You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 2. oktober 2019 kl. 12:00

Mødested M.5/Rådhuset
Udvalg Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedeltagere Åse Kubel Høeg, Claus Clausen, Eva Pinnerup, Kai O. Andersen, Niels Dueholm, Per Møller Jensen, Peter Juhl, Torsten Nielsen, Ulrik Wilbek
Fraværende Ingen
Bemærkninger Peter Juhl deltog ikke i behandling af punkt 34 og 35.

Sagsid.: 18/49160
Resume
På investeringsoversigten 2019–2022, er der afsat rådighedsbeløb til nyt børnehus i Arnbjerg.
 
Norconsult-KAAI A/S der er antaget som rådgiver på anlægsopgaven, har udarbejdet et udbudsmateriale, der nu har været i licitation.
 
Der har den 27. august 2019 været afholdt licitation på projektet. Tilbuddene er gennemgået og er alle fundet konditionsmæssige. De samlede udgifter til anlægsprojektet kan ikke afholdes inden for de afsatte beløb på investeringsoversigten, idet det samlede budget kommer til at overstige med 1.600.000 kr.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at licitationsresultatet godkendes, og
 
  1. at byggeriet igangsættes med de i sagen anførte besparelser, og
 
  1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Nyt børnehus i Arnbjerg” forhøjes med 24.414.000 kr.  med rådighedsbeløb på 2.710.000 kr. i 2019, 10.095.000 kr. i 2020 og 11.609.000 kr. i 2021,
 
  1. at udgiften på 2.710.000 kr. i 2019 finansieres af det på investeringsoversigten for 2019 afsatte rådighedsbeløb til projektet og udgiften i 2020 og 2021 på henholdsvis 10.095.000 kr. og 11.609.000 kr. afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2020-2023 (er i øjeblikket afsat på basisbudgettet).
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 17-09-2019
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at licitationsresultatet godkendes
 
  1. at byggeriet igangsættes med de i sagen anførte besparelser
 
  1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Nyt børnehus i Arnbjerg” forhøjes med 24.414.000 kr.  med rådighedsbeløb på 2.710.000 kr. i 2019, 10.095.000 kr. i 2020 og 11.609.000 kr. i 2021
 
  1. at udgiften på 2.710.000 kr. i 2019 finansieres af det på investeringsoversigten for 2019 afsatte rådighedsbeløb til projektet og udgiften i 2020 og 2021 på henholdsvis 10.095.000 kr. og 11.609.000 kr. afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2020-2023 (er i øjeblikket afsat på basisbudgettet).
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede på mødet den 21. november 2018 (sag nr. 3), efter indstilling fra Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 30. oktober 2018 (sag nr. 8), at der bevilges til antagelse af ekstern rådgiver.
 
Efterfølgende godkendte Børne- og Ungdomsudvalget på sit møde den 30. april 2019 (sag nr. 10) projektforslaget fra Norconsult-KAAI A/S.
 

Inddragelse og høring

Ledelse, medarbejderrepræsentant, teknisk serviceleder, Børn & Unge samt Ejendomme & Energi har været inddraget i processen.
 

Beskrivelse

Projektforslaget som blev godkendt i Børne og Ungdomsudvalget i april 2019 tager udgangspunkt i, at daginstitutionen skal rumme ca. 40 vuggestuepladser og 120 børnehavepladser. Samlet bygningsareal bliver på ca. 1.560 m2.
 
Følgende beløb er afsat på investeringsoversigten:
År
Beløb
 
2019 (2019-priser)
4.260.000 kr.
Frigivet 1.550.000 kr. i Byrådet den 21. november 2018
2020 (2020-priser)
10.095.000 kr.
 
2021 (2020-priser)
11.609.000 kr.
 
I alt
25.964.000 kr.
 
 
Licitationsresultatet fremgår af bilaget.
 
På baggrund af bilaget, skal Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til de i bilag anførte besparelsesmuligheder.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Byggestart:  primo oktober 2019
Aflevering:  primo februar 2021
Børnehave opstart primo april 2021
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/30728
Resume
For at gennemføre opkvalificering af pladser, grundet påbud fra Miljøstyrelsen, søges der anlægsbevilling i 2019 og 2020.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.314.000 kr. til kontoen ”Opgradering af     pladser” med rådighedsbeløb på 300.000 i 2019 og med rådighedsbeløb på 2.014.000 kr. i 2020, og
 
2. at udgiften på 300.000 kr. i 2019 og 2.014.000 kr. i 2020 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling på kontoen ”Plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer” med 1.850.000 kr. samt ”Plads til nye fraktioner” med 464.000 kr.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.314.000 kr. til kontoen ”Opgradering af     pladser” med rådighedsbeløb på 300.000 i 2019 og med rådighedsbeløb på 2.014.000 kr. i 2020, og
 
2. at udgiften på 300.000 kr. i 2019 og 2.014.000 kr. i 2020 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling på kontoen ”Plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer” med 1.850.000 kr. samt ”Plads til nye fraktioner” med 464.000 kr.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet godkendte på sit møde 25. januar 2017 (sag nr. 18) en anlægsbevilling på 1.780.000 kr. i 2017 samt den 20. december 2017 (sag nr. 31) en anlægsbevilling på 1.820.000 kr., fordelt på 910.000 kr. i 2018 og 910.000 kr. i 2019 vedrørende projektet ”Ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer”. Byrådet godkendte desuden på sit møde den 16. december 2015 (sag nr. 34) en anlægsbevilling på 4.800.000 kr. vedr. projektet ”Plads til nye fraktioner”. 
 
 
Inddragelse og høring
Intet.
 
 
Beskrivelse
Der er ved gennemgang af de øvrige miljømæssige forhold på pladserne for haveaffald, beton samt jern konstateret påbud fra Miljøstyrelsen. Derudover er der yderligere viden om pladser, der ikke lever op til lovgivningen og Miljøstyrelsens krav. Disse medfører udgifter til blandt andet etablering af asfalt, spildevandsafledning, udvidelse og tætning af forsinkelsesbassin, slutafdækning af volde, vaskeplads samt detailindretning af pladser, eksempelvis til håndtering af asbest og elektronikaffald.
 
Det er i 2018 konstateret, at der ikke er behov for ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer.
 
Grundet påbud fra Miljøstyrelsen lægges der op til, at en miljømæssig opkvalificering af pladser finansieres af uforbrugte midler på kontoen ”Ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer” samt ”Plads til nye fraktioner” på i alt 2.314.000 kr. med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2019 og 2.014.000 kr. i 2020.
 
Kort over pladser og forventet opkvalificering fremgår af bilag 1.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Det forventes, at projektet påbegyndes i 2019 og gennemføres i 2020.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Opgradering af pladserne vil medføre øgede driftsomkostninger til vandafledning, hvilket indeholdes i eksisterende budget. 
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/1783
Resume
Forslag til kommuneplantillæg nr. 40 for ændring af retningslinjen om muligheden for pålæg af tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning har i perioden den 27. juni – 22. august 2019 været i offentlig høring. Der er kommet ét høringssvar.
 
Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af kommuneplantillægget.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages endeligt uden ændringer.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019
 
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages endeligt uden ændringer.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 19. juni 2019 (sag nr. 3) forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029 med henblik på offentlig høring. Planforslaget kan ses i bilag 1.
 

Inddragelse og høring

Offentlig høring

Forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring fra den 27. juni til den 22. august 2019. Der er i høringsperioden kommet ét høringssvar til planforslaget. Se høringssvar i bilag 2. Høringssvaret er fra Banedanmark, der oplyser, at de ingen bemærkninger har. Forvaltningen indstiller derfor, at der ikke sker ændringer i planforslaget i forbindelse med den endelige vedtagelse.
 
Der har ikke været afholdt borgermøde.

Delegation

Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029

Retningslinje 1.2 nr. 12 om risikovirksomhed og teknisk forsyning i Kommuneplan 2017-2029 foreskriver, at ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme i områder, som er udlagt, eller som forventes at blive udlagt til fjernvarmeforsyning.
 
Pr. 1. januar 2019 er der sket en lovændring, som medfører, at det ikke længere er muligt at pålægge ny tilslutningspligt. Dette gælder både muligheden for at pålægge tilslutningspligt i nye lokalplaner, og muligheden for at pålægge tilslutningspligt ved godkendelse af varmeprojekter. Der vil fortsat være krav om tilslutningspligt i områder, hvor der i forvejen er tilslutningspligt.
 
I tilknytning til kommuneplanens rammer findes en række definitioner, hvor tilslutningspligt er beskrevet under definitionen af lavenergibebyggelse. Her fremgår det også, at ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning ved lokalplanlægning for områder, som er eller forventes at blive udlagt til kollektiv varmeforsyning.
 
Med udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 40 foretages de nødvendige konsekvensrettelser af kommuneplanen, således at kommuneplanen er i overensstemmelse med lovgivningen på varmeforsyningsområdet. Udkast til forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029 kan ses i bilag 1.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/18936
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Sjørup kan omlægges til separatkloak.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt,
 
2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt, og
 
2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 21. maj 2019 til den 16. juli 2019.
 
Der er ikke modtaget høringssvar i høringsperioden.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Sjørup kan omlægges til separatkloak.
 
Adresser på følgende veje vil blive berørt:
  • Blichersvænge
  • Holstebrovej
  • Moselund
  • Skovvænget
  • Skyttegårdsvej
  • Vestre Skivevej
 
Regnvand afledes til en ny rensedam, der planlægges etableret ved det eksisterende spildevandsanlæg på Vestre Skivevej 96A, Sjørup. Udledning af separat regnvand planlægges via eksisterende separate regnvandsudløb til Trevad Møllebæk.
 
Tillægget indeholder desuden en generel opdatering af kloakoplandenes afgrænsning i Sjørup. 
 
Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1.
 
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.
 
Energi Viborg Vand A/S har for det fælleskloakerede opland i Sjørup vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.

Valgt løsning:

Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:
  • Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav,
  • Fra Sjørup afledes spildevand til Trevad Renseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal afledes til renseanlæg,
  • Kloakoplandene er delvist beliggende indenfor indvindingsoplandet til Sjørup Vandværk. På grund af risiko for forurening af vandindvindingen er en nedsivningsløsning fravalgt.
  • Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projektet ændres ikke afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak.
 
I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til udledning via regnvandssystemet.  

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer, og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.  

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.  

Økonomi

Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af rørbassin og regnvandsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.
Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.
 

Alternativer

Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer, grundejere eller af hensyn til vandindvindingen.  
 

Tidsperspektiv

Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.
 
Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/22868
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endelig vedtagelse af Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Klejtrup kan omlægges til separatkloak.
Desuden vil enkelte adresser få mulighed for at træde ud af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planen i henhold til lov om miljø­vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt, og
 
2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planen i henhold til lov om miljø­vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 26. juni til den 21. august 2019. Der er modtaget 2 høringssvar til planen. I det ene høringssvar beskrives forhold på en konkret grund, og i det andet høringssvar gives tilkendegivelse af, at grundejer ønsker at benytte tilbuddet om at træde ud af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.
 
Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede opland i Klejtrup kan omlægges til separatkloak.
 
Det drejer sig konkret om et område i Klejtrup ved:
  • Kastanievej
  • Sandstræde
  • Solhøjvej
  • Søudsigten
 
Regnvand fra det nye separatkloakerede opland vil blive afledt til eksisterende rensedam på Sandstræde 19 (det tidligere Klejtrup renseanlæg), som har udledning til Klejtrup Møllebæk.
 
For en mindre del af oplandet på Søudsigten og Lyngbakken gives mulighed for udtræden af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.
 
En enkelt ubebygget matrikel (Viborgvej 23P) ændres fra fælleskloakeret til planlagt separatkloakeret.
 
Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland fremgår af bilag 3.
 
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.
 
Energi Viborg Vand A/S har for en mindre del af det fælleskloakerede opland i Klejtrup vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes en del af oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak, mens der for enkelte ejendomme gives mulighed for udtræden af kloakfællesskab. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.

Valgt løsning:

Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:
  • På trods af at den eksisterende fælleskloak kun er fra 1970, blev tilstanden i 2001 vurderet som værende mindre god.
  • Det vil kræve nye, større ledninger, hvis området fortsat skal være fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav.
  • Fra Klejtrup afledes spildevand til Bjerregrav Renseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal afledes til renseanlæg.
  • Ud fra de geotekniske undersøgelser vurderes det ikke muligt, at vejvand fra området kan håndteres med nedsivning.
  • Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projektet ændres ikke afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak.
 
Begrundelse for valg af frivillig udtræden for et mindre antal ejendomme (5) er:
  • Der findes kun 1 vejafvandingsrist (på kommunevej) i den sydlige del af området, og det er vurderet, at denne kan ledes til nedsivning i stedet for den eksisterende ledning. Det betyder, at den eksisterende ledning ikke vil tilføres regnvand, hvis de udvalgte ejendomme udtræder.
  • Delområdet er beliggende samlet i toppen af eksisterende fællesledning, hvorfor dimensionen af ledningen i delområdet vurderes at være tilstrækkelig.
  • Selvom der ikke er fuld tilslutning til frivillig udtræden, er der stadig økonomisk grundlag for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag til dem, der gerne vil udtræde, da evt. behov for opdimensionering af ledning kan foretages i forbindelse med separatkloakering uden for delområdet.
  • På baggrund af ovenstående kan ledningsrenovering udføres ved strømpeforing af eksisterende ledning.
 
I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til udledning via regnvandssystemet.
 
I det sydlige delområde er Energi Viborg Vand A/S indstillet på at give økonomisk kompensation for at frasige retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak i stedet for at delområdet omlægges til separatkloak.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland, samt mulighed for udtræden af deloplandet, er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer, og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.  

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. 

Økonomi

Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger afholdes af Energi Viborg Vand A/S.
Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.  
 

Alternativer

Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for resten af området for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.  
 

Tidsperspektiv

Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.
 
Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/36554
Resume
Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 4 og 5 til Spildevandsplan 2019.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 4 og 5 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 4 og 5 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 4 og 5 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Sjørup og Klejtrup kan omlægges fra fælles- til separatkloak.
 
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.
 
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
  • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
  • Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.
 
Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 4 og 5 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.
 
Det drejer sig blandt andet om følgende:
  • etablering af bassin,
  • etablering af spildevandsledninger.
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtagne tillæg.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 16/4465
Resume
I forbindelse med Viborg Naturparkprojektet er der afsat 203.000 kr. årligt til afledte projekter. Midlerne søges her frigivet til projektarbejdet i 2019-2021.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Udvikling af Viborg Naturpark, 2018-2021” forhøjes med 609.000 kr. med et rådighedsbeløb på 203.000 kr. i 2019, med et rådighedsbeløb på 203.000 kr. i 2020 og med et rådighedsbeløb på 203.000 kr. i 2021.
 
2. at udgiften på 203.000 kr. i hvert af årene 2019-2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Udvikling af Viborg Naturpark” i årene 2019-2021.
 
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
3. at udvalget godkender forvaltningens forslag til anvendelsen af puljen.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Udvikling af Viborg Naturpark, 2018-2021” forhøjes med 609.000 kr. med et rådighedsbeløb på 203.000 kr. i 2019, med et rådighedsbeløb på 203.000 kr. i 2020 og med et rådighedsbeløb på 203.000 kr. i 2021, og
 
2. at udgiften på 203.000 kr. i hvert af årene 2019-2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Udvikling af Viborg Naturpark” i årene 2019-2021.
 
Klima- og Miljøudvalget besluttede desuden,
 
3. at godkende forvaltningens forslag til anvendelsen af puljen.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet har afsat et årligt beløb til udvikling og implementering af Viborg Naturpark-projektet inden for Klima- og Miljøudvalgets område.
 
I 2018 blev pengene brugt til at understøtte naturparkprojektet, frivilligt arbejde, Viborg børneskov, Naturen i Arnbjerg, naturkommunikation ifm. ”Udviklingsplanen for Nørresø og Søndersø”, en antropologisk rapport samt etablering af stier og naturpleje.
Klima- og Miljøudvalget er senest den 6. juni 2019 (sag nr. 7) orienteret om status på Viborg Naturparkprojektet.
 
I løbet af sommeren har Viborg Naturpark endvidere fået en ny hjemmeside: naturpark.viborg.dk
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Klima- og Miljøudvalget har ikke formuleret konkrete ønsker til anvendelsen af de afsatte midler.
 
Forvaltningen foreslår, at pengene bruges til at understøtte igangværende og nye initiativer, der lever op til naturpark-strategien og underbygger Naturparkforums arbejde og prioriteringer.
 
Projektet forventes at arbejde med følgende indsatsområder:
 
  • Understøtte nyt Naturparkforum og den frivillige indsats. Indarbejdelse af Viborg Naturparkprojektet i kommunens andre større projekter og events
    (ca. 50.000 over 3 år).
  • Understøtte igangværende projekter som: Naturen i din have, Grøn dag på biblioteket, foreningers arrangementer, Viborg Børneskov, Naturens Rige, naturforbedring, lodsejersamarbejde, udvikling af stier, etablering af faciliteter som bænke, hegn mv. (50.000 kr. over 3 år)
     
  • Understøtte nye projekter, som frivillige og foreninger tager initiativ til (ca. 50.000 kr. over 3 år)..
     
  • Kommunikation i form af skilte og infotavler, herunder understøtte snitfladen til udviklingsplanen for Viborg Søerne med naturinfo (ca. 50.000 kr. over 3 år).
     
  • Skabelse af et fyrtårnsprojekt for Viborg Naturpark, som f.eks. kunne være en dyrepark og/eller udsigtstårne til synliggørelse af istidslandskabet i området (ca. 400.000 kr. over 3 år).
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 18/25225
Resume
Med udgangspunkt i problemstillingerne ved Daugbjerg Vandværk foreslår forvaltningen, at der udarbejdes et ”Indsatskatalog” over mulige dyrkningsaftaler og indsatser, som kan anvendes af kommunes almene vandværker.
 
Forvaltningen søger om bevilling fra anlægskontoen til ”Pulje til samarbejde om grundvandsbeskyttelse og udvikling af rekreative muligheder”.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 200.000 kr. til kontoen ”Udarbejdelse af indsatskatalog” med rådighed i 2019.
 
2. at udgiften på 200.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Pulje til samarbejde om grundvandsbeskyttelse og udvikling af rekreative muligheder”.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 200.000 kr. til kontoen ”Udarbejdelse af indsatskatalog” med rådighed i 2019, og
 
2. at udgiften på 200.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Pulje til samarbejde om grundvandsbeskyttelse og udvikling af rekreative muligheder”.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
Sagsfremstilling

Historik

Den 11. oktober 2017 vedtog byrådet ”Budgetforslag 2018-21” (sag nr. 1). 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Daugbjerg Vandværk har et forhøjet nitratindhold på 38 mg/l i afgang fra vandværket, og derfor skal der ske en indsats ifølge den vedtagne indsatsplan for Mønsted- Daugbjerg Vandværk. Forvaltningen har valgt at facilitere processen med indgåelse af dyrkningsaftaler med berørte lodsejere inden for indsatsområdet. I forlængelse af dette arbejde foreslås der udarbejdet et generelt Indsatskatalog, som beskriver nogle af de forskellige dyrkningsaftaler, som kan udgøre den konkrete indsats. Formålet med Indsatskataloget er, at det skal kunne anvendes af kommunens andre almene vandværker, som står i samme situation med lignende indsatser og tilhørende dyrkningsaftaler.
 
 
Alternativer
Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 16/8097
Resume
Den selvejende institution Skals Idrætscenter søger om frigivelse af anlægsbevilling til nyt tag på den gamle hal.
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Kultur – og Fritidsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ” Skals Idræts- og Svømmehal (tag og vandbehandlingsanlæg forhøjes med 650.000 kr. med rådighedsbeløb i 2019,
 
2. at udgiften på 650.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 17-09-2019
Kultur – og Fritidsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ” Skals Idræts- og Svømmehal (tag og vandbehandlingsanlæg) forhøjes med 650.000 kr. med rådighedsbeløb i 2019,
 
2. at udgiften på 650.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.
Sagsfremstilling

Historik

Den selvejende institution Skals Idrætscenter ejer og driver centret beliggende Kærvej 9, 8832 Skals. Centret modtager årligt driftstilskud.
 
Byrådet godkendte på møde 16.3.2016, sag nr. 17, delvis frigivelse af beløb, idet Skals Idrætshal primo 2016 fremsendte ansøgning om frigivelse af beløb vedr. vandbehandlingsanlæg. Der resterer således beløb afsat til udskiftning / renovering af tag.
 
 

Inddragelse og høring

Intet
 
 

Beskrivelse

Skals Idrætscenter er beliggende på Kærvej 9 i Skals. Centret rummer 2 haller, svømmehal, motionscenter, klublokale faciliteter, mv. Centret blev udvidet med hal 2 tilbage i 2015. Taget på den gamle hal er meget slidt og har trængt til udskiftning. Der er tidligere givet tilsagn vedr. bevilling til projektet, som er realiseret i sommeren 2019. Forvaltningen har modtaget dokumentation for de afholdte udgifter, der samlet set beløber sig til 1.748.500 kr. Der er ligeledes fremsendt billede dokumentation og derfor indstilles, at bevilling frigives og overføres til den selvejende institution.
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

Projektet er realiseret i sommeren 2019, således at hallen har været klar til foreningernes sæsonstart efter sommerferien. Dette har således haft mindst mulig indvirkning på centrets drift og færrest mulige gener for hallens brugere.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

På investeringsoversigten er der i 2019 afsat rådighedsbeløb på 650.000 kr. til formålet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet
Bilag

Sagsid.: 19/37908
Resume
Sagen vedrører frigivelse af anlægsmidler disponeret til etablering af basisudstilling i den tidligere Vestre Landsrets bygning i forbindelse med Nyt Viborg Museum.
Der ansøges om frigivelse af rådighedsbeløb i 2019.
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 750.000 kr. til kontoen ”Ny basisudstilling, Viborg Museum” med rådighedsbeløb i 2019,
 
2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 100.000 kr. til kontoen ”Ny basisudstilling, Viborg Museum” med rådighedsbeløb i 2019,
 
3. at nettoudgiften på 650.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 17-09-2019
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 750.000 kr. til kontoen ”Ny basisudstilling, Viborg Museum” med rådighedsbeløb i 2019,
 
2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 100.000 kr. til kontoen ”Ny basisudstilling, Viborg Museum” med rådighedsbeløb i 2019,
 
3. at nettoudgiften på 650.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.
Sagsfremstilling

Historik

Viborg Museum skal flytte ned i den tidligere Vestre Landsrets bygning, når bygningen er færdigrenoveret. I den forbindelse skal der etableres en ny basisudstilling.
 
 

Inddragelse og høring

Intet
 
 

Beskrivelse

Der ansøges om frigivelse af dele af det samlede rådighedsbeløb disponeret til anlægsprojektet i 2019 på 750.000 kr. i udgift samt 100.000 kr. i indtægt. Der er afsat 2.000.000 kr. i udgift samt 4.125.000 kr. i indtægt i 2019 til formålet.
 
Frigivelsen af rådighedsbeløbet er en forudsætning for at kunne starte arbejdet med den nye basisudstilling op.
 
Der er afsat 25.215.000 kr. i perioden 2019 til 2021 til etablering af basisudstilling i den tidligere Vestre Landsrets bygning. Den samlede udgift er forudsat finansieret ved fondsbidrag.
 
Udvalget vil blive forelagt bevillingssag for rådighedsbeløb i 2020, når forvaltningen er bekendt med fordeling af udgifter og indtægter.
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

Intet
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet

Sagsid.: 18/56987
Resume
Sagen vedr. placering af ny svømmehal med 50 meter bassin genoptages, idet der nu foreligger svar fra Viborg Svømmeklub og fra den selvejende institution Houlkær Hallen på spørgsmål stillet af Kultur- og Fritidsudvalget i beslutning fra mødet 04. juni 2019.
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller,
 
1. at Kultur- og Fritidsudvalget afklarer placering af ny 50 m svømmehal på baggrund af udvalgets tidligere beslutning og på baggrund af nye oplysninger fra Viborg Svømmeklub og fra Houlkær Hallen.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 30-04-2019
Sagen drøftet og udsættes til næste møde.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 04-06-2019
Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,
 
1. at Viborg Svømmeklub anmodes om at fremsende specifik finansieringsplan for egenfinansieringen på 8 mio. kr. af anlægssummen, idet det præciseres, at der ikke gives kommunal lånegaranti til lån til finansiering af egenfinansiering,
 
2. at et flertal i udvalget peger på en placering af svømmehal i Houlkær, idet Houlkær Hallen anmodes om at fremsende yderligere sikkerhed for finansiering af 5 mio. kr. til finansiering af undervisningsbassin, idet det præciseres, at der ikke gives kommunal lånegaranti til lån til finansiering af egenfinansiering. Udvalget vil på baggrund af svar på spørgsmål om finansiering træffe en endelig beslutning om placering af ny svømmehal, 
 
3. at sagen genoptages på mødet den 13. august 2019.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 17-09-2019
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ny svømmehal placeres ved Houlkær Hallen. Det forudsættes, at den selvejende institution Houlkær Hallen finansierer 5 mio. kr. til etablering af undervisningsbassin, idet der ikke gives kommunal lånegaranti til finansiering af egenfinansiering, og
 
2. at projektet ikke igangsættes, før der er indhentet forpligtende tilsagn fra Viborg Svømmeklub om finansiering af egenfinansiering på 8 mio. kr. af anlægssummen, idet det præciseres, at der ikke gives kommunal lånegaranti til lån til finansiering af egenfinansiering.
 
Niels-Jørgen Ottesen og Michael Birch Nøhr stemmer imod beslutningens første ”at” vedrørende placering ved Houlkær Hallen, da de bakker op om svømmeklubbens anbefaling om mere vandmængde og bedre forhold for medlemmerne ved at lægge 50 m svømmehal på Idrætshøjskolen, samt undgå at kommunens låneramme bliver belastet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
1. Sagen udsættes, indtil der foreligger en detaljeret plan fra Viborg Svømmeklub om egenfinansiering på 8 mio. kr. af anlægssummen.
Sagsfremstilling

Historik

Kort opsummering af historik i sagen:
 
Budgetlægning juni 2016
Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at der igangsættes analyse vedr. behov for ny svømmehal samt analyse vedr. investeringsbehov i idrætshaller i Viborg Kommune
 
Kultur- og Fritidsudvalget 22. juni 2017 og 10. august 2017
Analyse igangsat af Kultur- og Fritidsudvalget dokumenterer, at svømmehal med 50 meter bassin kan placeres på arealet på Rughavevej, ”Vestbadet”. Projektet indgår i afsluttende budgetforhandlinger for budget 2018-2021.
 
Budget 2018-2021
Byrådet afsætter i alt 21 mio. kr. til ny svømmehal.
 
Byrådet 20. december 2017
Der frigives 1.000.000 kr. til projekt ny foreningssvømmehal og heraf disponeres 250.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med forundersøgelse og udarbejdelse af samlet beslutningsgrundlag m.v. i forbindelse med budgetlægning for 2019-2022.
Det er i forløbet vurderet, at en foreningssvømmehal med de ønskede faciliteter vil koste ca. 60 mio. kr., og yderligere forundersøgelser stilles derfor i bero indtil det er afklaret, om der kan sikres en budgetramme på dette niveau.
 
Budget 2019-2022
I forbindelse med byrådets budgetforlig for perioden 2019-2022 besluttes, at der i budgetperioden afsættes i alt 52 mio. kr. fra Viborg Kommune til projektet under forudsætning af, at Viborg Svømmeklub sikrer yderligere medfinansiering på 8 mio. kr.
 
 
Kultur- og Fritidsudvalget 27. november 2018,
Udvalget besluttede, at lade følgende placeringsmuligheder indgår i den videre forundersøgelse for ny svømmehal: Vestbadet, Liseborg Centret, Houlkær Hallen og Overlunds nye samlingssted. Viborg Ingeniørerne udarbejder større analyse for alle fire placeringsmuligheder (se afsnit ’Beskrivelse’).
 
Kultur- og Fritidsudvalget 30. april 2019 og 4. juni 2019:
Udvalget indsnævrede førnævnte 4 placeringsmuligheder til 2, nemlig:
  • Placering ved Houlkær Hallen, Odshøjvej, Viborg
  • Placering ved Idrætshøjskolen Viborg, Vinkelvej, Viborg.
  • Samtidig bestilles nyt notat vedr. forventet fremtidigt driftsbudget for disse to placeringer (se afsnit ’Beskrivelse’).
 
På mødet den 4. juni 2019 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget,
 
1. at Viborg Svømmeklub anmodes om at fremsende specifik finansieringsplan for egenfinansieringen på 8 mio. kr. af anlægssummen, idet det præciseres, at der ikke gives kommunal lånegaranti til lån til finansiering af egenfinansiering,
 
2. at et flertal i udvalget peger på en placering af svømmehal i Houlkær, idet Houlkær Hallen anmodes om at fremsende yderligere sikkerhed for finansiering af 5 mio. kr. til finansiering af undervisningsbassin, idet det præciseres, at der ikke gives kommunal lånegaranti til lån til finansiering af egenfinansiering. Udvalget vil på baggrund af svar på spørgsmål om finansiering træffe en endelig beslutning om placering af ny svømmehal, 
 
3. at sagen genoptages på mødet den 13. august 2019.
 
Det er efterfølgende aftalt, at sagen genoptages på mødet 17. september 2019, idet de ønskede tilbagemeldinger fra Viborg Svømmeklub og fra Houlkær Hallen vil foreligge til dette møde.
 
 

Inddragelse og høring

Repræsentanter for Viborg Svømmeklub, brugerne på Liseborg Centret, Houlkær Hallen og Idrætshøjskolen Viborg har været inddraget i forbindelse med forundersøgelserne vedr. placeringsmulighederne for ny svømmehal. De anførte parter har deltaget i møder om sagen og har også bidraget til sagen her med deres egne indlæg, som vedlægges sagen som bilag.
 
 

Beskrivelse

I forlængelse af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i sagen 27. november 2018 blev der indgået aftale med Viborg Ingeniørerne om udarbejdelse af et beslutningsgrundlag, som objektivt beskriver de fire placeringsmuligheder, som udvalget har peget på.
 
Viborg Ingeniørernes notat beskriver:
 
  • Overordnet vurdering af indhold og økonomi set i forhold til Viborg Svømmeklubs ønsker til en ny svømmehal.
  • Beskrivelse af 4 placeringsmuligheder:
  • Vestbadet på Rughavevej
  • v/Houlkær Hallen
  • v/Liseborg Centret
  • v/Idrætshøjskolen Viborg.
  • For hver placeringsmulighed vurderes:
  • Synergi i forhold til eksisterende anlæg (indhold, faciliteter, økonomi og drift m.v.)
  • Fordele og ulemper ved den konkrete placering
  • Udvidelsesmuligheder
  • Placering i forhold til skoler, uddannelsesinstitutioner, andre lokale faciliteter, offentlig trafik m.m.
  • Planforhold
  • Parkeringsforhold
  • Sammenstilling af de fire forslag til placering, som grundlag for det videre arbejde med afklaring af placering for ny svømmehal.
 
Samlet set fremgår det af notatet, at alle fire placeringsmuligheder er mulige, når der arbejdes ud fra en bygning på ca. 30 meter * 60 meter og der vil også være arealmæssig mulighed for at etablere et undervisningsbassin i forbindelse med en ny svømmehal.
 
Sammenfatningen (vedr. Houlkær Hallen og Idrætshøjskolen) viser også:
 
v/Idrætshøjskolen Viborg
Placering er mulig og der vil være synergi i forhold til samdrift med eksisterende svømmefaciliteter med 25 meter bassin og undervisningsbassin samt eksisterende omklædningsfaciliteter m.v.
En ny svømmehal skal etableres på grundareal, som ejes af Idrætshøjskolen Viborg og placering på højskolen forudsætter således en længerevarende aftale mellem højskolen og Viborg Kommune om leje af areal og driftsmæssige forhold m.v.
Placering indebærer problemstilling vedr. placering tæt på eller i skel mod fredskovsareal.
Det vurderes, at parkeringsforhold kan løses i området.
Ny svømmehal kan driftes sammen med eksisterende driftsorganisation hos Idrætshøjskolen Viborg eller af Viborg Kommune.
Placeringen af ny svømmehal ved Idrætshøjskolen Viborg vil være med til at videreudvikle idrætscentret på højskolen og vil kunne bidrage til at skabe endnu bedre samspil mellem højskolen og Viborg. Herudover noteres, at placeringen ved højskolen vurderes som den økonomisk mest fordelagtige.
Endelig bemærkes, at der kan være juridiske problemstillinger, der skal afklares, idet grundarealet ejes af Idrætshøjskolen Viborg.
 
v/Houlkær Hallen
Placering er mulig og der vil være synergi i forhold til at anvende eksisterende klub- og omklædningsfaciliteter i Houlkær Hallen.
Ny svømmehal kan etableres på areal ejet af Viborg Kommune.
Projektet forudsætter ikke ny lokalplan og det vurderes, at parkeringsforhold kan løses i området.
Ny svømmehal kan driftes af Viborg Kommune/Viborg Svømmehal.
Placeringen af ny svømmehal ved Houlkær Hallen kan både ses i sammenhæng med socio-økonomisk indsats for at sikre god udvikling i Houlkær og som indsats for at udvikle fritidsfaciliteterne i et nyt samlet byområde, hvor også den nye bydel Taphede indgår.
 
Forvaltningen bemærker, at den samlede anlægsramme på ca. 60 mio. kr. vurderes at kunne dække anlægsudgiften til et 50 meter bassin med 8 baner og med det af svømmeklubben ønskede udstyr. Derimod vil det nok ikke være muligt at etablere undervisningsbassin indenfor denne anlægsramme. Et undervisningsbassin findes allerede på Idrætshøjskolen, men vil skulle etableres, hvis 50 m bassin placeres ved Houlkær Hallen
 
 
I forbindelse med udvalgets drøftelse af sagen på mødet 30. april 2019, anmodede udvalget forvaltningen om nyt notat vedr. driftsbudget for ny svømmehal med specifik vurdering af driftsbudget i forhold til de to placeringsmuligheder:
 
  • Placering ved Houlkær Hallen, Odshøjvej, Viborg
  • Placering ved Idrætshøjskolen Viborg, Vinkelvej, Viborg.
 
Notat vedr. driftsbudget vedlægges sagen som bilag.
Notatet er udarbejdet i samarbejde med Viborg Ingeniørerne, som har hjulpet med kvalitetssikring af de anførte driftsbudgetbeløb. Det skal dog i den forbindelse noteres, at der er tale om skønnede udgifter, som først kan blive mere præcise, når den endelige programmering af en kommende svømmehal foreligger.
 
Notatet viser, at det formentlig vil være muligt at skabe balance mellem udgifter og indtægter, hvis alle bevillinger fra de svømmefaciliteter, der i dag anvendes til forenings- og skolesvømning (Søndre Skole og Idrætshøjskolen Viborg) overføres til en ny svømmehal og hvis foreningerne betaler gebyr svarende til de gebyrer, der pt. er gældende i Viborg Kommune.
 
Udgangspunktet er således, at driftssituationen vil være nogenlunde ens ved de to placeringsmuligheder. Der vil dog være enkelte særlige forhold, der kan anføres her:
 
Placering ved Houlkær Hallen:
Hvis svømmehallen placeres ved Houlkær Hallen vil det formentlig være bedst og billigst at aftale, at den daglige svømmebadstekniske drift varetages af fagpersonale fra Viborg Svømmehal.
Houlkær Hallen har i forbindelse med projektet tilbudt at finansiere etablering af undervisningsbassin med varmt vand med 5 mio. kr., som finansieres af den selvejende institution Houlkær Hallen. Udgiften til finansieringen er forudsat afholdt af den selvejende institution, jfr. tilkendegivelse herfra.
Der vil være driftsudgifter forbundet med dette nye bassin, som kan finansieres delvist af foreningers betaling for brug af bassinet samt evt. anden udleje.
 
Placering ved Idrætshøjskolen, Viborg.
Idrætshøjskolen har selv driftsorganisation, som kan varetage den daglige drift af ny svømmehal. Der kan derfor være en lidt lavere driftsudgift, fordi driften af ny svømmehal kan ske i tæt samdrift med det eksisterende svømmebadsanlæg.
 
Til sagens behandling i Kultur- og Fritidsudvalget 17. september 2019:
 
Forvaltningen har i forbindelse med sagsbehandlingen udarbejdet endnu et notat vedr. ”Ny svømmehal i Viborg”, dateret 24. juni 2019. Dette notat vedlægges sagen som bilag.
Notatet har indgået i drøftelser på møder med de implicerede parter i forløbet siden sidste udvalgsbehandling af sagen.
 
For at skabe overblik over de mange analyser og notater udarbejder forvaltningen til KFU-møde 17. september 2019 et ’Opsamlingsnotat vedr. placering af ny svømmehal september 2019’. Notatet eftersendes til udvalget.
 
Opfølgning på udvalgets beslutning/anmodning vedr. Viborg Svømmeklub: 
Viborg Svømmeklub anmodes om at fremsende specifik finansieringsplan for egenfinansieringen på 8 mio. kr. af anlægssummen, idet det præciseres, at der ikke gives kommunal lånegaranti til lån til finansiering af egenfinansiering.
 
Viborg Svømmeklub har fremsendt brev af 8. september 2019. Heri anføres bl.a.:
 
”Bestyrelsen peger på Gymnastik og Idrætshøjskolen Viborg (GIV) som den bedste placering for den kommende svømmehal med 50m bassin. Årsagen til at GIV foretrækkes fremfor en placering ved Houlkærhallen er:
  • Større kapacitet med 3 bassiner samlet på GIV end med 2 bassiner ved Houlkærhallen og dermed den nødvendige mulighed for udvidelse af vandaktiviteterne for alle vandsportsforeninger i Viborg.
  • Svømmefaciliteter i ét samlet område - 50m bassin, 25m bassin og lille øvebassin under ét tag.
  • Mulighed for bredere vifte af svømme- og vandsportsaktiviteter, inkl. mulighed for at tilbyde eksterne klubber afholdelse af træningslejre med attraktive overnatningsfaciliteter.
  • Et Viborg ’svømmemekka’, der vil give et løft til både bredde- og eliteidrætten i byen og dermed være med til at placere Viborg som en elite-kommune inden for svømning.
  • Bedre faciliteter til stævner og mesterskaber med 4-600 deltagere (overnatning, bespisning mv.), herunder mulighed for at afholde eksempelvis nordiske mesterskaber, junior EM samt større mesterskaber indenfor parasvømning.
  • Mulighed for eget klublokale til Viborg Svømmeklub, der har fastansatte trænere med hallen som deres arbejdsplads.
 
Forudsætninger og baggrund for ovenstående konklusion er:
  • 50m svømmehal er kommunalejet uanset placering ved GIV eller Houlkærhallen dvs. Viborg Svømmeklub ikke har adgang til lånoptagelse som en del af den ønskede egenfinansiering på 8 mio. kr.
  • Begge placeringer giver mulighed for øvebassin til de 4-6 årige.
  • Ved placering ved Houlkærhallen bortfalder kommunal støtte til svømmeaktiviteter på GIV i eksisterende bassin, hvorfor dette bassin forudsættes ikke længere at være med i denne løsning.
  • Samme prisaftale med kommunen for leje af 50m svømmebassin uanset placering.
  • Omklædningsfaciliteter på GIV forudsættes (som drøftet til møde) moderniseret og opgraderet for at kunne håndtere ekstra kapacitet.
 
Viborg svømmeklub har tidligere bakket op om placering ved både Houlkærhallen og GIV. Flere detaljer og forudsætninger er kommet frem på møder siden april, hvorfor vi nu kan pege på én foretrukken placering.”
 
Forvaltningen bemærker, at Viborg Svømmeklub ikke pt. har den konkrete finansieringsplan for egenfinansieringen på 8 mio. kr., på plads, men er fortsat indstillet på at indgå i projektet med den besluttede egenfinansiering. Det kan dog komme på tale at finansieringen tilvejebringes over en længere periode, evt. med aftaler om, at den sidste del af finansieringen først indgår efter en ny hal er taget i brug, idet den giver nye indtægtsmuligheder i forbindelse med store stævner m.m.
 
Beslutning/anmodning, Houlkær Hallen:
Houlkær Hallen anmodes om at fremsende yderligere sikkerhed for finansiering af 5 mio. kr. til finansiering af undervisningsbassin, idet det præciseres, at der ikke gives kommunal lånegaranti til lån til finansiering af egenfinansiering. Udvalget vil på baggrund af svar på spørgsmål om finansiering træffe en endelig beslutning om placering af ny svømmehal, 
 
Houlkær Hallen har 05. august og 11. september 2019 fremsendt materiale, som indeholder tilsagn fra Nykredit vedr. kreditforeningslån uden krav om kommunegaranti samt driftsbudgetter, som tager højde for driften af en ny svømmehal.
 
 
Friluftssvømning:
 
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede endvidere på mødet 27. november 2018, at forvaltningen skulle belyse mulighederne for friluftsbadning, som placeres i Vestbadet eller i Viborgs søer.
 
Vedr. ”friluftssvømning”:
Hvis en ny svømmehal ikke placeres på areal ved Vestbadet, kan Vestbadet evt fortsætte som friluftsbad. Det er fortsat vurderingen, at friluftsbadet er nedslidt og står foran en renovering, men det vil være muligt at drifte badet i den nuværende ramme i nogle år endnu. Der skal dog tages forbehold for evt. akut opståede problemstillinger vedr. vandbehandlingsanlæg, utætte bassiner osv.
 
Det kan overvejes at indskrænke åbningstiden i Vestbadet, således at Vestbadet kun holdes åbent når vejret er godt. Vestbadet har i de seneste sæsoner i et vist omfang holdt lukket, når vejret ikke var til friluftsbadning, men en endnu mere stringent tilgang vil formentlig kunne reducere driftsudgiften i badet yderligere. Det noteres i den forbindelse, at der ikke vil være væsentlige besparelser på drift af anlæg, selvom der holdes lukket på dage med dårligt vejr, idet vandbehandlingsanlæg skal køre uanset om der holdes åbent eller lukket.
 
Herudover bemærkes, at Vestbadets sauna, der brændte i januar 2019, pt. genetableres på Vestbadet i en flytbar udgave, således at aktiviteter omkring saunaen kan genoptages, men også med mulighed for placering af sauna f.eks. ved søerne eller i Dollerup.
 
Placering ved Viborg-søerne kræver forbedret vandkvalitet. Der foreligger endnu ikke notat, som beskriver dette, men mulighederne pt. undersøges. Herudover bemærkes, at det vil være muligt at etablere tilsyn ved livredder i Nørresøbadet. 
 

Alternativer

Intet
 

Tidsperspektiv

Når endelig beslutning om placering af ny svømmehal foreligger, skal der måske igangsættes lokalplanlægning eller afklaring af planmæssige forhold, ligesom der skal fastlægges model for udbud, ejerskab, medfinansiering m.v. Det vil formentlig indebære, at den endelige projektering kan ske i perioden frem til medio 2021 og byggeperioden vil herefter have en varighed på 1 til 2 år.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

I budgettet for 2019-2022 er afsat følgende rådighedsbeløb:
 
(1.000 kr.)
Bruttoanlægsudgift
Bruttoanlægsindtægt
2020
5.376
0
2021
17.376
0
2022
38.574
8.160
Samlet
61.326
8.160
 
I forhold til driftsøkonomi i en ny svømmehal bemærkes, at denne i et vist omfang er afhængig af valg af projekt og en nærmere beskrivelse af dette og at der derfor er behov for at genvurdere driftsbudgettet for projektet i forbindelse med projekteringen af projektet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Når der foreligger afklaring af endelig placering af ny svømmehal skal planmæssige og juridiske problemstillinger afklares endeligt.
Bilag

Sagsid.: 19/25327
Resume
Viborg Kommune har den 03.05.2019 fået tildelt 2.171.820 kr. fra den statslige udgiftsramme til Landsbyfornyelse for 2019. Rammen kan anvendes til en række initiativer indenfor byfornyelseslovens område i byer med under 4.000 indbyggere. Se sag nr. 1 på denne dagsorden, hvor udvalget tager stilling til beløbets anvendelse.
 
Såfremt udvalget følger indstillingen om anvendelse af rammen, jfr. sag nr. 1 på nærværende dagsorden, vil der være 825.000 kr. fra rammen (60%) med Kommunens medfinansiering på 550.000 (40%), er der i alt 1.375.000 kr. til rådighed i Pulje til Landsbyfornyelse 2019 samt 200.000 kr. til administration.
 
På baggrund af beslutningen i ovennævnte sag ansøges om anlægsudgifts- og indtægtsbevilling af de afsatte rådighedsbeløb til Puljen til Landsbyfornyelse 2019 (til nedrivning og renovering (klimaskærm) af bygninger).
Det foreslås, at beløbet frigives til rådighed i 2020, idet ansøgningsfristen først udløber i 2020 og udgifter/indtægter derfor først vil ske i 2020.
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Landdistriktsudvalget indstiller til Byrådet,

1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.575.000 kr. til kontoen ”Pulje til Landsbyfornyelse 2019” med rådighedsbeløb i 2020,
 
2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 825.000 kr. til kontoen ”Pulje til Landsbyfornyelse 2019” med rådighedsbeløb i 2020, og
 
3. at nettoudgiften på 750.000 kr. i 2020 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet.
Beløbene i 2020 afsættes i forbindelse med den igangværende budgetlægning.
Beslutning i Landdistriktsudvalget den 17-09-2019
Landdistriktsudvalget besluttede at indstille til Byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.575.000 kr. til kontoen ”Pulje til Landsbyfornyelse 2019” med rådighedsbeløb i 2020
 
2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 825.000 kr. til kontoen ”Pulje til Landsbyfornyelse 2019” med rådighedsbeløb i 2010, og
 
3. at nettoudgiften på 750.000 kr. i 2020 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet.
 
Beløbene i 2020 afsættes i forbindelse med den igangværende budgetlægning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Landdistriktsudvalget.
Sagsfremstilling

Historik

Teknisk Udvalg besluttede 10. august 2016, sag nr. 9, at ansøge Ministeriet om at få tildelt den udmeldte ramme til Pulje til Landsbyfornyelse for årene 2016-2020.
 
 

Inddragelse og høring

Intet
 
 

Beskrivelse

Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsen har 03. maj 2019 udmeldt et rammebeløb på 2.171.820 (indtægt) til Landsbyfornyelse 2019.
Rammen kan anvendes til en række initiativer indenfor byfornyelseslovens område i byer med under 4.000 indbyggere. Se sag nr. 1 på denne dagsorden, hvor Udvalget tager stilling til beløbets anvendelse.
 
Statens andel af puljen udgør 60% (825.000 kr.) og forudsætter en kommunal medfinansiering på 40% (550.000 kr.), hvilket giver et rådighedsbeløb på 1.325.000 kr. til Pulje til Landsbyfornyelse 2019.
 
Udover den kommunale medfinansiering af den statslige støtte er der ved budgetlægningen for 2017-2020 besluttet at afsætte 200.000 kr. til administration af puljen. Dette beløb anvendes til ekstern rådgiver for nedrivningssagerne. Såfremt udgiften overstiger dette beløb, dækkes resten af puljebeløbet, idet rådgivere kan oppebære statsrefusion.
 
Kommunen skal anvende rammen senest 24 måneder efter udmeldelsen.
 
Der er afsat 2.000.000 kr. i udgift og 1.250.000 kr. i indtægt i budget 2019 til projektet, hvoraf der søges om udgiftsbevilling på 1.575.000 kr. samt indtægtsbevilling på 825.000 kr. med rådighed i 2020.
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

Det er målet, at det 01. november 2019 er muligt at fremsende ansøgninger om støtte fra Puljen til Landsbyfornyelse 2019. Ansøgningsperioden vil vare 4 måneder.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet

Sagsid.: 19/29216
Resume
Den samlede tværfaglige og tværsektorielle indsats for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er beskrevet i et forløbsprogram. Forløbsprogrammet har til formål at virke retningsgivende i samarbejdet mellem praktiserende læge, hospital og kommune. Forløbsprogrammet revideres og opdateres, når der er behov for det. Forløbsprogrammet er udarbejdet i regi af Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland, og skal godkendes i alle regionens kommuner.
Indstilling
Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at forløbsprogrammet for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) godkendes.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 19-09-2019
Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at forløbsprogrammet for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.

Inddragelse og høring

Til revideringen af forløbsprogrammet har der været nedsat en programgruppe med repræsentanter fra almen praksis, hospitaler og kommuner.

Beskrivelse

Baggrund

Det estimeres, at mellem 320.000 og 430.000 danskere har KOL, men at størstedelen af disse ikke er diagnosticerede. Heraf er 3.700 personer bosiddende i Viborg Kommune svarende til ca. fem procent af kommunens samlede befolkning.
 
Tobaksrygning er langt den hyppigste årsag til KOL, og det skønnes, at op imod 50 procent af alle rygere vil udvikle KOL. I Danmark er KOL den fjerde hyppigste dødsårsag. Sygdommen kan bremses ved tidlig diagnosticering og behandling.
 
Borgere med KOL tilses ofte af praktiserende læge og har forholdsvis mange hospitalsindlæggelser. En stor udfordring, i borgerens forløb, er overgangen mellem praktiserende læge, hospital og kommune, særligt i forhold til kommunikation eksempelvis ved indlæggelse, udskrivelse, ambulante besøg, henvisning til rehabilitering og henvisning til rygestop. Det er blandt andet disse udfordringer, som forløbsprogrammet skal afhjælpe.

Målgruppe

Patientgruppen for forløbsprogrammet er borgere med kendt eller udiagnosticeret KOL. Der vil typisk være tale om borgere med lungesymptomer, erhvervsaktive som udsættes for støv og mikropartikler samt borgere, der har røget meget i mange år. Forløbsprogrammet ses som en hjælp til fagpersoner i almen praksis, hospitaler og kommuner.

Kommunens rolle

Gennem forløbsprogrammet forpligter kommunen sig til følgende:
  • At der er en entydig indgang til kommunen for de involverede parter.
  • At relevante tilbud for den enkelte borger igangsættes.
  • At der sker en overordnet koordinering af kommunens tilbud på området.
Viborg Kommunes indsats på KOL-området tager allerede afsæt i forløbsprogrammet, men der er behov for fortsat intern og ekstern koordinering omkring alle borgere med KOL og andre kroniske sygdomme.
 
Viborg Kommune er sammen med regionens øvrige kommuner, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening en del af samarbejdet om at implementere telemedicinsk hjemmemonitorering til relevante borgere med KOL. Formålet er, at øge behandlingskvaliteten, sygdomsmestringen og trygheden i hverdagen og dermed reducere antallet af indlæggelser og ambulante kontroller. Telemedicinsk hjemmemonitorering er målrettet borgere med svær/meget svær KOL og skal ses som en mulighed for at understøtte den øvrige behandling og pleje af disse borgere. Forløbsprogrammet er vedhæftet som bilag.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Forløbsprogrammet for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom forventes implementeret i alle regionens kommuner pr. 31. december 2019.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der er ingen udgifter forbundet med implementeringen af Forløbsprogrammet for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Byrådet har afsat 1,9 mio. kr. til implementeringen af telemedicinsk hjemmemonitorering.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/19569
Resume
KHJ Consult ApS ønsker at etablere en ALDI dagligvarebutik på 1.200 m2 på Koldingvej 61 - 69b, 8800 Viborg.
 
Da ansøgningen er lokalplanpligtig og ikke er i overensstemmelse med gældende kommuneplanlægning, skal der tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 18-09-2019
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Teknisk Udvalg besluttede den 25. marts 2015 (sag nr. 2) at igangsætte planlægning for to dagligvarebutikker (ALDI og Netto) i et fælles projekt for Koldingvej 59 - 69b. Efterfølgende skrinlagde de to dagligvarekæder deres planer, og forvaltningen satte planlægningen i bero i sommeren 2016.
 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Ejendommene består i dag af en husrække, placeret i gadelinje mod Koldingvej. Området er generelt karakteriseret af bebyggelse i tegl og med sadeltag.
 

Projektforslag

KHJ Consult ApS anmoder om, at der igangsættes planlægning, så der kan etableres en ALDI dagligvarebutik på 1.269 m2 på Koldingvej 61 - 69b, 8800 Viborg. Oversigtskort og fotos fra området er i bilag 1. Ansøgningen med visualiseringer af butikken og bygningshøjder er i bilag 2.
 
Ejendommene i området ejes af Jytte Holst og Michael Holst, og der foreligger fuldmagt fra ejerne til, at KHJ Consult ApS må arbejde med planlægningen.
 
Der ansøges om at opføre en butik på 1.269 m², hvoraf 1.200 m² regnes som detailhandelsareal. Der bliver vejadgang til butikken i områdets nordlige hjørne, varelevering mod syd og i alt 64 parkeringspladser.
 
Bebyggelsesprocenten i området bliver ca. 21,3 %. Butikken placeres med facade ved vejskel, og denne forreste del af bygningen får sadeltag med taghældning på 45 grader og tagryg parallelt med vejen. Bygningen har facadehøjde på næsten 6 m og bygningshøjde lidt over 10 m. Den bagvedliggende del af butikken etableres med fladt tag og med bygningshøjde på knap 6 m. Facaden mod Koldingvej udformes som murede facader med en stor andel åbninger med glas, der sikrer et åbent og levende butiksmiljø.
 
Visualiseringen viser, at der ønskes etableret fire facadeskilte og et fritstående skilt mod Koldingvej.
 
Der etableres støjafskærmning i størstedelen af områdets skel mod naboer. Ansøger har fået udarbejdet en støjberegning, som viser, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser vil kunne overholdes. I beregningen indgår det, at der foretages max. to vareleverancer med lastbil pr. dag i dagperioden kl. 7-18. Støjberegningen er i bilag 3.
 
Ansøger har fået udarbejdet et trafiknotat, hvor det vurderes, at der er tilstrækkelig kapacitet på Koldingvej, så den forventede mertrafik fra den aktuelle nye dagligvarebutik på Koldingvej kan afvikles på tilfredsstillende vis. Desuden vurderes mertrafikken genereret af en ny dagligvarebutik ikke at påvirke trafikafviklingen i det nærliggende kryds ved Lyngvej. Trafiknotatet er i bilag 4.
 

Eksisterende planforhold

Lokalplan

Området er ikke omfattet af en lokalplan. Det er forvaltningens vurdering, at projektet kræver en lokalplan.
 

Kommuneplan

Området er i Kommuneplan 2017 - 2029 udlagt til bydelscenter med blandet bolig og erhverv (rammeområde VIBSV.C1.01) med maksimal bebyggelsesprocent på 60 %, maks. 2½ etager og maks. 12 m bygningshøjde. Desuden gælder der særbestemmelser om:
  • at bebyggelse skal fremstå med høj arkitektonisk kvalitet langs Koldingvej,
  • at butikker ikke må være større end 1.000 m²,
  • at bebyggelse og butikker skal placeres med facade og adgang mod Koldingvej af hensyn til by- og bygningsmæssige sammenhænge,
  • at der skal tages særlige hensyn til de trafikale forhold ved placering af nye butikker.
 
Endvidere er området udlagt som detailhandelsområde VIBSV.D2.1 med en samlet ramme på 3.000 m² detailhandel og maks. butiksstørrelser på 1.000 m². Med realisering af projektforslaget for en ALDI-butik vil der fortsat være et resterende areal i detailhandelsrammen til evt. udvidelse af øvrige eksisterende butikker i lokalcenteret.
 
Desuden gælder det efter kommuneplanens retningslinje 1.2.6, at ny bebyggelse i centrale byområder som hovedregel skal opføres med facade i en linje, der respekterer gadeforløbet. Endvidere skal bygningshøjder afstemmes efter nabobygninger og gadens helhedsindtryk, så der sikres såvel en bygningsmæssig sammenhæng som en bymæssig variation.
 
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammeområder i forhold til butiksstørrelsen. Lokalplanlægningen forudsætter således, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser, hvormed den maksimale butiksstørrelse ændres fra 1.000 m2 til 1.200 m2 bruttoetageareal. Som følge af en ændring af planloven er det blevet muligt at planlægge for dagligvarebutikker i et lokalcenter med et bruttoetageareal på op til 1.200 m2 inkl. personalefaciliteter mv., hvor det tidligere maksimale bruttoetageareal var på 1.000 m2 + 200 m2 personalefaciliteter mv.
 
Forvaltningen vurderer, at ændringen ikke er omfattet af kravet om fordebat, jf. planlovens § 23 c, da ændringen i princippet ikke muliggør en butik med et større areal, men kun en anden fordeling mellem butikkens salgsareal og personalefaciliteter jf. førnævnte planlovsændring.
 

Principper for planlægningen

Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende:
  • Der fastlægges placering af én vejadgang fra Koldingvej til området.
  • Området udlægges til centerformål i form af butikker, offentlig og privat service, liberalt erhverv og boliger. Der kan etableres detailhandel i form af højst 1.200 m² bruttoetageareal til dagligvarehandel, beregnet efter bygningsreglementets bestemmelser.
  • Butik og andet erhverv kan etableres i miljøklasse 1-3. Det betyder, at varelevering om natten kun vil være mulig, hvis der gøres særlige udbedrende foranstaltninger for at reducere støjgener.
  • Der fastlægges krav om etablering af støjafskærmning, der skal udføres, som det er forudsat i støjberegningen.
  • Køleanlæg skal placeres på jorden, og så det ikke giver støjgener ift. boligområder.
  • Varegård til dagligvarebutik skal placeres bag bebyggelsen. Der må ikke etableres udendørs oplag.
  • Den maksimale bebyggelsesprocent fastlægges til 60 %.
  • Bebyggelse skal placeres i udgangsbyggelinje langs vejskel til Koldingvej.
  • Bebyggelse skal opføres som randbebyggelse, der i højde og udformning skal fremstå i enten 1½ eller 2½ etage (dvs. med sadeltag).
  • Bebyggelsen skal placeres med facade og indgange mod Koldingvej, så gadeforløbet understøttes. Bygningen vendes, så den placeres med den lange side i gadelinje, mens parkering placeres bag bygningen mod sydøst.
  • Facader skal i proportioner og facadehøjde tilpasses nabobebyggelse.
  • Tage mod Koldingvej skal fremstå som symmetrisk sadeltag og have en taghældning på 30 – 45 gr. Bebyggelse, der ikke vender mod Koldingvej, kan etableres med fladt tag.
  • Udvendige bygningssider skal udføres i tegl (blank mur, pudset eller tyndpudset tegl).
  • Bebyggelsen skal have en aktiv facade mod Koldingvej. Derfor skal der etableres vinduer i stueetagen mod Koldingvej svarende til mindst 20 % af stueetagens facadeareal. Der må højst tildækkes 30 % af det enkelte vindue.
  • Indgangsparti til butikken skal placeres på et hjørne, så der er indgang fra mindst to bygningssider, og som er synligt fra Koldingvej.
  • Der skal etableres mindst 1 p-plads pr. 25 m² bruttoetageareal for dagligvarebutik.
  • Der bør etableres løsninger, som forsinker og nedsiver tag- og overfladevand, idet butikken medfører en øget befæstelsesgrad. Det kunne fx være at etablere et regnbed på den sydlige del af grunden.
  • Der må højst etableres ét større facadeskilt pr. butik/virksomhed inkl. logoskilt på hver facade.
 
Forvaltningen og ansøger er enige om ovenstående principper, dog ikke det sidste punkt om skiltning. Hvis udvalget er enigt i princippet for skiltning, som følger af Viborg Kommunes administrationsgrundlag for skiltning, vil forvaltningen meddele bygherre, at der skal ske en tilpasning af projektforslaget i forbindelse med planlægningen.
 

Støj

En konsekvens af planlægningen kan være en forøget støjpåvirkning af naboejendommene til lokalplanområdet. De ovennævnte principper for planlægningen, såsom miljøklasse, byggefelt og krav om støjafskærmning kan være med til at sikre, at erhverv i planområdet overholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.
 

Trafik

En konsekvens af planlægningen kan være, at der bliver en forøget trafik til og fra lokalplanområdet. Forvaltningen vurderer det umiddelbart ikke nødvendigt med større ombygninger af Koldingvej (fx separat venstresvingsbane). På sigt forventes hankeanlæg til Søndre Ringvej nedlagt (jf. Vejdirektoratets planer for rute 26). Det kan vise sig hensigtsmæssigt at ændre på en del af kantstensparkeringen langs Koldingvej, bl.a. af hensyn til oversigtsforholdene ved vejadgangen til lokalplanområdet. Den interne trafikafvikling skal godkendes af politiet i forbindelse med lokalplanen. Forvaltningen foretager en trafiktælling, så den kan indgå ved lokalplanudarbejdelsen.
 

Bevaringsværdi

Der er fem eksisterende forhuse i området på Koldingvej 61 - 69b, som er opført i perioden 1921 til 1932. De har bevaringsværdi 5-6 efter Kulturarvsstyrelsens SAVE-register. Det er kun ejendomme, der har en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 efter Kulturarvsstyrelsens SAVE-register, der er optaget som bevaringsværdige i kommuneplanen og registreret i SAVE.
Bygningerne definerer et bymiljø langs Koldingvej og giver området sin karakter af bydelscenter. Butiksprojektet forudsætter, at alle bygninger på ejendommene nedrives. Bygningerne er vist i kortbilag 1.
 

Miljøvurdering

Det konkrete projekt er screenet i henhold til reglerne for miljøkonsekvensvurdering, og forvaltningen har vurderet, at det ikke er pligtigt at lave miljøkonsekvensvurdering.
 

Alternativer
Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Udkast til tidsplan

Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Planforslag til vedtagelse   Ultimo 2019
Offentlig høring   Ultimo 2019
Endelig vedtagelse   Primo 2020
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der kan blive behov for mindre ombygninger på Koldingvej – flytning af p-pladser mv. Kommunen har mulighed for at lave en udbygningsaftale jf. planlovens § 21 b herom.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Delegation

Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Bilag

Sagsid.: 19/12576
Resume
Rema 1000 har ansøgt om at udvide deres parkeringsareal ved Herningvej i Karup. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
 
Der foreligger nu et udkast til forslag til aflysning af del af lokalplan nr. 1.39 samt forslag til kommuneplantillæg nr. 46, som foreslås sendt i høring.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,
 
1. at aflysning af del af lokalplan nr. 1.39 offentliggøres i 4 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af forslag til aflysning af del af lokalplan nr. 1.39 i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår endvidere, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget
 
4. at kommuneplantillæg nr. 46 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,
 
5. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 46 i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter og
 
6. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 18-09-2019
Teknisk Udvalg besluttede,
 
1. at aflysning af del af lokalplan nr. 1.39 offentliggøres i 4 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af forslag til aflysning af del af lokalplan nr. 1.39 i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Teknisk Udvalg indstiller desuden til Økonomi- og Erhvervsudvalget
 
4. at kommuneplantillæg nr. 46 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,
 
5. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 46 i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
 
6. at der ikke afholdes borgermøde.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Teknisk Udvalg besluttede den 1. maj 2019 (sag nr. 2) at igangsætte planlægningen af aflysning af del af lokalplan nr. 1.39.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 15. maj 2019 (sag nr. 16) at igangsætte planlægningen af kommuneplantillæg nr. 46 til Kommuneplan 2017-2029.
 
Oversigtskort er i bilag 1.

Inddragelse og høring

Intet.

Beskrivelse

Rema 1000 ønsker at udvide deres parkeringsareal ved Herningvej i Karup med ca. 40 p-pladser. Det skitserede projekt er i bilag 2.
 
Nuværende forhold
Planområdet omfatter et område på ca. 1.100 m2, hvor der i dag er to boliger fra hhv. 1930 og 1977. Området grænser op til Rema 1000’ eksisterende parkeringsareal.  
 
Eksisterende planforhold
Lokalplan
Området, hvor parkeringspladsen ønskes udvidet, er omfattet af lokalplan nr. 1.39 for et
eksisterende boligområde mellem Herningvej, Stadionvej og Ericavej i Karup, der udlægger området til åben-lav boligbebyggelse.
 
Udvidelsen er ikke i overensstemmelse med anvendelsen i lokalplan nr. 1.39 for et eksisterende boligområde mellem Herningvej, Stadionvej og Ericavej i Karup.
 
Kommuneplan
Området, hvor parkeringspladsen ønskes udvidet, ligger i rammeområde KARU.C1.01 i Kommuneplan 2017 - 2029.
 
Udvidelsen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 - 2029.
 
Realisering af det ansøgte kræver, at der udarbejdes en aflysning af del af lokalplan nr. 1.39 og et kommuneplantillæg.
 
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til aflysning af del af lokalplan nr. 1.39 og et udkast til forslag til tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2017 - 2029, der er i bilag 3 og 4.
 
Forslag til aflysning af del af lokalplan nr. 1.39
Ved aflysning af del af lokalplan nr. 1.39 reguleres fremtidige bygge- og anlægsarbejde af bygningsreglementet og planlovens ”virke for” bestemmelser af kommuneplanens rammebestemmelser.
 
Aflysningen af del af lokalplan nr. 1.39 giver mulighed for at udvide parkeringsarealet ved Rema 1000 i Herning.
 
En konsekvens af aflysningen er, at man mister muligheden for forsat at regulere de emner, som er medtaget i lokalplanen, men som ikke er reguleret i bygningsreglementet og kommuneplanen. Det drejer sig bl.a. om emnerne, facade- og tagmaterialer, tagudformning og oplagring. Forvaltningen vurderer, at det er uvæsentligt, da området skal anvendes til en parkeringsplads.
 
Forslag til tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2017 - 2029
Udvidelsen af parkeringsarealet er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029, hvad angår anvendelse, da rammeområde KARU.B4.03 udlægger området til boliger.
 
Med forslaget justeres rammeområde KARU.B4.03 og KARU.C1.01. Derudover ændres retningslinje 2 for detailhandel med en udvidelse af Karup bymidte (KARU.D1).
 
Miljøvurdering
Da planforslagene alene indeholder mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslagene antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af en screening vurderer forvaltningen, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af redegørelsen i forslag til aflysning af del af lokalplan nr. 1.39 og forslag til kommuneplantillæg nr. 46.
 
Borgermøde
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da planlægningen muliggør en mindre udvidelse af en eksisterende parkeringsplads i Karup.

Alternativer

I stedet for aflysning af del af lokalplan nr. 1.39, kan der udarbejdes ny lokalplanlægning for området.
 
Det er forvaltningens vurdering, at ny lokalplanlægning ikke er nødvendig, da området udvider en i forvejen eksisterende parkeringsplads.  

Tidsperspektiv

Såfremt Teknisk Udvalg videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og Økonomi- og Erhvervsudvalget efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 4 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort i perioden fra den 10. oktober 2019 til den 07. november 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk primo 2020 med henblik på endelig vedtagelse.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages af hhv. Teknisk Udvalg og Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Bilag

Sagsid.: 18/59264
Resume
Efter den offentlige høring lægges op til en endelig vedtagelse af forslag til tillæg nr. 1 lokalplan nr. 3.25 samt forslag til tillæg nr. 45 til Kommuneplan 2017 – 2029. Der er indkommet et høringssvar i høringsperioden.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. forslag til tillæg nr. 1 lokalplan nr. 3.25 for et område til dagcenter, beskyttede boliger og ældreboliger i Frederiks samt forslag til tillæg nr. 45 til Kommuneplan 2017 – 2029 vedtages endeligt uden ændringer.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 18-09-2019
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. forslag til tillæg nr. 1 lokalplan nr. 3.25 for et område til dagcenter, beskyttede boliger og ældreboliger i Frederiks samt forslag til tillæg nr. 45 til Kommuneplan 2017 – 2029 vedtages endeligt uden ændringer.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 19. juni 2019 (sag nr. 17) at fremlægge forslag til tillæg nr. 1 lokalplan nr. 3.25 for et område til dagcenter, beskyttede boliger og ældreboliger i Frederiks samt forslag til tillæg nr. 45 til Kommuneplan 2017 - 2029 i offentlig høring i 6 uger.
 
Oversigtskort er i bilag nr. 1.
 
Planforslagene fremgår af bilag nr. 2.
 
Inddragelse og høring
Den offentlige høring
Forslag til tillæg nr. 1 lokalplan nr. 3.25 for et område til dagcenter, beskyttede boliger og ældreboliger i Frederiks samt forslag til tillæg nr. 45 til Kommuneplan 2017 - 2029 har været i offentlig høring fra den 27. juni til den 8. august 2019. Der er i høringsperioden indkommet ét høringssvar til planforslagene, som er i bilag nr. 3.
 
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvaret, forvaltningens bemærkninger og forslag til Byrådets svar til denne.
 
I høringssvaret foreslås det, at der i lokalplanen indsættes bestemmelse om, at ”kun beboere med pårørende, der i dag kan visiteres til en beskyttet bolig og beboere over 50 år kan bo i boligerne.” Der er ikke lovhjemmel til at fastsætte sådan en begrænsning til adgangen til boliger i en lokalplan.
 
Forvaltningen anbefaler derfor, planforslagene vedtages uden ændringer.
 
 
 
Beskrivelse
Der er over en periode konstateret generelle udlejningsvanskeligheder for ældreboligerne på Parkvænget i Frederiks. Boligselskabet Viborg er interesseret i at købe boligerne på Parkvænget 2–36 med henblik på ommærkning til almene familieboliger. Den gældende planlægning for området tillader ikke almindelige boliger, men kun beskyttede boliger. Derfor er der behov for at justere den gældende planlægning for at lovliggøre anvendelsen til boliger.
 
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 3.25
Forslag til lokalplantillægget har til formål at muliggøre boliger i en del af området.
 
Forslag til tillæg nr. 45 til Kommuneplan 2017-2029
Forslag til tillæg nr. 45 til Kommuneplan 2017 – 2029 ændrer rammebestemmelserne, så der også er mulighed for tæt-lav boliger.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
 
Bilag

Sagsid.: 18/13398
Resume
Forslag til lokalplan nr. 502 og tillæg nr. 36 til kommuneplan 2017-2029 har i perioden 28. maj – 28. juni 2019 været i offentlig høring. Der er kommet 3 høringssvar.
 
Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af lokalplanen.
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til lokalplan nr. 502 og forslag til tillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017 – 2029 vedtages endeligt uden ændringer, og
 
2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 18-09-2019
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til lokalplan nr. 502 og forslag til tillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017 – 2029 vedtages endeligt uden ændringer, og
 
2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Sagen tilbagesendes til behandling i Teknisk Udvalg med anmodning om, at der udarbejdes et revideret lokalplanforslag, hvori formål og anvendelse af lokaliteterne reduceres.
Sagsfremstilling

Historik

Der er ønske om at opføre en ny bygning på sØnæs i Viborg, som skal indrettes til cafe, udlejningslokale m/ køkkenfaciliteter, yogacenter, sauna og offentlige toiletter. Bebyggelsen kan ikke opføres inden for den gældende planlægning, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 29. august 2018 at godkende projektet fra gruppen bag Ø-huset (sag nr. 37) samt igangsætte planlægningen for sØnæs (sag nr. 38). Udvalget besluttede,  at der ikke skulle etableres bed & breakfast i Tehuset, men at der i stedet kunne etableres et mindre antal værelser i den nye bygning ved sØnæs. Projektgruppen har efterfølgende ændret projektet, så det ikke omfatter bed & breakfast.
 
Byrådet besluttede den 22. maj 2019 (sag nr. 12) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 502 samt forslag til tillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017 - 2029 i offentlig høring i 4 uger.
 
Oversigtskort er i bilag nr. 1.
 
Planforslagene fremgår af bilag nr. 2.
 

Inddragelse og høring

Den offentlige høring
Forslag til lokalplan nr. 502 for et område til rekreativ bypark med cafe mm. ved sØnæs i Viborg samt forslag til tillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring fra den 28. maj til den 28. juni 2019. Der er i høringsperioden kommet 3 høringssvar til planforslagene, som er i bilag nr. 3.
 
Borgermøde
Der blev afholdt borgermøde tirsdag den 11. april 2019, hvor debatten hovedsageligt drejede sig om anvendelsen (selskabslokaler) og bebyggelsens indretning.
 
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene,
forvaltningens bemærkninger og forslag til Byrådets svar til disse.
 
Høringssvaret fra Miljø- og Fødevareministeriet påpeger, at ministeriet ikke finder, at der er redegjort tilstrækkeligt for planens konsekvenser for kommuneplanens udpegning af naturområder. Forvaltningen anbefaler, at redegørelsen om natur ændres, hvormed høringssvaret imødekommes.
 
Høringssvarene fra naboerne omhandler primært:
  • bebyggelsens anvendelse, som vil påvirke de omkringliggende beboere. Det foreslås at anvendelsen begrænses, så fx lokalerne kun må anvendes sammen med aktiviteter, der i øvrigt foregår på sØnæs-området,
  • bebyggelsens placering, som foreslås flyttet, så den ikke hindre det frie udsyn fra Gl. Århusvej mod Søndersø,
  • bebyggelsens størrelse, som foreslås mindsket, da bebyggelsen kun skal servicere aktiviteter på sØnæs,
  • bebyggelsens højde, som foreslås mindsket til max. 4 m.
  • placering af parkering, som foreslås flyttet op ved Gl. Århusvej for at mindske trafikken på Sønæsvej,
 
Høringssvaret, der er indsendt på vegne af Bach Gruppen, omhandler bebyggelsens udformning, hvor det foreslås, at bygningens ”tilkoblinger” må placeres mere frit end lokalplanforslaget fastlægger.
 
Forvaltningen anbefaler at fastholde lokalplanens bestemmelser om anvendelse, da lokalplanen er udarbejdet på baggrund af Byrådets ønske om at give mulighed for et konkret projekt på sØnæs, som kan indrettes til cafe, selskabslokaler, yogastudie, sauna, offentlige toiletter mm. Derudover anbefaler forvaltningen at fastholde lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens placering og udformning samt placering af parkering, da de sikrer, at bebyggelsen etableres som en pavillionbygning med en arkitektur, udformning og materialevalg, der tilpasser sig områdets nærhed til sø, natur og bypark.
 
Forvaltningen anbefaler følgende ændringer i lokalplanforslaget og kommuneplantillægget ved endelig vedtagelse af planforslagene:
-         I lokalplanen ændres redegørelsen om spildevand
-         I kommuneplantillægget ændres redegørelsen om natur
 
Forslag til ændringer i lokalplanen og kommuneplantillægget ved den endelige vedtagelse er i bilag nr. 5.
 
Forhold som åbningstider og yderligere begrænsning i anvendelsen reguleres ikke gennem lokalplan. Åbningstider og hvorvidt lokalerne eksempelvis må videreudlejes, vil kunne reguleres gennem lejeaftalen. Åbningstider kan desuden reguleres af bevillingsnævnet. Skulle der komme klager over støj, vil disse skulle håndteres efter miljøbeskyttelsesloven. 
 

Beskrivelse

Forslag til lokalplan nr. 502
 
Lokalplanforslaget omfatter hele sØnæs for at få en sammenhængende lokalplan for området. Lokalplanforslaget har til formål, at udlægge området til rekreative formål i form af en bypark med mulighed for en bygning med restaurant, cafe, idrætsfaciliteter o.l.
 
Området opdeles i to delområder: 
-         Delområde I: der kan etableres en sammenhængende bygning, som kan anvendes til restauration (såsom cafe, restaurant og selskabslokaler), idrætsfaciliteter der kan indpasses i områdets anvendelse (såsom wellness, yogacenter, dans, sauna o.l.), kulturelle formål som kan indpasses i områdets anvendelse (såsom kunstudstilling, galleri o.l.), offentlige toiletter, parkering o.l.
-         Delområde II:  rekreativt grønt område, såsom park, legepladser og rensedam. Der er mulighed for overdækning og anden bebyggelse i tilknytning hertil. Rensedammen skal fungere som et rekreativt element i byparken.
 
Området skal have vejadgang fra eksisterende veje.
 
For at sikre at bygningen i delområde I etableres med en arkitektur, udformning og materialevalg, der tilpasser sig områdets nærhed til sø, natur og bypark, indeholder lokalplanen følgende bestemmelser:
-         Der er udlagt et byggefelt, hvor der maks. må etableres 600 m2 bebyggelse.
-         Bygningen må etableres med en maks. højde på 6,5 m og maks. 1 tage. Tilkoblingerne må dog kun være 3 m.
-         Bebyggelsen skal udformes, så den fremstår smal i retning mod Søndersø, set fra Gl. Århusvej. Eventuelle tilkoblinger skal underordne sig hovedbygningens højde og størrelse. Der må kun etableres en tilkobling på hhv. hovedbygningens nordlige og sydlige facade. Tilkoblingerne skal placeres centralt på hovedbygningens langsider og skal tilbagetrækkes mindst 10 m fra hovedbygningens facader mod øst og vest. Hver tilkobling må højst være 70 m2.
-         Bebyggelsen skal fremstå som en pavillonbygning med et moderne facadeudtryk og med åbne glaspartier mod Søndersø, sØnæs og Gl. Århusvej. Der kan dog indgå partier uden vinder, der begrønnes med klatreplanter og lignende.
-         Ved bebyggelsens facade mod nord kan der anvendes glas, beton, træ og stål. Facader kan endvidere begrønnes med klatreplanter og lignende.
-         Tage skal udføres med ensidig taghældning, eller med fladt tag. Tage skal beklædes med mos-sedum, græstørv o.lign. eller med singelsbelægning/belægningssten.
-         I delområde I udlægges der areal til parkering nord for bygningen, der afskærmes af bygning og beplantning mod sØnæs.
 
Forslag til tillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017 - 2029
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 36 til kommuneplanen, der ændrer rammebestemmelserne, så der på sØnæs også må etableres kulturelleformål. Ny bebyggelse på sØnæs må etableres i 1 etage og med en bygningshøjde på maks. 6,5 m. Den samlede bebyggelsesprocent for rammeområdet som helhed fastsættes til 2%.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Viborg Kommune ejer arealet, hvor man ønsker at opføre en ny bygning.
Projektgruppen har tilkendegivet, at de ønsker at leje jorden, hvorpå de vil opføre bygning,
parkeringsplads mm. Med en lejeaftale kan Viborg Kommune være med til at præge de
konkrete aktiviteter og bygningens udformning på sØnæs. En egentlig lejeaftale vil blive
behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Bilag

Sagsid.: 18/25731
Resume
Forslag til lokalplan nr. 506 for et område til offentlige formål ved Gl. Tjelevej i Ørum samt forslag til tillæg nr. 42 til Kommuneplan 2017-2029 har i perioden den 27. juni – 8. august 2019 været i offentlig høring. Der er ikke kommet høringssvar.
 
Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af lokalplanen.
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at forslag til lokalplan nr. 506 og forslag til tillæg nr. 42 til Kommuneplan 2017 – 2029 vedtages endeligt uden ændringer.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 18-09-2019
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at forslag til lokalplan nr. 506 og forslag til tillæg nr. 42 til Kommuneplan 2017 – 2029 vedtages endeligt uden ændringer.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Teknisk Udvalg besluttede den 28. november 2018 (sag nr. 5), at igangsætte planlægningen for en børnehave i Ørum på Vingevej 15.
 
Byrådet besluttede den 24. april 2019 (sag nr. 2), at Ørum Børnehave skal placeres ved skolen på Gl. Tjelevej 10 i Ørum.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 19. juni 2019 (sag nr. 18), at fremlægge forslag til lokalplan nr. 506 for et område til offentlige formål ved Gl. Tjelevej i Ørum samt forslag til tillæg nr. 42 til Kommuneplan 2017 - 2029 i offentlig høring i 6 uger.
 
Oversigtskort er i bilag nr. 1.
 
Planforslagene fremgår af bilag nr. 2.

Inddragelse og høring

Den offentlige høring
Forslag til lokalplan nr. 506 for et område til offentlige formål ved Gl. Tjelevej i Ørum samt forslag til tillæg nr. 42 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring fra den 27. juni 2019 til den 8. august 2019. Der er i høringsperioden ikke kommet nogle høringssvar til planforslagene.
 
Der har ikke været afholdt borgermøde.
 
Forvaltningen anbefaler, at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer. 

Beskrivelse

Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet at opføre en ny børnehave i Ørum i tilknytning til Ørum Skole ved Gl. Tjelevej samt renovere Ørum Skole.
 
Forslag til lokalplan nr. 506
Lokalplanforslaget udlægger området til offentlige formål i form af daginstitution og skole og giver mulighed for daginstitution, skole, bibliotek og lignende samt giver mulighed for legeområde i tilknytning til institutionerne, vej og parkering. Vejadgang sker fra Gl. Tjelevej.
 
Lokalplanforslaget har til formål at give mulighed for, at der kan bygges en ny børnehave i forlængelse af Ørum Skole samt give skolen mulighed for at udvide.
 
Forslag til tillæg nr. 42 til Kommuneplan 2017-2029
Forslag til tillæg nr. 42 til kommuneplanen justerer afgrænsningen mellem rammeområde ØRUM.A1.01 og ØRUM.R2.01 samt reducerer udpegningen af værdifuldt landbrugsområde.
 

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der forhandles med ejeren af Vingevej 15 om køb af hans ejendom på grund af behovet for areal til den nye institution, som muliggøres ved lokalplanen. Der vil efter lokalplanens vedtagelse blive forelagt en særskilt sag om køb.

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har en principiel betydning for kommunen og kan derfor vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Bilag

Sagsid.: 19/6619
Resume
Efter den offentlige høring lægges op til en endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 527 for erhvervsområde ved Jørgens Alle i Bjerringbro, samt forslag til tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2017-2029. Der er ikke kommet høringssvar i høringsperioden.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø forslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 18-09-2019
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 10. april 2019 (sag nr. 10), at igangsætte udarbejdelsen af et lokalplanforslag samt kommuneplantillæg for et erhvervsområde ved Jørgens Alle i Bjerringbro.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 19. juni 2019 (sag nr. 19), at fremlægge forslag til lokalplan nr. 527 for et erhvervsområde ved Jørgens Alle i Bjerringbro, samt forslag til kommuneplantillæg nr. 39 til Kommuneplan 2017-2029 i 6 ugers offentlig høring.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Planforslagene fremgår af bilag 2.

Inddragelse og høring

Forslag til lokalplan nr. 527 og kommuneplantillæg nr. 39 har været i offentlig høring i perioden den 27. juni – 8. august 2019. Der er ikke kommet høringssvar i høringsperioden.
 
Der har ikke været afholdt borgermøde.

Beskrivelse

Forslag til lokalplan nr. 527
Lokalplanforslaget udlægger hele lokalplanområdet til tekniske anlæg, såsom energianlæg.
 
Lokalplanen fastlægger, at bebyggelse højst må opføres i 2 etager med en højde på 8,5 m. Tekniske anlæg, herunder energioptagere, må ikke overstige 3,5 m. Lokalplanen fastlægger desuden, at udvendige bygningssider skal opføres i tegl, med mulighed for større glaspartier, hvilket sikrer en arkitektonisk sammenhæng mellem ny og eksisterende bebyggelse.
 
Lokalplanen sikrer, at der udlægges areal til afskærmende beplantning samt støjafskærmning.
 
Lokalplanområdet vil fortsat blive betjent af to vejadgange mod Jørgens Alle. Den nordlige vejadgang forventes dog flyttet 10 meter mod nord af hensyn til den planlagte tilbygning.
 
Forslag til tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2017-2029
Tillæg nr. 39 ændrer afgrænsningen af rammeområderne BBRO.A1.04 og BBRO.E3.01, så arealet, hvorpå Gudenådalens Energiselskab ønsker at udvide, overføres til almen service til erhvervsområde.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Viborg Kommune ejer arealet, hvor Gudenådalens Energiselskab ønsker at udvide. Et salg af arealet medfører en indtægt til kommunen.

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Bilag

Sagsid.: 16/58546
Resume
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
  1. at de beskrevne delprojekter i bilag 2, 3 og 4 godkendes som grundlag for realisering,
 
  1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.106.000 kr. til kontoen ”Tiltag til forbedring af bymidten i Bjerringbro” med rådighedsbeløb på 830.000 kr. i 2019, 1.026.000 kr. i 2020 (2019-priser) og 250.000 kr. i 2021 (2019–priser), og
 
  1. at udgiften på 2.106.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Færdiggørelse af Storegade”
Beslutning i Teknisk Udvalg den 18-09-2019
Teknisk Udvalg bemærker, at der i forbindelse med ”fornyelse af torvet” kunne arbejdes mere med vindproblematikken gennem Torvegade
 
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
  1. at de beskrevne delprojekter i bilag 2, 3 og 4 godkendes som grundlag for realisering,
 
  1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.106.000 kr. til kontoen ”Tiltag til forbedring af bymidten i Bjerringbro” med rådighedsbeløb på 830.000 kr. i 2019, 1.026.000 kr. i 2020 (2019-priser) og 250.000 kr. i 2021 (2019–priser), og
 
  1. at udgiften på 2.106.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Færdiggørelse af Storegade”
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet godkendte på sit møde den 21. juni 2017 (sag nr. 30), at 2.406.000 kr., der tidligere var afsat til renovering af belægningen i Storegade i Bjerringbro, i stedet kunne anvendes på tiltag, der vil højne gågademiljøets tiltrækningskraft og skabe mere helhed i Bjerringbro midtby. På mødet blev bevilget 300.000 kr. til at få udarbejdet forslag til disponering af det samlede rådighedsbeløb med fokus på tiltag i Storegade og Torvet samt forbindelserne imellem Niels Due Jensens Plads, gågaderne og Gudenåhuset.
 
Byrådet igangsatte på mødet den 21. februar 2018 (sag nr. 19) udarbejdelse af en helhedsplan for Bjerringbro. I sagen indgik, at andre aktuelle projekter i Bjerringbro, herunder ovenstående, ville indgå som del af planlægningen. Byrådet har siden på mødet den 27. februar 2019 (sag nr. 25) godkendt Helhedsplanen for Bjerringbro.
 
På mødet den 26. juni 2019 (sag nr. 20) igangsatte Byrådet en fornyelse af Niels Due Jensens Plads, der skaber bedre forbindelser, opholds- og aktivitetsmuligheder i gågadeområdet i Bjerringbro. Fornyelsen har et samlet budget på op til 25 mio. kr., som sponsoreres af Grundfos.
 
 
 

Inddragelse og høring

Indholdet af denne dagsorden er udarbejdet i tæt samarbejde med følgegruppen under Bjerringbro Byforum, som også deltog i udarbejdelsen af Helhedsplan for Bjerringbro. I følgegruppen sidder repræsentanter for Byforums detailhandelsudvalg, der undervejs har orienteret byens detailhandlende om gruppens arbejde, herunder om Helhedsplanen og projektforslagene for Storegade og Torvet.
 

Beskrivelse

Forslagene til tiltag, der vil styrke gågademiljøet i Bjerringbro og Helhedsplanen for Bjerringbro er udarbejdet i en sammenhængende proces. Helhedsplanen for Bjerringbro rummer en overordnet beskrivelse af alle de indsatser, følgegruppen og planens øvrige parter foreslår realiseres, for at gøre Bjerringbro midtby mere velfungerende og attraktiv. For to indsatser, der netop vil styrke gågademiljøet, er der efterfølgende udarbejdet konkrete projektforslag:
-          Kuber til ophold og læ i Storegade, som ses i bilag 2 og
-          forslaget til fornyelse af Torvet, som ses i bilag 3.
 
Projekterne for Storegade, Torvet og Niels Due Jensens Plads vil samlet medføre en væsentlig funktionel og æstetisk fornyelse af gågademiljøet i Bjerringbro med bedre gangforbindelser, opholds- og aktivitetsmuligheder. Følgegruppen ser derfor ikke behov for yderligere fornyelse i gågadeområdet og foreslår i stedet, at de resterende midler på kontoen ”Færdiggørelse af Storegade” benyttes til at realisere andre indsatser fra Helhedsplanen for Bjerringbro. Konkret foreslår følgegruppen at lave
-          et lyskunstprojekt for viadukten eller Brogadebroen
-          et midlertidigt infopunkt og opholdssted på Sønderbro
-          trafikale forbedringer i området mellem Storegade og Gudenåen, ’Det nye land’
 
Det foreslås endvidere at reservere et beløb til at opgradere overgange mellem Gudenåhuset, Storegade og evt. Torvet, så de tilpasses fornyelsen af Niels Due Jensens Plads.
 
En samlet beskrivelse af de indsatser, følgegruppen foreslår realiseres for det samlede rådighedsbeløb, ses i bilag 4. 
 
Nedenfor ses overslag/rammebeløb for de nævnte indsatser:
 
Delprojekt
Overslag
Ophold og læ i Storegade
575.000 kr.
Fornyelse af Torvet – ophold, beplantning, springvand
255.000 kr.
Overgange til Niels Due Jensens Plads
300.000 kr.
Udsmykning (lyskunst) af viadukten og Brogadebroen
350.000 kr.
Sønderbro: Infopunkt og opholds-ø
106.000 kr.
Det nye Land – trafikale forbedringer
520.000 kr.
Samlet beløb
2.106.000 kr.
 
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

Delprojekterne for Storegade og Torvet søges realiseret i 2019. De øvrige delprojekter forventes at kunne realiseres i 2020, med undtagelse af lyskunstprojektet, der på grund af de ventetider, der følger af fondssøgning, først forventes at kunne udføres i 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Etablering af de nævnte tiltag forventes at give øgede driftsudgifter, som vil blive afholdt af driftsbudgettet.
 
Det økonomiske overslag er forbundet med en vis usikkerhed. Projekterne tilpasses undervejs, så de kan gennemføres indenfor den samlede økonomiske ramme. Evt. uforbrugte midler vil blive brugt til yderligere trafikale forbedringer i ’Det nye land’.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet
Bilag

Sagsid.: 18/47905
Resume
P-dækket på Fischers Plads blev nedrevet i efteråret 2018, da det var i en dårlig tilstand.
 
Byrådet har besluttet, at der arbejdes videre med genetablering af p-dækket, og at arbejdet igangsættes hurtigst muligt. Desuden skal muligheden for etablering og inddragelse af erstatnings­pladser til anvendelse i anlægsperioden undersøges, således at der kontinuerligt er et større antal p-pladser til rådighed.
 
I forbindelse med det videre arbejde med p-dækket er der fremkommet endnu en løsnings­model baseret på interne forskudte p-dæk. Den tidligere besluttede løsning benævnes i det følgende løsning 1, mens den nye model benævnes løsning 2. Herudover er en model med et nyt p-hus ved Ll. Sct. Peder Stræde belyst som løsning 3.
 
Endelig er der udarbejdet forslag til alternative parkeringspladser i anlægsperioden samt oversigt over antal parkeringspladser i anlægsfasen ved de forskellige løsninger.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg tager stilling til, om det kan indstilles til byrådet,
 
1. at der arbejdes videre med løsning 2 eller om løsning 1 fastholdes,
 
2. at der skal ske pladsdannelse og forskønnelse af Fischers Plads,
 
3. at p-pladserne ovenpå det tidligere Street Food lejes i anlægsfasen,
 
4. at de private p-pladser ved Preislers Plads lejes i anlægsfasen,
 
5. at der gennemføres en oplysningskampagne om alternative parkeringsmuligheder gennem anlægsfasen herunder tydelige skiltning ved p-pladserne,
 
6. at tidsbegrænsningen for de 37 p-pladser ved Dalbergsgade ophæves i anlægsfasen,
 
7. at reservationen for 20 p-pladser ved Borgerhuset Stationen kun gælder hverdage kl. 8–16 i anlægsfasen, og
 
8. at der fremsendes en bevillingssag på baggrund af ovenstående beslutninger.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 18-09-2019
Forvaltningen bemærker, at antallet af p-pladser, der indgår som erstatningspladser til p-fonden, rettelig er ca. 50 p-pladser i stedet for de i teksten anførte 27 p-pladser. Beløbet, der løbende kan forventes indbetalt til p-fonden, er ca. 6,5 mio. kr. svarende til halvdelen af udgiften til anlæg af p-pladserne og forskønnelse inkl. moms samt arealpris.
 
 
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at der arbejdes videre med løsning 2,
 
2. at der skal ske pladsdannelse og forskønnelse af Fischers Plads,
 
3. at p-pladserne ovenpå det tidligere Street Food lejes i anlægsfasen,
 
4. at de private p-pladser ved Preislers Plads lejes i anlægsfasen,
 
5. at der gennemføres en oplysningskampagne om alternative parkeringsmuligheder gennem anlægsfasen herunder tydelige skiltning ved p-pladserne,
 
6. at tidsbegrænsningen for de 37 p-pladser ved Dalbergsgade ophæves i anlægsfasen,
 
7. at reservationen for 20 p-pladser ved Borgerhuset Stationen kun gælder hverdage kl. 8–16 i anlægsfasen, og
 
8. at nye parkeringspladser ved Fishers Plads i Viborg indgår som erstatningspladser for eventuelle fremtidige indbetalinger til p-fonden,
 
9. at restfinansieringen på 11,4 mio kr. overføres til budgetprocessen for budget 2020-2023
 
Nikolai Norup stemte imod første ”at” i beslutningen, idet han ønsker løsning 3.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Efter udsendelse af dagsordenen bemærker forvaltningen, at antallet af p-pladser, der indgår som erstatningspladser til parkeringsfonden, rettelig er ca. 50 p-pladser i stedet for de i teksten anførte 27 p-pladser. Udgiften til anlæg af p-pladser til parkeringsfonden medfører, at parkeringsfonden vil midlertidig have et underskud. På sigt vil underskuddet i parkeringsfonden blive dækket af løbende indbetalinger til parkeringsfonden. Beløbet, der løbende kan forventes indbetalt til p-fonden, er svarende til halvdelen af udgiften til anlæg af p-pladserne og forskønnelse inkl. moms samt arealpris. 
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen for så vidt angår 1. – 8. ”at”.
 
Får så vidt angår bevilling indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet:
 
9. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Fischers Plads i Viborg” forhøjes med 11.400.000 kr. med rådighedsbeløb på 4.950.000 kr. i 2020 og med rådighedsbeløb på 6.450.000 kr. i 2021,
 
10. at rådighedsbeløbene i 2020 og 2021 afsættes på anlægsbudgettet i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2020-2023, og
 
11. at udgiften på 11.400.000 kr. finansieres ved en nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”VVM og anlæg af østlig omfartsvej ved Viborg”, der er afsat på anlægsbudgettet i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2020-2023.
 
 
Torsten Nielsen og Peter Juhl stemte imod 1. ”at” samt 9-11 ”at”, idet de ønsker løsning 3 og ikke ønsker finansiering ved nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”VVM og anlæg af østlig omfartsvej ved Viborg”.
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet har på mødet den 26. juni 2019 (sag nr. 21) besluttet, at der arbejdes videre med genetablering af p-dækket med forberedelse for endnu et p-dæk, og at arbejdet igangsættes hurtigst muligt.
 
Byrådet besluttede desuden, at muligheden for etablering og inddragelse af erstatningspladser til anvendelse i anlægsperioden undersøges, herunder mulighed for udbygning af parkerings­anlæg ved Ll. Sct. Peder Stræde, således at der kontinuerligt er p-pladser til rådighed.

Inddragelse og høring

Der er afholdt møde med ejerne af Sct. Mathias Centret og orienteret om status.

Beskrivelse

Forvaltningen har i forlængelse af den tidligere sag arbejdet videre med parkeringsanlægget og undersøgt flere forskellige muligheder for at afhjælpe parkeringssituationen i anlægsfasen af et nyt p-dæk på Fischers Plads herunder mulighed for etablering af erstatningsparkering i umiddel­bar nærhed af Sct. Mathias Centret og gågaderne.
 
Der er i arbejdet fremkommet endnu en løsning, hvorfor der ses følgende alternative løsninger til løsning 1:
 
  • Løsning 1: Genetablering af p-dæk med forberedelse for endnu et p-dæk
  • Løsning 2: Løsning 1 plus udgravning til ekstra p-kælder foran Sct. Mathias Centret
  • Løsning 3: Nyt P-hus ved Ll. Sct. Peder Stræde, der efterfølges af løsning 1 (3+1)
 
De 3 løsninger er detaljeret beskrevet i bilag 1. Løsningerne er udarbejdet på skitseniveau, og der kan derfor ske ændringer i økonomi, anlægsperiode og antal p-pladser i forbindelse med detailprojektering.
 
Desuden er ejerne af nærtliggende private parkeringspladser kontaktet med henblik på kortvarig leje under anlægsfasen.
 
 
Løsning 1
Løsning 1 er den tidligere valgte løsning (scenarie 2 i bilag 2). I løsningen bliver der etableret et nyt p-dæk, mens resten af Fischers Plads forbliver uændret. Det vil sige, at blandt andet rampen fra p-kælderen til øverste p-dæk bibeholdes.
 
P-dækket udføres, så det er muligt efterfølgende at tilføje endnu et p-dæk. Det betyder, at der etableres trappetårne og forberedes til elevator. Hvis der tilføjes endnu et p-dæk, skal der også opføres en ny rampe op til det nye niveau. Rampen vil være markant i forhold til indgangen til Sct. Mathias Centret. Rampen mellem p-kælderen og øverste p-dæk udgør allerede i dag en barriere på p-pladsen, og gør p-pladsen mindre æstetisk.
 
P-dækket, der blev nedrevet, indeholdte 140 p-pladser. Der genskabes 117 nye p-pladser med det nye dæk. De 23 færre p-pladser skyldes primært, at p-båsene på de 2 dæk ændres fra en bredde på 2,4 m til 2,5 m. Desuden går der nogle få p-pladser fra til trapper og elevator.
 
I forbindelse med anlæg af p-dækket vil der kun være adgang til nogle af p-pladserne på nederste dæk ved etapeopdelt udførelse. Der vil være adgang til hovedindgangen ved Sct. Mathias Centret under hele anlægsfasen.
 
 
Løsning 2
Et alternativt forslag til løsning 1 er at udføre p-dækket med interne ramper og forskudte dæk (som det kendes fra p-huset ved hospitalet). Dette giver mulighed for at fjerne den nuværende rampe mellem p-kælderen og øverste p-dæk. Arealet ved rampen kan anvendes til at udvide p-kælderen. Ovenpå den nye p-kælder kan der laves et mere indbydende og funktionelt byrum foran Sct. Mathias Centret og flere p-pladser tæt på hovedindgangen.
Der skal etableres trapper og elevator i p-huset, da den ene forskudte etage ikke har adgang til hverken p-kælderen eller øverste p-dæk.
 
I dette scenarie er det nemmere og billigere at tilføje flere forskudte p-dæk end i løsning 1, da ramperne ligger internt i p-huset.
 
I forbindelse med anlæg af p-dækket vil der kun være adgang til nogle af p-pladserne på nederste dæk ved etapeopdelt udførelse. Der vil være adgang til hovedindgangen ved Sct. Mathias Centret under hele anlægs­fasen.
 
 
Løsning 3
Der er udarbejdet et forslag til p-hus ved Ll. Sct. Peder Stræde i 3 etager, der anlægges som erstatnings­pladser inden p-dækket på Fischers Plads anlægges. Forslaget er udformet, så det kan etableres indenfor gældende lokalplan.
 
Forslaget er med forskudte etager, som vurderes at være den mest optimale indretning med korte ramper. Der kan pga. pladsmangel ikke etableres særligt mange p-pladser pr. dæk, hvilket betyder, at prisen pr. p-plads bliver høj.
 
Ind- og udkørsel til p-huset sker fra Ll. Sct. Peder Stræde i midten af p-huset. Det vil sige, at man ikke som sædvanligt kører ind i bunden af et p-hus. P-søgningen forventes at kunne minimeres med elektronisk p-henvisning.
 
Der skal etableres trapper, elevator og tekniske anlæg i p-huset. Der vil ligesom i dag ikke blive god tilgængelighed fra p-huset til Sct. Mathias Centret og gågaderne. Dette skyldes, at terrænet stiger meget samt at krydsning af Ll. Sct. Peder Stræde sker i en kurve med svingbane.
 
I forbindelse med anlæg af p-huset vil der ikke være adgang til p-pladserne ved Ll. Sct. Peder Stræde. Desuden vil et mindre antal p-pladser på Fischers Plads blive inddraget til byggeplads.
 
Hvis p-huset skal bygges sammen med Fischers Plads, kræver det, at der bygges ekstra p-dæk både på Fischers Plads og p-huset, så der kan opnås tilstrækkelig frihøjde på Ll. Sct. Peders Stræde.
 
 
Samlet opgørelse af parkeringspladser
Der var 526 p-pladser alt i alt på Fischers Plads og p-pladsen ved Ll. Sct. Peder Stræde før nedrivning af p-dækket på Fischers Plads. Tallet indeholder alle p-pladser inkl. handicappladser på terræn, p-dæk og kælderen under Sct. Mathias Centret. Efter at p-dækket er fjernet, mangler der 140 p-pladser:
 
 
Fischers Plads
P-plads ved Ll. Sct. Peder Str.
Alt i alt
 
P-dæk
Terræn
Kælder
Terræn
 
Før
287
96
74
69
526
Nu
147
96
74
69
386
Forskel
140
0
0
0
140
 
De 2 løsninger og kombinationen af løsning 1 og 3 giver et forskelligt antal p-pladser og pris pr. ny p-plads. Der er i nedenstående tabel oplistet de forskellige scenarier. Der er til sammen­ligning indsat en løsning 0 (scenarie 6 fra bilag 2), hvor p-dækket ikke genetableres. Desuden er der også vist en løsning 1+ og 2+, hvor der er tilføjet yderligere et p-dæk til løsning 1 og 2, til sammenligning med 3+1.
 
Tallene for antal p-pladser er ca. tal, idet der skal laves et antal handicappladser med større p-båse end før for at overholde gældende lovgivning.
 
Løsning
P-pladser
alt i alt
P-pladser
p-dæk
Nye p-pladser
p-dæk
Forskel i antal i fht. løsning 1
Nye p-pladser
mio. kr.
Pris pr. ny
p-plads
0
Ikke nyt p-dæk
386
147
0
-117
0,81
-
1
Nyt p-dæk
503
264
117
0
18,8
161.000
1+
2 nye p-dæk
628
389
242
125
30,7
127.000
2
Nyt p-dæk og ny kælder
553
319
172
50
27,7
161.000
2+
2 nye p-dæk og ny kælder
678
444
297
175
40,9
138.000
3
P-hus ved Ll. Sct. Peder Str.
484
1672
98
-19
20,4
208.000
3+1
Nyt P-dæk og p-hus ved Ll. Sct. Peder Str.
601
4313
215
98
39,2
182.000
1 Udgiften omfatter nyt hegn mm.
2 Tallet vedrører kun p-huset ved Ll. Sct. Peder Stræde
3 Tallet vedrører både p-dæk på Fischers Plads og p-huset ved Ll. Sct. Peder Stræde
 
 
Anlægsperiode
Der er 386 p-pladser alt i alt på Fischers Plads og p-pladsen ved Ll. Sct. Peder Stræde efter nedtagning af p-dækket.
 
Der skal opretholdes størst muligt antal p-pladser i området under anlægsfasen. Dette gøres ved, at der arbejdes i delområder på pladsen, mens der opretholdes p-pladser i andre delområder. Disse omrokeringer giver merudgifter og tidsmæssige konsekvenser i forhold til, hvis anlægsarbejdet blev udført med afspærring af hele området.
 
I tabellen herunder er vist det samlede antal p-pladser til rådighed i en anlægsfase for de 3 løsninger med hhv. ingen etapeopdeling og med etapeopdeling. Hvis der vælges ikke at opdele i etaper, bliver området spærret af i hele anlægsperioden. Hvis der vælges etapeopdeling, vil der være længere perioder under anlægsperiode med væsentligt flere p-pladser til rådighed i anlægsfasen.
 
 
Løsning 1
Løsning 2
Løsning 3
Ikke etape
Med etape
Ikke etape
Med etape
Ikke etape
Arbejdstid
36 uger
51 uger
44 uger
59 uger
26 uger
Antal p-pladser til rådighed
213-223
200-300
200-210
200-315
290-317
 
Den samlede anlægsfase for løsning 3+1 er 26+36 uger, da p-huset etableres som erstatnings­parkering forud for genetablering af p-dæk på Fischers Plads. Der er i bilag 3 detaljeret vist antal p-pladser til rådighed i anlægsfasen for etapeopdelt løsning 1 og 2 samt løsning 3+1.
 
Erstatningsparkering
Forvaltningen har undersøgt mulighederne for at etablere midlertidige erstatnings­pladser inden og under anlægsfasen af et nyt p-dæk på Fischers Plads. Endvidere er set på, om eksisterende offentlige p-pladser kan gøres endnu mere attraktive at benytte. Erstatningspladserne skal etableres i umiddelbar nærhed af handelsgaderne.
 
Ejeren af parkeringsdækket ved det tidligere Street Food (Ll. Sct. Peders Stræde) kan udleje 30-50 p-pladser i anlægsfasen. Leje pr. plads er ca. 400 kr. pr. måned ekskl. moms.
 
Det er ligeledes muligt at leje 14 private p-pladser, der støder op til Preislers Plads, fra EjendomsInvest. Leje pr. plads er 350 kr. pr. måned ekskl. moms.
 
På den kommunale p-plads ved Dalbergsgade har 37 p-pladser en tidsbegrænsning på 2 timer og 4 p-pladser på 1 time. Parkeringspladsen er ofte ikke fuldt udnyttet. Forvaltningen foreslår derfor, at tidsbegrænsningen midlertidigt ophæves for de 37 p-pladser for at gøre pladsen mere attraktiv for besøgende i midtbyen.
 
Viborg Private Realskole vil stille sin personaleparkeringsplads med 42 p-pladser ved Fynsgade til rådighed for offentlig parkering efter arbejdstids ophør og i weekender. Det kan eventuelt være med tidsbegrænsning på 3 timer.
 
Ved borgerhuset Stationen er 20 p-pladser afmærket med reservation for borgerhusets brugere. Borgerhusets brugere benytter primært p-pladsen på hverdage mellem kl. 8.00 og kl. 16.00. Forvaltningen foreslår derfor, at reservationen ændres til at gælde i dette tidsrum og at der derudover er offentlig parkering uden tidsbegrænsning.
 
Med ovennævnte muligheder kan der tilvejebringes op til 64 nye ”offentlige” p-pladser, mens tidsbegrænsningen ophæves på 37 p-pladser, og der bliver adgang til 62 flere p-pladser efter kl. 16 i hverdage og hele weekenden.
 
Forvaltningen foreslår endvidere, at der opsættes endnu tydeligere skiltning ved de berørte p-pladser med henvisning til, at pladserne kan benyttes som offentlig parkering inden for de oplyste tidsbegrænsninger.
 
 
Fordele/ulemper ved løsningerne
 
Antal p-pladser:
Løsning 1 giver 23 p-pladser mindre end det gamle p-dæk, da p-båsene skal gøres bredere i hht. anbefalet bredde på p-båse. Dette kan kompenseres ved at vælge løsning 2, hvor der skabes 27 pladser flere end før p-dækket blev nedrevet. Løsning 2 giver således 50 p-pladser mere end løsning 1. Løsning 3+1 giver flest pladser med 48 p-pladser flere end løsning 2.
 
Tilgængelighed:
P-pladserne i løsning 1 og 2 ligger tæt på Sct. Mathias Centret, og der er fuld tilgængelighed til dem. I løsning 3 skal Ll. Sct. Peder Stræde krydses i en kurve med svingbane, og afstanden til Sct. Mathias Center og gågaderne er længere.
 
Byrum:
Løsning 2 åbner op for et bedre byrum ved Sct. Mathias Centret og mulighed for gangareal til de bagerste p-pladser end løsning 1.
 
Løsning 1 har en ulempe i forhold til løsning 2, hvis der ønskes et ekstra p-dæk. Det skyldes, at rampen til det ekstra dæk vil skæmme i løsning 1. Desuden er det billigere at etablere det ekstra dæk i løsning 2.
 
Hvis løsning 3 vælges, vil der ikke kunne etableres den byggeret til boliger, erhverv og parkering, som det er skitseret i Kommuneplanens Helhedsplan for Fischers Plads, for arealet mellem Ll. Sct. Peder Stræde og Sct. Jørgens Vej.
 
 
Anlægsfasen:
En etapevis opdeling strækker sig over længere tid end en ikke etapeopdelt. Den vil til gengæld sikre flere p-pladser til rådighed i anlægsfasen. Antallet af p-pladser til rådighed vil variere over tid og skal koordineres med Sct. Mathias Centret og de handlendes behov fx i julehandlen. Der ses ikke den store variation i antallet af p-pladser til rådighed mellem løsningerne. Løsning 3 har lidt flere p-pladser til rådighed i anlægsfasen, der dog strækker sig over længere tid.
 
Der vil i forhold til nuværende forhold være ca. 100 p-pladser færre i anlægsfasen. Der vil kunne lejes op til 64 nye ”offentlige” p-pladser og bliver adgang til 62 flere private p-pladser efter kl. 16 i hverdage og hele weekenden.
 
Økonomi:
Den billigste løsning er løsning 1 med ca. 19 mio. kr., mens løsning 2 koster ca. 28 mio. kr. og løsning 3+1 koster ca. 39 mio. kr. I løsning 1 og 2 koster en ny p-plads ca. 161.000 kr./plads, mens en ny p-plads koster ca. 182.000 kr./plads i løsning 3+1.
 
Prisen for en ny p-plads falder jo flere p-pladser, der anlægges. Hvis der ønskes mange flere p-pladser på Fischers Plads, er det billigere at etablere et ekstra p-dæk på løsning 1 og 2 fremfor at gennemføre anlæg af løsning 3+1.
 
De ekstra p-pladser i løsning 2 og 3 kan delvist finansieres over tid af p-fondsmidler. P-fonden kan anvendes til at finansiere ca. 50% af anlægsudgiften, når p-pladserne er offentlige. Der er efterspørgsel fra handelsdrivende og private udviklere efter parkeringspladser i midtbyen, der kan etableres via p-fonden. Etablering af p-fondspladser kan derfor understøtte fortsat udvikling af midtbyen.
 
 
Sammenfatning
Ud fra ovenstående fordele og ulemper vurderes løsning 2 mest fordelagtig, idet den dog ikke kan anlægges indenfor den afsatte bevilling. Løsning 2 giver 27 p-pladser flere end før nedrivning af p-dækket, fjerner rampen mellem p-kælderen og øverste p-dæk, åbner op for pladsdannelse foran Sct. Mathias Centret, er billigere at bygge videre på end løsning 3+1 og giver mulighed for p-fondsparkering på de 27 p-pladser til gavn for lokale udviklere.
 
Der er ikke afsat midler til forskønnelse af Fischers Plads i løsningerne. Forvaltningen anbefaler, at der uanset model overvejes at afsætte et beløb på 2 mio. kr. til pladsdannelse ud for Sct. Mathias Centret og generel forskønnelse af Fischers Plads.
 
 
Kommunikation
Det kan ikke undgås, at anlægsarbejdet på Fischers Plads vil skabe pres på parkerings­anlæggene i midtbyen. Forvaltningen har dog ved flere observationer bemærket, at der stort set altid er ledige pladser på øvrige p-pladser i kort afstand fra handelsgaderne. Inden for 10 min. gang fra Fischers Plads er der mere end 3.300 p-pladser med min. 2 timers gratis parkering. Dette kunne tyde på, at borgerne ikke altid er opmærksomme herpå eller vælger at søge mod Fischers Plads af ”gammel vane”.
 
For at fremme en bedre udnyttelse af ledige p-pladser andre steder i midtbyen kan det overvejes at iværksætte en intensiv oplysningskampagne (i samarbejde med Viborg Handel og Sct. Mathias Centeret), herunder at etablere tiltag som f.eks. ”nudging”. Forvaltningen vurderer, at det vil være nødvendigt at indhente kommunikationsrådgivning udefra til opgaven. Forvaltningen estimerer et budget hertil på ca. 200.000 kr.
 
 
Alternativer
Intet

Tidsperspektiv

Anlæg af nyt p-dæk skal etableres i 2020 og eventuelt 2021.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der er givet bevilling på 18.800.000 kr. med rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2019 og rådighedsbeløb på 17.800.000 kr. i 2020.
 
Hvis løsning 2 ønskes, vil det kræve en merbevilling på ca. 11,4 mio. kr.:
 
  • Forskellen i anlægsomkostninger mellem løsning 1 og 2 er 8,9 mio. kr.
 
  • Bevilling på 2 mio. kr. til pladsdannelse ved Sct. Mathias Centret og generel forskønnelse af Fischers Plads.
 
  • Leje af 30-50 p-pladser ovenpå det tidligere Street Food for ca. 400 kr. pr. måned svarende til en leje på 240.000 kr. for 50 p-pladser i 1 år.
 
  • Leje af 14 p-pladser ved Preislers Plads for 350 kr. pr. måned svarende til en leje på 58.800 kr. pr. år
 
  • Oplysningskampagne om alternative parkeringsmuligheder for 200.000 kr.
 
 
Der er 27 p-pladser i løsning 2, der kan delvist finansieres via p-fonden. P-fonden virker på den måde, at private, der ønsker at bygge nyt eller udbygge eksisterende ejendomme i midtbyen, kan undgå at etablere de p-pladser, der kræves i henhold til Kommuneplanens parkeringsnorm ved at indbetale til p-fonden. Viborg Kommune skal så etablere nye offentlige p-pladser for de midler, der er i p-fonden. Kommunen får et tilskud på 50% til anlægsudgiften fra p-fonden. Der kan forventes en tilbagebetaling på ca. 3 mio. kr. til p-fonden for de 27 nye p-pladser i løsning 2.

Juridiske og planmæssige forhold

Fischers Plads og arealet ned mod Ll. Sct. Peders Stræde/ Sct. Jørgens Vej er omfattet af lokalplan nr. 111A for Fischer-karréen til centerformål fra 1997 og Kommuneplan 2017 – 2029 Helhedsplan for Fischers Plads. Helhedsplanen give mulighed for at etablere parkering og ca. 4.500 m2 til liberale erhverv, butikker og evt. boliger på arealet mellem Fischers Plads og Sct. Jørgen Vej. Helhedsplanen er ikke omsat til en lokalplan.
 
Løsning 1, 2 og 3 vurderes at kunne gennemføres indenfor gældende lokalplan nr. 111A l.
 
En gennemførelse af løsning 3 vil medføre, at Helhedsplanen for Fischers Plads i Kommune­planen ikke kan gennemføres som skitseret.
Bilag

Sagsid.: 19/20465
Resume
Forvaltningen fremlægger et revideret forslag til etablering af leve-bo miljøer på Pleje- og Omsorgscenter Kildehaven. På baggrund af det reviderede forslag søges der om frigivelse af beløb til antagelse af en rådgiver og påbegyndelse af anlægsopgaven.
Indstilling
Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Ældre- og Aktivitetsudvalget,
 
1. at det reviderede forslag til etablering af leve-bo miljøer på Pleje- og Omsorgscenter Kildehaven godkendes.
 
Under forudsætning af Ældre- og Aktivitetsudvalgets godkendelse af første ”at” foreslår Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg, at Ældre- og Aktivitetsudvalget indstiller til byrådet,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Omdannelse til levebo-miljø på plejecenter Kildehaven” med rådighedsbeløb på 103.000 kr. i 2019 og 897.000 kr. i 2020, og
 
3. at udgiften på 103.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet, og rådighedsbeløb på 897.000 kr. afsættes på budgetforslaget for 2020-2023 i forbindelse med den igangværende budgetlægning (indgår allerede i basisbudgettet), og
 
4. at direktøren for Social, Sundhed & Omsorg bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver.
Beslutning i Ældre- og Aktivitetsudvalget den 17-09-2019
Ældre- og Aktivitetsudvalget godkendte det reviderede forslag til etablering af leve-bo miljøer på Pleje- og Omsorgscenter Kildehaven.
 
Ældre- og Aktivitetsudvalget indstiller til byrådet,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Omdannelse til levebo-miljø på plejecenter Kildehaven” med rådighedsbeløb på 103.000 kr. i 2019 og 897.000 kr. i 2020, og
 
3. at udgiften på 103.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet, og rådighedsbeløb på 897.000 kr. i 2020 afsættes på budgetforslaget for 2020-2023 i forbindelse med den igangværende budgetlægning (indgår allerede i basisbudgettet), og
 
4. at direktøren for Social, Sundhed & Omsorg bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Aktivitetsudvalget.
Sagsfremstilling

Historik

Socialudvalget besluttede på sit møde den 4. januar 2011 (sag nr. 13), at omlægningen fra plejeboliger til leve-bo miljøer på pleje- og omsorgscentrene sker som en løbende proces i de kommende år.
 
På mødet den 29. november 2011 (sag nr. 198) godkendte Socialudvalget en udrulningsplan for omdannelse til leve-bo miljøer for 2012 og 2013. På mødet den 27. november 2012 (sag nr. 4) godkendte Socialudvalget en udrulningsplan for etablering af leve-bo miljøer for 2014 og 2015.
 
Den 27. januar 2015 (sag nr. 2) drøftede Ældre- og Sundhedsudvalget de forskellige finansieringsmodeller for etablering af leve-bo miljø på Pleje- og Omsorgscenter Kildehaven. Drøftelsen skete med afsæt i overslagsbudgettet for etablering af leve-bo miljøer. Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede, at sagen skulle indgå i den videre budgetlægningsproces.
 
Der er afsat 103.000 kr. i 2019 (2019-priser) og 3.661.000 kr. (i 2020-priser) til etablering af leve-bo miljø på Pleje- og Omsorgscenter Kildehaven.
 
Inddragelse og høring
På et afdelingsmøde i afdeling 60 Kildehaven er der den 9. september 2019 orienteret om etableringen af leve-bo miljøerne. På mødet var der positive tilkendegivelser om etablering af et leve-bo miljø.
 

Beskrivelse

Som det fremgår af sag nr. 2 fra Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 27. januar 2015, har forvaltningen tidligere afdækket, at der ikke kan etableres leve-bo miljøer ved en ombygning i den eksisterende bygningsmasse. På samme møde beskrev forvaltningen, at leve-bo miljøerne i stedet for kan etableres ved at lave en mindre tilbygning til hver af de fire boligfløje på pleje- og omsorgscentret. Det blev på daværende tidspunkt anslået, at hver af disse fire tilbygninger ville koste ca. 1.050.000 inkl. moms svarende til i alt 4.200.000 kr. inkl. moms.
 
I foråret 2019 har forvaltningen drøftet det tidligere fremlagte forslag til etablering af leve-bo miljøerne. Drøftelserne har givet anledning til, at forvaltningen fremlægger et revideret forslag til etablering af leve-bo miljøerne på Pleje- og Omsorgscenter Kildehaven. Det reviderede forslag kan realiseres indenfor den afsatte økonomiske ramme.
 
Det reviderede forslag består i, at der i stedet for fire mindre tilbygninger etableres to lidt større med tilhørende terrasse, idet denne løsning i højere grad vil understøtte såvel de pædagogiske hensyn i et leve-bo miljø og medarbejdernes arbejdsgange og arbejdsmiljø.
 
Der placeres en tilbygning i hver af de to fløje på Pleje- og Omsorgscenter Kildehaven, der endnu ikke har faciliteter til leve-bo miljø. Tilbygningerne placeres i forlængelse af et fælles boligareal, hvor beboerne har dagligstue. De to tilbygninger bliver hver på ca. 50 m2 og vil indeholde et køkkenområde og et spiseområde. Fra tilbygningen etableres udgang til en terrasse på ca. 30 m2. Oversigtstegning over Pleje- og Omsorgscenter Kildehaven er vedlagt som bilag 1. Heraf fremgår det, hvor de to tilbygninger med tilhørende terrasse placeres. Bilag 2 er en skitse af det reviderede forslag til etablering af leve-bo miljøer på Pleje- og Omsorgscenter Kildehaven.
 
Viborg Kommune skal købe det areal, hvorpå tilbygningerne placeres, af Boligselskabet Viborg. Udgiften til køb af arealet skal afholdes indenfor den økonomiske ramme, der er afsat til projektet. Købesummen for arealet er ikke fastlagt endnu, idet SKAT først skal foretage en vurdering af arealet. SKAT skal vurdere arealet, da Viborg Kommune optræder både som køber og tilsynsmyndighed. Den endelige købesum må ikke være lavere end SKATs vurdering. Boligselskabet Viborg har foranlediget, at SKAT foretager en vurdering snarest.
 
På baggrund af det reviderede forslag søges der nu om en anlægsbevilling på 1.000.000 kr., heraf 103.000 kr. til frigivelse i 2019 og 897.000 kr. til frigivelse i 2020. Anlægsbevillingen søges med henblik på at indgå aftale med en rådgiver og påbegyndelse af anlægsopgaven.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen forventer følgende tidsplan for projektet:
  • Valg af rådgiver i oktober 2019
  • Skitsering frem til december 2019 og herefter godkendelse i Ældre- og Aktivitetsudvalget januar/februar 2020
  • Projektering, udbud og licitation frem til maj 2020 og herefter godkendelse i Ældre- og Aktivitetsudvalg, Økonomi- og Erhvervsudvalg samt byråd i juni 2020
  • Byggeperiode frem til ultimo 2020.
  •  

Økonomiske forhold og konsekvenser

Forvaltningen vurderer, at Viborg Kommune vil få en mindre forøgelse af udgifter til blandt andet bygningsvedligeholdelse, forbrug, rengøring og udskiftning af inventar som følge af tilbygningen. Forvaltningen vurderer, at de øgede driftsudgifter kan afholdes ved en omprioritering indenfor den eksisterende ramme.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Viborg skal godkende, at Boligselskabet Viborg sælger det areal, hvorpå der etableres leve-bo miljø, til Viborg Kommune. Organisationsbestyrelsen besluttede på sit møde den 12. august 2019 at overdrage arealet til kommunen for en salgssum svarende til SKATs vurdering.
 
Projektet kan realiseres indenfor rammerne af den nuværende lokalplan.
Bilag

Sagsid.: 17/44383
Resume
Den seneste vurdering af pris- og lønudviklingen i 2019 viser, at pris- og lønstigningerne er betydeligt lavere end forudsat i økonomiaftalen og dermed budgettet for 2019. Den lavere pris- og lønudvikling betyder, at staten sænker den serviceramme, som kommunerne skal overholde i 2019, og dermed risikerer Viborg Kommune en større overskridelse af servicerammen end det blev vurderet ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2019. For at undgå en eventuelt forhøjet overskridelse af servicerammen og dermed en forhøjet økonomisk sanktion kan det overvejes at reducere budgettet i 2019.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget
 
1. at det drøftes, om det skal indstilles til byrådet at nedsætte de budgetterede serviceudgifter i 2019 pga. det lavere- pris- og lønskøn svarende til en reduktion på 9,6 mio. kr., og
 
2. at de bevillingsmæssige konsekvenser i givet fald tilrettes i forbindelse med den kommende budgetopfølgning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at de budgetterede serviceudgifter nedsættes i 2019 pga. det lavere- pris- og lønskøn svarende til en reduktion på 9,6 mio. kr., og
 
2. at de bevillingsmæssige konsekvenser i tilrettes i forbindelse med den kommende budgetopfølgning.
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på mødet den 19. juni 2019 (sag nr. 30) en ekstraordinær prognose for det forventede regnskab i 2019. Baggrunden for sagen var, at budgetopfølgningen opgjort pr. 31. marts viste, at der kan forventes en overskridelse af den statslige serviceramme med mulige sanktioner til følge. I sagen besluttede udvalget at igangsætte følgende foranstaltninger, der skal sikre, at forvaltningerne er tilbageholdende med forbrug i den resterende del af året:
 
”1. Det overførte mindreforbrug på politikområdet Administrativ Organisation bruges ikke i 2019, men overføres til 2020, dog først og fremmest i forhold til centrale konti.
 
2. Der henstilles, at fagområderne (både centralt og decentralt) er tilbageholdende med forbrug i 2019, ved f.eks. at udskyde indkøb og investeringer til 2020 samt ved midlertidig udskydelse af besættelse af ledige stillinger.”
 
Det skønnes, at virkningen af tiltagene vil kunne forbedre regnskabsresultatet med 25-30 mio. kr. 
 
Den efterfølgende budgetopfølgning pr. 30. juni 2019, som blev behandlet at Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 28. august 2019 (sag nr. 3) viste, at der kan forventes et merforbrug på ca. 20 mio. kr. efter virkningen af ovennævnte tiltag.
 

Inddragelse og høring

Hoved-MED drøfter problemstillingen på mødet den 25. september 2019.
 

Beskrivelse

Det seneste pris- og lønskøn, som er opgjort i forbindelse med økonomiaftalen for 2020, viser, at pris- og lønstigningerne i 2019 er 0,2 procentpoint lavere for serviceudgifterne end forudsat i økonomiaftalen for 2019. For alle landets kommuner er virkningen 0,5 mia. kr., og for Viborg Kommune er virkningen 9,6 mio. kr.
 
I forbindelse med økonomiaftalen for 2020 er det aftalt, at kommunerne ikke midtvejsreguleres for dette beløb, dvs. at kommunerne ikke skal betale disse penge tilbage til staten i 2019.
 
På den anden side nedsætter staten den serviceramme, som kommunerne skal overholde i 2019 med 0,5 mia. kr. KL’s aktuelle forventning er, at kommunerne overskrider servicerammen med ca. 0,5 mia. kr. i 2019. Denne vurdering er foretaget ud fra et normalt forbrugsmønster. Det er derfor usikkert, om der kommer en overskridelse, da det er vanskeligt at forudsige, hvilken effekt det får, at flere kommuner ligesom Viborg Kommune gør tiltag for at begrænse forbruget i de sidste måneder af 2019.
 
Viborg Kommune forventer som nævnt ovenfor en overskridelse af servicerammen på ca. 20 mio. kr., hvilket vil stige til ca. 29 mio. kr., når servicerammen sænkes. Ved en overskridelse af servicerammen for kommunerne under ét modregnes kommunerne i bloktilskuddet svarende til det beløb, de samlet set overskrider budgettet. 60 procent af sanktionen fordeles forholdsmæssigt mellem de kommuner, som overskrider deres budgetter, og de resterende 40 procent fordeles kollektivt mellem alle kommuner.
 
For at undgå en yderligere overskridelse af servicerammen kan det overvejes at nedsætte de budgetterede serviceudgifter med 9,6 mio. kr. i 2019. Nedsættelsen af budgettet vil påvirke alle institutioner og afdelinger. Det er primært prisudviklingen på tjenesteydelser, som er lavere i 2019. Principielt vil de kommunale institutioner/afdelinger kunne købe en uændret mængde tjenesteydelser ift. deres budget, selvom budgettet nedsættes, idet priserne er faldet tilsvarende. De bevillingsmæssige konsekvenser på de enkelte politikområder kan ses af bilag nr. 1.
 
Der er praksis for, at budgetterne tilrettes ved større ændringer i pris- og lønudviklingen. Det sker dog normalt i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. juni, da KL’s nye PL-skøn kommer i forbindelse med økonomiaftalen. På grund af det senere forløb omkring økonomiaftalen i år vil en eventuel nedsættelse af budgetterne ske relativt sent på året. Det kan derfor ikke forventes, at alle institutioner/afdelinger kan nå at nedsætte deres forbrug i 2019, da de sparede beløb på tjenesteydelser kan være disponeret til andre formål. I et vist omfang må det derfor forventes, at reduktionerne først kan indhentes i 2020.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/21674
Resume
Ørum Varmeværk A.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for et lån samt byggekredit i anlægsfasen på op til 14,1 mio. kr. til finansiering af udgifterne til et nyt varmepumpeanlæg.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen om kommunegaranti fra Ørum Varmeværk godkendes - under forudsætning af, at Klima- og Miljøudvalget på mødet den 31. oktober 2019 godkender projektet jf. varmeforsyningsloven -, således at der til Ørum Varmeværk stilles kommunegaranti for byggekredit i anlægsfasen og efterfølgende lån på op til 14,1 mio. kr. i forbindelse med investeringen i nyt varmepumpeanlæg, og
 
2. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på byggekreditten/lånet 31. december året forinden.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen om kommunegaranti fra Ørum Varmeværk godkendes - under forudsætning af, at Klima- og Miljøudvalget på mødet den 31. oktober 2019 godkender projektet jf. varmeforsyningsloven -, således at der til Ørum Varmeværk stilles kommunegaranti for byggekredit i anlægsfasen og efterfølgende lån på op til 14,1 mio. kr. i forbindelse med investeringen i nyt varmepumpeanlæg, og
 
2. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på byggekreditten/lånet 31. december året forinden.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Ansøgningen

Det fremgår af ansøgningen, som kan ses i bilag nr. 1, at Ørum Varmeværk ønsker at investere i en ny varmepumpe med en effekt på ca. 2 MW til produktion af fjernvarme. Projektet vil forbedre drifts- og forbrugerøkonomien, samt reducere miljøbelastningen for Værket.
 
Projektet ses som et vigtigt led i bestræbelserne på at sikre forbrugerne en rimelig varmepris, samt overgå til vedvarende energi. Projektet bidrager desuden betydeligt til Værkets samlede energibesparelsesforpligtelse og er et led i deres samlede energispare indsats.
 
Det fremgår ligeledes af ansøgningen, at gennemførelsen af projektet medfører en investering på op til 14,1 mio. kr. i anlægget.
 
Ørum Varmeværk har fået tilsagn om støtte til etablering af anlægget på 15% af den samlede investering. Desuden så bidrager anlægget med energibesparelser, som har en salgsværdi på 2,5 mio. kr.  Disse støtteindtægter modtages dog først når anlægget idriftsættes, hvorfor kapitalbehovet vil være op til 14,1 mio. kr. i byggeperioden.
 
 
Byggekredit og lån forventes optaget i Kommunekredit. Ifølge indhentet låneforslag fra Kommunekredit den 6. september 2019 udgør renten 0,00% pr. år på et fastforrentet 15-årigt lån og rentesatsen på byggekreditten udgør ligeledes 0,00% pr. år.
 
Forvaltningens gennemgang af Fjernvarmeværkets seneste årsregnskaber og budgetter har ikke givet anledning til bemærkninger.
 
Viborg Kommune har i forvejen stillet en kommunegaranti for lån optaget af Ørum Varmeværk i 2016 på 10 mio. kr. Pr. 10. september 2019 udgør restgælden 8,7 mio. kr.  

Gældende lovgivning mv.

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.
 
Kommunen kan således stille den af varmeværket ansøgte kommunegaranti for byggekredit og lån til projektet.
 
Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.
 
En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.
 

Garantiprovision 

På grund af ændrede tolkninger af reglerne for beregning af garantiprovision behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 11. april 2018 (sag nr. 18) principperne for fremadrettet individuel beregning af garantiprovision ved forsyningsselskabers ansøgning om kommunegaranti.
 
Med baggrund i disse principper er garantiprovisionen for den aktuelle kommunegaranti beregnet til 0,55% årligt af restgælden pr. 31. december året forinden. Eksempelvis vil der i 1. halvår 2020 blive opkrævet 0,55% af restgælden på byggekreditten/lånet pr. 31. december 2019 såfremt byggekreditten/lånet optages inden årets udgang.
 

Øvrige forhold 

Kommunegarantien stilles under forudsætning af, at Klima- og Miljøudvalget på mødet den 31. oktober 2019 godkender projektet jf. varmeforsyningsloven.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/39794
Resume
Folketinget har med ikrafttræden 1. maj 2019 vedtaget en lov, der giver ret til korttidsudlejning af egen helårsbolig til ferie- fritidsformål m.v. i op til 70 dage pr. kalenderår. Loven giver kommunerne mulighed for at udvide antallet af dage til op til 100 dage. Sagen lægger op til beslutning om, hvorvidt antallet af udlejningsdage skal øges fra op til 70 dage og til et antal på maksimalt 100 dage.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om
 
1. antallet af udlejningsdage skal udvides ud over lovens mulighed på 70 dage, og i givet fald i hvilket omfang.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
1. Antallet af udlejningsdage fastholdes på 70 dage per år.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Folketinget vedtog i april 2019 nogle ændringer til sommerhusloven til ikrafttræden 1. maj 2019, bl.a. vedrørende en ret til korttidsudlejning af helårsboliger til ferie- fritidsformål m.v.
 
Loven bestemmer, at en ejer eller en lejer kan korttidsudleje sin helårsbolig til ferie- og fritids-bolig m.v. i 70 dage pr. kalenderår. Udlejningen skal omfatte hele boligen.
 
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at hæve den maksimale tidsgrænse for udlejningen fra 70 dage og op til maksimum 100 dage pr. kalenderår, dvs. der kan også træffes beslutning om at grænsen skal være f.eks. 80 eller 90 dage. Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke bestemme, heller ikke i en lokalplan, at grænsen skal være mindre end 70 dage.
 
Beslutter kommunalbestyrelsen et højere maksimum skal beslutningen offentliggøres på kommunens hjemmeside. Kommunen kan i givet fald efterfølgende beslutte at nedsætte antallet af maksimumdage med virkning fra et kommende kalenderår.
 
Feriehusudlejernes Brancheforening anbefaler, at kommunerne giver tilladelse til 100 dages udlejning af egen helårsbolig jf. bilag nr. 1.
 
På Bornholm er spørgsmålet også behandlet politisk, og i den forbindelse udtalte Horesta til kommunen:
”Kommunen skal være meget opmærksom på konsekvenserne af at åbne op for flere udlejningsdage. Hoteller og kroer skaber langt flere arbejdspladser og mere aktivitet, herunder skatteindtægter til kommunekasserne, end Airbnb - udlejningen gør. Det bliver derfor hurtigt et selvmål, hvis udlejning i op til 100 dage om året bliver en mulighed.”
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/31618
Resume
På baggrund af den tidligere regerings udspil ”Et Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030” er anvisnings- og udlejningsreglerne i almenboligloven blevet skærpet. Det er således en pligt for kommunen at fastsætte særlige kriterier for obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder. 
 
I Viborg gælder dette for henholdsvis afdeling 8, Ellekonebakken i Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg og afdeling 12, Houlkærvænget i Boligselskabet Viborg.
Indstilling
Under forudsætning af at boligselskabernes hovedbestyrelser godkender tilsidesættelse af den tidligere indgået samarbejdsaftale om anvisning mellem kommunen og boligselskaberne for så vidt angår afdeling 8, Ellekonebakken og afdeling 12, Houlkærvænget, foreslår Kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det godkendes, at udlejning til afdeling 8, Ellekonebakken i Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg og afdeling 12, Houlkærvænget i Boligselskabet Viborg sker efter scenarie 1, som anført i sagsfremstillingen, og
 
2. at udlejningsaftalen (bilag nr. 2), godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet - under forudsætning af at boligselskabernes hovedbestyrelser godkender tilsidesættelse af den tidligere indgået samarbejdsaftale om anvisning mellem kommunen og boligselskaberne for så vidt angår afdeling 8, Ellekonebakken og afdeling 12, Houlkærvænget,
 
1. at det godkendes, at udlejning til afdeling 8, Ellekonebakken i Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg og afdeling 12, Houlkærvænget i Boligselskabet Viborg sker efter scenarie 1, som anført i sagsfremstillingen, og
 
2. at udlejningsaftalen (bilag nr. 2), godkendes.
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Sagsfremstilling

Historik

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet offentliggjorde den 1. december 2018 en liste over udsatte boligområder i Danmark.  Afdeling 8, Ellekonebakken i Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg og afdeling 12, Houlkærvænget i Boligselskabet Viborg fremgår af listen over udsatte boligområder.
 
Afdeling 8, Ellekonebakken i Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg fremgår desuden også på listen over ghettoer.

Inddragelse og høring

 
Der er mellem boligselskaberne og kommunen enighed om forslaget til særlige kriterier. 

Beskrivelse

Formålet med obligatorisk fleksibel udlejning er at give ressourcestærke boligsøgende fortrinsret til ledige boliger i de udsatte boligområder.
 
Kommunen skal i henhold til lovgivningen fastsætte særlige kriterier for udlejning, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier.
 
Den almindelige venteliste er således tilsidesat. Ligeledes er en eventuel aftale mellem kommunen og boligorganisationerne om udlejning efter andre særlige kriterier tilsidesat.
 
Obligatorisk fleksibel udlejning tilsidesætter til gengæld ikke boligsocial anvisning, som er kommunens mulighed for at visiterer borgere med påtrængende boligsociale problemer til en almen bolig. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser over for boligselskabet til istandsættelse af boligen ved fraflytning. Muligheden for boligsocial anvisning er dog begrænset i de udsatte boligområder, jf. notat om ”Udlejning i udsatte boligområder”, som fremgår af bilag nr. 1.
 
En forudsætning for at obligatorisk fleksibel udlejning fungerer er, at afdelingerne har en venteliste med ressourcestærke boligsøgende. Er der ingen ressourcestærke boligsøgende på ventelisten, der kan opnå fortrinsret, er boligselskaberne berettiget til at udleje den ledige bolig efter den almindelige venteliste. På den måde undgås tomgang. Der er i reglerne om obligatorisk fleksibel udlejning ikke hjemmel til, at kommunen dækker en eventuel tomgangsudgift.
 
De særlige udlejningsregler for de udsatte boligområder betyder, at der vil være boligsøgende, der risikerer at skulle vente længe på en bolig i afdeling 8, Ellekonebakken i Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg og afdeling 12, Houlkærvænget i Boligselskabet Viborg.
 
Supplement til obligatorisk fleksibel udlejning
Boligorganisationerne har ret til at forlange, at en boligsøgende til en ledig bolig i et udsat boligområde fremviser sin straffeattest. Boligorganisationerne kan afvise at udleje til den boligsøgende, hvis der er forhold i straffeattesten, som boligorganisationerne vurderer, vil få betydning for trygheden i det pågældende boligområde.
 
Derudover er der mulighed for at beslutte, at reglerne om kombineret udlejning (boligsøgende, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget sociale ydelser, skal afvises) skal være gældende, ligesom der er mulighed for at indgå aftale med boligorganisationerne om udlejning efter annoncering. Der henvises til notat om ”Udlejning i udsatte boligområder”, som fremgår af bilag nr. 1.
 
Interesse- og brancheorganisationen BL - Danmarks Almene Boliger skriver i sin rapport ”De 16 ’hårdeste ghettoområder’ - Dokumentation af de konkrete virkninger af parallelsamfundspakken)” fra oktober 2018, at obligatorisk fleksibel udlejning ikke kan stå alene, men den kan være et supplement til de sociale og fysiske indsatser i området, som ofte arbejder med at øge uddannelses- og beskæftigelsesgraden, styrke civilsamfundet og gøre området mere attraktivt.
 
Viborg Kommune har med relevante interessenter etableret et samarbejde om sikring af positiv udvikling i Ellekonebakken. I forbindelse hermed er der etableret en projektgruppe, som blandt andet undersøger metoder, der understøtter beboerne og familierne i en positiv udvikling mod selvforsørgelse i form af beskæftigelse eller uddannelse.
 
Kriterier for obligatorisk fleksibel udlejning
Som i andre kommuner er kriterierne udvalgt efter lovgivningens udpegningskriterier for udsatte boligområder, som er følgende:
  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
 
Forvaltningen har i samarbejde med boligselskaberne udarbejdet forslag til udmøntning af de tre prioriterede kriterier:
  1. Personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet
Den boligsøgende eller dennes ægtefælle/samlever skal være i fast lønnet arbejde,
minimum 25 timer om ugen.
 
Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal have haft en varighed af mindst 3 måneder. For
personer, der er nye på arbejdsmarkedet, kan kravet dog fraviges, hvis ansættelsen starter senest på dagen for overtagelse af lejemålet.
 
Personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, anses for at opfylde kravet om fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
 
  1. Personer under uddannelse eller i læringsforløb
Den boligsøgende eller dennes ægtefælle/samlever skal være tilmeldt SU-berettiget
uddannelse eller have indgået lærlinge-/elevkontrakt.
 
9. eller 10. klasse, samt enkeltfag på VUC og HF opfylder ikke kravet.
 
  1. Personer der er fyldt 64 år
 
Forslag til aftale og fastsættelse af særlige kriterier
Scenarie 1
Forvaltningen foreslår,
-          at der indgås aftale med boligorganisationerne om tilsidesættelse af den tidligere indgået samarbejdsaftale om anvisning mellem kommunen og boligselskaberne for så vidt angår afdeling 8, Ellekonebakken og afdeling 12, Houlkærvænget, og
-          at ovenstående tre særlige kriterier fastsættes.
 
Aftale og særlige kriterier fremgår af bilag nr. 2.

Alternativer

Scenarie 2:
Som scenarie 1, dog med uændret mulighed for at benytte boligsocial anvisning fra Viborg Kommunes side.
 
Scenarie 3:
Som scenarie 1, derudover beslutning om, at reglerne om kombineret udlejning skal være gældende for henholdsvis afdeling 8, Ellekonebakken og afdeling 12, Houlkærvænget.
 
I så fald skal boligorganisationen afvise boligsøgende, der i mere end 6 sammenhængende måneder har modtaget sociale ydelser (kontanthjælp, integrationsydelse, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse). Det er kommunen, der i hvert enkelt tilfælde skal verificere, om betingelsen for at afvise er til stede.
 
Hvis den boligsøgende bliver afvist, er kommunen forpligtet til at anvise en anden passende bolig til den afviste boligsøgende.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Scenarie 1 og 2 vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for Viborg Kommune.
 
Scenarie 3 vurderes at kræve ressourcer i forvaltningen til kontrol af afvisningsargumentet og til indberetning af afvisningen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt kontraktmæssige betalingsforpligtelse over for boligselskaberne i forbindelse med anvisning til en anden bolig.

Juridiske og planmæssige forhold

Ved scenarie 1 og 3 skal boligselskabernes hovedbestyrelser godkende, at den tidligere indgået samarbejdsaftale mellem kommunen og boligselskaberne tilsidesættes for henholdsvis afdeling 8, Ellekonebakken og afdeling 12, Houlkærvænget, sådan at der ikke stilles ledige familieboliger til rådighed for kommunen til boligsocial anvisning i disse afdelinger, så længe de fremgår af regeringens liste over udsatte boligområder.
 
Derefter er de respektive aftaler gældende i 4 år, eller indtil de respektive afdelinger ikke længere fremgår af regeringens liste over afdelinger beliggende i et udsat boligområde.
 
Ved scenarie 2 er der ikke krav om boligselskabernes godkendelse.
Bilag

Sagsid.: 19/2003
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd – herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Mødelisten blev godkendt.
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Bilag

Sagsid.: 19/12886
Resume
Byrådet har afsat 6.093.000kr. i 2020 – 2022 til gennemførelse af helhedsplanen for byfornyelsen i Bjerringbro.  Forvaltningen har i dialog med Bjerringbrorådet og følgegruppen for helhedsplanen for Bjerringbro lavet forslag til fordeling af midlerne på indsatser fra helhedsplanen.
 
Formålet med nærværende sag er at godkende forslaget til fordeling af midler som grundlag for senere bevillingssager.
 
Oversigtskort over Bjerringbro og de indsatser, der nævnes i dagsorden ses i bilag nr. 1.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at den foreslåede fordeling af midler på indsatser fra Helhedsplan for Bjerringbro godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at den foreslåede fordeling af midler på indsatser fra Helhedsplan for Bjerringbro godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

 
På mødet den 26. juni 2019 (sag nr. 20) igangsatte byrådet en fornyelse af Niels Due Jensens Plads, der skaber bedre forbindelser og opholds- og aktivitetsmuligheder i gågadeområdet i Bjerringbro. Fornyelsen har et samlet budget på op til 25 mio. kr., som sponsoreres af Grundfos.
 
Teknisk Udvalg behandlede på mødet den 18. september 2019 (sag nr. 12) en sag om disponering af midler, der er afsat til tiltag i gågadeområdet i Bjerringbro. Sagen ventes forelagt for Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet i dag.
 

Inddragelse og høring

Forslaget i nærværende dagsorden om fordeling af midler på indsatser fra Helhedsplan for Bjerringbro, er udarbejdet i tæt samarbejde med følgegruppen under Bjerringbro Byforum og Bjerringbrorådet. Begge har deltaget i udarbejdelsen af Helhedsplan for Bjerringbro.
 

Beskrivelse

Helhedsplanen for Bjerringbro rummer en overordnet beskrivelse af alle de indsatser, som følgegruppen, Bjerringbrorådet og planens øvrige parter foreslår realiseres, for at gøre Bjerringbro midtby mere velfungerende og attraktiv.
 
Byrådet har i budgettet afsat 6.093.000 kr. i 2020 - 2022 (2020-priser) som kommunal medfinansiering til at gennemføre helhedsplanen for Bjerringbro.
Der arbejdes yderligere på at skaffe bidrag fra fonde og virksomheder til realisering af helhedsplanens indsatser.
 
Formålet med denne dagsorden er alene at godkende forslaget til disponering af de kommunale midler, der er afsat til planens realisering.
 
Status på realisering af helhedsplanen
Helhedsplanen for Bjerringbro blev vedtaget i februar 2019 og realiseringen er godt i gang:
-         Byrådet har i juni 2019 igangsat en omfattende fornyelse af Niels Due Jensens Plads med støtte fra Grundfos.
-         Nedrivning af de tidligere kommunale institutioner på Sønderbro, som indgår som indsatsområde i helhedsplanen, forventes igangsat med udgangen af 2019.
-         Endelig forventes udvalget i dag at behandle en sag fra Teknisk Udvalg om at igangsætte en række tiltag til forbedring af bymidten i Bjerringbro. Alle tiltag indgår i helhedsplanen for Bjerringbro.
 
De 6.093.000 kr., som byrådet har afsat i 2020 - 2022 til gennemførelse af helhedsplanen for Bjerringbro, strækker dog ikke til at realisere alle helhedsplanens resterende indsatser, og der er derfor behov for at prioritere hvilke, der igangsættes.
 
Forvaltningen har i dialog med følgegruppen for Helhedsplan for Bjerringbro og Bjerringbrorådet udarbejdet nedenstående forslag til fordeling af de kommunale midler på projekter.
I helhedsplanen findes en beskrivelse af de enkelte indsatser. Nummeret i parentes henviser til nummeringen af indsatser i helhedsplanen.
 
Indsats fra helhedsplan for Bjerringbro
 
Beløb i hele tusinde kr.
Beløb i alt
Beløb pr. år
 
2020
2021
2022
Åpromenaden (C1)
3.062
2.031
1.031
 
Byfornyelse på Sønderbro (D1)
2.231
 
400
1.831
Aktiviteter for unge (anlægspulje) (B3)
300
 
300
 
Gudenåhusets foyer (medfinansiering) (A2)
500
 
300
200
Samlet beløb
6.093
2.031
2.031
2.031
 
En kort beskrivelse af økonomien for ovennævnte indsatser, herunder forventet medfinansiering mm, fremgår af bilag nr. 2.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Delprojektet ”Åpromenaden” forventes realiseret i 2020 – 2021.
For delprojekter ”Byfornyelse på Sønderbro” og ”Gudenåhusets foyer” forventes der udarbejdet projektforslag i 2021 med henblik på realisering i 2022.
Etablering af aktivitetssted for unge forventes realiseret i 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Etablering af de nævnte tiltag forventes at give øgede driftsudgifter, som vil blive afholdt af driftsbudgettet. Forvaltningen vil endvidere via Bjerringbro Byforum søge at inddrage borgere i Bjerringbro i driften af Åpromenaden.
 
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

De planlægningsmæssige forhold vurderes i forbindelse med gennemførelse af det enkelte delprojekt.
Bilag

Sagsid.: 19/171
Resume
Formålet med nærværende sag er at godkende anlægsbevillingen til projektet ”Åpromenaden” i Bjerringbro og igangsætte udarbejdelse af et projektforslag for projektet.
 
Oversigtskort over Bjerringbro med Åpromenadens placering ses i bilag nr. 1.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 5.562.000 kr. til kontoen ”Åpromenaden i Bjerringbro” med rådighedsbeløb på 200.000 kr. i 2019, 2.031.000 kr. i 2020 (2020-priser) og 3.331.000 kr. i 2021 (2020 – priser)
 
2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2.500.000 kr. til kontoen ”Åpromenaden i Bjerringbro” med rådighedsbeløb på 2.500.000 kr. i 2021
 
3. at nettoudgiften på 3.062.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat på investeringsoversigten til projektet ”Helhedsplan for Bjerringbro” med 2.031.000 kr. i 2020 samt 1.031.000 kr. i 2021 (i 2020-priser), og
 
4. at projektet ”Åpromenaden” overføres til Teknisk Udvalg.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 5.562.000 kr. til kontoen ”Åpromenaden i Bjerringbro” med rådighedsbeløb på 200.000 kr. i 2019, 2.031.000 kr. i 2020 (2020-priser) og 3.331.000 kr. i 2021 (2020 – priser)
 
2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2.500.000 kr. til kontoen ”Åpromenaden i Bjerringbro” med rådighedsbeløb på 2.500.000 kr. i 2021
 
3. at nettoudgiften på 3.062.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat på investeringsoversigten til projektet ”Helhedsplan for Bjerringbro” med 2.031.000 kr. i 2020 samt 1.031.000 kr. i 2021 (i 2020-priser), og
 
4. at projektet ”Åpromenaden” overføres til Teknisk Udvalg.
Sagsfremstilling

Historik

 
Byrådet har afsat 6.093.000 kr. i årene 2020-2022 (i 2020–priser) til at gennemføre tiltag fra helhedsplanen for Bjerringbro. Udvalget behandler i en anden sag på mødet i dag forslag til en principiel fordeling af disse midler på indsatser fra helhedsplanen, herunder forslag om at afsætte 3.062.000 kr. i kommunal medfinansiering af projektet Åpromenaden.
 

Inddragelse og høring

Forslaget om at etablere Åpromenaden er rejst af følgegruppen under Bjerringbro Byforum i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplan for Bjerringbro.
 
I forbindelse med forberedelserne til projektet nedsættes en følgegruppe med repræsentanter for Bjerringbro Byforum (fra følgegruppen til helhedsplanen) samt interessenter i det konkrete projekt.
 

Beskrivelse

I Helhedsplanen for Bjerringbro indgår forslag om at etablere en ny bypark, Åpromenaden, ved Gudenåen. Helhedsplanens beskrivelse af parken ses i bilag nr. 2.
 
Realisering af forslaget, som det er vist i helhedsplanen, vurderes at koste ca. 11,25 mio. kr. Der er på nuværende tidspunkt tilvejebragt en finansiering på samlet 5.562.000 kr. til realisering af projektet, som beskrevet under punktet ’finansiering’.
Der søges i denne sag om anlægsudgiftsbevilling hertil.
 
Forvaltningen arbejder på at skaffe yderligere finansiering til projektet med henblik på at igangsætte en indledende etape med et samlet budget på ca. 8,5 mio. kr. Ved tilsagn om yderligere medfinansiering, forelægges Udvalget en ny sag med ansøgning om tillægsbevilling.
Alternativt søges projektet tilpasset den tilrådeværende økonomi.
 
Finansiering
Forvaltningen foreslår i en anden sag, der forelægges udvalget i dag, at byrådet afsætter 3.062.000 kr. til kommunal medfinansiering af Åpromenaden, fordelt på 2.031.000 kr. i 2020 og 1.031.000 kr. i 2021 (2020-priser).
 
Forvaltningen har desuden søgt og fået tilskud på 2.500.000 kr. fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forsøgspulje 2018 til realisering af projektet. Der skal ikke betales fondsmoms af det statslige tilskud. Tilskuddet udbetales efter projektets afslutning i 2021.
 
Der er således tilvejebragt en samlet finansiering på 5.562.000 kr. til realisering af projektet.
 
I nedenstående skema er vist projektets samlede finansiering på nuværende tidspunkt og forslag til fordeling af anlægsudgiftsbevillinger:
 
 
Finansiering af Åpromenaden
 
Beløb i hele tusinde kr.
Beløb i alt
Beløb pr. år
 
2019
2020
2021
Forslag til fordeling af anlægsudgiftsbevilling på år
5.562
200
2.031
3.331
 
 
 
 
 
Indtægt fra Trafik-, bygge- og boligstyrelsen
(2.500)
 
 
(2.500)
Kommunal nettofinansiering
3.062
200
2.031
831
 
 
 
 
 
Basisbudget 2020-2023*
4.062
0
2.031
2.031
Overskydende finansiering
1.000
(200)
0
1.200
*udover ovenstående beløb er der afsat 2.031 i 2022
 
 
Proces
Det foreslås, at udvalget godkender, at forvaltningen igangsætter udarbejdelse af projektforslag og nødvendige forundersøgelser for det senere anlægsprojekt.
 
Teknisk Udvalg vil blive forelagt et konkret forslag til anlægsprojekt til godkendelse, før anlægget projekteres og igangsættes.
 
 
Etapeopdeling
En 1. etape til ca. 8,5 mio. kr. kan f.eks. omfatte etablering af parkens ’basisterræn’ (hæve et areal til tørt niveau, etablere stier, beplantning, belysning, opholdsøer, vådområder), å-badet samt de legende ’omveje’ mellem perimeterstien og Gudenåen. I så fald udskydes den anden å-pavillon, eventpladsen, naturlegepladsen, udendørs træningsfaciliteter og en opgradering af pramdragerstien i området til senere etaper.
 
Dette er dog blot et eksempel på en etapeopdeling. Det foreslås i forbindelse med planlæg­ningen af projektet at fastlægge indholdet af etape 1 i dialog med lokale interessenter og under hensyn til den tilrådeværende økonomi.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forberedelserne til ”Åpromenaden” opstartes i 2019. Projektet forventes realiseret i 2019 – 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Etablering af Åpromenaden kan give øgede driftsudgifter. Omfanget vil blive fastlagt i forbindelse med projektudviklingen. Forvaltningen vil via Bjerringbro Byforum søge at inddrage borgere i Bjerringbro i driften heraf.
 

Juridiske og planmæssige forhold

De planlægningsmæssige forhold vurderes i forbindelse med forberedelsen til projektet.
Bilag

Sagsid.: 19/15419
Resume
For at have et udgangspunkt – en såkaldt ”baseline” - for alle målene i Sammenhængsmodellen, er der blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i Viborg Kommune.
 
Resultatet fra spørgeskemaundersøgelse foreligger nu, og der kan derfor laves et udgangspunkt for målene i Sammenhængsmodellen, som forelægges til godkendelse.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at borgerundersøgelsen tages til efterretning og forslag til baseline godkendes, og
 
2. at borgerundersøgelsens resultater indgår i det videre arbejde i udvalgene og forvaltningen med indsatser der understøtter sammenhængsmodellens målsætninger.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet, 
 
1. at borgerundersøgelsen tages til efterretning og forslag til baseline godkendes, og
 
2. at borgerundersøgelsens resultater indgår i det videre arbejde i udvalgene og forvaltningen med indsatser der understøtter sammenhængsmodellens målsætninger.
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet godkendte på mødet den 22. maj 2019 (sag nr. 27) proces for spørgeskemaundersøgelse samt etablering af baseline og godkendte endvidere på mødet den 19. juni 2019 (sag nr. 29) selve spørgerammen for undersøgelsen.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Sammenhængsmodellen indeholder 21 målsætninger, som byrådet løbende skal kunne følge op på. Der skal derfor etableres en såkaldt ”baseline” eller et nulpunkt, hvorfra realiseringen af de enkelte mål følges. For 13 af målsætningerne eksisterer der registerbaseret data (f.eks. befolkningstal), mens der for 8 af målsætningerne er behov for at spørge borgerne i Viborg Kommune direkte.
 
Der er derfor blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor 3.699 tilfældigt udvalgte borgere har fået tilsendt et spørgeskema med spørgsmål, der relaterer sig til de otte målsætninger under temaerne ”Sundhed” og ”Oplevelser og fællesskaber” samt den overordnede målsætning ”Sammenhæng for borgerne”.
 
Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført fra den 20. august 2019 til den 10. september 2019. I alt 1.165 borgere svarede på alle spørgsmålene i undersøgelsen, hvilket giver en pæn svarprocent på 32 %. Resultaterne af undersøgelsen fremgår af bilag nr. 1.
 
Af resultaterne kan der blandt andet fremhæves:
  • 8 % - eller ca. 6.500 personer ud af kommunens borgere - lider af svær ensomhed.
  • 44 % af kommunens borgere har det seneste år udført frivilligt arbejde.
  • 89 % af kommunes borgere er fysisk aktive i mindst en halv time to dage om ugen (Sammenhængsmodellens målsætning er 85 %)
  • 72 % af borgerne oplever deres trivsel og livskvalitet som god eller meget god (Sammenhængsmodellens målsætning er 80 %)
  • 66 % er tilfredse eller meget tilfreds med udbuddet af events og større begivenheder i Viborg Kommune (Sammenhængsmodellens målsætning er 80 %)
  • På en skala fra 0 til 100, hvor nul er ingen oplevet sammenhæng og 100 er sammenhæng på alle områder scorer borgerne Viborg Kommune til 56,7.
 
 
Med resultaterne fra borgerundersøgelsen kan der nu fastlægges en baseline eller et udgangspunkt for målene i Sammenhængsmodellen. Den samlede baseline fremgår af bilag nr. 2.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Tallene for de enkelte målsætninger vil løbende blive opdateret, så man kan vurdere udviklingen fra baseline-tallene. Der vil blive gennemført en ny borgerundersøgelse ved samme tid næste år.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/19019
Resume
Sagen vedrører principbeslutning om ekspropriation, hvorefter der kan indgås en aftale på ekspropriationslignende vilkår (skattefrit for sælger).
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at kommunen eksproprierer del af ejendommen Holstebrovej 89, jf. sagsfremstillingen, såfremt der ikke kan indgås en aftale om køb.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 02-10-2019
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at kommunen eksproprierer del af ejendommen Holstebrovej 89, jf. sagsfremstillingen, såfremt der ikke kan indgås en aftale om køb.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Kommunen har behov for del af ejendommen Holstebrovej 89 jf. kortskitsen i bilag nr. 1. Det drejer sig om det røde areal på ca. 15.435 m2 og det blå areal på ca. 9.132 m2. Det blå areal skal bruges til regnvandsbassin, og skal overdrages til Energi Viborg.
 
Arealet er en del af lokalplan nr. 494 til boligformål (dog ligger det blå areal uden for lokalplanområdet.), og det skal snarest byggemodnes, så efterspørgslen på boliggrunde fortsat kan imødekommes. Det bemærkes, at der er afsat midler til byggemodning.
 
Ejeren har ikke tænkt sig at byggemodne selv. Ejeren er dog indstillet på at sælge til kommunen, hvis det kan ske skattefrit (på ekspropriationslignende vilkår).
 
Dette forudsætter, at der er hjemmel til at ekspropriere, og det er der i planlovens § 47 sammenholdt med den vedtagne lokalplan for området. For så vidt angår arealet til regnvandsbassin er hjemlen i miljøbeskyttelsesloven sammenholdt med spildevandsplanen.
 
Det skal herudover være nødvendigt at ekspropriere, og det aktuelle behov for boliggrunde i området baseret på det hidtidige salg viser nødvendigheden.
 
Endelig skal kommunens vilje til at ekspropriere også være til stede, og den kan dokumenteres ved beslutning i denne sag.
  

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag