You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 18. januar 2017 kl. 08:30

Mødested M.5/rådhuset
Udvalg Økonomi- og Erhvervsudvalget (2013-2017)
Mødedeltagere Åse Kubel Høeg, Eva Pinnerup, Ib Bjerregaard, Lone Langballe, Mads Panny, Nina Hygum, Per Møller Jensen, Torsten Nielsen
Fraværende Peter Juhl
Bemærkninger

Sagsid.: 17/1856
Resume
I forbindelse med mødet i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. december 2016 blev det aftalt at CFI, Center for Industri, skulle inviteres til dagens møde med henblik på at drøfte aktuelle problemstillinger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter aktuelle problemstillinger med CFI.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Orienteringen fra CFI tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet besluttede på møde den 18. juni 2014 (sag nr. 3) at yde medfinansiering til Center for Industri frem til og med 2018 og 3. september 2014 (sag nr. 11) at CFI midlertidigt skulle placeres i Bjerringbro
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. december 2016 at ville invitere repræsentanter fra CFI til mødet den 18. januar 2017.
 
Udvalget ønsker på dagens møde en generel status på, hvordan det går i CFI, samt en drøftelse af, om de forudsætninger, der lå til grund for Byrådets bevilling, følges.
 
Direktør for CFI, Henrik G. Larson, møder kl. 8.30.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 16/45706
Resume
Det indledende arbejde med at lave en helhedsplan for en ny bydel på Taphede øst for Viborg by er i gang. Konsulenter vil på mødet præsentere et Værdi- og potentialekatalog for Taphede, som fastlægger rammerne for helhedsplanen.
 
Lasse Vilstrup Palm (arkitektfirmaet C.F. Møller) samt Ole Hjort (analysefirmaet Sadolin & Albæk) vil deltage i mødet fra kl. 9.15.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at Værdi- og Potentialekataloget tages til efterretning som grundlag for det videre arbejde med en helhedsplan for en ny bydel på Taphede, Viborg Øst, herunder de beskrevne principper for planlægningen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Værdi- og Potentialekataloget blev præsenteret på mødet og kan ses som nyt bilag nr. 1.
 
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes, dog således at der i området nord for Randersvej overvejes andet byggeri end tæt-lav, med henblik på fokus på stærke lokale fællesskaber.
 
Torsten Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet vedtog den 21. december 2016 (sag nr. 4) et kommuneplantillæg for byudvikling ved Viborg by. Heri indgår det at langsigtet byudvikling skal ske på Taphede i Viborg Øst.
 
Inddragelse og høring
Der er planlagt et møde for beboere på Taphede den 7. februar 2017 kl. 17 i Multisalen på Viborg Rådhus.
 
Kommuneplantillæg nr. 52 for byvækst ved Viborg by var i høring fra den 8. september
til den 2. november 2016. Der kom 14 høringssvar.
 
Beskrivelse
Den nye bydel forventes at rumme ca. 1.500 boliger.
 
I forbindelse med udarbejdelse af Værdi- og Potentialekataloget er de markedsmæssige betingelser undersøgt i forhold til Viborg Kommunes befolkningsudvikling.
 
Resultatet er,
-      at konsulenterne vurderer, at der er en positiv demografisk udvikling, som er et robust grundlag for planlægningen,
-      at Taphede har potentiale som bosætning for pendlere,
-      at det især vil være muligt at tiltrække ressourcestærke børnefamilier, men at der skal sikres en varieret boligsammensætning
-      at udbygning af Taphede skal balanceres i forhold til de øvrige byudviklingsområder i Viborg by.
 
Principper for planlægningen
De bærende værdier for Taphede-området foreslås at være:
-      at skabe en ”hverdagsby” med hovedvægt på lavere byggeri,
-      at Taphedes identitet udvikles omkring de landskabelige kvaliteter,
-      at tiltrække en blandet målgruppe med vægt på ressourcestærke børnefamilier og blik for naturen,
-      at det er vigtigt at klargøre planlægningen, så detailplanlægning kan igangsættes, når Arnbjerg-området er kommet godt i gang,
-      at bydelen skal udbygges som en del af Viborg bys kvaliteter (ikke en total selvforsynende bydel i forhold til kultur, service og butikker).
-      at strukturen for området skal opbygges med fokus på at skabe lokale fællesskaber,
-      at Viborgs ”bosætnings-DNA” skal fastholdes – der skal tænkes nyt og bygges med kvalitet.
 
Alternativer
Alternativer til at bygge lavere og med vægt på ressourcestærke børnefamilier kunne være at bygge en tættere by. En tættere by vil i højere grad konkurrere med Viborg Baneby som udviklingsområde og vil ikke i samme grad udnytte de landskabelige kvaliteter. Da området ligger naturskønt og med afstand til centrum vurderes det ikke så realistisk som scenarie.
 
Byrådet har besluttet at byudviklingen skal ske mod øst. Derfor er alternative placeringsmuligheder ikke undersøgt nærmere.
 
I fordebatten til kommuneplantillæg nr. 52 indgik også områder mod syd (Vedsø) og nord (Nørre Enge) og en afrunding i Viborg Vestby. Området ved Nørre Enge indgår fortsat som perspektivområde.
 
Tidsperspektiv
Et forslag til helhedsplan forventes offentliggjort medio 2017 med henblik på vedtagelse ultimo 2017. Realisering af dele af helhedsplanen forudsætter at der efterfølgende udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for delområder.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Der vil der være udgifter til infrastruktur og eventuelt service (daginstitutioner) og byggemodning, når området skal forberedes til bebyggelse.
 
Udgifter til evt. trafikale investeringer vil blive undersøgt.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 13/25612
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandlede den 23. februar 2011 (sag nr. 40) proceduren for fremtidige budgetopfølgninger, og det besluttedes her, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.
 
Ledelsesinformationen for 2016 pr. 30. november 2016 – der beskrives nærmere i bilag nr. 1 - kan danne grundlag for en gennemgang på mødet.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30.
november 2016.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Sagen blev drøftet.
Bilag

Sagsid.: 16/56936
Resume
Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 24. august 2016 (sag nr. 8) kommissorier for tre tværgående effektiviseringsanalyser. Der afrapporteres nu på resultatet af de tre analyser med henblik på, at Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter, hvordan analyserne kan indgå i budgetlægningen for 2018.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at status for analyse af helhedsorienteret indsats for udsatte familier tages til efterretning med henblik på videre udarbejdelse af den endelige analyse,
 
2. at det i forhold til analyse af samling af kommunale ejendomme besluttes, om der skal arbejdes videre med et oplæg om indførelse af enten centralt ejerskab af bygninger eller decentralt ejerskab, hvor indsatsen tager udgangspunkt i en ejendomsstrategi,
 
3. at det i forhold til analyse af samling af kommunale ejendomme besluttes, om der skal indføres en enstrenget teknisk service-organisation med fem distrikter, eller om den nuværende organisation skal omorganiseres, så antallet af distrikter reduceres,
 
4. at der i forhold til analyse af samling af kommune ejendomme gennemføres en analyse med henblik på at mulige værdifulde bygninger sættes til salg,
 
5. at analysen af flygtninge- og integrationsområdet drøftes, og at de foreslåede initiativer iværksættes med henblik på, at de økonomiske gevinster herfra indgår dels i budgetopfølgningen i 2017 og dels i udarbejdelsen af budgetforslaget for 2018-21, og
 
6. færdiggørelsen af de resterende delanalyser præsenteres for Økonomi- og Erhvervsudvalget i 2. kvartal 2017 med henblik på, at de kan indgå i budgetlægningen for 2018-21.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
1. at status for analyse af helhedsorienteret indsats for udsatte familier tages til efterretning med henblik på videre udarbejdelse af den endelige analyse,
 
2. at der i forhold til analyse af samling af kommunale ejendomme arbejdes videre med et oplæg om indførelse af centralt ejerskab (central råderet),
 
3. at der i forhold til analyse af samling af kommunale ejendomme udarbejdes forslag til en omorganisering, så antallet af distrikter reduceres i forhold til den nuværende organisation,
 
4. at der i forhold til analyse af samling af kommune ejendomme gennemføres en analyse med henblik på at mulige værdifulde bygninger sættes til salg,
 
5. at de foreslåede initiativer i analysen af flygtninge- og integrationsområdet iværksættes med henblik på, at de økonomiske gevinster herfra indgår dels i budgetopfølgningen i 2017 og dels i udarbejdelsen af budgetforslaget for 2018-21, og
 
6. at de færdiggjorte delanalyser præsenteres for Økonomi- og Erhvervsudvalget i 2. kvartal 2017 med henblik på, at de kan indgå i budgetlægningen for 2018-21.
 
Lone Langballe tager forbehold vedr. initiativerne i 5. ”at”.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på sit møde den 20. januar 2016 (sag nr. 2), at tværgående effektiviseringsmuligheder indtænkes i budgetprocessen for 2017-2020 med det formål at realisere effektiviseringsgevinster fra 2018 og frem. Efterfølgende godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget på sit møde den 24. august 2016 (sag nr. 8) kommissorier for tre tværgående effektiviseringsanalyser.
 
Inddragelse og høring
Analyserne har været drøftet i Hoved-MED den 19. december 2016. Desuden har relevante MED-udvalg været inddraget.
 
Hoved-MED besluttede følgende på mødet den 19. december 2016:
 
”Der er i Hoved-MED enighed om, at analysen om flygtninge– og integrationsområdet samt analysen om helhedsorienteret indsats for udsatte familier bør udbygges med overvejelser om bedre forløbskoordinering af indsatsen – herunder et system med én kontaktperson pr. familie.
 
Det har ikke været muligt at få belyst sundhedsudgifterne i de to analyser.
 
Der er opbakning til forslagene om arealoptimering i Analysen om samling af kommunale ejendomme i det omfang, man kan opnå bedre arbejdsvilkår og/eller kundebetjening eller reducerede driftsudgifter ved at forandre funktioners fysiske placering.”
 
Beskrivelse
Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 24. august 2016 (sag nr. 8) kommissorier for følgende tre tværgående effektiviseringsanalyser.

·         Analyse af helhedsorienteret indsats for udsatte familier
·         Analyse af samling af kommunale ejendomme
·         Analyse af flygtninge- og integrationsområdet – Flere flygtninge i arbejde

Der afrapporteres nu på resultatet af de tre analyser med henblik på, at Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter, hvordan analyserne kan indgå i budgetlægningen for 2018.

Analyse af helhedsorienteret indsats for udsatte familier:
 
Analysen, der kan ses som bilag nr. 1, viser, at en helhedsorienteret og koordineret indsats for udsatte familier rummer et potentiale for at gøre udsatte familier mere selvforsørgende. Helt afgørende herfor er at sikre og fremme de voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Samtidig er det vigtigt at sikre og fremme børnenes skolefremmøde og også gerne deltagelse i fritidsaktiviteter. Forebyggende og rehabiliterende tilgange vurderes at være velegnede i forbindelse hermed. Det kan endvidere skabe bedre ressourceudnyttelse i sagsbehandlingen og reducerede udgifter til ydelser f.eks. forsørgelse, foranstaltninger og sundhedsudgifter m.m.
 
Der er i analysen udarbejdet et datagrundlag, som vurderes at udgøre et solidt og sikkert grundlag til at identificere familier i målgruppen for en helhedsorienteret indsats. Derudover har analysen beskrevet en fremtidig arbejdsgang i form af tværprofessionelle møder.
 
Den videre proces er, at der i januar igangsættes prøvehandlinger. Konkret udvælges tre familier, som på baggrund af samtykke hertil, indgår i projektet. Erfaringerne fra prøvehandlingerne danner grundlag for yderligere tilpasning af de nye arbejdsgange.

Besparelsespotentialet som følge af en mere helhedsorienteret indsats for udsatte familier er vanskelig at opgøre. For det første er der sammenfald med andre igangsatte indsatser og analyser, for eksempel flygtninge- og integrationsområdet, som forventes også at omfatte udsatte familier, og indsatserne som følge af tværgående indsats for ledige unge. Dermed bliver effekten af eventuelle helhedsorienterede indsatser til udsatte familier vanskelig at isolere. Frem for at tage udgangspunkt i de 25 familier, der modtager de dyreste ydelser, har analysen vist, at det er mere relevant at fokusere på familier, hvor en ændret indsats vurderes at have størst effekt i form af tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Som følge heraf er udgangspunktet for opgørelsen af besparelsespotentialet på 10 % svarende til 3,6 mio. kr. ændret. Erfaringerne fra prøvehandlingerne vil ligeledes danne grundlag for en præcisering af besparelsespotentialet og en vurdering af, om der er behov for investeringer.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget vil blive præsenteret for den endelige analyse i 2. kvartal 2017 i forbindelse med budgetlægningen.
 
Analysen er behandlet af Hoved-MED og i Fælles-MED udvalgene (undtaget Fælles MED ADM). Udtalelser fremgår af bilag nr. 2.
 
Analyse af samling af kommunale ejendomme:
 
Analysen, der kan ses som bilag nr. 3, har kortlagt ejendomsområdet og konkluderer, at Viborg Kommune grundlæggende har en veldrevet administration og drift af bygningerne. Alligevel vurderes der at være potentiale i fortsat skarpt fokus på, hvordan de kommunale bygninger anvendes, og hvordan driften af dem håndteres. Der kan sættes fokus på tværgående arealoptimering og effektivisering via følgende veje:
 
a) Ejerskab til bygninger / porteføljeoptimering
 
1. Centralt ejerskab af bygningerne, hvor økonomi og ejerskab flyttes til Facility Management under Økonomi- og Erhvervsudvalget, og hvor forvaltningerne/de politiske fagudvalg får stillet bygninger til rådighed, som modsvarer aktiviteten heri. Renovering og nyopførelse af ejendomme sker ud fra en tværgående vurdering af behov.
 
2. Decentralt ejerskab og ejendomsstrategi. I denne model er økonomi og ejerskab fortsat decentralt, men der arbejdes hen imod en fortsat stærkere konsulentrolle til Facility Management i forhold til optimal udnyttelse af bygninger. Indsatsen tager udgangspunkt i en egentlig ejendomsstrategi, som skal formuleres som et styringsredskab.
 
I begge tilfælde vil der skulle iværksættes yderligere afdækning og forberedelse af enten organisationsændring eller formulering af en ejendomsstrategi. Det er ikke på baggrund af indeværende analyse muligt at fastlægge et overslag over mulig effektivisering gennem arealoptimering. Konkrete beløb er nævnt på skole- og dagtilbudsområdet, men en evt. realisering må afvente nærmere analyser med udgangspunkt i de konkrete og tværgående forhold lokalt. Det må således forventes, at økonomiske gevinster først vil opstå på længere sigt, og at de derfor ikke vil kunne indgå i budgetlægningen for 2018.
 
b) Organisation af teknisk service
 
1. Større distrikter inden for rammerne af den nuværende decentrale teknisk service-organisation med fokus på ledelse, stordriftsfordele og øget professionalisering og fleksibilitet. Et rationale ved denne model vil være afhængig af, hvordan organisationen ændres.
 
2. Enstrenget ejendomsorganisation med 5 distrikter og ledelsen placeret i Facility Management. Ledelserne på skolerne vil således i lighed med deres kollegaer på andre af kommunens institutioner kunne koncentrere sig om kerneopgaven og forlade sig på sikker ejendomsdrift på grundlag af indgåede aftaler. Det vurderes, at der kan spares medarbejderressourcer på mellem 0,5 og 1,6 mio. kr. Dertil kommer evt. besparelse via effektivisering, øget professionalisering, stordrift mv.
 
c) Salg af værdifulde bygninger
 
Der kan iværksættes en analyse af mulighederne for at flytte kommunale aktiviteter, som i dag foregår i værdifulde bygninger til andre faciliteter med henblik på at kunne sælge de værdifulde bygninger. Ved en gennemgang af ejendomsporteføljen springer Kommunens bygninger beliggende ved eller tæt på søerne i Viborg by umiddelbart i øjnene. Det er grunde, der evt. med ændret lokalplanlægning vil kunne udstykkes til andre formål og med salg for øje. Her tænkes f.eks. på Sct. Laurentii Vej 14 (Familiecentret, 2.426 m2), Søndersøparken 7 (Rusmiddelcentret, 1.360 m2), Søndersøparken 16 (Center for Mestring, 2.732 m2), Sct. Jørgens Vej 28-30 (Bostøtte Viborg, 1.914 m2) og Riddergade 4-6 (beboelse, 714 m2).
 
Hvor de tre førstnævnte adresser er kommunale tilbud, som vil skulle flyttes til øvrige eksisterende eller nyopførte bygninger, er der på Sct. Jørgens Vej tale om lejere, som vil skulle opsiges og flyttes til f.eks. almennyttige boliger. Sidstnævnte boliger bliver snart ledige og vil umiddelbart kunne disponeres.
 
I budgetforliget omkring budget 2017-20 er det aftalt, at en andel af den forventede effektiviseringsgevinst ved den tværgående analyse af samling af kommunale ejendomme skal finansiere separatkloakering af de kommunale institutioner med 2,5 mio. kr. om året fra 2018.
 
Analysen er behandlet af Hoved-MED og i Fælles-MED udvalgene (undtaget Fælles MED ADM). Udtalelser fremgår af bilag nr. 4.
 
Alle tre delanalyser a-c kræver videre bearbejdning. Hvis det besluttes at arbejde videre med dem, kan Økonomi- og Erhvervsudvalget blive præsenteret for beslutningsoplæg i 2. kvartal 2017.

Analyse af flygtninge- og integrationsområdet – Flere flygtninge i arbejde:
 
Analysen, der kan ses i bilag nr. 5, fokuserer på den beskæftigelsesrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte.
 
Analysen viser, at der i budgetperioden 2018-2021 er et samlet forbedringspotentiale på op mod 21 mio. kr. Dette dækker over en forbedring i resultattilskud og en reducering i overførsler, når flere borgere bliver selvforsørgende. Set i lyset af de midler, der allerede er tilført området gennem de to seneste budgetforlig og målrettede midler til den virksomhedsrettede indsats tilført som følge af trepartsforhandlingerne, samt en række understøttende faktorer (f.eks. ny integrationsgrunduddannelse), forventes det, at potentialet kan indfris uden tilførsel af yderligere midler.
Tabel 1. Forbedringer i mio. kr. (netto)
Emne
Forbedring i mio. kr.
2018
2019
2020
2021
2018-2021
Forbedring resultattilskud (job og uddannelse)
3,4
3,4
2,7
2,7
12,2
Reducering overførsler (integrationsydelse) - netto
2,5
2,5
1,9
1,9
8,8
I alt
5,9
5,9
4,6
4,6
21,0
 
Potentialet indfris, hvis det årligt lykkes at få resultattilskud for 79 personer, som enten er kommet i arbejde eller uddannelse i en periode på minimum seks måneder. I 2020 og 2021 vil målet være 69 personer pga. ophør af en midlertidig ordning på integrationsområdet (integrationsgrunduddannelsen), som vurderes at flytte 10 personer fra passiv forsørgelse årligt. Til sammenligning modtog Viborg Kommune i 2015 resultattilskud for 33 personer i beskæftigelse eller uddannelse og i 2016 for 23 personer (pr. 1. november 2016).
 
For at indfri målsætningen bør alle voksne integrationsborgere som udgangspunkt mødes som jobparate. Det betyder, at de skal i arbejde – og flest mulig inden for integrationsperioden. Der er igangsat et arbejde på integrationsområdet med henblik på at styrke den virksomhedsrettede del af integrationsindsatsen for at leve op til nylige lovgivningsændringer. Det vurderes, at der bør arbejdes videre med den nuværende omlægning af integrationsindsatsen og samtidig bør der igangsættes nye initiativer, som understøtter denne udvikling og den beskrevne målsætning.
 
På baggrund af analysen foreslås det:
              At integrationsborgere kommer i sprogpraktikker i starten af deres integrationsprogram og herefter målrettede jobpraktikker,
              At kommunen opretter 50 løbende sprogpraktikker til at supplere de private praktikker,
              At der i integrationsprogrammet fokuseres primært på udvalgte brancher i vejledning, vejledningsmateriale og valg af jobpraktikker,
              At der igangsættes et midlertidigt indsatsområde med Integrationsgrunduddannelse (IGU) i private virksomheder, som løber til og med 2. kvartal 2019,
              At der i samarbejde med VIBORGegnens Erhvervsråd gennemføres konkrete og hurtige afklarings- og opkvalificeringsforløb på udvalgte lokale virksomheder (”Spot på job”) med henblik på tilpasning af arbejdskraft til virksomhedernes konkrete behov,
              At der igangsættes forløb med iværksætterikurser for integrationsborgere i samarbejde med VIBORGegnens Erhvervsråd, og
              At opmærksomheden omkring brugen af sanktionering af integrationsborgere for fravær mv. skærpes.
 
Omlægningen af indsatsen vil blive indfaset løbende. Der forventes positive effekter allerede i 2017, som vil indgå ved budgetopfølgningen på overførselsområdet og i budgetlægningen for 2018-21.
Analysen er behandlet af Hoved-MED og i Fælles-MED udvalgene (undtaget Fælles MED ADM). Udtalelser fremgår af bilag nr. 6.
 
Alternativer
I analysen af samling af kommunale ejendomme er der beskrevet forskellige alternativer i alle tre delanalyser af hhv. ejerskab til bygninger, organisation af teknisk service og salg af værdifulde bygninger. I de øvrige to analyser er der ikke beskrevet alternativer.
 
Tidsperspektiv
Tidsperspektivet er, at resultatet af alle tre analyser kan indgå i budgetlægningen for 2018-21. Det indebærer, at der afrapporteres på resterende analyser vedr. helhedsorienteret indsats for udsatte familier og samling af kommunale ejendomme i 2. kvartal 2017.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Der er kun beregnet foreløbige økonomiske potentialer af de tre analyser, og beregninger af det endelige potentiale vil forelægge ved udgangen af 2. kvartal 2017, så de kan indgå i budgetlægningen for 2018-21.

Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Bilag

Sagsid.: 15/55126
Resume
Sagen er en opfølgning på KLKs analyse af administration og ledelse samt en opfølgning på problemstillingen vedr. administrative medarbejdere, chefer og ledere.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til, Økonomi- og Erhvervsudvalget, at udvalget tager stilling til,
 
1. om der skal igangsættes en analyse af ledelse på Rådhuset med henblik på muligheden for færre chefer og ledere.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
1. at der ikke igangsættes en analyse af ledelse på Rådhuset med henblik på muligheden for færre chefer og ledere, idet dette indgår som en del af udmøntningen af den generelle effektiviseringsstrategi.
Sagsfremstilling
Historik
Sagen er en opfølgning på KLKs analyse af administration og ledelse. Byrådet besluttede på mødet den 15. juni 2016 (sag nr. 3), at en række elementer i KLK-analysen behandles i en projektstyreliste, som fremover vil blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Af sagen fremgik endvidere, at der forventedes igangsat et konkret analysesamarbejde sammen med Herning Kommune, med en afdækning af på hvilke områder der er flere ledere i Viborg Kommune, og hvad baggrundene herfor er. 
 
 
Inddragelse og høring
Notatet samt Direktionens anbefalinger blev forelagt Hoved-MED den 19. december 2016. Der var i Hoved-MED enighed om at anbefale de foreslåede analyser.
 
 
Beskrivelse
Projektstyrelisten er ajourført pr. 1. januar 2017 og fremgår af bilag nr. 1.
 
Herning Kommune afviste at indgå i en nærmere analyse af antallet af ledere. Direktionen besluttede dernæst, at der skulle udarbejdes et kort notat om emnet med fokus på udvikling og eksemplificering af problemstillinger knyttet til metoden og sammenligninger mellem kommunerne.
 
