You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Sådan brevstemmer du

Du kan i god tid før valget brevstemme i Borgerservice og på udvalgte biblioteker. Hvis du vil brevstemme, skal du medbringe legitimation – for eksempel sundhedskort, kørekort, pas eller lignende.

Hvem kan brevstemme

Hvis du opholder dig i Grønland, på Færøerne, gør tjeneste på et dansk skib eller havanlæg - for eksempel en boreplatform - kan du brevstemme der.

Opholder du dig midlertidigt i udlandet, for eksempel er på ferie eller lignende, kan du også brevstemme. Ønsker du at brevstemme fra udlandet, skal du henvende dig til den danske ambassade eller konsulat i det land, du opholder dig i.

Vær opmærksom på, at være ude i så god tid, at din bopælskommune har modtaget din stemme, inden afstemningen går i gang kl. 8.00 på valgdagen. Modtages din stemme ikke i rette tid, tæller den ikke med i valgresultatet.

Du kan læse mere om at brevstemme i udlandet på borger.dk

Her kan du brevstemme

Du kan fra tirsdag den 5. oktober 2021 brevstemme i Borgerservice på Viborg Rådhus i den sædvanlige åbningstid.

Endvidere kan du brevstemme på bibliotekerne i Viborg (Vesterbrogade), Bjerringbro, Karup, Stoholm, Møldrup samt Ørum i den bemandede åbningstid.

 


Ekstra åbent

Udover den sædvanlige åbningstid holder Borgerservice i Viborg åbent for afgivning af brevstemmer.

  • Lørdag den 6. november, kl. 10.00 - 12.00
  • Fredag den 12. november, kl. 13.00 - 16.00


Sidste frist for at brevstemme

  • Borgerservice i Viborg - fredag den 12. november, kl. 16.00

    Bibliotekerne:
  • Biblioteket i Viborg (Vesterbrogade) - fredag den 12. november, kl. 16.00
  • Biblioteket i Bjerringbro - fredag den 12. november, kl. 16.00
  • Biblioteket i Karup - torsdag den 11. november, kl. 17.00
  • Biblioteket i Stoholm - torsdag den 11. november, kl. 18.00
  • Biblioteket i Møldrup - onsdag den 10. november, kl. 15.00
  • Biblioteket i Ørum - onsdag den 10. november, kl. 16.00

 

Hvis du vil brevstemme, skal du medbringe legitimation – for eksempel sundhedskort, kørekort, pas eller lignende.

Ved spørgsmål, kan du kontakte

Torben S. Hansen

Afdelingsleder i Borgerservice

Tlf: 41 71 90 26