You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 17. juni 2020 kl. 13:00

Mødested M.5/rådhuset
Udvalg Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedeltagere Åse Kubel Høeg, Claus Clausen, Eva Pinnerup, Kai O. Andersen, Niels Dueholm, Per Møller Jensen, Peter Juhl, Torsten Nielsen, Ulrik Wilbek
Fraværende Ingen
Bemærkninger Peter Juhl mødte kl. 15.10 og deltog i behandlingen af sagerne 15, 17 og 20-40.

Sagsid.: 19/52368
Resume
Udvalgets forslag til drifts- og anlægsbudget for 2021-2024 færdiggøres og indgår herefter i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler på mødet den 19. august 2020. Det drøftes, hvilke ændringer der indgår i budgetforslaget i form af økonomiske udfordringer på driftsbudgettet og finansieringen heraf samt ændringer til det allerede vedtagne anlægsbudget herunder eventuelle nye anlægsønsker.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. forslaget til driftsbudget godkendes, og
 
2. forslaget til tekniske ændringer af det allerede vedtagne anlægsbudget godkendes.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 19. februar 2020 (sag nr. 17) spilleregler, procesplan og principper for årets budgetlægning. Efter den fælles procesplan skal udvalgene senest i juni færdiggøre deres budgetforslag.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget drøftede senest budgetlægningen på mødet den 6. maj 2020 (Sag nr. 16)
 

Inddragelse og høring

Tværgående reduktioner
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 19. februar 2020, at direktionen  udarbejder tværgående reduktionsforslag, som udmønter en reduktion på 19,7 mio. kr. i 2021 og frem. Reduktionsforslaget drøftes i anden sag på dagens møde og heri indgår bl.a. forslag om reduktion med 1% vedrørende administrationen på rådhuset.
Reduktionsforslaget har været drøftet i Fælles MED ADM, og medarbejderrepræsentanterne har udarbejdet en udtalelse til budget 2021, som er vedlagt som bilag nr. 2.
 

Beskrivelse

Budgethæfte
Der anvendes i budgetlægningen et budgethæfte, som giver et samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Budgethæftet er blevet udbygget med nye oplysninger i løbet af budgetlægningen, så det nu indeholder det endelige budgetforslag. Budgethæftet kan ses som bilag nr. 1.
 
 
 
 
Forslag til driftsbudget
Forslaget til driftsbudget består som udgangspunkt af overslagsår 2021-2023 i det allerede vedtagne budget. Dette er korrigeret for pris- og lønudviklingen og tillægsbevillinger. Dertil kommer de ændringer, som udvalget beslutter.
Ændringerne kan opdeles i tre hovedelementer: økonomiske udfordringer, nye driftsønsker og forslag til finansiering af disse. Med de spilleregler, som byrådet har vedtaget, skal udvalget selv finansiere både udfordringer og driftsønsker.
 
Budgetbalance på driftsbudgettet (i 1.000 kr.)
 
2021
2022
2023
2024
Henvisning til budgethæfte (bilag nr. 1)
Udfordringer
3.500
2.000
500
500
Afsnit 4.1
Driftsønsker
0
0
0
0
 
Finansiering
-3.500
-2.000
-500
-500
Afsnit 4.2
I alt
0
0
0
0
 
 
Tabellen ovenfor viser, at driftsbudgettet samlet set balancerer.
 
Hovedudfordringen i årets budgetlægning er finansieringen af behovet for ekstra byggesagsbehandlere i 2021 og 2022. De enkelte udfordringer og finansieringsforslag er beskrevet nærmere i budgethæftet.

Budget til arbejdsskader

Udover budgetudfordringerne jf. ovenstående, så er der en udfordring på 5 mio. kr. årligt vedrørende stigende udgifter til arbejdsskader. Udvalget har på mødet den 15. april 2020 besluttet, at denne udfordring indgår i den videre budgetlægningsproces på byrådets budgetkonference.

Den nye ferielovs økonomiske konsekvenser

Byrådet behandlede på mødet den 22. april 2020 (sag nr. 20) de økonomiske konsekvenser som følge af den nye ferielov med beslutning om, at konsekvenserne for 2021 og efterfølgende år afventer økonomiaftalen 2021 og indgår i budgetlægningen for 2021-2024.
I økonomiaftalen for 2021 er følgende anført: ”I forlængelse af overgangen til den nye ferielov er regeringen og KL enige om at afdække mulige veje til, at kommunerne kan overføre optjente feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler, herunder muligheden for låntagning”.
 
Der er således på nuværende tidspunkt ingen afklaring af kommunernes lånemuligheder i forbindelse med de indefrosne feriepenge, som for Viborg Kommunes vedkommende udgør ca. 280 mio. kr. Det er forvaltningens vurdering, at det - i det omfang der bliver åbnet mulighed for det - vil være en fordel for kommunen at lånefinansiere, hvilket bl.a. er begrundet med, at betalinger til feriefonden indekseres hvert år med den gennemsnitlige lønstigning på arbejdsmarkedet (p.t. 2,4%), så der er en høj ”renteudgift” på gælden til Feriefonden.
 
Udfordringen i forhold til de økonomiske konsekvenser af den nye ferielov indgår i den videre budgetlægningsproces.  
 
Forslag til teknisk tilretning af anlægsbudgettet
Som en del af budgetforslaget skal de allerede vedtagne anlægsprojekter korrigeres for tekniske ændringer. Formålet med den tekniske tilretning er, at anlægsbasisbudgettet afspejler en realistisk tidsplan for de enkelte anlægsprojekter. Der er ingen tekniske tilretninger af udvalgets anlægsbasisbudget.
 
Fremrykning af anlægsprojekter til 2020 i lyset af covid-19-situationen:
På mødet den 22. april 2020 (sag nr. 18) har byrådet besluttet, at der med henblik på at understøtte aktiviteten i virksomhederne fremrykkes drifts- og anlægsudgifter til 2020 for samlet 36,1 mio. kr., der midlertidigt finansieres af kassebeholdningen, idet drifts- og anlægsudgifterne reduceres tilsvarende i basisbudgettet for 2021-2024.
 
Byrådets beslutning betyder, at der på udvalgets anlægsbudget er fremrykket anlægsudgifter på 1,8 mio. kr. fra 2022 med 0,3 mio. kr. til 2020 og 1,5 mio. kr. til 2021.
 
Samtidig blev det besluttet at fremrykke 10 mio. kr. på udvalgets driftsbudget fra 2021 til 2020 vedrørende udgifter til vedligeholdelse af kommunale bygninger (klimaskal mv.).

Jordforsyningen

Budgetforslag for jordforsyningen blev behandlet på udvalgets møde den 6. maj 2020 (sag nr. 16) og er efterfølgende ligeledes behandlet i Teknisk Udvalg den 3. juni 2020.

Nye anlægsønsker

Der er ingen nye anlægsønsker på udvalgets områder.

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forslaget til drifts- og anlægsbudget indgår i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler på mødet den 19. august 2020. Basisbudgettet er udgangspunktet for de efterfølgende politiske forhandlinger om budget 2021-2024.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/53672
Resume
Fagudvalgene har haft afsluttende behandling af budgetforslagene på udvalgsmøder den 2.-4. juni. På den baggrund kan Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutte, om der er nye driftsbudgetudfordringer, der skal indgå i den videre budgetlægning på byrådets budgetseminar. Desuden skal Økonomi- og Erhvervsudvalget tage stilling til direktionens forslag til udmøntning af reduktioner, udvalgenes tekniske tilretninger af anlægsbudgettet og anlægsønsker. Endvidere gives en orientering om økonomiaftalen.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at det besluttes om der er nye driftsbudgetudfordringer, jf. tabel 1, der skal indgå i Byrådets videre budgetlægning,
 
2. at det godkendes, at direktionens forslag til udmøntning af reduktioner indgår i byrådets videre budgetlægning,
 
3. at udvalgenes tekniske tilretninger af anlægsbudgettet godkendes,
 
4. at der besluttes om der er nye anlægsønsker, jf. tabel 3, der skal indgå i byrådets videre budgetlægning, og
 
5. at orienteringen om økonomiaftalen drøftes og tages til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter, at driftsbudgetudfordringerne vedr. ”Arbejdsskadeforsikringer” (5 mio. kr.) og ”Flere borgere med støttebehov og flere borgere med komplekse behov” (7 mio. kr.) indarbejdes i budgetforslaget.
 
Udgiftsbehovet på socialområdet følges nøje, og indgår i byrådets videre budgetlægning.
 
Følgende yderligere driftsbudgetudfordringer indgår i byrådets videre budgetlægning, jf. sagens tabel 1:
  • Fremtidens folkeskole
 
Følgende anlægsønsker indgår ikke i byrådets videre budgetlægning, jf. sagens tabel 3:
  • Grundlag for at realisere lokale udviklingsplaner, 2021, idet der i budget 2022 er afsat budget hertil
  • Pulje til renovering af fortove
  • Pulje til renovering af broanlæg
 
Øvrige anlægsønsker indgår i byrådets videre budgetlægning, jf. sagens tabel 3, dog således, at der til ”Multihuset Nørreå”, ikke afsættes noget budgetbeløb
 
Endelig godkendes indstillingen fra kommunaldirektøren for så vidt angår 2., 3. og 5. ”at”.
 
 
Lone Langballe, Dansk Folkeparti og Flemming Gundersen, Enhedslisten deltog i drøftelsen af denne sag.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Sagsfremstilling

Historik

 
På udvalgsmøderne den 24.-26. marts har de politiske udvalg drøftet, om de har driftsbudgetudfordringer, som de umiddelbart ikke selv kan finde finansiering til i deres budgetforslag, med henblik på at de kan indgå i byrådets videre budgetlægning.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget har på mødet den 15. april 2020 (sag nr. 24) besluttet, hvilke af udvalgenes driftsbudgetudfordringer, der skal indgå i den videre budgetlægning.
 
På udvalgsmøderne den 2.-4. juni har fagudvalgene haft afsluttende behandling af forslag til budget 2021-2024.
 

Inddragelse og høring

Hoved-MED og fælles-MED har på møder i maj og juni været inddraget i budgetforslaget samt forslag til udmøntning af reduktioner.
 

Beskrivelse

Udvalgenes budgetforslag
Fagudvalgene har haft afsluttende behandling af budgetforslagene på udvalgsmøderne den 2.-4. juni. I tabel 1 nedenfor er anført driftsbudgetudfordringerne på de enkelte udvalgsområder, hvor der ikke er anvist finansiering.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet på mødet den 15. april (sag nr. 24), at driftsbudgetudfordring nr. 1-7 i tabel 1 skal indgå i den videre budgetlægning på byrådets budgetseminar.
 
 
Tabel 1. Driftsbudgetudfordringer uden finansiering (beløb i 1.000 kr.)
Nr
Driftsbudgetudfordring
2021
2022
2023
2024
Udvalg
Note
1
Arbejdsskadeforsikringer
5.000
5.000
5.000
5.000
ØEU
 
2
Ny Bjerringbro skole
4.600
1.000
0
0
BUU
 
3
Det nære sundhedsvæsen
3.000
3.000
3.000
3.000
ÆAU
 
4
Ny dimensioneringsaftale for hjælper- og assistentelever
3.100
4.700
6.400
6.400
ÆAU
 
5
Konsekvenser af nyt friplejehjem i Løgstrup og udvidelse af Nordstjernen
7.300
7.300
7.300
7.300
ÆAU
 
6
Flere borgere med støttebehov og flere borgere med komplekse behov
10.000
10.000
10.000
10.000
SSU
 
7
Økonomiske konsekvenser af ny ferielov
 
 
 
 
ØEU
 
 
Sum af budgetudfordringer, der er besluttet, indgår i den videre budgetlægning
33.000
31.000
31.700
31.700
 
 
8
Fremtidens folkeskole
 
 
 
 
BUU
 
9
Udvidelse af neurorehabilitering Toftegården (afledt drift)
 
 
6.600
7.800
ÆAU
1
10
Trædestenen - afledt drift af anlægsønske
 
 
 
1.300
SSU
2
11
Store stigninger på varmepriser i Viborg by
935
935
935
935
KFU
 
 
Sum af ”nye” budgetudfordringer
935
935
7.535
10.035
 
 
 
I alt
33.935
31.935
39.235
41.735
 
 
Note:
1. 8,9 mio. kr. i 2025 (drift ved fuldt udbygget)
2. 5,1 mio. kr. i 2025 (helårsvirkning)
 
Driftsbudgetudfordring nr. 6 er ændret fra 7 mio. kr. til 10 mio. kr. i årene 2021-2024, siden Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet, at budgetudfordringen skal indgå i den videre budgetlægning. Dette er som følge af, at budgetopfølgningen per 30. april 2020 viser øgede økonomiske udfordringer i forbindelse med borgere med komplekse behov. Dette betyder, at Social- og Sundhedsudvalget har besluttet at nedjustere effekten i 2020 af tiltag til at bringe mere balance i økonomien på Socialområdet, hvilket har en afsmittende effekt på budget 2021-2024.
 
Forslag til udmøntning af reduktioner
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 19. februar 2020, at direktionen skal udarbejde forslag til udmøntning af reduktioner for 19,7 mio. kr. i 2021 og frem.
 
På møder i Hoved-MED og Fælles MED er der blevet orienteret om arbejdet med forslag til udmøntning af reduktioner.
 
Der foreligger nu forslag til udmøntning af reduktioner for i alt 19,7 mio. kr. Forslag til udmøntning af reduktioner fremgår af bilag nr. 1 og 2.
 
Basisbudget for anlæg 2021-2024
Det helt oprindelige basisbudget er lavet med udgangspunkt i overslagsårene i det vedtagne 2020-budget tillagt prisstigninger til 2021-niveau. Budgettet er herefter reguleret for de forskellige politiske beslutninger, der er truffet efter budget 2020 blev vedtaget. De største ændringer er sket i forbindelse med overførsler fra 2019, fremrykning af anlæg fra 2021 til 2020 samt en række konkrete bevillingssager.
 
På udvalgenes møder i starten af juni er der foreslået en række tekniske ændringer til basis-anlægsbudgettet – primært forskydninger imellem årene ud fra en vurdering af, hvornår projekterne nu forventes at kunne gennemføres. Disse tekniske ændringer bevirker, at der udskydes projekter fra 2021 til efterfølgende år. Når der tages højde for disse forskydninger, ser budgetforslaget sådan ud:
 
Tabel 2. Forslag til anlægsbudget 2021-2024 efter tekniske tilretninger (beløb i mio. kr.)
 
2021
2022
2023
2024
Total
Skattefinansieret, netto
231,960
290,185
238,423
59,835
820,403
Jordforsyning, netto
5,102
4,353
1,900
-1,800
9,555
Forsyning, netto
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
Total netto
237,062
294,538
240,323
58.035
829.958
 
 
 
 
 
 
Bruttoudg. (rammebelastning)
354,551
384,799
298,142
107,497
1.144,989
Forholdsmæssig ramme (2021)
360,072
 
 
 
 
Mindreudgift i forhold til rammen
5,521
 
 
 
 
 
I bilag nr. 3 kan ses en samlet oversigt over de budgetlagte projekter, dels som de i øjeblikket er godkendt af byrådet og dels med de tekniske tilretninger, som udvalgene har behandlet på møderne i starten af juni.
 
I tabel 2 er den statslige anlægsramme beregnet som Viborg Kommunes forholdsmæssige andel af den ramme, der er aftalt i økonomiaftalen mellem regeringen og KL gældende i 2021-budgettet (landsrammen = 21,6 mia. kr.).
 
I forhold til Viborg Kommunes forholdsmæssige andel af den aftalte ramme i 2021 ligger budgetforslaget (inkl. udvalgenes forslag til ændringer) ca. 5,5 mio. kr. under rammen.
 
Byrådets målsætning for skattefinansieret anlæg på 225 mio. kr. er med forslaget overholdt i de første 3 år.
 
Nye anlægsønsker
På udvalgenes dagsordener til møderne i juni er der foreslået en række nye anlægsønsker – nogle med finansiering og nogle uden. I bilag nr. 4 er der vist en samlet oversigt over forslagene. Summerne i forslagene er anført i tabel 3.
 
Tabel 3. Sum af anlægsønsker og finansiering (beløb i mio. kr.)
 
2021
2022
2023
2024
Total
Nye anlægsønsker
38,801
39,850
25,120
71,300
175,071
Finansiering
-2,777
-0,075
-0,000
-0,000
-2,852
Nye anlægsønsker uden finansiering
36,024
39,775
25,120
71,300
172,219
 
Der gøres opmærksom på, at flere af de nye ”anlægsønsker” med mindre beløb, der står under Teknisk udvalg på oversigten i bilag nr. 4 har mere præg af driftsposter end anlægsposter.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget har i forbindelse med godkendelse af budgetproceduren på mødet den 19. februar 2020 (sag nr. 17) besluttet følgende omkring fremsættelse af nye anlægsønsker:
 
Nye anlægsprojekter, som ikke indgår i byrådets budgetlægning, skal udvalgene selv finansiere ved bortfald, reduktion eller udskydelse af eksisterende anlægsprojekter til 2025.
Projekter kan ikke fremrykkes til 2020 for at finde finansiering, idet den statslige ramme også er under pres i 2020.
 
Det er muligt at udskyde anlægsprojekter til 2025 for at finde fuld finansiering af nye anlægsprojekter.
 
Økonomiaftale
Regeringen og KL har den 29. maj 2020 indgået en økonomiaftale for 2021. Der vil på mødet blive givet en orientering om økonomiaftalen. Notat om økonomiaftalen fremgår af bilag nr. 5.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/39468
Resume
Børne- og Ungdomsudvalget skal drøfte en udsættelse af processen for Fremtidens Folkeskole, der grundet corona-situationen er blevet sat på stand by. Forvaltningen har udarbejdet to forslag til ny tids- og procesplan for arbejdet: èn hvor den allerede vedtagne proces rykkes og èn hvor indhold og kvalitet i folkeskolen og på specialområdet sættes mere i fokus.
Indstilling
 Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at procesplanen for ”Fremtidens folkeskole i Viborg Kommune” revideres på baggrund af situationen vedrørende covid-19 og
  2. at drøftelserne vedrørende ”Fremtidens folkeskole i Viborg Kommune” i så fald skal følge en justering af den allerede vedtagne proces jf. bilag 1, eller
  3. at drøftelserne vedrørende ”Fremtidens folkeskole i Viborg Kommune” i så fald skal følge forslaget om en proces, hvor der er plads til yderligere inddragelse af interessenter og fokus på drøftelse af indhold og kvalitet jf. bilag 2.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 12-05-2020
Procesplanen for ”Fremtidens folkeskole i Viborg Kommune” revideres på baggrund af situationen vedrørende covid-19, så der bliver plads til inddragelse af interessenter og fokus på drøftelse af indhold og kvalitet, og hvor principper for ”Fremtidens folkeskole” vedtages i efteråret 2020 af Byrådet, jf. model skitseret i bilag 2. 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
På baggrund af Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet,
 
1. at procesplanen for ”Fremtidens folkeskole i Viborg Kommune” revideres på baggrund af situationen vedrørende covid-19, så der bliver plads til inddragelse af interessenter og fokus på drøftelse af indhold og kvalitet, og hvor principper for ”Fremtidens folkeskole” vedtages i efteråret 2020 af Byrådet, jf. model skitseret i bilag nr. 2. 
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter endvidere, at der til efteråret afholdes et temamøde for byrådet om ”fremtidens folkeskole i Viborg Kommune”
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Sagsfremstilling
Historik
Som en del af budgetforliget indgået i Byrådet den 04-11-2019 (sag 2) er det besluttet, at Børne- og Ungdomsudvalget skal udarbejde et forslag til, hvordan kvaliteten i undervisningen, med et faldende elevtal, sikres, ved blandt andet at reducere antallet af klasser på kommunalt plan.
 
Børne- og Ungdomsudvalget godkendte den 26-11-2019 (sag 1) en procesplan for arbejdet med fremtidens skolevæsen i Viborg Kommune.
 
Denne plan blev justeret på udvalgsmøde den 07-01-2020 (sag 3) med henblik på yderligere inddragelse af en bred kreds af interessenter.
 
På udvalgsmødet den 28-01-2020 (sag 2) blev tilbagemeldingerne fra de første dialogmøder drøftet og det blev besluttet hvilke tematikker, der skulle arbejdes videre med i forhold til udarbejdelse af principper.
 
På udvalgsmødet den 25-02-2020 (sag 2) blev det besluttet at sende en række principper for arbejdet med ”Fremtidens folkeskole i Viborg Kommune” i høring i skolebestyrelser og MED-udvalg i perioden 26-02-2020 til den 26-03-2020.
 
Principper og proces blev drøftet med Landdistriktsudvalget den 26-02-2020 (sag 1).
 
Den 11-03-2020 lukkes landet ned pga. covid-19 og denne nedlukning forlænges den 23-03-2020, hvor også et forbud mod at forsamles mere end 10 personer træder i kraft. Forbuddet gælder i første omgang til 10. maj 2020. For større arrangementer ind til 31-08-2020.
 
Den 12-03-2020 aflyses stormødet for skolebestyrelser og MED-udvalg.
På udvalgsmødet den 24-03-2020 (sag 1) drøftede processen for fremtidens skolevæsen i Viborg Kommune og stormødet i april bliver udsat på grund af de generelle indsatser mod minimering af smittespredning af covid-19.
 
Den 06-04-2020 udsender formandskabet for Børne- og Ungdomsudvalget en pressemeddelelse om, at Børne- og Ungdomsudvalget vil anmode Byrådet om, at tidsrammen for dialogen om Fremtidens Folkeskole forlænges - og at udvalget på den baggrund vil udarbejde en ændret proces- og tidsplan, som kan forelægges Byrådet inden sommerferien.
Denne status drøftes på udvalgsmødet den 21-04-2020 (sag 1) og forvaltningen anmodes om at udarbejde forslag til en revideret procesplan.
 
Inddragelse og høring
Der har været afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne og skole MED. Input fra møderne har resulteret i udarbejdelsen af en række tematikker. På baggrund af tematikkerne er der udarbejdet et forslag til principper for kommende skolestruktur. Forslaget til principper blev sendt i høring den 26-02-2020, men høringsfristen er på grund af situationen vedr. covid-19 udsat til efter sommerferien 2020.
 
Beskrivelse
Udfordringerne på skoleområdet med et markant faldende børnetal er uændrede, men på grund af corona-situationen foreslås det, at udsætte tidsplanen for dialog omkring Fremtidens Folkeskole i Viborg Kommune.
 
De planlagte stormøder, hvor principper for fremtidens folkeskole skulle have været debatteret, er blevet aflyst og derved har dialogen med skoler og interessenter ikke været mulig. Både udvalg og forvaltning ønsker en grundig og seriøs debat om vores fælles folkeskole, men med instruksen om, at vi skal holde afstand og ikke må forsamles, lægges der op til en udskydelse af debatten.
 
Dialogen vil fortsat tage udgangspunkt i de principper, der har været sendt i høring, og de input, skolebestyrelserne allerede har bidraget med, tages med videre i den fremadrettede proces. På baggrund af høringen forventes principperne vedtaget i efteråret.
Derudover lægges der op til yderligere dialog om kvalitet og indhold i Fremtidens Folkeskole, i Viborg Kommune evt. med inspiration udefra.
 
Forvaltningen har udarbejdet to forslag til denne proces:
  1.                       Proces 1: Den allerede vedtagne proces rykkes til efteråret 2020 med fortsat sigte på implementering af en nye struktur fra skoleåret 2021/22. Forslaget er beskrevet yderligere i bilag 1.
  2.                       Proces 2: Den nye proces strækker sig over 2 år og der sættes særligt fokus på at drøfte indhold og kvalitet i fremtidens folkeskole, herunder specialområdet med en bred række af interessenter. Her vil en eventuel strukturændring kunne træde i kraft fra skoleåret 2023/24. Forslaget er beskrevet i bilag 2.
 
Alternativer
Intet.
 
Tidsperspektiv
Hvis en ny struktur for skoleområdet skal træde i kraft i eksempelvis skoleåret 2021/22, skal den endelige beslutning træffes i Byrådet inden 01-03-2021. Inden da skal der være en 8 ugers offentlig høring og hvis der indgives høringssvar, skal der gå yderligere 4 uger inden der kan træffes endelig afgørelse i Byrådet.
Det betyder, at en beslutning om ny struktur fra eksempelvis 2021/22 skal træffes i Børne- og Ungdomsudvalget senest på udvalgsmødet i oktober 2020 og efterfølgende på Byrådsmødet i november 2020 med henblik på høring.
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Kun ved optimering af klasser vil nuværende serviceniveau kunne fastholdes og evt. forbedres, med mindre der ændres på demografireguleringen.
En sammenlægning af skoledistrikter vil kræve ekstra ressourcer i forhold til omstilling og evt. i forhold til kørsel og anlæg.
 
Juridiske og planmæssige forhold
Sammenlægning af skoledistrikter er reguleret i folkeskolelovens § 24, stk. 4 jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 og i bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014.
Bilag

Sagsid.: 20/598
Resume
Ny lovgivning indbefatter, at frie grundskoler kan oprette klubtilbud for elever fra 4. til 7. klasse efter dagtilbudsloven. I den forbindelse er det op til den enkelte kommune at beslutte, om der skal ydes tilskud til denne ordning. På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning, om at finansiering af et eventuelt tilskud til friskolerne skal tages fra de kommunale skoler, besluttede Byrådet, at bede Børne- og Ungdomsudvalget om at genbehandle sagen.
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at Viborg Kommune ikke yder tilskud til klubtilbud på Friskoler oprettet efter dagtilbudsloven.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 12-05-2020
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  • at Viborg Kommune ikke yder tilskud til klubtilbud på Friskoler oprettet efter dagtilbudsloven.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Sagsfremstilling

Historik

Viborg Kommune er blevet kontaktet af Bjerregrav Friskole og Tange Kristne Friskole i forhold til, om Viborg Kommune vil yde tilskud til oprettelse af klubtilbud for elever i 4. til 7. klasse på frie grundskoler.
 
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede, at et eventuelt tilskud til klubtilbud på frie grundskoler oprettet efter dagtilbudsloven skal finansieres inden for Børne- og Ungdomsudvalgets eksisterende budgetramme. Byrådet besluttede derfor efterfølgende at sende sagen til fornyet behandling i Børne- og Ungdomsudvalget.

Inddragelse og høring

Intet

Beskrivelse

Da et eventuelt tilskud til klubtilbud på frie grundskoler oprettet efter dagtilbudsloven skal findes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets eksisterende budgetramme, indstiller forvaltningen til, at der ikke ydes tilskud til en sådan ordning, da det i givet fald vil betyde reduktioner i forhold til de kommunale tilbud.
 
De frie grundskoler vil, i tilfælde af, at der ikke ydes kommunalt tilskud, fortsat kunne oprette klubtilbud efter dagtilbudsloven, dog uden tilskud fra Viborg Kommune.
 
De frie grundskoler vil ligeledes fortsat kunne oprette klubtilbud efter folkeoplysningsloven jf. allerede gældende retningslinjer for eksempelvis tilskud. En beskrivelse af disse retningslinjer kan findes i bilag 2.

Alternativer

Hvis Børne- og Ungdomsudvalget vælger at yde tilskud til frie grundskoler, der ønsker at oprettet klubtilbud for elever i 4. til 7. klasse efter dagtilbudsloven, anbefales det, at et af følgende alternativer benyttes:
  1. Der ydes tilskud til klubtilbud i friskoler på samme tilskudsniveau, som hvis de var oprettet efter folkeoplysningsloven (167 kr./time), justeret efter åbningstid, dog maks. 18 timers åbningstid, som i SFO-klubberne.
 
Samlet årlig udgift ca. 925.000 kr.
 
  1. Der ydes tilskud til klubtilbud i friskoler, på samme niveau, som til de kommunale SFO-klubber (256 kr./time), justeret efter åbningstid, dog maks. 18 timers åbningstid som i SFO-klubberne.
 
Samlet årlig udgift ca. 1.420.000 kr.
 
  1. Der ydes tilskud til klubtilbud i friskoler på samme niveau, som til de kommunale fritidsklubber (452 kr./time), justeret efter åbningstid, dog maks. 26 timers åbningstid, som i fritidsklubberne.
 
Samlet udgift ca. 3.620.000 kr.
 
Grundlag for beregninger af de 3 alternativer kan findes i bilag 1.

Tidsperspektiv

Intet

Økonomiske forhold og konsekvenser

Kommunerne er ikke forpligtet til at yde tilskud til klubtilbud i friskoler oprettet efter Dagtilbudsloven. Hvis det besluttes, at der skal ydes tilskud til klubtilbud i friskoler skal dette findes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets eksisterende budgetramme.

Juridiske og planmæssige forhold

Den 25. januar 2019 er der indgået aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om bedre rammer for og styrket tilsyn med de frie skoler. Aftalen er efterfølgende udmøntet i LOV nr 563 af 07/05/2019. Uddrag fra lovgivningen kan findes i bilag 1.
Bilag

Sagsid.: 18/49758
Resume
På anlægsprojektet er Rambøll antaget som Totalrådgiver. De har udarbejdet udbudsmaterialet, som er sendt ud i licitation.
 
Der søges nu om frigivelse af beløb til anlægsprojektet.
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at der fraviges kommunens udbudspolitik, så projektet kan igangsættes hurtigst muligt efter licitationen. 
 
  1. at om- og tilbygningen igangsættes hvis licitationsresultatet er inden for det afsatte beløb og kan udføres indenfor anlægsrammen.
 
  1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 8.076.000 kr. til kontoen ”Hald Ege Skole, om- og tilbygning” med rådighedsbeløb på 5.076.000 kr. i 2020 og med rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. i 2021
 
  1. at udgiften på 5.076.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020.
 
  1. at udgiften på 3.000.000 kr. i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til projektet på investeringsoversigten i overslagsåret 2021. Det forudsættes, at rådighedsbeløbet på 3.000.000 afsættes på budgettet i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2021-2024.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at kommunens udbudspolitik fraviges, så projektet kan igangsættes hurtigst muligt efter licitationen. 
 
  1. at om- og tilbygningen igangsættes hvis licitationsresultatet er inden for det afsatte beløb og kan udføres indenfor anlægsrammen.
 
  1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 8.076.000 kr. til kontoen ”Hald Ege Skole, om- og tilbygning” med rådighedsbeløb på 5.076.000 kr. i 2020 og med rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. i 2021
 
  1. at udgiften på 5.076.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020.
 
  1. at udgiften på 3.000.000 kr. i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til projektet på investeringsoversigten i overslagsåret 2021. Det forudsættes, at rådighedsbeløbet på 3.000.000 afsættes på budgettet i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2021-2024.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Sagsfremstilling

Historik

 
På grund af Covid-19 og den økonomisk situation besluttede Byrådet på sit møde den 22. april 2020(Sag nr. 18) at der med henblik på at understøtte aktiviteten i virksomhederne fremrykkes drifts- og anlægsudgifter fra 2021 til 2020 samt at forvaltningen midlertidigt kan fravige kommunens udbudspolitik som beskrevet i sagsfremstillingen med henblik på at sikre, at de fremrykkede aktiviteter kan igangsættes hurtigt.
 
Der er valgt at fremrykke dette projekt. Totalrådgiver har lavet udbudsmaterialet, som nu er sendt i licitation. Efter den 28. maj kendes licitationsresultatet.

Inddragelse og høring

Skolebestyrelse, ledelse og personale fra Hald Ege Skole, Børn & Unge samt Ejendomme & Energi har været inddraget i processen.

Beskrivelse

Projektforslaget tager udgangspunkt i en gennemgribende og tidssvarende hovedrenovering af fløj C. Stueplan renoveres med et nyt Pædagogisk Lærings Center (PLC), nye indgangspartier med vindfang, nye toiletter, ny cafe samt renovering af klasselokale, science og aula.
1. sal ombygges fra 3 små klasselokaler til 2 større og tidssvarende klasselokaler med fælles gangareal og læringsrum. Fløjens indeklima opdateres med ny og bedre ventilation, sikring af trækgener, bedre lyd- og lysforhold samt forbedring af bygningsfacaden for at sikre mod overophedning af bygningen mod syd.
Hovedrenoveringen af fløj C tilfører skolen et helt nyt og identitetsgivende arkitektonisk
udtryk og nogle rumligheder der forstærker oplevelsen af helhed og sammenhængskraft. Da fløj C er beliggende centralt på skolen, vil den tidssvarende ombygning helt naturligt fremover blive skolens centerområde og samlingspunkt for hele skolen.
 
Følgende beløb er afsat på investeringsoversigten:
 
År
Beløb
 
2019
1.067.000 kr.
Frigivet i Byrådet den 19. december 2018
2020
5.076.000 kr.
Ikke frigivet
2021
3.000.000 kr.
Ikke frigivet
 
9.143.000 kr.
 
 
Der bliver den 28. maj 2020 afholdt licitation på projektet. Tilbuddene bliver gennemgået og vurderet om de er konditionsmæssige. Der bliver vurderet, om de samlede udgifter til helhedsplanen kan afholdes inden for de afsatte beløb på investeringsoversigten til helhedsplanen.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Håndværker licitation afholdes den 28. maj. 2020.
Gennemgang af tilbud og Totalrådgiver indstilling af entreprenør, start juni.
Udførelse fra start juli 2020 til slut januar 2021, herefter ibrugtagning.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/17871
Resume
Dagtilbuddene i Viborg Kommune har over det sidste år arbejdet på at udarbejde og implementere den styrkede pædagogiske læreplan. Sidste frist for udarbejdelse og implementering af den nye plan var den 01-07-2020. Grundet situationen vedr. covid-19 har kommunerne fået mulighed for at udsætte denne frist. Forvaltningen indstiller derfor til, at fristen for udarbejdelse og implementering af den styrkede pædagogiske læreplan udsættes til den 01-10-2020.
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
  1. at fristen for udarbejdelse og implementering af den styrkede pædagogiske læreplan i Dagtilbud udsættes til 01-10-2020.
Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  • at fristen for udarbejdelse og implementering af den styrkede pædagogiske læreplan i Dagtilbud udsættes til 01-10-2020
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.

Inddragelse og høring

Intet.

Beskrivelse

Dagtilbuddene i Viborg Kommune har over det sidste år arbejdet på at udarbejde og implementere den styrkede pædagogiske læreplan. Sidste frist for udarbejdelse og implementering af den nye plan var den 01-07-2020. Mange af institutionerne på dagtilbudsområdet er tæt på målet, men grundet situationen vedr. covid-19 har det ikke været muligt, at gennemføre de involverende processer for personalet der skal til, for at de nye styrkede læreplaner bliver et levende værktøj i dagligdagen.
 
Undervisningsministeriet har via notat af 2. maj 2020 givet kommunalbestyrelserne mulighed for at udsætte fristen for implementering af de styrkede læreplaner. Derfor forslår forvaltningen, at fristen udsættes til den 01-10-2020, så størst mulig involvering af personalet opnås. Notatet fra undervisningsministeriet kan ses i bilag 1.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Den styrkede pædagogiske læreplan skulle have været udarbejdet og implementeret i det enkelte dagtilbud den 01-07-2020. Grundet situationen vedr. covid-19 har kommunerne fået mulighed for at udsætte denne frist. Forvaltningen foreslår at fristen udsættes til den 01-10-2020.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet

Juridiske og planmæssige forhold

Den styrkede pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i Dagtilbudslovens §§8 og 9 (LBK nr 2 af 06/01/2020) samt bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer (BEK nr 968 af 28/06/2018).
Bilag

Sagsid.: 16/11401
Resume
Høj vandstand i Gudenåen forårsager lejlighedsvise oversvømmelser af vandløbsnære arealer. I Viborg Kommune er det særligt problematisk enkelte steder i Bjerringbro, hvor bygninger og andre væsentlige værdier kan blive oversvømmet.
 
Forvaltningen har tidligere fået udarbejdet en rapport over mulige lokale indsatsmuligheder.
 
Ud over kommunen vil evt. indsatsmuligheder omfatte en række private grundejere og evt. øvrige parter, som jævnfør den vedtagne praksis for økonomisk ansvarsfordeling skal bidrage til evt. projekter.
 
Der fremlægges et forslag til køreplan for den videre proces og tilknyttet økonomi.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at forvaltningen arbejder videre med køreplan for den videre proces som beskrevet i sagsfremstillingen,
 
2. at Klima- og Miljøudvalget behandler sagen igen inden evt. anlægsprojekter igangsættes.
 
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 400.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning, risikoområde 5, 7 og 8” med rådighedsbeløb i 2020,
 
4. at udgiften på 400.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning – ramme”.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-06-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at forvaltningen arbejder videre med køreplan for den videre proces som beskrevet i sagsfremstillingen,
 
2. at udvalget behandler sagen igen inden evt. anlægsprojekter igangsættes.
 
Klima- og Miljøudvalget indstiller desuden til byrådet,
 
3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 400.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning, risikoområde 5, 7 og 8” med rådighedsbeløb i 2020, og
 
4. at udgiften på 400.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning – ramme”.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget har behandlet problemstillingen flere gange, senest den 8. januar 2020 (sag nr. 5). Her godkendte udvalget, at udgifter i forbindelse med et evt. projekt følger de vedtagne principper for økonomisk ansvarsfordeling, og at forvaltningen holder et møde med berørte grundejere.  
 

Inddragelse og høring

Forvaltningen har vurderet, at et eller flere møder med berørte grundejere og evt. øvrige parter bør afvente stillingtagen til den køreplan, som er beskrevet i sagsfremstillingen.
 

Beskrivelse

Baggrund

I kommunens klimatilpasningsplan er risikoområde 5, 7 og 8 udpeget på grund af risikoen for oversvømmelse fra Gudenå og den nedre del af Møllebækken. Forvaltningen har fået udarbejdet en forundersøgelsesrapport over lokale indsatsmuligheder for klimatilpasning ved høj vandstand i Gudenå ved Bjerringbro. Rapporten er vedlagt som bilag 1.
 
Rapporten peger overordnet på 3 former for højvandssikringskonstruktioner, som der kan arbejdes videre med:
  • Etablering af dige
  • Terrænhævning
  • Etablering af spuns
 
Der er vurderet indsatsmuligheder for 4 områder, som er nærmere beskrevet i rapporten (bilag 1) og er vist på kortet i bilag 2. I bilag 3 er indsatsforslag og tilknyttet økonomi nærmere beskrevet.
 
Område A: Gudenå umiddelbart vest for Møllebækkens udløb
Område B: Møllebækken
Område C: Gudenå umiddelbart øst for Møllebækkens udløb
Område D: Gudenå langs Grundfos
 
Område A og B slås sammen til ét område, mens der for område C og D arbejdes videre hver for sig.
 
Jævnfør de vedtagne principper for økonomisk ansvarsfordeling skal udgifter mellem berørte parter fordeles efter nytteprincippet.

Forslag til køreplan for den videre proces

Det vil være problematisk hvis berørte private grundejere og øvrige parter skal tage stilling til, om de vil deltage i et projekt, herunder økonomisk, alene på baggrund af forundersøgelsen, som kun angiver overslagstal for de meget betydelige udgifter. For at sagens parter kan få et bedre beslutningsgrundlag, foreslås følgende køreplan:
 
  1. Forvaltningen orienterer berørte grundejere og evt. øvrige parter om muligheden for et projekt baseret på forundersøgelsen, beskriver de vedtagne principper for udgiftsfordeling for et projekt og spørger, om de er villige til at indgå som part i projektet. Forvaltningen går efter et ”ikke-bindende” tilsagn (forhåndstilkendegivelse) – dvs. at grundejerne kan fortryde, når forslag til den endelige partsfordeling foreligger.
  2. Forudsat der er opbakning fra sagens parter, får forvaltningen udbudt og gennemført detailprojekteringen, som kommunen afholder udgifterne til.
  3. Ud fra detailprojektet udbydes anlægsopgaven.
  4. Når anlægsudgifterne kendes, kan forslag til partsfordeling udarbejdes.
  5. Grundejerne og evt. øvrige parter skal give bindende tilsagn.
  6. Kommunen tager stilling til en anlægsbevilling.
  7. Myndighedsbehandling.
  8. Projektet gennemføres.
 
Hvis en eller flere grundejere siger ”ingen interesse” under pkt.  1 eller pkt. 5 går forvaltningen ikke videre med samlede projekter for det/de områder, hvor der ikke er opbakning. I stedet vil forvaltningen vurdere, om det er muligt at gennemføre et reduceret projekt, som evt. alene omfatter kommunale arealer.
 

Udgifter til detailprojektering

Det er en kommunal opgave at varetage klimatilpasningshensyn, og kommunen vil gerne facilitere processen for evt. projekter. For at fremme den konkrete sag er det relevant, at kommunen får udført detailprojekteringen, så sagens parter kender de udgifter, som de skal forholde sig til. Forvaltningen ønsker at udbyde detailprojekteringen som én samlet opgave for område A+B, C og D. Det anslås, at projekteringen kan gennemføres for 300 – 400.000 kr. inkl. bistand til udbud af anlægsopgaven og udarbejdelse af forslag til partsfordeling.
 

Alternativer

Der pågår pt. et tværgående samarbejde om et EU-projekt for Gudenå (C2C CC – Coast to Coast Climate Challenge), hvor man bl.a. skal undersøge indsatsmuligheder i form af opmagasinering af vand, udvidelse af vandløbsprofilet osv. Kommunen kan afvente arbejdet med C2C CC. Undersøgelse af konkrete indsatsmuligheder vil først ske efter 2020.
 
Vedrørende problemstillingen med høj vandstand i Gudenå har 7 Gudenåkommuner igangsat udarbejdelse af en helhedsplan for Gudenåen, med Silkeborg Kommune som tovholder. Kommunen kan afvente resultatet af helhedsplanen som forventes afsluttet medio 2021.
 

Tidsperspektiv

I 2020 forventer forvaltningen at få afklaret forhåndstilkendegivelser fra berørte parter, bl.a. ved borgermøder (pkt. 1) og at få udført detailprojekteringen i det omfang, der er opbakning fra berørte parter.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Forudsat der er opbakning blandt de berørte private grundejere til at deltage i et projekt, skal kommunen tage stilling til anlægsprojekter, hvor kommunen skal bidrage betydeligt. Detailprojekteringen og efterfølgende partsfordeling vil afklare beløbsstørrelser nærmere. I forundersøgelsen indgår overslagstal for anlægsudgifterne, hvor de i alt er sat til ca. 4 – 7 mill. kr.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 16/5599
Resume
I forbindelse med budgetforliget 2020-2024 blev det besluttet at udarbejde retningslinjer for bæredygtigt byggeri, så det sikres, at nye kommunale bygninger bygges med bæredygtige materialer og er energieffektive. Der foreligger nu et udkast til retningslinjer og principper for, hvordan bæredygtighed kan tænkes ind i de forskellige faser for kommunalt byggeri.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, 
 
1. at retningslinjer og principper for bæredygtigt byggeri godkendes.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-06-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, 
 
1. at retningslinjer og principper for bæredygtigt byggeri godkendes.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Sagsfremstilling

Historik

Det blev ved budgetforliget 2020-2024 besluttet at udarbejde retningslinjer for bæredygtigt byggeri, så det sikres, at nye kommunale bygninger bygges med bæredygtige materialer og er energieffektive. Målet er at skabe en miljømæssig gevinst og positive afledte effekter i form af fx bedre indeklima, højere brugertilfredshed og færre udgifter til drift og vedligehold.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I Viborg Kommune ønsker vi at have velholdte og bæredygtige rammer for de kommunale opgaver og aktiviteter. Det betyder, at alle former for kommunalt byggeri – nybygning, tilbygning, ombygning og renovering – tænkes ind i en helhed, så det sikres, at kommunens bygningsmasse udnyttes bedst muligt og er bæredygtig i forhold til miljø, økonomi og klima.
Viborg Kommunes fælles ejendomsstrategi og den nye sammenhængsmodel afspejles også i den helhedsorienterede tilgang til bæredygtigt byggeri og er indtænkt i principperne.

Der er i principperne taget afsæt i og søgt inspiration i bæredygtighedskriterierne i DGNB (Certificeringssystem udviklet af Deutsche Gesellschaft fur Nachhaltiges Bauen og tilpasset de danske forhold) samt andre kommuners politikker for bæredygtighed i byggeri.
 
Der foreslås følgende retningslinjer for bæredygtigt byggeri i Viborg Kommune. Retningslinjerne understøttes af principper for bæredygtigt byggeri i Viborg Kommune, vedlagt som bilag.
 
Viborg Kommune vil:
 
  • Have velholdte og bæredygtige rammer for de kommunale opgaver og aktiviteter.
  • Tænke bygninger på tværs med henblik på optimal udnyttelse af de kommunale bygninger.
  • Indtænke bæredygtighed i form af bl.a. energi, tekniske installationer, belysning mv. i alt byggeri.
  • Vurdere potentialet for bæredygtighed fra projekt til projekt som del af forberedelserne og planlægningen. I større udviklingsprojekter, som fx Lysningen, bør certificering være en naturlig del af projektet.
  • Udarbejde konkrete mulige bæredygtighedstiltag i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag for det konkrete byggeri.
  • Med de vedlagte principper understøtte arbejdet med bæredygtigt byggeri.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Det må forventes, at implementering af øget bæredygtighed og energieffektive løsninger i byggeriet medfører ekstraudgifter i form af rådgivning og entreprenører fx i forbindelse med dokumentation, udgifter til alternative løsninger, materialer, evt. certificeringer mv.
 
Merudgiften varierer naturligvis fra projekt til projekt og forventes gennemsnitligt at ligge på 10-20% for typiske anlægsprojekter. Tilsvarende vil der kunne forventes en besparelse på det efterfølgende driftsbudget, så merudgiften tjenes hjem over en årrække. Der bør for hvert enkelt anlægsprojekt laves en analyse ifm. anlægsbevillingens frigivelse.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/19194
Resume

En af indsatserne i den grønne omstilling er ønsket om at udskifte kommunens egne biler til mere miljøvenlige alternativer. I denne sag præsenteres en analyse udarbejdet af COWI om det miljømæssige og økonomiske potentiale ved at udskifte hele eller dele af Viborg Kommunes diesel- og benzinbaserede vognpark med mere miljøvenlige alternativer.
 
I forbindelse med budgetforliget 2020-2023 blev det besluttet at udarbejde en analyse og plan for udskiftning af bilflåden.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at sagen drøftes med henblik på evt. indstilling, og
 
2. at forslag til udskiftning af hjemmepleje- og rådhusbilerne og etablering af ladekapacitet indgår i byrådets videre budgetlægning 2021-2024.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-06-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at forslag til udskiftning af hjemmepleje- og rådhusbilerne og etablering af ladekapacitet indgår i byrådets videre budgetlægning 2021-2024.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Sagsfremstilling

Historik

Der blev i foråret 2019 gennemført en indledende analyse af potentialet ved at udskifte hele eller dele af Viborg Kommunes diesel- og benzinbaserede vognpark med alternative og mere miljøvenlige brændstoffer.
 
Analysen blev baseret på hjemmeplejens og rådhusets biler og indikerede et potentiale ved at udskifte benzin- og dieselbilerne med elbiler. Det blev dog i analysens konklusion påpeget, at der er behov for, at der udføres en mere tilbundsgående analyse.
 
Klima- og Miljøudvalget har senest på temamøde den 21. januar 2020 drøftet forslag til konkrete handlinger til indsatserne i kataloget, herunder igangsætning af en analyse og forslag til plan for udskiftning af bilflåden i Viborg Kommune.
 
Der er indgået aftale med COWI om at udføre analysen.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

COWI har i samarbejde med Viborg Kommune udarbejdet en analyse, der belyser potentialer for omlægning af kommunens bilflåde til alternative drivmidler med udgangspunkt i de tekniske muligheder samt de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved en omlægning. Resultaterne er præsenteret i det vedlagte bilag 1, flådeanalyse.
 
Flådeanalysen omfatter 346 køretøjer, som enten ejes eller leases af Viborg Kommune. 169 specialkøretøjer såsom fejemaskine, arbejdsmaskiner m.v. indgår ikke i analysen.
 
Der har været særligt fokus på at udføre en konkret vurdering af potentialet for udskiftning af de enkelte køretøjer med eldrevne alternativer, for så vidt angår 88 biler i hjemmeplejen og 14 biler på Viborg Rådhus, der for en stor dels vedkommende er leasede og står foran udskiftning.

Analysen er opdelt i tre delanalyser:

 
  • Første delanalyse (afsnit 5.1) indeholder en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af køretøjer tilknyttet henholdsvis Viborg Rådhus og hjemmeplejen.
  • Anden delanalyse (afsnit 5.2) vurderer muligheder for omlægning af øvrige køretøjer i Viborg Kommunes bilflåde.
  • Tredje delanalyse (afsnit 5.3) belyser behovet for lademuligheder ved en omlægning og skitserer omkostningerne ved udrulning af ny ladeinfrastruktur.

Analysen viser, at:

 
  • 79 af bilerne er teknisk egnede til omstilling til el-alternativer - heraf er 69 hjemmeplejebiler.
  • En årlig besparelse på ca. 200.000 DKK (excl. ladeinfrastruktur) ved omlægning af de 69 biler, der er vurderet teknisk mulige at udskifte i hjemmeplejen.
  • På rådhuset vil der være en totaløkonomisk omkostning på ca. 43.000 DKK (excl. ladeinfrastruktur). ved udskiftning af de 10 biler, der er vurderet teknisk muligt at skifte til elbiler
  • Ved omlægning af bilerne til el-biler kan der opnås en betydelig reduktion af CO2. Således kan der samlet spares:
  • 15 ton CO2 ved omlægning af de 10 biler tilknyttet Viborg Rådhus
  • 220 ton CO2 ved omlægning af de 69 biler tilknyttet hjemmeplejen
  • Samlet svarer det til en reduktion på knap 80% af det samlede CO2 udledning.

Resterende bilflåde (7 lastbiler, 49 minibusser 115 varebiler og 48 personbiler - primært dieseldrevne)

 
  • Personbilerne er for det meste mindre benzindrevne biler uden anhængertræk. Ved behov for trækkraft og anhængertræk er de mindre elbiler i dag ikke et reelt alternativ, da behovet vil skulle dækkes af en væsentlig mere omkostningstung bil, som f.eks. en Tesla Model 3 Standard.
  • Inden for en kort tidshorisont kan det være fordelagtigt at udskifte små varebiler med eldrevne alternativer.
  • For mellemstore varebiler uden anhængertræk vil der antageligt også være elbiler tilgængelige, men disse vil i nogle år endnu være betydelig dyrere end dieseldrevne varebiler.
  • For den største kategori varebiler op til 3,5 tons er det svært at opnå tilstrækkelig lastekapacitet fordi batterierne er relativt tunge.
  • Minibusserne er altovervejende diseldrevne i dag. Det forventes, at der vil være mulige alternativer for de små og mellemstore minibusser frem mod 2025.

Ladeinfrastruktur

 
  • Som udgangspunkt foreslås installation af et ladepunkt til hver elbil, der skal opstilles ved hvert af de steder, hvor bilerne typisk har deres lange ophold i løbet af døgnet.
  • Der foreslås således etableret 79 ladestandere med en enhedspris på 15.000 kr. pr stander.
  • Hertil kan komme øgede ekstraordinære omkostninger ved f.eks. placering af ladepunkter - f.eks. installation af ny forsyningstavle, ekstra tilslutningsomkostninger, omkostninger til gravning, træk af kabler eller reetablering af belægning, vægmontering med stik m.v. på mellem 400.000 - 2.400.000 kr.
  • Samlede anskaffelses- og etableringsomkostninger til ladeinfrastruktur anslås således at ligge i intervallet fra kr. 1.600.000 – 3.600.000 kr. som engangsbeløb.

Mulighed for omlægning af bilflåden

Analysen peger på, at der som udgangspunkt ikke kan forventes en økonomisk besparelse ved at udskifte størstedelen af bilflåden på den korte bane, hvis der tages højde for omkostninger til ladeinfrastruktur.
 
Som et første skridt mod at mindst 35% af Viborg Kommunes energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2025, kan der ses på udskiftning af personbilerne. Personbilerne består hovedsageligt af mindre biler, og en udskiftning af disse vil dermed være mulig inden 2025. Dette kan opnås ved at udskifte bilerne i hjemmeplejen til eldrevne biler.
 
Dette vil i sig selv (uden etablering af ladepunkter) medføre en økonomisk besparelse samt reducere mest CO2. I tillæg hertil kan der ses på de 10 personbiler tilknyttet Viborg Rådhus, som ligeledes kan udskiftes med eldrevne alternativ samt øvrige personbiler i kommunen (afhængige af kørselsbehovet for disse). I forbindelse med vurderingen af de 10 personbiler tilknyttet Viborg Rådhus kan det være en fordel, at behovet for langdistanceture vurderes.
 
For varebiler og minibusser skønnes det, at der vil komme gode eldrevne alternativer inden for perioden. For de dieseldrevne køretøjer, der ikke kan erstattes af elbiler, kan der overvejes at skifte til biodiesel (HVO).
 
For lastbilerne vil der antageligt ikke være relevante eldrevne alternativer inden 2025. Her anbefales det at skifte til biodiesel (HVO).
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/56987
Resume
Sagen vedrører det videre forløb for etablering af ny svømmehal ved Viborg Idrætshøjskole på Vinkelvej i Viborg.
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at den til sagen vedhæftede plan fra Viborg Svømmeklub for ikke-kommunal medfinansiering til projektet på 8 mio. kr. godkendes,
 
2. at den til sagen vedhæftede skitse for projekt danner baggrund for det videre arbejde, herunder igangsætning af førnævnte finansieringsplan og etablering af dialog med fonde,
 
3. at der på baggrund af ovenstående arbejdes videre med projektet og at sagen genoptages, når der foreligget et samlet beslutningsgrundlag for projektet.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 21-04-2020
Sagen udsættes til næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-06-2020
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at den til sagen vedhæftede plan fra Viborg Svømmeklub for ikke-kommunal medfinansiering til projektet på 8 mio. kr. godkendes, idet det præciseres, at der ikke gives kommunal lånegaranti til finansiering af svømmeklubbens egenfinansiering,
 
2. at den til sagen vedhæftede skitse for projekt danner baggrund for det videre arbejde, herunder igangsætning af førnævnte finansieringsplan og etablering af dialog med fonde,
 
3. at der på baggrund af ovenstående arbejdes videre med projektet og at sagen genoptages, når der foreligger et samlet beslutningsgrundlag for projektet.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget godkendes, med den tilføjelse, at der stilles kommunal lånegaranti til finansiering af svømmeklubbens egenfinansiering.
 
Torsten Nielsen stemmer imod, idet han ønsker indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget fastholdt, idet han ønsker at præcisere, at svømmeklubben selv skal finde 8 mio. kr. til medfinansieringen af projektet.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede sidst sagen på mødet 11. december 2019.
 
Udvalget besluttede følgende:
 
”Den nye svømmehal placeres fysisk ved Viborg Idrætshøjskole i henhold til det i sagen anførte. Dette under forudsætning af, at der sker afklaring af vilkår for samdrift.
Sagen tilbagesendes herefter til fornyet behandling i Kultur- og Fritidsudvalget.”
 
