Sekretær til Lysningen - barselsvikariat

Barselsvikariat i stillingen som sekretær i Lysningen på 25 timer fra den 22. april 2025

Vi søger en barselsvikar til vores administration i vores nye samlingssted Lysningen, der indeholder Overlund Skole samt lokalområdets kultur og foreningsliv.

Som sekretær i Lysningen repræsenterer du vores værdier og menneskesyn i mødet med alle de elever, forældre, frivillige og borgere, der har deres hverdag i lysningen, og det er vigtigt for os, at ansætte en imødekommende og udadvendt sekretær, der venligt guider og hjælper den enkelte.

Vi har brug for en skolesekretær, som trives i et job med mange forskellige opgaver, og du kan forvente en spændende og alsidig arbejdsdag.

Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med Lysningens anden sekretær, IT medarbejder og det samlede ledelsesteam.

Det er en fordel, at du har praktisk erfaring inden for skoleadministration.

Barselsvikariatet forventes at vare et år.

· Ansættelsesgraden er på 25 timer om ugen.

      Arbejdstiden udgør en samlet årsnorm, der følger skoleåret, og svarer dermed til ca. 27,5 arbejdstimer om ugen fordelt på 42 uger.

· Den ugentlige arbejdstid placeres i tidsrummet 07.30-13.00.

Arbejdsopgaverne i sekretærstillingen fordeles med ca.

· 1/3 tid til opgaver under Kultur og fritid

· 2/3 tid til opgaver under Overlund Skole

Primære opgaver

· Elevadministration (TEA)

· Administrator i AULA

· Opdatere informations skærme

· Varetage administration og opfølgning på buskørsel

· Varetage administration og opfølgning af bookinger på lokaler – herunder i platformen WINKAS

· Administration af Lysningens hjemmeside

· Telefonpasning

· Modtage post og pakker – herunder tømme skolens hovedmail

· Bestilling af varer og undervisningsmaterialer

· Øvrige opgaver

· Kontakt til elever, forældre, medarbejdere og ledelse

· Diverse ad-hoc opgaver herunder hjælp til syge og tilskadekomne børn

· Deltage i øvrige fælles aktiviteter og opgaver.

Vi søger en person, der

· er kontoruddannet inden for det kommunale

· er rutineret i anvendelsen af fagprogrammet TEA

· er rutineret bruger af Office pakken og Outlook.

· har kendskab til administration af AULA

· har kendskab til WINKAS

· har flair for at arbejde med layout og hjemmesider

· kan arbejde selvstændigt og kan bevare overblikket

· har humoristisk sans

· er initiativrig og serviceminded

· er imødekommende og fleksibel

· kan lide at arbejde med mennesker

Samtaler afholdes d. 26.2. kl. 8.30-11.00

Løn: jf gældende overenskomst.

Søg jobbet nu