You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Gudenåen: Annoncering efter medlemmer til Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen (2022 – 2025)

Indsend ansøgning om medlemskab af Brugerråd for Sejlads på Gudenåen senest 31. januar 2022.

Emne

Vandløb

Område

8620 Kjellerup8632 Ans8840 Rødkærsbro8850 Bjerringbro8860 Ulstrup

Offentliggørelse

23.11.2021

Høringsfrist

31.01.2022
Indsend ansøgning og spørgsmål via mail

Indsend ansøgning om medlemskab af Brugerråd for Sejlads på Gudenåen senest 31. januar 2022.

Gudenåen er Danmarks længste vandløb, og der er rigtig mange forskellige brugergrupper på og omkring åen.

Der findes et Brugerråd for Sejlads på Gudenåen. Brugerrådets formål er at rådgive i spørgsmål om kommunalbestyrelsernes administration af den bekendtgørelse, der regulerer den ikke-erhvervsmæssige sejlads i GudenåSystemet.

Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen har en hjemmeside. Via dette link kan du kan læse om hvad Brugerrådet har beskæftiget sig med på tidligere møder.

De 2 årlige møder mellem Brugerrådet og Gudenåkommunerne bliver holdt i Silkeborg Kommune, typisk torsdag eftermiddage.

Der nedsættes et nyt Brugerråd for Sejlads på Gudenåen hvert 4. år
Brugerrådet sidder 4 år ad gangen. Tiden er nu kommet til at sammensætte et nyt Brugerråd for perioden 2022 - 2025.

Det er Gudenåkomitéen, der nedsætter Brugerrådet. Der er plads til maksimalt 15 medlemmer i alt.
Læs via dette direkte link om både ansøgningsprocedure og sammensætning af Brugerrådet

Interesseret i medlemskab i Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen?
For at få så bred rådgivning som overhovedet muligt – både ud fra et geografisk og interessemæssigt aspekt – opfordres alle interesserede interesseorganisationer til at søge.

Frem til 31. januar 2022 kan interesseorganisationer med en relation til sejladsen på Gudenåen søge om medlemskab i Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen 2022 - 2025. Ansøgningen skal indeholde følgende punkter:

  1. Ansøgers navn (her angives, hvilket interessefællesskab, der søger om optagelse)
  2. Kontaktinformationer på repræsentant (navn, adresse, telefonnummer, e-mail)
  3. Kontaktinformationer på suppleant (navn, adresse, telefonnummer, e-mail)
  4. Begrundelse for ansøgning om medlemskab (max en ½ A4- side)
  5. Samtykke til offentlig visning af kontaktinformation (e-mailadresse) på Brugerrådet for Sejlads side over medlemmer

Ansøgningen om medlemskab sendes pr. e-mail - enten som vedhæftet word-dokument eller som pdf - til koordinator i Gudenåkomitéens Sekretariat, Majbritt Kjeldahl Lassen (makla@silkeborg.dk).
Deadline for ansøgning: 31. januar 2021. 

Spørgsmål rettes ligeledes til Majbritt Kjeldahl Lassen (mobil: 51 44 49 43; E-mail: makla@silkeborg.dk).

Kontakt

Florian Rasmussen

Tlf: 87 87 55 59