Mødested
M.1.4/rådhuset
Udvalg
Teknisk Udvalg
Medlemmer
Anders Korsbæk Jensen, Birthe Harritz, Johannes Vesterby, Martin Sanderhoff, Nikolai Norup
Fraværende
Ingen
Bemærkninger
Referat
Sagsid.: 18/35274
Resume
Mammen Mejerierne A/S ønsker at udvide virksomheden. Oversigtskort er i bilag 1.
Da de ønskede ændringer ikke er i overensstemmelse med gældende planlægning, skal der tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
1. at planlægningen og idéfasen sættes i gang som beskrevet,
2. at der ikke afholdes borgermøde,
3. at der på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser træffes afgørelse om, at planlægningen kræver miljørapport, og
4. at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i idéfasen.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
1. at planlægningen og idéfasen sættes i gang som beskrevet, idet maksimal bygningshøjde efter ansøgers ønske fastsættes til 12 meter,
2. at der ikke afholdes borgermøde,
3. at der på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser træffes afgørelse om, at planlægningen kræver miljørapport, og
4. at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i idéfasen.
Historik
Intet.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Nuværende forhold
Planområdet ligger delvis i byzone og landzone. En del af området anvendes til erhvervsformål i forbindelse med Mammen Mejerierne A/S, mens den resterende del er beplantet med træer. Planområdet omfatter desuden en række mindre bebyggelser langs Mammen Byvej.
Projektforslag
Mammen Mejerierne A/S ønsker at udvide deres produktionsvirksomhed. De ønsker bl.a. at udlægge yderligere et areal på ca. 2 ha til erhvervsformål i tilknytning til eksisterende erhvervsområde. Derudover ønskes mulighed for at øge bebyggelsen både i areal og højde. Der ønskes ligeledes etableret endnu en vejadgang fra Mammen Byvej.
Eksisterende planforhold
Lokalplan
En del af området er omfattet af lokalplan nr. E.317/C.306-1 inkl. tillæg nr. 1, der udlægger området til centerområde og erhvervsområde. Den del af området, hvor Mammen Mejeri vil udvide, ligger i landzone, og er ikke omfattet af en lokalplan.
Lokalplanen giver mulighed for en bebyggelsesprocent på maks. 40 og en bygningshøjde på maks. 9 m
Ændringsønskerne er ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.
Kommuneplan
Dele af projektområdet er i Kommuneplan 2017-2029 omfattet af de to kommuneplanrammer, MAMM.E2.01 og MAMM.C2.01.
- I område MAMM.E2.01 udlægges området til erhvervsområde i miljøklasse 3-4, og der må planlægges for en bebyggelsesprocent på maks. 40, bebyggelse i 2 etager og med en bygningshøjde på maks. 12 m.
- I område MAMM.C2.01 udlægges området til blandet bolig og erhverv i miljøklasse 1-2, og der må planlægges for en bebyggelsesprocent på maks. 40, bebyggelse i 1½ etager og med en bygningshøjde på maks. 8,5 m.
Den del af området, hvor Mammen Mejeri vil udvide, er ikke omfattet af kommuneplanens rammer.
De ønskede ændringer er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammeområder og -bestemmelser, hvad angår afgrænsning, anvendelse, bebyggelsesprocenten, etageantallet og bygningshøjden.
Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et kommuneplantillæg.
Principper for planlægningen
Ny planlægning skal sikre, at Mammen Mejeri kan udvide. Planlægningen omfatter 2 områder: et område til erhvervsformål og et område til centerformål (blandet bolig og erhverv).
Forvaltningen foreslår, at planlægningen for centerområdet tager udgangspunkt i følgende:
- Områdets anvendelse fastlægges til centerformål i miljøklasse 1-2.
- Bebyggelsesprocenten fastsættes til 30 % for åben-lav bebyggelse og 40 % for øvrig anvendelse
- Bebyggelsen må etableres i maks. 1½ etager og med en bygningshøjde på maks. 8,5 meter.
Forvaltningen foreslår, at planlægningen for erhvervsområdet tager udgangspunkt i følgende:
- Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsområde i miljøklasse 3-4 såsom industri, værksteder, håndværks-, lager-, engros-, oplags-, entreprenør- og transportvirksomheder med tilhørende administration, samt overnatningsmulighed.
- Bebyggelsesprocenten fastsættes til 60%.
- Bebyggelsen må etableres i maks. 2 etager og med en bygningshøjde på maks. 12 meter, dog med mulighed for at der inden for et bygningsaftryk på maks. 400 m² kan opføres bebyggelse i maks. 5 etager og med en bygningshøjde på maks. 25 m.
- Vejadgang skal ske fra Mammen Byvej.
- Oplag skal søges placeret eller afskærmes af beplantning, så det ikke er synligt fra Mammen Byvej.
- Der skal etableres afskærmende beplantning mod det åbne land.
Arkitektur
Det er forvaltningens vurdering, at bebyggelse i en højde på op til 25 m vil være en væsentlig afvigelse i forhold til den øvrige bebyggelse i byen, der primært fremstår som boliger i 1-2 etager og dermed påvirke den by-arkitektoniske værdi samt det omkringliggende landskab. En synlighedsanalyse viser, at bebyggelse i en højde af 12-25 m vil være synlig fra en stor del af omgivelserne. Sandsynlighedsanalysen fremgår af screeningsskemaet i bilag 3.
Det er dermed forvaltningens vurdering, at bebyggelse i en højde på op til 12 m samt muligheden for i dele af området at opføre bebyggelse i en højde på op til 25 m skal vurderes nærmere i en miljøvurdering, som beskrives yderligere nedenfor.
Arkæologi
Viborg Museum vurderer, at der er stor sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund i området, da området topografisk er beliggende på en stor plan forhøjning, hvor der allerede er foretaget mange arkæologiske registreringer. Området er udpeget som kulturarvsareal. En juridisk bindende udtalelse i henhold til museumslovens § 25 kan derfor kun fremsendes, hvis museet får mulighed for at foretage en forundersøgelse af det berørte areal.
Det berørte areal er over 0,5 ha, og det er derfor bygherren, der i henhold til museumslovens § 26 skal betale for en større forundersøgelse.
Idéfase
Lokalplanlægningen forudsætter, at der vedtages et tillæg til Kommuneplan 2017-2029. Da der er tale om væsentlige ændringer, skal der indkaldes idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet jf. planlovens § 23 c.
Idéoplægget indeholder en beskrivelse af planområdet, det forventede indhold i planlægningen og hovedspørgsmål. Udkast til idéoplæg er i bilag 2.
Idéfasen foreslås fastsat til 4 uger. Hvis der kommer høringssvar, der kan medføre, at planlægningen skal opgives eller ændres væsentligt i forhold til nedenstående principper, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden planforslagene udarbejdes. Alternativt vil høringssvar blive forelagt ved godkendelse af planforslagene.
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde.
Miljøvurdering
Planforslagene er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslagene er omfattet af bilag 2, pkt. 7, litra c. Planforslagene er ikke omfattet at lovens undtagelsesbestemmelse, § 8, stk. 2. Planforslagene påvirker ikke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.
Der er derfor gennemført en screening for afgrænsningen af miljøvurderingens indhold efter de kriterier, der er angivet i lovens bilag 3.
Forvaltningen vurderer, at miljøvurderingen bør indeholde undersøgelser i forhold til følgende emner grundet deres forventet væsentlige påvirkninger af miljøet mht.:
- Byarkitektonisk værdi
- Landskabsarkitektonisk værdi
- Støj og vibrationer
Screeningen er i bilag 3.
De ovennævnte emner har været i høring hos de berørte myndigheder, Viborg Stift, Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Der er indkommet 1 høringssvar fra Viborg Stift, som anbefaler at undersøge og belyse fremtidige scenarier i form af visuelle fremstillinger, hvor koter, præcise højder af kirketårn og industribebyggelse er indarbejdet for at sikre Mammen Kirkes særlige status som byens kulturhistoriske monument bevares. Høringssvaret er i bilag 4.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Idéfase | Primo 2021 |
Planforslag til vedtagelse | Medio 2021 |
Offentlig høring | Medio 2021 |
Endelig vedtagelse | Ultimo 2021 |
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen kræve ejendommen overtaget af kommunen.
Grundejeren har skriftligt fraskrevet sig retten til, at kommunen overtager ejendommene.
Bilag
Sagsid.: 20/42363
Resume
Jørgen Thomassen, JT Biler i Hammershøj, ønsker at bygge rækkehuse på Jernbanegade nr. 33 og 35, Hammershøj. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
Der foreligger nu et udkast til forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 445, som foreslås sendt i offentlig høring.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,
1. at forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 445, delområde III vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget, og
3. at der ikke afholdes borgermøde.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Indstillingen blev godkendt.
Historik
Jørgen Thomassen, JT Biler i Hammershøj, ønsker at bygge rækkehuse på Jernbanegade nr. 33 og 35, Hammershøj. Viborg Kommune ejer Jernbanegade 31 – 35.
Teknisk Udvalg besluttede den 28. oktober 2020 (link til sag nr. 7 i Teknisk Udvalg 28. oktober 2020) at igangsætte planlægningen.
Oversigtskort er i bilag 1.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Eksisterende planforhold
Området er omfattet af lokalplan nr. 445, delområde III, der udlægger området til åben-lav boligbebyggelse i for af fritliggende byhuse. Det ansøgte er bl.a. ikke i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser.
Lokalplan nr. 445 – Boliger ved Høegsvej og Jernbanegade i Hammershøj er i bilag 2.
Lokalplanområdet ligger i rammeområde HAMM.B4.03 i Kommuneplan 2017-2029, der udlægger området til boligområde til både åben-lav og tæt-lav boliger. Det ansøgte er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for området.
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 445
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 445, der er i bilag 3.
Tillægget giver mulighed for, at de 4 udstykkede parcelhusgrunde (Jernbanegade 29 - 35) også kan bebygges med række- eller dobbelthuse. Viborg Kommune ejer Jernbanegade 31 – 35. Jernbanegade 29 er solgt til HusCompagniet. Den viste illustrationsplan angiver princip for, hvordan arealet kan bebygges.
Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 445 fastlægger desuden:
- at grundstørrelsen er min. 350 m2 ved tæt-lav og min. 750 m2 ved åben-lav,
- at huse opføres i røde mursten eller som pudsede huse i farver inden for jordfarveskalaen,
- at tage udføres i røde, sorte eller grå nuancer og med en hældning på 25° - 45°,
- at bebyggelse opføres i en højde på max. 8,5 m,
- at bebyggelsens etageantal fastsættes til max. 2 etager,
- at bebyggelsesprocenten fastsættes til max. 30% for åben-lav og max. 40% for tæt-lav, og
- at der etableres 2 p-pladser pr. bolig ved åben-lav og 1½ p-plads pr. bolig ved tæt-lav.
Såfremt forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 445 vedtages endeligt, vil lokalplan nr. 445 stadig være gældende med de ændringer, som fremgår af tillægget.
Arkitektur
Områdets placering ligger i den centrale del af Hammershøj by. Ny bebyggelse forslås udformet, så byggeskikken langs Jernbanegades eksisterende røde murstenshuse så vidt muligt videreføres, så området fremstår som en helhed. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 445 giver dog også mulighed for opførelse af bebyggelse som pudsede huse i farver inden for jordfarveskalaen.
Miljøvurdering
Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
På baggrund af screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport.
Begrundelsen fremgår af redegørelsen i forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 445.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Såfremt Teknisk Udvalg beslutter at vedtage forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 445 med henblik på 4 ugers offentlig høring, vil planforslaget blive offentliggjort i perioden fra medio januar til medio februar 2021. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt for Teknisk Udvalg i marts 2021 med henblik på endelig vedtagelse.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Delegation
Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for kommunen. Vedtagelse af lokalplanforslaget kan derfor ske i Teknisk Udvalg.
Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil lokalplanen blive endeligt vedtaget af forvaltningen uden yderligere politisk behandling.
Bilag
Sagsid.: 20/2874
Resume
Der skal etableres en ny børnehave ved Spættevej i Viborg. Etablering af børnehaven er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning, hvorfor det er nødvendigt at udarbejde nyt plangrundlag.
Der foreligger nu et udkast til forslag til lokalplan nr. 542, som foreslås sendt i offentlig høring.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,
1. at forslag til lokalplan nr. 542 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget, og
3. at der ikke afholdes borgermøde.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Indstillingen blev godkendt.
Historik
Teknisk Udvalg besluttede den 12. august 2020 (link til sag nr. 1 i Teknisk Udvalg den 12. august 2020) at igangsætte planlægningen.
Oversigtskort er i bilag 1.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Området er dels omfattet af lokalplan nr. 28A for Boligområde ved Sydvestbyen ved Finderuphøj, der udlægger området til boligformål og offentlige formål. En mindre del af området er desuden omfattet af lokalplan nr. 148 for Naboarealer til omfartsvej ved Liseborg, der udlægger området til boliger. Etablering af en ny børnehave er ikke i overensstemmelse med ovennævnte lokalplaner.
Lokalplanområdet ligger dels i rammeområde VIBSV.B4.03, der er udlagt til blandede boliger og dels i VIBSV.R2.04, der udlægger området til aktivitetsområde i Kommuneplan 2017-2029.
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 542, der er i bilag 2.
Forslag til lokalplan nr. 542
Lokalplanforslaget udlægger området til offentlige formål i form af børnehave, specialskole, legeområde til institution og fritidsformål i form af spejdere. Vejadgang sker fra Spættevej.
Borgermøde
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget, da der er tale om en mindre ændring af gældende lokalplan.
Miljøvurdering
Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Såfremt Teknisk Udvalg beslutter at vedtage planforslaget med henblik på 4 ugers offentlig høring, vil planforslaget blive offentliggjort i perioden fra medio januar 2021 til medio februar 2021. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt for Teknisk Udvalg i marts 2021 med henblik på endelig vedtagelse.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for kommunen. Vedtagelse af lokalplanforslaget kan derfor ske i Teknisk Udvalg.
Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil lokalplanen blive endeligt vedtaget af forvaltningen uden yderligere politisk behandling.
Bilag
Sagsid.: 18/42268
Resume
Forslag til lokalplan nr. 513 for et boligområde ved Skolevej og Tværvej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring i perioden den 19. december 2019 – 13. februar 2020. Der er kommet 4 høringssvar.
Forslag til lokalplan nr. 513 samt forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017-2029 blev vedtaget endeligt i februar 2020. Den endelige vedtagelse af planerne blev påklaget. Planklagenævnet har ophævet den endelige vedtagelse af lokalplanen. Den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget er ikke ophævet.
Denne sag lægger op til endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 513.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,
1. at planforslaget vedtages endeligt uden ændringer, og
2. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Indstillingen blev godkendt.
Historik
Boligselskabet Viborg har ansøgt om at opføre etageboliger og punkthuse ved Skolevej og Tværvej og derved omdanne plejecenteret Overlundgården til et boligområde.
Gældende planlægning giver kun mulighed for offentlige formål, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
Byrådet besluttede den 18. december 2019 (link til sag nr. 19 i byrådet den 18. december 2019) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 513 for et boligområde ved Skolevej og Tværvej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017-2029 i offentlig høring.
Byrådet besluttede den 26. februar 2020 (link til sag nr. 13 i byrådet den 26. februar 2020) at vedtage forslag til lokalplan nr. 513 for et boligområde ved Skolevej og Tværvej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017-2029 endeligt.
Den endelige vedtagelse af planerne blev påklaget. Planklagenævnet har den 16. november 2020 truffet afgørelse i sagen. Planklagenævnet ophæver den endelige vedtagelse af lokalplanen, da vedtagelsen af planen er sket mindre end 4 uger efter udløbet af høringsfristen. Lokalplanforslaget gælder dog fortsat. Den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget er ikke ophævet.
Forslag til lokalplan nr. 513 skal derfor vedtages endeligt.
Oversigtskort er i bilag 1.
Forslag til lokalplan nr. 513 fremgår af bilag 2.
Inddragelse og høring
Den offentlige høring
Forslag til lokalplan nr. 513 har været i offentlig høring fra den 19. december 2019 til den 13. februar 2020 sammen med forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017-2029. Der er i høringsperioden kommet 4 høringssvar til planforslaget. Høringssvarene er i bilag 3.
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvarene er behandlet i bilag 4, som indeholder forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse.
Hovedparten af høringssvarene omhandler stiforbindelser, bebyggelsens omfang og placering, skyggegener og manglende dialog med borgerne i området. Forvaltningen vurderer, at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer i planforslagene.
Beskrivelse
Forslag til lokalplan nr. 513
Lokalplanforslaget udlægger området til boligformål og giver mulighed for etageboliger og punkthuse samt fælles udendørs opholdsarealer. Vejadgang sker fra Skolevej og Tværvej.
Lokalplanforslaget har til formål at ændre anvendelsen i området fra almen service til boligformål.
Kommuneplan
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Forvaltningen vurderer, at planlægningen er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for kommunen, da forslag til lokalplan nr. 513 er i overensstemmelse med kommuneplanen. Endelig vedtagelse kan derfor ske i Teknisk Udvalg.
Bilag
Sagsid.: 19/6610
Resume
Forslag til lokalplan nr. 526 og tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring i perioden den 3. september – 1. oktober 2020. Der er kommet 6 høringssvar. Høringssvarene handler især om anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, knallertkørsel, parkering, stiforbindelser og klimasikring. Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af planforslagene.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer, og
2. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer, og
2. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
Historik
En af indsatserne i Helhedsplan for Bjerringbro er at omdanne den mest bynære del af Gudenåen til en bypark (Åpromenaden), som skal være samlingssted for hele byen.
Gældende planlægning giver ikke mulighed for den ønskede anvendelse, bebyggelse og terrænregulering, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på sit møde i august 2020 (link til sag nr. 15 i Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 26. august 2020), at fremlægge forslag til lokalplan nr. 526 for et rekreativt område vest for Brogade i Bjerringbro samt forslag til tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2017-2029 i offentlig høring.
Oversigtskort er i bilag 1.
Planforslagene fremgår af bilag 2.
Teknisk Udvalg besluttede på sit møde i oktober 2020 (link til sag nr. 6 på Teknisk Udvalgs møde den 28. oktober 2020) at godkende en designmanual for Åpromenaden.
Inddragelse og høring
Den offentlige høring
Forslag til lokalplan nr. 526 samt forslag til tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring fra den 3. september til den 1. oktober 2020. Der er i høringsperioden kommet 6 høringssvar til planforslagene. Høringssvarene er i bilag 3.
Der er ikke kommet høringssvar til forslag til kommuneplantillæg. Forvaltningen foreslår dog ændringsforslag til kommuneplantillæggets redegørelse.
Borgermøde
Der blev afholdt borgermøde den 24. september 2020. Debatten drejede sig hovedsageligt om klimasikring, affaldshåndtering og unges brug af området.
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvarene er behandlet i bilag 4, som indeholder forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse.
Hovedparten af høringssvarene omhandler bebyggelsens placering (bl.a. at der ikke er byggefelter i delområde Ib) og bygningshøjden. Forvaltningen indstiller, at bestemmelserne om, at omfanget af bebyggelse i delområde Ib reguleres ved antal bygninger, at maks. bebyggelsesareal fastholdes, og at bygningshøjden fastholdes til maks. 5 m målt fra terræn, hvormed høringssvarene ikke imødekommes.
Forvaltningen indstiller desuden, at følgende høringssvar imødekommes/delvis imødekommes:
- Ikke mulighed for tagterrasse i delområde Ib
- Udvidelse af byggefelt 1
- Mulighed for kiosk på maks. 20 m2 i byggefelt 1
- Reduktion af byggefelt 4 (svarende til byggemuligheden på 250 m2)
- Mulighed for maks. 2 shelter i delområde Ic udenfor byggefelterne
De resterende høringssvar imødekommes ikke.
Forslag til ændringer i lokalplanen og kommuneplantillægget ved den endelige vedtagelse er i bilag 5.
Fornyet høring
Forvaltningen vurderer, at nogle af ændringsforslagene (anvendelse til kiosk i byggefelt 1, udvidelse af byggefelt 1 og reducering af byggeflet 3) på væsentlig måde berører andre borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringerne. Planforslaget kan derfor ikke vedtages endeligt, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig, jf. planlovens § 27, stk. 2. Ændringsforslagene har været i høring hos disse, og deres bemærkninger fremgår af bilag 6.
Bemærkningerne er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse. Forslag til ændringer i lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillægget er i bilag 5.
Beskrivelse
Forslag til lokalplan nr. 526
Lokalplanforslaget udlægger området til offentligt rekreativt område og giver mulighed for etablering af anlæg og bygninger til områdets rekreative brug. Vejadgang sker fra Gudenåvej.
Området inddeles i 4 delområder, hvor anvendelsen fastlægges til:
- Delområde Ia, Ib, Ic: Offentligt rekreativt område med fritids- og friluftsaktiviteter, herunder park, badning, sejlads, idræt- og bevægelse, naturformidling, outdooraktiviteter, teltplads, arrangementer (kultur og musik).
- Delområde II: Grønne arealer i form af græs- og engarealer samt rensedam.
Forslag til tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2017-2029
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 61 til kommuneplanen, der ændrer rammebestemmelserne som følgende:
- Anvendelsen forenkles til rekreativt område med fritids- og friluftsaktiviteter samt regnvandsbassiner o.lign. Der kan alene opføres mindre bebyggelse, som understøtter områdets rekreative og formidlingsmæssige anvendelse.
- Samtidig slettes særbestemmelsen om, at der skal friholdes en bræmme på 5 m fra Møllebækken til 30 m fra Brogade og på min. 2 m på de 30 m nærmest Brogade.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Byrådet godkendte på sit møde i oktober 2019 (link til sag nr. 21 i byrådet den 9. oktober 2019) anlægsbevillingen til projektet ”Åpromenaden” i Bjerringbro og igangsætte udarbejdelse af et projektforslag for projektet. Bjerringbro Elværksforening har siden givet tilsagn om at støtte projektet med 3,6 mio. kr. Der er nu opnået en samlet finansiering på 8,53 mio. kr. efter fondsmoms. Det samlede projekt vist i bilag 2 vurderes at koste 11,3 mio. kr. at realisere.
Juridiske og planmæssige forhold
Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har principiel betydning for kommunen og derfor kan vedtages endeligt af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Bilag
Sagsid.: 19/38966
Resume
Forslag til lokalplan nr. 536 og forslag til tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2017 - 2029 har i perioden fra den 8. oktober - den 5. november 2020 været i offentlig høring. Der er ikke afholdt borgermøde om forslagene. Der er modtaget 33 høringssvar. Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af planforslagene.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
1. at lokalplanforslag nr. 536 og den tilhørende del af forslag til kommuneplantillæg nr. 62 (for Genvej 5) vedtages uden ændringer,
2. at der tages stilling til, om del af forslag til kommuneplantillæg nr. 62 (for Østergade 23) vedtages uden ændringer,
3. at bilag 6 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til alle, der har indsendt høringssvar.
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller desuden til Teknisk Udvalg, og
4. boligområdet i forslag til lokalplan nr. 536 navngives med ét af de foreslåede vejnavne.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
1. at lokalplanforslag nr. 536 og den tilhørende del af forslag til kommuneplantillæg nr. 62 (for Genvej 5) vedtages uden ændringer,
2. at forslag til kommuneplantillæg nr. 62 (for Østergade 23) ikke vedtages og bortfalder, idet mulighederne for at anvende ejendommen jf. nuværende anvendelsesbestemmelser ikke synes udtømte, og
3. at bilag 6 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til alle, der har indsendt høringssvar.
Teknisk Udvalg besluttede desuden,
4. at boligområdet i forslag til lokalplan nr. 536 navngives Møllevænget.
Historik
Kølvrå Tømrer & Snedkerforretning ønsker af opføre 18 tæt-lav boliger på Genvej 5, hvor den nedlagte foderstofforretning ligger.
Økonomi & Erhvervsudvalget besluttede den 30. september 2020 (link til sag nr. 18 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 30. september 2020) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 536 for boligområde ved Genvej og Godthaabsvej i Karup og forslag til kommuneplantillæg nr. 62 for ovennævnte område samt for ejendommen Østergade 23, Karup - i offentligt høring.
Oversigtskort for lokalplan område 536, boligområde ved Genvej 5 - se bilag 1.
Oversigtskort 2 viser afgrænsning af Genvej 5 og afgrænsning af Østergade 23 - se bilag 2.
Forslag til lokalplan nr. 536 er i bilag 3.
Forslag til tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2017 – 2029 er i bilag 4.
Inddragelse og høring
Den offentlige høring
Der er i høringsperioden for forslag til lokalplan nr. 536 og forslag til tillæg nr. 62 indkommet 33 høringssvar. Høringssvar er i bilag 5.
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvarene er behandlet i bilag 5, som indeholder forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar. Ved behandling af høringssvar er bemærkningerne delt op i bemærkninger til planforslag for henholdsvis Genvej 5 og Østergade 23 - se bilag 6.
Genvej 5
Nabo til lokalplanområdet foreslår, at der kun skal være én adgangsvej til det nye boligområde for at undgå, at knallertkørere fortsat benytter området som smutvej fra Genvej til Godthaabsvej. Forvaltningen anbefaler, at bemærkningen ikke imødekommes, da det vurderes, at problemerne med gennemkørende knallerttrafik forsvinder, når den kommende boligbebyggelse ved Genvej og Godthaabsvej er etableret. Udstykningen er disponeret med et snoet vejforløb for bl.a. at undgå uvedkommende trafik.
Forvaltningen indstiller, at lokalplanforslag nr. 536 og den tilhørende del af forslag til kommuneplantillæg nr. 62 for Genvej 5 vedtages uden ændringer.
Østergade 23
Høringssvarene handler om ændring fra almen service til boligområde.
Forvaltningen indstiller, at der tages stilling til, om del af forslag til kommuneplantillæg nr. 62 for Østergade 23 vedtages uden ændringer.
Beskrivelse
Forslag til lokalplan nr. 536 – boligområde ved Genvej og Godthaabsvej
Lokalplanområdet har et samlet areal på ca. 7.000 m2, hvor der ønskes opført 18 række- eller dobbelthuse med tilhørende fælles opholdsareal, vej samt stiforbindelse. Det samlede opholdsareal udgør ca. 1.200 m2. Adgang til området sker fra henholdsvis Genvej og Godthaabsvej.
Forslag til tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2017-2029
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029. Derfor er der udarbejdet et forslag til tillæg nr. 62 til kommuneplanen, der ændrer anvendelsen for Østergade 23 fra almen service til boligformål samt giver mulighed for en bebyggelsesprocent på 45% (i stedet for 40%) på den enkelte grund på Genvej 5, da der udlægges mere fælles opholdsareal (15% af grundens areal) end det fastsatte minimumskrav på 10%.
Vejnavn
Forvaltningen har bedt ansøger samt lokalhistorisk arkiv i Karup om forslag til vejnavn i den kommende bebyggelse. Ansøger har foreslået ”Åhaven”, ”Midtbo”, ”Svinget”, ”Villavej” og ”Jagtvej” i prioriteret rækkefølge.
Arkivet har foreslået ”Møllevænget” og begrunder navnet med, at Foderstofforeningen blev etableret i 1906 i stedet for Karup Mølle, som i mange år inden havde fungeret som byens mølle på den adresse, der i dag hedder Kildevej 4. Det var den oprindelige Karup Mølle, som blev til Foderstofforeningen.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Der er indgået en skriftlig aftale med grundejer, som fraskriver sig retten til, at kommunen overtager ejendommen Genvej 5A, Karup. Erklæring er i bilag 7.
Juridiske og planmæssige forhold
Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har principiel betydning for kommunen og derfor kan vedtages endeligt af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Bilag
Sagsid.: 20/23755
Resume
Forslag til lokalplan nr. 552 har været i offentlig høring i perioden den 5. november – 3. december 2020. Der er kommet 1 høringssvar. Høringssvaret handler om at muliggøre udstykning af sokkelgrunde inden for lokalplanområdet Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af planforslaget.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,
1. at forslag til lokalplan nr. 552 vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer, og
2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Indstillingen blev godkendt.
Historik
Liseborg Centret har ansøgt om ny planlægning for at muliggøre blandt andet en ny hal, tennishal og forbygning.
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med gældende lokalplan, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.
Teknisk Udvalg besluttede den 28. oktober 2020 (link til sag nr. 4 i Teknisk Udvalg 28. oktober 2020) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 552 i offentlig høring.
Oversigtskort er i bilag nr. 1.
Planforslaget fremgår af bilag nr. 2.
Inddragelse og høring
Den offentlige høring
Forslag til lokalplan nr. 552 har været i offentlig høring fra den 5. november til den 3. december 2020. Der er i høringsperioden kommet 1 høringssvar til planforslaget. Høringssvarene er i bilag nr. 3.
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvaret er behandlet i bilag nr. 4, som indeholder forvaltningens bemærkninger og forslag til Byrådets svar til disse.
Høringssvaret omhandler mulighed for udstykning af sokkelgrund. Forvaltningen vurderer, at muligheden for sokkelgrunde kan indarbejdes i lokalplanen uden at påvirke områdets karakter. Forvaltningen indstiller, at de foreslåede ændringer indarbejdes i lokalplanen, hvormed høringssvaret imødekommes.
Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag nr. 5.
Beskrivelse
Forslag til lokalplan nr. 552
Lokalplanforslaget udlægger området til idræts- og rekreative formål og giver mulighed for udvidelse af idrætscenteret som ønsket. Vejadgang sker fra rundkørslen ved Liseborgvej.
Ny bebyggelse skal etableres i delområde I, som er placeret centralt i området omkring den eksisterende bebyggelse. Øvrige arealer (delområde II) udlægges til boldbaner, hvor der kun kan etableres skure og lignende mindre bygninger.
Der må i delområde I opføres bebyggelse svarende til 40 % af delområdets areal, hvilket svarer til ca. 16.000 m². Bygningshøjden må ikke overstige 12 m, mens mindre bygninger ikke må overstige 5 m. I delområde II må mindre bygninger ikke overstige en højde på 4 m og et areal på 25 m².
Bebyggelse i lokalplanområdet skal fremstå som en helhed med hensyn til udformning, materialevalg, farve m.v.
Eksisterende cykelsti fra Liseborgvej forlænges helt til ankomstarealet foran hallen for at sikre en hensigtsmæssig og sikker afvikling af trafikken.
Kommuneplan
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Forvaltningen vurderer, at planlægningen er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for Kommunen. Endelig vedtagelse kan derfor ske i Teknisk Udvalg.
Bilag
Sagsid.: 20/44523
Resume
Teknisk Udvalg behandlede den 25. november 2020 en redegørelse og forslag til handleplan for byggesagsbehandling i Viborg Kommune. Udover forslag til rammer og retningslinjer for byggesagsbehandling, indgik spørgsmål til politisk stillingtagen i forhold til fremadrettede procedurer for 1) Ibrugtagningstilladelser 2) Opfølgning og kontrol af uafsluttede sager 3) Beslutningskompetencer ift. håndhævelse.
Forvaltningen har foretaget en nærmere vurdering af ovennævnte punkter, som nu forelægges udvalget til drøftelse og stillingtagen. Grundlaget er indenfor lovgivningens rammer at udøve en fleksibel og erhvervsvenlig praksis.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
1 at procedure for fremadrettet brug af delvis/midlertidige ibrugtagningstilladelser godkendes, herunder at der ikke kræves sikkerhedsstillelse ved midlertidige ibrugtagninger, og
2. at procedure i forbindelse med håndhævelser i byggesagsbehandling godkendes, herunder at beslutningskompetence i forbindelse med evt. politianmeldelser forankres i udvalget,
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg drøfter, om udvalget indstiller til byrådet,
3. at forvaltningen skal prioritere øget anvendelse af ressourcer til opfølgning og kontrol af verserende byggesager jf. sagsbeskrivelsen, og
4. at der skal fastsættes tidsfrist for sagsbehandlingstid i forbindelse med ibrugtagningstilladelser
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
1. at grundlaget for kommunens administration er at udøve en fleksibel og erhvervsvenlig praksis indenfor lovgivningens rammer. Kommunen vil styrke dialogen med byggeriets parter, med henblik på at sikre en byggesagsbehandling, der bedst muligt sikrer brugernes behov samt en effektiv og kvalitativ sagsbehandling. Kommunen vil sikre øget tilgængelighed og en forståelig kommunikation. Anvendelse af servicebetonede forhåndsdialoger styrkes,
2. at procedure for fremadrettet brug af delvis/midlertidige ibrugtagningstilladelser godkendes, herunder at der ikke kræves sikkerhedsstillelse ved midlertidige ibrugtagninger,
3. at procedure i forbindelse med håndhævelser i byggesagsbehandling godkendes, herunder at beslutningskompetence i forbindelse med evt. politianmeldelser forankres i udvalget,
4. at forvaltningen udarbejder konkret forslag til yderligere opfølgning på igangværende byggesager, og
5. at forvaltningen udarbejder forslag til mål for sagsbehandlingstider i forbindelse med ibrugtagningstilladelser, herunder ressourcemæssige konsekvenser
Historik
Teknisk Udvalg drøftede på mødet den 25. november 2020 (Link til sag nr. 13 i Teknisk Udvalg den 25. november 2020) redegørelse for byggesagsbehandling med tilknyttet forslag til handleplan. Handleplanen omfattede spørgsmål til politisk drøftelse og stillingtagen.
Udvalget besluttede at genoptage sagen på et kommende møde, idet en endelig stillingtagen afventede en nærmere vurdering fra forvaltningen. Teknisk Udvalg indstillede følgende overordnede retningslinjer, som byrådet godkendte den 16. december 2020.
Udvalget besluttede at genoptage sagen på et kommende møde, idet en endelig stillingtagen afventede en nærmere vurdering fra forvaltningen. Teknisk Udvalg indstillede følgende overordnede retningslinjer, som byrådet godkendte den 16. december 2020.
- Det præciseres i sagsbehandlingen og i dialogen med ansøgere, at det entydig er bygningsejers ansvar, at bygningerne har de nødvendige tilladelser og er lovlige.
- Det præciseres i dialogen med ansøgere, at bygninger ikke må tages i brug uden ibrugtagningstilladelser. Bygherrer/rådgivere gøres opmærksomme på, at der i tidsplanerne skal indlægges tid til indhentning af ibrugtagningstilladelser, som vil kræve sagsbehandlingstid i kommunen.
- At kommunen fortsat meddeler standsningsmeddelelser, såfremt der konstateres ibrugtagning uden de nødvendige tilladelser, og de sikkerhedsmæssige forhold ikke er eller kan dokumenteres i orden.
- Ved udløb af midlertidige tilladelser anvendes de almindelige håndhævelsesbestemmelser.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
I tilknytning til handleplanen indgik følgende spørgsmål til videre politisk drøftelse og stillingtagen:
- Skal der fortsat gives mulighed for anvendelse af midlertidige og/eller delibrugtagningstilladelser
- Skal forvaltningen prioritere øget anvendelse af ressourcer til opfølgning og kontrol af, om byggerier er taget i brug.
- Kommunen kan i forlængelse af en standsningsmeddelelse overgive sagen til politiet, såfremt dette ikke imødekommes. Forvaltningen foreslår, at der tages stilling til, om denne beslutning i givet fald træffes af forvaltningen – med efterfølgende orientering af Teknisk Udvalg - eller forelægges til politisk beslutning.
Forvaltningen har nu foretaget en nærmere vurdering af ovenstående forhold, og kan i tilknytning til spørgsmålene oplyse følgende:
ad 1). Anvendelse af midlertidige/delibrugtagningstilladelser
Forvaltningen anbefaler som princip, at færdigmeldte byggesager skal være vedlagt fuld dokumentation før færdigmelding kan sagsbehandles og ibrugtagningstilladelse gives.
Det er forvaltningens anbefaling, at der fortsat kan gives delvis (etapevis) ibrugtagningstilladelse.
For at sikre en fleksibilitet ved uforudsete forhold anbefaler forvaltningen, at der ved særlige tilfælde kan gøres brug af midlertidige ibrugtagningstilladelser. Følgende fremadrettet praksis anbefales:
-At der undtagelsesvis efter en konkret vurdering kan gives midlertidige ibrugtagningstilladelser ved få mangler, der ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko fx fejlleverancer, manglende dokumentation af mindre forhold.
-Tidsfrister i midlertidige ibrugtagningstilladelser fastsættes i dialog med ansøgere med henblik på hurtigst muligt at få den manglende nødvendige dokumentation og give endelig ibrugtagningstilladelse.
Ved anvendelse af midlertidige ibrugtagningstilladelser, kan byrådet kræve sikkerhedsstillelse, når der gives en frist for færdiggørelsen. Det bemærkes, at der ikke er kendskab til kommuner, der anvender denne mulighed. Forvaltningen kan ikke anbefale anvendelse af sikkerhedsstillelse.
ad 2) Opfølgning og kontrol af uafsluttede byggesager
Det er ansøgeres pligt og ansvar jf. BR18 at melde påbegyndelse samt færdigmelding, hvilket oplyses i byggetilladelsen. En byggetilladelse skal være udnyttet (igangsat) inden ét år. Der er i forvaltningen ikke en fast/systematisk praksis for opfølgning på uafsluttede sager. Der er pt. 1700-1800 verserende sager i systemet, hvor der enten ikke er meldt påbegyndelse eller færdigmelding, eller på anden vis mangler tilstrækkelig dokumentation ved færdigmelding.
Det bør drøftes i hvilken udstrækning, forvaltningen fremadrettet skal følge op på uafsluttede sager. Forvaltningen vurderer følgende muligheder for en fremadrettet opfølgning:
Det bør drøftes i hvilken udstrækning, forvaltningen fremadrettet skal følge op på uafsluttede sager. Forvaltningen vurderer følgende muligheder for en fremadrettet opfølgning:
I: Efter givet byggetilladelse:
Der udsendes i dag automatisk påmindelse til ansøgere via sagsbehandlingssystemet Byg & Miljø 21, 14, og 7 dage før frist på en given byggetilladelse udløber.
I tillæg til ovenstående, kan det overvejes om forvaltningen på et tidligere tidspunkt giver en påmindelse til ansøgere, hvor der gøres opmærksom på ansøgeres pligt til at melde påbegyndelse, og at sagen ellers vil blive afsluttet. Derefter er en ny byggetilladelse påkrævet.
I tillæg til ovenstående, kan det overvejes om forvaltningen på et tidligere tidspunkt giver en påmindelse til ansøgere, hvor der gøres opmærksom på ansøgeres pligt til at melde påbegyndelse, og at sagen ellers vil blive afsluttet. Derefter er en ny byggetilladelse påkrævet.
II: Efter melding om påbegyndelse af byggeri:
Det kan overvejes, om forvaltningen et år efter påbegyndelse skal sende en påmindelse om at huske færdigmelding ved byggeriets afslutning. Der er ikke i lovgivning frist for, hvor lang tid en byggesag må versere, når der først er givet en melding om påbegyndelse.
Det kan overvejes, om forvaltningen et år efter påbegyndelse skal sende en påmindelse om at huske færdigmelding ved byggeriets afslutning. Der er ikke i lovgivning frist for, hvor lang tid en byggesag må versere, når der først er givet en melding om påbegyndelse.
III: Manglende dokumentation ved færdigmelding:
Forvaltningen udarbejder vejledninger og søger dialog med rådgiverne med henblik på at dokumentationen tilvejebringes.
Forvaltningen udarbejder vejledninger og søger dialog med rådgiverne med henblik på at dokumentationen tilvejebringes.
Konstaterer forvaltningen, at byggeriet er taget i brug uden ibrugtagningstilladelse, skal forvaltningen følge op på den ulovlige brug/søge forholdet lovliggjort.
ad 3) Håndhævelse i forbindelse med byggesagsbehandling
Forvaltningen foreslår, at der fremadrettet gøres brug af en 3-trinsmodel ift. håndhævelser af ulovlige forhold, herunder også håndhævelse i forbindelse med midlertidige ibrugtagningstilladelser.
Modellen tager udgangspunkt i, at forvaltningen søger dialogen med rådgiver/ansøger, og i den forbindelse sender påmindelse. Hvis forvaltningen inden for en given frist ikke har modtaget svar, vil forvaltningen efterfølgende varsle et påbud og dernæst give et påbud. Fristerne vil i øvrigt afhænge af forholdets karakter.
Hvis et påbud ikke efterkommes, vil forvaltningen fremlægge en sag til Teknisk Udvalg med henblik på evt. politianmeldelse. I den forbindelse kan der ifølge Byggelovens § 17 ved dom pålægges tvangsbøder. Beslutningskompetencen for politianmeldelse anbefales forankret i Teknisk Udvalg.
Andre forhold
Rammer for sagsbehandlingstid/tidsfrist for ibrugtagning
Der er ikke i lovgivningen angivet sagsbehandlingstider fra færdigmelding modtages til ibrugtagningstilladelse skal gives.
Bygherrer/rådgivere gøres opmærksomme på, at der i tidsplanerne skal indlægges tid til indhentning af ibrugtagningstilladelser, som vil kræve sagsbehandlingstid i kommunen.
Det bør overvejes om forvaltningen fremadrettet skal rammesætte en forventet sagsbehandlingstid i form af en tidsfrist for en fuldt oplyst sag og differentieret efter byggeriets størrelse og kompleksitet.
Det bør overvejes om forvaltningen fremadrettet skal rammesætte en forventet sagsbehandlingstid i form af en tidsfrist for en fuldt oplyst sag og differentieret efter byggeriets størrelse og kompleksitet.
Dialog og kommunikation med byggeriets parter
Forvaltningen vil være proaktive i forhold til dialogen med byggeriets parter, og som en del af handleplanen for byggesagsbehandling indgår, at der etableres et kontaktforum (Kontaktgruppe) med formålet at sikre en byggesagsbehandling, der bedst muligt tilgodeser brugernes behov samt en effektiv og kvalitativ sagsbehandling i overensstemmelse med lovgivningen og BR18. I gruppen deltager ud over forvaltningen repræsentanter fra bygherrer, rådgivere, entreprenører og boligselskaber m.fl.
Forvaltningen vil være proaktive i forhold til dialogen med byggeriets parter, og som en del af handleplanen for byggesagsbehandling indgår, at der etableres et kontaktforum (Kontaktgruppe) med formålet at sikre en byggesagsbehandling, der bedst muligt tilgodeser brugernes behov samt en effektiv og kvalitativ sagsbehandling i overensstemmelse med lovgivningen og BR18. I gruppen deltager ud over forvaltningen repræsentanter fra bygherrer, rådgivere, entreprenører og boligselskaber m.fl.
Forvaltningen vil til stadighed søge at prioritere forhåndsdialoger samt god og forståelig kommunikation med ansøgere, ligesom forvaltningen vil øge dialogen omkring færdigmeldinger og ibrugtagningstilladelser.
Administrationsgrundlag/ Ajourføring af administrationspraksis
Forvaltningen vil løbende være opsøgende i forhold til, hvordan vi fastholder og sikrer en praksis, der dels imødekommer effektivitet og kvalitet i sagsbehandlingen, sikrer at de lovgivningsmæssige forhold opfyldes, samt understøtter en vækstdagsorden i kommunen.
Forvaltningen vil løbende være opsøgende i forhold til, hvordan vi fastholder og sikrer en praksis, der dels imødekommer effektivitet og kvalitet i sagsbehandlingen, sikrer at de lovgivningsmæssige forhold opfyldes, samt understøtter en vækstdagsorden i kommunen.
I forlængelse heraf vil forvaltningen ajourføre administrationspraksis, herunder bl.a.:
- god kommunikation med borgere og virksomheder, herunder udarbejdelse af orienteringsmateriale om praksis i Viborg Kommune
- løbende dialog og feedbackmuligheder fra byggeriets parter
- procedurer og rammer for indsendelse af dokumentation
- procedurer og praksis for opfølgning af uafsluttede sager
- arbejdsbeskrivelser af sagsgange/procedurer med henblik på en helhed i sagsbehandlingen fra start til slut.
Forvaltningen indgår løbende i drøftelser med andre kommuner og Forum for Danske Bygningsmyndigheder omkring udmøntning af BR18. Herigennem tilstræbes, at Viborg Kommunes administrationspraksis ift. byggesagsbehandling er i tråd med den generelle praksis i de øvrige kommuner.
Kommunale byggerier
- Praksis og arbejdsgange for kommunale byggerier revurderes. Dette er igangsat.
Alternativer
Intet
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Udmøntning af de i sagsfremstillingen beskrevne tiltag vedrørende opfølgning på byggesager og tidsfrist for sagsbehandlingstid i forbindelse med ibrugtagningstilladelser vil medføre øget ressourceforbrug afhængig af niveau.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Sagsid.: 18/13311
Resume
Der søges bevilling til projekter i etape 2 af et samlet stianlæg mellem Bruunshåb og Rødkærsbro.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
1. at der gives samlede anlægsudgiftsbevillinger fordelt som anført i tabel 1 i sagsfremstillingen med rådighedsbeløb på 1.255.000 kr. i 2021, og
2. at udgiften på 1.255.000 i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Etape 2 af et samlet stianlæg mellem Bruunshåb og Rødkærsbro”, idet det forudsættes, at beløbet på 1.060.000 kr. overføres til 2021 i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet for 2020.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
1. at der gives samlede anlægsudgiftsbevillinger fordelt som anført i tabel 1 i sagsfremstillingen med rådighedsbeløb på 1.255.000 kr. i 2021, og
2. at udgiften på 1.255.000 i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Etape 2 af et samlet stianlæg mellem Bruunshåb og Rødkærsbro”, idet det forudsættes, at beløbet på 1.060.000 kr. overføres til 2021 i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet for 2020.
Historik
Teknisk Udvalg besluttede på møde 28. oktober 2020 (link til sag nr. 11 i Teknisk Udvalg 28. oktober 2020), hvilke projekter der skal udføres som en etape 2 af et samlet stianlæg mellem Bruunshåb og Rødkærsbro.
Inddragelse og høring
Forvaltningen har forud for seneste behandling i Teknisk Udvalg forelagt forskellige forslag til projekter for Sdr. Rind – Rindsholm Borger- og Kulturforening. Der var også indkommet kommentarer fra to husstande på Gl. Århusvej i Rindsholm.
Beskrivelse
Der er i 2020 afsat 1,060 mio. kr. og i 2021 afsat 0,366 mio. kr. til ”Etape 2 af et samlet stianlæg mellem Bruunshåb og Rødkærsbro”.
De udvalgte projekter inkl. anlægsoverslag fremgår af tabel 1. Oversigtskort med placering af projekterne fremgår af bilag 1.
Tabel 1. Anlægsoverslag fordelt på delstrækninger (beløb i kr.)
Nr. | Strækning | Kr. |
1. | Bruunshåbvej fra eksisterende cykelsti til Gl. Århusvej | 240.000 |
2. | Gl. Århusvej fra Bruunshåbvej til Gl. Århusvej 323 (Rindsholm Kro) | 390.000 |
3. | Gl. Århusvej fra nr. 323 (Rindsholm Kro) til Rindsholmvej | 140.000 |
4. | Gl. Århusvej fra Rindsholmvej til byzonetavlen på Sdr. Rind Vej | 185.000 |
10. | Brandstrupvej fra Faldborgvej til byzonetavlen i Brandstrup | 190.000 |
11. | Brandstrupvej i Brandstrup by frem til Brandstrup Søvej | 110.000 |
I alt | 1.255.000 |
Der er en rest på 171.000 kr., som ikke søges bevilget nu.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Projekterne udføres i 2021.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 18/13311
Resume
Teknisk Udvalg har bedt forvaltningen om at drøfte forslag til projekter på H. C. Andersens Vej med Nordre Skole og Mercantec. Forud for en prioritering af eventuelle projekter sammen med trafiksikkerhedsprojekter i 2021, gives en orientering om de enkelte projekter inkl. anlægsoverslag.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at Teknisk Udvalg drøfter sagen, idet en egentlig prioritering sker sammen med prioritering af trafiksikkerhedsprojekter primo 2021.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Teknisk Udvalg drøftede sagen.
Historik
Teknisk Udvalg har bedt forvaltningen om at komme med forslag til forbedring af forholdene for de bløde trafikanter til Nordre Skole og ved krydset H. C. Andersens Vej / Baldersvej i Viborg.
Teknisk Udvalg har desuden på mødet 12. august 2020 (link til sag nr. 18 i Teknisk Udvalg 12. august 2020) besluttet at anmode forvaltningen om at præsentere og drøfte forslagene med de berørte skoler. Sagen forelægges herefter på ny i forbindelse med prioriteringen af trafiksikkerhedsprojekter for 2021.
Inddragelse og høring
Forvaltningen har holdt møder med Nordre Skole og Mercantec og drøftet forskellige forslag til forbedring af forholdene for de bløde trafikanter. Notater vedrørende projektforslagene og drøftelserne med de to skoler er vedlagt som bilag 2 og 3.
Forvaltningen har også modtaget en henvendelse fra en borger på Baldersvej, som ønsker en bedre skolevej og dæmpning af hastigheden på Baldersvej. Borgeren har videresendt
mailkorrespondance, der har været mellem borgere og byrådsmedlem Nikolai Norup.
Beskrivelse
Nordre Skole og Mercantec på H. C. Andersens Vej og Baldersvej er beliggende i det nordlige Viborg, se oversigtskort i bilag 1.
Faktuelle oplysninger fremgår af tabellerne herunder. Det skal bemærkes, at der i efteråret er foretaget nye trafiktællinger på H. C. Andersens Vej og på Baldersvej. Tabellerne er opdateret med resultater fra disse trafiktællinger, mens tal fra tidligere trafiktællinger er angivet i parentes.
Øvrige oplysninger i tabellerne er de samme, som fremgår af sagsfremstillingen til mødet i Teknisk Udvalg 12. august 2020.
Tabel 1 Faktuelle oplysninger - H. C. Andersens Vej
H. C. Andersens Vej, længde | 0,783 km |
Trafik 2020 (2015) | 1.125 køretøjer pr. døgn (1.650) |
Gennemsnitshastighed | 48,6 km/t (45,9) |
85% kører mindre end | 57,6 km/t (55,5) |
Lastbil % | 6% (7) |
Uheld 2015-2019 | Ingen på strækningen. 1 materielskadeuheld i krydset ved Gl. Ålborgvej i 2015 |
Kørebane, bredde | 8,1 m |
Fortov, bredde | 1,35 i begge sider |
Cykelsti, bredde | 1,5 m i begge sider |
Yderrabat | 0,5 m i begge sider |
Tabel 2 Faktuelle oplysninger - Baldersvej
Baldersvej, længde | 0,365 km (ca. 65 m mellem Gl. Ålborgvej og Friggsvej) |
Trafik 2020 (2017) | 800 køretøjer pr. døgn (950) |
Gennemsnitshastighed | 44,8 km/t (37,8) |
85% kører mindre end | 53,4 km/t (46,6) |
Lastbil % | 7% (6) |
Uheld 2015-2019 | Ingen på strækningen. 1 materielskadeuheld i krydset ved Gl. Ålborgvej i 2015 (samme uheld som nævnt i tabel 1) |
Kørebane, bredde | 8 m (heraf ca. 70 cm kantbane i nordsiden mellem Gl. Ålborgvej og Friggsvej) |
Fortov, bredde | 1,5 m i begge sider |
Yderrabat | 0,5 m i begge sider |
Det modtagne materiale og ønsker fra borgere på og omkring Baldersvej beskriver følgende problemstillinger og ønsker:
- Bilisters manglende respekt for fodgængerfeltet på H. C. Andersens Vej
- Bilister krydser cykelstien ved indkørslen til Mercantec ved kollegiet
- Ind- og udkørsel til eventuel ny dagligvarebutik ved krydset Gl. Ålborgvej / Baldersvej bør kun ske fra Gl. Ålborgvej
- Baldersvej ønskes hastighedsdæmpet og forsynet med trafiksikkerhedsmæssige tiltag såsom cykelspor, parkering og chikaner.
Forvaltningen har skitseret på forskellige løsningsforslag, som vil blive fremlagt på mødet.
Disse forslag og anlægsoverslag fremgår af tabel 3.
Disse forslag og anlægsoverslag fremgår af tabel 3.
Tabel 3 Løsningsforslag og anlægsoverslag
Nr. | Forslag | Anlægsoverslag (kr.) |
a. | Venstresvingsspor til indkørsel til Nordre Skoles parkeringsplads | 500.000 |
b. | Afsætningsspor ”Kys & Kør” i vejens nordside øst for fodgængerfeltet | 550.000 |
c. | Hævet flade ved fodgængerfelt | 150.000 |
d. | Venstresvingsspor til indkørsel til kollegiet | 500.000 |
e. | Afsætningsplads ved busstop ved Mercantec | 300.000 |
f. | Ændring af fortov til fællessti på Baldersvej - strækningen fra Gl. Ålborgvej til Friggsvej - strækningen fra Friggsvej til Nørremøllevej | 275.000 850.000 |
g. | Cykelfelter eller cykelstier gennem krydset H. C. Andersens Vej / Gl. Ålborgvej / Baldersvej | 200.000 |
Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter de forskellige forslag, men at en egentlig prioritering sker sammen med prioritering af trafiksikkerhedsprojekter primo 2021.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Der er ikke afsat specifikke midler på budgettet til eventuelle projekter på H. C. Andersens Vej og Baldersvej. I budgettet for 2021 er der afsat et puljebeløb på 2.955.000 kr. til realisering af ”Arbejder afledt af Trafikplan” og 4.924.000 kr. til ”Pulje til forbedring af vejnettet”.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet på nuværende tidspunkt.
Bilag
Sagsid.: 17/6308
Resume
Det skal besluttes, om forsøget med pudebump ved rundkørslen Ll. Sct. Mikkels Gade/Sct. Jørgens Vej skal fortsætte.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at Teknisk Udvalg beslutter, om projektet med pudebump ved rundkørslen Ll. Sct. Mikkels Gade/Sct. Jørgens Vej skal fortsætte, og
2. at Teknisk Udvalg beslutter (hvis projektet fortsættes) om pudebumpene skal forsøges sænket med 1-1,5 cm.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Teknisk Udvalg besluttede, at fjerne bump ud af rundkørsel. Der arbejdes med alternative løsninger til pudebump, som forelægges på kommende møde.
Historik
Sagen blev senest behandlet af Teknisk Udvalg 20. juni 2018 (link til sag nr. 5 i Teknisk Udvalg 20. juni 2018). Her blev det besluttet, at der ved rundkørslen Ll. Sct. Mikkels Gade/Sct. Jørgens Vej i en forsøgsperiode skulle etableres pudebump i til- og frafarterne.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Der er i oktober 2020 etableret pudepump i til- og frafarterne ved rundkørslen Ll. Sct. Mikkels Gade/Sct. Jørgens Vej. Baggrunden for tiltagene var, at rundkørslen var udpeget som sort plet i trafikplanen. Ved observationer på stedet blev der konstateret, at hastigheden ind og ud af rundkørslen var høj. Høj hastighed kan være en medvirkende forklaring på de trafikulykker, der er registreret i rundkørslen.
En omtrentlig placering af pudebumpene ved rundkørslen er vist i bilag 1. Pudebumpene er placeret over for hinanden ved til- og frafarterne. De er placeret, hvor der er helleanlæg mellem de to spor. Herved undgår man, at trafikanterne trækker over i modsatte spor for at undgå pudebumpene. Dette ville potentielt kunne give farlige situationer.
Pudebumpene er placeret forholdsvis tæt på rundkørslen, så hastigheden for trafikanter ind og ud af rundkørslen er lav. Der er plads til ca. et køretøj før fodgængerfelterne. Afstanden gør, at busser/lastbiler bedre kan ”ramme” pudebumpene korrekt og dermed få færrest mulige gener, når bumpene passeres.
Pudebumpene er placeret midt i køresporet. For at sikre cyklisterne er der på Ll. Sct. Mikkels Gade placeret en stele i afmærkningen til cykelbanen. Stelen er placeret ud for bumpet. Derved kan bilisterne ikke trække ud i cykelbanen i et forsøg på at undgå bumpet.
Bumpene er typegodkendt og er vist i bilag 2. De er udført i gummi, så de er nemme at fjerne, hvis forsøget ikke viser de ønskede resultater med færre trafikulykker.
Der er ikke etableret pudebump andre steder i kommunen. Siden bumpene blev etableret, har Forvaltningen modtaget henvendelser fra borgere, busvognmænd samt ambulancereddere.
Deres henvendelser går på:
- Manglende skiltning af bump
- Larm, når bilister med tomme trailere kører over bumpene
- Svært ved at se nødvendigheden af bumpene
- Bumpene er for brede, så bussernes baghjul rammer bumpene
- Stelerne skal fjernes
- Patienter i ambulancer med stærke smerter oplever gener, når bumpene skal passeres
- Køretiden ved udrykning til hospitalet forsinkes
Forvaltningen bemærker, at larm fra tomme trailere er et kendt problem ved bump. Det kan ikke udelukkes, at bussernes baghjul rammer pudebumpene, da pudebumpene er placeret tæt på rundkørslen for at opnå størst effekt. Ambulancen er en varebil og har ikke bredde nok til at kunne foretage gennemkørsel uden påvirkning, da ambulancen reelt er en almindelig bil/varebil.
Bumpene har været opsat i en kort periode, hvorfor det endnu ikke har været muligt at se, om tiltagene har haft en effekt på trafiksikkerheden. Fra der sker en politiregistreret trafikulykke til den er registreret hos forvaltningen, kan der gå 3-4 måneder. Effekten af forsøget kan således ikke fastlægges på nuværende tidspunkt.
Alternativer
For at imødekomme nogle af de gener, som borgere har oplevet, kan man undersøge, om det f.eks. er muligt at fræse ca. 1-1,5 cm af belægningen under pudebumpene. Derved vil pudebumpene blive sænket, så overgangen mellem belægningen og pudebumpene bliver mere ”blød”.
Alternativt kan der laves en analyse af, hvorledes at man kan få farten ned i rundkørslen.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 20/46874
Resume
Viborg Kommunes rammeaftale med Colas Danmark A/S på udførelse af asfaltbelægninger udløber pr. 30. april 2021. Teknisk Udvalg skal derfor tage stilling til nyt udbud af asfaltbelægninger fra 1. maj 2021.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,
1. at udførelse af nye asfaltbelægninger fra 1. maj 2021 udbydes i en 2-årig rammeaftale med option på 2 x 1 år,
2. at det udbydes som et samlet udbud indeholdende både varmblandet asfalt og overfladebehandling,
3. at asfaltarbejdet udbydes i EU-udbud, og
4. at forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med lavestbydende under forudsætning af, at alle udbudsbetingelser er opfyldt i tilbuddet.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Indstillingen blev godkendt.
Historik
Viborg Kommune indgik 1. maj 2017 en 2-årig rammeaftale med option på 2 x 1 år med Colas Danmark A/S på udførelse af nye asfaltbelægninger på henholdsvis varmblandet asfalt og overfladebehandling. Teknisk Udvalg besluttede senere at udnytte optionen på forlængelse af aftalen med 2 x 1 år, hvor entreprenøren gav en effektiviseringsrabat på 1,5 % første år og 2,5 % andet år. Teknisk Udvalg har senest behandlet sagen på møde den 8. januar 2020 (link til sag nr. 15 i Teknisk Udvalg 8. januar 2020).
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Ved rammeudbuddet af asfaltbelægninger i 2017 var Colas Danmark A/S lavestbydende i skarp konkurrence med det daværende Lemminkäinen A/S, nu Peab A/S. Fra 2013-2017 havde Viborg Kommune en 4-årig rammeaftale med Lemminkäinen.
Viborg Kommunes rammeaftaler på asfaltbelægninger har været meget attraktive for asfaltfirmaerne, hvilket også har afspejlet sig i asfaltpriserne, som har ligget mere end 20-25 % under de gældende asfaltpriser.
Forvaltningen har i de nuværende rammeaftaler haft en god dialog med asfaltentreprenøren om udførelse af asfaltbelægninger på kommunens veje. Udvælgelsen af asfalttyper på de enkelte veje er sket med hensyntagen til vejenes tilstand og trafikbelastning, hvorved kommunens midler til nye asfaltbelægninger er blevet udnyttet optimalt.
Enhedspriserne i en rammeaftale prisreguleres en gang årligt i henhold til Danmarks Statistiks prisreguleringsindeks for asfaltarbejder. I en rammeaftale har kommunen mulighed for at regulere mængderne både op og ned uden at priserne ændres, hvilket vil ske i forbindelse med forøgelse/reduktion af nye asfaltbelægninger samt økonomisk tilpasning/besparelser på asfaltkontoen.
Forvaltningen foreslår, at udførelse af nye asfaltbelægninger fra 1. maj 2021 udbydes i en 2-årig rammeaftale med en option på 2 x 1 år. Ved at udbyde asfaltarbejderne for en 2-årig periode frem for en 4-årig periode har kommunen mulighed for at afprøve markedspriserne efter 2 år, ligesom der er mulighed for at aftale prisreduktion i forbindelse med eventuel udnyttelse af optionen.
Alternativer
Alternativet til at udbyde asfaltbelægninger som en flerårig rammeaftale er at udbyde asfaltarbejdet som et årligt udbud. I et årlig udbud bliver forarbejdet med udarbejdelse af udbudsmaterialet mere tidskrævende, ligesom fleksibiliteten ved udvælgelse af veje og asfalttyper bliver mindre og kan som ofte ske på bekostning af højere priser.
Tidligere har enkelte kommuner valgt at udbyde asfaltarbejderne i en 15-årig funktionskontrakt, hvor asfaltentreprenøren skal sikre, at kommunens veje lever op til en vis standard i aftalens forløb og ved ophør. Disse funktionskontrakter har primært været brugt af kommuner, som havde et efterslæb på deres vejvedligeholdelse. Funktionskontrakter er ikke særligt brugt i dag, idet de binder kommuner økonomisk, ligesom der kan opstå tvister omkring vejenes kvalitet, når andre aktører graver i vejene.
Tidsperspektiv
Der afholdes licitation af udbuddet i marts-april 2021.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Viborg Kommune har i driftsbudget 2021 afsat 19.580.000 kr. til nye asfaltbelægninger og forventer at kunne forny ca. 60 km veje årligt samt diverse stier, svarende til ca. 400.000 m2.
Juridiske og planmæssige forhold
Ved udbydelse af nye asfaltbelægninger i et 2-årig rammeudbud med option på 2 x 1 år, skal asfaltarbejdet udbydes i EU-udbud, idet den samlede udbudssum beregnet over 4 år overstiger 41.305.415 kr., som er tærskelværdien for EU-udbud.
Sagsid.: 20/41204
Resume
Til realisering af handlingsplan for byggemodninger i 2021 søges der om anlægsbevillinger til byggemodning i Frederiks, Ørum, Møldrup, Mønsted, Sparkær. De samlede anlægsbevillinger er på 19.000.000 kr., der forventes anvendt i 2021 og 2022.
I forhold til Hammershøj besluttede udvalget på mødet de 25. november 2020, at der arbejdes for at udlægge 8 grunde i Hammershøj i 2021. Dette behandles ikke nærmere i denne sag.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
1. at forslag til de nævnte byggemodninger godkendes,
2. at forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med lavest bydende entreprenør i henhold til Viborgs Kommunes indkøbs- og udbudspolitik,
3. at der gives samlede anlægsudgiftsbevillinger på 19.000.000 kr. i henhold til tabel 1 i sagsfremstillingen med rådighedsbeløb på 16.000.000 kr. i 2021 og 3.000.000 kr. i 2022, og
4. at udgiften på i alt 19.000.000 kr. i 2021 og 2022 finansieres af det afsatte beløb rådighedsbeløb på kontoen ”byggemodning af boliggrunde”.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
1. at forslag til de nævnte byggemodninger godkendes,
2. at forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med lavest bydende entreprenør i henhold til Viborgs Kommunes indkøbs- og udbudspolitik,
3. at der gives samlede anlægsudgiftsbevillinger på 19.000.000 kr. i henhold til tabel 1 i sagsfremstillingen med rådighedsbeløb på 16.000.000 kr. i 2021 og 3.000.000 kr. i 2022, og
4. at udgiften på i alt 19.000.000 kr. i 2021 og 2022 finansieres af det afsatte beløb rådighedsbeløb på kontoen ”byggemodning af boliggrunde”.
Historik
Teknisk Udvalg har på møde den 25. november 2020 (link til sag nr. 12 i Teknisk Udvalg 25. november 2020) behandlet et forslag til handlingsplan for byggemodninger i 2021-2024.
Inddragelse og høring
Lokalplanerne for Solvænget i Frederiks, Vingevej i Ørum og Billingevej i Sparkær har alle været i høring.
Lokalplanen for boligområdet ved Kalkværksvej i Mønsted har været i høring.
Lokalplan for Vestergade i Møldrup er under udarbejdelse og forventes afsluttet medio 2021.
Lokalplan for boligområde ved Herredsvejen i Bjerregrav er endnu ikke besluttet igangsat.
Beskrivelse
Til realisering af handlingsplanen foreslås følgende områder i Frederiks, Ørum, Sparkær, Møldrup, Mønsted og Bjerregrav byggemodnet:
Frederiks (bilag 4)
På Solvænget (Lokalplan 328) i Frederiks foreslås byggemodnet 8 grunde til åben lav bebyggelse i lokalplanens delområde II.
Ørum (bilag 2)
På Vingevej (Lokalplan 538) i Ørum foreslås byggemodnet 14 grunde til åben lav bebyggelse i lokalplanens delområde I.
Sparkær (bilag 3)
På Billingevej (Lokalplan 04.B.06.02) i Sparkær har Viborg Kommune godkendt Boligselskabet Viborg Amts køb af grund til 1 grund til 4 tæt lav bebyggelse i lokalplanens delområder b.2. Desuden foreslås byggemodnet 4 grunde til åben lav bebyggelse i lokalplanens delområde b.1.
I forbindelse med udarbejdelse af lokale udviklingsplaner for Sparkær er der ytret ønske om etablering af fortov mellem Rahbechsvej og Billingevej. Lokaludviklingsplanen for Sparkær er behandlet på fælledmøde mellem Teknisk Udvalg og Landdistriktsudvalget den 24. november.
For at forbinde Billigevej med den resterende del af Sparkær foreslås det, at der etableres fortov langs Bakkegårdvej mellem Rahbækvej og Billingevej.
Møldrup (bilag 1)
På Vestergade (lokalplanforslag 544) i Møldrup er der i tidligere behandlet handlingsplan for byggemodning medtaget 15 grunde. Det foreslås byggemodnet 11 grunde til åben lav bebyggelse i lokalplanens nord østlige område fordelt på 2 boligveje.
Mønsted (bilag 3)
På Kalkværksvej (Lokalplan 364) i Mønsted foreslås byggemodnet 12 grunde i lokalplanens delområde Ic.
Byrådet har givet tilsagn om støtte til almene boliger på Kalkstensvej i lokalplanens delområde Ib. Disse er i mellemtiden blevet solgt til anden side. Forvaltningen forbereder derfor udarbejdelse af tillæg til lokalplanen, således at denne kvote kan rummes indenfor det næste delområde Ic. Planarbejdet fremlægges politisk på et kommende møde.
Bjerregrav (bilag 1)
I handlingsplanen for byggemodning er indstillet byggemodnet 8 grunde ved Herredsvejen i Bjerregrav. På møde i Teknisk Udvalg den 25. november 2020 blev desuden besluttet, at udlægge flere grunde i Bjerregrav i 2021. Antallet af grunde fastlægges i forbindelse med lokalplanarbejdet. Eventuel bevillingssag medtages i senere sag.
Tabel 1: Anlægsoverslag på byggemodningerne og færdiggørelsesarbejder
Bevilling I alt | Rådighedsbeløb | Samlede omkostninger pr. grund, ekskl. jordkøb og færdiggørelse m.v. | ||
2021 | 2022 | |||
Forslag til byggemodning | ||||
Solvænget | 2.150.000 | 2.150.000 | 268.750 | |
Vingevej | 5.250.000 | 5.250.000 | 375.000 | |
Vestergade | 2.750.000 | 1.250.000 | 1.500.000 | 250.000 |
Kalkværksvej | 2.750.000 | 1.250.000 | 1.500.000 | 229.167 |
Billingevej | 1.150.000 | 1.150.000 | 230.000 | |
I alt | 14.050.000 | 11.050.000 | 3.000.000 | |
Færdiggørelse i boligområder | ||||
Græsslåning af byggegrunde | 600.000 | 600.000 | ||
Stærelunden og Spurvelunden, Viborg | 1.180.000 | 1.180.000 | ||
Rosenvænget, Viborg | 710.000 | 710.000 | ||
Gl. Aalborgvej, Bjerregrav | 90.000 | 90.000 | ||
Egelundsparken, Ørum | 110.000 | 110.000 | ||
Vordevej, Løgstrup | 440.000 | 440.000 | ||
Arnbjerg Alle, Viborg | 1.300.000 | 1.300.000 | ||
Nørreballe, Skals | 70.000 | 70.000 | ||
Rugvænget 1, Møldrup | 260.000 | 260.000 | ||
Bækkegårdsvej, Sparkær | 190.000 | 190.000 | ||
I alt | 4.950.000 | 4.950.000 | ||
Total | 19.000.000 | 16.000.000 | 3.000.000 |
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Byggemodninger forventes gennemført i 2021 og 2022.
Lokalplan for boligområdet ved Vestergade i Møldrup forventes endeligt vedtaget medio 2021, hvorefter byggemodningen igangsættes.
Lokalplantillæg for boligområdet ved Kalkværksvej i Mønsted forventes endeligt vedtaget i maj 2021, hvorefter byggemodning igangsættes.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 19/15419
Resume
Byrådet har anmodet fagudvalgene om at drøfte opfølgningen på Sammenhængsmodellens mål og senest den 8. januar 2021 melde tilbage til byrådet, hvilke målsætninger i Sammenhængsmodellen man særligt i 2021 vil prioritere. På denne baggrund skal udvalget således drøfte, hvilke mål man vil prioritere i det kommende år.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at Teknisk Udvalg drøfter, hvordan de forskellige mål kan understøttes yderligere, og
2. at udvalget -med henblik på tilbagemelding til byrådet drøfter, hvilke mål i Sammenhængsmodellen udvalget særligt vil prioritere i 2021, samt hvilke udvalg der eventuelt ønskes samarbejde med
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Teknisk Udvalg drøftede, hvordan de forskellige mål understøttes yderligere.
Teknisk Udvalg besluttede, at udvalget arbejder videre med de nævnte temaer med fokus på mobilitet/stisystemer, arbejdsmarkedet, Viborg Midtby, erhvervsområder og sikre skoleveje. Der ønskes samarbejde med relevante udvalg jf. fokusområderne.
Historik
Resultaterne i den gennemførte Borgerundersøgelse 2020 og opfølgningen på Sammenhængsmodellens øvrige mål blev behandlet i byrådet den 18. november 2020 (link til sag nr. 20 på byrådets møde den 18. november 2020).
Byrådet besluttede blandt andet, at opfølgningen på målene skulle sendes videre til fagudvalgene med henblik på drøftelse af, hvordan de forskellige mål kan understøttes yderligere. Herudover blev fagudvalgene anmodet om, senest den 8. januar 2021, at melde tilbage til byrådet, hvilke målsætninger man særligt i 2021 vil prioritere.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Borgerundersøgelsens dataindsamling fandt sted fra den 8. til den 23. september 2020 og havde en pæn svarprocent på 44 %. Resultaterne fremgår af rapporten i bilag 1.
Med resultaterne fra borgerundersøgelsen er der nu resultater for ”år 1”, som kan sammenlignes med den baseline, der blev fastlagt i 2019. Den samlede opfølgning fremgår af bilag 2.
Af resultaterne fra borgermålingen og opfølgningen på alle Sammenhængsmodellens mål kan blandt andet fremhæves:
- 8 % – eller ca. 6.500 personer af kommunens borgere – led i 2019 af ”svær ensomhed” – dette er i 2020 faldet til 7 %.
- I 2019 havde 44 % af kommunens borgere det seneste år udført frivilligt arbejde – dette var i 2020 faldet til 38 %.
- Antallet af rygere ligger stabilt omkring 13 % – men der er i aldersgruppen 25-34 år sket en markant stigning i andel daglige rygere fra 12 % i 2019 til 23 % i 2020.
- 58 % er tilfredse eller meget tilfredse med udbuddet af events og større begivenheder i Viborg Kommune mod 66 % i 2019 (Sammenhængsmodellens målsætning er 80 %). Dette skyldes med stor sandsynlighed Corona-nedlukningen.
- Indbyggertallet i Viborg Kommune faldt i 2019 med 182 indbyggere (Sammenhængs-modellens mål er en årlig vækst på 500 indbyggere).
- 17 byer i Viborg Kommune oplevede vækst i 2019, men 23 byer havde et faldende indbyggertal (Sammenhængsmodellens mål er vækst i alle byer).
- 93,3 % af eleverne opnåede mindst 2 i dansk og matematik i 2019/20, hvilket er en stigning fra 89,3 % (Sammenhængsmodellens mål er 92 %).
På denne baggrund kan det drøftes hvilke specifikke mål, som udvalget ønsker at have et særligt fokus på i 2021.
Forvaltningens input til udvalgets drøftelse og prioriteringer af kommende års mål og fokusområder
TU:
Tema 1 - Læring & Uddannelse
Mål: Borgernes uddannelses/-kompetenceniveau skal højnes, og antallet af unge der vælger Viborg som uddannelsesby skal øges:
Understøtte Viborg Kommune som en attraktiv uddannelses by ved at fremme ungdomsmiljøet gennem flere udendørs motionsområder, etablering af street-food, opførelse af bynære ungdomsbolig, samt attraktive byrum.
Tema 2- Bæredygtighed
Mål: Vi ønsker et bæredygtigt miljø
Bl.a. reducerer energiforbruget og omlægge energiforbruget til vedvarende kilder.
Der arbejdes i regi af Klima- og Miljøudvalget med flere løsningsforslag indenfor bæredygtighed og grøn omstilling. Udvalget vil i de kommende år igangsætte tværgående drøftelser hvor Teknisk Udvalg inddrages.
Tema 3 - Vækst & Socialt Ansvar
Mål: Årligt befolkningstilvækst på mindst 0,5% (svarende til knap 500 indbyggere pr. år)
Mål: Årligt befolkningstilvækst på mindst 0,5% (svarende til knap 500 indbyggere pr. år)
Understøtte vækstvilkår i kommunen ved at etablere gode bosætningsmuligheder for private og erhverv. Dette fx via gode rammevilkår og en smidig sagsbehandling indenfor byggesags- og lokalplanområdet og sikring af god dialog med ansøgere og rådgivere.
Mål: Infrastrukturen til og fra Viborg Kommune og internt i kommunen skal forbedres
Bl.a. sikre at der etableres trygge sammenhængende stisystemer i hele Viborg kommune.
Være proaktive i vores dialog med det nationalpolitiske niveau og øvrige interessenter ift. en udvikling af infrastrukturen til og fra Viborg Kommune.
Mål: Antallet af arbejdspladser stiger med 5% frem mod 2025
Understøtte gode vilkår for erhvervsvirksomheder i Viborg Kommune, bl.a. ved hurtig og dialogbaseret sagsbehandling, samt ved at sikre attraktive grunde.
Tema 4 – Sundhed
Mål: Mindst 85% af alle borgere i Viborg Kommune er fysisk aktive i 2025
Der er igangsat indsatser ift. at understøtte målet via etablering af flere aktive byrum. Tiltag er implementeret i en forbedret masterplan for lokalplanlægning, hvor bl.a. tilgængelighed indgår som fast del.
Derudover fremme af diverse motionsområder (skating, fitness mv.) ved relevante områder under planlægning, herunder stisystemer og parker/torve.
Udnyttelse af skøjtebanen på Borgvold til en optegnet leg- og aktivitetsplads er et af eksemplerne på tiltag, der kunne udbredes i andre områder.
Mål: Mindst 80% af alle borgere i Viborg Kommune vurderer deres generelle trivsel og livskvalitet som høj i 2025
Understøtte ved at skabe rammerne for borgernes bedst mulige trivsel, herunder udendørsfaciliteter til fremme af leg og læring, godt indeklima i vores kommunale byggerier, tilgængelighed til natur og seværdigheder.
[Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Der skal gives en tilbagemelding til byrådet senest den 8. januar 2021.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 20/20334
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
1. at Teknisk Udvalg tager stilling til mødelisten
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Teknisk Udvalg godkendte mødelisten.
Historik
Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (Link til sag nr. 6 i byrådet den 17. december 2014) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Bilag
Sagsid.: 20/20361
Resume
Intet.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2021
Teknisk Udvalg tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.
Direktør Hans Jørn Laursen orienterede om seneste DI måling samt status for Trinbræt i Sparkær
Martin Sanderhoff spurgte til cykelstipulje, der blev svaret på mødet
Birthe Harritz spurgte til annoncering af borgermøder, der blev svaret på mødet
Orientering fra formanden
Orientering fra udvalget
Orientering fra direktøren
-Orientering om status for byggesagsbehandling
Sagsid.: 19/53990
Sagsfremstilling
Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive elektronisk i Prepare ved at trykke på ”Godkend”.
Hjalp denne side dig?
Tak!
Vi vil gerne gøre din oplevelse af siden bedre. Derfor har vi brug for, at du kort beskriver, hvorfor siden ikke hjalp dig.
Abonnér
Abonnér på opdateringer fra Viborg Kommune.