ny viden? Var de dækkende?
  • Havde konferencen den rette balance mellem oplæg og politiske diskussioner?

Program for Byrådets budgettemamøde onsdag den 22. juni 2016
Det foreslås, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter programindholdet til Byrådets budgettemamøde onsdag den 22. juni kl. 12-17. Nedenfor ses oplæg til mulige emner:
 
  • Oplæg om aktuel økonomi, herunder økonomiaftalen og budgetlægning 2017-20 v/Klaus Christiansen
  • Politisk drøftelse af økonomiaftalens centrale temaer f.eks. omprioriteringsbidraget, anlægsloft, kompensation for flere flygtninge m.v.
  • Præsentation af udvalgenes budgetforslag med fokus på rammereduktioner, nye driftsinitiativer og anlægsbudgettet v/udvalgsformændene. Spørgsmål til udvalgenes budgetforslag i plenum.
  • Orientering om Økonomi- og Erhvervsudvalgets drøftelse af partiernes forslag til udvidelser/reduktioner samt partiernes spørgsmål til budgetlægningen.
 
Justering af procesplanen for budgetlægningen
                                                                               
Kommissorier for analyser af tværgående effektiviseringer:
Det foreslås, at Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af kommissorier for analyser af tværgående effektiviseringer flyttes fra onsdag den 8. juni til onsdag den 24. august for at give bedre tid til de foranalyser, som skal kvalificere analysekommissorierne. Status på Forvaltningens arbejde er, at der er udpeget fire effektiviseringstiltag, som foreløbigt er beskrevet som projektidéer. Projektidéerne er drøftet i Strategisk Lederforum, og der er igangsat foranalyser. De fire tværgående effektiviseringstiltag er:
  • Virtuelle møder
  • Samling af kommunale ejendomme
  • Helhedsorienteret indsats for udsatte familier
  • Indsatserne på flygtningeområdet

Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af basisbudgettet:
På grund af kalenderudfordringer blev det reserverede budgetmøde den 17. august i Økonomi- og Erhvervsudvalget ikke indarbejdet i årets procesplan for budgetlægningen.
 
Det foreslås, at mødet den 17. august aflyses, og at Økonomi- og Erhvervsudvalget på det ordinære møde onsdag den 24. august behandler basisbudgettet, der udgør det økonomiske udgangspunkt for de politiske budgetforhandlinger.
 
Flytning af sidste forhandlingsdag:
I år er der som noget nyt afsat en hel dag til politiske budgetforhandlinger mandag den 5. september. Det foreslås pga. kalenderudfordringer, at forhandlingsdagen flyttes til fredag den 2. september. Tilsvarende foreslås orienteringen af Hoved-MED og Strategisk Lederforum flyttet fra tirsdag den 6. september til mandag den 5. september. Programmet for forhandlingsdagen er følgende:
 
Tid
Program
Kl. 9
Forhandlingsudvalget bestående af borgmester og gruppeformænd forhandler indtil der indgås et budgetforlig.
Kl. 17
Gruppemøder
Kl. 19
Byrådet orienteres om indholdet af budgetforliget af borgmesteren og forligspartierne.
 
Ovennævnte ændringer er indarbejdet i en revideret procesplan for budgetlægning 2017-20, der kan ses som bilag nr. 1.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at plankonferencen evalueres,
 
at programindholdet til Byrådets budgettemamøde onsdag den 22. juni drøftes, og
 
at den reviderede procesplan for budgetlægningen godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Indholdet af de kommende plan- og budgetkonferencer blev drøftet.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at der ved Byrådets budgettemamøde den 22. juni 2016 behandles de emner, der er nævnt i sagsfremstillingen, og
 
at den reviderede procesplan for budgetlægningen godkendes, dog således at gruppemøder og orientering af Byrådet holdes mandag den 5. september 2016.
Bilag

Sagsid.: 16/1730
Sagsfremstilling
Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 11. juni 2014 (sag nr. 6), at Økonomi- og Erhvervsudvalget fremover gives en årlig rapportering af det samlede økonomiske resultat af eksterne midler fra fonde og puljer tilført Kommunen.
 
Midler fra offentlige puljer og fonde udgør en del af Viborg Kommunes finansiering af anlæg og nye udviklingstiltag. Forvaltningen arbejder løbende med at opnå en systematisk og kvalificeret screening af mulighederne for fondsfinansiering til ethvert udviklings- og anlægsprojekt.
 
Opgørelsen af det samlede økonomiske resultat for et år bygger på en status over eksterne midler fra fonde og puljer opgjort i økonomisystemet samt opgørelse over eksterne midler til projekter uden for det kommunale system, hvor Kommunens medfinansiering medvirker til projektets gennemførelse. Herunder vises hovedtallene for 2015. Ønskes en mere omfattende redegørelse, henvises til bilag nr. 1.
 
Eksterne midler opgjort i økonomisystemet, 2015 - KRONER
Forvaltning
Indtægter til drift
Indtægter til anlæg
I alt
Job & Velfærd
18.869.000
0
18.869.000
Kultur, Service & Events
1.347.000
722.000
2.069.000
Teknik & Miljø
4.083.000
14.884.000
18.967.000
Børn & Unge
5.327.000
0
5.327.000
Fællesudgifter/administration
2.370.000
0
2.370.000
I alt
31.996.000
15.606.000
47.602.000
 
Eksterne midler opgjort i økonomisystemet var i 2014 51.228.912 kr.
 
Eksterne midler til projekter uden for det kommunale system
Viborg Kommune medfinansierer, gennem f. eks. tilskud fra Udviklingspuljen, Animationsstrategien og Markedsføringsstrategien en lang række større og mindre projektaktiviteter, hvor Viborg Kommune ikke er projektejer. En lang række mindre beløb fra Kulturudvalget til udviklingsprojekter, medfinansierer andre eksterne projekter.
 
I alt er der fra Udviklingspuljen, div. strategier og Kulturudvalget ydet 13.176.406 kr. som medvirker til en projektsum på 50.623.011 kr. Fratrækkes Viborg Kommunes medfinansiering genereres øvrig ekstern indtægt på i alt: 37.446.605 kr. (mod 32.133.478 kr. i 2014).
 
En samlet vurdering
En samlet vurdering af de eksterne indtægter, som Viborg Kommune direkte eller indirekte genererer, indebærer en summering af de ovenfor nævnte elementer: Eksterne midler opgjort i Økonomisystemet i 2015 samt indtægter genereret af Viborg Kommunes medfinansiering i 2015:
 
Heraf fremkommer, at Viborg Kommune gennem sine aktiviteter har genereret samlet set 85.048.605 kr. i 2015.
 
Der tages forbehold overfor, hvorvidt alle projekter i Viborg Kommune indgår i opgørelserne.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
at orienteringen om status for fundraising i Viborg Kommune i 2015 tages til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Bilag

Sagsid.: 15/15274
Sagsfremstilling
Forvaltningen har bedt virksomheden Dataproces ApS om at analysere Viborg Kommunes registreringer vedrørende borgere, som Viborg Kommune betaler for, men som bor i andre kommuner - det såkaldte betalingskommunefolketal, som er udgangspunktet for Social- og Indenrigsministeriets beregninger af den kommunale udligning.
 
Dataproces har via ”Big Data-analyser” fundet fejl i registreringerne, der resulterer i, at Viborg Kommunes årlige indtægter fra tilskud og udligning er ca. 440.000 kr. for lave.
 
Registreringsfejlene er rettet og Viborg Kommunes indtægter vil blive forøget med ca. 440.000 kr. årligt fra og med 2017. Forvaltningen vil anvende analysens resultater til i videst muligt omfang at undgå fremtidige registreringsfejl.
 
Udgiften til analysearbejdet fra Dataproces ApS er afhængig af provenuet. Med den forventede merindtægt på 440.000 kr. årligt bliver udgiften til Dataproces ApS 449.000 kr. Det foreslås, at udgiften finansieres via forskudsvis udlæg af kassen, idet udligningstilskuddene i budlægningen for 2017 øges med merindtægten på 440.000 kr. I de efterfølgende år indgår merindtægten i den almindelige indtægtsbudgettering.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at driftsbevillingen i 2016 på politikområdet Administrativ Organisation forhøjes med 449.000 vedr. udgifter til dataanalysen, og
 
at udgiften finansieres via forskudsvis udlæg af kassen, idet udligningstilskuddene i budlægningen for 2017 og efterfølgende år øges med ca. 440.000 kr. årligt.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

Sagsid.: 14/11891
Sagsfremstilling
Der blev den 4. april 2016 afholdt et temaarrangement for Byrådet vedrørende konkurrenceudsættelser og udbud med deltagelse af bl.a. Hoved-MED, LO, Dansk Byggeri og VIBORGegnens Erhvervsråd.
 
Med baggrund i drøftelserne mellem deltagerne den 4. april har Forvaltningen, efter aftale med borgmesteren, nu udarbejdet et forslag omkring:
  • Overvejelser om nye samt genudbud af gennemførte konkurrenceudsættelser
  • I hvilket omfang skal Forvaltningen følge op på arbejdsklausuler, sociale klausuler mv.?
  • Hvilke økonomiske krav skal der stilles til leverandører, for at undgå konkurser?

Baggrundsmaterialet fra temaarrangementet den 4. april 2016 er tilgængeligt for Byrådet i dagsordenssystemet.
 
1.    Overvejelser om nye samt genudbud af gennemførte konkurrenceudsættelser
For at skabe overblik, er der lavet et skema (bilag nr. 1) over de konkurrenceudsættelser, Viborg Kommune har gennemført, hvem der er kontrakthaver, kontraktsum for opgaven samt kontraktperiode. I det følgende er listet tre forhold, som har betydning for anbefalingen.
 
Vedrørende nye områder besluttede Byrådet i forbindelse med budgetforlig 2015-2018 følgende: ”Partierne er enige om, at der i den indeværende byrådsperiode ikke kommer udbud inden for velfærdsområdet”.
 
Vedrørende genudbud besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget på møde 9. december 2015, sag nr.5,  at optionen på forlængelse af rengøringskontrakt med ISS (delområde 5) i 2x12 måneder fra den 31. juli 2016 udnyttes, så der sker genudbud af rådhusrengøringen sammen med delområde 5, og at stillingtagen til genudbud af danskundervisning afventer Byrådets temadrøftelse om udbud i foråret 2016.
 
Det bemærkes, at på de områder, hvor Viborg Kommunes eget kontrolbud har vundet opgaven, er Byrådet ikke bundet af den i udbudsmaterialet angivne kontraktperiode, eller forpligtet til at genudbyde opgaven. Dette gør sig bl.a. gældende for rengøring af Rådhuset, Danskundervisning, Madservice og Park & Vej.
 
Ud fra ovenstående anbefales det, at der sker et samlet genudbud af alle rengøringsopgaverne, inklusiv rådhusrengøringen, med en forventet kontraktstart 1. august 2019. Dermed lægges der op til en ændring i forhold til Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning den 9. december 2015.
 
2.    Opfølgning på klausuler
Indkøbs- og udbudspolitikken angiver de særlige, generelle krav Viborg Kommune stiller til leverandører vedr. sociale klausuler, arbejdsklausuler mv.
 
På temaarrangementet blev fremlagt 3 forskellige scenarier til hvordan Viborg Kommune kan følge op på de krav vi stiller, se bilag nr. 7 fra temaarrangementet ”Notat om opfølgning på klausuler”.
 
Her anbefales, at scenarie 1 anvendes. Scenarie 1 er lig det nuværende niveau.
 
Kommunen stiller kravene i udbudsmaterialet, og de indarbejdes i de endelige kontrakter, der dermed fungerer som en tro-og-love erklæring for leverandøren.  Kommunen sikrer sig mulighed for at følge op ved at stille krav i kontrakterne om, at leverandøren på anmodning skal fremskaffe dokumentation for overholdelse af kravene. Kommunen foretager ikke opsøgende kontrol, men reagerer ved mistanke om uregelmæssigheder eller ved anmeldelse.
Videre anbefales det, at Kommunen er særligt opmærksomme på overholdelse af uddannelsesklausuler (lærlinge mv.) i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver. Dette indgår i dialogen med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet. Forvaltningen forventer at kunne fremlægge et forslag i juni 2016 til drøftelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
3.    Konkurser – økonomiske krav til leverandører
Viborg Kommune stiller allerede i dag en række krav i forbindelse med udbud og konkurrenceudsættelser, eksempelvis på henholdsvis rengøring og kørsel, samt fritvalgs-området (praktisk hjælp og personlig pleje). Der stilles endvidere specifikke krav om sikkerhedsstillelse ved bygge- og anlægsopgaver.
 
Ud fra det hensyn, at de opgaver Viborg Kommune udbyder er mangeartede, vurderes det ikke muligt, at opstille generelle krav, der kan anvendes ved alle udbud og konkurrenceudsættelser.
 
Det anbefales derfor, at Viborg Kommune fortsætter med de nuværende økonomiske krav, samt at det vurderes konkret i hver sag, om der er grund til skærpede krav omkring tilbudsgivernes økonomi. Dette betyder, at:
 
  • Ved indkøb af tjenesteydelser, varer og konkurrenceudsættelser vurderes kravene konkret i hver sag
  • Ved bygge- og anlægsopgaver anvendes de krav, der står i Indkøbs- og udbudspolitikken.
  • Der ved godkendelse af leverandører på fritvalgs-ordningen fortsat kræves en bankgaranti på 15.000 kr.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
 
at der foretages et samlet genudbud af rengøringsopgaverne med kontraktstart ca. 1. august 2019,
 
at det nuværende niveau for opfølgning af klausler videreføres (Scenarie 1),
 
at Forvaltningen indleder dialog med arbejdsmarkedets parter omkring opfølgning på uddannelsesklausuler ved bygge- og anlægsopgaver, og
 
at Viborg Kommune fortsætter med de nuværende økonomiske krav til leverandører.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Indstillingen fra borgmesteren godkendes.

Sagsid.: 16/1
Sagsfremstilling
 
Befolkningsprognosen indgår blandt andet som et væsentligt værktøj i Forvaltningens arbejde, og er grundlaget for en række forskellige demografiske og planlægningsmæssige analyser, herunder eksempelvis elevtalsprognosen, og anvendes desuden i forbindelse med budgetlægningen.
 
Befolkningsprognosen bygger på en fremskrivning af befolkningstallet på baggrund af aktuelle befolkningsdata, forventede antal fødsler og dødsfald samt tilflyttere og fraflyttere. Antallet af nybyggede boliger indgår ligeledes i beregningen af den fremtidige befolkningsudvikling.
 
Datagrundlaget udgøres først og fremmest af historiske, adressebaserede befolkningsdata fra CPR. Hertil kommer et boligprogram for prognoseårene udarbejdet for de kommende 15 år.
 
Boligprogrammet er siden sidste år korrigeret på baggrund af de faktiske opførte boliger i 2015, og samtidig er der blandt andet taget højde for de aktuelle konjunkturer.
 
Det fremgår af prognosen, at overordnet set vil den positive befolkningsudvikling i Viborg Kommune som helhed fortsætte.  Antallet af indbyggere i Kommunen forudses således at stige med over 8.000 personer, svarende til 8,7 % i perioden frem til 2031. Danmarks Statistik forventer en samlet befolkningstilvækst i hele landet på 6,3 % i samme periode.
 
Fordelingen på aldersgrupper og geografi m.v. fremgår af bilag nr. 1.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at befolkningsprognosen for 2016-2031 godkendes som udgangspunkt for den videre planlægning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Bilag

Sagsid.: 16/21697
Sagsfremstilling
Viborg Kommune har i samarbejde med repræsentanter for erhvervslivet lavet forslag til erhvervsstrategi for Viborg Kommune 2020. Forslaget kan ses i bilag nr. 1.
 
Erhvervsstrategi 2020 bygger videre på det fundament, der er skabt via Erhvervsstrategi 2014-2015, hvori der var indskrevet at ”…der gennemføres en revision af strategien i 2015”.
 
Udgangspunktet er tillige ’Udviklingsstrategi 2015’, der fastslår, at ”…den overordnede forudsætning for kommunens fortsatte positive udvikling og økonomiske vækst er at der sikres det bedst mulige erhvervsklima for kommunens virksomheder og iværksættere”.
 
Processen
Forslag til erhvervsstrategiens indhold, målsætninger og milepæle er formuleret i et tæt samarbejde mellem erhvervslivet og Viborg Kommune. 
 
Arbejdet blev skudt i gang på et morgenmøde den 11. februar 2016, hvor næsten 100 repræsentanter fra erhvervsliv og kommune diskuterede forslag til den nye strategis indhold og målsætninger. Referat fra morgenmødet kan ses i bilag nr. 2.
 
I forlængelse af mødet blev der lavet et første råudkast til en ny erhvervsstrategi. Dette råudkast var i åben høring fra den 25. februar frem til den 17. marts. På baggrund af de indkomne kommentarer og forslag fra høringsperioden blev udarbejdet et revideret udkast til erhvervsstrategi, der blev drøftet på Viborg Byråds Plankonference ultimo marts 2016.
 
Endelig blev udkast til erhvervsstrategi drøftet på et dialogmøde den 11. april mellem VIBORGegnens Erhvervsråd og politikere fra Viborg Kommune.
 
Det foreliggende forslag til erhvervsstrategi 2020 er et resultat af ovenstående proces.
 
Erhvervsstrategi 2020
Forslag til ”Erhvervsstrategi Viborg Kommune 2016-2020” består af 10 målsætninger og fem milepæle. De 10 målsætninger er samlet under fem overskrifter, som repræsenterer de væsentligste udfordringer og/eller muligheder for fortsat vækst i Viborg Kommune. Målsætningernes rækkefølge er ikke udtryk for en prioritering.
 
Med Erhvervsstrategi 2020 understreger Viborg Kommune og erhvervslivet i Viborg Kommune igen, at det er centralt at kommune og erhvervsliv i fællesskab opstiller mål og arbejder på at indfri fælles målsætninger for at sikre fortsat vækst og udvikling i Viborg Kommune.
 
Efter vedtagelse af den nye erhvervsstrategi foreslås det, at Viborg Kommune i samarbejde med repræsentanter fra erhvervslivet udarbejder en handleplan som dels omsætter erhvervsstrategiens målsætninger til konkrete handlinger og dels fordeler hvem der gør hvad.
 
Status på erhvervsstrategi 2014-2015
I erhvervsstrategi 2014-2015 indgik 4 milepæle. 

  1. Viborg Kommune skal indenfor 3 år ligge i top 10 i DI’s målinger om lokalt erhvervsklima.
Viborg Kommune havde en placering som nr. 32 i 2014 og nr. 21 i 2015 i DI’s måling af lokalt erhvervsklima. Målsætningen gjaldt 3 år og kan således stadig nås ved målingen som offentliggøres i sensommeren 2016.
 
  1. Virksomhederne skal opleve en positiv udvikling i mulighederne for at tiltrække arbejdskraft (Viborg Kommune gennemfører spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte virksomheder).
Der blev gennemført en spørgeskemaundersøgelse i starten af 2015. På spørgsmålet om hvorvidt det var blevet nemmere, sværere eller uændret at tiltrække arbejdskraft svarede virksomhederne: 19% svarede: Ja, det er blevet nemmere, 18% svarede: Nej, det er blevet sværere og 63% svarede: Det er uændret.
 
3. Der skal ske en nettotilvækst på 1% årligt i antallet af såvel private som regionale og statslige arbejdspladser i Viborg Kommune.

Danmarks Statisk har medio april 2016 offentliggjort beskæftigelsestal for 2014 (måling foretaget november 2014). Et udtræk af tallene for beskæftigelse kan ses i bilag nr. 3.
Tallene viser en stigning på 27 private arbejdspladser fra 2013-2014, et fald på 381 statslige arbejdspladser og en stigning på 47 regionale arbejdspladser. I perioden 2013-2014 har man således ikke nået milepælen. Danmarks Statistik offentliggør tal for beskæftigelse for 2015 i starten af 2017.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet, 
 
at forslag til Erhvervsstrategi Viborg Kommune 2020 godkendes, og
 
at partnerne (Viborg Kommune og repræsentanter for erhvervslivet) i samarbejde formulerer forslag til konkret handleplan for erhvervsstrategien som forelægges Byrådet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at forslag til Erhvervsstrategi Viborg Kommune 2020 godkendes med den ændring, at målsætning 5 formuleres således:
”Vi kæmper sammen om en forbedret infrastruktur til og fra Viborg, herunder udbygning af A 26, på sigt udbygning af øvrige motorvejsforbindelser til og fra Viborg Kommune, udvikling af Karup Lufthavn og effektivisering og nytænkning af især den regionale togtrafik, og
 
at partnerne (Viborg Kommune og repræsentanter for erhvervslivet) i samarbejde formulerer forslag til konkret handleplan for erhvervsstrategien som forelægges Byrådet.
Bilag

Sagsid.: 14/18841
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et forslag til mødeplan 2017 for Byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget og de stående udvalg (bilag nr. 1).
 
Det bemærkes, at det er udvalgene selv, der fastsætter deres respektive mødeplan.
 
Mødeplanen lægger op til, at der ikke afholdes møder i juli måned samt uge 7 og 42 (skolernes vinter- og efterårsferie).
 
Økonomi- og Erhvervsudvalgets møder begynder kl. 8.30 og afholdes i mødelokale M5 på rådhuset, Prinsens Alle 5, Viborg.
 
Byrådets ordinære møder begynder kl. 17.00 og afholdes i Multisalen, Rådhuset, Prinsens Alle 5, Viborg.
 
Udover de ordinære møder indeholder planen også Byrådets temadag, Byrådets plan- og budgetkonferencer, Kommunalpolitisk Topmøde og Byrådets juleafslutning mm.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at forslag til mødeplan 2017 godkendes for så vidt angår Økonomi- og Erhvervsudvalgets møder, og under forudsætning af, at Byrådet efterfølgende godkender forslaget til mødeplan for Byrådet i 2017.
 
Endvidere foreslår kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at forslag til mødeplan 2017 godkendes for så vidt angår Byrådets møder.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Indstillingen i 1. ”at” fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Herudover indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet som anført i 2. ”at”.
Bilag

Sagsid.: 16/267
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 
For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventulle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Mødelisten blev godkendt.
Bilag

Sagsid.: 15/62689
Sagsfremstilling
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 20. januar 2016 (sag nr. 18) at fremlægge forslag til tillæg nr. 55 til Kommuneplan 2013 - 2025 i offentlig høring fra den 28. januar 2016 til den 24. marts 2016. Forslaget giver mulighed for at opføre 6 tæt-lav boliger på ejendommen Koldingvej 175 – 177 i Viborg. Gældende planlægning giver kun mulighed for parcelhuse, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
 
Oversigtskort er i bilag nr. 1.
 
Kommuneplantillægget er i bilag nr. 2.
 
Forslag til tillæg nr. 55 til Kommuneplan 2013 - 2025
Ejendommene er beliggende i kommuneplanens rammeområde VIBSV.B1.04_T14, som udlægger området til åben-lav boliger. Der er et parcelhus på ejendommen Koldingvej 175. Koldingvej 177 er ubebygget.
 
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, hvad angår bebyggelse.
 
Forslag til kommuneplantillæg ændrer rammebestemmelserne, så der både kan være parcelhuse og tæt-lav boligbyggeri.
 
Den offentlige høring
Der er i høringsperioden kommet et høringssvar fra nærmeste nabo. Høringssvaret fremgår af bilag nr. 3. I høringssvaret anføres, at kommuneplantillægget vil ændre områdets karakter, som er parcelhuse på kanten af skov. Det indstilles, at området ikke ændres. Det anføres endvidere, at der ikke bør tillades terrænreguleringer højere end 30 cm.
 
Der har ikke været afholdt borgermøde.
 
Forvaltningens bemærkninger
Forvaltningen vurderer, at området omkring Koldingvej 175-177 bærer præg af både små huse på små grunde og parcelhuse på ret store grunde.
 
Det vurderes, at en tæt-lav bebyggelse ikke vil forringe områdets karakter, og at det på dette sted er hensigtsmæssigt at fortætte med rækkehuse tæt på skole og indkøbsmuligheder og offentlig transport.
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for Kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at planforslaget vedtages endeligt uden ændringer.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Indstillingen fra Kommunaldirektøren godkendes.
Bilag

Sagsid.: 15/58417
Sagsfremstilling
Der foreligger ansøgning af 27. april 2016 fra Bjerringbro Cross Klub om at etablere en motocrossbane ved Bjerrring Hede 41-43, nordvest for Bjerringbro. Oversigtskort er i bilag nr. 1. Ansøgningen er i bilag nr. 2.
 
Området er i dag præget af tekniske anlæg (højspændingsledninger og vindmøller). Ejendommene opleves forladte i dag, men der er naturmæssige kvaliteter i området.
 
Tidligere politisk behandling
 
Denne placering er opgivet, da der ikke måtte anvendes forurenet jord til at etablere støjvolde. Dermed var økonomien i projektet ikke realistisk.
 
Projektforslaget
Bjerringbro Cross Klub har længe ledt efter en ny placering og ønsker en placering i lokalområdet. Arealerne ved Bjerring Hede ejes af Energinet.dk, som ønsker at afhænde ejendommene. Ejendommene er tilsammen 10,5 ha, mens projektområdet udgør ca. 7,5 ha.
 
Afstande til nærmeste byer er Vindum (1,5 km), Mammen (2 km), Bjerring (2,2 km), Bjerringbro (2,9 km).
 
Klubben ønsker at etablere en motocrossbane, som både kan anvendes til træning og til stævner (primært i weekender). Klubben har i dag 42 medlemmer (tidligere 80 medlemmer).
 
En motocrossbane ved Bjerring Hede 41-43 vil give klubben en god lokal placering, så klubben kan udvikle og styrke især de unge kørere. Der ønskes etableret en stor 1600 meter-bane og en lille 500 meter-bane, omgivet af ca. 6 meter høje støjvolde.
Adgang til området sker fra nord ad eksisterende grusvej fra Bjerring Hede.
 
Vurdering
Etablering af motocrossbane på denne placering kræver, at der udarbejdes ny lokalplan, kommuneplantillæg og evt. VVM-redegørelse samt miljøgodkendelse og landzone-tilladelse. Området er ikke udlagt til støjende aktiviteter i dag.
 
Forvaltningens redegørelse for planforhold samt vurdering af projektet er i bilag nr. 3.
 
De væsentligste forhold er:
-      Støj i forhold til naboer
-      Støjfri zone tæt ved (Vindum Skov)
-      Natur (økologisk forbindelseslinje på tværs af ejendommen)
-   En privat drikkevandsboring vurderes ikke at blive påvirket
 
Der er ca. 40 km til nærmeste motocrossbane v/Kølvrå (Uhre).  I kommuneplanen er der i dag udlagt områder til nye støjende aktiviteter ved Dalgas Plantage, men klubben vurderer, at dette er for langt væk (ca. 35 km).
 
For projektet taler, at landskabet i forvejen er præget af tekniske anlæg. Imod projektet taler de støjmæssige forhold, herunder at Vindum Skov er udpeget som støjfrit område og kun ligger 500 meter fra Bjerring Hede 41-43.
 
Der ligger 7 boliger indenfor 500 meter af projektområdet og 19 boliger indenfor 1 km radius. Der er ikke lavet støjrapport endnu. Støjforholdene kan medføre restriktioner for klubbens brug af banen. Klubben har holdt et borgermøde i området og vurderer, at der er nogen positiv stemning for projektet. Samtidig er der dog indsendt underskrift-indsamling fra 13 naboejendomme i området – se bilag 4.
 
Udpegningen som økologiske forbindelseslinje vil muligvis kunne flyttes til en mere vestlig placering – det kræver en nærmere vurdering.
 
Såfremt projektet skal gennemføres, skal der udarbejdes en lokalplan og et kommuneplantillæg, som udlægger området til støjende aktiviteter.
 
Samtidig kræver det, at Byrådet tager stilling til, om stilleområdet omkring Vindum Skov skal udgå eller kan indskrænkes og om den økologiske forbindelseslinje kan flyttes, uden at det går ud over levevilkår for dyr og planter.
 
En konsekvens af projektet vil være øget støj i et område, der i dag opleves som fredeligt/forladt. Samtidig må der forventes nogen ekstra trafik på lokalvejene.
 
Vurdering af virkninger på miljøet (VVM)
Det konkrete projekt for motocrossbane er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, stk 12a: Andre anlæg som permanente væddeløbs- samt prøvekørselsbaner for motorkøretøjer.
 
Der skal derfor gennemføres en screening for VVM-pligt for at afgøre, om projektet får væsentlig indvirkning på miljøet.
 
Hvis planlægningsprocessen igangsættes, vil Forvaltningen anmode ansøger om at indgive en VVM-anmeldelse. Herefter skal Klima- og Miljøudvalget tage stilling til, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, evt. kombineret med en miljø- og sundhedskonsekvens-vurdering af projektet (SMV).
Hvis projektet vurderes VVM-pligtigt, skal der udarbejdes et debatoplæg, som offentliggøres, typisk i 4 uger. Denne proces kan ske sideløbende med en evt. planlægningsproces (fordebat).
 
Økonomiske konsekvenser
Det er væsentligt for klubben at få en stillingtagen til projektet da Energinet.dk ønsker at afhænde ejendommene og forudsætter en afklaring i maj måned 2016.
 
Der er i projektet lagt op til, at Viborg Kommune med tilskud finansierer ejendomskøbet. Hvis planlægningsprocessen igangsættes, foreslår Forvaltningen dog, at ansøgningen om anlægstilskud til køb af ejendomme afventer, at der er tilvejebragt det nødvendige plangrundlag, da Kommunen ellers vil løbe en økonomisk risiko i forbindelse med ejendomskøbet. 
 
Anlægsudgifter
I forbindelse med projektet vil der være anlægsudgifter til køb af ejendommene Bjerring Hede 41 og 43 af Energinet.dk for ca. 1,8 mio. kr. Denne udgift kan forudsættes afholdt af motocrossklubben, men det er vurderingen, at klubben ikke pt. selv kan finansiere købet. Hertil kommer, at etableringen af banen vil medføre anlægsudgifter på ca. 1,9 mio. kr. samt udgiften til analyser, støjvurderinger m.m., som beløber sig til 330.000 kr.
 
Den samlede anlægsudgift er således ca. 4 mio. kr. og finansieringsplanen indebærer, at Viborg Kommune bidrager med 2.800.000 kr., hvis projektet gennemføres i overensstemmelse med det nuværende forslag.  
 
I forbindelse med budgetvedtagelsen for budgettet for perioden 2016 og et udvidet antal overslagsår (2017-2022) besluttede Byrådet at tilkendegive, at der forventes afsat 2,8 mio. kr. på investeringsoversigten for 2020.
 
Bjerringbro Cross Klub ansøger således om, at dette beløb delvist fremrykkes, således at Viborg Kommune kan yde anlægstilskud til køb af ejendommene nu med en anlægsudgift på 1.800.000 kr. Jævnfør ovenfor foreslås, at eventuelt anlægstilskud afventer det nødvendige plangrundlag for projektet.
 
Af beløbet på 330.000 kr. til analyser og støjvurdering er udgiften til støjvurderinger prissat til 80.000 kr. Hvis det besluttes, at planlægningsprocessen igangsættes, er der behov for en bevilling til støjvurderingen. Det indebærer fremrykning af bevilling til 2016 med rådighedsbeløb på 80.000 kr. i 2016.
 
Såfremt Klima- og Miljøudvalget vurderer, at projektet er VVM-pligtigt, skal der efterfølgende udarbejdes en miljørapport, som er prissat til 250.000 kr. Herudover forventes Forvaltningen i forbindelse med miljørapporten skønsmæssigt at skulle bruge administrativ tid svarende til cirka 250.000 kr. Eventuel anlægsbevilling til efterfølgende udarbejdelse af miljørapport vil i givet fald blive forelagt politisk i en særskilt sag.
 
Ud over 1,8 mio. kr. til ejendomskøb skønnes behov for ca. 0,7 mio. kr. som anlægstilskud til etableringen af banen. Der foreligger ikke detaljeret tidsplan for projektet, idet en sådan er afhængig af afklaring af myndighedskravene til anlægget. Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at udgifter til arkæologiske udgravninger afholdes indenfor projektets anlægsbudgetramme. Området er ikke frigivet i forhold til jordarbejder og dræning, og skal derfor prøvegraves. Prøvegravning af 7,5 ha koster vejledende 262.500 kr.
 
Driftsudgifter
I forhold til driftsbudgettet bemærkes, at det må forventes, at foreningen får øget antal medlemmer efter etableringen af anlægget og dette vil medfører øgede udgifter til aktivitetstilskud ligesom etableringen af et klubhus kan medføre udgifter til lokaletilskud. Projektet er imidlertid på et stadie, hvor der ikke foreligger præcise oplysninger i forhold til evt. kommende driftsudgifter, men det er pt. vurderingen, at de folkeoplysende tilskud max. vil udgør 75.000 kr. pr. år.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
at planlægningsprocessen igangsættes,
 
at der til gennemførelse af støjvurdering gives en anlægsudgiftsbevilling på 80.000 kr. til kontoen ”Bjerringbro Cross Klub - motocross anlæg” med rådighedsbeløb i 2016, og
 
at udgiften på 80.000 kr. i 2016 finansieres af kassebeholdningen, idet det i overslagsåret 2020 afsatte tilskudsbeløb til projektet nedsættes tilsvarende i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020.
 
Såfremt Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet, at planlægningsprocessen igangsættes og der gennemføres en støjmåling, foreslår kommunaldirektøren endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
at stillingtagen til ansøgning om anlægstilskud til køb af ejendommen Bjerring Hede 41-43, Bjerringbro afventer, at der er tilvejebragt det nødvendige plangrundlag for etablering af en motocrossbane.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at der indgås en betinget købsaftale gældende for 24 måneder, om køb af ejendommene Bjerring Hede 41-43 for 1,8 mio. kr. Købsaftalen betinges af, at Byrådet inden for 24 måneder træffer endelig beslutning om etablering af motocrossbane på stedet,
 
at planlægningsprocessen igangsættes under forudsætning af, at der indgås en betinget købsaftale,
 
at der igangsættes støjvurdering af projektet under forudsætning af at der indgås en betinget købsaftale,
 
at der til gennemførelse af støjvurdering gives en anlægsudgiftsbevilling på 80.000 kr. til kontoen
”Bjerringbro Cross Klub - motocross anlæg” med rådighedsbeløb i 2016, og
 
at udgiften på 80.000 kr. i 2016 finansieres af kassebeholdningen, idet det i overslagsåret 2020 afsatte tilskudsbeløb til projektet nedsættes tilsvarende i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020.
Bilag

Sagsid.: 16/18499
Sagsfremstilling
MedTech Innovation Consortium (MTIC) er et forpligtende samarbejde mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen, VIA University College og Aarhus Universitet (AU). MTIC er først og fremmest sat i verden for at understøtte private virksomheder i at opnå deres vækstpotentiale og bidrage til, at de kan udvikle globalt relevante sundheds- og velfærdsteknologiske produkter og løsninger, der bidrager til løsning af Danmarks udfordringer på området.
 
MTIC arbejder på tværs af det private erhvervsliv, vidensinstitutioner, kommuner og hospitaler og målet er, at det skal kunne betale sig. Det skal give vækst i virksomhederne og gøre gavn for borgere og patienter på hospitaler og i kommuner. På den måde skaber MTIC sammenhæng mellem erhvervsvækst, strategisk viden og forskning, kliniske behov og innovation.
 
14 kommuner i Region Midtjylland er med i Foreningen bag MTIC. De 14 kommuner er: Aarhus, Favrskov, Herning, Holstebro, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skanderborg, Struer, Syddjurs og Viborg.
 
MTIC’s strategiske fokus er ”Sund vækst – ny viden – sammen om bedre liv”. Styrken ved MTIC er koblingen mellem de mange aktører fra forskellige sektorer. Det giver unikke muligheder for videndeling og udvikling af nye løsninger.
 
MTIC er desuden sparringspartner i forhold til udviklingen af et fælles test- og udviklingscenter for velfærdsteknologi i regi af Hospitalsenheden Midt, VIBORGegnens Erhvervsråd, Center for Innovation og Sundhed og Omsorg. MTIC har gode erfaringer med at drive offentlig-privat-innovation (OPI). Disse erfaringer kan det fælles test- og udviklingscenter for velfærdteknologi profitere af. Dermed kan MTIC være et aktiv for skabelsen af de unikke rammer, som test- og udviklingscentret for velfærdteknologi ønsker at etablere, hvor formålet er at skabe løsninger, der kommer både borgerne, erhvervslivet og den offentlige sektor til gode.
 
Den nuværende strategi og vision for MTIC er gældende for perioden 2015-2018. Foreningen bag MTIC finansieres med et kontingent på 2 kr. pr. indbygger i kommunen. I 2015 var beløbet 190.000 kr. Dette beløb blev finansieret inden for Økonomi- og Erhvervsudvalgets samlede driftsbudget, idet Viborg Kommunes medlemskab af MTIC i 2015 ved en administrativ fejl ikke blev behandlet politisk før indmeldelse.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
at der gives en bevilling på 192.000 kr. i 2016, 2017 og 2018 til politikområdet ”Administrativ organisation” under Økonomi- og Erhvervsudvalget til kontingent til foreningen MedTech Innovation Consortium, og
 
at udgiften i 2016, 2017 og 2018 afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

Sagsid.: 15/64815
Sagsfremstilling
Foreningen ”Staten i hele Danmark” har i brev til borgmesteren den 29. marts 2016 henvendt sig til Viborg Kommune, og opfordret til, at Viborg Kommune melder sig ind i foreningen, jf. bilag nr. 1.
 
”Staten i hele Danmark” har til formål at bidrage til, at der træffes beslutninger om at sikre et land i balance med særligt fokus på at placere statslig opgaveløsning uden for hovedstadsområdet. Det skal blandt andet ske ved at øge medlemmernes, beslutningstagernes og befolkningens viden om fordelene for hele Danmark ved at statens opgaver af udøvende karakter placeres i det øvrige Danmark. Herudover vil foreningen iværksætte og understøtte undersøgelser, debat og beslutninger om nye placeringer af statslige opgaver i det øvrige Danmark - jævnfør i øvrigt foreningens vedtægter i bilag nr. 2.
 
Et eventuelt medlemskab koster 0,25 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til i alt ca. 24.000 kr. årligt for Viborg Kommune.
 
Det er primært kommuner i det såkaldte ”Udkantsdanmark”, som står bag foreningen, der også samarbejder med eksempelvis ”Landdistrikternes Fællesråd” og ”Danmark på Vippen”.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
at Viborg Kommune melder sig ind i foreningen ”Staten i hele Danmark”,
 
at der i givet fald gives en bevilling på 24.000 kr. årligt,
 
at udgiften på 24.000 kr. i 2016 finansieres af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”, og
 
at udgiften på 24.000 kr. i 2017 og frem indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen for 2017-2020.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at Viborg Kommune ikke på nuværende tidspunkt melder sig ind i foreningen ”Staten i hele Danmark”.
Bilag

Sagsid.: 16/21609
Sagsfremstilling
Den 24. februar 2016 blev Viborg Kommune optaget i Business Region Aarhus. Herefter var alle kommuner i Region Midtjylland omfattet af medlemskab af enten Business Region Aarhus eller Business Region MidtVest.
 
Et af formålene med i samarbejde at udvikle det område, som Business Region Aarhus dækker, er at sikre tilstrækkelig kritisk masse i form af befolkning, arbejdskraft, erhvervsklynger, mv., til at styrke den internationale konkurrenceevne og gennemslagskraft. Udvikling af dette kræver samarbejde mellem kommuner og mellem kommuner, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner m. fl.
 
Beskæftigelsesministeriet har imidlertid opdelt det regionale arbejdsmarked i Region Midtjylland i 2 fysiske og organisatoriske enheder: Et område, der dækker den vestlige del af Region Midtjylland og et område, der dækker østlige del af Region Midtjylland. Disse områder koordineres gennem de regionale arbejdsmarkedsråd.
 
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. af 23/12-2014 fastlægger i §27, at:
 
’Beskæftigelsesministeren nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd, der har til opgave at sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal endvidere understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og vækstfora og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser’.
 
Region Midtjylland er dermed opdelt i et Regionalt Arbejdsmarkedsråd Vestjylland, RAR Vestjylland, og et Regionalt Arbejdsmarkedsråd Østjylland, RAR Østjylland. Begge RAR-områder udarbejder bl. a. analyser og redegørelser og sikrer koordination mellem aktører, der dækker deres respektive geografiske områder.
 
Viborg Kommune har siden lovens ikrafttræden været en del af RAR Vestjylland, men det vil på baggrund af ovenstående være relevant, at Viborg Kommune fremadrettet dækkes af RAR Østjylland og dermed også indgår i analysegrundlaget og samarbejdet for de øvrige Business Region Aarhus-kommuner. Såfremt Viborg Kommune dækkes af RAR Østjylland vil det ikke påvirke muligheder for samarbejde med kommuner, dækket af RAR Vestjylland, ligesom Viborg Kommune allerede i dag har samarbejde med kommuner, der er dækket af RAR Østjylland.
 
Jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. af 23/12-2014, §27 stk. 2 er det ministeren, der fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af de regionale arbejdsmarkedsråd. Skal Viborg Kommune dækkes af RAR Østjylland, kræver det en ministeriel beslutning.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Viborg Kommune retter henvendelse til beskæftigelsesministeren med henblik på at få Viborg Kommune dækket af RAR Østjylland, og
 
at forslag til brev til beskæftigelsesministeren godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 16/11939
Sagsfremstilling
Som et led i at optimere arbejdet i forbindelse med håndtering og salg af ledigblevne kommunale ejendomme, har Forvaltningen fastlagt følgende proces:
 
Når en kommunal ejendom i Viborg Kommune bliver ledig, afklarer Forvaltningen, om ejendommen kan bruges til andre kommunale formål, inden ejendommen sættes til salg.
 
Hvis ejendommen kan bruges, undersøger Forvaltningen, om der skal ske ombygninger eller andet, og laver et prisoverslag. Såfremt der er finansiering til ombygningen, igangsættes arbejdet. Ellers søges der om bevilling til ombygning via det relevante politiske fagudvalg.
 
Hvis Forvaltningen vurderer, at der ikke er behov for ejendommen til kommunal aktivitet, undersøger Forvaltningen, om ejendommen er klar til salg.
 
Hvis ejendommen er klar til salg, overdrages den til ejendomsmægler. Der laves en sag til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet, såfremt ejendomsmægler får et bud på ejendommen. Ligeledes laves der en sag til Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvis ejendomsmægleren opgiver salget, så udvalget kan træffe beslutning om, hvad der så skal ske med ejendommen (eksempelvis nedrives, overdrages eller bruges som arealreserve).
 
Hvis ejendommen ikke umiddelbart er klar til salg, får Økonomi- og Erhvervsudvalget forelagt en sag med beskrivelse af handlingsmuligheder og tilhørende tidsplaner. En sådan situation kan eksempelvis opstå, hvis det er nødvendigt at ændre plangrundlaget eller afklare eventuelle forureningsforhold før et salg. Tidsperspektivet kan på denne måde indgå i udvalgets beslutning.
 
Beslutter udvalget, at ejendommen skal gøres salgsklar, iværksætter Forvaltningen dette, hvorefter ejendommen bliver klar til overdragelse til ejendomsmægler. Beslutter udvalget derimod, at ejendommen ikke kan gøres salgsklar, iværksættes udvalgets beslutning om, hvad der så skal ske.
 
I enkelte tilfælde kan en interesseret køber have henvendt sig til Kommunen, inden ejendommen er sat til salg. Fremgangsmåden vil så være, at Forvaltningen udbyder ejendommen til salg på Viborg.dk og indhenter en mæglervurdering, som fremlægges for Økonomi- og Erhvervsudvalget sammen med bud.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at vurderingen af om ejendommen kan anvendes til andet kommunalt formål eller om den skal sælges igangsættes på det tidspunkt, hvor det besluttes, at en kommunal ejendom bliver ledig.

Sagsid.: 16/11887
Sagsfremstilling
Økonomi- og Erhvervsudvalget har senest på møde den 11. november 2015 (sag nr. 11) fået en statusorientering vedrørende ledige evt. salgbare kommunale ejendomme m.v.:
 
Udvalget besluttede:
·           at forinden ejendomme sættes til salg indhentes 1 eller 2 ejendomsmæglervurderinger samt salgstilbud,
·           at den, for nuværende udlejede kiosk i terminalbygningen, Banegaardspladsen 4, Viborg, skal udstykkes og sælges,
·           at Sct Mogensgade 18 A konkret forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget til beslutning på mødet den 20. januar 2016,
·           at de 3 ejendomme Hedevænget 124 i Viborg, Holstebrovej 182 i Mønsted og Sct. Jørgens Vej 28-30 i Viborg kan udgå af listen, og
·           at alle kommunale ejendomme med bygninger, der sættes til salg, overdrages til ejendomsmæglere ved sædvanlige formidlingsaftaler. Hvor der allerede er interesserede købere, kan Forvaltningen dog (normalt inden for 4 uger) forinden søge ejendommen solgt via annoncering på Kommunens hjemmeside.”
 
Beslutningerne er iværksat og status fremgår af bilag nr. 1.
 
Banegaardspladsen 4, Viborg, Terminalbygningen: Kiosken er overgivet til ejendomsmægler i henhold til Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning den 11. november (sag nr. 11).
 
For så vidt angår Sct. Mogensgade 18 A i Viborg har det jævnfør Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 20. januar 2016 (sag nr. 23) vist sig, at Stiftet og biskoppen er interesseret i placeringen af et pilgrimscenter i ejendommen. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 20. januar, at overdragelse af Sct. Mogensgade 18 A til en ejendomsmægler afventer en nærmere vurdering i 1. kvartal 2016 af behovet for en eventuel midlertidig placering af pilgrimscentrum og hærvejsprojekt, idet Kommunen vil være behjælpelig med at finde en anden placering af pilgrimscenteret.
 
Status er, at Stiftet og biskoppen stadig er interesseret i at benytte Sct. Mogensgade 18 A til pilgrimscenter i en periode på 2-5 år jf. mail af 21. april 2016 (bilag nr. 2). Det foreslås, at mulighederne herfor undersøges nærmere og forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget i en særskilt sag – alternativt at ejendommen Sct. Mogensgade 18 A nu sættes til salg.
 
Af bilag 1 nr. fremgår endvidere status pr. 29. april 2016 vedrørende:
·           Ejendomme, som er sat til salg
·           Ejendomme, som forberedes på salg
·           Ejendomme, som er solgt siden status på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 11. november 2016
·           Ledige ejendomme, som afventer afklaringer mv.
·           Ejendomme, som ikke kan sælges, men evt. kan bruges til anden kommunal aktivitet
·           Ejendomme, som udgår af denne liste, da de ikke er ledige
 
Fire af ejendommene foreslås, at udgå af oversigten i bilag nr. 1, da ejendommene ikke længere er ledige.  Det drejer sig om Gl. Tjelevej 1, Ørum, Vinkelvej 18 A-B, Viborg, Rødevej 2, Viborg og Skolen 2-4, Frederiks.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,
 
om Viborg Kommune ønsker at imødekomme stiftets og biskoppens ønske og afvente en nærmere sagsfremstilling eller om ejendommen Sct. Mogensgade 18 A, Viborg skal sættes til salg, og
 
om de 4 ejendomme Gl. Tjelevej 1, Ørum, Vinkelvej 18 A-B, Viborg, Rødevej 2, Viborg og Skolen 2-4, Frederiks kan udgå af listen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at stillingtagen til Sct. Mogensgade 18 A afventer en konkret sag om eventuel placering af et pilgrimscenter i ejendommen, herunder økonomi, tidshorisont, ejendomsmæglervurdering mv., og
 
at de 4 ejendomme Gl. Tjelevej 1, Ørum, Vinkelvej 18 A-B, Viborg, Rødevej 2, Viborg og Skolen 2-4, Frederiks kan udgå af listen.
Bilag

Sagsid.: 16/16549
Sagsfremstilling
Historik, skema A
Byrådet godkendte den 23. september 2015 (sag nr. 9) en ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 123, om tilsagn (skema A) til opførelse af 11 almene familieboliger, beliggende på Nytorvgyde og Kompagnistræde i Viborg med en anslået anskaffelsessum på 18.707.000 kr. Samtidigt bevilgede Byrådet et grundkapitallån til Landsbyggefonden på 10 % af anskaffelsessummen svarende til 1.871.000 kr., og gav tilsagn om kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi.
 
Projektbeskrivelse, skema B
Ved ansøgning modtaget den 5. april 2016 og med supplerende materiale af 28. april 2016 søger Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg på vegne af afdeling 123 om godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B) til at opføre 11 familieboliger. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1. 
 
Projektet omfatter ombygning af Viborg Kommunes tidligere rådhusbygninger syd for Nytorvgyde og Kompagnistræde til 9 almene familieboliger samt opførelse af en ny bygning med 2 almene familieboliger. Efter skema A og projektering er de samlede arealer øget med 11 m², således der i alt bygges 1.035 m², hvoraf de 222 m² er nybyggeri.
 
Efter ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen har Kulturstyrelsen den 17. december 2015 ophævet fredningen af sidefløjene, og i stedet udpeget dem som bevaringsværdige. Afgørelsen fra Kulturstyrelsen fremgår af bilag nr. 2
 
Boligselskabet vil overordnet gennemføre ombygningen af sidefløjene efter Kulturstyrelsens tilladelse fra maj 2015 til de dengang fredede bygninger.
 
Bygningen i Nytorvgyde ombygges til 5 boliger, hvoraf 3 boliger bliver i 2 plan med indvendig trappe og 2 boliger bliver etageboliger. Bygningen i Kompagnistræde (mod Latinerhaven) ombygges til 4 boliger, som alle bliver i 2 plan med indvendig trappe. Den nye bygning i gården mod Nytorv opføres i 2 etager med en bolig på hver etage. Situationsplan og Facadetegninger fremgår af bilag nr. 3 og udlejningsmateriale fremgår af bilag nr. 4.
 
De bevaringsværdige bygninger er i bygningsreglementet fritaget for at overholde energikravet. Den nye bygning bliver opført i henhold til energikravet i Bygningsreglement 2010.
 
Anskaffelsessum og finansiering
Projektet har været udbudt i begrænset hovedentreprise med tildelingskriterium laveste pris.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg søger om godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B) på 19.185.000 kr.
 
Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:
 
 
Boligareal
Den lovbestemte ramme
Energitillæg ved nybyggeri
Det maksimale rammebeløb
1.035 m²
18.230 kr./m²
18.868.000 kr.
222 m²
1.140 kr./m²
253.000 kr.
I alt
 
 
19.121.000 kr.
 
Boligselskabet har afsat 64.000 kr. til indeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden, som kan medtages i anskaffelsessummen ud over maksimumsbeløbet. Projektet holder sig dermed præcist på den maksimalt tilladte anskaffelsessum med 19.121.000 kr. (19.185.000 kr. – 64.000 kr.).
 
Anskaffelsessummen er fra skema A til skema B steget med 478.000 kr. (19.185.000 kr. - 18.707.000 kr.). Boligselskabet oplyser, at stigningen alene skyldes den årlige indeksregulering.
 
Efter skema A er grundudgifterne forøget, idet det har vist sig at være ekstra udgifter til miljøsanering. Anskaffelsessummens fordeling fremgår af udskrift fra indberetningssystemet BOSSINF, bilag nr. 5.
 
Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 1.919.000 kr. svarende til 10 % af den samlede anskaffelsessum på 19.185.000 kr. Grundkapitallånet er på grund af den højere anskaffelsessum fra skema A til skema B steget med 48.000 kr. (1.919.000 kr. – 1.871.000 kr.).
 
Byrådet har i boligbyggeriprogrammet afsat 1.799.000 kr. til et grundkapitallån til afdeling 123. Ved skema A godkendte Byrådet, at et merforbrug på 72.000 kr. (1.871.000 kr. – 1.799.000 kr.) blev finansieret af et tidligere mindreforbrug til afdeling 116, Hödrichs Gaard/Nytorvgyde i 2014. Forvaltningen foreslår, at merforbruget ved Skema B på 48.000 kr. til grundkapitallånet til afdeling 123 igen finansieres af mindreforbruget fra tidligere afsatte beløb til afdeling 116.
 
Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:
 
  2 %
beboerindskud 
     383.000 kr.
10 %
kommunal grundkapital
  1.919.000 kr.
88 %
realkreditlån
16.883.000 kr.
Samlet anskaffelsessum
19.185.000 kr.
 
Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af Kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 48.000 kr.
 
Kommunegaranti
Den kommunale garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi, vil først kunne beregnes, når ejendommen er opført og vurderet. Långiver har dog beregnet en foreløbig garantiprocent til 63,75 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 10.763.000 kr. (63,75 % af 16.883.000 kr.)
 
Krav i forhold til støttebekendtgørelsen
Bekendtgørelse om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse.
 
Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 878 kr./m² for første driftsår.
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser, at det gennemsnitlige huslejeniveau i afdelingen vil blive differentieret i følgende 3 kategorier: Sidefløj mod Nytorvgyde, sidefløj mod Latinerhaven og nybyggeri med lavere energiforbrug. 
 
Støttebekendtgørelsens krav og Forvaltningens bemærkninger hertil samt huslejefordelingen fremgår af bilag nr. 6.
 
Skema C
Forvaltningen vil i henhold til Byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307) kunne godkende skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af Byrådet godkendte skema B.
 
Da maksimumbeløbet er udnyttet fuldt ud, kan der ikke ved byggeriets afslutning (skema C) godkendes en højere anskaffelsessum.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 19.185.000 kr. for 11 almene boliger i afdeling 123, beliggende på Nytorvgyde og Kompagnistræde i Viborg (skema B) godkendes,
 
at det kommunale grundkapitallån på 1.919.000 kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen godkendes,
 
at der til dækning af det forhøjede grundkapitallån til Landsbyggefonden ved skema B gives en udlånsbevilling på 48.000 kr. (1.919.000 kr. – 1.871.000 kr.) til konto ”Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, Latinskolen” med rådighedsbeløb i 2016, der finansieres af et restbeløb i forbindelse med kvoten i 2014 til Sct. Mogens Gade/Nytorvgyde,
 
at Kommunen giver tilsagn om kommunegaranti for realkreditlånet, og
 
at den beregnede foreløbige årlige leje på gennemsnitligt 878 kr./m² for første driftsår godkendes. 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 14/73496
Sagsfremstilling
Historik, Skema A
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har den 24. november 2014 givet endeligt tilsagn (skema A) til Den Selvejende Institution Hjertebo (DSI Hjertebo) til opførelse af 3 friplejeboliger med tilhørende servicearealer, beliggende på Hvamvej i Hvam med en anslået anskaffelsessum på 5.190.000 kr. for friplejeboligerne og 2.776.000 kr. for servicearealerne. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 
Kommunale forpligtelser
Kommunen har ingen økonomiske forpligtelser i forbindelse med projektets opførelse. Kommunen skal på ressortministeriets vegne godkende anskaffelsessummen for henholdsvis friplejeboligerne og servicearealerne (skema B). Herunder skal Kommunen påse, at diverse lovkrav overholdes.
 
Projektbeskrivelse
Ved ansøgning modtaget den 12. juni 2015 og med supplerende materiale modtaget den 12. april 2016 søger DSI Hjertebo om godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B) til at opføre 3 friplejeboliger med servicearealer.
 
Projektet opføres som etape 2 og sammenbygges med DSI Hjertebo, etape 1, der blev opført i 2011. De 3 nye boliger bygges i forlængelse af de eksisterende boligfløje og servicearealerne tilbygges vest for indgangspartiet. Plan for etape 2 fremgår af bilag nr. 2.
 
Etape 1 og etape 2 skal hver især udgøre en selvstændig ejendom, som skal belånes hver for sig. Da etape 2 etableres på samme ejendom, skal udmatrikuleringen ske i form af særskilte ejerlejligheder umiddelbart efter opførelsen. Det samme er gældende for servicearealerne.
 
Projektet opføres i lighed med etape 1 i ét plan med facader i tegl, og med mindre dele i fibercementbeklædning. Taget udføres med tagpap og med ensidig taghældning med fald mod bygningsmidte. Boligerne opføres som lavenergibygninger klasse 2015, jf. bygningsreglement 2010.
 
Etape 2 bliver på 412 m² fordelt med 243 m² boligareal, hvoraf de 77 m² er fællesboligareal og 169 m² serviceareal. Boligerne etableres som 2-rumsboliger på 81 m² inklusiv fællesboligareal.
 
Der er den 30. juni 2015 givet landzonetilladelse til projektet. Landzonetilladelsen fremgår af bilag nr. 3.
 
Anskaffelsessummen, Skema B
Projektet har været udbudt i begrænset udbud i hovedentreprise med laveste pris som tildelingskriterie.
 
Byggeriet opføres på den samme grund, som DSI Hjertebo købte af Viborg Kommune i 2010 til etape 1, der har derfor ikke været udgifter til et grundsalg i etape 2.
 
Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum for friplejeboligerne:
243 m² bolig x 22.990 kr./m² (beløb for den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 5.587.000 kr.
 
Anskaffelsessummen for friplejeboligerne er fra skema A til skema B forøget med 397.000 kr. (5.587.000 kr. – 5.190.000 kr.) og svarer til 22.990 kr./m². Anskaffelsessummens fordeling for friplejeboligerne fremgår af udskrift fra indberetningssystemet Bossinf, bilag nr. 4.
 
Anskaffelsessummen for servicearealerne er fra skema A til skema B forøget med 595.000 kr. (3.371.000 kr. – 2.776.000 kr.).
 
 
Skema A
Skema B
Anskaffelsessum friplejeboliger
5.190.000 kr.
5.587.000 kr.
Anskaffelsessum Servicearealer
2.776.000 kr.
3.371.000 kr.
Samlet anskaffelsessum
7.966.000 kr.
8.958.000 kr.
 
Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 1.218 kr./m² for første driftsår.
 
Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af Kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 22.000 kr. og tilgår Økonomi- og Erhvervsudvalgets nettobevilling.
 
Finansiering
Anskaffelsessummen for boligdelen på 5.587.000 kr. finansieres efter § 12 i lov om friplejeboliger således:
 
  2 % beboerindskud
   112.000 kr.
10 % grundkapitallån (friplejeboligleverandøren)
   559.000 kr.
88 % realkreditlån
4.917.000 kr.
Samlet anskaffelsessum
5.587.000 kr.
 
Servicearealer
Servicearealerne finansieres af DSI Hjertebo, og må ikke belaste boligprojektet. Servicearealet kan lånefinansieres, hvis friplejeboligleverandøren ønsker dette. Der er ikke hjemmel til at yde en kommunal garanti for et sådant lån.
 
Servicearealerne udgør i relation til støttesagen en særlig sag med sit eget regnskab og sin egen sag i indberetningssystemet Bossinf. Da servicearealerne etableres i samme ejendom, skal der ved udarbejdelse af årsregnskabet for boligerne ske en forholdsmæssig fordeling af fælles udgifter, f.eks. udgifter til forsikring og renholdelse, da regnskabet kun må indeholde de udgifter, der vedrører boligerne.
 
Krav i forhold til etableringsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse. Etableringsbekendtgørelsens krav og Forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag nr. 5.
 
Skema C
Forvaltningen er af Byrådet den 27. februar 2013 (sag nr. 12) bemyndiget til at godkende skema C, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af Byrådet godkendte skema B.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Den Selvejende Institution Hjertebos ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 5.587.000 kr. for 3 friplejeboliger beliggende Hvamvej i Hvam (skema B) godkendes på Statens vegne,
 
at Den Selvejende Institution Hjertebos ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 3.371.000 kr. til opførelse af servicearealer godkendes på Statens vegne, og
 
at Byrådet på Statens vegne giver tilsagn om støtte til servicearealerne.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 15/33421
Sagsfremstilling
Ved Asmild Mark, Viborg, er 15 grunde ved at blive byggemodnet. Der skal derfor fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår, så grundene kan udbydes til salg.
 
Mindstepriserne for de 15 grunde foreslås fastsat til mellem 700.000 kr. og 800.000 kr. inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. skitsen - bilag nr. 1. Prisforslaget er fastsat ud fra grundenes størrelse og beliggenhed samt prisniveauet i øvrigt i Kommunen.
 
Til sammenligning kan oplyses, at mindstepriserne for parcelhusgrunde ved den første udstykning ved Asmild Mark i 2015 blev fastsat til mellem 625.000 kr. og 800.000 kr. Alle disse grunde er solgt.
 
Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at mindsteprisen for de 15 parcelhusgrunde ved Asmild Mark fastsættes til mellem 700.000 kr. og 800.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og
at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 16/21456
Sagsfremstilling
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. april 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Søren Gytz Olesen, Niels Dueholm og Anders Bertel har anmodet om at få nedenstående optaget som sag på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden til mødet den 28. april 2016:
 
”Forskellige studier og undersøgelser har i den seneste tid vist, at der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved, om resultatbaseret styring er svaret på at skabe en mere effektiv offentlig sektor.
 
Også på kommunalt plan er der grund til at undersøge og komme med bud på, hvordan vi via andre initiativer kan skabe effektivitet og øget tilfredshed i arbejdet hos de ansatte.
På den baggrund foreslår vi, at der igangsættes et sådant analysearbejde med henblik på at få et idekatalog, som stiller skarpt på følgende områder:
 
-      Ledelse
-      Mindre bureaukrati og kontrol
-      Større kompetence til teams og den enkelt i udførelsen af arbejdet
-      Arbejdstilfredshed hos medarbejderne
-      ’Sund fornuft’ i arbejdet
 
Analysearbejdet og udarbejdelse af et idekatalog sker i dialog mellem ledelses- og medarbejderrepræsentanter for følgende tre udvalgsområder:
 
-      Børne- og Ungdomsudvalget
-      Ældre- og Sundhedsudvalget
-      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
 
Arbejdet skal være færdiggjort, så idekataloget kan indgå i materialet til budgetforhandlingerne. ””
Indstilling
Sagen forelægges Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 28-04-2016
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget foreslår, at analysearbejdet i stedet igangsættes på alle udvalgsområder, og at sagen derfor videresendes til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget bemærkede, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anmodes om at sende sagen til behandling i samtlige fagudvalg.
 
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget opfordrede til at afvikle et temamøde af en times varighed om analysearbejdet forud for et byrådsmøde.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at der oprettes en fælles opsamling af forslag fra alle medarbejdere. Forslagene kan afleveres anonymt eller ved navn. Det anbefales, at de afleveres med navn, da der så kan indhentes supplerende oplysninger, hvis der er behov for det,
 
at alle forslag oplistes og fremlægges månedlig for de relevante politiske udvalg og alle forslag besvares til forslagsstilleren – undtagen de anonyme,
 
at alle forslag til regler og retningslinjer, der kan afskaffes af nærmeste leder afskaffes straks og de politiske udvalg orienteres i den månedlige afrapportering jf. ovenfor,
 
at alle forslag til regler og retningslinjer, der er vedtaget af udvalg, byråd eller lovgivere og som foreslås afskaffet eller ændret forelægges til politisk drøftelse med fordele og ulemper ved afskaffelse inkl. økonomisk virkning, og
 
at der gennem MED-systemet igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at afdække mulige barrierer for at skabe effektivitet og øget tilfredshed i arbejdet hos de ansatte. Resultatet af udredningsarbejdet forelægges Byrådet på et temamøde i efteråret 2016.

Sagsid.: 16/21456
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 26. april 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Eva Pinnerup, Marianne Aaris Andersen og Søren Gytz Olesen har anmodet om at få nedenstående optaget som sag på Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden til mødet den 26. april 2016:
 
”Forskellige studier og undersøgelser har i den seneste tid vist, at der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved, om resultatbaseret styring er svaret på at skabe en mere effektiv offentlig sektor.
 
Også på kommunalt plan er der grund til at undersøge og komme med bud på, hvordan vi via andre initiativer kan skabe effektivitet og øget tilfredshed i arbejdet hos de ansatte.
På den baggrund foreslår vi, at der igangsættes et sådant analysearbejde med henblik på at få et idekatalog, som stiller skarpt på følgende områder:
 
-      Ledelse
-      Mindre bureaukrati og kontrol
-      Større kompetence til teams og den enkelt i udførelsen af arbejdet
-      Arbejdstilfredshed hos medarbejderne
-      ’Sund fornuft’ i arbejdet
 
Analysearbejdet og udarbejdelse af et idekatalog sker i dialog mellem ledelses- og medarbejderrepræsentanter for følgende tre udvalgsområder:
 
-      Børne- og Ungdomsudvalget
-      Ældre- og Sundhedsudvalget
-      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
 
Arbejdet skal være færdiggjort, så idekataloget kan indgå i materialet til budgetforhandlingerne”.
 
Chefgruppen deltager i udvalgets behandling af sagen.”
Indstilling
Sagen forelægges Børne- og Ungdomsudvalget
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-04-2016
Sagen videresendes til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget
 
 
Eva Pinnerup, Marianne Aaris Andersen og Søren Gytz Olesen tilkendegiver, at de ønsker at arbejdet sker via direktøren for Børn og Unge for at sikre detailkendskab til området i forhold til analyse og de forslag der kommer frem gennem medarbejderne bemærker, at der i denne uge kommer tilbagemeldinger fra KLK. I forbindelse med det analysearbejde som vedrører hele kommunen på baggrund af budgetforliget.
 
 
Søren Gytz Olesen ønsker sagen forelagt Byrådet
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Sagen er begæret i Byrådet af Søren Gytz Olesen.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget henviser til beslutningen i sag nr. 25 på denne dagsorden.

Sagsid.: 16/21456
Sagsfremstilling
Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 26. april 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Mette Nielsen, Marianne Aaris Andersen og Anders Bertel har anmodet om at få nedenstående optaget som sag på Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden til mødet den 26. april 2016:
 
”Forskellige studier og undersøgelser har i den seneste tid vist, at der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved, om resultatbaseret styring er svaret på at skabe en mere effektiv offentlig sektor.
 
Også på kommunalt plan er der grund til at undersøge og komme med bud på, hvordan vi via andre initiativer kan skabe effektivitet og øget tilfredshed i arbejdet hos de ansatte.
På den baggrund foreslår vi, at der igangsættes et sådant analysearbejde med henblik på at få et idekatalog, som stiller skarpt på følgende områder:
 
-      Ledelse
-      Mindre bureaukrati og kontrol
-      Større kompetence til teams og den enkelt i udførelsen af arbejdet
-      Arbejdstilfredshed hos medarbejderne
-      ’Sund fornuft’ i arbejdet
 
Analysearbejdet og udarbejdelse af et idekatalog sker i dialog mellem ledelses- og medarbejderrepræsentanter for følgende tre udvalgsområder:
 
-      Børne- og Ungdomsudvalget
-      Ældre- og Sundhedsudvalget
-      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
 
Arbejdet skal være færdiggjort, så idekataloget kan indgå i materialet til budgetforhandlingerne. ””
Indstilling
Sagen forelægges Ældre- og Sundhedsudvalget.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 26-04-2016
Sagen blev forelagt Ældre- og Sundhedsudvalget.
 
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede,
 
at sagen sendes videre til Økonomiudvalget under hensyntagen til ressourceforbruget.
 
Socialdemokraterne ønsker, at arbejdet sker via direktøren for Job & Velfærd for at sikre detailkendskab til området i forhold til analyse og de forslag, der kommer frem gennem medarbejderne. Socialdemokraterne bemærker, at der i denne uge kommer tilbagemeldinger fra KLK i forbindelse med det analyse arbejde som vedrører hele kommunen på baggrund af budgetforliget.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Sagen bortfalder, jf. beslutningen i sag nr. 25 på denne dagsorden.

Sagsid.: 14/68585
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 26. april 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Byrådet besluttede på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 21) at give en anlægsudgiftsbevilling på 1.300.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015 til ansættelse af ekstern rådgiver til projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale vedr. om- og tilbygning udskoling, samling og personalearbejdspladser på Løgstrup Skole.
Samtidig blev Direktøren for Børn & Unge bemyndiget til antagelse af rådgiver.
 
Krogh Madsen Arkitekter A/S blev efterfølgende antaget som rådgiver og har udarbejdet et projektforslag, der sammen med udbudsformen blev godkendt på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 27. oktober 2015 (sag nr. 10).
 
Der har den 8. april 2016 været afholdt licitation og det kunne konstateres, at de samlede udgifter for byggeopgaven ikke kan afholdes inden for de afsatte beløb på investeringsoversigten. Rådgiver har oplyst, at alle de indkomne bud opfylder betingelserne i henhold til udbuddet.
 
Rådgiver, skole og forvaltning har efterfølgende revideret projektet og fundet besparelser på 1.668.500 kr. i forhold til licitationsresultatet, men udvalget skal tage stilling til den stadig manglende finansiering på 655.000 kr., som foreslås finansieret af puljen ”Påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver”.
 
Finansiering
 
År
Beløb
Bemærkning
2015
1.300.000
Frigivet i BY den 17.12.2014
2016
13.500.000
 
2017
8.000.000
 
I alt
22.800.000
 
 
På baggrund af licitationsresultatet med efterfølgende besparelser kan opstilles nedenstående budget.
 
Håndværkerudgifter:
Entreprenørudgifter iflg. licitation
Besparelser
 
 
P-plads og belysning - børnehave
Brandisolering
Vinterforanstaltninger m.v.
Uforudsigelige udgifter
 
20.327.881
1.668.500
18.659.381
 
360.000
200.000
600.000
1.200.619
 
21.020.000
Bygherreleverancer:
Inventar, AV-udstyr m.v., tyverisikring, el-master fodgængerfelt, skiltning busholdeplads, byggestrøm og vand, energimærkning m.v.
 
 
 
1.021.000
 
22.041.000
Omkostninger:
Rådgiverhonorar, landsinspektør, geoteknik licitation, asbestanalyse, forsikring m.v.
Intern rådgiver
 
 
1.300.000
114.000
Total
23.455.000
Overskridelse budget
655.000
 
 
Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at licitationsresultatet godkendes
 
at byggeriet igangsættes
 
at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Udskoling, samling og personalearbejdspladser, Løgstrup Skole” forhøjes med 22.155.000 kr. med rådighedsbeløb på 14.155.000 kr. i 2016 og 8.000.000 kr. i 2017
 
at udgiften på 13.500.000 kr. i 2016 finansieres af det på investeringsoversigten for 2016 afsatte rådighedsbeløb til projektet og at udgiften i 2017 på 8.000.000 kr. afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017 - 2020
 
at merudgiften på 655.000 kr. finansieres ved at nedsætte rådighedsbeløbet på kontoen ”Påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver” i 2016
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-04-2016
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at licitationsresultatet godkendes
 
at byggeriet igangsættes
 
at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Udskoling, samling og personalearbejdspladser, Løgstrup Skole” forhøjes med 22.155.000 kr. med rådighedsbeløb på 14.155.000 kr. i 2016 og 8.000.000 kr. i 2017
 
at udgiften på 13.500.000 kr. i 2016 finansieres af det på investeringsoversigten for 2016 afsatte rådighedsbeløb til projektet og at udgiften i 2017 på 8.000.000 kr. afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017 - 2020
 
at merudgiften på 655.000 kr. finansieres ved at nedsætte rådighedsbeløbet på kontoen ”Påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver” i 2016
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

Sagsid.: 16/21184
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 26. april 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”På mødet den 29. september 2015 (punkt 4) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at anmode forvaltningen om at udarbejde en beslutningssag vedr. skoledistriktsgrænserne for Søndre, Finderuphøj og Vestre skoledistrikter med henblik, på at udskolingseleverne fra Finderuphøj fremadrettet skal gå på Søndre skole, frem for i dag på Vestre skole.
Forslaget blev på baggrund af beslutningen på mødet den 24. november 2015 (punkt 12) sendt i høring. 
På baggrund af høringssvarene besluttede børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 05. januar 2016 (punkt 8), at anmode forvaltningen om at udarbejdet en ny elev- og klassetalsprognose gående på at flytte udskolingseleverne fra ”Fuglebakkekvarteret” til Vestre skoledistrikt.
På baggrund af den nye elev- og klassetalsprognose besluttede Børne- og Ungdomsudvalget den 23. februar 2016 (punkt 14), at indkalde skolebestyrelserne fra Vestre, Søndre og Finderuphøj skoler til fælles møde med henblik på at drøfte den fremtidige udformning af udskolingen for de tre skoler. Referat fra mødet er vedlagt som bilag 2. På mødet blev det konkluderet, at der ikke skal ske ændringer for indskolingseleverne og at kvalitet og faglighed i udskolingen vægter mere end afstandskriteriet.
Med udgangspunkt i drøftelserne på mødet og de tidligere drøftelser i Børne- og Ungdomsudvalget er der udarbejdet et notat med følgende mulige scenarier for organisering af udskolingen for elever fra de nuværende skoledistrikter (Søndre, Vestre og Finderuphøj skoler):
  • Sammenlægning af de tre skoler, så der fremover kun er en skole med tre afdelinger. Skolerne får herved et skoledistrikt, et samlet elevgrundlag, en ledelse, en bestyrelse, et personale, en administration og et budget.
  • Finderuphøj skole bliver fødeskole til Søndre skole. Alle udskolingselever hører fremadrettet til Søndre skoledistrikt.
  • Finderuphøj skole bliver både fødeskole til Søndre og Vestre skoler. Eleverne fra ”Fuglebakkekvarteret” fortsætter på Vestre skole, mens resten fortsætter på Søndre skole.
  • Der ændres ikke på skoledistrikterne. Finderuphøj er fortsat som udgangspunkt fødeskole til Vestre, men eleverne har frit skolevalg mellem Vestre og Søndre.
Scenarierne er beskrevet i bilag 1. I Bilaget forholder sig alene til forholdene på Finderuphøj skole, Vestre Skole og Søndre skole.
Den fremtidige fordeling og organisering af specialafdelingerne på henholdsvis Egeskov, Nordre og Finderuphøj skoler kan have indflydelse på ovenstående scenarier.
Der er siden mødet modtaget udtalelser fra skolebestyrelserne på henholdsvis Søndre og Finderuphøj skoler. Disse udtalelser kan ses i bilag 4 og 5.
Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.”
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge indstiller,
 
at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter de fremlagte scenarier
 
at udvalget træffer beslutning om, hvilket scenarie der skal effektueres med henblik på høring i relevante skolebestyrelser og MED-udvalg.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-04-2016
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
At Finderuphøj Skole, Søndre Skole og Vestre Skole nedlægges med virkning fra 1. august 2017
At der oprettes én ny skole med tre afdelinger med geografisk placering på de tre nuværende skolers matrikler Finderuphøj Skole, Søndre Skole og Vestre Skole.
At de tre nuværende skoledistrikter sammenlægges til et skoledistrikt, som udgør det samlede elevgrundlag for den nye skole
At den nye skole får en ledelse, en bestyrelse, et personale, en administration og et budget.
At Byrådet sender forslaget i høring i 8 uger med henblik på endelig beslutning i Byrådet den 31. august 2016
 
Børne- og Ungdomsudvalget tilkendegiver i forlængelse af indstillingen til Byrådet, at udvalget ønsker at indgå i en tæt dialog omkring udfyldningen af rammerne for den nye skole
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Bilag

Sagsid.: 14/78482
Sagsfremstilling
 
”Bestyrelsen i Energi Viborg A/S rettede i december 2014 henvendelse til Viborg Kommune med forslag om, at mulighederne for at sammenlægge kommunens affaldsaktiviteter med kommunens øvrige forsyningsområder blev undersøgt.
 
Henvendelsen blev behandlet på Klima- og Miljøudvalget den 29. januar 2015 (sag nr. 9), hvor det blev besluttet at indstille til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at Forvaltningen udarbejder et oplæg til politisk stillingtagen ud fra tre modeller:
- fortsat tilknytning til den kommunale forvaltning
- selvstændigt kommunalt §60 selskab
- som en del af Energi Viborg”
 
Indstillingen blev godkendt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 18. februar 2015 (sag nr. 17), og der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forvaltningen, Revas og Energi Viborg A/S.
 
Arbejdsgruppen har udarbejdet den som bilag 1 vedlagte rapport ”Fremtidig organisatorisk placering af driftsopgaverne på affaldsområdet”.
 
I rapporten beskrives bl.a.:
·         Affaldsområdet generelt (side 3-5)
·         Driftsopgaver - Nuværende opgavevaretagelse (side 5-7)
·         Myndighedsopgaver - Nuværende opgavevaretagelse (side 7-9)
·         Opgavevaretagelse i regi af et kommunalt ejet aktieselskab (side 9-15)
·         Opgavevaretagelse i et § 60 selskab (side 16)
·         Fordele og ulemper ved forskellige modeller for fremtidig organisering (side 16-19).
 
Arbejdsgruppen har i rapporten beskrevet nedenstående 4 mulige modeller for organisering:
1.     Fortsat tilknytning til den kommunale forvaltning
2.     Kommunalt § 60-fællesskab
3.     Selvstændigt 100% kommunalt ejet aktieselskab
4.     Selvstændigt 100% kommunalt ejet aktieselskab som en del af Energi Viborg A/S.
 
Forvaltningen vurderer de 4 modeller således:
 
Model 1 – Fortsat tilknytning til den kommunale forvaltning
Der er et sikkert samspil mellem drift og myndighed, og Byrådet har direkte styring af opgaveløsningen via budgetter og beslutninger. Der er mulighed for et tæt samarbejde med andre sektorområder i kommunen. Modsat kan der være længere sagsgange i kommunen, og der kan være risiko for nedtoning af affaldsområdet i en stor kommunal organisation og teoretisk set en risiko for sammenblanding af myndighed og drift.
 
Model 2 – Affaldsområdet i et § 60-fællesskab
Der vil være mulighed for at opnå stordriftsfordele i et §60-fællesskab. Modellen åbner mulighed for en hurtig og effektiv driftsorganisation med korte beslutningsveje og en dedikeret bestyrelse, der har fokus på driften. Der kan være langt mellem myndighed og drift, kompetence/viden mistes i kommunen, ligesom Byrådet skal afgive kompetence til § 60-fællesskabet og har således ikke direkte styring over løsning af driftsopgaverne.
 
Model 3 – Affaldsområdet i et selvstændigt kommunalt ejet aktieselskab
Der er mulighed for en dedikeret bestyrelse med fokus på selskabet, da den kun skal beskæftige sig med affaldsområdet. Modellen vil være kendetegnet af en enkel struktur og kort beslutningsvej. Selskabet vil være enkeltstående uden tilknytning til Byrådet og forvaltningen eller den eksisterende aktieselskabsstruktur i kommunen med deraf forbundne omkostninger og risiko for manglende sammenhængskraft og helhedstænkning. Selskabet er skattepligtigt.
 
Model 4 – Affaldsområdet i et kommunalt ejet aktieselskab som en del af Energi Viborg A/S
Der er er mulighed for driftsmæssig synergieffekt ved at være en del af en større driftsorganisation. Forsyningsområdet vil i denne model fremstå som en helhed og kan brandes som sådan. Også her er er selskabet skattepligtigt, men samtidig er der mulighed for koncernintern sambeskatning i holdingselskabet. Teoretisk set kan der være risiko for nedtoning af affaldsområdet, der i givet fald vil indgå som ét af en række datterselskaber i Energi Viborg A/S. Afstand til forvaltning og Byråd kræver smidigt samarbejde mellem kommunen og selskabet.
 
Sammenfattende vurdering
Det vurderes, at organisering af affaldsopgaverne i et § 60-fællesskab (model 2) er den mindst interessante model, da Byrådet afgiver kompetence, og der vil være stor afstand mellem Byrådet og selskabet. Hertil kommer den praktiske udfordring: om der er et § 60-fællesskab at træde ind i, og om fællesskabet kan og vil varetage den pågældende opgave.
 
I forhold til de to modeller, hvor affaldsområdet udskilles i aktieselskabsform (model 3 og 4), vurderes aktieselskabsmodellen i holdingstruktur samlet set mest interessant, da kommunens driftsområder samles under én hat, og da der her er mulighed for at opnå synergieffekter.
 
Det centrale spørgsmål er, hvorvidt man vurderer, om de driftsmæssige og ledelsesmæssige gevinster ved en selskabsudskillelse er substantielle. Er det ikke tilfældet, taler det med vægt for at opretholde aktiviteterne i kommunalt regi (model 1).
 
Rapporten har været forelagt til drøftelse i relevante FAG- og Fælles-MED i Teknik & Miljø, ligesom rapporten forventes forelagt for Bestyrelsen i Energi Viborg A/S den 2. maj 2016.
 
Udtalelse af 21. april 2016 fra Revas og Byggeri & Miljø vedlægges som bilag 2.”
Indstilling
Direktøren for Teknik- & Miljø foreslår,
 
at Klima- og Miljøudvalget på baggrund af en drøftelse af rapporten kommer med indstilling til Byrådet om den fremtidige model for organisering af affaldsområdet.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-04-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at der på nuværende tidspunkt ikke er grund til at ændre det organisatoriske tilhørsforhold, idet Regeringens lovgivning på affaldsområdet afventes.
 
Udvalget ønsker en proces om de fremtidige udfordringer i affaldssektoren.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Bilag

Sagsid.: 16/19774
Sagsfremstilling
 
”Klima- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 17. marts 2016 sag vedr. Plan for nye affaldsløsninger i Viborg Midtby (sag nr. 3), hvor forskellige modeller for affaldsløsningen blev drøftet. På mødet vedtog udvalget:
 
"Indstillingen blev godkendt med en model bestående af 15 placeringer, hvoraf 8 af placeringerne er i standardudgaven, og 7 er i standardudgave med tombak-plader."
 
For at realisere den godkendte løsningsmodel skal der frigives midler svarende til i alt 3.620.000 kr. jf. økonomioversigt i vedlagte bilag 1.
 
Klima- og Miljøudvalget godkendte ligeledes på sit møde den 17. marts 2016 tidsplan for udførelse af arbejdet (se bilag 2). Ifølge tidsplanen skal projekterings- og monteringsarbejdet ske i perioden medio til ultimo 2016, hvilket er de omkostningstunge poster i budgettet.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget stramninger omkring anlægsinvesteringer i 2017-2018, som medfører, at anlægsrammen inden for udvalgets eget område ikke må udvides. Derfor foreslås, at processen fremrykkes, så den gennemføres i 2016.
 
Når der er frigivet midler, kan proces vedr. borgerinddragelse og projektering mv. fortsætte som planlagt.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.620.000 kr. til kontoen ”Affaldsløsning i Midtbyen” med rådighed i 2016, og
 
at anlægsudgiften på 3.620.000 kr. finansieres af kassebeholdningen
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-04-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.620.000 kr. til kontoen ”Affaldsløsning i Midtbyen” med rådighed i 2016, og
 
at anlægsudgiften på 3.620.000 kr. finansieres af kassebeholdningen
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at sagen sendes tilbage til Klima- og Miljøudvalget med henblik på at anvise finansiering inden for udvalgets område.
Bilag

Sagsid.: 15/55033
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. april 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
 
Planforslaget fremlægges nu som (endeligt) forslag til ”Tillæg nr. 6 Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune”.
 
Baggrunden for udarbejdelse af tillægget til spildevandsplanen er, at det for en række fælleskloakerede kloakoplande er vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem, og i den forbindelse ønskes oplandene omlagt fra fælles- til separatkloak.
 
Oversigtskort fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.
 
Offentlig høring
Der er ikke modtaget høringssvar til planforslaget.
 
Forvaltningens vurdering
Tillægget er det juridiske grundlag for:
·         At de planlagte oplande kan omlægges fra fælles- til separatkloak.
·         At grundejerne i de planlagte oplande kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund fra fælles- til separatkloak. 
·         At de nødvendige spildevandsanlæg jævnfør planforslaget kan etableres.
 
Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af de planlagte kloakoplande er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.”
Indstilling
 
at Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-04-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Bilag

Sagsid.: 16/18400
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. april 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Energi Viborg Vand A/S (EVV) har anmodet Byrådet om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune. Tillægget vedrører omlægning fra fælles- til separatkloak.
 
Baggrund
For at realisere planlagte spildevandsanlæg ønsker EVV at erhverve arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2014-2018. EVV ønsker som udgangspunkt at erhverve de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Forvaltningens bemærkninger
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  
·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.  
·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  
 
For at disse to betingelser er opfyldt på aftaletidspunktet, har EVV anmodet om, at Byrådet træffer principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2014 – 2018.
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.
 
Ekspropriation af arealer til spildevandsanlæg gennemføres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 8 og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.
 
Forvaltningens vurdering
Etablering af de planlagte spildevandsanlæg er en forudsætning for, at indholdet i Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2014 - 2018 kan realiseres.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 6 Spildevandsplan 2014 - 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-04-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 6 Spildevandsplan 2014 - 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

Sagsid.: 16/15055
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. april 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Baggrund
For at bedrive udlejningssejlads i Gudenåsystemet skal udlejere have en kommunal tilladelse samt koncessioner (én koncession giver ret til at udleje ét fartøj).  Som fastlagt i §12 i bekendtgørelse nr. 148 af 24. februar 2016 (Sejladsbekendtgørelsen) skal kommunalbestyrelserne i Randers, Viborg, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Hedensted kommuner administrere en tilladelsesordning for udlejningsvirksomhed, der overholder EU’s Servicedirektiv.
 
Ordningen administreres af det tværkommunale samarbejde Gudenåkomitéen.  Gudenåkomitéen anbefalede i 2012, at koncessionerne til langturssejlads for perioden 2013-2016 skulle tildeles efter et udbud. Denne koncessionsperiode udløber med udgangen af 2016 og skal følgelig erstattes af noget andet.
 
Servicedirektivet stiller ikke krav om et udbud. Der stilles udelukkende krav om, at tilladelsesordningen skal bygge på ikke-diskriminerende, proportionale, klare, entydige og objektive kriterier, som er offentliggjort på forhånd, og som skal være anskuelige for den, der ønsker at ansøge som tilladelsen.
 
Godkendelsesmodel for langtursudlejningssejladsen i Gudenåsystemet
Gudenåkomitéens sekretariat har sammensat en simpel godkendelsesmodel. Kan en udlejer godkendes efter et sæt fælleskommunale regler, der overholder servicedirektivet, tildeles det ønskede antal koncessioner. En koncession giver ret til at udleje et fartøj.
 
Det er muligt at blive godkendt til hhv. timesejlads (lokal sejlads) og langturssejlads (ikke-lokal sejlads der ofte krydser en kommunegrænse). Præcise definitioner på de 2 sejladstyper ses i de vedlagte regler for udlejningssejlads på Gudenåsystemet. Ansøges der om koncessioner til lokal timesejlads, er kravene mindre til ansøger, end hvis der er tale om langturssejlads. Materialet til brug for godkendelsen er bilagt dette dagsordenspunkt til godkendelse. Bilagene omfatter:
 
1.     Tro- og loveerklæring (udfyldes kun af ansøgere til langturssejlads)
2.     Mindstekrav - hvis ansøger søger om timesejlads (lokal sejlads), udfyldes et lempeligere sæt mindstekrav.
3.     Regler for udlejningsvirksomhed af fartøjer på Gudenåsystemet. Alle ansøgere skriver i mindstekravene under på at være underlagt disse regler.
4.     Kontrakt indeholdende sanktioner ved hamstring og misbrug af sejladstilladelser (kun af ansøgere til langturssejlads)
 
Rammerne for udlejningssejladsens omfang
Når en ansøger godkendes som langtursudlejer, kan vedkommende udleje fartøjer i hele Gudenåsystemet. Ansøgninger modtages løbende, og der er ikke loft over antallet af koncessioner, ligesom det er muligt at ændre i antallet af koncessioner i kontraktperioden.
 
I indeværende koncessionsperiode har antallet af langturskoncessioner været underlagt et øvre loft for, som en afvejning af brugerinteresser og naturhensyn, at styre sejladstrykket. Der har imidlertid hele tiden været ledige koncessioner til strækningen Mossø-Randers, hvilket overflødiggør et loft her. Omvendt har der på strækningen Tørring-Klostermølle vist sig behov for et loft på denne strækning af hensyn til naturen og andre brugergrupper (f.eks. sportsfiskere).
 
I godkendelsesmodellen anvendes et elektronisk, administrativt sejladshåndteringssystem kaldet ”GudenåSkyen” til at styre sejladstrykket på strækningen Tørring-Klostermølle.
 
I GudenåSkyen stilles 9615 årlige sejldage til rådighed for alle godkendte langturskoncessionshavere. Dette antal sejldage svarer til den sejlads, der maksimalt har været mulighed for hidtil på strækningen. Indeværende koncessionsordning giver mulighed for også at anvende en langturskoncession til timesejlads, og denne praksis opretholdes i udlejningssejladsen fra 2017.
 
Da sejladsbekendtgørelsen ikke nævner, at kommunernes tilladelsesordning til udlejningssejlads er begrænset til bestemte fartøjstyper, lægges der i godkendelsesmodellen ikke op til begrænsninger på hvilke fartøjstyper, der kan opnås langturskoncessioner til (p.t. udelukkende kanoer og kajakker), i den nye koncessionsperiode. Dog skal gældende regler og forbud i Gudenåsystemet om sejlads fortsat overholdes.
 
Godkendelsesmodel for timesejlads i Gudenåsystemet
Modellen er stort set identisk med godkendelsesmodellen for langturssejlads. En udlejer, der udelukkende er godkendt til timesejlads, kan ikke udleje til langturssejlads. Der kan løbende søges om at blive godkendt til timesejlads hos kommunen.
 
Timesejlads er lokal sejlads (f.eks. en campingpladsejer, der vil kunne udleje få fartøjer til gæsterne), og mindstekravene til udlejers godkendelse er derfor lempeligere. Der indgås ikke kontrakt med timeudlejere, da det er vurderingen, at der juridisk set ikke er behov for det.
 
Godkendelsens varighed
Aftalen indgås mellem den godkendte udlejer og den Gudenåkommune, som ansøger enten er bosat i eller angiver at have sit hovedisætningssted i. Godkendelsen løber i op til 4 år (dvs. enslydende udløbsdato for alle godkendelser) med option for administrativ 2x2 årig forlængelse.
 
Kommunerne kan opsige aftalen med 1 års varsel pr. en given 31. december. Dette giver kommunerne mulighed for at evaluere ordningen efter en kortere årrække og tilpasse ordningen efter opstået behov, f.eks. hvis udlejningssejladsen stiger i uforudset omfang. Aftalen kan ligeledes annulleres fra kommunalt hold, hvis udlejer ikke betaler skyldigt beløb, eller hvis langtursudlejerne udøver kontraktlig misligholdelse eller beviseligt misbruger sejladstilladelser.
 
Udlejer kan opsige aftalen uden grund med et varsel på 30 dage, hvorefter en eventuel adgang til udleje til langturssejlads lukkes.
 
Interessentinddragelse
Godkendelsesmodellen vedrørende langturssejlads blev i første omgang foreslået af en nuværende udlejer, og dens endelige udformning er blevet til i konstruktiv dialog med eksisterende langtursudlejere på Gudenåen.
 
Økonomi
En koncession koster for nuværende 300 kr. årligt uanset koncessionstype, hvilket Gudenåkomitéen anbefaler fortsat skal være den gældende takst
 
Indbetalt gebyr for koncession tilbagebetales ikke.
 
Gudenåkomiteens beslutning
Gudenåkomitéen anbefaler, at kommunalbestyrelserne nævnt i sejladsbekendtgørelsen beslutter, at koncessionerne til udlejningssejlads med virkning fra 2017 tildeles efter ovenstående godkendelsesmodel. Modellen og indkaldelse af interesserede udlejere annonceres på Gudenåkomitéens hjemmeside.
 
Forvaltningens bemærkninger
Den foreslåede model for administration af udlejningssejladsen på Gudenåen genbruger de bedste elementer fra tildelingsmodellen i den indeværende koncessionsperiode. Samtidig er modellen forholdsvis enkel at administrere både for Gudenåkomitéens sekretariat, kommunerne og kanoudlejerne, og der er bred opbakning til modellen hos kanoudlejerne.”
Indstilling
 
at koncessioner til udlejningssejlads i Gudenåsystemet med virkning fra 2017 tildeles via den beskrevne godkendelsesmodel med tilhørende bilag
 
at annonceringen af godkendelsesmodellen sker via Gudenåkomitéens hjemmeside
 
at prisen for en koncession fastholdes på 300 kr. pr. koncession
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-04-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at koncessioner til udlejningssejlads i Gudenåsystemet med virkning fra 2017 tildeles via den beskrevne godkendelsesmodel med tilhørende bilag
 
at annonceringen af godkendelsesmodellen sker via Gudenåkomitéens hjemmeside
 
at prisen for en koncession fastholdes på 300 kr. pr. koncession
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Bilag

Sagsid.: 16/9974
Sagsfremstilling
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. april 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Baggrund
I forbindelse med budgetforliget for 2016 – 2019 blev der afsat en anlægsbevilling på 900.000 kr. til ombygning af Kværnen i Hald Ege, så der kunne etableres et antal lejligheder til unge med handicap. Kværnen er en bygning på Ungdomskollegiet Tårnlys grund. De tre nye lejligheder medfører derfor en tilsvarende udvidelse af Tårnlys samlede antal pladser.
 
Det oprindelige rådighedsbeløb på 900.000 kr. er i 2016 reduceret med 36.000 kr. som følge af Byrådets beslutning til budgetlægningen for 2015-2018 om insourcing af konsulentydelser til anlægsprojekter. Den samlede anlægssum er derfor på 864.000 kr.
 
Behov for selvstændige lejligheder
Ungdomskollegiet Tårnly er et midlertidigt botilbud for unge voksne med særlige behov. Da ophold på Tårnly er af midlertidig karakter, arbejdes der med botræning med henblik på at støtte beboerne i at kunne flytte i egen bolig. I den forbindelse er der behov for at etablere tre selvstændige boliger, hvor beboerne på en realistisk måde kan træne det. Derfor er det hensigten med de tre nye lejligheder, at de skal bruges til udslusnings- og afklaringsforløb, inden borgeren flytter i egen bolig. Udslusningsboligerne giver gode rammer for, at overgangen til at bo i egen bolig bliver så smidig som muligt. 
 
Den nye type boliger understøtter Socialområdets udviklingsplan, hvor en af de centrale målsætninger er, at borgeren så vidt muligt skal støttes i egen bolig. Boligerne skaber også en større gennemstrømning af borgere på Tårnly, da forløbene forkortes gennem en øget botræning.  
 
Ud over udslusnings/afklaringsforløb skal boligerne ligeledes give mulighed for mere individuelle støtteforløb samt mulighed for skærmning ved særlige behov.
 
Kværnen ligger i umiddelbar tilknytning til Ungdomskollegiet Tårnly, og derfor vil det være medarbejdere herfra, der løser de faglige opgaver i de nye lejligheder.
 
Behov for ombygning af Kværnen
Indvendig er Kværnen nedslidt og kræver renovering, hvis den skal kunne fungere som selvstændige lejligheder. Derfor ombygges de nuværende værelser med fælles toilet og bad til tre selvstændige boliger med eget køkken og bad.
 
Tidsplan
Byggeriet forventes sat i gang i maj efter byrådets godkendelse. De tre lejligheder forventes at kunne tages i brug den 1. november 2016.
 
Licitation og anlægsøkonomi
Projektet har været udbudt i fagentreprise den 26. februar, hvor det mest økonomisk fordelagtige bud blev valgt. Budgettet efter licitationen ser ud som følger:
         
Håndværkerudgifter:
Beløb
Murer
252.000 kr.
Tømrer
230.621 kr.
VVS
149.383 kr.
EL
54.179 kr.
Maler
37.217 kr.
Beløb til forudsete udgifter 5,54%
40.135 kr.
Håndværkerudgifter i alt
763.535 kr.
 
 
Øvrige omkostninger:
 
Projektering 7½ % af håndværkerudgifter
57.265 kr.
Intern bygherrerådgivning 5%
43.200 kr.
Øvrige omkostninger i alt
100.465 kr.
 
 
Byggeomkostninger i alt
864.000 kr.
Indstilling
Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at ombygningen af Kværnen i Hald Ege igangsættes i maj 2016,
 
at der frigives en anlægsbevilling på 864.000 kr. til kontoen ” Ombygning af "Kværnen" i Hald Ege” med rådighedsbeløb i 2016,
 
at udgiften på 864.000 kr. i 2016 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til projektet.
Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 28-04-2016
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,
         
at ombygningen af Kværnen i Hald Ege igangsættes i maj 2016,
 
at der frigives en anlægsbevilling på 864.000 kr. til kontoen ” Ombygning af "Kværnen" i Hald Ege” med rådighedsbeløb i 2016,
 
at udgiften på 864.000 kr. i 2016 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til projektet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Sagsid.: 16/3959
Sagsfremstilling
 
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 27. april 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”I september 2015 udskrev Viborg Kommune i samarbejde med Mercantec og Realdania en projektkonkurrence om udformningen af et nyt Midtbygymnasium og Banebro i Viborg.
 
Den 31. marts 2016 blev vinderprojektet offentliggjort. Vinderprojektet er udført af Cubo Arkitekter A/S.
 
Byrådet besluttede den 13. april 2016 at godkende vinderprojektet til realisering og at der skal indgås totalrådgiveraftale med Cubo Arkitekter A/S om projektering af Banebro-projektet.
 
Forvaltningen foreslår på den baggrund, at planlægningen for området igangsættes, da projektet ikke er i overensstemmelse med gældende lokalplanlægning eller kommuneplanlægning.
 
Oversigtskort er i bilag 1. Illustrationsplan af vinderprojektet er i bilag 2 (der tages forbehold for den videre bearbejdelse af projektet, der vil ske i forbindelse med projekteringsfasen).
 
Planforhold
Lokalplan
Området er omfattet af lokalplan nr. 143 (”Center og stationsområde omkring Banegårds Allé”) og lokalplan nr. 441 (Banevejen).
 
Lokalplan nr. 143 udlægger den nordlige del af det kommende lokalplanområde til liberale erhverv og offentlige servicefunktioner med mulighed for bebyggelse i 2-2½ etage inden for et udlagt byggefelt.
 
Der en ingen gældende lokalplan for den sydlige del af det kommende lokalplanområde.
 
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med gældende lokalplanlægning, og realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.
 
Kommuneplan
Området er i Kommuneplan 2013 - 2025 udlagt til bycenter.
Der gives i kommuneplanen mulighed for en bebyggelsesprocent på højst 175 %, og bebyggelse i 3-8 etagers højde.
 
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, hvad angår bebyggelsesprocent, da projektet sandsynligvis skal opføres som sokkelgrund i op til 7 etagers højde, hvilket vil medføre en bebyggelsesprocent på op til ca. 400 %.
 
Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et nyt kommuneplantillæg.
 
Principper for planlægningen
Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende, og som vist på bilag 3 (”Udkast til disponering af området”):
 
Delområde I: Infrastrukturanlæg – bl.a. banebro for cyklister og gående, tværgående vejanlæg (Banegårds Allé), parkering, adgangsvej til gymnasium.
 
Delområde II: Almen service som fx uddannelsesinstitution (gymnasium), samt mulighed for at større infrastrukturanlæg for cyklister og gående (Banebro) kan etableres i tilknytning til bebyggelsen.
- Etageantal: Højst 7 etager (+ tagterrasse)
- Højde: Højst 28 m mod Banegårds Allé og højst 33 m mod jernbanen (pga. terrænforskel).
- Bebyggelsesprocent: Skal klarlægges i forbindelse med lokalplanlægningen. Sandsynligvis ca. 400 % (hvis sokkelgrund). 
- Bebyggelsens udseende: Facader skal opføres med tegl eller et tegllignende materiale for at tilpasse sig kontekstens bebyggelse (herunder remisen og svømmehallen).
 
Delområde III: Infrastrukturanlæg – bl.a. banebro for cyklister og gående, tværgående vejanlæg (Banevej) samt eksisterende tværgående jernbaneanlæg.
 
Delområde IV: Infrastrukturanlæg for cyklister og gående (Banebro). Herudover mulighed for bebyggelse på den østlige side af Banebroen (etageboliger, liberalt erhverv samt restauranter, hoteller og lignende publikumsorienterede funktioner).
- Etageantal: 3-5 etager (lavest mod villaområdet mod øst)
- Bygningernes facader skal henvende sig mod Banebroen – fx ved at indgange placeres ud mod Banebroen og ved at der i nederste etage mod Banebroen arbejdes med åbenhed, visuel kontakt og publikumsorienterede funktioner.
 
Banebro: Banebroen placeres efter princippet som vist på kortet i bilag 3. Banebroen skal fungere som et infrastrukturanlæg for cyklister og gående. Den kobler sig syd for jernbanen på Hærvejen (ved Middagshøjvej). Her etableres et sydligt brofæste med et rampeanlæg, der løfter Banebroen op og hen over jernbanen. På den nordlige side af jernbanen udvider stiforbindelsen sig til en byrumsplads (”Hærvejspladsen”). Fra Hærvejspladsen skabes der forbindelse videre via Hærvejstrappen til Himmerlandsstien, Banegårdspladsen og Viborg Midtby. Fra Hærvejspladsen etableres desuden en central hovedindgang for gymnasiet samt en forbindelse videre mod nord over Banegårds Allé mod biblioteket og kaserne-området.
 
Fordebat
Lokalplanlægningen forudsætter, at der vedtages et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser. Forvaltningen vurderer, at ændringen ikke er omfattet af kravet om fordebat, jf. planlovens § 23 c, da der i kommuneplanen allerede gives mulighed for bebyggelse i op til 8 etager, og da forhøjelsen af bebyggelsesprocenten ikke vil medføre mulighed for en væsentlig øget fortætning af bebyggelsen i området i forhold til den nuværende kommuneplanramme, men i højere grad handler om at give mulighed for bebyggelse på sokkelgrund.
 
Da der er tale om et planforslag og et projekt, der kan have stor interesse blandt borgerne i Viborg Kommune, foreslår forvaltningen, at der afholdes et indledende borgermøde omkring vinderprojektet og den overordnede planlægning for området.
 
Forvaltningen foreslår, at borgermødet afholdes enten den 31. maj kl 19.30 eller den 2. juni kl 17.30 på Viborg Rådhus i Multisalen.
 
Vurdering af virkninger på miljøet (VVM)
Planlægningen giver mulighed for konkrete projekter for infrastrukturanlæg, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse jf. VVM-bekendtgørelsen. Der vil blive taget stilling til, om et konkret projekt skal VVM-screenes, og om det i givet fald er VVM-pligtigt ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt. Da det konkrete projekt endnu ikke er fuldt afklaret, kan der ikke tages stilling til dette, inden planlægningen igangsættes. Klima- og Miljøudvalget varetager opgaven vedr. VVM.
 
Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser vedrørende anlæg af Banebro og Midtbygymnasium har været forelagt Byrådet den 13. april 2016 i forbindelse med en bevillingssag.
 
Et evt. salg af kommunens areal øst for det sydlige brofæste, der vil kunne benyttes til boliger, liberale erhverv mv., når en ny lokalplan er vedtaget, vil kunne medføre en indtægt for Viborg Kommune.
 
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Planforslag til vedtagelse                Medio 2016
Offentlig høring                               Ultimo 2016
Endelig vedtagelse                         Primo 2017”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at planlægningen sættes i gang som beskrevet, og
 
at der afholdes borgermøde den 31. maj kl. 19.30 / den 2. juni kl. 17.30 på Viborg Rådhus i Multisalen.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-04-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at planlægningen sættes i gang som beskrevet, og
 
at der afholdes borgermøde den 31. maj kl. 19.30 på Viborg Rådhus i Multisalen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Bilag

Sagsid.: 15/33970
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 27. april 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 20. jan. 2016 (sag nr. 34) på baggrund af indstilling fra Teknisk Udvalg at vedtage forslag til lokalplan nr. 464 for boligområde ved Veldsvej samt forslag til tillæg nr. 54 med henblik på, at sende planforslagene i offentlig høring fra den 28. jan. 2016 - 23. marts 2016. Beslutningen blev truffet på baggrund af, at der i Viborg Kommunens handlingsplan for byggemodning i perioden 2016 - 2020 fremgår, at der skal udarbejdes en lokalplan for et mindre boligområde ved Veldsvej i Ørum.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Lokalplanforslaget fremgår af bilag nr. 2.
 
Forslag til lokalplan nr. 464
Lokalplanforslaget har til formål at udlægge et 2,5 ha. landbrugsareal til boligformål.
Lokalplanområdet opdeles i 3 delområder.
 
Delområde I udlægges til åben-lav bebyggelse, hvor der kan opføres 11 boliger i maks. 2 etager.
 
Delområde II udlægges til tæt-lav boligbebyggelse i maks. 2 etager. Såfremt det viser sig, at der ikke er tilstrækkelig interesse for etablering af række- eller dobbelthuse på arealet, kan det i stedet udstykkes til åben-lav bebyggelse med 7 boliger i maks. 2 etager.
 
Delområde III udlægges til fælles grønt friareal. Vejadgang sker fra Veldsvej.
 
Kommuneplan
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med størstedelen af Kommuneplan 2013-2025, der udlægger området til blandet boligområde i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.
 
Forslag til tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013 - 2025
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025, for så vidt angår det syd-vestligste hjørne af lokalplanområdet (8000 m2), der ligger i det ”åbne land”. Derfor er der udarbejdet et forslag til tillæg nr. 54 til kommuneplanen, der ændrer arealet til boligformål.
 
 
Forvaltningens bemærkninger
Der er ikke modtaget høringssvar i offentlighedsperioden til planforslagene, hverken fra ejer af arealet, naboer eller ejer af det tilgrænsende landbrug Rydalsvej 3.
 
Energi Viborg Vand har tidligere bemærket, at de gerne så, der var reserveret mere plads til håndtering af områdets tag- og overfladevand i den lavt liggende del af lokalplanområdet. Energi Viborg Vand har i stedet rettet henvendelse til Feriehjemmet Ørum, der er positive over for et samarbejde om et regnvandsbassin i (birke)lunden umiddelbart øst for lokalplanområdet. 
 
Økonomiske konsekvenser
Viborg Kommune ejer ikke arealet, der ønskes planlagt. Hvis ejer selv vil stå for en byggemodning af området, når lokalplan og tillæg til kommuneplan er endelig vedtaget, vil det ikke medføre en udgift for Viborg Kommune.
 
Såfremt Viborg Kommune skal overtage arealet, vil der være udgifter til:
-  køb - evt. ekspropriation - af 2,5 ha. jord,
-  byggemodning af området og Viborg Museums forundersøgelser af arkæologi.
 
Overtagelsespligt
Hvis en ejendom, der i dag benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen, kræve ejendommen overtaget af kommunen.
 
Vejnavne
Forvaltningen foreslår, at vej i det kommende boligområde navngives Fyrrevej
Navnet tager udgangspunkt i, at flere veje i området har navne opkaldt efter træarter.
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, der er tale om planforslag af mindre betydning for kommunen. Da planområdet er omfattet af et kommuneplantillæg, skal planforslagene vedtages politisk.”
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer.
 
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter
 
at vejen inden for lokalplanområdet navngives som beskrevet.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-04-2016
Teknisk Udvalg besluttede, at vejen inden for lokalplanområdet navngives som beskrevet.
 
Teknisk Udvalg indstiller endvidere til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Bilag

Sagsid.: 16/1150
Sagsfremstilling
 
”Det daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter meddelte i 2013 reservation af statsstøtte på 1.438.500 kr. til gennemførelse af områdefornyelse i Karup for et samlet budget på 6.073.667 kr. Byrådet gav på mødet d. 4. sept. 2013, pkt. 36, en bevilling på 200.000 kr. til udarbejdelse af et program for områdefornyelsen, som er en forudsætning for at søge ministeriet om endelig tilsagn af det reserverede beløb.
 
Byrådet godkendte på mødet d. 29. januar 2014, pkt. 24, program for områdefornyelsen med tilhørende finansieringsplan. Finansieringen var forudsat sammensat med statsstøtte på 1.438.000 kr., forventet støtte fra LAG på 1.758.167 kr. og kommunal egenfinansiering på 2.877.000 kr.
 
Byrådet godkendte på mødet d. 21. maj 2014, pkt. 20, bl.a. en revideret finansiering ved at kommunes egenfinansiering øges med 1.758.167 kr. til i alt 4.635.167 kr. Egenfinansieringen blev forøget med det beløb der var forventet i støtte fra LAG, men som ikke kunne søges p.g.a. ændringerne i LAG`s organisering. Byrådet meddelte endvidere en anlægsudgiftsbevilling på 5.814.000 kr. fordelt over årerne 2014-18, og en anlægsindtægtsbevilling på den meddelte statsstøtte på 1.439.000 kr.
 
Teknisk Udvalg har på sit møde d. 12. august 2015, pkt. 8, godkendt et revideret budget for fordelingen af den bevilligede anlægsudgift, i alt 6.073.667 kr.
 
Byrådets bevilling fra maj 2014 indgår i Teknisk Udvalgs investeringsbudget, hvor områdefornyelse Karup, benævnt Bycenter Karup, er fastsat med 1.883.000 kr. i 2016, 1.368.000 kr. i 2017, og 186.000 kr. i 2018. Der er til budget 2016 overført 2.732.000 kr. af uforbrugte midler fra foregående år.
 
For at sikre den billigst mulige anlægsudgift, projekteres og udbydes de aktiviteter, der har indbyrdes sammenhænge som et samlet anlægsprojekt. 3 aktiviteter, der vedrører byfornyelse af gader, trafiksikring, torve samt opholds- og parkeringsarealer, har været i et samlet udbud. Det billigst modtagne bud lå over den økonomiske ramme, men er forhandlet ned med entreprenøren, så projektet kan gennemføres inden for det samlede godkendte budget. For at sikre økonomi til at gennemføre det udbudte anlægsarbejde i 2016, er der behov for, at fra investeringsbudgettet 2017 fremrykkes 500.000 kr. med rådighed i 2016
 
I henhold til den meddelte indtægtsbevilling, vil der i forbindelse med anlægsudgiften blive hjemtaget dele af den meddelte statsstøtte, ca. 1 mio. kr.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at der gives et rådighedsbeløb på 500.000 kr. i 2016 til kontoen ”Bycenter - Karup”, og
 
at udgiften på 500.000 kr. i 2016 finansieres af kassebeholdningen,  idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Bycenter - Karup” i 2017 i budget (2016-2019) nedsættes tilsvarende ved den kommende budgetlægning for 2017-2020.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-04-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at der gives et rådighedsbeløb på 500.000 kr. i 2016 til kontoen ”Bycenter – Karup”, og
 
at udgiften på 500.000 kr. i 2016 finansieres af kassebeholdningen,  idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Bycenter - Karup” i 2017 i budget (2016-2019) nedsættes tilsvarende ved den kommende budgetlægning for 2017-2020.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

Sagsid.: 15/64947
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 27. april 2016 med følgende sagsfremstilling:
”I 2015 blev der solgt 33 boliggrunde i Viborg by. I 2016 er der allerede solgt 22 grunde i Viborg, og der er kun ca. 10 byggemodnede grunde tilbage i Viborg til åben/lav boligbebyggelse.
Den 16. december 2015 har Byrådet meddelt anlægsbevilling til byggemodning af 32 grunde til åben lav boligbebyggelse i Viborg, som byggemodnes i løbet af 2016 (sag nr. 42).
Det vurderes imidlertid, at der er behov for yderligere byggemodning til åben/lav bebyggelse i Viborg by. Forvaltningen foreslår derfor, at der gangsættes en byggemodnet af 11 grunde på Hedelyngen, (se kortbilag 1) og 11 grunde på Asmild Eng (se kortbilag 2). Begge områder har tidligere været udlagt som storparceller, men er planmæssigt og efter høringer ændret til åben lav boligbebyggelse.
Derudover er der behov for et beløb til færdiggørelse af udlagte boligområder og erhvervsområder.
Til realisering af byggemodningerne foreslår forvaltningen følgende beløb bevilliget inden for den ramme, der er til rådighed på investeringsoversigten for 2016: 
Kortbilag nr.
Beliggenhed
Lokalplan nr.
Antal grunde
(åben-lav)
Overslag
1
Hedelyngen
231
11
2.400.000 kr.
2
Asmild Eng
218
11
2.400.000 kr.
 
Færdiggørelsesarbejder, boligområder
 
 
2.045.000 kr.
 
I alt
 
 
6.845.000 kr.
 
 
Færdiggørelsesarbejder, erhvervsområder
 
 
250.000 kr.
Forvaltningen bemærker, at der er 6.845.000 kr. til byggemodning af boliggrunde og 2.500.000 kr. til byggemodning af erhvervsgrunde til rådighed på investeringsoversigten i 2016”
Indstilling
Direktør for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet
at forslag til de nævnte byggemodninger godkendes,
 
at de nye boligveje udlægges som private fællesveje,
 
at forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med lavestbydende entreprenør, i henhold til Viborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitik,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.400.000 kr. til kontoen Hedelyngen lokalplan 231 med rådighedsbeløb i 2016,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.400.000 kr. til kontoen Asmild Eng, lokalplan 218 med rådighedsbeløb i 2016,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.045.000 kr. til kontoen færdiggørelsesarbejder boliggrunde med rådighedsbeløb i 2016,
 
at udgiften til byggemodning af boliggrunde og færdiggørelse af boligområder på 6.845.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”,
 
at  der gives en anlægsudgiftsbevilling på 250.000 kr. til kontoen færdiggørelsesarbejder erhverv med rådighedsbeløb i 2016, og
 
at udgiften til færdiggørelse af erhvervsgrunde på 250.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-04-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet
 
at forslag til de nævnte byggemodninger godkendes,
 
at de nye boligveje udlægges som private fællesveje,
 
at forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med lavestbydende entreprenør, i henhold til Viborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitik,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.400.000 kr. til kontoen Hedelyngen lokalplan 231 med rådighedsbeløb i 2016,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.400.000 kr. til kontoen Asmild Eng, lokalplan 218 med rådighedsbeløb i 2016,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.045.000 kr. til kontoen færdiggørelsesarbejder boliggrunde med rådighedsbeløb i 2016,
 
at udgiften til byggemodning af boliggrunde og færdiggørelse af boligområder på 6.845.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”,
 
at  der gives en anlægsudgiftsbevilling på 250.000 kr. til kontoen færdiggørelsesarbejder erhverv med rådighedsbeløb i 2016, og
 
at udgiften til færdiggørelse af erhvervsgrunde på 250.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Bilag

Sagsid.: 15/58097
Sagsfremstilling
 
”Omdannelsen af området til Viborg Baneby fordrer en forandring af områdets infrastruktur, før områdets byggemuligheder kan realiseres. Teknisk Udvalg traf den 6. januar 2016 (sag nr. 7) en påtænkt beslutning om, at grundejerne i Viborg Baneby skal bidrage til anlægget af Ny Absalonsvej og Hærvejen. Forud for den påtænkte beslutning havde Teknisk Udvalg den 2. september 2015 (sag nr. 3) truffet en påtænkt beslutning, som havde været i høring i perioden 10. september 2015 – 7 oktober 2015 og ændret på baggrund deraf.
 
Teknisk Udvalgs påtænkte beslutning af 6. januar 2016 (sag nr. 7) er:
-           at det påtænkes at opkræve vejbidrag, herunder også til etablering af lyskryds ved Indre Ringvej, til Ny Absalonsvej og Hærvejen, som vist på oversigtskort i bilag 2,
-           at der pålægges 70 % som vejbidrag,
-           at det samlede vejprojekt i forhold til vejbidrag opdeles i et sydligt og nordligt projekt, og
-           at udgiften for den enkelte delstrækning forfalder ét år efter vejen er anlagt.
 
Høring af de berørte parter er sket i perioderne 4. februar 2016 – 4. marts 2016 samt 14. marts 2016 – 12. april 2016, og der er indkommet 3 høringssvar. De indkomne høringsvar og forvaltningens bemærkninger kan ses i bilag 1. Det er forvaltningens vurdering, at de indkomne bemærkninger ikke giver anledning til ændringer.
 
Strækningen, hvortil der opkræves vejbidrag
Der opkræves vejbidrag til Ny Absalonsvej og Hærvejen, som vist på oversigtskort i bilag 2. Ny Absalonsvej går fra banearealet i nord til Marsk Stigsvej i syd. Hærvejen starter ved Middagshøjvej i nord og fortsætter til Gyldenrisvej i syd.
 
Udvalget har foreløbigt besluttet, at det samlede vejprojekt opdeles i et nordligt og sydligt projekt, hvilket betyder, at ejendommene syd for Marsk Stigs Vej skal bidrage til den sydlige del af Hærvejen, og ejendommene nord for Marsk Stigs Vej skal bidrage til anlæg af Ny Absalonsvej og den nordlige del af Hærvejen.
 
Hvem kan pålægges vejbidrag?
I henhold til vejloven § 27, stk. 1, kan Viborg Kommune beslutte at fordele udgifterne til anlæg af nye offentlige veje og udvidelse af eksisterende offentlige veje mellem ejerne af de ejendomme, der grænser til eller kommer til at grænse til en offentlig vej, der anlægges eller udvides. Udover at være tilgrænsende skal ejendommen også have eller få adgang, jf. vejloven § 33.
 
Der er i forbindelse med projektplan for infrastruktur i Banebyen taget stilling til, hvem der har adgang, og vejbidragssagen tager udgangspunkt heri. Det fremgår af oversigtskortet i bilag 2, hvilke ejendomme, der er tilgrænsende (de matr.nre. der har løbenummer), og hvilke ejendomme, der er tilgrænsende, men som ikke har adgang (de matr.nre. der udover løbenummer også har skravering).
 
Kommunen skal overtage de udgifter, som de tilgrænsende ejendomme uden adgang (de skraverede på bilag 2) skulle have betalt, hvis de havde adgang, jf. vejloven § 35.
 
Hvilke udgifter kan der opkræves vejbidrag til?
Som nævnt kan Viborg Kommune beslutte at fordele udgifterne til a) anlæg af nye offentlige veje og b) udvidelse af eksisterende offentlige veje. I dette tilfælde, hvor Ny Absalonsvej og Hærvejsruten anlægges i forbindelse med den samlede udvikling af infrastrukturen i Viborg Baneby, kan anlægsarbejdet betegnes som en ”samlet færdselsmæssig enhed”, jf. vejloven § 28. Det betyder, at Ny Absalonsvej og Hærvejsruten behandles samlet i stedet for hver for sig. I den samlede færdselsmæssige enhed indgår både vejarealer (inkl. shared spaces), og tilhørende stier og fortove. Til vejen hører også skråningsanlæg, rabat, vejudstyr m.v.
 
Begrænsninger i hvilke udgifter der kan opkræves vejbidrag til.
Udgiften skal have relevans for vejens funktion som vej og sti. Dette udelukker udgifter til elementer som boldbane på Hærvejsruten, overdækning på Hærvejspladsen, vejlukning af bl.a. Middagshøjvej, Brovej o.l.
 
Udgifter til arealerhvervelse og udgifter til den del af vejen, der er bredere end 20 m kan ikke kræves dækket med vejbidrag, jf. vejloven § 31 stk. 1.
 
Der sondres i vejbidragsreglerne mellem a) ny anlæg og b) udvidelse af eksisterende. Konkret er omdannelsen af Erik Glippingsvej (og omkringliggende areal) til Hærvejsruten en ”udvidelse af eksisterende offentligvej”, selvom den gamle vej fysisk fjernes inden anlægget af Hærvejsruten. Det betyder, at der ikke kan opkræves vejbidrag for den udgift, der er til anlæg af Hærvejsruten inden for den ”befæstede del af Erik Glippings Vej”.
 
Lyskryds ved Indre Ringvej
I henhold til vejlovens § 49 kan Viborg Kommune gøre tilladelser til etablering af nye adgange til offentlige veje betinget af, at den offentlige vej ombygges med eksempelvis lyssignal, hvis det skønnes trafikalt nødvendigt. Kommunen kan, som vejmyndighed, stille krav til udformningen af anlægget samt kræve, at udgifterne hertil helt eller delvis afholdes af ejer eller bruger af adgangen. Viborg Kommune kan dermed opkræve bidrag til anlæg af lyssignal på Indre Ringvej, hvor der etableres en ny adgang til Ny Absalonsvej. Udgifterne kan fordeles efter samme fordeling som anvendes ved vejbidraget (nordlig fordelingsnøgle).
 
Skøn af anlægsudgifter, under hensyntagen til begrænsningerne
I forbindelse med udarbejdelse af projektplanen er der lavet et økonomisk overslag for de forventede udgifter ved anlæggelsen af de tre infrastrukturforløb. Projektplan med dertilhørende overslag blev endelig besluttet af Teknisk Udvalg den 6. januar 2016 (sag nr. 4). Den valgte udformning af strækningerne er afgørende for størrelsen af den udgift, der kan søges dækket med vejbidrag.
 
Med den valgte udformning skønnes anlægsudgifterne til:
 
Del af udgift, der kan opkræves vejbidrag til:
          Nord for Marks Stigsvej (inkl. lyskryds)
21.644.227
          Syd for Marsk Stigsvej
6.940.057
Del af udgift, der ikke opkræves vejbidrag til:
          Uden vejbidrag – dele af Hærvejsruten1
8.591.655
          Den Grønne Sti + lukninger af vej m.m.
20.050.225
I alt
57.226.163
 
1 Jf. ovennævnte begrænsninger i hvad der kan opkræves vejbidrag til.
 
Hvor stor en del af den udgift, der kan søges dækket, skal dækkes med vejbidrag?
Udgiften kan søges dækket helt eller delvist jf. vejloven § 27. Teknisk Udvalg besluttede den 6. januar 2015 (sag nr. 7), at det påtænkes at opkræve vejbidrag for 70 % af anlægsudgiften til anlæg af Ny Absalonsvej og Hærvejsruten. Forvaltningen foreslår, at procentsatsen fastholdes.
 
Valget af procentsats skal ses i sammenhæng med, at vejene også skal tjene dels offentligheden generelt og dels den etablerede del af middagshøj-kvarteret.
 
Når den påtænkte procentsats tages i betragtning skønnes anlægsudgiften, der påtænkes fordelt, til følgende:
 
Del af udgift, der ved 70%’s bidrag opkræves vejbidrag til:
          Nord for Marks Stigsvej (inkl. lyskryds)
15.150.959
          Syd for Marsk Stigsvej
4.858.040 
 
Som det vil fremgå af fordelingsnøglen i bilag 3 har Kommunen også en andel af det beløb, der opkræves i vejbidrag. Dette skyldes, dels at Kommunen er grundejer i området, og dels at vejloven § 35 medfører, at Kommunen overtager en række udgifter.
 
Fordelingen af udgifter blandt grundejerne
Udgiften fordeles mellem de bidragspligtige på baggrund af ejendommenes benyttelse eller fremtidige benyttelse, jf. vejloven § 37. I fordeling af udgifter er der her taget udgangspunkt i den forventede benyttelse, da området i dag er et erhvervsområde, der fremtidig vil have en væsentlig anden anvendelse.
 
Den fremtidige benyttelse er fastsat ud fra de byggemuligheder/bebyggelsesprocenter som kommuneplantillæg nr. 33 giver på de enkelte ejendomme/delområder i kommuneplantillægget. Den forventede benyttelse er herefter udregnet på baggrund af forholdet mellem ejendommens areal og den rammeplanlagte bebyggelsesprocent. Kommuneplanrammernes udnyttelsesmuligheder fremgår af bilag 2. Fordelingsnøgle kan ses i bilag 3.
 
Arealer, der fragår til vej, skal ikke medregnes, da de ikke har nogle relevante udnyttelsesmuligheder for grundejeren i denne sammenhæng. Beregningen af de arealer, der forventes at fragå til vej, er sket på baggrund af den skitsering af vejen, der foreligger nu. Herved sikres grundejerne en tidligere afklaring og endelig beslutning, der ellers først kan foreligge, når vejen detailprojekteres senere. Det vurderes, at den sikkerhed og afklaring, det giver grundejerne til fulde opvejer den begrænsede unøjagtighed arealfastsættelsen vil have i fordelingsnøglen.
 
Ejendomme, der også grænser op til en privat fællesvej, har krav på en reduktion i sin andel, jf. vejloven § 37 stk. 4. Der er lagt op til en reduktion på 20 % pr. privat fællesvej,” ejendommen grænser op til.  
 
Hvornår skal vejbidraget betales?
Som udgangspunkt betales vejbidrag først, når vejen er anlagt. Der er ikke på nuværende tidspunkt fastsat nærmere regler om udsættelse af vejbidrag i vejlovgivningen, men disse er på vej. Det forudses, at disse rummer muligheder for at udsætte vejbidraget, når dette efter en samlet vurdering skønnes rimeligt.
 
Forvaltningen forslår, at udgiften for den enkelte delstrækning forfalder ét år efter vejen (eller delstrækning heraf) er anlagt. Herved skabes der, så vidt det er muligt, forudsigelighed for både bidragspligtige og Kommunen for, hvornår der afregnes.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,  
 
at det besluttes, at opkræve vejbidrag til Ny Absalonsvej og Hærvejen som beskrevet i sagsfremstillingen,
 
at det samlede vejprojekt i forhold til vejbidrag opdeles i et sydligt og nordligt projekt som beskrevet i sagsfremstillingen,
 
at der pålægges 70 % som vejbidrag,
 
at udgiften fordeles efter fordelingsnøglen i bilag 3,
 
at det besluttes, at kræve medfinansiering til etablering af lyskryds ved Indre Ringvej, ved vilkår i adgangstilladelse efter samme fordeling som vejbidrag (nordlig fordelingsnøgle), og
  
at udgiften for den enkelte delstrækning forfalder ét år efter vejen er anlagt.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-04-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,  
 
at det besluttes, at opkræve vejbidrag til Ny Absalonsvej og Hærvejen som beskrevet i sagsfremstillingen,
 
at det samlede vejprojekt i forhold til vejbidrag opdeles i et sydligt og nordligt projekt som beskrevet i sagsfremstillingen,
 
at der pålægges 70 % som vejbidrag,
 
at udgiften fordeles efter fordelingsnøglen i bilag 3,
 
at det besluttes, at kræve medfinansiering til etablering af lyskryds ved Indre Ringvej, ved vilkår i adgangstilladelse efter samme fordeling som vejbidrag (nordlig fordelingsnøgle), og
  
at udgiften for den enkelte delstrækning forfalder ét år efter vejen er anlagt.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Bilag

Sagsid.: 15/70108
Sagsfremstilling
 
”Historik, skema A
Byrådet godkendte den 20. maj 2015 (sag nr. 18) en ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 122 (boliger) og afdeling 124 (servicearealer), om tilsagn (skema A) til opførelse af 100 almene ældreboliger med servicearealer og supplerende kommunale arealer til andre funktioner, beliggende på Marsk Stigs Vej i Viborg med en anslået anskaffelsessum på 177.491.000 kr. for boligerne og 48.201.000 kr. for servicearealer inklusiv supplerende kommunale arealer. Samtidig godkendte Byrådet, at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen svarende til 17.749.000 kr., og at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi.
 
Projektbeskrivelse, Skema B
Ved ansøgning modtaget den 16. februar 2016 og med supplerende materiale modtaget den 2. marts 2016 søger Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, på vegne af afdeling 122 (boliger) og afdeling 124 (servicearealer), om godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B) på 179.550.000 kr. for boligerne og 48.201.000 kr. for servicearealer inklusiv supplerende kommunale arealer til andre funktioner. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 
Plejecentret indrettes med levebo-miljøer, hvor boligerne bliver med 2 værelser på 77 m² inklusiv andel af fælles boligareal, svarende til i alt 7.712 m², dertil opføres 1.200 m² serviceareal, samt yderligere 1.000 m² supplerende kommunale arealer. Plejecentret, inklusive de supplerende kommunale arealer samt kælder, bliver på i alt 10.850 m².
 
Plejecentret bliver på 4 etager. I stueetagen, som også bliver delvis kælder, etableres depotrum, servicearealer samt øvrige kommunale arealer som dagcenter, træningsfaciliteter, hjemmepleje, sygepleje og produktionskøkken. På de øvrige 3 etager opføres boliger, fællesarealer samt en mindre andel af servicearealerne. Arealplaner fremgår af bilag nr. 2.
 
Facaderne opføres i rødbrun tegl og med forskydninger, således der bliver mulighed for udkig fra alle boliger. Stueetagen bliver dog hovedsageligt etableret med store vindues- og fyldningspartier. Tagkonstruktionen bliver med fladt tag med tagpap.
 
I henhold til lokalplanen skal nybyggeri opføres som lavenergibebyggelse. Plejecentret opføres som lavenergiklasse 2015 jf. bygningsreglement 2010.
 
Haven til plejecentret placeres mod øst og hæves op, således der skabes adgang fra 1. sals niveau.
 
Brandvej, indkørsel og parkering til plejecentret placeres på tilstødende ejendomme, hvorfor der inden byggetilladelse skal foreligge et underskrevet udkast til deklaration, der sikrer brugs- og adgangsret for plejecenteret. Prospektet fremgår af bilag nr. 3.
 
Finansiering
Inden projektet blev sendt i EU-udbud, har der været gennemført en prækvalifikation.
Projektet blev udbudt i begrænset fagentreprise med tildelingskriterie efter laveste pris.
 
Boliger
Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:
7.712 m² bolig x 23.140 kr./m² (den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 178.456.000 kr.
 
Bygherren har afsat 1.095.000 kr. til indeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden, som kan medtages i anskaffelsessummen ud over maksimumsbeløbet.
Projektet holder sig dermed præcist på den maksimalt tilladte anskaffelsessum med 178.455.000 kr. (179.550.000 kr. – 1.095.000 kr.).
 
Anskaffelsessummen er fra skema A til skema B steget med 2.059.000 kr. (179.550.000 kr. - 177.491.000 kr.). Bygherreren oplyser, at stigningen alene skyldes indeksregulering. Anskaffelsessummens fordeling fremgår af udskrift fra indberetningssystemet BOSSINF, bilag nr. 4.
 
Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 17.955.000 kr. svarende til 10 % af den samlede finansieringsberettigede anskaffelsessum på 179.550.000 kr. Grundkapitallånet er fra skema A til skema B steget med 206.000 kr. (17.955.000 kr. – 17.749.000 kr.).
 
Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:
  2 %
beboerindskud 
3.591.000 kr.
10 %
kommunal grundkapital
17.955.000 kr.
88 %
realkreditlån
158.004.000 kr.
Samlet anskaffelsessum
179.550.000 kr.
 
Finansiering af grundkapitallånet:
kommunal grundkapital
17.955.000 kr.
- kommunal grundkapital bevilliget ved skema A
17.749.000 kr.
Manglende finansiering                                        
206.000 kr.
 
Differencen til grundkapitallånet på 206.000 kr. forslås afsat på budgettet i 2017 i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017 – 2020.
 
Kommunale servicearealer
Ud over finansiering af grundkapitallånet kommer etableringsudgiften til servicearealer og supplerende kommunale arealer, som overdrages i ejerlejligheder til Viborg Kommune for anlægssummen, når byggeriet er afsluttet i 2018, idet Kommunen ville være deponeringspligtig, hvis den i stedet valgte at indgå en lejeaftale.
 
Anskaffelsessummen er uændret fra skema A til skema B. Anskaffelsessummen er inkl. moms og finansieres fuldt ud af kommunen, dog med fradrag af et servicearealtilskud fra staten på 40.000 kr. pr. bolig, som udbetales når projektet er afsluttet med et godkendt byggeregnskab (skema C).
 
Anskaffelsessum inkl. moms 
48.201.000 kr.
Fradrag af moms
7.663.000 kr.
Fradrag af servicearealtilskud (100*40.000)
4.000.000 kr.
Nettoudgift ekskl. moms
36.538.000 kr.
 
Ved behandling af skema A gav byrådet anlægsbevillinger til ovenstående anskaffelsessum (40.538.000 kr. ekskl. moms) og servicearealtilskuddet på 4.000.000 kr. Alle rådighedsbeløbene blev afsat i 2017. Det vurderes nu, at beløbene først kan forventes afregnet i starten af 2019, når byggeregnskabet forventes at foreligge. Det foreslås derfor, at rådighedsbeløbene tidsmæssigt tilpasses i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020.
 
Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af Kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 569.000 kr.
 
Kommunegaranti
Den kommunale garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi, vil først kunne beregnes, når ejendommen er opført og vurderet. Långiver har dog beregnet en foreløbig garantiprocent til 69,78 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 110.255.000 kr. (69,78 % af 158.004.000 kr.)
 
Krav i forhold til støttebekendtgørelsen
Bekendtgørelse om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse.
 
Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 1.034 kr./m²/år for første driftsår, svarende til en husleje på 6.635 kr./måned.
 
Støttebekendtgørelsens krav og Forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag nr. 5.
 
Skema C
Forvaltningen vil i henhold til Byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307) kunne godkende skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af Byrådet godkendte skema B.” 
Indstilling
Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 179.550.000 kr. for 100 almene ældreboliger i afdeling 122 samt en anskaffelsessum for servicearealer på 48.201.000 kr. i afdeling 124 beliggende på Marsk Stigs Vej i Viborg (skema B) godkendes,
 
at det kommunale grundkapitallån på 17.955.000 kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen godkendes,
 
at der til dækning af den resterende del af Kommunens udlån til Landsbyggefonden gives en forhøjelse på 206.000 kr. af udlånsbevillingen til konto ”Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, 100 almene ældreboliger, Plejecentret Banebo” med rådighedsbeløb i 2017,
 
at udgiften på 206.000 kr. afsættes på budgettet i 2017 i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020,
 
at rådighedsbeløbet til anskaffelsessummen for servicearealer og supplerende arealer på 40.538.000 kr. og servicearealtilskuddet på 4.000.000 kr. flyttes fra 2017 til 2019 i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020.
 
at Kommunen giver tilsagn om kommunegaranti for realkreditlånet, og
 
at den beregnede foreløbige årlige leje på gennemsnitligt 1.034 kr./m² svarende til 6.635 kr./måned for første driftsår godkendes.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 26-04-2016
Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 179.550.000 kr. for 100 almene ældreboliger i afdeling 122 samt en anskaffelsessum for servicearealer på 48.201.000 kr. i afdeling 124 beliggende på Marsk Stigs Vej i Viborg (skema B) godkendes,
 
at det kommunale grundkapitallån på 17.955.000 kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen godkendes,
 
at der til dækning af den resterende del af Kommunens udlån til Landsbyggefonden gives en forhøjelse på 206.000 kr. af udlånsbevillingen til konto ”Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, 100 almene ældreboliger, Plejecentret Banebo” med rådighedsbeløb i 2017,
 
at udgiften på 206.000 kr. afsættes på budgettet i 2017 i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020,
 
at rådighedsbeløbet til anskaffelsessummen for servicearealer og supplerende arealer på 40.538.000 kr. og servicearealtilskuddet på 4.000.000 kr. flyttes fra 2017 til 2019 i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020,
 
at Kommunen giver tilsagn om kommunegaranti for realkreditlånet, og
 
at den beregnede foreløbige årlige leje på gennemsnitligt 1.034 kr./m² svarende til 6.635 kr./måned for første driftsår godkendes.
 
Ældre- og Sundhedsudvalget bad forvaltningen undersøge mulige scenarier for finansiering af driften af Banebo med henblik på en temadrøftelse i udvalget i september 2016.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget.
Bilag

Sagsid.: 12/113008
Sagsfremstilling
 
”Kvalitetsstandarden inden for personlig pleje og praktisk hjælp beskriver serviceniveauet for de borgere i Viborg Kommune, der har behov for hjælp. Kvalitetsstandarden skal revideres årligt.
 
Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede udkast til kvalitetsstandard 2016 på sit møde den 23. februar 2016 og besluttede, at sende udkastet i høring hos Handicaprådet og Ældrerådet.
 
Ældre- og Sundhedsudvalget ønskede på mødet en præcisering af, at levering af varer sker i henhold til kommunens aftale med to leverandører. Dette er tilføjet.
 
Ældrerådet og Handicaprådet har på møder henholdsvis den 3. marts og 5. april 2016 drøftet udkastet.
 
Ældrerådet udtrykte ros til den nye kvalitetsstandard, som er meget mere læsevenlig end tidligere.
 
Handicaprådet har udarbejdet det vedlagte høringssvar med en række bemærkninger. Vedlagt er endvidere forvaltningens kommentarer til samme.
 
Handicaprådet ønsker fremadrettet, at blive inddraget tidligere i processen omkring tilretningen af Kvalitetsstandarden. Forvaltningen vil når Kvalitetsstandarden igen skal revideres indkalde repræsentanter fra Ældrerådet og Handicaprådet til en drøftelse af, hvor der ses forbedringspotentiale.
 
Forvaltningen har desuden tilføjet et afsnit om virtuel sygepleje på side 6.”
Indstilling
Direktøren for Job & velfærd indstiller,
 
at de indkomne høringssvar drøftes.
 
Direktøren for Job & velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, 
 
at de reviderede kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp for 2016 godkendes.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 26-04-2016
Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede de indkomne høringssvar.
 
Udvalget besluttede,
at Forvaltningen indarbejder relevante forslag til ændringer.
 
De reviderede kvalitetsstandarder er vedlagt som bilag 3.
 
 
Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, 
 
at de reviderede kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp for 2016 godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget.
Bilag

Sagsid.: 12/45055
Sagsfremstilling
 
Bl.a. i forbindelse med politisk behandling af sager vedr. ledige evt. salgbare kommunale ejendomme er der truffet beslutninger om indhentelse af ejendomsmæglervurderinger i forbindelse med handler.
 
Med henblik på at få en komplet og konsekvent beslutning om brugen af ejendomsmæglervurderinger i forbindelse med handler og prisfastsættelser ved salg af kommunale ejendomme foreslår borgmesteren, at der indhentes ejendomsmæglervurderinger ved alle handler og prisfastsættelser, bortset fra prisfastsættelser af de kommunale parcelhusgrunde og erhvervsarealer.
 
Sagen forventes offentliggjort ved udsendelse af referatet fra Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde.
Indstilling
Borgmesteren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at der indhentes ejendomsmæglervurderinger efter retningslinjerne nævnt i sagsfremstillingen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-05-2016
Indstillingen fra borgmesteren godkendes. Ejendomsmæglervurderinger vedlægges altid som bilag til sagen.