You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Årets Lokalområde

Årets Lokalområde er en konkurrence, som i 2021 sætter fokus på, hvordan lokalområderne skaber de bedste rammer for sammenhæng og sammenhold for borgerne i et lokalområde. Vinderområdet belønnes med 50.000 kr. og der er 25.000 kr. til de øvrige nominerede. Siden 2008 har en ny by hvert år kunnet kalde sig Årets Lokalområde

Hvem skal løbe med titlen Årets Lokalområde 2021?

I år har Landdistriktsudvalget valgt temaerne sammenhæng og sammenhold. Vinderen belønner Landdistriktsudvalget med 50.000 kr., og 2. og 3. pladsen modtager hver 25.000 kr. 

Sammenhæng forstås her som tiltag og aktiviteter, der skaber merværdi for borgerne i lokalområdet. Her er foreningerne i lokalområdet en vigtig aktør. Sammenhæng kan f.eks. opnås gennem fælles koordinering, planlægning og kommunikation samt samarbejde om aktiviteter på tværs af foreninger. Det kan også være optimal udnyttelse af faciliter og ressourcer i lokalområdet generelt.

Sammenhold har fokus på de aktiviteter og initiativer, som lokalområdets foreninger og borgere iværksætter for at styrke fællesskabet. Særligt aktiviteter og initiativer som inkluderer flere aldersgrupper eller er nytænkende, er relevante. Under Corona-tiden har meget ikke været muligt at afvikle, hvilket har fået flere lokalområder til at tænke nyt og styrke sammenholdet på anden vis.

Tidsplan for Årets Lokalområde 2021
20. juni: frist for at indsende indstilling
11. august: de tre kandidater offentliggøres
19. september: Landdistriktsudvalget på besøgsrunde
25. september: præmieoverrækkelse i vinderområdet

Byer kåret til Årets Lokalområde