Af sagsfremstillingen fremgik bl.a., at forvaltningen har vurderet, at en ny svømmehal kan placeres på Viborg Idrætshøjskole på areal syd for eksisterende svømmehal.
 
Den optimale placering af en ny svømmehal med dimensionerne 30 * 60 meter vil kræve dispensation i forhold til bestemmelserne om fredskov i skovloven.
 
Hvis den optimale placering af ny svømmehal ikke opnås, kan dimensioneringen af byggeriet evt. ændres med en fortsat placering af svømmehallen syd for eksisterende svømmehal.
 
Såfremt der skal søges dispensation fra skovloven, skal tilladelse indhentes ved Miljøstyrelsen. Der er indledt en drøftelse med Miljøstyrelsen.
 
Herudover fremgår, at den detaljerede finansieringsplan fra Viborg Svømmeklub om egenfinansiering på 8 mio. kr. i forbindelse med anlægsprojektet ikke forelå på daværende tidspunkt. Planen er efterfølgende fremsendt til Viborg Kommune af Viborg Svømmeklub.
 
Sagen genoptages derfor i Kultur- og Fritidsudvalget.
 
 

Inddragelse og høring

Projektet realiseres i tæt samarbejde med svømmeklubben og med Viborg Idrætshøjskole.
Andre brugere af ny svømmehal inddrages undervejs i forløbet.
 
 

Beskrivelse

Viborg Svømmeklub har fremsendt plan for egenfinansieringen på projektet, som udgør mindst 8 mio. kr.
 
Af planen fremgår følgende:
 
Engangsindtægter:
Beløb
  • Renovering af omklædningsfaciliteter (Viborg Idrætshøjskole)
2.000.000
  • Kontantbeløb
1.000.000
  • Optagelse af kreditforeningslån (klublokale m.v.)
2.000.000
Engangsindtægter i alt
5.000.000
 
 
Fonde
2.000.000
 
 
Forhøjede indtægter indtil åbning:
 
  • Kontingent for alle medlemmer fra og med kommende sæson
100.000
  • Hjælpearrangementer. Hjælp til andre foreninger og arrangørers arrangementer
100.000
I alt
200.000
 
 
Sponsorater i forbindelse med opstart og derved mulighed for løbende afdrag:
 
  • Erhvervssponsorer, 5-årige sponsorater á 10.000 kr.
500.000
  • Private sponsorer á 1.000 kr.
500.000
  • Navnesponsorat for svømmehallen, aftaler i 5 år
250.000
I alt
1.250.000
 
 
I alt estimerede engangsindtægter og forhøjede løbende merindtægter
8.450.000
 
Herudover anfører svømmeklubben, at den budgetterer med 300 ekstra medlemmer med baggrund i den øgede vandtid og den fortsatte efterspørgsel på vandaktivitet.
 
Såfremt der ikke kan hentes midler fra fonde o.lign., er klubben indstillet på selv på anden måde at fremskaffe de resterende midler.
 
Forvaltningen har efter aftale med Viborg Svømmeklub og Viborg Idrætshøjskole fået udarbejdet en skitsering af, hvordan en ny svømmehal ved Viborg Idrætshøjskole kunne se ud. Skitsering er udarbejdet, således at den kan indgå i det materiale, som Viborg Svømmeklub skal bruge, når de skal i dialog med fonde m.fl. om medfinansiering af projektet.
 
En anden problemstilling i sagen vedrører placeringen af den nye svømmehal i forhold til skovareal syd for hallen. Svømmehallen kan placeres på idrætshøjskolens areal, men der vil i en byggefase være behov for, at bruge areal syd for bygningen til arbejdsareal i forbindelse med et kommende byggeri. Forvaltningen har kontaktet Miljøstyrelsen herom, og efter dialog vurderes, at den ønskede placering er mulig, dog efter indhentning af dispensation fra fredsskovspligten. Det noteres i forlængelse heraf, at det er vigtigt, at byggeriet arkitektonisk udformes under hensyn til dets beliggenhed tæt op af Forstbotanisk Have.
 
Det er i forløbet forudsat, at Viborg Kommune etablerer og ejer den nye svømmehal og der er indledt forhandlinger med Viborg Idrætshøjskole for at afklare mulighed for opkøb eller leje af areal. Når der foreligger afklaring heraf, genoptages sagen.
 
 

Alternativer

Intet
 
 

Tidsperspektiv

Planlægningen af projektet er igangsat og det forventes, at projektet kan realiseres i 2021 og 2022. Det forventes, at en mere detaljeret tidsplan, som også indeholder tidsplan for udbud, projektfase og realisering kan foreligge, når sagen genoptages.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der er i Viborg Kommunes investeringsoversigt for perioden 2020-2023 afsat følgende rådighedsbeløb:
 
Budget 2020 – Anlægsudgift:
5.376.000 kr.
Budget 2021 – Anlægsudgift:
17.376.000 kr.
Budget 2022 – Anlægsudgift:
Budget 2022 – Anlægsindtægt:
38.574.000 kr.
8.160.000 kr.
 
Samlet 2020-2022 – Anlægsudgift:
Samlet 2020-2022 – Anlægsindtægt:
 
61.326.000 kr.
8.160.000 kr.
 
Netto:
53.166.000 kr.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet
Bilag

Sagsid.: 20/7608
Resume
Bestyrelserne for kolonihaveområderne har udtrykt ønske om en ændret planlægning for kolonihaveområderne, så byggemuligheden i områderne øges. Der er 9 kolonihaveområder, som er beliggende i Viborg Kommune. Oversigtskort for alle 9 kolonihaveområder er i bilag 1-9.
 
Der skal tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen og idéfasen sættes i gang som beskrevet, og
 
2. at der afholdes borgermøde torsdag den 13. august 2020 kl. 17.00 på Viborg Rådhus eller onsdag den 19. august 2020 kl. 17.00 på Viborg Rådhus.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 03-06-2020
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen og idéfasen sættes i gang som beskrevet, og
 
2. at der afholdes borgermøde torsdag den 13. august 2020 kl. 17.00 på Viborg Rådhus
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 29. august 2018 (sag nr. 10) at igangsætte kommuneplantillæg og lokalplan for de 4 kolonihaveområder, der er medlem af Kolonihaveforbundet. Planlægningen skulle øge byggemulighederne. Efterfølgende har flere af de øvrige kolonihaveområder udtrykt ønske om en ændret planlægning med henblik på at øge byggemulighederne.
 

Inddragelse og høring

Der har den 23. januar 2020 været afholdt formøde mellem forvaltningen og repræsentanter fra bestyrelserne for alle kolonihaveforeninger.
 
Forvaltningen ønskede på mødet at forklare om udfordringerne i den nuværende planlægning samt processen for en ny planlægning af alle områderne. Mødet drejede sig også om at forventningsafstemme ønskerne fra de enkelte bestyrelser og forvaltningen. På mødet blev der udtrykt stort ønske om at ændre planlægningen, så byggemulighederne øges.

Beskrivelse

Formålet med planlægningen er at overføre de områder, der i dag ligger i landzone, til byzone og ensrette indholdet i hver af de 9 rammebestemmelser, hvilket sikrer en mere enkel sagsbehandling og klarhed over reglerne for kolonihaver. Formålet med tillægget er desuden at øge byggemulighederne i kolonihaveområder dog uden væsentligt at ændre områdets karakter som kolonihaver.

Nuværende forhold

Områderne Skovly, Lundborg, Solvang, Hedehaverne, Stenshede og Fjeren ligger i landzone, mens de resterende områder ligger i byzone.

Eksisterende planforhold

Lokalplan

Alle kolonihaveområder, med undtagelse af Solvang og Friheden, er omfattet af hver deres lokalplaner. Alle lokalplanerne udlægger områderne til offentlige formål eller kolonihaver og rekreative formål. Lokalplanerne regulerer bebyggelsesprocenter mellem 10 % og 40 % eller totalt bebygget areal på 30 m², og for nogle af områderne er der bestemmelser om maks. grundstørrelser på 400 m².
 
En øgning af byggemulighederne er ikke i overensstemmelse med lokalplanerne. Det er forvaltningens vurdering, at realisering af de ønskede ændringer kræver, at der vedtages lokalplaner for de områder, som for nuværende ikke er omfattet af lokalplaner, og at der vedtages nye lokalplaner/tillæg til lokalplaner for de områder, som allerede har lokalplaner. Forvaltningen vil løbende igangsætte lokalplanlægningen for områderne.

Kommuneplan

Alle kolonihaveområderne er i Kommuneplan 2017-2029 udlagt til rekreativt formål.
 
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, hvad angår:
  • zonestatus
  • maks. etageantal
  • maks. bygningshøjde
  • maks. bebyggelsesprocent
  • total bebygget areal
 
Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et kommuneplantillæg.

Idéfase

Lokalplanlægningen forudsætter, at der vedtages et tillæg til Kommuneplan 2017-2029. Da der er tale om væsentlige ændringer, skal der indkaldes idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet jf. planlovens § 23 c.
 
Udkast til idéoplæg er i bilag 10. Idéoplægget indeholder en beskrivelse af planområdet, det forventede indhold i planlægningen og hovedspørgsmål.
 
Idéfasen foreslås fastsat til 8 uger pga. forløb hen over sommeren. Hvis der kommer høringssvar, der kan medføre, at planlægningen skal opgives eller ændres væsentligt i forhold til nedenstående principper, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden planforslaget udarbejdes. Alternativt vil høringssvar blive forelagt ved godkendelse af planforslaget.
 
Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om planforslaget.

Principper for planlægningen

Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende:
  • overførsel af de områder, der i dag ligger i landzone, til byzone,
  • maks. etageantal på 1 etage,
  • maks. bygningshøjde på 4,5 meter,
  • maks. bebyggelsesprocent på 20 %, dog maks. samlet bebygget areal på 80 m², som omfatter kolonihavehus, overdækket terrasse og udhus. Udover det maksimalt bebyggede areal på 80 m², kan der opsættes drivhus på max. 13 m², pavillon på max. 10 m² og legehus på max. 5 m².

Arkitektur

Planlægningens overordnede formål er at ensrette og øge byggemulighederne i kolonihaveområderne, dog uden væsentligt at ændre områdets karakter som kolonihaver.

Arkæologi

Viborg Museum vurderer, at der er stor sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund i områderne Solvang, Hedehaverne og Stenshede, da der er risiko for forekomst af både kendte og ukendte fortidsminder i områderne som f.eks. gravhøje, forhistoriske bebyggelser, marksystemer fra ældre jernalder samt spor af grave og tilknyttede anlæg.
En juridisk bindende udtalelse i henhold til museumslovens § 25 kan derfor kun fremsendes, hvis museet får mulighed for at foretage en forundersøgelse af det berørte areal.

Miljøvurdering

Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
På baggrund af en screening for miljøvurdering vurderes det, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen vil fremgå af redegørelsen i planforslaget.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Udkast til tidsplan

Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Idéfase    medio 2020
Planforslag til vedtagelse   primo 2021
Offentlig høring   primo 2021
Endelig vedtagelse   medio 2021
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/38966
Resume
Kølvrå Tømrer & Snedkerforretning ønsker at opføre tæt-lav boliger på Genvej 5 i Karup.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Forslag til bebyggelsesplan er i bilag 2.
 
Da ansøgningen ikke er i overensstemmelse med gældende planlægning, skal der tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet, og
 
2. at der ikke afholdes borgermøde.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 03-06-2020
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet,
 
2. at kommuneplantillægget yderligere omfatter KARU.B4.02 som udvides med ejendommen Østergade 23, 7470 Karup, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Projektforslaget

Lokalplanområdet afgrænses mod syd af Genvej og mod vest af Godthåbsvej (den nedlagte foderstofgrund). Lokalplanområdet har et samlet areal på ca. 7.000 m2. Området ønskes udlagt til tæt-lav boliger med tilhørende fælles opholdsareal, vej samt stiforbindelse.
Det samlede opholdsareal udgør ca. 1200 m2.

Eksisterende planforhold

Lokalplan

Området er omfattet af lokalplan nr. 1.27 for et centerområde mellem Viborgvej og Genvej i Karup, delområde 1.
 
Lokalplanen fastlægger, at delområde 1 kun må anvendes til mindre værksteds- og servicevirksomhed såsom servicestation med tilhørende værksted, VVS-installatør, varmeværk, foderstof og parkeringsplads.
 
Projektforslaget er dermed ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.

Kommuneplan

Området er omfattet af Kommuneplan 2017 - 2029, rammeområde KARU.C1.01 for Karup Bycenter og bydelscenter med mulighed for blandet bolig og erhverv.
 
Kommuneplanens bestemmelser for tæt-lav boligbebyggelse er:
Max. bebyggelsesprocent: 40%
Max etageantal: 2 etager
Max. byggehøjde: 8,5 m
 
Det ansøgte projekt er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, for så vidt angår den fastsatte bebyggelsesprocent, da det ansøgte projekt har en bebyggelsesprocent, der varierer fra ca. 30% til ca. 43% - ved udstykning. Den samlede bebyggelsesprocent for området vil være ca. 25%.
 
Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et kommuneplantillæg. Forvaltningen anbefaler, at der muliggøres en højere bebyggelsesprocent på den enkelte grund, da der udlægges mere fælles opholdsareal (ca. 17% af grundens areal) end minimumskravet på 10%.
 
Forvaltningen vurderer, at ændringen af kommuneplanen ikke forudsætter, at der indkaldes idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet, jf. planlovens § 23 c, da der er tale om en mindre ændring af bebyggelsesprocenten for enkelte grund.

Principper for planlægningen

Arealets placering ligger tæt på bykernen i Karup. Den skitserede bebyggelse etableres som randbebyggelse mod Genvej og Godthåbsvej for at give området en vis form for bymæssig karakter, der kan understøtte gadeforløbet i bymidten.
 
Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende:
  • Lokalplanen inddeler området i to delområder – delområde I til tæt-lav boliger og delområde II til fælles opholdsareal.
  • Bebyggelsesprocenten for området fastsættes til max. 45 % for det enkelte jordstykke.
  • Bebyggelsen må etableres i maks. 2 etager med en bygningshøjde på maks. 8,5 m.
  • Der etableres vejadgang til lokalplanområdet fra Genvej og fra Godthåbsvej.
  • Der etableres en stiforbindelse fra boligområdet til Godthåbsvej.

Jordforurening

Hele ejendommen er V1-forureningskortlagt, idet der er en formodning om, at ejendommen kan være forurenet.
 
Når de nødvendige undersøgelser i jorden er foretaget, kan der igangsættes eventuelle afværgeforanstaltninger, så ejendommen vil kunne udtages af V1-registreringen. Herved sikres, at der ikke opstår indeklimaproblemer i boligerne og/eller risiko for ophold og brug af udendørsarealerne.

Klimatilpasning

Området ligger lidt syd for risikoområde nr. 51 i klimatilpasningsplanen. Planen viser, at der kan være risiko for oversvømmelse i forbindelse med kraftig regn.
 
Den viste udformning og anvendelse af området sikrer, at der ikke forventes risiko for oversvømmelse i tilfælde af ekstrem regnvandshændelser. Jordbunden i området egner sig til nedsivning, og det anbefales, at tag- og andet overfladevand skal nedsives via f.eks. regnbede, græsplæne, permeable belægninger, grønne tage eller lignende, så overfladevandet forsinkes (LAR).

Støj

Der ikke må udlægges støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer i henhold til Planlovens § 15a. Karup Varmeværk er nabo til området. I henhold til miljøgodkendelsen har Karup Varmeværk et støjvilkår på 55/45/40 dB(A) op mod det areal, som ønskes udlagt til følsom anvendelse i form af boliger.
 
Ved udlæg af boligområde i en kommende lokalplan skal varmeværket overholde et støjniveau på 45/40/35 dB(A) til boligområdet, hvilket er en væsentlig skærpelse.

Karup Varmeværk har accepteret det skærpede støjkrav og vil iværksætte støjreducerende tiltag på værket, så de skærpede støjgrænseværdier kan overholdes.

Miljøvurdering

Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
På baggrund af en screening for miljøvurdering vurderes det, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen vil fremgå af redegørelsen i planforslaget.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Udkast til tidsplan

Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Planforslag til vedtagelse  Medio 2020
Offentlig høring  Ultimo 2020
Endelig vedtagelse  Ultimo 2020
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/2060
Resume
Quattro Arkitekter har på vegne af ejendomsselskabet Ll. Sct. Mikkels Gade 4 ApS anmodet om igangsætning af ny planlægning for højhusbebyggelsen Viborg View i 16 etager på Brøndumsvej 15-17, Viborg.
 
Oversigtskort er i bilag 1. Ansøgning er i bilag 2.
 
Da ansøgningen ikke er i overensstemmelse med gældende planlægning, skal der tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet
 
1. at planlægningen og idefase sættes i gang som beskrevet,
 
2. at der afholdes borgermøde i idefasen på en endnu ikke fastsat dato,
 
3. at der på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser træffes afgørelse om, at planlægningen kræver miljørapport, og
 
4. at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i idefasen.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 03-06-2020
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet
 
1. at planlægningen og idefase sættes i gang som beskrevet. Da bygningen vil påvirke Viborgs byprofil væsentligt vil udvalget have et særligt fokus på fremtoning og arkitektur,
 
2. at der afholdes borgermøde i idefasen den 27/8 kl. 17.00 på Viborg Rådhus,
 
3. at der på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser træffes afgørelse om, at planlægningen kræver miljørapport, og
 
4. at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i idefasen.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
Kai O. Andersen stemmer imod
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Projektforslaget

Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 5.500 m2 - i byzone. En stor del af arealet fremstår på nuværende tidspunkt som parkeringsplads, der blev etableret i forbindelse med udvidelsen af Viborg Sygehus. Terrænet falder ca. 4 m fra vest mod øst.
 
Projektet er en ny bebyggelse – kaldet Viborg View, der er udformet som et punkthus i
16 etager med en højde på ca. 50 m. Bebyggelsesprocenten forventes at være ca. 200 %. Parkering sker i et parkeringshus i 2 niveauer – beliggende umiddelbart nord for det ansøgte højhus – mellem bebyggelsen Brøndumsvej 19 og sti langs Søndersø.
 
Viborg View indrettes med boliger i 14 – 15 etager og liberalt erhverv i 1 – 2 etager.
Bruttoetagearealet er ca. 10.500 m2 fordelt på 68 lejligheder (der udgør ca. 9.500 m2), og erhvervslejemål udgør ca. 1.000 m2 samt teknikkælder + parkeringshus til 150 – 160 biler.
Der etableres et sammenhængende grønt opholdsareal oven på parkeringshus.
 
Projektets principper er nærmere beskrevet og vist i ansøgningsmaterialet i bilag 4.

Eksisterende planforhold

Lokalplan

Området er omfattet af lokalplan nr. 200 for et område ved Søndersø, der udlægger området til boliger og liberale erhverv såsom kontorer, klinikker og lign.
 
Området er inddelt i 5 delområder. Lokalplanen giver bl.a. mulighed for at opføre bebyggelse i op til 4 etager på området. Lokalplan nr. 200 er i bilag 3.
 
Projektet er ikke i overensstemmelse med lokalplanen.
 
Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.

Kommuneplan 2017 - 2029

Arealet er omfattet af Kommuneplan 2017 - 2029, rammeområde VIBM.C1.16. Kommuneplanen giver mulighed for at opføre blandet bolig og erhverv inden for området, og boligtyper kan bestå af åben-lav, tæt-lav og etageboliger med:
  • etageantal på max. 8 etager,
  • bygningshøjde på max. 32 m,
  • bebyggelsesprocent på max. 60%.
 
Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, for så vidt angår etageantal, højde og bebyggelsesprocent.
 
Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et kommuneplantillæg.

Idéfase

Lokalplanlægningen forudsætter, at der vedtages et tillæg til Kommuneplan 2017-2029. Da der er tale om væsentlige ændringer, skal der indkaldes idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet jf. planlovens § 23 c.
 
Idéoplægget indeholder en beskrivelse af planområdet, det forventede indhold i planlægningen og hovedspørgsmål. Udkast til idéoplæg er i bilag 6.
 
Idéfasen foreslås fastsat til 8 uger. Hvis der kommer høringssvar, der kan medføre, at planlægningen skal opgives eller ændres væsentligt i forhold til nedenstående principper, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden planforslagene udarbejdes. Alternativt vil høringssvar blive forelagt ved godkendelse af planforslagene.
 
Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om planforslagene den x kl. x (OBS!!) på Viborg Rådhus i Multisalen.

Principper for planlægningen

Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende:
  • Området afgrænses som vist i bilag 1.
  • Områdets anvendelse udlægges til boliger og liberale erhverv med mulighed for restaurant.
  • Inden for et afgrænset byggefelt gives mulighed for at opføre bebyggelse i op til 16 etager med en maksimal bygningshøjde på 50 m.
  • Opholdsarealer for bebyggelsen etableres som altaner, taghaver samt grønt areal på terræn og oven på parkeringshus.
  • Vejadgang til boliger, liberale erhverv samt restaurant sker fra Gl. Århusvej via Brøndumsvej. Parkering etableres i parkeringshus i niveau 0 og 1.

Arkitektur

Det ansøgte byggeri vil påvirke Viborgs byprofil væsentligt, og det vil få betydning for bybilledet samt ændre byens karakter. Bygningen vil endvidere højdemæssigt – bortset fra Viborg Sygehus – stå i kontrast til den omgivende bebyggelse.
 
Forvaltningen foreslår, at følgende punkter bearbejdes i projektet i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse:
 
  • Nederste etage i byggeriet ændres, så den kan bidrage til et imødekommende gaderum, hvor man oplever at færdes ud for en bygning med glaspartier og liberale erhverv i stueetagen, fremfor at færdes langs en mur.
  • Arealet foran bebyggelsen udlægges til en mindre pladsdannelse, som med sin indretning kan bidrage til et imødekommende udtryk, der skaber overgang mellem Gl. Århusvej og den 16 etager bebyggelse.
  • Punkthuset er vist udformet med variationer i etageantal, frem- og tilbagerykninger samt bearbejdning af facader, for at få et varieret byggeri. Der bør arbejdes yderligere med proportioner og facadeudtryk for at få et mere forskelligartet arkitektonisk udtryk.
  • Der skal ved ny bebyggelse og opholdsarealer arbejdes med flest mulige bæredygtige tiltag som fx åben regnvandshåndtering, grønne tage, taghaver, grønne facader og træbeplantning.

Støj

Der ikke må udlægges støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer i henhold til Planlovens § 15a. I den videre planlægning skal ansøger redegøre for de støjmæssige problemstillinger, der er i forhold til trafikstøj fra primært Gl. Århusvej og Ll. Sct. Mikkels Gade. Redegørelsen skal indeholde beskrivelse af støj på facader og muligheder for placering af primære opholdsarealer således, at grænseværdier for støj kan overholdes.

Miljøvurdering

Forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslagene er omfattet af bilag 2, pkt. 10b (anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af parkeringsanlæg). Planforslagene er ikke omfattet af lovens undtagelses-bestemmelse, § 8, stk. 2.
 
Der er i forbindelse med det modtagne projektforslag gennemført en afgrænsning af, hvilke miljø- og sundhedskonsekvenser der bør vurderes nærmere i en miljørapport.
Forvaltningen vurderer, at planforslagene skal miljøvurderes, for så vidt angår forventede væsentlige påvirkninger af miljøet med hensyn til byarkitektonisk værdi, herunder byens skala, skygge-, vind- og indbliksgener samt støj og trafik. Screening for- og afgrænsning af miljø- og sundhedskonsekvenser for højhusbyggeri ved Brøndumsvej 15 til 17, Viborg, er i bilag 7.
 
Loven indeholder krav om, at berørte myndigheder i forbindelse med afgrænsningen af miljørapportens indhold skal have mulighed for at udtale sig. Forvaltningen foreslår, at dette sker sammenfaldende med idefasen. Forvaltningen foreslår, at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i idefasen.
 
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Udkast til tidsplan

Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Idefase   medio 2020
Planforslag til godkendelse primo 2021
Offentlig høring  primo 2021
Endelig vedtagelse  ultimo 2021
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Ejerforhold

Arealet ejes pt. af Region Midtjylland. Ansøger og Region Midtjylland har indgået en aftale om mageskifte. Region Midtjylland har givet fuldmagt til, at ansøger kan anmode om igangsætning af planlægning for arealet. Fuldmagt fra Region Midtjylland er i bilag 5.
Bilag

Sagsid.: 19/38972
Resume
Fjelsø A/S har købt Reberbanen 27 og ønsker at opføre tæt-lav boliger i den eksisterende bebyggelse ved Reberbanen 27 i Viborg. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
 
Der foreligger nu et udkast til forslag til lokalplan nr. 537 samt forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2017-2029, som foreslås sendt i offentlig høring.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at forslag til lokalplan nr. 537 og tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 03-06-2020
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at forslag til lokalplan nr. 537 og tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
Sagsfremstilling

Historik

Ansøger ønsker at opføre tæt-lav boliger i den eksisterende bebyggelse ved Reberbanen 27 i Viborg.
 
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Eksisterende planforhold

Området er omfattet af lokalplan nr. 117A, der udlægger området til offentlige formål, institutioner.
 
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med lokalplanen, da der opføres boliger. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.
 
Lokalplanområdet ligger i rammeområde VIBM.C1.09, der udlægger området til blandet bolig og erhverv. I rammeområdet kan opføres etageboliger.
 
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, hvad angår anvendelsen til tæt-lav boliger.
 
Realisering af projektet kræver, at der vedtages en ny lokalplan samt et kommuneplantillæg.
 
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 537 og et udkast til forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2017-2029, der er i bilag 2.

Forslag til lokalplan nr. 537

Lokalplanforslaget udlægger området til boliger og giver mulighed for tæt-lav og etageboliger. Vejadgang sker fra Reberbanen.
 
Planlægningen tager udgangspunkt i følgende:
  • Anvendelse: tæt-lav boliger og etageboliger.
  • Bebyggelse: 2 etager og 8,5 meters højde.
  • Minimum grundstørrelse ved tæt-lav på 150 m2.
  • Bebyggelsesprocent: max. 75% pr. boligenhed.
  • Parkering: 1 p-plads pr. bolig for tæt-lav boliger og ½ p-plads pr. bolig for etageboliger.
  • Vejadgang til området skal ske fra Reberbanen via den eksisterende parkeringsplads syd for ejendommen.
  • Sikre den eksisterende bevaringsværdige bygning, og at denne ikke må nedrives, ændres eller ombygges uden tilladelse.

Bevaringsværdig bebyggelse

Den eksisterende hovedbygning fra 1877 er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen. Bygningen optages som bevaringsværdig i lokalplanen, hvor der beskrives, at bygningen ikke må nedrives eller ombygges uden tilladelse. Lokalplanen indeholder desuden præcise bestemmelser, der regulerer ny bebyggelses placering, udformning og materialer, herunder eventuel opførelse af kviste. Herved sikres, at ny bebyggelse tilpasses det bevaringsværdige miljø.

Tilbygning

For at opnå god kontakt mellem bolig og have kan der opføres havevendte karnapper på facaden mod gården. For at disse karnapper opleves harmoniske på bygningsfacaden, skal de opføres parvist og tilpasses eksisterende bebyggelse i form og materialevalg.

Forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2017-2029

Lokalplanlægningen forudsætter, at der vedtages et tillæg til Kommuneplan 2017-2029. Med forslaget justeres afgrænsningen mellem rammeområde VIBM.C1.09 og VIBM.B4.01, så det er muligt at opføre tæt-lav boliger på ejendommen.
 
Med den endelige vedtagelse af planforslagene vil lokalplanen være i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029.

