You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 19. juni 2019 kl. 12:00

Mødested M.5/Rådhuset
Udvalg Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedeltagere Åse Kubel Høeg, Claus Clausen, Eva Pinnerup, Kai O. Andersen, Niels Dueholm, Per Møller Jensen, Peter Juhl, Torsten Nielsen, Ulrik Wilbek
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 19/16527
Resume
Afslutning af anlægsprojekter på Børne- og Ungdomsudvalgets område, hvor udgifter/indtægter på de enkelte bevillinger beløber sig til 2 mio. kr. eller mere.
 
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at de i sagen anførte anlægsregnskaber godkendes.
 
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 04-06-2019
Direktør Søren Aakjær oplyste indledningsvist, at merforbrug på ”Pulje daginstitutioner 2017 incl. etablering af køkkenfaciliteter” bl.a. skyldes uforudsete udgifter vedr. ombygningen samt inventar ved etablering af køkkenfaciliteter i 6 børnehuse. Dette giver en overskridelse på ca. 25.000 kr. pr. køkken.
 
Overskridelsen på ”Madkundskabslokaler på Frederiks Skole og Vestfjendsskolen.”
handler om ekstra understøttelse af gulvet i hjemkundskabslokalet på Vestfjendsskolen.
Betonunderlaget var revnet og ”slapt”, hvorfor en grundig reparation i etageadskillelsen var nødvendig.
 
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at de i sagen anførte anlægsregnskaber godkendes.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet
 
 

Inddragelse og høring

Intet
 
 

Beskrivelse

I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af Byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.
 
Følgende anlæg under Børne- og Ungdomsudvalget er nu afsluttet.
 
Sted nr.
Anlægsprojekt
Bevilling
1.000 kr.
Forbrug
1.000 kr.
Afvigelse
(+) merforbrug
(-) mindreforbrug
514732
Pulje daginstitutioner 2014 incl. etablering af nye køkkener
2.077
2.073
-4
514744
Pulje daginstitutioner 2017 incl. etablering af køkkenfaciliteter
6.375
6.526
151
301613
Brattingborg Skolen (helhedsplaner)
5.313
5.298
-15
301630
Pulje Skoler 2017
3.900
3.809
-91
301639
Madkundskabslokaler på Frederiks Skole og Vestfjendsskolen
3.000
3.089
89
485501
Centralisering af tandplejen
23.101
23.099
-2
I alt
Afsluttede anlæg
43.766
43.894
128
 
Alle projekter alsluttes med mindre afvigelser.
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

Intet
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet
Bilag

Sagsid.: 18/5277
Resume
Med afsæt i konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2018-2021, har forvaltningen gennemført en analyse af udviklingen på autismeområdet i Viborg Kommune.
På dagens møde præsenteres en række anbefalinger og forslag om tiltag, som kan udvikle og styrke Viborg Kommunes indsats på autismeområdet, med henblik på beslutning om iværksættelse af fem tiltag inden for autismeområdet og proces vedrørende finansiering af tiltagene.
 
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge indstiller,
 
1. at anbefalingerne i afrapporteringen fra analysen af autismeområdet drøftes, med henblik på beslutning om, hvorvidt forvaltningen skal arbejde videre med de fem anbefalinger, som er målrettet mennesker med en autismespektrumforstyrrelse.
 
Hvis det besluttes, at der skal arbejde videre med de fem anbefalinger, som er målrettet mennesker med en autismespektrumforstyrrelse, indstiller direktøren for Børn & Unge til Børne- og Ungdomsudvalget,
 
2. at udgiften til udmøntning af de fem anbefalinger, som er målrettet mennesker med en autismespektrumforstyrrelse, medtages i udvalgets budgethæfte som et driftsønske, med afsæt i fordelingen angivet i bilag 3, og at udvalget således samtidig drøfter anvisning af finansiering af udgiften inden for udvalgets egen budgetramme jf. spillereglerne for budgetprocessen for 2020-2023.
 
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 04-06-2019
Børne- og Ungdomsudvalget drøftede anbefalingerne i afrapporteringen fra analysen af autismeområdet og besluttede, at indstille til byrådet,
 
  1. at der arbejdes videre med en fælles tilgang og følgende anbefalinger:
 
  • Informationspakker om ASF
  • Informationsfilm om ASF
  • Fælles kompetenceudvikling vedr. ASF
  • Almenklasser forberedt til børn med ASF
  • Intensiveret botræningsforløb til unge med ASF
 
  1. at den endelige beslutning og finansieringen af anbefalingerne indgår i den videre budgetlægningsproces.
 
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede endvidere, for så vidt angår forslaget om almenklasser forberedt til børn med ASF, at indstille til Byrådet,
 
  1. at en evt. oprettelse af klasser i alment forberedt til børn med ASF eller lignende skal ses som et led i en styrkelse af den forebyggende og tidlige indsats og som et led i en generel kompetenceopbygning på almenområdet
  2. at visitering til de nye klasser vil være ift. nye børn eller efter aftale med forældrene
  3. at såfremt der tages beslutning om etablering af klasser i alment forberedt til børn med ASF,
    • at der arbejdes videre med etablering af klasserne på henholdsvis Vestervang og Egeskov Skolen fra skoleåret 2020/21
    • at der på baggrund af erfaringerne fra de første klasser, skal tages stilling til, om der evt. skal oprettes yderligere klasser på andre skoler.
 
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog endeligt,
  1. at der i forhold til de akutte kapacitetsudfordringer i A-klasserne på Vestervang, skal arbejdes videre med en model, hvor der hurtigst muligt etableres et parallelt tilbud på Egeskov Skolen. En konkret model og herunder finansieringen heraf forelægges Børne- og Ungdomsudvalget på et kommende møde.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Det blev på mødet oplyst, at sagen forinden behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget er blevet behandlet i Social- og Sundhedsudvalget.
 
Udvalget traf følgende beslutning (som er identisk med de første 2 ”at”-er i Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling til byrådet):
 
Social- og Sundhedsudvalget drøftede anbefalingerne i afrapporteringen fra analysen af autismeområdet og besluttede at indstille til byrådet,
 
1. at der arbejdes videre med en fælles tilgang på autismeområdet og følgende anbefalinger:
 
  • Informationspakker om ASF
  • Informationsfilm om ASF
  • Fælles kompetenceudvikling vedr. ASF
  • Almenklasser forberedt til børn med ASF
  • Intensiveret botræningsforløb til unge med ASF
 
2. at den endelige beslutning og finansieringen af anbefalingerne indgår i den videre budgetlægningsproces.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler herefter indstillingerne fra henholdsvis Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
 
Sagsfremstilling

Historik

Kommissoriet for en analyse af udviklingen på autismeområdet i Viborg Kommune blev godkendt på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 22. marts 2018 (sag nr. 1) og Social- og Sundhedsudvalgets møde den 22. marts 2018 (sag nr. 1). Forvaltningen orienterede om resultaterne af analysens fase 1 på Børne- og Ungdomsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets fællesmøde den 16. august 2018 (sag nr. 1 og sag nr. 1). Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget blev orienteret om status på analysen på udvalgenes møder hhv. den 29. januar 2019 (sag nr. 4) og den 31. januar 2019 (sag nr. 6).
 

Inddragelse og høring

Autismeanalysen er gennemført i to faser. Fase 1 blev afsluttet i august 2018 og afdækkede fakta om autismeområdet. I Fase 2 har seks arbejdsgrupper, bestående af ledere og medarbejdere fra Børn & Unge, Socialområdet og Arbejdsmarked udarbejdet forslag til, hvordan kommunens indsatser for børn, unge og voksne med autisme kan udvikles.
 
Som afsæt for arbejdsgruppernes proces blev der i oktober 2018 afholdt en temadag, hvor forskellige interessenter var inviteret til at producere de første konkrete forslag til udvikling af kommunens autismeindsatser. Efterfølgende har de seks arbejdsgrupper samt analysens styregruppe arbejdet videre med at kvalificere nogle af forslagene, samt udvikle yderligere forslag.
 
Den samlede afrapportering med forslag samt styregruppens indstilling til de to udvalg har været i høring i Handicaprådet, FællesMED Børn & Unge, FagMED Social og FagMED arbejdsmarked. Handicaprådet samt FagMED Social og Fag MED Arbejdsmarked forholder sig overvejende positivt til afrapporteringen. De tilkendegiver en anerkendelse af det gennemarbejdede materiale og den inddragende proces, mens Fælles MED Børn & Unge udtrykker skepsis.
 
Høringssvarene samt forvaltningens kommentering af disse fremgår af bilag 1.
 
I forbindelse med en eventuel udmøntning af forslaget om ”Spor 1” klasser vil berørte skolebestyrelser og MED udvalg blive inddraget i processen.
 

Beskrivelse

Det fremgår af konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2018-2021, at byrådet ønsker at give autismeområdet et særligt fokus. Analysen af udviklingen på autismeområdet i Viborg Kommune er første konkrete udmøntning af konstitueringsaftalens særlige fokus på autismeområdet.
 
I afrapporteringen fra analysens fase 1 præsenterede forvaltningen fakta om autisme og data om udviklingen på autismeområdet. Fase 1 afdækkede en stigning i antallet af børn, unge og voksne med en autismespektrumforstyrrelse (ASF) både på landsplan og i Viborg Kommune. Stigningen er størst blandt børn og unge.
Afrapporteringen fra fase 1 fremgår af bilag 2 (sidste halvdel af dokumentet).
 
I afrapporteringen fra analysens fase 2 præsenterer forvaltningen en række forslag og anbefalinger om tiltag, som er udarbejdet med henblik på at udvikle og styrke kommunens indsats for børn, unge og voksne med ASF.
 
Afrapporteringens forslag og anbefalinger er udarbejdet med afsæt i følgende opdrag fra hhv. Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget:
  • Indsatser skal ligge så tæt på almenområdet som muligt
  • Borgere skal have mulighed for at mestre livet så selvstændigt som muligt
  • Der skal i arbejdet være fokus på forebyggende indsatser samt struktur.
 
Arbejdsgrupperne har haft til opgave at udvikle forslag, som retter sig specifikt mod ASF. En del af forslagene er dog også relevante for børn, unge og voksne med andre udfordringer eller diagnoser end ASF, og bør derfor ikke begrænses til denne målgruppe. Derfor indeholder afrapporteringen fem anbefalinger målrettet mennesker med autisme og yderligere otte forslag målrettet en bredere målgruppe.
 
Alle anbefalinger og forslag fra afrapporteringen fra fase 2 fremgår af bilag 2 (første halvdel af dokumentet).
 
Forvaltningen anbefaler, at der i første omgang arbejdes videre med og prioriteres midler til:
  • at skabe en fælles tilgang på autismeområdet, samt
  • at udmønte de fem anbefalinger målrettet mennesker med ASF.
 
Efterfølgende kan udmøntning af de øvrige forslag i afrapporteringen ske, når der træffes konkret politisk eller administrativ beslutning herom.
 

Anbefalinger målrettet mennesker med ASF

De fem anbefalinger målrettet mennesker med ASF er:
  • Informationspakker om ASF
  • Informationsfilm om ASF
  • Fælles kompetenceudvikling vedr. ASF
  • Spor 1 - almenklasser forberedt til børn med ASF
  • Intensiveret botræningsforløb til unge med ASF
 
Forslag målrettet en bredere målgruppe
De otte forslag, som retter sig mod en bredere målgruppe, er følgende:
  • Webbaseret katalog over tilbud i Viborg Kommune
  • Guide til overgangen fra ung til voksen
  • Fritidskoordinator på Socialområdet
  • Den åbne institution – institutionen som arena for fritid
  • Bredere anvendelse af Viborg Kommunes eksisterende tilbud
  • Enkeltintegration af unge med særlige behov i klubregi med støtte
  • Højere aktivitetstilskud til foreninger der understøtter børns og unges tilknytning til det organiserede idrætsliv
  • Virksomhedspraktik i kommunalt regi
 

Finansiering

Det fremgår af spillereglerne for budget 2020-2023, at fagudvalgene i udgangspunktet selv skal finansiere deres budgetudfordringer og nye initiativer, medmindre der udpeges nogle særlige formål, som byrådet finansierer via et skabt råderum. I forbindelse med at Økonomi- og Erhvervsudvalget fastlagde budgetprocessen for 2020-2023 på mødet den 23. januar 2019 (sag nr. 1), besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget kun at anerkende demografi som en særlig budgetudfordring, som Byrådet skal finde finansiering til.
 
Udmøntning af tiltagene i de fem anbefalinger, som er målrettet mennesker med ASF vil koste 5,725 mio. kr. i 2020 og 0,725 mio. kr. i de efterfølgende år. Det fremlagte forslag til økonomi vedr. ”Spor 1” tager udgangspunkt i, at der oprettes i alt to spor. Hvis der oprettes tre yderligere spor, så der i alt findes ét spor for hvert geografisk område i Børn & Unge, vil det koste yderligere 2 mio. kr. pr spor (i alt 6 mio. kr.) som en engangsudgift samt 150.000 til praksisnær vejledning pr. spor som en fast bevilling.
 
Oversigt over anbefalinger og forslag samt tilhørende økonomi (inkl. fordeling af udgifterne mellem de to fagudvalg) på de fem anbefalinger, som er målrettet mennesker med ASF, fremgår af bilag 3.
 

Input fra andre parter

Afrapporteringen fra autismeanalysens fase 2 blev i forbindelse med orienteringen om status i januar 2019 udskudt mhp. muligheden for faglige input fra det arbejde med autismeområdet, som pågår i hhv. DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) og Defactum.
Det har dog ikke være muligt at få disse input inden indeværende afrapportering, idet DASSOS i mellemtiden har sat autismearbejdet i bero, mens man bl.a. afventer resultatet af Viborg Kommunes analyse, og idet Defactums analyse vedrørende forebyggelse af skolemistrivsel og isolation blandt børn og unge med autisme først offentliggøres i september/oktober 2019.
 

Alternativer

Hvis forslaget om ”Spor 1”-klasser ikke vedtages, skal der i 2020 som minimum findes finansiering til lovliggørelse af de eksisterende pavilloner på Vestervang Skole. Lovliggørelse vil kræve, at pavillonerne opfylder bygningsreglementet anno 2020. Såfremt det besluttes, at pavillonerne til de 25-35 børn skal permanentgøres, vil prisen være ca. 8-10 mio. kr.
 
Tilladelsen til opstilling af de to pavilloner, der i dag huser dele af A-klasserne, udløber den 31. juli 2021.
 

Tidsperspektiv

Udmøntning af tiltagene i de fem anbefalinger, som er målrettet mennesker med ASF, kan påbegyndes umiddelbart efter afklaring af eventuel prioritering af midler til tiltagene.
 
Særligt for anbefalingen om ”Spor 1”-klasser gælder det, at indsatsen planlægges og medarbejdere kompetenceudvikles i skoleåret 2019-2020. Der arbejdes i skoleåret 2020-2021 med to pilotspor. Herefter kan der oprettes tre yderligere spor, så der i alt findes ét spor for hvert geografisk område i Børn & Unge. Oprettelsen af yderligere spor vil bero på en evaluering af de to pilotspor og på en analyse af behovet. Det forventes, at pavillonerne på Vestervang Skole kan fjernes i skoleåret 2021-2022.
 
Udmøntning af de øvrige forslag i afrapporteringen kan efterfølgende påbegyndes, når der træffes konkret politisk eller administrativ beslutning herom.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Hvis forslaget om ”Spor 1”-klasser ikke vedtages, skal der i 2020 som minimum findes finansiering til lovliggørelse af de eksisterende pavilloner på Vestervang Skole (ca. 8-10 mio.kr.).
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/1783
Resume
Pr. 1. januar 2019 er der sket en lovændring, som ophæver kommuners adgang til at pålægge ny tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. I Kommuneplan 2017-2029 er der en retningslinje, som er i modstrid med denne lovændring.
 
Der foreligger et udkast til et forslag til et tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017 - 2029, som ændrer retningslinjen til at være i overensstemmelse med lovgivningen. Kommuneplantillægget foreslås offentliggjort.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at forslag til kommuneplantillæg nr. 40 vedtages med henblik på 8 ugers høring, og
 
2. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at forslag til kommuneplantillæg nr. 40 vedtages med henblik på 8 ugers høring, og
 
2. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 13. marts 2019 (sag nr. 1) at igangsætte planlægningen for et kommuneplantillæg for ændring af retningslinje om tilslutningspligt.
 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Retningslinje 1.2 nr. 12 om risikovirksomhed og teknisk forsyning i Kommuneplan 2017-2029 foreskriver, at ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme i områder, som er udlagt, eller som forventes at blive udlagt til fjernvarmeforsyning.
 
Pr. 1. januar 2019 er der sket en lovændring, som medfører, at det ikke længere er muligt at pålægge ny tilslutningspligt. Dette gælder både muligheden for at pålægge tilslutningspligt i nye lokalplaner og muligheden for at pålægge tilslutningspligt ved godkendelse af varmeprojekter. Der vil fortsat være krav om tilslutningspligt i områder, hvor der i forvejen er tilslutningspligt.
 
I tilknytning til kommuneplanens rammer findes en række definitioner, hvor tilslutningspligt er beskrevet under definitionen af lavenergibebyggelse. Her fremgår det også, at ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning ved lokalplanlægning for områder, som er eller forventes at blive udlagt til kollektiv varmeforsyning.
 
Med udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 40 foretages de nødvendige konsekvensrettelser af kommuneplanen, således at kommuneplanen er i overensstemmelse med lovgivningen på varmeforsyningsområdet. Udkast til forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017 – 2029 kan ses i bilag 1.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
 
Planforslag til vedtagelse
Medio 2019
Offentlig høring
Medio 2019
Endelig vedtagelse
Ultimo 2019
 

 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 18/62830
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Løgstrup ved Hovedgaden, Borgergade og Romlundvej kan omlægges til separatkloak.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 
Sagsfremstilling

Historik

 
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 4. marts 2019 til den 29. april.
 
Der er ikke modtaget høringssvar i høringsperioden.
 
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Løgstrup kan omlægges til separatkloak. Det drejer sig om et område ved Hovedgaden, Borgergade og Romlundvej. 
 
Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1.
 
Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.
 
Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 18/58575
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Møldrup ved Ahornvej, Bygvænget, Havrevænget, Nybovænget, Nørregade, Skolegade, Rugvænget og Vestergade.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 
Sagsfremstilling

Historik

 
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 4. marts 2019 til den 29. april.
 
Der er ikke modtaget høringssvar i høringsperioden.
 
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Møldrup kan omlægges til separatkloak. Det drejer sig om et område ved Ahornvej, Bygvænget, Havrevænget, Nybovænget, Nørregade, Skolegade, Rugvænget og Vestergade.
 
Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1.
 
Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.
 
Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/21371
Resume
Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Spildevandsplan 2019 samt Tillæg nr. 1 og 2 til Spildevandsplan 2019.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Spildevandsplan 2019 samt Tillæg nr. 1 og 2 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Spildevandsplan 2019 samt Tillæg nr. 1 og 2 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at planlagte bolig- og erhvervsområder kan forsynes med hensyn til spildevand. Tillæg nr. 1 og 2 danner grundlag for, at områder i Løgstrup og Møldrup kan omlægges fra fælles- til separatkloak.
 
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i spildevandsplanerne, kan erhverves.
 
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
  • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
  • Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.
 
Udover endelig vedtagelse af Spildevandsplan 2019 samt Tillæg nr. 1 og 2 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget spildevandsplanerne.
 
Det drejer sig blandt andet om følgende:
  • etablering af pumpestationer
  • etablering af bassiner
  • etablering af spildevandsledninger
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget spildevandsplaner.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 16/15676
Resume
Vi forventer, at fremtiden byder på store udfordringen med håndtering af vores regnvand.
 
Klimaforandringerne forventes at skabe hyppigere og kraftigere nedbør, og investeringsbehovet til renovering og etablering af spildevandsanlæg forventes at stige kraftigt.
 
Plan for ”Fremtidens Regnvandshåndtering” fremlægges med henblik på endelig vedtagelse.
 
Planen relaterer til styringsmodellens temaer Bæredygtighed og Sundhed.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at plan for Fremtidens Regnvandshåndtering godkendes,
 
2. at bilag 2, ”behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at plan for Fremtidens Regnvandshåndtering godkendes, og
 
2. at bilag 2, ”behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg samt bestyrelsen for Energi Viborg Vand A/S havde den 1. juni 2016 fællesmøde om udfordringerne med håndtering af regnvand i Viborg Kommune. Det blev på mødet besluttet at igangsætte arbejdet med ”Fremtidens regnvandshåndtering” for at imødekomme udfordringerne i Viborg Kommune.
 
Byrådet har på møde den 22. november 2017 (sag nr. 6) behandlet status for arbejdet med Fremtidens Regnvandshåndtering og besluttet, at temaplan for ”Fremtidens regnvandshåndtering” udarbejdes med udgangspunkt i scenarie 2, der bl.a. gør det obligatorisk, at alle kommunens egne projekter skal screenes for at anvende alternative løsninger til håndteringen af regnvand.
 
Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 31. januar 2019 (sag nr. 10) med henblik på offentlig høring. 
 
 

Inddragelse og høring

Plan for Fremtidens Regnvandshåndtering er udarbejdet i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S.
 
Planforslaget har været i offentlig høring fra den 4. marts til den 1. april 2019.
 
Der er modtaget et høringssvar, som stiller forslag om kvantificering af miljøfordele og ulemper samt vejledning om lokal afledning af regnvand i forbindelse med byggeprojekter.
 
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændring af planforslaget.
 
Høringssvarene samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.
 
 

Beskrivelse

Forvaltningen har i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S nedsat en styregruppe og projektgruppe, der har arbejdet med ”Fremtidens regnvandshåndtering”. Der har i dette arbejde været fokus på alternative metoder til håndtering af regnvand ved lokal afledning (LAR) i modsætning til den traditionelle håndtering af regnvand i rør. Ambitionen er at anvende LAR-løsninger strategisk, så problemer med oversvømmelse mindskes. Samtidig skal valg af løsninger ses i et samlet perspektiv, så LAR-anlæg kombineres med andre funktioner.
 

Forvaltningens bemærkninger

Øget lokal håndtering af regnvand vil have en række positive effekter som:
  • mindre belastning af kloaksystemer i forbindelse med kraftig regn
  • reduceret miljøbelastning af vandløb, søer og fjorde
  • mulighed for at kombinere regnvandshåndtering med andre funktioner som:
    • leg i forbindelse med institutioner
    • trafikdæmpning
    • forskønnelse og rekreative elementer
 
Lokal afledning af regnvand kan derfor skabe merværdi i forhold til en traditionel løsning.
 
Omvendt kan lokal afledning af regnvand øge:
  • problemer med stigende grundvandsstand
  • risiko for forurening af drikkevandsressourcen
 
Generelt har området desuden vist sig meget komplekst, da der er en lang række interesser, der skal tages hensyn til – eksempelvis økonomi, drift og ansvar for anlæg, der har flere funktioner. 
  
Selvom der både i Viborg Kommune og i resten af landet er etableret en række LAR-anlæg, er erfaringerne med etablering og særligt drift over en længere årrække stadig begrænsede. Alternative løsninger kræver derfor i mange tilfælde en højere grad af risikovillighed og koordinering, hvis potentialet for merværdi skal udnyttes.
 
Planforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i ovenstående samt byrådets beslutning om, at implementering af fremtidssikret regnvandshåndtering skal ske frivilligt. Byrådet besluttede derudover, at kommunens egne projekter skal screenes i forhold til, om der kan anvendes alternative løsninger til håndtering af regnvand.  Der er i planforslaget derfor lagt vægt på at samle og gøre information, vejledning og tekniske anvisninger let tilgængelige. Derudover er der udarbejdet screeningsværktøjer for kommunens egne projekter.
 
Planforslaget er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Fremtidens Regnvandshåndtering. Planforslagets tekstdel fremgår desuden af bilag 3.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 18/3653
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Spildevandsplan 2019. Spildevandsplan 2019 danner grundlaget for den fremtidige planlægning og administration af spildevandsområdet i Viborg Kommune.
 
Planperioden for gældende spildevandsplan udløber med udgangen af 2018 men vil fortsat være gældende, til en ny spildevandsplan er endeligt vedtaget.
 
Planen relaterer til styringsmodellens temaer Bæredygtighed og Sundhed.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
2. at bilag 2, ”behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt, og
 
2. at bilag 2, ”behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 
Sagsfremstilling

Historik

 
På møde den. 1. november 2018 behandlede udvalget temadrøftelsen ”Revision af spildevandsplan for Viborg Kommune” (sag nr. 8).
 
Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 31. januar 2019 (sag nr. 9) med henblik på offentlig høring.
 
 

Inddragelse og høring

Der er inden udarbejdelse af planforslag afholdt fordebat angående revision af spildevandsplanen.
 
Planforslaget er udarbejdet i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S.
 
Planforslaget har være i offentlig høring fra den 4. marts til den 29. april 2019.
 
Der er modtaget to høringssvar. Det ene høringssvar vedrører ændring af det renseanlæg i Vesthimmerlands Kommune, som modtager spildevand fra den nordlige del af Viborg Kommune. Det andet høringssvar foreslår en større andel af spildevandet i kommunen samlet på Viborg Centralrenseanlæg. Derudover indeholder høringssvaret mere generelle bemærkninger angående miljøforhold og muligheder for at fremme lokal afledning af regnvand (LAR).
 
Spildevandsplanen er rettet i forhold til bemærkningen angående renseanlægget i Vesthimmerlands Kommune. Spildevandsplanen indeholder en strukturplan for omlægning og centralisering af renseanlægsstrukturen, og der vurderes på nuværende tidspunkt ikke at være grundlag for en yderligere centralisering af renseanlægsstrukturen. Det vurderes relevant at forbedre beskrivelsen af de miljømæssige konsekvenser af spildevandsplanlægningen samt yderligere fremme lokal afledning af regnvand.
 
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af planforslaget.
 
Høringssvarene samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.
 
 

Beskrivelse

Forslag til Spildevandsplan 2019 for Viborg Kommune med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes på følgende link: Spildevandsplan 2019.
 
Tekstdelen til Spildevandsplan 2019 fremgår desuden af bilag 3. 
 
Spildevandsplan 2019 er udarbejdet med udgangspunkt i følgende:
 

Visioner og mål

Forvaltningen og Energi Viborg Vand A/S foreslår i overensstemmelse med bemærkning modtaget i forbindelse med fordebatten samt høringen, at der er et fortsat og øget fokus på miljø og bæredygtighed i forbindelse med spildevandshåndteringen i Viborg Kommune.
 
Planforslagets afsnit ”Vision og mål” er derfor udarbejdet, så miljø- og bæredygtighed er blevet et af de afgørende elementer, når spildevandsprojekter og indsatser på spildevandsområdet planlægges i Viborg Kommune.
 

Vejledning

Spildevandsplanen er opdelt, så alt indhold af vejledende karakter er flyttet til en selvstændig fane i planportalen. Den vejledende del er derfor ikke en del af den politisk behandlede spildevandsplan. 
 
Derved kan den vejledende del gøres dynamisk, uden at det går ud over tilgængeligheden af de oplysninger, der har vejledende karakter.
 
Konkrete projekter
Spildevandsplan 2019 indeholder ingen konkrete projekter som omlægning af kloak, nedlæggelse af renseanlæg eller etablering af nye ledninger. I forbindelse med revisionen har det været et ønske, at konkrete projekter ikke tages med i hovedplanen, men udelukkende vedtages via tillæg.
 
I tillæg kan der ske en mere grundig behandling af de konkrete projekter, samtidig med at processen omkring vedtagelse bliver mere gennemskuelig for de berørte borgere.
 
I forbindelse med revisionen optages dog konkrete kloakoplande i spildevandsplanen. Det drejer sig om områder, der enten er optaget eller ved at blive optaget i kommuneplanen som bolig- eller erhvervsområder. I forhold til den videre planlægning af disse områder er det afgørende, at områderne optages som kloakopland i gældende spildevandsplan.  
 
De konkretet områder er beskrevet i afsnittet ”Nye Planlagte Kloakoplande” i hovedafsnittet ”Kloakoplande”.
 

Håndtering af spildevand

I Spildevandsplan 2019 fastholdes målsætningen fra Spildevandsplan 2014-2018 om, at hus- og industrispildevand skal håndteres centralt, mens tag- og overfladevand, så vidt det er muligt, håndteres decentralt.
 
Den nuværende strukturplan for renseanlæg i Viborg Kommune med 5-6 blivende anlæg fastholdes ligeledes. I løbet af seneste planperiode har der imidlertid vist sig behov for, at strukturplanen kan tilpasses på baggrund af ny viden, ny teknologi og nye behov for spildevandsrensning. Spildevandsplan 2019 åbner derfor mulighed for, at strukturplanen kan ændres og tilpasses via tillæg til spildevandsplanen.  
 
For at imødekomme udfordringer med øget nedbør er der i Spildevandsplan 2019 øget fokus på valg af klimarobuste løsninger, herunder lokal afledning af regnvand (LAR). Spildevandsplan 2019 sætter sammen med planen ”Fremtidens Regnvandshåndtering” rammerne for valg af løsninger, så udfordringer med øget nedbør imødekommes.
 

Separatkloakering

For at kunne håndtere udfordringer med øget nedbør er det helt afgørende, at princippet om, at fælleskloak skal omlægges til separatkloak i forbindelse med kloakrenovering, fastholdes.
 
Seneste planperiode har dog vist, at der kan være tilfælde, hvor det samlet set giver mest værdi at fastholde fælleskloakken. Derfor er der i Spildevandsplan 2019 åbnet mulighed for, at princippet i helt særlige tilfælde kan afviges. Det gælder eksempelvis i tilfælde, hvor udledning af separat regnvand ikke kan tillades på grund af krav i vandområdeplanerne. I konkrete tilfælde kan det betyde, at et område separatkloakeres, mens andre kloakoplande i samme by fortsat er fælleskloakerede.
 
Grundejer får fortsat en frist til omlægning af kloakken på egen grund på 3 måneder efter endt anlægsarbejde på hovedkloakken. Tidsfristen for grundejer kan dog tidligst være 24 måneder efter vedtagelse af tillægget til spildevandsplanen. Denne tidsfrist giver i nogle tilfælde spildevandsforsyningen udfordringer med håndteringen af regnvand i overgangsperioden. Fra det nye spildevandssystem er etableret, til alle grundejere har omlagt på egen grund, kan der forekomme øget risiko for oversvømmelser samt overløb af opspædet spildevand til vandløb og søer. Af hensyn til grundejers økonomi og mulighed for at få udført arbejdet fastholdes tidsfristen på 24 måneder i Spildevandsplan 2019.
 

Det åbne land

Der er i Spildevandsplan 2019 fastsat renseklasser for spildevandsanlæg i konkrete afgrænsede områder i det åbne land i overensstemmelse med vandområdeplanerne. Disse renseklasser gælder for eksisterende og nye anlæg.
 
For at kunne gennemføre en enkel og rationel myndighedsbehandling af ansøgninger om spildevandsanlæg er der i Spildevandsplan 2019 desuden fastsat en minimumsrenseklasse for øvrige områder i det åbne land. Der er kun krav til denne renseklasse ved etablering af nye anlæg. Kravet er fastsat for at sikre, at alle nye anlæg lever op til gældende standarder og krav om BAT (bedst tilgængelige teknik). Det bemærkes, at nedsivningsanlæg opfylder den højeste renseklasse, hvorfor krav til renseklasse kun vil være aktuelt for spildevandsanlæg med udledning.
 
 

Alternativer

Alternativet til revision af spildevandsplanen vil være fortsat at lade Spildevandsplan 2014-2018 være gældende. Mindre ændringer af spildevandsplanen vil med dette alternativ kunne vedtages som et tillæg. 
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/20314
Resume
Forvaltningen har gennemført forundersøgelser af en række af de risikoområder, der er udpeget i klimatilpasningsplanen. På baggrund af forundersøgelserne er risikoområderne enten afsluttet, eller der er iværksat tiltag, som skal reducere risikoen for oversvømmelser.
 
Forvaltningen vil igangsætte forundersøgelser for de risikoområder, der endnu ikke er undersøgt.
 
Forvaltningen søger om bevilling fra anlægskontoen til forundersøgelserne.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Forundersøgelser af klimatilpasningsprojekter (2019-2020)” med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 200.000 kr. i 2020,
 
2. at udgiften på 300.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning” i 2019, og udgiften på 200.000 kr. i 2020 finansieres, ved at der overføres 200.000 kr. fra samme konto fra 2019 til 2020.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Forundersøgelser af klimatilpasningsprojekter (2019-2020)” med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 200.000 kr. i 2020, og
 
2. at udgiften på 300.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning” i 2019, og udgiften på 200.000 kr. i 2020 finansieres, ved at der overføres 200.000 kr. fra samme konto fra 2019 til 2020.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 
Sagsfremstilling

Historik

 
Byrådet bevilligede 800.000 kr. til forundersøgelser af risikoområder den 20. september 2017 (sag nr. 14). Der er gennemført forundersøgelser for det bevilligede beløb.   
 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

I forbindelse med vedtagelsen af ”Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune” blev 77 risikoområder udpeget. Risikoområderne viser de områder, hvor der er relativt stor risiko for oversvømmelse sammenholdt med et forholdsvist højt værditab. Områderne er prioriteret efter oversvømmelsesrisiko og behov for klimasikring. Risikoområderne i kategori 1 og 2 fremgår af bilag 1. 
 
Der er gennemført en række forundersøgelser, ligesom der er iværksat tiltag, der skal forhindre oversvømmelse i flere risikoområder. De gennemførte tiltag fremgår ligeledes af bilag 1. 
 

Forvaltningens vurdering

For de risikoområder, hvor der ikke allerede er gennemført forundersøgelse, bør der igangsættes forundersøgelser for at kortlægge og konkretisere omfang af mulige oversvømmelser, indsatsmuligheder, økonomi og udgiftsfordeling. Dernæst vil følge en politisk stillingtagen til, om der skal igangsættes et realiseringsprojekt.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 18/19793
Resume
I Viborg Kommunes klimatilpasningsplan er der blandt andet udpeget følgende risikoområder:
  • Islandsstien, Viborg (nr. 11)
  • Baneterræn, Viborg (nr. 16)
  • Romlundvej, Løgstrup (nr. 40)
 
Forvaltningen har i samarbejde med rådgiver gennemført en forundersøgelse af de tre risikoområder (bilag 1).
 
På baggrund af forundersøgelserne vurderes der ikke at være væsentlig risiko for oversvømmelse i to af områderne (nr. 11 og 16), mens der vurderes at være en betydelig oversvømmelsesrisiko i området ved Romlundvej (nr. 40).
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at forvaltningen igangsætter det planlagte tiltag for risikoområde nr. 40, Romlundvej i Løgstrup,
 
2. at der gives en anlægsbevilling på 36.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning, risikoområde 40” med rådighedsbeløb i 2019,
 
3. at udgiften på 36.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”,
 
4. at risikoområderne 11, 16 og 40 afsluttes, når det planlagte tiltag er udført.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at forvaltningen igangsætter det planlagte tiltag for risikoområde nr. 40, Romlundvej i Løgstrup,
 
2. at der gives en anlægsbevilling på 36.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning, risikoområde 40” med rådighedsbeløb i 2019,
 
3. at udgiften på 36.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”, og
 
4. at risikoområderne 11, 16 og 40 afsluttes, når det planlagte tiltag er udført.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 
Sagsfremstilling
Historik
Den 25. januar 2017 vedtog byrådet klimatilpasningsplan for Viborg Kommune (sag nr. 19). I denne er der udpeget en række fremtidige risikoområder, hvor vand på terræn kan forekomme i forbindelse med kraftige regnhændelser.
 
 
Inddragelse og høring
Der er gennemført spørgeskemaundersøgelse af berørte ejendomme ved Islandsstien.
 
Spejdergruppen i Løgstrup har været inddraget i forhold til valg af løsning vedrørende risikoområde nr. 40.
 
 
Beskrivelse

Områder

I Viborg Kommunes klimatilpasningsplan (Kommuneplantillæg nr. 57 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune) er følgende 3 områder udpeget som risikoområder:
  • Nr. 11 – Islandsstien
  • Nr. 16 – Baneterrænet i Viborg
  • Nr. 40 – Romlundvej i Løgstrup
 
Forvaltningen har igangsat undersøgelser af disse risikoområder med henblik på at vurdere og minimere risikoen for oversvømmelser.
 

Risikoområde nr. 11

Ved Islandsstien, Dannevang og Gotlandsvej umiddelbart syd for Jegstrupvej i Viborg. Der er tidligere registreret oversvømmelser i området på grund af nedbrud af pumpestation samt høj vandstand i grøfter og bassin. Der er efterfølgende etableret overvågning af pumpestation, så nedbrud ikke forekommer.
 
Der er lavet en ny og opdateret beregning af oversvømmelsesrisikoen i området. De nye beregninger viser en mindre risiko for oversvømmelser end de beregninger, der er gennemført i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplanen. Forskellen mellem de to beregninger skyldes, at de bagvedliggende forudsætninger er opdateret med nye og ændrede spildevandsanlæg.  
 
Oversvømmelsesrisikoen kan mindskes ved at udvide bassinet ved Islandsstien eller sikre høj vandføring i afledningsgrøften mod Blærb Sø (rensedam).
 

Risikoområde nr. 16

Baneterrænet vest for Viborg Station. Siden udarbejdelse af klimatilpasningsplanen er der sket store ændringer af kloakken i området. Det skyldes primært omlægninger i Viborg Baneby samt separatkloakering af Slesvigsgade og Fredensgade. Derudover planlægges nyt grønt område i Banebyen med to regnvandsbassiner, hvilket sammen med de øvrige tiltag samlet set mindsker tilstrømning af vand til baneterrænet.
 
Der er ikke registeret oversvømmelser i området.
 

Risikoområde nr. 40

Ved Romlundvej i Løgstrup. Beregninger viser, at der risiko for oversvømmelser på Romlundvej 27 (spejderhytten) på ca. 0,4 meter ved en 50-årshændelse.
 
Der er ikke registreret oversvømmelser ved spejderhytten.
 
Oversvømmelsesrisikoen ved spejderhytten kan mindskes ved at forhøje og forlænge eksisterende dige. Derved begrænses eventuel oversvømmelse til græsarealet mellem Romlundvej og diget. Alternativt kan oversvømmelser undgås ved at etablere et nyt bassin eller øge kapaciteten af regnvandsledningen fra området.
 

Forvaltningens vurdering

På baggrund af forundersøgelserne anbefaler forvaltningen følgende:
 

Risikoområde 11

Forundersøgelsens beregninger viser, at der på grund af allerede gennemførte tiltag ikke er en reel risiko for oversvømmelse af ejendomme i området. Udvidelse af eksisterende bassin eller sikring af høj vandføring i grøften mod Blærb Sø vil have en begrænset effekt på den maksimale vandstand ved en 50-årshændelse (ca. 6 cm).
 
På baggrund af ovenstående er det forvaltningens vurdering, at der ikke bør iværksættes tiltag i området. Området bør dog stadig være under observation, således at der kan iværksættes tiltag, hvis der mod forventning sker oversvømmelse i forbindelse fremtidige skybrud.
 

Risikoområde nr. 16

Forundersøgelsen viser, at der ikke er risiko for oversvømmelser. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke bør iværksættes tiltag.
 

Risikoområde nr. 40

Forundersøgelsen viser, at der er en reel risiko for oversvømmelse af spejderhytten. Det er forvaltningens vurdering, at spejderhytten bør sikres ved at forlænge og forhøje eksisterende dige mellem Romlundvej og Spejderhytte. 
 
 
Alternativer
Der vurderes at være følgende alternativer:
 
Risikoområde nr. 11
Området kan yderligere sikres ved at udvide bassinkapaciteten eller sikring af høj vandføring i grøft. Udgifterne til at udvide bassinkapaciteten (50-årshændelse) anslås til 1.900.000 kr., mens en sikring af høj vandføring i grøft anslås til mellem 200.000 og 300.000 kr. for en periode på 20 år.
 
Risikoområde nr. 16
Her er ingen indsats, og derfor vurderes der ikke at være alternativer.
 
Risikoområde nr. 40
Som alternativ til den foreslåede løsning kan der etableres bassin eller større regnvandsledning. Udgifter til etablering af bassin (50-årshændelse) anslås til 900.000 kr., mens udgifterne til en større regnvandsledning (50-årshændelse) anslås til 1.900.000 kr.
 
 
Tidsperspektiv
Risikoområde nr. 40 – dige ved spejderhytten på Romlundvej kan etableres i 2019.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Afslutning og realisering af risikoområderne 11 og 16 har ingen økonomiske konsekvenser.
 
Etablering af dige ved spejderhytten på Romlundvej anslås til 36.000 kr. Udgifter ønskes finansieret via det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/2126
Resume
Brugerne af Liseborg Centret, Søndermarkens Idrætsklub, Viborg Lawn Tennis Klub og Viborg Squash Klub, har fremsendt forslag til helhedsplan for udvikling af idrætsfaciliteterne på centret, indeholdende:
 
1.     forslag om overdragelse af ejerskab for anlægget til brugerne
2.     forslag til indhold i aftale om overdragelse og fremtidig drift af Liseborg Centret.
3.     udbygningsplan for anlægget.
 
Brugerne er Søndermarkens Idrætsklub, Viborg Lawn Tennis Klub og Viborg Squash Klub.
 
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede henvendelsen på mødet 29. januar 2019, hvor udvalget besluttede, at det er indstillet på at overdrage ejerskabet for idrætscentret til brugerne på nærmere angivne vilkår (se beslutning fra mødet 29. januar 2019). Udvalget genoptog sagen på mødet 26. februar 2019, hvor udvalget besluttede, at beslutning fra mødet 29. januar 2019 fastholdes, dog således at salgsprisen ved overdragelse af ejendommen revurderes.
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at udkast til vedtægt for den selvejende institution ”Liseborg og Finderuphøj Kultur- og Idrætscenter” godkendes, som grundlag for den selvejende institution. Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiges til at godkende den endelig vedtægt, 
 
2. at ejerskab for ejendommen Liseborgvej 37 – 39, Viborg, ”Liseborg Centret”, pr. 1. januar 2020 overdrages til den selvejende institution ”Liseborg og Finderuphøj Kultur- og Idrætscenter” på de i sagen anførte vilkår. Endelig aftale godkendes i Kultur- og Fritidsudvalget i 2. halvår 2019, 
 
3. at der pr. 1. januar 2020 indgås driftsaftale om drift af ”Liseborg Centret” med den selvejende institution ”Liseborg og Finderuphøj Kultur- og Idrætscenter” indenfor gældende rammer for driftsaftaler mellem selvejende idrætshaller og Viborg Kommune og indenfor den budgetramme, der er i budgettet for 2019 for Viborg Kommunes drift af Liseborg Centret, jfr. beskrivelsen i sagsfremstillingen og Viborg Kommunes årlige udgift til vedligehold og renovering af Liseborg Centret, som udgør 250.000 kr. pr. år. Endelig aftale godkendes i Kultur- og Fritidsudvalget i 2. halvår 2019, 
 
4. at den selvejende institution ”Liseborg og Finderuphøj Kultur- og Idrætscenter” anmodes om, at arbejde videre med projekt for ud- og ombygning af ”Liseborg Centret”, idet Viborg Kommune bidrager til projektet med de i budgettet for 2019-2022 afsatte rådighedsbeløb, der i alt udgør 10,40 mio. kr. incl. det i pulje til investeringer i idrætshaller afsatte beløb. Når det endelige forslag til om- og udbygning af centret foreligger, genoptages sagen med henblik på frigivelse af rådighedsbeløb til projektet.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 04-06-2019
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at udkast til vedtægt for den selvejende institution ”Liseborg og Finderuphøj Kultur- og Idrætscenter” godkendes, som grundlag for den selvejende institution. Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiges til at godkende den endelige vedtægt, 
 
2. at ejerskab for ejendommen Liseborgvej 37 – 39, Viborg, ”Liseborg Centret”, pr. 1. januar 2020 overdrages til den selvejende institution ”Liseborg og Finderuphøj Kultur- og Idrætscenter” på de i sagen anførte vilkår som bl.a. indebærer, at den selvejende institution overtager gæld på 1.335.000 kr. Gældsposten er rente- og afdragsfri i 10 år, hvorefter sagen genoptages. Endelig aftale godkendes i Kultur- og Fritidsudvalget i 2. halvår 2019, 
 
3. at der pr. 1. januar 2020 indgås driftsaftale om drift af ”Liseborg Centret” med den selvejende institution ”Liseborg og Finderuphøj Kultur- og Idrætscenter” indenfor gældende rammer for driftsaftaler mellem selvejende idrætshaller og Viborg Kommune og indenfor den budgetramme, der er i budgettet for 2019 for Viborg Kommunes drift af Liseborg Centret på 1.302.000 kr., jfr. beskrivelsen i sagsfremstillingen og Viborg Kommunes årlige udgift til vedligehold og renovering af Liseborg Centret, som udgør 250.000 kr. pr. år. Endelig aftale godkendes i Kultur- og Fritidsudvalget i 2. halvår 2019, 
 
4. at finansiering af de i 3´”at” anførte 250.000 kr. er uafklaret,
 
5. at den selvejende institution ”Liseborg og Finderuphøj Kultur- og Idrætscenter” anmodes om, at arbejde videre med projekt for ud- og ombygning af ”Liseborg Centret”, idet Viborg Kommune bidrager til projektet med de i budgettet for 2019-2022 afsatte rådighedsbeløb, der i alt udgør 10,40 mio. kr. incl. det i pulje til investeringer i idrætshaller afsatte beløb. Når det endelige forslag til om- og udbygning af centret foreligger, genoptages sagen med henblik på frigivelse af rådighedsbeløb til projektet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget, med tilføjelse om, at Viborg Kommunes årlige udgift til vedligehold og renovering af Liseborg Centret på 250.000 kr. pr. år. ikke indgår i driftsaftalen, jf. det ”3. at” i indstillingen.
 
Eventuelt tilskud til vedligehold og renovering af Liseborg Centret finansiers i givet fald indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.
 
Sagsfremstilling

Historik

Liseborg Centret er oprindelig sammensat af en række delelementer/bygninger, hvor der var forskellige ejere på de enkelte bygninger:
 
  • Liseborg Hallen var ejet af en selvstændig selvejende institution
  • Tennishallen var ejet af Viborg Lawn Tennisforening
  • Liseborg Centret (cafe, klublokaler, omklædningsrum, fællesfaciliteter m.v.) var ejet af Viborg Sport (som senere blev til Viborg Idrætsråd).
 
Det samlede grundareal incl. udendørs baneanlæg til tennis, fodbold, håndbold, cricket m.v. samt arealer, hvorpå bygninger var opført, ejedes af Viborg Kommune.
 
I 2003 var økonomien i Liseborg Hallen meget anstrengt og bygningsejerne rettede henvendelse til Viborg Kommune med anmodning om, at Viborg Kommune overtog ejerskabet for hele anlægget og herunder restgæld på kreditforeningslån.
 
I marts 2004 godkendte Viborg Byråd en samlet plan, som bl.a. indebar, at Viborg Kommune overtog ejerskabet for Liseborg Hallen, Liseborg Centret og Tennishallen og herefter ejede og drev det samlede idrætscenter på Liseborg: ”Liseborg Centret”.
 
Liseborg Centret indgik herefter som et kommunalt idrætsanlæg ved kommunesammenlægningen og har således siden 2004 været drevet som et kommunalt idrætsanlæg.
 
Området er planmæssigt omfattet af Byplanvedtægt nr. 31, godkendt i Viborg Byråd 16. september 1969, og området er i denne byplanvedtægt udlagt til følgende formål: ”Området forbeholdes til offentlige formål (idrætsanlæg)”.
 
Brugerne på Liseborg (Søndermarkens Idrætsklub (SIK), Viborg Lawn Tennisforening (VLTF) og Viborg Squashklub (VS) har i de senere år arbejdet med udviklingsmulighederne for idrætsanlægget, idet byudviklingen omkring Liseborg Centret med et meget stort nyt boligområde, har betydet, at der er et stort pres på faciliteterne på Liseborg.
 
Dette blev senest bekræftet i Viborg Idrætsråds analyse af halfaciliteterne i Viborg Kommune, hvor det blev dokumenteret, at Liseborg-området er det område, hvor der er størst pres på faciliteterne. Det er således dokumenteret, at nuværende faciliteter ikke blot alle hverdage, men også i weekender anvendes fuldt ud af de lokale klubbers træning, primært på grund af den store vækst i medlemstal, og at foreningerne har en række ønsker om yderligere tid til træning m.v.
 
Der henvises til halanalysen, hvori det fremgår: 
”Halanalysen arbejder med 9 fleksibilitetsforventninger, der stiller meget høje krav til udnyttelsen af halfaciliteterne både hverdage og weekends – fx åbningstider, træningstid per hold og udøvere per træning. Fleksibilitetsforventningerne kobles til den indberettede brug af faciliteterne. Det giver et samlet billede af presset på alle faciliteter i kommunen og gør det muligt at sammenligne behov.
 
Liseborg har som den eneste facilitet en negativ ledig kapacitet, jf. fleksibilitetsforventninger. Den negative ledige kapacitet betyder bandt andet, at brugerforeningerne må træne mindre end standard, har overbelægning på mange aktiviteter og er nødt til at benytte flere andre haller. Liseborg er således som den eneste hal i halanalysen i rød zone.”   
 
 
Den 24. april 2018 afholdtes møde mellem brugerne af Liseborg Centret og Kultur- og Fritidsudvalget, hvor brugerne præsenterede deres foreløbige overvejelser i forhold til kommende helhedsplan for udvikling af det samlede idrætscenter, og det blev aftalt med Kultur- og Fritidsudvalget, at brugerne af anlægget skulle arbejde videre med udviklingsplanerne for centret.
 
 

Inddragelse og høring

Forslag til helhedsplan er udarbejdet i fællesskab af brugerne på Liseborg Centret.
Der er ikke formelle krav om inddragelse og høring i forhold til helhedsplanen.
Hvis evt. projekter forudsætter ændret planlægning indgår inddragelse og høring efter gældende regler og lovgivning. 
 
 

Beskrivelse

Brugerne af Liseborg Centret har fremsendt oplæg vedr. ”Liseborg og Finderuphøj Kultur- og Idrætscenter” af 9. januar 2019 (bilag 1).
Oplægget indeholder en samlet helhedsplan for udvikling af anlægget. De enkelte hovedpunkter i oplægget beskrives kort her:
 
Visionen (bilag 2):
Overordnet er visionen af videreudvikle sydbyens idrætsanlæg og dermed imødekomme bydelens meget store foreningsaktivitet.
 
Der peges i visionen på, at etablering af hal 2 (håndboldhal) er meget presserende, og herudover er det ambitionen af udvikle Liseborg-anlægget til det naturlige samlingspunkt for sydbyens beboere, uanset om man dyrker idræt, er tilskuer, deltager i fester eller blot skal have aftensmad efter børnenes eller egen træning. Den nye ambition er at være mødested for fællesskaber, både i allerede etablerede foreninger og i nye fællesskaber indenfor kultur og fritid. En ambition, der er i fin overensstemmelse med Byrådets nye sammenhængsmodel.
 
Det er samtidig ambitionen at skabe tidssvarende faciliteter indenfor den absolutte elite indenfor pigefodbold, håndbold (i 1. – 2. division) samt tennis og squash, og samtidig udnytte faciliteterne til bredden i fodbold, håndbold, tennis og squash og dermed skabe en fornuftig udnyttelse af anlægget og i forlængelse heraf en god driftsøkonomi. Samtidig vil man arbejde for, at der kommer nye brugere på anlægget, og her nævnes som eksempler: e-sport, ældreidræt samt evt. svømmeklub, hvis dette måtte være relevant.
 
Liseborg-anlægget foreslås overtaget af den selvejende institution, der i dag driver Finderuphøj Hallen, således at man får synergi ved samdrift af disse to anlæg i en juridisk enhed og samtidig kan understøtte udviklingen af volleyball og badminton i SIK´s regi, idet disse to idrætsgrene primært bruger Finderuphøj Hallen.
 
Masterplan (bilag 3), opdelt i faser:
Der er i samarbejde med ERIK Arkitekter udarbejdet en masterplan, som indeholder bud på, hvordan bygningsmassen kan forbedres og udvikles til gavn for brugerne. Masterplanen er som udgangspunkt opdelt i følgende 4 faser:
 
  1. Ny håndboldhal, nyt indgangsparti med ”rygrad og hjerte”, som binder hele anlægget sammen, ny tennishal, fitness-faciliteter m.m.
  2. 4 nye squashbaner.
  3. Udvidelse af parkeringsområde og oprydning på udenomsarealer
  4. Flytning af fodboldbaner til arealer bag Liseborg Centret.
 
Det anføres, at der i en samlet model for omflytning af baner, kan være mulighed for at frigøre arealer øst for centret til udstykning. Dette forudsætter dog også, at Viborg Kommune anskaffer nye arealer syd for centret, således at baneanlæg, som pt. er placeret på arealerne øst for centret, kan genetableres.
 
Overtagelse af Liseborg Centret.
Brugerne foreslår, at centret overtages af den selvejende institution. Prisen for overtagelse af ejerskabet aftales mellem parterne. 
I forhold til ansatte vil der være tale om virksomhedsoverdragelse.
 
Organisering og vedtægter.
Forslaget indebærer, at anlægget etableres i den nuværende selvejende institution Finderuphøj Hallen, som ændrer navn til ”Liseborg og Finderuphøj Kultur- og Idrætscenter”. Vedtægt foreligger til godkendelse.
I forbindelse med vedtægternes ændring sikres, at der ikke kan være sammenfald mellem medlemmer af bestyrelserne i de foreninger, der anvender anlægget og bestyrelsen for anlægget.
 
Forvaltningen har sammen med brugerne udarbejdet følgende beslutningsgrundlag i sagen:
 
Godkendelse af vedtægt for den selvejende institution ”Liseborg og Finderuphøj Kultur- og idrætscenter:
Forslag til vedtægt for den selvejende institution vedlægges sagen som bilag. Forvaltningen har ikke bemærkninger til forslaget, som foreslås godkendt.
 
Overdragelse af anlægget (skøde, lejeaftale m.m.):
Forslag til skøde med tegningsbilag vedlægges sagen som bilag.
Anlægget overdrages pr. 1. januar 2020 til den selvejende institution i den stand det har på overdragelsestidspunktet.
Prisen for overdragelsen fastsættes til 1.335.000 kr., svarende til summen af udgifterne til dækning af indfrielse af restlån i ejendommen på 1.250.000 kr. og udgifterne i forbindelse med handelen på 85.000 kr. i form af stempeludgifter til skøde og gældsbrev samt udgift til landinspektør.
 
Der indgås lejeaftale vedr. bygning på lejet grund, hvor Viborg Kommune udlejer areal vederlagsfrit til den selvejende institution i 30 år med udløb 31. dec. 2049.
Forslag til lejeaftale vedlægges sagen som bilag 7.
 
Driftsaftale mellem den selvejende institution og Viborg Kommune:
Pr. 1. januar 2020 indgås driftsaftale om drift af ”Liseborg Centret” med den selvejende institution ”Liseborg og Finderuphøj Kultur- og Idrætscenter” indenfor gældende rammer for driftsaftaler mellem selvejende idrætshaller og Viborg Kommune og indenfor den budgetramme, der er i budgettet for 2019 for Viborg Kommunes drift af Liseborg Centret.
 
Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere.
Viborg Kommune har tre ansatte medarbejdere på Liseborg Centret. Hvis det godkendes, at anlægget overdrages til den selvejende institution forudsættes, at disse medarbejdere virksomhedsoverdrages til den nye ejer af anlægget.
Forvaltningen har udarbejdet notat vedrørende medarbejderes retsstilling i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Det vurderes, at det vil være muligt at overflytte medarbejdere til den nye organisation i forhold til lovgrundlag for virksomhedsoverdragelse og det forudsættes, at dette sker i forbindelse med overdragelse af anlægget til ny ejer.
Notat vedrørende medarbejderes retsstilling i forbindelse med virksomhedsoverdragelse vedlægges sagen som bilag 9.
 
Beslutningsgrundlag, anlægsprojekt.
Projektbeskrivelse med anlægsbudget og tidsplan vedlægges sagen som bilag.
Projektet omfatter etape 1 i den ovenfor beskrevne ”Masterplan”.
Forvaltningen foreslår, at projektbeskrivelsen godkendes som grundlag for det videre arbejde med om- og udbygning af Liseborg Centret og at sagen genoptages, når der foreligger endeligt projekt med tidsplan, anlægsbudget og finansieringsmodel.
Det noteres i den forbindelse, at brugerne pt. forhandler finansieringsmodel med kreditforening.
 
 

Alternativer

Såfremt forslag til helhedsplan ikke godkendes i Byrådet videreføres driften af anlægget i kommunalt regi.
 
 

Tidsperspektiv

Til mødet her foreligger endelig detaljeret beslutningsgrundlag til behandling. Evt. indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget skal efterfølgende behandles af Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
I indstillingen foreslås, at de endelige aftaler om overdragelse og drift af ”Liseborg Centret” skal godkendes i Kultur- og Fritidsudvalget i 2. halvår 2019 jfr. beskrivelsen i sagen.
Evt. overdragelse af anlægget kan herefter formentlig effektueres 1. januar 2020.
Tidsplan for byggeprojekt er uafklaret, idet der kan være planmæssige problemstillinger, der har indvirkning herpå. Fra brugerside er der et klart ønske om, at realiseringen af projektet fremskyndes mest muligt.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Brugerne anfører i Masterplanen for projektet, som er opdelt i 4 faser, følgende:
 
1.
Ny håndboldhal, nyt indgangsparti med ”rygrad og hjerte”, som binder hele anlægget sammen, ny tennishal, fitness-faciliteter m.m.
Samlet anlægsudgift vurderet til 20,8 mio. kr. excl. moms.
 
 
 
Finansiering:
 
 
Egenfinansiering
1,25 mio. kr.
 
Lån
9,15 mio. kr.
 
Tilskud fra Viborg kommune
10,40 mio. kr.
 
  1. 4 nye squashbaner med budget på 2,5 mio. kr. 
  2. Udvidelse af parkeringsområde og oprydning på udenomsarealer.
  3. Flytning af fodboldbaner til arealer bag Liseborg Centret.
 
Det anføres, at der i en samlet model for omflytning af baner, kan være mulighed for at frigøre arealer øst for centret til udstykning. Dette forudsætter dog også, at Viborg Kommune anskaffer nye arealer syd for centret, hvor banerne kan genetableres.
 
Overtagelse af Liseborg Centret.
Brugerne foreslår, at centret overtages af den selvejende institution for 1 kr.
 
I forbindelse med overtagelsen anføres nogle forudsætninger, som skal opfyldes:
 
  • Viborg Kommunes tilskud fastlåses i de næste 10 år på niveau svarende til, hvad tilskuddet har været de seneste år, således at det er økonomisk neutralt for Viborg Kommune, når der indregnes sædvanlig pristalsregulering, idet forventningen er, at der kan skabes mere for de samme penge.
  • I forbindelse med etablering af nye faciliteter på anlægget (f.eks. ny idrætshal og ny tennishal) forudsættes, at der også ydes tilskud efter de til enhver tid gældende regler for tilskud til de selvejende idrætshaller i Viborg Kommune.
  • ERIK Arkitekter har i juni 2018 prissat en række forestående vedligeholdelsesopgaver (bilag 4) og denne vurdering indgår i en samlet aftale med Viborg Kommune, som indeholder:
 
  • Årligt tilskud fra Viborg Kommune til vedligeholdelse og renovering på 250.000 kr. (pristalsreguleres). Beløbet svarer til den udgift Viborg Kommune i dag har i regi af Ejendomme & Energi.
  • Tilskud til drift via driftstilskud og lokaletilskud efter gældende retningslinjer for tilskud til selvejende idrætshaller i Viborg Kommune og indenfor den budgetramme, der er afsat til drift af Liseborg Centret i 2019.
  • Viborg Kommune må i den kommende 10 års periode i forbindelse med enkeltstående projekter (jfr. tilstandsnotat og prissætning heri) være opmærksom på, at der søges tilskud til større identificerede vedligeholdelsesopgaver, da dette er en forudsætning for overtagelse af anlægget (”ERIK´s” vurderede anlægspris er anført):
  • Nyt parketgulv i hal (760.000 kr.)
  • Ny overpap på hal (330.000 kr.)
  • Udskiftning af vinduer og døre (880.000 kr.)
  • Renovering af baderum og toiletter (2.400.000 kr.)
  • Belægning udearealer (350.000 kr.)
 
Forvaltningen bemærker følgende i forhold til masterplanen:
 
Anlægsbevilling til projektet
Fase 1 indeholder en samlet investering på anslået 20,8 mio. kr.
Heraf finansieres 10,4 mio. kr. af Viborg Kommune.
På Viborg Kommunes investeringsoversigt er afsat følgende rådighedsbeløb til forbedring af faciliteter på Liseborg Centret:
 
Ny idrætshal, jfr. indstilling fra Viborg Idrætsråd
6.250.000 kr.
Forbedring af faciliteterne ved Liseborg Centret
(2.113.000 kr. i 2019 og 2.000.000 kr. i 2020)
4.113.000 kr.
Samlet
10.363.000 kr.
 
Der er således sammenhæng mellem brugernes finansieringsmodel og det i Viborg Kommunes budget afsatte rådighedsbeløb.
 
Det bemærkes, at det i halanalysen alene er godkendt, at der ydes tilskud til ny håndboldhal, men at brugerne i deres forslag har vurderet, at der er stort behov for at skabe sammenhæng på anlægget, og den samlede plan giver mulighed for, at der også kan etableres en ny tennishal.
 
Der er ikke pt. afsat midler til fase 2 til 4 i Viborg Kommune budget, hvilket brugerne er bekendt med.
 
Overdragelse af Liseborg Centret
Der indgås en driftsaftale som indebærer, at de tilskud, der ydes til den nye selvejende institution, ikke overstiger den driftsudgift på 1.302.000 kr., som Viborg Kommune har budgetteret med i 2019 og som er på samme niveau, som tidligere år.
Driftsaftalen skal indgås på de samme vilkår, som er gældende for de ca. 20 andre selvejende idrætshaller, der i dag modtager driftstilskud og lokaletilskud fra Viborg Kommune jfr. den af Byrådet godkendte tilskudsmodel på området.
Det foreslåede ekstraordinære tilskud, som vedrører ekstra driftsudgifter vedr. omklædningsrum og bygninger m.v. kan indeholdes i budgetrammen for drift af Liseborgcentret.
 
Hertil kommer et årligt tilskud på 250.000 kr. til renoverings- og vedligeholdelses-opgaver. Opgaven med renovering og vedligeholdelse af bygningsmassen afholdes i dag af Viborg Kommunes afdeling for Ejendomme & Energi (E&E). Den årlige udgift har i de forløbne år udgjort ca. 250.000 kr. pr. år.
 
Det er forvaltningens vurdering, at det vil være muligt at indgå en driftsaftale med nye brugere indenfor gældende tilskudsmodel for selvejende idrætshaller i Viborg Kommune og indenfor den samlede driftsramme fra Kultur- og Fritidsudvalget og det hidtil anvendte beløb til renovering og vedligehold af de nuværende faciliteter.
 
I forhold til forudsætningen om, at Viborg Kommune skal yde tilskud til en række specifikke renoveringsopgaver (gulv, vinduer, døre, renovering af baderum m.v.) vil det for andre selvejende idrætshaller være således, at de har mulighed for at søge tilskud til akutte, større renoveringsopgaver af denne karakter og Kultur- og Fritidsudvalget har haft den praksis, at udvalget støtter den slags ansøgninger med væsentlig medfinansiering. Det foreslås, at denne information gives til initiativtagerne, idet det tilkendegives, at der altid vil være mulighed for at søge renoveringstilskud til den slags opgaver hos Kultur- og Fritidsudvalget.
 
Det bemærkes, at hvis der bygges ny håndboldhal, tennishal, flere squashbaner m.v., vil det betyde, at der må tilføres driftsmidler til Liseborg Centret (driftstilskud og lokaletilskud) jfr. retningslinjer for tilskud til selvejende idrætshaller i Viborg Kommune.
 
Fastsættelse af pris for overdragelse af anlægget til brugerne samt forhold vedr. lånefinansiering
Brugerne foreslår i oplægget, at projektet delvist lånefinansieres via et lån på 9,15 mio. kr. og at der stilles kommunegaranti herfor.
Forvaltningen har tilkendegivet overfor brugerne, at det ikke kan forventes, at Byrådet vil godkende en kommunegaranti for lånet og har bedt om, at alternative muligheder undersøges.
Brugerne forhandler pt. med kreditforening om mulig løsning.
 
Endelig bemærkes, at da Viborg Kommune i 2004 overtog ejerskabet for Liseborg Centret fra brugerne overtog Viborg Kommune også en samlet gæld på ca. 11,3 mio. kr.
Viborg Kommune har i den forløbne periode afdraget og indfriet en del af denne gæld, således at der pt. henstår en gældsforpligtelse, der kan indfries for 1.335.000 kr., idet lånene er tinglyst på ejendommene.
De løbende afdrag til denne gældsforpligtelse er budgetteret og indgår i Viborg Kommunes samlede budget for renter og afdrag på gæld og såfremt lånene indfries, medfører dette en besparelse på konto for renter og afdrag.
 
Kultur- og Fritidsudvalget drøftede denne problemstilling på mødet 30. april 2019 og udvalget tilkendegav, at der skal arbejdes videre med en model, hvor den selvejende institution ”Liseborg og Finderuphøj Kultur- og Idrætscenter” overtager den restgæld, som Viborg Kommune har på lån i centret, som udgør 1.250.000 kr. samt udgifter til omkostninger i forbindelse med en handel, som udgør 85.000 kr., i alt 1.335.000 kr. 
Forvaltningen foreslår, at denne gældspost overdrages til den selvejende institution i forbindelse og at gældsposten er rente- og afdragsfri i 10 år med en forudsætning om, at gælden indfries, hvis anlægget sælges/overdrages til anden side sammen med en forpligtelse til at ny ejer fortsat skal drive kultur- og idrætsanlæg på anlægget efter nærmere aftale med Viborg Kommune. Aftale kan evt. genforhandles efter 10 år.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Der vil være planmæssige, juridiske og personalejuridiske problemstillinger i forbindelse med evt. overdragelse af anlægget og udbygningsplan i forlængelse heraf.
Disse afklares i 2. halvår 2019.
 
Bilag

Sagsid.: 19/24040
Resume
På opfordring fra The Animation Workshop ansøger Viborg Kommune om medlemskab i UNESCO netværket for Creative Cities indenfor media arts.
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller,
 
1. at Kultur – og Fritidsudvalget tager orientering om ansøgning om medlemskab i UNESCO netværket for Creative Cities til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 04-06-2019
Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,
 
1. at udvalget anbefaler ansøgning om medlemskab i Unesco netværket for Creative Cities overfor Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
1. Viborg Kommune ansøger om optagelse i UNESCO netværk Creative Cities.
Sagsfremstilling

Historik

Intet
 
 

Inddragelse og høring

Intet
 
 

Beskrivelse

På opfordring fra The Animation Workshop ansøger Viborg Kommune om optagelse i UNESCO´s netværk for Creative Cities. Medlemskabet ansøges indenfor en af de syv kategorier: film, gastronomi, media art, design, litteratur, musik og håndværk – hvor Viborg vil søge indenfor media art. UNESCO Creative Cities Network blev oprettet i 2004 for at fremme internationalt samarbejde med og mellem byer, der har anerkendt kultur og kreativitet som en strategisk faktor for bæredygtig byudvikling.
Indenfor media arts består netværket af 11 byer som bl.a. Lyon, Toronto og Tel Aviv.
 
Viborg Kommune har satset strategisk på animation siden 2014, hvor Byrådet vedtog den første Animationsstrategi. Siden har Viborg Kommune på forskellig vis understøttet det unikke animationsmiljø, som har hjemsted i byen. Det sker bl.a. ved, at den offentlige forvaltning selv er brugere af visuel formidling til borgerne, gennem understøttelse af det kreative og visuelle væksthus Arsenalet, gennem støtte og medvirken i den årlige Viborg Animation Festival og gennem udendørs forestillinger som Himlen over Viborg, hvor byens borgere får store oplevelser gennem animation. Disse tiltag har alle medvirket til at skabe Viborgs visuelle styrkeposition.
 
Animationen udgør med andre ord arnestedet for byens visuelle DNA, som er blevet opbygget over mere end 30 år. Der er efterfølgende kommet en række yderligere initiativer til, som sammenlagt indikerer, at tiden er inde til at udvide satsningen på animation til at favne et bredere aspekt af det visuelle område – i Viborg Visuals. Byen har bl.a. flere uddannelsesinstitutioner med en vifte af uddannelser med fokus på det visuelle område i form af The Animation Workshop (VIA University College), Medieskolerne/Media College Denmark samt softwareingeniør-uddannelsen med fokus på AR/VR på VIA University College. Dertil kommer et videns- og virksomhedsmiljø, som understøtter de visuelle industrier blandt andet gennem Center for Animationspædagogik, EON Reality og Arsenalet.
En UNESCO optagelse vil være en naturlig forlængelse af Viborg Kommunes satsning på animation og visuel formidling og vil kunne løfte denne satsning både nationalt og internationalt. UNESCO anser kreativitet som en strategisk faktor for bæredygtig byudvikling i bred forstand - økonomisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt. Der er en række paralleller til Viborg Kommunes nye Sammenhængsmodels ambitiøse fokus på bl.a. samskabelse, fællesskaber, bæredygtighed og et styrket fokus på læring i alle led (se evt. mere i bilag 1). En optagelse i Creative Cities netværket vil bidrage til at udbrede værdien af den kreative og skabende tilgang for Kommunes mange aktører – borgere, organisationer, uddannelser, erhvervsliv og samarbejdspartnere. Viborg vil være centrum for et visuelt økosystem med lokal forankring, national betydning og international rækkevidde.
 
Et UNESCO medlemskab forventes at føre store potentialer med sig – både i forhold til branding internationalt og i forhold til de samarbejdsflader, der opstår i netværket. Design-byen Kolding er den første og pt. eneste danske by, der er optaget i UNESCO netværket i 2017 indenfor design, mens Sønderborg indgår i netværket for Learning Cities. Erfaringerne fra både Kolding og Sønderborg viser, at UNESCO stemplet er et prædikat, som medvirker til at gøre byen og kommunen attraktiv for virksomheder, borgere og besøgende og som dermed bidrager til vækst og skærpet profilering.
 
Proces:
20. maj 2019
Generalsekretær for Den Danske Nationalkommission Anna Enemark besøger Viborg
 
04. juni 2019
Politisk orientering om mulig ansøgning Kultur – og Fritidsudvalget
 
19. juni 2019
Politisk behandling Økonomi – og Erhvervsudvalget
 
30. juni 2019
Fremsendelse af ansøgning om optagelse
 
November 2019
Svar på ansøgning om optagelse
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

Intet
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Et medlemskab i UNESCO-netværket er gratis. Der skal dog påregnes udgifter til et årligt medlemsmøde, hvor Borgmester, Kommunaldirektør og Kulturdirektør forventes at deltage.
Såfremt Viborg Kommune ansøger og optages i netværket, udpeges to repræsentanter for Byrådet til at indgå i et advisory board, som forventes at afvikle et årligt møde.
 
Derudover forventes to medarbejdere at deltage i et årligt møde i sub-netværket, ligesom der pågår tidsforbrug til afrapportering mm.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet
Bilag

Sagsid.: 18/27469
Resume
Inden programmet for områdefornyelsen i Frederiks endeligt godkendes af byrådet, skal det indsendes til orientering i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med byrådets beslutning om at gennemføre programmet.
 
Direktør Hans Jørn Laursen er til stede under behandlingen af punktet.
 
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Landdistriktsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at programmet for områdefornyelsen i Frederiks med tilhørende finansieringsplan godkendes.
 
2. at program og finansieringsplan sendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet til orientering.
 
Beslutning i Landdistriktsudvalget den 04-06-2019
I lyset af de nye forudsætninger for statslige tilskud til byfornyelse, udmeldt fra staten til kommunerne den 13. maj 2019, drøftedes henvendelsen fra tovholder for følgegruppen i Frederiks, og forvaltningens udkast til svar blev godkendt.
 
Landdistriktsudvalget besluttede at indstille til byrådet,
 
1. at programmet for områdefornyelsen i Frederiks med tilhørende finansieringsplan godkendes
 
2. at program og finansieringsplan sendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet til orientering.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Landdistriktsudvalget.
 
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede på sit møde den 19. december 2018 (sag nr. 10), at der skal udarbejdes program for områdefornyelse i Frederiks inden for en budgetramme på 4.500.000 kr., hvoraf 742.038 kr. fra den udmeldte statslige byfornyelsesramme for 2018 anvendes som medfinansiering af områdefornyelsen. Den kommunale egenfinansiering vil hermed være på 3.757.962 kr.
På samme møde bevilligede Byrådet 500.000 kr. ud af den samlede budgetramme til udarbejdelse af program for områdefornyelsen i Frederiks. 
 
 

Inddragelse og høring

Med udgangspunkt i Byfornyelsesloven er der i samarbejde med borgerne i Frederiks og en lokalforankret følgegruppe udarbejdet et program for gennemførelse af områdefornyelse i Frederiks. Programmet, der er vedlagt som bilag 1, er præsenteret for borgerne i Frederiks ved et borgermøde den 8. april 2019 og anbefales af følgegruppen for områdefornyelsen i Frederiks.
 
 

Beskrivelse

Bag ansøgningen for områdefornyelsen i Frede­riks står et team af borgere. De har sørget for at inddrage byens øvrige borgere på tværs af målgrupper og alder. Med en vision om at gøre Frederiks til en sikker by at færdes i og et lokalsamfund hvor børn, unge, voksne og ældre mødes, udpeger dette områdefornyelsesprogram en række samlende og relevante nedslag, som ønskes realiseret med de 4,5 millioner kr., der er afsat til områdefornyelsen.
 
For at opfylde denne målsætning har programmet tre overordnede indsatsområder:
 
1. Torve, pladser, opholdsarealer mv.
 
1.1                      Centrum, del A: Belægning, beplantning, belysning mv.
 
2. Kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger
 
2.1  Centrum del B: Aktivitets- og opholdsskulpturer
 
3. Særlige trafikale foranstaltninger
 
3.1  Sløjfen (stisystem der giver mulighed for at komme rundt i hele Frederiks)
 
3.2 Syning v. skolen (forskønnelse af den nordlige indkørsel til Frederiks)
 
3.3 Rundkørsel (del forskønnelse af midtbyen)
 
3.4 Syning v. Johs. Jensensvej (forskønnelse af den sydlige indkørsel til Frederiks)
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

I forbindelse med Byfornyelsesloven er det et krav, at områdefornyelsen skal gennemføres inden for 5 år fra Byrådets godkendelse. Områdefornyelsen i Frederiks har man valgt at udføre på 4 år for at få en hurtigere afvikling.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Programmets samlede budget er på 4.500.000 mio. kr. jfr. dagsordenspunkt til Byrådet den 19. december 2018 (punkt 10), hvoraf kommunens egenfinansiering udgør 3.757.962 kr.

 
742.038 kr. fra den udmeldte statslige byfornyelsesramme for 2018 anvendes som medfinansiering af områdefornyelsen i Frederiks.
 
Den kommunale medfinansiering vil blive finansieret fra kontoen ”Pulje til områdefornyelse løftes til 10 mio. kr. årligt” samt fra kontoen ”Byfornyelse mindre byer”.
 
I programmet er der angivet budget-, tids- og handlingsplan. Af programmet fremgår, at borgerne i Frederiks udover områdefornyelsen forventer at igangsætte supplerende initiativer finansieret af andre puljer inden for byfornyelsesområdet, som f.eks. puljen til Landsbyfornyelse samt søgning af diverse fonde.
 
Sag om bevilling vil blive forelagt Udvalget, når programmet har været til orientering i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Gennemførelsen af visse initiativer kræver godkendelse fra lodsejere. Endvidere vil flere af de forventede projekter kræve, at der udarbejdes borgerkontrakter i forhold til fremtidig drift og vedligehold.
 
Endelig vil det for visse initiativer være nødvendigt med afklaring af juridiske, planmæssige og myndighedsgodkendelser.
 
Bilag

Sagsid.: 19/21602
Resume
I denne sag præsenteres Social- og Sundhedsudvalget for en revideret driftsoverenskomst mellem Viborg Kommune og Viborg Krisecenter. Den reviderede driftsoverenskomst giver mulighed for, at Viborg Krisecenter kan anvende Viborg Kommunes indkøbsaftaler.
Indstilling
Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at den reviderede driftsoverenskomst mellem Viborg Kommune og Viborg Krisecenter godkendes.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 29-05-2019
Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at den reviderede driftsoverenskomst mellem Viborg Kommune og Viborg Krisecenter godkendes.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget.
 
Sagsfremstilling

Historik

 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Forvaltningen er blevet opmærksom på, at det i driftsoverenskomsten mellem Viborg Kommune og Viborg Krisecenter ikke fremgår, at Viborg Krisecenter kan gøre brug af Viborg Kommunes indkøbsaftaler. Forvaltningen foreslår derfor, at driftsoverenskomsten mellem Viborg Kommune og Viborg Krisecenter revideres. 
 
I bilag 1 ses forslag til revideret driftsoverenskomst, som indeholder følgende ændring:
  • Det er tilføjet, at der mellem Viborg Krisecenter og Viborg Kommune er indgået aftale om, at Viborg Krisecenter lever op til Viborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitik, herunder benytter kommunens indkøbsaftaler (§12).
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/19485
Resume
Bestyrelsen for Sindklubben Fristedet har i foråret 2019 ønsket ændringer i nuværende vedtægter. Ændringerne betyder, at bestyrelsen har mulighed for at supplere bestyrelsen med relevante kompetencer. Der etableres et brugerråd, og formanden for brugerrådet er medlem af bestyrelsen, men inddrages ikke i personalepolitiske sager.
 
Der er ikke ændret på klubbens overordnede formål og opgaver.
 
Vedtægtsændringer for klubben skal godkendes af Viborg Kommune.
Indstilling
Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,
 
1.  at forslag til nye vedtægter for Fristedet godkendes.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 29-05-2019
Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til nye vedtægter for Fristedet godkendes.
 
 
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget.
 
Sagsfremstilling

Historik

Vedtægter og samarbejdsaftale for Sindklubben Fristedet er senest behandlet, af det daværende Social- og Arbejdsmarkedsudvalg den 19. januar 2017 (sag nr. 11).

 

Inddragelse og høring

Bestyrelsen har afholdt møde med brugerne af huset med henblik på en drøftelse af vedtægtsændringerne. Med ændringerne er der fokus på den fremadrettede dialog mellem ledelsen og brugerne af klubben.
 

Beskrivelse

Der har været et mangeårigt samarbejde mellem Viborg Kommune og den selvejende institution Sindklubben Fristedet.
 
Det er et uvisiteret samværstilbud for mennesker med psykiske og sociale problemer, som har lokaler på Fælledvej i Viborg midtby.
 
Viborg Kommune er repræsenteret med to medlemmer i bestyrelsen, formanden for Social- og Sundhedsudvalget Åse Kubel Høgh og leder af psykiatrien Jane Aslaug.
 
Sindklubben Fristedet finansieres delvist via tilskud fra puljen til Frivilligt Socialt Arbejde med 715.000 kr. som en fast årlig bevilling over tre år fra 2017-2019 (§ 18-midler). Udgiften til aflønning af lederen af Fristedet finansieres af Socialområdet med 400.000 kr.
 
Bestyrelsen har et ønske om at ændre vedtægterne for foreningens arbejde, og har derfor fremsendt et forslag til nye vedtægter, som skal politisk godkendes af Viborg Kommune.
 
De væsentlige ændringer i det nye forslag er:
 
  • Bestyrelsen har mulighed for at supplere bestyrelsen med relevante kompetencer
  • Etablering af et brugerråd
  • Formanden for brugerrådet er medlem af bestyrelsen, men inddrages ikke i personalepolitiske sager
 
Som bilag vedlægges gældende vedtægter for Sindklubben Fristedet (bilag 1) og forslag til nye vedtægter for Sindklubben Fristedet (bilag 2).
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Vedtægtsændringerne får effekt efter byrådets godkendelse.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Samarbejdsaftalen fra februar 2017 mellem Viborg Kommune og Fristedet nævner i § 11 stk. 2, at ændringer i vedtægterne kræver godkendelse af Viborg Kommune. Samarbejdsaftalen er indgået mellem Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Fristedet.
Bilag

Sagsid.: 18/23372
Resume
Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland har, på baggrund af høringssvar fra regionens kommuner og øvrige høringsparter, udarbejdet den endelige version af ”Sundhedsaftalen for 2019-2023 – Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen”. Social- og Sundhedsudvalget indstiller sundhedsaftalen til endelig godkendelse i byrådet.
Indstilling
Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at sundhedsaftalen godkendes.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 29-05-2019
Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet at sundhedsaftalen godkendes.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget.
 
Sagsfremstilling

Historik

 

Inddragelse og høring

Sundhedsaftalen har fra januar til marts 2019 været i høring hos regionens 19 kommuner, interesseorganisationer, faglige organisationer og relevante uddannelsesinstitutioner. Se bilag 1.
 
Social- og Sundhedsudvalget har været det koordinerende udvalg i Viborg Kommune og indhentet kommentarer til høringsversionen fra Ældre- og Aktivitetsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget. Høringsversionen er desuden drøftet med repræsentanter for Ældreråd og Handicapråd samt drøftet i respektive MED-udvalg.
 

Beskrivelse

Formålet med sundhedsaftalen er at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af kommuner, praktiserende læger og hospitaler.
Sundhedsaftalen fungerer således som den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Sundhedsaftalen er vedhæftet som bilag 2.
 
Sundhedsaftalen er en overordnet politisk aftale med fælles visioner, indsatsområder, målsætninger og bærende principper for samarbejdet. Den danner ramme for konkrete samarbejdsaftaler, som vil blive udarbejdet i sundhedsaftaleperioden. Disse aftaler skal altid godkendes i byrådet og regionsrådet.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Sundhedsaftalen træder i kraft 1. juli 2019.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/59264
Resume
Boligselskabet Viborg ønsker mulighed for at indrette familieboliger i en del af de tidligere ældreboliger på Parkvænget i Frederiks. Anvendelsen er i strid med den gældende planlægning for ejendommen.
 
Der foreligger nu et udkast til tillæg til lokalplan nr. 3.25 samt forslag til kommuneplantillæg, som foreslås sendt i høring.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 6 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter,
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-06-2019
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 6 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 20. februar 2019 (sag nr. 24) at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg og et forslag til tillæg til lokalplan nr. 3.25.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Der er over en periode konstateret generelle udlejningsvanskeligheder for ældreboligerne på Parkvænget i Frederiks. Boligselskabet Viborg er interesseret i at købe boligerne på Parkvænget 2–36 med henblik på ommærkning til almene familieboliger.
 
Eksisterende planforhold
Lokalplan
Området er omfattet af lokalplan nr. 3.25, der udlægger området til offentlige formål. Lokalplanen tillader dermed ikke familieboliger, men kun beskyttede boliger, inden for området.
 
Det ansøgte kræver derfor, at der udarbejdes en ny planlægning.
 
Kommuneplan
Lokalplanområdet ligger i rammeområde FRED.A1.03 i Kommuneplan 2017 – 2029, der udlægger området til offentlige formål.
 
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029, da den gældende ramme kun tillader anvendelse til boliger, såfremt det er i tilknytning til hovedanvendelsen.
 
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 3.25 og et udkast til forslag til tillæg nr. 45 til Kommuneplan 2017 - 2029, der er i bilag 2.
 
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 3.25
Forslag til lokalplantillægget har til formål at muliggøre boliger i en del af området. Tillægget opdeler lokalplanområdet i 2 delområder, hvor der gives mulighed for henholdsvis offentlige formål og boliger.
 
Forslag til tillæg nr. 45 til Kommuneplan 2017 - 2029
Med forslaget ændres rammebestemmelser til også at give mulighed for tæt-lav boliger.
 
Miljøvurdering
Da planforslagene alene indeholder mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning, skal der kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslagene antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.
 
Borgermøde
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da der er tale om mindre ændringer af den eksisterende planlægning.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Såfremt Teknisk Udvalg videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 6 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort i perioden fra den 27. juni 2019 til den 8. august 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk i september 2019 med henblik på endelig vedtagelse.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Bilag

Sagsid.: 18/25731
Resume
Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet at opføre en ny børnehave i Ørum i tilknytning til Ørum Skole ved Gl. Tjelevej samt renovere Ørum Skole. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
 
Der foreligger nu et udkast til lokalplanforslaget samt forslag til kommuneplantillæg, som foreslås sendt i høring.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 6 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
 
3. at der ikke holdes borgermøde.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-06-2019
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 6 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
 
3. at der ikke holdes borgermøde.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Teknisk Udvalg besluttede den 28. november 2018 (sag nr. 5) at igangsætte planlægningen for en børnehave i Ørum på Vingevej 15.
 
Byrådet besluttede den 24. april 2019 (sag nr. 2), at Ørum Børnehave skal placeres ved skolen på Gl. Tjelevej 10 i Ørum.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet at opføre en ny børnehave i Ørum i tilknytning til Ørum Skole ved Gl. Tjelevej samt renovere Ørum Skole. Placeringen af børnehaven er dermed ændret siden igangsætning af planlægningen, da børnehaven placeres i forlængelse af Ørum Skole i stedet for en placering på Vingevej 15. Planområdet omfatter dog fortsat dele af Vingevej 15.
 

Nuværende forhold

Lokalplanforslaget omfatter et område på ca. 31.000 m2. Indenfor dette område ligger der i dag Ørum Skole på Gl. Tjelevej 10 og et landbrug på Vingevej 15.
 

Eksisterende planforhold

Lokalplan

En del af lokalplanområdet (Ørum Skole) er omfattet af lokalplan nr. 334 for et fritids- og centerområde i Ørum Midtby, der udlægger en del af området til offentlige formål. Den anden del af lokalplanområdet, hvor børnehaven skal opføres, er ikke omfattet af en lokalplan. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan for det samlede område.  
 

Kommuneplan

Lokalplanområdet ligger i rammeområde ØRUM.A1.01 og ØRUM.R2.01 i Kommuneplan 2017 – 2029, der udlægger området til henholdsvis almen service og rekreative formål.
 
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029, hvad angår rammeområde ØRUM.R2.01, da den udlægger området til rekreativt formål.
 
Realisering af det ansøgte kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg.
 
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 506 og et udkast til forslag til tillæg nr. 42 til Kommuneplan 2017 - 2029, der er i bilag 2.
 

Forslag til lokalplan nr. 506

Lokalplanforslaget udlægger området til offentlige formål og giver mulighed for daginstitution, skole, bibliotek og lignende. Området opdeles i tre delområder: Daginstitution, skole, bibliotek og lignende, legeområde samt parkering. Vejadgang sker fra Gl. Tjelevej, Tjelevej og Vingevej.
 

Arkitektur

Bebyggelsen i lokalplanområdet må maksimalt have en bygningshøjde på 8,5 m og et etageantal på 1½ etage. Bebyggelse i delområde I skal fremstå som en helhed med hensyn til udformning, materialevalg, farve mv. for at skabe et mere ensartet udtryk, der tilpasser sig eksisterende bebyggelse i området.
 

Forslag til tillæg nr. 42 til Kommuneplan 2017 - 2029

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029, hvad angår rammeområde ØRUM.R2.01, da den udlægger området til rekreativt formål. Desuden er en del af planområdet udpeget som værdifuldt jordbrugsområde.
 
Med forslaget justeres afgrænsningen for rammeområderne ØRUM.R2.01 og ØRUM.A1.01. Derudover reduceres udpegningen af de værdifulde landbrugsområder.
 
Sideløbende med forslag til kommuneplantillæg nr. 42 er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 47 (Lokale udviklingsplaner for Løvel, Løvskal og Ørum), der også justerer afgræsningen for ØRUM.A1.01. Nærværende forslag til justering af ØRUM.A1.01 er ikke i strid med forslag til kommuneplantillæg nr. 47. Begge forslag vil blive behandlet på dette møde.
 

Bindinger

Der er i lokalplanområdet tinglyst en spildevands- og regnvandsledning med en
beskyttelseszone på 2 meter langs ledningen, som skal overholdes i forbindelse med
anlægsarbejde.
 

LAR (Lokal Afledning af Regnvand)

Indenfor alle delområder er der mulighed for etablering af LAR, da en del af området er beliggende i et område for særlige drikkevandsinteresser.
 

Miljøvurdering

Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslagene antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.
 

Borgermøde

Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Såfremt Teknisk Udvalg videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og Økonomi- og Erhvervsudvalget efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 6 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort i perioden fra den 27. juni 2019 til den 8. august 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk ultimo 2019 med henblik på endelig vedtagelse.

 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Planområdet omfatter en del af en privatejet ejendom, Vingevej 15. Kommunen er i dialog med ejer om køb af ejendommen. Forvaltningen forventer, at kommunen er forpligtet til at købe hele ejendommen ved gennemførelse af planlægningen.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Bilag

Sagsid.: 19/6619
Resume
 
Der foreligger nu et udkast til lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som foreslås sendt i offentlig høring.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø forslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 6 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-06-2019
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 6 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 10. april 2019 (sag nr. 10) at igangsætte udarbejdelsen af et lokalplanforslag samt kommuneplantillæg for et erhvervsområde ved Jørgens Alle i Bjerringbro.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Projektforslaget
Gudenådalens Energiselskab ønsker at udvide sit areal til etablering af et varmepumpeanlæg. Energiselskabet ønsker at købe et areal mod nord for at muliggøre udvidelsen.
 
Gudenådalens Energiselskabs eksisterende varmeværk ligger i den nordøstlige del af Bjerringbro og omfatter et areal på ca. 9.000 m2. Hele området ligger i byzone.
 
Eksisterende planforhold
Lokalplan
Det nuværende areal for energiselskabet er omfattet af Byplanvedtægt nr. 11, Erhvervsområde: Nordøst, Bjerringbro By, som udlægger området til erhvervsområde.
Det udvidede areal er omfattet af lokalplan nr. S.055-1, som udlægger området til serviceområde som børnehave, aktiviteter for børn og unge samt kulturelle formål.
 
Det ansøgte er således ikke i overensstemmelse med lokalplanen for det udvidede areal, hvorfor realisering af projektet kræver ny planlægning. For at skabe klare planforhold for ejendommen er der udarbejdet en ny lokalplan for hele energiselskabets område.
 
Kommuneplan
Det nuværende areal for energiselskabet er omfattet af kommuneplanramme BBRO.E3.01. Det ansøgte er i overensstemmelse med denne ramme. Den nordlige del af området, hvor udvidelsen sker, er i Kommuneplan 2017 - 2029 udlagt til almen service.
 
Projektforslaget er dermed ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, hvad angår anvendelse.
 
Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et nyt kommuneplantillæg for det udvidede areal.
 
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 527 samt forslag til tillæg nr. 39 til kommuneplan 2017-2029, der er i bilag 2.
 
Forslag til lokalplan nr. 527
Lokalplanforslaget udlægger hele lokalplanområdet til tekniske anlæg, såsom energianlæg.
 
Lokalplanen fastlægger, at bebyggelse højst må opføres i 2 etager med en højde på 8,5 m. Tekniske anlæg, herunder energioptagere, må ikke overstige 3,5 m. Lokalplanen fastlægger desuden, at udvendige bygningssider skal opføres i tegl, med mulighed for større glaspartier, hvilket sikrer en arkitektonisk sammenhæng mellem ny og eksisterende bebyggelse.
 
Lokalplanen fastlægger bestemmelser, som sikrer, at der udlægges areal til afskærmende beplantning samt støjafskærmning.
 
Lokalplanområdet vil fortsat blive betjent af to vejadgange mod Jørgens Alle. Den nordlige vejadgang forventes dog flyttet 10 meter mod nord af hensyn til den planlagte tilbygning.
 
Forslag til tillæg nr. 39 til kommuneplan 2017-2029
Tillæg nr. 39 ændrer afgrænsningen af rammeområderne BBRO.A1.04 og BBRO.E3.01, så arealet, hvorpå Gudenådalens Energiselskab ønsker at udvide, overføres til almen service til erhvervsområde.
 
LAR
Lokalplanområdet ligger i risikoområde i kommunens klimatilpasningsplan, hvorfor der skal udarbejdes en vandhåndteringsplan for området, så der ikke skabes yderligere risiko for oversvømmelser. Lokalplanen tillader de nødvendige tiltag i forhold til dette, ligesom der er bestemmelser om den maksimale afløbskoefficient.
 
Miljøvurdering
Der skal gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.
 
Miljøkonsekvensvurdering (VVM)
Planlægningen giver mulighed for konkrete projekter (udvidelse af varmeværk), der kan medføre krav om en screening for miljøkonsekvens og evt. efterfølgende miljøkonsekvensrapport jf. bekendtgørelsen.
 
Der vil blive taget stilling til, om et konkret projekt skal screenes, og om det i givet fald er pligtigt at udarbejde miljøkonsekvensrapport ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt. Klima- og Miljøudvalget varetager opgaven vedr. VVM.
 
Borgermøde
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da der er tale om mindre ændringer af den eksisterende planlægning.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Såfremt Teknisk Udvalg videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 6 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort i perioden fra den 27. juni 2019 til den 8. august 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk i september 2019 med henblik på endelig vedtagelse.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Viborg Kommune ejer arealet, hvor Gudenådalens Energiselskab ønsker at udvide. Et salg af arealet medfører en indtægt til kommunen.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Bilag

Sagsid.: 18/7663
Resume
Forslag til lokalplan nr. 499 samt forslag til tillæg nr. 19 har i perioden den 3. december 2018 til den 28. januar 2019 været i offentlig høring. Der er modtaget 94 høringssvar. Høringssvarene er primært indsigelser mod den foreslåede planlægning langs Egeskovvej samt bekymring for trafik, grundvand, naturen samt institutioner i området.
 
Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 13 nævnte ændringer,
 
2. at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar” med tilhørende uddybende besvarelser i bilag 8-12 sendes som svar til alle, der har indsendt høringssvar,
 
3. at den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller endvidere, at Teknisk Udvalg beslutter,
 
4. at stamvejen inden for lokalplanområdet navngives Danehøje.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-06-2019
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 13 nævnte ændringer, med den tilføjelse, at bebyggelsen må opføres i max. en etage og at bygningshøjden ændres til 6 meter,
 
2. at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar” med tilhørende uddybende besvarelser i bilag 8-12 sendes som svar til alle, der har indsendt høringssvar, og
 
3. at den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
Teknisk Udvalg besluttede desuden,
 
4. at stamvejen inden for lokalplanområdet navngives Danehøje.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
 
Kai O. Andersen stemmer imod ”1., 2. og 3. at”, da planforslaget er i strid med nyligt vedtaget kommuneplan 2017-2023.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 21. november 2018 (sag nr. 8) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 499 med tilhørende miljørapport og forslag til tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2017 - 2029 i offentlig høring fra den 3. december 2018 - 28. januar 2019.
 
Oversigtskort er i bilag 1. Planforslagene er i bilag 3. Miljørapporten er i bilag 4.
 
 

Inddragelse og høring

Den offentlige høring

Forslag til lokalplan nr. 499 for et boligområde ved Egeskovvej 1 samt forslag til tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljørapport har været i offentlig høring. Der er i høringsperioden kommet 94 høringssvar til planforslagene og miljørapporten.
Høringssvarene er i bilag 2.
 
Hovedparten af høringssvarene er primært indsigelser mod den foreslåede planlægning langs Egeskovvej og omhandler:
  • Byvækst og befolkningstilvækst (rummelighed)
  • Trafik og trafikstøj
  • Grundvand
  • Natur
  • Skole og institutioner
     
Den 17. januar 2019 blev der afholdt et velbesøgt borgermøde om lokalplanforslag nr. 499 og nr. 509 på Viborg Rådhus. Debatten på borgermødet drejede sig hovedsagelig om:
  • ændring af Kommuneplan 2017-2029 kort tid efter den er vedtaget,
  • manglende begrundelse for byudvikling,
  • forøgelse af trafikken på Egeskovvej og igennem Hald Ege med deraf trafikale udfordringer,
  • risiko for grundvandsforurening ved opførelse af boliger oven på vandindvindingsopland,
  • indskrænkning af den grønne korridor mellem Hald Ege og Viborg, hvor bebyggelse vil ødelægge områdets landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter,
  • hvorvidt der er ledig kapacitet i såvel børneinstitutioner i Hald Ege samt Hald Ege Skole og Søndre Skole.
 

Forvaltningens bemærkninger

Høringssvarene er behandlet i bilag 7 med tilhørende udbydende besvarelser, der er i bilag 8-12. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og forslag til  byrådets svar til disse.
 
Forvaltningen anbefaler følgende ændringer i lokalplanforslaget ved endelig vedtagelse af lokalplanen: 
  • at lokalplanen præciserer, at der max. må opføres 74 boliger, der indrettes med 1 bolig pr. ejendom,
  • at bebyggelse må opføres i max. 1½ etage (mod tidligere 2 etager). Der ændres ikke på den fastsatte byggehøjde på 8,5 m,
  • at lokalplanen fastlægger, at eksisterende egetræer langs Egeskovvej skal bevares, dog med forbehold for etablering af vejadgang. Når træerne ikke længere kan bevares, skal de erstattes med nye egetræer,
  • at kortbilag 2 ændres, så stamvej går helt op til skel til forslag til lokalplanområde nr. 509, idet vejen skal vejbetjene det nord for liggende forslag til lokalplanområde 509.
 
De resterende høringssvar imødekommes ikke.
 
Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag 13.
 
 

Beskrivelse

Forslag til lokalplan nr. 499

Forslag til lokalplan nr. 499 omfatter det ene af to ansøgte boligområder på østsiden af Egeskovvej. Planforslaget giver mulighed for tæt-lav bebyggelse i form af max. 74 enfamiliehuse ved Egeskovvej 1. Vejadgang til området sker fra en ny tilslutning til Egeskovvej. Denne stamvej muliggør vejbetjening til det nord for liggende ansøgte boligområde (lokalplanforslag nr. 509). Indenfor området udlægges rekreative grønne områder.
 
Lokalplanområdet respekterer den fastlagte beskyttelseszone på 100 m omkring fredede fortidsminder, idet ny bebyggelse, venstresvingsbane og vejtilslutning placeres uden for gravhøjenes beskyttelseslinjer.
 

Forslag til tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2017 - 2029

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029, for så vidt angår anvendelse. Derfor er udarbejdet et tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2017 - 2029, der ændrer rammeområdet fra rekreativt område til boligområder i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
 

Miljørapport

Til planforslagene blev der udarbejdet en miljørapport med fokus på den indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af planen kunne medføre. Miljørapporten har været i høring samtidig med planforslagene.
 
Der er kommet 94 bemærkninger til planforslagene og miljørapporten i høringsperioden. Bemærkningerne er i bilag 2. Bemærkningerne er inddraget i den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering i bilag 5. Redegørelsen offentliggøres sammen med lokalplanen.
 

Vejnavn

Forvaltningen har spurgt Viborg Museum samt interesseret borger om forslag til vejnavn i det eventuelt kommende boligområde ved Egeskovvej, Viborg. Begge foreslår “Danehøje”, der er navnet på de gravhøje, der er beliggende imellem Kolbækvænget og det eventuelt nye boligområde.
 
Bygherre af areal omfattende forslag til lokalplan nr. 499 har foreslået området opkaldt “Nedenhøje”, og bygherre af det nord for liggende areal omfattende forslag til lokalplan nr. 509 har foreslået området opkaldt “Egeskoven”.
 
Da de 2 boligområder vejbetjenes af samme vej, kan vejen kun navngives med ét navn. Forvaltningen anbefaler vejen navngivet ”Danehøje”, så områdets stednavn sikres.
 

Skovbyggelinje

Miljø- og Fødevareministeriet har tilkendegivet, at Miljøstyrelsen på det foreliggende grundlag er indstillet på at reducere skovbyggelinjen for lokalplanområdet - dog med en mindre ændring i forhold til det ansøgte. Skovbyggelinjen reduceres til 30 m mod nordvest og 40 m mod sydvest fra skel ved skov. Miljø- og Fødevareministeriet skrivelse er i bilag 6.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage overføres til byzone, kan grundejeren inden 4 år efter overførslen kræve ejendommen overtaget af kommunen. Der er indgået en skriftlig aftale med grundejeren, som fraskriver sig retten til, at kommunen overtager ejendommen. Frafaldserklæring er i bilag 14.
 

Udbygningsaftale

Underskrevet udbygningsaftale af ejer og Viborg Kommune er fremlagt med lokalplanen.
Der er ikke modtaget høringssvar til udbygningsaftalen. Vejanlæggene skal etableres inden igangsætning af byggemodning. Udbygningsaftale er i bilag 15.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da anvendelsen af det pågældende område ændres fra rekreativt formål til boligformål. Planforslagene skal derfor vedtages af byrådet.
 
Bilag

Sagsid.: 18/31530
Resume
Forslag til lokalplan nr. 509 samt forslag til tillæg nr. 26 har i perioden den 3. december 2018 til den 28. januar 2019 været i offentlig høring. Der er modtaget 132 høringssvar. Høringssvarene er primært indsigelser mod den foreslåede planlægning langs Egeskovvej samt bekymring for trafik, grundvand, naturen samt institutioner i området.
 
Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 13 nævnte ændringer,
 
2. at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar” med tilhørende uddybende besvarelser i bilag 8-12 sendes som svar til alle, der har indsendt høringssvar,
 
3. at den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller endvidere, at Teknisk Udvalg beslutter,
 
4. at stamvejen inden for lokalplanområdet navngives som Danehøje.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-06-2019
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 13 nævnte ændringer, med den tilføjelse, at bebyggelsen må opføres i max. en etage og at bygningshøjden ændres til 6 meter,
 
2. at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar” med tilhørende uddybende besvarelser i bilag 8-12 sendes som svar til alle, der har indsendt høringssvar, og
 
3. at den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
Teknisk Udvalg besluttede desuden,
 
4. at stamvejen inden for lokalplanområdet navngives som Danehøje.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
Kai O. Andersen stemmer imod ”1., 2. og 3. at”, da planforslaget er i strid med nyligt vedtaget kommuneplan 2017-2023.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 21. november 2018 (sag nr. 9) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 509 med tilhørende miljørapport og forslag til tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2017 - 2029 i offentlig høring fra den 3. december 2018 - 28. januar 2019.
 
Oversigtskort er i bilag 1. Planforslagene er i bilag 3. Miljørapporten er i bilag 4.
 
 

Inddragelse og høring

Den offentlige høring

Forslag til lokalplan nr. 509 for et boligområde ved Egeskovvej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljørapport har været i offentlig høring. Der er i høringsperioden kommet 132 høringssvar til planforslagene og miljørapporten. Høringssvarene er i bilag 2.
 
Hovedparten af høringssvarene er primært indsigelser mod den foreslåede planlægning langs Egeskovvej og omhandler:
  • Byvækst og befolkningstilvækst (rummelighed)
  • Trafik og trafikstøj
  • Grundvand
  • Natur
  • Skole og institutioner
     
Den 17. januar 2019 blev der afholdt et velbesøgt borgermøde om lokalplanforslag nr. 499 og nr. 509 på Viborg Rådhus. Debatten på borgermødet drejede sig hovedsagelig om:
  • ændring af Kommuneplan 2017-2029 kort tid efter, den er vedtaget,
  • manglende begrundelse for byudvikling,
  • forøgelse af trafikken på Egeskovvej og igennem Hald Ege med deraf trafikale udfordringer,
  • risiko for grundvandsforurening ved opførelse af boliger oven på vandindvindingsopland,
  • indskrænkning af den grønne korridor mellem Hald Ege og Viborg, hvor bebyggelse vil ødelægge områdets landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter,
  • hvorvidt der er ledig kapacitet i såvel børneinstitutioner i Hald Ege samt Hald Ege Skole og Søndre Skole.
 

Forvaltningens bemærkninger

Høringssvarene er behandlet i bilag 7 med tilhørende udbydende besvarelser, der er i bilag 8-12. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse.
 
Forvaltningen anbefaler følgende ændringer i lokalplanforslaget ved endelig vedtagelse af lokalplanen:
  • at bebyggelse må opføres i max. 1½ etage (mod tidligere 2 etager). Der ændres ikke på byggehøjden på max. 8,5 m,
  • at lokalplanen fastlægger, at eksisterende egetræer langs Egeskovvej skal bevares, dog med forbehold for etablering af vejadgang. Når træerne ikke længere kan bevares, skal de erstattes med nye egetræer,
  • at det tilføjes, at den i henhold til udbygningsaftalen nævnte venstresvingsbane samt hastighedsbegrænsende tiltag langs Egeskovvej skal etableres, inden igangsætning af byggemodning.
 
De resterende høringssvar imødekommes ikke.
 

Beskrivelse

Forslag til lokalplan nr. 509

Lokalplanforslaget nr. 509 omfatter det ene af to ansøgte boligområder på østsiden af Egeskovvej. Planforslaget giver mulighed for tæt-lav bebyggelse i form af max. 52 enfamiliehuse ved Egeskovvej. Vejadgang til området sker fra en ny tilslutning til Egeskovvej. Denne stamvej muliggør vejbetjening fra det syd for liggende ansøgte boligområde (lokalplanforslag nr. 499). Indenfor området udlægges rekreative grønne områder.
 
Lokalplanområdet respekterer den fastlagte beskyttelseszone på 100 m omkring fredede fortidsminder, idet ny bebyggelse placeres uden for gravhøjenes beskyttelseslinjer.
 

Forslag til tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2017 - 2029

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 - 2029 for så vidt angår anvendelse. Derfor er udarbejdet et tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2017 - 2029, der ændrer rammeområdet fra rekreativt område til boligområde i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
 

Miljørapport

Til planforslagene blev der udarbejdet en miljørapport med fokus på den indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af planen kunne medføre. Miljørapporten har været i høring samtidig med planforslagene.
 
Der er kommet 132 bemærkninger til planforslagene og miljørapporten i høringsperioden. Bemærkningerne er i bilag 2. Bemærkningerne er inddraget i den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering i bilag 5. Redegørelsen offentliggøres sammen med lokalplanen.
 

Vejnavn

Forvaltningen har spurgt Viborg Museum samt interesseret borger om forslag til vejnavn i det eventuelt kommende boligområde ved Egeskovvej, Viborg. Begge foreslår “Danehøje”, der er navnet på de gravhøje, der er beliggende imellem Kolbækvænget og det eventuelt nye boligområde.
 
Bygherre af areal omfattende forslag til lokalplan nr. 509 har foreslået området opkaldt “Egeskoven”, og bygherre af det syd for liggende areal omfattende forslag til lokalplan nr. 499 har foreslået området opkaldt “Nedenhøje”.
 
Da de 2 boligområder vejbetjenes af samme vej, kan vejen kun navngives med ét navn. Forvaltningen anbefaler vejen navngivet ”Danehøje”, så områdets stednavn kan sikres.
 

Skovbyggelinje

Miljø- og Fødevareministeriet har tilkendegivet, at Miljøstyrelsen på det foreliggende grundlag er indstillet på at reducere skovbyggelinjen for lokalplanområdet, idet skovbyggelinjen reduceres til 30 m mod nordvest fra skel ved skov. Miljø- og Fødevareministeriets skrivelse er i bilag 6.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden 4 år efter overførslen kræve ejendommen overtaget af kommunen. Der er indgået en skriftlig aftale med grundejeren, som fraskriver sig retten til, at kommunen overtager ejendommen. Frafaldserklæring er i bilag 14.
 

Udbygningsaftale

Underskrevet udbygningsaftale af ejer og Viborg Kommune er fremlagt med lokalplanen.
Der er ikke modtaget høringssvar til udbygningsaftalen. Vejanlæggene skal etableres inden igangsætning af byggemodning. Udbygningsaftale er i bilag 15.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da anvendelsen af det pågældende område ændres fra rekreativt formål til boligformål. Planforslagene skal derfor vedtages af byrådet.
 
Bilag

Sagsid.: 18/45576
Resume
Benjamin Justesen ønsker at opføre i alt 8 boliger i form af rækkehusbebyggelse på en del af sin ejendom Kolbækvænget 14, Viborg. Forslag til lokalplan nr. 516 og forslag til kommuneplantillæg 33 har i perioden den 7. marts til den 2. maj 2019 været i offentlig høring.
 
Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillæg.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt,
 
2. at bilag 5 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,
 
3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-06-2019
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt,
 
2. at bilag 5 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 27. februar 2019 (sag nr. 20) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 516 og forslag til kommuneplantillæg nr. 33 i offentlig høring fra den 7. marts - 2. maj 2019.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
Planforslagene fremgår af bilag 3.
 
 

Inddragelse og høring

Den offentlige høring

Der er i høringsperioden kommet 1 høringssvar, der er i bilag 2.
 
Naboen til planområdet er imod ændring af anvendelsesbestemmelser i Kommuneplan 2017 - 2029 for så vidt angår alle 4 planforslag (516, 499, 509 og 487), der giver mulighed for opførelse af 268 boliger mellem Hald Ege og Viborg. Området ændres fuldstændigt med udsigt til mange boliger og en væsentlig forøgelse af trafik og støj. Det betyder endvidere værdiforringelse af deres ejendom.
 
Der har ikke været afholdt borgermøde.
 

Forvaltningens bemærkninger

Høringssvaret er behandlet i bilag 5.
Bilaget indeholder resume af høringssvar, forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar.
 
Forvaltningen anbefaler, at høringssvaret ikke giver anledning til at ændre på beslutning om, at området udlægges til boligformål.
 
 

Beskrivelse

Forslag til lokalplan nr. 516

Lokalplanforslaget omfatter den østlige del af ejendommen Kolbækvænget 14, Viborg, hvilket er et areal på ca. 4.700 m2. Lokalplanen giver mulighed for at opføre max. 8 boliger som sammenhængende rækkehusbebyggelse. Vejadgangen sker fra Kolbækvænget.
 

Forslag til tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017-2029

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med anvendelsesbestemmelsen i Kommuneplan 2017 - 2029. Derfor er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017 – 2029, der ændrer en mindre del af rammeområde VIBSV.R1.06 fra rekreativt område til rammeområde VIBSV.B4.15_T33, der udlægger rammeområdet til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.
 

Miljørapport

Til planforslagene blev der udarbejdet en miljørapport med fokus på den indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af planen kunne medføre. Miljørapporten har været i høring samtidig med planforslagene.
 
Der er ikke kommet bemærkninger til miljørapporten i høringsperioden. Bemærkningen til planforslagene omhandler ikke forhold, der er behandlet i miljørapporten. Den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering er i bilag 4. Redegørelsen offentliggøres sammen med lokalplanen.
 

Skovbyggelinje

Miljø- og Fødevareministeriet har tilkendegivet, at Miljøstyrelsen på det foreliggende grundlag er indstillet på at reducere skovbyggelinjen for lokalplanområdet.
Skrivelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet er i bilag 6.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen kræve ejendommen overtaget af kommunen. Der er indgået en skriftlig aftale med grundejer, som fraskriver sig retten til, at kommunen overtager ejendommen.
Frafaldserklæring er i bilag 7.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da anvendelsen skifter fra rekreativt formål til boligformål. Planforslagene skal derfor vedtages af byrådet.
 
Bilag

Sagsid.: 18/47393
Resume
Forslag til lokalplan nr. 518 samt forslag til tillæg nr. 35 har i perioden den 7. marts til den 2. maj 2019 været i offentlig høring. Høringssvarene handler især om vejadgang samt bekymring for landbrugets udvidelsesmuligheder.
 
Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 6 nævnte ændringer,
 
2. at bilag 5 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,
 
3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-06-2019
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 6 nævnte ændringer,
 
2. at bilag 5 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 27. februar 2019 (sag nr. 21) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 518 for erhvervsområde ved Foulum samt forslag til tillæg nr. 35 til Kommuneplan 2017 - 2029 med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra den 7. marts til den 2. maj 2019.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Planforslagene fremgår af bilag 2, og miljørapporten fremgår af bilag 3.
 
 

Inddragelse og høring

Den offentlige høring

Forslag til lokalplan nr. 518 for erhvervsområde ved Foulum samt forslag til tillæg nr. 35 til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljørapport har været i offentlig høring fra den 7. marts til den 2. maj 2019. Der er i høringsperioden kommet 2 høringssvar til planforslagene og miljørapporten. Høringsvarene, der er fra Vejdirektoratet og Agri Nord på vegne af Overlundvej 8, er i bilag 4.
 
Der har ikke været afholdt borgermøde i den offentlige høring.
 

Forvaltningens bemærkninger

Høringssvarene er behandlet i bilag 5. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse.
 
Vejdirektoratet bemærker, at lokalplanens § 5.1 skal præciseres, så det fremgår, at Blichersvej (den sydlige del) lukkes og nedlægges ved realisering af bebyggelsen. En mindre del af Blichers Allés sydlige del kan efter nærmere aftale med Vejdirektoratet bevares som sekundær vejadgang.
 
Forvaltningen indstiller, at § 5.1 om vejadgang præciseres, hvormed høringssvaret imødekommes.
 
Agri Nord (på vegne af Overlundvej 8) ønsker overordnet ikke, at Viborg Kommune godkender lokalplanforslag nr. 518, da planforslaget vil begrænse landbrugets udviklingsmuligheder.
 
Sekundært foreslår Agri Nord, at:
  • planområdet mindskes, så afstanden til Overlundvej 8 bliver større,
  • der stilles klare vilkår om afskærmende beplantning, som skal være etableret inden et år efter lokalplanens vedtagelse.
 
Forvaltningen har fået foretaget nye lugtberegninger for at få kortlagt hvilke udvidelsesmuligheder, der er for Overlundvej 8, hvis erhvervsområdet udvides. Den nye lugtberegning indeholder en potentiel udvidelse af Overlundvej 8 med en stald på ca. 2.000 m2. Beregningerne viser, at lugtgeneafstanden er overholdt ved denne udvidelse. Den potentielle udvidelse kan opstalde ca. 222 køer. Det er forvaltningens vurdering, at det er en væsentlig udvidelse i forhold til det nuværende dyrehold.
 
På baggrund af ovenstående vurderer forvaltningen, at planerne vil medføre en mindre påvirkning af eksisterende omkringliggende husdyrbrugs drifts- og udviklingsmuligheder. Forvaltningen anbefaler derfor, at områdets afgrænsning fastholdes, hvormed høringssvaret ikke imødekommes.
 
Lokalplanen udlægger areal til beplantningsbælter der skal afskærme datahallerne. Lokalplanen fastlægger, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før der er etableret grønne forarealer og beplantningsbælter. Det er ikke muligt i lokalplanen at stille vilkår om, at beplantningsbælterne skal være etableret inden for et år. Forvaltningen anbefaler, at lokalplanens bestemmelser om beplantningsbælte fastholdes.
 
Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag. 6.
 
 

Beskrivelse

Forslag til lokalplan nr. 518

Lokalplanforslaget udlægger området til erhvervsområde i form af datacenter inden for miljøklasse 3-5 og giver mulighed for at udvide det eksisterende datacenter ved Foulum med datahaller.
 
Vejadgang sker fra Blichers Allé i nord, således at den primære vejadgang bliver via det eksisterende datacenters arealer. Endvidere fastlægges en sekundær vejadgang fra Overlundvej med hensyn til service, brand o.l., hvis der kan opnås aftale med Vejdirektoratet.
 

Forslag til tillæg nr. 35 til Kommuneplan 2017-2029

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 35 til kommuneplanen, der udvider afgrænsningen af det eksisterende rammeområde FOUL.E2.01 mod syd, så hele planområdet for lokalplan nr. 518 omfattes af rammebestemmelserne.
 

Miljørapport

Til planforslagene blev der udarbejdet en miljørapport med fokus på den indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af planen kunne medføre. Miljørapporten har været i høring samtidig med planforslagene.
 
Der er kommet én bemærkning til miljørapporten i høringsperioden. Bemærkningen, der omhandler fejl i lugtberegning fra Overlundvej 8, er i bilag 4. Bemærkningen er inddraget i den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering i bilag 7. Redegørelsen offentliggøres sammen med lokalplanen.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen kræve ejendommen overtaget af kommunen.
 
Der er indgået en skriftlig aftale med grundejeren, som fraskriver sig retten til, at kommunen overtager ejendommene.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen vurderer, at planerne har principiel betydning for kommunen. Planforslagene skal derfor vedtages af byrådet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/18443
Resume
Byrådet har besluttet, at planlægningen i Viborg Kommunes mindre byer og landsbyer skal styrkes med det formål at gøre planerne tidssvarende og byerne mere attraktive. Arbejdet med plangennemgangen er tilrettelagt, så det indgår i et større projekt, der har til formål at udvikle en ny type borgerdrevne lokale udviklingsplaner for mindre byer og landsbyer i Viborg Kommune i overensstemmelse med Landdistriktsudvalgets opgave med at styrke udviklingen i landdistrikterne og herigennem styrke og udvikle det lokale demokrati og borgerinddragelse.
 
Der foreligger nu udkast til lokale udviklingsplaner for de første tre byer – Løvel, Løvskal og Ørum. De lokale udviklingsplaner, som formelt har karakter af kommuneplantillæg og vil indgå i kommuneplanen, udgør samtidig forslag til kommuneplantillæg nr. 47, som denne sagsbeskrivelse lægger op til en vedtagelse af.
 
De lokale udviklingsplaner kommer til at afløse de nuværende byskitser og borgerplaner.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til tillæg nr. 47 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
3. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
 
4. at der ikke afholdes yderligere borgermøder.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-06-2019
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til tillæg nr. 47 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
3. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
 
4. at der ikke afholdes yderligere borgermøder.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
Sagsfremstilling

Historik

 
Arbejdet med plangennemgangen er tilrettelagt, så den sker samtidig med, at der udarbejdes borgerdrevne lokale udviklingsplaner. Her formuleres ønskerne til den fremtidige udvikling i det enkelte lokalsamfund i dialog mellem borgerne i lokalsamfundet og kommunen. hvor udviklingen i et lokalområde ses i to spor:
-         Byens fysik, som handler om bygninger, byrum, omgivelser og trafikale forhold, og
-         Byens liv, som handler om aktører og aktiviteter, hvor lokalområdet i høj grad selv har og tager en rolle i forhold til den lokale sammenhængskraft og samarbejder med andre lokalsamfund, organisering og aktiviteter.
 
De lokale udviklingsplaner har formelt karakter af kommuneplantillæg og vil indgå i kommuneplanen. De lokale udviklingsplaner vil samtidig erstatte arbejdet med borgerplaner og indeholde en fokuseret del med projekter, som borgerne selv vil arbejde videre med, ofte i dialog med forskellige dele af forvaltningen. Proceduren for den formelle planproces er godkendt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 13. marts 2019 (sag nr. 4).
 
Det blev samtidig besluttet at igangsætte planlægningen for de fire første byer, Løvel, Løvskal, Mønsted og Ørum. Planlægningen for Mønsted er i mellemtiden blevet udsat, da en ansøgning om områdefornyelse blev imødekommet (Landdistriktsudvalgets møde den 26. februar 2019,  sag nr. 5). Arbejdet med den lokale udviklingsplan for Mønsted koordineres med den programskrivning, der skal ske i forbindelse med områdefornyelsen, og afventer derfor, at dette arbejde igangsættes i løbet af 2. halvår 2019.
 
 

Inddragelse og høring

Der lægges særlig vægt på, at udarbejdelsen af de lokale udviklingsplaner sker på baggrund af en samskabelsesproces mellem lokale kræfter og Viborg Kommune. Der arbejdes med udgangspunkt i en proces der i hovedtræk forløber således:
 
  • For hvert lokalsamfund nedsættes en lokal udviklingsgruppe, som repræsenterer en bred sammensætning af lokale aktører, eksempelvis den lokale borger-/kulturforening, idrætsforening og skolebestyrelse. Blandt udviklingsgruppens medlemmer udpeges en kontaktperson, som er det primære bindeled til Viborg Kommune.
  •  
  • Der afholdes en lokal udviklingsworkshop for alle borgere i hver af de deltagende landsbyer, så alle interesserede har mulighed for at deltage i debatten og komme med forslag og idéer til planlægningen.
  •  
  • Med udgangspunkt i den lokale udviklingsworkshop og efterfølgende udviklingsdialog med den lokale udviklingsgruppe udarbejder forvaltningen forslagene til de lokale udviklingsplaner.
 
Der tages højde for lokale forhold og ønsker til procesforløbet, som kan betyde tilpasninger af et standard-procesforløb.
 
Processen for udarbejdelse af de lokale udviklingsplaner tager afsæt i, at borgerne oplever en bedre sammenhæng mellem lokale ønsker til udviklingen og den formelle kommunale planlægning og gennem et samtidigt fokus på byens fysik og byens liv styrkes et helhedsperspektiv på udviklingen i et lokalsamfund. Processen understøtter således byrådets intentioner med sammenhængsmodellen.
 
 

Beskrivelse

Byrådet skal via kommuneplanlægningen fastlægge rammerne for, hvordan kommunen skal udvikles i fremtiden. De lokale udviklingsplaner viser byrådets plan for de mindre byer og landsbyers udvikling. De lokale udviklingsplaner udarbejdes og vedtages løbende og har formelt karakter af tillæg til kommuneplanen. og gennem et samtidigt fokus på byens fysik og byens liv forsøger at styrke et helhedsperspektiv på udviklingen i et lokalsamfund
 
Formålet med forslag til tillæg nr. 47 til Kommuneplan 2017-2029 er at indarbejde udviklingsplaner for Løvel, Løvskal og Ørum. Udviklingsplanerne for Løvel, Løvskal og Ørum erstatter de tidligere byskitser. Løvskal har ikke tidligere haft en byskitse.
 

De lokale udviklingsplaners indhold og opbygning

I en lokal udviklingsplan tages der afsæt i byens særpræg og styrker. Udviklingsplanerne indeholder en liste over fysiske og strukturelle tiltag og beskriver, hvilke planlægningsmæssige tiltag byrådet vil prioritere at arbejde for, herunder også om der er behov for ændring af gældende planlægning eller igangsætning af ny planlægning.
 
Udviklingsplanerne er i langt højere grad end de gældende byskitser udarbejdet i samarbejde med lokale kræfter. Udviklingsplanerne er derfor en blanding af arealudlæg og konkrete initiativer/projekter.
 
Udviklingsplanerne findes på kommunens hjemmeside (link til kommuneplanens ”Byer og rammer”) og er opbygget i tre ”lag”:
 
  • 1. lag: Status
    Startsiden indleder, som det første lag, med en beskrivelse af hver by, som den er i dag: En kortillustration viser med ikoner, hvad der findes i byen af faciliteter og almen service, og en figur viser et lille ”signalement” af byen. En kort indledende tekst under overskriften ”Byens Liv” opsummerer borgernes udsagn om den by, de bor i. Herefter beskrives ”Byens struktur” og ”Byens omgivelser” i tekst, suppleret med udvalgte illustrationer i sidens højre margin. Nederst på siden indsættes en billedkarrusel med 5-7 fotos fra lokalsamfundet, som er udvalgt af borgerne selv.
     
  • 2. lag: Udviklingsplan
    Næste side viser den ønskede udvikling for byen: På siden ses øverst en kortillustration, der i oversigtsform viser den blanding af arealudlæg og konkrete initiativer/projekter, som udviklingsplanen består af. Under kortillustrationen er der indsat en tekstboks med 3-6 overordnede ”pejlemærker”, der er centrale for den ønskede udvikling.

    Herefter beskrives byens ønskede udvikling i et tekstafsnit, der, med udgangspunkt i indkomne forslag og ønsker, afspejler den dialog, der har været mellem borgere og kommune. Under denne tekst indsættes en tekstboks med de delelementer af byens udvikling, som byrådet vil arbejde for at prioritere. Nederst på siden er der indsat et ”rullegardin”, der viser de initiativer, som borgerne selv vil arbejde for at realisere. Disse projekter er borgernes egne og indgår ikke i den formelle kommuneplan eller anden kommunal prioritering.
     
  • 3. lag: Rammer
    Med de nye udviklingsplaner er der tilsigtet en større direkte sammenhæng med kommuneplanens rammeområder. Udviklingsplanens 3. lag består derfor af et ”vindue”, hvor der er zoomet direkte ind på et kortudsnit af den pågældende by.
 

Om forvaltningens plangennemgang

Sideløbende med samarbejdet med lokale kræfter om indholdet til udviklingsplanerne har forvaltningen gennemgået alle gældende lokalplaner med henblik på at identificere uhensigtsmæssige forhindringer i planlægningen. Lokalplanerne er gennemgået dels for unødigt restriktive bestemmelser, og dels for antal dispensationer i forbindelse med byggesagsbehandling.
 

Miljøscreening

Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
På baggrund af screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen vil fremgå af redegørelsen i forslag til tillæg nr. 47 til Kommuneplan 2017-2029.
 

Forslag til udviklingsplan for Løvel

Løvel har cirka 780 indbyggere og er beliggende i byzone.
 
Udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan for Løvel har taget udgangspunkt i et stort forarbejde, der allerede havde fundet sted i lokalsamfundet. Dette forarbejde er indarbejdet i forslaget til den lokale udviklingsplan.
 
For at sikre at alle interesserede har fået mulighed for at deltage i debatten og komme med forslag og idéer til planlægningen, blev der afholdt en lokal udviklingsworkshop i Løvel den 17. december 2018. Her deltog omkring 20 repræsentanter for forskellige borgergrupper, foreninger og siddende arbejdsgrupper.
 
Det foreliggende forslag til en lokal udviklingsplan er efterfølgende udarbejdet i dialog med den lokale udviklingsgruppe i Løvel. (Link til udviklingsplanen for Løvel.)
 

Udviklingsplanens konsekvenser for gældende planlægning:

  • For at sikre området ved ”Fars Dam” som rekreativt område udlægges et nyt R1-rammeområde (LØVL.R1.04_T47).
  • Som konsekvens af udlægning af det nye R1-rammeområde tilrettes tilstødende rammeområder. Der henvises til forslag til kommuneplantillæg nr. 47 for detaljeret beskrivelse.
  • Både borgere og forvaltning peger på et eventuelt behov for en revurdering af den gældende lokalplan nr. 385 - Boligområde ved Gl. Røddingvej, med henblik på at fremme grundsalget.
  • Forvaltningens gennemgang af gældende lokalplaner for Løvel har ikke givet anledning til yderligere ændringer i den gældende planlægning.
 

Forslag til udviklingsplan for Løvskal

Løvskal har cirka 170 indbyggere og er en afgrænset landsby beliggende i landzone.
 
Udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan for Løvskal har taget udgangspunkt i en lokal udviklingsworkshop for alle borgere i Løvskal, som blev afholdt den 19. september 2018. I workshoppen deltog ca. 25 borgere, svarende til godt 15% af byens indbyggere.
 
Forslaget til den lokale udviklingsplan for Løvskal er efterfølgende udarbejdet i dialog med den lokale udviklingsgruppe i Løvskal. (Link til udviklingsplanen for Løvskal.)
 

Udviklingsplanens konsekvenser for gældende planlægning:

  • Aflysning af lokalplan B.501/503-2 for et område til boligformål beliggende ved Rosengren og Lausdal i Løvskal by
  • Tilbageførsel til landzone fra byzone af det areal, der i dag er udlagt i lokalplan B.501/503-2. Tilbageførsel af arealer fra byzone til landzone sker ved en beslutning, der træffes af byrådet, i forbindelse med den endelige vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 47.
  • Udvidelse af landsbyafgrænsningen med en mindre del af det areal, der i dag er udlagt i lokalplan B.501/503-2.
  • Der er ingen øvrige lokalplaner i Løvskal.
 

Forslag til udviklingsplan for Ørum

Ørum har cirka 1.500 indbyggere og er beliggende i byzone.
 
Udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan for Ørum har taget udgangspunkt i en lokal udviklingsworkshop for alle borgere i Løvskal, som blev afholdt den 8. oktober 2018. I workshoppen deltog ca. 60 borgere, svarende til godt 4% af byens indbyggere.
 
Forslaget til den lokale udviklingsplan for Løvskal er efterfølgende udarbejdet i dialog med den lokale udviklingsgruppe i Løvskal. (Link til udviklingsplanen for Ørum.)
 

Udviklingsplanens konsekvenser for gældende planlægning:

  • For at udlægge nye arealer til boligformål i den nordlige del af byen udvides eksisterende B4-rammeområde (ØRUM.B4.03) med et areal ved Vingevej i tilknytning til skolen.
  • Som konsekvens af udvidelsen af B4-rammeområdet reduceres det tilstødende rammeområde ØRUM.A1.01. Forvaltningen gør opmærksom på, at sideløbende med udviklingsplanen for Ørum planlægges der samtidig for muligheden for at etablere en ny daginstitution i tilknytning til skolen. På nærværende møde behandles derfor forslag til tillæg nr. 42 til Kommuneplan 2017-2029, der også justerer afgrænsningen af ØRUM.A1.01. Nærværende forslag til justering af ØRUM.A1.01 er ikke i strid med forslag til kommuneplantillæg nr. 42. Der henvises til forslag til kommuneplantillæg nr. 42 og 47 for detaljeret beskrivelse.
  • For at sikre området ved ”Futdalen” som et rekreativt bynært naturområde udlægges et nyt R1-rammeområde (ØRUM.R1.03_T47).
  • Udviklingsplanen peger på en styrkelse af området omkring Ørum Torv, herunder en eventuel justering af den gældende planlægning for området (lokalplan nr. 334 for et fritids- og centerområde i Ørum Midtby), hvis udviklingen gør det nødvendigt.
  • Forvaltningens gennemgang af gældende lokalplaner for Ørum har ikke givet anledning til yderligere ændringer i den gældende planlægning
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Forslaget til kommuneplantillæg nr. 47 sendes i offentlig høring efter sommerferien og forventes vedtaget i løbet af efteråret 2019.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Ejendomsskat kan stige på baggrund af arealudlæg i kommuneplanen, der giver umiddelbar ret til udnyttelse.
 
Tilbageførsel af arealer fra byzone til landzone sker ved en beslutning, der træffes af byrådet, og kan medføre krav om erstatning (jf. Planlovens § 46), godtgørelse for frigørelsesafgift (jf. Planlovens § 46 a) samt godtgørelse for grundskyld (jf. loven om kommunal ejendomsskat § 29 A).
 

 

Juridiske og planmæssige forhold

Der er i forvejen udarbejdet byskitser for henholdsvis Løvel, Mønsted og Ørum. Disse er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2017-2029, som byrådet vedtog den 21. juni 2017 (sag nr. 4).
 
Et kommuneplantillæg giver ingen juridiske bindinger for ejerne.
 
Bilag

Sagsid.: 18/53646
Resume
Som del af Helhedsplan for Bjerringbro indgår fornyelse af Niels Due Jensens Plads, der
er beliggende i den centrale del af Bjerringbro. Grundfos har tilkendegivet, at de vil yde sponsorat til gennemførelse af en fornyelse af Niels Due Jensens Plads.
På mødet fremlægges skitseprojektet for den nye udformning af Niels Due Jensens Plads.
 
I forbindelse med omdannelsen af parkeringspladserne i området er der også forslag om at
indføre tidsbegrænset parkering på nogle af pladserne for at sikre fornøden udskiftning på de
pladser, der ligger nærmest butikkerne.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at det beskrevne projekt godkendes,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 17.738.000 kr. til kontoen ” Realisering af Niels Due Jensens Plads” med rådighedsbeløb på 6.500.000 kr. i 2019, 10.738.000 kr. i 2020 (2019-priser) og 500.000 kr. i 2021 (2019-priser), og
 
3. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 17.738.000 kr. til kontoen ”Realisering af Niels Due Jensens Plads” med rådighedsbeløb på 6.500.000 kr. i 2019, 10.738.000 kr. i 2020 (2019-priser) og 500.000 kr. i 2021 (2019-priser).
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-06-2019
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at det beskrevne projekt godkendes,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 17.738.000 kr. til kontoen ” Realisering af Niels Due Jensens Plads” med rådighedsbeløb på 6.500.000 kr. i 2019, 10.738.000 kr. i 2020 (2019-priser) og 500.000 kr. i 2021 (2019-priser), og
 
3. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 17.738.000 kr. til kontoen ”Realisering af Niels Due Jensens Plads” med rådighedsbeløb på 6.500.000 kr. i 2019, 10.738.000 kr. i 2020 (2019-priser) og 500.000 kr. i 2021 (2019-priser).
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede, som del af konstitueringsaftalen 2018 – 2021, at udarbejde en
proces for planens udarbejdelse og besluttede at nedsætte Bjerringbrorådet.
 
Sagen vedrørende helhedsplan for Bjerringbro er senest forelagt for Økonomi- og
Erhvervsudvalget på mødet den 14. november 2018 (sag nr. 28), hvor udvalget blev orienteret
om status på planens udarbejdelse.
 
Ideen om at omdanne Niels Due Jensens Plads udspringer af Helhedsplanen for Bjerringbro.
Planen blev af Økonomi- og Erhvervsudvalget indstillet til godkendelse i byrådet den 20.
februar 2019 (sag nr. 28).
 

Inddragelse og høring

Den nye indretning af Niels Due Jensens Plads (NDJP) har været forelagt på borgermøde i
Bjerringbro sammen med helhedsplan for Bjerringbro den 21. februar 2019. Indretningen har
ligeledes været forelagt følgegruppen i Bjerringbro.
 
Indretning har endvidere været fremlagt for Niels Due Jensen og repræsentanter for Grundfos i forhold til deres sponsorat og godkendelse af projektet. Grundfos vil fortsat løbende blive inddraget i det videre arbejde med pladsen, hvor der etableredes en styregruppe med repræsentanter fra Grundfos og Viborg Kommune.
 
Følgegruppen under Byforum har undervejs været inddraget i planlægningen af pladsen.
 
Der har været afholdt møde med de erhvervsdrivende i området, hvor projektet er fremlagt.
På dette møde blev det bl.a. tilkendegivet, at den nye udformning ikke må hindre, at der er
nære parkeringspladser nærmest butikkerne, hvilket den nye udformning af pladsen ikke forventes at hindre.
 
 

Beskrivelse

Niels Due Jensens Plads er i dag omgivet af parkering, beplantning og dårlige stiforbindelser. Pladsen skal omdannes til en langstrakt park, der forbinder Bjerringbros gågade, Storegade og kulturhuset Gudenåhuset.
 
Et af hovedelementerne i parken bliver vand, ligesom Bjerringbro og Grundfos er det med henholdsvis Gudenåen og pumper. Derudover bliver det et område, hvor der er noget at opleve for alle aldre, og som lægger op til ophold og leg.
 
Centralt i parken anlægges en overdækket scene, som kan anvendes til arrangementer, samlingssted og i det daglige også som madpakkehus. I scenen indbygges et springvand som et ”tæppefald” – en væg af vand, der falder fra scenens tag.
 
På pladsen foran scenen etableres et smukt belyst springvand, som også udfordrer børn til leg. Desuden anlægges et vandløb med rislende vand langs en del af parken.
Disse springvandsdele i parken sponsoreres af Grundfos og forventes at have en værdi på 3.500.000 kr.
 
Den gennemgående sti og den nye plads omkranses af formede bakker med områder til ophold og leg.
 
Der findes en nærmere beskrivelse samt illustrationer i vedlagte bilag 1 for Niels Due Jensens
Plads. Der er også vedlagt et trafiknotat i bilag 2, som beskriver nogle af de forhold, som ønskes arbejdet videre med og implementeret i en ny indretning af p-pladser mv.
 
Den nuværende kunst i byparken forsøges genplaceret andet steds i Bjerringbro, hvilket kunstkomiteen tager stilling til.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Der arbejdes på, at projektering og udbud udføres i perioden frem til og med august 2019, og anlæg forventes påbegyndt i september/oktober 2019. Færdiggørelse afhænger af den endelige udformning af sti og tekniske anlæg, men der arbejdes hen imod en afslutning af projektet i juli/august 2020 og med en forventet etapevis indvielse i foråret 2020.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Anlægsudgiften til Niels Due Jensens Plads afholdes som et sponsorat fra Grundfos. Det forventes synliggjort ved pladsens scene, at Grundfos har sponsoreret pladsens nye udformning. Grundfos forventer fremadrettet at anvende Niels Due Jensens Plads til markedsføring i forbindelse med præsentation af springvand, pumper og anlæg for fremtidige kunder. Derudover ønsker Grundfos at investere i Bjerringbro for at sikre byen er en attraktiv by, der er med til at sikre fastholdelse samt tiltrækning af kvalificerede medarbejdere til byens virksomheder
 
Det samlede anlægsbudget ses i bilag 3.
 
Efter licitation på anlægsopgaven og projektets forventede endelige økonomi kendes, vil der i projektets styregruppe blive taget endelig stilling til projektets endelige udformning.
 
Ved færdiggørelsen af anlægget overtager Viborg Kommune det etablerede anlæg og dermed
drift og vedligeholdelse af anlægget.
 
