You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Klejtrup

Borgernes ønske har været at udvikle og opgradere centrale pladser og mødesteder i byen, for at skabe bedre rammer for det tilfældige møde samt at styrke byens udseende både for lokale og turister.

Områdefornyelsen i Klejtrup er gennemført og nedenstående projekter er udført.

På Kirkebakken er der i 2019 anlagt en fast sti som slynger sig igennem området og dermed både sikrer sammenhænge i byen, men samtidig også giver gående en mulighed for at besøge den smukke natur i området.

Der er flere udsigtspunkter på Kirkebakken med en storslået udsigt ud over søen og samtidig er der både fugtig natur og en lille sø langs stien, så der er rig mulighed for naturoplevelser når man følger stien. På strækningen langs stien er etableret specialfremstillede bænke, som følger stiens kurver. Samlet set er projektet et enkelt og æstetisk greb, der sikrer, at langt flere af byens borgere bruger området.

Bænk ved sø med udsigt på Kirkebakken

Bænk ved sø med udsigt på Kirkebakken

Bænk ved sø med udsigt på Kirkebakken

I foråret 2020 er der anlagt et nyt torv, hvor de bærende elementer er en ny teglbelægning, som giver liv til området, et stort specialfremstillet siddemøbel, som fremmer ophold på arealet og det tilfældige møde i byen.

Desuden har busskuret fået nyt liv med sider der er pyntet med noder, som referer til byens Musikefterskolen, der er at af kendetegnene ved Klejtrup. Belysningen i området har også fået en opgradering, og der er plantet et par store træer.

Brugstorvet med nyt inventar og ny belægning

Brugstorvet med nyt inventar og ny belægning

Brugstorvet med nyt inventar og ny belægning

Pladsens placering centralt i byen har fået et løft og designet matcher Brugspladsen da materialevalget i projekterne passer sammen. Købmandspladsen har nu en ny teglbelægning, en flot rundbænk, samt et stort granitinstrument der sammen med de nye træer danner en smuk plads midt i byen.

Købmandspladsen set fra vest

Købmandspladsen set fra vest

Købmandspladsen set fra vest

Tidligere er en faldefærdig bygning blevet nedrevet og i mange år har grunden ligget som en byggetomt. Men via områdefornyelsen er arealet blevet opgraderet til et lille nyt byrum med p-plads, som har løst parkeringsproblemerne ved krydset ved Klejtrup kro.

I Legeparken, som er et af byens mødesteder, er en sansehave blevet omdannet til en lille skaterbane. Banen er cirkelformet med små indbyggede bakker og hele banen er belagt med asfalt. Der er opsat rækværk og der kommer belysning til banen så den kan benyttes hele året. Der kommer styring på så der ikke er lys efter kl. 22.

Belysningen i legeparken er opgraderet med nye armaturer, der sikre en bedre belysning, så det er mere trygt at færdes på stierne i de mørke timer. Desuden er der opsat lys i bålhuset og ved multibanen.

Skaterbanen

Skaterbanen

Skovarealet ved Energi Viborgs regnvandsbassin ved Sandstræde er blevet indhegnet ved frivillige borgeres indsats, og der er nu et fint lille område til hundeluftning. I forbindelse med etableringen af hundeskoven opkøbte borgerforeningen en mindre plantage ved siden af Energi Viborgs areal. Denne skov er nu også en del af hundeskoven.

Hundeskoven med hegn

På stierne ved boldbanerne er der opsat belysning så det bliver mere trygt at færdes på stierne i de mørke timer. Rastområdet ved Herredsvejen har fået en opgradering med en ny mere kørefast bundopbygning samt nyt inventar. Bænkene ved Søvej er flyttet så man kommer på større afstand af vejbanen når man sidder og nyder udsigten ud over søen.

Vejkrydset hvor Søvej, Viborgvej, Sandstræde og Brovej har fået en hævet flade for at dæmpe farten på trafikken igennem byen. Der er udført trafikale foranstaltninger (bump) på  Søvej og Skårupvej for at nedsætte hastigheden gennem byen.

Rev. oktober 2016

Anne Marie Vadsholt
Anne Mette krogh
Christian Larsen
Finn Jægersdorf
Jens Verner Justesen
Jon Pugholm
Karen Nygaard Mortensen
Kenneth Ravn Sørensen
Klaus Bugge
Lene Lange
Mette Nielsen
Michael Nøhr
Per Johansen
Ragna Kolind
Thorbjørn Nannberg
Vita Sandholdt

Fakta

  • 10. april 2017 blev programmet for områdefornyelsen i Klejtrup politisk godkendt
  • Samtidig gav Transport-, Bygnings- og Boligministeriet tilsagn om støtte.
  • Budget på i alt 6 mio. kr. fordelt med 2 mio. fra staten og 4 mio. kr. fra Viborg Kommune

Støtte

Områdefornyelsen gennemføres med økonomisk støtte fra Bolig- og Planstyrelsen.

Teknik & Miljø - Strategi og Udvikling

87 87 86 01
Send en sikker mail Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer
Logo - områdefornyelse Klejtrup