Borgermøde

Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da der er tale om en anvendelsesændring fra institution til bolig for et mindre område.

Miljøvurdering

Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslagene antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Såfremt Teknisk Udvalg videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og Økonomi- og Erhvervsudvalget efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 8 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort i perioden fra medio juni 2020 til medio august 2020. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk i september 2020 med henblik på endelig vedtagelse.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Da lokalplanen fastlægger et nedrivningsforbud af den bevaringsværdige bebyggelse, kan det medføre, at Viborg Kommune skal overtage ejendommen mod erstatning, jf. planlovens § 49, stk. 2.
 
Viborg Kommune har solgt ejendommen, og det er betinget af denne lokalplan.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Delegation

Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Bilag

Sagsid.: 19/34490
Resume
Forslag til lokalplan nr. 535 har været i offentlig høring i perioden den 26. marts til den 23. april 2020.
 
Der er kommet 12 høringssvar. Høringssvarene handler især om påvirkning af naturområder, trafik ved krydset Randersvej/Skaldehøjvej, skolestiens påvirkning af de eksisterende boligområder og bebyggelsens højde. Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af planforslaget.
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planforslaget vedtages med de i bilag 5 nævnte ændringer,
 
2. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,
 
3. at vejene inden for lokalplanområdet navngives som beskrevet i bilag 6.
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 03-06-2020
Forvaltningen oplyste på mødet, at det af bilag 4 fejlagtigt fremgår, at høringssvar nr. 7 og 9 er indsendt af enkeltpersoner og ikke som rettelig af henholdsvis grundejerforeningerne Hedelyngen og Gl. Asmild.
 
 
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at planforslaget vedtages med de i bilag 5 nævnte ændringer,
 
2. at stien etableres så den bedst muligt indpasses i naturområdet, og
 
3. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
 
Teknisk Udvalg besluttede endvidere,
 
4. at udvalget på kommende møde forelægges alternativ navngivning inden for lokalplanområdet
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
Torsten Nielsen deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet
 
Sagsfremstilling
Historik
Thuesen & Vestergaard ønsker at etablere et boligområde nord for Randersvej i den nye bydel Taphede, der skal ligge øst for Viborg.
 
Området er ikke omfattet af en lokalplan. Realisering af projektet kræver derfor, at der vedtages en lokalplan.
 
Byrådet besluttede den 18. marts 2020 (sag nr. 7) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 535 for et boligområde nord for Randersvej i Taphede i offentlig høring.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Planforslaget fremgår af bilag 2.
 
Byrådet besluttede desuden den 12. maj 2020 (sag nr. 17) at vedtage kommuneplantillæg nr. 37 med tilhørende miljørapport. Kommuneplantillægget omfatter den vestlige del af den nye bydel Taphede og udlægger herunder nærværende lokalplanområde til henholdsvis blandet boligområde og nordvest herfor et rekreativt område.
 
Inddragelse og høring
I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg nr. 37 har der været en forudgående høring (idéfase) i perioden 7. marts til 4. april 2019. Her indkom 13 bemærkninger primært vedrørende afgrænsning, etaper, etageboliger, naturhensyn, veje og stier samt bæredygtighed. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 15. maj 2019 (sag nr. 30) at fastholde etapestart fra nord og at justere på afgrænsninger og omfang af etageboliger.
 
Den 15. januar 2020 blev der afholdt borgermøde på Viborg Rådhus om forslag til kommuneplantillæg nr. 37. Debatten drejede sig bl.a. om etageboliger i 3-4 etager nord for Randersvej, hvilket flere borgere ikke ønskede.
 
Sideløbende med udarbejdelse af kommuneplantillæg nr. 37 har der været en proces for at konkretisere, hvilke bæredygtige emner der skal fokuseres på i Taphede. Alle ejere indenfor Taphede-området har været inviteret til at deltage i processen. Forvaltningen har derudover inviteret de borgere, der har bidraget med input til bæredygtighed til idéfasen for planlægning i Taphede.
 
Der har været afholdt 3 workshops, hvor FN’s verdensmål blev drøftet og prioriteret ift. indsatsen i Taphede.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 11. december 2019 (sag nr. 10) at vedtage idékatalog for bæredygtige emner i Taphede, der skal danne grundlag for den videre planlægning i området.

Den offentlige høring

Forslag til lokalplan nr. 535 har været i offentlig høring fra den 26. marts til den 23. april 2020. Der er i høringsperioden kommet 12 høringssvar til planforslaget. Høringssvarene er i bilag 3.

Forvaltningens bemærkninger

Høringssvarene er behandlet i bilag 4, som indeholder forvaltningens bemærkninger og forslag til Byrådets svar til disse.
 
Flere høringssvar omhandler påvirkningen af naturområderne og den økologiske forbindelseslinje. Forvaltningen indstiller i den forbindelse, at der ved endelig vedtagelse af lokalplanen laves et nyt delområde (delområde VII) med de ekstensive naturområder, hvor den rekreative anvendelse præciseres og skærpes.
Dette for at præcisere, at Spangsdalen også i fremtiden skal have karakter af naturområde, og at den økologiske forbindelseslinje skal sikres. Hermed imødekommes høringssvarene delvist.
 
Nogle høringssvar omhandler problemer med trafikale forhold i krydset Randersvej/Skaldehøjvej (naboområdet), og at en udbygning af Taphede vil forøge de trafikale problemer.
 
Lokalplan nr. 163 for naboområdet indeholder en rundkørsel i krydset ved Randersvej/Skaldehøjvej. Denne rundkørsel forventes anlagt inden for nærmeste fremtid, og inden lokalplan nr. 535 er udbygget. Forvaltningen vurderer derfor ikke, at bemærkningen giver anledning til ændringer i lokalplanforslaget.
 
Flere høringssvar omhandler skolestien (sti a-a), der udlægges med lokalplan nr. 535, og dennes påvirkning af naturområderne og den eksisterende shelterplads i naboområdet.
Forvaltningen indstiller, at skolestien fastholdes, da den vurderes at gavne den overordnede forbindelse mellem Taphede og Houlkærskolen, og at den vil øge tilgængeligheden til shelterpladsen og naturområdet samt skabe en bedre sammenhæng mellem det eksisterende og det nye boligområde.
 
Forvaltningen indstiller, at der stilles krav om, at skolestien etableres med en OB belægning eller lignende stenmateriale i naturfarver, fremfor sort asfalt, så den bedst muligt indpasses i naturområdet, samt at der ved anlæg af stien tages mest muligt hensyn til den eksisterende shelterplads, så den fortsat kan fungere i området. Arealet, hvor shelterpladsen er placeret, ejes af Viborg Kommune.
 
Flere høringssvar omhandler bebyggelsens højde. Forvaltningen indstiller, at de overordnede bestemmelser omkring højder og etageantal fastholdes, men at det indskærpes i boligområderne mod nord, at bebyggelse maks. må opføres i 2 etager og 8,5 m – målt fra den lavest liggende del af bygningen.
 
Dette vil medføre, at bebyggelse ved grunde med stort terrænfald i nogle tilfælde kun kan opføres i 1 etage mod vejen og 2 etager mod landskabet. Herved tages der yderligere hensyn til den landskabelige kontekst.
 
De resterende høringssvar imødekommes ikke.
 
Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag 5.
 
De foreslåede ændringer har været i høring hos bygherre, og bygherre er positiv indstillet i forhold til ændringerne.
 
Beskrivelse

Forslag til lokalplan nr. 535

Lokalplanforslaget giver mulighed for, at der kan opføres etagebebyggelse (2-3 etager) tættest mod Randersvej, og en blanding af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse (højst 2 etager) nord herfor, der samles i klynger med hver sin vejføring.
 
Vejadgang:
Hele lokalplanområdet vejbetjenes fra Randersvej via et ben i en kommende rundkørsel, der anlægges i den sydøstlige del af området.
 
Bæredygtighed:
På baggrund af ”Idékatalog for bæredygtige emner i Taphede” er følgende indarbejdet i lokalplanforslaget:
 
Byg bæredygtigt – Ny bebyggelse skal opføres med facader i tegl eller træ og kan begrønnes. Der etableres blandede boligformer, så man får et varieret boligområde, og der gives mulighed for små grundstørrelser, så man opnår kompakte bebyggede områder og til gengæld får store rekreative områder.
 
Bynatur og biodiversitet – Der udlægges store arealer til rekreative områder, og hovedparten af arealerne skal henligge som uplejet natur, hvilket fremmer biodiversiteten.
 
Klimaindsats – Der gives gode muligheder for åben regnvandshåndtering (regnvandsbassiner mv.) i de store rekreative områder.
 
Energi og forbrug – Der kan etableres ladestationer til elbiler og solceller/solfangere på bebyggelserne, og overskudsjord kan genbruges inden for området.
 
Fællesskaber – Der skal etableres fælles opholdsarealer centralt i området med mulighed for aktiviteter, ophold, og fælles faciliteter samt 1-2 fælleshuse til områdets brug. Der skal oprettes en grundejerforening til at administrere og vedligeholde disse.
 
Transport For at fremme cyklismen skal der etableres gode stiforbindelser i området, der kobler sig op på den overordnede stistruktur - herunder en skolesti, der forbinder til de eksisterende boligområder mod vest og videre til Houlkærskolen.
 
Arkitektur:
Nedenstående principper indarbejdet i lokalplanen:
 
Der gives mulighed for den højeste bebyggelse langs Randersvej, mens bebyggelsen trappes ned mod nord for at indpasse bebyggelsen i landskabet.
Mellem etageboligerne og boligklyngerne etableres et rekreativt bånd i øst/vest gående retning, der skaber en overgang mellem de to områder, og giver mulighed for at fællesskaber og aktiviteter kan opstå (fælleshuse, boldbaner, ophold osv.).
 
Mellem boligklyngerne etableres der grønne kiler i nord-/sydgående retning, der giver kig gennem området og samtidig giver mulighed for rekreative funktioner og regnvandshåndtering.
 
Længst mod nord udlægges et areal til rekreativt område, hvor der tages hensyn til den beskyttede natur. I området gives der mulighed for etablering af regnvandsbassiner, stier, opholdsmuligheder og lignende rekreative funktioner.
 
Rammelokalplan:
Da der er tale om et stort lokalplanområde, der skal udbygges over længere tid, har bygherre ønsket, at de østlige boligområder kun udarbejdes som en rammelokalplan, for at undgå en høj ejendomsskat af de områder. Det betyder, at der ikke kan opføres bebyggelse i de østlige områder, før der vedtages en ny lokalplan, der nærmere præciserer anvendelse mv. Området tages dog med alligevel for at fastlægge den overordnede vejstruktur og de rekreative områder.
 
Trafikstøj:
Der er udarbejdet en støjredegørelse for lokalplanområdet, der viser, at området nærmest Randersvej er støjbelastet udover de vejledende grænseværdier for boliger.
 
Lokalplanen udlægger derfor området nærmest Randersvej til veje og parkering, hvor der ikke må opføres boliger eller etableres opholdsarealer.
 
Herudover er der udarbejdet en støjberegning for facaderne på bebyggelsen nærmest Randersvej. Støjberegningen viser, at de vejledende støjgrænser for boliger kan overholdes (ved et fuldt udbygget Taphede), hvis der kun gives mulighed for bebyggelse i 2 etager nærmest Randersvej og med 3 etager trukket tilbage fra Randersvej. Der skal desuden etableres støjafskærmning (fx glasskærm) ovenpå 2. etage nærmest Randersvej, der kan skærme for den bagvedliggende 3. etage. Disse foranstaltninger sikres overholdt med lokalplanen.

Kommuneplan

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029.

Vejnavne

Forvaltningen foreslår, at vejnavne inden for området tager udgangspunkt i stedets historie vedrørende tørvegravning. Dette er bl.a. også foreslået i et af de indkomne høringssvar.
 
Referencer til ”Slaget på Taphede” har også været overvejet ift. vejnavne. Da der også skal bruges mange nye vejnavne i den øvrige del af Taphede (syd for Randersvej), vurderes det hensigtsmæssigt at bruge referencer til tørvegravning nord for Randersvej, hvilket har haft stor betydning for dette områdes historie og efterfølgende at bruge referencer til ”Slaget på Taphede” syd for Randersvej.
 
Forvaltningen foreslår vejnavnene, der fremgår af bilag 6.
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Intet.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Udbygningsaftale ifm. rundkørsel
Viborg Kommune indgår i forbindelse med en endelig vedtagelse af lokalplan nr. 535 en udbygningsaftale med bygherre, jf. planlovens § 21b. Udbygningsaftalen fastlægger, at grundejeren betaler en andel af etablering af den nødvendige rundkørsel, der knytter sig til realisering af lokalplanen.
 
Udkast til udbygningsaftale har været fremlagt sammen med planforslaget. Der er ikke modtaget høringssvar til udbygningsaftalen.
Udbygningsaftalen er nu underskrevet af bygherre og fremgår af bilag 7.
 
Viborg Kommune kan ikke opkræve den fulde financiering fra bygherre, da rundkørslen også skal vejforsyne den øvrige del af Taphede. Der kan ikke opkræves medfinanciering fra de øvrige områder i Taphede, da der ikke er aktuelle byggeprojekter/lokalplaner for de områder, når rundkørslen skal anlægges. Den resterende financiering skal Viborg Kommune derfor stå for.
 
Sti
Der udlægges en cykel-/gangsti (sti a-a) i lokalplanforslaget, der skal forbinde området med Houlkær, og særligt skabe en forbindelse til Houlkær Skole. Forvaltningen vurderer, at anlæg af stien skal finansieres af bygherre, da stien skal betjene beboerne i lokalplanområdet. Forvaltningen forventer, at stien efter anlæg skal være en privat fællessti, og at vedligeholdelsen skal påhvile lokalplanområdets grundejerforening.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Overtagelsespligt
Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen, kræve ejendommen overtaget af kommunen.
 
Når grundejer ønsker arealet overført fra landzone til byzone, kan kommunen kræve, at ejeren stiller en garanti for, at kommunen kan få dækket udgifterne ved overtagelse af arealet. Alternativt kan ejeren fraskrive sig retten til, at kommunen overtager ejendommen.
 
Der er indgået en skriftlig aftale med grundejeren af den vestlige del af lokalplanområdet (matrikel 2g og 20s), som fraskriver sig retten til, at kommunen overtager ejendommene.
 
Der er ikke indgået en aftale med ejeren af den østlige del af området, da der alene er tale om en rammelokalplan for den del. Forvaltningen vurderer desuden, at Viborg Kommune er interesseret i at overtage ejendommen, såfremt grundejer måtte ønske det.
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, at planforslaget har principiel betydning for kommunen. Planforslaget skal derfor vedtages af byrådet.
 
Bilag

Sagsid.: 20/8900
Resume
Viborg Kommune yder fra puljen ”Rammebeløb, byfornyelse og boligforbedringer” støtte til at forbedre eller sikre bevaringsværdige bygninger i Bjerringbro og Viborg samt bygninger omfattet af en bevarende lokalplan og bevaringsværdige bygninger, som indgår i en høj bygningskultur sammenhæng – udenfor Viborg og Bjerringbro.
 
Der er afsat midler på kommunens budget, som hermed søges frigivet, så der kan tildeles støtte til renoveringsarbejder til bevaringsværdige bygninger.
 
Der søges hermed frigivet yderligere 500.000 kr. til formålet til brug i 2020 fra overførte midler.
 
Indstilling

 

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Rammebeløb, byfornyelse og boligforbedring 2020” forhøjes med 500.000 kr. rådighedsbeløb i 2020, og
 
2. at udgiften på 500.000 kr. i 2020 finansieres ved en nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Rammebeløb, byfornyelse og boligforbedring”.
 
 
Beslutning i Teknisk Udvalg den 03-06-2020
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Rammebeløb, byfornyelse og boligforbedring 2020” forhøjes med 500.000 kr. rådighedsbeløb i 2020, og
 
2. at udgiften på 500.000 kr. i 2020 finansieres ved en nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Rammebeløb, byfornyelse og boligforbedring”.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede på møde den 22. april 2020 (sag nr. 11) at frigive budgetbeløbet for 2020, 490.000 kr., som var afsat til ”Ramme til byfornyelse og boligforbedring”.
 
Ved godkendelse af regnskabet 2019 er der overført i alt 1.100.000 kr. fra tidligere år på kontoen ”Ramme til byfornyelse og boligforbedring”, der ikke er disponeret.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Kommunen kan, jf. Byfornyelsesloven, godkende en byfornyelsesbeslutning for en given bygning og støtte et renoveringsprojekt med kontant støtte. I Viborg Kommune har der igennem mange år været tradition for at arbejde med byfornyelsesprojekter for at støtte op om de mange bevaringsværdige ejendomme i kommunen. Staten har indtil 2019 udmeldt en ramme, som kommunerne kunne ansøge om at få del i, men med lovændringen ultimo 2017 er det op til kommunerne selv at finansiere fra 2019.
 
Teknisk Udvalg besluttede på mødet den 1. maj 2019 (sag nr. 11), at der fortsat skal tildeles støtte til renoveringsarbejder til bevaringsværdige bygninger.
 
Viborg Kommune har modtaget henvendelser om støtte til bevaringsværdige bygninger, som forvaltningen vurderer bør støttes. Med frigivelse af dette beløb til ”Den ordinære ramme” er det muligt at støtte disse renoveringsarbejder.
 
Forvaltningen fastlægger omfanget af de støtteberettigede arbejder og den kontante støttes størrelse.
 
Forvaltningen foreslår, at der frigives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. med rådighedsbeløb i 2020. Udgiften finansieres af det afsatte beløb på kontoen ”Ramme til byfornyelse og boligforbedring”.
 
Retningslinjerne for tildeling af støtte fremgår af bilag 1. Teknisk Udvalg godkendte en tilretning på mødet den 25. marts 2020 (sag nr. 7).
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Puljen søges anvendt løbende over året ved konkrete henvendelser samt ved screening i forbindelse med byggesagsbehandling.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 

Sagsid.: 19/45810
Resume
Ejer af et areal i Kølsen ønsker at udstykke tre grunde udenfor landsbyens afgrænsning.
Forvaltningen har tidligere meddelt afslag hertil bl.a. på grund af kystnærhedszone. Ejer ønsker en politisk stillingtagen til ønsket. Det vil kræve et tillæg til kommuneplanen.
 
Oversigtskort er i bilag 1. Ansøgning er i bilag 2. Fotos er i bilag 3. Supplerende oplysninger er i bilag 4.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø forslår, at Teknisk Udvalg tager stilling til, om Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at der meddeles afslag til anmodning om udvidelse af landsbyafgrænsningen for Kølsen, kommuneplanramme KØLS.C2.01.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 03-06-2020
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at der igangsættes kommuneplantillæg for tre grunde jf. sagsfremstillingen
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Sagen udsættes
 
Sagsfremstilling

Historik

Sagen blev behandlet i Teknisk Udvalg den 25. marts 2020 (sag nr. 6), hvor sagen blev udsat med henblik på modtagelse af nye oplysninger. Disse oplysninger er nu modtaget, og sagen fremsendes med henblik på behandling i udvalget.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

LE34 har på vegne af Kjeld Kjærgaard anmodet Viborg Kommune om politisk stillingtagen til udstykning af tre grunde til åben/lav boligbebyggelse på et areal nord for Hvidbjergvej i Kølsen, som er en del af landbrugsejendommen matr.nr. 11n Kølsen By, Vorde. Arealet er beliggende udenfor kommuneplanens landsbyafgrænsning af Kølsen på den nordlige og kystnære side af landsbyen. Arealet, der ønskes udstykket, ligger foran 3 andre grunde, hvoraf én ejes af ansøger – se fotos i bilag 3.
 
Ansøger begrunder sin ansøgning med, at der er mangel på byggegrunde i Kølsen-området – og at det af hensyn til en positiv udvikling i de mindre oplandsbyer er ønskeligt med byvækst og tilflyttere. Ansøger beskriver, at der vil være tale om tre attraktive grunde, og at han er indstillet på, at grundene evt. kan pålægges bestemmelser om placering af bebyggelsen, af hensyn til sikring af udsigt fra de bagvedliggende ejendomme. Det er ansøgers hensigt, at vejbetjening til de tre grunde skal ske via ny tilkørselsvej fra Hvidbjergvej. Ansøger argumenterer for, at der i et vist omfang kan siges at være tale om ”hul-udfyldning”, da der er bebyggelse ved siden af, som er placeret tættere på kysten end de ønskede udstykninger.
 

Supplerende oplysninger til sagen

Ansøger har fremsendt en revideret udstykningsplan med byggefelter indtegnet på de nye grunde og oplyser, at byggefelterne er tænkt placeret, så mest muligt af udsigten fra de bagvedliggende grunde bevares, og at byggefelternes endelige afgrænsning kan ske i nærmere dialog med kommunen. Ansøger foreslår, at byggefelterne tinglyses, som et vilkår i forbindelse med udstykningssagen.
 
Ansøger oplyser endvidere om, at han har været i dialog med ejerne af nogle af de tilgrænsende ejendomme.
  • Ejerne af Hvidbjergvej 7A og 7B har ingen indvendinger mod udstykningsplanerne.
  • Ansøger oplyser, at ejeren af Hvidbjergvej 3B umiddelbart ikke havde bemærkninger til udstykning af de to østligste grunde, hvorimod ejeren ikke var så begejstret for udstykning af den vestligste grund (delnr. 4).
  • Ansøger har ikke været i dialog med ejeren af Hvidbjergvej 5, da denne ejendom efter ansøgers oplysninger ikke vil blive påvirket af byggeri på naboarealet fordi ejendommen ligger noget lavere.

Planforhold i kommuneplanen

I Kommuneplan 2017-2029 er Kølsen en afgrænset landsby i landzone omfattet af kommuneplanramme KØLS.C2.01. Hverken det ansøgte område eller Kølsen i det hele taget, er omfattet af en lokalplan.
 
I kommuneplanen står der om afgrænsede landsbyer:
  • ”En afgrænset landsby er Byrådets signal om, at der kan ske en begrænset udvikling i byen i form af enkelte nye boliger, mindre lokale erhverv med tilknytning til landbruget eller en lokal butik. […]
 
Som udgangspunkt vil det være i strid med planloven at tillade udstykning udenfor planlagt område. For at udstykningen ikke skal være i strid med planloven, vil det i givet fald kræve en udvidelse af kommuneplanrammen og dermed af afgrænsningen af Kølsen.
 
  • Planlægning i kystnærhedszonen
Hele Kølsen, og dermed også det forespurgte område, ligger inden for kystnærhedszonen. I kystnærhedszonen må kommunen kun planlægge, hvis der ikke er andre muligheder, eller hvis anvendelsen er afhængig af en kystnær placering.
 
Det forespurgte område ligger mellem Kølsen og kysten. Området er ikke udpeget som et såkaldt udviklingsområde i kystnærhedszonen, jf. planloven.
 
Ifølge planlovens § 5 b, stk. 1, pkt. 1, må der uden for udviklingsområder kun udlægges nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Begrundelsen skal godtgøre behovet for kystnær beliggenhed, herunder belyse mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen.
 
  • Planlægning i værdifuldt landskab og værdifuldt kulturmiljø
Det ansøgte ligger desuden inden for kommuneplanens udpegning af værdifulde landskaber. Ifølge retningslinjen må byggeri ikke tillades placeret i de værdifulde landskaber, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen.

Kølsen

Kølsen er en afgrænset landsby med 97 beboere (2020). Indbyggertallet har de sidste 10 år varieret fra 93-104. Kølsen ligger naturskønt, men har ingen service/institutioner i dag. Der er ca. 3 km til Løgstrup skole. Der er ikke aktuelle planer om at lave en udviklingsplan for Kølsen.

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at der kan være et rimeligt behov for udvikling af Kølsen i form af enkelte nye boliger, såfremt det sker under hensyntagen til landsbyens bygningsmiljø og strukturer og hensyntagen til omkringliggende landskaber. Forvaltningen vurderer imidlertid, at der kan være andre muligheder for udstykning inden for den gældende landsbyafgrænsning, som kan give samme kvaliteter og have samme attraktionsværdi som det ansøgte.
 
Det er som tidligere beskrevet et krav i planloven, at der fremgår en planmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering, og at der er belyst alternative muligheder. Forvaltningen vurderer ikke, at der er planmæssige begrundelser for placeringen.
 
Udstykning af tre grunde vil komme til at ligge foran tre andre grunde, som dermed mister kontakt med landskabet. Den ene af disse grunde ejes af ansøger (udlejningshus). Det midterste hus er ældre/tilgroet og ligger lavere i terræn. Det vestligste hus er af nyere dato og er tidligere frastykket af ansøger – se bilag 3.
 
Hovedparten af byens ejendomme har direkte ud- og indkørsel til byens overordnede vejstruktur. Hvis vejbetjening til de tre boliger skal ske fra Hvidbjergvej, vil det medføre vejanlæg på begge sider af de eksisterende boliger på den nordlige side af Hvidbjergvej. Forvaltningen vurderer, at det giver et uhensigtsmæssigt vejforløb med tre parallelle veje, som ikke er i overensstemmelse med landsbyens eksisterende struktur.
 

Alternativer

Ansøgers oprindelige henvendelse omfattede i alt tre mulige placeringer for boliggrunde i Kølsen, jf. bilag 2.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Hvis udvalget vælger at imødekomme anmodningen, vil udvidelse af landsbyafgrænsningen for Kølsen kræve kommuneplantillæg med fordebat. Efterfølgende vil eventuel udstykning kræve landzonetilladelse.
 
Lovgivning om udstykning i landzone findes i §35 i planloven.
Bilag

Sagsid.: 20/17997
Resume
Forvaltningen har udarbejdet et skitseprojekt for anlæggelse af stianlæg langs Kjellerupvej i den sydlige del af Rødkærsbro mellem Faldborgvej og Søndergade. Teknisk Udvalg skal tage stilling til en godkendelse af projektet, og hvorvidt der kan indstilles til byrådet, at der om fornødent kan indledes ekspropriation til erhvervelse af de nødvendige arealer til projektet.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at Teknisk Udvalg godkender det beskrevne projekt.
 
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
2. at de beskrevne arealer eksproprieres, såfremt der ikke kan indgås frivillig aftale med de pågældende lodsejere af de arealer, der er benævnt i beskrivelsen.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 03-06-2020
Teknisk Udvalg godkendte det beskrevne projekt.
 
Teknisk Udvalg indstiller endvidere til byrådet,
 
1. at de beskrevne arealer eksproprieres, såfremt der ikke kan indgås frivillig aftale med de pågældende lodsejere af de arealer, der er benævnt i beskrivelsen.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Sagsfremstilling

Historik

Teknisk Udvalg har på møde den 30. oktober 2019 (sag nr. 13) besluttet, at der udføres cykelsti på Kjellerupvej. Udgiften hertil skulle indeholdes under bevillingen til cykelsti på Bjerrevej, hvor der i stedet på Bjerrevej udføres hastighedsdæmpende foranstaltninger.
 

Inddragelse og høring

Projektforslaget har været fremsendt til følgegruppen i Rødkærsbro, som har bemærket, at man skal opmærksom på tilslutningen til Faldborgvej og krydsning for cyklister her, hvilket indgår i det videre arbejde. Efterfølgende er nærværende projekt præsenteret for følgegruppen i Rødkærsbro, der har oplyst, at de kan godkende projektet.
 

Beskrivelse

Cykelstien anlægges på Kjellerupvej med ÅDT på ca. 250, hvoraf ca. 50-60 er tunge køretøjer. Vejen bruges også som færdselsåre for børn, som cykler i skole.
 