Notatet, der fremgår af bilag nr. 2, beskriver - ud fra de tilgængelige data set over de senere år - forholdet mellem Herning og Viborg Kommuner med delvis inddragelse af data om Silkeborg Kommune. Der konstateres betydelige metodiske vanskeligheder ved sammenligning mellem kommuner.
 
Direktionen besluttede på baggrund heraf den 9. december 2016, at igangsætte en analyse af de administrative processer i forholdet mellem stabene og de øvrige direktørområder, med Job & Velfærd som første område. Analysen gennemføres som bidrag til effektiviseringsmålsætningen i forbindelse med budgetlægningen (procentsatsen, der fastlægges konkret i forbindelse med budgetlægningen).
 
Det er behov for politisk stillingtagen til, om der som bidrag til at realisere effektiviseringsmålsætningen (procentsatsen, der fastlægges konkret i forbindelse med budgetlægningen) skal gennemføres en analyse af ledelse på Rådhuset med henblik på at undersøge muligheden for færre chefer og ledere på Rådhuset.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/56936
Resume
På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets evaluering af sidste års budgetlægning på mødet den 12. oktober 2016 (sag nr. 6) er der udarbejdet oplæg til budgetlægningen for budget 2018-21. Oplægget indeholder bl.a. forslag til målsætningerne i den økonomiske politik, spillereglerne for drifts- og anlægsbudgettet samt procesplanen for budgetlægningen.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at måltallene i den økonomiske politik fastsættes til minimum 250 mio. kr. i overskud før anlæg og afdrag, minimum 200 mio. kr. i skattefinansierede nettoanlægsudgifter og minimum 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet,
 
2. at de foreslåede spilleregler for driftsbudgettet godkendes, jf. pkt. 1-6, og herunder at alle servicerammer reduceres med en af Økonomi- og Erhvervsudvalget fastlagt procent, så der skabes råderum for Byrådet,
 
3. at det drøftes, om der skal udpeges særlige budgetudfordringer, som skal dækkes af Byrådets råderum, eksempelvis demografi,
 
4. at den særlige proces fra sidste års budgetlægning, hvor partierne havde mulighed for at fremsætte forslag, udgår af dette års budgetlægning,
 
5. at den foreslåede spilleregel for anlægsbudgettet godkendes,
 
6. at procesplanen for budgetlægningen godkendes,
 
7. at der ikke for nærværende igangsættes yderligere analyser i forbindelse med budgetlægningen, og
 
8. at principper for fastsættelse af budgetrammer godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Inden mødet var referatet af Hoved-MEDs drøftelse af sagen den 16. januar 2017 udsendt. Referatet fra Hoved-MED kan ses som nyt bilag nr. 2
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at måltallene i den økonomiske politik fastsættes til minimum 200 mio. kr. i overskud før anlæg og afdrag, minimum 200 mio. kr. i skattefinansierede nettoanlægsudgifter og minimum 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet,
 
2. at Forvaltningen udarbejder forslag om reduktioner på 18 mio. kr. årligt til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde i maj,
 
3. at der ikke udpeges særlige budgetudfordringer, idet udvalgene selv finansierer alle udfordringer inden for eget budget,
 
4. at den særlige proces fra sidste års budgetlægning, hvor partierne havde mulighed for at fremsætte forslag, udgår af dette års budgetlægning,
 
5. at den i sagsfremstillingen foreslåede spilleregel for anlægsbudgettet godkendes,
 
6. at procesplanen for budgetlægningen godkendes,
 
7. at der ikke for nærværende igangsættes yderligere analyser i forbindelse med budgetlægningen, og
 
8. at principper for fastsættelse af budgetrammer godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget evaluerede sidste års budgetlægning på mødet den 12. oktober 2016 (sag nr. 6).
 
Inddragelse og høring
Referat fra drøftelse af oplægget i Hoved-MED den 16. januar 2017 vil blive eftersendt. Hoved-MED har desuden drøftet budgetlægningen på møderne den 14. oktober 2016 og 19. december 2016.
 
Beskrivelse
Økonomisk politik
Forligspartierne bag det seneste budgetforlig om budget 2017-2020 bekræftede den hidtidige økonomiske politik, der består af følgende tre målsætninger:
 
·                Min. 200 mio. kr. i overskud før anlæg og afdrag
·                Min. 200 mio. kr. i anlægsbudget (skattefinansierede nettoanlægsudgifter)
·                Min. 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet

Tabel 1 nedenfor viser med trafiklysfarver, om budget 2017-20 efterlever målsætningerne:
 
Tabel 1. Måltallene i budget 2017-2020
(mio. kr.)
2017
2018
2019
2020
Overskud før anlæg og afdrag*
-195,9
-228,8
-276,6
-320,5
Skattefinansierede nettoanlægsudgifter**
214,0
234,2
212,3
128,2
Gennemsnitlig likviditet***
415
360
315
355
Disponibel likviditet***
50
-5
-50
-10
* Negativt fortegn = indtægter/overskud, ** positivt fortegn = nettoudgifter, *** positivt fortegn = positiv likviditet. Den gennemsnitlige likviditet er beregnet på baggrund af budgetopfølgningen pr. 30/9.

Tabel 1 viser, at næsten alle måltal i det vedtagne budget lever op til målsætningerne (markeret med grønt). Overskuddet før anlæg og afdrag ligger lige under 200 mio. kr. i 2017 (markeret med gult). Det uopfyldte måltal vedrørende niveauet for nettoanlægsudgifter på 128,2 mio. kr. i 2020 er markeret med rødt.

For at realisere overskuddet før anlæg og afdrag forudsættes det, at en række ikke-udmøntede reduktioner gennemføres. Der er indarbejdet en årlig reduktion på en procent af serviceudgifterne, og desuden er statens moderniserings- og effektiviseringsprogram indarbejdet. Disse reduktioner vises nedenfor i tabel 3.
 
Den gennemsnitlige likviditet ligger på et betydeligt højere niveau end den gjorde, da budgettet blev vedtaget. Det skyldes, at budgetopfølgningen pr. 30. september udviser et kassetræk, som er 135,2 mio. kr. mindre i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. juni pga. et forøget mindreforbrug på både drifts- og anlægsbudgettet. Likviditetsberegningen vil forsat ændre sig, indtil det endelige regnskab for 2016 er gjort op. Den gennemsnitlige disponible likviditet er 365 mio. kr. lavere, svarende til de overførsler, der forventes fra 2016 til 2017 ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2016. Beløbet omfatter opsparede overskud på driftsbudgettet, anlægsoverførsler og forsyningsområdets tilgodehavende.

I budgettet er der særligt to usikkerhedsfaktorer, som kan påvirke den økonomiske udgangssituation forud for de kommende budgetforhandlinger. Der er for det første usikkerhed om, hvorvidt det ekstraordinære finansieringstilskud fra Staten fortsætter og på hvilket niveau. For det andet er der usikkerhed om nettoudgifterne på overførselsområdet, hvor Kommunen enten belønnes eller straffes økonomisk alt efter hvor god udviklingen er i Viborg Kommune i forhold til konjunkturudviklingen på landsplan.

Tabel 1 viser også, at den gennemsnitlige likviditet falder med 100 mio. kr. fra 2017 til 2019, selvom overskuddet før anlæg og afdrag samlet set overstiger anlægsudgifterne i samme periode. Det skyldes, at afdragene på kommunens gæld overstiger lånoptagelsen og desuden udgifter til grundkapitalindskud i landsbyggefonden. Kassevirkningen af disse forhold ses af tabellen nedenfor:

Tabel 2. Afdrag, lånoptagelse og grundkapitalindskud i budget 2017-20
(mio. kr.)
2017
2018
2019
2020
Afdrag
-75,3
-77,4
-79,0
-80,5
Lånoptagelse
39,1
30,4
12,7
12,7
Nettolånoptagelse
-36,2
-47,0
-66,3
-67,8
Grundkapitalindskud i landsbyggefonden
-32,6
-24,4
-33,5
-23,6
Kassevirkning i alt
-68,8
-71,4
-99,8
-91,4
* Negativt fortegn = reduktion af kassebeholdning, positivt fortegn = forøgelse af kassebeholdning

Tabellen viser, at der er en betydelig negativ kassevirkning af afdrag, lånoptagelse og grundkapitalindskud i landsbyggefonden. Afdragene overstiger lånerammen, hvilket betyder, at Kommunens gæld nedbringes. Da det ikke kan forventes, at Viborg Kommune kan opnå lånedispensationer svarende til den negative kassevirkning af ovennævnte forhold i tabel 2, foreslås det, at målsætningen for overskud før anlæg og afdrag opjusteres fra 200 mio. kr. til 250 mio. kr. De øvrige målsætninger i den økonomiske politik forslås uændrede.

Spilleregler for driftsbudgettet
For driftsbudgettet kan der vedtages nogle spilleregler, som sikrer, at der tilvejebringes et økonomisk råderum for Byrådet i budgetlægningen.
 
Byrådets effektiviseringsstrategi, der indgår i direktionens strategiplan 2016-2018, har som målsætning, at der skal realiseres en årlig effektiviseringsgevinst på minimum én procent af serviceudgifterne for at skabe et råderum for Byrådets omprioriteringer og nye investeringer. Procentsatsen fastsættes ved den årlige procedure for budgetlægningen. Effektiviseringsstrategien indebærer også, at der løbende skal effektiviseres på de enkelte politikområder med fokus på at fastholde kvaliteten i forhold til borgerne og medarbejdernes trivsel.
 
I det seneste budget 2017-20 blev det vedtaget at indarbejde årlige reduktioner på én procent af serviceudgifterne i rammerne på de enkelte politikområder i overslagårene 2018, 2019 og 2020, svarende til en reduktion på 36 mio. kr. årligt. Den ene halvdel (18 mio. kr. årligt) er lagt i kassen som finansiering af det eksisterende budget, og den anden halvdel (18 mio. kr. årligt) er budgetlagt som en pulje til Byrådets disposition under politikområdet, politisk organisation.
 
Tabel 3 nedenfor viser, hvor stort et råderum der er tilbage for Byrådet med de ikke-udmøntede reduktioner, som allerede er indlagt i budgettet, og de beløb, som allerede er disponeret heraf. Det antages, at Byrådets effektiviseringsstrategi også gælder i 2021, hvorfor serviceudgifterne i tabel 3 reduceres med yderligere én procent svarende til et råderum på 36 mio. kr.
 
Tabel 3. Beregning af råderum for Byrådet i budget 2018-21
(mio. kr.)
2018
2019
2020
2021
Én procent reduktion af serviceudgifterne årligt
36
72
108
144
Moderniserings- og effektiviseringsprogram
8
16
24
24
Ikke-udmøntede reduktioner i alt
44
88
132
168
0,5% i hvert af årene 2018 - 2020 er disponeret i budgetforliget 2017 - 2020
-18
-36
-54
-54
Reduktion af bloktilskuddet pga. moderniserings- og effektiviseringsprogrammet
-8
-16
-24
-24
Disponeret i alt
-26
-52
-78
-78
Til Byrådets disposition
18
36
54
90
 
Tabellen viser, at der er et råderum for Byrådet på 18 mio. kr. i 2018 stigende til 90 mio. kr. i 2020.
 
Totalt set er der ikke-udmøntede reduktioner i budgettet på 44 mio. kr. i 2018 stigende til 168 mio. kr. i 2020. Derudover er der en ikke-udmøntet reduktion på 3,7 mio. kr., som vedrører centralisering af dele af administrationen på dagtilbud og skoler. Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 12. oktober 2016 (sag nr. 2), at valg af ny model for organisering af opgaveløsning af administrationen på dagtilbud og skoler udsættes og stillingtagen indgår i drøftelserne om fremtidens folkeskole.
 
Med udgangspunkt i ovenstående kunne spillereglerne for driftsbudgettet være følgende:
 
  1. Udvalgenes servicerammer reduceres med en af Økonomi- og Erhvervsudvalget fastlagt procent til dækning af den i budgettet allerede indlagte reduktion som følge af Byrådets egen effektiviseringsstrategi, samt med henblik på at skabe råderum for Byrådet i budgetlægningen.
  2. Udvalgene beskriver konsekvenserne af rammereduktionerne på tre parametre:
       Effektivisering, idet det forudsættes, jf. effektiviseringsstrategien, at der kan findes mindst én procent på alle serviceområder via effektiviseringer
       Kvalitet overfor borgerne. Såfremt rammereduktionen fastsættes over én procent, kan der forekomme serviceomlægninger mv. som vil kunne opleves som forringelser
       Trivsel for medarbejderne, herunder arbejdsmiljø
  1. Det skabte råderum indarbejdes i basisbudgettet som en ikke-disponeret pulje.
  2. Den i budgettet allerede indlagte reduktion som følge af den statslige del af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet udmøntes efter samme princip som ved ny lovgivning (DUT-princippet), når staten fremlægger konkrete initiativer.
  3. Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter, om der skal udpeges særlige budgetudfordringer, som skal dækkes af Byrådets råderum, eksempelvis demografi.
  4. Udvalgene finansierer selv alle budgetudfordringer inden for eget budget.
Sidste år udpegede Økonomi- og Erhvervsudvalget demografiudviklingen og udviklingen på flygtningeområdet som særlige budgetudfordringer. I forhold til sidste år er det en skærpelse, at udvalgene ikke har mulighed for at rejse særlige økonomiske udfordringer overfor Økonomi- og Erhvervsudvalget. Den økonomiske udfordring vedr. demografi er vist i tabel 4 nedenfor.

Tabel 4. Beregning af demografiregulering i budget 2018-21
(mio. kr.)
2018
2019
2020
2021
Dagtilbud
-1,9
-3,3
0,9
4,8
Skoler
3,6
6,3
0,4
-7,0
Ældreområdet
8,7
19,0
29,3
39,2
I alt
10,4
22,1
30,6
37,0

Tabellen viser, at der er en samlet udfordring på 10,4 mio. kr. i 2018 stigende til 37,0 mio. kr. i 2021. Beregningen er foretaget efter sidste års befolkningsprognose og foretages igen i marts 2017 efter den nye befolkningsprognose.

Byrådet har i budgetforliget for 2016-2019 bevilget flere midler til flygtninge begrundet i en forventet stor tilstrømning af flygtninge. Da tilgangen af flygtninge foreløbigt har været betydeligt mindre end forventet, udarbejdes til Byrådets plankonference et notat, hvor udgiftsbehovet genberegnes i forhold til de aktuelle forventninger til tilgangen af flygtninge.

Det kan ligeledes drøftes, om partierne ligesom sidste år skal have mulighed for at fremsætte forslag om udvidelser og reduktioner, som Forvaltningen belyser konsekvenserne af frem mod budgetforhandlingerne. Partierne havde sidste år frist for indsendelse af forslag ultimo maj, hvorefter Økonomi- og Erhvervsudvalget i juni foretog en prioritering af, hvilke forslag, der skulle belyses.

Hvordan arbejdes der med reduktioner/effektivisering?

Udvalgenes arbejde:
Udvalgene skal overfor Byrådet beskrive, hvilke initiativer, de igangsætter, og i hvilket omfang der er tale om hhv. effektiviseringer og/eller serviceomlægninger. Det indgår i beskrivelserne, hvilke konsekvenser initiativerne kan have for medarbejdernes trivsel, herunder arbejdsmiljø og kvaliteten for borgerne herunder det oplevede serviceniveau. Effektiviseringer gennemføres bl.a. ved:
       At udfordre arbejdsgange fx ”En smartere Kommune” og leanværktøjer
       At nedbringe sygefraværet
       At lave strukturtilpasninger og organisationsændringer
       At indhøste stordriftsfordele
       At anvende velfærdsteknologi
       At digitalisere fx selvbetjeningsløsninger

Tværgående effektiviseringer:
I forhold til budgetlægningen for 2018 har Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 24. august 2016 (sag nr. 8) igangsat følgende analyser:

       Samling af kommunale ejendomme
       Helhedsorienteret indsats for særligt udsatte familier
       Flygtningeindsatserne
 
Resultatet af de tre analyser forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget i en særskilt sag på dagens møde. På dagens møde gennemgås desuden KLK-rapporten i en særskilt sag, hvori der orienteres om, at direktionen igangsætter en analyse af de administrative processer, og det foreslås, at der desuden igangsættes en analyse af ledelse på Rådhuset med henblik på at belyse muligheden for færre chefer og ledere. Det foreslås, at der for nærværende ikke igangsættes yderligere analyser i forhold til budgetlægningen.
 
Spilleregler for anlægsbudgettet
I det vedtagne anlægsbudget 2017-20 er der allerede et højt anlægsniveau i overslagsårene 2018 og 2019, som overstiger Byrådets målsætning om et anlægsniveau på 200 mio. kr. årligt. På den baggrund kan det overvejes at fastholde stramme spilleregler for anlægsbudgettet, som det var tilfældet i den seneste budgetlægning. Spillereglen for anlægsbudgettet kunne være følgende:

1. Udvalgene kan foreslå nye anlægsønsker i hele budgetperioden inden for uændrede rammer i hvert budgetår.

Nye anlægsønsker skal altså være fuldt finansierede af bortfald eller reduktion af eksisterende anlægsprojekter inden for det enkelte udvalg, så udvalgets anlægsramme er uændret i hvert budgetår. Sidste år kunne der kun foreslås nye ønsker de to første år.
 
Byrådet har ved det seneste budgetforlig sat fokus på, at anlægsprojekterne skal have realistiske tidsplaner og gennemføres til tiden, idet der årligt sker betydelige overførsler på anlægsbudgettet. I første omgang har udvalgene på udvalgsmøderne i december fået en status på tidsplanerne for de enkelte anlægsprojekter. Der gives næste gang status på plankonferencen, hvor Byrådet både forelægges en status på tidsplaner og et teknisk tilrettet anlægsbudget. Tidligere er den tekniske tilretning sket i maj.
 
Procesplan for budgetlægningen
Der er udarbejdet en politisk procesplan for budgetlægningen, der kan ses som bilag nr. 1. Processen er opsummeret nedenfor med fokus på de vigtigste trin.

Budgetprocessen i foråret:
Udvalgene vil på det første budgetmøde ultimo februar vedtage procesplaner for budgetlægningen og bestille idéoplæg for de eventuelle nye anlægsprojekter, som udvalgene ønsker at fremsætte som forslag over for Byrådet. Idéoplæggene udarbejdes herefter af Forvaltningen i perioden marts-maj og godkendes senest af udvalgene i juni. Udvalgene skal ligesom sidste år færdiggøre deres driftsbudgetter i maj og anlægsbudgetter i juni.

Budgetprocessen efter sommerferien:
Procesplanen er udarbejdet efter samme forløb, som den seneste budgetproces. Det betyder, at Byrådet orienteres om budgetmaterialerne nogle dage forud for forhandlingsseminaret, og at det er forsøgt at koordinere partiernes gruppemøder, så de passer ind i forhandlingsforløbet.

Der foreslås igen afholdt et forhandlingsseminar over to dage. På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets evaluering på mødet den 12. oktober 2016 (sag nr. 6), vil det eksempelvis kunne planlægges som to hele dage for gruppeformændene og to halve dage for det øvrige Byråd, da det var erfaringen fra det seneste forhandlingsseminar, at gruppeformændene havde brug for mere forhandlingstid.
 
Inddragelse af MED og andre parter
Hvert fagudvalg tilrettelægger en proces for, hvordan inddragelsen skal foregå i forhold til interessenterne på de enkelte udvalgsområder. Arbejdet med at skabe det økonomiske råderum i budgetlægningen er en del af udvalgenes budgetforslag, og procesmæssigt kan inddragelsen af MED-system og øvrige interessenter derfor indgå den dialog, som planlægges omkring budgetforslaget.
Hoved-MED deltager i Byrådets temamøde den 19. juni 2017, hvor der vil være oplæg fra medarbejdersiden om budgetforslaget. Budgetforslaget sendes til høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Ungdomsrådet mellem behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 13. september og Byrådets 1. behandling den 20. september. Der vil ligeledes være fællesmøde mellem Økonomi- og Erhvervsudvalget og Hoved-MED den 13. september.

Principper for fastsættelse af budgetrammer
Det foreslås, at der som hidtil udmeldes budgetrammer til udvalgene for de enkelte politikområder på udvalgenes første budgetmøde ultimo februar/primo marts.

Rammerne tilrettes teknisk for følgende forhold:
  1. Rammerne består af de budgetterede udgifter i overslagsår 2018, 2019 og 2020 i det vedtagne budget 2017-2020. Rammen i 2021 forudsættes som udgangspunkt at svare til 2020.
  2. Der foretages pris- og lønfremskrivning fra 2017-priser til 2018-priser efter de udmeldte skøn fra KL.
  3. Tillægsbevillinger, som Byrådet har godkendt siden vedtagelsen af budget 2017-2020, indarbejdes.
  4. Negative virkninger af demografiudviklingen på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet indarbejdes i rammerne. Positive virkninger indarbejdes ikke i rammerne. Der vil ligesom den seneste budgetlægning ikke være reserveret beløb i basisbudgettet til positiv demografiregulering.
  5. Virkning af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, herunder indtægtsprognose for skatter og generelle tilskud.
  6. Konsekvenser af ny lovgivning i henhold lov- og cirkulæreprogrammet.
Udgifterne på overførselsområdet (kontanthjælp, dagpenge, førtidspension mv.) er ikke omfattet af den almindelige rammestyring. Overførselsområdet budgetlægges på baggrund af regnskabserfaringerne fra 2016 og budgetopfølgningerne i 2017. Herunder revurderes effekten af de initiativer, der er igangsat af Tværgående Udvalg for Ledige Unge. Desuden indgår den senest kendte konjunkturudvikling baseret på KL’s skøn, samt virkninger af lovændringer på området. Området budgetteres ud fra oplysningerne, der er tilgængelige efter indgåelse af økonomiaftalen.

Alternativer
Et muligt alternativ til rammereduktioner er f.eks. at udarbejde et prioriteringskatalog, som det var tilfældet i budget 2013, 2014 og 2015. Senest blev der til budget 2015 udarbejdet et prioriteringskatalog på 75 mio. kr.
 
Et muligt alternativ til at foretage en generel rammereduktion med samme procentsats på alle politikområder kan være at foretage en skævdeling med forskellige procentsatser.
 
Et muligt alternativ til den foreslåede spilleregel vedr. anlæg er, at der kan foreslås ufinansierede anlægsønsker op til måltallet på 200 mio. kr. årligt i forhold til det teknisk tilrettede basisanlægsbudget.
 
Tidsperspektiv
Tidsperspektivet fremgår af procesplanen for budget 2018-2021, jf. bilag nr. 1.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/68284
Sagsfremstilling
Kølvrå Fjernvarmecentral ansøger om kommunegaranti for et lån på 1,5 mio. kr. til finansiering af udgifterne til sammenbygning af Kølvrå Fjernvarmecentral og Karup Varmeværk.
 
Ansøgningen
  
Det fremgår af ansøgningen, at lånet forventes optaget i Handelsbanken Karup. Varmeværket har efterfølgende oplyst, at lånet optages i Kommunekredit med en fast rente på under 1% og en løbetid på 10 år i henhold til forslag til finansiering fra Kommunekredit af 22. december 2016.
 
Forvaltningens gennemgang af varmeværkets seneste årsregnskab for 2015, budgettet for 2016 samt forventet regnskab for 2016 har ikke givet anledning til bemærkninger.
 
Viborg Kommune har på nuværende tidspunkt stillet en anden kommunegaranti for lån optaget af Kølvrå Fjernvarmecentral i forbindelse med anlægsinvesteringer. Ved udgangen af 2016 udgør restgælden på dette lån 0,2 mio. kr.
 
