Sygeplejerske til Hjemmeplejen

Sygeplejerske til Hjemmeplejen

Er du klar til at tage udfordringen op? Vi har brug for dig!

I Vesterparken Hjemmepleje- og Hverdagsrehabilitering i Viborg Kommune står vi lige nu og mangler to sygeplejersker – og hvorfor så det? En af vores dygtige sygeplejersker har modigt valgt at søge nye udfordringer og så har vi samtidig valgt, at vi vil opnormere vores fantastiske team. SÅ - er du sygeplejerske med et højt fagligt niveau og en god portion humor, så er du landet det helt rigtige sted og kan roligt læse videre!

Hvem er vi?

Vi er i Hjemmeplejen Vesterparken det største distrikt ud af i alt 9 distrikter i hjemmeplejen i Viborg Kommune. Vi dækker den nordvestlige del af Viborg by og huser også kommunens tværgående nattevagtsteam og rengøringsteam. Vi arbejder tværfagligt i en dynamisk og kompleks hverdag, for at kunne tilbyde borgerne den bedste pleje i deres eget hjem og er altid på udkig efter nye måder at gøre tingene bedre på – blandt andet gennem velfærdsteknologi, som bl.a. skærmbesøg.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En afvekslende og tempofyldt hverdag med spændende faglige udfordringer.
  • God introduktion og imødekommende kolleger, der altid er klar på en god sparring – både monofagligt og tværfagligt.
  • Medindflydelse og frihed under ansvar – vi stoler på, at du kan få det til at køre.
  • En arbejdsplads med fokus på høj trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor værdier som mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod vægtes højt.
  • Et arbejdsfællesskab med vægt på fleksibilitet, nærhed og – måske vigtigst af alt – humor.

Hvem er du?

  • Uddannet sygeplejerske med høj faglighed og klinisk erfaring.
  • Erfaring med både somatiske og psykiatriske sygdomme – hvis ikke, så lysten til at lære det.
  • Kan arbejde selvstændigt og værdsætter tværfagligt samarbejde.
  • Brænder for at vejlede og undervise sosu-personalet og deltage aktivt i deres kompetenceudvikling.
  • Robust, anerkendende og tager både personligt og fagligt ansvar.
  • Har et respektfuldt og positivt menneskesyn og arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med udgangspunkt i den enkelte borgers prioriteter og ressourcer.

Praktiske detaljer:

Stillingen er fast i dagvagt på op til 37 timer/uge, men der er mulighed for færre timer, hvis dette ønskes.

Weekendarbejde hver 6. weekend - Tiltrædelse den 1. april 2025.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Send din ansøgning senest den 20. februar 2025 - Vi glæder os til at møde dig til samtale i uge 9.

Er du klar til at blive en del af vores team og gøre en forskel i borgernes liv? Så send din ansøgning afsted!

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet nu