You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Leder af Team Unge, myndighedsområdet

Ansættelsessted

Jobcenter Job og Unge, Viborg

Tiltrædelse

1. december 2022

Ansøgningsfrist

04.10.2022

Opret ansøgning

I Viborg har vi fuldt fokus på de unge. Så kan du samle folk, bedrive tværgående ledelse, kommunikere tydeligt og handle løsningsorienteret, er du måske vores nye leder af myndighedsfunktionen i Team Unge.

Det er vigtigt at du har faglig indsigt i beskæftigelsesområdets myndighedsopgaver.


Som leder får du ansvaret for 17 dedikerede og fagligt dygtige beskæftigelsesfaglige medarbejdere, der alle brænder for at hjælpe unge mennesker godt på vej i uddannelse og job.

I Team Unge er I 2 ledere og du får derfor en tæt samarbejdspartner i din nærmeste lederkollega, som er leder for de 18 uddannelsesvejledere i teamet.

 
Dine tre vigtigste opgaver:
 
  • At fortsætte den kurs, der er sat i et tæt samarbejde med din nærmeste lederkollega og resten af ledelsesteamet i Job og Unge. En kurs der i høj grad indebærer fokus på fremtidens arbejdskraft.
  • At sikre den faglige udvikling af teamet ved at være nysgerrig og bedrive ledelse tæt på medarbejderne.
  • At være en involverende personaleleder, der kan skabe både resultater, kvalitet i arbejdet og et godt arbejdsmiljø.
 
Team Unge består af beskæftigelsesfaglige medarbejdere, uddannelsesvejledere, koordinator/fagspecialister og administrative medarbejdere.
Det vil primært være de beskæftigelsesfaglige medarbejdere, som du skal være leder for.
 
Vi sætter stor pris på at have en uformel og humoristisk tone indbyrdes.
 

Om dig
Som person er du involverende, engageret, ambitiøs og har udsyn til andre områder og interessenter.
Du tror også på, at vi lykkes bedst sammen med andre og ikke alene. Samtidig er du en dygtig formidler og en erfaren beslutningstager. Du evner at tænke fra strategi til praksis og er villig til at dygtiggøre dig både fagligt og personligt.


Vi forventer, at du har:
  • Erfaring med myndigheds- og sagsbehandlerarbejde i en kommune; herunder har arbejdet med unge med komplekse problemstillinger.
  • Erfaring som leder – bl.a. med ledelse af udviklings- og forandringsprocesser
  • Gode evner for at samarbejde og skabe tværfaglige relationer

Vi forventer, at du kan:
  • Spotte den enkelte medarbejders kompetencer og spille alle medarbejdere gode
  • Skabe god dialog og formidle både opad og nedad på en inddragende måde
  • Styrke og understøtte både faglighed og selvstændighed hos alle medarbejdere
 

Om os
Team Unge er en del af afdelingen Job og Unge, som indeholder yderligere to teams med andre opgaver og egne ledere. De fem ledere og afdelingslederen danner et fælles ledelsesteam, der også arbejder tæt sammen med andre teams på arbejdsmarkedsområdet og på tværs af særligt socialområdet, skoleområdet og familieområdet.

Du skal være indstillet på at indgå i et ledelsesteam, hvor din egen faglige og personlige udvikling er en del af dagsordenen. Vi har alle udformet et personligt ledelsesgrundlag, som indgår som et element i vores løbende ledelsessparring.
 
En af vores store, fælles opgaver er at understøtte, at flere unge kommer i uddannelse eller i fast job.
Det er en vigtig opgave vi løser, når vi skaber mening i de unges liv. Og vi tror på de unge, også når de ikke tror på sig selv.


Om ledelse hos os
I Jobcenter Viborg er vores mål at skabe gode resultater sammen med borgere og virksomheder. Det mål understøtter vi i den daglige ledelse, bl.a. ved at udvikle vores medarbejdere, sætte tydelige mål, give feedback og følge op.
Vi har fokus på at opbygge relationer på tværs af organisationen samt engagere medarbejdere og MED-organisation, så vi skaber ejerskab og fælles forståelse. Samtidig er det vigtigt, at vores strategier og politikker bliver formidlet forståeligt, så medarbejderne let kan omsætte dem til konkrete handlinger.
 
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale.

Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget et nyt styringsgrundlag, kaldet Sammenhængsmodellen. Læs mere om at være ansat i Viborg Kommune på viborg.dk


Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.


Samtaler
1.runde: tirsdag den 11. oktober og 2. runde: tirsdag den 25. oktober.
 
Kandidater, der går videre til anden samtale, får lavet en personprofil inden anden samtale.

Få mere at vide
Ønsker du at få mere at vide om jobbet som leder af myndighedsfunktionen i Team Unge, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jette Fabian på tlf. 87 87 40 49 

Se job- og kompetenceprofil for stillingen som leder i Team Unge..
 

Kontakt

Jette Fabian - 87874049