Godkendelse af projektet
Forvaltningen har godkendt projektet efter Varmeforsyningsloven. Det samlede projekt omhandler etablering af et overskudsvarmeanlæg til modtagelse af overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelfabrik samt en transmissionsledning mellem Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral.
 
Gældende lovgivning mv.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.
 
Kommunen kan således stille den af varmeværket søgte garanti for lån til finansiering af anlægsudgifter på 1,5 mio. kr.
 
Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.
 
En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på Kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.
 
Øvrige forhold 
Byrådet traf i 2012 en generel beslutning om, at Viborg Kommune opkræver en løbende garantiprovision på 0,5% af restgælden pr. 31. december året forinden, for så vidt angår garantier til forsyningsvirksomheder. En konkret vurdering af ansøgningen fra Kølvrå Fjernvarmecentral giver ikke anledning til at ændre satsen. 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
at der stilles kommunegaranti for Kølvrå Fjernvarmecentrals lån på 1,5 mio. kr. i Kommunekredit i forbindelse med anlægsudgifter til sammenbygning af Kølvrå Fjernvarmecentral og Karup Varmeværk, og
 
at den løbende garantiprovision fastsættes til 0,5% pr. år af restgælden på lånet 31. december året forinden.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 17/1701
Resume
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Mødelisten blev godkendt
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.



Bilag

Sagsid.: 16/28484
Sagsfremstilling
Forvaltningen har i december 2016 modtaget to ansøgninger, som fordrer, at kommuneplanen ændres:

  1. En henvendelse fra Viborg Stift, som sammen med Visit Viborg ønsker at indrette et herberg til pilgrimme i den tidligere børnehave i ejendommen beliggende Sct. Mogensgade 18A, Viborg. Det er en forening med frivillige, der forventeligt skal drive det. Ansøgningen lægger op til, at der kan indrettes højst 10 soverum eller højst 50 sovepladser. Der er tale om såvel sovesal som selvstændige rum med adgang til fælles toilet og badefaciliteter samt fælles køkken og opholdsrum. Ejendommen er omfattet af kommuneplanens rammeområde VIBM.B4.01 til boligformål.

  2. Ansøgning fra Quattro Arkitekter om at etablere en ekstra etage på ejendommen beliggende Vesterbrogade 14 (den del af bygningen, der ligger parallelt med Ramsvej).
Ejendommen er omfattet af kommuneplanens rammeområde VIBM.C1.12 til centerformål, blandet bolig og erhverv.

Et oversigtskort er i bilag 1.
 
Ad. 1. Området omkring Sct. Mogensgade 18 A er i kommuneplanen udlagt som boligområde. I boligområder kan daginstitutioner som børnehave og lignende samt mindre døgninstitutioner, der kan indpasses i boligområder etableres. Der kan være erhverv i egen bolig hvis det kan indpasses i områdets karakter. Der er ingen gældende lokalplan.
 
Et pilgrimsherberg har karakter af vandrehjem eller hotel og er derfor ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for området.
 
Forvaltningen vurderer, at etablering af et pilgrimsherberg i den tidligere børnehave i Sct. Mogensgade 18 A vil understøtte funktionerne omkring Domkirken, Hærvejen (vandrere) og turismen i Viborg Midtby. Det vurderes endvidere, at det ansøgte ikke vil medfører forøget trafik el. parkeringsbehov samt nybyggeri.
 
Det foreslås, at der tilføjes en særbestemmelse i Forslag til kommuneplan 2017-2029, at ejendommen Sct. Mogensgade 18A kan anvendes til pilgrimsherberg med højst 10 værelser eller 50 sovepladser.
 
Ad. 2.  Området omkring Vesterbrogade er i kommuneplanen udlagt til centerformål/blandet bolig og erhverv. Der er ingen gældende lokalplan. Kommuneplanrammen giver mulighed for en bebyggelsesprocent op til 200%, et etageantal mellem 2½ - 3½ og en maksimal højde på 15 meter.
 
Forvaltningen vurderer, at bebyggelsesprocenten og den maksimale bygningshøjde kan overholdes. Det er etageantallet, der afviger med ½ etage.
 
Forvaltningen vurderer, at et etageantal på 4 etager kan indpasses uden gener i forhold til nabobebyggelsen. Byggeriet vil ikke blive højere end nabobebyggelsen, Vesterbrogade 12.
 
Det foreslås, at der tilføjes en særbestemmelse i Forslag til kommuneplan 2017-2029, at ejendommen Vesterbrogade 14 kan tillades i op til 4 etager.

Byrådet besluttede den 19. december 2016 (
sag nr. 5) at sende Forslag til kommuneplan 2017-2029 i 8 ugers offentlig høring fra medio januar 2017.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at der tilføjes en særbestemmelse til rammeområde VIBM.B4.01 i Forslag til kommuneplan 2017-2029, at ejendommen Sct. Mogensgade 18A, Viborg kan anvendes til pilgrimsherberg med højst 10 værelser eller 50 sovepladser, og
 
at der tilføjes en særbestemmelse til rammeområde VIBM.C1.12 i Forslag til kommuneplan 2017-2029, at ejendommen Vesterbrogade 14, Viborg kan tillades i 4 etager.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Bilag

Sagsid.: 16/62289
Sagsfremstilling
Karin Balslev har pr. mail den 21. november 2016 søgt om at kunne bebygge sin ejendom beliggende Nørrehedevej 15 i Tange ved at få ejendommen i byzone. Der er ikke søgt om et konkret byggeri. Ansøgningen fremgår af bilag nr. 1. Et oversigtskort er i bilag nr. 2.
           
Ejendommen er en ubebygget grund på 4.085 m2 beliggende i landzone ved Tange lige udenfor kommuneplanens rammeområde TANG.B1.02 (boligformål).
 
Tange er en lokalby med et indbyggertal på 255 borgere. En mindre del af byen er i byzone. Der er i Kommuneplanen udlagt ca. 7 ha fordelt på flere mindre områder til fremtidig boligudbygning. Der er p.t. 6 byggegrunde til salg i byen.
 
Befolkningstallet forventes at stige med ca. 5% over de næste 12 år. Det svarer til ca. 18 personer.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Planloven har som formål at sikre, at den sammenfattende planlægning (kommuneplanlægning) forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Det indebærer bl.a., at der ikke udlægges større arealer, end der forventes brug for til ny byudvikling indenfor planperioden.
 
En tilladelse til en ny bolig i landzone kræver tilladelse i henhold til planlovens § 35. Praksis er, at der ikke kan opnås tilladelse lige udenfor de, i kommuneplanen, udlagte områder til bolig- eller erhvervsformål. Begrundelsen er, at bebyggelse ikke bør spredes i det det åbne land og, at der skal sikres en klar grænse mellem by og land. Praksis bygger på, at nyt boligbyggeri i landzone bør ske på baggrund af planlægning.
 
Byrådet har tidligere – ved revisionen af Kommuneplan 2009-2021 i 2013 - taget stilling til en lignende ansøgning om at udvide kommuneplanens rammeområde til boligformål til også at omfatte ejendommen Nørrehedevej 9.
 
Byrådet besluttede da at fastholde rammeområdet uændret, idet der ikke sås at være behov for yderligere arealudlæg til boligformål. Der er i kommuneplanen udlagt areal til boligformål i Tange svarende til, at der kan opføres ca. 40 nye boliger i planperioden.  
 
Hvis kommuneplanen ændres, så ejendommen Nørrehedevej 15 udlægges til boligformål, vil der opstå ønske om, at naboejendommene tillige inddrages i rammeområdet på baggrund af den tidligere ansøgning på Nørrehedevej 9.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,  
 
om kommuneplanens rammer for boligudbygning i Tange fastholdes uændret.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at rammerne for boligudbygning i Tange i Forslag til kommuneplan 2017-2029 ændres, så ejendommene Nørrehedevej 15 og Nørrehedevej 9 udlægges til boligformål.
Bilag

Sagsid.: 16/68477
Resume
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at sagen drøftes med henblik på stillingtagen til emner for seminaret, mulige steder for afholdelse og seminarets længde, og
 
2. at der på baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets drøftelse udarbejdes et program for seminaret.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
1. at seminaret i 2017 aflyses.
Sagsfremstilling
 
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget og direktionen holdt senest et fælles seminar den 1. og 2. marts 2016 i Silkeborg.
 
Et tilsvarende fælles seminar blev holdt i Aarhus i 2015 - i forlængelse af en studietur til Luleå.
 
Seminaret i 2014 blev aflyst.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Af hensyn til den videre planlægning er der behov for at aftale emner samt sted for afholdelse af seminaret den 6. og 7. marts 2017. Derudover er der behov for at afklare, om seminaret eksempelvis skal holdes som et 12-12-møde. 
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 17/1463
Resume
Byrådets plankonference er programsat til den 27.-28. marts 2017. Indhold og omfang skal drøftes i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter indholdet af plankonferencen, herunder om konferencen skal holdes på rådhuset eller uden for huset, og hvorvidt konferencen skal tilpasses til en dag eller to dage som hidtil.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
1. at Byrådets plankonference holdes som et 1-dags seminar den 28. marts 2017 kl. 8-16 på Rådhuset, og
 
2. at Forvaltningen udarbejder et program for Byrådets plankonference
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet afholder hvert år en plankonference i foråret og en budgetkonference i efteråret.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Den årlige plankonference har de senere år været afholdt over to dage i marts eller april, hvor forskellige planlægningsmæssige og økonomiske punkter er blevet drøftet i forbindelse med opstarten af budgetlægningen for det kommende år.
 
I år vil det for eksempel kunne være følgende emner og punkter, som vil kunne indgå i programmet for plankonferencen:
 
·         Hvordan går det i Viborg Kommune - befolkningsudvikling mv.?
·         Den økonomiske situation – foreløbigt regnskab for 2016 og budgetlægningen
·         Kommuneplanlægningen – status og centrale temaer – f.eks.: 
-      Status på Kommuneplanen – opbygning og indhold med fokus på den fysiske planlægning
-      Status på arbejdet omkring Helhedsplan for Bjerringbro.
-      Udlæg af arealer til bolig og erhverv
-      Infrastruktur
 
·         Status og udviklingen i salg af bolig- og erhvervsgrunde
·         Store projekter – f.eks. Invest in Viborg
Afhængigt af omfanget af programmet for plankonferencen kan man overveje at tilpasse plankonferencen til en dag i stedet for de oprindelige to dage. Det kan også overvejes, hvorvidt plankonferencen skal afholdes på Viborg Rådhus eller uden for huset (i 2016 blev plankonferencen afholdt i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro).
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Plankonferencen afholdes den 27.-28. marts 2017. Et forslag til program behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 8. februar 2017.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 16/64769
Resume
KL har meddelt, at Kommunalpolitisk Topmøde 2017 holdes torsdag den 16. marts 2017 og fredag den 17. marts 2017 i Aalborg Kongres & Kultur Center.
 
Der skal tages stilling til, om Viborg Kommune skal fremsende forslag til delegeretmødets dagsorden. Endvidere skal der udpeges en ekstra delegeret og stedfortræder.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om Viborg Kommune skal fremsende forslag til delegeretmødets dagsorden.
 
Kommunaldirektøren foreslår endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
2. at Byrådet udpeger yderligere 1 delegeret og 1 stedfortræder til mødet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
1. at Viborg Kommune ikke fremsender punkter til delegeretmødets dagsorden.
 
Herudover indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet,
 
2. at Flemming Gundersen udpeges som delegeret og Flemming Lund som stedfortræder til topmødet.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Der foreligger følgende rammeprogram for topmødet:
 
Torsdag den 16. marts:
Kl. 09.15 Åbning af topmødet og velkomst
                Formandens tale og regeringens hilsen
Kl. 10.30 Politiske gruppemøder
Kl. 13.00 Frokost
Kl. 14.00 2017 i kommunestyrets tegn
Kl. 14.15 Delegeretmødedagsorden
Kl. 19.30 Aftenarrangement med spisning

Fredag den 17. marts:
Kl. 09.00 Topmødet genoptages
                2017 i kommunestyrets tegn
Kl. 09.20 Velfærdssamfundets i teknologisk forandring
               Keynote speaks ved Alec Ross, teknologipolitisk ekspert og tidligere innovationsrådsgiver
               for Hillary Clintion
Kl. 10.30 Topmødedebatter
·     Samspillet med borgerne – nye måder, nye udfordringer, nye løsninger
·     En hverdag med robotter – den digitale disruption er over kommunerne
·     Fremtidens arbejdsmarked i Danmark
·     Turisme og kommunernes rolle
 
Kl. 11.45 Frokost to go
Topmødet begynder torsdag kl. 09.15 og slutter fredag kl. 12.00.
 
Delegeret:
Stedfortræder:
(A) Per Møller Jensen
(A) Martin Sanderhoff
(A) Mette Nielsen              
(A) Marianne Aaris Andersen
(A) Niels Dueholm
(A) Anders Bertel
(C) Torsten Nielsen
(C) Stine Damborg Pedersen
(C) Peter Juhl
(C) Nikolai Norup
(F) Søren Gytz Olesen
(Ø) Flemming Gundersen
(O) Lone Langballe   
(O) Ove Kent Jørgensen
(V) Ib Bjerregaard
(V) Claus Clausen
(B) Jens Rohde
(V) Gudrun Bjerregaard
(V) Åse Kubel Høeg
(V) Anders Korsbæk Jensen
(V) Allan Clifford Christensen
(V) Karin Clemmensen
(V) Johannes F. Vesterby
(V) Michael Nøhr
 
De delegerede eller delegeredes stedfortrædere er tilmeldt Kommunalpolitisk Topmøde 2017.
 
I henhold til KL’s love § 4 kan hver kommune udpege én delegeret for hver
påbegyndte 8.000 indbyggere opgjort pr. 1. oktober året før. Viborg Kommune har hidtil haft 12 delegerede, som blev udpeget på det konstituerende møde den 11. december 2013. Pr. 1 oktober 2016 havde Viborg Kommune 96.272 indbyggere, og kan således udpege 13 delegerede til det kommende topmøde. Byrådet skal derfor udpege yderligere 1 delegeret samt 1 stedfortræder.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Eventuelle punkter til delegeretmødets dagsorden skal være KL i hænde senest den 16. februar 2017.
 
KL udsender mødemateriale inklusive det endelige program den 3. marts 2017.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 15/58560
Sagsfremstilling
Byrådet behandlede sagen på sit møde den 18. november 2015 med følgende dagsordenstekst og beslutning:
 
”Som supplement til eksempelvis udvalgenes institutionsbesøg er der blandt Byrådets medlemmer udtrykt ønske om, at de enkelte byrådsmedlemmer kan komme tættere på den daglige drift i Viborg Kommune ved at følge en medarbejder i en kortere periode.
 
Intentionerne bag forslaget
  • Give byrådsmedlemmer viden, indblik og forståelse for arbejdet i såvel driften som i myndighedsdelen
  • Skabe sammenhæng mellem de overordnede politiske beslutninger og mødet med borgeren
 
Forslag til model
  • Der gives mulighed for, at byrådsmedlemmer som enkeltpersoner kan følge en medarbejder og få et indtryk af dennes dagligdag.
  • Det typiske forløb vil være af én dags varighed, hvor et byrådsmedlem følger en medarbejder i en institution (f.eks. en skole eller et plejecenter) eller på rådhuset (f.eks. i visitation eller Borgerservice).
  • Muligheden for at følge en medarbejder stilles i bero i et halvt år op til afholdelse af kommunalvalg.
  • Under forløbet er byrådsmedlemmet omfattet af de regler, der er gældende for de pågældende medarbejdere på stedet.
  • Chefen for det pågældende område modtager og koordinerer ønsker fra byrådsmedlemmer om at gøre brug af muligheden for at følge en medarbejder.
  • Eventuel fortsættelse af ordningen tages op et år efter ikrafttræden.
 
Hoved-MED drøftede sagen den 9. oktober 2015 med følgende konklusion:
”Forslaget anbefales.
 
Medarbejdersiden bemærker, at byrådsmedlemmet ikke samtidig bør ledsages af repræsentanter for medierne, da det ikke giver et ægte forløb. Byrådsmedlemmerne opfordres til også at ledsage medarbejdere fra områder uden for eget udvalgsområde. ”
 
 
INDSTILLING
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
at forslag til model for byrådsmedlemmers mulighed for at følge en medarbejder godkendes, og
 
at det i modellen præciseres, at byrådsmedlemmer ikke ledsages af repræsentanter fra medierne, når en medarbejder følges jf. forslaget fra Hoved-MEDs medarbejderside.
 
 
BESLUTNING I ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET DEN 11-11-2015
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at forslag til model for byrådsmedlemmers mulighed for at følge en medarbejder godkendes, med den begrænsning, at det kun gælder 1 uge om året i 1. kvartal, og
 
at det i modellen præciseres, at byrådsmedlemmer ikke ledsages af repræsentanter fra medierne, når en medarbejder følges jf. forslaget fra Hoved-MEDs medarbejderside.
 
 
BESLUTNING I BYRÅDET DEN 18-11-2015
Fraværende: Lone Langballe, Johannes F. Vesterby
 
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.
 
Det bemærkes, at uge 10 i 2016 udpeges som den uge, hvor byrådsmedlemmer har mulighed for at følge en medarbejder i en kortere periode.”
 
 
Som det fremgår af modellen skal en eventuel fortsættelse af ordningen tages op nu et år efter ikrafttræden.
 
Det kan oplyses, at der i uge 10 i 2016 var i alt 5 byrådsmedlemmer, der benyttede sig af ordningen. De 5 byrådsmedlemmer har benyttet sig af ordningen i forskelligt omfang (fra 2 timer til 2 arbejdsdage), og indenfor følgende områder: skole, sundhedspleje, hjemmepleje og visitation.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at ordningen, hvor byrådsmedlemmer har mulighed for at følge en medarbejder i en kortere periode, fortsætter, og
 
2. at perioden fastsættes til uge 10 i 2017 og årene fremover.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

Sagsid.: 16/31118
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes
Sagsfremstilling
I perioden 1. december 2016 – 8. januar 2017 er der ikke indkommet medarbejderforslag, hvorfor der ikke forelægges en liste på dagens møde.
 
Indsamlingen af medarbejderforslag evalueres under særskilt punkt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde i dag.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsid.: 16/28695
Resume
Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet at oprette en fælles opsamling af forslag fra medarbejderne omhandlende barrierer for effektivt arbejde og øget tilfredshed i arbejdet samt anmodet MED-systemet om en udredning. Baggrunden for den aktuelle sag er, at Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet, at ordningen skal evalueres i januar 2017.
Hoved-MEDs drøftelse er gengivet i sagsfremstillingen. Byrådet har i mellemtiden holdt et temamøde om emnet, hvor også Hoved-MED deltog.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at postkassen Kom frit frem evalueres med henblik på beslutning om ordningens videreførelse eller nedlæggelse.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
1. at postkassen Kom frit frem videreføres
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 8. juni 2016 (sag nr. 9) en proces- og aktivitetsplan vedrørende oprettelse af en fælles opsamling af forslag fra medarbejderne og anmodning til MED-systemet om en udredning omhandlende barrierer for effektivt arbejde og øget tilfredshed i arbejdet.
 
I henhold til den trufne beslutning blev der den 16. november 2016 afholdt et temamøde i Byrådet med deltagelse af Hoved-MED. Til dette møde udarbejdede Hoved-MED en redegørelse om de indkomne forslag og MED-systemets udredning. Redegørelsen er nu ajourført, således at den dækker perioden fra den 27. juni 2016 til den 18. december 2016, se bilag nr. 1.
 
Af planen fremgår endvidere, at opsamlingen skal evalueres i Økonomi- og Erhvervsudvalget i januar 2017.
 
 
Inddragelse og høring
MED-systemet blev bedt om, at udarbejde en udredning omhandlende barrierer for effektivt arbejde og øget tilfredshed i arbejdet. Hoved-MED anmodede Fælles-MED-udvalgene om at bidrage til udredningen og der fremkom 6 bidrag med varierende indhold, som er nærmere gengivet i redegørelsen.
 
Hoved-MED drøftede redegørelsen på mødet den 14. november 2016 med bl.a. følgende konklusion:
 
Medarbejderrepræsentanterne anførte, at der ikke er kommet forslag frem, som ikke kunne være behandlet og løst direkte med den lokale ledelse eller i MED-systemet generelt. Nogle forslag har evt. fået lidt yderligere fokus, eller er blevet løst lidt hurtigere end ellers. Som helhed opleves ’postkassen’ som en omvej, der kræver betydelig ressourcer.
 
Hoved-MED deltog som nævnt i temamødet med Byrådet den 16. november 2016.
 
Beskrivelse
Forvaltningen etablerede efter vedtagelsen af handleplanen en ”postkasse” under overskriften Kom frit frem. I perioden 27. juni – 18. december er indkommet 95 forslag til ”postkassen”. En samlet oversigt findes i bilag nr. 2.
 
65 forslag er behandlet og heraf har 9 givet anledning til ændring. Ændringerne er nærmere omtalt i redegørelsen. 30 forslag var fortsat under behandling den 1. januar 2016. De fleste forslag handler om praktiske forhold på arbejdspladsen, om ændring af arbejdsmetoder og om arbejdsmængden set i forhold til normeringer / budget. Nærmere belysning af forslagenes karakter kan ses i den omtalte redegørelse (bilag nr. 1). Antallet af forslag fremsendt til postkassen er i den senere tid faldet betydeligt.
 
Postkassen kræver hver måned en ressourceindsats i alle dele af Forvaltningen. Alle forslag er månedsvis samlet til oversigter på de respektive fagudvalgs dagsorden og på Økonomi- og Erhvervsudvalgets dagsorden, således at udvalget har kunnet tage stilling til, hvorvidt nogle af de indkomne forslag efterfølgende skulle konkret behandles i udvalget.
 
Kun et af forslagene i perioden har givet anledning til særskilt politisk behandling, forstået som at den konkrete sag har været sat på en politisk dagsorden som et konkret dagsordenspunkt. Sagen vedrørte sammensætningen af ansættelsesudvalg ved besættelse af lederstillinger. Øvrige forslag er bearbejdet administrativt. Enkelte forslag har givet anledning til, at udvalget har bedt om en supplerende orientering.
 
Alternativer
På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets evaluering kan f. eks. følgende beslutninger tænkes:
 
1) Ordningen med postkassen Kom frit frem videreføres uændret, herunder den månedlige orientering om de indkomne forslag på udvalgenes dagsordener.
 
2) Postkassen Kom frit frem nedlægges. Alle medarbejdere anmodes om løbende via MED-systemet, at komme med konkrete forslag til mere effektivt arbejde og forslag, der kan skabe øget tilfredshed i arbejdet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Ordningen blev indført uden tilførsel af yderligere ressourcer til Forvaltningen. Som konsekvens af en evt. nedlæggelse af ordningen, kan fremtidige effektiviseringer i de berørte dele af den kommunale administration blive lettere at gennemføre uden det medfører kvalitetsforringelser eller formindsket trivsel.   
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/63294
Resume
I forlængelse af Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af forslag til fælles markedsføringsplan for 2017 i december 2016, er der nu udarbejdet en ny handlingsplan, der bl.a. indeholder en større spredning i markedsføringen af erhvervsuddannelserne i Viborg Kommune, samt markedsføring af Bjerringbro for 0,7 mio. kr.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at forslaget til handlingsplan for den fælles markedsføring af Viborg Kommune i 2017 godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes, med præcisering af at de 700.000 kr. til Bjerringbro er afsat for 2017.
Sagsfremstilling
Historik
Den 14. december 2016 (sag nr. 15) besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der i januar 2017 fremlægges en ny, detaljeret handlingsplan for den fælles markedsføring af Viborg Kommune i 2017, og at der i denne er reserveret 0,7 mio. kr. til markedsføring af Bjerringbro. De øvrige aktiviteter er på denne baggrund reduceret med 0,5 mio. kr.
 
Inddragelse og høring
Den største del af planen er sammensat i samråd med parterne i ”Samarbejde på Tværs”, som nu har ansvaret for markedsføringen af det geografiske område Viborg Kommune. Denne gruppe består af repræsentanter fra Viborg Handel, VIBORGegnens Erhvervsråd, Viborg Uddannelsesråd, Turistforeningen for Viborg og Omegn, Viborg Kultur- & Idrætsfond, Viborg Innovations Fond, Tinghallen og Forvaltningen.
 
På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets ønske om større spredning i markedsføringen af erhvervsuddannelserne i Viborg Kommune, har Forvaltningen genoptaget dialogen med Viborg Uddannelsesråd med henblik på at planlægge en fælles indsats om markedsføring af flere forskellige erhvervsuddannelser.
 
Desuden samarbejder Forvaltningen med den konsulent, der i efteråret var hyret ind til at understøtte udviklingen i Bjerringbro (i det følgende benævnt ”Udvikling i Bjerringbro”), indtil en mere permanent organisering af Bjerringbro er mulig, om tilrettelæggelse af en kampagne med aktiviteter, der markedsfører Bjerringbro.
 
Der er mellem konsulenten og Forvaltningen enighed om at foreslå, at der skal være en professionelt tilrettelagt kampagne - gerne i samarbejde med et reklamebureau. Formålet er at opnå større kendskab til Bjerringbro, at vise Bjerringbro som det lille, sikre samfund med et globalt udsyn, som kendetegner Bjerringbro anno 2017, samt at øge bosætningen i Bjerringbro. Som eksempler på aktiviteter, der kan indgå i en kampagne kan nævnes:

  • Professionelt produceret film til elektroniske-, digitale- og sociale medier.  En film, der kan bruges i mange sammenhænge, når Bjerringbro skal præsentere sig
  • PR og/eller lignende indirekte markedsføring båret af gode historier om Bjerringbro (content marketing)
  • Konkurrence blandt børn og unge i Bjerringbro om at lave film, som kan bruges på sociale medier - eventuelt i forskellige kategorier
  • Bredere markedsføring af Bjerringbro Motion & Atletiks ’Gudenåløbet’ den 20. maj
  • Markedsføring af ”Åben By". "Udvikling i Bjerringbro" arrangerer "Åben By” (samme dag som Gudenåløbet), som er målrettet personer, der pendler ind til Bjerringbro
  • Indstik i Jyllands-Posten med fokus på Bjerringbro. Et indstik om Bjerringbro kan knapt bære 16 sider alene, men kan med god effekt tænkes sammen med markedsføring af f.eks. animation og kultur i resten af kommunen
  • Erhvervsevents mod fokus på iværksætteri
  • ”Bjerringbro.dk”-kampagne, blandt andet via sociale medier
  • Man flytter hen, hvor der er andre, der ligner en. En generel markedsføring af Bjerringbro kan tænkes den vej rundt.
 
Beskrivelse
Aktiviteterne, som er planlagt i samarbejde med ”Samarbejde på Tværs”, er tilrettelagt ud fra følgende principper:

  • Aktiviteterne skal understøtte den fælles markedsføringsstrategi (bilag nr. 1)
  • Finansiering skal ske 50/50 mellem Viborg Kommune og eksterne samarbejdspartnere
  • Markedsføringen skal række ud over kommunegrænsen.
 
På denne baggrund har parterne i ”Samarbejde på Tværs” i fællesskab lavet en plan med en række aktiviteter. Disse er beskrevet i bilag nr. 2, fordelt på de enkelte parter i ”Samarbejde på Tværs”. Ambitionen er, at parterne fremstår som en koordineret og samlet enhed.
 
Herudover er der i planen som nævnt afsat 0,7 mio. kr. til markedsføring af Bjerringbro. De enkelte aktiviteter herunder planlægges i tæt samarbejde med konsulenten fra ”Udvikling i Bjerringbro”. I modsætning til de øvrige aktiviteter med partnere, er der her ikke forventning om 50% egenfinansiering.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Aktiviteterne i handlingsplanen gennemføres i samarbejde med parterne i ”Samarbejde på Tværs”, samt med ”Udvikling i Bjerringbro”.
 
Forvaltningen og konsulenten fra ”Udvikling i Bjerringbro” anbefaler, at markedsføringen af Bjerringbro bliver en længerevarende kampagne, som kan forlænges ind i første kvartal 2018 og at ressourcerne fordeles således at det kraftigste pres kommer i foråret 2017. Derfor foreslås der i 2017 afsat 500.000 kr., og 200.000 kr. i 2018.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Finansieringen af de fælles markedsføringsaktiviteter udgøres af en byrådsbevilling på 2 mio. kr., som modsvares af minimum 2 mio. kr. fra samarbejdspartnerne. Dertil kommer 500.000 kr. fra den oprindelige bevilling til markedsføring af Viborg Kommune. I alt 4,5 mio. kr.  
 
I handlingsplanen for 2016 er der nogle aktiviteter, som er blevet aflyst. Derfor er der et uforbrugt beløb på ca. 1,3 mio. kr., som foreslås overført til 2017. Beløbet anvendes delvist til de aktiviteter, som finansieres 100% af Viborg Kommune (ca. 300.000 kr.), og delvist til de samfinansierede aktiviteter (ca. 1 mio. kr.), hvortil samarbejdspartnerne bidrager med i alt 3,1 mio. kr.  
 
Som en del af budgetforliget 2017 er det aftalt, at der spares 200.000 kr. fra puljen til den fælles markedsføring.
 
Det samlede budget til markedsføring af Viborg Kommune ender således på godt 6,7 mio. kr. Se bilag nr. 3.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Bilag

Sagsid.: 16/17469
Sagsfremstilling
Forvaltningen har gennemført den økonomiske del af tilsynet med regnskaberne for
2015 for de almene boligorganisationer, selvejende institutioner og friplejehjem.
 
Tilsynets omfang 
Tilsynet har omfattet følgende enheder:
  • Bjerringbro Andelsboligforening
  • Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg
  • Boligselskabet Viborg
  • Boligselskabet Viborg Amt
  • Lejerbo Møldrup (regnskab 1. maj 2015 – 30. april 2016)
  • Den selvejende institution Merkurkollegiet (regnskab 1. august 2015 – 31. juli 2016)
  • Friplejehjem mv.
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg er administrator for Bjerringbro Andelsboligforening.
 
Boligselskabet Viborg er administrator for den selvejende institution Merkurkollegiet.
 
Herudover har tilsynet omfattet enkelte afdelinger beliggende i Viborg Kommune, hvor boligselskabet har hjemsted i en anden kommune.
 
Tilsynets udførelse
Tilsynet med boligorganisationerne er udført som en integreret del af det årlige styringsdialogmøde med de enkelte boligselskaber. For Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg og Boligselskabet Viborg omfatter styringsdialogmødet også de boligselskaber, som de hver især er administrator for. Grundlaget for dialogmøderne er boligorganisationernes udarbejdede styringsrapporter samt dokumentationsmateriale i øvrigt. 
 
Referaterne fra dialogmøderne offentliggøres på Kommunens hjemmeside, jævnfør Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. § 164, stk. 2.  
 
Tilsynets indhold
Tilsynet har bestået af 3 elementer:
 
1.    Gennemgang af regnskaber, styringsrapporter, revisionsprotokollater, bestyrelsernes årsberetning til årsregnskab 2015 samt dokumentationsmateriale i øvrigt.
2.    Vurdering af nøgletal jf. dokumentationsmaterialet.
3.    Tilsyn med forvaltningsrevision.
  
Ad 1. Gennemgang af regnskaber, styringsrapporter, revisionsprotokollater mv.
Forvaltningen har foretaget gennemgang af regnskaber, styringsrapporter og revisionsprotokollater m.v.  Enkelte forhold har været drøftet med boligselskaberne på dialogmøderne. De væsentligste forhold er medtaget i afsnittet nedenfor om særlige problemområder.
 
Ad 2. Nøgletal
Boligorganisationernes styringsrapport indeholder blandt andet forskellige regnskabsnøgletal med angivelse af eventuelle kritiske nøgletal. Kritiske nøgletal og herunder de enkelte boligselskabers tiltag til forbedring heraf har været drøftet på dialogmøderne. De mest kritiske forhold vedrørende nøgletallene er afspejlet i de nedenfor nævnte særlige problemområder.
 
Ad 3. Forvaltningsrevision
De enkelte boligorganisationers udførte forvaltningsrevision fremgår af det samlede dokumentationsmateriale. Der er redegjort for, på hvilke områder der har været udført forvaltningsrevision og resultatet heraf.
 
Forvaltningen har i forbindelse med tilsynet for 2015 konstateret, at boligorganisationerne har fokus på forvaltningsrevision. Der er fastsat konkrete målsætninger med efterfølgende mulighed for at kunne måle på resultatet. Der arbejdes fortsat med forvaltningsrevisionen, så den altid er tilpasset den aktuelle situation som de forskellige boligorganisationer står i.
 
Selvejende institutioner og friplejehjem
Ud over boligorganisationerne har tilsynet omfattet en gennemgang af årsregnskabet for 2015 og den dertil hørende revisionsprotokol for følgende selvejende institutioner og friplejehjem:
  • Den selvejende institution Merkurkollegiet (regnskab 1. august 2015 – 31. juli 2016)
  • Den selvejende almene ældreboliginstitution Tulipanen
  • Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården
  • Friplejehjemmet Nordstjernen
  • Klejtrup Friplejehjem, Kløverbakken og Blåbærhaven
  • Friplejehjem, Bofællesskabet Hjertebo
  • Seniorbofællesskabet Egely
Der har ikke været væsentlige bemærkninger til denne gennemgang, bortset fra nedenstående vedrørende Merkurkollegiet.
 
Særlige problemområder
De væsentligste problemstillinger er nævnt nedenfor.
 
Generelt
Boligselskaberne oplyser, at det generelt er blevet nemmere at udleje boliger i forhold til tidligere år. Der er dog fortsat flere boligafdelinger, primært i de mindre bysamfund, der oplever udlejningsproblemer med lejetab til følge.
 
For at minimere udlejningsvanskelighederne mest muligt, har man i nogle boligafdelinger været nødsaget til at holde huslejen nede, med de konsekvenser, at der ikke henlægges midler nok, til fremadrettet at kunne foretage de nødvendige og planlagte vedligeholdelses- og renoveringsarbejder samt til at kunne modstå udgifter til lejetab og tab på fraflyttere.
 
Lejerbo Møldrup
 
Landsbyggefonden har overfor Kommunen bekræftet, at den vil støtte boligorganisationen. Støtten fra Landsbyggefonden til genopretning af Lejerbo Møldrup omfatter bl.a. en fysisk helhedsplan. En del af helhedsplanen er, at de tre afdelinger i Lejerbo Møldrup lægges sammen. Helhedsplanen skal godkendes af alle afdelinger i Lejerbo Møldrup, hvorefter den skal godkendes i Byrådet.
 
Herudover forventer Lejerbo Møldrup en fusion mellem Lejerbo Møldrup og Lejerbo Randers, med Lejerbo Randers som den fortsættende boligorganisation. Det blev på styringsdialog mødet mellem Lejerbo Møldrup og Viborg Kommune i november 2016 oplyst, at man forventer en fusion pr. 1. januar 2017. Denne beslutning skal tages af repræsentantskaberne i de to fusionerende boligorganisationer, og forventes taget i første kvartal af 2017 med tilbagevirkende kraft.

Den selvejende institution Merkurkollegiet
Boligselskabet Viborg er administrator for Merkurkollegiet. Aktuelt sikrer en udlejningsaftale indgået med Danmarks JordbrugsForskning (DJF) Foulum udlejning af 25 boliger indtil 31. juli 2019. Regnskabet 2015/2016 har været positivt, hvilket primært skyldes, at udlejningen går godt og at der har været lave fraflytningsomkostninger. Dog har DJF Foulum ultimo 2016 meddelt, at de gerne vil reducere udlejningsaftalen med mindst 8 boliger.
 
Kollegiet mangler midler til en tagrenovering, idet taget fra 1992 er af dårlig kvalitet og trænger til udskiftning. Huslejeniveauet er lavere end balancelejen for at undgå lejeledighed, og derfor er henlæggelserne ikke store nok til at dække den nødvendige renovering.
 
Boligselskabet Viborg har opdateret vedligeholdelsesplanen for Merkurkollegiet. På nuværende tidspunkt er vurderingen fra Boligselskabet, at der skal tilføres 1.150.000 kr. i tilskud til Merkurkollegiet. Herefter vil økonomien være genoprettet. Boligselskabet/Merkurkollegiet vil primo 2017 sende en ansøgning til Viborg Kommune om et tilskud på 1.150.000 kr. til vedligeholdelsesarbejderne i henhold til boligbyggeriloven. Tilskuddet kan finansieres af det afsatte beløb i puljen til kapitaltilførsler, jf. seneste kvotesag.
 
Både bestyrelsen for Merkurkollegiet og hovedbestyrelsen for Boligselskabet Viborg har på mødet den 22. november 2016 sagt ja til at arbejde videre med mulighederne for en fusion mellem de to, således at det vil ske en omdannelse af kollegiet til en almen afdeling under boligselskabet.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at regnskaberne for 2015 for de anførte boligorganisationer, selvejende institutioner og
friplejehjem tages til efterretning på baggrund af Forvaltningens bemærkninger.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

Sagsid.: 16/64741
Sagsfremstilling
Bestyrelsen for Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum (Forskerpark Foulum) har indstillet til stifterne Aarhus Universitet, Region Midtjylland og Viborg Kommune, at Forskerpark Foulum omdannes fra et selvstændigt forvaltningssubjekt til en erhvervsdrivende fond. Bestyrelsen vurderer, at det vil lette beslutningsgangene i Forskerpark Foulum at drive forskerparken inden for privatrettens område i lighed med driften af lignende forskerparker.
 
Bestyrelsen indstiller endvidere, at Region Midtjylland og Viborg Kommunes rente- og afdragsfrie lån eftergives.
 
Brevet fra bestyrelsen for Forskerpark Foulum med anmodning om ændring af selskabsform og tilhørende bilag kan ses i bilag nr. 1.
 
Jf. de gældende vedtægters § 26 for Forskerpark Foulum (se bilag nr. 2) skal en ny selskabskonstruktion godkendes af alle selskabets stiftere og behandles derfor samtidig af Aarhus Universitet, Region Midtjylland og Viborg Kommune.
 
Argumenter for ændring
Bestyrelsen for Forskerpark Foulum har indstillet overfor stifterne af forskerparken, at selskabet omdannes fra et selvstændigt forvaltningssubjekt til en erhvervsdrivende fond. Bestyrelsen peger i et notat på følgende argumenter for ændringen:
 
• Forskerparkens aktiviteter ligger hovedsageligt inden for privatrettens område. Lignende forskerparker er organiserede som erhvervsdrivende fonde.
 
• Bestyrelsen oplever i dag lange og omstændelige beslutningsprocesser. Bl.a. skal forskerparkens regnskab i dag revideres af Rigsrevisionen. Betegnelsen "Det Selvstændige Forvaltningssubjekt" giver anledning til misforståelser. En anden selskabsform vil give et mere dynamisk beslutningsmiljø.
 
• Bestyrelsen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at forskerparken er defineret som et offentligretligt organ med de krav, der hermed følger til at overholde offentlighedsloven i forhold til aktindsigt og offentlighed omkring indgåelse af aftaler og strategiske samarbejder.
 
• Stifterne vil fortsat være repræsenteret i bestyrelsen, men vil ikke skulle tage driftmæssige beslutninger.
 
For yderligere uddybning af argumenterne henvises til notatet i bilag nr. 3.
 
Historik
Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum blev stiftet i 1999 af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Tjele Kommune, Viborg Kommune, og Viborg Amt. Oprindeligt var det planen, at Forskerparken skulle etableres som en privatretlig, erhvervsdrivende fond. 
 
Konstruktionen med et selvstændigt forvaltningssubjekt blev skabt efter ønske fra Fødevareministeriet, fordi der på stiftelsestidspunktet var politisk debat om diverse fondskonstruktioner i Danmark.
 
Selvstændige forvaltningssubjekter er selvstændige retssubjekter, men de er som udgangspunkt ikke beskyttet mod indgreb fra lovgivningsmagten, og kan nedlægges ved lov, i hvilken forbindelse institutionens formue kan tilbageføres til stifterne. Modsat erhvervsdrivende fonde, hvor stiftelseskapital ikke kan føres tilbage til stifterne.
 
Bestyrelsens indstilling til stifterne november 2016 er således en tilbagevenden til den oprindelige plan med en erhvervsdrivende fond som selskabsform.
 
Forskerpark Foulums økonomiske grundlag blev skabt via indskud fra de oprindelige stiftere. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med 6 mio. kr., Viborg Amt med 10 mio. kr., Tjele Kommune og Viborg Kommune hver med 5 mio. kr., i alt 26 mio. kr. Se bilag nr. 2.
 
Forskerpark Foulum søgte i 2004 og fik et par år senere bevilliget et samlet rente- og afdragsfrit lån på 8 mio. kr., fordelt med 4 mio. kr. til Viborg Amt og 4 mio. kr. til fordeling mellem Viborg og Tjele kommuner (Viborg Kommune – 3 mio. kr., Tjele Kommune – 1 mio. kr.). Lånet blev søgt med henblik på at sikre fonden en bedre likviditet ved indfrielse af lån, der blev stiftet i forbindelse med etableringen af bygninger og faciliteter. Se byrådsmøde den 3. marts 2007 (sag nr. 149).
 
I forbindelse med kommunalreformen overtog Region Midtjylland sin andel af Forskerpark Foulum fra Viborg Amt og Viborg Kommune overtog sin andel fra de gamle Viborg og Tjele kommuner. I 2014 overdrog Fødevareministeriet sin andel til Aarhus Universitet.
 
Konsekvenser for Viborg Kommune
Ved at omdanne forskerparken til en erhvervsdrivende fond vil retten til den indskudte kapital fra stifterne overgå til den erhvervsdrivende fond. Det betyder for Viborg Kommune, at den indskudskapital på nominelt 10 mio. kr., som Viborg Kommune har ydet, ikke vil blive ført tilbage ved Fondens evt. opløsning, men i stedet vil blive anvendt i overensstemmelse med fondens formål.
 
Viborg Kommune udpeger to medlemmer til bestyrelsen på i alt 6 personer i det nuværende forvaltningssubjekt. Viborg Kommune udpeger fortsat to medlemmer til bestyrelsen i den erhvervsdrivende fond. Eneste ændring i den sammenhæng er, at bestyrelsen i den erhvervsdrivende fond kan bestå af op til 7 medlemmer.
 
Bestyrelsen for Forskerpark Foulum har endvidere indstillet til Viborg Kommune, at det rente- og afdragsfrie lån på i alt 4 mio. kr. som Viborg og Tjele kommuner (nu Viborg Kommune) ydede i 2007 til Forskerpark Foulum eftergives i forbindelse med den ny selskabskonstruktion. I gældsbrevet fra Forskerpark Foulum står, at ”Lånet forfalder til indfrielse, såfremt Ejendomsfonden ændrer formål”. Se bilag nr. 4. Som det fremgår af de gældende vedtægter (bilag nr. 2) og vedtægter for den erhvervsdrivende fond (bilag nr. 5), så ændrer Ejendomsfonden/Forskerpark Foulum ikke formål.
 
Forhold til Agro Business Park A/S og Agro Business Innovation A/S ændres ikke
Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum ejer bygningerne og de andre fysiske rammer, der er nødvendige for forskerparken. Selve driften af forskerparken varetages af Agro Business Park A/S. Derudover består forskerparken af Agro Business Innovation A/S, der investerer i vidensbaserede virksomheder og udviklingsprojekter indenfor jordbrug, fødevarer, bioenergi og miljøteknologi.
 
Ændringerne i ejendomsselskabet vil ikke få indflydelse på driftsselskabet Agro Business Park A/S, der i dag fungerer som operatør på en lang række nationale og regionale projekter inden for biomasse, fødevarer og miljøteknologi.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
at Viborg Kommune godkender, at Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum overdrager sine rettigheder og pligter til Den Erhvervsdrivende Fond Agro Business Park Foulum,
 
at vedtægterne for Den Erhvervsdrivende Fond Agro Business Park Foulum godkendes,
 
at Viborg Kommune afskriver indskudskapitalen på i alt 10 mio. kr. til Den Erhvervsdrivende Fond Agro Business Park Foulum,
 
at Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum efterfølgende opløses, og
 
at Viborg Kommune eftergiver det rente- og afdragsfrie lån på samlet 4 mio. kr.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Sagen udsættes, idet Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum anmodes om en nærmere begrundelse for ønsket, herunder behovet for eftergivelse af de 10 mio. kr. og de 4 mio. kr. fra Viborg Kommune. Herudover anmodes om en handleplan for, hvordan der fremadrettet opnås balance i økonomien.
Bilag

Sagsid.: 16/65378
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget.
 
Indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vil foreligge ved Byrådets behandling af sagen.
Sagsfremstilling
Ældre- og Sundhedsudvalget samt Børne og Ungdomsudvalget behandlede sagen på deres møder den 3. januar 2017 med nedenstående sagsfremstilling. Social-  og Arbejdsmarkedsudvalget behandler sagen på deres møde den 19. januar 2017.
 
”Baggrund og formål
Samarbejdsaftalen på respirationsområdet er en aftale for borgere, som har behov for hjælp til vejrtrækningen og den behandling og pleje, som er forbundet hermed. Aftalen omfatter udelukkende borgere, hvor der er indgået en aftale mellem Respirationscenter Vest i Skejby og den enkelte kommune. (Aftalen er vedhæftet som bilag 1).
 
Aftalen er godkendt administrativt i Sundhedsstyregruppen den 3. november 2016 og politisk godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 28. november 2016. Aftalen er sendt til godkendelse i regionens kommuner 5. december 2016.
 
To forhold ligger til grund for den nye samarbejdstale.
  1. I sundhedsaftalen 2015-2018 er det aftalt, at der skal indgås en samarbejdsaftale mellem region og kommuner på respirationsområdet.
  2. Ny lovgivning og retningslinjer på området, som skal medvirke til at region og kommuner tilrettelægger de fælles hjælpeordninger på en måde så de forenkles.
 
Formålet med aftalen er:
  • at borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv, og samtidig får behandling af høj kvalitet.
  • at regionens og kommunernes administration af fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres.
  • bedre ressourceudnyttelse.
 
For Viborg Kommune gælder det, at samarbejdsaftalen omfatter sager, der administreres på chefområderne Børn og Unge, Social og Sundhed og Omsorg.
 
Aftalens indhold
Det har været et bærende princip i aftalen, at der arbejdes sammen om borgeren ud fra et helhedssyn og et fælles ønske om mindre og mere enkel administration af området.
 
Myndighedsansvaret for respirationsbehandlingen, herunder det faglige ansvar, er hos regionen, mens kommunen har myndighedsansvaret for at yde hjælp efter serviceloven og føre tilsyn med denne. Det betyder, at regionen fastlægger behovet for respirationsbehandlingen og kompetenceniveauet hos hjælperne, der udfører respirationsbehandlingen. Kommunen vurderer behovet for hjælp efter serviceloven samt nødvendige kompetencer hos hjælperne.
 
Den nye bekendtgørelse på området trådte i kraft 31. august 2015.
Det betyder, at:
  • udgifterne til hjælperordningerne skal ændres med tilbagevirkende kraft fra denne dato.
  • igangværende ordninger, der er etableret inden bekendtgørelsen trådte i kraft og ordninger indgået efter bekendtgørelsens ikrafttræden, også er omfattet.
Dette har betydning for den fordelingsprocent, der har været aftalt på eksisterende sager.
 
Samarbejdsaftalen indeholder desuden principper for fordeling af udgifter omkring følgende:
  • Opstart af fælles hjælperordning.
  • Den periode det tager at oplære et hjælperhold til at varetage respirationsbehandling i hjemmet.
  • Hvis borgeren bliver indlagt på hospital.
  • Hvis kravene til hjælperens kompetencer for at varetage respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven §§ 83, 85, 95 eller 96 er forskellige (Baggrundsnotat vedhæftet som bilag 2).
 
Økonomi
Udgifterne til respirationspatienterne er, efter forhandling mellem Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner, fastlagt efter følgende principper: Regionen afholder 67 procent af udgifterne og kommunen afholder 33 procent. Fordelingsnøglen gælder både ved midlertidige vikarhold og ved indlæggelse på hospital.
 
Udgiften til et fast hjælperhold, som typisk består af social- og sundhedsassistenter, vil årligt ligge på ca. 2 mio. kr. når der er tale om 24-timers overvågning. Det betyder, at den kommunale udgift vil være på ca. 0,66 mio. kr.
 
Den samlede udgift for de 161 borgere, som var visiteret i april 2016, var på 340 mio. kr. og den samlede kommunale udgift var således 116,7 mio. kr. Der var pr. 18. april 2016 161 borgere i regionen, som var visiteret til behandling for respirationsinsufficiens i eget hjem.
 
(…)
 
Det er vanskeligt at vurdere de samlede økonomiske konsekvenser for de berørte områder, da antallet af enkeltsager kan skabe store udsving i områdernes økonomi. Det er vurderingen at kommunens økonomi samlet set vil være uberørt af samarbejdsaftalen.
 
Den videre proces
Samarbejdsaftalen træder i kraft 1. februar 2017 og evalueres i 2018.”
 
 
Af Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden fremgik de økonomiske konsekvenser for politikområdet:
”For ældreområdet i Viborg Kommune betyder den nye ordning, at der er én sag som skal reguleres for perioden 1. december 2015 - 31. december 2016. I denne sag vil fordelingsprocenten blive ændret med 13,7 %, hvilket betyder en øget udgift på ca. 385.000 kr. I efteråret 2016 er der opstartet to nye aftaler efter den nye fordelingsprocent.”
 
Af Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden fremgår de økonomiske konsekvenser for politikområdet:
”For Socialområdet i Viborg Kommune betyder den nye samarbejdsaftale en øget refusion på ordningen, idet den centrale fordelingsnøgle er fastsat således, at regionen afholder 67 % af udgifterne og kommunen afholder de resterende 33% Pr. 1. september 2015 var der seks aftaler, som alle var med fordelingen 50 % af udgifterne til hver af parterne. En af disse aftaler ophørte i november 2015 og i august 2016 er der indgået en ny aftale.”
 
Af Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden fremgik de økonomiske konsekvenser for politikområdet:
”I Børn og Unge, Familieområdet, er der p.t. en respirationspatient, hvortil der er afsat 168.000 kr. til en fordeling på 6%. Denne fordeling er netop ændret så den nu hedder 19,41 % svarende til en formodet udgift på 543.000 kr. årligt. Såfremt fordelingsnøglen ændres til 33%, vil det medføre en anslået udgift på 930.000 kr. årligt. Med andre ord medfører den nye samarbejdsaftale en merudgift for familieområdet på 387.000 kr.
Indstilling
Ældre- og Sundhedsvalget samt Børne og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at samarbejdsaftalen for borgere med kronisk respirationssufficiens godkendes.
 
Indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vil foreligge ved Byrådets behandling af sagen.
Bilag

Sagsid.: 16/61886
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”På investeringsoversigten 2017-2021 er der afsat rådighedsbeløb til samling af Rosengården og Kærhuset i Skals. Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb (i 2017 priser):
 
År 2017
År 2018
3.000.000
7.000.000
 
Det samlede rådighedsbeløb på 10.000.000 kr. er afsat med henblik på at samling af Rosengården og Kærhuset i Skals ved en tilbygning til Kærhuset, så der skabes plads til ca. 70 børnehavebørn og 23 vuggestuebørn. Dette kræver en tilbygning på ca. 490 m2, der samtidig skaber plads til heldagslegestue for dagplejerne i Skals.
 
På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 600.000 kr. Anlægsbevillingen søges med henblik på at foretage indledende undersøgelser samt indgå aftale med en ekstern rådgiver.
 
Finansiering
Anlægsbevillingen kan finansieres ved frigivelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til formålet.
 
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 600.000 kr. til kontoen ” Samling af Rosengården og Kærhuset i Skals” med rådighedsbeløb i 2017
 
at udgiften på 600.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet
 
at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at antage rådgiver
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 600.000 kr. til kontoen ” Samling af Rosengården og Kærhuset i Skals” med rådighedsbeløb i 2017
 
at udgiften på 600.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet
 
at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at antage rådgiver

Sagsid.: 16/61887
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”På investeringsoversigten 2017-2021 er der afsat rådighedsbeløb til samling af daginstitutioner i Frederiks.

Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb (i 2017 priser):
 
År 2017
År 2018
År 2019
1.170.000
5.250.000
5.250.000
 
Det samlede rådighedsbeløb på 11.670.000 kr. er afsat med henblik på at samle daginstitutionerne i Frederiks samt etablering af vuggestue på adressen Sol ó Mio, Solvænget 172. Der bliver plads til ca. 125 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Tilbygningen bliver på ca. 680 m2.
 
På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 700.000 kr. Anlægsbevillingen søges med henblik på at foretage indledende undersøgelser samt indgå aftale med en ekstern rådgiver.
 
Finansiering
Anlægsbevillingen kan finansieres ved frigivelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til formålet.
 
Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i udvalgets behandling af sagen.”
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ”Samling af institutionerne i Frederiks” med rådighedsbeløb i 2017
 
at udgiften på 700.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet
 
at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at antage rådgiver
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ”Samling af institutionerne i Frederiks” med rådighedsbeløb i 2017
 
at udgiften på 700.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet
 
at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at antage rådgiver

Sagsid.: 14/21830
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”På baggrund af Dagtilbudsloven § 10 skal Kommunalbestyrelsen godkende de pædagogiske læreplaner hver andet år. Sidste drøftelse af de pædagogiske læreplaner var på mødet i Børne- og Ungdomsudvalget i marts måned 2015.
 
Der er til sagen vedlagt pædagogiske læreplaner for samtlige dagtilbud, der beskriver arbejdet med:
·         De generelle rammer for arbejdet med de pædagogiske læreplanstemaer
·         Prioritering, dokumentation og evaluering af arbejdet med de seks læreplanstemaer
·         Målsætninger for de seks læreplanstemaer
·         Et godt børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde
 
De pædagogiske læreplaner 2017-2018
Alle dagtilbud har gennem foråret 2016 evalueret de foregående års læreplaner og i efteråret 2016   arbejdet med udarbejdelsen af de nye læreplaner. Udarbejdelsen er sket med afsæt i evalueringsresultaterne 2016 og i en ny skabelon i ”Hjernen og Hjertet”, som er en læreplansskabelon, der er udarbejdet af Rambøll.
 
I Dagtilbuddene har der været en proces, hvor medarbejderne har være inddraget i arbejdet med opstilling af mål, tegn og tiltag for henholdsvis for de 0-2 årige og for de 3-6 årige.
De pædagogiske læreplaner indeholder beskrivelser af dagtilbuddets værdier, principper og læringsforståelse sat i relation til Viborg Kommunes værdisæt, principper og læringsforståelse.
De pædagogiske læreplaner indeholder også en beskrivelse af de generelle rammer for arbejdet sat i relation til Viborg Kommunes overordnede læringsmål, læringsmål for børn med særlige behov, metoder og aktiviteter til inklusion, læringsmål for sprogindsatsen og arbejdet med overgange og sammenhænge.
 
Ligeledes beskrives hvilke dokumentationsværktøjer og evalueringsmetoder, der tages i anvendelse.
I forhold til dagtilbudsloves § 8 er der opstillet mål tegn og tiltag i forhold til:
·         Barnets alsidige personlige udvikling
·         Barnets sociale udvikling
·         Barnets Sproglige udvikling
·         Krop og bevægelse
·         Natur og naturfænomener
·         Kulturelle udtryksformer og værdier
De pædagogisk læreplaner indeholder også jf. Dagtilbudsloven 8 stk. 5 og §7 stk.1 en beskrivelse af arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde, samt arbejdet med Grundlag for børns læring.
 
Alle ledere i dagtilbud, har fået en tilbagemelding, og alle pædagogiske læreplaner lever op til de lovmæssige krav, og kan i løbet af den kommende tid ses på dagtilbuddenes hjemmesider efter Byrådets godkendelse.
 
Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i udvalgets behandling af sagen.”
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller Byrådet
 
at de pædagogiske læreplaner for dagtilbudsområdet for 2017-2019 godkendes
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller Byrådet
 
at de pædagogiske læreplaner for dagtilbudsområdet for 2017-2019 godkendes
Bilag

Sagsid.: 16/67336
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”Viborg Kommune har siden kommunesammenlægningen tilbudt forældrene mulighed for at vælge en formiddags- eller eftermiddagsplads til børn i børnehaven.
 
Der er et ønske fra nogle forældre om, at denne mulighed også tilbydes i vuggestue. Det foreslås derfor, at der tilbydes denne mulighed efter samme princip som halvdagspladserne i børnehave:
 
Formiddagsplads: Fra institutionens åbningstid til 12.15 (dog maks. 30 timer om ugen)
 
Eftermiddagsplads: Fra 12.15 til institutionens lukketid (dog maks. 25 timer om ugen)
 
I børnehaven betales 0,6 * fuldtidsbetaling for en formiddagsplads og 0,5 * fuldtidsbetaling for en eftermiddagsplads.
 
Prisen i 2017 for en vuggestueplads er 3.033 kr. pr. måned i 11 måneder. Hvis prisen for en halvdagsplads skal følge samme fordeling som i børnehaven, vil prisen i 2017 være:
 
Formiddagsplads: 3.033 * 0,6 = 1.820 kr.
 
Eftermiddagsplads: 3.033 kr. * 0,5 = 1.517 kr.
 
Hvis der i vuggestuen findes en kommunal frokostordning, skal der betales særskilt for denne ved en formiddagsplads.
 
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår,
 
at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, at der gives mulighed for, at der tilbydes halvdagspladser i vuggestue
at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, at prisen for en formiddagsplads i 2017 er 1.820 kr.
at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, at prisen for en eftermiddagsplads i 2017 er 1.517 kr.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at der gives mulighed for, at der tilbydes halvdagspladser i vuggestue
 
at prisen for en formiddagsplads i 2017 er 1.820 kr.
 
at prisen for en eftermiddagsplads i 2017 er 1.517 kr.

Sagsid.: 14/73089
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”Daginstitutionerne og skolerne har ofte behov for anlægsbeløb til udbedring af forskellige pludselige opståede større renoveringer samt mindre uforudsete anlægsopgaver.
 
På anlægsbudgettet for 2017 er der afsat et puljebeløb (i 2017 priser) på henholdsvis:

Dagtilbudsområdet
1.950.000 kr.
Skole området
3.900.000 kr.
                  
Beløbene søges frigivet, til udbedring af pludselige opståede renoveringsopgaver, påbudte arbejdstilsynssager, mindre uforudsete anlægsopgaver, som ikke er omfattet af de forpligtigelser, som Ejendomme & Energi har ansvaret for.
På dagtilbudsområdet indeholder puljen også ombygning af køkkenfaciliteter. Efter afstemning i efteråret 2016 skal der kigges på etablering af køkkenfaciliteter 15 nye steder. Det må derfor antages, at denne udgift overstiger beløbsrammen. Der vil snarest muligt komme en særskilt sag på dette.
 
Anlægsudgifter til ovennævnte foreslås frigivet i to puljer. 
 
Puljerne foreslås i praksis forvaltet henholdsvis af dagtilbudschefen og af skolechefen inden for deres ansvarsområde efter bemyndigelse fra Direktøren for Børn og Unge.
 
Finansiering:
Anlægsudgiften kan finansieres ved frigivelse af rådighedsbeløbet, som er optaget på investeringsoversigten for 2017.
 
Dagtilbudschef Finn Terkelsen og skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.”
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.950.000 kr. til kontoen ”Pulje daginstitutioner” med rådighedsbeløb i 2017
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.900.000 kr. til kontoen ”Pulje skoler 2017” med rådighedsbeløb i 2017
 
at udgiften på henholdsvis 1.950.000 kr. og 3.900.000 kr. finansieres af de rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projekterne
 
at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at forvalte puljerne
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.950.000 kr. til kontoen ”Pulje daginstitutioner” med rådighedsbeløb i 2017
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.900.000 kr. til kontoen ”Pulje skoler 2017” med rådighedsbeløb i 2017
 
at udgiften på henholdsvis 1.950.000 kr. og 3.900.000 kr. finansieres af de rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projekterne
 
at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at forvalte puljerne

Sagsid.: 16/66849
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”Klubben Toften skal fremover have fysisk placering på Vinkelvej 20 sammen med Overlund og Rosenvængets Skoler.
 
Dette blev besluttet på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 29. november 2016 (sag nr. 5) efter at have været i høring hos Ungdomsskolens bestyrelse (ansvarlig for klubberne), i Overlunds Skoles bestyrelse, i Rosenvængets Skoles bestyrelse samt i de tre skolers respektive MED-udvalg.
 
Arkitekt Gorm Nielsen har efterfølgende udarbejdet nyt forslag til helhedsplan (bilag 1) ud fra de ønsker klubben Toften har tilkendegivet. (Bevægerum, plads til computerspil samt adgang til faglokaler og idrætssale).
 
I forslaget placeres klubben i underetagen under kantinen. Området her er rummeligt og vil kunne indrettes med de ønskede aktiviteter.
En samlet udvidelse af byggeriet på 311 m2. (223 m2 i underetagen til faglokalefløj og omklædningsrum og 88 m2 til anden placering af fysioterapien på 1. sal).
Dette betyder en merudgift på ca. 4. mio. kr. Ca. 2.7 mio. kr. til klubben og ca. 1.3 mio. kr. til flytning af fysioterapien.
Det foreslås at evt. provenu ved salg af klubben Toften, beliggende på Gl. Randersvej 49, tilgår finansieringen af skolen på Vinkelvej 20.
 
Den 6. december 2016 blev der afholdt møde med ledelserne fra Overlund Skole, Rosenvængets Skole og Ungdomsskolen, hvor det nye forslag til helhedsplan blev fremlagt. Alle var meget positive overfor det nye forslag og finder at det tilgodeser klubbens ønsker til lokaler og samtidig ikke forringer Overlund og Rosenvængets skolers lokalebehov og alle tilkendegiver, at alle høringssvarene er imødekommet. Den nye helhedsplan er tillige forelagt for skolebestyrelsesformænd, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på de 3 skoler, og alle parter har udtalt sig meget positivt om forslaget.
 
Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.”
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge indstiller,
 
 
at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Økonomi og Erhvervsudvalget, at et eventuelt provenu ved salg af klubben Toften beliggende Gl. Randersvej 49 tilgår finansieringen af skolen på Vinkelvej 20
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017
Forslaget til ny helhedsplan for Vinkelvej 20 blev godkendt for så vidt angår den fysiske placering af klubben Toften, udvidelsen af fagfløj og fysioterapifaciliteter.
 
Børne- og Ungdomsudvalget tager forbehold for afsnit G i bilag 1 ”Idræt, bevægelse og musik”, idet udvalget ønsker at afvente input fra arbejdsgruppen ”idrætsfaciliteter i Viborg Østby” samt fra kapacitetsanalysen fra Kultur- og Fritidsudvalget. Begge dele ønskes fremskyndet mest muligt.
 
Børne- og Ungdomsudvalget tilkendegiver, at der ikke for nuværende skal indgås aftale med Viborg Gymnastik- og Idrætshøjskole vedr. benyttelse af faciliteterne på Idrætshøjskolen.
 
 
Herudover indstiller Børne- og Ungdomsudvalget til Økonomi og Erhvervsudvalget,
 
at et eventuelt provenu ved salg af klubben Toften beliggende Gl. Randersvej 49 tilgår finansieringen af skolen på Vinkelvej 20
Bilag

Sagsid.: 16/16628
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”Klima- og Miljøudvalget besluttede den 1. december 2016 (sag nr. 3) at udsætte behandlingen af sagen om vindmølleplanlægning ved Låstrup med henblik på, at ansøger skal undersøge, hvorledes projektet i større omfang kan tage hensyn til Viegaard Stutteri, samt at vindmøllers påvirkning af heste belyses yderligere.
 
Ansøgers konsulent har den 15. december 2016 sendt et notat (vedlagt i bilag 1), som ansøger ønsker behandlet så hurtigt som muligt på grund af en ændring af tilskudsreglerne fra 2018.
 
Notatet beskriver, at det fra ansøgers side kan garanteres, at der ikke kommer skyggekast på det lokalplanlagte areal for Viegaard Stutteri samt på stutteriets dressurbaner og staldbygninger. Det fremgår også, at ansøger kan garantere, at vindmøllerne kan overholde et støjkrav på hhv. 37 dB og 39 dB ved vindhastigheder på hhv. 6 og 8 m/s målt i 10 meters højde over jorden på det lokalplanlagte areal ved Viegaard Stutteri. Det svarer til gældende støjkrav for vindmøllers støjudbredelse i bymæssig bebyggelse.
 
Ifølge notatet vil der blive indledt en dialog mellem ansøger og Viegaard Stutteri. Der er desuden truffet aftale med Aarhus Universitet om, at deres forskningsbaserede viden om samspillet mellem hesteopdræt og vindmølledrift inddrages i en VVM-redegørelse.
 
Notatet oplyser, at vindmøllerne ikke bør placeres længere mod vest af hensyn til flagermusforekomster.
 
På baggrund af ovenstående ønsker ansøger at fastholde den ansøgte placering, som har været i fordebat.
 
Forvaltningens vurdering af supplerende notat
Det supplerende notat redegør for, at det ikke er muligt at flytte vindmøllerne længere væk fra Viegaard Stutteri (mod vest), da der også skal tages hensyn til flagermus vest for det ansøgte vindmølleområde. For at tage hensyn til Viegaard Stutteri er ansøger ifølge notatet villig til at overholde i skærpede vilkår med hensyn til støj og skyggekast i forhold til stutteriet. 
 
Vindmølleprojektet som ansøgt overholder gældende lovkrav. Forvaltningen vurderer, at der på den baggrund er grundlag for at behandle høringssvar fra fordebatten, som fremgår af sagsfremstillingen herunder.
 
Historik (se også Klima- og Miljøudvalget behandling den 1. december 2016 (sag nr. 3))
Fordebat
Der har været afholdt fordebat i perioden 11. august 2016 til 7. september 2016 med henblik på at indkalde idéer og forslag til indholdet af den videre planlægning og til indholdet af miljørapporten / VVM-redegørelsen. Til fordebatten og høringen af berørte myndigheder blev der udarbejdet et debatmateriale (bilag 2).
 
Der blev holdt borgermøde den 16. august 2016. Debatten på borgermødet, hvor der deltog ca. 80 borgere, drejede sig om:
·           Statsstøtte til vindmøller
·           Bæredygtighed ved vindmøller
·           Mulighed for antenner på vindmøller
·           Støj og skyggekast
·           Vindmøllers påvirking af helbredet hos naboer
·           Visuel påvirkning af nabobeboelser
·           Værditab
 
Projektforslaget
Der er søgt om opstilling af 4 vindmøller på op til 150 meter på en nord-sydgående række mellem Skivevej mod nord og Nørremarkvej mod syd. Området anvendes til landbrugsformål, og vindmøllerne ønskes etableret på ansøgers egen jord.
 
Vindmøllernes samlede effekt er ca. 14,4 MW. Vindmøllerne forventes at kunne producere 45 mio. kWh årligt, hvilket svarer til elforbruget for ca. 10.500 husstande. Det vil kunne reducere kommunens årlige udledning af CO2 med op til 3,3 % og dermed bidrage til kommunens målsætning om at blive CO2-neutral.
 
Planforhold
Projektets realisering kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, en lokalplan, en miljøvurdering af planforslagene og en VVM-redegørelse. Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet en VVM-tilladelse. Miljøvurderingen og VVM-redegørelsen slås sammen i en miljørapport, som skal belyse de miljømæssige konsekvenser af planerne og projektet.
 
Høringssvar
Der er kommet 45 høringssvar (bilag 3), heraf 4 fra berørte myndigheder. Høringssvarene omhandler:
·           Påvirkning af fortidsminder og kirker
·           Afmærkning af vindmøller
·           Påvirkning af el-anlæg i området
·           Støj, skyggekast og blink fra vindmøller
·           Påvirkning af heste på Viegaard Stutteri
·           Påvirkning af fasanopdræt
·           Værditab på beboelse og på produktion
·           Ejendomsskat
·           Ansvar for eventuelle produktionstab og skader pga. vindmøller
·           Vindmøllers påvirkning af helbredet hos naboer
·           Visualisering af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne
·           Påvirkning af natur og landskab
·           Proces og borgerinddragelse
 
Oversigt over adresser, der har afgivet høringssvar og/eller underskrift, ses i bilag 4. Der er høringssvar fra 20 beboelser indenfor 1500 meters afstand af vindmølleområdet, heraf er de 8 fra beboelser indenfor 1000 meters afstand. Ud af de 20 beboelser har 10 beboelser en relation til Viegaard Stutteri. Ét af høringssvarene indeholder 44 personlige underskrifter fra 21 adresser, som udtrykker modstand mod vindmøller. Underskrifterne kommer primært fra nærområdet.
 
Flere høringssvar bemærker, at vindmølleprojektet bør stoppes pga. de samme nabohensyn, som lå til grund for, at Byrådet ikke godkendte vindmølleprojekterne ved Romlund og Batum.
 
Viegaard Stutteri
Der er modtaget 19 indsigelser fra Viegaard stutteri og personer, der har tilknytning til stutteriet. Indsigelserne vedrører påvirkning på heste, hvis vindmøllerne opstilles. Viegaard Stutteri har siden 1998 fungeret som forsøgsvært for Aarhus Universitet, Foulum. Der forskes i adfærds- og stressbiologiske aspekter hos heste. 
 
Forvaltningen har anmodet stutteriet og Aarhus Universitet Foulum om supplerende oplysninger om faciliteter og planer for Viegaard Stutteri samt tilgængelig viden om vindmøllers påvirkning af heste. Materialet er i bilag 5.
 
Aarhus Universitet oplyser, at forskningen foregår på alle arealer, der ejes af Viegaard Stutteri. Aarhus Universitet oplyser også, at der ikke er lavet videnskabelige undersøgelser af hestes reaktioner på vindmøller, men at der findes mange undersøgelser af hestes frygtreaktioner på pludselige lyde og bevægelser. Aarhus Universitet har vedlagt eksempler på disse undersøgelser.
 
Forvaltningen kan konstatere, at folde og stier ligger på arealer tilhørende hhv. Låstrupgaard ApS, Miia Maria Byrialsen og John Byrialsen. De ejer arealerne, som fremgår af kortet i bilag 6.
 
Der er 90 meter fra de ansøgte vindmølleplaceringer til arealer ejet af Låstrupgård ApS. Den beskrevne eksisterende daglige riderute ligger parallelt med den ansøgte vindmøllerække med en afstand på minimum 420 meter. Stutteriet har desuden planer om rideruter, der på visse steder ligger langs Låstrupgaard ApS’ arealer, altså ca. 90 meter fra nærmest planlagte vindmølle.
 
Viegaard Stutteri er omfattet af en lokalplan, som har til formål at sikre etableringen af et stutteri og træningscenter for rideheste. Lokalplanens afgrænsning ligger 970 meter fra den nærmeste ansøgte vindmølleplacering. De øvrige arealer under Viegaard Stutteri ligger i landzone, og arealerne er ikke udlagt som særligt støjfølsomt område/stilleområde.
 
Viegaard Stutteri har 6 stalde (vist i bilag 6), som ligger i en afstand af hhv. 530 m, 750 m, 1000 m, 1250 m, 1000 m og 2700 m fra de skitserede vindmølleplaceringer.
 
Den danske lovgivning for vindmøller indeholder ikke hensyn til husdyr herunder heste.
 
Forvaltningens vurdering
Forvaltningens behandling af høringssvarene er i bilag 7. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene og forvaltningens forslag til svar.
 
Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med udarbejdelse af plangrundlaget. Flere af de indkomne idéer og forslag vil blive belyst i miljørapporten, der skal ledsage planforslagene.
 
Forvaltningen foreslår, at følgende emner fra høringssvarene indgår i miljørapporten og den videre planlægning:
·           Miljørapporten skal belyse, hvordan vindmøllers støj, skyggekast, blink og afmærkning vil påvirke nabobeboelse og natur i omgivelserne og eventuelle afværgeforanstaltninger.
·           Bemærkninger vedr. vindmøllers påvirkning af heste vil blive behandlet i miljørapporten.
·           Bemærkninger vedr. vindmøllers påvirkning af fasanopdræt vil blive behandlet i miljørapporten.
·           Miljørapporten skal indeholde visualiseringer af vindmøllerne set fra forskellige vinkler og afstande, herunder visualiseringer af vindmøllerne set fra de nærmeste beboelser på Vievej; visualiseringer af vindmøllerne set fra kirkerne i Låstrup og Ulbjerg og visualiseringer af vindmøllerne set fra gravhøjene ”Stavshøje”.
·           Miljørapporten skal indeholde en vurdering af vindmøllers visuelle påvirkning af natur, landskab og kulturmiljø i området, herunder det udpegede støjfrie områder i C. F. Flensborgs plantage 1,3 km nord for planområdet.
 
Forvaltningen vurderer, at en række emner fra høringssvarene ikke skal indgå i den videre planlægning og miljørapporten:
·           Bemærkninger vedr. værditab på beboelse og på produktion giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning. Ifølge Lov om fremme af vedvarende energi kan boligejere anmelde et krav om erstatning for værditab på beboelsesejendomme. I forbindelse med offentlighedsperioden for planforslagene vil opstiller være forpligtet til at afholde et orienteringsmøde, hvor Energinet.dk orienterer om værditabsordningen. Lovgivningen indeholder ingen erstatningsordninger for værditab på produktion og andre påvirkninger.
·           Bemærkninger vedr. manglende orientering til naboer giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning. Der er sendt direkte breve til alle personer registreret på adresser i en radius af 1,5 km omkring de ansøgte vindmøller.
·           Bemærkningen vedr. nedsat ejendomsskat (på grund af opstilling af vindmøller) giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning. Grundværdien bliver fastsat af ejendomsvurderingen ved SKAT.
·           Bemærkninger vedr. ansvar for eventuelle produktionstab og skader pga. vindmøller giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning. Planlægning er erstatningsfri regulering, og der kan ikke på den baggrund ydes erstatning for værditab, skader og ulemper fra kommunen. Hvis der opstår et produktionstab eller sker skader, vil det skulle afgøres efter ”de naboretlige regler”, om der er erstatningsansvar for opstilleren af vindmøllerne. Hvis der sker skade på ryttere/heste, må det afgøres efter de almindelige erstatningsregler, om der er ansvar for opstilleren af vindmøllerne.
·           Bemærkninger vedr. vindmøllers påvirkning af helbredet hos naboer giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning. Staten har igangsat en helbredsundersøgelse, som forventes afsluttet i 2017. Sundheds- og ældreministeren, Miljø- og fødevareministeren samt Energi-, forsynings- og klimaministeren har i juni 2016 meddelt til Haderslev Kommune, at det er ministrenes klare opfattelse, at kommunernes arbejde med planlægning af vindmøller kan fortsætte, mens helbredsundersøgelsen pågår.
·           Bemærkninger vedr. støjmålinger før og efter opstilling af vindmøller giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning. Hvis forvaltningen efter opstilling af vindmøller modtager klager over støj fra en vindmølle, tager forvaltningen ud og besigtiger ved møllen og vurderer, om der skal laves en støjmåling jf. bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.
·           Bemærkninger vedr. CO2-kvoter giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning, da vindkraft og andre vedvarende energikilder er ikke omfattet af EUs kvotedirektiv, ligesom det ikke er omfattet af den danske ’Lov om CO2-kvoter’.
 
Forvaltningen foreslår, at planlægningen for opstilling af 4 vindmøller, som ansøgt, fortsætter med udarbejdelse af plangrundlag i form af et forslag til lokalplan, et forslag til kommuneplantillæg samt en miljørapport. Lokalplanens formål vil blive opstilling af 4 vindmøller med tilhørende tekniske anlæg og veje under hensyntagen til nabobeboelser, natur, landskab. Vejadgang forventes at blive fra Nørremarkvej, og der forventes at blive en midlertidig vejadgang fra Skivevej i anlægsperioden. 
 
Miljørapportens fokuspunkter bliver:
·           Støj (i forhold til naboer og støjfrie områder)
·           Skyggekast
·           Påvirkning af beskyttede arter (herunder flagermus) og beskyttet natur
·           Vindmøllers påvirkning på
·           Vindmøllers påvirkning på fasanopdræt
·           Beskyttede fortidsminder og kirker
·           Trafikale forhold
·           Landskabelig påvirkning
·           Lys og refleksion
·           Energiproduktion og klima
·           Sundhed
·           Overvågning
 
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
 
Planforslag til vedtagelse: Primo 2017
Offentlig høring: Medio 2017
 
Den politiske behandling
Klima- og Miljøudvalget har kompetencen til at træffe beslutning om fortsættelse af arbejdet med VVM-redegørelsen.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at planlægningen fortsættes som beskrevet,
 
at VVM-proceduren fortsættes som beskrevet,
 
at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar fra fordebat” godkendes og sendes som svar til dem, der har afgivet bemærkninger.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 
Lone Langballe stemmer imod.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 05-01-2017
Udvalget har forinden mødet modtaget brev og bilag fra John Byrialsen.
 
Det bemærkes, at der i sagsfremstillingen under ”Miljørapportens fokuspunkter” i 4. bullit skal stå Vindmøllers påvirkning på heste.
 
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at planlægningen fortsættes som beskrevet,
 
at VVM-proceduren fortsættes som beskrevet, herunder beskrivelse af alternativ placering længere mod vest og alternativ med færre antal møller, hvor nordligste mølle tages ud,
 
at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar fra fordebat” godkendes og sendes som svar til dem, der har afgivet bemærkninger.
 
Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.
 
Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen som følge af hans principielle modstand mod vindmøller.
Bilag

Sagsid.: 16/60030
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”Der er i investeringsoversigten for 2017 afsat rådighedsbeløb til anlægsinvesteringer på
forsyningsområdet på 4.330.000 kr., som hermed søges frigivet.
 
Der er tale om følgende investeringer:
 
 
 
 
 
 
 
Sted nr.
Emne
Beløb
 
 
(1.000) kr.
 
 
 
166620
Maskiner mv.
2.550
 
 
Udskiftning af kørende materiel i forbindelse med nye og ændrede arbejdsopgaver.
 
 
166540
Ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer
1.780
 
 
Etablering af ny plads til håndtering af byggeaffald med miljøfremmede stoffer som f.eks. PCB- og blyholdige materialer. Der er tale om frigivelse af midler til 1. etape af etableringen, idet der er afsat yderligere 890.000 kr. i 2018 og 890.000 kr. 2019.
 
 
 
I alt
4.330
 
 
 
 
 
 
 
 
Finansiering
Anlægsudgifterne finansieres af rådighedsbeløbet, som er afsat på investeringsoversigten.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at investeringerne godkendes,
 
at der gives anlægsudgiftsbevillinger på 4.330.000 kr. til de i tabellen nævnte konti med rådighed i 2017, og
 
at anlægsudgifterne på 4.330.000 kr. i 2017 finansieres ved de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten til formålene.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 05-01-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at investeringerne godkendes,
 
at der gives anlægsudgiftsbevillinger på 4.330.000 kr. til de i tabellen nævnte konti med rådighed i 2017, og
 
at anlægsudgifterne på 4.330.000 kr. i 2017 finansieres ved de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten til formålene.

Sagsid.: 16/918
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2017 med følgende sagsfremstillng:
 
”Forvaltningen har udarbejdet klimatilpasningsplan for Viborg Kommune. 
 
Tidligere politisk behandling
Klima- og Miljøudvalget har tidligere behandlet forslaget til klimatilpasningsplan:
·        Igangsætning af klimatilpasningsplan for Viborg Kommune den 28. januar 2016, sag nr. 7.
·        Revision af klimatilpasningsplan – stillingtagen til indkomne bemærkninger i fordebat den 17. marts 2016, sag nr. 11.
 
Forslag til klimatilpasningsplan er den 21. september 2016 vedtaget og sendt i offentlig høring af Byrådet, sag nr.12.
 
Baggrund
Vores klima er under forandring. I Danmark får vi bl.a. et varmere og generelt vådere vejr. På den baggrund skal der i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL udarbejdes en klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik over og prioritere indsatsen for at forhindre fremtidige oversvømmelser. Planen skal indarbejdes direkte i, eller som tillæg til, kommuneplanen.
 
Den første klimatilpasningsplan for Viborg Kommune blev vedtaget af Byrådet den 19. november 2014, som tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013-2025, sag nr. 18. I denne første klimatilpasningsplan var det ikke praktisk muligt at færdiggøre datagrundlaget for hele kommunen, men kun for Viborg by og Bjerringbro.
 
Det indgik derfor i planen, at denne skulle revideres og dække hele kommunen. På baggrund af udvalgets beslutning den 17. marts 2016 er der desuden gennemført en screening af oversvømmelsesrisiko for infrastruktur omkring Hjarbæk Fjord.
 
Planforslaget er vedlagt som bilag 1. Kortdelen kan tilgås via dette link, som også findes i selve planen.
 
Planens indhold 
Planen er udarbejdet med udgangspunkt i beslutningen i Klima- og Miljøudvalget den 28. januar 2016 og består af: 
·           En kortlægning af oversvømmelsesrisiko, værdier og et samlet risikokort med en sammenstilling af oversvømmelsesrisiko og værdier
·           Udpegning af risikoområder. Der er udpeget 77 risikoområder. Tabel samt oversigtskort over de udpegede områder fremgår af bilag 5. De udpegede områder dækker et større areal end der, hvor der reelt er risiko for oversvømmelse. Baggrunden er, at det ved en afhjælpende indsats ofte vil være nødvendigt at inddrage andre og større arealer, end der hvor oversvømmelsen sker.
·           Generelle retningslinjer. Der er fastsat generelle retningslinjer, som skal sikre, at kommunen implementerer klimatilpasning i planlægning og øvrige myndighedsopgaver.
 
Den offentlige høring
Forslag til klimatilpasningsplanen har været i offentlig høring i perioden 26. september 2016 - 21. november 2016, hvor der har været adgang til at indsende høringssvar og indsigelser til planforslaget.
 
I høringsperioden er planforslaget sendt til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, nabokommuner og en række interesseorganisationer. 
 
I forbindelse med offentlighedsfasen har kommunen modtaget 3 høringssvar.
Virksomheden Grundfos har foreslået en mindre udvidelse af et eksisterende risikoområde i Bjerringbro. 

Danmarks Naturfredningsforening, Afdeling Viborg:
·           opfordrer til, at Viborg Kommune tilmelder sig DN’s klimakommuneordning
·           finder planens tekst om udbredelse af LAR (Lokal Afledning af Regnvand) for snæver
·           opfordrer, for at mindske oversvømmelsesrisikoen fra Gudenåen, til, at kommunen arbejder sammen med de øvrige Gudenåkommuner om langsigtede løsninger, som tilbageholder og forsinker vand i oplandet
·           opfordrer til, at der tilføjes en retningslinje om planlægningen i det åbne land, om at der skal ske sammentænkning af landbrugs-, natur- og vandafledningsinteresser.
 
Region Midtjylland har foreslået, at der i planen henvises til samarbejdet med de øvrige Gudenåinteressenter og partnere i det regionale klimatilpasningsprojekt Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC), og at planens retningslinjer suppleres om dette.  
 
Høringssvarene fremgår i deres fulde længde i bilag 2.
 
Forvaltningens vurdering
Nogle af de beslutninger, kommunen træffer nu, rækker langt ud i fremtiden. Ud over at sikre de eksisterende værdier mod oversvømmelse skal klimatilpasningsplanen sikre, at vi allerede nu implementerer klimaændringernes konsekvenser i den kommunale planlægning og øvrige myndighedsopgaver, herunder redningsberedskabet.
 
Vurdering af høringssvar
Forslaget fra Grundfos er imødekommet, da virksomheden har oplevet oversvømmelse på lokaliteten, som rummer oversvømmelsessårbart udstyr af stor betydning for virksomheden.
 
De to høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, Afdeling Viborg, og Region Midtjylland har ikke givet anledning til ændringer af planen.
 
Klimakommuneordningen er ikke relevant i klimatilpasningsregi, da ordningen har fokus på forebyggelse af klimaændringer (CO2-reduktion). Forebyggelse af klimaændringer hører under den strategiske energiplanlægning, der er behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 29. september 2016, sag nr. 1.
 
Som det fremgår af planen, er der kun i meget begrænset omfang udpeget risikoområder i det åbne land, idet det nuværende plangrundlag kun i ganske få tilfælde viser oversvømmelsestrusler mod væsentlige værdier eller funktioner uden for byerne. På den baggrund vurderer forvaltningen ikke, der er grundlag for at supplere planens retningslinjer som foreslået af DN.
 
I forhold til problematikken om langsigtede løsninger på oversvømmelsesproblematikken ved Gudenåen arbejder Viborg Kommune sammen med de øvrige kommuner i Gudenåoplandet om at se på mulighederne for at tilbageholde og forsinke vand. Dette arbejde foregår bl.a. i regi af det nævnte Coast to Coast Climate Challenge-projektet. Da planens fokus som beskrevet i planen er områder indenfor kloakoplande, vurderer forvaltningen, at det ikke er relevant at inddrage det konkrete projekt ind i planen, herunder i retningslinjerne.
 
Forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 3.
 
Vurdering og prioritering af risikoområder
Planforslaget viser, at der ikke er risiko for store oversvømmelser i kommunen, men der er nogle afgrænsede problemer, der skal arbejdes videre med.

Udover kystområdet ved Sundstrup og vejen ved Nybro over Fiskbæk Å i oplandet til Hjarbæk Fjord er der ikke udpeget risikoområder i det åbne land, idet det nuværende plangrundlag ikke viser oversvømmelsestrusler mod væsentlige værdier eller funktioner. Udpegningen af Nybro er sket på baggrund af en screening, som kan findes i bilag 4.

Viborg Kommune har især prioriteret oversvømmelser ud fra vanddybde, påvirkning af vigtige trafikforbindelser og bygninger og i mindre grad oversvømmelse af mindre vigtige veje, parkeringspladser m.v. Desuden er områder med fælleskloak prioriteret højere end separatkloakerede områder.
Områderne er opdelt og prioriteret i 5 kategorier, som kan ses i bilag 5.
 
Økonomi og handleplan
For ansvarsfordelingen af projekter gælder den overordnede opdeling, at Forsyningen dækker udgifter til kloak, mens kommunen og eventuelle private lodsejere deler andre udgifter. Der vil i forundersøgelsesstadiet til de konkrete projekter blive taget stilling til den præcise ansvarsfordeling for det konkrete projekt.
 
Igangsætning af projekter vil blive påbegyndt med en sag om frigivelse af en bevilling til forundersøgelse, der kan klarlægge problemets omfang, indsatsmuligheder og økonomi. Hernæst vil følge en politisk stillingtagen til, om der skal igangsættes et realiseringsprojekt. Mindre problemstillinger forventes finansieret af driftsbevillingen til klimatilpasning uden forudgående politisk behandling.
 
Øvrige vurderinger
I overensstemmelse med Statens vejledning fokuserer Viborg Kommunes klimatilpasningsplan alene på udfordringerne fra vand. Ud over at klimaet bliver mere vådt, omfatter klimaændringer også tørke, vind og temperatur. Forvaltningen har vurderet, at klimabetingede ændringer af tørke, vind og temperatur ikke er tilstrækkeligt undersøgt til at indgå i denne anden klimatilpasningsplan. Om tørke, vind og temperatur bliver taget op ved næste kommuneplanrevision, vil blive afklaret i løbet af kommuneplanperioden.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune vedtages,
 
at bilag 3, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til indkomne høringssvar.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 05-01-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune vedtages,
 
at bilag 3, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til indkomne høringssvar, og
 
at udvalgets stillingtagen til, om Viborg Kommune skal være ”klimakommune”, tages op i foråret 2017, og om muligt i forbindelse med behandling af den strategiske energiplan.
Bilag

Sagsid.: 15/19561
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”Forvaltningen har udarbejdet forslag til 9 indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet for vandværkerne:
 
·           Låstrup- Nr. Rind Vandværk; http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=70
·           Sundstrup Vandværk; http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=71
 
Indsatsplanerne omfatter indvindingsoplandene til ovenstående vandværker, som Naturstyrelsen (nu SVANA) har kortlagt.
 
Forslagene til de enkelte indsatsplaner er udarbejdet i kommunens digitale planportal – DK-Plan og kan hentes via links ovenfor for hvert vandværk. Indsatsplanerne kan også læses i pdf-version, som findes i bilag 1-9.
 
Baggrund
Regelgrundlag
Indsatsplanerne er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og 13a og efter de retningslinjer, der fastlægges i bekendtgørelse om indsatsplaner.
 
Naturstyrelsen/SVANA har i 2013 meddelt Viborg Kommune, at indvindingsoplandene til Bjerregrav Vandværk, Hvam Vandværk, Møldrup vandværk og Ulbjerg Vandværk er udpeget som ”indsatsområder mht. nitrat”. Indvindingsoplandene til Klejtrup Vandværk, Låstrup-Nr. Rind og Sundstrup Vandværk er delvist udpeget som indsatsområder mht. nitrat. For disse 7 vandværker er behovet for og pligten til at gennemføre en indsatsplan formelt slået fast i henhold til vandforsyningslovens § 13.
 
Lynderup og Roum Vandværk er ikke udpeget som indsatsområder mht. nitrat.
 
I henhold til bekendtgørelse om indsatsplaner skal en indsatsplan sendes i offentlig høring i mindst 12 uger. Offentliggørelsen kan ske via Viborg Kommunes hjemmeside og i dagspressen.
 
Formål
Den generelle miljølovgivning rummer en række bestemmelser, der skal sikre, at der ikke sker en uacceptabel forurening af grundvandet. Formålet med indsatsplanerne er at fastlægge den ekstra indsats, der vurderes at være nødvendig for at beskytte grundvandsressourcerne i det aktuelle område, så der også ud i fremtiden kan indvindes godt drikkevand i området.
 
Fagligt grundlag 
Indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af geologi og grundvand i området gennemført af Naturstyrelsen (det nuværende SVANA), og som er afsluttet af Naturstyrelsen i 2013. Naturstyrelsens kortlægning er af Viborg Kommune suppleret med data fra tiden efter 2013 samt med nyeste datagrundlag fra Region Midt omkring forurenede grunde.
 
Kortlægningen har dokumenteret, at der findes vigtige lokale grundvandsressourcer i området omkring Ulbjerg, Låstrup-Nr. Rind, Klejtrup og Møldrup-området, men også at størstedelen af ressourcen er følsom overfor forurening fra overfladen. Som før nævnt er indvindingsoplandene til Bjerregrav Vandværk, Hvam Vandværk, Møldrup vandværk og Ulbjerg Vandværk vurderet som nitratfølsomme. Og indvindingsoplandene til Klejtrup Vandværk, Låstrup-Nr. Rind og Sundstrup Vandværk er vurderet som delvist nitratfølsomme.
 
Indsatsplanenernes tilblivelse
Lokal arbejdsgruppe 
Forslagene til indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af Naturstyrelsens kortlægningsrapport i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe, som blev startet op i 2015. Den lokale arbejdsgruppe bestod af repræsentanter fra Bjerregrav Vandværk Hvam Vandværk, Låstrup-Nr. Rind Vandværk Møldrup Vandværk, Ulbjerg Vandværk, Aalestrup Vandværk, Region Midt og Viborg Kommune.
 
Grundvandsforum 
Et udkast til indsatsplanerne har været forelagt Grundvandsforum den 7. november 2016 (jf. bilag 10).
 
Grundvandsforum er et rådgivende råd nedsat i henhold til vandforsyningslovens § 12.
  
De nu fremlagte forslag til indsatsplaner er rettet til på baggrund af de bemærkninger, der blev fremført ved mødet i Grundvandsforum. 
 
Forvaltningens bemærkninger
 
Indsatsplanenernes bestemmelser
Indsatsplanenerne indeholder et afsnit om ”særlige indsatser”, som gælder specifikke indsatser for det enkelte vandværk. Indsatsplanenerne indeholder ligeledes et afsnit om ”generelle indsatser”, som har en række bestemmelser, der har det overordnede formål at beskytte grundvandet i området som en fremtidig drikkevandsressource.
 
Indsatsplanenernes bestemmelser skal således sikre, at grundvandet i området har en kvalitet og mængde, så det kan indvindes og anvendes til drikkevand, eventuelt efter en simpel behandling for nogle naturligt forekommende stoffer som f.eks. jern, mangan og kuldioxid.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14), at der som udgangspunkt og efter en konkret vurdering administreres efter ”Ny Viborg-model” i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsindsatsplaner. Retningslinjerne for indsatsen overfor nitrat i disse indsatsplaner er derfor udarbejdet med udgangspunkt heri. De vigtigste bestemmelser er nærmere beskrevet og kommenteret i bilag 11.
 
Det videre arbejde
En indsatsplan skal i offentlig høring i mindst 12 uger. Forvaltningen forventer at offentliggøre forslagene til indsatsplaner på Viborg Kommunes hjemmeside samt ved notits på Viborg Kommunes faste annonceside i dagblade og ugeaviser. I forbindelse med offentliggørelse udsendes pressemeddelelse herom. Der planlægges afholdt et offentligt møde indenfor den første halvdel af høringsperioden i samarbejde med landbruget og de 9 vandværker.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,
 
at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for:
Bjerregrav Vandværk, Hvam Vandværk, Klejtrup Vandværk, Låstrup-Nr. Rind Vandværk, Lynderup Vandværk, Møldrup Vandværk, Roum Vandværk, Sundstrup Vandværk og Ulbjerg Vandværk godkendes og sendes i 12 ugers høring.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 05-01-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for:
Bjerregrav Vandværk, Hvam Vandværk, Klejtrup Vandværk, Låstrup-Nr. Rind Vandværk, Lynderup Vandværk, Møldrup Vandværk, Roum Vandværk, Sundstrup Vandværk og Ulbjerg Vandværk godkendes og sendes i 12 ugers høring.
Bilag

Sagsid.: 14/17336
Sagsfremstilling
Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”Ved Bjerring Mølle i Hedemølle Bæk er der i efteråret 2016 blevet etableret faunapassage. Herved er der skabt fri passage for fisk og smådyr i Hedemølle Bæk fra udløbet i Gudenåen forbi Bjerring Mølle og videre op til den næste spærring i vandløbet ved Hedemølle Efterskole (se bilag 1).
 
Her er der i dag en gammel mølleopstemning på 2,1 meter, der udgør en total spærring for fisk og smådyr. Ved etablering af en faunapassage her vil der blive skabt fri passage på yderligere 3,4 km i vandløbet til udspringet ved Hjermind Sø.
 
I Viborg Kommunes rapport fra 2014 vedr. ”Skitsering af faunapassage ved 12 mølleopstemninger” er det konkluderet, at ”På af baggrund af antallet af km der kan skabes passage til opstrøms, vandløbets yderst gode biologiske forhold opstrøms og den store bestand af fisk nedstrøms vurderes det, at være særligt interessant at få etableret en form for faunapassage ved Hedemølle, selvom faldforholdene ikke tilgodeser passage for alle arter”.
 
På denne baggrund fik forvaltningen i 2015 udarbejdet et detailprojekt for faunapassage i Hedemølle Bæk ved Hedemølle. Detailprojektet er vedlagt, se bilag 2.
 
Hedemølle Efterskole
Projektet vil berøre Hedemølle Efterskole meget, da spærringen ligger midt i skolens område, og vandløbet forløber tæt ved bygningerne. Der er et snævert område til at etablere faunapassagen på, på grund af et meget kuperet terræn.
 
Ved projekteringen er det nye vandløbsforløb søgt tilpasset skolens område på en måde, så vandløbet stadig vil udgøre et flot naturelement i skolens omgivelser jf. bilag 3.
 
Hedemølle Efterskole har fået tilladelse til at bygge en ny forstanderbolig, og byggeriet forventes at finde sted i foråret 2017. Adgangsvej og forsyningsledninger til den nye bolig vil flere steder krydse den planlagte faunapassage, og denne problematik er tænkt ind i detailprojektet.
 
Det vil derfor være en stor fordel for begge parter, at faunapassagen etableres før eller samtidigt med byggeriet af forstanderboligen. Etablering af faunapassagen, efter der er ført forsyningsledninger frem og lavet adgangsvej til forstanderboligen, vil være meget vanskelig og fordyrende.
 
Forvaltningens vurdering
De samlede anlægsomkostninger til projektet forventes at andrage 1.150.000 kr. Etablering af faunapassage i Hedemølle Bæk ved Hedemølle Efterskole er omfattet af vandområdeplan 2015 – 2021, hvilket giver mulighed for ansøgning om statslig tilskud til projektet. Der vil dog jf. de gældende bestemmelser kun kunne opnås tilskud til projektet, såfremt anlægsudgifterne kan holdes indenfor 111.664 kr. Det vurderes derfor, at der ikke i indeværende planperiode er mulighed for statslig finansiering af projektet.
 
Realiseringen af projektet nu vil derfor kun kunne ske ved kommunal finansiering.
 
Anvendelsen af kommunale midler til projektet er i overensstemmelse med Klima- og Miljøudvalgets beslutning på mødet den 29. januar 2015 (sag nr. 4) vedr. ”Kriterier for anvendelse af kommunale midler til vandløbsrestaurering”.
 
Økonomi
De samlede udgifter til anlæg af faunapassagen forventes at andrage 1.150.000 kr.
 
Anlægsudgiften kan finansieres dels af det rådighedsbeløb, som er optaget på finansieringsoversigten for 2017 til ”Faunapassage ved møller og indsats mod okker”, suppleret med midler fra driftskontoen for ”Mølleopstemninger”.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, 
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.150.000 kr. til kontoen ”Faunapassage ved Hedemølle” med rådighedsbeløb i 2017,
 
at udgiften på 1.000.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet ”Faunapassage ved møller og indsats mod okker”,
 
at udgiften på 150.000 kr. i 2017 finansieres fra driftskontoen for ”Mølleopstemninger” 2017 budgettet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 05-01-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, 
 
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.150.000 kr. til kontoen ”Faunapassage ved Hedemølle” med rådighedsbeløb i 2017,
 
at udgiften på 1.000.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet ”Faunapassage ved møller og indsats mod okker”, og
 
at udgiften på 150.000 kr. i 2017 finansieres fra driftskontoen for ”Mølleopstemninger” 2017-budgettet.
Bilag

Sagsid.: 16/62267
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”På vegne af en koordineringsgruppe sender Mogens Ditlev, Hald Ege, en ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. tilskud til markering af Hald Ege 100 års jubilæum i maj 2017. Der ansøges om 75.000 kr.
 
I anledning af byens 100 års jubilæum, er det planen, at der skal finde en række aktiviteter sted gennem hele året, kulminerende i ugen omkring 5. maj 2017.
Der er nedsat en koordineringsgruppe, som skal samle trådene i alle de indkomne forslag. Koordineringsgruppen har fået positive tilbagemeldinger fra byens skoler, børnehaver, institutioner, idrætsforeninger, byens erhvervsdrivende, Hald Ege Kirke, det lokale bryggerlaug, Hald Ege Hallen og byens grundejerforeninger, som alle ønsker at bidrage med aktiviteter i anledning af jubilæet.
 
Herudover er der samarbejde i gang med Niels Bugges Kro og Hotel, ligesom flere enkeltpersoner og grupper har planlagt aktiviteter. Det er planen, at aktiviteter i anledning af 100 års jubilæet skal strække sig over det meste af 2017, kulminerende omkring 5. maj 2017.
 
En stor del af Hald Eges beboere inddrages i afviklingen af jubilæet. En inddragelse, som koordineringsgruppen lægger stor vægt på, da de mener det er en nødvendighed, hvis så mange aktiviteter skal gennemføres.
 
Foreløbigt budget:
 
Tilskud til trykning af jubilæums skrift
(total pris for redigering og trykning: 55.000 kr.)
20.000 kr.
Telt leje incl. borde stole mv.
20.000 kr.
Toiletvogne
2.000 kr.
Erhvervelse af rettigheder til at vise satiriske tegninger
til udstilling
19.000 kr.
Oversættelse, trykning og indramning af tegninger
3.000 kr.
Leje af dragter
3.500 kr.
Jubilæumsavis
3.000 kr.
Morgenkaffe og rundstykker til byens borgere på
jubilæumsdagen
1.500 kr.
Tilskud til koncert med Prinsens Livregiment
2.000 kr.
Opsætning af plancher
2.000 kr.
Korleder
5.000 kr.
Leje af projektor og film
4.000 kr.
Overnatning samt bespisning af 4-5 kunstnere – 7 dage i uge 24 + materialer
8.000 kr.
Indtil videre i alt
93.000 kr.
 
 
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede i møde 1. december 2016, sag nr. 6, retningslinjer for tilskud til byjubilæer med 40 kr. pr. indbygger. Efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget i møde 14. december 2016, sag nr. 32
 
at forslag til model for tildeling af tilskud til byjubilæer godkendes således:
 
Byer og landsbyer i Viborg Kommune kan søge om tilskud til markering af byjubilæum på følgende mærkedage: 100 år, 150 år, 200 år osv., altså med 50 års interval.
 
I forbindelse med bevilling af tilskudsbeløb til markering af byjubilæer anvendes en model med 40 kr. pr. indbygger for alle byer og landsbyer,
at tilskud til byjubilæer finansieres indenfor Økonomi- og Erhvervsudvalgets driftsbudget, og
 
at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender fremtidige ansøgninger.
 
Det bemærkes, at i henhold til retningslinjerne for tilskud til byjubilæer beløber tilskuddet sig til 55.040 kr. (40 kr. x 1376 indbyggere). 1376 er det officielle indbyggertal i Hald Ege pr. 1. januar 2016.””
Indstilling
Direktøren for Kultur, Service & Events foreslår,
 
at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at der med baggrund i Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning i møde 14. december 2016, sag nr. 32, gives en bevilling på 55.040 kr. til 100 års jubilæum i Hald Ege.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling beslutter Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at der gives et tilskud på 55.040 kr. til 100 års jubilæum i Hald Ege, og
 
2. at tilskuddet finansieres indenfor Økonomi- og Erhvervsudvalgets driftsbudget.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-01-2017
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at der med baggrund i Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning i møde 14. december 2016, sag nr. 32, gives en bevilling på 55.040 kr. til 100 års jubilæum i Hald Ege.
Bilag

Sagsid.: 15/1301
Sagsfremstilling
 
”Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 24. august 2016 (sag nr. 43) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 455 for et område nordvest for Erik Glippings Vej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 67 til Kommuneplan 2013 - 2025 i offentlig høring fra den 1. september til den 26. oktober 2016.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Lokalplanen er et led i realiseringen af Byrådets visioner for Viborg Baneby, der er vedtaget med helhedsplanen for Viborg Baneby, og som efterfølgende er omsat til kommuneplantillæg for området. Byrådet har ligeledes vedtaget en arkitekturpolitik for Viborg Kommune, der skal være med til at sikre, at nye større projekter og lokalplaner for større områder, bidrager med arkitektonisk kvalitet og værdi til det sted, hvor de placeres.
 
Grundejer (Bach Gruppen) har høje ambitioner for områdets fremtid, og det er således Byrådets og grundejers ambitioner, der tilsammen danner grundlag for denne lokalplan, der skal sikre et område med høj arkitektonisk, rekreativ og bæredygtighedsmæssig værdi – både i områdets byggerier, byrum og rekreative arealer.
 
Planforslagene fremgår af bilag nr. 2.
 
Forslag til lokalplan nr. 455
Formålet er at skabe et varieret centerområde, der fungerer som en bæredygtig, grøn og aktiv bydel, der åbner sig op over for omgivelserne. Lokalplanen sikrer bl.a., at der inden for området kan etableres boligbebyggelse (tæt-lav boliger og etageboliger), liberalt erhverv, almen service, samt detailhandel i form af mindre butikker, butikker til særligt pladskrævende varegrupper og butikker til store udvalgsvarer.
Lokalplanen omfatter et stort omdannelsesområde med mulighed for ca. 400-500 boliger, kontorbyggerier, offentlige formål mv., og planen har et udviklingsperspektiv over en længere årrække. Der er på den baggrund indarbejdet en fleksibilitet i lokalplanen, der ikke udlægger præcise byggefelter og lignende, men i højere grad baserer sig på udgangsbyggelinjer og principper for bebyggelsens placering og struktur. Lokalplanen sikrer samtidig, at det store centrale område til etagebyggeri skal anlægges, så der opstår en inddeling af området, hvor der laves en naturlig afslutning på hver bebyggelsesmæssige enhed. Dette for at området ikke fremstår uafsluttet i en længere årrække.
 
Lokalplanen sikrer gode forbindelser fra de forskellige bebyggelser til grønne opholdsarealer. Der udlægges areal til en ny fordelingsvej i området, der skal skabe gode forbindelser til resten af Viborg Baneby, og ”Den Grønne Sti”, der skal skabe en rekreativ forbindelse til området omkring Søndersø mod øst og ”Hærvejen” mod vest, hvor der er videre forbindelse til stationen og midtbyen.
 
Forslag til tillæg nr. 67 til Kommuneplan 2013 - 2025
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 – 2025, hvad angår bebyggelsesprocent for området.
 
Med forslaget ændres hovedparten af områdets bebyggelsesprocent fra 100 % til 150 %.
 
Der er inden for området udlagt et større areal til ”Den Grønne Sti” og en kommende fordelingsvej. Da udlæg til kommende offentlige infrastrukturanlæg ikke kan medregnes i områdets bebyggelsesprocent, vil det kræve mulighed for en højere bebyggelsesprocent, hvis man skal opnå den ønskede bebyggelsesmæssige tæthed. Derfor ændres bebyggelsesprocenten.
 
Den offentlige høring
Der er i høringsperioden kommet 4 høringssvar til planforslagene, som er i bilag 3.
 
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og Byrådets svar til disse.
 
To høringssvar omhandler lokalplanområdets nordlige grænse mod det eksisterende boligområde. Her er der ønske om fældning af eksisterende træer, etablering af ny beplantning, ønske om en ny sti i skel, og ønske om forbud mod vinduer der vender mod nord. 
 
Lokalplanen stiller ikke krav om beplantning her, den kan ikke regulere om eksisterende beplantning skal fjernes, og forvaltningen vurderer ikke, at der skal udlægges en sti, da der allerede er sikret gode stiforbindelser i området. Hvilken beplantning der skal være, og om der evt. kan være adgang fra de nordlige grunde til en trampesti, vil således være en aftale, der skal indgås mellem naboerne. Hvis der indgås en aftale, vil det ikke være i strid med lokalplanen. Forvaltningen har været i dialog med nuværende grundejer (Bach Gruppen), der meddeler, at man gerne vil indgå i en dialog med naboerne omkring nuværende og fremtidig beplantning/hegn, når arealet skal byggemodnes.
 
Et høringssvar fra ejeren af Marsk Stigs Vej 14 omhandler et ønske om yderligere muligheder for detailhandel. Ejendommen er ikke omfattet af butiksområdet for bymidten, der jf. frikommuneforsøget er godkendt af ministeriet, og senere vedtaget i kommuneplantillæg nr. 24. Der kan derfor ikke gives mulighed for andre former for butikker, end der er mulighed for i dag (særligt pladskrævende varegrupper).
 
Et høringssvar fra Marsk Stigs Vej 3 (Peugeot) omhandler et ønske om at flytte overkørslen fra Marsk Stigs Vej til vej A – A længere mod øst. Forvaltningen har siden foråret været i dialog med indsiger og Bach Gruppen omkring det nye vejudlæg, og parterne har ikke kunnet blive enige om en aftale, hvor Peugeot skulle købe et areal af Bach Gruppen, for at give mulighed for en fremtidig udvidelse. Da der ikke er opnået enighed mellem parterne, er det nødvendigt nu at få fastlagt vejen, så lokalplanen kan blive vedtaget, og så vejen kan blive projekteret.
 
Der tages derfor udgangspunkt i en placering, der skaber mindst mulig gene for begge parter, og vejen udlægges desuden ”efter princippet som vist på kortbilag 2”, og som en del af delområde IIIb. Skulle der blive indgået en aftale mellem parterne inden for nærmeste fremtid, og inden vejen projekteres, vil det derfor være muligt at flytte vejen lidt længere mod øst. Dette kræver dog, at parterne hurtigst muligt får landet en aftale, og tager kontakt til forvaltningen.
 
Forvaltningen indstiller, at ovenstående 4 høringssvar ikke imødekommes.
 
Støjafskærmning
Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der ændres i lokalplanen i forhold til at håndtere støjen fra vareindlevering ved Lidl’s butik syd for lokalplanområdet.
 
Bygherre (Bach Gruppen) er ikke lykkedes med at lave en aftale med Lidl omkring en lukket varegård, og derfor vil det være nødvendigt at indarbejde andre tiltag i lokalplanen i form af krav om en støjafskærmning, samt at der udlægges et nyt delområde nord for Lidl (se udkast til nyt kortbilag i bilag 5 til dagsordenen). I det nye delområde gives der alene mulighed for liberale erhverv, som der ikke stilles så høje krav til omkring støj sammenlignet med boliger (i forslaget var der bl.a. mulighed for boliger her). Denne bebyggelse skal samtidig danne støjafskærmning for de kommende bagvedliggende boliger.
 
Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag 5.
 
Fornyet høring
Forvaltningen vurderer, at de foreslåede ændringer omkring støjafskærmning på væsentlig måde berører andre borgere end grundejer. Planforslagene kan derfor ikke vedtages endeligt, før den/de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig, jf. planlovens § 27, stk. 2. Ændringsforslagene har været i høring hos de nærmeste naboer til den udlagte støjafskærmning. Der er ikke indkommet yderligere bemærkninger til dette.
 
Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser
Viborg Kommunes udgifter til etablering af ”Den Grønne Sti” og den nye fordelingsvej i området er belyst i forbindelse med Teknisk Udvalgs behandling af projektplan for infrastruktur i Viborg Baneby samt vejbidrag i Banebyen den 6. januar 2016 (sag nr. 4 og sag nr. 7).”
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer,
 
at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
at Byrådet vil være indstillet på at ændre planen, hvis virksomhedsstøjen fra Lidl nedbringes til et niveau, så de vejledende støjgrænser kan overholdes
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer,
 
2. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
3. at Viborg Kommune vil være indstillet på at ændre planen, hvis virksomhedsstøjen fra Lidl nedbringes til et niveau, så de vejledende støjgrænser kan overholdes.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-01-2017
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer,
 
at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
at Byrådet vil være indstillet på at ændre planen, hvis virksomhedsstøjen fra Lidl nedbringes til et niveau, så de vejledende støjgrænser kan overholdes
Bilag

Sagsid.: 16/3959
Sagsfremstilling
 
”Baggrund
I september 2015 udskrev Viborg Kommune i samarbejde med Mercantec og Realdania en projektkonkurrence om udformningen af et nyt gymnasium og Banebro i Viborg.
 
Den 31. marts 2016 blev vinderprojektet offentliggjort. Vinderprojektet er udført af Cubo Arkitekter A/S.
 
Byrådet besluttede den 13. april 2016, sag nr. 23 at godkende vinderprojektet til realisering, og at der skal indgås totalrådgiveraftale med Cubo Arkitekter A/S om projektering af Banebro-projektet.
 
Byrådet besluttede den 21. september 2016 (sag nr. 15) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 470 for gymnasium og Banebro i Viborg Baneby samt forslag til tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2013 - 2025 i offentlig høring fra den 29. september til den 23. november 2017.
 
Lokalplanforslaget er et led i realiseringen af Byrådets visioner for Viborg Baneby, der er vedtaget med helhedsplanen for Viborg Baneby, og som efterfølgende er omsat til kommuneplantillæg for området. Byrådet har ligeledes vedtaget en arkitekturpolitik for Viborg Kommune, der skal være med til at sikre, at nye større projekter og lokalplaner for større områder, bidrager med arkitektonisk kvalitet og værdi til det sted, hvor de placeres.
 
Bygherrerne (Viborg Kommune og Mercantec) har begge høje ambitioner for områdets fremtid. Disse ambitioner danner grundlag for lokalplanforslaget, der skal sikre et område med høj arkitektonisk, rekreativ og bæredygtighedsmæssig værdi – både i områdets byggeri, byrum og rekreative arealer.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Planforslagene er i bilag 2.
 
Forslag til lokalplan nr. 470
Lokalplanforslaget udlægger den nordlige del af området (delområde II) til almen service (såsom uddannelsesinstitution/gymnasium), mens den sydlige del af området (delområde IVa og IVb) udlægges til centerformål (såsom boliger, liberalt erhverv, detailhandel og lignende).
 
Herudover gives der mulighed for etablering af Banebroen, der bliver en ny stiforbindelse for cyklister og gående, der forløber ned gennem lokalplanområdet, samt øvrige infrastrukturanlæg (gennemgående jernbane, en mindre del af Banevejen, fordelingsvej og lignende).
 
Den sydlige del af området (delområde IVa og IVb) planlægges som ”rammelokalplan”, hvor der tages udgangspunkt i kommuneplanens rammebestemmelser – herunder mulighederne for detailhandel. Det vil efterfølgende være nødvendigt at udarbejde en konkret lokalplan til afløsning for rammelokalplanen. Begrundelsen er, at der endnu ikke er konkrete planer for arealerne, men da frikommuneforsøget om detailhandel stiller som krav, at mulighederne for nye butikker i Viborg Baneby er lokalplanlagt senest 1. juli 2017, tages delområderne med i lokalplanen, for her at bibeholde mulighederne for fremtidig detailhandel.
 
I den nordlige del af området (delområde II) gives der mulighed for bebyggelse på mellem 3 og 7 etager, og en bebyggelsesprocent på højst 400 %.
 
I den sydlige del af området (delområde IVa og IVb) gives der mulighed for bebyggelse på mellem 3 og 8 etager, og en bebyggelsesprocent på højst 175 %.
 
Særlige forhold/bestemmelser
 
-        Bæredygtighed: Lokalplanen sikrer, at der inden for lokalplanområdet skal arbejdes med bæredygtige tiltag via fx grønne facader, grønne tage, grønne taghaver, tilplantede grønne opholdsarealer/p-arealer og regnvandshåndtering. Formålet er, at sikre en bæredygtig, grøn og rekreativ bydel i tråd med Byrådets visioner for Viborg Baneby
 
-        Materialekrav: Lokalplanen sikrer, at det nye gymnasiebyggeri skal opføres med udvendige bygningssider i rødligt tegl eller et rødligt tegllignende materiale, for at byggeriet tilpasses den omkringliggende eksisterende bebyggelse, der bl.a. består af Remisen, Viborg Svømmehal og den eksisterende stationsbygning.
 
 
Forslag til tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2013 - 2025
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025 hvad angår bebyggelsesprocent. Med forslaget ændres bebyggelsesprocenten fra 175 % til 400 % for den del af rammeområde VIBM.C1.17_T33, der er omfattet af delområde II (gymnasiet) i forslag til lokalplan nr. 470.
 
Ændringen er ikke et udtryk for en væsentlig øget fortætning af bebyggelsen i området i forhold til det nuværende rammeområde, men er for at give mulighed for bebyggelse på sokkelgrund.
 
Den offentlige høring
Der er i høringsperioden kommet 4 høringssvar til planforslagene, som er i bilag 3.
 
Der blev afholdt et indledende borgermøde den 31. maj 2017. På borgermødet blev vinderprojektet og den overordnede planlægning for området præsenteret.
 
På borgermødet var der generelt stor opbakning til projektet og den ændrede planlægning. Herudover drejede debatten sig hovedsageligt om kommende trafikale og parkeringsmæssige ændringer i området. Disse var ikke relevante for den kommende lokalplanlægning, men tages med i overvejelserne ved de kommende anlægsfaser af de forskellige projekter i Viborg Baneby.
 
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og Byrådets svar til disse.
 
2 af høringssvarene kommer fra beboere i området nord for det kommende gymnasium. De mener bl.a., at byggeriet vil blive for højt. Det kommende gymnasium vil holde en afstand på mindst 20 meter til bebyggelsen på modsatte side af Banegårds Allé, og vil ligeledes være adskilt af vejen. Forvaltningen vurderer, at afstanden til gymnasiet er passende i forhold til den højde, som lokalplanen giver mulighed for, samt at byggeriet vil bidrage til et mere klart defineret gaderum langs Banegårds Allé.
 
DSB har sendt en bemærkning, hvor de bl.a. ønsker opsætning af hegn og etablering af erstatningsparkering. Lokalplanen forhindrer ikke DSB’s ønsker, og forvaltningen er løbende i dialog med DSB omkring områdets fremtidige indretning og udformning. Herudover gør DSB indsigelse mod udlæg af den nye fordelingsvej syd for banen, der bl.a. udlægges på en matrikel der ejes af DSB, og som de mener forringer mulighederne for at udvikle ejendommen. Udlæg af den nye vej er en forudsætning for, at ejendommene i området kan udvikles i fremtiden. Forvaltningen vurderer, at placeringen af vejen er den optimale placering i forhold til indretning af området og tekniske krav for vejanlægget.
 
Forvaltningen indstiller, at de 4 høringssvar ikke imødekommes.
 
Vejudlæg
Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der ved den nye fordelingsvej syd for banen (vej A - A), gives mulighed for lokale indsnævringer af vejen, da dette har vist sig nødvendigt, hvor den fx skal underføres Banebroen.
 
Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag 5.
 
Vurdering af virkning på miljøet (VVM)
Planlægningen giver mulighed for konkrete projekter for infrastrukturanlæg, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse. Det konkrete projekt er screenet i henhold til VVM-reglerne, og forvaltningen har vurderet, at det ikke er VVM-pligtigt.
 
Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser vedrørende anlæg af Banebroen har været forelagt Byrådet den 13. april 2016 (sag nr. 22) i forbindelse med en bevillingssag.
 
Et evt. salg af kommunens areal øst for det sydlige brofæste, der vil kunne benyttes til boliger, liberale erhverv mv., når en ny lokalplan er vedtaget, vil kunne medføre en indtægt for Viborg Kommune.
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer, og
 
at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-01-2017
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer, og
 
at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
Forvaltningens bemærkninger
Det bemærkes, at der i ”Sagsfremstillingen” under ”Baggrund”, 3. linje i 4. afsnit står, at ”… forslaget til tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2013 -2025 i offentlig høring fra den 29. september til den 23. november 2017.”. Det er rettelig i 2016.
 
Det bemærkes endvidere, at i afsnittet ”Den offentlige høring”, 2 afsnit, 1. linje, står ”… borgermøde den 31. maj 2017…”. Det er rettelig 2016.
Bilag

Sagsid.: 16/23423
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”Friplejehjemmet ”Nordstjernen”, Borrisvej 2 i Sparkær, ønsker at udvide. Friplejehjemmet har erhvervet naboejendommene Østervang 1 (matr.nr. 6a) og Langgade 1 (del af matr.nr. 5a). Gældende planlægning giver kun mulighed for almen service i en del af området, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 14. september 2016 (sag nr. 24), at fremlægge forslag til lokalplan nr. 473 for et område til almen service og boliger ved Borrisvej og Østervang i Sparkær, samt forslag til tillæg nr. 65 til Kommuneplan 2013 - 2025 i offentlig høring fra den 22. september til 16. november 2016.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Planforslagene fremgår af bilag 2.
 
Forslag til lokalplan nr. 473
Lokalplanforslaget udlægger området til almen service i form af plejehjem, døgninstitution, ældreboliger o. lign., samt boliger i form at åben-lav boliger eller tæt-lav boliger som dobbelthuse.
 
Lokalplanen har til formål at sikre, at Nordstjernen Friplejehjem kan udvides og moderniseres, enten ved en tilbygningsløsning eller ved en nybygningsløsning, således at den nye bebyggelse indpasses i områdets landskabelige karakter og den omkringliggende bebyggelse, herunder at sikre, at nye bygninger ikke fremstår dominerende i forhold til Sparkær Kirke.
 
Forslag til tillæg nr. 65 til Kommuneplan 2013 - 2025
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 65 til kommuneplanen, der ændrer afgrænsningen mellem de eksisterende rammeområder SPAR.B4.02 og SPAR.A1.02, så en del af boligområdet ændres til almen service. Dermed udlægges der 2 nye rammeområder: SPAR.A1.02_T65 og SPAR.B4.02_T65. Det nye rammeområde SPAR.B4.02_T65 har samme rammebestemmelser som det tidligere rammeområde SPAR.B4.02.
 
Det nye rammeområde SPAR.A1.02_T65 får en særbestemmelse om, at der kan etableres boliger i området. For almen service hæves bebyggelsesprocenten fra 50% til 60%, mens etageantallet og bygningshøjden fastholdes til maks. 3½ etage og maks. 15 m. For åben-lav og tæt-lav boliger fastsættes bebyggelsesprocenten til 30%, etageantal maks. 2 etager og bygningshøjden til maks. 8,5 meter.
 
Den offentlige høring
Der er i høringsperioden kommet 2 høringssvar til planforslagene, som er i bilag 3.
 
1. Viborg Stiftsøvrighed bemærker, at planforslagene tager fornødent hensyn til Sparkær Kirke, herunder respekterer fredningen således, at der ikke kan bygges over 8,5 m i højden indenfor 300 m fra kirken. Der nævnes, at Nordstjernen tidligere har haft et ønske om, at opføre en tilbygning indenfor fredningen vest for Sparkær Kirke. Det påpeges, at såfremt det evt. viser sig at Nordstjernen har ønske om en sådan bebyggelse, må det behandles ved Fredningsnævnet.
 
2. Sparkær Gammelstrup menighedsråd bemærker, at de har tillid til, at der som nævnt i lokalplanens formål sikres, at nye bygninger ikke må fremstå dominerende i forhold til kirken. Det påpeges, at det lyder fornuftigt med de angivne bygningshøjder og overvejelser.
 
Der har ikke været afholdt borgermøde.
 
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og Byrådets svar til disse.
 
De to høringssvar omhandler bebyggelsens forhold til Sparkær Kirke. Forvaltningen vurderer, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i planforslagene.
 
Overtagelsespligt
Ved udlæg af areal til offentligt formål har Kommunen overtagelsespligt jf. planlovens § 48.
Det er Forvaltningens vurdering, at når der planlægges efter ovennævnte principper, vil der være en bred variation af anvendelsesmuligheder, hvorved der ikke vil være tale om offentlige formål og heraf følgende overtagelsespligt for Kommunen, jf. planlovens § 48 om offentlige formål.
 
Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen, kræve ejendommen overtaget af kommunen.
Når grundejer ønsker arealet overført fra landzone til byzone, kan kommunen kræve, at ejeren stiller en garanti for, at kommunen kan få dækket udgifterne ved overtagelse af arealet. Alternativt kan ejeren fraskrive sig retten til, at kommunen overtager ejendommen. Der er indgået en skriftlig aftale med grundejeren, som fraskriver sig retten til, at kommunen overtager ejendommene.”
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer, og
 
at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-01-2017
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer, og
 
at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
Bilag

Sagsid.: 16/39740
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”Tidligere politisk behandling
Økonomi- og Erhvervsudvalget har tidligere behandlet sagen på møde den 12. oktober 2016 (sag nr. 36). Udvalget besluttede at være sindet at godkende en ansøgning om opførelse af bygning på Ramsvej 5, Viborg i 2½ etage og i 12 meters højde under forudsætning af, at der sker en bearbejdning af projektets facadeudtryk i henhold til Viborg Kommunes Arkitekturpolitik.
 
Oversigtskort fremgår af bilag 1.
 
Projektforslaget
Forvaltningen har på baggrund af udvalgets beslutning afholdt møde med Harritslev Arkitekter, der har udarbejdet projektet for Bach Gruppen A/S. Bygningen indeholder 3 lejligheder incl. tagetage og er en huludfyldning, idet bygningen sammenbygges med Ramsvej nr. 3 og nr. 5. Den opføres i røde teglsten og med rødt tegltag.
 
På mødet blev drøftet, hvordan der arkitektonisk kan værnes om byens ældre bydele, bygninger og gaderum sammenholdt med, at nybyggeri i sådanne områder gerne må fremstå med et nutidigt udtryk og i en byggestil, der afspejler vores tid – uden at helheden i gadebilledet går tabt.
 
Harritslev Arkitekter har efterfølgende fremsendt revideret facadetegning mod Ramsvej, hvor den er tilpasset omgivelserne for så vidt angår bygningens:
·         vinduer, der er ændret, så de i proportioner følger vinduesstørrelsen i ejendommen Ramsvej 3. hvorved der også sikres mere lys i de 3 lejligheder,
·         vandrette og lodrette opdeling fremstår, så der er sammenhæng og harmoni med vinduesbånd i naboejendommene,
·         tagvinduer, idet de 4 Velux-vinduer erstattes af 4 kviste, der giver større vinduesarealer.
 
Beliggenhedsplan ses i bilag 2. Nyt forslag til facadeudtryk mod Ramsvej fremgår af bilag 3.
I bilag 4 ses tidligere forslag til facade mod Ramsvej.
 
Forvaltningen vurderer, at en ny bygning opført efter den reviderede facadetegning vil harmonere med den omkringliggende bebyggelse, idet bygningen til- og indpasses i gaderummet, og dels kan være med til at understøtte den tætte byoplevelse, dels et sammenhængende gadeforløb. Det ansøgte projekt vil tilsammen med den nyopførte hjørneejendom Ramsvej 5 få en bebyggelsesprocent på 130 %, da den hæves fra den tilladte på 60%.
 
Til sammenligning oplyses, at bebyggelsesprocenten for ejendommene syd for Ramsvej 5 er:
Ramsvej 3 = 127%
Ramsvej 1 = 131%
Vesterbrogade 14 og 14A = 177%.
 
Den samlede bebyggelsesprocent for de 3 ovennævnte ejendomme er 134%. Disse ligger imidlertid i kommuneplanens rammeområde VIBM.C1.12.T22, hvor bebyggelsesprocenten er fastsat til maks. 200%.
 
 
 
Planforhold
Lokalplan
Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan.
 
Kommuneplan
Ramsvej 5, Viborg er reguleret af bestemmelserne i Kommuneplan 2013 – 2025, der udlægger området til blandet boligformål. I henhold til kommuneplanens bestemmelser kan bebyggelse inden for rammeområdet opføres i maks. 2½ etage og med en maks. bygningshøjde på 10,5 m.
 
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammeområde VIBM.B4.03 for så vidt angår bebyggelsesprocent.
 
Frikommuneforsøg – byzonetilladelse og fravigelse fra Kommuneplan 2013 - 2025
Viborg Kommune er udpeget som frikommune og deltager i den forbindelse i en række forsøg inden for planlovens område. Forsøgene varer til 1. juli 2017. I henhold til lov om frikommuner § 24 – kan planlovens § 13, stk. 2 om udarbejdelse af lokalplan fraviges, når det omhandler byggearbejder m.v., og når det vedrører en enkelt ejendomme i byzone, og at der kun er tale om et projekt af afgrænset udstrækning.
 
Viborg kommune kan endvidere i henhold til lov om frikommuner kopiere andre frikommuners godkendte forsøg angående mulighed for at undlade at udarbejde et kommuneplantillæg, når der er tale om justeringer i f.eks. anvendelsesbestemmelser og bebyggelsesprocent. En byzonetilladelse skal gennemføres med en 14 dages høring af naboer og brugere af området, hvorefter Teknisk Udvalg træffer beslutning. En byzonetilladelse skal offentliggøres, og tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Principper for planlægningen
Forvaltningen foreslår, at det konkrete projekt sendes i høring sammen med et forslag til byzonetilladelse, der indeholder bestemmelser om, at:
·         ejendommen anvendes til boligformål
·         bebyggelsesprocenten for ejendommen hæves fra 60% -130%
·         etageantal hæves fra 2 - 2½ etage
·         bygningshøjde hæves fra 10,5 m - 12 m
·         adgang til ejendommen sker fra Ramsvej
·         der etableres p-pladser i gårdrummet med vejadgang fra Vesterbrogade
·         der etableres udeopholdsarealer på minimum 10% - i henhold til kommuneplanens minimumsnorm.
 
Der er gennemført en screening af det konkrete projekt i forhold til miljø- og sundhedskonsekvenser. Forvaltningen vurderer, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor der - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer - ikke skal udarbejdes en miljørapport.
 
Fordebat
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget, da det ikke vil medføre væsentlige ændringer i området.
 
Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser
 
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Planforslag behandles i - TU primo jan. 2017 i    
Planforslag behandles i ØEU – primo jan. 2017
2 ugers høring med brev til naboer og parter – jan –feb. 2017
Endelig vedtagelse forventes – i marts 2017.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at sætte planlægningen i gang som beskrevet,
 
at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer,
 
at der ikke afholdes borgermøde, og
 
at afprøve frikommuneforsøget om bagatelgrænse for kommuneplantillæg ved nye lokalplaner (her byzonetilladelse).
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-01-2017
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
at sætte planlægningen i gang som beskrevet,
 
at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer,
 
at der ikke afholdes borgermøde, og
 
at afprøve frikommuneforsøget om bagatelgrænse for kommuneplantillæg ved nye lokalplaner (her byzonetilladelse).
Bilag

Sagsid.: 16/38628
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”I forlængelse af etablering af Engvejsbroen over Gudenåen i den vestlige del af Bjerringbro er det ønsket at omlægge den private fællesvej Gl. Skibelundvej over ejendommene Gl. Skibelundvej 7 og Skibelundvej 68, som vist på oversigtskort i bilag 1.
 
Omlægningens økonomi behandles i nærværende punkt, da Kommunen er blevet anmodet om at deltage i finansieringen. Omlægning af privat fællesvej kræver desuden tilladelse efter privatvejsloven. Dette punkt behandles under et andet dagsordenspunkt. Forudsætning for nærværende punkt´s behandling er, at Teknisk Udvalg har godkendt det tidligere punkt.
 
Baggrund
Byrådet afsatte i investeringsoversigten for 2013-2016 midler til opførelse af en stibro over Gudenåen ved Engvejen (godkendt den 10. oktober 2012 (sag nr. 1)). Anlægsbevillingen blev frigivet af Byrådet den 20. november 2013 (sag nr. 16) og etableringen blev påbegyndt efterfølgende. Broen skal bl.a. bidrage at forbinde eksisterende stier på begge sider af åen, samt være med til at gøre livet omkring Gudenåen mere attraktivt.
 
I Byrådets beslutning den 20. november 2013 (sag nr. 16) var det forudsat, at stien skulle tilsluttes de eksisterende private fællesveje i området. Teknisk Udvalg har i forlængelse heraf den 5. marts 2014 (lukket sag), den 28. maj 2014 (lukket sag) og den 13. august 2014 (lukket sag) drøftet forskellige løsningsmodeller og konklusionen blev, at syd for Gudenåden skal broens brugere følge sti (markeret med grøn på oversigtskort i bilag 1) hen til eksisterende Gl. Skibelundvej og følge den mod øst ind til Bjerringbro. Retten til at færdes på Gl. Skibelundvej er baseret på naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser.
 
Efter etablering af broen har det i praksis vist sig, at en del af broens brugere kommer tættere på Skibelundvej 68 og Gl. Skibelundvej 7 end forudsat i etableringsfasen. Det foreslåede forløb imødekommer dette. Desuden er den del af Gl. Skibelundvej, der tænkes omlagt, et lang lige stykke, og det vil med en omlægning af vejen være muligt at øge oplevelsesværdien, ved at vejen får et mere bugtet forløb med større variation i beplantning langs vejen.
 
Nærmere om den foreslåede omlægning og Gl. Skibelundvej
Omlægningen angår den del af den private fællesvej, der går over matr.nre. 8a, 8b, 8c og 3d Bøgeskov By, Bjerrringbro, som vist på oversigtskort i bilag 1. Vejstykket, der flyttes, er markeret med rød og den foreslåede nye placering er vist med turkis. GL. Skibelundvej er en grusvej med en kørebane på 3 m plus rabat. Ny vej vil have tilsvarende dimensioner. Skibelundvej 68 vil påtage sig den praktiske udførsel.
 
Gl. Skibelundvej er en gennemgående vej, der starter ved den offentlige vej Violvej i Bjerringbro og slutter ved den offentlige vej Skibelundvej mellem Skibelundvej 70 og 74. På det første stykke går Gl. Skibelundvej i byen, og skiftet mellem land og by er mellem Gl. Skibelundvej 4 og Skibelundvej 68. Sagen omhandler den del, der ligger på landet. Der ligger to beboelses/erhvervsejendomme (Skibelundvej 68 og Gl. Skibelundvej 7) langs vejen, og herudover har en række matr.nre., der primært anvendes som skov og eng, vejadgang via Gl. Skibelundvej. Gl. Skibelundvej gennemskæres desuden af indkørslen til Skibelundvej 68.
 
Økonomi
Skibelundvej 68 ved Henrik Padkær har foreslået, at ejerne af ejendommen beliggende Skibelundvej 68, Gl. Skibelundvej 7 og Viborg Kommune går sammen om omlægningen og derved at forbedre forholdende for alle. Der skal anlægges ca. 790 m vej og fjernes noget eksisterende vej. Ejerne af ejendommene beliggende Skibelundvej 68, Gl. Skibelundvej 7 vil påtage sig at fjerne gammel vej på egen grund. Ca. 550 m af det nye vejstykke ligger på Skibelundvej 68, og Henrik Padkær har tilbudt at afholde udgiften til den del af vejen, såfremt Viborg Kommune påtager sig udgiften til de øvrige ca. 240 m. Dette modsvarer en fordeling på 70/30. Udgiften til anlæg af ny grusvej anslås til ca. 250.000 kr., hvor Kommunens andel med den foreslåede fordeling vil være 75.000 kr.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg drøfter, om det skal indstilles til Byrådet,
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 75.000 kr. til kontoen ’Omlægning af del af Gl. Skibelundvej’ med rådighedsbeløb i 2017, og
at udgiften på 75.000 kr. i 2017 finansieres af det i 2017 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”pulje cykelstier”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-01-2017
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 75.000 kr. til kontoen ’Omlægning af del af Gl. Skibelundvej’ med rådighedsbeløb i 2017, og
at udgiften på 75.000 kr. i 2017 finansieres af det i 2017 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”pulje cykelstier”.
 
Martin Sanderhoff kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han ikke mener, at det er kommunens opgave at betale for omlægningen.
Bilag

Sagsid.: 16/344
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:
 
”Den 22. oktober 2014 (sag nr. 1) indgik Viborg Byråd og Mercantec en principaftale om, at Mercantec bygger et nyt erhvervsgymnasium i forbindelse med den planlagte Banebro, der skal forbinde Banebyen med området ved Viborg Station.
 
Byrådet har på sit møde den 13. april 2016 (sag nr. 23) godkendt vinderprojektet fra projektkonkurrencen til realisering, og bevilget midler til projektering og til opstarten af de indledende byggemodningsarbejder (sag nr. 22).  I den forbindelse blev de samlede byggemodningsarbejder anslået til 12 mio. kr.
 
Nærværende opgørelse af byggemodningsarbejderne beregnet til 17 mio. kr. og udarbejdet ud fra et betydeligt mere konkret kendskab til det endelige projekt og beregnet ud fra de grænseflader, som er indeholdt i den indgåede samarbejdsaftale med Mercantec. Byggemodningen indeholder en finish af de blivende tiltag, som sikre en god sammenhæng til gymnasiet, og som efterlader Banegårds Alle, fortov og cykelsti samt indgang til gymnasiet som en samlet helhed, og overgangen til banevejens udførelse på Banegårds Alle er koordineret. I den opdaterede økonomikalkulation er der afsat ca. 25 % til uforudsete arbejder, og beregningen vurderes at udgøre en robust, men også nødvendig størrelse for denne type anlægsarbejde, hvor der indgår et stort omfang af jordarbejde med de heri indbyggede risici for at finde uønskede overraskelser.
 
Den 21. september 2016 (sag nr. 7) godkendte Byrådet samarbejdsaftalen med Mercantec om projektet. I aftalerne med Mercantec indgår, at Viborg Kommune varetager byggemodning af den sokkelgrund, som overdrages til Mercantec, og der defineres grænseflader mellem Mercantec og Viborg Kommune.
 
Grænsefladerne mellem Mercantec og Viborg Kommune fremgår af princip- og samarbejdsaftalerne, og disse grænseflader danner grundlag for definition af byggemodningsarbejderne. Arbejdet med projektering og detaljering af projekterne – og de heraf afledte byggemodningsarbejder – er nu så langt fremskreden, at det er muligt at fremlægge et mere realistisk budget for de samlede byggemodningsarbejder i forbindelse med projektet.
 
Overvejende udføres de indledende byggemodningsarbejder i første halvdel af 2017, mens de afsluttende byggemodningsarbejder påregnes udført i sidste halvdel af 2018 samt i starten af 2019.
 
Omfang af byggemodning
De indledende byggemodningsarbejder – inden byggeriet igangsættes – omfatter:
·           2 spunsvægge langs den nye banevej og langs Banegårds Alle som tilpasning af terræn
·           Jordarbejder ved afgravning af belægninger og eksisterende ledninger på grunden
·           Jordarbejder som følge af udskiftning af eksisterende fyldjord på grunden til sandfyld, som bæredygtig undergrund for byggeriet – herunder observation mht. evt. forurening af jorden
·           Omlægning af vejanlæg som følge af byggeriets indplacering på grunden (Banegårdspladsen og tilkørslen fra Banegårds Alle) – som adgangsveje til området og byggepladsen
·           Omlægning af parkeringsforhold før, under og efter byggeriets gennemførelse, til sikring af acceptable parkeringsforhold for både cykler og biler i stationsområdet under udførelsesperioden
·           Etablering af forsyningsforhold til det nye gymnasium
 
De afsluttende byggemodningsarbejder – efter byggeriet er rejst – omfatter:
·           Færdiggørelse af belægninger og afgrænsninger op mod byggeriet, inkl. bl.a. trapper, ramper værn mv langs Banegårds Alle
·           Færdiggørelse af veje og belægninger (Banegårdspladsen og tilkørslen fra Banegårds Alle)
·           Etablering af de nye blivende forhold for cykel-  og bilparkering i forbindelse med stationsområdet nord for jernbanen
·           Etablering /tilpasning af pladser og arealer efter tilslutning til de nye anlæg for Gymnasium og Banebro
·           Etablering / tilpasning af belysning, byrumsinventar, beplantning, skiltning, tilgængelighedsmæssige stiforløb i tilknytning arealerne for projekterne
De samlede udgifter til byggemodningen for sokkelgrunden til Midtbyens Gymnasium og arealerne omkring dette byggeri og Banebro vurderes  til 17 mio. kr. Heraf udgør de indledende arbejder ca. 9,5 mio. kr. og de afsluttende byggemodningsarbejder 7,5 mio. kr.
 
Arbejderne indeholdes overvejende i tre udbudspakker. Som en del af Banevejsentreprisen er igangsat etablering af spuns 1 og dele af jordarbejderne. De øvrige indledende arbejder udbydes særskilt.
 
Tilslutningsafgifter
På vegne af den kommende fælles ejerforening med Mercantec og Viborg Kommune lægges yderligere ud for tilslutningsafgifter for hovedforsyningerne (el, vand, kloak, varme) til byggeriet. Efter ejerforeningens etablering (forventes i 2018) refunderer ejerforeningen udgifterne til tilslutningsafgifter.
 
Økonomi (tabel 1)
 
 
Samlet
2016
2017
2018
2019
Samlet behov
17 mio kr.
4 mio. kr.
5,5 mio. kr.
6,5 mio. kr.
1 mio. kr.
Allerede bevilget
6,5 mio. kr.
4 mio. kr.
2,5 mio. kr.
 
 
Der ansøges om yderligere og tilslutningsafgift
10,5 mio kr.
 
 
 
 
 
 
 
3 mio. kr.
 
 
1,2 mio. kr.
6,5 mio kr.
 
 
-1,2 mio. kr
1 mio kr.
 
Byggemodningsarbejderne udføres i forlængelse af entreprisearbejderne for Banebro-projektet og håndteres således som en integreret del af det samlede anlægsprojekt for Banebroprojektet, Nyt Gymnasium og Parkeringsetage.
 
Der søges i første omgang alene om bevilling af 4,2 mio. kr. i 2017. Der søges om at rådighedsbeløbene for 2018 og 2019 optages på det budgetforslag for 2018-2021, som udarbejdes i 2017.”
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Byggemodning, Erhvervsgymnasium og Banebro, Baneby” forhøjes med på 4.200.000 kr. med rådighedsbeløb i 2017,
 
at rådighedsbeløbet på 4.200.000 kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”byggemodning af boliggrunde”, og
 
at rådighedsbeløbene for 2018 og 2019 jf. tabel 1 i sagsfremstillingen optages på det budgetforslag for 2018-2021, som udarbejdes i 2017.    
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-01-2017
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Byggemodning, Erhvervsgymnasium og Banebro, Baneby” forhøjes med på 4.200.000 kr. med rådighedsbeløb i 2017,
 
at rådighedsbeløbet på 4.200.000 kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”byggemodning af boliggrunde”, og
 
at rådighedsbeløbene for 2018 og 2019 jf. tabel 1 i sagsfremstillingen optages på det budgetforslag for 2018-2021, som udarbejdes i 2017. 
 
Ib Bjerregaard var fraværende

Sagsid.: 16/67886
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017
Intet.
Sagsfremstilling
-