Driftsudgiften til at drive springvandet forventes at udgøre ca. 90.000 kr. årligt, hvor
udgiften til nuværende springvand i byparken lægger på ca. 15.000 kr. årligt. Denne øgede driftsudgift (netto 75.000 kr.) vil kræve en forøgelse af driftsbudgettet. Denne udgift indgår i den igangværende budgetlægning for 2020 og de følgende år. Udgiften finansieres indenfor udvalgets driftsbudget. Udgifter til drift af den resterende del af parken ventes ikke at medføre øgede driftsudgifter.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 18/47905
Resume
P-dækket på Fischers Plads blev nedrevet i efteråret 2018, da det var i så dårlig tilstand, at der var risiko for et uvarslet brud i konstruktionen. Byrådet skal tage stilling til, hvad der fremover skal ske med p-pladsen.
 
Oversigtskort er vist i bilag 1.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg tager stilling til, om det kan indstilles til byrådet,
 
1. at der arbejdes videre med genetablering af p-dækket med forberedelse for endnu et p-dæk (scenarie 3), og at arbejdet igangsættes hurtigst muligt, og
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 18.800.000 kr. til kontoen ”Fischers Plads i Viborg” med rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2019 og rådighedsbeløb på 17.800.000 kr. i 2020,
 
3. at udgiften på 1.000.000 kr. i 2019 finansieres ved forbrug af kassebeholdningen, og
 
4. at udgiften på 17.800.000 kr. i 2020 delvis finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2020 på basisanlægsbudgettet for 2020-2023 på kontoen ” Renovering af p-pladser i Viborg Midtby” (6.000.000 kr.), samt ved fremrykning af rådighedsbeløbet på 3.000.000 kr. fra 2021 til 2020 og ved forbrug af kassebeholdningen på 8.800.000 kr.
 
eller
 
5. at der arbejdes videre med et eller flere af de øvrige scenarier.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-06-2019
Teknisk Udvalg ønsker en løsning, der giver mindst mulig gene for borgere og handelslivet i en ombygningsfase.
 
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at der arbejdes videre med genetablering af p-dækket med forberedelse for endnu et p-dæk (scenarie 3), og at arbejdet igangsættes hurtigst muligt,
 
 
3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 18.800.000 kr. til kontoen ”Fischers Plads i Viborg” med rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2019 og rådighedsbeløb på 17.800.000 kr. i 2020,
 
4. at udgiften på 1.000.000 kr. i 2019 finansieres ved forbrug af kassebeholdningen, og
 
5. at udgiften på 17.800.000 kr. i 2020 delvis finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2020 på basisanlægsbudgettet for 2020-2023 på kontoen ” Renovering af p-pladser i Viborg Midtby” (6.000.000 kr.), samt ved fremrykning af rådighedsbeløbet på 3.000.000 kr. fra 2021 til 2020 og ved forbrug af kassebeholdningen på 8.800.000 kr.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
Sagsfremstilling

Historik

Teknisk Udvalg besluttede på mødet 22. september 2018 (sag nr. 1), at p-dækket på Fischers Plads skulle nedrives. Beslutningen blev truffet på baggrund af teknisk gennemgang fra to rådgivere. Gennemgangen viste, at nedbrydningen af betonbjælkerne havde nået et niveau, hvor der var risiko for et uvarslet svigt af konstruktionen.
 
Nedrivningen af dækket blev foretaget i efteråret 2018. Parkeringspladsen er nu i en tilstand, hvor der er opsat et midlertidigt sikkerhedshegn langs øverste dæk mod syd, mens søjlerne og fundamenterne fra det gamle p-dæk er bibeholdt på det nederste dæk.
 
Byrådet besluttede på mødet den 5. september 2018 (sag nr. 14), at der arbejdes videre med evt. salg af byggeretter til finansiering af renoveringsbehovet for Fischers Plads og Preislers Plads.
 
Forvaltningen vurderede dengang i samråd med rådgiver, at indtægten fra salg af en byggeret i tilknytning til Fischers Plads (ved Sct. Jørgens Vej) ville kunne bidrage positivt, dog i begrænset omfang, til finansiering af renovering af p-pladsen.

 

 

Inddragelse og høring

Der er løbende afholdt møder med Viborg Handel og Sct. Mathias Centret igennem processen.
 
 

Beskrivelse

Før nedrivning af p-dækket var der 285 p-pladser og 2 handicap-pladser på de 2 p-dæk.
Efter nedrivning er der 145 p-pladser og 2 hcp-pladser (det nederste dæk). Der er dermed fjernet 140 p-pladser i forbindelse med nedrivningen.
 
På den resterende del af Fischers Plads (på terræn) er der 92 p-pladser og 5 handicap-pladser. I området er der derudover 74 p-pladser i kælderen under Sct. Mathias Centeret og 69 p-pladser ved Sct. Jørgens Vej.
 
De fjernede parkeringspladser mangler specielt om eftermiddagen, lørdage og under julehandlen. Forvaltningen vurderer, at der er behov for, at p-pladserne genetableres.
 
Forvaltningen har undersøgt følgende muligheder:
 
  1. Ikke at genetablere p-dækket
  2. Genetablere p-dækket uden forberedelse for endnu et p-dæk
  3. Genetablere p-dækket med forberedelse for endnu et p-dæk
  4. Genetablere p-dækket og udvide med endnu et p-dæk
  5. En fiktiv byggeret til boliger og erhverv på Fischers Plads
 
Rådgivere har undersøgt tilstanden af fundamenter, søjler og vægge fra det gamle p-dæk, gennemføre undersøgelser af jordbunden under det gamle p-dæk samt beregne pris for løsning 1-4. Dette er beskrevet i bilag 2.
 

Ad. 1. Ikke at genetablere p-dækket

Denne løsning er beskrevet detaljeret i bilag 2 som scenarie 6.
 
Hvis p-dækket på Fischers Plads ikke skal genetableres, bør søjlerne fjernes på nederste dæk, og der bør etableres et permanent værn langs øverste dæk mod syd. Den resterende del af dæk, bjælker og søjler foran apoteket i Sct. Mathias Centret bibeholdes. Dette har dog meget begrænset restlevetid.
 

Ad. 2. Genetablere p-dækket uden forberedelse for endnu et p-dæk

I denne løsning genetableres p-dækket. Løsningen er beskrevet i bilag 2 som scenarie 1.
 
De eksisterende betonsøjler og betonsættevægge kan ikke genanvendes. Der skal monteres nye søjler, ny betonstøttevægge og afstives med vinger på den eksisterende betonmur ind mod øverste p-dæk. Montering af vingerne medfører omfattende udgravnings­arbejde, der påvirker det øverste p-dæk. De eksisterende fundamenter genanvendes, men der skal også laves nye fundamenter. De eksisterende fundamenter kan ikke bære endnu et p-dæk.
 
Det oprindelige parkeringshus er bygget op med 2,4 m brede parkeringsbåse. I dag anbefaler vejreglerne parkeringsbåse med en bredde på 2,5 m. I denne løsning vil det ikke være muligt at forøge parkeringsbåsene med 10 cm., da fundamenterne genanvendes.
 

Ad. 3. Genetablere p-dækket med forberedelse for endnu et p-dæk

I denne løsning genetableres p-dækket, og der forberedes for endnu et p-dæk. Løsningen er beskrevet i bilag 2 som scenarie 2.
 
De eksisterende betonsøjler og betonsættevægge kan ikke genanvendes. Der skal etableres nye fundamenter, nye søjler, ny betonstøttevægge (blandt andet midt i p-huset) og afstives med vinger på den eksisterende betonmur ind mod øverste p-dæk. Montering af vingerne medfører omfattende udgravningsarbejde, der påvirker det øverste p-dæk.
 
Parkeringsbåse kan få den ønskede bredde på 2,5 m. Konsekvensen er, at der bliver færre antal p-pladser, end der var før.
 
Der skal etableres 3 trappetårne, da etablering af et ekstra nyt p-dæk ikke ligger i umiddelbar forbindelse med omkringliggende terræn. I trappetårnet mod Sct. Mathias Centret etableres med elevator. Trappetårnene vil indgå i byggeriets overordnede stabilitet. I denne løsning vil der kun blive bygget kernen til trappetårnene til niveau 0-1, og der vil ikke blive indsat trapper og elevator.
 

Ad. 4. Genetablere p-dækket og udvide med endnu et p-dæk

I denne løsning genetableres p-dækket, og der anlægges endnu et p-dæk ovenpå. Løsningen er beskrevet i bilag 2 som scenarie 3.
 
De eksisterende betonsøjler og betonsættevægge kan ikke genanvendes. Der skal etableres nye fundamenter, nye søjler, ny betonstøttevægge (blandt andet midt i p-huset) og afstives med vinger på den eksisterende betonmur ind mod øverste p-dæk. Montering af vingerne medfører omfattende udgravningsarbejde, der påvirker det øverste p-dæk.
 
Parkeringsbåse kan få den ønskede bredde på 2,5 m. Konsekvensen er, at der bliver færre antal p-pladser, end der var før.
 
Der skal etableres 3 trappetårne, da etablering af et ekstra nyt p-dæk ikke ligger i umiddelbar forbindelse med omkringliggende terræn. I trappetårnet mod Sct. Mathias Centret etableres elevator.
 
Der er ikke gennemført trafikanalyse af konsekvenserne ved et ekstra p-dæk. Dette skal også ses i sammenhæng med det eventuelle højhusbyggeri i Dumpen, der også skaber mere trafik i midtbyen.
 

Ad. 5. Byggeret til boliger og erhverv på Fischers Plads

Forvaltningen har været i dialog med ejerne af Sct. Mathias Centeret om en udvidelsesmulighed på Fischers Plads. Ejerne har siden valgt ikke at gå videre med et projekt, da det ikke vurderedes økonomisk rentabelt. Forvaltningen er derudover blevet kontaktet af andre potentielle investorer, som dog ikke har medført konkrete projekter.
 
Forvaltningen har i stedet i samarbejde med en rådgiver vurderet en fiktiv byggeret til boliger og erhverv på 5.500 m2.
 
Forvaltningen har taget udgangspunkt i, at en eventuel byggeret på Fischers Plads bør disponeres, så byggeriet bidrager positivt til udviklingen af Viborg midtby og til bymiljøet ved Fischers Plads. Bygningsskalaen bør tilpasses omgivelserne, og stueetagen bør have aktive facader med direkte adgang fra Fischers Plads til gavn for bylivet omkring pladsen. Byggeretten er derfor tænkt placeret direkte oven på Fischers Plads og i maks. 5 etager.  
 
Placeringen vil medføre, at de p-pladser, der skal etableres som følge af byggeretten, samt de p-pladser, der pga. byggeretten ikke kan retableres på Fischers Plads (niveau 1), skal opføres i et nyt p-hus ved Sct. Jørgens Vej/St. Sct. Peder Stræde, hvis muligt. Der er i eksemplet forudsat i alt ca. 96 p-pladser.
 
Rådgivernes beregninger har efterfølgende vist, at et byggeri på 5 etager oven på Fischers Plads vil medføre, at hele p-kælderen skal henføres til høj konsekvensklasse. Dette medfører yderligere søjler, bjælker, tværgående vægge, mv. Konsekvensen er, at der bliver færre p-pladser end forudsat i det fiktive byggeretseksempel. Løsningen er beskrevet i bilag 2 som scenarie 5.
 
 

Alternativer

I stedet for en byggeret ovenpå Fischers Plads kan en byggemulighed ved Sct. Jørgens Vej med udgangspunkt i kommuneplanens Helhedsplan for Fischers Plads undersøges nærmere. I helhedsplanen forudsættes dog en lukning af St. Sct. Peder Stræde, som bør revurderes i forhold til den trafikale udvikling siden planens tilblivelse. Lukningen kan betyde, at muligheden for indretning af parkeringspladser begrænses.
 
 

Tidsperspektiv

Ikke genetablering af p-dækket

Forvaltningen vurderer, at det vil tage ca. 9 måneder at få gennemført udbud og anlæg. Der vil være mindre afspærring af dele af Fischers Plads under byggefasen.
 

Genetablering af p-dækket med eller uden yderligere ét p-dæk

Forvaltningen vurderer, at det vil tage ca. 15 måneder med genetablering af p-dækket, og ca. 18 måneder med genetablering af p-dækket og udvidelse med endnu et dæk. Der er pt. stor efterspørgsel efter betonelementer, hvilket betyder lange leverancetider. Der vil være afspærring af dele af Fischers Plads under byggefasen.
 

Byggeret til boliger og erhverv på Fischers Plads

Forvaltningen vurderer, at det vil tage ca. 3-5 år (36-60 mdr.) at udvikle og realisere den fiktive byggeret. Adgangen til parkering på Fischers Plads og ved Sct. Jørgens Vej vil være helt eller delvist afspærret i 2-3 år under byggefasen.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Genetablering af P-dæk
I anlægsbudgettet for 2019 er der henholdsvis 6 mio. kr. og 3 mio. kr. i 2020 og 2021.
 
Der er herunder opstillet økonomi og konsekvenser ved løsning med og uden nyt p-dæk:
 
 
Ad. 1
Ikke nyt p-dæk
Ad. 2
P-dæk uden forberedelse for endnu et p-dæk
Ad. 3
P-dæk med forberedelse for endnu et p-dæk
Ad. 4
P-dæk og udvide med endnu et p-dæk
Ad. 5
P-dæk med forberedelse for byggeret
Økonomi
0,9 mio. kr.
17,3 mio. kr.
18,8 mio. kr.
30,7 mio. kr.
Ikke kalkuleret*
Antal p-pladser
145 + 2 HC
278 + 4 HC
260 + 4 HC
385 + 4 HC
196 + 3 HC
Bredde af p-båse
2,4 m
2,4 m
2,5 m
2,5 m
2,5 m
*Tillægsomkostningerne antages at være i størrelsesordenen 4-5 mio. kr. ift. Ad 3.
 
Der var som tidligere nævnt 285 p-pladser på de 2 p-dæk, før P-dækket blev nedrevet.
 
Forvaltningen anbefaler, at der vælges løsningen med P-dæk med forberedelse for endnu et p-dæk til 18,8 mio. kr., da man for en relativt lille merpris får et helt nyt p-hus på nye fundamenter med den anbefalede bredde af p-båse og mulighed for udvidelse med et p-dæk, hvis det ønskes.
 

Byggeret til boliger og erhverv på Fischers Plads

Det er forbundet med stor usikkerhed at estimere en byggerets salgsværdi på Fischers Plads, og værdien vil være afhængig af ”timing” og investorinteresse. Fx vil en bolighusleje på 1000 kr./m2/år vil give et negativt nettoresultat, mens en bolighusleje på 1100 kr./m2/år vil give et lille positivt nettoresultat, hvis byggeomkostningerne er de samme.
Estimeringen af den fiktive byggeret ses i bilag 3 (lukket bilag).
 
I byggeretsvurderingen er der ikke taget højde for tillægsomkostninger i forbindelse med øgede konstruktionskrav til p-kælderen.
 
Samlet set vurderer forvaltningen, at salg af en byggeret af det beskrevne omfang ikke vil give et væsentligt økonomisk bidrag til finansiering af p-dækket på Fischers Plads.
 
Hvis der skal arbejdes videre med en byggeret i forbindelse med genetablering af p-dækket af byplanmæssige grunde, vil der være behov for rådgiverbistand til skitsering, trafikanalyse og udbudsrådgivning. Forvaltningen estimerer, at udgiften hertil vil andrage ca. 350.000 kr.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Fischers Plads er omfattet af lokalplan nr. 111A fra 1997 og Kommuneplan 2017 – 2029 Helhedsplan for Fischers Plads. Helhedsplanen er ikke omsat til en lokalplan.
 
Genetablering af det nedrevne p-dæk, samt eventuel etablering af et ekstra p-dæk ovenpå vil være i overensstemmelse med gældende lokalplan.
 
En byggeret til boliger og erhverv ovenpå Fischers Plads er ikke i overensstemmelse med gældende lokalplan og kommuneplanens Helhedsplan for Fischers Plads. Det vil derfor kræve, at der udarbejdes en ny lokalplan samt et tillæg til kommuneplanen for at gennemføre projektet.
 
Bilag

Sagsid.: 17/30220
Resume
På baggrund af Teknisk Udvalgs beslutning om revision af ”Gågaderegulativ – Viborg” for afsnittet ”Torve/Nytorv” skal Teknisk Udvalg tage stilling til, om gågaderegulativet skal revideres på en række punkter.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,
 
1. at Teknisk Udvalg tager stilling til, om gågaderegulativet skal revideres på følgende områder:
  1. Opstilling af baldakiner på del af Nytorv, herunder om der skal tillades reklamer på baldakinens frise med restaurantens navn og anden reklame.
  2. Opsætning af blomsterkasser på del af Nytorv.
  3. Ændrede bestemmelser for opsætning af parasoller på del af Nytorv.
  4. Nærmere bestemmelser for opsætning af læskærme på del af Nytorv.
  5. Ledelinjer på del af Nytorv.
  6. Ændret frist for varsel til at rydde torvene (fra 3 uger til 6 uger).
  7. Dispensation efter konkret bedømmelse i Teknisk Udvalg.
 
2. at ændringerne af gågaderegulativet fremsendes til godkendelse i byrådet,
 
3. at ændringerne fremsendes til godkendelse hos politiet efter godkendelse i byrådet, og
 
4. at ændringerne af gågaderegulativet træder i kraft den 1. i måneden efter politiets godkendelse.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-06-2019
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at følgende ændringer indarbejdes i gågaderegulativet:
 
  1. Det tillades at opstille baldakiner på del af Nytorv, herunder tillades det at have reklamer på baldakinens frise med restaurantens navn og anden reklame.
  2. Det tillades at opsætte blomsterkasser på del af Nytorv efter tilladelse af Teknisk Udvalg.
  3. Det tillades at opsætte sorte parasoller i alle former i størrelser fra 3-7 meter i vingefang på del af Nytorv.
  4. Det tillades at påsætte reklamer på opsatte læskærme på del af Nytorv, som dækker op til 20 % af læskærmen.
  5. Det tillades at stille ude-serveringsudstyr på den nordlige ledelinje langs bygningerne på Nytorv.
  6. At varslet for de ude-serverende restaurationer til at rydde torvene fastholdes på 3 uger.
  7. At der indsættes en bestemmelse om, at Teknisk Udvalg efter ansøgning kan give dispensation fra gågaderegulativet, for så vidt angår udeservering.
 
2. at ændringerne fremsendes til godkendelse hos politiet efter godkendelse i byrådet.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
Sagsfremstilling

Historik

Teknisk Udvalg traf 1. maj 2019 (sag nr. 13) beslutning om, at der skal foretages en revision af afsnittet ”Torve/Nytorv” i gågaderegulativet, og at forvaltningen skal fremlægge et forslag til revision på næstkommende møde for Teknisk Udvalg.
 
 

Inddragelse og høring


Restaurationerne på Nytorv
Forvaltningen har indbudt restaurationerne på Nytorv til dialog omkring revisionen af gågaderegulativet for Nytorv. Følgende restaurationer var inviteret til mødet:
 
  • Kafe Kjelds, Nytorv 9 (deltog i mødet)
  • Under Torvet, Nytorv 17 (deltog i mødet)
  • Restaurant Kehlet, Nytorv 12 (deltog ikke i mødet)
  • Nytorv 11, Nytorv 11 (deltog i mødet)
  • Brasseriet Viborg, Vestergade 17 (deltog ikke i mødet)
 
Referat fra mødet er vedlagt som bilag 1.
 
Tilgængelighedens By
Der har været afholdt møde med Tilgængelighedens By. Referat af mødet er vedlagt som bilag 2.
 

Beskrivelse

 
Forvaltningen foreslår, at Teknisk Udvalg tager stilling til følgende ændringer til gågaderegulativet:
 

Baldakiner på Nytorv

Om gågaderegulativet skal ændres, så det tillades at opsætte sorte baldakiner på Nytorv, og hvorvidt det skal tillades at have reklamer på baldakinens frise. Ændringen vil i givet fald betyde, at det tillades opsætning af faste baldakiner efter gågaderegulativet, men tilladelse efter anden lovgivning kan være nødvendig udover nærværende tilladelse.
 

Blomsterkasser på Nytorv

Om der skal indsættes bestemmelse i gågaderegulativet, således det kan tillades opstillet blomsterkasser på Nytorv, på samme vilkår som øvrigt inventar.
 

Parasoller på Nytorv

Om at bestemmelsen om at parasoller på Nytorv skal være kvadratiske, fjernes, og den tilladte størrelse af parasoller ændres fra et vingefang på 4-7 meter til et vingefang på 3-7 meter.
 

Læskærme på Nytorv – materiale

Om der skal tilføjes bestemmelse om, at læskærme skal være af et materiale, som ikke splintres, hvis læskærmen vælter, for eksempel hærdet glas.
 
Om der skal indsættes bestemmelse om, at der kan sættes reklamer på læskærmene, så længe disse fremtræder som overvejende transparente, ved at alene 20 % af læskærmen må dækkes af reklamer.
 

Ledelinjer på Nytorv

Om hvorvidt bestemmelsen om, at der skal være fri passage på 75 cm på begge sider langs ledelinjerne på Nytorv, fjernes fra regulativet for så vidt angår ledelinjerne langs bygningerne på torvet, idet disse ikke fungerer hensigtsmæssigt, når der foretages udeservering på torvet. Eksempelvis kan gæsterne på restaurationerne komme til at rykke bord, stol eller stille tasker udover ledelinjen. Svagtseende og blinde kan i givet fald fortsat navigere på torvet ved at følge de øvrige ledelinjer på torvet.
 
Tidsfrist for fjernelse af udstyr i forbindelse med udeservering
Om fristen for at vige for større og specielle arrangementer/events skal ændres fra 3 uger til 6 uger.
 

Dispensation efter konkret bedømmelse i Teknisk Udvalg

Om der skal indsættes en bestemmelse i gågaderegulativet, som giver mulighed for, at der kan søges om dispensation fra gågaderegulativet, for så vidt angår udeservering, til for eksempel at opstille genstande, som ellers ikke er tilladt i henhold til regulativet. Ansøgningerne om dispensation vil blive forelagt Teknisk Udvalg, som tager stilling til, om ansøgningerne kan imødekommes i det konkrete tilfælde.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 18/14118
Resume
Byrådet har igangsat et planlægningsarbejde vedrørende en østlig omfartsvej ved Viborg. Teknisk Udvalg har det seneste halve år haft 4 temadrøftelser vedrørende arbejdet. Der gives hermed en afrapportering på arbejdet, og der skal tages stilling til den videre proces. Der er i budgetforliget afsat midler til en VVM-undersøgelse og en evt. påbegyndelse af en østlig omfartsvej.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg tager stilling til, om det kan indstilles til byrådet,
 
1. at der på det foreliggende grundlag ikke udarbejdes en VVM-redegørelse, men at Viborg Kommune fortsætter dialogen med Vejdirektoratet om udbygningen af rute 26 til Århus, herunder nyt tilslutningsanlæg, eller
 
2. at der igangsættes udarbejdelse af en VVM-redegørelse.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-06-2019
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at der på det foreliggende grundlag ikke udarbejdes en VVM-redegørelse, men at Viborg Kommune fortsætter dialogen med Vejdirektoratet om udbygningen af rute 26 til Århus, herunder nyt tilslutningsanlæg.
 
Udvalget vil løbende følge udviklingen i forhold til udbygningen af rute 26 og optage sagen på oktober-mødet.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet har 16. maj 2018 (sag nr. 13) givet anlægsbevilling til igangsætning af planlægningsarbejdet vedrørende en østlig omfartsvej ved Viborg. Teknisk Udvalg er på møderne 31. oktober 2018 (sag nr. 17), 28. november 2018 (sag nr. 15), 9. januar 2019 (sag nr. 9) og 27. marts 2019 (sag nr. 13) blevet orienteret om og har drøftet de foreløbige planlægningsarbejder.
 
 

Inddragelse og høring

Intet på nuværende tidspunkt.
 
 

Beskrivelse

Trafikken til/fra den østlige del af Viborg by via Hans Tausens Alle er i perioder væsentlig udfordret. Udviklingen af nyt boligområde ved Taphede forventes at ville forøge trafikmængden. Der er derfor et behov for at undersøge alternativer for afvikling af trafikken. Trafikplanen for Viborg Kommune indeholder således et projekt for etablering af en østlig omfartsvej ved Viborg. Der er nu udarbejdet en rapport om planlægningsundersøgelsen, som vedlægges som bilag 1. I det følgende gives et kort sammendrag af dele af indholdet i rapporten.

Baggrund for planlægningsundersøgelsen
Trafikken til/fra den østlige del af Viborg by via Hans Tausens Alle i perioder væsentlig udfordret, ligesom forbindelserne mellem den østlige del af Viborg og Rute 26 ikke er optimale. Der sker en fortsat byudvikling i det østlige Viborg, som med det nuværende vejnet vil resultere i en øget trafik dels via Hans Tausens Alle og dels gennem Bruunshåb og Rindsholm. Disse forhold har gjort det nødvendigt at undersøge, hvordan den fremtidige overordnede vejstruktur i området kan se ud.
 
Trafikplanen for Viborg Kommune beskriver et tiltag om etablering af en ny østlig omfartsvej, der kan forbinde Rute 16 (Randersvej) med Rute 26 (Århusvej). Vejen tænkes realiseret som en forlængelse af Tapdrupvej, øst om Bruunshåb og med tilslutning til Rute 26 i et rampeanlæg.
 
Der har således været gennemført en planlægningsundersøgelse, hvor behovet og mulige linjeføringer for en omfartsvej øst om Viborg er undersøgt.
 
Omfartsvejens funktion
En omfartsvej skal tilgodese borgerne i Viborg og skal derved ikke være en ringvej, som skal anvendes til gennemkørsel for tung trafik på regionalt og nationalt niveau. På grund af de mange hensyn til landskabets naturmæssige værdier og terrænforholdene etableres omfartsvejen til en skiltet hastighed af 70 km/t, da vejens kurver ved denne hastighed kan være mindre, end hvis hastigheden er 80 km/t.
 

Analyse af korridor for placering af omfartsvej

Landskabet øst for Viborg er meget kuperet at etablere en vej igennem, og området har relativ stor naturmæssig værdi. Viborg Naturpark ligger i den nordlige del af området, så der skal sikres tilgængelighed for gående og cyklister. Omfartsvejen er placeret, så den påvirker færrest muligt beskyttede naturområder. Området er også præget af mange historiske fund, der er fredede fortidsminder og risiko for forekomst af ukendte fortidsminder. Der er i planlægningsundersøgelsen forsøgt at tage hensyn til ejendomme, der berøres. Det vil være nødvendigt at ekspropriere ejendomme og etablere foranstaltninger til at reducere støjgener.
 

Linjebeskrivelse

Der er undersøgt flere linjeføringer, hvor nogle er sorteret fra. Denne frasortering skyldes f.eks. uforholdsmæssigt store anlægsudgifter, uforholdsmæssigt store indgreb i naturen og den rekreative værdi, støjgener og tilstedeværelsen af fortidsminder.
 
Der er udvalgt 2 linjer, som er undersøgt nærmere. Disse kan opdeles i delstrækninger, som kan kombineres, så der bliver flere forslag. Linjerne tager udgangspunkt i rute 26 ved Rindsholm, hvor der i forbindelse med VVM-redegørelsen for udbygning af Rute 26 er skitseret et rampeanlæg. Dette rampeanlæg m.v. forudsættes anlagt af Staten. Herfra går linjerne øst om Bruunshåb, krydser Vinkelvej, rammer Nørreåstien og følger denne på en strækning. Herefter krydser linjerne Vibækvej, går op gennem Viborg Naturpark og tilsluttes Tapdrupvej ved Spangsbjerg. Tapdrupvejs østlige del tilsluttes linjerne i et trebenet kryds. Linjerne fremgår af oversigtskortet i bilag 2.
 
Linjerne forløber oven i Nørreåstien på en strækning. Der vil derfor være behov for at etablere en ny cykelsti ved siden af omfartsvejen eller flytte sti-trafikanter til den eksisterende Vibækvej, der vil få en anden funktion og dermed mindre trafik. Herudover etableres der stibroer og tunneller til sikring af tilgængeligheden for fodgængere og cyklister i området.
 
Trafikale forhold
Anlæg af nye veje flytter trafik fra eksisterende veje. Der er derfor gennemført beregninger af forventede trafikmængder på eksisterende og nye veje. Disse beregninger er gennemført for alle tre etaper af en østlige omfartsvej, både individuelt og i kombination.

I basismodellen for år 2036, hvor vejnettet er som i dag i området, forventes der at køre 16.200 biler i døgnet på Hans Tausens Alle over søerne, hvilket er en stigning på ca. 2.000 biler i forhold til i dag.
 
Der forventes at køre ca. 5.000 biler gennem Bruunshåb og Rindsholm hvert døgn. I forhold til i dag er det en fordobling, som skyldes den generelle trafikudvikling og udviklingen af et nyt boligområde ved Taphede.
 
Ved en fuldt udbygget omfartsvej forventes der i 2036 at køre omkring 15.850 biler på Hans Tausens Alle, hvilket er en beskeden reduktion i forhold til basismodellen.
 
Trafikken på Bruunshåbvej i Bruunshåb reduceres til 1.200 biler, da der ikke længere er forbindelse mod syd til Rindsholm. Trafikken gennem Rindsholm bliver også halveret, da et nyt tilslutningsanlæg til rute 26 erstatter den nuværende udkørsel til rute 26 ved Rindsholm Kro.

På omfartsvejen forventes knap 8.000 biler i døgnet på den sydlige del og godt 3.000 på den nordlige del. Flyttes tilslutningen fra Taphede-bydelen længere mod vest end det, der er lagt op til i helhedsplanen for Taphede, vil trafikmængden på den nordlige del af omfartsvejen blive større.
 
Der er også gennemført beregninger af forventede trafikmængder på eksisterende og nye veje med udgangspunkt i, at der også etableres en Hærvejsmotorvej øst for Viborg. Disse beregninger viser generelt, at trafikken ikke falder på en østlig omfartsvej. Det skyldes bl.a., at trafikken på omfartsvejen i høj grad er af lokal karakter, og at en aflastning på omfartsvejen vil blive opvejet af et generelt stigende trafikniveau som følge af en motorvej ved Viborg.
 
For yderligere information om beregnede trafikmængder henvises til bilag 1.
 

Anbefaling fra forvaltningen

Forvaltningen finder ikke, at der på det foreliggende grundlag er behov for at gennemføre anlægget af en omfartsvej. Aflastningen af Hans Tausens Alle vil være relativ begrænset. Dele af strækningen – eller andre trafiksikkerhedsmæssige tiltag - kan være aktuelle at anlægge for at aflaste Bruunshåb og Rindsholm. Et væsentligt element i dette er dog, at Staten etablerer et nyt tilslutningsanlæg m.v., som er en del af udbygningen af rute 26.
 
Forvaltningen anbefaler at udsætte udarbejdelsen af en VVM-redegørelse, og at Viborg Kommune fortsætter dialogen med Vejdirektoratet om udbygning af rute 26 og mulighederne for at få etableret tilslutningsanlægget ved rute 26.
 
Et tilslutningsanlæg er en forudsætning for, at der med dele af omfartsvejen kan flyttes trafik fra både Rindsholm og Bruunshåb.
 

Alternativer

Omfartsvejen kan etableres i etaper.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Anlægsoverslaget for hele omfartsvejen udgør ca. 212 mio. kr. ekskl. moms, men det er muligt at opdele vejanlægget i etaper. Etapeopdeling og anlægsoverslag for de enkelte etaper fremgår af bilag 3.

 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet på nuværende tidspunkt.
 
Bilag

Sagsid.: 17/29055
Resume
I 2018 blev projektet med etablering af aktivitetspladsen/skøjtebaneanlægget på Borgvold sat i bero og licitationen for anlægsarbejdet aflyst. Årsagen var, at de afgivne tilbud var højere end forventet og noget højere end det afsatte budget.
 
Udvalget skal tage stilling til, om projektet skal søges realiseret i 2019 ved at øge anlægsbudgettet bl.a. via en omfordeling af anlægsmidler.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Borgvold – anvendelse af areal til skøjtebanen i sommerhalvåret” forhøjes med 660.000 kr. med rådighedsbeløb i 2019, og
 
2. at udgiften på 660.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Etablering af toiletfaciliteter på sØnæs” med 410.000 kr. og nettobevillingen til politikområdet Kultur (drift) nedsættes med 250.000 kr., idet det forudsættes, at Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 4. juni 2019 godkender finansieringen. 
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-06-2019
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Borgvold – anvendelse af areal til skøjtebanen i sommerhalvåret” forhøjes med 660.000 kr. med rådighedsbeløb i 2019, og
 
2. at udgiften på 660.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Etablering af toiletfaciliteter på sØnæs” med 410.000 kr. og nettobevillingen til politikområdet Kultur (drift) nedsættes med 250.000 kr., idet det forudsættes, at Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 4. juni 2019 godkender finansieringen. 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra henholdsvis Teknisk Udvalg og Kultur- og Fritidsudvalget.
 
Forvaltningens bemærkninger
Sagen er behandlet i Teknisk Udvalg og Kultur- og Fritidsudvalget med enslydende sagsfremstilling. På mødet i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019 besluttede udvalget følgende:
 
Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,
 
1. at godkende projektet med finansieringsplan, hvor nettobevillingen til politikområdet Kultur (drift) nedsættes med 250.000 kr. i 2019.
 
Udvalgets beslutning fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget, således at den indgår i den samlede sag vedr. sagen til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet (sagen behandles også i Teknisk Udvalg).
Sagsfremstilling

Historik

På møde i Teknisk Udvalg den 30. maj 2018 (sag nr. 11) blev udvalget forelagt et projektforslag for etablering af ”skøjtebanepladsen” på Borgvold med oplæg til tre scenarier med forskellige løsningsmuligheder og økonomier.
 
Udvalget besluttede, at pladsens skulle anlægges med en fast belægning i asfalt (scenarie 2).
 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Status

Ved afholdt licitation på skøjtebaneprojektet på Borgvold i august 2018 var de afgivne tilbud højere end kalkuleret. Der blev efterfølgende indledt forhandlinger med de billigste tilbudsgivere om en tilretning af projektet. I den forbindelse opstod der usikkerhed om holdbarheden af den anviste løsning på opbygningen af banen. 
 
Da etableringen af skøjtebaneanlægget for vinteren 2018/2019 var nært forestående, og med usikkerheder om anbefaling af underlag var det ikke muligt at nå en anlæggelse af fast underlag tids nok til skøjtebanens åbning 1. december 2018. Forvaltningen valgte derfor at aflyse licitationen og omprojektere anlægget.
 
I 2018 blev skøjtebanen således etableret på den midlertidige anlagte grusplads ligesom det foregående år.
 

Nyt skitseprojekt

På den baggrund er opbygningen af underlag og fordele/ulemper ved forskellige belægningstyper blevet gransket.
 
Der er herefter lavet en tilretning af projektet og et nyt overslag. Se skitseprojekt, bilag 1, med forslag til, hvordan pladsen kan opbygges til brug for både vinter- og sommeraktiviteter. Forslaget er en støbt betonkant omkring skøjtebanens grundareal, der beklædes med træ, og ved hjørnerne udføres forskellige former for platforme til ophold og leg.
 
Da banen om sommeren bl. a. skal kunne bruges til boldspil, er den projekteret med en asfaltbelægning. Om vinteren kan belægningen anvendes som underlag for skøjtebaneopbygningen, hvor køleslanger rulles ud ovenpå asfalten, og hvorpå der opbygges en isplade i perioden 1. december til 1. marts.
 
Det er en forudsætning for opnåelse af miljøtilladelsen til etablering af skøjtebanen, at der anlægges en tæt bund. Det er derfor et vilkår, at der bruges ressourcer på opbygning, isolering, fast bund og afgrænsning ved etablering af selve pladsen, så den kan godkendes til skøjtebane. Afgrænsningen i form af faste siddekanter er med til at understøtte pladsens funktion som aktivitetsplads sommer og vinter. Trækonstruktionen skjuler samtidig de rør, der skal forsyne de slanger, som rulles ud, når skøjtebanen er i funktion.
 

Økonomi

 
Bygherreoverslag
 
Jord- og belægningsarbejde (bund og asfalt)
507.000 kr.
Betonskørt og vandtæt membran
527.000 kr.
Sædevarme
66.000 kr.
Kantbelysning i bander
50.000 kr.
Tømrerarbejde, bander
590.000 kr.
Ekstra isolering under asfalt
50.000 kr.
Rådgivning 2018
235.000 kr.
Rådgivning 2019
150.000 kr.
I alt
2.175.000 kr.
 
Opstribning af banen, opstilling af nye armaturer med belysning, mål og net m.m. forventes ikke at kunne afholdes af det anviste budget, men vil være poster, som løbende kan etableres for driftsmidler fra ”Parker og grønne områder” og evt. med bidrag fra Kultur og Udvikling.
 
Der er i 2018 afholdt udgifter til rådgivere til udvikling af idé og skitsering, tekniske beskrivelser af opbygning af underlag og kanter, udarbejdelse af udbudsmateriale m.m.
 
Der er på anlægskontoen ”Etablering af toiletfaciliteter på sØnæs” afsat et rådighedsbeløb på 500.000 kr. I forbindelse med opførelsen af det nye byggeri på sØnæs med café, yogastudio og udlejningslokaler vil der blive opført offentlige toiletter, som finansieres af investor. Det er derfor ikke aktuelt at reservere kommunale midler til denne post. Der vil dog være behov for at afsætte et mindre rådighedsbeløb til regulering af grusparkeringspladsen ved det nye byggeri på sØnæs, som forventes at andrage max. 90.000 kr. 
 
Budget
 
Rådighedsbeløb
1.515.000 kr.
Overført overskud, drift, Kultur og Udvikling
250.000 kr.
Overførte anlægsmidler
410.000 kr.
I alt
2.175.000 kr.
 
 

Alternativer

Det vil være muligt at forsimple banderne, så der etableres færre eller ingen opholdshjørner. Derved vil der kunne findes en besparelse på op til ca. 450.000 kr. Ved at fjerne belysning og sædevarme i banderne/siddekanterne forventes det, at der kan findes en besparelse på ca. 116.000 kr.
 
Disse dele vil – ad årer – kunne søgt finansieret via driftsmidler, ligesom udgifterne til opstribning, net, mål m.m., der ikke er med i entreprisen.
 
 

Tidsperspektiv

Projektet forventes udbudt inden sommerferien 2019 med henblik på anlæggelse i medio august til ultimo oktober 2019.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Etableringen af en fast belagt plads med træbander/opholdsmøbel forventes at give øgede driftsudgifter til politikområdet ”Parker og grønne områder”, som vil blive afholdt af driftsbudgettet. Driftsudgifterne for politikområde ”Kultur” forventes at blive reduceret med en fast belagt plads, fordi der ikke skal bruges ressourcer på at reetablere arealet med græs hvert forår, og fordi det forventes, at omkostningerne til indfrysningen af banen reduceres.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Der er i forbindelse med projektforslaget i 2018 søgt og givet dispensation fra søbeskyttelseslinien og fortidsmindebeskyttelseslinien.
 
Der skal gives en byggetilladelse samt en miljøtilladelse til anlæg af skøjtebanen grundet brug af frysemiddel (glycol).
 
Der er lavet en støjvurdering af anlægget (skøjtebane om vinteren og multibane om sommeren), og det vurderes, at anlægget vil kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj ved den nærmeste nabobolig ved begge driftsformer.
 
Bilag

Sagsid.: 19/22191
Resume
Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 viste, at de forventede serviceudgifter overskred den statslige serviceramme, hvilket betyder, at Viborg Kommune risikerer at skulle betale en del af sit bloktilskud for 2019 tilbage til staten (regnskabssanktion). Der er på den baggrund lavet en ekstraordinær prognose for det forventede regnskab 2019. Ifølge den nye prognose forventes en overskridelse af den statslige serviceramme på 43,1 mio. kr., selvom det forventede forbrug ligger væsentligt under det korrigerede budget. Det skyldes, at fagområderne forventer at bruge dele af tidligere års overførte mindreforbrug.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at det drøftes, om der på baggrund af den nye prognose er behov for at foretage handlinger, der kan begrænse forbruget i 2019 med henblik på at undgå en mulig statslig regnskabssanktion.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
1. Det overførte mindreforbrug på politikområdet Administrativ Organisation bruges ikke i 2019, men overføres til 2020, dog først og fremmest i forhold til centrale konti.
 
2. Der henstilles, at fagområderne (både centralt og decentralt) er tilbageholdende med forbrug i 2019, ved f.eks. at udskyde indkøb og investeringer til 2020 samt ved midlertidig udskydelse af besættelse af ledige stillinger.
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 15. maj 2019 (sag nr. 4), at der laves en ekstraordinær fremskrivning af budgetter og forbrug til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 19. juni 2019. Budgetopfølgningen pr. 31. marts viste, at kommunen forventer at overholde budgettet, idet der forventes mindreforbrug på 60,9 mio. kr. på serviceudgifterne i forhold til det korrigerede budget.
 
Samme budgetopfølgningsresultat viste dog en overskridelse af den sanktionsbelagte serviceramme med 64 mio. kr. Den største forskel mellem de to opgørelser er, at kommunerne i forhold til den sanktionsbelagte rammen ikke må overskride det oprindelige budget (regnskabssanktion), hvilket derfor ikke giver mulighed for at bruge tidligere års overførte mindreforbrug. Dette er baggrunden for, at Viborg Kommune har indarbejdet en budgetbuffer på 15 mio. kr., hvilket giver mulighed for at bruge 15 mio. kr. af overførslerne, men bufferen skulle have været 79 mio. kr. for at give plads til det forventede forbrug ifølge budgetopfølgningen pr. 31. marts.
 
En regnskabssanktion bliver aktuel, hvis kommunerne under ét overskrider deres oprindelige budgetter (dvs. ekskl. tidligere års overførte mindreforbrug og andre tillægsbevillinger). Kommunerne under ét skal i givet fald modregnes i bloktilskud svarende til det beløb, de samlet set overskrider budgettet. 60 procent af sanktionen fordeles forholdsmæssigt mellem de kommuner, som overskrider deres budgetter, og de resterende 40 procent fordeles kollektivt mellem alle kommuner. I flere år har kommunernes serviceudgifter i regnskaberne samlet set ligget under budgetterne, men forbruget har nærmet sig budgetterne, og i 2018 brugte kommunerne samlet set hele budgettet. Der er derfor risiko for en regnskabssanktion i 2019.
 

Inddragelse og høring

Sagen er behandlet i Hoved-MED den 12. juni 2019. Hoved-MED havde følgende bemærkninger til de tre handlemuligheder, som er beskrevet i sagsfremstillingen nedenfor:

 

”Hoved-MED drøftede særligt konsekvenserne af forslag 1, idet det omfatter nogle få områder, hvor konsekvenserne imidlertid vil være ret indgribende. Samtidig indgik muligheden for midlertidigt at udskyde besættelse af ledige stillinger i drøftelsen.

 

Medarbejderrepræsentanterne i Hoved-MED anerkender behovet for handlinger, der i indeværende budgetår kan begrænse serviceforbruget for at undgå statslige sanktioner. Medarbejdersiden har svært ved at få øje på andre handlemuligheder end de allerede skitserede og ønsker derfor at pege på det mindst indgribende.

 

Medarbejderrepræsentanterne i Hoved-MED kan ikke anbefale punkt 1, da det for enkelte områder vil være meget indgribende, herunder kunne betyde afskedigelser. Endvidere vil forslaget medvirke til usikkerhed om muligheden for fremadrettet at have lov til at overføre i henhold til budgetreglerne.

 

Hoved-MED anbefaler derfor punkt 2 og 3:

 

Punkt 2 som beskrevet – dog først og fremmest i forhold til centrale konti.

 

Punkt 3 med følgende tilføjelse: ”Det henstilles, at fagområderne (både centralt og decentralt) er tilbageholdende med forbrug i 2019, f.eks. ved

-         udskydelse af indkøb og investeringer til 2020

-         midlertidig udskydelse af besættelse af ledige stillinger.

 

Hoved-MED drøftede mulighederne for fremtidigt at forhindre et lignende problem i at opstå. Mulighederne herfor vurderes og drøftes løbende og skal ses i sammenhæng med udviklingen i den statslige styring af kommunernes økonomi.”

 

Beskrivelse

Ny prognose for regnskab 2019
Den nye prognose for regnskab 2019 vedrører kun serviceudgifterne, da det er i forhold til disse udgifter, at kommunen risikerer en økonomisk sanktion.
 
Ved de tre årlige budgetopfølgninger, som behandles politisk, sker budgetopfølgningen ved, at de enkelte budgetansvarlige i tæt dialog med Økonomistaben, laver en beregning af deres forventede årsresultat.
 
Udgangspunktet for den nye prognose er fagområdernes månedlige budgetopfølgninger ved udgangen af april. Men Økonomistaben har justeret på tallene ud fra en vurdering af størrelsen og udviklingen i det faktiske personaleforbrug og ud fra erfaringsmæssige tidsforskydninger, f.eks. som følge af, at nogle regninger for indkøb først kommer med i det efterfølgende regnskabsår.
 
Resultatet af den nye prognose ses nedenfor:
 
Tabel 1. Forventet mer-/mindreforbrug i 2019 (merforbrug = +, mindreforbrug = -)
(mio. kr.)
Budget
Ny prognose
Forventet regnskab pr. 31. marts
Ny prognose
 
Oprinde-ligt
Kor-rigeret
Forventet regnskab
Afvigelse til opr. budget
Afvigelse til opr. budget
Afvigelse til korr. budget
Afvigelse til FVR pr. 31. marts
Serviceudgifter ekskl. KMF
3.877,5
3.976,0
3.916,3
58,9
38,7
-59.7
-20,7
Kommunal medfinansiering af sundheds-væsenet (KMF)
374,5
374,5
352,5
-22,0
-22,0
-22,0
0
Service-udgifter i alt
4.252,1
4.350,5
4.268,8
36,9
16,7
-81,7
-20,7
Service-udgifter efter sanktions-rammen*
3.897,6
3.998,4
3.943,6
63,8
43,1
-54,8
-20,7
* I henhold til sanktionsreglerne opgøres serviceudgifterne ekskl. kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, refusion af særligt dyre enkeltsager og nettodriftsudgifter vedr. ældreboliger.
 
Tabellen viser, at der med den nye prognose forventes en reduktion af serviceudgifterne med 20,7 mio. kr., så der på de sanktionsbelagte serviceudgifter nu forventes en overskridelse på 43,1 mio. kr.
 
En oversigt over prognosen på de enkelte politikområder kan ses af bilag nr. 1.
 
Overholdelse af servicerammen - handlemuligheder
På baggrund af den nye prognose kan der således fortsat forventes en overskridelse af de sanktionsbelagte serviceudgifter. Der kan anvises følgende handlemuligheder for at overholde servicerammen:
 
 
Tabel 3. Handlemuligheder for overholdelse af servicerammen
 
Mio. kr.
Overskridelse af den sanktionsbelagte serviceramme
43,1
1) Budgetoverholdelse på politikområder med merforbrug
-8,6
2) Overførte mindreforbrug på politikområdet Administrativ Organisation bruges ikke i 2019, men overføres til 2020
-11,7
3) Henstilling om tilbageholdenhed herunder udskydelse af investeringer og indkøb til 2020 på øvrige politikområder og midlertidig udskydelse af besættelse af ledige stillinger
-15 til 20
Overskridelse af den sanktionsbelagte serviceramme
2,8 - 7,8
 
1)     Selvom den nye prognose viser, at der samlet set kan forventes et mindreforbrug på 81,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, er der nogle politikområder, som forventer et merforbrug. Disse merforbrug, der kan ses i bilag nr. 1, udgør i alt 8,6 mio. kr. Der kan stilles krav om, at budgettet overholdes på de pågældende politikområder, og at de ansvarlige udvalg udarbejder handleplaner, som sikrer dette.
 
2)     For politikområdet Administrativ Organisation kan der stilles krav om, at det oprindelige budget skal overholdes, hvilket bl.a. betyder, at man ikke i 2019 kan gøre brug af de overførte mindreforbrug fra tidligere år på 25 mio. kr. De overførte mindreforbrug kan videre-overføres til budget 2020. Dette vil reducere det forventede forbrug med 11,7 mio. kr.
 
3)     Der sker erfaringsmæssigt større indkøb i december end i mange andre måneder. Der kan derfor henstilles til, at fagområderne (både centralt og decentralt) udskyder indkøb og investeringer til 2020 og på andre måder viser tilbageholdenhed med forbruget i 2019. Det er vanskeligt at skønne over virkningen af en sådan henstilling, men det vurderes at være 15–20 mio. kr.

Hvis efterfølgende budgetopfølgninger fortsat viser overskridelser af den sanktionsbelagte serviceramme, kan det overvejes, om direktionen skal indgå forpligtende aftaler med de enkelte budgetansvarlige chefer og ledere herom. På baggrund af drøftelsen i Hoved-MED kan midlertidig udskydelse af besættelse af ledige stillinger desuden være med til at begrænse forbruget i 2019.
 
De anviste handlemuligheder forventes at reducere overskridelse af den sanktionsbelagte serviceramme til mellem tre og otte mio. kr.
 

Alternativer

En mere virksom – men også mere indgribende – handlemulighed er at indføre ansættelsesstop, så ledige stillinger ikke genbesættes. Et ansættelsesstop kan dog medføre betydelige uhensigtsmæssigheder, som rammer forskellige institutioner og afdelinger skævt. Et ansættelsesstop kan derfor gøres fleksibelt, så de allermest nødvendige ansættelser kan ske efter godkendelse af den ansvarlige chef.

Et fleksibelt ansættelsesstop kan indføres for hele eller udvalgte dele af organisationen.
 

Tidsperspektiv

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler den næste budgetopfølgning på mødet den 28. august 2019.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/52421
Resume
Udvalgets forslag til drifts- og anlægsbudget for 2020-23 færdiggøres og indgår herefter i det samlede basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler den 21. august 2019. Det afklares, hvilke ændringer der indgår i budgetforslaget i form af økonomiske udfordringer på driftsbudgettet og finansieringen heraf. Det afklares ligeledes, hvilke nye anlægsønsker der indgår i de fremadrettede drøftelser af anlægsbudgettet for 2020-2023.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at udvalget træffer beslutning om, hvordan de 1,2 mio. kr. af den samlede udfordring vedr. Erhvervsfremme på 2,5 mio. kr. skal finansieres: a) af det hidtidige budget til VisitViborg, b) inden for erhvervsfremme- og udviklingsområdet generelt eller c) af Økonomi- og Erhvervsudvalgets samlede budget,
 
2. at udvalget godkender forhøjelsen af puljen til arbejdsskadeforsikring med 5 mio. kr. og træffer beslutning om finansiering enten via kassebeholdningen eller via de decentrale enheders budgetter,
 
3. at forslaget i øvrigt til driftsbudgettet for 2020-2023 på Økonomi- og Erhvervsudvalgets eget område godkendes,
 
4. at eventuelt driftsbudget til tilskud til Midtjyllands Lufthavn i 2020 og fremadrettet indgår i de videre budgetforhandlinger, herunder at eventuelt tilskud fremadrettet finansieres af udviklingspuljen,
 
5. at forslag til anlægsbasisbudgettet godkendes,
 
6. at ønsket om anlægsbudget herunder afledte driftsudgifter til projektet vedrørende energiovervågningsprogram i de kommunale bygninger indgår i de fremadrettede drøftelser af anlægs- og driftsbudgettet for 2020-2023,
 
7. at ønsket om anlægsbudget til projektet vedrørende energirenovering af den eksisterende kommunale bygningsmasse indgår i de fremadrettede drøftelser af anlægsbudgettet for 2020-2023, og
 
8. at ønsket om anlægstilskud på 10 mio. kr. i 2020 til etablering af en ny elevfløj på Gymnastik og Idrætshøjskolen Viborg og renovering af skolens hovedbygning indgår i de fremadrettede drøftelser af anlægsbudgettet for 2020-2023.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
1. De 1,2 mio. kr. af den samlede udfordring vedr. Erhvervsfremme på 2,5 mio. kr. indgår i de kommende budgetforhandlinger.
 
2. Forhøjelsen af puljen til arbejdsskadeforsikring med 5 mio. kr. godkendes og finansieres af kassebeholdningen for så vidt angår 2020. Overslagsårene indgår i budgetlægningen.
 
3. Forslaget til driftsbudgettet i øvrigt for 2020-2023 på Økonomi- og
Erhvervsudvalgets eget område godkendes.
 
4. Eventuelt driftsbudget til tilskud til Midtjyllands Lufthavn i 2020 og fremadrettet
indgår i de videre budgetforhandlinger, herunder at eventuelt tilskud fremadrettet
finansieres af udviklingspuljen.
 
5. Forslag til anlægsbasisbudgettet godkendes.
 
6. Ønsket om anlægsbudget herunder afledte driftsudgifter til projektet vedrørende
energiovervågningsprogram i de kommunale bygninger indgår i de fremadrettede
drøftelser af anlægs- og driftsbudgettet for 2020-2023.
 
7. Ønsket om anlægsbudget til projektet vedrørende energirenovering af den
eksisterende kommunale bygningsmasse indgår i de fremadrettede drøftelser af
anlægsbudgettet for 2020-2023.
 
8. Ønsket om anlægstilskud på 10 mio. kr. i 2020 til etablering af en ny elevfløj på
Gymnastik og Idrætshøjskolen Viborg og renovering af skolens hovedbygning indgår i de
fremadrettede drøftelser af anlægsbudgettet for 2020-2023.
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 23. januar 2019 (sag nr. 1) spilleregler, procesplan og principper for årets budgetlægning. Efter den fælles procesplan skal udvalgene senest i juni færdiggøre deres budgetforslag.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget drøftede senest budgetlægningen på mødet den 15. maj 2019 (sag nr. 1).
 

Inddragelse og høring

Økonomi- og Erhvervsudvalget drøftede forslaget til driftsbudget på et møde med Fælles-MED-ADM den 15. maj 2019. 
 

Beskrivelse

Budgethæfte

Der anvendes i budgetlægningen et budgethæfte, som giver et samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Budgethæftet er blevet udbygget med nye oplysninger i løbet af budgetlægningen, så det nu indeholder det endelige budgetforslag. Budgethæftet kan ses som bilag nr. 1.
 

Forslag til driftsbudget

Forslaget til driftsbudget består som udgangspunkt af overslagsår 2020 i det allerede vedtagne budget. Dette er korrigeret for pris- og lønudviklingen og tillægsbevillinger. Dertil kommer de ændringer, som udvalget beslutter. Ændringerne kan opdeles i tre hovedelementer: økonomiske udfordringer, nye driftsønsker og forslag til finansiering af disse. Med de spilleregler, som Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget, skal udvalget selv finansiere både udfordringer og driftsønsker.
 
Budgetbalance på driftsbudgettet (i 1.000 kr.)
 
2020
2021
2022
2023
Henvisning til budgethæfte (bilag nr. 1)
Udfordringer
8.800
8.300
8.300
8.300
Afsnit 4.1
Driftsønsker (afledt drift af anlægsønsker)
800
800
1.600
3.200
Afsnit 4.1
Finansiering
-8.800
-8.300
-8.300
-8.300
Afsnit 4.2
I alt
800
800
1.600
3.200
 
 
Tabellen ovenfor viser, at driftsbudgettet samlet set balancerer med undtagelse af de afledte driftsudgifter af nye anlægsønsker.
 
Hovedudfordringerne i årets budgetlægning er behovet for en forhøjelse af udgifterne til arbejdsskader på 5 mio. kr. og manglende finansiering af 2,5 mio. kr. som en konsekvens af den nye erhvervsfremmelov. De enkelte udfordringer, driftsønsker og finansierningsforslag er beskrevet nærmere i budgethæftet.
 
Herudover skal udvalget tage stilling om eventuelt driftsbudget til tilskud til Midtjyllands Lufthavn i 2020 og fremadrettet skal indgå i de videre budgetforhandlinger. Lufthavnen har senest modtaget tilskud i 2018 og 2019 fra ejerkommunerne - se byrådets beslutning på mødet 20. september 2017 (sag nr. 2).
 
 

Teknisk tilretning af anlægsbudgettet

Som en del af budgetforslaget skal de allerede vedtagne anlægsprojekter korrigeres for tekniske ændringer. Formålet med den tekniske tilretning er, at anlægsbasisbudgettet afspejler en realitisk tidsplan for de enkelte anlægsprojekter. Der er ingen tekniske tilretninger af udvalgets anlægsbasisbudget.
 

Jordforsyningen

Budgetforslag for jordforsyningen blev behandlet på udvalgets møde den 15. maj 2019.
 

Nye anlægsønsker

Nye anlægsønsker skal efter spillereglerne for budgetlægningen finansieres inden for det eksisterende anlægsbasisbudget, som udgør budgetrammen, eller ved at udskyde projekter til 2024. Projekter kan ikke fremrykkes til 2019 for at finde finansiering, idet den statslige ramme også er under pres i 2019.
 
Tabellen nedenfor viser udvalgets nye anlægsønsker samt forslag til finansiering af disse:
(i 1.000 kr., 2020 P/L)
2020
2021
2022
2023
2024
I alt
Nye ønsker
16.000
6.000
6.000
6.000
3.000
37.000
Energiovervågningsprogram i kommunale bygninger
3.000
3.000
3.000
3.000
3.000
15.000
Energirenovering af den eksisterende kommunale bygningsmasse
3.000
3.000
3.000
3.000
0
12.000
Anlægstilskud til ny elevfløj mv. på Gymnastik og Idrætshøjskolen Viborg
10.000
0
0
0
0
10.000
Finansiering
0
0
0
0
0
0
 
 
 
 
 
 
 
I alt
16.000
6.000
6.000
6.000
3.000
37.000
 
Tabellen viser, at der ikke er fundet finansiering til anlægsønskerne. De enkelte anlægsønsker er yderligere beskrevet i budgethæftet i bilag nr. 1, hvoraf bl.a. fremgår forventede besparelsespotentiale vedrørende de 2 projekter med energiforbedringer. Afledte driftsudgifter er indregnet som driftsønsker ovenfor.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forslaget til drifts- og anlægsbudget indgår i det basisbudget, som Økonomi- og
Erhvervsudvalget behandler på mødet den 21. august 2019. Basisbudgettet er udgangspunktet
for de efterfølgende politiske forhandlinger om budget 2020-23. Eventuelle nye anlægsønsker
indgår i byrådets budgetmaterialer.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/53737
Resume
Der orienteres om fagudvalgenes forslag til budget 2020-2023 herunder om de økonomiske omprioriteringer, som budgetforslagene indeholder på drifts- og anlægsbudgettet, samt det aktuelle anlægsbasisbudget, som er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af tidsforløbene i de enkelte anlægsprojekter.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Efter den vedtagne procesplan for budgetlægningen, som Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 23. januar 2019 (sag nr. 1), har de politiske fagudvalg i perioden marts til juni udarbejdet deres budgetforslag. Budgetforslagene indgår i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler på mødet den 21. august 2019. Basisbudgettet er det økonomiske udgangspunkt for budgetforhandlingerne.
 

Inddragelse og høring

De politiske udvalg har inddraget MED-system, brugerbestyrelser og andre relevante interessenter på de enkelte udvalgsområder omkring udarbejdelsen af deres budgetforslag.
 

Beskrivelse

Der orienteres på mødet om de økonomiske omprioriteringer, som er indeholdt i udvalgenes budgetforslag. Oversigt over økonomiske udfordringer og nye initiativer på drifts- og anlægsbudgettet samt finansieringen af disse kan ses i bilag nr. 1. Oversigt over nye ønsker på anlægsbudgettet og finansieringen af disse kan ses af bilag nr. 2.
 
Der orienteres desuden om, hvordan det samlede anlægsbasisbudget ser ud, efter at udvalgene foretaget tekniske ændringer fortrinsvist på baggrund af en vurdering af tidsforløbene i de enkelte anlægsprojekter. Anlægsbasisbudgettet kan ses som bilag nr. 3.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Udvalgenes budgetforslag indgår i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler på mødet den 21. august 2019.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/25156
Resume
Der er udarbejdet budgetforslag for 2020 samt efterfølgende tre overslagsår. Budgetrammen
udgøres grundlæggende af 178 kr. per indbygger i 2020-priser i de to ejerkommuner samt af indtægter fra sideaktiviteter.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at budget 2020 godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at budget 2020 godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Beredskabskommissionens beslutning den 22. juni 2018 om effektivisering på 1 % af driftsbudgettet fra 2020 og frem er indarbejdet i budgetrammen med henblik på løbende effektivisering.
 
Beredskabskommissionen har den 3. juni 2019 godkendt budgettet for 2020 og anbefalet til byrådets godkendelse.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Beredskabskommissionen udarbejder i henhold til samordningsaftalen for Midtjysk Brand & Redning hvert år budgetforslag for det kommende år samt tre budgetoverslagsår. Godkendt budgetforslag fremsendes efterfølgende til ejerkommunernes kommunalbestyrelser til godkendelse.
 
Budgetforslag 2020 med overslagsår fremgår af bilag nr. 1 og er indarbejdet i Viborg Kommunes budgetforslag.
 
Det bemærkes, at idet der er tale om et fælleskommunalt interessentselskab, så skal de to ejerkommuner (Viborg og Silkeborg) godkende budgettet.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/15462
Resume
Stoholm Fjernvarmeværk A.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for et lån samt byggekredit i anlægsfasen på op til 27 mio. kr. til finansiering af udgifterne til et nyt varmepumpeanlæg.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen fra Stoholm Fjernvarmeværk godkendes, således at der til Stoholm Fjernvarmeværk stilles kommunegaranti for byggekredit i anlægsfasen og efterfølgende lån på op til 27 mio. kr. i forbindelse med investeringen i nyt varmepumpeanlæg, og
 
2. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på byggekreditten/lånet 31. december året forinden.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen fra Stoholm Fjernvarmeværk godkendes, således at der til Stoholm Fjernvarmeværk stilles kommunegaranti for byggekredit i anlægsfasen og efterfølgende
lån på op til 27 mio. kr. i forbindelse med investeringen i nyt varmepumpeanlæg, og
 
2. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på
byggekreditten/lånet 31. december året forinden.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Ansøgningen

Det fremgår af ansøgningen, som kan ses i bilag nr. 1, at Stoholm Fjernvarmeværk ønsker at investere i en ny varmepumpe med en effekt på 2.500-3.500 KW til produktion af fjernvarme. Investeringen vil forbedre drifts- og forbrugerøkonomien, samt reducere miljøbelastningen for værket.
 
Det fremgår ligeledes af ansøgningen, at der for nyligt er afholdt licitation og indkommet 4 tilbud. Tilbudspriserne varierer med det dyreste tilbud på 27 mio. kr. Ifølge ansøgningen er det dyreste tilbud umiddelbart også det mest effektive og giver dermed den største besparelse. Der pågår fortsat de endelige forhandlinger, hvorfor beløbet kan blive anderledes.
 
Fjernvarmeværket har fået tilsagn om støtte til etablering af anlægget på 2,4 mio. kr. og herudover bidrager anlægget med energibesparelser med en salgsværdi på 2,8 – 3,4 mio. kr. Disse støtteindtægter modtages først, når anlægget sættes i drift, hvorfor kapitalbehovet i anlægsfasen er den fulde investering.
 
Byggekredit og lån forventes optaget i Kommunekredit. Ifølge indhentet låneforslag fra Kommunekredit den 23. maj 2019 udgør renten 1,07% pr. år på et fastforrentet 30-årigt lån og rentesatsen på byggekreditten udgør 0,00% pr. år.
 
Forvaltningens gennemgang af Fjernvarmeværkets seneste årsregnskaber og budgetter har ikke givet anledning til bemærkninger.
 
Viborg Kommune har i forvejen stillet 2 andre kommunegarantier for lån optaget af Stoholm Fjernvarmeværk i forbindelse med anlægsinvesteringer:
 
Årstal
Indfrielses år
Hovedstol (mio. kr.)
Restgæld (mio. kr.)
2010
2029
4,0
2,6
2010
2029
4,7
3,1
  

Gældende lovgivning mv.

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.
 
Kommunen kan således stille den af fjernvarmeværket ansøgte kommunegaranti for byggekredit og lån til projektet.
 
Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.
 
En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.
 

Garantiprovision 

På grund af ændrede tolkninger af reglerne for beregning af garantiprovision behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 11. april 2018 (sag nr. 18) principperne for fremadrettet individuel beregning af garantiprovision ved forsyningsselskabers ansøgning om kommunegaranti.
 
Med baggrund i disse principper er garantiprovisionen for den aktuelle kommunegaranti beregnet til 0,55% årligt af restgælden pr. 31. december året forinden. Eksempelvis vil der i 1. halvår 2020 blive opkrævet 0,55% af restgælden på byggekreditten/lånet pr. 31. december 2019 såfremt byggekreditten/lånet optages inden årets udgang.
 

Øvrige forhold 

Klima- og Miljøudvalget har på mødet den 28. marts 2019 (sag nr. 1) godkendt projektet jf. varmeforsyningsloven.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/59964
Resume
Vinkel Bys Vandværk I/S har ansøgt om kommunegaranti for lån på 1,5 mio. kr., som skal optages til renovering af vandværket. Ansøgningen fremgår af bilag nr. 1.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen fra Vinkel Bys Vandværk godkendes, således at der til Vinkel Bys Vandværk stilles kommunegaranti for lån på 1,5 mio. kr. i forbindelse med renovering af vandværket, og
 
3. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på lånet 31. december året forinden. 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen fra Vinkel Bys Vandværk godkendes, således at der til Vinkel Bys
Vandværk stilles kommunegaranti for lån på 1,5 mio. kr. i forbindelse med renovering af
vandværket, og
 
2. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på
lånet 31. december året forinden.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Vandværkets trykfiltre, hydrofortanke og udpumpningspumper mv. fra 1984 er ved at være gennemtærede, hvorfor en renovering af hele vandbehandlingsanlægget er påkrævet. Renoveringen forventes ifølge prisoverslag at koste knap 2,5 mio. kr.
 
Som en andel af finansieringen har vandværket på generalforsamlingen i oktober 2018 besluttet at optage et lån på 1,5 mio. kr. i Kommunekredit. Ifølge indhentet låneforslag forventes lånet afviklet over 20 år. Viborg Kommune har ikke stillet garanti for andre lån til Vinkel Bys Vandværk.
 
Forvaltningens gennemgang af vandværkets seneste årsregnskaber og budgetter har ikke givet anledning til bemærkninger.
 
Gældende lovgivning mv.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af vandselskaber i forbindelse med indvinding og distribution af brugsvand.
 
Kommunen kan således stille den af vandværket ansøgte kommunegaranti for lån til renoveringen og får ingen indflydelse på kommunens låneramme.
 
Garantiprovision 
Reglerne for beregning af garantiprovision som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på mødet den 11. april 2018 (sag nr. 18) betyder, at der skal opkræves garantiprovision ved forsyningsselskabers ansøgning om kommunegaranti.
 
Med baggrund i principperne er garantiprovisionen for den aktuelle kommunegaranti beregnet til 0,55% årligt af restgælden pr. 31. december året forinden. Eksempelvis vil der i 1. halvår 2020 blive opkrævet 0,55% af restgælden på lånet pr. 31. december 2019.
 
Øvrige forhold 
Forvaltningen har i 2018 givet tilladelse til at etablere et nyt vandbehandlingsanlæg på Vinkel Bys Vandværk. Tilladelsen fremgår af bilag nr. 2.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/5493
Resume
HMN Naturgas I/S (HMN) indgik den 21. december 2018 en aftale om salg af HMN GasNet P/S til Energinet. Efter godkendelse fra konkurrencemyndighederne blev handlen effektueret pr. 29. marts 2019.
 
På bestyrelsesmødet den 8. april 2019 samt på repræsentantskabsmødet den 29. april 2019 blev det besluttet at udlodde provenu fra handlen til interessentkommunerne på samlet 1,4 mia. kr.
 
Viborg Kommunes andel af provenuet udgør 93.982.000 kr. Der er 2 alternativer for udbetaling af provenuet.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune vælger alternativ 2 med deponering i 2019 af 80 pct. af provenuet svarende til 75.186.000 kr.,
 
2. at der gives en driftsindtægtsbevilling til bevillingen ”renter” i 2019 på 93.982.000 kr.,
 
3. at der gives en anlægsbevilling med rådighedsbeløb i 2019 til deponering af de 80 pct. svarende til 75.186.000 kr.,
 
4. at modregningen af de 20 pct. i bloktilskuddet i 2020 svarende til 18.796.000 kr. indarbejdes i budgetlægningen for 2020-2023,
 
5. at frigivelse af deponeringen svarende til 7.518.600 kr. pr. år indarbejdes i budgetlægningen for 2020-2023, og
 
6. at forvaltningen bemyndiges til at korrigere beløbene i at’erne 3-5, når der foreligger afgørelse om, hvor stort et beløb af provenuet der kan holdes uden for beregningen af modregning og deponering.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune vælger alternativ 2 med deponering i 2019 af 80 pct. af
provenuet svarende til 75.186.000 kr.,
 
2. at der gives en driftsindtægtsbevilling til bevillingen ”renter” i 2019 på 93.982.000 kr.,
 
3. at der gives en anlægsbevilling med rådighedsbeløb i 2019 til deponering af de 80 pct. svarende til 75.186.000 kr.,
 
4. at modregningen af de 20 pct. i bloktilskuddet i 2020 svarende til 18.796.000 kr.
indarbejdes i budgetlægningen for 2020-2023,
 
5. at frigivelse af deponeringen svarende til 7.518.600 kr. pr. år indarbejdes i
budgetlægningen for 2020-2023, og
 
6. at forvaltningen bemyndiges til at korrigere beløbene i at’erne 3-5, når der foreligger
afgørelse om, hvor stort et beløb af provenuet der kan holdes uden for beregningen af
modregning og deponering.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Generelt

Udbetaling af provenuet på 93.982.000 kr. er omfattet af de modregnings- og deponeringsregler, der fremgår af hhv. lov om naturgasforsyning og udligningsloven. Reglerne er nærmere beskrevet i henholdsvis brev fra HMN af 23. maj 2019 og notat fra KL af 23. maj 2019 (bilag nr. 1 og 2). 
 
Det betyder grundlæggende, at en kommune, der modtager et ”nettoprovenu” ved udlodning, enten skal betale 60 pct. af nettoprovenuet i statsafgift (modregning i bloktilskud) eller skal betale 20 pct. af nettoprovenuet i statsafgift (modregning i bloktilskud) og deponere de resterende 80 pct. i 10 år med løbende frigivelse af 1/10 af deponeringen årligt.
 

Alternativer

Der er således følgende 2 alternativer for Viborg Kommune:
 
Alternativ 1:
Viborg Kommune modtager i 2019 det fulde provenu, hvoraf de 40 pct. svarende til 37.593.000 kr. forbliver i Viborg Kommune. De resterende 60 pct. svarende til 56.389.000 kr. afregnes til staten via bloktilskuddet i 2020.
 
Alternativ 2:
Viborg kommune modtager i 2019 det fulde provenu, hvoraf de 80 pct. svarende til 75.186.000 kr. deponeres i 2019. Beløbet frigives herefter med 1/10 svarende til 7.518.600 kr. i hvert af årene 2020-2029. De resterende 20 pct. svarende til 18.796.000 kr. afregnes til staten via bloktilskuddet i 2020.
 
Forvaltningen anbefaler alternativ 2, der set over 10 år giver et merprovenu til Viborg Kommune på 37.593.000 kr. (75.186.000 – 37.593.000).
 

Opgørelse af nettoprovenuet til beregning af modregningen

Det fremgår ar brevet fra HMN og KL’s notat, at nettoprovenuet som danner grundlag for modregningen opgøres som det udloddede beløb med fradrag af eventuelt indskudskapital
indeholdt heri. Indskudskapital skal i den forbindelse forstås som det oprindelige kapitalindskud med tillæg af forrentning efter naturgasforsyningsloven.
 
Da udlodningen indeholder indskudskapital, som skal holdes uden for modregning, er der behov for en opgørelse heraf. HMN vil i forbindelse med udlodningen søge Forsyningstilsynets forhåndsgodkendelse af hver enkel kommunes andel af indskudskapital til brug for kommunernes anmeldelser af nettoprovenu i 2020. HMN vil orientere interessentkommunerne om resultatet af disse drøftelser i god tid inden anmeldelsen i 2020.
 
Indtil denne afklaring foreligger, bør den enkelte kommune foretage deponering på baggrund af det fulde udlodningsbeløb – 80% deponering. Deponeringen vil kunne reduceres, når afklaring af indskudskapitalens størrelse foreligger. Det fremgår af oversigt over ejerandele og udlodning af provenu pr. kommune jf. bilag 3, at forventet andel af udlodning, som kan holdes uden for modregning for Viborg Kommune udgør 26 mio. kr.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 15/21052
Resume
Viborg Kommunes nuværende aftale om levering af daglige bankforretninger er indgået i 2016 som en 3-årig kontrakt, med mulighed for forlængelse i 2x12 måneder. Viborg Kommune har forlænget kontrakten 1x12 måneder, så den nu udløber i april 2020. Der skal gives besked om en forlængelse af aftalen senest 9 måneder før udløb.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at kontrakten vedr. daglige bankforretninger forlænges med perioden 11. april 2020 til 10. april 2021.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

På mødet i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2016 (sag nr. 6) blev det besluttet at indgå aftale med Nordea Bank Danmark A/S vedrørende Viborg Kommunes daglige bankforretninger. Kontrakten har en løbetid på 3 år med mulighed for forlængelse på 2x12 måneder. På mødet i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 27. juni 2018 blev det besluttet at udnytte optionen på forlængelse på 1x12 måneder (sag nr. 2)
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Den nuværende kontrakt er gældende fra 11. april 2016 og løber frem til 10. april 2020 med mulighed for yderligere forlængelse på 1 år.
 
Der er ikke sket ændringer i markedsforholdene, der taler for, at et udbud vil give væsentlige bedre vilkår. Samtidig forventes det, at der skal tages et nyt økonomisystem i brug i løbet af 2020. En forlængelse af bankaftalen frem til april 2021 vil give forvaltningen gode muligheder for at planlægge og implementere betalingsområdet i det nye økonomisystem.
 

Alternativer

Alternativet er at gå i udbud med Viborg Kommunes bankforretninger på nuværende tidspunkt.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 19/2003
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd – herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Mødelisten blev godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Bilag

Sagsid.: 18/27799
Resume
Ejer af ejendommen Røddingvej 1 i Viborg ønsker mulighed for at byudvikle ejendommen med henblik på boligbyggeri.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,
 
1. om der gives afslag til det ansøgte.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
1. Der gives afslag til det ansøgte.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Ansøger har ikke udarbejdet et projekt, men oplyser, at han gennem årene har fået adskillige forespørgsler på ejendommen med henblik på udstykning. Ansøger forestiller sig primært tæt/lave boliger i 2 etager og eventuelt punkthuse i op til 3 etager, idet han mener, der mangler lejligheder og rækkehuse i lokalområdet.
 
Ejendommen er på ca. 1,6 ha.
 
Planforhold
Ejendommen Røddingvej 1 er ikke udlagt til byudvikling i gældende Kommuneplan 2017-2029. Arealet ligger i landzone uden for kommuneplanens rammer. Området øst for Røddingvej er fuldt udbygget som boligområde.
 
Området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab. I disse områder skal beskyttelseshensynet jf. kommuneplanens retningslinie 11 tillægges særlig stor vægt i kommunens afgørelser og planlægning. Anlægsarbejder og byggeri må ikke tillades placeret i de værdifulde landskaber, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen.
 
Dele af ejendommen er desuden udpeget til potentielt vådområde. I disse områder gives der, jf. kommuneplanens retningslinie nr. 12, ikke tilladelser til anlæg, som kan forhindre, at der gennemføres ændringer af vandstands- og afvandingsforholdene. Det vil kræve udarbejdelse af et kommuneplantillæg og lokalplan at imødekomme ønsket.
 
Forvaltningens vurdering
Det er en principiel sag, om der skal igangsættes planlægning for områder uden for de områder, der er udlagt til byudvikling i den gældende kommuneplan.
 
Ifølge statens principper for byudvikling (planlovens § 11a) må kommunen kun udlægge areal til ca. 12 års behov. Hvis kommunen udlægger yderligere arealer, end der er behov for, skal andre arealer udgå.
 
Det er forvaltningens vurdering, at der er udlagt de nødvendige arealer til byudvikling i Viborg i forhold til det forventede behov i planperioden.
 
Hovedformålet med at udlægge rammeområder i kommuneplanen er, at byrådet anviser den langsigtede udvikling af kommunens fysiske arealer. Dette indebærer, at såvel grundejere, investorer og offentligheden generelt kan foretage deres dispositioner ud fra, hvad kommuneplanen giver af muligheder og begrænsninger.
 
Der er desuden det pågældende sted en klart defineret grænse mellem by og det åbne landskab i Nørremølle Enge, som bør fastholdes.
 
Desuden forhindrer beskyttelseshensynene (værdifuldt landskab og potentielt vådområde) i området efter forvaltningens vurdering den ansøgte planlægning.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Udvikling af Røddingvej 1 forudsætter, at der udarbejdes forslag til tillæg til Kommuneplan 2017-2029 og lokalplan.
 
Ved kommuneplantillæg vil udpegningerne til værdifuldt landskab og potentielt vådområde skulle ændres og arealet udlægges som byudviklingsomåde.
Bilag

Sagsid.: 19/25381
Resume
Bach Gruppen ønsker at etablere to bilforretninger på i alt ca. 3.500 m2 og en køkkenbutik på 1.250 m2 på Ålandsvej 1 i Viborg. Økonomi- og Erhvervsudvalget skal tage stilling til, om køkkenbutikker skal defineres som en særligt pladskrævende varegruppe. Hvis det ansøgte skal nyde fremme, forudsætter det ændret planlægning, hvor anvendelsesmulighederne for så vidt angår detailhandel udvides og hvor arealrammen for detailhandel øges.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,
 
1. om tolkningen af begrebet ”særligt pladskrævende varegrupper” skal udvides som beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
1. Tolkningen af begrebet ”særligt pladskrævende varegrupper” udvides som
beskrevet i sagsfremstillingen.
 
Sagsfremstilling

Historik

Forvaltningen har været i dialog med ansøger om muligheden for detailhandel på den omhandlede ejendom. Forvaltningen har modtaget ansøgning den 31. maj 2019.
 

Inddragelse og høring

Der er har løbende været dialog med ansøger.
 

Beskrivelse

Projektforslaget
Bach Gruppen ønsker at etablere en køkkenbutik på 1.222 m2 og to bilforretninger på i alt 3.511 m2 (i alt 4.733 m2) på Ålandsvej 1. Se beliggenhedsplan i bilag nr. 1.
 
Ændringer i Planloven
Planloven fastlægger de overordnede rammer for den fysiske planlægning. Planloven blev i 2017 ændret på bl.a. detailhandelsområdet. Med planlovsændringen blev definitionen på pladskrævende varegrupper udvidet til også at omfatte varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold. Samtidig blev listen over varer åbnet en smule for fortolkning i forhold til, at den blev gjort ikke-udtømmende. Målet var at give kommunerne mere fleksibilitet i udnyttelsen af områder. Særligt pladskrævende varegrupper og varer som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold er nu beskrevet som ”f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, have-brugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler samt ammunition og eksplosiver” (planlovens § 5n, stk. 1, nr. 3).
 
Bestemmelsen omfatter dog ikke arealudlæg til andre store butikker med mange varer eller butikker, der både forhandler pladskrævende og ikke-pladskrævende varer, som f.eks. dagligvarer, tøj, legetøj, babyudstyr, elektronik, tv/radio, edb mv., hårde hvidevarer, boligtilbehør mv. Når der kun er tale om en begrænset udvidelse af definitionen af butikker med særlig pladskrævende varer skal det ses i lyset af, at kommunerne har fået vide muligheder for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsning.
 
Køkkener har før planlovsændringen været at betragte som en udvalgsvare, som skal placeres som øvrige udvalgsvarebutikker, dvs. i bymidten, bydelscentre, lokalcentre eller aflastningscentre jf. planloven. Køkkener og andre lignende større udvalgsvarer vil dog oftest kræve at blive afhentet med trailer eller lastbil og er derfor ofte mere egnede – lige som særligt pladskrævende varegrupper – til en placering i separate områder, hvor tilgængeligheden er større og bedre.
 
Køkkener var i perioden 2002-2007 en del af planlovens definition på en pladskrævende
varegruppe. Derfor ligger der i dag flere køkkenbutikker indenfor områder, der er udlagt til
særligt pladskrævende varegrupper. Eksempelvis Invita Køkkener og JKE Design, som ligger ved samme rundkørsel ved Ydre Ringvej.
 
Planlovsændringen åbner op for en videre fortolkning af, hvad der er en særligt pladskrævende varegruppe. Eksempelvis kan byrådet vælge at betragte køkkener som møbler, eller byrådet kan vælge at betragte køkkener som en stor udvalgsvare. I Viborg kan store udvalgsvarebutikker placeres i aflastningscenteret og banebyen.
 
Eksisterende planforhold
Lokalplan
Ålandsvej 1 er omfattet af lokalplan 92A med tillæg nr. 1 (delområde I). Tillægget giver mulighed for, at området kan anvendes til butikker med salg af særligt pladskrævende
varegrupper (SPV). Lokalplantillægget angiver udtrykkeligt, at SPV er biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus samt sten- og betonvarer jf. den tidligere definition i planloven. Der må i delområde I etableres i alt 6.000 m² bruttoetageareal til detailhandel med særlig pladskrævende varegrupper inkl.
eksisterende detailhandel.
 
Hvis en lokalplan udtrykkeligt angiver, hvilke butikker der kan etableres i planområdet, er en ny planlovsbestemmelse uden betydning. Lokalplanen skal altså i sådanne tilfælde administreres efter indholdet og ikke efter ordlyden i planloven.
 
Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan, hvor definitionen på SPV ændres.
 
Indenfor delområde I er der en restrummelighed på 2.742 m2 bruttoetageareal til detailhandel med SPV, når eksisterende detailhandel på Ålandsvej 1 er fratrukket. Med et ønske om at etablere 4.733 m2, er der behov for at øge rummeligheden med 1.991 m2.
 
Realisering af projektet kræver således også, at det maksimale butiksareal hæves fra 6.000 m2 til minimum 8.000 m2.
 
Kommuneplan
Ålandsvej 1 er i Kommuneplan 2017-2029 udlagt til lettere erhverv (VIBV.E1.01) samt område med butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper (VIBV.D3.2). Indenfor VIBV.D3.2 kan der samlet etableres butiksarealer på 10.000 m2.
 
I redegørelsen til kommuneplanens retningslinje 2 er køkkener angivet som en stor udvalgsvare. Definitionen på SPV er dog opdateret ift. planlovsændringen, dvs. der er åbnet op for fortolkning.
 
Forvaltningens vurdering
Formålet med planlovens detailhandelsbestemmelser er overordnet at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, og at sikre god tilgængelighed for alle trafikarter. Derudover skal planlægningen også skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur.
 
Ved at anvende en udvidet fortolkning af begrebet ”særligt pladskrævende varegrupper”, åbnes for en yderligere spredning af detailhandlen. Dette kan svække den synergi, der opstår, når detailhandlen er samlet i butiksområder.
 
Ny planlægning
Hvis byrådet beslutter at anvende den udvidede fortolkning, således at køkkenbutikker defineres som butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, vil en køkkenbutik som ansøgt kunne etableres efter ændring af lokalplan 92A med tillæg nr. 1.
 
Det er uafklaret, om det ansøgte i øvrigt er i overensstemmelse med lokalplan 92A med tillæg nr. 1.
 
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter at anvende et udvidet tolkning som beskrevet ovenfor, vil forvaltningen, når sagen er fuldt oplyst, forelægge sagen for Teknisk Udvalg med henblik på stillingtagen til igangsætning af ændret lokalplanlægning.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/26168
Resume
Byggesagsområdet oplever i øjeblikket en meget høj byggeaktivitet. Desværre er forvaltningen samtidig ramt af personalemangel, hvorfor der er en væsentligt forlænget sagsbehandlingstid. I sagen gives en orientering om status og igangsatte tiltag.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at orienteringen om status på byggesagsområdet tages til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Den store byggeaktivitet i Viborg Kommune medfører et stort antal byggesager. Der er i perioden fra den 1. januar til den 1. juni 2019 modtaget ca. 685 ansøgninger.
 
Kommunen er samtidig i gang med at implementere et nyt bygningsreglement (BR 18) og dermed et nyt regelsæt på området. Dette medfører et merarbejde – blandt andet på grund af uklarhed omkring betydningen af de nye bestemmelser og nye rollefordelinger mellem ansøger og myndighed, der eksempelvis vedrører ændrede krav til fremsendelse af oplysninger og dokumentation til brug ved sagsbehandlingen. Hertil kommer en ekstra opgave omkring SKATs sammenstilling af BBR-oplysninger og tilgængelige kort og luftfoto til brug for ejendomsskattevurderingen. Det drejer sig om min. 487 sager.
 
Samtidig er byggesagsområdet ramt af en nedgang i personaleressourcerne. Det drejer sig p.t. om 6 medarbejdere. Årsagen er sygdom, barsel, pensionering samt at én medarbejder har fået andet job.
 
Igangsatte tiltag
Forvaltningen har igangsat en række tiltag for at imødegå udfordringen. Der er prioriteret de nødvendige økonomiske ressourcer til ansættelser mv. Desværre er rekrutteringsmulighederne for øjeblikket vanskelige, ligesom mulighederne for køb af ekstern rådgivning er begrænset. Hensigten er at udnytte forskellige tiltag, herunder om muligt ansættelse af ekstra medarbejdere til hurtig nedbringelse af sagsbehandlingstiden.
 
Konkret er der igangsat rekruttering af nye medarbejdere, og det forventes, at der kan ansættes min. 2 nye byggesagsbehandlere inden sommerferien med tiltrædelse i august og september. Derudover er der ansat 2 medarbejdere i midlertidig ansættelse. En medarbejder er tilbage fra barsel i august måned. Afhængigt af hvornår de sygemeldte medarbejdere kan vende tilbage til arbejdet, kan der blive tale om ansættelse af yderligere personale.
 
Der er endvidere indgået aftale med rådgivningsfirmaet Rambøll og Midtjysk Brand og Redning om at bistå med sagsforberedende arbejde primært vedrørende bærende konstruktioner/statik og brandmæssige forhold. Herudover tilpasses de interne processer via screening af indkomne sager, prioritering mv.
 
Sagsstatus
Der er pr. 1. juni 2019 følgende status:
  • 102 indgåede sager, der skal screenes
  • 40 sager klar til sagsbehandling
  • 146 sager under sagsbehandling
  • 51 verserende forhåndsdialoger
  • 59 sager færdigmeldt og afventer ibrugtagningstilladelse
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Intet.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 19/15419
Resume
Der er udarbejdet et forslag til spørgeramme for den baseline-survey, som skal gennemføres i august-september 2019. Denne forelægges til godkendelse. Samtidig drøftes kommunikationen i forbindelse med lanceringen af spørgeskemaundersøgelsen.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at spørgerammen godkendes.
 
Kommunaldirektøren foreslår endvidere Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på eventuel indstilling til byrådet,
 
2. at kommunikationen i forbindelse med lanceringen af spørgeskemaundersøgelsen drøftes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at spørgerammen godkendes.
 
2. Økonomi- og Erhvervsudvalget drøftede herudover kommunikationen i forbindelse med lanceringen af spørgeskemaundersøgelsen.
 
Sagsfremstilling

 

Historik

Byrådet godkendte på deres møde den 22. maj 2019 (sag nr. 27) tids- og aktivitetsplan for spørgeskemaundersøgelse og etablering af baseline for Sammenhængsmodellen.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Sammenhængsmodellen indeholder 21 målsætninger, som byrådet løbende skal kunne følge op på. Der skal derfor etableres en såkaldt ”baseline” eller et nulpunkt, hvorfra realiseringen af de enkelte mål følges. For 13 af målsætningerne eksisterer der registerbaseret data (fx befolkningstal), mens der for 8 af målsætningerne er behov for at spørge borgerne i Viborg Kommune direkte. Det handler blandt andet om spørgsmål vedr. sundhed eller tilfredsheden med events og større begivenheder i Viborg Kommune.
 
Udover de 21 konkrete målsætninger skal der også måles på Sammenhængsmodellens overskrift ”Sammenhæng for borgerne”.
 
På denne baggrund er der i samarbejde med Lotte Bøgh Andersen fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet udarbejdet en spørgeramme, som indeholder spørgsmål der kan danne grundlag for baseline for de 8 målsætninger samt oplevelsen af ”sammenhæng for borgerne”.
 
Spørgerammen kan ses i bilag nr. 1 eller som det opsatte spørgeskema ved hjælp af dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=EH82931JSK9P
 
I forbindelse med lancering af spørgeskemaundersøgelsen til august vil der være en oplagt mulighed for, at byrådet aktivt kan være med til at øge kendskabet til Sammenhængsmodellen hos kommunens borgere og samtidig skabe en opmærksomhed, der kan øge svarprocenten for undersøgelsen. Omfanget af kommunikation drøftes derfor forud for lancering af spørgeskemaundersøgelsen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Spørgeskemaundersøgelsen lanceres efter planen den 20. august 2019 og afsluttes tre uger efter.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/59664
Resume
En initiativgruppe arbejder for etablering af en fond, der skal bevare og udvikle Danske Soldaters Mindelund beliggende ved Rindsholm Kro. Initiativgruppen har rettet henvendelse til Viborg Kommune med forespørgsel om, hvorvidt kommunen dels vil være stifter af fonden og dels efter stiftelsen udpege et bestyrelsesmedlem til fonden.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune giver tilsagn om, at man vil foretage udpegning af et bestyrelsesmedlem til fonden efter dennes stiftelse, og
 
2. at Viborg Kommune ikke indgår som stifter af ”Den almennyttige fond Danske Soldaters Mindelund”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommune giver tilsagn om, at man vil foretage udpegning af et
bestyrelsesmedlem til fonden efter dennes stiftelse,
 
2. at byrådsmedlem Anders Bertel udpeges til bestyrelsen,
 
3. at Viborg Kommune ikke indgår som stifter af ”Den almennyttige fond Danske
Soldaters Mindelund”.
 
Sagsfremstilling

Historik

I tilknytning til Rindsholm Kro har de nuværende ejere af kroen i løbet af de sidste cirka 15 år og i samarbejde med bl.a. repræsentanter for forsvaret etableret ”Danske Soldaters Mindelund”, herunder til minde om danskere, som har været udsendt i verden.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

En initiativgruppe bestående af personer med forskellig tilknytning til forsvaret arbejder for at sikre den fremadrettede bevarelse af mindelunden ved Rindsholm Kro. I finansloven for 2019 er der i den anledning afsat et beløb på 2 mio. kr. til Danske Soldaters Mindelund ved Rindsholm Kro.
 
Initiativgruppen har rettet henvendelse til Viborg Kommune med forespørgsel om, hvorvidt Viborg Kommune vil være stifter af fonden, samt om Viborg Kommune vil foretage udpegning af et bestyrelsesmedlem til fonden.  
 
Initiativgruppens har fået udarbejdet et forslag til vedtægter for ”Den almennyttige fond danske soldaters mindelund” jf. bilag nr. 1.
 
Af udkast til vedtægterne fremgår af formålsbestemmelsen i § 2:
”Fondens formål er at bevare og udvikle Mindelunden, som er placeret ved Rindsholm Kro i Viborg Kommune og skabt på initiativ af ejerne (evt. deres navne) af denne kro.
Fonden kan eje værdipapirer og fast ejendom.
Fonden kan uddele mindre legater til de afdødes efterladte og/eller personer, der er blevet såret under tjenesten samt til foreninger/selskaber, der også støtter danske veteraner - alt efter bestyrelsens skøn.
Skulle det ikke være muligt at opretholde placeringen af Mindelunden ved Rindsholm Kro, kan den placeres et andet sted i eller ved Viborg.”
 
Af § 3 fremgår bl.a. videre, om Mindelundens bevarelse og udvikling:
”Fondens formål ”at bevare og udvikle Mindelunden” kan ske på en af følgende tre måder:
  1. Erhvervelse af Mindelunden med tilhørende grundareal og bygninger (dog ikke krobygningerne, jf. nedenfor under pkt. c).
  2. Leje af Mindelunden med tilhørende grundareal og bygninger (dog ikke krobygningerne, jf. nedenfor under pkt. c). Det er dog en forudsætning, at lejeaftalen mindst er på 50 år, samt at aftalen med tilhørende deklarationsrids tinglyses servitutstiftende på hovedparcellen med fonden som den påtaleberettigede.
  3. Fonden kan stå som stifter af og også eje anparterne i et anpartsselskab, der har til formål at eje, men ikke drive Rindsholm Kro, idet kroen i så fald skal være bortforpagtet. Kroen skal i denne situation være en bygning på en lejet grund, der er en del af Mindelunden.
Anpartskapitalen, der kan tages af fondens bundne midler, kan højst udgøre 150.000 kr. og anparterne skal være en del af den bundne kapital. Det er endvidere en forudsætning, at anpartsselskabets bestyrelse udpeges af fondens bestyrelse, samt at anparterne ikke må være omsættelige.”
 
Om bestyrelsens sammensætning indeholder udkastet til vedtægter bl.a. følgende afsnit i § 8:
”Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, der alle skal være myndige og have bopæl her i landet. De efterfølgende myndigheder og foreninger udpeger hvert et medlem:
-          Landsforeningen Danmarks Veteraner.
-          Formanden for Støtteforeningen.
-          Forsvaret.
-          Hjemmeværnet.
-          Politiet.
-          Beredskabsstyrelsen.
-          Viborg Kommune.
-          De militære fagforeninger.
-          Det niende medlem udpeges af de ovennævnte otte bestyrelsesmedlemmer.”
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

De juridiske muligheder for kommuners engagement i fonde afhænger af, hvilke opgaver fonden varetager. Hvis en fond udelukkende varetager opgaver, som kommunen selv kan varetage, vil kommunen lovligt kunne yde såvel anlægs- som driftsstøtte ligesom kommunen i denne situation også vil kunne deltage i stiftelsen af fonden.
 
Hvis derimod fonden både varetager aktiviteter som kommunen selv ville kunne varetage i kommunalt regi, men herudover også har andre ikke lovlige kommunale aktiviteter, vil kommunen som udgangspunkt alene kunne yde øremærket driftsstøtte til de aktiviteter som kommunen vil kunne varetage.
 
På den baggrund er det den juridiske vurdering, at Viborg Kommune ikke lovligt kan deltage som stifter af ”Den almennyttige fond danske soldaters mindelund”. Begrundelsen er at fonden ifølge udkast til vedtægter som delformål har, at uddele mindre legater også til enkeltpersoner, hvilket ikke er en lovlig kommunal aktivitet jf. § 2 i vedtægtsudkastet.
 
Dertil kommer, at det er tvivlsomt om en eventuel konstruktion med fondens mulige ejerskab (via et Aps) til kroen incl. mindeparken vil kunne anses for en lovlig kommunal aktivitet jf. § 3 c i vedtægtsudkastet.
 
Viborg Kommune kan derimod godt vælge at foretage udpegning af et bestyrelsesmedlem til den påtænkte fond uanset at fonden også varetager ikke-kommunale opgaver jf. § 68 a i lov om kommuners styrelse.
 
Bestemmelsen har følgende indhold: ”Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v., der varetager opgaver, som kommunen selv kan løse, uanset at selskabet, foreningen, fonden m.v. også varetager opgaver, som kommunen ikke selv kan løse, såfremt kommunen har en interesse i den virksomhed, der udøves af selskabet, foreningen, fonden m.v. Kommunalbestyrelsen må ikke udpege et flertal af medlemmerne i en sådan bestyrelse.”
 
 
Bilag

Sagsid.: 19/25859
Resume
Der skal i sagen tages stilling til Naturvidenskabernes Hus ansøgning om 0,5 mio. kr. årligt til støtte til driften i årene 2020-22.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der ydes et tilskud til Naturvidenskabernes Hus på 500.000 kr. årligt i 2020, 2021 og 2022, og
 
2. at tilskuddet på 500.000 kr. årligt i 2020, 2021 og 2022 finansieres af driftsmidlerne afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der ydes et tilskud til Naturvidenskabernes Hus på 500.000 kr. årligt i 2020, 2021
og 2022, og
 
2. at tilskuddet på 500.000 kr. årligt i 2020, 2021 og 2022 finansieres af driftsmidlerne
afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk
organisation”.
 
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet bevilligede på mødet den 31. august 2016 (sag nr. 34) et driftstilskud på 1 mio. kr. årligt i årene 2017, 2018 og 2019 til Naturvidenskabernes Hus.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Naturvidenskabernes Hus er et udviklings- og besøgscenter. Huset blev bygget i 2009 på baggrund af et samarbejde mellem erhvervslivet, kommunen, private fonde samt uddannelsesinstitutioner på forskellige niveauer.
 
Viborg Kommune har støttet huset med 1 mio. kr. årligt siden etableringen. I forbindelse med de senere ansøgninger har det været en betingelse, at Naturvidenskabernes Hus skulle arbejde på at gøre sig mere uafhængig af driftsstøtte.
 
Huset har de sidste par år øget sin omsætning med 80% og nærmer sig 20 mio. kr., hvilket både skyldes, at staten i en kortere periode har besluttet sig for at give et driftslignende tilskud, samt at huset har været dygtigt til at tiltrække sig fondsmidler inden for STEM dagsordenen (science, technology, engineering, mathematics).
 
Naturvidenskabernes Hus mangler stadig finansiering af nødvendig overhead til driften og søger derfor om et driftstilskud på 0,5 mio. kr. i perioden 2020-22. Der forhandles tilsvarende med Poul Due Jensens Fond om et tilsvarende driftstilskud for 2020-22. Ifølge den konstituerede leder forventes forhandlinger afsluttet i august.
 
Ansøgningen samt en beskrivelse af de tre programmer, som Naturvidenskabernes Hus arbejder med, kan ses i bilag nr. 1.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/25872
Resume
Profilanalyse 2019 er en kvantitativ beskrivelse af de før-startere (personer, som overvejer at starte egen virksomhed), iværksættere (virksomheder under 3 år) og etablerede virksomheder, der har modtaget vejledning via den lokale erhvervsservice, samt brugere af specialiseret vejledning i Væksthus Midtjylland i Region Midtjylland i året 2018.
 
Profilanalysen er indskrevet som en af de analyser, der skal indgå i evalueringen af samarbejdsaftalen med VIBORGegnens Erhvervsråd.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager Profilanalyse 2019 til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
1. Profilanalyse 2019 tages til efterretning.
 
2. Profilanalyser forelægges fremover ikke til politisk orientering.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Profilanalyse 2019 er en kvantitativ beskrivelse af de før-startere (personer, som overvejer at starte egen virksomhed), iværksættere (virksomheder under 3 år) og etablerede virksomheder, der har modtaget vejledning via den lokale erhvervsservice, samt brugere af specialiseret vejledning i Væksthus Midtjylland i Region Midtjylland i året 2018.
 
Profilanalysen sammenligner udviklingen indenfor hver af de tre hovedgrupper (før-startere, iværksættere og etablerede virksomheder) med relevante kontrolgrupper, samt på tværs af kommunerne i Region Midtjylland.
 
Profilanalysen er indskrevet som en af de analyser, der skal indgå i evalueringen af samarbejdsaftalen med VIBORGegnens Erhvervsråd. Profilanalysen giver et indblik i en del af erhvervsrådets indsats.
 
Formålet med analysen er at belyse ligheder og forskelle mellem de, som har benyttet sig af vejledning via den lokale erhvervsservice, og de som ikke har. Profilanalysen viser også udviklingen i antallet af vejledte i de enkelte kommuner over den seksårige periode 2013-2018.
 
Profilanalysen består af to dele. I første del fokuseres på den lokale vejledning. I denne del indgår 16 af de 19 kommuner i Region Midtjylland (Hedensted, Horsens og Odder indgår ikke). I anden del er fokus på de virksomheder der har modtaget specialiseret vejledning hos Væksthus Midtjylland. I anden del indgår alle 19 kommuner.
 
Analysen er udført af eStatistik på vegne af Væksthus Midtjylland/Erhvervshus Midtjylland. Alle opgørelser bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og udtræk fra CVR. De lokale erhvervsservicekontorer og Væksthus Midtjylland har været ansvarlige for at levere oplysninger om de personer og virksomheder, der har modtaget vejledning i 2017.
 
Væksthus Midtjylland ophørte ved udgangen af 2018 og alle aktiviteter blev overført til det nye Erhvervshus Midtjylland.
 
I Viborg Kommune er VIBORGegnens Erhvervsråd operatør på lokal erhvervsservice.
Profilanalyse 2019 kan ses i bilag nr. 1.
 
Opmærksomhedspunkter
Profilanalysen sammenligner tal på tværs af kommuner. Men den lokale erhvervsservice er, som det også anføres i profilanalysen, forskellig både ift. ressourcer til rådighed og hvordan man prioriterer ressourcerne i de enkelte kommuner. Derfor er kommunerne og deres respektive resultater ikke direkte sammenlignelige.
 
Specialiseret vejledning defineres i profilanalysen alene, som den vejledning iværksættere og virksomheder modtager hos Væksthus Midtjylland, blandt andet via henvisning fra den lokale erhvervsservice. Men den lokale erhvervsservice henviser også til en lang række andre aktører, som kunne defineres som specialiseret vejledning og rådgivning (f.eks. GTS’er (Godkendt Teknologisk Service – f.eks. Teknologisk Institut), Vækstfonden, universiteter, Danmarks Eksportråd, innovationsnetværk), samt ikke mindst private rådgivere.
 
I nogle kommuner og ved flere af analysens delresultater udgøres datagrundlaget af ganske få iværksættere og virksomheder. Derfor skal man være forsigtig med at overfortolke analysens resultater.
 
I analysen indgår en liste med de 16 kommuners bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice. Som det fremgår er der ganske stor forskel på beløbene, også hvis man tager højde for kommunernes forskellige størrelse. De fleste kommuner yder imidlertid også tilskud til andre aktiviteter der er målrettet iværksættere og virksomheder. Disse er ikke medregnet på listen og derfor er den ikke et retvisende billede af kommunernes tilskud til iværksættere og erhvervsfremme. 
 
Udvalgte resultater fra Profilanalyse 2019
Der vejledes fortsat antalsmæssigt mange før-startere i Viborg Kommune i sammenligning med andre kommuner. Procentvis blev i Viborg Kommune vejledt før-startere svarende til 0,2% af arbejdsstyrken, hvilket er det samme som regionsgennemsnittet. I 2018 blev 8% af alle iværksættere i Viborg vejledt af den lokale erhvervsservice, hvilket er det samme som regionsgennemsnittet.
 
Viborg Kommune er fortsat en af de kommuner med flest iværksættere antalsmæssigt (860 i 2018) og overgås i 2018 kun af Aarhus.
 
Der vejledes iværksættere og virksomheder indenfor alle brancher, men nogle brancher (industri, handle, transport, videnservice, sundhed, undervisning) benytter sig mere af den lokale erhvervsservice end iværksættere indenfor f.eks. landbrug, bygge og anlæg.
Både i Viborg Kommune og for regionen som helhed har vejledte iværksættere gennemsnitligt lidt flere ansatte og lidt større omsætning end øvrige iværksættere. Disse tal angiver udelukkende størrelsen på de vejledte iværksættere og siger ikke noget om effekten af vejledningen.
 
Den lokale erhvervsservice i Viborg Kommune har antalsmæssigt (308) vejledt klart flest virksomheder i 2018 i hele regionen. For regionen som helhed blev 3,9% af alle etablerede virksomheder vejledt i 2018. Viborg Kommune lå en del over gennemsnittet med 7,1%. Aarhus som har mere end hver fjerde virksomhed i regionen skiller sig markant ud ved at vejlede mindre end 1%. 
 
For hele Region Midtjylland udgør små virksomheder (0-4 årsværk) 85% af alle etablerede virksomheder, men de små virksomheders andel af vejledning udgør kun 37%. Profilanalysen viser, at de større og store virksomheder forholdsmæssigt vejledes langt mere end deres andel af alle virksomheder. Dette er også tilfældet i Viborg Kommune. Det skyldes formentlig at det netop er de lidt større virksomheder, som aktivt bruger mulighederne for vejledning.
 
Den gennemsnitlige omsætning og antal årsværk er væsentligt højere blandt vejledte etablerede virksomheder end virksomheder i regionen generelt. Dette hænger naturligt sammen med, at der forholdsmæssigt er flere store virksomheder blandt de vejledte etablerede virksomheder.
 
For regionen som helhed er andelen af vejledte etablerede virksomheder med eksport ganske høj (46% har eksport) og væsentligt højere end det gennemsnitlige andel virksomheder med eksport (15% har eksport). Dette hænger formentlig sammen med at eksporterende virksomheder har flere udfordringer, spørgsmål og muligheder for at søge vejledning.
 
Viborg Kommune (76) er kun overgået af Herning (98) og Aarhus Kommune (345) i antal af virksomheder indenfor vækstlaget (defineret som iværksættere og virksomheder, der over en toårig periode har oplevet mindst en 20% årlig gennemsnitlig vækst i antal ansatte og som i slutåret har mindst 5 ansatte). I Viborg Kommune udgør vækstlaget 1,8% af alle virksomheder og ligger dermed lidt under regionsgennemsnittet på 2,0%.
 
For regionen som helhed modtog 12% af vækstlagsvirksomhederne vejledning i den lokale erhvervsservice i 2018. I Viborg Kommune modtog 24% af vækstlagsvirksomhederne vejledning.
 
Væksthus Midtjylland udfører specialiseret vejledning i hele Region Midtjylland. Profilanalysen viser, at i 2018 modtog 2,2% af samtlige iværksættere specialiseret vejledning af Væksthus Midtjylland. Tæt på halvdelen af disse er iværksættere med adresse i Aarhus Kommune, selvom disse iværksættere kun udgør en fjerdedel af alle iværksættere.
 
Profilanalysen viser også, at 1,6% af alle etablerede virksomheder modtog specialiseret vejledning af Væksthus Midtjylland i 2018.
 
Viborg Kommune lå i 2018 under regionsgennemsnittet for specialiseret vejledning idet 1,2% af iværksætterne og 0,8% af de etablerede virksomheder modtog specialiseret vejledning.
 
For regionen som helhed modtog 10,4% (i alt 121 virksomheder) af alle vækstlagsvirksomhederne specialiseret vejledning i 2018.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/42344
Resume
Boligselskabet Viborg søger om tilsagn til den foreløbige anskaffelsessum, skema A til at opføre afdeling 50, 21 almene familieboliger på Tværvej og Skolevej i Overlund samt godkendelse af huslejen for første driftsår. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det godkendes, at Boligselskabet Viborg, afdeling 52, overdrager det nødvendige grundareal til Boligselskabet Viborg, afdeling 50, som anført i sagsfremstillingen,
 
2. at der gives tilsagn til den foreløbige anskaffelsessum til Boligselskabet Viborg til opførelse af 21 almene familieboliger i afdeling 50, beliggende på Tværvej og Skolevej i Overlund, med en samlet finansieringsberettiget anskaffelsessum på 31.224.000 kr.,
 
3. at der gives en anlægsbevilling til kommunens grundkapitallån på 2.498.000 kr. til konto ”Afdeling 50, Overlundgården II” med rådighedsbeløb i 2019,
 
4. at byrådet giver tilsagn om kommunegaranti for den lovbestemte del af lånet, og
 
5. at den foreløbige årlige leje på gennemsnitlig 890 kr./m² for første driftsår godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det godkendes, at Boligselskabet Viborg, afdeling 52, overdrager det nødvendige
grundareal til Boligselskabet Viborg, afdeling 50, som anført i sagsfremstillingen,
 
2. at der gives tilsagn til den foreløbige anskaffelsessum til Boligselskabet Viborg til
opførelse af 21 almene familieboliger i afdeling 50, beliggende på Tværvej og Skolevej i
Overlund, med en samlet finansieringsberettiget anskaffelsessum på 31.224.000 kr.,
 
3. at der gives en anlægsbevilling til kommunens grundkapitallån på 2.498.000 kr. til
konto ”Afdeling 50, Overlundgården II” med rådighedsbeløb i 2019,
 
4. at byrådet giver tilsagn om kommunegaranti for den lovbestemte del af lånet, og
 
5. at den foreløbige årlige leje på gennemsnitlig 890 kr./m² for første driftsår godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet godkendte den 5. september 2018 (sag nr. 28) at sælge ejerlejlighed nr. 1 i Overlundgården til Boligselskabet Viborg, samt at boligselskabet kan etablerer nye almene familieboliger ved Overlundgården.
 
Efterfølgende på samme møde (sag nr. 29) reserverede byrådet et rådighedsbeløb på 2.500.000 kr. til grundkapital til 21 almene familieboliger på Tværvej og Skolevej, Overlundgården.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Grundkøb
De nye 21 almene familieboliger opføres som fortætning af den eksisterende afdeling 52, Overlundgården. Opførelsen af disse boliger forudsætter således, at det nødvendige grundareal udmatrikuleres og overdrages fra afdeling 52 til den nye afdeling 50, der skal forestå byggeriet.
 
Boligselskabet har iværksat udmatrikuleringen. Senest på tidspunktet for meddelelse af skema B skal afdeling 50 have tinglyst adkomst til grundarealet.
 
Grundudgiften, dvs. købesum tillagt tinglysningsomkostninger og tilslutningsafgifter mv., er i henhold til skema A på 5,059 mio. kr., hvilket svarer til ca. 16 % af den samlede anskaffelsessum. 
 
Projekt
Boligselskabet Viborgs afdeling 50, Overlundgården II søger om tilsagn til den foreløbige anskaffelsessum, skema A til at opføre 21 familieboliger beliggende på Tværvej og Skolevej i Overlund.
 
Boligerne opføres i 3 nye bygninger i henholdsvis to og tre etager med et samlet areal på 1.640 m² inkl. fælleslokale. Udformningen af de nye bygninger tilpasses det eksisterende byggeri (Overlundgården).
 
De eksisterende boliger på Overlundgården er tomme og vil blive ombygget, hovedparten af servicearealet vil blive nedrevet, mens kælderen vil blive bevaret. Depotrum til boligerne bliver placeret i det eksisterende byggeri. Skitseprojektet fremgår af bilag nr. 2.
 
Boligernes størrelse og antal værelser er fordelt således, se også bilag nr. 4:
  • 2 stk. toværelses på 55 m²
  • 2 stk. toværelses på 62 m²
  • 9 stk. toværelses på 80 m²
  • 8 stk. treværelses på 80 m²
 
Boligselskabet oplyser, at mindst 11 boliger, svarende til 50 % vil opfylde Viborg Kommunes ”Tjekliste for tilgængelighed på friareal, i offentligt byggeri og i offentlig støttet byggeri”. Projektet er screenet i henhold til Viborg Kommunes arkitekturpolitik.
 
Når byggeriet af afdeling 50, Overlundgården II og ombygningen af afdeling 52, Overlundgården er afsluttet, vil Boligselskabet Viborg lægge de to afdelinger sammen til afdeling 52, Overlundgården.
 
Anskaffelsessum og finansiering
En forudsætning for tilsagn til projektet er, at anskaffelsessummen ikke overstiger den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger. Denne beregnes til: 1.640 m² x 20.200 kr./m² = 33.128.000 kr.
 
Anskaffelsessummen på 31.224.000 kr. holder sig under den maksimale tilladte anskaffelsessum, og et tilsagn er derfor muligt. Anskaffelsessummens fordeling på grundudgifter, entrepriseudgifter, omkostninger m.v. fremgår af bilag nr. 3.
 
Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:
Beboerindskud (2 %)       624.000 kr.
Kommunalt grundkapital (8 %)   2.498.000 kr.
Realkreditlån (90 %)              28.102.000 kr.
Samlet anskaffelsessum (100 %) 31.224.000 kr.
 
Det fremgår af finansieringen, at det kommunale grundkapitallån udgør 2.498.000 kr., hvilket svarer til det afsatte rådighedsbeløb på 2.500.000 kr.
 
Kommunegaranti
Det er en forudsætning for tilsagnet, at kommunen regaranterer staten for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Garantikravet kan dog ikke opgøres, før byggeriet er opført, og skema C godkendes. Realkreditinstituttet foretager en rentabilitetsberegning på baggrund af en vurderet ejendomsværdi, som danner grundlag for den foreløbige kommunale garanti (selvskyldnerkaution).
 
Husleje
Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 890 kr./m² for første driftsår. Beregning samt huslejefordeling fremgår af bilag nr. 4.
 
Øvrige oplysninger om projektet
Støttebekendtgørelsens krav, byrådets særlige vilkår samt forvaltningens bemærkninger til projektet fremgår af bilag nr. 4.
 
Lejeledighed
Tværvej og Skolevej er beliggende i Overlund, hvor ingen almene boliger pr. 1. maj 2019 er ledige. Oversigt over almene boliger i Overlund fremgår af bilag nr. 5.
 
Pr. 1. maj 2019 er ledighedsprocenten for almene familie- og ungdomsboliger i Viborg Kommune som helhed 0,53 ifølge boligorganisationernes indberetninger til Landsbyggefonden. Kommunen kan derfor give tilsagn til projektet.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Boligselskabet Viborg forventer, at boligerne er klar til indflytning i ultimo 2020.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Projektet er omfattet af lokalplan nr. 513, Boligområde ved Skolevej og Tværvej i Viborg. Projektet er overordnet i overensstemmelse med lokalplanen.
 
Bemyndigelse Skema B
Byrådet besluttede på mødet den 17. maj 2017 (sag nr. 6) at bemyndige forvaltningen til administrativt at godkende skema B under forudsætning af, at den endelige anskaffelsessum holder sig indenfor rammerne af skema A samt at der ikke er væsentlige ændringer i projektet i forhold til det, som blev godkendt ved skema A.
 
Bemyndigelse skema C
Forvaltningen vil i henhold til byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307) kunne godkende byggeregnskabet, skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af byrådet godkendte skema B.
Bilag

Sagsid.: 19/14867
Resume
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 326 anmoder byrådet som tilsynsmyndighed om godkendelse af køb af ejerlejlighed, beliggende på Anlægget 3A i Bjerringbro, der rummer 11 boliglejemål. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har givet bud på ejendommen i april 2018 og søgt om byrådets godkendelse i marts 2019.
 
Der er tale om etablering af en såkaldt ustøttet almen boligafdeling ved køb af eksisterende privat ejendom, der er opført uden offentlig støtte.
 
Et sådant køb kan godkendes i medfør af sideaktivitetsbekendtgørelsens § 8, forudsat at der inden for maksimalt 10 år fra købet opnås balance mellem udgifter og indtægter i afdelingen.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at byrådet som tilsynsmyndighed i medfør af almenboliglovens § 26, stk. 1, og sideaktivitetsbekendtgørelsens § 8 imødekommer ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 326 om godkendelse af etablering af ustøttet almen boligafdeling ved køb af omtalte ejerlejlighed, beliggende på Anlægget 3A i Bjerringbro, på de i sagsfremstillingen anførte forudsætninger og vilkår, med henblik på omdannelse til almene familieboliger.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at byrådet som tilsynsmyndighed i medfør af almenboliglovens § 26, stk. 1, og
sideaktivitetsbekendtgørelsens § 8 imødekommer ansøgning fra Boligselskabet Sct.
Jørgen, Viborg, afd. 326 om godkendelse af etablering af ustøttet almen boligafdeling
ved køb af omtalte ejerlejlighed, beliggende på Anlægget 3A i Bjerringbro, på de i
sagsfremstillingen anførte forudsætninger og vilkår, med henblik på omdannelse til
almene familieboliger.
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Andelsboligforeningen Møllehusene II, der er beliggende Anlægget 3A i Bjerringbro, har i forbindelse med frivillig opløsning udbudt sin ejendom til salg (ejerlejlighed nr. 1, matr.nr. 10hn, Bjerring By, Bjerringbro).
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, der har udført administration for andelsboligforeningen, har 4. april 2018 budt 11,75 mio. kr. for ejendommen, som rummer 11 boliger fordelt med to på 87 m², otte på 105 m² samt én på 162 m². Advokaten har 11. april 2018 accepteret boligselskabets bud på ejendommen.
 
Boligselskabet har selv taget initiativ til at erhverve ejerlejligheden, idet der ikke foreligger politiske eller administrative beslutninger i Viborg Kommune, som begrunder etablering af almene boliger på den aktuelle adresse. Et køb skal således være begrundet i en antagelse om, at der skønnes at være et behov for almene boliger i Bjerringbro ud over de planlagte.
 
På dagens møde behandler byrådet ligeledes en sag om ”Tildeling af kvoter til nye almene boliger for budget 2020”. Af denne sag fremgår det, at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg også søger om kvote til etablering af 38 nye familieboliger på Slagterigrunden i Bjerringbro.
 
Finansiering
Boligselskabet oplyser, at købet finansieres ved optagelse af dels fastforrentet kreditforeningslån, dels variabelforrentet banklån. Boligselskabet har i en risikoanalyse af udviklingen af renteniveauet på banklånet vist, at forudsætningen om, at der inden for maksimalt 10 år fra købet opnås balance mellem udgifter og indtægter i afdelingen, er opfyldt, selv om renten skulle stige med op til 3,2 %-point.
 
Banken kræver, at boligselskabet via dispositionsfond indestår for eventuelt tab ved lejelejlighed og fraflytninger i afdelingen, samt for at ydelser på lånet til enhver tid betales.
 
Forvaltningen bemærker hertil, at det er hovedbestyrelsens ansvar, at dispositionsfonden anvendes til de forudsatte formål efter lovgivningen, og at boligselskabets revisor skal påse dette.
 
Huslejeniveau
Boligselskabet oplyser, at huslejen fastsættes til 816 kr./m²/år, og at der er økonomisk balance i afdelingen fra overtagelsestidspunktet. Budget for afdelingen fremgår af bilag nr. 2.
 
I Bjerringbro Andelsboligforening spænder huslejeniveauet fra 555 kr./m²/år til 813 kr./m²/år for familieboliger, jf. regnskaberne for 2017.
 
I Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg spænder huslejeniveauet fra 753 kr./m²/år til 875 kr./m²/år for familieboliger i Bjerringbro, jf. regnskaberne for 2017 samt nye tilsagn fra 2018.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har oplyst, at de ikke forventer at huslejeniveauet bliver differentieret. Det betyder, at boligen på 162 m² får en månedlig husleje på 11.016 kr. uden forbrugsudgifter.
 
Til ejerforeningens 14 boliger hører også 5 carporte, hvor der er en særskilt venteliste. Ved leje af en carport skal udgiften til denne tillægges den almindelige husleje.
 
Lejeledighed
Boligselskabet oplyser, at alle boliger er udlejet i Bjerringbro, og at man ikke fremover forventer udlejningsvanskeligheder, da der i dag er venteliste til lignende boliger i Bjerringbro.
 
I Bjerringbro er der i alt ca. 3.700 boliger, hvoraf 2.914 er private, 594 er almene familie- og ungdomsboliger og 192 er almene ældreboliger.
 
De almene familie og ungdomsboliger udgør 16 % af boligmassen i Bjerringbro og med de almene ældreboliger udgør de almene boliger samlet 21 % af boligmassen i Bjerringbro.
 
Boligselskaberne har pr. 1. maj 2019 indberettet 1 almen bolig i tomgangsleje i Bjerringbro. Ledighedsprocenten for almene familie- og ungdomsboliger i Viborg Kommune som helhed er 0,53 pr. 1. maj 2019, jf. boligorganisationernes indberetninger til Landsbyggefonden. Oversigt over almene familie- og ungdomsboliger i Bjerringbro fremgår af bilag nr. 3.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Advokaten har i sin opfordring til at give bud på ejendommen fastsat overtagelsesdato til 1. juli 2018. Boligselskabet har i sit bud af 4. april 2018 taget forbehold for byrådets godkendelse af købet. Boligselskabets ansøgning om godkendelse er modtaget 19. marts 2019.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

I forbindelse med godkendelsen skal boligerne mærkes som almene familieboliger, jf. almenboliglovens § 26, stk. 1.
 
Boligerne vil efter erhvervelsen have status af ustøttede almene boliger i en nyetableret almen boligafdeling og vil være omfattet af samme regler som støttet byggeri, herunder reglerne om beboerdemokrati, udlejning og anvisning, vedligeholdelse og henlæggelser m.v.
 
Andelshaverne har ønsket pr. overtagelsesdagen at blive almene lejere på sædvanlige vilkår.
 
Lov om almene boliger præciserer, at almene boliger ikke må have luksuspræg og skal være udstyret og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art. En enkelt bolig har 2 badeværelser og er på 162 m². Forvaltningen bemærker i den forbindelse, at en sådan bolig ikke er i strid med reglerne for en ustøttet boligafdeling. En bolig af den størrelse vil modsat ikke kunne etableres som en ny almen familiebolig, hvor maksimumstørrelsen er 115 m².
Bilag

Sagsid.: 19/7595
Resume
Boligselskaberne har i henhold til principper og administrationsgrundlag for almene boliger i Viborg Kommune fremsendt ønsker til nybyggeri af almene boliger for budget 2020. Boligselskaberne har fremsendt ønsker for 34-36 mio. kr. Desuden har boligselskaberne indsendt revideret oversigt over kapitaltilførsler.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, hvilke projekter der medtages i den videre budgetlægning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Følgende projekter indgår i den videre budgetlægning:
  • Rindsholm (BVA), 2 boliger, med kommunal grundkapital på 0,3 mio. kr.
  • Skals (BSJ) 16 boliger, med kommunal grundkapital på 3,0 mio. kr.
  • Bjerringbro (BSJ), 19 boliger, med kommunal grundkapital på 3,2 mio. kr.
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
 
Sagsfremstilling

Historik

Seneste kvotetildeling til nybyggeri blev behandlet af byrådet den 30. august 2017 (sag nr. 9) samt i forbindelse med vedtagelse af budget 2018-2021. Der blev i budget 2018 og 2019 afsat i alt 83,3 mio. kr. til nybyggeri.
 
I forlængelse heraf blev der i 2018 udarbejdet tre opfølgninger på realisering af de godkendte projekter. Seneste opfølgning blev behandlet på byrådsmødet den 21. november 2018 (sag nr. 22).
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Principper og administrationsgrundlag
Byrådet godkendte på mødet den 10. oktober 2018 (sag nr. 14) principper og administrationsgrundlag for almene boliger i Viborg Kommune.
 
Det fremgår blandt andet, at Viborg Kommune i sin administration af almenboligloven:
  • vil fremme en byudvikling med blandede boligformer (leje og eje),
  • vil prioritere mindre almene boliger til målgrupper med behov for en rimelig og betalbar husleje, hvorfor huslejeniveauet vægtes højt,
  • vil være proaktiv i byplanlægningen i hele Viborg Kommune i forhold til behov og placering af mindre boliger,
  • vil årligt ud fra behov afsætte en økonomisk ramme til almene boliger. Rammen fordeles i samarbejde med boligselskaberne ud fra planmæssige behov, boligsociale behov samt konkrete projektønsker fra boligselskaberne.
 
Status på projekter juni 2019
Projekter, hvor byrådet har meddelt skema A i 2017 og frem, fremgår af bilag nr. 1. Når der er godkendt et skema A til projekterne, er Viborg Kommune forpligtet til at betale grundkapital. Der er givet grundkapital til 676 boliger, som fremgår af bilag nr. 1, med et beløb på ca. 109 mio. kr.
 
Af de 676 boliger er 549 familieboliger, mens 127 er ungdomsboliger. Boligerne er fordelt på 26 projekter, hvor de 24 projekter har modtaget skema A (645 boliger, svarende til 104 mio. kr.). Kvoterne til Overlundgården og Rughavevej er givet efter budgetforliget og modtager først skema A i 2019.
 
Af de 24 projekter med skema A har 7 projekter modtaget et skema B. Projekter der har modtaget skema A bortfalder, hvis skema B ikke ansøges inden 15 måneder. Kommunen har ikke hjemmel til at forlænge denne frist.
 
Af tabel 1 fremgår ovennævnte 676 (549 + 127) boliger fordelt på områder i Viborg Kommune.
 
Tabel 1
 
 
Familieboliger
Ungdomsboliger
 
 
 
Viborg Baneby
182
103
 
Viborg Midtby
57
0
 
Viborg Sydby
17
0
 
Viborg Vestby
10
0
 
Arnbjerg
113
0
 
Overlund
21
0
 
Houlkær
20
24
 
Hald Ege
21
0
 
Bjerringbro
69
0
 
Stoholm
10
0
 
Løvel
25
0
 
Vammen
4
0
 
 Total
549
127
 
 
Forvaltningen bemærker, at der enten er vedtaget lokalplaner eller lokalplaner under udarbejdelse for et relativt stort antal lejeboliger i Viborg.

 

Nybyggeri

Den kommunale grundkapital til alment byggeri har været nedsat fra 14 til 10% i perioden 2012-2018. Udgangspunktet var derfor, at grundkapitalen igen ville blive 14% fra 2019. I økonomiforhandlingerne for kommunernes økonomi for 2019 forblev grundkapitalen nedsat.
 
For ungdoms-, ældre- og plejeboliger er grundkapitalen 10% i 2019 og 2020. For familieboliger er der indført en differentieret model, hvor grundkapitalen er mellem 8 og 12%, afhængig af den gennemsnitlige boligstørrelse i hvert enkelt projekt. Kommunerne skal indskyde færrest penge ved byggeri af små boliger og flest ved byggeri af store boliger. Ved familieboliger under 90 m² skal kommunerne indskyde 8% i grundkapital. For boliger mellem 90 og 104 m² skal kommunerne indskyde 10%. Og for boliger på 105 m² eller derover skal kommunerne indskyde 12%.
 
Forvaltningen har den 3. april 2019 holdt møde med repræsentanter fra boligselskaberne med hjemsted i Viborg Kommune, hvor boligselskabernes ønsker til kvoter til nybyggeri i budget 2020 samt fremtidige kapitaltilførsler blev gennemgået. Boligselskabernes ønsker fremgår af bilag nr. 2 og referat fra mødet fremgår af bilag nr. 3.
 
Af tabel 2 fremgår en oversigt over boligselskabernes ønsker til kvoter til nybyggeri i budget 2020 samt størrelse på grundkapitalen for hvert enkelt projekt. De indkomne ønsker er alle familieboliger. Boligselskaberne har indsendt ønsker for samlet 34-36 mio. kr.
 
Der er afsat 9 mio. kr. til grundkapital til nybyggeri i budget 2020.
 
Tabel 2
 
Boliger
Grundkapital
 
Antal
Type
Gnm. m²
Husleje kr./m²/år
Procent
Mio. kr.
Boligselskabet Sct. Jørgen (BSJ)
 
 
 
 
 
 
Skals (evt. 2 etaper)
32
Tæt-lav
90-104
850
10
6,0
Viborg, Toftegården
24
Etage
65-85
900
8
3,4
Bjerringbro
38
Etage
90-104
900
10
6,5
Total
94
 
 
 
 
15,9
 
 
 
 
 
 
 
Boligselskabet Viborg (BV)
 
 
 
 
Løgstrup (evt. 2 etaper)
20
Tæt-lav
104
830
10
3,9
Kolbækken
30
Tæt-lav
104
907
10
6,2
Taphede
20-30
Tæt-lav
104
910
10
4,0-6,0
Total
70-80
 
 
 
 
14,1-16,1
 
 
 
 
 
 
 
Boligselskabet Viborg Amt (BVA)
 
 
 
 
 
 
Frederiks
16
Tæt-lav
90-104
850
10
3,0
Rindsholm
2
Tæt-lav
88
880
8
0,3
Karup
5
Tæt-lav
84
881
8
0,7
Total
23
 
 
 
 
4,0
 
 
 
 
 
 
 
Total alle projekter
187-197
 
 
 
 
34,0-36,0
 
Nedenfor fremgår en kort beskrivelse af de enkelte projekter samt forvaltningens  bemærkninger.
 
Skals (BSJ)
32 boliger som tæt-lav byggeri på Skalma-grunden. Projektet kan opføres i både en eller to etaper. Boligselskabet Sct. Jørgen oplyser, at halvdelen af boligerne vil blive målrettet plejekrævende seniorer.
 
Forvaltningen bemærker, at området er udlagt til erhvervsområde i kommuneplanen. Der skal derfor udarbejdes både et kommuneplantillæg samt en lokalplan for at gennemføre projektet.
 
Boligselskabet Viborg Amt, Lejerbo Randers og Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har samlet 78 almene boliger i Skals, hvoraf de 13 er ungdomsboliger.
 
Viborg, Toftegården (BSJ)
24 små etageboliger, som opføres i forbindelse med boligselskabets eksisterende afdeling 2, Toftegården.
 
Forvaltningen bemærker, at projektet er en huludfyldning, som vil slutte bebyggelsen mod Indre Ringvej. Endvidere skal der udarbejdes en lokalplan for at gennemføre projektet.
 
Bjerringbro (BSJ)
38 etageboliger på slagterigrunden. Projektet kan opføres i både en eller to etaper.
 
Forvaltningen bemærker, at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg i 2017–2018 modtog skema A til 69 boliger i Bjerringbro.
 
Projektet vil understøtte en omdannelse af den sidste del af slagterigrunden.
 
Løgstrup (BV)
20 boliger som tæt-lav byggeri på Amalievej. Projektet kan opføres i både en eller to etaper.
 
Forvaltningen bemærker, at der er ca. 800 boliger i Løgstrup, hvoraf de 90 er almene boliger, hvilket svarende til 11%.
 
Herudover bemærker forvaltningen, at plangrundlag for 14 tæt-lav private boliger er under udarbejdelse.
 
Projektet blev behandlet i forbindelse med budgetaftalen for 2018, hvor der blev reserveret midler i 2020 under forudsætning af, at de i budgettet planlagte projekter i 2018 og 2019 blev gennemført som planlagte. Dette var ikke tilfældet, hvorfor projektet udgik.
 
Hald Ege (BV)
30 boliger som tæt-lav byggeri ved Kolbækken.
 
Forvaltningen bemærker, at projektet kræver en vedtaget lokalplan. Et udkast til en lokalplan har været i offentlig høring. Desuden er 3 lokalplaner for andre tæt-lav projekter i området under behandling.
 
Taphede (BV)
20-30 boliger som tæt-lav byggeri.
 
Forvaltningen vurderer, at kvote til et projekt i Taphede ikke vil være realistisk i 2020.
 
Karup (BVA)
5 boliger som tæt-lav byggeri på Østergade.
 
Forvaltningen bemærker, at projektønsket bortfalder, da arealet er beliggende indenfor støjkonsekvenszonen fra flyvestationen. Viborg Kommune kan ikke tillade nye boliger inden for området.
 
Rindsholm (BVA)
2 boliger som tæt-lav byggeri på Gl. Århusvej
 
Forvaltningen bemærker, at projektet er beliggende ved en eksisterende bebyggelse i Boligselskabet Viborg Amt og at projektet vil være en huludfyldning.
 
Frederiks (BVA)
16 boliger som tæt-lav byggeri på Solvænget.
 
Forvaltningen bemærker, at projektet er en omdannelse af et tidligere erhvervsområde og at lokalplanen allerede er udarbejdet.
 
Herudover bemærker forvaltningen, at plangrundlaget for omdannelse af 18 ældreboliger til almene familieboliger er under behandling.
 

Kapitaltilførsler

I kapitaltilførselssager ydes der en særlig driftsstøtte, som kun gives til afdelinger, hvor der er konstateret så væsentlige økonomiske problemer, at de vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten ydes som lån eller tilskud. Landsbyggefonden yder 40% af støtten betinget af, at boligorganisationen selv bidrager med 20%, realkreditinstituttet med 20% og beliggenhedskommunen med 20%.
 
Historisk har der i Landsbyggefonden været mange midler afsat til kapitaltilførsler, hvilket har betydet, at der tidligere er givet store kapitaltilførsler, herunder Viborg Kommunes andel. Midlerne i Landsbyggefonden til kapitaltilførsler er dog blevet langt mindre, hvilket har resulteret i, at kapitaltilførslerne pt. ligger langt under det tidligere niveau.
 
I Viborg Kommune er der i budget 2019-2023 afsat 6,6 mio. kr. i en pulje til Viborg Kommunes andel af kapitaltilførselssager:
 
Mio. kr.
2019
2020
2021
2022
2023
Total
Budget
2.434
1.179
1.000
1.000
1.000
6.613
 
 
Af bilag 4 fremgår de kapitaltilførselssager, som boligselskaberne forventer at gennemføre i perioden 2019-2023. Der er i oversigten kun anført et beløb, hvis beløbet er endeligt fastsat af Landsbyggefonden. Fastholdes det nuværende typiske udgiftsniveau i kapitaltilførselssager, vil Viborg Kommunes andel i den enkelte sag fremadrettet være mellem 200.000 kr. og 250.000 kr. Der kan dog komme enkelte sager, der vil være på et noget højere niveau.
 
Under forudsætning af, at det nuværende niveau til kapitaltilførsler fortsætter, svarer det afsatte beløb på 6,6 mio. kr. til de forventede gennemførte kapitaltilførsler.
 
Behovet for en justering af budgettet til kapitaltilførsler tages op i forbindelse med næste års kvotetildeling.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

I henhold til de nye principper og administrationsgrundlag opereres der ikke længere med begrebet kvoteår, men kun budgetår. I denne sag behandles budget 2020. Der skal gives skema A inden udgangen af 2020, ellers bortfalder den tildelte kvote.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/64911
Resume
Ved salget af hotelgrunden blev der medsolgt areal, som der ikke tidligere var betalt kloaktilslutningsbidrag for, og det skal nu betales, og det søges der bevilling til.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 155.000 kr. til kontoen ”Salg af del af Tinghallen areal – Banko-hallen og del af parkeringsplads til hotel” med rådighed i 2019, og
 
2. at udgiften på 155.000 kr. i 2019 finansieres ved forhøjelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 155.000 kr. til kontoen ”Salg af del af
Tinghallen areal – Banko-hallen og del af parkeringsplads til hotel” med rådighed i 2019, og
 
2. at udgiften på 155.000 kr. i 2019 finansieres ved forhøjelse af rådighedsbeløbet på
kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 17. maj 2017 (sag nr. 21) at sælge en grund ved Tinghallen til opførelse af et nyt hotel. Ifølge salgsvilkårene var kloaktilslutningsafgift inkluderet i købesummen.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Grunden, som kommunen solgte til opførelse af et nyt hotel, bestod dels af grundarealet, hvor bankocentret var beliggende, dels af parkerings-/vejareal. Energi Viborg opkræver nu kloaktilslutningsbidrag for den del af grunden, der var parkerings-/vejareal, fordi der ikke tidligere er betalt kloaktilslutningsbidrag for den del. Der er tale om 3 standardbidrag på i alt ca. 155.000 kr. ekskl. moms
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 18/57007
Resume
I sagen lægges op til en bevilling til betaling til BaneDanmark af en del af salgsprisen ved salg af grund til opførelse af ungdomsboliger.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives negativ indtægtsbevilling på 1.220.000 kr. til kontoen ”Salg af areal ved Middagshøjvej til Boligselskabet Sct. Jørgen” med rådighed i 2019, og
 
2. at udgiften på 1.220.000 kr. i 2019 finansieres ved forhøjelse af det afsatte rådighedsbeløb til kontoen ”Grundsalg, boligformål”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives negativ indtægtsbevilling på 1.220.000 kr. til kontoen ”Salg af areal ved
Middagshøjvej til Boligselskabet Sct. Jørgen” med rådighed i 2019, og
 
2. at udgiften på 1.220.000 kr. i 2019 finansieres ved forhøjelse af det afsatte
rådighedsbeløb til kontoen ”Grundsalg, boligformål”.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 19. december 2018 (sag nr. 40) at sælge en grund til ungdomsboliger ved brofæstet i Banebyen.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Ca. halvdelen af grunden er erhvervet af BaneDanmark, og det var i den forbindelse et vilkår, at såfremt grunden videresælges helt eller delvist af Viborg Kommune inden 10 år fra den aftalte overtagelsesdato for en højere salgspris end den kontante købspris, så forpligter Viborg
Kommune sig til at udbetale halvdelen af differencen mellem købsprisen og den højere
videresalgspris, til Banedanmark. Det beløb, som kommunen i henhold til dette vilkår skal
betale til BaneDanmark er på ca. 1.220.000 kr.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 17/37203
Resume
Sagen drejer sig om fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår vedr. de sidste parcelhusgrunde på Skabermøllevej, Viborg.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for de 10 parcelhusgrunde i Arnbjerg, Skabermøllevej fastsættes til mellem 800.000 kr. og 950.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 2, og
 
2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-06-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for de 10 parcelhusgrunde i Arnbjerg, Skabermøllevej fastsættes til
mellem 800.000 kr. og 950.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger,
kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 2, og
 
2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens
standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I Arnbjerg er byggemodningen af de sidste parcelhusgrunde på Skabermøllevej ved at blive udført. Vedrørende disse grunde er det først nu, hvor kommunen har erhvervet naboejendommen, at opgaven med afledning af regnvand har kunnet løses. Med henblik på udbud af grundene snarest skal der derfor fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 421. 
 
Mindstepriserne for de 10 grunde foreslås fastsat til mellem 800.000 kr. og 950.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. skitsen - bilag nr. 1. Prisforslaget er fastsat ud fra grundenes størrelse og beliggenhed samt prisniveauet i øvrigt i kommunen.
 
Til sammenligning kan oplyses, at kommunen p.t. har 17 grunde til salg på Skabermøllevej til mindstepriser på mellem 800.000 kr. og 900.000 kr.
 
Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Grundene udbydes til salg senest i uge 33.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag