You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 5. april 2017 kl. 08:30

Mødested M.5/rådhuset
Udvalg Økonomi- og Erhvervsudvalget (2013-2017)
Mødedeltagere Åse Kubel Høeg, Eva Pinnerup, Ib Bjerregaard, Lone Langballe, Mads Panny, Nina Hygum, Per Møller Jensen, Peter Juhl, Torsten Nielsen
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 16/8734
Resume
Med udgangspunkt i principperne for overførsel af over- og underskud på driften, ansøges om overførsel af ikke forbrugte driftsbevillinger i 2016 på 125,5 mio. kr. ud af de samlede ikke forbrugte midler på 198,8 mio. kr.
 
Samtidig ansøges om overførsel af uforbrugte anlægsbeløb i 2016 på netto 181 mio. kr. incl. Jordforsyningen og Revas ud af det samlede mindreforbrug i 2016 på 191,2 mio. kr.
 
Der er herudover et mindreforbrug i 2016 på 46,2 mio. kr. vedrørende indskud i Landsbyggefonden som ligeledes søges overført.
Indstilling
På baggrund af indstillinger fra fagudvalgene, foreslår kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at serviceudgifterne i 2017 forøges i form af forhøjelse af driftsbevillinger til de respektive politikområder med i alt 104.838.000 kr. (overførsler), jf. oversigten i tabel 1, der finansieres af kassebeholdningen i 2017,

2. at politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdets driftsbevilling i 2017 reduceres med 4.032.000 kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering,

3. at budgetrammen i budget 2018 forhøjes med 3.500.000 kr. for politikområde Administrativ Organisation, 12.132.000 kr. for politikområde Skoler og Klubber, 2.000.000 kr. for politikområde Dagtilbud og 3.000.000 kr. for politikområde Familieområdet jf. tabel 1,

4. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på i alt 77.860.000 kr. fra 2016 til 2017 jf. tabel 3, der finansieres af kassebeholdningen i 2017, 

5. at uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) i 2016 på 103.139.000 kr. jf. tabel 3 indarbejdes i anlægsbudgettet i budget 2018-2021

6. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende Landsbyggefonden på 28.114.000 kr. fra 2016 til 2017 jf. tabel 3, der finansieres af kassebeholdningen i 2017,

7. at uforbrugte rådighedsbeløb i 2016 vedrørende Landsbyggefonden på 18.119.000 kr. indarbejdes i budget 2018-2021,

8. at uforbrugt budgetbeløb i 2016 vedrørende deponering på 15.000.000 kr. indarbejdes i budget 2018-2021,

9. at anbefalingen i Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling om at overføre yderligere mindreforbrug på driften på 8.900.000 kr., der var foreslået tillagt kassebeholdningen, til anlæg på Børne- og Ungdomsudvalgets område, godkendes, således at de 8.900.000 kr. indarbejdes i anlægsbudgettet 2018-2021, og at Forvaltningen samtidig bemyndiges til at foretage konsekvenstilretninger af noter mv. i årsregnskab 2016 som behandles i særskilt dagsordenpunkt på dagens møde, og

10. at anbefalingen i Teknisk Udvalgs indstilling om at overføre yderligere mindreforbrug på driften på 3.935.000 kr. på Trafikområdet, der var foreslået tillagt kassebeholdningen, til Teknisk Udvalgs område, godkendes, således at driftsbevillingen på Trafikområdet i 2017 forhøjes med 3.935.000 kr. finansieret af kassebeholdningen i 2017, og at Forvaltningen samtidig bemyndiges til at foretage konsekvenstilretninger af noter mv. i årsregnskab 2016 som behandles i særskilt dagsordenpunkt på dagens møde, og

11. at fagudvalgenes indstillinger i øvrigt tages til efterretning.    
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at serviceudgifterne i 2017 forøges i form af forhøjelse af driftsbevillinger til de respektive politikområder med i alt 104.838.000 kr. (overførsler), jf. oversigten i tabel 1, der finansieres af kassebeholdningen i 2017,
 
2. at politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdets driftsbevilling i 2017 reduceres med 4.032.000 kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering,
 
3. at budgetrammen i budget 2018 forhøjes med 3.500.000 kr. for politikområde Administrativ Organisation, 12.132.000 kr. for politikområde Skoler og Klubber, 2.000.000 kr. for politikområde Dagtilbud og 3.000.000 kr. for politikområde Familieområdet jf. tabel 1,
 
4. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på i alt 77.860.000 kr. fra 2016 til 2017 jf. tabel 3, der finansieres af kassebeholdningen i 2017,
 
5. at uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) i 2016 på 103.139.000 kr. jf. tabel 3 indarbejdes i anlægsbudgettet i budget 2018-2021,
 
6. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende Landsbyggefonden på 28.114.000 kr. fra 2016 til 2017 jf. tabel 3, der finansieres af kassebeholdningen i 2017,
 
7. at uforbrugte rådighedsbeløb i 2016 vedrørende Landsbyggefonden på 18.119.000 kr. indarbejdes i budget 2018-2021,
 
8. at uforbrugt budgetbeløb i 2016 vedrørende deponering på 15.000.000 kr. indarbejdes i budget
2018-2021,
 
9. at anbefalingen i Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling om at overføre yderligere mindreforbrug på driften på 8.900.000 kr. til anlæg på Børne- og Ungdomsudvalgets område, ikke godkendes,
 
10. at anbefalingen i Teknisk Udvalgs indstilling om at overføre yderligere mindreforbrug på driften på 3.935.000 kr. på Trafikområdet, der var foreslået tillagt kassebeholdningen, til Teknisk Udvalgs område, godkendes, således at driftsbevillingen på Trafikområdet i 2017 forhøjes med 3.935.000 kr. finansieret af kassebeholdningen i 2017, og at Forvaltningen samtidig bemyndiges til at foretage konsekvenstilretninger af noter mv. i årsregnskab 2016 som behandles i særskilt dagsordenpunkt på dagens møde, og
 
11. at fagudvalgenes indstillinger i øvrigt tages til efterretning
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Overførsel af driftsbevillinger (serviceudgifter)
De nuværende principper for overførsel af over- og underskud på driften til efterfølgende år blev godkendt i Byrådet i 2012. Samme år godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget udmøntningen af principperne i form af et administrationsgrundlag og en opdeling af budgettet på henholdsvis centrale og decentrale områder.
 
På decentrale områder er budgetansvaret uddelegeret til en leder af en decentral enhed eller afdeling, f.eks. en skole og der er automatisk overførselsadgang for overskud op til 5% og underskud op til 3% af det korrigerede budget. Overførsel af overskud på mere end 5% kan ske efter ansøgning. Et eventuelt underskud på mere end 3% vil som udgangspunkt være et brud på beføjelserne. Hele underskuddet vil automatisk blive overført og skal være ledsaget af en handleplan for afviklingen af underskuddet.
 
På centrale områder ligger budgetansvaret i Forvaltningen. Eksempler på centrale områder er myndighedsområder, udgifter til fælles IT-systemer og vedligeholdelse af veje. Overførsel af overskud på centrale områder sker altid efter ansøgning.
 
Med udgangspunkt i administrationsgrundlaget ansøges om overførsel af ikke forbrugte driftsbevillinger i 2016 på 125,5 mio. kr. ud af de samlede ikke forbrugte midler på 198,8 mio. kr.
 
De ansøgte overførsler foreslås overført til enten drift 2017 eller drift 2018 jf. nedenstående tabel 1 fordelt pr. politikområde:
 
Tabel 1
Beløb i 1.000 kr. (- = overskud)
Afvigelse i regnskab
Overføres til drift 2017
Overføres til drift 2018
Overføres ikke
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget
-81.333
-24.486
-3.500
-53.347
Politisk organisation
-47.918
-6.332
0
-41.586
Administrativ organisation
-33.854
-18.593
-3.500
-11.761
Facility Management
439
439
0
0
Børne - og Ungdomsudvalget
-60.151
-32.057
-17.132
-10.962
Skoler og klubber
-35.841
-15.146
-12.132
-8.564
Dagtilbud
-15.708
-11.809
-2.000
-1.898
Ungdomsskoler
-331
-331
0
0
Tandpleje
-494
-494
0
0
Familieområdet
-7.777
-4.277
-3.000
-500
Ældre- og Sundhedsudvalget
-18.115
-13.684
0
-4.430
Ældreområdet
-16.501
-12.086
0
-4.414
Sundhedsområdet
-1.614
-1.598
0
-16
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
-15.292
-13.732
0
-1.560
Beskæftigelsestilbud
-2.854
-2.854
0
0
Socialområdet
-12.438
-10.878
0
-1.560
Kultur- og Fritidsudvalget
-7.410
-6.410
0
-1.000
Kultur
-6.821
-5.821
0
-1.000
Folkeoplysning og Idrætsanlæg
-589
-589
0
0
Teknisk Udvalg
-10.547
-4.678
0
-5.869
Grønne områder
-196
-196
0
0
Trafikområdet
-10.521
-4.652
0
-5.869
Kommunale ejendomme
170
170
0
0
Klima- & Miljøudvalget
-513
-213
0
-300
Plan-, natur- og miljøområdet
-513
-213
0
-300
Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation
-1.775
-1.200
0
-575
Beredskabskommissionen
295
0
0
295
Puljer = projekter med eksterne puljemidler
-8.380
-8.380
0
0
Ældreboliger mv. uden overførsel
484
0
0
484
Kultur, arkæologiske udgravninger
175
0
0
175
Sundhedsområdet uden overførsel
3.760
0
0
3.760
Netto total
-198.802
-104.838
-20.632
-73.332
 
 
Overførslen til drift i 2017 udgør ifølge tabellen 104,8 mio. kr. Til sammenligning udgjorde overførslen fra 2015 til 2016 86,5 mio. kr.
 
Af beløbet på 73,3 mio. kr. der ikke overføres, udgør puljen til særlige problemområder de 37 mio. kr. En samlet oversigt over afvigelser der ikke overføres fremgår af bilag nr. 1.
 
I bilag nr. 2 er overførslerne på Økonomi- og Erhvervsudvalgets egne politikområder specificeret.
 
I nedenstående tabel 2 er vist fordelingen mellem automatisk overførte over-/underskud og ansøgninger om overførsel af overskud fordelt på decentrale og centrale områder:
 
Tabel 2
Beløb i 1.000 kr.
(-=overskud)
Decentrale områder
Centrale områder
 
Puljer*
I alt
Automatisk overført
-41.774
290
           -8.380
-49.864
Ansøgt overført
-25.439
-50.167
                   0
-75.606
I alt til overførsel
-67.213
-49.877
             -8.380 
-125.470
*Puljer vedrører projekter finansieret via eksterne puljemidler, hvor der er forskydninger mellem årene i forhold til tidspunktet for modtagelse af puljemidlerne og afholdelsen af de tilhørende udgifter.
 
Ud over overførslerne på serviceområderne ansøges der om overførsel af et underskud på 4 mio. kr. vedrørende tilsvarende projekter med eksterne puljemidler på overførselsområdet på politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet.
 
Udvalgenes indstillinger
Fagudvalgene har på deres møder i marts måned 2017 behandlet Forvaltningens foreslåede overførsler for deres respektive områder. Udvalgenes indstillinger fremgår nedenfor:
 
 
Beslutning i Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation den 20.03.2017:
 
Fraværende: Niels Dueholm
 
Jens Rohde stemte imod indstillingerne, idet Jens Rohde fandt, at det er en politisk opgave at finde det økonomiske råderum på 18 mio. kr., og ”at inddragelse af uforbrugte midler foretaget efter grønthøstermetoden kan føre til mora, hazard i den fremtidige politiske administration af kommunens penge”.
 
De øvrige medlemmer godkendte indstillingerne men bemærkede, at udvalget fandt det uhensigtsmæssigt at udvalgets handlemuligheder i 2017 ville blive begrænset via manglende overførsel af ikke disponerede midler fra 2016.
 
 
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 21.03.2017:
 
Ældre- og Sundhedsudvalget tog regnskabsresultatet for 2016 til efterretning, og besluttede
 
1. at anbefale til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2016 til 2017 godkendes. Det vil sige, at der af mindreforbruget på decentrale områder på Ældreområdet på 15,280 mio. kr. overføres 13,866 mio. kr., og at der af de centrale områder på Ældreområdet på 7,717 mio. kr. overføres 4,717 mio. kr. I alt lægges der 4,414 mio. kr. i kassen, og der overføres 17,418 mio. kr. i uforbrugte anlægsmidler fra 2016 til 2017.
 
Ældre- og Sundhedsudvalget konstaterede, at den vedtagne procedure kan give udfordringer i forhold til den videre drift inden for Ældre- og Sundhedsudvalgets område.
 
Ældre- og Sundhedsudvalget ser med bekymring på den besluttede procedure, idet der generelt er en presset økonomi på Ældre- og Sundhedsudvalgets område.
 
 
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 21.03.2017:
1. Regnskabsresultatet for 2016 blev taget til efterretning
 
2. Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2016 til 2017 til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt at der overføres 17,1 mio. kr. af det samlede mindreforbrug fra 2016 til 2018.
 
3. Børne- og Ungdomsudvalget anmoder Økonomi- og Erhvervsudvalget om, at beløbet på 8,9 mio. kr. der var foreslået tillagt kassebeholdningen i stedet overføres til anlæg på Børne- og Ungdomsudvalgets område.
 
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 22.03.2017:
Fraværende: Nikolai Hylleberg Norup
 
Indstillingen blev godkendt med undtagelse af de 3,935 mio. kr. på trafikområdet, som anbefales overført til Teknisk Udvalgs område.
 
 
Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 23.03.2017:
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog regnskabsresultatet for 2016 til efterretning, og anbefaler de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2016 til 2017 til Økonomi- og Erhvervsudvalget, det vil sige at der af mindreforbruget på centrale områder på Socialområdet på 1,825 mio. kr. overføres 0,265 mio. kr., mens 1,56 mio. kr. lægges i kassen, samt at der overføres 4,961 mio. kr. i uforbrugte anlægsmidler fra 2016 til 2017.
 
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget bemærkede, at udvalget finder det uheldigt, at gældende praksis for overførsler fraviges.
 
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23.03.2017:
Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt
 
Indstillingen blev godkendt.
 
Udvalget anmoder om, at de overførte midler bruges til allerede planlagte projekter/opgaver på natur og miljøområdet.
 
 
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 23.03.2017:
Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,
1. at regnskabsresultatet for 2016 tages til efterretning,
2. at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler de foreslåede overførsler af drift og anlæg til Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
 
Såfremt Økonomi- og Erhvervsudvalget og senere Byrådet vælger at følge et eller flere af fagudvalgenes anbefalinger om yderligere overførsel af mindreforbrug, vil der være behov for at foretage konsekvenstilretninger af noter mv. i årsregnskab 2016, som behandles i særskilt dagsordenpunkt på dagens møde.  
 
 
Overførsel af anlægsbevillinger (rådighedsbeløb)
Det endelige regnskab for 2016 viser uforbrugte anlægsbeløb på netto 237,5 mio. kr. Forvaltningen har ud fra en gennemgang af de konkrete projekter vurderet behovet for overførsler til 227,2 mio. kr.
 
De samlede overførsler til anlægsprojekterne fordeler sig således på hovedområder:
 
Tabel 3
Beløb i 1.000 kr.
(-=overskud)
Mindreudgift i 2016
Overføres til 2017
Overføres til budget 2018-2021
Overføres ikke
 
Skattefinansieret
-110.659
-53.234
-52.835
-4.590
 
Jordforsyning
-53.577
-15.279
-33.643
-4.655
 
Forsyningsvirksomhed
-27.008
-9.347
-16.661
-1.000
 
Anlæg i alt
-191.244
-77.860
      -103.139
     -10.245
 
Landsbyggefonden
-46.258
-28.114
-18.119
-25
 
Total
-237.502
-105.974
-121.258
-10.270
 
 
 
 
 
 
 
Af væsentlige beløb som ikke overføres kan nævnes et byggemodningsprojekt på Kærvej på 7,3 mio. kr. samt flere mindre projekter under Kultur- og Fritidsudvalget. Under Børne- og Ungdomsudvalget dækkes et merforbrug på 2 mio. kr. til køb af pavilloner i forbindelse med udflytning af Rosenvænget skole af mindreforbrug på driften på politikområde Skoler og klubber.
 
Til sammenligning med den samlede overførsel vedrørende anlæg og Landsbyggefonden på de 227,2 mio. kr. til 2017 og budget 2018-2021, blev der overført 236 mio. kr. fra 2015 til 2016.
 
Indskud i Landsbyggefonden indgår ikke som sådan i Kommunens regnskab som ”anlægsarbejder”, men i Økonomi- og Indenrigsministeriets bevillingsregler skal bevillinger til indskud i Landsbyggefonden behandles på samme måde som anlægsbevillinger. 
 
Specifikation af anlægsoverførslerne fra 2016 til 2017 og budget 2018-2021 på udvalgs- og projektniveau fremgår af bilag nr. 3.
 
Finansforskydninger
Der er på grund af tidsforskydninger et uforbrugt budgetbeløb på 15 mio. kr. i 2016 til deponering vedrørende Hald Ege Hallens låneoptagelse i forbindelse med det igangværende anlægsprojekt. Beløbet indarbejdes i budget 2018-2021.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Sagsid.: 16/8734
Resume
Ifølge bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen mv. skal Kommunens årsregnskab aflægges af Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. maj det følgende år.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at Viborg Kommunes årsregnskab for 2016 godkendes til afgivelse til revisionen, og
 
2. at anlægsregnskaberne for de i bilag nr. 2 oplistede ”Afsluttede anlægsbevillinger under 2 mio. kr.” godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget blev orienteret om regnskabsresultatet på mødet den 15. marts 2017 (sag nr. 1). Fagudvalgene er på møderne i marts 2017 orienteret om regnskabsresultatet for deres respektive områder.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Viborg Kommune aflægger et udgiftsbaseret årsregnskab svarende til kravene i budget- og regnskabssystemet for kommuner.
 
Overførsler af drifts- og anlægsbeløb
Overførsler af ikke forbrugte bevillinger i 2016 behandles i en særskilt sag på dagens møde. Årsregnskabet med tilhørende noter er udarbejdet under forudsætning af, at overførslerne bliver godkendt som indstillet i sagen.
 
Viborg Kommunes samlede regnskabsresultat for 2016 kan sammenfattes således:
 
Regnskabsresultat
Regnskabet 2016 viser et overskud før anlæg og afdrag på lån mv. på 389 mio. kr.
I det oprindelige budget var der budgetteret med et overskud på 232 mio. kr.
 
Resultatet før anlæg og afdrag på lån mv. er Kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning fratrukket driftsudgifterne og renter. Byrådet har en målsætning om et overskud på 200 mio. kr.
 
Overskuddet skal bl.a. finansiere Kommunens anlægsudgifter. Viborg Kommune har i 2016 afholdt skattefinansierede anlægsudgifter på netto 295 mio. kr.
 
Resultatet af driften fordeler sig således:  
Mio. kr.
(minus = indtægter/over- skud)
 
Budget
 Regnskab
Afvigelse
Oprindelig 2016
Korrigeret 2016
Regnskab 2016
I forhold til korr. budget
I forhold til opr. budget
Skatter og generelle tilskud
-5.681
-5.639
-5.658
-19
23
Serviceudgifter
4.019
4.105
3.906
-199
-113
Overførselsud-gifter 
1.414
1.376
1.357
-19
-57
Driftsudgifter i alt 
 5.433
5.481
 5.263
 -218
-170
Renter
16
8
6
-2
-10
Resultat før anlæg og afdrag på lån
 
 
-232
 
 
-150
 
 
-389
 
 
-239
 
 
-137
 
 
Med hensyn til forklaringer på de enkelte afvigelser henvises til selve årsregnskabet, der fremgår af bilag nr. 1.
 
Anlægsniveau væsentlig over det oprindelige budget
De afholdte anlægsudgifter i 2016 på det skattefinansierede område (ekskl. jordforsyningen) på 295 mio. kr. ligger 54 mio. kr. over det oprindeligt afsatte budget. I forhold til det korrigerede anlægsbudget (oprindeligt budget inkl. overførsler fra 2015 til 2016) på 405 mio. kr. er der et mindreforbrug på 110 mio. kr. Der er tale om et meget højt anlægsniveau set i forhold til tidligere års niveau.
 
Byrådets målsætning om et anlægsniveau på 200 mio. kr. er således opfyldt.
 
Finansiering
Skatterne udgør en indtægt på 4.111 mio. kr., som svarer til det korrigerede budget.
 
De generelle tilskud samt momsudligning udgør en nettoindtægt på 1.547 mio. kr., som er en merindtægt på 20 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 1.527 mio. kr.
 
Likviditetsudvikling
Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen viser, at gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på de likvide konti er faldet fra 443 mio. kr. i 2015 til 392 mio. kr. i 2016 opgjort pr. 31. december. Det svarer nogenlunde til forventningerne i det oprindelige budget for 2016.
 
Byrådets målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet skal være over 200 mio. kr. er således fortsat opfyldt.
 
Den disponible likviditet udgør 120 mio. kr. ultimo 2016. Den disponible likviditet er udtryk for, hvor stor en andel af den gennemsnitlige likviditet, der ved årets udgang ikke er bundet i overførte bevillinger vedrørende drift og anlæg samt mellemværende med Revas (forsyningsvirksomheder).  
    
Gennemsnitlig likviditet opgjort efter kassekreditreglen
392,2
Overførte driftsbevillinger til 2017 og 2018
-125,5
Overførte anlægsbevillinger til 2017 (inkl. indskud i Landsbyggefonden)
-106,0
Mellemværende med Revas (- = Revas har penge til gode)
-40,6
Disponibel likviditet
120,1
 
Anlægsregnskaber
For afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal der aflægges et særskilt regnskab, mens anlægsregnskaber under 2 mio. kr. kan aflægges som en del af årsregnskabet.
 
Afsluttede anlægsarbejder under 2 mio. kr. fremgår af bilag nr. 2.
 
Udvikling i restancer
I henhold til Principper for økonomistyring, punkt 10 ”Debitorpleje” skal der udarbejdes et samlet overblik over restancer (tilgodehavender) til Kommunen til de overordnede økonomiansvarlige i Viborg Kommune.
 
Viborg Kommune har pr. 31. december 2016 samlede restancer på 70,7 mio. kr., hvilket er et fald på 4,3 mio. kr. i forhold til 2015. Af den samlede restance på 70,7 mio. kr. er 14,2 mio. kr. dækket af staten, såfremt en afskrivning af det fulde beløb skulle blive aktuel, hvilket giver en nettorestance på 56,5 mio. kr.
 
Hvis Viborg Kommune eller SKAT ikke længere har mulighed for at indkræve restancerne, foretages der afskrivning. Der er i 2016 afskrevet 9,4 mio. kr., hvoraf 1,5 mio. kr. blev dækket af staten, således at nettotabet er 7,9 mio. kr. Set i forhold til 2015 er nettotabet i 2016 steget med 2,0 mio. kr.
Baggrunden herfor er, at der har været en indsats i forhold til at få identificeret og afskrevet forældede krav.
 
Inddrivelse af restancer sker hos SKAT via EFI (Ét Fælles Inddrivelsessystem), som blev sat i drift i efteråret 2013. EFI blev af skatteministeren suspenderet i september 2015, hvilket betyder, at der p.t. ikke foretages automatisk inddrivelse af Viborg Kommunes restancer.
 
Som følge heraf har Byrådet på mødet d. 27. januar 2016 (sag nr. 5) bevilget ansættelse af 2 medarbejdere i 12 måneder til at styrke området på opkrævning af restancer og reducere tabet på restancer. Bevillingen blev udvidet på Byrådets møde d. 21. september 2016 (sag nr. 3). Indsatsen medførte en ekstra inddrivelse i 2016 på 4,9 mio. kr. fra 1. april 2016 til 31. december 2016.
 
SKAT arbejder i øjeblikket på et midlertidigt system, der skal i drift i løbet af 2017 og fungerer indtil et permanent system er udviklet og klar til drift – formentlig i 2019.
 
En uddybende forklaring af ovenstående fremgår af bilag nr. 3.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/9401
Resume
I henhold til Viborg Kommunes ”Principper for Økonomistyring – finansiel politik”, skal kommunaldirektøren en gang årligt orientere Økonomi- og Erhvervsudvalget om sammensætningen og udviklingen i gælds- og investeringsporteføljerne, samt gældsporteføljens finansieringsudgifter og investeringsporteføljernes afkast.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at afrapporteringen vedr. den finansielle politik tages til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Orienteringen fremgår af bilag nr. 1., som bl.a. viser udviklingen i den gennemsnitlige likviditet, netto investeringsporteføljen samt den langfristede gæld for årene 2013-2016.
 
Den finansielle politik giver mulighed for at anbringe overskudslikviditet i visse typer af obligationer, aktier m.v. inden for nærmere fastsatte rammer.
 
Viborg Kommune har placeret 93,1 % af investeringerne i Stats- og Realkreditobligationer, mens 2,8% er placeret i erhvervsobligationer og 4,1 % i aktier. Både aktier og erhvervsobligationer er køb via investeringsforeninger.
 
Ultimo 2016 havde Viborg Kommune aftaler om kapitalpleje til tilsammen 463,5 mio. kr. fordelt på 4 kapitalforvaltere (Portefølje Management aftaler). Tre af disse kapitalforvaltere arbejder aktivt med investeringerne, mens den fjerde kapitalforvalter har placeret midlerne i kapitalbevarende obligationer. De kapitalbevarende obligationer anvendes i forbindelse med Viborg Kommunes likviditetsstyring, så negative renter på indlån reduceres.
 
Afkastet på de tre aftaler om aktiv kapitalpleje var i 2016 på 1,8%. Afkastet for 2016 er påvirket af stigende kurser på obligationerne, samt stigende aktiekurser. Alternativet til investeringer i værdipapirer ville være, at Viborg Kommune placerede pengene i banken. Den gennemsnitlige forrentning af indestående på bankkonti har i 2016 været i niveauet -0,6% p.a. Portefølje Management aftalerne skal vurderes over flere år.
 
Forvaltningen følger løbende Portefølje Management aftalerne og skifter kapitalforvaltere, hvis afkastet ikke lever op til forventningerne.
 
Den gennemsnitlige rente på den langfristede gæld har i 2016 været i niveauet 1,5%. Viborg Kommune har i 2016 afdækket en del af de variable lån, så 85,3% af Viborg Kommunes lån er fastforrentede.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Bilag

Sagsid.: 17/3445
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den blev 10. juni 2015 (sag nr. 9), at der etableres et forretningsstrategisk samarbejde med Silkeborg Kommune inden for it- og digitalisering.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
I 2015 besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalgene i Viborg Kommune og Silkeborg Kommune, at undersøge mulighederne for et forretningsstrategisk samarbejde om it og digitalisering.
 
I forlængelse af den beslutning er der i en projektorganisation mellem de to kommuner blevet arbejdet med at udvikle samarbejdet, og senest har direktionerne i de to kommuner i december 2016 besluttet at tage hul på næste fase i samarbejdet.
 
På nuværende tidspunkt har kommunerne konkret samarbejdet om udbud på skoleområdet (læringsplatform) og sundheds- og omsorgsområdet (omsorgssystem). Der samarbejdes også om forberedelse af udbud på en række andre områder (eksempelvis økonomi og løn). I alt er der i udbudsplanerne identificeret 17 kommende udbud, hvor samarbejdet vil træde i kraft.
 
Derudover har de to kommuner på nuværende tidspunkt arbejdet sammen om ny digitaliseringsstrategi og planlagt implementering af monopolbruddets systemer. I forlængelse af en beslutning i de to direktioner om at tage hul på næste fase af samarbejdet, arbejdes der desuden med, hvordan den fremtidige organisering af samarbejdet på it- og digitaliseringsområdet skal se ud.
 
Den overordnede vision for samarbejdet
Der arbejdes med udgangspunkt i en overordnet vision om:
”Et midtjysk digitaliseringscenter, der gennem standardisering og digitalisering moderniserer forretningsprocesserne i Silkeborg og Viborg Kommune, som skaber grobund for vækst og effektivisering”.
 
Visionen bygger på et ønske om et samarbejde, som skal bidrage til at styrke forretningsprocesserne i de to kommuner. Samarbejdet vil have fokus på at styrke it og digitalisering bredt i de to kommuner, og er derfor ikke et samarbejde, der alene vedrører de eksisterende it-organisationer i de to kommuner.
 
Samarbejdet er allerede i gang
De to direktioner har besluttet, at en ny, fælles organisering af samarbejdet vil kunne træde i kraft pr. 1. januar 2019, men det forretningsstrategiske samarbejde er allerede så langt, at det har udmøntet sig i de første fælles projekter og produkter.
 
Der blev vedtaget en ny, fælles digitaliseringsstrategi i 2016. Med den fælles digitaliseringsstrategi arbejdes der ud fra en vision om, at det med digitalisering er muligt at skabe bedre sammenhæng for borgere og virksomheder. Strategien sætter på den baggrund fokus på fire centrale temaer: ”Digitalisering med borgere og virksomheder”, ”Den digitale medarbejder og leder”, ”Processer og metoder” og ”Systemer og data”. De fire temaer er indbyrdes afhængige og understøtter på hver deres måde visionen. Der arbejdes i øjeblikket på at udmønte strategien i konkrete handlinger.
 
Med en fælles udbudsplan har de to kommuner besluttet, at en lang række af de vigtigste og store fagsystemer fremover skal udbydes i et samarbejde mellem de to kommuner. På sigt vil de to kommuner derfor have de samme it-fagsystemer inden for en række af de store fagområder. Fordelen ved de fælles udbud er dels, at det er muligt at trække på begge kommuners kompetencer og ressourcer i udbudsprocessen, dels at større udbudsvolumen på sigt vil give mulighed for at få en bedre kombination mellem kvalitet og pris. Allerede på nuværende tidspunkt opleves der større interesse fra potentielle leverandører.
 
Sideløbende med de nævnte projekter arbejdes der i foråret 2017 med at afklare mulige organiseringsformer for digitaliserings- og it-indsatsen. Der er nedsat en projektgruppe med bred repræsentation af ledere og medarbejdere fra it-organisationerne i de to kommuner. Gruppen har fokus på, at den kommende organisering af samarbejdet skal kunne imødekomme forretningens (dvs. de to kommuners) behov. Gruppen undersøger derudover juridiske og forretningsstrategiske perspektiver for en fremtidig fælles digitaliserings- og it-indsats.  Resultatet af gruppens arbejde vil være en anbefaling til organiseringsform.
 
Direktionerne i de to kommuner orienteres om arbejdet i juni 2017 med henblik på efterfølgende bearbejdning af oplæg til organisering. Efter en høringsperiode i MED-organisationen i de to kommuner i efteråret 2017 sker der en endelig politisk godkendelse i de to kommuners Økonomi- og Erhvervsudvalg primo 2018. Herefter kan en ny organisering træde i kraft 1. januar 2019.
 
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 17/17368
Resume
I forbindelse med at valghandlingen ikke længere afvikles i Tinghallen, skal der træffes beslutning om den praktiske afvikling af valgaftenen på Viborg Rådhus. Forvaltningen har udarbejdet et forslag om afholdelse af en valgcafé med adgang for offentligheden.  
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
1. at valgaftenen på Rådhuset afvikles som beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 8. februar 2017 (sag nr. 9), at Forvaltningen skulle udarbejde en plan for den praktiske afvikling af valgaftenen på Viborg Rådhus. Forvaltningen har udarbejdet nærværende forslag.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Arrangementets karakter
Der laves et arrangement på Viborg Rådhus, hvor dørene åbner kl. 20.00 for offentligheden. Dette annonceres ligesom tidligere ikke i aviser, men på Kommunens hjemmeside. Det forventes, at især kandidater, partiforeninger, partistøtter, presse og embedsmænd vil deltage, måske op til 300 personer i løbet af aftenen.
 
Der vil være mulighed for køb af øl, vand, kaffe og te samt let bespisning; det kunne f.eks. være en sandwich, pølser, frikadeller eller lignende.
 
Lokaler
Arrangementet afvikles i atriet, i Multisalen og i en del af mødecentret på 1. sal.
 
Opmærksomheden henledes på, at Rådhuset er et stort åbent rum uden mulighed for aflåsning af kontorer. For at reducere risikoen for uvedkommende adgang til kontorarbejdspladserne og de ting, som opbevares der, vil der blive opstillet afskærmning og opsat afspærringstape. Der vil endvidere blive udsendt en besked til alle medarbejdere om, at fortrolige oplysninger, bærbare pc’er, telefoner og andre værdier skal låses inde i det omfang, der er aflåselige reoler til rådighed.
 
Resultatformidlingen foregår i Multisalen. Der opstilles enkelte borde med stole samt caféborde med ståpladser, hvilket vil give plads til ca. 150 personer i selve salen. Valgsekretariatet videresender resultaterne direkte til Multisalen, så snart de er modtaget. De enkelte afstemningssteders resultater vedr. optælling på partier samt prognoser formidles på skærm i Multisalen. Ved sidste valg blev resultaterne modtaget i tidsrummet kl. ca. 21.10 – 22.30. Resultatet vedr. optælling på kandidater blev ved sidste kommunalvalg læst op for de tilstedeværende af borgmesteren omkring kl. 01.00.
 
I atriet opstilles borde, og der etableres et presseområde og et område med salg af mad og drikke. Der opstilles endvidere skærme, hvorfra de, der ikke befinder sig i Multisalen, kan følge resultatformidlingen, ligesom der vil være adgang til at følge valgdækningen på DR og TV2.
 
De opstillede partier vil hver få tildelt et mødelokale i mødecentret på 1. sal. Lokalerne er til rådighed for drøftelser, mens almindelig sammenkomst afvikles i atriet. Mødelokalerne har forskellig størrelse (som udgangspunkt 6-12 stolepladser) og vil blive fordelt mellem partierne efter nuværende mandatfordeling.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 17/16993
Resume
Årsregnskab 2016 for Business Region Aarhus blev den 24. februar 2017 godkendt af den politiske styregruppe i Business Region Aarhus. Årsregnskab og beretning om aktiviteter sendes nu til orientering i de 12 medlemskommuner.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager orienteringen om aktiviteter og årsregnskab 2016 for Business Region Aarhus til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Forvaltningen udarbejder et notat, om konkrete projekter i Business Region Aarhus, som Viborg Kommune indgår i og/eller har interesse i
Sagsfremstilling
Historik
Business Region Aarhus består af de 12 østjyske kommuner Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus. Kommunerne arbejder sammen for at skabe vækst og arbejdspladser og for at styrke området som det største danske vækstcenter med international gennemslagskraft uden for hovedstadsområdet.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus har den 24. februar 2017 godkendt årsregnskab 2016 for Business Region Aarhus. Årsregnskab 2016 kan ses i bilag nr. 1.
 
Årsregnskab 2016 viser udgifter i perioden på 6.727.847 kr. samt indtægter i samme periode på 8.654.454 kr. Opsparingen er efter periodens udløb opgjort til 4.017.256 kr.
 
Business Region Aarhus’ årsregnskab indgår i den samlede eksterne revision af Aarhus
Kommune. Bemærkninger til årsregnskab 2016 fra Aarhus Kommunes økonomiafdeling kan ses i bilag nr. 2.
 
Hovedaktiviteter i 2016 i Business Region Aarhus
I 2016 har hovedaktiviteterne i Business Region Aarhus været interessevaretagelse, markedsføring, turisme og de tre strategiske spor: Produktion og viden, IKT og smarte fællesskaber samt Fødevareklyngen.
 
Under interessevaretagelse indgår aktiviteter omkring udvidelsen af Østjyske Motorvej E45 fra Vejle til Randers, Den Østjyske Mobilitetskommission, Østjysk Topmøde, Analysen af Business Region Aarhus’ internationale konkurrenceevne og Klub Østjylland (herunder møder med Folketingspolitikere).
 
Under markedsføring indgår aktiviteter omkring events, markedsføringsmaterialer, nøgletal, hjemmeside, sociale medier, presse, publikationer mv., der skal bidrage til fortællingen om Business Region Aarhus’ styrker. Under markedsføring findes desuden Business Region Aarhus egen eller medvirken til Internet Week Denmark, Business Region Aarhus Iværksætterpris, CareWare (sundhedsteknologi), samt Folkemødet på Bornholm.
 
På turismeområdet er der igangsat en markedsføringsindsats målrettet det norske marked.
 
De tre strategiske spor Produktion og viden, IKT og smarte fællesskaber samt Fødevareklyngen er ved at blive realiseret via en række konkrete initiativer, som implementeres i samarbejde med an række aktører.
 
Beretning om udvalgte aktiviteter ses i bilag nr. 3.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Bilag

Sagsid.: 17/1701
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Bilag

Sagsid.: 16/48576
Resume
Efter politisk beslutning om de indkomne høringssvar i fordebatten, er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 68. Hvis planforslaget vedtages, sendes det i offentlig høring i 8 uger.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at forslag til kommuneplantillæg nr. 68 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og
 
3. at der afholdes borgermøde den 4. maj kl. 19.00 i Bjerringbro Idrætspark, Vestre Ringvej 7, 8850 Bjerringbro.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
 
Nina Hygum deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling
Historik
Den 8. februar 2017 (sag nr. 5) behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget høringssvar fra fordebatten og besluttede en række punkter, der skal indarbejdes i forslag til kommuneplantillæg nr. 68.
 
Inddragelse og høring
Fordebat
Der har været afholdt fordebat i perioden 22. september til 16. november 2016, hvor der indkom 26 høringssvar. I fordebatten blev der afholdt borgermøde den 22. september 2016 i Bjerringbro Idrætspark med ca. 70 deltagere.
 
Offentlig høring om planforslaget
Efter vedtagelse af planforslaget skal det offentliggøres med en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget. Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om planforslaget i høringsperioden.
 
Beskrivelse
Forslag til tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013 - 2025
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013 - 2025 som en digital plan. Forslaget fremgår af bilag nr. 1.
 
Med Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning den 8. februar 2017 er følgende indarbejdet i forslaget til kommuneplantillæg nr. 68:
  • at der må etableres boliger i stueplan i Nørregade og Torvegade,

  • at der må etableres én café i det rekreative område ved Gudenåen - rammeområde BBRO.R1.02.

  • at der udlægges et perspektivområde til fremtidig byudvikling nord for Kaj Munks Vej,

  • at et perspektivområde til fremtidig byudvikling nord for Hedemøllevej tages ud af kommuneplanen,

  • at Byrådet har til hensigt at igangsætte et byfornyelsesprojekt for et område omkring Brogade på en strækning ved Gudenåen, når der er økonomisk råderum til det, og

  • at Byrådet har til hensigt at udarbejde nye lokalplaner, som giver mulighed for boliger i stueplan i Nørregade og Torvegade, en ny lokalplan for Hindbærkrattet og nye lokalplaner, som giver fleksible rammer for etablering af rekreative anlæg ved Gudenåen i forbindelse med Sol- og vandtrappen og Bjerringbro Kano- og Teltplads.
 
Derudover foreslår Forvaltningen, at følgende tages med i forslaget til kommuneplantillæg nr. 68:
  • at der foruden mulighed for boliger i stueplan i Nørregade og Torvegade også må etableres boliger i stueplan i Storegade. Dermed giver kommuneplanen generelt frie muligheder for at etablere boliger i centerområdet. Det giver mere fleksibilitet i anvendelsesmulighederne.

  • at bestemmelserne om bebyggelsesprocent og randbebyggelser konsekvensrettes, så den maksimale bebyggelsesprocent i centerområderne ikke virker begrænsende i forhold til, at de udpegede randbebyggelser kan opføres i det maksimalt fastsatte etageantal. Det vil gøre kommuneplanen lettere at administrere. Det vil desuden understøtte hensigten i kommuneplanen om, at centerområdet skal fortættes ved, at der bygges i højden, og at byens akser skal understøttes med randbebyggelse i gadelinjen.

  • at kortet over Bjerringbro centerområde med randbebyggelsens afgrænsning og maks. antal etager justeres, som konsekvens af ovenstående punkt. Endvidere fastlægges en randbebyggelse i 3 etager mod Markedsgade og Rossensgade for at imødekomme et konkret projektønske om at etablere etageboliger på Storegade 18 (tidligere Madsens Hotel).

  • at der justeres i afgrænsningen af rammeområderne, så Skibelundvej 2A overgår fra boligområde - BBRO.B4.02 til centerområde - BBRO.C1.02 for at imødekomme et konkret projektønske om at etablere et bageri på ejendommene Brogade 36 og Skibelundvej 2A.

  • at bestemmelserne om beplantning og belægning i centerområderne justeres, så der gives friere rammer til at imødekomme et oplæg fra Bjerringbro Handel om at få etableret legepladser til små børn og mere læ i Storegade og på Torvet.

  • at det præciseres, at der kan etableres en stiforbindelse for at skabe en akse fra Banegårdspladsen til Gudenåen, hvilket passer med byskitsen for Bjerringbro Midtby.

  • at der bliver færre og enklere bestemmelser for centerområde BBRO.C1.01A, som bl.a. omfatter Storegade, Torvegade og Nørregade. Forvaltningen foreslår, at der ikke skal være bestemmelser om tagudformning og ingen detaljerede vilkår for opførelse af baghuse i flere etager – kun at bagvedliggende bebyggelse ikke må opføres i større højde end randbebyggelsen. Der vil fortsat kunne stilles detaljerede bestemmelser om tagenes udformning og materialer samt om baghusenes omfang, placering, udseende og anvendelse, hvis det vurderes nødvendigt i en konkret lokalplanlægning. Desuden foreslår Forvaltningen, at der i stedet for forskellige bebyggelsesprocenter for åben-lav boliger, tæt-lav boliger og øvrige anvendelser, fastlægges én bebyggelsesprocent på 50 % ligesom det er tilfældet i rammeområde BBRO.C1.01D (nord for Realskolevej). Ovenstående forslag til ændringer vil gøre det nemmere at forstå og administrere bestemmelserne for centerområdet.
 
Miljøvurdering
Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af en screening vurderer Forvaltningen, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af kommuneplantillæggets side 8 i bilag nr. 1.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
 
Offentlig høring
Forår 2017
Endelig vedtagelse
Efterår 2017
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Bilag

Sagsid.: 17/7661
Resume
Viborg Kommune ejer arealer på Engvej i Tapdrup. Dele af arealerne ligger i landzone.
For at fremme boligudbuddet i Tapdrup og for at give mulighed for en mere hensigtsmæssig udstykning af området, overføres hele arealet øst for Engvej og nord for Nørreåstien til byzone.
 
Det forventes, at arealet udstykkes til 3 grunde i 2017.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at forslag til kommuneplantillæg nr. 72 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,

2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer,
 
3. at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget,
 
4. at området øst for Engvej udstykkes til boliggrunde og ikke sælges til naboerne som grønt område, og
 
5. at området til byggegrunde øst for Engvej udgår af områdeklassificeringen (lettere forurenet jord).
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet købte i 2014 dødsboet på Engvej 9 i Tapdrup (jf. Byrådets møde den 26. marts 2014, (sag nr. 38)). De to bygninger på ejendommen er efterfølgende revet ned. Arealet syd for Engvej 9 ejes også af Viborg Kommune. Området er i kommuneplanen udlagt til boligformål. Ca. halvdelen af området er i byzone.
 
Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1, og udkast til kommuneplantillæg nr. 72 er i bilag nr. 2.
 
Inddragelse og høring
Forvaltningen har holdt møde med naboerne den 2. marts 2017. Naboerne er generelt imod, at der opføres byggeri foran deres huse og udsigt mod Nørreådalen.
 
Notat fra mødet ses i bilag nr. 3.
 
Forvaltningen har forsøgt at imødekomme ønsket om at bevare udsigt fra naboer ved at sikre max. højde på 5 meter for nyt byggeri, målt fra kote 13, jf. bilag nr. 4.
 
Frikommuneforsøg
Kommuneplantillægget er udarbejdet som led i Viborg Kommunes frikommuneforsøg (forsøg 2.1.1.). Forsøget giver mulighed for at overføre mindre arealer fra landzone til byzone uden at udarbejde en lokalplan, når det er i overensstemmelse med kommuneplanen. Planarbejdet udføres som et tillæg til kommuneplanen med en høringsfrist på 4 uger.
 
Beskrivelse
Området ligger for enden af Engvej med udsigt til Nørreådalen. Arealet er ca. 7.500 m².
 
Forvaltningen forventer at udstykke 3 parcelhusgrunde på ca. 1.200 m² øst for Engvej, mens arealet vest for Engvej bevares ubebygget.
 
Arealet på Engvej indgår i gældende kommuneplan 2013-2025 som boligområde, og det er forudsat i Byrådets handlingsplan for byggemodning for 2017-2020, at der etableres 3 boliger ved Engvej, jf. beslutning i Teknisk Udvalg 4. januar 2017 (sag 12).
 
Kommuneplantillæggets formål er at overføre et areal fra landzone til byzone uden lokalplanlægning, i overensstemmelse med kommuneplanen. Det giver friere mulighed for at bygge på grundene.
 
Der oprettes et nyt rammeområde (TAPD.B1.03_T72) øst for Engvej med følgende rammebestemmelser:
 
Anvendelse:
Åben-lav boligformål
Bebyggelsesprocent:
Max. 30%
Etageantal:   
1 etage
Højder:
Max. 4 meter facadehøjde mod nord og 5 meters totalhøjde, målt ift. kote 13
Byggeafstand:
Mindst 12 meter til Nørreåstien
 
         
Princip for udstykning og byggeforhold er vist i bilag nr. 4.
 
Vest for Engvej ændres anvendelsesbestemmelserne fra boligområde til grønt område i landzone, så det bliver en del af rammeområde TAPD.R1.01_T72. Byzonegrænsen justeres vest for Engvej, så den følger matrikelskel.
 
Jordforurening
Den sydlige del af området er en del af den matrikel, der omfatter Nørreåstien. Stien ligger på en tidligere jernbanematrikel og er derfor registreret som områdeklassificeret jord (lettere forurenet).
 
Forvaltningen har i marts 2017 fået foretaget undersøgelser af jorden. Jordanalyserne viste, at jorden er ren, hvorfor Forvaltningen anbefaler, at arealet, der udstykkes til boliggrunde, udtages af områdeklassificeringen, jf. jordforureningslovens §50a.
 
Lavbundsareal/grundvand
Området ligger på kanten af Nørreådalen og på kanten af en udpegning i kommuneplanen som lavbundsareal. Energi Viborg har fået udført prøveboringer på udvalgte steder i Tapdrup i forbindelse med et projekt for kloakseparering. I en boring ved banestien er grundvandsspejlet målt til henholdsvis over 3 meter, 1,8 meter og 1,25 meter. Grundvandsspejlet varierer over tid og i forhold til nedbør. Da terrænet stiger ca. 3 meter mod nord, og boringen ved banestien ligger lavest, vurderer Forvaltningen, at området er egnet til byggemodning, når der ikke etableres kælder.
 
Parkering
Tapdrup borgerforening har foreslået at etablere et parkeringsareal vest for Engvej som supplement til parkering ved Stationsvej, når der er arrangementer på det rekreative areal ved Nørreåstien. Dette mødte en del modstand på mødet med naboer.
 
Forvaltningen arbejder videre med evt. at etablere ekstra p-pladser ved Stationsvej i stedet for.
 
Anlæg af parkeringspladser indgår ikke i kommuneplantillægget.
 
Alternativer
På mødet med naboerne blev det foreslået at udstykke nye grunde andre steder i Tapdrup. F.eks. på det østligste grønne areal (TAPD.R1.01) øst for Stationsvej eller nord for Tapdrupvej.
 
Arealet øst for Stationsvej er ikke udlagt til boligformål, men grønt område, og det vil formentlig møde tilsvarende modstand fra naboer, hvis man bygger foran deres udsigt.
 
Alternativt kan der bygges nord for Tapdrupvej, hvor der er udlagt 7,7 hektar i den gældende Kommuneplan 2013-2025 til boligformål. Arealet er privatejet, men der forventes også behov for at lokalplanlægge og udstykke dette areal indenfor en kortere årrække.
 
I borgerplanen for Tapdrup (Udviklingsplan 2008-2013) fremføres ønske om at prioritere mindre udstykninger, som integrerer nye og gamle områder af Tapdrup i stedet for større nye parcelhusområder.
 
Tidsperspektiv
Planforslaget forventes vedtaget inden 1. juli 2017. Her slutter perioden med frikommuneforsøg indenfor planloven. Byggemodning og udstykning forventes opstartet i september 2017.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Der vil være sædvanlige udgifter til byggemodning af området.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Naboerne har fremført ønske om erstatning for tabt udsigt, men planlægning er ikke erstatningspligtig.
 
Naboerne ønsker Byrådets tilkendegivelse af, om Kommunen vil sælge jorden til dem som haver/grønt område. Dette forudsætter, at Byrådets hensigt om at skabe nye byggemuligheder opgives.
 
Naboerne har mulighed for at købe de nye grunde på lige vilkår med alle andre, men hvis de sælges på almindelige vilkår, vil der være byggepligt på grunden, og køberne vil risikere, at Kommunen kræver tilbageskødning, hvis byggepligten ikke opfyldes.
Bilag

Sagsid.: 17/17002
Resume
Indstilling
Borgmesteren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at Byrådet opretter et §17 stk. 4-udvalg: Infrastrukturudvalget, og
 
2. at Byrådet udpeger medlemmer til udvalget
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Sagen genoptages på Økonomi- og Erhvervsudvalgets næste møde.
Sagsfremstilling
Historik
Intet
 
 
Inddragelse og høring
Intet
 
 
Beskrivelse
Ønsket om bedre infrastruktur til og fra Viborg er et højt prioriteret indsatsområde for Viborg Kommune, og emnet indgår da også som en central del af handlingsplanen for Viborg Kommunes Erhvervsstrategi 2020. Det fremgår heraf, at Viborg Kommune sammen med VIBORGegnens Erhvervsråd og andre relevante aktører skal intensivere indsatsen om en forbedret infrastruktur til og fra Viborg.
 
På denne baggrund foreslår Borgmesteren, at der oprettes et §17 stk. 4-udvalg ’Infrastrukturudvalget’, der udover Borgmester og 2 byrådsmedlemmer sammensættes med 4 øvrige medlemmer, der repræsenterer erhvervslivet. Et kommissorium for Infrastrukturudvalget kan ses som bilag nr. 1.
 
 
Alternativer
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet



Bilag

Sagsid.: 14/80380
Resume
Indstilling
Borgmesteren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at byrådsmedlemmer, der af borgmesteren er bemyndiget til af foretage borgerlige vielser, for fremtiden tillægges ret til at modtage befordringsgodtgørelse ved udøvelsen af hvervet jf. lov om kommunernes styrelse § 16 f, og
 
2. at ”Retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd” som revideret den 21. marts 2017 (bilag nr. 1), godkendes
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Indenrigsministeriet fastslog i en generel udtalelse i 2014, at der ikke i lovgivningen var hjemmel til at yde befordringsgodtgørelse til medlemmer af Byrådet, der foretager borgerlige vielser.
 
Ifølge oplysninger fra KL havde hovedparten af landets kommuner inden da administreret i tiltro til, at byrådsmedlemmer var berettiget til at modtage befordringsgodtgørelse i forbindelse med vielsesopgaver, på lige fod med varetagelsen af øvrige hverv som byrådsmedlem.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Borgmesterens udøvelse af vielsesmyndighed er formelt set en særlig funktion, som borgmesteren er tillagt efter ægteskabsloven, mens borgmesterens øvrige opgaver primært følger af lov om kommunernes styrelse.
 
Efter ægteskabsloven kan borgmesteren bemyndige andre byrådsmedlemmer til også at foretage vielser.

Lov om kommunernes styrelse indeholder regler om bl.a. byrådsmedlemmers ret til befordringsgodtgørelse ved varetagelsen af opgaver omfattet af denne lov, men har hidtil ikke indeholdt mulighed for at yde befordringsgodtgørelse i forbindelse med byrådsmedlemmers varetagelse af vielsesopgaver.
 
Ved lovændringen som træder i kraft den 1. april 2017, er der nu i lov om kommunernes styrelse § 16 f skabt hjemmel til, at Byrådet kan træffe beslutning om, at der også skal ydes befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, som foretager borgerlige vielser.
 
Byrådet har tidligere vedtaget nærmere retningslinjer for bl.a. byrådsmedlemmernes adgang til at modtage befordringsgodtgørelse.
 
Af bilag nr. 1 fremgår et udkast til let reviderede retningslinjer, som er suppleret med retten til befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, som foretager borgerlige vielser (afsnit 3.2). Derudover er retningslinjerne opdateret med de nugældende takster.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Den nye bestemmelse i lov om kommunernes styrelse § 16 f har følgende indhold:
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde befordringsgodtgørelse til medlemmer af kommunalbestyrelsen, der foretager borgerlige vielser, jf. § 18, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
Bilag

Sagsid.: 14/76788
Resume
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet
 
1. at orienteringen om status på den verserende sag i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vedr. navneretten til Viborg Stadion tages til efterretning,
 
2. at advokatfirmaet Horten fortsat bistår Viborg Kommune i sagen, og
 
3. at udgiften finansieres indenfor Økonomi- og Erhvervsudvalgets driftsbudget.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
 
Ib Bjerregaard, Nina Hygum og Åse Kubel Høeg godkender indstillingen med undtagelse af 2. ”at”. Her foreslår Venstre i stedet følgende beslutning: Samarbejdet med advokatfirmaet Horten ophører, idet der ikke ønskes brugt flere skattekroner på denne sag. Derved afregnes Horten for rådgivning til nu. Fremtidige henvendelser til Viborg kommune besvares ud fra anbefalinger fra kommunens egen juridiske afdeling.
Sagsfremstilling
Historik
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i 2015 indledt en sag mod bl.a. Viborg Kommune vedr. lovligheden af Viborg Kommunes salg af navneretten til Viborg Stadion til Viborg FF samt de efterfølgende aftaler indgået mellem Viborg FF og Energi Viborg.
 
Sagen har senest været behandlet af Økonomi- og Erhvervsudvalget på møde den 10. februar 2016 (sag nr. 7).
 
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde på daværende tidspunkt netop fremsendt en meddelelse om betænkeligheder til Viborg Kommune. Af meddelelsen fremgik, at det dengang var styrelsens foreløbige hypotese, at den mellem Viborg Kommune og Viborg FF indgåede ”rettighedsaftale” vedr. navneretten til Viborg Stadion og de efterfølgende i oktober 2011 og august 2015 indgåede ”sponsoraftaler” mellem Energi Viborg og Viborg FF, ikke var indgået på markedsvilkår, og at Viborg FF derved havde modtaget ulovlig statsstøtte.
 
Begrebet ”statsstøtte” omfatter efter konkurrencelovgivningen enhver støtte ydet af offentlige myndigheder.
 
Det bemærkes, at en meddelelse om betænkeligheder ikke er en endelig afgørelse, men derimod formelt set alene første skridt i en konkurrencesag.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Som beskrevet i dagsordenen af 10. februar 2016 havde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rettet henvendelse til Statsforvaltningen med anmodning om besvarelse af nogle spørgsmål. Statsforvaltningen har den 9. maj 2016 besvaret henvendelsen, jf. bilag nr. 1.
 
I overensstemmelse med beslutningen på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 10. februar 2016 har advokatfirmaet Horten efterfølgende udarbejdet supplerende spørgsmål til skønsmanden.
 
De supplerende spørgsmål blev til efter drøftelser med Viborg FF´s advokat samt Kammeradvokaten som advokat for Konkurrencestyrelsen. De supplerende spørgsmål blev fremsendt til skønsmanden Lars Gjøls-Andersen op til sommerferien, jf. bilag nr. 2.
 
Trods gentagne rykkere til skønsmanden i løbet af efteråret 2016 blev spørgsmålene ikke besvaret, ligesom der ikke blev modtaget nogen nærmere forklaring. Advokatfirmaet Horten har samtidigt erfaret, at skønsmanden havde skiftet arbejde, og nu er direktør i Nordsjælland Håndboldklub.
 
Advokatfirmaet Horten har på den baggrund foreslået Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at der udmeldes en ny skønsmand i sagen.
 
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har meddelt, at de er enige i, at det ikke er formålstjenligt at lade den hidtidige skønsmand besvare de nye spørgsmål. Styrelsen har imidlertid samtidigt oplyst, at den ikke vil begære nyt syn og skøn afholdt, men derimod vil fortsætte behandlingen af sagen ud fra de foreliggende oplysninger.
 
På denne baggrund har advokatfirmaet Horten understreget overfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at de øvrige parter i sagen har gjort indsigelse mod den oprindelige skønsmands foreløbige skønsrapporter, og at skønsrapporterne derfor ikke bør lægges til grund ved Konkurrencestyrelsens fortsatte sagsbehandling.
 
Advokatfirmaet Horten har samtidigt taget forbehold om, at hvis styrelsen vil lægge vægt på de foreløbige skønsrapporter, vil Viborg Kommune kunne anmode retten om nyt syn og skøn.
 
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at de forventer at ville indkalde sagens parter til et møde om sagens videre forløb.
 
Advokatfirmaet Horten har fremsendt en status med deres aktuelle vurdering af sagen  og forventninger til sagens videre forløb jf. lukket bilag nr. 3.
 
Det bemærkes, at advokatfirmaet Hortens salær på nuværende tidspunkt udgør 325.441 kr. excl. moms.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Bilag

Sagsid.: 14/17559
Resume
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at Viborg Håndbold Klub A/S, mod betaling af et årligt beløb fra det tidspunkt en eventuel aftale med en sponsor/virksomhed indgås, får mulighed for i en 5-års periode at lade sponsoren/virksomheden disponere over navnet i stedet for det nuværende navn ”Viborg Stadionhal”, idet det er en betingelse, at ordet ”Viborg” stadig indgår i navnet, og
 
2. at Byrådet i givet fald - med udgangspunkt i den indhentede vurdering på 75.000 – 100.000 kr. - fastsætter størrelsen af det årlige beløb, som Viborg Håndbold Klub A/S skal betale.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Under hensyn til at der endnu ikke forligger en afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sagen vedrørende navnerettigheden til Viborg Stadion, og at det ikke forventes, at en afgørelse er nært forestående, indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet,
 
1. at Viborg Håndbold Klub A/S, mod betaling af et årligt beløb fra det tidspunkt en eventuel aftale med en sponsor/virksomhed indgås, får mulighed for i en 5-års periode at lade sponsoren/virksomheden disponere over navnet i stedet for det nuværende navn ”Viborg Stadionhal”, idet det er en betingelse, at ordet ”Viborg” stadig indgår i navnet, og
 
2. at størrelsen af det beløb, som Viborg Håndbold Klub A/S skal betale, fastsættes til 75.000 kr. pr. år.
 
Nina Hygum er positivt indstillet overfor indstillingen, men stemmer på nuværende tidspunkt imod med henvisning til, at det stadig er uafklaret, om kommunens salg af navneretten til Viborg Stadion er statsstøtte, jf. Byrådets beslutning af 6. marts 2016.
Sagsfremstilling
Historik
På baggrund af en forudgående henvendelse fra Viborg Håndboldklub A/S (VHK) besluttede Byrådet på møde den 21. maj 2014 (sag nr. 8) følgende:
”at Viborg Håndbold Klub a/s får mulighed for i en 5-års periode at indgå aftale med en sponsor/virksomhed om at anvende sponsorens/virksomhedens navn i stedet for det nuværende navn ”Viborg Stadionhal”, idet ordet ”Viborg” stadig skal indgå. Herfor betaler Viborg Håndbold Klub a/s 50.000 kr. årligt til Viborg Kommune fra det tidspunkt, en eventuel aftale med en sponsor/virksomhed indgås.”
 
Byrådets beslutning blev truffet i lyset af, at Statsforvaltningen kort tid inden ved skrivelse af 28. marts 2014 havde udtalt sig om lovligheden af Viborg Kommunes salg af navneretten til Viborg Stadion i 2010 til Viborg FF, ligeledes for et beløb på 50.000 kr. årligt.
 
Af Statsforvaltningens udtalelse fremgik følgende:  
”Statsforvaltningen finder ikke grundlag for at antage, at den mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S i 2010 indgåede aftale om brugsretten af navnet på Viborg Stadion ikke er udtryk for markedsprisen og dermed er i strid med kommunalfuldmagtsreglerne.”
 
Efter Statsforvaltningens udtalelse indledte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i slutningen af 2014 en undersøgelse af, hvorvidt Viborg FF har modtaget ulovlig statsstøtte bl.a. i forbindelse med den mellem Viborg Kommune og Viborg FF indgåede aftale vedr. navneretten til Viborg Stadion.
 
Som følge af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse i sagen med Viborg FF, opstod der usikkerhed om den juridiske holdbarhed af Byrådets beslutning om at lade VHK disponere over navneretten til Viborg Stadionhal.
 
På denne baggrund blev der indhentet juridisk bistand fra Advokatfirmaet Horten, som på baggrund af de usikkerheder som er opstået i sagen med VHK´s navneret til Viborg Stadionhal foranlediget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse i sagen med Viborg FF, i et notat anbefalede, at ”Byrådet i Viborg Kommune beslutter, at VHK først må udnytte navnerettigheden, når der er klarhed om statsstøttespørgsmålet i sagen vedrørende Viborg Stadion og Viborg FF”.
 
I overensstemmelse med denne anbefaling traf Byrådet på møde den 16. marts 2016 (sag nr. 7) beslutning om at ændre den oprindelige beslutning af 21. maj 2014, således at Viborg Håndboldklub A/S først må udnytte navnerettigheden til Viborg Stadionhal, når der er klarhed om statsstøttespørgsmålet i den verserende sag vedrørende Viborg Stadion og Viborg FF, og Byrådet i forlængelse heraf på ny har taget stilling til vilkårene for Viborg Håndboldklub A/S´ ret til at udnytte navnerettigheden til Viborg Stadionhal.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Viborg Håndboldklub A/S har ved mail af 20. marts 2017 på ny anmodet Viborg Kommune om lov til at disponere over navneretten til Viborg Stadionhal for en 5-års periode, jf. bilag nr. 1.
 
Den verserende sag i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vedr. Viborg Stadion er fortsat ikke afsluttet, og det er på nuværende tidspunkt uafklaret, hvornår denne sag kan forventes at finde sin afslutning. Der henvises til særskilt dagsordenspunkt på mødet i dag med status på denne sag.
 
Der er til brug for sagens behandling indhentet et nyt notat fra advokatfirmaet Horten jf. bilag, nr. 2.
 
Notatet indeholder som afsnit 2 følgende anbefaling:
I vores notat af 29. februar 2016 konkluderede vi, at det ikke kan udelukkes, at aftalen om navnerettigheden til Viborg Stadionhal udgør statsstøtte, når VHK udnytter rettigheden.
 
