You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Teamleder til aktivitet og udvikling

Ansættelsessted

Aktivitet og Udvikling, Team Bjerringbro, Viborg kommune

Tiltrædelse

1. marts 2022

Ansøgningsfrist

12.01.2022

Opret ansøgning

Vi søger en nysgerrig, inddragende og struktureret teamleder i en nyoprettet stilling til Aktivitet og Udvikling i Viborg Kommune.

Vi har valgt at oprette en ny stilling som teamleder for at bringe ledelse tættere på den daglige drift i alle vore teams. Tiltaget skal aktivt styrke relationerne blandt medarbejderne og understøtte rammerne for det gode arbejdsmiljø, trivslen og motivationen.

Lyder det spændende? Så læs videre!

Som teamleder hos os skal du sammen med lederen af Aktivitet og Udvikling lede i alt ca. 45 dygtige medarbejdere, som alle er uddannede, for eksempel som social- og sundhedsassistenter, pædagoger eller ergoterapeuter.

Dine primære opgaver bliver i samarbejde med lederen at sikre god ledelse, drift og udvikling af Aktivitet og Udvikling, så vi udnytter de ressourcer, der er til rådighed, og løser kerneopgaven. Du skal være med til at sikre kompetenceudvikling af medarbejderne, ligesom du kommer til at deltage i sygesamtaler, MUS-samtaler mv.


Om dig
Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig baggrund og ledelseserfaring. Du må meget gerne have kendskab til KRAP og aktivitetsområdet. Du vil beskrive dig selv som en person, der kan bevare overblikket i en travl hverdag, og som har en god situationsfornemmelse. Du lægger vægt på dialog og møder medarbejdere og borgere, hvor de er. Som mennesker er du rummelig og har let til smil.

Som leder har du gennemslagskraft og et godt overblik. Det betyder, at du arbejder struktureret med opgaverne og kan optimere arbejdsgange og udnytte ressourcerne effektivt. Du er god til at coache medarbejderne ud fra en anerkendende tilgang, og du kommunikerer klart og tydeligt. Samtidigt skal du have fokus på det fortsatte gode samarbejde med vores samarbejdspartnere.


Om Aktivitet og Udvikling
Aktivitet og Udvikling dækker hele Viborg kommune på ca. 14 forskellige adresser, hvor vi tilbyder aktiviteter på både åbne og visiterede dagcentre. Vi er opdelt i seks teams, som foruden dagcentertilbud også rummer Brobyggerteamet, der arbejder med ensomhedsforebyggelse.

Vores kerneopgave er ”at samarbejde med borgeren om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet” og vi arbejder ud fra værdierne Nærvær-Samvær-Mestring. Vi er alle uddannede i den pædagogiske metode KRAP, som danner fundamentet for vores fælles indgang til borgerne og hinanden.

Du er som teamleder en tæt samarbejdspartner til lederen af Aktivitet og Udvikling, og du bliver en del af et velfungerende ledelsesteam i Sundhedsafdelingen sammen med teamledere fra de øvrige afdelinger i Sundhed.


Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk.
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.



Løn og ansættelsesvilkår
Tilpasset den overenskomst, du bliver ansat efter.


Samtaler
Vi holder samtale den 18. januar 2022 og anden samtalerunde den 25. januar 2022. Kandidater, der går videre til anden samtale, får lavet en profilanalyse inden anden samtale.


Få mere at vide om stillingen
Vil du høre mere om stillingen som teamleder, er du velkommen til at kontakte Aktivitetsleder Jette Hingebjerg på telefon 23 64 62 95. Læse mere om stillingen i job- og kompetenceprofilen

Find også mere information omkring organisering af Viborg Kommunes Aktivitetsområde for ældre her

Herudover kan du også besøge vores hjemmeside www.aktiviteten.viborg.dk eller vores Facebookside

Kontakt

Jette Hingebjerg - 23 64 62 95