Cykelstien anlægges fra station 0-600 (byskiltet) som dobbeltrettet fællessti i 2,5 meters bredde. Fra byskiltet i station ca. 600 og yderligere 150 meter ind i byen til station 750 er der en eksisterende dobbeltrettet sti, som genbruges, således at der fra station 600-750 fastholdes dobbeltrettet fællessti på 2,5 meter. Fra station 750 til 975 anlægges der enkeltrettet fællessti i hver side af vejen. Her optages de eksisterende fortovsfliser og udlægges ny asfalt. Eksisterende kantsten genanvendes også.
 

Alternativer

Der kan udføres cykelsti i begge sider af vejen på hele strækningen, men det vil kræve væsentligt mere arealerhvervelse og fordyre projektet, hvor det ud fra trafikstrømmen ikke vurderes nødvendigt.
 
 

Tidsperspektiv

Stien forventes udført i efteråret 2020.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Ekspropriation.
Det forventes, at der skal erhverves arealer til projektet.

 
Omfanget af arealerhvervelse til de angivne projekter fremgår af nedenstående tabel:
Matrikel nummer af Elsborg by, Elsborg
Kvadratmeter (ca.)
2v*
1.505
3y
33
10ab*
13
10bd
22
 *Viborg Kommune ejer selv disse arealer.
 
Kommunen kan i henhold til vejlovens § 96 iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg, når almenvellet kræver det. Ejerne af de ejendomme, der skal eksproprieres fra, bliver i givet fald fritaget for ejendomsavancebeskatning af en eventuel fortjeneste.
 
Hvis det forinden selve ekspropriationen lykkes at indgå en frivillig aftale mellem den pågældende lodsejer og kommunen, vil der også være skattefrihed, når kommunen har truffet beslutning om at ville ekspropriere, hvis der ikke indgås en frivillig aftale. Skat kræver overfor den enkelte ejer, at kommunens evne og vilje til at ekspropriere dokumenteres ved en byrådsbeslutning herom.
 
Nærværende vedrørende ekspropriation har til formål at skaffe den nødvendige dokumentation for ejerne. Med henblik på at fremskynde jorderhvervelsen til ovennævnte trafiksikkerhedsprojekter vil forvaltningen i første omgang søge at indgå frivillige aftaler om de nødvendige jorderhvervelser - herunder aftaler om pris.
 
Bilag

Sagsid.: 19/24116
Resume
I forbindelse med gennemgangen af brandsikkerheden på de kommunale pleje- og omsorgscentre i 2019 var det uafklaret, om der skulle etableres sprinkling på pleje- og omsorgscentrene Skovvænget i Bjerringbro og Toftegården i Møldrup. Senere er forvaltningen ved en revurdering af gennemgangen blevet opmærksomme på, at pleje- og omsorgscenteret Liselund har sammenlignelige forhold med de to øvrige centre. Forvaltningen har bl.a. samarbejdet med en ekstern konsulent for at få afklaret den generelle fortolkning af lovgivningen omkring sprinkling. Med baggrund heri vurderes det, at der er behov for en fuld gennemgang af brandsikkerheden på de tre pågældende plejecentre, for en konkret afklaring af, om der er behov for en optimering af de brandmæssige forhold og i givet fald hvilke tiltag, der er behov for.
 
Viborg Kommune har den 20. maj 2020 modtaget skrivelse fra Transport- og Boligministeriet, hvor det fremgår, at ministeren forventer, at brandsikkerheden i alle landets plejeboliger mv. er bragt i orden inden årets udgang, og der ønskes en tilbagemelding fra kommunerne senest den 3. juni 2020.
Indstilling
Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Ældre- og Aktivitetsudvalget,
 
1. at orienteringen om status på brandsikring af pleje- og omsorgscentrene tages til efterretning,
 
2. at henvendelsen fra Boligministeren tages til orientering,
 
3. at udkast til svar på henvendelsen fra Boligministeren godkendes, og
 
4. at sagen videresendes til byrådet til orientering.
Beslutning i Ældre- og Aktivitetsudvalget den 02-06-2020
Ældre- og Aktivitetsudvalget tog orienteringen om status på brandsikring af pleje- og omsorgscentrene til efterretning.
 
Ældre- og Aktivitetsudvalget tog endvidere henvendelsen fra Boligministeren til orientering.
 
Ældre- og Aktivitetsudvalget godkendte udkast til svar på henvendelsen fra Boligministeren og sender sagen videre til byrådet til orientering.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Sagen videresendes til byrådet.
 
(Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen)
 
Forvaltningens bemærkninger
Formuleringen i afsnittet ”Økonomiske forhold og konsekvenser” skal rettelig være:
 
Der er ikke afsat anlægsmidler til optimering af brandsikkerheden på de tre pleje- og omsorgscentre eller til eventuel genhusning af beboere i byggeperioden. Et sprinklingsanlæg vil desuden medføre udgifter til afledt drift.
Sagsfremstilling

Historik

Viborg Kommune har i slutningen af 2018 og starten af 2019 gennemgået brandsikkerheden i de bygninger, hvortil der visiteres ældre eller plejekrævende borgere.
 
Ældre- og Aktivitetsudvalget blev orienteret om status i forhold til brandsikkerhed på Møllehuset under ”Meddelelser og gensidig orientering” på udvalgets møde den 11. juni 2019.
 
Problemstillingen vedrørende brandsikring indgik i det materiale, som byrådet drøftede i forbindelse med budget 2020-2023 og i det budgetforlig, som blev indgået den 10. oktober 2019. Materialet kan ses her. Budgetforslaget blev godkendt i byrådet den 4. november 2019 (sag nr. 2). I alt blev der i anlægsbudgettet for 2020 afsat 3,2 mio. kr. til brandsikring af plejecentre.
 
På baggrund heraf godkendte byrådet den 26. februar 2020 (sag nr. 14) en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til brandsikring af plejecentre, herunder Møllehuset.
 
I samme sag blev byrådet orienteret om, at det på daværende tidspunkt var uafklaret, om der skal etableres sprinkling på pleje- og omsorgscentrene Skovvænget i Bjerringbro og Toftegården i Møldrup.

Inddragelse og høring

Intet

Beskrivelse

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet igangsatte den 9. oktober 2018 en gennemgribende undersøgelse af brandsikkerheden på landets plejeboliger og institutioner. Baggrunden herfor var en brand på et plejecenter, som medførte at tre borgere omkom. Kommunernes opgave var at gennemgå bygningerne og tage stilling til, om brandsikkerheden var forsvarlig og som minimum levede op til de krav, som var gældende, da bygningen senest fik byggetilladelse. Det blev i samme forbindelse præciseret, at der som udgangspunkt kun kan dispenseres fra brug af et krævet brandsikringstiltag, hvis der i stedet iværksættes et alternativt brandsikringstiltag, som samlet set skaber en løsning, der giver et tilsvarende personsikkerhedsniveau.
 
Forvaltningen har i samarbejde med Midtjysk Brand og Redning foretaget en gennemgang af pleje- og omsorgscentrene i kommunen. Den grundlæggende gennemgang blev afsluttet den 1. april 2019. Ved gennemgangen viste det sig, at der var behov for forbedring af brandsikkerheden på fem pleje- og omsorgscentre (Møllehuset, Toftegården, Skovvænget, Pensionistgården og Åbrinken) samt ved ældreboligerne på Parkvænget 1-13 i Frederiks.
 
I forlængelse af brandgennemgangen blev der akut igangsat en ombygning af pleje- og omsorgscenter Møllehuset, idet der her ikke var overensstemmelse mellem anvendelse af bygningen og byggetilladelsen. Udbedringen af brandsikkerheden i Møllehuset er færdiggjort ultimo 2019 og har bl.a. indbefattet: etablering af sprinklingsanlæg, udbedring af flugtveje og montering af nye branddøre. Beboerne blev genhuset under udbedringen og er i januar 2020 vendt tilbage til Møllehuset. Derudover er der på Skovvænget, Pensionistgården, Toftegården og ældreboligerne i Frederiks sket udbedring af mindre omfattende brandmæssige mangler. Det drejer sig om sektionsadskillelser, udskiftning af døre og vinduer, udskiftning og installering af slangevender og ændring af brandplaner ved ABA-anlæg.
 
Af det materiale, som er fremsendt af Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen til brug for gennemgangen, fremgår en historisk oversigt over krav til brandtekniske installationer, herunder sprinkling. Dette giver anledning til tvivl omkring kommunernes tidligere praksis og er derfor et uafklaret forhold i gennemgangen af pleje- og omsorgscentrene Skovvænget i Bjerringbro og Toftegården i Møldrup. Krav om etablering af sprinkling har været til stede i bygningsreglementet siden 1977, hvor det fremgår, at der skal etableres sprinkling, hvis bygningen har soverumsafsnit på tilsammen over 1000 m2 og er i flere etager. Det har dog været kommunernes generelle praksis, at en sektionering af de enkelte soverumsafsnit med arealer under 1000 m2 og selvstændige flugtveje har betydet, at kravet om sprinkling ikke var aktuelt, da de enkelte sektioner udgjorde selvstændige bygningsafsnit.
 
Skovvænget og Toftegården er opført og anvendes i overensstemmelse med tidligere byggetilladelser, hvor der - i henhold til kommunernes hidtidige fortolkning og praksis vedrørende krav til sprinkling - ikke er stillet krav om dette. Det er forvaltningens vurdering, at der er et forsvarligt sikkerhedsmæssigt niveau på begge pleje- og omsorgscentre, der ikke medfører et akut behov for evt. optimering af brandsikkerheden.
 
Det uafklarede forhold omkring krav til etablering af sprinkling har været søgt belyst via dialog mellem Midtjysk Brand & Redning og Niras, der har forestået undersøgelsen for ministeriet, samt drøftelser med øvrige kommuner, der er mødt med samme problemstilling. Forvaltningen har efterfølgende inddraget en konsulent/brandrådgiver (Rambøll) til at bringe klarhed over den generelle fortolkning af bestemmelserne omkring sprinkling – med afsæt i de to konkrete plejecentre. Dette blev afsluttet på et møde i slutningen af december 2019.
 
I forbindelse med en revurdering af gennemgangen af plejecentrene er forvaltningen blevet opmærksom på, at pleje- og omsorgscenter Liselund i Viborg har sammenlignelige forhold med de 2 øvrige centre, hvorfor dette center medtages i det videre arbejde.
 
På baggrund heraf vurderes det, at der er behov for en fuld gennemgang af brandsikkerheden i de tre pågældende plejecentre - for en konkret vurdering af, om der er behov for en optimering af de brandmæssige forhold, herunder sprinkling, eller om der ses at være et forsvarligt/tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i forhold til det bestående.
 
Som følge af Corona-situationen har det videre arbejde med opfølgningen på gennemgangen
ligget stille, men der indgås nu aftale med en ekstern, certificeret brandrådgiver, der skal foretage en vurdering af, om der skal ske en optimering af det sikkerhedsmæssige niveau ved sprinkling eller andre tiltag. Rådgiveren skal efterfølgende godkende den valgte løsning og fremkomme med konkrete forslag til implementering.
 
Viborg Kommune har den 20. maj 2020 modtaget skrivelse fra Transport- og Boligministeriet, hvor det fremgår, at ministeren forventer, at brandsikkerheden i alle landets plejeboliger mv. er bragt i orden inden årets udgang, og der ønskes en tilbagemelding fra kommunerne senest den 3. juni 2020. Brevet fra ministeren vedlægges som bilag 2. Forslag til svarbrev er vedlagt som bilag 3.
 
Ud over Toftegården, Skovvænget og Liselund er der plejecentre, der er opført tidligere end 1977, hvor der ikke var krav om sprinkling. Disse plejecentre er ikke omfattet af den kommende gennemgang af den certificerede brandrådgiver.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Boligministeren anfører i sin henvendelse, at det forventes, at brandsikkerheden i alle plejeboliger bringes i orden inden årets udgang.
 
Den certificerede brandrådgivers tilbagemelding på vurderingen af de tre plejecentre forventes at foreligge tidligst i uge 33.
 
Når resultatet af den udvidede gennemgang er modtaget, vil sagen på ny blive forelagt udvalget.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Der er ikke afsat anlægsmidler til optimering af brandsikkerheden på Toftegården og Skovvænget eller til eventuel genhusning af beboere i byggeperioden. Et sprinklingsanlæg vil desuden medføre udgifter til afledt drift.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/3593
Resume
I de seneste mange år har alle udvalgene 3 gange årligt udarbejdet en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. sept. Økonomiudvalget besluttede imidlertid på mødet den 22. jan. 2020 (sag nr. 10), at der - på grund af implementering af nyt økonomisystem - i 2020 alene udarbejdes 2 budgetopfølgninger opgjort hhv. pr. 30. april og 30. sept.
 
Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.
 
I herværende sag er det forventede regnskabsresultat for Økonomi- og Erhvervsudvalgets egne ansvarsområder opgjort pr. 30. april 2020 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget.
 
Det forventede regnskabsresultat på udvalgets områder viser følgende overordnede afvigelser i forhold til det korrigerede budget:
 
Område
Beløb
Kommentarer til afvigelserne
Drift
-44,5
Heraf udgør budgetbufferen de knap 40 mio. kr.
Anlæg
33,1
Mindreindtægter vedr. dels salg af bygninger og dels salg af boliggrunde under jordforsyningen
Renter
-0,3
Små mindre afvigelser
Finansiering
-16,8
Generelle tilskud og skatter – hovedsagelig forventet merindtægt vedr. beskæftigelsestilskuddet
Afdrag på lån
0,2
Afdrag på lån
Finansforskydninger
-14,3
Indskud i Landsbyggefonden
(Mio. kr., - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt)
 
Der er i herværende sag ikke indregnet den i økonomiaftalen for 2021 aftalte kompensation / delvis kompensation i indeværende år i forhold til Covid-19 ekstra udgifter. I koncernsagen for forventet regnskab som ligeledes behandles på dages møde indregnes den foreløbige forventede kompensation. 
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at det forventede regnskab for Økonomi- og Erhvervsudvalgets egne områder godkendes og indgår i det forventede regnskab for Viborg Kommune som helhed, herunder omplaceringer af budget vedrørende udvalgets egne politikområder, jf. bilag nr. 2.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I de efterfølgende tabeller er det forventede regnskabsresultat for Økonomi- og Erhvervsudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. april 2020 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget. 
 
I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til det korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for.
 
I bilag nr. 1. er der detaljeret redegjort for afvigelserne på de enkelte områder.
 
Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler af uforbrugte budgetbeløb fra 2019. Overførslerne fra 2019 blev godkendt af byrådet på mødet den 22. april. 2020 (sag nr. 17).
Byrådet godkendte endvidere på mødet den 22. april 2020 (hhv. sag nr. 21 og 20) nedsættelse af alle udvalgenes serviceudgifter i 2020 på grund af lavere pris- og lønskøn udmeldt af KL samt lavere udgifter til feriepenge i 2020 på grund af den nye ferielov, hvilket også er indregnet i budgetopfølgningen.

Drift 

mio. kr. (minus = indtægter)
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
 
 
Oprindeligt
Korrigeret
30. april
Til oprindeligt budget
(kol. 1)
Til korr.budget (kol. 2)
 
1
2
3
4
5
Serviceudgifter
 
 
 
 
 
Politisk Organisation
117,9
103,7
58,9
-59,0
-44,9
Administrativ Organisation
485,4
485,2
486,7
1,3
1,6
Beredskab og Ejendomme
71,6
84,9
83,8
12,2
-1,2
Serviceudgifter i alt
674,8
673,9
629,3
-45,5
-44,5
 
Der forventes ekstra udgifter på 9 mio. kr. i 2020 til værnemidler i forbindelse med Covid-19   og disse udgifter er indtil videre placeret på politikområdet administrativ organisation under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Det har op til afslutningen af budgetopfølgningen endnu ikke været muligt at fordele udgiften ud på de relevante politikområder. Forudsætningen for beregningen af de forventede udgifter på 9 mio. kr. er 6 måneders forbrug på samme niveau, som der er faktureret i den første måned som følge af Coved-19.
 
Når der ses bort fra disse 9 mio. kr., så er der et forventet mindreforbrug på administrativ organisation på 7,4 mio. kr. (9 – 1,6) i 2020 set i forhold til det korrigerede budget.
 
Det forventede mindreforbrug på politisk organisation på 44,9 mio. kr. er hovedsagelig budgetbufferen på knap 40 mio. kr.
 
Forskellen mellem oprindeligt og korrigeret budget på politikområde Beredskab og Ejendomme vedrører hovedsageligt beslutningen i byrådet 22. april 2020 (Sag nr. 18), om understøttelse af aktiviteterne i virksomhederne set i lyset af Covid-19 ved bl.a. fremrykning af driftsbudget på 10 mio. kr. fra 2021 til 2020 til vedligeholdelse af kommunale bygninger.
 
Når der ses bort fra de midlertidig placerede udgifter på 9 mio. kr., så forventes der på driften mindreudgifter på udvalgets 3 politikområder målt mod det korrigerede budget pr. 30. april 2020, og der forventes således ikke overordnet set økonomiske udfordringer med at overholde driftsbudgettet for 2020.
 
Anlæg
mio. kr. (minus = indtægter)
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
 
 
Oprindeligt
Korrigeret
30. april
Til oprindeligt budget
(kol. 1)
Til
korr. budget (kol. 2)
 
1
2
3
4
5
Anlæg
 
 
 
 
 
Anlæg, skattefinansieret
-100,3
-92,4
-72,1
28,1
20,3
Anlæg, ældreboliger
0,0
-0,8
-0,8
-0,8
0,0
Anlæg, jordforsyning
-65,6
-83,9
-71,1
-5,6
12,8
Anlæg i alt
-165,8
-177,2
-144,1
21,8
33,1
 
Vedrørende skattefinansierede anlæg kan afvigelsen henføres til forventede mindreindtægter fra salg af bygninger. På jordforsyningen forventes der solgt boliggrunde for 74 mio. kr., hvilket er knap 32 mio. kr. mindre end budgetteret. Samtidig forventes der køb af jord i 2020 for 20 mio. kr. mindre end det korrigerede budget.

Finansiering mv.

mio. kr. (minus = indtægter)
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
 
 
Oprindeligt
Korrigeret
30. april
Til oprindeligt budget
(kol. 1)
Til
korr. budget
(kol. 2)
 
1
2
3
4
5
Finansiering mv.
 
 
 
 
 
Renter, netto
6,1
6,1
5,9
-0,3
-0,3
Grundkapital-indskud
10,2
27,7
13,4
3,3
-14,3
Øvrige finans-forskydninger
-15,3
-15,3
-15,3
0,0
0,0
Afdrag på lån
84,8
84,5
84,7
-0,1
0,2
Optagne lån
-42,8
-42,8
-42,8
0,0
0,0
Tilskud og udligning
-1.569,0
-1.577,4
-1.593,6
-24,5
-16,1
Skatter
-4.558,8
-4.558,8
-4.559,5
-0,7
-0,7
Finansiering mv. i alt
-6.084,2
-6.076,0
-6.107,2
-22,3
-31,1
 
 
 
 
 
 
Drift, anlæg, finansiering i alt
-5.575,8
-5.579,3
-5.605,6
-46,0
-42,5
 
Den væsentligste afvigelse på tilskud og udligning er en forventet merindtægt vedrørende beskæftigelsestilskud på 14,4 mio. kr.

Låneoptagelse

Der er i budgettet for 2020 afsat et rådighedsbeløb på 42,8 mio. kr. til optagelse af lån. Der forventes optaget lån svarende til det budgetterede rådighedsbeløb.
 
Viborg Kommune fik i oktober måned 2019 tilsagn om lånedispensation på 12 mio. kr. i 2020 fra lånepuljen på det ordinære anlægsområde. I budgetforliget for 2020-2023 blev det besluttet ikke at udnytte lånedispensationen og de 12. mio. kr. er således ikke budgetlagt som en del af rådighedsbeløbet til låneoptagelse i 2020. Der skal tages stilling til, om denne lånedispensation i lyset af likviditetstrækket på grund af Covid-19 alligevel skal udnyttes.
 
Herudover skal der tages stilling til, om der jf. aftalen mellem regeringen og KL om tiltag vedrørende kommunernes økonomi i lyset af Covid-19 skal ansøges om lånedispensation i forbindelse med fremrykning af anlæg i det omfang det er muligt. Med aftalen er der mulighed for lånedispensation for den forøgede anlægsaktivitet i 2020 efter følgende kriterier:
 
  • Ansøgninger fra kommuner med en likviditet pr. indbygger under landsgennemsnittet (opgjort efter kassekreditreglen ved udgangen af 4. kvartal 2019) på 7.716 kr., vil blive imødekommet fuldt ud.
  • Ansøgninger fra kommuner med en likviditet over landsgennemsnittet vil blive imødekommet, hvis det kan godtgøres, at likviditeten er udfordret på grund af særlige omstændigheder.
 
Viborg kommunes gennemsnitlige likviditet pr. indbygger udgør 4.643 kr. ved udgangen af 4 kvartal 2019, så en eventuel ansøgning om lånedispensation vil blive imødekommet fuldt ud.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 15. april 2020 (sag nr. 22) at fremrykke anlægsprojekter til 2020 for 26,1 mio. kr. fra budget 2021 og 2022, hvilket er det beløb der kan søges lånefinansieret i 2020. Det er en forudsætning for lånefinansiering, at anlægsudgifterne kan afholdes i regnskabsår 2020. Lånedispensation kan dog søges overført til 2021, idet omfang et projekt er igangsat ved bindende kontrakter inden udgangen af 2020. 
 
Der kan søges om lånedispensation frem til den 1. december 2020.
 
Den bevillingsmæssige stillingtagen til lånefinansiering medtages i indstillingen i koncernsagen vedrørende budgetopfølgningen pr. 30. april 2020, som ligeledes behandles på dagens møde.
 

Flytning af budget mellem politikområder

I bilag nr. 2 er vist en samlet oversigt over omplaceringer af budgetbeløb, hvor udvalgets politikområder indgår.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/2815
Resume
I de seneste mange år har alle udvalgene 3 gange årligt udarbejdet en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. september. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede imidlertid på mødet den 22. jan. 2020 (sag nr. 10), at der - på grund af implementering af nyt økonomisystem - i 2020 alene udarbejdes 2 budgetopfølgninger opgjort hhv. pr. 30. april og 30. september.
 
Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.
 
I sagen er det forventede regnskabsresultat opgjort pr. 30. april 2020 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget. Forklaringer til afvigelser i bilag nr. 2 er dog alene lavet i forhold til det korrigerede budget (der bl.a. indeholder overførsler fra 2019).
Det korrigerede budget er det oprindelige budget tillagt efterfølgende bevillinger, herunder overførsler af budgetter fra tidligere år.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender de i bilag nr. 4 foreslåede omplaceringer imellem politikområder.
 
Desuden foreslår kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter, hvorvidt det skal indstilles til byrådet,
 
2. om der skal søges størst mulig lånefinansiering af de anlægsudgifter, der er fremrykket fra 2021 til 2020 (26 mio. kr.) i forbindelse med Corona-situationen samt,
 
3. om beslutning fra budgetforliget til budget 2020-2023 om, at der ikke skal søges lånefinansiering af lånedispensation på 12 mio. kr. skal fastholdes.
 
Herudover foreslår kommunaldirektøren,
 
4. at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender budgetopfølgningen til indstilling til byrådet, herunder,
 
5. at der gives en lånebevilling på 42,8 mio. kr. med rådighedsbeløb i 2020 (evt. tillagt hhv. 26 og 12 mio. kr. afhængig af beslutningen i indstillingens punkt 2. og 3.),
 
6. at rådighedsbeløbet på kontoen ” Indsats til forbedring af vandkvalitet i Viborgsøerne” nedsættes med 294.000 kr. i 2020 og
 
7. at de 294.000 kr. tillægges kassebeholdningen i 2020, idet de samtidig er fjernet fra overslagsårene i det basisbudget for anlæg, der indgår den videre budgetlægning for 2021-2024. 
 
 8. at serviceudgifterne på grund af lavere pris- og lønskøn nedsættes med x.xxx.000 kr. i 2020 fordelt på politikområder som vist i bilag 5 og at de x.xxx.000 kr. tillægges kassebeholdningen.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Der er den 12. juni 2020 udsendt et notat, der beskriver, at serviceudgifterne på grund af de lavere pris- og lønskøn kan nedsættes med 12.973.000. kr. Notatet kan ses som bilag nr. 5.
 
Forvaltningen oplyste indledningsvis, at der efterfølgende til byrådsmødet den 24. juni vil blive udsendt et nyt revideret bilag, med ny fordeling af reduktionen på politikområder for så vidt angår de lavere pris- og lønskøn. Bilaget vil fremgå som nyt bilag 6 i sagen.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender de i bilag nr. 4 foreslåede omplaceringer imellem politikområder.
 
Herefter indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet,
 
1. at der ikke for nuværende skal søges størst mulig lånefinansiering af de anlægsudgifter, der er fremrykket fra 2021 til 2020 (26 mio. kr.) i forbindelse med Corona-situationen samt,
 
2. at beslutning fra budgetforliget til budget 2020-2023 om, at der ikke skal søges lånefinansiering af lånedispensation på 12 mio. kr. fastholdes.
 
3. at budgetopfølgningen pr. 30. april 2002 godkendes, herunder,
 
4. at der gives en lånebevilling på 42,8 mio. kr. med rådighedsbeløb 
 
5. at rådighedsbeløbet på kontoen ”Indsats til forbedring af vandkvalitet i Viborgsøerne” nedsættes med 294.000 kr. i 2020 og
 
6. at de 294.000 kr. tillægges kassebeholdningen i 2020, idet de samtidig er fjernet fra overslagsårene i det basisbudget for anlæg, der indgår den videre budgetlægning for 2021-2024, og
 
7. at serviceudgifterne på grund af lavere pris- og lønskøn nedsættes med 12.973.000 kr. i 2020. Under henvisning til forvaltningens bemærkninger omkring udsendelse af nyt bilag 6 til sagen, vil fordelingen politikområder blive, som det vil fremgå af det nye bilag 6. Beløbet på 12.973.000 kr. tillægges kassebeholdningen.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Fagforvaltningerne og Økonomi har i samarbejde udarbejdet en budgetopfølgning på alle
områder, så der nu foreligger et samlet skøn over forventede udgifter og indtægter for 2020
for hele Viborg Kommune opgjort pr. 30. april.
 
Resultatet kan ses i form af en resultatopgørelse (tal-delen) i bilag nr. 1, korte noter til de
væsentligste afvigelser i bilag nr. 2 og opgørelse over Corona-relaterede udgifter/indtægter på politikområdeniveau i bilag nr. 3. I bilag nr. 4 er oplistet en række forslag til budgetomplaceringer mellem politikområderne, der sammenlagt giver 0 kr.
 
Budgetopfølgningen er på mange måder speciel – og det vurderes, at der er ekstraordinær stor usikkerhed om resultatet. Herunder er beskrevet nogle af de usikkerheder, der er indbygget i tallene i opfølgningen:
 
En af de helt store usikkerheder vedrører udgifter og indtægter afledt af Corona-situationen. I forbindelse med indhentning af oplysninger om forventet forbrug, er de budgetansvarlige også blevet bedt om at indmelde forventninger til mer-/mindreudgifter (og -indtægter) afledt af Corona-situationen.
 
Samlet er det forventet, at nettoudgifterne, som skyldes Corona-situationen, beløber sig til godt 150 mio. kr. Heraf vedrører de 105 mio. kr. udgifter til ydelserne på a-dagpenge, sygedagpenge, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløb og integration. Oversigt over de Corona-relaterede udgifter og indtægter kan ses i bilag nr. 3.
 
Bundlinjen i bilag nr. 1 viser et forventet kassetræk på ca. 52 mio. kr. Heri er indregnet, at der forventes kompensation fra staten for afholdte Corona-udgifter på 133 mio. kr.
 
Der er allerede indregnet mindreindtægter fra salg af ejendomme for i alt ca. 20 mio. kr., men der er usikkerhed om, hvorvidt salget af Vinkelvej 20 realiseres i indeværende år og til den budgetlagte sum på ca. 83 mio. kr. Hvis dette ikke sker, vil det forværre bundlinjen yderligere, da salgsindtægten i opfølgningen er indregnet som forventet realiseret. 
 
Som bilag nr. 4 er vedlagt en oversigt over ansøgte omplaceringer af budgetbeløb mellem politikområder. Formelt set er der tale om bevillinger til de enkelte politikområder, men da de totalt set giver 0 kr., kan Økonomi- og Erhvervsudvalget godkende disse på byrådets vegne.
 
Herunder er som tabel nr. 1 vist en overordnet resultatopgørelse. Notenumrene til højre i tabellen henviser til en mere detaljeret forklaring i bilag nr. 2.
 
 
 
 
 
 
 
 
Tabel nr. 1, resultatopgørelse pr. 30. april 2020
mio. kr. (minus = indtægter)
Budget
Forventet
regnskab
Forventet afvigelse
Note nr.
 
Oprindeligt
Korrigeret
30. april
I forhold til opr. budget (kol. 1)
I forhold til korr.budget (kol. 2)
 Kolonne nr.
1
2
3
4
5
 
Skatter og generelle tilskud
-6.127,9
-6.136,3
-6.285,8
-157,9
-149,5
1
 
 
 
 
 
 
 
Driftsudgifter:
 
 
 
 
 
 
Serviceudgifter
4.473,4
4.536,5
4.503,1
29,7
-33,5
2
Overførselsudgifter
1.510,9
1.510,0
1.647,8
137,0
137,9
3
Driftsudgifter i alt
5.984,3
6.046,5
6.150,9
166,6
104,4
 
 
 
 
 
 
 
 
Renter
6,1
6,1
5,9
-0,3
-0,3
 
Resultat før anlæg og
afdrag mv.
-137,4
-83,6
-129,0
8,5
-45,4
 
 
 
 
 
 
 
 
Anlæg, skattefinansieret
85,1
184,6
160,9
75,8
-23,6
4
Anlæg, jordforsyning
-24,7
-30,5
-29,7
-5,1
0,7
5
Anlæg, ældreboliger
0,0
-0,8
-0,8
-0,8
0,0
 
Alment boligbyggeri
10,2
27,7
13,4
3,3
-14,3
6
Nettoafdrag på gæld
42,0
41,7
41,9
-0,1
0,2
7
 
 
 
 
 
 
 
Samlet likviditetsvirkn. af
det skattefinans. område
-24,8
139,1
56,7
81,6
-82,4
 
 
 
 
 
 
 
 
Forsyningsområdet
4,5
9,9
10,4
5,9
0,4
 
 
 
 
 
 
 
 
Finansforskydninger
-15,3
-15,3
-15,3
0,0
0,0
 
Samlet likviditetsvirkning
(plus = kasseforbrug)
-35,6
133,8
51,8
87,4
-82,0
 
 
 
De enkelte hovedposter i resultatopgørelsen er herunder kort kommenteret og som nævnt, kan mere detaljerede noter ses i bilag nr. 2.
 
Skatter og generelle tilskud
Indtægter fra skatter og tilskud under et forventes at give en merindtægt på ca. 150 mio. kr. De 133 mio. kr. heraf vedrører forventet kompensation for Corona-udgifter.
 
Serviceudgifter
I forhold til Viborg Kommunes definition af ”serviceudgifter” forventes der mindreudgifter på 34 mio. kr. Dette på trods af merudgifter til Corona på ca. 50 mio. kr. – så havde vi ikke haft de ekstra Corona-udgifter, ville mindreudgiften være på ca. 84 mio. kr.
Af de 34 mio. kr. indgår budgetbufferen med ca. 40 mio. kr., så det der er reelt et merforbrug på serviceområderne på ca. 6 mio. kr. (inkl. Corona-udgifter).
Der er overført 51 mio. kr. på serviceudgifter fra 2019 til 2020, så det er faktisk mere end det oprindelige budget, der bruges inkl. den indlagte budget-buffer, der skal være med til at sikre, at der ikke bruges mere end den statslige serviceramme.
 
Der forventes et merforbrug på den statslige serviceramme. Det forventede merforbrug i forhold til den oprindelige ramme udgør 43 mio. kr. – Det må forventes at servicerammen nedsættes med de ændrede PL-skøn, der netop er indarbejdet i budgettet (ca. 4 mio. kr.) – herefter vil merforbruget udgøre 47 mio. kr. Der er opgjort er forbrug på knap 50 mio. kr. til Corona-relaterede udgifter under serviceudgifterne. Fratrækkes disse udgifter i det forventede forbrug, vil der være ca. balance imellem den statslige serviceramme og det forventede forbrug.
 
I øjeblikket er det svært at vurdere, hvor mange af politikområderne, der har et merforbrug (i forhold til korrigeret budget), da en del af Corona-udgifterne (indkøb af værnemidler) ikke er fordelt på politikområder.
 
 
Overførselsudgifter
Der er et totalt merforbrug under overførselsudgifterne på ca. 138 mio. kr. Merudgifter til Corona-relaterede udgifter udgør ca. 105 mio. kr., hvilket betyder, at der uden Corona-udgifter fortsat ville have været tale om et merforbrug på 33 mio. kr.
 
 
Anlæg
For det skattefinansierede område og jordforsyningen samt forsyning set under et, er det forventede mindreforbrug netto ca. 25 mio. kr.
Heraf vedrører de ca. 24 mio. kr. det skattefinansierede område, 2 mio. kr. kommer fra forsyningsområdet og på jordforsyningen er der tale om en netto merudgift på ca. 1 mio. kr.
 
 
Nettoafdrag på gæld
Posten indeholder afdrag på eksisterende lån samt ny lånoptagelse.
Det budgetterede beløb til hjemtagelse af nye lån udgør 42,8 mio. kr.
 
Byrådet godkendte på mødet den 22. april 2020 (sag nr.18) at fremrykke anlægsarbejder for 26 mio. kr. samt driftsbeløb til vedligeholdelse af ejendomme for 10 mio. kr. Det er i opfølgningen forudsat, at disse fremrykninger alle kan realiseres i indeværende år. Der er givet mulighed for at lånefinansiere de fremrykkede anlægsbeløb.
 
Der er ikke indregnet lånefinansiering til disse projekter i budgetopfølgningen, men der er i sagen lagt op til, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter, hvorvidt lånefinansiering skal ske i det omfang, det er muligt. Herudover kan man set i lyset af likviditetstrækket på grund af Corona-situation overveje, om man alligevel ønsker at anvende den lånedispensation på 12 mio. kr. til det ordinære anlægsområde, som man i budgetforliget til budget 2020-2023 har besluttet ikke at anvende (og som derfor ikke er en del af det budgetterede lånebeløb på 42,8 mio. kr.).
 
 
Forsyning
Drift: Der forventes netto merudgifter på ca. 3 mio. kr.
Anlæg: Forventet mindreudgift på ca. 2 mio. kr.
 
 
Likviditet
I stedet for en kassetilførsel på knap 36 mio. kr., som der oprindeligt var budgetteret med, forventer vi nu et kassetræk på ca. 52 mio. kr. Dette er en forværring på ca. 87 mio. kr.  i forhold til oprindeligt budget.
Der er dog i disse beløb ikke indregnet indtægter fra evt. forøget lånefinansiering.
 
 
Byrådets økonomiske målsætninger
Det forventes IKKE, at alle de 3 politiske målsætninger overholdes.
 
-          Overskud før anlæg, lån mv. udgør 129 mio. kr., hvor målsætningen er 250 mio. kr.
-          Niveauet for skattefinansieret anlæg forventes at udgøre 161 mio. kr., hvor målsætningen er min. 225 mio. kr. (men det er bl.a. fordi forventede salgsindtægter fra salg af Vinkelvej 20 trækker ned på netto-tallet).
-          Den gennemsnitlige likviditet pr. 31. dec. 2020 forventes at udgøre 270 mio. kr., hvor målsætningen er 200 mio. kr.
 
Indstillinger fra udvalgene
Udvalgene har alle godkendt deres andel af budgetopfølgningen til videre behandling. De udvalg, der har andel af budgetomplaceringer jfr. bilag nr. 4 har ligeledes indstillet disse til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Klima- og Miljøudvalget har herudover indstillet en mindre budgetmæssig korrektion på anlægsbudgettet til godkendelse. Der er tale om et negativt beløb, der fejlagtigt ikke var fjernet fra budgetoverslagsårene, da budget 2020 blev godkendt.
 
Ændrede pris- og lønskøn mv.
Byrådet godkendte på mødet den 22. april 2020 (sag nr. 21) en nedsættelse af pris- og lønskønnene med i alt ca. 4 mio. kr. i 2020.
I forbindelse med økonomiaftalen for budget 2021 har KL udmeldt ændrede pris- og lønskøn fra 2019 og frem (yderligere nedsættelse). Dette får betydning for dels indeværende års budget og dels for budgetlægningen for 2021-2024. For så vidt angår budgetlægningen for 2021-2024 er praksis, at forvaltningen bruger KL’s seneste skøn i det basisbudget, der præsenteres for Økonomi- og Erhvervsudvalget efter sommerferien, så her vil de nye skøn blive indarbejdet i budgetforslaget.
For 2020 er der i denne sag medtaget bevillinger på i alt x.xxx.000 kr. til nedsættelse af serviceudgifterne på grund af de lavere pris- og lønskøn.  I bilag nr. 5 (eftersendes / udleveres på mødet) kan ses en fordeling af beløbet på politikområdeniveau.
 
På tidspunktet for udsendelse af dagsorden afventer forvaltningen fortsat nærmere udmelding omkring pris- og lønændringerne fra KL, hvorfor de endelige beløb eftersendes / forventes at kunne foreligge på mødet.
 
Det må forventes, at begge nedsættelser af pris- og lønskønnene vil blive justeret i kommunernes servicerammer over for staten.

 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Fagudvalgene har behandlet budgetopfølgningen for deres respektive områder på møderne fra den 2.-4. juni 2020 og Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler sit eget område og
koncernsagen på mødet i dag, inden byrådet behandler det samlede resultat på
mødet den 24. juni 2020.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 19/48309
Resume
Der gøres status på gennemførelsen af de forskellige aftaler i budgetforliget for 2020-23.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at orienteringen om sagerne på budgetstyrelisten tages til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Budgetstyrelisten, der fremgår af bilag nr. 1, bruges til at give Økonomi- og Erhvervsudvalget status på gennemførelsen af de forskellige aftalepunkter i budgetforliget for 2020-2023. Enkelte uafsluttede sager fra forrige budgetforlig er desuden overført til den nye liste.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Næste status på budgetstyrelisten bliver givet på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 30. september 2020.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/16487
Resume
I henhold til Viborg Kommunes ”Principper for Finansiel Styring”, skal Økonomi- og Erhvervsudvalget en gang årligt orienteres om sammensætningen og udviklingen i gælds- og investeringsporteføljerne, samt gældsporteføljens finansieringsudgifter og investeringsporteføljernes afkast.
 
Nøgletal fra rapporteringen
2019
Afkast af aktivt forvaltede Portefølje Management aftaler
 2,90%
Nationalbankens indskudsbevisrente ultimo året
-0,75 %
Renteudgift på kommunens langfristet gæld
 1,26%
 
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at afrapporteringen vedrørende Principper for Finansiel Styring tages til efterretning.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Afrapportering for 2019
Orienteringen fremgår af bilag nr. 1., som bl.a. viser udviklingen i den gennemsnitlige likviditet, netto investeringsporteføljen samt den langfristede gæld for årene 2016-2019.
 
Principper for finansiel styring giver mulighed for at anbringe overskudslikviditet i visse typer af obligationer, aktier mv. indenfor nærmere fastsatte rammer.
 
Viborg Kommune har ultimo 2019 placeret 92,9% af investeringerne i Stats- og Realkreditobligationer, 3,5% i erhvervsobligationer og 3,6% i aktier. Investeringer i aktier og erhvervsobligationer sker via investeringsforeninger.
 
Ultimo 2019 havde Viborg Kommune aftaler om kapitalpleje på tilsammen 624,5 mio. kr. fordelt på 4 kapitalforvaltere. Tre af disse kapitalforvaltere arbejder aktivt med investeringerne, mens den fjerde kapitalforvalter har placeret midlerne i kapitalbevarende obligationer. De kapitalbevarende obligationer anvendes i forbindelse med Viborg Kommunes løbende likviditetsstyring, bl.a. med henblik på at reducere negative renter af indlån.
Det realiserede afkast på de tre aftaler om aktiv kapitalpleje var i 2019 2,9%. Alternativet til investeringer i værdipapirer ville være, at Viborg Kommune skulle have placeret pengene i banken. Den gennemsnitlige forretning af indestående på bankkonti har i 2019 været i niveauet -0,75%.
 
Forvaltningen følger løbende Portefølje Management aftalerne og skifter kapitalforvalter, hvis afkastet ikke lever op til forventningerne. Afkastet skal vurderes over flere år og ses i forhold til det generelle afkastniveau i markedet samt den valgte forsigtige risikoprofil.
 
Viborg byråd besluttede 10. okt. 2018 (sag nr. 12) at udelukke investeringer i virksomheder, hvor mere end 5% af omsætningen stammer fra fossile brændstoffer. Viborg kommunes kapitalforvaltere har gennemført denne omlægning i løbet af 2019.
 
Ultimo 2019 udgjorde Viborg Kommunes egen langfristede gæld 751 mio. kr., hvilket er et fald på 15,8 mio. kr. i forhold til ultimo 2018. Faldet skyldes, at der er afdraget 65,7 mio. kr. mens der kun er optaget nyt lån på 49,9 mio. kr. i 2019.
 
Den gennemsnitlige rente på den langfristede gæld har i 2019 været 1,26%.
 
I henhold til Principper for Finansiel Styring skal mindst 25% af Viborg Kommunes langfristede gæld være fastforrentet. Ultimo 2019 var 71% af Viborg Kommunes langfristede gæld fastforrentet, mens 29% var variabelt forrentet.
 
Al gæld i Viborg Kommune er optaget i danske kroner. 
 
Perspektiver på 2020
Den globale sundhedskrise udløst af COVID-19 har medført stor usikkerhed på de finansielle markeder, hvilket betyder at særligt det forventede afkast på porteføljeaftalerne er usikkert trods en meget konservativ investeringsprofil. Forvaltningen har fra marts 2020 aftalt med kapitalforvalterne at modtage afkastrapportering flere gange ugentligt, hvorved markedet følges tættere end sædvanlig. I marts 2020 oplevedes både aktiefald og pludselige fald på obligationsmarkederne, hvilket betød, at den aktivt forvaltede portefølje i en kort periode var nede med -3,86% i afkast. Dette er ultimo maj reduceret til -1,04%. Det negative afkast skal ses i lyset af et positivt afkast på 2,9% i 2019, samt at alternativet til værdipapirplacering er bankindskud, som p.t. forrentes med -0,65%.
 
Det fremgår af budget 2020 – 2023, at kommunens likviditet nedbringes væsentligt i løbet af den 4-årige budgetperiode. Det betyder, at det bliver nødvendigt af sælge en del af den aktivt forvaltede værdipapirbeholdning i løbet af budgetperioden.
 
I forbindelse med Covid-19 situationen blev forskellige tiltag til understøttelse af likviditeten i private virksomheder, kulturliv og foreninger vedtaget af Viborg Byråd. Det betyder, at de månedlige udsving på likviditeten ikke forventes at kunne rummes indenfor den hidtidige kassekredit set hen over året. Derfor er kassekreditten søgt udvidet, hvilket er imødekommet af kommunens bankforbindelse. Alternativet hertil kunne have været salg af værdipapirer, men det skønnedes ikke at være den optimale løsning set i lyset af det aktuelle negative afkast.

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/681
Resume
Med den nuværende finansieringsmodel for lønudgifter vil Teknik & Miljø i de kommende år løbe ind i store budgetudfordringer med lønbudgettet for det administrative personale, hvis den nuværende bemanding fastholdes. I denne sag er der forslået forskellige tiltag for at bringe balance i budgettet og det forventede forbrug.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at tiltagene som beskrevet i bilag nr. 1 godkendes, herunder at der godkendes en rammeændring i budget 2021-2024 som beskrevet i bilag nr. 1.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Situationen omkring Teknik & Miljøs lønudgifter er behandlet i Fælles-MED Teknik & Miljø den 19. maj, 26. maj og den 2. juni 2020. Medarbejdersiden i MED er efterfølgende kommet med en udtalelse, der er vedlagt som bilag nr. 2 til sagen.
 

Beskrivelse

Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 17. januar 2018 (sag nr. 8) en ny måde at håndtere budgetterne til lønningerne for Teknik & Miljø. Heri indgik bl.a., at en del af lønsummen blev afhængig af anlægsniveauet for de udvalg, som Teknik & Miljø servicerer. For at finansiere denne del af lønsummen opkræves der et beløb på 3,8% af anlægsudgifterne (bogføres som udgift på anlægsprojekterne). De 3,8% er ikke fastsat ud fra arbejdsbelastningen men alene som et supplement for at få sammenhæng i lønudgifter og budget tilbage i 2018.
 
En væsentlig del af Teknik- og Miljøs lønsummer er finansieret af udefra kommende indtægter. I 2020 drejer det sig om ca. 19% af lønsummen. Indtægterne kommer dels fra de nævnte administrationsbidrag fra anlægsarbejder og dels fra salg af timer til bl.a. statsfinansierede projekter. De fremadrettede indtægter forventes at falde kraftigt. Bl.a. er anlægsniveauet for de udvalg, som Teknik & Miljø servicerer, budgetlagt med faldende beløb i det basisbudget, der ligger for 2021-2024, hvilket betyder, at det administrationsbidrag, der opkræves på projekterne, vil falde. Herved vil Teknik & Miljøs lønbudget tilsvarende falde.
 
Energi & Ejendomme udfører mindre rådgiveropgaver for andre direktørområder mod betaling. Det har vist sig at betalingen ikke står mål med ressourceforbruget.
 
I forhold til det nuværende personaleforbrug vil der i de kommende år være et merforbrug på Teknik & Miljøs lønbudget på mellem 6-7 mio. kr. årligt.
 
Det vurderes ikke muligt at gennemføre så store personalebesparelser, uden at det vil gå meget ud over de ydelser, det naturligt forventes, at forvaltningen leverer.
 
For at bringe balance i budgettet og det forventede lønforbrug er der foreslået en række ændringer i den måde, som lønsummen fastsættes på.
 
Tiltagene er følgende:
  1. Administrationsbidraget på de 3,8% annulleres og erstattes af et fast lønbudget på 6 mio. kr. årligt.
  2. De overførsler, der allerede er lavet fra 2018 til 2021 annulleres
  3. Der overføres ikke underskud fra 2020 til 2021
  4. Den indtægt, Ejendomme & Energi opnår ved hjælp til projekter fra øvrige forvaltninger (drifts- og anlægsprojekter) skal forøges med 1 mio. kr. til finansiering af lønsummerne.
  5. Den resterende ubalance (forventet til godt 3 mio. kr. årligt fra 2021 stigende til ca. 3,7 mio. kr. fra 2023) skal Teknik & Miljø finde ved personalebesparelser.
 
I årene tilbage har Teknik & Miljø gerereret et forholdsvis stort overskud, som man har fået overført til de efterfølgende år. Dette overskud er ved at være opbrugt, idet Teknik & Miljø har brugt tidligere års opsparing til at øge bemandingen på områder, hvor der har været opgavepres.
 
Der gøres opmærksom på, at der herudover er merudgifter til ekstraordinære ansættelser til at bringe sagspuklerne på byggesagsområdet ned. Finansiering af disse udgifter er ikke en del af denne sag, men håndteres særskilt. Der er peget på finansiering af disse merudgifter i 2021 og 2022 i forbindelse med den igangværende budgetlægning, men ikke for 2020.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

De foreslåede ændringer gælder fra og med 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Som konsekvens af ubalancen mellem budgettet og forventet forbrug til administrative lønudgifter har Teknik & Miljø indledt en proces for reduktion af det administrative personale.
Forvaltningen vurderer, at personalereduktionen vil kunne gennemføres uden at det går ud over kritiske funktioner på plan- og byggesagområdet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/16950
Resume
Viborg Idrætshøjskole har frasolgt en mindre del af sin ejendom til Børnehaven Løvspring. Der skal tages stilling til, om kommunen vil tiltræde relaksation af sit pant, således at den frasolgte del af ejendommen udgår af pantesikkerheden.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Kommunen tiltræder relaksation af kommunens pant i ejendommen og ikke kræver indfrielse af det kommunale pantebrev i anledning af salg af en mindre del af ejendommen.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Kommunen tiltræder relaksation af kommunens pant i ejendommen og ikke kræver indfrielse af det kommunale pantebrev i anledning af salg af en mindre del af ejendommen.
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede en lignende sag vedr. Idrætshøjskolen på mødet den 20. januar 2016  (sag nr. 9). Udvalget gav tilladelse til frasalg af 1.892 m2 uden indfrielse af pantebrevet. Dengang blev provenuet brugt til nedbringelse af et foranstående kreditforeningslån og til bygningsforbedring, og kommunens sikkerhed blev således ikke forringet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Viborg Idrætshøjskole har et rente- og afdragsfrit lån hos kommunen. Lånet er på 1.077.297 kr. Kommunen kan kræve indfrielse ved overgang til anden anvendelse eller ved salg.

Denne type lån opfylder samme behov som et tilskud, uden at det formelt er et tilskud. Kommunen kalkulerer ikke med en tilbagebetaling, men hvis Idrætshøjskolen begynder at bruge ejendommen til et andet formål, som kommunen ikke ønsker at støtte, eller hvis Idrætshøjskolen sælger ejendommen, har kommunen med tinglysningen af et pant sikret tilbagebetaling af beløbet, hvis der skulle være en friværdi. Kommunen accepterer altid, at kreditforeningslån – og evt. også banklån – får pant foran kommunen, idet kommunen ikke vil stå i vejen for en fornuftig finansiering af skolens ejendom.

Viborg Idrætshøjskole har meddelt, at de har brug for relaksation, fordi de har frasolgt en bygning til Børnehaven Løvspring. Det frasolgte grundareal er på 3.168 m2.
 
Ved relaksation vil det frasolgte ikke længere være en del af pantet. Kommunen kan ifølge pantebrevet kræve indfrielse ved salg. Det har dog næppe været hensigten at kræve indfrielse ved salg af en lille del af den samlede ejendom. Salgssummen er 4,8 mio. kr. Provenuet skal anvendes til renovering af højskolens gamle hovedbygning, hvilket hæver pantets værdi.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/16111
Resume
Byrådet skal i denne sag tage stilling til ansøgning fra Gudenådalens Energiselskab A.m.b.a. (GUES) om kommunegaranti på 34 mio. kr.
 
GUES har fremsendt ansøgning om kommunegaranti for byggekredit og lån på 41,5 mio. kr. til finansiering af investeringer vedrørende varmepumpeanlæg til spildevand, som omfatter varmepumper, etablering af ATES varmelager (termisk energilagring) og tilhørende udstyr.
 
Idet projektet er til gavn for både forbrugere i Bjerringbro og Ulstrup er ansøgningen om kommunegaranti delt mellem Viborg Kommune og Favrskov Kommune ud fra antallet af forbrugere hos henholdsvis værket i Bjerringbro (2.237) og værket i Ulstrup (493).
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen fra Gudenådalens Energiselskab A.m.b.a. (GUES) godkendes,
 
2. at der til GUES stilles kommunegaranti for Viborg Kommunes andel på 34 mio. kr. af byggekredit og lån på 41,5 mio. kr. i forbindelse med investeringen i varmepumpeanlæg til spildevand, og
 
3. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på byggekreditten/lånene 31. december året forinden.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ansøgningen fra Gudenådalens Energiselskab A.m.b.a. (GUES) godkendes,
 
2. at der til GUES stilles kommunegaranti for Viborg Kommunes andel på 34 mio. kr. af byggekredit og lån på 41,5 mio. kr. i forbindelse med investeringen i varmepumpeanlæg til spildevand, og
 
3. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på byggekreditten/lånene 31. december året forinden.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Gudenådalens Energiselskab A.m.b.a. (GUES) har fremsendt ansøgning om kommunegaranti i forbindelse med byggekredit og lån til investering i varmepumpeanlæg til spildevand.
 
Det fremgår af ansøgningen, at projektet omhandler etablering af varmepumper og ATES varmelager og tilhørende udstyr. Varmepumperne vil kunne bruge varmen fra det rensede spildevand fra Bjerringbro Rensningsanlæg direkte eller vandet kan ledes gennem en varmeveklser og lagres i ATES huller i jorden og efterfølgende anvendes. Ansøgningen er vedlagt som bilag nr. 1.
 
Projektet er ifølge ansøgningen opstartet, idet der er boret ATES huller og støbt bygningsfundamenter. Varmepumperne forventes opstartet i december 2020.
 
Det fremgår af projektforslaget, at projektet viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og derved forbrugerøkonomi.
 
Den samlede investering udgør jf. ansøgningen følgende:
Mio. kr.
Beløb
Kommentar
Netto udgifter ifølge projektforslag
36,9
Se specifikation i ansøgningen.
Indtægter i form af energibesparelser
5,4
Energibesparelser er i varmeforsyningslovens forstand en indtægt som skal ind over driftsregnskabet og tilbagebetales til forbrugerne ved at indregne denne i varmeprisen, derfor fratrækkes de ikke i investeringen.
Sum
42,3
 
10% til uforudsete udgifter
4,2
 
Bygning
-5,1
Udgifterne til bygning indgår i kommunegaranti til GUES godkendt i Byrådet 22. april 2020.
I alt - oprundet
41,5
 
 
Viborg Kommunes andel af kommunegarantien udgør 82% = 34 mio. kr.
Favrskov Kommunes andel af kommunegarantien udgør 18% = 7,5 mio. kr.
 
 
Generelt
Både lån og byggekredit optages i Kommunekredit. Der er den 30. april 2020 indhentet låneforslag fra Kommunekredit. Rentesatsen på byggekreditten udgør 0,15%. Ved anlægsarbejdets afslutning konverteres byggekreditten til et fastforrentet lån på 34 mio. kr. med en forventet rentesats på 0,57%.
 
Forvaltningens gennemgang af specifikationen af anlægsinvesteringerne, varmeværkets seneste årsregnskaber, budgetter, likviditetsbudgetter mv. har ikke givet anledning til bemærkninger.
 
Viborg Kommune har i forvejen stillet følgende kommunegarantier for lån optaget af GUES i forbindelse med anlægsinvesteringer:
 
Årstal
Indfrielses år
Hovedstol (mio. kr.)
Restgæld (mio. kr.)
2011
2026
15,7
6,8
2016
2046
9,0
8,1
2019
2029
5,4
-
2020
2050
38,1
38,1
2020
2040
24,0
24,0
 
Den godkendte kommunegaranti på 5,4 mio. kr. er på nuværende tidspunkt ikke effektueret.
 
Gældende lovgivning mv.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.
 
Kommunen kan således stille den af selskabet ansøgte kommunegaranti for byggekredit og lån til projektet.
 
Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.
 
En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.
 
Garantiprovision 
På grund af ændrede tolkninger af reglerne for beregning af garantiprovision behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 11. april 2018 (sag nr. 18) principperne for fremadrettet individuel beregning af garantiprovision ved forsyningsselskabers ansøgning om kommunegaranti.
 
Med baggrund i disse principper er garantiprovisionen for de aktuelle kommunegarantier beregnet til 0,55% årligt af restgælden pr. 31. december året forinden. Eksempelvis vil der i 1. halvår 2021 blive opkrævet 0,55% af restgælden på byggekreditten/lånet pr. 31. december 2020 såfremt byggekreditten/lånet optages inden årets udgang.
 
Øvrige forhold
Herudover har Klima- og Miljøudvalget på mødet den 30. januar 2020 (sag nr. 1) godkendt selskabets projekt for etablering af varmepumpeanlæg til spildevand i henhold til varmeforsyningsloven.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/1664
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd – herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Mødelisten blev godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 
Det bemærkes, at sagen vedrører både aktiviteter for den sidste del af 2019 samt kendte aktiviteter for 2020.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Bilag

Sagsid.: 19/1787
Resume
Byrådet har vedtaget et kommuneplantillæg for etape 1 til ca. 1.000 boliger i Taphede. Af hensyn til den videre lokalplanlægning og dialog med lodsejere er der brug for en afklaring af, kommunens rolle i byudviklingen i forhold til jordkøb og realisering.
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
  1. at kommunen køber jord i Taphede i det omfang, de private lodsejere ikke selv ønsker at realisere planlægningen, og
     
  2. at kommunen forventes at stå i forskud med anlægsudgifter til fordelingsvejen og vil ekspropriere jorden hertil, og
 
  1. at kommunen via planlægningen ønsker at koordinere og beslutte boligtyper i områderne og evt. ekspropriere, såfremt en ejer ikke selv ønsker at realisere denne type bolig.
 
  1. at tidsplan for lokalplanlægning fastholdes som skitseret i afsnittet ”tidsperspektiv”.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
 
1. at kommunen køber jord i Taphede i det omfang, de private lodsejere ikke selv ønsker at realisere planlægningen, og
 
2. at kommunen forventes at stå i forskud med anlægsudgifter til fordelingsvejen og vil ekspropriere jorden hertil, og
 
3. at kommunen via planlægningen ønsker at koordinere og beslutte boligtyper i områderne og evt. ekspropriere, såfremt en ejer ikke selv ønsker at realisere denne type bolig.
 
4. at tidsplan for lokalplanlægning fastholdes som skitseret i afsnittet ”tidsperspektiv”.
 
Torsten Nielsen deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet har vedtaget kommuneplantillæg nr. 37 den 12. maj 2020 (sag nr. 17).
Den 27. februar 2019 (sag nr. 26) besluttede Byrådet, at kommunens rolle i byudviklingen skulle være som i Arnbjerg – dvs. delt kommunal og privat byggemodning.
 
Teknisk Udvalg indstillede den 3. juni 2020 (sag nr. 10) lokalplan nr. 535 for en privat udstykning nord for Randersvej til godkendelse. Sagen behandles af Økonomi- og Erhvervsudvalget på dette møde. I forbindelse med lokalplanarbejdet er der indgået en udbygningsaftale om privat medfinansiering af ca. 1 mio. til anlæg af ny rundkørsel på Randersvej til ca. 5,52 mio.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Der ønskes en drøftelse og fastlæggelse af kommunens rolle i forbindelse med byudviklingen i Taphede.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget drøftede på et dagsseminar 2. februar 2020 nogle overordnede spørgsmål i forhold til byudvikling:
  1. Befolkningsudvikling i forhold til behov for kommunale byggegrunde
 
  1. Kommunens rolle ift. jordkøb, evt. ekspropriation og etablering af infrastruktur.
 
Befolkningsudvikling
Viborg Kommune har i flere år haft en befolkningsudvikling, der ligger over landsgennemsnittet. I 2019 oplevede Viborg Kommune for første gang i 30 år en tilbagegang i befolkningsudvikling på 182 personer. Viborg by havde dog en positiv befolkningsudvikling i 2019 på 73 personer.
 
De sidste 10 år har befolkningstilvæksten i gennemsnit været 362 personer/år i kommunen og 400 personer/år i Viborg by. Befolkningsudviklingen er beskrevet i bilag nr. 1.
 
Frem mod 2040 forventes Viborg Kommune fortsat at have en positiv befolkningsudvikling. Ifølge Danmarks statistik vurderes denne at ligge lidt under landsgennemsnittet.
 
Kommunale byggegrunde
Kommunen ejer jord til i alt 549 boliger i Viborg by, fordelt som 186 ledige parcelhusgrunde og areal til 218 tæt-lav og 145 etageboliger, heraf hovedparten i Arnbjerg, se bilag 2.
 
De sidste to år er der solgt 50-60 parcelhusgrunde og areal til 50-60 tæt-lav i Viborg by, men ingen etageboliger. I årene umiddelbart før finanskrisen solgte kommunen ca. 200-250 boligegrunde pr. år i Viborg by og i alt 250-300 boliggrunde i kommunen.
Beholdningen i Viborg by forventes med den nuværende befolkningsudvikling 2020-2035 at dække boligbehovet de næste ca. 2½-3½ års behov. Der er ikke yderligere kommunale grunde at byggemodne.
 
I 2020 er der solgt 32 parcelhusgrunde i Arnbjerg pr. 1. juni. Dette svarer til niveauet sidste år (35 grunde pr. 1. juni 2019).
 
Private byggegrunde
Der er 669 private boliger byggemodnet/på vej i Viborg by. Heraf er kun 115 parcelhusgrunde (Arnbjerg, Hald Ege og Taphede Nord), mens hovedparten (414 boliger) er til tæt-lav og 140 til etageboliger.
 
I Viborg Baneby etableres ca. 1.850 boliger, hvoraf de allerfleste er etageboliger og knap 100 er til tæt-lav. 210 af etageboligerne er særlige boliger (ungdoms-/ældre-/fleksboliger). Boliger i Banebyen ligger centralt og tiltrækker en anden type tilflyttere end boliger i Taphede.
 
Den generelle tendens er, at en større andel af byggemodninger etableres af private i Viborg Kommune. Disse ønsker overvejende at etablere tæt-lav og mindre boliger på små grunde. Kommunen har især været aktiv i forhold til at sikre forsyning af parcelhusgrunde, men sælger også en del storparceller til tæt-lav – typisk til boligselskaber og mindre byggefirmaer.
 
De i alt ca. 1.220 boliger, der kan etableres kommunalt og privat indenfor allerede planlagte områder i Viborg by, kan rumme ca. 2.300-2.500 personer (ved en husstandsstørrelse på 1,9-2,1 pers/bolig). Dette svarer til over halvdelen af den forventede befolkningsfremgang i Viborg by de næste 10 år. Viborg Banebys 1.850 boliger vil dertil kunne rumme yderligere 3.500-3.900 personer.
 
Såfremt kommunen fremadrettet ønsker at sikre en variation i udbud af boligtyper, herunder at sikre et tilstrækkeligt antal af parcelhusgrunde, bør det overvejes via planlægningen at stille krav om fordeling af boligtyper i de kommende lokalplaner.
 
Det kan medføre, at Byrådet bliver nødt til at ekspropriere, hvis en lodsejer ikke ønsker at realisere Byrådets planlægning.
 
Jordkøb
Kommunen ejer ikke jord i Taphede på nuværende tidspunkt. Kommunens strategi hidtil har været at købe jord fra lodsejere, der ikke selv ønsker at byudvikle. Generelt har private lodsejere størst interesse i at sælge til kommunen, når det kan ske på ekspropriationslignende vilkår, så fortjenesten ikke skal beskattes.
 
Kommunen kan købe jord på ekspropriationslignende vilkår, når der
  1. foreligger en vedtaget lokalplan, og
  2. der samtidig er et aktuelt behov for at realisere planlægningen. Et aktuelt behov vurderes i denne sammenhæng som behov for ekstra boliggrunde indenfor de næste 1-2 år.
 
Muligheden for at ekspropriere hænger altså sammen med, hvor mange ledige grunde, der er er på et givent tidspunkt – både kommunale og private. I en tid med mange ledige private grunde er ekspropriationshjemlen mere usikker. Det kan overvejes at købe jord i fri handel.
 
Det næste område, der kan komme i spil i Taphede, er området umiddelbart syd for Randersvej. Her kan bl.a. etableres en daginstitution og ca. 150-185 boliger. Området ejes i dag af 4 forskellige lodsejere.
 
Fordelingsvej
Byudvikling syd for Randersvej forudsætter anlæg af overordnede veje i området efter principperne i helhedsplanen for Taphede. Det kræver anlæg af en ny rundkørsel på Randersvej og en cirkulær fordelingsvej inde i området med forbindelse til Tapdrupvej mod syd.
 
Normalt vil udgifter til fordelingsveje indgå i kommunens byggemodningsbudget.
I områder med delt kommunal og privat byggemodning kræver det enten, at de private parter bliver enige om fordeling af udgifter, eller at kommunen går foran og etablerer vejen med bidrag fra de private.
 
Vejloven har begrænsede muligheder for at fordele udgiften til en sådan vej, idet det kun er ejendomme, som direkte grænser op til vejen, der kan pålægges en udgift hertil.
Alternativt skal der indgås en frivillig aftale blandt alle områdets lodsejere. Dette vurderes ikke realistisk i et område med 25 lodsejere og anlæg over mange år.
 
I Arnbjerg blev valgt en model, hvor kommunen købte jorden til fordelingsvejen og opkrævede betaling for vejrettighed, når ejendommene udstykkes. De private skal i denne model betale for at tilslutte sig vejen med en procentsats i forhold til antal boliger, de kan bygge.
 
Modellen har været god, men tidskrævende – både ift. at udarbejde og ift. at opnå enighed om regnskabet. Det tog bl.a. 2 år at indgå en frivillig aftale om at kommunen overtog vejarealet. Alternativ til en frivillig aftale, er at kommunen eksproprierer til vejen på baggrund af et tracé, der er fastlagt i en lokalplan.
Der er behov for en nærmere afklaring af ekspropriationsadgangen.
 
Skitseprojekt for fordelingsvej i Taphede er under udarbejdelse. Der er ikke regnet økonomi herpå endnu.
 
I forslag til budget 2020-2024 er der ikke afsat anlægsmidler til fordelingsveje i Taphede (se Teknisk Udvalgs møde 3. juni 2020, sag nr. 21). Til byggemodning af boliggrunde er der afsat i alt ca. 111 mio i årene 2021-2024.
 
Rundkørsel
Ny rundkørsel på Randersvej forventes at koste 5,52 mio. kr., hvoraf 17,3% svarende til knap 1 mio. finansieres af privat byggemodning. Resten skal Viborg Kommune finansiere. Der kan ikke opkræves medfinansiering fra de øvrige områder i Taphede, da der ikke er aktuelle byggeprojekter/lokalplaner for de områder, når rundkørslen skal anlægges.
 

Alternativer

Byrådet kan beslutte, at kommunens rolle i byudviklingen enten neddrosles eller opprioriteres sideløbende med de private byggemodninger
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen har på lodsejermøde 25. marts 2019 meldt en vejledende tidsplan ud – se bilag 3 – med alle forbehold for at det skal følge behov og Byrådets prioriteringer. Dette estimat tager afsæt i, at der etableres ca. 70 boliger/år i Taphede.
 
Område 1 (nord og syd for Randersvej): 2021-2024
Område 2 (midt): 2024-2025
Område 3 (syd): 2025-2031
Område 4 (nordøst): 2031-2034
Område 5 (sydøst): 2034-2039
 
Antal boliger i hvert område er skønnet ud fra helhedsplanen for Taphede. Lokalplanlægning bør startes op 1-2 år før realisering
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Når et område lokalplanlægges og overføres til byzone, stiger områdets værdi og beskatning væsentligt. Lokalplanlægning bør derfor først sættes i gang, når der vurderes at være et realistisk grundlag for byudvikling og grundsalg.
 
Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen kræve ejendommen overtaget af kommunen. Kommunen kan indgå aftale med ejeren om at fraskrive sig denne ret.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Kommuneplantillæg for den vestlige del af Taphede er vedtaget. Lokalplaner udarbejdes i takt med behov.
Bilag

Sagsid.: 19/24040
Resume
Viborg Kommunes satsning indenfor animation har udover det meget stærke animationsmiljø også tiltrukket andre uddannelser indenfor det kreative visuelle område, f.eks. ny IKT-ingeniøruddannelse og The Drawing Academy, men også nye kreative virksomheder. Denne positive udvikling indenfor kommunens visuelle styrkeposition gør, at styregruppen for Animationsstrategien foreslår, at strategiens fokus udvides fra alene animation til en bredere vifte af digitale, visuelle kommunikations – og udtryksformer. Viborgs UNESCO-udnævnelse indenfor Media Arts giver både national og international anledning til at fremrykke denne ændring fremfor at afvente udløbet af Animationsstrategiens nuværende periode med udgangen af 2021. En ny flerstrenget ”Viborg Visuals strategi” giver sammen med UNESCO-brandet mulighed for at blive ’Center of Excellence’ som en del af Vision Denmarks nationale program.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at udvidelse af Animationsstrategien til en flerstrenget Viborg Visuals strategi godkendes,
 
2. at der i samarbejde med Vision Denmark, VIA og ViborgEGNENS Erhvervsråd arbejdes videre på etablering af organisationen ’Viborg Visuals – Danmarks Center for Visuel Formidling’,
 
3. at sagen behandles igen i efteråret 2020, når præcis beskrivelse af organisation, økonomi, opgaveindhold, strategi m.m. er udarbejdet, og
 
4. at sagen sendes til orientering i byrådet.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Viborg Kommunes Animationsstrategi 2018-2021 udløber med udgangen af 2021.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Behov for revitaliseret Animationsstrategi
Viborg Kommunes Animationsstrategi tjener bl.a. det formål at bruge animation som kommunikationsform og skabe efterspørgsel af animationsprodukter. Viborgs styrkeposition er imidlertid ikke udelukkende indenfor animation, men hele den digitale visuelle industri. Der er f.eks. flere uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som udvider paletten af digitale visuelle medier til også at favne AR/VR, film, foto, spil mm. Dette fører fra et enstrenget fokus på animation til flerstrenget fokus på flere kreative visuelle områder, hvor animation nok fortsat vil være det stærkeste ben, men hvor især XR/VR og spil, men også film, foto og tegning vil være fremtidige styrkepositioner. Styregruppen for Animationsstrategien foreslår derfor en revitaliseret Animationsstrategi udvidet til en Viborg Visuals strategi.
 
Viborg Kommunes UNESCO-udnævnelse
Viborg Kommunes UNESCO-status som Creative City indenfor Media Arts underbygger et bredere fokus på det digitale visuelle område. Betegnelsen Media Arts henviser til brugen af visuelle udtryksformer med teknologiske komponenter. Viborg Kommune optages i 2. halvår 2020 som UNESCO Creative City indenfor Media Arts. Den formelle optagelse er pga. Covid-19 udskudt, men Viborg Kommune indgår allerede nu aktivt i det globale netværk.
 
Sammenhængsmodellen
Den nuværende animationsstrategi har taget udgangspunkt i forskellige sektorområder. Det foreslås ændret til, at Viborg Visuals strategien bygger på de fem temaer i Viborg Kommunes Sammenhængsmodel – Sundhed, Uddannelse & Læring, Miljø & Bæredygtighed, Vækst og Socialt ansvar samt Oplevelser & fællesskaber. Indenfor disse fem områder prioriteres større strategiske satsninger, hvor det vurderes, at den visuelle formidling kan skabe størst mulig værdi for borgerne i Viborg Kommune, men også sikre udbredelse af området til andre kommuner, regioner, staten samt private virksomheder for herigennem at sikre lokal økonomisk vækst.
 
Bl.a. i lyset af UNESCO´s store afsæt i FN´s Verdensmål er der lavet kortlægning af de områder, hvor der er et sammenfald mellem Viborg Kommunes nye mål i Sammenhængsmodellen og FN’s Verdensmål, og hvor arbejdet med Sammenhængsmålene dermed også medvirker til at indfri verdensmålene (vedlagt som bilag 2). Dokumentet anskueliggør, hvordan Sammenhængsmodelmålenes hverdagsmål har direkte kobling til verdensmålene.
 
Viborg Visuals – et nationalt center for visuel formidling
Viborg Kommunes mangeårige satsning indenfor animation, udnævnelsen til UNESCO Creative City og en ny flerstrenget Viborg Visuals strategi giver en helt ny mulighed for i samarbejde med Vision Denmark at etablere ’Viborg Visuals – Danmarks Center for Visuel Formidling’ som en del af Vision Denmarks nationale program for efteråret 2020 og frem. Vision Denmark er en landsdækkende erhvervsalliance, som vil accelerere den forholdsvis nye industri for visuel fortælling og underholdning ved at bringe producenter og leverandører af kreativ teknologi sammen. Bag Vision Denmark står bl.a. store danske medievirksomheder som Nordisk Film, Sybo og Unity, de regionale filmfonde, Producentforeningen og uddannelsesinstitutioner som TAW og Filmby Aarhus.
 
I regi af Vision Denmark forventes at kunne etablere 2 – 3 regionale “Center of Excellence”, som både løser opgaver, der styrker den lokale og regionale styrkeposition omkring talent og kompetenceudvikling og samtidig løser nationale opgaver, hvor disse kompetencer og talenter møder det brede erhvervsliv. Viborg Visuals samler uddannelsesinstitutioner, virksomheder, klynger og leverandører af kreative visuelle kompetencer og teknologier til at generere øget vækst i helt andre brancher. Det er således stedet, hvor virksomheder og erhvervsklynger får adgang til de bedste kreative digitale kompetencer og løsninger på tværs af animation, VR/AR, film, fotografi, tegning og anden visuel formidling. Centret skal med andre ord bidrage til at udbrede, at alle andre brancher end den kreative visuelle branche selv benytter de potentialer, der ligger i at anvende kreative og visuelle udtryks– og formidlingsformer.
 
Organisatorisk og juridisk forventes, at den nuværende erhvervsdrivende fond omkring Arsenalet kan ’opgraderes’ til at udgøre en fremtidig ramme for Viborg Visuals. Den nuværende bestyrelse for Arsenalet er allerede sammensat med både lokale og nationale repræsentanter indenfor erhverv, kreative medier og kommune, og vil kunne udvides med repræsentanter for de øvrige relevante uddannelsesinstitutioner. Økonomisk vil en del af Viborg Kommunes tilskud til Arsenalet også kunne understøtte etablering af Viborg Visuals.
Udviklingen af Viborg Visuals pågår og præsenteres kort i bilag 1.
 
Som et led i ovenstående gennemføres i 2020 en række aktiviteter i august-september 2020:
  • Fælles arrangement med Den Danske UNESCO Nationalkommission i Undervisningsministeriet, som markerer Viborgs UNESCO-udnævnelse
  • Præsentation af Viborg som UNESCO Creative City på Kulturmødet Mors
  • Kultur- og erhvervskonference i hovedstadsområdet med præsentation af Viborg som kreativ medieby, etableret i tæt og konstruktivt samspil mellem uddannelse, erhverv og kommune.
  • Kombineret UNESCO-kick off og topmøde om Viborg Visuals d. 21. september i Tinghallen, som ligeledes bliver det nye center for VAF fremadrettet. Programmet bygges op omkring overskrifterne Verden i Viborg og Viborg i Verden, hvor der dels tages afsæt i, hvad UNESCO står for, hvorfor Viborg er udnævnt som UNESCO Creative City, og hvad det potentielt kan betyde for de respektive aktører indenfor erhvervsliv, kultur – og uddannelsesinstitutioner, både lokalt og nationalt. Programmet bliver således en kombination af oplæg fra lokale og nationale nøgleaktører, ligesom der arbejdes på få en af verdens førende visuelle virksomheder til at deltage med et større indlæg.
 
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

En revideret animationsstrategi forventes at kunne gennemføres indenfor den nuværende økonomiske ramme. Herudover forventes et større nationalt tilskud til et evt. kommende ’Center of Excellence’ i Viborg.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/38050
Resume
Sammenhængsmodellens tema ”Vækst og socialt ansvar” indeholder en målsætning om, at befolkningstallet i Viborg Kommune skal vokse med mindst 0,5% hvert år (svarende til ca. 500 indbyggere). 
Som et af tiltagene bevilgede byrådet på sit møde den 18. december 2019 (sag nr. 25) 240.000 kr. til analyser, der kunne pege på mulige målgrupper, samt anvise mulige veje at gå for at tiltrække tilflyttere. Analyserne blev udført af kommunikationsbureauet Publico i foråret 2020, og indeholder både kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder imageanalyse.
Analysernes resultater ligger nu klar, og peger primært på tre målgrupper:
  • Pendlere
  • Børnefamilier
  • Tilbageflyttere efter endt uddannelse / højtuddannede, f.eks inden for det juridiske miljø.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget skal nu beslutte det videre forløb.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at analysen med tilhørende handlingsmuligheder tages til efterretning,
 
2. at der arbejdes videre med at udforme en egentlig strategi og handlingsplan for de kommende indsatser, og
 
3. at forslag til tidsplan godkendes.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.
Sagsfremstilling

Historik

Da udviklingen i befolkningstallet i Viborg Kommune pt. ligger under målsætningen i Sammenhængsmodellens tema ”Vækst og socialt ansvar”, besluttede byrådet på sit møde den 18. december 2019 (sag nr. 25) at bevilge 240.000 kr. til fase 1 af et tilflytterprojekt, som indeholdt en række analyser og markedsundersøgelser med henblik på at få et faktabaseret grundlag for at udvikle en egentlig tilflytterstrategi med konkrete handlinger overfor definerede målgrupper. Analyserne blev gennemført af kommunikationsbureauet Publico, som har erfaring med denne type analyser i andre kommuner, blandt andet Horsens Kommune, Syddjurs Kommune og Vejen Kommune.
De foreløbige resultater af analyserne blev præsenteret på Økonomi- og Erhvervsudvalgets seminar i februar 2020 og kort for byrådet den 12. maj 2020.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Analyserne fra Publico og Viborg Kommunes egen tilflytterstatistik viser, at det er de unge mellem 18 og 35 år, der er flytbare, og at de primære årsager til flytninger er job og uddannelse. Derudover er der nogle faktorer, som ikke er årsagen til flytning i sig selv, men som kan være årsag til at et sted bliver valgt fra, hvis de ikke er i orden. Det er f.eks. områder som skole og pasningsordninger.
 
Dette understreger, at en fokuseret tilflytterindsats ikke alene er en kommunikationsopgave, men en samlet indsats, hvor der bliver taget ejerskab hele vejen rundt i Viborg Kommune med henblik på at skabe den mest attraktive ”samlede pakke” til de potentielle tilflyttere, som overordnet set kan inddeles i følgende målgrupper, hvor det dog generelt gælder, at det er de unge mellem 18 og 35 år, der er flytbare:
  • Pendlere
  • Børnefamilier
  • Tilbageflyttere efter endt uddannelse / højtuddannede, f.eks. inden for det juridiske miljø.
 
Analyserne i tilflytterprojektet peger endvidere på tre tendenser:
 
#1: Silkeborg er konkurrent nr. 1
  • 25% af Viborgs tilflyttere overvejede Silkeborg
  • Silkeborg fører på natur og logistik, mens
  • Viborg fører på huspriser og flot bymidte
  • Respondenter i Silkeborg har dårligst indtryk af Viborg
#2: Job – potentiale
  • Arbejdspladser er årsag til flytningmen
  • Der er usikkerhed om jobmulighederne i Viborg Kommune
  • Stort kendskab til de tre store offentlige arbejdspladser: Regionshospitalet Viborg, Region Midt og Viborg Kommune
#3: Natur – et potentiale?
  • Viborg Kommune har en rig natur, men ikke som årsag til at flytte
  • Efter tilflytning opleves naturen dog som det mest attraktive ved at være flyttet til Viborg Kommune
  • Viborg Kommunes natur har bund i national kulturarv

Nu forestår en opgave med at udarbejde en egentlig strategi med konkrete handlinger for tiltrækning af tilflyttere. Indsatserne skal planlægges, så de præcist rammer de udpegede målgrupper og imødekommer deres efterspørgsel.
 
Det kan f.eks. betyde at velkomstarrangementerne for tilflyttere nytænkes, så de i højere grad er målrettet strategiske målgrupper – f.eks. børnefamilier. Samtidig kan der gøres en tidligere indsats for dem, der er i flytteovervejelser.
 
Et andet eksempel kan være egentlig produktudvikling til særlige målgrupper, som f.eks. det samarbejde, der er ved at blive etableret mellem det juridiske miljø i Viborg (herunder Nævnenes Hus) og juridisk fakultet på Aarhus Universitet. I Viborg findes den største koncentration af juridiske arbejdspladser i Danmark, udenfor København - en jura-klynge, hvor helheden bidrager til at hver enkelt arbejdsplads har bedre muligheder for at udvikle sig. Samarbejdet mellem Aarhus Universitet, Viborg Kommune og det juridiske miljø i Viborg har som overordnet formål at give studerende og nyuddannede adgang til attraktive arbejdspladser med gode udviklings- og karrieremuligheder. Desuden er samarbejdet med til at løfte Viborg Kommune som et attraktivt sted at arbejde, hvilket er vigtigt for fortsat at kunne tiltrække og fastholde fagligt højt kvalificerede medarbejdere.
 
Ligeledes passer Karriereby Viborg fint ind i de anbefalinger, som analyserne er nået frem til. Det bør derfor videreudvikles og intensiveres, da der netop her er fokus på det, som folk flytter efter: Job og uddannelse.
Også organiseringen af tilflytterindsatsen tages op til overvejelse. I andre kommuner (f.eks. Horsens og Middelfart) er der ansat en egentlig tilflytterkonsulent, ligesom nogle kommuner arbejder aktivt med ambassadørgrupper f.eks. i forbindelse med tilbageflytning.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

August 2020:
  • Kontakter/sonderende møder med vigtige interessenter – er f.eks. store virksomheder med til at indgå som drivkraft i en indsats, der skal tiltrække unge pendlere?
  • Workshop med udvalgte virksomheder og organisationer
September 2020:
  • Strategien udformes og de første handlinger beskrives
Oktober 2020
  • Sæt i gang
 
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Byrådet bevilgede den 18. december 2019 (sag nr. 25) 240.000 kr. til analysefasen, kaldet fase 1 i samarbejdet med Publico.
Der er ikke planlagt direkte tilflytter-aktiviteter, og dermed heller ikke afsat budget til disse.
Arbejdsgruppen bag tilflytterprojektet kan ved behov trække på Publicos viden i forbindelse med udarbejdelse af strategien/handlingsplan. Eventuel udgift hertil finansieres af det afsatte budget til markedsføring.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/42137
Resume
Byrådet behandlede på sit møde 26. februar 2020 (sag nr. 21) en såkaldt budgettvist vedrørende huslejen for den almene boligafdeling ”Liseborg Bakke” under Boligselskabet Viborg. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 
På mødet afviste byrådet at godkende budgettet under henvisning til huslejestigningen på 11 %.
 
Boligselskabet har efterfølgende præsenteret beboerne i afdelingen for et nyt budget, hvorefter huslejen per 1. september 2020 vil stige med 5 %, samt en plan for, hvordan økonomien i afdelingen over nogle år med huslejestigninger vil blive bragt i balance.
 
Beboerne i afdelingen har forkastet budgettet, og byrådet skal i sin rolle som tilsynsmyndighed træffe den endelige afgørelse om dette nye budget.
 
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at budget for den resterende del af 2020 i afd. 41 (Liseborg Bakke) under Boligselskabet Viborg godkendes.
 
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at budget for den resterende del af 2020 i afd. 41 (Liseborg Bakke) under Boligselskabet Viborg godkendes.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet behandlede på sit møde 26. februar 2020 (sag nr. 21) den oprindelige budgettvist for afd. 41 (Liseborg Bakke).
 
På mødet afviste byrådet at godkende budgettet under henvisning til huslejestigningen på 11 %.

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Baggrunden for budgettvisten
Beboerne i afd. 41 (Liseborg Bakke) har siden 2016, hvor afdelingen blev opført, betalt ca. 848 kr./m² i årlig husleje. Som følge af øget ejendomsskat burde huslejen have været hævet i årene 2017-2019, da der efter lovgivningen skal være balance mellem indtægterne og udgifterne i en almen boligafdeling (det såkaldte balancelejeprincip).
 
På grund af en fejlfortolkning af lovgivningen hos boligselskabet blev huslejen ikke hævet før i 2019. Huslejen steg dog ikke i 2019, da afdelingen havde overskud på driften i tidligere år, hvilket gjorde det muligt at holde huslejen i ro til trods for den forøgede ejendomsskat, da dette overskud skulle afvikles over maksimalt 3 år.
 
Beboerne har med andre ord været opkrævet en for lav husleje i 2017 og 2018.
 
Boligselskabet klagede i 2019 til SKAT over den forøgede ejendomsskat. Med udsigt til en meget lang sagsbehandlingstid hos SKAT, valgte boligselskabet samtidig at foreslå en huslejestigning, der på én gang hævede huslejen med 11 % (en stigning fra ca. 848 kr./m² til ca. 941 kr./m² i årlig husleje), så der fra 1. januar 2020 ville være balance mellem indtægter og udgifter i afdelingen.
 
Efter at byrådet på sit møde 26. februar 2020 (sag nr. 21) afviste denne huslejestigning, har boligselskabets hovedbestyrelse den 21. april 2020 godkendt et nyt budget for afdelingen samt en plan for, hvordan der over nogle år med huslejestigninger vil blive bragt balance mellem indtægter og udgifter i afdelingen.
 
Med det nye budget lægges der op til en huslejestigning per 1. september 2020 på 5 %, og efter den omtalte plan lægges der op til en huslejestigning på maksimalt 5 % i 2021 og en huslejestigning på maksimalt 3 % i 2022, hvis der stadig skal betales en høj ejendomsskat, enten fordi klagen til SKAT over ejendomsskatten ikke er afgjort, eller fordi boligselskabet ikke får medhold i klagen.
 
Beboerne har ved en urafstemning i maj 2020 sagt nej til det nye budget.
 
Boligselskabet har udarbejdet en graf, der viser forskellen mellem den husleje, der er blevet opkrævet, og den husleje, der burde have været opkrævet, i årene 2016-2019. Se bilag nr. 2.
 
Boligselskabet har ligeledes udarbejdet en graf, der viser udviklingen i huslejen efter den foreslåede plan, samt betydningen af en eventuel tilbagebetaling af ejendomsskat, hvis boligselskabet får medhold i klage til SKAT over ejendomsskatten. Se bilag 3.
 
Brev fra afdelingsbestyrelsen
Den forhenværende afdelingsbestyrelse for afdeling 41 (Liseborg Bakke) har i et brev af 13. maj 2020 forklaret, at beboernes nej til det nye budget ikke skyldes huslejestigningen, men derimod dels at boligselskabet i forbindelse med opførelsen af afdelingen har budgetteret ejendomsskatten for lavt, dels at boligselskabet ikke vil lade de penge, der eventuelt bliver betalt tilbage fra SKAT, hvis boligselskabet får medhold i klagen over ejendomsskatten, komme de nuværende beboere til gode. Se bilag 4.
 
I brevet henvises ligeledes til et møde mellem afdelingsbestyrelsen og boligselskabet, der er afholdt primo marts 2020. Boligselskabet har oplyst til forvaltningen, at de ikke kan genkende den beskrivelse af mødet, som beboerne giver i brevet.
 
Forvaltningen bemærkninger til budgettvisten
Når byrådet som tilsynsmyndighed træffer den endelig afgørelse om budgettet for afdelingen skal det bl.a. påses, at de formelle regler for vedtagelse af budgettet er overholdt, og at budgettet overholder balancelejeprincippet samt de øvrige principper for økonomisk forsvarlig drift af en almen boligafdeling. Forvaltningen har ingen bemærkninger hertil.
 
Under sagsbehandlingen af den oprindelige budgettvist, der blev behandlet af byrådet på mødet 26. februar 2020 (sag nr. 21), fremgik at boligselskabet på grund af en fejltolkning af lovgivningen havde undladt at indfase den nødvendige huslejestigning allerede i årene 2017-2019. Stillingtagen til en eventuel retlig betydning af denne fejl henhører under domstolene. Forvaltningen bemærker, at der er fremlagt en plan for indfasning af den nødvendige huslejestigning i årene 2020-2022.
 
Forvaltningen bemærker desuden, at man i sagens natur ikke altid vil kunne opnå den tilstræbte balance mellem indtægter og udgifter i en almen boligafdeling. Som udgangspunkt er det de til enhver tid boende beboere, der berøres af et eventuelt overskud eller
underskud. En fraflyttet beboer kan således ikke gøre krav på at få del i et eventuelt overskud som følge af uventet indtægt, fx tilbagebetaling af ejendomsskat fra tidligere år, selv om denne måtte relatere sig til den periode, hvor beboeren boede i afdelingen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Byrådet skal efter almenboliglovens § 42 som tilsynsmyndighed træffe den endelige afgørelse om driftsbudget for en almen boligafdeling i drift, når der er tvist mellem en boligorganisations bestyrelse og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet om godkendelse af budgettet.
 
Byrådet skal efter almenboliglovens § 164 som tilsynsmyndighed føre et generelt tilsyn med de almene boligorganisationer, og efter almenboliglovens § 165 kan der gives sådanne påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift.
 
En almen boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed, hvori der efter almenboliglovens § 45 skal være balance mellem indtægter og udgifter. Efter almenlejelovens § 10 er der mulighed for – med 3 måneders varsel – at hæve huslejen, hvis det er nødvendigt for at opnå balance. Huslejen må stige, så meget det er nødvendigt, for at opnå balance.
 
Når året er gået, og der aflægges regnskab over driften, vil det ofte vise sig, at der enten har været et overskud eller et underskud. Et overskud skal først og fremmest gå til at udligne tidligere års eventuelle underskud. Både overskud og underskud skal normalt afvikles over højst 3 år.
 
Bilag

Sagsid.: 20/12371
Resume
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg søger om byrådets godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri (skema B) til 4 almene familieboliger i afdeling 712, Vammen samt godkendelse af den foreløbige husleje for første driftsår. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anskaffelsessum for byggeriets påbegyndelse (skema B) på 7.348.000 kr. til afdeling 712, Vammen i Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg beliggende på Haugårdsvej i Vammen, godkendes,
 
2. at der gives en anlægsbevilling til kommunens grundkapital på 735.000 kr. til konto ”Afdeling 712, Vammen Midtby” med rådighedsbeløb i 2020, og
 
3. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen for boligerne udgør gennemsnitlig 853 kr./m² for første driftsår.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anskaffelsessum for byggeriets påbegyndelse (skema B) på 7.348.000 kr. til afdeling 712, Vammen i Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg beliggende på Haugårdsvej i Vammen, godkendes,
 
2. at der gives en anlægsbevilling til kommunens grundkapital på 735.000 kr. til konto ”Afdeling 712, Vammen Midtby” med rådighedsbeløb i 2020, og
 
3. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen for boligerne udgør gennemsnitlig 853 kr./m² for første driftsår.
 
Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet godkendte den 19. december 2018 (sag nr. 29) en ansøgning om tilsagn (skema A) fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs afdeling 712, Vammen til 4 almene familieboliger, i alt 380 m² beliggende på Haugårdsvej i Vammen med en anslået samlet anskaffelsessum på 6.597.000 kr.. Byrådet godkendte ligeledes den foreløbige årlige gennemsnitlig husleje på 821 kr./m² for første driftsår.

Inddragelse og høring

Intet.

Beskrivelse

Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser, at projektet opføres som to dobbelthuse på samlet 380 m², hvilket er i overensstemmelse med projektet, som fik tilsagn (skema A). Tegninger over projektet fremgår af bilag nr. 2.
 
Derimod er entrepriseudgifterne ved skema B steget med ca. 15% i forhold til de budgetterede ved skema A. De øget entrepriseudgifter betyder, at den samlede anskaffelsessum er steget med 751.000 kr. svarende til ca. 11% fra 6.597.000 kr. ved skema A til 7.348.000 kr. ved skema B.
 
Huslejeniveauet er på grund af den højere anskaffelsessum ved skema B steget med 32 kr./m²/år svarende til ca. 4% fra 821 kr./m²/år ved skema A til 853 kr./m²/år ved skema B.
 
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg oplyser følgende huslejer for første driftsår:
1 stk. 3-værelses bolig på 85 m²:  6.040 kr./måned
2 stk. 4-værelses bolig på 95 m²:  6.750 kr./måned
1 stk. 4-værelses bolig på 105 m²: 7.461 kr./måned
 
Anskaffelsessum og finansiering
En forudsætning for godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri er, at anskaffelsessummen ikke overstiger den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger. Denne beregnes til: 380 m² x 20.290 kr./m² = 7.710.000 kr.
 
Anskaffelsessummen på 7.348.000 kr. holder sig under den maksimale tilladte anskaffelsessum og en godkendelse er dermed muligt. Anskaffelsessummens fordeling på grundudgifter, entrepriseudgifter, omkostninger m.v. fremgår af bilag nr. 3.
 
Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:
Beboerindskud (2 %)
   147.000 kr.
Kommunal grundkapital (10 %)
   735.000 kr.
Realkreditlån (88 %)
6.466.000 kr.
Samlet anskaffelsessum (100 %)
7.348.000 kr.
 
Det fremgår af finansieringen, at den kommunale grundkapital udgør 735.000 kr., hvilket netop svarer til det afsatte rådighedsbeløb.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Boligselskabet oplyser, at de forventer indflytning primo 2021.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 18.000 kr.
 
Kommunegaranti
Den kommunale garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi, vil først kunne beregnes, når ejendommen er opført og vurderet. Långiver har dog beregnet en foreløbig garantiprocent til 66,13 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 4.276.000 kr. (66,13 % af 6.466.000 kr.).

Juridiske og planmæssige forhold

Lokalplan
Projektet er omfattet af lokalplan nr. 395 for en del af Vammen midtby. Projektet er på nuværende tidspunkt ikke i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Om projektet bliver tilpasset eller om der bliver meddelt dispensationer fra lokalplanen, afklares i forbindelse med byggesagsbehandlingen.
 
Bemyndigelse Skema B
Byrådet besluttede på mødet den 17. maj 2017 (sag nr. 6) at bemyndige forvaltningen til administrativt at godkende skema B under forudsætning af, at den endelige anskaffelsessum holder sig indenfor rammerne af skema A, samt at der ikke er væsentlige ændringer i projektet i forhold til det, som blev godkendt ved skema A.
 
Bemyndigelse skema C
Forvaltningen vil i henhold til byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307) kunne godkende byggeregnskabet, skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af byrådet godkendte skema B.
 
Bilag

Sagsid.: 20/2024
Resume
Boligselskaberne har i henhold til principper og administrationsgrundlag for almene boliger i Viborg Kommune fremsendt ønsker til nybyggeri af almene boliger for budget 2021. Boligselskaberne har fremsendt ønsker for 29,9 mio. kr. Desuden har boligselskaberne indsendt revideret oversigt over forventede kapitaltilførsler.
 
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, hvilke projekter der medtages i den videre budgetlægning, og
 
2. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om kvoten til 16 familieboliger i Skals overføres til 2021, jf. sagsfremstillingen.
 
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Følgende projekter indgår i den videre budgetlægning:
 
1. Ørum (BSJ), 7 boliger med kommunal grundkapital på 1,3 mio. kr.
2. Mønsted (BVA), 8 boliger med kommunal grundkapital på 1,6 mio. kr.
3. Stoholm (BSJ), 10 boliger med kommunal grundkapital på 2,0 mio. kr.
4. Møldrup (BVA), 14 boliger med kommunal grundkapital på 2,0 mio. kr.
5. Sparkær (BVA), 4 boliger med kommunal grundkapital på 0,8 mio. kr.
 
Herudover beslutter Økonomi- og Erhvervsudvalget, at kvoten til 16 familieboliger i Skals overføres til 2021, jf. sagsfremstillingen.
 
Åse Kubel Høeg og Torsten Nielsen deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
 
Sagsfremstilling

Historik

Seneste kvotetildeling til nybyggeri blev behandlet af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. juni 2019 (sag nr. 48) og af byrådet den 20. november 2019 (sag nr. 12). Der blev i budget 2020 afsat i alt 6,5 mio. kr. til nybyggeri.

Inddragelse og høring

Forvaltningen har den 27. april 2020 holdt møde med repræsentanter fra boligselskaberne med hjemsted i Viborg Kommune, hvor boligselskabernes ønsker til kvoter til nybyggeri i budget 2021 blev gennemgået. Ansøgningsskemaer til kvoteønsker fremgår af bilag nr. 1.

Beskrivelse

Principper og administrationsgrundlag
Byrådet godkendte på mødet den 10. oktober 2018 (sag nr. 14) principper og administrationsgrundlag for almene boliger i Viborg Kommune.
 
Det fremgår blandt andet, at Viborg Kommune i sin administration af almenboligloven:
  • vil fremme en byudvikling med blandede boligformer (leje og eje),
  • vil prioritere mindre almene boliger til målgrupper med behov for en rimelig og betalbar husleje, hvorfor huslejeniveauet vægtes højt,
  • vil være proaktiv i byplanlægningen i hele Viborg Kommune i forhold til behov og placering af mindre boliger,
  • vil årligt ud fra behov afsætte en økonomisk ramme til almene boliger. Rammen fordeles i samarbejde med boligselskaberne ud fra planmæssige behov, boligsociale behov samt konkrete projektønsker fra boligselskaberne.

Nybyggeri 

For ungdoms-, ældre- og plejeboliger er grundkapitalen 10%. For familieboliger er der indført en differentieret model, hvor grundkapitalen er mellem 8 og 12%, afhængig af den gennemsnitlige boligstørrelse i hvert enkelt projekt. Kommunerne skal indskyde færrest penge ved byggeri af små boliger og flest ved byggeri af store boliger. Ved familieboliger under 90 m² skal kommunerne indskyde 8% i grundkapital. For boliger mellem 90 og 104 m² skal kommunerne indskyde 10%. Og for boliger på 105 m² eller derover skal kommunerne indskyde 12%.
 
Der er den 19. maj 2020 indgået Grøn boligaftale 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Sikandar Siddique (UFG). I aftalen fremgår det, ”at parterne er enige om at forlænge den kommunale grundkapital på det nuværende niveau frem til 2026. Det giver et incitament til at opføre mindre, almene boliger, og det giver kommunerne en lang og stabil planlægningshorisont”.
 
Af tabel 1 fremgår en oversigt over boligselskabernes ønsker til kvoter til nybyggeri i budget 2021 samt størrelse på grundkapitalen for hvert enkelt projekt. De indkomne ønsker er alle familieboliger. Boligselskaberne har indsendt ønsker for samlet 29,9 mio. kr.
 
Der er afsat 9 mio. kr. til grundkapital til nybyggeri i budgetoverslagsåret 2021 i budget 2020.
 
Tabel 1
 
Boliger
Grundkapital
Bolig-selskabernes
Prioriteringer
 
Antal
Type
Gnm. m²
Husleje kr./m²/år
Procent
Mio. kr.
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg (BSJ)
 
 
 
 
 
 
 
Bjerringbro
24
Etage
65-104
900
10
4,6
 
Løgstrup
6
Etage
95-104
850
10
1,3
4
Stoholm
10
Tæt-lav
75-104
850
10
2,0
2
Vammen
4
Tæt-lav
85-104
850
10
0,8
3
Ørum
7
Etage
75-95
850
8
1,3
1
Total
51
 
 
 
 
10,0
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Boligselskabet Viborg (BV)
 
 
 
 
 
 
Løgstrup
20
Tæt-lav
94-115
830
10
3,9
1 (delt første prioritet)
Taphede 1/Tapdrup
20
Tæt-lav
72-111
950
10
4,0
 
Nordbyen i Viborg ”Klub Valhalla”
17
Tæt-lav
72-110
970
10
3,4
1 (delt første prioritet)
Total
57
 
 
 
 
11,3
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Boligselskabet Viborg Amt (BVA)
 
 
 
 
 
 
 
Møldrup
14
Etage
75-96
880
8
2,0
6
Tapdrup
12
Tæt-lav
85-105
881
10
2,4
1
Rindsholm
3
Tæt-lav
89
880
8
0,6
2
Karup
6
Tæt-lav
95
881
10
1,2
4
Mønsted
8
Tæt-lav
85-105
875
10
1,6
3
Sparkær
4
Tæt-lav
85-105
876
10
0,8
5
Total
47
 
 
 
 
8,6
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Total alle projekter
155
 
 
 
 
29,9
 
 
Nedenfor fremgår en kort beskrivelse af de enkelte projekter samt forvaltningens  bemærkninger.
 
Bjerringbro (BSJ)
24 etageboliger på Slagterigrunden. Projektet er anden etape til kvoten på 19 boliger, som boligselskabet fik sidste år.
 
Forvaltningen bemærker, at projektet vil understøtte en omdannelse af den sidste del af slagterigrunden.
 
Løgstrup (BSJ)
6 etageboliger på Borgergade. Boligselskabet oplyser, at projektet vil blive med større boliger som supplement til boligerne på Møllegården.
 
Forvaltningen bemærker, at projektet kræver ændret planlægning, og at omfanget af projektet på grunden skal belyses nærmere.
 
Stoholm (BSJ)
10 boliger som tæt-lav byggeri. Boligselskabet har foreslået 2 lokaliteter, hvor den ene er en færdiggørelse af byggemulighederne på Liselund. Boligselskabet er netop ved at opføre anden etape ud af tre etaper på Liselund.
 
Vammen (BSJ)
4 boliger som tæt-lav byggeri på Nørregade. Boligselskabet ser projektet som et fortsættelsesbyggeri til byggeriet på Haugårdsvej, som byrådet også behandler på dagens møde.
 
Forvaltningen bemærker, at der i øjeblikket er en lokal udviklingsplan under udarbejdelse i Vammen. Forvaltningen bemærker endvidere, at mulighederne for 4 boliger på grunden skal belyses nærmere.
 
Ørum (BSJ)
7 etageboliger på Østergade (tidligere korn- og foderstofcentral). Boligselskabet oplyser, at to
erhvervsdrivende har tilkendegivet, at de overvejer at flytte deres lokaliteter til torvet, hvilket vil være i overensstemmelse med lokalplanen.
 
Forvaltningen bemærker, at byrådet på mødet den 26. februar 2020 (sag nr. 12)  godkendte kommuneplantillæg nr. 47, lokal udviklingsplan for Ørum, hvori ét af temaerne er udvikling af området omkring Ørum Torv.
 
Løgstrup (BV)
20 boliger som tæt-lav byggeri på Amalievej, alternativt kan projektet opføres i to etaper på hver 10 boliger. Boligselskabet oplyser, at projektet er et genfremsendt kvoteønske fra sidste år, og at det er beliggende tæt på både skole og idrætsfaciliteter.
 
Forvaltningen bemærker, at projektet er i overensstemmelse med tillæg nr. 1 til lokalplan 318, som blev godkendt i september 2019.
 
Taphede 1/Tapdrup (BV)
20 blandede boliger. Boligselskabet oplyser, at projektet vil bestå af både tæt-lav byggeri og etageboliger.
 
Forvaltningen bemærker, at der endnu ikke er udarbejdet en lokalplan for området i Taphede syd for Randersvej, og det forventes, at der bliver igangsat en lokal udviklingsplan for Tapdrup i 2020.
 
Nordbyen i Viborg, ”Klub Valhalla” (BV)
17 blandede boliger på Lokesvej. Boligselskabet oplyser, at projektet vil bestå af både tæt-lav byggeri og etageboliger.
 
Boligselskabet vil i forbindelse med projektet anvende Klub Valhallas eksisterende bygninger til aktivitets-/beboerhus for Nordbyen, hvilket de har gode erfaringer med fra andre bydele.
 
Forvaltningen bemærker, at en anvendelsesændring af området til boliger vil kræve ny planlægning.
 
Møldrup (BVA)
14 etageboliger på Jernbanegade.
 
Forvaltningen bemærker, at byrådet tidligere i år har anbefalet at nedlægge 3 almene familieboliger i Møldrup i forbindelse med helhedsplanen for Lejerbo Randers. Forvaltningen bemærker endvidere, at omfanget af projektet på grunden skal belyses nærmere.
 
Tapdrup (BVA)
12 boliger som tæt-lav byggeri.
 
Forvaltningen forventer, at der bliver igangsat en lokal udviklingsplan for Tapdrup i 2020.
 
Rindsholm (BVA)
3 boliger som tæt-lav byggeri på Gl. Århusvej. Projektet er omfattet af 2 matrikler, hvor byplanvedtægt nr. 22 gælder for den ene matrikel. Hvis der bliver tildelt kvote til projektet, vil forvaltningen undersøge planforholdene nærmere og eventuelt aflyse byplanvedtægten for denne matrikel.
 
Forvaltningen bemærker, at boligselskabet også fik kvote til 4 boliger på Gl. Århusvej sidste år.
 
Karup (BVA)
6 boliger som tæt-lav byggeri på Jasminvænget.
 
Forvaltningen bemærker, at projektet vil være beliggende i nærheden af en af boligselskabets andre afdelinger i Karup, og at Jasminvænget er omfattet af lokalplan 1.46.
 
Mønsted (BVA)
8 boliger som tæt-lav byggeri på Kalkstensvej.
 
Forvaltningen bemærker, at Kalkstensvej er omfattet af lokalplan 364, hvori der er mulighed for tæt-lav bebyggelse. Forvaltningen bemærker endvidere, at byrådet på mødet den 18. marts 2020 (sag nr. 9)  godkendte forslag til kommuneplantillæg nr. 54, lokal udviklingsplan for Mønsted.
 
Sparkær (BVA)
4 boliger som tæt-lav byggeri på Billingevej. Boligselskabet foreslår også, at opføre projektet i to etaper på hver 4 boliger, således der i alt bliver 8 boliger i Sparkær.
 
Forvaltningen bemærker, at det i henhold til lokalplan 04.B.06.02 er muligt at opføre tæt-lav bebyggelse. Forvaltningen bemærker endvidere, at der i øjeblikket bliver arbejdet med en lokal udviklingsplan for Sparkær, hvor borgerne i dette arbejde har ytret, at de ønsker området ved Billingevej udbygget.
 
Kapitaltilførsler
Kapitaltilførsler ydes som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er konstateret så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse.
 
Landsbyggefonden yder 40% af støtten betinget af, at boligorganisationen selv bidrager med 20%, realkreditinstituttet med 20% og beliggenhedskommunen med 20%.
 
I Viborg Kommune er der i budget 2020-2024 afsat 6,6 mio. kr. i en pulje til Viborg Kommunes andel af kapitaltilførselssager:
 
Mio. kr.
2020
2021
2022
2023
2024
Total
Budget
3.613
1.000
1.000
1.000
0
6.613
 
Grøn boligaftale 2020 omfatter igangsætning af renoveringer af almene boliger for 18,4 mia. kr. i løbet af det næste halvandet år. Samlet er der afsat 30,2 mia. kr., der skal gå til renovering i perioden 2021-2026. Aftalen skal sikre sunde og tidssvarende almene boliger – og være til gavn for lejerne, den grønne omstilling og genopretningen af dansk økonomi. Det kan derfor forventes, at puljen på 6,6 mio. kr. vil blive reduceret i de kommende år.
 
Af bilag nr. 2 fremgår de kapitaltilførselssager, som boligselskaberne forventer at gennemføre i perioden. De afsatte beløb i oversigten, er godkendt af Landsbyggefonden.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

I henhold til de nye principper og administrationsgrundlag opereres der ikke længere med begrebet kvoteår, men kun budgetår. I denne sag behandles budget 2021. Der skal gives skema A inden udgangen af 2021, ellers bortfalder den tildelte kvote.
 
Byrådet reserverede den 20. november 2019 (sag nr. 12) en kvote til 16 familieboliger på Skalmagrunden i Skals til Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg. Udnyttelse af kvoten forudsætter dog, at der inden tilsagnet (skema A) foreligger en godkendt lokalplan. Idet projektet på Skalmagrunden endnu ikke er afklaret, er lokalplan og kommuneplantillægget ikke igangsat og kan derfor ikke være godkendt inden udgangen af 2020. Det fremgår af ovennævnte kvotetildelingssag, at en kvote bortfalder, hvis ikke projekter har modtaget skema A inden udgangen af 2020. Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs har anmodet om, at kvoten overføres til 2021.
 
Byrådet godkendte på mødet den 19. december 2018 (sag nr. 33) grundkøb og tilsagn, skema A til 47 ungdomsboliger i Viborg Baneby. I henhold til støttebekendtgørelsens § 36 stk. 2 bortfalder et tilsagn, hvis ikke boligselskabet har søgt om byggeriets påbegyndelse, skema B senest 15 måneder efter tilsagnsdatoen. Tilsagnet udløb den 20. marts 2020, og projektet er derfor bortfaldet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/20881
Resume
Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe har i mail af 8. juni 2020 til borgmesteren anmodet om at få nedenstående sag på Økonomi- og Erhvervsudvalgets dagsorden til mødet den 17. juni 2020 (jf. §6 i Økonomi- og Erhvervsudvalgets forretningsorden).
Indstilling
Sagen forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17-06-2020
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet
 
1. At der bevilges 100.000 kr. fra ”kulturbuffer-puljen” (nedsat i.h.t. byrådsbeslutning den 22. april 2020, sag 19). Midlerne stilles til rådighed for Viborg Egnens Handelsråd, hvortil der indsendes ansøgninger i.h.t. principperne anført i sagsfremstillingen.
 
Kai. O Andersen stemmer imod.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Den konservative byrådsgruppe vil gerne have følgende forslag til beslutning på Økonomi og Erhvervsudvalgets møde den 17. Juni:
 
Covid-19 situationen har ramt forretningerne hårdt. Både i Viborg og i de mindre handelsbyer.
Mange af forretningerne i landsbyerne er afhængige af den omsætning der skabes ved den aktivitet der sker hen over sommeren, som byfester, lokaldyst, idrætsaktiviteter, snapsting og lignende.
Forretningsdrivende er heldigvis kreative og kommer med ideer og tiltag, for at rede deres forretninger.
Nu hæves grænsen for hvor mange der må samles og det bliver derfor muligt igen at lave aktiviteter, der understøtter fællesskaberne og oplevelserne lokalt og samtidig giver de lokale forretninger mulighed for at skabe mere omsætning. Der er i Viborg by igangsat mange aktiviteter både private og kommunale, ligesom kampagnen Mission Vi står sammen også hjælper.
 
Vi (Den konservative byrådsgruppe) foreslår at der udover de allerede igangsatte initiativer afsættes en pulje på f.eks. 100.000 kr. til tiltag der kan fremme aktiviteterne i handelsbyerne i kommunen. Der kan søges om tilskud til markedsdage og lignende, som afholdes i byerne udenfor selve Viborg By. Der kan søges om  eksempeltvist 10.000 kr. pr arrangement til leje af udstyr, telt og lignende.  Beløbet finansieres af markedsføringspuljen 2020.
 
Det kan enten være Viborgegnens handelsråd eller Viborg kommune der administrere puljen.
 
Arrangementerne skal overholde sundhedsmyndighedernes til enhver tid gældende krav og retningslinier.
 
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.