Grundet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af navnerettighedsaftalen mellem Viborg Kommune og Viborg FF er der på nuværende tidspunkt fortsat usikkerhed om, hvordan værdien af denne type aftaler skal fastsættes. Det er endvidere meget uvist, hvornår der kommer en afgørelse i ovenstående sag.
 
Viborg Kommune har oplyst, at VHK har rettet henvendelse, idet VHK ønsker, at aftalen skal træde i kraft, idet man ikke kan sætte klubbens udvikling i bero, mens man afventer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse.
 
For at undgå at VHK opnår en fordel, skal kommunen sikre, at aftalen indgås på markedsvilkår. Det vil sige, at kommunen skal indgå aftalen, som om kommunen er en økonomisk aktør, der har profit for øje.
 
En måde, som kan anvendes for at opnå en vis sikkerhed for, at aftalen bliver indgået på markedsvilkår, er at indhente en sagkyndig vurdering fra en uafhængig vurderingsmand. Den uafhængige vurderingsmand skal have adgang til alle relevante oplysninger vedrørende navnerettighedsaftalen, da vurderingen af, om der foreligger en fordel, baseres på alle forhold i en sag. Set i lyset af at sagen om aftalen mellem Viborg Kommune og Viborg FF fortsat verserer, skal det understreges, at det er af afgørende betydning, at der indhentes fuldt ud tilstrækkelige sagkyndige vurdering(er). Derved kan Viborg Kommune basere sin vurdering af prisen for navnerettighedsaftalen på et bredere grundlag.”
 
Herudover er der indhentet en særskilt vurdering af værdien af navneretten til Viborg Stadionhal fra event og reklamebureauet JCP, jf. bilag nr. 3. Vurderingen indeholder følgende konklusion:
 
”JCP anbefaling:
Det er vigtigt at bemærke navnet Viborg SKAL indgå i stadionnavnet. En sådan en begrænsning er med til at sænke prisen markant på navnepartnerskabet, da det indsnævrer udbuddet af købere. Dog har det også en høj værdi for Viborg kommune, at man sikrer sig, at Viborg nævnes sammen med navnesponsor.
 
På baggrund af beregningen vil JCP fastsætte prisen for navnepartnerskabet hvor navnet "Viborg" indgår til VHK til at være kr. 75.000 - 100.000 per år og på en aftaleperiode på 5 år bla. pga. de mange opstartsomkostninger for navnepartner.
 
Alternativt hvis navnet Viborg IKKE skulle indgå i navnepartnerskabet og dermed kunne gå mere nationalt ud til virksomheder. Forsigtig estimeret vil sælger kunne ligge ca. 50.000-75.000 kr. oveni prisen.”
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/1
Resume
Der udarbejdes årligt en ny befolkningsprognose for Viborg Kommune, og prognosen for 2017-2032 foreligger nu.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at befolkningsprognosen for 2017-2032 godkendes som udgangspunkt for den videre planlægning
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Befolkningsprognosen udarbejdes hvert år.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Befolkningsprognosen indgår blandt andet som et væsentligt værktøj i Forvaltningens arbejde, og er grundlaget for en række forskellige demografiske og planlægningsmæssige analyser, herunder eksempelvis elevtalsprognosen. Befolkningsprognosen anvendes desuden i forbindelse med budgetlægningen.
 
Befolkningsprognosen bygger på en fremskrivning af befolkningstallet på baggrund af aktuelle befolkningsdata, forventede antal fødsler og dødsfald samt antal tilflyttere og fraflyttere. Antallet af nybyggede boliger indgår ligeledes i beregningen af den fremtidige befolkningsudvikling.
 
Datagrundlaget udgøres først og fremmest af historiske, adressebaserede befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR). Hertil kommer et boligprogram for prognoseårene.
 
Boligprogrammet er siden sidste år korrigeret med de faktiske tal for opførte boliger i 2016, og samtidig er der blandt andet taget højde for de aktuelle konjunkturer.
 
Det fremgår af prognosen, at den positive befolkningsudvikling i Viborg Kommune som helhed vil fortsætte.  Antallet af indbyggere i kommunen forudses således at stige med over 8.500 personer, svarende til 8,9 % i perioden frem til 2032. Danmarks Statistik forventer en samlet befolkningstilvækst i hele landet på 6,3 % i samme periode.
 
Fordelingen på aldersgrupper og geografi m.v. fremgår af bilag nr. 1.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Bilag

Sagsid.: 16/51879
Resume
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at Bjerringbro Andelsboligforenings ansøgning om godkendelse til renovering af 82 almene familieboliger i afdeling 5, Egeparken i Bjerringbro, (skema B) med en samlet anskaffelsessum på 86.655.000 kr., videresendes til Landsbyggefonden med Kommunens anbefaling,
 
2. at afdeling 5, Egeparken, fritages for indbetaling til Bjerringbro Andelsboligforenings dispositionsfond for 1/3 af ydelserne vedrørende afviklede prioriteter af den oprindelige finansiering, og
 
3. at den foreløbige fastsatte årlige leje godkendes, således så lejen for renoverede boliger gennemsnitligt udgør 725 kr./m2/år, og lejen for boliger, som får en mindre renovering, gennemsnitligt udgør 708 kr./m²/år
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet besluttede den 24. februar 2016 (sag nr. 5) at anbefale ansøgning fra Bjerringbro Andelsboligforening, afdeling 5 Egeparken, om tilsagn (skema A) til renovering af 82 almene familieboliger beliggende i Bjerringbro med en anslået anskaffelsessum på 92.181.000 kr. til Landsbyggefonden.
 
På baggrund af Byrådets anbefaling har Landsbyggefonden den 29. februar 2016 givet tilsagn om støtte (skema A).
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Egeparken består af 4 etageejendomme, som er opført i 3 etaper. Etape 1 (2 etageejendomme) blev opført i 1975, og i 1979 blev etape 2 (de sidste 2 etageejendomme) opført. I 1995 fik ejendommene fra etape 2 inddækket altaner samt påbygget en ekstra etage med boliger (etape 3).
 
Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 
Renovering
Boligselskabet oplyser, at renoveringsprojektet ikke er blevet ændret siden tilsagnet (skema A). Det er ejendommene fra etape 1, som bliver gennemgribende renoveret, således at boligerne opfylder kravene til tilgængelighed, med elevatorer samt større badeværelser og køkkener. Boligerne får også etableret nye tekniske anlæg (balanceret ventilation, el, vand og varme) og facaderne bliver efterisoleret. I boligerne fra etape 2 og 3 bliver alle køkkener, badeværelser og altaninddækninger samt vinduer, der er ældre end 5 år, udskiftet.
 
Der bliver etableret dørtelefoner til alle boliger og fælleslokalerne bliver renoveret. De grønne friarealer bliver i mindre grad forbedret med bålplads, sandkasse og terrasser.
 
Udbud
Efter at projektet havde været i offentlig prækvalifikation blev det udbudt i begrænset fagentreprise, med laveste pris som tildelingskriterie.
 
Ifølge almenboligloven kan boligorganisationer anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler. Landsbyggefonden har som særligt vilkår i tilsagnet (skema A) opfordret Bjerringbro Andelsboligforening til at etablere et partnerskab med entreprenørerne om etablering af praktikpladser og andre uddannelses- og beskæftigelsesfremmende tiltag for beboere i afdelingerne. I udbuddet informerer Bjerringbro Andelsboligforening, at de ønsker at etablere et sådan partnerskab.
 
Anlægsøkonomiens fordeling
Helhedsplanen for afdeling 5, Egeparken, er opdelt i støttede arbejder (arbejder, hvor Landsbyggefonden giver ydelsesstøtte til realkreditlånet) og ustøttede arbejder (arbejder, som er omfattet af andelsboligforeningens almindelige forpligtigelser):
 
 
Støttede arbejder
Ustøttede arbejder
Samlet
Opretning
  5.711.000 kr.
 
 
Miljø
  6.309.000 kr.
 
 
Ombygning
20.556.000 kr.
 
 
Tilgængelighed
26.653.000 kr.
 
 
Forbedringer
 
23.587.000 kr.
 
Vedligeholdelse
 
  3.839.000 kr.
 
I alt
59.229.000 kr.
27.426.000 kr.
86.655.000 kr.
 
Anlægsøkonomiens fordeling for henholdsvis støttede og ustøttede arbejder samt forskelle i forhold til skema A fremgår af udskrift fra indberetningssystemet Bossinf Renovering, hhv. bilag nr. 2 for støttede arbejder og bilag nr. 3 for ustøttede arbejder.
 
Finansiering
Landsbyggefonden har udarbejdet en skitse til finansiering af helhedsplanen.
 
Støttede realkreditlån
59.229.000 kr.
Ustøttede realkreditlån 
18.421.000 kr.
Afdeling 5’s henlæggelser, Bj. Abf. bidrag og trækningsret
  6.365.000 kr.
Fælles puljemidler i landsdispositionsfonden.
  1.640.000 kr.
Kapitaltilførsel
  1.000.000 kr.
Samlede udgifter, støttede og ustøttede arbejder
86.655.000 kr.
 
Kapitaltilførsel, også kaldet ”1/5-ordning”: Kommunen og realkreditinstituttet yder hver 1/5 som lån, boligorganisationen yder 1/5 som tilskud og Landsbyggefonden yder 1/5 som lån samt 1/5 som tilskud. Kapitaltilførslen anvendes til at sænke huslejeniveauet således, at huslejen efter renoveringen ikke overstiger niveauet for lokalområdet.
 
Huslejeniveau
For boligerne i etape 1, som bliver gennemgribende renoveret, har Andelsboligforeningen vurderet, at et huslejeniveau på i gennemsnit 725 kr./m²/år vil være hensigtsmæssigt.
 
For boligerne i etape 2 og 3, som får en mindre renovering, bliver det gennemsnitlige huslejeniveau på 708 kr./m²/år.
 
Andelsboligforeningen begrunder det øgede huslejeniveau for boligerne i etape 1 med, at der fremover vil blive en besparelse i forbrugsudgifterne på baggrund af de udførte forbedringsarbejder i helhedsplanen. Den forventede besparelse vil modsvare det øgede huslejeniveau. 
 
Fritagelse for indbetaling til dispositionsfond
Ved skema A blev afdeling 5, Egeparken, fritaget for indbetaling til Bjerringbro Andelsboligforenings dispositionsfond for 1/3 af ydelserne vedrørende afviklede prioriteter af den oprindelige finansiering. Fritagelsen svarer til 268.000 kr./år.
 
Siden tilsagnet (skema A) har Bjerringbro Andelsboligforening endnu et realkreditlån, som er afviklet. De søger derfor om fritagelse for at indbetale 1/3 af ydelsen til andelsboligforeningens dispositionsfond for dette lån. Fritagelsen svarer til 48.000 kr./år. Realkreditinstituttet har betinget deltagelsen i kapitaltilførslen med, at de 48.000 kr./år anvendes til at afdrage 2 lån, som er givet i forbindelse med en tidligere støttesag.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Boligselskabet forventer, at renoveringen begynder 1. maj 2017 og varer 2 år til 1. maj 2019.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Behovet for kapitaltilførsel (sikring af huslejeniveauet) vil ifølge Landsbyggefonden udgøre 1.000.000 kr. Fordelt efter 1/5-ordningen medfører dette en kommunal andel på 200.000 kr., som blev godkendt ved tilsagnet (skema A).
 
Juridiske og planmæssige forhold
Egeparken er omfattet af lokalplan nr. B.011-3, for et område mellem Grundtvigsvej og Egeskovvej i Bjerringbro. Forvaltningen har vurderet, at renoveringen kan udføres indenfor lokalplanens bestemmelser.



Bilag

Sagsid.: 17/2051
Resume
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, søger om Byrådets godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri (skema B) til 6 almene familieboliger i afdeling 128, St. Sct. Hans Gade i Viborg samt godkendelse af huslejen for første driftsår, jf. § 40 i bekendtgørelse nr. 1226 om støtte til almene boliger.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at der godkendes en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B) på 9.060.000 kr. til afdeling 128, i Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, til opførelse af 6 almene familieboliger beliggende på St. Sct. Hans Gade i Viborg,
 
2. at Byrådet yder et grundkapitallån på 906.000 kr., svarende til 10 % af anskaffelsessummen,
 
3. at udgiften på 906.000 kr. finansieres af det på konto ”Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, St. Sct. Hans Gade” reserverede rådighedsbeløb på 906.000 kr., og
 
4. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen udgør for første driftsår gennemsnitligt 893 kr./m².
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet godkendte den 15. juni 2016 (sag nr. 8) en ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 128, om tilsagn (skema A) til 6 almene familieboliger beliggende på St. Sct. Hans Gade i Viborg med en anslået anskaffelsessum på 9.061.000 kr. Samtidigt godkendte Byrådet at ”Tjeklisten for tilgængelighed på friareal i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri” fraviges for 5 ud af 6 boliger, svarende til 83 %.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 
Boligselskabets ombygning af den bevaringsværdige bygning til 6 almene familieboliger udføres overvejende som skitseprojektet vedlagt tilsagnet, skema A.
 
På hver af de 3 etager bliver der opført 2 boliger, i alt 497 m². Boligerne bliver af varierende størrelser fra 65 m² - 106 m², og boligselskabet forventer derfor en alsidig beboersammensætning i afdelingen. En bolig i stueetagen bliver opført i henhold til ”Tjeklisten for tilgængelighed”.
 
Anskaffelsessum og finansiering
Projektet har været udbudt i begrænset fagentreprise, hvor tildelingskriteriet var det laveste bud.
 
En forudsætning for godkendelse af den endelige anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri, skema B, er, at anskaffelsessummen ikke overstiger den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger. Denne beregnes til: 497 m² bolig x 18.410 kr./m² = 9.150.000 kr.
 
Projektet har efter licitationen samme anskaffelsessum som godkendt ved skema A, 9.060.000 kr., og er under den maksimale tilladte anskaffelsessum.
 
Anskaffelsessummens fordeling på grundkøb, entreprise m.v. fremgår af bilag nr. 2.
 
Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:
 
Beboerindskud (2 %)
   181.000 kr.
Kommunal grundkapital (10 %)
   906.000 kr.
Realkreditlån (88 %)
7.973.000 kr.
Samlet anskaffelsessum (100 %)
9.060.000 kr.
 
Det fremgår af finansieringen, at det kommunale grundkapitallån udgør 906.000 kr., hvilket svarer til det afsatte rådighedsbeløb.
 
Kommunegaranti
Den kommunale garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi, vil først kunne beregnes, når ejendommen er opført og vurderet. Långiver har dog beregnet en foreløbig garantiprocent til 64,12 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 5.112.000 kr. (64,12 % af 7.973.000 kr.)
 
Husleje
Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 893 kr./m² for første driftsår. Beregningen samt huslejefordelingen fremgår af bilag nr. 3.
 
Skema C
Forvaltningen vil i henhold til Byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307) kunne godkende byggeregnskabet, skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af Byrådet godkendte skema B.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af Kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 23.000 kr.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Bekendtgørelse nr. 1226 om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse. Oplysninger om projektet i forhold til støttebekendtgørelsen og Forvaltningens bemærkninger hertil, fremgår af bilag nr. 3. 
Bilag

Sagsid.: 14/16223
Resume
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, søger om Byrådets godkendelse til kapitaltilførsel og kommunegaranti for ustøttede realkreditlån til renovering af 62 almene familieboliger samt til nedrivning af 8 almene familieboliger, jf. lov om almene boliger. Alle boliger er placeret i den vestlige del af Viborg Kommune.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs, ansøgning om renovering af 62 almene familieboliger i afdeling 821, Landsbyerne Fjends med en samlet udgift på 12.102.000 kr., på betingelse af afdelingsmødets godkendelse, videresendes til Landsbyggefonden med Kommunens godkendelse,
 
2. at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs, ansøgning om nedrivning af 8 familieboliger i afdeling 821, Landsbyerne Fjends, videresendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med Kommunens godkendelse,
 
3. at der ydes kapitaltilførsel som lån til afdeling 821, Landsbyerne Fjends, med i alt 240.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i puljen til kapitaltilførselssager,
 
4. at udbetalingen af kapitaltilførsel som lån kan forventes i 2018,
 
5. at afdeling 821, Landsbyerne Fjends, kan optage et ustøttet realkreditlån på 9.500.000 kr.,
 
6. at Kommunen giver tilsagn om kommunegaranti for ustøttet realkreditlån på 9.500.000 kr.,
 
7. at afdeling 821, Landsbyerne Fjends, fritages for indbetaling til Boligselskabet Sct. Jørgens, Viborgs, dispositionsfond for 1/3 af ydelserne vedrørende afviklede prioriteter af den oprindelige finansiering, og
 
8. at den foreløbigt fastsatte årlige leje på gennemsnitligt 715 kr./m²/år godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet blev den 29. februar 2012 (sag nr. 36) orienteret om en fusion mellem Fjends Boligselskab og Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg. Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, betingede fusionen med, at de blev holdt skadesløse i forhold til Fjends Boligselskabs dårlige økonomi, hvilket Landsbyggefonden accepterede.
 
Byrådet har den 21. september 2016 (sag nr. 6) forhåndsgodkendt, at Boligselskabet Sct. Jørgen kan nedrive 8 familieboliger på Blichersvænge 1-15 i Sjørup.
 
Inddragelse og høring
Intet
 
Beskrivelse
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg ønsker at renovere 62 og nedrive 8 almene familieboliger i afdeling 821, Landsbyerne Fjends.
 
Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 
Renovering
Projektet omfatter alene udskudte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, som Landsbyggefonden vurderer, er ustøttede arbejder. Efter almenboliglovens § 92 har Landsbyggefonden dog mulighed for at yde særlig støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er væsentlige økonomiske problemer.
 
Arbejderne i afdeling 821, Landsbyerne Fjends omfatter bl.a. fornyelse af belægninger, reparation af fuger og tagrender samt nye køkkener og renovering af badeværelser.
 
Endelig indeholder renoveringen også udgifter til økonomisk genopretning (opsamlet underskud).
 
 
Ustøttede arbejder
Renovering
6.511.000 kr.
Økonomiske opretning (underskud)
2.824.000 kr.
I alt
9.335.000 kr.
 
Nedrivning
De 8 familieboliger, som ønskes nedrevet er beliggende på Blichersvænge 1 – 15 i forbindelse med Sjørup Ældrecenter. Ingen af de 8 boliger har over en længere periode været udlejet, og genudlejning anses ikke som muligt på grund af boligernes placering og stand.
 
Landsbyggefonden har ingen bemærkninger til, at boligerne ønskes nedrevet.
 
Som et led i renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter er det planlagt, at afdeling 821 sælger den ubebyggede grund (arealet efter nedrivning) til afdeling 925, 10 nye almene plejeboliger, som skal indgå i renoveringen af Sjørup Ældrecenter.
 
Efter Kommunens godkendelse skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen give tilladelse til, at boligerne kan nedrives, jf. § 28 i almenboligloven.
 
Nedrivning
500.000 kr.
Salg af grund til plejeboliger
- 2.138.000 kr.
Indfrielse af lån
4.405.000 kr.
I alt
2.767.000 kr.
 
 
De samlede udgifter til renovering i afdeling 821, Landsbyerne Fjends udgør 12.102.000 kr. (9.335.000 kr. + 2.767.000 kr.).
 
På et ekstraordinært afdelingsmøde i april 2017, kan beboerdemokratiet i afdeling 821, Landsbyerne Fjends, godkende det endelige renoveringsprojekt. Beboerdemokratiet har på afdelingsmødet i 2015 godkendt nedrivning af 8 familieboliger på Blichersvænge i Sjørup.
 
Finansiering
Den særlige driftsstøtte kan finansieres med kapitaltilførsel som lån, også kaldet ”1/5-ordning”: Kommunen og realkreditinstituttet yder hver 1/5 som lån, boligorganisationen yder 1/5 som tilskud og Landsbyggefonden yder 1/5 som lån samt 1/5 som tilskud. Kapitaltilførslen anvendes til at sænke huslejeniveauet således, at huslejen efter renoveringen ikke overstiger niveauet for lokalområdet.
 
Landsbyggefonden har udarbejdet en skitse til finansiering af renoveringen:
 
Ustøttede realkreditlån 
9.500.000 kr.
Kapitaltilførsel
1.200.000 kr.
Afdeling 821’s henlæggelser
  902.000 kr.
Boligselskabets trækningsret i Landsbyggefonden
  500.000 kr.
 
I alt
12.102.000 kr.
 
Fritagelse for indbetaling til dispositionsfond
Landsbyggefonden forudsætter, at afdeling 821, Landsbyerne Fjends, fritages for indbetaling til Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs dispositionsfond efter afvikling af oprindelige realkreditlån, hvilket er 1/3 af ydelsen vedrørende afviklede prioriteter af den oprindelige finansiering. Fritagelsen svarer til 270.000 kr./år.
 
Husleje
Landsbyggefonden har vurderet, at huslejen gennemsnitlig skal sænkes med ca. 50 kr./m²/år. Huslejen bliver efter renoveringen gennemsnitlig 715 kr./m²/år.
 
Huslejenedsættelsen skal fordeles efter de enkelte boligers indbyrdes værdi, således at lejefordelingen i afdelingen bliver sammenhængende. Den fremtidige fordeling af huslejen fremgår af bilag nr. 2.
 
Alternativer
Intet
 
Tidsperspektiv
Efter styrelsens godkendelse til nedrivningen af de 8 familieboliger ved Sjørup Ældrecenter kan grundhandlen mellem afdeling 821, Landsbyerne Fjends, og den nye afdeling 925, plejeboliger, blive gennemført, og tilsagn (skema A) til plejeboligerne kan blive søgt.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Behovet for kapitaltilførsel (sikring af huslejeniveauet) vil ifølge Landsbyggefonden udgøre 1.200.000 kr. Fordelt efter 1/5-ordningen medfører dette en kommunal andel på 240.000 kr., som finansieres af puljen til kapitaltilførsler.
 
Långiver har beregnet en foreløbig kommunal garanti for det ustøttede lån til 100 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 9.500.000 kr.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet


Bilag

Sagsid.: 17/12281
Resume
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 103, anmoder Viborg Kommune som tilsynsmyndighed om godkendelse af nedrivning af bygning samt efterfølgende salg af ubebygget grund, beliggende Videbechs Allé 145 i Hald Ege (del nr. 2 af matr.nr. 15, Hald Hgd., Dollerup).
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 103’s nedrivning af pavillon, beliggende på nedennævnte grund, godkendes, og
 
2. at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 103’s salg af grund, beliggende Videbechs Allé 145 i Hald Ege (del nr. 2 af matr.nr. 15, Hald Hgd., Dollerup), i henhold til købsaftale af 22. september 2016, godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet har den 6. september 2001 som tilsynsmyndighed godkendt Boligselskabet Sct. Jørgens køb af bl.a. omtalte matrikel af Viborg Amt med tinglyst areal på 5.251 m².
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Bestyrelsen for Boligselskabet Sct. Jørgen har på sit møde den 8. juni 2016 godkendt boligselskabets salg af omtalte grund til en pris af 796.500 kr. ekskl. moms.
 
Det fremgår af bestyrelsens beslutningsreferat, at der på grunden ligger en pavillon, der ikke anvendes, idet den er i meget ringe stand, at pavillonen er den sidste ubenyttede del af boligselskabets bygninger i Hald Ege området, og at der ikke er andre oplagte anvendelsesmuligheder til pavillonen. Boligselskabet skal som en del af salget bekoste nedrivning af pavillonen, hvilket boligselskabet anslår koster 200-250.000 kr.
 
Bygningsmyndigheden udsteder nedrivningstilladelse af 1. juli 2016, og det fremgår af sagen, at omtalte pavillon på nuværende tidspunkt er nedrevet/fjernet fra grunden.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 103, har indgået en betinget købsaftale af 22. september 2016 med Hald Ege Efterskole om sidstnævntes køb af ubebygget grund beliggende Videbechs Allé 145 (del nr. 2 af matr.nr. 15, Hald Hgd., Dollerup), der efter tinglysningsrids har et areal på 1.481 m².
 
Af sammenhængen mellem købsaftalen og byggetilladelse af 19. oktober 2016 fremgår, at endelig købesum er aftalt til 796.500 kr. ekskl. moms, svarende til den minimumspris, der er anført i købsaftalen. Boligselskabet fremlægger i sagen en valuarvurdering af 7. december 2016, hvori handelsværdien af grunden er anført til 799.500 kr. ekskl. moms.
 
Overtagelsesdagen er aftalt til den 1. i måneden efter opfyldelse af betingelserne i købsaftalen.
 
Boligselskabet oplyser, at der på den del af matr.nr. 15, boligselskabet beholder, findes to pavilloner, som boligselskabet udlejer til Hald Ege Efter- og Friskole.
 
Boligselskabet oplyser, at provenu ved salget af den ubebyggede grund anvendes til at nedbringe afd. 103’s lån i hovedselskabet.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Bygningsmyndigheden henviser i nedrivningstilladelse af 1. juli 2016 til, at der er meddelt dispensation fra lokalplan nr. 99B til nedrivning og genopførelse af omtalte pavillon, og på grunden kan der i henhold til byggetilladelse af 19. oktober 2016 opføres nybygning på 531 m².

Sagsid.: 16/58937
Resume
Sagen drejer sig om fastsættelse af ændret praksis for salg til almene boligselskaber samt evt. ændring af ”Tjeklisten for tilgængelighed”, der fastsætter særlige vilkår for de almene boligselskabers byggerier.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at fremtidig praksis for salg til almene boligselskaber fastsættes, som det fremgår af sagsfremstillingen.
 
 
Kommunaldirektøren foreslår endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på indstilling til Byrådet tager stilling til,
 
2. om afsnit 6 og 7 i ”Tjeklisten for tilgængelighed” helt skal udgå, eller
 
3. om afsnit 6 i ”Tjeklisten for tilgængelighed” skal udgå, og afsnit 7 fastholdes, dog så kravet til tilgængelige køkkener og toilet/baderum kun gælder for 10 % af boligerne i et projekt (ungdoms- og små billige boliger samt familieboliger og ombygninger), eller
 
4. om ”Tjeklisten for tilgængelighed” skal fastholdes i sin helhed.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at fremtidig praksis for salg til almene boligselskaber fastsættes, som det fremgår af sagsfremstillingen, og
 
2. at afsnit 6 i ”Tjeklisten for tilgængelighed” udgår, og afsnit 7 fastholdes, dog så kravet til tilgængelige køkkener og toilet/baderum kun gælder for 10 % af boligerne i et projekt (ungdoms- og små billige boliger samt familieboliger og ombygninger).
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på sit møde den 16. november 2016 (sag nr. 14) en sag om salg til boligselskaber – reservationer, pris og vilkår, hvor det blev besluttet at invitere boligselskaberne til en drøftelse af den fremtidige praksis.
 
Boligselskaberne havde den nævnte drøftelse med Økonomi- og Erhvervsudvalget i forbindelse med dets møde den 14. december 2016 (sag nr. 1), hvor det blev besluttet, at Forvaltningen udarbejder forslag til ændret praksis for salg til boligselskaber.
 
 
Inddragelse og høring
Forvaltningen har på et møde med repræsentanter for Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, drøftet selskabernes udfordringer med ”Tjeklisten for tilgængelighed”.
 
Boligselskaberne oplyste, at det ikke er kravet om at indrette handicap-egnede køkken- og toilet/baderum i familieboliger, der er den store udfordring i forhold til økonomi. Udfordringen er, at kravet også gælder alle små boliger og i forbindelse med ombygninger. Boligselskaberne ønsker derfor, at kravet om tilgængelige køkken- og toilet/baderum i ungdoms-/ små billige boliger og i ombygninger udgår eller lempes, f.eks. ved at kun en mindre andel af boligerne skal opfylde kravet. Boligselskabet Sct. Jørgen ser gerne, at støttet byggeri fritages fra listen, da kravene i gældende bygningsreglement ses som et passende niveau for tilgængelighed.
 
Handicaprådet blev på deres møde den 14. marts 2017 forelagt et forslag til ændring af ”Tjeklisten for tilgængelighed” (om at afsnit 6 og 7 udgår af tjeklisten). Forslaget blev efterfølgende sendt i høring i Handicaprådet i to uger. Handicaprådet kan ikke anbefale den foreslåede ændring. Høringssvaret fremgår af bilag nr. 2.
 
 
Beskrivelse
Fremtidig praksis
Forvaltningen foreslår fremadrettet følgende praksis:
 
”Når Kommunen har en storparcel, som er klar til salg, udbydes den som udgangspunkt offentligt til salg, således at almene boligselskaber kan byde på lige fod med andre. Forinden udbud fastsættes mindstepris og øvrige salgsvilkår som sædvanligt af Byrådet.
 
I særlige tilfælde forelægges en sag for Økonomi- og Erhvervsudvalget til stillingtagen til, om grunden skal sælges til et boligselskab uden udbud, og i bekræftende fald tager Økonomi- og Erhvervsudvalget stilling til, hvilken (mindste)pris, grunden skal sælges til.
 
Såfremt flere boligselskaber i de forannævnte særlige tilfælde ønsker at købe den pågældende grund, opfordres de til at afgive bud på grunden, hvorefter der sælges til højestbydende.
 
Forud for alle forelæggelser af sager indhentes en ejendomsmæglervurdering, som vedlægges sagen.
 
Boligselskaberne får i de ovennævnte særlige situationer med salg uden offentligt udbud mulighed for at købe den pågældende storparcel betinget af godkendelse af skema A. Betingelsen gælder til udgangen af det år, hvor købet finder sted samt de efterfølgende to kalenderår.”
 
 
Tjeklisten for tilgængelighed
”Tjeklisten for tilgængelighed på friareal, i offentligt byggeri og offentligt støttet byggeri” er vedtaget i Byrådet den 23. april 2008 (sag nr. 114). Tjeklisten ses i bilag nr. 1.
 
Tjeklisten er udarbejdet for at sikre ovennævnte byggeprojekters handicapegnethed.
 
Tjeklisten omfatter ikke sundhedscentre, klinikker, ældreboliger og boliger til handicappede med plejebehov, da der gælder helt særlige regler for disse bygninger.
 
Tjeklisten er udarbejdet på grundlag af daværende Bygningsreglement (lovkrav) og SBI-anvisninger (vejledninger) om tilgængelighed. Med tjeklisten er SBI anvisningerne dermed gjort til administrationsgrundlag i Viborg Kommune for offentligt byggeri og offentligt støttet byggeri.
 
I tjeklisten er der krav om elevator i forbindelse med fælles adgangsveje, som f.eks. i en etageejendom, hvor de enkelte boliger ligger på hver deres etage. Dette er fejlagtigt blevet opfattet som, at der ikke kan bygges en bolig i to plan uden at etablere en intern elevator, f.eks. et rækkehus med to interne etager. Boligen skal blot have niveaufri adgang fra terræn, og de vigtigste grundfunktioner skal indrettes på adgangsetagen (ophold, soverum, køkken og toilet/bad, jf. krav til tilgængelighed).
 
Flere af tjeklistens tilgængelighedskrav er i dag indarbejdet i gældende bygningsreglement. Tjeklisten er derfor utidssvarende og bør ajourføres, uanset nærværende sag.
 
Ændringsforslag
Tjeklisten består af 7 afsnit. Offentligt støttet byggeri er omfattet af afsnit 6 og 7:
  • afsnit 6 (Tilgængelighed til boligbyggeri for alle - adgangs- og indgangsforhold)
  • afsnit 7 (Handicapegnet lejlighedsindretning)
Boligselskaberne skal opfylde kravene heri, det skal private ikke. Hvis boligselskaberne skal stilles mere lige med private bygherrer ved udbud af byggegrunde, kan en mulighed være, at afsnit 6 og 7 udgår af Tjeklisten.
 
Boligselskaberne er dog uanset tjeklisten underlagt visse tilgængelighedskrav iht. lov om almene boliger. Loven foreskriver, at familieboliger, der opføres som tæt-lavt byggeri i én etage og er 85 m2 eller derover, skal have mindst ét bade- og toiletrum med et frit manøvreareal med en diameter på mindst 1,5 m. Almenboligloven forholder sig ikke til boliger i to plan.
 
Konsekvenser ved aflysning af afsnit 6 og 7 i tjeklisten
I det følgende beskrives de krav, der i tjeklisten i dag er ’strammere’ end gældende bygningsreglement, og som vil udgå, hvis afsnittene bortfalder.
 
Afsnit 6: Den eneste forskel vil være, at krav til bredden på ramper og reposer i fælles adgangsveje fremover vil være 1,3 m i stedet for tjeklistens 1,5m.
 
Afsnit 7: Tjeklisten fastlægger, at alle boliger skal indrettes med køkken og toilet/baderum, der er egnede til selvhjulpne kørestolsbrugere. Dette kræves ikke i bygningsreglementet og kravet vil derfor bortfalde. Der vil endvidere ikke kunne stilles krav om, at en almen familiebolig i to plan skal indrettes med de vigtigste grundfunktioner på adgangsetagen (ophold, køkken, toilet/bad og soverum).
 
Forvaltningens bemærkninger
Boligselskaberne har som nævnt oplyst, at det ikke er kravet om at indrette handicap-egnede køkken- og toilet/baderum i familieboliger, der er den store udfordring ift. økonomi. For delvist at imødekomme Handicaprådet kan det derfor foreslås, at tjeklistens afsnit 7 fastholdes for 10 % af boligerne i et projekt.
 
 
Muligheder
Mulighed 1: Tjeklisten afsnit 6 og 7 udgår helt (som beskrevet under ændringsforslaget).
 
Mulighed 2: Tjeklistens afsnit 6 udgår. Afsnit 7 fastholdes, dog så kravet til tilgængelige køkkener og toilet/baderum kun gælder for 10 % af boligerne i et projekt (ungdoms- og små billige boliger samt familieboliger og ombygninger).
 
Mulighed 3: Tjeklisten fastholdes i sin helhed.
 
Alternativer
Kommunen kan bestemme, at almene boligselskaber ved alle grundkøb fra Kommunen i enhver henseende sidestilles med andre købere af kommunale grunde.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Kommunen har iht. almenboligloven en forpligtelse til i nødvendigt omfang at tilvejebringe ældreboliger til udlejning. I dag er alle nye almene familieboliger i Viborg Kommune pga. tjeklisten i princippet opført som ældreboliger. Der skal dog eftermonteres en tilkaldefunktion.
 
Hvis tjeklistens afsnit 7 bortfalder må det forventes, at Kommunen fremover særskilt skal sikre opførelse af ældreboliger. Udgiften til ledige ældreboliger påhviler Kommunen. Udgiften til ledige familieboliger påhviler boligselskaberne.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Bilag

Sagsid.: 17/13241
Resume
Ejendommen Trehusevej 5 i Frederiks er blevet ledig som følge af Byrådets beslutning
om at sammenlægge daginstitutionerne i Frederiks.
 
Der er ikke ønske om anden kommunal anvendelse, og ejendommen kan derfor sættes til salg.
 
Der foreligger en henvendelse fra Alhedens Idrætsforening, som ønsker at erhverve ejendommen til klublokaler. En sådan anvendelse vil være i overensstemmelse med plangrundlagets krav om, at området skal anvendes til offentlige formål. Al anden anvendelse vil fordre, at der udarbejdes en ny lokalplan.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,
 
1. om ejendommen Trehusevej 5 i Frederiks skal udbydes til salg gennem offentlig annoncering gennem ejendomsmægler med tilsagn om udarbejdelse af ny lokalplan for ejendommen, eller
 
2. om Forvaltningen skal indlede forhandlinger med Alhedens Idrætsforening i Frederiks om salg af ejendommen til idrætsforeningen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
1. at Forvaltningen indleder forhandlinger med Alhedens Idrætsforening i Frederiks om salg af ejendommen til idrætsforeningen.
Sagsfremstilling
Historik
Ejendommen er opført i 1971 til daginstitutionsformål, og den har aldrig været anvendt til andet formål.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Byrådet besluttede på mødet den 12. oktober 2016 i forbindelse med vedtagelse af budget 2017-2020 (sag nr. 1) at samle daginstitutionerne i Frederiks på adressen Solvænget 172 ved Børnehuset Sol O Mio. Som følge heraf er ejendommen Trehusevej 5 i Frederiks blev ledig.
 
Der er ikke ønsker om anden kommunal anvendelse af ejendommen Trehusevej 5, som dermed kan sættes til salg.
 
Ejendommen er beliggende ved siden af Alhedehallerne, og matriklen er på 3 sider omgivet af idrætsfaciliteter, som det fremgår af medfølgende kortbilag.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Salgsproceduren vil kunne igangsættes straks efter beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Kommunen kan i medfør af Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af Kommunens henholdsvis Regionens faste ejendomme, undlade at benytte offentligt udbud, når salg sker til en institution eller lignende, som Kommunen lovligt kan give anlægsstøtte til – hvilket er tilfældet med en idrætsforening.
 
Ejendommen er omfattet af kommuneplanrammen FRED.B4.01_T37, og af Lokalplan 3.23 for et idræts- og fritidsområde i Frederiks.
 
Der vil i overensstemmelse med plangrundlaget kunne opnås tilladelse til anden anvendelse til offentlige formål i form af idrætsanlæg m.v., herunder klublokaler. Al anden anvendelse vil fordre, at der udarbejdes en ny lokalplan for ejendommen.
Bilag

Sagsid.: 17/10862
Resume
Kommunekontaktrådet (KKR) har besluttet at rammeaftalerne på det specialiserede social- og specialundervisningsområde skal have større fokus på strategisk indhold og politiske ejerskab. Derfor har KKR inviteret kommunerne og regionen til lokal politiske drøftelser af både visionen for Rammeaftalen 2018 og af de konkrete pejlemærker.
 
Udkast til vision og pejlemærker for Rammeaftalen 2018 er behandlet i Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget på deres møder hhv. den 21. og 23. marts 2017.
Indstilling
Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet
 
1. at forvaltningens bemærkninger til udkast til vision og pejlemærker for Rammeaftalen 2018 godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Sagsfremstilling
Historik
Kommunalbestyrelserne og regionsrådet i hver region udarbejder årligt én samlet rammeaftale på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.
 
I år har KKR besluttet, at invitere til lokale politiske drøftelser af både visionen bag Rammeaftalen 2018 og af forslagene til pejlemærker i Rammeaftalen
 
 
Inddragelse og høring
Sagen behandles sideløbende i både Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget.
 
 
Beskrivelse
Vision for Rammeaftalen 2018
KKR foreslår, at visionen for Rammeaftalen 2018 er, at vi samarbejder på tværs af kommuner og region for: 
  • At borgeren har mest muligt ansvar og kontrol over egen tilværelse
  • At indsatser hænger sammen og skabes sammen med borgeren - hele vejen rundt
  • At borgerens ressourcer kommer i spil og skaber værdi i en tidlig og fokuseret indsats
  • At alle er en del af et fællesskab
 
Samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland kendetegnes ved, at det gør en forskel for borgerne.
 
Forvaltningens bemærkninger, Børne- og Ungdomsudvalget
Udkastet til fælles mål og vision for borgerne er i god overensstemmelse med Børn & Unges grundlæggende værdier, som blandt andet kommer til udtryk i Lys i øjnene, Viborg Kommunes overordnede børne- og ungdomspolitik. Vi har til stadighed fokus på, at alle vores indsatser tager udgangspunkt i værdierne. Dermed er et fokus herpå også i Rammeaftale-regi yderst velkomment.
 
Forvaltningens bemærkninger, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Visionen for Rammeaftalen 2018 er i god tråd med de grundlæggende værdier i Socialpolitikken ”Livet er dit”. Visionen for socialpolitikken er, at den enkelte borger skal have mest mulig indflydelse i eget liv. Vi er derfor meget positive overfor, at man har samme fokus for Rammeaftale 2018, så vi kan have fokus på, at alle indsatser tager udgangspunkt i samme værdier.
 
Pejlemærker for Rammeaftalen 2018
Hvert år udstikker KKR bl.a. på baggrund af januarkonferencen politiske pejlemærker for den kommende rammeaftale, og for 2018 har KKR peget på følgende:
 
Voksenhandicap – implementering af rammepapir
KKR foreslår, at voksenhandicapområdet videreføres som udviklingsområde i 2018 med særligt fokus på implementering af det fælleskommunale rammepapir, der er udarbejdet i forbindelse med Rammeaftale 2017.
Rammepapiret beskriver fælles målsætninger og tilgange på voksenhandicapområdet.
KKR har formidlet rammepapiret til kommunerne og regionen med henblik på, at ramme-papirets fælles overordnede målsætninger indtænkes og forankres lokalt.
Arbejdet med at fastsætte og implementere de lokalpolitiske mål og indsatser anbefales at fortsætte i 2018.
 
Effekt og progression - hvordan ved vi, at indsatsen virker?
KKR foreslår, at der sættes fokus på viden- og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne og regionen i forhold til, hvordan man kan arbejde med at sætte faglige mål for borgerne med fokus på progression og udvikling. KKR ønsker herigennem, at der arbejdes med andre tilgange til styring, end den traditionelle økonomiske styring.
Udviklingsområdet skal understøtte øget fokus på effekt og progression med henblik på at sikre, at indsatsen giver størst muligt udbytte for den enkelte borger.
 
Fortsat udgiftsstyring med fokus på særlig dyre enkeltsager.
I styringsaftalen har det de seneste år været aftalt, at kommunerne og regionen skal leve op til en takstreduktionen på minimum 3 % i perioden 2015 – 2018. Den aftale takstreduktion videreføres i og afsluttes med Rammeaftale 2018.
KKR foreslår, at der udover den aftalte takstreduktion arbejdes med metoder og værktøjer til udgiftsstyring med fokus på særlig dyre enkeltsager.
 
Forvaltningens bemærkninger, Børne- og Ungdomsudvalget
Effekten af vores indsatser er altid i fokus samtidig med en bevidsthed om, at måling heraf og opfølgning kan være særlig udfordrende for det sociale område. Derfor bifalder vi øget videns- og erfaringsudveksling herom i regi af Rammeaftalen. På samme måde er netop inspiration til metoder og værktøjer til udgiftsstyring relevant som et fælles indsatsområde i Rammeaftale 2018.
 
Forvaltningens bemærkninger, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Vi ser frem til at arbejde med rammepapiret for voksenhandicap i 2018, som er i god overensstemmelse med de øvrige indsatser, vi har i Viborg Kommune.
Vi bakker op om forslaget om at øge indsatsen i forhold til at sætte fokus på, hvordan vi måler og følger op på vores indsatser på det sociale område. I forlængelse af dette ser vi frem til at følge arbejde i Rammeaftale-regi med nye metoder til udgiftsstyring.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Det endelige forslag til Rammeaftale 2018 vil blive udsendt til godkendelse i de 19 midtjyske kommunalbestyrelser og regionsrådet efter KKRs møde den 15. juni 2017.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 16/48089
Resume
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 14-03-2017 at sende en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet i høring i skolebestyrelser, MED-udvalg, Handicapråd og Ungdomsråd.
 
Generelt siger høringssvarene, at de fleste kan tilslutte sig modellen for almenområdet, om end modellen virker mindre overskuelig end før.
 
I forhold til specialområdet udtrykker næsten alle skoler bekymring for den økonomiske usikkerhed for den enkelte skole, der er forbundet med den nye model for finansiering af specialtilbud. Mange udtrykker ligeledes bekymring for, om modellen i for høj grad kommer til at fordre økonomiske frem for pædagogiske hensyn.
 
Enkelte foreslår en overgangsordning/udligningsordning i forhold til finansieringen af specialtilbud og enkelte kommenterer på vigtigheden af at skolerne understøttes fagligt i overgangen til en ny model. Desuden forslås det, at det socioøkonomiske indeks er så aktuelt som muligt, da det har stor indflydelse på den enkelte skoles økonomi.
Indstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandler sagen på et ekstraordinært møde den 3. april 2017 kl. 15.00.
 
Af dagsordenen fremgår følgende indstilling til Børne- og Ungdomsudvalget:
 
”Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at den nye model for ressourcetildeling på skoleområdet godkendes jf. hørringsmaterialet i bilag 1 og KORA’s beregninger af det socioøkonomiske indeks i bilag 2.”
 
 
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning vil foreligge ved Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Det var inden mødet oplyst, at Børne- og Ungdomsudvalget besluttede følgende på mødet den 3. april 2017:
 
”Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet:
 
1. at tildeling til almenskolen godkendes som anført i sagen
 
2. at de socioøkonomiske faktorer beregnes en gang om året forud for tildelingen

3. at tildeling til specialområdet godkendes som i anført i sagen med følgende tilføjelse:

4. at der bliver en overgangsordning i 2 år for de skoler, der har flere elever i specialtilbud end KORA modellen beregner. Med udgangspunkt i det skolerne betaler i 2017 indfases dette med 33% i 2018, 66% i 2019 og fuld med indfasning fra 2020.
Finansieringen heraf sker via omfordeling mellem skolerne på specialområdet.
 
5. at modellen for specialområdet evalueres efter 2 år.
 
6. at der til Byrådets behandling af sagen fremsendes en ny beregning der indgår i Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling til Byrådet
 
 
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede herudover at anmode om forelægges af en sag med henblik på revurdering af tildeling af midler til sprog- og integrationsindsatsen – ud over den 2 årige periode.

Endvidere besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget skal have forelagt en sag vedr. visitation til specialtilbuddene.”
 
Den nye beregning, som er nævnt i 6. ”at”, er ligeledes udsendt inden Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde og kan ses som nyt bilag nr. 5.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Sagsfremstilling
Historik
På et ekstraordinært møde i Børne- og Ungdomsudvalget den 14-03-2017 (sag 1) besluttede udvalget at sende en ny model for ressourcetildeling på skoleområdet i høring. Den nye model kan ses i bilag 1.
 
Inddragelse og høring
Den nye model for ressourcetildeling på skoleområdet har været i høring hos Skolebestyrelser, MED-udvalg, Handicapråd og Ungdomsråd i perioden fra den 15-03-2017 til den 29-03-2017.
 
Den 22-03-2017 havde Børne- og Ungdomsudvalget og gruppeformænd for partierne bag forliget om ”Udfordringer til alle og uddannelse til flere” indkaldt til et informations-/dialogmøde, hvor høringsparterne var inviteret. På mødet blev den nye model præsenteret og efterfølgende var der mulighed for at stille spørgsmål til modellen og tankerne bag.
 
Beskrivelse
 
Beskrivelse af den nye model:
 
Forslaget til den nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet fra 2018 og frem, tager udgangspunkt i parametrene fra forliget om ”Udfordringer til alle & Uddannelse til flere”.
 
Den eneste forskel er, at Grundtildeling til henholdsvis fødeskoler og overbygningsskoler erstattes af den nuværende model for grundtildeling.
 
Den nye model på almendelen indeholder følgende:
·         En grundtildeling, som i den nuværende model.
·         En takst pr. elev i indskolingen svarende til 30 lektioner
·         En takst pr. elev på mellemtrinnet svarende til 33 lektioner
·         En takst pr. elev i udskolingen svarende til 35 timer
·         En takst til ledelse, baseret på et gennemsnit at det der i dag bruges på ledelse.
·         En takst til administration, baseret på et gennemsnit at det der i dag bruges på administration.
·         13% af elevtildelingen fordeles efter socioøkonomiske faktorer. Det socioøkonomiske indeks er baseret på KORA’s analyse.
Desuden foreslås en ændret ressourcetildeling i forhold til børn med specialundervisningsbehov, hvor 60 mio. kr. lægges ud til skolerne til finansiering af de børn fra deres skoledistrikt der visiteres til et specialtilbud og 50 mio. kr. forbliver i en central pulje til at supplere finansieringen af Rosenvænget skole, autismetilbuddet på Vestervang skole og SE- tilbuddet på Rindsholmvej samt alle 10-klassesspecialelever etc.
 
Beskrivelsen af den nye model og konsekvenserne af denne kan findes i høringsmaterialet i bilag 1. Der gøres opmærksom på at beregningerne i materialet er foretaget med udgangspunkt i elevtal og antallet af elever visiteret til specialtilbud opgjort den 01-11-2016. Tallene i tabellen vil altså ændre sig, når de nye tal opgøres pr. 01-11-2017. KORA anbefaler, at man foretager opdatering af det socioøkonomiske indeks hvert 3. år og forvaltningen anbefaler, at indekset som minimum opdateres med de nyeste tal fra Danmarks Statistik inden modellen træder i kraft pr. 01-01-2018.
 
De 25 mio. kr. som Byrådet har besluttet at tildele skoler og dagtilbud fra 2018 indgår ikke i modellen. Udmøntningen af disse midler sker i sammenhjæng med implementeringen af de indsatser, som er beskrevet i ”Udfordringer til alle & Uddannelse til flere”. Processen for beskrivelse af disse indsatser løber henover foråret med politisk beslutning inden sommerferien.
 
Resume af høringssvar:
 
Herunder et resume af de høringssvar, der er modtaget. Høringssvarene i deres fulde længde findes i sagens bilag 4, mens et sammendrag af de enkelte høringssvar og resumeet kan findes i sagens bilag 3.
 
Tildelingsmodel almenområdet:
 
  • Godt ¼ af skolerne er tilfredse med, at grundtildelingen er bibeholdt, da det ligger i tråd med den politiske udmelding om bibeholdelse af alle skoler. Enkelte mener det modsatte.
 
  • Godt 1/3 af skolerne anbefaler differentiering af elevtildelingen – indskoling, mellemtrin og udskoling jf. tanken om det differentierede timetal. Ca. ¼ mener at den elevbaserede model udfordrer skoler med små årgange og skoler med 29-35 elever og ønsker en tildeling til lave klassekvotienter.
 
  • I forhold til taksterne for ledelse og administration sætter enkelte spørgsmål ved takstens afhængighed af elevtal. Enkelte kommenterer ligeledes på taksternes medvirken til en mere uigennemskuelig model og enkelte kommenterer på om taksterne har til formål at indskrænke den decentrale beslutningskompetencen til fordeling og prioritering af opgaver i forhold til ledelse og administration.
 
  • Flere har svært ved at gennemskue KORA’s beregninger. Over 1/3 af skolerne ønsker tildeling efter socioøkonomiske faktorer, og flere af dem peger på, at tildelingen bør ske med en højere faktor, mens andre stiller spørgsmål ved, om andelen af elevtildelingen, der skal fordeles efter socioøkonomiske faktorer, skal være en anden.
 
Tildelingsmodel specialområdet:
 
  • Næsten alle skoler udtrykker bekymring for den økonomiske usikkerhed for den enkelte skole, der er forbundet med den nye model for finansiering af specialtilbud.
 
  • Ca. ½ af skolerne ønsker fortsat en central pulje til denne finansiering.
 
  • Mange udtrykker bekymring for om modellen i for høj grad kommer til at fordre økonomiske frem for pædagogiske hensyn.
 
  • Enkelte kommenterer også på at modellens statistiske usikkerhed kan få betydelige konsekvenser for den enkelte skole og i sidste ende den enkelte elev.
 
  • Enkelte foreslår en overgangsordning/udligningsordning i forhold til finansieringen af specialtilbud.
 
  • Enkelte kommenterer på vigtigheden af at skolerne understøttes fagligt i overgangen til en ny model.
 
Generelt:
 
  • Mange kommenterer på at modellen er blevet mere uigennemskuelig og ikke nødvendigvis mere retfærdig.
 
  • ¼ af skolerne har bemærkninger til selve processen. Flere af skolerne peger på, at processen uigennemskuelig, tidskrævende og præget af manglende fokus på indholdsdebatten.
 
  • Knap 1/3 af skolerne gør opmærksom på, at tildelingen til 2-sprogede ikke er tilstrækkelig og at der skal findes en løsning på denne problemstilling.
 
Alternativer
Et alternativ til fuld implementering fra 01-01-2018 kunne være en overgangsmodel i forhold til finansiering af børn i specialtilbud. Altså at skolerne gradvis overtager betalingsforpligtelsen i takt med, at de får mulighed for at agere.
 
Et alternativ til genberegning af de socioøkonomiske faktorer hver 3. år, kunne være at genberegne de socioøkonomiske faktorer hvert år. Erfaringerne fra KORA er, at indekset ikke ændrer sig markant fra år til år, men da det betyder en del for den enkelte skole om der ska betales for 1 eller 2 elever fra eller til kunne det være hensigtsmæssigt i overgangsperioden at udarbejde beregningen hvert år. Opdatering af tallene koster 50.000 kr. pr. opdatering.
 
Tidsperspektiv
Modellen forventes at træde i kraft pr. 01-01-2018.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
De i høringsmaterialet angivne tal vil ændre sig i forbindelse med en eventuel opdatering af KORA indekset og når vi kender elevtallet og antallet af henviste elever til specialtilbud pr. 01-11-2017.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 14/14640
Resume
Forvaltningen er klar til at sende forslag til drikkevandsindsatsplanerne for Viborg Syd-området i 12 ugers høring. Der er i alt udarbejdet 4 Indsatsplaner for vandværkerne:
 
·           Almind Kirkeby Vandværk;
 
·           Almind Hede vandværk;
 
·           Bruunshåb Vandværk;
 
·           Skelhøje Vandværk;
 
Indsatsplanerne omfatter indvindingsoplandene til ovenstående vandværker, som Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) har kortlagt.
         
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, 
 
1. at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for:
Almind Hede Vandværk, Almind Kirkeby Vandværk, Bruunshåb Vandværk, Skelhøje Vandværk sendes i 12 ugers høring
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-03-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, 
 
1. at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for:
Almind Hede Vandværk, Almind Kirkeby Vandværk, Bruunshåb Vandværk, Skelhøje Vandværk sendes i 12 ugers høring
 
Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14), at der som udgangspunkt og efter en konkret vurdering administreres efter ”Ny Viborg-model” i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsindsatsplaner. Retningslinjerne for indsatsen overfor nitrat i disse indsatsplaner er derfor udarbejdet med udgangspunkt heri. De vigtigste bestemmelser er nærmere beskrevet og kommenteret i bilag 6.
         
 
Inddragelse og høring
 
Lokal arbejdsgruppe 
Forslagene til indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af Naturstyrelsens (nu Miljøstyrelsen) kortlægningsrapport i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe, som blev startet op i 2014. Den lokale arbejdsgruppe bestod af repræsentanter fra Almind Kirkeby Vandværk, Bruunshåb Vandværk, Skelhøje Vandværk, Energi Viborg – Viborg Vand A/S, Region Midt, og Viborg Kommune.
 
Grundvandsforum 
Et udkast til indsatsplanerne har været forelagt Grundvandsforum den 7. november 2016 (jf. bilag 1).
 
Grundvandsforum er et rådgivende råd nedsat i henhold til vandforsyningslovens § 12.
 
 
Beskrivelse
Miljøstyrelsen har i 2011 meddelt Viborg Kommune, at indvindingsoplandene til Almind Hede Vandværk, Almind Kirkeby Vandværk og Skelhøje Vandværk er udpeget som ”indsatsområder mht. nitrat”. For disse 3 vandværker er behovet for og pligten til at gennemføre en indsatsplan formelt slået fast i henhold til vandforsyningslovens § 13.
 
Bruunshåb Vandværk er ikke udpeget som indsatsområde mht. nitrat. Dog er et mindre område inden for indvindingsoplandet udpeget af Miljøstyrelsen som sprøjtemiddel- følsomt indvindingsområde og udpeget som indsatsområde.
 
Formål
Den generelle miljølovgivning rummer en række bestemmelser, der skal sikre, at der ikke sker en uacceptabel forurening af grundvandet. Formålet med indsatsplanerne er at fastlægge den ekstra indsats, der vurderes at være nødvendig for at beskytte grundvandsressourcerne i det aktuelle område, så der også ud i fremtiden kan indvindes godt drikkevand i området.
 
Fagligt grundlag 
Indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af geologi og grundvand i området gennemført af Miljøstyrelsen og afsluttet i 2013. Miljøstyrelsen kortlægning er af Viborg Kommune suppleret med data fra tiden efter 2013 samt med nyeste datagrundlag fra Region Midt omkring forurenede grunde.
 
Kortlægningen har dokumenteret, at der findes vigtige lokale grundvandsressourcer i området omkring Bruunshåb, Almind og ved Skelhøje, men også, at størstedelen af ressourcen er følsom overfor forurening fra overfladen. Som før nævnt er indvindingsoplandene til Almind Hede Vandværk, Almind Kirkeby Vandværk og Skelhøje Vandværk vurderet som nitratfølsomme, og et mindre område i indvindingsoplandet til Bruunshåb Vandværk er vurderet som værende følsomt ift. sprøjtemidler.
 
Indsatsplanernes bestemmelser
Indsatsplanenerne indeholder et afsnit om ”særlige indsatser”, som gælder specifikke indsatser for det enkelte vandværk. Indsatsplanerne indeholder ligeledes et afsnit om ”generelle indsatser”, som har en række bestemmelser, der har det overordnede formål at beskytte grundvandet i området som en fremtidig drikkevandsressource. Indsatsplanernes bestemmelser skal således sikre, at grundvandet i området har en kvalitet og mængde, så det kan indvindes og anvendes til drikkevand, eventuelt efter en simpel behandling for nogle naturligt forekommende stoffer som f.eks. jern, mangan og kuldioxid.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
I henhold til bekendtgørelse om indsatsplaner skal en indsatsplan i offentlig høring i mindst 12 uger. Forvaltningen forventer, at offentliggøre forslagene til indsatsplaner på Viborg Kommunes hjemmeside samt ved notits på Viborg Kommunes faste annonceside i dagblade og ugeaviser. I forbindelse med offentliggørelse udsendes pressemeddelelse herom. Der planlægges afholdt et offentligt møde inden for den anden halvdel af høringsperioden i samarbejde med landbruget og de 4 vandværker.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Forvaltningen skal udarbejde drikkevandsindsatsplaner for alle almene vandværker i Viborg kommune. Indsatsplanerne er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og efter de retningslinjer, der fastlægges i ”Bekendtgørelse om indsatsplaner - bekendtgørelse nr. 912 af 27.06.2016.
Bilag

Sagsid.: 14/2148
Resume
På baggrund af den offentlige høringsrunde har forvaltningen justeret de 8 forslag til Viborg Kommunes Natura-2000-handleplaner. Udvalget skal tage stilling til, om handleplanerne kan videresendes til Byrådets endelige vedtagelse.
 
Endelig godkendelse af Nature-2000-handleplaner
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at de otte Natura 2000-handleplaner i Viborg Kommune – med de foretagne ændringer efter høringsperioden – godkendes inden 20. april 2017.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-03-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at de otte Natura 2000-handleplaner i Viborg Kommune – med de foretagne ændringer efter høringsperioden – godkendes inden 20. april 2017.
 
Det bemærkes, at svar til jagtforeningerne (høringssvar 9) suppleres med bemærkning om, at jægernes bemærkninger bør fremsættes i forbindelse med processen for godkendelse af statens naturplaner.
 
Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Staten udsendte den 20. april 2016 2. generation af Natura 2000-planerne. Udvalget besluttede på mødet den 29. september 2016 (punkt 19) at indstille til Byrådet, at otte forslag til Natura 2000-handleplaner i Viborg Kommune blev godkendt og sendt i offentlig høring i 8 uger, hvilket Byrådet godkendte på mødet den 26. oktober 2016 (punkt 18).
 
 
Inddragelse og høring
De otte planforslag har været i offentlig høring fra den 20. oktober 2016 til den 15. december 2016.
 
 
Beskrivelse
Viborg Kommune er omfattet af otte statslige Natura 2000-planer, som forvaltningen har udarbejdet forslag til kommunale Natura 2000 handleplaner for – se oversigtskort i bilag 1:
·           Nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk
·           Nr. 33 Tjele Langsø og Vinge Møllebæk
·           Nr. 34 Brandstrup Mose
·           Nr. 35 Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker
·           Nr. 37 Rosborg Sø
·           Nr. 38 Bredsgård Sø
·           Nr. 39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal
·           Nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder.
 
I forbindelse med offentlighedsperioden er der kommet 13 høringssvar, alle konkrete for enkelte handleplaner, samt seks resuméer af statens og Forsvarets plejeplaner – se en samlet oversigt med resuméer, forvaltningens bemærkninger og anbefalinger til imødekommelse eller ej i bilag 2.
 
To høringssvar – hhv. til forslagene til handleplanerne for nr. 30 og 40 - indeholdt indsigelser fra SVANA/Miljøstyrelsen jf. miljømålslovens § 46 e – vedhæftet som bilag 3 og bilag 4.
 
Efter dialog med Miljøstyrelsen blev de to indsigelser ophævet med breve af hhv. 15. og 13. februar 2017 (forudsat at planforslagene ændres som aftalt med Miljøstyrelsen).
De resterende høringssvar er bemærkninger.
 
Der er bemærkninger til alle planforslag fra hhv. Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Forsvaret. Det er forvaltningens vurdering, at disse bemærkninger er relevante og bør imødekommes, da de påpeger væsentlige forvaltningsmæssige mangler i planforslagene.
 
Der er desuden modtaget høringssvar fra Arne Friis Hansen, Sparkær, og fra Danmarks Naturfredningsforening, Afdeling Viborg, Lokalgruppe Fjends, til hhv. planforslag nr. 38 og 39 - vedhæftet som hhv. bilag 5 og bilag 6. Disse bemærkninger har karakter af forslag til yderligere indsatser og udvidelser, og de går en del videre end de to oprindelige planforslag. Det er forvaltningens vurdering, jf. bemærkningerne til høringssvar nr. (12) og (13) i bilag 2, at flere af de fremsatte bemærkninger ikke er relevante på dette tidspunkt i planprocessen, men kan fremsættes og overvejes på andre tidspunkter i naturplan- og vandplanprocesserne. Forvaltningen vurderer derfor, at de to høringssvar ikke giver anledning til ændringer af planforslagene.
 
Forvaltningens forslag til de otte endelige handleplaner, inkl. de imødekomne indsigelser og bemærkninger, er vedhæftet som bilagene nr. 7-14.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Handleplanerne skal være godkendt af Byrådet senest den 20. april 2017 (jf. miljømålsloven § 46c). De vedtagne handleplaner skal offentliggøres med klagefrist, hvilket vil ske på www.viborg.dk/naturhandleplaner.    
Implementeringen af planerne sker i den kommende fireårs-periode.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Kommunen har fået tilskud via DUT-midlerne til løsning af de kommunale opgaver. Derudover kan indsatserne, hvor det giver mening, suppleres med ordinære driftsmidler, fx til pleje af fredede områder. Hovedparten af indsatserne i handleplanerne forventes gennemført via forskellige tilskudsordninger under EU-Landdistriktsprogrammet og/eller LIFE-IP.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
For de to planforslag, hvor Miljøstyrelsen har indgivet indsigelser, gælder det jf. miljømålslovens § 46 e, at Byrådet ikke kan vedtage planforslagene endeligt, før der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Hvis Udvalget vælger alternativ 3, gælder Miljøstyrelsens ophævelser af indsigelserne.
 
