You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Kontorelev ved Viborg Kommune - vil du være en del af teamet?

Her kan du læse om kontoruddannelsen, og hvordan du kan blive kontorelev i Viborg Kommune. Viborg Kommune ansætter hvert år seks kontorelever med speciale i offentlig administration.

Billede af kontorelever i Viborg Kommune

Uddannelsen som kontorelev med speciale i offentlig administration tager to år, og giver dig en god kombination af både skoleophold og arbejde, med løn under hele forløbet.  I løbet af de to år, kommer du typisk til at sidde i to afdelinger - et år hvert sted.

Som kontorelev ved Viborg Kommune, bliver du en del af en stor organisation bestående af ca. 7.000 medarbejdere fordelt i hele kommunen.

Uddannelsesvejlederne og din personlige vejleder i den enkelte afdeling sørger for, at du får et bredt, udfordrende og lærerigt uddannelsesforløb, med ansvar og egne opgaver.

Du bliver også en del af en større elevgruppe med et stærkt sammenhold.

Ansøgningsfrist: 16. april 2021
Startdato: 1. september 2021
Prøvetid: 3 måneder
Evaluering: Efter 1. og 2. elevår

Mød kontoreleverne ved Viborg Kommune

Christina Sigaard Svensson, 29 år, 1. årselev

Min baggrund: STX, 5 ugers EUS, ergoterapeut

Mine afdelinger: 1. år Sprogcenteret, 2. år Jobcenteret

Jeg er superglad for at være kontorelev på Sprogcenteret. Jeg er en del af det administrative team og har mange meningsfulde opgaver. Jeg har ansvar og føler mig værdifuld.

Mette T. Skriver, 40 år, 2. årselev

Min baggrund: Pædagog

Mine afdelinger: 1. år Social, Sundhed & Omsorg, 2. år Ydelses Kontoret

"I Social, Sundhed og Omsorg er jeg er del af afdelingen, men der er samtidig plads til, at jeg er elev. Jeg har både faste opgaver, og får løbende nye arbejdsopgaver.

Janni Ladegaard Jensen, 27 år, 1. årselev

Min baggrund: HG, uddannet butiksassistent

Mine afdelinger: 1. år Fleksjob -og ressourceforløbsteamet, 2. år Jobcenteret - Job og Helhedsindsats.

''Jeg synes det er superspændende at være elev i Fleksjob -og Ressourceforløbsteamet. Jeg har mange gode kollegaer og mange spændende opgaver.

Daniel Blæsbjerg, 20 år, 2. årselev

Min baggrund: EUX Business

Mine afdelinger: 1. år Teknik og Miljø, 2. år Økonomiafdelingen


Jeg ser altid frem til at komme på arbejde, fordi jeg har nogle spændende arbejdsopgaver og nogle rigtig gode kollegaer.

Du er velkommen til at kontakte den uddannelsesansvarlige i Viborg Kommune

Elly Lund

Uddannelsesansvarlig

Tlf: 87878415