You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 10. april 2019 kl. 12:00

Mødested M.5/Rådhuset
Udvalg Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedeltagere Åse Kubel Høeg, Claus Clausen, Kai O. Andersen, Niels Dueholm, Per Møller Jensen, Peter Juhl, Torsten Nielsen, Ulrik Wilbek
Fraværende Eva Pinnerup
Bemærkninger Eva Pinderup deltog ikke i mødet.

Sagsid.: 19/8885
Resume
På det nuværende anlægsbudget er der i budgetårene 2019-2021 afsat budget til ny børnehave i Ørum og for budgetårene 2020-2022 afsat budget til Ørum Skole (helhedsplaner).
Forvaltningen vil hermed foreslå, at de 2 anlægsbyggerier lægges sammen og at Børnehuset bliver placeret på samme matrikel som skolen.
Der søges om frigivelse af beløb til antagelse af ekstern rådgiver og påbegyndelse af anlægsopgaven.
Indstilling
 
Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet
 
  1. at de 2 anlægsbyggerier ””Ny børnehave i Ørum” og ”Ørum Skole (helhedsplaner)” lægges sammen
  2. at det nye anlægsbyggeri fremover betegnes ”Ørum Børnehus og Skole”
  3. at de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten for 2019 på de to projekter overføres til det nye projekt med 500.000 kr. i 2019, og 46.400.000 kr. for 2020-2022 (se tabel 1)
  4. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Ørum Børnehus og Skole” med rådighedsbeløb i 2019
  5. at udgiften på 500.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projekt ”Ny børnehave i Ørum”
  6. at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at træffe beslutninger om valg af ekstern rådgiver
 
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-03-2019
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog at indstille til Byrådet,
 
  • at de 2 anlægsbyggerier ””Ny børnehave i Ørum” og ”Ørum Skole (helhedsplaner)” lægges sammen
  • at det nye anlægsbyggeri fremover betegnes ”Ørum Børnehus og Skole”
  • at de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten for 2019 på de to projekter overføres til det nye projekt med 500.000 kr. i 2019, og 46.400.000 kr. for 2020-2022 (se tabel 1)
  • at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Ørum Børnehus og Skole” med rådighedsbeløb i 2019
  • at udgiften på 500.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projekt ”Ny børnehave i Ørum”
  • at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at træffe beslutninger om valg af ekstern rådgiver
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
 
Sagsfremstilling
 
Historik
På det nuværende anlægsbudget er der i budgetårene 2019-2021 afsat samlet 15.980.000 kr. til opførsel af et ny børnehus i Ørum, hvortil der ikke er fundet en endelig placering samt der er afsat 30.920.000 kr. til Ørum Skole (helhedsplaner).
 
Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb (2019 priser):
 
Tabel 1
2019
2020
2021
2022
I alt
Ny børnehave i Ørum
500.000
14.380.000
1.100.000
 
 
Ørum Skole(helhedsplaner)
 
500.000
11.670.000
18.750.000
 
I alt
500.000
14.880.000
12.770.000
18.750.000
46.900.000

Inddragelse og høring
Såfremt det bliver besluttet at lægge sagerne sammen til én anlægssag vil der blive afholdt fælles planlægningsmøder mellem Børnehuset, Skolen, Børn & Unge og Ejendom & Energi.
 
Beskrivelse
I henhold til ”Fælles ejendomsstrategi” for Viborg Kommune ønsker man, at ”skabe grundlag for øget koordinering mellem kommunens fagområder og mellem brugerne i de lokalsamfund, hvor de kommunale ejendomme ligger”. Dette skal sikre en mere effektiv udnyttelse af de kommunale arealer. To store anlægsprojekter i samme periode og samme lokalområde giver god mulighed for at leve op til intentionerne i strategien.
 
Det nye børnehus forventes at blive på ca. 1.000 m2 med ca. 15 vuggestuepladser og ca. 80 børnehavepladser.
 
Skolens nuværende gymnastiksal, billedkunst og hjemkundskab mod syd på skolen forventes nedrives. Der forventes opført ny træværksted, større fællesrum, hjemkundskab, musik og motorik og flere klasselokaler.
 
Umiddelbare fordele ved at sammenlægge projekterne:
 
I anlægsfasen er der færre omkostninger
  • da der kun er et rådgiverteam
  • der er kun en byggepladsindretning og drift
 
Selve projektet vil kunne optimeres i forhold til brug af fælles arealer
  • produktionskøkken til børnehus kan etableres, så det evt. kan levere mad til skolekantine
  • der kan laves fælles legepladsfaciliteter til indskoling, SFO og de større børnehavebørn
  • der kan etableres fælles p-plads, som vil blive mindre end to selvstændige p-pladser
  • der kan laves fælles faglokaler og faciliteter for skole og børnehus
 
Efter byggeriet vil der også være driftsfordele
  • teknisk serviceleder har flere bygninger samlet på samme matrikel
  • pædagogisk personale vil kunne supplere hinanden i SFO og børnehus
  • færre udgifter til snerydning og øvrig drift af udendørsarealer
  • for børnene vil der kunne etableres en lettere overgang fra Børnehuset til indskoling
  • forældre skal aflevere skolebørn og børnehavebørn samme sted
 
På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 500.000 kr. til antagelse af ekstern rådgiver og påbegyndelse af anlægsopgaven.
 
Alternativer
At børnehuset placeres på anden kommunal grund i Ørum.
 
Tidsperspektiv
Foreløbig tidsplan:
EU-udbud for totalrådgivning: medio 2019
Lokalplanlægning: medio 2019
Skitsering: ultimo 2019
Projektering: ultimo 2019 - start 2020
Byggeperiode for Børnehus og skole: medio 2020 - medio 2022
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
 
 
Skolechef Claus Drachmann Kaasby-Wang og dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i udvalgets behandling af sagen.

 
 
Bilag

Sagsid.: 16/33809
Resume
Udkast til nye vedtægter for Viborg Ungdomsråd har været til høring hos Viborg Ungdomsråd, som har beskrevet en række relevante ændringer og tilføjelser, hvoraf størstedelen anbefales indarbejdet i tilrettet udkast til nye vedtægter.
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at tilrettet udkast til vedtægter for Viborg Ungdomsråd godkendes.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-03-2019
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog at indstille til Byrådet,
 
  • at tilrettet udkast til vedtægter for Viborg Ungdomsråd godkendes, med følgende ændringer: 
 
  • at forslag til § 4, stk. 6: ”Ved afstemninger gælder simpelt flertal. Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt” udgår.
 
  • En præcisering af § 11, stk. 1, så det fremgår, at en opløsning af Ungdomsrådet skal godkendes af Viborg Byråd og ikke Viborg Kommune.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Sagsfremstilling
Historik
Børne- og Ungdomsudvalget har på sit møde 29. januar 2019 (sag nr. 9) besluttet at sende udkast til nye vedtægter for Viborg Ungdomsråd til høring hos Viborg Ungdomsråd.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Viborg Ungdomsråd har fremsendt høringssvar til udkast til nye vedtægter for rådet. Det samlede høringssvar fremgår af bilaget og beskriver en række relevante overvejelser og forslag til kvalificeringer af vedtægterne. Pointerne i høringssvaret og bemærkninger hertil fremgår nedenfor:
 
Viborg Ungdomsråds input
Forvaltningens bemærkninger
§ 3. Viborg Ungdomsråds samarbejde med Viborg Kommune
 
Forslag til stk. 3:
Ungdomsrådet er repræsenteret med taleret i bestyrelsen for Viborg Kommunes Ungdomsskole. Endvidere er Ungdomsrådet repræsenteret i UngBos bestyrelse. Kommunale institutioner og råd skal tænke repræsentation fra Viborg Ungdomsråd ind, hvor det er relevant. Fx som medlem af bestyrelsen.
Det er vigtigt, at unge tænkes ind i kommunale beslutninger, der vedrører unges forhold.
 
Viborg Ungdomsråds repræsentation i andre organer, fx Viborg Ungdomsskole og UngBo vurderes ikke at kunne reguleres via Ungdomsrådets vedtægter, men derimod af de respektive organers vedtægter.
 
Viborg Ungdomsråd opfordres til at kontakte Viborg Ungdomsskole og UngBo vedrørende dette.
 
Den oprindelige formulering i udkast til nye vedtægter anbefales fastholdt.
§ 4. Viborg Ungdomsråds sammensætning
 
Ungdomsrådet anbefaler en generel nedre aldersgrænse ved 9. klasse. Derudover fremhæves vigtigheden af, at medlemmerne vælges ved demokratisk proces. Endelig ønskes en specifikation af, hvilke ungdomsuddannelser medlemmerne vælges fra.
 
Forslag til stk. 1:
Viborg Ungdomsråd består af 15 medlemmer og sammensættes på følgende måde:
-         5 af Ungdomsrådets 15 medlemmer skal være valgt fra ungdomsuddannelsesinstitutioner i Viborg Kommune. Fra hver af følgende ungdomsuddannelsesinstitutioner skal 1 VUR-medlem vælges: Bjerringbro Gymnasium, Viborg Gymnasium og HF, VUC, Mercantec og Viborg Katedralskole
-         5 af Ungdomsrådets medlemmer skal være valgt respektivt fra de største partipolitiske ungdomsorganisationer i Viborg Kommune
-         5 af Ungdomsrådets 15 medlemmer vælges på rådets årlige generalforsamling
 
Det skal gøre sig gældende, at de i alt 10 medlemmer fra ungdomsuddannelserne og de partipolitiske organisationer er valgt gennem en demokratisk proces.
 
Forslag til stk. 2:
Viborg Ungdomsråds medlemmer skal være i aldersgruppen fra og med 9. klasse til 24 år, bosiddende i Viborg Kommune eller indskrevet på en ungdomsuddannelse eller uddannelse svarende til 9. eller 10. klasses niveau i Viborg Kommune.
 
 
Forslag til stk. 3:
For alle medlemmer skal vælges suppleanter. Suppleanterne inviteres til Ungdomsrådets møder og har taleret på disse. Medlemmerne er ansvarlige for at inddrage og opdatere suppleanterne. Ved afbud fra et medlem træder suppleanten i dennes sted.
 
Forslag til stk. 4:
Der vælges nyt ungdomsråd hvert år i 4. kvartal. Eksisterende medlemmer kan genvælges. Valget af medlemmer foregår:
-         Ved at Ungdomsrådet planlægger og afvikler valg af unge på en generalforsamling til de 5 pladser, der er åbne for alle i målgruppen
-         Ved at anmode de 5 ungdomsuddannelsesinstitutioner vælge hvert 1 medlem
-         Ved at anmode de 5 partipolitiske ungdomsorganisationer med flest medlemmer pr. 1. oktober i indeværende år vælge hvert 1 medlem
 
Forslag til stk. 6:
Ved afstemninger gælder simpelt flertal. Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt.
 
Forslag til stk. 7 tilføjelse:
Hvis et medlem af rådet valgt fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne eller de partipolitiske ungdomsorganisationer udtræder, indsuppleres vedkommendes suppleant til rådet. En ny suppleant skal derefter vælges.
 
Hvis medlemmer af rådet valgt på Ungdomsrådets generalforsamling udtræder, indtræder suppleanterne i rækkefølge efter antal flest stemmer.
 
Hvis valg af ny suppleant skal finde sted for et medlem valgt på Ungdomsrådets generalforsamling sker dette ved, at Ungdomsrådet varsler på sin hjemmeside og relevante sociale medier, at en plads er ledig. Ved ønske om suppleantposten indsendes en skriftlig ansøgning til Ungdomsrådet. Ansøgningen behandles på førstkommende ungdomsrådsmøde. Valget kræver 2/3-del flertal i Ungdomsrådet, hvor minimum halvdelen af rådet er til stede.
Alle bemærkningerne og ændringsforslagene vurderes at være yderst relevante og anbefales indarbejdet i udkast til nye vedtægter.
 
Særligt vurderes vægtningen af den demokratiske valgproces og muligheden for, at unge under uddannelse i Viborg kan vælges til Viborg Ungdomsråd værdifuld.
Tilføjelse af ny paragraf
 
§ 5. Viborg Ungdomsråds generalforsamling
 
Forslag til stk. 1:
Indkaldelse til generalforsamlingen varsles på Ungdomsrådets hjemmeside og relevante sociale medier med mindst 4 ugers varsel. Alle valgbare har stemmeret på generalforsamlingen.
 
Forslag til stk. 2:
Dagsorden for generalforsamlingen er som følger:
  1. Valg af ordstyrer
  2. Ungdomsrådets beretning
  3. Forslag og debat om fremtidige opgaver
  4. Valg af 5 ungdomsrådsmedlemmer
  5. Valg f 5 prioriterede suppleanter
  6. Eventuelt
 
Forslag til stk. 3:
Afstemningsregler for generalforsamlingen:
-         Ved afstemninger gælder almindeligt stemmeflertal
-         Alle personvalg, hvor der opstilles flere personer, end der skal vælges, foretages ved skriftlig afstemning
-         Afstemninger i øvrigt foregår ved håndsoprækning
-         Ændring af vedtægter kan kun ske, hvis mindst 2/3-del af de fremmødte på generalforsamlingen stemmer for
-         Ungdomsrådets forslag til vedtægtsændringer skal offentliggøres på Ungdomsrådets hjemmeside og relevante sociale medier mindst 14 dage før generalforsamlingen
Beskrivelsen af Ungdomsrådets generalforsamling vurderes at være yderst relevant.
 
Tilføjelsen af § 5 anbefales indarbejdet i udkast til vedtægter.
Tilføjelse af ny paragraf
 
§ 6. Eksklusion fra Viborg Ungdomsråd
 
Forslag til stk. 1:
I tilfælde af, at et medlem af Ungdomsrådet gentagne gange ikke møder op og/eller ikke overholder forretningsordenen og/eller modarbejder eller udviser uanstændig opførsel kan denne ekskluderes. Dette skal vurderes gyldigt af sekretariatsbetjeningen. Eksklusion af et medlem vil kræve 2/3-del flertal af rådets medlemmer, hvor minimum halvdelen af rådet er til stede.
Tilføjelsen vurderes hensigtsmæssig og anbefales indarbejdet i udkast til nye vedtægter. Dog udlades følgende: ”Dette skal vurderes gyldigt af sekretariatsbetjeningen.”
§ 7 Ungdomsrådet møder (foreslås som § 5)
 
Forslag til stk. 1:
Alle Viborg Ungdomsråds møde er offentlige, og alle unge i aldersgruppen fra og med 9. klasse til 24 år kan deltage uden stemmeret.
 
Forslag til stk. 3 tilføjelse:
Medlemmerne af Ungdomsrådet har mødepligt og pligt til at deltage aktivt på møderne. Endvidere har medlemmerne pligt til at melde afbud til møderne med en gyldig begrundelse til formanden senest 2 dage før mødet.
Ændringen i stk. 1 vil være en konsekvens af eventuel ændring af aldersgruppen for Viborg Ungdomsråd til 9. klasse til 24 år, som anbefalet af Viborg Ungdomsråd.
 
Tilføjelse af stk. 3 anbefales indarbejdet i udkast til nye vedtægter.
§ 7 Underudvalg (foreslås som § 9)
 
Forslag til stk. 1:
Valg til underudvalg for unge, der ikke er medlemmer af Viborg Ungdomsråd, foregår ved indsendelse af en skriftlig ansøgning til Ungdomsrådet. Medlemskab af underudvalget kræver 2/3-del flertal i Ungdomsrådet, hvor minimum halvdelen af rådet er til sted. Unge, der er medlem af underudvalget og ikke er medlem af Viborg Ungdomsråd, har stemmeret i underudvalget og taleret på Ungdomsrådets møder.
Præciseringen af underudvalgene vurderes hensigtsmæssig og forslaget anbefales indarbejdet i udkast til nye vedtægter.
§ 8 Sekretariatsbetjening (foreslås som § 10)
 
Forslag til stk. 1:
Viborg Kommune Børn & Unge stiller sekretariatsbetjening og mødelokale til rådighed for Viborg Ungdomsråd og deltager i møderne.
Tilføjelsen af, at Viborg Kommune stiller mødelokale til rådighed vurderes relevant. Forslaget anbefales indarbejdet i udkast til nye vedtægter.
§ 10 Opløsning af Viborg Ungdomsråd (forslås som § 11)
 
Forslag til stk. 1:
Eventuel opløsning af Viborg Ungdomsråd skal behandles på to generalforsamlinger i Viborg Ungdomsråd med mindst 1 års mellemrum og skal vedtages på begge møder med mindst 2/3-dels flertal. Efterfølgende skal opløsningen godkendes af Viborg Kommune.
Forslaget om en længere tidshorisont for en eventuel opløsning af Viborg Ungdomsråd vurderes hensigtsmæssig. Forslaget anbefales indarbejdet i udkast til nye vedtægter.
 
Tilrettet udkast til nye vedtægter, hvor de anbefalede ændringer indgår, vedhæftes som bilag.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
De nye vedtægter for Viborg Ungdomsråd forventes politisk behandlet i Viborg Byråd 24. april 2019. Herefter træder de nye vedtægter i kraft og Viborg Ungdomsråd planlægger i samarbejde med sekretariatsbetjeningen implementering her, så det nye Viborg Ungdomsråd bliver fungerende så hurtigt som muligt.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
 
Skolechef Claus Drachmann Kaasby-Wang deltager i udvalgets behandling af sagen
Bilag

Sagsid.: 18/48527
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018.
 
Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Sparkær kan omlægges til separatkloak.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 
Sagsfremstilling
Historik
 
 
Inddragelse og høring
Planforslaget har været i offentlig høring fra den 6. december 2018 til den 31. januar 2019. Der er ikke modtaget høringssvar.
 
 
Beskrivelse
Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Sparkær kan omlægges til separatkloak.
 
Følgende områder vil blive berørt af omlægningen:
  • Borisvej
  • Bækkegårdsvej
  • Langgade
  • Præstebakken
  • Smedevej
  • Sparkær Mosevej
  • Østervang
 
Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland fremgår af bilag 1.
 
Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018.
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.
 
Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/9379
Resume
Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Tillægget vedrører omlægning af spildevandsledninger fra fælles- til separatkloak samt etablering af rensedam (bassin) i Sparkær (Tillæg nr. 29).
 
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018, kan erhverves.
 
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
  • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
  • Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.
 
Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 vil oven­stående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriations­hensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillægget.
 
Det drejer sig om:
· Etablering af spildevandsledninger
· Etablering af rensedam
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014 – 2018.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Sagsid.: 18/39343
Resume
Efter den offentlige høring lægges op til en endelig godkendelse af lokalplan nr. 510 for erhvervsområde ved Hobrovej ved Roum og kommuneplantillæg nr. 27. Der er kommet 2 høringssvar omhandlende en evt. fældning af træer, hvor der kan være flagermus, samt omhandlende anvendelsesbestemmelser og zonestatus.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer,
 
2. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,
 
3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer,
 
2. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,
 
3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 12. december 2018 (sag nr. 6) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 510 for erhvervsområde ved Hobrovej ved Roum samt forslag til tillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017 - 2029 med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra den 20. december 2018 til den 14. februar 2019.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Planforslagene og miljørapporten fremgår af bilag 2.
 
 
Inddragelse og høring
Den offentlige høring
Forslag til lokalplan nr. 510 for erhvervsområde ved Hobrovej ved Roum samt forslag til tillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017 - 2029 med tilhørende miljørapport har været i offentlig høring fra den 20. december 2018 til den 14. februar 2019. Der er i høringsperioden kommet 2 høringssvar til planforslagene og miljørapporten, som er i bilag 3. Høringssvarene omhandler fældning af træer, anvendelsesbestemmelser og zonestatus.
 
 
Beskrivelse
Forslag til lokalplan nr. 510
Lokalplanen har til formål at give mulighed for udvidelse af eksisterende virksomhed og giver mulighed for erhverv i miljøklasse 2-5. Lokalplanen fastlægger retningslinjer for bebyggelsens placering, omfang og materialer. Lokalplanen udlægger byggefelter i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på begge sider af Hobrovej, hvor der kan opføres ny bebyggelse med en højde på maks. 12,5 m. Lokalplanen sikrer bl.a. varetagelse af interesserne i forhold til Natura 2000-område og § 3-område i områdets nordøstlige ende ved ikke at give mulighed for ny bebyggelse og anlæg i disse.
 
Forslag til tillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017-2029
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029, hvad angår udbredelsen af den eksisterende ramme, og størstedelen af området ligger inden for udpegningen af værdifulde landskaber. I disse områder må der jf. kommuneplanens retningslinje 11 ikke tillades anlægsarbejder og byggeri, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen. Det er forvaltningens vurdering, at afgrænsningen af de værdifulde landskaber kan justeres, da eksisterende bebyggelse og terrænregulering i området har sløret landskabet betydeligt.
 
Med forslaget udvides den eksisterende ramme 05.E2.03 til at omfatte lokalplanområdet, og udpegningen af værdifulde landskaber reduceres.
 
Miljørapport
Til planforslagene er der udarbejdet en miljørapport med fokus på den indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af planen kan medføre. Miljørapporten har været i høring samtidig med planforslagene.
 
I høringsperioden er der kommet 1 bemærkning, som er relevant i forhold til miljørapporten. Bemærkningen er i bilag 3. Bemærkningen er inddraget i den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering i bilag 6. Redegørelsen offentliggøres sammen med lokalplanen.
 
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar på disse.
 
Der er kommet en bemærkning om, at træer, som kan huse flagermuse-arter, kun må fældes i august og efter forudgående felt-/aflytningsundersøgelser for at be- eller afkræfte tilstedeværelsen af flagermus i træerne. Forvaltningen indstiller, at bemærkningen imødekommes.
 
Der er kommet en bemærkning fra Erhvervsstyrelsen om, at anvendelsesbestemmelserne med fordel kan skærpes, så det præciseres, at det er den eksisterende virksomhed, som kan udvides, samt at området skal overføres til byzone.
 
Ansøger ønsker ikke, at anvendelsesbestemmelserne bliver skærpet, i stedet ønsker de bestemmelserne fra lokalplanforslaget fastholdt. Ansøgers bemærkning er i bilag 6.
 
Forvaltningen indstiller, at bemærkningen om skærpede anvendelsesbestemmelser imødekommes, således at det kun er den eksisterende virksomheds aktiviteter (produktion, håndtering og forarbejdning af landbrugsafgrøder) samt entreprenørvirksomhed og maskinstation, der kan ske i området, da disse har tilknytning til landbruget.
 
Såfremt anvendelsesbestemmelserne fra lokalplanforslaget skal fastholdes, er det forvaltningens vurdering, at området skal overføres til byzone, da der så er tale om et egentligt erhvervsområde, jf. bemærkning fra Erhvervsstyrelsen.
 
Forvaltningen indstiller, at området bør forblive i landzone, da det bl.a. er en virksomhed, som er tilknyttet landbruget. Det er ikke hensigtsmæssigt at overføre området til byzone, da det vil begrænse landbruget.
 
Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag 5.
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har principiel betydning for kommunen og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/43018
Resume
Randers, Viborg, Favrskov og Silkeborg kommuner samarbejder om at lave et nyt regulativ for Gudenåen. Der er i processen opstået en uenighed om antallet af grødeskæringer.
 
Udvalget skal på baggrund af den foreliggende status tage stilling til, om uenigheden skal fremsendes til miljøministeren til afklaring.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at der som beskrevet i sagsfremstillingen rettes en forespørgsel til Miljø- og Fødevareministeren om afklaring af uenigheden om antal grødeskæringer i Gudenåen.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019
Kai O. Andersen begærede sagen i byrådet med det formål, at Viborg Kommune ændrer sin beslutning vedr. grødeskæring, så den harmonerer med de øvrige kommuner på strækningen.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Sagen udgår af dagsordenen og behandles i byrådets møde den 24. april.
 
Sagsfremstilling

 

Historik
Den 2. oktober 2014 (sag nr. 10) drøftede Klima- og Miljøudvalget proces og tidsplan for revision af regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000.
 
Udvalget ønskede på kommende møde en orientering om sammenhæng i lovgivning og planer på overfladevandsområdet, herunder mulighed for at fremskynde processen.
 
Efter nedsættelsen af en fælles politisk styregruppe fra Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner drøftede byrådet den 25. januar 2017 (sag nr. 16) strategi for grødeskæring i Gudenåen efter fremsendelse fra Klima- og Miljøudvalget den 5. januar 2017 (sag nr. 8) uden indstilling.
 
Byrådet besluttede:
For scenarie 3 stemmer 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte), og 19 medlemmer (resten af byrådet) stemmer imod. Scenarie 3 er hermed forkastet.
 
For en kombination af scenarie 2 og 3 (2 grødeskæringer årligt og strømrendebredde på 10-15 meter) stemmer 17 medlemmer (Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Socialdemokratiets og Konservatives byrådsgrupper), 2 medlemmer (Flemming Gundersen og Kai O. Andersen) stemmer imod, og 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte) undlader at stemme. Kombinationen af scenarie 2 og 3 er hermed godkendt.
 
Som forudsætning for at komme videre i processen med at revidere regulativet besluttede den fælles politiske styregruppe fra Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner på sit møde den 15. maj 2018, at Silkeborg Kommune forud for behandling i byrådene må tage stilling til, om man ønsker at fravige Natura-2000 reglerne og gøre brug af undtagelsesbestemmelserne.
 
Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune har den 8. august 2018 besluttet, at ”Der arbejdes videre med en revision af Regulativ for Gudenåen Silkeborg – Randers inden for principperne i det gældende regulativ. Der arbejdes videre med mulighed for at fastsætte objektive kriterier for ekstraordinær skæring. Udenfor habitatområdet genoptages spørgsmålet om bredde og hyppighed af grødeskæringen efter udvalgets besigtigelsestur. Habitatdirektivets undtagelsesbestemmelser tages ikke i anvendelse p.t.
Der arbejdes videre med undersøgelse/iværksættelse af andre tiltag til imødegåelse af konsekvenserne af vandstanden.”
 
Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune besluttede den 7. november 2018, at der udenfor habitatområdet arbejdes videre med 1 skæring i 7 mete, og mulighed for ekstraordinær skæring.
 
Den 1. november 2018 (sag nr. 7) drøftede Klima- og Miljøudvalget rammerne for det videre arbejde med et nyt regulativ for Gudenåen. Udvalget besluttede, at forvaltningen arbejder videre med gennemførelse af et regulativ med 2 ordinære grødeskæringer i Gudenåen, og at sagsbehandlingen derfor fortsættes med henblik på, at der, efter indhentning af udtalelse fra Miljøstyrelsen, kan meddeles en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
I forbindelse med revision af regulativet for Gudenåen blev der i 2015 nedsat en politisk styregruppe bestående af repræsentanter fra de fire kommuners politiske fagudvalg. Efter kommunalvalget i 2017 repræsenterer Stine Damborg Hust og Kai O. Andersen Viborg Kommune i styregruppen.
Styregruppen ønskede at øge antallet af grødeskæringer i forhold til den nuværende ene årlige ordinære grødeskæring. Formålet var at genskabe vandstandsforholdene fra før vandremuslingens indvandring i Gudenåsystemet.
 
Ønsket blev politisk behandlet i de 4 kommuner i 2017. Styregruppen besluttede herefter, at der arbejdes videre med 2 årlige grødeskæringer, øget skærebredde mellem Silkeborg og Tange Sø, samt udformning af objektive kriterier for udførelse af én ekstraordinær grødeskæring. Der var desuden enighed om, at det nye regulativ skal udarbejdes som et fælles regulativ for hele strækningen fra Silkeborg til Randers.
 
Forvaltningerne i de fire kommuner har arbejdet videre med at belyse konsekvenserne af styregruppens beslutning.
 
Forøgelse af antallet af grødeskæringer vurderes at medføre en negativ påvirkning på vandplanter og smådyrsfauna, herunder den EU-beskyttede bilag IV-art grøn kølleguldsmed. Særligt på strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro vurderes den øgede vedligeholdelse at være i strid med EU’s habitatbestemmelser.
 
Resultaterne af forvaltningernes arbejde er politisk behandlet i alle fire kommuner i august-december 2018 med henblik på en afklaring af, om forvaltningerne skal arbejde videre med to grødeskæringer (se bilag 1):
 
Silkeborg Kommune – én skæring (uændret i forhold til gældende regulativ)
Favrskov Kommune – én skæring (uændret i forhold til gældende regulativ)
Viborg Kommune – to skæringer (øget i forhold til gældende regulativ)
Randers Kommune – én skæring (uændret i forhold til gældende regulativ)
 
Politisk styregruppemøde 16. januar 2019
Styregruppens medlemmer drøftede de politiske beslutninger i de enkelte kommuner. Styregruppen konkluderede, at der fortsat er uenighed, og at uenigheden må afgøres af Miljø- og Fødevareministeren. Beslutningen om at overlade afgørelsen til Miljø- og Fødevareministeren skal forelægges til politisk godkendelse i de enkelte kommuner før fremsendelsen til Miljø- og Fødevareministeren (se bilag 3).
 
Forvaltningens bemærkninger 
I forbindelse med regulativrevisionen skal det sikres, at det med jævne mellemrum vurderes om ændringer i regulativets forudsætninger, herunder plangrundlaget, bør medføre justering af regulativet.
 
Ved udarbejdelse af forslag til regulativ for vandløb, der gennemløber flere kommuner, skal der forhandles mellem vandløbsmyndighederne for at sikre, at der ikke i regulativet fastsættes bestemmelser om vandløbsvedligeholdelse m.v., som hindrer opfyldelse af målsatte anvendelser andre steder i vandløbssystemet.
 
Uenigheder mellem vandløbsmyndighederne afgøres af Miljø- og Fødevareministeren jævnfør vandløbslovens § 7 stk. 2.
 
I forbindelse med revisionen har det som beskrevet været et politisk ønske at undersøge muligheden for at sænke vandstanden ved at øge grødeskæringen i Gudenåen. 
 
På strækningen mellem Silkeborg og Tange Sø ønsker både Silkeborg og Favrskov Kommuner nu at arbejde videre med én grødeskæring.
 
Nedstrøms Tange sø ønsker Favrskov og Randers Kommuner nu at der arbejdes videre med én grødeskæring.
 
Gennem selve Tange sø danner søen grænse mellem Silkeborg og Viborg kommuner. Viborg Kommune ønsker fortsat at arbejde videre med to grødeskæringer på Viborg kommunes strækning af Gudenåen.
 
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at det rent teknisk er muligt at udforme et regulativ, hvor der skæres en gang på strækningen fra Silkeborg til Tange Sø, uagtet at der skæres flere gange nedstrøms.
 
For strækningen nedstrøms Tange Sø vil det imidlertid ud fra en faglig vurdering være uhensigtsmæssigt, at den øvre strækning skæres to gange og den nedre strækning en gang,
 
Forvaltningen vurderer derfor, at det er nødvendigt at få afklaret uenigheden om antallet af grødeskæringer for at kunne gennemføre en revision af det fælles regulativ. Der vedlægges et forslag til udformning af henvendelsen til Miljø- og Fødevareministeren (se bilag 2).
 
 
Alternativer
I stedet for at sende uenigheden til ministeren kan forhandlinger mellem kommunerne genoptages med henblik på et kompromis.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/13394
Resume
Harley Davidson Club Denmark søger om lån af areal til afvikling af eventen "Rally Club 2026" i Viborg.
Klubben anmoder om et areal på ca. 30 ha til lejr- og eventområde.
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller,
 
1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter sagen og fremsender disse drøftelser til videre stillingtagen i Økonomi- og Erhvervsudvalget, idet arrangementet har et stort turisme- og oplevelsesøkonomisk potentiale.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 26-03-2019
Kultur- og Fritidsudvalget fremsender sagen til stillingtagen i Økonomiudvalget med anbefaling af,
 
1. at ansøgningen behandles positivt, idet det vurderes, at arrangementet har et stort turisme- og oplevelsesøkonomisk potentiale.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender, at der arbejdes videre med det anviste erhvervsareal i Viborg vestby som mulig placering af ”Super Rally” i 2026, idet udvalget vil tage stilling til det videre, såfremt en konkret ansøgning måtte fremsendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet
 
 

Inddragelse og høring

Intet
 
 

Beskrivelse

Harley Davidson Club Denmark har fremsendt ansøgning til Viborg Kommune med ønske om at afholde klubbens ”Super Rally” i 2026 i Viborg. Et kæmpearrangement med forventet op mod 16.000 deltagere, der samtidig skal markere klubbens 50 års jubilæum.
 