Når de otte handleplaner er godkendt, fungerer de som administrationsgrundlag for forvaltningen og offentligheden. Det vil sige, at forvaltningen skal indrette sin drift og administration efter indholdet i planerne. Lodsejernes indsats er dog baseret på frivillighed.
Bilag

Sagsid.: 12/100974
Resume
Byrådet anmodes om at træffe beslutning om ekspropriationshensigt for etablering af ny kildeplads for Energi Viborg Vand, Sydværket.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere de udpegede arealer i forbindelse med etablering af ny kildeplads for Energi Viborg Vand, Sydværket, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte lodsejere.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-03-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere de udpegede arealer i forbindelse med etablering af ny kildeplads for Energi Viborg Vand, Sydværket, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte lodsejere.
Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Intet
 
 
Inddragelse og høring
Intet
 
 
Beskrivelse
Energi Viborg Vand har søgt om etablering af en ny kildeplads for Sydværket.
 
Kildepladsen ønskes placeret i Guldborgland Plantage, oversigtskort bilag 1, på matr.nr. 8a og 8g Finderup By, Finderup. Arealet tilhører Skovselskabet Guldborgland Aps, der er ejet af Det Danske Hedeselskab og Pensionskassen Pensam. Den forventede udformning af kildepladsen er vedlagt i rids i bilag 2. Endvidere forventes det, at et ledningstracé skal føres gennem matriklerne 6c Fallesgårde, Dollerup, 1e, 6f/6do og 1ax/1av Viborg Markjorder. Rids af tracé er vedlagt i bilag 3.
 
Den geologiske kortlægning af området har vist, at her findes en begravet dal med et grundvandsmagasin, der ressourcemæssigt kan sikre Energi Viborg Vand med drikkevand i fremtiden.

Placeringen af borestedet for mulig kildeplads er valgt ud fra Energi Viborg Vands modelberegninger, som viser, at store dele af grundvandsdannelsen til kildepladsen vil ske fra områder i Guldborgland Plantage. Der vil være store fordele for Energi Viborg Vand i at etablere en ny kildeplads i skovområdet ved Guldborgland. Forsyningen skal ikke umiddelbart ud og investere i opkøb af jord til grundvandsbeskyttelse for at reducere nitratbelastningen fra evt. landbrugsarealer.
 
Orbicon har på vegne af Energi Viborg Vand har anmodet Viborg Kommune om at træffe beslutning om, at nødvendige rettigheder for etablering af indvindingsboringer og udbygning heraf samt tilhørende ledningsanlæg ved Guldborgland Plantage, i mangel af frivillig aftale, kan erhverves ved ekspropriation (bilag 4).
 
For at realisere den planlagte etablering af en ny kildeplads er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, hvor kildepladsen skal placeres, kan erhverves. Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for lodsejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  
·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, jf. vandforsyningsloven. Her kan der til fordel for en almen vandforsyning, og når almenvellet kræver det, erhverves ejendomsret til arealer ved ekspropriation.
·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  
 
 
Alternativer
Såfremt der ikke kan gives en ekspropriationshensigt, kan Energi Viborg Vand undersøge mulighederne for at finde en alternativ placering af kildeplads til forsyning af Sydværket.
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Ekspropriation af arealer til vandforsyningsanlæg vil i givet fald skulle gennemføres i henhold til vandforsyningslovens kap. 7, og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.
Bilag

Sagsid.: 14/72217
Resume
Indstilling
Direktøren for Kultur, Service & Events foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 23.000.000 til kontoen ” Game - Streetcenter i Baneby” med rådighedsbeløb på” 17.000.000 i 2017 og med rådighedsbeløb på 6.000.000 i 2018,
 
2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 16.900.000 til kontoen ” Game - Streetcenter i Baneby” med rådighedsbeløb på 10.900.000 i 2017 og med rådighedsbeløb på 6.000.000 i 2018,
 
3. at nettoudgiften på 6.100.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for projektet, og at udgiften i 2018 afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2018-2021.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.
Forvaltningens bemærkninger
Beløbet i indstillingens 2. ”at” er forskelligt fra de beskrevne indtægter under afsnittet ”Økonomiske forhold og konsekvenser”. Dette skyldes at beløbet i indstillings-”at”et er blevet renset for tilskudsmoms.
 
Ved en fejl er dette ikke blevet konsekvensrettet i selve sagsfremstillingen.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 23-03-2017
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 23.000.000 til kontoen ” Game - Streetcenter i Baneby” med rådighedsbeløb på 17.000.000 i 2017 og med rådighedsbeløb på 6.000.000 i 2018,
 
2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 16.900.000 til kontoen ” Game - Streetcenter i Baneby” med rådighedsbeløb på 10.900.000 i 2017 og med rådighedsbeløb på 6.000.000 i 2018,
 
3. at nettoudgiften på 6.100.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for projektet, og at udgiften i 2018 afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2018-2021.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet godkendte på sit møde 24. februar 2016, sag nr. 4, projektbeskrivelse, projektets organisering og en fravigelse af kommunens Indkøbs- og Udbudspolitik således, at projektet kunne udbydes i totalentreprise. Efter byrådets behandling af sagen har Lokale- og Anlægsfonden efterfølgende i juni 2016 bevilget yderligere 6 mio. kr. til projektet. Disse midler indgår i den samlede byggesum, men har betydet, at projektet nu har mulighed for også at fokusere på den mere kreative del af streetkulturen.
 
 
Inddragelse og høring
Der har i hele projektets forløb været en stor grad af brugerinddragelse. Såvel streetidrætten som det mere kreative street-art miljø har været involveret i projektets byggeprogram, og der er ligeledes stillet krav om høj inddragelse i byggefasen. 
 
 
Beskrivelse
I samarbejde med non-profit organisationen GAME, RealDania, Trygfonden, Nordea Fonden og Lokale- og Anlægsfonden har Viborg Kommune, som bygherre, indgået en totalentreprisekontrakt med Thomas Andersen A/S om etablering af Street-center i Viborg Kommune. Et enigt bedømmelsesudvalg, med politisk repræsentation fra Byrådet, har udpeget vinderprojektet. Der er nu udarbejdet en udbetalingsplan med totalentreprenøren, hvorfor bevillingen ønskes frigivet. Byggefasen opstartes primo april og forventes færdigt til februar 2018.
 
GAME Streetmekka Viborg bliver er et sted, hvor (primært) unge kan dyrke gadeidrætten og mere kreative aktiviteter i formelle rammer. Den grundlæggende tanke bag huset er at skabe et tilgængeligt og fleksibelt tilbud til alle, som vil dyrke selvorganiserede aktiviteter inden for idræt og kultur. Det organiserede foreningsliv i Viborg Kommune vil dog også indgå aktivt, bl.a. med relevante foreninger, der forventes at flytte fra andre lokationer til det nye center. Ligeledes har forskellige institutioner, medarbejdere og aktiviteter inden for B&U, J&V, boligselskaber, The Animation Workshop m.fl. været en del af processen indtil nu. Centret placeres i en produktionshal beliggende på den gamle Vestas-grund i Baneby med Kommunens Produktionsskole som nærmeste nabo.
 
GAME har siden 2002 arbejdet for at udbrede gadeidræt og gadekultur. Der findes i dag lignende huse i København og Esbjerg, ligesom der er et hus på vej i Ålborg
 
Hele fundamentet i et Street-center er fællesskabet om at dyrke idrætten – det at bevæge sig sammen. I Viborg Kommune har vi allerede et velfungerende Street-miljø, med mange aktive unge indenfor skate, parkour og især trialcykler, som igennem flere år har haft et stort ønske om bedre faciliteter. Samtidig vil kommunen bidrage aktivt til at løfte den nye nationale idrætsvision ”25-50-75”. Visionen, som er formuleret af DIF og DGI, går ud på at der i 2025 skal være 75% idrætsaktive. 50% af disse i den traditionelle foreningsidræt, mens de sidste 25% bl.a. skal dyrke gadeidrætten i selvorganiserede rammer. Erfaringerne fra København har dog også vist, at de rå rammer giver et godt udgangspunkt for at løse en lang række øvrige ”kommunale” opgaver. I Viborg Kommune er det tanken, at huset skal drives i et tæt samarbejde mellem flere forvaltninger.
 
Viborg Kommune har købt bygningen og afholder den udvendige drift af ejendommen. Bygningen stilles herefter til rådighed for GAME Viborg, som afholder den indvendige drift. GAME Viborg vil være juridisk placeret som en afdeling af Foreningen GAME. Der er udarbejdet driftsaftale, som omfatter fuldstændig drift, herunder organisering, administration, løbende renholdelse og udlån/udlejning af GAME Viborg. Foreningen ansætter en daglig leder til at varetage driften af GAME Viborg. Den daglige leder refererer til Foreningens direktør. Det understreges, at der vil være en løbende og tæt dialog mellem GAME Viborg og Viborg Kommune.
 
 
Alternativer
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Byzonetilladelse er i høringsfasen og byggeriet forventes påbegyndt til april 2017 og forventes færdigt til februar 2018.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Realdania og Trygfonden bidrager med 10.213.333 kr., Nordea-fonden med 3.000.000 kr. og Lokale- og Anlægsfonden med 6.000.000 kr. Ekstern finansiering i alt 19.213.333 kr. Herudover dækker Realdania udgifter til konkurrenceforløb og sekretariat.
 
Viborg Kommune bidrager med 7.700.000 kr. samt udgifter til køb af bygningen til GAME-centret med 4.000.000 kr. Herudover er der indgået en driftsaftale med GAME med en årlig kommunal udgift på 1.000.000 kr. Herudover estimeres den årlige kommunale udgift til el, vand, varme og udvendig vedligehold til 500.000 kr.
 
Deltagerbetaling for 0-25 årige er fastsat til 300 kr. årligt, som giver fri adgang til GAME 365 dage om året. Der kan købes dagsbillet á 10 kr. for 0-25 årige.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet

Bilag

Sagsid.: 16/59362
Resume
Indstilling
Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller,
 
1. at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger kr. 200.000 til at dække udgifterne til afholdelse af ungdoms VM i Trial. Bevillingen finansieres af driftsmidler til Game/Trial m.v.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 23-03-2017
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at der bevilges kr. 200.000 til at dække udgifterne til afholdelse af ungdoms VM i Trial. Bevillingen finansieres af Byrådets udviklingspulje.
Sagsfremstilling
Historik
Intet 
 
 
Inddragelse og høring
Intet
 
 
Beskrivelse
Viborg Trialklub har gennem de senere år formået at udbrede kendskabet til Trial sporten i Danmark, især gennem deltagelse i diverse TV-shows og en lang række opvisninger både lokalt og i resten af landet. Samtidig har klubbens ryttere deltaget i adskillige internationale stævner og er på det sportslige plan ganske suveræne her i landet – Viborg er trial hovedstaden i Danmark.
 
Gode kontakter i det internationale Trial-miljø og hos UCI (Det internationale cykelforbund) har derfor været stærkt medvirkende til, at UCI har peget på netop Viborg som vært for VM for ungdoms-trial i 2017. Også medvirkende til tildelingen af mesterskabet har været gode relationer mellem Viborg Kommune og UCI gennem UCI Grand Prix stævner i 2015 og 2016 og det faktum, at Viborg Kommune har stor og gode erfaringer med afholdelse af internationale sportsarrangementer.
 
Stævnet afholdes centralt i Viborg, hvor de fleste konkurrencer afholdes på Nytorv, men hvor også Domkirkepladsen og Hjultorvet inddrages som træningsområde og Fanzone. Konkurrencerne starter fredag 4. august 2017 om eftermiddagen og fortsætter til søndag aften 6. august 2017. En stor del af de ca. 200 ryttere (9-16 år) og de 600-800 medrejsende trænere, ledere, familie, mv. forventes dog at ankomme i løbet af ugen. I samme uge er der Generation Handball, hvorfor der i forvejen er et væld at aktiviteter for unge mennesker. Sammen med Viborg Handel, Viborg Stifts Folkeblad og Generation Handball planlægges der eksempelvis torsdag den 3. august 2017 en større ceremoni og musikalske indslag på Hjultorvet for både deltagere og kommunens borgere.  
 
Arrangementet har turistmæssige perspektiver og kan derfor overvejes fremsendt til Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på finansiering fra Byrådets udviklingspulje. Kultur- og Fritidsudvalget har dog også midler stående til Game og Trial og beløbet kan finansieres herfra.
 
 
Alternativer
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Udgifterne til mesterskabet er budgetteret til 200.000 kr. De største udgifter er til opbygningen af selve konkurrenceområdet, ligesom opbygningen af fanzone og publikumsfaciliteter er større poster. Der er budgetteret 25.000 til PR og marketing. Samme beløb er bevilget fra markedsføringspuljen.
 
Det skal understreges, at afviklingen af stævnet i høj grad er baseret på frivillige fra trial-klubben.
 
Baseret på erfaringer fra tidligere mesterskaber, estimerer UCI, at stævnet generer en omsætning på 2.5 til 3 mio. kr.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet
Bilag

Sagsid.: 17/4057
Resume
I forlængelse af Byrådets godkendelse af bevilling mv. til Hald Ege Hallens om- og udbygningsprojekt besluttede Byrådet, at Kultur- og Fritidsudvalget anmodes om at udarbejde et forslag til fremtidig praksis vedrørende kommunegaranti ved selvejende institutioners optagelse af kreditforeningslån i forbindelse med byggeprojekter.
 
På baggrund heraf er i sagen beskrevet hidtidig praksis, hvor der ikke stilles kommunegaranti for selvejende institutioners optagelse af kreditforeningslån samt model, såfremt der stilles kommunegaranti for optagelse af kreditforeningslån.
Indstilling
Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller,
 
1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter sagen med henblik på fremsendelse af sagen til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget med udvalgets indstilling.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 23-03-2017
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at praksis ændres, således at Viborg Kommune kan stille kommunegaranti for kreditforeningslån optaget af selvejende institutioner i forbindelse med anlægsprojekter, idet det forudsættes, at lånet optages i henhold til følgende retningslinjer:
 
 
”Overordnet skal det sikres, at der er et helt afgørende lokalt engagement i hver enkelt projekt – og dette kan f.eks. vurderes ud fra om projektet er økonomisk bæredygtigt og det forudsættes altid, at der er en væsentlig egenfinansiering via egen kapital, indsamlede midler, eget arbejde m.v.
 
Forvaltningen vurderer i hvert enkelt tilfælde om der er behov for ekstern vurdering af projektets økonomiske bæredygtighed og der kan her inddrages ekstern rådgiver. Udgangspunktet er her, at såfremt der er behov for at inddrage ekstern rådgiver vælges det revisionsfirma, som på tidspunktet har revisionsaftale med Viborg Kommune, idet der i aftale med dette revisionsfirma vil være aftalt prisniveau for særlige opgaver af denne karakter.
 
Den selvejende institution skal dokumentere, at det ikke er muligt at medfinansiere projektet via kreditforeningslån i kendte kreditforeninger. Dokumentation skal foreligge i form af mindst to skriftlige afslag fra kreditforeninger.
 
Viborg Kommune kommunegaranti stilles for lån optaget af den selvejende institution (ansøger).
 
Lånet optages som fastforrentet lån i Kommunekredit.
 
Viborg Kommune beregner den økonomiske fordel, der er for den selvejende institution og i forlængelse heraf fastsættes institutionens betaling til Viborg Kommune. Denne betaling modregnes i de kommunale driftstilskud, som udbetales i Kultur- og Fritidsudvalgets regi”.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-03-2017
 
Udvalget anmoder forvaltningen om, at udarbejde forslag til nærmere retningslinjer vedr. forslaget, således at sagen kan genoptages på næste møde i udvalget.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet behandlede på sit møde 31. august 2016, sag nr. 15, sagen vedr. bevilling m.v. til Hald Ege Hallens om- og udbygning.
 
Byrådet besluttede,
 
at meddele bevilling til projektet og specifikt i forhold til optagelse af kreditforeningslån i den selvejende institutions regi i forbindelse med projektet,
 
at der i dette enkeltstående tilfælde godkendes den i sagen beskrevne model for finansiering af projektet, hvor den selvejende institution Hald Ege Hallen hjemtager lån i Kommunekredit på 15 mio. kr. med kommunegaranti fra Viborg Kommune og hvor Hald Ege Hallen hvert år i juni måned betaler en garantiprovision til Viborg Kommune, der som udgangspunkt udgør 1,5% af restgælden pr. 31. december året forinden (fastsættes endelig ved hjemtagelse af lånet),
 
at Hald Ege Hallen i tilknytning til lånet i Kommunekredit i anlægsfasen optager en Byggekredit på 19,5 mio. kr. i Kommunekredit ligeledes med kommunegaranti. Lånet på de 15 mio. kr. effektueres herefter ved projektets afslutning til delvis dækning af byggekreditten. Den resterende del af byggekreditten på 3,5 mio. kr. indbetaler Hald Ege Hallen til Kommunekredit, når Hallen har modtaget den resterende del af tilskud fra Lokale og Anlægsfonden,
 
at Kultur- og Fritidsudvalget anmodes om at udarbejde et forslag til fremtidig praksis vedrørende kommunegaranti.
 
På baggrund heraf er udarbejdet sagsfremstilling med henblik på Byrådets stillingtagen til evt. ændret praksis på området.
 
 
Inddragelse og høring 
Intet
 
 
Beskrivelse
Byrådet godkendte på sit møde 28. august 2007, sag nr. 314, kommunegaranti for 3 lån optaget af selvejende idrætshaller. Samtidig godkendte Byrådet en indstilling fra Økonomiudvalget om, at Viborg Kommune fremover som udgangspunkt ikke meddeler kommunegaranti til selvejende institutioners anlægsprojekter, da sådanne garantier vil reducere Kommunens mulige låntagning tilsvarende.
 
Begrundet i at selvejende institutioner oplever, at långivere har skærpet kravet til kommunegaranti i forbindelse med lånoptagelse, er der behov for stillingtagen til om beslutningen om ikke at meddele kommunegaranti til selvejende institutioners anlægsprojekter skal opretholdes.
 
Forvaltningen kan i forlængelse heraf oplyse:
 
Påvirkning af kommunens økonomi
Lån optaget af selvejende institutioner til finansiering af anlægsprojekter, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, henregnes som hovedregel til kommunens låneramme, uanset om kommunen giver kommunegaranti for lånet. Lånerammen reduceres tilsvarende det beløb, den selvejende institution optager lån for eller alternativt skal der foretages deponering af tilsvarende beløb. Dermed er der som hovedregel ingen yderligere direkte påvirkning af kommunens økonomi ved at afgive en kommunegaranti for lån optaget af selvejende institutioner ud over risikoen ved en kommunegaranti.
 
Vederlag for en eventuel kommunegaranti (Garantiprovision)
Byrådet behandlede 31. august 2016, sag nr. 15, udbygning af Hald Ege Hallen med beslutning om,
”at der i dette enkeltstående tilfælde godkendes den i sagen beskrevne model for finansiering af projektet, hvor den selvejende institution Hald Ege Hallen hjemtager lån i Kommunekredit på 15 mio. kr. med kommunegaranti fra Viborg Kommune og hvor Hald Ege Hallen hvert år i juni måned betaler en garantiprovision til Viborg Kommune, der som udgangspunkt udgør 1,5% af restgælden pr. 31. december året forinden (fastsættes endelig ved hjemtagelse af lånet)”.
 
Hvis det besluttes fremadrettet at åbne op for muligheden for ansøgning om kommunegaranti skal der tages stilling til betaling af garantiprovision. Byrådet godkendte i møde 25. januar 2012, sag nr. 2, at der opkræves løbende provision af både nuværende og fremtidige garantier til forsyningsvirksomheder.
 
Det fremgår af denne sag, at ”Det anbefales, at der ikke opkræves provision ved eventuelle garantistillelser for foreninger og selvejende institutioner, som har driftsoverenskomst med eller modtager væsentlige tilskud fra Viborg Kommune. Herved undgås den situation, at den opkrævede provision efterfølgende, helt eller delvis, skal udbetales som øget kommunalt tilskud til f.eks. selvejende idrætsanlæg og institutioner”.
 
Der er ikke lovgivningsmæssig krav om, at der skal opkræves garantiprovision i forbindelse med garantier til selvejende institutioner. En vederlagsfri garanti vil dog indebære, at kommunen yder en form for tilskud til den selvejende institution. Det vil som udgangspunkt ikke være i strid med kommunalfuldmagtsreglerne, hvis en vederlagsfri garanti ydes til støtte for en aktivitet, som kommunen kunne have ydet et direkte økonomisk tilskud til under alle omstændigheder.
 
Krav til lån med kommunegaranti
En forudsætning for en eventuel kommunegaranti vil være, at det pågældende lån, hvortil garantien skal stilles, optages i henhold til reglerne i den gældende bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Herudover foreslår Forvaltningen, at der stilles krav om, at lånet skal være et fastforrentet lån optaget i KommuneKredit. Begrundelsen herfor er, at KommuneKredit er den billigste finansieringskilde på markedet, hvorfor kommunegarantien får størst mulig effekt for den selvejende institutions økonomi. KommuneKredit må kun yde lån til kommuner eller øvrige institutioner mv. mod, at der stilles kommunegaranti.
 
Der vil i forbindelse med en eventuel ansøgning om lånegaranti skulle foretages en vurdering af, om der er tale om et økonomisk bæredygtigt projekt.
 
 
Forslag til løsningsmodeller er beskrevet nedenfor under punktet ”Alternativer”.
 
Forvaltningen bemærker, at der aktuelt foreligger ansøgning om kommunegaranti for kreditforeningslån, som den selvejende institution Møllehøjhallen ønsker at optage i forbindelse med forsamlingshusprojekt i Bruunshåb.
 
Herudover har en række selvejende idrætshaller byggeprojekter, hvor det må forventes, at problemstillingen også vil blive rejst af de selvejende institutioner, idet meldingen fra disse er, at der enten er krav om kommunegaranti eller bankgaranti i forbindelse med optagelse af kreditforeningslån.
Det er dog også således, at en enkelt kreditforening tilkendegiver, at der ikke er et generelt krav om kommunegaranti og at sagerne vurderes fra gang til gang.
 
 
Alternativer
Økonomi- og Erhvervsudvalget har i beslutningen fra mødet 24. august 2017 anmodet Kultur- og Fritidsudvalget om at fremkomme med forslag til praksis på området og på baggrund heraf kan opstilles to modeller:
 
  1. Uændret praksis, hvor Viborg Kommune ikke stiller kommunegaranti for kreditforeningslån optaget af selvejende institutioner i forbindelse med anlægsprojekter.
 
  1. Viborg Kommune stiller kommunegaranti for kreditforeningslån optaget af selvejende institutioner i forbindelse med anlægsprojekter, idet det forudsættes, at lånet optages som fastforrentet lån i Kommunekredit og det i øvrigt vurderes, at der er tale om et økonomisk bæredygtigt projekt.
 
Såfremt model 2 anvendes er det en forudsætning, at den selvejende institution har undersøgt mulighederne for at optage kreditforeningslånet på normale vilkår hos flere kreditforeninger (dvs. optagelse af lån uden kommunegaranti).
 
I forbindelse med model 2 tages stilling til, om Viborg Kommune vil beregne et vederlag (garantiprovision) svarende til hele eller dele af den økonomiske fordel, som den selvejende institution opnår ved at optage et lån med kommunegaranti i Kommunekredit.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Supplerende beskrivelse af sagen
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede som anført i beslutningen fra mødet 2. marts 2017, at udvalget er sindet at anbefale alternativ nr. 2 i sagen og udvalget tilkendegiver i den forbindelse, at det er positivt indstillet overfor forslag om vederlag/garantiprovision og i forlængelse heraf udarbejdes forslag til retningslinjer for det beskrevne forslag.
 
Forvaltningen kan på baggrund heraf foreslå følgende retningslinjer:
 
Overordnet skal det sikres, at der er et helt afgørende lokalt engagement i hver enkelt projekt – og dette kan f.eks. vurderes ud fra om projektet er økonomisk bæredygtigt og det forudsættes altid, at der er en væsentlig egenfinansiering via egen kapital, indsamlede midler, eget arbejde m.v.
 
Forvaltningen vurderer i hvert enkelt tilfælde om der er behov for ekstern vurdering af projektets økonomiske bæredygtighed og der kan her inddrages ekstern rådgiver. Udgangspunktet er her, at såfremt der er behov for at inddrage ekstern rådgiver vælges det revisionsfirma, som på tidspunktet har revisionsaftale med Viborg Kommune, idet der i aftale med dette revisionsfirma vil være aftalt prisniveau for særlige opgaver af denne karakter.
 
Den selvejende institution skal dokumentere, at det ikke er muligt at medfinansiere projektet via kreditforeningslån i kendte kreditforeninger. Dokumentation skal foreligge i form af mindst to skriftlige afslag fra kreditforeninger.
 
Viborg Kommune kommunegaranti stilles for lån optaget af den selvejende institution (ansøger).
 
Lånet optages som fastforrentet lån i Kommunekredit.
 
Viborg Kommune beregner den økonomiske fordel, der er for den selvejende institution og i forlængelse heraf fastsættes institutionens betaling til Viborg Kommune. Denne betaling modregnes i de kommunale driftstilskud, som udbetales i Kultur- og Fritidsudvalgets regi.

Sagsid.: 17/14813
Resume
Kulturskolen Viborg ønsker at etablere Scenekunstskole og Scenekunstnerisk Grundkursus (SGK) ved at sammenlægge Dramaskolen og Musicalskolen.
Indstilling
Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller,
 
1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender etableringen af SceneKunstSkole og Scenekunstnerisk Grundkursus,
 
2. at finansieringen af SceneKunstSkole og Scenekunstnerisk Grundkursus dækkes af den eksisterende Musicalskole- og Dramaskoles budgetter, samt deltagerbetaling og i mindre omfang entréindtægter fra forestillinger og produktioner, og
 
3. at SceneKunstSkolen og Scenekunstnerisk Grundkursus etableres med virkning fra skoleåret 2017-2018.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 23-03-2017
Kultur- og Fritidsudvalget godkender etableringen af SceneKunstSkole og Scenekunstnerisk Grundkursus, idet det forudsættes,
 
1. at finansieringen af SceneKunstSkole og Scenekunstnerisk Grundkursus dækkes af den eksisterende Musicalskole- og Dramaskoles budgetter, samt deltagerbetaling og i mindre omfang entréindtægter fra forestillinger og produktioner, og
 
2. at SceneKunstSkolen og Scenekunstnerisk Grundkursus etableres med virkning fra skoleåret 2017-2018.
 
Sagen sendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget til orientering.
Sagsfremstilling
Historik
Som en del af tillægsaftalen til budget 2016 besluttedes at etablere en musicalskole under Kultur- og Fritidsudvalget. Der afsattes 700.000 kr. årligt til formålet.
 
 
Inddragelse og høring
Etableringen af SceneKunstSkolen er blevet drøftet i Musicalskolens styregruppe.
 
 
Beskrivelse
Kulturskolen Viborg foreslår en ny og samlet organisering af undervisningstilbuddene indenfor scenekunstområdet. Musicalskolen og Dramaskolen sammenlægges og reorganiseres i en samlet SceneKunstSkole under Kulturskolen Viborg. SceneKunstSkolen vil sikre, at der eksisterer en sammenhængende faglig progression på området.
SceneKunstSkolen vil favne et breddetilbud fra 0. klasse til og med ungdomsuddannelserne, samt et Scenekunstnerisk Grundkursus (SGK) som et 3-årigt talenttilbud parallelt med Musikalsk Grundkursus (MGK).
 
Der undervises i 2 x 18 uger årligt.
 
SceneKunstSkolen vil ud over de udøvende fag kunne optage elever med interesse for sceneteknik: Lys, lyd og scenografi.
 
 
Alternativer
En uændret organisering (Musicalskole og Dramaskole).
 
 
Tidsperspektiv
SceneKunstSkolen iværksættes fra undervisningsåret 2017-2018.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Scenekunstskolen finansieres indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Ved en vedtagelse af SceneKunstSkole og SGK overføres budget for Musicalskole til Kulturskolen – fælles.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
I Kulturskolens bestyrelse sidder en forældrerepræsentant valgt blandt Dramaskolens elevers forældre. Denne bestyrelsespost vil fremadrettet overgå til forældre repræsentanter ved SceneKunstSkolen, med virkning fra førstkommende bestyrelsesvalg.
Bilag

Sagsid.: 13/85890
Resume
Der foreligger ansøgning fra Ermic Ejendomme I/S om at opføre bebyggelse til ungdomsboliger på Fælledvej i Viborg. Oversigtskort er i bilag 1. Projektbeskrivelse fra ansøger er i bilag 2.
 
Da ansøgningen ikke er i overensstemmelse med gældende planlægning, skal der tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at der ikke igangsættes ny planlægning på baggrund af det ansøgte projekt.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 22-03-2017
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at der ikke igangsættes ny planlægning på baggrund af det ansøgte projekt.
Sagsfremstilling
Historik
Det ansøgte projekt grænser mod øst op til det eksisterende værtshus ”Zwei Grosse Bier Bar”. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 10. september 2012 (sag nr. 4), at der kunne etableres et værtshus på adressen Fælledvej 7, og forvaltningen meddelte den 12. september 2013 dispensation fra lokalplan 73 til etableringen. Dispensationen blev givet på vilkår om, at ombygningen blev udført i henhold til støjnotat, udarbejdet af Grontmij A/S, der anbefaler forbedring af lydisolation i bygningen, for at baren kan overholde støjgrænsen på 40 dB(A) ved nordfacaden af bygningen langs Skottenborg og ved landbogårdens vestfacade.
 
 
Inddragelse og høring
Forvaltningen har haft løbende dialog med ansøger, hvor der er gjort opmærksom på de væsentlige problemstillinger ved projektet. Det er forvaltningens vurdering, at ansøger ikke har kunnet sandsynliggøre, at problemstillingerne vil kunne løses. Ansøger har ønsket, at projektet forelægges politisk.
 
 
Beskrivelse
Projektforslaget
Ansøger ønsker at opføre en ny bygning med 36 ungdomsboliger på Fælledvej umiddelbart vest for de to eksisterende bygninger med ungdomsboliger, som ansøger ejer. Bygningen ønskes opført på en eksisterende parkeringsplads, og syd og øst for den nye bygning vil ansøger anlægge fælles opholdsareal. Opholdsareal og den nye bygning ønskes placeret op imod skel til det eksisterende værtshus ”Zwei Grosse Bier Bar”. Det ansøgte projekt ønskes placeret tættere på ”Zwei Grosse Bier Bar” end de boliger, der var tale om ved tilladelse til ”Zwei Grosse Bier Bar”, og derfor kan støjgrænseværdierne ikke overholdes ved nybygningen.
 
Ansøger ønsker at opføre den nye bygning med samme etageantal (3½), tagudformning (saddeltag), og med de samme materialer (tegl) som de to eksisterende bygninger med ungdomsboliger.
 
Eksisterende planforhold
Lokalplan
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 73 og tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73, der udlægger området til centerformål, såsom kontorer, mindre butikker og lignende. Der gives desuden mulighed for boliger (dog kun over stueetage i den vestlige del af området), såfremt de vejledende grænseværdier for støj kan overholdes ved boligerne og ved de tilknyttede opholdsarealer.
 
Den eksisterende lokalplan udlægger præcise byggefelter, hvor der må opføres bebyggelse. Det ønskede projekt ligger ikke inden for et af disse byggefelter, men inden for et område der er udlagt til parkering. Den eksisterende lokalplan fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 135%. Det ansøgte projekt vil medføre en bebyggelsesprocent på ca. 160%.
 
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.
 
Kommuneplan
Ejendommen er i Kommuneplan 2013 - 2025 udlagt til centerformål.
 
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, hvad angår bebyggelsesprocent. Kommuneplanen fastlægger en maksimal bebyggelsesprocent på 110%, og det ansøgte projekt vil medføre en bebyggelsesprocent på ca. 160%.
 
Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et nyt kommuneplantillæg.
 
Forvaltningens vurdering af projektforslaget
Planmæssig vurdering
Forvaltningen vurderer, at den ønskede placering for bebyggelsen ikke er et optimalt område til placering af nye boliger, og at projektet ikke tilfører kvalitet til omgivelserne. Området ligger i Viborg bymidte, og jf. kommuneplanen og den eksisterende lokalplan, er det her generelt hensigten, at ny bebyggelse skal etableres som karréer med randbebyggelse mod gaderne. Dette for at skabe klart definerede gaderum, en bymæssig karakter og for at bebyggelsen henvender sig til gaderne, så der skabes et attraktivt byrum.
 
Det ønskede byggeri placeres i et område, der er tiltænkt som baggård, på en eksisterende parkeringsplads. Det er således ikke med til at give en randbebyggelse og et attraktivt gaderum mod Fælledvej, og boligerne og de fælles friarealer placeres i et baggårdslignende miljø med skygge, parkeringspladser og bagsiden af et eksisterende værtshus.
 
Støjforhold
Ansøger har fået foretaget støjberegninger, der viser, at støjgrænseværdien om natten er overskredet med 3dB(A) på facaden af de nye ungdomsboliger. Ansøger har desuden ikke påvist, at der kan etableres opholdsarealer inden for ejendommens område, hvor støjgrænserne kan overholdes.
 
Miljøbeskyttelseslovens grænseværdier for støj fra virksomheder gælder på facaden af bygninger og et hvert udendørs opholdsareal. Ved eventuelle overskridelser kan støjen enten dæmpes ved kilden eller ved opsætning af støjskærm ved skel eller lignende. Man kan derfor ikke benytte støjdæmpning af selve bygningen med facadeisolering, som man kan i visse tilfælde, når det handler om vejstøj.
 
Planlovens §15A fastlægger, at en lokalplan kun må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse (fx boliger), hvis den samtidig kan fastlægge hvor og hvordan, der skal etableres støjafskærmning, så støjgrænserne kan overholdes. Det er forvaltningens vurdering, at støjgrænserne ikke vil kunne overholdes ved det ansøgte projekt.
 
”Zwei Grosse Bier Bar” har fået tilladelse til etableringen og indrettet sig herefter ved at foretage støjdæmpning af ejendommen, så støjgrænseværdierne ved naboerne kan overholdes. ”Zwei Grosse Bier Bar” må derfor have en forventning om, at de overholder støjkravene, og derfor ikke vil blive pålagt yderligere krav.
 
Såfremt projektet alligevel tillades, vil konsekvensen for ”Zwei Grosse Bier Bar” være, at ved eventuelle klager fra naboerne over støj, vil det i henhold til miljøbeskyttelsloven være ”Zwei Grosse Bier Bar” der bliver pålagt nye krav om at foretage yderligere støjdæmpning.
 
Parkeringsforhold
Forvaltningen har fået en henvendelse vedrørende Viborg Banko Center, der er nabo til området. Henvendelsen går på, at kunderne til Viborg Banko Center oplever en generel mangel på parkering i området, og man mener det skyldes, at beboerne i de eksisterende ungdomsboliger parkerer på de omkringliggende offentlige parkeringspladser, og ikke på de parkeringspladser, der ligger i tilknytning til ungdomsboligerne. Med det ansøgte byggeri, vil der blive færre parkeringspladser i tilknytning til ungdomsboligerne, end det er tilfældet i dag, da nybyggeriet placeres oven på eksisterende parkeringspladser.
 
Sammenfatning
På baggrund af ovenstående problemstillinger, er forvaltningens samlede vurdering, at det ansøgte byggeri ikke kan anbefales, og at der derfor ikke skal igangsættes ny planlægning for området.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/37469
Resume
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Teknisk Udvalg godkender ansøgningsprocedure for Puljen til Landsbyfornyelse

 
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår endvidere, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
2. at kriterier og indsatsområder for tildeling af støtte fra Puljen til Landsbyfornyelse godkendes (jfr. nedenfor samt bilag 1 og 2)
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 05-04-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 22-03-2017
Teknisk Udvalg godkendte ansøgningsprocedure for Puljen til Landsbyfornyelse.
Teknisk Udvalg indstiller endvidere til Byrådet,
 
1. at kriterier og indsatsområder for tildeling af støtte fra Puljen til Landsbyfornyelse godkendes (jfr. nedenfor samt bilag 1 og 2)
 
Udvalget ser med bekymring på regeringens forslag omkring reducerede midler til landsby- og områdefornyelse, hvilket bør anspore Byrådet til øget fokus i den kommende budgetlægning.
Sagsfremstilling
Historik
Regeringens afsatte midler til byfornyelse skal sætte gang i udvikling og omdannelse af de dårligste byområder for at gøre dem attraktive at bo og investere i. Byfornyelsen skal også forbedre boligstandarden i den dårligste del af boligmassen og dermed sikre tidssvarende boliger af en god standard.
 
Viborg Kommune har fået tildelt statslige midler til Pulje til Landsbyfornyelse siden 2014, som er omfattet af Byfornyelsesloven. Kriterier for støtte fra Pulje til Landsbyfornyelse blev godkendt af Byrådet den 26. februar 2014 i sag nr. 24 og tilrettet, efter en lovændring, den 25. februar 2015 sag nr. 22.
 
Puljen til Landsbyfornyelse for 2014 og 2015 var på henholdsvis 12,3 mio. kr. (statslig andel på 7,4 mio. kr.), og 12,2 mio. kr. (statslig andel på 7,3 mio. kr.).
 
Puljen til landsbyfornyelse 2016 er på i alt 2.2 mio. kr. (statslig andel på 1.5 mio. kr.) Der henvises til bevillingssagens behandling i Byrådet den 21. december 2016, sag nr. 27. Da puljen beløbsmæssigt er væsentlig lavere i 2016 og i årene frem, giver det anledning til at se på de godkendte principper for støtte fra Pulje til Landsbyfornyelse, således Kommunen får mest mulig udnyttelse af midlerne.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Viborg Kommune har den 26. oktober 2016 modtaget tilsagn om den tildelte statslige pulje på 1.536.000 kr. med Kommunens medfinansiering på 658.000 kr., er der i alt 2.194.000 kr. til rådighed i Pulje til Landsbyfornyelse 2016. Det bemærkes, at den statslige andel til Pulje til Landsbyfornyelse 2017 endnu ikke er udmeldt. Når forvaltningen modtager denne udmelding, vil der blive forelagt en bevillingssag for udvalget. Både Puljen til Landsbyfornyelse 2016 og Puljen til Landsbyfornyelse 2017 vil således være til rådighed i 2017.

Puljemidlerne kan overordnet alene anvendes til aktiviteter på bygninger, beliggende i byer med færre end 3.000 indbygger, samt bygninger beliggende i det åbne land.
 
Byrådets tidligere godkendte kriterier for tildeling af støtte fra Puljen til Landsbyfornyelse foreslås fastholdt (se bilag 1 (er kun tilrettet med de sidste lovændringer)), ligesom de tidligere godkendte kriterier for bygningsrenoveringer, hvortil der kan søges støtte efter Pulje til Landsbyfornyelse, fastholdes (se bilag 2).

Forvaltningen anbefaler at fastholde ovenstående, da det vurderes at den største effekt opnås ved at anvende puljens midler til udvendig forskønnelse, ved nedrivning af udtjente bygninger, ved oprydninger og ved særlig indsats af de bevaringsværdige ejendomme.
 
Forvaltningen foreslår, at midlerne prioriteres anvendt ud fra nedenstående indsatsområder, idet dette vurderes at give mest mulig synlig effekt i landdistrikterne. Anbefalingen fremkommer på baggrund af erfaringer ved uddeling af de to første puljer samt det faktum, at puljen for 2016 og fremover vil være væsentlig mindre end tidligere:
1.     Områdefornyelsesområder – primært ved selve indsatsområderne.
Begrundelse: For at løfte og støtte indsatsen i eksisterende områdefornyelser anbefales det, at hvis ejere i disse områder ansøger om støtte, vil dette blive prioriteret højest.
2.     Bymæssig bebyggelse (under 3.000 indbyggere)
Begrundelse: Støtte udvikling og omdannelse af de mindre bysamfund.
3.        Det åbne land – synligt fra en befærdet landevej
Begrundelse: Her er tilføjet et krav om, at bygningen skal være synlig fra en befærdet landevej – netop også for kun at gøre en indsats i de synlige områder.
 
En indgået ansøgning prioriteres således først efter ovenstående indsatsområde og dernæst efter kriterierne i bilag 1 og 2.
 
Procedure og administration for udvælgelse af projekter
Når der foreligger stillingtagen til hvilke områder, der skal prioriteres, annonceres på Kommunens hjemmeside samt i Kommunens fællesannonce, som bliver bragt i alle ugeaviserne i Kommunen.
 
Forvaltningen vil fremover benytte et elektronisk ansøgningssystem (Emply Project) samt anbefale, at der årligt åbnes for ansøgninger i en 4 måneders periode, hvorefter alle indkomne ansøgninger behandles og samlet vurderes ud fra de fastsatte kriterier. Såvel det elektroniske ansøgningssystem samt en behandling af alle ansøgninger på én gang, fremfor en løbende sagsbehandling, vil forenkle det administrative arbejde væsentligt.
 
Opgavens omfang
Af ressourcemæssige årsager vurderes det at være nødvendigt at anvende ekstern rådgiver til nedrivningssagerne. Rådgivere kan oppebære statsrefusion – det kan eget arbejde i forvaltningen ikke.
 
 
Alternativer
Intet


Tidsperspektiv
Det er målet, at det pr. 1. april 2017 er muligt at fremsende ansøgninger om støtte fra Puljen til Landsbyfornyelse elektronisk, således der hurtigst muligt kan indgås aftaler om renoveringsarbejder eller nedrivning. I 2017 fastsættes ansøgningsfristen til den 31. juli 2017, hvorefter der tages stilling til de indkomne ansøgninger.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag