You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 23. august 2017 kl. 08:30

Mødested M.5/rådhuset
Udvalg Økonomi- og Erhvervsudvalget (2013-2017)
Mødedeltagere Åse Kubel Høeg, Eva Pinnerup, Ib Bjerregaard, Lone Langballe, Mads Panny, Per Møller Jensen, Peter Juhl, Torsten Nielsen
Fraværende Nina Hygum
Bemærkninger

Sagsid.: 16/50632
Resume
Byrådet skal endeligt godkende årsregnskabet for 2016 herunder revisionsberetningen vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2016.
 
Byrådet godkendte på mødet den 19. april 2017 (sag nr. 3) Viborg Kommunes årsregnskab for 2016 til afgivelse til revisionen. Årsregnskabet fremgik på mødet af bilag nr. 1.
 
BDO har den 15. juni 2017 fremsendt revisionsberetning nr. 1 om revisors tiltrædelse og revisionsberetning nr. 2 med tilhørende bilag vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2016, jf. bilag nr. 1 og 2.
 
Beretningerne er umiddelbart efter modtagelsen fremsendt elektronisk til Byrådets medlemmer.
 
Det fremgår af revisionsberetning nr. 2, afsnit 1.5.2, at revisionen af årsregnskabet for 2016 ikke har givet anledning til bemærkninger, som Byrådet skal besvare over for tilsynsmyndigheden.
 
Jan Hansen og Ida Jensen fra BDO møder kl. 8.30 til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at revisionsberetning nr. 1 om BDO’s tiltrædelse som revisor pr. 1. januar 2016 godkendes,
 
2. at revisionsberetning nr. 2 med tilhørende bilag vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2016 tages til efterretning, og
 
3. at årsregnskabet for 2016 (med de i dagsordenteksten nævnte korrektioner i balancen) hermed godkendes endeligt.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Revisionsberetning nr. 1 handler om BDO’s tiltrædelse som revisor pr. 1. januar 2016.  Beretningen fastlægger overordnet fordelingen af opgaver og ansvar mellem Viborg Kommune og revisionen. Endvidere er der beskrivelse af revisionens omfang og tilrettelæggelse mv. Det er ligeledes beskrevet, hvordan revisionen rapporterer til byrådet om den udførte revision. I senere beretninger vil der blive henvist til tiltrædelsesberetningen.
 
Revisionsberetning nr. 2 med tilhørende bilag vedrører revisionen af årsregnskabet for 2016. Af beretningens afsnit 1.5.2 fremgår det, at revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger, som skal besvares over for tilsynsmyndigheden.
 
I forhold til byrådets behandling den 19. april 2017 er der foretaget en enkelt korrektion i balancen på side 10 i regnskabet for 2016, idet hensatte forpligtelser i balancen er reduceret med 193,2 mio. kr. og tilsvarende er egenkapitalen i balancen forøget med 193,2 mio. kr. De dertil hørende noter i regnskabet er rettet tilsvarende.
 
Årsagen hertil er, at BDO i forbindelse med revisionen af årsregnskabet for 2016 har påpeget en manglende regulering af kommunens forpligtelse vedrørende tjenestemandspensioner som følge af, at kommunen (Økonomi- og Erhvervsudvalget) i januar 2016 (sag nr. 4) godkendte en ændret investeringsstrategi i Sampension af kommunens indbetalte forsikringspræmier.
 
Den ændrede investeringsstrategi betyder i korte træk, at kommunen i forventningen om et højere afkast har fravalgt den hidtidige garanterede forrentning af kommunens ”indestående” til afdækning af den fremadrettede pensionsforpligtelse. Med baggrund i den ændrede investeringsstrategi opreguleres kommunens bonuskonto med et betydeligt millionbeløb, og dermed falder kommunens nettoforpligtelse.
 
Regnskabet med den indarbejdede korrektion fremgår af bilag nr. 3.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 17/17712
Resume
Alle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. september. Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I den fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.
 
I denne sag er det forventede regnskabsresultat for Økonomi- og Erhvervsudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. juni 2017 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget samt resultatet af den seneste budgetopfølgning (31. marts 2017).
 
Det forventede regnskabsresultat på udvalgets områder viser følgende afvigelser:
 
Område
Beløb
Kommentarer til afvigelserne
Drift
-67,8
Budgetbuffer og centrale områder mv.
Anlæg
-0,3
Incl. jordforsyningen
Renter
-0,2
Langfristet gæld
Finansiering
4,2
Generelle tilskud og skatter
Afdrag på lån
1,3
Afdrag på lån
Finansforskydninger
-26,7
Indskud i Landsbyggefonden mv.
(Mio. kr., - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt)
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at budgetopfølgningen pr. 30. juni 2017 for Økonomi- og Erhvervsudvalgets eget område godkendes og indgår i budgetopfølgningen for Viborg Kommune som helhed, herunder omplaceringer af budget vedrørende udvalgets egne politikområder, jf. bilag nr. 2.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
I de efterfølgende tabeller er det forventede regnskabsresultat for Økonomi- og Erhvervsudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. juni 2017 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget samt forventningerne ved den seneste budgetopfølgning (pr. 31. marts 2017).
 
I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for.
 
Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler af de uforbrugte budgetbeløb, Byrådet har godkendt fra 2016.
 
Drift 
mio. kr. (minus = indtægter)
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
 
*FVR = forventet regnskab
Oprindeligt
Korrigeret
30. juni
Til oprindeligt budget (kol 1)
Til korr.budget (kol. 2)
*FVR 31.3 og 30.6 (minus = mindreudg pr. 30.6)
 
1
2
3
4
5
6
Serviceudgifter
 
 
 
 
 
 
Politisk Organisation
89,3
93,5
52,5
-36,8
-41,0
-3,0
Administrativ Organisation
438,3
457,4
431,6
-6,7
-25,8
-2,1
Facility Management
46,3
45,9
44,9
-1,3
-1,0
0,3
Serviceudgifter i alt
573,9
596,8
529,0
-44,9
-67,8
-4,8
 
Anlæg
mio. kr. (minus = indtægter)
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
 
*FVR = forventet regnskab
Oprindeligt
Korrigeret
30. juni
Til oprindeligt budget (kol 1)
Til korr. budget (kol. 2)
*FVR 31.3 og 30.6 (minus = mindreudg pr. 30.6)
 
1
2
3
4
5
 
Anlæg
 
 
 
 
 
 
Anlæg, skattefinansieret
1,3
19,5
22,1
20,8
2,6
-1,7
Anlæg, ældreboliger
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Anlæg, jordforsyning
-30,4
-27,4
-30,3
0,1
-2,9
0,6
Anlæg i alt
-29,1
-7,8
-8,1
21,0
-0,3
-1,0
 
Finansiering mv.
mio. kr. (minus = indtægter)
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
 
*FVR = forventet regnskab
Oprindeligt
Korrigeret
31. marts
Til oprindeligt budget (kol 1)
Til korr. budget (kol. 2)
*FVR 31.3 og 30.6 (minus = mindreudg pr. 30.6)
 
1
2
3
4
5
 
Finansiering mv.
 
 
 
 
 
 
Renter, netto
8,9
8,9
8,7
-0,2
-0,2
0,9
Øvrige finansforskydninger
0,7
28,9
2,1
1,4
-26,7
-10,0
Afdrag på lån
75,3
75,3
76,6
1,3
1,3
1,3
Optagne lån
-39,1
-39,1
-39,1
0,0
0,0
0,0
Tilskud og udligning
-1.574,5
-1.574,5
-1.564,5
10,0
10,0
3,6
Skatter
-4.156,2
-4.156,2
-4.162,0
-5,8
-5,8
-5,3
Finansiering mv. i alt
-5.684,9
-5.646,7
-5.678,2
6,7
-21,4
-9,5
 
 
 
 
 
 
 
Drift, anlæg, finansiering i alt
-5.140,0
-5.067,8
-5.157,2
-17,2
-89,4
-15,3
 
 
På driften forventes der mindreudgifter på alle udvalgets politikområder målt mod det korrigerede budget, og der forventes således ikke overordnet set økonomiske udfordringer med at overholde budgettet for 2017. På finansieringsdelen er der samlet en negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet på 10 mio. kr. (efterregulering 2016 og midtvejsregulering 2017). På skattedelen forventes merindtægter på 5,8 mio. kr. hovedsagelig vedrørende grundskyld.
 
Herunder er de enkelte hovedområder kort kommenteret. En mere detaljeret redegørelse for afvigelser kan ses i vedlagte bilag nr. 1.
 
Serviceudgifter
På Politisk organisation forventes mindreudgifter på 41,0 mio. kr. Den afsatte budgetbuffer på 36,9 mio. kr. er indregnet i forventet regnskab som forventet mindreudgift.
 
Herudover er der forventede forskydninger mellem årene vedrørende udbetaling af forskellige tilskud mv., eksempelvis 2,6 mio. kr. vedrørende investeringsfremme i Viborg kommune.
 
På Administrativ organisation forventes mindreudgifter på 25,8 mio. kr. Heraf vedrører de 9,7 mio. kr. forvaltninger og stabes decentrale konti til løn mv. De resterende 16,1 mio. kr. vedrører dels forskellige puljer til eksempelvis arbejdsskadeforsikring og barselsudligning samt centrale områder eksempelvis tjenestemandspensioner, IT-området (KMD-systemer, Viborg/Silkeborg samarbejdet, En smartere IT-organisation, monopolbruddet mv.), konkurrenceudsættelse, kommunens kort mv.
 
Anlæg
Vedrørende jordforsyningen forventes der en besparelse på jordkøb på 2,9 mio. kr. Salg af grunde forventes at svare til det korrigerede budget på 53,7 mio. kr. Af det korrigerede budget til byggemodning under Teknisk Udvalg på 50,2 mio. kr. forventes et mindreforbrug på 4,8 mio. kr.
 
På øvrige skattefinansierede anlæg forventes en netto mindreindtægt på 2,6 mio. kr. vedrørende salg af kommunale ejendomme.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 4), at udvalgene i forbindelse med hver af de kvartalsvise budgetopfølgninger udarbejder oversigt over det forventede tidsforløb for de største anlægsprojekter (over 2 mio. kr.). Økonomi- og Erhvervsudvalget har kun et projekt over 2 mio. kr., nemlig projektet vedrørende tilskud til etablering af IKT-ingeniøruddannelse i Viborg. Der henvises generelt til bilag nr. 6 i sagen vedr. budgetopfølgningen for alle områder, som ligeledes behandles på dagens møde. 
 
Finansiering
Beskæftigelsestilskud
På finansieringssiden er der en forventet negativ afvigelse på beskæftigelsestilskuddet på 10 mio. kr. Der forventes en negativ efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2016 på 9 mio. kr. og en negativ midtvejsregulering for 2017 på 1 mio. kr.
 
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget blev på møde den 22. juni 2017 (sag nr. 3) orienteret om Viborg Kommunes overflytning fra det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) fra Vestjylland til Østjylland med virkning fra 1. juli 2017. I sagsfremstillingen er de økonomiske forhold og konsekvenser beskrevet således:
 
Betydning for økonomien jf. reglerne om det statslige beskæftigelsestilskud.
Kommunerne modtager kompensation for udgifterne til forsikrede ledige gennem et særligt beskæftigelsestilskud, som dels fordeles mellem landsdelene efter ledigheden 2 år tilbage, og herefter fordeles tilskuddet inden for landsdelen efter ledighedsudviklingen - også 2 år tilbage. Kommuner, der har det største fald i ledigheden, bliver belønnet.

Viborg Kommune vil med skiftet fra landsdel Vestjylland til landsdel Østjylland indgå i fordelingen i en ny sammenhæng.
 
Det er ikke muligt at sige om - og i givet fald hvilken - betydning skiftet får for Viborg Kommune. Der er forhold, der kan rykke begge veje – den samlede ledighed i landsdelen og forskellen i ledighedsudviklingen mellem kommunerne i landsdelen. Ledighedsudviklingen i Viborg er ofte mere gunstig end for gennemsnittet af kommunerne i Østjylland”.
 
På politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet forventes en mindreudgift på 29 mio. kr. til forsikrede ledige i forhold til det korrigerede budget.
 
Skatter
Viborg Kommune mangler at påligne opkrævning på statsejede skovejendomme, hvilket giver en forventet merindtægt på 1,8 mio. kr.
 
Omfanget af uafsluttede sager vedrørende "fradrag for forbedringer", som kan give store udbetalinger, er ikke kendt for hele 2017, men forventes ikke at udgøre det omfang, som der er lagt til grund ved budgetlægning af ejendomsskatterne. Derfor er skønnet for grundskyld og dækningsafgifterne nu hævet med en merindtægt på 3,5 mio. kr.

I finanslovsaftalen for 2017 indgik en fastfrysning af grundskylden for 2017. Det betyder ifølge udregninger fra KMD 7,3 mio. kr. for Viborg Kommune som reguleres i forbindelse med betaling af 2. rate i sommeren 2017. Kompensationen på 7,3 mio. kr. udbetales til kommunen ligeledes i sommeren 2017.
 
Finansforskydninger
Der forventes at skulle overføres 30 mio. kr. til 2018 vedrørende forskydninger mellem årene ved indbetaling af grundkapitalindskud til Landsbyggefonden. Herudover skal der deponeres 3,3 mio. kr. svarende til overskuddet på Revas i regnskab 2016.  
 
Flytning af budget mellem politikområder 
Omplaceringer af budgetbeløb mellem udvalgets politikområder fremgår af bilag nr. 2.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/25878
Resume
Alle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. september.
Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.
 
I sagen er det forventede regnskabsresultat for alle udvalgenes ansvarsområder opgjort pr. 30. juni 2017 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget.
 
Overordnet set er resultatet positivt, idet både serviceudgifter, overførselsudgifter og anlægsudgifter forventes at holde sig inden for de gældende budgetter.
 
Indstilling
På baggrund af udvalgenes indstillinger foreslår kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
1. at de i bilag nr. 2 foreslåede omplaceringer mellem politikområder godkendes.
 
På baggrund af udvalgenes indstillinger foreslår kommunaldirektøren endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
2. at budgetopfølgningen pr. 30. juni 2017 godkendes, herunder
 
3. at driftsbevillingerne nedsættes med i alt 1.999.000 kr. i 2017 som følge af lov- og cirkulæreprogram mv. (specifikation på politikområdeniveau kan ses af bilag nr. 4) og
 
4. at netto-mindreudgiften i 2017 på 1.999.000 kr. tillægges kassebeholdningen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren i 1. ”at” godkendes.
 
Herudover indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet som anført 2. – 4. ”at”.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Budgetopfølgningen viser det bedste skøn for det forventede regnskabsresultat for hele 2017 for alle budgettets poster.
 
Afvigelser mellem det forventede regnskab og budgettet er vist både i forhold til det oprindelige budget, det korrigerede budget og budgetopfølgningen pr. 31. marts, men afvigelser forklares primært i forhold til det korrigerede budget.
 
Det korrigerede budget: I dette budget er indregnet omplaceringer / bevillinger frem til den 30. juni, herunder de overførsler af budgetbeløb, der er foretaget fra 2016.
 
Tabel 1 herunder viser det overordnede resultat af budgetopfølgningen. I bilag nr. 1 til sagen er vist en lidt mere detaljeret opstilling (for driften på politikområdeniveau) men i øvrigt indeholdende de samme oplysninger som i tabel 1.
 
I bilag nr. 2 er de enkelte hovedposter i resultatopgørelsen kommenteret med henvisning til notenumrene i resultatopgørelsen i tabel 1.
 
 
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
 
Note
 nr.
 
Oprindeligt
Korrigeret
30. juni
I forhold til opr. budget (kol. 1)
I forhold til korr.budget (kol. 2)
Forskel på forv. regnskab 31.03 og 30.06 (minus = mindreudg. pr. 30.06)
 
 
1
2
3
4
5
6
 
Skatter / generelle tilskud
-5.730,7
-5.730,7
-5.726,4
4,2
4,2
-1,7
1
 
 
 
 
 
 
 
 
Driftsudgifter:
 
 
 
 
 
 
 
Serviceudgifter
4.110,6
4.208,7
4.065,5
-45,1
-143,2
-25,6
2
Overførselsudgifter
1.415,3
1.409,5
1.371,5
-43,8
-38,0
-16,7
3
Driftsudgifter i alt
5.525,9
5.618,2
5.437,0
-88,9
-181,2
-42,3
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Renter
8,9
8,9
8,7
-0,2
-0,2
0,9
 
Resultat før anlæg og afdrag mv.
-195,9
-103,5
-280,7
-84,9
-177,2
-43,1
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Anlæg, skattefinansieret
214,0
306,5
252,0
38,0
-54,5
-21,7
4
Anlæg, ældreboliger
0,0
0,8
0,1
0,1
-0,7
0,0
 
Anlæg, jordforsyning
5,1
25,1
17,4
12,3
-7,7
-1,4
 
Res. skattefinans. område
23,2
228,8
-11,2
-34,4
-240,1
-66,2
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Forsyningsområdet
8,0
-1,7
6,7
-1,2
8,5
0,1
5
 
 
 
 
 
 
 
 
Øvrige finansforskydninger
0,7
28,9
2,1
1,4
-26,7
-10,0
6
Afdrag på lån
75,3
75,3
76,6
1,3
1,3
1,3
 
Optagne lån
-39,1
-39,1
-39,1
0,0
0,0
0,0
 
Forbrug af likvide aktiver (plus = kasseforbrug)
68,1
292,1
35,1
-32,9
-257,0
-74,7
7
 
Tabel 1 – resultatopgørelse
 
GENERELT OM DET OVERORDNEDE RESULTAT
Kommunerne har umiddelbart inden sommerferien modtaget opgørelse over lov- og cirkulæreprogrammet, budgetgarantien mv., primært til brug for budgetlægningen 2018. En del af aktstykkerne har imidlertid allerede virkning fra 2017. Effekten heraf har ikke kunnet nås indarbejdet i udvalgenes budgetopfølgninger pr. 30. juni, hvorfor talmaterialet, der er vist for både det korrigerede budget og forventede regnskab ikke indeholder virkningen af lov- og cirkulæreprogram, budgetgaranti mv. Der er tale om en nettovirkning på ca. 2 mio. kr. (mindreudgift).
 
Ministeriets sanktionsbelagte serviceramme vil tilsvarende blive nedsat med virkningen af lov- og cirkulæreprogrammet.
 
I forhold til det talmateriale, der kan ses i tabel 1 samt bilag nr. 1 til sagen, vil tillægsbevillingerne således ændre både det korrigerede budget og det forventede forbrug, men IKKE de forventede afvigelser.
 
Serviceudgifter
I forhold til Viborg Kommunes definition af ”serviceudgifter” forventes der en mindreudgift på ca. 143 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Heraf udgør den indregnede budgetbuffer 37 mio. kr., hvilket betyder, at der ud over bufferen forventes mindreudgifter på 106 mio. kr.
 
Da der er indregnet overførte budgetbeløb fra 2016 på ca. 105 mio. kr., betyder det, at der i 2017 ikke forventes forbrugt af overførslerne fra 2016. I opfølgningen pr. 31. marts 2017 var der en forventning om, at overførslerne fra 2017 til 2018 ville blive mindre end de overførsler, der er foretaget fra 2016 til 2017.
 
For de udgifter, der indgår i den sanktionsbelagte serviceramme (ministeriets definition), forventes der med det indarbejdede regnskabsresultat en mindreudgift på 19 mio. kr. i forhold til rammen.
 
Overførselsudgifter
Samlet forventes der en mindreudgift på ca. 38 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Afvigelsen vedrører primært ”arbejdsmarkeds- og overførselsområdet”. I netto-mindreudgiften på 38 mio. kr. indgår en merudgift til ”pensioner og boligstøtte” på godt 4 mio. kr.
 
Anlæg
Der forventes følgende mindreudgifter (netto):
Skattefinansieret:    ca. 55 mio. kr.
Ældreboliger:            ca. 1 mio. kr.
Jordforsyning:           ca. 8 mio. kr.
Forsyning:                 ca. 1 mio. kr.
I alt                         ca. 65 mio. kr.
 
For anlæg under de skattefinansierede områder, ældreboliger og jordforsyningen under et forventes overførslerne fra 2017 til 2018 at blive af ca. samme størrelse, som de overførsler, der er foretaget mellem 2016 og 2017, hvor der er overført ca. 69 mio. kr.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 4) at der til hver af de 3 årlige budgetopfølgninger udarbejdes forventede tidsplaner for de største anlægsprojekter. Disse tidsplaner fremgår af bilag nr. 6.
 
Likviditet
Hvor der i det oprindelige budget er indregnet et kassetræk på ca. 68 mio. kr., vil der ud fra det forventede regnskabsresultat blive tale om et kassetræk på 35 mio. kr. eller 33 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret.
 
Sammenlignes der med det korrigerede budget, som viser et kasseforbrug på 292 mio. kr. - såfremt hele budgettet blev udmøntet - bevirker resultatet af budgetopfølgningen en forbedring af likviditeten på 257 mio. kr.
 
Med det forventede regnskabsresultat vurderes den gennemsnitlige likviditet for hele 2017 med udgangen af året at ligge på ca. 490 mio. kr., hvilket er 98 mio. kr. mere end ved årets start. Når den gennemsnitlige likviditet forventes at stige på trods af, at det forventede regnskab medfører et samlet træk på likviditeten skyldes det, at betalingsmønsteret ikke sker jævnt hen over året (eksempelvis låntagning).
 
Byrådets økonomiske målsætninger
Det forventede overskud før anlæg mv. (resultat af ordinær drift) på ca. 281 mio. kr. opfylder byrådets målsætning om min. 200 mio. kr.
 
Det forventede anlægsniveau (skattefinansieret) på 252 mio. kr. ligger ligeledes over byrådets målsætning om min. 200 mio. kr.
 
Den gennemsnitlige likviditet målt over de seneste 12 mdr. vurderes som nævnt ovenfor at være på 490 mio. kr. med udgangen af 2017. Også her er målsætningen på min. 200 mio. kr.
 
Tillægsbevillinger
Lov- og cirkulæreprogram, budgetgaranti mv.:
Forvaltningen har lavet en opgørelse over hvilke aktstykker, der ikke allerede er taget højde for i budgettet for 2017. I nærværende opsamling af alle udvalgenes budgetopfølgninger til Økonomi- og Erhvervsudvalget, er der søgt bevillinger til de aktstykker, der ikke er taget højde for i budgettet (og dermed heller ikke indgår i det forventede regnskabsresultat). Totalt set er der tale om en nedsættelse af bevillingerne med ca. 2 mio. kr. En specifikation pr. politikområde af de ansøgte bevillinger kan ses i bilag nr. 4.
 
Evt. øvrige tillægsbevillinger til overførselsudgifter mv. vil blive søgt i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2017 (som behandles af byrådet i november 2017).
 
 
INDSTILLINGER FRA UDVALGENE
Alle udvalg indstiller budgetopfølgningen til godkendelse - herunder de foreslåede omplaceringer mellem politikområderne, som kan ses i bilag nr. 3.
 
Der gøres opmærksom på, at budgetopfølgningen for Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation alene er behandlet administrativt, da udvalgets møde den 7. august 2017 blev aflyst.
 
HALVÅRSREGNSKAB
Kommunerne er lovgivningsmæssigt forpligtet til at udarbejde halvårsregnskaber.
Halvårsregnskabet skal suppleres med en vurdering af det forventede regnskabsresultat for hele året og ledsages af bemærkninger på afvigelser i forhold til det oprindelige budget.
Halvårsregnskabet er derfor indbygget som en del af nærværende budgetopfølgningssag.
 
En opgørelse af halvårsregnskabet fremgår af bilag nr. 5. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at i økonomiforhandlingerne mellem Regeringen og KL til budget 2018 er det aftalt, at der ikke længere er krav om, at kommunerne udarbejder halvårsregnskaber fra og med 2018.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/56936
Resume
Til budgetlægningen for 2018-2021 er der udarbejdet et basisbudget. Basisbudgettet er et såkaldt teknisk budget, som er udgangspunkt for de politiske budgetforhandlinger. Formålet med basisbudgettet er at give byrådet kendskab til de tekniske forudsætninger i budgettet, så drøftelserne på byrådets forhandlingsseminar den 24. og 25. august 2017 i højere grad kan fokusere på de politiske prioriteringer i budgetlægningen.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at basisbudgettet godkendes med henblik på, at det kan indgå som grundlag for de videre politiske budgetdrøftelser, og
 
2. udvalgenes drifts- og anlægsønsker indgår i de videre budgetdrøftelser.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Flemming Gundersen, Enhedslisten deltog i drøftelsen af denne sag.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet vedtog på mødet den 25. januar 2017 (sag nr. 3) principperne for den budgetlægning, som basisbudgettet for 2018-21 er udarbejdet ud fra.
 
Inddragelse og høring
Hoved-MED er inddraget løbende samt på byrådets temamøde den 17. juni 2017 samt orienteringsmødet den 21. august 2017. Referat fra Hoved-MEDs behandling af sagen den 14. august 2017 fremgår af bilag nr. 5. Budgetforslaget sendes til høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Ungdomsrådet mellem behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 13. september og byrådets 1. behandling den 20. september. Der vil ligeledes være fællesmøde mellem Økonomi- og Erhvervsudvalget og Hoved-MED den 13. september.
 
Beskrivelse
Basisbudgettet for 2018-2021 er nedenfor vist i en resultatopgørelse. Resultatopgørelsen sammenfatter alle kommunens udgifter og indtægter og viser på bundlinjen, hvordan kassebeholdningen påvirkes af budgettet. En mere detaljeret resultatopgørelse, der viser budgettet på de enkelte politikområder, kan ses i bilag nr. 1. Budgetforudsætningerne i basisbudgettet er beskrevet mere uddybende i notat om basisbudgettet, der kan ses som bilag nr. 2.
 
Tabel 1. Resultatopgørelse pr. 15. august 2017
 
 
Regn-skab
Opr.
Forventet regnskab
Budget
Budget
Budget
Budget
(mio. kr.)
 
2016
budget 2017
2017 pr. 30/6
2018
2019
2020
2021
Skatter og generelle tilskud
-5.658,0
-5.730,7
-5.726,4
-5.857,3
-5.945,5
-6.090,3
-6.250,4
Serviceudgifter
3.906,2
4.110,6
4.065,5
4.169,0
4.119,0
4.087,8
4.085,4
Overførselsudgifter
1.357,2
1.415,3
1.371,5
1.446,7
1.475,5
1.495,7
1.515,3
Pris- og lønstigninger (drift)
 
 
 
0,0
120,5
243,0
370,0
Renter
 
5,8
8,9
8,7
8,7
11,7
12,7
12,8
Resultat før anlæg og afdrag m.v.
-388,8
-195,9
-280,7
-233,0
-218,9
-251,1
-266,9
Anlægsudgifter
291,6
214,0
252,0
233,3
235,7
200,0
200,0
Ældreboliger (anlægsudgifter)
3,1
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
Jordforsyning
-38,1
5,1
17,4
20,0
-9,2
5,6
1,7
Pris- og lønstigninger (anlæg)
 
 
 
0,0
3,6
6,5
9,4
Resultat skattefinans. område
-132,2
23,2
-11,2
20,3
11,3
-39,0
-55,8
Forsyningsområdet
-3,3
8,0
6,7
34,7
0,4
1,6
-1,2
Resultat før låntagning
-135,4
31,2
-4,5
55,1
11,6
-37,3
-57,0
 
Tabel 1 (fortsat)
 
 
Regn-skab
Opr.
Forventet regnskab
Budget
Budget
Budget
Budget
(mio. kr.)
 
2016
budget 2017
2017 pr. 30/6
2018
2019
2020
2021
Likviditet (minus = kasseforbrug)
Likvide aktiver primo
71,3
152,9
152,9
117,8
-17,6
-103,4
-148,9
Resultat før låntagning
135,4
-31,2
4,5
-55,1
-11,6
37,3
57,0
Lånoptagelse
81,4
39,1
39,1
42,3
40,6
24,1
10,8
Afdrag på lån
-75,5
-75,3
-76,6
-80,8
-83,0
-85,1
-86,5
Øvrige finansforskydninger
-59,7
-0,7
-2,1
-41,8
-31,8
-21,9
-9,3
Likvide aktiver ultimo
152,9
84,8
117,8
-17,6
-103,4
-148,9
-176,8
Gennemsnitlig likviditet
392,2
415,0
490,0
375,0
265,0
210,0
180,0
 
BEMÆRKNINGER TIL BASISBUDGETTET:
 
Resultat før anlæg og afdrag m.v.
Resultatet før anlæg og afdrag m.v. viser, hvor stort et driftsoverskud eller -underskud kommunen har til at dække udgifter til anlæg og afdrag m.v., idet både jordforsyning og forsyningsområdet skal hvile i sig selv set over en årrække.
 
Resultatopgørelsen viser, at der er et overskud før anlæg og afdrag på 233,0 mio. kr. i 2018, 218,9 mio. kr. i 2019, 251,1 mio. kr. i 2020 og 266,9 mio. kr. i 2021. Byrådets målsætning om, at der skal være et overskud før anlæg og afdrag på minimum 200 mio. kr. er opfyldt i hele budgetperioden.
 
Serviceudgifter
Serviceudgifterne udgør 4.169,0 mio. kr., hvilket er 12,7 mio. kr. under Viborg Kommunes andel af servicerammen på landsplan. Overholdelsen af servicerammen er underlagt økonomiske sanktioner, så kommunernes bloktilskud reduceres, hvis den aftalte serviceramme overskrides for kommunerne under ét. I 2018 er der både sanktioner hvis budgetterne overskrider den aftalte ramme, og hvis regnskaberne til sin tid overskrider rammen.
 
Overførelsesudgifter
Overførselsudgifterne på 1.446,7 mio. kr. i 2018 er budgetteret på baggrund af ny lovgivning, den aktuelle konjunkturudvikling og budgetopfølgningen pr. 30. juni 2017. Der budgetteres med et uændret udgiftsniveau i Viborg Kommunes overførselsudgifter fra 2017 til 2018 målt i faste priser. Budgettet er på niveau med KL’s vurdering af udgifterne i 2018.
 
Anlægsudgifter
Nettoudgiften til skattefinansieret anlæg er 233,3 mio. kr. i 2018 og 235,7 mio. kr. i 2019, hvilket ligger over byrådets målsætning på 200 mio. kr. årligt. I 2020 og 2021 er nettoudgiften til skattefinansieret anlæg hhv. 140,3 mio. kr. og 117,5 mio. kr., hvilket ligger under byrådets målsætning. I basisbudgettet er budgettet hævet til 200 mio. kr. svarende til Byrådets målsætning. Basisbudgettet for anlægsudgifterne kan ses som bilag nr. 3.
 
Lånoptagelse og afdrag på gæld
I 2018 budgetteres med hjemtagelse af nye lån for i alt 42,3 mio. kr. Der forudsættes fuld udnyttelse af lånerammen, der udgøres af de særlige udgifter i basisbudgettet, som kommunen har låneadgang til. Viborg Kommune har søgt lånedispensationer i henhold til lånepuljerne i økonomiaftalen for i alt 50 mio. kr. Eventuel lånedispensation er ikke indarbejdet i basisbudgettet, idet der afventes svar fra Social- og Indenrigsministeriet ultimo august 2017.
 
Likviditet
Basisbudgettet har en negativ virkning for likviditeten i 2018, idet den faktiske likviditet reduceres fra 117,8 mio. kr. primo 2018 til -17,6 mio. kr. ultimo 2018. Den gennemsnitlige likviditet falder fra 490 mio. kr. ultimo 2017 til 180 mio. kr. ultimo 2021. Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på mindst 200 mio. kr. er opfyldt de første tre år af budgetperioden.
 
Indtægtsprognose
Kommunen har hvert år valget mellem et statsgaranteret eller et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Vælges statsgarantien er indkomstskatten og udligningsbeløb i 2018 lagt fast, og der sker ingen efterregulering. Vælger kommunen derimod at budgettere ud fra eget skøn (selvbudgettering), vil der i 2021 ske efterregulering på baggrund af den faktiske udvikling i 2018. I de seneste 8 budgetår har Viborg Kommune valgt statsgaranti, og tendensen har siden finanskrisen været, at få kommuner har valgt selvbudgettering.
 
Det forudsættes i basisbudgettet, at Viborg Kommune vælger statsgaranti i 2017. Den foreløbige vurdering er, at en selvbudgettering vil give en merindtægt på ca. 9,8 mio.kr i 2018, hvilket dog kan vurderes som en beskeden gevinst i forhold til den medfølgende risiko for negative efterreguleringer.
 
Byrådet skal ved 2. behandlingen af budget 2018-2021 beslutte, om man vælger enten et selvbudgetteret eller et statsgaranteret grundlag, og der foreligger først ved 2. behandlingen en endelig beregning, som inkluderer følsomhedsanalyser på selvbudgetteringsberegningen.
 
Reduktionspuljer/råderumspuljer i basisbudgettet
Tabellen nedenfor viser de indlagte reduktioner og råderumspuljer i basisbudgettet. Det resterer at blive besluttet, hvordan de indlagte reduktioner skal findes.
 
Tabel 2. Reduktioner/råderumspuljer:
(mio. kr.)
2018
2019
2020
2021
Én procent reduktion på serviceområderne
0
-36
-72
-108
Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet
-8
-16
-24
-24
Reduktioner i alt
-8
-52
-96
-132
Råderumspulje på ½ procent
0
18
36
54
Nettovirkning på basisbudget
-8
-34
-60
-78
 
Tekniske ændringer i basisbudgettet
Der redegøres i tabellen nedenfor for de tekniske ændringer i basisbudgettet, siden rammerne blev udmeldt ultimo februar 2017.
 
Tabel 3. Tekniske ændringer i basisbudgettet (driftsudgifter)
(mio. kr.)
2018
2019
2020
2021
Ramme i budget 2017-2020
5.446,5
5.427,4
5.415,2
5.415,2
Nyt PL-skøn
75,2
75,2
75,0
75,2
Tillægsbevillinger
55,3
38,0
35,4
22,7
Lov- og cirkulæreprogram
6,3
5,7
3,6
3,4
Øvrige tekniske ændringer
32,3
48,2
54,3
84,3
Basisbudget
5.615,7
5.594,5
5.583,5
5.600,7
Difference
169,2
167,1
168,3
185,6
 
Det ses af tabellen, at budgettet er forøget med 169,2 mio. kr. i 2018. De tekniske ændringer nærmere uddybet i afsnit 4 i notat om Viborg Kommunes basisbudget, der kan ses som bilag nr. 2.
 
BUDGETUDFORDRINGER OG NYE TILTAG PÅ DRIFTS- OG ANLÆGSBUDGETTET:

Efter de vedtagne spilleregler for årets budgetlægning skal udvalgene selv finansiere alle budgetudfordringer inden for egne budgetter. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Teknisk Udvalg har vedtaget budgetforslag, som indeholder merudgifter. Der foreligger fra begge udvalg forslag til finansiering af disse merudgifter. Tabellen nedenfor viser disse forslag, som ikke er indarbejdet i basisbudgettet.
 
Tabel 4. Udvalgenes driftsønsker
(beløb i 1.000 kr.)
2018
2019
2020
2021
Stigning i antallet af produktionsskoleelever (SAU, beskæftigelsestilbud)
1.500
1.900
1.900
1.900
Færre udgifter til kontant- og uddannelseshjælp (SAU, Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet)
-1.500
-1.900
-1.900
-1.900
Henlæggelse vedr. kommunale ejendomme (TU, kommunale ejendomme)
1.400
1.400
1.400
1.400
Pulje til planlagt vedligeholdelse (ØEU, facility management)
-1.400
-1.400
-1.400
-1.400
I alt
0
0
0
0
 
I årets budgetlægning kan udvalgene foreslå nye anlægsønsker i hele budgetperioden inden for uændrede rammer i hvert budgetår. Det betyder, at nye anlægsønsker skal være fuldt finansierede ved bortfald eller reduktion af eksisterende anlægsprojekter inden for det enkelte udvalg, så udvalgets anlægsramme er uændret i hvert budgetår. Udvalgene har fremlagt en række anlægsønsker, hvoraf nogle er finansierede og andre er uden finansiering. Udvalgenes anlægsønsker kan ses af bilag nr. 4.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/56936
Resume
På mødet drøftes alternative modeller for, hvordan byrådets effektiviseringsstrategi kan udmøntes i budgettet. Der er udarbejdet et notat, der beskriver sådanne modeller samt nogle overvejelser om den fremtidige effektiviseringsstrategi.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at effektiviseringsmodellerne drøftes med henblik på stillingtagen til, om de skal indgå i den videre budgetlægning for 2018-2021.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
 
1. at de beskrevne effektiviseringsmodeller indgår i den videre budgetlægning for 2018-2021.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget bestilte på mødet den 10. maj 2017 (sag nr. 4) et notat, der beskriver alternative modeller for, hvordan byrådets effektiviseringsstrategi kan udmøntes i budgettet. Endvidere drøftede byrådet på temamødet den 19. juni 2017 de fortsatte muligheder for effektivisering. Konklusionerne herfra er også opsummeret i notatet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Effektiviseringsmodellerne skal sikre realisering af de reduktioner, som allerede er indarbejdet i budgettet for de kommende år. Tabellen nedenfor viser størrelsen af disse reduktioner:
 
Reduktioner i basisbudget 2018-21
(mio. kr.)
2018
2019
2020
2021
Én procent reduktion på serviceområderne
0
-36
-72
-108
Råderumspulje på ½ procent
0
18
36
54
Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet
-8
-16
-24
-24
I alt
-8
-34
-60
-78
 
Der beskrives i notatet, der kan ses som bilag nr. 1, to forskellige effektiviseringsmodeller – generelle reduktioner og businesscase-modellen. Desuden beskrives en investeringsstrategi, som kan kombineres med de to øvrige modeller.
 
De beskrevne modeller adskiller sig blandt andet ved, om de økonomiske gevinster høstes i budgetterne før der effektiviseres eller omvendt. De adskiller sig også ved, om de har fokus på decentrale eller centrale effektiviseringsinitiativer, og om de har et kortsigtet eller langsigtet tidsperspektiv. Modellerne rummer også forskellige økonomiske incitamenter og stiller forskellige krav til dokumentation af realiserede effektiviseringsgevinster. Fordele og ulemper ved de to modeller forsøges belyst i notatet og desuden skitseres nogle muligheder for den fremtidige anvendelse af dem.
 
En beskrivelse af de igangværende effektiviseringsinitiativer i Viborg Kommune kan ses af bilag nr. 2. Denne beskrivelse indgik desuden i materialet til byrådets temamøde den 19. juni 2017.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Notatet indgår desuden i materialet til byrådets orienteringsmøde om budget 2018-21 den 21. august 2017 og forhandlingsseminaret den 24. og 25. august 2017.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/26198
Resume
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anmodningen om, at to kommunegarantier i Kommunekredit debitorskiftes fra Kølvrå Fjernvarmecentral til Karup Varmeværk godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral har indgået fusionsaftale med ikrafttræden den 1. september 2017. Fusionsaftalen fremgår af bilag nr. 1. Aftalen er underskrevet af begge bestyrelser og i øvrigt betinget af, at begge parters generalforsamlinger formelt godkender fusionen.
 
Parterne er enige om, at det fortsættende selskab skal være Karup Varmeværk. Med baggrund i en økonomisk og organisatorisk analyse har parterne vurderet, at en fusion vil styrke fjernvarmeforsyningen i Karup- og Kølvråområdet såvel økonomisk som organisatorisk.
 
I forbindelse med fusionen anmoder Kølvrå Fjernvarmeværk om, at kommunens garantistillelse for to lån i Kommunekredit debitorskiftes til det fortsættende selskab Karup Varmeværk.
 
Forvaltningen oplyser, at restgælden på de to lån pr. 30. juni 2017 udgør henholdsvis 0,2 mio. kr. (udløber i 2021) og 1,5 mio. kr. (udløber i 2027) samt, at garantierne ved tilføjelse til gældsbrevene kan debitorskiftes til Karup Varmeværk, hvorved Viborg Kommune uændret garanterer for lånene.
 
Til orientering kan i øvrigt oplyses, at Karup Varmeværk tillige har to lån hos Kommunekredit med Viborg Kommune som garant med restgæld pr. 30. juni 2017 på henholdsvis 3,1 mio. kr. (udløb i 2031) og 18,4 mio. kr. (udløb i 2033). Da Karup Varmeværk er det fortsættende selskab forsætter disse garantier uændret.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 12/3314
Resume
Der er kommet nye befolkningstal pr. 1. juli 2017 for Viborg Kommune.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Der er kommet nye tal for befolkningsudviklingen i 1. halvår for Viborg Kommune. Befolkningstallene viser følgende:
 
·         Den positive befolkningsudvikling fortsætter med 462 nye indbyggere i de første to kvartaler, så Viborg Kommune nu er oppe på 96.887 indbyggere pr. 1. juli 2017.
·         Tilvæksten i de to første kvartaler består af et fødselsoverskud på 60, en indenlandsk nettotilflytning på 84 personer og en nettoindvandring (inkl. danske statsborgere) på 320 personer. I samme periode sidste år var der en tilvækst på 457 og tilvæksten overgår altså lige sidste år med 5.
·         Indvandringen består primært af EU-borgere – og herudover er der kommet ca. 50 flygtninge.
·         Viborg by er vokset med 222 indbyggere, og er nu på 40.639 indbyggere.
·         Generelt ligger udviklingen i tråd med forventningerne i befolkningsprognosen.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 17/33365
Resume
Der ønskes en drøftelse og evaluering i udvalget om forvaltningens udvalgsbetjening og servicering.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at udvalget drøfter forvaltningens udvalgsbetjening og servicering, herunder f.eks. dagsordener og mødernes forløb, forud for byrådets temamøde om betjeningen den 20. september 2017.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Sagen blev drøftet.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 20), at evalueringen af byrådsbetjeningen foregår ved en temadrøftelse i fagudvalgene på møderne i august 2017, suppleret med et temamøde for byrådet den 20. september 2017.
 
Inddragelse og høring
Intet.
  
Beskrivelse
Der er planlagt et temamøde for byrådet den 20. september 2017, hvor forvaltningens betjening af byrådet drøftes og evalueres, jf. program i bilag nr. 1.
 
Forud for denne drøftelse ønskes der, at de enkelte udvalg tager en drøftelse af betjeningen og serviceringen af udvalget. Her kan der særligt være et fokus på afviklingen af udvalgsmøderne, indhold af dagsordener og sagsfremstillinger og hvordan udvalget oplever det generelle serviceniveau fra forvaltningen.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget kan f.eks. også drøfte omfanget og indholdet af udvalgets seminarer i den nuværende byrådsperiode. Der har været afholdt et seminar i Aarhus i april 2015 (bilag nr. 2) umiddelbart efter en studietur til Luleå samt et seminar i Silkeborg i marts 2016 (bilag nr. 3).
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.           
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/21736
Resume
Byrådet samt i mindre omfang de stående udvalg har foretaget udpegning af repræsentanter for
Viborg Kommune til en lang række råd, nævn, bestyrelser mv. Da der senest i oktober 2006 har været
foretaget en principiel drøftelse af Viborg Kommunes repræsentation i de pågældende organer
lægges der op til en drøftelse af, om man fortsat ønsker at have repræsentation i samme omfang som
nu. Sagen blev behandlet på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 10. maj 2017 (sag nr. 11).
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget foretager en drøftelse af, om man eventuelt ønsker at reducere
nogle af de ”kan”-organer, byrådet i forbindelse med den kommende konstituering skal foretage
udpegning til, og i bekræftende fald foretager en nærmere indstilling til byrådet om forslag til
ændringer.
 
Kommunaldirektøren foreslår endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
2. at fremtidige udpegninger af Viborg Kommunes repræsentanter i råd, nævn, bestyrelser mv. med
virkning fra den kommende byrådsperiode i alle tilfælde foretages direkte af byrådet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der ikke foretages ændringer i udpegningerne for den kommende funktionsperiode, og
 
2. at fremtidige udpegninger af Viborg Kommunes repræsentanter i råd, nævn, bestyrelser mv. med virkning fra den kommende byrådsperiode i alle tilfælde foretages direkte af byrådet.
Sagsfremstilling
Historik
I forbindelse med etableringen og organiseringen af den nye Viborg Kommune behandlede Sammenlægningsudvalget den 6. november 2006 (sag nr. 221) en sag om, i hvilke organer kommunen fremover skulle være repræsenteret. Beslutningen på dette møde har efterfølgende dannet udgangspunkt for de udpegninger, som byrådet har foretaget i forbindelse med de konstituerende møder i december måned 2009 og 2013.
 
På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 10. maj 2017 (sag nr. 11) blev sagen forelagt med henblik på en drøftelse af, om man fortsat ønsker at have repræsentation i samme omfang som hidtil. På mødet blev der truffet beslutning om at genoptage sagen på et senere møde.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Økonomi- og Erhvervsudvalgets dagsordenspunkt til mødet den 10. maj 2017 (sag. nr. 11) indeholdt følgende beskrivelse af sagen:
 
”Byrådet er ifølge lovgivningen forpligtet til at udpege eller indstille medlemmer til en række forskellige organer (råd, nævn, bestyrelser mv.). Herudover har Viborg Byråd af forskellige årsager været repræsenteret i en række yderligere organer. Senest er hovedparten af udpegningerne foretaget i forbindelse med Byrådets konstituerende møde den 11. december 2013 (hele dagsordenen).
 
Oversigten (bilag nr. 1) indeholder en fortegnelse over de organer, hvor Byrådet har foretaget udpegning af repræsentanter. Oversigten er udarbejdet med udgangspunkt i de udpegninger, som blev foretaget af Byrådet på det konstituerende møde den 11. december 2013, men der er samtidigt indarbejdet efterfølgende ændringer, herunder oprettelse eller nedlæggelse af organer.
 
Det bemærkes, at der alene er medtaget mere formaliserede organer (nedsat i henhold til lov, vedtægt eller tilsvarende grundlag), mens mere uformelle dialogfora mv. ikke er medtaget.
 
I oversigten er ved afkrydsning markeret, om der er tale om et organ, som Byrådet i henhold til lovgivningen skal foretage udpegning eller indstilling til, eller om der er tale om et organ, hvor Byrådet kan foretage udpegning i den forstand, at den kommunale repræsentation beror på frivillighed, men hvor man politisk hidtil har vurderet at kommunal repræsentation har været hensigtsmæssig.
 
For overskuelighedens skyld er de stående udvalg medtaget som organer, hvortil Byrådet ”skal”, foretage udpegning til, da der i henhold til styrelsesloven skal nedsættes et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg, og da udvalgsstrukturen er fastsat i den gældende styrelsesvedtægt.
 
Udover udpegningerne foretaget direkte af Byrådet har de stående udvalg i indeværende byrådsperiode i nogle tilfælde foretaget udpegninger til nogle organer. Som eksempler på sådanne udpegninger kan nævnes, at Klima- og Miljøudvalget har foretaget udpegning af medlemmer til Limfjordsrådet og Gudenåkomiteen, Social- og Arbejdsudvalget har udpeget til bestyrelserne for Den selvejende institution Fynbohus og Viborg Krisecenter, og Kultur- og Fritidsudvalget har foretaget udpegning til bestyrelsen for Borgerhuset Stationen.
 
I forhold til byrådsmedlemmer som vederlagsmæssigt har valgt ordningen, hvor de modtager erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelsen af hverv på vegne af Viborg Kommune er det en forudsætning, at udpegningen er foretaget direkte af Byrådet – og ikke af et stående udvalg.
 
I forbindelse med byrådsmedlemmers udtræden af Byrådet eller omkonstitueringer i Byrådet i øvrigt vil der endvidere være administrative fordele forbundet med, at udpegningerne koordineres et sted, og således at alle udpegninger foretages centralt af Byrådet.
 
Af de nævnte årsager vil det at være mest hensigtsmæssigt, såfremt udpegninger af medlemmer til råd, nævn og bestyrelser mv. fremover alene foretages af Byrådet.
 
Det bemærkes, at såfremt det vedtages, at Viborg Kommunes fremtidige udpegninger i alle tilfælde skal ske direkte af Byrådet, vil dette indebære, at nogle organer vil skulle ændre deres vedtægter i det omfang disse nu angiver, at udpegningen skal foretages af et stående udvalg.”
 
På baggrund af spørgsmål rejst på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 10. maj 2017 er der efterfølgende foretaget justeringer i den udarbejdede oversigt (bilag nr. 1).
 
Justeringerne består dels i at udpegningen til ”Den erhvervsdrivende fond 111” udgår (pkt. nr. 60), fordi fonden er afviklet, og dels at rubriceringen af udpegningerne til hovedparten af de opregnede uddannelsesinstitutioner (pkt. 66-74) er ændret, da der er tale om organer, hvortil kommunerne ”skal” foretage udpegning.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Bilag

Sagsid.: 17/30556
Resume
Kommunerne skal inden den 1. september 2017 tage stilling til, om man ønsker, at deltage i MTIC (MedTech Innovation Consortium) i den kommende fireårige periode (2018 – 2021).
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at udgiften på 193.000 kr. i 2019-2021 indarbejdes i den igangværende budgetlægning for 2018-2021 på politikområdet ”Administrativ organisation” under Økonomi- og Erhvervsudvalget til kontingent til foreningen MedTech Innovation Consortium, og
 
2. at udgiften i 2019-2021 finansieres af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.
Sagsfremstilling
Historik
Viborg Kommune har været medlem af MedTech Innovation Consortium (MTIC) siden 2015. Foreningen er dannet af Aarhus Universitet, VIA University College, Region Midtjylland, samt de 14 kommuner: Aarhus, Favrskov, Herning, Holstebro, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skanderborg, Struer, Syddjurs og Viborg.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
MTIC er et forpligtende samarbejde mellem Region Midtjylland, kommuner i regionen, VIA University College og Aarhus Universitet (AU). MTIC er først og fremmest sat i verden for at understøtte private virksomheder i at opnå deres vækstpotentiale og bidrage til, at de kan udvikle globalt relevante sundheds- og velfærdsteknologiske produkter og løsninger, der bidrager til løsning af Danmarks udfordringer på området.
 
Byrådet besluttede 18. maj 2016 (sag nr. 12), at finansiere Viborg Kommunes deltagelse i foreningen i årene 2016, 2017 og 2018 via udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Der er således finansiering til og med 2018. Viborg Kommune betaler 192.000 kr. årligt svarende til 2 kr. pr. indbygger.
 
For perioden 2019-2021 er der lagt op til, at prisen på 2 kr. pr. indbygger fastholdes. Med et indbyggertal på 96.479 pr. 1. januar 2017 bliver den årlige betaling for perioden 2019-2021 193.000 kr.
 
Viborg Kommunes udbytte af medlemskab i MTIC
Viborg Kommune deltager i de 4 årlige netværksmøder, samt en række erfagrupper:
·                     Formålet er sparring og videndeling
·                     Viborg Kommune har bidraget med oplæg om succesfuld implementering
·         I september præsenterer Viborg Kommune arbejdet med borgerprofiler og kompetenceniveauer på Omsorgsområdet og koblingen med ”teknologihuset”
 
Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi:
·         Centerets formål er at fremme innovative virksomheders mulighed for, at udvikle og afprøve nye velfærdsteknologiske løsninger på en bred målgruppe
·         MTIC deltager som en central sparringspartner og sidder med i styregruppen
·         MTIC bidrager med afgørende viden og erfaring til projektet.
 
Viborg Kommune er med i udviklingen af ”Demenskammeraten”:
·         Projektet gennemføres i et innovationssamarbejde mellem Norddjurs Kommune, tre virksomheder og VIA ”Aldring & Demens” samt en følgegruppe af midtjyske kommuner. MTIC fungerer som tovholder.
·         Projektets hovedfokus er at udvikle en prototype på ”et lærende IKT-støttesystem”, som kan understøtte plejen af borgere med demens på plejecentre
·         Det erhvervsmæssige mål er at udvikle 2-3 koncepter, som efterfølgende kan kommercialiseres af partnervirksomhederne.
·         Det kommunale mål er, at der opnås højere kvalitet i plejen af mennesker med demens ved en mere leanbaseret arbejdsindsats.
 
En fortsat deltagelse i MTIC vil basere sig på følgende mål og forudsætninger, som blev drøftet i kommunaldirektørnetværket 19. maj 2017:
 
·         En fortsat finansiering på 2 kr. pr. indbygger (eller ca. 2,0 mio. kr. for de 14 involverede kommuner i alt) – og med invitation til de 5 kommuner, der ikke indgår i MTIC i dag
·         Et udbygget fokus på kommunernes involvering i udviklingsprojekter med henblik på at kunne skabe løsninger der kan effektivisere driften og/eller skabe øget velfærd.
·         Et fortsat erhvervssigte med MTIC
·         Et forslag om den nye aftale får et 4 årigt perspektiv (fra 2018 til 2021)
·         At der skal genereres innovative små og mellemstore virksomheder eller nye forretningsområder i et antal virksomheder
·         At der foretages en midtvejsevaluering.
 
Desuden foreslås det, at der opstilles konkrete mål for:
  • Hvordan de involverede kommuner kan identificere besparelser eller øget kvalitet i den kommunale drift
  • Hvor mange projekter der skal gennemføres årligt (som et krav til MTIC)
  • Hvor mange netværksmøder der skal gennemføres årligt (som et krav til MTIC).
 
Forvaltningen foreslår, at Viborg Kommune fortsat indgår som medlem af MTIC, og at kontingentet for perioden 2019-2021 finansieres af udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 14/76788
Resume
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i 2014 indledt en sag om, hvorvidt Viborg Kommune og Energi Viborg A/S har ydet støtte til Viborg FF. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har som led i sagens oplysning tidligere fået besvaret en række spørgsmål fra sagens parter, herunder Viborg Kommune, ligesom styrelsen har foranlediget syn og skøn afholdt. Byrådet skal nu tage stilling til udkast til besvarelse af nogle supplerende spørgsmål som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har anmodet Viborg Kommune om at besvare.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at udkast til svarbrev til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (bilag nr. 3) godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.
Sagsfremstilling
Historik
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i december 2014 indledt en sag mod bl.a. Viborg Kommune vedr. lovligheden af Viborg Kommunes salg af navneretten til Viborg Stadion til Viborg FF samt de efterfølgende aftaler indgået mellem Viborg FF og Energi Viborg.
 
Konkurrencestyrelsen har den 8. januar 2016 fremsendt en meddelelse om betænkeligheder til Viborg Kommune. Af meddelelsen fremgik, at det var styrelsens foreløbige hypotese, at den mellem Viborg Kommune og Viborg FF indgåede ”rettighedsaftale” vedr. navneretten til Viborg Stadion og de efterfølgende i oktober 2011 og august 2015 indgåede ”sponsoraftaler” mellem Energi Viborg og Viborg FF, ikke var indgået på markedsvilkår, og at Viborg FF derved havde modtaget ulovlig statsstøtte. Begrebet ”statsstøtte” omfatter efter konkurrencelovgivningen enhver støtte ydet af offentlige myndigheder.
 
Det bemærkes, at en meddelelse om betænkeligheder ikke er en endelig afgørelse, men derimod formelt set første skridt i en konkurrencesag.
 
Sagen har senest været behandlet af byrådet på møde den 19. april 2017 (sag nr. 6).
Byrådet traf i den forbindelse beslutning om at advokatfirmaet Horten fortsat bistår Viborg Kommune i sagen. Byrådet blev samtidigt orienteret om forskellige problemstillinger ved den gennemførte skønsproces, og herunder at skønsmanden i sagen havde undladt at besvare en række supplerende spørgsmål fremsat på vegne af Konkurrencestyrelsen, Viborg FF og Viborg Kommune
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Konkurrencestyrelsen har ved brev af 9. juni 2017 samt mail af 26. juni 2017 stillet 5 yderligere spørgsmål til Viborg Kommune jf. bilag nr. 1 og 2. Konkurrencestyrelsen er informeret om, at besvarelsen af spørgsmålene vil blive behandlet på byrådets møde i august måned.
 
Forvaltningen har i samarbejde med advokatfirmaet Horten udarbejdet udkast til svarbrev med tilhørende bilag jf. bilag nr. 3.
 
Sideløbende har Konkurrencestyrelsen fået den tidligere udmeldte skønsmand til at besvare yderligere ét spørgsmål stillet af Konkurrencestyrelsen jf. bilag nr. 4.
 
Advokatfirmaet Horten har på vegne af Viborg Kommune givet udtryk for undren over styrelsens fremgangsmåde, herunder at styrelsen ikke har fremsendt de spørgsmål til skønsmanden, som Viborg FF og Viborg Kommune har fundet anledning til at stille skønsmanden. De omtalte spørgsmål fremgår af skønstema III som fremgik af bilag nr. 2 ved sagens behandling i byrådet den 19. april 2017 (sag nr. 6).
 
Som også beskrevet i byrådets dagsorden den 19. april 2017 er skønsmanden efter tidligere at have været ansat i reklamebranchen nu direktør i Nordsjælland Håndbold, hvorfor der kan stilles spørgsmålstegn ved hans uafhængighed.
 
Advokatfirmaet Horten har på vegne af Viborg Kommune fremsat en række indvendinger mod de foreliggende skønsrapporter. I samarbejde med Viborg FF´s advokat – advokatfirmaet Gorrissen Federspiel - er der på den baggrund fremsat anmodning til Retten i Viborg om udmeldelse af en ny skønsmand jf. bilag nr. 5. Sagen afventer aktuelt Rettens tilbagemelding.
 
Konkurrencestyrelsen har i forbindelse med henvendelsen til Retten meddelt, at styrelsen ikke vil protestere mod afholdelsen af et nyt syn og skøn, og vil lade skønserklæringen indgå i sagen forinden der træffes afgørelse.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Det er usikkert, hvornår der kan forventes, at foreligge en endelig afgørelse fra Konkurrencestyrelsen i sagen, men på nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være sandsynligt, at sagen vil blive afgjort inden udgangen af 2017. 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Bilag

Sagsid.: 17/39487
Resume
Profilanalyse 2017 er en kvantitativ beskrivelse af de før-startere (personer, som overvejer at starte egen virksomhed), iværksættere (virksomheder under 3 år) og etablerede virksomheder, der har modtaget vejledning via den lokale erhvervsservice, samt brugere af specialiseret vejledning i Væksthus Midtjylland i Region Midtjylland i året 2016. Profilanalysen er indskrevet som en af de analyser, der skal indgå i evalueringen af samarbejdsaftalen med VIBORGegnens Erhvervsråd.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager Profilanalyse 2017 til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Profilanalyse 2017 er en kvantitativ beskrivelse af de før-startere (personer, som overvejer at starte egen virksomhed), iværksættere (virksomheder under 3 år) og etablerede virksomheder, der har modtaget vejledning via den lokale erhvervsservice, samt brugere af specialiseret vejledning i Væksthus Midtjylland i Region Midtjylland i året 2016.
 
Profilanalysen sammenligner udviklingen indenfor hver af de tre hovedgrupper (før-startere, iværksættere og etablerede virksomheder) med relevante kontrolgrupper, samt på tværs af kommunerne i Region Midtjylland.
 
Formålet med analysen er at belyse ligheder og forskelle mellem de, som har benyttet sig af vejledning via den lokale erhvervsservice, og de som ikke har. Profilanalysen viser også udviklingen i antallet af vejledte i de enkelte kommuner over den fireårige periode 2013-2016.
 
Profilanalysen består af to dele. I første del fokuseres på den lokale vejledning. I denne del indgår 16 af de 19 kommuner i Region Midtjylland (Hedensted, Horsens og Skanderborg indgår ikke). I anden del er fokus på de virksomheder der har modtaget specialiseret vejledning hos Væksthus Midtjylland. I anden del indgår alle 19 kommuner.
 
Analysen er udført af IRIS Group på vegne af Væksthus Midtjylland og kommunerne. Alle opgørelser bygger dels på registerdata fra Danmarks Statistik og dels på oplysninger fra de lokale erhvervsservicekontorer om de personer og virksomheder, der har modtaget vejledning i 2016.
 
Profilanalyse 2017 kan ses i bilag nr. 1.
 
Profilanalysen er en del af samarbejdsaftalen med VIBORGegnens Erhvervsråd
Profilanalysen er indskrevet som en af de analyser, der skal indgå i evalueringen af samarbejdsaftalen med VIBORGegnens Erhvervsråd, der blev behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. december 2016, (sag nr. 13). Profilanalysen giver et godt indblik i en del af erhvervsrådets indsats.
 
Opmærksomhedspunkter
Profilanalysen sammenligner tal på tværs af kommuner. Men den lokale erhvervsservice er, som det også anføres i profilanalysen, forskellig både ift. ressourcer til rådighed og hvordan man prioriterer ressourcerne i de enkelte kommuner. Derfor er kommunerne ikke direkte sammenlignelige.
 
Specialiseret vejledning defineres i profilanalysen som den vejledning iværksættere og virksomheder modtager hos Væksthus Midtjylland, blandt via henvisning fra den lokale erhvervsservice. Men den lokale erhvervsservice henviser også til en lang række andre aktører, som kunne defineres som specialiseret vejledning og rådgivning (f.eks. GTS’er (Godkendt Teknologisk Service – f.eks. FORCE, Teknologisk Institut), Vækstfonden, universiteter, Danmarks Eksportråd, innovationsnetværk), samt ikke mindst private rådgivere.
 
I nogle kommuner og ved flere af analysens delresultater udgøres datagrundlaget af ganske få iværksættere og virksomheder. Derfor skal man være forsigtig med at overfortolke analysens resultater.
 
Udvalgte resultater fra Profilanalyse 2017
Der vejledes fortsat antalsmæssigt ganske mange før-startere i Viborg Kommune i sammenligning med andre kommuner. Procentvis blev i Viborg Kommune vejledt før-startere svarende til 0,3% af arbejdsstyrken, hvilket er lige over regionsgennemsnittet på 0,2% af arbejdsstyrken.
 
I 2016 blev 10% af alle iværksættere i Viborg vejledt af den lokale erhvervsservice, hvilket stort set er det samme som regionsgennemsnittet på 9%. Tallet skal dog ses i sammenhæng med antallet af iværksættere - Viborg Kommune er fortsat en af de kommuner med flest iværksættere antalsmæssigt (748 i 2016) og overgås i 2016 kun af Aarhus.
 
For regionen som helhed har vejledte iværksættere gennemsnitligt lidt flere ansatte og lidt mindre omsætning end øvrige iværksættere. Disse tal angiver udelukkende størrelsen på de vejledte iværksættere og siger ikke noget om effekten af vejledningen. Viborg skiller sig ud på disse to punkter. Det gennemsnitlige antal ansatte blandt vejledte virksomheder er det højeste i regionen og det tredje højeste når det angår omsætningen blandt vejledte iværksættere. 
 
Viborg Kommune overgås kun af Silkeborg Kommune mht. antallet af vejledte virksomheder i 2016. For regionen som helhed blev 5,1% af alle etablerede virksomheder vejledt i 2016. Viborg Kommune lå lidt over gennemsnittet med 6,4%.
 
For hele Region Midtjylland udgør små virksomheder (0-5 ansatte) hele 85% af alle etablerede virksomheder, men de små virksomheders andel af vejledning udgør kun 42%. Profilanalysen viser, at der forholdsmæssigt vejledes flere lidt større og store (5-10, 10-25, 25-250 ansatte) etablerede virksomheder. Tallene for Viborg Kommune er stort set identisk med gennemsnittet for regionen som helhed.
 
Den gennemsnitlige omsætning og antal årsværk er væsentligt højere blandt vejledte etablerede virksomheder end virksomheder i regionen generelt. Dette hænger naturligt sammen med, at der forholdsmæssigt er flere store virksomheder blandt de vejledte etablerede virksomheder.
 
For regionen som helhed er andelen af vejledte etablerede virksomheder med eksport ganske høj (42% har eksport) og væsentligt højere end det gennemsnitlige andel virksomheder med eksport (12% har eksport). Dette hænger formentlig sammen med at eksporterende virksomheder har flere udfordringer, spørgsmål og muligheder for at søge vejledning.  
 
Viborg Kommune er kun overgået af Aarhus Kommune i antal af virksomheder indenfor vækstlaget (defineret som iværksættere og virksomheder, der over en toårig periode har oplevet mindst en 20% årlig gennemsnitlig vækst i antal ansatte og som i slutåret har mindst 5 ansatte). I Viborg Kommune udgør vækstlaget 2,3% af alle virksomheder og ligger dermed lidt over regionsgennemsnittet på 2,1%. For regionen som helhed modtog 13% af vækstlagsvirksomhederne vejledning i den lokale erhvervsservice i 2016. I Viborg Kommune modtog hele 22% af vækstlagsvirksomhederne vejledning.
 
Væksthus Midtjylland udfører specialiseret vejledning i hele Region Midtjylland. Profilanalysen viser, at i 2016 modtog 4,2% af samtlige iværksættere og 1,6% af alle etablerede virksomheder specialiseret vejledning af Væksthus Midtjylland. Viborg Kommune lå i 2016 under regionsgennemsnittet for specialiseret vejledning idet 2,1% af iværksætterne og 0.7% af de etablerede virksomheder modtog specialiseret vejledning.
 
For regionen som helhed modtog 6,2% (i alt 73 virksomheder) af alle vækstlagsvirksomhederne specialiseret vejledning i 2016.
 
Andre analyser af iværksætteri
Business Region Aarhus fik i starten af 2017 gennemført en analyse af udviklingen indenfor iværksætteri af Danmarks Statistik. Analysen viste bl.a. at iværksættere i Business Region Aarhus ligger i top i overlevelsesrate. Undersøgelsen viste også, at Viborg Kommune ligger suverænt i toppen når det gælder den 5 årige overlevelsesrate blandt iværksættere, både i Business Region Aarhus og i landet som helhed.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/31118
Resume
Økonomi- og Erhvervsudvalget forelægges til orientering hver måned en oversigt over indkomne medarbejderforslag i forslagspostkassen ”Kom frit frem”.
 
I perioden 14. juni – 9. august 2017 er der indkommet 1 forslag.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager oversigten over indkomne medarbejderforslag i perioden 14. juni – 9. august 2017 til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 8. juni 2016 (sag nr. 9) en proces- og aktivitetsplan vedrørende oprettelse af en fælles opsamling af forslag fra medarbejderne og anmodning til MED-systemet om en udredning omhandlende barrierer for effektivt arbejde og øget tilfredshed i arbejdet.
 
Som et element i planen indgik etablering af en fælles ”forslagspostkasse”. En sådan postkasse er etableret og lanceret overfor Kommunens medarbejdere den 27. juni 2016.
 
Ordningen blev evalueret på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 18. januar 2017 (sag nr. 16), hvor det blev besluttet, at forslagspostkassen videreføres.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Proceduren omkring behandling af modtagne medarbejderforslag er fastlagt til følgende:
  • De forslag, der modtages via ”forslagspostkassen”, videresendes løbende til sekretariaterne i Forvaltningen med henblik på konkret sagsbehandling. 
  • Forslag, der kan afgøres administrativt, forelægges til orientering for de relevante fagudvalg, når de er afgjort.
  • Forslag, der kræver politisk stillingtagen, vil blive forelagt løbende til vurdering i de relevante udvalg. Der udarbejdes efterfølgende en separat sag vedrørende de forslag, hvor udvalget anmoder om det.
Som supplement til ovennævnte proces for den egentlige sagsbehandling af forslagene, angiver proces- og aktivitetsplanen, at Økonomi- og Erhvervsudvalget hver måned skal forelægges en samlet liste over indkomne medarbejderforslag til orientering. 
 
Af bilag nr. 1 fremgår således medarbejderforslag, der er indkommet i perioden 14. juni – 9. august 2017
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/1701
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Bilag

Sagsid.: 17/25627
Resume
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen og fordebatten sættes i gang som beskrevet,
 
2. at der ikke afholdes borgermøde i fordebatten,
 
3. at der på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser træffes afgørelse om, at planlægningen kræver miljørapport, og
 
4. at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i fordebatten.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget ser positivt på projektet, men udsætter sagen med henblik på yderligere visualisering af højden i forhold til den øvrige del af området.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomiudvalget besluttede den 18. april 2012 (sag nr. 125) at godkende helhedsplanen for Fischers Plads, og at den skulle indarbejdes i Kommuneplan 2013-2025.
 
Inddragelse og høring
I forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen for Fischers Plads, har der været afholdt en fordebat. Der fremkom i alt to høringssvar.
 
Beskrivelse
Projektforslaget
Området er ca. 3.000 m2, der i dag består af bevaringsværdige byhuse på Dumpen 2-8 i 3-4 etager samt et grønt, tilvokset areal. Terrænet springer ca. 4 m fra syd mod nord.
 
Projektet er en ny bebyggelse, der er udformet som et punkthus i 10 etager på en base i 3 etager – i alt 13 etager og med en højde på ca. 45 m. Basen indrettes med dagligvarebutik i stueetagen og med liberale erhverv eller udvalgsvarebutikker på første og anden sal. Punkthuset indrettes med boliger. På den resterende del af basens tag kan der etableres opholdsarealer.
 
Den påtænkte bebyggelse bygges sammen med karréen på Dumpen. Der vil ligeledes være mulighed for, at den påtænkte bebyggelse kan bygges sammen med Sct. Mathias Centret. Terrænspringet udnyttes til at skabe en direkte indkørsel fra Dumpen til en parkeringskælder i to plan under basen.
 
Den nye bebyggelse er på ca. 7.300 m2 ekskl. parkeringskælder.
 
Projektet forudsætter, at baghusbebyggelser nedrives, og at den bevaringsværdige bebyggelse på Dumpen 2 erstattes af ny bebyggelse (bl.a. ind- og udkørsel til parkeringskælder). Bebyggelsen på Dumpen har en bevaringsværdi på 3 (bygninger med bevaringsværdi 2-4 er i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse fremtrædende eksempler inden for deres slags), bl.a. fordi der er gode murede detaljer, og den er en del af en helstøbt husrække. Facaden er dog ændret, navnlig i stueetagen, i forhold til den originale bebyggelse. Desuden er der en etagemæssig afvigelse i forhold til Dumpen 4-8. Forvaltningen vurderer på denne baggrund, at et lokalplanforslag kan give mulighed for, at bebyggelsen på Dumpen 2 erstattes.
 
Projektets principper er nærmere beskrevet og vist i bilag nr. 2. Den nye bebyggelse kan medvirke til at færdiggøre et ufuldstændigt hjørne, bidrage med velbeliggende boliger med søudsigt og understøtte handelslivet.
 
Ejerforhold
Bach Gruppen a/s ejer den overvejende del af området, mens Viborg Kommune ejer en mindre del – se mere under ”Økonomiske forhold og konsekvenser”.
 
Forvaltningen har afholdt møde med Datea, som administrerer Sct. Mathias Centeret. Datea har pt ingen ønsker om at udvide, men planlægning skal tage højde for, at dette kan ske i fremtiden.
 
Eksisterende planforhold
Lokalplan
Området er omfattet af Lokalplan nr. 111 (vedtaget i 1989) og Lokalplan nr. 111a (vedtaget i 1997). Lokalplanerne giver mulighed for, at den eksisterende, bevaringsværdige bebyggelse erstattes med ny randbebyggelse i 2,5-3,5 etager. Lokalplanerne giver ikke mulighed for at opføre en punkthus i 13 etager, og at opføre bebyggelse på det areal, der i dag henligger som et ubebygget grønt areal tilgrænsende rundkørslen. Projektet er derfor ikke i overensstemmelse med lokalplanerne.
 
Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan. Et foreløbigt udkast til lokalplanafgrænsning er i bilag nr. 1.
 
Kommuneplan og Helhedsplan for Fischers Plads
Området er i Kommuneplan 2017-2029 udlagt til centerområde i VIBM.C1.02 med helhedsplanen for Fischers Plads som særbestemmelser. Området ligger indenfor byggefelt D i helhedsplanen. Kommuneplanen giver mulighed for at opføre bebyggelse i op til 13 etager.
 
Muligheden for at etablere boliger fra 4. etage er ikke i overensstemmelse med helhedsplanen, idet kommuneplanen fastlægger, at der må være boliger fra 5. etage.
 
Realisering af projektet kræver således, at der sammen med en ny lokalplan vedtages et tillæg til kommuneplanen.
 
Fordebat
Da der er tale om ændringer i forhold til de gældende kommuneplanrammer, er planlægningen omfattet af kravet om fordebat jf. planlovens § 23 c. Før der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, som ikke er besluttet i en planstrategi, skal byrådet indkalde idéer og forslag med henblik på det efterfølgende planarbejde.
 
Debatmaterialet indeholder en beskrivelse af planområdet og det forventede indhold i planlægningen samt hovedspørgsmål. Udkast til debatmateriale er i bilag nr. 3.
 
Debatperioden foreslås fastsat til 4 uger. Hvis der kommer væsentlige bemærkninger, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden udarbejdelse af planforslagene påbegyndes.
 
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da der er tale om mindre ændringer, som ikke har væsentlig betydning for de overordnede principper i kommuneplanen.
 
Trafik
I forbindelse med helhedsplanens udarbejdelse, blev der udarbejdet en parkeringsmodel og trafikanalyse. Den nye Banevej indgår dog ikke i analyserne, ligesom at parkering til en bebyggelse ved Dumpen/Ll. Sct. Peders Stræde ikke forudsættes etableret på egen grund. Forvaltningen foreslår derfor, at der udarbejdes nye analyser, når eller hvis Sct. Mathias Centret ønsker at udnytte udvidelsesmulighederne, eller når Fishers Plads skal ombygges som følge af den nedslidning, der er sket på P-anlægget.
 
Principper for planlægningen
Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende:
 
-      Lokalplanområdet afgrænses som vist i bilag nr. 1.
-      Området udlægges til centerformål. I ny bebyggelse gives mulighed for dagligvarebutikker i stueetagen, udvalgsvarebutikker og/eller liberale erhverv på 2. og 3. etage samt boliger på 4.-13. etage.
I eksisterende bebyggelse på Dumpen 4 gives mulighed for liberale erhverv, udvalgs- og dagligvarebutikker samt boliger i alle etager.
I eksisterende bebyggelse på Dumpen 6-8 gives mulighed for liberale erhverv samt udvalgs- og dagligvarebutikker i stueetagen og 1. sal, samt mulighed for boliger i stueetagen, 1., 2. og 3. sal.
-      Inden for et særskilt angivet delområde/byggefelt gives mulighed for at opføre bebyggelse i op til 13 etager med en maksimal bygningshøjde på 45 m. Resterende byggeri opføres i maks. 4 etager.
-      Det samlede bruttoetageareal for butikker er maks. 4.000 m2.
-      Det samlede bruttoetageareal til boligformål er maks. 3.600 m2.
-      Opholdsarealer for den eksisterende bebyggelse etableres som baggårdshaver på terræn (delvist beliggende oven på p-kælderen).
-      Opholdsarealer for den nye bebyggelse etableres som altaner og taghaver.
-      Areal øst for bebyggelsen og syd for varelevering udlægges til torveareal.
-      Vejadgang til boliger og kundeparkering sker fra Dumpen.
-      Al parkering etableres i bygning i form af p-kælder.
-      Varelevering til dagligvarebutik foregår adskilt fra anden trafik via ind- og udkørsel fra Ll. Sct. Peder Stræde.
-      Fastlæggelse af bevarende bestemmelser og nedrivningsforbud for de eksisterende bevaringsværdige byhuse, Dumpen 4-8.
-      Mulighed for at eksisterende bevaringsværdig byhus, Dumpen 2, kan erstattes med ny bebyggelse.
-      Arkitektonisk sammenhæng med den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse langs Dumpen herunder afstemning af materialevalg og proportioner på facadedetaljer i den nederste del af byggeriet.
 
Der er lavet volumenstudier, der viser den påtænkte bebyggelses omfang i forhold til omkringliggende bebyggelse. Volumenstudierne fremgår af bilag nr. 2. Der forelægger endnu ikke konkrete skitser for den arkitektoniske fremtræden og sammenhæng med nabobebyggelse. Forvaltningen vil derfor gå i dialog med ansøger omkring dette i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse og i forhold til kommunens arkitekturpolitik.
 
Miljøvurdering
Planforslagene er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslagene er omfattet af bilag nr. 2, pkt. 10b (anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg). Planforslagene er ikke omfattet at lovens undtagelsesbestemmelse, § 8, stk. 2.
 
Der er gennemført en afgrænsning af hvilke miljø- og sundhedskonsekvenser, som bør vurderes nærmere i en miljørapport. Forvaltningen vurderer, at planforslagene skal miljøvurderes grundet forventet væsentlige påvirkninger af miljøet mht. byarkitektonisk værdi, herunder byens skala, skygge-, vind- og indbliksgener, kulturarv og arkæologiske forhold samt støj og vibrationer. Afgrænsningen er i bilag nr. 4.
 
Loven indeholder krav om, at berørte myndigheder i forbindelse med afgrænsningen af miljørapportens indhold skal have mulighed for at udtale sig. Forvaltningen foreslår, at dette sker sammenfaldende med en fordebat.
 
Forvaltningen tager derfor forbehold for berørte myndigheders tilbagemeldinger på forslaget til afgrænsningen af miljørapportens indhold.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Fordebat                                              ultimo 2017
Planforslag til godkendelse                      primo 2018
Offentlig høring                                     primo 2018
Endelig vedtagelse                                 medio 2018
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Kommunen ejer matr.nr. 401aa og 7000g, Viborg Bygrunde. Projektets realisering forudsætter, at kommunen afhænder matr.nr. 401aa og en del af 7000g – i alt ca. 650 m2. Grundet ejendommenes størrelse, form og placering vurderer forvaltningen, at der ikke er krav om, at salget af ejendommene skal i offentligt udbud. Kommunen kan forvente en indtægt fra grundsalget.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/20616
Resume
 
Da ansøgningen ikke er i overensstemmelse med gældende planlægning, skal der tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,  
 
1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes med den ændring, at vinduer udgør mindst 10 % af facaden ved dagligvarebutikken.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Projektforslaget
Dagli’ Brugsen i Hammershøj ønsker at opføre en ny, større og mere tidssvarende dagligvarebutik på ca. 1.500 m2 og op til 30 lejligheder á ca. 115 m2 på arealet ved den tidligere betonvarefabrik. Lejlighederne ønskes placeret dels ovenpå butikken, dels i fritliggende stænger/blokke. Bebyggelsen ønskes opført i op til tre fulde etager og med en bygningshøjde på op til 12 m.
 
Placeringen af det eksisterende tankanlæg fastholdes. Desuden ønskes boligen på Viborgvej 1 opretholdt.
 
Vejadgang til området vil ske fra Viborgvej 3 og Gartnerbakken 4, mens udkørsel alene kan ske via Gartnerbakken 4.
 
Den eksisterende dagligvarebutik på Randersvej 1 forventes udlejet til udvalgsvarebutik eller omdannet til boliger.
 
Området er ca. 1,4 ha og ligger i byzone.
 
Eksisterende planforhold
Lokalplan
Området er ikke omfattet af en lokalplan.
 
Forvaltningen vurderer, at der er tale om et større bygge- og anlægsprojekt, der vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø, og som forudsætter nedrivning af tidligere fabriksbygninger. Realisering af projektet kræver derfor, at der vedtages en lokalplan jf. Planlovens § 13, stk. 2.
 
Kommuneplan
Området er i Kommuneplan 2017-2029 udlagt til centerformål (HAMM.C1.01 og HAMM.D1). Rammebestemmelserne (HAMM.D1) fastlægger, at en dagligvarebutiks maksimale bruttoetageareal ikke må overstige 2.000 m2, og at det samlede bruttoetageareal til butiksformål indenfor rammen ikke må overstige 4.000 m2. Rammebestemmelserne (HAMM.C1.01) fastlægger desuden, at bebyggelse må opføres i maks. 2,5 etager og med en bygningshøjde på maks. 12 m.
 
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, hvad angår etageantallet. Realisering af projektet forudsætter, at der vedtages et kommuneplantillæg.
 
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen har screenet ansøgningen ud fra kommunens arkitekturpolitik og for om der skal udarbejdes miljøvurdering. Forvaltningens vurdering af projektet er i bilag 3.
Der er pt ikke forhold, som afviger væsentligt fra arkitekturpolitikken, og det er forvaltningens vurdering, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport sideløbende med at lokalplanforslaget udarbejdes.
 
Forvaltningen har dog været i dialog med bygherre om to mulige ændringer af bebyggelsesplanen. Den første er en inddragelse af Viborgvej 1 i den samlede disponering med henblik på en mere gadenær placering. Dette vil medvirke til at understrege bymidten og gadeforløbet, forbedre bybilledet og synligheden samt at fremtidssikre butikken med udvidelsesmuligheder. En mere gadenær placering vil være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje 1.2 pkt. 8. Bygherre har tilkendegivet, at de ikke er interesserede i en mere gadenær placering af butikken. Den anden ændring vedrører en adskillelse af trafikanter ved at adskille varelevering, varegård og butikkens affaldshåndtering mv fra tankanlæggets, butikkens og boligernes parkering og adgang. Bygherre har tilkendegivet, at de ønsker vejadgang fra Viborgvej for kunder af hensyn til synligheden.
 
Principper for planlægningen
Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende:
              Anvendelse: Centerformål med mulighed for dagligvarebutik, udvalgsvarebutik og restaurant i stueetagen samt liberale erhverv på første sal i et byggefelt og ellers etageboliger
              Butiksstørrelse (uanset type): Maks. 2.000 m2
              Bebyggelsens omfang: Højde maks. 12 m og etageantal maks. 3 med krav om nedtrapning mod vest, bebyggelsesprocent på maks. 50
              Befæstelsesprocent på maks. 50
              Bebyggelsens udtryk: facader i teglsten med farveskifte, grønne tage, at vinduer udgør mindst 30 % af facaden ved dagligvarebutikken
              Skiltning følger kommunens generelle administrationsforskrift
              Områdets disponering, herunder placering af bebyggelse indenfor byggefelter, parkeringsarealer og opholdsarealer herunder at Viborgvej 1 udlægges til færdsels- og torveareal
              Placering af og begrønning ved/af støjafskærmning
              Begrønning af parkeringsarealer
              Vejadgange fra Viborgvej og Gartnerbakken
 
Lokalplanlægningen forudsætter, at der vedtages et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser. Forvaltningen vurderer, at ændringen ikke er omfattet af kravet om fordebat, jf. planlovens § 23 c, da der alene er tale om en mindre ændring af etageantallet fra maks. 2,5 etager til maks. 3 etager.
 
Alternativer
Et alternativ til at sætte planlægningen i gang som beskrevet er, at Viborgvej 1 indgår i den samlede disponering af området med henblik på, at bebyggelsen til dagligvarebutik placeres nærmere Viborgvej/rundkørslen/Randersvej.
 
Tidsperspektiv
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Planforslag til godkendelse                      ultimo 2017
Offentlig høring                                     ultimo 2017
Endelig vedtagelse                                 primo 2018
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 12/16057
Resume
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Det videreførte forsøg på ældreområdet er behandlet i Ældre- og Sundhedsudvalget den 30. maj 2017 (sag nr. 9), mens forsøget på socialområdet samt forsøgene på beskæftigelsesområdet er behandlet i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 10. august 2017 (sag nr. 3 og sag nr. 4).
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 21) høringssvar til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedrørende udkast til bekendtgørelse om offentliggørelse, evaluering og indberetning af forsøg, der gennemføres af frikommunenetværk, og videreførte forsøg efter lov om frikommuner m.v.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Viborg har været frikommune 2012-2015. Der blev i forsøgsperioden givet mulighed for, at forsøgene kunne fortsætte frem til den 1. juli 2017 for at have tid til evaluering og vedtagelse af evt. ny lovgivning.
 
Regeringen lægger med lov om frikommunenetværk (L 200), der er vedtaget i Folketinget den 1. juni 2017, op til, at enkelte frikommuneforsøg fra den gamle forsøgsordning kan fortsætte frem til 1. juli 2019. For Viborg Kommune drejer det sig om følgende forsøg:
 
  • Mulighed for at opsige beboere i botilbud og plejebolig, herunder efterlevende ægtefæller, når det vurderes, at tilbuddet ikke længere matcher borgerens behov.
  • Medborgerskab kombineret med en enkel og overskuelig model for kontakt og aktivering.
  • Reduktion i antallet af planer.
  • Revurderinger af berettigelse til fleksjob sker løbende i kontaktforløbet.
  • Borgeren i centrum – opfølgning i forhold til betingelserne for at modtage hjælp (§ 10 opfølgninger).
  • Færre barrierer for frivillighed – udvidelse af § 7c.
 
Viborg Kommune skal gennem frikommunevedtægten sikre, at borgerne er informeret om de frikommuneforsøg, der fortsat er i gang. Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 14. juni 2017 et høringssvar, hvori det foreslås, at yderligere evaluering af de fortsatte forsøg ikke er nødvendig. Dette forslag er ikke medtaget i ministeriets endelige bekendtgørelse.
 
Den krævede frikommunevedtægt er opdateret og findes på kommunens hjemmeside.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 17/9544
Resume
Boligselskaberne udarbejder hvert år et boligprogram for kvoteåret med forslag til fordeling af udgiftsrammen for nybyggeri og kapitaltilførsler fordelt på forskellige projekter. Det er denne fordeling af udgiftsrammen på projekter, der danner baggrund for byrådets godkendelse af budgettet. Nedenstående tabel viser merudgiften til nybyggeri, hvis udvidelserne af den økonomiske ramme i denne sag godkendes.
 
Budget - Nybyggeri (i tkr.)
2018
2019
2020
2021
I alt
Oprindeligt budgetforslag
29,7
30,4
9,0
9,0
78,1
Budgetforslag incl. forslag til udvidelser, jf. sagsfremstillingen
29,7
53,6
25,0
25,0
133,3
Merudgift
0,0
23,2
16,0
16,0
55,2
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der til dækning af nybyggeri i forslag til boligprogrammet for kvoteåret 2017 (budget 2018) afsættes rådighedsbeløb på 29.675.000 kr., svarende til det allerede reserverede beløb i budgetforslag 2018,
 
2. at der til puljen til kapitaltilførsler tildeles rådighedsbeløb på 3.330.000 kr., svarende til det allerede reserverede beløb i budgetforslag 2018, og
 
3. at Boligselskabet Viborgs ændringer til placeringer af nybyggeri i forhold til allerede vedtagne kvoteår 2015 og 2016, jf. bilag nr. 3, godkendes,
 
4. at de af Boligselskaberne anførte projekter til fremrykning med grundkapitalindskud på 23.200.000 kr., jf. tabel 2 godkendes og indarbejdes som en udvidelse af rammen i kvoteår 2018 (budgetoverslagsår 2019) ved budgetlægning 2018-2021 til i alt 53.600.000 kr., og

5. at den nuværende udgiftsramme til nybyggeri og kapitaltilførsler på 9 mio. kr. i budgetoverslagsårene 2020 og 2021 samt fremadrettet forhøjes til 25 mio. kr. svarende til det gennemsnitlige niveau for perioden 2016-2019 på ca. 25 mio. kr.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der til dækning af nybyggeri i forslag til boligprogrammet for kvoteåret 2017 (budget 2018) afsættes rådighedsbeløb på 29.675.000 kr., svarende til det allerede reserverede beløb i 2018 i budgetforslag 2018-2021,
 
2. at der til dækning af nybyggeri i forslag til boligprogrammet for kvoteåret 2018 (budget 2019) afsættes rådighedsbeløb på 30.400.000 kr., svarende til det allerede reserverede beløb i 2019 i budgetforslag 2018-2021,
 
3. at der til puljen til kapitaltilførsler tildeles rådighedsbeløb på 3.330.000 kr., svarende til det allerede reserverede beløb i budgetforslag 2018,
 
4. at Boligselskabet Viborgs ændringer til placeringer af nybyggeri i forhold til allerede vedtagne kvoteår 2015 og 2016, jf. bilag nr. 3, godkendes,
 
5. at de af Boligselskaberne anførte projekter til fremrykning med grundkapitalindskud på 23.200.000
kr. jf. tabel 2 - som en udvidelse af rammen i kvoteår 2018 (budgetoverslagsår 2019) -  indgår i budgetlægningen 2018-2021, og
 
6. at fastlæggelse af udgiftsrammen til nybyggeri og kapitaltilførsler i budgetoverslagsårene 2020 og 2021 samt fremadrettet indgår i den videre budgetlægning for 2018-2021.
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling
Historik
På mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 28) besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget at udsætte sagen omkring kvotetildeling – nybyggeri og kapitaltilførsel (budget 2018-2021).
 
Der har efterfølgende den 29. juni 2017 været afholdt endnu et møde mellem Viborg Kommune og boligselskaberne med hjemsted i Viborg Kommune. Referat fra mødet fremgår af bilag nr. 1. Boligselskaberne har efterfølgende fremsendt justeret, fælles afstemt, forslag til boligprogram for nybyggeri i kvoteår 2017-2020, med angivelse af kommende projekter, som kan fremrykkes under hensyntagen til en eventuel efterfølgende forhøjelse af den kommunale grundkapital fra 2019.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Der er afholdt møder med repræsentanter fra boligselskaberne med hjemsted i Viborg Kommune, hvor boligprogrammet med forslag til nybyggeri og kapitaltilførsler i kvoteår 2017-2020 (budget 2018-2021) er blevet drøftet.
 
Grunden til forskydningen på ét år mellem kvoteår og budgetår er, at der vil være en forskydning i tid fra tilsagn til et projekt (nybyggeri) i byrådet og til grundkapitallånet skal indbetales til Landsbyggefonden. I kapitaltilførselssager er økonomi og tidshorisont i tilsagnsfasen meget usikker. Der er af den grund afsat en samlet pulje til dækning af kapitaltilførselssager.
 
I økonomiforhandlingerne for kommunernes økonomi for 2016 blev regeringen og KL enige om at fastholde nedsættelsen af det kommunale grundkapitalindskud til almene boliger på 10 pct. til og med 2018. Det betyder, at skema A skal være godkendt inden udgangen af 2018, for at den kommunale andel af grundkapitalindskud forbliver 10%. Boligselskaberne forventer, at projekter i kvoteår 2017 og 2018 vil få godkendt skema A inden udgangen af 2018, hvorfor kvoteår 2018 er budgetlagt med en kommunal andel af grundkapitalen på 10%. Boligselskaberne har desuden i boligprogrammet, bilag nr. 2, anført nogle projekter med rødt. Disse projekter vurderer boligselskaberne vil kunne få skema A inden udgangen af 2018, således den kommunale andel af grundkapitalen vil være 10% på disse projekter.
 
Ifølge gældende lovgivning er procenten til det kommunale grundkapitalindskud 14% for projekter, hvor der gives tilsagn (skema A) efter den 1. januar 2019. I forslaget til boligprogrammet er derfor anvendt 14% fra kvoteår 2019 (budget 2020) og fremad. Hertil skal dog bemærkes, at der ved forhandlingerne om den kommende økonomiaftale for 2018 er stillet forslag af regeringen om en stigning i procenten, så den bliver over 20%. En stigning fra 10% til 20% vil betyde en halvering af antal boliger, hvis budgettet til den kommunale andel af grundkapitalindskud skal forblive på samme niveau.
 
I kapitaltilførselssager ydes der en særlig driftsstøtte, som kun gives til afdelinger, hvor der er konstateret så væsentlige økonomiske problemer, at problemerne vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten ydes som lån eller tilskud. Landsbyggefonden yder 40% af støtten betinget af, at boligorganisationen selv bidrager med 20%, långiver med 20% og beliggenhedskommunen med 20%.
 
Forslag til boligprogram for nybyggeri kvoteår 2017-2020 (budget 2018-2021)
Boligselskabernes justerede forslag til boligprogram for nybyggeri i kvoteår 2017-2020 (budget 2018-2021) fremgår af bilag nr. 2. Boligselskaberne har samtidig udarbejdet supplerende notater. Disse fremgår ligeledes af bilag nr. 2.
 
For kvoteår 2017 (budget 2018) har boligselskaberne fremlagt et boligprogram med ønske om en samlet kvote på 29,7 mio. kr., jf. tabel 1.
 
Tabel 1
Boligselskab
 
Type
Kvote tkr.
Boligselskabet Viborg
 
           
1. Viborg Gymnasium, ungdomsboliger
25 ungdomsboliger
 2.875
2. Viborg Sydby, Liseborgvej 26B (2-plans boliger)
3. Viborg Midtby, Gothersgade (omdannelse af erhverv)
18 familieboliger
 
 
17 familieboliger
3.600
 
 
3.400
Boligselskabet Sct. Jørgen
  
4. Viborg Sydby, Arnbjerg
15 familieboliger
3.000
5. Viborg Midtby, Banebyen
20 familieboliger
4.000
6. Viborg Midtby, Banebyen, ungdomsboliger
120 ungdomsboliger
12.000*
Øvrige Boligselskaber
7. Boligselskabet Viborg Amt, Kløvermarken Løvel
 
 
4 familieboliger
 
 
800** 
I alt
74 familieboliger
145 ungdomsboliger
29.675
* Er godkendt i byrådet den 21. juni 2017 (sag nr. 27)
**Er godkendt i byrådet den 17. maj 2017 (sag nr. 8)
 
Boligselskabernes forslag til projekter som kan fremrykkes
I det fremsendte boligprogram har boligselskaberne anført projekter med rødt, som de mener kan få skema A inden udgangen af 2018. På disse projekter bliver kommunens andel af grundkapitalindskuddet 10%.
 
Nedenfor i tabel 2 er anført de forslag til kommende projekter, som boligselskaberne anfører kan fremrykkes til kvoteår 2018.
 
Tabel 2
Projekt (kvoter anført i tkr.)
Kvoteår
Boliger
Beløb (14%)
Beløb (10%)
Forskel
Boligselskabet Viborg
 
 
 
 
 
Viborg Sydby, Arnbjerg (etape 1, del II)
2019
20
5.320
4.000
1.320
Hald Ege, Koldbæk/Nonbo (Bach - del II)
2019
11
2.926
2.200
726
Asmild Mark (punkthus)
2021
20
5.320
4.000
1.320
 
 
 
 
 
 
Boligselskabet Sct. Jørgen
 
 
 
 
 
Stoholm
2019
10
2.660
2.000
660
Bjerringbro, Hindbærkrattet (BAF)
2019
10
2.660
2.000
660
Vammen/Hammershøj/Rødding/Skals (byudvikling)
2019
24
6.384
4.800
1.584
Bjerringbro, Slagteriarealet
2020
8
2.128
1.600
528
 
 
 
 
 
 
Boligselskabet Viborg Amt
 
 
 
 
 
Løvel
2020
13
3.367
2.600
767
 
 
 
 
 
 
I alt
 
116
30.765
23.200
7.565
 
Ved fremrykning af alle forslåede projekter er kommunens andel af grundkapital anslået til 23,2 mio. kr. (10%), det vil sige en besparelse på 7,6 mio. kr., under forudsætning af at kommunens andel af grundkapitalindskuddet er 14% fra kvoteår 2019 (budgetoverslagsår 2020).
 
Ved en fremrykning af projekterne vil grundkapitalindskuddet tidligst skulle udbetales i kvoteår 2018 (budgetoverslagsår 2019). En fremrykning af projekterne vil betyde, at rammen i kvoteår 2018 (budgetoverslagsår 2019) skal forhøjes med 23,2 mio. kr. udover den oprindelige afsatte udgiftsramme på 30,4 mio. kr. til i alt 53,6 mio. kr.
 
Udvikling i udgiftsramme til grundkapitalindskud
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015-2018 godkendte byrådet en udvidelse af udgiftsrammen til grundkapitalindskud til nybyggeri og kapitaltilførsler i perioden 2015-2018 med 25,8 mio. kr. I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2016-2019 blev udgiftsrammen udvidet med yderligere 42,8 mio. kr.
 
I seneste kvotesag fra 2016 (budget 2017) som blev behandlet i byrådet 15. juni 2016 (sag nr. 6) blev udgiftsrammen fastsat til 9,0 mio. kr. i kvoteår 2019 og 2020 (budget 2020 og 2021). Kommunens udgiftsramme til grundkapitalindskud til nybyggeri og kapitaltilførsler har tidligere været fastsat til ca. 9,0 mio. kr. pr. år.
 
Boligselskabernes forslag til boligprogram, bilag nr. 2, viser, at der er ønsker til nybyggeri i kvoteår 2019 (budget 2020) på 34,0 mio. kr. og i kvoteår 2020 (budget 2021) på 34,2 mio. kr. inden en eventuel fremrykning af projekter.
 
Budgettet til nybyggeri fordelt på budgetår ses i Tabel 3 nedenfor. Hertil kommer, at der i kommunens budget 2017-2020 er afsat i alt 16,6 mio. kr. til kapitaltilførselssager.
 
Tabel 3
Mio. kr.
2016
2017
2018
2019
I alt
Gnm. snit
Udgiftsramme, jf. bilag 2
22,1
21,2
29,7
30,4
103,4
25,9
Yderligere kvoter
 
7,3
1,9
 
9,2
 
Udgiftsramme i alt
22,1
28,5
31,6
30,4
112,6
28,2
 
I 2016 godkendte byrådet yderligere kvote på 7,3 mio. kr. til 70 ungdomsboliger på kaserneområdet (budget 2017) samt kvote på 1,9 mio. kr. til 100 ”billige boliger forbeholdt flygtninge og socialt udsatte” (budgetoverslagsår 2018).
 
Den gennemsnitlige udgiftsramme til grundkapitalindskud til nybyggeri har således i perioden 2016-2019 været 28,2 mio. kr., hvis ovenstående yderligere kvoter indregnes. Uden disse er den gennemsnitlige udgiftsramme 25,9 mio. kr.
 
Til yderligere belysning af behovet for boliger generelt i Viborg Kommune kan henvises til seneste befolkningsprognose for Viborg Kommune 2017-2032, som blandt andet viser følgende:
  • Viborg Kommunes indbyggertal forventes at stige fra 96.479 til 105.074 de næste 15 år, dvs. med ca. 8.500 indbyggere svarende til 8,9 %
  • Viborg by forventes at stige fra 40.450 til ca. 46.600 indbyggere i 2032 – svarende til 6.150 nye indbyggere eller 15,3 %
  • I de næste 15 år forventes der et årligt behov for gennemsnitligt ca. 250 nye boliger i Viborg by.
På baggrund af de seneste års udvidelser af udgiftsrammen til nybyggeri, befolkningsprognosen, samt en forventning om en stigning i den kommunale procentandel til grundkapitalindskud og dermed et færre antal boliger til samme udgiftsramme, anmodes udvalget om at tage stilling til, om den nuværende udgiftsramme på 9,0 mio. kr. i budgetoverslagsårene 2020 og 2021 skal forhøjes til det gennemsnitlige niveau for 2016-2019 på ca. 25 mio. kr.
 
Ændringer i forhold til tidligere kvoteår
Af bilag nr. 3 fremgår kvoteår 2015 og 2016 (budget 2016 og 2017) for Boligselskabet Viborg. Bilaget viser den nuværende kvotetildeling i de to kvoteår samt boligselskabets forslag til ændringer til placeringer.
 
Boligselskabet ønsker at flytte kvoter fra Asmild Mark og Arnbjerg til Viborg Midtby, Reberbanen og Houlkær (Fritidsgården). Det samlede antal boliger og den samlede kommunale andel til grundkapitalindskud er uændret.
 
Kapitaltilførsler
Boligselskaberne har revurderet den afsatte økonomi til kapitaltilførsler. Den reviderede oversigt over de forventede kapitaltilførsler fremgår af bilag nr. 4. Det har vist sig, at flere af de tidligere afsatte beløb er blevet væsentligt lavere ved endelig fastsættelse af Viborg Kommunes andel af kapitaltilførslen.
 
Der er afsat en pulje til kapitaltilførsler i budget 2017-2021 på i alt 16,6 mio. kr. (overførsel fra tidligere år på 10,7 mio. kr., 3,3 mio. kr. i budget 2018 og 2,6 mio. kr. i budget 2019). Af oversigten i bilag nr. 4 fremgår det, at der i perioden 2017-2021 er anslået kapitaltilførsler, hvor Landsbyggefonden har reserveret et beløb, på i alt 16,0 mio. kr.  Herudover er der en række fremtidige ønsker til afdelinger, der vil kræve kapitaltilførsler, men hvor Landsbyggefonden endnu ikke har reserveret beløb. Der er ikke afsat budget til sidstnævnte.
 
Da de anslåede kapitaltilførsler på samlet 16,0 mio. kr. svarer nogenlunde til det afsatte budget på 16,6 mio. kr., fastholdes det nuværende niveau i den afsatte pulje til kapitaltilførsler. Behovet for en justering af budgettet vedrørende kapitaltilførsler tages op i forbindelse med næste års kvotetildeling.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/52470
Resume
Byrådet har besluttet, at der skal etableres 100 almene familieboliger, der kan forbeholdes flygtninge eller andre socialt udsatte. Boligselskabet Sct. Jørgen skal etablere 70 boliger og Boligselskabet Viborg 30 boliger. Boligselskabet Viborg har fremsendt et nyt forslag om placering af de 30 boliger, idet ingen af de 3 oprindeligt foreslåede placeringer kan realiseres.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at de 30 boliger placeres i henhold til Boligselskabet Viborgs nye forslag (i ny afdeling som overbygning på butikscenteret på Rughavevej) under forbehold for plan- og miljømæssige forhold.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet vedtog den 22. februar 2017 (sag nr. 5), at der etableres 100 almene familieboliger, der kan forbeholdes flygtninge eller andre socialt udsatte. Boligselskabet Sct. Jørgen opfører 70 boliger, og Boligselskabet Viborg opfører 30 boliger, forudsat at betingelserne for opførelse af boligerne er til stede og, at huslejeniveauet (i 2017-niveau) er på maksimalt 2.500 kr. pr. måned excl. forbrug. Byrådet godkendte endvidere, at boligerne placeres i henhold til boligselskabernes forslag (jf. sagens bilag nr. 1 og bilag nr. 3) under forbehold for plan- og miljømæssige forhold samt grundkøb.
 
Af sagens bilag nr. 1 fremgik det, at Boligselskabet Sct. Jørgens forslag er at placere:
 
a)     30 boliger som en del af en ny afdeling i Banebyen
b)    20 boliger som fortætning i den eksisterende afdeling 3, Klostervænget
c)     20 boliger, som en del af et nyt projekt på Østergade i Bjerringbro ved den eksisterende afdeling 322.
 
Af sagens bilag nr. 3 fremgik det, at Boligselskabet Viborgs forslag er at placere de 30 boliger et af følgende steder:
 
a)     I afdeling 10, Vestervang (som fortætning) eller på Rughavevej i forbindelse med Vestbadet/VFF-projektet
b)    Asmild Mark
c)     Rosenvænget Skole
 
Inddragelse og høring
Boligselskaberne og forvaltningen har siden behandlingen af sagen arbejdet videre med ovennævnte placeringer.
 
Beskrivelse
Boligselskabet Sct. Jørgen
Boligselskabet Sct. Jørgen har medio juni 2017 fremsendt en status vedrørende etableringen af de 70 boliger.
 
Boligselskabet oplyser, at der er indgået en betinget købsaftale vedrørende grundstykket til de 30 boliger i Banebyen, og at planforholdene er på plads og indgår i den samlede plan for området. Der kan således søges om skema A inden udgangen af 2017.
 
I den eksisterende afdeling 3 i Klostervænget er lokalplanarbejdet i gang. Omfang og placering af de 20 boliger er afstemt med forvaltningen. Lokalplanen forventes vedtaget i år, således der også kan søges om skema A inden udgangen af 2017.
 
I Bjerringbro er plangrundlag og ejerforhold på plads, således der kan opføres 20 boliger på Østergade. Her kan der således også søges om skema A inden udgangen af 2017.
 
Boligselskabet Viborg
For så vidt angår placering af de 30 boliger, der etableres af Boligselskabet Viborg, har forvaltningen konstateret, at ingen af de 3 foreslåede placeringer kan realiseres jf. nedenfor:
 
a)    Forvaltningen har vurderet, at den forslåede placering som fortætning i afdeling 10, Vestervang eller i forbindelse med Vestbadet/VFF-projektet vil blive påvirket med et uacceptabelt støjniveau, såfremt der ikke etableres effektiv støjafskærmning. Desuden vil boligerne blive påvirket med lys fra kunststofbanens lysanlæg. Etablering af støjafskærmning er en dyr merudgift, som endvidere bevirker, at boligerne i dagtimerne er beliggende i skygge. Forvaltningen kan derfor ikke anbefale en placering som fortætning i afdeling 10, Vestervang eller i forbindelse med Vestbadet/VFF-projektet.
 
b)    Grunden er i udbud, og Boligselskabet Viborg vurderer, at det ikke er muligt at erhverve grunden til en pris, således der kan bygges boliger med en husleje på ca. 2500 kr.
 
c)    Byrådet har besluttet at udlægge grunden til parcelhusgrunde.
 
Boligselskabet Viborg har derfor fremsat forslag om at placere de 30 boliger i en ny afdeling som overbygning på butikscenteret på Rughavevej. Forvaltningen kan anbefale den foreslåede placering under forudsætning af, at projektet kan realiseres indenfor lokalplanens rammer, herunder bebyggelsesprocent, behov for udendørs opholdsarealer samt parkeringskrav.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Det er en betingelse for udbetaling af støtte fra staten, at projekterne har modtaget et tilsagn (skema A) inden udgangen af 2017.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Viborg Kommune har anvisningsretten til boligerne. Det betyder, at kommunen hæfter for eventuel tomgangsleje og garanterer istandsættelse ved fraflytning. Målgruppen kan afholde en husleje på maksimalt 2.500 kr./måned excl. forbrug og eventuel boligstøtte. På den baggrund skal det sikres, at huslejen ikke overstiger 2.500 kr./måned excl. forbrug, og derved ikke kan lejes ud til målgruppen.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 17/20077
Resume
Sjørup Ældrecenter er under renovering og ombygning. Centret er i dag beliggende på 4 matrikler, der ejes af hhv. boligselskabet og Viborg Kommune, og de nuværende matrikelgrænser passer ikke med den planlagte fremtidige udnyttelse af Sjørup Ældrecenter, herunder boligselskabets opførelse af 10 nye plejeboliger.
 
Skema A vedrørende 10 almene ældreboliger med serviceareal ved Sjørup Ældrecenter behandles på en særskilt sag på dagens møde.
 
Boligselskabets advokat har udarbejdet et oplæg med jordbytning ved 6 gensidigt betingede ejendomshandler, hvorved der bliver byttet ubebyggede arealer mellem dels boligselskabets afdelinger, dels mellem boligselskabet og Viborg Kommune, med henblik på at etablere de matrikler og den ejerstruktur, der understøtter den planlagte fremtidige udnyttelse af Sjørup Ældrecenter.
 
Disse ejendomshandler skal dels godkendes af byrådet som tilsynsmyndighed, dels godkendes af byrådet som hhv. køber og sælger.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at Viborg Kommune sælger delnr. 4 af matr.nr. 9dr til Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 925, og delnr. 5 af matr.nr. 9dr til Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 825, som anført under sagsfremstillingen,
 
2. at Viborg Kommune køber delnr. 1 af matr.nr. 9dp af Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 925, og delnr. 7 af matr.nr. 9dq af Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 825, som anført under sagsfremstillingen,
 
3. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på den samlede salgspris ekskl. moms på 2.015.000 kr. til kontoen ”Ejendomshandler Sjørup Ældrecenter” med rådighedsbeløb i 2017,
 
4. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på den samlede købspris ekskl. moms samt afledte omkostninger på i alt 1.795.000 kr. til kontoen ”Ejendomshandler Sjørup Ældrecenter” med rådighedsbeløb i 2017,
 
5. at nettoindtægten på 220.000 kr. tilgår kassebeholdningen i 2017,
 
6. at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 821’s salg som anført under sagsfremstillingen, godkendes,
 
7. at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 825’s køb og salg som anført under sagsfremstillingen, godkendes på betingelse af, at boligselskabets bestyrelse efterfølgende og snarest muligt træffer formel beslutning om de forannævnte køb og salg, og
 
8. at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 925’s køb og salg som anført under sagsfremstillingen, godkendes på betingelse af, at boligselskabets bestyrelse efterfølgende og snarest muligt træffer formel beslutning om de forannævnte køb og salg.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet igangsatte på sit møde den 16. marts 2016 en renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter (sag nr. 21).
 
Byrådet godkendte på sit møde 31. august 2016 nedrivning af en af centrets bygninger (i projektbeskrivelsen benævnt bygning A), som er kommunalt ejet (sag nr. 30), og på sit møde 19. april 2017 (sag. nr. 10) en helhedsplan for afdeling 821, Landsbyerne Fjends, herunder nedrivning af 8 almene familieboliger (i projektbeskrivelsen benævnt bygning B), der tilhører boligselskabet. Efterfølgende har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 19. maj 2017 godkendt nedrivningen af omtalte 8 familieboliger.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Indledning
De nuværende matrikler og ejerforhold er angivet i bilag nr. 1, mens de foreslåede fremtidige matrikler og ejerforhold er angivet i bilag nr. 2. Markering i grøn angiver Viborg Kommunes matrikler, og markering i blå angiver boligselskabets matrikler.
 
Arealer og prissætning
Der er tale om to handler mellem boligselskabets afdelinger:
-      Afdeling 925 køber matr.nr. 9dp af afdeling 821
-      Afdeling 925 køber delnr. 3 af matr.nr. 9dq af afdeling 825
 
Disse to handler skal godkendes af Viborg Kommune som tilsynsmyndighed.
 
Der er tale om to handler, hvor kommunen sælger til boligselskabet:
-      Kommunen sælger delnr. 4 af matr.nr. 9dr til afdeling 925
-      Kommunen sælger delnr. 5 af matr.nr. 9dr til afdeling 825
 
Disse to handler skal godkendes af Viborg Kommune som tilsynsmyndighed, og byrådet skal give bevilling til salget.
 
Der er tale om to handler, hvor kommunen køber af boligselskabet:
-      Viborg Kommune køber delnr. 1 af matr.nr. 9dp af afdeling 925
-      Viborg Kommune køber delnr. 7 af matr.nr. 9dq af afdeling 825
 
Disse to handler skal godkendes af Viborg Kommune som tilsynsmyndighed, og byrådet skal give bevilling til købet.
 
Under henvisning til almenboligloven § 27 har boligselskabets advokat foranlediget, at der foreligger valuarvurderinger af markedsprisen for de omtalte matrikler (bilag nr. 3) samt vurdering fra vurderingsmyndigheden (Skat) af mindsteprisen for de matrikler, som kommunen køber af boligselskabet (bilag nr. 4).
 
På baggrund af disse vurderinger er prisen i alle handlerne fastsat til ca. 435 kr. pr. m².
 
En oversigt over overdragelsessummer mv. fremgår af bilag nr. 5.
 
I henhold til købsaftalerne betaler Viborg Kommune halvdelen af tingslysningsafgifter. Derudover er der ingen omkostninger for kommunen. Omkostningerne for kommunen anslås at blive 20.000 kr.
 
Boligselskabets omkostninger i forbindelse med handlerne anslår man til 200.000 kr., herunder afholder boligselskabet de samlede landinspektøromkostninger i anledning af handlerne, idet handlerne er nødvendige af hensyn til byggeriet i afdeling 925. Omkostningerne indgår i anskaffelsessummen for de 10 plejeboliger i afdeling 925 samt i helhedsplaner for afdeling 821 og afdeling 825 (sidstnævnte er under behandling i Landsbyggefonden).
 
Boligselskabets advokat har lagt til grund, at handlerne mellem boligselskabets afdelinger ikke skal tillægges moms, mens handlerne, hvor boligselskabet sælger til Viborg Kommune, og hvor Viborg Kommune sælger til boligselskabet, skal tillægges moms. Boligselskabet får en nettoudgift på 60.000 kr. i moms, svarende til den nettoindtægt i moms, som Viborg Kommune får ved sine salg til boligselskabet.
 
Tilsynsmyndighedens godkendelse
På baggrund af de vurderinger, der er indhentet af boligselskabets advokat, konstaterer forvaltningen, at samtlige handler sker til markedspris, hvilket er i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder at købesummen ved boligselskabets salg til Viborg Kommune ligger over mindsteprisen iflg. den indhentede vurdering fra Skat, hvilket er et lovkrav, fordi kommunen indtager en dobbeltrolle som køber og tilsynsmyndighed.
 
Forvaltningen noterer sig, at boligselskabet oplyser, at handlerne ikke kun tilvejebringer et areal til byggeriet i afdeling 925, men at handlerne samtidig indgår i helhedsplaner for hhv. afdeling 821 og afdeling 825, idet de også er en del af genopretningen af tidligere Fjends Boligselskab.
 
Forvaltningen bemærker, at det fremgår af skema A for opførelsen af 10 nye plejeboliger i afdeling 925, at grundudgiften, dvs. købesum tillagt ekstraordinære udgifter til fundering og forurening samt tilslutningsafgifter, på 2,5 mio. kr., svarer til knap 15 % af den anførte anskaffelsessum på 17 mio. kr., hvilket er under den vejledende grænse på 20 %.
 
Boligselskabets hovedbestyrelse godkender på sit møde den 8. juni 2016 salg af grund i afdeling 821, mens hovedbestyrelsen ikke direkte har truffet beslutning om de øvrige køb og salg i boligselskabets afdelinger. Boligselskabet oplyser, at dette beror på en fejl, og man vil hurtigst muligt foranledige, at der træffes formelle beslutninger.
 
På den baggrund har forvaltningen ingen indvendinger mod de anførte køb og salg i boligselskabets afdelinger, idet forvaltningen henviser til, at tilsynsmyndighedens godkendelse bliver givet på betingelse af, at boligselskabets bestyrelse efterfølgende og snarest muligt træffer formel beslutning om de anførte køb og salg.
 
Beslutning om køb/salg
Kommunens køb og salg sker, som anført ovenfor, til markedsprisen. Samtidig tilvejebringes de matrikler og den ejerstruktur, der understøtter den planlagte fremtidige udnyttelse af Sjørup Ældrecenter.
 
Forvaltningen bemærker, at den nettoindtægt, kommunen opnår på grund af handlerne, er udtryk for en afledt konsekvens af handlerne, og at der ikke er tale om et tilstræbt resultat, hvorfor denne nettoindtægt accepteres henset til formålet med handlerne.
 
På den baggrund har forvaltningen ingen indvendinger mod de anførte køb og salg.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/13915
Resume
Sagen vedrører principbeslutning om en ekspropriation, hvorefter der kan indgås en aftale på ekspropriationslignende vilkår (skattefrit for sælger).
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at kommunen eksproprierer ejendommen, Søndersøvej 88, såfremt der ikke kan indgås en aftale om køb.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Kommunen har byggemodnet 1. etape af boligområdet i Arnbjerg (vist med lodret skravering på bilag nr. 1), og grundene er sat til salg, og der er nu kun ca. 10 parcelhusgrunde tilbage i 1. etape.
 
Kommunen har købt ejendommen Søndersøvej 92 B (vist med vandret skravering på bilag nr. 1) med henblik på at byggemodne 2. etape, og selve byggemodningen er i gang.
 
2. etape involverer imidlertid også ejendommen Søndersøvej 88 (vist med krydsskravering på bilag nr. 1), og ejeren har ikke tænkt sig at byggemodne selv. Ejeren er dog indstillet på at sælge til kommunen, hvis det kan ske skattefrit (på ekspropriationslignende vilkår).
 
Dette forudsætter, at der er hjemmel til at ekspropriere, og det er der i Planloven §47 sammenholdt med den vedtagne lokalplan for området.
 
Det skal herudover være nødvendigt at ekspropriere, og det aktuelle behov for boliggrunde i området viser nødvendigheden.
 
Endelig skal kommunens vilje til at ekspropriere også være til stede, og den kan dokumenteres ved beslutning i denne sag.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/37203
Resume
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for de 20 parcelhusgrunde i Arnbjerg, Skabermøllevej og Skovhøjen fastsættes til mellem 700.000 kr. og 850.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 2 og 3, og

2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for de 20 parcelhusgrunde i Arnbjerg, Skabermøllevej og Skovhøjen fastsættes til mellem 800.000 kr. og 950.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 2 og 3, og
 
2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 
Bilag nr. 2 og 3 justeres i overensstemmelse med ovennævnte mindstepriser, inden byrådets behandling af sagen.
 
 
Forvaltningen udarbejder forslag til en model, hvor der ved salg af grunde i Viborg by pr. solgt grund hensættes et fast beløb til fremtidigt institutionsbyggeri.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
I Arnbjerg er 2. etape ved at blive byggemodnet – Skabermøllevej og Skovhøjen. Området er vist med skravering på oversigtskortet, bilag nr. 1. P.t. er arbejdet med etablering af fordelingsvejen fra Gl. Århusvej i gang. Med henblik på udbud af grundene snarest skal der derfor fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 421. 
 
Mindstepriserne for de 20 grunde foreslås fastsat til mellem 700.000 kr. og 850.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. skitserne - bilag nr. 2 og 3. Prisforslaget er fastsat ud fra grundenes størrelse og beliggenhed samt prisniveauet i øvrigt i kommunen. Endvidere er der taget hensyn til særlige byggelinjer, der sikrer, at der ikke bygges tæt på fordelingsvejen.
 
Til sammenligning kan oplyses, at mindstepriserne for parcelhusgrunde i 1. etape i Arnbjerg blev fastsat til mellem 650.000 kr. og 825.000 kr.
 
Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Grundene annonceres til salg senest i uge 36.
 
Dog kan de 4 østligste grunde på Skabermøllevej endnu ikke sælges, idet afvandingsforholdene endnu ikke er på plads – det forudsætter Energi Viborgs køb af et areal til regnvandsbassin, som der arbejdes med. Udbud af de 5 vestligste grunde på Skabermøllevej forudsætter kommunens erhvervelse af Søndersøvej 88, som også behandles på mødet i dag.
 
De 2 sydligste grunde på Skovhøjen kan endnu ikke annonceres til salg, da den oprindelige ejers bygninger fortsat er på grundene, og den oprindelige ejer har fortsat brugsret til dem.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/37209
Resume
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at mindsteprisen for de 26 parcelhusgrunde på Spurvelunden og Stærelunden, Viborg fastsættes til mellem 700.000 kr. og 800.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og

2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for de 26 parcelhusgrunde på Spurvelunden og Stærelunden, Viborg fastsættes til mellem 800.000 kr. og 900.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og
 
2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 
Bilag nr. 1 justeres i overensstemmelse med ovennævnte mindstepriser, inden byrådets behandling af sagen.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
På Spurvelunden og Stærelunden i Møgelkær er et boligområde ved at blive byggemodnet. Området var tidligere planlagt til bl.a. etagebebyggelse, men ved et tillæg til lokalplanen er det nu muligt at bygge parcelhuse. Med henblik på udbud af grundene snarest skal der derfor fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 233. 
 
Mindstepriserne for de 26 grunde foreslås fastsat til mellem 700.000 kr. og 800.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. skitsen - bilag nr. 1. Prisforslaget er fastsat ud fra grundenes størrelse og beliggenhed samt prisniveauet i øvrigt i kommunen. Endvidere er der taget hensyn til særlige byggelinjer, der sikrer, at der ikke bygges tæt på fordelingsvejen.
 
Til sammenligning kan oplyses, at mindstepriserne for parcelhusgrunde i 1. etape i Arnbjerg blev fastsat til mellem 650.000 kr. og 825.000 kr.
 
Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Grundene udbydes til salg senest i uge 36.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/37205
Resume
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for de 36 parcelhusgrunde på Rosenvænget, Viborg fastsættes til mellem 800.000 kr. og 900.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og

2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for de 36 parcelhusgrunde på Rosenvænget, Viborg fastsættes til mellem 900.000 kr. og 1.000.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr.
1, og
 
2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 
Bilag nr. 1 justeres i overensstemmelse med ovennævnte mindstepriser, inden byrådets behandling af sagen.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
På Rosenvænget i Viborg er et nyt boligområde ved at blive byggemodnet. Med henblik på udbud af grundene snarest skal der derfor fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 474. 
 
Med hensyn til to af grundene er der uafklarede forhold vedrørende støj, hvorfor der i dag kun fastsættes priser for 36 ud af 38 grunde. Mindstepriserne for de 36 grunde foreslås fastsat til mellem 800.000 kr. og 900.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. skitsen - bilag nr. 1. Prisforslaget er fastsat ud fra grundenes størrelse og beliggenhed samt prisniveauet i øvrigt i kommunen. Endvidere er der taget hensyn til særlige byggelinjer, der sikrer, at der ikke bygges tæt på fordelingsvejen.
 
Til sammenligning kan oplyses, at mindstepriserne for parcelhusgrunde i 1. etape i Arnbjerg blev fastsat til mellem 650.000 kr. og 825.000 kr. Grundene ved Rosenvænget er dog usædvanligt centralt beliggende for nye parcelhusgrunde.
 
Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Grundene udbydes til salg senest i uge 36.

Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/31317
Resume
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 80, anmoder byrådet som tilsynsmyndighed om godkendelse af salg af sidebygning til ”Vestashallerne” (ejerlejlighed nr. 3 af matr.nr. 65 f, Viborg Markjorde, beliggende Nellikevej 2 A) til Viborg Kommune.
 
Anmodningen er fremsat i henhold til almenboliglovens § 27.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 80’s salg af sidebygning til ”Vestashallerne” (ejerlejlighed nr. 3 af matr.nr. 65 f, Viborg Markjorde, beliggende Nellikevej 2 A), i henhold til købsaftale af 3. august 2016, godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet har den 16. december 2015 (sag nr. 52) besluttet at købe ”Vestashallerne” (Nellikevej 2 B) til brug for GAME Streetmekka af Boligselskabet Sct. Jørgen.
 
Byrådet har den 17. maj 2017 (sag nr. 26) besluttet at købe en sidebygning til ”Vestashallerne” (Nellikevej 2 A) til brug for GAME Streetmekka af Boligselskabet Sct. Jørgen.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Boligselskabet Sct. Jørgen har ved købsaftale af 3. august 2016 solgt omtalte sidebygning til Viborg Kommune.
 
I henhold til købsaftalen er overtagelsesdagen den 1. i måneden efter, at handlen godkendes af Viborg Kommune som tilsynsmyndighed, og købesummen skal betales pr. overtagelsesdagen.
 
Kommunen skal som tilsynsmyndighed for almene boligselskaber godkende salget med henblik på så vidt muligt at sikre, at købet ikke medfører tab for boligselskabet.
 
Sker salget, som i dette tilfælde, til en kommune, skal ejendommen vurderes af vurderingsmyndigheden (Skat). Overdragelsessummen må omregnet til kontantværdi ikke være lavere end den af vurderingsmyndigheden ansatte værdi. Denne bestemmelse er gældende, fordi Kommunen indtager en dobbeltrolle som køber og tilsynsmyndighed. Skat skal således inddrages som uvildig part.
 
Der foreligger nu vurdering af 12. juni 2017 fra Skat (bilag nr. 1) på 650.000 kr., svarende til den aftalte købesum, der således ikke er lavere end vurderingen.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/59527
Resume
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1.  at der ikke på nuværende tidspunkt tages beslutning om evt. salg af værdifulde bygninger, men at der – når det er aktuelt i forhold til udviklingen inden for områderne – fremlægges særskilte sager om evt. salg af bygninger.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 8 vedrørende afrapportering på tværgående effektiviseringsanalyser) at udsætte stillingtagen til, om der skal arbejdes videre med salg af udvalgte værdifulde bygninger, idet forvaltningen forinden skulle udarbejde et notat om lejeindtægt mv. vedrørende Riddergade 4-6.
 
Inddragelse og høring
De berørte kommunale tilbud i de foreslåede værdifulde bygninger har været inddraget i analysen. Deres væsentligste bemærkninger er anført i oversigten, som fremgår af bilag nr. 1.
 
Beskrivelse
Som en del af den tværgående effektiviseringsanalyse ”Samling af kommunale ejendomme” er muligt salg af udvalgte værdifulde bygninger blevet undersøgt.
 
Efter Økonomi- og Erhvervsudvalgets ønske er der udarbejdet et notat, der supplerer sagsoplysningen i forhold til nuværende brug af bygningerne på Riddergade 4-6. Notatet fremgår af bilag nr. 2.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
De mulige økonomiske gevinster ved salg af udvalgte værdifulde bygninger fremgår af oversigten i bilag nr. 1.
 
Juridiske og planmæssige forhold
De mulige planmæssige konsekvenser ved salg af udvalgte værdifulde bygninger fremgår af oversigten i bilag nr. 1.
Bilag

Sagsid.: 16/32888
Resume
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at Børne- og Ungdomsudvalget peger på hvilken model, der skal anvendes i forhold til den fremtidige organisering af administrationen på skolerne på dagtilbud
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 20-06-2017
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at administrationen på dagtilbud centraliseres, hvormed den vedtagne besparelse på 1,3 mio. kr. kan realiseres
2. at der ikke foretages ændringer i organiseringen af administrationen på skolerne
3. at skolerne jf. andet ”at” på anden vis iværksætter tiltag, således den vedtagne besparelse på 2,4 mio. kr. kan realiseres, f.eks. via yderligere tværgående samarbejder på det administrative område.
4. at der iværksættes en involverende proces, således den nye organisering af administrationen på dagtilbud kan træde i kraft den 1. januar 2018
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet besluttede i sit møde den 15. juni 2016 (sag 3) – på baggrund af KLK-rapportens konklusion om, at centralisering af administration på skoler og i dagtilbud vil kunne give en effektivisering på i alt 3,7 mio. kr. – dels at godkende et kommissorium for udarbejdelse af en rapport, der skulle beskrive, hvorledes de anførte effektiviseringer kunne udmøntes; dels at indarbejde de 3,7 mio. kr. som reduktion i skolernes budget for 2017 og fremefter.
 
I budgetforliget 2. september 2016 indgår endvidere, at der skal igangsættes en analyse over mulighederne for yderligere effektiviseringer på administrative opgaver uden sammenlægning af skoler. Eventuelle effektiviseringer overføres til undervisningsdelen. 
 
Den 22. februar 2017 godkendte Byrådet (sag 3) forliget ”Udfordringer til alle uddannelse til flere”, hvori bl.a. også indgik overvejelser om reorganisering af administrationen på skole og dagtilbudsområdet her med bemærkning om, at et eventuelt provenu i forbindelse hermed skulle kanaliseres over til undervisning.
 
Den 25. april 2017 afholdt Børne- og Ungdomsudvalget temamøde om organisering af administrationen på skoler og dagtilbud, hvor både beslutningen om reduktionen på de i alt 3,7 mio. kr. og elementerne fra forliget ”udfordringer til alle uddannelse til flere” blev præsenteret i en sammenhæng.
 
Som led i temadrøftelsen indgik også rapporten fra oktober 2016, som anfører forskellige modeller til, hvorledes den besluttede reduktion kan udmøntes (rapporten vedlægges som bilag 4).
 
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 30. maj 2017 at sende tre modeller for centralisering af administrationen på skoler og i dagtilbud i høring i MED, bestyrelser og råd (sag nr. 5):
·        Opgaver fra dagtilbud og skoler samles i Sekretariatet, og skolerne danner netværk om at løse de resterende opgaver på skoleområdet
·        Administrationen på dagtilbud forbliver på de fem områdekontorer, og opgaven løses indenfor den nye reducerede budgetramme (reduktioner på 1,3 mio. kr.)
·        Der centraliseres ikke på skoleområdet, men skolerne forpligtes til at løse opgaven indenfor den nye reducerede budgetramme (reduktioner på 2,4 mio. kr.)
 
Det bemærkes, at der også vil være mulighed for at kombinere de tre modeller.
 
Inddragelse og høring
Fælles-MED Børn og Unge har den 20. september 2016 haft forslaget forelagt, og gør her opmærksom på, at mange personaler er involveret, at hvis administrative opgaver flyttes fra skolerne vil andre skulle løse disse, at kultur kan gå tabt ved at centralisere administration på skolerne, at der kan være pladsproblemer på rådhuset og at det vil være en god ide at centralisere administrationen på dagtilbud.
Fælles-MED Børn og Unge har herudover ikke ønsket at afgive høringssvar
 
De tre forslag til fremtidig organisering af administrationen på skoleområdet og dagtilbudsområdet har i perioden fra den 31. maj til 12. juni været sendt i høring hos de berørte MED-udvalg, bestyrelser og i Handicaprådet.
 
I helt generelle vendinger og i ekstraheret form tager høringssvarene sig således ud:
·        Skolernes MED og bestyrelser ønsker ikke model 1. Skolerne begrunder det med, at hvis model 1 gennemføres, vil det være ødelæggende for skolernes bestemmelses- og ledelsesret samt en opgaveglidning til andre medarbejdergrupper
·        Der er blandt de fem skoler med områdekontorer ikke tilslutning til, at administrationen på dagtilbud skal forblive hos dem. Skolerne ønsker ikke fremadrettet at løse administrationsopgaven for dagtilbud med reduceret budget.
·        Medarbejdersiden i Sekretariats MED anbefaler model 1
·        Dagtilbud området tilslutter sig model 1, da den nuværende model ikke kan bevares.
 
Alle høringssvarene fra henholdsvis skolerne, dagtilbud, sekretariat samt et resume af disse vedlægges som henholdsvis bilag 1, 2 og 3.
 
Beskrivelse
På baggrund af kommissoriet er der nedsat to arbejdsgrupper med deltagelse af medarbejder- og ledelsesrepræsentanter for dagtilbud og skoler samt fra Økonomi- og Personalestaben, som har kortlagt alle de administrative opgaver i skoler og dagtilbud og estimeret tidsforbrug af disse. På baggrund heraf har projektgruppen udarbejdet modeller for, hvordan de administrative opgaver kan løses decentralt/centralt, således at den vedtagne besparelse på 3,7 mio. kr. kan realiseres. Modellerne fremgår af bilag nr. 1. I projektgruppen indgik ledelsesrepræsentanter for dagtilbud og skoler og repræsentanter for Økonomi- og Personalestaben. Chefgruppen i B&U har fungeret som styregruppe.
 
Et vigtigt opmærksomhedspunkt i arbejdet med at kortlægge de administrative opgaver og estimere det tilhørende ressourceforbrug har været, at der for begge områder skal sikres en organisering af den administrative opgaveløsning, så den bedst understøtter de pædagogiske og didaktiske kerneopgaver. I forlængelse heraf har et andet væsentligt opmærksomhedspunkt været, at der i analysen udelukkende fokuseres på de administrative opgaver og funktioner og ikke på hvem og på hvilken måde funktionen blev løst på de enkelte skoler. Der er således for hver enkelt funktion/opgave foretaget en nøje vurdering af, hvorvidt den/de egner sig til centralisering eller ej.
 
Det nuværende udgangspunkt for løsningen af administrative opgaver i dagtilbud og skoler er forskelligt. Dagtilbud er organiseret ”semi-centralt” i fem områder, mens de 27 skoler er organiseret decentralt, og hver især varetager deres administrative opgaver.
 
Hvor de administrative opgaver på dagtilbud allerede i dag er fysisk adskilt fra arbejdet i børnehusene, har det på skoleområdet været nødvendigt at tage stilling til, hvilke opgaver der med fordel kan fjernes fra det daglige arbejde på skolerne. Dette er angivet i forbindelse med opgavelisten i bilag nr. 2.
 
Økonomi- og erhvervsudvalget besluttede i sit møde den 8. juni 2016, at der skal indgå en model, hvor administrative opgaver løses på flere skoler, hvilket har afstedkommet følgende modeller
 
1. Samling i Sekretariatet og netværksdannelse på skolerne
2. Samling i Sekretariatet
3.a Samling på områdekontorerne og netværksdannelse på skolerne
3.aa Samling på områdekontorerne
3.b Samling og specialisering på områdekontorerne og netværksdannelse på skolerne
3.bb Samling og specialisering på områdekontorerne
 
Arbejdsgruppen har foretaget en vurdering af, hvordan de forskellige modeller kan gennemføres. Arbejdsgruppen er enig i, at effektiviseringspotentialet bedst realiseres ved gennemføres af model 1 subsidiært model 2. Arbejdsgruppen er tillige af den opfattelse, at samling af administrative opgaver på skolerne på 5 områdekontorer ikke er hensigtsmæssig, idet hovedparten af de administrative opgaver og funktioner, jf. analysen fortsat vil skulle løses som hidtil på den enkelte skole. Det vil derfor være mest affektivt at samle de opgaver/funktioner, som egner sig til centralisering på ét sted og ikke 5 steder.
 
På skoleområdet anslås det, at der i dag bruges cirka otte årsværk til at løse de opgaver, som arbejdsgruppen vurderer kan centraliseres. Det anslås, at en centralisering af disse opgaver som beskrevet i model 1 og 2 vil betyde en effektivisering på cirka to årsværk svarende til 0,8 mio.kr. Derudover skønnes det, at der bruges ca. 55 årsværk på at løse de arbejdsopgaver, som arbejdsgruppen vurderer løses mest effektivt decentralt på skolerne. På den baggrund vurderes det, at besparelsen ikke kan realiseres udelukkende ved at samle opgaverne, men at der også må effektiviseres decentralt svarende til cirka fire årsværk (1,6 mio.kr.).
 
På dagtilbud løses de administrative opgaver af cirka otte årsværk. Det forventes, at en centralisering som i model 1 og 2 kan medføre den vedtagne effektivisering på 1,3 mio.kr. svarende til cirka tre årsværk.
 
Med baggrund i den gennemførte analyse, arbejdsgruppens konklusioner samt børne- og ungdomsudvalgets temamøde anbefales det, at Børne- og Ungdomsudvalget beslutter, at sende model 1 i høring.
 
Alternativer
Intet
 
Tidsperspektiv
Byrådet træffer – efter indstilling fra Børne- og Ungdomsudvalget – endelig beslutning i sit ordinære møde den 30. august 2017
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Udgifterne til skolernes administration reduceres med 3,7 mio. kr., jf. Byrådets beslutning.
Samlet set vil der omkring løsning og varetagelse af de administrative opgaver og funktioner på skolerne og i dagtilbud skulle reduceres med i alt ca. 9 årsværk.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet

Skolechef Chris Rævsgaard Hansen og Sekretariatschef Flemming Jensen deltager i udvalgets behandling af sagen.
                                              
Bilag

Sagsid.: 17/24916
Resume
Børne- og Ungdomsudvalget skal på mødet den 21. august drøfte, hvilke anbefalinger til udmøntning af det politiske udspil Udfordringer til alle og uddannelse for flere, det vil indstille til godkendelse i byrådet.
 
Nogle af de centrale emner i anbefalingerne er følgende:
  • mere pædagogisk personale i børnehaverne med henblik på at intensivere arbejdet med indsatsdelen i TOPI (tidlig opsporing og indsats), herunder iværksættelse af en overgangspædagogordning.
  • fleksible 2-personsordninger på skoleområdet bl.a. med henblik på en øget anvendelse af holddeling, som led i arbejdet med differentieret undervisning og inkluderende praksis samt indførelse af en mentorordning i udskolingen.
  • kompetenceudvikling af pædagogisk personale med henblik på at flere børn bliver en del af deres distriktsskole.
  • udvikling af undervisningsforløb, herunder EUD8 og EUD9-tilbud.
  • en praktikpladskoordinator.
Indstilling
Af dagsordenen til mødet i Børne- og Ungdomsudvalget fremgår følgende indstililng:
 
”Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at byrådet godkender anbefalingerne i bilag 1.
 
Direktøren for Børn & Unge indstiller,
 
1. at det kommende Børne- og Ungdomsudvalg træffer endelig beslutning om besøgsrunder og dialog med skoler og dagtilbud.”
 
 
Sagen behandles i Børne- og Ungdomsudvalget den 21. august 2017, og udvalgets indstilling kan derfor ikke udsendes sammen med dagsordenen til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde. Indstillingen vil blive udsendt inden Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde.  Baggrunden for at sagen skal behandles på de førstkommende møder i Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet er, at skolerne og daginstitutionerne har brug for at kende de økonomiske præmisser, som ligger i forslaget af hensyn til planlægningen af det kommende budgetår 2018, og at skolerne og daginstitutionerne skal have tid til at beskrive, planlægge og implementere alle de nye tiltag, som ligger i forslaget, som for en stor dels vedkommende skal i gang fra 1. januar 2018.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Det blev på mødet oplyst, at Børne- og Ungdomsudvalget traf følgende beslutning på mødet den 21. august 2017:
 
”Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1.   at anbefalingerne i sagens bilag 1 godkendes.
  
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede herudover,  
 
2.  at det kommende Børne- og Ungdomsudvalg træffer endelig beslutning om besøgsrunder og dialog med skoler og dagtilbud.”
 
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget i 1. ”at”.
Sagsfremstilling
Historik
På Byrådsmødet den 22. februar 2017 blev udspillet Udfordringer til alle og uddannelse for flere godkendt (sag nr. 3). Den efterfølgende proces med at udmønte udspillet blev placeret i Børne- og Ungdomsudvalget. Børne- og Ungdomsudvalget afholdt to temamøder den 8. og 14. marts 2017, hvor udvalget besluttede at arbejde videre med de følgende syv temaer: Kvalitet i dagtilbud, styrkede overgange fra dagtilbud til skole, styrket indskoling, styrket udskoling, åben skole, ledelse og specialområdet. Temaet om administration blev behandlet som en særskilt sag på Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 20 juni 2017 (sag nr. 7).
 
Temaerne er herefter blevet bearbejdet af centrale og decentrale ledere/medarbejdere, i MED-system og bestyrelser. På baggrund af denne bearbejdning blev der udarbejdet forslag til initiativer, som Børne- og Ungdomsudvalget drøftede indledende ved mødet den 8. august 2017 (sag nr. 1).
 
 
 
Inddragelse og høring
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 8. august 2017, at det ene af to årlige dialogmøder på dagtilbud og skoler konverteres til et møde omkring tiltagene i Udfordringer til alle og uddannelse for flere (sag nr. 1). De to planlagte dialogmøder på skoler og dagtilbud i andet halvår 2017 vil derfor blive afholdt som et fællesmøde den 18. september 2017 med præsentation af Udfordringer til alle og uddannelse for flere med henblik på implementering.
 
Beskrivelse
På baggrund af det politiske udspil Udfordringer til alle og uddannelse for flere er der udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan udspillets ambitioner og økonomi foreslås omsat til konkrete initiativer. Disse anbefalinger til konkrete initiativer og et forslag til udmøntning af økonomi findes i bilag 1.
 
Det er både nye initiativer, og initiativer, der i forvejen er fokus på både politisk og pædagogisk, men som nu kan udvides og bygges oven på gennem udmøntningen af de 25 mio. kr., der følger med Udfordringer til alle og uddannelse for flere.
 
Anbefalingerne omfatter blandt andet:
  • mere pædagogisk personale i børnehaverne med henblik på at intensivere arbejdet med indsatsdelen i TOPI (tidlig opsporing og indsats), herunder iværksættelse af en overgangspædagogordning.
  • fleksible 2-personsordninger på skoleområdet bl.a. med henblik på en øget anvendelse af holddeling, som led i arbejdet med differentieret undervisning og inkluderende praksis samt indførelse af en mentorordning i udskolingen.
  • kompetenceudvikling af pædagogisk personale med henblik på, at flere børn bliver undervist på deres distriktsskole.
  • udvikling af undervisningsforløb, herunder EUD8 og EUD9-tilbud.
  • en praktikpladskoordinator.
 
En generel anbefaling er, at Børne- og Ungdomsudvalget følger op på udspillets initiativer gennem dialoger lokalt på institutioner og skoler. Det anbefales således, at Børne- og Ungdomsudvalgets nuværende besøgsrunder på institutioner og skoler omlægges således, at tiden i stedet anvendes til dialogmøder med den enkelte institutions/skoles bestyrelse.
 
Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling til Byrådet vil foreligge til Økonomi- og Erhvervsudvalgsmødet den 23. august 2017.
 
 
Alternativer
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Økonomien i udspillet Udfordringer til alle og uddannelse for flere på 25 millioner kroner er en del af budget 2018-21. Udspillet udmøntes pr. 1. januar 2018, når budgettet træder i kraft.
 
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet
 
Chefgruppen for Børn & Unge deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.

Bilag

Sagsid.: 17/11922
Resume
Virksomhedens Dan Roots A/S, Tange Søvej, søger om at opføre en ny lagerhal samt at udvide virksomheden.
 
Udvidelsen forventes at omfatte nye bygninger til forarbejdning og pakning af rodfrugter.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Ansøgningen er i bilag 2.
 
Da ansøgningen ikke er i overensstemmelse med gældende planlægning, skal der tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet og
 
2. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Delegation:
Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-06-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet, og
 
2. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Anna Margrethe Engbæk Schmidt og Johannes F. Vesterby var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.           
 
 
Inddragelse og høring                                  
Intet.
 
 
Beskrivelse
Virksomheden Dan Roots, Tange Søvej 42, dyrker og forarbejder rodfrugter til salg i detailhandel.  Virksomheden er i god vækst og har et udvidelsesbehov, som ikke kan rummes indenfor den gældende lokalplan E.408-2, hvorfor der skal udarbejdes en ny lokalplan for virksomheden.
 
Eksisterende planforhold
Virksomhedens produktionsbygninger er omfattet af lokalplan nr. E.408-2, og er i kommuneplanens rammeområde udlagt som landområde med mulighed for at drive frilandsgartneri.
 
Virksomhedens ansøgning er ikke i overensstemmelse den gældende planlægning. Virksomheden ønsker at udvide udover kommuneplanrammens grænser og i uoverens­stemmelse med lokalplanens anviste byggefelter.
 
Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan samt et tillæg til kommuneplanens rammeområde 02.E2.01.
 
Området forventes fortsat at udlægges til landområde med mulighed for at drive frilandsgartneri.
 
Principper for planlægningen
Med udgangspunkt i virksomhedens ansøgning vurderer forvaltningen, at der er fire formål for planlægningen:
  • at skabe en planramme der muliggøre virksomhedens fortsatte udvikling
  • at sikre mindst mulig indvirkning på landskabet
  • at fastholde områdets grønne og rekreative karaktertræk
 
Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende delområder (se bilag 3):
  • Delområde I: omfatter alt produktions- og lagebebyggelse. Der fastlægges en maksimal bebyggelse på 15.000 m2 og maksimal bygningshøjde på 10,5 m.
  • Delområde II a & b: områder til parkerings- og manøvrepladser
  • Delområde III: retningslinje for beplantning og jordvold
  • Delområde IV: skal fastholdes som grønne arealer og må ikke tages i brug.
  • Delområde Va & bDen nuværende indkørsel neddimensioneres vha. allé beplantning, således den kun kan anvendes af personbiler. Den nye indkørsel anlægges i 15m bredde, således den er dimensioneret til modulvogntog.
 
Fordebat
Før der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, som ikke er besluttet i en planstrategi, skal byrådet indkalde idéer og forslag med henblik på det efterfølgende planarbejde. Der er derfor udarbejdet debatmateriale til en fordebat.
Debatmaterialet indeholder en beskrivelse af planområdet og det forventede indhold i planlægningen samt hovedspørgsmål. Udkast til debatmateriale er vedlagt i bilag 4.
Debatperioden foreslås fastsat til 2 uger. 
 
Hvis der kommer bemærkninger, der kan medføre, at planlægningen skal opgives eller ændres væsentligt i forhold til ovennævnte principper, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden udarbejdelse af planforslagene påbegyndes.
 
Alternativt vil bemærkninger blive forelagt ved godkendelse af planforslaget.
 
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Fordebat                                         Medio 2017
Planforslag til vedtagelse               Ultimo 2017
Offentlig høring                              Ultimo 2017
Endelig vedtagelse                        Primo 2018
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 14/4077
Resume
RESUME
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 1. december 2016 (sag nr. 14), at ”Forslag til indsatsplaner for beskyttelse af grundvand - Sjørup og Vridsted” blev sendt i 12 ugers offentlig høring fra d. 26-01-2017 til d. 24-04-2017.
 
På baggrund af høringssvarene er indsatsplanen rettet til og forelægges hermed til endelig godkendelse.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
1. at indsatsplanen vedtages endeligt, som den nu foreligger.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-06-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
1. at indsatsplanen vedtages endeligt, som den nu foreligger.
Anna Margrethe Engbæk Schmidt og Johannes F. Vesterby var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14), at der som udgangspunkt og efter en konkret vurdering administreres efter ”Ny Viborg-model” i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsindsatsplaner.
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 1. december 2016 (sag nr. 14), at ”Forslag til indsatsplaner for beskyttelse af grundvand - Sjørup og Vridsted” blev sendt i 12 ugers offentlig høring fra den 26. januar 2017 til den 24. april 2017.
 
Inddragelse og høring
Planforslaget har været i offentlig høring fra den 26. januar 2017 til den 24. april 2017. I høringsperioden har der været afholdt et borgermøde den 10. april 2017.
Indsatsplanerne har efter høringsperioden og med de indarbejdede høringssvar skriftligt blevet fremsendt til Grundvandsforum.
Efter vedtagelse af planen orienterer forvaltningen dem, der har indsendt høringssvar direkte, om Viborg Kommunes reaktion på høringssvarene.
 
Beskrivelse
Der er tidligere redegjort for regelgrundlag, formål og fagligt grundlag - Klima- og Miljøudvalget den 1. december 2016 (sag nr. 14)
Indkomne høringssvar.
I høringsperioden er der kommet 2 høringssvar. I bilag 3 er svarene refereret sammen med Viborg Kommunes bemærkninger og ændringer i indsatsplanen.
Det indsendte høringssvar er vedlagt i dets fulde ordlyd som bilag 4.
Forvaltningens bemærkninger til indkomne høringssvar.
Høringssvaret fra Miljøstyrelsen påpeger, at indvindingsoplandene/indsatsområderne til Sjørup og Vridsted Vandværk ikke findes på Miljøportalen, men at det er en fejl fra Miljøstyrelsens side.
Indvindingsoplandene til Sjørup og Vridsted Vandværk vil blive tilgængelige på Miljøportalen ifm. næste ” Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer”.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Efter endelig vedtagelse i byrådet vil der hvert. 6. år ske en opdatering af Indsatsplanen for beskyttelse af drikkevandet for Sjørup og Vridsted Vandværk.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Forvaltningen skal udarbejde drikkevandsindsatsplaner for alle almene vandværker i Viborg kommune.
 
Indsatsplanerne er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og efter de retningslinjer, der fastlægges i ”Bekendtgørelse om indsatsplaner - bekendtgørelse nr. 912 af 27.06.2016.
 
Retsvirkning – Vandforsyningslovens § 13c:
”Kommunalbestyrelsen lægger ved afgørelse af sager de retningslinjer til grund, der er givet i en indsatsplan vedtaget efter § 13.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen gennemfører indsatsplaner, som den har vedtaget efter § 13 og § 13 a. ”
 
 
Planmæssige forhold
Drikkevandsindsatsplaner hører til kategorien af sektorplaner. Kommunens øvrige planer skal være i overensstemmelse med indsatsplanen.
 
Aftaler efter indsatsplanen skal godkendes af kommunen for at sikre, at de ikke strider imod indsatsplanen eller besværliggør gennemførelsen af den.
 
I de tilfælde hvor indsatsplanen berører forhold, der er omfattet af kommune- og lokalplaner, skal det sikres, at der er overensstemmelse mellem indsats-, kommune- og lokalplaner, idet disse planer også skal være i overensstemmelse med de statslige vandplaner og ikke må besværliggøre gennemførelsen af vand-, natur- og indsatsplaner.
Bilag

Sagsid.: 15/19561
Resume
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 5. januar 2017 (sag nr. 7), at forslagene til Indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet i Ulbjerg-Møldrup-Hvilsom-området blev sendt i 12 ugers offentlig høring fra d. 26-01-2017 til d. 24-04-2017.
 
På baggrund af høringssvarene er indsatsplanerne rettet til og forelægges hermed til endelig godkendelse.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at indsatsplanen vedtages endeligt, som den nu foreligger.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-06-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at indsatsplanen vedtages endeligt, som den nu foreligger.
Anna Margrethe Engbæk Schmidt og Johannes F. Vesterby var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14), at der som udgangspunkt og efter en konkret vurdering administreres efter ”Ny Viborg-model” i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsindsatsplaner.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 5. januar 2017 (sag nr. 7), at forslag til Indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet i Ulbjerg-Møldrup-Hvilsom-området blev sendt i 12 ugers offentlig høring fra den 26. januar 2017 til den 24. april 2017.
 
 
Inddragelse og høring
Planforslaget har været i offentlig høring fra den 26. januar 2017 til den 24. april 2017. I høringsperioden har der været afholdt et borgermøde den 11. april 2017.
 
Indsatsplanerne har efter høringsperioden og med de indarbejde høringssvar skriftligt blevet fremsendt til Grundvandsforum.
 
Efter vedtagelse af planen orienterer forvaltningen dem, der har indsendt høringssvar direkte, om Viborg Kommunes reaktion på høringssvarene.
 
 
Beskrivelse
Der er tidligere redegjort for regelgrundlag, formål og fagligt grundlag (Klima- og Miljøudvalget den 5. januar 2017, sag nr. 7)
 
Indkomne høringssvar.
I høringsperioden er der kommet 5 høringssvar. I bilag 11 er svarene refereret sammen med Viborg Kommunes bemærkninger og ændringer i indsatsplanen.
 
Det indsendte høringssvar er vedlagt i dets fulde ordlyd som bilag 12.
 
Forvaltningens bemærkninger til indkomne høringssvar.
Høringssvaret fra Miljøstyrelsen påpeger, at der i Indsatsplanerne nogle steder ikke er oplyst efter den rigtige paragraf i Vandforsyningsloven (LBK nr. 1204 af 28/09/2016) om der er udpeget efter §13 eller §13a. Det har Forvaltningen nu tilrettet for samtlige Indsatsplaner.
 
En borger har bemærket, at ifølge den nye Husdyrbekendtgørelse (BEK nr 211 af 28/02/2017) skal husdyrbrug fremadrettet kun have deres anlæg godkendt; markerne bliver ikke en del af godkendelsesprocessen.
 
Udkastet til indsatsplaner er derfor allerede forældet og borger forventer derfor, at de generelle indsatser under punkt. 2.2 udgår.
 
Forvaltningen har bemærket, at den nye ændring i husdyrbekendtgørelsen trådte i kraft d. 28. februar 2017, og har derfor fjernet den tekst under indsats 2.2 som vedrører planteavlsreglen inden for indsatsområder.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Efter endelig vedtagelse i byrådet vil der hvert. 6. år ske en opdatering af indsats­planerne for Ulbjerg-Hvilsom-Møldrup-området.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske forhold
Forvaltningen skal udarbejde drikkevandsindsatsplaner for alle almene vandværker i Viborg kommune.
 
Indsatsplanerne er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og efter de retningslinjer, der fastlægges i ”Bekendtgørelse om indsatsplaner - bekendtgørelse nr. 912 af 27.06.2016.
 
Retsvirkning – Vandforsyningslovens § 13c:
”Kommunalbestyrelsen lægger ved afgørelse af sager de retningslinjer til grund, der er givet i en indsatsplan vedtaget efter § 13.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen gennemfører indsatsplaner, som den har vedtaget efter § 13 og § 13 a. ”
 
 
Planmæssige forhold
Drikkevandsindsatsplaner hører til kategorien af sektorplaner. Kommunens øvrige planer skal være i overensstemmelse med indsatsplanen.
 
Aftaler efter indsatsplanen skal godkendes af kommunen for at sikre, at de ikke strider imod indsatsplanen eller besværliggør gennemførelsen af den.
 
I de tilfælde hvor indsatsplanen berører forhold, der er omfattet af kommune- og lokalplaner, skal det sikres, at der er overensstemmelse mellem indsats-, kommune- og lokalplaner, idet disse planer også skal være i overensstemmelse med de statslige vandplaner og ikke må besværliggøre gennemførelsen af vand-, natur- og indsatsplaner.
Bilag

Sagsid.: 12/148666
Resume
NaturErhvervstyrelsen har givet tilsagn om tilskud på kr. 3.665.858,86 til realisering af vådområdeprojektet ”Fiskbæk”.
 
Byrådet har meddelt en anlægs- og indtægtsbevilling til projektet på kr. 3.200.000.
 
Indstilling
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Vådområder, Fiskbæk realisering” forhøjes med 466.000 kr. med rådighedsbeløb i 2017
 
2. at udgiften på 466.000 kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter (2015)”.
 
3. at anlægsindtægtsbevillingen til kontoen ”Vådområder, Fiskbæk realisering” forhøjes med 466.000 kr. med rådighedsbeløb i 2017 og
 
4. at indtægten på 466.000 kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter (2015)”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-06-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Vådområder, Fiskbæk realisering” forhøjes med 466.000 kr. med rådighedsbeløb i 2017,
 
2. at udgiften på 466.000 kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter (2015)”,
 
3. at anlægsindtægtsbevillingen til kontoen ”Vådområder, Fiskbæk realisering” forhøjes med 466.000 kr. med rådighedsbeløb i 2017, og
 
4. at indtægten på 466.000 kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter (2015)”.
Anna Margrethe Engbæk Schmidt og Johannes F. Vesterby var fraværende
Sagsfremstilling
Histori
Byrådet meddelte på mødet den 27. februar 2013 (sag nr. 21) en bevilling til realisering af vådområdet ”Fiskbæk”.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Realisering af vådområdet Fiskbæk finansieres af tilskud på 100% fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen).
 
Med baggrund i det forventede tilskud på kr. 3.200.000 meddelte byrådet en anlægs­bevilling og en anlægsindtægtsbevilling på dette beløb.
 
Forvaltningen ønskede at udarbejde et robust budget i forbindelse med gennemførelse af projektet.
 
Derfor blev der søgt om et beløb på kr. 3.666.000 i tilskud til realisering af projektet hos NaturErhvervstyrelsen.
 
NaturErhvervstyrelsen meddelte den 16. december 2014 tilsagn om et tilskud til pro­jektet på kr. 3.665.858,86.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Anlægsarbejderne vedrørende projektet forventes afsluttet i juni 2017.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Byrådets bevilling til projektet er kr. 466.000 mindre, end det tilskud der er givet tilsagn om hos NaturErhvervstyrelsen.
 
Der søges derfor en tillægsbevilling på dette beløb.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Bilag

Sagsid.: 17/7864
Resume
I forbindelse med separatkloakeringsprojekt i Skringstrup er der behov for etablering af en rensedam til forsinkelse og rensning af regnvand inden udløb til vandløb.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune på vegne af Energi Viborg Vand A/S ved ekspropriation i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 3, nr. 1, erhverver ejendomsret til følgende arealer med henblik på etablering af rensedam:
- 1650 m2 af ejendommen matr.nr. 14a Skringstrup By, Skals (etablering af rensedam),  
 
2. at Viborg Kommune på vegne af Energi Viborg Vand A/S ved ekspropriation i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 3, nr. 3, erhverver servitutrettigheder til følgende arealer med henblik på etablering af ledningsanlæg:
- 185 m2 af ejendommen matr.nr. 14a Skringstrup By, Skals (etablering af ledninger), og
 
3. at spørgsmålet om erstatningens størrelse henskydes til taksationskommissionens afgørelse.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 10-08-2017
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune på vegne af Energi Viborg Vand A/S ved ekspropriation i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 3, nr. 1, erhverver ejendomsret til følgende arealer med henblik på etablering af rensedam:
- 1650 m2 af ejendommen matr.nr. 14a Skringstrup By, Skals (etablering af rensedam),  
 
2. at Viborg Kommune på vegne af Energi Viborg Vand A/S ved ekspropriation i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 3, nr. 3, erhverver servitutrettigheder til følgende arealer med henblik på etablering af ledningsanlæg:
- 185 m2 af ejendommen matr.nr. 14a Skringstrup By, Skals (etablering af ledninger), og
 
3. at spørgsmålet om erstatningens størrelse henskydes til taksationskommissionens afgørelse.
 
Flemming Gundersen var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Den 21. september 2017 vedtog byrådet Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2019 (sag nr. 11).
 
Den 23. november 2016 vedtog byrådet, at Viborg Kommune agter at ekspropriere dele af den berørte ejendom, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale (sag nr. 10).
 
 
Inddragelse og høring
I forbindelse med vedtagelse af Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2019 har der været afholdt 8 ugers offentlig høring.
 
Den 20. april 2017 er der afholdt åstedsforretning. Ejere, brugere og andre, der berøres af ekspropriationen, kunne under åstedsforretningen eller indenfor en frist på 4 uger herefter komme med bemærkninger til de planlagte foranstaltninger.
 
Protokol med supplerende bemærkning fremgår af bilag 1.
 
 
Beskrivelse
Efter byrådets vedtagelse af plangrundlag samt ekspropriationshensigt, har spildevandsforsyningsselskabet Energi Viborg Vand A/S ikke kunnet indgå en frivillig aftale om arealafståelse og erstatning med ejeren af det berørte areal. Energi Viborg Vand A/S har derfor anmodet om, at byrådet træffer ekspropriationsbeslutning i sagen med henblik på at overtage det nødvendige areal.
 
Følgende privat matrikel er omfattet af selskabets anmodning:
- Løbenr. 1: 14a Skringstrup By, Skals.
 
Ekspropriationsplan over den berørte matrikel fremgår af bilag 2.
 
Arealfortegnelse fremgår af bilag 3.
 
Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg (miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 1). Ved ekspropriationen kan kommunalbestyrelsen erhverve ejendomsret til arealer og endeligt eller midlertidigt pålægge indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverve ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme.
 
Ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg forudsætter, at de berørte spildevandsarbejder er i overensstemmelse med kommunens plangrundlag.
 
Det berørte spildevandsanlæg er optaget i Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune.
 
Det fremgår videre af Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2018, at planen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter. Det er derfor kun muligt at angive en omtrentlig placering af nye fysiske anlæg.
 
Den konkrete placering af kloakledninger m.v. (detailprojektering) udføres altså, efter plangrundlaget er vedtaget.
 
Der har ikke kunnet indgås en frivillig aftale om erstatning med den berørte lodsejer.
 
Erstatningens størrelse afklares derfor af taksationskommissionen.   
 
På baggrund af ovenstående vurderer forvaltningen, at betingelserne for at ekspropriere er til stede. Der ses ikke at være særlige forhold ved den berørte ejendom, som vil være til hinder for en ekspropriationsbeslutning.
 
 
Alternativer
Der ses ikke at være alternative løsningsforslag inden for rammerne af spildevandsplanen.
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet
Bilag

Sagsid.: 16/41713
Resume
Ny politik for bevægelse, idræt og motion forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse. Politikken er udarbejdet i samarbejde med DGI og Viborg Idrætsråd, og tager sit udgangspunkt i DGI og Danmarks Idrætsforbunds vision om ”Bevægelse for livet”, hvor hovedmålet er, at i 2025 skal 50 % af danskerne være medlemmer af en idrætsforening og 75 % af danskerne skal være fysisk aktive.
Indstilling
Direktør for Kultur, Service & Events indstiller,
 
1. at udvalget godkender Viborg Kommune i bevægelse – politik om idræt og motion med de i sagen anførte forslag til justeringer,
 
2. at udvalget fremsender politikken til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget og efterfølgende Byrådet, og
 
3. at Byrådet beslutter, at hvert politisk udvalg årligt drøfter hvordan det sikrer Viborg Kommune i bevægelse, samt kommer med forslag til hvordan der inden for det enkelte udvalgsområde kan sikres mere bevægelse for at imødekomme visionen om de 75% aktive i Viborg Kommune.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget, med den præcisering, at det er det reviderede forslag vedhæftet som bilag nr. 3, der indstilles godkendt.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 10-08-2017
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at forslag til ny idrætspolitik: Viborg Kommune i bevægelse godkendes med de i sagen anførte forslag til justeringer,

2. at Byrådet beslutter, at hvert politisk udvalg årligt drøfter hvordan det sikrer Viborg Kommune i bevægelse, samt kommer med forslag til hvordan der inden for det enkelte udvalgsområde kan sikres mere bevægelse for at imødekomme visionen om de 75% aktive i Viborg Kommune.
 
Revideret forslag til idrætspolitik med de på mødet godkendte justeringer vedhæftes sagen som bilag 3.
Sagsfremstilling
Historik
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på sit møde 27. april 2017, sag nr. 5, udkast til ny idrætspolitik: Viborg Kommune i bevægelse – politik om idræt og motion (bilag 1).
 
 
Inddragelse og høring
Tids- og handlingsplanen viser involvering af centrale samarbejdspartnere, to borgermøder (2. marts 2017 og 2. maj 2017), samt intern involveringsproces i Viborg Kommune.
 
 
Beskrivelse
I forbindelse med Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse af planen for ny idrætspolitik i Viborg Kommune godkendte udvalget også, at planen tager sit udgangspunkt i DGI og Danmarks Idrætsforbunds vision om ”Bevægelse for livet”, hvor hovedmålet er, at i 2025 skal 50 % af danskerne være medlemmer af en idrætsforening og 75 % af danskerne skal være fysisk aktive.
 
Målene er meget ambitiøse og specielt målet om, at 75 % af danskerne skal være fysisk aktive i 2025 udfordrer og kræver, at en række aktører udover idrætsforeningerne inddrages og bidrager med aktiviteter. Det handler ikke mindst om, at der internt i den kommunale organisation skabes fokus på, at aktiviteter på alle fagområder bidrager med aktiviteter og tiltag.
 
Politikken har været i høring fra 2. – 28. maj 2017. Der er kommet ét høringssvar fra Viborg Idrætsråd. Høringssvaret vedlægges sagen som bilag 2.
 
Samtidig har der været en større involveringsproces internt i den kommunale organisation, hvor rammerne for en kommende politik er drøftet i direktionen, i chefgrupperne og på tværs af netværk indenfor kommunen. Dette er fulgt op med en kortlægning af igangværende aktiviteter indenfor den kommunale organisation og i høringsperioden har der været afholdt et internt ”borgermøde”, hvortil involverede og interesserede kommunalt ansatte drøftede politikken, for at give det bedst mulige grundlag for udviklingen af politikken og for den efterfølgende realisering af handlingsmålene i politikken.
 
Den politiske styregruppe består af formænd og næstformænd for DGI, formand og næstformand for Viborg Idrætsråd og formand og næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget samt formanden for Folkeoplysningsudvalget.
 
Senest har byrådet afholdt temamøde 21. juni 2017, hvor der fremkom forslag om at hvert politisk udvalg årligt drøfter, hvordan udvalget sikrer Viborg Kommune i bevægelse, samt kommer med forslag til, hvordan der inden for udvalgets område kan sikres mere bevægelse for at imødekomme visionen om de 75% aktive i Viborg Kommune.
 
Forvaltningen har drøftet høringssvar fra Viborg Idrætsråd med Viborg Idrætsråd, og på baggrund af denne drøftelse foreslås følgende justeringer i det endelige forslag til idrætspolitik:
 
Indledning (side 5 i folder):
Det foreslås, at 2. afsnit i indledningen ændres fra:
 
Derfor vil vi med en ny politik om idræt, motion og bevægelse bakke på om DGI og DIFs samarbejde ”Bevæg dig for livet” med visionen om, at 75 % af befolkningen skal være aktive i 2025” til:
 
Vores politik for idræt, motion og bevægelse deler DGI´s og DIF´s vision ”Bevæg dig for livet”, om at 75 % af befolkningen skal være aktive i 2015”.
 
Det foreslås, at indledningens sidste sætning ændres fra:
”Alt tæller med, når vi skal være 75.000 aktive borgere i Viborg Kommune” til:
 
”Al idræts- og motionsaktivitet tæller med, når vi skal være 75.000 aktive borgere i Viborg Kommune”.
 
Faciliteter (side 11 i folder):
Det foreslås, at der tilføjes følgende indsats:
 
  • at arbejde for, at foreningerne har ensartede grundvilkår for deres aktiviteter”.
 
Aktiviteter (side 12 i folder):
Det foreslås, at indsatsen, som er formuleret således:
 
  • at igangsætte udviklingen af aktiviteter for hele familien, så de voksne bliver positive rollemodeller for den næste generation” ændres til:
 
  • ” at igangsætte udviklingen af aktiviteter for hele familien, så de voksne bliver positive rollemodeller for den næste generation og i forlængelse heraf, at igangsætte udviklingsforløb, der understøtter forældrenes rolle som medspillere til trænere, ledere, dommere samt børns sportslige og personlige udvikling”.
 
Viborg Idrætsråds foreslår herudover, at der under indsatsområder indarbejdes konkrete formuleringer vedr. en række specifikke indsatsområder. Hertil bemærkes, at oversigten over indsatser er på overordnet niveau og at oversigten ikke er udtømmende. Efter drøftelse med Viborg Idrætsråd foreslås derfor, at det noteres, at de nævnte specifikke indsatsområder indarbejdes i de årlige handleplaner, som udarbejdes i et samarbejde med Viborg Idrætsråd, DGI, Folkeoplysningsudvalget, kommunale forvaltninger og afdelinger og andre aktører.
 
Endelig foreslås, at Viborg Idrætsråds forslag om ”at undlade at nævne enkelte udvalg og organisationer i teksten og således holde teksten på et principielt niveau” ikke imødekommes.
 
Viborg Kommune i bevægelse – politik om idræt og motion forelægges herefter Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse.
 
 
Alternativer
Intet
 
 
Tidsperspektiv
Tidsplanen indebærer, at det endelige forslag til idrætspolitik behandles i Kultur- og Fritidsudvalget 10. august 2017, i Økonomi- og Erhvervsudvalget 23. august 2017 og i Byrådet 30. august 2017. 
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet

Bilag

Sagsid.: 15/62084
Resume
Der foreligger nu en analyse for indførelse af betalt parkering i Viborg midtby, hvor forskellige alternative modeller er regnet igennem med hensyn til priser og konsekvenser.
 
Analysen viser, at det formodentligt højest og mest optimalt kan opkræves en timepris på 10 kr. Undersøgelsen viser også, at indtægterne vil falde betydelig, hvis der bliver fri parkering i den 1. time og 2. time af parkeringen.
 
Indføres der betalt parkering fra starten af en parkering, vil det være muligt at privatisere de to store parkeringsanlæg på Fischers Plads og Preisler Plads og dermed få disse anlæg renoveret for private midler.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,
 
1.at der snarest afholdes et møde med repræsentanter for Viborg Handel om analysens resultater med henblik på at indhente bemærkninger herfra til de forskellige muligheder i forbindelse med indførelse af betalt parkering.
 
 
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
2. at analysen vedrørende planlægning af betalt parkering i Viborg midtby drøftes og indgår i den videre budgetlægning for 2018 og de 3 følgende overslagsår.
3. at evt. bemærkninger fra mødet med Viborg Handel indgår som bilag til sagen i den videre proces.
4. at der afsættes fornødne midler på anlægsbudgettet og driftsbudgettet afhængig af beslutningen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Forvaltningens bemærkninger
Teknisk Udvalg har den 9. august 2017 afholdt møde med repræsentanter for Viborg Handel i forbindelse med udvalgets ordinære møde (sag nr. 4) (jf. udvalgets beslutning på mødet den 21. juni 2016).
 
På baggrund af dette møde er der udarbejdet et nyt bilag til sagen med Viborg Handels kommentarer (bilag nr. 3).
Beslutning i Teknisk Udvalg den 21-06-2017
Teknisk Udvalg besluttede, 
 
1.at der snarest afholdes et møde med repræsentanter for Viborg Handel om analysens resultater med henblik på at indhente bemærkninger herfra til de forskellige muligheder i forbindelse med indførelse af betalt parkering.
  
 
Teknisk Udvalg indstiller endvidere til Byrådet,
 
2. at analysen vedrørende planlægning af betalt parkering i Viborg midtby drøftes og indgår i den videre budgetlægning for 2018 og de 3 følgende overslagsår,
3. at evt. bemærkninger fra mødet med Viborg Handel indgår som bilag til sagen i den videre proces, og
4. at der afsættes fornødne midler på anlægsbudgettet og driftsbudgettet afhængig af beslutningen.
Sagsfremstilling
Historik
I forbindelse med budgetforliget for 2017 har Byrådet besluttet at afsætte 400.000 kr. til en nærmere analyse af mulighederne for betalt parkering i Viborg Midtby. Analysen skal være tilendebragt, så den kan indgå i budgetforhandlingerne for 2018.
 
Efterfølgende har Teknisk Udvalg behandlet sagen den 4. januar 2017. (sag nr. 15), hvor det blev besluttet, at analysen skal afklare følgende forhold:
 
·         Afgrænsning af betalingszonen
·         Afklaring af timepris under hensyntagen til bilisters priselasticitet
·         Mulighed for 1-2 timers gratis parkering og konsekvenser af dette
·         Konsekvenserne for beboere i betalingszonen og parkering i tilstødende kvarterer
·         Forretningsmodeller for privat investering i betalingsordning
 
Teknisk Udvalg har senest behandlet sagen om indførelse af betalt parkering på en temadag den 18. maj 2017, hvor udvalget bl.a. blev præsenteret for et oplæg om muligheder og konsekvenser ved indførelse af betalt parkering i Viborg midtby. På temadagen besøgte udvalget Silkeborg Kommune for at høre om deres erfaringer.           
 
Inddragelse og høring
Det foreslås, at repræsentanter for Viborg Handel indbydes til et møde med Teknisk Udvalg, hvor analysens resultater og de forskellige muligheder præsenteres med henblik på at indhente evt. bemærkninger fra Viborg Handel.
 
Beskrivelse
Der foreligger nu en analyse for indførelse af betalt parkering i Viborg midtby. Analysen af juni 2017 fremgår af bilag 1.
 
I analysens første afsnit er der redegjort for:
·         Placering og antal parkeringspladser
·         Belægningsgrader på de forskellige parkeringspladser
·         Planlagte ud- og ombygninger af parkeringsarealer
 
Der lægges op til, at der kan indføres betalt parkering på godt 1.850 offentlige pladser. I midtbyen er der ca. 900 private større eller reserverede pladser.
 
Analysen viser også, at der er frie pladser på alle tidspunkter hen over døgnet, men der er stor variation mellem de forskellige lokaliteter og tidspunkter.
 
Der foregår i øjeblikket en række planlagte ud- og ombygninger af parkeringsanlæg ved Banebyen, men disse anlæg er ikke foreslået til at indgå i forslaget om betalt parkering. Tilsvarende er parkeringspladserne på kaserneområdet ikke omfattet at betalt parkering, idet de bl.a. kan indgå som langtidsparkering for medarbejdere, der har arbejdsplads i midtbyen.
 
Analysen redegør for de forskellige teknologiske muligheder ved indførelse af betaling. De seneste år er der kommet en række muligheder for at anvende smartphone til betaling. Det betyder, at man har mulighed for at begrænse antallet af parkometre, som er forholdsvis kostbare at opstille. Vælges en traditionel løsning med opsætning af parkometre andrager udgiften hertil mellem 3,3 mio. kr. og 4,2 mio. kr. medens en kombineret løsning med smartphone betaling og færre parkometre koster mellem 1,85 mio. kr. 2,35 mio. kr. En mere reduceret løsning med endnu færre parkometre koster mellem 0,9 mio. kr. og 1,1 mio. kr. Ved løsning med anvendelse af smartphone, er der dog en driftsudgift til operatørerne af disse app-løsninger.      
 
De årlige driftsudgifter til udstyret andrager knap 0,8 mio. kr. ved en traditionel løsning med parkometre og godt 0,5 mio. kr. ved en kombineret løsning. Driftsudgifterne ved den reducerede løsning udgør omkring 0,25 mio. kr.
 
I analysen er der opstillet forskellige betalingsscenarier, og det har været nødvendigt at indlægge nogle forudsætninger og antagelser om, hvorledes bilisterne vil reagere på de forskellige scenarier. Ikke mindst prisen er en afgørende faktor.
 
Et scenarie (basissituationen) forudsætter betalt parkering i tidsrummet kl. 8.00 til 18.00 på hverdage og på lørdage fra kl. 8.00 til 15.00. Betalingen pr. time er sat til 10 kr. og vil, med indlagte forudsætninger, genere en årlig indtægt på ca. 15,4 mio. kr. inklusive betaling af beboerlicenser for beboere i midtbyen. Disse indtægter skal anvendes til at renovere parkeringsanlæg i midtbyen og udbygge med nye pladser og lignende forhold, der måtte have relation til parkeringsfaciliteter. Beløb der ikke bliver anvendt til disse forhold skal ifølge gældende lovgivning indbetales til Staten.
 
Alternativer
I alternativ 1 er betalingstiden kortere og således ændret fra kl. 9.00 til 17.00 på hverdage og kun fra 9.00 til 14.00 om lørdage. Det betyder, at der sker et fald på 19 % i forhold til basissituationen og dermed en indtægt på ca. 12,4 mio. kr.
 
I alternativ 2 er der gennemregnet for timepriser på henholdsvis 6 kr./time, 8 kr./time og 12 kr./time, hvilket giver forventede indtægter på ca. 12,2 mio.kr, 14,1 mio. kr. og 16,1 mio. kr.
 
I alternativ 3 er der lavet forskellige priser afhængig af, hvor centrale parkeringspladserne er i midtbyen. På de mest centrale pladser er der lavet beregninger med priser på henholdsvis 10 kr./time og 12 kr./time, medens yderzone i midtbyen har priser på 6 kr./time og 8 kr./time. Her viser beregningerne, at indtægten vil udgøre ca. 13,2 mio. kr. for de billigste priser (10 kr./6 kr.) og ca. 14,7 mio. kr. for de dyreste timepriser (12 kr./8 kr.)
 
Vælges der at indføre gratis parkering i den 1. time eller i de 2 første timer falder de årlige indtægter med henholdsvis 40 % og 61 % i forhold til basissituationen, idet indtægterne er anslået til ca. 9,3 mio. kr. ved 1 time gratis parkering og ca. 6 mio. kr. ved 2 timers gratis parkering.
 
Endelig er det undersøgt perspektivet ved at privatisere 3 af de største parkeringsanlæg, hvoraf parkeringsanlæggene ved Preislers Plads og Fischers Plads står overfor renoveringer eller nybygning. I analysen er der lavet beregninger for henholdsvis minimal renovering, omfattende renovering og anlæggelse af nye parkeringshuse på de to lokaliteter. Der er ikke renoveringsbehov for den 3. foreslåede plads (Garnisionspladsen)
 
Beregninger viser, at Kommunen kan få den største salgsindtægt for de to anlæg, hvis køber kun foretager en minimal renovering, der for Preislerplads er anslået til ca. 16.1 mio. kr. og for Fischers Plads ca. 24.8 mio. kr. forudsat basissituationen er valgt (10 kr./time). Den højeste pris, der kan opnås, er ved en timepris på 14 kr., hvilket er anslået til en salgsindtægt på til sammen ca. 44,5 mio. kr.
 
Hvis parkeringsanlæggene bliver udlagt som multifunktionelt område, hvor der bliver mulighed for at bygge enten boliger eller kontorer oven på parkeringshuse på Preislers Plads og Fischers Plads viser begningerne, at det ikke er rentabelt at bygge boliger ovenpå parkeringsanlæggene, men det lader derimod til, at der er en ganske god gevinst ved at anlægge erhverv i forbindelse med opførelse af et nyt parkeringshus. Nettoindtægten er her beregnet til en nutidsværdi på godt 157 mio. kr.
 
I alternativet med privatisering af parkeringsarealer vil det ikke være muligt at indføre 1 eller 2 timers gratis parkering, idet der ikke genereres indtægter nok til finansieringen.
 
Tidsperspektiv
Det kræver forberedelse at indføre betalt parkering. Det forventes derfor, at betalt parkering tidligst kan idriftsættes i løbet af 2019.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Der skal i givet fald afsættes midler på anlægsbudgettet afhængig af hvilket alternativ, der vælges. Derudover skal der afsættes midler og forventede indtægter på driftsbudgettet. Endelig skal der afsættes midler til implementering af det valgte system, herunder til udbud og projektering m.v. Den del er foreløbig anslået til 0,5 mio. kr.
 
Juridiske og planmæssige forhold
I bilag 2 udgør et notat om juridiske forhold i relation til den nuværende parkeringsfond og om indførelse af betalt parkering.
Bilag

Sagsid.: 16/39612
Resume
Byrådet besluttede i forbindelse med budgetlægningen for 2017 at afsætte midler til at undersøge mulighederne for en nærbane/letbane på togstrækningen fra Bjerringbro mod Skive. Der er udarbejdet en analyse, der afdækker bindinger og muligheder. Desuden er der beskrevet 4 scenarier for dels at øge frekvensen på strækningen og dels åbne nye standsningssteder på strækningen. I analysen er der lavet overslagsmæssige beregninger for de øgede drifts- og anlægsudgifter.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
1. at analysens resultater og scenarier drøftes,
 
2. at Viborg Kommune fortsat aktivt arbejder for kortest mulig rejsetid mellem Viborg og Aarhus, herunder betydningen af evt. nyt togstop i Laurbjerg, og
 
3. at sagen oversendes til videre behandling i forbindelse med budgetlægning for 2018 og de følgende 3 overslagsår.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 21-06-2017
I sagsfremstillingen under scenarie 2, bullit to er fejlagtigt skrevet ”3 ekstra togsæt”, dette rettes til ”4 ekstra togsæt” dette rettes inden sagen behandles af Byrådet. 
 
Bilag 2 blev omdelt på mødet.
 
 
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
1. at analysens resultater og scenarier drøftes,
 
2. at Viborg Kommune fortsat aktivt arbejder for kortest mulig rejsetid mellem Viborg og Aarhus,  herunder betydningen af evt. nyt togstop i Laurbjerg samt den videre korrespondance til København optimeres, og
 
3. at sagen oversendes til videre behandling i forbindelse med budgetlægning for 2018 og de følgende 3 overslagsår.
Sagsfremstilling
Historik
I forbindelse med budgetforliget for budget 2017 blev det besluttet, at der afsættes midler til iværksættelse af en analyse af mulighederne for etablering af en letbane/nærbane på strækningen mellem Bjerringbro mod Skive. Teknisk Udvalg besluttede i sit møde den 4. januar 2017 at iværksætte analysearbejdet (sag nr. 14). Forvaltningen har efterfølgende udarbejdet analysen. Teknisk Udvalg afholdt en temadrøftelse om analysens foreløbige resultater i sit møde den 31. maj 2017 (sag nr.15).
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
På baggrund af temadrøftelsen den 31. maj 2017 foreligger der nu en analyserapport med forslag til 4 mulige scenarier for skabelse af en nærbane på strækningen. Analyserapporten fremgår af bilag 1.
 
Grundlaget for analysen har bl.a. været at forbedre banebetjeningen via flere togstop og flere afgange – dog uden at rejsetiden fra Viborg til Aarhus forringes. Kortest mulig rejsetid mellem Viborg og Aarhus vurderes at være afgørende i forhold til den overordnede infrastruktur for Viborg Kommune.
 
Analysen viser, at der er mulighed for dels at øge frekvensen på strækningen og dels at anlægge og betjene et antal nye standsningssteder på strækningen. I rapporten er der både scenarier, der viser, at det er muligt at øge frekvensen og skabe nye standsningssteder på det nuværende enkeltsporede jernbanenet, men også scenarier, hvor der skal investeres ganske betydeligt, hvis frekvensen skal øges betragteligt.
 
Den nuværende status på togdriften mellem Skive og Aarhus omfatter timedrift i største del af døgnet på strækning fra Skive til Viborg med standsning i Højslev og Stoholm. Fra Viborg mod Aarhus er der tilsvarende ½ times drift med standsning i Rødkærsbro, Bjerringbro, Ulstrup, Langå, Hadsten og Hinnerup.
 
Præsentation af de opstillede scenarier:
 
Følgende to punkter indgår i alle de følgende scenarier 0-3:
·         Etablering af 3 nye togstop ud af 6 undersøgte muligheder: Viborg Syd (ved Lyngvej), Viborg Vest (ved Vestre Ringvej) samt i Sparkær (ved Langgade). Disse er blevet udpeget som de tre mest rentable ift. benyttelse og potentiale. Udover de 3 udvalgte er det undersøgt mulighederne for standsning ved Ravnstrup, Rindsholm og Tange, men for disse 3 potentielle standsningssteder viser analysen, at passagerpotentialet er for lille, hvorfor disse er fravalgt i det videre analysearbejde.  
·         Det nuværende timetog fra Aarhus til Struer ændres til et REX-tog (Regionalt Eksprestog), der er gennemkørende i Rødkærsbro, Hadsten, (Laurbjerg) og Ulstrup med henblik på at skabe en hurtigere forbindelse til og fra Aarhus.
 
 
Scenarie 0 omfatter følgende udbygninger i forhold til nuværende situation:
·         Det faste regionaltog fra Aarhus til Struer ændres til et Regional Eksprestog (REX-tog) der bliver gennemkørende i Hadsten, Laurbjerg og Ulstrup. Derved spares der på rejsetiden, således at rejsetiden ikke bliver nævneværdigt længere med de nye togstop.
·         Regionaltoget fra Aarhus til Viborg i dagtimerne forlænges til Skive og betjener desuden tre nye togstop i Sparkær, Viborg Vest og Viborg Syd. Derved bliver der 2 tog i timen på hele denne strækning. Denne øgede betjening vil være ny for stationerne vest for Viborg: Viborg Vest, Sparkær, Stoholm, Højslev og Skive.
·         Scenarie 0 forudsætter følgende investeringer og øgede midler til drift:
o    Anlæg af 3 nye perronanlæg samt forplads, afsætningsplads og adgangsforhold til bil- og cykelparkering, busstop i Sparkær, Viborg Vest og Viborg Syd
o   Driftsomkostninger til et ekstra togsæt (plus evt. reservetogsæt)
De samlede anlægsinvesteringerne og årlige netto driftsudgifter er estimeret til henholdsvis 60 mio. kr. og 4 mio. kr.
 
Scenarie 1 omfatter følgende udbygninger i forhold til nuværende situation:
·         Scenarie 1 bygger videre på scenarie 0, idet der indføres et tredje togsystem med timedrift i dagtimerne. Det bliver et Lokaltog, der kører mellem Bjerringbro og Stoholm. Scenariet betyder, at Kommunen betjenes med 3 tog i timen i hverdages dagtimer.
Togkrydsningerne bliver mere presset tidsmæssigt, men rejsetiden vil svare til den nuværende køreplan for 2017, selvom der er kommet et Lokaltog ind.
·         Scenarie 1 forudsætter følgende investeringer og øgede driftsmidler:
o    Anlæg af 3 nye perronanlæg samt forplads, afsætningsplads og adgangsforhold til bil- og cykelparkering, busstop i Sparkær, Viborg Vest og Viborg Syd
o    Etablering af et kort vendespor øst for Bjerringbro Station (uden perron)
o   Driftsomkostninger til i alt 3 ekstra togsæt i dagtimer på hverdage (plus evt. reservetogsæt)
De samlede anlægsinvesteringerne og årlige netto driftsudgifter er estimeret til henholdsvis 81 mio. kr. og 12 mio. kr.
 
Scenarie 2 omfatter følgende udbygninger i forhold til nuværende situation:
·         I Scenarie 2 er der skruet op for ønskerne. I princippet er Lokaltoget i scenarie 1 forlænget mod øst til Randers. Derved spares det krævede vendespor i Bjerringbro og derved bliver scenarie 2 billigere i anlæg end scenarie 1. Det er en stor fordel, at det nye togsystem forbindes til en by som Randers. Derved er er tale om et Regionaltog (Her kaldes det Randerstog for ikke at skabe forvekslinger).
En nærmere analyse har det vist at det netop er muligt at indføre scenarie 2 med et Randerstog helt til Stoholm med indsættelse af 4 ekstra togsæt.
·         Scenarie 2 kræver ikke ændringer i sporanlægget. Følgende investeringer og øgede driftsmidler er nødvendige:
o    Anlæg af 3 nye perronanlæg samt forplads, afsætningsplads og adgangsforhold til bil- og cykelparkering, busstop i Sparkær, Viborg Vest og Viborg Syd
o   Driftsomkostninger til i alt 4 ekstra togsæt i dagtimer på hverdage (plus evt. reservetogsæt)
De samlede anlægsinvesteringerne og årlige netto driftsudgifter er estimeret til henholdsvis 60 mio. kr. og 16 mio. kr.
 
 
Scenarie 3 omfatter følgende udbygning i forhold til nuværende situation:
 
·         Scenarie 3 bygger videre på Scenarie 2 ved at forlænge Randerstoget til Skive. Derved forbedres Skive Kommunes trafikbetjening til de tre andre større byer i regionen. Scenariet 3 kræver indsættelse af et yderligere togsæt (i alt 5 ekstra) i daglig drift.
·         Scenarie 3 kræver ikke ændringer i sporanlægget. Følgende investeringer og øgede driftsmidler er nødvendige:
o    Anlæg af 3 nye perronanlæg samt forplads, afsætningsplads og adgangsforhold til bil- og cykelparkering, busstop i Sparkær, Viborg Vest og Viborg Syd
o   Driftsomkostninger til i alt 5 ekstra togsæt i dagtimer på hverdage (plus evt. reservetogsæt)
De samlede anlægsinvesteringerne og årlige netto driftsudgifter er estimeret til henholdsvis 60 mio. kr. og 20 mio. kr.
 
I analysen er det undersøgt, om der er parallelkørsel med den regionale kollektive trafik. Resultaterne har vist, at der næppe kan hentes de store besparelse på dette område som følge af bedre banebetjening.
 
I analysens sidste del er der set på mulighederne for at gennemføre hastighedsopgraderinger på strækningen
 
For alle scenarierne gælder, at de øgede driftsudgifter ikke kan forventes at blive dækket af øgede billetindtægter. Den øgede togbetjening på strækningen mellem Skive og Randers vil være til gavn for rejsende i Skive, Viborg, Favrskov og Randers Kommune. Derfor bør der i givet fald undersøges om der er interesse for et samarbejde mellem disse kommuner og efterfølgende med Regionen og Staten, hvor fordelingen af udgifter til drift og anlæg forhandles.
 
Pt arbejdes der på at åbne en ny station i Laurbjerg på den Østjyske længdebane. Det vil betyde ca. 2 min. længere rejsetid mellem Viborg og Aarhus. For at denne gene ikke skal ramme alle tog på Viborgbanen, foreslås det, at Viborg Kommune aktivt arbejder for, at kun ét Viborgtog i timen standser i Laurbjerg og Hadsten, samt at det andet tog kun standser i Hinnerup. Derved fastholdes rejsetiden mellem Viborg og Aarhus.
 
Under analysearbejdets sidste del er der indgået en aftale mellem Regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v. Aftalen betyder, at den kommende operatør forpligtes til at betjene op til 5 nye stationer /såfremt de bliver anlagt), hvoraf de to er beliggende på Struer- Aarhusbanen (Laurbjerg nord for Aarhus og Sparkær i Viborg Kommune). Samtidig bliver der ikke længere direkte togforbindelse på strækningen Struer via Viborg mod København (betyder skift og ventetid). Dette understreger betydningen af, at Viborg Kommune fortsat aktivt arbejder for kortest mulig rejsetid mellem Viborg og Aarhus.    
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
I analysen er der lavet overslagsmæssige beregninger på, hvad anlægs- og driftsudgifterne andrager. I en evt. videre proces skal det afklares, hvilke parter der vil være medfinansierende (Staten, Regionen og andre kommuner, der vil få gavn af et højere serviceniveau på strækningen).
 
Nedenstående tabel giver en oversigt over scenariernes økonomi:
 
 
Scenarie 0
Scenarie 1
Scenarie 2
Scenarie 3
Anlægsudgifter mio.kr.
60
81
60
60
Driftsudgifter mio. kr. / år
4
12
16
20
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Bilag

Sagsid.: 17/25412
Resume
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
1. at der gives en indtægtsbevilling på 8.458.000 kr. til kontoen ”Arnbjerg 1. etape, lokalplan 421” med rådighedsbeløb på 1.604.000 kr. i 2017 og med rådighedsbeløb på 2.285.000 kr. i hver af årene 2018, 2019 og 2020, og  
 
2. at rådighedsbeløbene i 2018-2020 (indtægt) afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2018-2021
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 21-06-2017
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
1. at der gives en indtægtsbevilling på 8.458.000 kr. til kontoen ”Arnbjerg 1. etape, lokalplan 421” med rådighedsbeløb på 1.604.000 kr. i 2017 og med rådighedsbeløb på 2.285.000 kr. i hver af årene 2018, 2019 og 2020, og  
 
2. at rådighedsbeløbene i 2018-2020 (indtægt) afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2018-2021
Sagsfremstilling
Historik
Teknisk Udvalg har den 29. april 2015 (sag nr. 3) besluttet, at de øvrige ejere i byudviklingsområdet kan få vejret til den private fællesvej Arnbjerg Alle, mod at betale en forholdsmæssig andel af anlægsudgiften. Principperne herfor er fastsat i sagen. Byrådet har den 15. juni 2016 (sag nr. 22) bevilliget penge til byggemodningen og anlæg af Arnbjerg Alle.
 
Inddragelse og høring
Intet
 
Beskrivelse
I forbindelse med byggemodning af de arealer kommunen har erhvervet i byudviklingsområdet Arnbjerg (lokalplan 421), anlægger kommunen fordelingsvejen Arnbjerg Alle som privat fællesvej.
 
De øvrige grundejere bidrager forholdsmæssigt efterhånden som de udvikler deres ejendomme og får brug for vejret til de nye grunde. I praksis får de brug for vejretten, når grundene udstykkes eller bebygges.  Det bliver stillet som en betingelse for at få vejret, at de betaler en forholdsmæssig andel af udgiften til vejanlægget.
 
De første private udstykninger i byudviklingsområdet Arnbjerg er på vej nu, og der skal gives en indtægtsbevilling hertil.
 
Med den nuværende ejersituation forventes der ud fra overslaget på omkostningerne at være en indtægt på 8.458.000 kr. Beløbet vil dog ændre sig, hvis kommunen køber flere arealer, og når faktiske omkostninger til vej mv. kendes.
 
Alternativer
Intet
 
Tidsperspektiv
Indtægten kommer i takt med at grundene udstykkes og byggemodnes, og det kan ikke på forhånd siges hvornår. Der er en indtægt på 1.604.000 i 2017. Den resterende del anslås at ligge i efterfølgende tre år 2018-2020 med knap 2.285.000 kr. pr. året.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet

Sagsid.: 16/47864
Resume
Teknisk Udvalg besluttede den 4. januar 2017 (sag nr. 6) at igangsætte udarbejdelsen af forslag til lokalplan for boligområde i Arnbjerg - etape 2 og 3, Viborg Syd.
 
Lokalplanområdet er ca. 70 ha, hvoraf Viborg Kommune ejer ca. 4,5 ha (matr. nr. 2ac, Søgårde, Asmild). De resterende ca. 65 ha af lokalplanområdet er privatejet - jf. bilag 1 -kort visende ejerforhold.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
1.    at planforslaget med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og
 
2.    at der ikke afholdes borgermøde.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 21-06-2017
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
1. at planforslaget med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og
 
2. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Flemming var fraværende.
Forvaltningens bemærkninger
Som det fremgår af afsnittet Tidsperspektiv, var det ved udsendelse af dagsorden til Teknisk Udvalgs møde forventet, at sagen skulle behandles i Byrådet samme dag den 21. juni 2017. Det blev efterfølgende ændret til, at sagen skulle behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet i august.
 
Hvis forslag til lokalplan nr. 477 med tilhørende miljørapport godkendes af Byrådet den 30. august 2017, sendes lokalplansforslaget i 4 ugers høring i perioden 31. august – 27. september 2017. (I henhold til ændret Planlov er der mulighed for 4 ugers høringsfrist).
Sagsfremstilling
Historik
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af Byrådets ønske om at udvikle Viborg by mod syd - i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 - 2025 og kommunens handlingsplan for byggemodning.
 
”Strukturplan Viborg Syd”, som Byrådet vedtog i dec. 2011, etape 2 og 3, fastlægger rammerne for lokalplan 477. Intentionerne er at etablere en bæredygtig ny bydel syd for Søndersø.
 
Oversigtskort er i bilag 2.
 
 
Inddragelse og høring
Forvaltningen har i foråret 2017 afholdt møder med områdets 5 lodsejere, dels for at orientere om den fremtidige overordnede struktur for lokalplanområdets anvendelse og udformning, dels for at høre ejernes ønsker i forhold til den igangsatte planlægning.
 
De 4 ejere af landbrugsarealer har udtrykt, at de vil være indstillet på at sælge jord til Viborg Kommune til byudviklingsformål.
 
Der er på nuværende tidspunkt ikke indledt forhandling om køb af arealer, der er omfattet af lokalplanområde 477.
 
Beskrivelse
Planforhold
Lokalplan
En mindre del af lokalplanområdet er omfattet af lokalplan nr. 421 for boligområde i Arnbjerg - etape 1. Resten af området er ikke omfattet af lokalplan.
 
Kommuneplan
Lokalplanområdet ligger i rammeområde VIBS.B4.02, VIBS.B4.03, VIBS.R1.01 og VIBS.R1.02 i Kommuneplan 2017 – 2029 for Viborg Kommune.
Forslag til lokalplan nr. 477 er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og retningslinjer.
 
 
Forslag til lokalplan nr. 477
Forvaltningen har udarbejdet forslag til lokalplan nr. 477, der er i bilag 3.
 
Lokalplanforslaget sikrer realiseringen af 2. og 3. etape af helhedsplanen for Viborg Syd og udlægger området til boligformål. Vejadgang til alle delområder sker fra Arnbjerg Alle.
 
Hovedprincipperne i planen er at bygge med størst tæthed mod Sønder Mose mod vest og bygge enfamiliehuse på de fladere arealer mod øst. Mod syd-vest planlægges for etageboliger, der grænser op til etageboligområde i lokalplan 421 (etape 1).
 
En del af planområdet har udsigt over Sønder Mose, og en del af området ligger tæt på Bruunshåb skov mod øst. Det er nogle af de landskabelige kvaliteter, der har værdi for området, og som understreges ved byggeri på arealerne.
 
Planforslaget giver mulighed for opførelse af ca. 400 boliger i området, fordelt som 170 enfamiliehuse, ca. 130 tæt-lav boliger og ca. 100 boliger i etagebyggeri. Området er inddelt i 8 delområder til enfamiliehuse, 8 delområder til tæt-lav boligbebyggelse, 1 delområde til etageboliger og 1 delområde til daginstitution.
 
Fælles grønne områder
I henhold til Strukturplan Viborg Syd er der udlagt store fælles grønne områder (delområde Va og Vb) henholdsvis mod Sønder Mose, Viborg by og Bruunshåb skov. Ved at udlægge større grønne arealer mellem de enkelte boligområder og omkring den nye bebyggelse, vil oplevelsen af landskabet og områdets naturværdier styrkes.
 
Grundstørrelser
Som udgangspunkt skal der inddrages mindst muligt landbrugsareal i forbindelse med byudvikling. I dag hvor familiestørrelsen varierer mere end tidligere er der behov for mere varierede boligtyper.
 
Størrelsen af grunde til parcelhuse i området er mellem 750 - 1400 m2. De fleste grunde er omkring 800 m2. Alle grunde er placeret omkring fælles opholdsarealer.
 
Højder
Parcelhuse kan bygges i op til 2 etager, men det er også muligt at bygge i 1 etage. Bebyggelsesprocenten øges, hvis man bygger i 2 etager (35%) frem for 1 etage (30%). Dette giver energimæssigt en mere kompakt byggeform.
 
Byggehøjden fastsættes efter etageantal: 7½ m ved 1 etage - og 8½ m ved 2 etager.
I delområde Ia falder terrænet en del, så der nogle steder er mulighed for at bygge i forskudte planer/parterre i op til 3 etager og 10 meters højde mod grundens lavest liggende del.
 
Tæt-lav bebyggelse kan opføres i op til 2 etager med udnyttet tagetage og 10 meters højde i delområde IIc, IId og IIf. I øvrige områder kun indtil 2 etager og 8,5 meters højde. Bebyggelsesprocenten er 35% af den enkelte grund ved 1 etage, og 45% ved 2 etager og 2 etager med udnyttet tagetage.
 
Etageboliger kan opføres i delområde III – i op til 4 etager og 13 m mod Arnbjerg Alle og ellers i 6 etager og 18 m. I delområde III er der fastsat en afstand på minimum 45 m til parcelhusområdet mod øst og 32,5 m mod parcelhusområdet umiddelbart nord for Arnbjerg Alle. Etageboliger skal opføres som punkthuse, hvor maks. 15% af grundarealet må bebygges.
 
Derudover indeholder lokalplanen emner som:
·         åben regnvandshåndtering - vejvand og tagvand fra boligområder ledes i åbne grøfter og nedsives, hvor det er muligt,
·         begrænsning af befæstede arealer (maks. 40% af den enkelte grunds areal), hvilket øger nedsivning af overfladevand,
·         krav til udseende af facader, tagform og materialevalg, herunder farvevalg.
 
Arkitekturpolitik
Parcel- og rækkehuse er den mest populære boligform i Danmark, bl.a. fordi ejerne kan sætte sit præg på ejendommene. Hvert enkelt parcel- og rækkehus er samtidig naboens og mange andres omgivelser og på den måde en del af helheden. Når der bygges nyt eller bygges til - er udformning, materiale- og farvevalg således ikke alene til gode for én selv, men en investering i områdets samlede arkitektur og kvalitet.
 
I dette nye boligområde er den arkitektoniske kvalitet indtænkt med vægt på oplevelsen af de fælles rum: vejarealer og husenes synlige tage. Carporte, udestuer, haveskure og drivhuse har også stor betydning for helhedsindtrykket, da de små bygninger ofte er synlige fra vejen.
 
Bindinger
Beskyttelseslinjer
Området er omfattet af 150 m søbeskyttelseslinje omkring Sønder Mose og 300 m skovbyggelinje mod Bruunshåb Skov. I forbindelse med lokalplanforslaget ansøger Viborg Kommune om at ophæve dele af disse beskyttelseslinjer.
 
Arkæologi
Der er gennemført sonderende arkæologiske forundersøgelser i dele af området i 2011.
Viborg Museum vurderer, der er stor sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund i området, da der bl.a. blev konstateret bebyggelsesspor fra yngre jernalder inden for lokalplanområdet. En juridisk bindende udtalelse i henhold til museumslovens § 25 kan derfor kun fremsendes, hvis museet får mulighed for at foretage en forundersøgelse af det berørte areal. Udgiften til de nødvendige arkæologiske undersøgelser skal afholdes af grundejer, der forudsættes at være Viborg Kommune.
 
Miljørapport
Forvaltningen har på baggrund af screening (forundersøgelse) og en scoping (nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold der forventes påvirket) vurderet, at lokalplanen vil kunne medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Derfor er der udarbejdet en miljørapport, jf. bilag 4.
 
I miljørapporten fokuseres der på følgende emner:
·         landskabsværdi og visuel påvirkning (byprofil), idet synligheden af området set fra Søndersøvej, Vinkelvej og sØnæs ønskes belyst,
·         grundvand og overfladevand,
·         trafik, herunder trafiksikkerhed.
 
Miljørapporten er i høring samtidig med lokalplanforslaget.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Såfremt forslag til lokalplan nr. 477 med tilhørende miljørapport godkendes af Teknisk Udvalg og Byrådet d. 21. juni 2017, kan lokalplanforslaget sendes i 8 ugers høring fra den 29. juni til den 23. august 2017.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Der forventes følgende udgifter for Viborg Kommune for at realisere planlægningen:
·         anlæg af ca. 2,5 km fordelingsvej (strækning A4 til A11) = vejl. pris - 25 mio.
·         etablering af ny rundkørsel ved Søndersøvej/Vinkelvej = vejl. pris - 3 mio.
·         arkæologiske prøvegravninger = vejl. pris - 0,5 mio. Ved større fund øges prisen
·         køb af jord = ca. 70 ha.
 
Forvaltningen gør opmærksom på, at det først er muligt at erhverve jord på ekspropriationsmæssige vilkår, når der er en vedtaget lokalplan, når der er et nødvendigt behov, og når det tidsmæssigt er aktuel for inddragelse af det konkrete område til byudvikling.
 
Overtagelsespligt
Efter Planlovens § 47A kan en ejer af fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og som overføres til byzone, inden 4 år efter overførslen, kræve ejendommen overtaget af kommunen. Det drejer sig om Søndersøvej 61, 63, 74 og 94A. Forvaltningen vurderer, at Viborg Kommune i givet fald med fordel kan overtage ejendommene. Der er derfor ikke indgået aftale med grundejerne om at fraskrive sig retten til, at kommunen overtager ejendommene.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Delegation
Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget har principiel betydning for kommunen, da det er en del af et større byudviklingsområde. Derfor skal det også vedtages af Byrådet.
Bilag

Sagsid.: 14/42513
Resume
Forslag til Udviklingsplan for Nørresø og Søndersø i Viborg har været i offentlig høring. Høringssvarene handler især om ønsker om nye anlæg/faciliteter ved søerne, ønsker om at bevare oplevelsen af natur og ro omkring søerne og dermed modstand mod forslag i planen, der kan forstyrre dette, ønske om bedre vandkvalitet og diskussion af hastighedsgrænsen for sejlads.
 
Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig godkendelse af udviklingsplanen.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
1. at forslag til Udviklingsplan for Nørresø og Søndersø i Viborg vedtages endeligt med de i bilag 6 nævnte ændringer, og
 
 
2. at bilag 5 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 21-06-2017
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
1. at forslag til Udviklingsplan for Nørresø og Søndersø i Viborg vedtages endeligt med de i bilag 6 nævnte ændringer, og 
 
2. at bilag 5 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 
Flemming Lund var fraværende.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet besluttede den 21. december 2016 (sag nr. 30) at fremlægge forslag til Udviklingsplan for Nørresø og Søndersø i Viborg i offentlig høring i 4 uger fra den 5. januar – 1. februar 2017.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
Planforslaget fremgår af bilag 2.
 
Inddragelse og høring
Forud for udarbejdelse af planforslaget er der gennemført en idéfase i perioden fra den 20. maj – 12. juni 2016, og den 29. maj 2016 blev afholdt et dialogmøde, hvor de fremmødte besøgte tre udvalgte steder ved søerne og kom med idéer til udviklingsmuligheder for dem. Der er yderligere som forberedelse til planen gennemført interviews med en række interessenter, der benytter søerne og planlægningen er fulgt af en styregruppe med deltagelse af Viborg Innovationsfond og Friluftsrådet.
 
Den offentlige høring
Planforslaget har været i høring i 4 uger fra 5. januar – 1. februar 2017. Ved høringsfristen udløb er der modtaget 16 høringssvar til planforslaget. Høringssvar er i bilag 3.
 
Der blev afholdt borgermøde d. 17. januar 2017 om planforslaget, hvor ca. 100 borgere deltog. På borgermødet blev planforslaget præsenteret og der blev gennemført en workshop, som gav indtryk af, hvad de fremmødte særligt ynder at lave ved søerne, og hvilke af planforslagets ideer til tiltag de prioriterer højest. Debatten på mødet drejede sig hovedsageligt om hastighedsgrænsen for sejlads, ønsker om at bevare natur, ro, fugleliv og bedre vandkvalitet samt ønsker til udvikling af strækningen mellem Borgvold og sØnæs.
 
En opsamling af borgermødet og workshoppen fremgår af bilag 4.
 
 
 
Beskrivelse
Forslag til Udviklingsplan for Nørresø og Søndersø i Viborg
Udviklingsplanen skal fungere som en langsigtet, robust ramme om udviklingen. Planens formål er at øge kommunens potentiale for turisme, bosætning og rekreation, og derigennem at bidrage til at forbedre den enkelte borgers livskvalitet. Dette skal ske ved bedre at udnytte de oplevelses- og aktivitetsmuligheder, der ligger i og ved Viborg Søerne.
 
Udviklingsplanen består af en vision, fire målsætninger samt et idékatalog med forslag til projekter og tiltag, der kan fremme den ønskede udvikling af området. Hovedparten af de foreslåede tiltag har afsæt i ideer, der er indkommet i idéfasen forud for planlægningen. Endelig indeholder planforslaget eksempler på, hvordan to ’fokusområder’ kan udvikles ved realisering af tiltag fra udviklingsplanens idékatalog.
 
Høringssvar
Nedenfor gennemgås udvalgte høringssvar. En fuldstændig gennemgang af høringssvarene ses i bilag 5, der indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og Byrådets svar til disse.
 
Natur og ro
Flere høringssvar foreslår, at planen fokuserer på at bevare og udvikle søerne som et fredfyldt naturområde, og at droppe forslag om skæmmende, larmende anlæg som springvand, svævebane og White Water Viborg. Så vil søerne i sig selv byde på mange rekreative værdier. Det foreslås at arbejde aktivt for stilhed ved søerne, evt. i udpegede stilleområder og at koncentrere evt. aktiviteter i få områder nær midtbyen, Borgvold og evt. sØnæs.
 
Vandkvalitet
Flere høringssvar omhandler vandkvalitetens betydning for den rekreative værdi af søerne, herunder for småsejlere, badende og for et rigt dyre- og planteliv, og foreslår at prioritere forbedring af vandkvaliteten meget højt. 
 
Sejlforbindelsen mellem søerne
3 høringssvar indeholder forslag til at ændre den nuværende vejdæmning over søerne for på at give bedre passage for både, bedre trafikafvikling og gør det muligt at lave for et sammenhængende rekreativt område fra Borgvold til Søndersøparken. 1 høringssvar påpeger at sejlforbindelsen mellem søerne fungerer fint i dag.
 
Hastighedsgrænse for sejlads
Flere høringssvar er imod motorsejlads eller at forøge den nuværende hastighedsgrænse for sejlads på 5 knob, da det giver mere støj, øget risiko for uheld, kan ødelægge vandfuglenes reder og slider på søbrinken. 1 høringssvar påpeger, at der er problemer med for hurtig sejlads i dag og et høringssvar omhandler, at der er en uberettiget modstand mod sejlads på Viborgsøerne.
 
Rørskov og mindre broanlæg mm
2 høringssvar er imod at påvirke rørskov af hensyn til fuglelivet. 1 høringssvar omhandler ønske om flere fiskeplatforme og udsigtskiler i rørskoven, og det påpeges at rørskoven har bredt sig betydeligt gennem årene, nogle gange på bekostning af andre planter, der også er værdifulde levesteder for fisk og smådyr. 1 høringssvar omhandler ønske om lave anlægsbroer for at sikre mulighed for at lægge til med kajak.
 
Koncerter og flydende scene
1 høringssvar er imod forslaget om flydende scene og koncerter med høj musik, som påvirker et stort område med støj, og savner generelt større hensyntagen til de mange, der ønsker en god nattesøvn.
 
Granada og indgangsportaler
2 høringssvar omhandler ønske om en fortsat udvikling af Granada, som indgangsportal til søerne og med aktive læringsmiljøer udviklet til / sammen med de lokale institutioner, der flittigt bruger området.
 
Villaruten
2 høringssvar er imod planens forslag om at skilte stiforløbet vest for Nørresø, ’villaruten’, via Erik Menveds Vej og påpeger, at det strider imod Teknisk Udvalgs beslutning om, at der ikke skal være et stiforløb gennem Nørresøbadet, at trafikken på Nørremøllevej allerede i dag er et problem og at det ikke er muligt at skilte med offentlig sti på dele af strækningen pga. private lodsejere.
 
Forvaltningens bemærkninger
Nedenfor gennemgås forvaltningens bemærkninger hertil. Forslag til ændringer i planforslaget ved den endelige vedtagelse er i bilag 6.
 
Natur og ro
Forvaltningen vurderer, at planforslaget overordnet er i overensstemmelse med bemærkningerne om at fokusere på naturværdierne omkring søerne og de rekreative muligheder, det giver. Hovedvægten i planens forslag ligger på at give lettere adgang til naturen og bedre mulighed for aktiviteter i naturen.
 
Nogle borgere efterspørger dog også andre oplevelser og aktiviteter omkring søerne, herunder mere byliv og mere motionsprægede aktiviteter. For at tilgodese mange ønsker og undgå konflikt mellem aktiviteter, der er svære at forene, arbejdes der i planen med zonering - en opdeling i 5 delområder med forskellig karakter. Bymæssige og motionsprægede tiltag, der evt. kan forstyrre oplevelsen af ro og natur, foreslås primært placeret i ’Den langstrakte bypark’ vest for Søndersø og i ’Motionsparken’ øst for Søndersø – to områder, der også i dag er præget af et vist aktivitetsniveau.
 
Forvaltningen indstiller, at planforslaget fastholdes uændret for at imødekomme en bred målgruppe med planen, men foreslår i forbindelse med den igangværende udarbejdelse af en ’Natur og Parkplan’ at se på forslag om at udlægge stilleområder samt på muligheden for at styrke naturværdierne omkring søerne.
 
Vandkvalitet
Forvaltningen vurderer, at bemærkningen er i overensstemmelse med planforslaget ligesom Klima- og Miljøudvalget på mødet den 28. april 2016 (sag nr. 11) har igangsat en undersøgelse af indsatsmuligheder for at forbedre vandkvaliteten.
 
Sejlforbindelsen mellem søerne
Forvaltningen foreslår at indarbejde ideen om en ændret forløb af broen/dæmningen over søerne i planforslaget, da denne giver nye muligheder for udvikling af ’Den Langstrakte Bypark’. De øvrige ændringsforslag imødekommes ikke.
 
Hastighedsgrænse for sejlads
Forvaltningen bemærker, at det i planforslaget alene er foreslået som forsøg at lave enkelte events med hurtigere sejlads, hvilket også det gældende søregulativ åbner mulighed for – ikke at hæve hastighedsgrænsen generelt. Det foreslås at imødekomme bemærkningerne delvist ved at præcisere antal og vilkår for events med hurtig sejlads. I forhold til bemærkningen om at der sejles hurtigere end tilladt på søerne i dag, foreslås det at forvaltningen drøfter håndhævelsen af hastighedsgrænsen med Viborg Politi, der er myndighed på området.
 
Rørskov og mindre broanlæg mm
Forvaltningens bemærker, at rørskoven som hovedregel er beskyttet af naturbeskyttelsesloven og indgreb i beskyttet rørskov kun kan ske, hvis der opnås dispensation herfra. Ved ansøgning om dispensation skal der ske en samlet vurdering, hvor der blandt andet ses på rørskovens tilstand og formålet med anlægget. Forvaltningen vurderer, at Naturbeskyttelsesloven sikrer, at der ved et evt. anlæg tages hensyn til natur og dyreliv, og indstiller at fastholde planforslaget uændret.
 
Koncerter og flydende scene
Forvaltningen indstiller, at bemærkningen imødekommes delvist ved at tilføje vilkår for events.
 
Granada og indgangsportaler
Forvaltningen foreslår at de konkrete forslag til aktiviteter fra høringssvaret indarbejdes i planen.
 
Forvaltningen foreslår endvidere at tilføje, at der kan etableres ’mikroportaler’ i lokale rekreative områder som Granada, Strandparken og Nørresøbadet for at styrke dem som indgang til oplevelser ved søerne.
 
Villaruten
Forvaltningen bemærker at i planforslaget indgår to mulige føringer af ’villaruten’, hvor den ene forløber via Nørresøbadet. Teknisk Udvalg besluttede den 30. november 2016 (sag nr. 23), at der ikke skal være et stiforløb gennem Nørresøbadet. Forvaltningen indstiller, at planforslaget konsekvensrettes, så denne stiføring udgår i kort og tekst.
 
Den anden ’Villarute’ forløber alene ad kommuneveje, hvor skiltning af stiforløb er tilladt. Skiltning af stiforløbet forventes ikke at medføre en væsentlig forøgelse af trafikken på Nørremøllevej. Forvaltningen indstiller at fastholde denne del af planforslaget uændret.
 
Øvrige ændringer
Det foreslås yderligere på baggrund af høringssvar at indarbejde følgende ændringer:
·           Det tilføjes at Søndermølle også kan være interessant som formidlingscenter for skolernes undervisning i Natur & Teknik
·           Der indarbejdes forslag om konkrete steder, hvor mulighed for udsigter undersøges nærmere
·           Det tilføjes, at skiltning skal tilpasses, så den ikke skæmmer omgivelserne
·           Teksten ’Viborg Sejlcenter (FDF)’ rettes til ’FDF Sejlcenter Viborg’.
 
De resterende høringssvar medfører ikke ændringer i planforslaget.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Udvalget behandler en selvstændig sag om realisering af planforslaget på nærværende møde.
  
Økonomiske forhold og konsekvenser
Planforslaget er en idéplan. Vedtagelsen af planen medfører ingen rettigheder for borgere eller økonomiske forpligtelser for kommunen. Realisering vil for hovedparten af planens forslag medføre omkostninger til etablering og/eller drift. Nogle forslag vil kunne løses indenfor det driftsbudgettet.
 
En selvstændig sag vedrørende realisering af planen forelægges for Udvalget på nærværende møde samt for Klima- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 22. juni 2017.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Realisering af planens forslag kan kræve dispensationer, tilladelser og ændring af kommuneplan og lokalplaner.
Bilag

Sagsid.: 14/51614
Resume
Regionen har den 6. juli 2017 fremsendt brev vedrørende reduktioner i den regionale kollektive trafik i Viborg Kommune (bilag 1). Region Midtjylland har en økonomisk udfordring på den regionale kollektive trafik på omkring 34-35 mio. kr.
 
For regionen har Midttrafik udarbejdet en bruttoliste over besparelsesforslag på godt 60 mio. kr. Heraf udgør besparelsesforslagene for Viborg Kommune ca. 6,3 mio. kr. Forslagene har været drøftet på møde mellem regionen og kommunen i juni 2017. Efterfølgende har regionen – jf. bilag – fastlagt, hvilke rutetilpasninger der gennemføres fra juni 2018. For Region Midtjylland er den økonomiske virkning af tilpasningerne i Viborg Kommune ca. 4,6 mio. kr.
 
Byrådet skal tage stilling til evt. fremsendelse af bemærkninger til Region Midtjylland.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
1. at Viborg Kommune svarer Region Midtjylland,
a. Viborg Kommune fortsat finder, at regionen er ansvarlig for den kollektive trafik på tværs af kommunegrænserne samt ikke mindst transport til/fra ungdomsuddannelserne, hvorfor rutetilpasningerne bør undgås.
 
b. Rutetilpasningernes konsekvenser vil være manglende kollektiv trafik til ungdomsuddannelserne samt forringet serviceniveau på tværs af regions- og kommunegrænserne for regionens borgere.
 
c. At såfremt forslagene fastholdes, ønskes en drøftelse med regionen af den konkrete udmøntning med henblik på at reducere konsekvenserne via koordinering med anden kørsel.
 
2. at evt. budgetudfordring indgår i de videre budgetlægningsovervejelser for 2018 og de følgende tre overslagsår.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Forvaltningens bemærkninger
Det i beslutningen fra Teknisk Udvalg anførte forslag til svarbrev til Region Midtjylland, kan ses som nyt bilag nr. 2.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 09-08-2017
Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,
 
1. at Viborg Kommune svarer Region Midtjylland,
 
a. Viborg Kommune fortsat finder, at regionen er ansvarlig for den kollektive trafik på tværs af kommunegrænserne samt ikke mindst transport til/fra ungdomsuddannelserne, hvorfor rutetilpasningerne bør undgås.
 
b. Rutetilpasningernes konsekvenser vil være manglende kollektiv trafik til ungdomsuddannelserne samt forringet serviceniveau på tværs af regions- og kommunegrænserne for regionens borgere, ligesom det understreges at den regionale kollektive trafik understøtter den regionale udvikling i landdistrikterne
 
c. At såfremt forslagene fastholdes, ønskes en drøftelse med regionen af den konkrete udmøntning med henblik på at reducere konsekvenserne via koordinering med anden kørsel.
 
2. at evt. budgetudfordring indgår i de videre budgetlægningsovervejelser for 2018 og de følgende tre overslagsår.
 
Udvalget ønsker undersøgt mulighed for at fremskaffe data fra ungdomsuddannelserne samt synliggøre udgifterne til ekstra X-busser.
 
Forslag til brev udarbejdes inden Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling.
Sagsfremstilling
Historik
Region Midtjylland har tidligere foretaget lignende besparelser, som betød, at kommunerne måtte overtage dele af de regionale ruter med henblik på at sikre en fortsat betjening med kollektiv trafik i de ramte områder.
 
 
Inddragelse og høring
Evt. bemærkninger fra kommunerne til regionens påtænkte besparelse for den regionale kollektive trafik kan ske frem til udgangen af august 2017.
 
 
Beskrivelse
Regionen har den 6. juli 2017 fremsendt brev vedrørende reduktioner i den regionale kollektive trafik i Viborg Kommune (bilag 1). Region Midtjylland har en økonomisk udfordring på den regionale kollektive trafik på omkring 34-35 mio. kr.
 
For regionen har Midttrafik udarbejdet en bruttoliste over besparelsesforslag på godt 60 mio. kr. Heraf udgør besparelsesforslagene for Viborg Kommune ca. 6,3 mio. kr. Forslagene har været drøftet på møde mellem regionen og kommunen i juni 2017. Efterfølgende har regionen – jf. bilag – fastlagt, hvilke rutetilpasninger der gennemføres fra juni 2018. For Region Midtjylland er den økonomiske virkning af tilpasningerne i Viborg Kommune ca. 4,6 mio. kr.
 
I Viborg Kommune agter Regionen at gennemføre følgende rutetilpasninger på de regionale ruter, som regionen mener har sekundær regional betydning. Rutetilpasningerne ønskes gennemført i forbindelse med køreplanskiftet i juni 2018.
 
Rutetilpasninger på det regionale kollektive rutenet i Viborg Kommune omfatter:
 
Rute 50: Viborg–Løgstrup–Skive:
Region Midtjylland ophører med at finansiere rute 50, da den vurderer, at ruten overvejende betjener et lokalt kørselsbehov i Viborg Kommune, og strækningen er betjent med tog og X-bus. Regionen vil dog styrke X-bussen mellem Skive og Viborg, rute 940X, med pendlerrettede ture, morgen og eftermiddag.
 
Reduktionen er anslået til en besparelse på 2,385 mio. kr. netto.
·           Rute 940X betjener kun hovedbyerne Skive og Viborg med stoppesteder i Skive og Viborg. Ruten administreres af Nordjyllands Trafikselskab (NT). Chaufførerne på ruten afgør selv, hvilken vej, de kører mellem stoppestederne i de to byer. Umiddelbart kan den ikke omlægges, så den kan betjene nogle af de byer, som rute 50 betjener. Byer som f.eks. Løgstrup, Fiskbæk, Kvols og Knudby vil således ikke kunne betjenes af X-bussen
·           Togforbindelsen betjener Skive, Stoholm og Viborg. Den vil evt. senere kunne standse i Sparkær og måske et par steder ved Viborg – jævnfør sagen om etablering af nærbane i Viborg Kommune. Toget vil således heller ikke kunne betjene den strækning, som rute 50 betjener.
 
Rute 59: Viborg–Møldrup–Aalestrup:
Region Midtjylland ophører med at finansiere rute 59, da den vurderer, at der overvejende er tale om lokalkørsel i Viborg Kommune, og strækningen er X-bus-betjent. Af hensyn til uddannelsessøgende fra bl.a. Aalestrup tilpasses relevante afgange på rute 960X (Aalborg – Aalestrup – Viborg – Silkeborg).
 
Reduktionen er anslået til en besparelse på 1,611 mio. kr. netto.
·           960X skal - for at kunne afhjælpe noget af de forslåede besparelser - omlægges, så ruten kan bringe uddannelsessøgende fra hele området til Viborg eller Aalestrup. Der er således behov for, at den på de relevante tidspunkter dels tilpasset ringetider i begge byer og dels optage passagerer i Aalestrup, Gammel Hvam, Hvam Stationsby, Møldrup, Bjerregrav og Løvel.
·           Rute 59 kan herefter blive tilbringer-rute til X-bussen, men den skal også skabe en mulighed for, at Viborg Kommunes borgere fortsat vil kunne komme til områder i Region Nordjylland. Ruten skal/bør tilrettelægges sammen med NT og Vesthimmerlands Kommune. I den sammenhæng er det vigtigt, at det nye stoppested på Nørregade i Møldrup bliver et terminalknudepunkt for flere lokalruter samt X-bussen.
 
Rute 114: Aarhus-Hammel-Viborg:
Region Midtjylland ophører med at finansiere strækningen Fårvang-Viborg med rute 114. Region Midtjylland overflytter imidlertid ca. halvdelen af ressourcerne til opretholdelse og styrkelse af X-bus-betjeningen (914X) på samme strækning Viborg-Hammel (-Aarhus) med yderligere morgenture og 2-3 eftermiddagsture, så direkte busforbindelse mellem hovedbyerne opretholdes. Midttrafik fastlægger i dialog med Region Midtjylland, om ruten alene skal standse i byerne, herunder om eventuelt flere stop i Viborg.
 
·           Med det forslag, som Regionen senest har fremlagt, vil Viborg Kommune ikke skulle overtage noget af rute 114, Viborg-Hammel.
 
Afledte udgifter til administration hos Midttrafik ved omlægning af ruterne 50 og 59 vil i givet fald udgøre omkring 0,6 mio. kr. for Viborg Kommune.
 
Såfremt Viborg Kommune skal overtage de nævnte ruter, forventes en ekstra anslået årlig udgift på i alt op til 4,6 mio. kr. mio. kr. netto (overtagelse af ruter for op til 4 mio. kr. samt øget administrationsbidrag til Midttrafik som følge heraf på 0,6 mio. kr.). I 2018 får regionens beslutning dog kun ½ års virkning, idet besparelserne først iværksættes fra køreplanskiftet 1. juli 2018.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Det forventes, at rutetilpasningerne først kan gennemføres til køreplanskiftet juni/juli 2018.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Gennemfører Regionen disse tilpasninger – og kommunen overtager hele/dele af ruterne - vil det få afledte konsekvenser på det kommunale driftsbudget for den kollektive trafik.
 
I 2018 har politikområdet Trafik således en økonomisk udfordring på 2,3 mio. kr. og i de følgende år det dobbelte, såfremt kommunen overtager de regionale ruter.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Bilag

Sagsid.: 16/34364
Resume
Indstilling
Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives tilsagn til den foreløbige anskaffelsessum til Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg til opførelse af 10 almene ældreboliger i afdeling 925, beliggende Blichersvænge i Sjørup, med en samlet finansieringsberettiget anskaffelsessum på 17.000.000 kr.,
 
2. at der gives tilsagn til den foreløbige anskaffelsessum til etablering af servicearealer i afdeling 826 med en samlet anskaffelsessum på 2.435.000 kr. inkl. moms,
 
3. at byrådet yder et grundkapitallån på 1.700.000 kr., svarende til 10% af anskaffelsessummen,
 
4. at der gives en anlægsbevilling på 1.700.000 kr., som finansieres af det rådighedsbeløb i budget 2017, som er afsat til 10 almene ældreboliger i Sjørup, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg,
 
5. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af lånet,
 
6. at byrådet som tilsynsmyndighed godkender, at servicearealerne efter opførelsen sælges til Viborg Kommune for anlægssummen med fradrag af servicearealtilskud fra staten på 400.000 kr.,
 
7. at ovenstående godkendelse gives under forudsætning af,
at       der indgås skriftlig aftale om opførelse og finansiering af servicearealerne mellem Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg og Viborg Kommune, og
at       der udarbejdes individuelle vedtægter for ejerforeningen, jævnfør ejerlejlighedslovens § 7, og
 
8. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen for boligerne udgør gennemsnitlig 1.144 kr./m² for første driftsår,
 
Ovenstående indstilling er under forudsætning af, at byrådet som beskrevet under sagsfremstillingen, på et senere møde dels beslutter at sælge grunden (det nødvendige matrikulære areal) til boligselskabet, dels som tilsynsmyndighed godkender boligselskabets køb af grunden.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget.
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 20-06-2017
Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives tilsagn til den foreløbige anskaffelsessum til Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg til opførelse af 10 almene ældreboliger i afdeling 925, beliggende Blichersvænge i Sjørup, med en samlet finansieringsberettiget anskaffelsessum på 17.000.000 kr.,
 
2. at der gives tilsagn til den foreløbige anskaffelsessum til etablering af servicearealer i afdeling 826 med en samlet anskaffelsessum på 2.435.000 kr. inkl. moms,
 
3. at byrådet yder et grundkapitallån på 1.700.000 kr., svarende til 10% af anskaffelsessummen,
 
4. at der gives en anlægsbevilling på 1.700.00 kr., som finansieres af det rådighedsbeløb i budget 2017, som er afsat til 10 almene ældreboliger i Sjørup, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg,
 
5. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af lånet,
 
6. at byrådet som tilsynsmyndighed godkender, at servicearealerne efter opførelsen sælges til Viborg Kommune for anlægssummen med fradrag af servicearealtilskud fra staten på 400.000 kr.,
 
7. at ovenstående godkendelse gives under forudsætning af,
at der indgås skriftlig aftale om opførelse og finansiering af servicearealerne
          mellem Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg og Viborg Kommune, og
 
at der udarbejdes individuelle vedtægter for ejerforeningen, jævnfør
          ejerlejlighedslovens § 7, og
 
8. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen for boligerne udgør gennemsnitlig 1.144 kr./m² for første driftsår,
 
Ovenstående indstilling er under forudsætning af, at byrådet som beskrevet under sagsfremstillingen, på et senere møde dels beslutter at sælge grunden (det nødvendige matrikulære areal) til boligselskabet, dels som tilsynsmyndighed godkender boligselskabets køb af grunden.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet besluttede på mødet den 16. marts 2016 (sag nr. 21) at opføre 10 almene ældreboliger med servicearealer (plejeboliger) ved Sjørup Ældrecenter. Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg skal både opføre og efterfølgende stå for driften af boligerne.
 
Byrådet har den 12. oktober 2016 (sag nr. 1, 2. behandling af budgetforliget) reserveret et rådighedsbeløb på 1.700.000 kr. i 2017 til et kommunalt grundkapitallån til etablering af ældreboliger ved Sjørup Ældrecenter.
 
Byrådet godkendte på mødet den 19. april 2017 (sag nr. 10) at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs ansøgning om nedrivning af 8 familieboliger på Blichersvænge i Sjørup videresendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 19. maj 2017 godkendte nedrivning af 8 familieboliger på Blichersvænge ved Sjørup Plejecenter, søger Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg om tilsagn til den foreløbige anskaffelsessum, skema A til at opføre 10 ældreboliger med serviceareal (plejeboliger) ligeledes beliggende på Blichersvænge ved Sjørup Ældrecenter i Sjørup. Boligerne opføres i afdeling 925 og servicearealerne opføres i afdeling 826.
 
Plejecentret bliver indrettet med levebo-miljø. De 10 ældreboliger bliver alle med 2 værelser på netto 48 m² og brutto (inkl. andel i fællesareal og adgangsareal) vil arealet pr. bolig udgøre ca. 75 m², svarende til i alt 750 m², dertil opføres der 127 m² servicearealer, i alt 872 m². Skitseprojektet fremgår af bilag nr. 2.
 
Køb af grund
Sjørup Ældrecenter er i dag beliggende på 4 matrikler, der ejes af hhv. boligselskabet og Viborg Kommune. De nuværende matrikelgrænser passer ikke med den planlagte fremtidige udnyttelse af Sjørup Ældrecenter, idet de 10 plejeboliger skal opføres på et areal, der strækker sig over 3 af disse matrikler. Boligselskabet ejer de 2 matrikler og Viborg Kommune den tredje matrikel.
 
Byggeriet forudsætter derfor, at der sker en omlægning af matriklerne. Omlægning og ejerforhold skal være på plads senest ved skema B, idet boligselskabet på dette tidspunkt skal have tinglyst adkomst til grunden (det nødvendige matrikulære areal) for byggeriet.
 
Boligselskabets advokat har udarbejdet et oplæg på en samlet model, hvor der bliver byttet arealer mellem dels boligselskabets afdelinger, dels mellem boligselskabet og Viborg Kommune, med henblik på at etablere en matrikulær situation og en ejerstruktur, der understøtter de fremtidige driftsforhold på Sjørup Ældrecenter. I praksis omfatter modellen 6 gensidigt betingede ejendomshandler, der dels skal godkendes af Viborg Kommune som tilsynsmyndighed, dels skal tiltrædes af Viborg Kommune som hhv. køber og sælger.
 
Forvaltningen forventer, at den samlede model forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget på samme møde, hvor også nærværende sag forventes behandlet, og at sagerne derefter forelægges byrådet.
 
Nærværende skema A-sag er således med forbehold for, at boligselskabet efterfølgende, og med tilsynets godkendelse, bliver ejer af det matrikulære areal, hvor byggeriet kan opføres.
 
Oplægget på en samlet model fra boligselskabets advokat er drøftet med forvaltningen. På baggrund af dette oplæg forudsættes det, at arealet udgør 4.251 m², og at købesummen udgør 1.852.000 kr., svarende til knap 436 kr. pr. m².
 
Som det fremgår af nedenstående udgør anskaffelsessummen 17 mio. kr., heraf udgør grundudgiften, dvs. købesum tillagt ekstraordinære udgifter til fundering og forurening samt tilslutningsafgifter, 2,5 mio. kr., svarende til knap 15 %, hvilket er under den vejledende grænse på 20 %.  
 
På den baggrund har forvaltningen ingen indvendinger mod det forventede køb af grunden (det nødvendige matrikulære areal), der forventes forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget og efterfølgende byrådet på et senere møde.
 
Anskaffelsessum og finansiering
En forudsætning for tilsagn til projektet er, at anskaffelsessummen ikke overstiger den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger. Denne beregnes til: 750 m² x 23.220 kr./m² = 17.415.000 kr.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har afsat 100.000 kr. til indeksering af entreprisesummen udover fastprisperioden, som kan medtages i anskaffelsessummen udover maksimumsbeløbet. Anskaffelsessummen på 17.000.000 kr. holder sig under den maksimale tilladte anskaffelsessum, og et tilsagn er derfor muligt. Anskaffelsessummens fordeling på grundudgifter, entrepriseudgifter, omkostninger m.v. fremgår af bilag nr. 3
 
Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:
Beboerindskud (2 %)
     340.000 kr.
Kommunalt grundkapitallån (10 %)
  1.700.000 kr.
Realkreditlån (88 %)
14.960.000 kr.
Samlet anskaffelsessum (100 %)
17.000.000 kr.
 
Kommunale servicearealer
Når byggeriet er afsluttet i 2018 sælger Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg servicearealerne til Viborg Kommune for anlægssummen (inkl. grundudgifter). Dette salg skal godkendes af Viborg Kommune som tilsynsmyndighed.
 
Anskaffelsessummen for servicearealer er anslået til 2.435.000 kr. inkl. moms og finansieres fuldt ud af kommunen, dog med fradrag af moms og et servicearealtilskud fra staten på 40.000. kr./bolig, som udbetales efter godkendelse af skema C.
 
Anskaffelsessummen inkl. moms
2.435.000 kr.
Fradrag af moms
   487.000 kr.
Fradrag af servicearealtilskud
(10 * 40.000 kr.)
 
   400.000 kr.
Nettoudgift ekskl. moms
1.548.000 kr.
 
Husleje
Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 1.144 kr./m² for første driftsår. Huslejen fremgår af bilag nr. 4.
 
Lejeledighed
Sjørup er en afgrænset landsby i kommuneplanen, og der er ingen ledige almene boliger i byen.
 
Pr. 1. maj er ledighedsprocenten for almene familie- og ungdomsboliger i Viborg Kommune som helhed 0,49 ifølge boligorganisationernes indberetninger til Landsbyggefonden (ledige ældreboliger bliver ikke indberettet). Kommunen kan derfor meddele tilsagn til projektet.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Senest om 15 måneder skal boligselskabet søge om godkendelse af den endelig anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri (skema B).
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Det er en forudsætning for tilsagnet, at kommunen garanterer for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Garantikravet kan dog ikke opgøres, før byggeriet er opført, og skema C godkendes. Realkreditinstituttet foretager en rentabilitetsberegning på baggrund af en vurderet ejendomsværdi, som danner grundlag for den foreløbige kommunale garanti (selvskyldnerkaution).
 
Juridiske og planmæssige forhold
Støttebekendtgørelsens krav samt forvaltningens bemærkninger til projektet fremgår af bilag nr. 4.


Bilag

Sagsid.: 12/63197
Resume
I forbindelse med, at Ældre- og Sundhedsudvalget på mødet d. 20. juni 2016 behandlede en sag om tilsagn om opførsel af 10 almene ældreboliger med serviceareal ved Sjørup Ældrecenter (sag nr. 3), lagde forvaltningen op til, at Ældre- og Sundhedsudvalget foretog en ny vurdering af behovet for et aktivitetscenter på Sjørup Ældrecenter (sag nr. 4).
 
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede at udskyde behandlingen af sagen, idet forvaltningen anmodes om at indhente supplerende data, herunder særligt for så vidt angår den oprindelige målgruppes efterspørgsel, udgifter til transport til de eksisterende aktivitetscentre og muligheder for anvendelse i øvrigt.
 
På dagens møde fremlægges sagen med supplerende data.
Indstilling
Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,
 
1. at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter, hvorvidt der som en del af etape 2 af ombygningen og renoveringen af Sjørup Ældrecenter skal genetableres et aktivitetscenter.
 
Såfremt Ældre- og Sundhedsudvalget ønsker, der ikke skal genetableres faciliteter til aktivitetscenter foreslår direktøren for Job & Velfærd, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,
 
2. at der ikke genetableres faciliteter til aktivitetscenter.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 08-08-2017
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede at indstille til Byrådet, at der ikke skal genetableres et aktivitetscenter som en del af etape 2 af ombygningen og renoveringen af Sjørup Ældrecenter, idet der ikke vurderes at være behov for et sådan for nuværende.
 
Ældre- og Sundhedsudvalget henstillede til, at Plejecenter Sjørup udnytter de eksisterende faciliteter til aktivitet - såfremt der fremover og i respekt for udvalgets tidligere beslutning om midlertidig flytning af borgere - viser sig et behov for et aktivitetscenter.
Sagsfremstilling
Historik
Sjørup Ældrecenter består af en bygning med to leve-bo-miljøer med hver 10 plejeboliger, en bygning med 8 demensboliger, en bygning med administrationsfaciliteter og en bygning med aktivitetsfaciliteter. Demensboligerne er ikke tidssvarende, og der er konstateret PCB i flere bygninger. På den baggrund blev der i 2012 iværksat en proces med det formål at belyse mulighederne for renovering af Sjørup Ældrecenter.
 
Ældre- og Sundhedsudvalget fik på sit møde den 3. marts 2015 (sag nr. 3) forelagt tre scenarier for renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter. Ældre- og Sundhedsudvalget valgte scenarie 1, der er opdelt i to etaper. Renoveringen og ombygningen er beskrevet nærmere i bilag 1 og 2.
  
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Aktivitetstilbud på Sjørup Ældrecenter
Aktivitetstilbuddet på Sjørup Ældrecenter har bestået af et åbent aktivitetstilbud samt et visiteret aktivitetstilbud efter servicelovens § 84 med 7 pladser. Målgruppen for aktivitetstilbud er fortrinsvis hjemmeboende borgere.
 
Det åbne aktivitetstilbud på Sjørup Ældrecenter blev flyttet til det allerede eksisterende aktivitetstilbud, Aktiviteten, i Stoholm tilbage i 2013, idet kun 2 borgere benyttede tilbuddet på daværende tidspunkt. Aktivitetstilbuddet i Sjørup havde på daværende tidspunkt åbent to gange om ugen á 3 timer pr. gang og var bemandet af 1-2 medarbejdere pr. gang. I en længere periode forud for flytningen af aktivitetstilbuddet fra Sjørup Ældrecenter til Aktiviteten i Stoholm, var antallet af brugere relativt lavt. Siden flytningen af aktivitetstilbuddet har borgere fra Sjørup og opland, der er i målgruppen for et aktivitetstilbud, fået tilbud om at benytte Aktiviteten i Stoholm.
 
Grundet dårlige fysiske rammer og arbejdsmiljømæssige forhold, herunder tilstedeværelsen af PCB, blev det visiterede dagtilbud på Sjørup Ældrecenter endvidere flyttet til Æblegården i Viborg i september 2015.
 
Behovet for aktivitetstilbud fremadrettet
En optælling viser, at der er 2 hjemmeboende borgere fra Sjørup og opland og ca. 50 hjemmeboende borgere fra Stoholm og opland, der benytter Aktiviteten i Stoholm i februar 2017. Se også supplerende oplysninger i bilag 4.
 
Befolkningsprognosen for 2017 – 2032 viser, at Stoholm vil opleve en befolkningstilvækst på 171 personer stigende fra 2.527 borgere i 2017 til 2.698 borgere i 2032. Sjørup forventes i samme periode at opleve en befolkningstilvækst på 14 personer stigende fra 287 beboere i 2017 til 301 i 2032.
 
Aktivitet & Udvikling, Team Karup/Fjends er normeret med 4,7 stillinger. De 4,7 stillinger i Team Karup/Fjends vil foruden Seniorhuset i Karup, Dagcenteret i Frederiks samt Aktiviteten i Stoholm også skulle dække aktivitetstilbuddet i Sjørup i fald det genetableres. Det vil alt andet lige få betydning for kvaliteten og omfanget af aktiviteter i de øvrige aktivitetscentre i området. En bemanding af aktivitetscenter på Sjørup Ældrecenter 2 dage á 3 timer pr. uge vil således betyde, at bemandingen på de øvrige aktivitetscentre i Karup, Frederiks og Stoholm samlet set vil reduceres tilsvarende.
 
Forvaltningen konstaterer, at hovedparten af både de nuværende og fremtidige brugere af et aktivitetscenter kommer og vil komme fra Stoholm og opland. På baggrund af ovenstående vurderer forvaltningen, at der ikke er brugergrundlag til at drive både et aktivitetscenter på Sjørup Ældrecenter og Aktiviteten i Stoholm effektivt. Medarbejderne vil blandt andet skulle bruge forholdsmæssig meget tid på transport set i forhold til det forventede antal brugere af aktivitetstilbuddet i Sjørup.
 
Forvaltningen vil derfor foreslå, at beslutningen om genetablering af et aktivitetscenter i Sjørup genovervejes, inden etape 2 af renoveringen og ombygningen af Sjørup Ældrecenter igangsættes.
 
Mulighed for anden anvendelse af aktivitetslokalerne
Forvaltningen har afsøgt mulighederne for at anvende hele eller dele af et kommende aktivitetscenter i Sjørup til øvrige formål. Som det fremgår af bilag 1 huser bygning E både nu og efter en renovering og ombygning en administration samt en festsal, som anvendes til diverse arrangementer og festlige sammenkomster for beboerne. Forvaltningen vurderer derfor, at Sjørup Ældrecenter ikke umiddelbart har et udækket lokalebehov.
 
Konsekvenser for borgernes transport samt anlægsøkonomi
Konsekvenserne af ikke at genetablere et aktivitetscenter på Sjørup Ældrecenter som en del af etape 2 af ombygningen og renoveringen vil være følgende:
 
Borgere fra Sjørup og opland, der er i målgruppen for et dagtilbud, vil fortsat skulle transporteres til Aktiviteten i Stoholm. Transporten er forbundet med en udgift for såvel borger som kommune. Transportudgifterne er beskrevet i bilag 3. Borgeren må påregne at være undervejs i op til én time, da flere borgere samles op eller sættes af på ruten. Jf. ovenfor var det i februar 2017 to borgere, der blev transporteret fra Sjørup og opland til Aktiviteten i Stoholm.
 
Såfremt der ikke skal genetableres et aktivitetscenter på Sjørup Ældrecenter, er det ikke nødvendigt at lave den planlagte tilbygning til bygning E, jf. ovenfor. Forvaltningen vurderer, at det vil reducere anlægsudgiften i etape 2 med 3 mio. kr. Der skal dog fortsat anvendes 12 mio. kr. til nedrivning af bygning C, facaderenovering af bygning E, nedrivning af eksisterende lejligheder på 1. sal bygning E, ny tagkonstruktion bygning E, indvendig renovering af bygning E samt renovering af eksisterende varmeanlæg. Varmeanlægget forsyner både kommunens bygninger og Boligselskabet Sct. Jørgens boliger.
 
Hvis udvalget ikke ønsker at genetablere aktivitetscenteret, skal sagen forelægges Byrådet til endelig stillingtagen, idet renoveringen og ombygningen af Sjørup Ældrecenter var en del af budgetforliget for 2016. Budgettet blev godkendt i Byrådet den 7. oktober 2015 (sag nr. 1). Sagen vil således indgå i forhandlingerne om budget 2018.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Det har været planlagt, at etape 2 gennemføres i 2017 og 2018. Tidsplanen er imidlertid rykket, således etape 2 først gennemføres i 2018 og 2019. Dette skyldes, at forvaltningen først den 19. maj 2017 har modtaget den endelige godkendelse af projektet fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
 
Forvaltningen vurderer, at en eventuel beslutning om ikke at genetablere et aktivitetscenter på Sjørup Ældrecenter ikke vil få betydning for den aktuelle tidsplan for ombygningen og renoveringen af Sjørup Ældrecenter.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.


Bilag

Sagsid.: 17/31629
Resume
Ældrerådet ønsker, at det kommende nyvalg til Ældrerådet afholdes som E-valg for de borgere, der er tilmeldt digital post. Øvrige borgere får som ved tidligere valg mulighed for at stemme via brev, eller aflevere stemmeseddel på plejecentre og i en særskilt stemmeboks på valgstederne i forbindelse med byråds- og regionsvalget.
Indstilling
Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,
 
1. at udvalget over for byrådet anbefaler, at det kommende ældrerådsvalg afholdes som E-valg, og
 
2. at der indgås kontrakt med firmaet Assembly Voting i forhold til den praktiske gennemførsel af valget.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-08-2017
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 08-08-2017
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede,
 
1. at anbefale byrådet, at det kommende ældrerådsvalg afholdes som E-valg.
 
 
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede endvidere,
 
2. at der indgås kontrakt med firmaet Assembly Voting i forhold til den praktiske gennemførsel af valget.
Sagsfremstilling
Historik
Det er en kommunal forpligtigelse at oprette ældreråd. Der har tidligere været afholdt valg til Viborg Ældreråd i forbindelse med valgene til By- og Regionsråd.
 
Inddragelse og høring
Ældrerådet og Ældre- og Sundhedsudvalget har haft en løbende dialog omkring den foreslåede valgprocedure, og den blev drøftet på fællesmødet den 5. april 2017.
 
Beskrivelse
Alle borgere i Viborg, der er fyldt 60 år, er valgbare og stemmeberettigede til det kommende ældrerådsvalg.
Ældrerådet har anbefalet en valgprocedure med etablering af opstillingsmøder, orienteringsmøder og en valgbestyrelse bestående af repræsentanter fra det afgående ældreråd, formand og næstformand for Ældre- og Sundhedsudvalget og direktøren for Job & Velfærd.
Valghandlingen vil foregå digitalt for de borgere der har tilmeldt sig denne mulighed. Øvrige borgere vil modtage en stemmeseddel med post. Der vil blive mulighed for telefonisk hjælp til stemmeafgivning, og der er ligeledes mulighed for at erstatte den elektroniske stemmeseddel med en papirudgave.
 
Der skal vælges 11 medlemmer til det nye Ældreråd.
 
Den samlede beskrivelse af Ældrerådets forslag til afholdelse af ældrerådsvalget 2017 er vedlagt som bilag 1 til sagen.
 
Alternativer
Valget kunne afholdes som almindeligt brevstemmevalg. En valgmetode der blev benyttet ved sidste valg i 2013.
 
Såfremt der ikke er opstillet mere end 11 kandidater er der mulighed for at byrådet og ældrerådet i samarbejde kan aflyse det planlagte valg. Dette skal ske 4 uger før det planlagte valg.
 
Tidsperspektiv
Valget foreslås afholdt fra den 7. november til den 21. november 2017.
Valgresultat offentliggøres den 28. november 2017.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Ældrerådet anbefaler, at der indgås kontrakt med firmaet Assembly Voting, således at firmaet får til opgave at forestå håndteringen af den praktiske valghandling i forbindelse med E-valg om udsendelse af stemmesedler.
 
Kontraktforslag fra firmaet som Ældrerådet anbefaler til at forestå ældrerådsvalget i Viborg kommune er vedlagt som et lukket bilag 2.
 
Ældrerådet har af egne midler afsat kr. 200.000 til afholdelse af valget.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Lov om retssikkerhed og administration regulerer valget til Ældrerådet. Der er udarbejdet vejledning nr. 40 af 11. maj 2011, som blandt andet præciserer, at der er tale om direkte valg, at reglerne for valget fastsættes i samarbejde mellem kommunalbestyrelse og Ældreråd.

Bilag