Arrangementet er planlagt til uge 21 i 2026 og i første omgang leder klubben om en plads til 16.000 telte samt område til bespisning, shops, bar, musik, fællesfaciliteter m.v. Det forventes, at der skal bruges ca. 300.000 m2/30 ha.
 
”Super Rally” er den store årlige event for alle ejere og brugere af en Harley Davidson-motorcykel. Under selve arrangementet arrangeres der ture i området og andre sociale tiltag. Gennemsnitsalderen for klubmedlemmerne er i Danmark 54 år og er på nogenlunde samme niveau i andre lande og mange deltagere vælger indkvartering på hoteller og B&B i området.
 
Harley Davidson Club Denmark har ca. 6.500 medlemmer og er medlem af ”Federation Europe”, hvor der i alt er 152 klubber.
 
Forvaltningen har undersøgt mulighederne for at huse et sådant arrangement og der kan peges på en mulig placering i Viborg Vestby, på areal på ca. 49 ha, som er udlagt til erhverv/industri. Arealet har været til salg i en årrække.
 
 

Alternativer

Der kan evt. findes andre mulige placeringer.
 
 

Tidsperspektiv

Arrangementet afvikles i 2026.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der foreligger ikke afklaring vedr. økonomien i projektet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet
Bilag

Sagsid.: 19/14107
Resume
Den erhvervsdrivende fond Viborg Teater søger om frigivelse af anlægsbevilling til renovering af konstruktion og sceneteknikken i scenetårnet på Viborg Teater.
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at det godkendes, at renoveringen af scenetårnet på Viborg Teater gennemføres i den selvejende institutions regi 2019, således at scenetårnet med sceneteknik m.v. kan overholde gældende myndighedskrav,
 
2. at den erhvervsdrivende fond Viborg Teater anmodes om at der arbejdes videre med projekt med ekstern finansiering af renovering af bygninger og inventar på Viborg Teater,
 
3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 4.148.000 kr. til kontoen ”Viborg Teater – renovering af bygning og opdatering af teknisk sceneudstyr” med rådighedsbeløb i 2019,
 
4. at udgiften på 4.148.000 kr. i 2019 dels finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.200.000 kr. på kontoen ”Viborg Teater – renovering af bygning og opdatering af teknisk sceneudstyr” og dels finansieres ved, at den resterende udgift på 1.948.000 kr. finansieres ved forbrug af kassebeholdningen, idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Viborg Teater – renovering af bygning og opdatering af teknisk sceneudstyr” på overslagsåret 2020 (i budget 2019-2022) nedsættes tilsvarende ved den igangværende budgetlægning for 2020-2023.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 26-03-2019
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at det godkendes, at renoveringen af scenetårnet på Viborg Teater gennemføres i den selvejende institutions regi 2019, således at scenetårnet med sceneteknik m.v. kan overholde gældende myndighedskrav,
 
2. at den erhvervsdrivende fond Viborg Teater anmodes om at der arbejdes videre med projekt med ekstern finansiering af renovering af bygninger og inventar på Viborg Teater,
 
3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 4.148.000 kr. til kontoen ”Viborg Teater – renovering af bygning og opdatering af teknisk sceneudstyr” med rådighedsbeløb i 2019,
 
4. at udgiften på 4.148.000 kr. i 2019 dels finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.200.000 kr. på kontoen ”Viborg Teater – renovering af bygning og opdatering af teknisk sceneudstyr” og dels finansieres ved, at den resterende udgift på 1.948.000 kr. finansieres ved forbrug af kassebeholdningen, idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Viborg Teater – renovering af bygning og opdatering af teknisk sceneudstyr” på overslagsåret 2020 (i budget 2019-2022) nedsættes tilsvarende ved den igangværende budgetlægning for 2020-2023.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.
 
Sagsfremstilling

Historik

Den erhvervsdrivende fond Viborg Teater ejer og driver Viborg Teater. Viborg Teater modtager et årligt tilskud fra Viborg Kommune på 391.000 kr. til drift af ejendommen.
 
Foreningen Viborg Teaterkreds lejer Viborg Teater til teaterforestillinger og får et tilskud på 432.000 kr. til aktiviteten.
 
Der er ikke gennemført større renoveringsarbejder på Viborg Teater i en længere årrække.
 
 

Inddragelse og høring

Intet
 
 

Beskrivelse

I budget 2019 og 2020 er der afsat i alt 4,15 mio. kr. til renovering af Viborg Teater, som er meget nedslidt og gennem mange år har trængt til en gennemgribende renovering. Beløbet er tænkt som Viborg Kommunes bidrag til en større, samlet renovering af teatret, der både indeholder udskiftning og renovering af teknikken omkring scenen og bygningsmæssig løft af bygningen og de gamle smukke rum. Det samlede projekt må forventes at løbe op i et to-cifret mio-beløb.
 
Derfor har bestyrelsen for Viborg Teater fået artiketektfirmaet C.F. Møller til at udarbejde et prospekt for en ambitiøs og samlet renovering af hele teatret. Arkitektfirmaet har stor indsigt i dels renovering af denne slags bygninger, dels hvilke fonde der måske kan gøres interesseret i at støtte et sådan projekt. Markante personer indenfor dansk teaterliv støtter ligeledes, at Viborg Teater som et helt enestående, fredet og bevaringsværdigt teater, bevares og renoveres.
 
En alvorlig personulykke på Det Kongelige Teaters scene har medført, at alle landets teaterscener netop er blevet undersøgt. Desværre viser det sig, at teknikken på Viborg Teater er langt dårligere end tidligere vurderet, og sæson 2019-2020 vil ikke kunne gennemføres lovligt uden, at den påtænkte renovering af sceneteknikken igangsættes straks, således at udskiftning og renovering kan ske henover sommeren og være klar til den næste teatersæson. Derfor anbefaler forvaltningen, at dette arbejde igangsættes nu indenfor den ramme, der er afsat i kommunens anlægsbudget. Dette beløb vil senere kunne indgå som kommunens medfinansiering i ovennævnte samlede renoveringsprojekt.
 
Der foreligger prisoverslag for opgaven. Den samlede udgift er på 4.447.000 kr., men det er vurderingen, at opgaven vil kunne løses indenfor den budgetramme, der pt. er afsat på 4.148.000 kr. Projektet indebærer, at der etableres en helt ny stålkonstruktion i scenetårnet på Viborg Teater, således at det sikres, at de nødvendige scenetræk med de krævede el-hejs på scenetrækkene, kan bære den nye teknik. Stålkonstruktionen funderes i teatrets kælder og derfor bliver projektet omfattende, idet hele scenekonstruktionen inddrages i anlægsopgaven.
Den forventede udgift til den nye konstruktion udgør ca. 2,2 mio. kr., mens sceneteknikken beløber sig til ca. 1,5 mio. kr. Restbeløb anvendes til renovering af overflader, el m.v., og til omkostninger i forbindelse med projektet.
 
Det bemærkes, at det er vurderet, om der kan etableres en midlertidig løsning med sikring af bæreevne på konstruktionen i forbindelse med udskiftning af scenetræk og scenehejs. Det vurderes, at dette ikke er muligt, hvorfor det anbefales, at etablere ny bærende konstruktion i scenetårnet.
 
I forbindelse med de omfattende planer for renovering af teaterbygningen har forvaltning og bestyrelsen for Viborg Teater drøftet, hvordan bygningen kan anvendes yderligere og gerne af flere brugere, både publikum og f.eks. virksomheder, ligesom det drøftes om f.eks. salg og markedsføring m.m. kan organiseres mere hensigtsmæssigt. Ligeledes overvejes en reorganisering af den tekniske service for både Viborg Teater, Musiksalen og Kulturskolen, med henblik på at kunne servicere flere brugere i det samlede kompleks.
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

Projektet ønskes gennemført medio 2019, således at teatret kan være klar til ibrugtagtning igen i efteråret 2019. Dermed vil det være muligt at afvikle planlagte teateraktiviteter og leve op til aftaler om udleje m.v.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

På investeringsoversigten er i 2019 afsat rådighedsbeløb på 2.200.000 kr. og i 2020 rådighedsbeløb på 1.948.000 kr., samlet 4.148.000 kr.
Det foreslås, at rådighedsbeløb for 2020 fremrykkes til 2019 og at det samlede rådighedsbeløb på 4.148.000 kr. frigives med rådighedsbeløb i 2019.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet
Bilag

Sagsid.: 16/64750
Resume
Byrådet har frigivet anlægsmidler til fase 2 og 3 af ombygning af forsorgshjemmet Vibohøj i 2019. Ombygningen skal sikre tidssvarende faciliteter og understøtte forankringen af Housing First-baserede indsatser for hjemløse.
 
På baggrund af drøftelser i Social- og Sundhedsudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget præsenterer forvaltningen på dagens møde tre modeller for ombygning af Vibohøj, med henblik på drøftelse og valg af model.
Indstilling
Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at model 1 for ombygning af Vibohøj godkendes, og
 
2. at projektet igangsættes i 2019.
 
Eller
 
3. at model 2A for ombygning af Vibohøj godkendes, og
 
4. at merudgiften på 8 mio. kr. ift. de allerede afsatte anlægsmidler indarbejdes i budget 2020-2023, hvorved start af projektet udskydes indtil tidligst 2020.
 
Eller
 
5. at model 2B for ombygning af Vibohøj godkendes, og
 
6. at merudgiften på 8 mio. kr. ift. de allerede afsatte anlægsmidler indarbejdes i den igangværende budgetlægning for 2020-2023, og
 
7. at projektet igangsættes i 2019, og
 
8. at model 1 gennemføres, såfremt der i den igangværende budgetlægning for 2020-2023 ikke afsættes yderligere anlægsmidler.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 28-03-2019
Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet:
 
5. at model 2B for ombygning af Vibohøj godkendes, og
 
6. at merudgiften på 8 mio. kr. ift. de allerede afsatte anlægsmidler indarbejdes i den igangværende budgetlægning for 2020-2023, og
 
7. at projektet igangsættes i 2019.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
 
1. at model 2B for ombygning af Vibohøj godkendes, idet der tages endelig stilling til merudgiften på 8 mio. kr. i.f.t. de allerede afsatte anlægsmider, ved budgetlægningen for 2020-2023.
 
2. at projektet kan igangsættes straks.
 
Sagsfremstilling
Historik
Ombygningen af forsorgshjemmet Vibohøj er oprindeligt planlagt i tre faser, hvoraf fase 1 blev gennemført i 2016.
Byrådet besluttede på mødet den 20. juni 2018 (sag nr. 15) at frigive anlægsmidler til fase 2 og 3 af ombygningen med henblik på gennemførelse i 2019.
Social- og Sundhedsudvalget blev på mødet den 31. januar 2019 (sag nr. 3) præsenteret for et revideret forslag til ombygningens fase 2 og 3. Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede det reviderede forslag på mødet den 20. februar 2019 (sag nr. 15) og besluttede at tilbagesende sagen til Social- og Sundhedsudvalget.
 
Inddragelse og høring
Medarbejderrepræsentanter og ledelse fra Forsorgscenter Viborg har samarbejdet med Ejendomme & Energi om at udarbejde den projektbeskrivelse og plan for ombygning af Vibohøj, som blev godkendt af byrådet sammen med frigivelsen af anlægsmidler, og som lå til grund for rådgiverudbuddet.
 
De modeller for ombygning af Vibohøj, som præsenteres på dagens møde er udarbejdet af rådgivningsfirmaet i samarbejde med Ejendomme & Energi samt ledelsen fra Forsorgscenter Viborg.
 
Medarbejderrepræsentanter vil blive involveret i den konkrete udformning af den model, som bliver prioriteret.
 
Beskrivelse
Status på ombygningen
Der er afsat i alt ca. 13,7 mio. kr. til ombygning Vibohøj i 2018 og 2019. Projektering af ombygningen er påbegyndt i 2018. Undersøgelserne og projekteringen har vist, at det ikke er muligt at gennemføre den plan for ombygning af Vibohøj, som byrådet godkendte på mødet den 20. juni 2018, inden for de afsatte anlægsmidler.
 
Projekteringen er aktuelt sat i bero, mens der afventes politisk stillingtagen til henholdsvis ombygning og finansiering.
 
Tre modeller for ombygning af Vibohøj
På baggrund af drøftelser i Social- og Sundhedsudvalget den 31. januar 2019 og Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. februar 2019 præsenteres her tre modeller for ombygning af Vibohøj:
  • En model som kan gennemføres med de aktuelt bevilgede anlægsmidler (model 1)
  • To modeller som kan gennemføres, hvis der bevilges yderligere 8 mio. kr. i anlægsmidler (model 2A og 2B).
 
En sammenligning af de tre modeller ses i bilag 1.
Oversigtskort og plantegning af de tre modeller ses i bilag 2. Bogstaver i parentes i nedenstående beskrivelse af de tre modeller henviser til bygningernes betegnelser i bilag 2.
 
Model 1
Model 1 er det forslag, som blev præsenteret for Social- og Sundhedsudvalget den 31. januar 2019 og Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. februar 2019.
 
Model 1 indebærer:
  • Nyopførelse af 14 boliger
  • Modernisering og overfladerenovering af dele af de eksisterende værelser (D).
  • Etablering af lokaler til administration, sygepleje og samtale i dele af de eksisterende værelser (D).
  • Ombygning af afrusningsstuer (B)
  • Nedbrydning af herberg og værelsesfløj i 1 plan (A, F).
  • Utidssvarende forhold vedr. arbejdsmiljø ændres ikke.
  • Anlægsudgift: 13,7 mio. kr.
 
Model 2A
Model 2A er det forslag, som lå til grund for byrådets frigivelse af anlægsmidler den 20. juni 2018.
 
Model 2A indebærer:
  • Sammenlægning af værelser på begge etager af den eksisterende værelsesfløj i 2 plan til større boliger med egen indgang, køkken og bad (D).
  • Ombygning af afrusningsstuer (B).
  • Renovering af lokaler til administration, sygeleje og samtale i eksisterende værelsesfløj i 1 plan (F).
  • Renovering af herberg (A).
  • Ombygning giver delvis løsning på utidssvarende forhold vedr. arbejdsmiljø (sikkerhed)
  • Anlægsudgift: 21,7 mio. kr.
 
Model 2B
Model 2B fremsættes på dagens møde, på baggrund af at Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 20. februar 2019 besluttede at tilbagesende sagen om Vibohøj til Social- og Sundhedsudvalget.
 
Model 2B indebærer:
  • Nyopførelse af 14 boliger
  • Sammenlægning af værelser på 1. sal i den eksisterende værelsesfløj i 2 plan til større boliger med egen indgang, køkken og bad (D)
  • Ombygning af afrusningsstuer (B)
  • Renovering af lokaler til administration, sygeleje og samtale i stueetagen i den eksisterende værelsesfløj i 2 plan (D)
  • Nedbrydning af herberg og dele af værelsesfløj i 1 plan (A, F).
  • Ombygning løser utidssvarende forhold vedr. arbejdsmiljø (sikkerhed og indeklima).
  • Anlægsudgift: 21,7 mio. kr. Nyopførelse af 14 boliger kan igangsættes nu. Bevilges ikke yderligere midler, gennemføres resten af model 1.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Ifølge den plan, som blev godkendt sammen med frigivelsen af anlægsmidler, skulle ombygningen være afsluttet medio 2020.
 
Tidsperspektivet for de tre scenariers afslutning af ombygningen er følgende:
Model 1: Opstart byggeri: 1. august 2019. Forventet ibrugtagning: 1. juli 2021 (ny bygning 1. marts 2020).
Model 2A: Opstart byggeri: 1. juni 2020. Forventet ibrugtagning: 1. juli 2021.
Model 2B: Opstart byggeri: 1. august 2019. Forventet ibrugtagning: 1. juli 2021 (ny bygning 1. marts 2020).
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Model 1 som kan gennemføres med de aktuelt bevilgede anlægsmidler.
Model 2A og 2B kan gennemføres, hvis der bevilges yderligere 8 mio. kr. til projektet i Budget 2020-2023.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/6619
Resume
 
Oversigtskort er i bilag nr. 1. Ansøgningen er i bilag nr. 2.
 
Da udvidelsen ikke er i overensstemmelse med gældende planlægning, skal der tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg tager stilling til, om udvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet,
 
2. at forvaltningen på baggrund af screening af miljø- og sundhedskonsekvenser bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvorvidt planlægningen kræver miljørapport, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-03-2019
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet,
 
2. at forvaltningen på baggrund af screening af miljø- og sundhedskonsekvenser bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvorvidt planlægningen kræver miljørapport, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Sagsfremstilling
Historik
Intet.           
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Projektforslaget
Gudenådalens Energiselskab ønsker at udvide sit areal til etablering af et varmepumpeanlæg. Energiselskabet ønskes at købe et areal mod nord, hvorpå udvidelsen ønskes etableret.
 
Gudenådalens Energiselskabs eksisterende varmeværk ligger i den nordøstlige del af Bjerringbro, og omfatter et areal på ca. 9.000 m2. Hele området ligger i byzone.
 
Eksisterende planforhold
Lokalplan
Det nuværende areal for energiselskabet er omfattet af Byplanvedtægt nr. 11, Erhvervsområde: Nordøst, Bjerringbro By, som udlægger området til erhvervsområde.
Det udvidede areal er omfattet af lokalplan nr. S.055-1, som udlægger området til serviceområde som børnehave, aktiviteter for børn og unge samt kulturelle formål.
 
Det ansøgte er således ikke i overensstemmelse med lokalplanen for det udvidede areal, hvorfor realisering af projektet således kræver, at der vedtages en ny lokalplan. For at skabe klare planforhold for ejendommen, udarbejdes en ny lokalplan for hele energiselskabets område.
 
Kommuneplan
Det nuværende areal for energiselskabet er omfattet af kommuneplanramme BBRO.E3.01. Det ansøgte er i overensstemmelse med denne ramme. Den nordlige del af området, hvor udvidelsen sker, er i Kommuneplan 2017 - 2029 udlagt til almen service.
 
Projektforslaget er dermed ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, hvad angår anvendelse.
 
Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et nyt kommuneplantillæg for det udvidede areal.
 
Principper for planlægningen
Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende:
-        Hele lokalplanområdet udlægges til erhvervsområde til energiproduktion, herunder tanke (eksisterende), varmepumper og udeluftoptagere.
 
-        Der skal sikres, at området lever op til bestemmelserne omkring håndtering af regnvand, så området sikres mod oversvømmelser.
 
-        Der skal sikres, at området lever op til kravene for støj, så der ikke opleves gener for de omkringliggende ejendomme. En støjafskærmning med beplantning sikrer, udover at der ikke opstår støjgener, en visuel indpasning i nærområdet, hvor der i forvejen er støjskærme, der er beplantede.
 
-        Der skal med bebyggelsesregulerende bestemmelser sikres, at ny bebyggelse tilpasses området og ejendommen ift. skala og omfang.
 
LAR
Lokalplanområdet ligger i risikoområde i kommunens klimatilpasningsplan, hvorfor der skal udarbejdes en vandhåndteringsplan for området, så der ikke skabes yderligere risiko for oversvømmelser. Lokalplanen skal derfor tillade de nødvendige tiltag i forhold til dette.
 
Fordebat
 
Miljøvurdering
Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal der udarbejdes en miljøvurdering, hvor det vurderes (screenes), at planen kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet.
 
Der er gennemført en screening af miljø- og sundhedskonsekvenser, hvor det er vurderet, at der fra ansøgers side skal redegøres yderligere for støjforholdene, før det kan endelig afgøres, om planen kræver miljørapport.
 
Miljøkonsekvensvurdering (VVM)
Planlægningen giver mulighed for konkrete projekter (udvidelse af varmeværk), der kan medføre krav om en screening for miljøkonsekvens og evt. efterfølgende miljøkonsekvensrapport jf. bekendtgørelsen.
Der vil blive taget stilling til, om et konkret projekt skal screenes, og om det i givet fald er pligtigt at udarbejde miljøkonsekvensrapport ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt. Klima- og Miljøudvalget varetager opgaven vedr. VVM.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Planforslag til vedtagelse - medio 2019
Offentlig høring - medio 2019
Endelig vedtagelse - ultimo 2019
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Viborg Kommune ejer arealet, hvor Gudenådalens Energiselskab ønsker at udvide. Et salg af arealet medfører en indtægt til kommunen.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/59261
Resume
Viborg Kommune har solgt en del af de tidligere ældreboliger på Tjele Møllevej 10-14 i Vammen til Boligselskabet Sct. Jørgen, der ønsker at anvende disse til familieboliger. Anvendelsen er i strid med den gældende lokalplan for ejendommen.
 
Der foreligger derfor udkast til planforslag, som foreslås sendt i offentlig høring.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget
 
1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-03-2019
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget
 
1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 23. januar 2019 (sag nr. 12) at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg og et forslag til tillæg til lokalplan nr. 35.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
 
Inddragelse og høring
Intet
 
 
Beskrivelse
Boligselskabet Sct. Jørgen købte i foråret 2018 en del af de tidligere ældre- /beskyttede boliger ved Tjele Møllevej i Vammen med henblik på at anvende disse til familieboliger.
 
Nuværende forhold
Området ligger i den sydlige del af Vammen.
 
Området fremstår fuldt udbygget og anvendes til plejecenter og boliger.
 
Eksisterende planforhold
Lokalplan
Området er omfattet af lokalplan nr. 35, der udlægger området til offentlige formål.
 
Den gældende planlægning for området tillader ikke almindelige boliger, men kun beskyttede boliger. Derfor er der behov for at justere den gældende planlægning for at muliggøre anvendelsen til boliger.
 
 
Kommuneplan
Lokalplanområdet ligger i rammeområde VAMM.A1.02 i Kommuneplan 2017 – 2029, der udlægger området til offentlige formål.
 
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, hvad angår anvendelse. Da den gældende ramme kun tillader anvendelse til boliger, såfremt det er i tilknytning til hovedanvendelsen (offentlige formål).
 
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 35 og et udkast til forslag til tillæg nr. 38 til Kommuneplan 2017 - 2029, der er i bilag 2.
 
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 35
Forslag til lokalplantillægget har til formål at muliggøre boliger i en del af området.
 
Forslag til tillæg nr. 38 til Kommuneplan 2017 - 2029
Forslag til kommuneplantillæg ændrer rammebestemmelsen til også at give mulighed for tæt-lav boliger.
 
Miljøvurdering
Da planforslagene alene indeholder mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning, skal der kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslagene antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.
 
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da der er tale om mindre ændringer af den eksisterende planlægning
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Såfremt Teknisk Udvalg videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 4 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort i perioden fra den 25.april 2019 til den 23. maj 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk i august 2019 med henblik på endelig vedtagelse.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/56772
Resume
 
Midttrafiks bestyrelse har på mødet den 14. december 2018 besluttet at sende vedlagte forslag til Midttrafiks Trafikplan 2019-2022 (bilag 1) i høring hos kommuner og Region Midtjylland.
 
Høringsfrist er onsdag den 1. maj 2019.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at forvaltningen udarbejder et forslag til høringssvar, indeholdende nedenstående forhold,
 
2. at strækningen mellem Viborg og Randers til Aarhus opgraderes til bushovednet,
 
3. at strækningen mellem Viborg og Holstebro opgraderes til bushovednet,
 
4. at strækningen mellem Viborg og Hobro i Region Nordjylland opgraderes til bushovednet,
 
5. at hovednettet mellem Viborg og Aalestrup finansieres af Regionen,
 
6. at Midttrafik også støtter op om arbejdet med at få køretiden på togstrækningen mellem Viborg og Aarhus reduceret,
 
7. at bemærkninger fra det midt og vestjyske kommunesamarbejde indarbejdes i forslag til høringssvaret, og
 
8. at forslag til høringssvar fremsendes til endelig godkendelse i Byrådet via Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-03-2019
Indstillingen blev godkendt med undtagelse af 7. at, idet høringsbrev fra de midt og vestjyske kommuner fremsendes særskilt. Forslag til høringssvar udsendes til udvalget
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det udarbejdede høringssvar, som fremgår af bilag nr. 3, fremsendes.
 
Sagsfremstilling

 

Historik
Intet
 
Inddragelse og høring
Midttrafik’s Trafikplan 2019-2022 er sendt til høring hos kommuner og Region Midtjylland med seneste svarfrist den 1. maj 2019.
 
Tidsplanen for processen for det fælles høringssvar er aftalt således, at forslag til høringssvar skal være afsluttet senest 5. april og den politisk behandling senest 26. april. Herefter sker der fornøden tilpasning af høringssvar efter den politiske behandling, så det godkendte høringssvar kan foreligge hos Midttrafik inden den 1. maj 2019-
 
 
Beskrivelse
Direktøren for Midttrafik har i høringsbrevet til kommunerne i Region Midtjylland skrevet således:
 
”Trafikplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe samt en styregruppe nedsat i samarbejde med Kommuneforeningen. I arbejds- og styregrupperne har der været repræsentanter fra Viborg, Struer, Herning, Ikast-Brande, Silkeborg, Horsens, Aarhus, Norddjurs og Syddjurs kommuner samt Region Midtjylland og Midttrafik.
 
Ifølge Lov om trafikselskaber skal trafikplanen som minimum indeholde et strategisk grundlag for rutenettet. I trafikplanen er dette udmøntet i et midtjysk hovednet, der binder alle byer med flere end 2.000 indbyggere sammen med regionens hovedbyer. Med forslaget til hovednet vil 79 % af borgerne i Midttrafiks område enten have under 2 km til en hovednetsstrækning eller være dækket af bybusbetjening i regionens hovedbyer. Målet er, at hovednettet og knudepunkterne i dette fremover skal være den stabile grundstamme i det kollektive trafiknet, hvorom den øvrige trafik tilrettelægges. Det betyder, at hovednetsstrækninger skal opfylde den foreslåede minimumsbetjening. Styregruppens forslag til hovednettet kan gennemføres i trafikplanperioden indenfor de økonomiske rammer, der er beskrevet i trafikplanen.
 
Arbejdet med det midtjyske hovednet har været præget af Region Midtjyllands behov for besparelser på den kollektive trafik. Da konsekvenserne af besparelserne endnu ikke er endeligt afklarede, er de øvrige regionale og lokale ruter derfor ikke beskrevet nærmere i tra- fikplanen. Det er dog vigtigt at understrege, at de nuværende regionale- og lokale ruter uden for hovednettet fortsat vil udgøre meget stor og vigtig del af Midttrafiks samlede net.
 
Foruden oprettelsen af et midtjysk hovednet, behandler trafikplanen de forskellige udfordringer, som demografi og geografi giver i Midttrafiks område. De forskellige udfordringer og værktøjer til at tackle dem er beskrevet i geografiske afsnit; ”Mindre byer og landdistrikter”, ”Bybusbyer” og ”Kollektiv trafik i Aarhusområdet”. Endeligt har trafikplanen et særligt tema omkring fremkommelighed i større byer.”
 
Forvaltningen gør opmærksom på, at forslaget til rutenettet er lavet før den endelige beslutning om de Regionale besparelser.
 
I Viborg Kommune er der lagt op til, at hovednettet skal bestå af:
  • togstrækningen mellem Skive og Viborg
  • togstrækningen mellem Viborg og Aarhus.
  • busrute mellem Herning og Viborg
  • busrute mellem Viborg og Silkeborg
  • busrute mellem Viborg og Aalestrup,
 
Sidstnævnte strækning har Regionen imidlertid valgt at lukke som regionalrute, idet busrute 59 Viborg-Møldrup-Aalestrup nedlægges som regional rute. Spørgsmålet er, om Regionen forventer, at Viborg Kommune er med til at finansiere en kommende rute og dermed denne hovednetforbindelse til Aalestrup.
 
Det er forvaltningens vurdering, at der savnes en reelt hovednetforbindelse mellem Viborg og Randers, idet planens hovednetforbindelse mellem de to byer sker via togforbindelse over Langå. Tidsmæssigt er den forbindelse ikke en mulighed. Derudover er det vigtigt, at Regionen er ansvarlig for betjeningen af Foulum Forskningscenter, der er en afdeling af Aarhus Universitet i Aarhus. Der er tilsammen over 2.000 borgere i Ørum og Hammershøj, der ligger forholdsvis tæt på hinanden og beliggende midt imellem Viborg og Randers.
 
Strækningerne Viborg-Holstebro er ikke valgt som hovednet med busforbindelse, da der på denne strækning er tog. Togforbindelsen betragtes reelt som omvejskørsel, så en hurtig busforbindelse bør indgå i bushovednettet.
 
Forvaltningen har tidligere arbejdet på at få opgraderet togkørsel for få nedsat transporttiden bl.a. mellem Viborg og Aahus. Dette er ikke medtaget i Trafikplanen
 
Efter regionens gennemførelse af besparelser og dermed nedlæggelse af regionalruter ligger der store udfordringer i at finde fællesløsninger mellem Regionen og Kommunerne, når det gælder fastlæggelse af øvrige rutenet bestående af både Regionale og kommunale ruter.
 
På et fællesmøde mellem en række midt- og vestjyske kommuner den 9. november 2018 er der aftalt udarbejdelse af et fælles høringssvar. Dette blev forelagt og tiltrådt på mødet i Teknisk Udvalg og fremgår af bilag 2. Hver enkelt kommune kan derudover afgive synspunkter af mere lokal art. Teknisk Udvalg vedtog i den forbindelse at foreslå byrådet, at der ligeledes afgives et høringssvar af mere lokal art. Forslag til dette høringssvar fremgår af bilag 3. 
 
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Høringssvaret fra Viborg Kommune skal sendes til Midttrafik senest 1. maj 2019.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Som udgangspunkt forudsættes det, at Regionen finansierer hovednettet.
 
Der er lagt op til, at der skal fastlægges regler for øvrige ruter. Det kan få den betydning, at kommunerne forpligter sig til at finansiere flere ruter eller ture for at opfylde reglerne for frekvensen på de planlagte ruter i Trafikplanen. Formålet er, at borgerne kan vide sig sikre på, at den foreslåede buskørsel vil eksistere som planlagt i Trafikplanens periode.
 
For nuværende gør Regionen ikke brug af Flexkørsel. Det er kun kommunerne, der benytter denne mulighed for at supplere den faste kørsel på tidspunkter, hvor behovet for kørsel ikke er så stort. Det kan også blive kommunernes opgave fremadrettet at finansiere ekstra tilbringerruter til Regionens ruter ved hjælp af bl.a. flexkørsel.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

 
Bilag

Sagsid.: 18/37256
Resume
Med denne sag orienteres om den arkitektoniske udformning af et nyt hotel ved Tingvej i Viborg.
 
Hotellet består bl.a. af et højhus på 12 etager, som etableres på det højest beliggende område i Viborg. Højhuset vil derfor være synligt i byens skyline og udgøre et markant pejlemærke i byens profil – på linje med domkirken og regionshospitalet.
Indstilling
Teknisk Udvalg behandler på et ekstraordinært møde den 8. april 2019 sagen med følgende indstilling:
 
”Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at orienteringen om den arkitektoniske udformning af et nyt hotel tages til efterretning.”
 
Sagen behandles på ekstraordinært møde, idet sagen er hastende, da bygherre afventer byggetilladelse.
 
Teknisk Udvalgs indstilling i sagen vil foreligge til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Det blev på mødet oplyst, at Teknisk Udvalg traf følgende beslutning på mødet den 9. april 2019:
 
”Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at orienteringen om den arkitektoniske udformning af et nyt hotel tages til
efterretning.”
 
Indstillingen fra Teknisk Udvalg blev herefter godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog den 20. december 2017 (sag nr. 36) lokalplan nr. 481 for et centerområde ved Tingvej i Viborg samt tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2017 – 2029. Planlægningen gør det muligt at realisere projekt ”Viborg Sport & Event”, der binder bygninger og aktiviteter omkring Tinghallen og Stadion sammen med en ny og større foyer. Samtidig flytter Paletten til området og Tinghallen renoveres. Endvidere gives mulighed for at opføre et hotel i op til 12 etager på en grund syd for Tinghallen og at forlægge Tingvej til en ny vejføring.
 
Byrådet besluttede den 17. maj 2017 (sag nr. 21) at sælge det nævnte grundareal ved Tinghallen til Bach Gruppen A/S med henblik på, at køber etablerer et hotel med minimum 150 værelser, samt boliger i begrænset omfang. Lokalplanen er udarbejdet i dialog med køber.
 
Viborg Kommune er bygherre på Tinghal-projektet. Bach Gruppen A/S er bygherre på hotelprojektet.
 
Oversigtskort er i bilag nr. 1.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Bach Gruppen har indsendt facadetegninger af det kommende hotelbyggeri ved Tingvej. Det samlede projekt er endvidere visualiseret i en 3D film.
 
Facadetegninger fremgår af bilag nr. 2. Se 3D visualisering af det samlede projekt.
 
Projektet består af et højhus i 11-12 etager i en delhøjde på ca. 40 meter. For at tilføre det brede højhusvolumen en tydeligere højde gives den øverste 12. etage en skrå afslutning op til i alt ca. 47 meters højde. Altaner etableres henholdsvist uden på og inden for facaden uden en fast rytme.
 
Langs Tingvej suppleres højhuset af en lavere bygning i varierende højde fra 5 etager til 3 etager mod Fælledvej. En del af bygningen over stueplan krager ud over fortovet langs Tingvej.
 
Facaden i stue- og første salsplan svarer til de glaspartier med lodrette lameller, der udføres i den sammenbindende foyerbygning ved Tinghallen. Højhusets facader opføres derudover i betonelementer i lys grå. Betonen støbes med en varieret lodret profilering. Altanværn udføres i galvaniserede hulplader. Omkring de indvendige altaner er der indslag af kobber og træ. Den lavere bygning langs Tingvej fremstår i mørkegrå profileret beton.
 
Bygningernes tagflader etableres som grønne tage med beplantning og belagte opholdsarealer.
 
Lokalplanen foreskriver, at bebyggelse i op til 12 etager skal opbrydes i form og facadeudtryk, så det fremstår med høj arkitektonisk kvalitet og slankhed og modvirker vindturbulens.
Dette kan f.eks. ske ved:
  • at langsgående facader underopdeles i to eller flere lodrette volumener, og/eller
  • at dele af den langsgående facade forskydes, så byggeriets facadelinje bliver brudt op i to eller flere dele, og/eller
  • at bygningshøjden differentieres (gives forskellig højde) for hver af disse underinddelinger
  • at facader modelleres med facadefremspring og altaner/terrasser
Facader skal derudover udformes, så der opnås en reliefvirkning, der understøtter et lodret udtryk, f.eks. med vinduesåbninger til gulv og tilbagetrukne facadepartier
 
Forvaltningen vurderer, at det fremsendte projekt indordner sig lokalplanens bestemmelser. Den øverste etages særlige udformning, reliefvirkningen - som kan opnås i facadebeklædningen (profilerede betonelementer) - og vinduesåbninger fra gulv til loft bidrager til et lodret udtryk.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Projektet for et nyt hotel ved Tingvej er omfattet af Lokalplan nr. 481 for et centerområde ved Tingvej i Viborg og Kommuneplan 2017-2029, rammeområde VIBM.C301_T3.
 
Forvaltningen vurderer, at det forelagte projekt for nyt hotel overordnet holder sig inden for lokalplanens bestemmelser.
Enkelte forhold vil kræve dispensation fra lokalplanen:
 
Højhuset overskrider partielt den maksimale bygningshøjde på 45m med ca. 2 m (den øverste spids). En del af den udkragede facade mod Tingvej vil overskride byggefeltet, og trappeværn ved nedgange til p-kælder etableres uden for byggefeltet mod Fælledvej. Det vil derfor vil kræve dispensation fra lokalplanen for disse forhold for at realisere projektet.
 
Forvaltningen vurderer, at dispensationerne kan gennemføres administrativt gennem partshøring og naboorientering. Skyggediagrammer viser, at overskridelsen af bygningshøjden ikke vil give nogen væsentlig lysforringelse for nabobebyggelserne. Der vil fortrinsvis komme merskygge af underordnet betydning på tagflader og ubebyggede arealer. Overskridelser af byggefeltet ved udkraget facade og ved trappeværn vurderes ikke at forringe helhedsindtrykket mod Tingvej.
 
Bilag

Sagsid.: 17/62660
Resume
Med udgangspunkt i principperne for overførsel af over- og underskud på driften, ansøges om overførsel af ikke forbrugte driftsbevillinger i 2018 på 113,8 mio. kr. ud af de samlede ikke forbrugte midler på 133,4 mio. kr.
 
Samtidig ansøges om overførsel af uforbrugte anlægsbeløb i 2018 på netto 91,3 mio. kr. inkl. Jordforsyningen og Revas ud af det samlede mindreforbrug i 2018 på 98,9 mio. kr.
 
Der er herudover et mindreforbrug i 2018 på 21,3 mio. kr. vedrørende indskud i Landsbyggefonden, hvoraf de 20,1 mio. kr. ansøges overført.
Indstilling
På baggrund af indstillinger fra fagudvalgene, foreslår kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at serviceudgifterne i 2019 forøges i form af forhøjelse af driftsbevillinger til de respektive politikområder med i alt 85.298.000 kr. (overførsler), jf. oversigten i tabel 1, der finansieres af kassebeholdningen i 2019,
 
2. at politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdets driftsbevilling i 2019 nedsættes med 221.000 kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering, som tillægges kassebeholdningen i 2019,
 
3. at budgetrammen i budget 2020 forhøjes med 25.531.000 kr. og i budget 2021 med 3.000.000 på de anførte politikområder, jf. tabel 1,
 
4. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på i alt 69.101.000 til 2019 jf. tabel 3, der finansieres af kassebeholdningen i 2019, 
 
5. at uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på 22.186.000 kr. jf. tabel 3 indarbejdes i anlægsbudgettet i budget 2020-2023,
 
6. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende indskud i Landsbyggefonden på 15.953.000 kr. til 2019 jf. tabel 3, der finansieres af kassebeholdningen i 2019,
 
7. at uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende Landsbyggefonden på 4.179.000 kr. indarbejdes i budget 2020-2023,
 
8. at der overføres et yderligere uforbrugt rådighedsbeløb på 143.000 kr. vedrørende parkeringsanlæg Preislers og Fischers Plads, jf. beslutningen i Teknisk Udvalg, der finansieres af kassebeholdningen i 2019, og
 
9. at Social- og Sundhedsudvalgets beslutning: ”Social- og Sundhedsudvalget kan ikke anbefale den manglende overførsel af 1. mio. kr. på socialområdet under hensyntagen til den demografiske udvikling” tages op i forbindelse med behandlingen af reduktionskataloget til budget 2020-2023 på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 15. maj 2019. 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at serviceudgifterne i 2019 forøges i form af forhøjelse af driftsbevillinger til de
respektive politikområder med i alt 85.298.000 kr. (overførsler), jf. oversigten i tabel 1, der finansieres af kassebeholdningen i 2019,
 
2. at politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdets driftsbevilling i 2019
nedsættes med 221.000 kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering, som
tillægges kassebeholdningen i 2019,
 
3. at budgetrammen i budget 2020 forhøjes med 25.531.000 kr. og i budget 2021 med
3.000.000 på de anførte politikområder, jf. tabel 1,
 
4. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på i alt 69.101.000 til 2019 jf.
tabel 3, der finansieres af kassebeholdningen i 2019,
 
5. at uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på 22.186.000 kr. jf. tabel 3 indarbejdes i
anlægsbudgettet i budget 2020-2023,
 
6. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende indskud i Landsbyggefonden
på 15.953.000 kr. til 2019 jf. tabel 3, der finansieres af kassebeholdningen i 2019,
 
7. at uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende Landsbyggefonden på 4.179.000 kr.
indarbejdes i budget 2020-2023,
 
8. at der overføres et yderligere uforbrugt rådighedsbeløb på 143.000 kr. vedrørende
parkeringsanlæg Preislers og Fischers Plads, jf. beslutningen i Teknisk Udvalg, der
finansieres af kassebeholdningen i 2019, og
 
9. at Social- og Sundhedsudvalgets beslutning: ”Social- og Sundhedsudvalget kan ikke
anbefale den manglende overførsel af 1. mio. kr. på socialområdet under hensyntagen til den demografiske udvikling” tages op i forbindelse med behandlingen af
reduktionskataloget til budget 2020-2023 på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 15. maj 2019.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Nedenstående beskrivelse og tabeller samt bilag vedrørende overførsel af drifts- og anlægsbevillinger er udarbejdet inden fagudvalgenes behandling af årsregnskab og overførsler i uge 13.
 
Overførsel af driftsbevillinger (serviceudgifter)
De nuværende principper for overførsel af over- og underskud på driften til efterfølgende år blev godkendt i byrådet i 2012. Samme år godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget udmøntningen af principperne i form af et administrationsgrundlag og en opdeling af budgettet på henholdsvis centrale og decentrale områder.
 
På decentrale områder er budgetansvaret uddelegeret til en leder af en decentral enhed eller afdeling, f.eks. en skole, og der er automatisk overførselsadgang for overskud op til 5% og underskud op til 3% af det korrigerede budget. Overførsel af overskud på mere end 5% kan ske efter ansøgning. Et eventuelt underskud på mere end 3% vil som udgangspunkt være et brud på beføjelserne. Hele underskuddet vil automatisk blive overført og skal være ledsaget af en handleplan for afviklingen af underskuddet.
 
På centrale områder ligger budgetansvaret i forvaltningen. Eksempler på centrale områder er myndighedsområder, udgifter til fælles IT-systemer og vedligeholdelse af veje. Eventuel overførsel af overskud på centrale områder sker altid efter ansøgning.
 
Med udgangspunkt i administrationsgrundlaget ansøges om overførsel af ikke forbrugte driftsbevillinger i 2018 på 113,8 mio. kr. ud af de samlede ikke forbrugte midler på 133,4 mio. kr.
 
De ansøgte overførsler foreslås overført til enten drift 2019 eller drift 2020, jf. nedenstående tabel 1 fordelt pr. politikområde:
 
Tabel 1
Beløb i 1.000 kr. (- = overskud)
Afvigelse i regnskab
Overføres til 2019
Overføres til 2020
Overføres ikke
 
 
 
 
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget
-72.235
-34.369
-19.481
-18.385
Politisk organisation
-22.686
-3.394
-4.019
-15.273
Administrativ organisation
-40.830
-25.098
-15.162
-570
Beredskab og ejendomme
-8.719
-5.877
-300
-2.542
Børne - og Ungdomsudvalget
-26.904
-24.754
-2.150
0
Skoler og klubber
-22.555
-20.405
-2.150
0
Dagtilbud
-439
-439
0
0
Familieområdet
-3.910
-3.910
0
0
Ældre- og Aktivitetsudvalget
-620
-227
0
-393
Ældreområdet
620
-227
0
-393
Social- og Sundhedsudvalget
-21.515
-17.515
-4.000
0
Sundhedsområdet
-2.464
-2.464
0
0
Socialområdet
-19.051
-15.051
-4.000*
0
Beskæftigelsesudvalget
-5.114
-5.114
0
0
Beskæftigelsestilbud
-5.114
-5.114
0
0
Kultur- og Fritidsudvalget
-4.138
-2.421
-2.400
683
Kultur
1.022
739
-400
683
Folkeoplysning og Idrætsanlæg
-5.160
-3.160
-2.000
0
Teknisk Udvalg
739
739
0
0
Grønne områder
-63
-63
0
0
Trafikområdet
802
802
0
0
Klima- & Miljøudvalget
71
71
0
0
Plan-, natur- og miljøområdet
71
71
0
0
Landdistriktsudvalget
-959
-459
-500
0
Landdistrikter
-959
-459
-500
0
Puljer = projekter med eksterne puljemidler
-1.249
-1.249
0
0
Områder ikke omfattet af principperne for overførsel:
 
 
 
 
Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet
-32.171
0
0
-32.171
Ældreboliger, over-/underskud i de enkelte afdelinger
2.803
0
0
2.803
Kultur, arkæologiske udgravninger
-144
0
0
-144
Sundhedsområdet, den kommunale medfinansiering
-6.697
0
0
-6.697
Vintertjenesten
2.378
0
0
2.378
Beredskabet
228
 
 
228
Netto total
-165.527
-85.298
-28.531
-51.698
*3 mio. kr. overføres til 2021.
 
Overførslen til drift i 2019/2020 udgør ifølge tabellen 113,8 mio. kr. Til sammenligning udgjorde overførslen fra 2017 til 2018/2019 123,5 mio. kr.
 
Af de 28,5 mio. kr., som overføres til 2020, tilgår de 9,5 mio. kr. ikke de respektive udvalg, men foreslås i stedet for at indgå i reduktionskataloget i forbindelse med budgetforslaget for 2020-2023. De 9,5 mio. kr. er fordelt således: Økonomi- og Erhvervsudvalget 8 mio. kr., Social- og Sundhedsudvalget 1 mio. kr. og Kultur- og Fritidsudvalget 0,5 mio. kr. Reduktionskataloget til budget 2020-2023 behandles på udvalgets møde den 15. maj 2019.
 
Af beløbet på 18,4 mio. kr. der ikke overføres under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområder, udgør budgetbufferen de 15 mio. kr.
 
I bilag nr. 1 er overførslerne på Økonomi- og Erhvervsudvalgets egne politikområder specificeret.
 
I nedenstående tabel 2 er vist fordelingen mellem automatisk overførte over-/underskud og ansøgninger om overførsel af overskud fordelt på decentrale og centrale områder:
 
 
 
 
 
 
 
Tabel 2
Beløb i 1.000 kr.
(-=overskud)
Decentrale områder
Centrale områder
Puljer*
I alt
Automatisk overført
-56.291
6.727
-1.249
-50.813
Ansøgt overført
-12.522
-50.494
  0
-63.016
I alt til overførsel
-68.813
-43.767
 -1.249 
-113.829
*Puljer vedrører projekter finansieret via eksterne puljemidler, hvor der er forskydninger mellem årene i forhold til tidspunktet for modtagelse af puljemidlerne og afholdelsen af de tilhørende udgifter.
 
Ud over overførslerne på serviceområderne overføres et underskud på 221.000 kr. vedrørende tilsvarende projekter med eksterne puljemidler på Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet.
 
Overførsel af anlægsbevillinger (rådighedsbeløb)
Det endelige regnskab for 2018 viser uforbrugte anlægsbeløb på netto 120,2 mio. kr. inkl. indskud i Landsbyggefonden. Forvaltningen har ud fra en gennemgang af de konkrete projekter vurderet behovet for overførsler til 111,4 mio. kr.
 
De samlede overførsler til anlægsprojekterne fordeler sig således på hovedområder:
 
Tabel 3
Beløb i 1.000 kr.
(-=overskud)
Mindreudgift i 2018
Overføres til 2019
Overføres til budget 2020-2023
Overføres ikke
 
Skattefinansieret
-70.279
-43.789
-22.186
-4.304
 
Jordforsyning
-22.660
-19.418
0
-3.242
 
Forsyningsvirksomhed (Revas)
-5.996
-5.894
0
-102
 
Anlæg i alt
-98.935
-69.101
 -22.186
  -7.648
 
Landsbyggefonden
-21.303
-15.953
-4.179
-1.171
 
Total
-120.238
-85.054
-26.365
-8.819
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Beløb der ikke overføres under skattefinansieret anlæg er hovedsagelig udtryk for mindre tekniske korrektioner af projekter, og på jordforsyningen er der 4 mio. kr. vedrørende byggemodning etape 2, Arnbjerg.
 
Til sammenligning med den samlede overførsel vedrørende anlæg og Landsbyggefonden på de 111,4 mio. kr. til 2019 og budget 2010-2023, blev der overført 134,5 mio. kr. fra 2017 til 2018 og budget 2019-2022.
 
Indskud i Landsbyggefonden indgår ikke som sådan i kommunens regnskab som ”anlægsarbejder”, men i Økonomi- og Indenrigsministeriets bevillingsregler skal bevillinger til indskud i Landsbyggefonden behandles på samme måde som anlægsbevillinger. 
 
Specifikation af anlægsoverførslerne fra 2018 til 2019 og budget 2020-2023 på udvalgs- og projektniveau fremgår af bilag nr. 2.
 
Udvalgenes indstillinger
Fagudvalgene har på deres møder i marts måned 2019 behandlet og anbefalet de foreslåede overførsler af drifts- og anlægsbevillinger for deres respektive områder. Herudover er der truffet følgende yderligere beslutninger:
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-03-2019
Indstillingen blev godkendt. Teknisk Udvalg besluttede derudover at overføre et uforbrugt beløb på 143.000 kr. til 2019 vedrørende parkeringsanlæg Preislers og Fischers Plads.
 
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 28-03-2019
Social- og Sundhedsudvalget anbefalede de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2018 til 2019 eller efterfølgende år til Økonomi- og Erhvervsudvalget, idet Social- og Sundhedsudvalget dog ikke kan anbefale den manglende overførsel af 1. mio. kr. på socialområdet under hensyntagen til den demografiske udvikling.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/62660
Resume
Ifølge bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen mv. skal kommunens årsregnskab aflægges af Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. maj det følgende år.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommunes årsregnskab for 2018 godkendes til afgivelse til revisionen, og
 
2. at anlægsregnskaberne for de i bilag nr. 2 oplistede ”Afsluttede anlægsbevillinger under 2 mio. kr.” godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommunes årsregnskab for 2018 godkendes til afgivelse til revisionen, og
 
2. at anlægsregnskaberne for de i bilag nr. 2 oplistede ”Afsluttede anlægsbevillinger
under 2 mio. kr.” godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget blev orienteret om regnskabsresultatet på mødet den 13. marts 2019 (Sag nr. 9). Fagudvalgene er på møderne i marts 2019 orienteret om regnskabsresultatet for deres respektive områder.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Viborg Kommune aflægger et udgiftsbaseret årsregnskab svarende til kravene i budget- og regnskabssystemet for kommuner.
 
Overførsler af drifts- og anlægsbeløb
Overførsler af ikke forbrugte bevillinger i 2018 behandles i en særskilt sag på dagens møde. Årsregnskabet med tilhørende noter er udarbejdet under forudsætning af, at overførslerne bliver godkendt som indstillet i sagen.
 
Viborg Kommunes samlede regnskabsresultat for 2018 kan sammenfattes således:
 
Regnskabsresultat
Regnskabet 2018 viser et overskud før anlæg og afdrag på lån mv. på 326 mio. kr.
I det oprindelige budget var der budgetteret med et overskud på 228 mio. kr.
 
Resultatet før anlæg og afdrag på lån mv. er kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning fratrukket driftsudgifterne og renter. Byrådet har en målsætning om et overskud på 200 mio. kr.
 
Overskuddet skal bl.a. finansiere kommunens anlægsudgifter. Viborg Kommune har i 2018 afholdt skattefinansierede anlægsudgifter på netto 253 mio. kr.
 
Resultatet af driften fordeler sig således:  
Mio. kr.
(minus = indtægter/over- skud)
 
Budget
 Regnskab
Afvigelse
Oprindelig 2018
Korrigeret 2018
Regnskab 2018
I forhold til korr. budget
I forhold til opr. budget
Skatter og generelle tilskud
-5.857
-5.803
-5.804
-1
54
Serviceudgifter
4.187
4.302
4.169
-133
-18
Overførselsud-gifter 
1.433
1.401
1.369
-32
-65
Driftsudgifter i alt 
5.620
5.703
5.538
-165
-83
Renter
9
-58
-60
-1
-68
Resultat før anlæg og afdrag på lån
 
 
-228
 
 
-158
 
 
-326
 
 
-167
 
 
-98
 
 
Når der ses bort fra den oprindelige afsatte og ikke forbrugte budgetbuffer på 15. mio. kr., så svarer serviceudgifterne i regnskabet til det oprindeligt afsatte budget. Med hensyn til  forklaringer på forbrug og afvigelser mv. henvises til selve årsregnskabet, der fremgår af bilag nr. 1.
 
Anlægsniveau over det oprindelige budget
Anlægsniveauet i 2018 er fortsat på et højt niveau. De afholdte anlægsudgifter i 2018 på det skattefinansierede område (ekskl. jordforsyningen) på 253 mio. kr. er 43 mio. kr. mere end det oprindeligt afsatte budget. I forhold til det korrigerede anlægsbudget (oprindeligt budget inkl. overførsler fra 2017 til 2018) på 322 mio. kr. er der et mindreforbrug på 69 mio. kr.
 
Byrådets målsætning om et anlægsniveau på 200 mio. kr. er således opfyldt.
 
Finansiering
Skatterne udgør en indtægt på 4.326 mio. kr., som svarer til det korrigerede budget.
 
De generelle tilskud samt momsudligning udgør en nettoindtægt på 1.478 mio. kr., som ligeledes svarer til det korrigerede budget.
 
Likviditetsudvikling
Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen viser, at gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på de likvide konti udgør 554 mio. kr. pr. 31. december. Det er samme niveau som sidste år og lidt højere end forventningerne i det oprindelige budget for 2018.
 
Byrådets målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet skal være over 200 mio. kr. er således fortsat opfyldt.
 
Den disponible likviditet udgør 361 mio. kr. ultimo 2018. Den disponible likviditet er udtryk for, hvor stor en andel af den gennemsnitlige likviditet, der ved årets udgang ikke er bundet i overførte bevillinger fra 2018 til 2019 vedrørende drift og anlæg samt mellemværende med Revas (forsyningsvirksomheder). 
 
    
Gennemsnitlig likviditet opgjort efter kassekreditreglen
553,6
Overførte driftsbevillinger til 2019
-94,5
Overførte anlægsbevillinger til 2019 (inkl. indskud i Landsbyggefonden)
-90,6
Mellemværende med Revas (- = Revas har penge til gode)
-7,3
Disponibel likviditet
361,2
 
Anlægsregnskaber
For afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal der aflægges et særskilt regnskab, mens anlægsregnskaber under 2 mio. kr. kan aflægges som en del af årsregnskabet.
 
Afsluttede anlægsarbejder under 2 mio. kr. fremgår af bilag nr. 2.
 
Udvikling i restancer
Viborg Kommune har pr. 31. december 2018 samlede restancer på 70,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 0,5 mio. kr. i forhold til 2017. Af den samlede restance på 70,1 mio. kr. er 12,5 mio. kr. dækket af staten, hvilket giver en nettorestance på 57,6 mio. kr.
 
Der foretages afskrivning af tilgodehavender, hvis Viborg Kommune eller SKAT ikke længere har mulighed for at opkræve restancerne. Der er i 2018 afskrevet 9,8 mio. kr., hvoraf 2,2 mio. kr. er dækket af staten, således at kommunens nettotab er 7,6 mio. kr. Hertil skal det ligeledes bemærkes, at en væsentlig andel af afskrivningerne er ekstraordinære afskrivninger foretaget af SKAT i kølvandet på nedlukning af inddrivelsessystemet EFI. Viborg Kommune modtog i den forbindelse i 2018 en kompensation på 2 mio. kr.
 
I januar 2017 vedtog folketinget en ny lov, der gav kommunerne retten til inddrivelse af fortrinsberettigede kommunale krav tilbage fra SKAT, heriblandt ejendomsskat. Dette har betydet, at Viborg kommune selv har haft opgaven med at opkræve restancerne vedrørende ejendomsskat siden februar 2017. Det har resulteret i, at restancen på ejendomsskat er faldet med mere end 2 mio. kr. fra 2016 til 2018.
 
En uddybende forklaring af udviklingen i restancerne fremgår af bilag nr. 3.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/7
Resume
Der udarbejdes årligt en ny befolkningsprognose for Viborg Kommune, og prognosen for 2019-2034 foreligger nu.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at befolkningsprognosen for 2019-2034 godkendes som udgangspunkt for den generelle planlægning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Sagsfremstilling
Historik
Befolkningsprognosen udarbejdes hvert år.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Befolkningsprognosen indgår blandt andet som et væsentligt værktøj i forvaltningens arbejde, og er grundlaget for en række forskellige demografiske og planlægningsmæssige analyser, herunder eksempelvis elevtalsprognosen. Befolkningsprognosen anvendes desuden i forbindelse med budgetlægningen.
 
Befolkningsprognosen bygger på en fremskrivning af befolkningstallet på baggrund af aktuelle befolkningsdata, forventede antal fødsler og dødsfald samt antal tilflyttere og fraflyttere. Antallet af nybyggede boliger indgår ligeledes i beregningen af den fremtidige befolkningsudvikling.
 
Datagrundlaget udgøres først og fremmest af historiske, adressebaserede befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR). Hertil kommer et boligprogram for prognoseårene.
 
Boligprogrammet er siden sidste år korrigeret med de faktiske tal for opførte boliger i 2018, og samtidig er der blandt andet taget højde for de aktuelle konjunkturer.
 
Det fremgår af prognosen, at den positive befolkningsudvikling i Viborg Kommune som helhed vil fortsætte.  Antallet af indbyggere i kommunen forudses således at stige med godt 8.000 personer, svarende til 8,5 % i perioden frem til 2034. Danmarks Statistik forventer en samlet befolkningstilvækst i hele landet på 6,4 % i samme periode.
 
Fordelingen på aldersgrupper og geografi m.v. fremgår af bilag nr. 1.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Da Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog spillereglerne for årets budgetlægning på mødet den 23. januar 2019 (sag nr.1), blev det besluttet, at demografi udpeges som en særlig budgetudfordring, som byrådet skal finde finansiering til, og direktionen blev anmodet om at fremkomme med forslag hertil. Det belyses nedenfor, hvad den nye befolkningsprognose betyder for kommunens indtægter og udgifter i den kommende budgetperiode for 2020-23.
 
Konsekvenser for indtægtssiden
På indtægtssiden påvirker befolkningstallet både skatteindtægterne og indtægterne fra Staten via tilskud og udligning. Med den nye befolkningsprognose forventes befolkningsstigningen i Viborg Kommune at ske i et lavere tempo end forventet i sidste års prognose. Alt andet lige medfører den lavere stigning i befolkningstallet færre indtægter i den kommende budgetperiode på hhv. 26,2 mio. kr. i 2020, 34,9 mio. kr. i 2021 og 30,6 mio. kr. i 2022. Vedlagte notat, der kan ses som bilag nr. 2, redegør nærmere for forudsætningerne bag denne alt-andet-lige-beregning.
 
Konsekvenser for udgiftssiden
På udgiftssiden er konsekvenserne af den nye befolkningsprognose beregnet for dagtilbuds-, skole- og ældreområdet. Tabellen nedenfor viser ændringen i befolkningstallet i de relevante aldersgrupper og ændringen i forhold til sidste års prognose (angivet i parentes).
 
Ændring i befolkningstallet ift. 2019, jf. ny befolkningsprognose*
 
2020
2021
2022
2023
0-5-årige
70 (-98)
133 (-113)
215 (-124)
266 (-141)
6-16-årige
-180 (-57)
-305 (-100)
-460 (-121)
-506 (-126)
65-79-årige
309 (-45)
654 (-66)
928 (-79)
1.126 (-74)
+ 80-årige
158 (-21)
304 (-19)
485 (-13)
731 (-11)
* Ændring i forhold til sidste års befolkningsprognose er angivet i parentes
 
På dagtilbuds- og skoleområdet er det vedtagne budget i 2020-2022 allerede reguleret for forventninger om stigende børnetal i dagtilbud (0-5-årige) og faldende elevtal i skoler (6-16-årige). I den nye befolkningsprognose forventes færre børn i begge aldersgrupper i forhold til sidste års prognose. Det er denne justering, som vil kunne indarbejdes i budget 2020-2023. På ældreområdet er det vedtagne budget kun blevet reguleret for stigningen i antallet af ældre i 2019. Der er derfor tale om en ny beregning af udgiftsbehovet i 2020 til 2023.
 
Konsekvenser af ny befolkningsprognose for budget til dagtilbuds, skole- og ældreområdet
(mio. kr.)
2020
2021
2022
2023
Dagtilbud – justering for ny prognose
-4,6
-5,3
-5,8
-6,6
Skoler – justering for ny prognose
-2,9
-4,9
-6,2
-6,4
Ændreområdet – ny beregning af 2020-23
7,5
15,7
25,2
33,7
I alt
0
5,5
13,2
20,7
 
Det bemærkes, at justeringen er negativ for dagtilbud på trods af, at antallet af 0-5-årige er stigende. Det skyldes, at budgettet sidste år blev reguleret efter et børnetal, som var for højt.
Økonomi- og Erhvervsudvalget vil på udvalgsmødet den 15. maj 2019 blive yderligere orienteret om, hvilke udfordringer der er forbundet med at tilpasse kapaciteten på de tre fagområder i forhold til ændringer i demografien.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/61099
Resume
Forvaltningen har foretaget en teknisk tilretning af anlægsbudgettet, som herefter udgør rammerne for budgettet. Økonomi- og Erhvervsudvalget orienteres i denne sag om resultatet af den tekniske tilretning.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager orienteringen om udvalgenes grundlag for budgetlægningen af anlægsprojekter i 2020-2023 til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på mødet den 23. januar 2019 (sag nr. 1) spilleregler og proces for budgetlægningen 2020-2023, herunder spilleregler for anlægsbudgettet.

 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Grundlaget for budgetlægningen af anlægsprojekter for 2020-2023 er overslagsårene i det vedtagne budget for 2019-2022. Projekterne er prisfremskrevet fra 2019 til 2020 priser, og årlige puljer er videreført til det nye budgetår 2023. For projekter, som ikke er forventet færdige i 2022, er de resterende beløb afsat i 2023.
 
Forventede overførsler af ikke forbrugte anlægsbeløb i 2018, som er foreslået overført til 2020/2021, er ligeledes tillagt budgetgrundlaget.
 
Herudover er der lavet en vurdering af det mulige tidsforløb i projekterne, og ud fra denne vurdering er budgetbeløbene i de enkelte år justeret (dette er i sagen benævnt ”teknisk tilretning”). Den tekniske tilretning vedrører primært tidsforskydninger, som skyldes udefrakommende forhold.
 
Det overordnede resultat af den tekniske tilretning er især, at en række beløb er udskudt fra 2020 til 2021. Sammenlignes de summer, der i 2020 indgår i den statslige anlægsramme, med Viborg Kommunes forholdsmæssige andel af landsrammen i 2019, ligger budgetforslaget i 2020 fortsat lidt over rammen. Rammen for 2020 kendes dog ikke, før der indgås økonomiaftale mellem Regeringen og KL. Det kan oplyses, at der i Viborg Kommunes oprindeligt vedtagne 2019-budget indgår en udgift på ca. 325 mio. kr. i rammen.
 
Som bilag nr. 1 til sagen vedlægges forvaltningens forslag til teknisk tilrettet basisbudget, der er grundlag for udvalgenes videre arbejde med anlægsbudgettet 2020-2023. Som det kan ses af bilaget, er der en ophobning af anlægsudgifter i 2021 og 2022 set i forhold til de øvrige år. Det kan derfor senere i budgetlægningen blive nødvendigt at udskyde projekter især fra disse to år til de efterfølgende år.
 
I sagen på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 23. januar 2019 blev det besluttet, at udvalgene kun kan fremkomme med nye anlægsønsker, såfremt udgifterne finansieres af mindreudgifter til andre af udvalgets anlægsprojekter i samme år.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Udvalgene er orienteret om rammerne på møderne fra den 26.-28. marts. Herefter arbejder udvalgene videre med forslag til anlægsbudget – herunder evt. nye anlægsønsker – frem til udvalgsmøderne, der afholdes den 4.-6. juni 2019.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/10930
Resume
I henhold til Viborg Kommunes ”Principper for Finansiel Styring”, skal Økonomi- og Erhvervsudvalget en gang årligt orienteres om sammensætningen og udviklingen i gælds- og investeringsporteføljerne, samt gældsporteføljens finansieringsudgifter og investeringsporteføljernes afkast.
 
Nøgletal fra rapporteringen:
 
2018
Afkast af aktivt forvaltede Portefølje Management aftaler
1,7%
Nationalbankens indskudsbevisrente ultimo året
-0,65%
Renteudgift på kommunens langfristet gæld
1,4%
 
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at afrapporteringen vedrørende Principper for Finansiel Styring tages til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Orienteringen fremgår af bilag nr. 1., som bl.a. viser udviklingen i den gennemsnitlige likviditet, netto investeringsporteføljen samt den langfristede gæld for årene 2015-2018.
 
Principper for finansiel styring giver mulighed for at anbringe overskudslikviditet i visse typer af obligationer, aktier mv. indenfor nærmere fastsatte rammer.
 
Viborg Kommune har ultimo 2018 placeret 94,6% af investeringerne i Stats- og Realkreditobligationer, 1,9% i erhvervsobligationer og 3,5% i aktier. Investeringer i aktier og erhvervsobligationer sker via investeringsforeninger.
 
Ultimo 2018 havde Viborg Kommune aftaler om kapitalpleje på tilsammen 618,9 mio. kr. fordelt på 4 kapitalforvaltere. Tre af disse kapitalforvaltere arbejder aktivt med investeringerne, mens den fjerde kapitalforvalter har placeret midlerne i kapitalbevarende obligationer. De kapitalbevarende obligationer anvendes i forbindelse med Viborg Kommunes løbende likviditetsstyring, bl.a. med henblik på at reducere negative renter af indlån.
 
Det realiserede afkast på de tre aftaler om aktiv kapitalpleje var i 2018 1,7%. Alternativet til investeringer i værdipapirer ville være, at Viborg Kommune skulle have placeret pengene i banken. Den gennemsnitlige forretning af indestående på bankkonti har i 2018 været i niveauet -0,65%.
 
Forvaltningen følger løbende Portefølje Management aftalerne og skifter kapitalforvaltere, hvis afkastet ikke lever op til forventningerne. Afkastet skal vurderes over flere år og ses i forhold til det generelle afkastniveau i markedet.
 
Ultimo 2018 udgjorde Viborg Kommunes egen langfristet gæld 766,9 mio. kr., hvilket er et fald på 16,6 mio. kr. i forhold til ultimo 2017. Faldet skyldes, at der er afdraget 63,9 mio. kr. mens der kun er optaget nyt lån på 47,3 mio. kr. i 2018.
 
Den gennemsnitlige rente på den langfristet gæld har i 2018 været 1,4%.
 
I henhold til Principper for Finansiel Styring skal mindst 25% af Viborg Kommunes langfristet gæld være fastforrentet. Ultimo 2018 var 77% af Viborg Kommunes langfristet gæld fastforrentet, mens 23% var variabelt forrentet.
 
Al gæld i Viborg Kommune er optaget i danske kroner.  
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 15/59225
Resume
Orientering om forsikringsadministrationen i Viborg Kommune med særligt fokus på den økonomiske håndtering af arbejdsskadeområdet.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at orienteringen tages til efterretning.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Per Møller Jensen deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen.
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 21. oktober 2015 (sag nr. 5) resultatet af udbuddet af Viborg Kommunes samlede forsikringsportefølje og forsikringsdækninger.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 9. december 2015 (sag nr. 11) den reviderede Forsikrings- og risikovurderingspolitik samt vejledning hertil.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 13. juni 2018 (sag nr. 34) orienteringen om forsikringsadministrationen i Viborg Kommune.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Af Forsikrings- og risikovurderingspolitikken, der kan ses i bilag nr. 1, fremgår det, i hvilket omfang Viborg Kommunes værdier og risici er forsikrede. På en række områder er der tegnet forsikring hos et forsikringsselskab (oversigt fremgår af bilag nr. 1), mens Viborg Kommune har været selvforsikrede på arbejdsskader siden 2004 samt på løsøre siden 2011.
 
At Viborg Kommune er selvforsikrede betyder, at kommunen selv bærer risikoen, og det håndteres ved, at kommunen agerer ”forsikringsselskab” for de decentrale enheder, afdelinger m.fl. Der opkræves en ”præmie”, og der er en intern selvrisiko, så det for den enkelte enhed opleves som at have tegnet en forsikring.
 
Økonomisk skal forsikringsordningen hvile i sig selv set over en længere periode. På det forsikrede område er udgifterne fastlagt efter udbud, mens udgifterne på det selvforsikrede område varierer ift. skadesniveauet det enkelte år.
 
Resultatet på arbejdsskadesområdet blev i 2018 et underskud på 6 mio. kr., hvilket skyldes, at indtægterne har været lavere end tidligere år, og samtidig har udgifterne været højere, som det fremgår af nedenstående tabel.
 
Oversigt over udviklingen i regnskabsresultat – arbejdsskadeforsikringer
Budget
Mio. kr.
 
 
 
 
 
Årstal
Overskud
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
2004-2010
36,8
 
 
 
 
2011
6,6
14,9
8,3
15,0
15,0
2012
9,0
15,1
6,1
15,0
15,0
2013
3,3
8,9
5,7
9,0
9,0
2014
5,4
9,1
3,7
9,0
9,0
2015
4,9
9,0
4,1
9,0
9,0
2016
3,4
8,9
5,5
9,0
9,0
2017
0,7
7,0
6,3
7,0
7,0
2018
-6,0
5,0
11,0
5,0
5,0
I alt
64,1
 
 
 
 
 
Den interne opkrævning blev som en del af effektiviseringskataloget for 2018 sænket til 5 mio. kr. på baggrund af, at arbejdsskadeområdet havde leveret overskud til kassebeholdningen, siden området overgik til at være selvforsikret. Udgiftsniveauet var i 2018 højere end tidligere år, hvilket skyldes:
 
  • Anerkendelse af flere arbejdsulykker og tilkendelse af højere erstatninger som følge af:
    • Ny praksis vedr. psykiske arbejdsulykker efter Ankestyrelsens principafgørelse 25-15.
    • Ændret praksis vedr. forud bestående lidelser efter højesteretsdom, som afstedkom Ankestyrelsens principafgørelse 36-15.
  • AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) har orienteret om, at de på landsplan vil genoptage ca. 5.000 arbejdsskader, der er mere end to år gamle. Viborg Kommunes andel er ikke kendt, men der har været og vil komme en betydelig udgift til dette.
  • Flere kapitaliseringer af erstatninger for erhvervsevnetab i form af engangsbeløb i stedet for løbede ydelser, og der er tendens til hurtigere kapitalisering.
  • Takststigninger for administrationsomkostninger hos AES på 73% fra 2014-2018 (7.880 kr. pr. sag i 2018) og hos Ankestyrelsen på 5% fra 2014-2018 (9.580 kr. pr. anke i 2018, hvor der kan ankes på tre forskellige områder pr. sag).
 
På trods af at Viborg Kommune har været selvforsikret på arbejdsskader i 15 år, er det for arbejdsskadeområdet en relativ kort periode ift. at vurdere udgiftsniveauet. Det hænger sammen med, at det er varierende, hvornår i arbejdslivet en arbejdsulykke indtræffer. Såfremt den skadelidte bliver uarbejdsdygtig følger en løbende udbetaling den resterende del af arbejdslivet, som forventes at kunne være op til 40 år. Erstatningens størrelse afhænger af skaden samt alder og løn for den tilskadekomne, inden arbejdsskaden indtraf.
 
En betydelig del af kommunens udgift på arbejdsskadeområdet er den akkumulerede værdi af de løbende udbetalinger, og denne forøges i takt med perioden, selvforsikringsordningen har eksisteret, frem til at der findes et naturligt leje. Desuden er udgifterne på arbejdsskadeområdet i høj grad præget af forhold, som Viborg Kommune ikke har indflydelse på, herunder bl.a. ændringer i lovgivningen samt praksis for tilkendelse af erstatninger.
 
Med den nye praksis må det forventes, at udgiftsniveauet til arbejdsskader fremadrettet er højere, end det tidligere har været, samt at AES’ genoptagelse af sager vil forhøje udgifterne de kommende år frem til, at alle sager er afgjort. Samtidig var 2018 et år med relativt høje udgifter på arbejdsskadeområdet, og derfor vurderer forvaltningen, at udgiftsniveauet samlet set for arbejdsskadeområdet de kommende år vil være på niveau med 2018.
 
På trods af at arbejdsskadeområdet gav underskud i 2018, har området samlet set siden 2004 leveret et overskud på 64 mio. Da ordningen, set over en længere periode, skal hvile i sig selv, vil ordningen nogle år levere overskud til kassebeholdningen, mens den andre år vil give et underskud, som finansieres af kassebeholdningen.
 
Hvert 5. år udarbejdes en lovpligtig aktuarrapport, som gennemgår arbejdsskadesområdet, herunder økonomien inklusiv hensættelser. Den seneste er udarbejdet i 2018, og af regnskabet, som behandles i anden sag på dagens møde, fremgår af note 12, at de hensatte forpligtelser ift. arbejdsskader er forhøjet fra 144,7 mio. til 150,3 mio., hvilket er sket på baggrund af vurderingen i aktuarrapporten.
 
Kommunens forsikringsmægler vurderer, at prisen på en arbejdsskadeforsikring første år vil være 2.300 kr. pr. medarbejder (årsværk) - i alt 14,3 mio. kr. for Viborg Kommune. Efterfølgende år vil blive reguleret ift. skadesniveauet og de løbende udgifter, som vil tilkomme. Forvaltningen vurderer, at selvforsikringsordningen er den mest hensigtsmæssige og økonomisk rentable løsning for Viborg Kommune. På landsplan er der kun to mindre kommuner, som har valgt at tegne arbejdsskadeforsikring, mens de øvrige kommuner har valgt at være selvforsikrede.
 

Alternativer

Tegne arbejdsskadeforsikring (se nærmere i beskrivelsen).
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/7536
Resume
Møldrup Varmeværk A.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for et lån på 12 mio. kr. til finansiering af udgifterne til et nyt varmepumpeanlæg. Samtidig ansøges om, at kommunegarantien også omfatter en byggekredit på 16 mio. kr. i etableringsfasen.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen fra Møldrup Varmeværk godkendes,
 
2. at der - under forudsætning af Klima- og Miljøudvalgets godkendelse af projektet jf. varmeforsyningsloven - til Møldrup Varmeværk A.m.b.a. stilles kommunegaranti for byggekredit i anlægsfasen på 16 mio. kr. og kommunegaranti for lån på 12 mio. kr. i forbindelse med investeringen i nyt varmepumpeanlæg, og
 
3. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på byggekreditten/lånet 31. december året forinden.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen fra Møldrup Varmeværk godkendes,
 
2. at der - under forudsætning af Klima- og Miljøudvalgets godkendelse af projektet jf.
varmeforsyningsloven - til Møldrup Varmeværk A.m.b.a. stilles kommunegaranti for
byggekredit i anlægsfasen på 16 mio. kr. og kommunegaranti for lån på 12 mio. kr. i
forbindelse med investeringen i nyt varmepumpeanlæg, og
 
3. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på
byggekreditten/lånet 31. december året forinden.
 
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
Beskrivelse
Ansøgningen
Det fremgår af ansøgningen, som kan ses i bilag nr. 1, at Møldrup Varmeværk ønsker at investere i et varmepumpeanlæg til produktion af fjernvarme. Investeringen i eldrevne varmepumper til produktionen af fjernvarme vil billiggøre varmeproduktionen og skal erstatte ca. 90% af varmeværkets årsproduktion, som i dag produceres på naturgasmotorer og naturgaskedler.
 
Udgifterne til investeringen i varmepumpeanlægget forventes ifølge indhentede entreprisetilbud at udgøre i størrelsesorden 16 mio. kr. Varmeværket har fået tilsagn om 1,9 mio. kr. i tilskud fra Energistyrelsen og herudover forventes salg af Energibesparelser på over 2 mio. kr. Disse indtægter forventes først indbetalt, når projektet er endeligt færdigt, hvorfor der ansøges om byggekredit i anlægsfasen på 16 mio. kr., og selve låneansøgningen udgør den forventede nettoudgift på 12 mio. kr.  
  
Byggekredit og lån forventes optaget i Kommunekredit. Ifølge indhentet låneforslag fra Kommunekredit den 18. februar 2019 udgør renten 0,74% p.a. på et fastforrentet 15-årigt lån. Rentesatsen på byggekreditten udgør 0,05% p.a.
 
Forvaltningens gennemgang af Varmeværkets seneste årsregnskaber og budgetter har ikke givet anledning til bemærkninger.
 
Viborg Kommune har ikke i forvejen stillet kommunegaranti for lån optaget af Møldrup Varmeværk i forbindelse med anlægsinvesteringer.
  
Gældende lovgivning mv.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.
 
Kommunen kan således stille den af varmeværket ansøgte kommunegaranti for byggekredit og lån til projektet.
 
Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.
 
En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.
 
Garantiprovision 
På grund af ændrede tolkninger af reglerne for beregning af garantiprovision behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 11. april 2018 (sag nr. 18) principperne for fremadrettet individuel beregning af garantiprovision ved forsyningsselskabers ansøgning om kommunegaranti.
 
Med baggrund i disse principper er garantiprovisionen for den aktuelle kommunegaranti beregnet til 0,55% årligt af restgælden pr. 31. december året forinden. Eksempelvis vil der i 1. halvår 2020 blive opkrævet 0,55% af restgælden på byggekreditten/lånet pr. 31. december 2019 såfremt byggekreditten/lånet optages inden årets udgang.
 
Øvrige forhold 
Godkendelsen af kommunegaranti i herværende sag er under forudsætning af Klima- og Miljøudvalgets godkendelse af projektet jf. varmeforsyningsloven. Sagen forventes behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 2. maj 2019.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/13655
Resume
Karup Varmeværk a.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for et lån på 19,2 mio. kr. til finansiering af nettoudgifterne i forbindelse med etablering af varmepumpeanlæg. Samtidig ansøges om, at kommunegarantien også omfatter en byggekredit på 27,6 mio. kr. i etableringsfasen svarende til den samlede investering.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen fra Karup Varmeværk godkendes,
 
2. at der til Karup Varmeværk a.m.b.a. stilles kommunegaranti for byggekredit i anlægsfasen på 27,6 mio. kr. og kommunegaranti for lån på 19,2 mio. kr. i forbindelse med investeringen i etableringen af varmepumpeanlæg, og
 
3. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,58% pr. år af restgælden på byggekreditten/lånet 31. december året forinden.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen fra Karup Varmeværk godkendes,
 
2. at der til Karup Varmeværk a.m.b.a. stilles kommunegaranti for byggekredit i
anlægsfasen på 27,6 mio. kr. og kommunegaranti for lån på 19,2 mio. kr. i forbindelse
med investeringen i etableringen af varmepumpeanlæg, og
 
3. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,58% pr. år af restgælden på
byggekreditten/lånet 31. december året forinden.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Ansøgningen
Det fremgår af ansøgningen, som kan ses i bilag nr. 1, at Karup Varmeværk ønsker at investere i et varmepumpeanlæg, der kan udnytte en større andel af den tilgængelige overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelsfabrik. Anlægget etableres i tilknytning til eksisterende solvarmeanlæg og forventes at kunne varetage ca. 60% af den årlige varmeproduktion, hvilket betyder at gasforbruget reduceres væsentligt.
 
Udgifterne til investeringen i selve varmepumpeanlægget forventes ifølge indhentede entreprisetilbud at udgøre 19 mio. kr. Herudover er der, jf. det godkendte projektforslag, udgifter til tillslutningsbidrag, jordkøb, teknikbygning, projektering og uforudsete udgifter. Disse udgifter er i ansøgningen anslået til 8,6 mio. kr. Der ansøges derfor om en byggekredit i anlægsfasen på 27,6 mio. kr. Varmeværket har fået tilsagn om 4,1 mio. kr. i tilskud fra Energistyrelsen og herudover forventes salg af Energibesparelser på over 4,3 mio. kr. Disse indtægter forventes først indbetalt, når projektet er endeligt færdigt, hvorfor selve låneansøgningen udgør den forventede nettoudgift på 19,2 mio. kr.  
 
Byggekredit og lån forventes optaget i Kommunekredit, medmindre der kan opnås mere fordelagtigt lånetilbud i et andet realkreditinstitut/pengeinstitut. Ifølge indhentet låneforslag fra Kommunekredit den 25. marts 2019 udgør renten 0,6% p.a. på et fastforrentet 15-årigt lån. Rentesatsen på byggekreditten udgør 0,05% p.a.
 
Forvaltningens gennemgang af Varmeværkets seneste årsregnskaber og budgetter har ikke givet anledning til bemærkninger.
 
Viborg Kommune har i forvejen stillet 5 andre kommunegarantier for lån optaget af Karup Varmeværk i forbindelse med anlægsinvesteringer:
 
Årstal
Indfrielses år
Hovedstol (mio. kr.)
Restgæld (mio. kr.)
2011
2031
4,0
2,7
2012
2022
0,4
0,1
2013
2033
22,0
17,0
2017
2027
1,5
1,2
2019
Byggekredit på 13 mio. kr. som senere på året konverteres til et lån på 11,8 mio. kr. jf. byrådets beslutning 18. december 2018, sag nr. 24.
 
Gældende lovgivning mv.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.
 
Kommunen kan således stille den af varmeværket ansøgte kommunegaranti for byggekredit og lån til projektet.
 
Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.
 
En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.
 
Garantiprovision 
På grund af ændrede tolkninger af reglerne for beregning af garantiprovision behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 11. april 2018 (sag nr. 18) principperne for fremadrettet individuel beregning af garantiprovision ved forsyningsselskabers ansøgning om kommunegaranti.
 
Med baggrund i disse principper er garantiprovisionen for den aktuelle kommunegaranti beregnet til 0,58% årligt af restgælden pr. 31. december året forinden. Eksempelvis vil der i 1. halvår 2020 blive opkrævet 0,58% af restgælden på byggekreditten/lånet pr. 31. december 2019.
 
Øvrige forhold 
Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 20. september 2018 (sag nr. 1) godkendt projektet for etablering af varmepumpe på Karup Varmeværk.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/11354
Resume
Regnskabet for Midtjysk Brand & Redning for 2018 foreligger og viser et overskud på 342.000 kr. I henhold til samordningsaftalen skal regnskabet godkendes af byrådet.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at regnskabet for Midtjysk Brand & Redning for 2018 godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at regnskabet for Midtjysk Brand & Redning for 2018 godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Midtjysk Brand & Redning er stiftet ved en sammenlægning af Beredskabet i Silkeborg og Viborg til en fælles enhed, Midtjysk Brand & Redning, pr. 1. januar 2016.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Det samlede driftsresultat for Midtjysk Brand & Redning viser et positivt årsresultat på 342.000 kr.
 
De primære årsager til regnskabsresultatet for 2018 er forøget opgavetilgang i driftsafdelingen sammenholdt med effektiviseringstiltag og bedre indkøbsvilkår. Herudover har der i 2018 været ekstraordinære indtægter fra rådgivningsvirksomhed i relation til beredskabsplanlægning.
 
Som følge af sommerens tørke har der været forøgede lønomkostninger til brandslukning. Disse modsvares imidlertid af sparede lønomkostninger i forbindelse med midlertidig ubesat stilling i forbindelse med personaleafgang.
 
Udover den indtægtsdækkende virksomhed udgøres Midtjysk Brand & Rednings indtægter af kommunale tilskud på 171 kr. pr. indbygger pr. 1. januar 2018 fordelt forholdsmæssigt mellem Silkeborg og Viborg kommuner.
 
Der henvises til bilag nr. 1 og 2 for henholdsvis årsregnskab samt revisionsberetning.
 
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Regnskabet for 2018 er behandlet og godkendt på Beredskabskommissionens møde den 4. marts 2019.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/2003
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd – herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Mødelisten blev godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Bilag

Sagsid.: 18/27799
Resume
Ansøger ønsker at udvikle ejendommen Tapdrupvej 60 med 35-60 boliger med hovedvægt på tæt-lav bebyggelse. Ejendommen er ikke udlagt i kommuneplanen. Udvalget skal tage stilling til, om der skal igangsættes en ny planlægning, eller om kommuneplanen skal fastholdes.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at der meddeles afslag til det ansøgte, jf. planlovens § 12, stk. 1, og
 
2. at forvaltningen i givet fald optager forhandling med ejer af Højtoften om erhvervelse af et areal inden for kommuneplanens rammeområde TAPD.B4.04 efter lokalplanlægning.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
1. Der meddeles tilsagn til det ansøgte reviderede projekt.
 
2.  Der igangsættes udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for Tapdrupvej 60.
 
Kai O. Andersen stemmer imod, idet han tilkendegiver at han støtter kommunaldirektørens indstilling.
 
Torsten Nielsen deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget har behandlet sagen på møderne den 29. august 2018 (sag nr. 36) og den 12. december 2018 (sag nr. 28). Udvalget besluttede i første omgang at udsætte sagen for derefter at anmode forvaltningen om at optage dialog med parterne og på baggrund heraf udarbejde et forslag til en samlet løsning.
 

Inddragelse og høring

Forvaltningen har afholdt individuelle møder med ejeren af Højtoften 9 og ansøger af Tapdrupvej 60.
 

Beskrivelse

Ejendommen Tapdrupvej 60 er en mindre landbrugsejendom på 5,1 hektar. De sydligste 4 hektar ønskes udstykket til boliger i form af tæt-lav og enkelte parcelhuse – i alt knap 60 boliger. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 
Projektudviklere begrunder projektet med behov for flere grunde i Tapdrup, særligt til ældre,
gode udsigtsmuligheder og let vejadgang med bil og bus. Ansøgningen kan ses i bilag nr. 2.
 
Planforhold
Ejendommen Tapdrupvej 60 er ikke udlagt til byudvikling i gældende Kommuneplan 2017-2029. Arealet ligger i landzone uden for kommuneplanens rammer på den vestlige side af Tapdrup. Ejendommen grænser op til Tapdrup by.
 
Det vil kræve udarbejdelse af et kommuneplantillæg og lokalplan at imødekomme ønsket.
Arealet indgår i Viborg Naturpark, men har ingen særlige natur- eller kulturmæssige bindinger.
En mindre del mod sydvest er omfattet af skovbyggelinje (300 meter fra Skovsgaard Skov).
Planforhold og byskitse er vedlagt som bilag nr. 3.
 
Dialog med ansøger af Tapdrupvej 60
Ansøger til Tapdrupvej 60 har oplyst at have været i dialog med ejer af Højtoften 9. Ansøger oplyser, at det ikke har været muligt at opnå enighed om at udvikle inden for det allerede kommuneplanlagte område tilhørende ejer af Højtoften 9 på grund af pris og beliggenhed.
 
Forvaltningen har forespurgt, om det i givet fald vil være interessant at reducere det ansøgte areal og antallet af boliger. Ansøger af Tapdrupvej 60 har oplyst at være indstillet på at reducere arealet fra ca. 4 ha til 2,7 ha. Projektforslaget vil i så fald indeholde 10 parcelhuse og 24 tæt-lav på den vestlige del af arealet – altså længst væk fra Tapdrup. Projektforslaget er udarbejdet, så der på længere sigt vil kunne udvikles flere boliger, når det kommuneplanlagte areal er udviklet.
 
Ansøger foreslår, at der udtages 2,7 ha fra kommuneplanramme TAPD.B4.04, som udlægges som en ny kommuneplanramme ved Tapdrupvej 60.
 
Dialog med ejer af Højtoften 9
Ejer er ikke interesseret i selv at udvikle arealet. Ejer oplyser, at der har været interesserede investorer, som har trukket sig ved forlydende om, at der evt. er yderligere boligudvikling på vej i området, og som kan erhverves til en billigere jordpris.
 
Ejer ønsker at afhænde et areal svarende til det samlede areal af rammeområde TAPD.B4.02 (ca. 7,7 ha) til kommunen, såfremt et salg kan ske på ekspropriationslignende vilkår. Ejer ønsker dog at beholde stuehus og driftsbygninger samt den nærmeste jord (ca. 1,7 ha). Samtidig ønsker han, at rammeområdet udvides mod nord med ca. 1,7 ha.
 
Såfremt arealet ikke kan afhændes samlet, oplyser ejer, at han vil renovere staldene med nyt inventar og fortsætte husdyrproduktionen.
 
Behov for ny byudvikling
Tapdrup ligger tæt på Viborg by, og ejendommen Tapdrupvej 60 ligger kun 600 meter fra Taphede. Taphede har byrådet udpeget som det næste store byudviklingsområde ved Viborg by med plads til ca. 1.500 boliger.
 
I løbet af kommuneplanens planperiode (2017-2029), forventes Tapdrup at vokse fra 510 til ca. 625 indbyggere, svarende til et behov på ca. 75 boliger.
 
I Tapdrup er der udlagt ca. 7,7 ha til byudvikling ved Højtoften 9. Dette areal ligger inden for den gældende kommuneplan som rammeområde TAPD.B4.04 til blandede boligformål (åben-lav og tæt-lav).
 
Kommunen har de sidste 5 år solgt 11 parcelhusgrunde i Tapdrup samt en storparcel til ca. 20 rækkehuse. Storparcellen og 6 parcelhusgrunde er solgt i 2018. Der er pt. 1 kommunal og 3 private parcelhusgrunde til salg i Tapdrup. Af ”Handleplan for byggemodning 2019-2022”, som blev vedtaget af Teknisk Udvalg den 31. oktober 2018 (sag nr. 15), fremgår det, at der byggemodnes 10 kommunale grunde i Tapdrup i 2020.
 
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer på baggrund af befolkningsfremskrivningen, at der er et behov for, at der udvikles nye boliggrunde i Tapdrup inden for planperioden. Forvaltningen vurderer dog samtidig, at der er udlagt tilstrækkeligt med arealer til at kunne dække det forventede behov.
 
Forvaltningen vurderer, at det ikke er muligt for parterne at opnå en fælles løsning.
 
Hovedformålet med at udlægge rammeområder i kommuneplanen er, at byrådet anviser den langsigtede udvikling af kommunens fysiske arealer. Dette indebærer, at såvel grundejere, investorer og offentligheden generelt kan foretage deres dispositioner ud fra, hvad kommuneplanen giver af muligheder og begrænsninger.
 
Udvikling på ejendommen Tapdrupvej 60
En udvikling af Tapdrup by på vestsiden vil medvirke til, at Tapdrup udvikler sig som en lidt
langstrakt by langs veje. Børnehave og forsamlingshus ligger i den østlige del af Tapdrup knap
1 km fra området. Borgerforeningen i Tapdrup har tidligere udtrykt ønske om, at Tapdrup ikke
bør vokse sammen med Viborg by.
 
Forvaltningen bemærker, at det reviderede projektforslag udlægger rekreative arealer tættest på Tapdrupvej/Vibækvej og boliger længst væk. Dette er en uheldig disponering af arealet ud fra planlovens princip om at byudvikle indefra og ud. I øvrigt bemærker forvaltningen, at også det reviderede projektforslag har en overvægt af tæt-lav bebyggelse. Et areal øst for Vibækvej, som er en del af lokalplan nr. 320, er ved at blive klargjort til netop denne boligtype. Yderligere tæt-lav bebyggelse i den vestlige del af Tapdrup vurderes ikke at fremme et varieret udbud af boligtyper.
 
Forvaltningen foreslår, at der ud fra ovennævnte hensyn meddeles afslag til det ansøgte projekt (både det oprindelige og det reviderede) med henvisning til, at det vil være i strid med Kommuneplan 2017-2029.
 
Udvikling på ejendommen Højtoften 9
På ejendommen er der en mindre svineproduktion med tilladelse til en årlig produktion på 3.500 slagtesvin svarende til ca. 98 dyreenheder. Forvaltningen vurderer, at den såkaldte geneafstand med hensyn til lugt fra produktionen er mindst 300 meter. Inden for denne afstand må der jf. planlovens § 15 b ikke lokalplanlægges for boliger.
 
Ansøger har oplyst, at han vil nedlægge produktionen, hvis kommunen erhverver ca. 7,7 ha.
 
En modernisering, som ejer påtænker, hvis kommunen ikke erhverver de 7,7 ha, kan afhængigt at omfanget forudsætte ny miljøgodkendelse, dog kan udskiftning af allerede eksisterende udstyr ske uden ny godkendelse. En ny miljøgodkendelse på den pågældende placering kan ikke forventes.
 
Forvaltningen har genvurderet mulighederne for udstykning på ejendommen. Fastholdes udstykning i det allerede udlagte rammeområde fraregnet de 1,7 ha, ejer ønsker at beholde, vurderer forvaltningen, at der kan byggemodnes til ca. 30 åben-lav og 20 tæt-lav boliger på de ca. 6 ha. Antallet af boliger på arealet begrænses af terrænforhold, der til gengæld giver en attraktiv beliggenhed.
 
Når et område er udlagt til boliger i kommuneplanen, kan ejeren anmode om, at der
udarbejdes lokalplan, og selv udstykke. Hvis ejer ikke ønsker at udstykke, kan byrådet
beslutte at lokalplanlægge og eventuelt ekspropriere arealet. Ekspropriation forudsætter både
vedtaget lokalplan og et akut behov.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Byrådet skal arbejde for, at kommuneplanen omsættes til virkelighed. Konkret betyder det bl.a., at hvis en ansøgning om byudvikling er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det byrådet at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt, jf. planlovens § 12 og § 13, stk. 3. Et kommuneplanlagt areal giver derfor en forventning hos ejeren om, at området kan lokalplanlægges.
 
Udvikling af Tapdrupvej 60 forudsætter, at der udarbejdes forslag til tillæg til Kommuneplan 2017-2029 og lokalplan.
 
Bilag

Sagsid.: 19/15392
Resume
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 2 (Toftegården) anmoder Viborg Kommune som tilsynsmyndighed om godkendelse af køb af jord med henblik på etablering af vejadgang.
 
Anmodningen skal behandles i henhold til almenboliglovens § 26.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 2 får godkendelse til køb af jord, som anført i sagsfremstillingen.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 2 får godkendelse til køb af jord, som anført i sagsfremstillingen.
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet godkendte på sit møde 21. september 2011 (sag nr. 212) afdelingens køb af den såkaldte Shell-grund, der ligger umiddelbart nord for Toftegården. I dag benyttes grunden til parkering for afdelingen.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 2 (Toftegården), der er beliggende mellem Slesvigsgade og Indre Ringvej i Viborg, har en eksisterende vejadgang ved den sydlige ende af Slesvigsgade.
 
Boligselskabet har været i dialog med Viborg Kommune om anlæg af en supplerende vejadgang fra afdelingen ved den nordlige ende af Slesvigsgade.
 
Den eksisterende og den planlagte supplerende vejadgang fremgår af oversigtskort i bilag nr. 1.
 
Det er boligselskabets plan, at den supplerende vejadgang skal anlægges i forbindelse med et fremtidigt byggeri på Shell-grunden. På nuværende tidspunkt har boligselskabet ikke kvote fra kommunen til dette byggeri. Selv om boligselskabet ikke får kvote til byggeri på Shell-grunden inden for de kommende par år, er det boligselskabets ønske, at vejadgangen i så fald bliver etableret uafhængigt af omtalte byggeri.
 
Med henblik på at anlægge den supplerende vejadgang har afdelingen indgået en betinget købsaftale af 28. november 2018 om køb af et areal på ca. 221 m² (delnr. 2 af matr.nr. 187i, Viborg Markjorder) for 400.000 kr. ekskl. moms. Hertil kommer en mindre udgift til tinglysning og landinspektør. Det omtalte areal udgør en del af en villagrund med et hus fra 1920. Salg af arealet på ca. 221 m² til boligselskabet medfører et tilbageværende areal på restejendommen på ca. 518 m².
 
Anlægsudgiften til selve vejadgangen anslår boligselskabet til 360.000 kr. ekskl. moms.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Boligselskabet og sælger af arealet er klar over og indforstået med, at det er en forudsætning for deres indbyrdes gennemførelse af handlen, at kommuneplanens krav til grundstørrelse og bebyggelsesprocent fraviges for restejendommen. Sælger vil på et senere tidspunkt ansøge Viborg Kommune om dette.
Bilag

Sagsid.: 19/14877
Resume
Sagen drejer sig om fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår vedr. to boliggrunde i Bjerregrav efter ændring af grundstørrelser.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for de to parcelhusgrunde i Bjerregrav – Rishøjen 21 og 23 - fastsættes til 200.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, og

2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for de to parcelhusgrunde i Bjerregrav – Rishøjen 21 og 23 -
fastsættes til 200.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, og
 
2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens
standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I Bjerregrav er der i marts 2019 vedtaget en ny lokalplan nr. 515 der muliggør, at tre grunde kan udvides mod nord. De to af grundene er kommunale parcelhusgrunde, der er udbudt til salg. Rishøjen 21, der er 833 m2, og Rishøjen 23, der er 861 m2, er udbudt til 160.000 kr. inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms.
 
Med en lille opretning af skel mellem de to grunde og tillæg af areal mod nord kan de nu sælges med areal på hhv. 1.153 m2 og 1.145 m2. På kortskitsen, der er vedlagt som bilag nr. 1, kan grundene ses før og efter arealændringen.
 
Det foreslås, at prisen for grundene herefter bliver 200.000 kr. inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms.
 
Til sammenligning bemærkes, at kommunen har yderligere 6 grunde til salg på Rishøjen til priser mellem 160.000 kr. og 280.000 kr.
 
Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Grundene forventes udbudt senest i uge 18.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag