You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 8. juni 2016 kl. 08:30

Mødested M.5/rådhuset
Udvalg Økonomi- og Erhvervsudvalget (2013-2017)
Mødedeltagere Åse Kubel Høeg, Eva Pinnerup, Ib Bjerregaard, Kirstine Skjødt Hermansen, Mads Panny, Nina Hygum, Per Møller Jensen, Torsten Nielsen
Fraværende Lone Langballe
Bemærkninger Afbud fra Lone Vase Langballe.

Sagsid.: 16/28806
Sagsfremstilling
Økonomi- og Erhvervsudvalget afholder et årligt fællesmøde med VIBORGegnens Erhvervsråd og Turistforeningen for Viborg & Omegn/VisitViborg. Det var også oprindeligt tanken, at Viborg Handelsråd fra 2016 skulle have deltaget, men Viborg Handelsråd har måttet melde afbud. 
 
Mødet holdes kl. 8.30 – 10.00 med følgende program:
 
kl. 8.30 - 9.00: Oplæg fra VIBORGegnens Erhvervsråd
kl. 9.00 - 9.30: Oplæg fra VisitViborg
kl. 9.30 – 10.00: Spørgsmål og fælles drøftelse.
 
På fællesmødet kan der drøftes specifikke udfordringer for hvert af de 2 områder, men mødeformen giver også mulighed for at drøfte fælles fremtidige udfordringer.
 
Samarbejdet mellem Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd er formaliseret gennem to aftaler:
 
          En "Partnerskabsaftale om den lokale erhvervsfremmeindsats", der definerer de overordnede rammer for samarbejdet mellem Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd. Denne aftale kan ses som bilag nr. 1.
 
          En "Aftale vedr. samarbejdet mellem VIBORGegnens Erhvervsråd og Viborg Kommune for 2015", der årligt beskriver de vigtigste indsatsområder samt de målepunkter, som Viborg Kommune evaluerer den lokale erhvervsfremmeindsats på. Denne aftale kan ses som bilag nr. 2.
 
Til fællesmødet har VIBORGegnens Erhvervsråd endvidere fremsendt en afrapportering, der kan ses som bilag nr. 3.
 
Fra VIBORGegnens Erhvervsråd deltager følgende:
 
          Viggo Hansen, bestyrelsesformand
          Jette T. Pedersen, næstformand
          Palle Damborg, bestyrelsesmedlem
          Henrik Hansen, Erhvervsdirektør
 
Samarbejdet mellem Viborg Kommune og VisitViborg er også formaliseret gennem to aftaler:
 
          En "Partnerskabsaftale om den lokale turismefremmeindsats i Viborg Kommune", der definerer de overordnede rammer for samarbejdet mellem Viborg Kommune og VisitViborg. Partnerskabsaftalen kan ses som bilag nr. 4.
 
          En "Aftale vedr. samarbejdet mellem Viborg Kommune og Turistforeningen for Viborg & Omegn for 2015", som årligt beskriver de vigtigste indsatsområder samt de målepunkter, som Viborg Kommune evaluerer den lokale turismefremmeindsats på. Denne aftale kan ses som bilag nr. 5.
 
Til fællesmødet har VisitViborg desuden fremsendt afrapportering, der kan ses som bilag nr. 6, Strategi for turisme 2015-2021, der kan ses som bilag nr. 7, analysen ’Mystery Shopping og exit interviews 2015’, som bilag nr. 8 samt rapporten ’Gæstetilfredshed sommer 2015 – Viborg’, der kan ses som bilag nr. 9.
 
Fra Turistforeningen for Viborg & Omegn/VisitViborg deltager følgende:
 
          Karl Marchl, bestyrelsesformand
          Hans-Henrik Madsen, næstformand
          Charlotte Kastbjerg, Turistchef VisitViborg
 
På baggrund af sagens bilag og oplæg fra hhv. VIBORGegnens Erhvervsråd og VisitViborg foreslås det, at Økonomi- og Erhvervsudvalget, VIBORGegnens Erhvervsråd og VisitViborg drøfter aktuelle udfordringer og indsatsområder på erhvervs- og turismeområdet samt perspektiver for det fremtidige samarbejde.
 
Som det ses, udløber de nuværende partnerskabsaftaler med udgangen af 2016, og der skal derfor indgås nye partnerskabsaftaler i løbet af efteråret.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at orienteringen fra VIBORGegnens Erhvervsråd og VisitViborg tages til efterretning, og

at der på mødet drøftes aktuelle udfordringer og indsatsområder på erhvervs- og turismeområdet, samt perspektiver for det fremtidige samarbejde.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Orienteringen fra VisitViborg og VIBORGegnens Erhvervsråd tages til efterretning.
 
Aktuelle udfordringer og indsatsområder på erhvervs- og turismeområdet, samt perspektiver for det fremtidige samarbejde blev drøftet.

Sagsid.: 16/751
Sagsfremstilling
Medlemmerne af Fælles-MED ADM deltager fra kl. 10.40 til 11.10.
 
Økonomiudvalget besluttede den 23. januar 2013 (sag nr. 1), at inddragelse af MED-udvalgene i forbindelse med budgetlægningen bl.a. sker på dialogmøder arrangeret på de enkelte fagområder. I lighed med øvrige Fælles-MED-udvalg mødes Økonomi- og Erhvervsudvalget med Fælles-MED ADM til en dialog om det kommende budgetforslag.
 
Fælles-MED ADM varetager den samlede medindflydelse og medbestemmelse i forhold til de ansatte inden for Økonomi- og Erhvervsudvalgets eget budgetområde, samt er fællesudvalg for arbejdsmiljø, indretning, kantine, mv. i Rådhuset. Oversigt over medlemmer af Fælles-MED ADM kan ses i bilag nr. 1.
 
Drøftelsen tager udgangspunkt i en gennemgang af hovedindholdet i budgetforslag 2017 – 2020 for politikområdet Administrativ Organisation.
 
Der udarbejdes et særskilt referat fra mødet.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at budgetforslaget for politikområdet Administrativ Organisation drøftes med Fælles-MED ADM.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Budgetforslaget for politikområdet Administrativ Organisation blev drøftet med Fælles-MED ADM.
Bilag

Sagsid.: 15/75615
Sagsfremstilling
På dagens møde behandler Økonomi- og Erhvervsudvalget forslag til driftsbudget for 2017-2020 for udvalgets egne områder herunder forslag til realisering af 2 procents-reduktionen, løsning af budgetudfordringer samt forslag til anvendelse af puljen på 0,5 procent, som udvalget selv råder over.
 
Udvalgets forslag til driftsbudget vil efterfølgende indgå i det basisbudget, som udgør grundlaget for Byrådets budgetforhandlinger efter sommerferien.
 
Desuden drøftes forslag til anlægsbudgettet, herunder jordforsyningen.
 
Forslag til driftsbudget
Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2) principper for fastsættelse af budgetrammer på de forskellige politikområder. På baggrund af disse principper har Forvaltningen beregnet de budgetrammer, som udvalgene skal udarbejde deres budgetforslag inden for. Rammerne er bl.a. reduceret med to procent af serviceudgifterne, og der er lagt en pulje ind til nye driftsinitiativer og budgetudfordringer på en halv procent af serviceudgifterne. Budgetrammerne er prisfremskrevet siden første rammeudmelding, og der er indarbejdet vedtagne tillægsbevillinger.
 
I tabellen nedenfor ses udvalgets budgetforslag sammenholdt med rammen.
 
Tabel 1. Budgetforslag
(1.000 kr.)
2017
2018
2019
2020
Samlet ramme
540.880
451.950
372.254
372.015
Budgetforslag
 
 
 
 
 Politisk Organisation
65.156
-19.917
-100.831
-101.071
 Administrativ Organisation
430.034
426.177
427.395
427.395
 
 
 
 
 
 Facility Management
45.690
45.690
45.690
45.691
Budgetforslag i alt
540.880
451.950
372.254
372.015
Afvigelse mellem budgetforslag og ramme
 
0
 
0
 
0
 
0
 
Tabellen viser, at det foreslåede budget overholder rammen.
 
Puljen til særlige problemstillinger (bufferpulje) er på nuværende tidspunkt ikke indregnet i budget 2017 på politisk organisation. Puljen indsættes i forbindelse med den tekniske tilretning i juli måned, når økonomiaftalen for 2017 kendes.
 
Den negative ramme på politisk organisation i 2018-2020 skyldes, at råderummet på 2 procent af de samlede serviceudgifter i henholdsvis 2018 (ca. 80 mio. kr.) og 2019 (ca. 160 mio. kr.) jf. budgetforliget 2016-2019 midlertidig er placeret på politisk organisation. Den administrative besparelse på 11 mio. kr. i 2017 jf. budgetforliget 2016-2019 er ligeledes midlertidig placeret på politisk organisation.
 
Effektivisering og omprioritering
Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2), at der i budgetlægningen 2017-2020 skal skabes et økonomisk råderum på to procent af serviceudgifterne svarende til 72 mio. kr. Råderummet skabes så vidt muligt via effektiviseringer, men der kan også blive tale om serviceomlægninger og tilpasninger af service, som kan opfattes som servicereduktioner. Halvdelen af råderummet svarende til 36 mio. kr. reserveres til at finansiere det statslige omprioriteringsbidrag. Byrådets eget råderum på 36 mio. kr. deles, så Byrådet har et råderum på en halv procent (ca. 18 mio. kr.), og udvalgene har et råderum på en halv procent (ca. 18. mio. kr.) til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer.
 
Tabellen nedenfor viser den samlede rammereduktion på to procent på udvalgets områder, herunder hvor meget der realiseres gennem henholdsvis effektivisering og serviceomlægninger / servicetilpasninger.
 
Tabel 2. Rammereduktionens fordeling i budgetforslaget for 2017-2020.
(1.000 kr.)
Beløb
Effektivisering
9.748
Serviceomlægninger/servicetilpasninger
0
I alt
9.748
 
Tabel 3. Pulje på 0,5 procent til rådighed for udvalget i budgetforslaget for 2017-2020.
(1.000 kr.)
Beløb
Politisk Organisation
38
Administrativ Organisation
2.163
Facility Management
236
Pulje til nye driftsinitiativer mv. (0,5 procent) i alt
2.437
 
Tabel 2 viser, at rammereduktionen forventes realiseret gennem effektiviseringer.
Ud af 2% reduktionen på 9,7 mio. kr. udgør de decentrale konti vedrørende løn mv. i alt 6,3 mio. kr.
 
For at kunne realisere denne besparelse er der iværksat initiativer i de enkelte stabe og forvaltninger i form af, at der generelt på alle områder arbejdes løbende og systematisk med lean-processer. Via lean-projekterne og smartere arbejdsgange forventes opnået effektiviseringer, hvorved opgaverne kan løses med færre ressourcer.
 
Der er i Fælles-MED ADM. enighed om, ”at vi kan løse en del af reduktionskravet via ovennævnte værktøjer, men ikke alle har mulighed for at løse hele reduktionskravet via Lean-projekter og smartere arbejdsgange. Der vil være steder, hvor reduktionen kun kan løses via serviceomlægninger eller opgavebortfald.”
 
På de centrale konti er der ud over reduktionen på 2% svarende til 3,4 mio. kr. fundet reduktioner på yderligere 1,1 mio. kr. Herudover har udvalget jf. tabel 3 puljen på 2,4 mio. kr. til rådighed. Der er samtidig peget på budgetudfordringer på andre områder under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Det er vurderingen, at disse budgetudfordringer kan løses via ovennævnte yderligere reduktioner og puljen på 0,5%.
 
Direktionen har iværksat en proces i forhold til yderligere belysning af disse budgetudfordringer sammen med eventuelle driftsønsker i øvrigt, så udvalget kan foretage endelig prioritering på mødet i september.
 
Se bilag nr. 1 for yderligere specifikation af oplæg til reduktioner på centrale konti samt budgetudfordringer.
 
Ud over ovennævnte oplæg til reduktioner på centrale konti på 4,5 mio. kr. (3,4 + 1,1) er der en række centrale konti, hvor der efter en politisk prioritering kan effektueres reduktioner i form af bortfald/nedsættelse af tilskud til forskellige fonde og aktiviteter mv., eksempelvis tilskud til Viborg Kommunes kunstkomité og bevaringsfonden.
 
Se bilag nr. 2 for yderligere specifikation af mulige reduktioner på centrale konti.
 
Forslaget til realisering af 2% reduktionerne er drøftet på møde i Fælles-MED Adm. den 1. juni 2016.
 
Anlægsbudget 2017-2020
Udvalget godkendte på mødet 9. marts 2016 (sag nr. 3) oplæg til udvalgets anlægsbudget 2017-2020 jf. tabel 4 og samtidig, at udvalget ikke havde anlægsønsker herudover.
 
Tabel 4. Anlægsbudget 2017-2020
(1.000 kr.)
2017
2018
2019
2020
De 5 Hald’er
1.300
570
0
0
I alt
1.300
570
0
0
 
Budget for jordforsyningen
Anlægsbudgettet for jordforsyningen omfatter køb af jord, byggemodning og salg af byggegrunde til bolig- og erhvervsformål. Økonomi- og Erhvervsudvalget har ansvaret for køb og salg og jord, mens Teknisk Udvalg har ansvaret for byggemodning.
 
Basisanlægsbudgettet i 2017-2020 for jordforsyningen ses af nedenstående tabel 5.
 
Tabel 5. Basisanlægsbudget for jordforsyningen
(1.000 kr.)
Udvalg
2017
2018
2019
2020
Nye Jordkøb
ØK
25.850
450
26.000
0
Byggemodning af boliggrunde
TU
32.500
33.500
28.500
35.250
Byggemodning af erhvervsgrunde
TU
500
3.000
3.000
3.000
Byggemodning, Erhvervsgymnasium og Banebro
TU
2.500
0
0
0
Salg af boliggrunde
ØK
-41.240
-43.820
-40.400
-41.420
Salg af erhvervsgrunde
ØK
-5.000
-5.000
-5.000
-5.000
I alt 2017 - 2020
 
15.110
-11.870
12.100
-8.170
Budget 2016-2019 (til orientering)
 
25.850
-13.650
-6.550
 
Der forventes salg af 60 boliggrunde i 2017. Antallet forventes at ligge på nogenlunde samme antal i 2018 til 2020. I hele budgetperioden forventes salg af 270 boliggrunde og byggemodning af 480 boliggrunde. Ud over det aktuelle års behov for jordkøb til byggemodningen afsættes der også budget til mere langsigtet investering i jord til bolig og erhvervsformål.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at forslaget til driftsbudget for udvalgets områder godkendes herunder udmøntningen af 2 procents-reduktionen
 
at der udarbejdes oplæg til endelig prioritering af budgetudfordringer og budgetønsker samt anvendelsen af udvalgets egen pulje på 0,5 procent til udvalgets møde i september,
 
at forslaget til anlægsbudget godkendes, herunder jordforsyningen, og
 
at udvalget drøfter eventuelle yderligere reduktioner i budgetforslaget jf. de i bilag nr. 2 mulige yderligere reduktioner og i givet fald anvendelsen heraf.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes for så vidt angår 1. – 3. ”at”.
 
Herudover drøftede Økonomi- og Erhvervsudvalget reduktionerne i bilag nr. 2.
Bilag

Sagsid.: 15/29034
Sagsfremstilling
 
Partiernes forslag om udvidelser og reduktioner samt spørgsmål til budgetlægningen:
I år har partierne senest den 30. maj kunnet fremsende skriftlige forslag om udvidelser og reduktioner samt stille spørgsmål til budgetlægningen. Denne mulighed er vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2016 (sag nr. 2) og supplerer partiernes øvrige muligheder for at fremsætte forslag og stille spørgsmål til budgetlægningen.
 
De indkomne forslag og spørgsmål drøftes på dagens møde, og det besluttes, hvad Forvaltningen skal belyse yderligere med henblik på, at det kan indgå i budgetmaterialet til Byrådets forhandlingsseminar den 25. og 26. august 2016.
 
Partiernes forslag om udvidelser og reduktioner kan ses i bilag nr. 1, og partiernes spørgsmål til budgetlægningen kan ses i bilag nr. 2.
 
Budgetudfordringer:
Tilgangen af flygtninge og demografiregulering er udpeget af Økonomi- og Erhvervsudvalget som de to budgetudfordringer, der skal drøftes i den videre budgetlægning.
Til budgetforhandlingerne udarbejdes et notat, der redegør for de forventede merudgifter pga. tilgangen af flygtninge herunder de tiltag, som kan gøres for at modvirke disse merudgifter.
Resultatet af demografiberegningen ses i tabellen nedenfor.
Tabel 1. Demografiberegning for 2017-2020
(i mio. kr.)
2017
2018
2019
2020
Dagtilbud
2,7
3,1
3,3
7,4
Skoler
10,4
13,9
16,7
10,8
Ældre
11,4
20,1
30,5
40,9
I alt
24,5
37,2
50,5
59,1

Tabellen viser, at der er merudgifter på alle tre områder, der er omfattet af demografiberegning. Merudgifterne er 24,5 mio. kr. i 2017 stigende til 59,1 mio. kr. i 2020.
Både Ældre- og Sundhedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget har fremsat ønsker om tildeling af demografimidler i forbindelse med vedtagelsen af udvalgenes budgetforslag.
 
Program for Byrådets orienteringsmøde om budget 2017-20 den 22. august 2016:
Byrådet introduceres til budgetmaterialerne på et orienteringsmøde tre dage før selve forhandlingsseminaret den 25. og 26. august. Følgende temaer foreslås behandlet på orienteringsmødet:
 
·         Orientering om budgetsituationen herunder basisbudgettet
·         Gennemgang af budgetmaterialerne
·         Demografi og Flygtninge
·         Budgettet på overførselsområdet – nye tendenser og konsekvenser af refusionsomlægningen
 
Det foreslås at, programmet kan blive suppleret med aktuelle temaer op til orienteringsmødet bl.a. som følge af årets økonomiaftale. Efter selve orienteringsmødet foreslås, at der arrangeres fællesspisning kl. 18-19 med Hoved-MED, og at der reserveres gruppemøder om budgettet kl. 19-22.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at partiernes forslag til udvidelser og reduktioner samt spørgsmål drøftes herunder hvad Forvaltningen skal belyse yderligere i materialet til budgetseminaret den 25. og 26. august 2016,
 
at det drøftes, hvilke evt. budgetudfordringer, der skal belyses i materialet til budgetseminaret herunder tilgang af flygtninge og demografi,
 
at det drøftes, hvilke temaer, der skal behandles på Byrådets orienteringsmøde om budgettet de 22. august 2016 med mulighed for, at Forvaltningen kan supplere dagsordenen med aktuelle temaer, og
 
at de foreslåede tilføjelser til procesplanen for budgetlægningen godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
at de indsendte forslag og spørgsmål fra partierne belyses yderligere af Forvaltningen i materialet til budgetseminaret den 25. og 26. august 2016, idet besvarelsen af spørgsmålene fra Dansk Folkeparti om udgifterne på flygtningeområdet indgår i det notat Forvaltningen udarbejder om budgetudfordringen på flygtningeområdet,
 
at følgende budgetudfordringer belyses i materialet til budgetseminaret,
·         tilgang af flygtninge,
·         demografi,
 
at der på Byrådets orienteringsmøde om budgettet den 22. august 2016 behandles følgende temaer med mulighed for, at Forvaltningen kan supplere dagsordenen med aktuelle temaer:
·         Orientering om budgetsituationen herunder basisbudgettet
·         Gennemgang af budgetmaterialerne
·         Demografi og Flygtninge
·         Budgettet på overførselsområdet – nye tendenser og konsekvenser af refusionsomlægningen, og
 
at de foreslåede tilføjelser til procesplanen for budgetlægningen godkendes.
Bilag

Sagsid.: 13/25612
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandlede den 23. februar 2011 (sag nr. 40) proceduren for fremtidige budgetopfølgninger, og det besluttedes her, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.
 
Ledelsesinformationen for 2016 pr. 30. april 2016 – der beskrives nærmere i bilag nr. 1 - kan danne grundlag for en gennemgang på mødet.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30.
april 2016.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Sagen blev drøftet.
Bilag

Sagsid.: 15/55126
Sagsfremstilling
 
”at der på baggrund af KLK´s analyse arbejdes videre med følgende effektiviseringer på det administrative område:
- 1,7 mio. kr. ved effektivisering af administrationen på skole- og dagtilbudsområdet.
- 8,0 mio. kr. ved systematisk brug af videomøder.
- 2,0 mio. kr. ved effektivisering muliggjort ved samling af de administrative stabe i Job & Velfærd,
 
at Forvaltningen til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 8. juni 2016 udarbejder forslag til udmøntning af ovennævnte effektiviseringer, og
 
at Forvaltningen til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 8. juni 2016 udarbejder forslag til det videre forløb omkring de øvrige elementer i KLK-analysen, herunder nedbringelse af antallet af ledere på rådhuset.
 
I forbindelse med Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling den 8. juni 2016 inviteres Søren Gytz Olesen og Jens Rohde til en drøftelse af effektiviseringerne.”
 
Søren Gytz Olesen og Jens Rohde har efterfølgende meddelt, at de er forhindret i at deltage på mødet i dag.
 
Effektivisering af administrationen på skole og dagtilbudsområdet
Af bilag nr. 1 fremgår et forslag til kommissorium for centralisering af dele af administrationen på skole- og dagtilbuds-området, herunder forslag til organisering og tidsplan.
 
Systematisk brug af videomøder
Effektiviseringer ved brug af videomøder skal udmøntes. Der er i bilag nr. 2 forslag til alternative fordelingsnøgler vedr. besparelsen. Det bemærkes, at der forventes nødvendige investeringer i udstyr og implementering på mindst 2 mio. kr. Der skal derfor tages stilling til, om der skal ske fordeling af en besparelse på 10 mio. kr. til formålet i 2017 - i stedet for 8 mio. kr.
 
Implementeringsplanen bygges op om:
  • konkret ledelsesmæssig stillingtagen til, hvilke møder der fremover skal afvikles virtuelt, og
  • en tæt opfølgning og stærk supportstruktur ved indførelsen af videomøder.
 
Dele af indsatsen vil ske i 2016. Effekten forventes at indtræde med stigende intensitet i løbet af 2017.
 
Effektivisering muliggjort ved samling af de administrative stabe i Job & Velfærd
Antallet af stillinger i sekretariatet vil blive reduceret i overensstemmelse med den vedtagne besparelse. I samarbejde med den nye sekretariatschef, der er tiltrådt den 1. juni, vil de nødvendige opgavejusteringer blive foretaget, således at synergieffekterne kan høstes.
 
Øvrige elementer
Et overblik over de øvrige elementer i analysen kan ses i projektstyrelisten, bilag nr. 3.  Listen vil fremover blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget sammen med budgetstyrelisten. Særligt bemærkes, at vedrørende punktet om antallet af ledere igangsættes et konkret analysesamarbejde med Herning Kommune, hvori vil indgå en afdækning af, på hvilke områder der er flere ledere, og hvad baggrundene herfor er, så vi kan lære heraf også indholdsmæssigt.
 
Hoved-MED drøftede sagen på sit møde den 20. maj 2016 med følgende bemærkning:
”Medarbejderrepræsentanterne i Hoved-MED anfører i forbindelse med forslaget om videomøder: Der er på flere områder allerede iværksat videomøder for at kunne leve op til tidligere effektiviseringskrav. Skal disse områder indgå i fordelingen igen, gennemføres samme reduktion to gange. Hovedparten af møder afholdes af chef- og ledergrupperne, men det forventes at reduktionerne rammer medarbejderne i stedet”.
Indstilling
 
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at der tages stilling til, hvilket af forslagene (1 eller 2), der anvendes til fordeling af besparelsen vedr. videomøder på i alt 10 mio. kr. i 2017 og 8. mio. kr. i efterfølgende budgetår, og
 
at de øvrige planer for udmøntning af analysen af administration og ledelse godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at forslag nr. 2 anvendes til fordeling af besparelsen vedr. videomøder på i alt 10 mio. kr. i 2017 og 8 mio. kr. i efterfølgende budgetår,
 
at der laves et notat om den økonomiske virkning af fordelingen for institutionerne Søndre Skole, Klejtrup Skole, Bulderby og Liselund, og at der senere for de samme institutioner evalueres på indførelsen af videomøder, og
 
at de øvrige planer for udmøntning af analysen af administration og ledelse godkendes, idet der i analysen af centralisering også indgår en model, hvor administrative opgaver løses på flere skoler. Kortlægningen af de administrative opgaver behandles af Økonomi- og Erhvervsudvalget i oktober 2016.
Bilag

Sagsid.: 12/37779
Sagsfremstilling
Efter dialog med Dansk Byggeri, Dansk Industri, Mercantec, LO, VIBORGegnens Erhvervsråd m.fl. vedtog Byrådet Viborg Kommunes Indkøb- og Udbudspolitik den 21. maj 2014 (sag nr. 5). Politikken indeholdt politiske retningslinjer for bygge- og anlægsområdet, som der ikke tidligere har været nedskrevet politiske retningslinjer for. I nedenstående er kort skitseret formål og løsning:
 
Formål
Løsning
Bedre mulighed for at lokale håndværkere kan byde/flere lokalkøb
Udbud i offentlig licitation/fagentreprise
Større gennemsigtighed i, hvem der bliver inviteret til at byde - ved underhåndsbud
Håndværkerliste
Ledige unge => Flere lærlinge
Krav om lærlinge
 
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 9. marts 2016 (sag nr. 5):
·         at der indledes en dialog med de eksterne parter (Dansk Byggeri, Mercantec, LO, VIBORGegnens  Erhvervsråd m.fl.) omkring eventuelle ændringer af Indkøbs- og Udbudspolitikken, og
·         at sagen herefter igen forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Denne sag vedrører politikkens afsnit 5 Bygge- og anlægsopgaver.
 
Høring af ændringsforslag
Der blev den 10. maj 2016 holdt et dialogmøde med ovenstående eksterne parter. På mødet blev afsnittene vedrørende bygge- og anlægssager drøftet. Efterfølgende blev der udsendt forslag til revideret indkøbs- og udbudspolitik i høring hos de deltagende parter. Høringssvarene fremgår af bilag nr. 1 og bilag nr. 2. Forvaltningen har inden deadline for til Økonomi- og Erhvervsudvalget modtaget høringssvar fra Mercantec, Dansk Byggeri, VIBORGegnens Erhvervsråd, Quattro Arkitekter og Viborg Ingeniørerne.
 
Forvaltningen har valgt at fremhæve følgende fra de indkomne høringssvar:
 
Der er indkommet to høringssvar fra Dansk Byggeri, hhv. fra Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland og fra en række lokale foreninger. Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland anbefaler, at Viborg Kommune i stedet for uddannelsesklausuler vælger at indgå en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri m.fl. De lokale foreninger er generelt positive over for ændringsforslagene, samt Viborg Kommunes fokus på socialt ansvar.
 
Quattro Arkitekter har indgivet et forslag om, at Viborg Kommune ved udbud af rådgiverydelser mellem 300.000 kr. og 1.541.715 mio. kr. indhenter tilbud fra 5 i stedet for de foreslåede 3, heraf en uden for kommunen. Begrundelsen er, at der hermed skabes større konkurrence, samt at der findes mange lokale rådgivere. Forvaltningen vurderer, at det vil være muligt, at skabe tilstrækkelig konkurrence ved at indbyde tre rådgivere til at byde. Samtidig lægger den nye Udbudslovs §193, stk. 2 op til, at de offentlige ordregiver reducerer antallet af tilbud, der ligger her en forpligtelse til, at argumentere for hvorfor Kommunen indhenter mere end tre tilbud.
 
Mercantec har ønsket, brugen af delaftaler om en elev kun er muligt op til 300.000 kr. Herover er det kravet om 10% elever/lærlinge, der er gældende. Af hensyn til Viborg Kommunes arbejdsgange vurderes det, at det vil være svært at operere med forskellige tærskelværdier for henholdsvis udbud af bygge-/anlægsopgaver og brugen af uddannelsesklausuler. Mercantec er indforstået med, at det udarbejdede forslag vedtages uden ændringer, og at der følges op på omfanget af elever/lærling og delaftaler.
 
Ændringsforslag
Ændringsforslaget med baggrund i dialogmødet og den efterfølgende høring kan ses i bilag nr. 3.I hovedtræk betyder ændringerne:

1.     Udbud af bygge- og anlægsopgaver (trappemodel):
·         Den nedre grænse for anvendelse af Håndværkerlisten hæves fra 50.000 kr. til fremover 100.000 kr.
·         Den øvre grænse for Håndværkerlisten hæves fra 300.000 kr. til 1 mio. kr.
·         Under 100.000 kr. indhentes tilbud fra én eller flere lokale virksomheder
o    Det præciseres, at tilbudsindhentningen foregår efter tur og Forvaltningen registrerer, hvem der har haft mulighed for at byde, samt at registreringen er offentlig tilgængelig på viborg.dk. Sidstnævnte er iværksat af forvaltningen.

2.     Udbud af rådgiverydelser (trappemodel for rådgiverudbud):
·         Modellen vedrører udbud af rådgiverydelser (arkitekter, ingeniører mv.) i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver.
·         Modellen tilrettes den nye Udbudslov, hvor annonceringspligten for udbud af tjenesteydelser under EU-tærskelværdien på ca. 1,5 mio. kr., er bortfaldet, med mindre kontrakten har grænseoverskridende interesse jf. §10 i Udbudsloven, samt at ordregiver skal begrunde, hvorfor der hentes mere end 3 tilbud ved kontrakter under tærskelværdien for EU-udbud.
·         Den nedre grænse for hvornår der indbydes 3 rådgivere hæves til 300.000 kr. og går op til tærskelværdien for EU-udbud.
o    Under 300.000 kr. indhentes tilbud fra en eller flere rådgivere inden for kommunen. I særlige tilfælde, eksempelvis specifikke kompetencer, kan Forvaltningen vælge at indhente flere tilbud uden for kommunen.

3.     Uddannelseskrav (lærlinge mm.):
·         Der stilles følgende krav jf. model for udbudsformer og uddannelsesklausuler:
o    Over 38.960.213 kr. (EU-udbud): Som udgangspunkt besættes 10 % af stillingerne med lærlinge/elever, sekundært kan kravet opfyldes med ledige.
o    Fra 1.000.000 kr. – 38.960.213 kr.: Som udgangspunkt skal 10 % af virksomhedens ansatte være lærlinge/elever, sekundært ledige i virksomhedspraktik
o    Fra 100.000 kr. – 1.000.000 kr.: Som udgangspunkt skal 10 % af virksomhedens ansatte være lærlinge/elever. Alternativt kan kravet opfyldes ved virksomheden inden for det seneste år har haft en elev i delaftale. Ved særlige tilfælde hvor ovenstående krav ikke kan opfyldes, kan virksomheden indgå aftale om beskæftigelse af en ledig
o    Under 100.000 kr. Intet krav

·         Det præciseres, at målgruppen for uddannelsesklausuler er en arbejdstager (lærling/elev), med hvem leverandøren har en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser
·         Det præciseres, at også eksempelvis kontorelever indgår i beregningen af de 10 %, når vi befinder os under tærskelværdien for EU-udbud af bygge- og anlægsopgaver.
·         Generelt åbnes der samtidig op for, at uddannelseskravet alternativt kan opfyldes ved også at tage ledige i en kortere periode. Dette sker, hvis det enten ikke er muligt at skaffe en elev/lærling, eller virksomheden ikke kan godkendes som praktiksted.
·         For nogle fag findes der ikke en lærlinge-/elevuddannelse i henhold til Lov om Erhvervsuddannelser, eksempelvis inden for kategorier som nedbrydningsarbejde, vandløbsrestaurering og vandbygningsarbejder. I disse tilfælde vil der alternativt stilles krav om en delaftale om en elev, eller en ledig i en kortere periode.
 
·         Specifikt vedrørende Håndværkerlisten:
o    Ændringerne i kravene på Håndværkerlisten laves for at gøre kravene nemmere at anvende i praksis, samt for at give mulighed for, at kravet under særlige forudsætninger kan opfyldes med andet end lærlinge.
o    Der indføres 3 trin, i prioriteret rækkefølge:
1.     Som udgangspunkt skal 10 % af virksomhedens ansatte være lærlinge/elever
2.     Alternativt kan kravet opfyldes ved at virksomheden inden for det seneste år har haft en elev i delaftale
3.     Ved særlige tilfælde, hvor ovenstående krav ikke kan opfyldes, kan virksomheden indgå aftale om beskæftigelse af en ledig
o    Mercantec hjælper virksomhederne med hurtigt at kunne opfylde betingelsen om at have haft en elev i en måned. Det kan blandt andet ske gennem kontaktoplysninger/link fra Kommunens hjemmeside med Håndværkerlisten.
o    Forvaltningen vil i samarbejde med Mercantec og Jobcentret udarbejde en administrativ vejledning til praktisk håndtering.
o     
·         Opfølgning på kravene:
Kommunen stiller kravene i udbudsmaterialet, og de indarbejdes i de endelige kontrakter. For Håndværkerlisten vil kravene fremgå på hjemmesiden, der dermed fungerer som en tro-og-love-erklæring for leverandøren.  Kommunen sikrer sig mulighed for at følge op ved at stille krav i kontrakterne om, at leverandøren på anmodning skal fremskaffe dokumentation for overholdelse af kravene. Kommunen foretager ikke opsøgende kontrol, men reagerer ved mistanke om uregelmæssigheder eller ved anmeldelse.

·         Evaluering af politikken:
Udvidelsen af lærlingekravet (til også at omfatte elever og ledige) vil kunne medføre, at håndhævelsen og opfølgning bliver sværere. Det forslås derfor, at politikken evalueres senest medio 2018.
 
Garantistillelse
Det præciseres at der ikke stilles krav om garantistillelse for bygge- og anlægsopgaver under 1. mio. kr.
 
Videre forløb
Forvaltningen forventer, at ændringerne vil være implementeret og idriftsat pr. 1. september 2016.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at ændringsforslagene til indkøbs- og udbudspolitikken godkendes, og
 
at politikken vedrørende bygge- og anlæg seneste evalueres medio 2018.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 16/29318
Sagsfremstilling
 
”at der oprettes en fælles opsamling af forslag fra alle medarbejdere. Forslagene kan afleveres anonymt eller ved navn. Det anbefales, at de afleveres med navn, da der så kan indhentes supplerende oplysninger, hvis der er behov for det,
 
at alle forslag oplistes og fremlægges månedlig for de relevante politiske udvalg og alle forslag besvares til forslagsstilleren – undtagen de anonyme,
 
at alle forslag til regler og retningslinjer, der kan afskaffes af nærmeste leder afskaffes straks og de politiske udvalg orienteres i den månedlige afrapportering jf. ovenfor,
 
at alle forslag til regler og retningslinjer, der er vedtaget af udvalg, byråd eller lovgivere og som foreslås afskaffet eller ændret forelægges til politisk drøftelse med fordele og ulemper ved afskaffelse inkl. økonomisk virkning, og
 
at der gennem MED-systemet igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at afdække mulige barrierer for at skabe effektivitet og øget tilfredshed i arbejdet hos de ansatte. Resultatet af udredningsarbejdet forelægges Byrådet på et temamøde i efteråret 2016.”
 
Ovennævnte beslutning er drøftet i Hoved-MED den 20. maj 2016, og på baggrund af drøftelserne er vedlagte proces- og aktivitetsplan udarbejdet.
 
Vedrørende opsamlingen af forslag fra alle medarbejdere vil det kunne iværksættes inden sommerferien ved en fælles henvendelse fra formand og næstformand til alle ansatte i hele organisationen med opfordring til at deltage. De forslag, der er fremkommet inden 15. september 2016, vil indgå i MED-systemets udredningsarbejde, jf. nedenfor.
 
Opsamlingen løber indtil videre og evalueres i Økonomi- og Erhvervsudvalget i januar 2017.
 
Vedrørende udredningsarbejdet gennem MED-systemet er der enighed om at foreslå, at det foregår gennem Fælles-MED-udvalgene, hvor der er et udvalg for hvert direktørområde. Udredningsarbejdet vil danne baggrund for et temamøde for Byrådet i november måned.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at proces- og aktivitetsplanen godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Bilag

Sagsid.: 13/70577
Sagsfremstilling
Viborg Kommune tilsluttede sig efter beslutning i Økonomiudvalget den 12. december 2012 (sag nr. 2) KOMBITs fælles udbud af systemer til erstatning af KMDs monopolsystemer. De nye systemer benævntes Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA) og Støttesystemerne (adgangsstyring, organisation, indekser mm.).
 
Udrulningen af de nye systemer i kommunerne forventes at finde sted i perioden ultimo 2016-medio 2018. I den periode, hvor de nye systemer indfases og de gamle systemer udfases, vil Kommunen midlertidigt stå med en række implementeringsudgifter, der er en forudsætning for at realisere de forventede besparelser og effektiviseringer. Det drejer sig om udgifter så som programledelse, projektledelse, analyse og tilpasning af arbejdsgange samt uddannelse ved indførelsen af de nye systemer i Viborg Kommune. Hertil kommer udgifter i forbindelse med tilpasning af Kommunens datagrundlag og systemarkitektur, så de kan integreres med Støttesystemerne. En række af disse opgaver løses i samarbejde med Silkeborg Kommune inden for rammerne af det forretningsstrategiske samarbejde om it og digitalisering.
 
I foråret 2015 solgte KL de bygninger, der tidligere blev ejet af KMD. Halvdelen af provenuet fra salget tilfalder kommunerne i forhold til deres oprindelige ejerandel af KMD. Efter beslutning i KLs bestyrelse udbetales pengene til kommunerne over en årrække i takt med den forventede implementering af de nye KOMBIT-systemer til at finansiere de implementeringsudgifter, der bliver tale om ved indførelsen af monopolbrudssystemerne i kommunerne.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 11. november 2015 (sag nr. 7), at provenuet fra salget af KMDs ejendomme anvendes til at dække implementeringsudgifter i forbindelse med monopolbruds-programmet i Viborg Kommune og udgifter i forbindelse med tilpasning af Kommunens datagrundlag og systemarkitektur, så de kan integreres med Støttesystemerne. Det blev samtidig besluttet, at der skal udarbejdes en årlig opfølgning til Økonomi- og Erhvervsudvalget, første gang medio 2016.
 
I bilag nr. 1 fremgår disponeringen af midlerne, således som den ser ud medio maj 2016. Det fremgår af oversigten, at Kommunen har valgt at få udbetalt den del af provenuet (20 %), hvor udbetalingstidspunktet var valgfrit, i 2016, fordi der allerede udføres en række aktiviteter i forbindelse med monopolbruddet og tilpasning af Kommunens datagrundlag og systemarkitektur, så de kan integreres med Støttesystemerne.
 
En forudsætning for at investere ekstra ressourcer i de områder, der er beskrevet i bilaget er, at projekterne i henhold til kommunens model for ledelse af digitaliseringsprojekter, udarbejder en business case. For så vidt angår monopolbrudsprojektet forventes der fremlagt en business case for direktionen i august 2016.
 
KOMBIT har i skrivelse af 16. marts 2016 angående udbetaling af provenu fra KMD-ejendomme anført, at Social- og Indenrigsministeriet over for KL har oplyst, at indtægten ligesom øvrige indtægter ved salg af KMD’s aktiver skal konteres på funktion 7.32.21 Aktier og andelsbeviser mv. jf. punkt 7 i orienteringsskrivelse af 13. juli 2009. Det betyder, at der i sagen skal gives bevilling til afholdelse af implementeringsudgifterne på hovedkonto 6.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at forslaget til disponering af provenuet godkendes,
 
at nettobevillingen til Administrativ Organisation forhøjes med 5.132.000 kr. i 2016,
 
at nettobevillingen til Renter (udgift) i 2016 nedsættes med 5.132.000 kr. svarende til
Viborg Kommunes andel af provenuet fra salget af KMD-ejendomme,
 
at nettobevillingen til Administrativ Organisation i budgetforslag 2017-2020 forhøjes
med 2.993.000 kr. i 2017, 2.138.000 kr. i 2018 og 428.000 kr. i 2019, og
 
at nettobevillingen til Renter (udgift) i budgetforslag 2017-2020 nedsættes med
2.993.000 kr. i 2017, 2.138.000 kr. i 2018 og 428.000 kr. i 2019 svarende til Viborg
Kommunes andel af provenuet fra salget af KMD-ejendomme i de enkelte år.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 16/28291
Sagsfremstilling
Den 19. marts 2014 behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget en sag om fælles, skærpet markedsføringsstrategi for det geografiske område Viborg Kommune. Økonomi- og Erhvervsudvalget indstillede til Byrådet den 26. marts 2014 (sag nr. 5), at der blev bevilget yderligere 2 mio. kr. til markedsføring af det geografiske område Viborg Kommune, under forudsætning af, at der blev afsat et tilsvarende beløb fra bl.a. handel, erhverv og turisme. Bevillingen gælder for årene 2014, 2015 og 2016. Viborg Byråd godkendte denne indstilling. 
 
Forvaltningen og de involverede samarbejdspartnere foreslår, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2017-2020 tages politisk stilling til, om puljen på 2 mio. kr. skal videreføres i perioden 2017, 2018 og 2019. Derfor fremsendes sagen nu til politisk behandling, hvorimod endelig evaluering af den samlede 3-årige forsøgsperiode først kan gennemføres ultimo 2016.
 
Afsætter Byrådet midler til den kommende periode, vil Økonomi- og Erhvervsudvalget i slutningen af 2016 få en oversigt over, hvordan disse midler tænkes anvendt.
 
Den fælles markedsføringsstrategi bygger på tre principper:
·         Markedsføringen skal række ud over kommunegrænsen
·         Markedsføringen skal understøtte de vedtagne styrkepositioner i markedsføringsstrategien
·         Markedsføringsaktiviteterne skal finansieres med minimum 50% fra samarbejdspartnerne

Nedenstående tabel 1 viser aktivitetsniveauet på markedsføringspuljen opdelt på samarbejdspartner. Det fremgår af tabellen, hvor stort de eksterne partneres bidrag har været, og hvor stort Viborg Kommunes bidrag har været.
 
Aktivitetsniveauet i det første år var præget af, at bevillingen kom i slutningen af første kvartal, og samtidig skulle de enkelte samarbejdspartnere selv disponere i forhold til deres del af finansieringen. Herefter har aktivitetsniveauet været støt stigende inklusiv en stigende medfinansiering fra samarbejdspartnerne.
 
Tabel 1: Aktivitetsniveau på markedsføringspuljen – ud over kommunegrænsen
 
 
2014
(kr.)
2015
(kr.)
Planlagt 2016
(kr.)
Aktivitetsniveau i alt
          2.131.625
           4.816.273
          5.980.000
Erhverv
Aktiviteter i alt
           632.163
       1.716.483
       1.400.000
Eksternt bidrag
           331.082
       1.054.241
          700.000
Markedsføringspuljens bidrag
           301.081
          662.242
          700.000
Handel
Aktiviteter i alt
                      -  
          400.000
          700.000
Eksternt bidrag
                      -  
          200.000
          350.000
Markedsføringspuljens bidrag
                      -  
          200.000
          350.000
Turisme
Aktiviteter i alt
           534.800
          902.096
       1.380.000
Eksternt bidrag
           278.327
          453.361
          690.000
Markedsføringspuljens bidrag
           256.473
          448.735
          690.000
Kultur
Aktiviteter i alt
           218.646
          567.988
       1.049.000
Eksternt bidrag
           139.117
          270.622
          524.500
Markedsføringspuljens bidrag
             79.529
          297.366
          524.500
Uddannelse/Mercantec
Aktiviteter i alt
             59.631
              30.000
                       -  
Eksternt bidrag
              51.333
              15.000
                       -  
Markedsføringspuljens bidrag
                8.298
              15.000
                       -  
Animation
Aktiviteter i alt
                       -  
                       -  
           300.000
Eksternt bidrag
                       -  
                       -  
           150.000
Markedsføringspuljens bidrag
                       -  
                       -  
           150.000
Øvrige aktiviteter*
(intet krav om ekstern finansiering)
Aktiviteter i alt
            626.749
        1.199.706
        1.151.000
Eksternt bidrag
              65.000
           188.516
                       -  
Markedsføringspuljens bidrag
            561.749
        1.011.190
        1.151.000
 
* Højere budget og forbrug end 500.000 kr. skyldes overførte midler fra foregående år. Pengene er brugt til politisk godkendte aktiviteter og events som f.eks. VM-håndboldfest i samarbejde med DR, fodboldlandskampe med herre- og kvindefodbold og UCI cykelløb. Derudover er der indgået aftale med et kommunikationsbureau om national pressebearbejdning om fx Olsen Banden-udstillingen, julefilmen ”Emma & Julemanden”, Viborg Animations Festival samt animationssatsningen generelt.
 
Som det fremgår af ovenstående, har Viborg Kommunes samarbejdspartnere taget godt imod den fælles markedsføringsstrategi, og den bliver i store træk brugt til at understøtte og opbygge brandet for det geografiske område Viborg Kommune som det var tiltænkt. Den øgede pulje til markedsføring har styrket samarbejdet om markedsføring og branding af området inden for de styrkepositioner, der er defineret i den fælles markedsføringsstrategi. Og resultatet har været langt mere og bedre markedsføring, hvilket blandt andet har været et stort ønske i erhvervspolitikken. Resultatet er, at Viborg Kommune har opnået langt større synlighed og har fået mere og positiv omtale i medierne, som det fremgår af bilag nr. 1 og 2. Derfor foreslås puljen til markedsføring af Viborg Kommune jf. den fælles markedsføringsstrategi videreført på uændret niveau i de kommende tre år.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at puljen evalueres i efteråret 2016 med henblik på fremtidige indsatser, og
 
at der i forbindelse med budgetlægningen 2017-2020 tages stilling til, om der bevilges 2 mio. kr. årligt i 2017, 2018 og 2019 til markedsføringsindsats, udover det beløb som allerede er afsat til markedsføring.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes
Bilag

Sagsid.: 16/267
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 
For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Mødelisten blev godkendt.
Bilag

Sagsid.: 16/20675
Sagsfremstilling
Som en del af et projekt for om- og tilbygning til Løgstrup Skole skal den eksisterende parkeringsplads udvides med 16 ekstra parkeringspladser. Dette kan kun opnås ved at inddrage naboejendommen Skolegade 5, (matr. nr. 1an, Løgstrup By, Fiskbæk), til parkeringsareal og ’kys-og-kør’-bane foran den kommende indgang til skolen. Ejendommen, som tidligere var privat parcelhusgrund, ejes nu af Viborg Kommune og skal lægges sammen med matr. nr. 1am, hvor skolen ligger. Matrikelsammenlægningen er i gang.
 
I projektet er der lagt særligt vægt på, at der skal afskærmes mod nabomatriklen, matr. nr. 1ao, for at beboerne ikke skal generes af den kommende parkeringsplads. Afskærmningen etableres, så den både skærmer for lys fra billygter og for lyd. Der etableres et hegn med en højde på 1,8 meter og med en kerne af stenuld (akustisk kernemateriale). Støjhegnet skjules af beplantning.
 
Oversigtskort er i bilag nr. 1. Projektmateriale er i bilag nr. 2.
 
Tidligere politisk behandling
Skitseforslaget til om- og tilbygningen af Løgstrup Skole blev behandlet i Børne- og Ungdomsudvalget den 27. oktober 2015 (sag nr. 10). Udvalget godkendte projektforslaget og besluttede at udbyde opgaven i offentlig licitation/fagentreprise. Byrådet behandlede en bevillingssag den 18. maj 2016 (sag nr. 17) og besluttede at godkende licitationsresultatet og igangsætte byggeriet.
 
Planforhold
Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan. Det er Forvaltningens vurdering, at det ansøgte er af et mindre omfang og kan gennemføres ved byggetilladelse m.v.
 
Ejendommen er i Kommuneplan 2013 - 2025 udlagt boligområde med åben-lav boliger.
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammeområder, hvad angår anvendelsen. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et nyt kommuneplantillæg, så ejendommen udlægges til almen service ligesom det øvrige rammeområde for Løgstrup Skole.
 
Fordebat
Der er tale om en mindre ændring i afgrænsningen mellem to rammeområder. I henhold til planloven er der ikke krav om en fordebat.
 
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Planforslag til vedtagelse     Medio 2016
Offentlig høring                  Ultimo 2016
Endelig vedtagelse              Primo 2017
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at planlægningen sættes i gang som beskrevet, og
 
at der ikke afholdes fordebat, da ændringen i afgrænsningen mellem to rammeområder er af mindre betydning for området.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Bilag

Sagsid.: 16/23423
Sagsfremstilling
Friplejehjemmet ”Nordstjernen”, Borrisvej 2 i Sparkær har søgt om at få mulighed for at udvide.
 
Friplejehjemmet har erhvervet naboejendommene Østervang 1 (matr.nr. 6a) og Langgade 1 (del af matr.nr. 5a). Det samlede planområde er på ca. 12.000 m2, og ligger centralt i Sparkær by. Området afgrænses af Borrisvej mod nord, Langgade mod vest, Østervang mod syd, samt Sparkær kirke og boliger mod øst.
 
Oversigtskort er i bilag nr. 1. Ansøgningen er i bilag nr. 2.
 
Projektforslaget
Nordstjernen er et nedlagt kommunalt plejehjem, der er omdannet til friplejehjem i 2009. Friplejehjemmet indeholder i dag 25 utidssvarende plejeboliger. Med en ny planlægning ønsker man at sikre en samlet kapacitet på 35-40 tidsvarende boliger.
 
”Nordstjernens” bestyrelse har ikke lagt sig fast på et endeligt projekt. Udvidelsen ønskes opført som en tilbygning mod vest. Alternativt ønsker friplejehjemmet at bygge et helt nyt plejehjem på det nyerhvervede areal. Ligeledes ønskes der mulighed for, at de eksisterende boliger – Langgade 1 og Østervang 1 – og den gamle Nordstjerne-bygning kan udstykkes og sælges til familiebolig, hvis der bygges helt nyt.
 
Ansøger ønsker at nybyggeriets arkitektur udformes i en skala, der harmonerer med den eksisterende bebyggelse i Sparkær. Ansøger foreslår, at man med en ny planlægning giver mulighed for at:
 
-       Matrikel 6x (eksisterende friplejehjem), 6a og del af 5a kan anvendes til almen service som friplejehjem med indtil 40 plejeboliger samt serviceareal og fælles boligareal, samt boliger.
-       der kan bebygges i 2-3½ etager med en bebyggelsesprocent på op til 60%
-       der kan anlægges indkørsler fra Borrisvej og Østervang.
-       der tages hensyn til evt. indbliksgener til naboejendomme syd for Østervang.
-       der tages hensyn til evt. sigtelinie. bygningshøjder og kirkebeskyttelseszone ved Sparkær Kirke.
-       ny bebyggelse ikke må overstige kote 34,5 meter som svarer til 8,5 meter over den eksisterende terrænkote ved Villa Nordstjernen. Kote på terræn ved villa Nordstjernen er ca. kote 26,0 meter og kote på terræn ved kirken er ca. kote 27,0 meter. Se vedhæftet terrænsnit i bilag nr. 3
 
Friplejehjemmet skal i januar 2017 ansøge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om støtte til nybygning, hvortil Viborg Kommune skal udarbejde en erklæring om, at etablering af boliger og serviceareal lovligt kan finde sted inden for rammerne af gældende plangrundlag. Dvs. at lokalplan og kommuneplantillæg skal være vedtaget i januar 2017 for, at friplejehjemmet kan opnå støtte.
Kommunen har ingen økonomiske forpligtigelser i forbindelse med projektets opførelse.
 
Planforhold
Lokalplan
Området er ikke omfattet af en lokalplan.
 
Det er Forvaltningens vurdering, at der er tale om et større byggeprojekt, der vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Realisering af projektet kræver derfor, at der vedtages en lokalplan.
 
Kommuneplan
Den østlige del af området er i Kommuneplan 2013 - 2025 udlagt til almen service, mens den vestlige del er udlagt til blandet boligområde. Området til almen service er omfattet af særbestemmelser, der fastlægger en bebyggelsesprocent på maks. 50, etageantal på maks. 3½ etager og en bygningshøjde på maks. 15 meter.
 
En del af projektforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammeområder og rammebestemmelser, hvad angår anvendelse, bygningshøjde, etageantal og bebyggelsesprocent.
 
Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et kommuneplantillæg.
 
Særlige forhold
Det eksisterende friplejehjem (matr. nr. 6x) ligger i byzone, mens den resterende del (matr. nr. 6a og del af 5a) ligger i landzone. Med planlægningen vil hele området blive overført til byzone.
 
Hele planområdet ligger inden for kirkebyggelinjen, hvor der ikke uden Kommunens dispensation må opføres bebyggelse med en højde over 8½ meter.
 
Det nordøstlige hjørne ligger inden for kirkeomgivelsesfredning, hvor der ikke uden Fredningsnævnets dispensation må bygges, plantes eller andet, der ”kan virke skæmmende eller hæmmende for udsigten til eller fra kirken eller kirkegården”.

Viborg Museum vurderer, at der er sandsynlighed for forekomst af ukendte fortidsminder i den vestlige del af området (matr.nr. 5a og 6a, Sparkær By, Nr. Borris). For at afklare, om der faktisk er væsentlige fortidsminder i området, er det nødvendigt at foretage en arkæologisk forundersøgelse (prøvegravning). Det berørte planareal er over 0,5 ha, og det er bygherren, der i henhold til museumslovens § 26 stk. 2, skal betale for en større forundersøgelse.

Forvaltningen gør opmærksom på, at oversvømmelseskort viser risiko for oversvømmelser i forbindelse med skybrud og kraftig regn af nærliggende veje og del af planområdet. I forbindelse med vedtagelse af lokalplanen bør det derfor sikres, at der planlægges alternativ håndtering af tag- og overfladevand (LAR), således at spildevandsplanens afløbskoefficienter kan overholdes.
 
Forvaltningens bemærkninger og principper for planlægningen
Det eksisterende friplejehjem er bygget op omkring den gamle villa ”Nordstjernen” fra 1905. Siden er der opført en tilbygning i 1972, der pga. terrænet fremstår i 2½ etage mod Borrisvej og 3½ etage mod Østervang. Forvaltningen vurderer, at det foreslåede nybyggeri opføres i en skala og materialer, der harmonerer med den eksisterende bebyggelse i området.
 
Idet ”Nordstjernens” bestyrelse ikke har et konkret projekt for ejendommen, skal en ny plan være meget rummelig. Det betyder at lokalplanen ikke kan fastlægge f.eks. en bestemt arkitektur, og ikke fuldt ud sikre mod indbliksgener for naboer.
 
Forvaltningens umiddelbare vurdering er, at ønskerne kan indpasses i det eksisterende miljø, såfremt planlægningen tager udgangspunkt i følgende:
 
-       området udlægges til almen service, i form af plejehjem, døgninstitution, ældreboliger o. lign., samt boliger i form at åben-lav boliger eller tæt-lav boliger som dobbelthuse.
 
-       ved bebyggelse til almen service kan den enkelte ejendom bebygges med 60%. Ny bebyggelse skal mod Borrisvej opføres i en højde på maks. 8,5 m. På dele af området, hvor terrænet muliggør det, kan bebyggelsen dog fremstå i 3½ etage, og med en bygningshøjde på højst 15 meter.   
 
-       der kan udstykkes enkelte åben-lav boliger, med en grundstørrelse på min. 700 m2 ellet tæt-lav boliger såsom dobbelthuse, med en grundstørrelse på min. 350 m2. Åben-lav og tæt-lav boliger kan opføres i maks. 2 etager og med en bygningshøjde på højst 8,5 meter.
 
-       For at respektere kirkeomgivelserne, fastlægges der langs Borrisvej en byggelinje. Der må ikke opføres ny bebyggelse mellem denne byggelinje og Borrisvej.
 
-       Området skal vejforsynes fra Borrisvej og Østervang.
Den enkelte boliggrund må kun vejforsynes med én adgang til Borrisvej eller Østervang. Den enkelte grund til almen service må vejforsynes med to adgange, enten fra Borrisvej og Østervang.
Parkering skal etableres på egen grund
-       Den del af området, der ligger i landzone, overføres til byzone.
 
Der udarbejdes et kommuneplantillæg, der udlægger hele området til almen service, med en særbestemmelse om, at der kan udstykkes enkelte boliger i området. For almen service fastsættes bebyggelsesprocenten til 60%, etageantal maks 3½ og bygningshøjde maks 15 meter. For åben-lav boliger fastsættes bebyggelsesprocenten til 30%, etageantal maks 2 etager og bygningshøjden til maks 8,5 meter.
 
Fordebat
Lokalplanlægningen forudsætter, at kommuneplanens rammebestemmelser vedrørende anvendelsen, byggehøjder og etageantal ændres. Da der er tale om væsentlige ændringer i forhold til de gældende kommuneplanrammer er planlægningen omfattet af kravet om fordebat jf. planlovens § 23 c. Før der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, som ikke er besluttet i en planstrategi, skal Byrådet indkalde idéer og forslag med henblik på det efterfølgende planarbejde.
 
Forvaltningen har udarbejdet udkast til debatmateriale. Debatmaterialet indeholder en beskrivelse af planområdet og det forventede indhold i planlægningen samt hovedspørgsmål. Udkast til debatmateriale er i bilag nr. 4.
 
Debatperioden foreslås fastsat til 2 uger. Såfremt der kommer væsentlige bemærkninger, der kan medføre, at planlægningen skal opgives eller ændres væsentligt i forhold til ovennævnte principper, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden udarbejdelse af planforslagene påbegyndes. Alternativt vil bemærkninger blive forelagt ved godkendelse af planforslagene.
 
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene.
 
Økonomiske konsekvenser
Ved udlæg af areal til offentligt formål har Kommunen overtagelsespligt jf. planlovens § 48.
Det er Forvaltningens vurdering, at hvis der planlægges efter ovennævnte principper, vil der være en bred variation af anvendelsesmuligheder, hvorved der ikke vil være tale om offentlige formål og heraf følgende overtagelsespligt for Kommunen, jf. planlovens § 48 om offentlige formål.
 
Viborg Kommune er forpligtet til at betale udgifter til sygepleje for hver enkelt beboer, når der etableres friplejehjem.
 
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Fordebat                                                           Medio 2016
Planforslag til vedtagelse                                  Medio 2016
Offentlig høring                                                 Ultimo 2016
Endelig vedtagelse                                            Primo 2017
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at planlægningen og fordebatten sættes i gang som beskrevet, og
 
at der ikke afholdes borgermøde.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Bilag

Sagsid.: 15/38031
Sagsfremstilling
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 16. september 2015 (sag nr. 9) at igangsætte planlægningen for Bjerring Mølle.
 
I forlængelse af, at Viborg Kommune har igangsat et projekt med etablering af et omløbsstryg i Mølledammen ved Bjerring Mølle, har ejeren af Bjerring Mølle ansøgt om byggetilladelse til at opføre en bolig med vejadgang fra Mølleengen samt fremsat ønske om en revurdering af møllebygningernes bevaringsværdi.
 
Ved tidligere politisk behandling var placering af vandløbet og byggefeltets størrelse endnu ikke afklaret. Projektet er nu fastlagt, og Forvaltningen foreslår på den baggrund, at Økonomi- og Erhvervsudvalget nu tager stilling til de konkrete principper for planlægningen. Oversigtskort er i bilag nr. 1. Kort med omløbsstrygets fremtidige afgrænsning og foreslået nyt byggefelt er i bilag nr. 2.
 
Projektforslaget
Ejeren af ejendommen Vestergade 2 (Bjerring Mølle) i Bjerringbro ønsker at opføre et enfamiliehus på den nordøstlige side af mølledammen, på et areal, som ejeren i dag anvender til privat have. I den forbindelse ønsker ejeren at erhverve et mindre areal, der ejes af Viborg Kommune, for at kunne etablere vejadgang fra Mølleengen.
 
Hensigten med at opføre en bolig er, at ejeren ønsker at flytte dertil, og med tiden afhænde møllen.
 
For at udvide anvendelsesmulighederne af møllen ønsker ejeren desuden en revurdering af møllebygningernes bevaringsværdi.
 
Planforhold
Lokalplan
Området er omfattet af lokalplan nr. C.000-12, delområde III og IV.
 
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Der kan ikke dispenseres fra en lokalplans anvendelsesbestemmelser jf. lov om Planlægning § 19 stk. 2. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.
 
I Lokalplan C.000-12 er både den ældste del af møllebygningen og en tilbygning fra 1920’erne, udpeget som bevaringsværdig.
 
Det vurderes, at kun den ældste del af møllebygningen er bevaringsværdig, da den indeholder flere bevaringsværdige træk, herunder rundbuede vinduer i gavlen. Møllen har haft betydning for Bjerringbros opståen og udvikling, og dens historie kan spores tilbage til 1528.
 
Bygningen fremstår i dag med et disharmonisk udtryk. Den er sammensat af flere forskellige volumener og stiltræk, som ikke har betydning for møllens fortælleværdi.
 
Forvaltningen anbefaler på denne baggrund, at den del af møllen, der er udpeget som bevaringsværdig, indskrænkes til kun at omfatte den ældste del af møllen, og at dette indarbejdes i en kommende lokalplan for området.
 
Fotos er i bilag nr. 3.
 
Kommuneplan
Området ligger i rammeområde BBRO.R2.01, der udlægger den nordlige del af området til rekreativt område og BBRO C1.01, der udlægger den sydlige del af området til blandet bolig og erhverv.
Området er desuden omfattet af BBRO.D1.1, der udlægger området til centerområde.
 
Realisering af projektet kræver, at der vedtages et kommuneplantillæg, der ændrer en del af rammeområde BBRO.R2.01 til boligområde.
 
Principper for planlægningen
Forvaltningen foreslår, at der i planlægningen tages udgangspunkt i følgende:
  • Der udlægges et byggefelt på den nordøstlige side af Mølledammen. Byggefeltet giver mulighed for en bolig på højst 160 m2, da det grundfaste areal vil blive forholdsvist lille. Inden for byggefeltet kan der bygges i højst 1 etage og højst 6 meters højde. Byggefeltet placeres mindst 2,5 meter fra skel og mindst 1 meter fra Mølledammen, da der skal reserveres et 1 meter bredt areal til drift og vedligehold af vandløbet.
  • Der udlægges et byggefelt ved møllen, således at der kan bygges en tilbygning til den evt. reducerede møllebygning. Max bygningshøjde her er 12 meter som i Kommuneplanens rammebestemmelser. Ny bebyggelse må højest opføres i 2,5 etager.
  • Der vil med lokalplanen blive stillet krav, der sikrer at det nye byggefelt harmonerer med den bevaringsværdige mølle.
  • Udpegningen af bevaringsværdig bygning ændres til udelukkende at omfatte den ældste eksisterende del af møllebygningen. 
  • Der foreslås vejadgang via Mølleengen til nyt byggefelt på den nordøstlige side af Mølledammen. Eksisterende vejadgang til møllen foreslås bibeholdt som i eksisterende lokalplan.
Fordebat
Lokalplanlægningen forudsætter, at der vedtages et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser. Forvaltningen vurderer, at ændringen ikke er omfattet af kravet om forudgående offentlighed, jf. planlovens § 23 c, da der er tale om et mindre privatejet område, som i dag henligger som have. Området grænser op til et eksisterende boligområde, som ikke er lokalplanlagt. Ændringen berører ikke direkte andre end den nærmeste nabo og lodsejeren.
  
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da der er tale om en minimal tilretning af kommuneplanen og en mindre ændring i forhold til gældende lokalplan, som ikke ændrer væsentligt ved de fysiske rammer i området.
 
Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser
Ved salg af et lille areal, i det nordøstlige hjørne af lokalplanområdet, der skal benyttes til vejadgang, opnår Viborg Kommune en mindre indtægt.
 
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan for planlægningen:
Udarbejdelse af planforslag                               medio 2016
Planforslag til vedtagelse                                  primo 2017
Endelig vedtagelse                                            medio 2017
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at planlægningen sættes i gang som beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Bilag

Sagsid.: 16/21959
Sagsfremstilling
Kommunens udgiftsramme til indbetaling af grundkapitallån ved nybyggeri og kapitaltilførselssager (større, nødvendige renoveringer) har tidligere år været fastsat til ca. 9 mio. kr. pr. år.
 
Regeringen ændrede i 2012 lovgivningen, så grundkapitaltilskuddet ved nybyggeri blev nedsat fra 14% til 10% for tilsagn i perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2016. I den forbindelse valgte Byrådet ved vedtagelsen af budgettet for perioden 2013-2016 at nedsætte udgiftsrammen, så den svarer til nedsættelsen fra de 14% til de 10% for grundkapitalindskud ved nybyggeri og uændret for kapitaltilførselssager. Samlet set blev udgiftsrammen nedsat med 7,3 mio. kr. i perioden 2013–2016.
 
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015-2018 godkendte Byrådet en udvidelse af udgiftsrammen til grundkapitalindskud og kapitaltilførselssager i perioden 2015-2018 med 25,8 mio. kr. og i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2016-2019 blev udgiftsrammen udvidet med yderligere 42,8 mio. kr.
 
I økonomiforhandlingerne for kommunernes økonomi for 2016 blev regeringen og KL enige om at fastholde det kommunale grundkapitalindskud til almene boliger på 10 pct. til og med 2018.
 
I kapitaltilførselssager ydes der en særlig driftsstøtte, som kun gives til afdelinger, hvor der er konstateret så væsentlige økonomiske problemer, at problemerne vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten ydes som lån eller tilskud. Landsbyggefonden yder 40% af støtten betinget af, at boligorganisationen selv bidrager med 20%, långiver med 20% og beliggenhedskommunen med 20%.
 
Nuværende praksis for sammenhæng mellem Viborg Kommunes budget til nybyggeri af familie- og ungdomsboliger samt kapitaltilførsel som lån eller tilskud og boligselskabernes forslag til boligprogram (kvotesag)
Hvert år udarbejder boligselskaberne et boligprogram for kvoteåret med forslag til en fordeling af udgiftsrammen på forskellige projekter (kvotesag). Denne fordeling af udgiftsrammen på projekter danner baggrund for Byrådets godkendelse af budgettet. På grund af forskydning i tid fra godkendelse af et projekt i Byrådet og til grundkapitallånet eller kapitaltilførslen skal indbetales til Landsbyggefonden, er den nuværende praksis for nybyggeri, at indeværende kvoteår = det efterfølgende budgetår. Det betyder, at eksempelvis kvoteår 2016 = budgetår 2017. Som en konsekvens af, at økonomien i kapitaltilførselssagerne i tilsagnsfasen er usikker og tidshorisonten ligeledes er meget usikker, blev det i sidste års kvotesag besluttet, at der fremadrettet afsættes en pulje til kapitaltilførselssagerne.
 
OPLÆG TIL BUDGET 2017-2020
Boligselskabernes fremsendte forslag til boligprogram
Forvaltningen har den 28. april 2016 afholdt et møde med repræsentanter for boligselskaberne, hvor forslag til nybyggeri og kapitaltilførselssager i kvoteår 2016-2019 (Kommunens budget 2017-2020) blev drøftet.
 
Kapitaltilførselssager
Boligselskaberne har oplyst, at den afsatte økonomi til kapitaltilførselssager ikke har ændret sig væsentligt i forhold til sidste år. Revideret oversigt over alle forventede kapitaltilførselssager fremgår af bilag nr. 1.
 
Ifølge den reviderede oversigt over kapitaltilførselssager forventes der indtil udgangen af 2019 et behov for kommunal budget på 16,2 mio. kr. Der er i Kommunens budget 2016-2019 afsat i alt ca. 16,6 mio. kr. til kapitaltilførselssager. Da der fortsat er tale om anslåede beløb, er der på nuværende tidspunkt ikke behov for at regulere budgetterne til kapitaltilførselssager.
 
Budgettet til kapitaltilførselssager udgør i 2016-2019 følgende beløb:
 
Revurdering af kapitaltilførselssager                          t.kr.
 
2016
2017
2018
2019
Forventede kapitaltilførselssager
6.350
4.000
3.330
 2.550
Afsat budget
 
1.450
 3.330
2.550
Overførsel fra 2015 til 2016/2017
6.350
2.932
 
 
Forskel
0
382
0
0
 
Af bilag nr. 1 fremgår det yderligere, at der er ønske om kapitaltilførsler i 2020 på ca. 7,8 mio. kr. som ikke på nuværende tidspunkt er indregnet i budgetoverslagsåret 2020.
 
Behovet for justering af budgettet vedrørende kapitaltilførselssager tages op på det årlige kvotemøde med boligselskaberne.
 
Nybyggeri
Boligselskaberne har til mødet den 28. april fremsendt et revideret forslag til boligprogram for nybyggeri i kvoteår 2016-2019 (budget 2017-2020). Da der kan være usikkerhed omkring behovet for nybyggeri i fremtiden, blev det på samme møde besluttet, at konkrete projekter for kvoteår 2019 og 2020 udgår af boligprogrammet, og at boligorganisationerne i stedet, i et notat, redegør for deres ønsker til fremtidige projekter. Af bilag nr. 2 fremgår boligprogrammet samt boligselskabernes notater omkring fremtidige projekter.
 
Der er for Boligselskabet Viborg sket ændringer i fordelingen af det godkendte budget for kvoteår 2015 (budget 2016). Ændringerne fremgår af bilag nr. 3.
 
Vedrørende kvoteår 2016 (budget 2017) har boligselskaberne fremlagt et boligprogram med ønske om en samlet kvote på 21,2 mio. kr. jf. nedenstående tabel:
 
Boligselskab
 
Type
Kvote t.kr.
Boligselskabet Viborg
 
          
1. Viborg Syd by, Arnbjerg, lokalplan 408, delområde IId og IIe
 
30 familieboliger
 
6.000
2. Hald Ege – seniorbofællesskab, jf. social partnerskabsaftale*
 
20 familieboliger
 
4.000
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg-Kjellerup
  
   
3. Viborg Sydby, Arnbjerg
20 familieboliger
4.000
4. Viborg Midtby, Banebyen
15 familieboliger
3.000
5. Viborg Midtby, Banebyen
15 familieboliger
3.000
Øvrige Boligselskaber
6. Boligselskabet Viborg Amt, Ravnstrup
 
 
6 familieboliger
 
 
1.200 
I alt
106 familieboliger
21.200
  *Nye ønsker til nybyggeri i forhold til den godkendte ramme i budget 2016-2019.
 
Der er i budgetoverslagsåret 2018 indregnet 18,5 mio. kr. og i budgetoverslagsår 2019 30,4 mio. kr. til nybyggeri jf. boligprogrammet i bilag nr. 2.
 
Flygtningeboliger – tilskud til grundkapitalindskud
Staten har afsat en pulje på 640 mio. kr. til medfinansiering af grundkapitalindskuddet vedrørende boliger til flygtninge. Der kan etableres almene familieboliger med henblik på løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder boligplacering af flygtninge:
  • Tilskuddets størrelse er fastsat til 75% pr. bolig af grundkapitalindskuddet til en bolig på 40 m². Mindst 50% af boligerne skal være mindre end 55 m² i det enkelte tilsagn.
  • Der er loft per kommune, som er beregnet med udgangspunkt i den udmeldte flygtningekvote i perioden 2013-2016. Viborg Kommunes tilskudsramme udgør 13.262.119 kr.
  • Kommunerne kan ansøge om mere end rammen. En eventuel ikke-ansøgt ramme fordeles blandt de kommuner, som har ansøgt om mere end rammen efter en konkret vurdering.
  • Ansøgningsfrist er den 15. juni. Endelig ramme udmeldes senest 5. juli 2016.
  • Det er en forudsætning for tilskuddet, at tilsagn om støtte (skema A) er givet efter den 5. juli 2016 og senest den 31. december 2017.
  • Kommunen udøver anvisningsretten til alle boliger med tilskud. Som følge heraf betaler Kommunen fremadrettet for tomgangslejen og garanterer for boligtagerens forpligtelser ved fraflytning. Anvisningsretten kan overdrages til boligorganisationen efter aftale herom.

Hvis der udelukkende bygges boliger på 40 m², vil den kommunale andel af grundkapitalindskuddet udgøre 4,4 mio. kr.
 
Bygges der derimod en blanding af små og store boliger i en afdeling, hvoraf de 50% i afdelingen udgør boliger under 55 m², vil den kommunale andel af grundkapitalindskuddet for de boliger, der overstiger 40 m², stige, som følge af at tilskuddet fra ministeriet maksimalt kan udgøre 75% af grundkapitalen for en bolig på 40 m². Den kommunale udgift er derfor ikke kendt før, at der foreligger konkret ansøgning og tilsagn vedrørende de påtænkte boliger og sammensætning af bruttoetageareal.
 
Flygtningeboliger – tilskud til midlertidige boliger
Staten har afsat en pulje på 150 mio. kr. til medfinansiering af midlertidige boliger og ombygning til boliger til flygtninge. Denne pulje retter sig mod kommuner, hvor der er akut behov for midlertidige boliger. Der kan kun søges tilskud til konkrete projekter:
  • 75 mio. kr. i 2016, 75 mio. kr. i 2017
  • Ansøgningsfrist 15. juni 2016 for puljen i 2016. Endelig ramme udmeldes senest 5. juli 2016.
  • Puljen støtter etablering af nye midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge.
  • Tilskuddet fordeles efter kriterierne a) kommunens boligpotentiale, b) kommunens tilgang af flygtninge, c) kommunens økonomiske vilkår
  • Tilskuddet kan maksimalt svare til 50% af de udgifter til etablering af nye midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge, som Kommunen har ansøgt om tilskud til.
  • Eksempelvis vil en kommune kun kunne få et tilskud på 3 mio. kr., hvis Kommunen har ansøgt om projekter for minimum 6 mio. kr. Hvis en kommune får mindre tilskud end det, der er ansøgt om, kan Kommunen disponere frit mellem de projekter, der er ansøgt om tilskud til.
 
Der vil således være en kommunal udgift forbundet med eventuel statstilskud.
I henhold til lånebekendtgørelsen, så har kommunerne automatisk låneadgang til erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning til beboelse i henhold til integrationsloven.
 
Kommunen kan optage lån til udgiften til:
  • at købe og indrette eksisterende beboelsesejendomme, f.eks. udlejningsbyggeri, villaer, nedlagte landbrug mv.,
  • at købe og ombygge tomt erhvervsbyggeri, og
  • at leje boliger med henblik på videreudlejning til beboelse uden deponering.

Forvaltningen har på nuværende tidspunkt ingen konkrete projekter, hvor der kan søges fra puljen for 2016 til medfinansiering af midlertidige boliger og ombygning til flygtninge. Muligheden for at ansøge til konkrete projekter til næste runde for 2017 undersøges. Ansøgningsrunden for puljen for 2017 påbegyndes i november 2016, dog med forbehold for vedtagelse af finansloven for 2017.
 
Skrivelse fra ministeriet af 4. maj 2016 og BEK nr. 403 af 21. april 2016 fremgår af bilag nr. 4.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
at der til dækning af nybyggeri i forslag til boligprogrammet for kvoteåret 2016 tildeles rådighedsbeløb på 21.200.000 kr. svarende til det allerede reserverede beløb i budget 2017,
 
at der til dækning af kapitaltilførselssager for kvoteåret 2016 tildeles rådighedsbeløb på 1.450.000 kr. svarende til det allerede reserverede beløb i budget 2017,
 
at der fra puljen til tilskud til etablering af almene familieboliger, der kan forbeholdes flygtninge ansøges om den udmeldte tilskudsramme på i alt 13.262.119 kr. for Viborg Kommune,
 
at det undersøges, om der er mulige konkrete projekter, hvor der kan ansøges fra puljen til tilskud til midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge for 2017 (2. runde).
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at der til dækning af nybyggeri i forslag til boligprogrammet for kvoteåret 2016 tildeles rådighedsbeløb på 21.200.000 kr. svarende til det allerede reserverede beløb i budget 2017,
 
at der til dækning af kapitaltilførselssager for kvoteåret 2016 tildeles rådighedsbeløb på 1.450.000 kr. svarende til det allerede reserverede beløb i budget 2017,
 
at der fra puljen til tilskud til etablering af almene familieboliger, der kan forbeholdes flygtninge
ansøges om den udmeldte tilskudsramme på i alt 13.262.119 kr. for Viborg Kommune,
 
at der – når tilskudsrammen er udmeldt - tages stilling til udnyttelsen af rammen, herunder placeringen af boligerne med udgangspunkt i Viborg Kommunes politik om geografisk spredning, og
 
at det undersøges, om der er mulige konkrete projekter, hvor der kan ansøges fra puljen til tilskud til
midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge for 2017 (2. runde).
Bilag

Sagsid.: 16/20912
Sagsfremstilling
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, anmoder Viborg Kommune som tilsynsmyndighed om godkendelse af køb af Amtmandshuset samt godkendelse af køb af Amtmandshaven. Der er tale om bygning beliggende St. Sct. Hans Gade 4, Viborg, der i dag rummer kontorlokaler. Herudover er der tale om et haveareal på ca. 1.600 m2 og i tilknytning hertil et orangeri (fredet bygning), beliggende nær Amtmandshuset, samt et areal på 43 m2, der ligger i forlængelse af et cykelskur på nabomatriklen. Havearealet er i lokalplan 379 udlagt som offentligt grønt område.
 
Placeringen af de omtalte bygninger og arealer kan ses på oversigtskortet i bilag nr. 1.
 
Boligselskabet har indgået en betinget købsaftale vedrørende køb af Amtmandshuset og en betinget købsaftale vedrørende køb af Amtmandshaven. Sælger er i begge tilfælde selskabet 3 Invest ApS. Købene er godkendt af boligselskabets hovedbestyrelse på ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde den 5. november 2015. Hver af de to købsaftaler indeholder bl.a. betingelse om den anden købsaftales gennemførelse. Idet der således er tale om to gensidigt betingede købsaftaler, fremstilles boligselskabets anmodninger i én samlet sag.
 
Samtidig med anmodningen om køb af Amtmandshuset har boligselskabet indsendt ansøgning om tilsagn til indretning af almene familieboliger i Amtmandshuset. Ansøgningen (skema A) behandles på dagens møde i særskilt sag.
 
Ansøgningen af 19. februar 2016 beskriver boligselskabets planer for Amtmandshuset og -haven, jf. bilag nr. 2. Derudover har Forvaltningen indhentet yderligere oplysninger fra boligselskabet.
 
Begrundelsen for købet af Amtmandshaven er primært, at sælger kun ønsker at afhænde Amtmandshuset og -haven samlet. Derudover ønsker boligselskabet, at Amtmandshaven skal benyttes som opholdsareal for boligselskabets omkringliggende afdelinger, dvs. afdeling 116 (Købmandsgården, Nytorv Gyde og Hödrich Gård) og afdeling 123 (Latinskolen) samt afdeling 128 (St. Sct. Hans Gade 4), der oprettes i forbindelse med købet af Amtmandshuset. Købet af Amtmandshaven sker i en selvstændig afdeling 129. Samlet betegnes afdelingerne som Nytorvboligerne.
 
Boligselskabets hovedbestyrelse har den 9. december 2015 truffet beslutning om, at Nytorvboligerne lægges sammen til én afdeling, når den sidste afdeling er i drift. Afdeling 116 er den første af afdelingerne, der er i drift, hvor stiftende afdelingsmøde er afholdt 15. marts 2016. I afdeling 116, 123 og 128 etableres samlet 38 almene boliger, og boligselskabet forventer, at alle tre afdelinger er i drift i løbet af 2018. Sammenlægningen kan ske, når afdeling 129 er i drift.
 
Samtidig har boligselskabet til hensigt at åbne haven for offentligheden i henhold til intentionen i lokalplan 379. Offentligheden har i dag ikke fysisk adgang til haven.
 
Endeligt henviser boligselskabet til, at man ved købet af Amtmandshaven erhverver et areal på 43 m2, der udgør den resterende del af et byggefelt, beliggende bag Købmandsgården og umiddelbart syd for selve haven. Arealet er på tinglysningsrids til købsaftalen markeret i gul, jf. bilag nr. 3.
 
På hovedparten af dette byggefelt ligger et cykelskur, som selskabet erhvervede i 2012. Samtidig erhvervede selskabet et garageanlæg, beliggende Ll. Sct. Hans Gade 28, der ligeledes er beliggende på et byggefelt. Cykelskur og garageanlæg erhvervede boligselskabet i forbindelse med erhvervelse af de tidligere kommunale administrationsbygninger, jf. Byrådets godkendelse den 20. juni 2012 (sag nr. 28). Udnyttelse af cykelskur og garageanlæg blev i forbindelse med godkendelse af anskaffelsessum (skema B), jf. byrådsmøde den 21. maj 2014 (sag nr. 12), udsat til et senere tidspunkt. I den forbindelse blev cykelskur og garageanlæg værdiansat til ca. 1 mio. kr.
 
Boligselskabet oplyser, at man på et senere tidspunkt vil udnytte den byggeret, som de to ovennævnte byggefelter udgør, til at opføre 4-6 almene boliger i afdeling 129. Lokalplanen giver mulighed for byggeri i hhv. 1 ½ og 2 ½ etage. Selskabet forventer på nuværende tidspunkt, at der samlet bliver tale om et boligareal på omkring 600 m2 i afdeling 129. Hertil bemærker Forvaltningen:
  • at det gennemsnitlige bruttoetageareal af en almen familiebolig i en afdeling ikke kan overstige 110 m2,
  • at opførelsen af omtalte boliger forudsætter, at arealerne, hvor der i dag ligger cykelskur og garageanlæg, overføres til afdeling 129, samt at der tildeles kvote til opførelsen.
 
Det fremgår tillige af boligselskabets oplysninger,
·         at købesummen for hhv. Amtmandshuset og -haven er fastsat efter parternes bedste skøn, idet der på tidspunktet for indgåelse af købsaftalerne ikke findes selvstændige offentlige vurderinger,
·         at købesummen vedrørende Amtmandshuset er aftalt til 3,6 mio. kr.,
·         at boligselskabet forventer at påbegynde omdannelse af Amtmandshuset til almene boliger inden for kort tid, henset til at selskabet allerede har indgivet støtteansøgning (skema A  den særskilte sag på dagens møde),
·         at købssummen vedrørende Amtmandshaven er aftalt til 1,0 mio. kr.,
·         at købesummen midlertidigt finansieres gennem udlæg fra boligselskabets dispositionsfond,
·         at liggeomkostningerne bliver dækket af selskabets arbejdskapital i det omfang, at omkostninger ikke indeholdes i anskaffelsessummen ved det fremtidige byggeri af de omtalte boliger i afdeling 129.
Kommunal godkendelse som tilsynsmyndighed
Købet skal godkendes af Byrådet i henhold til almenboliglovens § 26, stk. 1. Kommunen skal påse, at købet ikke påfører boligselskabet eller dens lejere et tab. Kommunen skal vurdere, om der er behov for de pågældende boliger, at prisen er fornuftig, og at ejendommens økonomi kan balancere.
 
Amtmandshuset
Købesummen for Amtmandshuset indgår i den samlede anskaffelsessum på 9,06 mio. kr., jf. ansøgning i den særskilte sag om skema A. Grundudgiften (købesum samt tilslutningsafgifter) udgør herefter knap 42 % af den samlede anskaffelsessum.
 
For afdeling 116 (Købmandsgården, Nytorv Gyde og Hödrich Gård) udgjorde grundudgiften knap 26 % (Byrådets godkendelse af skema B den 21. maj 2014 – sag nr. 12) og for afdeling 123 (Latinskolen) udgjorde grundudgiften knap 32 % (Byrådets godkendelse af skema B den 18. maj 2016 – sag nr. 14).
 
Boligselskabet henviser til, at der er tale om erhvervelse af eksisterende bygning og ikke blot byggegrund, og selskabet oplyser, at man i højere grad end ved etableringen af boliger i Købmandsgården mv. og Latinskolen (afdeling 116 og 123) har mulighed for at bevare bygningsindretning og -udstyr i bygningen, f.eks. indvendige trapper, hvilket betyder, at grundudgiften i afdeling 128 udgør en større andel af den samlede anskaffelsessum end det er tilfældet ved afdeling 116 og 123.
 
Forvaltningen har på den baggrund ingen indvendinger imod købet af Amtmandshuset, der er en forudsætning for indretning af almene boliger i afdeling 128, hvortil der i boligprogrammet er reserveret kvote.
 
Amtmandshaven
Købet af Amtmandshaven sker som nævnt i en selvstændig afdeling 129, hvor boligselskabet oplyser, at det på et senere tidspunkt vil opføre almene boliger med et samlet boligareal på omkring 600 m2. Som nævnt forudsætter opførelse af boliger i afdeling 129, at der tildeles kvote til opførelsen.
 
Boligselskabet henviser i ansøgningen til, at selskabet agter at anvende 785.000 kr. mindre end det kvotebeløb, der er tildelt området (afdeling 116, 123 og 128). Efterfølgende har boligselskabet tilkendegivet, at man forventer behov for et kvotebeløb på omkring 1,1 mio. kr. til opførelse af de omtalte 600 m2 boligareal i afdeling 129, når byggeriet bliver aktuelt.
 
Til boligselskabets beregning bemærker Forvaltningen, at forskellen på 214.000 kr. mellem det oprindelige kvotebeløb til afdeling 116 (4.961.000 kr.) og det i 2014 i skema A godkendte beløb (4.747.000 kr.) blev tilbageført til Byrådets samlede pulje til fremtidig fordeling til boligselskaberne til nybyggeri og kapitaltilførselssager, samt at der i mellemtiden foreligger reviderede tal fra skema B, hvorfor restbeløbet ikke udgør 785.000 kr., men kun 531.000 kr., hvilket boligselskabet har taget til efterretning.
 
Boligselskabet peger på, at kvotebeløbet (grundkapitallånet) til et kommende byggeri i afdeling 129 ville kunne finansieres med ovennævnte restbeløb på 531.000 kr. samt et forventet restbeløb på 639.000 kr. fra kvote på 1,2 mio. kr. i budget 2016 til Langdammen/Damhuset og Villavejens Vuggestue, idet man forventer ikke alligevel at skulle ombygge Villavejens Vuggestue. Ansøgning herom indgives, når byggeriet i afdeling 129 bliver aktuelt.
 
Indtil der opføres boliger i afdeling 129 sker finansieringen af købesummen på 1,0 mio. kr. gennem udlæg fra selskabets dispositionsfond. Den disponible del af boligselskabets dispositionsfond pr. 31. december 2015 er iflg. årsregnskab for 2015 ca. 8,4 mio. kr. Når de omtalte almene boliger på et senere tidspunkt opføres i afdeling 129, medtages købesummen i anskaffelsessummen for boligerne.
 
På den baggrund har Forvaltningen ingen indvendinger imod købet af Amtmandshaven.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs køb af Amtmandshuset, beliggende St. Sct. Hans Gade 4, Viborg, for en købesum af 3,6 mio. kr. godkendes, og
 
at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs køb af Amtmandshaven, der omfatter det i sagsfremstillingen anførte, for en købesum af 1,0 mio. kr. godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 15/63019
Sagsfremstilling
Kvote og kommunal grundkapital
Byrådet godkendte den 7. oktober 2015 (sag nr. 1) en merbevilling til indskud i Landsbyggefonden til gennemførelse af det samlede nybyggeri i forslag til boligprogrammet for kvoteår 2015 jf. byrådsmøde den 17. juni 2015 (sag nr. 3). I boligprogrammet er der reserveret en kvote på 6 almene familieboliger i Amtmandshuset i Viborg til Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg med rådighedsbeløb i 2016 til dækning af det kommunale grundkapitallån på 500.000 kr.
 
Projektbeskrivelse, skema A
Ved ansøgning af 19. februar 2016 og med supplerende materiale modtaget den 14. april 2016 anmoder boligselskabet på vegne af afdeling 128 om tilsagn (skema A) til at opføre 6 familieboliger beliggende på St. Sct. Hans Gade 4 i Viborg. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1. 
 
Projektet omfatter ombygning af tidligere erhvervslokaler til 6 almene familieboliger med 2 boliger på hver etage, i alt 497 m². Boligselskabet vil udføre ombygningen i samme stil og i harmoni med de eksisterende bygninger i området. En nyere mellembygning vil dog blive nedrevet, så der etableres passage til have, port og gård ved Amtmandsgården. Skitseprojekt fra den 11. november 2015 fremgår af bilag nr. 2
 
Bygningen i St. Sct. Hans Gade 4 er fredet, og Kulturstyrelsen har under nærmere betingelser godkendt den foreliggende ombygning. Godkendelsen fremgår af bilag nr. 3.
 
Boligselskabet forventer at anvende 47% af den lovbestemte udgiftsramme på entrepriseudgifter (ombygningen). Til sammenligning blev der til afdeling 116, Hödrichs Gaard og til afdeling 123, Latinskolen, som begge er ombygningsprojekter i Viborg bymidte, anvendt henholdsvis 60% og 57% af den lovbestemte udgiftsramme på entrepriseudgifter. Ved Boligselskabet Sct. Jørgens sidste nybyggeri af afdeling 121, Palleshøje blev 73 % af den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger anvendt på entrepriseudgifter. Boligselskabet Sct. Jørgen oplyser, at de i modsætning til ombygningerne af Hödrichs Gaard og Latinskolen forventer, at de kan genanvende meget mere af bygningen i St. Sct. Hans Gade 4, hvorfor de ikke vil have behov for at anvende en højere andel af udgiftsrammen på entrepriseudgifter.
 
Førsynsrapporten konkluderer, at bygningens tilstand som helhed er god, og bygningen skønnes at være egnet til ombygning. Der gøres i rapporten opmærksom på, at det må formodes, at der kan forekomme PCB, bly og asbest i bygningen.
 
Tillæg nr. 2 til lokalplan 379 stiller som en forudsætning for at etablere boliger i stueetagen, at det kan dokumenteres, at de indvendige grænseværdier for støj kan overholdes.
 
Da bygningen er fredet, er den fritaget for at overholde energikravet i bygningsreglementet. Boligselskabet skal i de følgende projekteringsfaser have dialog med Forvaltningen inden godkendelse af skema B.
 
Tilgængelighed
Da boligerne etableres i en fredet bygning, er det en udfordring for boligselskabet at opfylde kravene til tilgængelighed i henhold til ”Tjekliste for tilgængelighed på friareal, i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri”, vedtaget af Byrådet den 23. april 2008 (sag nr. 114).
 
I skitseprojektet kan 1 bolig opfylde kravet til tilgængelighed. Boligselskabet søger derfor om fravigelse af ”Tjeklisten for tilgængelighed på friareal i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri” for 5 boliger, svarerende til 83%.
 
Anskaffelsessum og finansiering
Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum i hele tusinder:
497 m² bolig x 18.230 kr./m² (den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger uden energitillæg) = 9.060.000 kr.
 
Anskaffelsessummen for projektet udgør 9.061.000 kr., hvorfor boligselskabet skal afholde merforbruget udover den lovbestemte udgiftsramme af egenkapitalen. Endelig godkendelse af anskaffelsessummen gives efter afholdt licitation ved skema B. Anskaffelsessummens fordeling fremgår af udskrift fra indberetningssystemet Bossinf, bilag nr. 4.
 
Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 906.000 kr. svarende til 10 % af den samlede anskaffelsessum på 9.060.000 kr.
 
Byrådet har i Boligbyggeriprogrammet afsat 500.000 kr. til et grundkapitallån til afdeling 128. Merforbruget på 406.000 kr. (906.000 – 500.000 kr.) til grundkapitallånet til afdeling 128 foreslås finansieret af mindreforbruget fra tidligere afsatte beløb til afdeling 116, Hödrichs Gaard/Nytorvgyde i 2014.
 
Tidligere grundkapitalindskud til Landsbyggefonden:
 
 
Afsatte beløb
 
Skema B
Mindre- / Merforbrug
Afdeling 116, Hödrichs Gaard
4.747.000 kr.
3.690.000 kr.
1.057.000 kr.
Afdeling 123, Latinskolen
1.799.000 kr.
1.919.000 kr.
(-)    120.000 kr.
Mindreforbrug
 
 
     937.000 kr.
 
Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:
 
  2 % beboerindskud
    181.000 kr.
10 % kommunal grundkapital
    906.000 kr.
88 % realkreditlån
 7.974.000 kr.
Samlet anskaffelsessum
 9.061.000 kr.
 
Kommunegaranti
Det er en forudsætning for tilsagnet, at Kommunen garanterer for den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse ligger ud over 60 % af ejendommens værdi. Garantikravet kan dog ikke opgøres, før byggeriet er opført, og skema C godkendes. Långiver foretager en rentabilitetsberegning på baggrund af en vurderet ejendomsværdi, som danner grundlag for den foreløbige kommunale garanti (selvskyldnerkaution).
 
Krav i henhold til støttebekendtgørelsen
Bekendtgørelse om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse.
 
Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 893 kr./m² for første driftsår.
 
Støttebekendtgørelsens krav og Forvaltningens bemærkninger hertil samt huslejefordelingen fremgår af bilag nr. 5.
 
Lejeledighed
I henhold til almenboliglovens § 115, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen underrette ressortministeriet, hvis der gives tilsagn til nye boliger, hvor det samlede antal ledige almene boliger i Kommunen overstiger 2 %. Pr. 1. april 2016 er ledighedsprocenten for Viborg Kommune som helhed 0,73 ifølge boligorganisationernes indberetninger til Landsbyggefonden.
 
St. Sct. Hans Gade er beliggende i Viborg Midtby, der er afgrænset af Indre Ringvej, Gl. Skivevej, Ibsgade, Ll. Sct. Mikkels Gade, Sct. Jørgens Vej, Toldbodgade og Banegårds Alle. I Viborg Midtby er der i alt 1.051 almene boliger, hvoraf der pr. 1. april 2016 er 3 ledige, svarende til en ledighedsprocent på 0,29. De 3 ledige lejligheder er fordelt på 3 afdelinger (Sct. Mogensparken, Bendtsensgård og Volden) af i alt 23 afdelinger i området.
 
Der er i øjeblikket 2 afdelinger med henholdsvis 21 og 11 boliger under opførelse i området, hvilket er ombygningen af de tidligere rådhusbygninger ved Nytorvgyde og Kompagnistræde.
 
Oversigt over ledige almene lejeboliger mv. i Viborg Midtby fremgår af bilag nr. 6.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg om tilsagn til opførelse af 6 almene familieboliger i afdeling 128, beliggende St. Sct. Hans Gade 4 i Viborg (skema A), med en samlet finansieringsberettiget anskaffelsessum på 9.061.000 kr. godkendes,
 
at Kommunen til Landsbyggefonden yder et grundkapitallån på 906.000 kr., svarende til 10 % af anskaffelsessummen,
 
at der til dækning af Kommunens udlån til Landsbyggefonden gives en udlånsbevilling på 906.000 kr. til konto ”Boligselskabet Sct. Jørgen, St. Sct. Hans Gade” med rådighedsbeløb i 2016, der finansieres af det på samme konto i 2015 afsatte rådighedsbeløb på 500.000 kr. og de resterende 406.000 kr. af det resterende rådighedsbeløb på 937.000 kr. vedrørende Sct. Mogens Gade/Nytorvgyde,
 
at Kommunen giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af lånet
 
at den foreløbige årlige leje for boligerne på gennemsnitligt 893 kr./m² godkendes, og
 
at Tjeklisten for tilgængelighed på friareal i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri fraviges for 5 ud af 6 boliger, svarende til 83 %.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 15/47761
Sagsfremstilling
Historik, Skema A
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har den 2. november 2015 givet endeligt tilsagn (skema A) til Frederiks Friplejehjem til opførelse af 24 friplejeboliger med tilhørende servicearealer, beliggende på Trehusevej i Frederiks med en anslået anskaffelsessum på 40.566.000 kr. for friplejeboligerne og 40.081.000 kr. for servicearealerne. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 
Kommunale forpligtelser
Kommunen har ingen økonomiske forpligtelser i forbindelse med projektets opførelse. Kommunen skal på ressortministeriets vegne godkende anskaffelsessummen for henholdsvis friplejeboligerne og servicearealerne (skema B). Herunder skal Kommunen påse, at diverse lovkrav overholdes.
 
Projektbeskrivelse
Ved ansøgning modtaget den 25. april 2016 og med supplerende materiale modtaget den 24. maj 2016 søger Frederiks Friplejehjem om godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B) til at opføre 24 friplejeboliger med servicearealer.
 
Friplejehjemmet opføres i ét plan med facader i tegl, og taget udføres med 15o halvspær beklædt med listetagpap. Derudover opføres der udhuse til depotopbevaring.
 
Friplejehjemmet bliver på i alt 2.109 m² fordelt med 1.886 m² til boliger, hvoraf 633 m² er fællesboligareal og 223 m² serviceareal. Plejeboligerne etableres som 2-rumsboliger på 79 m² inklusiv fælles boligareal. Situationsplan og facadetegning fremgår af bilag nr. 2.
 
Projektet opføres på en 15.294 m² grund, som endnu mangler at blive udmatrikuleret. Jævnfør lov om friplejeboliger § 11a stk. 4 skal friplejeboliger udgøre en eller flere selvstændige ejendomme. Det samme gælder for de tilhørende servicearealer. Endvidere præciserer noten til § 11a stk. 4, at boligerne skal ligge i en udmatrikuleret ejendom.
 
Anskaffelsessummen, Skema B
Frederiks Friplejehjem har været udbudt i begrænset udbud i fagentreprise med laveste pris som tildelingskriterie.
 
Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum for friplejeboligerne:
1.886 m² bolig x 22.990 kr./m² (beløb for den lovbestemte udgiftsramme) = 43.359.000 kr.
 
Anskaffelsessummen for friplejeboligerne er 39.326.000 kr., som er faldet fra skema A til skema B med 1.240.000 kr. (40.566.000 kr. – 39.326.000 kr.) og svarer til 20.852 kr./m².
 
Bygherren har afsat 100.000 kr. til indeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden, som kan medtages i anskaffelsessummen ud over maksimumsbeløbet. Anskaffelsessummens fordeling for friplejeboligerne fremgår af udskrift fra indberetningssystemet Bossinf, bilag nr. 3.
 
Anskaffelsessummen for servicearealerne er fra skema A til skema B faldet med 37.981.000 kr. (40.081.000 kr. – 2.100.000 kr.). Friplejeboligleverandøren har oplyst, at det store fald skyldes en fejlindberetning ved skema A.
 
 
Skema A
Skema B
Anskaffelsessum, friplejeboliger
40.566.000 kr.
39.326.000 kr.
Anskaffelsessum, servicearealer
40.081.000 kr.
2.100.000 kr.
Samlet anskaffelsessum
80.647.000 kr.
41.426.000 kr.
 
Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 1.011 kr./m² for første driftsår.
 
Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af Kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 104.000 kr. og tilgår Økonomi- og Erhvervsudvalgets nettobevilling.
 
Finansiering
Anskaffelsessummen for boligdelen på 39.326.000 kr. finansieres efter § 12 i lov om friplejeboliger således:
 
  2 % beboerindskud
    786.000 kr.
10 % grundkapitallån (friplejeboligleverandøren)
  3.933.000 kr.
88 % realkreditlån
34.607.000 kr.
Samlet anskaffelsessum
39.326.000 kr.
 
Servicearealer
Servicearealerne finansieres af Frederiks Friplejehjem, og må ikke belaste boligprojektet. Servicearealet kan lånefinansieres, hvis friplejeboligleverandøren ønsker dette. Der er ikke hjemmel til at yde en kommunal garanti for et sådant lån.
 
Servicearealerne udgør i relation til støttesagen en særlig sag med sit eget regnskab og sin egen sag i indberetningssystemet Bossinf. Da servicearealerne etableres i samme ejendom, skal der ved udarbejdelse af årsregnskabet for boligerne ske en forholdsmæssig fordeling af fælles udgifter, f.eks. udgifter til forsikring og renholdelse, da regnskabet kun må indeholde de udgifter, der vedrører boligerne.
 
Krav i forhold til etableringsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse.
 
Etableringsbekendtgørelsens krav og Forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag nr. 4.
 
Skema C
Forvaltningen er af Byrådet den 27. februar 2013 (sag nr. 12) bemyndiget til at godkende skema C, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af Byrådet godkendte skema B.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Frederiks Friplejehjems ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 39.326.000 kr. for 24 friplejeboliger beliggende Trehusevej 1C i Frederiks (skema B) godkendes på Statens vegne på betingelse af, at ejendommen bliver udmatrikuleret og dermed opfylder kravet i Friplejeboliglovens § 11a stk. 4,
 
at Frederiks Friplejehjems ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 2.100.000 kr. til opførelse af servicearealer godkendes på Statens vegne, og
 
at Byrådet på Statens vegne giver tilsagn om støtte til servicearealerne.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
 
Nina Hygum deltog ikke i behandlingen af sagen på grund af inhabilitet.
Bilag

Sagsid.: 16/442
Sagsfremstilling
Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 9) en sag med følgende dagsorden og beslutning:

”SAGSFREMSTILLING
Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg har – som også forskellige andre skoler – et rente- og afdragsfrit lån hos Kommunen. Det aktuelle lån er på 1.077.297 kr. Kommunen kan kræve indfrielse ved overgang til anden anvendelse eller ved salg.

Denne type lån opfylder samme behov som et tilskud, uden at det formelt er et tilskud. Kommunen kalkulerer ikke med en tilbagebetaling, men for det tilfælde, at Gymnastik- og Idrætshøjskolen begynder at bruge ejendommen til et andet formål, som Kommunen ikke har nogen interesse i at støtte - eller sælger ejendommen, vil Kommunen med tinglysningen af et pant sikre, at Kommunen får beløbet tilbage, hvis der skulle være en friværdi. Kommunen accepterer altid, at kreditforeningslån – og evt. også for banklån – får pant foran Kommunen, idet Kommunen ikke vil stå i vejen for en fornuftig finansiering af skolens ejendom.

Gymnastik- og Idrætshøjskolen sælger nu 1.892 m2 – vist med skravering i bilag nr. 1 - for 2.500.000 kr. (Ejendommen er i alt 123.350 m2). Skolen spørger (bilag nr. 2), om Kommunen vil lade lånet forblive uændret på trods af salget, og således også tillade, at pantet/ejendommen bliver lidt mindre.

Kommunen kan ifølge pantebrevets bestemmelse kræve indfrielse ved salg. Det har dog næppe været hensigten at kræve indfrielse ved salg af en så lille del af den samlede ejendom.

Kommunen har formelt og reelt pant i hele ejendommen, men det har ved pantets stiftelse givet vis ikke haft betydning, om ejendommen havde lige præcis denne størrelse. I forbindelse med salget bruges 1,5 mio. kr. af salgssummen til nedbringelse af et foranstående kreditforeningslån. Prioritetsmæssigt står Kommunen således tilsvarende bedre. Den resterende 1 mio. kr. bruges til bygningsforbedring og vedligeholdelse, så det hæver ejendommens/pantets værdi, og reelt er Kommunens sikkerhed således ikke forringet ved salget.

BILAG
1
Åben
Kortskitse - Gymnastikhøjskolen
2618/16
2
Åben
Forespørgsel vedr. pant i Gymnatikhøjskolen
2624/16
 
INDSTILLING
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at Kommunen tillader salg af den omhandlede del af Gymnastik- og Idrætshøjskolens ejendom uden indfrielse af det kommunale pantebrev.

BESLUTNING I ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET DEN 20-01-2016Fraværende: Lone Langballe
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes under forudsætning af, at provenuet anvendes som anført i ansøgningen.
 
 
En enkelt panthaver har betinget sig, at modtage 450.000 kr. af provenuet fra salget for at tillade, at det solgte areal udgår af pantet.
 
Gymnastik- og Idrætshøjskolen har derfor (bilag nr. 1) anmodet om at få tilladelse til salg uden indfrielse af det kommunale pantebrev, selv om provenuet nu anvendes med 1.950.000 kr. til nedbringelse af foranstående gæld og 550.000 kr. til bygningsforbedring og vedligeholdelse.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at Kommunen tillader den omhandlede ændring af anvendelse af provenuet fra salg af den omhandlede del af Gymnastik- og Idrætshøjskolens ejendom uden indfrielse af det kommunale pantebrev.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Bilag

Sagsid.: 16/23405
Sagsfremstilling
Rødkærsbro Fjernvarmeværk A.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for et lån på 12 mio. kr. til delvis finansiering af anlægsudgifterne til et projekt, der omfatter etablering af anlæg til udnyttelse af overskudsvarme fra spildevand og biogasmotor på Arla Foods, Rødkærsbro Mejeri. Samtidig ansøges om, at kommunegarantien også omfatter en byggekredit i Kommunekredit til finansiering i anlægsperioden indtil hjemtagelsen af lånet.
 
Projektgodkendelse
Der gøres opmærksom på, at Klima- og Miljøudvalget på sit møde den 28. april 2016 (sag nr. 1) har godkendt projektforslaget i henhold til varmeforsyningsloven.
 
Ifølge projektforslaget viser beregningerne, at projektet har positiv miljøpåvirkning, samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi.
 
Fremover vil varmeværkets varmeproduktionen kunne dækkes med 42 % fra spildevandsvarmepumpen og 39 % fra biogasmotoren hos Arla. Dermed falder varmeværkets naturgasforbrug med 96 %.
 
Ansøgningen om kommunegaranti
Anlægsudgifterne til projektet er ifølge ansøgningen budgetteret til 17 mio. kr. Ifølge ansøgningen er egenfinansieringen opgjort til 5 mio. kr. i form af tilskud samt værkets egne henlæggelser. Finansieringsbehovet er derfor opgjort til 12 mio. kr.
 
Det fremgår af ansøgningen, at lånet forventes optaget med fast rente og en løbetid på 10 år, og ifølge forslag til finansiering fra Kommunekredit udgør den faste rente 0,92% pr. den 16. marts 2016. 
 
Forvaltningens gennemgang af varmeværkets seneste regnskab for perioden 1. juni 2014 – 31. maj 2015 samt budgettet for 2016/2017 har ikke givet anledning til bemærkninger.
 
Viborg Kommune har på nuværende tidspunkt stillet 2 andre kommunegarantier for lån optaget af Rødkærsbro Fjernvarmeværk i forbindelse med anlægsinvesteringer. Restgælden på disse 2 lån udgjorde ultimo 2015 henholdsvis 1,7 mio. kr. og 2,2 mio. kr. Lånene er fuldt ud tilbagebetalt i henholdsvis 2020 og 2021.
 
Ansøgningen fremgår af bilag nr. 1.
 
Gældende lovgivning mv.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.
 
Kommunen kan således stille den af varmeværket søgte garanti for lån til finansiering af anlægsudgifter på 12 mio. kr.
 
Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.
 
En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på Kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.
 
Øvrige forhold 
Byrådet traf i 2012 en generel beslutning om, at Viborg Kommune opkræver en løbende garantiprovision på 0,5% af restgælden pr. 31. december året forinden, for så vidt angår garantier til forsyningsvirksomheder. En konkret vurdering af ansøgningen fra Rødkærsbro Fjernvarmeværk giver ikke anledning til at ændre satsen.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
at der stilles kommunegaranti for lån og byggekredit i anlægsfasen til Rødkærsbro
Fjernvarmeværk A.m.b.a. på 12 mio. kr. i forbindelse med investeringen i anlæg til
udnyttelse af overskudsvarme fra spildevand og biogasmotor på Arla Foods, Rødkærsbro
Mejeri, og
 
at den løbende garantiprovision fastsættes til 0,5% pr. år af restgælden på lånet 31. december året forinden.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 16/6658
Sagsfremstilling
 
”Arbejdsgruppen Børn og Sundhed i Klejtrup, ønsker i skrivelse modtaget den 1. februar 2016, at etablere vuggestue i Klejtrup. Det fremgår af bilag til ansøgningen, at der er fuld opbakning fra fællesbestyrelsen for Brattingsborgskolen og børnehaven Tumlehøj i Klejtrup. Skolen og børnehaven drives i dag som en samdreven institution.
 
Det fremgår desuden af ansøgningen, at de ønsker at etablere en vuggestue i forbindelse med daginstitutionen Tumlehøj samt fremtidssikre, at der i årene der kommer, forsat er gode pasningsmuligheder til børn i 0-3 års alderen i området og tilbyde et sammenhængende børneliv gennem trygge og nære rammer i vuggestue, børnehave og skole. Der er ligeledes et ønske om, at vuggestuen skal have musik som speciale.
Børn og Sundhed håber, at Viborg Kommune vil gå i dialog med ejeren af nabogrunden, så grunden kan tilkøbes og derved anvendes til tilbygning af Børnehaven Tumlehøj med vuggestuedelen.
 
Forvaltningen har afholdt møde med repræsentanter for arbejdsgruppen for at afdække behov og muligheder. Der ønskes oprettet en vuggestue til 16 børn. Dette vil kræve en udvidelse af de nuværende fysiske rammer på ca. 200 m2. Da det ikke umiddelbart lader sig gøre, ønsker arbejdsgruppen, at Viborg Kommune erhverver nabogrunden, der er til salg.
 
Antallet af indskrevne børnehavebørn i Tumlehøj er i gennemsnit i 2016 57 børn og i 2017 50 børn.
 
Det er forvaltningens vurdering, at oprettelse af en vuggestue institution ikke får økonomiske driftsmæssige konsekvenser for Viborg Kommune. Der er i denne vurdering taget udgangspunkt i, at oprettelse af en vuggestue ikke øger det samlede behov for børnepasning i Viborg Kommune.
Det er endvidere forvaltningens vurdering, at en eventuel etablering af en vuggestue vil kunne medføre behov for justering af de kommunale dagplejepladser.
 
Det bemærkes at Børne- og Ungdomsudvalgets tidligere i forbindelse med etablering daginstitutioner har lagt til grund, at der altid i forbindelse med nybyggeri skulle etableres vuggestuepladser.
Desuden har udvalget hidtil arbejdet udfra et princip om, at der ved nedgang i antallet af børnehavebørn, kan der etableres vuggestuepladser, hvis det kan ske inden for eksisterende fysiske rammer. Dette for at sikre en driftsmæssig forsvarlig enhed.
 
Økonomi: Den samlede omkostning for byggeri og erhvervelse af grund vurderes til 3.600.000 kr. Der er ikke på nuværende tidspunkt indarbejdet anlægsudgift til projektet i budgetforslag for 2017 – 2020.
 
Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i Børne og Ungdomsudvalget behandling af sagen.”
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår
 
at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter ansøgningen med henblik på stillingtagen til hvorvidt og i givet fald hvorledes, der skal arbejdes videre med projektet
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 24-05-2016
Børne- og Ungdomsudvalget anmoder Økonomi- og Erhvervsudvalget om at vurdere muligheden for køb af den i sagen omtalte grund. Dette med henblik på muligheden for på et senere tidspunkt at etablere en vuggestue i tilknytning til den samdrevne institution (Brattingsborg Skole og børnehaven Tumlehøj)
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Sagen udsættes med henblik på nærmere undersøgelse, herunder om der er andre muligheder for placering af en eventuel vuggestue i Klejtrup.
Bilag

Sagsid.: 16/13221
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 24. maj 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
 
Byrådet godkendte på sit møde den 1. maj 2007, sag nr. 207 styrelsesvedtægt for Viborg Ungdomsskole med ikrafttræden den 1. august 2007.
 
Byrådet udarbejder en vedtægt, der fastsætter de nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsens opgaver samt angiver bestyrelsens sammensætning. Derudover fastsætter styrelsesvedtægten regler vedr. valg og valgperiode samt oplysninger om konstituering, møder og forretningsorden.
 
Der er ændringer i både styrelsesvedtægten og i bilagene. Ændringerne er markeret med rødt.
 
Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
                                                                           
at forslag til ændringer i bilagene til styrelsesvedtægten for Viborg Ungdomsskole
godkendes.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 24-05-2016
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
                                                                           
at forslag til ændringer i bilagene til styrelsesvedtægten for Viborg Ungdomsskole
godkendes
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Bilag

Sagsid.: 16/13207
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 24. maj 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
 
Byrådet godkendte på sit møde den 27. marts 2007, (sag nr. 162), styrelsesvedtægt for det kommunale skolevæsen i Viborg Kommune med ikrafttræden den 1. august 2007.
 
I henhold til lov om folkeskolen skal byrådet udarbejde en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.
 
Formålet med udarbejdelse af styrelsesvedtægten er bl.a. at fastsætte
 
·     antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen
·     fremgangsmåde ved valg af medarbejder- og elevrepræsentanter til skolebestyrelsen
·     regler for skolebestyrelsens mødevirksomhed
·     skolebestyrelsens beføjelser
·     omfanget af Børne- og Ungdomsudvalgets møder med skolebestyrelserne.
 
Styrelsesvedtægten + bilag redigeres 1 gang årligt, så den redigerede udgave vil være klar til den efterfølgende skolestart.
 
I styrelsesvedtægtens bilag er der foretaget konsekvensrettelser på baggrund af udvalgets beslutninger samt enkelte administrative præciseringer. Der er ændret både i styrelsesvedtægten og i bilagene. Ændringerne er markeret med rødt.
 
Som en væsentlig ændring kan nævnes:
  • Konfirmationsforberedelse
  • Understøttende undervisning
Styrelsesvedtægt for det kommunale skolevæsen forelægges Byrådet til endelig godkendelse den 15. juni 2016.
 
Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at den reviderede styrelsesvedtægt og bilag for folkeskolen godkendes.
 
 
 
 
                  
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 24-05-2016
Forvaltningen fremførte indledningsvis forslag om, at der i bilaget vedr. skolebestyrelsesvalg tilføjes følgende:
 
”Hvis der er stemmelighed mellem 2 kandidater, bliver kandidaterne spurgt om den ene vil være stedfortræder. Hvis de begge ønsker at indtræde i skolebestyrelsen, afgøres det ved lodtrækning
 
 
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller herefter til Byrådet:
 
at den reviderede styrelsesvedtægt og bilag for folkeskolen godkendes.
at den af forvaltningens foreslåede tilføjelse til bilaget vedr. skolebestyrelsesvalg indarbejdes
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Bilag

Sagsid.: 15/41074
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 24. maj 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Byrådet besluttede på deres møde den 7. oktober 2015 (sag 2), at der skulle udarbejdes et konkret forslag til fremtidens 10. klasse i Viborg Kommune. Formålet var et fokus på overgangen fra grundskole til uddannelse og beskæftigelse og et ønske om at kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelse.
 
Der er desuden fokus på 30 % målsætningen, som betyder, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.
 
For at imødekomme disse fokusområder har der været arbejdet mod en 10. klasse med yderligere samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser og med fokus på at vejlede, guide og udfordre de unge på deres uddannelsesvalg.
 
Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for 10CV, fra de lokale ungdomsuddannelser samt Ungdommens Uddannelsesvejledning. Denne arbejdsgruppe har nu afsluttet deres arbejde og deres drøftelser og ideer er samlet i vedhæftede bilag.
 
Helt overordnet er der enighed om en udvikling af 10CV med mere konkret samarbejde mellem lærere på tværs af uddannelserne samt med en udvidelse af brobygningsforløbet til fire hele temauger.
 
Arbejdsgruppen anbefaler:
 
·        At eleverne foretager deres uddannelsesvalg så tidligt i 10. klasses forløbet som muligt efter en grundig introduktion og passende udfordring på deres valg.
·        At der arbejdes mod at styrke samarbejdet mellem lærere på tværs af 10CV og ungdomsuddannelserne. Gerne gennem konkrete opgaver som f.eks. fælles tilrettelæggelse og afholdelse af temaugerne.
·        At udvikle relations arbejdet i forhold til de unge ved at udveksle viden og erfaringer med dette.
·        At der arbejdes videre med at konkretisere den model som arbejdsgruppen er nået til enighed omkring. Dette bør foregå i et direkte samarbejde mellem Ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne med Ungdomsskolen for bordenden.
 
Det bemærkes, at der med den nuværende finansiering af området ikke er ressourcer til at gennemføre de ideer, der ligger i modellen. Et løst skøn vil være en meromkostning på omkring 200.000 kr.
 
Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.”
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at den i notatet beskrevne samarbejdsmodel godkendes
 
at udgiften afledt af samarbejdsmodellen afholdes af politikområde ungdomsskoler
 
at nettobevillingen på politikområde ungdomsskoler, i forbindelse med budgetlægningen for 2017-20, forhøjes med 85.000 kr. i 2017 og med 200.000 kr. i hvert af årene 2018-2020
 
at udgiften på 85.000 kr. i 2017 og 200.000 kr. i hvert af årene 2018-2020 finansieres ved, at nettobevillingen på politikområde skoler og klubber nedsættes med tilsvarende beløb.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 24-05-2016
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at den i notatet beskrevne samarbejdsmodel godkendes
 
at udgiften afledt af samarbejdsmodellen afholdes af politikområde ungdomsskoler
 
at nettobevillingen på politikområde ungdomsskoler, i forbindelse med budgetlægningen for 2017-20, forhøjes med 85.000 kr. i 2017 og med 200.000 kr. i hvert af årene 2018-2020
 
at udgiften på 85.000 kr. i 2017 og 200.000 kr. i hvert af årene 2018-2020 finansieres ved, at nettobevillingen på politikområde skoler og klubber nedsættes med tilsvarende beløb.
 
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede herudover, at udvalgsformanden deltager i et møde med arbejdsgruppen med henblik på en præcisering af Børne- og Ungdomsudvalgets sigte med samarbejdet med 10 CV og Ungdomsuddannelserne
 
Endelig henviser Børne- og Ungdomsudvalget til målsætningerne i Viborg Kommunes Uddannelsesstrategi (95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 30% af ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse).
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Bilag

Sagsid.: 15/67320
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 26. maj 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
 
Planforslaget fremlægges nu som (endeligt) forslag til ”Tillæg nr. 7 Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune”.
 
Baggrunden for udarbejdelse af tillægget til spildevandsplanen er, at det for en række fælleskloakerede kloakoplande er vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem, og i den forbindelse ønskes oplandene omlagt fra fælles- til separatkloak. Det drejer sig om:
·           Område ved Sønder Allé, Mosevej og Søndervang i Viborg
 
Oversigtskort samt kortudsnit fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.
 
Offentlig høring
Der er modtaget tre høringssvar til planforslaget, hvor der rejses spørgsmål til følgende: 
·           Ejerskab og ansvar på stikledninger der krydser grunde i området.
·           Informationsniveau i forbindelse med høring og vedtagelse af tillægget.
·           Grundlag for at pålægge grundejere udgifter til omlægning af kloak på egen grund.
 
Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 3 og 4.
 
Forvaltningens vurdering
Tillægget er det juridiske grundlag for:
·         At de planlagte oplande kan omlægges fra fælles- til separatkloak.
·         At grundejerne i de planlagte oplande kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund fra fælles- til separatkloak. 
·         At de nødvendige spildevandsanlæg jævnfør planforslaget kan etableres.
 
Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af de planlagte kloakoplande er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand. Forvaltningen har derudover vurderet, at indkomne høringssvar ikke giver anledning til at ændre tillægget.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 
at Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
at Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Bilag

Sagsid.: 16/23338
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 26. maj 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Energi Viborg Vand A/S (EVV) har anmodet Byrådet om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune. Tillægget vedrører omlægning fra fælles- til separatkloak.
 
Baggrund
For at realisere planlagte spildevandsanlæg ønsker EVV at erhverve arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014-2018. EVV ønsker som udgangspunkt at erhverve de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Forvaltningens bemærkninger
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  
·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.  
·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  
 
For at disse to betingelser er opfyldt på aftaletidspunktet, har EVV anmodet om, at Byrådet træffer principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014 – 2018.
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget ”Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune”. Det drejer sig om:
·           Område ved Sønder Allé, Mosevej og Søndervang i Viborg.
 
Ekspropriation af arealer til spildevandsanlæg gennemføres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 8 og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.
 
Forvaltningens vurdering
Etablering af de planlagte spildevandsanlæg er en forudsætning for, at indholdet i Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014 - 2018 kan realiseres.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i ”Tillæg nr. 7 Spildevandsplan 2014 – 2018” for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i ”Tillæg nr. 7 Spildevandsplan 2014 – 2018” for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

Sagsid.: 13/19709
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 26. maj 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Baggrund
Byrådet vedtog den 10. oktober 2013 Budget 2014-2017 (sag nr. 1). Heri blev der afsat anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. i 2014 under Klima- og Miljøudvalget til ”Etab. Pramdragersti Kjælling-Engvej” samt 0,5 mio. kr. under Teknisk Udvalg til ”Kaj- og ophaleranlæg ved Gudenåen”.
 
Proces
Forvaltningen tog på baggrund af anlægsbevillingerne initiativ til etablering af et Grønt GudenåPartnerskab, som blev etableret ved opstartsmøde den 6. februar 2014.
Partnerskabsprojektet skulle samtænke renoveringen af Trækstien og etableringen af kaj- og ophalerpladsen samt skabe lokal forankring af det samlede projekt. Desuden var der på daværende tidspunkt særdeles gode udsigter til at kunne geare anlægsmidlerne til et både i omfang og kvalitetsmæssigt større og mere ambitiøst projekt.
 
Det Grønne GudenåPartnerskab har helt fra start haft stor og bred lokal opbakning med repræsentanter fra: Bjerringbro Udviklingsråd, Brogruppen Bjerringbro, Bjerringbro Kano- og Teltplads, Bjerringbro Atletik & Motion, Energimuseet, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Bjerringbro & Omegns Sportsfiskerforening, Naturskolen Kjællinghøl, Naturstyrelsen Søhøjlandet og Viborg Kommune. Sidenhen er Favrskov Kommune og Fodslaw Bjerringbro desuden trådt ind i partnerskabet.
 
I første halvår 2014 blev der udarbejdet en samlet projektbeskrivelse for Trækstiens delstrækning fra Violvej i vest til kommunegrænsen mod Favrskov Kommune i øst, herunder kaj- og ophalerpladsen.
 
Favrskov Kommune havde fra starten ikke ressourcer til at gå ind i projektet, da de havde tilsvarende projekter i gang ved Ulstrup. Derfor måtte projektet afgrænses til Viborg Kommune, hvorfor den sidste delstrækning på ca. 500 meter ud til Kjællinghølbroen i øst ikke kom med i første omgang.
 
Efter udarbejdelse af projektbeskrivelse gik arbejdet med at skaffe ekstern medfinansiering til projektet i gang. Der blev hurtigt opnået tilsagn på 267.000 kr. fra Friluftsrådet samt senere 200.000 kr. fra Naturstyrelsens pulje til Grønne partnerskaber.
 
Ud over disse tilsagn er der løbende undersøgt muligheder for restfinansieringen hos forskellige større fonde siden efteråret 2014 (bla. Nordea, Velux/Villum, A. P. Møller-Fonden), hvor der senest i marts 2016 er modtaget afslag fra A. P. Møller-Fonden.
 
I denne proces er Favrskov Kommune blandt andet trådt ind i partnerskabet, så projektet i de sidste fondsansøgninger har omfattet delstrækninger i Favrskov Kommune ud til og forbi Kjællinghølbroen.
 
Efter sidste afslag på fondsstøtte står partnerskabet i den situation, at der fortsat mangler finansiering af ca. 1,5 mio. kr.
 
På denne baggrund har der været afholdt møde i partnerskabet den 27. april 2016, hvor det blev drøftet, hvordan projektet kunne komme nærmere en realisering.
 
Anbefaling fra partnerskabet
På mødet i partnerskabet blev alternative muligheder for medfinansiering drøftet. Det blev drøftet at afsøge mulighederne for støtte fra LAG Skive-Viborg samt den nye lokale el-fond. Desuden vil de lokale partnere tage kontakt til Grundfos, efter at ovenstående muligheder var afsøgt, og projektet var skåret lidt til.
 
Partnerskabet tilkendegav desuden, at de finder, det haster med en realisering, og at de ønsker processen frem mod realisering igangsat, selvom det eventuelt betyder en nedskæring af projektets omfang. Der var desuden bekymring for, om de kommunalt afsatte anlægsbevillinger risikerer at blive mistet, hvis der ikke snart sker noget.
 
Partnerskabet anbefaler således, at der arbejdes videre med en etapeopdeling (se bilag 1), hvor den mest bynære etape 1 fra Violvej i vest til Borrevej (omfartsvejen) prioriteres højest og sættes i gang snarest muligt, mens etape 2 fra Borrevej til Kjællinghølbroen i øst afventer mulig restfinansiering.
 
Tidsplan
Med udgangspunkt i partnerskabets forslag til at sætte gang i realiseringsprocessen tilpasset den nuværende finansiering er det muligt at skære projektet til og på dette grundlag søge de nødvendige myndighedsgodkendelser til projektaktiviteterne.
 
Dette omfatter blandt andet behandling og godkendelse i Fredningsnævnet, som har en normal sagsbehandlingstid på 5-6 måneder. Det er derfor ikke realistisk, at anlægsarbejdet kan sættes i gang før tidligst ultimo 2016.
 
Disse forhold er partnerne bekendte med, så der stiles efter realisering i løbet af foråret 2017 – eventuelt begyndende med enkelte delelementer allerede i vinteren 2016-17.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at forvaltningen arbejder videre med en realisering af projektet som beskrevet i sagsfremstillingen, og
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.500.000 kr. til kontoen ” Etab. pramdragerstien Kjælling til Engvej” med rådighed i 2016, og
 
at anlægsudgiften på 1.500.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Etab. pramdragerstien Kjælling til Engvej”. 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at forvaltningen arbejder videre med en realisering af projektet som beskrevet i sagsfremstillingen, og
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.500.000 kr. til kontoen ” Etab. pramdragerstien Kjælling til Engvej” med rådighed i 2016, og
 
at anlægsudgiften på 1.500.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Etab. pramdragerstien Kjælling til Engvej”. 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Bilag

Sagsid.: 13/19709
Sagsfremstilling
 
”Baggrund
Byrådet vedtog den 10. oktober 2013 Budget 2014-2017 (sag nr. 1). Heri blev der afsat anlægsbevilling på 1,5 mio.kr. i 2014 under Klima- og Miljøudvalget til ”Etab. Pramdragersti Kjælling-Engvej” samt 0,5 mio.kr. under Teknisk Udvalg til ”Kaj- og ophaleranlæg ved Gudenåen”.
 
Proces
Forvaltningen tog på baggrund af anlægsbevillingerne initiativ til etablering af et Grønt GudenåPartnerskab, som blev etableret ved opstartsmøde den 6. februar 2014.
Partnerskabsprojektet skulle samtænke renoveringen af Trækstien og etableringen af kaj- og ophalerpladsen samt skabe lokal forankring af det samlede projekt. Desuden var der på daværende tidspunkt særdeles gode udsigter til at kunne geare anlægsmidlerne til et både i omfang og kvalitetsmæssigt større og mere ambitiøst projekt.
 
Det Grønne GudenåPartnerskab har helt fra start haft stor og bred lokal opbakning med repræsentanter fra: Bjerringbro Udviklingsråd, Brogruppen Bjerringbro, Bjerringbro Kano- og Teltplads, Bjerringbro Atletik & Motion, Energimuseet, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Bjerringbro & Omegns Sportsfiskerforening, Naturskolen Kjællinghøl, Naturstyrelsen Søhøjlandet og Viborg kommune. Sidenhen er Favrskov Kommune og Fodslaw Bjerringbro desuden trådt ind i partnerskabet.
 
I første halvår 2014 blev der udarbejdet en samlet projektbeskrivelse for Trækstiens delstrækning fra Violvej i vest til kommunegrænsen mod Favrskov Kommune i øst, herunder kaj- og ophalerpladsen.
Favrskov kommune havde fra starten ikke ressourcer til at gå ind i projektet, da de havde tilsvarende projekter i gang ved Ulstrup. Derfor måtte projektet afgrænses til Viborg kommune, hvorfor den sidste delstrækning på ca. 500 meter ud til Kjællinghølbroen i øst ikke kom med i første omgang.
 
Efter udarbejdelse af projektbeskrivelse gik arbejdet med at skaffe ekstern medfinansiering til projektet i gang. Der blev hurtigt opnået tilsagn på 267.000 kr. fra Friluftsrådet samt senere 200.000 kr. fra Naturstyrelsens pulje til Grønne partnerskaber.
 
Ud over disse tilsagn er der løbende undersøgt muligheder for restfinansieringen hos forskellige større fonde siden efteråret 2014 (bla. Nordea, Velux/Villum, A.P.Møller-Fonden), hvor der senest i marts 2016 er modtaget afslag fra A.P.Møller-Fonden.
 
I denne proces er Favrskov Kommune blandt andet trådt ind i partnerskabet, så projektet i de sidste fondsansøgninger har omfattet delstrækninger i Favrskov kommune ud til og forbi Kjællinghølbroen.
 
Efter sidste afslag på fondsstøtte står partnerskabet i den situation, at der fortsat mangler finansiering af ca. 1,5 mio.kr.
 
På denne baggrund har der været afholdt møde i partnerskabet den 27. april 2016, hvor det blev drøftet, hvordan projektet kunne komme nærmere en realisering.
 
Anbefaling fra partnerskabet
På mødet i partnerskabet blev alternative muligheder for medfinansiering drøftet. Det blev drøftet at afsøge mulighederne for støtte fra LAG Skive-Viborg samt den nye lokale el-fond. Desuden vil de lokale partnere tage kontakt til Grundfos efter at ovenstående muligheder var afsøgt og projektet var skåret lidt til.
 
Partnerskabet tilkendegav desuden, at de finder det haster med en realisering, og at de ønsker processen frem mod realisering igangsat, selvom det eventuelt betyder en nedskæring af projektets omfang. Der var desuden bekymring for, om de kommunalt afsatte anlægsbevillinger risikerer at blive mistet, hvis der ikke snart sker noget.
 
Partnerskabet anbefaler således, at der arbejdes videre med en etapeopdeling (se kortbilag 1), hvor den mest bynære etape 1 fra Violvej i vest til Borrevej (omfartsvejen) prioriteres højest og sættes i gang snarest muligt, mens etape 2 fra Borrevej til Kjællinghølbroen i øst afventer mulig restfinansiering.
 
Tidsplan
Med udgangspunkt i partnerskabets forslag til at sætte gang i realiseringsprocessen tilpasset den nuværende finansiering er det muligt at skære projektet til og på dette grundlag søge de nødvendige myndighedsgodkendelser til projektaktiviteterne.
 
Dette omfatter blandt andet behandling og godkendelse i Fredningsnævnet, som har en normal sagsbehandlingstid på 5-6 måneder. Det er derfor ikke realistisk, at anlægsarbejdet kan sættes i gang før tidligst ultimo 2016.
 
Disse forhold er partnerne bekendte med, så der stiles efter realisering i løbet af foråret 2017 – eventuelt begyndende med enkelte delelementer allerede i vinteren 2016-17.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller via Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet,
 
at forvaltningen arbejder videre med en realisering af projektet som beskrevet i sagsfremstillingen,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Kaj- og ophaleranlæg
ved Gudenåen” med rådighed i 2016, og
 
at anlægsudgiften på 500.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Kaj- og ophaleranlæg ved Gudenåen”. 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-05-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at forvaltningen arbejder videre med en realisering af projektet som beskrevet i sagsfremstillingen,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Kaj- og ophaleranlæg
ved Gudenåen” med rådighed i 2016, og
 
at anlægsudgiften på 500.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Kaj- og ophaleranlæg ved Gudenåen”. 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Bilag

Sagsid.: 16/27273
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 26. maj 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Der har i forbindelse med en række anlægsprojekter inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ansvarsområde, været øget fokus på, at fonde, erhvervsvirksomheder, foreninger, grupper m.fl. selv bidrager med væsentlige dele af finansieringen til kommunale anlægsopgaver, idet reglerne fra centralt hold løbende strammes op.
 
Eksempler herpå er etablering af kunstgræsbaner, multibaner, aktivitetsparker m.m., hvor der på kommunale arealer etableres anlæg i et tæt samarbejde med lokalområdet.
 
Problemstillingen er også aktuel på en række andre projekter, hvor eksterne fonde og erhvervsvirksomheder også fremadrettet vil bidrage, eksempelvis i forbindelse med større udstillinger på museerne. Et eksempel herpå er udstillingen ”Bodytime”, som involverede Skovgaard Museet, Kunsthallen og Viborg Museum.
 
I forlængelse heraf har der været behov for, at afklare problemstillinger vedr. de momsmæssige forhold i forbindelse med bidrag til projekterne via indsamlede midler.
Forvaltningen har derfor i samarbejde med Økonomistaben rettet henvendelse til kommunens revision, som er BDO-revision.
 
BDO-revision har på baggrund af input fra Viborg Kommune udarbejdet notat af 11. maj 2016, hvori problemstillingen belyses.
 
Notatet med bilag, som vedlægges sagen, kan kort sammenfattes således:
 
Notatet vedrører de momsmæssige forhold i forbindelse med en række projekter, hvor private bidragydere bidrager til kommunale anlægsopgaver. Notatet omhandler ikke moms-modeller i forbindelse med anlægsprojekter, der er eksterne i forhold til kommunen, eksempelvis selvejende institutioner, der selv er bygherre på projekter.
 
Generelt er det således, at hvis kommunen afholder udgifter til løn, håndværkerudgifter, indkøb af varer og tjenesteydelser m.m., hvortil der gives tilskud fra fonde, private virksomheder, private foreninger o.lign., skal der tilbagebetales 17,5 % af de modtagne tilskud til den kommunal momsrefusionsordning.
 
Der er dog nogle få undtagelser til kravet om tilbagebetaling. Det drejer sig om tilskud, der kommer fra fonde, der udbetaler tilskud, der er finansieret af andre offentlige myndigheder. Eksempler herpå er bl.a. Lokale- og Anlægsfonden og Friluftsrådet.
Bilag 1 til notatet indeholder en liste over eksempler på fonde o.lign. fordelt i forhold til om de er omfattet af krav om tilbagebetaling af 17,5 %.
 
Et andet eksempel på fritagelse fra kravet om tilbagebetaling, er indsamlede midler fra private bidragydere, hvis indsamler kan dokumentere hver enkelt bidragyders tilskud. Dette kan f.eks. dokumenteres via en specifik liste med navne og bidrag.
 
BDO afslutter notatet med følgende opsamlende tabel:
 
Fonde
Fondsmoms, 17,5 % - enkelte undtagelser (bilag til notat)
Virksomheder
Fondsmoms, 17,5 % - ingen undtagelser
Private
Der betales ikke fondsmoms – krav til dokumentation for hver enkelt bidragyder og hvert bidrag
Foreninger
Fondsmoms, 17.5 % - men hvis det kan dokumenteres, at bidrag stammer fra private bidragydere, skal der ikke betales fondsmoms.
 
 
I forlængelse heraf bemærkes, at med baggrund i en konkret sag, hvor Nordea-fonden bidrog med 2,3 mio. kr. til udstillingen ”Bodytime”, blev problemstillingen vedr. betaling af fondsmoms i forbindelse med donationer fra private fonde behandlet i såvel Kultur- og Fritidsudvalget som Økonomi- og Erhvervsudvalget og af protokollen fra Økonomiudvalget fra mødet 28. august 2013 fremgår:
 

Beslutning i Kulturudvalget den 20-08-2013

Fraværende: Gudrun Bjerregaard
Kulturudvalget beslutter,
 
at sagen fremsendes til Økonomiudvalget til stillingtagen, idet udvalget anbefaler den i sagen foreslåede løsningsmodel med følgende elementer:
 
1) Det fastholdes, at projektlederen er ansvarlig for at sikre, at den fulde finansiering er til stede, og dermed også i forhold til tilbagebetaling af 17,5% moms af forskellige eksterne tilskud. Dette kan betyde, at projektlederen skal søge ”ekstra midler” til at dække ”kommunemomsen” og/eller indgå forhåndsaftaler med bidragyderne, som løser problemstillingen (dette er kun i meget begrænset omfang muligt)
 
2) Der ansøges via selvejende institutioner, som ikke skal afløfte udligningsmoms. Men dermed mistes mulighederne for at afløfte moms af udgifter til eksempelvis varekøb.
 
3) Fagudvalgene afsætter efter behov en pulje til finansiering af tilbagebetaling af 17,5% moms af forskellige eksterne tilskud.
De enkelte fagudvalg afklarer selv behovet for en sådan pulje og finansieringen heraf.  
 
4) Der afsættes en central pulje, hvoraf der i særlige tilfælde kan ansøges om midler til dækning af tilbagebetalingen af 17,5% moms af forskellige eksterne tilskud, og der kan være en mindstegrænse for bevillinger, som kan indgå i forhold til denne pulje. En sådan grænse kunne være, at bevillingen skal være på min. 1 mio. kr., idet det forudsættes, at institutionen eller fagudvalget selv afklarer problemstillinger i forbindelse med bevillinger på under 1 mio. kr. jfr. ovenstående.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2013

Fraværende: Niels Dueholm
Økonomiudvalget godkender den af Kulturudvalget foreslåede løsningsmodel, idet udmøntningen af punkt 4 om afsættelse af en central pulje indgår i budgetlægningen.
 
 
I forbindelse med den efterfølgende budgetlægning for perioden 2014-2017 blev der ikke afsat en central pulje jfr. punkt 4.
 
Problemstillinger vedr. fondsmoms har efterfølgende primært handlet om mindre kommunale anlægsopgaver, hvor der har været væsentlige bidrag fra indsamlede midler (kunstgræsbaner, aktivitetsparker o.lign) og indenfor kultur- og fritidsområdet kun et enkelt stort projekt, nemlig GAME-projekter, hvor der i budgettet er indarbejdet betaling af fondsmoms af fondsbidrag fra Realdania, Nordea-fonden m.fl.
 
Indstilling
Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller,
 
at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter, om problemstillingen genfremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 25-05-2016
Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om de opstrammede momsregler til efterretning og beslutter,
 
at sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på drøftelse af, hvordan Viborg Kommune under dette ændrede regelsæt fastholder incitamentet til, at lokale aktører – borgere, foreninger m.m. – fortsat medvirker til at fremskaffe væsentlig egenfinansiering til fremtidige drifts- og anlægsprojekter.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Forvaltningen udarbejder et notat om problemstillingen, herunder problemets omfang.
Bilag

Sagsid.: 14/38458
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 25. maj 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Teknisk Udvalg behandlede på møde den 12. august 2015 (sag nr. 3) 17 indkomne bemærkninger til et forslag til lokalplan 440.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede sagen den 26. august 2015 (sag nr. 23)
og den 21. oktober 2015 (sag nr. 11). Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede 20. januar 2016 (sag nr. 21),
 
at   lokalplanforslag nr. 440 ved Øster Teglgårdsvej ændres i overensstemmelse med nyt projektforslag, så der kan opføres 3 punkthuse i 4 etager og staldbygning bevares/genopføres, og
 
at   det ændrede lokalplanforslag sendes i offentlig høring i 4 uger
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Nuværende forhold
Området omfatter Øster Teglgårdsvej 25-27 med bl.a. 2 bevaringsværdige bygninger. Arealet ligger syd for Søndersø, omgivet af beplantning. Ejendommene er i forfald og er opkøbt af Glerup A/S mhp. projektudvikling i samspil med det historiske miljø.
 
Revideret forslag
Der foreligger nu et revideret forslag til lokalplan nr. 440 samt en revideret miljørapport, vedlagt som bilag 2 og 3.
 
Lokalplanforslaget udlægger området til etageboliger og rækkehuse som en parkbebyggelse. Der kan etableres ca. 32-36 boliger i området.
Vejadgang sker fra den sydlige del af Øster Teglgårdsvej (via Søndersøvej).
 
I forhold til det tidligere offentliggjorte forslag er de væsentligste ændringer:
·           det vestligste punkthus udgår, her genopføres den eksisterende ladebygning i stedet for
·           byggefelter justeres i placering og må max. udnyttes 70% i grundplan
·           der opføres kun 1 hus tættest på Søndersø, hvor der i dag ligger en aftægtsbolig.
 
Byggeriet bliver således 3 punkthuse i indtil 4 etager mod syd samt ladebygning, mens den nordlige del af grunden disponeres omkring en gårdsplads, hvor en ny bygning i 1 etage med udnyttet tagetage placeres i sammenhæng med de historiske bygninger.
 
Bilag 4 viser det reviderede forslag i forhold til det tidligere offentliggjorte forslag.
 
Bevaring/genopførelse
Der er to bevaringsværdige bygninger i området:
 
·           Stuehus med kamtakkede gavle (fra 1918, bevaringsværdi 2)
·           Stald- og ladebygning (fra 1850, bevaringsværdi 3)
 
Stuehuset sikres bevaret i lokalplanen, mens stald- og ladebygningen ikke sikres bevaret, men kan genopføres i samme omfang som den eksisterende bygning, dog hæves taget max. 0,5 meter. Lokalplanen sikrer, at stald- og ladebygningens hovedform og grundrids bevares, men kan suppleres med nye tiltag som kviste og vinduer.
 
Bygningen må opføres i 1 etage med udnyttet tagetage, dog med en trempelhøjde i tagetagen på max. 1,2 meter.
Bygningshøjden må ikke overstige 12 meter og tagryg må max. være i 10 meters højde. Dette giver mulighed for, at de eksisterende kamtakker på gavle bevares.
Nærmest søen ligger i dag en aftægtsbolig fra 1951. Den er ikke bevaringsværdig og er i gule mursten, der ikke harmonerer med resten af bebyggelsen i området.
 
Lokalplanen beskriver, at der kan opføres en ny bygning til erstatning for aftægtsboligen på max. 200 m2 i grundplan og max. 1 etage med udnyttet tagetage, dog max. 12 meters højde (kamtakkede gavle) og 10 meter til tagryg for at modsvare stald- og ladebygningen. Nybyggeri her forudsætter, at kommunen efterfølgende meddeler en dispensation fra søbeskyttelseslinjen, da Naturstyrelsen har meddelt, at de ikke forventer at reducere søbeskyttelseslinjen for de sønære arealer.
 
Kommuneplantillæg
Forslag nr. 30 til kommuneplan 2013-2025 er uændret ift. det tidligere offentliggjorte, men offentliggøres sammen med det reviderede planforslag af hensyn til læsbarhed. Forslaget til kommuneplantillæg sidder bagest i lokalplanen (bilag 2). Kommuneplantillægget giver mulighed for at bygge i 4 etager i stedet for nu 3½ etage. Bebyggelsesprocenten for rammeområdet øges fra 25 til 35%, samtidig sænkes den maksimale bygningshøjde fra 15 til 13,75 meter.
 
Miljørapport
Forvaltningen har vurderet, at planforslagene vil kunne medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er udarbejdet en miljørapport (bilag 3).
 
I miljørapporten fokuseres der på:
·           byarkitektonisk værdi (visuel påvirkning)
·           landskabelig påvirkning
·           Kulturmiljø/bevaring
·           Bilag IV-arter
·           Potentiel jordforurening
 
Miljørapporten skal i høring igen samtidig med planforslagene, da der er ændret i miljørapporten bl.a. i forhold til at stald- og ladebygningen genopføres, forhold vedr. flagermus (bilag IV-arter) er præciseret og alternativer til planforslaget er justeret. Region Midt har endvidere oplyst, at ejendommen ikke kortlægges som forurenet grund. En revideret miljørapport forudsætter 8 ugers høring igen. Derfor foreslår forvaltningen at høringsperioden for både revideret forslag til lokalplan 440 og miljørapport fastsættes til 8 uger.
 
Særlige forhold
Søbeskyttelselinje
Ejendommene er i dag omfattet af søbeskyttelseslinje. Naturstyrelsen har tidligere meddelt at være sindet at reducere søbeskyttelseslinjen til forkant af punkhusene (inkl. underjordisk parkering). Forvaltningen har været i ny dialog med Naturstyrelsen i forhold til, at bygningernes placering på grunden er justeret og 1 punkthus udgår.
 
Naturstyrelsen har meddelt, at de fortsat forventer at reducere søbeskyttelseslinjen i området til forkant af punkhuse (ca. 99 meter fra Søndersø). Forvaltningen vil formelt ansøge herom i forbindelse med høringsperioden.
 
§3-natur
I den sydvestlige del af området er der to vandhuller, som er vurderet at være beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens §3. Vandhullerne er tidligere lergrave med ringe naturværdi på grund af stejle brinke og skyggende træer. Projektets realisering kræver, at det ene vandhul nedlægges. Klima og Miljøudvalget har den 13. august 2015 (sag nr. 3) besluttet, at meddele dispensation til nedlægge vandhullet mod at der etableres en erstatningssø i nærområdet, f.eks. nord for Sønæs. Udgiften hertil skal finansieres af bygherre.
 
Varmeforsyning
Ejendommene ligger i et område til naturgas, og der er derfor ikke tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Viborg Fjernvarme har regnet på samfundsøkonomien, og vurderer, at de kan forsyne området med fjernvarme. Projektejere er orienteret herom.
 
Tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning udgår af lokalplanen.
 
Nedrivning
Nedrivning af den eksisterende bevaringsværdige stald- og ladebygning forudsætter, at Viborg Kommune efter lokalplanens endelige vedtagelse meddeler nedrivningstilladelse efter bygningsfredningslovens kapitel 5 (offentlig bekendtgørelse i 4-6 uger).
 
Bilag IV-arter
I forbindelse med nedrivning af stald- og ladebygningen skal det iagttages, om der er flagermus i bygningen, da der blev konstateret en langøret flagermus i bygningen primo oktober 2014. Bygningen må derfor kun nedrives i perioder uden for yngle- og rasttid, dvs. primo maj eller ultimo september/primo oktober. Hvis der er mange flagermus (en bestand) skal bygningen nedrives forsigtigt og trinvis, så bestanden udsluses. Dette forudsætter dispensation fra Naturstyrelsen.
 
Arkæologi
Viborg Museum vurderer, at der er stor sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund i den østlige del af området, mens den vestlige del omkring eksisterende bygninger er frigivet. Udgift til arkæologiske undersøgelser påhviler grundejer.
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil lokalplanen blive endelig vedtaget uden yderligere politisk behandling.
 
Borgermøde
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde for planforslagene, set i lyset af at der er tale om begrænsede ændringer i forhold til et tidligere offentliggjort forslag.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at       planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
at       der ikke afholdes borgermøde.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-05-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, 
 
at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og
 
at der ikke afholdes borgermøde.
 
Teknisk Udvalg blev orienteret om henvendelse fra nabo mod vest om inddragelse af egen ejendom i lokalplanen. Udvalget er indstillet på at behandle en konkret ansøgning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Bilag

Sagsid.: 15/1302
Sagsfremstilling
 
”Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 10. februar 2016 (sag nr. 19) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 456 for et område nordvest for Erik Glippings Vej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2013 - 2025 i offentlig høring fra den 18. februar til den 13. april 2016.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Lokalplanen er et led i realiseringen af Byrådets visioner for Viborg Baneby, der er vedtaget med helhedsplanen for Viborg Baneby, og som efterfølgende er omsat til kommuneplantillæg for området.
Byrådet har ligeledes vedtaget en arkitekturpolitik for Viborg Kommune, der skal være med til at sikre, at nye større projekter og lokalplaner for større områder, bidrager med arkitektonisk kvalitet og værdi til det sted, hvor de placeres.
 
Grundejer (Gardit) har høje ambitioner for områdets fremtid, og det er således Byrådets og grundejers ambitioner, der tilsammen danner grundlag for denne lokalplan, der skal sikre et område med høj arkitektonisk, rekreativ og bæredygtighedsmæssig værdi – både i områdets byggerier, byrum og rekreative arealer.
 
Planforslagene fremgår af bilag nr. 2.
 
Forslag til lokalplan nr. 456
Formålet er at skabe et varieret centerområde, der fungerer som en bæredygtig, grøn og aktiv bydel, der åbner sig op over for omgivelserne. Lokalplanen sikrer bl.a., at der inden for området kan etableres boligbebyggelse (tæt-lav boliger og etageboliger), liberalt erhverv, samt detailhandel i form af en dagligvarebutik og mindre butikker.
 
Lokalplanen sikrer gode forbindelser fra de forskellige bebyggelser til grønne opholdsarealer. Der udlægges desuden areal til Hærvejen og en ny fordelingsvej i området, som skal skabe gode forbindelser til resten af Viborg Baneby, til stationen og til midtbyen mod nordøst.
 
Forslag til tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2013 - 2025
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025 hvad angår bebyggelsesprocent for området.
 
Med forslaget til kommuneplantillæg ændres områdets bebyggelsesprocent fra 125 % til 150 %.
 
Der er inden for området udlagt arealer til Hærvejen og en kommende fordelingsvej. Da udlæg til kommende offentlige infrastrukturanlæg ikke kan medregnes i områdets bebyggelsesprocent, vil det kræve mulighed for en højere bebyggelsesprocent, hvis man skal opnå den ønskede bebyggelsesmæssige tæthed. Derfor ændres bebyggelsesprocenten.
 
Den offentlige høring
Der er i høringsperioden kommet 3 høringssvar til planforslagene, som er i bilag 3.
 
 
 
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og Byrådets svar til disse.

Et høringssvar indeholder 14 punkter, der hovedsageligt omhandler ønsker om, at kunne bevare en eksisterende villa i området, og at der skal tages højere grad af hensyn til den.
Der er som udgangspunkt ikke handlepligt forbundet med en lokalplan, og den eksisterende villa kan derfor bevares, da det er en eksisterende lovlig anvendelse. Forvaltningen vurderer derfor, at hovedparten af disse punkter ikke giver anledning til ændringer i lokalplanforslaget. Forvaltningen vurderer desuden at lokalplanens muligheder er en hensigtsmæssig balance mellem, at området skal kunne omdannes til fremtidigt bycenter, samtidig med at der tages hensyn til de eksisterende villaer inden for området.

Et andet høringssvar omhandler en bekymring om øget trafik på den østlige del af Middagshøjvej, og at den vil komme til at fungere som gennemfartsvej for trafik fra den sydøstlige bydel til den kommende dagligvarebutik inden for lokalplanområdet samt det kommende midtbygymnasium.
Forvaltningen vurderer, at trafik til det kommende midtbygymnasium og dagligvarebutik hovedsageligt vil foregå henholdsvis via den kommende Banevej, og via den kommende overkørsel mellem Marsk Stigs Vej og Ny Absalonsvej.
Forvaltningen vurderer derfor ikke, at bemærkningen giver anledning til ændringer i planforslagene, men foreslår, at der løbende bliver taget stilling til behovet for trafikdæmpende foranstaltninger på de omtalte strækninger, i takt med realiseringen af de nye områder i Viborg Baneby.
 
Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag 5.
 
Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser
Viborg Kommunes udgift til etablering af Hærvejen og den nye fordelingsvej i området er belyst i forbindelse med Teknisk Udvalgs behandling af projektplan for infrastruktur i Viborg Baneby den 6. januar 2016 (punkt 4) samt behandling af vejbidrag i Banebyen ligeledes den 6. januar 2016 (punkt 7).
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.”
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-05-2016
På mødet blev fremlagt to alternativer til løsning af støjproblematik, se bilag 6.
 
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer, og idet der i lokalplanen optages bestemmelser, der sikrer, at det på det areal, der er markeret i alternativ 1 i det af Gardit fremsendte, ikke må etableres boliger, og at boligbebyggelse inden for det resterende støjbelastede areal i planens delområder Ia og II ikke må tages i brug, før der er etableret støjafskærmende foranstaltning, der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes, og
 
at Byrådet vil være indstillet på at ændre planen, hvis virksomhedsstøjen fra Lidl nedbringes til et niveau, så de vejledende støjgrænser kan overholdes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer, og idet der i lokalplanen optages bestemmelser, der sikrer, at det på det areal, der er markeret i alternativ 1 i det af Gardit fremsendte, ikke må etableres boliger, og at boligbebyggelse inden for det resterende støjbelastede areal i planens delområder Ia og II ikke må tages i brug, før der er etableret støjafskærmende foranstaltning, der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes, og
 
at Byrådet tilkendegiver at være indstillet på at ændre planen, hvis virksomhedsstøjen fra Lidl nedbringes til et niveau, så de vejledende støjgrænser kan overholdes.
Bilag

Sagsid.: 15/63631
Sagsfremstilling
 
”Der er udarbejdet et forslag til designmanual for offentlige skilte i Viborg midtby samt et projektforslag til udformning af tilgængelighedsskiltning med henblik på godkendelse.
 
Udkast til designmanual er i bilag 1. Udkast til projektforslag for tilgængelighedsskilte er i bilag 2.
 
Tidligere politisk behandling
Teknisk Udvalg besluttede på møde den 25. november 2015 (sag nr. 5) at igangsætte udarbejdelsen af en skiltemanual og at færdiggøre tilgængelighedsskiltningen, samt en finansiering heraf.
 
Udvalget godkendte endvidere et forslag til en formidlingsløsning i tilgængelighedsprojektet med tre delelementer: app, folder og skilte. App og folder godkendtes med henblik på udførelse og forslaget til skilte i tilgængelighedsprojektet godkendtes som grundlag for arbejdet med den endelige udformning heraf.
 
Tilgængelighedsprojektet
Tilgængelighedsprojektet udarbejdes i samarbejde med fire fonde og forventes realiseret medio 2016. Projektet skal gøre Viborgs historiske bykerne tilgængelig for alle – uden at gå på kompromis med det bevaringsværdige miljø. Projektet er delt i en række fysiske og en række formidlingsmæssige tiltag. Læs mere og se animationsfilm på: www.viborg.dk/tilgaengelighed.
 
Styregruppen består af medlemmer fra Viborg Kommune og fra de fire fonde. Viborg Kommunes medlemmer er udvalgsformand for Teknisk Udvalg, udvalgsformand for Klima- og Miljøudvalget, direktør for Teknik og Miljø, samt planchef.
 
Designmanual for offentlige skilte i Viborg midtby
Skiltemanualen er udformet af Møller & Grønborg i samarbejde med forvaltningen og med inddragelse af tilgængelighedsprojektets følgegruppe. Manualen omfatter offentlige henvisningsskilte i Viborg Midtby.
 
Skiltemanualen omfatter vejvisere, gadenavne, bykort med mere og beskriver principper for skiltenes udformning, placering, opsætning, størrelse, materialekarakter med mere. Til internt brug indgår endvidere forhold vedr. drift og vedligehold.
 
Skiltemanualen beskriver Viborgs særlige DNA. Med udgangspunkt heri forslås en skiltning, der respekterer denne, og som samtidig er robust og tilgængelig. Hensigten er endvidere at sikre en ensartethed, som er med til at give sammenhæng i midtbyen.
 
Tilgængelighedsskiltning
Sideløbende med udarbejdelsen af skiltemanualen har Møller & Grønborg færdig-designet tilgængelighedsskiltene på baggrund af det forslag, som Teknisk Udvalg godkendte. Rådgiver forestår endvidere aftale med leverandør/producent om skilteleverance, nøjagtig placering samt implementering af skiltningen i tilgængelighedsprojektet.
 
Der etableres tre typer af skilte:
·           16 kulturarvsskilte, der fungerer som vejvisere og giver en bedre sammenhæng mellem de centrale ankomststeder, handelsbyen, den historiske bydel omkring domkirken og søerne. Skiltene placeres dels i kanten af bymidten med retningen mod domkirken, og dels i bymidten med retning mod vigtige kulturelle seværdigheder.
 
·           4 tilgængelighedsskilte, der placeres ved seværdigheder i bymidten, hvor der er særlig tilgængelig adgang samt ved handikaptoilet.
 
·           3 standere med en 3-dimensionel model af bymidten præget i overfladen. Man kan røre ved modellen og dermed fornemme byens bygninger og struktur. Ved standerne opfordres den besøgende til at downloade tilgængelighedsapp´en ’Spot Viborg’ og bevæge sig rundt til udvalgte kulturarvspunkter via 3 tilgængelige ruter.
 
Skiltene foreslås udført i tombak og bliver derved en del af sammenhængen i bymidten, hvor blandt andet det nye inventar i gågaderne og den kommende beklædning af affaldscontainere i den historiske bydel også er i tombak.
 
Der er afsat 400.000 kr. til produktion af skiltene i tilgængelighedsprojektets budget. Rådgiver har beregnet en overslagspris på skiltene, som fremgår af bilag 2.
 
Skiltene forventes produceret primo juli – medio august måned og sat op medio august – primo september 2016.
 
Følgegruppens bemærkninger
Styregruppen i tilgængelighedsprojektet har nedsat en arbejdsgruppe til at varetage formidlingsdelen. Arbejdsgruppen har på møde den 3. maj 2016 drøftet projektforslaget.
 
Følgegruppen vurderer, at skiltene er fornemt tilpasset og i respekt for Viborgs kulturarv uden at tage magten fra det historiske miljø. Den diskrete tilgang er ligeledes i tråd med den overordnede tilgang i tilgængelighedsprojektet, herunder de fysiske tilgængelighedstiltag. Samtidig vurderes det, at skiltene vil være en god hjælp for besøgende og borgere til at finde rundt og binde byen sammen.”
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
at designmanual for offentlige skilte i Viborg midtby godkendes, og
 
at projektforslaget for tilgængelighedsskiltene godkendes med henblik på detailprojektering og efterfølgende produktion
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-05-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at designmanual for offentlige skilte i Viborg midtby godkendes, og
 
at projektforslaget for tilgængelighedsskiltene godkendes med henblik på detailprojektering og efterfølgende produktion
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Bilag

Sagsid.: 16/2363
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 25. maj 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Byrådet godkendte på mødet d. 28. januar 2015, pkt. 26, program for områdefornyelsen med tilhørende finansieringsplan. Finansieringen var forudsat sammensat med statsstøtte på 2,8 mio. kr. og kommunal egenfinansiering på 5,6 mio. kr.
 
Det daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter meddelte i april 2015 reservation af statsstøtte på 2,8 mio. kr. til gennemførelse af områdefornyelse i Møldrup for et samlet budget på 8,4 mio. kr.
 
Forvaltningen har nu igangsat skitseprojektering af 2 mindre delprojekter med henblik på mulig realisering i 2016 og forventer at kunne igangsætte skitseprojektering af hovedprojektet med henblik på etablering i 2017-18.  
 
For at sikre gennemførelse af de igangsatte og planlagte skitseprojekteringer og anlæg i henhold til områdefornyelsens program, er der behov for frigivelse af det i budgettet afsatte beløb. 
 
Den kommunale medfinansiering af områdefornyelse Møldrup er indarbejdet i den godkendte investeringsoversigt 2016-19.
 
Det skal bemærkes, at investeringerne er afsat netto, hvorfor vi i forbindelse med frigivelse, søger beløbene fri brutto pga. ministeriets medfinansiering på 2,8 mio. kr.
 
Ændringer i finansiering fra netto til brutto ses af nedenstående tabel 1:
 
Områdefornyelse i Møldrup
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
2016
2017
2018
I alt
 
1.000 kr.
1.000 kr.
1.000 kr.
1.000 kr.
Oprindelig afsat budget
2.017
3.158
204
5.379
 
 
 
 
 
Forslag til budget (brutto)
 
 
 
 
- udgifter
2.417
5.558
204
8.179
-indtægter
-400
-2.000
-400
-2.800
I alt
2.017
3.558
-196
5.379
Indstilling
Direktøren for Teknik& Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 8.179.000 kr. til kontoen ”områdefornyelse i Møldrup” med rådighedsbeløb på 2.417.000 kr. i 2016, og 5.558.000 kr. i 2017 samt 204.000 kr. i 2018,
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2.800.000 kr. til kontoen ”områdefornyelse i Møldrup” med rådighedsbeløb på 400.000 kr. i 2016, og 2.000.000 kr. i 2017 samt 400.000 kr. i 2018,
 
at nettoudgiften på 2.017.000 kr. i 2016 finansieres af det på investeringsoversigten for 2016 afsatte rådighedsbeløb til projektet, og
 
at rådighedsbeløbene i 2017 og 2018 jfr. tabel 1, afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-05-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 8.179.000 kr. til kontoen ”områdefornyelse i Møldrup” med rådighedsbeløb på 2.417.000 kr. i 2016, og 5.558.000 kr. i 2017 samt 204.000 kr. i 2018,
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2.800.000 kr. til kontoen ”områdefornyelse i Møldrup” med rådighedsbeløb på 400.000 kr. i 2016, og 2.000.000 kr. i 2017 samt 400.000 kr. i 2018,
 
at nettoudgiften på 2.017.000 kr. i 2016 finansieres af det på investeringsoversigten for 2016 afsatte rådighedsbeløb til projektet, og
 
at rådighedsbeløbene i 2017 og 2018 jfr. tabel 1, afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

Sagsid.: 15/69703
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 25. maj 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Byrådet godkendte på mødet d. 17. december 2014, pkt. 28, program for områdefornyelse Stoholm med tilhørende finansieringsplan. Finansieringen var forudsat sammensat med statsstøtte på 2,8 mio. kr. og kommunal egenfinansiering på 5,6 mio. kr.
 
Det daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter meddelte i marts 2015 reservation af statsstøtte på 2,8 mio. kr. til gennemførelse af områdefornyelse i Stoholm for et samlet budget på 8,4 mio. kr.
 
Forvaltningen har nu igangsat forundersøgelse for et mindre delprojekter med henblik på mulig realisering i 2016 og forventer at kunne igangsætte skitseprojektering af den resterende del af områdefornyelsen med henblik på etablering i 2016-18.  
 
For at sikre gennemførelse af de igangsatte forundersøgelser og den planlagte skitseprojektering og efterfølgende anlæg i henhold til områdefornyelsens program, er der behov for frigivelse af det i budgettet afsatte beløb. 
 
Den kommunale medfinansiering af områdefornyelse Stoholm er indarbejdet i den godkendte investeringsoversigt 2016-19.
 
Det skal bemærkes, at investeringerne er afsat netto, hvorfor vi i forbindelse med frigivelse, søger beløbene fri brutto pga. ministeriets medfinansiering på 2,8 mio. kr.
 
Ændringer i finansiering fra netto til brutto ses af nedenstående tabel 1:
 
Områdefornyelse i Stoholm
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
2016
2017
2018
I alt
 
1.000 kr.
1.000 kr.
1.000 kr.
1.000 kr.
Oprindelig afsat budget
2.017
3.158
204
5.379
 
 
 
 
 
Forslag til budget (brutto)
 
 
 
 
- udgifter
2.417
5.558
204
8.179
-indtægter
-400
-2.000
-400
-2.800
I alt
2.017
3.558
-196
5.379
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Indstilling
Direktøren for Teknik& Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 8.179.000 kr. til kontoen ”områdefornyelse i Stoholm” med rådighedsbeløb på 2.417.000 kr. i 2016, og 5.558.000 kr. i 2017 samt 204.000 kr. i 2018,
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2.800.000 kr. til kontoen ”områdefornyelse i Stoholm” med rådighedsbeløb på 400.000 kr. i 2016, og 2.000.000 kr. i 2017 samt 400.000 kr. i 2018,
 
at nettoudgiften på 2.017.000 kr. i 2016 finansieres af det på investeringsoversigten for 2016 afsatte rådighedsbeløb til projektet, og
 
at rådighedsbeløbene i 2017 og 2018 jfr. tabel 1, afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-05-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 8.179.000 kr. til kontoen ”områdefornyelse i Stoholm” med rådighedsbeløb på 2.417.000 kr. i 2016, og 5.558.000 kr. i 2017 samt 204.000 kr. i 2018,
 
at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2.800.000 kr. til kontoen ”områdefornyelse i Stoholm” med rådighedsbeløb på 400.000 kr. i 2016, og 2.000.000 kr. i 2017 samt 400.000 kr. i 2018,
 
at nettoudgiften på 2.017.000 kr. i 2016 finansieres af det på investeringsoversigten for 2016 afsatte rådighedsbeløb til projektet, og
 
at rådighedsbeløbene i 2017 og 2018 jfr. tabel 1, afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

Sagsid.: 15/732
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 25. maj 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Byrådet har på møde den 25. februar 2015 (sag nr. 23) givet en anlægsudgiftsbevilling på 800.000 kr. til udførelse af arkæologiske undersøgelser samt udgifter til landinspektør og rådgiver for udarbejdelse af projekt for byggemodning af 39 parceller til åben lav boligbebyggelse i lokalplan 421 for et boligområde i Arnbjerg, Viborg Syd, 1. etape.
 
Ud over byggemodning af de 39 boligparceller skal der anlægges en ny rundkørsel på Gl. Århusvej samt en ny fordelingsvej på ca. 1.400 m frem til boligområdet. Byggemodningsområdet, rundkørsel og fordelingsvej er angivet i bilag nr. 1.
 
Den samlede byggemodningsudgift kan opgøres til:
39 boligparceller
9.750.000 kr.
Rundkørsel på Gl. Århusvej
3.000.000 kr.
Fordelingsvej 1.400 m
9.080.000 kr.
Byggemodningsudgift i alt   
21.830.000 kr.
 
Byggemodningen planlægges udført i perioden fra august 2016 til ultimo april 2017 med forbehold for vejrliget hen over vinteren. Den samlede byggemodningsudgift forventes fordelt med 7.759.000 kr. i 2016 og 14.071.000 i 2017.
 
Til realisering af byggemodningen foreslår forvaltningen, at de angivne anlægsbeløb bliver bevilliget inden for den ramme, der er til rådighed på investeringsoversigten for henholdsvis 2016 og 2017.
 
Forvaltningen bemærker, at der er et rest rådighedsbeløb på 7.759.000 kr. i 2016 og 32.500.000 kr. i 2017 til byggemodning af boliggrunde.” 
Indstilling
Direktør for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at byggemodning af 39 boligparceller i Arnbjerg 1. etape, lokalplan 421 incl. ny rundkørsel på Gl. Århusvej og fordelingsvej til boligområdet godkendes,
 
at de nye veje udlægges som private fællesveje,
 
at forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med lavestbydende entreprenør, i henhold til Viborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitik,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 21.830.000 kr. til kontoen ”Arnbjerg 1. etape, lokalplan 421” med rådighedsbeløb på 7.759.000 kr. i 2016 og med rådighedsbeløb på 14.071.000 kr. i 2017, og
 
at udgiften på 7.759.000 kr. i 2016 og 14.071.000 kr. i 2017 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde” i henholdsvis 2016 og 2017.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-05-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at byggemodning af 39 boligparceller i Arnbjerg 1. etape, lokalplan 421 incl. ny rundkørsel på Gl. Århusvej og fordelingsvej til boligområdet godkendes,
 
at de nye veje udlægges som private fællesveje,
 
at forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med lavestbydende entreprenør, i henhold til Viborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitik,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 21.830.000 kr. til kontoen ”Arnbjerg 1. etape, lokalplan 421” med rådighedsbeløb på 7.759.000 kr. i 2016 og med rådighedsbeløb på 14.071.000 kr. i 2017, og
 
at udgiften på 7.759.000 kr. i 2016 og 14.071.000 kr. i 2017 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde” i henholdsvis 2016 og 2017.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Bilag

Sagsid.: 16/12771
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 25. maj 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”Byrådet har den 16. december 2015 (sag nr. 44) givet en anlægsbevilling til etablering af cykelsti mellem Sparkær og Mønsted.
 
Kommunen kan i henhold til vejlovens § 43 stk. 1 iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg, når almenvellet kræver det. Ejerne af de ejendomme, der skal eksproprieres fra, bliver i givet fald fritaget for ejendomsavancebeskatning af en eventuel fortjeneste. I bilag nr. 1 ses en fortegnelse over de arealer, der skal erhverves.
 
Hvis der forinden selve ekspropriationen lykkes at indgå en frivillig aftale mellem den pågældende lodsejer og Kommunen, vil der også være skattefrihed, når Kommunen har truffet beslutning om at ville ekspropriere, hvis der ikke indgås en frivillig aftale. Skat kræver overfor den enkelte ejer, at Kommunens evne og vilje til at ekspropriere dokumenteres ved en byrådsbeslutning herom.
 
Nærværende sag har til formål, at skaffe den nødvendige dokumentation for ejerne.
 
Med henblik på at fremskynde jorderhvervelsen til ovennævnte stiprojekter vil Forvaltningen i første omgang søge at indgå frivillige aftaler om de nødvendige jorderhvervelser - herunder aftaler om pris.”
Indstilling
Direktøren for Teknisk og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at Kommunen indleder ekspropriationssag vedrørende de i dagsordenen omhandlede arealer til cykelsti, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler om køb.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-05-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at Kommunen indleder ekspropriationssag vedrørende de i dagsordenen omhandlede arealer til cykelsti, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler om køb.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Bilag

Sagsid.: 16/20090
Sagsfremstilling
 
”Teknisk Udvalg har på møde den 6. januar 2016 (sag nr. 4) besluttet at vedtage projektplanen for infrastruktur i Viborg Baneby og på møde den 27. januar 2016 (sag nr. 3) vedtog udvalget lokalplanforslag 456 for et område nordvest for Erik Glippingsvej i Viborg med henblik på offentlig høring i 8 uger.
 
Private grundejere i området har tilkendegivet, at de ønsker at gå i gang med deres byggeprojekter, når den nye infrastruktur i Viborg Baneby er klar. Med henblik på at fremrykke realiseringen af planerne i Viborg Baneby foreslår Forvaltningen, at Kommunen allerede i 2016 påbegynder projekteringen af Ny Absalonsvej og Hærvejen således, at anlægsarbejderne kan igangsættes i 2017.
 
Idet Teknisk Udvalg på mødet den 27. april 2016 (sag nr. 17) har indstillet til Byrådet, at der pålignes grundejerne i området vejbidrag ved anlæggelsen af Ny Absalonsvej og Hærvejen forudsættes det - jf. vedbidragsloven - at der udføres et samlet projekt for de to vejanlæg.
 
Anlægsudgifterne for etablering af Ny Absalonsvej og Hærvejen er overslagsmæssigt beregnet til ca. 42 mio. kr. Udgifterne til projektering(rådgiverydelsen), udbud og tilsyn skønnes at udgøre ca. 4,2 mio. kr. svarende til ca. 10% af anlægsudgifterne.
 
Jf. Kommunens indkøbs- og udbudspolitik skal rådgiverydelsen udvælges gennem EU-udbud. Da materialet, der skal lægges til grund for EU-udbuddet/projektet, er mere omfattende end almindelig anlægsprojekter, foreslår Forvaltningen, at der tilknyttes en bygherrerådgiver til udarbejdelsen af rådgiverydelsen. Udgifterne til bygherrerådgivning anslås til ca. 300.000 kr.”
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at projekteringen af det nye infrastruktur i Viborg Baneby (Ny Absalonsvej og  Hærvejen) igangsættes i 2016,
 
at det tilknyttes en bygherrerådgiver til udarbejdelsen af EU-udbuddet  på rådgiverydelsen,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til ”Baneby - Ny Absalonsvej og ny vejadgang fra Indre Ringvej” med rådighed i 2016, og
 
at udgiften på 1.000.000 kr. i 2016 finansieres af det i 2016 afsatte rådighedsbeløb på 500.000 kr. fra kontoen ”Baneby - Den Grønne sti” og 500.000 kr. fra kontoen ”Baneby – Hærvejsruten”.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 25-05-2016
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at projekteringen af det nye infrastruktur i Viborg Baneby (Ny Absalonsvej og  Hærvejen) igangsættes i 2016,
 
at det tilknyttes en bygherrerådgiver til udarbejdelsen af EU-udbuddet  på rådgiverydelsen,
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til ”Baneby - Ny Absalonsvej og ny vejadgang fra Indre Ringvej” med rådighed i 2016, og
 
at udgiften på 1.000.000 kr. i 2016 finansieres af det i 2016 afsatte rådighedsbeløb på 500.000 kr. fra kontoen ”Baneby - Den Grønne sti” og 500.000 kr. fra kontoen ”Baneby – Hærvejsruten”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Bilag

Sagsid.: 14/60993
Sagsfremstilling
Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 24. maj 2016 med følgende sagsfremstilling:
 
”På mødet i Ældre- og Sundhedsudvalget den 26. april besluttede udvalget at sende et udkast til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik i høring ved Ældreråd og Handicapråd. På udvalgets møde den 13. april 2016 besluttede udvalget desuden at sende forslag til anvendelsen af Viborg Kommunes andel af Værdighedsmilliarden i høring ved Ældrerådet og Handicaprådet. Ældrerådet og Handicaprådet har nu afleveret høringssvar, svarene er vedlagt som bilag. Andre interesserede har haft mulighed for at indgive høringssvar via viborg.dk. Der er ikke modtaget andre høringssvar.
 
Ældrerådet har indsendt to høringssvar, et der vedrører Senior- og Værdighedspolitikken og et der vedrører forslagene til anvendelsen af Værdighedsmilliarden. Handicaprådets høringssvar er primært rettet mod politikken.
 
Forvaltningen har udarbejdet det vedlagte overblik over de enkelte punkter i høringssvarene til Senior- og Værdighedspolitikken.
 
Overvejende giver høringssvarene positive tilkendegivelser på forslaget til Senior- og værdighedspolitik.
 
I forhold til anvendelsen af Viborg Kommunes andel af Værdighedsmilliarden har udvalget siden sidste drøftelse heraf, besluttet at anvende en del af midlerne til at igangsætte initiativet ”Styrkelse af mad og måltider på plejecentrene”. De øvrige forslag til initiativer fremgår af det vedlagte bilag og fremlægges hermed til endelig stillingtagen.
 
Initiativerne i regi af Værdighedsmilliarden vil være en del af implementeringsindsatsen i forhold til Senior- og Værdighedspolitikken. Desuden skal det i de kommende måneder drøftes, hvordan politikken i øvrigt implementeres bedst muligt. Der vil blive udarbejdet effektmål for politikken, når der er klarhed over, hvilke initiativer, der sættes i gang med midler fra Værdighedsmilliarden. Effektmålene fremlægges senere til godkendelse i Ældre- og Sundhedsudvalget. 
 
Bekendtgørelsen om udarbejdelsen af værdighedspolitikker bestemmer, at kommunalbestyrelsen inden for det første år i den kommunale valgperiode skal vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Senior- og Værdighedspolitikken skal således fornyes senest ved udgangen af 2018.
 
Senior- og Værdighedspolitikken skal godkendes i Byrådet og efterfølgende offentliggøres på kommunens hjemmeside senest den 1. juni 2016.
 
Indstilling
Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, 
 
at Senior- og værdighedspolitikken godkendes, og
 
at forslagene til anvendelse af Viborg Kommunes andel af Værdighedsmilliarden godkendes.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 24-05-2016
Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, 
 
at Senior- og værdighedspolitikken godkendes, og
 
at forslagene til anvendelse af Viborg Kommunes andel af Værdighedsmilliarden godkendes, idet forslagene er som følger:
 
Værdighedsmilliard
 
 
 
 
Politisk prioritering
 
 
 
 
 
 
 
2016
2017
Selvbestemmelse / Velfærdsteknologi
 
 
7,00
0,40
 
Indkøb af GPSer til hjemmeplejen og plejecenter
 
0,75
0,40
 
Velfærdsteknologi, herunder skylle-tørre toiletter, skærme, senge, m.m.
6,25
0,00
Mad og Ernæring
 
 
 
 
2,75
5,50
 
Forslag til styrkelse af mad og måltider på plejecentre
 
2,00
4,00
 
Styrket indsats i forhold til ernæring for hjemmeboende
0,75
1,50
 
Ansættelse af diætist til kostfaglig vejledning
 
 
 
En værdig død
 
 
 
 
0,50
1,00
 
Styrke arbejdet med En værdig død
 
 
0,50
1,00
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
 
1,50
1,00
 
Tværfagligt samarbejde om borgere med særligt behov for tryghed, f.ek.s psykisk sårbare ved ansættelse af psykiatrisk sygeplejeske og pædagog
0,50
1,00
 
Digirehab
 
 
 
 
 
1,00
0,00
Livskvalitet
 
 
 
 
 
4,75
8,25
 
Ledsagerordning for 67+ årige
 
 
 
0,25
0,50
 
Udvidelse af klippekortordningen
 
 
1,25
2,50
 
Indkøb af bus, der blandt andet kan anvendes ifm. transport af borgere til træning
0,40
0,05
 
Generel opnormering af hjemmeplejen
 
 
2,50
5,00
 
Medfinansiering af indkøb af bus til plejecentrene
 
0,15
0,00
Administration, ekstern revision, m.v.
 
 
0,20
0,20
I alt
 
 
 
 
 
16,70
16,35
Rest til prioritering
 
 
 
 
0,00
0,35
 
 
Bevillingsskrivelse fra Lions Club vedrørende medfinansiering af indkøb af bus til plejecentre er vedhæftet som bilag 5.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget.
 
Det bemærkes, at fristen for godkendelse og offentliggørelse af senior- og værdighedspolitikken er den 1. juli 2016 og ikke den 1. juni 2016, som det fremgår af sagsfremstillingen.
Bilag

Sagsid.: 16/12435
Sagsfremstilling
Overtagelse og prisfastsættelse af areal ved Rørbæksvej i Løvel
Byrådet vedtog den 25. januar 2012 (sag nr. 21) lokalplan nr. 385 for et boligområde ved Gl. Røddingvej i Løvel. Området er på ca. 95.000 m2.
 
På Byrådets møde den 4. september 2013 (sag nr. 3) besluttede Kommunen at ekspropriere ca. 51.000 m2 af arealet – i forståelse med ejeren. På Byrådets møde den 30. april 2014 (sag nr. 18) godkendte Byrådet erstatningen med 45 kr. pr. m2 for ca. 18.000 m2 (der skulle anvendes til parcelhusgrunde, og hvor byggemodningen hurtigt skulle i gang) og 30 kr. pr. m2 for ca. 33.000 m2 (der er udlagt til tæt/lav boliger, og hvor der ikke var aktuelle planer om byggemodning).
 
Ejeren har nu med henvisning til planloven § 47 A forlangt, at Kommunen overtager de resterende ca. 44.000 m2, hvilket ejeren har mulighed for i henhold til loven.
 
Der har været møde med ejeren om erstatningens størrelse, og ejeren vil indgå aftale om en erstatning på 22 kr. pr. m2 – i alt ca. 968.000 kr.
 
Der er indhentet en ejendomsmæglervurdering, der lyder på 15 kr. pr. m2 – i alt ca. 660.000 kr. Vurderingen fremgår af bilag nr. 1.
 
Hvis der ikke kan opnås enighed om erstatningens størrelse, skal fastsættelsen af denne indbringes for taksationskommissionen.
 
Forvaltningen bemærker, at der endnu ikke er solgt nogle af de foreløbig 6 byggemodnede parcelhusgrunde.
 
Sagen forventes offentliggjort ved udsendelse af referatet fra Økonomi- og Erhvervsudvalgets Udvalgets møde.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
at spørgsmålet om erstatningens fastsættelse indbringes for Taksationskommissionen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-06-2016
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Bilag